Computerworld nr. 8 - 2023: Top 100

de 100 dygtigste hele listen finder du på side 16

TOP 100

Contour Design er Danmarks dygtigste it-virksomhed 2023

Mus med succes

Contour Design fra USA har produceret ergonomiske mus og tastaturer i 30 år. Nu er selskabet blevet dansk, og Kenneth Nielsen står i spidsen. Han har topledererfaring fra blandt andet Apple og Amazon, og nu buldrer væksten afsted. Det sikrer selskabet titlen som Danmarks dygtigste it-virksomhed. side 8

cVation er det dygtigste itkonsulenthus i landet side 20

BridgeIT var det rette sted på det rette tidspunkt side 41

Danmarks dygtigste it-virksomheder 2023

Erik Damgaard: Uniconta er mit comeback, og det føles fantastisk at være tilbage side 32

Print uden afbrydelser – og spar penge!

brother.dk/mps

“Vi har sparet rigtig mange penge på forbrugsstofferne, så maskinerne har allerede tjent sig selv ind. Det er helt fantastisk – alting er blevet nemmere og billigere.”

Jens Chr. Pedersen, Ejer af Skovby Synshal

“Driftssikkerhed, driftssikkerhed, driftssikkerhed. Det er nøgleord for os. Vi har ikke tid til at rode med printere, når vi har travlt med at servicere kunder – og det har vi stort set døgnet rundt.”

Anders Thaarup, IT-koordinator, Europcar

“Med en driftssikker MPS-løsning fra Brother, der sørger for automatisk bestilling og levering af toner, kan vi fokusere på at sælge tøj og give vores kunder en god oplevelse.”

Lasse Madsen, Grafiker, Lykke by Lykke

Én branche scorer kroner på digitaliseringen – men kunderne rør på sig

og HRM-selskaber til de mest dominerende i toppen af den samlede Top 100-undersøgelse.

It-branchen elsker sine hypes. Lige nu er det AI. Engang var det disruption. Et sted midt imellem blev alle forelsket i digitalisering.

Det var et ord, som hurtigt kom til at betyde alt og dermed ingenting. Men jeg vil påstå, at vi i Computerworlds store årlige Top 100-analyse ser digitaliseringens effekt blandt de 605 analyserede it-regnskaber.

For i en tid, hvor verden vil imponeres med AI, er det ERP, CRM og HRM, der er genopstået som den dominerende og dermed bedst indtjenende branchekategori.

Sidste år var ingen af virksomhederne i kategorien i top 10, men i år er der tre – og seks i top 20, hvilket gør ERP-, CRM-

Så mens vi ofte trækker på smilebåndet af hypes, så indeholder de oftest lige nok virkeligt forandringspotentiale til at efterlade en forandring. Om ikke andet så fordi den tid og de penge, der er kastet efter den nye trend, giver et eller andet resultat – også efter at det ikke er så hot blandt sælgere/marketingsfolk/direktører på LinkedIn.

Og den digitalisering, som var så hot for et par år siden, er i sin kedelige – og knapt så hypede form – ofte det, som de store CRM- og ERP-firmaer leverer.

Især fordi firmaer som Salesforce, SAP og Microsoft gennem opkøb og udvikling i dag reelt har udvisket grænsen mellem

indhold

CRM, ERP og HRM. Og fordi den samlede løsning reelt er en slags styresystem for den moderne gennemdigitaliserede virksomhed.

Eller det, vi kaldte det for nogle år siden: Digitalisering.

Som analysen tydeligt viser, så tjener firmaerne gode penge på det. Uanset om de er leverandør, integrator eller konsulent.

Tillykke med det til både dem og kunderne. For en veludrullet, gennemdigitaliseret løsning er ofte til glæde og gavn.

Men ingen kage uden ubehagelige kalorier: For gennemdigitalisering har også en tendens til at lægge alle æg i én leverandør- eller teknologisk kurv.

Det er derfor også tydeligt, at mange CIO’er balancerer på en knivsæg. På den ene side omfavner de leverandørernes løsninger,

sikkerhed Tiden er ved at være knap, hvis du ikke allerede er i gang med NIS2 side 4

overblik It-selskaber er udfordret på profitten: Forretningssoftware bærer væksten i itbranchen side 6

vinder 2023 30-årig amerikansk hardwareproducent er landets dygtigste side 8

Top 100-listen Danmarks 100 dygtigste it-virksomheder 2023 side 16

dygtigste konsulenthus Azure-selskab fra København er det bedste it-konsulenthus i landet side 20

konsulenthuse Disse 84 konsulenthuse er de bedste i Danmark til at tjene penge side 22

ERP, CRM og HRM Forretningssoftware er brandvarmt og dominerer Top 100 ... men lønfest holder resultaterne tilbage side 26

I Danmark kan regnskabsprogrammer være vejen til millioner side 30

som oftest først rigtigt giver værdi, når deres logik dominerer systemlandskabet.

Og på den anden side forsøger de at begrænse den indflydelse, som tech-firmaerne har på kundernes forretning. For hvis din forretning vokser med fem procent årligt, og dine systemomkostninger vokser med 15 procent, så kræver det ikke stor matematisk indsigt at se det knapt så holdbare i løsningen. Det betyder ikke, at vi står over for et opgør med hverken cloud eller omfangsrige ERP-løsninger. Men den kloge leverandør vil stå sig godt ved at lytte til kundernes bekymringer. Det kan måske endda vise sig at være en god forretning. 

Lars Jacobsen, chefredaktør

Erik Damgaards nye firma tjener millioner og stryger ind i Top 100: “Uniconta er mit comeback, og det føles fantastisk at være tilbage” side 32

supersværvægt Landets største itvirksomheder øger omsætningen betydeligt side 36

apps, onlinetjenester og communities BridgeIT var rette sted på det rette tidspunkt side 40

systemintegratorer Komplex IT spurter op ad listen side 44

tema: cloud side 46

vindere hoved- og specialkategorier find listerne på side 64

alfabetisk totalliste Top 100-bruttolisten med alle godt 600 virksomheder Side 72

metode Sådan finder vi vinderne side 92

tema: iværksætteri side 94

Tiden er ved at være knap, hvis du ikke allerede er i gang med NIS2

Mange er afventende i forhold til den danske implementering af NIS2, og visse konsulenter giver et indtryk af, at NIS2 kan klares med et par hurtige fif. Men det er et stykke fra sandheden, mener Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, der er itsikkerhedsekspert hos Globeteam.

NIS2 nærmer sig og skal allerede være på plads til oktober 2024, men flere virksomheder og

myndigheder lader vente på sig med at implementere direktivet.

De fleste venter på en generel dansk implementering i lovgivningen, men den afventende tilgang kommer til at skabe et pres på organisationerne, som kommer til at få virkelig travlt, mener Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, der er næstformand i Danmarks DPO Foreningen og security advisor hos Globeteam.

Han mener, at flere it-konsulenter i branchen skaber et indtryk af, at de inden længe kan gøre organisationer NIS2-compliant med et snuptag, hvilket ifølge Morten Eeg er langt fra sandheden.

”De, der siger, vi kan gøre det i et snuptag, er faktisk mest it-konsulenter,” siger han.

”Man kan ikke implementere to, tre, fire ting, blive certificeret eller få et mærke og sige, at nu overholder man NIS2, fordi alt, hvad der er risikobaseret, er kontekstbaseret. Så man skal altid se på tingene ud fra den kontekst, som ens virksomhed er i.”

Han fortæller, at organisationer

skal se på, hvad de leverer, hvilke systemer de bruger, hvad et nedbrud betyder for samfundet, og hvor længe systemerne kan være nede, inden det får konsekvenser for organisationen og samfundet omkring.

”Det kan godt være, man er ISO-certificeret, hvilket betyder, at man har en metode til at risikostyre, og man har kontroller implementeret. Men det betyder ikke, at man har foretaget vurderingerne af, hvad det her betyder for samfundet, hvilken indflydelse de enkelte systemer

har på den tjeneste, man leverer, og hvilke sikkerhedstiltag man skal implementere på baggrund af disse vurderinger,” siger han.

Det kan hjælpe, men man skal hele vejen

Morten Eeg mener, at it-konsulenter, mærker og certificeringer gør en masse godt, og at de kan hjælpe med rigtig meget i forhold til NIS2-implementering.

Når organisationer implementerer basale sikkerhedstiltag, løser det rigtig mange risici. Det kan blot ikke stå alene uden en kontekst-baseret gennemgang.

Eksempelvis kan ISO og D-Mærket løse en del problematikker, og organisationer kan nå meget langt med disse, men man skal sørge for at komme hele vejen rundt, lyder det.

”Det er farligt at sige, at man så overholder minimumskravene, for det vil folk tolke som, at man

ikke behøver at gøre andet, og det tror jeg ikke ret mange tilsynsmyndigheder vil være enig i,” siger han.

Kan ende som GDPR Morten Eeg frygter, at det kan sætte danske virksomheder i en ærgerlig situation, hvis der ikke snart bliver sat tempo på. Det kan ende med halvhjertet eller kluntet implementering.

Det skete for eksempel, da GDPR skulle implementeres, hvor det flere steder blev forhastet.

”Under GDPR endte det med, at mange måtte lave nogle paniske løsninger til sidst for at sige, at nu havde de implementeret det,” siger Morten Eeg.

Han understreger, at der ikke er – og nok heller ikke kommer til at være – et quickfix til NIS2, og derfor bør virksomhederne, myndighederne og organisationerne se at komme i gang.

Morten Eeg anbefaler at se på artikel 21 i NIS2-direktivet.

”Man kan være bange for, at lovgivningen kommer sent på plads og at folk venter, selvom der er 10 krav i artikel 21, som vi ved skal implementeres i dansk lovgivning. Så i stedet for at udskyde arbejdet og vente på dansk lovgivning, bør man kigge på artikel 21,” lyder det fra DPO-næstformanden.

Han afslutter med at skære sit budskab ud i pap:

”Gå i gang nu i stedet for at vente, og tro ikke, at der er nogle easy fixes.”

”Der er ingen nemme løsninger, hvor man kan gøre noget hurtigt og komme i mål.” •

“Man bør ikke vente på dansk lovgivning”

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Gå i gang nu i stedet for at vente, og tro ikke, at der er nogle easy fixes.

Morten Eeg Ejrnæs Nielsen Næstformand i Danmarks DPO Forening og security advisor hos Globeteam

Endnu en gang er det dig, der sidder med aben

Som en del af topledelsen har du allerede rigeligt med ansvar. Men fra den 18. oktober 2024 får du faktisk endnu mere. Med de nye cyberregler fra EU er det nemlig ledelsen – og ikke IT-chefen – som skal stå til ansvar for, at virksomhedens cybersikkerhed følger loven. Dermed får du endnu mere på dine skuldre. Og derfor kan det være tiltrængt med en hjælpende hånd fra en højt specialiseret juridisk rådgiver, der kender regelsættet. Sådan en kan nemlig analysere din virksomheds situation, navigere i reglerne og hjælpe dig med at overholde dem. Det nemmeste ville selvfølgelig være at sende aben videre. Men når det ikke er en mulighed, kan du i stedet sende bud efter os.

It-selskaber er udfordret på profitten:

Forretningssoftware bærer væksten i it-branchen

ERP, HRM, økonomistyring, CRM. Det er forretningssoftware, der er den dominerende kategori, i Computerworlds Top-100 i et år, hvor branchens driftsresultater ellers går nedad. Sidste års Top-100-vinder er helt ude af listen.

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Efter en årrække med vækst lader det til, at it-branchen er blevet mindre profitabel.

Computerworld har igen i år foretaget den store analyse af branchen kendt som Top-100.

I år er 605 virksomheder med på bruttolisten, og dermed er det næsten halvdelen af virksomhederne i Computerworld Brancheguiden, som opfylder adgangskravene.

Resultatet af analysen viser en kæmpe nedgang i selskabernes samlede resultat af primær drift. Hvis alle de medvirkende selskabers driftsresultater lægges sammen, er tallet på 15,3 milliarder kroner. Det er mere end en halvering i forhold til selskabernes samlede driftsresultat året før, hvor tallet var på 37,9 milliaker kroner.

Samtidig er de samlede personaleomkostninger steget fra 48,6 milliarder kroner sidste

år til 54,8 milliarder kroner i de seneste regnskaber.

Har været en hektisk periode

Den seneste tid har da også været hektisk for teknologisektoren på mange måder.

De store amerikanske tech-giganter har gennemført fyringsrunder, ligesom økonomien har været presset af stigende inflation, energipriser og renter i en periode, hvor økonomien skulle sætte sig igen efter corona-årene.

På samme måde har investeringsniveauer og prissætning lidt et skvulp.

Regnskabstallene tyder i hvert fald på, at selve det at tjene penge er blevet sværere, og en halvering af den samlede sum af driftsresultaterne er under alle omstændigheder et kraftigt fald.

Microsofts globale topchef Satya Nadella sagde i starten af 2023, at tech-branchen står foran to smertefulde år, og derefter

vil der komme en optur.

“De næste to år bliver nok de mest udfordrende, fordi vi trods alt havde en masse acceleration under pandemien. Der sker en vis grad af normalisering af den efterspørgsel, og oven i det er der en reel recession i store dele af verden,” har han tidligere udtalt.

Noget kunne tyde på, at han havde en pointe, for lige nu er

profitten i hvert fald ramt flere steder i branchen.

Sidste års vinder er helt ude

En virksomhed, der har mærket en afmatning, er sidste års vinder af Computerworlds Top 100, Globecom, som nu er faldet helt ud af undersøgelsen efter en nedgang i de økonomiske resultater.

Globeteams bruttofortjeneste er faldet fra 17,4 millioner kroner i 2021 til 9,9 millioner i 2022. Samtidig er driftsresultatet i samme periode faldet fra 11 millioner kroner til 4,5 millioner kroner. Og personaleudgifterne er ligeledes faldet fra 5,8 millioner til lige under fem millioner kroner.

Dette gør, at virksomheden ikke længere kvalificerer sig til

årets liste.

Globecom handler med brugt it-udstyr og i et år, hvor hardwaresalget har været hårdt, er det ingen overraskelse, at selskabets indtjening er faldet.

Sidste år, da Globecom vandt med sine regnskabstal fra 2021, var hardware-salget eksploderet under corona.

Forretningssoftware er i front

Mens flere områder har det hårdt, er der også et område, der lyser op i den mørke nattehimmel, og det er forretningssoftware.

ERP, CRM og HRM er områder, hvor der er gang i den.

Faktisk er seks ud af de 20 øverste virksomheder på Top 100 i denne branchekategori.

Det er virksomheder som MDC Nordic, Spy ApS, Visma Dinero, Curit og mange flere, der er med på Top 100 i år.

Kigger man længere i analysen, bliver konsulentbranchen også repræsenteret ganske talrigt, men det er forretningssoftware, der tager flest af de højere placeringer. Det tyder altså på, at vi er i ERP’ens æra. •

Hvis alle de medvirkende selskabers driftsresultater lægges sammen, er tallet på 15,3 milliarder kroner. Det er mere end en halvering i forhold til selskabernes samlede driftsresultat året før.

30-årig amerikansk hardwareproducent er landets dygtigste

Top 100-vinder 2023: Det snart 30 år gamle Contour Design blev stiftet i USA, men i 2023 - 28 år efter stiftelsen - er Contour Design vinder af Computerworld Top 100 som Danmarks dygtigste it-virksomhed. Kom med på en atypisk vækstrejse.

AF Thomas Møgelbjerg

Imere end 25 år har Contour Design levet et stille liv i New Hampshire i det østlige USA. Salget af selskabets kerneproduket - ergonomiske tastaturer med integreret mus, var nogenlunde stabilt, men væksten var stillestående, og produkterne havde ikke udviklet sig betragteligt siden stiftelsen i 1995.

Men på den anden side af Atlanten har en sundhedstendens spredt sig de seneste år. Hævesænkeborde, skærmbriller og ergonomiske kontorstole er nærmest blevet et krav fra arbejdstilsynet her i Norden, hvilket har gjort Contour Designs produkter særligt attraktive.

Den tendens havde Polaris, en af nordens største kapitalfonde, luret, hvorfor fonden for to år siden opkøbte Contour Design.

Og i 2023 – 28 år efter stiftelsen - kan Contour Design, kalde sig vinder af Computerworld

Top 100 som Danmarks dygtigste it-virksomhed. Men hvordan kan det lige gå til?

Apple-profiler vil tredoble omsætningen ”Når der kommer en ny ejer ind, vil man typisk tænke nyt. Professionalisere, strømline, organisere og investere for at sætte gang i firmaet igen. Det har vi også gjort her,” konstaterer Kenneth Nielsen, administrerende direktør i Contour Design.

Og firmaet har i den grad fået kickstartet forretningen.

Siden Polaris-opkøbet har Contour Design rykket hovedkontoret fra USA til Vesterbro i København, nye produkter er blevet udviklet, og stærke erhvervsprofiler har sat sig i bestyrelsen og i ledelsen.

En af dem er Kenneth Nielsen, der har mere end 15 års erfaring som landechef hos Apple. Han har også været chef for e-handel hos Salling Group, britisk landechef for det Amazon-ejede Kindle og senest koncern-CDO

(Chief Data Officer) for Dr. Max, der er den tredje største apotekskæde i Europa.

”Efterhånden som jeg lærte Contour Design at kende, blev det mere og mere åbenlyst for mig, at der lå nogle ret store muligheder i at løfte selskabet til næste niveau,” siger Kenneth Nielsen.

Før han satte sig i direktørstolen, blev Kenneth Nielsen hentet ind i bestyrelsen af sin tidligere kollega og bestyrelsesformand i Contour Design, Erik Stannow, der også har mere end 15 års erfaring i forskellige lederstillinger hos Apple.

Og erfaringerne og ambitionerne fra et af verdens hurtigst voksende og mest værdifulde tech-selskaber har de taget med sig over i Contour Design:

”Vi vil tredoble omsætningen inden 2026. Det er ambitiøst, men det er vigtigt at have noget at løbe efter. Og når vi klarer det så godt i Norden, som vi gør, hvad kan det så ikke blive til, hvis vi får åbnet i Tyskland, Frankrig, England og USA,” forklarer Kenneth Nielsen.

I bestyrelsen har Contour Design også Jesper Mailind, tidligere topchef i det danske tele- og netværksselskab RTX, der i dag er professionelt bestyrelsesmedlem.

Marianne Iversen sidder som finansdirektør i Contour Design. Hun har tidligere været i Rockwool, SteelSeries og GN.

Contour Design Nordic A/S København V (Nøgletal i millioner kroner, moderselskab)

Forretningsområde: Udvikling og salg af ergonomiske keyboards og mus.

Top 100-score: 126

”Et kontorjob er ikke risikofrit”

Kenneth Nielsen vil ikke oplyse Contour Designs omsætning, men han fortæller, at den er vokset ”en 35-40 procent”, siden Polaris opkøbte selskabet for to år siden.

Det er lige under væksten i bruttofortjenesten, der er steget til 87 millioner kroner i 2022 mod 59 millioner kroner året før – en vækst på 47,5 procent.

Det voksende salg er primært

Vi vil tredoble omsætningen inden 2026. Det er ambitiøst, men det er vigtigt at have noget at løbe efter.

Kenneth Nielsen Administrerende direktør Contour Design Fortsættes side 10

Top 100 2023 vinder

30-årig amerikansk hardwareproducent er landets dygtigste

båret frem af nordiske kunder i den offentlige- og finansielle sektor, ligesom Contour Design har godt fat i konsulent- og særligt medico-branchen.

”Jeg plejer at sige, at medico er belastet af viden. De kender kroppens opbygning og ved, hvad konsekvenserne kan være ved arbejde i de samme positioner i mange år. Derfor har vi en langt højere repræsentation der,” siger Kenneth Nielsen.

”Et kontorjob er ikke risikofrit. Belastningen i form af fastlåste arbejdsstillinger og intensiteten med gentagende taste-, klik- og

scrollbevægelser øger risikoen for gener med fingre, håndled, arme, skuldre og nakke, der stiger i takt med, hvor længe der arbejdes foran skærmen ,” uddyber han.

Han tilføjer, at det at komme tættere på kunderne også var en af de primære grunde til at flytte hovedkontoret til Danmark, hvorfra Contour Design også udvikler nye produkter, der designes efter nordisk minimalisme. Produkterne produceres i Kina.

Første produkt er stadig bestseller

Ifølge Kenneth Nielsen er

mennesker bygget til at arbejde centralt foran kroppen. Og hver gang, vi rækker ud efter en mus eller drejer vores håndled ned mod en touchpad, modarbejder vi kroppen en lille smule.

”Det kan vi normalt sagtens holde til, men gør man det mange timer om dagen, mange dage om ugen, mange uger om året, så sætter det sig til sidst,” siger direktøren.

Contour Designs første og stadig mest solgte produkt er deres CPD - central pointing device – altså en centreret mus der ligger foran tastaturet, hvor der navigeres med en rollerbar.

Megatrends giver medvind

Kombinationen af Nordens øgede fokus på sundhed og manglen på kvalificeret arbejdskraft betyder, at virksomhederne i

høj grad er villige til at investere i deres medarbejdere for at fastholde dem – for eksempel ved at give dem en ny ergonomisk mus.

”Vi skal egentligt bare informere om, at vores produkter kan skærpe effektiviteten og nedbringe risikoen for at gøre folk nedslidte. Så kommer salget naturligt efterfølgende,” siger Kenneth Nielsen.

Han refererer fra sit foregående job i Europas tredje største apotekskæde, som han peger på også rider med på den globale bølge af øget fokus på sundhed:

”Væksten er drevet af forbrugere, der bliver mere og mere opmærksomme på sundhed og velvære. Og den trend tapper Contour Design også direkte ind i,” forklarer Kenneth Nielsen.

Tendensen viser sig allerede i Contour Designs regnskabstal. Driftsresultatet er vokset til 62 millioner kroner i 2022 mod 35 millioner kroner året før – en vækst på 77 procent.

Og selvom selskabet på to år har investeret i omkring 40 nye medarbejdere samt lanceret nye produkter, har Contour Design fastholdt et pænt overskud.

Efter alle skatter er betalt, lå der i 2022 47 millioner kroner på Contour Designs bundlinje, hvilket er en vækst på hele 81 procent fra 2021, hvor overskuddet efter skat lød på 26 millioner sidste kroner.

Er der ikke en chance for, at de store amerikanske hardwareproducenter, der har dybere lommer end jer, bare begynder at producere ergonomiske produkter?

”For nuværende er det vanskeligt af flere årsager: For det første er det en meget lille niche, der er tæt på irrelevant for de helt store selskaber. For det andet har vi patenter, som betyder, at det i sidste ende nok ville være lettere for de helt store producenter at opkøbe os frem for at forsøge at lave tilsvarende produkter,” forklarer Kenneth Nielsen. •

Contour Designs kerneprodukt er CPD - central pointing divice – altså tastaturet, der har en integreret mus under tasterne. (Foto: PR/Contour)

Manden bag Danmarks dygtigste it-virksomhed har erfaring fra Apple, Amazon og en af Europas største apotekskæder:

Held lugter af sved

Kenneth Nielsen har mødt Steve Jobs og Tim Cook. Han har flyttet sin familie fra Budapest til Luxemburg og Prag for at bygge forretninger op. Nu er han tilbage i Danmark for at tredoble omsætningen i Contour Design.

AF Thomas Møgelbjerg

Efter mere end to årtier med som topleder i blandt andet Apple og Amazon-ejede Kindle, kunne Kenneth Nielsen formentligt trække stikket og leve af at rådgive virksomheder gennem professionelt bestyrelsesarbejde.

Men sådan er han ikke.

”Jeg gør ikke det her, fordi jeg skal. Jeg gør det, fordi jeg synes, det er skideskægt. Det er en sport for mig,” siger Kenneth Nielsen, administrerende direktør for dette års Top 100-vinder, Contour Design.

Således var det fordi, han kunne se et uindfriet potentiale i Contour Design, at han i starten af 2022 sagde sit job op og

gjorde det, han efterhånden har gjort en håndfuld gange før: Rykkede teltpælene op og flyttede sammen med sin familie fra et land til et andet for at bygge en forretning op.

”Jeg er en meget entreprenant type. Jeg arbejdede som landechef i 12 år hos Apple med

side 14

Held lugter af sved

ansvar for Danmark og Island, hvorefter jeg fik til opgave at opbygge Apples marked i Central- og Østeuropa. I starten med base i London, mens jeg stadig boede i Danmark, men til sidst rykkede jeg sammen med min familie til Budapest, hvor vi boede i fire år,” fortæller Kenneth Nielsen.

Og det er let at blive rundtosset af Kenneth Nielsens omfattende karriere, der som bonusinfo har ført til, at han flere gange har mødt både Steve Jobs og den nuværende Apple CEO, Tim Cook.

”Jeg stoppede derefter i Apple og flyttede til Luxemborg, hvor jeg arbejdede hos Amazon som direktør for deres Kindle-forretning i en årrække.

Derefter kom jeg tilbage til Danmark for at arbejde som chef for e-handel og digitalisering hos Salling Group, indtil jeg efterfølgende flyttede til Prag og arbejdede to år hos Dr. Max, Europas tredje største apotekskæde.”

Nu har Kenneth Nielsen så gjort det igen. Denne gang er han flyttet fra Prag tilbage til Danmark for kaste sig over Contour Design, der producerer ergonomiske

tastaturer og computermus.

”Det er supersjovt at være i en mindre organisation. Beslutningsprocesserne er jo ekstremt korte her,” siger Kenneth Nielsen, der er direktør for selskabets cirka 100 ansatte.

Fra bestyrelsesmedlem til CEO

Contour Design blev stiftet helt tilbage i 1995 i USA, men blev købt af kapitalfonden Polaris i 2021, der kort tid efter flyttede hovedkontoret til Danmark og indsatte blandt andre Erik Stannow og Kenneth Nielsen i bestyrelsen.

De to kender hinanden, da de begge har haft prominente lederstillinger i Apple.

”Jeg sagde først ja til at gå ind i bestyrelsen, fordi jeg godt kan lide at få lov til at påvirke den strategiske udvikling og give noget sparring i virksomheder,” fortæller Kenneth Nielsen, der tiltrådte som direktør i 2022 efter et halvt år som bestyrelsesmedlem.

”Og efterhånden, som vi arbejdede med Contour Design,

blev det mere og mere åbenlyst for mig, at der lå nogle ret store muligheder for at tage virksomheden til næste niveau,” fortsætter han.

Tårnhøje ambitioner

Det “næste niveau” står helt konkret på en væg i Contour Designs lokaler på Vesterbro. Her hænger en plakat med selskabets mål for 2026, hvor det blandt andet fremgår, at omsætningen skal tredobles.

Et tårnhøjt ambitionsniveau, som Kenneth Nielsen har lært fra sin tid i udlandet.

”Både Apple og Amazon er gode til at sætte enormt høje ambitioner og finde ud af, hvad der skal til for at nå dem. Man går ikke efter at klare sig godt i USA, man går efter at klare sig godt i hele verden. Og det, tror jeg, er kendetegnet for nogle af de helt store teknologivirksomheder,” fortæller han.

Da Kenneth Nielsen begyndte hos Apple i 1997, var det et valg, han tog med hjertet og ikke med hjernen. Selskabet var tættere på konkurs, end det var på at være en succesfuld forretning, og havde han truffet valget med hjernen, var han nok ikke taget til Apple, siger Kenneth Nielsen: ”Men det endte jo med at være en fantastisk rejse, jeg kom med på. Og meget af det er jo held, men jeg plejer også at sige, at held lugter af sved. Det handler om at turde tage nogle chancer.”

Han tilføjer, at han er glad for at vende hjem til Danmark, men at han har haft det ”ekstremt godt i udlandet.”

”Jeg vil anbefale alle at tage et par år i udlandet, hvis de har mulighed for det. Jeg fik skubbet grænser og lærte utrolig meget alle de steder, jeg har været.”

“Det var virkelig jobbene, der gjorde, at jeg fik overtalt min familie til at tage med til udlandet. Men vi er også rigtig glade for København. Det er en super dejlig by, men det er Prag nu også. Der er pros and cons,” siger Kenneth Nielsen. •

Manden bag Danmarks dygtigste it-virksomhed har erfaring fra Apple, Amazon og en af Europas største apotekskæder:

Fortsat fra side 9

Da Kenneth Nielsen begyndte hos Apple i 1997, var det et valg, han tog med hjertet og ikke med hjernen. Selskabet var tættere på konkurs, end det var på at være en succesfuld forretning

ERP-talenterne i Vejle har deres egen opskrift

Curit har aldrig efterladt et ERP-projekt på bagperronen. Det jyske ERP-hus, der to gange er kåret som årets bedste ERP-virksomhed af Computerworld, har deres egen opskrift på vellykkede ERP-projekter. Den baserer sig på ERPplatformen IFS Cloud og en entreprenant kundetilgang.

Curit var i mange ar en af Danmarks hemmelige it -successer. Det jyske ERP-hus med adresse i Vejle opererede under radaren som den første danske partner for IFS, og kendskabet til bade Curit og IFS-platformen var begrænset. Sadan er det ikke mere. Siden Curit første gang i 2018 og igen i 2020 blevet karet som arets ERPvirksomhed af Computerworld, er virksomheden for alvor kommet pa landkortet, ligesom ogsa IFS er ry kket frem i rækkerne og har faet et solidt fodfæste pa det danske ERP-marked.

Kundetilfredshed frem for nøgletal

Curit er i dag landets suverænt største IFS-partner og en solid vækstvirksomhed med en kontinuerlig tilgang af nye kunder.

”Vi skiller os nok lidt ud fra de øvrige ERP-implementeringshuse. Vi er en god, stabil jysk virksomhed, der ikke bare stormer hovedkulds derudaf. Vi har en stor samvittighed og en personlig involvering i vores kunder. Det gar os oprigtigt pa, hvis en kunde har et problem. Det er det og ikke omsætning og nøgletal, der fylder, nar vi mødes i ledelsen. Det forplanter sig til hele organisationen, og jeg tror, det er en helt central arsag til, at vi aldrig har haft et eneste ERP-projekt, der ikke er kommet i mal,” siger salgsdirektør i Curit, Carsten Kaaber.

En anderledes ERP-tilgang

Han stiftede for 20 ar siden Curit sammen med Aase Steffensen, begge med en fortid i IFS. I dag tæller virksomheden 40 medarbejdere, som alle er specialiserede i IFS-platformen. Kunderne er store og mellemstore virksomheder med en vis kompleksitet. Det kan være en kompleks produktion, avanceret supply chain, krav til meget høj sporbarhed, en kompleks serviceforretning, projektstyring osv.

”IFS passer rigtig godt ind i virksomheder med noget kompleksitet i sig. De har brug for et mere avanceret og agilt ERP-system, som ikke skal bygges sammen af alle mulige partnersystemer. IFS Cloud samler alle komponenter i en platform med meget dyb funktionalitet og halvarlige opdateringer. Det er ikke en app-store af produkter, hvor du ender med et kludetæppe af leverandører. Det er en meget klar distance mellem IFS og andre ERP-leverandører i vores segment,” siger partner i Curit, Peter Bering.

Service Management vokser

IFS dækker alle omrader af ERP og har inden for de seneste ar oprustet inden for service med opkøb af en markedsledende optimeringsmotor (PSO) til optimering af Field Service og ITS-systemet IFS Assyst. Curit er fulgt i IFS’ fodspor og er i dag udbyder af begge løsninger.

”Service Management er et vækstmarked og et omrade, vi satser pa. PSO -løsningen og Assyst er abne produkter, der bade kan køre sammen med IFS-platformen og et hvilket som helst andet ERP-system, sa det kan abne nogle interessante døre for os til nye kunder, hvilket det allerede har gjort,” siger Carsten Kaaber og glæder sig over, at Curit og IFS bliver ved med at spille hinanden gode.

kontakt: info@curit.dk www.curit.dk

Sådan beregner vi Top 100-scoren

Computerworld kårer Danmarks dygtigste itselskaber på baggrund af virksomhedernes placering i disciplinerne resultat af primær drift i forhold til lønomkostninger, forrentningsprocent af egenkapitalen, afkastningsgrad og vækst i primær drift. Læs mere om metoden på side 92

Udvikling, salg og økonomistyring. Fokus på mindre og mellemstore virksomheder

Udvikling og salg af forretningssystem, der holder styr på kunder, salg, indkøb og lager hos tekstil- og modevirksomheder.

Udvikler, sælger og implementerer time- og sagsstyringssystemer til store og små projektorganisationer. Fokus på ingeniør- og arkitektbranchen.

Udvikling og salg af spilapps

Udvikling og salg af regnskabsprogram til de mindste virksomheder.

Rådgivning, udvikling, test, infrastruktur, design og UX. Fokus på finans, forsikring og energi.

It-drift og rådgivning med fokus på sikkerhed, mobilitet og produktivitet.

Udvikling og salg af software til Employee Engagement.

Udvikling og salg af ERP-software. Fokus på produktionsvirksomheder indenfor den teknologiske og maskinindustrielle verden og medicinal & lifescience.

Udvikling og salg af ERP-systemer til fremstillingsindustrien.

Udvikling og salg af industrielle, robuste og blæserløse computersystemer, displays og netværk samt udstyr til krævende applikationer.

Udvikling og salg af cloud-baserede ERP-systemer til SMB

Formular- og output-management.

Konsulentydelser og udvikling af kundesystemer og egne systemer primært inden for it-sikkerhed.

Fiber til boligforeninger, digitalt-TV på fællesantenneanlæg, fiber til erhverv samt administration af netværk.

Webdesign og webløsninger.

Salg, implementering og support af ERP-software.

Udvikling og salg af workflow-systemer til den grafiske branche og mediebranchen.

Udvikling, salg og hosting af software. Fokus på detail-, produktions- og handelsvirksomheder.

Udvikling og salg af online-marketing, teknologiudvikling inden for iGaming og spil.

Udvikling og salg af software til arbejdstidsplanlægning, tidsregistrering og HR-administration. Fokus på detailhandel og servicebranchen.

specialister inden for it-infrastruktur on premise, cloud og hybrid.

og salg af specialmoduler til ERP-systemer.

Udvikling, salg og konsulentydelser inden for produktions-it og automation

Salg af infrastruktur, software, konsulentydelser i forb. med storage og backup. Desuden services som chargeback-rapporter, analyser og remote backup

Importerer pc-dele og elektrotekniske komponenter. Udvikler, producerer og eksporterer industriel elektronik.

Udvikling og salg af software og konsulentydelser til teleoperatører.

Salg af software til rapportering.

Udvikling, salg og og drift af adgang til lejeboligportaler.

Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik og konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.

Salg af konsulentydelser inden for .NET, Java, test, drift/infrastruktur, projektledelse og projektassistance.

og sælger software til undervisningssektoren.

Salg af internetforbindelser, mobiltelefoni og hosted telefoni.

Udvikling og salg af software til product lifecycle management.

Rådgivning, systemudvikling, produkter og services indenfor geografisk IT (GIS) og frie grunddata

Drift af internetløsninger og betalingssystemer.

Konsulentydelser inden for digital markedsføring.

Udvikling, produktion, markedsføring og salg af Doppler-radarteknologi (soft- og hardware) samt salg af data. Fokus på sportsverdenen.

Leverandør af produkter og ydelser inden for open source.

Formidling af selvstændige konsulenter til it-projekter inden for strategi, management og teknologi.

Udvikling og salg af internationale betalingsløsninger til bl.a. virksomheder, finansielle institutioner og postoperatører.

Salg af konsulentydelser, outsourcing, hosting og drift.

Produktion af egne spil, og udvikling af digitale oplevelser for andre virksomheder, især websites.

struktur samt konsulentbistand.

af data og systemer indenfor det finansielle marked.

Udvikler og sælger optiske produkter, der bygger på holografiske diffraktive gratings. Anvendelserne er inden for sensorer og telekommunikation.

Salg af software til militæret og andre offentlige organisationer.

Salg, udvikling og drift at it-løsninger til forsikrings- og pensionsselskaber.

Udvikler og fremstiller turnkey-produkter og elektroniske løsninger til audio-branchen, blandt andet software, analog og digital hardware.

Udvikling og salg af applikationer til mobile enheder.

Udvikling og salg af branchetilpasset ERP-software.

Udvikling og salg af webportaler, intranet og dokumenthåndtering.

19,337,92280,4 Udvikler og implementerer løsninger til HR-administration, rekruttering, løn, ledelsesrapportering og APV.

Udvikling, implementering, design og salg af intranet-, extranet- og websiteløsninger.

Implementering og opgradering af ERP, tilpasninger/udvidelser i eksisterende ERP samt cloudhosting.

Udvikling og salg af forretningskritiske applikationer, selvbetjeningsløsninger i den offentlige og finansielle sektor, it-sikkerhed og integrationer.

Udvikling og salg af software til konstruktion og vedligeholdelse af bygninger.

Udvikling og salg af forretningssoftware, application management, automatisk test og konsulentydelser inden for logistik- og energibranchen.

Rådgivning indenfor og implementering finansielle it-systemer med fokus på treasury, likviditetsstyring og betalinger.

af konsulentydelser inden for business intelligence, corporate performance management og portalløsninger.

salg , integration og hosting af ERP-software.

Jobportal. Salg af konsulentydelser forbindelse med online-rekruttering.

Salg af konsulentydelser og software til Business Intelligence.

Salg og udvikling af software til sundhedssektoren.

Salg, service og rådgivning inden for datacenterløsninger, bl.a. rack/serverskabe, køling, strømfordeling, sikkerhed- og overvågning og energimåling.

Salg af konsulentydelser, soft- og hardware inden for storage, servere og backup/ recovery.

Salg af konsulentydelser og software inden for ERP.

Udvikling og salg af software til website analytics.

Drift, rådgivning og konsulentbistand inden for ERP, onprem, cloud og hybrid.

Leverandør af tekniske software-løsninger

Udvikling og salg af digital markedsføring.

Udvikling og salg af computerspil

Udvikler og sælger hardware og software til træindustrien, transport og spedition, glarmestre, glasindustrien samt beton- og asfalt-branchen

Udvikling og salg af app- og cloudbaseret ERP-system. Fokus på små og mellemstore virksomheder.

Udvikling og salg af software og konsulentydelser til energisektoren.

Udvikling og salg af it-løsninger til telekom-, internet- og andre serviceudbydere

Fire af selskaberne i årets top 10 var slet ikke repræsenteret i Top 100 sidste år. BullWall Group, der arbejder med it-sikkerhed, fastholder succesen og avancerer fra en sjette- til en tredjeplads. Visma Dinero er for første gang med i top ti.

Trecifret indtjeningsvækst og 100 millioner i omsætning:

Azure-selskab

fra København er det bedste it-konsulenthus i landet

Det københavnske it-konsulenthus cVation er katapulteret til tops i dette års Top 100-undersøgelse. Tiltrækning af medarbejdere, et stærkt Microsoft-samarbejde og en tysk ejer er nogle af ingredienserne på succesen, siger direktøren.

AF Thomas Møgelbjerg

Der er cVation, og så er der alle de andre.

Det københavnske it-konsulenthus

er i dette års udgave af Computerworlds Top 100-undersøgelse katapulteret op på en første plads i kategorien konsulent-

huse.

Dermed er cVation det it-konsulenthus i hele landet, der er bedst til at tjene penge, og selskabet lander desuden på en andenplads i den samlede Top 100-undersøgelse, hvor over 600 it-selskaber indgår.

”For seks-syv år siden satsede vi på, at vi skulle blive dobbelt

så gode til én ting i stedet for at være halvgode til alting,” siger Christian Møller, administrerende direktør i cVation.

“Vi ville være Danmarksmestre i Azure. Og det er vi lykkedes med,” fortsætter han.

De flotte placeringer skyldes blandt andet, at cVation er vokset med trecifrede vækstrater på bundlinjen, mens omsætningen i 2022 rundede over 100 millioner kroner.

Vinder krigen om talenter

Men ingen vækst uden hænder til at løfte den. Og Christian Møller tilskriver da også selskabets 85 medarbejdere en stor del af cVations succes.

”De seneste år har det været svært at finde de rette it-ingeniører og dataloger, men vi har evnet at vinde ’the war for talent’. Vi er lykkedes med at skabe et miljø af ekstrem høj faglighed, og vi har tiltrukket nogle af de dygtigste inden for deres felt.”

”Vi har været udsolgt i lange perioder de seneste år, for kunderne ved, at vi kan tilbyde en vis ekspertise,” fortæller Christian Møller fortsat.

Den unge arbejdskraft efterspørger i dag opgaver, der giver både ansvar og indflydelse, og så vil de have de nyeste teknologier at arbejde med.

Christian Møller peger på, at cVations villighed til at give de ansatte de opgaver, de ønsker, har været en af nøglerne til at

tiltrække og fastholde arbejdskraft.

”Vi betaler også rimelig høje lønninger, men vi er ikke ude over kanten. Vi er på linje med markedet,” fortsætter han.

Faktisk viser cVations seneste regnskab, at selskabet i 2022 har brugt en anelse mindre på personaleomkostninger - der dog udover løninnger også tæller andre personalegoder. Tallet var på 55,8 millioner kroner i 2022 mod 58,5 millioner kroner i 2021.

Det trækker dermed den generelle tendens ned, når man kigger på samtlige 84 konsulenthuse, der indgår i konsulentkategorien i årets Top-100-undersøgelse.

Konsulenthusene har samlet brugt 12,8 milliarder kroner på personaleomkostninger i 2022 mod 10,2 milliarder i 2021. Det svarer til en vækst på hele 25 procent.

Ejet af tyskere

En anden succesfaktor har væ-

ret, at cVation i november 2021 blev opkøbt af tyske Skaylink. Et opkøb, der åbnede dørene til nye markeder, forklarer Christian Møller:

”Det kommer jo lidt tilbage til det med arbejdskraften - for at

rekruttere de rette folk, skal du også kunne tilbyde de rette opgaver. Og med Skaylink om bord fik vi adgang til et kæmpestort marked i Tyskland, så vi får en masse spændende projekter den vej fra også.”

Direktøren nævner desuden konsulenthusets stærke partnerskab med Microsoft, der blandt andet har kåret cVation som app-innovation partner of the year de seneste to år i streg.

Cvation A/S

København Ø (Nøgletal i millioner kroner, moderselskab)

Forretningsområde: Softwareudvikling og cloudløsninger.

Top 100-score: 157

”Det er nok en kombination af alle de her ting, der gør, at vi har klaret os så godt de seneste år,” siger Christian Møller.

Hvad har i fokus på fremadrettet?

”Når man har fat i noget godt, skal man fortsætte. Vi skal blive ved med at være de bedste til Azure i Danmark. Og så skal vi fokusere yderligere på den her data-AI-bølge, der er på vej, for det er et område, vi også skal spille på.”

“Og så skal vi brede os ud over landets grænser,” fortæller direktøren. •

Top 100 2023 vinder konsulenthuse

Vi har været udsolgt i lange perioder de seneste år, for kunderne ved, at vi kan tilbyde en vis ekspertise.

Christian Møller Administrerende direktør

i cVation

Cvation havde 67 fuldtidsansatte i gennemsnit i det senste regnskabsår.

Disse 84 konsulenthuse er de bedste i Danmark til at tjene penge

Den danske konsulentbranche står stærkt, men de er også dem, der bruger flest penge på blandt andet løn. Her er årets vindere og tabere i kategorien it-konsulenthuse, hvor særligt ét konsulentfirma springer højt.

Der bliver flere af dem, de skaber flere arbejdspladser, og de tjener flere penge.

Efter et par turbulente corona-år er de danske it-konsulenter igen stærkt efterspurgte, og det gør branchen til den største i dette års udgave af Computerworlds Top-100 undersøgelse.

84 konsulenthuse har i år kvalificeret sig til at komme med på årets liste, og tilsammen har de leveret en primær drift på 2,3 milliarder kroner, hvilket er en vækst på over 17 procent sammenlignet med 2021.

Kigger man tilbage på de seneste to års Top 100-undersøgelser har væksten i primær drift for konsulenter ligget stille på 11 procent både i 2022 og 2021 – hvor der desuden kun indgik henholdsvis 69 og 56 konsulenthuse.

Flere og dyrere konsulenter

En stigende vækst betyder ofte flere medarbejdere, og den danske it-konsulentbranche har da også grebet til lommerne for at skaffe den nødvendige arbejdskraft det seneste år.

Således har de 84 konsulenthuse samlet brugt 12.8 milliarder

Stigningen i personaleomkostninger hos konsulenthusene er næsten dobbelt så høj, som i de øvrige 22 brancher, der indgår i Top 100-undersøgelsen.

kroner på personaleomkostninger i 2022 mod 10,2 milliarder i

2021. Det svarer til en vækst på hele 25 procent.

Og noget tyder på, at it-konsulenterne godt ved, hvad de er værd. I hvert fald er stigningen i personaleomkostninger hos konsulenterne næsten dobbelt så høj, som hvis man kigger på de øvrige 22 brancher, der indgår i Top 100-undersøgelsen.

På tværs af it-brancherne er personaleomkostninger ’kun’ steget med 12,7 procent de seneste to år. •

AF Thomas Møgelbjerg

Computerworld Top 100 - 2023 branchekategorien konsulenthuse (moderselskabstal, tusinder kroner)

og -support, applikationsudvikling og -drift , test og QA, it-konsulentydelser.

og løsninger inden for ERP, dataanalyse, systemudvikling, it-infrastruktur og -drift, it-management samt konsulentydelser.

og servicering af hardware og software, samt salg og servicering af kopimaskiner. Herudover udbyder selskabet internetløsninger.

af it-konsulentydelser inden for forretningssystemer, ERP, integrationer og softwareudvikling.

af konsulentydelser og software til både

af software, konsulentydelser, support, drift og uddannelse med fokus open source-programmer.

inden for projektledelse, design og arkitektur, udvikling, analyse, drift/infrastruktur, samt test og kvalitetstyring.

Forretnings- og it-konsulentydelser inden for bl.a. analyse, design og arkitektur, udvikling, test, projektledelse, business management og drift.

af konsulentydelser inden for digital forretningsstrategi samt analyser og optimering af digitale forretninger.

af komplekse web-baserede it-løsninger. It- og e-commerce-konsulenter. Rådgiver om e-handel og tekniske implementeringer.

inden for management, projektledelse, testmanagement/ koordinering, udvikling, analyse og design på mainframe.

af konsulentbistand inden for it inklusiv sædvanlig softwareudvikling, it-outsourcing mm.

LAD OS KLARE INDKØBENE, SÅ DU KAN PASSE ARBEJDET

Mon ikke du kan finde på bedre ting at lave, end at gå i supermarkedet når køleskabet på jobbet er tomt? Lad os klare indkøbene og levere dem til døren, mens du passer arbejdet.

Forretningssoftware er brandvarmt og

dominerer

Top 100 ... men lønfest holder resultaterne tilbage

Det, der er mest gang i for tiden i it-verdenen er forretningssoftware. Selvom driftsresultaterne samlet set bliver holdt nede af voksende lønninger, er det stadig den kategori, som klarer sig bedst i årets Top 100-undersøgelse.

Forretningssoftware er brandvarmt og dominerer listen – men lønfesten holder resultaterne tilbage

Computerworld Top 100 2023: Det, der er mest gang i for tiden i it-verdenen er forretningssoftware. Selvom driftsresultaterne samlet set bliver holdt nede af stigende lønninger, er det stadig den kategori, som klarer sig bedst i årets Top 100-undersøgelse.

Ved sidste års Top 100-underrsøgelse var ERP-markedet i Danmark hårdt ramt.

Men sådan er det ikke længere. Ved dette års undersøgelse er kategorien ved navn ERP, CRM og HRM genopstået som den dominerende kategori.

Sidste år var ingen af virksomhederne i kategorien i top 10, men i år er der tre – og seks i top 20, hvilket gør ERP-, CRM- og HRM-selskaber til de mest dominerende i toppen af den samlede Top 100-undersøgelse.

Ser man på de samlede driftsresultater for kategorien er det

dog ikke, fordi væksten sprænger rammerne.

Når man lægger driftsresultatet sammen for alle 55 virksomheder i kategorien, ender resultatet på lige under 1,26 milliarder kroner. Og det er faktisk et lille fald i forhold til resultatet i foregående regnskabsår, hvor tallet var på 1,27 milliarder.

Til gengæld er personaleomkostningerne steget, så de nu lander på 3,2 milliarder på tværs af virksomhederne mod 2,9 ved regnskabsperioden 2021. Flere penge har der altså været, men de er gået til personale.

Det er dog ganske stabilt, hvis man ser generelt på it-branchen.

På tværs af undersøgelsens 22 kategorier og de 605 virksomheder, der er med, bliver det samlede driftsresultat faktisk mere end halveret med 15,3 milliarder i samlet driftsresultat mod 37,9 milliarder ved forrige regnskabsperiode.

Et marked præget af skrap konkurrence

Markedet for softwareløsninger som ERP, CRM og HRM er

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

ekstremt konkurrencepræget. og det bliver kun vildere, som tiden går.

Der er flere grunde til, at konkurrence udvikler sig. som den gør og har gjort i de seneste år.

For det første er mange virksomheder i gang med omfattende ERP-transformationer, som er et af tidens helt store digitale projekter, når større virksomheder med en masse legacy-systemer typisk går efter at samle flere systemer til ét.

Dette skaber et større pres på spillerne på markedet, men det åbner også op for, at nye spillere kan tage andres kunder – eller i

hvert fald byde sig til.

SAP er som eksempel enorm på området, men Microsoft har også kastet sig ind i kampen i de senere år med Dynamics 365.

Samtidig er en spiller som svenske IFS begyndt at gøre sig til på det danske marked med Jesper Illum som den første danske landechef.

Til gengæld kommer der også flere kunder, der har behov for produkterne, men det er et hårdt marked at komme ind i.

At der er profit at hente, kan der dog ikke være i tvivl om, når man ser de mange succeser på årets Top 100. •

Sidste år var ingen af virksomhederne i kategorien i top 10, men i år er der tre – og seks i top 20, hvilket gør ERP, CRM- og HRMselskaber til de mest dominerende i toppen af den samlede Top 100-undersøgelse.

Skemaet fortsættes side 28

H er indser Rickard , hvor meget tid han k unne have sparet

m ed digital HR master data

S par tid og penge med di gita l HR master data

Med et HR-system fra CatalystOne opnår I en Single Source of Truth (SST) ved at samle alle jeres medarbejderstamdata i én digital løsning integreret med jeres Azure AD. Dermed vil jeres HR-system sikre automatisk styring af jeres roller, rettigheder og licenser

Resultatet er, at I kan reducere software-licensomkostninger ved at eliminere ubrugte licenser og samtidig spare tid på manuel opsætning af brugerrettigheder til nye medarbejdere.

CatalystOne Solutions er en af de førende nordiske leverandører af HR-systemer til mellemstore og store virksomheder med tæt på 20 års erfaring. Tag kontakt, hvis I ønsker at høre mere om, hvordan I kan spare tid og penge ved hjælp af HR master data.

Læs mere på CatalystOne.dk

Dinero og E-conomic stryger frem på Top 100:

I Danmark kan regnskabsprogrammer

være vejen til millioner

Mange virksomheder forsøger at løfte arven efter Navision videre, og flere af dem har vind i sejlene i årets Top 100.

AF Jacob Ø. Wittorff

Danmark har ikke en Spotify som Sverige eller en Wolt som i Finland.

Til gengæld har vi gennem årene været rigtig gode til at udvikle regnskabsprogrammer.

Eventyret startede, da Navision blev solgt til Microsoft, og hvis vi ser på årets Top 100, finder vi også en række succesfulde regnskabsprogrammer, som fører arven videre.

Her er Visma Dinero i år rykket

ind på 9. pladsen, hvilket er fire pladser bedre end året før.

En anden af de store danske regnskabssuccesser, E-conomic, som ligesom Dinero er ejet af den norske koncern Visma, lander i år på en 15. plads, mod en 18. plads året før.

Dinero blev stiftet i 2013 af den danske iværksætter Martin Thorborg samt David Andersen og Anders Hørsted.

Selskabet, der i dag har Martin Thorborg som topchef, blev i 2016 solgt til Visma for et beløb, der ifølge Vismas regnskab lød på 148,3 millioner norske kroner.

Mens den danske revisor Jacob Wandt stiftede E-conomic i 2001.

I 2013 solgte han selskabet til kapitalfonden Hg Capital for 761 millioner kroner, som to år senere solgte firmaet videre til Visma.

Billy var bland de første Længere nede på listen finder vi også det danske regnskabsprogram Billy, der dog slutter uden for den egentlige Top 100.

I år lander Billy således på en ikke specielt imponerende 546. plads, hvilket er en betydelig tilbagegang i forhold til året før,

hvor selskabet blev nummer 269.

Ikke desto mindre var Billy, der blev stiftet af iværksætteren Toke Kruse, som efterfølgende har skiftet navn til Werner Valeur, en pioner inden for letforståelige regnskabsprogrammer til mindre danske virksomheder.

I 2019 høstede han frugten af projektet, da han solgte Billy til den danske koncern Ageras for, hvad han overfor Computerworld betegnede som et større tocifret millionbeløb.

Comeback til garvet ræv

Det danske marked for regnskabsprogrammer har i de seneste år desuden fået selskab af en ny spiller, som dog har en garvet ræv ved roret. Nemlig Navision-stifteren Erik Damgaards firma Uniconta.

I dette års Top 100 kommer Uniconta ind på 93. pladsen, og man kan dermed tale om et regulært comeback for Erik Damgaard, som op gennem nullerne mistede en stor del af sine formue i mislykkede investeringer.

Uniconta kan skaleres

Erik Damgaard har i et tidligere interview med Computerworld, forklaret, at Uniconta er bygget med henblik på, at det kan skaleres globalt.

“Vi har gearet alle vores systemer til global service. Vi har gearet vores hjemmeside og vores produkt. Det hele er gearet til at være globalt,” siger Erik Damgaard.

En af kendetegnene for de mange danske regnskabsprogrammer er dog, at de primært servicerer det danske marked.

Det skyldes blandt andet, at regnskabsprogrammerne er svære at skalere, fordi de ofte er optimeret til de lokale regler og de lokale skattemyndigheders spidsfindigheder.

Dinero-stifteren Martin Thorborg har tidligere i et interview med Computerworld forklaret, at han mange gange har leget med tanken, men altid er endt med at droppe det.

“Vi er jo en del af en norsk koncern, og de har spurgt mig de første 20 gange, om jeg ikke kunne tænke mig at tage Dinero til udlandet. Men hver gang forklarer jeg, at 80 procent af det, vi har udviklet, er produceret til det danske marked. Det vil tage mig to til tre år at tilpasse Dinero til et nyt marked, og derfor siger jeg til dem, at det bedre kan betale sig at gå ud og købe en af de bedste spillere på det nye marked, og så lade os hjælpe dem,” siger han.

Men netop det faktum, at regnskabssystemer kan være svære at skalere, kan også være en konkurrencemæssig fordel.

For det er med til at beskytte selskaberne mod udenlandsk konkurrence og gør dem i stedet til attraktive opkøbsemner for udenlandske koncerner. Det har vi eksempelvis set med Visma, der har haft ambitioner om at komme ind på det danske marked.

Kan skabe sneboldeffekt De fleste moderne regnskabsprogrammer udmærker sig desuden ved at være drevet efter en software-as-a-service-model, hvor kunderne betaler for tjenesten på abonnementsbasis.

Det betyder, at når du først når det niveau, hvor dine abonnementsindtægter dækker dine omkostninger, så bliver alle nye kunder ren bundlinje, og samtidig kan en succesfuld SaaS-model, hvor hver ny kunde bliver i folden og bidrager til omsætningen måned for måned, skabe en regulær sneboldeffekt.

Det har blandt været centralt for Dineros vækst, har Martin Thorborg tidligere forklaret.

“Det er jo sådan med et software-as-a-service-produkt, at hvis du gør det godt, når du til et punkt, hvor du er kommet ud af sumpen, og omkostningerne er dækket. Herefter er resten næsten rent overskud. Når vi hos Dinero får en ny kunde i dag, er det næsten bundlinje det hele,” forklarede han til Computerworld for få år siden. •

Det er jo sådan med et software-as-aservice-produkt, at hvis du gør det godt, når du til et punkt, hvor du er kommet ud af sumpen, og omkostningerne er dækket. Herefter er resten næsten rent overskud.

Martin Thorborg Stifter og administrerende direktør, Dinero

er mit comeback, og det føles fantastisk at være tilbage”

Nedturen i 00’erne gav Erik Damgaard nogle skrammer på sit image. Men nu er en mere forsigtig Erik Damgaard i gang med et comeback, og i år har hans virksomhed Uniconta fået foden inden for i Computerworlds Top 100.

AF Jacob Ø. Wittorff

Den danske Navision-stifter og tidligere it-milliardær

Erik Damgaard er tilbage.

I de seneste to år har hans nye regnskabssystem Uniconta landet tocifrede millionoverskud, og det er en medvirkede årsag til, at selskabet nu blander sig i Computerworlds Top 100.

Top 100 2023

Uniconta A/S

Ballerup (Nøgletal i millioner kroner, moderselskab)

Forretningsområde:

Udvikling og salg af app- og cloudbaseret ERP-system. Fokus på små og mellemstore virksomheder.

Top 100-score: 588

Her lander selskabet i år på en 92. plads på Computerworlds liste over de 100 dygtigste it-virksomheder i Danmark.

“Uniconta er mit comeback, og det føles fantastisk at være tilbage igen,” siger han til Computerworld.

Imaget fik skrammer

Succesen kommer efter nogle hårde år for den tidligere it-milliardær og Navision-stifter.

Erik Damgaard skabte ellers sin formue, da Navision i 2002 blev solgt til Microsoft for et beløb på omkring 11 milliarder kroner, hvilket med et trylleslag gjorde de fem stiftere af selskabet til milliardærer.

Men i forbindelse med finanskrisen i slutningen af 00’erne, satte han det meste af formuen over styr på fejlslagne investeringer.

“Mit image fik nogle skrammer i den periode, men nu synes jeg, at jeg har bevist, at mine kompetencer, når det gælder it, er intakte, og så kan det jo godt være, at man fik lavet lidt sjov, hvor man bagefter tænker, hvorfor gjorde man det,” siger han og tilføjer:

“Derfor er det heller ikke bare

Erik Damgaards nye firma tjener millioner og stryger ind i Top 100:

“Uniconta

Derfor er det heller ikke bare et økonomisk comeback for mig. Det er også et comeback for mig som forretningsmand og ikke mindst som it-udvikler. Det var jo det image, som jeg havde før, at jeg blev investor og alt muligt andet.’

Erik Damgaard Stifter, Uniconta

et økonomisk comeback for mig. Det er også et comeback for mig som forretningsmand og ikke mindst som it-udvikler. Det var jo det image, som jeg havde før, at jeg blev investor og alt muligt andet,” siger han.

Historien om Uniconta begyndte da også, da Erik Damgaard i 2009 skrabede bunden rent økonomisk og ville bygge noget nyt op.

“Jeg indså, at det nok var bedst, hvis jeg holdt mig til noget med it. Jeg var stadigvæk uafklaret i forhold til ideen, men jeg vidste dog, at det skulle være noget med cloud,” siger han.

Så et hul i markedet I første omgang forsøgte han sig med en online platform til handel med værdipapirer, men efter en årrække ændrede han kurs og besluttede sig for at udvikle et økonomisystem i stedet. Her så han et hul i markedet for komplekse cloud-baserede økonomisystemer.

“Fra arbejdet med værdipapir-platformen havde jeg fået erfaring med at udvikle cloud-løsninger, og fra Navision-tiden havde jeg jo også mange års erfaring med økonomisystemer, og så slog det mig, at man burde kombinere de to ting,” siger Erik Damgaard. Helt konkret hæftede han sig ved, at hverken Navision eller nogle af Microsofts andre økonomiløsninger fandtes i en cloud-udgave.

“For nogle år siden meddelte Microsoft, at selskabet ville nedlægge C5 og i stedet anbefale kunderne at flytte til Navision,

men Navision var ligesom C5 ikke et cloud-system. Ideen var derfor at bygge et cloudsystem og tilbyde det til C5-kunderne, som stod foran et skifte,” siger han.

Enorm udvikling

Erik Damgaard oplever ind i mellem, at folk spørger ham om det ikke er kedeligt at bygge endnu et regnskabssystem. Men her påpeger han, at branchen har gennemgået en enorm udviklin-

gen siden Navision-tiden.

“Lige nu står vi i en helt ny æra, hvor der er et enormt fokus på cloud, online, sikkerhed og connectivitet til andre systemer, som der ikke var dengang. I dag hoster vi eksempelvis også det hele selv, mens folk i gamle dage blot købte en diskette med systemet,” siger han.

Ifølge Erik Damgaard placerer Uniconta sig mellem et system som E-Conomic og så de langt dyrere og mere komplekse ERP-systemer fra Microsoft.

Erik Damgaard forklarer, at systemet løbende har fået tilføjet funktionaliteter, så det i dag ikke alene kan bruges til traditionel økonomistyring men til lagerstyring og indkøbsstyring blandt andet.

“Fra 2016 til i dag er det blevet noget større system. Vi placerer os lidt der, hvor C5 lå tidligere,“ siger han.

Unicontas kunder er derfor typisk små og mellemstore virksomheder, der har fra tre ansatte til 50 ansatte, men selskabet har også enkelte kunder med omkring 200 ansatte.

““Det vil sige, at det typisk er installationer med tre til fem brugere,“ siger han.

Enorm udvikling

I dag har Uniconta 22 ansatte, og Erik Damgaard forklarer, at selskabet den seneste tid har rekrutteret flere folk til support og udvikling, men ambitionerne i dag er noget mere afdæmpede end i de glade Navision-dage.

“Målet er ikke, at vi skal indtage hele verden, som det var i Navision-tiden. Dengang skulle der hele tiden ske noget nyt, og vi skulle til udlandet og det ene og det andet. De erfaringer, jeg har gjort mig i de seneste år, har også haft den konsekvens, at jeg er lidt mere forsigtig i forhold til at sikre, at udviklingen af virksomheden sker i det rigtige tempo,“ siger han.

Han har ganske vist tidligere forklaret i et interview med Computerworld, at Uniconta er bygget således, at systemet kan udrulles i det meste af verden.

Men det primære fokus er på Danmark, slår han fast.

“Men Uniconta understøtter 25 forskellige sprog, og det betyder, at kunderne ikke alene kan logge ind på et af de sprog, men også kan sende en faktura på eksempelvis italiensk, “ siger han.

Ifølge Erik Damgaard er det især en fordel for Uniconta-kunder med datterselskaber i udlandet, men selskabet har også distributører i Tyskland, Holland og i Island, og de står for cirka fem procent af omsætningen. •

Erik Damgaards nye firma tjener millioner og stryger ind i Top 100: “Uniconta er mit comeback, og det føles fantastisk at være tilbage”

Jeg indså, at det nok var bedst, hvis jeg holdt mig til noget med it.

Erik Damgaard Stifter, Uniconta

Kan du regne den ud?

Dine primære opgaver vil være følgende:

• Yde rådgivning og udarbejde oplæg til B2B-kunder på leasing- og IT-Lifecycle-Management-løsninger

• Formidling og videreudvikling af de produkter, som ed Services tilbyder

• Behovsafdækning, løsningsmodellering og udarbejdelse af tilbud i relation til givne kundecases

• Understøtte den kommercielle forankring i ed A/S, ved at etablere, fastholde og videreudvikle partnerskaber

Scan QR koden læs mere om stillingen og ansøg

https://ed.dk/job/it-life-cycle-management-specialist/

Landets største it-virksomheder øger omsætningen betydeligt

Landets største it-virksomheder har god vækst i omsætningen, viser Computerworlds Top 100-undersøgelse.

AF

Danmarks største tech-virksomheder har godt gang i omsætningsvæksten.

Det viser

Computerworlds Top 100-undersøgelse 2023.

47 af virksomhederne hører under kategorien ’supersværvægetere’, hvilket vil sige, at de har en omsætning på mindst en milliard.

På førstepladsen finder vi Arrow Denmark, som er Danmarks bedste supersværvægter i årets analyse. Arrows omsætning er på lige omkring 1,6 milliarder kroner ved det senest tilgængelige regnskab, hvilket er en stigning på over 50 procent i forhold til 974 millioner korner ved sidste regnskab.

Personaleomkostningerne ligger på 45 millioner kroner, hvilket er en stigning på ni millioner kroner

siden sidste år.

På andenpladsen er Conscia Danmark. Selskabet har en omsætning på 1,2 milliarder kroner ved seneste regnskab mod en milliard kroner året før.

Conscias personaleomkostninger lander på 177 millioner kroner, hvilket er mindre end ved regnskabet før, hvor tallet var 185 millioner kroner.

En kæmpe omsætningsvækst Generelt er omsætningen steget hos de supersværvægterne.

GN Store Nord har den største omsætning med 18,7 milliarder. Den næststørste omsætning tilfalder Nuuday med 14,4 milli-

arder kroner.

Gigant-distributøren Also rammer 10,3 milliarder kroner i omsætning for sin danske forretning og har derved den tredjestørste omsætning på listen.

Dernæst kommer Microsoft Danmark med 8,2 milliarder kroner i omsætning.

Den samlede omsætning for de 47 selskaber på listen er på hele 151 milliarder kroner.

De samme virksomheder havde sidste ved forrige regnskabsår en samlet omsætning på 135 milliarder kroner. Altså er omsætningen blandt de største selskaber med en omsætning på over en milliard vokset med omkring 12 procent. •

Computerworld Top 100 - 2023 specialkategorien supersværvægtere (omsætning over

og salg af forretningssoftware, salg af hosting og konsulentydelser.

Salg af kabel-tv og bredbåndstjenester.

og salg af software til ERP, SCM, CRM, PLM og SRM.

og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Udvikling og drift af brancheløsninger til den finansielle sektor samt forretningsområder og brancher, som er relateret til den finansielle sektor.

Forretnings- og it-konsulentydelser inden for bl.a. analyse, design og arkitektur, udvikling, test, projektledelse, business management og drift.

af hardware, software og tjenesteydelser inden for it-infrastruktur.

Systemudvikling og -integration af missionskritiske forretningsløsninger. Fokus på forsvaret, sundhedssektoren, finanssektoren og det offentlige.

Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

af mobiltelefoni, bredbånd og IP-baserede tjenester.

That’s Where BullWall Comes In

targeted because they simply can’t afford the year’s Top 100.

As we continue to grow we’re already focusing on

BridgeIT var rette sted på det rette tidspunkt

En solid vækst inden for især forsvarsområdet er grunden til, at BridgeIT er en af årets højdespringere på Computerworlds Top 100-liste. “Vi har været lidt heldige og været på det rette sted på det rette tidspunkt,” siger Søren Peter Bolvig, selskabets administrerende direktør.

AF Qëndrim Fazliu

Det kan godt være, at BridgeIT ikke tjener mest blandt de andre virksomheder på listen i branchekategorien ‘apps, onlinetjenester og communities’.

Det er dog det selskab, der er absolut højdespringer og indtager derfor førstepladsen i kategorien.

Virksomheden, der udvikler og sælger software til employee engagement, var slet ikke med på listen i 2022. Ud over at vinde i branchekategorien lander BridgeIT på en 12. plads i den samlede top 100-undersøgelse, hvor

over 600 it-selskaber indgår.

“Vi har været lidt heldige og været på det rette sted på det rette tidspunkt,” siger Søren

Peter Bolvig, administrerende direktør i BridgeIT.

Samtidig påpeger han, at virksomheden også har satset på en rebranding og et stærkere fokus på andre sektorer.

I 2021 skiftede man navn, og i dag går virksomheden også under navnet Empact.

“Jeg tror samtidig også, at vi har skærpet vores produkt endnu mere. Det samme har vi gjort med vores markedsapproach, som er blevet mere blevet bedre, og vi er blevet mere klar over, hvor på spillepladen vi befinder os. Men det er ikke fordi, det, vi har gjort, er revolutionerende.”

Et af de områder, virksomheden har haft succes med er forsvarsområdet, forklarer Bolvig.

“Det skyldes blandt andet den globale udvikling, hvor der er kommet lidt fart på, og som vi også er blevet hjulpet af,” lyder det.

wareprodukt, som primært er rettet til det, han kalder ‘deskless workers’. Altså ansatte, der ikke arbejder ved et skrivebord.

Mens det andet produkt er mere rettet mod servicesiden på forsvarsområdet.

“Det er også deskless workers, men det er folk, der render rundt og reparerer fly og gør det via vores system,” lyder det fra Bolvig.

Og det altså er især forsvarsområdet, BridgeIT kan takke for årets fine placering på Top 100-listen.

Selvom virksomheden kun udvikler produkter til effektivisering af service-delen inden for forsvarsområdet og altså ikke direkte producerer noget til våbenindustrien eller lignende, så

har selskabet før i tiden faktisk haft problemer med at rekruttere folk, fordi man arbejdede i forsvarssektoren, forklarer Søren Peter Bolvig.

“Det er slet ikke et problem længere. Det har forandret sig fuldstændig, fordi man kan se, at der er behov for denne sektor i forhold til den globale sikkerhed,” lyder det.

Har skullet tjene penge under hele rejsen Virksomheden blev i 2006 grundlagt som et konsulenthus. Det ændrede sig med tiden, da man udviklede et produkt til en stor kunde, forklarer direktøren, der dengang blot var investor i BridgeIT.

Top 100 2023 vinder apps, onlinetjenester og communities

Bridgeit ApS København NV (Nøgletal i millioner kroner, moderselskab)

Forretningsområde: Udvikling og salg af software til Employee Engagement.

Top 100-score: 338

“Og så begyndte vi langsomt at bevæge os i den retning. I dag er vi mere et produkthus end noget andet. Det har været en rejse, som vi selv har finansieret, og som har taget lang tid,” lyder det fra Søren Peter Bolvig.

Hvad er det, der har taget lang tid?

“Når man skal finansiere det hele, så kan man kun gøre det, man har råd til. Du får ikke lige 50, 200, 300 millioner ind, og så kører du en retning med underskud i fem år og håber, at du kommer frem. Vi har skullet tjene penge under hele rejsen.”

Den amerikanske drøm Søren Peter Bolvig fortæller også, at BridgeIT har forsøgt at ekspandere i USA.

To kerneområder BridgeIT har to kerneområder, forklarer Søren Peter Bolvig. Det ene område er et soft-

229.08.419.811.323.4 211.82.112.94.713.9

Det gik dog ikke, som man havde håbet, forklarer han. Man

Søren Peter Bolvig Administrerende direktør i BridgeIT Foto: Cecilie Jones Forttsættes side 42

Det har forandret sig fuldstændig, fordi man kan se, at der er behov for denne sektor i forhold til den globale sikkerhed.

BridgeIT var rette sted på det rette tidspunkt

Fortsat fra side 41

lykkedes simpelthen ikke.

“Det ser lettere ud på papiret, end det er i virkeligheden. Men vi er stadig i USA. Nu skal vi bare approache det på en anden måde,” lyder det.

Har I besluttet jer for, hvordan I vil gribe det anderledes an?

“Jeg tror, at vi skal være lidt bedre til at finde ud af, hvad det er for nogle virksomheder, vi skal have fat i derovre. Lockheed Martin er en meget stor kunde, vi har i USA, men det betyder ikke, at vi er nødvendigvis skal have mange flere af dem. Vi skal måske have en anden slags virksomheder ind, og det er det,

vi prøver at kigge på i øjeblikket,” forklarer han.

Han fortæller samtidig, at virksomheden fra årsskiftet åbner sit første kontor i Norge og generelt kigger på det nordiske marked.

Til at begynde med skal man ansætte mere end 10 i Norge –det kommer oven i de omkring 50 ansatte, man i dag har i Danmark, forklarer Bolvig.

‘Det nye jobmarked’

Spørger man Søren Peter Bolvig, om han kan se nogle forandrede mønstre i det nye arbejdsmarked, siger han ja.

I hvert fald en smule.

“Det virker som om, man nu er ved at nå et punkt, hvor man i

højere grad taler om menneskers interaktion med maskinerne i stedet for automatisering. Altså ikke en erstatning for mennesket, men hvordan maskinerne kan gøre menneskerne mere effektive og hjælpe dem. Det, tror jeg, vi kommer til at se meget mere af,” forklarer han.

Samtidig siger han, at de yngre generationer er blevet mere kritiske i forhold til, hvor og med hvad de vil arbejde.

“De stiller spørgsmål til, hvad formålet er med at arbejde et bestemt sted og stiller generelt flere krav til arbejdspladsen. Hvorfor skal jeg arbejde med det her, hvad er formålet, hvilket redskaber får jeg stillet til rådighed? Jeg tror, at vi i højere grad kommer til at se et arbejdsmarked, der er indrettet på de ansattes præmisser,” forklarer Bolvig.

Spørger man ham om, hvordan man som arbejdsplads overbeviser de yngre generationer og får

Computerworld Top 100 - 2023 branchekategorien apps, onlinetjenester og communities (moderselskabstal, tusinder kroner)

Administrerende

dem inden for i sin virksomhed, så lyder det, at det ofte handler om kommunikation.

“De skal forklares, hvordan de bliver involveret i arbejdet, og så skal der være en flad kommunikationsstruktur, så folk har adgang og kan få feedback og føle, at de vokser i den rolle, de er i,” lyder det. •

og salg af parkeringsregistrering og andre mobile services.

Det ser lettere ud på papiret, end det er i virkeligheden. Men vi er stadig i USA.

Søren Peter Bolvig

direktør i BridgeIT

Computerworld Premium

Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

• Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt

• Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning

• Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag



Prøv Premium Intro

 Gratis adgang til Premium i 14 dage

 Kreditkort ikke nødvendigt

 Du er i gang på 2 minutter

Læs mere på cw.dk/premium/intro

Komplex IT spurter op ad listen

Computerworld kårer Danmarks bedste systemintegratorer, AF

På listen over Danmarks bedste systemintegratorer finder man i år Komplex It, der er strøget til tops. Det er et pænt hop, selskabet har taget fra en femteplads på sidste års liste og en samlet placering på nummer 26 ud af mere

end 600 selskaber.

Virksomhederne i systemintegrator-kategorien udvikler alle løsninger, der får it-systemer, databaser og applikationer til at spille sammen og udveksle data med hinanden.

Sidste års vinder i systemintegrator-kategorien, Pcsys, er slet ikke er at finde i årets top 15.

Årets vinder i kategorien, Komplex It, har specialiseret sig i at levere it-infrastruktur til virksomheder inden for public, private og hybrid cloud, it-sikkerhed, optimering samt automatisering.

I den sammenhæng har selskabet særligt fokus på “teknologier, der automatiserer, øger performance og forenkler it-infrastrukturen.”

Komplex It blev grundlagt i 2006 og har i dag to lokationer.

Selskabets 42 medarbejdere kan findes i henholdsvis Skovlunde og Aarhus. •

Top 100 2023 vinder systemintegratorer

Komplex IT A/S

Skovlunde (Nøgletal i millioner kroner, moderselskab)

Forretningsområde: High end-specialister inden for it-infrastruktur on premise, cloud og hybrid.

systemintegration, konsulentydelser, uddannelse samt software til styring af virksomheders projektporteføljer.

YDELSESSTÆRKE 3-LITER-PCER

I TO DESIGNVARIANTER

Vores XH-modeller kan ikke være mere alsidige. De har været en integreret del af Shuttle-produktfamilien i mange år. 600-serien imponerer nu igen med sine tekniske nøgledata. Med en højde på kun 7,2 cm bringer disse miniPC-Barebones en ekstremt hurtig PCIe-x4-NVMe-teknologi, dobbelt netværk med 2,5 Gbit, plads til op til fire drev, understøttelse af multi-display, USB-C og COM-porte og leveres i to forskellige design.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

XPC SLIM XH610

„ Til Intel Core processorer af 12. generation (LGA1700)

„ Op til 64 GB DDR4 SO-DIMM

„ Kompakt metalkabinet 23,8 × 20 × 7,3 cm (DBH)

„ 1× HDMI 2.0b, 1× DisplayPort 1.4a, 1× VGA til op til tre skærme

„ 1× M.2-2280 til NVMe-SSD, 3× SATA til 2.5"-HDD/SSD og Slimline-ODD

„ 1× M.2-2230 til WLAN og andet

„ 8× USB Type-A, 1× USB Type-C

„ 2× COM (RS-232, RS-485) kan udvides til fire porte

„ To RJ45-netværkstilslutninger (1× 2,5 Gbit, 1× 1 Gbit)

„ Ekstern strømforsyning på 120 W

„ Altid-tændt-funktion, Fjernbetjent Power-On-tilslutning

„ Heatpipe-kølesystem med dobbeltventilation

XPC SLIM XH610V

Som XH610, dog forskellig ved ...

„ Tilslutninger og drevbåse med låger i højglans-finish

„ Udvidelse til fire COM-porte er ikke muligt

dkk 2.046,–*

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

I 2025 skal halvdelen af alle Simcorps kunder være flyttet til cloud

Simcorps regnskaber viser fremgang på både top og bundlinje, og en del af forklaringen skal findes i selskabets store cloud-satsning, der er begyndt at få fart på, forklarer selskabets administerende direktør Christian Kromann.

AF Jacob

Det skrider fremad med Simcorps ambition om at blive et fuldtonet software-as-aservice-selskab.

Det afspejler sig også i selskabets regnskab for andet kvartal, der afslører, at selskabet i stigende grad får flyttet kunder fra såkaldt on-premise, hvor softwaren drives fra egne servere, til clouden.

Således er Simcorps omsætning vokset fra 116 millioner euro til 131,6 millioner euro, mens driftsresultatet er blevet mere end fordoblet fra 6,2 millioner euro til 15,2 millionerr euro.

“Fremgang er både drevet af nye kunder samt af vores arbejde med at få vores eksisterende kundebase over på det nye leverancemiljø” siger administerende direktør Christian Kromann.

Selskabet annoncerede sin software-as-a-service satsning i 2019 og i dag er det omkring 25 procent af kunderne, der anvender Simcorps software-as-a-serviceplatform.

Her hæfter Christian Kromann sig især ved fremgangen på posten for fremadskuende annual-recurring revenue (ARR), der er vokset med 13,6 procent.

Posten dækker over tilbagevendende indtægter fra kunder,

der betaler via en abonnementslignende model for at bruge selskabets software-as-a-service-løsninger.

Nye kunder hopper direkte på saas

Væksten drives ifølge Christian Kromann både af nye kunder, der hopper direkte på en saas-løsning og eksisterende kunder, som skifte fra on-premise til saas.

“I gamle dag stod og faldt Simcorps succes med evnen til at vinde nye kunder, fordi der ikke var udvidelsesmuligheder hos vores eksisterende kunder. Men nu bygger vi en underliggende vækst op hos eksisterende kunder, der nu skaber en omsætning der kommer drypvis i hvert kvartal,” siger han og uddyber:

“Derfor er ARR-tallet enormt vigtigt for os, for når motoren først er kommet i gang, stopper den ikke bare. Det betyder, at omsætningen fortsætter i næste og næste år igen, og det er med til at reducere volatiliteten,” siger han.

Vil flytte halvdelen af kunderne

Simcorp har et mål om, at cirka halvdelen af kunderne skal være flyttet over på selskabets saas-løsning,i 2025.

Det vil sige, at Simcorp er knap

halvvejs lige nu.

Christian Kromann er dog bevidst om, at der stadig er kunder, som ønsker at fortsætte med on-premise-løsninger.

“Det kan eksempelvis være kunder på markeder, der ikke er helt så langt fremme teknologisk, som vi er i Danmark, og det gælder også for visse statslige kunder. Eksempelvis centralbanker eller sovereign wealth-funds, der investerer statens penge. De er typisk lidt mere konservative og observante og foretrækker derfor at begynde med en on-premise-løsning,” siger han.

Samtidig understreger Simcorp-topchefen i den forbindelse, at selskabet forventer at understøtte on-premise-kunder mange år ud i fremtiden.

Ø. Wittorff

Derfor er ARRtallet enormt vigtigt for os, for når motoren først er kommet i gang, stopper den ikke bare.

administerende direktør Christian Kromann, Simcorp

“Det er den samme underliggende teknologiplatform, der anvendes til on-premise og saas, og derfor koster det os ikke noget at levere til de kunder, som vil have on-premise. Engang i fremtiden kan det dog godt være, at vi siger ”Okay, nu tager vi lige de sidste kunder og forsøger at skubbe

dem med over,” siger han.

Pressede kunder vil digitalisere

Christian Kromann vurderer desuden, at en betydelig del af fremgangen i kvartalet er blevet drevet af den aktuelle makroøkonomiske situation Selskabet kun-

der er i høj grad kapitalforvaltere, der de seneste år har været ramt på deres indtjening og derfor forsøger at effektivisere deres forretning via øget digitalisering.

“Vores kunder oplevede i 2022, at deres indtjening gik drastisk ned, og samtidig betyder de høje renter, at de fortsat er ramt

af en tilbageholdenhed blandt investeringskunderne,” siger han og uddyber:

“Det betyder, at den eneste måde, de kan forbedre deres indtjening på, er ved at arbejde med omkostningerne, og det er her, digitaliseringen og vores ydelser kommer i spil,” siger han. •

Tre leverandører sidder på 65 procent af det globale cloudmarked

Tre leverandører sidder på 65 procent af det globale cloud-marked, hvor de alene i andet kvartal har hentet mere end 320 milliarder kroner hjem. Se de tre største leverandørers markedsandele.

Tre leverandører dominerer det globale cloud-marked i meget stort omfang, og de øger forspringet til alle øvrige konkurrenter meget markant.

Ifølge nye tal fra analysehuset Canalys har de tre store

leverandører - AWS, Microsoft og Google - øget deres samlede omsætning på cloud-markedet med 20 procent i årets andet kvartal.

Det betyder, at de tre giganter nu samlet set sidder på 65 procent af det globale cloud-marked.

Her blev der er i andet kvartal

omsat for 72,4 milliarder dollaren vækst på 16 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Det betyder, at AWS, Microsoft og Googles cloud-forretninger tilsammen omsatte for 47 milliarder dollar - godt 325 milliarder kroner - i andet kvartal.

AWS er fortsat verdens største cloud-leverandør med en markedsandel på 30 procent, mens Microsoft Azure sidder på 26 procent af markedet og Google Cloud på ni procent.

AWS er ifølge Canalys vokset med 12 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor, mens Microsoft Azure er vokset 26 procent og Google Cloud med

AWS

31 procent.

Afmatning

Ifølge Canalys er der dog tydelige tegn på afmatning i markedet, hvor væksten tager af.

Ifølge analyseselskabet oplever både AWS og Microsoft således for tiden opbremsning i deres vækstrater, mens Google Cloud fortsat vokser stabilt.

Generelt er brugerne nemlig fortsat tilbageholdende med at give den gas med nye investeringer.

Istedet fokuserer de på at optimere deres cloud-forbrug og få så meget ud af deres eksisterende budgetter, lyder det fra analysehuset.

“Fortsat makroøkonomisk usikkerhed betyder, at brugerne fokuserer på at optimere deres cloud-anvendelse med henblik på at reducere omkostningerne,” lyder det fra Canalys.

For fremtiden ser Canalys AI som en ‘driver’ for øgede cloud-investeringer.

“Alle de store cloud-leverandører fortsætter med at investere massivt i AI-teknologier,” lyder det fra analysehuset. •

AF Dan Jensen

er fortsat verdens største cloudleverandør med en markedsandel på 30 procent.

Copenhagen · Esbjerg · Helsinki · Kristiansand · Oslo · Sweden coming soon

Advokat: Trods Schrems II-aftale er en exitstrategi fra clouden vigtig

Dataoverførselsaftalen mellem EU og USA er en realitet, men der er fortsat risici, og derfor er det vigtigt med en exit-strategi og en plan-b, lyder det.

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Det er efterhånden kendt, at EU og USA er blevet enige om en ny aftale, der fungerer som overførselsgrundlag for data mellem de to regioner. Aftalen kaldes EU-US Data Privacy

Framework, og den løser en del problematikker for cloud-udbydere og cloud-kunder.

Der er dog stadig flere aspekter at være opmærksom på, og det er vigtigt med en plan-b.

Sådan lyder det fra Caroline Olstedt Carlström, formand for Forum for Databeskyttelse og

partner i advokatfirmaet Cirio i et interview med vores søstermedie ComputerSweden.

”Ja, det er fuldt lovligt at bruge det overdragelsesgrundlag. EU-kommissionen har godkendt den overførselsmekanisme, der er blevet forhandlet med USA på baggrund af de ændringer, der er gennemført på amerikansk side. Men der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at den mekanisme kan anvendes. Der er ikke carte blanche til at overføre frit,” siger hun til mediet.

Det handler blandt andet om, at den modtagende virksomhed i USA er certificeret under de nye rammer for at sikre, at krave-

ne på amerikansk side bliver opfyldt.

Og da overdragelsesmekanismen nu ser anderledes ud end tidligere, skal man også sikre sig, at den dokumentation og de aftaler, man har, stadig er korrekte, og ellers må man sørge for at tilpasse dem.

Bliver testet

Derudover har privacy-aktivisten Max Schrems og hans organisation NOYB allerede meldt ud, at de vil teste den nye aftale ved EU-domstolen med formålet om at vælte aftalen igen, hvilket vil være tredje gang, at en sådan aftale bliver væltet af NOYB. Derfor udgør dette også en risiko.

Derfor er det vigtigt også at foretage en forretningsmæssig risikovurdering af, hvordan man etablerer og foretager dataoverførslen, råder Caroline Olstedt Carlström.

”Du skal have en plan B –en exitstrategi,” siger hun og fortsætter:

”Vi ved fra tidligere domme, at aftalerne opsiges med øjeblikkelig virkning, hvis retten vurderer, at de ikke opfylder kravene. Og så skal man være forberedt.”

Det kan indebære, at man skal have en struktur med standard-kontraktklausuler på plads, som direkte kan erstatte Data Privacy Framework.

”Vi ved ikke rigtig endnu, hvordan vurderingerne omkring sådanne klausuler påvirkes - en kendelse kan også påvirke de klausuler og deres tilhørende dokumentation og risikovurderinger,” lyder det fra advokaten til vores søstermedie.

Hun anbefaler også virksomheder at have en alternativ leverandør.

”Det er vigtigt, at ledelse og bestyrelse sikrer, at man har mulighed for at handle. Det kan nogle gange tage år at integrere med en ny tjeneste fra de større platforme. Så hvor hurtigt, man kan skifte til en anden mulighed, er en af de risici, der skal vurde-

res,” siger hun.

Flere eksperter

Synspunkterne om store risici og en exit-strategi falder i tråd med flere eksperter Computerworld tidligere har talt med om den nye aftale.

”Der var ingen tvivl om, at denne her aftale ville komme, fordi det er kommissionen, der står bag udarbejdelsen af aftalegrundlaget,” har Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, der er næstformand i Danmarks DPO Foreningen og security advisor hos Globeteam, tidligere sagt til Computerworld, og han fortsatte:

”Men om den holder i retten, når den helt sikkert bliver testet af Max Schrems, det ved jeg ikke.”

Han forventer, at sagen med Max Schrems i EU-domstolen kommer til at tage omkring et år til halvandet, og et stort tema bliver, om EU-domstolen godtager den amerikanske klagemyndighed i datasager som en gyldig

domstol.

”Nu har vi nok et år til halvandet, hvor amerikanske cloududbydere på denne her aftale er lovlige, og så må vi se, hvad der sker derefter, og om de fortsætter med at være lovlige. Det afhænger rigtig meget af, om vi i EU accepterer den amerikanske domstol – Review Court – som en domstol,” siger Morten Eeg Ejrnæs Nielsen.

Perioden kommer til at skabe uforudsigelighed, og derfor anbefaler han, at organisationer og virksomheder, som nu vil starte nye cloud-projekter, bør have en klar plan.

”Alle, der gør noget nu, skal gøre det velvidende, at det kan være, der kommer en afgørelse, der gør det ulovligt, eller laver nogle forbehold.”

”Man skal selvfølgelig ikke gå ind i noget, man ikke har en exit-strategi for,” siger Morten Eeg Ejrnæs Nielsen.

Forventer en Schrems III-dom

En anden ekspert, Computerworld tidligere har talt med, er DPO og GDPR-ekspert, David Ulrik Kristiansen.

Og han forventer en Schrems III-dom.

”Problemerne er de samme. Der er ikke den store forskel på den lovgivning, der var tidligere, og den der er på vej nu. Alle de rådgivende organer omkring politikerne har sagt, at den her aftale nok ikke er den bedste idé,” har han tidligere sagt til Computerworld.

Derfor mener han, at det er uholdbart at rådgive kunder til at hoppe på hovedet i clouden, og han vil ikke selv yde den slags rådgivning.

”Jeg kommer ikke til at vejlede mine kunder til at starte en behandling, der ikke vil være lovformelig efter de gamle regler.”

”For hvad sker der så om et år, når der kommer en Schrems III-dom. Så kan de virksomheder jo starte forfra,” lød det. •

Vi ved fra tidligere domme, at aftalerne opsiges med øjeblikkelig virkning, hvis retten vurderer, at de ikke opfylder kravene. Og så skal man være forberedt.

Caroline Olstedt Carlström Formand for Forum for Databeskyttelse og partner i advokatfirmaet Cirio Til ComputerSweden

Firmaer i USA tøver med at tilmelde sig nye cloudvilkår

Det tog tre år at få aftalen i stand, så der igen kan overføres data mellem EU og USA, hvis cloudleverandøren er godkendt. Men ikke alle virksomheder ønsker at lege med. Flere frygter, at aftalen falder ved domstolen.

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Efter længere forhandlinger skete det. EU-U.S. Data Privacy Framework (DPF) blev en realitet, og data kan overføres fra EU til USA, og amerikanske virksomheder kan opbevare EU-borgeres data, hvis selskaberne lever op til kravene og kommer på godkendelseslisten.

Det er dog ikke alle amerikanske virksomheder, der er helt

Flere end 5.000 virksomheder benyttede Privacy Shield-aftalen til at flytte data mellem regionerne, men indtil videre er der kun omkring 2.500 virksomheder på den nye aftale.

ombord med den nye aftale, og derfor afventer de at tilmelde sig de nye vilkår. De vil afveje fordele og ulemper ved den nye aftale, og så venter de at se, om aftale bliver udfordret i EU-retten.

Det skriver Wall Street Journal.

Indtil da fortsætter disse virksomheder på standard kontraktklausuler, som er det gamle grundlag for dataoverførsler, og de vil derfor ikke være godkendte under den nye aftale.

Ifølge mediet er flere selskaber skeptiske, fordi aftalen åbner op for yderligere kontrol af procedurer, og fordi det kræver mere arbejde fra selskabernes privacy-professionelle for at sikre, at kravene bliver opfyldt.

Privacy-aktivisten Max Schrems, som stod bag Schrems II-dommen, som stoppede den sidste dataoverførselsaftale, som hed Privacy Shield, har allerede meldt ud, at ham og hans organisation, NOYB, vil udfordre EU-U.S. Data Privacy Framework ved domstolene. Det ventes at ske i de kommende måneder.

Flere end 5.000 virksomheder benyttede Privacy Shield-aftalen til at flytte data mellem regionerne, men indtil videre er der kun omkring 2.500 virksomheder på den nye aftale, melder det amerikanske handelsministerium.

Det skal dog bemærkes, at

aftalen kom i stand 10. juli.

Vil være sikre

Blandt andet melder selskabet Adaptive Biotechnologies, et Seattle-baseret lægemiddelfirma, at man indtil videre holder sig til sine gamle procedurer for beskyttelse af data, selvom de egentlig er komplicerede i forhold til at tilmelde sig DPF, fordi de er vant til disse procedurer og ikke vil rive det hele op for en aftale, der måske går op i røg.

“Vi vil sikre os, at det er umagen værd,” siger Alea Garbagnati, chief of privacy hos medicinalvirksomheden.

I løbet af de næste seks til 12 måneder vil hun beslutte, om virksomheden skal med i DPF.

En anden kritik, hun har af rammeaftalen, er, at en virksomhed kan bruge mange ressourcer på at leve op til den, men alligevel ende i fedtefadet, hvis deres samarbejdspartnere og leverandører, som de deler data med, ikke lever op til den.

“Det ser ikke ud til at være det værd, hvis vores kunder og de leverandører, vi arbejder med, bare vil få os til at lave standard kontraktmæssige klausuler,” sagde hun.

Efter at Privacy Shield blev

skudt i sænk af, tog nogle virksomheder skridt i forhold til databeskyttelse, som er svære at ændre på, oplyser Caitlin Fennessy, vicepræsident og videnschef hos International Association of Privacy Professionals (IAPP) til mediet.

Visse virksomheder skiftede for eksempel fra amerikanske udbydere til europæiske.

For at virksomheder kan blive certificeret til den nye aftale, skal de acceptere principperne.

Herunder brugen af passende foranstaltninger til at beskytte personlige data mod uautoriseret adgang, ødelæggelse eller

videregivelse, og kun dele data med tredjeparter, hvis en person giver sit samtykke.

Klar til retssag

Hos EU er man klar til, at Max Schrems og NOYB udfordrer aftalen.

EU-kommisær Didier Reynders fortalte på pressemødet for offentliggørelsen af aftalen, at han forventer en test ved domstolene, og at det kan være brugbart, at aftalen bliver testet igennem. Han understregede, at aftalen er fundamentalt anderledes end forgængeren, og at der ikke er grund til bekymring. •

KMD vinder kæmpe cloudordre foran Siemens, IBM og Netcompany

KMD skal levere stor cloud-løsning til overvågning, registrering og håndtering af danskernes el-forbrug.

AF Dan Jensen

Efter en langvarig udbudsproces indtræder KMD som leverandør af en central del af den kommende infrastruktur til energi-håndtering herhjemme.

Andel-datterselskabet Nexel skriver nemlig kontrakt med KMD om levering af et nyt, cloudbaseret MDM-system, hvilket står for ‘Meter Data Management’ - altså håndtering af data fra de mange elmålere i de danske hjem.

Parterne oplyser, at den otte-årige ordre har en værdi på et ‘trecifret millionbeløb.’

Computerworld har tidligere fortalt, at Nexel havde prækvalificeret også Siemens, IBM og Netcompany til opgaven, som blev sendt i udbud i oktober i fjor.

Det nye MDM-netværk regnes for at være en central del af det danske el-marked i fremtiden, hvor el-produktionen og forbruget i disse år ændrer sig med mere differentieret produktion og forbrug.

Derfor er der brug for

avancerede systemer som det, som KMD nu skal levere, til at balancere elnettet og forudse spidsbelastninger og lignende.

“I fremtiden vil mange flere elbiler, varmepumper, solcelleog vindmølleparker både øge elforbruget og elproduktionen og dermed antallet af elmålere,” meddeler Nexel.

Andel ejer driftselskabet Nexel

sammen med netselskaberne Cerius og Radius, der tilsammen i deres netværk håndterer 1,4 millioner elmålere på Sjælland, Lolland og Falster, som KMD altså nu skal varetage data fra.

“ Løsningen skal opgradere netselskabernes indsigt i forbruget, hvilket blandt andet betyder, at Cerius og Radius kan optimere investeringer i transformersta-

KMD fortæller om den nye løsning:

• Kan blandt andet håndtere og behandle langt større datamængder fra de enkelte målere - for eksempel aflæsninger af private målere med 15 minutters interval.

• Opgraderer it- og informationssikkerheden forbundet med elnettets data til et meget højt niveau.

• Gør det muligt at håndtere nyere og langt mere avancerede elmålere, som mange private vil få installeret de kommende år.

• Er mere fleksibel, intuitiv og kan i højere grad tilpasses de forskellige medarbejdergrupper sammenlignet med det tidligere system, hvilket vil give mere effektivitet og øge medarbejdernes tilfredshed.

• Gør det muligt for netselskaberne at leve op til fremtidens krav fra Energinet om at aflevere data til Datahub’en.

Den nye cloudløsning kan blandt andet håndtere og behandle langt større datamængder fra de enkelte målere - for eksempel aflæsninger af private elmålere med 15 minutters interval.

tioner og nye kabler i elnettet,” meddeler parterne.

KMD og Nexel meddeler, at første del af løsningen ventes implementeret og klar om et års tid. •

Er jeres virksomhed klar til morgen-dagens cloud-løsninger?

Besøg os på Cloud Festival og hør meget mere om, hvordan vi sammen kan gå sikkert ind i fremtiden - for cloud-løsninger

Find os på stand 1

Oplæg på hovedscenen

Paneldebat

Hvordan AI kan skabe

bedre omni-channel

kundeoplevelser

20. sept. 15.20

Keynote

Er danskernes data

sikre i skyen?

21. sept. 09.35

Ransomware blev aktiveret, da servere blev flyttet:

Sådan forløb det ødelæggende angreb mod CloudNordic

Det var flytning og kabling af servere, der angiveligt aktiverede den ransomware, som har ødelagt danske hosting-tjenster Azerocloud og CloudNordic. Selskaberne står nu til at dreje nøglen om, da de ikke har penge nok til at betale løsesummen.

Hostingtjenesterne Azerocloud og CloudNordic, som begge hører sammen under selskabet Azerocloud ApS, er blevet udsat for et ransomware-angreb.

Martin Haslund Johansson har været direktør for selskabet siden sidste sommer – hans opgave var at skabe fornyelse i virksomheden. Men så langt kommer han nok ikke.

Selskabet blev natten til fredag den 18. august lagt ned af et ransomware-angreb, og alle kundernes data er er tabt –medmindre de selv har haft en backup.

Grupper, der benytter ransomware-angreb, fryser –eller krypterer – ofrets data og giver kun nøglen, hvis en løsesum betales. I denne sag var løsesummen seks bitcoins, hvilket svarer til lige under 1,1 millioner kroner.

Azerocloud hverken kan eller vil betale løsesummen, så alle data er tabt.

Noget andet, ransomware-bander er begyndt at gøre, er ikke blot at låse data men at true med at lække dem, hvis ofret ikke betaler.

”Vores vurdering er, at der ikke er noget databrud,” siger Martin Haslund Johansson til Computerworld.

Han fortæller desuden, at man hos Azerocloud har undersøgt datatrafikken, og man har ikke fundet har noget, der tyder på datatyveri.

”Vi har kigget på transfers i vores datacenterdrift og set, hvordan vores trafikmønster ser ud, og de ser normale ud, indtil

vi cutter, og det er store mængder data, så hvis der var sket noget i den retning, var vores trafik steget,” lyder det.

Ifølge Martin Haslund Johansson peger dialogen med politiet om sagen også i retning af, at det blot er kryptering.

Vurderingen kommer også i kølvandet af, at de kriminelle ikke har truet med at lække data, men blot krypteret det og tilbudt hjælp til dekryptering –mod betaling af en løsesum.

”Ud fra den vurdering, og det vi har snakket med politiet om, så er der ingen forventninger om databrud,” siger direktøren.

I CloudNordics officielle meddelelse til kunderne står der

følgende:

”Angrebet skete ved at alle diske til alle virtuelle maskiner blev krypteret, og vi har ikke set nogen tegn på databrud. Vi har ikke konstateret, at angriberne har haft adgang til selve maskinernes indhold af data. Men de haft adgang til administrationssystemer, hvorfra de kunne kryptere hele diske. Det var meget store mængder data der blev krypteret, og vi har ikke set tegn på at større mængder data er forsøgt kopieret ud.”

Martin Haslund Johansson har tidligere fortalt Computerworld, at han forventer, at Azerocloud må dreje nøglen om som følge af ransomware-angrebet, så nu er selskabet i gang med at få kunderne videre.

Eksperter kalder det usædvanligt

David Ulrik Kristiansen, cybersikkerhedsekspert og chef for GRC (governance, risk management og compliance) hos Prueba Cybersecurity mener, at det må ”vurderes, meget sandsynligt, at der er sket et databrud, og at der som følge heraf bør ske anmeldelse til Datatilsynet,” skriver han på LinkedIn.

Dette mener han, fordi et brud ifølge GDPR defineres således: “Et brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet.”

David Ulrik Kristiansen mener, at denne sag må tælle som et ’tab’ af data.

Eftersom at kundernes data er håbløst krypteret, er der – om ikke andet – så opstået et tab af personoplysninger, hvorfor der altså bør sket anmeldelse til Datatilsynet.

Peter Kruse, der er cybersikkerhedsekspert og stifter af CSIS Group og CISO hos Clever, fortæller, at det er en del af

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Vi har ikke konstateret, at angriberne har haft adgang til selve maskinernes indhold af data. Men de haft adgang til administrationssystemer, hvorfra de kunne kryptere hele diske.

Martin Haslund Johansson Administrerende direktør, Azerocloud ApS,

ransomware-bandernes strategi at true med datalæk – særligt i tilfælde, hvor der er kundedata på spil. Derved kan en virksomhed risikere at skulle i retten.

”I tilfælde af, at man ikke betaler løsesummen, kan man risikere søgsmål fra kunderne,” siger han til Computerworld.

Begge eksperter mener, at det bliver spændende at følge, om kunder vil yde retsligt efterspil.

Fortæller om forløbet

Martin Haslund Johansson fortæller, at man hos Azerocloud ikke er helt sikre på, hvordan hackerne er trængt igennem til selskabets systemer, og at man er i gang med at undersøge det.

Selskabet har selv i sin statusmeddelelse fra weekenden skrevet følgende:

”Ransomware-infektion skete på grund af, at inficeret hardware fra et andet datacenter blev flyttet til vores primære datacenter og knyttet til vores kernenetværk, og dermed omgået normale firewalls og sikkerhedssystemer.”

Direktøren uddyber overfor Computerworld, at selskabet havde datacenterkapacitet på deres primære site og fra en sekundær leverandør på et andet site, og den sekundære skulle lukkes ned. Det endte med, at Azerocloud fysisk flyttede hardwaren til en ny lokation.

Martin Haslund Johansson antager, at hardwaren fra nogle af de større hardwareproducenter har haft nogle svagheder, som angriberne har kunne trænge igennem.

I sin meddelese til kunderne skriver seskabet:

“Det er vores bedste vurdering, at da servere skulle flyttes fra et datacenter til et andet, og på trods af, at maskinerne, der blev flyttet, var beskyttet af både firewall og antivirus, så var nogle af maskinerne inficeret inden flytningen med en inficering, der ikke havde været brugt aktivt i det tidligere datacenter, og vi havde ikke viden om, at der var en inficering,” fremgår det af CloudNordics meddelese.

“Under arbejdet med at flytte servere fra det ene datacenter til det andet datacenter, blev servere, der tidligere var på separate netværk, beklageligvis

kablet sådan, at de fik adgang til vores interne netværk, der bruges til administration af alle vores servere.”

“Via det interne netværk fik angriberne adgang til helt centrale administrationssystemer og backupsystemerne.”

Det er dog stadig blot en teori, at det skulle være døren ind for de kriminelle, men flytningen skete onsdag, og angrebet skete fredag, fortæller direktøren.

”Hardwaren bliver koblet på. Så rammer vi fredag morgen, og det bimler og bamler,” siger Martin Haslund Johansson.

Han fortæller desuden, at der til at begynde med ikke lå nogen ransomware-besked, men at der stod en mailadresse i nogle VMDK-filer.

Han kontaktede denne og blev bedt om seks bitcoins, men det kan ikke lade sig gøre - for selskabet kan ikke betale det.

”Der er ikke penge til det på nogen måde,” siger han.

Har I haft styr på processerne?

”Vi er ISO27001-certificeret, og

Har vi gjort nok?

processerne har været på plads. Ligesom hos Mærsk i sin tid og hos OVH, da de blev ramt.”

”Har vi gjort nok? Altså, vi mistede jo dataene, så nej, det har vi ikke. Har vi gjort nok inden for de ressourcer, vi har: Vi har ikke kunnet gøre det bedre,” siger Martin Haslund Johansson.

Han fortæller, at kundesystemet på tidspunktet for interviewet er nede, så han kan ikke se, hvor mange der er ramt, men han siger, at der er tale om cirka 3.700 domæner, og at disse er ejet af nogle hundrede kunder. •

Ransomware blev aktiveret, da servere blev flyttet: Sådan forløb det ødelæggende angreb mod CloudNordic

Altså, vi mistede jo dataene, så nej, det har vi ikke.

Martin Haslund Johansson Administrerende direktør, Azerocloud ApS,

IBM Storage Virtualisering

Den magiske bro til skyen

UNIK TILGÆNGELIGHED

Effektiv, hurtig og sikker virtualisering af din storageplatform giver en unik mulighed for beskyttelse af og tilgængelighed af al din data!

END-TO-END DÆKNING

ÆGTE HYBRID-CLOUD

IBM benytter storagevirtualisering på stort set alle platforme – så nu har du endelig muligheden for at skabe et ægte hybrid-cloud setup!

IBM Storage Virtualize kombineret med omfattende teknologier, som IBM tilbyder inden for datalagering, airgapped backup, high performance-storage og compute samt mulighederne for at udnytte cloud teknologier fra de førende Public Cloud leverandører, giver en unik end-to-end dækning for virksomhedens datahåndtering.

SIKKER DRIFT

Minimér tiden til forretningskritiske applikationer og kom tilbage i sikker drift med IBM Storage Virtualize og Cyber Resilience!

ET SOLIDT FUNDAMENT

IBM og Pedab. Vi hjælper med at sikre jeres data!

Scan QR-koden og kontakt os i dag.

Franck Attia, Adobes nordiske direktør, job har ændret sig væsentligt siden han kom ind i via et opkøb. Nu handler det om at udfordre CEOs, nedbryde data-siloer og sikre at kundernes store digitale satsninger nu også er shoppable.

De seneste år er konkurrencen blevet intensiveret mellem SAP, Microsoft og Salesforce om at blive det foretrukne styresystem for de stadigt mere digitale virksomheder.

Undervejs der er brugt milliarder på investeringer og opkøb: SAP har investeret i analysevirksomheder, Salesforce i kommunikationsplatforme og Microsoft har fokuseret på at binde virksomhedernes allerede eksisterende Microsoft-produkter sammen.

Men spørger du Adobes nordiske direktør, Franck Attia, så er der måske knapt så overraskende et ekstra bud: Adobe.

For mens mange kender den globale softwarevirksomhed for billedredigeringsprogrammet Photoshop, der først udkom i 1990, så har Adobe gennem opkøb de seneste mange år forvandlet sig til hvad Franck Attia kalder en specialist i kundeoplevelser.

Og da moderne kundeoplevel-

ser i høj grad er drevet af personaliseret interaktion med digitalt indhold, har Adobes strategi med at placere sig centralt i mikset mellem kreativt indhold og datadreven digital forrrenting.

Eksplosion i indhold til den digitale forretning

Det er derfor også især den eksplosive udvikling i mængden af indhold til at drive den digital interaktion (og forretning) og så håndteringen af den efterføl-

“Vi taler med kunder, som går meget op i ikke at være låst til et bestemt firma eller platform. Men det er forkert fokus“

AF Lars Jacobsen

CEO’er gider ikke høre noget, som de allerede ved, de skal have noget nyt, der kan have stor impact på deres forretning.

Franck Attia Adobes nordiske direktør,

gende kompleksitet, som Franck Attia, fremhæver som Adobes centrale kompetencer:

”Det skal se godt ud på telefon, på en tablet, på wearables eller på en bærbar. Og det skal versioneres til flere lande og på flere sprog. Derfor kan et stykke indhold findes i 1.000 variationer

- og det skal du kunne overskue og styre.”, fortæller Franck Attia om behovet for både at kunne have et digitalt stort katalog og så kunne personalisere, præsentere og måle på indholdet.

Og så skal der selvfølgelig laves forretning. Og det er her, at kæden, ifølge Franck Attia, ofte

hopper af for virksomhederne.

Er din forretning shoppable?

”Du kan have content, der er cool, flot og i forskellige formater på tværs af kanaler, men er det også shoppable? Den slags kræver at du ændrer din virksomhed

drastisk.”, slår Franck Attia fast og uddyber, at problemet ofte opstår fordi virksomhederne kun har digitaliseret halvt:

”Du har marketingsfolk, som er ansvarlige for social media, men du har et andet team, som

laver ecommerce, mens andre har app eller data. De taler som regel ikke sammen. Det ved alle firmaer, og alle ved også, at det hverken er nemt eller billigt at lave den slags ændringer. Teknologien er den billigste del af det.” Derfor er mange danske virksomheder fortsat silo-opdelte med det klassiske Excel-ark som omdrejningspunktet for digitaliseringen.

Noget, som ifølge Franck Attia, kun kan ændres fra toppen.

Arbejdsopgaverne har ændret sig væsentligt Af samme grund har Adobe-bossen set både sit eget og

Gode

Adobe-partnernes arbejdsopgaver ændre sig væsentligt de seneste år.

Han kom selv ind i Adobe i 2014 gennem et opkøb og indrømmer gerne, at han er overrasket over hvor meget jobbet har ændret sig siden da. Det er både blevet videnstungt og så er kundernes forventinger vokset:

”Det nye er, at vores job er så dialog- og videnspræget, hvor det forventes, at vi udfordrer dem hele tiden. CEO’er gider ikke høre noget, som de allerede ved, de skal have noget nyt, der kan have stor impact på deres forretning.”, uddyber Franck Attia.

Selvfølgelig skal de kunne det tekniske, men de skal også sikre, at kunderne kan ændre den måde, som de arbejder med tech på.

Franck Attia Adobes nordiske direktør,

Af samme grund har Adobe også et stærkt fokus på deres partnere, for det er ofte dem, som reelt driver forandringerne hos kunderne:

”Gode teknologipartnere skal kunne drive en change management-proces. Selvfølgelig skal de kunne det tekniske, men de skal også sikre, at kunderne kan ændre den måde, som de arbejder med tech på.”, fortæller Franck Attia om skiftet.

”Der er ingen partnere, som kan dække det hele. Men når du vælger partnere med en kernekompetence og går all-in med dem, så står du i mine øjne bedre, end hvis du har 4-5 partnere.

For mange er det en religion. Men jeg synes det er en teknisk religion og ikke en business driver. Hvis du spørger forretningsdelen, så er de interesseret i at flytte deres forretning, ikke i alt muligt teknologisk.”

Lykken er ikke nødvendigvis det store kludetæppe

At mange it-afdelingerne dog samtidig er blevet mere forsigtige med at lægge alle it-æg i én kurv, forstår han godt, især efter det seneste års prisstigninger på især cloud.

Men Franck Attia opfordrer dog stadig virksomheder, som står over for en digital transformation, til at overveje både fordele og ulemper, når it-arkitekturens skinner skal lægges. For friheden har, ifølge Franck Attia, også ofte en pris:

”Vi taler med kunder, som går meget op i ikke at være låst til et bestemt firma eller platform. Men det er et forkert fokus. Du skulle hellere spørge dig selv, hvad din risiko er, hvis dit projekt fejler, fordi det er for svært for organisationen med så mange bevægelige dele fra forskellige leverandører og teknologi, der skal integreres på én gang.”, slår Franck Attia fast. •

Franck Attia er født i Aix en Provence Frankrig i 1967. Han er uddannet fra École Polytechnique i Paris og har en master i computervidenskab og business administration fra Carnegie Mellon University, USA. Franck har været med til succesfuldt at lancere og udvikle ni softwarevirksomheder i det nordiske marked og har været nordisk chef for Adobe siden 2014.

“Vi taler med kunder, som går meget op i ikke at være låst til et bestemt firma eller platform. Men det er forkert fokus“

Fortsat fra side 61

teknologipartnere skal kunne drive en change managementproces.

THE CLOUD THAT COMES TO YOU

I gennemsnit er størstedelen - 70% i følge flere analysevirksomheder - af virksomheders applikationer og data on premise i eget datacenter. Det er der mange årsager til. Også selvom de fleste virksomheder gerne vil have en Cloud First-strategi. For cloud giver en fantastisk skalerbarhed, fleksibilitet og enkelthed i infrastrukturen samt betaling efter forbrug.

Uanset om on premise-applikationer er i virksomhedens eget datacenter, eller hostes et helt andet sted, kan man få 100% cloudoplevelse - uden at ændre på legacy systemer, kontrol og sikkerhed. Men måske vigtigst af alt, så kan cloud være en helt anden ”operating model”.

HPE GreenLake bygger på ”the cloud that comes to you”. HPE GreenLake samler alt på én arkitektur, og alt leveres som en service – lige fra edge over datacentret til cloud. Forrester har opsummeret fordelene ved HPE GreenLake.

Download rapporten “The Total Economic Impact of HPE GreenLake” på: www.hpedecoded.dk/greenlake

Her kan du også bestille en eksklusiv, strategisk gennemgang med HPE.

hovedkategorien software

specialprisvinderne - top 3

hovedkategorien hardware

specialprisvinderne - top 3

Vi elsker labels –og vores kunder elsker os!

brother.dk

Så lad os hjælpe DIG med at finde den perfekte labelløsning.

“Overskuelig og nem at bruge, og det er let at skifte label- eller papirrulle.”

Caroline Bjerke, Shift Manager, McDonald’s Morenenn

“En vigtig faktor er Brothers service. Vejen hertil, fra vi opstillede vores krav og til vi stod med en færdig løsning, har været kort og effektiv.”

Jacob Hansen, IT-Driftschef, Imerco

“Vi har haft et godt samarbejde med Brother med løbende dialog undervejs i projektet samt et højt serviceniveau. Vi har fundet frem til den perfekte løsning, der imødekommer vores behov.”

Kristina Hansen, Driftsudviklingskonsulent, Sunset Boulevard

hovedkategorien service

specialprisvinderne - top 3

Få et vidensmæssigt forspring, udvid dit netværk –og oplev industriens innovative nyheder

Kom på forkant med fremtiden, når op mod 570 af industriens toneangivende leverandører fra fem stærke sektorer, præsenterer de nyeste produkter og løsninger på HI Tech & Industry Scandinavia. Gennem 60 år har messen været industriens mødested, og igen i år venter et væld af inspiration, højaktuelle konferencer og ikke mindst et stort aktivitetsog eventprogram.

Oplev blandt andet

•Technomania – Danmarks største teknologievent

•The Smart Company

•3D TECH

•DI Produktion

•Svejsebrancheklubben

•International Food Contest

Læs mere og køb billet på hi-industri.dk

5 STÆRKE SEKTORER

Automation & Robotter

Maskiner, Svejsning & Produktionsudstyr

Underleverandører

Intern logistik

Fødevareteknologi

hovedkategorien afsætning

specialkategorierne sværvægt og supersværvægt

omsætning over 500 mio. kr. i seneste regnskab

omsætning over en mia. kr. i seneste regnskab

- top 3

ipnordic’s kerneværdier

• Kunden i fokus – altid

• Ingen provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg

• Transparens; ingenting med småt, overskuelige fakturaer og kun betaling for reelt forbrug

• Innovation, højt fagligt niveau og den bedste teknologi

• Skalérbare produkter, der tilpasses kundens skiftende behov

• Egen udviklingsafdeling, som udvikler skræddersyede løsninger til alle kunder

• Besøg hos alle kunder – uanset størrelse

• Personlig support uden ventetid – 24/7 året rundt

• Vigtigst af alt: ingen binding – kun tilfredse kunder

Man kommer ikke forrest ved at gå i andres fodspor

Tobias Vagner Nielsen Teamkoordinator i supportteamet ved ipnordic

En sønderjysk virksomhed har så stor succes med at tænke ud af boksen, at nogle af telebranchens tunge spillere forsøger at lægge sig i slipstrømmen. Det sønderjyske erhvervstelefoniselskab ipnordic er altid bevidst og uden slingrekurs, gået direkte imod strømmen i branchen. Den strategi har vist sig at være effektiv; Virksomheden er på under 10 år vokset fra 2 til 80+ medarbejdere og har bl.a. modtaget Børsens Gazelle-pris flere år i træk.

Hvordan skaber en lille og relativ ny virksomhed en så markant fremgang i en branche, hvor konkurrencen er benhård, produkterne er relativt enkle, og mange fokuserer på pris? Direktør Charles Ginnerskov er ikke i tvivl: ”Vores succes kan tilskrives vores servicekoncept og et fantastisk team af engagerede medarbejdere, som hver dag yder deres ypperste for vores kunder.”

Glade kunder er trofaste

I en udskældt branche, hvor kunderne ofte bindes til utilfredsstillende telefoniløsninger med årelange kontrakter, har ipnordic valgt en vej, der har gjort virksomheden helt afhængig af tilfredse kunder. Teamkoordinator i supportteamet Tobias Vagner Nielsen fortæller: ”Vi var den første danske teleudbyder med et servicekoncept uden binding. I et marked, hvor både pris og service er dalende, har vi formået at bane vejen for et koncept, som tager kunderne i hånden. Vi fokuserer meget på at samarbejde med vores kunder, mens det nogle gange virker som om, at andre nærmest formår at modarbejde kundens forretning ved fx ikke at være tilgængelige, når der er brug for hjælp. Vores unikke koncept med 24/7 support og ingen binding stiller samtidig nye krav til resten af markedet – og det er jo klart til kundernes fordel!”

Telefonen tages – hver gang

Imens nogle selskabers supportmedarbejdere er erstattet af autosvar og mailformularer, tages telefonen hver gang, den ringer i ipnordic’s kundeservicecenter. Uanset om det er dag, nat, weekend eller helligdag, er der altid en imødekommende medarbejder i røret inden for få sekunder. Sådan var det da Charles Ginnerskov, sammen med sin far, startede virksomheden i 2011 – og sådan er det stadig.

”Vi skeler ikke så meget til, hvad vores konkurrenter laver,” fortæller han. ”I stedet koncentrerer vi vores energi om at yde vores kunder den service, der bedst understøtter deres forretning. Det er ikke raketvidenskab, bare helt almindelig kundepleje. Vi har egentlig ikke opfundet et nyt smart koncept. Vi gør bare det, som de andre måske har glemt i vokseværket og jagten på den laveste pris.”

Copycat uden kløer

Det nye er, at nogle af de store teleselskaber forsøger at kopiere ipnordic’s forretningskoncept. Kopieringen bekymrer dog ikke Charles Ginnerskov. ”Så længe de træder i vores fodspor, betyder det jo, at vi stadig er foran. Desuden er det ikke nok at sige, at man vil yde en god service. Man skal også levere varen – hver dag. Dét har vores team specialiseret sig i, og derfor føler vi ikke, at vi har noget at frygte.”

ipnordic.dk | 89 10 10 10

”Man siger jo, at kopiering er den ultimative form for anerkendelse. Så vi ser med sindsro på, at nogle af de store selskaber forsøger at kopiere vores servicekoncept.”

Charles Ginnerskov

af analyseværktøjer, rapporteringsløsninger, business intelligence og data

og sælger hardware og software til træindustrien, transport og spedition, glarmestre, glasindustrien samt beton- og asfalt-branchen

og sælger mødelokalebookingsoftware og kalenderværktøjer samt digital skiltesoftware.

udvikling, drift, hosting og servicering af ERP-løsninger til mellemstore virksomheder i Danmark og i udlandet.

og salg af digital reklameteknologi til kreativ optimering, user data management og handel med annoncepladser.

it-services samt konsulentydelser.

af software til billedbehandling og digital video.

af enterprise-storageløsninger. Fokus på virksomheder med egen it-afdeling samt ISP'er og cloududbydere.

salg , integration og hosting af ERP-software.

salg og support af flight planning-software og ADS-B netværk til luftfart.

og salg af webportaler, intranet og dokumenthåndtering.

og salg af software og konsulentydelser til enterprise-virksomheder og internationale organisationer.

af komplekse web-baserede it-løsninger. It- og e-commerce-konsulenter. Rådgiver om e-handel og tekniske implementeringer.

af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

indenfor netværk, datacenter og sikkerhedsløsninger. Drift og vedligehold af netværk og sikkerhedsløsninger.

med fokus på styring og support af data, tale og e-handelssystemer.

af software, konsulentydelser og outsourcing inden for storage og backup.

it-løsninger.

af hele eller dele af indkøbsproces og e-fakturahåndtering, fra kontrakt over ordre til betaling. Integration med alle ERP løsninger.

af serviceydelser til elektronikproduktion, der anvendes inden for telekommunikation, it, medicoteknik, industri, transport samt specialbrancher.

implementering og support af ERP til mindre og mellemstore virksomheder.

og drift af brancheløsninger til den finansielle sektor samt forretningsområder og brancher, som er relateret til den finansielle sektor.

Systemudvikling og -analyse, verifikation og validering, kvalitetskontrol og test.

og softwareudvikling af systemer til ejendomsmæglerbranchen. Systemintegreret webudvikling og design.

og løsninger inden for ERP, dataanalyse, systemudvikling, it-infrastruktur og -drift, it-management samt konsulentydelser.

service og salg af it-systemer til vvs-, el- og entreprenørbranchen. Endvidere udvikling af billetsystemer til sports- og underholdningsbranchen

soft-, hardware og forbrugsstoffer inden

vedrørende

salg og udlejning af pc'er, mobiltelefoni, internetforbindelser. Fokus på privatmarkedet.

og datastrukturering i online-databaser og i webservices samt data mining.

af it-udstyr til små og mellemstore

udlæg.

af konsulentydelser inden for digital forretningsstrategi samt analyser og optimering af digitale forretninger.

af it-konsulentydelser inden for forretningssystemer, ERP, integrationer og softwareudvikling.

it-drift og sikkerhed, datacenterdrift, netværk og RPA/ automation

og salg af Business Support. System-platform som SaaS til energivirksomheder

inden for projektledelse, design og arkitektur, udvikling, analyse, drift/infrastruktur, samt test og kvalitetstyring.

af it-systemer. Fokus på pharmaceutiske, medical device og biotekvirksomheder.

salg og installation af telefonisystemer, mobil- og fastnet, drift og vedligehold af netværk, systemintegration og multimedia-services til IPTV og mobil

og salg af software og konsulentydelser til ejendomsmægler-branchen.

salg af adgang til platform, som yder administrativ support til freelancere.

sektor.

og salg af konsulentydelser og CMS-software.

til boligforeninger, digitalt-TV på fællesantenneanlæg, fiber til erhverv samt administration af netværk.

og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

drift og vedligehold af hosting, servere og it-sikkerhed.

og salg af af online-handelsløsninger til finanssektoren.

og salg af trafikdirigeringssystemer til mobile flåder og salg af konsulentydelser. Fokus på taxabranchen

til HRM.

salg, integration og distribution af GIS-software.

og salg af software og konsulentydelser til sundhedssektoren.

af fibernet, datacentre og cloud-løsninger

lydfirma, der producerer høreapparater og Unified Communications-headset. Fokus på både medicinske, professionelle og forbruger-segmenter.

og salg af software og it-serviceydelser til golfklubber og andre golfrelaterede foretagender.

og salg af løsninger og teknologier inden for forsvar, transport, lufttrafikstyring samt pas og biometriske løsninger.

fremstilling, salg, installation, vedligeholdelse af netværksudstyr. Smartphones, pc'er mm. Konsulentydelser og leasing.

og salg af konsulentydelser indenfor next generation data og tech services.

konsulentydelser, hardware og software.

og sælger optiske produkter, der bygger på holografiske diffraktive gratings. Anvendelserne er inden for sensorer og telekommunikation.

og fremstiller turnkey-produkter og elektroniske løsninger til audio-branchen, blandt andet software, analog og digital hardware.

og salg af intelligente gateways, software og support. Produkter og ydelser til alle fiberbaserede teknologiplatforme.

salg og support af ERP-software, webløsninger, sikring og overvågning, telefoni- og systemteknik samt systemintegration.

og integration af software, hardware, cloudløsninger samt outsourcing af it-drift.

og salg af software til landbrugsmaskinforhandlere og skov-havepark-, gaffeltruck- og entreprenørmaskinforhandlere.

pc'er.

og support af servere mm. til danske virksomheder

inden for oversættelse, lokalisering, systemudvikling og -vedligehold, test og certificering.

implementering, design og salg af intranet-, extranet- og websiteløsninger.

af it-løsninger og konsulentydelser til transportbranchen, beredskabsorganisationer og virksomheder med mobile medarbejdere.

til industri, projekt/anlægsvirksomhed, b2b handel, leasing/ udlejning.

salg og service af selvbetjeningsløsninger og betalingsterminaler.

af hardware og forbrugsstoffer.

rådgivning, it-drift/outsourcing og konsulentydelser

573

Tilbyder også konsulentydelser.

og -support, applikationsudvikling og -drift , test og QA, it-konsulentydelser.

og salg af software til omstillingsborde. Fokus på callcentre.

softwareløsninger, primært for den industrielle og offentlige sektor, herunder indlejret software, desktopløsninger og portal/webløsninger.

af software til planlægning, administration og drift af kollektiv transport og bestillingskørsel.

af software til website analytics.

og producerer fladskærme, fokus på desktop, in-store marketing, informationssystemer og infotainment-systemer.

og salg af softwarebaserede værktøjer til banker og finansieringselskaber.

og salg af internetbaset open source-software og services (Mozilla Products)

service-, forlags- og medievirksomhed. Fokus på digitale kundeoplevelser og underholdning.

og udviklingsassistance

producerer og sælger optiske fibre og fiberbaserede komponenter til højhastigheds- og optiske netværk samt andre optiske systemer.

og salg af software og hardware til diktering og dansk talegenkendelse. Fokus på sundhedssektoren.

og salg af software til document automation, templates, in-document productivity tools og accessibility.

om digitale strategier samt eksekvering af komplekse it-projekter med dybedegående forretningsforståelse.

udvikling, design og integration inden for mobil software, e-handel, webhosting og -drift. Desuden support og undervisning.

salg af software til enterprise content

it-løsninger, support, konsulentydelser, outsourcing, sikkerhed og tilbyder it-kurser.

og service af it-sikkerhedsløsninger og netværk samt drift og "security analytics" af it-sikkerhedsløsninger - managed security services.

og salg af Print Management as a Service.

af konsulentydelser, soft- og hardware inden for storage, servere og backup/recovery.

og salg af forretningskritiske applikationer til forsikringsbranchen.

løsninger til byggebranchen. Fokus på planlægning, projektstyring, udbud, opførelse og ejendomsdrift.

af konsulentydelser inden for .NET, Java, test, drift/infrastruktur, projektledelse og projektassistance.

sælger og integrerer software til vedligeholdsstyring, fleet management og affaldsadministration. Fokus på industri, rederier og kommuner.

It-outsourcing i form af drift, hosting, og cloud samt konsulentydelser og dokumenthåndtering.

Salg, service og rådgivning inden for datacenterløsninger, bl.a. rack/serverskabe, køling, strømfordeling, sikkerhed- og overvågning og energimåling.

producerer og sælger måleinstrumenter, kommunikationsudstyr/systemer, radio- og tv-sendeudstyr, HF testudstyr og radioovervågningssystemer.

og salg af software og hardware inden for audio og

og kommunikation.

og globalt salg af fjernadgangsløsninger specielt designet til industrielt udstyr. Desuden udvikling og salg af VPN/firewall-løsninger.

af software og konsulentydelser inden for it-sikkerhed til store virksomheder.

produkter, services og systemer. Headsets.

og-drift, dataforbindelse, sikkerhed, databeskyttelse & compliance, app-innovation, dataplatform & forretningsindsigt.

systemudvikling, produkter og services indenfor geografisk IT (GIS) og frie grunddata

og markedsføring af cloudbaseret software (SaaS) til effektivisering af arbejdsgange.

af egne spil, og udvikling af digitale oplevelser for andre virksomheder, især websites.

af software til projektering og vedligeholdelse af procesanlæg.

og udvikling af kundesystemer og egne systemer primært inden for it-sikkerhed.

services.

og salg af Z-Wave-teknologi til trådløs kommunikation mellem enheder som elektriske kontakter, sensorer og alarmer.

til både offentlige og private virksomheder. Særlig ekspertise inden for sundheds-it.

sælger og leverer systemløsninger til den internationale finansielle sektor.

og salg af software til arbejdstidsplanlægning, tidsregistrering og HR-administration. Fokus på detailhandel og servicebranchen.

indenfor IT Service Management-software, Enterprise Service Management-software og automatisering af arbejdsprocesser.

produktion, markedsføring og salg af Doppler-radarteknologi (softog hardware) samt salg af data. Fokus på sportsverdenen.

IoT-løsninger og dataanalyser i realtid til producenter af entreprenør-maskiner og -udstyr på globalt plan.

til tekstil-,møbel- og øvrige industrivirksomheder.

drift og udvikling af mobilnetværk. Joint venture mellem Telenor og Telia. Udlejning af mastepladser.

og drift af infrastruktur til telefoni- og internetforbindelser til hele Grønland, salg af it-services, digital handel og logistik.

og salg af software og konsulentydelser. Fokus på den offentlige sektor og visse brancher i den private sektor.

og salg af digital markedsføring.

inden for outsourcing, uddannelse, projektplanlægning og projektledelse.

og salg af software og konsulentydelser

af

salg og servicering af software til handel, styring

og sælger software til intranet, ekstranet, dokumenthåndtering og arkivering med fokus på effektivisering og optimering af digitale arbejdsgange.

shops og websites.

af software og hardware til storage, backup, netværk og nødstrømsanlæg.

og salg af applikationer, infrastruktur og indlejret software med fokus på trådløs kommunikation.

og salg af konsulentydelser og software til projekt-, kvalitets- og sagsstyring, dokument- og e-mailhåndtering samt arkivering

Sådan finder Computerworld årets dygtigste it-virksomheder i Danmark

Computerworld er for 28. år i streg klar til at kåre Top 100-vinderne i it-branchen. Her er forklaringen på vores udregningsmetode, som giver det bedste billede af de aktuelle styrkeforhold i it-branchen.

AF Niels Veileborg

Computerworld er for 28. gang i streg klar til at kåre Danmarks dygtigste it-virksomheder ved at veje og beregne nøgletal fra selskabernes to seneste offentligt tilgængelige regnskaber.

Vi kårer selvfølgelig Danmarks dygtigste it-virksomhed, men vi finder også de dygtigste i seks hovedkategorier samt de dygtigste i hele 20 branchekategorier.:

Adgangskravet til bruttolisten er ganske simpelt. Virksomhedens seneste regnskab skal opfylde mindst et af disse tre krav for at blive en del af Top 100:

• Personaleomkostninger på 10 millioner kroner eller mere

• Et bruttoresultat på 10 millioner kroner eller mere

• Omsætning på 20 millioner kroner eller mere

Det er desuden en forudsætning, at virksomhederne er registreret i Computerworld Brancheguiden.

Årets bruttoliste er på 605 virksomheder. Det er ny rekord og betydelig flere end de 548 virksomheder, der var på listen sidste år.

Af beregningsmæssige årsager skal virksomhedernes resultat af primær drift i foregående regnskabsår desuden være positivt. Det giver simpelthen ikke matematisk mening at udregne vækst fra en negativ til en positiv position.

På den konto er 134 it-virksomheder udelukket fra Top 100-konkurrencen i år. Listen over disse virksomheder finder du i boksen til højre

Fire målepunkter

Top 100-beregningen omfatter fire målepunkter:

• Resultat af primær drift i forhold til lønomkostninger.

• Overskud efter renter og før skat i forhold til årets gennemsnitlige egenkapital.

• Resultat af primær drift i forhold til aktiver.

• Vækst i primær drift.

Vinderen er den virksomhed, der opnår den laveste Top 100-score, som er summen af placeringer på de fire måleparametre.

Den bedst mulige Top 100-score er altså fire og et udtryk for, at virksomheden er branchens nummer et på alle fire parametre.

Derfor bruger vi moderselskabstal

Beregningerne i Top 100 er baseret på offentligt tilgængelige regnskabsdata leveret af Dansk Regnskabsanalyse.

I analysen anvender vi udelukkende moderselskabstal og altså ikke koncerntal.

Sådan har vi gjort, siden vi begyndte analysen i 1996, og der er flere tungtvejende grunde til, at vi fastholder brugen af moderselskabstal.

For det første er det et problem, at mindre koncerner og delkoncerner ikke har pligt til at aflægge koncernregnskab.

For det andet risikerer vi at få data med fra virksomheder, som slet ikke er en del af it-branchen - ejendomsadministration, valutahandel, for blot at nævne nogle eksempler. Samtidig kan vi risikere, at eventuelle datterselskaber i undersøgelsen påvirker resultatet ved at tælle med efter flere forskellige og usammenlignelige regnskabsmetoder.

For det tredje er der koncerner, som har flere selvstændige it-virksomheder i Danmark, der alle indgår i analysen, og som derfor kunne tælle med to gange.

Top 100-metoden

Top 100-metoden måler fire nøgletal, hvor virksomhederne placeres i forhold til hinanden. Summen af hver virksomheds placeringer udgør selskabets Top 100-score, hvor laveste score altså udgør den bedste score.

Hvor effektiv?

Effektivitetsgrad er lig med resultat af primær drift/lønomkostninger. Tallet indikerer, hvor meget hver enkelt lønkrone bidrager til virksomhedens ordinære resultat. Det siger noget om effektiviteten.

Hvor gode købmænd?

Forrentningsprocent af egenkapitalen (overskud efter renter og før skat i forhold til årets gennemsnitlige egenkapital). Tallet siger noget om evnen til at skabe indtjening i forhold til de midler, som ejerne selv har placeret i virksomheden.

Hvor godt udnyttes ressourcer?

Afkastningsgrad er lig med indtjeningen (resultat af primær drift) i forhold til selskabets aktiver. Tallet udtrykker virksomhedens evne til at udnytte alle benyttede (ejernes og andres) ressourcer eller aktiver.

Hvor formstærk?

Væksten i primær drift i forhold til året før. Væksten indikerer, hvilke virksomheder der er på vej frem, hvilke der står stille, og hvilke der taber terræn.

Hvem er ikke med i beregningen?

Af beregningsmæssige årsager skal de udvalgte virksomheders resultat af primær drift i foregående regnskabsår være positivt. På den konto er disse 134 virksomheder, som ellers opfylder betingelserner, frasorteret. Det er:

Ingram Micro, Asetek Danmark, BitPeople, Capasystems, Colt Technology Services, Global Scanning Denmark, DXC Technology Danmark, DXC Technology Scandihealth, Netop Business Solutions, DDD Retail, Digizuite, DNP Denmark, Banqsoft Denmark, EG Danmark, Edlund, Nixu, Foreningen Bankdata, NCC Group, Fujitsu, Groupcare, Ricoh Danmark, Integra Consult, NVIDIA Denmark, JAI, Konica Minolta Business Solutions Denmark, Kyocera Document Solutions Danmark, Lessor, Vitec MV, NNIT, Omada, Cryptera, Keylane, Schilling, Limbo Works, Soft Design, Software AG Denmark, Sopra Steria, Stibo DX, Atea, EWII Fibernet, Configit, Agillic, Timelog, Getinge Cetrea, Vitec Datamann, Esoft Systems, Wolters Kluwer Danmark, Semler IT, Kraftvaerk, Rovsing, Solitwork, Nexum Nordics, Knowledge Cube, Toolpack Solutions, Netip, Qualiware, Fischer & Kerrn, Experis, Bigtincan, Trustzone, Pronestor, Develco Products, Logpoint, 24i Unit Media, Reload, Elearningforce International, Netsolutions, TROPHY GAMES Development, Coromatic, Amesto Solutions, Zangenberg & Company, Bizbrains, Stibo Systems, Pedab Denmark, Peoplenet, DBA Consult, Imotions, Auditdata, Unity Technologies, Trustpilot, Momondo, Boligsiden, Vivino, Falcon.io, Blackwood Seven, ISSUU, Gomspace, Askcody, Risma Systems, Airtame, Combitech, Dixa, Atos IT Solutions and Services, Wipro 4C Danmark, Sofigate, Worksome, UniqKey, Heimdal Security, Cloudeon, Mono Solutions, Blue Ocean Robotics, Shape Robotics, OnRobot, Effimat Storage Technology, Templafy, Too Good To Go, Pleo Technologies, Labster, Lunar Way, Nemlig.com, Scalepoint Technologies Denmark, Kjaer Data, Netteam Technology, Epos Group, Samesystem, Impero, Penni, WIZER, Amphi Systems, Ventu, Plecto, Kombit, CCIT Document Solution, Fibia, Norlys Fibernet, Thy-Mors Energi Fibernet, Keepit, Hiper, NetNordic Denmark, Institut For Cyber Risk, Lenus eHealth, Veo Technologies, Auto IT, Mercell, OrderYOYO, Autouncle

David Heinemeier Hansson forlader Danmark efter tre år:

Efter tre år i Danmark flytter David Heinemeier Hansson og hans familie tilbage til USA. I Danmark savner han den vildskab, som han kender fra USA.

AF Jacob Ø. Wittorff

Gennem mange år har den toneangivende danske programmør og racerkører David Heinemeier Hansson været en prominent stemme i den internationale tech-debat.

Her har han kastet sig ud i flere direkte slagsmål med Apple, og som vidne i den amerikanske kongres har han tordnet mod tech-giganter som Amazon, Google og Apple.

Derfor vakte det også opsigt i it-Danmark, da han under pandemien i 2020 valgte at sige farvel til USA og flyttede hjem til København.

Undervejs i sit ophold i Danmark nåede han at vinde Computerworlds og IT-Branchens “It-pris,” men nu er honeymoonen dog overstået, fortæller han til Computerworld.

Denne sommer har han sammen med sin amerikanske familie valgt at rykke tilbage til Californien og familiens villa i den mondæne strandby Malibu.

“Vi har haft en forrygende periode i Danmark og specifikt i København, hvor jeg selv er opvokset. Jeg er virkeligt imponeret over den forandring, byen har været i gennem, men der er

tusinde små og store forklaringer på, hvorfor vi nu vælger at flytte tilbage til USA,” siger han til Computerworld.

Forbandet svært at integrere sig

En betydelig del forklaringen skal findes i den danske udlændingelovgivning, som har skabt problemer for hans amerikanske kone.

“Danmark er et fantastisk sted, når man er dansker. Et charmerende sted, når man er turist, men et forbandet svært sted, når man skal integrere sig som udlænding,” siger han.

Undervejs i familiens besøg i Danmark måtte hans kone således forlade Danmark og flytte til London midlertidigt, fordi der opstod problemer med hendes opholdstilladelse.

I det hele tages efterlades han med følelsen af at kæmpe mod et bureakrati, der bevidst er designet til at gøre livet besværligt for udlændinge.

“Det danske bureaukrati er på de fleste område gennemdigitaliseret og systematiseret. Det ser vi eksempelvis, når det et handler om borgerservice på de områder, hvor man ønsker at gøre en positiv forskel for folk,” siger han.

Her henviser til sin oplevelse

med at få fornyet sit pas. En gennemdigitaliseret proces, hvor man booker tid online, møder op og får taget sit billede i en automat, og få dage efter modtager man sit nye pas.

“Den slags er jo vildt imponerende, når man har været eksponeret for bureakratier i andre lande. Derfor er det også slående, at den slags har været helt fraværende i alle de ting, der er relateret til min kones opholdelstilladelse. Vi har eksempelvis måttet køre fra København til Næstved adskillige gange, fordi det er det eneste sted på Sjælland, hvor man kan få det nødvendige stempel i sit pas, selvom København uden tvivl er der, hvor der er flest højtuddannede udenlandske immigranter. Det er jo resultatet af en helt bevidst politisk beslutning,” siger han.

Skuffet, men ikke vred

David Heinemeier Hansson har i et tidligere interview med Computerworld fremhævet det tillidsbaserede danske velfærdssamfund som en del af forklaringen på, at familien blev tiltrukket af et liv i Danmark

Det er også årsagen til, at han har svært ved at blive direkte vred.

“Jeg er meget skuffet, men helt objektivt har jeg svært ved at blive direkte sur. For jeg anerkender jo også, at den høje grad af tillid, trygheden og mange af de andre elementer, som er med til at gøre Danmark til et velfungerende land, også hænger sammen med, at kultur-klokken er meget snæver. Hvis nogen

Danmark er et fantastisk sted, når man er dansker. Et charmerende sted, når man er turist, men et forbandet svært sted, når man skal integrere sig som udlænding.

David Heinemeier Hansson

spørger mig, om jeg ville ønske, at forholdene i København var mere som Malmø, vil jeg jo nok svare: Nej, egentligt ikke,” siger han og tilføjer:

“Men det ændrer jo ikke på den oplevelse, som vi har haft, og det er desværre en oplevelse, som vi deler med mange andre udenlandske familier i expat-miljøet,” siger han.

Stærk kontrast

Kontrasten mellem livet i København og den rigide og bureaukratiske danske udlændingepolitik har ifølge David Heinemeier Hansson været voldsom.

For i de 15 år, hvor David Heinemeier Hansson har været væk fra København, har byen udviklet i retning af at blive en stadig

Fortsættes side 96

“Jeg savner vildskab, højere til loftet og ambitioner, der rækker lidt længere”

David Heinemeier Hansson forlader

Danmark efter tre år:

mere international storby.

“Det virker jo næsten som et udslag af national personligshedsspaltning, når jeg på den anden side færdes i København og oplever, at jeg ofte ikke engang kan få lov at bestille en kop kaffe uden at skulle tale engelsk. Da kan jeg som udlandsdansker nogle gange næsten blive en smule fornærmet over ikke at kunne få lov at bruge mit danske,” siger han.

Alt for konform

Da David Heinemeier Hanson i sin tid forlod Danmark, var det blandt andet fordi, at han oplevede, at den danske it-verden var for konform.

Selv om meget er sket siden dengang, hænger konformiteten stadigvæk ved, mener han.

“Jeg savner noget mere vildskab. At der er højere til loftet og ambitioner, der rækker lidt længere,” siger han.

Før David Heinemeier Hansson flyttede til USA, arbejdede han i en periode for den danske iværksætter og investor Morten Lund, der blandt andet er berømt for sin guldrandede investering i Skype, som han efterfølgende satte over styr ved at købe Nyhedsavisen.

“I Danmark bliver folk som Morten Lund, der har store armbevægelser, i værste fald latterliggjort og i bedste fald set som et kuriøst indslag. Men I USA findes tusindvis af mennesker, der har samme vildskab og risikovillighed som ham - og ingen løfter et øje,” siger David Heinemeier Hansson.

Konformiteten kommer ifølge David Heinemeier Hanssons opfattelse også til udtryk i et manglende mod til at afprøve ny teknologi og nye udvikingsplatforme.

Som eksempel nævner han, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor der blandt virksomheder er den største adoption af Microsoft-løsninger.

“Da jeg kom til landet, havde jeg også håbet på at møde en masse danske virksomheder, der bruger Ruby on Rails, men det var virkeligt ikke en imponerende oplevelse,” siger han og fortsætter:

“Jeg fandt 15 mennesker og en lommetyv, mens der i USA er masser af virksomheder, som er engageret i Ruby on Rails, og som bygger milliard-forretninger på det framework, som jeg har været med til at skabe. Det har for mig været en påmindelse om, at det danske it-erhvervsliv er meget konservativt – og også lidt for konservativt til, at jeg kan bliver motiveret af det” siger han.

Madscenen giver optimisme

Han peger i den forbindelse på den danske madscene, der anført af dansk-albanske Rene Redzepi er eksploderet i løbet af de 15 år, hvor David Heinemeier Hansson har været væk fra Danmark.

“Og det er med til at give mig håb. For når vi kan se sådan en revolution inden for dansk madkultur, så bør det også kunne skabes inden for it,” siger han.

I den tid, David Heinemeier Hansson har været i landet, har han også investeret i adskillige danske it-virksomheder, og han

Om David Heinemeier Hansson

David Heinemeier Hansson er født i København den 15. oktober 1979.

Han var med til at skabe det verdensberømte framework Ruby on Rails, og han er i dag partner og CTO i virksomheden Basecamp.

Da David Heinemeier Hansson i 2004 færdiggjorde sin bachelor-uddannelse på Copenhagen Business School, flyttede han til Chicago, hvor han blev partner i Jason Frieds firma 37signals. Det var her, David Heinemeier Hansson udviklede Ruby On Rails og projektstyringsværktøjet Basecamp I dag har 37signals skiftet navn til Basecamp, og selskabet har i dag 57 ansatte og har Amazon-stifteren Jeff Bezos i ejerkredsen.

Basecamp har sit hovedkvarter Chicago, men alle medarbejderne kan arbejde hvorfra i verden, de ønsker. David Heinemeier Hansson er selv flyttet til Malibu i Californien, men har også haft bopæl i Chicago og Spanien.

Før han rejste til USA, stiftede han blandt det danske spilsite Daily Rush og arbejdede i en periode i 90’erne i den danske it-branche.

David Heinemeier Hansson er også en flittig racerkører, og hvert år siden 2012 har han deltaget i 24-timersløbet Le Mans. I 2014 opnåede han en førsteplads i GTE Am-serien sammen med danske Kristian Poulsen og Nicki Thiim.

fremhæver mødet med den danske iværksætter-scene som en anden af de positive oplevelser, han har haft i sin tid i Danmark.

Scenen er ifølge ham præget af en helt anden bredde end tidligere.

“Da jeg forlod Danmark, kunne

man på to uger møde alle de danske tech-iværksættere, som var værd at møde, men det er helt anderledes i dag, hvor der er meget mere gang i den, og der gang i den på en måde, som jeg oplever som både fed og professionel,” siger han. •

“Jeg savner vildskab, højere til loftet og ambitioner, der rækker lidt længere”

Fortsat fra side 94

Ses vi igen?

Dansk iværksætterprofil bliver ny direktør for DI Digital

Queue-it-stifteren Camilla Ley Valentin kommer til at afløse Rikke Hougaard Zeberg som ny direktør for Dansk Industris it-branchefællesskab, DI Digital.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der er medstifter af it-virksomheden Queue-it, bliver ny branchedirektør for Dansk Industris branchefællesskab for it-virksomheder, DI Digital.

Camilla Ley Valentin, der tidligere vinder af Computerworld og IT-Branchens IT-Pris,

kommer fra en stilling hos A.P Møller Mærsk venturefonde, Maersk Growth, hvor hun havde stillingsbetegnelsen “head of explore.”

“Det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg har takket ja til opgaven. Digitaliseringen spiller en central rolle i Danmarks udvikling, hvor det helt enkelt ikke er en mulighed at fejle, hvis vi vil sikre vores fælles fremtid. Det er nu, vi skal handle, og vi skal gøre

det med stor omhu og omtanke. Jeg ser frem til at bidrage til den fælles fremdrift sammen med DI Digitals medlemmer og team,” siger hun.

Afløser Rikke Zeberg

På posten som branchedirektør kommer Camilla Ley Valentin til at afløse Rikke Hougaard Zeberg, der tidligere på året sagde farvel til DI Digital til fordel for et job som direktør for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

I 2010 var Camilla Ley Valentin med til at stifte it-virksomheden Queue-it, der har udviklet et online køsystem til hjemmeside. I dag har Queue-it 200 ansatte, og i starten af 2020 opkøbte kapitalfonden Gro Capital 75 procent af virksomheden for et

trecifret millionbeløb.

“Med mit kendskab til Camilla er hun det helt naturlige valg til at stå i spidsen for Danmarks digitale virksomheder og deres løsninger i verdensklasse,” siger bestyrelsesformand for DI Digital og administrerende direktør for Netcompany, André Rogaczewski og fortsætter:

“DI Digitals medlemmer er ikke til at komme uden om, når vi taler om innovative løsninger på de store udfordringer for vores samfund. Det gælder både vores sikkerhed, klimakrise og modernisering af den offentlige sektor, så vi kan få mest muligt velfærd for pengene i en tid, hvor der er mangel på hænder.”

Camilla Ley Valtentin tiltræder i den nye stilling 1. november •

AF Jacob Ø. Wittorff

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.