Oxfam IBIS Fokus 148

TEMA: UDDANNELSE / 11 VI SÆTTER SPOT PÅ UDDANNELSE I HELE VERDEN. DER ER MASSER AT KÆMPE FOR

SKATTELY / 8 FOR OTTE ÅR SIDEN HAVDE FÅ HØRT OM SKATTELY. MEN SÅ KOM LARS KOCH PÅ BANEN ...

SKOLEVOLD / 18 MARISEL FRA GUATEMALA BLEV MISBRUGT AF SIN LÆRER OG GRAVID SOM 14-ÅRIG

COLDPLAY / 22 FRIVILLIGE SAMLEDE UNDERSKRIFTER VED SOMMERENS STORE COLDPLAYKONCERTER

OXFAM IBIS’ MEDLEMSBLAD AUGUST 2016

FOKUS NR. 148 · 1

LEDER

Laver Oxfam overhovedet uddannelse?

Ovenstående spørgsmål er der nok mange i vores organisation, der har stillet sig selv (og hinanden) i de seneste år. For var det virkelig det rigtige for os at gå med i en organisation, der ikke markedsfører sig selv på uddannelse? Og hvad var mon de rette indgange for os til at arbejde med uddannelse i Oxfam?

I marts fik jeg lidt af en ahaoplevelse. Jeg var til møde på Oxfams hovedkontor i Oxford, og her overværede jeg en præsentation af Oxfams berømte WASH-program.

Det er en forkortelse for det arbejde med vand, sanitet og hygiejne, som Oxfam laver i katastrofe- og krisesituationer. Og her viste der sig en oplagt mulighed.

WASH signalerer jo umiddelbart noget med vand. Men her stod ingeniøren og forklarede, at den absolut vigtigste del af arbejdet ikke var den tekniske – den side af sagen var ret enkel. Det vigtigste var alt det rundt om vandet: Hvordan var det organiseret? Hvilke roller havde kvinder og mænd? Hvordan blev det vedligeholdt? Og så videre. Bagefter gav en række feltarbejdere eksempler på den undervisning, der hører sammen med WASH, for eksempel sygdomsbekæmpelse, hygiejne og sikkerhed. Og så var det, at jeg tænkte: ”Ahhaa. Det matcher jo fuldstændig det arbejde, vi har lavet i IBIS i årevis. Vi har bare kaldt det life skills!”

VI FINDER NYE MÅDER Sidst jeg overværede vores arbejde med life skills, var i Sydsudan for et par år siden.

Det store flertal i befolkningen kunne hverken læse eller skrive, da skolerne ikke havde fungeret i 30 år på grund af borgerkrig. Så indsatsen handlede om at få skolevæsenet i gang igen – og om at formidle viden, som almindelige mennesker havde brug for i dagligdagen: hvordan man undgår sygdom, hvad man kan gøre for at sikre sig mod landminer, hvad en sund kost indeholder og den slags.

Netop Sydsudan er i dag et pilotland, hvor vi hver dag lærer mere om, hvordan vi bedst integrerer vores eget arbejde med uddannelse med Oxfams traditionelle færdigheder. Nogle gange er det oplagt at bruge WASH-modellen, andre gange finder vi helt nye måder. Men overordnet set er det tydeligt, at to og to (i hvert fald i denne sammenhæng) ender med at give fem.

De erfaringer, vi gør os i Sydsudan, kan vi måske senere bringe i spil i lande som Mali og Niger, hvor vi aldrig før har arbejdet. Oxfam giver os mulighed for at arbejde med uddannelse i mere end 90 lande – til gavn for nogle af de allerfattigste ­mennesker i verden.

Redaktion Redaktør: Rikke Hovn Poulsen, rhp@oxfamibis.dk Ansvarshavende chefredaktør: Annelie Abildgaard, aa@oxfamibis.dk Layout: Peter Waldorph Korrektur: Marie Lauritzen

Dette nummer FOKUS nr. 148, August 2016 Forsidefoto: William Vest-Lillesøe Tryk: CS Grafisk A/S Oplag: 9.610 ISSN: 1901-9211 © OXFAM IBIS 2016 IDNR: 46452 Udgives med støtte fra Danida

Redaktionens adresse FOKUS, Oxfam IBIS Vesterbrogade 2B 1620 København V Tlf. 35 35 87 88 www.oxfamibis.dk Facebook.com/oxfamibis Twitter.com/oxfamibis Instagram.com/oxfamibis

om oxfam ibis Oxfam IBIS er det danske medlem af en global bevægelse af mennesker, der ikke vil finde sig i fattigdom – for fattigdom er skabt af mennesker, og mennesker kan også udrydde den. Vi hjælper børn og voksne til en bedre fremtid gennem uddannelse, så de kan bekæmpe fattigdom i deres eget liv og være med til at skabe bedre samfund. Vi redder liv, når katastrofen rammer, og hjælper de ramte med at komme stærkere tilbage. Sammen tager vi fat på de store uretfærdigheder, der holder folk fast i fattigdom, såsom ulighed, diskrimination og klimaforandringer. Og vi stopper ikke, før ingen vokser op og lever et liv i fattigdom. Vær med.

YK

SA

61

TR

8

Bedste hilsner

1 G N R . 54

-

2 · FOKUS NR. 148

Anders Thormann

Vagn Berthelsen, generalsekretær, Oxfam IBIS

SUCCES

Jeg havde opgivet at få en uddannelse Rebecca Nyaguen Madol,

31 år, Ganyliel, Sydsudan, studerer på andet år i Oxfam IBIS’ ALP-klasse

William Vest-Lillesøe

Da jeg var barn, elskede jeg at gå i skole.

Med en uddannelse er verden fuld af muligheder. Men som 15-årig blev jeg gift, og så var det slut. Jeg fik fem børn og brugte al min tid på at passe dem og vores hjem.

Min mand er fårehyrde og er væk det meste af dagen.

Jeg så, hvordan de andre piger fra klassen blev færdige, og hvordan nogle af dem fik mulighed for at læse videre og blive sygeplejerske eller lærer. Jeg var blevet for gammel og havde opgivet at uddanne mig. Men da IBIS startede ALP-klasserne, hvor voksne som mig kan gå, snakkede jeg med min mand, og han opfordrede mig til at begynde igen. Han kunne se, hvordan de uddannede kvinder hjalp til i byen.

For to år siden startede jeg i skole igen.

Jeg var 29 år og kunne endelig være et forbillede for mine børn og andre kvinder. Jeg er blevet bedre til at læse og låner mange bøger på biblioteket. Og matematikken har gjort mig til en bedre handelskvinde.

Jeg har sendt min ældste søn og datter til Uganda for at gå i en god skole. Det er vigtigt, at også pigerne får en uddannelse.

Om et år bliver jeg færdig med skolen.

Selvom det ikke er nemt at jonglere livet som husmor med skolegang, vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at videreuddanne mig til sygeplejerske, så jeg kan bidrage til at gøre Ganyliel til et bedre sted at leve.

FOKUS NR. 148 · 3

NOTER

julekalender mod børnearbejde Hvis du til næste jul køber DR’s ulandskalender til dine børn, støtter du Oxfam IBIS. Overskuddet går nemlig til vores arbejde i Burkina Faso, hvor vi hjælper børne­arbejdere ud af guldminerne og tilbage på skolebænken.

70 procent af befolkningen i Burkina Faso er analfabeter, og landet har store problemer med konflikter, klimaforandringer og mangel på ligestilling. 40 procent af børnene mellem fem og 14 år må arbejde for at hjælpe deres familier til at overleve her og nu.

BURKINA FASOS GULD Landets vej ud af fattigdom afhænger i høj grad af, om børnene lærer at læse, skrive og regne, og om de lærer om deres rettigheder til uddannelse, sundhed og et bæredygtigt liv. ”Børnene er Burkina Fasos guld.

Hvis vi kan bidrage til, at de kommer i skole og bliver til bevidste borgere, er vi på rette spor i forhold til at løse nogle af de enorme problemer, som Vestafrika står i.

Projektet vil bidrage til at bekæmpe fattigdom og åbne op for, at befolkningen får lyst og evner til at udvikle deres samfund i stedet for at ende som fattigdomsflygtninge i Europa,” forklarer Vagn Berthelsen, generalsekretær i Oxfam IBIS. Det er som sagt først i 2017, at vi samarbejder med DR om ulandskalenderen. Men du kan roligt købe den allerede i år - hvert år støtter kalenderen gode formål rundt omkring i verden.

Stor tak til de frivillige i Aarhus, der lavede video og kampagnebilleder i forbindelse med navneskiftet

Hurra,vi har fået nyt navn Du har sandsynligvis opdaget det allerede: IBIS har skiftet navn – nu er vi Oxfam IBIS. Det skete officielt mandag 13. juli, hvor alle logoer, hjemmesider, annoncer og så videre fik nyt udseende.

Navneskiftet kommer selvfølgelig, fordi vi er blevet medlem af Oxfam. Vi er stadig en dansk medlemsorganisation, der tror på, at uddannelse skaber udvikling. Samtidig er vi nu med i en global

Mange kollegaer har mistet en god ven. Og mordet står som et tydeligt vidnesbyrd for os alle om, at det er blevet farligere at mene noget.

