Læsepolitik på Præstelundskolen by Aksel Grønvall

Læsepolitik for Præstelundskolen 2012-13 ____________________________________________________________ 1. 2. 3. 4. 5.

Læsepolitik for Præstelundskolen Formål Hvorfor læsepolitik Hvad er læsning Mål for læsning

side side side side side

Trinmål for skriftsprogsindlæring

side 7

Faglig læsning /Læsning i alle fag

side 10

Indskolingen

side 13

Mellemtrinnet

side 13

Udskolingen

side 14

6. Retningslinjer for lixtal og læsehastighed Evaluering med lus Alle er ansvarlige Dansklæreren Faglæreren Læsevejlederen Støttecentret Læringscentret Ledelsen Forældrene 7. Læsebånd 8. Klassekonferencer 9. Informationer til lærerne på Præstelundskolen

2 2 2 3 7

side 14 side 16 side 20 side 20 side 20 side 20 side 21 side 21 side 21 side 21 side 22 side 22 side 22

Bilag: LUS, LET og LIX

side 23

Årsplan – skabelon læsning i 5. årgang (MEGET TÆNKT)

side 24

Årsplan – skabelon TOM

side 28 1

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________

Læsepolitik for Præstelundskolen. Læsepolitikken udtrykker principperne for deltagelse, målfastlæggelse, evaluering og handleplan. Principper som man kan handle konkret efter i sin årsplan, evalueringsstrategi, læsetiltag osv. Læsepolitikken evalueres og justeres en gang årligt af de berørte fagudvalg i samarbejde med læsevejledere og læringscentret.

Formål for læsning. Formålet for læsehandleplanen er at sikre, at eleverne på Præstelundskolen opnår optimale læsekompetencer i alle skolens boglige fag samtidig med, at de bevarer deres læselyst. Gennem kontinuerligt fokus på elevernes læse og skrivekompetencer udvikles læsekulturen og læseindsatsen i et bredt tværfagligt samarbejde. Læsning er ikke blot et mål, men også et middel. Eleverne skal ikke kun lære at læse, men også kunne læse for at lære, da beherskelse af skriftsprog er et stadigt stigende krav til alle mennesker og nøglen til uddannelse, job samt deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt.

Hvorfor Læsepolitik Gode læsekompetencer er i dag afgørende for såvel børn som voksnes evne til at navigere og deltage aktivt i et demokratisk videns og informationssamfund. Kompleksiteten og mængden af input en elev skal forholde sig til, er øget markant de seneste årtier, hvilket stiller store krav til læseundervisningen/læsetilegnelsen. Der har i de senere år været stor fokus på læsning i folkeskolen. PISAprogrammet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECDmedlemslande. Formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISAresultaterne er nationale gennemsnitsresultater, og der kan derfor være stor forskel på læsekompetencer de enkelte skoler imellem. På Præstelundskolen vægter vi læseundervisningen højt. Vi vil ruste vore elever bedst muligt til livet i og udenfor skolen. Andelen af elever uden funktionel læsekompetence er i Danmark 16 % med en overvægt af drenge. Det er vigtigt at understrege, at kun 25 % af befolkningen ifølge forskningsresultater har regulær ordblindhed/ dysleksi. Med den rette indsats vil procentdelen af funktionelle læsere derfor kunne højnes.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ PISA RESULTATERNE I LÆSNING

På Præstelundskolen ønsker vi, med en løbende og tidlig indsats, at forebygge evt. læsevanskeligheder og stræbe efter en så høj andel af funktionelle læsere som muligt. Med denne læsepolitik ønsker vi at sætte fokus på relevante forhold til ovenstående.

Hvad er læsning? Læsning er en individuel fortløbende proces, der skal foregå i et kommunikativt samspil med teksten og ved deltagelse i læringsfællesskaber. Ifølge Carsten Elbro er: Læsning = afkodning x forståelse

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ På Præstelundskolen lægges der vægt på, at motivation for læsning opnås gennem at mestre, og at alle elever herigennem opnår funktionelle læsekompetencer, som giver dem mulighed for at tilegne sig viden og indsigt, der kan anvendes i relevante alderssvarende sammenhænge. Derfor arbejdes der med at styrke læseundervisningen for den enkelte elev i alle fag og på alle niveauer, så eleven opnår læseglæde og læselyst. Formlen for læsning på Præstelundskolen ser derfor således ud:

Læsning = forudsætninger x afkodning x forståelse x motivation Forudsætninger: Den enkelte elevs forudsætninger for læsning er grundlagt gennem det samvær, den kultur/det miljø, som man har i den enkelte familie. Det påvirker elevens ordforråd, sproglig opmærksomhed og viden om verden. De talesproglige forudsætninger danner grundlag for de skriftsproglige. Afkodning: For at kunne afkode en tekst skal den enkelte elev have: 9 bevidsthed om skrift, alfabetisk kendskab og stavning 9 fonologisk bevidsthed = kunne identificere de enkelte bogstavlyde og sætte dem sammen til ord. 9 Fonologisk hukommelse = kunne huske sproglige enheder som ord og sætninger. Forståelse: Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst. Derfor er det vigtigt, at eleven har et alderssvarende ordforråd, kan læse kritisk og reflekterende, kan koble det læste med egne erfaringer og tidligere viden samt danne inferenser = følgeslutninger. Et godt ordforråd er en forudsætning for god læseforståelse, samtidig med at megen læsning er en væsentlig kilde til et godt ordforråd. Motivation: Motivationsfaktoren er altafgørende for at læsningen bliver en succes for den enkelte elev. Motivation og mestring skal ses som en vekselvirkende proces, der understøtter og tager afsæt i læseglæde og læselyst. Den udvidede læsemodel: L = A x F x M er en simpel formel. Læseforskeren Ehri sætter i sin læsemodel yderligere fokus på en række delkomponenter i læseprocessen. Hvis en tekst skal give mening (læseforståelse), kræver det således aktiv medvirken af læseren, der i processen anvender sine forhåndskundskaber på områder som viden om verden, viden om sprog, viden om tekster, ordkendskab mm. Disse delkomponenter har alle indflydelse på den gode læseudvikling.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Kort sagt er det en fordel at have et stort begrebsapparat, en stor almen viden, genrekendskab osv., når man skal afkode en tekst med hensyn på meningsdannelse. Alle delkomponenter arbejder parallelt og samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt at styrke alle områder. Stærke og svage delkomponenter påvirker således det samlede læseniveau. Det er derfor en god investering jævnligt at tale om ord og vendinger, samfundsforhold, oplevelser og tekster i almindelighed. Højtlæsning er som eksempel en god indgangsvinkel til udvikling af ordforråd og genrekendskab.

Viden om verden: Viden om verden handler om den forforståelse, der er nødvendig for at kunne gå i dialog med en tekst. At kunne danne sig indre forestillingsbilleder ud fra sin viden om verden er en del af læseforståelsen. Man kunne også anvende begrebet almen viden. Det er lettere at forstå en tekst, der tager udgangspunkt i en kendt verden / omverden / tid / kultur end en ukendt. Ældre tekster kan derfor være svære at forstå, ligesom tosprogede elever ofte får problemer på dette område. Det er ofte en god ide at aktivere elevens/barnets forforståelse inden en tekst læses. F.eks. ved at tale om billeder i teksten, forklare svære ord/begreber osv.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Viden om sprog: Viden om sprog er et vigtigt område i læsetilegnelsen. Allerede i 0. årgang arbejdes flittigt med sproglig opmærksomhed, f.eks. bogstavernes navn, form og lyd. Viden om sprog handler endvidere om ordenes betydning, sætningsopbygning og sproganvendelse (semantik, syntaks og pragmatik). Viden om tekster Det er vigtigt at have kendskab til genrer som eventyr, noveller, lyrik, fagtekster osv. Når en elev har kendskab til genrekonventioner skabes ”forventninger” til teksten. Dette aktiverer forforståelsen og gør det umiddelbart lettere at forstå en tekst. De fleste børn ved således, at indledningen: ”Der var engang…” er starten på et eventyr. Dog skal man være opmærksom på, at ”genrebrud” kan forekomme og virke ”forstyrrende”. Det er vigtigt i skoleforløbet at møde mange forskellige tekster. Gerne med supplerende læsning hjemme (evt. højtlæsning).

Grafem fonem kendskab Dette element omhandler evnen til at kunne afkode bogstaver, transformere dem til lyd, der samlet giver en udtale (et ord). En god afkodningsstrategi er et vigtigt fundament i enhver læseproces. Ikke mindst i begynderundervisningen. Ordkendskab Det er vigtigt løbende at udvide sit ordforråd. Ordkendskab referer til den ”ordbog”, eleven opbygger i sin hukommelse. Jo større ordforråd, desto nemmere afkodning/forståelse. At udvide ordbogen i takt med den enkeltes parathed er en vedvarende proces, der ofte kræver differentieret undervisning. En erfaren læser skal således stimuleres med sværere tekster, mens en begynder, skal møde tekster, der er tilpasset ”zonen for nærmeste udvikling”. Dvs. være så tilpas udfordrende at eleven magter opgaven uden at miste motivation og mening. Det er således en god ide at en klasse ud over fælles læsebøger/tekster løbende arbejder med individuel læsning. Hukommelse for tekst Når man læser en tekst er det vigtigt at kunne fastholde ”den røde tråd”. Teksthukommelse omhandler dette at kunne huske, hvad man allerede har læst med henblik på videre tolkning og forståelse. For de fleste udvikles dette i takt med erfaring. Det hænder dog at elever, der nok kan afkode en tekst, ikke kan

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ få den til at give mening. Dette kan skyldes at teksten er for svær eller at eleven f.eks. mangler ordkendskab, viden om verden mm. Metabevidsthed Mening opstår ikke af sig selv. Det kræver en aktiv meningssøgende læser. Det er ikke nok at afkode en tekst (teknisk læsning). Læseren skal være bevidst om, hvad læsning er, og hvad det kræver at kunne læse. Eleven skal være kritisk over for sin egen forståelse. Er den ikke tilfredsstillende, må eleven selv tage alternative læsestrategier i brug, f.eks. genlæsning eller stille spørgsmål til teksten. Det er vigtigt at besidde mange forskellige strategier. Herunder også strategier til skærmlæsning. Den centrale meningsskabende funktion Dette er summen af de forskellige delkomponenter det samlede læseniveau. Hvis én eller flere delkomponenter er svage, påvirker det således elevens læseforståelse. Delkomponenterne arbejder parallelt og samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt løbende at styrke alle områder. De nationale test i læsning sammenholdt med div. interne læsetests kan give elever, forældre og lærere indblik i, hvor der er behov for en særlig indsats på klasseniveau eller individuelt.

