Computerworld nr 11 - 2023: AI by Computerworld A/S

nummer 11 22. december 2023 43. årgang

EU’s AI-lov Nu skal vi i sving med AI i konkrete projekter, Camilla Ley Valentin, DI. side 25

Topdanmark med Kasper Tjørntved Davidsen i spidsen har sat ny mainframe i drift på 10 uger side 34

cloud AWS og Google skyder med skarpt mod Microsofts licenser side 10

fokus AI

Computerworld nummer 11 22. december 2023 43. årgang

Copilot bliver kæmpe stort Microsofts AI-assistent, Copilot, bliver allemandseje inden for få år. Det mener Kent Agerlund, ekspert i Microsoft-teknologier og en af blot fire danskere, der har den særlige uafhængige Microsoft-titel, Regional Director. side 14

explainer Kvantecomputere vil indtage verden inden for de næste syv år side 30

handson

side 42

side 47

Ny Apple iMac ... en tiltrængt overhaling

Et headset med unikke fordele

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag. Tilmeld dig på cw.dk/premium/intro

Kreditkort ikke nødvendigt | Du får fuld adgang til alt indhold i 14 dage | Tilbuddet gælder kun nye abonnenter

leder

Tak for den undskyldning, Mattias Tesfay.

orleden sagde børneog undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) undskyld til en hel generation af børn og unge, som har været ofre for en digitaliseringsbegejstret og naiv tid. Det er helt på sin plads. Tak for det, Mattias. For hvor folkeskolen skal skabe fordybelse muligheden for at lære at lære, har en uhellig alliance af usikre lærere, forældre og politikere i stedet aktivt skubbet på for at digitalisere. Det på trods af, at resultaterne allerede i 2013 viste, at introduktion af tablets lige frem kunne skade elevernes læring. Det ved jeg, for Computer world advarede allerede mod udviklingen for 10 år siden.

Det var den gang, hvor elever i tusindvis fik udleveret tablets af rare og velmenende politikere. Målet var diffust, men alle kunne lide at få en iPad. Og skulle man, som denne skribent gjorde i en skolebestyrelse for fem-seks år siden, driste sig til at udfordre det kloge i at bruge de enormt forstyrrende mobiltelefoner som selve omdrejningspunktet for undervisningen, blev man betragtet som en lidt lattervækkende maskinstormer. Det virkede næsten som om, at jo mindre undervisere og forældre vidste om it - jo mere forhippede var de på at digitalisere undervisningen. Dunning-Kruger effekten for fuld afterburner - og en opfattelse, der førte til det latterlige begreb ”Digital natives”. Et begreb, som enhver, der har set en gennemsnitlig 14-årig prøve at betjene andet end TikTok og YouTube på deres telefon, ved ikke findes.

Målet var diffust, men alle kunne lide at få en iPad.

At mange it-professionelle undervejs har været skeptiske, kan ikke overraske. Vi har altid vidst, at det er direkte naivt at tro på forandring ved at droppe 300 hvide Apple-kasser ved skoleporten og så tage tilbage til rådhuset. Det er i det hele taget temmelig håbløst at tro, at årgange af unge mennesker af sig selv får bedre undervisning og pasning eller bliver bedre til teknologi på grund af iPads. Det ville svare til, som undertegnede skrev i 2013, at man viste TopGun-filmene til alle danske 7. klasser i

sikker forvisning om, at de unge nu kunne mestre kampfly efter endt skolegang. Så undervisningsministerens undskyldning er helt på sin plads. Også selvom intentionen bag digitaliseringen i skolen var god nok. For vi har brug for, at nuværende og kommende generationer mestre digitale færdigheder. Men de færdigheder handler om at forstå, forholde sig kritisk til og kunne arbejde med digitale værktøjer, hvor det giver mening. Helt på linje med andre vigtige værktøjer som matematik, idehistorie og sprog – alt sammen områder, der som it giver adgang til andre måder at forstå, reflektere og handle. De værktøjer kunne de overdrevent teknologibegejstrede godt selv have brug for.  Lars Jacobsen, chefredaktør

fokus AI side 14-28

indhold Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev

sikkerhed Myndigheder mørklægger centrale dokumenter om stort it-angreb side 4

Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk

opinion ERP i skyen skal banke rust af it-landskabet ... ellers kan det næsten være ligegyldigt side 6

udvikling Apples eneste europæiske akademi ligger i Napoli - sådan bliver du optaget side 36

arbejdsmarked Antallet af it-jobopslag falder kraftigere end resten af jobmarkedet side 8

MS Windows 10’s død kan sætte turbo på overgangen til cloud side 40

cloud Cloud-krigen kører for fuld udblæsning: AWS og Google skyder med skarpt mod Microsofts licenser side 10

handson Ny Apple iMac ... en tiltrængt overhaling side 42

Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

legacy Topdanmark har købt ny mainframe og sat den i drift på 10 uger side 34

cloud Derfor presser de store it-selskaber på for at få dig over i cloud side 12

handson Dette headset svæver få millimeter fra dine trommehinder - og det giver unikke fordele side 46

teknologi Forstå kvanteteknologien på fem minutter: Kvantecomputere vil indtage verden inden for de næste syv år side 30

opinion Vil du være mere end teknologiske pedel?: Bæredygtighed kalder på digitalt lederskab side 50

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

sikkerhed

Myndigheder mørklægger centrale dokumenter om stort it-angreb De danske it-sikkerhedsmyndigheder mørklægger vigtige oplysninger om stort itangreb mod Danmark. AF Ditte Vinterberg Weng

anske sikkerhedsmyndigheder mørklægger vigtige dokumenter om stort it-angreb

mod Danmark. Skønt SektorCERT har udgivet en 32 siders rapport om det cyberangreb, der var tæt på at lægge Danmarks energiforsyninger i ned i maj, så er det ikke mange yderligere detaljer, som CERT’en sammen med politienheden NSK vil give om angrebet. SektorCERT oplyser selv, at enheden meldte angrebet til politiet 25. maj. Den anmeldelse har Computerworld søgt aktindsigt i. 22 dage efter sendt anmodning,

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

modtager Computerworld en afgørelse, som kommer sammen med en vedlagt aktindsigt. Og man kan sige, at de tilsendte dokumenter har fået Computerworlds redaktion til at reflektere over, hvornår man egentligt kan sige, at man har fået tildelt aktindsigt. De censurerede dele, som læseren kan se på nedenstående billeder, udgør langt det meste af dokumenterne, og skulle ifølge NSK og SektorCERT indeholder oplysninger, der - ifølge afgørelsen - er “konkret information om tekniske indretninger og fremgangsmåder, der er af væsentlig økonomisk og sikkerhedsmæssig betydning for SektorCERT og dets

medlemmer”. I afgørelsen anføres det, at de oplysninger, der er udvekslet mellem NSK og SektorCERT i forbindelse med dét, der betegnes som den største angreb mod Danmark nogensinde, stadig kan få konsekvenser for de ramte selskaber, hvis de slipper ud: “SektorCERT har videre anført, at oplysningerne potentielt kan misbruges til angreb mod infrastruktur, hvilket kan have betydelige økonomiske konsekvenser for SektorCERTs medlemmer i form af omkostninger såvel til håndtering og imødegåelse af angreb som til driftstab og udgifter til reetablering og erstatninger.” Er alle huller lukket? Computerworld har kontaktet SektorCERT’s diektør Søren Maigaard i forbindelse med modtagelsen af den lange række af sorte blokke. Vil det sige, at SektorCERT kender til virksomheder, der efter

angrebet stadig ikke har lukket de sikkerhedshuller, som selskabet blev ramt af første gang? “Så vidt vi ved, har alle berørte selskaber patchet den usikkerhed, som rapporten om angrebet i maj handler om. Det, der er i det her materiale, er informationer, som kan udnyttes til andre typer angreb mod Danmark end det vi så i maj.” “Den viden, vi udveksler med politiet, er ikke nødvendigvis viden, som andre sidder inde med, og det argumenterer vi for, at den heller ikke bør være.” Den viden, der ikke skal ud, den må vel allerede være tilgængelig for den hackergruppe, der foretog angrebet? “Nej ikke nødvendigvis. Når vi fortager efterforskning af et angreb, så graver vi ned i, hvad der er sket sammen med vores medlemmer, og de har adgang til en masse materiale, som ikke nødvendigvis har været andre til kendskab, om infrastrukturens opbygning og sikkerhedsmekanismer.” Hvis det er i viden om de her ting, der står mellem virksomhederne og nye angreb, er der så nogle sikkerhedshuller, som man lige nu er i gang med at lappe ude i virksomhederne? “Det kan jeg ikke kommentere på.” Dokumenterne indeholder, ifølge NSK, konkrete oplysninger, som vil kunne identificere den forurettede virksomhed og afdække virksomhedens it-setup, processer og styringssystemer. Herudover indeholder dokumenterne konkrete oplysninger om angrebsmetoder og malwaretype. •

61644 BT 210x297.indd 1

04.12.2023 09.44

Af Thomas Madsen Enterprise Architect og Technology Explorer, SAP

OPINION

ERP i skyen skal banke rust af it-landskabet ... ellers kan det næsten være ligegyldigt

loud ERP åbner en række nye og meget spændende perspektiver. Men generelt er markedet for ERP i skyen stadig mindre modent i Danmark end eksempelvis cloud-baserede HR-systemer, CRM-systemer og andre smallere punkt-løsninger. Årsagen er givetvis, at ERP både er voldsomt komplekst og samtidig er hjerteblodet i kernen af virksomhedens forretningskritiske processer. Ikke desto mindre forventes markedet at omsætte for over 300 milliarder kr. i 2025 på globalt plan, så kunderne kan godt se værdien. Det, som lokker, er evnen til at skrue op for innovationen og skrue ned for kompleksiteten i eget it-landskab. Cloud ERP er en gamechanger Og netop på ERP-området er det en fundamental gamechanger at få ny innovation ud på måneder i stedet for år. Nye funktioner kan defineres, bygges og leveres over alle geografier. For en stor virksomhed vil værdien af en investering komme meget hurtigere og mere sikkert hjem, end hvis den skal rulles ud i et eller mange on-premise-ERP-miljøer, som muligvis ikke alle kører på den seneste version. På CIO’ens kontor er cloudfirst, cloud-native, cloud-mindset og composable architecture efterhånden hverdagskost, men

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

samtidig står nogle virksomheder tøvende og dypper kun storetåen i cloud ERP-bølgen. Problemet er, at der er meget lidt cloud-mindset i at udskifte en enkelt lagkagebund i stacken med en cloud-løsning, hvis der alligevel skal bygges integrationer mellem lagene i kagen. Alternativet er at få hele kagen serveret som en cloud-platform og dermed få alt på standard i første hug. Her kan man i mine øjne opnå virkelig composability, ultrahøj fleksibilitet og hurtig innovation.

Cloud ERP gør det derimod langt mere sandsynligt, at vi kan bevæge kloden mod et ægte og detaljeret klimaregnskab.

Innovationsfokus på skyen Da SAP’s topchef i sommers meldte ud, at fremtidig innovation fokuserer på SAP’s cloud-miljø, RISE with SAP eller GROW with SAP, fik en del af vores on-premise-ERP-kunder kaffen galt i halsen. De følte sig ladt i stikken og tvunget over på cloud ERP. Christian Klein argumenterede med, at det ganske enkelt ikke er muligt at levere den nye innovation, som SAPs kunder har brug for, hurtigt og effektivt nok, hvis

AI’s fit til ERP En vigtig del af argumentationen handler om AI. SAP kan nemlig konstatere, at de ML-baserede AI-løsninger, som allerede findes i nuværende on-premise-løsninger, kun er i brug hos få kunder. Virksomhederne savner simpelthen know-how, og de har måske arkitektoniske barrierer i deres on-premise-ERP, der forhindrer udnyttelsen. Begge dele kan overkommes med cloud ERP. Dertil kommer en ekstra dimension. Forestil dig værdien

man ikke benytter den hurtige leveringsmetode af teknologi som skyen muliggør.

af AI-algoritmer trænet på 30.000 virksomheder, der har givet lov til, at deres forretningsdata, i aggregeret og anonymiseret form, bliver en ressource for den enkelte virksomhed. AI-modeller med denne datakraft kan skabe stor værdi. Men det kræver, at der er styr på data flows, integration og lifecycle management, så vi får relevante informationer hurtigt og på en ansvarlig måde.. Jeg er tæt på at sige, at AI i kernen af ERP kun kan ske gennem cloud ERP, hvis man skal opnå den fulde værdi af sin investering Morgendagens ægte klimaregnskab Også på et andet område åbner cloud ERP op for nogle lovende perspektiver. Virksomheders økonomiske styringsmodel er funderet på, at vi har den økonomiske dimension synliggjort hele vejen fra den mindste transaktion og op til årsrapporten. Forestil dig at vi kunne sige det samme om CO2-aftrykket. Klimakonsekvensen af samtlige forretningstransaktioner synliggjort i ERP-systemet. Skal vi nærme os denne vision, så er tiden for knap til, at vi kan bøje, trække og forme klimaregnskabet til alle tænkelige historiske ERP-formater. Cloud ERP gør det derimod langt mere sandsynligt, at vi kan bevæge kloden mod et ægte og detaljeret klimaregnskab. Der skal bankes rust af it-landskabet, og der skal springes på hovedet ud i cloud-bølgen på ERP-området. Til gengæld er perspektivet for innovation, klima og AI virkeligt lovende. •

DET SIGER VORES KUNDER

Georg Fischer A/S “Hos ipnordic virker det bare – og deres team er altid venlige. Hér får man hurtig hjælp, bliver taget godt imod og føler ikke, at man forstyrrer. Det er meget enkelt at være kunde: Vi ringer på ét nummer og opkaldet bliver besvaret med det samme. Vi skal ikke igennem en lang telefonmenu med mange tastemuligheder, hvor man nemt glemmer sine muligheder og må starte forfra. Med ipnordic er man hurtigt videre, og dét er altafgørende, når man driver en virksomhed. Vi takker pænt nej til andre teleselskaber, når de ringer til os. Vi tror simpelthen ikke, at det kan gøres bedre.”

Jan Zaremba Marketing Manager, Georg Fischer A/S

ERHVERVSTELEFONI UDEN BINDING

Ring 89 10 10 10

arbejdsmarked

Antallet af it-jobopslag falder kraftigere end resten af jobmarkedet It-jobmarkedet er hårdere ramt end resten af jobmarkedet, og antallet af it-jobopslag er nu lavere end før corona. Det er dog ikke alle typer stillinger, der er ramt lige hårdt.

Det betød, at folk var bange, og det var virksomhedsejere også,” siger han.

AF Jacob Ø. Wittroff

Stadigvæk stor efterspørgsel efter specialister Det er dog ikke alle it-stillinger, der er lige hårdt ramt af nedgangen. Ifølge Peter Rasmussen kan de fleste dygtige specialister stadig få et nyt job med et fingerknips, hvis de ønsker det. “Dygtige udviklere kan stadigvæk vælge og vrage, fordi de er altid efterspurgte. Der er tonsvis job, hvis man er en dygtig AX-365-konsulent. De er ekstremt attraktive og utroligt svære få i tale, og nogle af de dygtige kan blot sige, at de er åbne for muligheden, og kort tid efter har de to eller tre forskellige jobtilbud, som de kan vælge mellem,” siger han. Anderledes ser det dog ud i forhold til nogle lederstillinger, hvor udbuddet af stillinger i forvejen er relativt begrænset. Her er det ofte arbejdsgiverne, der har den luksus, at de kan vælge og vrage mellem et felt af kandidater. “Derfor er der også lidt større grund til at være bekymret for folk i lederstillinger i øjeblikket, også selvom de er dygtige og har et godt cv.” “For nylig havde jeg eksempelvis et møde med en, der havde været CTO i et anerkendt software-as-a-service-firma, som havde fået hundredvis af millioner i venturekapital, men bestyrelsen havde sagt, at nu er det tid til at tjene penge, og så var han røget ud sammen med en masse andre højtlønnede,” siger han. •

os den danske jobportal Jobindex er der, siden jobmarkedet toppede i kølvandet på covid-19-pandemien, sket et betragteligt fald i antallet af jobannoncer for it-stillinger, Tal fra Jobindex viser således, at der i marts 2022 var 2.515 opslåede it-stillinger på platformen. I den seneste måned, november 2023, var der således blot 1.344 opslåede it-stillinger, og Jobindex oplyser til Computerworld, at it-stillinger er ramt hårdere end jobmarkedet som gennemsnit. Således er it-stillingerne en af de få jobkategorier, der er faldet til et niveau, som er lavere, end da corona-pandemien brød ud. “De fleste andre jobkategorier er faldet tilbage til omkring niveauet før corona. Men it-branchen er mere konjunkturfølsom end markedet som helhed,” oplyser Kaare Danielsen, administrerende direktør for Jobindex, til Computerworld. Han understreger dog, at det ifølge ham ikke er tale om, at jobmarkedet er i frit fald eller i krise. “Den gode nyhed er, at faldet ser ud til at flade ud. Så der er ikke tale om, at markedet

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

crasher. Det ser ud til, at det bare flader ud på et lidt lavere niveau,” oplyser han. Toppede under pandemien Den danske headhunter Peter Rasmussen, der er stifter af it-rekrutteringsfirmaet iHeadHunt, oplever også, at jobmarkedet er faldet efter covid, men han ser dog en lille smule lysere på den aktuelle situation på jobmarkedet. “Vores egen oplevelse er, at der er en del stillinger lige nu, men det er ikke på samme høje niveau som for nogle år siden, hvor det toppede under pandemien,” siger Peter Rasmussen til Computerworld. Selvom tallene fra Jobindex viser et fald, så er det dog Peter Rasmussens oplevelse, at markedet er begyndt at rette sig igen i løbet af det seneste halve år. “Der var et halvt år fra september og oktober 2022 til marts og april i år, hvor vi oplevede en klar nedgang. Her var det virkelig op ad bakke, men nu oplever vi, selvom vi er på et lavere niveau end under pandemien, at det så stille og roligt går fremad igen,” siger han. Peter Rasmussen vurderer, at der er en række forskellige årsager til nedgangen i antallet

Derfor er der også lidt større grund til at være bekymret for folk i lederstillinger i øjeblikket, også selvom de er dygtige og har et godt cv. Peter Rasmussen Headhunter

af jobopslag, men han vurderer, at det udover de højere renter og sidste år stigende inflation også har handlet om en større krisebevidsthed både hos virksomhederne og de private husholdninger. “Vi har haft en periode, hvor vi er gået fra krise til krise, og det har skabt en usikkerhed om det vil føre til recession og en stor nedgang på boligmarkedet.

Nyt år, nye udfordringer Hopper du ind i 2024 med ønsket om nyt job? Hos ed A/S er hverdagen varieret og udfordrende, og den foregår i et humoristisk og afslappet

Hos ed A/S arbejder vi på kryds og tværs af virksomheden og samarbejder med de førende

miljø, hvor vi tilstræber at give alle det albuerum og de rammer, der skal til for at få succes.

leverandører indenfor vores felt. Det gør vi for at kunne levere de bedste IT-løsninger og services til vores kunder - for hos ed A/S arbejder vi

Det er vigtigt, at du kan se dig selv i vores værdier: TRYGHED, RELATIONER og KUNDESERVICE.

Scan QR koden og se vores ledige stillinger https://ed.dk/om-os/

CW-uge51_IT-komet-2023_A4.indd 1

Tlf. 7022 0150 www.ed.dk

08.12.2023 10.44

cloud

Cloud-krigen kører for fuld udblæsning:

AWS og Google skyder med skarpt mod Microsofts licenser

De andre cloud-giganter er fortsat utilfredse med Microsofts licensvilkår, som de mener hæmmer konkurrencen på markedet. AF Kristoffer Ingemand Petersen

loud-markedet er domineret af tre store spiller: Amazon Web Services (AWS), Google og Microsoft. Og de to første har i

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

et stykke tid ført en konflikt med den sidstnævnte blandt andet gennem offentligt brok og gennem klager til EU’s myndigheder for at få Microsoft til at ændre sine licensbetingelser. Microsoft er da også kommet

med indrømmelser, men konkurrenterne mener stadig ikke, at det er nok. Det har nu fået Google at klage til de britiske konkurrencemyndigheder over Microsofts cloudlicenser som en slags gentagelse af kampen i EU, hvor AWS dog nok har været den hårdeste modstander. Google påpeger, at Microsoft licensmodeller har givet rivalerne en betydelig konkurrencemæssig ulempe. Det skriver Reuters. Google har i et brev til den

britiske myndighed CMA (Competition and Markets Authority) beskrevet, hvordan Microsofts licenseringspraksis uretfærdigt afskrækker kunder fra at bruge konkurrenters tjenester. “Med Microsofts licensbegrænsninger i særdeleshed står britiske kunder ikke tilbage med noget økonomisk rimeligt alternativ end at bruge Azure som deres cloud-tjenesteudbyder, selvom de foretrækker rivalernes priser, kvalitet, sikkerhed, innovationer og funktioner,” skriver Google i

sin brev til CMA ifølge Reuters. CMA lancerede i oktober måned en undersøgelse af det britiske cloud-marked og AWS’ samt Microsofts dominans af dette. Microsoft ændrede sidste år sine cloudvilkår for at undgå konkurrencesager imod sig. Flere konkurrenter er dog fortsat utilfredse. “Som de seneste uafhængige data viser, er konkurrencen mellem cloud hyperscalere fortsat sund. I andet kvartal af 2023 opnåede Microsoft og Google lige så små gevinster på AWS, som fortsat er den globale markedsleder med en betydelig margin,” meddeler Microsoft ifølge Reuters. AWS er også i gang AWS, som ifølge de fleste opgørelser faktisk er verdens største cloududbyder, er heller ikke færdig med at angribe konkurrenten Microsoft. Amazon har også været en tur forbi CMA og klage over, at Microsofts licenser “begrænser valgmuligheder” og gør det “økonomisk uholdbart”. “Nogle it-udbydere, såsom Microsoft, bruger licenseringspraksis, der begrænser kundernes valg og gør det sværere at skifte,” skriver AWS og fortsætter: “For eksempel ændrede Microsoft sine licensvilkår i 2019 og igen i 2022 for at gøre det sværere for kunderne at køre nogle af deres populære softwaretilbud på Google Cloud, AWS og Alibaba. At bruge mange af Microsofts softwareprodukter med disse andre skyer tjenesteudbydere, skal en kunde købe en separat licens, selvom de allerede ejer softwaren. Dette gør det ofte økonomisk uholdbart for en kunde at vælge en anden udbyder end Microsoft.” Kampen for cloud i EU har været i gang i noget tid, men kampen i Storbritannien er nu for alvor i gang. Microsofts indrømmelser Computerworld gennemgik sidste

år Microsofts indrømmelser fra 1. oktober 2022. “Vi mener ikke at alle anklagerne er valide, men nogle af dem er,” skrev Microsofts politiske chef Brad Smith blandt andet, da ændringerne blev annonceret og uddybede senere: “Vil vil gøre det muligt for, og endda hjælpe, europæiske cloud-leverandører med at hoste og afvikle Microsoft-løsninger på infrastrukturen til deres kunder. Det inkluderer produkter, der traditionelt har været licenseret til kun at kunne afvikles på kundens egne desktop-computere eller servere.” Ændringerne lød som følger: 1. Licenser kan bruges på alle EU-udbydere De reviderede licensaftaler betyder, at kunder kan bruge deres licenser på enhver europæisk cloud-udbyder, der leverer tjenester til deres egne datacentre. “Microsoft vil introducere en ny fleksibel virtualiseringsfordel for kunder, som i høj grad vil udvide kundernes valgmuligheder ved outsourcing,” skriver Microsoft i sit indlæg. “Under denne fordel vil kunder med Software Assurance eller abonnementslicenser være i stand til at bruge deres egen licenserede software til at bygge og/eller installere løsninger og køre dem på enhver outsourcers infrastruktur (undtagen de listede udbyderes) - dedikeret eller delt.” De listede udbydere er rivalerne Amazon, Google, Alibaba samt Microsofts egne cloud-tjenester, der vil blive udelukket fra aftalerne. 2. Windows Server virtuel kernelicense Kunder vil også få lov til at købe licenser kun til det virtuelle miljø uden at skulle købe den fysiske hardware. “Inkluderet som en del af fordelen med fleksibel virtualisering tilbyder vi også Windows Server i en licensmodel, der er kompatibel med delt serveroutsourcing,”

skriver Microsoft. “Til det formål vil vi introducere en mulighed for at licensere Windows Server på en virtuel kernebasis.” I dag er Windows Server licenseret af fysisk karakter. Det betyder, at kunder skal have adgang til den fysiske serverhardware for at sikre, at de har nok Windows Server-licenser til at dække alle fysiske kerner i maskinen. Med muligheden for virtuelle kernelicenser kan kunderne vælge at licensere Windows Server efter antallet af virtuelle kerner, de bruger i virtuelle maskiner. 3. Virtualisering af Windows 10 og 11 med Microsoft 365 “Enhver bruger med en Microsoft 365 F3-, Microsoft 365 E3- eller Microsoft 365 E5-licens vil være i stand til at virtualisere Windows 10 eller Windows 11 på deres egne servere eller på outsourceres servere (undtagen listede udbydere), uanset om brugerens primære enhed har et kvalificerende operativsystem (QOS) - for eksempel Windows 11 Pro - og uden behov for yderligere licenser,” lyder det. Indtil nu har Microsoft 365-brugere skulle købe en VDA-tilføjelseslicens for at virtualisere Windows 10 eller Windows 11. Efter 1. oktober 2022 fjerner tech-giganten dette krav til Microsoft 365 F3, Microsoft 365 E3 og Microsoft 365 E5-brugere. 4. Salg af langsigtede hostings-løsninger Microsoft vil nu også forbedre Cloud Solution Provider-programmet (CSP), så partnere kan sælge kunder enten et- eller treårige abonnementer for flere Microsoft-produkter - herunder Windows Server, Remote Desktop Services (RDS) og SQL Server. Selskabet tilføjer desuden flere månedlige faktureringsmuligheder i CSP-programmet for mange af de etårige tilbud.

Dette sker for at give Microsoft-partnere mulighed for at tilbyde kunder mere stabile kontrakter. 5. Bygge egne hosting-løsninger Cloud Solution Provider - Hoster” (CSP-Hoster) er et nyt program, der vil gøre det muligt for deltagende CSP-partnere at præ-bygge hostede desktop- og serverløsninger, som de kan sælge til kunder sammen med licenser i CSP eller til kunder, der allerede har licenser, forklarer blogindlægget. “Partnere i dette program behøver ikke at anskaffe forskellige medier og nøgler fra hver slutkunde for at implementere deres løsning. I stedet vil partnere få adgang til et katalog over Microsoft-software, som de kan bruge til at præbygge løsninger, der er klar til kundebrug.” CSP-Hoster er et udvidet hostingprogram, der erstatter programmet Qualified Multitenant Hosting (QMTH). Ved lanceringen senere i år vil dette program kun være begrænset til CSP Direct Bill-partnere, annoncerer Microsoft. 6. SPLA programopdatering I begyndelsen var SPLA beregnet til at give partnere mulighed for at tilbyde hostede tjenester fra deres egne datacentre. Nu foretager Microsoft ændringer i SPLA-programmet. “For at styrke hoster-økosystemet ved at fokusere programmet på breddehostere og opmuntre traditionelle outsourcere og datacenterudbydere, ændrer vi SPLA-vilkårene for at fjerne muligheden for at outsource SPLA-licenser på de listede udbyderes datacentre.” Det bemærkes desuden, at “Enhver SPLA-partner, der påvirkes af denne ændring, har indtil den 30. september 2025 til at skifte fra en listet udbyder til SPLA-outsourcet hosting eller til at licensere direkte fra den listede udbyder uden for deres SPLA.” •

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

cloud

Derfor presser de store it-selskaber på for at få dig over i cloud

De store cloud-leverandører gør alt, hvad de kan, for at presse kunderne over på deres cloudløsninger og væk fra deres onprem, fortæller ERP-ekspert Herbert Nathan efter stigende utilfredshed blandt SAP’s kunder over cloud-pres. AF Jacob Ø. Wittorff

et har vakt bestyrtelse blandt SAP-kunder i Tyskland og Storbritannien, at nye funktioner baseret på generativ kunstig intelligens vil blive forbeholdt ERP-gigantens cloud-kunder. SAP har selv slået fast, at det skyldes, at det ganske enkelt kun er muligt at udrulle denne type funktioner i clouden. Men den danske ERP-ekspert Herbert Nathan påpeger dog, at det også flugter med de store it-selskabers – herunder SAP’s – incitamenter, når de tilbyder flere og mere avancerede funktioner eksklusivt til deres cloud-kunder. “Leverandørerne gør - generelt set - alt, hvad de kan for at få deres kunder over på en cloud-løsning, fordi det er der, pengene ligger. Derfor forestiller jeg mig også, at man gerne vil øge kundernes motivation for at komme over på en cloud-løsning,” siger han til Computerworld. Det skyldes, forklarer Herbert Nathan, at cloud-løsningerne typisk er abonnementsbaserede, og de tilbagevendende indtægter fra en abonnementsløsning vil over tid skabe flere indtægter end den mere traditionelle

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

model med licenssalg. “De abonnementsbaserede cloud-løsningerne er på den lange bane langt mere lukrative end en gammeldags on-premkontrakt, hvor man betaler for løsningen på forkant,” siger han. Indflydelsesrige brugergrupper Det er de indflydelsesrige brugergrupper i Storbritannien og på SAP’s hjemmemarked i Tyskland, der har udtrykt deres utilfredshed med SAP’s dispositioner. De mener, at der er tale om tillidsbrud og en regulær kovending i forhold til SAP’s tidligere udmeldinger. Her hæfter de sig

ved, at den tyske ERP-gigant har garanteret sine on-prem-kunder, der selv driver deres SAP-installationer på egen hardware, opdateringer frem til til 2040. “Jeg vil ikke udelukke at nogle kunder sidder tilbage med bristede forventninger, og hvis det er tilfældet i Storbritannien, så er der sikkert også kunder i Danmark, der sidder tilbage med samme oplevelse,” siger han. Mange SAP-kunder overvejer skifte Opråbet fra brugergruppen kommer ifølge Herbert Nathan samtidig med, at store virksomheder i disse år går med overvejelser om, hvorvidt de skal blive i

folden hos den tyske ERP-gigant eller vælge en konkurrerende løsning. Traditionelt set har SAP et godt tag i markedet for de allerstørste virksomheder, men ifølge Herbert Nathan betyder udviklingen i markedet, at det tyske selskabs løsninger over tid er blevet mindre dominerende i de enkelte virksomheders it-setup. “Mange SAP-kunder har i tidernes morgen købt en meget stor og bred ERP-suite, der udover økonomi også indeholder ting som logistik, salg og produktionsmoduler og meget andet. Men med tiden har kunderne suppleret deres setup med alternative løsninger, og derfor er deres SAP-løsning også stille og roligt blevet smallere,” forklarer han. Den udvikling betyder ifølge Herbert Nathan, at virksomhederne også vil være fristet af løsninger fra SAP’s direkte konkurrenter, når de står foran at skulle vælge et nyt ERP-system. Her vurderer Herbert Nathan, at især Microsoft, der i forvejen er en central del af mange virksomheder it-setup, vil stå i en særlig gunstig situation. “Det er min vurdering, at vi står et sted, hvor en tredjedel af SAP-kunderne har besluttet, at de kører videre med SAP, en anden tredjedel har besluttet at de vælger noget andet, mens den sidste tredjedel endnu ikke har besluttet sig,” siger han og tilføjer: “Det betyder, at SAP vil gøre rigtig meget for at sikre, at i hvert fald den sidste tredjedel bliver i folden og vælger den nye SAP S4/Hana som deres næste

