2 minute read

7 smarte idéer til have og terrasse

4ORIGINAL 30’ER-STIL I denne smukke 30’er-villa, som er gennemrenoveret af arkitekt Allan Lorenzen, er en gammel og ubrugelig swimmingpool erstattet med et stort, sort drivhus med ornamenter langs tagryggen og en sokkel muret op af de samme mursten, som huset er bygget af. De stilsikre detaljer får drivhuset til at spille flot og naturligt sammen med det originale hus. Og i selskab med belægningsstenene, pergolaen og urtehavens højbede kan man næsten ikke undgå at tænke på de fine engelske haver.

5I denne have er børnenes gigantiske trampolin gemt af vejen i baghavens grønne hjørne. Trædestenene TRAMPOLINEN ER GEMT I BAGHAVEN sikrer, at de små let kan tilgå trampolinterrassen. På dage med godt vejr behøver de end ikke at hoppe i et par sko for at nå trampolinen. Hus og terrasse er tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen.

TERRASSEN SAMLER HUSET

Et gammelt sommerhus fra 1967 blev i en større ombygning forvandlet til et familiesommerhus til tre generationer. Træterrassen i lærketræ er bindeled mellem alle husets rum. Overalt er der udgang til terrassen, og samtidig skaber terrassen en tydelig sammenhæng mellem gæsteanneks og hovedhus. En anden spændende detalje er terrassens niveauer og de forskellige fremspring, der giver et mere varieret udtryk. Såvel terrasse som ombygning er tegnet af arkitekt Hanne Lind-Bonderup.

6

FORLÆNG SOMMERAFTENERNE

Den danske sommer er en lunefuld størrelse. Hyggelige sommermiddage må derfor ofte rykkes indendørs hen på de sene aftentimer. Forlæng aftenerne med en pejs på terrassen eller i haven. Bag snobrød, og grill skumfiduser, eller lun blot hænderne, og nyd de hyggelige knitrende lyde. Ilden vil også holde myg og andre småkryb på afstand. Familien i dette hus fik tegnet en tilbygning af arkitekt Tom Mose Petersen, som foreslog en muret skorsten med pejs både ude og inde. Med den løsning får du dobbelt glæde af din skorsten.

7

ARKITEKTENS 3 RÅD TIL TERRASSEN

● Skærmvægge og træer/planter er med til at afgrænse og skabe rum. Placér dem tæt på boligen, og skab derved et intimt og privat uderum. ● Brug udvendig belysning på fx træer og planter. Det skaber dramatik og stemning på sommeraftener og giver dybde og liv bag det mørke glas om vinteren. Brug enkelte spots på udvalgte steder. Vælg LED-kilder, og lad skumringsrelæ med ur tænde og slukke på ønskede tidspunkter. ● Hvis udearealer overdækkes, så sørg for, at dagslyset stadig kan finde vej ind i boligen – fx ved at bruge glasoverdækninger i stedet for mælkehvide plastikplader.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter, som er en sammenslutning af 80 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring med byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet inden for energioptimering af boliger og er dækket af en særlig ansvarsforsikring. Læs mere på danskeboligarkitekter.dk.

This article is from: