Tema om klimatopmøde by iBureauet

’Vi lever i en kultur af Yes Men’ Kasionkapitalismen hærger og har skabt en bølge af ja-sigere. Mere civil ulydighed, kræver The Yes Men, der nu går efter COP15 »side 18

Kulindustri udvandede EU-klimapakke Finanskrise, kulindustrien og en weekend med Angela Merkel udvandede EU’s ellers ambitiøse klimapakke »side 4-5 SEKTION 3 Weekend 5.-6. december 2009 | 65. årgang | Nr. 276 www.information.dk

Klima

40 sider: Kampen for klimaet

Kære statsledere Mens I mødes, fylder tusindvis af aktivister, lobbyister og borgere fylde København. Alle vil I redde kloden. Men hvor meget tør vi håbe på ét stykke papir? Læs 40 sider om håb og forventninger til COP15...

Du udleder CO2 når du tager bilen,

Det er svært at undgå CO2-udledning, men let at begrænse det Du gør allerede miljøet en stor tjeneste, hvis du lader bilen stå og tager toget. Men det stiller vi os ikke tilfredse med. Derfor arbejder vi hver dag på at blive CO2-neutrale, og alene i 2008 reducerede vi vores CO2-udslip med 38% pr. personkilometer. Kom med på dsb.dk

og når du tager toget

Dagbladet Information

Weekend d. 5.-6. december 2009

Indhold Oprindelige folk side 4

Leder Aktivisterne side 18

Det vigtigste møde Skal man høre en masai og konsultere en inuit? De oprindelige folk vil høres i klimaforhandlingerne. De er spredt over hele kloden, men deres problemer ligner hinanden så meget, at de kan tale med én røst

’Vi lever i en kultur af Yes Men’ Politiske protest forvandles til stand-up-comedy, når amerikanske The Yes Men går i aktion mod vækstideologi og storkapital. Mike Bonanno løfter sløret for, hvad duoens visit på klimatopmødet måske vil føre med sig

Politikerne side 8-9

Nationerne side 26

Alvorens time for Afrika For første gang nogensinde spiller Afrika en markant rolle i internationale klimaforhandlinger. De har alt at vinde – og alt at tabe

Nationerne side 38-39

Politikerne side 36

Sådan havner klimapenge i drivhusgasser Vestlige lande slipper for hjemlige reduktioner, når de betaler milliarder til kinesiske fabrikker, der producerer - ja, gæt engang drivhusgasser. Ordningen skal forhandles under topmødet, hvor EU vil forsøge at få den lukket

Dagbladet Information AS St. Kongensgade 40C, Box 188, 1006 København K Tel: 3369 6000, Administrationsfax: 3369 6079, Postgiro: 540 1623 Ansvarshavende chefredaktør Palle Weis Redaktion: Louise Voller

DET ER BLEVET kaldt historiens vigtigste møde. Fordi det er mødet, der skal sætte verden på sporet af en ny revolution. På bare nogle årtier skal verden bevæge sig bort fra et system baseret på de fossile energikilder, der skabte den anden industrielle revolution og banede vej for en vækst og velstandsforøgelse uden fortilfælde i historien. Det tog 150 år at skabe dagens olie-, kul- og gasbaserede samfund, og nu skal verden på den halve tid gøre sig stort set uafhængig af disse brændsler. Opretholdelse af velfærd samt fremskridt for denne verdens fattige skal i stedet sikres med nye energiteknologier og nye måder at producere, forbruge og transportere på. I tilgift skal verdens skove beskyttes mod den ukontrollerede fældning og rydning gennem generationer. Magter verden ikke denne udfordring, bevæger planeten sig ifølge forskerne mod klimakatastrofer med op til syv graders temperaturstigning i år 2100, uafvendelige afsmeltningsprocesser for isen i Nord og Syd, havstigninger på over en meter i dette århundrede, oversvømmelser, tørke og storme, svigtende fødevareforsyning og mangel på drikkevand, øget fattigdom, social destabilisering og klimaflygtninge, der skal tælles i hundreder af millioner. Omvendt indebærer klimaudfordringen, at menneskeheden for første gang står med muligheden for at nærme sig et samfund, der er grønt og bæredygtigt, fordi det baserer sig på vedvarende energikilder, energieffektivisering og kredsløbsprocesser. For første gang råder menneskeheden over viden og teknologi til at realisere et langtidsholdbart samfund, der ikke undergraver sit eget naturgrundlag. DET ER INDSIGTEN i denne kombination af civilisatorisk trussel og mulighed, der på mandag får repræsentanter for alle verdens lande til at samles i Bella Center i København. Og som med omkring 100 statslederes ankomst ugen efter gør det til det største møde af sin art nogensinde. På 12 dage skal forhandlerne på FN’s klimatopmøde træffe de beslutninger, der udstikker kursen for den store omstilling også kendt som ’den grønne revolution’. Og det er ikke bare de officielle forhandlere, der skal sikre dette kursskifte. København vil blive et sydende og boblende centrum for titusinder af ngo-aktivister, erhvervsfolk, forskere, teknikere, kunstnere samt ganske almindelige, engagerede borgere, der vil gøre deres til, at denne afgørende mulighed for at sikre kursændringen ikke forspildes. Hovedstaden vil – foruden trafikkaos og masser af betjente i gadebilledet – blive præget af mange brogede folkeslag, af farverige kulturoptrin og happenings, af jordkloder, udstillinger, møder og musik samt af adskillige demonstrationer. Som den forhåbentlig kæmpestore ’familievenlige’ demonstration fra Christiansborg til Bella Center den 12. december, bakket op af over 350 organisationer i 54 lande, og som andre mere ukontrollable

protestaktioner, der vil afspejle vreden over, hvad de senere generationer og de siddende politikere har gjort ved planeten. INGEN VED ENDNU, hvad klimatopmødet kan præstere. Beslutningstagerne er båret af på den ene side oprigtig bekymring over fremtidsudsigterne og vilje til at tage ansvar og på den anden side trangen til at forsvare nationale særinteresser og frygten for at genere hjemlige vælgere via krævende beslutninger, der kan påvirke økonomien, arbejdsmarkedet og den enkeltes hverdag. Situationen udvikler sig dag for dag med bl.a. nye og opmuntrende klimaløfter fra store udviklingslande, men endnu har de rige i-lande langt fra præsteret mål for CO2-reduktion, der lever op til forsker appellen om 25-40 pct. reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet. I-landene har heller ikke givet tilsagn om konkrete beløb til u-landenes langsigtede klimaindsats, der fra 2020 vil kræve 150 mia. dollar årligt eller mere. Til gengæld har såvel de afrikanske lande som de fire store vækstøkonomier Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika angiveligt lagt fælles strategier for udvandring fra forhandlingerne, hvis i-landene svigter. Mange har på forhånd skruet forventningerne ned, bl.a. i skuffelse over, at ambitionen om at gøre en Københavns-aftale juridisk forpligtende er blevet udskudt til senere. Til det er to ting at sige. For det første, at kampen for at få det bedste ud af topmødet ikke slutter før sent fredag den 18. december. De, der – mod al videnskabelig indsigt – ønsker at fastholde den gamle, fossile verden, har ikke noget højere ønske end, at grønne politikere, græsrødder, erhvervsfolk og borgere giver op på forhånd. Sker det, bliver de dystre profetier selvopfyldende. Og for det andet, at en grøn revolution ikke gennemføres på 12 dage i et konferencecenter på Amager. Klimatopmødet er blot startskuddet til en historisk forandringsproces, der vil tage global De, der – mod al fart efter 18. december, videnskabelig indsigt – vare ved i årtier og ønsker at fastholde den bygge på talent, engagamle, fossile verden, gement og handlekraft hos ansvarlige, visiohar ikke noget højere nære mennesker i alle ønske end, at grønne lande. politikere, græsrødder, Informations erhvervsfolk og borgere COP15-avis er en guide giver op på forhånd. til topmødet og de Sker det, bliver de mange folkelige aktividystre profetier teter uden om. Måtte selvopfyldende det inspirere til deltagelse – at sikre planeten for de næste generationer er ikke en tilskuersport. jsn

”

Grønne Tider Forsidefoto: Illustrator Maria Hviid, Mediefabrikken

Informations klimaredaktion rapporterer fra alle de varmeste steder i byen – fra bundmødet på Christiania til topmødet i Bella Center. På ﬁre daglige sider præsenterer vi over topmødets to uger de største konﬂikter, de hårdeste debatter og de vigtigste stemmer fra verden, som optræder i København. Vi stiller de svære spørgsmål til lobbyisterne, aktivisterne og dem der bestemmer, og vi fortæller læserne om alle de store visioner, der fylder byen.

København har fået en klimaplan

Kan man forestille sig et København, som ikke skader klimaet? Vi siger ja. Vi skal over på grøn energi

Københavnerne skal gøre forskellen

Byen skal udvikles med fokus på klimaet

Vi skal slukke lyset. Økonomisere med varmen. Sortere vores affald. Tage cyklen eller toget. Alle de små ting i hverdagen, som betyder meget i det samlede CO2-regnskab.

Vi skal tænke på klimaet, hver gang vi tager en beslutning om byens udvikling. Nyt byggeri skal være laveste energiklasse.

Traﬁkken skal være mere tohjulet og kollektiv

Bygningerne skal bruge mindre energi

København skal rustes til vildere vejr

Vi skal have endnu ﬂere af verdens bedste cykelstier. Endnu bedre muligheder for at benytte metro, bus og tog. Mange ﬂere skal køre i el- og brintbiler.

Vores gamle bygninger skal renoveres. Vi skal sætte fokus på ventilation, varmestyring, belysning og støj. Det reducerer energiforbruget. Og det gør indeklimaet bedre.

København skal kunne stå imod voldsomme regnskyl og stigende vandstand. Vi skal have lommeparker i hele byen, grønne områder, som optager vandet, og som kan skabe oplevelser og stemning.

Vi skal have energien fra vindmøller. Fra afbrænding af træ og halm. Fra varmen i jordens indre. Vi skal renovere byens rør og ledninger, så der går mindre varme og energi til spilde.

I Københavns Kommune tager vi ansvar i forhold til klimaforandringerne. Vi opfordrer også borgere, byer og interesseorganisationer verden over til at gøre som Københavnerne: aktivt debattere klima, hvad klimændringerne betyder for os hver især, og hvad vi selv kan gøre for at bekæmpe klimaforandringerne. Derfor har vi skabt www.worldclimatecommunity.com. En platform hvor borgere fra hele verden debatterer klima. Der er lige nu borgere fra 78 lande og hundredevis af byer repræsenteret. Blandt andet kan Købehavns Kommunes klimaplan læses og debatteres her.

www.kk.dk/klimaplan

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Oprindelige folk

Skal man lytte til en masai og konsultere en inuit? De oprindelige folk vil høres i klimaforhandlingerne. De er spredt over hele kloden, men deres problemer ligner hinanden så meget, at de kan tale med én røst Klimaforhandlinger handler om oprindelige folk, derfor skal de inddrages. Her Huaorani-folk i den såkaldte ’urørlige zone’ i Yasuni Nationalpark, Equador.

Indfødte folk af Anna von Sperling Da nomaderne i Tanzania blev hårdt ramt af tørken og måtte have hjælp, gav regeringen dem såsæd i stedet for geder. Og planter, der jo som bekendt er svære at flytte rundt på. Regeringen havde længe fundet deres levevis både gammeldags og uproduktiv. Så hvorfor ikke benytte sig af chancen? »I Tanzania har kvægnormaderne været udsat for virkelig grove menneskeretskrænkelser. Regeringen fører simpelthen en national politik, der har til formål at tvinge dem til at bosætte sig fast. Det, vi så i forbindelsen med tørken, var, at de foretog en helt kold analyse af, hvordan klimaspørgsmålet kunne bruges i det øjemed,« fortæller Sille Stidsen, klimakoordinator i den internationale interesseorganisation for oprindelige folk, IWGIA (International Work Group for Indigenous Affairs). IWGIA har været involveret i klimaspørgsmålet i en årrække. Sagen med kvægnormaderne i Tanzania er nemlig blot ét blandt mange eksempler på, at den såkaldte klimatilpasning langt fra altid tager hensyn til de oprindelige folks levevis. Og et eksempel på, hvordan alle mulige andre interesser kommer i spil, når pengene til Den Tredje Verden, der bliver et af omdrejningspunkterne i København, skal uddeles. »Den helt grundlæggende besked er, at de indfødte folk er særligt hårdt ramt af klimaændringerne, og at tilpasnings- og bekæmpelsesstrategier også går ind og rammer dem på deres menneskerettigheder,« siger Sille Stidsen. Vores jord Det kræver, at der kommer et særligt afsnit ind i teksten. Og det skal ske i København, mener Joseph Ole Simmel, der er masai fra Uganda og koordinator af The Regional Indigenous Caucus for Africa. »Det er et spørgsmål om menneskerettigheder. Dem er de jo alle sammen tilhængere af, ik?« lyder hans retoriske spørgsmål, mens vi sidder i den gigantiske kantine i Barcelonas kongrescenter på det sidste FN-klimamøde inden København. Overalt

FOTO: MADS NISSEN

Der påligger Danmark et særligt ansvar for at sætte fokus på denne voldsomt sårbare gruppe, mener de begge. »Danmark har arbejdet meget aktivt på at få vedtaget den særlige konvention om oprindelige folks rettigheder og få etableret et separat FNorgan for oprindelige folk. Derfor er det helt oplagt, at det er Danmark, der minder om de oprindelige folks rettigheder på klimaområdet,« siger Sille Stidsen og tilføjer: »Og så burde Danmark jo på grund af båndet til Grønland have særlige erfaringer med problematikken.« Joseph Ole Simmel har også et budskab til Danmark: »I har været helt fremme, når det handler om vores rettigheder. I må ikke acceptere en aftale, der ignorerer det arbejde.« mellem de jakkesætklædte mænd og overvejende hvide NGO’er kan man spotte de oprindelige folks repræsentanter: Inuitterne, nomaderne, indianerne og alle de andre, der udgør det, der engang blev kaldt Den Fjerde Verden. Nyttig viden Spørgsmålet om de oprindelige folk kom for alvor på banen i klimasammenhæng i 2007 under forhandlingerne på Bali. Og det hang nært sammen med, at man her for alvor tog hul på spørgsmålet om, hvordan verdens skove skulle indgå i en fremtidig aftale. Det er den mekanisme, der hedder REDD (Reduced Emissions from Degradation and Deforestation), som sigter på at støtte bæredygtig skovudvikling og opmuntre til skovbevaring for dermed at reducere den globale udledning af CO2, der er i centrum. Og her vil de oprindelige høres, for det er her, de bor, understreger Sille Stidsen. »Deres budskab er meget klart: Skoven er vores hjem, og hvis de vil involvere skovene, skal de involvere os,« forklarer hun. Men måske kan man også

’få noget igen’. Det helt absurde er nemlig, at flere oprindelige folk, herunder Afrikas nomader, faktisk med en smule assistance er vældig godt rustet til at tilpasse sig klimaforandringerne. De har altid flyttet sig i forhold til, hvor der var vand til deres dyr og flyttet sig igen, når der kom for meget. I stedet for at se ned på nomadernes livsform skulle Afrika hellere tage ved lære af disse oprindelige folk, mener den britiske hjælpeorganisation Oxfam. »Nomaderne i Østafrika har tilpasset sig klimaudsving i årtusinder, og deres tilpasningsevner burde gøre dem i stand til at takle den voksende udfordring. (...) men det kan ikke ske uden støtte fra regeringerne,« konkluderer Oxfam i rapporten Survival of the Fittest: Pastoralism and Climate Change in East Africa. Og det er langt fra kun nomaderne, der har et par tricks i ærmet til, hvordan man kan leve bæredygtigt, fortæller Joseph Ole Simmel. »Vi står midt i en global økologisk katastrofe, og det er ikke svært at se, at det er den levevis, som vi har etableret indenfor blot 100 år, der bærer skylden. Det er derfor helt oplagt, at de oprindelige

folk ligger inde med viden, der andre steder er blevet glemt,« siger Joseph Ole Simmel. Og det hele behøver ikke at blive opfundet på ny. FN har allerede nedskrevet et særligt charter om oprindelige folks rettigheder. Indfødtes forhandlinger I april mødtes 500 delegerede fra 70 lande til en klimakonference om de indfødtes klimarettigheder. Her talte Aqqaluk Lynge om de grønlandske inuitters bud på, hvordan man kunne bremse afsmeltning af permafrosten og den eroderende kystlinje. De canadiske indianere fortalte om kampen for at have en stemme i, hvad der i dag er verdens største nye industriprojekt: udvinding af oliesand. Og stammefolk fra Indien berettede om de oversvømmede flodområder, som de i århundreder har kaldt deres hjem. Alt sammen ledte, ifølge Joseph Ole Simmel, frem til et dokument, hvori der er anbefalinger af, hvad der bør stå i teksten fra København. »Vi er her for at overbevise forhandlerne om, at der er behov for at få nedskrevet – sort på hvidt – at de oprinde-

lige folk befinder sig i en særlig sårbar situation, fordi de lever i så tæt samspil med naturen. For det andet, at de skal konsulteres på en meningsfyldt måde i processen og for det tredje, at der oprettes et klageorgan, så folk ikke er afhængige af de nationale regeringer.« Menneskerettigheder De oprindelige folk har måske fælles interesser, men de vilkår, som de lever under i deres respektive nationalstater, er meget forskellige. »Der er lande, der indrager de oprindelige folk, lande som Canada, Australien og New Zealand – ja, i Canada er det efterhånden normalt at blive slæbt i retten, hvis man ikke gør det. Men der er også rigtig mange lande, hvori de indfødte folk lever totalt marginaliserede. Hvor de enten er usynlige eller ignoreres og undertrykkes bevidst,« fortæller Sille Stidsen. »Nogle lande har argumenteret for, at det kun skal skrives ind med henvisning til lande, hvor den nationale lovgivning og praksis ikke er på plads. Det er jo direkte latterligt. Sådan fungerer menneskerettigheder ikke,« fastslår hun.

Burde ikke være så svært Sille Stidsen er moderat optimistisk. »Vi har nu en FN-erklæring, så det burde ikke være det store problem at få disse rettigheder anerkendt i en klimaaftale. Hvor det for ikke særlig mange år siden var meget eksotisk, og folk ofte var ét stort spørgsmålstegn, når man talte om indfødte folk, anerkendes det i dag bredt af regeringer, at der er et særligt hensyn at tage. Det handler ikke mindst om, at der er blevet lavet en stor og målrettet lobbyindsats,« siger Sille Stidsen. Også Joseph Ole Sillem har oplevet et skift. Men han synes, at det er svært at komme igennem. »Der er noget helt grundlæggende galt med den måde, vi tackler og taler om den her kolossale udfordring. Den tekst, der bliver arbejdet på her,« siger han og peger rundt på mylderet af regeringsdelegerede, NGO'er, erhvervslobbyister, »er alt for teknisk, alt for bureaukratisk og alt for fjern til, at der er plads til spørgsmål om vores fælles ressourcer og den sociale retfærdighed«. ANSP@INFORMATION.DK

05.12. 2009 21.02. 2010

NATIVE LAND Stop Eject

Raymond Depardon, Claudine Nougaret Paul Virilio Diller Scoﬁdio + Renfro, Mark Hansen, Laura Kurgan, Ben Rubin created by

05.12. 2009 21.02. 2010

Malene Landgreen

COLOR STATE

Tirsdag-fredag 12- 20, lørdag-søndag 12-17, mandag lukket | under COP15 7. til 18. december, tirsdag-søndag 12-21, mandag lukket Nyhavn 2, 1051 København K, Danmark – Telefon +45 3313 4022 — www.kunsthalcharlottenborg.dk

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Verdenskort - klimaforandringer

Verden – lige nu

Canada, Alaska, Sibirien, oktober 09

Grønland, 2009

Rensdyrpopulationer i de arktiske tundraområder er i alvorlig tilbagegang. I Alaska er Porcupine-hjorden skrumpet fra 178.000 til 100.000 rensdyr på to årtier, i Sibirien er Taimyr-hjorden reduceret fra én mio. dyr i 2000 til nu 750.000. I det nordvestlige Canada er der nu 32.000 dyr tilbage i Bathurst-hjorden mod 128.000 i 2006, og Beverly-hjorden, der i 1994 talte 276.000, synes nu helt væk. Klimaforandringer i Arktis angives som hovedårsag.

Sommerafsmeltningen fra indlandsisen accelererer. Siden 2006 har indlandsisen i snit mistet 273 kubikkilometer is om året – siden 2000 sammenlagt 1.500 kubikkilometer. Det er sandsynligt, at denne accelererende proces fortsætter de kommende år, siger forskere i november 2009.

Fra Afrika til Alaska og El Salvador til Papua Ny Guinea smelter, fryser og udtørrer kloden som følge af klimaforandringer, og hele befolkninger overflyttes fra synkende øer til fastland af Jørgen Steen Nielsen

Grønland Texas, juli 09 Kombinationen af hedebølge og manglende regn udløser den værste tørke i 50 år i, det sydlige og centrale Texas med tab for landbruget på ﬁre mia. dollar. Tørkenen begynder i 2007 og fører i sommeren 2009 til restriktioner på vandforbruget i store dele af staten. I en tredjedel af kommunerne erklæres ’ekstrem tørke’.

Canada

Georgia, USA, september 09 Efter ﬂere års tørke – angiveligt den værste i 100 år – rammes staten Georgia i september af voldsom regn og storm med efterfølgende oversvømmelser, der i Atlanta når det voldsomste omfang i 100 år.

Europa

El Salvador, november 09 Orkanen Ida rammer fra Stillehavet El Salvador med voldsom regn og ødelægger ﬂodbredder, udløser oversvømmelser og jordskred, der koster 152 mennesker livet, ødelægger 1.800 huse og skyller 18 broer væk.

Bolivia, 2009 Den 18.000 år gamle Chacaltaya-gletscher i Cordillera-bjergene – det højstliggende skiløbsområde i verden – er stort set forsvundet. 80 pct. af gletscherens is er smeltet de seneste 20 år, og kun en plet på omkring 50 kvadratmeter er nu tilbage. Gletscherne, der leverer vand og vandkraft til tusinder af bolivianere, trækker sig tilbage overalt i Andesbjergene.

Texas, USA California, USA Californien, 2009 Mindre regn end normalt og smeltende snemasser i Sierra Nevada-bjergene giver Californien stadig større problemer med vandforsyningen og dermed krise for landbrug og frugtavl i staten. I 2007 og 2008 var vandtilførslen mindre end 60 pct. af det normale. I februar 2009 erklærer guvernør Schwarzenegger nødtilstand og indfører restriktioner på vandforsyningen. Tørke udløser i april de værste skovbrande i 30 år.

Verdenshavene, sommer 09

Argentina, 2009 Med start i 2008 har den værste tørke i årevis kostet landet 700.000 stykker kvæg og reduceret udbyttet af bl.a. hvede og soja med 30 pct. Selv om regnen i november falder i nogle områder, er der stadig tørt i andre, og i Cordoba indføres restriktioner på drikkevand. Vandmangel er forværret af skovbrande, der har øget forbruget af vand. Også Brasilien, Paraguay og Uruguay har i 2008-09 usædvanlig tørke.

Verdenshavenes gennemsnitstemperatur er i juni og juli højere end nogensinde før i de 130 år, der er foretaget målinger. I juni er temperaturen 0,59 grader over gennemsnittet for det 20. århundrede og i juli 0,61 grader over. Kombinationen af global opvarmning og det cykliske El Nino-fænomen angives som årsag.

Sahel, december 09 Sahel-landene Chad, Niger og Mauritanien er ramt af tørke, der har sænket vandspejlet og udtørret vegtationen. Chad venter 34 pct. fald i kornproduktionen, Niger 36 pct. og Mauritanien 24 pct. Hyrdefolk savner græsningsarealer, og man frygter konﬂikt med landmænd om adgang til jorden.

Uganda, 2009 Efter, at massive oversvømmelser i 2007 ødelagde marker og afgrøder i det nordøstlige Uganda, blev landet i 2009 ramt af tørke, ledsaget af sult og delvist fejlslagen kaffehøst, til stor skade for landets økonomi.

Etiopien, december 09 Manglen på regn har ødelagt majs- og durraafgrøder og mange græsningsarealer. 6,2 mio. mennesker har brug for hurtig fødevarehjælp, oplyser FAO.

Georgia, USA

Somalia, november 09 16.000 ﬂygter fra det sydlige Somalia efter voldsom regn, der har ødelagt ﬂodbredder, oversvømmet boligområder og forurenet drikkevandsforsyninger. WHO rapporterer om diarré, kolera og luftvejssygdomme. FN frygter, at kombinationen af krig, langvarig tørke og nu fortsatte oversvømmelser kan få 283.000 til at forlade de udsatte områder. 3,6 mio. somaliere – halvdelen af befolkningen – har behov for international hjælp, siger FN.

El Salvador

Sahel

Bolivia

Argentina

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Verdenskort - klimaforandringer

Arktis, november 09

Europa, sommer 09

Irak, 2008-09

Yemen, december 09

I november registreres den for årstiden laveste udbredelse af havisen, der nogensinde er registreret i Arktis. Samtidig er det meste af den tykke, ﬂerårige is forsvundet og erstattet af tyndere og mere skrøbelig, étårig is.

Kraftig regn – nogle steder den værste i 50 år – får i juni ﬂoderne Donau, Oder, Elben og Vistula til at gå over bredderne og give oversvømmelser i Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet. I september rammes Tyrkiets hovedstad Istanbul af den værste regn i 80 år. Oversvømmelserne koster 31 livet. I november rammes Storbritannien af regnvejr med nedbørsmængder, som kun opleves én gang pr. 1000 år.

To års tørke kombineret med nabolandene Tyrkiets, Syriens og Irans begrænsninger af vandføringen i Eufrat og Tigris har undergravet det kunstvandede landbrug i store dele af Irak. Landets risproduktion er halveret, og i den kurdiske region var kornproduktionen i 2008 reduceret til en tredjedel. Basra-regionen i syd ønsker at blive erklæret katastrofe-område. De seneste fem år er 100.000 mennesker fordrevet fra deres jord af tørken. I november 2009 begyndte regnen på ny at falde i Kurdistan.

Nedbøren har været mindre end normalt i syv år. Titusinder lider af akut vandmangel på grund af manglende regn. Kvinder og børn må gå 10-15 km for at komme til en brønd eller klatre 1.500 meter op i bjergene for at ﬁnde kilder. Mindre nedbør og øget befolkningspres kan ifølge regeringen føre til, at hovedstadens Sanaas drikkevandsforsyning løber tør inden for 10 år. Der er voldelige sammenstød om adgangen til vand – samtidig bruges en stigende del af vandforsyningen til at dyrke den bedøvende khat-plante.

Kina, december 09 Kinas kornproduktion er på det laveste niveau i ﬁre år på grund af udbredt tørke i specielt de nordøstlige provinser, hvor vandforsyningen til syv mio. mennesker og 3,8 mio. kreaturer har været ramt. I det sydøstlige Kina oplever Guangdong-provinsen den værste tørke i 60 år med konsekvenser for 2,5 mio. menneskers drikkevandsforsyning. På grund af ringe vandføring i Pearl River trænger saltvand fra havet op i deltaet og gør drikkevandet salt. Ifølge regeringen koster ekstreme vejrforhold nu Kina over 35 mia. dollar om året.

Vietnam, november 2009 123 mister livet, 2.400 hjem blev ødelagt, og store landbrugsområder oversvømmes, da tyfonen Mirinae rammer landet den 2. november. I alt 11 tyfoner har ramt Vietnam i år og kostet 300 mennesker livet.

Filippinerne, november 09 Den fjerde tyfon siden september rammer Filippinerne og giver oversvømmelser og skader, der fører til evakuering af 115.000 personer. I mange forstæder til Manila stod ﬂodvandet allerede højt som følge af den første tyfon, der gav den største nedbørsmængde i Manila nogensinde registreret og de værste oversvømmelser i 40 år. Næsten 500 mistede livet.

Papua Ny Guinea, maj 09 Det lille samfund af koraløer, Carteret Islands med omkring 1.000 indbyggere og en maksimumhøjde over havet på 1,5 meter indleder den ultimative fraflytning som nogle af de første klimaflygtninge i verden. Havstigninger og storme gør fortsat beboelse umulig, og derfor indledes overflytningen af hele befolkningen til fastlandet.

Kina Irak Bangladesh Indien Yemen

Myanmar

Filippinerne Australien, januar 09

Ethiopien

En hedebølge med temperaturer på op til 48 grader i det sydlige Australien – de højeste temperaturer nogensinde målt på disse breddegrader – markerer kulminationen på en langvarig hedebølge og en tørkeperiode, der startede i 2003 og kaldes den værste registreret på kontinentet. I februar starter over 400 ukontrollable brande i det knastørre, ophedede område. De hærger en måned, koster 173 mennesker livet, ødelægger 2.000 boliger og skader mange ﬂere. I december 09 er en ny hedebøge under udvikling.

Somalia Uganda Kenya Papua Ny Genea

Australien

Myanmar, december 09 Sydafrika

Sydafrika, nov. 09 Efter den værste tørke i mands minde faldt der i den sydligste del af landet pludselig en hel måneds regn på bare to dage.

Indien, november 09 I det vestlige og sydlige Indien giver kraftig monsunregn i oktober oversvømmelser, hvor ﬂere hundrede mennesker mister livet og 150.000 må evakueres. I november rammer kraftig regn med oversvømmelser og jordskred det sydlige Indien – over 70 dør. I det østlige Indien udeblev nedbøren i sommermånederne og udløste tørke og de værste forhold i 50 år, ifølge landbrugseksperter. Et år tidligere blev over to mio. mennesker fordrevet fra deres hjem og 2.400 mistede livet efter en ekstremt voldsom monsun-sæson.

Bangladesh, juli 2009 Det kraftigste regnvejr i 60 år – 29 cm regn på seks timer – sætter i juli hovedstaden Dhaka med 10 mio. indbyggere under vand. I august var landsbyområder med ﬂere hundredetusinde mennesker i det sydøstlige Bangladesh under vand efter kraftig monsun-regn.

130.000 mennesker lever stadig i nød i midlertidige beboelser, og 350.000 er afhængige af fødevarehjælp ét år efter cyclonen Nargis, der i maj 2008 ramte landet, dræbte 140.000 mennesker, gjorde 800.000 hjemløse og berørte 2,4 mio.

Kenya, 2008-09 Flere års tørke frem til slutningen af oktober 2009 har ødelagt store dele af landbruget og kostet masaier og andre hyrdefolk halvdelen af deres kvæg, får og geder. Manglen på vand og græsningsarealer har udløst væbnede konflikter. Børn er underernærede og har forladt skolerne for at vandre med kvæget. Over fire mio. kenyanere har brug for fødevarehjælp fra FN. 5.000 mennesker flygter fra oversvømmelser og jordskred ved Kenyas østkyst efter kraftig styrtregn, der følger efter den værste tørkeperiode i et årti. Den tørre jord kan ikke opsuge vandet, og derfor oversvømmes de ramte områder.

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Politikerne

Undskyld, vi roder En politisk klimaaftale i København skal bæres hjem af reelt indhold . Lykkes det ikke at nå til enighed om større tal og tilstrækkelige virkemidler, falder hele aftalen til jorden per i løbet af 5-10 år og er halveret i år 2050. • At de sårbare, fattige lande, der rammes mest af klimaforandringerne, skal have den nødvendige støtte til at beskytte deres befolkninger og tilpasse sig til klimaforandringerne. •At klimavenlig teknologi bliver hurtigt udbredt på hele kloden, også til lande, der ikke har tilstrækkelig kapital til investeringerne. •At pengene til finansiering af klimatilpasning og ny teknologi bliver fremskaffet i tilstrækkeligt omfang og fordelt på en retfærdig og effektiv måde, der inddrager udviklingslandene som ligeværdige partnere i beslutningsprocesserne. På hvert af disse punkter er der risiko for sammenbrud.

Analyse

af Ebbe Sønderriis Hvordan bygger man et korthus så stærkt, at det kan bære en bjælke? De, der kender svaret, bedes venligst henvende sig i Bella Center senest den 18. december i år. Det er nemlig den opgave, klimakonferencen i København har for sig. Bjælken, den såkaldte ’overligger’, er den politiske aftale. Den skal være kort, men dens indhold skal veje tungt: Alt hvad landene vil gøre – og er nødt til at gøre – for at sikre Jordens liv og befolkning mod de menneskeskabte klimaforandringer og afværge en global opvarmning på mere end to grader, skal stå klart i aftalen. Dens ord skal forpligte, så de straks efter mødet bliver omsat til handling. Men overliggeren, den politiske aftale, skal hvile på et fundament af ’annekser’, som indeholder de konkrete tal og virkemidler. Det er ikke nok, at statsog regeringscheferne ser hinanden dybt i øjnene og lover at gøre deres bedste. 192 lande skal tro på aftalen og nikke ja. Vi befinder os ikke i et Regionsråd, hvor politikerne kan risikere at få høvl af vælgerne, hvis de bryder en aftale. Vi befinder os i FN, hvor hvert enkelt land skal godkende aftalen i tillid til, at de andre lande gør, hvad der står. Det vil ikke ske, hvis tallene i annekserne er for små og virkemidlerne er for svage. Så falder hele korthuset sammen – og overliggeren ender i graven. En politisk aftale Idéen om at lave en politisk aftale frem for en færdig traktat opstod angiveligt i det danske statsministerium. Både USA’s præsident, Barack Obama og Kinas Hu Jintao var hurtige til at sige ja, da statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede forslaget ved Stillehavslandenes topmøde i Singapore den 15. november. USA vil meget nødig bindes af en traktat og slet ikke før den hjemlige klimalov er vedtaget i Kongressen. Kina vil meget nødig opgive den eksisterende Kyoto-

Små løfter I forhold til 1990 har de rige lande tilsammen kun lovet reduktioner på 10 – 16 pct. Det store problem er, at USA kørte friløb i de år, hvor en del af EU-landene og Japan bestræbte sig på at begrænse deres udledninger. Selv om USA nu vil reducere 17 pct. i 2020 i forhold til 2005, giver det kun 3-4 pct. i forhold til 1990. En forhandlingsløsning kan være, at man simpelthen slår en streg over fortiden og starter på en frisk, med 2005 som nyt basisår. Men så mangler der mange millioner tons reduktion i det samlede regnskab. Også selv om USA vil love at reducere kraftigt fra år 2020 til år 2030. En anden forhandlingsløsning kan være at tælle flere reduktionsprojekter i ulandene med i i-landenes regnskab. For eksempel amerikansk finansierede projekter, der går ud på at bevare regnskov eller forbedre energieffektiviteten i Kina og Indien.

Ideen om en politisk, men ikke juridisk bindende, aftale kom angiveligt fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, men Kinas Hu Jintao og USA’s præsident Barack Obama fulgte hurtigt efter. FOTO: SCANPIX traktat, der undtager alle udviklingslande fra retsligt forpligtende reduktioner. »Det skal være en bindende aftale, der baner vej for at begrænse den globale opvarmning til to grader… Ikke uforpligtende pæne ord,

men præcist sprog i en aftale, der omfatter alle aspekter af Bali-mandaterne og giver solidt grundlag for øjeblikkelig handling,« sagde Lars Løkke Rasmussen. Hvis det skal lykkes må han – eller lederne af de øko-

nomiske stormagter – have stærke kort på hånden. Krav til klimaaftale To-graders målet og Balimandaterne indebærer: • At de rige lande samlet set skal reducere deres ud-

ledning af drivhusgasser med 25 – 40 pct. i år 2020, sammenlignet med 1990. Og 80 pct. eller mere i år 2050. • At udviklingslandene skal begrænse deres stigende udledninger så meget, at verdens samlede udslip top-

Høj vækst Selv hvis de rige lande helt holdt op med at udlede CO2, ville de voksende udledninger fra folkerige udviklingslande alligevel destabilisere det globale klima. Alle de store vækstlande (f.eks. Kina, Indien, Indonesien og Brasilien) har erklæret sig klar til at begrænse stigningen i deres udledninger. Men det er ikke nok. For eksempel vil Kina på frivillig basis forbedre sin energieffektivitet og formindske udslippet pr. økonomisk enhed med 40-45 pct. i løbet af de

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Politikerne

femten år fra 2005 til 2020. Men ikke engang det er tilstrækkeligt, hvis økonomiens omfang som hidtil fordobles hvert syvende år. Hverken Kina eller de andre vækstlande vil dæmpe væksten så længe, de har store fattigdomsproblemer, og deres udslip pr. indbygger er langt lavere end i de gamle industrilande. Ny teknologi Hvis klimaaftalen skal nå sit mål, skal den omfatte en massiv støtte til overførsel af den bedst tilgængelige teknologi fra de lande, der har den, til de lande, der har mest brug for den. En mulighed er også, at man på tværs

af landegrænser laver fælles reduktionsmål for hele sektorer, f.eks. elværker og cementfabrikker, med mulighed for at deltage i kvotehandel. Sårbare lande De gamle industrilande bærer hovedansvaret for klimaforandringerne indtil nu. Men de fattigste lande er hårdest ramt. Uden en aftale, der sikrer dem stabil og vedvarende hjælp til at klare klimaproblemerne, truer de med at nedlægge veto. Der tales om et behov for omkring 250 mia. dollar om året i 2020 – både til klimatilpasning og investering i kli-

mavenlig teknologi. Det svarer til mindre end 200 kr. pr.

”

Det er ikke nok, at statsog regeringscheferne ser hinanden dybt i øjnene og lover at gøre deres bedste. 192 lande skal tro på aftalen og nikke ja

verdensborger. Eller en halv pct. af OECD-landenes forventede BNP. Til sammenligning siger Det Internationale Energiagentur, at der skal investeres 26.000 mia. dollar inden år 2030 i energisektoren. På kort sigt – i de kommende tre år – tales der om beskedne 10 mia. dollar til at »kickstarte indsatsen«. Men udviklingslandene har dårlige erfaringer. De frygter, at de lovede penge ikke kommer – eller bliver taget af bistandsmidler – eller kommer med uantagelige betingelser. Lige for alle Udviklingslandene vil ikke

acceptere en klimaaftale, hvis forpligtelserne ikke er fordelt, så de svarer til de enkelte landes ansvar, behov og forudsætninger. De kræver institutionelle rammer, der giver dem indflydelse og ligestilling i beslutningsprocesserne. Ny viden FN’s klimapanels vurderinger af, hvad der skal til for at bremse klimaforandringerne, blev offentliggjort i 2007 og bygger på viden, der er mindst tre et halvt år gammel. Al ny viden tyder på, at klimaet er mere følsomt over for drivhusgasser end hidtil antaget. Selv hvis det lykkes at få

en aftale i København, er det derfor sandsynligt, at den viser sig utilstrækkelig. Måske skal man ligefrem opsuge mere CO2 fra atmosfæren, end man udleder, sådan som flere har foreslået. I forhandlingerne kan problemet måske løses med en klausul, der siger, at aftalens tal og virkemidler skal revideres med jævne mellemrum i lys af den nyeste videnskabelige rådgivning.

GRONNETIDER@INFORMATION.DK

EUs klimapakke: For lidt og for dårlig Tror du, at EU vil stoppe klimaforandringerne? ●

Klimaeksperterne i FN anbefaler en 40% CO2-reduktion inden 2020, mens EU kun vil reducere 20 til 30% afhængigt af de andre lande. Og selvom øgrupper som Maldiverne forsvinder ved kun 1,5 grads temperaturstigning, så arbejder EU for maks. 2 grader.

●

EU nægter at se sin klimagæld i øjnene. Samlet vurderer Greenpeace, at ulandene har brug for 820 mia. kr. årligt frem til 2020 for at bekæmpe klimaproblemerne. Men indtil videre har EU kun forpligtiget sig til at betale 50 mia. kr. årligt frem til 2012. Og disse penge må ifølge EU endda godt tages fra den allerede bevilgede udviklingsbistand.

●

Der er langt fra ord til handling i EU. For nylig stoppede EU de svenske fødevaremyndigheders anbefaling af nærproduceret klimavenlig mad, da det stred mod det indre marked. Står det til EU-kommissionen, så skal en del virksomheder inden for 164 industriområder, herunder nogle af EUs våben- og kulproducenter, have gratis CO2-kvoter de næste fem år.

EU-medlemskabet binder Danmark til at støtte EUs uambitiøse forslag til klimatopmødet, mens Norge, der ikke er EU-medlem, arbejder for en forpligtende juridisk aftale med 40% CO2-reduktion. Danmark bør bryde med EU's forslag og tage vores globale ansvar alvorligt ved at støtte Norges forslag.

Jeg vil vide mere! Send mig mere information om EU: ■ generelt om EU ■ klima og miljø ■ alternativer ■ militær ■ velfærd ■ retspolitik Navn Adresse

Folkebevægelsen mod EUs delegation

E-mail

Hvis du vil vide mere Bestil vores gratis klima-avis og læs mere om EU, ulandene og klimaet. Du kan få den eller nogle af vores andre materialer om EU-militær, euroen, EUs retspolitik og alternativer til EU ved at bruge kuponen eller skrive til os på fb-gue@folkebevaegelsen.dk

Folkebevægelsen mod EUs delegation, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Postnr.

Maldiverne forsvinder, hvis det står til EU

+ + + 10435 + + +

– Grønne jobs er en glimrende måde at bekæmpe både klimaforandringer og den stigende arbejdsløshed på. Det mener Søren Søndergaard (billedet), der sidder i EU-parlamentet i Folkebevægelsen mod EUs delegation i GUE/NGL.

www.sorensondergaard.dk

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU’s delegation i GUE/NGL

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Nationerne

CO2-udledninger fra de otte store – og deres løfter Hvor meget CO2 udleder de store lande, og hvilke mål har de sat sig før klimatopmødet i København? Her kan du se, hvor langt Kina, USA, EU, Rusland, Indien, Japan, Indonesien og Brasilien har været villige til at strække sig for at afhjælpe den globale opvarmning

Kina

Brasilien

Indonesien

Rusland

Kina har verdens største og hurtigst voksende udledning af CO2 og andre drivhusgasser. I alt knap 8 mia. tons pr. år, mere end en femtedel af verdens samlede udledninger. Udledningerne er fordoblet siden 2002. Kina vil forbedre udnyttelsen af energien så meget, at udledningen pr. produceret enhed, målt i værdi, bliver 40 – 45 pct. mindre i 2020 end i 2005. 15 pct. af energien skal komme fra CO2-neutrale energikilder i 2020. På grund af den høje økonomiske vækst i Kina er det alligevel sandsynligt, at udledningerne i 2020 bliver dobbelt så store som nu, siger lederen af Institut for Klimaforandring ved Australiens Nationale Universitet, Frank Jotzo. »Kina har blot klædt det, der under alle omstændigheder ventes at ske, ud som en ambitiøs politisk plan,« mener Bjørn Lomborg.

Brasiliens udledninger fra fossile energikilder og cementproduktion er ca. 430 millioner tons CO2, lidt over 2 tons pr. indbygger. Men når rydningen af regnskov i Amazonas tælles med, stiger tallet til 2,1 milliard tons (2005). Brasilien har sat som mål at begrænse sine udledninger med 36 – 39 pct. i år 2020 i forhold til fremskrivning af udviklingen uden indgreb, med en forventet økonomisk vækst på 6 pct. om året. Det svarer til 1 milliard tons CO2 mindre pr. år. Hvis planen holder, er der tale om en reduktion af samme størrelse som USA’s og EU’s løfter, nemlig 17 pct. af 2005-udledningerne. Ifølge den brasilianske regering, der siden 1988 har overvåget regnskoven fra satellitter, faldt rydningen af regnskov fra 13.000 kvadratkilometer sidste år til 7.000 i år.

Udledningen i det store land er kun ca. 400 millioner tons CO2 fra fossile brændsler, svarende til 1,8 tons pr. indbygger. Men Indonesien er det land i verden, der udleder mest CO2 fra regnskovsrydning og tørvejord. I år 2000 blev tallet gjort op til 2,5 milliarder tons. En rapport fra Verdensbanken i 2007 beregnede de samlede udledninger til 3 milliarder tons og skrev, at Indonesien er verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser. Indonesiens regering, som for nylig har afleveret en rapport om udledningerne til FN’s klimasekretariat, siger, at de samlede udledninger er mindre end det halve. Præsident Susilo Bambang Yudhoyono siger, at Indonesien frem til år 2020 vil begrænse sine udledninger med 26 pct. i forhold til fremskrivning af udviklingen uden indgreb – og han lover at begrænse med 41 pct., hvis landet får tilstrækkelig økonomisk støtte dertil.

Udledningerne faldt kraftigt under det økonomiske sammenbrud først i 1990’erne, men er nu på vej op; ca. 2 milliarder ton (14 ton pr. indbygger) når virkningerne af jord- og skovbrug tælles med. Rusland har tilbudt at ’reducere’ sine udledninger med 25 pct. i år 2020 i forhold til 1990. Men det er gratis, eftersom udledningerne i dag stadig ligger mere end 30 pct. under 1990-niveauet. Rusland, Ukraine og andre forhenværende østbloklande har store mængder af udledningstilladelser (CO2-kvoter) til salg under Kyoto-aftalen, fordi landene slet ikke har råd til at udlede så meget, som de fik ret til i Kyoto 1997. Disse kvoter omtales som ’varm luft’. De kan underminere indsatsen for at reducere i andre lande.

USA

Indien

Japan

Udledningerne fra USA er verdens næststørste. I alt cirka 6-7 milliarder tons om året, afhængigt af om jord- og skovbrug tælles med. Udledningerne er steget 15-16 pct. siden 1990. Udledningerne pr. indbygger er næsten fire gange større end i Kina. USA lover at sænke sine udledninger i år 2020 til 3-4 pct. under 1990-niveauet (17 pct. i forhold til 2005). I 2025 vil USA reducere til 18 pct. under 1990-niveauet og i 2030 til 32 pct.

De nuværende udledninger fra Indiens energisektor er ca. 1,6 milliarder tons CO2. Det er kun 1,4 tons om året pr. indbygger (det danske tal er ca. 10 tons). Men Indiens energibehov vokser meget hurtigt, og det vil føre til store udledninger alene på grund af befolkningens størrelse. Indien insisterer på at prioritere økonomisk udvikling og bekæmpelse af fattigdom højere end klima. »Vi har udrettet, hvad vi kan med vore egne ressourcer. Vi vil gøre mere, hvis der er global støtte i form af finansielle ressourcer og teknologioverførsel,« siger premierminister Manmohan Singh.

Japan har svært ved at opfylde Kyoto-aftalens krav. Ifølge den seneste FN-opgørelse er udledninger steget med 8,2 pct. til 1,3 milliarder tons siden 1990. Det er 10 tons pr. indbygger, samme niveau som i Danmark. Japans regeringsleder, Yukio Hatoyama, lover, at landet vil reducere med 25 pct. i år 2020, sammenlignet med 1990.

EU’s udledninger på 3,8 – 4 milliarder tons drivhusgasser pr. år er verdens tredjestørste. Lidt over 8 tons pr. indbygger. Fra 1990 til 2005 blev EU’s udledninger reduceret 3-4 pct. EU har vedtaget at reducere med 20 pct. under 1990-niveauet i år 2020, ca. 16-17 pct. i forhold til 2005. Desuden tilbyder EU at gå videre til 30 pct., hvis der vedtages en ambitiøs international klimaaftale.

IDAG@INFORMATION.DK

Kilder: FN’s Klimasekretariat, Det internationale Energiagentur, Verdensbanken, Hollands Miljøvurderingsinstitut, FAO, officielle regeringshjemmesider samt telegrammer fra de internationale nyhedsbureauer.

BESØG BYEN HOPENHAGEN LIVE PÅ RÅDHUSPLADSEN

7.-18. DECEMBER

RÅDHU

•

SE HELE PROGRAMMET PÅ WWW.HOPENHAGENLIVE.DK

•

(*alm. sms-takst)

7.-18. DEC EM

PÅ BYENS VARTEGN GLOBEN VED AT SMS’E ”GLOBE” TIL 1231*

TILMELD DIG VERDENS FØRSTE VIRTUELLE DEMONSTRATION

S AD

GRATIS ADGANG TIL ALLE ARRANGEMENTER RÅDHUSPLADSEN 7.-18. DECEMBER

OPLEV VERDENS KLIMAUDFORDRINGER, OG BLIV EN DEL AF FREMTIDENS KLIMALØSNINGER

T IL

LIN G

DE • FILM •

T BA

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Lobbyisterne

Kulindustrien udvandede europæisk klimapakke Ambitionerne for EU’s klimapakke var store indtil finanskrisen, kulindustrien og Angela Merkel kom forbi. Endelig blev EU’s – fortyndede – klimapakke klar Klimalobby af Brigitte Alfter, International Consortium of Investigative Journalists BRUXELLES – EU ville have klimapakken klar inden COP15-forhandlingerne. Og de nåede det. Men prisen var et kompromis, der blev skåret til nogle få dage i december 2008, og som endte med at give store indrømmelser til CO2-forurenerne. I tiden op til var der foregået en massiv lobbyindsats, både i Bruxelles og de europæiske hovedstader, særligt i Berlin. Lobbyarbejde er hverdag i Bruxelles. Hverken politikere eller embedsfolk har tid eller mandskab til selv at skaffe alle de oplysninger, de højt specialiserede lobbyister kan give dem. Det er kun knap halvandet år siden, i juni 2008, at EUKommissionen indførte et register over de anslået 15.000-20.000 lobbyister i Bruxelles. Men registret er frivilligt, og selv om der nu er over 800 virksomheder, advokatfirmaer og foreninger, der har angivet, at de lobbyer omkring emnet energi, er der rigtig mange, der beviseligt har lobbyet omkring klimaet, der ikke står i registret. Desuden er det svingende, hvilket beløb de enkelte lobbyister angiver, at de lobbyer for. Stålindustriens repræsentanter i EUROFER anslår, at de bruger 150.00-200.000 euro på at lobbye på et år – selv om de har et kontor, der ifølge deres eget website har 30 medarbejdere. »Man skal se på, hvor meget vi bruger på at lobbye. Ngo’erne tror, vi bruger millioner. EUROFER indsamler først og fremmest oplysning-

er til vore medlemmer. Lobby er kun en del af vort arbejde, eksempelvis når vi kontakter de europæiske institutioner om tiltag, som vi tror vil skade vores konkurrenceevne, eller som ikke er passende for vores industri,« siger Axel Eggert fra EUROFER, der repræsenterer flere end 500 stålværker i 22 EUlande. Ulige kræfter Allerede i 2007 lå der i EU en klar køreplan for, hvad der skulle ske hvornår med klimapakken. I marts måned samme år lovede EU’s ledere sig selv og hinanden, at der skulle være 20 pct. mindre CO2-udledning i 2020. EU-Kommissionens miljøafdeling kom med konkrete forslag i januar 2008 – og så begyndte det store lobbyslagsmål. Forslaget var alt, alt for grønt, syntes industrien. Kampen stod i EU’s natur – i EU-Parlamentet og i Ministerrådet – det vil sige i de 27 hovedstader. Mest intenst tilsyneladende i Tyskland, der på grund af sin industri og sin stemmevægt i EU spiller en særlig rolle, viser aktindsigter i processen omkring klimapakken. De fire vigtigste ordførerskaber gik til en irer, en finne, en brite og en luxembourger. Alene dén fordeling var en torn i øjet på eksempelvis tysk industri. Peter Botschek, der repræsenterer den europæiske kemiindustri, var en af nøglepersonerne i kampen for at få en mere industrivenlig klimalovgivning. Faktisk delte det ikke kun parlamentet, men mest smertefuldt dens største gruppe, de konservative. De konservative delte sig i

en gruppe af lande uden egentlig industriaktivitet. »De definerede klima som det vigtigste emne i verden,« siger Peter Botschek, og denne gruppe havde enorm succes, ikke mindst fordi de fik udpeget den irske konservative, Avril Doyle, som ordfører. Den anden gruppe derimod så forslaget som en trussel mod jobs og produktionen. De havde flertallet i den konservative gruppe, men Avril Doyle satsede med stor succes på et bredt forlig. I dag kalder Peter Botschek industriens indsats i den sag for en uphill battle. Avril Doyle, der som ordfører for emissionshandel var en nøgleperson, oplevede heftig påvirkning fra lobbyisterne. Både indirekte, da store dele af den konservative gruppe vendte sig imod hende, og direkte. »De kunne blive meget personlige, endda grove. Der var hårde ordvalg,« fortæller hun. Avril Doyle fastholder i dag, at det lykkedes hende at opretholde selve konstruktionen i lovforslaget, omend

”

De kunne blive meget personlige, endda grove. Der var hårde ordvalg Avril Doyle, ordfører for emissionshandel og nøgleperson i forhandlingerne om EU’s klimapakke

tidsfristen for gennemførelse af fuld emissionshandel blev skubbet fra 2020 til 2027. Men kompromisser var nødvendige, hvis Europa skulle blive færdig med en klimapakke inden COP15 topmødet i København, på grund af valg til EU-Parlamentet og ny EU Kommission i løbet af 2009. Tomas Wyns fra den globale klima-lobbygruppe, Climate Action Network (CAN) synes, at det gik meget godt at lobbye til fordel for klimaet overfor EU-Parlamentet. Da industrien truede med at flytte ud af Europa, sagde CAN: »Bevis det. Hvis der er et problem, så kan vi forhandle. De kunne aldrig komme med beviser,« siger han. Miljøfolkene havde tidligt koordineret deres indsats, og kunne – i modsætning til industriernes forskellige interesser – stort set tale med én stemme. Og aktivisterne tog alskens midler i brug. Aftenen før en vigtig afstemning i parlamentet kiggede en af aktivisterne alle ændringsforslagene igennem og fandt ud af, at et dokument var oprettet af stålindustrien. De sendte en mail til de relevante EUparlamentarikere. »Det knækkede nakken på modstanden. Flere af dem blev virkelig bekymrede,« siger Tomas Wyns. Satu Hassi, den finske grønne EU-parlamentariker og tidligere miljøminister i Finland, husker også sagen.

Ændringsforslaget, som den energitunge industri havde givet til »sine venner i huset«, ville have givet ret til frie udledninger, selv når en international aftale var opnået. »Det var frie CO2-udledninger til evig tid,« vurderer hun. EUROFER bekræfter at have sendt en række ændringsforslag, som også blev fremlagt af parlamentarikere, men i det omstridte dokument var EUROFER’s pointe ændret, fortæller Axel Eggert fra stålindustriens brancheforening. EUROFER ville gerne gå med til at sænke CO2-udledningen, men sektorer, der er truet af international konkurrence, skulle ikke belastes yderligere, og derfor ville de med forslaget få udlednings-

”

En del af presset kommer fra Tysklands magtfulde energikoncerner, RWE, E.ON, EnBW og svenske statsejede Vattenfall

rettigheder gratis, siger han. Så kom Angela Merkel og ikke mindst finanskrisen, og begge dele gjorde sagen lettere for industrien. Merkel hjalp industrien Det endte med en hidtil uset manøvre, hvor EU’s topmøde fandt et kompromis, forhandlet over en weekend med nøglepolitikerne i parlamentet inden den endelige afstemning. Og så faldt klimaaftalen på plads. »Det var ret slemt, hvad de gjorde,« siger Tomas Wyns, og remser de udvandede dele af aftalen op: Delvis fri udstødning til de industrier, der er truet af international konkurrence, store undtagelser til Østeuropa, ingen automatisk overgang fra 20 til 30 pct. og for svagt sprog på offsetting. Alt i alt en ret udvandet pakke. »Det var den politiske smøreolie, der skulle til for at få pakken vedtaget hos EU’s statsoverhoveder,« siger Wyns. Navnet Merkel dukker op igen og igen. Den tyske kansler har en fortid som miljøminister og var kendt som klimakansleren, da hun forhandlede 20 pct. målet hjem i 2007. Halvandet år senere var situationen en anden. Men når man ser hendes bagland, er det forståeligt nok. Tyskland vil egentlig gerne være foregangsland på klimaområdet, »men hjemme er det kulland«, siger Gerd Rosenkranz fra miljøorgani-

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Lobbyisterne

Få udsigt til fremtidens vækstpotentiale Sæt en del af din opsparing i Sydinvest Klima & Miljø Når det gælder investering i klima- og miljøområdet, er der sjældent noget, der er sort eller hvidt – eller helt grønt. Der er stærke interesser fra alle sider i en bæredygtig udvikling. Vi ser på det med investeringsbriller. Vi ser størst potentiale hos de selskaber, der allerede har væsentlige aktiviteter inden for konventionel energi, nye energiformer og energibesparelse.

Kendte og nye energiformer

sationen Deutsche Umwelthilfe. En kæmpe del af Tysklands energiforsyning kommer simpelthen fra kul. En del af presset kommer derfor fra Tysklands magtfulde energikoncerner, RWE, E.ON, EnBW og svenske statsejede Vattenfall. I den tyske debat er deres magt blevet sammenlignet med de allierede efter 2. Verdenskrig, der simpelthen delte Tyskland op mellem sig – hårde ord i Tyskland. Og de har gennem årtier været flettet ind i det politiske liv både lokalt og på landsplan med eksempelvis lønnede bestyrelsesposter, viser flere undersøgelser. Lobbyisme med bagslag Sidste år var det RWE’s direktør, Jürgen Grossmanns tætte forbindelser til tysk politik, der gjorde sig bemærket. I et brev, som ICIJ/ Information har set, skriver han i den fortrolige form ’du’ til den daværende tyske miljøminister Sigmar Gabriel og beder om forståelse i forhold til kontrol af atomkraftværker. Samtidig henviser han til Gabriels 50-års-fødselsdag, hvor han deltog. Brevet og fødselsdagsinvitationen kan ikke bekræftes, siger Gabriels talsmand, fordi det handler om en privatsag. »Men det er ikke nogen hemmelighed, at han var der,« siger han. Intens lobby kan dog også

give bagslag. Grossmann var tæt nok på Gabriel til at komme med til hans fødselsdag, men sidste år blev han for meget for Sigmar Gabriel. »Så påtrængende lobbyisme er aldrig før set i Berlin,« sagde Sigmar Gabriel dengang til nyhedsmagasinet Der Spiegel. »Til sidst krævede Grossmann en regel, hvor staten ville have betalt 120 pct. af nye RWE-kraftværker.« Og den konservative avis Frankfurter Allgemeine Zeitung stillede spørgsmålstegn ved, om Grossmann kunne løse en intern konflikt i RWE, når han nu brugte så meget tid på at lobbye Angela Merkel. Telefonerne i både kanslerens kontor og miljøministeriet var ved at brænde varme af lobbyopkald, især fra brunkulslobbyen, siger Gabriels talsmand. Faktisk besluttede EU-lederne, at nye kraftværker kan få op til 15 pct. støtte. Endnu en lobbyist med de allerbedste forbindelser er Hildegaard Müller. Kun få måneder inden den afgørende beslutning i Bruxelles skiftede hun job fra en højtstående stilling i den tyske kanslers kontor til at være forretningsfører for sammenslutningen af tyske elektricitets- og vandværker, hvis medlemmer leverer 90 pct. af tysk strøm og gas. Hildegaard Müller kunne ikke finde tid til et interview og valgte at besvare skriftlige spørgsmål

Energigiganten Vattenfall er en af flere virksomheder, der har lobbyet kraftigt i Bruxelles for at få indflydelse på EU’s klimapakke, der blev vedtaget allerede i december 2008 FOTO: FABRIZIO BENSCH

i meget generelle vendinger. Og mens alle venter og forbereder sig på klimaforhandlingerne, gælder det om at holde øje med det løbende – også når det er småting. Det gjorde i hvert fald sammenslutningen for den europæiske papirindustri. Den officielle COP15 hjemmeside havde på et tidspunkt et lille vindue, der åbnede og bad folk om at overveje, inden de printede en side, fordi »papirindustrien har en negativ påvirkning af klimaet,« fortæller Marco Mensink, energi- og miljødirektør hos CEPI, Konføderationen af Europæiske Papirindustrier. »Vi syntes ’negativ påvirkning’ var for hårdt,« siger Mensink. »Så skulle de også nævne CO2-konsekvenserne for at bruge strøm til at bygge og se på websiden. Det var for generelt.« Marco Mensink opkald udgjorde måske 10 minutter ud af to års arbejde, og så var websitet ændret, fortæller han. Forløbet bekræftes af COP15 sekretariatet. GRONNETIDER@INFORMATION.DK

Verdens nuværende energiformer og forbrug betyder store klimaforandringer på grund af CO2-ophobningen i atmosfæren. At mindske CO2-udslippet handler derfor både om at effektivisere allerede anvendte energiformer og at udvikle nye. Om at spare på de kendte ressourcer og at udvikle og anvende CO2-neutrale energikilder som f.eks. sol-, vind- og bølgeenergi. Det er grundlaget for investeringerne i Sydinvest Klima & Miljø. Afdelingen investerer i selskaber, der direkte eller indirekte har aktiviteter inden for klima og miljø. Driften af atomkraftværker er også CO2neutral. Det gør dem lige nu til en del af løsningen på verdens klimaudfordringer. De er derfor en investering, der vil kunne give et fornuftigt afkast.

Affalds- og vandbehandling Også det hastigt accelererende forbrug i Asien kræver, at vi formår at spare på og genindvinde råstoffer, og at vi minimerer og udbedrer de skader, der sker og er sket på vand og miljø. Her er meget væsentlige økonomiske interesser koncentreret, og Sydinvest Klima & Miljø rummer derfor også investeringer i selskaber, der arbejder med affaldshåndtering og vandbehandling.

Afkastet i fokus Hos Sydinvest er vores mål at give medlemmerne det bedst mulige afkast. Det sørger vi for at opnå ved at sprede investeringerne på forskellige selskaber, som vi vurderer har et vækstpotentiale. Blandt disse ﬁnder vi forsyningsselskaber. Mange af disse har den økonomiske formåen og målsætninger om en mere klima- og miljøvenlig udvikling. Det betyder, at de orienterer sig væk fra selskabernes oprindelige udgangspunkt, som i mange tilfælde baserer sig på kul. Afkastet fra Sydinvest Klima & Miljø kan svinge meget fra år til år. Det potentielt høje afkast afspejler, at der er tale om en højrisikoafdeling, der henvender sig til den vækstorienterede investor med en investeringshorisont på mindst 5 år. Oplysningerne i denne annonce må ikke betragtes som rådgivning. Investering i Sydinvest Klima & Miljø bør derfor ikke baseres udelukkende på informationer i denne annonce, men kun foretages efter en samtale med en rådgiver.

Husk prospektet Der er offentliggjort et fuldstændigt og et forenklet prospekt for Investeringsforeningen Sydinvest, som også omfatter Sydinvest Klima & Miljø. Prospektet kan vederlagsfrit downloades på hjemmesiden www.sydinvest.dk eller rekvireres hos Sydinvest Administration A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Aktivisterne

Humor kan redde verden Klima er vigtigt, men behøver ikke være dommedagsagtigt, mener 25-årige Daniel Berlin, der er arkitektstuderende og medstifter af gruppen Mr. Green

Mr. Green »Jeg arbejder grundlæggende for klimaet, fordi jeg tror

på, at det vi gør, kan gøre en forskel. Vi vil kommunikere til den brede befolkning, at det med miljøet er vigtigt. Vi gør det bare på en sjov og ikke så dommedagsagtig måde. Vi vil gerne arbejde med at redde verden, og vi skal have det sjovt, mens vi gør det.« - Hvilke aktiviteter er du med til? »Næsten alle dage under topmødet kommer der til at

Lysten til at leve skal redde klimaet Der skal pres på fra bunden, hvis toppen skal ændre holdning, mener 53-årige Troels DillingHansen, der er yogalærer og aktivist under Christianias Klimabundmøde

Klimabundmøde »Jeg har været med til at lave Landsforeningen for Øko-

samfund og altid være interesseret i klima og miljøspørgsmål. Og så sker det jo kun én gang, at Danmark er vært for sådan noget her, så det skal udnyttes.« – Hvad er formålet med Klimabundmødet? »Det er et møde for folk, der på en måde har noget med vores rødder at gøre. Rødder både forstået som oprindelige folk, som eksem-

FOTO: KRISTINE KIILERICH

ske ting. Vi går med i den folkelige demo den 12. december, og vi har fået stillet en pavillon til rådighed under Hopenhagen Live på Rådhuspladsen den 17. december. Der kommer desuden til at være en lang række optrædener samt en udstilling. Vi kommer nok også til at gøre lidt for at inspirere de julegavehandlende i f.eks. Fields.« - Hvor meget tid bruger du på det her? »Jeg er holdt op med at tælle. Jeg holder orlov fra Arkitektskolen lige nu, men jeg bruger ofte det, jeg har lært på Arkitektskolen i det, vi laver i Mr. Green. Når man f.eks. optræder for 40 mennesker i byrummet, er det næsten lige så meget en installation, der er naglet fast til jorden. Vores installation bevæger sig bare rundt.« SDD

pressekoordination til det praktiske, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi skal se ud under demonstrationen. Jeg er også med til at prøve at få så mange som muligt med i DSU’s del af demonstrationen, og dermed stille op med et så bredt fundament som muligt. Vi vil jo f.eks. gerne have Socialdemokraterne med, så vi kan vise, at de mere bredt funderede partier bakker op.« – Hvad er målet? »Vi vil forsøge at få klimaproblemerne op i en top tre over, hvad der afgør, hvor vælgerne sætter deres kryds. Først den dag vil man se et skred i den politiske vilje. Først, når folket er med, vil SDD der ske noget.«

Klima skal i top tre, når folk stemmer Først, når vælgerne stemmer for klima, følger politikerne efter, mener 26årige Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

DSU »Jeg mener, at det for min generation er det største poli-

tisk presserende spørgsmål overhovedet. Og det er så hamrende skuffende, at der stadig ikke kan findes den politiske vilje til at handle, når alle er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og vi ved, hvad der skal gøres.« – Hvilke aktiviteter er du med til? »Den store demo den 12. december. Jeg laver alt fra

FOTO: SIGRID NYGAARD

pelvis indianere, men også forstået som græsrødder. Vi vil knytte forbindelser mellem mange forskellige folk fra hele jorden, for der skal et stort pres til fra os i bunden, hvis dem i toppen skal gøre noget. – Hvordan vil i nå jeres mål? »Vi skal tale om alternative samfundsopbygninger og -strukturer. F.eks. er der jo en masse tåbelige ting ved vores produktionsmetoder i dag, de kunne være meget mere miljøvenlige, hvis de i højere grad foregik lokalt.« – Hvilke andre aktiviteter er du med til? »Vi har bl.a. inviteret 30 forskellige religiøse ledere fra hele verden. De skal give god energi til København i disse dage. Derudover laver vi forskellige typer af happenings, som kan skabe glæde og en lyst til at leve. Det er jo ligesom det, der er hele grundlaget for, at man skulle have lyst til at gøre noget ved klimaforandringerne – nemlig lysten til at leve videre.« Christianias Klimabundmøde vil bl.a. give eksempler på en række konkrete bæredygtige byer eller økosamfund som alternativ til nutiSDD dens samfund.

»Ja, men jeg skal aldrig være politiker.« – Hvilke aktiviteter er du med til? »Bl.a. folkemødet ved Bella Center, hvor vi vil prøve at flytte fokus over på oversete løsninger, som ikke er markedsløsninger. Vi vil ved mødet give en stemme til de befolkningsgrupper, der ikke har noget at skulle have sagt i forhandlingerne, selvom det er dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Vi vil desuden forstyrre topmødet så meget, at det ikke kommer til at finde sted denne dag.« – Hvad med politiet? »Vi har sendt et åbent brev til politiet, hvor vi fortæller, at vi har tænkt os at bruge vores kroppe og vores civile ulydighedsret til at komme foran Bella Center, hvis de altså står i vejen. Men vi ønsker ikke konfrontation med politiet.« – Hvorfor placerer I ikke bare mødet lige uden foran politiets afspærringer? »Det kunne vi godt, men så ville vi nok ikke blive hørt. Det er et opråb til dem, der sidder inde i Bella Center, og det tror vi ikke, at man kan gøre, hvis man står en kilometer væk og stamper i jorden. Hvis de ikke vil lade os komme derind, mener vi, at det er mere en politisk handling, end det er en sikkerhedshandling. Derfor mener vi, at vi er i vores fulde ret til at stå på den parkeringsplads, som ellers ikke er i brug.« SDD

Klima skal på den politiske dagsorden Enkeltpersoner skal have indflydelse på klimadagsordenen, mener 23årige Stine Gry Jonassen fra Climate Justice Action, der truer med at lukke topmødet for en dag

Climate Justice Action »Jeg synes, det er helt vildt vigtigt at få sat klima på den

politiske dagsorden. Der er i Danmark en opfattelse af, at man som enkeltperson ikke kan røre de ting, der foregår på klimatopmødet. Man accepterer tingenes tilstand. Det synes jeg ikke er godt nok. Derfor er det vigtigt med et netværk som Clima te Justice Action, der kan arbejde imod denne opfattelse.« – Vil du arbejde med politik i fremtiden?

ARKTIS Kom og besøg WWF’s arktiske telt på Nytorv

PROGRAM LØRDAG 5. DECEMBER: Teltet åbner kl. 13.45

ONSDAG 9. DECEMBER: Kunst- og kulturdag kl. 14.30-20

Kom og se is-kunstnere lave en stor isbjørneskulptur, og hør højtstående deltagere på klimatopmødet fortælle om deres forventninger.

Oplev fantastiske billeder og traditionel musik og se cirkusgruppen ‘Artcirq’ vise deres kunstner.

SØNDAG 6. DECEMBER: Videnskabsdag kl. 12-17

FREDAG 11. DECEMBER: De to poler – Nordpolen og Sydpolen kl. 11-20

Mød verdens førende polarforskere og hør dem forklare, hvordan klimaforandringer vil påvirke Arktis – og resten af verden.

De to geograﬁske yderpunkter har mange af svarene på verdens klimaspørsmål. Se satellitbilleder og unikke fotograﬁer, der viser den smeltende is over tid, og hør om forskning fra de to poler.

Foto: Staffan Widstrand

MANDAG 7. DECEMBER: Ungdomsdag kl. 16-20 Unge, som har oplevet klimaforandringer i Arktis på nært hold, fortæller om deres erfaringer fra et område, som kun få mennesker på planeten har set. TIRSDAG 8. DECEMBER: De oprindelige folks dag kl. 16.15-20 Ingen kender Arktis bedre, end dem der bor der. Hør hvad den oprindelige befolkning har at fortælle, og se en inuitisk cirkusgruppe optræde.

LØRDAG 12. DECEMBER: På eventyr i Arktis kl. 13-20 Mød mennesker, som har gået til Nordpolen, sejlet gennem Nordvest- og Nordøstpassagerne og på andre måder oplevet og dokumenteret det unike, arktiske miljø.

Teltet er åbent for publikum hele ugen kl. 11-20.

Se det fulde program på www.panda.org/arctic

Foto: Staffan Widstrand

RYKKER TIL NYTORV

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Aktivisterne KLODENS FREMTID

klodens fremtid

CARSTEN GRAABÆK

ÅRETS MANDELGAVE HOVEDLAND

vejl.

69,-

64 sider

ER VEL EN MANDELGAVE VÆRD! "Viser hvor fremragende Carsten Grabæks tegneserie om den lille statsminister i virkeligheden er. Graabæk, manden bag Danmarks eneste satiriske politiske tegneserie, yder nemlig politikerne den retfærdighed, at de ikke er de eneste, der er helt umulige. Det er befolkningen også." Arne Mariager Vejle Amts Folkeblad

Det uafhængige forlag hHovedland

· www.hovedland.dk

Aktivister vil kapre Bella Center Under klimaforhandlingerne vil aktivistgruppen Climate Justice Action forsøge at kapre talerstolen i Bella Center. Information har talt med klimaaktivisten Tadzio Müller om at tage magten tilbage og sætte ny dagsorden

af Troels Heeger

sig en klimapolitisk indsats, der også indebærer, at de rigere lande overtager reparationsomkostningerne.«

BERLIN – Bella Center i København har længe været et fast punkt på rejseplanen for politiske aktivister og globaliseringskritikere fra hele verden. Når de officielle repræsentanter og ministre mødes, vil et hav af forskellige klimagrupper, sociale bevægelser og græsrødder samles for at protestere, og med varierende grader af fantasi og voldsomhed forsøge at kuppe dagsordenen. En af topmødets mest afventede aktioner er arrangeret af gruppen Climate Justice Action, CJA, der vil forsøge at forcere politiblokader og trænge ind på selve konferenceområdet for at oprette et alternativt topmøde. Den tyske talsmand Tadzio Müller fra CJA siger til Information: »Vi vil sige, hvad der virkelig gør en forskel. Rummet skal kapres. Seriøse klimaforskere siger, at det eneste, der reelt batter, er at droppe fossile energiressourcer. Men der sker ikke noget politisk på det punkt. Meget af det, der er klimapolitisk nødvendigt, indebærer også store økonomiske omkostninger for de fattigere lande i Syd. Derfor kan man kun forestille

Ånden fra Heiligendamm Nogle uger inden topmødet mødes Information med Tadzio Müller på en café i berliner-bydelen Kreuzberg. Den 32-årige ph.d. i statskundskab er en af de mere garvede aktivister med spandevis af international erfaring, og han formulerer sig i præcise og velslyngede sætninger. Under protesterne ved G8-mødet i Heiligendamm i 2007, der forenede et ellers broget felt af globaliseringsskeptikere, anti-kapitalister og klimabevægelser, fungerede Tadzio Müller som talsmand for de protesterende. Både for Tadzio Müller og antiglobaliseringsbevægelsen som helhed blev begivenhederne i Heiligendamm et bevis på, at civil ulydighed var en gangbar politisk protestform. Og det er netop erfaringerne, den positive pionerstemning og ånden fra Heiligendamm, som Climate Justice Action forsøger at genoplive ved topmødet i Bellacentret. Først og fremmest vil aktivisterne gøre opmærksom på, at klimakampen primært er et spørgsmål om kampen

Civil ulydighed

Malene Haakansson giver familien Kassa i det etiopiske højland en stemme i klimadebatten. Hvad ved, føler og tænker de om klimaforandringerne? Hvordan får de mad på bordet, når høsten slår fejl på grund af ændrede regnmønstre? MED FORORD AF CONNIE HEDEGAARD, MINISTER FOR FN’S KLIMAKONFERENCE I KØBENHAVN. STØTTET AF UDENRIGSMINISTERIET

KR. 199,-

om ressourcer mellem rige og fattige verdensdele. Dagsordenen på topmødet i København er ligegyldig og overflødig, så længe den ikke direkte adresserer klimaforandringernes sociale konsekvenser. Som Tadzio Müller forklarer: »De falske løsninger, som præsenteres officielt på konferencen, har ikke blot ingen positiv effekt på klimaet, men har endda en negativ social effekt. Der findes oprindelige folkeslag på den sydlige halvkugle, hvis lande er mere påvirket af eksempelvis handlen med CO2-kvoter end af selve klimaforandringerne. Det er den konflikt mellem Syd og Nord, som vi vil forsøge at bringe ud på gaden.« Pres må komme nedefra Mens de officielle konferencedeltagere forhandler bag bemandede døre, planlægger Climate Justice Action under overskriften Reclaim the Power bogstaveligt talt at bringe konferencen ud på gadeniveau. Helt konkret vil de protesterende med civil ulydighed gennembryde politiets blokader og trænge ind på konferenceområdet. »Når vi først er trængt ind på konferenceområdet, vil vi afholde en People’s Climate Justice Assembly, både for udefrakommende deltagere,

men også for deltagerne ved det officielle topmøde,« forklarer Tadzio Müller. Aktionen, der tiltrækker aktivister fra hele verden, er planlagt til at finde sted d. 16. december, hvor ministre og statsledere ankommer til Bella Center. Ifølge Tadzio Müller er civil ulydighed både en forpligtelse og en nødvendighed: »Vores analyse er, at de tiltag, der er nødvendige for at bremse klimaforandringer, og som samtidig er socialt retfærdige, kun kan opstå gennem et pres nedefra. Det interessante ved topmødet i København bliver ikke den officielle del, men hvad der sker rundt omkring mødet og i gaderne.« Climate Justice Action er blot en af utallige klimaaktioner, events og happenings under topmødet. Men ifølge Tadzio Müller kan alle de forskellige grupperinger i den blomstrende klimabevægelse bakke op om de grundlæggende principper i Climate Justice Action, der afviser FN’s klimakonvention UNFCC som et seriøst løsningsforslag på klimaforandringer. »Det handler om at sætte en hel anden dagsorden. Den officielle konference fortsætter med at dreje sig om de falske løsninger, emissionshandel og den slags. De rigtige løsninger forfægtes ude-

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Aktivisterne

trash: Formed af re: Something 17. september 2009 3. januar 2010 Tirsdag - søndag 11-17 www.kunstindustrimuseet.dk

Danmark har brug for en stærk

klimalov Vær med til at rejse kravet! Send din opfordring til et medlem af Folketinget fra:

www.klima-sos.dk klima

SOS

-40

lukkende af bevægelserne uden for konferenceområdet. Vi taler om klimaretfærdighed. Konkret handler det om at afskaffe fossile brændstoffer, sikre bæredygtigt landbrug og indføre en samfundsstyret energiindustri,« siger Tadzio Müller. Den anden faktor, der forener de forskellige grupperinger, er en vis enighed om aktivisme og civil ulydighed som den mest produktive politiske metode. Som Tadzio Müller siger: »Det er visheden om, at vi opnår mere både klimapolitisk og i spørgsmålet om social retfærdighed ved, at sociale bevægelser lægger pres på samfundet nedefra.« Konfrontativ ikke-vold Som historien har vist, er der imidlertid forskellige fortolkninger af, hvor og hvordan dette pres lægges bedst. I månederne op til topmødet sørgede den danske regering for at sende et signal til de mere kamplystne blandt de tilrejsende aktivister. Budskabet om ’lømmelpakken’ nåede også den tyske presse: Optøjer, gadeuorden, uautoriserede demonstrationer og happenings vil blive set på med ringe tolerance og vil kunne forhindres ved præventive anholdelser. Men forventningerne om voldelige optøjer er ude af

proportioner og passer ikke på Climate Justice Action, understreger Tadzio Müller: »Medierne har forsøgt at male skræmmebilleder af, hvordan vi vil forsøge at gennembryde politiets blokade. I København har man ellers allerede erfaringer med…« Der er en pause i aktivistens talestrøm, mens han leder efter det rette ord: »Konfrontativ ikke-vold«, siger Tadzio Müller pludseligt på et dansk, der kun bærer få spor af hans tyske modersmål. Aktivistens internationale erfaring fornægter sig ikke. Netop det ikke-voldelige, men konfrontative aspekt, som også var kendetegnede for den civile ulydighed i Heiligendamm i 2007, er af afgørende vigtighed for Tadzio Müller og Climate Justice Action. Den civile ulydighed er nemlig også et kompromis mellem mange forskellige aktivistiske grupperinger, der ofte er uenige om, hvordan tingene bør forløbe. Reclaim the Power-aktionen er et forsøg på at udviske forskellighederne og skære ind til det, som alle aktivisterne burde kunne blive enige om. Tadzio Müller forklarer det på denne måde: »De mulige kraftcentre i den nye klimabevægelse er på den ene side de kritiske ngo’er, der har været med i snart 15 år og er ved at være

godt frustrerede. På den anden side har vi de aktivistiske og udenomsparlamentariske bevægelser, der også længe har været en central del af det globaliseringskritiske miljø. De to grupper vil vi forsøge at bringe sammen med yderligere en gruppe, nemlig de kritiske politikere og regeringsdelegerede. De findes nemlig også. Især i de små østater og de latinamerikanske lande er der stor frustration over den officielle proces.« Det er tydeligt, at Tadzio Müller anskuer Reclaim the Power som en aktion med et stort politisk potentiale, både konkret politisk, men også som et laboratorium, hvor en ny form for modstand og mulighed for kollektiv handling kan opstå. Roosevelt – Skal man forstå filosofien bag Reclaim the Power som et forsøg på at skabe et alternativt forum? »Jeg vil ikke så meget kalde det et alternativt forum som en alternativ samfundsmæssig kraft. På den radikale venstrefløj er der som bekendt varierende holdninger til spørgsmål om regeringers rolle i klimabevægelserne. Mange almindelige borgere mener, at der først og fremmest er brug for handling på regeringsniveau. Og det vil

Med konfrontativ ikke-vold vil den internationale aktivistgruppe Climate Justice Action bryde politiets barrierer ved Bella Center og erobre dagsordenen. Her et foto fra en af gruppens tidligere aktioner under 'World Business Summit on Climate Change' i København i maj.

-44

NOAH Friends of the Earth Denmark

DANMARK FRA ISTID TIL FREMTID

KLIMA

16000

14000 12000 31.10.09 - 07.03.10 Tir–søn 10-17 Ny Vestergade 10 København www.natmus.dk Gratis

FOTO: SIGRID NYGAARD

Hvis klimaet var en bank - var det reddet nu! jeg også gerne medgive. Det er der brug for,« siger Tadzio Müller. Men regeringsdeltagelse er ikke nok. Også græsrødderne og folkets stemme spiller ifølge Tadzio Müller en afgørende rolle i at presse politikerne til at foretage de nødvendige radikale skridt: »Der findes et smukt citat fra Franklin D. Roosevelt, der i sin tid blev stillet over for krav om mindsteløn fra progressive allierede i arbejderbevægelsen. Roosevelt sagde: ’Jeg er enig. Tving mig nu til at gennemføre det.’« HEEG@INFORMATION.DK

Vis politikkerne, at de i den grad kan regne med din fulde opbakning til en ambitiøs og tilstrækkelig klimapolitik. Deltag i klimademonstrationen fra Christiansborg til Bella Centeret 12. december. Støt Klimabevægelsen i Danmark – så støtter du kampen mod klimaændringer. Bliv medlem af Klimabevægelsen i Danmark. Læs mere og meld dig ind på: www.klimabevaegelsen.dk Klimabevægelsen i Danmark blev oprettet i 2008 og vil være din og min stemme i klimadebatten. Vi ønsker at samle alle, der vil kæmpe for ambitiøse klimamålsætninger, uanset politisk eller religiøst standpunkt.

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Aktivisterne En af to Yes Men, Mike Bonnano, efter visningen i København af deres nye film, ’The Yes Men Fix The World’, hvor de har filmet deres aktioner, herunder ’Surviving Balls’. Filmen vises den 11. december. FOTO: KRISTINE KIILERICH.

’Vi lever i en kultur af Yes Men’ Politisk protest bliver forvandlet til stand-up comedy og performancekunst, når amerikanske The Yes Men går i aktion mod vækstideologi og storkapital. Den ene halvdel af aktivistduoen Mike Bonanno løfter sløret for, hvad The Yes Mens visit på klimatopmødet måske vil føre med sig Stand-up comedy af Lise Richter Den pæne forretningsmand sveder og taler nervøst om, hvor meget han glæder sig til at optræde på live tv. Foran millioner af seere fra hele verden vil han om kort tid undskylde på kemigiganten Dows vegne for verdens største forureningsulykke i Bhopal, Indien. Det er tyveårsdagen for ulykken, der har slået tusinder af indere ihjel og forkrøblet endnu fleres liv, og repræsentanten fra Dow vil snart proklamere, at kemivirksomheden fremover vil bruge sit milliardoverskud på at forbedre beboerne i Bhopals liv. Det lyder som en historie, der er for god til at være sandt, og historien er bare én af mange fra den nye film The Yes Men Fix the World, hvor forretningsmanden alias Andy Bichlbaum og hans assistent, Mike Bonanno, med en god portion frækhed, stor intelligens og et par skæve påfund får udstillet grådige forretningsmænds og embedsmænds uretfærdigheder på

en sjældent morsom måde. Metoden er enkel: Opret en falsk hjemmeside, giv dig ud for at være en repræsentant for et stort selskab og vent på, at du bliver hyret som taler til en konference – eller allerbedst til at udtale sig på direkte tv. Demonstranter Assistenten alias Mike Bonanno er i København for at præsentere den nye film, møde sine danske bidragydere

”

Civil ulydighed er nødvendigt med den situation, vi står i. De fleste store forandringer som demokratiet har gennemgået, har været et resultat af massebevægelsers protester i gaderne med arrestationer til følge Mike Bonanno, The Yes Men

og knytte kontakter ved klimatopmødet. Spørgsmålet er, om københavnerne vil få lov at se sig inddraget i en af deres happenings. »Måske, men normalt infiltrerer vi jo forskellige begivenheder. Det er svært ved store begivenheder som klimatopmødet, for jo mere opmærksomhed, jo større sikkerhedsforanstaltninger er der også, og så prøver vi ikke at snige os ind, for vi behøver ikke den slags begivenheder for at lave det, vi laver. Derfor vil vi nok primært deltage i flere af de protester, der finder sted under klimatopmødet,« siger Mike Bonanno, der egentlig hedder Igor Vamos og er universitetslærer, ligesom makkeren Andy, hvis rigtige navn er Jacque Servin. De to newyorkere har brugt en stor del af tiden de sidste ti år på at arrangere syrede happenings som falske oplægsholdere på konferencer, og nu har de optaget det hele på film. Men egentlig startede Mike Bonanno og Andy Bichlbaum som almindelige demonstranter på gaden for tyve år siden. »Vi har lavet skilte, sluttet

os til folk på gaden og råbt op, fordi vi synes, der har været en masse at protestere imod i USA. Pres fra borgerne burde påvirke politikerne og demokratiet, men i hvert fald de sidste otte år under Bush, har vi oplevet, at det ikke betød noget,« siger Mike Bonanno. Kapitalismekritik Vendepunktet for The Yes Men var protesterne mod World Trade Organisation (WTO) i Seattle for ti år siden. Det var en demonstration, der viste, at politisk aktivisme kan gøre en forskel, mener Bonanno. Og herfra startede idéen til The Yes Men. Selv om USA nu har fået en ny og mere progressiv præsident, så er politisk protest stadig nødvendig. »Obama vil ikke kunne gennemføre de store forandringer, medmindre han kan pege ud af vinduet og sige til de mange lobbyister, der befinder sig omkring ham: »Beklager, men jeg kan ikke lytte til jer længere, for de mennesker derude vil ikke acceptere det. De vil brænde Det Hvide Hus ned,« siger Bonanno med et grin. The Yes Men er en ven-

ding, der bliver brugt om folk, der for karrierens skyld altid er enige med chefen, lige meget hvor dårlige chefens idéer er. »Det virker som om, vi lever i en kultur af yes men, der altid er enige bare for at kunne komme foran og op ad karrierestigen, selvom de idéer, de er enige i, har bragt verden til finansielt kollaps og er på vej til at bringe os til et miljømæssigt kollaps,« siger Mike Bonanno. De sidste 30 år har en form for kasinokapitalisme taget over og skabt en bølge af mænd, der siger ja og amen til karrieren og det frie markeds ideologi, mener han. »Vi er nået til et punkt, hvor det er absurd at acceptere kapitalismen som sandheden, fordi vi lever midt i det: Folk bliver betragtet som forbrugere i stedet for mennesker, og forbrug er den eneste måde at udtrykke dine værdier på, fordi det holder systemet oppe,« siger Mike Bonnano. Økonomi, tal og kapitalismekritik er ikke til at komme uden om i The Yes Mens film. Bonanno mener, at vi alle er nødt til at blive amatørøkonomer, hvis vi vil tage vores fremtid i egne hænder. »Vi kan ikke overlade de her spørgsmål til såkaldte eksperter, fordi de oftest er eksperter i at give big business, hvad den vil have, eller eksperter i at finde undskyldninger for systemer, der undertrykker folk eller ødelægger miljøet,« siger Bonanno og fortsætter: »Kapitalismen har brug for at kunne trives, og der er måske visse typer af vækst i grøn energi, der kan betyde mindre belastning af miljøet, hvor der er en form for idé i væksten, men der er også et slutspil for grøn vækst, så hele konceptet om vækst bliver nødt til at blive nytænkt. Det er ligetil og simpelt.« Frihed er penge Multinationale virksomheder, industrilobbygrupper og højreorienterede ideologer er for Mike Bonnano at se med til at blokere for, at vi finder løsninger på klimaforandringerne. »Mange politikere er kommet til magten ved hjælp af private lobbyister eller bliver dagligt påvirket af dem. U.S Chamber of Commerce er en privat lobbyorganisation, der bruger næsten en halv million dollar (2,4 millioner kroner red.) om dagen på at påvirke regeringen, men hvordan kan offentlig-

heden finde sig i, at private firmaer korrumperer politikerne og gør det umuligt for demokratiet at virke,« spørger Bonanno, der også mener, at lobbyorganisationerne har fået mere frit spil i medierne, fordi krisen i mediebranchen har minimeret antallet af journalister. »Når borgerne ikke får ordentlig information om, hvad der foregår i samfundet, bliver det svært at tage de beslutninger, der er nødvendige. Og når vi har en regering, der er influeret stærkt af dem, der har penge, så sker der det mærkelige, at mange ser på retten til at bruge penge som så vigtig, at det er ligegyldigt, hvis det går ud over nogle andres rettigheder,« fortæller Mike Bonanno. Civil ulydighed Mike Bonanno har svært ved at tro, at klimatopmødet vil kaste de store beslutninger af sig, men han tror på, at det folkelige pres vil blive stort. »Folk er ret bekymrede for fremtiden, fordi vi efter alt at dømme er på vej imod katastrofen, men selv om vi godt ved det, så har vi kun taget nogle mindre skridt for at virke som om, vi gør noget ved problemet, men i virkeligheden er der jo ikke sket det helt store,« siger Bonnano, der mener, at ikke-voldelig civil ulydighed er nødvendig – også selv om det kan føre til arrestationer. »Jeg vil argumentere for, at civil ulydighed er nødvendigt med den situation, vi står i. De fleste store forandringer demokratiet har gennemgået har været et resultat af massebevægelsers protester i gaderne med arrestationer til følge. Det handler om at tvinge staten til at se, hvad der er i folkets interesse i modsætning til, hvad magten har interesse i,« siger Mike Bonnano. Men hvis The Yes Men på mystisk vis slap ind til klimatopmødet, hvad ville deres budskab så være? »Hvis vi havde chancen for at lave en bekendtgørelse ved klimakonferencen, så ville vi sikkert annoncere en aggressiv CO2-skat, der kunne sætte nogle globale grænser for reduktion af CO2-udslip, for eksempel 90 pct. reduktion inden 2020. Og vi ville lave nogle incitamenter for at skabe grøn energi og hjælp til udvikling af bæredygtighed i de fattige lande,« siger Mike Bonnano – næsten helt alvorligt. LILA@INFORMATION.DK

COP15 KALENDER

ILLUSTRATION: JAN DANEBOD

– aktioner og aktiviteter i København den 7. - 18. december 2009

www.dfhnet.dk

Ledelse der virker

Ledelse der udfordrer

I Center for Ledelse og Styring på Professionshøjskolen Metropol samles viden om praktisk operationel ledelse med den nyeste teori og forskning om ledelse – til gavn for de store velfærdsområder. Det sker via kurser for alt fra nutidens topledere i KIOL til fremtidens ledere i kurser for aspiranter og nye ledere. Desuden tilbyder vi konsulent- og rådgivningsydelser, coaching, ledelsessparring og ledernetværk.

Center for Ledelse og Styring er Danmarks største udbyder af diplomuddannelsen i ledelse, og vi samarbejder med en lang række kommuner o.l. omkring ﬂeksible, praksisnære og lokalt tonede uddannelsesforløb med mulighed for Statens VoksenuddannelsesStøtte (SVU), der sikrer effektiv og innovativ ledelse til tiden og til fremtiden! Læs mere på www.dfhnet.dk eller kontakt Tue Sanderhage på tsa@dfhnet.dk

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

COP 15 RÅDHUSPLADSEN Ved indgangen til Rådhuspladsen svæver en interaktiv, lysende jordklode. Globen danner en storskærm, hvor alle kan sende virtuelle personlige hilsner, ideer og håb - til hinanden og til politikerne. Globen skifter farve i løbet af COP15, alt efter graden af engagement hos verdens befolkning. Fremtidsbyen Hopenhagen LIVE er proppet med opfindelser og ideer, som introducerer til alternative måder, vi kan komme til at leve vores liv på – og samtidig tage hensyn til naturen. MANDAG D. 7: SEAL THE DEAL debat Tid: 12.00-20.00 / Sted: Medborgerhuset COPculture / Downtown nr. 4 Internationale eksperter fra FN’s klimakampagne ”Seal the Deal” svarer på dine spørgsmål. ÅBNINGSCEREMONI event Tid: 19.00 / Sted: Scenen / City Center nr. 20 Åbningsceremoni med taler af Overborgmesteren plus internationale profiler. Musikalsk indslag What Do You Do Now?” - m. Marilyn Mazur, Ibrahim Electric feat. special guests Alex Riel & Annisette. TIRSDAG D. 8: NYHEDER Tid: 8.00-9.00 / Sted: Globen / Downtown Dagens evaluering af forhandlingerne i Bella Center. VINDUER TIL SYD event Tid: 12.00-20.00 / Sted: Medborgerhuset COPculture / Downtown nr. 4 Under overskriften ”Vinduer til Syd” inviterer Mellemfolkeligt Samvirke til at blogge med unge, der er ramt af klimaforandringer. FREMTIDEN STARTER I DAG film og koncert Tid: 19.30-22.30 / Sted: Rådhushallen, Københavns Rådhus Copenhagen Jazz Festival og CPH:DOX præsenterer en aften med dokumentarfilmen ”The Age of Stupid” og efterfølgende koncert med SWITCH 02, laptop-kunstneren Thomas Knak og vj-ekvilibrist Casper Øbro. ONSDAG D. 9: “CUT-UP POETRY” event Tid: 12.00-20.00 / Sted: Medborgerhuset COPculture / Downtown nr. 4 Genbrugsdigtning med forfatterne Christian Bjoljahn, Mette Moestrup og Lars Bukdahl. Vær med til at sætte saksen i Kyoto-protokollen, og skab ny lyrik. TORSDAG D. 10: VINDMØLLER I TANKEN event Tid: 17.00-19.00 / Sted: City Center / nr. 19 Prøv acceleration fra 0-100 km/t på blot 3,7 sek. i en af Teslas el-biler. Fartdjævle får lov til at føle denne ekstreme acceleration fra passagersædet kvit og frit i Hopenhagen LIVE. FREDAG D. 11: TALKAOKE Tid: 12.00-18.00 / Sted: Medborgerhuset COPculture / Downtown nr. 4 Talkaoke er en blanding af karaoke og talkshow. Her får du chancen for at gribe mikrofonen og diskutere klimaproblematikken i et live talkshow. The People Speak og Digital Urban Living sørger for talkaokevært, så alle interesserede bliver hørt. www.talkaoke.com

”SWAP09” event Tid: 17.00-19.00 / Sted: Future City / City Center nr. 16 Tøjbyttedag for alle. Byt dit gamle kluns for nye klude med DR-ung, PiratTV, Ignoranterne og alle de andre, som er med. THE YES MEN FIX THE WORLD film Tid: 19.00-23.00 / Sted: Pumpehuset. Studiestræde 52, 1554 København V. Pumpehuset og CPH:DOX præsenterer en aften i selskab med de slagkraftige og humoristiske aktivister The Yes Men. De viser deres nye film ’The Yes Men Fix The World’, Filmen starter kl. 20. Vær forberedt på aktion senere på aftenen. Instruktion: Andy Bichlbaum, Mike Bonanno, Kurt Engfehr. Billetbestilling www.cphdox.dk. DOX-DISTORTION fest Tid: 21.00-01.00 / Sted: The square/ Hopenhagen LIVE Fest med musik live via den kaprede universitetsradio 95.5Mhz, og du skal selv medbringe højtalerne: Har du en gammel ghettoblaster? En hjemmebygget christianiabike-blaster? Festen sker, hvor lyden er, og her finder du også The Yes Men, en hær af unge djs og den billige bar. DISTORTION Tid: 01.00-05.00 / Sted: Stubnitz / ved Langebro Distortion-festen fortsætter på den tyske festbåd Stubnitz. LØRDAG D. 12: NEW LIFE COPENHAGEN Tid: 12.00-20.00 New Life Copenhagen har arbejdet med at finde gratis og privat overnatning til klimaaktivister under topmødet. Besøg klimagæsten – medbring evt. en kop kaffe og vis københavnernes gæstfrie side til det internationale samfund. www.newlifecopenhagen.com STELLA POLARIS koncert & event Tid: 14.00-18.00 / Sted: Scenen / City Center nr. 20 Stella Polaris inviterer til vinter chillout i anledning af FN’s store arrangement: Global Day of Action. SØNDAG D. 13: NYHEDER Tid: 8.00-9.00 / Sted: Globen / Downtown Dagens evaluering af forhandlingerne i Bella Center. DESMOND TUTU event Tid: 11.00-12.30 / Sted: Scenen / City Center nr. 20 Den verdensberømte ærkebiskop og nobelprismodtager fra Sydafrika, Desmond Tutu, overrækker op mod 250.000 underskrifter fra den globale kampagne ”Countdown to Co2penhagen” til en repræsentant fra FN. Desmond Tutu er blandt de inviterede talere. OUTLANDISH koncert Tid: 12.30 / Sted: Scenen, City Center nr. 20 Lenny Martinez, Waqas Qadri og Isam Bachiri har udviklet en unik lyd, der kombinerer deres kærlighed til amerikansk hiphop, R&B og soul med tonefarver og klange fra næsten hele den brogede klode. EARTH DAYS film Tid: 15.00-16.30 / Sted: Trykkehallen Pressen i Politikens Hus /Rådhuspladsen 37. CPH:DOX viser Robert Stones’ film

DGI-BYEN ”Earth Days” om miljøbevægelsens udvikling siden 1950’erne i USA. Dørene åbnes en time før. Arrangementet er gratis, men skal reserveres på www.cphdox.dk. MANDAG D. 14: PENGUIN ARMY event Tid: 12.00-20.00 / Sted: Medborgerhuset COPculture / Downtown nr. 4 Få ny inspiration til din klimarigtige livsstil af kunstner kollektivet Penguin Army. Pingvinerne viser, hvordan man kan omskabe de ting, som man allerede har til nye fede ting. HAYNESVILLE: THE RELENTLESS HUNT FOR AN ENERGY TOMORROW film Tid: 17.00-18.35 / Sted: Trykkehallen Pressen i Politikens Hus / Rådhuspladsen 37. Filmen zoomer ind på et afsides hjørne af staten Louisiana, hvor USA’s største reserver af naturgas bliver fundet under den lille nedslidte flække Haynesville. Dørene åbnes en time før. Arrangementet er gratis, men billetter skal reserveres på www.cphdox.dk. TIRSDAG D. 15: Koncert på pladsens scene med endnu ikke offentliggjort, internationalt navn. ONSDAG D. 16: EARTH HOUR-SLUK LYSET Tid: 19.00-20.30 / Sted: Scenen / City Center nr. 4 Verdensnaturfonden præsenterer begivenheden, hvor København slukker lyset. Byens vartegn ”Globen” slukkes som et led i arrangementet, der også byder på musik og taler af internationalt format. OTTICA ZERO//FUTURE FOR SALE film Tid: 21.00 / Sted: Gloria, Rådhuspladsen Filminstruktør Maja Borg retter et kritisk blik mod den globale økonomi og stiller spørgsmålet, om vi kan løse klimaproblemerne, hvis vi vender penge ryggen. Efter filmen stiller Maja Borg op til dialog med publikum om innovation, bæredygtighed og det monetære system. Dørene åbnes en time før. Arrangementet er gratis, men billetter skal reserveres på 3312 4292. TORSDAG D. 17: MR GREEN event Tid: 12.00-20.00 / Sted: Medborgerhuset COPCulture / Downtown nr. 4 Mr. Green og de grønne jakkesæt indtager Hopenhagen LIVE og medbringer klimaklovner med grønne næser. FREDAG D. 18: OPLEV STREETMODEN INDEN CYKLING Tid: 12.00-20.00 / Medborgerhuset COP culture / Downtown nr. 4 Gamle stel og andre reservedele bliver brugt til at skabe moderne cykler. I medborgerhuset vises flotte eksempler på ombyggede cykler og tricks med fixie-bikes. MALK DE KOIJN koncert Tid: 20.00 / Sted: Scenen / City Center nr. 2. Byen Hopenhagen LIVE lukker og slukker med et brag af en koncert: Malk de Koijn. Tue Track, Geolo G og Blaes Bukki giver en af deres efterhånden sjældne og eftertragtede koncerter fra scenen.

MANDAG D. 7. GRAND OPENING Tid: 18.00-24.00 Oplev den danske countrydronning Tamra Rosanes feat. Søs Fenger og Julie Berthelsen samt world music/ folklore-fænomenet Bimbache og ikke mindst Lisbeth Diers kuldegysende is-koncert til Klimaforum09’s åbningsfest. TIRSDAG D. 8: WASTEPICKERS workshop Tid: 10.00-12.00 / Sted: DGI-byen Indsamling og genbrug af affald og skrot giver arbejde til millioner af mennesker i fattige lande og reducerer CO2. Vi diskuterer mulighederne, præsenteret af bl.a. Global Anti-Incinerator Alliance. ANNE-MARIE HELGER SHOW teater Tid: 20.00-22.00 / Sted: DGI Byen Anne Marie Helger giver bolden op til VIP-klima-tiptop-mødet. Mød op og vær med, når der jongleres med ord over koldt spildevand og global opvarmning. ONSDAG D. 9: BÆREDYGTIGT LANDBRUG workshop Tid: 15.00-17.00 / Sted: DGI-byen Fokus på, hvordan samfund gøres selvforsynende og modstandsdygtige over for klimaforandringerne med små lokale landbrug, præsenteret af Pesticide Action Network fra Nordamerika og Asien. CONVERSATIONS WITH THE EARTH Tid: 19.00-21.00 Antropologen Nick Lunch tager os med på en rejse til Cameroon, Filippinerne, Peru, Kenya og Panama, hvor de indfødte beretter om lokale konsekvenser af klimaforandringer. SMÅ BÆREDYGTIGE TANKER teater Tid: 13.00-14.00 / Sted: DGI Byen Den økologiske hofnar Jytte Abildstrøm folder sig ud for kommende slægter. TORSDAG D. 10: NAOMI KLEIN OM ØKOLOGISK GÆLD OG MENNESKERETTIGHEDER workshop Tid: 16.00-20.00 / Sted: DGI-byen Paneldebat med forfatter- og aktivistikonet Naomi Klein, Rezaul Karim Chowdhury, som repræsenterer den klimaudsatte kystbefolkning i Bangladesh samt den bolivianske klimaforhandler Angela Navarro og Miguel Palacin fra Andean Coordination of Indigenous Organizations. GRÆNSER FOR VÆKST Tid: 13.00-16.00 / Sted: DGI-byen Deltag i debatten med gæstetalerne Tim Jackson, Jørgen Nørrgaard, Mathis Wagernagel og Niels I. Meyer. THE BOYCOTT teater Tid: 20.00-22.00 / Sted: DGI Byen Kom og oplev en vild one-woman-tour. Første-damen Lyda Lyssa Stratton har indledt sin sex strejke, indtil hendes mand, præsidenten, stopper for global opvarmning og redder verden. FREDAG D. 11: KØDFORBRUG OG KLIMAFORANDRINGER workshop Tid: 10.00-12.00 / Sted: DGI-byen Ekspertpanel åbner debat om den afgørende sammenhæng mellem kost og miljøbelastning. Konsekvenserne af stigende efterspørgelse på kød på tallerkenen, præsenteres af Dansk Vegetarforening og Veg Climate Alliance.

FREDAG D. 11. OJOS DE BRUJO (E) koncert Tid: 21.00-24.00 Vær med, når spanske Ojos de Brujo fredag aften byder på et bredtfavnende kulturmix af musik og opdaterede rumba-, gypsy-, electronica- og ﬂamenco-rytmer fra Barcelona. FOR KLIMARETFÆRDIGHED: FØDEVARE- OG ENERGISIKKERHED Tid: 13.00-18.00 / Sted: DGI-byen Hør om, hvordan falske løsninger i landbrugsindustrien og fossile brændstoffer sætter deres spor på befolkningers levevilkår. LØRDAG D. 12: PERMAKULTUR-LANDSBY workshop Tid: 10.00-12.00 / Sted: DGI-byen Bliv inspireret af den selvforsynende landsby på Sydfyn, workshop om skovlandbrug, bæredygtigt byggeri og lokalisering som svar på klimakrisen. ’NATURE IN MUSIC’ koncert Tid: 20.00-21.00 Nordsjællands symfoniorkester spiller klassisk musik inspireret af naturen. Musik af Gade, Grieg, Strauss og Waldteufel. ORANGE CAMP Tid: 21.00-24.00 Ipod-battle SØNDAG D. 13: INTERNATIONAL COMMISSION ON THE FUTURE OF FOOD AND AGRICULTURE workshop Tid: 13.00-15.00 / Sted: DGI-byen Den indiske miljøforkæmper Vandana Shiva deltager i debatten om klimaforandringer og fremtidens fødevaresikkerhed. ’SAVE THE PLANET NOT THE PROFIT’ koncert Tid: 19.00-24.00 En aften med den fredsaktivistiske singer/songwriter Anne Feeney, bluegrass fra Australske The Lurkers og den syngende amerikanske journalist David Rovics’ folk-punk representation af verdens tilstand. SOYA TIL KØDPRODUKTION OG BRÆNDSTOFFER Tid: 13.00-16.00 / Sted: DGI-byen Er det bæredygtigt at rydde regnskov for at dyrke soya til brug for foder til landbrugsdyr i kødproduktion og såkaldt biobrændsel til transport, når antallet af sultende mennesker stiger? Deltag i debatten præsenteret af Friends Of The Earth. MR. GREEN CIRKUS cirkus Vel mødt til det farverige Mr. Green cirkusshow med klimaklovne og musikrobotten Lydku Lise. MANDAG D. 14: KLIMA, ETIK OG FØDEVARER workshop Tid: 13.00-15.00 / Sted: DGI-byen Fokus på etikken i vores valg af fødevarer, der i EU står for 30% af vores medvirken til klimaforandringerne. Præsenteret af Forbrugerrådet. BÆREDYGTIG LIVSSTIL I LOKALSAMFUNDET Tid: 13.00-16.00 / Sted: DGI-byen Paneldebat med gæstetalerne Stephan Harding, Jon Rae and Julie Richardson og visning af den nye ﬁlm ‘In Transition’. VIL EN NY GRØN AFTALE REDDE OS? Tid: 10.00-12.00 / Sted: DGI-byen ATTAC Germany åbner diskussion om klimapolitik, økonomi og nødvendigheden af fundamentale ændringer i

samfundet. A SEA CHANGE film Tid: 21.00-23.00 Krydret med videnskabelig information, fantastiske naturlandskaber og en personlig historie fra en norsk/ amerikansk familie lærer vi, hvorfor klimaforandringens ‘Evil Twin’ findes i havet. TIRSDAG D. 15: PEAK OIL workshop Tid: 13.00-16.00 / Sted: DGI-byen George Monbiot, Klaus Illum og Jörk Schindler debatterer, fossile brændstoffer: Velsignelsen der viste sig at blive til en forbandelse. Hvordan ser fremtiden ud uden olie? TXAI BRASIL koncert Tid: 21.00-23.00 Med afsæt i samba, bossa og world music folk inviterer den brasilianske klimaaktivist og musiker Txai Brasil til fest og brasilianske rytmer. SKAB KLIMA-KUNST I ET TVÆRKUNSTNERISK LABORATORIUM teater Tid: 19.00-21.00 / Sted: Foyeen i DGIbyen I en teater-workshop med musikere, skuespillere, poeter og komikere skaber vi klimarefleksioner, som vi omsætter til små teaterperformances. (info om deltagelse: duk op den 6. kl. 9.00 i HUSET i Magstræde.) ENDSTATION GORLEBEN film Tid: 19.00-21.00 Alt imens, den tyske regering planlægger at opbevare radioaktivt affald i byen Gorleben, er indbyggerne glødende modstandere af atomkraft. Et nuanceret portræt af den længstvarende miljø-konflikt i tysk historie. ONSDAG D. 16: KLIMAFORANDRINGER I SYDAFRIKA - HVEM SKAL BÆRE BYRDEN? workshop Tid: 13.00-16.00 / Sted: DGI-byen Her diskuteres de ekstreme konsekvenser af klimaets forandringer i Sydafrika med fokus på den særlige byrde for kvinderne. Workshoppen arrangeres af Heinrich Böll Foundation South Africa. THE SEA’S MOTHER teater Tid: 20.00-21.00 / Sted: DGI Byen Med storytelling som genre får vi indblik i to oplysende historier. Forfatteren Makka fortæller ‘Festens hellige gave kommer til menneskene’. TORSDAG D. 17: EATING THE PLANET – HVORDAN LANDBRUG KAN BLIVE JORDENS REDNING ELLER RESULTERE I KATASTROFALE KLIMAFORANDRINGER. workshop Tid: 13.00-16.00 / Sted: DGI-byen Det industrielle landbrug og den stigende intensive kødproduktion har afgørende konsekvenser for klimaet, vand, jord og fødevaresikkerhed. FREDAG D. 18: POST-COP MOBILISERING Tid: 13.00-15.00 / Sted: DGI-byen Indigenous Environmental Network, La Via Campesina og Friends Of The Earth undersøger, hvor de 12 dages debatter og idéer har bragt os hen, og hvordan samarbejde og netværk kan føres videre i skabelse af en grøn fremtid.

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

CHRISTIANIA-BUNDMØDE LØRDAG D. 5: KLIMA, FÆLLESSKAB OG BÆREDYGTIGHED Tid: 10.00-? Indiansk velsignelse starter dagen og efterfølges af taler, oplæg og ceremonier af bl.a.: Antonio Gonzales AIM (American Indian Movement, West), Anne Grete Holmsgaard (Svend Auken in Memoriam) ÅBNINGSCEREMONI Tid: 14.30 Stor åbningsceremoni ved Laura Gartmann og Edwin Zeruta Zebullos CHRISTIANIAS KVINDEKOR Tid: 17.00 DJURSLANDSSPILLEMÆNDENE Tid: 21.00 CHRISTIANIA ROADSHOW Tid: 22.30 SØNDAG D. 6: VERDENSBILLEDE, KULTUR OG SPIRITUALITET Tid: 10.00-22.00 ESPERIDE ANANAS (DAMANHUR, ITALIEN) Tid: 10.40-11.00 ’Vision, Kultur og Handling i økolandsbyens hverdag’ TOR NØRRETRANDERS Tid: 14.30-14.50 ’Hvad vil vi med Verden’? I LØBET AF DAGEN: Byens Lys, Fabrikken (biograf og teater) ’Progress-A New Millennium’ med oplæg af filmens instruktør, Peter Engberg. Filmen fokuserer på, hvilke værdier vi vil opbygge fremtiden samfund på MANDAG D. 7: LOKALT, REGIONALT OG GLOBALT Tid: 10.00-22.00 MARATHON DIALOG CIRKEL Tid: 13.00-18.30 Om nord/syd klima-dialogen, klimaforandringernes påvirkning på de fattige lande og de fattige landes krav til de rige lande. Jacob Holdt: Bolivianske billeder. Grønlandsk maske- og trommedans er den kulturelle ledetråd gennem dagen DEN FEMTE PORT Sted: Byens Lys, Fabrikken (biograf og teater) ’Den Femte Port’. Oplæg af filmens instruktør Bente Milton. Film om HopiIndianernes profetier TIRSDAG D. 8: MENNESKET OG MØNTEN, FRA GLOBAL ØKONOMI TIL LOKAL UDVEKSLING Tid: 10.00-22.00 Jonathan Dawson, Findhorn, Skotland (leder af GEN, Global Ecovillage Network): ’Experience of the Ecovillage Movement’ Lars Pehrson (Merkur Andelsbank, Danmarks førende bæredygtige bank): Eksempler på mislykkede og bæredygtige banksystemer Esperide Ananas fra Norditaliens berømte spirituelle økolandsby, Damanhur: ’Il credito’, og Peter Ingemann. ONSDAG D. 9: DEMOKRATI & KONFLIKTLØSNING Tid: 10.00-22.00 CAMILLA ORJUELA Tid: 12.50-13.35 Camilla Orjuela (Fredsforsker ved Göteborgs Universitet): Eksempler på konfliktløsning i katastrofeområder (Sri Lanka)

’HVORDAN VENDES VREDE TIL ET STÆRKT OG POSITIVT UDTRYK?’ Tid: 15.50-17.20 Paneldebat om konfliktløsning m. repr. fra: Fredsvagten, Kirkeasyl, Climate Justice Action, Teatergruppen Solvognen samt Jacob Holdt. ’IKKE-VOLDELIGE KAMPFORMER’ Tid: 17.25-18.10 Lahka Lama ’HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT FOR OBAMA AT FÅ USA MED PÅ EN KLIMATRAKTAT?’ Tid: 18.40-19.10 Sandra Ruffin (amerikansk juraprofessor) TORSDAG D. 10: OMSORG OG SOCIAL ØKOLOGI Tid: 10.00-22.00 ‘MIN ØKOLANDSBYS 40-ÅRIGE HISTORIE’ Albert Bates, The Farm, USA ‘LIVET I CHRISTIANIAS SUNDHEDSHUS’ Kim W. Rasmussen ‘GENSIDIG AFSPEJLING AF NATUREN OG DE SOCIALE FORHOLD’ Carlos Prado, boliviansk plantehelbreder COME TOGETHER SONGS World Music med Hagara feinbier og Barbara Stützl, ZEGG, www.cometogether-songs.de FREDAG D. 11: LEV OG LÆR – UDDANNELSE, FORSKNING OG EKSPERIMENTARIUM Tid: 10.00-? ‘INTUITION ER GRUNDLAGET FOR AL LÆRING – HVORDAN BRUGE OG UDVIKLE DEN?’ Ingvar Villido, Lilleoru, Estland ‘HVILKE SPIRITUELLE UNDERVISNINGSFORMER ER EFFEKTIVE?’ Hanne Strong, Crestone og ERC (Earth restoration Corps) ‘HVORDAN OPDRAGER VI BØRN, SÅ DE BLIVER I STAND TIL AT OPBYGGE DET NYE SAMFUND MIDT I ET FORBRUGERSAMFUND?’ Jes Bertelsen, Steen Hildebrandt, Kaj Hansen m.fl.: POWERPOINT-PRÆSENTATION Preben Maegaard, Denmark Nordisk Folkecenter i Thy har været på forkant med at introducere fornyet Energi Lokalt. Dets Leder Preben Maegaard har holdt foredrag og undervist over hele Kloden. POWERPOINT-PRÆSENTATION Ibrahim Togola, Mali Folkecenter I Mali er Ibrahim Togola leder af Mali folkecenter, der udvikler blillige bæredygtige løsninger, Hvordan udvikler vi dette koncept og skaber millioner af jobs verden over?’ LØRDAG D. 12: NÆRVÆR OG ÅBENHED – BØN OG SANG FOR JORDEN Tid: 10.00-? 30 SPIRITUELLE LEDERE OG REPRÆSENTANTER FOR VERDENS RELIGIONER Tid: 10.05-12.00 VANDANA SHIVA FORMIDLER FREDELIGE BUDSKABER Tid: 12.05-12.35 En rejse tilbage i tiden for jordens renselse. GRÆVLINGEHÆREN Tid: 15.25-17.00 Healing og vejledning for alle, der har brug for det. SØNDAG D. 13: ØKOLOGISK BYGGERI OG BYFORNY-

ELSE NEDEFRA Tid: 10.00-22.00 ’ADOBE HUSE MED DOBBELT VÆGGE OG LUFTISOLERING I ANDESBJERGENE’ Tid: 16.00-16.20 Steen Koerner & Ensemble HJEMLØSES BOSTEDER Tid: 16.40-17.00 Preben Brandt og Ask Svejstrup MANDAG D. 15: AFFALD TIL DESIGN, FRA ‘VUGGE TIL VUGGE’ Tid: 10.00-22.00 ’GENBRUGSLEGETØJ OG ANDET SKROT-GODT’ Tid: 10.10-11.45 Anders ’Historiefortæller’ Shagembe. – workshop for børn og Deres voksne ’VUGGE TIL VUGGE’ Tid: 12.15-13.45 Martin Fluri, Danmark og Hans Havers, leder af EPEA Eindhoven, Holland, samt arkitekt fra McDonough: ‘Vugge til Vugge, et helheds designkoncept’ Tor Nørretranders ’FORSKELLEN PÅ OVERLEVELSESINSTINKTET OG UDVIKLINGSINSTINKTET’, SAMT TRUT I HORN! Tid: 20.00-20.45 V. Anne Marie Helger og Peter Larsen ’SKROT OP’ Tid: 20.50-21.35 Musik m. skrotinstrumenter v. Emmerik Warburg, Anders Shagembe og Jørgen X-Skur ONSDAG D. 16 ØKOLOGISK LANDBRUG, SKOVHAVER OG BIODIVERSITET Tid: 10.00-22.00 Meyers Køkken gæster bundmødet og serverer økologisk mad fra morgenstunden til aften i Café Global i telt og fra NEMOLAND. ØKOLOGI NATURLIGVIS – JORDKLODENS GRØNNE VÆKSTLAG Tid: 10.00-12.00 Indlæg af bl.a.: Peder Agger: ’Biologisk mangfoldighed’, Knud Andersen: ’Levende hav’, Mira Illeris & Esben Schulz: ’Permakulturer’ ”NATUREN BEGYNDER MED BØRNENE” Tid: 12.00-13.00 Jørgen X-Skur og skolebørn ’AL VERDENS FESTMUSIK’ koncert Tid: 21.00-23.00 Sigøjner musikgruppen Camino TORSDAG D. 17: SUNDHED, HEALING OG KULTUR Tid: 10.00-22.00 Carlos Prado (healer i traditionel indiansk medicin). Antonio Gonzales (Indiansk medicin og sundhed). Mariama Elise Guldagger opfører overtonesang. Elisabeth Felix, teaterinstruktør, Hertha Community FREDAG DEN 18: FEJRING AF LIVET. AFSLUTNINGSCEREMONI Tid: 10.00- ? Albert Bates, GEN, Ross Jackson, Gaia Trust, ‘Closing circle about COP15 seen from Bottom up’, Jonathan, Findhorn, PolitikereEn stor Moder Jord-figur, føder det nye menneske (m & k). Oplæsning af manifestet sker fra balkon på/i figurens mave af m & k på hhv. dansk og engelsk. Se oversigt over film, workshops, aktiviteter og opdateret program på: www.klimabund.dk.

FORUM SØNDAG/LØRDAG D. 12 OG 13: ‘BRIGHT GREEN – INDUSTRIENS TOPMØDE’ Bright Green er Dansk Industris konference, hvor internationale virksomheder udstiller klimavenlig teknologi. Hver virksomhed skal medbringe en mekanisk eller interaktiv teknologisk udstilling og som ’klima-artist’ bidrage til et globalt klimavenligt samfund. SØNDAG D. 12: ÅBNING AF BRIGHT GREEN Tid: 10.15 Åbning af Bright Green ved Kronprins Frederik, Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Sveriges Handelsminister Ewa Björling SCIENCE SHOW BY DANFOSS UNIVERSE Tid: 12.00 V/forsker Dr. Sebastian H. Mernild P.hd. i glaciologi, hydrologi og klimaforandringer. Sebastian H. Mernild tager dig gen-

nem et væld af eksplosioner, når professoren fra Danfoss Universe underholder på scenen. Også for børn. CITIES ON SPEED / VJ MIX (BOGOTA, SHANGHAI, CAIRO, MUMBAI) ﬁlm Tid: 14.00 / Sted: CPH DOX Fire nye dokumentarﬁlm afdækker livet i det 21. århundredes megabyer, hvor 50 procent af verdens befolkning bor lige nu. I 2050 vil tallet stige til 80 procent, og megabyerne vil vokse i regioner med begrænsede ressourcer til at imødekomme alvorlige miljømæssige udfordringer. URSULA RAKOVA Foredrag & foto Tid: 17.00 / Arr: Bjørn Stig Hansen / Wundergrund Festival Ursula Rakova leder ngo’en Tulele Peisa, der siden 2006 har arbejdet for at skaffe ø-folket fra Tulun atollerne i den sydlige del af Stillehavet et sikkert sted at leve. I 2050 vil Ursula Pekovas hjemland være uboeligt på grund af oversvømmelser fra klimaforandringer.

SØNDAG D. 13: ÅBNING Tid: 10.15 Ved Professor Kathrine Richardson ’VILLAGE ENERGY’ V/DIPAL C. BARUA Tid: 12.00 Administrerende direktør for den vedvarende energivirksomhed Grameen Shakti hedder Dipal C. Barua. Mr. Barua har modtaget en pris for sit arbejde, der har ﬁnansieret og installeret ﬂere end 200.000 solfangere, der har skaffet elektricitet til to millioner mennesker i Bangladesh. BRIGHT GREEN IDEAS v. Alex Steffen Tid: 14.00 Forfatter, blogger og redaktør for webmagasinet Worldchanging, hedder Alex Steffen. Han er kendt for sine lysegrønne ideer og vandt the Utne Independent Press Award in 2004.

DEMO’ER OG AKTIONER TORSDAG D. 3 - SØNDAG D. 6: DEN FOLKELIGE KLIMAMESSE Sted: Øksnehallen / Arr. Danmarks Naturfredningsforening Test fremtidens bilmodeller, se de nyeste klimafilm, hør eksperternes bud på klimaløsninger, og hør Anders Lund Madsens klimaforedrag. I centrum af messen er alle de gode ideer og tiltag, som bliver udviklet og iværksat lokalt af kommuner, foreninger og fremsynede virksomheder. Temaerne er: Energisparetiltag, vedvarende energi, nye teknologier, bæredygtig bebyggelse, transport, klimatilpasning, grønne indkøb og meget mere. Løsninger i stor og lille skala præsenteres af industrinationer såvel som udviklingslande. Billet købes i døren for 20 kr. HUSK DEMO’ER OG AKTIONER! Se websites for tidspunkter for aktioner og demonstrationer. FREDAG D. 11: ’OUR CLIMATE, NOT YOUR BUSINESS’ Arr.: Climate Justice Action Aktion mod industriens ledere og lobbygrupper. Our climate, not your business-initiativet aktionerer mod industriens dagsorden. Se mere på www.notyourbusiness. hacklab.dk/ LØRDAG D. 12: DEMONSTRATION VED KLIMATOPMØDET Tid: Kl. 13.00 / Arr.: Bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke, Enhedslisten, Klimabevægelsen, Oxfam, Byggefagenes Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp mfl. Flere end 165 organisationer fra over 20 lande bakker op om demonstrationen, der starter kl. 13.00 fra Christiansborg Slotsplads og derfra bevæger sig mod Bella Centeret. Se mere på www.12dec09.dk. ’FLOOD FOR CLIMATE JUSTICE’ Tid: 10.00-12.00 / Arr. Friends of the Earth En flod af blå mennesker bevæger sig fra Klimaforum kl. 10.00 og oversvømmer kl. 12.00 CO2 markedet, der er opstillet på Christiansborg Slotsplads.

Demo og teater, der kritiserer CO2 markedet. Se mere på www.foei.org. SØNDAG D. 13: ’HIT THE PRODUCTION! ACTION AT THE SOURCE OF THE PROBLEM!’ Arr.: Climate Justice Action Aktion mod Københavns Nordhavn, symbolet på den frie markedsøkonomi. Økonomisk og social udnyttelse og uretfærdighed. Se mere: http://htp.noblogs.org ’FARMERS’ ACTION’ – VIA CAMPESINA AGAINST MEAT-INDUSTRY Arr.: Via Campesina Vores fødevaresystem koger planeten. Et system, der er bygget på de samme kræfter, der skubbede handelsliberalisering, spekulation og ressourceudnyttelse – og som dominerer UNFCCC processen. Lad fødevaresystemet blive en fejltagelse fra fortiden. www.climate-justiceaction.org TIRSDAG D. 15: GOGOL BORDELLO koncert Tid: Kl. 20.00 Sted: Rådhuspladsen Gipsy punk bandet, Gogol Bordello, tager afsæt i balkan og klezmer, men føjer punk, rock og utallige endnu mere usandsynlige elementer til de øst-klingende harmonikaer og violiner. Det pjaltede orkester skabte så sent som denne sommer et af årets højdepunkter på Roskilde Festivals Orange Scene. LANDBRUGETS AKTIONSDAG Lokal produktion til lokalt forbrug ændre mad system, ikke klimaet! Se mere på: www.climate-justiceaction.org ONSDAG D. 16: RECLAIM POWER! PUSH FOR CLIMATE JUSTICE : TAKE ACTION AT THE COP 15 Både dagen og talerstolen i Bella Centeret bliver overtaget af Climate Justice Action, når aktivister trænger ind i konferencecenteret, afbryder sessionerne og erklærer dagen for Folkets topmøde for klimaretfærdighed. Se mere på: www.climate-justice-action.org

17. DECEMBER AL GORE foredrag Tid: kl. 15.30 / Sted: Imperial Biograf Al Gore var med til at sætte fokus på verdens klimaforandringer, da han skrev bogen An Inconvenient Truth. Nu har han skrevet en bog om løsninger, Our Choice. Og netop klimaløsninger er på dagsorden. Billetter á kr. 500 bestilles på tlf. 70131211 eller www.kino.dk fra onsdag d. 3/11. Prisen inkluderer et signeret eksemplar af ‘Vores valg – sådan løser vi klimakrisen’, 416 sider, illustreret FOLKEMØDE Tid: 16-20.00 / Arr.: Initiativet for Folkemøde for et solidarisk og bæredygtigt alternativ Sted: Valby hallen Chavez, Morales, Castro og Ortega til COP15 Præsidenterne fra de ni ALBA-lande er inviterede som oplægsholdere ved folkemødet, fordi de ni ALBA-lande udvikler samarbejde og handel på basis af solidaritet og gensidig fordel i stedet for nyliberal frihandel, social dumping og nådesløs konkurrence. ALBA-landene er Bolivia, Cuba, Ecuador, Honduras, Nicaragua, Venezuela og de tre små caribiske ø-stater Dominica, St. Vincent og Grenadinerne samt Antigua og Barbuda.

Spar CO2 og penge

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Aktivisterne

Kæmper aktivisterne for klimaet eller imod topmødet? Selvom klimasagens popularitet giver aktivister længere snor end normalt, tropper politiet op til klimatopmøde bevæbnet med vandkanoner og mistankepolitikkens lømmelpakke. Det er ikke længere nok at råbe højt for at blive hørt Kommentar

af Silas Harrebye Jeg er fortaler for radikale klimatiltag, men jeg elsker også lange dampende bade. Jeg er kritisk københavner men samtidig tilfreds medborger. Og så er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skal deltage i civilsamfundets alternative topmøder, imens det officielle klimatopmøde i København løber af staben. På den ene side er det i Bella Centeret, at de afgørende beslutninger tages. På den anden side er de alternative topmøder i DGI Byen og andre steder i København et aktivt modspil til magten, og det er altid demokratisk set vigtigt at vedligeholde. Skal jeg acceptere og deltage på det politiske systems præmisser, eller skal jeg fastholde min støtte til dem, der peger på principiel uenighed langt væk fra systemets beslutningsmøder? Er jeg medborger eller modstander? Klima er sagen, ingen kan være imod, og derfor kappes en mangfoldighed af mennesker og bevægelser for at engagere sig. En kulørt skare af hardcore autonome og pensionerede opfindere og endelig det veletablerede Greenpeace. Men kan de kritiske kreative aktivister skille sig ud fra sortklædte stenkastende lømler, når der langt fra er enighed om, hvordan der aktioneres overfor FN? Grænser for ulydighed Selvom klimasagens popularitet giver aktivisterne længere snor end normalt, tropper politiet op til klimatopmøde bevæbnet med vandkanoner og mistankepolitik-

Små luftballoner fyldes med metangas fra husdyr og mennesker, hvorefter de kan bruges til gaslys og madlavning i lokale husstande. Gennem billige klimaløsninger ironiserer kunstnergruppen Superflex over det politiske tovtrækkeri. FOTO: SUPERFLEX

kens lømmelpakke. Grænserne for civil ulydighed skubbes i flere retninger overfor en mangfoldig skare af aktivister med særdeles mange dagsordener. Kritikken rettes mod Bella Centeret, hvor forhandlingerne foregår bag lukkede døre for offentligheden, og mangfoldigheden bliver derfor både udgangspunkt og formål med protesternes kritik af det elitært isolerede topmøde. Men om de bliver hørt, afhænger i høj grad af, hvordan de har tænkt sig at sige det. Da 25.000 borgere gik på gaden i protest, fordi politiet fjernede de afviste irakiske asylansøgere fra Brorson kirken i august i år, skabte de sympati i befolkningen, men ingen nævneværdig opmærksomhed fra medier eller politikere. Simpelthen på grund af sin forudsigelighed. Dét har været et af aktivisternes problemer. Et andet problem er aggression. Under parolen Luk Lejren i oktober sidste år ville aktivister fjerne hegnet omkring Sandholmlejren, men hvad de fik ud af det, var, at udstyre politikere med argumen-

ter, der underminerede deres aktion og i stedet promoverede politisk ansvarlighed. I en tid, hvor lømmelpakken truer aktivister med tidobling af dagsbøder mod civil ulydighed, er der brug for kreative og strategisk bevidste aktivister, der tør eksperimentere med den politiske marketing. Kritik er ofte ubelejlig og som regel rettet mod magten. Da medier og politikere sidder tungt på definitionsmagten, bliver den kritiske røst derfor ofte undergravet af politikere eller decideret censureret i medierne. I offentligheden fremstilles aktivisterne enten som konservative, useriøse eller dybt uansvarlige, fordi de kritiserer uden at have et alternativ til det bestående. Er det rimeligt at stille krav til kritik? Det er politikerens lod at levere en vision om forandring, men er det ikke netop kritikkens styrke, at civilsamfundet må protestere uden at tilbyde et alternativ? Alligevel må man tillade sig at håbe på, at aktivisten, der får erobret talerstolen i Bella Centeret, har noget at sige til verden.

Når aktivisme derimod bliver begavet gøgl og humoristiske happenings, bliver det svært for politikere at pege fingre og brøle ’autonom!’ og ’højere bødestraf!’. Det kreative potentiale Aktivisterne står stærkere i kampen om befolkningens sympati, og politikeren står svagere i forsøget på at pille en festlig aktion eller et konstruktivt forslag ned med negativ retorik. Med The Battle of Seattle skød aktivister antiglobaliseringsbevægelsen i gang i 1999 ved et skelsættende WTO-topmøde, men i 2009 ved COP15 er det netop den globale bevidsthed, der er på spil i kampen for klodens klima. Derfor skal andre strategier tages i brug. Man behøver ikke råbe for at blive hørt, og selvom de er kritiske overfor pressens ekskluderende dagsorden, har langt de fleste bevægelser fra civilsamfundet forstået at udnytte mediernes muligheder. Den danske gruppe Superflex har gennem projektaktioner som for eksempel Supergas A/S slået denne pointe fast. Små luftballoner

fyldes med metangas fra husdyr og mennesker, hvorefter de kan bruges til gaslys og madlavning i lokale husstande. I tæt samarbejde med ingeniører fra Tanzania arbejder Superflex i spændingsfeltet mellem kunst, iværksætteri og kritisk aktivisme for at skabe nemme og billige klimaløsninger, der sætter politikkens snævre tilgang i perspektiv. Ironien som spejl på kapitalismens absurditet er en effektiv protest for nyere aktivisme-bevægelser, selvom ingen af disse aktivister synes, at der er noget at grine af. To amerikanske gonzojournalister, The Yes Men, kalder sig Andy Bichlbaum and Mike Bonanno, men optræder under pseudonym, når de udgiver sig for at være talspersoner for multinationale virksomheder, hvis illegale eller umoralske aktiviteter, de ønsker at afsløre. Således udgav Andy Bichlbaum sig for at være talsmand for Dow Chemicals og lovede for åben skærm BBC’s 300 millioner seere, at Dow Chemicals ville tage det fulde ansvar for et gigantisk gas udslip i Indien, kal-

det Bhopal-katastrofen. Den falske Finisterra lovede 120.000 borgere, der er i livsvaring behandling efter katastrofen, at Dow Chemicals ville tage det fulde ansvar og udbetale erstatninger på, hvad der svarer til 74 milliarder kroner. Civilsamfundet jublede, mens Dow Chemicals aktier faldt to milliarder i værdi. For eller imod? Den refleksive kritiker accepterer ikke den falske modsætning imellem at anfægte det politiske system og samtidig udnytte de muligheder, som systemet tilbyder for at kritisere selvsamme system. Her udnytter man de selvsamme redskaber, man vil kritisere. Den strategisk kreative kritiker bryder dermed også med det dikotomiske alternativs monopol: »Du er enten med eller imod os.« Men vil klimaspørgsmålets aktualitet gøre politikerne på topmødet i København lydhøre overfor mangfoldighedens røster og åbne for en bred dialog som udgangspunkt for målrettede parlamentariske kompromisser? Klima er sagen, ingen kan være imod. Men det betyder ikke, at alle kæmper samme kamp med samme midler. Selvom jeg er en kritisk københavner, der ikke har adgang til Bella Centeret, men må følge det passivt, vil jeg tage chancen og deltage i de alternative arrangementer. Fordi de vil sikre, at der også er bund i topmødets hensigtserklæringer. Det giver bedre mening at arbejde kritisk for klimaet, end at arbejde skeptisk imod de officielle tiltag, der uanset bevægegrunde og ambitioner, nu synes at pege i en mere bæredygtig retning. Tiden vil vise, om det ene nødvendigvis udelukker det andet.

IDAG@INFORMATION.DK

Silas Harrebye (1978) er PhD studerende på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er desuden medlem af forskningsgruppen Kritisk Sociologi under Dansk Sociologiforening.

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Nationerne

EU er den grå klimahelt Er EU verdens reelle klimaforkæmper, eller er det en falsk titel, Unionen ynder at bruge om sig selv? I kølvandet på finanskrisen er klimapolitik ikke blevet nemmere for en union, hvori flere lande har færre ressourcer end de u-lande, de skal betale til Unionen spræller af Louise Wendt Jensen »EU er stadig ledende, når det gælder klima. Lad os håbe, at andre nu vil følge samme vej.« Sådan lød det fra Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt efter EU-topmødet 30. oktober. Som siddende formand for Unionen var det ham, der kunne fortælle pressen, at EU nu var klar med en forhandlingsposition til mødet her i København. Men mens EU havde travlt med at understrege, hvor ledende de er på klimaområdet, væltede det ind med pressemeddelelser fra rasende ngo’er, som mener, at EU i klimaforhandlingerne har optrådt fodslæbende og bagstræberisk. Forhandlingsudspillet blev kaldt »skammeligt«, »til grin«, »et svigt« og »frustrerende«. For uambitiøst Ngo’erne mener, at EU burde have lagt et konkret udspil på bordet i forhold til, hvor meget de vil give u-landene som hjælp til at omstille deres brug af fossile brændstoffer til en mere bæredygtig og grøn energiform. Oplægget fra EU var imidlertid kun en vurdering af, at de samlede nettoomkostninger til modvirkning og tilpasning i landene ligger på ca. 100 milliarder euro om året inden udgangen af 2020. Heraf skal i-landene betale mellem 22 og 50 milliarder, og af den sum vil EU tage »en fair del«. Hvor meget, det er, blev ikke specificeret. Og hvordan regningen for EU’s bidrag skal fordeles mellem de 27 lande var umuligt at blive enige om. Den del er udskudt til efter COP15. I forhandlingsudspillet står der også, at EU vil reducere sin CO2-udledning med 20 pct. inden år 2020 (i forhold til 1990-niveauet) og 30 pct., hvis andre udviklede lande gør lignende tiltag. Samtidig slog man fast, at der er behov for mindst 80-95 pct. reduktion for alle udviklingslande inden 2050 . Men reduktionsmålene imponerer heller ikke ngo’erne, som mener, at EU burde være langt mere ambitiøse på sit 2020-mål og stoppe med at snakke om 2050, som ligger så langt ude i fremtiden, at det ikke giver mening at operere med nu. Så kan EU virkelig med rette hævde, at de er førende

En rumænsk pige på ruten langs det gamle jerntæppe. Flere af EU’s østbloklande stejler ved forslag om, at de skal udbetale penge til u-lande, der er rigere end dem. FOTO: CARSTEN INGEMANN

på klimaområdet? »Man kan i hvert fald sige, at det er lykkedes dem at overbevise omverdenen om, at de er førende, og det giver jo et vist form for førerskab, hvis tilstrækkeligt mange tror, det er sådan,« siger Jørgen Henningsen, senioranalytiker ved den europæiske tænketank European Policy Centre og tidligere direktør i EU-Kommissionens Generaldirektorat for miljø. Hår i suppen Spørger man professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Peter Nedergaard, mener han, at svaret er ja. EU har i hvert fald været det. »Man er nødt til at kigge på det i helikopterperspektiv og ikke fra forhandling til forhandling. Gør man det, kan man se, at EU har været først fremme med forslag om reduktioner. De har lavet et internt kvotehandelssystem, som ikke kendes magen til i andre lande, og de har været først til at implementere Kyoto-protokollen,« påpeger Peter Nedergaard, der mener, at man altid kan »finde hår i suppen«.

