OPVARMNING
Sådan sparer du på
VARMEREGNINGEN uden at fryse Når de korte dage bliver flere og flere, følger kulden oftest med, og de fleste af os skruer op for vores radiatorer. Men regningen kan hurtigt løbe løbsk. Følg disse seks gode råd, og undgå en alt for dyr varmeregning. Tekst Henriette Rosenberg Hansen Foto Getty Images
D
et er blevet tid til at vinke farvel til efterårets milde temperaturer og sige hej til vinterens bidende kulde. Med andre ord er det nu, at mange danskere tænder for varmeapparaterne i hjemmet. Men selvom minusgraderne nok engang rammer det danske land, kan du ved hjælp af få ændringer og nemme råd holde temperaturen oppe og varmeregningen nede. Det skriver Velfac i en pressemeddelelse. Det handler om at undgå varmeudslip, da du på den måde holder på varmen i boligen og holder varmeregningen på et fornuftigt niveau. Hvis de gode råd ikke rækker, kan det dog være vinduerne, der lader for meget varme slippe ud, fortæller Klaus Tiedemann fra Velfac. November 2021 idenyt 61