3 minute read

Den grønne side

Klima, miljø og naturtips – ved Susanne Sayers

Miljø

TJEK VARMEPUMPEN, OG UNDGÅ NABOKRIG Har du udskiftet oliefyret eller naturgassen med en varmepumpe, er du i gang med at spare klimaet for store mængder CO2. Til gengæld er det vigtigt at være opmærksom på, at varmepumpernes udvendige del kan være generende for dine naboer. Særligt de billigste varmepumper har det med at larme, og har du placeret varmepumpen, så den lyd rammer naboens nattesøvn eller favoritspot i haven, kan det gode naboskab hurtigt blive sat på prøve. I sidste ende kan kommunen forlange, at du fjerner varmepumpen, hvis den viser sig at overskride de fastsatte støjgrænser. Energistyrelsen har gode råd og oversigter over de mest støjsvage modeller, og på stoejberegner.ens.dk kan du se, hvordan du bedst placerer den udvendige del af varmepumpen, så den ikke generer dig og naboerne. Hvis du allerede har en støjende varmepumpe, kan du overveje at flytte den, bygge et støjhegn om den eller plante for eksempel en hæk. Det kan være med til at dæmpe lyden.

BÅLHYGGE MED BØRNENE Efteråret indbyder til bål og udendørs hygge på en anden måde end sommeren, og der er masser af råvarer, som bare smager så meget bedre på bål efter en lang tur langs kysten eller i skoven. Samtidig er det en god måde at lære naturen bedre at kende på, hvad der som regel øger lysten til at passe på den til gavn for andre arter. Savner man inspiration til at kokkerere i det fri, har familien Tram for nylig udgivet kogebogen ’Bålmad for børn’, som er en god introduktion til udelivets kulinariske glæder. Muusmann Forlag, 249 kr.

Så mange år har Aarhus Universitet forsket i danskernes forbrugsvaner, og de er bl.a. kommet til konklusionen: Det er vores kolleger, der styrer, hvad vi køber. Vi vil have det samme som dem. Skal vi ændre forbrugsmønstre i Danmark i mere klima og naturvenlig retning, er det altså vigtigt at tage højde for, hvor meget vi påvirkes af kollegerne på arbejdspladsen.

Natur 12

Klima

ER DIT NYE HJEM I RISIKO FOR OVERSVØMMELSE? Hovedparten af danske boligejere har ikke forud for købet af deres hjem undersøgt, om det er i risiko for at blive oversvømmet, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Det er på trods af, at både skybrud og stormflod ventes at blive endnu mere almindelige fænomener herhjemme på grund af klimaforandringerne. Det er let at tjekke, om en adresse risikerer en form for oversvømmelse. Det kan gøres på hjemmesiden dingeo.dk, hvor man også kan få en lang række andre oplysninger – blandt andet om luftforurening, støjforurening, risiko for radonforurening osv. SPØRG IND TIL DIT BAMBUSTØJ MYTE: Bambusfiber er miljøvenligt. TJEK: Bambus er blevet populært til alt fra havemøbler til tandbørster, og i tekstilindustrien bliver det også brugt og solgt som et miljøvenligt alternativ til bomuld. Det er der flere gode grunde til. Bambus er et græs, og det kan dyrkes uden de enorme mængder vand og giftmidler, der ofte er en del af bomuldsindustrien. Tilmed fornyr det sig selv. At fælde bambus er som at slå græs: Det spirer igen. Forudsat at der ikke er fældet oprindelig skov for at give plads til en bambusplantage, er bambus et bæredygtigt og hårdført alternativ til andre former for træ. Helt så let er det imidlertid ikke, når bambus forvandles til blødt sengetøj eller flagrende gevandter. De hårde bambusfibre forvandles ofte til viskose ved hjælp af store mængder skadelige kemikalier, der også belaster miljøet, hvor de fremstilles. Bambus kan imidlertid gøres til tekstil ved hjælp af en proces, der er mindre belastende – så bliver det i stedet til lyocell. Gå derfor efter lyocellbambus, eller spørg til forarbejdningen, før du køber.

MYTETJEKKEREN

– når grønne facts ikke skal blive til sort snak!

This article is from: