Ida BjallerbĂŚk Pedersen Cand. arch
Portfolio 2016
Indhold Udvalgte projekter
Tilbage til landsbyen
Upcycling the suburban dream
Revitaliserings strategi for en dansk landsby
En strategi for et aldrende kvarter
Side: 4-9
Side: 10-13
Ida BjallerbĂŚk Pedersen + 45 29 62 64 78 ida.bj.pedersen@gmail.com
Livsstykke
Kollegium for innovation & iværksætteri
Fremtidens almene bæredygtige boliger
Studieboliger i det nye Amagerfælled kvarter
Side: 14-17
Side: 18-21
Afgangsprojekt 2016
Tilbage til landsbyen Revitaliserings strategi for en dansk landsby
Beliggenhed: Errindlev, Lolland kommune Type: Helhedsplan Program: Destinationsudvikling
Størrelse: 3.000.000 m 2 (Landsbyen) 135 km 2 (Opland) Kronologi: Afgangsprojekt (forårsommer 2016) Vejleder: Morten Kjer Jeppesen (Vandkunsten)
De danske landdistrikter har gennem det seneste århundrede oplevet stor befolkningstilbagegang og landsbyernes kulturmiljøer er idag, udrydningstruet mange steder. Befolkningsflugten har påvirket det lokale boligmarked og butiksliv og velfærdsinstitutioner afvikles eller centraliseres i de større byer.
Efterhånden som vores samfund har udviklet sig har landsbyen mistet sin relation til sin oprindelige kilde, landbrugsjorden. Landsbyen, som skabte andelsbevægelsen nedefra og op, er ikke længere en vigtig drivkraft i det moderne samfund og landkommuner forsøger mange steder at finde nyt fodfæste i turisme- og destinationsudvikling. I forbindelse med nye strategier for turisme har de danske landdistrikter brug for re-organisering og en genopdagelse af deres stedbundne potentialer og lokale identitet. Dette afgangsprojekt er et studie af fremtidsperspektiver for landsbyen.
Errindlev, på den sydlige del af Lolland er et klassisk eksempel på et kriseramt landbysamfund. Landsbyen var engang et blomstrende lokalsamfund med stærke fællesskaber og traditioner indenfor andelsbevægelsen. Idag kæmper landsbyen for sin overlevelse.
4
Helhedsplan for landsbyen og oplandet. Helhedsplanen tager udgangpunkt i eksisterende potentialer i lokalområdet og der er arbejdet strategisk med udvikling af landskabet og fællesskabet i landsbyen, samt infrastruktur og bebyggelse.
A.
‘Promenade’
B.
Grøn buffer
C.
Atmosfære
D.
Social kantzone
Vejen som løber gennem landsbyen er idag meget bred og overdimensioneret ift. mængden af trafik. Asfalt dominerer mere end 50% af gadebilledet. Vejen gøres bredere for bløde trafikanter og nye beplantnings chikaner sænker bilernes fart og giver anledning til at gøre ophold i landsbyen eller som beboer, at bruge forhaven til sociale aktiviteter. Vejen bliver, som før i tiden, landsbyens sociale rygrad.
Infrastruktur : beplantningsstrategi : princip diagram
Landskabsstrategi Landskabet et lokalområdets største potentiale. Med nærliggende herregårdsskove, naturreservater og mange små vandløb er der stort potentiale for at udvikle en ny våd korridor, som både kan forbedre vandløbskvaliteten og forbinde attraktionerne i området. Nedenfor ses et diagram der viser udviklingen af landskabet over tid, samt minimeringen af driftudgifterne.
Drift
Diversitet over tid
6
Områdeplan Områdestrategien tager udgangspunkt i kommunens fremtidsvisioner for landskabet og er udviklet ved at kigge på oplandets potentialer, så som: vandløb, habitater, skove, vand kvalitet og attraktioner. Attraktioner og landskabstyper i området styrkes gennem en rekreativ rute, som primært løber langs de eksisterende vandløb. Ved at skabe en ny våd korridor i landskabet forbedres kvaliteten i vandløbene og fjorden og biodiversiteten styrkes. Derudover skabes en ny stærk forbindelse, som forbedrer oplevelsen af landskabet for både turister og faste beboere. Nedenfor ses et diagram som viser de forskellige landskabstyper.
A.
C.
Læhegn / vildtkorriforer
B.
Eng og vådeng
D.
Skov
Konventionel landbrugsjord
Opland : landskab : naturtyper : diversitet over tid
Isometrisk tegning af landsbygaden, mejeriet og mødet med landskabet.
Bebyggelsesstrategi Bebyggelses strategien fokuserer både på de eksisterende tomme bygninger i landsbyen og ny bebyggelse i landskabet. Her er arbejdet med at understøtte det fællesskab, som allerede trives i landsbyen idag og samtidig give mulighed for at nye beboere kan bosætte sig i tættere relation til landskabet. De tomme bygninger, så som mejeriet og den gamle smedie, kan udvikles som andelsgrunde, hvor de lokale beboere selv varetager driften. Bygningerne er i god stand og yderst relevante for vores kulturhistorie. De kunne eksempelvis udvikles til besøgsmål for turister eller lokale skolebørn eller kunne basere sig på sociale aktiviteter internt i landsbyen. Der hvor husene er i meget dårlig stand, rives de ned og kan eksempelvis erstattes af grønne fælles områder, anvendt som dyrkningshaver for nye tilflyttere eller mikro andels-landbrug. Bygningsstrategien er i høj grad baseret på en forventning om, at nye initiativer vil udspringe fra udviklingen af det omkringliggende landskab og transformationen af vejen.
På engen
Ved sportsbanerne
Ved læhegnet
I skoven
De seneste 50 år er der primært blevet bygget typehuse i landsbyen. Typehusene forholder sig hverken til det omkringliggende landskab eller lokal bygningsidentitet og er idag blevet mindre attraktive for nytilflyttere. Skulle der i fremtiden være moment til at bygge nyt, foreslåes det at udlægge sokkelgrunde, hvor alt udover husets sokkel er fælles eje. Sokkelgrundende tager udgangspunkt i de lokale forhold og relaterer sig til specifikke landskabssituationer i lokalområdet, så som engen, skoven, sportsbanen etc. Derudover arbejdes der med design principper som eks. medvirker til at skabe en fælles identitet i området og sikrer at husene ikke forstyrrer kig til landskabet.
Isometrisk tegning af gadekæret, smedien og ny bebyggelse ved kæret.
Semesterprojekt, forår 2015
Udvikling over tid
Upcycling the suburban dream En strategi for et aldrende kvarter
Beliggenhed: Herstedvester, Albertslund vest Type: Strategi, ideudvikling og transformation Program: Planlægningsstrategier for områder med en øget gruppering af ældre
Størrelse: 900.000 m 2 (Primær skala) 700 m 2 (Zoom in) Kronologi: 2. semester, Kandidat (forår/sommer 2015) Vejleder: Jan Loerakker (Gottlieb/Paludan) Team: Abbi Kusch,Sofia Priisholm, Ida B. Pedersen
Albertslund vest blev udlagt til parceller i 1960, som en del af finger planen. Det indsamlede data (ex. kort, demografiske studier og interviews) peger på at mange af de ældre som bor i området idag, i sin tid selv byggede deres huse, opfostrede deres børn i kvarteret og nu bliver gamle i selv samme kvarter. Således har mange af de ældre beboere en meget stærk tilknytning til området. Området har idag udviklet sig til et pensionist samfund, med en stor gruppering af ældre parcelhusejere. Dette fænomen, som ses flere steder i både Danmark og udlandet vil i fremtiden sætte pres på kommunerne og sundhedssystemet. Gennem vores research har vi kunnet konkludere tre primære udfordringer som vil opstå i fremtiden i Albertslund kommune:
1. Stigende behov Den voksende gruppe af ældre skaber et større pres på hjemmeplejen. Særligt i Albertslund vest, hvor der er en ekstraordinær stor gruppering af ældre. 2. Transport tid Hjemmehjælpere har skemalagt fem minutters transport mellem hver borger, men bruger typisk mere tid på kørsel. Parcelhuskvarterets struktur og tæthed øger rejsetiden yderligere for hjemmehjælperne. 3. Nye opgaver
Patienter bliver idag sendt tidligere hjem fra de nye super sygehuse og opgaverne i hjemmeplejen har således ændret sig fra at være omsorgspleje til sygepleje. Dette betyder at de ældre, nu i stigende grad, skal være i stand til at klare som meget som muligt selv og at de ikke længere har den samme sociale kontakt til hjemmeplejeren.
Projektet blev udstillet ved Beijing design week, 2015. 10
Bjarne
2015
1985
Alder:
Household 2 adults 3 kids
2 cars 5 bikes
2035
70 ĂĽr
40 ĂĽr
Household 2 seniors
1 car 2 bikes
Strukturel analyse Nye behov i kvarteret
Research : registrering : analyse : struktur
90 ĂĽr
Household 1 senior
1 scooter 1 bike
Prototyper: Infillgrunden, husdelingen og ‘tårnet’.
Program A
Kitchen / living room
B
Bedroom
C
Winter garden
D
Toilet
Prototype til infill-grunden.
Nye prototyper i forstadskvarteret Gennem interviews med lokale beboere kom vi frem til nogle basale værdier hos husejerne som de prioriterer at bevare gennem deres alderdom. Denne analyse af beboernes drømme og ønsker for fremtiden har været med til at definere tre forskellige prototyper, som er bud på hvordan man bedst kan løse kommunens fremtidige udfordringer, samtidig med at livskvaliteten bevares for de ældre.
- Hus delingen gør det muligt for de ældre at bliver i deres hjem og giver samtidig en ung familie mulighed for at erhverve sig en bolig.Over tid kan de ældre frigive plads, men familien måske får brug for mere plads. Byrden af vedligeholdelse fjernes fra de ældre og prototypen åbner samtidig op for nye relationer mellem de forskellige generationer, som vil kunne drage nytte af hinanden.
- Infill grunden er baseret på værdier som: frihed, selvstændighed og ejerskab. Denne prototype foreslår at de ældre bliver på deres plot, men ‘downsizer’ til en mindre enhed. Dermed frigives de for bekymringer omkring vedligeholdelse og økonomi.
- ‘Tårnet’ fokuserer på at bevare og styrke fællesskabet i kvarteret og minimere byrden af vedligeholdelse for de ældre. Derudover nedsættes omkostningerne for hjemmeplejen, som kan koncentrere flere opgaver ét sted.
12
Ejerne står nu i den situation at vedligehold af hus og have, er ved at blive en for stor byrde for dem. De vil gerne have en lettere bolig.
”
Ønsket er en lejlighed med elevator eller et lille et-plans byhus tæt på indkøbsmuligheder, og offentlig transport. Helst i lokalområdet.
Dette eksisterer pt. ikke i Albertslund.
”
Børge Strandfelt, ejendomsmægler Har arbejdet i området siden 1963
Udvalgte interviews / Værdier - analyse af lokale beboere
Frihed, selvstændighed og ejerskab “Det er v i gti gt a t ej e v ores hjem... så kan vi selv bestemme”
Bevare livsstil og minder “Det v i gti gste sted i mit hjem er min stue, her har jeg hele mit liv i fo rm af b i l l ed er og god e mi nd er. A LT fo r mang e!”
Det sociale fællesskab, naboerne og nysgerrigheden ”V i ha r d et god t for hol d til vo res nabo er. Hvert år samles vi alle o g når no g en har en rund f ød sel sd a g mød es v i og så. Men det er ikke alle steder det sker her i kvarteret”
Skræddersyet livsstil “V i ha v d e en d i skussi on fo r no g le år siden, o m, hvo r vidt vi skulle flytte til no g et mindre, men v i end te i sted et med at brug e peng e på at reno vere vo res hus, så v i ka n b l i v e her i nd ti l vi dø r.“
Det grønne forstadsliv “V i ha r a l t her ... V i ska l bare g å i 10 minutter, o g så er vi ude i sko ven. V i f øl er sl et i kke a t v i er tæt på Kø benhavn“
Interviews : analyse : værdier : prototyper
Konkurrenceprojekt, efterår 2013
Livsstykke Fremtidens almene bæredygtige boliger
Beliggenhed: Se e s t , Ko l d i ng ko m mune Klient: Le je r b o Program: B ære d yg t i g e al m e ne b o l i g e r
Projektet “Livsstykke” i Seest, vandt første fase af konkurrencen: Fremtidens almene bæredygtige boliger, og blev kvalificeret til anden fase. Konkurrencen søger nye svar på, hvordan socialt boligbyggeri kan opfylde fremtidige behov og finde nye måder at integrere bæredygtige løsninger på, med de værdier og økonomiske begrænsninger som almene boliger har. I dommerbetænkningen fremhæves “Livsstykke” som et “sammenhængende og originalt bud på en tæt-lav bebyggelse baseret på en bredt anlagt analyse af og en stærk vision om bæredygtigt alment byggeri, der både er traditionsbevidst og nutidigt”
S t ø r r e ls e : 3 . 5 2 5 m 2 ( b o lig a r e a l) 6 5 .0 0 0 m 2 ( s it u a t io n s p lan) S t a t u s : 1 . pr æm i e, å ben ko n k u r ren ce ( a f s lu t t e t , 2 0 1 4 ) Te a m : Len da ger a r k i tek ter, COWI , Arc h i m ed
og “samlet set er forslaget et, på mange måder, unikt og originalt værdidrevet forslag, der på en meget gennemtænkt vis udfordrer fremtidens bæredygtige almene bolig.” Livsstykke er tegnet med et ønske om at skabe uformelle og formelle møder hvor fællesskaber kan opstå og blomstre! Jeg var med på projektet fra start og var en del af hele processen fra research, konceptudvikling, skitsering, situationsplan, bæredygtige tiltag og endelig fremstilling af præsentationsmateriale. Jeg tegnede bl.a. grundplaner for bebyggelsen, materiale diagrammer og klyngeplanen, som du finder på den følgende side.
14
Ovenfor ses et uddrag af bæredygtige byggematerialer. Upcycle, genbrugs- og organiske materialer med en høj grad af genvinding og en positiv indvirkning på bygningens samlede CO2 regnskab.
VÆRELSE 7,5 m2
BAD 6,1 m
VÆRELSE 8,4 m2
SENIORPAR
ENLIG SENIOR
PRIVAT HAVE
GÅRDRUM
KØKKEN / ALRUM 31 m2
PAR
ENLIG
Grundplan 1:100 (2-vær. lejlighed, 65 m2)
2 VÆRELSES BOLIG - 65 M2
SENIORBOLIG
BEBYGGELSEN ER DELT OP I 2 BOLIGENHEDER PÅ 65 M2. STUEPLANEN ER PROGRAMMERET MED LET TILGÆNGELIGHED FOR SENIORER. BEGGE ETAGER DOMINERES AF ET GENNEMLYST VÆRELSE KØKKEN-AL9 m2 RUM MED RELATION TIL DET FÆLLES GÅRDRUM OG EN PRIVAT TERRASSE MED KONTAKT TIL LANDSKABET.
VÆRELSE 10,7 m2
FÆLLESRUM 11 m2
VÆRELSE 9,7 m2 ENLIG
1. sal, plan 1:100
FAMILIE
KØKKEN / ALRUM 30,2 m2 PRIVAT HAVE
GÅRDRUM
ENTRÉ
ENLIG FORSØRGER
VÆRELSE 8,1 m2
BAD 3,1 m
PAR
SENIORPAR
Grundplan 1:100 (3-4 vær. lejlighed 105/110m2 i 2 etager) 3 - 4 VÆRELSES FAMILIEBOLIG - 105 - 110 m2 FAMILIEBOLIG
DE SOCIALE RUM I BOLIGEN ORIENTERER SIG IND MOD DET FÆLLES GÅRDRUM OG SKABER FORBINDELSER MELLEM Almene boliger : bære BOLIGERNE.
ENLIG FORSØRGER
dygtig drift : upcyclede materialer
STUEETAGEN DOMINERES AF ET GENNEMLYST KØKKEN-ALRUM
16
Sammenhængende og originalt bud på en tæt-lav bebyggelse, baseret på en bredt anlagt analyse af og en stærk vision om bæredygtigt alment byggeri, der både er traditionsbevidst og nutidigt.
”
Uddrag fra dommerbetænkningen
”
Bachelorprojekt, forår 2013
Gårdrummet
Kollegium for innovation og iværksætteri Studieboliger i det nye Amagerfælled kvarter
Beliggenhed: Amager fælled, København Type: Boliger Program: Kollegium + offentlige faciliteter
Størrelse: 6.835 m 2 Kronologi: Bachelor projekt (forår/sommer 2013) Vejleder: Arne Cermak Nielsen (Hasløv & Kjærsgaard)
Kollegiet er designet ift. tre forskellige områder:
Kollegiet for innovation & iværksætteri er baseret på en masterplan for hele Amager fælledkvarteret. Den nye bydel er tæt og har mange bæredygtige og sociale ambitioner, som har været med til at informere designet af bebyggelsen. Hovedtanken bag dette bachelorprojekt er at bruge kollegiets typologi som driver for et inspirerende miljø for studerende med særligt interesse for projektudvikling og kreative evner. Ambitionen var at skabe et sted, som åbner sig op mod byen og giver mulighed for at, nye fællesskaber og sociale aktiviteter kan opstå.
18
- De offentlige rum giver mulighed for udstilling af nye projekter og ideer. Workshops på grundplan giver mulighed for et åbent flow mellem inde og ude, og skaber et fysisk mødested mellem beboere og besøgende. - De interne forbindelser på 1. sal giver rum til fællesskab og livet mellem beboerne. Her befinder køkkener, stuer og fælles tagterrasser sig. Køkkenerne er internt forbundet via tagterrasserne, der kan anvendes til grill, læsning, fester eller dyrkning af grønt. - Beboernes værelser skal give beboerne rum til at trække sig tilbage, uden støj og andre gener fra køkken og stue. Værelserne er økonomiske og funktionelle, men har alle et generøst vindue, med en bred vindueskarm til ophold og fordybelse.
/ Fællesskab for ideer
/ ét kollegium
/ Passager
/ Funktionsopdeling - miniby
/ Lys
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.
/ Offentlige rum
Træ værksted Grafisk værksted Event rum / festsal Digitalt værksted Tekstil værksted Metal værksted Materiale bibliotek Reception og mødelokaler Udstillingspavillion
/ Gårdrum
1. Træforskalling 2. Grafisk beton tekstur 3. Pavillion 4. Farvet concrete 5. Tekstur med printplader 6. Tekstil forskalling 7. Metal tekstur i beton 8. Sten tekstur 9. Mødelokaler + reception 10. Pavillion 11. Farvet beton
/ Internt flow Køkkener og tagterrasser
/ Materialitet Homogenitet og signalering
Byrumsdesign : facilitering af fællesskaber : taktilitet
B
B
Byliv
Grundplan
Snit BB 20
C
N
C
Interne forbindelser 1. sal
Snit CC
Ida BjallerbĂŚk Pedersen Cand. arch
Portfolio 2016