Computerworld, 2. september 2011

nummer 13 • 2. september 2011 • www.computerworld.dk • 31. årgang

internationalisering open access visning videnregistrer internationalt booking digitalisering e-bøger hjemmeside valg bibliotek brugerbetaling internationalt booking digitalisering e-bøger hjemmeside informationskompetence informationssøgning internationalisering open access undervisning videnregistrering web bibliotek brugerbetaling folketingsvalg 2011 booking digitalisering e-bøger hjemmeside informationskompetence informationssøgning internationalisering open access indervisning Mads borgerservice ugerbetaling og jagten på internationalt cess it-politik digitaliseringen e-bøger hjemmeside informationskompetence side 10 internationalisering open access visning vi denregistrer bibliotek brugerbetaling undervidenregistrering hjemmeside mationskomp etence internationalisering open access undervisning videnregistrering web bibliotek brugerbetaling internationalt booking digitalisering e-bøger hjemmeside valg informationssøgning internationalisering open exit

Steve Jobs takker af side 18

it i praksis

Vækst og gevinster ædes op af besparelser side 16

mennesket

Mød manden, der styrer politiets it side 34

leder

Danmark, der er noget, vi bliver nødt til at tale om

D

en 15. september skal vi sætte vores kryds ved de mennesker, som vi mener, er de bedste til at lede landet. Det står dog klart, at uanset hvem der sætter sig som chefer for Danmark, så er turbo på digitaliseringen af Danmark en obligatorisk arbejdsopgave, der venter, når valgstøvet har lagt sig. Alene den fremtidige demografi gør det nødvendigt.

Derfor er det bekymrende, at mens der var politiske diskussioner, da Danmark i 2010 røg fra en første- til en tredjeplads på World Economic Forums ”Networked readiness index” – Indekset, der måler det enkelte lands evne til at udnytte it og telekommunikation til at forbedre konkurrenceevnen – så var der næsten stille, da Danmark i år rutsjede yderligere fire pladser ned ad listen.

Og det er bekymrende, at vi endnu engang står midt i en valgkamp, hvor ingen af kandidaterne til landets ledelse, har it og digitalisering som et centralt valgtema.

Danmarks digitalisering I dette nummer af Computerworld har vi sendt journalist Mads Elkær ud på en personlig rejse i Danmark med ét spørgsmål på blokken: Hvordan går det med digitaliseringen i Danmark? Her har han blandt andet mødt en it-ordfører, der undskylder

indhold

Thornings og Løkkes manglende fokus på it som valgtema med, at ”det ville efterlade befolkningen måbende”.

Det er en trist udtalelse. Den taler ned til en af verdens mest it-kyndige befolkninger i en tid, hvor det er bydende nødvendigt, at vi får en national dialog om it og digitalisering.

Det er en dialog, der blandt andet skal handle om, hvordan vi hurtigt får eksekveret det strategiske arbejde, der allerede er gjort f.eks i Højhastighedskommiteens arbejde og ude i kommuner og regioner i forbindelse med den nuværende regerings offentlige digitaliseringsstrategi. Om nødvendigheden af, at digitale tjenester bliver designet med borgeren og brugervenlighed som fokus. Om hvordan det er en borgerpligt for de skærmvante af os at støtte, dem vi kender, der endnu ikke er teknologikyndige. Om digitale ambitioner, muligheder og konsekvenser.

Skal den samtale forplante sig til vores virksomheder, institutioner og vores hjem, skal den ledes, og det må og skal vores folkevalgte have modet til at gøre.

Hvis ikke, risikerer vi at sakke yderligere bagefter de lande, der satser på it. Vi risikerer, at vi ved det næste valg igen står i en boks med et forhæng, et alenlangt stykke papir og en blyant.

“Ingen af kandidaterne til landets ledelse, har it og digitalisering som et centralt valgtema.”

LINE ØRSKOV ansvarshavende chefredaktør l.oerskov@cw.dk

cover

På jagt efter den danske digitalisering Hvis it kan redde Danmark, hvorfor er det så ikke et tema i valgkampen? side 10

must have

Tabletterne får karakterer side 26

perspektiv Hvad betyder HP stop af pc-produktion? 4 numbersyouneed 1.000.000.000 til folkeskolen 6 opinion Sådan udvikler du billige apps 8 analyse Sikkerheden halter på Android 14 strategi Danske virksomheder på jagt efter vækst 16 exit Apple’s Steve Jobs takker af 18 sikkerhed Derfor havner der spam i din postkasse 20 hands on Tre værktøjer til fjernstyring af computere 24 jobworld navnenyt og stillinger 28

IDG Danmark A/S Hørkær 18 2730 Herlev

2

Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk annonce@cw.dk

Ansvarshavende chefredaktør Line Ørskov

Annoncer Peer Jensen, markedsdirektør

Tryk Berlingske Avistryk A/S ISSN 0906-3927

mennesket

Styr på politiets it side 34 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement

Løssalgspris Kr. 59,50

2. SEPTEMBER 2011

Bredbånd til erhverv Skyline Business Pro Professionelle netværksløsninger

· Hastigheder op til 2/2 Gbit/s · Dedikerede MPLS- og VPN-løsninger · Uafhængig infrastruktur · SLA med 99,9% oppetid · Trådløs fiber · Lave etableringsomkostninger Skyline Erhverv tilbyder professionelle driftssikre bredbåndsløsninger med hastigheder op til 2/2 Gbit/s.

Vores løsninger er bygget på Skylines egne netværk og dækker alle større erhvervsområder med højtydende internet-, data- og telefoniforbindelser. Skyline Erhverv er dermed 100% uafhængig af andre operatørers netværk, processer og priser og kan derfor tilbyde at etablere selv individuelle kommunikationsløsninger på meget kort tid.

Interaktiv turistinformation kræver båndbredde Ringkøbing Fjord Handels- og TurismeCentret Turistcentrene omkring Ringkøbing fjord tilbyder gæsterne nye interaktive turistinformationssystemer, der stiller store krav til både hastighed og stabilitet på de dataforbindelser, der binder centrene sammen med hovedkontoret.

Skylines løsning Skyline binder de interaktive turistbureauer omkring Ringkøbing Fjord sammen med effektive kommunikationsforbindelser. Via de nye turistservicesystemer har gæsterne adgang til bl.a. videoopkald til centrale turistmedarbejdere samt til en række let tilgængelige informationer om lokalområdet.

Læs mere på www.skylineerhverv.dk

www.skylineerhverv.dk · 7010 1012

perspektiv AF VICTORIA ROGENA HOLST POULSEN journalist Computerworld

Hvad betyder HP’s pc-stop for it-chefen?

HP vil udskille pc-forretningen. Det kan få betydning for it-chefernes indkøb af nye pc’er.

S

om den bedst sælgende pc-producent herhjemme er HP umulig at overse, og firmaets udmelding om at droppe pc-forretningen kan få stor indflydelse på markedet.

Som det ser ud nu, kan der ske én af to ting med HP’s pc-forretning: Enten bliver den udskilt fra hovedselskabet som et selvstændigt datterselskab. Eller også bliver pc-forretningen solgt, så den slet ikke er en del af HP længere.

Uvisheden kan få betydning for it-chefernes overvejelser, når der skal handles pc’er til virksomhederne. I hvert fald hvis man spørger Sydbanks it-chef, Max Samsø Hansen, der i forvejen bruger HP som pc-leverandør. ”Hvis jeg var i en vedligeholdelsessituation og bare skulle udskifte nogle få maskiner, så ville jeg beholde HP som leverandør og holde øje med udviklingen.

Men hvis jeg stod over for at skulle lave en større ændring, så ville jeg måske overveje andre mærker,” siger han.

Han forklarer, at tvivlen kommer som følge af den usikkerhed, der hersker over HP’s pc-fremtid: ”Hvis jeg havde et større kendskab til deres fremtid, så kunne det godt være, jeg valgte det samme igen,” siger Max Samsø Hansen.

It-direktør i Topdanmark, Søren Stevnsborg, lader sig

ikke umiddelbart skræmme af de uforudsigelige udsigter.

HP er på nuværende tidspunkt ikke en stor leverandør til Topdanmark, men situationen får ikke Søren Stevnsborg til at afskrive leverandøren: ”Jeg ville ikke gå uden om dem. Jeg ville kigge på produktet og se på organisationen bag. Men det kommer selvfølgelig an på, hvad de vælger at gøre,” siger it-direktøren.

Han uddyber, at der er stor forskel på, om HP vælger at gøre det ene eller det andet med pc-produktionen.

Hvis HP udskiller den til et selvstændigt firma ejet af HP selv, så bevares firmaets position på markedet, og konkurrencen er intakt.

Men vælger HP derimod at sælge, så mister markedet en stor spiller, og konkurrencen forringes: ”Primært er det et spørgsmål om markedet. Der er en pæn konkurrence i dag, og det ville være ærgerligt, hvis den reduceres,” forklarer han.

Og det er det, der er nøglespørgsmålet omkring HP lige nu.

Når der skal købes pc’er til virksomhederne, regner it-cheferne typisk med en levetid på to til tre år for bærbare pc’er og lidt længere for de stationære maskiner.

Og der skal gerne være garanti for, at leverandøren kan levere både reservedele og nødvendig support så længe.

Lige nu er der ingen, der ved, om HP er i stand til at leve op til den garanti.

IDC’s seneste kvartalstal viser, at HP stadig ligger på en solid førsteplads med en markedsandel på 27 procent i Danmark. ■

Leverancesikkerhed og support Når it-cheferne skal shoppe pc’er til virksomheden, så er der især én ting, de går efter: ”Jeg kigger på leverancesikkerhed af reservedele og support i det hele taget,” fortæller Søren Stevnsborg.

IDC’s seneste kvartalstal viser, at HP stadig ligger på en solid førsteplads med en markedsandel på 27 procent i Danmark.

nyhederpåspidsen ... Verden set med redaktionens øjne

Snyd med hastighed Hvor hurtigt ville

teleselskaberne reagere, hvis kunderne kun betalte halvdelen af deres regning for bredbånd? Ret hurtigt, gætter vi på. Omvendt reagerer teleselskaberne mildest talt fodslæbende, når kunderne henvender sig og kræver den hastighed på deres bredbåndsforbindelser, de rent faktisk betaler for. Ærlig snak i teleselskabernes markedsføring ville klæde hele branchen.

4

Nu kommer Poulson!

Intel er på vej

med sin nye super-processor rettet mod servere. Det er næste generations Itanium-processorer af 32 nanometer-chips med 3,1 milliarder transistorer og otte kerner. Det er den første Intel-processor med Instruction Replay RAS, og den bruger ny arkitektur til fejlsporing for at kunne opsnappe midlertidige fejl. Den er mere robust og understøtter multi-threading endnu bedre. Og hvad kalder man sådan en power-bandit? Poulson. Hvis chippen er fed, er navnet næsten federe.

Vi kan noget med autister

Man bli’r så træt Phishing-mails,

Den danske

AspIT-uddannelse, der sørger for, at unge autister, kan få en it-uddannelse, får ros af EU’s agentur for specialundervisning. Skolerne samarbejder med it-virksomhederne, som er flinke til at finde praktikpladser til de unge. Og 80 procent er i job efter endt uddannelse, og løser således både sociale og erhvervsmæssige udfordringer. En fortjent ros til AspIT-skolerne.

der bestandig skyller ind over landets mail-bokse, forvirrer folk, som ærgerligt nok stadigvæk trykker på dem til skade for sig selv og andre. I USA blev våbenindustrien for nylig hacket på grund af en phishingmail. Vi stopper næppe de kriminelle ved at bede dem lade være. Så lad os opdrage hinanden til at slette disse mails, når vi ser dem. Så må de vel for pokker forsvinde en dag.

2. SEPTEMBER 2011

ITIL er sjovt..

drøm eller virkelighed?

Man kan sige meget om ITIL. At det gør IT-service bedre og ITafdelinger mere effektive. At det er nødvendigt, udfordrende og hårdt arbejde. Sjovt vil de færreste kalde det.

Med Westergaard Service Navigator får du processer der dur, og et Service Management værktøj, der styrer. Åbent for din egen tilpasning og videreudvikling - eller klar til brug. Så er ITIL sjovt!

Westergaard Service Navigator (powered by IBM) gør drømmen til virkelighed på to seminarer i Aarhus (13/9) og København (14/9).

Tilmeld her: www.w-csm.com

Om Westergaard CSM

For mere information kontakt:

Westergaard CSM er en IT Service Management virksomhed med ca. 20 ansatte. Vi er akkrediterede og certificerede specialister inden for ITIL®, ISO20000, PRINCE2® og Cobit®, og vi assisterer IT-afdelinger vedrørende organisation, processer, værktøjer, projektledelse, forandringsledelse mm.

Steen Sverker Nilsson på +45 25 56 12 36 eller Ole Westergaard på +45 20 93 75 55

Westergaard CSM · Finsensvej 80B, 2. sal · 2000 Frederiksberg · Tel. +45 45 88 44 23 · info@w-csm.com · www.w-csm.com

numbersyouneed

It til folkeskolen:

1.000.000.000 En milliard kroner, det er, hvad den nuværende regering og Kommunernes Landsforening (KL) samlet skyder efter it i folkeskolerne for at fremme elevernes evne til at begå sig i en digitaliseret verden. De to parter splejser om regningen og lægger hver en halv milliard kroner. Pengene skal især bruges på digitale læremidler.

AF KLAUS KRABBE

200.000 harddiske holder i hånd 120 petabytes, 120 millioner gigabytes, 24 milliarder MP3-spillere, 1.000.000.000.000 filer. Så meget rummer IBM’s nyeste storage-installation, og det skulle så være verdens største (for tiden). Den lange kæde af harddiske består af 200.000 traditionelle harddiske, som arbejder sammen. For at undgå flaskehalse, når der læses og skrives data, bruger denne installation et lukket filsystem kendt som GPFS, der øger den hastighed, hvormed data kan tilgås. Ved at sprede en fil ud over adskillige drev kan computeren læse og skrive på flere dele af filen samtidig, hvilket desuden dramatisk reducerer den tid, der skal bruges på at indeksere. Og vupti, systemet blæser gennem 10 milliarder filer på bare 43 minutter, og det er fire gange hurtigere

6

end den hidtidige rekord på fire timer.

Teknologien kan give et gennembrud i tunge databehandlingsopgaver som vejr-simulationer, overvågning af seismisk aktivitet og lignende krævende opgaver.

Facebook har en milliard brugere.

1.000 milliarder sidevisninger og næsten en milliard brugere. Sådan lyder de næsten ufatteligt store tal, som det meget populære sociale netværk Facebook nu kan bryste sig af.

Faktisk rundede Facebook de 1.000 milliarder sidevisninger allerede tidligere på sommeren, hvilket blandt andet også Berlingske skrev. Facebookkonkurrenten Google+ er stadig kun i sin spæde begyndelse med sit sociale netværk og har netop meldt ud, at der

ikke bliver åbnet for, at alle kan oprette profiler lige med det første. Googles netværk er stadig i en form for testfase, selv om tjenesten i august rundede 25 millioner betatestere.

Amazon sælger 5 millioner tablets Alene i fjerde kvartal i år sælger Amazon ”nemt” mellem tre og fem millioner computer-tablets, hvilket gør den store internetforhandler til Apples værste konkurrent i denne markedsniche. Det fortæller analysehuset Forrester, der bidrager med flere store tal: Apple har siden lanceringen i april sidste år solgt knap 30 millioner iPads, og konkurrerende produkter fra eksempelvis Samsung, Research in Motion og Motorola Mobility har ikke formået at mønstre seriøs konkurrence til Ap-

ples iPad. HP har endda netop lagt sin TouchPad i graven på grund af svigtende salg.

200.000 hackerkroner på tre uger Tre uger efter, at Facebook lancerede sit ’bug bounty’program, der betaler hackere for at finde huller i det sociale netværk, har Facebook allerede måttet slippe mere end 200.000 kroner. Facebook kalder programmet en succes og hævder, at det har mobiliseret sikkerhedseksperter over hele verden, der hjælper med at højne sikkerheden. Facebook betaler 2.500 kroner for en afsløret ’bug’ og mere, hvis der virkelig er krummer i afsløringerne. En hacker fik eksempelvis 25.000 kroner for en ”rigtig god rapport”, mens en anden hentede 35.000 kroner for at finde syv sikkerhedshuller.

2. SEPTEMBER 2011

opinion En ægte Appening!

F

orleden holdt jeg et foredrag om mobil markedsføring for et herligt publikum.

Det er sjovt, når man får stukket et bundet emne ud, som man skal tale over – ligesom den såkaldte teatersport, hvor der er emner i en hat, og så skal der ellers improviseres. Jeg håbede altså på, at jeg via mit eget foredrag ville få en bedre forståelse for, hvad mobil markedsføring mon dækker over.

Mobil markedsføring er IKKE dét at køre rundt om Bella Center i en bil påspændt en trailer med et stort skilt, hvor der står ”Dem, der har udstilling lige nu i Bella Center, er nederen”.

Det er HELLER ikke på en sommerdag at flyve over Bellevue Strand med et banner efter sig, hvor der står ”Miraklernes tid er nær”.

Næh, mobil markedsføring er markedsføring via en mobiltelefon – helst en smartphone, naturligvis. Thi det er nu den eneste computer, vi reelt bruger. Pc’erne og tabletterne er sjove i nogle måneder endnu, men det er smartphonen, vi har med i lommen, så vi kan ordne alt det sjove (privat og arbejdsmæssigt), mens vi drikker øl med gutterne på Den Tatoverede Enke, ser Conan i 3D i New York eller bare har for lidt plads i flyet.

Basal

Mobil

Markedsføring

(BMM):

Man kan bruge Twitter-/ Facebook-apps på smartphonen til at føre sig frem og søge medarbejdere. Man kan udsende mails og sms’er. Man kan skrive læserindlæg i de elektriske medier. Man kan sælge biksen i Den Blå Ebay.

Fint og godt - det er jo apps, som andre har lavet, og de er altid gratis.

Men hvis man SELV kan udvikle eller få udviklet apps, SÅ åbner der sig helt andre muligheder: Videregående Mobil Markedsfø-

ring (VMM):

Man får lavet en app, der har direkte relevans for kunder-

8

MOGENS NØRGAARD adm. dir.

Miracle A/S

”Pc’erne og tabletterne er sjove i nogle måneder endnu, men det er smartphonen, vi har med i lommen, så vi kan ordne alt det sjove.” ne i ens biks. Danske Bank er pragteksemplet på det.

Deres app er så god, at den i sig selv bliver et argument for at skifte bank. Eller man laver en app til den faglige dag, konference eller inspirations-weekend, man holder for kunderne (komplet med mulighed for at twitte om foredragene og kaffen, evaluering af talerne, push-beskeder om ændringer i programmet og en panik-knap, der viser hen til baren).

Avanceret Mobil Markedsføring (AMM): Lav noget, som biksen i sig selv ikke har gavn af, men som er sjovt eller nyttigt for andre mennesker, og skriv diskret ”Mogens’ Fedtbiks” nederst på introsiden. Så har jeres medarbejdere noget at give til kunderne, I har en undskyldning for at skrive til dem, I får lidt goodwill, I har gjort en god gerning, osv osv osv.

Jeg gav nogle eksempler på det sidste under foredraget, og flere af de tilstedeværende sagde spontant: ”Det er meget fint - men jeg har hørt, at det koster 30.000 at få udviklet en simpel app, og det har jeg da ikke råd til i min énmandsbiks!”

Ahhh. Selvfølgelig. Smartphones, iPads og apps er det nye kulsort, og det betyder, at en masse flottenheimere og fusentaster (se venligst vores app Truede Ord) derude i IT-land nu sælger banale ting alt for dyrt til godtroede medmennesker, der gerne vil være hippe med de hotte.

Men sådan gør jeg ikke. Næh, jeg hyrer studerende ind til lidt over 100 kroner i timen og lader dem udvikle apps, de enten selv finder på, som kolleger foreslår, eller som venner af huset ønsker sig.

Det koster os ikke alverden, de unge mennesker lærer en masse – og vi får en hulens masse idéer ind i huset til andre ting, vi kan foretage os. Og så får vi en del nye venner.

Blandt andre en håndfuld selvstændigt erhvervsdrivende fra førnævnte møde, som meget gerne ville have lavet nogle små, sjove apps, som I skal glæde jer til at se. Lad mig blot nævne i flæng: Bekæmp ungdomsarbejdsløsheden og -sløvsindet. Giv gaver til verdens folk (måske bare til danskerne).

Gør glad. Bliv glad. Giv vore unge mænd noget mening med livet, så vi ikke ender i London-tilstande.

Ingen websites og underlige URL’er. Ingen servere hos driftsleverandører. Men derimod verdensomspændende, gratis og lynhurtig distribution.

Alt sammen ved blot at hyre studerende ind til smidig og smart og billig og nutidig app-udvikling. ■

2. SEPTEMBER 2011

Nem at blive klog på!

NETVÆRK

DIGITAL LEDELSE

CLOUD COMPUTING

PROJEKTLEDELSE

ITIL

SOA

MOBILITY

VIRTUALISERING

STORAGE

Der er kun et klik mellem dig og tusindvis af uvurderlige it-informationer Infoworld er videndeling. Fra ekspert til bruger, fra virksomhed til beslutningstager og fra redaktion til læser - overalt i det danske it-landskab. Infoworld er en gratis service fra Computerworld, som samler tilgængelig information, om de væsentligste it-dicipliner i et enkelt søgeunivers.

Klik ind på www.infoworld.dk, og skriv det it-emne i søgefeltet, som du ønsker at blive klog på.

Det er hurtigt, effektivt og gratis.

cover jagten på digitaliseringen

It-ch

efern

e bor her i Silico n

Balle

rup.

Mads... ig bare Kald m

Alle elsker it – undtagen når vi skal interessere os for det En Computerworld-reporter kan efter en mikro-rundrejse i det danske it-landskab konstatere, at vi alle er klar til mere, bedre og sjovere it. Alligevel tør ingen statsministerkandidat med respekt for sig selv nævne de to bogstaver i kampen om magten i Danmark.

AF MADS ELKÆR m.elkaer@cw.dk

”Mads,

der er jo snart valg.

Kan du ikke lige lave noget om valgkampen? Noget med valget og it i Danmark?”

Ordene falder hen over Computerworld-redaktionens bordfodboldbord, hvor det ellers er strengt forbudt at uddele arbejdsrelaterede opgaver. Jeg kigger målløst op på samfundsredaktøren, der benytter sit spørgsmål og min distraktion til at score endnu et mål, der ram-

10

mer to vægge, tre spillere og indersiden af stolpen på vej i kassen. Nå ja, lad nu bare manden, tænker jeg og kigger fortrøstningsfuldt på stillingen. ”Hvad havde du tænkt dig sådan mere præcist?” ”Ja, du ved … noget med digitaliseringen i Danmark.

Hvordan går det egentlig med digitaliseringen i Danmark her op til valget?”

Han er sgu ikke ked af det. Det var ellers noget af en mission. Jeg sender bolden i spil igen og ruger lidt over spørgsmålet.

”Jamen, går det ikke meget godt med den?” lyder mit modspørgsmål kort efter, mens jeg forsøger at score et af de nemme mål fra midtbanen, hvilket mislykkes. ”Det kan du jo tage ud og finde ud af ude i den virkelige verden,” svarer han og hamrer til bolden, der via en angriber og forsvarsspiller triller over stregen.

Sådan sparer vi milliarder med tvang Som sagt så gjort, og rejsen begynder da også med en succesoplevelse. For dagen efter sidder to embedsmænd

2. SEPTEMBER 2011

Det k omme nde fo er og lketin bliver gsvalg analo gt!

fra staten iført designerbriller, skarpt strøgne skjorter og fortæller mig, at det går forrygende med digitaliseringen i Danmark. ”Og nu går det bare endnu bedre,” siger den ældste embedsmand, mens han klapper kærligt på den farverige rapport, som den yngre embedsmand har været med til at lægge sidste hånd på.

Rapporten indeholder alle de digitale tips og tricks, som Danmarks borgerlige regering skal indføre for at spare tre milliarder kroner, svarende til en femtedel af efterlønsafskaffelsen, ved hjælp af it. ”Og det er endda et konservativt estimat,” siger den ældste, som har brugt et års tid sammen med andre embedsmænd fra kommunerne og regionerne på at blive enige om ordlyden i buddet på det danske digitale samfund i de næste fire år.

Han ved godt, at det hele kan være spildt arbejde, hvis regeringsmagten skifter efter næste folketingsvalg.

Men som situationen er lige nu, står der tre milliarder kroner og blinker på bundlinjen. Lige til at sætte ind på nationalkontoen, når bare virksomhederne og almindelige danskere er blevet tvunget til at skulle klare al kommunikationen med det offentlige over nettet om et par år.

Derimod er det mindre klart, hvor meget rapporten kan bidrage med hensyn til at skabe vækst i det danske samfund. ”Rapporten er blevet udarbejdet i den økonomiske virkelighed, vi lever i,” lyder det i kor fra de to embedsmænd.

Statistisk medvind til digitaliseringen Allerede få dage efter, den farverige rapport er ude, har væksten fået en ordentlig stamme at hænge sine frugter på. Det får jeg at vide efter en cykeltur til IT- og Telestyrelsens lokaler på Østerbro i København.

Her påviser en dansk professor sammen med sit

2. SEPTEMBER 2011

forskningshold af statistikere, at der er en klar sammenhæng mellem digitalisering og produktivitet. En positiv sammenhæng, forstås.

Professoren fortæller de omkring 30 fremmødte tilhørere helt oppe på fjerde sal i styrelsens baghus, at virksomheder, der er digitaliserede, er mere produktive end analoge firmaer, som endnu ikke har fået digitaliseret ét af fire områder: lagerstyring, bogføring, produktionskontrol og distribution.

For at illustrere sin pointe fremviser professoren et diagram med to søljer. Den ene søjle repræsenterer den analoge virksomhed, der har en årlig gennemsnitlig værditilvækst på knap 400.000 kroner per medarbejder.

Til sammenligning har den digitaliserede virksomhed en værditilvækst per medarbejder på godt 550.000 kroner om året. Med andre ord bør danske virksomheder uden it-implementeringer have 150.000 gode grunde per medarbejder til at komme i gang med digitaliseringen.

Derefter kommer forskerholdets hovedpointe: Hvis bare én procent af de analoge virksomheder, der på nuværende tidspunkt udgør omkring en tredjedel af det danske erhvervsliv, bliver digitaliseret, vil der være en årlig værditilvækst på op mod 6,5 milliarder kroner at hente.

Stem dørklokker i en fart Jeg regner efter i hovedet. I forhold til de 22.772 danske virksomheder med 10 eller flere ansatte må den ene procent betyde, at under sølle 250 virksomheder skal digitaliseres for at opnå væksttal i milliardklassen. Det er lige før, at folketingspolitikerne i Danmark burde tvinges ud til de analoge firmaer og stemme dørklokker frem for at overbyde hinanden med burka-forbud i den bedste tv-sendetid.

Alle klapper. Ikke af mine hemmelige hovedregninger, men af professoren, der stolt smiler over resulta-

ed m de v vide, o d a ?

G . m r e de ladse besætt mme p er skal d 179 to e d , om it noget

tet. Efterfølgende bruger han langt over halvdelen af sin tid på at forklare om mulige fejlkilder og statistiske usikkerheder i de store tal. På grund af manglende dataindsamlingshistorik er han heller ikke meget for at tage den tredjedel af de danske virksomheder, som på nuværende tidspunkt er analoge, og gange med 6,5 milliarder kroner for at nå frem til det sande potentiale.

214,5 milliarder ville nu have pyntet gevaldigt på Danmarks bundlinje, hvis maskinstormerne da ellers kunne få stikket i og komme i gang med digitaliseringen. ”Den slags beregninger hørte jeg foreslået af en journalist forleden dag. Sådan kan man dog ikke stille det op, for vi skal have kigget på den historiske udvikling for at kunne sige noget kvalificeret om, hvorvidt kurven er lineær, aftagende eller ekspotentiel,” forklarer professoren, selv om den slags detaljer jo ikke ligefrem er det stof, som avisoverskrifter bliver syet sammen af.

De unge elsker it og får bøder Alligevel cykler jeg op mod Nordhavns S-togstation med en svimmelhed som en forårskåd konfirmand. Der er muligheder for milliardbesparelser i den offentlige sektor, og nu har et dansk forskerhold påvist et klokkeklart potentiale for milliardindtægter i det private erhvervsliv ved hjælp af digitalisering. Inden jeg stiger om bord på toget, undrer jeg mig over, at HT-busserne ikke flager på en dag som i dag.

Mens det hele kører på skinner, møder jeg tre unge århusianere i toget. De er alle et par år yngre end Tim Berners-Lees World Wide Web fra 1989. Vi falder i snak, og jeg spørger gruppen om deres syn på informationsteknologien i dagens Danmark.

Fortsættes næste side

11

cover jagten på digitaliseringen

å lyst p ser så id lt a e er ikk chef, d En itelsen. tilvær

”Vi kunne ikke leve uden, både når det gælder i skolen og derhjemme. Ulempen er dog, at vi måske bruger lidt for meget tid foran skærmen,” siger den ene 20-årige århusianer. ”Du kan skrive, at vi er yderst begejstrede,” afbryder en anden fra flokken.

Begejstringen er dog til at overse, da en repræsentant fra statsbanerne dukker op i vores teknologi-snak og forlanger at se billetter. De århusianske fyre forklarer, at zonesystemet i Smilets By er noget anderledes end i hovedstaden, men de slipper ikke for bøden. ”Manglende standarder,” når jeg lige at tænke, inden kontrollørens stemme igen bumler frem: ”Det nemmeste er at gå op i DSB-kiosken og betale bøden med det samme.” ”Kan vi ikke bare gøre det over nettet?” spørger den ene århusianer, inden han sammen med de andre forsvinder op fra S-banen og ind i menneskemylderet på Købmagergade.

Hvor er it-visionerne dog henne?

Jeg står selv af i Silicon Ballerup. Det kræver da en kommentar fra it-købmændene i kongerigets ubetinget største it-industriområde, at fremtidens forbrugere elsker it, og Danmark oven i købet både kan spare og tjene penge på digitaliseringen.

Modtagelsen af de gode nyheder er dog slet ikke som forventet. For den første direktør i et af Ballerups mange it-firmaer nikker bare høfligt under min beretning og fejer derefter min jubeloptimisme fuldstændig af bordet. ”Fint nok med, at de unge er teknologi-interesserede.

Men hvad sker der, når de kommer ind i halv-analoge organisationer? De bliver demotiverede, og så kan vi tale om en omvendt kompetencekløft, hvor det er virksomhederne, der ikke er lige så klar på digitaliseringen som de nyuddannede,” siger it-direktøren, mens hans

12

meget blå øjne ikke blinker så meget som én eneste gang. ”Hmm.” Nu gik det ellers lige så godt. Jeg kigger rundt i det store, fine direktørkontor med designermøblerne, panorama-vinduerne og de lyse gulvplanker. ”Helt galt kan det da ikke være,” siger jeg halvt som spørgsmål, halvt som konstatering. ”Alle synes jo, at effektiviseringer og vækst er godt, men politikerne i Danmark mangler at blive konkrete på, hvordan de ønskede tiltag skal indføres i stedet for hensigtserklæringer og pejlemærker. Det virker, som om man inde på Christiansborg er bange for at kede vælgerne ved at tale om it,” siger direktøren.

Den gule trøje og monopolerne Tørt konstaterer han, at hvis vi skal generobre den gule førertrøje, kommer det til at gøre lige så ondt som at cykle op ad De Franske Alper flere dage i træk. Undervejs op ad bjerget skal vi turde blotte os. Tage chancer.

Begå fejl og rette ryggen, når vi skal lære af fejlene frem for at dukke nakken og undgå at blive udpeget som syndebukken. Der skal åbenbart flere løvehjerter og færre abe-skubbere ind i den offentlige sektor – lige fra studentermedarbejderen i Søfartsstyrelsen og helt op på statsminister-niveau. ”Hvorfor er digitaliseringen ikke noget, som statsministeren taler noget mere om? It berører jo alt fra beskæftigelsen over udenrigshandlen til sundhedsvæsenet og finanspolitikken, og ikke mindst uddannelsesområdet. Vi trænger til store, konkrete, ambitiøse it-politiske mål og beslutninger frem for de småjusteringer, der kommer ud af at sætte strøm til de eksisterende arbejdsgange,” dundrer direktøren.

Han finder luften igen og siger nu i et mere roligt toneleje, at vi i iveren efter at digitalisere hele Danmark for guds skyld ikke må skabe nye monopol-mastodon-

Chris tians borg. it-fr emti d bes Er det h er, D lutte s? anm a

rks

ter, som tidligere har præget og begrænset udviklingen af den danske it-infrastruktur. Frem for at bygge kæmpe fællesløsninger med én leverandør, bør landets it-infrastruktur bygges modulært op med veldefinerede byggeklodser, som mange virksomheder kan konkurrere om at levere. Jeg funderer over, at der på den måde kan ske hurtige udskiftninger af ubrugelige moduler, og ikke mindst skabes plads til flere af de mellemstore danske virksomheder, som it-direktøren selv repræsenterer. ”Vi har mulighederne for igen at få verdens bedste offentlige sektor med verdens bedste digitalisering. Jeg synes, at alle ledere har en forpligtelse til at arbejde målrettet for, at vi udnytter mulighederne. Også selv om det er ubehageligt,” siger direktøren, inden han følger mig ud til trappen, der fører ned til det sindrige gangsystem i Ballerups it-område og videre til møde hos den næste direktør.

Direktør nummer to er også sur Fra det stilrene kontor hos den første it-direktør træder jeg ind hos den næste it-direktør i Ballerup, der har indrettet sig noget mere personligt med farverige gardiner, spiritusflasker i cellofan og sportspokaler på de overfyldte reoler. Der er plakater, malerier og tegninger på væggene. Mine øjne falder på et lille stykke hvidt papir,

“Folk ville måbe, hvis Lars Løkke Rasmussen eller Helle ThorningSchmidt i valgkampen gik ud og sagde, at it var vækstmotoren i det danske samfund.”

2. SEPTEMBER 2011

nge på De lange, tomme ga . org nsb Christia

hvor står: ’Sort, sort, sort – Depressiv er jeg. Og grim.’

Måske er it-direktør nummer to lige så negativt indstillet over for digitaliseringen i Danmark som den første it-direktør, selv om de begge lever godt af nul- og et-tallerne, tænker jeg og trykker kuglepennen klar til notater.

Inden jeg når at stille det første spørgsmål, bliver jeg forstyrret af en herre, der ganske nonchalant stikker hovedet ind på direktørkontoret og brøler: ”Hey chef, kender du nogen, der har styr på SOA governance?”

Det gør it-direktøren selvfølgelig og efter en henvisning til en kollega, vender han tilbage til interviewet. ”Indbyggerne i dette land tager it til sig som ingen andre steder. Vi elsker vores smartphones og Facebook, og så er det egentlig lidt underligt, at det går så dårligt med borgerdigitaliseringen,” konstaterer han.

Igen bliver der peget fingre af politikerne på Christiansborg, som ifølge it-direktøren reelt kunne gøre en forskel, men i stedet er blevet valgt til at sidde på hænderne. ”Alle it-ordførerne siger, at it er et meget spændende område, men ingen af dem ved noget om det,” forklarer han.

Wauw, det var ellers noget af en udtalelse. Det svarer jo til at klandre en udenrigsordfører for ikke at vide, hvor Afghanistan ligger henne, selv om vedkommende mener, at verden er et vidunderligt sted.

ODF, OOXML og it i øjenhøjde Det udsagn må jeg selvfølgelig efterprøve og cykler op til Malmparken Station for at tage toget tilbage mod København og Christiansborg.

Mens træerne og husene suser forbi uden for toget, kommer jeg i tanke om, at en tidligere praktikant på Computerworld for nogle år siden havde stillet en itordfører et spørgsmål i en sag om overvågning af dan-

2. SEPTEMBER 2011

En S tyrel se der s kal sk danner r amm a vi pe en om ngen be vækst e? for m en ko illiar nfer der.

Hvor ence, når s er

skerne, hvorpå it-ordføreren havde svaret ’Hvad synes du, jeg skal mene om den sag?’.

Klokken er 16, og der er larmende stilhed på Christiansborgs gange. Jeg finder næsten uden brug af vejvisning frem til en it-ordfører, der bor en kilometers spadseretur fra hovedindgangen til borgen. Lidt af en skammekrog, synes jeg nok.

Efter en lille hyggesludder om det bizarre i, at landbruget fylder mere end it-branchen på Christiansborg, selv om it-branchen omsætter for større beløb og givetvis har en mere fremtidssikker profil, gør jeg klar til at fremvriste et svar på kritikken om, at it-ordførere ikke ved en pind om informationsteknologi. ”Det er nu ikke helt rigtigt. Jeg har brugt lang tid på at sætte mig ind i detaljerne omkring OOXML og ODF,” bedyrer it-ordføreren.

Jamen, hvad så med opbygningen af it-infrastrukturen i hele Danmark? Og it-vækstmulighederne i milliardklassen? Og besparelserne – undskyld effektiviseringerne? Det er jo oplagte valgkampskanoner. ”Folk ville måbe, hvis Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt i valgkampen gik ud og sagde, at it var vækstmotoren i det danske samfund,” forklarer it-politikeren og fortæller, at it skal ned i øjenhøjde, hvis folk skal forstå det og interessere sig for det. ”Vi skal have de gode eksempler frem, og der er vores primære opgave at dekonstruere it og gøre it mere spiseligt for danskerne,” fortsætter it-ordføreren, der erkender, at politikerne på de indre linjer generelt har brug for råd og vejledning i store it-spørgsmål hos uvildige eksperter og i det private erhvervsliv. Også selv om mængden af it-embedsmænd næppe vokser, og itdirektørerne i det private erhvervsliv jo har hver deres dagsorden.

Ja, det var jo også en slags svar. Jeg rejser mig fra stolen og gør klar til at forlade Christiansborg. ”Hvis jeg beskæftiger mig med it efter valget, så vil jeg

sætte det højere på dagsordenen,” lover it-ordføreren, som også gerne vil gå til valg med it-slogans. ”Nå, ok. Hvilke slogans?” ”It er det nye sort,” lyder svaret, som skal få it’en ned i øjenhøjde med vælgerne.

It-ministeren lover it i valgkampen Også Danmarks it-minister er åbenbart klar til at svinge informationsteknologien som valgflæsk over vælgerne.

Hun er ellers blevet beskyldt for at være et af de mest anonyme kort i statsministerens ministerkabale, og det er i politikerkredse næsten værre at være usynlig end at blive stemplet som ’uduelig’, hvilket skete for hendes forgænger på posten.

Helt konkret vil it-ministeren tale sig ind i vælgernes hjerter med emner som velfærdsteknologi og digitalisering af universiteterne, forklarer hun mig dagen efter ude på IT-Universitetet på Amager, hvor jeg møder hende til en konference om fremtidens internet.

Efter en kort snak om vækstmuligheder og effektiviseringer i den offentlige sektor, spørger jeg hende, om hun overhovedet er klar over, at der er røde tal i meningsmålingerne. Det er hun, men det lader hun sig nu ikke skræmme af. ”Så du er altså klar til at blive valgt som it-minister igen?” ”Ja, det kræver jo en samtale med vælgerne og statsministeren. Som du nok ved, så er jeg blevet minister uden at sidde i Folketinget, så der er en del, der lige skal falde på plads først.” ”Kan du ikke bare svare ja eller nej?” vrisser jeg. ”Jeg er klar,” forsikrer it-ministeren.

Så fik jeg mit citat fra ministeren, og jeg kan trille hjem igen. Ude foran IT-Universitetet stiger jeg op på cyklen. Hjulene begynder at snurre rundt, og jeg tænker, at det hele nok skal gå.

Ellers går det bare ikke. ■

13

analyse Er din Android sikker?

Androids frie sikkerhedsmodel virker kun, hvis brugerne læser og forstår, hvad de giver downloadede apps adgang til.

T

illykke. Android er nu den mobilplatform, der kommer flest skadelige programmer til.

Den beklagelige førsteplads fremgår af seneste kvartalsrapport fra sikkerhedsfirmaet McAfee. 60 procent af de skadelige programmer, som firmaet opdagede i sidste kvartal, var rettet mod Android-baserede enheder.

En ting har de skadelige programmer stort set alle til fælles: De kræver aktiv hjælp fra offeret, før de kan inficere vedkommendes mobiltelefon. De spreder sig nemlig som legitime apps, der i det skjulte er udstyret med skadelige funktioner.

Jeg har tidligere skrevet om forskellen på Apples og Googles tilgang til mobil sikkerhed: Apple tillader kun, at man installerer apps via firmaets egne systemer. Og apps skal godkendes og sikkerhedstestes, før de får adgang.

Google tillader derimod, at man installerer fra andre kilder end Android Market. Kvalitetskontrollen af, hvad der lægges på markedspladsen, er meget begrænset.

Dermed har Android-brugerne mere frihed til at vælge, hvad de vil lægge på deres telefoner. Men det giver også et øget ansvar for sikkerheden.

Det fremgår også af en analyse, som DK-Cert netop har gennemført af en alvorlig trussel på Android-platformen: Zitmo (Zeus in the mobile), der kan tømme offerets bankkonto.

Zitmo anvendes til at angribe netbanker med. Den fungerer i sammenhæng med Zeus/Zbot, der kører på offerets pc. Det mobile modul bruges til at opsnappe engangspasswords, som nogle bankapplikationer sender som sms.

Zitmo optræder som en sikkerhedsapplikation fra et anerkendt firma. Hvis man installerer den på sin telefon, dukker der en lille applikation op, der ikke gør meget væsen af sig.

Men bag kulisserne opsnapper den sms’er, der sendes fra banken. Dermed kan bagmændene for eksempel hæve penge via Zeus på offerets pc og derefter få transaktionen godkendt via sms-koden, som de opsnapper.

Sådan beskytter du Android Som ejer af en Android-mobiltelefon kan du gøre tre ting for at beskytte dig mod skadelige programmer.

For det første kan du nøjes med at hente programmer fra Android Market. Her er der nemlig en smule kvalitetskontrol. Når Google hører om skadelige pro-

14

SHEHZAD AHMAD • •

”Vi skal lære mobilejerne at tjekke tilladelser, før de installerer en ny app.”

grammer, er selskabet som regel hurtigt til at fjerne dem fra Android Market.

For det andet skal du læse, hvad en app kræver tilladelse til. Zitmo vil således både have adgang til at modtage sms’er og læse telefontilstand og identitet. Det giver ikke mening for noget, der angiveligt skulle være et sikkerhedsprogram.

Mit tredje råd er at installere et sikkerhedsprogram.

De fleste programmer på markedet nøjes ikke med at beskytte mod skadelig software. De gør det også muligt at finde frem til en telefon, man har tabt. Der findes gratis muligheder, så der er ingen grund til at lade være.

Brugerne skal undervises For nogle år siden spredte skadelige programmer sig især som vedhæftede filer til e-mails. Så lærte antivirusprogrammerne dem at kende, og brugerne lærte, at de ikke skulle dobbeltklikke på mystiske vedhæng til deres mails.

Det lærte brugerne dengang. Nu står vi i it-sikkerhedsbranchen over for en lignende opgave: Vi skal lære mobilejerne at tjekke tilladelser, før de installerer en ny app.

Hvad man skal være opmærksom på, kommer selv-

følgelig an på, hvad det skadelige program har som formål. Men som regel har en app ikke brug for at kunne modtage eller sende sms’er. Hvis den kan det, kan den sende sms’er til overtakserede numre, så man pludselig står med en uventet kæmperegning.

Et andet kritisk punkt er identifikation af telefonen og geografisk placering. Og hvis applikationen også vil have adgang til dine kontakter, kan der være fare på færde. Det afhænger helt af, hvad applikationen er beregnet til.

Hvis der kun er få, der har vurderet en app på Android Market, og den lige er lagt op, bør det også vække mistanke. En ny app med kun få vurderinger kan være en inficeret kopi af en ellers legitim app.

Alle disse ting skal mobilbrugerne lære at kigge på, før de kritikløst installerer den næste app, der lokker med en nuttet kat eller gratis adgang til frække videoer.

Her ligger der en stor opgave for os i it-sikkerhedsbranchen.

Til sidst lige et tip til de mere teknisk orienterede læsere: DK-Certs analyse af Zitmo er netop offentliggjort.

Her kan du blandt andet læse om, hvilke Java-klasser den indeholder, og hvordan de spiller sammen. Find analysen på vores websted. ■

2. SEPTEMBER 2011

Computerworld App til iPhone

Med Computerworlds app til iPhone har du altid din digitale videns- og nyhedsbank lige ved hånden.

Hent Computerworld App i Appstore. App'en koster 12 kr. pr. måned.

Efter første måned kan du vælge et 12 måneders abonnement for kun 99 kr. www.computerworld.dk/app

strategi

Vækst og gevinster ædes op af besparelser De danske virksomheder er på jagt efter vækst, og det offentlige skal spare. Konsulenthuset Rambøll tager temperaturen på dansk it i rapporten ”IT i Praksis”.

AF DAN JENSEN d.jensen@cw.dk

S

kyerne er igen begyndt at trække sig sammen over verdensøkonomien. Alligevel er der tydelige tegn på, at de store virksomheder igen for alvor er begyndt at finde pengene frem til investeringer i it.

I hvert fald viser den 16. udgave af rapporten ”IT i Praksis,” som udarbejdes af konsulentvirksomheden Rambøll, at de største danske virksomheder igen sigter målrettet efter vækst.

Det betyder, at de ikke længere som udgangspunkt primært er fokuseret på at beskære omkostninger og rationalisere for at spare penge.

Det kan forekomme mærkværdigt i en tid, hvor alle (igen) taler om finanskrise og afmatning i økonomien.

Men det skyldes, ifølge Rambøll, at virksomhedernes strategiske manøvrer ikke ændrer sig, som vinden blæser, om man så må sige. Strategier kan ikke uden videre afblæses, fordi skyerne igen begynder at trække sig sammen. ”En virksomhed er jo som en supertanker: Når først kursen er lagt, kan man korrigere lidt til højre og lidt til venstre, men man kan ikke uden videre ændre kursen. Og CIO’en skal kunne agere i dette farvand,” siger direktør Ejvind Jørgensen fra Rambøll, der har stået i spidsen for arbejdet med rapporten.

Investeringer venter At dansk erhvervsliv igen har sigtekornet rettet mod vækst, er gode nyheder for it-branchen.

For ifølge undersøgelsen er it for alvor slået igennem som et strategisk værktøj – eller som en ’konkurrencemæssig differentiator,” som det hedder i rapporten.

Det betyder med andre ord, at den virksomhed, der er bedst til it, bliver så effektiv og får så strømlinede processer, at den bliver bedre end de konkurrenter, der ikke er så gode til it. ”Vi kan se, at to ud af fem selskaber i dag oplyser, at it er et ultimativt våben i kampen mod konkurrenterne.

Det viser, at it for alvor er kommet ud af motorrummet,” siger Ejvind Jørgensen.

Rambøll peger på, at det tager tid, før de store itinvesteringer begynder at kaste fordele og værdi af sig.

Samtidig anvender forskellige brancher it på forskellige

16

måder, som alle på forskellig vis handler om at effektivisere og tænke smart.

I energisektoren står kampen på procesintegration, i medieverdenen på at trække nye læsere ind og finde nye indtjeningskanaler, i finansverdenen på smarte frontoffice-løsninger. Og så videre. ”It kan drive virkelig meget værdi ud af forretningen.

It kan jo ikke noget i sig selv. Det er måden, man anvender det på, der gør forskellen,” siger Ejvind Jørgensen.

Det lyder alt sammen fantastisk. Men er det ikke nødvendigvis. Rambøll peger nemlig på, at it-modenheden i virksomhederne ofte er lav i forhold til it-projekternes strategiske vigtighed. ”Krudtet er ikke helt tørt endnu,” siger Ejvind Jørgensen.

Rambøll peger især på, at 80 procent af virksomhederne ikke har fastlagte processer for innovation. Det betyder, at nye ideer og nye måder at gøre tingene på i langt de fleste tilfælde beror på tilfældigheder.

På samme måde har kun godt hver 10. virksomhed koblet it-strategierne sammen med forretningsstrategierne, viser undersøgelsen. Det betyder, at kun godt hver 10. virksomhed har lagt planer for, hvordan it-indkøbene kan påvirke udviklingen af forretningsmålene.

Og det er ikke godt. ”Vi skyder god fart med it-udviklingen. Men det nytter ikke så meget, hvis vi ikke hiver gevinsterne ud af det, vi gør – især når nu vi kan se, at it bliver regnet for det ultimative konkurrence-parameter,” siger Ejvind Jørgensen.

Hvor skal vi placere CIO’en?

En af udfordringerne er ifølge Rambøll-undersøgelsen, at mange CIO’er ikke er helt på omgangshøjde med den virkelighed, som virksomheden opererer i. Og det er en forudsætning, hvis virksomheden skal blive mere it-moden.

Rambøll peger på, at mange CIO’er mener, at deres job først og fremmest handler om at effektivisere. Det matcher ikke den vækst-virkelighed, som topchefen i dag lever i. Han prioriterer først og fremmest nærhed til kunden og øget salg.

Skal virksomheden for alvor høste it-gevinsterne, er det vigtigt, at CEO’en og CIO’en finder fælles fodslag. ”Det er helt afgørende, at CIO’en forstår virksomhedens strategi,” siger Ejvind Jørgensen.

Det er tidligere blevet påvist, at CIO’ens rolle er under forandring. Selve forretningen i mange virksomheder hviler på en optimal brug af it-funktionerne. Det betyder, at udviklingen, og ikke mindst prioriteringen af it-udviklingsprojekter, er af afgørende betydning for forretningens fremtid.

Det er med andre ord særdeles vigtigt, at de rigtige

projekter prioriteres. Og det kan kun ske på topledelsens bord.

I denne proces står CIO’en og hans it-folk i en ganske enestående position, hvor de som de måske eneste i hele forretningen kan overskue og favne hele virksomheden og alle dens afdelinger på én gang, fordi de alle bindes sammen af it.

CIO’en skal med andre ord ikke længere bestemme størrelsen på indbakken og antallet af servere i kælderen, men skal i stedet bruge sin viden og sin strategiske position til at skabe øget profit.

Smalhals i det offentlige Mens den private sektor igen er begyndt at jagte vækst, er virkeligheden helt anderledes i den offentlige sektor, der ellers er blandt de allerstørste drivkræfter bag itudviklingen i Danmark.

De kommunale chefer står nemlig i et stort dilemma: De er under voldsomt pres for at spare penge, men samtidig skal de høste effektiveringssgevinster med it.

Det er en balancegang, som langt de fleste af de offentlige it-chefer ikke er særligt gode til at udføre. De fokuserer nemlig alt for meget på den rå besparelse og alt for lidt på gevinsten. Og det er den helt forkerte vej rundt.

Undersøgelsen viser, at det altoverskyggende hovedfokus blandt de offentlige it-chefer for tiden er at spare penge og minimere omkostninger. ”Der er smalhals og i udpræget grad et strategisk fokus på at minimere omkostninger,” siger Ejvind Jørgensen.

2. SEPTEMBER 2011

Men det blinde fokus på at bringe omkostningerne ned er ikke den rigtige vej at gå, hvis man skal bruge besparelseskravene som springbræt til at høste gevinster med it.

Og det skal man, lyder det fra Rambøll, der peger på, at it er et af de allervigtigste værktøjer til at skabe resultater i de offentlige organisationer netop nu.

Den rigtige vej er derimod at tage udgangspunkt i brugernes – altså borgernes og virksomhedernes – behov. Og først dernæst på, hvordan man kan spare penge. ”De, der får de bedste digitaliseringsresultater, er dem, der har stærkt fokus på kunderne – altså borgere og virksomheder. De gode digitaliseringsresultater får man, hvis man fokuserer på at skabe værdi billigt og

Det er bekymrende, at de offentlige itchefer overvurderer danskernes it-skepsis så meget, som det er tilfældet.

KLAUS KVORNING HANSEN formand for Dansk IT og direktør for strategi og udvikling i PenSam.

2. SEPTEMBER 2011

ikke, hvis man alene fokuserer på at skære omkostninger,” siger Ejvind Jørgensen.

I det store hele er danskerne klar til mere digitalisering, viser undersøgelsen. Men det er ikke et budskab, der for alvor er nået igennem til de offentlige it-chefer.

De mener, ifølge undersøgelsen, at danskerne er langt mere skeptiske og uimodtagelige over for nye it-løsninger, end det rent faktisk er tilfældet. ”Danskerne går glip af store serviceforbedringer og besparelser, fordi der er betænkelig diskrepans mellem de offentlige lederes opfattelse og virkeligheden. Det er bekymrende, at de offentlige it-chefer overvurderer danskernes it-skepsis så meget, som det er tilfældet,” siger Klaus Kvorning Hansen, der er formand for Dansk IT og direktør for strategi og udvikling i PenSam. Ifølge ham fører denne opfattelse til, at det offentlige i stor udstrækning bruger sine udviklingsressourcer forkert. ”Man sætter ikke ind på de steder, hvor man faktisk kan spare og effektivisere, fordi man tror, at danskerne ikke er klar. Men det er de,” siger han.

Ifølge undersøgelsen er der ikke mindst plads til forbedring i det offentliges tilbud om selvbetjening. Her mangler mange danskere kendskab til mulighederne.

Til gengæld er kun hver femte dansker decideret imod en model, hvor it-selvbetjening udløser kontant rabat, ligesom undersøgelsen viser, at danskerne for alvor kan motiveres til at bruge webbaserede selvbetjeningsløsninger, hvis der lægges vægt på indførelsen af straks-afgørelser, hvor borgeren straks får ja eller nej på eksempelvis en byggeansøgning.

Samtidig rammer smalhals og sparekrav innovationen og udviklingen af offentlige it-løsninger, der rækker ind i fremtiden, viser undersøgelsen. ”Vi er nået langt med it-udviklingen, men det kan som bekendt ikke lade sig gøre at forlænge verden med brædder. Vi mener, at tiden kalder på nytænkning. Der er brug for et paradigmeskifte i den offentlige it-udvikling,” siger Rambøll-direktør Ejvind Jørgensen.

Rambøll, der har fulgt it-udviklingen nøje i mange år, mener, at det skal være slut med de marginaltilpasninger, der i dag præger meget af den offentlige itudvikling.

Hele 94 procent af de offentlige it-institutioner går frem med meget små skridt, mens 73 procent påpeger, at de har en lav risikovillighed.

Undersøgelsen viser således, at stort set alle offentlige institutioner har en defensiv tilgang til it-udviklingen. Og det er ikke godt. ”Vi har brug for at tænke større. For eksempel gør udbudsreglerne, at man altid sigter efter det sikre. De giver ikke plads til, at man tager nogle chancer,” lyder meldingen fra Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT. Ejvind Jørgensen fra Rambøll fremhæver den asiatiske østat Singapore som et eksempel på et område, der har turdet sætte høje og risikobetonede mål, der har været motor under en gunstig it-udvikling.

Opret en virksomhed på én dag ”Singapore formulerede en målsætning om, at man med it-løsninger skulle kunne oprette en virksomhed på én dag. Det kan man i dag. Det gælder om at sætte sig høje mål og bruge it som et transformeringsværktøj,” siger han. ”IT i Praksis”-rapporten peger på, at man med fordel kan kigge i retning af computerspil, hvis man skal hente nye måder at gøre tingene på og finde indgange, der kan få danskerne til at strømme hen til computeren, når de skal interagere med det offentlige. ”Det offentlige bør gentænke den måde, som det interagerer med borgerne på, og her kan man kigge på ’spilificering’,” siger Ejvind Jørgensen.

Spilindustrien er nemlig stærkt fokuseret på at udvikle løsninger, der kan nå forbrugerne og påvirke deres adfærd - begge dele ting, som de offentlige it-løsninger kan lære noget af.

Det kan eksemplvis handle om at indføre belønningsmekanismer og overraskende elementer samt opbyggelsen af sociale relationer og status i de offentlige it-løsninger.

Ligeledes peger Ejvind Jørgensen på, at det er oplagt at tænke nye tanker, når det gælder sourcing og samarbejde mellem det offentlige og private. ■

17

exit

Teknologibranchens mest succesrige topchef er syg og kan ikke holde til at passe sit job længere. Få overblikket over den 56 årige Steve Jobs’ 40 år lange karriere.

1971 Steve Jobs møder Steve Wozniak, og de to grundlægger virksomheden Apple.

1975 Begynder at deltage i møderne for Homebrew Computer Club (’den hjemmebryggede computerklub’) sammen med andre computerentusiaster.

1976 Steve Jobs og Steve Wozniak rejser 1.750 dollars og bygger den første personlige computer, Apple I. 1976 Grundlægger Apple Computer Company sammen med Steve Wozniak og Ronald Wayne. Ronald Wayne sælger sin andel to uger senere.

