TEMA Internet of Things/sikkerhed side 26-39
• Når IoT-enheder er det svage led • Vi er i færd med at smadre nettet • Dansk IoT-komet spinder guld
Test Apple MacBook Pro 13 side 48 Computerworld nr. 20 • 9. december 2016 • Løssalg kr. 99,50
“Vi tager over, hvor ERP-systemet slutter, og det kan kunderne lide” Anders Terp, direktør, Formpipe Lasernet Vinder af Computerworld It-komet 2016 side 12
it-komet
Tør du skrive under pü, at I har styr pü kontrakterne? ΖQYHVWU L HW RYHUEOLN GHU JLYHU RYHUVNXG S§ PHUH HQG Q P§GH 0HG 'RFX1RWH .RQWUDNWVW\ULQJ I§U Ζ
Bedre beslutningsgrundlag via overblik over den
Ă˜get indtjening og fĂŚrre omkostninger
(Î?HNWLYH DUEHMGVgange og bedre risikostyring
Reduceret tidsforbrug og ÂşJHW NYDOLWHW
samlede kontrakt-
via løbende over-
via sagsstyring med
via automatiseringer,
portefølje, inklusiv an-
vĂĽgning af kontrak-
kontraktmapper, hvor
der sikrer rettidig
tal, typer, samarbejds-
tuelle rettigheder
alle dokumenter, fx
fornyelse, opsigelse
partner, kontraktejer,
og forpligtelser.
Word, Excel, e-mails,
og overholdelse af
kontraktsum og andre
knyttes til den relevan-
fĂŚlles retningslinjer.
relevante nøgledata.
te kontrakt.
Gratis afklaringsmøde ΖQWUD1RWH OHYHUHU OÂşVQLQJHU WLO RÎ?HQWOLJH RJ SULYDWH YLUNVRP KHGHU 9L VWDUWHU DOWLG PHG HW JUDWLV DINODULQJVPÂşGH KYRU YL JHQQHPJ§U MHUHV HNVLVWHUHQGH VHWXS RJ VDPPHQ PHG MHU YXUGHUHU RP Ζ KDU HW XXGQ\WWHW SRWHQWLDOH .RQWDNW RV IRU PÂşGH
CLM-ann-CW.indd 1
7026 9500 www.intranote.dk
28/11/2016 11.00
indhold
it-komet
Leder side 4 Opinion Fire måder at dræbe medarbejdernes engagement på side 6 Mennesker i it side 8
Vi er i gang med at smadre det internet, vi kender side 32 Dansk IoT-komet spinder guld på at nedbryde barrierer mellem teknologiplatforme side 36
Og de mest populære smartphones er ... side 10
Skal IoT med i Danmarks nye sikkerhedsplan? side 39
Vinder 2016 Formpipe Lasernet tager over, hvor ERP-systemet slutter side 12
It-branchen har en ønskeseddel til den nye regering side 40
Sådan finder vi vinderne side 18
Sådan udviklede Jabra sit første fuldstændigt trådløse headset side 42
Listen - her er de dygtigste it-kometer side 20 Ransomware-hackerne går på jagt i dit netværk side 26
Der er ikke meget ’pro’ ved den nye MacBook Pro 13 ' side 48 Listen - her er alle it-kometerne side 51
Computerworld nr. 20 9. december 2016
3
leder
Skal man i fængsel for det?
E
fter et langt tilløb begynder retssagerne nu mod en række af de mindst 40 it-folk, der efterhånden er blevet sigtet i det, der tegner til at blive en af danmarkshistoriens største bestikkelsessager. Den første retssag fandt sted 29. november, hvor tre af de tiltalte var på anklagebænken i en prøvesag. Sagen tog sin begyndelse i november 2014 i Region Sjælland, og den strækker sig helt til den absolutte top i den danske it-branche - både på kunde- og leverandørside. Denne del af sagen har dog en helt anden størrelsesorden end prøvesagen. Siden Region Sjælland-sagen tog fart, har politiet nemlig bredt sagen ud til en lang række offentligt ansatte, som er blevet sigtet for at have modtaget forskellige former for elektronikprodukter i forbindelse med ordrer eller tilbud fra Atea. De offentligt ansatte er sigtet for bestikkelse efter straffelovens §144 og risikerer at skulle tilbringe op til seks år i skyggen. Bagmandspolitiet går efter fængselsstraf til dem. De føste retsdage skulle netop anvendes som prøvesag for at se, hvor høj en straf domstolen vil taksere brøden til. De tre it-ansvarlige på anklagebænken er tiltalt for at have modtaget udstyr for henholdsvis 12.000 kroner, 53.000 kroner og 18.000 kroner i form af forskellige produkter, der tæller mellem et par og otte produkter. Retssagen og de mange sigtelser bør give stof til eftertanke for både itbranchen, lovgivere og forvaltning: Skal man virkelig risikere at blive stillet for en domstol og måske endda dømt for at have modtaget en iPad eller en smartphone af en leverandør? Der er ingen entydige svar i dag. Der er ingen tvivl om, at det i forhold til §144 er ulovligt som offentligt ansat at modtage bestikkelse i form af gaver eller ‘anden fordel’, og det er en væsentlig forudsætning for en fair og nuanceret og retfærdig behandling i alle sammenhænge. På den måde er en skrap håndhævelse af §144 noget, der beskytter os alle mod alle følgevirkninger af korruption og eventuelle tilløb til kleptokratiske tendenser i den offentlige forvaltning.
Hvor går grænsen? Hvad med test af softwarepakker? Hvad med test af pc’er? Må man teste (og beholde) en maskine til 1.000 kroner, men ikke en til 3.000 kroner?
Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev
4
Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk
Foran domstolen 29. november forklarede de tre tiltalte, at der var tale om prøveeksemplarer, rabatter og lignende fra Atea, der aldrig var sen til at udlevere de ønskede varer til spotpris eller gratis. En af de åbenlyse problematikker er, at det (tilsyneladende) kan være svært at skelne mellem de værdier og politikker, der gælder i henholdsvis det offentlige og det private erhvervsliv. I det private erhvervsliv er der altid blevet uddelt gaver, fordele og lignende til højre og venstre til partnere, kunder og forretningsforbindelser, som man ønsker at stå på god fod med. Sådan spiller klaveret imidlertid ikke i det offentlige, der jo som bekendt ikke drives for egne midler. Her er reglerne ofte entydige: Man må ikke handle sig til personlige fordele af nogen slags. Punktum. Det åbne spørgsmål er, om Atea har haft bagtanker med at udlevere de pågældende produkter. Man siger ganske vist, at ‘there’s no such thing as a free lunch’.På den anden side udgør en iPad eller en smartphone til nogle få tusind kroner en ret lille værdi i forhold til de impliceredes økonomiske ansvar, budgetter og (sikkert også) lønniveauer. For Atea med en omsætning i milliardklassen er værdien af en iPad eller en smartphone endda så godt som umærkelig. Den betyder (nærmest) intet, og derfor må vi formode, at det ikke har krævet nogen videre omtanke, inden selskabet har besluttet at lade et par maskiner flyde ud uden beregning ‘til test’– ganske som det har været kutyme i andre sammenhænge. I vidneskranken hørte vi, at Atea-maskinerne kunne blive leveret som testmaskiner i forbindelse med kommende indkøb til hele afdelinger - og at de så ikke blev forlangt tilbageleveret af Atea efter endt test. For Ateas store produktionsapparat kan vi formode, at alene omkostningerne ved at tage en testet iPad tilbage igen hurtigt kan blive større end maskinens reelle værdi (som jo er meget lille). Så hvorfor bøvle med engagement, henvendelse, logistik, registrering, bogføring og lagerføring for en maskine, der reelt ikke er noget værd? Hertil kommer, at vi må forvente, at en ansvarlig indkøber må kunne teste et produkt, inden han køber stort ind til en afdeling. Det er hans ret og hans pligt og en del af jobbet. Hvor går grænsen? Hvad med test af softwarepakker? Hvad med test af pc’er? Må man teste (og beholde) en maskine til 1.000 kroner, men ikke en til 3.000 kroner? Det er nogle af de spørgsmål, som vi nu venter på, at Retten i Glostrup skal komme med svar på i sagen. Imens venter vi stadig på de ‘store’ fisk i Region Sjælland-sagen, hvor det er helt andre beløb og helt andre former for ‘smørelse’, som de sigtede er sigtet for. God læselyst og godt nytår . Dan Jensen Erhvervs- og samfundsredaktør
Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen
Annoncer annonce@cw.dk
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Tryk Cool Gray ISSN 0906-3917
Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement
Løssalgspris Kr. 99,50
HVAD ER DET I BUND OG GRUND, IT-LØSNINGER LØSER?
Som IT-leverandør hviler der et ansvar på vores skuldre, som handler om meget mere end at levere IT.Vi leverer forskellen på, om vores kunders hverdag fungerer eller ikke. Når vi formår at hjælpe vores kunder med at få styr på deres hverdag, bidrager vi med noget vigtigt.Vi skaber værdi. Lær os bedre at kende på www.comm2ig.dk - eller endnu bedre, ring os på tlf.: 70217021 eller send en mail til info@comm2ig.dk
opinion om ledelse
Af Frank Dybdal Lilleøre , Partner i Kraft & Partners
Fire måder at dræbe medarbejdernes engagement på
D
er er fokus på medarbejdernes engagement for tiden. De klassiske målemetoder med store årlige spørgeskemaer, rapporter og sjældent ret meget handling er ved at komme under mistanke for ikke at skabe værdi, men er blevet et tomt ritual. På de mere progressive arbejdspladser flytter fokus fra centralt styrede målinger og resultater til lokale dialoger og handlinger. Men det er kun overfladen af en problemstilling, som har været længe under opsejling. Selve fænomenet engagement ændrer sig, i takt med at nye årgange indfinder sig i virksomhederne. For 20 år siden målte vi engagement som loyalitet og trivsel. For godt 10 år siden kom begreber som tilfredshed og motivation ovenpå, og nu handler teoribøgerne om medarbejderengagement forstået som en oplevelse af mening og formål – en følelse af at bidrage med noget værdifuldt samt at mestre nogle særlige kompetencer. Et af de mest interessante bidrag til at forstå, hvad der skaber medarbejderengagement, er en bog om, hvad der ødelægger engagementet. Det er Patrick Lencionis bog ”The Truth About Employee Engagement”. Her taler han om det, der bedst kan oversættes til ”tre kilder til et lortejob”. Handlingen i den stærkt underholdende bog foregår på et pizzeria, men mon ikke pointerne holder i de fleste job – også de videntunge, hvis vi foretager en enkelt tilføjelse.
Anonymitet Første kilde til lavt engagement, og den hyppigste årsag til, at medarbejdere forlader virksomheden, er, at de ikke føler sig knyttet til primært deres overordnede og/eller deres team. Uden en tæt og fortrolig relation til mindst én person, som har en mere overordnet position end én selv, er tilknytningen til virksomheden svag. Det 6
bedste er selvfølgelig, at det er medarbejderens direkte chef, men det er ikke afgørende. Det kan være en anden, som viser ægte interesse, og som kan opbygge en tillidsfuld relation, hvor man kan dele andet end professionel information.
vurderes. Lidt at tænke over i forhold til mange feedback- og præstationsvurderingssystemer. Det giver anledning til en fjerde kilde, som jeg tror, er vigtig i mange job, hvor man for alvor skal have hovedet og sjælen med for at lykkes:
Irrelevans Hvis ikke medarbejderen har et klart billede af, at vedkommende gør en værdifuld forskel i andre menneskers liv, lurer jobelendigheden lige om hjørnet. Opblomstringen af frivilligt arbejde har måske noget at gøre med, at følelsen af have
Manglende indflydelse Det tales meget om empowerment og enablement for tiden. Det er begreber, som dækker over, at medarbejderne sagtens kan tage mere ansvar, og at det er nødvendigt for at kunne løfte jobbet, da jobbeskrivelser og instruktioner ikke længere holder. Jobelendighed kan også bestå i, at medarbejderen er klar til at agere mere selvstændigt, men ikke får muligheden, eller at der er så meget bureaukrati og kompleksitet i vejen, at det forekommer umuligt at lykkes. Det handler om, at ansvar og indflydelse skal følges ad i jobbet. Man ser ofte, at ansvaret er større end indflydelsen – altså høj empowerment, men lav enablement – og det er ren gift for engagementet.
en positiv effekt på andre er svær at få øje på i manges arbejdsliv.
Manglende måling Denne kilde er interessant, for den kobler sig direkte til medarbejderens præstationsniveau, som vel er den forretningsmæssige årsag til overhovedet at interessere sig for medarbejdernes ve og vel. Her viser Lencionis forskning, at det ikke er nok, at medarbejderne får opstillet klare målforventninger og modtager løbende feedback fra chefen. Det er helt afgørende, at medarbejderen selv har de fornødne informationer og værktøjer til at vurdere kvalitet og målopfyldelse. Pointen er, at det ikke skal være op til chefens forgodtbefindende, hvordan medarbejderens præstationer Computerworld nr. 20 9. december 2016
Gør op med elendigheden Hvad kan man gøre med denne viden om, hvad der skaber jobelendighed og sivende engagement? Jeg foreslår, at I bruger jeres medarbejdertilfredsmålinger som et afsæt for • En individuel snak med medarbejderne om, hvordan de ser på de fire kilder, og hvad de har brug for for at lykkes, • En snak i ledergruppen om, hvad medarbejdernes input kan bruges til. Så har I taget første skridt til at skabe en arbejdsplads, hvor kilderne til medarbejderengagement aldrig tørrer ud, men tværtimod bliver fornyet, i takt med at nye medarbejderårgange ankommer. Og mon ikke også, at der er lidt gammel jobelendighed, som i samme ombæring kan udryddes?
Det er ikke blot endnu en s/h-laserprinter Brothers seneste professionelle serie af s/h-laserprintere er udviklet til at give virksomheder endnu flere muligheder. Danmarks STØRSTE laserprinterproducent*
6000-seriens printere og alt-i-én modeller:
HL-L6300DW HL-L6400DW
*Q1-Q3 2016. Kilde: DMR.no
HL-L6300DWT HL-L6400DWT
DCP-L6600DW MFC-L6800DW MFC-L6900DW
Læs mere på brother.dk
MFC-L6800DWT MFC-L6900DWT
mennesker i it
Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it. Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?
TEKST OG FOTO: LARS JACOBSEN
“Teknologien skaber job. Men ikke de samme som før – og ikke de samme steder”
H
vis vi ser på historien, er der en stor chance for, at især rutinejob, som automatiseres, forsvinder. Måske ikke nu, men om 15 eller 20 år. De fleste af os ved dog også, at den vestlige verdens rigdom er bygget på automatiseringen. Så vi er generelt set blevet rigere på grund af teknologien. Men husk også, at indførelsen af ny teknologi påvirker os meget forskelligt. Det er fint, at IBM’s Watson nu kan vinde i Go over et menneske. Men det må ikke fjerne fokus fra det faktum, at det er folk med de laveste indkomster, som står over for at få deres job automatiseret. Samtidig kan vi se, at især manuelle job er forsvundet fra amerikanske byer som Cleveland og Detroit. I stedet er nye avancerede job skabt i San Francisco-området. Så hvor vi troede, at teknologien ville minimere eller fjerne fysiske af-
8
stande, må vi konstatere, at teknologien i stedet har skabt mere afstand. Så ja, teknologien skaber job. Men det er ikke de samme job. Og de findes ikke de samme steder. Et godt eksempel er, at Detroit-området i 1990 omsatte for 250 milliarder dollars med 1,2 millioner ansatte. I 2014 omsatte Silicon Valley for det samme beløb med blot 137.000 ansatte. Du skal forstå dette, hvis du vil forstå, hvorfor folk stemmer meget forskelligt, afhængigt af hvor de bor.
Dr. Carl Benedikt Frey Co-director and Oxford Martin Citi Fellow, Oxford Martin Programme on Technology and Employment ved LO's konference “Arbejdsmarked 4.0”.
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Digital transformation
af virksomhedens forretningsprocesser er et af fremtidens stÌrkeste redskaber til effektivisering, optimering og omkostningsreduktion. Studier viser, at der kan opnüs besparelser pü op mod 500 kr. pr. faktura, hvis hele processen er integreret i forretningssystemet, og medarbejderne ikke skal behandle dokumenterne manuelt. Vi ved, hvordan det skal gøres, og hvad du für ud af det.
1. Hurtigt i gang
3.VĂŚrdi for dig og dine kunder
NĂĽr du har truffet beslutningen, skal vi ikke bruge
Du fĂĽr umiddelbare resultater i form af
mange dage, før du er i gang. Og skulle du fü
omkostnings- og tidsbesparelser. Slip af
brug for det, stĂĽr vi naturligvis til rĂĽdighed med
med manuelle processer, mistede fakturaer,
rĂĽdgivning og support.
forsinkede betalinger og dobbeltarbejde.
2. Skalerbarhed 'X InU HQ à HNVLEHO RJ VNDOHUEDU O¥VQLQJ GHU giver dig fuld synlighed og indsigt. Det sikrer robusthed, at løsningen kan følge med udviklingen, nür behovet Ìndres.
vax360.mysupply.dk
9696 1070
info@mysupply.dk
tele Apple fører stort
Og de mest populære smartphones er ... Data fra TDC’s mobilnetværk viser, at danskerne ikke er i tvivl om, hvilken producent de foretrækker. AF KIM STENSDAL
T
ræt af at høre om Apple hele tiden? Du slipper ikke endnu, for danskernes smartphonepræferencer er ganske enkelt ikke til at tage fejl af: Apple, Apple og atter Apple, før andre producenter kommer ind i billedet. Det viser spritnye data fra landets største teleselskab, TDC/YouSee. TDC har til Computerworld foretaget et dataudtræk, der viser, hvilke smartphones og tablets der var på selskabets mobilnetværk i oktober måned. Som det fremgår af skemaet, er iPhone 6 og iPhone 5S de to klart mest populære smartphones på TDC’s netværk. Selvom den nye iPhone 7 nu har været på markedet i nogle måneder, er den slet ikke med på top 15-listen endnu. Til gengæld er det interessant at se, at eksempelvis iPhone 4 stadig fylder så meget. Denne iPhone-model blev sendt på markedet i 2010 og har altså efterhånden en del år på bagen. TDC har også foretaget et dataudtræk, der
viser de mest populære smartphone- og tabletbrands på TDC’s netværk. Her står Appleenhederne samlet for hele 49 procent. Til sammenligning er Apples globale markedsandel ifølge den seneste opgørelse fra Gartner på 11,5 procent. Samsung lander i TDC’s opgørelse på andenpladsen med 20 procent. Det er også interessant, at Nokia-enhederne stadig ligger på otte procent – det er lige så meget som Huawei, Sony og HTC tilsammen.
Mest populære producenter på TDC’s netværk, oktober 2016 • Apple 49 % • Samsung 20 % • Nokia 8 % • Microsoft Mobile Oy 6 % • Huawei 3 % • Doro 3 % • Sony 3 % • HTC 2 % • LG 2 %
Mest benyttede enheder på TDC’s netværk, oktober 2016 Produkt
10
Antal
Udvikling i forh. til sept. 2016
Apple iPhone 6
262.280
-0,006 %
Apple iPhone 5S
259.370
-0,61 %
Apple iPhone 4S
147.159
-4,63 %
Apple iPhone 6S
146.603
+5,38 %
Apple iPhone 5
126.046
-3,06 %
Apple iPhone 4
71.794
-5,93 %
Apple iPhone SE
49.588
+15,67
Apple iPad Air
46.726
-0,45 %
Apple iPad Air 2
45.644
+4,70 %
Apple iPhone 5C
38.652
-2,49 %
Samsung Galaxy Xcover 3
37.921
+5,28 %
Samsung Galaxy S5
36.009
-1,95 %
Samsung Galaxy S4 mini
33.723
-4,21 %
Samsung Galaxy S6
29.591
+4,44 %
Samsung Galaxy S5 mini
29.196
-0,01 %
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Annonce
REEL VÆRDISKABELSE med ”Internet of Things”
Vil dele data i realtid At skabe reel forretningsværdi fra Bǀl b nb\]h Ze]p QlXƉei`m \XnX X``l]`]l]n i` de massive datamængder, der kan e]p]l]n b mnXnbmd] lXjjiln]l b meonhbh`]h X^ ap]l komme fra ”Internet of Things” gľh]\Ϋ J]h QlXƉei` ǀhmd]\] Xn e]p]l] \]hh] (IoT) kan være en svær opgave, bh\mb`n nbe \]l]m doh\]lή b ]h g]l] \shXgbmd og mange sætter IoT projekter eǀmhbh`ή apil \] dohh] ^ľ bh\mb`n]h eǀZ]h\]Ϋ i søen uden at lykkedes med at Ebmnilbmd] \XnX mXgg]h g]\ \XnX ij\Xn]l]n b l]Xenb\ mdoee] jliXdnbpn dohh] `ǀl] ]h ^ilmd]e høste værdien af det. Det handler o\] p]\ doh\]lh]Ϋ @]n pXl a]l pXe`]n ^Xe\n jľ ig Xn Ƅh\] ]h gľ\] Xn bhn]`l]l]ή analysere og ikke mindst lære af de ]h eǀmhbh` ^lX Q=OCFQΫ o^Xnn]eb`] gōh`\]l X^ \XnXή \]l mnľl ςSb m]h\]l ho nōn jľ Ϋ [aXoƂǀllXjjiln]l nbe ]hm lľ\b`a]\Ϋ nbe pil]m doh\]l ap]l gľh]\ή ς^ilnōee]l Dataopsamling fra tusindvis af køretøjer
@X pbldmiga]\]h QlXƉei` `bd jľ cX`n ]^n]l ]n >ombh]mm Fhn]eeb`]h[] pōldnǀc aXp\] \] ]n mōleb`n dlXpή l]eXn]l]n h]nij nbe Fhn]lh]n i^ Qabh`mΫ @] ǀhmd]\] ]h jXlnh]lή \]l dohh] e]p]l] ]h eǀmhbh` g]\ a]mn]dlō^n]l nbe Xn aľh\n]l] gbeebih]l X^ \XnXlōdd]l b l]Xenb\Ϋ QlXƉei` ]l ]h X^ p]l\]hm ^ǀl]h\] o\Zs\]l] X^ Ƈ]]ngXhX`]g]hn eǀmhbh`]l nbe nlXhmjilnZlXh[a]hή l]hipXnbihmZlXh[a]hή i` ^ilmshbh`mm]emdXZ]lΫ @]n ]l \]l]m pbmbih Xn e]p]l] ]h jeXn^ilgή \]l `bp]l o]h\]eb` \XnXbhn]`lXnbih g]ee]g dǀl]nǀc]lή pbldmiga]\]l i` g]hh]md]lΫ J]\ nlXƉei`m mľdXe\n] n]e]gXnbd eǀmhbh` bhn]`l]l]n \bl]dn] b dǀl]nǀc]lh] aXl [aXoƂǀl]l i` e]\]l] X\`Xh` nbe ]n onXe X^ dǀlm]emgľebh`]l g]\ \]n ^ilgľe Xn ^ilZ]\l] mbdd]la]\]h ^il [aXoƂǀl]lh] i` mXg^oh\]nή ǀ`] Zlōh\mni^]Ƃ]dnbpbn]n]hή i` ^ilo\mb`] apilhľl dǀl]nǀc]lh] mdXe p]\eb`]aie\]mή ^ǀl \]l ijmnľl ^]ceΫ
www.targit.com
På grund af TARGIT, kan vi levere alle disse rapporter i hele ni lande med blot én person involveret hos os.
QlXƉei`m ?AL HXlmn]h EcilnaΫ ςL` pil]m doh\]l aXl Xee] ^ilmd]eeb`] Z]aipή mľ \]l]m dlXp nbe lXjjiln]lbh`]h ]l onlieb`n ^ilmd]eeb`]Ϋ Sb dohh] bdd] pōl] mľ Ƈ]dmbZe] o\]h pil]m >ombh]mm Fhn]eeb`]h[] eǀmhbh`Ϋσ
F \X` ]l QlXƉei` Xƃōh`b` X^ aXmnb`a]\]h i` Ƈ]dmbZbebn]n]h b Q=OCFQ @][bmbih Pobn] digZbh]l]n g]\ Q=OCFQ FhJ]gilsή ]h bhϒ g]gils \XnXZXm] mig ]l eX`n jľ nijj]h X^ QlXƉei`m ]dmbmn]l]h\] \XnXqXl]aiom]gbecǀ nbe Xn aľh\n]l] \] ]hilg] gōh`\]l X^ \XnXί Ϋ ϒ Ϋ nlXhmXdnbih]l j]l m]doh\Ϋ @XnXZXm]h ]l o\pbde]n nbe h]nij Xn aľh\n]l] mnil] \XnXgōh`\]l ^lX ^r FiQή i` \]h mbdl]l Xn ^il]mjǀl`me]l dXh e]p]l]m g]\ ]h ]hilg aXmnb`a]\Ϋ
In-memory teknologi gjorde forskellen
”Vores forretning er ændret enormt”
Hihmoe]hn]l ^lX Q=OCFQ XlZ]c\]\] nōn mXgg]h g]\ QlXƉei` g]\XlZ]c\]l] ^il Xn Ƅh\] ^l]g nbe \] jlō[bm] Z]aipΫ ςAh X^ `loh\]h] nbe pb pXe`n] Q=OCFQ pXl \]h mnil] Ƈ]dmbZbebn]nήσ ^ilnmōnn]l HXlmn]h EcilnaΫ ςQ=OCFQ esnn]\] nbe im i` pb mdXZn] ]h eǀmhbh` mXgg]hΫσ Bilo\ ^il Xen `bd Z]aip]n ^il aXmnb`a]\Ϋ EXmnb`a]\ nbe Xn aľh\n]l] \] gXmmbp] gōh`\]l X^ FiQ \XnX b \]l]m msmn]g]lή mľmig dǀl]nǀc]nm aXmnb`a]\ή \ōdnlsdή \l]c]lX\bomή mjbe\nb\ i` \XnX ^lX ginil]h ^il Zein Xn hōph] hi`e] X^ \] \XnXή \]l `]h]l]l]m b \] nombh\pbm X^ Zbe]lή \]l]m doh\]l aľh\n]l]l loh\n igdlbh` b p]l\]hΫ
ςQ=OCFQ @][bmbih Pobn] aXl ōh\l]n pil]m ^ill]nhbh` ]hilgnήσ mb`]l HXlmn]h EcilnaΫ ςFh`]h ]l Z]`lXp]n b Ar[]eϒXld ap]l gľh]\Ϋ L` ^ǀlmn i` ^l]gg]mn ϒ hľl pb `ľl o\ i` mōe`]l nbe hs] doh\]l ϒ ]l \]n ]h dōgj] ^il\]eή Xn pb dXh `bp] \]g lXjjiln]lbh` b \]n ^ilgXnή \] `]lh] pbeή i` hľl \] `]lh] pbeΫ L` jľ `loh\ X^ Q=OCFQή dXh pb e]p]l] Xee] \bmm] lXjjiln]l b a]e] hb eXh\] g]\ Zein Űh j]lmih bhpiep]l]n aim imΫ ς
Vinder 2016
“Vi tager over, hvor ERP-systemet slutter, og det kan kunderne lide” På fire år har Formpipe Lasernet ændret forretningen fra 80 procent omsætning i Danmark til 80 procent salg i udlandet. Nu er udfordringen at udvikle softwareprodukterne, så de kan følge med ud i skyen, hvor fremtidens it-løsninger skal sælges. Mød it-firmaet, der er Danmarks dygtigste til vækst. AF NICOLAI DEVANTIER
12
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Det er en kæmpe udfordring for en virksomhed af vores størrelse at følge med Microsoft, der udvikler i et meget, meget højt tempo. ANDERS TERP, DIREKTØR I FORMPIPE LASERNET
it-komet
2016
F
ormpipe Lasernet har gjort det til sin hovedbeskæftigelse at udføre det arbejde, som de andre it-firmaer ikke rigtigt har lyst til, og den forretning har været så god, at virksomheden nu kan kalde sig for Danmarks dygtigste til vækst set over en periode på fire år. Der, hvor firmaet har valgt at målrette sin software og sætte ind, er der, hvor ERP-systemet giver slip på data. Lasernet har nemlig specialiseret sig i at håndtere og distribuere dokumenter og informationer mellem itsystemer og den enkelte modtager. Lasernet er en del af Formpipe Software, der er noteret på børsen i Sverige. Firmaets speciale er dokumenthåndteringen mellem itsystemer, mens resten af Formpipes danske forretning har arbejds-
Computerworld nr. 20 9. december 2016
13
Vinder 2016
“Vi tager over, hvor ERP-systemet slutter, og det kan kunderne lide” områder inden for eksempelvis ESDH og administration af tilskud og uddelinger. Kan du give et eksempel på, hvad jeres software kan? “Vi har udviklet et softwareprodukt, der kan installeres i forlængelse af it-systemer, primært ERP-systemer. Det giver brugerne mulighed for at konvertere, opsætte og distribuere dokumenter. Helt lavpraktisk så handler det om at få dokumenter som eksempelvis fakturaer, kontoudtog eller EDI ud af it-systemet og få data konverteret og leveret i rette format og i den rigtige kanal,” fortæller Anders Terp, der er direktør i Formpipe Lasernet og har arbejdet i virksomheden siden 2007, efter at Formpipe opkøbte danske EFS Technology, hvor han var partner. Men det kan ERP-systemet vel også selv håndtere? “Ja, det er korrekt, men det kræver, at ERPleverandøren eller virksomheden, der har et ERP-system, skal programmere sig frem til en løsning. Dokumenthåndteringen kommer sjældent direkte ud af kassen. Det er besværligt og forbundet med usikkerhed om både resultatet og prisen. Vi har gjort løsningen på det problem til vores niche.” Rigtigt mange virksomheder og offentlige organisationer har stået eller står over for udfordringer med at få digitaliseret strømmen af indgående og udgående dokumenter. Lasernet har gennem mange år udviklet den nødvendige software og gjort det til sit forretningsområde at hjælpe med af få has på disse udfordringer. Firmaets software lægger sig således direkte op ad ERP-systemet, hvor den håndterer behandlingen og formidlingen af dokumenterne. Hvorfor går det specielt godt for jer? Hvad er det, I er gode til? “Det er primært fordi, vi fjerner den risiko, som kunderne vil opleve, hvis de selv skal pro14
grammere sig ud af problemerne. Vi giver i de fleste tilfælde en fast pris, og så udvikler vi selv moduler, der efterfølgende kan kobles på en eksisterende løsning, hvis behovene ændrer sig, eksempelvis i forbindelse med ny lovgivning. Med andre ord behøver ERP-leverandørerne ikke bruge tid på denne del af it-projektet, og så tager vi risikoen ud af den ud- og indgående dokumenthåndtering, hvilket mange har taget godt imod.”
Maskine til maskine giver solide løsninger Løsningens kode udvikles i Ballerup, hvor der sidder otte kodefolk i samarbejde med et team på fire i Ukraine. En af hjørnestene i de gode regnskabsår er således, at produktet består af en standardsoftwarepakke, hvor kunden selv kan tilpasse
løsningen, så den passer til det aktuelle behov via den modulopbyggede software. Hvordan sælger I produktet? “Det gør vi gennem vores partnernetværk. Tidligere var det med øje for en konkret business-case baseret på digitalisering, der kunne spare en virksomhed eller organisation for omkostninger i forbindelse med håndtering, udskrift og forsendelse af dokumenter. Nu er det ofte blevet til et spørgsmål om at ramme modtagerne af dokumenter på den rigtige platform og sikre et system, der kan håndtere dialog i form af ind- og udgående data. Det kan være en pensionskasse, som skal sende dokumenter til en ung modtagergruppe, der primært er på mobilen.” Men selve salget foregår gennem en partner? “Ja. Det foregår typisk i forbindelse med, at der skal implementeres et nyt ERP-system i en virksomhed via en af vores partnere. Vi ligger i slipstrømmen af ERP-systemerne, der står for logikken og fremvisningen på skærmen. Vi har valgt at fokusere på at udvikle software og har således ikke leverancekonsulenter her i huset. Support, konsulenter, leverance og salg ligger hos partnere.”
Formpipe Lasernet A/S Nøgletal, mio. kr. 2015
2014
2013
2012
Omsætning
36,8
29,9
25,1
23,1
Resultat af primær drift
10,6
6,0
3,9
2,2
Resultat før skat
11,1
6,1
3,9
2,3
Resultat efter skat
8,4
4,8
2,9
1,7
Egenkapital
16,6
8,2
3,5
3,1
11
13
14
14
Antal ansatte Kilde: Dansk RegnskabsAnalyse A/S
Computerworld nr. 20 9. december 2016
ed Tryghed
data
totalleverandør af IT løsninger
Relationer
Kundeservice
(' GDWD HU WRWDOOHYHUDQG¡U DI ,7 O¡VQLQJHU WLO HUKYHUYVYLUNVRPKHGHU RJ RႇHQWOLJH LQVWLWXWLRQHU 0HG HQ NODU GH¿QHUHW VWUDWHJL RJ HW ¡QVNH RP LNNH EORW DW Y UH HQ DWWUDNWLY ,7 OHYHUDQG¡U PHQ RJVn HQ DWWUDNWLY DUEHMGVSODGV HU IRUUHWQLQJHQ VLGHQ RSVWDUWHQ L Y NVWHW nU IRU nU RJ (' GDWD KDU LQGWLO YLGHUH RSQnHW %¡UVHQ *D]HOOH NnULQJHU 9L UHSU VHQWHUHU DOOH GH DQHUNHQGWH P UNHYDUHSURGXFHQWHU RJ E UHU PHG HQ nUOLJ RPV WQLQJ Sn NU PLR L Q YQHY UGLJ SDUWQHUVWDWXV KRV GLVVH RJ NDQ PHG HW RPIDWWHQGH NDWDORJ DI NRQVXOHQW\GHOVHU RJ VSHFLDOLVWHU VDPWLGLJ Y UH EHKM OSHOLJH PHG RSV WQLQJ LPSOHPHQWHULQJ RJ LQVWDOODWLRQ DI DOW IUD NOLHQWHU WLO WXQJ LQIUDVWUXNWXU
ED-data A/S - Grenåvej 627A - 8541 Skødstrup Tlf.: 70 22 01 50 - www.ed-data.dk
CW_220x300.indd 1
23/08/2016 21.12
Vinder 2016
“Vi tager over, hvor ERP-systemet slutter, og det kan kunderne lide” Så hvis der ikke var en ERP-bølge, ville jeres forretning være meget lille? “Ja. Det ville nok være konsekvensen. Men vi ser, at ERP-systemerne bliver mere og mere komplekse, hvilket har betydet, at mange gerne vil mindske risikoen og have styr på budgetterne i forbindelse med ERP-implementeringer, hvilket altså er til vores fordel.” Ofte kan man få fornemmelsen af, at dokumenthåndtering er en meget besværlig disciplin. Jeg tænker på de mange dårlige sager på eksempelvis hospitalerne. Er det svært? “Det komplicerede opstår ofte i forbindelse med, at mange brugere interagerer med et dokument. Lasernet har specialiseret sig i dokumenthåndtering fra maskine til maskine, hvor dokumenterne ikke på samme måde som i ESDH-løsninger ændres hele tiden efter regeltunge processer. ESDH-forretningen ligger i en anden del af Formpipe-gruppen,” fortæller Anders Terp.
Fra Ballerup til hele verden Baggrunden for årets It-komet er de sidste fire års regnskaber. Computerworld har fundet de virksomheder i Brancheguiden, som i de seneste fire årsregnskaber har haft positive resultater i resultat af primær drift og resultat før skat. Vi har sat et regnskabsresultat på 500.000 kroner i 2012/2013 som minimum for beregningerne. Det giver en bruttoliste på cirka 350 virksomheder af de godt 1.200, som er i Brancheguiden. Væksten er indekseret i regnskaberne fra år til år, og så er firmaerne rangeret i forhold til hinanden. Til slut er placeringerne lagt sammen, og på den måde finder vi frem til vinderen. Væksten er altså målt på resultat af primær drift og resultat før skat gennem de sidste fire årsregnskaber. Hvorfor har de sidste fire år været så gode? 16
“Det går godt i Danmark, og digitaliseringen buldrer af sted, men den store vækst er kommet fra udlandet. For fire år siden hentede vi 80 procent af forretningen i Danmark og 20 procent internationalt. De tal er vendt rundt i perioden, så 80 procent af forretningen nu ligger i udlandet. I dag har vi mere end 2.500 kunder i 100 forskellige lande. Det er lykkedes i kraft af en skalerbar partnermodel. Uden
Udfordringen ligger nu i at følge med den teknologiske udvikling og forandre forretningen, så den passer til. ANDERS TERP, DIREKTØR I FORMPIPE LASERNET,
Computerworld nr. 20 9. december 2016
partnerne var det projekt aldrig lykkedes for os med den størrelse, vi har.” Så væksten er kommet fra udlandet. Hvordan er I kommet ud over grænserne? “Ja, den store vækst er. Vi har haft en strategi, som vi kaldte “Think European”, hvor målet var at transformere vores virksomhed fra en dansk virksomhed til en europæisk virksomhed. Det er lykkedes blandt andet på grund af, at Microsoft og den globale ERP-bølge generelt har bragt flere kunder til fadet uden for landets grænser. I det kommende år vil vi så se nærmere på det amerikanske marked.” Lasernet arbejder ofte sammen med store ERP-producenter som Microsoft, der har mange muskler til eksempelvis udvikling og markedsføring, men den strategi kræver også, at man følger med det tempo, som ERP-husene arbejder i. Det betyder blandt andet, at Microsofts satsning på at rykke ud i skyen udfordrer Lasernets udviklere på tid og kodefremstilling.
Ikke nye funktioner, men næsen i skyen Hvordan vil I udvikle jeres produkt i fremtiden? Microsoft ændrer sig eksempelvis hurtigt mod skyen, gør I også det? “Det er lettest for os at sælge produkter sammen med nye ERP-implementeringer, hvilket betyder, at vi skal rykke ud i skyen, da det er den vej, udviklingen går. Vi har brugt meget tid på at udvikle en cloud-model, der eksempelvis kan lægge sig oven på Microsofts Dynamics 365-løsning. Men det er en kæmpe udfordring for en virksomhed af vores størrelse at følge med Microsoft, der udvikler i et meget, meget højt tempo. Ligeledes vil skyen ændre hele vores forretningsmodel og partnerstrategi, hvilket også er noget, som vi ser på. Udfordringen ligger nu i at følge med den teknologiske udvikling og forandre forretningen, så den passer til.” Så lige nu handler det ikke så meget om at skabe noget nyt, men om at følge med teknologien? “Præcis.” I beretter, at I arbejder meget tæt sammen med de store spillere på markedet. Bliver i opkøbt på et tidspunkt? “Det har vi hverken en plan eller et ønske om lige nu,” lyder det fra året It-komet. y
AL IT FÅR LIV MED VORES TJENESTER OG LØSNINGER.
Vi er en af Nordens førende leverandører af IT-produkter med tilhørende tjenester. Sammen med vore kompetencer og erfaring kan vi tilbyde de rigtige IT-løsninger, som gør det muligt for dig at udvikle virksomheden. Uanset din rolle eller branche. Uanset om du gerne vil opfylde en vision eller klare en udfordring. IT kan være så simpelt. På vores måde.
Arbejdsplads
Infrastruktur
Software
LÆS MERE PÅ DUSTIN.DK/SOLUTIONS SÅ HJÆLPER VI DIG MED AT FINDE EN LØSNING, SOM KAN GØRE DIN VIRKSOMHED MERE MOBIL.
Mobilitet
it-komet 2016 metode
Sådan finder vi de dygtigste til vækst Hvem er bedst til vedholdende vækst, og hvilken del af it-branchen kommer de dygtigste fra? Det har Computerworld for tredje år i træk fundet svarene på. Sådan regner vi os frem til vinderne af it-komet 2016. AF NIELS VEILEBORG
C
omputerworld er landets førende it-medie, og vi beskæftiger os dagligt med virksomhederne i branchen. For tredje år i træk sætter vi fokus på, hvilke virksomheder der er bedst til at skabe vækst. Vi har foretaget en regnskabsanalyse af de godt 1.300 virksomheder, som er registreret i Computerworld Brancheguiden. Guiden er den mest komplette oversigt over de virksomheder i branchen, som afleverer offentligt tilgængelige regnskaber. Vi har isoleret de virksomheder i Brancheguiden, som i de seneste fire årsregnskaber har præsteret positive tal i resultat af primær drift og resultat før skat. Vi har desuden sat et resultat på 500.000 kroner i resultat af primær drift i 2012-regnskabet (eller 2012/2013) som minimum. Det giver en bruttoliste på cirka 350 virksomheder . Computerworld har i beregningen indekseret hver af virksomhedernes vækst i resultat af primær drift og resultat før skat fra år til år og rangeret resultaterne i forhold til hinanden. Til slut er placeringerne lagt sammen, og vinderen er den med lavest score.
De 180 øverste på listen finder du på side 20 til side 25. Virksomhederne er også opdelt i branchekategorier, og de dygtigste til vækst i hver kategori finder du på side 51 og frem. De store virksomheder har deres egen kategori – sværvægterne – som har præsteret et resultat af primær drift i regnskabet fra 2012 (eller 2012/2013) på over 50 millioner kroner. De dygtigste i den kategori finder du på side 58. 18
it-kometer 2016 Vinder 2016
Formpipe Lasernet A/S
Sværvægt
Netcompany IT And Business Consulting A/S
Basissoftware
Formpipe Lasernet A/S
Branchesoftware
Miralix A/S
Business Intelligence
Accobat A/S
CRM-leverandører
Micropartner A/S
CMS-leverandører
Microcom ApS
Digital markedsføring
Novicell ApS
Distributører
Danimex Communication A/S
EDH- & ESDH-leverandører
cBrain A/S
ERP-leverandører
Curit ApS
Forhandlere
Kimbrer Computer ApS
Industriel it & Server/Storage
ISIC A/S
Konsulenthuse
Mind4iT ApS
MBS-integratorer
Axmentor ApS
Netværksintegratorer
Netip A/S
Outsourcing, hosting og drift
Webhelp Denmark A/S
Pc- og udstyrsproducenter
Sandberg A/S
SAP-integratorer
Saphira Consulting A/S
Sikkerhed
It2trust A/S
Systemintegratorer
Bredana Solutions A/S
Tele- og internetudbydere
Ipnordic A/S
Tele- og netværksudstyr
Zyxel Communications A/S
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Bording Data er med dig i hverdagen og sikrer at:
20.000 biler
12.000.000 personer
350.000 husstande
kan krydse Øresundbroen dagligt
får en kvittering på deres køb
får dagligt deres avis
80.000.000 varer
2.000.000 borgere
1.500.000 borgere
kan blive handlet … hver uge
kan få brev fra deres kommune
kan udveksle information digitalt med deres kommune
Lad os også gøre dine kunder glade Løsninger inden for Omni-Channel Retail | Abonnementstyring | Microsoft Dynamics NAV
Vi skaber én forretningslogik
Tel. +45 43 24 54 24 Email: kontakt@bording.dk www.bordingdata.dk
Her er de dygtigste it-kometer Hvilke it-virksomheder er bedst til at præstere vedholdende vækst og dermed gøre sig fortjenet til prædikatet Computerworld it-komet 2016? Computerworld har isoleret de virksomheder i Computerworld Brancheguiden, som i de seneste fire årsregnskaber har præsteret positive tal i resultat af primær drift og resultat før skat. Vi har desuden sat et resultat på 500.000 kroner i resultat af primær drift i 2012-regnskabet (eller 2012/2013) som minimum. Det giver en bruttoliste på cirka 350 virksomheder af de cirka 1.300, som er i Brancheguiden. Computerworld har i beregningen indekseret hver af virksomhedernes vækst i resultat af primær drift og resultat før skat fra år til år og rangeret resultaterne i forhold til hinanden. Til slut er placeringerne lagt sammen, og vinderen er den med lavest score. Her er de 180 øverst på listen.
it-komet
Tusinder kroner Virksomhed
Primær Primær Primær Primær Resultat drift 2012 drift 2013 drift 2014 drift 2015 før skat (12/13) (13/14) (14/15) (15/16) 2012 (12/13)
Resultat før skat 2013 (13/14)
Resultat før skat 2014 (14/15)
Resultat før skat 2015 (15/16)
I alt score
1
Formpipe Lasernet A/S
2243
3906
6019
10559
2337
3918
6129
11083
381
Basissoftware
2
Bredana Solutions A/S
613
801
3193
4441
567
741
3171
4392
413
Systemintegratorer
2
Kimbrer Computer ApS
2903
4328
8199
11822
2523
3940
7669
11360
413
Forhandlere
4
Webhelp Denmark A/S
1948
5663
6255
15889
644
5132
5876
15180
425
Outsourcing, hosting og drift
5
It-afdelingen A/S
848
965
2761
6345
911
1002
2698
5688
426
Outsourcing, hosting og drift
6
Ipnordic A/S
539
3002
4764
5259
541
3025
4814
5393
459
Tele- og internetudbydere
7
Kompetera A/S
1413
1877
5244
5965
1081
1599
5213
6324
484
Forhandlere Branchesoftware
7
Miralix A/S
1667
2114
3664
5916
1774
2235
3754
5989
484
9
Exerp ApS
4119
7407
9223
15338
4071
7267
9141
15385
487
Branchesoftware
10
Accobat A/S
1020
1451
1967
3495
1106
1307
1814
3750
513
Business Intelligence
11
Mind4iT ApS
4035
4604
7824
14035
4025
4580
7793
14073
518
Konsulenthuse
12
cBrain A/S
5605
7560
11454
16646
5620
7581
11481
16471
534
EDH- & ESDH-leverandører
13
Zyxel Communications A/S
6953
21328
29848
38036
20881
25954
37136
50476
538
Tele- og netværksudstyr
14
Complit A/S
503
604
1011
1510
525
626
1031
1529
542
Systemintegratorer
15
Saphira Consulting A/S
1388
2107
7569
7623
1335
2061
7474
7661
545
SAP-integratorer
16
Danimex Communication A/S
3946
10484
11953
18389
7318
8872
16884
21317
550
Distributører
17
ISIC A/S
4727
6310
10346
12280
4453
6029
10090
12019
583
Industriel it & Server/Storage
17
IT Relation A/S
7783
13899
17113
21977
7009
13520
16385
22014
583
Outsourcing, hosting og drift
19
Innologic A/S
2478
2820
7770
9476
2476
2726
7790
9407
597
Business Intelligence
20
Peak Consulting Group ApS
1551
1906
5034
5409
1549
1937
4971
5392
609
Konsulenthuse
20
Interform A/S
2246
2685
4853
5842
2297
2895
5384
6180
609
Basissoftware
22
Netcompany IT And Business Consulting A/S
69130
78024
144095
184743
67062
77509
148098
187157
615
Konsulenthuse
23
Proshop ApS
5836
10912
16735
16670
6299
10370
16704
17270
627
Forhandlere
24
Nianet A/S
7044
7714
13202
15364
3048
3544
7103
9652
628
Tele- og internetudbydere
25
Exacto A/S
566
603
786
1519
560
592
1010
1609
629
Business Intelligence
26
Jaynet A/S
2399
2850
3995
6563
1376
3397
4046
4262
637
Outsourcing, hosting og drift
27
Curit ApS
722
2322
2132
3122
711
2329
2181
3178
640
ERP-leverandører
28
Bording Data A/S
873
3416
7174
4717
781
3462
7463
4676
643
Branchesoftware
29
Mansoft A/S
5726
9698
9722
15073
5732
10087
10511
15103
657
Basissoftware
30
Trifork Public A/S
6017
7776
11900
13840
6898
8723
12981
14810
662
Branchesoftware
3422
5592
7070
8146
3370
5659
7099
8075
663
Business Intelligence
758
982
1560
1702
756
979
1560
1711
666
Konsulenthuse
6020
7361
6347
9991
6026
12123
19436
22955
667
Konsulenthuse
31
Inspari A/S
32
IT Attention A/S
33
Omada A/S
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
20
Brancheguidekategori
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Udviklet til sygeplejersker
Ascom Myco smartphone
Vil du vide mere om hvordan Ascom Myco og Ascom Application Suite kan hjælpe dig med nedenstående, så klik ind på www.ascom.dk • • • • • •
Reducér alarmtræthed Få bedre overblik på farten Filtrér og prioritér patientkald og alarmer Intelligent integration til kliniske systemer Minimér “ukvalificerede” forstyrrelser Målrettet og beriget information ved hånden
ascom www.ascom.dk
it-komet 2016 de 180 dygtigste Tusinder kroner Virksomhed
Primær Primær Primær Primær Resultat drift 2012 drift 2013 drift 2014 drift 2015 før skat (12/13) (13/14) (14/15) (15/16) 2012 (12/13)
Resultat før skat 2013 (13/14)
Resultat før skat 2014 (14/15)
Resultat før skat 2015 (15/16)
Brancheguidekategori
34
Novicell ApS
2961
5306
4532
9903
4323
6533
6355
10929
672
Digital markedsføring
35
Sandberg A/S
957
2074
2751
2617
672
1967
2737
2556
676
Pc- og udstyrsproducenter
36
Kraftvaerk A/S
796
2714
2603
3160
817
2738
2612
3265
685
Konsulenthuse
37
Initto A/S
1194
3204
1127
4914
31
3230
1036
19799
687
Outsourcing, hosting og drift
38
Infosuite A/S
39
Itelligence A/S
40 41
3417
3594
3681
6377
1611
3515
3737
6306
696
Business Intelligence
14697
12858
20025
29329
13842
18778
28965
32909
700
SAP-integratorer
Amesto Solutions A/S
1040
1465
1968
2095
973
1520
1916
2173
704
ERP-leverandører
Ciklum ApS
3204
4197
3081
5855
868
2894
2445
6560
706
Outsourcing, hosting og drift Konsulenthuse
42
Ecapacity A/S
2871
3342
4609
5718
2871
3334
4578
5773
709
42
Green-Jakobsen A/S
974
1154
1620
2243
1184
1318
1734
2166
709
E-læring og kurser
44
Dibs Payment Services A/S
4306
4835
11110
12276
4493
4577
11586
12553
712
Branchesoftware
45
Colt Technology Services A/S
6148
4560
8349
14284
1216
216
2403
10693
713
Tele- og internetudbydere
46
Convision A/S
1524
985
2132
3768
1524
1057
2222
4055
717
Konsulenthuse
47
Trophy Games ApS
48
Deltek Danmark A/S
49
Microcom ApS
625
1787
362
1793
389
1593
207
1697
720
Branchesoftware
25211
25641
26073
29607
12725
17745
38555
56942
728
ERP-leverandører
590
1324
1179
1520
596
1328
1180
1518
735
CMS-leverandører
50
Eazysoft A/S
1185
2491
2328
2801
1175
2473
2360
3053
739
Branchesoftware
51
1508.dk A/S
2723
4571
5315
5785
2816
4696
5460
6007
740
Digital markedsføring
52
Softcom Solutions A/S
2099
3060
5003
4507
2103
3053
5014
4516
742
Outsourcing, hosting og drift
53
Micropartner A/S
500
685
852
949
502
685
851
948
747
CRM-leverandører
54
Front-data Danmark A/S
3800
7084
11142
8344
3741
7049
11104
8273
755
Outsourcing, hosting og drift
55
Casalogic A/S
1291
479
1186
2476
1301
475
1214
2507
757
Konsulenthuse
56
dba consult ApS
1806
6425
10760
5349
1796
6422
10644
5314
762
Konsulenthuse
57
Syscom A/S
811
1766
72
721
806
1758
71
722
763
Basissoftware Branchesoftware
57
Plass Data Software A/S
3820
1956
3322
7788
3010
1085
2599
7042
763
59
Magnetix A/S
13865
22136
31486
28373
13842
23950
32032
29028
765
Digital markedsføring
60
Sonlinc A/S
4944
3974
5382
15873
5373
4322
5759
16252
766
Branchesoftware
61
Tabellae A/S
1388
1258
3262
3885
1412
1287
3313
3684
767
EDH- & ESDH-leverandører
62
Axmentor ApS
2064
1436
2236
3379
2015
1802
3262
5083
768
MBS-integratorer Sikkerhed
63
It2trust A/S
503
790
1968
1320
580
774
2012
1313
770
64
Strongminds at work ApS
1275
2777
2049
3007
1277
2781
2035
2987
771
Basissoftware
65
IHFood A/S
2484
2113
3083
4967
2307
2029
2952
4764
772
Industriel it & Server/Storage
66
Better Collective A/S
12196
17453
15658
23991
12284
19478
16996
23024
781
Digital markedsføring MBS-integratorer
67
Pentacon A/S
503
93
456
787
528
100
461
785
783
68
Pingala A/S
999
766
2744
3204
996
764
2738
3314
785
ERP-leverandører
69
AC Intellicom A/S
1173
1322
1109
5846
1255
1414
1401
5795
786
Systemintegratorer
70
Raft Consulting A/S
3835
4602
4154
7421
3776
4609
4214
7336
795
Konsulenthuse
70
GlobalConnect A/S
35533
71021
61146
82021
27390
55168
27569
42180
795
Tele- og internetudbydere
70
Comway Distribution A/S
73
KMD A/S
13411
18119
22512
23947
12537
18249
22001
23089
795
Distributører
569900
63200
121700
665500
580100
59000
124600
659900
797
Branchesoftware
74
Basware A/S
2079
1019
1699
2680
993
221
975
1933
804
ERP-leverandører
75
Noitso A/S
760
262
2408
3313
754
261
2407
3310
808
Branchesoftware
75
Sotea ApS
913
845
1665
1889
903
834
1670
1878
808
Outsourcing, hosting og drift
77
PDC A/S
3138
6559
2383
5331
3175
5906
3512
4924
814
Branchesoftware
78
Valtech A/S
4800
1988
8621
11591
4743
2106
7832
10782
815
Konsulenthuse
79
3Shape A/S
88213
138221
179355
164890
90099
138816
181859
166837
816
Branchesoftware
80
Continia Software a/s
2863
3873
4428
4822
2855
3860
4425
4826
819
ERP-leverandører
81
Careitec A/S
2108
3835
6328
3513
2331
4095
6624
3532
825
Outsourcing, hosting og drift
82
Uniplus IT A/S
1226
1462
1927
2006
1224
1464
1927
2006
827
Forhandlere
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
22
I alt score
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Med sikkert fodfæste har vi fået succes
VI GØR DET FORDI VI KAN og fordi vi vil det!
,ŽƐ <ŽŵƉĞƚĞƌĂ ͬ^ ŚĂƌ ǀŝ ŽƉŶĊĞƚ ƐƚŽƌ ƐƵĐĐĞƐ ŚŽƐ ǀŽƌĞ ŬƵŶĚĞƌ ǀĞĚ Ăƚ ůLJƩĞ ŽŐ LJĚĞ ĞŶ ƐĞƌŝƆƐ ƌĊĚŐŝǀŶŝŶŐ ŽŐ ĚĞƌǀĞĚ ƐŝŬƌĞ ĚĞ ƌŝŐƟŐĞ ŝƚͲůƆƐŶŝŶŐĞƌ ĨƆƌƐƚĞ ŐĂŶŐ͘ ELJĞ ƵĚĨŽƌĚƌŝŶŐĞƌ ŬŽŵŵĞƌ ĚĂŐůŝŐƚ͕ ŽŐ ŵĞĚ ŶLJĞ ƌĞŐůĞƌ ĨŽƌ ŝƚͲƐŝŬŬĞƌŚĞĚ ŽŐ ŽƉďĞǀĂƌŝŶŐ ĂĨ ĚĂƚĂ͕ Ğƌ ǀŝ ŵĂƌŬĞĚĞƚƐ ďĞĚƐƚĞ ůĞǀĞƌĂŶĚƆƌĞƌ ĂĨ ĐůŽƵĚ ďĂƐĞƌĞĚĞͲ ŽŐ ƆǀƌŝŐĞ ĨŽƌďƌƵŐƐƟůƉĂƐƐĞĚĞ ŽŐ ƐŝŬƌĞ ŚLJďƌŝĚĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͘ Ͳ sŝ ŬĂůĚĞƌ ĚĞƚ rightsizing IT.
2016 Business Partner
^Ğůǀ ŵĞĚ ĚĞ ĮŶĞ ƉƌŝƐĞƌ er økonomien i orden.