Ifølge Jørgen Henningsen kommer EU dog i dag til København med et langt mindre ambitiøst udspil end det, som det daværende EU kom til Kyoto med i 1997, hvor han selv sad med ved forhandlingsbordet. »Den gang var der tale om en reel 15 pct. reduktion af CO2-udslippet. De 20 pct., man snakker om i dag, er i virkeligheden ikke ret meget mere end en stabilisering, fordi de nye østlande allerede har haft et meget højt fald i CO2-udslip siden 1990 på grund af deres økonomiske sammenbrud efter sovjetperioden. Hvis man lægger muligheden for at købe sig til kvoter i u-landene og den naturlige nedgang i CO2-udslippet på grund af den seneste recession, så er der ikke tale om en reel reduktion,« siger Jørgen Henningsen. Nemt at vinde Senioranalytikeren mener, at fordi ingen andre rigtigt har gjort noget af betydning i perioden siden Kyoto-aftalen, har det været nemt i lang tid at stå som vinder i skønhedskonkurrencen om at være den mest klimaprogressive.

Dermed har der ikke været så meget pres på EU for at handle endnu mere ambitiøst. Samtidig spænder et langt større EU med 12 nye medlemslande ben for, at Unionen for alvor kan lægge sig i klimafronten. »De nye medlemslande har en betydelig vægt, og de er langt mindre engagerede i den her sag. For dem er økonomisk vækst og energiforsyningssikkerhed højere prioriteret end klimaforandringer,« siger Jørgen Henningsen, Peter Nedergaard mener også, man kunne have været mere udfarende, hvis det kun var Vesteuropa, der skulle enes om klimaspørgsmålene. »Men fordelen er, at når man står som 27 lande i stedet for 15, så er man også en stærkere forhandlingspart. Ulemperne er så, at østeuropæerne er mindre indstillet på, at klimaet koster noget end vesteuropæerne. Men i Østeuropa har de i øjeblikket også en gevaldig stigende arbejdsløshed og voldsomme statsunderskud på grund af finanskrisen. Derfor kan det være svært at se, hvorfor man skal betale til andre. Nogle af

de lande, der betegnes som ulande, er jo rent faktisk rigere end nogle af de østeuropæiske,« siger Peter Nedergaard. Han mener, at der fra visse sider virker til at være en forventning om, at EU nærmest lægger sig ned og lader pengene fosse ud af kassen, og det er naivt. »Der er jo ikke tale om idealistiske korsriddere, som ikke har nogle selvstændige interesser. Alle kæmper selvfølgelig for, at de ikke skal levere så meget. Man er nødt til at forstå, at der er tale om et spil her. Som alle spiller. Både EU, u-landene, ngo’erne, USA og alle andre involverede. Og der er grå katte på alle sider. Ingen spiller neutralt op til de sidste forhandlinger. Alle tænker taktisk og forsøger at maksimere eller minimere, hvordan citronen kan presses,« siger Peter Nedergaard og påpeger, at det var nemmere for EU at være i front under Kyoto-forhandlingerne. »Den gang var u-landene undtaget, og nu er de med. Og den gang var der heller ikke økonomisk kompensation involveret. Nu taler vi om be-

løb, som man slet ikke havde med i overvejelserne under Kyoto. Økonomisk er det som at sammenligne en pinocchiokugle med en stor fodbold.« Pinocchio versus fodbold Jørgen Henningsen anerkender, at finanskrisen gør det sværere for EU at spille ud omkring finansieringen, men han mener, at den i virkeligheden gør det lettere at være mere ambitiøs på reduktionsmålene, fordi væksttilbøjeligheden er mindre under en krise, og en del af reduktionerne derfor kommer naturligt. Og uanset hvordan man vender og drejer det, mener han, at det er et problem, at EU ikke er mere drivende i forhandlingerne end tilfældet er. »Både omkring klimakonventionen i 1991-1992 og omkring Kyoto-protokollen var det EU, der var indpiskeren, der fik de andre med. Også længere end de egentlig ville. Det er svært at se, hvem der skulle overtage den rolle.« LWJ@INFORMATION.DK

The COme 2gether Café

Klima for dummies 6. til 12. december Få svar på det dér med klimaet Find postkassen til dit spørgsmål på klimafordummies.dk eller i caféen. Klimadebattens mange ansigter Mød dem, du ellers ikke ville have mødt. Foredrag, debat og netværk Klima til kaffen Café, kunst, musik, fest, teater Alle arrangementer i caféen er gratis Kig forbi caféen på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K. Søn kl. 14-19 Man-fre kl. 11-22 Lør kl. 11-01 PROGRAM: www.klimafordummies.dk

COme 2gether

De danske folkehøjskoler gør noget ved klimaet I anledning af FNs klimakonference i København vil der på højskoler over hele landet være workshops, events, foredrag, debat +#ŏ'+*'.!0!ŏ0%(0 #ŏ0%(ŏ'(%) "+. ! .%*#!.ċŏ (ċ ċŏ,Qŏ . * &!.#ŏ ¸&/'+(!ŏđŏ #)+*0ŏ ¸&/'+(!*ŏđŏ 1.+, $¸&/'+(!*ŏđŏ !.(!2ŏ .D0/ġ $¸&/'+(!ŏđŏ /(!2ŏ 2% ! !ŏ ¸&/'+(!ŏđŏ .+#!.1,ŏ ¸&/'+(!ŏđŏ !/0&5(( * /ŏ ¸&/'+(!ŏđŏ *"+čŏ333ċ$+&/'+(!.*!ċ 'ĥ'(%) %*%0% 0%2!.

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Nationerne Også de vilde dyr betaler prisen for klimaforandringerne. Her en zebra for foden af Kilimanjaro, hvor voldsom afskovning på bjergets sider og ændringer i globale vejrforhold har forvandlet alt til støv. FOTO: MIKALA SATYIA RØRBÆK

nologi fra de industrialiserede lande til u-landene. »Og det er ikke kun et spørgsmål om penge. Det fremgik allerede af Kyotoprotokollen, at de afrikanske lande skulle have midler til at tilpasse sig klimaforandringer. Det inkluderer også overførsel af grønne teknologier. Men der har været begrænset udvikling på den front,« siger Peter Acquah, sekretariatschef i den afrikanske delegation AMCEN. Omvendt har EU-landene og USA heller ikke forpligtet sig til konkrete tal for klimatilpasningsbistand eller for at dele den nyeste viden om bæredygtig produktion med u-landene. Til gengæld kan man godt blive enige om at sætte udviklingen helt i stå på det afrikanske kontinent og i stedet satse på at bevare naturen, som den er. Blandt andet gennem det såkaldte REDD-initiativ, som har fået stor tilslutning i de foreløbige forhandlinger.

Alvorens time for Afrika For første gang nogensinde spiller Afrika en markant rolle i internationale klimaforhandlinger. De har alt at vinde – og alt at tabe Klimaofre af Mikala Satiya Rørbech ARUSHA – Ved Lake Turkana i det nordvestlige Kenya er tørken og varmen ved at tage livet af både mennesker og dyr. Manglen på regn gennem de sidste fire år har gjort landskabet så tørt, at gederne spiser sand i et sidste forrykt forsøg på at fylde maven. Nomadebefolkningen, som selv er ved at segne under varmen, er i reel fare for at miste alle deres dyr. Længere syd på, langs Kenyas østkyst, er den primære landevej nordfra og ned til havnebyen Mombassa skyllet væk i enorme regnskyl. Hele landsbyer er evakueret af frygt for mudderskred. Og for foden af Kilimanjaro, i grænselandet mellem Kenya og Tanzania, har der i mange måneder været så knastørt, at selv de vilde dyr bukker under. Elefanter tørrer ud indefra, fordi de ikke kan finde nok at drikke. Zebraer vakler sløve omkring, og giraffer drukner, med hovedet først, i

forfejlede forsøg på at drikke af sumpede saltsøer. Historier som disse er forlængst blevet hverdag i afrikanske aviser – og i den afrikanske virkelighed. Ikke kun i Kenya. Det er grunden til, at Afrika har stærke kort på hånden i de internationale klimaforhandlinger – til trods for, at kontinentet tegner sig for mindre end fire pct. af den globale CO2-udledning. De afrikanske landes delegater repræsenterer en befolkning på knap en milliard mennesker. Og de er mødt talstærkt op til de seneste måneders mange forhandlinger. Længe før EU-landene blev samlet, var de afrikanske lande enige om et fælles udspil. De vil have en aftale baseret på retfærdighed, effektivitet og ligeværd. Deres ambitioner er omfattende og langt mere vidtgående end noget, EU-landene og USA hidtil har overvejet. I tråd med anbefalingerne fra FN’s klimapanel kræver de afrikanske lande, at industrialiserede lande nedsæt-

ter CO2-udledningen med 80 - 95 pct. af 1990-niveauet inden år 2050. Desuden ønsker de afrikanske lande, at der tages hensyn til særlige lande og til det afrikanske kontinents behov for fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og bedre ligestilling mellem kønnene. De vil også kompenseres for miljømæssige uretfærdigheder og tab af naturressourcer, økonomi og social udvikling, som relaterer sig til de industrialiserede landes historiske ansvar for klimaforandringerne, hedder det. Ros til ledere Kravet lyder på en pengeoverførsel svarende til 1,5 pct. af de rige landes bruttonationalprodukt. »Beløbet vurderes at udgøre mellem 200 og 400 milliarder dollar om året. Heraf skal en tredjedel gå til klimatilpasninger,« siger sydafrikanske Alf Wills, der er talsmand for G77-gruppen af udviklingslande samt Kina. For Afrika alene er der tale om mindst 67 milliarder dol-

lar om året til at dulme effekterne af klimaforandringer og sikre øgede investeringer i bæredygtig eller vedvarende energiforsyning og grøn produktion. Selv om de afrikanske forhandleres opsigtsvækkende boykot af mødet i Barcelona i november og udtryk om historisk kompensation kritiseres for populisme,

”

Afrikanerne vil have en aftale baseret på retfærdighed, effektivitet og ligeværd. Deres ambitioner er omfattende og langt mere vidtgående end noget EU-landene og USA hidtil har overvejet

får de afrikanske forhandlere ros for deres tilgang til forhandlingerne: »Vi ser afrikanske ledere, som udviser meget stort engagement på det her område. De står usædvanligt stærkt sammen, og det i sig selv viser, hvor væsentlig denne forhandling er for de afrikanske lande,« siger Michelle Ndiaye Ntab, direktør for Greenpeace Afrika. Hun roser især de afrikanske ledere for at insistere på, at i-landene sætter konkrete mål for deres egen begrænsning af CO2-udledninger. »Jeg tror, de afrikanske lande og særligt Sydafrika har en vigtig rolle at spille ved at stå fast på disse krav. Men det kræver, at Sydafrika også selv er villig til at forpligte sig,« påpeger hun. Og netop det emne står centralt i de videre forhandlinger. Sydafrika står for næsten halvdelen af det afrikanske kontinents samlede udslip. De insisterer på, at begrænsningerne for udviklingslandene skal være frivillige samt understøttes af grønne investeringer og tek-

Grønne løsninger REDD går ud på at betale de fattige lande for at bevare og genopbygge oprindelige skovområder som Amazonas i Brasilien og Congobassinet i det centrale Afrika. Skovene virker som en carbon-sink og er en af de nemmeste måder at opsamle de rige landes CO2-udslip. For den afrikanske befolkning er det en chance for at tjene på naturens ressourcer uden at forbruge dem. Ifølge forskere er der millioner af dollar at hente her årligt, hvis de afrikanske lande formår at forvalte skovbevaring og retablering af naturområder i skove og mangroveområder forsvarligt. Men en af faldgruberne – set med afrikanske øjne – er, at de rige lande køber sig til CO2-aflad ved at investere i carbon opsamling og skovbevarelse på det afrikanske kontinent, i stedet for at forpligte sig til selv at skære ned i udledningerne. »Verdens ledere er bagstræberiske og mumler om nationale problemer og mangel på tid, mens EU, som tidligere var progressiv bannerfører for at imødegå klimaforandringer, er lammet af utidig kævl blandt dets medlemslande om, hvem der skal betale regningen,« konstaterer Sydafrikas Nobelprismodtager Desmond Tutu i et brev til de europæiske politikere forud for klimatopmødet. MIKALASTIYA@GMAIL.COM

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Nationerne

To milliarder mennesker aner intet om global opvarmning

Kommentar af Kookie Habtegaber Dorienne Campbell Rowan har overlevet seks orkaner siden 2004. Hun driver et økologisk landbrug på Jamaica, og hun er helt klar over, at global opvarmning er forklaringen på de mange orkaner og stigende temperaturer. Orkanerne er ikke blot blevet hyppigere, de er også blevet mere uforudsigelige. Akkurat som nedbørsmønstret i Afrika syd for Sahara og i Sydøstasien er blevet mere uforudsigeligt. Selvom bønderne mærker

klimaforandringerne, aner de fleste ikke, hvad global opvarmning er. Ej heller er det gået op for dem, at FN afholder et globalt klimamøde i København. Ulige klimakamp Det er velkendt, at de, der sviner kloden til, knap mærker effekterne af de klimaforandringer, der bliver resultatet. Mens de, der sviner mindst, oplever store konsekvenser i deres hverdag. I værste fald betaler de med livet selv. Hvert år omkommer 300.000 mennesker som følge af klimaforandringer. Det svarer til tabstallet fra 2. juledags-tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004 – hvert år. Og tallet ventes fordoblet inden 2030, forudsiger Global Humanitarian Forum i Genève. I Afrika ligger 15 af de 20 af verdens mest sårbare lande, og Afrika udleder blot tre procent af de globale emissioner af CO2. Trods en forventet befolkningsvækst på 50 procent og en forventet vækst i

BNP på 75 procent vil Afrika stadig blot udlede fem procent i 2030. Adskillige videnskabelige vurderinger lyder, at Afrikas 840 millioner mennesker står over for alvorlige risici i forhold til ekstreme tørkeperioder, oversvømmelser, jordskred og sygdomsudbrud. Afrika er velsignet med mange naturressourcer, men i kraft af sin geografiske placering og nærhed til ækvator, står det til at betale den højeste pris, når det gælder klimaforandringer. Lykkeligt uvidende En Google-søgning på stikordene ’klimaforandringer’ og ’global opvarmning’ giver 6.650.000 hits. Ikke desto mindre er de mennesker, som spiller hovedrollen i det 21. århundreds største historie i vidt omfang fraværende. Gallup undersøgelser i 127 lande i 2007 og 2009 viste, at over en tredjedel af Jordens befolkning aldrig har hørt om global opvarmning, og at

Kom i dybden med klimaet

uvidenheden er størst i de mindst udviklede lande. 16 af de 20 lande, der ligger lavest på indekset over offentlig bevidsthed om klimaforandringer, ligger i Afrika. Offentlig bevidsthed om klimaforandringer er altså ikke ensbetydende med offentlig indsigt i, at den globale opvarmning er et resultat af menneskelige aktiviteter. Japan og de latinamerikanske lande ligger helt i spidsen i forhold til at identificere global opvarmning som årsag til klimaforandringer, mens lande som USA og Nederlandene – ja, selv Danmark med 48 pct. – halter bagefter. Få journalister i Den Tredje Verden har penge eller logistisk mulighed for at rapportere fra mange af de landdistrikter, der oplever de største klimarelaterede problemer. Men udfordringen er global, da stadig flere miljøjournalister mister jobbet, fordi læsere hidtil har fravalgt klimastoffet. Internationale medier som BBC World og CNN

Det Økologiske Råd har netop fået tildelt Aase & Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris: s for at levere dybdeborende og kritiske analyser s for konstruktive forslag til en offensiv miljø-

Kommunernes muligheder – energi og klima Hvordan kan kommunerne Kommunernes muligheder spare på energi og CO2? – energi og klima En lang række forslag, fra sparepærer til langsigtede energirenoveringer – og mere utraditionelle som belønning af kreativitet og samarbejde. Gratis (dog +porto og gebyr). Boligformer, livsstil og ressourceforbrug Hvordan hænger forbruget af vand, varme og el sammen med boligformer og livsstil? Vi har undersøgt og spurgt syv familier om deres vaner. Til gymnasie og HF. Rigt illustreret m. opgaver, faktabokse og grafer. Gratis (dog +porto og gebyr).

og klimapolitik s for at have stort mod og faglig styrke.

GRONNETIDER@INFORMATION.DK

Kookie Habtegaber er journalist med speciale i klimapolitik.

Den globale opvarmning Få viden om klimaforandringer og konsekvenser for os og for ulandene. Om FN’s Kyotoaftale og klimapolitik i EU. Hvad kan vi og andre lande gøre for at stoppe klimaforandringerne? Til gymnasiet. 20 kr/stk, 10 kr/ stk ved klassesæt. Magasinet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Bliv medlem!

NR. 4 | 16. ÅRGANG | NOVEMBER 2009

TEMA

Klima for fremtiden

Hold dig orienteret om miljø & klima. Medlemmer modtager magasinet Global Økologi ﬁre gange om året. Pris: 295 kr/år. (stud., pens., ledige 175 kr/år). I temanummeret ’Klima for fremtiden’ går vi tæt på COP15. Læs om bl.a. klimaetik, sikkerhed og klima samt skovenes rolle.

Boligformer, livsstil og ressourceforbrug

– fremtidens miljø skabes i dag

Meld dig ind på www.ecocouncil.dk – eller kontakt os på: info@ecocouncil.dk / tlf. 3315 0977.

Læs mere på www.ecocouncil.dk

Det Økologiske Råd

Også menneskeret Det er formentlig naivt at tro, at ét enkelt globalt aftalepapir vil være tilstrækkeligt til at ændre den måde, hvorpå verden har været organiseret siden den industrielle revolution. Hvordan ændres tilbøjeligheden til at tænke os fremtiden som et nulsumspil eller som et spørgsmål om ’overlevelse for de mest tilpasningsdygtige’? En indsats mod klimaforandringer er også en indsats for udbredelse af menneskerettigheder. De rige lande er længe blevet beskyldt for at være fodslæbende i forhold til at skaffe tilstrækkelige midler til risikoreduktion og

tilpasning, to nøglespørgsmål ved COP15. Visionært lederskab er et spørgsmål om at ville sit ansvar. De rige lande har en moralsk og historisk forpligtelse til at tage de forholdsregler, som kan tilvejebringe nødvendig teknologi og finansielle midler til risikoreduktion og tilpasning. Hvis der kan drages en lære af finanskrisen, så er det, at det globale økonomiske system beror på en vidtforgrenet gensidig forbundethed, og det må betragtes som givet, at den smerte, som klodens fattige gennemlever i dag, også vil få følger i morgen. Lad os håbe, at solen vil bryde igennem under disse vigtige vinterdage i København, og at verdens ledere vil forstå at leve op til deres ansvar over for fremtidige generationer.

Nye udgivelser

– fremtidens miljø skabes i dag

Det Økologiske Råd bygger bro mellem grønne organisationer og erhvervslivet, vi indgår i en lang række samarbejder på europæisk og globalt plan – og vi har en lang række af publikationer bag os – her ser du vores nyeste.

nedlægger eksempelvis deres videnskabs- og miljøredaktioner. Ngo’er forsøger at udbrede viden om klimaforanderingerne i tredjeverdenslande via lokal sprogbrug, sange, teater og kunst og andre initiativer, der kan nå ud i de fattige lokalsamfund.

Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf 3315 0977 info@ecocouncil.dk

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Design: birgittefjord.dk

Klimaforandringernes skadevirkninger bliver værst i de lande, som udleder færrest drivhusgasser. Alligevel ved fattige og dårligt uddannede befolkninger i u-lande meget lidt om, at forandringerne i klimaet er menneskeskabte

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Nationerne

Det skulle have været så godt… Det så lovende ud, da Barack Obama i fjor blev valgt til præsident, blandt andet på løfter om en ny og ambitiøs amerikansk klimapolitik. Alligevel har USA de seneste måneder igen været udpeget som syndebuk og en af de vigtigste stopklodser for succes i København. Hvad gik der galt? USA’s klimaskepsis af Louise With, Informations korrespondent NEW YORK – Først var der Al Gore og hans dokumentarfilm, komplet med global foredragsturné, Oscar-statuette og Nobelpris i 2007. Så røg olieprisen i vejret i sommeren 2008 og vakte ny akut interesse blandt de amerikanske forbrugere for både elbiler, vindmøller og solpaneler. Så vandt Obama slaget om præsidentposten i november 2008, blandt andet på løfter om en helt ny kurs i energi- og klimapolitikken – og pludselig lignede USA ikke længere den sure, vrangvillige sinke bagerst i klassen. Spol et års tid frem. Da denne artikel gik i trykken var den sidste rest af håb om en færdig amerikansk klimalov i 2009 forduftet – afløst af forsikringer fra en af lovens demokratiske hovedbagmænd, senator John Kerry, om, at USA’s senat forhåbentlig kan stemme »i det tidlige forår 2010«. Desuden viste en meningsmåling fra Pew Research Center for nylig, at der er blevet væsentligt flere amerikanske klimaskeptikere. Troen på den globale opvarmning er på blot 18 måneder faldet fra 71 til 56 pct., mens troen på, at forandringerne er menneskeskabte i samme periode er faldet fra 47 til 36 pct. ’ Jeg følger da med...’ Hvad gik der galt i USA? Spørger man på gaden i New York er der et enkelt svar, som går igen og igen: Finanskrisen og recessionen. Med en arbejdsløshed på den forkerte side af 10 pct. har mange amerikanere fået andre og mere nære bekymringer: Kan jeg blive boende i mit hus, beholde mit job, betale for børnenes skole? Og imens er fremtidens klimakatastrofer trådt i baggrunden.

»Jo, jeg følger da med, men det virker ikke som om, der er akut fare,« siger 28-årige Tom, som står og ryger foran sit kontor i downtown: »Jeg er også ret pessimistisk i mit syn på, hvad jeg selv kan gøre, så jeg forsøger mest bare at holde mig orienteret.« Kontordamen Lee kommer gående med sine poser og tasker på vej mod toget hjem til Jersey. Hun »engagerer sig ikke dybt i klimadebatten«, som hun siger: »Jeg bruger da sparepærer og den slags for at spare penge. Men jeg tror på, at det, der skal ske, det sker. Jeg går ikke op i politik – jeg siger heller ikke, at det er en god ting, men sådan er det for mig personligt.« 41-årige Andrzej er dog noget mere brødebetynget: »Jeg er ikke så bekymret for klimaet, som jeg nok burde være. Men jeg har andre bekymringer: Jobbet, børnene, familien – specielt i disse tider med denne økonomi.« Sådan lyder den jordnære, praktiske forklaring på den manglende klimalov. Der er åbenbart grænser for, hvor meget, man kan overskue at bekymre sig om på en gang. Der er imidlertid også en anden og mere ideologisk forklaring – om amerikanernes

”

Jeg er ikke så bekymret for klimaet, som jeg nok burde være. Men jeg har andre bekymringer: Jobbet, børnene, familien – specielt i disse tider med denne økonomi Andrezej, 41 år, New York

indgroede skepsis overfor alt, hvad der handler om regering og statslig indgriben. Ideologisk forklaring Kenneth Green er ansat ved tænketanken American Enterprise Institute og hører til USA’s førende klimaskeptikere. Det var ham, der for nylig fik en decideret overhaling af senator John Kerry, da han mødte op for at rapportere i senatet. Da Information ringer et par dage senere, er det da også netop det ideologiske aspekt, han først peger på. Flertallet af de amerikanske vælgere tror fortsat på den globale opvarmning, understreger Green – også på højrefløjen. Og der er også stadig mange vælgere, som gerne ser, at USA bliver mindre afhængig af olie og energi fra Mellemøsten og Latinamerika, medgiver han: »Men problemet er, at vi samtidig er midt i en recession med voksende arbejdsløshed. Det er som om, de liberale overhovedet ikke vil se det. De vil ikke engang udsætte beslutningen et enkelt år, men vil omgående lave meget radikale forandringer af hele vores energipolitik – uden på nogen måde at anerkende, at det har store omkostninger, som vil dæmpe vores økonomiske vækst og også gøre det sværere at bekæmpe arbejdsløsheden.« Dertil kommer, at de nuværende lovforslag har et klart liberalt islæt, mener Green – og det skræmmer vælgerne på midten og højrefløjen: »Demokraterne er ikke ærlige omkring deres hensigter. De har stablet alle mulige sager oven på hinanden – udover CO2-begrænsning er der også masser af ny regulering, offentlig trafik, cykelstier og hvad ved jeg. Men amerikanerne er allerede nervøse for regeringens vokseværk efter, at vi det seneste år har set, hvad jeg vil kalde den mest dramatiske ekspansion i USA’s historie.«

– Men spiller ideologi overhovedet en rolle her, bor vi ikke alle på samme planet? »Jo, men hvis man ser på målingerne, så er vælgerne på venstrefløjen typisk mere tilbøjelige til at tro på de værste scenarier. På højrefløjen tror de også på klimaforandring, men de kan se, at konsekvenserne også kan ende med at blive mere moderate. Det er jo ikke nødvendigvis max. to graders stigning eller døden for os alle,« siger han og tilføjer: »Hvad der egentlig vil ske, og hvad vi skal gøre, er jo til debat: Er det bedst at regulere, indføre skatter eller bruge energien mere effektivt? Skal vi bruge mest pisk eller mest gulerod? Og hvem skal styre det – staterne, Washington eller en tredje myndighed? En lov er ikke bare en lov, alle disse detaljer er jo helt afgørende. Og dertil kommer økonomien, for der kan naturligvis være større eller mindre omkostninger forbundet med enhver klimalov.« Green har taget tid til at tale med en dansk avis på sin fridag og har udleveret sit privatnummer. For ham har højdepunktet det seneste år været, »at pressen ikke længere fryser synspunkter ud, som den gjorde før«, siger han: »De store aviser og medier er endelig så småt begyndt at dække det faktum, at der faktisk er uenighed og reelle debatter og meningsforskelle på det her felt.« Så vidt den ideologiske forklaring. Men til slut er der

også dem, der mener, at det måske ikke ser helt så skidt ud endda. Optimisterne Ganske vist har recessionen sammen med striden om en indenrigspolitisk sundhedsreform taget fokus fra demokraternes klimabestræbelserne i USA. Ganske vist er vælgerne måske mere skeptiske end i mange andre nationer. Og ganske vist har USA igen taget plads nede blandt sinkerne og syndebukkene bagerst i lokalet de seneste måneder. Men Demokraterne har trods alt stadig solidt flertal i Kongressen, og arbejdet med klimaloven er i gang. Forfatteren og aktivisten Naomi Klein skriver i magasinet Rolling Stone, at København nu er en chance for alverdens klimaaktivister til at »generobre det politiske terræn fra

”

Problemet er, at vi samtidig er midt i en recession med voksende arbejdsløshed. Det er som om, de liberale overhovedet ikke vil se det Kenneth Green, Analytiker ved American Enterprise Institute

erhvervsvenlige, halvhjertede tiltag.« Især håber hun på mere fokus på den industrialiserede verdens ’klimagæld’ til ulandene. Da New York Times for nylig samlede en stribe aktørers forventninger til Klimatopmødet på sin hjemmeside, var der forståeligt nok en del pessimister, men også optimister iblandt: Al Gore mener, at selvom der ikke bliver en endelig, juridisk bindende aftale, så kan der stadig blive tale om en »vigtig rammeaftale« i København. Maggie Fox, leder af organisationen Alliance for Climate Protection i Washington, peger på, at der vil blive indgået mange forskellige mindre aftaler i København og siger, at »der allerede foregår meget i dialogerne mellem landene indbyrdes«. Også Jigar Shah, grundlægger af Sun Edison Solar Electricity, er på samme spor og minder om, hvor langt de største spilleres positioner trods alt har flyttet sig: »Ærligt talt, så mener jeg, at det allerede nu har været et produktivt møde. Jeg kan ikke forestille mig, at Indien, Kina eller USA ville have bevæget sig så langt, som de har gjort, hvis de ikke havde haft København som mål forude. Jeg tror, bevægelserne i mange af disse lande er begyndt at overbevise almindelige mennesker om, at skiftet til bæredygtig energi og et lavere energiforbrug faktisk er muligt.« LWI@INFORMATION.DK

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Nationerne Truslen om arbejdsløshed og personlig fallit fylder mere for amerikanerne end klimaforandringerne. Samtidig gør amerikanernes indgroede frygt for politisk regulering dem bekymrede for større omlægninger af energipolitikken. FOTO: SØREN BIDSTRUP

troels lyby / Karen-Lise Mynster / Simon Jul Torben Zeller / Kirsten Norholt m.ﬂ. SK E T O R EN G DIE OM KOME AET! KLIM

addLemon

SE MERE PÅ: NBT.DK BILLETTER: 35 200 900 ELLER BILLETNET.DK

UD I KULDEN 5. DEC – 30. JAN

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Aktivisterne Kampen mod forureningen og gift i maden har antaget karakter af selv at være en slags forurening af det umiddelbare liv, man levede engang ILLUSTRATOR: JAN DANEBOD

Indviklet at sidde på den grønne gren Miljøpolitiet vogter os misfornøjede med sit øje fra det høje, mens vi almindelige dødelige forsøger at manøvrere mellem alt det, vi bør, og alt det, vi gør, fordi vi også vil leve livet her og nu Kommentar

af Kristen Bjørnkjær Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse, der viser, at fire ud af fem danskere ikke forstår en dyt af de varedeklarationer, der står på rejeosten, leverpostejen, orange marmeladen, og hvad man ellers piller ned fra hylderne i supermarkedet. De ville ellers meget gerne forstå det, siger et stort flertal også. Undersøgelsen har fuldstændig ret, hvis den spørger mig. For hvad er antioxidant, flerumættede fedtsyrer, hydroliseret protein, maltodextrin, emulgator, umættet fedt som omega 3 og 6 og xanthan gummi eller det ubestemmelige, der gemmer sig under betegnelser som surhedsregulerende middel, smagsforstærker og stabilisator? Man kan kun gætte vel at mærke, hvis man altså kan læse ordene, der ofte står med dimunitive bogstaver. Det samme gælder, hvis man køber medicin på Apoteket. Til meget af det følger der en tryksag med, som man bør læse, før man indtager en pille. Den er længere

end menukortet på Ida Davidsens smørrebrødsrestaurant i Store Kongensgade i København, som ellers er megalang. Også her står det med småt. Meget småt. Det ligner en pligtaflevering og er det sikkert også. Bævreflæsk Min for længst afdøde far havde en livret, der hed bævreflæsk. Det var noget fra grisen, det allerallerfedeste, som stod lige ret op og ned på tallerkenen og bævrede. Det spiste han med sennep til. Han elskede også spejlæg, og en gang spiste han 20

”

Når jeg ser aktivisterne løbe for politiets tåregas ved et hvilket som helst topmøde, tænker jeg: kliché. Gud ved, om det hjælper?

på én gang for at sætte rekord. Til gengæld døde han som 57-årig. Det ønsker man jo ikke, man vil godt lige have et par sæsoner til. Men de havde en fordel dengang. De vidste ikke, det var farligt. De skulle ikke hele tiden gå og tænke på, hvad de puttede i munden, eller på alle de ting, som vore dages ’miljøpoliti’ påbyder af korrekt livsførelse eller har af etiske fordringer. Kampen mod forureningen og gift i maden har antaget karakter af selv at være en slags forurening af det umiddelbare liv, man levede engang. Den trænger ind i vores hverdag. Ustandseligt bombarderes vi med oplysninger om, hvad man bør og ikke bør. Nye undersøgelser, som man hører eller læser om i medierne, dementerer tidligere regler. Pludselig er det sundt igen at spise chokolade og drikke kaffe. Ganske rart, men hvor er vi henne, når vi får at vide, at mælkeprodukter måske ikke er så sundt endda? Trøsten er, at folk får længere og længere levetid, selvom der er gift i maden. Vi skulle for længst være døde. Emma Så er der klimaproblemerne. CO2 har vi lært, hvad er. Det er det, der kommer ud af bilernes udstødningsrør og af køerne, når de prutter. Den sidstnævnte oplysning modtages mere med et skævt grin end som en regulær fa-

re, selvom den er det. Men hvad er AAU, RMU, CBD, GOOS og TAR? Man kan selvfølgelig slå det op, men man har glemt det om en uge. Det er temmelig indviklet at sidde ’på den grønne gren’. Forstå mig ret. Også jeg synes, vi skal gøre noget for bæredygtigheden samt hjælpe de sultne i Afrika. Jeg giver en skærv, og jeg har for længst udskiftet de gamle glødepærer med noget grimmere, ligesom jeg troligt smider brugte batterier i dertil indrettede affaldskasser. Jeg gør mig ikke lystig over de sunde, velmenende, ældre damer, som Dan Turéll engang gjorde det i en klumme i Politiken: De har fornuftige sko, holder af lange traveture, to og to. Deres næring består hovedsageligt af grøn salat, og de ser allesammen ud, som om de hedder Emma! Kliché Men som almindelig dødelig får man let dårlig samvittighed i nærheden af rigtige, fuldtids miljømennesker med det altid rette fokus. De sidst dages hellige, miljøpolitiet, øjet i det høje, kært barn har mange navne. De slår altid på, at vi lever i de sidste dage, og de betragter misfornøjet os andre, som var vi andenklasses mennesker, har man på fornemmelsen. Når jeg ser den lille, tapre flok fra Greenpeace – bare

de ikke fryser padle i en robåd foran et containerskib eller sidde oppe i en elmast, tænker jeg: kliché. Når jeg ser aktivisterne løbe for politiets tåregas ved et hvilket som helst topmøde, tænker jeg: kliché. Gud ved, om det hjælper? Folk synes trods alt, lovene skal overholdes i et demokrati. Bevares, de får omtale, men drukner sagen ikke? Her til lands forsinkede det miljøkampen, idet de borgerlige regnede den for venstreorienteret. Der skulle et københavnsk topmøde til, før de pludselig, hyklerisk, vendte på en tallerken. Den var ikke nem at sluge for de sidste dages hellige, som mente at have ejerskab til sagen. De kunne imidlertid ikke andet end at hilse kovendingen velkommen, men hvis de kunne, ville de have taget patent. Det er, som om de ikke tror, at kinesere, indere, japanere, russere og amerikanere også gerne vil overleve og bevare kloden. Det vil de - med statsgaranti. Men staternes mølle maler langsomt i demokratiets navn. Stille og roligt kommer der imidlertid tegn på, at skuden er ved at vende.

der fokuserer på miljørigtig energi, DONG har lagt en plan for grøn energi, osv. Der skal store helhedsløsninger til, og de multinationale rykker også. Det går for langsomt, indvender miljøpolitiet, men kan vi da for pokker ikke få lov at slappe og leve livet her og nu uden at få påduttet disse evindelige skyldfornemmelser? Nu går jeg på gaden og ryger min cigar, en absurditet midt i bilosen. Det er alligevel en nydelse. Får ligefrem lyst til et højt belagt stykke smørrebrød henne hos Ida Davidsen. Forfatteren Jan Sonnergaard sagde for nylig i et interview her i bladet: »Hvis man møder en rigtig puritaner, der hverken ryger eller drikker og kun spiser økologisk, tænker man: ’Hvor sjovt kan det være bortset fra den sjov, det er at sige nej’«.

At sige nej Finansmanden George Soros har f.eks. lige sat fem milliarder kroner af til firmaer,

RBJ@INFORMATION.DK

KONSEKVENSERNE AF KLIMAFORANDRINGERNE Ni af verdens bedste fotografer har forud for klimatopmødet i København rejst verden rundt for at skildre de mennesker, der dagligt lever med konsekvenserne af klimaforandringerne. Fotograferne fra den internationale fotogruppe NOOR, der blandt andet har den prisbelønnede danske fotograf Jan Grarup i sin stald, dokumenterer i et 48 siders tillæg de ødelæggende effekter af klimaforandringerne rundt om i verden 48 SIDERS FOTOTILLÆG I INFORMATION MANDAG 7. DECEMBER

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Nationerne

De fattigste lande taber på CO2-salg

Når mexicanerne i løbet af to-tre år får uddelt 30 millioner gratis sparepærer, vil de spare 10 pct. af Mexicos elforbrug og skåne atmosfæren for 7,5 millioner tons CO2. CO2, som europæere i stedet får lov til at udlede. Men burde europæerne ikke i stedet begrænse samme mængde udledning?

Når rige lande giver en el-sparepære til Mexico, må de udlede lidt mere CO2. Salg af CO2-kvoter er på klimadagsordenen, fordi markedet kan skabe bæredygtig udvikling i u-landene. I praksis kan det virke stik imod hensigten CO2 til salg af Ebbe Sønderiis I Mexico kan man nu få en elsparepærer gratis, hvis blot man afleverer sin gamle glødelampe i stedet. Projekt Smart Use of Energy vil på den måde uddele 30 millioner gratis sparepærer til mexicanerne i løbet af totre år. Det vil spare 10 pct. af Mexicos elforbrug og skåne atmosfæren for 7,5 millioner tons CO2 ifølge det australske firma Cool nrg, der står for projektet. De mexicanske sparepærer bliver i sidste instans betalt af europæiske forbrugere, der så til gengæld får ret til at udlede de ekstra 7,5 millioner tons CO2. Cool nrg har nemlig i sommer fået sin idé godkendt som CDM-projekt. Bæredygtigt supplement CDM, Clean Development Mechanism, er en del af Kyoto-aftalen fra 1997. I aftalen har hvert af de gamle industrilande fået tildelt rettigheder til at udlede et bestemt antal tons CO2 og andre drivhusgasser pr. år. Men landene (og virksomhederne) kan handle indbyrdes med deres kvoter og erhverve ekstra kvoter ved at gennemføre projekter i andre lande. Hensigten er, at reduktioner skal gennemføres, hvor det bedst kan betale sig. CDM er tænkt som et supplement til den hjemlige indsats. Kvoter kan erhverves gennem projekter i udviklingslande, som ikke selv er forpligtet af Kyoto-aftalen til at begrænse deres udledninger. Der er dog to betingelser: For det første skal CDM-projekterne medføre en reduktion, der ellers ikke ville være sket. For det andet skal de bi-

drage til en mere bæredygtig udvikling i værtslandet. Ifølge Cool nrg er rettigheder fra det mexicanske projekt til at udlede den første million tons CO2 allerede solgt til et hollandsk firma, der agter at sælge dem videre til europæiske virksomheder eller regeringer, som er i bekneb for at opfylde deres klimaforpligtelser. Pengene – lidt over 13 euro (96 kr.) pr. ton – går til at indkøbe sparepærer i Kina – og til at aflønne projektmagerne og deres investorer. Ingen forskel For verdens klima gør det ingen forskel, om CO2 bliver udledt i Mexico eller Europa. Men Nic Frances, der er arbejdende formand for Cool nrg og ophavsmand til projektet, har selv regnet ud, at de mexicanske familier, der får gratis elsparepærer, vil spare så meget strøm, at det svarer til en ugeløn eller to om året – og 165 millioner dollar (800 millioner kr.) i alt i løbet af 10 år. Den mexicanske regering og de mexicanske elselskaber vil spare endnu flere penge, påpeger han. Dels fordi man ikke skal bygge så mange elværker, som man ellers regner med, dels fordi regeringen i dag holder prisen på elektricitet kunstigt nede. Den udbetaler subsidier, som svarer til mere end halvdelen af de faktiske omkostninger ved at producere strøm. Udgiften til disse subsidier bliver naturligvis mindre, når forbrugerne køber mindre strøm. Beløbet svarer til 200 millioner dollar (975 millioner kr.), skriver projektfirmaet i sin CDM-ansøgning. Og så kan man jo spørge, hvad det skal gøre godt for, at

de europæiske forbrugere forærer mexicanerne sparepærer for 150 millioner dollar (730 millioner kr.)? Hvad skal det nytte? Var det ikke bedre, hvis den mexicanske regering ændrede sin energipolitik og brugte sine penge på selv at støtte energibesparelser i stedet for

at støtte selve forbruget af fossil energi? Det har den mexicanske regering faktisk lovet verden at holde op med ved det økonomiske topmøde mellem G20-landene i Pittsburgh i september i år. Vi europæere kunne så i stedet bruge de 730 millioner

kroner på at begrænse vores egne CO2-udledninger. Til samlet gavn for det globale klima. Den slags spørgsmål skal der tages stilling til på klimakonferencen i København. Virker CDM efter hensigten? Skal reglerne strammes? Skal CDM udvides? Tilhængerne siger, at CDM kan kanalisere flere penge og mere grøn teknologi til udviklingslandene end traditionel bistand og internationale fonde. Kritikerne frygter, at CDM reelt vil fungere som et smuthul, der forsinker den nødvendige indsats i de rige lande med de største CO2-udledninger. Kun hvis der vedtages meget ambitiøse mål for nedskæringen af udledningerne fra industrilandene, kan CDM fungere, som den er tænkt: et supplement, siger de. Indtil nu er der udstedt beviser på tilladelser til at udlede 341 millioner ton CO2 som følge af CDM-projekter. Tallet ventes at stige til knap 1.200 millioner tons i år 2012. Det svarer til, at Danmark og de andre forpligtede Kyoto-lande ved at købe kvoterne kan reducere deres udledninger 2-3 pct. mindre, end de ellers skulle have gjort. Prisen anslås til omkring 10 euro pr. ton, i alt ca. 100 milliarder kr., svarende til en halv promille af OECD-landenes nuværende bruttonationalprodukt. De fleste af pengene går til Kina og Indien, der er værter for mere end halvdelen af CDM-projekterne. I begyndelsen bestod en stor del af projekterne i simple og billige reduktioner, der kunne være opnået uden samtidig at give de rige lande ret til at forhøje deres udledninger tilsvarende. Især er

det blevet kritiseret, at kemiske fabrikker i Kina, Indien, Sydkorea, Mexico og Argentina, som producerer kølemidler, fik CDM-penge for at standse deres udslip af de ekstremt kraftige drivhusgasser HFC’er. Det kunne man have standset ved simpelthen at forbyde det, som man har gjort i Europa, Japan og USA, siger kritikerne. Eller man kunne have betalt sig fra det med en tiendedel af de penge, CDM-tilladelserne sælges for i de velstående lande. Mere end halvdelen af de hidtidige CDM-kvoter stammer fra sådanne projekter. Bunden ud af markedet I de senere år har billedet dog ændret sig. Nu fylder vedvarende energi mere i det samlede billede, stadig med Kina, Indien og Brasilien som de store modtagerlande. Hvis CDM skal gavne en bæredygtig udvikling i de fattigste lande, så skal ordningen målrettes mod dem og forenkles, siger kritikerne. Hvis man på den anden side udvider CDM til også at omfatte projekter til beskyttelse af regnskov og bevarelse af kulstoflageret i landbrugsjord, så er det en opskrift på at slå bunden ud af det globale kvotemarked, tilføjer kritikerne. Den slags projekter kan nemlig fremskaffe en overflod af udledningstilladelser, der er så billige, at det i sammenligning ikke kan betale sig at investere i de store omlægninger af produktion og energiforbrug i de rige lande, som er nødvendige, hvis man vil gøre sig håb om at stabilisere det globale klima på det niveau omkring to graders temperaturstigninger, som de fleste lande har erklæret sig enige i.

Red liv

Send lægehjælp nu Manglen på medicinsk personale er katastrofal verden over. Det betyder, at millioner lider og dør i tavshed. Fordi de aldrig får hjælp. Og fordi humanitære kriser ikke får den nødvendige opmærksomhed fra verdens regeringer, politikere og medier.

SEND LÆGEHJÆLP NU – STØT MED 150 KR. Ring nu på 90 540 840

SMS ”LÆGE” til 1414

Støt online på msf.dk

Ved at støtte via sms eller telefon accepterer du, at Læger uden Grænser kontakter dig igen. Det koster 150 kr. + almindelig sms-takst. Udbydes af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, tlf. 39775600.

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Lobbyisterne Energigiganter Siemens, Alstom, Shell, BP, Total, Vattenfall, E.ON og RWE sidder i EU Kommissionens ekspertgruppe og rådgiver om teknologi, som de efterfølgende får EU-midler for at udvikle og anvende. Her bryder aktivisterne ind på Vattenfalls kraftværk FOTO: ANDREAS HAGEMANN BRO

»Kommissionen giver offentlige penge for at hjælpe disse selskaber med at lobbye for flere milliarder af offentlige midler,« siger han. De offentlige penge bliver både nu og i den forrige periode suppleret af blandt andre Total, Statoil Hydro, Shell og BP, oplyser Hans Modder fra ZEP sekretariatet.

Du betaler for lobbyisterne Energigiganter som Shell, BP og Vattenfall rådgiver EU-Kommissionen om omstridt teknologi, der skal forhandles om under COP15. Og som industrien netop har modtaget milliarder for at udvikle Klimalobby af Brigitte Alfter, International Consortium of Investigative Journalists I Nordjylland har vrede borgere modsat sig opbevaring af gas i Jammerbugtens undergrund, og lidt syd for grænsen i Slesvig-Holsten står en hel delstat afvisende overfor samme planer. Det er den nye udskældte teknologi, Carbon Capture and Storage, eller CCS-teknologien, som den også kaldes, der er årsagen til postyret. CCS er en metode til at opbevare CO2-udledninger i kamre under jorden, i stedet for at det udledes i atmosfæren. Men kritikere, herunder Greenpeace, kalder teknologien for en afledningsmanøvre, der stjæler vigtig tid og ressourcer fra langtidsholdbare løsninger. Af olie- og kulindustrien kaldes det klimakampens redning. Et synspunkt der bakkes op af den britiske klimarapportør Sir Nicholas Stern, der forventer, at en »markant del« af CO2-reduktionen må komme fra kul-

fangst. Som det ser ud nu, er CCS dog fortsat en alt for dyr løsning. Alligevel poster EU gigantiske beløb i CCS. Kontant indsprøjtning I oktober gik 1,05 milliarder euro fra EU’s krisepakke til CCS, og pengene kan, ifølge miljøavisen ENDS, deles mellem energikæmper som Vattenfall, E.ON og Electrabel. Men det er blot en »kontant indsprøjtning«, siger David Hone, Shells klimarådgiver. Meget vigtigere er værdien af de 300 millioner CO2udstødningstilladelser fra det europæiske emissionshandelssystem, ETS. De ventes at få en milliardværdi, som bliver brugt direkte til CCS. Men ingen milliarder uden konkrete resultater: »Du får ingenting, hvis ikke du faktisk lagrer CO2,« siger David Hone. De 300 millioner certifikater ventes at få en værdi af ni milliarder euro eller 67 milliarder kr. Den milliardtunge støtte via ETS er resultat af et målrettet årelangt lobbyarbejde. En rådgivningsgruppe under

EU’s researchafdeling, stærkt befolket af industrien, ser ud til at have spillet en ganske afgørende rolle. Technology Platform for Zero Emission Fossile Fuel Power Plants, (ZEP), blev stiftet i 2005. »Penge til CCS har været på dagsordenen stort set siden ZEP blev dannet,« husker David Hone fra Shell. Helt store spillere som Siemens, Alstom, Shell, BP, Total, Vattenfall, E.ON og RWE sidder i dag i ZEP-gruppen, sammen med Greenpeace, WWF og sammenslutningen af klimakæmpere Climate Action Network CAN. Og så den ellers ret ukendte miljøfond Bellona fra Norge. Selv om Norge ikke er medlem af EU, lader det til, at Bellona har spillet en vigtig rolle, når det gjaldt om at lobbye for CCS. Norge har, argumenterer Paal Frisvold, der er Bellonas mand i Bruxelles, et ansvar for at engagere sig. »Vi er så rige i Norge. Vi repræsenterer 0,1 pct. af verdens befolkning, men vi eksporterer fossile brændstoffer, der udgør tre pct. af de globale CO2-udledninger. Vi

har en moralsk forpligtigelse til at hjælpe til at finde teknologi, der kan reducere CO2udslippet. Bellona får ifølge Frisvold en tredjedel af sin indkomst gennem annoncer på sin webside, en tredjedel gennem industripartnerskaber og en tredjedel gennem EU- og regeringsprojekter. Filosofien er, at ’slå bro mellem industri og miljø’, og Frisvold selv flyttede til Bruxelles udelukkende for at kæmpe slaget for CCS. Den begejstrede europæer kontaktede først daværende miljøkommissær Margot Wallströms medarbejdere. »Hendes rådgiver så på mig og på tegningerne, og så på min kollega, og så virkede det som om, han overvejede, hvilken planet vi kom fra,« husker Frisvold. I dag er ZEP en velsmurt lobbygruppe, der er på EU’s budget for anden gang, mener Yiorgos Vassalos fra lobbyvogterne i Corporate Europe Observatory. I denne runde får de en halv million euro eller 3,7 millioner kr. over tre år for at koordinere, afholde konferencer og køre et sekretariat. Det er ifølge Vassalos problematisk:

Hvor mange milliarder Klimadebatten ramte for alvor EU’s dagsorden i slutningen af 2006. Og i marts 2007 lovede den tyske kansler og daværende EU-formand Angela Merkel 12 CCS pilotprojekter. Der var kun et problem: »Der var ingen penge,« husker Paal Frisvold. I parlamentet fik CCS-teknologien uventet støtte fra den britiske liberale politiker Chris Davies, der blev ansvarlig for CCS-lovgivningen i EU-parlamentet. Og Davies fandt pengene. »Idéen kom, så vidt jeg husker, fra en fyr ved navn David Hone fra Shell,« siger Davies. »En anden fortaler var Climate Change Capital i London. Derfra kom det på egne ben. Vi lavede det om til et meget målrettet forslag, så de folk, der faktisk skrev loven, også kunne bruge det,« siger Hone. Idéen blev fremlagt af Chris Davies og ordfører for emissionshandel, den konservative EU-parlamentariker Avril Doyle i marts 2008. Det, industrien lobbyer for, er de såkaldte emission allocations, altså retten til at forurene, som i rede penge kommer til at være 30 euro eller godt 220 kr. værd stykket. Davies og Avril forhandlede, og parlamentets 500 millioner certificate til en forventet værdi af 15 milliarder euro eller 111.750.000.000 kr. Så vidt, så godt for CCS. Så kom den 6. oktober 2008, og den afgørende afstemning i EU-Parlamentets miljøudvalg. Avril Doyle koordinerede afstemningen om klimapakken. Men hun var kommet i modvind i sit eget konservative parti. Og forslaget blev stemt ned af parlamentet med én stemme. Chris Davis talte blandt andet med den polske konservative Jerzy Buzek, der i dag er formand for Parlamentet, og i anden runde lykkedes det: Parlamentet stemte for de 500 millioner certifikater. Nu gjaldt det om at overbevise de 27 EU-regeringer. Derefter begyndte Davies en rundrejse til de europæiske hovedstader. Lobbyistens turné »Jeg rejste til Paris og lobbye-

de det franske formandskab, og til sidst ville de lægge 100200 millioner certifikater på bordet,« fortæller Davies. Altså anslået tre-seks i stedet for de ni milliarder euro, som parlamentet ville give. Derefter fortsætte Davies til Berlin, Madrid og Warszawa, men mest støtte fik han fra den hollandske og den britiske regering. Den britiske regering havde Davies allerede haft kontakt til i 2006. Ifølge en aktindsigt kontaktede direktører i den britiske energigigant British Petroleum EU-Kommissionen om CCS så tidligt som 2005. Både British Petroleum og Royal Dutch Shell havde altså deres landes regeringer med sig i den vigtige tid mellem parlamentets afstemning og EU-topmødets beslutning i december 2008. Davies kæmpede ikke alene. Paal Frisvold og en nydannet CCS Leadership Coalition var aktive med at lobbye de europæiske regeringer. »Vi havde to måneder og ti dage til at overbevise de europæiske regeringer,« siger Frisvold. »Vi havde arbejdet sammen siden 2005, så vi kendte alle hinanden.« Fra industrisiden var den franske energigigant Alstom, Shell og Vattenfall med, mens miljøsiden blev repræsenteret af Bellona og det britiske miljøselskab Third Generation Environmentalism kort E3G Ltd. E3G får støtte af blandet andet den britiske regeringer, Shell og WWF, bekræfter af David Hone. Spændingen om støtten varede ved til sidste øjeblik, nemlig EU’s topmøde i december 2008, da EU med sin klimapakke gjorde sig klar til COP15. Ifølge Frisvold tilhører en stor del af æren John Ashton, der på det tidspunkt var den britiske regerings klimaspecialist og stiftende direktør af E3G Ltd. »John Ashton burde få Nobel prisen, det var ham, der gjorde alt lobbyarbejdet omkring dette bord,« siger Frisvold og peger på et foto af EU-topmødets forhandlingsbord. Ashton var ikke at træffe for en kommentar, men David Hone bekræfter hans afgørende rolle i forhandlingerne. Da topmødet var næsten slut, og pressemødet allerede var i gang, fortsatte lobbyarbejdet. Det endte med et løfte om 300 millioner certifikater til en forventet værdi af ni milliarder euro eller 67.050.000.000 kroner.

GRONNETIDER@INFORMATION.DK

;h WjecahW\j _ l_ha[b_]^[Z[d Z[d ]h´dd[ij[ [d[h]_5

C´j @e]fidXk`fe _\c\ l^\e f^ jgXi fg k`c 0.' bi%

Store Kongensgade 40 C

Ja tak, jeg vil gerne bestille

CWd aWÊ ZW _aa[ i_][ WdZ[j [dZ ÈD;@ J7AÈ j_b WjecahW\j" l[b5 ;bb[h [h Z[h do l_Z[d e] ]beXWb[ fheXb[cij_bb_d][h" iec i³jj[h if´h]ic bij[]d l[Z Z[j Wbb[h[Z[ l[ZjW]d[5 IlWh[j [h d³ff[ ^[bj [da[bj" c[d ^[bZ_] l_i [h Z[h d Wl_i" Z[h i_][h Èd[` jWaÈ j_b feb_j_ia aehh[aj \ehkZi_][b_]^[Z$ =b³Z Z_] j_b [j ?d\ehcWj_ed" Z[h kdZh[dZ[" Xeh[dZ[" X[]Wl[j e] l_jj_]j \eh\´b][h ijeh[ e] ic fWhWZeai[h$ =b³Z Z_] j_b Z_j do[ WXedd[ c[dj$ :[d c[ij doi][hh_][ ^Wh WbZh_] l³h[j X[Zh[$

) c d[Z[h \eh +'/ ah$ `[] ifWh[h )., ah$ , c d[Z[h \eh '$'*/ ah$ `[] ifWh[h +-& ah$ '( c d[Z[h \eh ($(,/ ah$ `[] ifWh[h /-& ah$ @[] [h ijkZ[h[dZ[

DWld0 7Zh[ii[0 Feijdh$ % 8o0 J[b[\ed0

Information + + + 10383 + + + 0893 Sjælland USF B

;#cW_b0

J\e[ blgfe\e# i`e^ ** -0 -' -' \cc\i Y\jµ^ `e]fidXk`fe%[b ?d\ehcWj_ed kZaecc[h cWdZW] #b´hZW]$ J_bXkZZ[j ]³bZ[h j_b )'$'($(&&/ e] ]³bZ[h akd ^kiijWdZ[" Z[h _aa[ ^Wh WXedd[h[j Z[ i[d[ij[ '( c d[Z[h$ ;\j[h j_bXkZif[h_eZ[d \ehji³jj[h WXed d[c[dj[j f Z[ dehcWb[ l_ba h" j_b Z[j efi_][i$ L[Z b[l[h_d] j_b kZbWdZ[j efah³l[i fehje$

Information

:[d c[ij doi][hh_][

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Politikerne

Sådan havner klimapenge i drivhusgasser Kvotemarkedet for CO2-handel betyder, at de vestlige lande for at undgå hjemlige reduktioner har betalt milliarder til kinesiske fabrikker, der producerer - ja, gæt engang - drivhusgasser. Ordningen skal forhandles under topmødet, hvor EU vil forsøge at få den lukket Cap and trade af Lars Borking I det østlige Kina i provinsen Jiangsu ligger en kolos af en fabrik, der får penge fra den danske stat og fra store danske firmaer som betaling for, at fabrikken destruerer et affaldsprodukt, som er en stærk drivhusgas. Aftalen er en del af det internationale marked for CO2-kvotehandel, og ideen er, at man reducerer udledningen af drivhusgasser, dér, hvor det er billigst. Så kan danske firmaer og staten betale kineserne for at skære ned i stedet for selv at gøre det. Problemet er bare, at man betaler kineserne for at fortsætte produktionen af det såkaldte kølemiddel HCFC-22, der både ødelægger ozonlaget og fungerer som en meget stærk drivhusgas. Og betalingen er god. På de to anlæg i Kina, som den danske stat og firmaer som DONG og Ålborg Portland har købt kreditter fra, vurderes det, at prisen for at fjerne affaldsproduktet har kostet lidt over tre procent af den samlede betaling. Af de resterende 97 procent er omkring en tredjedel gået direkte til de kinesiske fabrikker, mens staten har taget 60 procent til en fond for bæredygtig udvikling. »Det skriger til himlen, det er at sende pengene direkte ud af landet,« siger Tarjei Haaland, klimamedarbejder hos Greenpeace. EU vil lukke ordningen Ud af det samlede CO2-kvotemarked på mere end 350 millioner kvoter kommer mere end halvdelen fra de fabrikker, der laver kølemidlet HCFC-22. Det er mere end 16 milliarder kroner, som foreløbigt er afleveret til kineser-

ne, og ordningerne fortsætter foreløbigt. De fleste aftaler har en udløbstid på syv år, hvorefter de kan fornys, med mindre man ændrer ordningen eller forbyder produktionen af kølemidlet HCFC-22. Både EU og USA har meldt ud, at de gerne så ordningen ændret, og ved det seneste EU miljørådsmøde den 21. oktober i år vedtog Rådet en resolution, der opfordrer til, at man i København får inkluderet »en reduktionsaftale« for de relevante udledninger. Men det vil være op til forhandling, og ingen kan sige, hvad der konkret kommer ud af spørgsmålet, bortset fra, at kineserne ikke er specielt interesseret i at afvikle aftalen. Tværtimod har de flere gange presset på for, at den blev udvidet. Lige nu begrænser aftalen sig til allerede opførte fabrikker i forsøget på at forhindre, at den økonomiske gevinst i

kvotepengene får fabrikkerne til at producere endnu mere, end de ellers ville have gjort. Tre gange drivhusgas En af de absurde ting ved sagen er, at den samlede mængde drivhusgas, der lukkes ud i atmosfæren er tre gange større end den mængde, der indsamles i første omgang. Nogle beregninger anslår den til hele fem gange større. Det vil sige, at med de lempelige støtteordninger, hvor fabrikkerne kun bruger en brøkdel til egentlig at fjerne drivhusgassen i affaldsproduktet, støtter man i virkeligheden produktionen af drivhusgasser. Sådan mener chefkonsulent i Energistyrelsen Jakob Linulf ikke, at det giver mening at opstille regnestykket. For de kinesiske fabrikker havde sandsynligvis fortsat produktionen uanset hvad, forklarer han.

»Vi opererer under de rammer, der gælder, og her er der en klimagevinst,« siger Jakob Linulf, Energistyrelsen. Problemet er bare, at der findes gode alternativer til næsten alle de kølesystemer, der bruger HCFC-22, og derfor er det svært at se, hvorfor de kinesiske fabrikker skal have direkte støtte. Slå ordningen ihjel På Teknologisk Institut oplyser man, at de alternative kølesystemer, der ikke på samme måde skader hverken klimaet eller ozonlaget, prismæssigt ligger på niveau med eller er en anelse dyrere end de traditionelle, der bruger skadelige kølemidler. Til gengæld er markedet langt mindre for de alternative systemer, hvilket sandsynligvis betyder, at de bliver fuldt konkurrencedygtige, i takt med at efterspørgslen vokser.

Den danske stat slipper for at reducere med 680.000 tons CO2 under de nuværende aftaler med kinesiske fabrikker. Det svarer til omtrent 55 millioner kroner på det internationale marked. Hertil kommer de store danske firmaer, der også er med i ordningen. Det gælder Nordjysk Elhandel, Mærsk Olie og Gas, DONG Energy samt Aalborg Portland, der alle hjælper kineserne med at reducere deres udledninger. Aftalen var en af de første som den danske stat gik med i, og den løber til udgangen af 2012. Derefter skal staten og de private firmaer beslutte, om man vil fortsætte ordningen, hvis det stadig kan lade sig gøre til den tid. Den danske ekspert på området seniorforsker Jørgen Fenhann, Risø, mener ikke, at de kinesiske fabrikker skal fortsætte med at få penge gennem kvotesystemet. »Det bedste ville være i

En kinesisk mand henter rent vand hos naboen. CO2-handelsaftaler mellem Kina og bla. Danmark , undtager danske fabrikker fra at reducere deres Co2 udslip for milliarder, som kineserne producerer drivhusgasser for. FOTO: CHRISTIAN ALS/SCANPIX

dag, at man slog den ordning ihjel,« siger Jørgen Fenhann, Risø. Det samme håber kampagnemedarbejder Fionnuala Walravens fra Environmental Investigation Agency i Storbritannien. »Vi håber, at det er en af de ting, der bliver taget op som et nøglespørgsmål. Det ville være en meget positiv ting, hvis det bliver udfaldet af topmødet i København,« siger Fionnuala Walravens. LABO@INFORMATION.DK

JULEGAVER FRA INFORMATIONS FORLAG ER GODE JULEGAVER FYSIKER, NOBELPRISTAGER, FILOSOF “En begavet, morsom og særdeles velskrevet bog ... fremragende til at blive klog af ... og klog på Bohr, som er en af Danmarks største sønner, måske den største.”

TRETTEN DAGE PÅ RANDEN AF ATOMKRIG

KRIG OG HVERDAG I DANMARK 1940-45

“Som historisk dokumentation er bogen enestående”

”Et moderne hovedværk om Danmark under krigen.” Ekstra Bladet

Bogvægten

“Washington Post-journalisten Michael Dobbs føjer nye nuancer til den ellers velbeskrevne historie om Cubakrisen.”

Kristeligt Dagblad

“Et glødende og meget sympatisk værk” Børsen

”Det er en fremragende, ﬂot illustreret bog med imponerende respekt for sin læser.” Weekendavisen

Politiken

FILOSOFFEN NIELS BOHR

CUBAKRISEN

DAVID FAVRHOLDT 459 SIDER, INDBUNDET, ILL.

MICHAEL DOBBS 471 SIDER, INDBUNDET, ILL.

KR. 399,-

DANMARK BESAT CHRISTENSEN, LUND, OLESEN, SØRENSEN KR. 399,-. 959 SIDER, INDBUNDET, ILL.

KR. 399,-

SÅDAN LØSER VI KLIMAKRISEN SÅDA

VERDENS SEJESTE DANSKER

OP PÅ FARS HAT

“Fr “Fremragende Fr guide til, hvordan vi hindrer h klimakatastrofen ... en fæ fænomenal udgivelse.” ******

“En fremragende fortæller, som forstår at beskrive både den menneskelige elendighed og de positive øjeblikke” ****

”Martin Schmidt har skrevet en bog, der både er interessant for filmentusiaster, men også for alle, der på en eller anden måde har været i kontakt med Regner Grastens film. Og ifølge salgstallene er det langt de fleste af den danske befolkning.”

Berlingske Tidende

””En enormt dygtig formidler” ****

”Stærk læsning”

Politiken

Information

VORES VALG

SYGEPLEJERSKE I VERDENS BRÆNDPUNKTER

AL GORE 416 SIDER, ILLUSTRERET

MERETE ENGELL 299 SIDER

KR. 349,-

FINANSKRISEN PÅ ISLAND

MIG OG REGNER GRASTEN MARTIN SCHMIDT 216 SIDER, ILLUSTRERET

KR. 299,-

*****

”Fremragende monograﬁ om éneren Christian Lemmerz ... Ann Lumbye Sørensen har med Memento leveret et vigtigt vidneudsagn om den idealistiske Lemmerz, der som få kunstnere i dag tager sit hverv død-alvorligt, og aldrig forfalder til overﬂaden.”

”Stråler af kærlighed til stoffet … en velskabt, uomgængelig håndbog” ***** Jydske Vestkysten

Politiken

“Stærkt medrivende, og der skal nok blive lyttet, når Islands største nulevende forfatter tager ordet”

”Et must for enhver krimielsker”

*****

Ekstra Bladet

Kunsten.nu

Berlingske Tidende

HVIDBOGEN

FORBRYDELSENS ELEMENTER

EINAR MÁR GUÐMUNDSSON 208 SIDER

KARSTEN WIND MEYHOFF 456 SIDER, INDBUNDET, ILL.

KR. 249,-

MEMENTO ANN LUMBYE SØRENSEN 160 SIDER, INDBUNDET, ILL.

KR. 349,-

”Et fund af en debatbog. Ikke mindst fordi den er så uforudsigelig og grænseoverskridende, både i form og indhold.”

”jeg har sjældent læst noget så originalt, tankeprovokerende og indsigtsfuldt.” ****** Femina

”En underholdende og original debatbog om tidens nye klassekampe ... Herrerne bag Center for Vild Analyse har med knoldesparkerbogen sat en ny standard for anvendt samfundsforskning.” ***** Politiken

Kristeligt Dagblad

”Den satiriske pen skærer dybt”

”Hvis nogen tror, at det med Gud og kristendommen kun er noget for tøsedrenge, så bør man læse ’Skæld ud på Gud’” Kristeligt Dagblad

Information

GUDLØSE HJERNER

KNOLDESPARKEREN, FLOTTENHEIMEREN OG GLATNAKKEN

SKÆLD UD PÅ GUD

LARS CHRISTIANSEN & LARS SANDBECK 180 SIDER

CENTER FOR VILD ANALYSE 153 SIDER

PREBEN KOK 120 SIDER,INDBUNDET

KR. 199,-

HUSK BESTILLINGEN SKAL VÆRE FORLAGET I HÆNDE SENEST D. 18. DECEMBER, HVIS BØGERNE SKAL NÅ FREM INDEN JUL.

KR. 199,-

JEG BESTILLER FØLGENDE BØGER: ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ SAMLET PRIS FOR BOG/BØGER PORTO OG EKSP. (UANSET ANTAL) PRIS I ALT

KR. __________ KR. 30,KR. __________

___ BETALING VEDLAGT PÅ CHECK ___ GIROKORT ØNSKES TILSENDT ___ NYHEDSBREV ØNSKES NAVN

__________________________________

ADRESSE

__________________________________

POSTNR./BY __________________________________ E-MAIL

__________________________________

KR. 299,-

MODERNE SJÆLESORG

ET KLASSEBILLEDE AF DET DANSKE SAMFUND

OPGØR MED DE NYE ATEISTER

WWW.INFORMATIONSFORLAG.DK

KR. 249,-

ERINDRING, KROP, DØD HOS CHRISTIAN LEMMERZ

KRIMINALLITTERATURENS HISTORIE FRA POE TIL ELLROY

“Rammer forbløffende præcist ned i den debat om den økonomiske krise, som også ﬁnder sted i Danmark”

****

Filmmagasinet Ekko

INFORMATIONS FORLAG POSTBOX 188 +++2311+++ 1045 KBH K.

KR. 199,-

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Nationerne

Kinas klimadilemma Verdens førende magt inden for økonomisk vækst er samtidig verdens største udleder af drivhusgasser. Og trods grønne ambitioner må det autoritære styre påregne hård modstand på de indre linjer Ny energi af Christina Larson, International Consortium of Investigative Journalists Kina vågnede op til klimaændringerne med en storm. Det var sidst i januar 2008, en tid, hvor folk over hele landet havde travlt med at samle opskrifter, ﬁnde fyrværkeri frem og forberede den kinesiske månenytårsfest. Men pludselig satte kraftige isstorme det meste af landet i stå. Igennem to uger med hårde vindstød og vedholdende slud og sne blev over 200.000 hjem i det sydlige og centrale Kina raseret, elmaster blev væltet, og virksomheder måtte holde lukket. Hundredtusinder af rejsende, der havde været på vej for at besøge deres familier, strandede på isglatte jernba-

neperroner. Byer kæmpede for at levere strøm og vand til deres beboer, og Taklamakan-ørkenen blev dækket af sne. Selv Shanghais skinnende lys blev kortvarigt slukket. Over 100 mennesker mistede livet. Kinas værste uvejr i årtier

”

Kina har overhalet USA som verdens største udleder af drivhusgasser, der fører til global opvarmning

var ifølge FN’s videnskabsmænd en illustration af, hvad et klima i forandring varsler for fremtiden. Som sådan blev det et vendepunkt i landets miljøbevidsthed. »For almindelige mennesker«, siger Hu Kanping, redaktør for Environmental Protection Journal, »var det et historisk erkendelsens øjeblik.« Dræbt af vækst Stormen blev også anledning for Kinas ledere til at overveje konsekvenserne af den ekstraordinære vækst i landets økonomi, der er i de sidste 30 år er vokset med 9,7 pct. om året. Kina er nu ikke blot verdens største globale eksportør af forarbejdede varer, men også verdens største importør af tropisk skov og den største producent af cement – et resultat af den halsbrækkende vækst i byggeri-

et. Hvert år forlader 8,5 millioner bønder deres landsbyer til fordel for de hurtigt voksende byer. McKinsey Global Institute forudsiger, at i 2030 vil Kina have en milliarder byboere. Selv om fordelene ved Kinas økonomiske vækst har været enorme – svimlende 630 millioner mennesker er blevet løftet ud af fattigdom – har den også fået miljøkonsekvenser. I 2006 konstaterede Forbes Magazine, at samtlige af verdens 10 mest forurenede byer lå i Kina. Vandet i og omkring halvdelen af Kinas vigtigste vandveje er uegnet til at drikke og endda til landbrug. Selv som Kina har investeret massivt i alternative energisystemer, er den primære kilde til brændstof stadig i overvældende grad kul. Verdensbanken anslår, at Kinas forurenede vand og

luft medfører omkring 750.000 for tidlige dødsfald hvert år. På grund af landets størrelse og indﬂydelse er Kinas miljøproblemer ikke længere blot dets egne. Kina har overhalet USA som verdens største udleder af drivhusgasser, der fører til global opvarmning. Hvem skal betale? I 2006 udledte Kina cirka seks milliarder tons kuldioxid, cirka en femtedel af den samlede globale mængde. Og selv om Kinas emission per indbygger for øjeblikket er meget lav (omkring en femtedel af den amerikanske), forventes den at stige markant i takt med, at anslået 350 millioner mennesker ﬂytter fra landet til byerne over de næste 20 år. Det kinesiske videnskabsakademi forudsiger, at landets CO2-udled-

ninger i løbet af denne tid vil kunne blive fordoblet eller mere, medmindre der træffes dramatiske modforanstaltninger. Stillet over for disse udsigter har den kinesiske regering i de seneste måneder frem til klimakonferencen i København optrappet både retorik og reelle initiativer for at bekæmpe klimaændringerne. Mens Beijing håber på at forbedre sit omdømme på verdensplan ved at fremhæve grønne foranstaltninger, der allerede er iværksat, vil det i vidt omfang være dets indenrigspolitiske interesser, der bliver bestemmende for, hvor vidtgående forpligtelser man vil indlade sig på. Og der er her lagt op til en sand tovtrækning mellem modstridende politiske prioriteringer og interesser – en kamp, som ofte overses af dem, der opfatter Kina som

Dagbladet Information

Weekend 5.-6. december 2009

Nationerne Stormene i 2008 fordrev 200.000 og dræbte 100 kinesere, og Kina ﬁk øjnene op for, at landets vækst er medvirkende til en forurening af vand og luft, der hvert år dræber 750.000 kinesere. FOTO: REUTERS

effektiv monolit, der alene styres oppefra og ned. Som i USA og andre steder kappes erhvervslivets interesser om indflydelse, men dynamikken i denne strid er en anden, for i Kina er industrien sammensat af en unik blanding af statsejede virksomheder, udenlandske joint ventures, og private virksomheder, der alle har deres forskellige prioriteringer og indflydelseskanaler til regeringens embedsmænd. I modsætning til i USA og Vesteuropa, hvor polemik mellem aktivister og klimaskeptikere har præget klimadiskussionerne, har der aldrig været megen offentlig strid om klimavidenskabens meritter i Kina. Den kinesiske regerings officielle hvidbog fra 2008 om Kinas politikker og strategier til bekæmpelse af klimaændringer, fastslår uden forbehold: »Stigningen i den globale gennemsnitstemperatur siden midten af det 20. århundrede er hovedsageligt forårsaget af øgede atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser, der overvejende består af den kuldioxid, metan og lattergas, der udledes som følge af menneskelige aktiviteter, såsom afbrænding af fossile brændstoffer og ændringer i arealanvendelse.« I stedet har debatten om klimaændringerne i Kina fokuseret på, hvem der skal tage ansvaret, og hvem der skal betale for de foranstaltninger, der kan afhjælpe problemerne. Beijing har dog mere end antydet, at det ikke vil være acceptabelt, hvis reduktioner i Kinas brug af kul og dermed i CO2-udledninger vil begrænse landets vækst. Den kinesiske regering insisterer på, at de vestlige lande, som har bidraget med størstedelen af akkumulerede kulstofemissioner over tid, også må bære det primære ansvar. Som Xie Zhenhua, viceminister for Kinas øverste økonomiske ministerium fortalte et publikum af ledende parlamentarikere i Beijing i august: »Udviklede lande og udviklingslande udgør stadig de to store fraktioner, og fokus er fortsat på uenigheden om de enkelte landes grad af medansvar for emissionsreduktion, finansiering og teknologioverførsel.« Ambitiøse grønne mål Beijing har indtil videre modsat sig at diskutere internationalt bindende CO2-lofter. Men Kina har dog indført to ambitiøse grønne mål som del af sin nuværende femårsplan, der vil bremse (om ikke forhindre) en fremtidig

vækst i CO2-emissioner. Det første mål er, at Kina skal hente mindst 15 pct. af al sin energi fra vedvarende kilder i 2020. (Regeringen har siden talt om et mere uformelt mål på 20 pct). Det andet er, at reducere energiintensiteten pr. enhed af BNP med 20 pct. over en femårig periode. Eksperter har været imponeret over Kinas grønne ambitioner. Julian L. Wong, en ledende analytiker ved Center for American Progress i Washington, DC, bemærker, at Kina har fordoblet sin vindkraftkapacitet i hvert af de seneste fire år. John Doerr, en fremtrædende amerikanske igangsætterkapitalist, og Jeff Immelt, administrerende direktør for General Electric, skrev for nylig begejstret i en klumme i Washington Post: »Kinas engagement i udvikling af teknologier og markeder for ren energi er dybt fascinerende.« Men selv om Kina forsøger at udvikle en alternativ energisektor, vil det sandsynligvis fortsætte med at være en af verdens største forurenere. Kulstofintensivt kul, der findes i rigt udbud og er let at udvinde med billig arbejdskraft i Kina, forventes at levere omkring 70 pct. af landets energi i løbet af de næste 10 år. Kinas efterspørgsel efter energi forudsiges endvidere at stige så kraftigt i de kommende årtier, at Beijing forventes at fortsætte med at bygge vindmølleparker, vandkraftværker og nukleare anlæg ved siden af sine nye kulfyrede kraftværker, alt sammen i svimlende tal. Industrien med på råd Kina regeres stadig af en autoritær et-parti regering. På samme måde som med alle øvrige spørgsmål, der betragtes som afgørende for den nationale interesse, er det således landets øverste ledelse, der er den drivende

”

Cheferne i de fem store elselskaber har næsten ministerrang Greenpeace Kinas Yang

kraft i den nationale debat om klimaændringer. Ved forhandlingerne i København – som nogle siger, vil give Kina en oplagt mulighed for at forbedre sit image på den internationale scene – vil Kinas forhandlingsposition blive afgjort af premierminister Wen Jiabao, samt Ministeriet for National Udvikling og Reformkommissionen, Kinas centrale økonomiske ministerium. Selv om der ikke er nogen formel og åben proces for lobbyvirksomhed i Kina, er der dog muligheder for virksomheder og andre interesserede parter til at komme til orde. De ﬂeste ministerier rådfører sig uformelt med industriledere og i nogle tilfælde med udvalgte akademikere, sjældnere også med ledere af ikke-statslige organisationer. Denne proces har også været taget i brug ved udformningen af de seneste regler, som er relevant for Kinas klimaaftryk, herunder effektivitetsstandarder for køretøjer, en nylig afgiftsstigning på benzin, og drøftelser er nu i gang i Beijing om at inddrage ’kulstoﬁntensitet’ som mål i næste femårsplan. I forhold til mange af sine forslag på miljøområdet har staten mødt modvilje fra industrien. Tag blot de nationale mål for alternativ energi. Beijing har beordret hver af sine 10 største elselskaber – statsejede virksomheder, som tilsammen står for 60 pct. af Kinas elektricitet og er en vigtig kilde til kulstofemissioner – til at nå en målsætning om at producere tre pct. af deres elektricitet fra vedvarende energikilder i 2010. Men ifølge beregninger fra Greenpeace Kina, baseret på oplysninger fra virksomhederne selv, synes kun ét selskab at være på vej til at indfri disse mål. Problemets rod er simpel økonomi. Kul er stadig den billigste kilde til elproduktion, hvilket gør det meget svært at føre Kinas vedvarende energi-lov ud i livet, påpeger Barbara Finamore, grundlægger og direktør for Natural Resources Defense Councils Kina-program: »Lige nu er vedvarende energi meget dyrere i Kina. Loven om vedvarende energi kræver, at forsyningsvirksomheder skal opnå en vis procentdel fra alternative energikilder, men de skal gøre det på eksisterende markedsvilkår. Faktum er, at lovgivningen ikke er godt implementeret.« Finamore foreslår en forhøjelse af kulprisen, som vil kunne bidrage til »at skabe lige vilkår«. Nogle grupper, herunder

Greenpeace Kina, opfordrer til en skat på kul, der skal dække de eksterne omkostninger, som ikke afspejles i den aktuelle markedspris. Men selv om forslaget har eksisteret i årtier, er det konsekvent blevet udsat. Magtens pris Blandt de fremtrædende modstandere af en kulskat eller andre prisstigninger er de administrerende direktører for de ti elselskaber. »Kraftværkssektor-reformen er en løbende proces. Der er ikke behov for at handle overilet,« siger Lu Qizhou, formand for China Power Investment Corporation til den kinesiske avis Southern Weekly. »Selvfølgelig vil regeringen sørge for, at tempoet i reformen er i overensstemmelse med den økonomiske udvikling og markedets evne til at tilpasse sig.« Da China Power er statsejet, taler Lu både som en industrileder og som et de facto

regeringsmedlem. Som med de administrerende direktører for alle store statsejede virksomheder er han udpeget af ledelsen i Beijing. Han har tidligere fungeret som administrerende vicedirektør i Kinas State Grid Corporation og derefter som China Powers kommunistiske partisekretær. I Kina er både elsektoren og oliesektoren – der begge er kritiske over for klima-og energipolitik – domineret af en håndfuld statsejede virksomheder. »Der er en permanent svingdør mellem partiet og regeringen og de statsejede virksomheder,« siger den Beijing-baserede politiske kommentator Zhao Jing. »Der behøver ikke at være ’lobbyister’, når drøftelser kan ﬁnde direkte sted gennem partiet.« Det tætte netværk betyder dog ikke, at alle altid har samme mål. Elselskabernes direktører vil gerne se centralregeringen forhøje prisen på elektricitet, som i øjeblikket

ligger fast, hvorimod Beijing er bekymret for, at en prisstigning kan medføre social uro i den fattige landbefolkning. Men det bekvemme politiske arrangement betyder, at elselskaberne er involveret i at gennemgå alle udkast til ny lovgivning, der vil påvirke deres sektor, og at de kan udøve noget nær vetoret. »Cheferne i de fem store elselskaber har næsten ministerrang,« siger Greenpeace Kinas Yang. »Som en embedsmænd i systemet skal de end ikke referere til energikontoret i Ministeriet for National Development eller for Reformkommissionen, der begge rangerer lavere.« GRONNETIDER@INFORMATION.DK

Ny Vestergade 10, København tirsdag-søndag 10 -17 www.natmus.dk Gratis adgang

Historiske julegaver Besøg www.museumsbutikken.dk og ﬁnd julegaver til hele familien. Smykker, bøger, legetøj og meget mere…

M U S E U M S B U T I K K E N

Nogen skal gå forrest

Alle skal gå med

Fælles miljøproblemer kræver fælles løsninger Fra klimaforhandlinger på internationalt plan til små ændringer i hverdagens vaner. Alle steder har vi brug for lande, virksomheder og mennesker, der går forrest. Men det er først, når alle kommer med, at udbyttet bliver mærkbart. Læs om DSB’s rolle på dsb.dk/miljo