At kæmpe offentligt for en sag.

Vagn Berthelsen, generalsekretær i Oxfam IBIS, efter mordet på den britiske parlamentariker og tidligere Oxfammedarbejder Jo Cox

historien bag forsiden TEMA: UDDANNELSE / 11 VI SÆTTER SPOT PÅ UDDANER NELSE I HELE VERDEN. DER MASSER AT KÆMPE FOR

SKATTELY / 8 FÅ FOR OTTE ÅR SIDEN HAVDE SÅ HØRT OM SKATTELY. MEN KOM LARS KOCH PÅ BANEN...

SKOLEVOLD / 18 MARISEL FRA GUATEMALA BLEV MISBRUGT AT SIN LÆRER OG GRAVID SOM 14-ÅRIG

COLDPLAY / 22 FRIVILLIGE SAMLEDE UNDERSKRIFTER VED SOMMERENS ER STORE COLDPLAYKONCERT

OXFAM IBIS’ MEDLEMSBLAD AUGUST 2016

FOKUS NR 148 · 1

4 · FOKUS NR. 148

bevægelse af mennesker, der ikke vil finde sig i fattigdom – for fattigdom er skabt af mennesker, og i fællesskab kan mennesker også udrydde den. Oxfam er et globalt netværk af organisationer og partnere i over 90 lande, der sammen kan presse på for at finde lokale og globale løsninger på verdens problemer.

Vi har skiftet navn for at signalere, at vi vil fællesskabet.

Dette nummer af FOKUS’ forsidefoto er taget af journalist og foto­graf William Vest-Lillesøe, da han i foråret var på reportage­rejse for Oxfam IBIS i Sydsudan. ”Jeg mødte drengen og et par af hans kammerater i udkanten af byen Ganyliel, og han ville gerne vise mig sine skolebøger. De skulle gå i tre kvarter for at komme i skole – i regntiden er vejen oversvømmet, og så er de nødt til at sejle i kano,” fortæller William Vest-Lillesøe.

Du kan læse flere historier fra Ganyliel på side 3 og 12.

NOTER

mangler

du et par hænder?

Hvis du eller din arbejdsplads har brug for hjælp til at få styr på arkivet, bagt en kage eller få ordnet nogle af de ting, du aldrig har tid til, kan du i anledning af Operation Dagsværk hyre en gymnasieelev 2. november.

Tjek od.dk for mere information.

Overskuddet går til Oxfam IBIS’ projekt med migration i Guatemala.

10.198

underskrifter afleverede vi til udenrigsminister Kristian Jensen under World Humanitarian Summit i Istanbul i maj. De stammede fra danskere, der har skrevet under på opfordringen om, at alle flygtningebørn skal i skole nu. Og det virkede! Udenrigsministeren lovede i et radiointerview umiddelbart efter, at han vil arbejde på at sikre penge til flygtningebørns uddannelse ved finanslovsforhandlingerne 2017.

Nu skal vi bare holde presset – du kan stadig skrive under på flygtningebørniskole.dk.

100 millioner til Burkina Faso Et stærkt civilsamfund er forudsætningen for spirende demokratier. Og nu får Oxfam en endnu større rolle at spille i udviklingen af demokratiet i Burkina Faso.

I 2015 oplevede det vestafrikanske land et militærkup, men civilsamfundet fik lynhurtigt mobiliseret folket til modstand, og til sidst gav militæret op.

Nu skal vi være med til at administrere 100 millioner kroner, der skal styrke civilsamfundets arbejde med ligestilling, vand, sanitet, demokrati, menneskerettigheder og anti-radikalisering. I juni vandt vi nemlig en kæmpekontrakt i udbud hos Danida. Det er os i Danmark, der har hentet pengene hjem, og vi står for kontakten med Danida, mens lande­ kontoret fører planerne ud i livet.

Oxfam IBIS, Mads Christensen og William Vest-Lillesøe

Vi er den 5. bedste i verden

I forbindelse med underskriftindsamlingen bad vi folk om at give 30 kroner til annoncer på de

Ifølge den uafhængige organisation NGO Advisor er Oxfam den 5. bedste ngo i verden – det er et trin opad i forhold til sidste år.

NGO Advisor udgiver hvert år en Top 500-liste, hvor verdens ngo’er bliver målt på parametre som innovation og bæredygtighed.

busser, der kører forbi Christiansborg, for at lægge endnu mere pres på politikerne. Mere end 1.400 danskere donerede et lille beløb, og det var nok til 14 busser i fire uger.

FOKUS NR. 148 · 5

VERDEN RUNDT NICARAGUA

Indtil for nylig levede børnene Fatima og Antonio i den nicaraguanske

by Estelí af at samle skrald i lossepladsens affaldsdynger. Men nu er de kommet i skole – og det giver håb om en bedre fremtid LINE BECHMANN

WILLIAM VEST-LILLESØE

Lugten af affald bider sig fast i næsen i den fugtige varme. Røg stiger op fra affaldsbunkerne, og børn og voksne slæber sække og poser med ting, de har fundet i dyngerne. Der er særlig rift om aluminium, kobber, glas og plastik – det er det, man kan tjene mest på at sælge videre. ”Det er farligt arbejde. For eksempel er det ikke længe siden, der var en, der trådte en syl op i foden,” fortæller 26-årige Elizabeth.

Sammen med sine to børn, Fatima på 12 og Antonio på otte år, går hun gennem affaldet på lossepladsen i La Cruz, Estelí. På fødderne har hun et par små sandaler.

Familien lever ligesom de fleste andre i kvarteret af at samle skrald på lossepladsen. Hver gang de ser skralde­bilerne ankomme, skynder de sig af sted. For det handler om at komme først, hvis man skal have fat i noget af det værdifulde skrald.

Nogle af tingene beholder de selv. ”Vi har jo ikke råd til at købe nyt,” fortæller Elizabeth og viser en lilla nederdel med flæser frem, som er blandt dagens udbytte.

På en måned tjener forældrene omkring 250 kroner på lossepladsen.

Børnene plejede også at samle skrald, men med hjælp fra Oxfam IBIS’ partnere har de fået mulighed for at komme i skole lige om hjørnet. ”Målet er at få børnene væk fra

6 · FOKUS NR. 148

losse­pladsen og give dem mulighed for at bryde med den sociale arv,” fortæller Octavio Gonzalez, koordinator for Padre Fabretto, der er Oxfam IBIS’ partner i projektet.

Forældrene i området har hverken uddannelse eller ressourcer, og det giver dem ikke andre valg end at tage børnene med på lossepladsen. Men det nye projekt giver dem mulighed for at sende børnene i en god skole, og samtidig bliver de selv involveret i børnenes og deres egen udvikling.

SJOVE EFTERMIDDAGE Med sine farverige vægmalerier og store køkkenhave står skolen i La Cruz i stærk kontrast til den ildelugtende losseplads under en kilometer derfra. ”Skolen er ikke kun et sted, hvor børn skal lære at læse og regne. Det er lige så vigtigt, at de får en generel dannelse og udvikler sig,” forklarer Jovany del Socorro Talavero Castillo, der er lærer på skolen.

Derfor støtter projektet også forskellige eftermiddagsaktiviteter for børnene som for eksempel teater, dans og køkkenhaver. ”Børnene skal lære at leve og begå sig sammen med andre,” siger hun.

Indtil for nylig har der kun været en lærer ansat til at undervise de omkring 40 børn, der går på skolen. Men med Oxfam IBIS’ hjælp er der nu kommet en mere til.

Tilbage på lossepladsen fortæller Elizabeth om sin egen ungdom. Hun var kun 14 år, da hun blev mor for første gang, og hun har hele sit liv levet af at samle skrald - ligesom også hendes forældre gjorde. Men skolen giver hende håb om, at hendes datter vil få et bedre liv.

DEN FØRSTE, DER KAN LÆSE I det hele taget er Elizabeth meget stolt af sin 12-årige datter. Fatima er den første i familien, der går i skole.

Og nu er hendes lillebror Antonio også begyndt. Forældrene gør alt, hvad de kan, for at begge børn kan blive i skolen – og det er ikke en selvfølge i det fattige kvarter. ”Der er børn her i området, der bliver taget ud af skolen, fordi forældrene har brug for hjælp til at samle skrald.

Så vender børnene tilbage til lossepladsen,” fortæller Elizabeth.

Datteren er lykkelig for, at hun i stedet for at slide på lossepladsen nu går i skole sammen med sine venner.

Hun er glad for skolen og drømmer om at fortsætte med at studere. ”Jeg vil gerne være læge,” fortæller hun drømmende.

Fatima har allerede lært mere, end nogen anden i familien nogensinde har haft mulighed for. Og det har tændt et håb i familien om en bedre fremtid – væk fra lugten af røg og affald blandt dyngerne på lossepladsen.

VERDEN RUNDT NICARAGUA

Selvom det er farligt at samle skrald på lossepladsen, var Elizabeth indtil for nylig nødt tli at lade sine børn hjælpe med arbejdet

OM PROJEKTET • Projektet Skolen som Udviklingsgenerator startede 1. maj 2016.