Mål for læsning Nedenstående mål er gældende for faget dansk, men i forbindelse med læsning i alle fag, skal faglærerne i deres planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen tage afset i trinmålene for læsning. Her anbefales det, at målene drøftes og medtænkes i de enkelte teams læsehandleplan for årgangen. Det skrevne sprog – læse og skrive (synoptisk opstillet, hentet fra ”Nye fælles mål, dansk 2009”) Fælles mål Trinmål efter 2. klasse

Det skrevne sprog – læse x

x x

Det skrevne sprog – skrive

anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikkefiktive

x x

x x x

skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster, finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst skrive de små og store bogstaver i

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ x x x x x

Trinmål efter 4. klasse

x x x x

x x

x x x x x

Trinmål efter 6. klasse

x x

x x x

børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste udvikle begyndende læserutiner finde og vælge bøger til egen læsning læse norske og svenske ord og sætninger anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læsestrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse sig til danskfaglig viden læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læsestrategier udvikle læsehastighed og tilpasse

x x

x x x x x x

x x

håndskrift skrive på computer orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker

strukturere egen tekst kronologisk skrive berettende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst skrive sammenbundet og funktionel håndskrift skrive på computer med enkel skriveteknik anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker

strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikkefiktive genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt at skrive fra idé til færdig tekst strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ x x

x x x

Trinmål efter 9. klasse

x x x x x x

x x x

læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn og faglitteratur op biblioteket og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse

x x x x

x x x

anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning

styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst udtrykke sig i sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Faglig læsning / læsning i alle fag I den seneste revision af Fælles Mål for fagene er arbejdet med faglig læsning ændret, således at der ikke længere er tale om et danskfagligt arbejde alene. Hvert enkelt fag er nu forpligtet på denne dimension af undervisningen i læsning. Elever, der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efterhånden flere nye læseteknikker som punktlæsning, skanne og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. Nogle af vor tids vigtigste læsefærdigheder er at finde ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og med et bestemt formål. At udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Man må især være opmærksom på, at den faglige læsning kræver en speciel indføring. F.eks. ved at nye begreber præsenteres inden læsningen, så det ikke er forståelse af disse, der blokerer for elevens tilegnelse af fagligt stof.

Udgangspunktet er fagenes læseplaner, hvor faglig læsning omtales som et centralt tema i alle faghæfter samt læseplanen i dansk. Planlægning af læsning i alle fag kan foregå efter dette skema. 0.- 2. klasse

3.-4. klasse

5.-6. klasse

7.-9. klasse

Generelt om læsning i alle fag

Centralt står elevens tilegnelse af læsestrategier, herunder såvel afkodnings- som læseforståelsesstrategier.

I 3. og 4. klasse konsolideres og automatiseres læsningen ved, at eleverne læser meget og læser mange varierede teksttyper med differentierede

Der arbejdes fortsat med udvikling af elevernes tekniske og forståelsesmæssige læsefærdigheder.

Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning.

Læselyst, læsevaner og læsehastighed er centrale

Bevidstheden om hensigtsmæssige

Eleverne læser korte og vedkommende nyere og

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ ældre skønlitterære og faglige tekster, der er skrevet for aldersgruppen, og som giver den enkelte udfordringer. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en begyndende anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter.

læseopgaver. Der introduceres forskellige læseteknikker, som der efterhånden arbejdes mere målrettet med Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Læseforståelsesstrategi, læsemåde og læseteknik afpasses derefter. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter.

begreber, hvorfor der arbejdes med et stort og varieret udbud af læsestof til elevernes selvstændige læsning. Læsevaner og læseinteresser drøftes løbende med og mellem eleverne. Termer som læseformål, læsemåder og genrekendskab er centrale begreber i arbejdet med sprogligt udviklende tekster. Som læseteknik arbejdes med brug af notater som fx læselog. Grafiske modeller kan være med til at udvikle elevernes overblik og tekstindsigt.

læsemåder – afhængig af genre, krav og læseformål – er med til at udvikle eleverne til at blive sikre og selvstændige læsere. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en bevidst og systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter og efterlæseaktiviteter.

Der arbejdes med elevernes bevidsthed om udbyttet af egen læsning. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter.

Eleverne skal i alle fag arbejde med at x læse tekster med almindeligt brugte ord x bruge enkle læseforståelsesstra tegier som at kunne forudsige tekstens indhold

Eleverne skal i alle fag arbejde med at x automatisere læsningen og gradvis øge læsehastigheden x udvikle ordforråd x videreudvikle læseforståelsesstra tegier til at 11

Eleverne skal i alle fag arbejde med at x udvikle deres læsefærdigheder x øge deres læsehastighed – med bevidsthed om læseformål og teksttype x udvikle ordforråd

Eleverne skal i alle fag arbejde med at x øge og afpasse deres læsehastighed efter læseformål og teksttype x udvikle deres ordforråd x læse trykte og

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________

x x

ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold læse forskellige typer af tekster søge forklaringer på ord og vendinger, de ikke umiddelbart forstår finde bøger og andre tekster til egen læsning

forstå, hvad de lærer af at læse

strukturere det læste ved brug af fx nøgleord, noter og begrebskort og forholde sig spørgende til det læste læse forskellige genrer og blive bevidste om karakteristiske træk og blandingsformer benytte forskellige læseteknikker som punktlæsning, skimming og nærlæsning søge forklaringer på ord og vendinger forberede og gennemføre oplæsning for andre finde bøger og andre tekster til egen læsning være bevidste om egen forståelse af det læste

benytte forskellige læseforståelsesstra tegier som at stille sig spørgsmål undervejs i læsningen, opsummere tekstindholdet med egne ord, sammenligne det nye, man møder i teksten med allerede kendt information og anvende forskellige visualiseringsteknikker som ordog begrebskort vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer blive fortrolige med varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre søge forklaringer på ord, begreber og vendinger forberede og gennemføre oplæsning for andre søge bøger og andre tekster til egen læsning og opgaveløsning forholde sig til udbyttet af egen læsning

elektroniske tekster benytte forskellige læseforståelsesstra tegier vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og opgaveløsning vurdere eget udbytte af det læste forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Indskolingen De optimale forudsætninger for begynderundervisningen i læsning er et veludviklet ordforråd og en god sprogforståelse. Det er vigtigt, at det enkelte barn er bevidst om, at det skrevne sprog symboliserer det talte sprog, at der er forståelse for sprogets opbygning på sætnings, ord og bogstavniveau, og at der er forståelse for det alfabetiske princip. Det bærende element for begynderlæsning er for de flestes vedkommende de fonologiske strategier. For at knække læsekoden er det afgørende, at man opdager sammenhængen mellem lyd og bogstav. Derfor må der allerede i børnehaveklassen være systematisk og direkte undervisning i skriftens lydprincip. I løbet af 1. – 2. klasse er målet, at de fleste bevæger sig fra fonologisk stavning til ortografisk stavning. Det er vigtigt, at eleven tidligt lærer at være aktiv i sin læseproces, så det at uddrage og skabe mening i tekster, rettet mod læseforståelsen, bliver et naturligt element i den daglige læsning. Det at kunne overvåge sin egen læsning bliver nemlig en betydningsfuld læsekompetence for eleven i mødet med de mere krævende tekster på mellemtrinnet.

Mellemtrinnet Målet er fortløbende at udvikle elevernes funktionelle læsefærdigheder. Hovedvægten lægges på arbejdet med udviklingen af ordforråd, begreber og danskfaglige færdigheder gennem oplevelse, udforskning, erfaring og begyndende analyse. Gennem målrettet læseundervisning arbejdes der videre med udvikling af elevernes tekniske og forståelsesmæssige færdigheder. Læselyst, læsevaner og læsehastighed er centrale begreber, hvorfor der arbejdes med et stort og varieret udbud af læsestof til elevernes selvstændige læsning. Læsevaner og læseinteresser drøftes løbende med eleverne. I den fælles læsning arbejdes der fokuseret med læseforståelse. Termer som læseformål, læsemåder og genrekendskab er centrale begreber i arbejdet med sprogligt udviklende tekster. Eleven skal lære, at læseforståelse er at sammenholde ens erfaringer med det nye, man møder i teksten, og at læsning er kilden til viden om verden. Vigtige komponenter i læseforståelsen er læsestrategier som ordkendskab, hastighed, sikkerhed og genrekendskab. At læse med forståelse kræver altså en læser, der er bevidst om egen læsning. Derfor må der på mellemtrinnet arbejdes systematisk med læseforståelsesstrategier i alle fag. På mellemtrinnet går eleven for alvor fra at lære at læse til at læse for at lære.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Udskolingen Der lægges vægt på, at eleverne ved udgangen af 9. klasse er studieparate. Det betyder, at de gerne skulle have opnået funktionelle læsekompetencer, så de er i stand til at læse forskellige tekstgenrer hurtigt, sikkert med forståelse og indlevelse, og at de behersker de forskellige læseteknikker. Elevernes selvstændige læsning udvikles, så de læser stadigt mere krævende tekster.

Retningslinjer for lixtal og læsbarhed Der er mange og varierede opfattelser af, hvor svære tekster skal være for eleverne på de enkelte årgange. Her er der taget udgangspunkt i de retningslinjer, der anvendes af forskerne bag LUS systemet. Lixtallet er kun vejledende for en teksts sværhedsgrad. Vær derfor opmærksom på tekstens indhold og ordforråd.

Klassetrin Anbefalet lixtal

Vejledende LIX skala

1. klasse

Lix 510

>55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.

2. klasse

Lix 1015

3. klasse

Lix 1520

4. klasse

Lix 2025

5. klasse

Lix 2530

6. klasse

Lix 3035

7. klasse

>Lix 35

8. klasse

>Lix 35

9. klasse

>Lix 35

4554 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser. 3544 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter. 2534 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne. <24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ LIXtallene er, som ovenfor nævnt absolut kun vejledende. Der kan være store forskelle mellem de enkelte klasser og eleverne i de enkelte klasser. Teksterne bør altid tilpasses den enkelte elev. Som udgangspunkt er det en god metode at sikre sig, at eleven i skønlitterære tekster kan læse mindst 90 % af ordene helt uden problemer. Det er nemt at kontrollere. Tæl 100 ord op i teksten, og lad eleven læse denne tekstdel højt. Hvis eleverne har problemer med mere end 10 ord, så er teksten for svær til selvstændig læsning. I faglitterære tekster skal eleven kunne læse op mod 95 % af ordene helt uden problemer i den selvstændige læsning. Når det gælder fælleslæsning, skal eleven kunne læse med en rigtighedsprocent på ca. 80. Parametre:

Man kan beregne en teksts lixtal online her:

O = antal ord i teksten P = antal punktummer i teksten L = antal lange ord (over 6 bogstaver lange)

http://elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp I Word kan man automatisk få beregnet en teksts Lixtal:

Formlen kan forstås som antal ord per punktumlængde lagt sammen med procentdelen af de lange ord i teksten. NB: Et lavt lixtal giver ingen 100 % garanti for at teksten er letlæselig. Udregningen tager bl.a. ikke hensyn til hvordan teksten er bygget op (sætningskonstruktioner, ræsonnementer), andel af fremmedord og læserens baggrundsviden. I de fleste børnebøger er lixtallet dog reelt.

Vælg F7 Vælg indstillinger Markér ”Vis statistik for læsbarhed” Alternativt: kør en stavekontrol i dokumentet. Et vindue vil herefter angive lixtallet.

Læsehastighed En elevs læsehastighed er som udgangspunkt ikke nær så vigtigt som elevens læseforståelse, men en elev, der afkoder hurtigt og effektivt, vil have større overskud til at fokusere på indholdet af det læste. www.dansknetskole.dk anbefales til måling af læsehastighed og forståelse fra 3. klasse til og med 8. klasse. Elevens læsehastighed bør måles min. 2 gange om året.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Vejledende læsehastighed på de enkelte årgange: x x x x x x x x

2. klassetrin: 3. klassetrin: 4. klassetrin: 5. klassetrin: 6. klassetrin: 7. klassetrin: 8. klassetrin: 9. klassetrin:

80110 ord i minuttet 110150 ord i minuttet 120160 ord i minuttet 150180 ord i minuttet 180200 ord i minuttet 200225 ord i minuttet 225250 ord i minuttet >250 ord i minuttet

Fra faghæfte for dansk (side 42): Efter 2. klassetrin

Efter 4. klassetrin

Efter 6. klassetrin

Efter 9. klassetrin

Læsehastighed x

kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 100 ord pr. minut kunne læse udfordrende tekster med ca. 60 ord pr. minut

kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 150 ord pr. minut kunne læse udfordrende tekster med ca. 100 ord pr. minut

kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 200 ord pr. minut kunne læse udfordrende tekster med ca. 140 ord pr. minut

kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 250 ord pr. minut kunne læse udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut

Evaluering med LUS: Læseudviklingsskemaet LUS anvendes som den enkelte lærers/elevs løbende evaluering. LUSevalueringen er et fremadrettet redskab, der giver et samlet overblik over den enkelte elevs samt klassens læseudvikling. Evalueringsformen er et brugbart redskab i forhold til udarbejdelse af elevplaner og drøftelser i teamet om læseudvikling. Eleven inviteres gennem evalueringssamtale til medansvar for egen læseudvikling, og nye mål fastsættes i et samarbejde. De nye mål skal være tilgængelige for eleven (eventuelt i en portefølje), da det kan medvirke til, at eleven motiveres yderligere.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Handleplan 9 LUS indføres som evaluering for alle elever til og med 6. klasse. 9 Der afholdes særligt teammøde en gang om året med fokus på læsning, hvor læsevejleder forventes at deltage. 9 Skriftsprogsindlæringen er ikke en opgave for dansklærerne alene. Den indgår i alle fag. LUS – Mål for læsning (Ny revideret opstilling af trinmålene til LUS i forhold til Fælles Mål 2009 – Dansk. Udarbejdet af Kirsten Kold Andersson) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til … Efter 0. klasse

LUS punkt 6

Efter 1. klasse

LUS punkt 10

Efter 2. klasse

LUS punkt 12

Efter 3. klasse

LUS punkt 15

Efter 4. klasse

LUS punkt 16

Efter 6. klasse

LUS punkt 18a

Efter 9. klasse

Lus punkt 19

Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsning er endnu ikke flydende, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende tekst Læser flydende med god forståelse – foretrækker stillelæsning Funktionel læsefærdighed Instruktionslæsning. Læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling Bogslugerfasen. Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang, som faglige tekster, og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål Dybde og overblikslæsning Læser nu med overblik og kan i en allerede læst tekst, hurtigt få fat i nøglerne til tekstens indhold og struktur

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ LæseUdviklingsSkemaet = LUS Fase 1: Den udforskende fase (opdagelsesfasen) Læseren er successivt ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor energi og opmærksomhed i søgningen efter indholdet. Fra og med punkt 11 har læseren tilegnet sig funktionelle læsestrategier og konsoliderer nu sin læsefærdighed ved læsning af nogle længere tekster med færre billeder. Successivt mindskes fokus på afkodningen. Pkt. 1. Læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn. Pkt. 2. Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, hvordan man skifter linje. Pkt. 3. Har opdaget og viser, at det skrevne ”kan man sige”. Pkt. 4. Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder – Helordslæsning. Pkt. 5. ”Udleder ud nye ord” ved hjælp af ord, der kendes i forvejen. Pkt. 6. Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten korrigerer undertiden sig selv. Pkt. 7. Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt i læsningen selvkorrektion er sædvanlig. Pkt. 8. Kan kommunikere med skreven tekst. Pkt. 9. Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord. Pkt. 10. Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Pkt. 11. Støtter sig fortsat til indholdet under anvendelsen af funktionelle læsestrategier for at få fat i meningen, stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed, læsningen går langsomt. Pkt. 12. Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning, læsningen er endnu ikke flydende. Fase 2: Den ekspanderende fase (etableringsfasen) Læseren har nu et fundament for funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til at omfatte bøger med et meget større omfang, hvor det udelukkende er teksten, der bærer indholdet. Efter opnået kvalitet i den løbende læsning, optræder i denne fase tre nye læsemåder: Nemlig søgelæsning i pkt. 14, instruktionslæsning i pkt. 16 og dybde og overblikslæsning i pkt. 19. Side 13 af 16

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Pkt. 13. Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem. Pkt. 14. Søgelæsning Finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst. Pkt. 15. Læser flydende med god forståelse foretrækker stillelæsning. Pkt. 16. Instruktionslæsning Læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. Pkt. 17. TVtekster Forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af underteksterne. Pkt. 18. Bogsluger Læser meget, læser af lyst. Pkt. 18 a. Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Pkt. 18 b. Har let ved at læse, læser fortrinsvis ungdomsbøger med personskildringer, miljøbeskrivelser og indre monologer. Pkt. 18 c. Udvider sin læsning til forskellige genrer med større kompleksitet inden for voksenlitteraturen, magter at læse flere bøger parallelt. Pkt. 19. Dybde og overblikslæsning Kan i en allerede læst tekst hurtigt få fat på nøglerne til tekstens indhold og struktur. Fase 3 Den litterære fase At være litterært læsende forudsætter en abstrakt hypotetisk tænkning. Det betyder, at læseren skal kunne forstå principper, som ikke umiddelbart modsvares af en ordret formulering i teksten og forstå hypotetiske ræsonnementer, dvs. kunne drage slutninger om foreteelser uden for egen konkrete forestillingsverden. Den litterære læsning giver mulighed for selvstændigt at kunne trænge ind i sagprosa og skønlitterære tekster inden for forskellige genrer og successivt forstå indholdet i metaforer og nye dimensioner på forskellige niveauer. Litterær læsning, Litterat Har udviklet en funktionel og selvstændig læsning, forstår, anvender, tolker og reflekterer over skrevne tekster, udvikler sin viden og sit potentiale via hypotetisk og ubunden tænkning.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Alle er ansvarlige Alle lærere i alle fag skal arbejde sammen om en systematisk læseundervisning gennem hele skoleforløbet. Den læsefaglige undervisning tager altid sit udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.

Dansklæreren Dansklæreren koordinerer klassens læseundervisning og tilgodeser, at de læsefaglige må jf. Fælles Mål indlæres. Det betyder at dansklæreren: 9 kan tage initiativ til udarbejdelse af årsplan i læsning 9 kan medvirke til, at læsevejleder deltager i planlægningen. 9 drøfter fortløbende med faglærerne, hvordan de sammen kan støtte elevernes læsning (ordkendskab – læseforståelsesstrategier mm.)

Faglæreren Faglæreren er sammen med dansklæren medansvarlig for læseundervisningen samt den enkelte elevs læseudvikling. Det betyder, at faglæreren: 9 støtter elevernes faglige læsning og øger deres bevidsthed om fagets særlige teksttyper og terminologier. 9 holder sig orienteret om den enkelte elevs læseudvikling og tilrettelægger sin undervisning herefter.

Læsevejlederen Læsevejlederens opgave er at vejlede kollegaerne i alle fag vedr. forhold om læsning. Det betyder, at læsevejlederen: 9 9 9 9

har fokus på at iværksætte tidlig indsats over for børn i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. kan indgå i planlægning med teamet i drøftelser omkring læsning. kan støtte lærerne i tolkning af test og andre former for læseevaluering. kan medvirke på læsekonferencer på de klassetrin, der har deltaget i de obligatoriske nationale test. 9 kan eventuelt deltage i forældremøder vedr. opstart af læsning og den videre læseudvikling på mellemtrinnet.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Støttecentret Elever, hvis skriftsproglige udvikling ikke kan tilgodeses via undervisningsdifferentiering i klassen, har mulighed for at modtage inkluderende støtteundervisning i læsning og skrivning. Undervisningen skal tilrettelægges, så der tages udgangspunkt i elevens forudsætninger og potentialer og kan finde sted i klassen eller i specialcenteret i kortere eller længere perioder. Den tilrettelægges så undervisningsmaterialerne tilpasses eleven og bør så vidt muligt afstemmes med det faglige indhold i klassen. Elever i 0. klasse og 1. klasse, der ikke mestrer den alderssvarende undervisning i klassen, og som læreren skønner, er i fare for at udvikle læsevanskeligheder, tilbydes forebyggende støtte. Der skal tilbydes introduktionskursus i brug af CDord i 2. klasse, og læreren kan få hjælp til det, hvis det ønskes. Der tilbydes specialundervisning, i kortere eller længere perioder, til elever som ikke har udviklet tilstrækkelige læse/skrive kundskaber til at følge klassens faglige niveau.

Læringscentret Læringscentret på Præstelundskolen støtter op omkring skolens læsepolitik på følgende måde: x x

Ved at inspirere og vejlede lærerne/pædagogerne ved materialevalg. Ved at inspirere, stimulere og hjælpe eleverne til en aktiv læsning, således at læseudviklingen understøttes og der skabes en varig læselyst.

Ved tæt samarbejde med læsevejlederne og ved inddeling af læsebøgerne i sværhedsgrad forsøger vi at tilgodese den enkeltes læseudvikling. x

Ved at hjælpe lærere/pædagoger til at vejlede/opfordre forældrene til at læse for og med deres børn.

Ledelsen Skolens ledelse sikrer, at opgavefordelingen i forhold til læsning i alle fag er tydelig, og at det prioriteres at der arbejdes med læsning i alle fag. Læsning er et indsatsområde for hele skolen de kommende år.

Forældrene Forældrene inddrages fra skolestarten i deres børns læseudvikling. Forældrene orienteres om skolens læseundervisning og deres mulighed for at støtte barnets læseudvikling gennem hele skoleforløbet.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Læsebånd Der arbejdes med læsebånd fra 0. til 8. klasse. Målet er en fokuseret indsats mod at styrke elevernes læse og skrivekompetencer, ikke mindst i forhold til den faglige læsning, med også en målrettet indsats for at styrke deres læse og skrivelyst. På Præstelundskolen afholdes der læsebånd tre gange fire uger pr. skoleår, hvor eleverne dagligt læser i 20 minutter. Perioderne findes i Hensigtserklæringen for Præstelundskolen. Det enkelte årgangsteam vælger selv, hvornår læsebåndet placeres i løbet af skoledagen. Alle fag byder ind dog er følgende fag undtaget: Idræt, håndarbejde, billedkunst, svømning, musik. Dansklæreren er tovholder og har flest læsebåndsminutter.

Læsebåndet på Fællestorvet giver både tid og mulighed for, at dansklæreren i samarbejde med den enkelte elev kan arbejde med evalueringsværktøjet LUS.