1976 Steve Jobs og Steve Wozniak lancerer Apple I for 666,66 dollars - den første single-board-computer med video-interface og indbygget Read Only-hukommelse, som kunne instruere maskinen i at loade programmer fra en ekstern kilde.

1977 Apple lancerer Apple II, som er verdens første alment udbredte, personlige computer.

1980 Apple III bliver lanceret.

1980 Apple bliver børsnoteret, og aktierne springer fra 22 til 29 dollars første dag.

1981 Steve Jobs bliver involveret i udviklingen af Macintosh.

1983 Ansætter John Sculley som ’president’ og administrerende direktør for Apple.

1983 Annoncerer ”Lisa”, som er den første computer, der bliver kontrolleret ved hjælp af en mus. Den bliver ingen succes.

1984 Apple annoncerer Macintosh med en markant reklamekampagne på Super Bowl Sunday.

1985 Steve Jobs tvinges ud af Apple efter et skænderi med John Sculley i bestyrelsen. Steve Jobs siger sit job op og tager fem gamle Apple-medarbejdere med sig.

1985 Grundlægger Next Inc., som skal udvikle hardware og software til computere. Virksomheden bliver senere omdøbt til Pixar Animation Studios.

1986 Steve Jobs køber Lucasfilms computer-animationsafdeling for 10 millioner dollar, som han fører videre under navnet Pixar.

18

iQu

uit

1989 Next lancerer computeren NeXT til 6.500 dollars, også kendt som ‘The Cube’. Den kommer med en monokrom skærm og bliver ingen succes på markedet.

1996 Apple opkøber Next Computer for 427 millioner dollars.

Steve Jobs bliver rådgiver for bestyrelsesformand Gilbert F. Amelio.

1997 Steve Jobs bliver midlertidig direktør og bestyrelsesformand for Apple, da Gilbert F. Amelio ryger ud.

1998 Apple udgiver iMac, som sælger millioner af enheder, puster nyt liv i firmaet og øger aktieværdien med 400 procent. IMac vinder den såkaldte Gold Award fra British Design and Art Direction, Vogue kalder den ”et af forårets vigtigste fashion statements,” og Business Week skriver, at det er ”et af århundredets blivende billeder.”

1998 Apple bliver igen en profitabel virksomhed og kan prale med fire overskudskvartaler i træk.

2000 ’Midlertidig’ bliver droppet fra Steve Jobs’ titel.

2001 - Apple tager det første skridt mod forbrugerelektronikken med lanceringen af den bærbare MP3-afspiller, iPod. (Virksomheden sælger mere end 4,4 millioner iPods i løbet af regnskabsåret 2004.)

2003 Steve Jobs annoncerer iTunes Music Store, som sælger krypterede sange og albums.

2004 I august bliver Steve Jobs diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen og undergår operation. Han bliver helbredt og vender tilbage til arbejdet i september.

2006 Walt Disney køber Pixar Animation Studios for 7,4 milliarder dollars 2007 Steve Jobs annoncerer i forbindelse med Macworld Expo iPhone, som er en af de første smartphones uden tastatur.

2008 I slutningen af december annoncerer Apple, at Steve Jobs ikke vil præsentere sin keynote under Macworld Expo 2009, og det sætter gang i spekulationer omkring hans helbred.

2009 Wall Street Journal fortæller, at Steve Jobs har fået en levertransplantation.

2010 - Apple annoncerer tablet-pc’en iPad, som bliver en øjeblikkelig succes og sætter gang i en bølge af helt nye computerenheder.

Januar 2011 - Apple meddeler, at Steve Jobs tager orlov, uden dog at fortælle om årsagen til orloven, eller om hvor længe han vil være væk. Der opstår spekulationer om, hvor alvorlige Steve Jobs’ helbredsproblemer er, og hvorvidt det vil få indflydelse på virksomhedens aktier, produktudvikling og generelle forretning.

Marts 2011 - Steve Jobs tager en pause fra sin orlov og dukker op til en event i San Francisco for at introducere iPad 2.

Juni 2011 - Mens Steve Jobs stadig er på orlov, optræder han under Apple’s Worldwide Developers Conference i San Francisco for at introducere iCloud og iOS 5. Et par dage senere møder han op på rådhuset i Cupertino City med et forslag om at bygge et rumskibslignende hovedkvarter i byen.

August 2011 - Steve Jobs træder tilbage fra posten som administrerende direktør for Apple og udtaler, at jeg ”ikke længere kan leve op til mine forpligtelser og forventninger som administrerende direktør for Apple.” Driftsdirektør Tim Cook overtager titlen. Steve Jobs bliver i virksomheden som bestyrelsesformand.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

19

sikkerhed

Derfor elsker danskerne spam Landets indbakker oversvømmes i øjeblikket af et hidtil uset antal spam-mails. Forklaringen er ganske enkel, men overrasker nok den gruppe, der anser Danmark for at være pioner på it-fronten.

AF NICOLAI DEVANTIER n.devantier@cw.dk

P

BS, Visa, MasterCard, TDC, Nordea, SAS. Ovenstående er blot en håndfuld af de firmanavne, der i øjeblikket bliver udnyttet af net-kriminelle til at fiske efter dine følsomme informationer.

Min postkasse, der næppe adskiller sig fra din, er blevet udsat for skybrud efter skybrud af dansksprogede spam-mails i denne regnfulde sommer, hvor de velkendte firmanavnes logoer bliver sendt med for at højne troværdigheden.

Tidligere på året så spam-tallene ellers fine ud, hvilket betyder en nedadgående kurve for antallet af spammails i Danmark.

En solid indsats mod botnet, fra blandt andet Microsoft, viste nemlig sit meget synlige ansigt i statistikkerne. Spam-mængderne raslede bogstaveligt talt ned.

Fra en knap så ønskværdig plads som verdens mest spammede land, hvor 95 procent af alle mails kunne placeres i denne kategori, styrtdykkede vi i i internationale tabeller.

30 procent af spam-mængderne forsvandt i forsommeren som dug for solen, og vi strøg med raketfart ned under verdensgennemsnittet.

Selvmodsigende fakta, set i lyset af de mange danske firmaer, der har været i spammernes søgelys i den samme periode.

Værst er det gået ud over telefirmaet TDC, der gennem flere måneder er blevet misbrugt som fluepapir af en franskmand, der går under dæknavnet Mr-CH Zodiac.

Derfor er rammer det os Det naturlige spørgsmål er selvfølgelig: Hvorfor lige os?

Er der tilbud på danske e-mail-adresser på de lyssky fora, hvor den slags forhandles? Er der en mere målrettet strategi bag de mange angreb? Eller er det hele bare tilfældigheder?

De net-kriminelles store interesse for Danmark kan

skyldes flere ting, og tilfældigheder er ikke en af dem.

Den udelukker vi derfor med det samme.

Kriminalitet hænger uløseligt sammen med muligheden for at tjene penge. Med andre ord skal mange hoppe på limpinden, før det giver overskud.

Det kan måske undre, for vi anser nok os selv som en yderst it-kompetent nation, der ikke falder for den slags billige, digitale fupnumre, men sådan forholder virkeligheden sig desværre ikke.

Ifølge sikkerhedsfirmet CSIS, der overvåger nettrafik, er det en sørgelig kendsgerning, at danskerne fortsat bliver fuppet til at klikke.

Længslen efter at kunne iklæde sig en Prada-skjorte, et Rolex-ur eller forlænge oppetiden på manddommen er så stor, at vi falder for fristelsen, når de gode tilbud rammer mail-indbakken.

Bag de mange spammails ligger da også e-butikker, der på overfladen ligner dem, vi allerede har handlet med.

Designet er flot, der kan handles via en indkøbskurv og betales med kreditkort. De gustne nethajer i forklædning som respekterede netbutikker er dygtige, det er der ingen tvivl om.

Skat nikker da også genkendende til danskernes lyst til at købe kopivarer til lavpris. Her har man kendt pro-

Læs mere om ko nferencen og tilmeld dig på : nordic.idc.com/s ec_dk Agenda: 29. september Get on top of 2012 Security Trends: Nightmares and Nostrums Christian A. Christiansen, Program Vice President Security Products & Services, IDC

Valgfri Workshop: Update your strategies for improving network protection Leon Ward, Field Product Manager EMEA, Sourcefire Inc.

Top-5 Enterprise IT Security Threats in 2011 and 2012 Peter Sandkuijl, Europe Network Security SE Manager, Check Point

Valgfri Workshop: Avoid data leak from your organisation Peter Sandkuijl, Europe Network Security SE Manager, Check Point

Work and play freely in a connected world!

Jesper Frederiksen, VP EMEA Sales, Symantec.cloud

Valgfri Workshop: Undgå at blive efterladt i et opdateringshelvede!

Claus Jensen-Fangel, Security Business Manager, Atea Niklas Blomquist, Solution Architect Nordics, Tippingpoint/HP

Get on top of mobile device security: hype vs. reality Dr. James Lyne, Senior Technologist, Sophos End user, endpoint, Access Management Hear what we can learn from recent web based attacks Simon Leech, Technical Director EMEA, TippingPoint Understand The Importance of Effective Security Monitoring To Know What’s Really Going On Don Smith, VP Engineering and Technology, Dell Skyen eller tågen? Forstå faren ved at overgive data og forretningskritiske applikationer til en stadig mere monopoliseret og centraliseret gruppe virksomheder Martin von Haller Grønbæk IT-Advokat, Partner Bender von Haller Dragsted, Bender - von Haller - Dragsted

security11_dk_cw.indd 1

Valgfri Workshop: Bring your own device – i praksis Christian Heinel, IT Sikkerhed, Cisco Christian Søgaard, Security Business Manager, NetDesign Henrik Fjordager, Security System Engineer, NetDesign Spor A Træk på vores erfaringer med mobil sikkerhed Hør hvordan vi via overvågning har fået styr på hvad der reelt sker i organisationen Spor B Automatiseret brugeradgang til netværksressourcer Lars Hillerup, Sikkerhedskonsulent, Region Midtjylland Henrik Hammer Hjort, Chefarkitekt, Region Midtjylland Få en gennemgang af it-sikkerheden i DR Carsten Steenstrøm, Sikkerhedschef, DR

8/25/2011 3:06:53 PM

på nye krumspring, for at omgå de ellers nok så aggressive spam-filtre.

Alle, der har en e-mail-adresse, kan skrive under på, at de har succes. Der kommer spam igennem uanset, hvor mange filtre, du sætter op.

blemet længe, men nettet har ændret på distributionskanalerne.

Tidligere var det sådan, at producenterne transporterede containere med kopiprodukterne til Europa. Nu foregår salget i stedet via nettet, hvilket mindsker risikoen for producenterne, men øger strømmen af spam hos dig og mig.

Hvis det er fra banken, passer det vel?

Andre spam-klikkere bliver forblændet af tillid og autoritetstro over for den finansielle verden. De taster rask

væk kortnumret ind i den formular, der har PBS som ’afsender.’

Et slogan fra min militærtid fortid hed: Tillid er godt, men kontrol er bedre.

Det slogan kunne man med succes gentage for sig selv, før man plotter data i felterne. Banker, Skat eller virksomheder beder aldrig om følsomme oplysninger via mail. Hvis du er i tvivl, så ring til banken og kontroller selv, om det passer.

Tilliden til, at teknologien kan filtrere alt det grimme fra, er også udbredt, men spammerne finder hele tiden

Øget sikkerhed giver mere phishing Sikkerheden omkring de danske netbanker er stram, og den forbedres løbende. Det er således blevet væsentligt vanskeligere for de netkriminelle at angribe fra denne fløj.

Derfor kan man tolke angreb med eksempelvis agtværdige firmaer som SAS, TDC og kreditkortselskaberne som fup-afsendere som en tilbagevenden til de mere, skal vi kalde dem, klassiske phishing-angreb, som man så for fire til fem år siden.

Her går man efter de almindelige netbrugere for at skaffe sig adgang til deres bankkonti.

Stramningen af sikkerhed på ét område dirigerer således bare trafikken i en ny retning, hvor der er mere plads at kunne prøve at fiske efter dine følsomme oplysninger.

Løsningen på problemerne med spam og phishing er dog heldigvis stadig enkel: Tænkt dig om, og slet skidtet, så går det væk af sig selv. ■

Information Management konferencen 2011 Business Intelligence - Master Data Management - Data Warehouse

BRUG KODEN ”CW” VED DIN TILMELDING PÅ IM2011.NET OG SPAR 1000KR!

ER DU KLAR TIL FREMTIDENS BUSINESS INTELLIGENCE UDFORDRINGER? KØBENHAVN - 12 OKTOBER 2011 HOTEL CROWNE PLAZA

Sponsorer:

Platon_IM2011_ad_DK_halvsides.indd 1

30-08-2011 11:37:43

COMPUTERWORLD TECH OG BUSINESS UPDATE Gratis heldagskonference: 6. september 2011 i Horsens Teknologi og forretning - to sider af samme sag

Væksten i teknologi-investeringerne er nu tilbage på niveauet før finanskrisen, men kravene til investeringernes lønsomhed er øget. Flere og flere it-beslutninger træffes ud fra en forretningsmæssig vurdering, og med et stigende marked for især cloud computing ændres beslutningsvalget fra, hvilken teknologi vi skal implementere, til mere at handle om hvilke ydelser, vi skal trække på netop nu.

Konferencen er opdelt i to spor - TECH UPDATE og BUSINESS UPDATE, hvor du blandt andet kan høre om: • Hvordan understøtter teknologien forretningsstrategien • Forretningens krav til teknologien • De seks væsentligste it-trends netop nu Vælg det spor som passer bedst til de valg, du står overfor, og oplev case-præsentationer fra virksomheder, som med fordel har udnyttet teknologiens muligheder, og opnået konkurrencefordele ved at indtænke it-mulighederne fra projektets start.

Computerworld TECH OG BUSINESS UPDATE Hotel Opus, Horsens - 6. september 2011 kl. 8.30 - 15.30 Deltagelse er gratis. Tilmeld dig på www.cwevents.dk

Hør blandt andet Jakob Illeborg Pagter, innovationschef fra Alexandra Instituttet om Cloud Computing

Medarrangør:

I samarbejde med:

Program: 08.45 Velkommen Line Ørskov, chefredaktør, Computerworld 09.00 Lær at elske cloud computing Jakob Illeborg Pagter, innovationschef, Alexandra Instituttet

12.00

Frokost

13.00

Opdeling i spor BUSINESS INTELLIGENCE Business Intelligence på mobile enheder Peter Vogt, it-chef, Flexiket og Jens-Jacob T. Aarup, partner, Inspari A/S

09.30 Sikkerhed på alle platforme - vigtigere end nogensinde Anders Greve, Check Point 10.00 Opdeling i spor CLOUD COMPUTING To Cloud, or how to Cloud Henrik Hyldegaard Kavsman, Salgschef – MCS, Proact Systems A/S

UNIFIED COMMUNICATIONS 13.30

Opdeling i spor MOBILITET Altid online – sikkert!

Peter Sode, IT-security Consultant, Dubex A/S

SERVER/STORAGE/VIRTUALISERING Opnå besparelser på driftsomkostningerne Jørgen Bjerg, APC og Klaus Hemme, JN Data A/S

SIKKERHED It-sikkerhed nu og i fremtiden Henrik Skovfoged, NetDesign A/S

10.30

Kaffepause

14.00

Kaffepause

11.00

Opdeling i spor

14.30

Opdeling i spor

SIKKERHED Sikkerhed i forbindelse med mobility og smartphones Claus Petersen, Product Marketing Manager og Morten Juul Nielsen, Chief Security Advisor, Microsoft

MOBILITET Gør medarbejderne mere mobile med fleksibel og sikker adgang til virksomhedens system Michael Askjær, IT Solution Advisor, Dubex A/S 11.30

SERVER/STORAGE/VIRTUALISERING Opnå besparelser på driftsomkostningerne Jørgen Bjerg, APC og Klaus Hemme, JN Data A/S

CLOUD COMPUTING To Cloud, or how to Cloud Henrik Hyldegaard Kavsman, Salgschef – MCS, Proact Systems A/S 15.00

Opdeling i spor UNIFIED COMMUNICATIONS

BUSINESS INTELLIGENCE Business Intelligence i hele værdikæden på alle platforme Peter Vogt, it-chef, Flexiket og Jens-Jacob T. Aarup, partner, Inspari A/S

Tilmeld dig på cwevents.dk

Tak for i dag - opsamling af dagens indhold

handson

Sådan fjernstyrer du en computer Fjernadgang til andre computere gør det nemt at yde support. Her er tre løsninger til formålet.

AF HOWARD WEN, Computerworld US, redaktionen@cw.dk

R

emote-desktop-software – som gør det muligt at kontrollere en computer online via en anden maskine – kan være praktisk, både når du vil have adgang til din egen computer, og når du skal reparere en andens off-site.

Heldigvis findes der i dag web-venlige tjenester, der kan tage sig af netværksdetaljerne. Du behøver typisk bare at registrere en konto på hjemmesiden og installere software på den computer, du gerne vil have adgang til. På den måde kan du bruge en hvilken som helst computer med internetadgang til at kontrollere din værtsmaskine med.

I denne gennemgang vil jeg kigge nærmere på tre applikationer: GoToMyPC, LogMeln og TeamViewer. De virker på samme måde. Du bruger en webbrowser på din klientcomputer til at logge ind og skabe forbindelse til din værtsmaskine, eventuelt ved hjælp af et separat klientprogram.

Din værtscomputers desktop dukker op på din desktop-skærm som et separat vindue (eller i en webbrowser, hvis du vælger den adgangsmetode). På den måde kan du manipulere fjerncomputeren – køre programmer, for eksempel, eller – afhængig af hvilken fjerntjeneste du bruger – kopiere filer fra og til computeren. Hvis det bliver nødvendigt, kan du også sende en kommando og reboote værtscomputeren.

Bemærk, at fjerncomputeren i alle tilfælde skal være tændt. Du kan for eksempel indstille din værtscomputer til at gå i standby-mode (så skærmen slukker, og harddisken drosler ned), men computeren skal være tændt, så værtsprogrammet kan køre.

Til min test brugte jeg to Dell Inspiration bærbare computere (modellerne 1300 og 1400 med henholdsvis Windows Vista Business og Windows Home Premium).

1300’eren blev udnævnt til vært og forbundet med kabel-internet (med en download/upload-rate på omkring 20Mbps/2Mbps). Jeg brugte 1400’eren som klient og fik adgang til nettet via forskellige trådløse hotspots på cafeer og i boghandlere, hvor download/uploadbåndbredden typisk starter ved 1,5Mbps/1,5Mbps.

Mit mål var at se, hvordan de tre remote-desktoptjenester ville klare sig i situationer, hvor klientcomputerens internetforbindelse var trådløs og mindre end perfekt.

GoToMyPC GoToMyPC giver adgang til værtscomputeren via en Java-applikation. (Der findes også en applikation til iPad.)

24

Du får en 30 dages prøveperiode, men du skal opgive dine kreditkortinformationer; og efter prøveperioden er prisen 9,95 dollar om måneden (omkring 50 kroner) eller 99 dollar (godt 500 kroner) årligt for en bruger/ en computer.

Sådan virker det GoToMyPC kræver Java installeret på både klienten og værtscomputeren. Når du starter softwaren første gang, skal du tildele computeren et navn og et password. For at opnå fjernadgang via internettet skal du bruge en browser på klientcomputeren til at logge ind i brugerkontoen på GoToMyPC’s hjemmeside.

Værtens systemnavn dukker op på brugersiden. Klik på det, indtast det password, du valgte, og så dukker et Java-baseret vindue op, der viser værtscomputerens desktop.

En praktisk indstilling i værktøjslinjen på Java-klienten gør det muligt at skalere størrelsen på det vindue, hvor værtscomputerens desktop dukker op. Via en anden vigtig indstilling kan man nedjustere antallet af farver, som vises på værtsskærmen.

Klientsidens frontend indeholder desuden mulighed for at overføre filer. Samme sted finder man også et grundlæggende chat-værktøj.

GoToMyPC gør det muligt at afspille lydfiler fra værtscomputeren og lytte til mp3-filer. Lydkvaliteten ved stream er hæderlig, nogenlunde ligesom en mp3-fil med lav bitrate.

Bundlinjen GoToMyPC, Citrix Online Understøttede styresystemer: Windows 2000, XP, Vista, 7; OS X 10.5 eller senere.

Navigering igennem værtscomputerens desktop og klik på elementer fungerede relativt hurtigt. Forsinkelsen var ikke så slem, men når jeg klikkede på vinduer og trak dem omkring, gik det ikke altid lige glidende.

Det hjalp en smule at nedskalere farverne til 256.

Det faktum, at man kan høre lydfiler fra værtscomputeren, er et plus og tilbydes også af en anden remotedesktop-tjeneste i denne anmeldelse, nemlig LogMeln.

På den anden side brød jeg mig ikke om, at man skal indtaste sine kreditkortoplysninger for at få adgang til den gratis prøveperiode.

LogMeIn LogMeln giver dig adgang til din værtscomputer via en webbrowser. Den grundlæggende service er gratis, men man kan også vælge at bruge en stand alone-applikation kaldet Ignition, som sælges for sig, eller bruge en betalingsplan kaldet Pro2.

Sådan virker det Når du har installeret hosting-softwaren på den computer, som du gerne vil have fjernadgang til, logger du ind på din konto på LogMelns hjemmeside via klient-

computeren. Klik på navnet på din værtscomputer på brugersiden, og så dukker computerens desktop op i webbrowseren (kræver både Java og Flash).

Hvis du foretrækker at bruge en frontend på klientsiden (som giver bedre ydelse end den webbaserede version), så kan du downloade Ignition for 7,95 dollar (godt 40 kroner) om måneden eller 39,95 dollars (godt 200 kroner) om året til Windows og Mac. Ignition som app til iPad, iPhone eller Android-enheder koster 29,95 dollar (160 kroner).

Både webudgaven og Ignition giver adgang til et chatværktøj til kommunikation mellem værtsmaskinen og klienten.

Indstillinger og ekstra værktøjer Ligesom med GoToMyPC giver både browser-brugerfladen og Ignition mulighed for at justere antallet af farver, som værtscomputeren fremviser.

Hvis du gerne vil modtage lyd fra din værtscomputer eller overføre filer mellem værts- og klientcomputeren, så skal du abonnere på Pro2-planen. Filoverførselsværktøjet i både webudgaven af LogMeln og i Ignition virker ligesom med GoToMyPC – altså med et panel, der viser fil-indekset for værten, og et andet, der viser indekset for klienten. (Man kan bruge Ignition-klienten både med den gratis web-version og med Pro2-versionen.)

Når jeg brugte webbrowseren til at opnå adgang til værtens desktop, oplevede jeg et par gange, at forbindelsen var så langsom, når jeg klikkede på et element på min værtscomputers desktop, at jeg troede, at LogMeln var gået ned. Men det meste af tiden var det ikke så slemt, og respons-forsinkelsen føltes højst som et sekund. Da jeg nedjusterede farverne på værtscomputerens desktop, blev det bedre, men ikke meget. Jeg fik samme resultat med Firefox 4.0 og Chrome 12 (udviklerversionen).

Bundlinjen LogMeIn, LogMeIn Understøttede styresystemer: Windows, OS X.

Mit mål var at se, hvordan de tre remote-desktoptjenester ville klare sig i situationer, hvor klientcomputerens internetforbindelse var trådløs og mindre end perfekt.

2. SEPTEMBER 2011

handson GoToMyPC indeholder

en vært. Ligesom ved GoToMyPC og LogMeln kan man med TeamViewer opnå adgang til værtscomputeren via brugerkontoen på tjenestens hjemmeside.

Web-versionen kører på Flash. Der findes desuden gratis applikationer til iOS (iPad og iPhone) og til Androidenheder.

Når man kører TeamViewer, genererer den en unik serie af tal og tildeler den som computerens ID, ligesom den skaber et password ud af en række tal og bogstaver.

For at opnå fjernadgang til computeren logger du ind på din konto på TeamViewers hjemmeside og indtaster ID og password. Eller, hvis du foretrækker TeamViewers klient, starter applikationen, går til klient-mode og indtaster det ID og password, som værtscomputeren er blevet tildelt.

De dårlige nyheder: TeamViewer har overhovedet ingen audio-muligheder, hverken gennem webbrowseren eller klienten.

nyttige redskaber, der gør det muligt at chatte, overføre eller synkronisere filer og reboote værtscomputeren.

LogMeln giver mulighed

for at justere farveindstillingerne, som kan forbedre ydelsen mærkbart.

Indstillinger og ekstra værktøjer Uanset om man bruger TeamViewer som klient-frontend eller forbinder via en webbrowser, er der mulighed for at nedjustere antallet af farver, der bliver overført fra værtens skærm, så man undgår for mange forsinkelser.

TeamViewer indeholder desuden et værktøj til filoverførsler med et interface, der minder om GoToMyPC og LogMelns. Funktionen til filoverførsler koster ingenting.

En chat-funktion findes både til TeamViewers klient og webbrowseren. Ligesom chat-funktionen i LogMeln og GoToMyPC giver den folk, der sidder ved værts- og klientcomputeren, mulighed for at sende beskeder til hinanden i realtid.

Web-versionen af TeamViewer var mere responsiv end LogMelns tilsvarende. Forsinkelsen, når man klikker på elementer på værtscomputeren, er til gengæld ikke så imponerende.

TeamViewer tilbyder

en række funktioner, der kan optimere ydelsen. Desværre kan man ikke afspille lydfiler via programmet

Det hele blev bedre og mere responsivt, da jeg brugte Ignition til at kontrollere min vært. Jeg foretrækker uden tvivl denne metode: LogMeln med Ignition er åbenlyst den hurtigste og mest brugbare løsning.

Ligesom med GoToMyPC var lydkvaliteten ved de musikfiler, jeg afspillede på min værtscomputer – om så jeg brugte web-adgang eller Ignition til at forbinde med og kontrollere min vært – sammenlignelig med det, man kan forvente at høre fra en hæderlig, men ikke ikke high fidelity-radio-stream.

LogMeln fås i en gratis udgave, men hvis man ønsker den optimale oplevelse (og muligheden for at høre audio-output fra værtscomputeren), så skal man abonnere på Pro2-planen og betale for at bruge stand aloneklienten, Ignition. Eftersom begge dele koster penge,

2. SEPTEMBER 2011

kan den fulde pris (for Pro2-planen og et års abonnement på Windows-versionen af Ignition) nå 110 dollar (knap 600 kroner) om året. Det lyder måske dyrt, men i forhold til, hvor godt produktet er, så er det faktisk det hele værd.

TeamViewer Det usædvanlige ved denne remote-desktop-service er, at du kan bruge samme program til at hoste en computer og til at opnå adgang til en.

Sådan virker det Man kan indstille TeamViewer til at få den computer, som programmet kører på, til at opføre sig som vært, eller bruge det som frontend-program til at forbinde med

Bundlinjen TeamViewer, TeamViewer Understøttede styresystemer: Windows, OS X, Linux (Red Hat, SUSE, Ubuntu) Når jeg brugte klientapplikationen til at forbinde med og kontrollere min vært, gik det hele selvfølgelig en del hurtigere. Ydelsen svarede til at bruge LogMelns stand alone frontend-Ignition, men i TeamViewer er det gratis.

Set i forhold til prisen er TeamViewer det attraktive valg frem for GoToMyPC og LogMeln, eftersom man kan bruge både tjenesten og stand alone klient-software gratis. Denne remote desktop-service har desuden fordelen ved at understøtte det største antal styresystemer, blandt andet tre Linux-distributioner og to mobile platforme.

Det negative er, at den ikke giver mulighed for at høre lydfiler fra værtscomputeren. ■

25

musthave

Dommen over de førende tabletter Overvejer du at købe en tablet-pc? Skal det være en iPad eller en Android? Vi har testet seks topmodeller og kårer den bedste.

AF MIKKEL WILLIAM NIELSEN OG REDAKTIONEN

N

år man taler tablet-pc’er, er det naturligvis ikke til at komme uden om Apple, der fik alverdens gadget-nørder til at storsavle efter lanceringen af den første iPad tilbage i januar 2010. Siden har konkurrenterne arbejdet benhårdt for at finde på alternativer, der kan matche Apples udspil.

Med lanceringen af Android 3.0 – også kaldet Honeycomb – har Google forsøgt at justere det mobile styresystem, så det fungerer naturligt og intuitivt på 10 tommer-skærme, der er i øjeblikket er standard-størrelsen for de nye tablet-pc’er.

Spørgsmålet er bare, om modeller fra producenter

som Asus, Acer, HTC, Samsung og Motorola kan banke æbledrengene i kernehuset, eller om Android endnu ikke er helt modent som tablet-styresystem.

