IBIS Fokus 138 by Oxfam IBIS

IBIS Fokus uddannelse skaber udvikling

VERDEN RUNDT MED IBIS

#138 November 2013

TEMA: NÅR VI ARBEJDER I

Skrøbelige Stater

Leder

At bygge på et skrøbeligt fundament Man kan nok ikke kalde Sydafrika ”før Mandela” for en skrøbelig stat. Men en fejlslagen stat var det på mange måder, og jeg kan stadig huske fattigdommen, uretfærdighederne og konflikterne under apartheidstyret. Men jeg kan også huske, hvordan det få år senere – de sidste år før Mandela blev løsladt og vandt magten – var et land med en unik mulighed for at skabe noget nyt og godt. Fordi så meget ikke fungerede, var Sydafrika en stat, der kunne påvirkes. Lawyers for Human Rights skrev i de år, med støtte fra både IBIS og MS og sammen med African National Congress, udkast til det, der blev den skelsættende grundlov, der i dag er fundamentet for Sydafrikas demokrati. Jeg kommer til at tænke på netop den historie, fordi diskussionerne om skrøbelige stater ofte kun handler om manglerne. Afsavnene er skam virkelige nok - stor fattigdom, års konflikt og borgerkrig har mange steder skabt sårbare og ubærlige situationer, som mennesker lider under. Og risikoen for, at konflikter bryder ud igen, og at udviklingsindsatser smuldrer, er reel. Lige så reel er dog muligheden for at lægge grunden til noget, som er både godt og bæredygtigt, og som kan blive en helt ny begyndelse for et land og dets indbyggere. Derfor har skrøbelige stater altid været et naturligt sted for IBIS at arbejde. Og igennem årene har vi fået bekræftet, at ikke mindst vores arbejde med kvalitetsuddannelse gør en ægte og varig forskel.

det betalte selskabsskat til landet. Ikke mindst på grund af virksomhedernes brug af skattely. En ny rapport fra IBIS viser, at Sierra Leone kunne syvdoble sit uddannelsesbudget, hvis bare de udenlandske virksomheder betalte moms - så tænk hvad man kunne gøre, hvis selskaberne endda betalte en fair andel af deres indtægter i skat. På den måde går uddannelse og skat hånd i hånd. Og hos IBIS arbejder vi hårdt for, at udviklingslandene - ikke mindst de skrøbelige stater - får mere af både det ene og det andet. Tusind tak fordi du er med os.

vagn berthelsen generalsekretær, ibis

Foto: Jeppe Carlsen

Hvad har det med skat at gøre?

Har du fulgt IBIS i medierne den seneste tid, har du måske lagt mærke til, at der oftere er blevet sagt ”skat” end ”kvalitetsuddannelse”. Det skyldes, at skat, uddannelse og bæredygtig udvikling i vores verden hænger ganske tæt sammen. De globale skattely er årligt skyld i, at der forsvinder op imod 7.500 milliarder kroner ud af EU, og hvad jeg synes er endnu værre, 5.000 milliarder kroner ud af klodens dårligst stillede lande. Et eksempel er Sierra Leone. Alene i første halvdel af 2013 eksporterede landet diamanter for 561 millioner kroner, men kun tre procent af indtægterne blev afleveret til staten. Faktisk var det i 2010 kun det ene af de fem største mineselskaber, der opererer i Sierra Leone, der overhove-

GIV EN EKSTRA HÅNDSRÆKNING

Sms udvikling150 til 1220 Så giver du 150 kr. til IBIS’ arbejde. Det koster alm. sms-takst.

indhold

Så blev det tid til Operation Dagsværk s. 7 s. 8 Saltvand til Nicaraguas civilsamfund

Tema: IBIS’ arbejde i skrøbelige stater s. 10

s. 20 Knokler hun for dig?

s. 23 Mød Mozambiques ungdomsparlament

redaktion Malene Aadal Bo, mab@ibis.dk Annelie Abildgaard (ansv. redaktør), aa@ibis.dk design Forsidefoto: William Vest-Lillesøe Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: CS grafisk A/S, Oplag: 10.500 ISSN: 1901-9211 © IBIS 2013, IDNR: 46452

Et årsabonnement koster 100 kroner for fire numre. Magasinet er gratis for medlemmer og bidragydere. redaktionens adresse IBIS Fokus Vesterbrogade 2B 1620 København V Tlf. 35 35 87 88 www.ibis.dk eller følg os på Facebook

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation. Vi udfører vores arbejde i samarbejde med folkelige organisationer og myndigheder i Afrika og Latinamerika. IBIS Fokus udgives med støtte fra Danida.

magasinet ibis fokus udkommer fire gange årligt og udgives af ibis

5 millioner til skat Vi glæder os til at styrke arbejdet med ansvarlig skat,”

siger Lars Koch, efter at IBIS forleden fik 5. mio. kr. af Danida til et projekt om skat og CSR. Målet er at sætte skat på CSR-dagsordenen hos virksomheder og investorer og til at hjælpe globale udviklingsfonde til at sikre, at der bliver betalt en retfærdig skat af de projekter, de støtter. Læs mere på www.ibis.dk

verden rundt med IBIS For et år siden kunne man ikke være i nærheden af IBIS uden at høre om skattely, kapitalflugt og det akutte behov for at standse dræningen af ressourcer fra verdens fattigste lande. Snakken kulminerede i en kampagne, der med en hypet premiere på en lille animationsfilm effektivt bredte budskabet og samlede mere end 7.000 mennesker. De gav deres underskrift og opfordrede dermed skatteministeren til at gøre noget alvorligt for at standse kapitalflugt. Den indsats indbragte en førsteplads, da ngo’ernes brancheorganisation ISOBRO i september kårede årets bedste kampagner. ”Kampagnen tager livtag med et svært emne og udfolder det på en nær og levende måde. Det er stramt kommunikeret og giver anledning til, at folk kan være med,” lød begrundelsen. Se kampagnen: Scan koden med din smartphone

Foto: William Vest-Lillesøe

IBIS vinder pris for ”Kapitalflugten”

Så nåede budskabet frem 3.223 mænd og kvinder fra Danmark og Sierra Leone fik forleden deres navn på midtersiden i en af Sierra Leones største aviser. Det var dem, der havde givet deres underskrift til kampagnen ”Cut the Crap”, og som nu under overskriften “Lad diamanterne vare evigt” opfordrede Sierra Leones politikere til at investere rigdommen fra landets diamanter i uddannelse og udvikling. Gadesælgeren på billedet var blot en af mange, der kiggede en ekstra gang på annoncen, som er en del af Operation Dagsværk og IBIS’ projekt med at uddanne Mine Watchers. “Politikere og embedsmænd har

helt sikkert også set den, og den er et vigtigt skub på en debat om skat og udvindingsindustri, der endelig er begyndt at bevæge sig,” siger Tijani Hamza, landedirektør for IBIS i Sierra Leone. Ifølge ham er det usædvanligt, at det er almindelige mennesker, der med navn står i og bag annoncen – og ikke mindst, at underskriverne tæller både danskere og sierraleonere. Hør programmet, som blev bragt i Radio Democracy 14.11. Scan koden eller klik ind på ibis.dk/lyt til IBIS

Verden Rundt

Foto: Mike Kölloffel

du kan være med!

Besøg Restaurant GUSTU med Horisont Rejser

Plakaterne koster 200 kr. pr. stk, og overskuddet går til IBIS’ arbejde. Bestil på www.ibis.dk/shop

En gave der gavner Du kender måske Hanne Louise Nielsens motiver fra bøger, undervisningsmaterialer og de plakater, som sælges fra designbutikker rundt omkring i landet. Designeren har netop meldt sig ind i IBIS og lavet de to plakater, som du kan forære dig selv eller en du holder af i julegave.

Plakaterne er i A3 og koster 200 kr. pr. stk. eller 350 kr. for sættet. De er trykt i begrænset oplag og bestilles på: www.ibis.dk/shop “Jeg håber meget, at de kan være med til at skabe ekstra opbakning og ekstra ressourcer til det arbejde, som IBIS gør,” siger Hanne Louise Nielsen, der har valgt at støtte netop IBIS, fordi

hun tror på uddannelse som den bedste vej til at gøre en forskel. “Jeg har i min barndom blandt andet boet i Afrika i kraft af min fars u-landsarbejde for FN og Danida. Fra mine forældres erfaringer ved jeg, at den bedste måde man kan støtte på er via støtte til uddannelse og skolegang. Når du har modtaget den form for hjælp, kan den ikke tages fra dig igen. Uddannelse kan man ikke stjæle eller korrumpere,” siger hun. Hanne Louise Nielsen har også tegnet de julekort, som du ligeledes kan købe på ibis.dk/shop, og som du kan se på bagsiden af dette blad. Læs mere om Hanne Louise på www.hannelouisenielsen.dk

Kom med på 19 fantastiske dage i Latinamerika, hvor der bliver kælet for alle dine sanser, og oplevelserne står i kø. Et højdepunkt på turen fra Lima i Peru til Santiago i Chile er Bolivias svar på NOMA: restauranten GUSTU. På denne gourmetrestaurant i La Paz får eleverne fra IBIS’ madskole i Bolivia uvurderlig praktisk erfaring. Turen med Horisont Rejser inkluderer både en lækker menu på GUSTU og et unikt indblik i Madskolen. Hele turen vil byde på skønne naturoplevelser og unik kultur, som Machu Pichu i Peru og saltørkenen i Bolivia. Desuden får du en yderst kompetent og hjemmevant rejseleder i Lise Hermann, tidligere kommunikationsrådgiver for IBIS i Bolivia.

Se meget mere om rejsen på www.horisontrejser.dk (skriv PBC14205 i søgefeltet). Eller scan QR-koden med din smartphone.

Verden Rundt

Løb hele vejen til Nicaragua De lignede nogle, der havde energi nok til at krydse Atlanterhavet og selv aflevere dagens overskud til Nicaraguas fattige børn. Det var tidligt fredag morgen før efterårsferien, hvor skolerne traditionelt holder deres årlige motionsdag. Rekordmange klasser havde i år besluttet at kombinere løbeturen med en indsamling, som skal hjælpe nicaraguanske børn til at få en god skolegang. For de meget morgenfriske elever fra Vigerslev Allés Skole var det anden gang, de deltog i Hele Verden i Skole MOTION, og elevernes forældre eller bedsteforældre støttede det gode formål med et frivilligt beløb for hver kilometer, eleverne tilbagelagde.

”Det er godt, at eleverne kan støtte en god sag, samtidig med at de får motion. Forud for dagen har vi snakket med eleverne om virkeligheden for deres jævnaldrende i Nicaragua,” fortæller lærer Bintha Andersen. I år var der klasser fra i alt 20 skoler, der samlede ind til IBIS’ arbejde på motionsdagen. Tusind tak for indsatsen.

du kan være med!

P.S. Sponsorløb er ikke kun for skolerne på årets motionsdag. Skal du alligevel løbe en tur, så overvej at samle ind imens. Hør om mulighederne hos Bertil Suadicani på bsu@ibis.dk

Madskoleeleverne Kenzo Velasco og Mauricio Zarate indtog scenen på TAMBO i en sand kraftpræstation, der efterlod samtlige 200 fremmødte skudt godt tilbage i stolene. De før så generte madskoleelever brændte igennem, da de fortalte om, hvordan det bolivianske køkken skal udvikle sig ved blandt andet at anvende alle de sære og særlige råvarer, der findes i Bolivia. Imens tilberedte GUSTUs køkkenchef Kamilla Seidler en ”CusaCusa Kaktus” på scenen. Kaktussen er en særling, der trods en super fin smag ikke var kendt af de unge kokke, der udgjorde en væsentlig del af tilhørerne. Andre gæster var indianske producenter af honning, quinoa og lamaprodukter, som IBIS havde inviteret. De blev interviewet til boliviansk tv, og på speeddating lignende møder blev der etableret kontakt til lokale virksomheder. Ikke mindst den krydrede honning faldt i god smag, og en producent af naturmedicin bad om et tilbud på et halvt ton af det flydende guld. Foto: Stephan Gamillscheg

Foto: Kathrine Dalsgaard

Madfestivalen TAMBO viste styrken i det bolivianske køkken

Verden Rundt

Er det et skuepil af shakespare? For få måneder siden vidste mange gymnasieelever ikke, At sierra Leone er et land i vestafrika – én skød det til at være et stykke af Shakespeare. Men forleden arbejdede over 21.000 af dem for at give Sierra Leones unge ”Rå diamanter og Skarpe Tunger”. Thilde Baden Rasmussen

Kampagnen og oplysningsarbejdet omkring årets dagsværksprojekt og forholdene i Sierra Leone har stået på hele året. Og forleden kulminerede det hele, da gymnasieeleverne trak i arbejdstøjet til fordel for Sierra Leones unge. ”Jeg blev så stolt. Overalt så jeg gymnasieelever, der gjorde en kæmpe indsats, også selv om det regnede og var en grå dag,” siger Sarah Lund Andersen, der er kampagneleder hos Operation Dagsværk. I alt var det mere end hver fjerde gymnasieelev i Danmark, der gav afkald på en undervisningsdag for at støtte unge i Sierra Leone. En af dem var 16-årige Malthe Dam Rasmussen fra Sønderborg Statsskole, der havde taget turen til København for at spille på Strøget sammen med sine venner. ”Det er sjovt at spille, og dejligt at vi samtidig støtter et godt formål,”

sagde han. Også i resten af landet huserede gymnasieeleverne. Udover traditionelle jobs som havearbejde og rengøring, så var eleverne hårmodeller, lavede eventyr-teater for børnehavebørn, satte sig selv til salg på Lauritz.com, underviste på højskoler, producerede økologisk chokolade og meget mere. Desuden var både Økonomi- og Indenrigsministeriet, Trafikministeriet og Udenrigsministeriet besat af elever, ligesom kommunalpolitikere over hele fløjen gjorde flittigt brug af elevernes arbejdskraft. ”I det hele taget en god dag og en stor succes,” opsummerede en træt Sarah Lund Andersen ved dagens slutning. Det endelig indsamlingsresultat bliver offentliggjort, så snart pengene er samlet ind fra de i alt 145 gymnasier, der deltog.

Operation Dagsværk • 21.500 gymnasieelever deltog i Dagsværkdagen 6.nov 2013. • 30 blev hyret til publikum hos TV2 Charlie. • 250 gange var Operation Dagsværk i medierne i ugens løb. • 20 unge har i løbet af året arbejdet som fuldtidsfrivillige hos Operation Dagsværk. • 40 onsdagssnegle (doneret af den lokale bager) og 2 flasker Gammeldansk blev indtaget til den efterfølgende reception. • 300 unge i Sierra Leone kan se frem til at blive uddannet til Mine Watchers, der skal holde øje med minedriften i deres lokalområde, når projektet starter i januar 2014 • Du kan læse meget mere om dagen og projektet “rå diamanter og skarpe tunger” på www.ibis.dk/od

Saltvandsindsprøjtning til Nicaraguas civilsamfund Stofmisbrug, cirkus og økologi. Det er et par af kodeordene for de 19 nye projekter, der netop har fået finansiering af Fonden for Demokratisk Regeringsførelse, og som på hver sin måde skal være med til at skabe et levende og stærkt civilsamfund i Nicaragua.

Eva Køngerskov

ede ved floden er Maurina Sinclair i gang med at vaske tøj. Der bliver brugt rigeligt med knofedt, mens Ian, hendes søn på et år, leger i vandkanten. Maurina tager en pause, mens hun fortæller om den turbulente, men især lærerige tid, hun netop har været igennem. ”Jeg har lært om mine rettigheder, og det har ændret alt. Jeg lærte, at det ikke var okay, at min mand slog mig, og at man ikke skal finde sig i, at

medlemmer af landsbyrådet stjæler fra kassen,” siger Maurina. Hun er bare 26 år og bor i den lille landsby Tuapi i det nordøstlige Nicaragua. Hun blev af landsbyrådet udvalgt til at deltage i en række workshops, som skulle hjælpe unge med at blive en aktiv del af lokalsamfundet. ”Det har givet mig rigtig meget, men også problemer med nogle af de andre af landsbyens beboere, som helst vil have, at man passer ind og ikke råber op. Men det gør ikke noget. Jeg ved nu, hvordan samfundet bedst kan fungere. Jeg har fået et mål med mit liv.”

Støtter de svageste

Maurina Sinclair er en af mange, hvis liv er ændret som følge af et af de over 100 projekter i Nicaragua, som Fonden for Demokratisk Regeringsførelse finansierer. ”Fonden blev oprettet for at øge civilsamfundets og borgernes deltagelse i de demokratiske processer i Nicaragua. Især støtter vi organisationer og projekter, der arbejder for at forsvare de svageste gruppers rettigheder,” forklarer fondens direktør Zela Maria Sequeira Soliz. Fonden for Demokratisk Regeringsførelse blev stiftet i 2006 og finansieres af Tysklands, Finlands

Verden rundt

og Luxembourgs ambassader i Nicaragua samt af det schweiziske udviklingsagentur. IBIS i Nicaragua administrerer fonden og giver rådgivning samt hjælp til logistik og koordinering.

Nu kan jeg sige fra

186 nicaraguanske organisationer ansøgte i sommer om støtte. 19 blev valgt. Nogle af disse organisationer arbejder med at reducere kriminaliteten, mens andre vil styrke de oprindelige folks ledere eller unges deltagelse i samfundet. Ligesom det projekt, som Maurina Sinclair deltog i, og som har betydet alverden. ”Det vigtigste er, at jeg nu kan dele ud af min viden. Jeg fortæller tit om vores rettigheder til de andre kvinder nede ved floden. Mit mål er, at hele byen kender dem,” siger Maurina.

Andre initiativer, som er støttet af fonden, er: Økoskoler

Fundenic-SOS arbejder med økoskoler og økovirksomheder. Økoskolerne arbejder med at skabe bevidsthed omkring klimaet hos skolebørn på 70 skoler i Nicaragua. En dag om måneden er undervisningen dedikeret til klimaet, og der bliver undervist i alt fra genbrug til økosystemer og lagt planer for, hvordan man bevarer den lokale sø. Økovirksomhederne får støtte til at lave en CSR-plan, som sætter fokus på miljø og bæredygtighed.

Cirkus med mening

Ceibo giver unge nicaraguanere mulighed for at tage stilling til forskellige samfundsproblematikker igennem kreativ udfoldelse. Det sker, når Ceibo ankommer og stiller et stort cirkustelt op midt i landsbyen. Teltet står i byen i 25 dage og danner et rum for cirkus, dans, teater og maleri om hverdagens udfordringer. Det handler f.eks. om klimaproblemer, vold mod kvinder og banderelationer.

Hjælp til stofmisbrugere

Maurina Sinclair kender nu sine rettigheder og tør sige fra, hvis hendes mand er voldelig eller nogen i landsbyen forsøger at snyde.

Popol Na arbejder med unge stofmisbrugere og har blandt andet lavet en guide til læger og psykologer om, hvordan de unge kan hjælpes, hvis de ikke har råd til at tage på et rehabiliteringscenter. Popol Na har oprettet grupper, hvor de unge kan dele deres erfaringer. Desuden kan de unge også mødes med jævnaldrende, som ikke er tidligere stofmisbrugere, så de derved kan få et netværk uden for miljøet.

Alternativ til kriminalitet Se et super fint slideshow med Eva Køngerskovs billeder fra Nicaragua.

AMC arbejder med unge i den caribiske by Bluefields. På grund af massiv kriminalitet i byen er kampen sat ind for at påvirke de udsatte unge, som ofte ender med et liv i den kriminelle verden. 74 unge har igennem workshops fået værktøjer til, hvordan de kan organisere byens ungdom. De laver arrangementer i de forskellige nabolag med det formål at skabe et fællesskab og et alternativ til et liv med kriminalitet.

tema skrøbelige stater

DER HVOR LIVET ER EKSTRA SVÆRT I mange år holdt udviklingsfolk sig i reglen væk fra de lande i verden, hvor det stod allerværst til. Men i dag er skrøbelighed det nye sort, og den politiske og finansielle opbakning til udvikling i skrøbelige stater gør, at også IBIS har kunnet øge sin indsats de steder, hvor livet er ekstra svært. Malene Aadal Bo

William Vest-Lillesøe

Skrøbelige stater

dag står Somalia, Sydsudan, Øst Timor, Liberia og de 42 andre lande, som OECD har defineret som skrøbelige stater, højt på både den sikkerhedspolitiske og udviklingspolitiske dagsorden. Det er farligt, svært og dyrt at lave udviklingsarbejde i disse kontekster, og risikoen for korruption, og for at projekterne fejler, er større end andre steder. Sådan var det tidligere, og sådan er det stadigvæk. Alligevel er der pludselig mange politikere og udviklingsorganisationer, der gerne vil arbejde med disse lande. Hvad har mon ændret sig? Det har såmænd verden. Først med 9/11, som skubbede verdens projektører mod de steder, hvor fattigdommen er stor og staten svag, og hvor man frygtede, at terrorister i hobetal ville udklækkes fra. Siden med erkendelsen af, at den globale hjælp til verdens fattigste, som mange steder gav gode resultater, stort set ingenting ændrede for den milliard mennesker, der bor i verdens konfliktramte og skrøbelige lande. Den danske udviklingsminister Christian Friis Bach har kaldt udvikling i skrøbelige stater for ”en af de største udviklingsudfordringer i verden i dag,” og har sat sig i spidsen for et nyt verdensomspændende initiativ, der skal sikre politisk opbakning og finansiering til en særlig indsats for de skrøbelige stater. Det går under navnet New Deal og vil inddrage de skrøbelige lande selv i arbejdet for at finde ud af, hvordan disse indsatser skal strikkes sammen.

Vi er vant til det

Det er gode nyheder for de skrøbelige stater – og ifølge IBIS’ humanitære koordinator Karina Kleivan også gode nyheder for IBIS. ”IBIS har i hele sin historie engageret sig i lande, der har gennemgået langvarige krige eller væbnede konflikter. Så vi er vant til at arbejde med mennesker i post-konflikt og skrøbelige situationer. Men et større politisk fokus på området giver os både flere partnere at arbejde sammen med og lære af og bedre muligheder for at få finansiering til at udvide vores arbejde,” siger Karina Kleivan. I dag er næsten halvdelen af IBIS’ samarbejdslande Sydsudan, Liberia, Sierra Leone og ifølge nogle kilder måske snart også Guatemala, på listen over skrøbelige stater.

Ikke alle vil kaldes skrøbelig

Trods den nye opmærksomhed fra verdens jakkesæt, er det

ikke alle, der er lige begejstrede over at blive kaldt skrøbelig. En af dem er Tijani Hamza, der er landedirektør for IBIS i Sierra Leone. ”Borgerne i Sierra Leone har lagt et enormt arbejde for at samle og genopbygge deres liv og deres land. For dem er det ikke særlig motiverende, at deres indsats intet har ændret i omverdenens øjne, men at betegnelsen ”skrøbelig” stadig klistrer til dem. Det ville være bedre og rigtigere at sige, at Sierra Leone er i en overgangsfase fra skrøbelig til stabil,” siger han. En anden grund til landedirektørens modvilje mod den skrøbelige label er, at en skrøbelig stat er defineret ved at have en regering, ”der ikke har evne og vilje” til at levere grundlæggende service til befolkningen. Ifølge Tijani Hamza er det en urimelig beskrivelse af en stat, der har udrettet meget i forhold til retssystemer, uddannelse og sundhed, og som f.eks. i 2007 afholdt frie valg og lavede en fredelig magtoverdragelse til oppositionen.

Kodeordet er uddannelse

At Sierra Leone og dets indbyggere har brug for støtte og hjælp er Tijani Hamza dog helt enig i. Og han mener, at det både her som i bl.a. Liberia og Sydsudan især er uddannelse, som er afgørende for at bevare freden og styrke landenes skrøbelige statsstrukturer. Netop uddannelse har alle årene været kernen i IBIS’ indsats i skrøbelige stater. Fordi man disse steder ser et enormt og akut behov for at give store børn og unge den viden, de er gået glip af og de kundskaber, de skal bygge deres egen og landets fremtid på. Birgitte Lind Petersen er forsker ved DIIS og del af et større forskningsprogram om, hvad der virker, når man arbejder med udvikling i skrøbelige stater. Hun har bl.a. set på IBIS’ arbejde i Liberia og fremhæver det som noget, der gør en målbar og positiv forskel. Successen skyldes ifølge hende især tre ting, som er særlige ved IBIS’ måde at arbejde på: IBIS rykker hurtigt ind og bliver i lang tid. IBIS holder fast i at arbejde tæt sammen med lokale grupper, organisationer og myndigheder, selv om det i postkonflikt situationer kan være endog meget svært. Og IBIS arbejder holistisk. ”Eleverne lærer både det boglige og får færdigheder, som de kan leve af. Der er indtænkt undervisning i f.eks. hygiejne, hiv/aids og konflikthåndtering, og man har indrettet sig, så man kan rumme både tidligere børnesoldater, unge mødre og alle dem, der er nødt til at arbejde ved siden >> af skolen,” siger Birgitte Lind Petersen.

tema skrøbelige stater ”Og så betyder det meget, at undervisningen aktivt skaber nye værdier ved at udøve demokrati i klasseværelset, sikre pigernes deltagelse og f.eks. på lige fod lære både drenge og piger at sy og reparere motorcykler,” tilføjer hun.

Suger viden i tæt netværk

Viden fra den arbejdsgruppe om uddannelse og skrøbelighed, hvor IBIS blev optaget i 2011, bekræfter det afgørende i ikke ”bare” at bygge skoler til en masse børn. Hvis man mener det alvorligt, er man nødt til – sådan som IBIS gør – at bruge den nødvendige tid og kræfter på at opbygge de strukturer, der skal gøre udviklingen bæredygtig. ”Birgitte Lind Petersen siger meget fint, at der ikke er nogle short cuts til bæredygtig udvikling i skrøbelige stater. Man er nødt til at være meget ambitiøs,” slutter Karina Kleivan.

I 2011 blev IBIS som en af bare tre europæiske NGO’er optaget i arbejdsgruppen om uddannelse og skrøbelighed under INEE – et netværk med over 10.000 medlemmer, der arbejder med uddannelse i humanitære kriser og skrøbelige situationer. Herigennem er IBIS med til at forme den internationale debat om uddannelse i skrøbelige stater samtidig med, at vi har adgang til at få og dele al den nyeste viden på området. Læs mere på www.ineesite.org

Læs rapporten, ”Uddannelse er den bedste støtte til unge i ustabile lande” på www.diis.dk eller scan koden med din smartphone.

FORDI UDDANNELSE ALDRIG ER

NEUTRAL

IBIS har netop været med til at færdiggøre en håndbog og en tjekliste, som skal være med til at sikre, at uddannelse i skrøbelige stater bidrager til udvikling og fred. Men hvorfor er det nu nødvendigt? Vi spørger Karina Kleivan.

”Vi er vant til at omtale uddannelse som noget entydigt godt. Men nogle gange medvirker skolevæsenet til at skabe eller puste til eksisterende konflikter. Vi har set det under Apartheid i Sydafrika eller i Sudan, hvor undervisningssprog og pensum var med til at undertrykke en del af befolkningen. Vi har set det puste til etniske konflikter i f.eks. Sierra Leone, Liberia og Guatemala, hvor skellet mellem dem der havde en reel mulighed for at få en uddannelse, og dem der ikke havde, fulgte etniske linjer. Og i Rwanda før folkedrabet så vi skolen blive brugt som en vigtig platform for propaganda.”

Hvad går det ud på?

”Værktøjerne, som IBIS har lavet sammen med bl.a. UNICEF, Red Barnet og det kenyanske undervisningsministerium skal som minimum sikre, at uddannelse

ikke gør mere skade end gavn. Det er en håndbog, en tjekliste og et sæt principper, der hjælper donorer og politikere til at reflektere over, hvordan de arbejder med uddannelse og undgå, at uddannelse bliver misbrugt eller har en utilsigtet negativ effekt.”

Hvordan vil IBIS arbejde med dem?

”IBIS har altid bestræbt sig på at arbejde inkluderende og ikke-diskriminerende. Her har vi en høj bevidsthed og gode resultater, som vi med rette kan være stolte af. Det nye er at turde se på uddannelse som noget potentielt destruktivt. Den kommende tid skal vi dele værktøjerne med vores kolleger og partnere, og så skal IBIS være med til at udvikle træningsmoduler – et individuelt e-læringsmodul på 90 minutter og et to dages kursus i konfliktsensitiv uddannelse.”

Skrøbelige stater

UDSIGT TIL EN BEDRE FREMTID Efter 14 års borgerkrig i Liberia stod en hel generation uden uddannelse. IBIS arbejder for at få den tabte generation med og skabe håb og muligheder.

William Vest-Lillesøe

arcus Karla og Comfort Gbarwo var 12 år gamle, da de begyndte i skole. De blev begge født som flygtninge i Elfenbenskysten, mens der var borgerkrig i Liberia, og de havde derfor aldrig siddet på en skolebænk, da de som store børn vendte tilbage. De blev optaget på IBIS’ treårige ALP-forløb, der har til formål at give ældre børn en grundskoleuddannelse på den halve tid, så de enten kan læse videre sammen med deres jævnaldrende eller har et langt bedre udgangspunkt for deres voksenliv. I dag går Marcus og Comfort i gymnasiet og arbejder for at opfylde deres drømme. Comfort vil være sygeplejerske og rejse til Asien. Marcus vil gerne være geolog og arbejde for, at Liberias råstoffer kommer befolkningen til gavn.

Mindre vold og mere håb

IBIS var en af de første organisationer til at skabe et uddannelsestilbud i Liberia umiddelbart efter krigen. Ved at kombinere almindelige skolefag med praktiske færdigheder inden for blandt andet landbrug og sundhed, fik de store børn både et solidt læringsfundament og umiddelbart brugbar viden. Og den kombination har gjort en forskel.

Ifølge Birgitte Lind Petersen, som er forsker ved DIIS, er der målbart mindre vold, og de unge udtrykker større tro på fremtiden i de områder, IBIS har arbejdet i. Hun roser den måde, IBIS har sikret projektets bæredygtighed ved at lægge vægt på læreruddannelse og samarbejde med lokalsamfund og myndigheder. I september 2013 sluttede IBIS’ sidste ALP-forløb for at blive afløst af en uddannelsesindsats, som er mindre ”nødhjælp” og mere ”udvikling”. Kodeordet er kvalitetsuddannelse og målet er at skabe grundlag for et solidt uddannelsessystem, der på sigt kan overtages af de lokale myndigheder. En strategi, som Marcus Karla er enig i. ”Hvis vi skal sikre stabilitet og udvikling, så er det ikke nok at bygge skoler. Vi er nødt til at fokusere på kvaliteten af uddannelse, så skolen ikke bare er spild af tid,” siger han.

IBIS’ arbejde med ALP ALP står for Accelerated Learning Programme og komprimerer seks års pensum til tre års skolegang. Fra 2005 til 2013 gennemgik 4.869 børn og unge ALP-forløbet, og 121 ALP-lærere blev trænet i pædagogiske metoder. To tredjedele af lærerne havde ikke bestået en studentereksamen ved programmets begyndelse. De har alle fået tilbudt støtte til at videreuddanne sig som certificerede lærere.

tema skrøbelige stater

ET SKOLEVÆSEN BYGGES OP FRA GRUNDEN Gennem fem år har IBIS arbejdet tæt sammen med skolerne, myndighederne, forældrene og eleverne i en del af Sydsudan. Det har sat et varigt aftryk på hele uddannelsessystemet i et land, der har været helt ødelagt af borgerkrig og fattigdom.

D Hanne Selnæs

e er børn, unge, voksne – og allerflest kvinder, og de udgør omkring 75 procent af landets befolkning. De har det til fælles, at de er vokset op i krig, nu bor i Sydsudan og er skyld i, at det kun to år gamle land starter med en bekymrende verdensrekord i analfabetisme: For ingen af de 75 procent kan læse eller skrive. Det har IBIS siden 2007 arbejdet intensivt på at ændre. Blikket har været på de 12-18-årige, og arbejdet er foregået i tæt samarbejde med myndighederne, 45 skoler og lokalsamfundene i delstaten Central Equatoria. Det har været en stor opgave, for når ingenting fungerer, skal alt bygges op fra grunden.

Kunne læse på tre måneder

Fra billedet på væggen og endnu et i bordudgave følger Sydsudans første præsident Salva Kir iført cowboyhat med i samtalen, da viceskoledirektør Philip Taban siger: ”De elever, IBIS har undervist, har generelt klaret sig en hel del bedre end andre. Det skyldes allermest den støtte, som lærerne har fået fra IBIS i deres arbejde.” Det er nemlig ikke kun undervisning i særlige ALP-klasser for de store børn, som IBIS har fokuseret på. Projektet har undervejs uddannet vejledere fra delstatens skolevæsen og 150 lærere, sideløbende med at de underviste de store børn og unge mennesker. I projektets løbetid blev der skrabet en mængde gode erfaringer sammen, som det lokale skolevæsen nu bygger videre på – og som IBIS tager med i det videre arbejde i Sydsudan. Det handler for eksempel om en nyudviklet manual for undervisning i basale læse- og skrivefærdigheder, som blev til et fast og succesrigt tre måneders startforløb på alle 45 skoler, hvor de særlige klasser blev oprettet.

For imponerende var det, at over halvdelen af eleverne kunne bestå en læseprøve efter kun tre måneders undervisning. Da de andre elever på skolen opdagede, hvor gode resultater forløbet gav, blev der rift om pladserne i de særlige ALP-klasser, som umuligt kunne opsuge alle interesserede. Derfor blev løsningen, at IBIS’ ansatte underviste resten af lærerne på de 45 skoler, så de selv kunne stå for læse- og skrivekurset i de mindste klasser.

De nye lærere

Lidt uden for byen Yei ligger et af de 45 såkaldte ALP-centre, som IBIS har bygget op i tilknytning til en skole. Her møder vi tre entusiastiske unge mennesker, som alle underviser elever, der nogle gange er ældre end dem selv: ”Jeg er stolt af at være lærer. Det er fantastisk. Med hjælp fra IBIS har jeg lært at håndtere eleverne, undervisningsmetoder og materialer – og jeg er i stand til at bruge det,” siger Hilary Kenyi, som er en af de tre lærere.

Stressede flygtninge dropper ud

Selv om roserne er mange, har der også været knaster undervejs. Vekslende borgerkrige havde stoppet næsten al skolegang og smadret skoler i op mod 50 år i det sydlige Sudan, så det er ikke kun en uddannelsessektor, der skal bygges op på ny. Det handler også om at opbygge en forståelse i befolkningen for vigtigheden af at investere i undervisning og uddannelse. Og det har ikke været nemt. Mens det alle steder var populært blandt eleverne, at de hurtigt kunne blive i stand til at læse en tekst, har det været svært at få dem til at gennemføre hele forløbet - otte års undervisning på den halve tid. Det lange seje træk har været for stor en mundfuld for mange, og mange er droppet ud undervejs. For ud over at være gadebørn, dropouts, forældreløse, tidligere flygtninge og soldater med diverse

Skøbelige stater

traumer og problemer, så kæmper hovedparten af eleverne i klasserne med fattigdom. ”Når det handler om at tjene penge, så vil især unge mænd, der vokser op i skrøbelige situationer, ofte fokusere på korttidsløsninger fremfor på langtidsinvesteringer i uddannelse,” siger Else Østergaard. Hun er tidligere uddannelseskonsulent for bl.a. IBIS og nu ansat i Uddannelsesnetværket. Hun har sat sig grundigt ind i, hvad IBIS kan lære af projektet i Sydsudan. Og en vigtig ting er at holde fast i samarbejdsformen. På trods af en lav gennemførelsesrate, er det nemlig tilfredsheden med IBIS, der i dag står tilbage blandt samarbejdspartnere på alle niveauer. Og den positive opfattelse handler ikke mindst om måden, arbejdet er foregået på. Mens flere internationale organisationer har for vane at bygge egne og parallelle strukturer op, har IBIS bevidst arbejdet med og inden for rammerne af landets eget uddannelsessystem. ”Det har betydet, at de lokale myndigheder hele tiden har haft ejerskab til projektet. Økonomisk er det stadig udfordrende for et fattigt land at overtage uddannelsesaktiviteterne, men rent teknisk er det nemt. For de kender det og har været med hele vejen,” konkluderer Else Østergaard.

”De elever, IBIS har undervist, har generelt klaret sig en hel del bedre end andre. Det skyldes allermest den støtte, som lærerne har fået fra IBIS i deres arbejde.” viceskoledirektør Philip Taban

Lyt til Sydsudan Hør et lille radioklip, som journalist Vibeke Rask Grøn har lavet om uddannelse i Sydsudan.

tema skrøbelige stater De tre unge mayapiger Elisabeth, Anabela og Maricela har allerede oplevet modgang nok for et helt liv. Men de drømmer stadig – om retfærdighed og om en fremtid uden grund til at være bange.

VOLDEN ÆDER SJÆLE OP Voldskulturen er for længst institutionaliseret i Guatemala, men brutaliteten og udbredelsen har nået nye højder. Er der tale om en skrøbelig stat, når optagelsen i bander synes at være de unges foretrukne valg, imens det at være kvinde kan koste en livet?

Claudia Pujol Rosenlund

n gruppe unge indianske mayapiger sidder på IBIS’ kontor i Guatemala City. Den yngste er 12, og den ældste 22. Og de ved allerede alt for meget om den vold og diskrimination, der præger Guatemala, og som gør landet til verdens andet farligste for kvinder. For nogle af pigerne er det første gang, de sætter ben i hovedstaden, og de er tydeligt overvældede. ”Tegn en flod, og forestil dig, at det er dit liv. Nævn de lykkelige og de svære øjeblikke,” lyder opfordringen, vi giver for at få snakken i gang. ”Jeg drømmer om at få et liv,” siger Maricela. Hun er 14 år. Kimberley er 13 år, og det eneste lykkelige på hendes tegning er hendes søns fødsel. ”Jeg vil gerne opleve retfærdighed,” mumler Abigail stille. Hun er en af de mange blandt pigerne, der slet ikke kan

komme i tanke om lykkelige øjeblikke. Til gengæld ved pigerne præcis, hvordan det er at blive bortført, svigtet, ignoreret, udsat for vold af fædre og onkler, voldtaget, misbrugt eller være så fattig, at ens egne forældre sælger en på gaden. Pigernes beretninger er desværre ikke enestående, men afspejler Guatemala i år 2013. Et land, hvor staten ikke kan beskytte sin befolkning eller yde retssikkerhed, og hvor vold, mord, narkohandel og korruption er så udbredt, at landet ifølge flere opgørelser er rykket tæt på listen over verdens skrøbelige stater. ”Aldrig før, selv i de mørkeste dage under borgerkrigen, har vi været vidner til de niveauer af vold, vi oplever i dag. Under krigen var volden præget af en vis logik, et kodeks og reglementer. Sådan er det ikke længere,” skrev journalist Dina Fernández allerede i 2008 i avisen Prensa Libre. Og siden er det kun blevet værre. Ud over den tiltagende vold, er regionen også karakteriseret ved at være den fattig-

Skrøbelige stater

”

Aldrig før, selv i de mørkeste dage under borgerkrigen, har vi været vidner til de niveauer af vold, vi oplever i dag. Journalist dina fernández i avisen prensa libre

ste, den mest politisk ustabile og den mest udsatte over for naturkatastrofer på kontinentet. ”Som region er Centralamerika, anført af Honduras, El Salvador og Guatemala, i fare for at forvandle sig til Latinamerikas Somalia,” tilføjer den salvadoranske politolog Joaquín Villalobos.

IBIS’ arbejde påvirkes

Situationen har stor indflydelse på IBIS’ arbejde. ”I udgangspunktet er vi her for at støtte oprindelige folk i deres kamp for uddannelse, rettigheder og indflydelse. Men når virkeligheden ændrer sig, så gør vores vilkår og fokus også,” siger IBIS’ landedirektør Ana María Méndez. I dag har IBIS sammen med Folkekirkens Nødhjælp derfor et stort regionalt menneskerettighedsprogram i Mellemamerika, og i de forskellige programmer og projekter har IBIS integreret elementer, der er med til at forebygge konflikt og afbøde konsekvenserne af vold. For eksempel er der nu et værested for store drenge og piger i hovedstaden Guatemala City, hvor de kan hænge ud i trygge omgivelser og få hjælp til lektierne. Og gennem Proyecto MIRIAM giver IBIS støtte til unge voldsramte kvinder, som dem, der er på besøg i dag. Pigerne får hjælp til overkomme den vold og diskrimination, de har oplevet, og til at finde et nyt fodfæste via uddannelse og job. For Maricela, Kimberley, Abigail og de andre piger har kontakten til Proyecto MIRIAM været afgørende. ”Siden jeg kom med i projektet, er jeg begyndt at tro på mig selv. Tro på, at jeg endda kan gøre en forskel, og nu vil jeg kæmpe for andre kvinder,” lyder det.

MIRIAM og IBIS IBIS støtter MIRIAM og særligt organisationens arbejde med unge mayakvinder, som har været udsat for vold eller seksuelt misbrug. Siden 2010 har MIRIAM sammen med IBIS, Læger uden Grænser og Fundación Sobrevivientes udvidet arbejdet i Guatemala. Målet er at bryde den onde cirkel af fattigdom og vold via uddannelse. Se denne video, der beskriver problemet med kvindemord i Latinamerika. Den er lavet af Copenhagen Initiative for Central America and Mexico for at øge bevidstheden om problemet.

Hvad skete der med?

Snart får hele Ghana vinger på I 2007 var IBIS med til at starte de såkaldte wingschools i Ghana. Projektet var unikt på flere måder, og i dag - seks år senere - er både de ghanesiske myndigheder og organisationerne bag enige om, at det er en stor succes.

“

Mohammed Nurudeen Salifu og William Vest-Lillesøe

Mit navn er Oyemi, og jeg vil gerne være lærer,” siger en af drengene i den lille skole i landsbyen Upando-Bakotido i Ghanas East Gonja-distrikt. Han er lige begyndt i skole, og indtil for nylig lå det slet ikke i kortene, at han skulle lære at læse og skrive. For Oyemi og hans søskende bor i en afsidesliggende landsby. Afstanden mellem hjem og skole er en stor udfordring for mange familier i det nordlige Ghana, hvor det er for usikkert og hårdt for de yngre børn at gå de mange kilometer, der ofte er til den nærmeste skole. Ideen om wingschools – eller satel-

Lotte Ærsøe og Mohammed Nurudeen Salifu

litskoler som de også kaldes - vender problematikken på hovedet: Hvis ikke børnene kan komme til skolen, så lad skolen komme til børnene. Skolerne er enkle, åbne klasseværelser, hvor de yngste elever kan få undervisning fra 1.-3. klasse. Lærerne er lokale, som får en grundlæggende træning i at undervise. Sammen med den ghanesiske regering og de lokale indbyggere opførte IBIS, Danmarks Lærerforening og Ghana Venskabsgrupperne i et unikt samarbejde de første wingschools i 2007. En lang række lokale organisationer sad i projektets styregruppe, og fra begyndelsen blev det prioriteret at opbygge stærke forældrebestyrelser og arbejde tæt sammen med de lokale myndigheder. Alt sammen noget, der

gav et stærkt lokalt ejerskab. ”Det har været en endog meget stor succes, og den måde at samarbejde på er blevet et forbillede for andre projekter og andre organisationer,” siger Sanne Müller, der er uddannelsesrådgiver hos IBIS og var med fra begyndelsen.

Formet hele uddannelsessystemet

Den første håndfuld skoler blev opført i landsbyer i distrikterne Gushegu og Karaga. Siden da har samarbejdsparterne med finansiel opbakning fra især Danida opført ikke mindre end 56 skoler og givet mere end 10.000 børn chancen for en uddannelse. Men for Sanne Müller er det vigtigste i virkeligheden den betydning,

Hvad skete der med?

projektet har haft for det ghanesiske uddannelsessystem. ”For det første har modellen vist sig så god, at den ghanesiske regering har besluttet sig for at indføre wingschools efter IBIS’ forbillede over hele landet. For det andet er der sket en udbredelse af moderne pædagogiske undervisningsmetoder. Og for det tredje har det medført generel anerkendelse af brugen af modersmål i undervisningen,” opsummerer Sanne Müller. I Ghana er engelsk det officielle sprog, og det sprog der undervises på i skolerne. Men de færreste børn – især i de afsidesliggende egne – kender det hjemmefra. Det har den konsekvens, at mange intet får ud af undervisningen og aldrig lærer at læse. Men i satellitskolerne bliver der undervist på børnenes modersmål. Det er ifølge Sanne Müller en del af forklaringen på, at hele 75% af dem, der begyndte i wingschool i 2007 er endt med at gennemføre hele grundskolen. ”Så får de knækket læsekoden og er langt bedre stillet, når de senere skal lære engelsk for at kunne fortsætte i den almindelige skole. Og det har myndighederne set og er begyndt at bruge modersmålsundervisning andre steder,” siger Sanne Müller.

Nye forbilleder

De nuværende wingschools er løbende blevet overtaget af de lokale myndigheder, og med penge fra bl.a. Hempel og DR’s U-landskalender 2012 har IBIS netop åbnet 20 nye skoler i det nordlige East Gonja-distrikt. En af dem er Oyemis skole. I hans distrikt kan 67 procent af den voksne befolkning ikke læse og skrive, og over 9.000 børn i skolealderen går ikke i skole. Desuden er der stor mangel på uddannede lærere. Derfor er en del af projektet, at

IBIS’ lokale partnerorganisationer træner initiativrige lokale i pædagogiske undervisningsmetoder og hjælper dem til at videreuddanne sig til certificerede lærere. Martha Yemaye, en ung kvinde med en smittende energi, er nyansat lærer i Upando-Bakotido. ”Jeg elsker mit job. Børnene her er så motiverede og glade for at have en skole. Min drøm er at blive uddannet lærer. Så vil jeg vende tilbage og undervise – og være et forbillede ikke mindst for pigerne her,” siger hun.

En albatros om halsen

Også distriktskoordinator for East Gonja, Abdul Iddrisu, elsker sit job. Ikke mindst nu, hvor han og hans kolleger har et langt bedre udgangspunkt for at gøre deres arbejde godt. ”Uddannelse er en menneskeret og helt essentiel for Ghanas fortsatte udvikling. De mange tusinde børn, der før ikke kunne komme i skole, har været en albatros om halsen på os, som vi siger. Vi er utrolig glade for de nye skoler, der er lige præcis den løsning, vi har ventet på. Alle parter er opsatte på at fortsætte arbejdet,” siger han.

Læs mere Wingschools er et af de største og mest succesfulde projekter, som IBIS nogensinde har lavet. På www.ibis.dk/satellitskoler kan du læse meget mere om modellen og resultaterne og de mennesker, der har været med.

Julekalender til dig Fra 1. december kan du hver dag åbne en låge og finde billeder, historier og små videoer fra wingschools i Ghana. Scan koden med din smarphone eller klik ind på www.ibis.dk/julekalender.

f f

wingschools Dækker første til tredje klasse og henvender sig til de yngste børn uden adgang til skole i nærområdet. Lokale indbyggere bliver trænet i at undervise, og der lægges især vægt på modermålsundervisning og inklusion af piger. Skolerne er opført i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening, Ghana Venskabsgrupperne og IBIS samt en lang række ghanesiske partnere. Projektet er finansieret af især Danida og senere også med støtte fra Hempel og DR’s julekalender 2012.

Dansk kampagne

Børn betaler

prisen for vores guld De fleste af os går rundt med en mobiltelefon i lommen. de færreste af os ved, at telefonen indeholder guld, som kan være udvundet af børn. Mere end en million børn pukler i miner i stedet for at lege og gå i skole. Maja Sølvstrøm Jensen

Danwatch

Hjælp os i kampen for børnearbejdsfrie mobiltelefoner Send en sms til 1414 med teksten ’guld + dit fulde navn’ eller gå ind på www.renmobil.nu Så er du med til at skabe politisk opmærksomhed og lægge pres på mobilproducenterne.

“

Arbejdet i guldminen er svært. Når vi graver jord væk, er det hårdt for ryggen, og jeg har hele tiden hovedpine og ondt i brystet. Men jeg kan ikke holde op med at arbejde, for jeg har brug for pengene,” siger Immanuel Okoku. Immanuel er ghaneser og bare 11 år. Han er et af mange tusinde børn, der arbejder i de små illegale guldminer i Ghana og Mali i Vestafrika. Både miner og børnearbejdere er der blevet flere af de seneste 10 år, hvor efterspørgslen på elektronik er steget markant. Der er nemlig guld i mobiltelefoner og computere, og efterspørgslen får fattige familier til at valfarte til guldminerne, hvor børn helt ned til seksårsalderen sættes i arbejde.

Børnene arbejder, fordi deres familier har brug for penge, men især fordi der ikke er noget alternativ. Der mangler ofte skoler i områderne, og er der skoler, er de ofte så ringe, at de reelt ikke tilbyder håb om en uddannelse eller en bedre fremtid.

Koster dem dyrt

Immanuel Okoku arbejder i minen op til otte timer om dagen. Sammen med fem jævnaldrende har han bygget en sliske, som en af dem læsser jord op på. En anden masserer jorden for at fjerne store sten, mens en tredje hælder vand på. På slisken er en måtte, som fanger de små guldstykker. En af drengene tømmer måtten i en bøtte, mens en femte hælder kviksølv over guldstykkerne for at samle guldet i klumper. Drengene har et ur, som viser, hvornår de skal bytte plads, for nogle af opgaverne er hårdere end andre.

Dansk kampagne

Immanuel Okoku er 11 år. Hans kammerater nogenlunde det samme. De er minearbejdere, og mens de graver efter guld forsvinder deres fremtid mellem hænderne på dem. Vær med til at bekæmpe børnearbejde. www.renmobil.nu

Det er hårdt for ryggen at skovle jord. Og kviksølvets giftige dampe og berøring med huden giver drengene ondt i brystet og gør dem utilpasse. Ifølge IBIS’ kampagneleder betaler drengene en høj pris for de penge, de tjener i minen. ”Arbejde i guldminer hører til den allerværste form for børnearbejde. Det er slidsomt og hårdt og farligt. Børnene risikerer at blive spærret inde, når skakter eller skrænter styrter sammen. De bliver uhelbredeligt forgiftede af kviksølvet, og der er meget afledt børnearbejde i form af madlavning, børnepasning og endda prostitution i områderne,” siger Anne Margrethe Hefting.

Du er en del af løsningen

Guldet ender blandt andet i vores mobiltelefoner. DanWatch har sammen med IBIS undersøgt omfanget af

børnearbejde i guldminerne i Ghana og Mali. Rapporten viser, at børnearbejde er udbredt i begge lande. Det anslås, at mellem 1 og 1,5 millioner børn på verdensplan arbejder i guldminer. Syv procent af verdens guld ender i elektronik, og i 2012 blev der solgt 1,3 millioner mobiltelefoner alene i Danmark. ”Producenterne kunne vælge leverandører, der ikke bruger børnearbejde, eller bruge fairtrade guld eller genbrugsguld. Men det er der stort set ingen, der gør. Og så længe forbrugerne køber elektronikken uden at stille spørgsmål, vil virksomhederne blive ved med at producere på den billigste måde,” siger Anne Margrethe Hefting. Men hvad kan man gøre som helt almindelig forbruger? For det første kan man presse på for at skabe gode uddannelsestilbud til de mest udsatte børn i verden.

Og så kan man være med til at fortælle de store elektronikproducenter, at man ikke vil have en mobiltelefon, som risikerer at ødelægge børns liv.

www.renmobil.nu

”Vi håber meget, at danskerne vil være med til at bekæmpe dette her. At de i tusindvis vil gå ind på www. renmobil.nu og være med til at kræve, at virksomhederne tager ansvar,” siger Anne Margrethe Hefting.

du kan være med!

”STOP børnearbejde i mobilen” blev lanceret på FN’s børnedag 20. november og er en del af en international kampagne mod børnearbejde. Kampagnens formål er oplysning og indsamling af underskrifter, der skal presse virksomhederne til at bekæmpe brugen af børnearbejde. Vær med på www.renmobil.nu

Frivillig i IBIS

IBIS-frivillig kæmper side om side med aktivister i Ecuador IBIS’ frivillighed rækker ud over grænserne i disse måneder. Frivilliggrupper spirer i Bolivia, og en af IBIS’ frivillige, Mette Orup, er rejst til Ecuador for at støtte folkets kamp for nationalparken Yasuní. Lærke Marie Lund Petersen

Stephan Gamillscheg

Som frivillig i IBIS er der mange måder at gøre en forskel. I Ecuador arbejder frivillig Mette Orup lige nu side om side med dedikerede aktivister fra den nystartede bevægelse YASunidos. De knokler for at indsamle underskrifter, der skal sende Yasuní-initiativet til folkeafstemning og måske redde projektet, der for nylig blev opgivet af præsident Correa. 600.000 underskrifter skal der til, og YASunidos har 180 dage til at indsamle dem. Men det er en stor opgave at standse olieudvining i et af verdens mest sårbare regnskovsområder, og de folkelige organisationer i Ecuador kæmper mod censur, smædekampagner og politivold, mens regeringen lægger et stadig stigende pres på aktivisterne. Til gengæld øges støtten også både i og uden for Ecuador. I Bolivia, hvor de oprindelige folk også kæmper mod den lokale udvindingsindustri, har

IBIS samlet en gruppe frivillige, der vil oplyse og skabe opmærksomhed om Yasuní. I Danmark har de frivillige i IBIS samlet 2.218 fotounderskrifter, som blev overrakt præsident Correa under klimatopmødet i Polen, og for nylig var der solidaritetsmarkering i Studenterhuset i København med spændende klimaoplæg, mad og musik.

Så var der frivilligweekend

Mad og musik var der også, da IBIS den første weekend i oktober inviterede nye og nuværende frivillige til en fælles faglig og kreativ weekend i København. Mere end 40 frivillige deltog i workshops om historiefortælling, boliviansk mad og nye medier i u-landsformidling, og der blev udviklet et interaktivt O-løb til Hele Verden i Skole og spillet kort om diamanter og magt i Sierra Leone.

Skal du ikke være frivillig hos IBIS?

du kan være med!

Lige nu har IBIS frivilliggrupper, der arbejder med Yasuní/oprindelige folk, Latinofilm, skattely/ kapitalflugt og uddannelse i både Aarhus og København og også en aktiv gruppe i Aalborg. Det vil være fantastisk, hvis du har lyst til at være med. Kontakt os og hør mere: KBH: Michael Gaardsøe mg@ibis.dk Aarhus: Filip Kiil fki@ibis.dk Aalborg: Amanda Mortensen amm@ibis.dk

Følg Mette Orups arbejde i Ecuador på Facebook ”jegeryasuni”

Leder

voxpop fra

virkeligheden Det meste af IBIS’ arbejde rundt omkring i verden foregår gennem et tæt samarbejde med lokale organisationer, som ofte omtales som partnere. Her på siden giver vi plads til, at de kan fortælle om, hvordan de ser på samarbejdet og IBIS udefra.

Quiteria Guirengane

chef for den internationale afdeling af Parlamento Juvenil (Ungdomsparlamentet) i Mozambique. Læs mere på www.parlamentojuvenil.org eller Facebook: Parlamento Juvenil de Moçambique

Luise Jarl

Hvad arbejder Ungdomsparlamentet med? I Mozambique har der været en ”Si señor-kultur”, hvor unge ikke taler, ikke klager og ikke stiller spørgsmål. Ungdomsparlamentet arbejder på at gøre op med den kultur og udvikle unge til selvstændige aktører, som tør øve indflydelse og kræve mere ansvarlighed af politikerne. Især vil vi gerne styrke de unge kvinder. Der er mange kvinder på politiske poster, men det er sjældent, at de siger noget eller deltager aktivt – og gør de det, bliver der ofte stillet spørgsmålstegn ved det eller gjort grin med dem. Hvornår hørte du første gang om IBIS? Omkring det tidspunkt, jeg kom med i Ungdomsparla2013 2014

mentet lavede IBIS et spændende studie af barrierer for kvinders politiske deltagelse i Mozambique. Det førte til oprettelsen af et program, som blandt andet støttede en landssamling i Ungdomsparlamentets feminine front, Frente Feminina.

har vi formået at aktivere unge og få unge menneskers behov og interesser på den politiske dagsorden. Det er en sejr, at vi har vist de unge, at det er muligt at være aktiv – også uden at være hverken partipolitisk eller ty til vold.

Hvorfor samarbejder I med IBIS? IBIS er en af de modige organisationer i Mozambique, som tør støtte projekter, der ikke er kontrolleret af regeringen. Samtidig føler vi, at IBIS lytter til os. Vi indledte samarbejdet omkring unges politiske deltagelse i 2011, og vi oplevede, at IBIS ikke pålagde os deres strategier, men var meget åbne for og interesserede i vores idéer.

Hvad er de største udfordringer? Vi er ofte inviteret med i den politiske diskussion, men vi oplever stadig, at vores arrangementer bliver saboteret, at medlemmer bliver ko-opteret i regeringspartiet eller tilbydes attraktive job på betingelse af, at de melder sig ud af organisationen. Men ofte giver det faktisk bagslag, for det får netop de unge til at sætte spørgsmålstegn ved systemet.

Hvad er du mest stolt af? Med Ungdomsparlamentet

Hvis du kunne ændre én ting i Mozambique? Så ville jeg gøre folk mere modige og kritiske. Mozambiquere er gode mennesker og verdenskendt for deres venlighed, men når de selv bliver behandlet dårligt, er de ikke gode nok til at sige fra.

Parlamento Juvenil Ungdomsparlamentet blev dannet i 2008 af unge i Maputo. I dag er der 45 ansatte, og organisationen er repræsenteret over hele landet. Organisationen har haft succes med at samle unge og sætte deres interesser og behov på den politiske dagsorden. Omsætning i 2013 er 10 milo. kr. - heraf 2,5 mio. kr. fra IBIS.

Kom og vær med

1. december 1. låge i Julekalenderen åbnes Historier og underholdning om skolegang i Ghana - hver dag hele december. Find den på www.ibis.dk/julekalender 1. januar 2014 Launch af otte nye sites IBIS går ind i det nye år med nye hjemmesider i alle vores partnerlande samt ibis-global. org, som er en fælles engelsksproget hjem-

meside for hele IBIS. Se med, og lad os høre, hvad du synes. 6. januar Sidste chance for tilmelding til Læseraketten 2014 Det foregår på www.heleverdeniskole.dk 1. februar Danmarks Indsamling på DR1 Sid klar lørdag aften kl. 20, når Danmarks store indsamlingsshow løber af stabelen.

24. -29. marts IBIS Global Education Group Meeting Mere info hos ifr@ibis.dk Mere på www.ibis.dk/arrangementer. Tilmeld dig vores nyhedsservice på st@ibis.dk

du kan være med!

id. nr.: 46452

Send særlige julehilsner til dem, du holder af Bestil IBIS’ julekort på www.ibis.dk/shop Du kan også scanne koden med din smartphone eller ringe på 2570 2748, så guider vi dig videre.

Pris pr. pakke er 75 kr.

Julekortene er 14,5 x 14,5 cm og kommer i en pakke af 3 kort. Overskuddet fra julekortene går til at bekæmpe børnearbejde og give

børn i Ghana en god skolegang.

1 G N R . 54