Information til lærerne på Præstelundskolen På lærerintra findes der under ARKIV Æ DOKUMENTER en mappe: LÆSEVEJLEDER INSPIRATION TIL LÆRERNE. I mappen findes der bl.a. læsefoldere til 0. og 4. årgang med information til forældrene omkring læsning. Disse foldere printes ud i farver på specialpapir og deles ud til forældrene på skoleårets første klasseforældremøde.

Klassekonferencer Test og prøver kan evalueres på klassekonferencen, som afholdes i de enkelte årgangsteam. Skolens læsevejledere skal inden selve mødet, have mulighed for at foretage en samlet vurdering af resultaterne.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Bilag: LUS, LET og LIX Lis Pøhlers tommelfingerregel: ”Hvis lixtallet er under 10så brug lettallet. Hvis let tallet over 17 så brug lixtallet”. (Bogen om ny LUS s. 226) LUStrin

LETtal

LIXtal

LUStrin

LETtal

LIXtal

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ 2 3 4

810

911

1013

1315

1517

1719

911

1921

1113

1315

1520

2025

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________

Årsplan- Skabelon - Læsning – eksempel (meget ”tænkt”). Årgang:

5. Årgang.

2. klasser. 40 elever.

Skoleår / periode:

2011/2012

Team / lærere:

?????????????????

Lus punkt 17. (delmål for slutningen af 5. klasse): (Fase 2: Den ekspanderende fase). Forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af underteksterne:

Generelle Mål for læsningen: LUS trin/delmål for årgangen:

Hvordan udvikles til punkt 17? Hvilke strategier skal i spil? (Brug Pixilusen).

Læser mindst 200 ord/minut i aldersvarende, fortællende tekster i ekstensiv læsning på lix 25-30 Videreudvikling af læseforståelsen og læsehastigheden Magter tekstens hurtige udskiftning. Kan fastholde informationerne, når det ikke er muligt at vende tilbage. Kan se og læse samtidig og koble informationskilderne. (kobler tekst til billeder) Kan risikere læsestop, idet oplevelsen af læsning i bøger er en krævende, langsom og besværlig proces for at danne tilsvarende indre film som på lærredet. Kan fordybe sig i læsning i mindst 45 minutter, men nogle fristes til at læse tegneserier, der er væsentlig lettere læsning end tv-læsning og bog-læsning Kan nærlæse tekster ved hjælp af studietekniske færdigheder som understregning, notater, afsnitsoverskrifter, mindmap Kan definere nøgleord om det emne han og klassen skal arbejde med og kan selvstændigt bestemme nøgleord, tage notater og udarbejde begrebskort og forholde sig spørgende til det læste – afpasset læsemål og genre. Ved hvad han ved om det emne han skal læse om Kan karakterisere tekstens vigtigste personer Kan demonstrere en detaljeret forståelse af teksten i relation til almindelig hverdagsviden Kan i samarbejde med andre sammenligne det nye man møder i teksten med allerede kendt information Kan i samarbejde med andre anvende forskellige visualiseringsteknikker som ord – og begrebskort Tilpasse læsehastighed og præcision til formål, genre og sværhedsgrad Afpasser læsemåde efter læseformål i støttet praksis Kan danne hurtigt overblik over en tekst ved at skimmelæse Læser med bevidsthed om eget udbytte af det læste. Oplæsning vidner om forståelse af teksten. Kan selvstændigt forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold – afpasset læseformål og genre.

Læseudviklingen:

Fokus på læsning i alle fag. Aftale i lærerteamet hvem der tager sig af hvad. Tag klassen med i hjemkundskab. Lav pandekager efter opskrift. Tal om hvad der sker, hvis man ikke læser opskriften.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________

Årsplan for strategier anvendelse:

Dansk: Herunder sprogfag.

Humanistiske fag: Kristendomskundskab Historie

Regler til spil Værkstedsbeskrivelser hvor eleverne læser sig til, hvad de skal lave. Anvende modeller til overblik(Værktøjskassen) Anvend FØRUNDEREFTER læsning. Arbejd/undervis i nøgleord, notatteknik, begrebskort osv. Arbejd med brainstorm, tankekort/mindmap, også strukturerede, tokolonnenotater, flerkolonnenotater, VØL og styrkenotater. Emne Projektopgaver: Hvad ved jeg? Hvad vil jeg gerne vide mere om? Hvad har jeg lært? På et tidligt tidspunkt hjælpe til og senere forlange omskrivninger af vidensøgning til egne formuleringer, der træner refleksion og viser forståelse, samt sikre mod mekaniske afkodningslæsere uden forståelse. Arbejde med over og underbegreber i sproget, og anvende begreberne konkret i opgaverne – hjælper til en senere abstrakt, hierarkisk organisering af sproget i steder for en konkret lineær organisering, der begrænser abstrakt tænkning. Sørge for bearbejdelse af abstrakte begreber i tekster og i særdeleshed i nye lærebogssystemer i N/T, fysik, matematik, geografi, biologi og samfundsfag. Være opmærksom på tekstvalg (Tekster, der overvejende består af hovedsætninger er ofte abstrakte og vanskeligere at forstå, end helsætninger, der indeholder forklarende ledsætninger.) Øve læsehastighed. Fartkort, Pcprogrammer Se tekstede film.

Gennem hele forløbet i alle fag, hvor læsning indgår: Før-under-efterlæsning. Se i øvrigt nedenfor:

Litterært forløb x 4: Genrer, tid og sted, miljø, personkarakteristikker, ”følelser”. (kanon) Kaskelotternes sang: August. (desuden værkstedarbejde, hvor elever skal læse, forstå og bruge instruktionerne) Krageungen: Oktober Halfdans digte: januar Silas og den sorte hoppe: April- Maj Fagteskt forløb, hvor der undervises i nøgleord, notatteknik: November Film eller filmsekvenser inddrages løbende – træning i at læse undertekster.

