EU-tema

Medierne fravælger EU-stoffet og trækker journalister hjem fra Bruxelles. Et stort demokratisk problem, advarer eksperter

Fryns og flyttecirkus. Sådan var EU, mente 38-årige Tina. Nu holder hun brandtaler om 65. årgang. Nr. XXX www.information.dk vigtigheden af at stemme

SIDE 26-27

SIDE 20-21

Kr. 17,00 € 2,30

Særtillæg Onsdag den 27. maj 2009 65. årgang. Nr. 120 www.information.dk

Hvorfor rager Europa-Parlamentet os en høstblomst?

65. årgang. Nr. 115 www.information.dk Kr. 17,00 € 2,30

Afdankede politikere og papirnusseri i lange baner. Fordomme og uvidenhed får et flertal til at vælge sofaen frem for stemmeboksen.

Unge danskere er blandt de sløveste i EU til at få sat deres kryds

2

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

Leder Parlamentet side 4-5

Branding side 12-13

Mickey Mouse er ved at blive voksen Europa-Parlamentet har udviklet sig fra snakkeklub til en reel magtfaktor med indflydelse på en stor del af vores dagligdag

Drømmefabrik eller strømlinet eliteprojekt?

Fyr op under følelserne og drop sagligheden, så kan EU gøres til et folkeligt projekt, der står lige så stærkt i borgernes bevidsthed som Coca Cola og MasterCard

Kandidaterne side 6-7

Springbræt eller retrætepost for udtjente politikere?

Europa-Parlamentet var 'elefanternes kirkegård' og er blevet til et politisk springbræt for ambitiøse, unge politikere

Europa rundt side 8-9

Nærhedsprincip side 16

Margots Wallströms ’Mission Nærhed’ nærmest en succes EU-kommissæren for borgerkontakt satte sig for at lære de gamle mænd i EU at lytte – og give borgerne nye kanaler at tale igennem. Efter fem år er det tid til at gøre status. Vi mødte Margot Wallström til en samtale

Sofavælgere side 22-23

Revolution, stilstand og skønne damer Den politiske debat op til EuropaParlamentsvalget byder på revolutionære venstrefløjsdrømme og højrefløjsfremgang, en skilsmisseskandale og en række skønne kvinder

De unge vælger sofaen Kun halvdelen af EU's vælgere går til stemmeurnerne ved EU-valget.

Mange interesserer sig slet ikke for det-dér-langt-væk-parlament, selv om det får stadig større magt.

Særtillægget EU-valg 7. juni Ansv. chefredaktør Palle Weis Temaredaktør Søren Heuseler heuseler@information.dk www.ibureauet.dk Layout og redigering Jens-Arne Sørensen Redaktion Malene Fenger-Grøndahl, Charlotte Aagaard, Karina Søby Madsen, Mads Qvortrup, Bent Winther, Lasse Frost, Christina Judson, Camilla Dam, Esben Christensen og Christina Skjolding Hjelm Tryk Sjællandske Medier Oplag 40.000 stk.

Dagbladet Information AS St. Kongensgade 40C, Box 188, 1006 København K Tel: 3369 6000 Særtillægget ’EU-valg 7. juni’ er udgivet af Dagbladet Information i samarbejde med Grundtvigs Højskole og med støtte fra Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa

Forsideillustration: Jenz Koudahl/Spild af Tid

Så stem da, Danmark SIDEN DANSKERNE MED ET NEJ til Maastrichttraktaten i 1992 sendte Unionen til tælling, har diskussionen om den manglende folkelige opbakning til EU været en fast kilde til frustration blandt de europæiske toppolitikere. Forskerne taler om, at EU lider af et ’demokratisk underskud’, og i meningsmålinger efterspørger europæerne løbende mere demokrati og åbenhed.

EU’s svar har været mere magt til Europa-Parlamentet. Resultatet er, at op imod 80 pct. af al dansk lovgivning i dag baserer sig på politik vedtaget i Europa-Parlamentet, og når Lissabon-traktaten formentlig træder i kraft ved udgangen af 2009, vil de europæiske folkevalgte få en endnu større rolle at spille.

Men mens Europa-Parlamentets indflydelse vokser, svinder borgernes engagement i dets arbejde. Ved det første direkte valg til Parlamentet i 1979 var den samlede valgdeltagelse 62 pct.; i 2004 var den nede på 45 pct. – eller 160 millioner ud af 350 millioner stemmeberettigede. I Danmark lå valgdeltagelsen i 2004 omkring 50 pct., men især blandt de yngre er den manglende interesse alarmerende: Kun 31 pct. af de danske 18-28-årige afgav deres stemme. Ved valget den 7. juni ser det ikke ud til at blive meget anderledes.

HVORFOR? HVAD FÅR SÅ MANGE – og især de unge – borgere til at vende EU ryggen? Der er flere grunde. Helt overordnet har man fra EU’s side været ringe til at opdatere markedsføringen af sig selv. Fortællingen om, ’at det europæiske samarbejde opstod ud af den aske, der dækkede Europa, da de sidste bomber var faldet i 1945’, er svær at identificere sig med for en førstegangsvælger med hovedet fuld af hormoner, eksamen og Bacardi Breezer.

Ved de direkte valg til Europa-Parlamentet er det især de hjemlige politikere, der har svigtet.

Således har de danske partier typisk sendt uerfarne eller udtjente politikere af sted til Parlamentet, og fraværet af ambitiøse kandidater har givet let spillerum for yderfløjenes profiler til at gøre debatten til et enten eller.

KANDIDATLISTERNES TYNDE UDBUD har fastfrosset danskernes billede af Europa-Parlamentet som et overflødigt Mickey Mouse-parlament. Et billede, der kun forstærkes af, at Christiansborg-politikerne salen rundt stort set forholder sig tavse til EU-spørgsmålet. Kun hårdt

presset vil de tage stilling til mulige afstemninger om de fire danske forbehold, og kun få vover blot at antyde en vision for et fremtidens EU. En anden væsentlig faktor er de nationale mediers fravalg af EU-stoffet. Flere store aviser har trukket korrespondenter hjem fra Bruxelles, og medierne har i det hele taget svært ved at definere væsentlighedskriterierne, når det gælder EU. Jo, et parlamentsmedlem, der har gaflet sig 2.000 kr. pr. udvalgsmøde for meget på Unionens regning, kan trække overskifter. Og et par artikler om rejsecirkus og lobbyisme bliver der også plads til. Men dækningen af det løbende arbejde i Parlamentet er stort set fraværende. Det gælder også hos Danmarks Radio, der med sin licensbetalte public service-forpligtigelse »skal styrke danskernes viden om og forståelse for den verden, der omgiver Danmark«. EU-stoffet burde have sin indlysende plads i den sammenhæng. Men mediebilledet viser noget helt andet.

AF SIMPEL DOVENSKAB, manglende forudsætninger eller fordi redaktørnæserne konstant er trykket så langt ned i segmentanalyserne, at man ikke længere tør vælge EU-stoffet til? Ja, hvem ved.

Konsekvensen er imidlertid klar: Den danske befolkning ved stadig mindre om EU i almindelighed og om Europa-Parlamentet i særdeleshed. En Gallup-undersøgelse bestilt af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) viser således, at kun 45 pct. af de unge føler sig så velinformerede om EU, at de er parate til at stemme.

ET OPLYSNINGSPROJEKT af dimensioner forestår. Som med dannelsen af almuen på landets højskoler må det starte i det små. Derfor har Grundtvigs Højskole og Information i fællesskab Hvad får så mange – lavet dette tillæg om Euog især de unge – ropa-Parlamentet og det borgere til at vende EU forestående valg – for at ryggen? Der er flere informere og inspirere. grunde. Helt overordnet Ikke for at mene noget bestemt, men for at ophar man fra EU’s side fordre til at tage stilling været ringe til at og afgive sin stemme. Elopdatere markedsler med en omskrivning føringen af sig selv af Højskolesangbogens gamle slogan: »Så stem da, Danmark, lad hjernen tale«.

Søren Heuseler

”

INVITATION TIL KONFERENCE EUROPÆISK DEMOKRATI – GRUNDLAG, MILEPÆLE, FREMTIDSSCENARIER TIRSDAG D. 2. JUNI 2009, KL. 13.00 – 16.00

Med valget til Europa-Parlamentet og 20-året for Berlinmurens fald er 2009 et vigtigt år for europæisk demokrati. På trods af dette er det dog sjældent, at vi tager os tid til at reflektere over det europæiske demokratis grundlag og mulige fremtid. Den 2. juni vil udenrigsminister Per Stig Møller og seks førende, yngre intellektuelle fra EU, Rusland og Tyrkiet derfor debattere centrale demokratiske øjeblikke og udfordringer for dagens Europa.

PROGRAM

Introduktion

Panel 1: Grundlag og Milepæle

•12.30 - 13.00 •13.00 - 13.05 •13.05 - 13.35

Registrering Velkomst Udenrigsminister, Dr.phil. Per Stig Møller

•13.35 - 13.45

Dr. Georgios Varouxakis, Grækenland Queen Mary, University of London Professor Alina Mungiu-Pippidi, Rumænien, Hertie School of Governance, Berlin Dr. Viatcheslav Morozov, Rusland St. Petersburg State University

•13.45 - 13.55 •13.55 - 14.05

Panel 2: Nutidsperspektiver

•14.10 - 14.20 •14.20 - 14.30 •14.30 - 14.40

Ms. Elif Safak , Tyrkiet, forfatter Mr. Thomas Engström, Sverige, forfatter Dr. Sergej Kruk, Latvia Riga Stradins University

Pause

•14.40 - 15.00

Pause, forfriskninger

•15.00 - 15.30 •15.30 - 16.00

Fælles paneldiskussion Åben diskussion

•Moderator:

Professor Knud Erik Jørgensen, Aarhus Universitet

Diskussion: Fremtidsscenarier

Konferencen afholdes i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, 1448 København K. Tilmeldelse: Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. For tilmeldelse send venligst en mail med angivelse af a) navn organisation c) adresse til eupstud@um.dk inden d. 1. juni 2009. Afvent venligst bekræftelse pr. mail. Billed-ID er påkrævet for adgang til konferencesalen. Konferencesproget er dansk/engelsk med mulighed for tolkning. b)

4

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

Mickey Mouse er ved at blive voksen Europa-Parlamentet har udviklet sig fra snakkeklub til en reel magtfaktor med indflydelse på en stor del af EU’s lovgivning.

Parlamentet har både fået afsat en Kommission i 1999 og fyret en katolsk homofjendsk kommissær. Men selv om det demokratiske underskud er på retur, er det fortsat store problemer Lovgivende forsamling af Charlotte Aagaard Elefantkirkegård.

Mickey Mouse-parlament. Snakkeklub. Europa-Parlamentets mange øgenavne hænger ved, selv om Parlamentet i årenes løb har udviklet sig til en reel magtfaktor med afgørende indflydelse på store dele af EU’s lovgivning. Både fordi der fortsat er store begrænsninger i Parlamentets magt, men også fordi de europæiske befolkninger stort set ikke aner, hvad der foregår i de tusindvis af medlemskontorer, udvalgsværelser og mødesale i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg, som tilsammen udgør verdens første og eneste transnationale parlament.

Stadig mere magt Europa-Parlamentet har ikke samme magt som f.eks. Folketinget, der kan træffe beslutninger om alt mellem himmel og jord.

Men siden sit første møde den 10. september 1952 har Europa-Parlamentet år for år fået – og tiltaget sig – mere

magt. I 1979 var der det første direkte valg til Parlamentet og fra da af tog det for alvor form. I dag er Parlamentet således medlovgiver på knap halvdelen af de politikområder, EU beskæftiger sig med – og det bliver endnu flere, hvis den såkaldte Lissabon-traktat på et tidspunkt træder i kraft. »Mange danskere har en opfattelse af, at Europa-Parlamentet ikke har noget at skulle have sagt. Det var rigtigt, da Parlamentet blev født, men i dag er det helt forkert,« siger professor Marlene Wind fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. »I dag har Europa-Parlamentet rigtig meget at skulle have sagt på en lang række områder, der har direkte indflydelse på vores hverdag.« Som eksempel nævner hun et forslag om patientrettigheder, som i øjeblikket er på vej gennem EU-systemet. Når det bliver vedtaget, vil det blive muligt at blive behandlet for f.eks. kræft i andre EU-lande.

Lobbyister skifter fokus Et sikkert tegn på Europa-

Parlamentets voksende betydning er i øvrigt lobbyisterne, der de senere år har rettet deres fokus mod Parlamentet. Når repræsentanter for virksomheder og interesseorganisationer vil gøre deres indflydelse gældende i EUsystemet, er Europa-Parlamentet mindst lige så vigtig en institution at kontakte som Kommissionen. »Parlamentet er bestemt ikke nogen Mickey Mouseforsamling. Tværtimod,« siger Henriette Søltoft, der som Europa-politisk chef i Dansk Industri rådgiver organisationens lobbyister om, hvordan de kan påvirke EUsystemet. »I dag har Parlamentet indflydelse på en meget stor – og stadig voksende – del af EU’s lovgivning. Det er vi meget opmærksomme på.« Hvor Dansk Industri henvender sig for at forsvare dansk erhvervslivs interesser, afhænger dog af, hvor i processen et lovforslag befinder sig. »Hvis vi ønsker at sætte et helt nyt emne på dagsordenen, er det stadig EU-Kommissionen, vi satser på. Det er jo kun Kommissionen, der

kan fremsætte lovforslag.

Men når det så er sket, er det i høj grad Parlamentet, vi arbejder med,« siger hun.

Flere af de danske parlamentsmedlemmer fortæller da også, at de dagligt bliver bestormet af repræsentanter for virksomheder og interesseorganisationer, som vil gøre opmærksom på, hvad de mener om de forskellige lovforslag, der er på vej gennem EU-systemet.

Presser Kommissionen Selv om Europa-Parlamentets magt vokser, er der stadig adskillige store politikområder, hvor Parlamentet ikke er medlovgiver. Det gælder f.eks. landbrug og fiskeri, energi, politisamarbejde, økonomisk politik og udenrigspolitik. Men i nogle tilfælde har Parlamentet høringsret, i andre har parlamentsudvalgene mulighed for at øve andre former for indirekte indflydelse.

For eksempel kan de enkelte parlamentsudvalg udarbejde såkaldte ’initiativrapporter’, hvis de vil presse Kommissionen til at lovgive på et bestemt område. Kommissionen skal ikke følge

rapporternes anbefalinger men har stadig sværere ved at sidde dem overhøring, siger Henriette Søltoft: »Initiativ-rapporterne virker faktisk, det er der flere eksempler på.« Marlene Wind er enig.

Parlamentet har mange andre magtmidler end direkte deltagelse i lovgivningen. »Når man ser samlet på det, har Parlamentet faktisk så meget magt, at det kan få

”

Parlamentet er bestemt ikke nogen Mickey Mouseforsamling. Tværtimod.

I dag har EuropaParlamentet rigtig meget at skulle have sagt på en lang række områder, der har direkte indflydelse på vores hverdag Henriette Søltoft, Europa-politisk chef i Dansk Industri

det til at løbe én koldt ned ad ryggen,« siger hun og peger blandt andet på tilfælde, hvor Europa-Parlamentet har nægtet at godkende medlemmer af Kommissionen.

Det skete for eksempel, da Parlamentet i 2004 afviste den stærkt katolske italienske kristendemokrat Rocco Buttiglione som EU-kommissær på grund af hans negative udtalelser om homoseksuelle og kvinder.

Gennem årene har Europa-Parlamentet i det hele taget brugt mange kræfter på at tiltage sig mere magt. Og det har fået mange til at kritisere Parlamentet for at interessere sig mere for formalia end for, hvad de enkelte lovforslag handler om. Andre mener, magtkampen er en vigtig del af Parlamentets forsøg på at blive voksent. »Det er en positiv og naturlig proces, at politikere forsøger at få så megen indflydelse som muligt«, siger Marlene Wind. »Det er fuldstændig samme mekanisme som i ethvert andet demokrati, hvor de folkevalgte hele tiden tiltager sig mere magt.« Den fortsatte mangel på

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

5

EU-valg 7. juni Europa-Parlamentet har kæmpet mod udbredt mistillid og fordomme om, at det blot var et tegneserie-forsamling. Men fra 1979 med det første direkte valg til Parlamentet tog det for alvor form. I dag er Parlamentet medlovgiver på knap halvdelen af de politik-områder, EU beskæftiger sig med.

Spidskandidaten Dan Jørgensen, Socialdemokraterne 40 år, i Europa-Parlamentet siden 2004

af Christina Judson og Camilla Dam

ILLUSTRATION: JENZ KOUDAL/SPILDAFTID

– Hvad er det bedste ved EU? »EU-samarbejdet giver os mulighed for at løse nogle grænseoverskridende problemer, som vi ikke kan løse som enkeltstående lande. Og eftersom der kommer flere og flere af den slags problemer, har vi mere og mere brug for EU.« – Hvad er det værste ved EU? »Når man flytter beslutninger fra et nationalt til et internationalt forum, kommer beslutningerne selvfølgelig længere væk fra de borgere, som de har betydning for.

Det giver nogle demokratiske udfordringer, som vi ikke har været gode nok til at imødegå endnu.« – Hvad er vigtigst for dig, hvis du atter kommer i Europa-Parlamentet? »At bekæmpe klimaforandringerne. Vi skal satse på vedvarende energikilder og gå forrest og reducere udslippet mest i vores del af verden. De borgerlige siger, at reduktionerne skal ligge i u-landene. Men

demokratiske beføjelser til Parlamentet på EU’s kerneområder er en af EU-kritikernes hovedanker mod EU-systemet og en af grundene til, at kritikerne taler om et såkaldt demokratisk underskud i EU. For lidt aktiindsigt Det gælder blandt andre Søren Søndergård, der er valgt ind i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Han finder det for eksempel absurd, at Parlamentet ikke kan få indsigt i Kommissionens regnskaber ud over, hvad Kommissionen selv vælger at oplyse. »Det er himmelråbende, at vi ikke kan få at vide, hvad regnskabstallene dækker over,« siger han. »For eksempel vil Kommissionen ikke oplyse, hvorfor den i 2007 flyttede 12 millioner euro (næsten 100 mio. kr.) fra oversætterkontoen til rejsekontoen. Det svarer til 25.000 ekstrarejser på business class – og vi kan ikke få en forklaring.« Det demokratiske underskud består også i den afstand, de fleste borgere føler til beslutningerne i Bruxel-

les, mener Søndergaard. »Det er elitens projekt, det her, ikke folkets. Befolkningen aner jo intet om, hvad der foregår i Parlamentet,« siger han og peger på, at langt de fleste, der henvender sig til ham i Bruxelles, er professionelle repræsentanter – ikke almindelige danskere.

Anne E. Jensen, der er Parlaments-medlem for Venstre, kan ikke genkende billedet. »Jeg føler bestemt ikke, at jeg eksisterer i et demokratisk tomrum. Tværtimod. Jeg taler med masser af mennesker i Danmark hver dag og har taget flere sager op, som jeg er blevet gjort opmærksom på af helt almindelige mennesker,« siger hun og nævner blandt andet en henvendelse fra en lastbilchauffør i Sønderjylland, som gjorde hende opmærksom på faren for overfald og tyveri på rastepladserne langs Europas motorveje. »Den henvendelse har blandt andet ført til nye retningslinjer for, hvordan rastepladser skal indrettes, når EU støtter vejbyggeri for eksempel i det tidligere Østeuropa,« siger hun.

Demokratisk underskud eller ej. Når Lissabon-traktaten træder i kraft, vil EuropaParlamentet få direkte indflydelse på 75 procent af al EU-lovgivning, herunder dele af den ellers hellige landbrugs- og fiskeripolitik.

Fremtidens magtfaktor »Det er kronjuvelerne, parlamentarikerne dermed får indflydelse på,« siger Mette Buskjær Christensen, ekspert i EU’s indre dynamik ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. »Så er det stort set kun udenrigspolitikken, som Parlamentet ikke har en eller anden form for indflydelse på,« siger hun. Og også det, mener hun, kun er et spørgsmål om tid.

Blandt de områder, hvor hun spår, Parlamentet vil få indflydelse i en ikke alt for fjern fremtid, er sammensætningen af Kommissionen, herunder valg af kommissionsformanden. »Tendensen er klar. Europa-Parlamentet vil på et tidspunkt få mulighed for at påvirke både formandsvalg og Kommissionens sammensætning,« siger Mette Bus-

kjær Christensen og peger på, at det allerede har været tæt på, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen tidligere på foråret blev bragt i spil som en mulig kandidat til posten som den næste kommissionsformand.

Retten til at fremsætte lovforslag er imidlertid en sværere nød at knække. Den ret, tror eksperterne ikke, at Parlamentet får. »Det ville jo kræve, at de enkelte landes regeringer, som udnævner kommissærerne og bemander Rådet, er parat til at afgive den såkaldte initiativ-ret, og det er ikke sandsynligt,« siger Mette Buskjær Christensen og advarer mod direkte at sammenligne Europa-Parlamentet og dets magtbeføjelser med de nationale parlamenter »EU er et ret nyt projekt, og valget til Europa-Parlamentet endnu nyere. Det er et historisk unikt projekt, det første transnationale parlament i Verden. Der er masser af tegn på, at det går i den rigtige retning, men det tager tid at blive voksen.« CAA@INFORMATION.DK

det er usolidarisk.« »Derudover er vi endt i en finanskrise pga. en ureguleret verdensøkonomi. Der skal bedre styr på de store multinationale selskaber og kapitalfonde. Vi skal have selskaberne til at betale skat og behandle deres medarbejdere og miljøet ordentligt.« – Hvad er EU’s vigtigste opgave? »At levere politiske resultater, for det er dét, EU skal måles på.« – Hvorfor jeg skal stemme på dig? »Fordi jeg kæmper hårdt for bedre miljø og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, bedre dyrevelfærd og mindre kemi i hverdagen.« Læs mere på www.danj.dk Christina Judson og Camilla Dam går på journalistlinjen på Grundtvigs Højskole

Fakta Europa-Parlamentets magt

Europa-Parlamentet har ikke samme magt som Folketinget I EU-systemet har Parlamentet magt på områder, der vedrører grænseoverskridende problemer: f.eks. miljø, arbejdsmiljø, borgernes frie bevægelighed uden for Unionen og mulighederne for at afsætte varer i andre EU-lande.

Nogle af de lovpakker, Parlamentet har haft afgørende indflydelse på, er: • Overtagelsesdirektivet. I 2003 vedtog EU en lov om opkøb af børsnoterede selskaber i andre EU-lande, som Parlamentet havde stor indflydelse på.

• Kemikaliedirektivet (REACH). I 2006 vedtog EU en lovpakke om, hvordan alle kemiske stoffer skal registreres i EU. Loven indeholder også regler for, hvordan særligt farlige stoffer skal godkendes. F.eks. skal ansøgerne bevise, at stofferne er nødvendige og ikke kan erstattes af mindre farlige stoffer.

• Servicedirektivet. I 2006 vedtog EU en lovpakke, der gør det lettere at købe og sælge tjenesteydelser på tværs af grænserne – populært kaldt ’østarbejderdirektivet’, idet alle, der udbyder serviceydelser, skal følge de lokale regler herunder lokale overenskomster i modtagerlandet.

6

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni

Politisk springbræt eller retrætepost?

Europa-Parlamentet har udviklet sig fra at være ’elefanternes kirkegård’ til et politisk springbræt for ambitiøse, unge politikere Kandidaterne af Charlotte Aagaard Skal du ned og fede den i Bruxelles? Har du fået orlov fra plejehjemmet? Velkommen til Elefantkirkegården!

Fordommene om, hvordan det er at være europaparlamentariker er mange.

Men Europa-Parlamentet er ikke længere et reservat for afdankede andenrangspolitikere. I dag bruger unge, ambitiøse politikere tværtimod Parlamentet som springbræt til en politisk karriere, herhjemme eller i udlandet.

Ikke noget plejehjem Ved tidligere valg til EuropaParlamentet har der været mange ældre politikere på kandidatlisterne, og en også en hel del mærkværdige kandidater, heriblandt tidligere pornostjerner, tv-direktører og astronauter.

Mange har ligefrem hævdet, at Europa-Parlamentet var en legeplads for useriøse populister og et plejehjem for pensionsmodne og måske skandaleramte politikere, hvis karriere på den hjemlige nationale arena for længst var afsluttet – det har i begge tilfælde haft og har stadig noget på sig.

Men billedet er ved at ændre sig, for kandidatlisterne rummer mange seriøse og ambitiøse politikere, som

langtfra kan kaldes andenrangs, siger EU-eksperter. »Der er sket rigtig meget inden for de seneste år. Der er ikke længere nær så mange afdankede politikere, der stiller op til Parlamentet,« siger professor Marlene Wind fra Københavns Universitet. »De ved godt, at man ikke længere kan lægge sig på divaneseren og loppe den, hvis man kommer ind i Parlamentet,« siger hun. »Langt de fleste parlamentarikere har en stor arbejdsbyrde og ved udmærket, at de mister enhver troværdighed både over for vælgerne og

”

Der er sket rigtig meget inden for de seneste år. Der er ikke længere nær så mange afdankede politikere, der stiller op til Parlamentet. De ved godt, at man ikke længere kan lægge sig på divaneseren og loppe den, hvis man kommer ind i Parlamentet Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet

over for deres partifæller, hvis de ikke tager jobbet alvorligt.«

mentet siden 2004 og har blandt andet slået sig op som miljøforkæmper.

Sætter egne dagsordener Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen nævnes som eksempel på den nye EUpolitiker, der går til jobbet med ildhu og bruger sit medlemskab af Parlamentet til at sætte sin egen dagsorden.

For eksempel har Nyrup fået sat spørgsmålet om kapitalfonde på dagsordenen.

Takket være hans indsats er EU på vej med regler, der begrænser de magtfulde fondes mulighed for at spekulere i opkøb af virksomheder.

Faktisk har han skabt så stor respekt om sin person, at han i 2004 blev valgt som formand for De Europæiske Socialdemokrater, og her i foråret har han endda været nævnt som kandidat til posten som formand for Europa-Parlamentet, hvilket han dog pure afviser at være interesseret i. »Nyrup har taget opgaven som medlem af Parlamentet alvorligt, har arbejdet hårdt og klaret sig rigtig godt,« siger Europa-forsker Mette Buskjær Christensen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Et andet eksempel er Nyrups 33-årige partikollega Dan Jørgensen, der er Socialdemokraternes spidskandidat ved valget den 7. juni. Han har været medlem af Parla-

Politisk springbræt En anden tendens ved det kommende valg er, at der er opstillet mange unge kandidater på listerne, ikke kun i Danmark, men i de fleste af EU’s medlemslande. »Det er simpelthen et generationsskifte på vej,« fastslår Mette Buskjær Christensen.

For Danmarks vedkommende er kandidaterne blevet 10 år yngre. Gennemsnitsalderen for de 58 danske kan-

”

De unge er parat til at arbejde hårdt, og det er netop det, som mange af de unge politikere er villige til.

De ser i stigende grad Parlamentet som et springbræt til en politisk karriere og er parat til at knokle for at få deres mål.

Mette Buskjær Christensen Europa-forsker fra DIIS

didater er 44 år, men gennemsnitsalderen for de nuværende danske medlemmer er 56.

Generationsopgøret er lige så markant, hvis man kun ser på spidskandidaterne.

Fem af de otte danske partier har en politiker i spidsen, som er under 40 år. Og foryngelsen af Parlamentet er en positiv ting, mener Marlene Wind – også selv om EU-systemet er kompliceret og kan være svært at navigere i for en uerfaren politiker. »I Europa-Parlamentet er det alligevel ikke erfaring, der tæller. Det, der betyder noget, er visionerne og benarbejdet, ikke om du er kendt fra tv, eller kommer fra Danmark med en fin titel. Hvis du vil noget, skal du nok klare dig,« siger hun.

Mette Buskjær Christensen enig: »Hvis bare de unge har et rimeligt niveau i engelsk og er parat til at arbejde hårdt, kan de sagtens klare sig, og det er netop det, som mange af de unge politikere er villige til,« siger hun. »De ser i stigende grad Parlamentet som et springbræt til en politisk karriere og er parat til at knokle for at få deres mål.« Som et skoleeksempel på, hvordan unge politikere bruger Europa-Parlamentet som springbræt, nævnes socialdemokraten Helle Thorning Schmidt, der i blev valgt som MEP (medlem af Europa-

Parlamentet, red.) i 1999, men i 2003 tog springet fra Bruxelles til Folketinget og i 2005 til posten som partiformand og statsministerkandidat.

Mange af de unge kandidater til Parlamentet håber at kunne gøre hende kunsten efter, mener Marlene Wind.

Kvinderne kommer Både Marlene Wind og Mette Buskjær Christensen fremhæver desuden, at antallet af kvindelige kandidater og kvindelige medlemmer af Parlamentet er stigende, om end der stadig er lang vej til en

MEP’ere er ikke altid hvem som helst Blandt de mange, der i tidens løb har været medlem af Europa-Parlamentet finder man en del kendte, f.eks.: • Silvio Berlusconi, ministerpræsident i Italien • Alessandra Mussolini, barnebarn af Italiens tidligere diktator Benito Mussolini • Vytautas Landsbergis, Litauens tidligere præsident • John Hume, nordirsk politiker, modtager af Nobels Fredspris • Willy Brandt, forhenværende tysk kansler

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

7

EU-valg 7. juni Til venstre et af Parlamentets mere kontrovesielle medlemmer på job i Strasbourg, Alessandra Mussolini, barnebarn af Italiens tidligere diktator Benito Mussolini. Helle Thorning-Smidt (th) begyndte i Parlamentet i 1999, men rykkede i Folketinget midt i sin anden EP-valgperiode fra 2003. Hun avancerede i 2005 til leder af Socialdemokraterne og statsministerkandidat for oppositionen.

Spidskandidaten Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, 28 år, kandidat til Europa-Parlamentet for første gang

FOTO: GERARD CERLE OG KELD NAVNTOFT/SCANPIX

af Christina Judson og Camilla Dam

fifty-fifty-fordeling, både i Parlamentet og i EU’s andre institutioner.

I 1999 havde Parlamentet knap 30 procent kvindelige medlemmer, i 2004 godt 30 procent, og hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som hidtil, vil der være lige mange kvinder og mænd i Parlamentet i 2044.

Det positive er, at det er næsten 10 procent flere kvinder i Europa-Parlamentet, end der gennemsnitligt er i de nationale parlamenter i EU. Kvinderne er altså generelt bedre repræsenteret på EUniveau end i de enkelte medlemslande.

Det gælder også for Danmarks vedkommende hvor næsten halvdelen (43 procent) af Europa-Parlamentsmedlemmerne kvinder, mens Folketinget kun kan mønstre 38 procent.

I EU’s andre institutioner er fordelingen også skæv, men klart bedre end for blot fem år siden.

I Kommissionen er der i øjeblikket 10 kvindelige kommissærer ud af 27, heriblandt danske Mariann Fischer Boel, der er landbrugskommissær. I de nye medlemslande mod Øst er andelen af kvindelige politikere i parlamenterne stadig ret lav, og det gælder også andelen af kvindelige kandidater og parlamentsmedlemmer fra en række af de nyere medlemslande. »Der går den rigtige vej, men der er stadig plads til forbedring – både inden for og uden for EU-regi, når det gælder andelen af kvindelige politikere og kandidater,« konstaterer Mette Buskjær.

– Hvad er det bedste ved EU? »EU’s største succes er, at man har lavet frihandel, nedbragt toldbarrierer og fjernet en række tekniske handelshindringer.« – Hvad er det værste ved EU? »Noget af det værste er, at man ikke med sikkerhed ved, hvad EU blander sig i.

Man kan vågne op en morgen og se, at endnu et område er blevet til EU-anliggende.

Vi så det blandt andet med familiesammenføringsreglerne og udlændingepolitikken. I ethvert samarbejde må der være klarhed over, hvad man samarbejder om.« – Hvad er vigtigst for dig, hvis du kommer i Europa-Parlamentet? »At forsætte kampen for en stadigt snævrere union og kampen for, at EU ikke skal overtage stadig flere politikområder.

Det skal være Folketinget, der har den væ-

sentligste del af magten over Danmarks udvikling.« – Hvad er EU’s vigtigste opgave? »At man finder en delikat balancegang mellem på den ene side at bestræbe sig på at nedbringe handelshindringerne og på den anden side at respektere, at der er nogle forskelle landene imellem på for eksempel dyrevelfærdsområdet, velfærdspolitik eller socialpolitikken.« – Hvorfor skal jeg stemme på dig? »Hvis du går ind for et samarbejde i Europa men samtidig mener, at Danmark fortsat skal være en suveræn stat, som skal klare langt flere opgaver, end EU tillader i dag, så skal du stemme på mig.«

Læs mere på www.danskfolkeparti.dk

CAA@INFORMATION.DK

EP 09 - KANDIDATER I KRYDSILD Kanal København og eu.webdialog.dk stiller skarpt på valget til Europa Parlamentet, den 7. juni med en kavalkade af programmer.

41 kandidater til Europa Parlamentet i 23 tv-programmer Danmarks største og bredeste tv-dækning af valgkampen. Helt uden smagsdommere, spindoktorer og andre ledvogtere – da kandidaterne får ordet.

8 skarpe om EU. 8 skarpe om EU går bagom 8 kandidater fra 8 forskellige partier, der opstiller til Europa Parlamentet.

I hvert program stilles der skarpt på en af kandidaterne og de centrale 8 spørgsmål er: Hvad er deres baggrund? Hvad står de for?

Test din viden i vores quiz og vind.

Blandt deltagerne med rigtige svar, udloddes gavekort på 5500 kr.

Hvis du vil vide mere på Web-TV Europa - Historie og fakta 4 programmer på 4 sprog – dansk, engelsk, tyrkisk og arabisk - du bør se, hvis du ønsker mere viden om Europa.

EU - Hvad Nu! 5 scenarier 5 tv programmer, der opstiller 5 klare scenarier for fremtidens EU. Scenarierne er glidende skaleret fra mindre EU til mere EU. 8 skarpe om EU: Tove Videbæk (C)

Europa 2.0 - Next Generation

8 skarpe om EU: Claus Larsen-Jensen (A)

DANMARKS STØRSTE LOKALE TV-STATIONEN, DER KAN MODTAGES AF KNAP 2 MIO SEERE. LÆS MERE PÅ WWW.KANALKOBENHAVN.DK

8

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni

Revolution, stilstand og skønne damer Den politiske debat op til Europa-Parlamentsvalget byder på revolutionære venstrefløjsdrømme og højrefløjsfremgang, en skilsmisseskandale og en række skønne kvinder. Men også på politisk stilstand og gammelkendte nationale dagsordener. Trods store nationale forskelle ser de borgerlige partier ud til at klare sig bedst Europa rundt af Mads Qvortrup Informations korrespondent En lille flok socialister synger Internationale på venstre Seinebred i Paris – helt som i gamle dage. For et par årtier siden var de politisk forhutlede og ’sultens slavehær’. Sådan er det ikke længere. »Arbejdere«, begynder den unge mand sin tale.

At der ikke er nogen »Travailleurs« (arbejdere, red.) blandt de pjuskhårede luksushippier og studerende, som udgør størstedelen af tilhørerskaren, synes ikke at betyde alverden for taleren, Olivier Besancenot.

Han fortsætter uanfægtet sin socialistiske flammetale: »Kapitalismen er sendt til tælling. Der er udsigt til en revolutionær udvikling.« Ordet ’revolutionær’ udtales med tyngde, som om han går en oktav ned i stemmeføringen, lidt som en stortromme.

Det får tilhørerne til at bryde ud i jubel. Ikke uden grund. Præsident Nicolas Sarkozys opinionstal er i bund. Kun lidt over 16 procent af befolkningen bakker ham fortsat op, fremgår det af en analyse fra meningsmålingsinstituttet IPSOS. Men det betyder ikke, at den traditionelle venstrefløj, altså Martine Aubrys Parti Socialiste, er et oplagt alternativ til de borgerlige. Sådan var det engang. Men sådan er det ikke længere.

Frankrigs Socialistparti har været igennem en op-

slidende formandskamp mellem Aubry og rivalen, forhenværende præsidentkandidat, Ségolène Royal, og det har givet socialistpartiet skrammer, der stundom ligner politiske banesår.

Det kan gavne Olivier Besancenot og hans antikapitalistiske og revolutionære parti, Nouveau Parti Anticapitaliste, NPA. Ifølge meningsmålingerne kan de få op mod 12 procent af stemmerne ved valget til Europa-Parlamentet.

Vrede franske vælgere Årsagen er især den enkle, at de franske vælgere er vrede – og de viser det. Mange har besat virksomheder, taget virksomhedsledere til fange og demonstreret à la française – altså med obligatoriske stenkast mod politiet, som anti-globalister årligt har organiseret i de seneste 10 år.

Det 20. århundredes to mest læste politisk-filosofiske klassikere omfatter bl.a.

Georges Sorels Réflexions sur la violence (Tanker om vold, red.) og Albert Camus’ værk L'Homme révolté (Oprøreren, red.) og de læses stadig i Frankrig og inspirerer direkte til politisk aktivisme.

Det 21. århundredes franske venstrefløj har ikke tænkt sig at stå tilbage for kollegerne i det forrige århundrede.

10 procent af alle franskmænd indrømmer i en meningsmåling foretaget af EUKommissionen, at de har deltaget i voldelige – og dermed ulovlige – demonstrationer.

Nogle af demonstrationerne har været rettet mod

den yderste højrefløj, repræsenteret ved den aldrende Jean-Marie Le Pen og hans Front National. Det tidligere så stærke parti, hvis leder har siddet i Europa-Parlamentet siden begyndelsen af 1980’erne, har mistet en stor del af fordums styrke og kæmper ifølge mange iagttagere sin dødskamp.

Imens vejrer de yderligtgående partier på den franske venstrefløj morgenluft, og de er gået ind i valgkampen med stor selvtillid og masser af energi – og med en voldsom kritik af det parlament, som valget handler om, som et af sine hovedbudskaber.

Som Olivier Besancenot – med vanlig sans for det unuancerede – udtrykker det i sin tale ved Seinen, så er EU i hans øjne »monopolkapitalistisk og imperialistisk«. Igen jubler tilhørerne – og med god grund.

Meningsmålingerne tyder på, at den yderste venstrefløj kan vinde op mod en tredjedel af Frankrigs 74 pladser i det 736 medlemmer store parlament.

Ud til højre i Italien Venstrefløjens succes er sværere at få øje på, når man bevæger sig over grænserne i det mere og mere grænseløse Europa. Kigger man både mod nord og syd, er det i andre dele af det politiske spektrum, man skal finde de sandsynlige sejrherrer ved valget den 7. juni.

I Italien er det også yderfløjen, der står til fremgang, men i den modsatte ende.

De udenlandske og itali-

enske medier har ganske vist koncentreret sig mest om premierminister Silvio Berlusconis skilsmisse fra fru Veronica og hans opstilling af flere barmfagre skønheder under 25 år.

Men i mellemtiden har højrefløjen mobiliseret kraftigt, og venstrefløjen har haft svært ved at svare igen. Det vurderer professor i stats-

”

Franske Olivier Besancenot og hans antikapitalistiske og revolutionære parti, Nouveau Parti Anticapitaliste, NPA kan få op mod 12 procent af stemmerne til EuropaParlamentet. Årsagen er især den enkle, at de franske vælgere er vrede – og de viser det

kundskab ved universitetet i Firenze, Pier Vincenzo Uleri.

Ifølge ham handler valgkampen i Italien, trods mediernes enøjede fokus, langt fra kun om Berlusconi molte belle donne – altså Berlusconis mange skønne kvinder. »Valget handler også om, at socialisternes kampmoral er i bund efter lokalvalgene, der tvang Walter Veltroni til at træde tilbage. Og de engang så mægtige kommunister vil blive udslettet. Dem, der vil klare sig godt, er regionale partier som Lega Nord, der ledes af populisten Umberto Bossi. Og så vil Berlusconi – med eller uden damer – få et godt valg. Valgets vinder bliver Il Popolo della Libertà – altså Berlusconis parti,« vurderer Uleri.

Det samme mønster tegner sig i nordpå i Storbritannien. Her vurderer Vernon Bogdanor, professor i politik på Oxford Universitet og tidligere universitetslærer for den konservative partileder David Cameron, at valget bliver »et gennembrud for det yderste højre«.

Labour vil tabe stort »Andet kan jeg ikke forestille mig. Labour vil tabe stort – de

står kun til 23 procent i meningsmålingerne. Det er det laveste tal nogensinde«, siger han med en bedrøvet mine og kigger med hen over græsplænen på Brasenose College, hvor han har haft sit kontor siden 1966.

Men han har ikke helt ret.

En meningsmåling samme morgen giver Labour endnu mindre tilslutning; kun 17 procent.

Professor Vernon Bogdanors reoler er fyldt med lange rækker af bøger, som det sig hør og bør, når man har nået den akademiske verdens Champions League. Professoren lægger ikke skjul på, at han ærgrer sig over landsmændenes modvilje mod »det europæiske projekt«.

Han forudser, at Labour vil lide et forsmædeligt nederlag: »Jeg ville ikke blive overrasket, hvis United Kingdom Independence Party, UKIP, kommer ind på en andenplads efter de konservative«.

UKIP er et stærkt EUskeptisk parti, der ved sidste valg overhalede de pro-europæiske Liberal Democrats.

Stærk irsk EU-modstand Tilmed mener professoren,

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

9

EU-valg 7. juni Italiens regeringsleder, Silvio Berlusconi, har virkelig sat sit præg på EU-valgkampen i italienske medier. Det meste har drejet sig hans skilsmisse fra fru Veronica Lario (baggrunden) og hans opstilling af flere barmfagre skønheder under 25 år til en plads i Bruxelles.

Mandens lidt for gode øje til unge kvinder endte i dette tvshow med temaet ’Og Veronica bad om skilsmisse’, hvor milliardæren Berlsusconi selv var i studiet.

FOTO: TIZIANA FABI/SCANPIX

Spidskandidaten Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre, 33 år, kandidat til EuropaParlamentet for første gang

af Christina Judson og Camilla Dam – Hvad er det bedste ved EU? »At vi i så stort et fællesskab kan nå til enighed om ambitiøse fælles løsninger.

Løsninger, der er bedre, end de ville være, hvis vi gjorde det i 27 forskellige små klumper, og løsninger, som er bedre end laveste fællesnævner.« – Hvad er det værste ved EU? »At det er langt væk. Men også at der er en del bureaukrati, når 27 lande skal samarbejde. Ikke mere, end der er, hvis man sammenligner med Københavns Kommune, men det føles stadigt voldsomt. Som medlem af Europa-Parlamentet skal man kæmpe for at blive hørt i den danske offentlige debat, fordi både medier og nationale politikere ikke er gode til at lytte og tale om EU.«

at samme tendens vil gøre sig gældende i Irland. På ’den grønne ø’ er premierminister Brian Cowens EU-venlige Fianna Fail Party til politisk tælling, og nederlaget ved folkeafstemningen om Lissabon-traktaten sidste år, præger stadig stemningen.

EU-tilhængerne har det svært, og den EU-skeptiske eller -fjendtlige højrefløj står parat til at udfylde tomrummet – godt hjulpet af den økonomiske krise, som presser regeringen betydeligt. Det vurderer professor på Trinity College i Dublin, Michael Gallagher: »Det hele handler om to ting: Regeringens håndtering af den økonomiske krise og folkeafstemningen om Lissabon-traktaten i efteråret. På ingen af de to områder er der garanti for, at regeringen vinder,« siger han og ligner den typiske professor med Einstein-hår og et brillestel, der var moderne i midten af 1970’erne.

Set gennem professorens briller har EU-modstanderne dog ikke helt samme udsigt til succes, som det er tilfældet i Italien og England.

Modstandernes karismatiske og velhavende frontfigur

Declan Ganley har ganske vist etableret et nyt parti, Libertas, men Gallagher giver ikke partistifteren mange chancer for et gennembrud. »Jeg tror, at Ganley kan vinde sin valgkreds i The North West Constituency.

Men heller ikke meget mere.

Det middelstore arbejderparti, Labour, vil angiveligt få et godt valg. De store partier vil derimod få tæsk«, siger Gallagher.

Geert Wilders fremgang Også i Holland er der udsigt til, at højrefløjen klarer sig godt. Men heller ikke her tror eksperterne, at valget vil blive noget markant gennembrud for den måske mest kendte af højrefløjens politiske ikoner, den kontroversielle – og nogen vil sige fremmedfjendtlige – politiker Geert Wilder. Hans parti, Partij voor de Vrijheid (Frihedspartiet, red.), står ganske vist til fremgang.

Men ekspert i hollandsk politik Joop van Holsteyn fra Leiden Universitet tror alligevel ikke på, at Europa-Parlamentsvalget bliver et egentligt politiske gennembrud for Wilders parti. »Det er rigtigt, at politik

her i landet har drejet sig meget om indvandrertemaer.

Og mange er stadig vrede over, at vælgerne ikke fik lov til at stemme om Lissabontraktaten. Wilders var en dem, der var mest åbenmundet i forbindelse med folkeafstemningen i 2005 (hvor et flertal af de hollandske vælgere stemte nej til Den Europæiske Forfatning, red.), så det giver ham gode kort på hånden Men det betyder ikke, at hans parti overhaler hverken Socialdemokraterne eller De Kristelige Demokrater,« siger Holsteyn.

Også i Tyskland står kristendemokrater og socialdemokrater stærkt, og der er i det hele taget ikke udsigt til den store dramatik.

Tyskland har Europas største befolkning og ved valget skal der vælges hele 99 tyske medlemmer til Europa-Parlamentet. Valget opfattes af mange som en generalprøve på forbundsdagsvalget til oktober, og meningsmålinger tyder på, at: De Kristelige Demokrater bliver begge valgs største vinder, mens Socialdemokraterne – igen – må se sig henvist til andenpladsen.

Borgerlige går frem i Øst Efter de østeuropæiske landes optagelse i EU har kommentatorer – med svingende held – forsøgt at forstå den politiske kultur i de tidligere kommunistiske lande. »Hvis der er nogen tendens, er det, at de borgerlige klarer sig bedst. Men der er undtagelser«, vurderer Agnieszka Smolenska, der forsker i østeuropæisk politik ved University College i London. »I Polen står regeringschef Donald Tusk og hans moderat borgerlige parti Platforma Obywatelska til en sejr, mens det ser ud til at blive endnu et nederlag for præsident Lech Kaczynskis ultrakonservative parti Prawo i Sprawiedliwo (PiS). Det er ikke overdrevet at tale om politisk nedsmeltning af Pra-

– Hvad er vigtigst for dig, hvis du kommer i Europa-Parlamentet? wo i Sprawiedliwo. De kan blive politisk udslettet«, siger Smolenska.

I Ungarn er det politiske system domineret af henholdsvis socialister og konservative.

Det moderate borgerlige parti Fidesz er storfavorit.

Partiet har et 40 procents forspring i forhold til socialdemokraterne Magyar Szocialista Párt, som har regeret nationalt siden 2002, men den lange regeringsperiode har slidt på partiets popularitet.

Kun i Tjekkiet er der udsigt til, at socialisterne vinder. »De borgerlige, ikke mindst tidligere ministerpræsodent Mirek Topoláneks Borgerretsparti, ser ud til at tabe i Tjekkiet. Sejrherren bliver sandsynligvis socialdemokraterne. Men der er også udsigt til, at mere populistiske partier vinder.

Præsident Vaclav Klaus’ negative holdning til EU er populær blandt tjekkerne.

Klaus argument om, at EUs regulering minder om sovjettidens kommando-økonomi, kan virke overdreven, men den er tiltrækkende for mange vælgere på højrefløjen«, siger Smolenska.

Broget EU-landskab Andre steder i Europa er der udsigt til mere blandede resultatet.

I Spanien ligger det regerende socialistparti, PSOE, side om side med det konservative oppositionsparti, Partido Popular.

Det politiske EU-landskab op til valget til EuropaParlamentet tegner sig med andre ord broget, mangfoldigt – og forvirrende.

Borgerlige i vælten En fællesnævner er det svært at få øje på – udover at nationale dagsordener stadig spiller en afgørende rolle i alle

»Lige nu er det vigtigste at få gennemført patientrettighedsdirektivet, der handler om patienters ret til at få behandling i ethvert EUland. Masser af danske patienter er blevet snydt for behandling i udlandet, fordi det danske sundhedsvæsen ikke har fortalt dem om deres rettigheder.« – Hvad er EU’s vigtigste opgave? »At løse de grænseoverskridende udfordringer og problemer. Lige nu står klima og energi allerhøjest på dagsordenen.

Vi skal have nogle højere ambitioner, så vi kan gøre vores jord klar til vores børn.« – Hvorfor jeg skal stemme på dig? »Fordi jeg kan gøre en forskel.« Læs mere på www.radikale.dk

medlemslande – og at de borgerlige over en bred kam ser ud til at klare sig bedst.

Så selv om Olivier Besancenot fra sin plads på Seinebredden i Paris kan skimte en »revolutionær udvikling«, er det næppe en grænseoverskridende, paneuropæisk revolution – hverken af den ene eller anden slags, der er tale om.

Heller ikke pro-europæernes våde drømme om en paneuropæisk politisk kul-

tur og debat ser ud til at gå i opfyldelse ved dette valg til det store parlament. Men intet er sikkert, før stemmerne er afgivet – og politiske kommentatorer har trods alt før taget fejl.

Mads Qvortrup er Senior Research Fellow ved University College, London

Skal EU Bestemme alt?

Søren Søndergaard mener nej!

Fordi lange dyretransporter er noget svineri

10

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni

Kandidaterne kunne ikke svare rigtigt på EU-test – kan du?

I den store EU-Quiz med 10 spørgsmål til partiernes spidskandidater topper DF’s Morten Messerschmidt, mens de borgerlig-liberale enten falder igennem eller nægter at svare Test dig selv Morten Messerschmidt (DF) er EU-valgets ukronede konge, når det gælder paratviden om EU. I Ritzaus EU-quiz med 10 spørgsmål om Unionen og EuropaParlamentet, rydder Messerschmidt som den eneste af de ni spidskandidater bordet og svarer rigtigt på samtlige spørgsmål.

Ligegyldigt om spørgsmålene går på antallet af indbyggere i EU, antallet af danske folkeafstemninger om EU-spørgsmål eller stemmeprocenten ved det seneste valg til Europa-Parlamentet, er der ingen slinger i valsen hos DF’eren, som består testen med bravour. »Det må vi så se, om vælgerne også synes,« siger

Morten Messerschmidt. Lige i hælene på Messerschmidt kommer Socialdemokraternes Dan Jørgensen, der har siddet i Parlamentet i fem år, ikke helt overraskende med ni rigtige ud af 10, og derefter spidskandidaterne fra De Radikale, JuniBevægelsen, SF og Folkebevægelsen mod EU med otte eller syv rigtige svar. ’Det er ikke seriøst’ Omvendt er der ikke meget at prale af for de liberale og borgerlige partier. Quizzens bundskraber er Liberal Alliances Benjamin Dickow, som kun svarer rigtigt på to ud af 10 spørgsmål, mens Jens Rohde (V) og Bendt Bendtsen (K) undgår risikoen for at dumpe ved simpelthen at afslå at svare på spørgsmålene. »Af princip deltager jeg

ikke i sådan noget, lyder den korte begrundelse fra Bendtsen på den manglende lyst til at lade sin EU-viden teste. Jens Rohde hen-

”

Jeg synes ikke, det er seriøst. Jeg kan være heldig, eller jeg kan være uheldig, men det her er ikke underholdning, det er politik, Jens Rohde, Venstres spidskandidat

viser til det samme princip, men udvider med denne forklaring på, hvorfor han ikke vil lade vælgerne vide, hvor meget han egentlig ved om EU. »Jeg synes ikke, det er seriøst. Jeg kan være heldig, eller jeg kan være uheldig, men det her er ikke underholdning, det er politik,« siger Rohde.

Mens Bendtsen og Rohde på den måde modvilligt snoer sig udenom, så løber de quizzende kandidater især ind i problemer på spørgsmålet om, hvor mange EU-lande, der er medlemmer af eurozonen.

Her er det kun Morten Messerschmidt, som kommer op med det rigtige svar: »16 EU-lande har euroen som den officielle valuta«.

RITZAU

Den store EU-quiz 1) Hvor mange kommissærer har EU i øjeblikket?

2) Hvornår var det første direkte valg til Europa-Parlamentet?

3) Kan en politiker være medlem af Folketinget og EuropaParlamentet på samme tid?

4) Hvor mange politiske grupper rummer EuropaParlamentet lige nu?

5) Danmark har haft flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål.

Men hvor mange har vi haft i alt?

6) Hvor mange EU-lande er medlem af eurozonen?

7) Hvor mange mennesker bor i EU? 8) Er Færøerne og Grønland medlem af EU? 9) Kun én gang i historien er hele den siddende EU-Kommission gået af i utide. Hvilket år skete det?

10) Var stemmeprocenten i Danmark ved sidste valg til EU-Parlamentet over eller under 50 procent? (TJEK DE RIGTIGE SVAR MODSATTE SIDE)

Et magert kandidatfelt med tvivlsomme mærkesager Halve og helt kendte politikere, helt unge og ældre med storheden bag sig. Et broget felt med ringe appel stiller op til valget

ANALYSE

af Bent Winther Valget til Europa-Parlamentet den 7. juni kan meget vel blive det værste nogensinde målt på interesse og valgdeltagelse.

En vis forhåbning ligger i, at regeringen har valgt at afholde en folkeafstemning om tronfølgerloven samme dag, og det kan måske trække nogen op af sofaen. Men selv det kan vise sig at være

utilstrækkeligt til at trække stemmeprocenten, som historisk har ligget omkring 50 procent – i vejret.

Hvis skyld er det så? Mange har skudt på mediernes manglende interesse, andre på partiernes ringe engagement og kandidaternes kaliber. En gennemgang af 7. junifeltet og deres meldinger indtil nu kunne tyde på, at partier og kandidater har et ikke ubetydeligt ansvar for at de fleste synes at trække på skuldrene.

Kandidaterne er en blandt buket af politikere som har deres storhed bag sig, eller som i fem år har levet stille men godt i Europas hovedstad og nu ønsker genvalg, eller der er tale om helt ukendte nye navne og kendte fra helt andre sammenhænge, som nu har fået lyst til en karriere i Bruxelles og i Strasbourg en uge om måneden. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen slog

alle rekorder som spidskandidat ved valget for fem år siden, tidligere S-minister Henrik Dam Kristensen stilled også op og sikrede Socialdemokraterne fem ud af Danmarks nuværende 14 pladser – der bliver reduceret til 13 fra i år. Dam Kristensen vendte hurtigt hjem til først en post som partisekretær og blev senere valgt til Folketinget i 2007. Nyrup Rasmussen meddelte sidste år, at han ikke genopstiller.

Til afløsning har Socialdemokraterne så opstillet den i offentligheden meget lidt markante Dan Jørgensen som spidskandidat, mens der på S-listen optræder tre andre kandidater, som ønsker genvalg: Britta Thomsen, Christel Schaldemose og Ole Christensen.

De fire kan næppe løfte arven, og Socialdemokraterne kan meget vel ende med kun at få valgt tre.

Venstre har opstillet par-

tiets tidligere enfant terrible Jens Rohde som spidskandidat, da Karin Riis Jørgensen ikke genopstiller. Han gjorde sig bemærket som politisk ordfører ved at lægge sig ud med både venner og fjender og som direktør for TV 2 radio havde han svært ved at forlade rollen som Venstreordfører.

Hos Venstre søger Niels Busk og Anne E. Jensen genvalg og listen tæller navne som det mangeårige medlem af Folketinget Charlotte Antonsen, Kasper Elbjørn fra CEPOS og den tidligere DR-tv-vært Morten Løkkegaard. Venstre har tre pladser i dag og kan med lidt held og medvind vinde et ekstra.

Spænding om Bendtsen Hos de Radikale stiller Sofie Carsten Nielsen op og kommer næppe i Europa-Parlamentet, det samme gælder for Liberal Alliance, som har Benjamin Dickow som øver-

ste kandidat. Spænding tegner der sig om den konservative Bendt Bendtsen, som lagde ud med i sin kampagne at spille Tyrkiet-kortet, sikkert tiltrængt efter som skandalerne om hans forbrug af jagtrejser med videre har betydet, at han næppe opnår det valg, som tidligere partiledere har for vane.

Det iøjnefaldende ved den konservative liste er, at den tæller flere kandidater, som kommer fra andre partier: Pernille Høxbore var oprindeligt radikal, Tove Videbæk kommer fra Kristeligt Folkeparti og Jan Køpke Christensen kommer fra Fremskridtspartiet. I dag har De Konservative en enkelt plads i parlamentet nemlig erhvervsmanden Christian Rovsing, som ikke genopstiller. Alt andet end en fordobling af mandattallet for De Konservative vil være et nederlag. Hos SF genopstiller Margrete Auken og med Vil-

ly-effekt og SF- medvind vil hun måske kunne trække et ekstra mandat til folkesocialisterne. SF’s liste tæller desuden Fathi El-Abed, som sandsynligvis kan trække en del sympati efter et slagsmål med Dansk Folkeparti som ville have ham udelukket fra at arbejde for Udenrigsministeriet.

Morten Messerschmidt tegner til at kunne afløse Mogens Camre for Dansk Folkeparti, mens der tegner sig spænding om bevægelserne.

De to spidskandidater fra EU-skeptikerne, Hanne Dahl fra JuniBevægelsen og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, genopstiller, men kurven har været nedadgående for de to bevægelser ved de seneste valg, så måske bliver der kun plads til den ene.

BEW@INFORMATION.DK

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

11

EU-valg 7. juni Den danske valgkamp op den 7. juni 2009 blev skudt i gang midt i april i Dansk Industris hus, hvor bl.a. partiernes spidskandidater debatterede: fra venstre Margrethe Auken (SF), Morten Messerschmidt (DF), Sofie Carsten Nielsen (Rad.V.) og Bendt Bendtsen (K).

Spidskandidaten Margrethe Auken, SF, 64 år, medlem af Europa-Parlamentet siden 2004

af Christina Judson og Camilla Dam

FOTO: KRISTIAN JUUL JENSEN/SCANPIX

– Hvad er det bedste ved EU? »Det bedste ved EU er, at vi har det.«

Svar på EU-Quiz:

– Hvad er det værste ved EU? »Det værste ved EU er, at det stadig ikke har været muligt at få en debat i Danmark, der handler om politik. Debatten handler stadig kun om EU’s institutioner.«

10) Under – 47,89 pct. stemte 9) 1999 – Santer-Kommissionen trådte tilbage efter en korruptionsskandale

– Hvad er vigtigst for dig, hvis du kommer i Europa-Parlamentet? »At fortsætte kampen for, at vi får en klimastrategi, som er på niveau med problemets omfang.«

8) Nej 7) Knap 500 millioner 6) 16 – 12 af de 15 ’gamle’ EUlande samt Slovenien, Cypern, Malta og Slovakiet

– Hvad er EU’s vigtigste opgave? »At sørge for, at vi får løst klimaproblemet, og at vi får gjort det i sammenhæng med, at vi løser den finansielle krise. Det er vigtigt, at den beskæftigelse, vi skaber, bli-

ver grøn og holdbar.

Vindkraft, solvarme, energirenoveringer og udbygning af togtrafikken i Europa kan både bidrage til at føre os ud af den aktuelle økonomiske krise med stigende arbejdsløshed – og samtidig bidrage afgørende til bekæmpelsen af global opvarmning.« – Hvorfor skal stemme på dig? »Det skal du, fordi du dermed får en grøn, venstreorienteret, energisk indsats, og fordi jeg kan udrette mere i Europa-Parlamentet, end jeg ville kunne i Folketinget.« Læs mere på www.sf.dk

5) Seks. DK’s optagelse i EF (1972), EF-Pakken (1986), Maastricht-traktaten (1992), Maastricht + Edinburgh-aftalen (1993), Amsterdam-traktaten (1998), euroen (2000) 4) Syv grupper + løsgængere 3) Nej, det er ikke tilladt 2) 1979 1) 27 – én fra hvert land

EU´s energi- og miljøpolitik – få nye vinkler her!

Kemikalier, miljø og sundhed - en udfordring for EU's kemikaliepolitik

”No data – no market” var et slagord for EU’s kemireform REACH fra 2006. Det Økologiske Råd fulgte reformprocessen tæt sammen med andre grønne organisationer i EU. Reformen blev, trods pres fra industrien, et fremskridt. Læs her eksempler om kemikalier, sundhed og miljø.

det økologiske råd

Nanoteknologien spås en stor fremtid indenfor bl.a. medicin, energi- og fødevarebranchen.

Men miljø- og sundhedseffekter er dårligt undersøgt. Hvordan nanoprodukter reguleres af REACH og EU, kan du læse om her.

Nanopartikler, miljø og sundhed

det økologiske råd

Fra elektronik til e-affald - om eksport af farligt affald

I EU produceres årligt 8,7 mio. ton e-affald. Kun 2,1 mio ton indsamles lovligt. En stor del af resten havner i ulande.

Hvad siger dansk lovgivning og EU´s RoHS-direktiv? Hvad kan du gøre?

De fleste af vore publikationer er gratis (dog gebyr og porto).

Vi sender også i klassesæt til undervisning. Vil du vide mere, kontakt os da venligst.

Det Økologiske Råd har i flere år markeret sig som aktiv med- og modspiller til EU´s energiog miljøpolitik. I energi- og klimadebatten har vi grundigt analyseret forholdet mellem EU’s CO2-kvotehandel, de danske energiafgifter og den tilskyndelse, som borgere og virksomheder har til at spare på energien. Det kan ses i en række artikler på www.ecocouncil.dk Meld dig ind!

Vi har brug for dig – og du har brug for os. Det koster kun 295 kr om året. Pensionister, ledige og studerende 175 kr/år. Du kan også tegne et abonnement eller et kollektivt medlemskab.

Som medlem modtager du vores tidsskrift Global Økologi fire gange om året.

Du kan melde ind via hjemmesiden www.ecocouncil.dk

TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2

Fremtidens miljø skabes i dag

Et paradigmeskifte i EU´s og dansk landbrugspolitik kan føre til et bæredygtigt dansk landbrug i 2020. Landbrug skal sikre natur, klima og vandmiljøet – ved at anlægge et helhedssyn og integrere miljøhensyn i EU´s landbrugspolitik. Vi har udarbejdet en omfattende rapport.

MILJØINTEGRATION I EU’S LANDBRUGSPOLITIK

Leif Bach Jørgensen, Jette Hagensen, Christian Ege Jørgensen, Knud Vilby, Klaus Bonderup Petersen og Gunver Bennekou

Fremtidens miljø skabes i dag

Du kan også skrive til info@ecocouncil.dk eller ringe på tlf: 33150977. Vi sender dig gerne gratis prøvemateriale.

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres?

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Danmark overholder ikke EU´s grænseværdier for luftforurening i de større byer, og regeringen har nølet med en handlingsplan. Det Økologiske Råd og andre grønne organisationer har indbragt sagen for EU-kommissionen. Få baggrunden her. Læs om miljøzoner, EU-lovgivning og trafikkens partikelforurening.

Fremtidens miljø skabes i dag

Landbruget bidrager også til klimaforandringer.

Undervisningshæftet her beskriver hvordan EU´s landbrugspolitik spiller sammen med den nye klimadagsorden. Med klimavenlig kogebog og tilhørende film på DVD. Især til gymnasiet.

12

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni

Drømmefabrik eller strømlinet eliteprojekt?

Fyr op under følelserne og drop sagligheden.

Så kan EU gøres til et folkeligt projekt, der står lige så stærkt i borgernes bevidsthed som Coca Cola. Eller tal til fornuften og gør EU til et strømlinet eliteprojekt. To branding-eksperter giver deres meget forskellige bud på, hvordan EU skærper sit haltende image Markedsføring af Malene Fenger-Grøndahl »Spørg folk, hvad de forbinder med EU. Hvis du overhovedet får dem til at svare, vil svarene stritte i alle retninger og hverken være positive eller præcise. Spørg så folk, hvad de tænker på, når du siger Coca Cola – og du vil få en masse klare svar, som måske ikke er helt ens, men heller ikke modstridende.

Det er forskellen på, hvad der

sker, når man kvæler folk i information, og når man laver klar kommunikation.« Frederik Preisler, partner i reklamebureauet Mensch og en af Danmarks mest brugte eksperter inden for branding, kommunikation og pr, er kontant i sin vurdering, når han skal kommentere EU’s position som brand. »Et stærkt brand har både rationelle og emotionelle elementer, og intet brand kan overleve uden begge dele.

EU har en del af de rationelle elementer på plads. Det er

Fakta Et skrøbeligt superbrand ’Branding’ kommer af ordet ’brændemærke. ’Traditionelt set forbinder vi branding med kommercielle produkter og virksomheder, men også lande, kommuner ja selv personer bliver i dag brandet.

Når EU-Kommissionen brander EU, er det som et superbrand på linje med mærkevarer som Coca-Cola, Gillette og MasterCard. Kommissionen præsenterer unionen som et ’produkt’, der kan gøre ’kunderne’ – medlemslandene og deres borgere – til en del af et trygt og sofistikeret fællesskab. Ved at skærpe optagelseskravene giver EU sig selv en eksklusiv brandidentitet.

Men EU’s brand er også skrøbeligt og en noget utydeligt.

Nogle kommissærer omtaler EU som en form for superstat; andre understreger, at medlemslandene kun skal afgive meget begrænset suverænitet til EU. Og til tider omtales EU som identisk med Europa; andre gange skelner Kommissionen mellem de to størrelser.

Tvetydigheden gør EU til et skrøbeligt superbrand, men samtidig kan tvetydigheden være nødvendig, for udfordringen for EU er jo, at unionens ’kunder’ har meget forskellige ønsker til dens politiske udvikling.

KILDE: EU – ET SUPERBRAND. KONSTRUKTIONEN OG BRANDINGEN AF EU-IDENTITET PÅ EUROPA-KOMMISSIONENS WEBSITE. WWW.HUM.AU.DK/CEK/KONTUR/ PDF/KONTUR_11/TRINE.BRONDBERG.PDF

bygget på ideen om, at økonomiske relationer kan forebygge konflikter. Men det er jo bare sund fornuft, så det er svært for alvor at bruge til branding. Der mangler følelser,« siger han og vender tilbage til sammenligningen med Coca Cola: »Coca Colas brand baserer sig stort set ikke på noget rationelt. Det eneste konkrete indhold i det, er, at du ved, hvad du får, og det smager ens, uanset hvor du køber det. Resten er følelser, og den følelse, der knytter sig til Coca Cola bruges der milliarder af dollar på at opretholde og underbygge. Coca Cola forstår, at det handler om kommunikation, ikke information. De fortæller ikke folk, hvad indholdet i en cola er, de skaber følelser, som folk kan genkende,« siger Frederik Preisler.

Han indrømmer, at det måske ikke er helt rimeligt at vurdere EU som brand på linje med en læskedrik som Coca Cola, for EU er jo ikke en endimensionel kommerciel vare, men en institution.

Men EU-politikere og embedsmænd taler selv om branding, og der er blevet afsat milliarder af euro til at skabe et stærkt EU-branding på linje med Coca Cola, Nike eller Lego. I 2002 afsatte EU for eksempel to milliarder kroner til en kampagne, der skulle få de europæiske borgere til at forbinde EU med grundlæggende værdier som fred og velfærd, og efter Frankrigs og Hollands nej til

Lissabon-traktaten i 2005, dømte EU såkaldt ’tænkepause’ og satte en storstilet plan i gang for at folkeliggøre EU ved at skabe mere demokrati, dialog og debat.

Keder folk til døde Problemet med de mange tiltag er imidlertid, at de består af information i stedet for

”

EU kunne gøre det samme, som Obama gjorde under sin valgkampagne. Man kunne udvælge en række temaer med udgangspunkt i interesser, folk allerede har. Man kunne lave en kampagne rettet mod mødre, en med erhvervsfolk , en tredje mod sportsgale Ralf Lodberg, branding-ekspert

kommunikation, mener Frederik Preisler. »EU sprøjter pjecer og brochurer ud og laver hjemmesider og debatmøder i ét væk. Men alt sammen er så objektivt og nuanceret og sagligt, at det keder folk til døde. Som professionel kommunikationsmand provokerer det mig at se, hvor svagt EU kommunikerer, og hvor mange penge de brænder af på helt håbløse projekter, som ikke kommer andre end de særligt interesserede til gode.« Indignationen er ikke ny For fem år siden, da der sidst var valg til Europa-Parlamentet, endte den samlede stemmeprocent i EU på under 50, og i Danmark sneg den sig op på 53 pct. Alligevel blev det af mange EU-begejstrede politikere fremlagt som en succes for Unionen som folkeligt og demokratisk projekt.

Det provokerede Frederik Preisler så meget, at han sammen med sine partnere indrykkede en annonce med overskriften »Kan vi pjece os ind i EU?«.

En af hovedpointerne i annoncen var, at når halvdelen af de stemmeberettigede ikke gider stemme, er det udtryk for det, Frederik Preisler kalder ’et rungende nej’ og ’en stærk lede’ ved hele EU-projektet og den måde, det er blevet præsenteret for borgerne på. »Politikerne er så bange for at støde nogen fra sig, at de ikke tør stå ved, hvad de vil med EU. Derfor er det hele blevet fuldstændig ligegyldigt. Der er ingen passion, og så står folk af. Eller rettere: De står slet ikke på. Hvis EUpolitikerne turde tale for det EU, de drømmer om, kunne der måske vokse de samme stærke følelser frem, som der findes for nationalstaterne.

Men hvor ser vi EU-tilhængernes våde drøm kommunikeret bredt ud?«, spørger han og svarer selv: »I hvert fald ikke i de saglige pjecer, som EU høvler ud i kilovis.« EU bør ifølge Fredrik Preisler satse langt mere på subjektiv og følelsesfuld kommunikation. Skulle der blive givet EU-støtte til en kommunikationsindsats ef-

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

13

EU-valg 7. juni

mod underbetalte østeuropæiske arbejdere, og vi skal fortsat kunne bestemme om vi vil have fri og lige adgang til sundhedsvæsenet i Danmark.«

Spidskandidaten Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU, 53 år, medlem af Europa-Parlamentet siden 2007

af Christina Judson og Camilla Dam – Hvad er det bedste ved EU? »Det er lønningerne, ha ha… Eller mere seriøst: Det er altid, når folk på tværs af grænserne diskuterer politik og prøver at finde fælles løsninger.« – Hvad er det værste ved EU? »At man har skabt et system, hvor man kan tvinge beslutninger ned over hovedet på befolkninger, uden at de har accepteret dem. Det kan man blandt andet, fordi EU’s traktater ikke blot er spilleregler for en demokratisk diskussion men også er politiske dokumenter, som fastlægger en ganske bestemt politisk linje.« – Hvad er vigtigst for dig, hvis du kommer i Europa-Parlamentet? »At bidrage til at stoppe den udvikling, der går i retning af, at EU skal bestemme alt. For eksempel skal vi på nationalt plan have mulighed for at tillade konflikter

En mulighed for at skabe mere nærhed og se EU som et positivt varemærke er at knytte EU til de ting, som allerede binder europæerne sammen: f.eks. EM i fodbold, cykelsport, Eurovisions MGP osv. FOTO: SCANPIX

ter Frederik Preislers hjerte, vil han ikke afvise at påtage sig opgaven – også selv om det ville være en udfordring ud over det sædvanlige: »Jeg har ikke en fiks og færdig kampagne-idé i skuffen, og det er jo også sådan noget, vi tager os godt betalt for at udarbejde. Men jeg ville nok tage udgangspunkt i, at folk allerede har et billede af EU som støvet, bureaukratisk og usexet. Lidt selvironi og humor ville være en god start, og ligesom det gælder budskabet skal man nok også prøve undgå de mest forudsigelige medier og kanaler.« Inspiration fra al-Qaeda Samme recept har andre eksperter i kommunikation peget på. Flere har foreslået, at EU markedsfører sig selv via spillefilm og tv-fiktion, og en uafhængig EU-tænketank, Foundation Europe Plus, foreslog for et par år siden, at EU lod sig inspirere af alQaedas løse cellestruktur, hvor uafhængige enheder kan samarbejde uden overordnet kontrol. EU bør altså lade borgerne komme meget mere direkte til orde – uden

overordnede kampagner til at styre slagets gang.

Men nemt er det ikke, for EU slæber på en tung bagage af elendig kommunikation at slæbe rundt på, og borgernes billede af EU er tilsvarende tungt. En af initiativtagerne til tænketanken, den britiske kommunikationsekspert Simon Anholt, har ligefrem kaldt EU for »den største branding-udfordring efter USA og Nigeria«.

Også den hollandske forsker Peter van Ham, der har specialiseret sig i branding af lande, områder og byer, har langet ud efter EU’s kommunikationsindsats og kaldt strømmen af pjecer og debatskabende tiltag for »uprofessionelt« og »en slags sovjetisk agitprop«. »Vi har ikke brug for flere pjecer og fjollede kampagner. Det er folk simpelthen for kloge til. Vi har brug for, at EU hyrer nogle dyre drenge fra brand management-branchen, der kan lære EU, hvordan Unionen bedst brander sig selv,« udtalte han i 2006.

Begynd med begejstring De dyre drenge i manage-

mentbranchen kunne for eksempel være danske Advice A/S, som har specialiseret sig i branding af offentlige institutioner, områder og byer.

Advice’s branding-ekspert, Ralf Lodberg, siger: »Når man skal brande et område, er man nødt til at tænke aktørerne med på en anden måde, end når man brander et produkt som Coca Cola eller Lego. En virksomhed kan jo fyre sine medarbejdere, hvis de ikke er med på den fælles vision; en by kan ikke bare forvise sine borgere. Så man skal finde en fælles forståelse af, hvad stedet skal og vil, og skabe en begejstring, der får folk til at arbejde med.« »Det samme ville gælde, hvis opgaven lød på at gøre EU til et folkeligt projekt, som borgerne føler medejerskab til. I dag er det jo nærmest normen at give EU skylden for alt mellem himmel og jord. Så hvis EU skal gøres til et folkeligt projekt, skal man begynde med at give folk en følelse af medejerskab. Man kunne for ekempel bruge de nye medier til at inddrage folk i forskelligt omfang,« si-

ger Ralf Lodberg og peger på den amerikanske præsident Barack Obamas kampagne som et eksempel til efterfølgelse: »Obama har forstået, at det gælder om at involvere folk i det små. Hvis man beder folk om at svare på nogle spørgsmål på nettet på to minutter, fanger man mange ind. Nogle kan så lokkes til at bruge fem minutter mere, og nogle vil så blive så engagerede, at de siger ja til at bruge en time af deres tid, for eksempel på at mødes med andre med samme interesser som dem selv og diskutere i en fokusgruppe. EU kunne gøre det samme, som Obama gjorde under sin valgkampagne.

Man kunne udvælge en række temaer med udgangspunkt i interesser, folk allerede har. Man kunne lave en kampagne rettet mod mødre, en med erhvervsfolk i virksomheder, der har internationale samarbejder, en tredje mod sportsinteresserede osv.,« siger Ralf Lodberg. »En anden mulighed for at skabe reel folkelig forankring ville være knytte EU til de ting, som allerede binder EU-borgerne sammen – EM i fodbold, Eurovision Song Contest osv..« Fortællingen forsvundet På et afgørende punkt halter EU’s muligheder for at brande sig alvorligt, mener Ralf Lodberg: Den grundlæggende fortælling om, hvad EUprojektet skal, er død.

– Hvad er EU’s vigtigste opgave? »EU er en overnational politisk organisation, så for mig at se er EU’s vigtigste opgave at erstatte sig selv med et mellemstatsligt samarbejde. Men derudover må der satses meget mere på et internationalt samarbejde. Klimakrisen, finanskrisen og flygtningestrømme fra krig og elendighed er globale problemer, som kræver globale lønninger.« – Hvorfor skal jeg stemme på dig? »Fordi jeg vil arbejde for, at der sættes grænser for, hvad EU skal bestemme.«

Læs mere på www.folkebevaegelsen.dk

»Historisk var det et handelsmæssigt samarbejde, som siden blev et projekt, der skulle forebygge nye verdenskrige ved at knytte gamle fjender i Europa tættere sammen, så de ikke fandt på at gå i krig med hinanden.

Men i dag er de fleste enige om, at truslerne mod verdensfreden kommer helt andre steder fra, så grundfortællingen om EU holder ikke længere. Samtidig oplever mange unge, at de har lige så meget til fælles med unge i New York som unge i Italien.

Så det kan være svært at forklare logikken i at afgrænse fællesskabet til Europa,« siger Ralf Lodberg.

Hans forslag til EU er derfor at tænke helt forfra og overveje, om folkeligheden overhovedet er et mål i sig selv – eller om en brandingindsats i stedet kunne have som mål at styrke det image, som EU allerede har: »EU opfattes som et elitært projekt. Så hvorfor ikke tage udgangspunkt i det og lave en fortælling, der handler om, at EU er et effektivt, professionelt og elitært handelssamarbejde?«, spørger han. »Man kunne præsentere EU som et superprofessionelt handelsprojekt med specialister i jakkesæt, der virkelig har styr på tingene. For hvem har sagt, at folket vil have et folkeligt EU? Måske ønsker folk sig det samme af EU som af deres bankrådgiver – at vedkommende fikser det, der skal fikse uden at blande sig i ens følelsesliv«.

Strømlinede eksperter Ralf Lodberg ville altså – modsat Fredrik Preisler – ikke nødvendigvis begynde med følelserne, hvis han fik til opgave at styrke EU’s brand. »Man behøver ikke at el-

ske sin bankrådgiver, men man kommer sikkert til at nære nogle positive følelser for vedkommende, hvis han agerer professionelt. Så det kunne sagtens ende med, at folk fik varme følelser for de strømlinede eksperter i Bruxelles og Strasbourg.

Men det vil kræve, at man rydder op i bureaukratiet og forbedrer arbejdsgangene.

Samtidig skal man erkende fortidens fejltrin,« siger han.

Følger EU den slagsplan, er det til gengæld ikke nogen håbløs opgave at ændre Unionens image, mener han. »Afhængig af hvilken målgruppe man kigger på, kan EU’s brand faktisk siges at være ganske stærkt allerede. Blandt politikere og erhvervsfolk over hele Europa er der jo bred konsensus om, at EU er et godt projekt, og EU er stadig en klub, som mange lande sukker efter at blive medlem af. Så man kunne også spørge sig selv, om EU overhovedet har et imageproblem?,« siger han.

Det mener Fredrik Preisler nu ikke, at der er megen tvivl om. For ham at se har EU et gigantisk kommunikationsproblem, som ikke er blevet mindre siden EuropaParlamentsvalget i 2004: »Da vi havde indrykket vores annonce for fem år siden, fik jeg mange henvendelser fra politikere, som var meget optagede af, at der skulle gøres noget ved problemet. Men hvad er der sket? EU har pumpet pjecer ud i en lind strøm, og folk er blevet endnu mere trætte af at blive dænget til med information.« En meningsmåling foretaget i april i år blandt 26.000 europæere – heraf over 1.000 danskere, viste, at kun hver sjette dansker var klar over, at hvornår der var valg til Europa-Parlamentet.

14

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni

EU-valg 7. juni

De 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet 35 mandater Løsgængere og midlertidigt ubesatte mandater.

Group of the Greens/ European Free Alliance (Greens/EFA)

Europa-Parlamentets over medlemmer (MEP’erne) vælges i de enkelte lande, men de er ikke et ’landshold’.

De indgår i i fælleseuropæiske grupperinger efter politiske synspunkter og . En gruppe i Parlamentet er ikke et politisk parti som i Folketinget, men en, der er enige om et fælles politisk grundlag. Sådan fordeler de 785 mandater sig. Efter den 7. juni reduceres de til 736

Venstre: Karin Riis-Jørgensen Niels Busk Anne E. Jensen Det Radikale Venstre: Johannes Lebech De Konservative: Christian Rovsing Socialistisk Folkeparti: Margrete Auken

Fordeling af EPmandater efter land fra 2009 til 2014

Europa-Parlamentet

Uafhængige (NI) Socialdemokraterne : Poul Nyrup Rasmussen Christel Schaldemose Britta Thomsen Ole Christensen Dan Jørgensen

Group of the United European Left/Nordic Green Left (EUL/NGL) 41 mandater En venstreorienteret gruppe, der organiserer en del af den nordiske EU-modstand.

Gruppen er ikke imod EU, men arbejder for et mere demokratisk EU. Har dansk deltagelse af Folkebevægelsen mod EU.

44 mandater En højreorienteret gruppe af nationalkonservative og EU-skeptikere, som har dansk deltagelse af Dansk Folkeparti.

Folkebevægelsen mod EU: Søren Søndergaard

Belgien Bulgarien Cypern Danmark Storbritannien Estland Finland Frankrig Grækenland Irland Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig

43 mandater Gruppen samler to bevægelser: The Greens og The European Free Alliance, der begge består af regionale partier i Europa. Begge bevægelser er meget pro-europæiske og erklærede sig op til valget 2004 for europæiske partier. Gruppen er venstreorienteret og har danske SF som medlem i Parlamentet.

Union for a Europe of Nations (UEN)

JuniBevægelsen: Hanne Dahl

15

Dansk Folkeparti: Mogens Camre

I alt

22 17 6 13 72 6 13 72 22 12 72 8 12 6 5 25 50 22 33 13 7 50 18 22 99 22 17

(24) (18) (6) (14) (78) (6) (14) (78) (24) (13) (78) (9) (13) (6) (5) (27) (54) (24) (36) (14) (7) (54) (19) (24) (99) (24) (18)

736

(785)

(Tallene i parentes er antallet nuværende mandater)

Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe (ALDE)

The Independence/Democracy Group (IND/DEM) 22 mandater Gruppen har kun eksisteret siden juli 2004.

Den har to undergrupper: den reformistiske, der er centrumorienteret og arbejder for øget gennemsigtighed og kontrol med EUbureaukratiet, og den separatistiske der er meget højreorienteret og mener, at EU grundlæggende er en dårlig ide.

Junibevægelsen fra Danmark er medlem af IND/DEM.

99 mandater En gruppe af liberale og centrumorienterede politikere, som både huser medlemmer fra Venstre og Det Radikale Venstre. Gruppen spiller i stigende grad rollen som attraktiv forligspartner for EPP-ED og PES.

Tjek din parlamentariker På VoteWatch.eu kan du holde øje med, om politikerne kommer til møderne i Parlamentet, og hvordan de stemmer. Hjemmesiden opdateres efter hver afstemning og giver dermed mulighed for at kontrollere, om politikerne stemmer, som de siger, de gør.

Party of European Socialists (PES)

Europa-Parlamentets kontor i Danmark: www.europarl.dk

213 mandater En gruppe af centrumvenstreorienterede, hvor de danske socialdemokrater typisk hører hjemme.

svarer til et dansk folketingsmedlems løn. Heraf skal betales en EU-skat og en dansk skat for danske medlemmer. ... Europa-Parlamentets beslutninger kun lidt eller intet, når det kommer til landbrug, euro-samarbejdet, retslige anliggender, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar. ... et af EU's største regelsæt, det indre marked, ikke

David Munck Willumsen, Anne Rasmussen, Mads Christian Dagnis Jensen: ’EuropaParlamentet’. 2009.

European People’s Party European Demokrats (EPP-ED) GRUPPERNES PLACERING I PLENARSALEN I STRASBOURG PÅ DENNE GRAFIK ER IKKE REPRÆSENTATIV FOR, HVOR GRUPPERNE DE FACTO SIDDER. RESEARCH: KARINA SØBY MADSEN. GRAFIK: MEDIEFABRIKKEN

Vidste du, at...

... de kommende danske medlemmer af Europa-Parlamentet får 7665,31 euro om måneden, 57.000 kr., hvilket

Folketingets EU-Oplysning: www.eu-oplysningen.dk

Kend din kandidat: altinget.dk/epvalg2009

Eksempelvis kan man se, at SF’eren Margrethe Auken har deltaget i 259 ud af 298 møder – svarende til 86,91 pct. – og at hun i 95,55 pct. af tilfældene stemte i overensstemmelse med sin gruppe, Group of the Greens/European Free Alliance.

... EU-forordninger er regler, som, når de er vedtaget af EU, gælder direkte i medlemslandene? Derimod skal en anden type EU-regler, direktiver, gennemføres via et lovforslag i landenes parlamenter, eksempelvis Folketinget.

Læs mere om Europa-Parlamentet:

288 mandater En centrum-højre-gruppe, som i øjeblikket er den største i Parlamentet. Den har dog ikke et flertal af stemmerne. For at kunne mønstre flertal i Parlamentet, er EPP-ED medlem af den store koalition med De Europæiske Socialdemokraters Gruppe.

Anne Mette Vestergaard: ’Fra ælling til svane? 10 skarpe om Europa-Parlamentet’.

Dansk Institut For Internationale Studier, 2004. www.diis.dk/sw2952.asp

Det nye Europa-Parlaments udfordringer bare gælder for de 27 EU-lande, men også Norge, Island og Liechtenstein? Dette samarbejde går under betegnelsen EØS, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. ... et medlem af Parlamentet kan hver måned modtage op til 15.500 euro i sekretariatsbistand, f.eks. til ansættelse af assistenter. Det løber op i en årlig udgift på mere end

en mia. danske kr., og dermed udgør sekretariatsstøtten ca.

10 pct. af Parlamentets årlige budget. ... 736 europæiske politikere fra 27 lande skal sidde i Europa-Parlamentet 20092014 mod de nuværende 785. ... EU-Parlamentet i 1980’erne blev kritiseret for at være en snakkeklub uden indflydelse? Den tidligere

britiske konservative premierminister Margaret Thatcher kaldte forsamlingen for et ’Mickey Mouse parlament’. ... Europa-Parlamentet beskæftiger ca. 5.000 tjenestemænd og andre ansatte fra EU’s medlemsstater. ... Danmark har gennem tiden holdt seks folkeafstemninger om EU-emner? En sy-

vende afstemning var sat til 2005, men blev aflyst. ... der er tre valgforbund ved valget til Europa-Parlamentet? Parterne i et valgforbund regnes teknisk set som ét parti. Ved valget den 7. juni støtter S, R og SF hinanden. Det samme gør K, LA og V. Derudover er der valgforbund mellem JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod RITZAU EU.