Vi har testet seks af de fremmeste tablet-pc’er, som her vises i uddrag. Læs hele testen på pcworld.dk/ art/118638. ■

Asus Eee Pad Transformer Fornuftigt alternativ til iPad. Tastaturdelen er stort plus.

Skærm: 10,1 tommer (1280 x 800) Vægt: 680 gram (1,34 kg med tastatur) Processor: 1 GHz dobbeltkerne Styresystem: Android 3.2 Pris: 4.000 kroner

Softwareknaster hist og pist.

Tung, koblet sammen med tastatur.

Bedømmelse

Motorola Xoom MZ600 Hurtig hardware. God byggekvalitet. Fornuftig batterilevetid.

Skærm: 10,1 tommer (1280 x 800) Vægt: 730 gram Processor: 1 GHz dobbeltkerne Styresystem: Android 3.2

Filmafspiller alt for kræsen med filformater. Softwaren kan virke lidt ustabil og grov i kanterne.

Bedømmelse

Køb dine it-bøger i Computerworld shoppen!

Uanset om du er til SEO, sociale medier, Office eller Adobe har vi bogen til dig – og til den helt rigtige pris!

Computerworld shoppen har hver måned et eksklusivt tilbud til dig.

www.shop.computerworld.dk

HTC Flyer

musthave

Fungerer glimrende til websurf.

Stylus giver tablet-pc’en nye muligheder.

Begrænset stylus-funktionalitet. Minder lidt for meget om en forstørret telefon.

Skærm: Vægt: Processor: Styresystem: Pris:

7 tommer (1024 x 600) 420 gram 1,5 GHz Android 2.3 4.500 kroner

Bedømmelse

Samsung Galaxy Tab 10.1 Tynd, let og føles robust i hænderne. Kerne-apps som Gmail, Maps og Kalender er i topklasse.

Skærm: 10,1 tommer (1.280 x 800) Vægt: 565 gram Processor: 1 GHz dobbeltkerne Styresystem: Android 3.1

Acer Iconia Tab A500 Flot skærm. Mange tilslutningsmuligheder.

Skærm: 10,1 tommer (1280 x 800) Vægt: 700 gram Processor: 1 GHz dobbeltkerne Styresystem: Android 3.0 Pris: 3.700 kroner

Softwaren føles ikke stabil og hurtig nok. Seriøs mangel på tablet-optimerede apps.

Bedømmelse

Android 3.0 har stadig en del mangler. En anelse stor i forhold til konkurrenterne.

Bedømmelse

Apple iPad 2 Lettere, tyndere og hurtigere end iPad 1 – og til samme pris.

Kæmpe udvalg af programmer og tilbehør.

Skærm: Vægt: Processor:

9,7 tommer (1.024 x 768) 601 gram Apple A5 1,0 GHz dobbeltkerne Styresystem: iOS 4 Pris: 3.699 - 6.499 kroner

Skærmen kunne godt bruge en højere opløsning. iOS-styresystemet viser begyndende alderdomstegn.

Bedømmelse

it-jobmarked nr.1 Find de uddybende jobbeskrivelser på jobworld.dk

Tast kviknummeret i søgefeltet Database ECM Architect & Technical Consultant Bloom 329397609 Erfaren og alsidig person med stærke database- og Microsoft kompetencer ønskes CBS 329439031

Internet og web Dygtig .Net udvikler Bloom

329433692

Softwareudvikler (PHP), UGS Denmark ApS, Århus UGS Denmark ApS 329438626

IT-drift og support Medialogic søger erfarne designere / udviklere Medialogic A/S 29444890 Do you want to be an SAP Consultant?

IBM Danmark A/S 329444524 Forretningsspecialist/analytiker til KMD Energi KMD A/S 329444555 Datatekniker elev til KMDs Service Desk - Aalborg KMD A/S 329444117 Erfaren it-infrastruktur sælger Århus KMD A/S 329444115 IT Studentermedhjælper Kontrapunkt & KP2 329444240 IT Supporter-elev til Service Desk - Aalborg KMD A/S 329444120 KOMBIT A/S søger It-tekniske konsulenter til it-projekter KOMBIT 329442899 Microsoft Systems Engineer SAXO PRIVATBANK A/S 329442174 Servicedesk medarbejder - Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune 329442197 To infrastruktur-teknikere til Region Sjælland 329442097 Senior SAP Consultant Bloom 329425477

28

side 30-31

Studiejob som udvikler til KMD E-handel - Ballerup KMD A/S 329440632

2 Produkt Managers til Koncernservice Københavns Kommune 329440120

Vil du med på blog.coretech.dk/ Vi søger Microsoft System Center specialister Coretech A/S 329436719

Erfaren it-projektleder til forsikrings- og pensionssystemer Danske Bank 329439954

Skarp .Net udvikler Bloom

329411935

Applikations- og forretningskonsulent til implementering af Workflow løsninger Medius Aps 329439718 IT projektleder/konsulent til Grønland Bloom 329439567 Systemansvarlig, SimCorp Dimension Nykredit A/S 329356468 BI konsulent Logica

329439411

Finansiel konsulent Danske Bank

329438726

Overvågnings specialist NNIT A/S 329428238 Senior Business Controller - Ballerup KMD A/S 329438696 SAS® konsulent der vil arbejde med nogle af de største danske virksomheder SAS Institute A/S 329437445

navnenyt

Teknisk projektleder Bloom

329430971

Java techlead Logica

329430687

Kviknr: 329440805 Sektionschef

www.atp.dk

Kviknr: 329444493

Kviknr: 329442074

Passioneret software udvikler

HPC Specialist

www.bloom.dk

www.fe-ddis.dk

Kviknr: 329436719

Kviknr: 329443273

Microsoft System Center specialister

Leder af Topdanmarks eBusiness-aktiviteter

www.coretech.dk

www.topdanmark.dk

Kviknr: 329440658

Kviknr: 329444159

SAS ETL-udvikler til Multi Channel Tool

Risk Manager for IT operations

www.danskebank.dk

www.danskebank.dk

Ledelse Risk Manager for IT operations Danske Bank 329444159 Systemansvarlig til Aller Media A/S Aller Media A/S

329443182

Vi søger en ny leder af Topdanmarks eBusinessaktiviteter - en attraktiv og udfordrende nøgleposition Topdanmark Forsikring 329443273 TECH LEAD SØGES Unwire

329433748

Sektionschef som vil sætte den digitale dagsorden ATP 329440805 2 Presales Managers til Koncernservice Københavns Kommune 329440105

2. SEPTEMBER 2011

Find de uddybende jobbeskrivelser på jobworld.dk

Tast kviknummeret i søgefeltet Salg

Seniorspecialist med viden og interesse for Marketssystemer til IT Udvikling i København Nykredit A/S 329422415

Kviknr: 329444890

Kviknr: 329444240

Medialogic søger erfarne designere / udviklere

Kontrapunkt & KP2 søger IT Studentermedhjælper

www.medialogic.dk

www.kontrapunkt.com

Kviknr: 329442174

Kviknr: 329445035

Microsoft Systems Engineer

Senior Project Manager

www.saxoprivatbank.dk

www.teradata.dk

Kviknr: 329443478

Kviknr: 329445013

Kviknr: 329439718

.Net udviklere med Scrum erfaring

Technical Team Leader

Applikations- og forretningskonsulent

UDVIKLERE TIL MOBIL PLATFORM SØGES Unwire 329433750

www.nnit.dk

www.teradata.dk

www.medius-group.dk

HPC Specialist Forsvarets Efterretningstjeneste 329442074

Kviknr: 329443182

Kviknr: 329428238

Kviknr: 329439067

Systemansvarlig til Aller Media A/S

Overvågnings specialist

TV 2 søger produktionschef

www.aller.dk

www.nnit.dk

www.tv2.dk

Kviknr: 329443178

Kviknr: 329445030

Kviknr: 329445030

Ny kollega til Udviklingsafdelingen

Data Warehousing Consultant

Data Warehousing Consultant

www.uniksystemdesign.dk

www.teradata.dk

www.teradata.dk

Key Account til media:mac Mediaprovider 329443656 Salgsingeniør Bloom

329415595

Erfaren Account Manager Bloom 329420061

Systemudvikling Erfaren SAP CRM Specialist - KMD Odense KMD A/S 329444534 Erfaren SAP FI-CA/PSCD konsulent - KMD Odense KMD A/S 329444552 Passioneret software udvikler Bloom

.NET UDVIKLER/ALGORITME-EKSPERT AIR SUPPORT A/S 329438756 Ambitiøse udviklere Bloom

329430067

Erfaren SAP BW/Data Warehouse udvikler KMD A/S 329438697 Tre-i-én SharePoint-specialist COWI 329438108 Passioneret software udvikler Bloom 329429221

329444493

.Net udviklere med Scrum erfaring NNIT A/S 329443478 Unik System Design søger en ny kollega til Udviklingsafdelingen i Vejle Unik System Design 329443178 Applikations specialist med fokus på kunden søges til NNIT Application Services NNIT A/S 329422741 Dygtig .NET og BizTalk udvikler til stort it-projekt - Ballerup KMD A/S 329442613 Konsulenter og udviklere til Dynamics AX - Forsyningsområdet Logica 329442590

Analytisk SAS-udvikler til Campaign Management Danske Bank 329433762 Erfarne SAP udviklere - ABAP og E-Handel - Aalborg KMD A/S 329440631 SAS ETL-udvikler Danske Bank

329440658

Erfaren konsulent til NNIT Business Consulting NNIT A/S 329440457 Deputy System Manager Danske Bank 329440127 Systemkonsulent søges til Proact Systems A/S PROACT 329440072 Embedded Linux software udvikler Bloom 329431075 Consultants with a solid knowledge of Citrix Products and VDI NNIT A/S 329439391

2. SEPTEMBER 2011

29

Kære driftsansvarlig Med rødt lys fra chefen kan du nu løse dine storageproblemer Med Proact betyder rødt nu grønt. Vores unikke storageløsninger garanterer besparelser i dit integrerede miljø på 35 % og reducerer dermed it-omkostningerne.

Proact tilbyder en unik løsning, som bygger ovenpå det system I allerede har.

Med virtualisering og deduplikering kan I reducere kravet til storage, optimere den eksisterende storage-infrastruktur og dermed reducere jeres fremtidige it-budget.

Sammen med jer kan vi finde en storageløsning som: reducerer jeres storagebehov kan integreres med førende storagesystemer let administreres i et enkelt operativsystem selv vælger protokol for korrekt ydeevne og kapacitet kan vokse uden bekymringer for datamigrering Det giver styr på både storage, udgifter og energiforbrug. Det er derfor vi hos Proact siger, at rødt nu er grønt.

Læs mere på www.proact.dk/go-red og deltag i konkurrencen om en iPad.

Se hvorfor rød betyder grøn på

PROACT.DK/GO-RED

Proact Annoncer 240x320+10 Driftschef.indd 1

24/08/11 12.10

jobworldnavnenyt

Region Hovedstaden Koncern IT

Internet-konsulent-

Internet-konsulenthu-

huset Kraftvaerk

set Kraftvaerk har

har forfremmet Mads

forfremmet Anders

Mayntz Kierulff

Olsson til seniorkon-

til seniorkonsulent.

sulent. Anders har

Mads Mayntz Kierulff

Afskedsreception

arbejdet som syste-

har arbejdet som systemudvikler hos

mudvikler hos Kraftvaerk siden 2007,

Kraftvaerk siden 2004, primært med

primært med fokus på større Sitecore-

fokus på større Livelink-løsninger og

løsninger og .Net-udvikling. Anders

.Net-udvikling. Mads Mayntz Kierulff

Olsson er uddannet i systemvidenskab

er uddannet datalog ved Københavns

ved Lunds Universitet og kommer fra

Universitet og har blandt andet løst

tidligere stillinger hos Saab Danmark

opgaver for Jysk, Jeld-Wen, DMI, Dansk

og Maersk Data Defence.

Energi og Falck.

Steria A/S har ansat Dennis Munk Pedersen som it-konsulent. Den-

Det er gratis

nis Munk Pedersen, der hos Steria primært skal beskæftige sig med

Det er gratis at få omtale af nye medar-

softwaretests, kommer fra en stilling

bejdere i navnenyt. Send et par linjer og

som softwaretest engineer & scrum

eventuelt et foto til navnenyt@cw.dk

master i Bruhn Newtech. Tidligere ansættelser inkluderer blandt andet

Foto skal sendes som vedhæftet fil i

en lignende stilling som testkonsulent

TIFF- eller JPG-format og være mindst

hos Sogeti. Dennis Munk Pedersen har

300 pixels i bredden. Redaktionen

både en HA og er uddannet cand.it fra

forbeholder sig ret til at redigere det

Syddansk Universitet i Odense.

indsendte materiale.

Efter ti år i spidsen for it i først Københavns Amt og siden Region Hovedstaden fratræder Jan Kold sin stilling som it-direktør.

I den anledning vil der blive afholdt afskedsreception

Fredag d. 9. september 2011 kl. 13.00-16.00 hos Koncern IT Borgervænget 7, 3. sal 2100 København Ø.

Der er mulighed for parkering på bagsiden af bygningen.

Systemkonsulent søges til Proact Vil du gøre en forskel i en dynamisk og spændende virksomhed inden for storageløsninger, backup og arkivering?

Proact søger en Symantec-specialist til Danmarks højest certificerede team på Data Protection fra Symantec. Du skal have stor og dyb erfaring med implementering, drift og/eller administration af Symantecs produkter inden for backup og arkivering og/eller storage og clustering til mellemstore og store miljøer.

Læs mere om stillingen på www.proact.dk/systemkonsulent Proact er en uafhængig specialist af storage, backup/recovery, arkivering og disaster recovery løsninger. Proact Gruppen har mere end 570 ansatte i Belgien, Danmark, Estland, England, Finland, Holland, Letland, Litauen, Norge, Slovakiet, Tjekkiet, Spanien og Sverige. Proact blev grundlagt i 1994 og moderselskabet Proact IT Group har været listet på Nasdaq OMX Stockholm siden 1999 under symbolet PACT. Proact har i Danmark kontorer i både København og Århus, beskæftiger 31 medarbejdere og har eksisteret siden 1997. Du kan læse mere om Proact Systems A/S på www.proact.dk.