GOLD
KOMPETERA A/S Gladsaxe Møllevej 67-69 DK-2860 Søborg ,ĞǁůĞƩ WĂĐŬĂƌĚ ŶƚĞƌƉƌŝƐĞ Årets Supportpartner 2016
sĞĞĂŵ Årets vækstpartner 2016
EŝŵďůĞ Årets Rising Star Nordic 2016
T: 3948 4800 | E: info@kompetera.dk | W: www.kompetera.dk
Højeste kreditværdighed Bisnode 2016
2015 & 2016.
it-komet 2016 de 180 dygtigste Tusinder kroner Virksomhed
Primær Primær Primær Primær Resultat drift 2012 drift 2013 drift 2014 drift 2015 før skat (12/13) (13/14) (14/15) (15/16) 2012 (12/13)
Resultat før skat 2013 (13/14)
Resultat før skat 2014 (14/15)
Resultat før skat 2015 (15/16)
Brancheguidekategori
83
Inventio.it A/S
3838
1315
5159
7201
4005
1463
5285
7395
829
MBS-integratorer
84
Sensus ApS
860
409
1451
1849
854
385
1427
1915
838
Konsulenthuse
85
Rib A/S
10436
11550
14896
16906
10380
11598
14897
16854
844
Branchesoftware
86
Fuzion A/S
2804
488
1120
1688
2368
183
819
1456
845
Outsourcing, hosting og drift
87
Zonith A/S
750
1071
1595
986
588
963
1730
1036
855
Basissoftware
88
Kastrup & Andersen A/S
3133
3830
7109
5070
3024
3523
7112
5395
860
Konsulenthuse
89
IT Forum Esbjerg ApS
1852
1950
2706
3050
1990
2046
2690
3002
861
Outsourcing, hosting og drift
89
A-2 A/S
1724
2049
2968
2717
1594
1986
2871
2620
861
Konsulenthuse
91
Danish Probe ApS
91
Mjølner Informatics A/S
93
C2IT A/S
93
Bullguard Danmark A/S
95
Secomea A/S
974
993
1296
1518
971
990
1297
1514
869
E-læring og kurser
4692
678
12110
15849
4664
680
12125
15912
869
Basissoftware
655
2466
965
1222
2326
4573
4024
4359
872
Konsulenthuse
935
1659
1153
1408
937
1761
1280
1630
872
Sikkerhed
2603
4261
5717
3950
2588
4262
5697
3941
875
Industriel it & Server/Storage
96
Lomax A/S
15941
17820
14697
29011
16501
19011
15615
30166
879
Forhandlere
97
Schneider Electric IT Denmark ApS
11544
13746
9991
10471
12223
43746
201250
95642
884
Industriel it & Server/Storage
98
IT Forum Gruppen A/S
3089
3747
4122
4593
3096
3760
4127
4604
886
Outsourcing, hosting og drift
99
Netip A/S
5078
12208
9734
10201
4411
11691
9449
10253
889
Netværksintegratorer
99
Visma Consulting A/S
18857
20857
23459
28431
19151
21608
23587
28596
889
Konsulenthuse
101
Ascom Danmark A/S
4573
5652
6784
6767
4383
5483
6609
6492
894
Tele- og netværksudstyr
102
Lenovo (Danmark) ApS
19814
24810
45937
25137
7815
8536
13115
13225
895
Pc- og udstyrsproducenter
103
Prodata Consult A/S
18665
16753
25064
27260
18575
16522
25971
30014
899
Konsulenthuse
104
Globeteam A/S
7570
7222
9793
11135
7351
6990
9058
10831
905
Konsulenthuse
105
TimeLog A/S
1187
400
1612
1860
1098
276
1531
1837
907
Branchesoftware
106
Axiell Danmark A/S
4694
3441
8124
8600
4821
3598
8455
9061
911
Branchesoftware
106
Conscensia A/S
2004
3163
5845
2706
1526
1951
6113
494
911
Outsourcing, hosting og drift
108
BestBrains 2004 A/S
577
2395
986
1065
571
2400
974
1187
913
Konsulenthuse
109
Golfbox A/S
3531
3858
3798
4610
3031
3839
3771
4611
915
Branchesoftware
110
Arrow ECS Denmark A/S
51928
54678
59556
71928
51961
54382
61744
80084
917
Distributører
111
Dis/Play A/S
8589
8873
7830
14555
8595
8909
7868
14261
918
Digital markedsføring
112
Kewill Nordics A/S
15091
11197
15224
20688
15761
11791
15812
20907
919
Branchesoftware
113
Danaweb A/S
15575
19503
3167
17946
16086
19729
3365
18016
920
Outsourcing, hosting og drift
114
Sennheiser Communications A/S
82834
132196
153988
125771
82779
132088
153890
125601
923
Pc- og udstyrsproducenter
115
Talented Earth Organization A/S
870
787
537
1497
649
891
635
1270
925
Konsulenthuse
116
EG Kommuneinformation A/S
7712
8195
14815
10393
7740
8991
17203
12848
926
Branchesoftware
117
Check Point Software Technologies ApS
617
669
708
863
607
664
677
847
931
Sikkerhed
117
NineConsult A/S
12961
13859
23450
19658
12981
13894
23500
19704
931
Konsulenthuse
117
Hitachi Data Systems A/S
6856
6764
9902
10287
7091
6759
9931
10287
931
Industriel it & Server/Storage
120
Rambøll Management Consulting A/S
23031
30740
26441
27426
20680
32984
18702
30489
934
Konsulenthuse Branchesoftware
121
Frontmatec A/S
15152
17828
22664
21068
15219
18020
22625
21064
935
122
Thiim A/S
1649
3637
4183
2618
1434
3496
3988
2463
937
Forhandlere
123
Google Denmark ApS
9297
10694
12006
13096
9266
10617
11834
12668
940
Digital markedsføring
124
GN Audio A/S
279596
393839
442969
411635
265384
491825
495322
409592
947
Pc- og udstyrsproducenter
125
Rantek A/S
2672
1354
4268
4455
2370
773
4435
4824
953
Forhandlere
125
ADDvision A/S
686
133
194
326
667
149
228
357
953
MBS-integratorer
125
Timeplan A/S
18780
19026
20438
27645
19667
19192
20646
27695
953
Branchesoftware
128
IntraMed A/S
1008
1542
1832
1385
1003
1548
1834
1413
954
Branchesoftware
129
Symantec Denmark ApS
6893
6335
5099
23883
6256
6043
5092
23844
955
Sikkerhed
130
Devoteam Consulting A/S
5777
6775
4054
6594
5669
6713
3977
6732
960
Konsulenthuse
130
An Group A/S
2958
6471
7608
3571
2345
6392
7718
3514
960
Industriel it & Server/Storage
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
24
I alt score
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Tusinder kroner Virksomhed
Primær Primær Primær Primær Resultat drift 2012 drift 2013 drift 2014 drift 2015 før skat (12/13) (13/14) (14/15) (15/16) 2012 (12/13)
Resultat før skat 2013 (13/14)
Resultat før skat 2014 (14/15)
Resultat før skat 2015 (15/16)
I alt score
Brancheguidekategori
132
Axacon A/S
739
787
323
1575
691
787
318
1540
963
133
Advent Software ApS
1242
1109
970
3138
1224
1093
948
3087
965
Branchesoftware
134
Bloom ApS
792
786
530
631
4
10
1
7
966
Konsulenthuse
Branchesoftware
135
Teradata Danmark ApS
6873
3008
3085
5344
6572
1273
2685
4777
968
Business Intelligence
136
Scriptor Technology A/S
2717
3750
4934
2984
2707
3728
4911
2889
973
Forhandlere
137
Despec Denmark A/S
6223
3523
4257
9059
7369
4076
4443
8574
977
Distributører
138
Responsfabrikken A/S
3029
2039
2212
4192
3013
2015
2186
4453
979
Digital markedsføring
139
Lessor A/S
10423
9591
15093
14786
11948
11921
16426
15627
980
Basissoftware
140
ChangeGroup ApS
2521
1030
5310
5378
2494
1018
5343
5412
981
Konsulenthuse
141
Dansk Bibliotekscenter A/S
6564
5308
6015
9181
7445
5387
5999
9129
984
Branchesoftware
141
Capital Market Partners A/S
1852
3954
3794
3012
1852
3955
3800
3013
984
Konsulenthuse
143
One Marketing A/S
1019
1749
1373
1422
1013
1755
1353
1421
987
Digital markedsføring
143
Cryptomathic A/S
4178
3518
6871
4085
5294
7215
16560
8808
987
Sikkerhed
145
Stofa A/S
152231
175390
40564
91581
141860
170115
43583
85056
989
Tele- og internetudbydere
146
ActiveWebs A/S
2913
1804
2650
3134
2971
1819
2660
3136
992
Outsourcing, hosting og drift
146
Eksponent ApS
1687
4478
3476
3135
1610
4298
3220
3086
992
CMS-leverandører
148
NNIT A/S
210061
223406
247544
243263
191634
214874
260857
275952
993
Outsourcing, hosting og drift
149
Concare IT A/S
11862
15826
22402
11226
11334
15251
21854
10496
994
CRM-leverandører
149
Edlund A/S
33162
1635
23929
24147
32892
1258
23587
27554
994
Branchesoftware
149
Secu A/S
696
1265
1542
468
587
1138
1478
512
994
Sikkerhed
152
Impact A/S
3224
2714
4963
4625
3228
2755
4988
4640
998
Konsulenthuse
153
Reload. A/S
1235
1402
271
840
1221
1398
257
829
999
Digital markedsføring
153
Inet-Design ApS
595
340
427
615
548
324
401
595
999
Digital markedsføring
155
Westergaard A/S
941
1297
2512
59
1107
1432
2552
85
1000
156
Multihouse A/S
2593
3282
3757
3298
2661
3501
3855
3237
1003
Outsourcing, hosting og drift
157
Commentor A/S
3187
2021
8703
6680
2543
814
9062
9718
1006
Konsulenthuse
158
Visma Employee Management A/S
10344
10982
14091
10319
10159
11803
14810
14268
1007
Outsourcing, hosting og drift
Konsulenthuse
159
AT&T Global Network Services ApS
2035
1832
4002
3902
11316
7171
9832
10056
1009
Tele- og internetudbydere
160
NTI Cadcenter A/S
12082
20460
19991
15826
12026
20883
20449
16623
1014
Forhandlere Tele- og internetudbydere
161
Verizon Denmark A/S
9034
6813
15562
13802
9422
5989
18488
17134
1017
162
Konform A/S
1682
2647
3067
1832
1678
2652
3068
1834
1018
Digital markedsføring
163
DdD retail A/S
3619
4615
3487
3875
4085
4551
3109
5241
1020
Branchesoftware
163
Also A/S
71778
66230
62864
87862
62762
56717
55775
82308
1020
Distributører
165
Profacto A/S
696
395
1301
1228
685
304
1294
1207
1021
MBS-integratorer
166
2BM A/S
3322
956
1717
1954
3245
1038
1745
2076
1023
SAP-integratorer
167
Lytzen IT A/S
3443
3000
3721
4152
3500
2996
3720
4080
1025
Netværksintegratorer
167
Netic A/S
6710
9721
10993
6941
6762
9755
10873
8389
1025
Outsourcing, hosting og drift
169
FLC Danmark ApS
786
659
662
921
683
614
623
885
1026
Systemintegratorer
169
CCI Europe A/S
8536
24782
21833
17478
9866
22265
17886
14354
1026
Branchesoftware
171
Vivant ApS
1081
1042
861
1424
1081
1038
861
1424
1030
CRM-leverandører
172
Inceptio A/S
1523
1619
780
1418
1526
1697
974
1542
1032
Systemintegratorer
173
NHC A/S
607
1235
458
488
640
1286
496
532
1034
Outsourcing, hosting og drift
174
Vitani A/S
1902
764
488
2216
1887
312
476
2312
1045
Sikkerhed
174
Apps People A/S
1437
1524
1222
1859
1359
1324
1183
1464
1045
Systemintegratorer
174
Copytec Office Solutions ApS
748
786
960
908
762
790
950
904
1045
Forhandlere
177
Superoffice Danmark A/S
517
675
689
577
648
747
825
786
1047
CRM-leverandører
15687
14014
17135
18606
16197
14087
16993
18498
1047
Distributører
950
591
3130
1271
1114
1476
2864
1460
1048
Outsourcing, hosting og drift
5646
5279
6864
6732
5496
5165
6706
6392
1050
Forhandlere
177
EET Europarts A/S
179
Monsalta Aps
180
WWI A/S
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Computerworld nr. 20 9. december 2016
25
Når IoT-enheder er det svage led:
Ransomware-hackerne går på jagt i dit netværk
26
Computerworld nr. 20 9. december 2016
tema internet of things /sikkerhed Når dine it-enheder først er koblet på internettet, kan de alle bruges til at sende ransomware rundt i dit netværk. Derfor skal alle IoT-enheder sikres, ligegyldigt om det er brødristeren eller dit NAS. AF NICOLAI DEVANTIER
I
nternet of Things - eller bare IoT - er et af tidens mest omtalte it-fænomener, hvor alle enheder skal kobles sammen og kobles på nettet. Når enheder smedes sammen via internettet og netværket, kan man få stor glæde af, at de kan snakke sammen og udveksle data, men den styrke er også svagheden, fortæller en sikkerhedsekspert til Computerworld. Når dine IoT-gadgets er forbundet, kan de nemlig også anvendes til at sprede ondsindet kode til hinanden. For intet er som bekendt stærkere end det svageste led i kæden. Foreløbig har vi ikke set ransomware til de internetopkoblede biler eller net-brødristeren,
Der, hvor data ligger, vil være det primære mål. Din badevægt vil således ikke være mål for ransomware, men den inficeres, og fordi den er koblet på resten af dit netværk, kan den sprede smitten til de øvrige enheder. PETER KRUSE SIKKERHEDSEKSPERT, CSIS
men telefoner og NAS-enheder er i høj grad i de it-kriminelles søgelys. Sikkerhedsforskerne har ligeledes fundet koden til en ransomwarevariant, der går efter Samsungs smarte fjernsyn. “Vi har set mange angreb mod NAS-enheder. Når lagerplads kobles på netværket, kan den anvendes til opbevaring af film, dokumenter eller billeder. Mange NAS-servere er forsynet med standard-passwords, hvilket faktisk gør dem pivåbne. Det er en rigtig ærgerlig enhed at få krypteret, da det typisk også er den enhed, som man lægger sin backup på – den backup, som netop skal bruges til at genskabe systemerne efter et ransomware-angreb,” fortæller Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmaet CSIS. Denne type angreb rammer, hvor det gør mest ondt på brugeren, hvilket betyder, at man hurtigt kan blive fristet til at betale det Bitcoinbeløb, som de it-kriminelle vil have for at fjerne krypteringen igen. Er der andre IoT-enheder, som i dag angribes af ransomware? “Telefonen er også et eksempel. Det er specielt Android-platformen, der rammes. Typisk opstår problemerne, når en bruger henter applikationer uden for Googles app-univers. Det seneste sted, vi har set ransomware mod IoT, er i forbindelse med fjernsyn. Ikke som reelle angreb, men vi har fundet den kode, der kan bruges til at kryptere fjernsyn fra Samsung.” Hvordan kan man ramme et fjernsyn? “Et smart-tv er forsynet med et operativsystem, der typisk er Linux-baseret. Når du tænder for et ramt fjernsyn, kommer der en besked om, at fjernsynet er låst og, at du skal betale for at se for eksempel Vild med dans,” fortæller han. Antallet IoT-enheder, der i øjeblikket er udsat for ransomware, er således stadig begrænset, men de opkoblede enheder er et blødt punkt, fordi de ligger tæt på brugeren eller virksomheden, der kan blive helt handlingslammet efter et ransomwareangreb. Hvis der ikke er de store problemer, 27
tema internet of things /sikkerhed
Når IoT-enheder er det svage led:
Ransomware-hackerne går på jagt i dit netværk hvorfor skulle de så komme senere? “Der er mange penge at tjene. Når din NAS-enhed er krypteret, er der ikke ret langt til, at du betaler. Det samme vil gøre sig gældende med din bil eller dit tv. De it-kriminelle rammer dig direkte på pengepungen,” siger han og fortsætter: “Der er to problemer. For det første kommer problemet meget tæt på den, der skal betale. For det andet er enhederne springbræt til hinanden.”