Klima, terror og finanskrise. EU og det kommende EuropaParlament står over for en lang række problemer som skal løses

Dagsorden af Charlotte Aagaard Hvis Lissabon-traktaten - eller EU-forfatningen, som den

oprindelig hed – ratificeres af alle medlemslande, vil Europa-Parlamentet få mere indflydelse på områder som indre anliggender, landbrugspolitik og EU’s budget.

Finanskrisen Oven på finanskrisen er der behov for at forbedre EU's regulering af finansmarkederne. Der vil formentlig også blive behov for at afbøde følgevirkningerne af krisen, ar-

bejdsløshed samt faldende forbrug og investeringer.

Klima og energi EU skal føre forhandlinger om en international klimaaftale for tiden efter Kyoto-aftalen, som skal vedtages i København ved udgangen af 2009.

Udenrigspolitik Der skal bl.a. forhandles en ny partnerskabs- og samar-

bejdsaftale med Rusland.

Målet er bl.a. at forhindre, at gasforsyningen fra Rusland afbrydes. Samhandlen med Kina, en løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina og en associeringsaftale med Latinamerika er andre presserende emner.

Nye udvidelser mod øst Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er offici-

elle kandidater. Andre lande som f.eks. Serbien, Montenegro, Kosovo og Island står også på spring.

Indvandring En afbalanceret dringspolitik.

indvan-

Terror Fortsatte foranstaltninger, der skal forhindre terrorhandlinger, kommer givet på dagsordenen, og her skal Eu-

ropa-Parlamentet tage stilling til balancen mellem sikkerhed og hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder.

Landbrug I 2013 skal den fælles landbrugspolitik revideres. Hvis Lissabon-traktaten bliver ratificeret, kan Europa-Parlamentet træffe beslutninger sammen med landbrugsministrene på dette område.

14

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni

EU-valg 7. juni

De 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet 35 mandater Løsgængere og midlertidigt ubesatte mandater.

Group of the Greens/ European Free Alliance (Greens/EFA)

Europa-Parlamentets over medlemmer (MEP’erne) vælges i de enkelte lande, men de er ikke et ’landshold’.

De indgår i i fælleseuropæiske grupperinger efter politiske synspunkter og . En gruppe i Parlamentet er ikke et politisk parti som i Folketinget, men en, der er enige om et fælles politisk grundlag. Sådan fordeler de 785 mandater sig. Efter den 7. juni reduceres de til 736

Venstre: Karin Riis-Jørgensen Niels Busk Anne E. Jensen Det Radikale Venstre: Johannes Lebech De Konservative: Christian Rovsing Socialistisk Folkeparti: Margrete Auken

Fordeling af EPmandater efter land fra 2009 til 2014

Europa-Parlamentet

Uafhængige (NI) Socialdemokraterne : Poul Nyrup Rasmussen Christel Schaldemose Britta Thomsen Ole Christensen Dan Jørgensen

Group of the United European Left/Nordic Green Left (EUL/NGL) 41 mandater En venstreorienteret gruppe, der organiserer en del af den nordiske EU-modstand.

Gruppen er ikke imod EU, men arbejder for et mere demokratisk EU. Har dansk deltagelse af Folkebevægelsen mod EU.

44 mandater En højreorienteret gruppe af nationalkonservative og EU-skeptikere, som har dansk deltagelse af Dansk Folkeparti.

Folkebevægelsen mod EU: Søren Søndergaard

Belgien Bulgarien Cypern Danmark Storbritannien Estland Finland Frankrig Grækenland Irland Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig

43 mandater Gruppen samler to bevægelser: The Greens og The European Free Alliance, der begge består af regionale partier i Europa. Begge bevægelser er meget pro-europæiske og erklærede sig op til valget 2004 for europæiske partier. Gruppen er venstreorienteret og har danske SF som medlem i Parlamentet.

Union for a Europe of Nations (UEN)

JuniBevægelsen: Hanne Dahl

15

Dansk Folkeparti: Mogens Camre

I alt

22 17 6 13 72 6 13 72 22 12 72 8 12 6 5 25 50 22 33 13 7 50 18 22 99 22 17

(24) (18) (6) (14) (78) (6) (14) (78) (24) (13) (78) (9) (13) (6) (5) (27) (54) (24) (36) (14) (7) (54) (19) (24) (99) (24) (18)

736

(785)

(Tallene i parentes er antallet nuværende mandater)

Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe (ALDE)

The Independence/Democracy Group (IND/DEM) 22 mandater Gruppen har kun eksisteret siden juli 2004.

Den har to undergrupper: den reformistiske, der er centrumorienteret og arbejder for øget gennemsigtighed og kontrol med EUbureaukratiet, og den separatistiske der er meget højreorienteret og mener, at EU grundlæggende er en dårlig ide.

Junibevægelsen fra Danmark er medlem af IND/DEM.

99 mandater En gruppe af liberale og centrumorienterede politikere, som både huser medlemmer fra Venstre og Det Radikale Venstre. Gruppen spiller i stigende grad rollen som attraktiv forligspartner for EPP-ED og PES.

Tjek din parlamentariker På VoteWatch.eu kan du holde øje med, om politikerne kommer til møderne i Parlamentet, og hvordan de stemmer. Hjemmesiden opdateres efter hver afstemning og giver dermed mulighed for at kontrollere, om politikerne stemmer, som de siger, de gør.

Party of European Socialists (PES)

Europa-Parlamentets kontor i Danmark: www.europarl.dk

213 mandater En gruppe af centrumvenstreorienterede, hvor de danske socialdemokrater typisk hører hjemme.

svarer til et dansk folketingsmedlems løn. Heraf skal betales en EU-skat og en dansk skat for danske medlemmer. ... Europa-Parlamentets beslutninger kun lidt eller intet, når det kommer til landbrug, euro-samarbejdet, retslige anliggender, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar. ... et af EU's største regelsæt, det indre marked, ikke

David Munck Willumsen, Anne Rasmussen, Mads Christian Dagnis Jensen: ’EuropaParlamentet’. 2009.

European People’s Party European Demokrats (EPP-ED) GRUPPERNES PLACERING I PLENARSALEN I STRASBOURG PÅ DENNE GRAFIK ER IKKE REPRÆSENTATIV FOR, HVOR GRUPPERNE DE FACTO SIDDER. RESEARCH: KARINA SØBY MADSEN. GRAFIK: MEDIEFABRIKKEN

Vidste du, at...

... de kommende danske medlemmer af Europa-Parlamentet får 7665,31 euro om måneden, 57.000 kr., hvilket

Folketingets EU-Oplysning: www.eu-oplysningen.dk

Kend din kandidat: altinget.dk/epvalg2009

Eksempelvis kan man se, at SF’eren Margrethe Auken har deltaget i 259 ud af 298 møder – svarende til 86,91 pct. – og at hun i 95,55 pct. af tilfældene stemte i overensstemmelse med sin gruppe, Group of the Greens/European Free Alliance.

... EU-forordninger er regler, som, når de er vedtaget af EU, gælder direkte i medlemslandene? Derimod skal en anden type EU-regler, direktiver, gennemføres via et lovforslag i landenes parlamenter, eksempelvis Folketinget.

Læs mere om Europa-Parlamentet:

288 mandater En centrum-højre-gruppe, som i øjeblikket er den største i Parlamentet. Den har dog ikke et flertal af stemmerne. For at kunne mønstre flertal i Parlamentet, er EPP-ED medlem af den store koalition med De Europæiske Socialdemokraters Gruppe.

Anne Mette Vestergaard: ’Fra ælling til svane? 10 skarpe om Europa-Parlamentet’.

Dansk Institut For Internationale Studier, 2004. www.diis.dk/sw2952.asp

Det nye Europa-Parlaments udfordringer bare gælder for de 27 EU-lande, men også Norge, Island og Liechtenstein? Dette samarbejde går under betegnelsen EØS, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. ... et medlem af Parlamentet kan hver måned modtage op til 15.500 euro i sekretariatsbistand, f.eks. til ansættelse af assistenter. Det løber op i en årlig udgift på mere end

en mia. danske kr., og dermed udgør sekretariatsstøtten ca.

10 pct. af Parlamentets årlige budget. ... 736 europæiske politikere fra 27 lande skal sidde i Europa-Parlamentet 20092014 mod de nuværende 785. ... EU-Parlamentet i 1980’erne blev kritiseret for at være en snakkeklub uden indflydelse? Den tidligere

britiske konservative premierminister Margaret Thatcher kaldte forsamlingen for et ’Mickey Mouse parlament’. ... Europa-Parlamentet beskæftiger ca. 5.000 tjenestemænd og andre ansatte fra EU’s medlemsstater. ... Danmark har gennem tiden holdt seks folkeafstemninger om EU-emner? En sy-

vende afstemning var sat til 2005, men blev aflyst. ... der er tre valgforbund ved valget til Europa-Parlamentet? Parterne i et valgforbund regnes teknisk set som ét parti. Ved valget den 7. juni støtter S, R og SF hinanden. Det samme gør K, LA og V. Derudover er der valgforbund mellem JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod RITZAU EU.

Klima, terror og finanskrise. EU og det kommende EuropaParlament står over for en lang række problemer som skal løses

Dagsorden af Charlotte Aagaard Hvis Lissabon-traktaten - eller EU-forfatningen, som den

oprindelig hed – ratificeres af alle medlemslande, vil Europa-Parlamentet få mere indflydelse på områder som indre anliggender, landbrugspolitik og EU’s budget.

Finanskrisen Oven på finanskrisen er der behov for at forbedre EU's regulering af finansmarkederne. Der vil formentlig også blive behov for at afbøde følgevirkningerne af krisen, ar-

bejdsløshed samt faldende forbrug og investeringer.

Klima og energi EU skal føre forhandlinger om en international klimaaftale for tiden efter Kyoto-aftalen, som skal vedtages i København ved udgangen af 2009.

Udenrigspolitik Der skal bl.a. forhandles en ny partnerskabs- og samar-

bejdsaftale med Rusland.

Målet er bl.a. at forhindre, at gasforsyningen fra Rusland afbrydes. Samhandlen med Kina, en løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina og en associeringsaftale med Latinamerika er andre presserende emner.

Nye udvidelser mod øst Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er offici-

elle kandidater. Andre lande som f.eks. Serbien, Montenegro, Kosovo og Island står også på spring.

Indvandring En afbalanceret dringspolitik.

indvan-

Terror Fortsatte foranstaltninger, der skal forhindre terrorhandlinger, kommer givet på dagsordenen, og her skal Eu-

ropa-Parlamentet tage stilling til balancen mellem sikkerhed og hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder.

Landbrug I 2013 skal den fælles landbrugspolitik revideres. Hvis Lissabon-traktaten bliver ratificeret, kan Europa-Parlamentet træffe beslutninger sammen med landbrugsministrene på dette område.

16

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni Svenske Margot Wallström blev i 2004 udpeget til EUkommissær med ansvar for Unionens kommunikation med bl.a. borgerne. Siden har hun lanceret adskillige kampagner på nettet og en ny fælleseuropæisk radiokanal. ’Vi skal opfinde nye kanaler til kommunikation mellem politikere og borgere. Det er en af udfordringerne for det 21. århundredes demokrati,’ mener Margot Wallström.

FOTO: LEA LEILANDT/SCANPIX

»Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at der er sket en revolution på fem år. Jeg tror heller aldrig, at alle EU-borgere vil blive vilde med politik. Men jeg tror, at vi kan nå langt flere ved at arbejde med at gå ud lokalt og ved at gøre det klart, at EU er med i vores hverdag.

EU påvirker prisen på mobiltelefoni, kvaliteten og prisen på fødevarer, klimapolitikken … 14 millioner mennesker har set vores videoklip på EUTube. Det er jeg stolt af.« »Så jo, jeg kan stadig blive frustreret, når jeg åbner en avis og læser en af de negative historier om EU, som journalisterne elsker at gentage, for så ved jeg, at vi skal kæmpe endnu hårdere for at ændre billedet af EU som de gamle mænds bureaukratiske højborg.«

Margots Wallströms ’Mission Nærhed’ en succes Mens EU holdt tænkepause, satte EU-kommissæren for borgerkontakt sig for at lære de gamle mænd i EU at lytte – og give borgerne nye kanaler at tale igennem.

Efter fem år er det tid til at gøre status. Vi mødte Margot Wallström til en samtale om videoklip, workaholics, svensk vindenergi og at få EU ud over rampen Nærhedsprincip af Malene Fenger-Grøndahl Informations udsendte medarbejder BRUXELLES – »Da EU viste interesse for mig, begyndte jeg at interessere mig for EU«. Den sætning hænger i lokalet, mens der opstår en pause i den ellers speedsnakkende svenske EU-kommissær Margot Wallströms talestrøm. »Sådan sagde en engelsk kvinde til mig for to år siden, da hun deltog i det første paneuropæiske borgertopmøde.

Hun havde ingen uddannelse og var alene med tre børn.

Hun havde aldrig interesseret sig for EU og følte ikke, at EU kunne tilbyde hende noget. Så blev hun udvalgt til at deltage i den første borgerkonsultation, hvor vi forsøgte at engagere borgere i alle daværende 25 medlemslande i

en fælles debat om EU’s fremtid. På den måde fandt hun ud af, at EU ikke bare er nogle fjerne kontorer i Bruxelles.

Det er os alle sammen.« Margot Wallström smiler og fortsætter med triumf i stemmen: »Jeg har stadig kontakt med hende. Vi er venner på Facebook og læser hinandens blogs. Hun stiller nu op for De Liberale i England ved Europa-Parlamentsvalget!« Trods den politiske uenighed mellem de to kvinder – Margot Wallström er socialdemokrat med en fortid som Greenpeace-aktivist og blandt andet kultur- og socialminister – er den engelske EP-kandidat et af Wallströms yndlingseksempler.

Hun henter det gerne frem, når hun skal pege på, hvilken effekt Kommissionens indsats for at styrke kommunikationen mellem EU-institutio-

nerne og de knap 497 millioner EU-borgere har haft.

Historien handler nemlig ikke bare om en enlig mor, der opdagede, at de politiske beslutninger i EU har betydning for hendes hverdag.

Den handler også om, at det batter at skabe nye kanaler for kommunikation mellem EU og dets borgere, og at de nye kommunikationsformer kan engagere borgere, som ellers ikke har haft den ringeste interesse for politik, f.eks. store grupper af unge og kvinder, som traditionelt har udgjort ’det tavse flertal’ i EUpolitiske sammenhænge.

Revolution eller magi Da et flertal af franskmænd og hollændere i 2005 stemte nej til EU’s forfatningstraktat, erklærede stats- og regeringslederne ’tænkepause’ – eller time out.

Margot Wallström var året

før blevet udpeget til kommissær med ansvar for kommunikation med borgerne, og

”

En engelsk kvinde følte ikke, at EU kunne tilbyde hende noget. Så blev hun udvalgt til at deltage i den første borgerkonsultation for at engagere borgerne i EU’s fremtid. På den måde fandt hun ud af, at EU er os alle sammen.

Hun stiller nu op for De Liberale i ved EuropaParlamentsvalget!

Margot Wallström EU-kommissær

det dobbelte nej udløste ekstra fokus på hendes ansvarsområde. EU skulle lære at lytte til borgernes ønsker og frustrationer.

Knap fem år senere er hendes kommissærperiode ved at udløbe, og den svenske superpolitiker har meddelt, at hun ikke fortsætter på posten, når der skal udpeges en ny kommission til november.

Hun synes, at hun kan rejse tilbage til Sverige med god samvittighed. Meget er gjort, og det meste er gjort godt, mener hun.

Alligevel gør hun sig ingen illusioner om, at Kommissionens indsats – i form af borgerhøringer, massiv tilstedeværelse på internet, oprettelse af en pan-europæisk radiokanal og lancering af en EU’s udgave af YouTube – EUTube – med et trylleslag vil ændre billedet af EU som støvet, kedeligt og irrelevant.

På mændenes legeplads Ved døren til hendes kontor hænger et ’familiebillede’ med hele EU-Kommissionen, og selv om 10 af de 27 kommissærer faktisk er kvinder, er helhedsindtrykket, at EU er mændenes legeplads.

Når man træder ind på Margot Wallströms kontor, er indtrykket imidlertid et andet: Kontoret ligger på en af de øverste etager i Berlaymont-bygningen – en kolos af en strømlinet, firtakket skyskraber, der mere end noget andet er blevet symbolet på EU’s magtarrogance og distance fra borgerne – men stemningen er nærmest dagligstueagtig.

I forkontoret sidder Margots to kvindelige assistenter, og selve hendes kontor er indrettet med masser af farver.

Stolene omkring mødebordet er røde, grønne og gule, og i den brede vindueskarm ligger en række kulørte puder.

I et gult skab er der samlet en række souvenir, som afspejler Margots mærkesager – en Barack Obama-dukke symboliserer den moderne politiker, der via karisma og ny teknologi når ud til grupper, som aldrig ville drømme om at dukke op til et traditionelt politisk møde. En afrikansk kvindefigur, der peger på Margot Wallströms engagement i kvinders forhold og udviklingspolitik. En nytårshat, som vel først og fremmest er symbol på, at politik ifølge den 54-årige kommissær også godt må være sjovt. »Vi må have ændret ’familiefotoet’ fra EU, så der kommer flere kvinder og unge med, og så det hele får lidt flere farver. Ikke kun i Parlamentet og Kommissionen, men i

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

17

EU-valg 7. juni

Spidskandidaten Jens Rohde, Venstre, 39 år, stiller op til Europa-Parlamentet for første gang

af Christina Judson og Camilla Dam – Hvad er det bedste ved EU? »At EU har aflyst borgerkrigene i Europa.«

Plan D – for Demokrati, Dialog og Debat Da et flertal af franskmænd og hollændere i 2005 stemte nej til forslaget til en ny forfatningstraktat for EU, erklærede EU’s statsog regeringschefer ’tænkepause’. Et resultat af tænkepausen var den såkaldte ’Plan D for demokrati, dialog og debat’, som skulle sikre, at EU bedre kunne forstå og forholde sig til borgernes ønsker.

Plan D resulterede i en ny kommunikationsstrategi fra EU-Kommissionen, baseret på tre principper: - At lytte til borgerne – for at tage deres holdninger og bekymringer til efterretning - At forklare, hvordan EU's politik påvirker borgernes hverdagsliv - At skabe kontakt til borgerne på lokalt plan – ved at møde dem, hvor de bor og arbejder og via deres foretrukne medier Strategien har blandt andet resulteret i: - Debate Europe – et internetforum, hvor EU-borgere kan diskutere EU-politik med hinanden: http://europa.eu/debateeurope/ - European Radio Network: En netbaseret radio på otte sprog, lanceret i april 2008, som bringer nyheder med paneuropæisk perspektiv: http://www.euranet.eu/eng - EU Tube - EU’s YouTube: www.youtube.com/eutube hele den politiske proces. Det er derfor, de nye medier er så vigtige,« siger Margot Wallström og henviser til, at hun for et år siden som den første EU-kommissær fik sin egen blog, hvor der er indløbet over 15.000 kommentarer, heraf mange fra kvinder. »Når det handler om at nå ud til kvinderne, er det vigtigt at formidle, at EU gør en masse på de områder, som betyder noget for dem – forældreorlov, forbud mod farligt legetøj, ligeløn osv. Men jeg tror også, at rollemodeller er vigtige. Kvinderne skal se sig selv repræsenteret i EU,« siger hun.

Workaholic er dumt Hun har lanceret kampagnen 50-50 Democracy, der har som mål at hæve andelen af kvinder i Parlamentet fra de nuværende ca. 30 pct. til 50. »Der er flere kvinder i Parlamentet end i mange nationale parlamenter, så vi er godt på vej.

Men der er stadig forhindringer. Hele arbejdskultu-

ren i EU-institutionerne afspejler, at det er mænd, der dominerer. Der er sådan en stemning af, at det er smart at være arbejdsnarkoman, og at det er helt naturligt at indkalde til møder ved 17-18-tiden. »Jeg synes ikke, at det er smart at være workalholic, jeg synes bare, det er dumt, for det bliver man ikke nogen god politiker af,« siger Margot Wallström og kaster et blik over på et par sort-hvide fotografier af sine to sønner.

Herfra glider det videre over på et stort maleri i afdæmpede farver, der forestiller et snedækket svensk landskab. »Jeg savner ikke Sverige, når jeg er her. Men jeg glæder mig til at komme tilbage. Min mand siger ganske vist, at når jeg har nydt roen hjemme i Hammarö i 20 minutter, vil jeg savne at være der, hvor tingene sker. Det har han nok ret i,« smiler hun.

EU som forbilledet Svenske medier har allerede gisnet om, at den populære

VALG SØNDAG DEN 7. JUNI

politiker vil stille op til det svenske rigsdagsvalg i 2010.

Men selv afviser hun, at hun har planer om at melde sig som kandidat.

Sine politiske mærkesager tager hun dog med sig nordpå. »Jeg vil arbejde med de samme sager, som jeg har haft fokus på her i Bruxelles: Kommunikation, klimapolitik og kvinders forhold. EU kan blive et mønstereksempel på bæredygtig udvikling og intelligent vækst, og jeg tror, det er et emne, som kan få langt flere til at støtte op om EU, fordi det kan skabe sammenhæng mellem det lokale, nationale og globale i folks bevidsthed … Indtil videre har min mand og jeg købt aktier i et vindenergiprojekt på vores hjemegn, og jeg har etableret et netværk af kvinder, som arbejder på at påvirke den politiske proces frem til klimatopmødet i København, « siger hun.

Tidligere på dagen holdt hun tale for deltagerne ved et såkaldt ’borgertopmøde’, hvor 150 borgere fra EU’s 27 medlemslande fremlagde 15 anbefalinger til EU-politikerne, og hun noterede sig med glæde, at flere af anbefalingerne handlede om klima- og miljøpolitik.

Magiske øjeblikke »Det var meget visionært, og for mig er det et bevis på, at

– Hvad er det værste ved EU? » Det er ikke alle EU’s politiske beslutninger, jeg er enig i, men det får mig ikke til at blive modstander af projektet. Det værste, der kan ske, er nok, at beslutningstagerne fjerner sig for meget fra borgerne og deres bekymringer, og det hænder desværre.« – Hvad er vigtigst for dig, hvis du kommer i Europa-Parlamentet? »At vi kan udbrede vores værdier om frihed og ligestilling. F.eks. er homoseksuelles forsamlingsfrihed i de nye østeuropæiske EU-lande stort set ikke-eksisterende. Her kan vi sammen med andre medlemslande og humanitære organisationer presse på for at sikre forsamlingsfriheden for minoriteter.« det batter at give borgerne nye kanaler at ytre sig igennem,« siger hun – og vender endnu en gang tilbage til den engelske kvinde, som brændte varm på EU ved borgertopmødet for to år siden. »Jeg kan tydeligt huske det møde. Mange af deltagerne sad med armene over kors og så ud, som om de blev tvunget til at sidde efter i matematiktimen. Men så blev de grebet af diskussionerne og af at møde hinanden på tværs af de grænser, der ellers adskiller dem. Det var virkelig magiske øjeblikke.« Dem er Margot Wallström sikker på, at der kommer flere af – også efter at hun selv har forladt posten som kommissær. »Selvfølgelig sker der ikke

Skal EU Bestemme alt?

Søren Søndergaard mener nej!

Fordi betalingsuddannelser er for de velhavende

»Herudover skal vi udbrede vores kulturelle værdier gennem det talte ord, så vi får fremmet kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet i EU og generelt altid være den, der rejser sig og protesterer, når f.eks. teaterforestillinger aflyses af frygt for repressalier.« – Hvad er EU’s vigtigste opgave? »I øjeblikket er det at få Europa igennem den aktuelle finansielle krise. Men ellers er der fire store udfordringer: klima, job, grænseoverskridende kriminalitet og presset på vores grundlæggende frihedsværdier.« – Hvorfor skal jeg stemme på dig? »Fordi jeg siger, hvad jeg mener, og gør, hvad jeg siger.« Læs mere på www.venstre.dk

mirakler hver dag. Jeg lagde også godt mærke til, at der sad en fyr med kasketten trukket helt ned over øjnene ved borgertopmødet i dag. Han kedede sig gudsjammerligt. Men det var jo, fordi nogle af parlamentarikerne glemte at for-

midle deres budskaber på en forståelig måde. Så forhåbentlig fik politikerne øje på hans kasket og blev mindet om, at de skal lytte til borgerne og tale til dem, ikke hen over hovedet på dem.«

Fyraftensmøde

LO stiller skarpt på

Køn og krise Onsdag den 3. juni kl. 16-18 LO-Huset, Islands Brygge 32 D, København S Herhjemme rammer arbejdsløsheden mænd særligt hårdt og drenge er under pres i uddannelsessystemet.

Hvordan ser det ud med europæiske briller – og hvad betyder køn, når økonomien går i krise?

■ Velkomst v. Lizette Risgaard, næstformand i LO ■ Køn og krise i et europæisk fagligt perspektiv v. vicegeneralsekretær Maria Helena André, ETUC (Europæisk Faglig Sammenslutning) ■ Køn og krise set fra EU-Parlamentet v. MEP Britta Thomsen ■ "De 4 hjælpepakker" stiller musikalsk skarpt på finanskrisen. V. Anne Dorte Michelsen, Annika Aakjær, Julie Michelsen og Christine Skou..

Krisekolde drikkevarer og en lille spiseting serveres.

Deltagelse er gratis og alle er velkomne.

■ TILMELDING: Senest 1. juni via web: www.lo.dk/tilmelding Landsorganisationen i Danmark

Hvad ved du egentlig om Europa-Parlamentet?

Test din viden, se kandidaterne, læs om Europa-Parlamentet og andet spændende EU-stof hos Folketingets EU-Oplysning på www.eu-oplysningen.dk

EU-Oplysningen Tlf. 3337 3337 euopl@folketinget.dk

“Y-Stol” Wegner bøg-sæbe

85 1924-2009

JUBILÆUMSPRIS

2.995,-

“Mina” Bruno Mathsson

JUBILÆUMSPRIS

4.495,-

Design: Hans J. Wegner

3 pers. Sofa med sort oksehud. Vejl. 39.700.-

Jubilæumspris 27.995,-

Næstved: Holbæk: København: Lyngby:

Merkurvej 3 Tåstruphøj 46 Torvegade 55-57 Jernbanepladsen 19-25

tlf. 55 77 49 49 tlf. 59 45 45 45 tlf. 32 57 28 14 tlf. 45 87 54 04

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

19

EU-valg 7. juni ’Det gør mig så glad, hver gang jeg møder en borger, som har opdaget, at EU består af borgere som dem selv, og at de kan selv præge fremtidens EU, siger svenske Margot Wallström.

FOTO: LEA MEILANDT/SCANPIX

Seks skarpe til borgernes EU-kommissær I 2009 stopper Margot Wallström sit arbejde som EUkommissær med ansvar for kommunikation med borgerne.

Hun skulle lære EU at lytte til borgernes ønsker og frustrationer. Hvordan gik det? Åbenhed af Malene Fenger-Grøndahl Informations udsendte medarbejder BRUXELLES – Information har stillet seks skarpe spørgsmål til Margot Wallström, hvis officielle titel er næstformand i Kommissionen og EU-kommissær med ansvar for interinstitutionelle relationer og kommunikationsstrategi – herunder også i forhold til EU-borgerne.

– Hvilke resultater er du mest stolt af som kommissær med ansvar for kommunikation? »At vi med borgerkonsultationerne, European Citizens’ Consultations, har udviklet en ny form for paneuropæisk politisk debat, hvor borgerne kan diskutere på tværs af de grænser, der ellers adskiller dem, og få en stemme, som bliver hørt af politikerne. Det er et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at skabe nye modeller for demokrati, som fungerer i det 21. århundrede.« – Men borgerkonsultationerne har trods alt kun inddraget ganske få af EU’s borgere. En kvart million har klikket sig ind på borgerkonsultationernes nationale hjemmesider, og 1.600 har deltaget konferencerne.

Hvordan vil du nå alle 497 millioner EU-borgere? »Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at vi kan få alle til at engagere sig politisk. Men jeg tror, at vi med nye medier og metoder kan nå mange flere end tidligere. De unge bruger

Facebook, YouTube osv., så det er der, vi skal møde dem.

14 millioner har allerede klikket sig ind på EU Tube.« – Men én ting er at klikke sig ind på en hjemmeside, noget andet er at deltage i demokratiet ved f.eks. at stemme. Stemmeprocenten ved Parlamentsvalget 4.-7. juni ser ud til at blive den laveste nogensinde. Er det ikke en falliterklæring for jeres kommunikationsindsats? »For det første kan Kommissionen ikke løfte opgaven alene. Medier, nationale politikere – og borgerne – må tage et medansvar. For det andet er det for tidligt at give op. Jeg tror stadig på, at vi kan få en højere stemmeprocent, end målingerne viser lige nu.

Men det afhænger af mange faktorer, som jeg ikke har magt over. Det er netop pointen – EU er ikke bare Bruxelles.« – EU er stadig i manges øjne de gamle mænds legeplads, og der er stadig flest mænd blandt de politisk aktive, mens kvinder og unge er underrepræsenteret. Er din indsats over for de to grupper mislykkedes? »Det er rigtigt, at der stadig er en overrepræsentation af hvide, ældre mænd blandt Europa-Parlamentarikerne.

Men andelen af kvinder i EU’s institutioner er højere end i mange af medlemslandenes parlamenter, og den er stigende. Vi er på rette vej, og selv om det er svært at måle endnu, er jeg overbevist om, at vores tiltag over for kvinder og unge virker. Under

valgkampen til Parlamentsvalget har vi lavet en kampagne i samarbejde med MTV, hvor unge samles i byer som Berlin og Paris og råber ”Europe, can you hear me?”. Det spændende bliver så, om de unge oplever, at politikerne lytter. Jeg har forsøgt at give de unge nye kanaler at råbe igennem, og jeg prøver også at give EU ører. Men det er i sidste ende ikke mig, der bestemmer, om kommunikationen kommer til at virke.« – Hvad er den største forhindring en demokratisk dialog mellem EU og borgerne? »Det er myten om, at EU er en fjern størrelse, som ikke har noget med borgernes hverdag at gøre. Det er derfor, det gør mig så glad, hver gang jeg møder en borger, som har opdaget, at EU består af borgere som dem selv, og at de selv kan være med til at skabe fremtidens EU. Da vi arbejdede med udkastet til REACH (EU’s kemikalie-direktiv, red.), fik jeg gennemtrumfet, at det skulle til debat på internet, og vi fik 7.000 input tilbage. Det var et bevis på, at borgerne gerne vil i dialog, hvis de får muligheden.« – Hvis du skal forklare vælgerne, hvorfor de skal stemme ved valget 4.-7. juni, hvad vil du så sige? »At deres stemme er vigtig, fordi Parlamentet har indflydelse på utroligt mange ting, som kommer til at forme fremtidens Europa. Fra fødevarekvalitet til regler for forældreorlov.« Wallströms blog: http://blogs. ec. europa.eu/wallstrom/

Stem en ung i EU-parlamentet “Danmark skal være

foregangsland til klimatopmødet. – Det forhindrer EU os i”

Rina Ronja Kari

“EU skal ikke

forringe og styre vores uddannelser”

“Vi forsvarer

de fire EUforbehold”

Johanne Langdal Kristiansen

Jaleh Tavakoli

Stem på Folkebevægelsen mod EU

www.ungdommodeu.dk

20

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni

’Katerina fra Cypern og jeg er jo i samme båd’ For Tina Jørgensen var EU en fjern samling bureaukrater, hun blev forarget over, når hun hørte om frynsegoder og flyttecirkus. Men så ringede telefonen, og Tina blev inviteret en tur til Bruxelles for at mødes med borgere fra de andre EU-lande Dialog af Malene Fenger-Grøndahl »Når jeg tænker på EU, ser jeg mig selv som et barn, der har brug for tryghed i sin mors favn. EU skal værne os mod de farer, der truer vores fælles fremtid. EU skal give os social sikkerhed og retfærdighed.« Ordene kommer fra en midaldrende cypriotisk kvinde. Hun står i en stor mødesal i Egmont Palais i det centrale Bruxelles, og mens hun taler, kigger hun rundt på de knap 150 borgere fra andre EU-lande, der sidder på lange stolerækker og lytter til hende – de fleste med høretelefoner, som summer af si-

multan-tolkning. Til slut kigger hun hen på podiet i midten af salen, hvor en lille skare af EU’s høje herrer er samlet, deriblandt EU-Kommissionens formand, portugiseren José Manuel Barroso og formanden for Europa-Parlamentet, tyske Hans-Gert Pöttering.

Tidligere på dagen har også en række ledere af de største europæiske partier, deriblandt danske Poul Nyrup Rasmussen, været til stede for at debattere med borgerne.

Klima og sygdomme Den cypriotiske kvinde sætter sig ned, og der lyder spredte klapsalver fra tilhørerne.

Ordstyreren, tidligere for-

mand for Europa-Parlamentet Pat Cox giver ordet videre til et par borgere fra Spanien, Litauen og England, der taler om klimapolitik, arbejdsløshed og behovet for et fælleseuropæisk center for behandling af sjældne sygdomme.

Tilhørernes engagement veksler. Flere læner sig ivrigt frem i stolene, tager notater, klapper og hvisker til sidemanden. Andre halvsover.

Det kunne ligne et hvilket som helst møde i et nationalt parlament. Men mødet er en enestående begivenhed: Det er et borgertopmøde, hvor EU-borgere, som repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen i alle 27 medlemslande er samlet i Bruxelles.

Formålet er at skabe en

”

Det er en udbredt holdning i Danmark, at EU er noget, der truer os, og som vi ikke vil afgive magt til. Den holdning er jeg også præget af. Men det har påvirket mig at møde borgere fra andre EUlande, som ser EU som en mulighed for at skabe en mere social fremtid i Europa

paneuropæisk debat om EU’s økonomiske og sociale fremtid som optakt til Europaparlamentsvalget den 7. juni.

Mødet, som strækker sig over to dage i maj, er den foreløbige kulmination på en seks måneder lang proces af borgerinddragelse, der er forløbet parallelt i alle medlemslande. Processen begyndte i efteråret 2008 med udvælgelsen af 1.600 borgere, som skulle repræsentere mangfoldigheden og bredden i EU’s befolkning – i forhold til uddannelse, alder, køn, erhverv og etnicitet.

I Danmark blev 44 personer udvalgt og deltog i en borgerhøring i marts 2009, hvor de skulle diskutere spørgsmålet ’Hvad kan EU gøre for at forme vores øko-

nomiske og sociale fremtid i en globaliseret verden?’. Høringen tog udgangspunkt i 10 forslag, som danske borgere havde fremlagt og stemt om i en online-debat.

Sideløbende foregik der tilsvarende debatter i de øvrige EU-lande, og i april 2009 blev en syntese af forslagene lagt ud på internettet, hvor andre borgere kunne kommentere på dem, inden de borgere, der havde deltaget i høringerne, stemte om dem.

Stærke følelser for EU Den 10.-11. maj 2009 samles så en mindre gruppe af de borgere, der har deltaget i de nationale høringer, i Bruxelles for at diskutere sig frem til 15 forslag, som skal præsenteres for udvalgte Europa-Par-

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

21

EU-valg 7. juni ’Forleden var jeg til en fødselsdagsmiddag, hvor jeg tog mig selv i at sidde og holde en brandtale for, at folk skal huske at stemme. Så noget har EU da fået for pengene, da de gav mig en tur til Bruxelles for at deltage i et borgermøde med folke fra hele EU – der lige som mig intet vidste på forhånd’, siger 38-årige Tina Jørgensen, der er børnehaveklasseleder.

Bendt Bendtsen, De Konservative, 55 år, kandidat til EuropaParlamentet for første gang

af Christina Judson og Camilla Dam – Hvad er det bedste ved EU? »Det bedste ved EU er, at vi kan løse grænseoverskridende problemer sammen. At det kan lykkes 27 lande at nå en aftale på klimaområdet, som kan præsenteres på klimatopmødet i København, synes jeg, er fantastisk. Selvom vi godt kunne have været mere ambitiøse, er det trods alt lykkedes 27 lande at blive enige.«

FOTO: KRISTINE KIILERICH

– Hvad er det værste ved EU? »Det værste er Parlamentets flyttecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg – og så landbrugsstøtten. Begge dele burde afskaffes.« lamentets medlemmer og kommissærer. Samtidig får deltagerne mulighed for at dele deres holdninger, ønsker og frustrationer med politikerne.

Det er det, kvinden fra Cypern gør, og hendes ord gør indtryk. I hvert fald på danske Tina Jørgensen.

Borgernes stemme Som en del af EU-Kommissionens forsøg på at engagere borgerne i dialog og debat om EU har Kommissionen udviklet en ny model for borgerinddragelse, de europæiske borgerkonsultationer (European Citizens’ Consultations, ECC).

Ideen med borgerkonsultationerne er at give tilfældigt udvalgte borgere indflydelse på den politiske agenda ved at skabe dialog på tværs af sproglige og geografiske barrierer.

Debatten foregår på internettet, ved høringer i de enkelte medlemslande og ved paneuropæiske borgertopmøder i Bruxelles.

Den første borgerkonsultation var i 2007.

Den anden, ECC 2009, har temaet ’Hvad kan EU gøre for at forme den sociale og økonomiske fremtid i en globaliseret verden?’.

Under ECC 2009 har 250.000 EU-borgere besøgt de 27 nationale websteder. 1.600 har deltaget i nationale borgerhøringer. 150 har deltaget i et borgertopmøde i Bruxelles.

investeringer i vedvarende energi og ved at bruge flere penge på forskning og udvikling af innovation, så vi også kan bekæmpe klimakrisen.«

Spidskandidaten

Dagen før mødtes deltagerne i mindre grupper for at diskutere deres visioner for EU, og Tina Jørgensen var i gruppe med cypriotiske Katerina, som også der udtrykte sine stærke følelser for EU. For Tina var det en øjenåbner.

Selv har hun aldrig opfattet EU som andet end en fjern samling bureaukrater, som allerhøjst kunne vække forargelse i hende, f.eks. når hun hørte nyheder i de danske medier om Europa-Parlamentets flyttecirkus eller om frynsegoder i millionklassen. »Jeg havde ikke følelsen af, at jeg kunne få indflydelse på, hvad der skete i EU, og jeg havde aldrig rigtig forholdt mig til det som en del af min virkelighed. Det var nyt for mig, at man kunne nære så stærke følelser for EU,« siger hun.

Flov over uvidenhed Da en repræsentant for EUKommissionen ringede og spurgte den 38-årige børnehaveklasseleder, om hun ville deltage i en række borgerkonsultationer i EU-regi, var Tina Jørgensens umiddelbare reaktion da også at takke nej. »Min første tanke var, at jeg slet ikke var klog eller velorienteret nok til at deltage i den slags. Men det fik EU-repræsentanten til at sige, at det netop var sådan en som mig, de havde brug for. Så tænkte jeg, at det kunne være en chance for at få mere at vide,« husker hun. »Da jeg mødte de andre deltagere, opdagede jeg, at de havde det på samme måde.

De troede også, at alle andre vidste mere om EU end dem

VALG SØNDAG DEN 7. JUNI

selv og var flove over ikke at vide, hvad de forskellige EUinstitutioner laver.« »Jeg tror, vi alle havde samme oplevelse af, at EU er noget, man selv skal opsøge viden om. Der findes jo masser af kanaler til at skaffe sig information. Men det kommer ikke af sig selv. Det amerikanske præsidentvalg får vi jo ind på morgenbakken, når vi læser avis eller ser tv,« siger hun.

Processen med borgerkonsultationen har givet Tina Jørgensen større indsigt i EU-systemet. Men først og fremmest har det givet hende en følelse af at være en del af et fællesskab, der forpligter. »Jeg tror, at det er en udbredt holdning i Danmark, at EU er noget, der truer os, og som vi ikke vil afgive magt til.

Den holdning er jeg også præget af. Men det har påvirket mig at møde borgere fra

”

Om EU-systemet så er gearet til at omsætte borgernes ønsker til praksis, er jeg mere i tvivl om. Jeg synes stadig ikke, at EU er så demokratisk, som jeg kunne ønske. Men det er i hvert fald blevet klart for mig, at det har stor betydning, om jeg stemmer eller ej

– Hvad er det vigtigste for dig, hvis du kommer i Europa-Parlamentet? »Det vigtigste er at få skabt flere grønne og bæredygtige jobs i EU. Det skal ske ved andre EU-lande, som ser EU som en mulighed for at skabe en mere social fremtid i Europa.« »Deltagerne fra Grækenland og Spanien talte meget om problemet med illegale immigranter. Katerina fra Cypern var bekymret over fattigdom og sociale problemer. Den slags kan man ikke bare overhøre. Selvfølgelig skal folk på Cypern også være sikret lægehjælp, uanset om de er rige eller fattige, og det kan EU være med til.« »Katerina fra Cypern er jo min nabo. Vi er i samme båd, og jeg må tage ansvar for hendes fremtid, ligesom hun må tage ansvar for min. Jeg håber, at EU vil vedtage nogle retningslinjer på det sociale område, som kan betyde, at alle skal arbejde på at bekæmpe fattigdom, også de rigere lande som Danmark,« tilføjer hun. Ønsker solidarisk EU De 15 anbefalinger, som blev fremlagt på borgertopmødet i Bruxelles, handlede om alt fra EU’s rolle i bekæmpelsen af den globale opvarmning over skærpet tilsyn med finansmarkederne til effektivisering af den eksterne grænsekontrol. Gennemgående var dog begreber som social og økonomisk sikkerhed, og Tina Jørgensens indtryk er, at de fleste af de 150 borgere delte et ønske om et mere solidarisk EU. »Jeg håber, at politikerne fangede budskabet om, at EU skal handle om mennesker frem for marked og om social

– Hvad er EU’s vigtigste opgave? »At arbejde sammen om at løse grænseoverskridende problemer som international kriminalitet, miljø- og klimaproblemer og at holde fast i det indre marked.« – Hvorfor jeg skal stemme på dig? »Jeg har gennem syv år været erhvervsminister for Danmark og været med til at skabe vækst og omsætning, og jeg har et godt netværk i Europa.« Læse mere på www.konservative.dk

sikkerhed frem for fælles forsvarspolitik. Politikerne var selvfølgelig ikke alle lige enige med os. Men det virkede, som om for eksempel Poul Nyrup kunne bruge anbefalingerne i sin politiske argumentation,« siger hun.

