Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009 Hvordan kan biblioteksteamet understøtte nedenstående processer og mål? Hvilke krav stilles der til organisationen/strukturen i teamet, lokalt og kommunalt? Hvilke kompetencer skal inddrages? Hvilke personrelaterede ressourcer har man til rådighed: • • • •
lokal på skolen i kommunen regional national?
Hvordan omsættes ovenstående til handling (handleplaner) Uddrag af bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen § 1. Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for undervisningen og yder vejledning i brugen heraf. Skolebiblioteket bidrager endvidere til skolens udvikling ved at formidle relevante informationer. Stk. 2. Skolebiblioteket skal understøtte folkeskolens formål og medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at øge deres læreog læselyst. § 8. Skolebiblioteket medvirker ved undervisningen i biblioteks- og materialekundskab. Stk. 2. Undervisningen har til formål at lære eleverne at benytte eksisterende systemer til informationssøgning, herunder databaser, at gøre brug af skolebibliotekets materialer i forbindelse med undervisningen og at vænne eleverne til at benytte kommunens biblioteker.
1
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009
Dansk Trinmål i uddrag
Læseplan
efter 4. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier Eleverne skal arbejde med at:
efter 6. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning
efter 9. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning
• bruge skolebibliotekets tilbud og muligheder Undervisnings- Det er vigtigt, at forældrene støtter læsningen, at de går på biblioteket, at de accepterer, at barnet kan være opslugt af en bog, og at vejledning de viser interesse for det, barnet læser. Et godt samarbejde med hjemmet om læseindlæringen er uvurderligt. Det kræver bl.a., at forældrene får at vide, hvordan man arbejder i skolen, hvorfor man gør det på netop den måde, og hvordan de selv kan understøtte. Skolen bør være særlig opmærksom på de elever, der ikke får denne støtte i hjemmet. De vil ofte tilhøre den kategori af elever, der dropper læsningen, hvis ikke skolen stiller krav og støtter specielt med passende og udfordrende titler, nærvær og med tid og rum i situationer, hvor andre elever beskæftiger sig med andre områder af faget eller indgår i tværfaglige projekter. Læsningen bør gives førsteprioritet for denne gruppe. Der er utallige muligheder for at inddrage det omgivende samfund i arbejdet med at skabe læselyst og – interesse hos eleverne. Bl.a. kan et kulturcenter og folkebiblioteket tilbyde læseaktiviteter for elever, forældre og lærere, og der kan samarbejdes om forfatterbesøg, læsetemauger og læsearrangementer. Eleverne må kontinuerligt oparbejde en fortrolighed medforskellige mediers muligheder og begrænsninger med hensyn til at formidle information. Færdighed i læsning af skærmtekster og søgning i store mængder af data på computeren, fx på hjemmesider og på cd-rom, udvikles fra starten fx gennem arbejde med klassens opgaver og i forbindelse med biblioteksbesøg og arbejde med individuelle emner. 2
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009 Skolebiblioteket – det pædagogiske servicecenter Skolens pædagogiske servicecenter går under forskellige betegnelser: Skolebiblioteket, udviklingscenter, læringscenter eller mediateket. Fra blot at være et sted, hvor man kan låne bøger, har det udviklet sig til et multilæringssted. Det tilgodeser alle fag, men i meget høj grad danskfaget. Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd. Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne. Skolebiblioteksteamet kender materialebestanden og kan hjælpe med at finde egnede materialer til både elever og lærere. På skolebiblioteket arbejdes der med alle læringsmidler, analoge og digitale, og både lærere og elever kan hente hjælp hos skolebiblioteksteamet, når de skal i gang med at bruge materialerne. Skolebiblioteksteamet kan tilbyde at være sparringspartner, når: • der udlånes bøger fx i bibliotekstimer • der sammensættes klassesæt/emnesæt • læsekursusforløb og læsebånd iværksættes • der skal læses op • eleverne undervises i den første informationssøgning • eleverne arbejder med analoge og