Proact Systems A/S | Delta Park 46, 3 | 2665 Vallensbæk Strand Proact Systems A/S | Åboulevarden 15-17, 3. | 8000 Århus C Tlf. 70 10 11 32 | info@proact.dk

kalender

Kursus- & eventkalenderen Viden og værktøjer til dig og dine kolleger

MICROSOFT SQL SERVER 2005 / 2008

Kurser ISTQB FOUNDATION Arrangør:

ANNONCÉR DIT ARRANGEMENT I KALENDEREN. KONTAKT OS PÅ KALENDER@IDG.DK ELLER TELEFON 77 300 123

Arrangør:

TestHuset

udvikler og administrator.

projektledere eller andre med

Hvor:

Hørkær 18, 2730 Herlev

interesse for softwaretest. Der

Hvornår:

10. - 11. oktober 2011

kræves intet kendskab til software-

Pris:

Kr. 8.400 (ekskl. moms)

test, men det vil være en fordel at

Tilmelding: www.idgkurser.dk

have en smule erfaring.

TestHuset – Lautruphøj 1-3

PROJECT GRUNDLÆGGENDE

2750 Ballerup

Arrangør:

Hvornår:

13. - 15. september 2011

Målgruppe: Projektledere og projektmedarbejdere,

Pris:

Kr. 14.100 (ekskl. moms)

IDG Kurser

Målgruppe: Alle, der ønsker at tilegne sig grundlæggende viden om JavaScript Browsernes eget programmeringssprog.

Hvor:

Hørkær 18, 2730 Herlev

Hvornår:

21.- 22. september 2011

Pris:

Kr. 9.500 (ekskl. moms)

Tilmelding: www.idgkurser.dk

PRÆSENTATIONSTEKNIK

Hvor:

Hørkær 18, 2730 Herlev

Hvornår:

26. - 27. september 2011

Pris:

Kr. 6.300 (ekskl. moms)

Tilmelding: www.idgkurser.dk

Konferencer og events COMPUTERWORLD TECH & BUSINESS UPDATE Arrangør:

Computerworld

Hvor:

Hotel Opus Horsens Egebjergvej 1, 8700 Horsens

Hvornår:

6. september 2011. Kl. 08.30 - 16.00

formidle budskabet i større

Pris:

Gratis

forsamlinger.

Tilmelding: www.computerworldevents.dk

Hørkær 18, 2730 Herlev

Hvornår:

21. - 22. september 2011

SIKKERHED

Pris:

Kr. 9.975 (ekskl. moms)

Arrangør:

Tilmelding: www.idgkurser.dk

TESTLEDELSE TestHuset

Målgruppe: Du er ansvarlig for gennemførsel af mindre eller større testforløb, så du er testkoordinator, testmanager/

Konferencen hvor IT branchen hædres

Målgruppe: It-professionelle

Hvor:

Computerworld

Dato: 28. september 2011 Pris:1.995 kr.

Tilmelding: www.computerworldevents.dk

Målgruppe: It-professionelle Hvor:

Pfizers Konferencecenter Lautrupvang 8, 2750 Ballerup

Hvornår:

8. september 2011. Kl. 08.30 - 11.30

Pris:

Gratis

Tilmelding: www.computerworldevents.dk

testleder, projektleder med testansvar

SOA

eller lignende. Du forventes at have

Arrangør:

erfaring inden for test af software og

Målgruppe: It-professionelle

IT-projekter, så de grundlæggende

Hvor:

begreber er på plads.

Hvor:

IDG Kurser

til at arbejde med projektstyring ved

IDG Kurser

Målgruppe: Alle der ønsker at blive bedre til at

Arrangør:

Tilmelding: www.testhuset.dk

hjælp af MS Project.

JAVASCRIPT

Arrangør:

Dato: 6. september 2011 Pris: 3.900 kr.

der til daglig arbejder med eller skal

Tilmelding: www.testhuset.dk

Arrangør:

Risikobaseret test

MS SQL Server - både som bruger,

Målgruppe: Testere, testledere, udviklere,

Hvor:

IDG Kurser

Målgruppe: Alle der skal installere og arbejde med

Computerworld Pfizers Konferencecenter

Bliv klogere på C# .NET Deltag på kurset:

C# .NET introduktion

Lautrupvang 8, 2750 Ballerup

TestHuset – Lautruphøj 1-3

Hvornår:

21. september 2011. Kl. 08.30 - 11.30

2750 Ballerup

Pris:

Gratis

Hvornår:

4.- 5. oktober 2011

Tilmelding: www.computerworldevents.dk

Pris:

Kr. 7.500 (ekskl. moms)

kursusdato: 19. - 20. september 2011

Tilmelding: www.testhuset.dk

32

2. SEPTEMBER 2011

ifokus

Forbrugermesse IFA.

I dag åbner forbrugermessen over alle forbrugermesser, IFA i Berlin, som frem til onsdag lægger gulv og haller til 1.500 udstillere, som vil vise det nyeste og det sorteste inden for forbrugerelektronik. Der ventes en kvart million besøgende. På billedet flasher den såkaldte Miss IFA Samsungs smartphone Galaxy S II.

2. SEPTEMBER 2011

33

mennesket

Lars Guld Fuglsang

Han styrer politiets it Lars Guld Fuglsang har fået kam til sit hår i politiets koncern-it. Men det er her, han kan gøre mest nytte og politiets koncen-it-chef insisterer på at gøre nytte.

AF TORBEN DAARBAK, FOTO: TORBEN KLINT t.daarbak@cw.dk

L

ars Guld Fuglsang er politiets koncern-it-chef, og holder til i et ydmygt kontor i politiets datacenter i Hvidovre. Han hører til den type menneske, som smiler med stemmen, så det er let at tilgive, at der ikke er citronmåne til kaffen, når man besøger ham.

50-årige Lars Fuglsang er retfærdigvis heller ikke politimand, men it-mand med en lang erfaring fra itchefstillinger i det offentlige. ”Jeg har ikke set en eneste citronmåne hos politiet,” smiler han. For han kender selvfølgelig også alle skrønerne. Men politiet har overrasket ham positivt, siger han. Der er en stor vilje til forandring fra høj til lav i korpset.

Der er cirka 14.000 ansatte i politiet, og ganske få af dem er ikke it-brugere. ”Politiet har et støvet it-image. Men man skal være opmærksom på, at vilkårene i politiet er lidt specielle.

I den kommunale verden, hvor jeg kommer fra, blev stort set alle systemer leveret af KMD. Når der kom ny lovgivning, tog KMD sig af at justere fagsystemerne til de 100 kommuner. I politiet deler vi ikke systemer med nogen. Vi er nødt til at gøre det hele selv. De fleste af vore systemer er unica-systemer, uanset om vi taler våben- og bødesystemer eller om systemer til politiets sagsbehandling og operative planlægning. Der er ikke andre, der har sådan noget.”

Politiet har meget strenge krav til sikkerheden. Derfor er der løsninger, man bare ikke kan bruge. Der er

34

begrænsninger på mobiltelefoner og bærbare computere for at forhindre, at kritisk information falder i de forkerte hænder. ”Det har meget store konsekvenser for politiet og borgerne, hvis det går galt. Efterforskningsdata kan ikke ligge og flyde alle mulige steder,” siger han.

Stabile systemer Lars Fuglsang opererer med et budget på cirka 350 millioner kroner. De penge får let ben at gå på. ”Politikerne er måske ikke helt klar over, at ganske små ændringer i lovgivningen, betyder ganske store ændringer i de bagvedliggende systemer,” siger han.

For eksempel betyder en lille ændring i loven om de såkaldte klip i kørekortet ændringer i sagsbehandlingsog bødesystemet, i kørekort- og kriminalregistret og i det system, der udskriver straffeattester. ”Det var nemmere i min tid som kommunal chef, hvor KMD tog sig af det. Det er en større udfordring i politiet, men selvfølgelig også det, der er med til at gøre det spændende.”

Lars Fuglsang tiltrådte som politiets it-chef i november sidste år. Han har haft meget travlt siden. ”Dansk politi er på en spændende rejse, der startede med politireformen i 2006, hvor man gik fra at være 54 enkeltkredse til at være én koncern. Dengang refererede hver enkelt politimester direkte til Justitsministeriet, men i koncernmodellen er Rigspolitichefen i dag chef for alle 12 kredse. Derfor handler rejsen om struktur og konsolidering. Den ligner på mange måder en fusion, som man kender det fra traditionelle virksomheder.”

Som udgangspunkt for omstillingen på it-området har politiet i foråret færdiggjort en ny it-strategi. Strategien skal dels sikre etablering af nye teknologiske platforme og dels understøtte en bedre styring af området i samspil med kerneforretningen. Samtidig skal den 170 m/k store it-organisation sikre, at driften fungerer, så politiet løbende kan løse sine opgaver med efterforskning, arrestationer, retsforfølgelse og bøder.

Uanset hvor spændende alle mulige udviklingsprojekter kan være, er det selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis politiets systemer ikke er stabile og oppe, forklarer Fuglsang.

Ingen rævekager, tak ”Vi står over for et omfattende standardiseringsarbejde og en stor omstillingsopgave, der ikke kun handler om teknologi, men om processer og organisation,” siger Lars Fuglsang.

“Politikerne er måske ikke helt klar over, at ganske små ændringer i lovgivningen betyder ganske store ændringer i de bagvedliggende systemer.”

2. SEPTEMBER 2011

Han er uddannet i forvaltning og datalogi fra RUC. Afsættet for at tage den uddannelse i starten af 90’erne var, at han kunne se, at informationsteknologiens betydning voksede hurtigt, og at der var brug for mennesker, som kan bygge bro mellem teknologi og brugere, eller forretning, om man vil. Det er det, der drev ham dengang som i dag. ”Den brobygning er gået igennem hele min karriere.”

Han har været it-chef i Socialpædagogernes Landsforbund, og hans første uddannelse var faktisk som socialpædagog. ”Teknologien kom rullende hen over de her stakkels pædagoger og andet godtfolk. Ingen påtog sig rollen som deres advokat i forhold til teknologiløsninger,” siger han.

Han er ikke bleg for at udråbe sig selv til idealist.

Hans arbejde skal give mening, og hans karrieremæssige ambition har stukket kursen ud for et arbejdsliv i den offentlige sektor, hvor han mener, han kan gøre mest nytte. ”Jeg vil gerne være med til at skabe en moderne og effektiv offentlig sektor. Det lyder så stort, men det er det, jeg gerne vil bidrage med. Der er også brug for, at vi forholder os til, hvad vi skal leve af her i landet. Vi har brug for at udvikle digitale løsninger, der gør tingene mere effektive, og det er løsninger, vi kan eksportere.”

På en skala fra 1 til 10, bon’er karakteren for det offentliges digitalisering ud med et pauvert resultat, når man spørger Lars Fuglsang. ”Der er mange offentlige virksomheder, der er langt fremme. Som Skat, for eksempel. De kommunale hjem-

2. SEPTEMBER 2011

mesider er generelt gode. De er bare meget borgervendte, mens der på bagsiden stadig er et stort potentiale i at få sat strøm til processerne. Så svaret er en femmer. Der er meget at gøre endnu.”

Han mener, at tanken om et it-ministerium eller et digitaliseringsministerium er besnærende. Men han agter ikke at gå ind i politik for at gøre sine ideer gældende. ”Jeg er ikke så god til skjulte dagsordner. Mine værdier handler om ærlighed og åbenhed, redelighed og anstændighed. Jeg tror, der er for mange rævekager i politik til, at jeg ville kunne trives med det,” siger han.

Der bliver lyttet Stillingen som it-koncernchef i politiet er som for så mange statslige embeder en åremålsansættelse, og Lars Fuglsang har i første omgang tre år til at indfri sine egne og politiets forventninger. ”Så må vi se, hvad der skal ske bagefter,” siger han.

Hans eget succeskriterium er glade brugere og at skabe en moderne it-politivirksomhed. ”Og så skal vi i koncern-it blive en endnu mere aktiv forretningspartner. Vi skal spille ind med muligheder om dimser, der kan bygges ind i politibilerne eller efterforskningssystemerne. Der er vi slet ikke endnu, midt i vores konsolidering og koncerndannelse, men det kommer vi til i løbet af et par år.”

Lars Fuglsang er realistisk nok til at erkende, at han muligvis ikke når det hele.

Så er det fordi, der er sket noget, som har været vigtigere at tage sig af, mener han.

blåbog Lars Guld Fuglsang 1960

Lars Guld Fuglsang bliver født.

1989

Læser it og forvaltning på Roskilde Universitetscenter

1994

EDB-chef i Socialpædagogernes Landsforbund

1997

It-chef i Albertslund Kommune

2002

Kontorchef i Københavns Kommune, familie og arbejdsmarked

2006

Kontorchef i Københavns Kommune, Socialforvaltningen

2007

Vicedirektør i koncernservice i Københavns kommune

2010

Koncern it-chef i politiet

”Men jeg utålmodig af natur og en rastløs sjæl, og nogle gange er det svært at leve med, at ting tager tid.

Omvendt er det tilfredsstillende at se, at vi er et helt andet sted i dag end for et halvt år siden. Det er vigtigt for mig at sige, at det har været en positiv oplevelse at komme ind i politiet. Man vil utroligt gerne udvikling og forandring på it-området, og der bliver virkelig lyttet til sådan nogle som mig, hele vejen rundt. Jeg møder ingen korslagte arme.” ■

35

Klik ind på PCWorld Business Center og mød din “nye” målgruppe!

Mere end 300.000 danske virksomheder har under 20 ansatte. Der er tale om vidt forskellige selvstændige erhvervsdrivende - fra frisøren på hjørnet til den lille tømrermester i Brønshøj, fra engroslageret på Grønttorvet til det højt specialiserede konsulenthus i Højbjerg.

Alligevel har de meget til fælles - især når det gælder it.

• De har oftest begrænsede in-house it-kompetencer.

• De er alle dybt afhængige af it, der virker.

• De anskaffer, implementerer og anvender it som en del af den daglige drift.

PC World Business Center tager først og fremmest den lille virksomheds it-udfordringer alvorligt. Vi skriver om, hvordan it kan understøtte kundehåndtering, regnskab, marketing, human ressource og e-handel, ligesom vi ser på hardware og telefoni og udfordringerne med service, sikkerhed, forsikringer og meget mere.

Se hvordan PCWorld Business Center skriver til målgruppen på www.bc.pcworld.dk og kontakt vores salgsafdeling på telefon 77 300 300 eller annonce@idg.dk allerede i dag.

www.bc.pcworld.dk