Tina Jørgensen ser frem til følge og deltage i den fortsatte proces, hvor borgernes anbefalinger skal fremlægges for alle nye medlemmer af Europa-Parlamentet. »Jeg tror på, at politikerne vil lytte. For selv om processen kan kritiseres, og hele set-up’et omkring borgerkonsultationer helt sikkert kan forbedres, er det i sig selv positivt, at EU har åbnet en ny kanal, som borgerne kan mødes og tale igennem.« Brandtale for at stemme »Om EU-systemet så er gearet til at omsætte borgernes

ønsker til praksis, er jeg mere i tvivl om. Jeg synes stadig ikke, at EU er så demokratisk, som jeg kunne ønske. Men det er i hvert fald blevet klart for mig, at det har stor betydning, om jeg stemmer eller ej.« »Forleden var jeg til en fødselsdagsmiddag, hvor jeg tog mig selv i at sidde og holde en brandtale for, at folk skal huske at stemme. Så noget har EU da fået for pengene, da de gav mig den tur til Bruxelles,« siger Tina Jørgensen.

Læs mere på: www.europeancitizens-consultations. eu www.europaeiskeborgerkonsultationer. eu

Skal EU Bestemme alt?

Søren Søndergaard mener nej!

Fordi vi ønsker anstændige handelsaftaler med de fattige lande

Hvad ved du egentlig om Europa-Parlamentet?

Test din viden, se kandidaterne, læs om Europa-Parlamentet og andet spændende EU-stof hos Folketingets EU-Oplysning på www.eu-oplysningen.dk

EU-Oplysningen Tlf. 3337 3337 euopl@folketinget.dk

22

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni Sofavælgeren.

ILLUSTRATION: IB KJELDSMARK

De unge vælger sofaen Kun halvdelen af EU’s vælgere går til stemmeurnerne ved valget til EuropaParlamentet– og andelen af sofavælgere er som altid størst blandt unge. Mange interesserer sig slet ikke for det-dér-langt-væk-parlament, selv om det får stadig større magt. Ansvaret ligger hos medier, parlamentarikere og uddannelsessystemet, mener eksperter Stemmesvigt af Lasse Frost, Christina Judson og Christina Skjolding Hjelm Søndag den 7. juni 2009 er der dansk valg til EuropaParlamentet, og trods en række kampagnetiltag fra EU, kommer det som en

Unge sofavælgere • 31 pct. af de danske 18-28årige stemte ved EuropaParlamentsvalget i 2004.

• Mens 64 pct. af danskere over 62 år stemte ved samme valg.

• 40 pct. af Europas 18-24årige stemte.

• Blandt alle europæere var den gennemsnitlige stemmeprocent 50.

KILDE: CENTER FOR VALG OG PARTIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET, 2009

overraskelse for mange unge. Det gælder for eksempel den 22-årige studerende Christina Juul Sørensen.

Som så mange andre ser hun hver aften nyheder på tv, men har ikke rigtig noteret sig valgets eksistens. »Når jeg tænker over det, har jeg nok set noget på Facebook. Men jeg er overrasket over, hvor lidt mediedækning begivenheden indtil videre har fået,« siger Christina.

Den oplevelse er hun ikke alene med. En Gallupundersøgelse fra april måned viste, at tre ud af fire danskere mellem 16 og 25 år ikke var bevidste om det kommende EU-valg og heller ikke følte sig klædt ordentligt på til at stemme.

EU-vinklen manglede På vej op gennem uddannelsessystemet har Christina heller ikke fået noget indgående kendskab til EU. I gymnasiet blev hun oplyst om den danske stat, dens opbygning og historie,

men EU-vinklen manglede, og hun mener ligesom størstedelen af de unge fra Gallup-undersøgelsen, at der er behov for, at EU bliver gjort lettere at forstå og forholde sig til for de unge. »Jeg føler ikke, at EU har direkte indflydelse på mit liv,« siger hun.

”

Hvis de unge ikke bliver klædt på til at forstå, hvordan deres nationale demokrati og EU spiller sammen, er det naivt at forestille sig, at de kan forholde sig til, hvad der sker i EU i det hele taget Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet

Christinas oplevelse af EU som en fjern institution uden indflydelse på hendes dagligdag modsvares af det faktum, at Europa-Parlamentet gennem de senere år har fået stigende indflydelse på områder, der har betydning for vores hverdag: Op imod 80 pct. af al national dansk lovgivning

baserer sig på politik vedtaget i Europa-Parlamentet, og når Lissabon-traktaten træder i kraft ved udgangen af 2009, vil de europæiske folkevalgte få endnu større indflydelse.

Op imod 80 politikområder vil herefter blive varetaget af Europa-Parlamentet mod 34 i dag. Blandt andet

får Parlamentet ret til at tage de endelige beslutninger om hele EU’s budget, der alene i dag er på over 800 mia. kr.

Mickey Mouse-myten Parlamentets øgede indflydelse har indtil videre ikke resulteret i en øget interesse blandt de danske vælgere

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

23

EU-valg 7. juni

Spidskandidaten Benjamin Dickow, Liberal Alliance, 26 år, kandidat til EuropaParlamentet for første gang

af Christina Judson og Camilla Dam – Hvad er det bedste ved EU? »Det er det bedste forum til at tackle globaliseringen og de udfordringer, der følger med. Miljøproblemer, grænseoverskridende kriminalitet og bekæmpelse af terror er gode eksempler på problemer, som EU skal løse samlet.« – Hvad er det værste ved EU? »Det er bureaukratiet, og at det ikke er så demokratisk en organisation, som det kunne være. Vi skal bringe EU tættere på befolkningen ved at give de folkevalgte mere magt.«

Unge og EU • Over 75 pct. af de unge mener, at Danmarks medlemskab af EU overordnet set er en god ting.

• 92 pct. synes, det er vigtigt, at ungdommen har en grundlæggende viden om EU. • Kun 25 pct. føler sig klædt godt nok på til at stemme til næste Europa-Parlamentsvalg.

• 80 pct. synes det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til unges holdninger i EU, og at EU bør blive lettere for unge at forstå.

• Øverst på de unges EUpolitiske ønskeliste står klima- og miljøpolitik, bekæmpelse af terror og kriminalitet. Nederst står beskæftigelsespolitik og landbrugs- og fiskeripolitik.

KILDE: GALLUP, APRIL 2009. UNDERSØGELSE BLANDT 1000 16-25-ÅRIGE DANSKERE.

– og slet ikke blandt de unge. Den danske befolkning plejer ellers at være ivrig efter at gå til stemmeurnerne.

Ved Folketings- og kommunalvalg er stemmedeltagelsen henholdsvis over 80 pct. og 70 pct., langt højere end i de fleste EU-lande.

Men billedet er anderle-

des, når det kommer til Europa-Parlamentsvalget, og ifølge valgforsker og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, Roger Buch, skyldes det nok blandt andet, at de danske partier typisk har sendt unge og uerfarne eller gamle, afgående politikere af sted til Parlamentet.

Det har fasttømret danskernes billede af EuropaParlamentet som et Mickey Mouse-parlament uden reel magt. I mellemtiden har virkeligheden imidlertid flyttet sig. »Forklaringen om det ligegyldige Parlament holder jo ikke længere, for Europa-Parlamentet har fået en række nye magtbeføjelser. Men det har mange danskere formodentlig ikke opdaget eller forstået,« siger Roger Buch og tilføjer, at den lave stemmeprocent blandt unge kan hænge sammen med, at de er optaget af karriere og studier og af at stifte familie og derfor ikke har overskud til at engagere sig i europæisk politik – udover at mange af dem endnu ikke har fundet

et ståsted rent politisk. Logisk set burde de unge dog ifølge valgforskeren i langt højere grad være engagerede i Europa-Parlamentets arbejde, fordi de er mere internationalt orienterede end ældre generationer.

Globaliserede unge Studieophold og rejser i udlandet og film, musik og undervisning på engelsk er med til at give de unge en oplevelse af at være en del af et globalt fællesskab.

Men denne følelse hænger ikke nødvendigvis sammen med en oplevelse af, at det giver mening at deltage i demokratiet på europæisk plan. »Jeg sidder med en følelse af, at det ikke rigtig gør nogen forskel, hvad jeg mener. EU virker som sådan en stor størrelse, hvor jeg alligevel ikke har noget at skulle have sagt«, siger Christina Juul Ligegyldighed smitter af Den manglende interesse for Europa-Parlamentet blandt vælgerne hænger sammen med de danske politikeres ringe engagement i EU, mener Marlene Wind, der er professor ved Københavns Universitet. »De nationale politikere inddrager ikke EU tilstrækkeligt i den nationale debat.

Det er ikke så underligt, at de unge ikke interesser sig

”

Jeg føler ikke, at EU har direkte indflydelse på mit liv. EU virker som sådan en stor størrelse, hvor jeg alligevel ikke har noget at skulle have sagt Christina Juul Sørensen, studerende, 22 år

– Hvad er vigtigst for dig, hvis du kommer i Europa-Parlamentet? »At vi får diskuteret, hvilke opgaver EU skal tage sig af, og hvilke opgaver de nationale stater skal tage sig af. EU skal kun blande sig, når det drejer sig om ting, der går på tværs af grænserne. For eksempel

for noget, som ikke bliver gjort relevant for dem, « siger hun.

Journalist og EU-korrespondent for Ugebrevet A4, Ole Vigant Ryborg, er enig. »Når ledestjernerne i dansk politik viser inderlig ligegyldighed over for Europa-Parlamentet, smitter det jo af. Hvis danske partiledere ikke har forstået, at det her valg er vigtigt, hvordan kan du så forvente, at resten af kongeriget skal gøre det?« spørger han retorisk. Ifølge Ole Vigant Ryborg gør danske medlemmer af Europa-Parlamentet alt, hvad de kan for at få mediernes opmærksomhed – men ofte uden held.

Medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Socialdemokraterne ved det kommende EUvalg, Dan Jørgensen, er enig, og han har han yderligere en forklaring på offentlighedens ringe interesse for EU-politik. »Vi politikere har ikke været gode nok til at tale om politik. Vi har talt alt for meget om EU som institution. Vi må til at diskutere de politiske emner, som ligger mange unge på sinde, blandt andet klima- og uddannelsespolitik,« siger han.

Christina vil stemme Politikerne kan imidlertid næppe løse problemet alene, for den onde spiral starter ifølge Marlene Wind allerede i folkeskolen, hvor der hverken er undervisningsmateriale om EU til eleverne eller tilbud til lærerne om videreuddannelse, der kan gøre dem parate til at formidle viden om EU. I gymnasiet får eleverne heller ikke automatisk den basale viden, som er en forudsætning for at deltage i

når vi handler med hinanden eller gør ting, der kan skade andre landes befolkninger. Hvis vi forurener, går det også ud over vores naboer.

EU skal ikke blande sig i ting, der kun angår danskerne, for eksempel arbejdsmarkedspolitik, asylpolitik eller sundhedspolitik.« – Hvad er EU’s vigtigste opgave? »At give medlemsstaterne mulighed for og frihed til at lave deres lovgivning, som de har lyst til, og til at lave lovgivning sammen, når det er nødvendigt.« – Hvorfor skal jeg stemme på dig? »Fordi det er vigtigt, at der er nogen med en sund borgerlig skepsis i Parlamentet.« Læs mere på www.liberalalliance.dk

det europæiske demokrati. »Hvis de unge ikke bliver klædt på til at forstå, hvordan det nationale demokrati og EU-demokratiet spiller sammen, er det naivt at forestille sig, at de kan forholde sig til, hvad der sker i Bruxelles eller i EU i det hele taget, « konkluderer Marlene Wind.

Trods sin ringe viden om EU hører 22-årige Christina Juul Sørensen til det mindretal af danske unge, der faktisk har planer om at stemme ved valget den 7. juni, hvor danskerne skal vælge 13 medlemmer af det 736

personer store parlament. »Jeg har planer om at tage en tur omkring de forskellige partiers hjemmesider og orientere mig, så jeg bedre kan beslutte, hvem jeg vil stemme på,« siger hun.

Lasse Frost, Christina Judson og Christina Skjolding Hjelm går på journalistlinjen på Grundtvigs Højskole

Christina Juul Sørensen på 22 år ved meget lidt om EU, men vil orientere sig inden valget den 7. juni. FOTO: KRISTINE KIILERICH

24

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni De fleste lande har stadig 18 år som valgalder, men Østrig har sat 16 år som adgang til EUvalget. Sådan fungerer EUsystemet i store træk: EU-Kommissionen tager altid initiativet og kommer med nye udspil, der så høres af landenes ministre eller præsenteres ved EU-topmøderne. Det udmøntes i lovforslag, der ender med at blive vedtaget af EuropaParlamentet.

Hv:=?L;D:;

GRAFIK: MEDIEFABRIKKEN

16-års valgret på den europæiske dagsorden

;KHEF7F7HB7C;DJ;J =fi\jc i ´e[i`e^\i X] Bfdd`j`fe\ej ]fijcX^% BXe e\[c´^^\ m\kf% Jk\dd\i fd f^ m\[kX^\i \lifg´`jb\ cfm\% Bfekifcc\i\i <L¡j `ejk`klk`fe\i% ?Xi bfekifc d\[ <L¡j Yl[^\k%

Flere EU-lande sænker nu valgretsalderen i håb om at gøre de unge mere politisk aktive. I Danmark kæmper flere ungdomsorganisationer for stemmeret til 16-årige, men valgforsker tvivler på, at det kan få flere unge til at engagere sig i europæisk politik Stemmeberettigelse af Esben Christensen og Camilla Dam Dyrker 16-årige sex? Er 16årige voksne nok til at blive straffet for deres handlinger?

Eller til at købe alkohol? Ja, siger den danske lovgivning.

Til gengæld er de hverken modne nok til at køre bil, få en tatovering – eller til at stemme. Grænserne for, hvad de unge kan bestemme, er imidlertid ikke ens rundt omkring i Europa, og i flere europæiske lande er der udsigt til, at unge helt ned til 16 år kan få

lov at stemme. I både Sverige og Norge har man taget de første skridt til en sænkning af valgretsalderen, og i 2007 indførte Østrig som det første land i EU valgret til 16-årige til alle valg.

Også i Danmark er der kræfter, der arbejder for, at de 16-årige skal have lov at stemme. Blandt dem er Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Martin Justesen. Han mener, at det vigtigste argument for at sænke valgretsalderen er, at de unge skal involveres i demokratiet. ››Det er altid sjovere at følge med i noget, man har indflydelse på. Det kan godt være, at unge ikke selv

betragter sig som politisk aktive, men det tror jeg, hænger sammen med, at det ofte bliver noget kedeligt noget med gamle mænd i jakkesæt, der taler i et sprog, de unge ikke forstår,‹‹ siger han.

Nok at gå ind i et parti Flere eksperter bakker DUF-formanden op og argumenterer blandt andet for, at en lavere valgretsalder er logisk i et samfund, hvor andelen af ældre stiger, og der derfor er risiko for, at de unges synspunkter og mærkesager glider i baggrunden. Andre eksperter er mere skeptiske over for ideen om at sænke

valgretsalderen. En af dem er Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Han er enig i, at unge skal inddrages i demokratiet. Men han mener, at de unge har rig mulighed for at involvere sig i politik, selv om de ikke har stemmeret. De kan melde sig ind i skolebestyrelser, kommunale ungdomsråd og i de politiske partiers ungdomsafdelinger.

Desuden mener Roger Buch ikke, at valg- og stemmeret i sig selv vil gøre de unge mere interesserede i den demokratiske proces. ››Det er nogle helt andre ting, der er drivkraften for, om man er aktiv i politik el-

L³b][hd[

”

De unge har rig mulighed for at involvere sig i politik, selv om de ikke har stemmeret. De kan melde sig ind i skolebestyrelser, kommunale ungdomsråd og de politiske partiers ungdomsafdelinger Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Journalisthøjskole

ler ej. Det er grundlæggende et spørgsmål om, hvorvidt man er blevet ramt af den politiske bacille,‹‹ mener han.

Roger Buch er desuden af den holdning, at valgretsalder og myndighedsalder bør følges ad.

Myndighedsalder består »Vi har 18 års myndighedsalder i Danmark, så indtil man fylder 18, er man ikke juridisk et selvstændigt individ. Sænker man valgretsalderen uden at sænke myndighedsalderen, kommer man i den situation, at unge mennesker kan være med til at bestemme over europæisk og national poli-

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

25

EU-valg 7. juni ?D?J?7J?L

flere og flere områder, der bliver underlagt det indre marked, og det vil jeg kæmpe imod. F.eks. er der blevet førstebehandlet et patientdirektiv, der er med til at gøre sundhedsydelser til en handelsvare.«

Spidskandidaten Hanne Dahl, Junibevægelsen, 38 år, medlem af Europa-Parlamentet siden 2008

af Christina Judson og Camilla Dam

;K#AECC?II?ED;D =i\dj´kk\i cfm]fijcX^ f^ fm\im ^\i# Xk cXe[\e\ ]µc^\i jg`cc\i\^c\ie\%

– Hvad er det bedste ved EU? »Det bedste med EU er, at man har fået skabt et samarbejde mellem 27 lande i Europa, og oven på to verdenskrige og en kold krig, så er det en meget stor ting at have opnået.«

BEL=?L;D:;

– Hvad er det værste ved EU? »EU er alt for vigtigt et samarbejde til at være så udemokratisk, som det er.«

C?D?IJ;HHv:;J M\[kX^\i ]fijcX^\e\ ]iX Bfdd`j`fe\e \]k\i _µi`e^ X] GXicXd\ek\k%

– Hvad er vigtigst for dig, hvis du kommer i Europa-Parlamentet? »Det vigtigste er at fortsætte med at arbejde for, at institutionerne i EU bliver mere demokratiske og der kommer flere åbenhedstiltag, så det bliver mere gennemsigtigt, hvordan lovgivningsarbejdet foregår. Lykkes det, vil beslutningerne blive mere demokratiske. Derudover er der

– Hvad er EU's vigtigste opgave? »At løse alt det, som vi ikke kan løse alene i de enkelte lande. Et vigtigt eksempel er miljø- og klimapolitik, hvor vi ikke kan nøjes med at lovgive nationalt.« – Hvorfor skal jeg stemme på dig? »Fordi du har brug for seriøs opposition i EU.« Læs mere på www.hannedahl.eu

<EBA;J?D=;J <lifgXl[mXc^\k bfekifcc\i\i i\^\i`e^\ej <L$gfc`k`b%

tik, men de kan ikke bestemme over deres eget liv.

Det hænger ikke sammen,« siger han.

Der er imidlertid intet i Grundloven, der dikterer, at valgretsalder og myndighedsalder skal følges ad, og DUF’s holdning er da også, at de to ting sagtens kan adskilles: »Unge under 18 år kan straffes for deres handlinger, de kan sætte børn i verden, og de skal betale skat, hvis de har et arbejde. Så hvorfor ikke bede dem om også at tage del i demokratiet?,« argumenterer DUFformand Martin Justesen.

Det er DUF’s holdning, at valgretsalderen bør pla-

ceres sådan, at den ligger i forlængelse af afslutningen på folkeskolen. »Vi synes, det giver rigtigt god mening, at man kan stemme, når man går ud af folkeskolen. Det er jo skolens opgave at ruste unge til at tage del i samfundet og demokratiet,« siger DUFformanden.

Lokale eksperimenter På europæisk plan går tendensen i retning af at sænke valgretsalderen. Ud over Østrig og vores nordiske naboer har Tyskland, Storbritannien, Slovenien, Finland, Schweiz og Tjekkiet enten nedsat valgretsalderen eller har planer om at

gøre det inden for de næste tre år. Og den europæiske trend har også sat sig spor på lokalt plan i Danmark.

I Køge Kommune vil man forsøge sig med prøvevalg for de unge til kommunalvalget i efteråret, og hele 29 andre kommuner har meddelt, at de har planer om lignende forsøg.

Oppositionen i Folketinget har desuden foreslået, at der nedsættes en valgretskommission, som skal diskutere fordele og ulemper ved en lavere valgretsalder.

”

Unge under 18 år kan straffes for deres handlinger, de kan sætte børn i verden, og de skal betale skat, hvis de har et arbejde. Så hvorfor ikke bede dem om også at tage del i demokratiet?

Martin Justesen, DUF-formand

Valgretsalderen består Det bliver dog under ingen omstændigheder nogen nem proces at sænke valg-

retsalderen. Analyseinstituttet Zapera lavede i april 2009 en undersøgelse for gratisavisen 24 timer, der viste, at hele 83 pct. af danskerne er imod at give de 16-årige valgret. Og eftersom sænkning af valgretsalderen er en grundlovsændring, som derfor kræver folkeafstemning, er den folkelige modstand imod det en afgørende forhindring. Valgforsker Roger Buch mener da heller ikke, at en sænkning af valgretsalderen vil blive gennemført i den nærmeste fremtid. ››Mit bud vil være, at vi i Danmark kommer til at beholde den nuværende valg-

retsalder på 18 år i mange år, formodentlig flere årtier,‹‹ vurderer han. DUFformand Martin Justesen lader sig dog ikke slå ud. ››Jeg tror, det er realistisk at få nedsat valgretsalderen. Det er op ad bakke, men det har det altid været at udvide demokratiet. Det var heller ikke nogen nem proces, da kvinderne fik valgret, eller da de 18-årige (fra 21 år, red.) skulle have valgret for den sags skyld,‹‹ siger han.

Esben Christensen og Camilla Dam går på journalistlinjen på Grundtvigs Højskole

Sommerkurser 2009 Kunstkurser 21/06-27/06: Maleri: Model- og opstilling v/ Kræsten Byskov 21/06-27/06: Digital fotografi v/ Henning Hjort 28/06-04/07: Maleri: Maleriets musik v/ Kræsten Byskov 12/07-18/07: Smykkekursus: Art Clay v/ Ditte Thomassen

Temakurser

Korkurser

21/06-27/06: Kierkegaardkursus

28/06-04/07: Klassisk kor 2009: Nordisk kormusik

05/07-11/07: Religion i det 21. århundrede

12/07-18/07: Rytmisk kor

05/07-11/07: Idehistorie – Selvet som Projekt 19/07-25/07: Litteratur – Mød tidens forfattere 26/07-01/08: Filosofi – Tænk Selv!

