FOKUS 135 by Oxfam IBIS

IBIS Fokus uddannelse skaber udvikling

VERDEN RUNDT MED IBIS

#135 Marts 2013

Tema: Mennesker i miljĂ¸kampen

Klima & konsekvens

Leder

Klimatruslen sætter dagsordenen Udviklingsverdenen lider ofte under modefænomener. I nogle år dominerede hiv og aids dagsordenen, og det var næsten umuligt at få donorpenge til andre sundhedsproblemer. Senere kom klima på dagsordenen, og alle aktører kastede sig over det, mens hiv og aids forsvandt fra radaren. Modefænomenerne er skam alvorlige nok, ingen vil betvivle alvoren af hverken hiv, aids eller klimatruslen. Men problemet er, at hverken aids eller klima kan tackles isoleret, og at de internationale mekanismer ukritisk tilskynder alle aktørerne til at kaste ressourcerne i samme retning. Men klimatruslen er IKKE et modefænomen. Det er en helt reel og kompleks problematik, vi møder hver dag i vores arbejde.

Vores særlige rolle

I IBIS har vi i dag en fokuseret klimapolitik, hvor vi dels støtter danske og internationale netværk i de brede dagsordener, dels har udvalgt tre fokusområder, hvor vi tror, IBIS kan spille en særlig rolle: arbejdet med at reducere skovfældning og -ødelæggelse og derved at undgå CO2-udledning (REDD-initiativet, red.), analyse af de internationale og nationale pengestrømme, som styrer klimapolitikken, og reduktion af fattige og marginaliseredes sårbarhed over for klimaforandringer.

informeret samtykke, så indianerne ikke tvinges væk fra deres jorder på grund af et velment initiativ med voldsomme konsekvenser. Arbejdet imod klimatruslen skal integreres i alt arbejde, vi laver, og ikke behandles som et isoleret fænomen. Jeg er stolt af IBIS’ klare stemme i den debat og af vores stærke internationale samarbejde, som du kan læse mere om inde i bladet. Tak, fordi du med din støtte er med til at sætte klimatruslen på dagsordenen. God læselyst

vagn berthelsen generalsekretær, ibis

Det er tre meget ambitiøse og vigtige fokusområder. Tag blot REDD-initiativet (Reduction of Emissions from Deforestation and Degradation), som går ud på at skabe en markedsværdi af at bevare skov, fordi skov binder CO2. Det lyder jo rigtigt og godt, men djævlen er som altid i detaljen: I mange lande er fattige og marginaliserede folk, blandt andet indianerne i Amazonas, kommet under endnu mere pres, fordi REDD kan bruges til at kommercialisere skovdrift på en måde, som tvinger indianerne væk fra de områder, de bor i. Derfor er det vigtigt, at REDD samtænkes med menneskerettighederne og princippet om fri, forudgående og

Foto: Jeppe Carlsen

Det hele skal samtænkes

indhold LæseKaravanen i Nicaragua s. 6

s. 8 Hele Danmark samlede ind

Klima og konsekvens s. 10

s. 18 Skarpe tunger i Sierra Leone

s. 20 Når udvikling tager lang tid

redaktion Thomas Schytz Larsen, tsl@ibis.dk Annelie Abildgaard (ansv. redaktør), aa@ibis.dk layout Forsidefoto: Mike Kollöffel Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: CS grafisk A/S, Oplag: 12.000 ISSN: 1901-9211 © IBIS 2013, IDNR: 46452

Et årsabonnement koster 100 kroner for fire numre. Magasinet er gratis for medlemmer og bidragydere. redaktionens adresse IBIS Fokus Vesterbrogade 2B 1620 København V Tlf. 35 35 87 88 www.ibis.dk eller følg os på Facebook

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation. Vi udfører vores arbejde i samarbejde med folkelige organisationer og myndigheder i Afrika og Latinamerika. IBIS Fokus udgives med støtte fra Danida.

magasinet ibis fokus udkommer fire gange årligt og udgives af ibis

verden rundt med IBIS Fællesprojekt får millionstøtte Et fællesprojekt mellem Folkekirkens Nødhjælp og IBIS har fået 15 millioner kroner fra Danida til at styrke rettighedsarbejdet i Mellemamerika. I det nye menneskerettighedsprogram i Mellemamerika, som Folkekirkens Nødhjælp og IBIS samarbejder om i et såkaldt konsortium, styrkes Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Honduras og IBIS’ arbejde i Guatemala og Nicaragua. IBIS skal i Guatemala og Nicaragua fokusere på aktiviteter, der skal mindske vold mod kvinder, herunder handel med kvinder. Og de oprindelige folk skal have ret til dialog og forhandling og til at blive hørt i forbindelse med for eksempel planer om udvindingsindustri i deres lokalområde. I Honduras vil Folkekirkens Nødhjælp især støtte kvinders og fattige indfødte befolkningsgruppers rettigheder og adgang til retssystemet.

Yasuni på dagsordenen Vis masken og vis holdning! I Ecuador findes en af verdens mest mangfoldige skove, Yasuní, der er beboet af adskillige oprindelige folk. Både skoven og menneskene i den er kommet under et stort pres, efter der er fundet olie i området. Olie som ikke kan udvindes uden at ødelægge både skovens sårbare økosystem og yasuni-indianernes levevilkår. Derfor har den ecuadorianske regering foreslået at lade olien blive i jorden mod at kompensere mennesker og miljø økonomisk. Flere europæiske lande støtter aktivt det initiativ.

du kan være med!

Vis masken

Frivillige i IBIS er nu i fuld gang med Yasuní-kampagnen, der skal få den danske regering til at støtte initiativet økonomisk igennem den danske klimapulje. Og hver en stemme tæller. Alle kan støtte kampagnen ved at bidrage med et billede af dem selv iført Huaorani-indianernes røde maske. Billederne afleveres senere som underskrifter til klimaministeren for at vise, hvor mange vi står bag Yasuni. Følg med på jegeryasuni.dk

Verden Rundt

www for en mere retfærdig verden

du kan være med!

IBIS.dk har fået en ordentlig overhaling og fremstår nu som en helt ny og moderne hjemmeside. I februar kunne IBIS løfte sløret for en helt ny hjemmeside. Ud over at den nye hjemmeside helt åbenlyst er mere indbydende, og at det er blevet meget nemmere at finde rundt og holde sig opdateret om IBIS’ arbejde, så er muligheden for at støtte IBIS over nettet blevet langt større. ”Vi har arbejdet hårdt for at blive færdige, og vi har glædet os til at præsentere den nye hjemmeside, der langt bedre viser vores arbejde og inviterer indenfor. Vi er spændte på, hvordan brugerne tager imod den,” siger kommunikationschef Annelie Abildgaard. www.ibis.dk

Julen rammer Ghana Selv om vi er langt inde i 2013, så er det nu, at IBIS og børnene i Ghana begynder at mærke, at Børnenes U-landskalender i 2012 støttede IBIS´ arbejde med satellitskolerne i Ghana. Lige nu arbejdes der på højtryk for at forberede de 20 landsbyer, som i de kommende tre år skal have etableret deres egne skoler. I alt får 2.000 børn nu en mulighed for at komme i skole og få sig en god uddannelse. Projektet har over en treårig periode et budget på ni millioner kroner. Også i Danmark satte julekalenderen sig spor. IBIS’ rejsende julekaravane har besøgt over 50 skoler og fortalt om børns vilkår og uddannelse i Ghana og IBIS’ arbejde.

Stop flugten, Holger! Det gør en forskel, når man ved, at 7.000 underskrivere følger med i arbejdet for at stoppe kapitalflugt. Det understregede skatteminister Holger K. Nielsen (SF), da han i januar modtog og takkede for de mange underskrifter fra IBIS’ kampagne mod kapitalflugt og skattely. Hvert år forsvinder mere end 5.000 milliarder kroner ud af ulandene via kapitalflugt. Penge, der ellers kunne have betalt for skoler og uddannelse til verdens fattigste. Bekæmpelsen af kapitalflugt er en del af IBIS’ kamp for, at verdens fattigste lande skal have ret til egne ressourcer. En indsats, der skal gå hånd i hånd med lige adgang til uddannelse og indflydelse, så ressourcerne kan komme befolkningen i disse lande til gode. Kapitalflugt kort fortalt:

Selv om julen for længst er overstået, lever filmene og undervisningsmaterialet fra u-landskalenderen videre. I de kommende år kan du følge projektet i Ghana på www.ulandskalender.ibis.dk

”

Det gjorde et stort indtryk på mig at besøge La Chureca, Managuas losseplads. Der var mange børn og voksne, som gik og rodede rundt i affaldet og kæmpede for at komme til med deres lange affaldstænger, når der kom et nyt læs affald. Karen Morthorst, 25 år og frivillig i IBIS. Studerer til daglig antropologi ved Aarhus Universitet.

Verden Rundt

Frivillige i felten Synet af børn, der kæmper om at komme først gennem bunkerne af stinkende affald på lossepladsen La Chureca, er ikke sådan at ryste af sig. Det er én af de oplevelser, otte IBIS-frivillige fra LæseKaravanen har med i bagagen fra Nicaragua, når de i disse uger besøger elever på 50 danske folkeskoler. Julie Greve Bentsen og Kathrine Dalsgaard

Foto: Kathrine Dalsgaard

På rejsen til Nicaragua besøgte LæseKaravanen blandt andet de børn, som IBIS støtter gennem uddannelsesprojekter, ved lossepladsen La Chureca. Særligt mødet med den 16-årige Flora, som har rodet i skraldebunkerne hele sit liv, gjorde indtryk på Karen Morthorst, der er karavanedeltager og frivillig i IBIS´ uddannelsesgruppe. ”Flora har haft meget modgang og står over for en usikker fremtid. Alligevel har hun masser af drømme og kæmper for at få en uddannelse,” fortæller Karen Morthorst.

Verden er større end Danmark

For en anden karavanedeltager, Mette Mahoney, er oplæggene for de danske skoleelever lige så betydningsfulde som mødet med Nicaragua. ”Det er vigtigt, at eleverne får et indblik i, at verden er meget andet end Danmark. Samtidig kan LæseKaravanen forhåbentlig give dem en større forståelse for interkulturelle sammenhænge, som også er en del af deres egen hverdag,” siger Mette Mahoney.

Styrker frivilligt engagement

Annelie Abildgaard, der er kommunikationschef hos IBIS, er begejstret for at følge de frivillige, der rejser ud med LæseKaravanen til de forskellige projektlande. Ikke mindst når de igen vender hjem. ”De kommer begejstrede hjem med masser af energi på IBIS’ arbejde, og engagerer sig stærkt i at få givet oplevelser og erfaringer videre. Vi får en gruppe meget entusiastiske ambassadører for IBIS og vores arbejde,” siger Annelie Abildgaard.

Hele Verden i Skole - 2013 165.000 skoleelever og 7.000 lærere i Danmark, Grønland og Sydslesvig vil fra den sidste uge af marts fordybe sig i Tonio og Donas liv. Tonio og Dona er børn i Nicaragua. Tonio bor i slumkvarteret nær en losseplads i hovedstaden, og Dona er garifuna (et oprindeligt folk, red.) og bor på Nicaraguas østkyst. Portrætterne af Tonio og Dona er med i årets LæseRaket, og de danske skoleelever kan, når de læser den, lære om levevis, samfundsforhold, demokrati, natur, klima og børnearbejde. Når skoleeleverne læser i LæseRaketten, deltager de i ”Hele Verden i Skole”-kampagnen, en global kampagne i 120 lande, som i år har fokus på de 61 millioner børn, som endnu ikke går i skole. Der mangler samtidig 1,7 millioner lærere i skoler verden over. Halvdelen af alle skoler i Danmark deltager i kampagnen. LæseKaravanen er et tilbud til skolerne om at få unge ud og holde oplæg om emnerne berørt i LæseRaketten. Læs meget mere, og se film om Tonio, Dona og de andre børn fra Nicaragua på heleverdeniskole.dk

Verden Rundt

Værterne Nikolaj Koppel og Luise Wolff styrede et hektisk indsamlingshow direkte fra Rwanda.

Flere glade skoler på vej til Mozambique Danskerne gav godt 76 millioner kroner til Danmarks Indsamling og de 12 organisationer, xxx der stod bag årets indsamlingsshow 8. februar. IBIS sender pengene til Mozambique, hvor de kommer til at gøre skolebørn glade igen.

Thomas Schytz Larsen

avmilde børn, voksne, efterskoleelever, strikkeklubber, virksomheder, kunstnere, kendisser og konkurrencer. Det er stort set, hvad der skal til for at lave årets indsamlingsshow på dansk tv. Men bag al festivitassen gemmer der sig et helt reelt behov for hjælp. IBIS bruger pengene fra Danmarks Indsamling 2013 på at give 3.000 skoleelever i Mozambique en bedre undervisning af kvalificerede lærere. Projektet kaldes ”happy schools” og dækker over et generelt kvalitetsløft af undervisningsforhold i det nordlige Mozambique. ”Det er vigtigt, at flere børn og unge kommer i skole. Men det er mindst lige så vigtigt, at kvaliteten af skolegan-

gen følger med. Dårligt uddannede lærere og alt for mange elever i klasserne giver ikke bedre skolegang, og derfor skal vi have kvaliteten helt ind i klasseværelset,” siger Stine Skøtt Thomsen, Afrikakoordinator i IBIS og ansvarlig for projektet.

Det nytter

Siden Danmarks Indsamling startede i 2007, har danskerne doneret mere end 500 millioner kroner til udviklingsprojekter i Afrika og hjulpet 4,7 millioner mennesker i Afrika til en bedre tilværelse og en fremtid. Du kan læse mere om indsamlingen, organisationernes projekter, se regnskaber og meget mere på www.danmarksindsamling.dk

Portræt

Mig og IBIS

Farvel til IBIS efter seks år med fremskridt Det er svært at forstå. Alt i alt har jeg været i Sierra Leone i 10 år. Da jeg var færdiguddannet fra universitetet, blev jeg frivillig i US Peace Corps. Jeg blev udstationeret i Sierra Leone i to år. Efter min tid i US Peace Corps stod det klart for mig, at jeg slet ikke var færdig med at arbejde i Afrika. Ask Christian Riis

Vejen ind i IBIS

Min store lyst til at arbejde i Afrika gjorde, at jeg efter flere års arbejde i flygtningelejre i Thailand og Laos søgte et job i Sudan på et amerikansk støttet projekt, der arbejdede med ”accelereret læring”. Vi arbejdede særligt med at forbedre undervisningsmaterialerne i skolerne i Sydsudan. Efter projektet i Sydsudan var fulgt til dørs, havde IBIS et jobopslag på et lignende projekt i Sierra Leone. Det lykkedes mig at få jobbet, og nu har jeg arbejdet for IBIS i Sierra Leone i seks og et halvt år.

IBIS-formen tiltaler mig

Det tiltaler mig meget, at alt IBIS’ arbejde også har fokus på at inddrage lokale myndigheder, lokale organisationer og samtidig får lokalbefolkningen engageret. Jeg holder af mit arbejde i Sierra Leone af flere grunde. Tanken om at skabe bedre levevilkår for udsatte og ikke kun at gå på arbejde for at tjene penge motiverer mig. Jeg har altid godt kunne lide at opholde mig i andre kulturer, end den jeg selv er

opvokset i. Jeg nyder kontrasterne de giver en afvekslende og dynamisk hverdag.

Skolearbejdet bliver bedre

Som programleder for uddannelse i Sierra Leone oplever jeg en klar forbedring i skolerne. Børnene sidder ikke i samme grad og skriver direkte af fra tavlen. Eleverne bliver i højere grad inddraget og aktiveret af lærerne i undervisningen. En anden ting er, at skolernes ledelse er blevet bedre til at styre driften. Vi har på seks år arbejdet med skolebestyrelser på cirka 100 skoler, og resultatet er bedre skoler, hvor både lærere og elever har en bedre hverdag. Genopbygning på flere niveauer Den 10 år lange borgerkrig gjorde stor skade – også på uddannelsessystemet. Mange veluddannede forlod landet, heriblandt mange uddannede lærere. Flere skoler blev ødelagt under krigen, og de bliver nu stille og roligt bygget op igen. Jeg er særlig stolt af, at vi på seks år har formået at få 5.000 elever til at afslutte grundskolen gennem vores program ”acce-

Lotte Ærsøe

lereret læring”. Vi har uddannet 150 lærere, som nu har modtaget deres lærercertifikat. Det er resultater, som jeg er meget stolt af at være en del af. Samtidig har vi opbygget mange gode relationer til vores lokale partnere, som virkelig har stor betydning for de gode resultater, vi har opnået.

James Higbie Opvokset i Michigan, USA. 65 år. Uddannet fra University of Hawaii. Kandidatgrad i ”English Teaching”. Har senere studeret lingvistik og skrevet bøger om sprogene thai og lao. James forlader IBIS i maj 2013.

Hvem er jeg?

tema路klima & konsekvens

Klima & konsekvens

Når klimaet ændrer sig går det blandt andet ud over Zongo-gletsjeren i Bolivia, der smelter med en faretruende hastighed. Med store konsekvenser for de mennesker, der lever i området. For mange af verdens fattigste mennesker er klimakampen et slag, der kæmpes på to fronter. De ønsker at bevare og beskytte naturen, uden at vi glemmer de mennesker, som lever af den. Foto: Mike Kollöffel

Klima & konsekvens

tema·klima & konsekvens Kvinderne fra Ancoraimes i Bolivia må gå længere og længere efter drikkevand på grund af klimaændringer. De røde spande fyldes med vand efter 45 minutters gang og bæres så tilbage til landsbyen. Foto: Mike Kollöffel

Klima & konsekvens

Klima hele vejen Der går en lige linje fra oprindelige folk i Mellemamerikas daglige problemer med svigtende nedbør til det slipseklædte politiske benarbejde på globale miljø- og klimakonferencer – og IBIS er med hele vejen.

Thomas Schytz Larsen

Mike Kollöffel

BIS arbejder med klima, fordi det berører os alle, men særligt de mennesker, som i forvejen er udsatte og marginaliserede. De fattige og de oprindelige folk i udviklingslandene er ofte blandt dem, der rammes hårdest, når klimaet ændrer sig.”

For Maria Isabel Olazábal er det ikke svært at forklare, hvorfor en organisation som IBIS bør involvere sig mere i klimadebatten. Fra sit skrivebord i Guatemala arbejder hun for at gøre det tydeligt for verden, at klimaudfordringer handler om mere end debat om, hvorfor isen på polerne smelter. Klimaudfordringerne handler i højeste grad også om de mennesker, som hver dag rammes af meget virkelige klimaudfordringer. Ofte er det mennesker, der i forvejen hører til blandt de svageste i samfundet.

Landsbyer i mudderet

”Mennesker mister afgrøder til hagl eller tørke. Oversvømmelser kan lægge marker øde. Der er eksempler på, at mudderskred har udslettet hele landsbyer. Og når så vandet og mudderet ligger der, så er det grobund for sygdomme, der spreder sig hurtigt. Det er meget virkelige konsekvenser af klimaændringerne. Og når det sker, så bruger de i forvejen ofte svage myndigheder al deres energi og alle deres midler på for eksempel at håndtere en oversvømmelse. Man kan sige, at naturkatastrofer og voldsomt vejr fjerner fokus fra demokrati, uddannelse og udvikling for i stedet at koncentrere sig om at komme igennem dagen,” siger Maria Isabel

Olazábal og konkluderer: ”Derfor er klimapolitik vigtigt, når vi arbejder for en mere retfærdig verden.” Maria Isabel Olazábal arbejder under IBIS’ regionale program ”Latin America Against Poverty and Inequality” (LAPI). Her er fokus især rettet på at hjælpe lokale organisationer og styrke dem i at arbejde med følgerne af klimaforandringerne. ”Det IBIS kan, er at hjælpe og støtte de udsatte grupper til at få en stemme over for virksomheder, myndigheder og andre grupper i samfundet, så de kan blive hørt både lokalt og nationalt. Vi hjælper med at skabe et pres, som tvinger landenes egne myndigheder til at leve op til deres forpligtelser og hjælpe deres egne folk. Med en klar stemme er det sværere at blive overset,” siger Maria Isabel Olazábal.

Vejen til Doha

En del af Maria Isabel Olazábals arbejde er at deltage i den internationale klimadebat. Dels for at påvirke dagsordenen, så fattige og oprindelige folk ikke bliver glemt, og dels for at holde sig orienteret om, hvad der kommer til at præge debatten i årene fremover. Det bragte hende sammen med kolleger fra IBIS til klimatopmødet i Doha sidste år. ”Vi holdt øje med, hvordan de oprindelige folk og civilsamfundenes indsigelser blev taget med i forhandlingerne, og vi holdt øje med de alliancer, som opstår mellem forskellige landes delegationer. Det er vigtig viden, når vi i fremtiden skal forsøge at få indflydelse på den politik, der skal føres,” siger Maria Isabel Olazábal. Det er en jobbeskrivelse, der måske kan lyde meget

Klima & konsekvens

luftig og meget lidt konkret, men det er en vigtig del af IBIS’ arbejde med klimaændringernes effekt på mennesker i udviklingslandene. ”Hvis ikke, der var organisationer som IBIS, der kunne hjælpe med at styrke og støtte lokale klimaog rettighedsorganisationer, ville de nok stadig kunne fortsætte helt lokalt med politisk arbejde og projekter, men den samlede stemme, der gør dem stærke nationalt som internationalt, vil blive svækket og ikke så koordineret som i dag,” siger Maria Isabel Olazábal.