Badevægten angriber Badevægten eller elpæren, der ikke er det primære mål for ransomware, kan således være smittebærer til resten af dit netværk. “Der, hvor data ligger, vil være det primære mål. Din badevægt vil således ikke være mål for ransomware, men den inficeres, og fordi den er koblet på resten af dit netværk, kan den sprede smitten til de øvrige enheder. Man skal huske på, at i et netværk er enhederne forbundet. Hvis dit tv rammes, så rammes de enheder, der er koblet til fjernsynet med stor sandsynlighed også. Helt konkret har vi set denne effekt i kommuner. En medarbejder har åbnet en ondsindet fil, og efterfølgende er ransomware spredt til hele netværket.” Er det svært at udvikle ransomware til IoTenheder? “Nej, det er piv-nemt. Der ligger allerede masser af ransomware-kildekode tilgængeligt på nettet. Ligeledes er der kode til at angribe IoT-
28
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Der ligger allerede masser af ransomwarekildekode tilgængeligt på nettet. Ligeledes er der kode til at angribe IoT-enhederne. PETER KRUSE SIKKERHEDSEKSPERT, CSIS
enhederne, eksempelvis Mirai, der anvendes til DDoS-angreb fra IoT-enheder.” Hvordan få vi sikkerheden på plads? “Det handler primært om to ting. Producenterne skal gøre det nemt for forbrugerne at sikre enhederne. Du skal eksempelvis tvinges til at indtaste et nyt password, når du konfigurerer fjernsynet første gang. Desuden skal producenterne sørge for opdateringer og nem adgang til opdateringerne. Det er de to hovedårsager til, at det går galt.” Så det er producenterne, der har ansvaret for at få sikkerheden på plads? “Ja. Det er her, at hovedansvaret ligger.”
[OPFORDRING TIL DEBAT]
EDGEMO INDSIGT #4
”Hvorfor stiller edgemo så mange spørgsmål?” Siden sommerferien har edgemo ikke bestilt andet end at stille spørgsmål til it-chefens ansvar, it-afdelingens PR-problemer og den håbløse kamp med opdateringerne. Hvorfor? Fordi edgemo ikke vil være en tandløs leverandør. Vi har holdninger. Og vi går til biddet, både i den offentlige debat og i den daglige dialog med dig. Vi vil nemlig ikke sælge dig noget, før vi kender dig. Indsigten bruger vi sammen med vores erfaring til at levere den rette løsning til rette pris og rette tid, første gang – uanset om vi snakker hardware, licenser, konsulentydelser eller månedsabonnementer på vores services. Bare spørg Torben, Søren og Mette eller vores 900 kunder Søren Lassen Infrastructure specialist
Torben Christensen Tidligere it-direktør, nu Business Relationship Manager
Mette Hylander Marketing manager
edgemo.com +45 69 89 88 00 Hardware + Citrix + Microsoft Azure & Cloud + Unified Communication + Server & Storage
edgemo indsigt #4_annonce 210x297.indd 1
23/11/16 15.13
tema internet of things /sikkerhed
Vi er i gang med at smadre det internet, vi kender
Producenterne af internetopkoblede enheder skal tvinges til at forbedre sikkerheden, for brugerne er ligeglade. Sker det ikke, risikerer vi, at det internet, vi kender, bliver smadret, lyder det fra den finske sikkerhedsekspert Mikko Hyppönen. AF NICOLAI DEVANTIER
I
nternettet har gennem de sidste 25 år eksponeret os for masser af nye sikkerhedstrusler, men der er ingen tvivl om, at nettet har bragt os langt flere gode ting end dårlige ting. Tænk bare på de nye forretningsmuligheder, forbindelser mellem mennesker eller underholdning, der matcher din personlige smag. Men når man spørger den finske sikkerhedsekspert Mikko Hyppönen fra firmaet F-Secure, kan den næste internetbølge ligefrem true det net, som vi kender og elsker. “IoT sucks,” lyder det tørt fra de finske læber med henvisning til, at Internet of Things (IoT) potentielt er lidt af en stinker. “Der, hvor sikkerheden omkring Internet of Things er lige nu, udgør de opkoblede enheder en direkte trussel mod hele internettet,” lyder hans vurdering.
Viljen er der ikke Hans pointe er, at it-sikkerheden ikke kan følge med i det samme tempo, som enhederne bliver koblet på nettet. Og der er heller ikke 32
Computerworld nr. 20 9. december 2016
tema internet of things /sikkerhed
Vi er i gang med at smadre det internet, vi kender den nødvendige vilje til at ændre på det hos hverken brugere eller producenter. “Når du køber en ny, smart vaskemaskine, er cyber-sikkerhed ikke med i overvejelserne. Det handler om pris, størrelse eller farve. It-sikkerhed kommer slet ikke på banen.” Men kan vi ikke stole på, at leverandørerne bibringer deres produkter den nødvendige sikkerhed? “De skal sikre den højest mulige indtjening. Da sikkerhed ikke er et salgsargument, der kan give en højere pris, bruger de det mindst mulige beløb på at sørge for, at deres enheder er sikre, hvilket i praksis ofte betyder, at de er piv-usikre,” siger han. De firmaer, der leverer produkterne, kender godt til sikkerhed. Brugerne får således ikke stød af den netopkoblede vaskemaskine, der heller ikke pludselig bryder i brand. Den del af sikkerheden er nemlig helt på plads. “Disse firmaer har en lang tradition for at udvikle sikre produkter, men de har ingen tradition for it-sikkerhed. Mange aner intet om it-sikkerhed, men smider lystigt produkterne på nettet,” siger Mikko Hyppönen. Da internettet brød igennem for 25 år siden, anede vi heller ikke, hvor den udvikling ville ende, men trods sikkerhedstrusler er der jo langt flere gode ting end dårlige ting. Kan det ikke blive den samme udvikling for IoT? “Jo, det kan det godt. Det håber jeg. Men det kommer ikke til at ske af sig selv. De virksomheder, der leverer internetopkoblede enheder – hvilket om kort tid vil være næsten alle – skal tvinges til at forbedre sikkerheden.”
34
Alle enheder bliver koblet på nettet i fremtiden. Derfor skal sikkerheden være på plads, ligegyldigt hvad formålet med en enhed er. MIKKO HYPPÖNEN F-SECURE
Skal de have bøder, eller hvad er løsningen? “Jeg hader regler, men vi er nødt til at have regler for håndtering af sikkerhed i IoT-enheder. Det er den eneste vej, jeg kan se lige nu. Producenterne skal hæfte for deres produkter og de problemer, der eventuelt opstår i forbindelse med dem.” Kan du give et eksempel? “Hvis din brødrister er skyld i, at dit hus brænder ned, hæfter producenten for skaderne og skal betale erstatning. Men hvis den samme brødrister bruges i et DDoS-angreb og lægger internettet ned, hæfter firmaet ikke. Hvis produktet ikke er sikkert nok, bør producenten have et ansvar og betale for skaderne.” Den løsning vil i praksis betyde, at softwarefirmaer skal hæfte for skader i forbindelse med deres produkter. Du er jo selv ansat i et softwarefirma, så skyder du ikke dig selv i foden? “Jo, jeg vil hade den løsning ud fra et arbejdsmæssigt perspektiv, men den er nødvendig.”
Intet “wake up call” endnu Ifølge Bitdefender er det kun to procent af alle IoT-enheder, der har et dårligt – eller slet intet –
Computerworld nr. 20 9. december 2016
password. Det lyder som et ganske lille antal? “Det er svært at sætte et antal på, og antallet vil eksplodere. Lad os tage et konkret eksempel: Det angreb, der for kort tid siden ramte Dyn og lagde en række store internettjenester ned, ser jeg langtfra som et “wake up call”. Det var stort, men det bliver hurtigt glemt, og det kommer ikke til at ændre på noget.” Hvorfor? Det lagde trods alt Amazon, Spotify, PayPal og en stribe andre store spillere ned. “De IoT-enheder, der blev brugt til det DDoSangreb, er stadig usikre fremover. Brugerne kunne ikke være mere ligeglade. Selv om de godt ved, at deres enheder er usikre, henter de ikke en softwarerettelse til deres tv eller webkamera. De fortsætter uændret.” Hvad skal der så til, før vi reagerer? “Når det rammer dig. Når du får en besked om, at din bil ikke kan køre, før du har betalt et antal Bitcoins, fordi bilen er lukket ned af ransomware. Når sådan nogle eksempler begynder at dukke op, tror jeg, der bliver opmærksomhed på IoT-sikkerheden,” lyder vurderingen. Så har brugerne vel også et sikkerhedsansvar på linje med producenterne? Skal man give dem en bøde eller på anden måde straffe den almindelige bruger for dårlig sikkerhed på de enheder, som vedkommende kobler på nettet? “Nej. Vi kan ikke fikse brugerne. Ligegyldig hvor mange gange it-sikkerhedsfolk siger, at der skal opdateres, er der er en stor gruppe, der ikke gør det. Det er producenterne, der skal tvinge brugerne til at skifte password og sørge for den fornødne sikkerhed.” Skyldes de mange netopkoblede enheder i bund og grund, at producenterne vil indsamle oplysninger gennem dem om brugerne og faktisk ikke har interesse i sikkerhed? “IoT-revolutionen kommer, om vi vil det eller ej. Alle enheder bliver koblet på nettet i fremtiden. Derfor skal sikkerheden være på plads, ligegyldigt hvad formålet med en enhed er. Så kan man diskutere, om det er rimeligt, at et fjernsyn kan bruges til at indsamle data om brugeren. Men dette handler om sikkerheden.” Hvad med EU? Skal der komme regler herfra? “Ja, gerne. Men erfaringen siger, at det er en langsommelig proces. Hvis vi venter på EUregler, kommer der til at være et stort gab, hvor it-sikkerheden sejler.”
+45 70 222 505
info@dcs.dk · www.dcs.dk
Vi
takker alle kunder for
samarbejdet i 2016 og ser frem til et endnu bedre
2017
Er du ikke kunde hos os i dag kan du oprette dig på www.dcs.dk – flere kunder vil gøre os endnu bedre og kunne skabe endnu mere værdi for jer. Vi har over 1 million it produkter i vores produktdatabase, hvoraf over 500.000 kan skaffes indenfor 3-5 dage. Vi er i 2016 flyttet til et 3 gange så stort lager og har kraftigt udvidet vores lagerprofil – vi er lagerførende med de 10.000 mest populære it produkter. Vi distribuerer og forhandler de mest populære it produkter til Danmark og Norden. Senest har vi føjet Gamer stole fra mærke E-Blue samt gaming produkter fra Ozone til vores portefølje. Vi lægger os så meget ned for kunderne, at vi har taget Nordisk Agentur på nogle af verdens bedste massagestole fra Bodyfriend. Vi har in-house produktion af Office, Gaming og Home PC’ere samt specialfremstiller PC’ere til både private, industri og offshore. Vi er konstant på jagt efter interessante varer – så kontakt os med det samme hvis du synes der mangler noget i vores sortiment. Og så glæder vi os til at præsentere jer for vores spritnye hjemmeside – vi forventer at lancere den i første halvdel af 2017.
Det er nemt at handle hos DCS – udover at handle online … • • • • • •
Får du en fast account manager Kan du få en prisfil med lagerbeholdning og priser – op til hver time Får du mulighed for at lægge ordrer via XML Slutbruger levering incl. blindshipping – spar i fragt Gode kreditvilkår Sen cut off tid: klokken 18.18
DCS ApS er etableret i 1994. Vi beskæftiger ca. 35 medarbejdere i. Vi bor i Trige lidt Nord for Århus. Vi har også salgskontor i København, Nyborg samt Silkeborg. For at sikre et højt kundetilfredshedsniveau lægger vi vægt på at have et attraktivt sortiment og en optimeret lagerprofil. Vi ønsker at være vores kunders foretrukne it leverandør. Vi fokuserer på at servicere og fastholde både små og mellemstore it forhandlere.
DCS ApS · Høgemosevænget 1 · DK-8380 Trige · Tlf. +45 70 222 505 · info@dcs.dk · www.dcs.dk
tema internet of things /sikkerhed
Dansk IoT-komet spinder guld på at nedbryde barrierer mellem teknologiplatforme Softwarefirmaet Greenwave Systems spinder guld på en egenudviklet platform, der slår bro mellem de mange tekniske standarder i Internet of Things. Forude venter en børsintroduktion, der kan forgylde firmaets to danske stiftere. AF HENRIK RASCH
M
ed hovedsæde i byen Irvine i Californien og kontorer i Singapore, Korea og Birkerød ved København er Greenwave Systems et godt bud på endnu en solstrålehistorie for en it-virksomhed med danske rødder. Greenwave er stiftet i 2008 af brødrene Martin Manniche og Peter Wilmar Christensen, der på det tidspunkt allerede havde haft stor succes med firmaet Kiss Technology, som efter godt 10 år i 2005 blev solgt til Cisco for omkring 60 millioner dollar. I dag er kernen i Greenwaves forretning softwareplatformen AXON, der integrerer en
36
række af de dominerende tekniske standarder inden for Internet of Things (IoT). Greenwaves platform gør det muligt for IoT-udviklere at skrive kode og bygge løsninger, der kan køre på tværs af en stribe forskellige standarder. Oprindelig havde Greenwave fokus på management af energiløsninger (for eksempel lys og varme) til private brugere, men i dag tilbydes en horisontal platform, hvor app-udviklere og systemintegratorer inviteres til at bygge vertikale løsninger. ”Vi har den tilgang, at det skal være ligegyldigt for brugerne, hvilken standard de forskellige devices kører på. Vi konverterer dem til standard-TCP/IP, og vi har så et generisk API, så man som app-udvikler kan kode til alle deComputerworld nr. 20 9. december 2016
vices uanset standard,” fortæller Peter Wilmar Christensen, der ud over titlen som CFO også varetager jobbet som chef for Greenwaves europæiske forretning.
En god forretning Det koncept er en god forretning. I det kommende regnskab forventer Greenwave Systems et driftsresulat (EBITDA) på mere end 10 millioner dollar. Forventningen er, at man i 2017 vil runde en omsætning på 100 millioner dollar. Globalt er firmaet godt på vej til at runde 300 medarbejdere, hvoraf cirka 60 har deres arbejdsplads i det europæiske hovedkontor i Birkerød. Bare det næste halve år er forventnin-
Kontorartikler
Elektronik
Møbler
Lager
Køkken & catering
Rengøring
Få hjælp til
indretningen Indretning af kontor, reception, kantine, lounge eller mødelokale? Få hjælp af vores møbelkonsulenter...
Gratis og uforpligtende 3D& plantegninger Det er nemt – det eneste du skal gøre er at kontakte os Send os mål på lokalet og dine ønsker, så klarer vi resten. Vi kommer også gerne ud og måler lokalet op. Du kan kontakte os på indretning@lomax.dk
Se video her lomax.dk/indretning Online www.lomax.dk
Ring
Lomax
Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25
salg@lomax.dk
Elsenbakken 37 3600 Frederikssund
Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.
Uge47_Computerworld_TOP100_Indretning.indd 1
21-11-2016 11:47:40
tema internet of things /sikkerhed
Dansk IoT-komet spinder guld på at nedbryde barrierer mellem teknologiplatforme gen, at man vil udvide det samlede mandskab i selskabet og ansætte yderligere 70 medarbejdere – heraf mange i Danmark. Samtidig har investorer i de seneste par år skudt 90 millioner dollar – mere end en halv milliard danske kroner – i det blomstrende firma, der har den amerikanske teleudbyder Verizon som en af sine vigtige kunder. Successen har ifølge Peter Wilmar Christensen fået ejerne til at overveje at gå på børsen i USA, og man har hyret Goldman Sachs som rådgiver. ”Vi er på vej mod en omsætning på 100 millioner dollar i 2017, og vi tjener penge. Så en børsnotering er noget, vi overvejer. Jeg kan forestille mig, at det bliver noget, vi kan kommunikere engang i 2017. Men der er ikke taget nogen beslutninger endnu,” understreger Peter Wilmar Christensen. Udviklingen i Greenwaves forretning tog for alvor fart i 2010, hvor man satsede på den horisontale platform. Hvor man tidligere havde leveret til fortrinsvis europæiske energiselskaber, går Greenwave nu efter samarbejder med teleoperatører som eksempelvis Verizon. Og i dag omfatter kundekredsen også en række andre teleselskaber i USA, Europa og Asien. ”Teleoperatørerne leverer allerede i dag managed services til de fleste hjem med internet, wi-fi og tv – og det er naturligt, at deres løsninger også er forberedt for IoT, og at kunderne dermed kan få hjælp til installation og drift.”
Fleksibilitet er nøgleordet Greenwaves ambition er som nævnt at binde forskellige IoT-standarder sammen. Det giver fleksibilitet, så udbyderne kan tilbyde en løsning uden at skulle tænke over, om man nu understøtter den ene eller den anden standard. Peter Wilmar Christensen fortæller, at det lige nu er standarder som Seawave, Zigbee, Google og Apples kommende Homekit, der for alvor er hotte i IoT-verdenen. ”Det er de fire standarder, som virkelig bevæger noget i øjeblikket,” siger han. Men kundernes ønske om integration mellem forskellige tekniske standarder er også med til at åbne markedet, så fokus for IoT nu er på at tilbyde mindre og målrettede løsninger, frem 38
for store og teknisk tunge koncepter. ”Når man for bare nogle år siden talte om home automation, var der en idé om, at vi skulle have fuldt automatiserede huse, hvor alt muligt skulle være koblet på netværket. Men de seneste år er vi nok blevet mere realistiske. Hvis man kan løse ét problem ad gangen, så er det i højere grad det, der er efterspurgt,” siger Peter
Greenwave er stiftet i 2008 af brødrene Martin Manniche (øverst) og Peter Wilmar Christensen.
Man kan sige, at vi lægger gulvtæppet ud, som de enkelte leverandører kan bygge deres løsninger oven på. PETER WILMAR CHRISTENSEN MEDSTIFTER, GREENWAVE SYSTEMS Computerworld nr. 20 9. december 2016
Wilmar Christensen. ”Det kan være at slukke lyset, når solen står op, og tænde igen, når den går ned. Det kan være, at du vil have din hoveddør til at låse op, når du komme hjem med en smartphone i lommen. Så vi ser i stigende grad et ønske om at løse nogle specifikke opgaver og problemer frem for meget tunge og fuldt automatiserede løsninger.” ”Man kan sige, at vi lægger gulvtæppet ud, som de enkelte leverandører kan bygge deres løsninger oven på, ”siger Peter Wilmar Christensen. Men er ambitionerne skruet ned, når det gælder om at sætte strøm og computerkraft til at styre alt mellem himmel og jord, så stopper det ikke udviklingen af IoT-teknologierne. ”I takt med at der er ved at falde ro om de standarder, der skal bruges, vil vi de næste 10 år se, at alle dyre husholdningsapparater kan kobles på nettet på samme måde, som man i dag forventer, at en ny bil kan kobles på et netværk.” ”Det allernyeste er, at man helst skal kunne styre sine devices via voice control og uden en app, fordi de bliver mere og mere intelligente,” siger Peter Wilmar Christensen. ”Nu handler IOT jo ikke kun om noget, der er koblet op i Z-wave, ZigBee med videre – men i høj grad også om enheder på de mobile netværk – først og fremmest 2G/3G/4G. Vores Axon-platform understøtter også disse standarder, og vi præsenterer en række løsninger på CES i Las Vegas i januar, som bringer nogle helt nye og lavere prisniveauer i spil, når det drejer sig om at koble sensorer og sporingsenheder på de mobile netværk. Det åbner for en myriade af muligheder for spændende løsninger,” siger Peter Wilmar Christensen.
Skal IoT med i Danmarks nye sikkerhedsplan? Den nuværende danske cybersikkerheds-strategi indeholder ikke mange tanker omkring IoT-usikkerheder. Planen står til at blive fornyet inden længe, og selvfølgelig skal IoT med i den næste strategi, mener it-sikkerhedsekspert. AF MADS ELKÆR
I
Storbritannien har landets it-politikere sat sig sammen med fagfolk for at udarbejde en cybersikkerheds-strategi frem mod 2021. Strategien indeholder mange områder og naturligvis også flere tanker om begrebet Internet of Things (IoT), da flere milliarder computerenheder i de kommende år bliver koblet på internettet. Det tilvalg synes smart set i lyset af, hvor meget kaos løbske IoT-enheder kan skabe, hvis vi ikke holder øje med dem. I Danmark har vi også en cybersikkerhedsplan. Den stammer fra 2014, og løber ud i år og står derfor til at blive forlænget. Derfor har Computerworld spurgt Digitaliseringsstyrelsen om, hvorvidt Danmark barsler med strategipunkter om IoT-sikkerhed ligesom vores britiske naboer. “Internet of Things indgår ikke som initiativ i den eksisterende strategi for cyber- og informa-
tionssikkerhed, som udløber ved årets udgang. Hvilke initiativer der skal indgå i den kommende strategi, er endnu ikke besluttet,” fortæller kontorchef i styrelsen Marlene Wiese Svanberg til Computerworld. Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Rasmus Theede, mener, at IoT er så stort et område, at det generelt gennemsyrer sikkerhedsaspekter for borgere, virksomheder og den offentlige sektor. “Det er jo klart, at vi ikke komme uden om IoT, når eksempelvis offentlige hospitaler og private virksomheder skal risikovurdere deres it-sikkerhed. Det siger sig selv,” forklarer Rasmus Theede.
Lidt af en papirtiger Han mener også, at den kommende danske cybersikkeheds-strategi bør være noget mere fast i kødet end den nuværende. Vores aktuelle cybersikkerheds-strategi indeholder 27 punkter, hvor det ifølge sikkerhedseksperten er noget nær umuligt at måle sig frem til, om vi er kommet sikkert i land med dem eller ej.
Det er jo klart, at vi ikke kommer uden om IoT, når eksempelvis offentlige hospitaler og private virksomheder skal risikovurdere deres it-sikkerhed. RASMUS THEEDE RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED Computerworld nr. 20 9. december 2016
“Den eksisterende plan er lidt af en papirtiger, for vi er ikke rigtigt kommet videre. Vi bør spørge os selv, hvad vores ambitionsniveau er på sikkerhedsområdet og så opstille målepunkter til at finde ud af, hvor langt vi er kommet med at opnå vores mål,” siger Rasmus Theede. Han mener samtidig, at den kommende cybersikkerheds-plan bør indeholde færre initiativer, men en dybere medfølgende indsats. “I dag er det eksempelvis svært at ringe ind til politiet og få hjælp, hvis man har været udsat for it-kriminalitet, fordi der sidder for få it-folk ude i politikredsene.” “Så man kunne opstille klare mål for, hvordan vi skærper sikkerheden i offentlige it-systemer og få os et ordentligt anmeldelsessystem,” foreslår Rasmus Theede.
Tag nu et ansvar Til dagligt sidder Rasmus Theede med i flere offentlige tænketanke med fokus på cybersikkerhed, og han siger, at der er kommet større åbenhed i staten over for at inddrage borgeres og erhvervslivets erfaringer. Alligevel mangler han, at der er nogen, der står på mål for en national cyberstrategi, som ved sidste udsendelse i 2014 havde ikke færre end otte ministre som afsendere. “Cybersikkerhed er i dag fordelt på flere ministerier, hvilket gør, at det falder mellem flere stole. Jeg siger ikke, at vi nødvendigvis skal have en it-sikkerhedsminister, men et koordinerende organ ville klart være at foretrække,” forklarer Rasmus Theede. “På den måde undgår vi 200 små, symbolske initiativer, men får i stedet for nogle store, klare planer for, hvor vi skal sætte ind. Eksempelvis skal der jo også findes penge til at sikre vores it-systemer.” Netop økonomien i cybersikkerhed bliver med Rasmus Theedes ord ofte forklaret med, at “den skal findes inden for egne midler”, hvilket i hans optik ikke er godt nok. “Danmark er tvangsdigitaliseret land og det bedste i Europa, når det kommer til offentlig it-udrulning. Med digitaliseringen følger også sikkerheden, som der derfor bør afsættes betydelige ressourcer til via finansloven, ligesom det sker i det private erhvervsliv hvert år,” runder han af. 39
fremtid juleønsker til regeringen
Armene er næsten helt i vejret, efter at de danske it-interesseorganisationer har gransket VLAK-regeringens strategi, som bugner af digitaliseringsforslag. AF MADS ELKÆR
It-branchen har en ønskeseddel til den nye regering
B
egejstret. Forventningsfuld. Super positivt. Direktørerne hos itbrancheforeningerne IT-Branchen og DI Digital er fulde af lovord over den nye danske VLAK-regerings 86 sider lange regeringsgrundlag. For den digre hensigtserklæring for trepartiregeringen bugner af digitale målsætninger, om end ikke alle formålserklæringerne er lige sprøde i sværen. Men der er fundet plads til et digitalt vækstpanel, kunstig intelligens, teknologiafprøvning, digitaliseringsklar lovgivning og sågar et disruptionråd. “Aldrig før har Danmark haft et regeringsgrundlag med så klart fokus på digitalisering og den forandring, som vi står over for,” forklarer direktør i IT-Branchen Birgitte Hass, i en pressemeddelelse.
Djævlen ligger i detaljen Det er Venstres tidligere sundhedsminister Sophie Løhde, som er udpeget til at håndtere den offentlige digitalisering på posten i Ministeriet for Offentlig Innovation, der organisatorisk ligger under Finansministeriet. Lige præcis den sammensætning glæder direktør Adam Lebech fra DI Digital, fordi Sophie
IT-Branchens ønskeliste • • •
Et nyt fag i folkeskolen med inspiration fra Coding Class. Forhøjet afskrivning for erhvervslivets investeringer i digitalisering og rådgivning herom. Mere kapital til digitale vækstvirksomheder ved at bringe danskernes opsparing mere i spil i erhvervslivet.
DI Digitals ønskeliste: •
•
•
Forkorte administrative ventetider foran computerskærme på hospitaler ved hjælp af Internet of Thingsindsamlede data/registreringer. Få straks-afklaringer udbredt så meget som muligt i den offentlige sektor, som det kendes fra eksempelvis den digitale tinglysning. Gøre Danmark til first mover-land på digitale løsninger i den offentlige sektor, som dels vil bryde med regeringens i hvert fald tidligere udtalte ønske om, at vi skal køre med velafprøvede teknologier.
Løhde dermed får et af de allertungeste ministerier på sidelinjen, og hun er også er en del af regeringens Økonomiudvalg. “Vi er rigtigt begejstrede for det hele, Danmarks nye trekløverregering. Foto: Hasse Ferrold (CC BY-NC-ND 2.0)
40
Computerworld nr. 20 9. december 2016
men vi skal huske, at djævlen ligger i detaljen,” forklarer Adam Lebech til Computerworld. Her peger han på, at alle de fine ord og målsætninger nu også skal omsættes til reelle planer og projekter, så it-udviklingen forandrer Danmark til det bedre. “Når vi indfører forandringer, rammer det jo nogen og nogens interesser. Nu lægger regeringen op til at tænke i disruption, så det skulle vi også gerne se i lovgivningen, som i dag ikke nødvendigvis er digital,” siger Adam Lebech.
Praktiske lovændringer Han peger på, at en teknologisk spiller som Uber kan være med til at forandre taxalovgivningen, som i praksis så vil ramme de nuværende vognmænd og taxachauffører. Samtidig hilser han også rammevilkår i det private erhvervsliv, såsom forbedrede vilkår for investering, iværksætteri og sænkelse af selskabsskatten, meget velkomne. Adam Lebech ser dog også gerne en sænkning af beløbsgrænsen fra 400.000 kroner til 325.000 kroner i løn om året, når danske virksomheder skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra blandt andet Kina og Indien. “Hvis vi selv kan uddanne it-arbejdskraften, bør vi jo gøre det, men det sker næppe på den korte eller mellemlange bane, og derfor har vi brug for at tiltrække udenlandske it-eksperter. Det kunne jo ret konkret gøres ved at sænke beløbsgrænsen,” siger han. Seks konkrete ønsker Ud over de mange lovprisninger og ønsker til lovgivning har både Birgitte Hass fra IT-Branchen og Adam Lebech fra DI Digital en række konkrete digitaliseringsønsker for både den offentlige og private digitalisering af Danmark. Her gælder det ikke om at tale i floromvundne vendinger og strategier, men om at komme helt ned i jordhøjde med initiativer, der kan løfte Danmark med it-indsatser og -værktøjer.