digitale medier • fagudvalget drøfter indkøb af nye materialer • lærerne tilrettelægger emne- og projektarbejde • eleverne arbejder med emne- og projektarbejde • en klasse arbejder med fordybelsesområder og prøve - oplæg til prøveform B Skolebiblioteksteamet kan også • skaffe informationer og materialer via deres netværk • informere om nye materialer • lave materialekasser • informere om nye lærings- og evalueringsmetoder • arrangere udstillinger (nye bøger, boganmeldelser, emneudstillinger, fx krimigenren etc.) • arrangere kulturtilbud som fx forfatter- eller kunstnerbesøg • lave små events som fx ugens ord, ugens digt eller ugens nyeste bogtilbud Skolebiblioteksteamet er uddannet til at: 3
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009 • se, læse og høre om de nyeste undervisningsmidler/læringsmidler. På skolebiblioteket skal lærerne altid kunne hente inspiration og hjælp til at omsætte Fælles Mål 2009 til praktisk handling
Dansk som andetsprog Undervisnings- Tekster og tekstlæsning vejledning Ved valg af læsetekster i undervisningen er det vigtigt at tage hensyn til elevernes alder og modenhed. Også i basisundervisningen skal der arbejdes med litteraturforståelse og fagtekster, som beskrevet under videreudvikling af læsefærdigheder, og man bør være opmærksom på, at tekster skrevet til de yngste elever ikke er velegnede til elever på mellemtrinnet og i overbygningen. Til disse elever bør man vælge tekster målrettet elevgruppen eller tekster bearbejdet med elevgruppen for øje. For at fremme elevernes læselyst skal der også være mulighed for oplevelseslæsning. Letlæsningsbøger på dansk, bøger på modersmålet, bog og bånd m.v. bør være tilgængelige både til stillelæsning i klassen og til hjemlån. I den forbindelse må det særligt bemærkes, at udbuddet af bøger også bør omfatte tosprogede materialer, hvor modersmålsteksten kan være en støtte for læsningen af den danske tekst. Disse materialer kan medvirke til, at sprogene bliver synliggjort. Klassebiblioteket kan ligeledes rumme gennemarbejdede tosprogede materialer, som eleverne selv har fremstillet. Samarbejdet med skolebibliotekaren er vigtigt, da han har et bredt kendskab til udbuddet af litteratur og kan være opmærksom på, hvilke bøger der egner sig til tosprogede elever. Internettet Internettet giver gode muligheder for sproglig udvikling på nye måder. Foruden forskellige sociale netværk med muligheder for hjælp, eksempelvis bibliotekernes Online Lektiehjælp, kan eleven hente informationer og materialer fra databaser og nyhedsmedier. Eleven kan se billeder, videoklip og lytte til autentisk dansk sprogbrug i fx radioavisen, ungdomsudsendelser og interviews. På internettet går informationerne ikke kun én vej. Der er mulighed for kommunikation i form af e-mail, konferencer, blogs og chat. I skolen skal eleverne lære at udnytte mulighederne – og ikke mindst udvikle hensigtsmæssig adfærd, når de skriver på nettet. Eleverne kan lave websider og få bedre kendskab til genren. Web - siderne kan også indgå i faglige forløb, både i form af fiktive forløb eller som dele af et emne- eller projektarbejde. Et samarbejdsprojekt med andre klasser kan udmøntes i hjemmesider, hypertekstfortællinger og vandrehistorier.
4
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009
Historie Undervisnings- Eleverne må kontinuerligt oparbejde en fortrolighed med forskellige mediers muligheder og begrænsninger med hensyn til at forvejledning midle information. Færdighed i læsning af skærmtekster og søgning i store mængder af data på computeren, fx på hjemmesider og på cd-rom, udvikles fra starten fx gennem arbejde med klassens opgaver og i forbindelse med biblioteksbesøg og arbejde med individuelle emner
It og medier i undervisningen Anvendelsen af it og medier er også i historieundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af, læring om og læring med it og andre elektroniske medier. Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står informationssøgning og -indsamling. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden, med sig ind i undervisningen. Det foregår ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet. Derfor skal det ’medbragte’ bearbejdes og stimuleres i forskellige undervisningssituationer.
Informationssøgning og -indsamling Eleverne kan meget sjældent bare slippes løs og søge. Man kan opnå en væsentlig højere kvalitet, hvis man afhængigt af opgaven og målet har udvalgt programmer eller hjemmesider, som man ønsker, at eleverne skal benytte. Andre gange må eleverne selv styre denne proces, og i begge sammenhænge må de have relevante redskaber til kritisk at søge, udvælge og sortere. Man må arbejde målrettet med, at eleverne tilegner sig en bevidsthed om den kompleksitet, som medierne er karakteriseret ved – billeder, tekster, lyd, videoklip etc. der konstant veksler og ændrer sig. Der må i undervisningen fokuseres på • værktøjer til informationssøgning • strategier til at søge systematisk og hensigtsmæssigt • vurdering af informationer 5
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009 • kildekritik • sortering og valg af information ud fra opgaver og mål • korrekt citering og referering af kilder. Mulighederne for at kommunikere og samarbejde via internettet udvider og ændrer sig hele tiden, og derfor skal der løbende fokusere på evnen til at overføre kompetencer til nye brugergrænseflader og interaktionsformer. Informationssøgning og -indsamling Eleverne kan meget sjældent bare slippes løs og søge. Man kan opnå en væsentlig højere kvalitet, hvis man afhængigt af opgaven og målet har udvalgt programmer eller hjemmesider, som man ønsker, at eleverne skal benytte. Andre gange må eleverne selv styre denne proces, og i begge sammenhænge må de have relevante redskaber til kritisk at søge, udvælge og sortere. Man må arbejde målrettet med, at eleverne tilegner sig en bevidsthed om den kompleksitet, som medierne er karakteriseret ved – billeder, tekster, lyd, videoklip etc. der konstant veksler og ændrer sig. Der må i undervisningen fokuseres på • værktøjer til informationssøgning • strategier til at søge systematisk og hensigtsmæssigt • vurdering af informationer • kildekritik • sortering og valg af information ud fra opgaver og mål • korrekt citering og referering af kilder. Mulighederne for at kommunikere og samarbejde via internettet udvider og ændrer sig hele tiden, og derfor skal der løbende fokusere på evnen til at overføre kompetencer til nye brugergrænseflader og interaktionsformer.
Samfundsfag Undervisnings- Netbaseret undervisning og læring vejledning Der er endelig mulighed for at lade dele af undervisningen foregå online. Faglige emner og forløb kan lægges ud på nettet, hvor eleverne kan arbejde videre med stoffet, aflevere opgaver og projekter og få dem evalueret. Den netbaserede undervisning åbner helt nye muligheder, men også her må konsekvenserne nøje gennemtænkes. 6
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009 Andre materialer Mange materialer behandler afgrænsede faglige eller tværgående områder. Det kan være emne- og temabøger, dias-serier, lydprogrammer, film og video, drama, musicals mv. samt kombinationer af disse. I aviser, tidsskrifter og elektroniske medier kan der ofte findes egnet stof, når en aktuel begivenhed skal behandles. Desuden findes der blandt skolebibliotekets bestand af børne- og ungdomslitteratur bøger, der inddrager samfundsfaglige problemstillinger med den særlige mulighed for indlevelse, som fiktionens univers tilbyder.
Natur og teknik Undervisnings- Om bøger og faglig læsning vejledning I arbejdet med natur/teknik indgår naturligvis egnede kort og atlas af forskellige typer. Disse skal dække såvel den nære omverden, den fjerne omverden og menneskets samspil med naturen. En væsentlig del af materialerne bør være tilgængelige i klasselokalet. Resten hentes på skolebiblioteket eller fra andre samlinger Skolebibliotekets og Center for Undervisningsmidlers rolle I natur/teknik er et righoldigt materiale til inspiration i den daglige undervisning af stor betydning. Det gælder fagligt som pædagogisk. Skolens lærere i natur/teknik bør i samråd med skolebibliotekaren samt kolleger i biologi, fysik/kemi og geografi skaffe sig overblik over tilgængelige materialer. På Center for Undervisningsmidler kan medarbejderne på tilsvarende måde bidrage til, at materialestøtten og udviklingen bliver så betydelig som mulig. 7
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009 Skolebiblioteket bør i et samspil med fx Center for Undervisning kunne betjene undervisningen med en væsentlig del af de undervisningsmaterialer, der er brug for.
IT- og mediekompetencer i Folkeskolen Fælles mål 2009 Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i Faghæfte 48 kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. 1. Informationssøgning og -indsamling Internettet stiller uanede mængder af informationer til rådighed i form af opslagsværker, biblioteksdatabaser, statistisk materiale, hjemmesider, blogs, wikis, spil, faglige læringsressourcer, netværk, communities, folksonomier m.v. Samtidig med, at mængden af information er vokset enormt, præsenteres den i en kompleks blanding af udtryksformer, hvor det visuelle og auditive bliver mere og mere fremtrædende. Børn kan både i skole og fritid søge og anvende information uden voksnes involvering. Brugen af internettet og digitale teknologier stiller derfor krav om, at børn lærer at søge information målrettet, at sortere og udvælge information samt at forholde sig kritisk vurderende til den information, de finder. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på de ofte komplekse forhold, der gælder for digital baseret information, fx er Wikipedia karakteriseret ved, at information består af tekster, billeder, lyd, videoklip, links m.v., der konstant opdateres. Desuden lægger de digitale teknologier op til, at søgninger også kan omfatte og dermed resultere i information, som ikke umiddelbart synes relevant for det givne emne, men som alligevel bør vurderes i sammenhæng med det. Det er derfor vigtigt, at eleverne får kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information. Eleverne skal således lære at: • identificere deres behov for information • finde frem til hjælpemidler til informationssøgning • benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk • undersøge og vurdere information kildekritisk • sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål • citere og referere korrekt fra forskellige kilder. Undervisningsforløb, der understøtter opbygningen af disse kompetencer, kan derfor tage udgangspunkt i den type information, 8
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009 der er specifik for givne faglige problemstillinger og opgaver. Eleverne kan med andre ord træne færdigheder i informationssøgning og -indsamling ved at blive opfordret til og støttet i at benytte digitale teknologier og i særlig grad internettet til at finde den information, der er relevant for de opgaver, de i øvrigt skal løse. Der er oplagte muligheder for at arbejde med journalistiske arbejdsmetoder inden for tema 1, informationssøgning og – indsamling. Således kan den målrettede og kildekritiske søgning opøves ved, at der henvises til og demonstreres eksempler på information, der fremtræder som valid eller relevant, men ikke er det. Der kan således med fordel tages udgangspunkt i meget brede søgninger på internettet for efterfølgende at opøve rutiner i at skelne mellem de forskellige typer af kilder, som den fundne information repræsenterer. Man kan fx vurdere, hvilken type information der er relevant, og om der er kommercielle eller politiske interesser og budskaber forbundet med den. Man kan også kontrollere informationens validitet ved at søge den bekræftet fra flereaf hinanden uafhængige kilder. Tilsvarende giver de journalistiske arbejdsmetoder mulighed for at opøve et kritisk syn på kildernes validitet ved at arbejde med at gennemskue motiverne for bevidst manipulation – hvem har hvilke interesser i at fremstille en sag fordrejet eller forherliget, og hvordan søger kilden at opnå dette? En anden mulighed er at træne kompetencer i at udskille de helt centrale begreber eller termer i en given problemstilling, så de kan danne udgangspunktet for den målrettede søgning på fx internettet og tjene til at sortere irrelevante eller useriøse kilder fra. Det kan bl.a. ske ved at benytte de mere avancerede søgeredskaber, der er tilgængelige på internettet, men også ved at introducere eleverne for de søgerutiner, der fx stilles til rådighed i biblioteksdatabaser, og som kan benyttes til søgning i en konkret tekst eller anden digital kilde. I de fleste søgemaskiner kan man opstille søgninger ved hjælp af søgealgoritmer, der kombinerer søgeord på forskellige måder ved hjælp af logiske operatorer som ”ELLER”, ”OG”, ”ENTEN-ELLER”, ”BÅDE OG”. Ved at bruge disse operatorer kan man gøre søgninger mere præcise, end når der blot skrives ét eller flere søgeord i søgefeltet. For at opøve elevernes kompetencer til at udnytte og forholde sig kritisk til kompleksiteten i den type information, der formidles digitalt, kan der stilles opgaver, som udfordrer evnen til at gøre kritisk brug af information, der præsenteres gennem flere forskellige medier eller i et miks af medier. Det kan fx gøres ved at stille spørgsmål som: Kan der fæstes større lid til information, som formidles gennem eller suppleres med levende billeder, end til den information, der blot består af tekst? Kan synspunkter fremsat og dokumenteret i et interview fundet på YouTube betragtes som en fuldgyldig kilde til en given persons viden om en sag, og hvordan henvises der i givet fald korrekt til denne type kilder, når der i mange tilfælde ikke er sikkerhed for, at de eksisterer uændrede over tid? 9
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009
3. Analyse Børn og unge møder mange typer af digitale medieprodukter i form af opslagsværker, biblioteksdatabaser, statistisk materiale, hjemmesider, blogs, wikis, spil, faglige læringsressourcer, netværk, communities m.v. Dermed er skolen og lærerne langt fra de eneste, der udvælger de tekster, eleverne anvender som undervisningsmateriale. Mangfoldigheden i tekstudbuddet er uanet stor, og det skærper kravene til elevernes og lærernes evne til at analysere tekster m.h.t. lødighed og kommunikationsformål. Alle tilgængelige digitale medieprodukter er produceret af en afsender med en intention, og alle er de rettet mod en målgruppe. Digitale medier integrerer forskelligartede virkemidler som statiske og levende billeder, lyd, tekst, grafik m.v. sammen med komplekse interaktions- og navigationsstrukturer. Mediernes komplekse struktur betyder, at børn og unge må være i stand til at vurdere producenternes interesser og de digitale medieprodukters måde at repræsentere verden på. I den sammenhæng er det vigtigt, at der lægges vægt på de ofte komplekse og uigennemsigtige forhold, der gælder for digitale medier: at de ikke er statiske, at ind hold kan forfalskes, og at afsenders interesser og motiver kan være vanskelige at gennemskue. Eksempler:
Tema 1. Informationssøgning og –indsamling 6. klasse arbejder med naturkatastrofer i natur/teknik. I grupper af fem elever skal eleverne udfylde hver deres rolle som journalist, specialist, redningsarbejder, øjenvidne og politiker. Deres fælles projekt er et nyhedsindslag optaget på video, hvor hver bidrager med sin vinkel på ”gruppens naturkatastrofe”. Lærere og skolebibliotekarer har på forhånd sørget for relevante ressourcer, fx i form af bøger, hjemmesider, dvd’er m.v. Metoden kaldes webquest og bygger primært på roller, ressourcer og et klart, fælles mål. Læreren står for forarbejdet, men eleverne arbejder i selve projektet ud fra deres egne forudsætninger og med inddragelse af en række forskellige medier.
Elevernes alsidige udvikling Folkeskolens formålsparagraf
Fra lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009. § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem 10
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009
Fra læringssyn til læringsgrundlag
til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Mere om undervisningsmidler Læremidler bør fungere både som støtte i hverdagen og som inspiration til udvikling, bl.a. når læreren skal begrunde og tilpasse sin undervisning, forholde sig til de mange forventninger til undervisningen fra omverdenen (forældre, kolleger, politikere mv.), omsætte læreplanen i praksis, samarbejde med kolleger og i det hele taget varetage og udvikle praksis. Undervisningsmiddelbegrebet har gennem årene ændret sig fra især at være boglige materialer til i dag at omfatte alle typer af undervisningsmaterialer fra forlagenes lærebøger over internetsider til digitalt råstof til undervisningen i form af fx videoklip og billeder. Ud over diverse forlag og professionelle producenter nævnes brugerne som drivkraft. Der er tradition for, at dygtige lærere driver udviklingen af læremidler frem som ”lead users”, idet de selv bliver forfattere/producenter. Digitaliseringen af læremidler åbner for helt nye muligheder for løbende at versionere, videreudvikle og udveksle læremidler.
Elevernes alsidige udvikling
Tre konkrete forudsætninger i skolen skal være i fokus for alsidig udvikling i skolen • elevens lyst til at lære mere • elevens mulighed for at lære på forskellige måder • elevens mulighed for at lære sammen med andre
Lyst til at lære mere
Eksempler fra praksis: Nysgerrighed og lyst til at lære På en skole har man valgt: - at indrette et værkstedsområde, hvor eleverne får mulighed for at eksperimentere - at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesser og dagligdag
11
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009 - at have skiftende udstillinger af forundringsting i skolens fællesrum - fx dagens ord, ugens digt, månedens billede - at lokalområdets virksomheder, foreninger, institutioner og kulturtilbud inddrages i undervisningen Mange måder at lære på
Eksempler fra praksis:
Mulighed for at opsøge og bearbejde faglig information På en skole har man valgt: - at det pædagogiske servicecenter har åbent i hele skolens åbningstid, så skolens computere med internetadgang er tilgængelige for alle elever - at skolen abonnerer på nyhedstjenester, der gør det muligt for eleverne at anvende aktuelle og relevante oplysninger i undervisningen - at klasserne på skift udstiller på det pædagogiske servicecenter om et spændende naturområde i nærheden, naturen lige nu eller oplevelser fra lejrskolen. Overskriften er: "Der skulle du tage hen".
Æstetiske indtryk og udtryk På en skole har man valgt: - at 4. klasse tager på kunstmuseum for at få indtryk og bagefter omsætte det til eget udtryk - at indgå en aftale med det lokale bibliotek om fast udstilling af elevarbejder -at der ved nyanskaffelser og bygningsændringer lægges vægt på smukke og funktionelle materialer
12
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009 - at anskaffe skifterammer og skillevægge, så elevernes produkter gives optimale vilkår for udstilling - at afsætte ressourcer til at invitere udøvende kunstnere til at medvirke i undervisningen - at inddrage det lokale kunstmuseum i natur/teknikundervisningen for 4. og 5. klasse. Gennem oplevelser af kunstnernes naturbilleder får eleverne skærpet opmærksomheden og inspiration til at udtrykke egne naturoplevelser gennem billeder som grundlag for at sætte ord og naturfaglige begreber på sammenhænge i naturen. Lære sammen med andre
Eksempler fra praksis: Deltagelse i fællesskaber På en skole har man valgt: - at projekter og andre elevarbejder udstilles og præsenteres på en måde, der fremmer det kvalitative udtryk og synligheden af den enkelte
Integritet og frihed På en skole har man valgt: - at have en inde-/udeordning, hvor eleverne kan vælge, hvor på skolens område, de vil opholde sig i undevisningsfrie perioder - at have et princip om "åbne døre", så klasselokaler, pædagogisk servicecenter og faglokaler er tilgængelige hele dagen.
13
Biblioteksteamet og Fælles Mål 2009
Grupper: 1. Dalgasskolen, Blåhøj, Isenvad, 10 kl. 2. Nordre, Hyldgaard, Østre, Vestre, Præstelundskolen 3. Engesvang, Bording, Ejstrupholm, Nr. Snede
14