Maria Isabel Olazábal

er politikmedarbejder og ekspert på klimaområdet for IBIS i Mellemamerika. Hun har en universitetsuddannelse i internationale forhold og fra tiden før IBIS også flere års erfaring fra lokale klimaog miljøorganisationer i Guatemala.

Ingen svar i Doha Klimatopmødet i Doha i december var på en lang række områder en skuffelse i forhold til at udvikle en styrket indsats mod globale klimaudfordringer. Det mener Stine Krøijer, der er politikmedarbejder for IBIS: ”Der var en mangel på bindende aftaler i forhold til for eksempel udledning af kuldioxid, men nok så vigtigt, så kom der ingen afklaring på, hvem der skal betale for klimaindsatsen i udviklingslandene, der ikke selv har råd til hverken at forebygge eller udbedre konsekvenserne af klimaændringerne.” IBIS arbejder for, at man også i Danmark skal indføre en såkaldt finansskat og bruge en del af indtægterne derfra til klimaarbejdet.

Kvinders sans for klimaet Når afgrøderne svigter, eller floden går over sine bredder, berører det alle i et samfund, men alligevel har kvinder blandt oprindelige folk særlige udfordringer i forbindelse med klimaændringer. Det er erfaringerne fra Guatemala, hvor organisationen Rådet for Indianske Kvinder og Biodiversitet, forkortet CMIB, arbejder for at inddrage kvinderne fra den oprindelige befolkning og deres erfaringer i klimakampen. I mange henseender er det at være kvinde og fra den oprindelige befolkning en dobbelt udfordring i forhold til at blive hørt og konsulteret i forhold til beslutninger og myndigheder. Det gælder også, når samfundet forsøger at dæmme op for klimaændringernes konsekvenser

– selv om det ofte er kvinderne, der i generationer har erfaringerne med at aflæse naturen og sørge for, at marken, dyrene og familien kommer helskindede igennem et uvejr. ”Det er afgørende, at vi får systematiseret og indsamlet den enorme viden fra kvinderne, så vi kan få den implementeret i myndighedernes planer for at gøre vores samfund mindre sårbare over for klimaændringer,” siger Zonia Zechariah fra CMIB. IBIS støtter CMIB i at brede deres erfaringer og deres arbejde ud i Mellemamerika, så erfaringerne med at inddrage og høste viden fra kvinder og oprindelige folk kommer hele regionen til gode.

Klima & konsekvens En kvinde foran det, der er ruinerne efter en tropisk storms hærgen. Storme, der kommer stadigt hyppigere og kraftigere.

tema·klima & konsekvens

”

IBIS arbejder med klima, fordi det berører os alle, men særligt de mennesker, som i forvejen er udsatte og marginaliserede. Maria Isabel Olázabal, IBIS Latinamerika

Klima & konsekvens

tema·klima & konsekvens finansskat nu!

Skriv under for at Danmark skal gå med i samarbejdet om en europæisk finansskat for at sikre finansiering til velfærd, klima og udvikling. En finansskat kan ikke bare sikre penge til velfærd og uddannelse i Danmark, men også finansiere klimatilpasning, udvikling og uddannelse i de fattigste lande. Læs mere på ibis.dk

Klima & konsekvens

Ny skat kan betale klimaregningen I øjeblikket er skatten ved at blive til virkelighed i en række lande i EU, anført af Tyskland og Frankrig. Desværre er Danmark endnu ikke blandt bannerførerne. Jens Mattias Clausen

Arkiv

Robin Hood-skat, skat på finansielle transaktioner, Tobinskat eller finansskat? Bag navneforvirringen gemmer sig ideen om at lade en lille skat betale for store klimakonsekvenser og ulighed. En skat på maksimalt 0,1 procent vil have et enormt potentiale. EU-Kommissionen regner med, at den vil kunne indbringe cirka 250 milliarder kroner årligt, når den er blevet iværksat i de 11 lande, som hidtil har meldt sig på banen. Danmark ville kunne inddrive årlige indtægter på cirka otte milliarder kroner, såfremt man gik med i samarbejdet. Det svarer til over halvdelen af Danmarks samlede udviklingsbistand. ”Det giver simpelthen god mening at indføre en finansskat. Det handler ikke om, at vi vil brandbeskatte en bestemt branche, men at vi med en meget lille skat kan finansiere nogle af verdens helt store problemer, der vedrører os alle,” siger Stine Krøijer, senior politikrådgiver i IBIS.

Danmark står endnu udenfor

I skrivende stund fastholder Danmark sin modstand mod finansskatten. Ved klimatopmødet i Rio de Janeiro i juni 2012 udpegede statsminister Helle ThorningSchmidt ellers skatten som en oplagt måde at finansiere de globale udfordringer, vi står over for. ”På klimaområdet eksisterer der en kæmpe finansieringskløft mellem løfterne fra de rige lande på den ene side og klodens behov på den anden. Samtidig er verden milevidt fra at have håndteret de globale fattigdomsproblemer. Brugte man bare nogle af indtægterne fra skatten på klimaudfordringerne, ville man nå langt i en tid, hvor selv den almindelige udviklingshjælp er under pres,” siger Stine Krøijer.

Halvdelen til klima og fattigdom

Danmark har traditionelt været frontløber både inden for klimaog udviklingsbistand generelt. Finansskatten er en oplagt mulighed for at føre stafetten videre ved at indtræde i det forstærkede samarbejde, og vi skal insistere på, at minimum halvdelen af indtægterne går til kampen mod klimaforandringer og fattigdom.

xxx

En af de lokale mænd fra en landsby fortæller, hvordan minedriften i området påvirker lokalsamfundet. For eksempel oplever byen en stor tilgang af tilflyttere, der håber på job i minen, men ofte ender som arbejdsløse. Leveomkostningerne er også steget, og landbrugsjorden ødelagt. Han fortæller, at et af de store problemer er, at lokalbefolkningen mangler viden om deres rettigheder i forhold til mineselskaberne. Men minerne kommer også med arbejde, som gør, at mange kan sende deres børn i skole.

Diamantdilemmaet Sierra Leones undergrund gemmer på funklende diamanter og guld. Men lige så ofte som en diamant bliver gravet op af jorden, næsten lige så sjældent sker det, at lokalbefolkningen får del i rigdommen. Den ulighed sætter gymnasiernes Operation Dagsværk fokus på i årets kampagne, der støtter et IBIS-projekt i Sierra Leones diamantdistrikt Thilde Baden Rasmussen

Jeppe Carlsen

Operation Dagsværk

Tre af de frivillige fra Operation Dagsværk interviewer minearbejderen Ibrahim Kabah. Han er 30 år og leder af en lille gruppe på fem minearbejdere, der er gået sammen om at forsøge lykken i minen. Ibrahims store håb er at finde en stor diamant, men som situationen ser ud nu, arbejder han 14 timer om dagen og får ofte kun ét måltid mad – ud over den palmevin, minearbejderne drikker i løbet af arbejdsdagen.

å overfladen ser det fint ud. Nybyggede huse og et barn, der leger. Men bag overfladen gemmer der sig en knap så romantisk historie. Menneskene, der bor her, er blevet genhuset, efter at mineselskaberne har fjernet dem fra deres landsby, fordi jorden skulle bruges til minedrift. Men jorden er endnu for dårlig til at dyrke, og børnene har for langt til skole, fordi der ikke er kommet de lovede skoler og skolebusser. Der er for langt ind til byens store marked, så folk kan ikke sælge deres varer, og sidst men ikke mindst, så ligger de nye huse så tæt på minen, at jorden ryster, når der sprænges i minen, og det giver indbyggerne flashbacks til krigens år og får væggene i de nybyggede huse til at slå revner.

rer alle i samfundet – både dem, der arbejder i minerne, men også alle dem, der er påvirket af bivirkningerne. Derfor har det været fedt at møde så mange mennesker, der virkelig er engagerede i projektet. Man kan mærke, at de virkelig vil og kan gøre en forskel,” siger Anne Marie B. Rasmussen, der arbejder som fuldtidsfrivillig hos Operation Dagsværk.

Uddannes til indflydelse

”Sammen med vores partnere har vi udviklet et projekt, der skal uddanne lokale unge i Sierra Leones diamantdistrikt til såkaldte mineaktivister. I samarbejde med lokale organisationer, embedsmænd og landsbyhøvdinge vil de unge blive rustet til at kræve deres retmæssige andel af diamantindustriens enorme overskud,” fortæller IBIS’ rådgiver i Sierra Leone Anders Reimers Larsen.

Ædle stene, ikke ædle hensigter

Operation Dagsværk og IBIS sætter i år fokus på konsekvenserne af mineindustrien i Sierra Leone, og der er rigeligt at tage fat i. Indtægterne fra den fremadstormende diamantindustri og udvindingen af andre værdifulde naturressourcer kommer nemlig ikke lokalbefolkningen til gode. To ud af tre personer i Sierra Leone lever under den internationale fattigdomsgrænse på to dollars om dagen.

Indtryk fra minerne

For at forberede efterårets kampagne, der skal få de danske gymnasieelever til at arbejde til fordel for Sierra Leones unge, har otte frivillige fra Operation Dagsværk været i Sierra Leone for at møde samarbejdspartnere og opleve problemerne på nært hold. Og mødet med minearbejderne har gjort indtryk. ”Det har været vildt at se, hvordan minesektoren berø-

Loven siger, at mineselskaberne skal betale skat. En del af skatten skal gå til udvikling af lokalsamfundet, som en kompensation for den jord og de mineraler, selskaberne fjerne fra Sierra Leone. Men ikke alle overholder loven.

Hvad skete der med?

Landinspektør Søren Fauerholm Christensen flyttede i 1992 sin familie til Namibias hovedstad Windhoek for at arbejde på at sikre fattige familier retten til jord i byområderne. Nu mere end 20 år senere kan Namibia høste frugten.

Namibia: Tålmodigt udviklingsarbejde Selv om IBIS ikke længere arbejder i Namibia, kunne vi sidste år fejre en stor sejr sammen med mere end 135.000 af Namibias fattigste familier i slumkvartererne. De får nu ret til den jord, de bor på, og det skyldes blandt andet et meget tålmodigt og sejt træk af IBIS’ medarbejdere.

D Hanne Selnæs

Gitte Jacobsen

a den danske landinspektør Søren Fauerholm Christensen for første gang satte foden på namibisk jord i 1992, havde han ikke drømt om, at der ville gå mere end 20 år, før han kunne se de endelige resultater af sit arbejde som udstationeret for IBIS i det, der dengang var Afrikas nyeste land. ”Jeg har dog altid troet på, at det nok skulle komme i gennem,” siger en glad Søren Fauerholm Christensen i dag. I mellemtiden har han skiftet titlen som landinspektør ud med kontorchef i Geodatastyrelsen under Miljøministeriet, og han har ikke været i Namibia siden 2004.

Forberedt på lang ventetid

”Fra mit arbejde i Danmark ved jeg, at selv en lillebitte paragraf i en lovgivning kan være måske to år undervejs. I Namibia var der tale om en ny lov og introduktion af fuldstændig nye rettigheder til jord. Det er yderst komplekst, og jeg kan derfor godt forstå, at det kunne tage så lang tid. For der skal være en minister, der siger: Det her vil jeg!” tilføjer Søren Fauerholm Christensen. En sådan minister, en engageret rådgiver og ikke mindst et pres udefra, nemlig en demonstration fra slumområderne gennem gaderne i Namibias hovedstad, var årsagen til,

at der i 2012 omsider kom skred i tingene. 20 år efter Søren Fauerholm Christensen startede sin tålmodige vandring mod bedre forhold i Namibias slumkvarterer.

Tilflyttere uden rettigheder

Da Namibia i 1989 fik vristet sig ud af Sydafrikas apartheidstyre, levede omkring 100.000 fattige familier i Namibias hurtigt voksende byområder i usikkerhed. Det har de gjort siden – mens flere er kommet til, så der i dag bor cirka 135.000 familier eller omkring en halv million mennesker i Namibias slumområder. De nye beboere, der flytter til byerne for at søge arbejde, slår sig ofte ned i interimistiske beboelser i byernes udkant uden lovlig adgang til den jord, de bor på. Når byerne så vokser, byskiltet og kommunegrænserne flyttes, bliver jorden inddraget, og slumbeboerne smidt væk. Ved landets uafhængighed i 1989 var et af de største ønsker i befolkningen derfor ejendomsret til de mange, der levede i usikkerhed på deres jord. Landets nye regering bad IBIS om at være med til at finde en løsning på problemet – så den fattige del af befolkningen kunne få ejendomsret til den jord, de boede på, og mulighed for at tage lån i deres ejendom. Sammen med et nyoprettet ministerium for jordfordeling gik IBIS i gang med en omfattende involvering netop på det område. Søren Fauerholm Christensen fik i 1992 til opgave at være en af IBIS’ rådgivere i ministeriet. Hvor langstrakt

Endelig – efter 20 års tålmodighed

For i 2012 lykkedes det så. Jordreformerne blev vedtaget. I dag kan han og IBIS konstatere, at udviklingsarbejde, som afgørende ændrer på forholdene for fattige mennesker, kan kræve ekstraordinær tålmodighed. ”Ingen andre organisationer havde gennemført dette. De var for længst stoppet, for de vil se resultater med det samme. Men IBIS har hele tiden troet på ideen og projektets muligheder. Derfor lykkedes det, og det skal IBIS have stor kredit for,” konstaterer Søren Fauerholm Christensen i dag.

20 år efter at Namibia gik i gang med en jordreform, blev den vedtaget i 2012. Det betyder, at mange nu kan bygge på deres jord.

Foto: Jacob Holdt

en affære, det skulle blive, havde hverken de eller IBIS dengang nogen anelse om. I 1998 overdrog IBIS formelt projektet til ministeriet, men blev i årene fremover ved med at arbejde for, at det ikke skulle gå i glemmebogen. ”Vi så netop dette element i IBIS’ arbejde med jordspørgsmål som specielt vigtigt og lovende. Men vi indså også, at det krævede at blive skubbet videre. Langt længere end vi havde forestillet os, derfor lavede vi det ene input efter det andet,” siger den tidligere landedirektør i Namibia Carsten Nørgaard, som stadig bor og arbejder i landet. Det langtrukne arbejde betød, at Søren Fauerholm Christensen frem til 2004 flere gange måtte drage til Namibia for at sætte skub i tingene. I 2004 fik Søren nyt arbejde og måtte siden følge udviklingen fra sidelinjen. Men glæden var stadig stor, da alting sidste år gik op i en højere enhed.

IBIS-modellen i Namibia Modellen fra Namibia, der sikrer jordløse slumbeboere en billig, tilgængelig, sikker og kreditværdig form for ejendomsret, er bygget sådan op, at den er overkommelig både økonomisk og juridisk. Der er flere trin i modellen. Først får man ret til blot at bo på området og en sikkerhed for, at retten kan gå i arv. Senere kan man få opmålt og tinglyst jorden, efterhånden som man får råd. Det betyder også, at man kan optage lån i sin bolig. Baseret på IBIS’ erfaringer har modellen gennem årene spredt sig til flere andre fattige lande.

Frivillig i IBIS

Find Skatten i foråret IBIS’ store kampagne mod kapitalflugt sluttede med, at skatteministeren fik overrakt mere end 7.000 underskrifter. Seje frivillige fra hele landet var med til overrækkelsen og er nu klar til at fortsætte kampen i initiativet ”Find Skatten”. Michael Gaardsøe

du kan være med!

IBIS’ kampagne Kapitalflugten har vist, at danskerne interesserer sig for strukturelle årsager til fattigdom, og at de er villige til at handle for at sætte fokus på problemerne. Og der er brug for det: 1.000 mia. dollars forsvinder hvert år ud af ulandene via skattehuller og skattely.