De abonnementsbaserede cloudløsninger er på den lange bane langt mere lukrative. Herbert Nathan ERP-ekspert

ERP-løsning” siger han. Tvinger ingen Jan Gilg, der er produktchef for cloud ERP hos SAP, har tidligere i interview med Computerworld forklaret, at selskabet ikke har tænkt sig at vride armen rundt på kunderne for at få dem til at vælge en cloud-løsning. ”Vi tvinger ikke nogen,” sagde han til Computerworld i sommer, og han erkendte samtidig, at en cloud-løsning ikke nødvendigvis er det rigtige valg for alle typer virksomheder. ”Spørgsmålet er imidlertid, om en Saas-model er den rette løsning til dem? For der er nogle industrier og virksomheder, som ikke er egnet til cloud. I mine øjne er den slags store virksomheder reelt et helt markedssegment for dem selv, og til dem bliver vi bare nødt til at tilbyde deres helt egne skræddersyede løsninger. Det har selvfølgelig sin pris, men vi kommer til at blive ved med at fokusere på dem.” SAP har desuden overfor det britiske it-medie The Register slået fast, at selskabets står ved sit løfte til on-premise kunderne om fortsat vedligeholdelse frem til 2040. “Vores partnerskab med hver eneste af vores kunder er bygget på tillid, da mange af dem har foretaget betydelige investeringer hos os gennem årtier. Derfor har vi heller ikke til hensigt at bryde vores løfte om at betjene lokale kunder, der enten implementerer, kører og bygger deres fremtid med SAP S/4HANA on-premise. SAP S/4HANA-vedligeholdelse vil fortsætte til 2040.” “Det betyder, at SAP vil levere kontinuerlige forbedringer, udvidelser og innovationer til disse værdsatte kunder, inklusive alle nødvendige juridiske ændringer, som en del af vores vedligeholdelsesforpligtelse. Innovationskøreplaner for SAP S/4HANA bliver fortsat opdateret og offentliggjort på sap.com,” lyder det fra SAP. •

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

fokus AI

Kent Agerlund er en af Danmarks førende Microsoft-eksperter:

“Copilot vil stikke helt af”

Kent Agerlund er en ud af blot fire personer i Danmark, der har den særlige Microsoft-titel Regional Director, som betyder, at han er en af de personer i Danmark, der er mest inde i trends vedrørende Microsoft-teknologier. Han mener, at den nye AI-assistent, Copilot, bliver allemandseje inden for få år. Lige nu er der dog én forhindring. AF Kristoffer Ingemand Petersen

ent Agerlund er en ud af blot fire i Danmark og under 200 på verdensplan, som besidder titlen Regional Director (RD). De er alle en slags eksterne rådgivere for Microsoft, som hverken er ansat eller betalt af Microsoft, men som har stor indsigt i teknologien og markedet. Derfor lytter Microsoft også til dem og inviterer dem til særlige møder. Kent Agerlund er til daglig Managing Director hos Microsoft-huset Twoday CTGlobal, og så er han for nylig vendt hjem fra Midwest Management Summit-konferencen (MMS) i Miami. Det er en konference arrangeret af Microsoft-communitiet heriblandt Kent Agerlund selv, hvor

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

han har set og diskuteret de helt store trends og nye teknologier. Og der er en ting, der er over alt andet lige nu. ”Det helt store er Copilot. Det er indiskutabelt,” siger Kent Agerlund. Folk har hørt meget om copilot, men nu begynder de også at se produktet, som blev tilgængeligt 1. november som et tilkøb til E3- og E5-licenser, og Kent Agerlund er ikke i tvivl om, at det kommer til at gøre en massiv forskel. Blandt andet kan Microsoft 365 Copilot – altså den, der virker til alle de klassiske Office-programmer – effektivisere utrolig meget. ”Eksempelvis når man sidder med et Word-dokument og bare kan lave en 20 siders vejledning på baggrund af en prompt.”

”Jeg sad til et webinar, hvor der var en, der skulle bruge en businesscase. Så skrev jeg i Word, at jeg skulle bruge en business case for to produkter med pros og cons og nogle priser og et resume. På to minutter havde jeg et sekssiders dokument, jeg så efterfølgende kunne lave om til en Powerpoint-præsentation med Copilot,” siger han. Gamechanger Adspurgt om, hvor hurtigt og i hvor høj grad Copilot vil blive udbredt, er han også ret sikker. ”Jeg er overbevist om, at det her bliver udbredt,” lyder det. Særligt inden for visse sektorer som jurafeltet eller mange kontoropgaver ser han det som en gamechanger. Fortsættes side 16

På to minutter havde jeg et sekssiders dokument, jeg så efterfølgende kunne lave om til en Powerpointpræsentation med Copilot. Kent Agerlund Managing Director, Twoday CTGlobal

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

fokus AI

Kent Agerlund er en af Danmarks førende Microsoft-eksperter:

“Copilot vil stikke helt af” Fortsat fra side 14

”Det er der ingen tvivl om,” siger han og fortsætter: ”Man kan lave en business case på tre minutter. Den skal selvfølgelig læse det igennem, det er klart, men man kan komme hurtigt i gang.” Han anerkender dog, at man ikke bare kan overlade alt arbejde til en Copilot. Det skal gennemses og tjekkes efter i sømmene, men det er et redskab til at få en effektiv start på opgaverne, mener han. ”Når man har noget, hvor man efterfølgende bare skal ind og rette eller faktatjekke, så er man meget langt,” siger han og fortsætter: ”Selv vi, der er en it-virksomhed, bruger uforholdsmæssigt meget tid på at søge efter intern dokumentation, og der kan vi bruge OpenAI til den del fremover.” Han mener også, at Copilot rammer lige ned i en af de store samfundsudfordringer – nemlig mangel på arbejdskraft. Her kan flere opgaver effektiviseres. ”Der er ingen tvivl om, at det kommer til at betyde rigtig meget,” siger han. Licenserne er en forhindring Kent Agerlund er ret skråsikker på, at disse Copilots bliver udbredt. Faktisk fortæller, han, at han er ”helt 100 procent sikker på, at det her bliver allemandseje. Jeg kan ikke forestille mig

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

andet.” Men lige nu er der dog en forhindring for udbredelsen. Det handler om de licensmodeller, der er lige nu. ”Den licenspolitik, Microsoft har lagt for dagen, når det gælder Microsoft 365 Copilot, er, at man kan købe et minimum af 300 seats, og det, tror jeg, vil sætte en stopper for nogen,” siger Kent Agerlund. Et minimum af 300 seats – altså brugere – kan blive en stor hindring for kunder, der slet ikke har brug for det antal, fortæller han. Derudover er det lige nu kun som enterprise agreement. Men Kent Agerlund forventer dog, at det snart bliver ændret. ”Licensen er kun på en enterprise-agreement, og der er jo masser af kunder, der køber licenser på CSP. Så lige nu og her er der nogle barrierer, som Microsoft har stillet op, der gør, at det ikke bliver så udbredt. Jeg ved, at der bliver arbejdet på det, og selvfølgelig kommer det på CSP.” Så snart tilgængeligheden stiger, forventer Kent Agerlund dog, at udbredelsen af Microsoft 365 Copilot bliver enorm. ”Det kommer til at stikke helt af. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger Kent Agerlund. AI bringer SOC’er i fare Et andet område, hvor Microsofts AI-assistenter forventes at ville skabe stor påvirkning, er i it-sikkerhedssektoren med Microsoft Security Copilot. ”Security Copilot vil helt

sikkert bringe besparelser for mange mellemstore danske organisationer,” siger Kent Agerlund og fortsætter: ”Det er de færreste danske selskaber med under 500 medarbejdere, der har en reel sikkerhedsafdeling.” Han mener, at det især er Security Operations Centre (SOC), som er i fare – i hvert fald de eksterne SOC’er.

Security Copilot vil helt sikkert bringe besparelser for mange mellemstore danske organisationer. Det er de færreste danske selskaber med under 500 medarbejdere, der har en reel sikkerhedsafdeling. Kent Agerlund Managing Director, Twoday CTGlobal

En SOC er et internt eller outsourcet team af it-sikkerhedsprofessionelle, som monitorerer en organisations it-infrastruktur. ”Alle sikkerhedsalarmerne er der ikke nogen, der kigger på. Derfor køber man et abonnement hos en SOC.” ”Flere ved ikke, hvad de får med en SOC, og der er flere eksempler på, at SOC’en har reageret flere dage for sent,” siger Kent Agerlund. Security Copilot er ikke kommet på markedet endnu, så Kent baserer det på, hvad han selv har set, og han vurderer, at ”den kunne hjælpe mindre selskaber med helt at slippe for en SOC, fordi Copilot fikser de her ting i realtid.” Så SOC’en kan blive udfaset i en grad? ”Det er i hvert fald et af de områder, hvor de skal finde på noget ekstra værdi, som de kan give udover at analysere de her mange data.” ”Så det vil være supernemt at lave en businesscase på Security Copilot, mens det for M365 handler om produktivitet,” siger han. Kent Agerlund stiftede virksomheden CTGlobal tilbage i 1999. CTglobal blev i januar måned opkøbt af danske Twoday, og derfor hedder firmaet i dag Twoday CTGlobal, hvor Kent Agerlund fortsat er i ledelsen. Udover Kent Agerlund er de andre danske RD’ere Thomas Martinsen fra Venzo, Ramus Hald fra Lego og Emilie Lundblad Amesto Nextbridge. •

Her er de største barrierer for mindre virksomheder:

Microsofts 365 Copilot er kun for de store kunder Microsoft 365 er landet, men til at starte med får små kunder nok ikke meget glæde af den på nuværende tidspunkt. Der er nemlig flere barrierer i vejen for mindre virksomheder. AF Kristoffer Ingemand Petersen

unstig intelligens fylder alt hos Microsoft for tiden, og intet er mere omtalt i Microsoft-verdenen end AI-assistenten Copilot. Copilot er på vej til hele Microsofts produktportefølje, og 1. november blev Microsoft 365 Copilot bredt tilgængelig. M365 Copilot har til formål at automatiserer opgaver i de klassiske Office-programmer. For eksempel kan brugere bede om at få udarbejdet et PowerPoint på ingen tid, får lavet et hurtigt referat af en Outlook-samtale eller få AI-assistenten til at skrive arbejdsopgaver i et Word-dokument. Mulighederne er mange. Det bliver dog – i hvert fald i første omgang – kun de større kunder der har glæde af Microsoft 365 Copilot. Det skyldes, at M365 Copilot kun er tilgængelig for enterprise-kunder med E3eller E5-licenser på nuværende tidspunkt. Derudover er der et minimum på 300 brugerlicenser, hvis en kunde ønsker at købe produktet. Det vil sige, at mindre virksomheder vil blive nødt til at købe flere licenser, end der er brug for. Microsoft 365 Copilot koster 30 dollar

per brugerlicens – svarende til 207 kroner. ”Der er ingen gratis prøveperiode og ingen mængderabat på dette tidspunkt (så vidt vi ved). Enterprise-kunder, der køber M365 Copilot nu, er forpligtet indtil deres næste jubilæum for deres kontrakt med Enterprise Agreement, hvorefter de kan droppe eller forny M365 Copilot i 12 måneder,” skriver Mary Jo Foley chefredaktør hos Microsoft-analysehuset Directions on Microsoft om produktet. Minimumskravene har skabt ærgrelse hos flere brugere på Microsofts fora. ”Ved at pålægge dette minimum har de tilsyneladende med vilje skåret små virksomheder, non-profitorganisationer og andre organisationer ud, som ville have stor gavn af den strategiske anvendelse af M365 Copilot,” lyder det fra en bruger. ”Jeg er overrasket over, at der ikke er mere postyr om dette,” skriver en anden. Microsoft har dog tilsyneladende planer om at udbrede produktet, om end der ikke er ikke er officielle datoer på bordet endnu. “Forud for enterprise GA (general availability, red.) havde vi en chance for at lære af og samskabe med vores virksomhedskunder med tidlig adgang. Nu gør vi det samme med små virksomheder

Ved at pålægge dette minimum har de tilsyneladende med vilje skåret små virksomheder, nonprofitorganisationer og andre organisationer ud, som ville have stor gavn af den strategiske anvendelse af M365 Copilot. Bruger på Microsofts fora

og iværksættere som en del af et tidligt testprogram.” “Denne test giver os mulighed for at indsamle feedback fra det virkelige liv og finjustere produktoplevelsen til deres unikke behov. Vi vil have mere at dele om bredere tilgængelighed for små virksomheder i de kommende måneder,” meddeler techgiganten ifølge The Register. •

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

fokus AI

Der er gode grunde til at glæde sig:

Smugkig på Windows 12 og al den kunstige intelligens, der følger med

Afløseren til Windows 11 er smækfyldt med kunstig intelligens, der gør livet med Windows lettere. Her er nogle af de features, du kan se frem til.

over Whatsapp for nogle dage siden” og få et brugbart svar fra Windows.

AF Niels de Boissezon

Visuelle overhalinger Hvordan Windows-interfacet vil udvikle sig visuelt er ikke klart endnu, men der arbejdes på en helt ny type desktop-inferface, som dog fortsat er i udviklingsfasen. I første ombæring vil man dog ikke vende for meget op og ned på tingene, lyder det, måske i en erkendelse af, at Microsoft ikke altid slipper lige heldigt fra større overhalinger af Windows-interfacet. Men selv hvis interfacet ikke ændrer sig synderligt fra start, står det klart, at der vil være AI-drevne visuelle overhalinger at få, når det nye Windows bruges. Her vil styresystemet kunne anvende såkaldt ’NPU’-hardware til at opskalere spil og videoer til at give et skarpere og mere detaljeret indtryk. De neurale netværk kan også benyttes til at live-tekste film og videoer. Elementer som skrivebordets baggrundstapet kan her vækkes til live af kunstig intelligens ved at et baggrundsbilledes forskellige lag identificeres og adskilles, så de kan bevæges sig

en næste generation af Windows-styresystemet er på trapperne. Og hvis du ikke skulle have bemærket det, så er kunstig intelligens ret meget oppe i tiden, hvilket i den grad kommer til at ses i Microsofts nye styresystem, hvis tidlige testversioner har været tæt på netmediet Windows Central. Det, der givetvis vil hedde Windows 12, lever i øjeblikket under kodenavnet ’Hudson Valley’, som er arvtageren til ’Germanium’ som Windows årgang 2024 blev kaldet. AI alle vegne Kunstig intelligens, og særligt den afart, som kaldes generativ AI, bliver her syet ind i det kommende Windows i en grad, så der reelt bliver tale om en ny måde at betjene ens maskine på.

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

Her bliver ifølge mediet tale om en form for forbedret ’Copilot’ som integreres i Windows Shell, som hele tiden arbejder i baggrunden for at få den kunstige intelligens til at forbedre søgninger, forstå sammenhænge i det der laves på enheden og hurtigt skabes projekter eller workflows. Oplevelsen karakteriseres her som ’banebrydende’. Et konkret eksempel på, hvad det nye Windows vil kunne udrette for en, er, at man vil kunne taste ’FY24 earnings’ og lynhurtigt få serveret et overblik over alle de steder, hvor søgeordene er dukket op på enhedens skærm for nyligt. Søgninger vil også kunne foregå med naturligt talesprog, eksempelvis hvis man ikke kan huske det specifikke indhold eller dokument. Her vil man i stedet kunne spørge efter ”det dokument, som Lars sendte mig

let i forhold til hinanden og give et indtryk af perspektiv – den såkaldte ’parallax’ effekt. Smart strømstyring Microsofts Windows har aldrig været kendt for at være særlig dygtig til at optimere strømforbruget af de komponenter, som en pc råder over. Med det kommende Windows skulle dog gøres endnu et forsøg på at rette op på det, hvor kunstig intelligens hjælper til med at

prioritere og håndtere, hvordan styresystemet skal tænde, slukke og optimere strømforbruget. Her skulle det give pote med op til 50 procent længere driftstid med visse typer hardware, lyder det. Nyt rul Hudson Valley bliver på mange måder en skelsættende udgave af Windows, da den bliver først med en tilbagevenden til en treårig cyklus for nye Windows-ver-

sioner. Hvor det tidligere lød, at Windows 10 skulle være den ’sidste Windows version’, bliver Windows 2024 altså den første nye version af systemet, som præsenteres tre år efter sin forgænger, Windows 11, der blev introduceret i november 2021. Det er dog ikke sikkert, at det nye AI-drevne Windows kommet til at hedde ’Windows 12’. Kilder tæt på den nuværende udvikling af Hudson Valley

siger til Windows Central, at man ikke ønsker at fragmentere Windows-økosystemet mere, end det i forvejen er. Lige nu er det fortsat et mindretal, der benytter nyeste af Windows. Der er omkring 400 millioner Windows 11-brugere ud af 1,4 milliarder Windows brugere. Inden den nye Windows slippes løs, er der dog til en punktopdatering af Windows 11 på vejen enten i februar ellers marts, noterer mediet. •

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

fokus AI

Pleo-stifter Niccolo Perra:

AI kan blive en ægte gamechanger

Den danskstartede fintech-virksomhed Pleo har kig på Amazon Q og AI. Men med måde. “AI kan blive en ægte gamechanger. Men det skal ikke kun være for, at vi kan sige, at vi bruger generativ AI,” siger Pleo-stifter Niccolo Perra. AF Qëndrim Fazliu

landt de mere end 50.000 deltagende til dette års AWS re:Invent i Las Vegas var Niccolo Perra, der er medstifter af den danske fintech-virksomhed Pleo. Pleo har specialiseret sig i virksomhedsudgifter og udvikler intelligente løsninger til at forenkle og automatisere udgiftshåndtering for virksomheder. Selskabets platform er designet til at hjælpe virksomheder med at administrere og spore medarbejdernes udgifter mere effektivt. Hovedproduktet er et kreditkort, der giver virksomheder og deres medarbejdere mulighed for at strømline omkostningsstyring. En af Pleos betydeligste partnere i den sammenhæng har været AWS, fortæller medstifter Niccolo Perra, da Computerworld fanger ham i et af lokalerne på kæmpehotellet The Venetian. “Jeg tror, at AWS har været en

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

af vores stærkeste partnere - selv fra begyndelsen i 2015, hvor vi var en lille virksomhed. Men de troede på os og på vores tilgang til teknologi og cloud,” lyder det fra Pleo-medstifteren. Er det derfor, du og Pleo er at finde til årets re:Invent-konference? “Vi tager faktisk normalt ikke til den slags konferencer, der er langt væk. Men tilfældigvis var jeg på disse breddegrader grundet familie i USA og besluttede derfor, at jeg ville kigge forbi og se, hvad der skete,” lyder det fra Niccolo Perra. Han forklarer samtidig, at det er en god mulighed for at møde nogle af selskabets partnere, selv om han nok fra et deltager-aspekt ville få mere ud af at sidde i vante omgivelser og følge de forskellige keynotes og sessioner via en skærm og ikke i en kæmpesal fyldt med andre. AI Spørger man Niccolo Perra om, hvad - og om - der er er noget, der har fanget hans opmærk-

somhed, så falder svaret med det samme. “Amazon Q,” siger han med henvisning til en ny type generativ AI-drevet assistent, der er designet til at arbejde for dig, når du arbejder, der blevet præsenteret på scenen af AWS’ CEO Adam Selipsky dagen forinden. “Alle virksomheder eksperimenterer stort set med generativ AI, fordi der er så mange muligheder i at optimere den måde, som alle i organisationen arbejder på,” lyder det videre. Udfordringen er dog ifølge Niccolo Perra, at det kræver store mængder af arbejde og ressourcer at opbygge og vedligeholde den slags løsninger og at blive ved med at bruge dem jævnfør best practice, der forandrer sig ugentligt. Derfor er det fristende for virksomhederne, at der er nogen, der stiller disse løsninger til rådighed, så de kan bruges direkte ud af boksen. Mange forbinder jo denne hype omkring generativ AI med en af AWS’ konkurrenter - nemlig OpenAI, som Microsoft ejer 49 procent af. Har I været fristet af at se i Microsofts retning i forhold til deres AI-løsninger? “Der er ingen tvivl om, at OpenAI er i front, når det kommer til funktionalitet, nye modeller og nye måder at bruge teknologien på, men mange af

de værktøjer, som man bruger til at forbinde til en stor sprogmodel, er ret generiske,” lyder det fra Perra. Derfor kræver det ikke det store at forbinde til OpenAI ved hjælp af API’er. “Jeg kan inden for 10 minutter ændre og teste det i en hostet model i SageMaker på AWS. Det er let at skifte mellem modellerne,” forklarer han. Du skal huske at læse det med småt Derfor er det ifølge Niccolo Perra vigtigt for virksomheder, der gerne vil investere i generativ AI, at man nu skal læse det med småt og sørge for at teste hver enkelt teknologi for at finde ud af, hvilken af dem, der fungerer bedst. I den forbindelse mener han, at AWS har en fordel, da selskabet kan være mere agnostisk i forhold til de forskellige datakilder, som man skal interagere med sammenlignet med eksempelvis Microsoft, der har Office 365 og hele suiten af produkter. En anden ting er dog også, at hvis man som virksomhed skal have mere end én leverandør, så er der flere udfordringer forbundet med dette. “Man skal have lavet en partneraftale, en aftale om, hvordan data skal behandles -

Der er stort potentiale i teknologien, der kan blive en ægte gamechanger. Men det skal forbedre kundeoplevelsen. Det skal ikke kun være for, at vi kan sige, at vi bruger generativ AI. Det er vores kunder ligeglade med. Pleo-stifter Niccolo Perra

derfor skal man også have en databehandleraftale. Alle de ting kontra at fortsætte med at arbejde sammen med en allerede etableret partner, der har et godt omdømme, som man har tillid til og størrelsen til at kunne gøre noget ved sikkerheden,” forklarer Niccolo Perra. Er Pleo i gang med sin egen generativ AI-rejse, og hvor langt er I i så fald? ”Jeg er italiener, men min medgrundlægger Jeppe Rindom er dansk, og jeg tror, vi har været meget danske og nordiske i vores tilgang. Vi har ikke annonceret noget, som vi ikke har brugt lang tid på at udvikle og sørget for

virker og rent faktisk forbedrer kundernes oplevelse,” lyder det fra Niccolo Perra. Ifølge Perra kommer meget af den forbedrede kundeoplevelse fra det, han kalder ’god gammeldags machine learning’, der er både billigere og lettere at styre end en chatbot, der er ustruktureret og kan have en række forskellige udfordringer. Derfor har det været bevidst, at man ikke har villet smide et generativ AI-mærkat på en løsning, bare fordi det er der, at hypen er, forklarer Niccolo Perra. ”Der er stort potentiale i teknologien, der kan blive en ægte gamechanger. Men det skal forbedre kundeoplevelsen. Det skal ikke kun være for, at vi kan sige, at vi bruger generativ AI. Det er vores kunder ligeglade med,” siger han. Det er snarere et bekymringspunkt for en del kunder, lader han forstå. Skal du og Pleo med til re:Invent 2024? “Efter fem-seks dage, hvor man har sovet for lidt, gået 20 kilometer dagligt og været omgivet af 50.000 mennesker fra morgen til aften, så ser man frem til at komme hjem,” fortæller Niccolo Perra. “Men når der er gået et par måneder, og det hele er kommet lidt på afstand, så tænker man, at det godt kan være, at man skal tilbage igen. Flyveturen hjem er altid fuld af energi, idéer og en villighed til at prøve nye ting af,” lyder det fra Pleo-medstifteren. Ifølge ham giver deltagelsen en bedre forståelse af, hvad der rører sig derude, hvad andre tænker og gør. “Det, tror jeg, har en stor værdi, som man ikke ville få på samme måde, hvis man sad derhjemme og så det igennem en skærm.” •

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

fokus AI

Det kommer AI Act til at betyde for dig:

Disse opgaver bliver det strengt forbudt at anvende AI til Den længeventede AI Act en endelig vedtaget i EU, men hvad betyder det egentlig? Og hvad er straffen for at bryde reglerne? Læs om det her. AF Kristoffer Ingemand Petersen

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

fter maraton-forhandlinger blev AI Act endeligt vedtaget den 8. december 2023. Det betyder, at EU nu kommer med den første

lovpakke, der regulerer kunstig intelligens. Formålet med lovgivningen er ”at sikre, at grundlæggende rettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og miljømæssig bæredygtighed er beskyttet mod

Efter mere end to et halvt år er EU’s AI Act nu en realitet Verdens første lovpakke mod brugen af kunstig intelligens er nu vedtaget. EU’s AI Act skal regulere brugen af kunstig intelligens for unionens 27 medlemslande og deres 450 millioner borgere. AF Thomas Møgelbjerg

ort før midnat fredag aften den 8. december 2023 blev den længe ventede AI Act vedtaget, der er EU’s forsøg på et sæt af regulativer, som skal sætte grænser for kunstig intelligens-teknologier. ” Historisk! EU bliver det allerførste kontinent, der sætter klare regler for brugen af AI. AI Act er meget mere end et regelsæt - det er en affyringsrampe for EU’s startups og forskere til at føre an i det globale AI-kapløb,” skrev EU’s kommissær med ansvar for det indre marked, Thierry Breton, på X, tidligere Twitter, kort efter aftalen blev indgået i fredags. Lovpakken betyder blandt andet, at brugen af software til ansigtsgenkendelse vil blive reguleret, mens virksomhederne bag chatbots som ChatGPT vil blive pålagt at være mere transparente om, hvilke datasæt systemerne er blevet trænet på. Samtidig bliver udviklerne af AI-løsninger også pålagt krav, der skal sikre, at løsningerne ikke udvikler ulovligt indhold, ligesom de bliver pålagt at gennemføre risikovurderinger, før løsningerne bliver taget i brug. EU’s AI-act har været undervejs i to et halvt år, og medlemslandende meldte i november måned ud, at man regnede med, lovpakken ville træde i kraft i 6. december. En række uenigheder førte dog til, at landende indgik i et maraton-forhandlingsløb, hvor det altså lykkedes at opnå enighed blot to dage efter. Blandt de store uenigheder var, om AI må bruges ved ansigtsgodkendelse og biometri og om, hvordan man regulerer store AI-modeller som OpenAI’s ChatGPT-software. EU vil fremadrettet kunne overvåge og sanktionere dem, der bryder AI-act. Det sker gennem det nye organ; EU’s Kontor for Kunstig Intelligens, som kommer til at hænge sammen med EU-Kommissionen. •

højrisiko AI, samtidig med at innovation øges og Europa bliver førende på området,” lyder det i en meddelelse fra EU-Parlamentet. Derfor betyder AI Act, at der nedlægges forbud mod følgende brug af teknologien: • Biometriske kategoriseringssystemer, der bruger følsomme karakteristika (f.eks. politisk, religiøs, filosofisk overbevisning, seksuel orientering, race); • Ikke-målrettet scraping af ansigtsbilleder fra internettet eller CCTV-optagelser for at skabe ansigtsgenkendelsesdatabaser; • Følelsesgenkendelse på arbejdspladsen og uddannelsesinstitutioner; • Social scoring baseret på social adfærd eller personlige karakteristika; • AI-systemer, der manipulerer menneskelig adfærd for at omgå deres frie vilje; • AI brugt til at udnytte sårbarheder hos mennesker (på grund af deres alder, handicap, sociale eller økonomiske situation). Parterne i EU er dog blevet enige om visse undtagelser ved brug af biometri, hvilket drejer sig om realtids

biometrisk identifikation (RBI) i forbindelse med særlig kriminalitet. Det er således tilladt i forbindelse med: • Målrettet eftersøgning af ofre (bortførelse, menneskehandel, seksuel udnyttelse), Forebyggelse af en speci• fik og aktuel terrortrussel, eller: Lokalisering eller iden• tifikation af en person, der mistænkes for at have begået en af de specifikke forbrydelser, der er nævnt i forordningen (for eksempel terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse, mord, kidnapning, voldtægt, væbnet røveri, deltagelse i en kriminel organisation, miljøkriminalitet). “Lovgivningen sætter mennesket i centrum af AI-udviklingen, så vi blandt andet beskytter os alle mod diskriminerende algoritmer og systematisk manipulation på sociale medier. For eksempel i form af deep fakes, altså AI-genererede billeder og lyd, der forklæder falske videoer som virkelige optagelser og lynhurtigt spredes på nettet.” Sådan udtaler den danske EU-parlamentariker Morten Fortsættes side 24

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

fokus AI

Det kommer AI Act til at betyde for dig:

Disse opgaver bliver det strengt forbudt at anvende AI til Fortsat fra side 23

Løkkegaard (V) i en skriftlig kommentar og fortsætter: “De nye regler sørger for at skabe større gennemsigtighed om AI-generede billeder, der ellers risikerer at forvrænge børns selvopfattelse og voksnes verdensbillede.” Fire kategorier AI Act opdeler AI i fire kategorier i forhold til risiko: uacceptabel, høj, begrænset og minimal/ ingen. Mens uacceptabel bliver de systemer, der er forbudt, vil højrisiko-modeller være underlagt særlige krav. Modeller vil blive kategoriseret som højrisiko på grund af betydelig potentiel skade på sundhed, sikkerhed, grundlæggende rettigheder, miljø, demokrati og retsstatsprincipper. Parterne er blevet enige om en obligatorisk konsekvensanalyse af grundlæggende rettigheder, blandt andre krav, der også gælder for forsikrings- og banksektoren. AI-systemer, der bruges til at påvirke udfaldet af valg og vælgeradfærd, er også klassificeret som højrisiko. Borgere vil have ret til at indgive klager over AI-systemer og modtage forklaringer om beslutninger baseret på højrisiko AI-systemer, der påvirker deres rettigheder.

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

Visse brugere af højrisikomodeller, som arbejder i offentlige myndigheder, vil være forpligtet til at registrere sig i EU-databasen for højrisiko AI-systemer. Eksempler på højrisiko AI-systemer omfatter visse kritiske infrastrukturer, for eksempel inden for vand, gas og elektricitet; hospitalsudstyr. Samt systemer til at bestemme adgangen til uddannelsesinstitutioner eller til at rekruttere folk Aftalen har dog fået kritik fra blandt andre Computer & Communications Industry Association (CCIA) for i for høj grad være gået væk fra den risikobaserede

De nye regler sørger for at skabe større gennemsigtighed om AI-generede billeder, der ellers risikerer at forvrænge børns selvopfattelse og voksnes verdensbillede. EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V)

tilgang og skære for meget af teknologien over en kam. “Den endelige AI-lov mangler den vision og ambition, som europæiske tech-startups og -virksomheder viser lige nu. Det kan endda ende med at jage de europæiske mestre væk, som EU så desperat ønsker at styrke” udtaler CCIA’s politiske chef i Europa, Boniface de Champris, i en meddelelse. Fundamentale modeller Lige nu er det den politiske aftale, der er indgået, og der er stadig gang i de sidste tekniske forhandlinger, inden loven bliver en del af EU’s officielle journaler. Derfor er der stadig detaljer, der endnu ikke er helt udfærdiget, og derudover er der tekniske elementer, som mangler at blive endeligt færdigudformet. Eksempelvis snakken om fundamentsmodeller eller foundation models, som er teknologien bag sprogmodellerne, som endnu mangler at blive kategoriseret i forhold til risiko. De vurderes dog at have en systemisk risiko. EU vil oprette en ny enhed kendt som AI-kontoret, som blandt andet vil få til opgave at vurdere og kategorisere denne teknologi. Fundamentsmodeller skal dog leve op til krav om gennemsigtighed Dette skyldes primært Tyskland og Frankrig, som håber at undgå for meget regulering på dette område, da de håber at kunne skabe konkurrenter til de store spillere på AI-markedet. Generel anvendelse Med henblik på den store udbredelse af generelle AI-systemer (GPAI) som for eksempel ChatGPT eller Bard, som kan udføre en lang række forskellige opgaver for brugeren, er der

også kommet regler for disse systemer. Disse skal overholde kravene til gennemsigtighed. Disse omfatter udarbejdelse af teknisk dokumentation, overholdelse af EU’s ophavsretslovgivning og formidling af detaljerede oversigter om det indhold, der bruges til uddannelse. For visse GPAI-modeller kan der ske strengere krav, hvis de har en systemisk risiko. Hvis disse modeller opfylder visse kriterier, skal de udføre modelevalueringer, vurdere og afbøde systemiske risici, udføre tests, rapportere til Kommissionen om alvorlige hændelser, sikre cybersikkerhed og rapportere om deres energieffektivitet. Derudover vil AI-kontoret under kommissionen føre tilsyn med de store AI-modeller. Med aftalen håber parterne, at AI-innovation fortsat vil ske i EU, og derfor er det blevet klargjort i loven, at AI-regulerende sandkasser vurderes at etablere et kontrolleret miljø til udvikling, test og validering af innovative AI-systemer. Derudover er der tilføjet nye bestemmelser, der tillader test af AI-systemer under virkelige forhold under specifikke forhold og sikkerhedsforanstaltninger. Straf Hvis reglerne i aftalen overtrædes, kan det føre til bøder til selskaber på mellem 35 millioner euro (260 millioner danske kroner) eller op til syv procent af virksomhedens globale omsætning. For mindre overtrædelser vil spændet gå fra 7,5 millioner euro (55 millioner kroner) eller 1,5 procent af omsætningen. Når AI-loven er implementeret i EU’s journaler, træder den i kraft om to år. •

EU’s nye AI-lov skaber bekymring:

“Regulerer vi for hårdt, risikerer vi at skyde os selv i foden” EU’s nye AI Act efterlader virksomhederne med en for stor administrativ byrde. “Det skaber reelt ulige konkurrence i markedet,” siger branchedirektør i Dansk Erhverv, Nikolaj Wædegaard. AF Thomas Møgelbjerg

fter to et halvt år blev EU’s AI-forordning, AI Act vedtaget som det første regelsæt mod kunstig intelligens i verden. Men lovpakken nåede knap nok at lande, før Dansk Erhverv og Dansk industri var ude at sige, at deres medlemmer er bekymrede for, at reguleringen af AI kan blive en hindring for danske og europæiske virksomheder. “Regulerer vi for hårdt, risikerer vi at skyde os selv i foden. Regulerer vi ikke nok, risikerer vi et ræs mod bunden, som vi heller ikke vinder. Opgaven er at definere nogle spilleregler, som er i overensstemmelse med vores værdier og dermed gør ansvarlig AI til et konkurrenceparameter,” udtaler Branchedirektør i Dansk Erhverv, Nikolaj Wædegaard i en pressemeddelelse. Han byder dog generelt EU-regulering på AI-området velkommen, men Nikolaj Wædegaard er umiddelbart ikke helt tilfreds med AI-forordningen. ”Det er et vanskeligt sweet-spot at ramme, men vi synes ikke,

man rammer skiven helt. Det tegner til at blive en tand for byrdefuldt for europæiske virksomheder,” fortsætter han. En af ulemperne ved EU’s nye AI Act er ifølge Dansk Erhverv, at virksomheder pålægges forpligtelser alt efter risikoprofil, hvilket i nogle tilfælde giver en lang række dokumentationskrav og administrative byrder.

”De omfattende byrder og dokumentationskrav vil især gå hårdt ud over SMV’erne, som udgør rygraden i dansk økonomi. Det skaber reelt ulige konkurrence i markedet. Og det er ærgerligt, når vi i Europa i forvejen halter så langt efter USA og Kina i konkurrencen om ikke bare at anvende, men også udvikle AI,” siger Nikolaj Wædegaard. Den endelige lovtekst er kun overordnet vedtaget, og i den kommende tid bliver de lovgivningsmæssige detaljer fastlagt. Brug for høje ambitioner og vilje til investering Hos Dansk Industri er man også generelt glad for, at man nu får et

sæt fælles spilleregler for anvendelsen af kunstig intelligens. ”Nu gælder det om at komme i gang med at benytte og afprøve kunstig intelligens i helt konkrete projekter. Her er der brug for politisk mod, ambitioner og vilje til investering – og det gælder i Danmark såvel som i de øvrige lande,” siger branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI Digital, i en pressemeddelelse. Hun er dog ligesom Dansk Erhverv bekymret for, at AI Act kommer til at betyde for meget papirarbejde og administrativt bøvl for virksomhederne. ”Det er positivt med en politisk aftale, men det er særligt implementeringen af aftalen vi kommer til at holde øje med. Her er det afgørende, at implementering også følger med omfanget af krav, siger Camilla Ley Valentin. •

Nu gælder det om at komme i gang med at benytte og afprøve kunstig intelligens i helt konkrete projekter. Camilla Ley Valentin Branchedirektør, DI Digital

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

fokus AI

Efter elendigt salg i 2023 er Acer på trapperne med en AI-pc 26

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

Computerworld til COP28 i Dubai: Mens 2021 var en sand guldmine for pc-producenter, har 2023 været historisk dårligt. Nu er satser Acer på en ny AI-pc, der skal kickstarte salget, fortæller Acers europæiske præsident, Emmanuel Fromont. AF Thomas Møgelbjerg

AI vil være i skyen men også være i selv pc’en. Og jeg tror, at det bliver meget interessant at følge pc’en i det kommende kvartal i 2024. Emmanuel Fromont Acers europæiske præsident

i skulle egentligt tale om bæredygtige tiltag, og hvordan Acer, der årligt producerer op mod 20 millioner pc’er, forsøger at omstille sig en mere grøn produktion. Men selv om anledningen til Computerworlds møde med Acers europæiske præsident, Emmanuel Fromont, er COP28 – klimatopmøde i Dubai - er det svært ikke at få ham til at forholde sig til de seneste års

tumult på pc-markedet. Først katapulterede coronapandemien den globale købelyst, så producenterne ikke kunne følge med efterspørgslen, og i 2021 blev der produceret flere pc’er end nogensinde før. Men så kom forsyningsproblemerne, blokaden i Suez-kanalen, krigen i Ukraine, inflation, rentestigninger, og forbrugerne og virksomhederne ville lige pludseligt ikke længere investere i it, hvilket har betydet, at de første kvartaler i 2023 har været historisk dårlige for pc-producenterne. Er situationen ved at normalisere sig? ”Pc-markedet er ikke kun på vej tilbage, jeg vil sige, at vi er vendt tilbage til stadierne før pandemien. Sidste halvdel af 2023 er meget stærk, og markedet i år er nu samlet meget lig niveauerne i 2018 og 2019,” siger Emmanuel Fromont. Han forventer, at de næste år på pc-markedet giver en flad til lille vækst. ”Det svære har været at gå fra pandemivolumen til det niveau, vi ser i år. Vi har set kvartaler, hvor vores forretning faldt med 25-30 procent i forhold til året før. Det er ikke let for en stor virksomhed som Acer at absorbere den slags tilbagegang,” forklarer Emmanuel Fromont. Pc-markedets ustabilitet de seneste år har fået Acer til at satse stort på nye markeder in-

denfor blandt andet el-scootere, elcykler, energilagringsløsninger og energioptimerende applikationer til hjemmet. ”25 procent af vores omsætning kommer nu fra ikke-pc og monitorer-relaterede markeder. Pc-markedet vil altid have op- og nedture, det vil afhænge af makroøkonomien, og hvis pc-markedet ikke kommer til at vokse, har vi stadig brug for vækstmotorer i Acer.” Hvad med priserne? I rekordåret 2021 blev der sendt over 341 millioner pc-enheder ud på verdensmarkedet – heraf stod Acer for 24,3 millioner af dem. I 2023 er der i de første tre kvartaler kun blevet sendt 181 millioner enheder ud - heraf står Acer for cirka 12 millioner. ”Så vi ser helt sikkert, at forretningen kommer tilbage. Men igen, ikke sammenlignet med, hvad det var i 2021,” siger Emmanuel Fromont og fortsætter: ”Men Acer har gennem alle årene været rentable. Mindre overskud, men rentable, og vi har vist vores modstandskraft.” Hvad med priserne? Tror du også, at produktpriserne vil være mere stabile fra nu af? ”Produktpriser bestemmes af to ting: Omkostningerne til produkterne og efterspørgslen. Og pc’er er meget, meget efterspørgselsdrevet,” forklarer Emmanuel Fromont. Han peger på, at lagrene var tæt på udtømte under coronapandemien, hvilket drev priserne op, og efterfølgende fik kunderne til at fylde deres lagre ekstraordinært meget. Det førte til decideret overfyldte lagre, hvilket skabte enormt mange tilbudskampagner, som senere har drevet priserne ned. ”Så i en konkurrencepræget

branche som vores, koster en pc faktisk mindre nu, selvom vi har set høj inflation. Fordi alle har haft for store lagre. Men det begynder at regulere sig, og lagerbeholdningerne er tilbage til det normale.” ”For at vores branche kan få prisen op, handler det ikke om komponenter, det handler om at levere nye oplevelser gennem banebrydende teknologier. Så det er derfor, datu kommer til at høre en masse om AI-pc’er i den kommende tid,” fortsætter Emmanuel Fromont. Hvad kan vi forvente af Acer i 2024? Emmanuel Fromont vil dog ikke løfte for meget af sløret for, hvad den omtalte AI-pc egentligt kan. Men han forventer, at Acer sender den ud i markedet i begyndelsen af 2024. Og så fortæller han, at AI-pc’en vil ændre måden, som vi i dag interagerer med vores pc på. ”Du vil stille en spørgsmål til din pc i stedet for at søge efter ting, og du kommer til at kunne få svaret i det format og i den længde, du har brug for. Du kan få et simpelt svar på 20 ord eller du kan få et dybdegående analytisk svar på 20 sider i præsentationsformat,” forklarer Emmanuel Fromont. Han tilføjer, at Acer også arbejder på en forbedret stemmegenkendelse, så det ikke kun behøver at være på skrift, man stiller spørgsmål til sin pc. ”AI vil være i skyen men også være i selv pc’en. Og jeg tror, at det bliver meget interessant at følge pc’en i det kommende kvartal i 2024,” siger Emmanuel Fromont. • Computerworld var inviteret til COP28 i Dubai af Acer for at være med på et event.

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

Af Jonathan Løw Iværksætter, foredragsholder og forfatter

OPINION

Stol ikke på it-sælgerne, når de siger, du skal bygge din AI-løsning fra bunden

or tiden findes der mange AI-eksperter og konsulenthuse, som fortæller it-afdelinger og virksomheder overalt i landet, at det er nu eller aldrig i forhold til kunstig intelligens. Hop ombord på toget eller bliv efterladt på perronen for altid. Der er en vis ræson i at skabe en ’sense of urgency’, men problemet er, at de selvsamme rådgivere (sælgere) samtidig ofte anbefaler, at I skal bygge jeres AI-løsninger fra bunden. Og jeg beklager at måtte sige det så klart, men som mangeårig AI-iværksætter kan jeg konstatere, at det er et ualmindelig dårligt råd. Den største og vigtigste udvikling indenfor kunstig intelligens lige nu sker ikke i det teknologiske maskinrum, men på UX-fronten - det vil sige brugervenligheden. Sats på Simplexity Revolutionen sker kun til dels i nye udgaver af for eksempel GPT eller Midjourney, hvis vi taler generative AI. Den helt store revolution sker i evnen til at simplificere tingene for dem, der i sidste ende skal bruge teknologien. Jeg plejer at kalde det evnen til ’simplexity’. Simplexity vil i denne sammenhæng sige, at de selskaber, der leverer software og platforme til AI, er blevet utroligt meget bedre til at simplificere det, de tilbyder. ChatGPT er et udmærket og

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

deres væld af innovative AI-tools, der launches på ugentlig basis. Sådan kunne jeg blive ved. Derfor vil det for langt de fleste danske virksomheder (i øvrigt også kommuner og så videre) i segmentet 50-500 medarbejdere gælde, at I ikke behøver at investere månedsvis i at hverken forstå eller integrere AI. Det vigtigste er, at I tænker jeres forretning, UX og ikke mindst simplexity først.

meget hypet eksempel herpå. Ved at kunne udvikle komplekse ting, men gøre dem simple for brugerne, skaber man den opmærksomhed og tilgængelighed, som er nøglen. Google, Netflix og Spotify er tre eksempler på virksomheder, der bruger kæmpe mængder af AI i back-end og har gjort det igennem mange år (de er utroligt

Den helt store revolution sker i evnen til at simplificere tingene for dem, der i sidste ende skal bruge teknologien.

komplekse forretninger og løsninger), men som i front-end gør tingene virkeligt enkle for brugerne. Netop derfor har de vundet kampen i deres respektive brancher. Samme logik med simplexity vil jeg anbefale dig at tænke i, når I skal finde områder, hvor AI giver mening for jer. Det kan godt være, at noget af det synes komplekst i første omgang, men lad dig ikke overvælde af det. Det handler i sidste ende om, hvordan kan I gøre det så simpelt som muligt – både for jer selv og/eller jeres kunder. For tiden sker der samtidig en udvikling, hvor AI bygges ind med lynets hast i de værktøjer, I allerede bruger. Elsker I at designe med Photo shop? Så glæd jer over deres nye AI Firefly. Bruger I SAP? Så udnyt

Tre simple spørgsmål Jeg vil anbefale jer ikke at spilde værdifuld tid og penge på dyre konsulenter og AI-udviklingshuse, der påstår, at AI er en vanvittig kompleks ting for jer. Det minder i mine øjne mere om bank-’rådgivning’. Stil i stedet jer selv følgende tre simple spørgsmål: Hvilke områder kunne vi nyde godt af bedre at kunne analysere og forstå mønstre og adfærd indenfor? For eksempel økonomi, salg, kundeforståelse etc. Hvilke områder ville det være fedt at spare tid eller optimere ting indenfor, når det kommer til det, vi skaber? For eksempel website, design, marketing etc. Hvilke områder mangler vi lige nu inspiration i forhold til at gøre bedre? For eksempel innovation, kommunikation, produktudvikling etc. Når I har skrevet dette ned, så brug AI-drevne Google til at finde de bedste AI-værktøjer på området. Det er nemlig præcis de områder, hvor den nuværende AI – uanset om den er generativ eller ej – er aller stærkest.. 

TIL VIRKSOMHEDER

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

r e n o t & r e n o r t a p k Blæ

5% Bonus Vi matcher din printer med de rigtige forsyninger - og du får min. 5% KvartalsBonus på alle varianter

Se hele udvalget på lomax.dk/toner Lomax.dk

Ring

Bestil før kl. 16.00

Totalleverandør af alt til arbejdspladsen

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

Hvis varen er på lager sender vi den samme dag. FRI FRAGT ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Arbejder du hjemme? Vi leverer også til privatadresser Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

teknologi

Forstå kvanteteknologien på fem minutter:

Kvantecomputere vil indtage verden inden for de næste syv år Explainer: Inden udgangen af dette årti vil de første kvantecomputere i aktion se dagens lys. Her er, alt du skal forstå om disse nye supercomputere. AF Ditte Vinterberg Weng

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

“K

ryptografi skal opdateres, og gerne hurtigt, for vi taler om, at det er i slutningen af dette årti, at vi kommer til at se de

første færdige kvantecomputere.” Sådan sagde Quantum-Safe Technical Delivery Lead hos teknologiselskabet IBM Michael Osborne til et rum fuld af journalister i teknologi-selskabets hovedkvarter i Zürich i slutningen af november.

med qubits, som leverer den regnekraft, som computeren laver sine beregninger på. Når man laver qubits til sin kvantecomputer, er der flere veje at gå. Der findes nemlig forskellige typer af qubits. De fem qubits man baserer kvantecomputere på i dag er transmon qubits (superconducting qubits), foton qubits, neutral atom qubits (også kaldet cold atom), trapped ions qubits og spin qubits. De to mest almindelige hedder transmon qubits og spin qubits (også kaldet silicon spin qubits). For at skabe en qubit, skal videnskabsfolk finde et sted i et materiale, hvor de kan få adgang til og kontrollere materialets kvanteegenskaber.

“I USA regner man så meget med det, at reguleringer siger, at al kryptografi, der bruges i føderale systemer, i 2032, skal være ændret i henhold til kvanteteknologi,” forklarede han forsamlingen. Vi står på tærsklen til en ny tidsalder. Og kvantecomputere er allerede en realitet. Derfor er det lige oppe over, at vi begynder at forstå, hvad det er for en ny viden, der om lidt kommer og forandrer hele verden med raketfart. Kvantecomputerens opbygning En kvantecomputer er bygget

Kvantecomputer bygget på spin En kvantecomputer baseret på spin-qubits er bygget med qubits, som er partiker med det, man altså kalder et spin. Et spin betyder, at partiklen har et impulsmoment – altså det, der afgør, hvor meget bevægelse der er omkring partiklen. Disse impulsmomenter kan eksempelvis være en egenskab ved en elektron eller en foton. I kvantecomputere bruges som regel elektronspin-qubits, fordi den type qubit forlænger tiden, hvor to bølger kan interferere sammen. Den sikrer også stor afstand mellem to kvantetilstande, hvilket gør den nemmere at kontrollere. Derudover spiller elektronspin godt sammen med avancerede teknikker for fremstilling af halvledere. Alt dette skaber gode betingelser for overførsel, lagring og behandling af information i kvanteberegning. Qubites kommer i to tilstande Qubitets elektron kan så optræde i to tilstande; enten såkaldt spin op (+½) og spin ned (-½). Du skal forestille dig en akse med en pil - som et kompas -

Køler man Josephson-krydset ned til omkring 10 milli-kelvin, vil der opstå en kvantetilstand (altså denne her superposition) i den overgang, der er mellem halvlederen og metallet.

hvor pilen kan rotere både den ene vej og den anden, og den kan enten pege op eller ned eller alle steder midt mellem de to tilstande. Man kan sammenligne disse to tilstande med 0 og 1 i almindelige computere, hvor 1 betyder, at der løber strøm igennem systemet, mens 0 betyder, at der ikke gør. I kvantecomputing handler det om at udregne sandsynligheden for, om pilen peger op eller ned. Og inden man måler dette, så er elektronen i en slags Schrödingers kat-tilfælde, hvor den er både spin op og spin ned på samme tid - det kalder man også superposition. Men efter, man har målt den, vil man altid måle samme tilstand for denne elektron fremover. Men det er i denne superposition, at qubits bliver værdifulde i en kvantecomputer. Kvantecomputer bygget på transmon En anden qubit – og den som IBM blandt andet anvender, sammen med selskaber som Google, IQM og Rigetti Computing – er frembragt med transmon-metoden.

Transmon-enheden består af to øer, der er bundet sammen af én forbindelse. Ved denne metode laver man et meget lille kryds (også kaldet et Josephson-kryds eller en Josephson-forbindelse efter opfinderen), hvor den ene arm af krydset er en halvleder, og den anden er et metal. Tænk på et almindeligt elektrisk kredsløb, hvor to ledninger i den ene ende er forbundet til hver deres side af et batteri, og i den anden ende er forbundet til en elpære. På den ene ledning er der en kontakt monteret, der kan afbryde og tænde strømmen til den ene ledning, og dermed styre gennemløbet af elektricitet fra batteri til elpære. På transmonen agerer Josephson-krydset den kontakt, der ændrer i energien mellem de to øer, og Josephson-krydset sørger for, at den energi, der flyder gennem forbindelsen, løber i bølger. Køler man Josephson-krydset ned til omkring 10 milli-kelvin, vil der opstå en kvantetilstand (altså denne her superposition) i den overgang, der er mellem Fortsættes side 32

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

teknologi

Forstå kvanteteknologien på fem minutter:

Kvantecomputere vil indtage verden inden for de næste syv år Fortsat fra side 31

halvlederen og metallet. Superposition opstår her ikke som et spin, men som en effekt af superledningen. Transmon-metoden er det, man betragter som den førende teknologi indenfor kvantecomputing lige nu. “Vi arbejder med transmon, fordi det er den hurtigste qubit lige nu. Trapped ion-qubits er cirka tre størrelsesordener - altså omtrent 1.000 gange langsommere - end transmon qubits,” fortæller Jan Lillelund, der er teknisk direktør hos IBM Danmark. Det skyldes den tunge atomkerne, som et trapped ion-qubit indeholder. Og et koldt atom er endnu tungere. Mulige beregninger stiger eksponentielt Dét, at qubits kan være i to tilstande på én gang, betyder, at antallet af mulige beregninger kan øges eksponentielt for hver ny qubit, man tilføjer i systemet. Når qubits kobles sammen, begynder de nemlig at arbejde sammen som én enhed. De bliver et såkaldt system, og det er dén egenskab, der skaber den eksponentielle effekt. Og netop fordi, de nu bliver til en samlet enhed, som ikke længere kan skilles i mindre dele, er den læsning, man foretager af alle qubits samtidig, et resultat baseret på samtlige enkeltdeles forskellige tilstande. Forklaret på en anden måde: Taler man eksempelvis om en qubit baseret på spin, så vil de

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

sammenfiltrede qubits begynde at opføre sig som om, de både er i spin op og spin ned – det kalder forskerne “samtidige tilstande” eller superposition. Har du eksempelvis otte qubits i ét system, kan de repræsentere i alt 256 samtidige tilstande i det system. Dette er den samlede mængde af kvantecomputerens regnekraft. Men vil man fordoble denne regnekraft, så skal man kun

tilføje én qubit. Så går regnekraften fra 256 til 512 samtidige tilstande. Og tilføjes så yderligere én, ender regnekraften på 1024. “Med et system, der indeholder 275 qubits, kan vi repræsentere flere samtidige tilstande, end der er atomer i det observerbare univers,” fortæller Jan Lillelund. Kort sagt; Det er er vanvittig. Stor. Regnekraft. Løsningen på det hele? Og hvad kan vi så bruge al den regnekraft til? Jo, vi kan ifølge de to IBM-forskere løse en række af de helt fundamentale udfordringer, som menneskeheden verden over står i lige nu. For selv om en kvantecomputer er noget andet end de almindelige computere, vi kender i dag, så bygger man de nye supercomputere, så de kan tale sammen med klassiske

I USA regner man så meget med det, at reguleringer siger, at al kryptografi, der bruges i føderale systemer, i 2032, skal være ændret i henhold til kvanteteknologi, fortalte Quantum-Safe Technical Delivery Lead hos teknologiselskabet IBM Michael Osborne.

computere, og så de kan bruges i forbindelse med klassiske computere. “Men de giver os en helt ny værktøjskasse,” siger Jan Lillelund, der fortsætter: “Og den nye værktøjskasse er interessant, for vi kender jo til en lang række udfordringer, som vi i dag ikke kan løse med de klassiske computere, vi har til rådighed i dag.” De udfordringer, som Jan Lillelund taler om, er nogle af verdens helt store udfordringer som hungersnød, finanskriser og sågar klimakrisen. “En af de største supercomputere, vi har bygget indtil nu, står i USA, og bruger 15 megawatt og har titusindvis af processorer. Men den er stadig for lille til at lave de beregninger, vi har brug for at lave.” En af de ting, som kvantecomputerne skal kunne løse i den globale klimakrise, er eksempelvis styring af elnettet. De ny kvantecomputere skal lave udregninger, der i sidste ende kan styre vore elnetværk bedre, jo mere vi går over til forsyningsløsninger, der i bogstavelig forstand producerer som vinden blæser og solen skinner. “Når forbruget ikke svarer nøjagtigt til produktionen, så har vi et problem. Det, vi har brug for, er at kunne regne på, hvor netværket befinder sig belastningsmæssigt men også produktionsmæssigt. Det kan vi ikke i dag. Det er så komplekst, at der lige nu ikke er en computer i verden i dag, der kan regne på det her i real-tid.” Det være sig altså lige indtil den første kvantecomputer, der er stor nok til opgaven, endelig står klar til brug. Og før, vi har fået løst dette problem, vil udviklingen med den mere bæredygtige - men altså også noget mere ustadige energi gå langsomt. • Computerworld var inviteret til Zürich i Schweiz af IBM for at være med på et event.

Events Computerworld Events som er en del af Computerworld i Danmark har hele tiden har fingeren på pulsen, når det drejer sig om udviklingen på it-området. Vi arbejder for en innovativ og effektiv udnyttelse af it gennem professionelle og seriøse konferencer og events indenfor følgende områder.

Sikkerhed

Infrastruktur

It-jura

Digital transformation

Digitale processer

Optimering af data

Events.dk

legacy

Topdanmark har købt ny mainframe og sat den i drift på 10 uger Ny mainframe i Ballerup-datacenter skal hjælpe Topdanmark med stor transformation. Den nye maskine har dog allerede en udløbsdato. AF Lars Jacobsen

loud har længe været svaret uanset spørgsmålet. Men for Topdanmark CIO og koncerndirektør Kasper Tjørntved Davidsen og hans knap 300 it-medarbejdere er svaret ikke så enkelt. Som et led i en kæmpe it-transformation af den snart 125 år gamle forsikringsgigant har Topdanmark investeret i en spritnyt IBM z16 mainframe og installereret den hos datacenterfirmaet Interxion i Ballerup. Og løst opgaven på blot 10 uger. Et mainframe-køb kan umiddelbart lyde som en dyr måde at holde ældre systemer i live på. Men mainframe-indkøbet er kommercielt fornuftigt og en del af en større plan, forsikrer Kasper Tjørntved Davidsen: ”Vi vil bruge en mainframe, indtil vi er færdige med vores kernesystemkonsolidering - og det kommer til at tage nogle år endnu.”, forklarer Kasper Tjørntved Davidsen. Født og drevet på en mainframe For virksomhedens store centrale forsikringssystemer inden for områder som landbrug, erhverv og privatkunder er født og drevet på en mainframe. ”Der kører faktisk hele hjertet af Topdanmark.”, forklarer Kas-

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

per Tjørntved Davidsen, ”Alle de systemer, der er blevet udviklet over de sidste mange årtier, alle vores policesystemer og vores skadesystem kører på mainframe. Topdanmark har jo bygget alle de her policesystemer i takt med, at man løbende har tilpasset sine produkter og services til markeder for privat, erhverv og landbrug. Og hver eneste gang, man har gjort det baseret på mainframen.” ”Mainframe er jo et fantastisk stykke værktøj, og især til transaktionelle workloads inden for den finansielle sektor. For os er den stadigvæk hjertet i mange ting. Og det betyder, at vi passer på de medarbejdere, vi har til at drive den.”, fastslår Kasper Tjørntved Davidsen. De centrale forsikringssystemer er samtidig løsninger med så store workloads, at cloud-løsninger – ifølge Kasper Tjørntved Davidsen – ikke er en mulighed. Heller ikke, selvom Topdanmark har gode samarbejder med både Microsoft og AWS. Overgang til Kyndryl bag beslutningen Med til historien hører også, at Topdanmark stod over for nye vilkår efter IBM-opsplitningen, som efterlod Topdanmarks gamle mainframe i et delt setup hos driftsselskabet Kyndryl. De

nye vilkår var imidlertid, ifølge CIO’en, hverken kommercielt attraktive eller et strategisk godt fit. Topdanmark var derfor med CIO’ens egne ord ”fanget mellem a rock and a hard place”, hvor de centale tunge forsikringssystemer skal leve mange år endnu i et stabilt og kraftigt miljø. Men også i et miljø, som er økonomisk og strategisk foreneligt med Topdanmarks strategi. Løsningen blev derfor et køb af IBM z16 mainframe, en løsning

Mainframe er jo et fantastisk stykke værktøj, og især til transaktionelle workloads inden for den finansielle sektor. For os er den stadigvæk hjertet i mange ting. Kasper Tjørntved Davidsen CIO og koncerndirektør, Topdanmark

der ifølge IBMs marketingsmateriale har en nedetid på 3,16 sekunder om året. Kasper Tjørntved Davidsen indrømmer gerne, at tidsplanen til mainframe-opsætningen oprindeligt blev mødt med en del skepsis: ”Alle sagde, at det kan I ikke gøre, det vil tage minimum et år”, uddyber han. Men han forklarer samtidig stolt, at Topdanmark formåede at hjemtage opgaven på meget kortere tid. Det hænger blandt andet sammen med, at Topdanmark har mange it-medarbejder med stor anciennitet

– og det vil Kasper Tjørntved Davidsen gerne vil værne om: ”Vi har nogle kapabiliteter i Topdanmark, som er unikke i branchen, fordi vi har medarbejdere, som har været her i mange år. Så vores erfaringsniveau er rigtigt højt, vores forretningsforståelse er rigtig høj, og vores kundeforståelse er rigtig høj – også hos vores it-medarbejdere. Den viden vil vi rigtigt gerne beholde. Og vi vil rigtigt gerne tage dem, som har oparbejdet den viden igennem flere årtier, og putte dem over på den nye platform. For det er forretningslogik-

ken, der flytter en it-medarbejder fra god til great.” Ny mainframe har udløbsdato Men hvor it-medarbejdere holder længer i Topdanmark, så er det ikke tanken, at z16-maskinen skal have hverken 10- eller 20-års jubilæum. “Den skal køre cirka fem år endnu.”, fortæller Kasper Tjørntved Davidsen. Den nye mainframe er i virkeligheden en trædesten mellem Topdanmarks oprindelige setup og et nyt og mere moderne miljø.

Men, slår Kasper Tjørntved Davidsen fast, det er en så stor opgave, at Topdanmark må løse den i flere trin: ”Hvis du skifter dit eksisterende datacenter med al den hardware og de konfigurationer, som er en del af det, så er der forskellige mekanismer, som arbejder imod dig: Du introducerer for mange ændringer, du introducerer for meget usikkerhed og det koster helt sikkert lynhurtig rigtigt meget. Vi bliver nødt til at tage det i trin så vi får en mere glidende overgang, også rent kommercielt.” •

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

udvikling

Apples eneste europæiske akademi ligger i Napoli - sådan bliver du optaget

Hvert år bliver 300 studerende optaget på Apples udviklingsakademi i Napoli, hvor de gennemgår en ni måneders gratis uddannelse i app-udvikling. Ifølge chefen for akademiet er det “en tranformativ oplevelse.” AF jacob Ø. Wittorff

et er sandsynligvis de færreste uden for Italien, der er klar over det. Men i den italienske by Napoli finder du Apples eneste Developer Academy i Europa. Her ligger det placeret i en tidligere konservesfabrik i udkanten af byen. I gåafstand til et gigantisk gavlmaleri af napolitanernes store helt, Diego Maradona, og med udsigt til vulkanen Vesuv,

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

der kaster sin faretruende skygge over det meste af området. Akademiet har 300 studerende, og de er alle en del af et ni måneder langt undervisningsforløb. Opholdet på akademiet er gratis, og størstedelen af de studerende bliver udvalgt på baggrund af en online-test, som der åbnes for en gang om året. Vil du optages på det næste hold, skal du holde øje med Apple Developer Academys hjemmeside, og sidde klar ved tasterne i løbet af foråret, hvor

der åbnes op for ansøgninger til det næste hold. Computerworld møder chefen for akademiets uddannelsesprogram, Stefano Perna, i et stille hjørne midt i akademiet. Selvom det er sidst på eftermiddagen og mørket er ved at falde på, er undervisningen stadigvæk i gang i lokalet ved siden af os. Men hvad kan vores læsere få ud af en uddannelse på akademiet, hvis de synes, at det lyder fristende med ni måneder studieophold i Syditalien, spørger Computerworld ham. “Vi har haft flere tusinde studerende gennem udannelsen, siden at vi åbnede,” siger Stefano Perna og forsætter: “Og det, vi hører fra vores tidligere studerende, er, at uddannelsen har været en transformativ oplevelse for dem. Den har givet dem et nyt perspektiv på deres

karriere.” Ide opstod på højeste sted Det er dog ikke alene meningen, at akademiet skal tilbyde en transformativ oplevelse for de studerende. Da akademiet åbnede i 2016, var det også forhåbningen, at det kunne bidrage positivt til udviklingen af byen. Det var på det tidspunkt blot Apples andet akademiet på verdensplan, og det forlød, at fundamentet til akademiet blev lagt på allerhøjeste plan. Den britiske avis The Guardian har har således tidligere beskrevet, at ideen opstod på et møde mellem Apples topchef Tim Cook og Italiens daværende premierminister Matteo Renzi. Apple oplyser ikke, hvorfor Fortsættes side 38

Kandidater med it-faktor! Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater. Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog. Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

perspektiv

Apples eneste europæiske akademi ligger i Napoli - sådan bliver du optaget Fortsat fra side 36

valget netop faldt på Napoli, men til den italienske avis Repubblica har Tim Cook forklaret, at han vurderede, at Apple ved at placere uddannelsen i Napoli, der blandt andet er kendt for huse den magtfulde og skånselsløse Gomorra-mafia, kunne gøre “en større forskel” end i andre byer. I Napoli ligger akademiet i forbindelse med en afdeling af det gamle hæderkronede Universitet i Napoli, Frederico II, men de omkringliggende bygninger er lettere nedslidte, og selve bydelen, San Giovanni, tilhører angiveligt til et af de mere hårde områder af byen. Noget tyder da også på, at Apple ofte placerer sine app-akademier uden for de tradtionelle vækstområder. Eksempelvis har Apple et lignende akademi i USA’s hårdt prøvede motorhovedstad Detroit og har desuden akademier i Brasilien og Indonesien. Udfordringsbaseret uddannelse Lokalerne i akademiet er fyldt med flerfarvede sofaer og rumdelere i en farvepalette, der paradoksalt nok har en bemærkelsesværdig lighed med Googles signaturfarver. Det er indrettet med store rumdelere, der giver plads til, at de studerende kan sidde i fred med deres computere. På væggene rundt omkring hænger der små plakater med de forskellige apps, som gennem tid er blevet udviklet af de studerende. Her kan vi se, at studerende tidligere udviklet alt fra spil og studieværktøjer til apps, der kan

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

hjælpe bilejere med at håndtere udgifterne til deres køretøjer. Stefano Perna forklarer, at uddannelsen på akademiet er “udfordringsbaseret.” Det vil sige, at de studerende bliver udsat for fem til seks udfordringer i løbet af studieperioden, og da Computerworld er på besøg, har de studerende, der på begyndte studieårene i oktober, netop gennemført deres første udfordring.

Vi har haft flere tusinde studerende gennem udannelsen, siden at vi åbnede. Stefano Perna Chef for akademiets uddannelsesprogram

Den bestod ganske enkelt i, at de skulle bygge en ny app helt fra bunden. “De får ikke udstukket instruktioner eller et tema. En del af udfordringen er, at de skal arbejde med de ting, som de har passion for og inden for det område identificere et problem, der er værd at løse med en app,” forklarer Stefano Perna. Flere udviklingsfaser De studerendes arbejde med at udvikle apps er ifølge Stefano Perna struktureret om flere forskellige faser. Først skal de identificere problemet, og herefter skal de designe og tegne brugerfladen, og til sidst skal de programmere appen. Derudover arbejdes der også med forretningsmodeller, bruger-interviews og markeds-research. “Vi strukturer nogle af de udfordringer, som vi udsætter de studerende for, således, at de også kommer ud og indsamler informationer og ikke mindst får brugt tid med brugerne. Det indebærer, at brugernes både inddrages i idefasen, udviklingsfasen og testfaserne,” forklarer

Stefano Perna. Forløbet afsluttes med en såkaldt Company-day, hvor virksomheder fra nær og fjern kan møde de studerende, se deres projekter og få mulighed for at rekruttere fremtidige medarbejdere. Mange unge studerende Da Computerworld besøger akademiet, er der fortrinsvis unge studerende, og Stefano Perna slår da også fast, at de fleste af de studerende er i det, som han kalder for “universitets-alderen.’ “De er typisk mellem 20 og 25 år og er i gang med deres bachelor eller kandidatuddannelsen, hvor de måske læser datalogi og gerne vil lære mere om IOS-udvikling. Men vi har også folk med andre baggrunde,” siger Stefano Perna. Han understreger dog, at folk fra alle aldersgruppe kan ansøge om at blive optaget på akademiet. “Vi har tidligere haft to tyske studerende, der begge var 58 år. De arbejdede i forvejen med teknologi, men de ønskede at ændre retning på deres karriere og så en mulighed i app-økonomien, hvor de kunne skabe deres egne ting,” siger han og tilføjer: “Vi har også haft folk i 40’erne, som arbejdede i den akademiske verden, hvor de beskæftigede sig med arkæologi og sundhedsvidenskab. De havde ikke en ambition om selv at blive app-udviklere, men de mente, at den viden, som de tilegnede sig om området, kunne bruges i deres arbejdsliv.” Siden åbningen har flere tusinde været i gennem programmet, men Stefano Perna forklarer, at ansøgerfeltet har skiftet karakter gennem årene “I de første par år af akademiets levetid var der især interesse fra folk, der i forvejen havde en baggrund og en karriere inden for teknologi, men som ønskede at vide mere om Apples økosystem og iOS-udvikling. I dag tiltrækker vi folk med en divers baggrund både når det kommer til alder og karriere-baggrund,” siger han. •

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

Windows 10’s død kan sætte turbo på overgangen til cloud Flere vil bruge overgangen fra Windows 10 til Windows 11 til yderligere at rykke i clouden, lyder det fra en Microsoft-ekspert. AF Kristoffer Ingemand Petersen

icrosoft er så småt ved at lægge det populære Windows 10 i graven. Styresystemet udgår fra support 14. oktober 2025. Herefter vil Windows 10 ikke længere modtage sikkerhedsopdateringer eller nye funktioner, og faktisk modtager 10’er-versionen af styresystemet stort set heller ikke nye funktioner længere, da det er Windows 11, Microsoft har valgt at kaste sit fokus på. Dette skift, hvor en masse virksomheder må overgå fra Windows 10 til 11, kan sætte gang i en allerede accelererende cloud-migrering. Sådan lyder det fra Kent Agerlund, som er managing director hos Microsoft-huset Twoday CTGlobal, og derudover er han en af blot fire danskere, som har titlen Microsoft Regional Director (RD). Kent Agerlund fortæller, at cloud fortsat er et af de helt store temaer ude i markedet. ”Cloud er virkelig accelereret endnu mere i 2023,” siger Kent Agerlund til Computerworld og fortsætter: ”Det er de helt store virksomheder nu.” Han fortæller, at flere organisationer vil bruge Windows 11 som

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

en overgang til at gå endnu mere i clouden. ”Det, at Windows 10 stopper har betydet rigtig mange migreringsprojekter til cloud, fordi

mange selskaber gør det til en cloud only-platform, når de migrerer til Windows 11,” lyder det. En del af strategien Det er en del af Microsofts strategi at få Windows-kunder i clouden. Både organisationer med Windows 10 og 11 kan i princippet cloudkonfigurere enheder og gøre dem til administrerede endpoints med Windows i cloudkonfiguration ved hjælp

af Microsoft-enhedskonfigurationer. Microsoft har også lanceret cloud-pc’en Windows 365, som i fremtiden vil blive mere integreret med Windows 11. Blandt andet med funktionen Windows 365 Boot, som vil gøre det muligt for Windows 11-enheder at logge direkte på en cloud-pc. Windows 365 Switch er også indbygget i Windows 11 for at integrere cloud-pc’er i funktionen Task View. •

Computerworld Premium Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation. •

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt

•

Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning

•

Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag



Prøv Premium Intro  Gratis adgang til Premium i 14 dage  Kreditkort ikke nødvendigt  Du er i gang på 2 minutter Læs mere på cw.dk/premium/intro

handson

Ny Apple iMac ... en tiltrængt overhaling

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

Apple iMac byder på utrolig meget AppleDNA ... på både godt og ondt.

handson Apple har givet sin nydelige iMac en tiltrængt turboladning i maskinrummet. AF Niels de Boissezon

an skulle tro, at Apples iMac er lidt af en kæledægge i Apples portefølje af maskiner. Lige siden serien blev til for hele 25 år siden, har Apple kælet for designet af sin alt i en-enhed, som et sandt design-statement, der skulle kunne pryde ethvert skrivebord. Det er her, Apples designere for alvor får lov at lege med former og materialer – og det ses. Mens Apple forkæler kunderne på det visuelle, er sagen dog en lidt anden, når det kommer til motorrummet i de fine maskiner, hvor udviklingen ofte er til at overse. Det gælder også den seneste iMac, selv om der er gået to et halvt år, før Apple kunne skænke tanker og allokere nogle kræfter på at overhale enheden. Men nu er den her, den nydelige iMac, med nogle fornyede kræfter ombord. Uden mage Man kunne forledes til at tro, at den nye iMac bare er en skærm. Her er ingen blæsere, ingen strømforsyning og kun nogle få porte. Men den gemmer ligesom sin forgænger på et helt Mac OS-system og Apples nyeste M3-processor, som den man finder i selskabets nyeste kuld af Macbook Pro-maskiner. Selve designet er altså uændret, og godt det samme, for her diskes igen op med nydeligt matbørstet og indfarvet aluminium, og skærmen er blot 1,15 centimeter tyk. Der findes kun få skærme på markedet, som er lige så slanke,

men her får du altså en 24-tommer 4,5K-skærm, computer, webcam, mikrofon, højttalere og en nydelig støttefod i massivt metal med i købet. Samlet vægt: 4,4 kilo – og der findes faktisk bærbare computere derude, som er tungere. Herligheden fås i syv forskellige farver og kommer som noget unikt med sleevede kabler, strømforsyning, tastatur, touchpad og mus i matchende farver. Der er styr på detaljerne her. Dagens testemne er dog den opgraderede variant, som er udstyret med fire i stedet for to USB-C porte, et tastatur med Touch-ID og en ethernet-indgang, som på snedig vis er gemt inde i strømforsyningen. Småt men rigtig godt Det første indtryk er, at den er let og kompakt, til trods for at den er skruet usædvanligt godt sammen. Det betyder dog, at skærmen heller ikke er speciel stor med sine 24 tommer. Så snart man tænder for maskinen, glædes man dog over, at det er en rigtig, rigtig god skærm. Opløsningen på 4,5K er hinsides det, selv langt større alt i en-computere leverer, mens farver, kontrast og lysstyrke er glimrende. Noget andet, der forbløffer, er lydkvaliteten fra de ombordværende højttalere, for iMac gemmer på seks højttalere, der lyder langt større, end hvad man forventer af sådan et slankt kabinet. iMac kunne faktisk godt bijobbe som streaming-fjernsyn på kollegie- eller børneværelset. Den eneste reelle kritik, der kan rettes mod skærmen, er, at der kun er minimalt med indstillingsmuligheder i foden. Man kan ikke engang justere højden. M3 med albuerum Den største – og eneste – nyhed i den nye iMac findes i maskinrummet, hvor Apple

Det første indtryk er, at den er let og kompakt, til trods for at den er skruet usædvanligt godt sammen.

M1-processor er udskiftet med tredje generation af selskabets hjemmebryggede processorer. Selvom der er tale om to generationspring mellem de to varianter, er den nye afstøbning nærmest identisk med sin forgænger, når vi taler grundmodellen. Her er fortsat otte regnekerner med henholdsvis fire performance-kerner og fire strømeffektive kerner. Basismodellen er stadig udstyret med otte gigabyte hukommelse, hvilket vil være i underkanten til mere krævende brugere. Der kan dog udvides med op til 24 gigabyte hukommelse mod maksimalt 16 tidligere. På grafikfronten er udviklingen også beskeden. Grundmodellen går fra syv til otte grafiske enheder, mens topmodellen går fra otte til 10. Selvom forskellene tilsyneladende er små, er der dog tale om en ny arkitektur fremstillet med den hyperavancerede 3 nm litografi, hvorfor den nye processor både arbejder mere effektivt og snurrer hurtigere. Dertil følger en langt kraftigere NPU til dedikerede AI-opgaver. Resultatet er en maskine, som i praksis arbejder mellem 25 og 40 procent hurtigere end forgængeren, hvorfor der er tale om en reel opgradering. Den aldrende iMac var dog i forvejen en vaks sag, og der skal tungere programmer til, for at Fortsættes side 44

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

handson

Ny Apple iMac ... en tiltrængt overhaling Fortsat fra side 43

bemærke, at den nye iMac er endnu kvikkere. Der skal altså tunge projekter til i programmer som Photoshop, iMovie eller Final Cut til at få den frygtede regnbuebold frem på skærmen. Har du behov for mere rå regnekraft, bør du skele til en Mac mini, som i sin M2 Pro konfiguration er et performance-trin over – særligt hvis du har at gøre med programmer, der kan udnytte M2 Pro’ens kraftigere grafik. iMac’en har dog den fordel, at den kører passivt og er helt fri for blæsere, der kunne genere, når maskinen kværner tal. iMac ... fordele og svagheder iMac’en er som altid tænkt som en maskine, der kan lidt af det

Selv tilbehøret kommer i matchende farver.

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

hele. Derfor kommer den til kort, hvis du kræver noget meget specifikt af den. Du får eksempelvis ikke lov til at slutte mere end en ekstra

Apple iMac er tyndere end selv de fleste skærme - men den huser altså en hel, passivt kølet computer.

skærm til maskinen, mens opgraderinger af selv hardwaren, for eksempel lagerpladsen, er udelukket. Der skal du sikre dig at købe nok af både hukommelse og lager fra starten af – vel at mærke til Apples notorisk høje opgraderingspriser. Grundmodellens debutpris på 12.499 kroner kan virke rimelig, men så snart, man tilkøber sig de ekstra USB- og Ethernet-porte, lidt stærkere grafik samt 16 gigabyte hukommelse og 512 gigabyte lager, lyder slutsedlen pludselig på knap 18.000 kroner.

Så begynder den stærkere og tilsvarende konfigurerede Mac mini med M2 Pro til 11.000 kroner at se lokkende ud. En første generations Mac Studio til 15.000 kroner med M1 Max-kræfter Den testede maskine med 24 gigabyte hukommelse og både mus og touchpad løber op over 26.000 kroner, hvilket begynder at blive småskørt. Omvendt er Apples økosystem det bedst sammentømrede, du finder derude. Det tilbyder et optimalt sammenspil mellem

handson de Apple-enheder, du måtte eje, lige fra iPhonen over iPad’en, Mac’en og din iMac. Jeg ærgrer mig dog lidt over, at iMac’en ikke kan fungere som ekstern skærm til en Macbook (AirPlay fungerer dog nogenlunde). Det betyder dog også, at Apples mangelfulde understøttelse af 3D-spil lever videre her.

Køber du modellen med det lettere opgraderet grafikkort, får du to ekstra USB-C 3 porte og en ethernetport (gemt inde i strømfor syningen) med i handlen.

Der er dog heller ikke så mange grafiske hestekræfter at trække på alligevel, så det er alt sammen så som så. Dyr adgangsbillet Apples nye iMac er ikke meget andet en ny vin på gamle flasker. Men heldigvis for den, er det en overordentlig flot – om end lidt lille – flaske. Apple tilbyder dog som så ofte et produkt, som ikke har nogen pendant udenfor MacOS-universet. Der finder du ganske enkelt ikke så fin, lydløs og udmærket

ydende maskine at pynte skrivebordet med. Dermed ligger også begrænsningen. Vil du have flere kræfter, bør du søge mod alternativerne i form af Apples små men potente Mac mini eller Studio, der, selvom de er billigere, leverer flere kræfter for pengene. Din næste opgave bliver dog at finde skærme, der er lige så flotte, skarpe og med lige så gode egenskaber som den, man finder i iMac. Dem er der ikke mange af, og de er ofte ikke nær så pæne at se på. •

Apple iMac 2023 Dommen: Plus: •

Nydeligt design

•

God ydelse

•

Passiv køling

Minus: •

Dyre opgraderinger

•

Ingen udvidelsesmuligheder

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

handson

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

handson Selv tilbehøret kommer i matchende farver.

Hovedtelefonen nærmest svæver få millimeter fra dine trommehinder, er lette, og du slipper for at have noget i øret. Det giver rigtigt mange fordele – ikke mindst til pendlere og motionister. AF Peter Hyldahl

Dette headset svæver få millimeter fra dine trommehinder - og det giver unikke fordele

BL skriver på selskabets hjemmeside, at ”der er næsten ingen lydlækage,” når JBL skal beskrive selskabets OpenSound-teknologi, som vi finder ombord på dagens testemne: JBL Soundgear Sense. Til trods for den åbne lydteknologi, kan sidemanden ikke høre den musik, du spiller, synderligt højt, som det ellers er tilfældet med traditionelle, åbne hovedtelefoner

Hovedtelefonen hænger uhyre let på øret.

Pointen med teknologien er først og fremmest at sikre, at man som bruger kan høre omgivelserne, samtidig med at man lytter til musik eller podcasts. Det er naturligvis en god egenskab i trafikken og andre steder,

hvor du bevæger dig. Det er også den naturlige måde at høre omgivelserne på frem for de teknologier, der slipper lyden igennem mikrofonen og ind gennem hovedtelefonerne. Det bliver altid en smule kunstigt, og ofte bliver støjen faktisk værre med den funktion slået til. Samtidig giver det luft – helt bogstaveligt – omkring øret. Men også en frihed for noget, der Fortsættes side 48

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

handson

Dette headset svæver få millimeter fra dine trommehinder - og det giver unikke fordele Fortsat fra side 47

ellers klemmer om eller sidder inde i øret. Meget let tilvænning Hovedtelefonen hænger uhyre let på øret. JBL Soundgear Sense både opleves ikke generende og klemmer på ingen måde. Heller ikke bag øret generer ”krogen.” Selv som brillebærer oplever man ingen gener. Den kan godt bevæge sig lidt, men en lille fjeder i enheden sikrer, at den holdes let på plads. Ryster jeg med hovedet, kan jeg sagtens få den til at bevæge sig lidt, men heller ikke mere. Ud over designet er der tale om en helt normal hovedtelefon, der napper opkald, har batteritid på seks timer (18 timer med etui), hurtig ladning med mere. Den har af indlysende årsager ikke antistøj-funktion, hvorfor batteritiden på seks timer – som holder i praksis – faktisk er overraskende lidt. Men seks timers drift plus dem, som du får fra etuiet, burde være nok til de fleste.

manglende bas og fylde, når nu de svæver frit ud fra øret. JBL har dog lavet en algoritme, der skal forbedre netop bassen og den er bestemt godkendt. Lydbilledet er artikuleret og

Prisen på 1.199 kroner synes jeg er lige i overkanten i forhold til den lave plastkvalitet, der tilbydes. Men lyd- og funktions mæssigt er de rigtigt godt med.

Algoritmer justerer lyden Det er tydeligt vigtigt at få placeret hovedtelefonen Bøjlen sættes bag øret og ordentligt på øret har indbygget for bedste lyd. Siden lille fjeder, der de lidt skævt, der sikrer at høres det tydeligt. hovedtelefonen klemmes ind Men når det er mod øret. gjort, er jeg ret overrasket over, hvor varmt og fyldigt lydbilledet er. Jeg havde forestillet mig

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

ret lækkert. Samtidig oplever jeg friheden fra at have noget helt ind i øret som rar. På en løbetur er det også en fornøjelse - men her skal der passes på med huer og hatte, da de hiver let hovedtelefonen af. Der findes dog en plastbøjle, som kan modvirke dette. Samtaler klares fint og på niveau med andre gode hovedtelefoner. Ren og klar tale, og som gennemsnittet af hovedtelefoner. Dog er det rart, at du kan bruge hver hovedtelefon som mono, hvis du vil nappe et opkald eller blot lytte til musik i ét øre. Bred appel, hvis det ikke var for prisen JBL er IP54-certificeret, så den klarer lidt. Den har et forholdsvist stort etui, som skyldes formen på telefonerne. Det er til gengæld fladt, og kan let smutte ned i forlommen. Prisen på 1.199 kroner synes jeg er lige i overkanten i forhold til den lave plastkvalitet, der tilbydes. Men lyd- og funktionsmæssigt er de rigtigt godt med. Derfor: Har du behov for en

JBL Soundgear Sense Dommen: Plus: •

Klemmer ikke på øret

•

Sidder godt

•

God lydkvalitet

•

Fin til løbe- og pendlertur

Minus: •

Lidt kluntet etui

•

Billig plastkonstruktion

hovedtelefon, der er lille og samtidig giver god lyd - og du vel at mærke gerne vil slippe for en in-ear model – er den ganske unik. Men overordnet set er den et niche-præget produkt, der er lidt dyr men trods alt så vellykket, at jeg sniger mig op på et lille fire-tal. •

handson Da konstruktionen er større end traditionelle in-ear hovedtelefoner er det medfølgende etui tilsvarende stort. Det er dog fladt nok til at ryge i forlommen.

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

Af Jesper Kirk Partner, Technology Consulting, EY

OPINION

Vil du være mere end teknologiske pedel?: Bæredygtighed kalder på digitalt lederskab

forhold til hvor enige vi er som privatpersoner om at sikre større bæredygtighed, så går det forstemmende og foruroligende langsomt i både politik og erhvervsliv med at skabe den faktiske forandring. Lige i disse år ser vi på det helt overordnede plan, at CFO’erne for alvor er ved at komme på banen. I et antal år har tilgangen i mange virksomheder ellers været at have et lille dedikeret ESG-team, som lavede kommunikation, strategi og isolerede projekter på sidelinjen af kerneforretningen. Over 1.000 datapunkter Når CFO nu kommer på banen,

så kan det handle om at udvikle morgendagens nye styringsmodel, hvor bæredygtighed spiller en hovedrolle. Men mit bud er, at det primært er drevet af EU’s kommende regulering, der slår igennem i den danske virkelighed i 2024. Således er opgaven søgt hen, hvor dele af den må formodes at kunne løses bedst. Begge dele ligger fint på CFO’ens kontor, for i finans er man vant til at arbejde med både virksomhedsstyring og rapportering/compliance. Lad os integrere CIO i arbejdet, så vi fokuserer mere på faktisk forandring og mindre på compliance. En fuld rapportering op mod EU’s CSRD-direktiv bliver hurtigt

Lige i disse år ser vi på det helt overordnede plan, at CFO’erne for alvor er ved at komme på banen.

til et spørgsmål om at samle og rapportere på over 1.000 datapunkter. Når mange virksomheder ikke er nået til en fase, hvor CFO og CIO arbejdet helt tæt sammen om denne meget store opgave, kan det være et signal om, at opgaven endnu ikke har materialiseret sig på to-do-listen i den operationelle virkelighed. Digitalt lederskab Men jeg vil meget klart anbefale, at CFO og CIO med det samme erkender, at opgaven rækker langt forbi compliance. Det handler om at få ESG placeret robust i virksomhedens styringsmodel, kultur og måde at operere på. Derfor skal hele forandringspaletten - både strategisk og operationel know-how - fra it-afdelingen med ind i arbejdet. Bæredygtigheden kalder på digitalt lederskab. Den langsigtede og bæredygtige tilgang er at skabe en datamodel på ESG-området. Denne datamodel skal ikke kun bidrage til compliance. Den skal i sidste ende trænge

Computerworld nr. 11 • 22. december 2023

ind i virksomhedens styringsmodel på linje med den økonomiske dimension. Vores beslutningsgrundlag om stort og småt i organisationen skal rumme bæredygtigheds-dimensionen. Der er som regel altid digitalisering i spil omkring projekter, forretningsudvikling og innovation. Det giver en stor styrke, fordi CIO vitterligt har mulighed for at være med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen, når virksomheden sætter nye skibe i søen. Bevæbnet med en konsistent datamodel taler CIO med en betydelig vægt. Mere end compliance Et langsigtet mål er at bygge bro mellem digital forretningsudvikling og bæredygtigheds-initiativerne. Teknologien kan bruges til at gøre ting anderledes, ændre adfærd og påvirke kunder, partnere og medarbejdere. Bæredygtighed handler om at gøre noget anderledes. En CIO, som vil være mere end virksomhedens teknologiske pedel, har bedre kort på hånden end mange andre i ledelsen for at få tingene til at ske. Det kræver aktivt lederskab, forretningsforståelse, bredt netværk og en ordentlig omgang gåpåmod. En succesfuld forandring i bæredygtig retning inde i kernen af forretningen vil alt andet lige gøre rapporteringen af fremskridtene til en noget større fornøjelse. Vi må ikke reducere bæredygtighed til en compliance-opgave. •

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

XPC SLIM DH670V2 Til Intel Core processorer af 12. og 13. generation (LGA1700) Op til 64 GB DDR4 SO-DIMM To RJ45-netværkstilslutninger (2,5 Gbit) 1× M.2-2280, 1× M.2-2230 4× USB 3.2 (10 Gbit), 1× USB 3.2 Type C (5 Gbit), 3× USB 3.2 (5 Gbit), 2× RS-232 2× HDMI 2.0b, 2× DisplayPort 1.4a Understøtter fire skærme 1× NVMe-SSD, 1× 2,5"-drev Fjernbetjent Power-On-tilslutning Kun 19 × 16,5 × 4,3 cm LBH Heatpipe-kølesystem med dobbeltventilation VESA-/vægbeslag medfølger

dkk 2.192,–*

XPC SLIM DH610 Som DH670V2, dog forskellig ved … To RJ45-netværkstilslutninger (1× 2,5 Gbit, 1× 1 Gbit) 1× HDMI 2.0b, 2× DisplayPort 1.4a Understøtter tre skærme 3× USB 3.2 (5 Gbit), 1× USB 3.2 Type C (5 Gbit), 4× USB 2.0, 2× RS-232 Understøtter 19 V og 12 V indgangsspænding

GER RMTILSLUTNIN Æ K S E R FI IL T OP

QUAD DISPLAY

ENVIRONMENT

UP TO 64 GB

2× 2.5 GBIT

2× RS-232

HEATPIPE

VESA MOUNT

REMOTE POWER ON

1,3-LITERS PC'ER DÆKKER BEHOV I DAG OG I FREMTIDEN Disse tre Mini-PC-løsninger konkurrerer om at blive langsigtede ledsagere i din hverdag. De udmærker sig med de nyeste processorer, masser af RAM, fantastisk kompatibilitet og adskillige udvidelsesmuligheder fra Shuttle. Betjeningspositionerne er også fleksible: stående, liggende eller hængende, de yder altid deres fulde potentiale. Alle DH-modeller fra 600-serien har et slidstærkt metalkabinet og køles effektivt med Heatpipe.

dkk 1.918,–*

XPC SLIM DH610S Som DH670V2, dog forskellig ved … En RJ45-netværkstilslutning (1 Gbit) 1× HDMI 2.0b, 1× DisplayPort 1.4a Understøtter tre skærme (tilbehør påkrævet) 3× USB 3.2 (5 Gbit), 1× USB 3.2 Type C (5 Gbit), 4× USB 2.0 Væg/VESA-beslag kan tilkøbes separat

dkk 1.746,–*

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_Computerworld_Shuttle-DH610+S+DH670.indd 1

06.12.2023 10:33:08