• Det er et samarbejde mellem Oxfam IBIS, Padre Fabretto, INSFOP og CEIBO. • Det er finansieret med penge fra en Hele Verden i Skole-indsamling. Så hvis du har købt en lodseddel i 2013, har du været med til at støtte projektet.

FOKUS NR. 148 · 7

SKATTELY

Fra overset problem til folkelig kamp:

I dag står bekæmpelse af skattely højt på dagsordenen hos både Oxfam IBIS og i medierne. Men faktisk er det ikke mange år siden, at skattely var totalt fraværende i udviklingsdebatten. Det gjorde vi noget ved ...

Skriv under!

På oxfamibis.dk/skrivunder kan du være med til at sætte en stopper for skattely

MARIE HOVGAARD BENNEDSEN

2008

2009

2010

2011

BEGYNDELSEN: Efter at være faldet over rapporten ­Adressing Develop­ment’s Black Hole skriver Lars Koch, der i dag er international chef i Oxfam IBIS, organisationens første analyse om skattely og kapitalflugt. Den beskriver, hvordan der hvert år forsvinder mellem 850 og 1.000 milliarder dollars illegalt fra udviklingslandene, primært på grund af multinationale selskabers skattesvig. Analysen præsenteres blandt andet ved Financing for Development-mødet i Qatar.

INTERNATIONALT: Oxfam IBIS udvikler i samarbejde med partnere forslag til internationale skatteregler.

DIALOG MED REGERINGEN: Den danske regering begynder at anerkende problematikken. Eksempelvis er Oxfam IBIS i dialog med udviklingsminister Søren Pind (V) og skatteminister Troels Lund Poulsen (V) om, hvordan et ophør med kapitalflugt kan hjælpe udviklingslandene til at blive selvhjulpne.

ROBIN HOOD-SKAT: Sammen med en række andre organisationer lancerer vi kampagnen Robin Hood-skat.

Efterfølgende begynder historier om skattely og kapitalflugt at optræde i danske medier – Lars Koch er en af de mest citerede eksperter på området.

8 · FOKUS NR. 148

UDVIKLINGSARBEJDE: Vi laver skatterelaterede aktiviteter i lande som Ghana, Sierra Leone og Mozambique.

Eksempelvis producerer vi en guide til civilsamfundet i Ghana om olie og gas. Den bliver senere brugt flittigt af flere organisationer og parla­mentarikere, og vi er med i udarbejdelsen af Ghanas nye lovgivning på området.

ENIGE MINISTRE: Ministrene Troels Lund Poulsen (V) og Søren Pind (V) lancerer i Politiken et nyt initiativ, der skal styrke skattesystemer i afrikanske lande. Initiativet er i tråd med de holdninger, som Oxfam IBIS har advokeret for i flere år.

VALGTEMA: Op til folketingsvalget er skat et tema i den udviklingspolitiske debat. Ved et debatmøde på Københavns Universitet nævner alle udviklings­ ordførere skat i deres taler.

NY LOV I SIERRA LEONE: Sammen med flere partnere lancerer Oxfam IBIS rapporten Not Sharing the Loot, der beskriver, hvordan Sierra Leone mister millioner i skatteindtægter fra landets diamantminer. Rapporten er afgørende for en senere lov om øget beskatning af landets diamantsektor.

SKATTELY

Det hele starter en novembertirsdag i 2008. Lars Koch, der i dag er international chef i Oxfam IBIS, falder over en rapport fra Eurodad, som handler om kapitalflugten fra Afrika. I dag er Lars Koch meget orienteret i den debat og optræder ofte som skatteekspert i medierne. Men på daværende tidspunkt er det, han læser, noget af en øjenåbner. ”Det er vildt spændende læsning, for det handler jo om kæmpe milliardbeløb, som udviklingslandene går glip af hvert eneste år. Da jeg går i seng efter at have læst rapporten, kan jeg simpelthen ikke sove. Så jeg står op ved midnatstid, og så giver jeg mig til at skrive en analyse af emnet,” fortæller Lars Koch.

Og sådan bliver analysen Massiv Kapitalflugt fra Udviklingslandene til – Oxfam IBIS’ første publikation om det, der hurtigt bliver en af vores mærkesager.

Seks dage senere bliver analysen præsenteret på et møde med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der umiddelbart ikke kan se sammenhængen mellem skat og udviklingsfinansiering:

”Ulla Tørnæs bliver mere og mere bleg og kigger over på sin departementschef, der er enig med hende i, at skattespørgsmål ikke hører under hendes ressort­område. Og der kan jeg se, at hun ser helt lettet ud over at kunne slippe af med denne her gale mand, som snakker om skattely og milliarder, der forsvinder fra udviklingslandene,” griner Lars Koch.

DEBATTEN BLIVER MAINSTREAM I begyndelsen er det altså en udfordring at overbevise politikerne om sammenhængen mellem skattely og fattigdom.

Alligevel er Oxfam IBIS overbevist om, at der skal gøres noget. Det fører til en række aktiviteter for at øge beskatningen af naturressourcer i Afrika og Latinamerika. Eksempelvis udgiver vi rapporter, der kortlægger økonomien i afrikanske miner. På den måde forsøger vi at overbevise landenes regeringer om, at der er behov for nye regler.

Samtidig begynder vi at fokusere på skattely i Danmark, hvor vi laver politiske forslag og lobbyarbejde. Her står folke-

Lotte Ærsøe, Oxfam IBIS, Hanne Selnæs, Michael Dam, Thilde Baden Rasmussen

2012 NY LOV I DANMARK: Med udgangs­punkt i Oxfam IBIS’ undersøgelse af mineselskabet BHP Billiton bliver ny lovgivning gennemført, der forhindrer udenlandske virksomheder i at bruge Danmark som skattely.

KAPITALFLUGTEN: Oxfam IBIS’ kampagne om skat, Kapitalflugten, indsamler 7.000 underskrifter for at stoppe kapitalflugt fra udviklingslande. Den bliver senere kåret til Årets NGO-kampagne af ISOBRO. Underskrifterne bliver overrakt til skatteminister Holger K. Nielsen (SF). Vi lancerer samtidig nyheds-

tingsvalget i 2011 som en indikator på, at Oxfam IBIS’ arbejde bærer frugt: ”Her kunne man se, at vi havde fået sat en dagsorden omkring det med skat og udvikling,” siger Lars Koch og henviser til et debatmøde på Københavns Universitet, hvor alle ordførerne nævner skat i deres tale om udviklingsbistand. ”Så det går fra, at Ulla Tørnæs i 2008 ser mig som en gal mand, der snakker om noget, der ikke handler om udvikling – til at det i 2011 er mainstream, at skatter en del af finansieringen, når man taler om udvikling.”

Siden da har Oxfam IBIS løbende lavet lobbyarbejde i Danmark for at ændre reglerne om skattely, både herhjemme og internationalt, og vi har sat op til flere aftryk på lovgivningen.

DOKUMENTARFILM OG DIAMANTER I takt med at politikerne bliver mere opmærksomme på skattely, kommer Oxfam IBIS i dialog med journalister om problematikken. En af dem er den prisvindende dokumentarfilminstruktør Christoffer

2013 brevet Kapitalflugten, som i dag har mere end 20.000 modtagere.

DOKUMENTAR: DR1dokumen­taren Stealing Africa om kapitalflugten fra Mopani-­kobberminen i Zambia har premiere. Oxfam IBIS sætter dokumentarfilminstruktør Christoffer Guldbrandsen på sporet af den case, som er filmens omdrejningspunkt. Med filmen følger masser af debat i medierne.

OPERATION DAGSVÆRK: Oxfam IBIS’ projekt om beskatning af diamanter i Sierra Leone vinder Operation Dagsværk. Det fører til kampagnen Cut the Crap og en underskriftindsamling til den sierraleonske regering om, at penge fra diamanter­ ne skal komme landets unge til gode. Underskrifterne bliver trykt i både en dansk og sierraleonsk avis.

UOFFICIEL INDFLYDELSE: Vores lobbyarbejde bliver omtalt i Børsen, der skriver: ”IBIS har gjort bekæmpelsen af skattesvindel til en central del af dens mission om at skabe en mere lige

2014 og retfærdig verden. De nyder for tiden en betydelig indflydelse på bl.a. skatte­ mininster Holger K. Nielsens (SF) opfattelse af, hvad der skal til for at få bekæmpet den globale svindel og skattesnyd.”

DEBAT: Deadline på DR2 sætter skattely på dags­ordenen – nærmere bestemt behovet for at sortliste virksomheder, der fusker, som Oxfam IBIS længe har advokeret for. Tre dage senere udtaler statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at skattely bør sortlistes.

AFSLØRER GOLDMAN SACHS: Oxfam IBIS afslører med hjælp fra en journalist, at den multinationale investeringsbank Goldman Sachs har penge i skattely i Luxembourg. Vi videregiver kortlægningen til en række politikere og DR, der bringer sagen til offentligheden.

Det medfører en massiv mediestorm og folkelig modstand mod salget af DONG til Goldman Sachs .

DIALOG MED VIRKSOMHEDER: Oxfam IBIS er i dialog med ledere fra skatteafdelinger i danske virksomheder som LEGO, Danske Bank, Novo Nordisk og Deloitte.

FOKUS NR. 148 · 9

SKATTELY

TWITTER: Taxucationkampagnen opfordrer danskerne til at gå i dialog med politikerne på Twitter.

Budskabet er, at de penge, der ender i skattely, bør bruges til skoler.

THE TAX DIALOGUE: Vi lancerer initiativet The Tax Dialogue. I den forbindelse laver vi løbende work­ shops og konferencer, der samler Danmarks største virksomheder og investorer for at diskutere ansvarlig skattepraksis. Det fører blandt andet til, at store danske virksomheder

10 · FOKUS NR. 148

Og at vi har været med til at bane vejen for en ny lov om beskatning af Sierra Leones diamantsektor. ”Det er de resultater, der er de rigtig interessante: at vi hjælper udviklingslande med at opkræve mere skat, og at pengene fra udvindingsindustrien bruges gennemsigtigt og fornuftigt,” forklarer Lars Koch.

DET FOLKELIGE GENNEMBRUD Det er svært at udpege et egentligt folkeligt gennembrud for Oxfam IBIS’ arbejde med skat – kampagner, dokumentarfilm og lækager har alle været med til at sætte spot på, hvordan multinationale selskaber fifler med skatten.

Ifølge Lars Koch er der dog én sag, der har rykket lidt mere end de andre: sagen om Panama Papers dette forår, hvor en international gruppe af journalister på baggrund af lækkede dokumenter afslørede, hvordan virksomheder og rigmænd gemmer enorme summer i skattely. ”Nu ved alle pludselig, hvad skattely handler om, og alle kan forstå, at det er

som Maersk og DONG Energy engagerer sig i debatten og forklarer deres skattepolitik og selskabsstrukturer.

LUXLEAKS: En lækage afslører, hvordan mere end 300 multinationale selskaber baseret i Luxem­bourg undgår skat. Det skaber stor opmærksomhed. Oxfam IBIS bliver brugt som eksperter i flere medier.

REGERINGENS PLAN: Skatteminister Benny Engelbrecht (S) præsenterer en ny handlingsplan mod skatte­ ly – flere af forslagene er anbefalet af Oxfam IBIS gennem årene.

noget fusk. Så Panama Papers har gjort kampen mod skattely bredere og mere folkelig,” mener Lars Koch.

Selvom skattely og kapitalflugt er blevet et anerkendt problem, er der stadig et stort arbejde forude. Ud over at fortsætte arbejdet med beskatning af naturressourcer i udviklingslandene vil Oxfam IBIS fortsat kæmpe for mere retfærdige internationale skatteregler.

Og vi vil koble problematikken endnu tættere sammen med ulighed. For når superrige mennesker og multinationale selskaber spiller med uretfærdige skatteregler, er det med til at øge uligheden i verden – og det gør det sværere at bekæmpe fattigdommen.

Som fuldgyldigt medlem af Oxfam kan vi i dag komme endnu længere ud med vores synspunkter end tidligere: ”Når vi samarbejder i Oxfam, bliver vores arbejde meget stærkere, fordi vi får bedre adgang til beslutningstagere rundt om i verden. Så på den måde vil vi i fremtiden få langt større indflydelse,” afslutter Lars Koch.

2015

2016

SWISSLEAKS: Endnu en lækage afslører, at 180 milliarder euro holdes skjult i en schweizisk bank. Lækket kaldes SwissLeaks, og endnu en gang medvirker Oxfam IBIS som nogle af de centrale eksperter i mediernes dækning.

EVEN IT UP: Vi lancerer kampagnen Sæt en stopper for skattely som en del af Oxfams globale Even it up-kampagne om stigende ulighed. Over 18.000 danskere skriver under på et brev til Lars Løkke Rasmussen.

PANAMALEAKS: #Panama­ papers afslører, at advoka­ t­er og banker hjælper superrige mennesker og multinationale selskaber med at omgå skat. Sagen skaber massiv international opmærksomhed. Lars Koch medvirker som ekspert i DR1-dokumentaren, der sætter det hele i gang.

RÅDGIVNING: Lars Koch inviteres af skatteministeren til at vejlede om, hvordan vi kan komme skattely til livs.

ECUADOR SAMARBEJDER: Oxfam tager initiativ til et åbent brev, hvor over hundrede af verdens førende økonomer skriver under på, at der skal gøres noget ved skattely. Det fører blandt andet til, at Ecuadors præsident lover at samarbejde med Oxfam om at bekæmpe skattely. Ligeledes udtaler han, at han vil sætte emnet på dagsordenen til FN’s generalforsamling og i forbindelse med G77-landenes arbejde.

Lotte Ærsøe, Oxfam, Politiken

Guldbrandsen, der er i gang med at lave en film om korruption. ”Jeg fortalte ham om den store ­korruption, som ligger i alle de penge, der forsvinder ud af fattige lande som følge af skattely,” fortæller Lars Koch.

Oxfam IBIS sætter instruktøren på sporet af en kobbermine i Zambia, som ender med at blive omdrejningspunktet for dokumentarfilmen Stealing Africa.

Samtidig med premieren lancerer Oxfam IBIS kampagnen Kapitalflugten, hvor mere end 7.000 danskere skriver under for at stoppe kapitalflugt fra udviklingslandene. Det er den første af en lang række kampagner om skat, hvor vi lykkes med at engagere danskerne og lægge pres på politikerne.

Men medieomtale og kampagner er slet ikke det vigtigste. Det betyder meget mere, at arbejdet giver konkrete forbedringer i udviklingslandene: at Oxfam IBIS eksempelvis har skabt en platform, der sørger for, at olieindtægterne i Ghana i stigende grad går til uddannelse i stedet for at havne i rigmænds lommer.

William Vest-Lillesøe

Oxfam IBIS arbejder for at udrydde fattigdom — og det kræver gode uddannelser til alle. For gode skoler skaber aktive med­borgere og er fundamentet for lige og d ­ emokratiske samfund. Kun på den måde får alle mennesker mulighed for at bekæmpe fattigdom i deres eget liv. På de næste ti sider kan du læse om vores arbejde med uddannelse rundt om i verden

ENY ROLAND HERNANDEZ, GUATEMALA CITY

FOKUS NR. 148 · 11

TEMA: UDDANNELSE

I Sydsudan lever over 1,6 millioner mennesker som flygtninge i deres eget land. Skolegang giver de traumatiserede børn et fast holdepunkt i livet og mulighed for at ruste sig til en bedre fremtid på trods af usikkerheden WILLIAM VEST-LILLESØE

For Rhoda står flugten i dag som et sløret minde, en række uudslettelige indtryk: lyden af skud og lugten af krudt, synet af blod og døde kroppe.

Angrebet kom pludseligt, og hele landsbyen flygtede. Rhoda var kun seks år, så hendes mor greb hende i sine arme og løb ud i bushen. Familien efterlod alt, hvad de ejede. Gennem tre måneder sneg de sig frem, ofte om natten, fra deres landsby i staten Jonglei mod hovedstaden Juba.

Rhoda er i dag ni år og har efterhånden vænnet sig til hovedstadens larm og tempo. Familien er, sammen med mange andre flygtninge fra deres område, flyttet til bydelen Lologo ved Nilens bred. De bor hos en onkel, og Rhoda har fået nye venner. Men tilværelsen i Juba startede ikke nemt. De eksisterende beboere og ejerne af jorden var ikke glade for de mange flygtninge, og det medførte spændinger og voldelige sammenstød.

SKOLEN ER KERNEN Da Rhoda og de andre flygtningebørn først kom til Lologo, var der intet at lave.

De voksne skændtes med naboerne, og børnene var alene med deres mareridt. ”Jeg drømte om flugten og lyden af skud, og så vågnede jeg midt om natten 12 · FOKUS NR. 148

og rystede som dengang,” fortæller hun.

I dag går Rhoda i skole lige om hjørnet.

Klasseværelset er lavet af bambus, og de små børn står udenfor og glor ind gennem sprækkerne. Det er Oxfam IBIS, der har bygget skolen. Lærere er blevet ansat og trænet i bedre undervisningsmetoder, og de har lært at håndtere de særlige psykosociale problemer, der uundgåeligt følger med krig og flugt.

Daniel Herjok er en af lærerne. Han er også flygtet fra Jonglei under borger­ krigen. Skolen har givet Daniel et job, og den har givet børnene et formål med livet midt i al usikkerheden. ”Skolen er blevet kernen i børnenes hverdag, og det har hjulpet familierne med at genopbygge deres liv. Børn, der tidligere var både bange og stigmatiserede, har fået en vis normalitet i tilværelsen,” forklarer Daniel Herjok.

INTEGRATION GENNEM VENSKAB Tidligere på året stilnede Sydsudans borgerkrig af, da politikerne fra de to store grupper nuere og dinka atter begyndte at samarbejde. Men freden er skrøbelig, og så sent som i juli var der voldsomme skyderier i Juba med flere hundrede dræbte. Mange internt fordrevne ved ikke, om de har et hjem

at vende tilbage til. Deres ejendom kan være brændt ned eller overtaget af familier fra rivaliserende grupper.

De mange flygtninge udgør tilsammen et kompliceret puslespil: I Lologo, hvor Rhoda nu bor, blev mange nuere drevet fra deres hjem og bor nu i lejre lige om hjørnet. Fra de tætpakkede lejre kan nogle af dem endda se deres huse, der nu er overtaget af dinkaflygtninge fra blandt andet Rhodas hjemegn.

Hvordan nuernes eventuelle tilbagevenden til Lologo vil gå for sig, står hen i det uvisse. I første omgang handler det om at skabe fred og udvikling blandt de eksisterende beboere. Og det hjælper skolen med til. ”I skoleklasserne blandes flygtningebørnene med børn fra lokale familier, og det har virkelig hjulpet integrationen.

Før var der ikke andet end konflikter, men børnenes venskaber i skolen har været med til at gøre livet her langt mere fredeligt,” fortæller Daniel Herjok.

For Rhoda ligner hverdagen de fleste andre skolebørns: Hun laver lektier, hjælper til i hjemmet og leger stikbold med sine nye venner. Og drømmene om krig og flugt er skiftet ud med drømmen om en dag at få et arbejde på sit helt eget kontor.

TEMA: UDDANNELSE

Skriv under!

Verden mangler penge til at sende børn som Rhoda i skole.

På flygtningebørniskole.dk kan du skrive under på en appel til politikerne

FLYGTNINGE I SYDSUDAN PÅ FLUGT: Mere end 2,5 millioner sydsudanesere er blevet tvunget til at forlade deres hjem, siden konflikten brød ud i december 2013.

I juni i år anslog Oxfam, at der var mere end 1,6 millioner internt fordrevne i landet, og mere end 830.000 var flygtet til nabolandene.

LUKKEDE SKOLER: Hver tredje skole i Sydsudan er blevet ødelagt, beskadiget, besat eller lukket under konflikten. Det har påvirket mere end 900.000 skolebørns liv – 350.000 af dem kan slet ikke komme i skole på grund af konflikten.

BARSKE ODDS: En ung pige i Sydsudan har tre gange større sandsynlighed for at dø i barselssengen end for at gøre sin grundskole­ uddannelse færdig.

SÅDAN HJÆLPER VI: Oxfam IBIS har arbejdet med uddannelse i krisesituationer i Sydsudan siden 2013. Vi har uddannet lærere og sørget for undervisningsmateriale og bygninger eller telte. Alene i Juba har vi på den måde hjulpet 4.211 elever til at komme i skole.

FOKUS NR. 148 · 13

TEMA: UDDANNELSE

Det går fremad med uddannelse på verdensplan – i løbet af de seneste årtier er flere børn end nogensinde før kommet i skole. Men der er stadig mange udfordringer, før alle i verden får den uddannelse, de har krav på RIKKE HOVN POULSEN

53.205

mennesker kom i 2015 i skole med støtte fra Oxfam IBIS. 43 procent af dem var børn, og 29 procent henholdsvis unge og voksne. Halvdelen af dem var kvinder.

SEJRE I KAMPEN FOR UDDANNELSE FLERE I SKOLE: Siden år 2000 er der sket store fremskridt: Dengang var der 100 millioner børn under 12 år i verden, der ikke kom i skole. I 2015 var tallet omkring 58 millioner.

FÆRRE UDMELDINGER: Antallet af børn, der dropper ud af skolen, er næsten halveret i den samme periode.

LIGESTILLING: Der er flere piger end nogensinde før, der går i skole. Ni ud af ti piger på verdensplan går i dag i grundskolen.

AFRIKANSKE FREMSKRIDT: Afrika syd for Sahara har gjort størst fremskridt på uddannelsesfronten: I 1990 var kun 52 procent af børnene indskrevet i grundskolen – i 2012 var tallet oppe på 78 procent.

14 · FOKUS NR. 148

ELIZABETH BOATU, 43 ÅR, BONDE, GHANA: ”Min far døde, da jeg var 12 år, og det betød, at jeg blev taget ud af skolen, fordi jeg skulle hjælpe til derhjemme.

Jeg ville så gerne i skole igen, men det var der ikke tid til, og der var ingen, der kunne hjælpe mig. I dag arbejder jeg frivilligt i den lokale komité for at beskytte børn. Det er meget vigtigt for mig, at børn kommer i skole og ikke dropper ud – det, der skete for mig, må ikke ske for andre. Det er min mission!”

TEMA: UDDANNELSE

GOD TENDENS: 757 millioner voksne mennesker i verden er analfabeter – 63 procent af dem er kvinder.

Den gode nyhed er, at tallet er faldende. Kun 115 millioner af dem er mellem 15-24 år. Det skyldes, at flere i de yngre generationer i dag kommer i skole end tidligere.

SORTE PLETTER: I 14 lande er det stadig under halvdelen af befolkningen, der kan læse. Det drejer sig om Afghanistan, Benin, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Chad, Elfenbenskysten, Etiopien, Guinea, Haiti, Liberia, Mali, Mauretanien, Niger, Senegal, Sierra Leone og Sydsudan.

FLERE KAN LÆSE

Vidste du … at verdens ledere sidste år besluttede, at alle drenge og

Kilder: Verdensmaalene.dk, Heleverdeniskole.dk, Unesco.org

William Vest-Lillesøe, Bertil Suadicani

LUZ ANLEU, 22 ÅR, SOCIAL MEDIA MANAGER, GUATEMALA: ”Jeg studerede kunst på universitetet, og det har ændret den måde, jeg ser tilværelsen på. Hele mit perspektiv på livet har ændret sig på grund af min uddannelse.”

ABDUL MALIK ABDO, 46 ÅR, BONDE, GHANA: ”Skolen har gjort en stor forskel i mit liv. En af dem fra landsbyen, som ikke gik i skole, begyndte at ryge for meget cannabis. Jeg havde lært i skolen, at det kan være farligt, så jeg sagde til ham, at han skulle stoppe. Han ville ikke høre på mig, og i dag er han psykisk syg. Jeg har ondt af ham. Alle mine tre børn går i skole, for de skal lære noget.”

piger skal have en ordentlig uddannelse i år 2030? Det har de forpligtet sig til i de nye verdensmål – retten til kvalitetsuddannelse er verdensmål nummer fire.

KRIG HOLDER BØRN VÆK FRA SKOLEN

VICTOR MANUEL FAJARDO NEWBALL, 48 ÅR, SÆLGER PÅ ET APOTEK, NICARAGUA: ”Jeg har opnået meget – og uden uddannelse ville jeg ikke have opnået noget som helst. Jeg kan læse og skrive, og det har givet mig mange forskellige muligheder. Lige nu arbejder jeg som sælger på et apotek, men faktisk har jeg studeret el og elektricitet på universitetet, så jeg hjælper tit mine venner med at ordne deres el.”

DET GÅR UD OVER BØRNENE: En af de vigtigste årsager til, at børn ikke kommer i skole, er krig: 29 millioner børn går lige nu ikke i skole, fordi de lever i kriseområder. Det tal indeholder den tabte generation af syriske børn – 2,1 millioner børn i Syrien går ikke i skole, og det samme gælder en million af dem, der er flygtet til nabolandene.

GLEMTE KRISER: Derudover er der millioner af børn, der ikke kommer i skole på grund af kriser i lande som Sydsudan, Nigeria og Den Centralafrikanske Republik. Disse kriser er nærmest glemt i Vesten, men de betyder, at mange børn ender som børnesoldater eller børnearbejdere i stedet for at gå i skole.

HANDICAP: 93 millioner børn under 14 år er født eller lever med et handicap. Til trods for, at næsten alle lande i verden har underskrevet konventionen om retten til at sikre mennesker med handicap adgang til kvalitetsuddannelse, er mange af disse børn ekskluderet fra at gå i skole.

Hjælp med at sende flere af verdens børn i skole – sms SKOLE til 1414, så donerer du 30 kroner til Oxfam IBIS’ arbejde for flere skoler og mindre fattigdom.

FOKUS NR. 148 · 15

TEMA: UDDANNELSE

Stien til

skolen er genvej til succes Langt ude på landet bag en sammenstyrtet væg er der gang i en succes så stor, at Ghanas regering vil brede den ud til resten af landet CHRISTINE HYLDAL

BERTIL SUADICANI

”Før skolen åbnede, lavede børnene ballade: De gravede huller, blev bidt af slanger, faldt ned fra træer og brækkede arme og ben,” fortæller 59-årige Uniyasor 16 · FOKUS NR. 148

TEMA: UDDANNELSE

Stien snor sig hen over den tørre jord.

Støvet flyver op som små røde skyer for hvert skridt, Uniyasor tager, og lægger sig på hans bare tæer i klipklapperne. Solen er på vej op på himlen, og de blændende stråler får allerede nu sveden til at pible frem på huden.

Uniyasor på 12 år er på vej til Bakotido Wing School sammen med sine venner.

Efter fem minutters gang er de fremme.

Ved første øjekast ligner skolen ikke en succes: De lerklinede vægge er halvanden meter høje, og en af dem er styrtet sammen under en regnbyge. Støvet ligger i et fint lag hen over pulte og bøger.

Men skolen er en succes. Den er en af Ghanas 88 wing schools lavet efter Oxfam IBIS’ og partneres model. Filosofien er enkel: Hvis børnene ikke kan komme til skolen, må skolen komme til børnene.

Den nærmeste folkeskole ligger fire kilometer væk, og eleverne skal gå langs en trafikeret vej i bagende sol for at komme derhen. Derfor var der mange, der aldrig kom i skole, før der blev etableret en wing school i landsbyen for tre år siden.

Historien om wing schools er historien om, hvad udviklingshjælp kan gøre, når den er bedst. Den hjælper lokalt ved at få børn i skole – og nationalt, når strategi og politik bliver lagt fast. ”Wing schools er en ekstremt stor succes. De har givet tusindvis af børn mulighed for at lære at læse, skrive og regne,” siger Zakaria Sulemana, Oxfam IBIS’ uddannelseschef i Ghana.

Og nu rykker arbejdet op på nationalt plan: Ghanas uddannelsesministerium har fået øjnene op for succesen og planlægger lignende skoler i hele landet. ”Vi kæmper og skubber på for, at det skal lykkes, og de lokale politikere bakker os op. Det er meget vigtigt,” siger Zakaria Sulemana.

FÆRRE TEENAGERE BLIVER MØDRE I Ghana har alle børn ret til at gå i skole, præcis ligesom i Danmark. Men her i East Gonja-distriktet, hvor Uniyasor bor, er det bestemt ikke alle, der er så heldige. I 2013 gik 24 procent af områdets 8-14-årige børn ikke i skole. Siden har Oxfam IBIS åbnet 20 nye skoler, og i dag går der 3.412 børn i disse skoler. ”Uden wing schools ville fremtiden for

børnene herude være meget slem,” siger Mohamed Iakpa, vicedirektør i Ghana Education Service i East Gonja-distriktet. ”De ville forblive fattige som deres forældre, uden udsigt til en bedre fremtid. Pigerne ville sandsynligvis blive gravide som teenagere. Tidligere var der også forældre, der solgte deres børn til at arbejde i fiskeindustrien. Nu kommer børnene i skole. Det vil ændre deres liv.”

Siden 2013 har Ghanas uddannelsesministerium haft en målsætning om, at alle børn i landet skal have ’supplerende basal undervisning’. Begrebet dækker, ud over wing schools, over korte undervisningsforløb på ni måneder for børn, der egentlig er blevet for gamle til at starte i første klasse. Forløbene bliver kaldt CBE-klasser, og dem har regeringen taget under sine vinger. Uddannelseschef Zakaria Sulemana håber, at wing schools vil nyde samme status om to år. ”Vi har knoklet for at få indført en politik, der giver børn langt ude på landet de samme muligheder for at få undervisning som børn, der bor tæt på en skole. CBE-klasserne blev overtaget af regeringen for 20 år siden. Vores mål er, at regeringen også overtager wing schools senest i 2018, for det har den sagt, at den gerne vil,” siger han.

SKILTET TIL HOSPITALET Der er dog stadig et stykke vej endnu, før wing schools er bredt ud til hele Ghana.

For ting tager tid, og der er endnu ikke sat tal på, hvor mange wing schools regeringen vil etablere i fremtiden.

Men for Uniyasor er den første lille sten ryddet væk fra stien. Og hans far ved godt, at sønnen er heldig. Han er en spinkel og senet mand, der har knoklet i markerne i de fleste af sine 59 år. ”Min egen far tog mig ud af skolen, fordi jeg skulle hjælpe i marken. Så da jeg fså skolen blive bygget lige ved siden af vores hjem, tænkte jeg, at min søn skulle lære noget,” fortæller han.

Familien har allerede nydt godt af sønnens skolegang. Faderen har lært at skrive sit eget navn – som i øvrigt også er Uniyasor. Men hvad vigtigere er: Skole­ drengen Uniyasor har hjulpet hele sin familie, da tre af hans 12 søskende blev syge. Hans forældre kunne ikke læse

navnene på børnenes identitetskort, som de skulle have med på hospitalet.

Men det kunne han. Og da de kom ind til den nærmeste større by, kunne han også læse, hvad der stod på skiltene og vise familien vej til hospitalet.

For Uniyasor er den brede døråbning i den lerklinede væg ind til Bakotido Wing School derfor ikke blot døren til et lokale, hvor han lærer at læse, skrive og regne. Det er døren til en fremtid, hvor han kan gennemføre grundskolen, hvor han kan tage en uddannelse og – på sigt – et alternativ til fattigdom.

4 GRUNDE TIL, AT

WING SCHOOLS VIRKER 1. MODERSMÅL: Der bliver undervist på Ghanas officielle sprog, engelsk, i folkeskolerne. Men kun få børn i de afsidesliggende egne forstår det, og derfor lærer mange reelt ingenting.

Med modersmålsundervisning får de knækket læskoden i wing schools, og derefter lærer de engelsk.

2. FREMTIDSSIKRING: Skolerne bliver gradvist overdraget fra Oxfam IBIS til de lokale myndigheder. Det er vigtigt, for på den måde bliver skolerne bæredygtige og kan bestå i fremtiden.

3. LOKAL OPBAKNING: Landbefolkningen lever af at dyrke den tørre jord, og under ti procent af de voksne kan læse. Ikke alle forældre forstår behovet for, at deres børn skal i skole. Men med wing schools bliver skolen synlig, og landsbyen forpligter sig til at bakke op. Når en mur styrter sammen, skal landsbyen selv finde materialer og penge til at bygge en ny.

4. LÆRERKRÆFTER: Det kan være svært at få uddannede lærere til at flytte langt ud på landet. Derfor uddanner vi lokale til at undervise.

Wing schools er opført i samarbejde med Danmarks Lærerforening, Ghana Venskabsgrupperne og en række ghanesiske partnere. De er finansieret af Danida og med støtte fra Hempel og DR’s ulandskalender 2012.

FOKUS NR. 148 · 17

TEMA: UDDANNELSE

Vold og overgreb i skolerne er hverdag i Guatemala:

”Min lærer gjorde mig gravid som 14-årig” I Guatemala er overgreb mod kvinder nærmest hverdag – og skolerne er desværre ikke altid et fristed. For Marisel blev skolens trygge rammer forvandlet til endnu et led i den spiral af vold og svigt, der har stået på, så længe hun kan huske WILLIAM VEST-LILLESØE

”Jeg stolede virkelig på min lærer. Jeg fortalte ham om den vold og misbrug, jeg var udsat for derhjemme, og han lyttede til mig,” fortæller 24-årige Marisel.

Hun taler hurtigt og nervøst, mens hun gnider hænderne mod hinanden i skødet. Fra hun var seks år gammel, blev Marisel og hendes søskende gennem­ tæsket af deres far. Og både hun og hendes søster blev regelmæssigt voldtaget af deres onkel. Så da Marisel var 13 år, søgte hun hjælp det eneste sted, hun følte sig sikker: i skolen hos en lærer, der var sød ved hende. ”Han lyttede til mig, og på et tidspunkt sagde han, at han ville gifte sig med mig.

Jeg tænkte, at for første gang ville jeg blive lykkelig,” fortæller hun.

Marisel græder stille. Hun sidder i et mørkt lokale langt fra sit hjem; naboerne skal ikke stille for mange spørgsmål.

Forholdet til den meget ældre lærer førte ikke til den sikkerhed, Marisel havde drømt om. En dag begyndte hendes krop at forandre sig, og maven voksede. Men hun havde aldrig fået seksualundervisning i skolen og vidste ikke, hvordan man blev gravid. ”Det lærte vi ikke om i skolen – det var overladt til forældrene. Og min mor 18 · FOKUS NR. 148

havde bare sagt, at børn er noget, man køber i et supermarked,” fortæller ­Marisel opgivende.

Hun opsøgte læreren i hans hjem, men da hun bankede på, var det en gravid kvinde, der åbnede døren.

MANGEL PÅ KONSEKVENSER Oxfam IBIS arbejder med forskellige partnere og myndigheder for at stille lærere til ansvar og gøre skolen til primus motor i en gennemgribende holdningsændring, der skal øge respekten for piger og kvinder i det guatemalanske samfund. Men det er en stor opgave. ”Vi ser desværre en stigning af vold og overgreb i skolerne,” fortæller Norma Aguilar, der er ansvarlig for undervisningsministeriets arbejde med at forhindre vold og seksuelle overgreb i Quetzaltenangoprovinsen. ”De fleste af de sager, vi får, er om gravide piger under 14 år. Og det er meget ofte deres egne lærere, der har udnyttet dem.”

Ministeriet har lavet en vejledning til lærerne om, hvordan de skal opdage og håndtere overgreb på skolepiger.

Men der er stor berøringsangst over for emnet blandt både lærere og familier,

og det er de færreste sager, der over­ hovedet bliver anmeldt.

Norma Aguilar erkender, at overgrebene alt for ofte ikke får konsekvenser. ”Lærerne burde selvfølgelig blive fyret. Men ofte ender de desværre med at fortsætte, som om intet var hændt, eller de bliver overført til andre skoler,” fortæller hun.

Det problem kender Marisel kun alt for godt. Sammen med moderen gik hun til myndighederne og inspektøren for at få læreren stillet til ansvar. Men intet skete.

Faktisk underviser han stadig på skolen, hvor Marisels tiårige datter nu går. ”Han har aldrig taget ansvar for hende.

Hver gang han ser min mor, løber han sin vej,” fortæller Marisel.

SKOLEN ER OGSÅ LØSNINGEN De overgreb, der sker i skolerne, hænger tæt sammen med et overordnet samfundsproblem i Guatemala: Mænd opfattes i høj grad som mere værd end kvinder. Og selvom skolerne i sig selv er en del af problemet, udgør de også en vigtig del af løsningen. ”Vi har gjort et stort arbejde for at undervise alle lærere i emnet, men det er svært at nå ud til de fjerntliggende

TEMA: UDDANNELSE

samfund,” fortæller Norma Aguilar. ”Problemet er størst i de fattige mayasamfund. Tabet af kulturel identitet har øget volden,” siger hun og forklarer, at en styrkelse af mayaernes kultur og identitet vil styrke de unges selv­ bevidsthed og dermed blive en vigtig del af indsatsen mod vold.

Marisel ved godt, hvad skolerne skal gøre for at forhindre, at hendes datter og andre piger kommer til at gennemgå de samme rædsler som hende: ”Vi skal lære alle mænd, fra de er helt små drenge, at de skal respektere kvinder,” siger hun.

Marisel og andre kvinder, der har været udsat for vold, har gennem Oxfam IBIS’ partner AMUTED fået undervisning i deres seksuelle og reproduktive rettigheder samt fået tekniske og erhvervsmæssige færdigheder, så de kan tjene deres egne penge.

Marisel er ikke kvindens rigtige navn – det er ændret i artiklen af hensyn til hendes sikkerhed og privatliv. Oxfam IBIS kender hendes virkelige identitet.

vær med!

SÅDAN HJÆLPER VI KVINDER I GUATEMALA

Vil du arbejde for ligestilling i Latinamerika? Meld dig ind i Oxfam IBIS’ latinamerikagruppe – læs mere på oxfamibis.dk/frivillig

Oxfam IBIS og vores partnere har i mange år arbejdet med undervisning og bekæmpelse af vold mod kvinder og børn i Guatemala. Det har blandt andet inkluderet:

• UNDERVISNING: 110 lærere og 2.780 elever er blevet undervist i fredskultur og bekæmpelse af vold mod kvinder.

• EVENTS: Vi har støttet festivaler, teatre og sportsarrangementer med fokus på at forhindre seksuel udnyttelse af børn og mobning i skolen.

• NYE HISTORIER: Vi har udviklet undervisningsmateriale til grundskolen, der inkluderer historier, der skal ændre stereotype kønsroller og forebygge diskrimination.

• LÆRERUDDANNELSE: Vi har trænet lærere og lærerstuderende i metoder, der

kritisk tager landets historieskrivning op til revision og fremmer en kultur af fred og bekæmpelse af vold og diskrimination i skolerne.

• FOREBYGGELSE: Vi har støttet en kampagne i skolerne, der har lært elever at identificere og undgå menneskesmuglere, samt hvordan de skal rapportere det.

• FLOW: Oxfam IBIS’ nye, store FLOW-program vil de næste fem år sætte endnu mere fokus på vold og diskrimination mod kvinder og piger, både i skolerne og i samfundet generelt.

FOKUS NR. 148 · 19

TEMA: UDDANNELSE

”Hey Løkke

– send hele verden i skole” Ida og Charlie fra 5.b på Nørrebro Park Skole optrådte for statsministeren på årets aktionsdag for Hele Verden i Skole 4. maj RIKKE HOVN POULSEN

20 · FOKUS NR. 148

BERTIL SUADICANI

TEMA: UDDANNELSE

Det virkede, som om statsministeren forstod, hvad vi sagde, for han sang selv med på et tidspunkt Charlie, 5.b

Teïdo

m i d ou Ha

HELE VERDEN I SKOLE 2016 Anna

ou Sek ba

”Puh, det er godt nok mange børn, vi skal synge for!”

Ida fra 5.b er tydeligt spændt. Om lidt skal hun op på den store scene, som ­Oxfam IBIS har stillet op på Christiansborg Slotsplads. Her skal hun sammen med sine klassekammerater fra Nørrebro Park Skole optræde med en rap, klassen har skrevet. Der står over 800 forventningsfulde børn på slotspladsen og venter. Og nå ja – så kommer statsminis­ teren selvfølgelig også og lytter med. ”Jeg er altså lidt nervøs!” indrømmer hun.

Ida er et af de 183.000 børn, der i løbet af foråret har arbejdet med Læse­ Raketten, IBIS’ læsebog til folkeskolen.

Hendes klasse er blevet udvalgt til i samarbejde med tre rappere at producere den rap, som skal minde statsminis­ teren om, at han skal arbejde for at få alle børn i hele verden i skole. ”Det har været vildt fedt at lave. I starten havde vi lidt problemer med flowet – det var ikke altid, det lød så godt, når vi øvede. Men vi er klart blevet bedre.

Så jeg tror faktisk, det bliver ret godt,” supplerer Idas klassekammerat Charlie. ”Nu må vi så bare se, om det ændrer noget … Vi skal jo have ham Lars Løkke til at hjælpe nogle flere børn,” fortsætter han optimistisk.

SELFIES OG RAPMUSIK Dagens program begynder med, at sanggruppen Papaya optræder for børnene. Derefter varmer rapperen Matiwos ­Ghebremichael børnene op til højdepunktet: når statsministeren går

på scenen. Men det tager tid. ”Han kommer lige om lidt. Men nu hører jeg, at han skulle på toilettet først.

Er det ikke okay? Når man skal, så skal man!” joker rapperen.

Utålmodigheden er efterhånden til at tage at føle på – hvor bliver den statsminister dog af? Men da Lars Løkke Rasmussen endelig kommer gående, går der et sus gennem slotspladsen. De modigste af børnene løber ham i møde for at få selfies – og en enkelt snarrådig knægt får ligefrem tiltusket sig et knus.

Så er det endelig tid til, at Ida, Charlie og klassekammeraterne skal optræde. ”Vi vil have alle børn i skole, alle fra Teido til Ole – giv dem dog en fremtid, det her kan ikke blive ved. De knokler hårdt, og de har ingen transport. Hey Løkke, det her er vigtigt, så derfor har vi skrevet et stykke,” rapper børnene entusiastisk.

I år handler LæseRaketten om Burkina Faso. Når I læser historierne, kommer I vidt omkring i landet, som er et af de fattigste i verden. Nogle af landets børn og unge inviterer jer på besøg i deres hverdag.

De fortæller om deres liv og også om deres håb og drømme for fremtiden.

Mod nord tæt på Sahara ørkenen møder I to drenge.

Deres liv er meget forskellige.

Teïdo lever sammen med sin familie i en lille landsby, hvor han passer familiens dyr.

Han går ikke i skole. Hamidou bor i byen Dori. Han går i skole og underviser andre børn i arabisk i sin fritid.

I hovedstaden Ouagadougou bor Anna, som fortæller om en særlig uge, hvor burkinerne demonstrerede for demokrati i landet. Længere mod vest ligger Bobo-Dioulasso.

Her bor djembe-spilleren Sekouba sammen med sin familie.

I den sydlige del af landet, hvor de fleste mennesker lever af landbrug, kan I møde pigerne Fatoumata og Djumansi.

De fortæller om livet og arbejdet på landet. Djumansi forklarer også, hvilke traditioner der er vigtige for hendes folk, lobierne.

toumata Fa

Dju

I LæseRaketten er der også fem historier, som danske forfattere har skrevet til jer. De er både alvorlige, tænksomme, sjove og uhyggelige. Dem kan I glæde jer til.

Verden har fået nye mål. Ét af dem handler om retten til at gå i en god skole. Der er stadig 58 millioner børn i verden, som ikke går i skole. Når I arbejder med LæseRaketten, er I med til at gøre opmærksom på det.

Rigtig god fornøjelse med

LæseRaketten 2016.

mans i

SKOLEBOG: Hvert år siden 2004 har Oxfam IBIS udgivet LæseRaketten, en læsebog til danske folkeskolebørn.

I år handlede den om livet i Burkina Faso i Vestafrika.

POLITISK PRES: Derudover kommer omkring 1.000 børn hvert år til aktionsdagen på Christiansborg Slotsplads, hvor de møder stats­ ministeren og på en kreativ måde forsøger at påvirke ham til at arbejde for at få alle børn i skole. Arrangementet er en del af Den Globale Aktionsuge.

Skolen kan ikke vente Køb en lodseddel og støt uddannelse i Burkina Faso – et af verdens fattigste lande.

Samtidig kan du vinde en rejse til 20.000 kr., iPads og meget mere.

LODSEDDEL 20,00 kr.

HAN FANGEDE DEN VIST Efter 5.b’s rap er det Oxfam IBIS’ forkvinde Mette Müllers tur til at holde tale, hvor hun minder statsministeren om hans løfte. Derefter er det Lars Løkke Rasmussens tur ved mikrofonen – og til sidst går han ned mellem alle ungerne, så de kan tage selfies med ham.

Ida og Charlie er enige om, at deres optræden var en succes: ”Det virkede, som om statsministeren forstod, hvad vi sagde, for han sang selv med på et tidspunkt,” forklarer Charlie. ”Jeg tror, det blev godt. Og jeg tror også, han forstod budskabet. Han nikkede i hvert fald på et tidspunkt,” siger Ida.

Du kan også betale de 20 kr. via sms.

Send følgende til 1220: IBIS + SKOLE og KLASSE på den elev, der har solgt lodsedlen. Fx IBIS ØSKOLEN 3A

LODSEDLER: Måske har du mødt kampagnen via vores lodsedler? En del skoler sælger nemlig lodsedler i den forbindelse. I år solgte de for i alt 954.161 kroner. Pengene går til uddannelse i Burkina Faso.

På heleverdeniskole.dk kan du læse om og bestille næste års udgave af LæseRaketten, der tager til Sydsudan.

FOKUS NR. 148 · 21

FRIVILLIG

”Det var en fed følelse at have en global bevægelse i ryggen” Frivillige fra Oxfam IBIS satte europæisk rekord, da de samlede 1.041 underskrifter ind til We Stand As One-kampagnen ved sommerens Coldplaykoncerter i København. 24-årige Camilla fra Aarhus blev suveræn topscorer RIKKE HOVN POULSEN

SEBASTIAN CHATHAM

virkelig fedt, at den her kampagne er global – den er jo med på Coldplays turné over hele verden.”

CAMILLA MARIE BACH-KRUIJER, 24 ÅR, STUDERER PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI OG GLOBALISERING, FRIVILLIG I UDDANNELSESGRUPPEN I AARHUS HVORFOR VAR DU MED? ”Hovedårsagen var nok, at det gav mig en chance for at se koncerten – jeg kan virkelig godt lide Coldplay! Men derudover var det også en mulighed for at være aktivist for en god sag. I foråret var jeg aktiv i Flygtningebørn i Skole-kampagnen, og det her ligger fint i tråd med det. Jeg tror på, at der kan gøres mere for at hjælpe verdens flygtninge, end politikerne gør lige nu. Men det kræver globalt samarbejde, og derfor er det 22 · FOKUS NR. 148

GIVER OXFAM NYE MULIGHEDER SOM AKTIVIST? ”Ja, det oplevede jeg virkelig denne gang. Tidligere har Oxfammedlems­ skabet været en smule mystisk for mange af os frivillige – vi forstod ikke helt, hvad det gik ud på. Men til koncerten var det en fed følelse at kunne sige til folk, at vi kom fra en global organisation. Det gav på en måde lidt mere pondus i forhold til bare at være en lille, dansk ngo.”

HVILKE FORVENTNINGER HAVDE DU PÅ FORHÅND? ”Jeg var faktisk lidt nervøs, for det kan godt være grænseoverskridende at afbryde folk, når de står og er spændte på en koncert. Men jeg glædede mig også, for jeg vidste, at det ville blive sjovt at være sammen med de andre frivillige. Og

jeg sagde til mig selv, at vi jo ikke var der for at genere nogen – vi var inviteret af Coldplay, fordi de meget gerne ville have os til at sprede det vigtige budskab til deres koncert.”

HVORDAN BLEV I MODTAGET? ”De fleste var positive. Nogle ville høre mere om sagen, andre ville skrive under med det samme. Og så var der selvfølgelig også nogen, der ikke ville være med.

Men alt i alt var der god stemning, og selv dem, der ikke var interesserede, var søde og sagde pænt nej tak.”

DU BLEV TOPSCORER MED 100 UNDERSKRIFTER. HVAD VAR DIN STRATEGI? ”Jeg stod ved madkøen, hvor folk alligevel stod og ventede. Her fik jeg hurtigt en føling med, hvilke grupper der var mest modtagelige for at skrive under.

Hvis de stod i en lille cirkel og talte, kunne jeg nemt lige smutte ind og blive en del af cirklen, uden at det virkede

FRIVILLIG

”Lige nu er der flere flygtninge end på noget andet tidspunkt. De kunne være os, vi kunne være dem. Den gode nyhed er, at vi alle kan hjælpe” Coldplay, britisk rockband

vær med!

Du kan stadig nå at vise din solidaritet med verdens flygtninge. Skriv under på oxfamibis.dk/westandasone

WE STAND AS ONE

mærkeligt. Jeg koncentrerede mig hoved­sageligt om grupper på 4-5 personer. På den måde kunne jeg få fat i flere underskrifter på én gang, og omvendt behøvede jeg ikke at råbe for at tale med dem. Og så lagde jeg hver gang vægt på, at vi var inviteret af Coldplay – det var jo på grund af dem, at folk var kommet.”

ER DU TILFREDS MED DIN EGEN INDSATS? ”Ja! Vi havde på forhånd fået at vide, at målet var at samle 50 underskrifter ind per person. Men dem havde jeg allerede efter kort tid, og jeg ville ikke bare stå og kigge – det var jo ikke meningen med det hele. Jeg hyggede mig faktisk også med at gå rundt og tale med folk. Men efter mere end tre timer var jeg alligevel træt, så jeg var glad for, at vi fik lov at sidde ned under selve koncerten.”

VAR DET SÅ EN GOD KONCERT? ”Ja, helt vildt! Coldplay var virkelig gode.

Det var en fed oplevelse.”

SEJE DANSKE FRIVILLIGE I alt 20 frivillige fra Oxfam IBIS var med ved de to koncerter – ti hver aften.

Målet var at indsamle 500 underskrifter per aften, hvilket er 50 per frivillig.

Vi nåede op på i alt 1.041 underskrifter. Alene den anden aften blev der indsamlet 621 underskrifter. Det er det højeste antal underskrifter indsamlet ved nogen europæisk koncert på en enkelt aften. ”De frivillige gjorde et fantastisk stykke arbejde til de to koncerter – de har virkelig været med til at skabe opmærksomhed om sagen. Tilbagemeldingen fra Oxfam International var også, at de var imponerede over hele holdets indsats, og hvor gode vi var til at få koncertgæsterne ombord i kampagnen. Godt gået!” siger ­Sebastian Chatham, kampagne­ koordinator i Oxfam IBIS.

HVAD: Det britiske rockband Coldplays turné er en del af Oxfams We Stand As One-kampagne, der får støtte af en del kendte musikere. Kampagnen lægger pres på verdens ledere for at tage sig bedre af de 60 millioner mennesker, der lige nu er på flugt fra krige, katastrofer, sult og klima­ forandringer rundt om på kloden.

Det er det højeste antal flygtninge i verden siden Anden Verdenskrig.

HVOR: Coldplay spillede i Parken i København 5. og 6. juli, og i den forbindelse samlede frivillige fra Oxfam IBIS underskrifter ind til kampagnen.

Det samme gjorde frivillige i lande som England, Spanien, Mexico og Peru, da bandet spillede der.

NÆSTE SKRIDT: Når verdens ledere mødes ved verdens første flygtninge­ topmøde i september, hvor Barack Obama er vært, vil de blive præsenteret for mange tusind af underskrifter fra mennesker over hele verden.

De skal lægge pres på politikerne for at finde frem til en løsning på flygtninge­problemet.

FOKUS NR. 148 · 23

SMS SKOLE TIL 1414, OG STØT MED 30 KR. Din donation går til Oxfam IBIS’ arbejde for flere skoler og mindre fattigdom

Du kan fejre første skoledag med os For at komme i skole skulle hun gå fire farlige kilometer i 35 graders varme langs en stor, hullet vej med skramlende lastbiler og hurtige motorcykler. Så er det hverken let eller trygt at komme i skole for en pige på fem år. Heldigvis kom skolen til Yaw. For Oxfam IBIS startede en landsbyskole for børn fra fem til otte år tæt på hendes hjem.

Yaw er nu ti år og er gået videre i en offentlig skole. Hun ved, at hendes første skoledag var en fantastisk mulighed, som mange børn på landet i Ghana ikke får. Derfor knokler hun og har sprunget to klassetrin over. Og hun er langt fra den eneste. Faktisk klarer elever fra Oxfam IBIS’ landsby­ skoler sig bedre end gennemsnittet i Ghana – du kan læse meget mere om dem på side 14 inde i magasinet.

Sms SKOLE til 1414, og støt med 30 kroner til Oxfam IBIS’ arbejde for flere skoler og mindre fattigdom.

24 · FOKUS NR. 148

Bertil Suadicani · Udbyder af sms-tjeneste: Oxfam IBIS, Vesterbrogade 2B, 1620 Kbh V, 3535 8788

Det lå ikke i kortene, at hun nogensinde skulle have en første skoledag.

Yaw er pige, og forældrene har ikke selv lært at læse og regne.