CLAUS DALBY
JORD, DÆK DIG Er der én ting, Claus Dalby ikke bryder sig om i haven, så er det bar jord! Heldigvis er det både nemt og det helt rette tidspunkt at gøre noget ved det – her fortæller han hvordan.
Stolt kavaler er en af de nemmeste og mest frodige sommerblomster. Og det gælder om hele tiden at klippe af til buketter – for jo flere blomster der plukkes, jo flere kommer der.
Tekst og foto Claus Dalby
F
ør i tiden så man ofte bar jord i haver, og her var argumentet som regel, at så var det nemmere at komme til at luge. Det har jeg nu aldrig helt forstået. For hvis man dækker jorden med planter, man selv har valgt, kan ukrudtet jo ikke komme til at spire. I hvert fald ikke, hvis det handler om frøukrudt. Efterhånden har vi også lært, at græsplæner bør minimeres, og at man i stedet bør dyrke blomster, der tiltrækker bier,
sommerfugle og insekter, som er med til at skabe liv og biodiversitet i haven. Jeg tror, at de fleste af os kan blive enige om, at blomster er sjovere end et klippet grønt tæppe. Ja, jeg ved godt, at der skal være plads til at spille fodbold og sole sig i haven. Men der er altså ingen grund til, at omkring halvfems procent af danske haver er dækket af græs og belægninger.
Sommerblomster fra frø Blomster er ulige kønnere, og heldigvis er det forholdsvis nemt at skabe et blomstrende tæppe. Og her tænker jeg ikke
på en engbeplantning med lutter vilde blomster, der afløser hverandre sæsonen igennem – den kræver nemlig en del. Derimod findes der en række forskellige sommerblomster, der er nemme at så og få til at blomstre i løbet af cirka ti uger. Så hvis du går i gang her i første halvdel af maj, kan du have det smukkeste flor fra sidst i juli til frostens komme. Udvalget af sommerblomster er stort og varieret, og nogle skal man allerede så i det tidlige forår for at nå at se dem i blomst. Men de vækster, jeg fokuserer på her, kræver ikke særlige kundskaber. Det Maj 2021 idenyt 35