Seniorkurser 14/06-20/06: Seniordans

19/07-25/07: Syning og tilskæring v/ Lone M. Jeppesen

26/07-01/08: ''Ofret''

14/06-20/06: En uge i Nordsjælland – for seniorer

19/07-25/07: Skulpturelle eksperimenter og forståelse

02/08-08/08: Litteratur - Skriv selv

16/08-22/08: Nordsjælland som et billede på Danmark

02/08-08/08: Maleri - dig og dit lærred v/Helle Malling Beck

09/08-15/08: Demokrati under forandring

23/08-29/08: Seniordans

www.grundtvigs.dk

Grundtvigs Højskole Frederiksborg

Ring efter program

Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød - Tlf. 48268700 Lange kurser: 8, 16, 24 el. 36 uger. Kursusstart d. 30. august og 25. oktober - Filosofi, politik, journalistik, foto, kunst, film, musik, m.m. Studieture til Berlin, USA og Nordirak.

26

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

EU-valg 7. juni

Medierne behandler EU stedmoderligt Det danske pressekorps sylter EU-stoffet.

Redaktørerne trækker korrespondenterne hjem fra Bruxelles og bringer i stedet konflikthistorier om krumme agurker, rejsecirkus og brand i Kommissionen. Det er et stort demokratisk problem, mener forskere Medier af Karina Søby Madsen »EU-journalistik dækket fra Bruxelles har det med at blive meget indforstået og nørdet.

Vi har vurderet, at vi kan lave en langt bedre dækning ved at flytte Bruxelles-korrespondenten hjem til København og dække EU-stoffet herfra.« Sådan forklarer Informations journalistisk redaktør Bent Winther, hvorfor avisen siden 2008 ikke har haft nogen medarbejder udstationeret i den ene af Europa-Parlamentets to hjembyer, Bruxelles. Beslutningen om at lukke ned for Bruxelles-kontoret dækker desuden over en vurdering af, at lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentet ikke er relevant eller interessant at følge på nært hold: »Når EU-lovgivningen når dertil, hvor den skal behandles i Europa-Parlamentet, er den tygget godt og grundigt igennem – og journalistisk set er den derfor stort set tømt for nyheder.

Når forslagene fremlægges i Parlamentet, er de allerede behandlet i både nationale parlamenter og Ministerrådet, og der har været udspil fra Kommissionen. Så generelt dækker vi ikke EuropaParlamentets arbejde. Vi skriver kun om særlige dramatiske og betydningsfulde afstemninger,« uddyber redaktøren.

Bent Winther er langtfra alene med den vurdering. Ser man nærmere på de danske mediers tilstedeværelse i Bruxelles, tegner der sig et klart mønster. Siden 2001 er ni korrespondenter trukket hjem.

Politiken, Berlingske Tidende, JP og TV2 er gået fra to korrespondenter til én, DR

har reduceret sin stab fra tre til to, mens Information, Børsen, B.T. og Erhvervsbladet helt har lukket deres faste kontorer i EU’s hovedkvarter.

Demokratisk problem Konsekvensen er, at EU-stoffet i dag kun dækkes sporadisk. En analyse af de seneste 10 års EU-dækning i de danske medier foretaget af lektor i journalistik og kommunikation ved Roskilde Universitetscenter, Mark Ørsten, viser, at EU-stoffet kun har udgjort mellem 4 og 13 pct. af avisstoffet, mens tv har haft en dækning på tre-syv pct. På baggrund af sin analyse karakteriserer Mark Ørsten mediernes prioritering af EU-stoffet som et »stort demokratisk problem«.

Han beskriver den begrænsede og svindende bemanding i Bruxelles som todelt: For det første bliver det vanskeligt for både journalister – og i anden omgang seere, lyttere og læsere – at følge sagernes forløb i EU-systemet, og for det andet er det vanskeligt for medierne at opretholde en god kontakt til vigtige kilder blandt politikere og embedsmænd i EU. DR skærer i EP-dækning Også Danmarks Radio har begrænset sin EU-dækning.

Mens public service-institutionen op til Europa-Parlamentsvalget i 2004 lod hver af de lister, der stillede op til valget, præsentere sig selv i en selvstændig udsendelse, har DR denne gang valgt at reducere præsentationen til to debatmøder á 45 minutter.

I alt bliver kandidaterne således skåret ned fra seks timer ved sidste valg til knap to timer denne gang.

Reduktionen i dækningen har affødt kritik fra blandt andre Folkebevægelsen mod EU, som mener, at konse-

kvensen kan blive en endnu lavere stemmeprocent i Danmark denne gang end de 48 pct. ved valget i 2004.

Naja Nielsen, der er ansvarlig for DR’s dækning af Parlamentsvalget, mener dog ikke, at DR generelt underprioriterer EU-stoffet, men understreger: »EU’s processer er utroligt komplicerede og langsommelige, hvilket kan få EU-politikken til at virke meget fjern, og det gør det vanskeligt at forstå og formidle, hvordan de danske vælgere har indflydelse på lovgivningsprocessen. Derfor dækker DR kun det politiske arbejde i EU, når det er relevant for danskerne«.

Krigsretorik skader DR’s dækning af EU-stoffet er imidlertid ikke kun stærkt begrænset. Den er også præget af en forsimplet model, hvor EU-institutionerne på den ene side og den danske stat og befolkning på den anden præsenteres som mod-

”

Når EU-lovgivningen når dertil, hvor den skal behandles i EuropaParlamentet, er den tygget godt og grundigt igennem – og journalistisk set er den derfor stort set tømt for nyheder. Så generelt dækker vi ikke EuropaParlamentets arbejde.

Vi skriver kun om særlige dramatiske og betydningsfulde afstemninger Bent Winther, redaktør Information

parter i en løbende konflikt.

Det vurderer de to politologer Thomas Nystrøm Tandrup og Torsten Asmund Sørensen, som i deres afhandling har undersøgt DR’s Tv-Avisens dækning af EUpolitikken i 2005-2006. I afhandlingen konkluderer de om DR’s dækning, at »den politiske debat og argumentation for EU-lovgivningen får næsten ingen plads i præsentationen af EU’s arbejde.

Der opstilles i visse tilfælde ligefrem en krigsretorisk kamp mellem Danmark og EU, hvor EU tilskrives en bevidsthed med overlagt håb om og vilje til at skade Danmark.« EU som trussel En sådan retorik er DR ikke ene om at benytte. Et eksempel hentet fra dagspressen er artiklen »EU truer det danske drikkevand« i Politiken i maj 2008. I overskriften fremstilles EU som en modsætning til det danske og som en institution, der har til hensigt at skade vores drikkevand. I artiklen hedder det endvidere, at »miljøministeren har en spinkel chance for at redde det rene danske drikkevand på et EU-møde.« Det, miljøminister Troels Lund Poulsen ifølge artiklen

vil forsøge at redde det danske drikkevand fra, er en række sprøjtegifte, som Danmark kan blive »tvunget til at godkende«.

EU fremstilles som en udefrakommende magt, der kan påtvinge Danmark og danskerne en række uønskede sprøjtegifte. Længere henne i artiklen præciseres det, at forslagsstilleren ikke er EU som helhed, men Kommissionen, og det nævnes ikke, at forslaget først kan realiseres efter godkendelse i Europa-Parlamentet.

Den konfliktprægede retorik, hvor EU beskrives som en fjendtlig magt, der truer Danmark, genfindes i en artikel i Information i april i år: »Ny asylpakke fra EU vil presse Danmark,« lyder overskriften. I artiklen beskrives det, hvilken betydning det kan få for Danmark og for dansk asylpolitik, hvis den europæiske asylpakke gennemføres, og flere af de interviewede udtrykker stærk bekymring og erklærer sig »bange for«, at asylpakken vil få direkte – og negativ – indflydelse på dansk lovgivning.

Forslagsstillerne i EUKommissionen kommer til gengæld ikke til orde med deres begrundelse for udspillet.

Når medierne ofte tildeler EU rollen som skurk, mens danske ministre præsenteres som helte, der forsvarer Danmarks interesser, skyldes det primært, at det giver læserne en oplagt mulighed for identifikation.

Ingen identifikation Identifikation er højt prioriteret, når medierne udvælger de historier, de vil bruge spalteplads eller tv-minutter på, og det er ifølge Mark Ørsten en af årsagerne til, at EU-stoffet ofte glider ud til fordel for politiske sager fra den hjemlige arena på Christiansborg.

Mediebrugerne kender typisk ikke de centrale politiske aktører i Bruxelles, og en ellers enkel historie om EUpolitik bliver derfor vanskelig for journalisterne at formidle på en måde, der fanger seere, lyttere og læsere.

Den journalistiske udfordring bliver ikke mindre af, at de fleste mediebrugere stort set ingen viden har om, hvordan EU rent faktisk fungerer, understreger EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet Marlene Wind: »Generelt behandler medierne EU-stoffet meget stedmoderligt. Rigtig mange chefredaktører siger, at det interesserer ikke vores læse-

Onsdag 27. maj 2009

Dagbladet Information

27

EU-valg 7. juni

GRAFIK: MEDIEFABRIKKEN

re, sü det vil vi ikke prioritere op. Den beskrivelse kan Informations redaktør Bent Winther nikke genkendende til, og han forventer derfor heller ikke, at avisens dÌkning af valgkampen op til Europa-Parlamentsvalget i juni vil score højt pü lÌsernes hitliste: Europa-Parlamentsvalget er vigtigt, men det er ikke det samme som, at det er interessant at lÌse om. Af samme grund forventer vi ikke, at sÌrligt mange lÌser artiklerne om valgkampen. Heroisk og uegennyttigt Men er der sü ikke tale om en selvopfyldende profeti, hvor redaktørernes gentagne püstande om, at lÌserne ikke interesserer sig for EU-stoffet, fastholder det som et faktum? Kunne man forestille sig, at medierne ved at gü mere offensivt og optimistisk til vÌrks med EU-dÌkningen ville vÌkke en større interesse for EU-stoffet blandt lÌserne? Bent Winther er skeptisk: Jeg synes allerede, at medierne over en bred kam gør et heroisk og uegennyttigt stykke arbejde for at højne interessen og deltagelsen i Europa-Parlamentsvalget.

Der er masser af oplysende, kritiske og analyserende artikler.ÂŤ

Den vurdering deles dog ikke af medieforskerne Mark Ă&#x2DC;rsten og Anker Brink Lund.

De har gennemgĂĽet de danske mediers dĂŚkning af valgene til Europa-Parlamentet fra 1979 og frem, og dĂŚkningen har vĂŚret støt faldende â&#x20AC;&#x201C; dog med undtagelse af valget i 2004. Ligesom ved foregĂĽende valg var dĂŚkningen i 2004 stort set begrĂŚnset til

â&#x20AC;?

Den begrĂŚnsede og svindende bemanding i Bruxelles er todelt: For det første bliver det vanskeligt for bĂĽde journalister â&#x20AC;&#x201C; og seere, lyttere og lĂŚsere â&#x20AC;&#x201C; at følge sagernes i EUsystemet. For det andet er det vanskeligt for medierne at opretholde en god kontakt til vigtige kilder i EU. Mark Ă&#x2DC;rsten, lektor i journalistik og kommunikation

den sidste uge op til valget, men dÌkningen havde ifølge de to forskere et mere professionelt og europÌiseret prÌg, formentlig fordi valget fulgte tÌt efter udvidelsen af EU, og fordi det samtidig var første gang, at samtlige EUborgere skulle til stemmeurnerne samtidig for at vÌlge deres reprÌsentanter i det fÌlleseuropÌiske parlament.

Mark Ă&#x2DC;rsten beklager i fagbladet Journalisten de danske mediers begrĂŚnsede og forsimplede dĂŚkning af valget til Europa-Parlamentet: ÂťVi har forestillingen om, at Danmark er et reprĂŚsentativt demokrati. Og i EU er det altsĂĽ Parlamentet, der reprĂŚsenterer os. Derfor burde Parlamentet og valget dĂŚkkes bedre,ÂŤ siger han. Ă&#x2020;ndrer nĂŚppe noget Men hvad kan fĂĽ medierne til at sĂŚtte EU højere pĂĽ dagsordenen? Ifølge Bent Winther kunne en mere direkte interessetilkendegivelse fra lĂŚserne fĂĽ redaktionen til at overveje en oprustning af EU-stoffet. Men ifølge Marlene Wind er det ikke sandsynligt, at lĂŚserne melder sig pĂĽ banen med den slags ønsker:

Folk ved ikke, hvad de skal efterspørge. Der er ikke nogen, der er klar over, hvordan en lov bliver til i EU, og du kan ikke efterspørge noget, du ikke kender noget til.

Sü det er utroligt vigtigt, at medierne selv bevÌger sig videre fra den her noget stedmoderlige behandling af EUstoffet. Et redskab, der kan gøre EU-dÌkningen nemmere for journalisterne, er oprettelsen af hjemmesiden VoteWatch.eu, hvor man kan gü ind og se, hvilke politikere

der har stemt for eller imod et beslutningsforslag i Europa-Parlamentet. Det betyder, at journalisterne kan kontrollere politikernes handlinger.

Bent Winther vil dog ikke garantere, at det für indflydelse pü Informations dÌkning: I det omfang, det er relevant for dÌkningen af en konkret sag, vil vi bruge det, men ellers ikke. Heller ikke Politikens EUredaktør, Jens Bostrup, vurderer, at tiltaget vil fü nogen

#LAUS ,ARSEN *ENSEN I %UROPA 0ARLAMENTET JUNI

3AMMEN KAN VI FORANDRE %UROPA 3E MERE PĂ&#x152; WWW CLAUS EU DK

afgørende indflydelse pĂĽ avisens prioriteringer: ÂťDet er selvfølgelig en fordel, at vi kan tjekke politikernes afstemninger elektronisk, sĂĽ vi kan se, om politikernes handlinger følger deres ord,ÂŤ siger han til Fagbladet Journalisten, men tilføjer, at den nye mulighed primĂŚrt vil vĂŚre en fordel for journalister, der følger EUâ&#x20AC;&#x2122;s beslutningsprocedure pĂĽ tĂŚt hold fra Bruxelles â&#x20AC;&#x201C; og det gør kun en enkelt af avisens journalister.

KSM@INFORMATION.DK

-EDLEM AF &OLKETINGET OG FORMAND FOR &OLKETINGETS %UROPAUDVALG HAN VED HVORDAN MAN FĂ&#x152;R INDm YDELSE PĂ&#x152; %5

I:HI 9>< H:AK =kdg aVc\i hiย g Yj Z\Zcia^\ [gV ?jc^7Zkยจ\ZahZc eda^i^h` d\ ]daYc^c\hbยจhh^\i4 9Zi `Vc Yj iZhiZ ]Zg# K^ \^kZg Y^\ &% V[ ?jc^7Zkยจ\ZahZch XZcigVaZ eda^i^h`Z WjYh`VWZg hdb jYhV\c# 9j h`Va kjgYZgZ! ]kdg Zc^\ ZaaZg jZc^\ Yj Zg eย Zc h`VaV [gV & i^a * ยท ]Zai jZc^\ &! ]Zai Zc^\ *# Cย g Yj ]Vg iVai VaaZ Y^cZ hXdg^c\Zg hVbbZc! \^kZg k^ Zc kjgYZg^c\ V[! db ?jc^7Zkยจ\ZahZc Zg cd\Zi [dg Y^\ kZY kVa\Zi YZc ,# _jc^# 9Z &% jYhV\c Zg/ 2EGERINGENรงOGรงFOLKETINGETSรงmรงERTALรงSNย DรงIรง รงBEFOLK NINGENรงFORรงENรงFOLKEAFSTEMNINGรงOMรง,ISSABON TRAKTATEN =Zai jZc^\

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\

&

'

9Zak^hi Zc^\

=Zai Zc^\

=Zai jZc^\

)

*

&

(

%5 SรงDEMOKRATISKEรงFORFATNINGSKRISEรงKANรงKUNรงLย SESรงMEDรง ENรงHELTรงNYรงTRAKTATรงOMรงSAMARBEJDEรงIรง%UROPA รงDERรงERรงDEMO KRATISKรงVEDTAGETรงAFรงALLEรงMEDLEMSLANDENESรงBEFOLKNINGER =Zai jZc^\

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\

&

'

=Zai Zc^\

=Zai jZc^\

)

*

&

(

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\

&

'

=Zai Zc^\

=Zai jZc^\

)

*

&

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\

&

'

(

9Zak^hi Zc^\

=Zai Zc^\

=Zai jZc^\

)

*

&

3AMARBEJDETรงIรง%5รงBย RรงBYGGEรงPยตรงFย LLESรงMINDSTEREGLER รง HVORรงDETรงENKELTEรงLANDรงHARรงRETรงTILรงATรงGยตรงVIDEREรงFORรง F EKS รงATรงBESKYTTEรงMILJย ETรงELLERรงSIKREรงLIGEรงADGANGรงTILรง GRATISรงSUNDHEDSYDELSERรงFORรงALLEรงBORGERE =Zai jZc^\

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\

&

'

(

(

=Zai Zc^\

)

*

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\ '

(

9Zak^hi Zc^\

=Zai Zc^\

)

*

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\ '

(

9Zak^hi Zc^\

=Zai Zc^\

)

*

4YRKIETรงKANรงOPTAGESรงIรง%5 รงNยตRรงLANDETรงOPFYLDERรง DEรงSAMMEรงKRITERIER รงSOMรงANDREรงHARรงMยตTTETรงOPFYLDEรง FORรงATรงOPNยตรงMEDLEMSKAB

%5 SรงLANDSBRUGSSTย TTEรงSKALรงHURTIGSTรง MULIGTรงAFSKAFFESรงHELT =Zai jZc^\

'

9Zak^hi Zc^\

%5รงSKALรงPยตTAGEรงSIGรงETรงSTย RREรงGLOBALTรงANSVARรงUDENรง ATรงSPILLEรงENรงSELVSTย NDIGรงMILITย RรงROLLE

9Zak^hi Zc^\

(

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\

%5 SรงBRUGรงAFรงFOSSILEรงBRย NDSTOFFERรงOGรงATOMKRAFTรงSKALรง AFVIKLESรงOGรงERSTATTESรงAFรง รงVEDVARENDEรงENERGIKILDERรง SENESTรงIรงยตRรง

9Zak^hi Zc^\

$ERรงERรงINTET รงDERรงTALERรงFOR รงATรงVIรงBย RรงAFSKAFFEรงVORESรง EGENรงVALUTAรงKRONENรงTILรงFORDELรงFORรง%52/ EN =Zai jZc^\

!LรงLANDBRUGรงIรง%5รงSKALรงOMLย GGESรงTILรง ย KOLOGISKรงPRODUKTION

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\ '

(

9Zak^hi Zc^\

=Zai Zc^\

)

*

4DPSFEF EV &%"'% ed^ci/ @kd_8[lยฉ][bi[d [h [\j[h Wb iWdZiodb_]^[Z [j h_]j_]j Zย hb_]j lWb] \eh Z_]$ <_dZ [j fWhj_ [bb[h [d b_ij[ Zk ;K#feb_j_ia [h X[Zh[ _ el[h[diij[cc[bi[ c[Z$ '%"(% ed^ci/ :k [h k[d_] c[Z @kd_8[lยฉ][b# i[d _ ร [h[ ifยชh]icย b" c[d Z[h aWd e]iย lยฉh[ fkdaj[h" ^leh Zk b_]][h ^[bj fย b_d`[ c[Z @k# d_8[lยฉ][bi[d$ ;h Z_ii[ fkdaj[h l_]j_][ \eh Z_]" e] aWd Zk _aa[ ร dZ[ Z[c XbWdZj WdZh[ fWhj_[h [bb[h b_ij[h" akdd[ @kd_8[lยฉ# ][bi[d cย ia[ Wbb_][l[b lยฉh[ [j lWb] \eh Z_] ยธ jheZi k[d_]^[Z fย de]b[ fkdaj[h$ (%")% ed^ci/ :k [h [d_] c[Z @kd_8[lยฉ][bi[d fย cWd][ fkdaj[h" e] Z[j Xb_l[h lWdia[b_]j Wj ร dZ[ [j fWhj_ [bb[h [d b_ij[" Zk cWjY^[h X[Zh[ c[Z fย Z_ii[ ifยชh]icย b$ )%"*% ed^ci/ Aedabki_ed[d [h [djoZ_]" Z[h [h \eh Z_] akd b_ij[ @ Wj iยฉjj[ ahoZi l[Z Z[d -$ `kd_$

%5รงBย RรงFORBYDEรงALLEรงMILJย รงOGรงSUNDHEDSSKADELIGEรง STOFFER รง$ETรงSKALรงPยตHVILEรงPRODUCENTENรงATรงDOKUMENTEREรง ETรงSTOFSรงUFARLIGHED

9Zak^hi Zc^\

=Zai Zc^\

=Zai jZc^\

)

*

&

9Zak^hi jZc^\ =kZg`Zc Zc^\ ZaaZg jZc^\ '

(

9Zak^hi Zc^\

=Zai Zc^\

)

*

HI:B I>A :J"E6GA6B:CI:I HยขC96< 9:C ,# ?JC>/

" :J Zg Vai [dg k^\i^\i Zi hVbVgWZ_YZ i^a Vi kยจgZ hย ]ย Waยฉhi jYZbd`gVi^h`# =6CC: 96=A C[Zb[c W\ ;K#FWhbWc[dj[j \eh ?jc^7Zkยจ\ZahZc a^hiZ ?

?#9@