Frivillige i IBIS har det sidste halvandet år arbejdet på at skabe opmærksomhed og oplysning om kapitalflugt og skattely rundt omkring på landets gymnasier og universiteter. Mere end 10 oplæg på gymnasier er det blevet til for de frivillige i Aarhus. Og de er klar til at bære faklen videre efter Kapitalflugten, og planerne for 2013 ligger klar med events, oplæg og netværk.

Undervisning i gymnasierne

I Aarhus er de frivillige ved at lægge sidste hånd på et undervisningsmateriale til gymnasier om kapitalflugt og skattely, der kan anvendes både i samfundsfag og AT-forløb. I København og Aalborg arbejdes der i 2013 på at få sat gang i oplæg og debatarrangementer såvel på gymnasier som universiteter i de respektive byer. Landet over tager Find Skatten således kampen op i 2013 for at forhindre kapitalflugt og skyder skarpt med oplysning og lærebøger for at stoppe såvel uvidenhed som skattehuller. Vi glæder os til at komme i gang!

Følg med i Find Skatten på Facebook, og se, hvordan du kan være med

Foto: Bertil Suadicani

Find Skatten fortsætter skattejagten i 2013

Frivillige fra IBIS deltog i januars store skattekonference, hvor der blev sat fokus på kapitalflugt og ulovlige pengestrømme.

Som frivillig i IBIS får du en unik mulighed for sammen med andre unge at være en del af et aktivistisk, socialt og kompetencegivende fællesskab omkring udviklingsarbejde. Du kan være aktiv inden for en række forskellige temaer som f.eks. skat og uddannelse eller måske er du mere varm på at være den kreative og arrangere events og happenings?

ibis.dk/bliv_frivillig

Leder

voxpop fra

virkeligheden Det meste af IBIS’ arbejde rundt omkring i verden foregår gennem et tæt samarbejde med lokale organisationer, som ofte omtales som partnere eller partnerorganisationer. Her på siden giver vi plads til, at de kommer til orde og fortæller mere om, hvordan de ser på samarbejdet og IBIS udefra.

Andrés Gómez Vela, direktør for ERBOL

Læs - og hør - meget mere om ERBOL på www.erbol.com.bo

Kathrine Dalsgaard

Hvad arbejder din organisation med?

ERBOL er en sammenslutning af 170 radioer, en digital avis med cirka 25.000 daglige læsere og ét uddannelsescenter. Vi skriver og transmitterer de oprindelige folks nyheder og historier på både spansk og de indianske sprog for at skabe et interkulturelt samfund af aktive medborgere.

Hvor hørte du første gang om IBIS?

Jeg mødte IBIS første gang ved et tilfælde, da jeg var ordstyrer i en paneldebat, som IBIS arrangerede. Vi fattede sympati for hinandens projekter og har samarbejdet siden da.

2013 2014

Hvorfor arbejder ERBOL sammen med IBIS? Vi samarbejder med IBIS, fordi vi har de samme drømme og idealer. Som IBIS ønsker vi at skabe større deltagelse og inklusion af de oprindelige folk i de politiske beslutningsprocesser.

Hvilken forskel har I gjort?

Siden projektets begyndelse har vi opnået store fremskridt. For seks år siden var de oprindelige folk slet ikke repræsenteret i mediebilledet eller at finde på mediernes dagsorden. Vi har synliggjort dem og givet dem mulighed for at deltage ved at give dem et talerør. I dag er de oprindelige

folk at finde på mediernes dagsorden i hele Bolivia, og gradvist får de mere magt i den politiske beslutningstagningsproces. Derudover var især den oprindelige kvinde før en passiv figur, der blot stod bag sin mand. I dag agerer hun som et selvstændigt og tænkende individ i mange forskellige sammenhænge.

Hvad drømmer du om, I har nået om 10 år? Sammen med IBIS har vi skabt en digital avis, og vi drømmer nu om at skabe en tv-station, hvor vi også kan gennemføre vores uddannelsesprojekter. Men vigtigst af alt drømmer vi om, at de oprindelige folk, især kvinderne og de

unge, får mulighed for at uddanne sig. At de kan læse og fortolke verden på deres eget sprog. Dermed kan de komme med tiltag, der kan være med til at skabe et mere lige, menneskeligt og retfærdigt samfund, hvor vi overkommer alt det, som indtil nu har holdt os tilbage.

Hvis du kunne ændre én ting i Bolivia, hvad skulle det være?

Jeg ønsker at bo i et land, som ikke kun er rigt på naturressourcer, men også på viden og innovation. Bolivia skal komme med globale løsningsforslag, så vi kan skabe en bedre verden.

det sker

18/5 Aarhus Latinamerikansk Filmfestival i Århus’ art cinema, Øst For Paradis. Der vil være et udvalg af nyere, prisbelønnede spille- og dokumentarfilm samt et børnebioarrangement for de mindste. Følg med på hjemmesiden!

24/4 Aarhus - 25/4 København Aktionsdag Aktionsdagen er der, hvor de danske skoleelever møder de danske politikere. I år er Helle Thorning inviteret til Christiansborg Slotsplads den 25.april, og elever vil overrække hende budskabet om, at der mangler

1,7millioner lærere verden over til at sikre kvalitetsuddannelse. I Aarhus vil borgmesteren modtage budskabet.

Foto: Kristian Voss Olesen

Giv et GRATIS blad! Send fokus + adresse i en sms til 1220 F.eks.: fokus Ibisvej 23 5000 Odense SĂĽ sender vi et nummer af IBIS Fokus til den adresse, du skriver i smsâ&#x20AC;&#x2122;en.

Det koster almindelig sms-takst.

1 G N R . 54