Repetere: Mindmap, Brainstorm, Overskift + billeder, søgelæsning. Bruges så snart det er relevant i tekster, opslagsbøger mv. Historie: November: forløb med tekster, hvor eleverne øver sig i nøgleord, notatteknik, som er introduceret af dansklæreren.

Matematik

Brøker (tidligere introduceret) – optakt mindmap. August Geometri (tidligere introduceret) – venn-diagram. Januar. Process-notater i forhold til tekststykker repeteres i august og i januar. Eleverne benytter procesnotater hele året. Konstruktion af diverse spil med instruktion. Efterfølgende benytter eleverne hinandens spil og instruktioner. April.

Naturfag.

November: forløb med tekster, hvor eleverne øver sig i nøgleord, notatteknik, som er

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Natur/teknik

introduceret af dansklæreren. Det repeteres igen i emneuge om vilde dyr.

Praktisk/musiske fag (evt):

Sløjd: at bygge en lille figur efter en instruktion. (instruktionslæsning repeteres og benyttes.) Maj. ??? ?????

Musik Billedkunst Idræt Sløjd

Læsebånd: Matematik Natur/teknik Kristendom Historie

Fælles emner/temaer i løbet af året: Læsebånd (fordeling + indhold) Læsekursus (?)(hastighed el.?) Emneuge(?) .

Status og evalueringsformer: Hvor er eleverne nu? Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring?

2 ugers læsebånd fordelt jævnt (Procesnotater, Mindmap, venndiagram) tilsammen 2 ugers læsebånd i træk (søge- og skimmelæsning, nøgleord, notatteknik)

Engelsk

1 uges læsebånd.

Dansk:

Resterende uger.

Årgangsstavekursus. Oktober/november: uge Hastighedstræningskursus. (for elever over Lus p 15) Januar: Uge Temauge om vilde dyr. Februar: uge: Se tekstede film. Undervisning i og gøre brug af: Nøgleord, notatteknik Anvend: Mindmap, kolonnenotater, brainstorm Udarbejde små spil i grupper, hvor eleverne formulerer regler, som efterfølgende skal læses, forstås og bruges af andre elever)

LUS. Løbende National test - frivillig. April Portefolie inkl. læselog. Løbende. Stavetest: ST 5. Oktober, uge Hastighedsprøver: August, oktober, januar, april.

Grupperinger, der skal tages hensyn til, og hvordan: (se nedenfor)

Elever, der har brug større udfordringer (grønne i LUSskemaet) Gruppe 1: Udfordringsbørn

Elever der er nået ind i 17a og på vej ind i 18a18b Hvem/Hvor mange:? 4 Luspunkt 18a: Læser med udbytte såvel skønlitterære børnebogsserier i større

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Skriv ind fra Pixilusen, hvad fokus skal være for denne gruppe af elever.

Elever, der opfylder trinmålene (ovennævnte beskrivelse) (blå i Gruppe 2: Fokusbørn

LUSskemaet) Hvem/Hvor mange:? 24 Se ovenfor.

Gruppe 3: Opmærksomhedsbørn

Elever, der har brug for hjælp i det daglige (gule i LUSskemaet). Elever, der er nået til Luspunkterne 1415. Hvem/Hvor mange:? 6 LUSpunkt 15 + 16: 15. Læser flydende med god forståelse – foretrækker stillelæsning. 16. Instruktionslæsning læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. Sæt ind fra Pixilusen, hvordan i bedst rammer disse elever – kan sagtens arbejdes med sideløbende og ind i BLÅ gruppe.

Gruppe 4: Bekymringsbørn

Elever, der har brug for særlig målrettet indsats (røde i LUSskemaet) Elever, der ligger før punkt 15 og som modtager specialundervisning. Hvem/hvor mange:? 4 Følger handleplan i specialundervisningen. I den daglige undervisning i klassen – sørg for læsestof på eget niveau, vær klar til at hjælpe – ofte. Benyt i høj grad CDord + indscanning af materialer. Bestil lydbøger hjem.

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________

Årsplan- Skabelon - Læsning Årgang: Skoleår / periode: Team / lærere: Generelle Mål for læsningen: LUS trin/delmål for årgangen:

Hvordan udvikles punktet? Hvilke strategier skal i spil? (Brug Pixilusen).

Årsplan for strategier anvendelse: Dansk: Herunder sprogfag.

Humanistiske fag: Kristendomskundskab Historie Samfundsfag

Matematik Naturfag. Natur/teknik Fysik/kemi Biologi Geografi

Praktisk/musiske fag (evt): Musik Billedkunst Idræt Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab

Fælles emner/temer i løbet af året:

Læsepolitik for Præstelundskolen 201213 ____________________________________________________________ Læsebånd (fordeling + indhold) Læsekursus (?)(hastighed el.?) Emneuge(?) .

Status og evalueringsformer: Hvor er eleverne nu? Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring?

Gruppe 1: Udfordringsbørn

LUS. National test Læselog. Portefolie .

Elever, der har brug større udfordringer (grønne i LUSskemaet)

Elever, der opfylder trinmålene (ovennævnte beskrivelse) (blå i Gruppe 2: Fokusbørn

LUSskemaet)

Gruppe 3: Opmærksomhedsbørn

Elever, der har brug for hjælp i det daglige (gule i LUSskemaet).

Gruppe 4: Bekymringsbørn

Elever, der har brug for særlig målrettet indsats (røde i LUSskemaet)