Tune into work, tune out the noise. Noise is a big issue in your workplace. It gets in the way of what you’re doing and hampers your productivity.
VOYAGER FOCUS UC Move fluidly between your PC and smartphone and between work and entertainment with rich, immersive stereo and active noise-cancelling designed to keep your focus on work, not on the chaos around you.
Distributør for Danmark, Grønland og Færøerne:
©2015 Plantronics, Inc. Plantronics and Voyager are trademarks of Plantronics, Inc. registered in the US and other countries. All other trademarks are the property of their respective owners. 10.15
20301_Voyager_Focus_UC_End_User_A4_Ad_A_ENGB_02OCT15.indd 1 Untitled-3 1
02/10/2015 15:35 28/11/16 20:17
42
Computerworld nr. 20 9. december 2016
hardware tæt på dansk produktudvikling
Fra Scarlett Johansson til ægte kabelfrihed:
Sådan udviklede Jabra sit første fuldstændigt trådløse headset Her er hele historien om, hvordan danske Jabra udviklede det fuldstændigt trådløse Elite Sport-headset fra bunden, hvordan det føles at blive overhalet af Samsung og Apple, og hvordan Scarlett Johanssons passer ind i (lyd)billedet. AF MORTEN SAHL MADSEN
T
rådløs musik er en relativt ung teknologi. Vi skal ikke længere tilbage end til omkring 2007, hvor det var svært at opstøve et trådløst stereo-headset. I dag har alle headset-producenter med respekt for sig selv overgivet sig til den trådløse verden, og udviklingen af teknologien går stærkt. Så stærkt, at danske Jabra, med base i Ballerup, i 2013 tænkte, at det var tid til at tage det næste skridt inden for headset: fuldstændig, ægte trådløs musik. Firmaet havde selv udviklet trådløse headsets siden 2002, men det var stadig med kabel fra det ene øre til det andet, og mange andre trådløse headsets bestod af en stort 'over ear'enhed, hvor teknologi og batteri blev gemt i ørebøfferne. “Siden vi startede med trådløse headsets, er der sket exceptionelt meget. Særligt i forbindelse med overførsel af data - og lyd i vores tilfælde - er det rykket voldsomt de seneste år, og det gav os mod på at kaste os ud i det,” forklarer Jacob Lyndegaard. Han var produktchef hos Jabra under udviklingen af det, der i dag hedder Jabra Elite Sport - et fuldstændigt trådløst headset. Men hvordan bygger man et headset fra bunden og går i dybden med nye teknologier i en produktkategori, ingen andre har rørt ved? Og hvordan føles det at blive overhalet indenom af nogle af verdens største virksomheder som
Samsung og Apple? Det starter alt sammen med målebånd. Og selvfølgelig Scarlett Johansson.
Måling af hoveder I 2013 starter Jabra udviklingen af det, der bliver til Elite Sport. I første omgang handler det om at tjekke markedet, forbrugere og ikke mindst den nødvendige teknologi. Målet var et trådløst headset i to dele – et til hvert øre – forbundet trådløst med hinanden. Derfor måtte Jabra ud at måle hoveder. Den valgte teknologi til at forbinde de to headsetdele kaldes magnetisk induktion, og den har kun en rækkevidde på 25 centimeter. Ville det være tilstrækkeligt, når signalet går igennem et
hoved, der hovedsageligt består af vand? “Vi måtte sikre, at teknologien var tilstrækkelig. Vi fandt heldigvis ud af, at det gennemsnitlige hoved er 17,6 centimeter i diameter. Det største, vi kunne finde, var 21,4 centimeter, og det kan teknologien sagtens klare,” siger Jacob Lyndegaard.
Scarletts forførende stemme Tidligt i processen skelede Jacob Lyndegaard og hans hold af ingeniører til filmen “Hende”. Filmen udspilles cirka 10 år ude i fremtiden. Alle går i pastelfarvet tøj fra 70’erne, overskæg er igen moderne, og vores computere erstattes af talende, kunstig intelligens. En kunstig intelligens med Scarlett Johanssons hviskende, forførende stemme i et lille, trådløst headset. “Filmen blev hurtigt en form for pensum hos os. Ikke kun på grund af Scarlett Johanssons fabelagtige skuespil som styresystemet Samantha, men også, fordi headsettet fungerer så gnidningsfrit. Ind i øret, og så fungerer det, siger Jacob Lyndegaard. “Det skulle vores headset også, så vi brugte lang tid på at finde ud af, hvordan vi kunne give den samme, lette brugeroplevelse uden først at skulle tænde for headsettet, parre det, finde sports-appen, trykke start der, og så videre. “Det skulle være let,” tilføjer Jacob Lyndegaard, der i dag arbejder for en anden lydproducent i Danmark. Første skridt: Kan det overhovedet bygges? I sommeren 2013 begyndte Jacob Lyndegaard og hans hold af ingeniører at bygge den allerførste prototype af headsettet. Den lignede på ingen måde et headset og bestod af en printplade med ledninger og lodninger til
Computerworld nr. 20 9. december 2016
43
hardware tæt på dansk produktudvikling
I processen tester man de mange forskellige designs i et arsenal af kunstige ører, der står i et skab på værkstedet hos Jabra.
Sådan udviklede Jabra sit første fuldstændigt trådløse headset løstliggende transducere, batterier, trådløse sendere og anden indmad. “Det første skridt er altid at finde ud af, om det overhovedet kan bygges, og om vi kan forbinde de to transducere uden forsinkelse på lyden. Er der bare den mindste forsinkelse fra det ene øre til det andet, er headsettet ubrugeligt,” siger Jacob Lyndegaard. “At bygge den føste prototype er faktisk det letteste, for hvis du ikke skal tænke på størrelse, kan alt jo bygges. Det er langt sværere at presse det hele ned i en størrelse, som kan sidde i dit øre,” siger Jacob Lyndegaard. 44
Processen med at bygge den første prototype tager et par måneder, hvorefter man begynder arbejdet med at gøre headsettet lille nok til at blive til et in-ear-headset. Det er et puslespil, for nogle dele, som batteriet, har en vis størrelse og form, som der ikke kan ændres på, samtidig med at “minimaliseringen” ikke må påvirke hverken lyd- eller forbindelseskvaliteten.
Så småt som muligt Sideløbende begyndte Jabra at udvikle headsettets design. De første tanker var i høj grad inspireret af headsettet fra “Hende” og “Star Trek”: Små headsets, der nærmest forsvinder Computerworld nr. 20 9. december 2016
ind i øret. Jabra er i familie med GN Resound, der udvikler høreapparater. Derfor har selskabet årelang erfaring med at lave små transducere, som er næsten usynlige. Dog blev det endelige design knap så småt, men til gengæld levede det op til selskabets egne funktionskrav. “De første tanker var at bygge headsettet helt ind i øret, så det næsten ikke kunne ses, men vi måtte slække lidt på ambitionerne. Batteriet er nødt til at have en vis størrelse, hvis det skal kunne holde i mere end en time,” siger Jacob Lyndegaard. I processen tester man de mange forskellige designs i et arsenal af kunstige ører, der står i et skab på værkstedet hos Jabra. Ingen ører er ens, og derfor gælder det om at finde en så generel pasform som muligt, der kan tilpasses med tilhørende vingetipper. Det blev også hurtigt klart, at der ikke ville være plads til et opladerstik i headsettet. MicroUSB-interfacet fylder for meget, og derfor valgte Jabra at benytte en trådløs ladestation i stedet, der samtidig har et indbygget batteri. Det er den samme strategi, langt de fleste andre producenter også har valgt.
At blive overhalet indenom I starten af 2014 gik det fremad. Headsettet fik navnet Elite Sport, og udviklingen gik efter planen. Målet om at blive det første selskab med et fuldstændigt trådløst headset på markedet ser ud til at være inden for rækkevidde. Men så dukker der en Kickstarter-kampagne op. Det tyske selskab Bragi, med danske Nikolaj Hviid i spidsen, starter en kampagne på det populære crowdfunding-site. Bragi vil bygge et trådløst headset med en mængde indbyggede funktioner – en del flere, end Jabra havde planlagt for sit headset:
Dit brugte it-udstyr kan være mange penge værd! Lad os give et købstilbud på jeres brugte ■ servere ■ storage ■ netværksudstyr Vi er primært interesseret i brugt IT udstyr fra IBM, Dell, EMC, NetApp og Brocade.
Ring til os eller send en e-mail - Tlf: 96982800 - e-mail: sales@kimbrer.com
hardware tæt på dansk produktudvikling
Sådan udviklede Jabra sit første fuldstændigt trådløse headset Trådløst in-ear-headset, vandtæt, 4GB lagerplads til musik, fitness tracker, pulsmåler, ear bonemikrofon, trykfølsomt interface og tre-fire timers batterilevetid. Alt sammen for en pris på 2.400 kroner. Bragi søgte 250.000 dollars i støtte til at producere headsettet i løbet af et år. Det mål var nået inden for ganske kort tid, og i dag har Bragi i alt høstet 3,6 millioner dollars igennem Kickstarter. “Det var selvfølgelig mildt sagt træls, at de skulle komme med en kampagne og stjæle al opmærksomheden. Vi havde kort overvejet at gøre noget lignende, men vi ville vente, til vi havde et egentligt produkt at vise frem.” Omvendt var Jacob Lyndegaard imponeret 46
over ambitionsniveauet. “Vi tænkte, at det godt nok var et ambitiøst projekt. Mange af funktionerne – særligt efter, de fik flere penge end forventet i Kickstarterkampagnen – havde vi selv overvejet, men vi
Det var selvfølgelig mildt sagt træls, at de skulle komme med en kampagne og stjæle al opmærksomheden. JACOB LYNDEGAARD TIDL. PRODUKTCHEF, JABRA
Computerworld 20 9.2016 december 2016 Computerworld nr. 20 9.nr. december
kom frem til, at det ikke ville give mening i vores første produkt,” siger Jacob Lyndegaard. Det viste sig også at give problemer. Bragiheadsettet blev også først sendt ud til Kickstarter-støtterne et år senere end først lovet. Interessen for fuldt trådløse headsets var stor og heller ikke uventet. Flere af de mest støttede crowdfunding-projekter på Kickstarter og Indiegogo var alle trådløse headsets, nogle mere realistiske end andre, og i løbet af 2015 optrådte Motorola også med et par fuldt trådløse høretelefoner.
Mange fordomme om Bluetooth Elite Sport har de samme transducer-moduler, som du finder i Jabras andet trådløse headset: Pulse Special Edition. “Lydkvaliteten er selvfølgelig stadig et af de allervigtigste elementer i et headset, uanset om det er trådløst eller ej. Det meste arbejde bestod i at sørge for, at den trådløse forbindelse mellem de to enheder ikke blev skævvredet og sendte et forskudt signal til ørerne. Det ville 46
ødelægge alt,” siger Jacob Lyndegaard. Headsettet benytter Bluetooth 4.0-teknologien til at modtage lyd fra eksempelvis en smartphone, og der er ifølge Jacob Lyndegaard stadig mange fordomme om trådløse headsets. “Vi kæmper stadig med folks opfattelse af Bluetooth-headsets. Folk tror stadig ikke på, at lyden i et Bluetooth-headset kan have den samme kvalitet som i et almindeligt headset med kabler. Men komponenterne er de samme, og Bluetooth-teknologien er kommet langt siden mono-headsettet i 00'erne. Så længe du lytter til komprimeret musik fra en af de almindelige streamingtjenester, eksempelvis Spotify eller TDC Play, kan du ikke høre forskel. “Vores superdygtige lydspecialister kan høre forskel, når de bruger et studieheadset til 8.000 kroner i et stille rum med musikfiler i den absolut højeste kvalitet, men hvis du går ned igennem byen eller sidder i et tog, er der ingen forskel,” siger Jacob Lyndegaard.
At gøre det klar til masseproduktion Et vigtigt punkt i udviklingen er at gøre headsettet klar til masseproduktion. I den første del af udviklingsprocessen er det kun Jabras højtuddannede ingeniører, der har arbejdet med headsettet, og som med deres specialværktøjer kan udrette teknologiske mirakler. “Vi kan sagtens bygge verdens bedste headset her i Ballerup med vores dygtige ingeniører. Men hvis headsettet skal produceres i store mængder, skal det samles i Kina, siger Jacob Lyndegaard. Ligesom mange andre producenter får Jabra fremstillet sine produkter i Shenzhen-området nord for Hongkong. Kinesiske ansatte ved lange samlebånd lodder og samler Jabras danskdesignede headset, og det skal skrives ind i opskriften. “De kinesiske fabriksarbejdere er imponerende dygtige til at samle headsets. Derfor skal vi også designe headsettet, så det kan bygges på et samlebånd. Ellers kommer man ikke langt,” siger Jacob Lyndegaard. Det betyder, at headsettets indmad “forenkles”, så fabriksansatte kan samle headsettet med en mulig fejlmargin, uden at det påvirker headsettet. Det er en almindelig proces for alle producenter, men det er en kunst at optimere.
som Jabra fravalgte. “Der var en lang række funktioner, som man godt kunne have bygget ind i headsettet, såsom flere sensorer og lagerplads til musikfiler. Vores forundersøgelser pegede bare på, at brugerne ikke var interesserede i plads til MP3-filer. De fleste har alligevel smartphonen med sig på løbeturen,” siger Claus Fonnesbech, kommunikations- og marketingschef hos Jabra. Det ville gå ud over batterilevetiden. Samsungs headset har batteri til cirka en times brug, mens Jabra Elite Sport har tre timers batterilevetid. Samsungs headset er også helt vandtæt, så det kan bruges af svømmere. “Vores headset er praktisk taget også 100 procent vandtæt – men vi siger ikke, at man kan bruge det til svømning. Sony har igennem de seneste par år forsøgt sig med svømmeheadsets, men trænger der bare det mindste vand ind i øregangen mellem trommehinden og transduceren, forsvinder al lyden. Derfor fravalgte vi også den funktion,” siger Jacob Lyndegaard.
Til sidst kom Apple Jabra lancerede sit headset ved årets IFA-
messe i Berlin i september 2016, hvor medie dækningen var stor. Medier som The Verge og Computerworld skrev om det trådløse headset. Kort tid efter lancerede Apple en ny iPhone, og rygterne gik om et trådløst headset helt uden kabler. Lanceringen viste sig at omfatte det trådløse headset Airpods. Et trådløst headset, hvis parring var indbygget i Apples iOS-styresystem. Gnidningsfrit som i “Hende”. “Det lader til at være et ret imponerende produkt, Apple har lavet. Det kan vi ikke komme uden om. Vi smilede lidt, da vi så det, for vi synes jo, at det ligner et af vores gamle monoheadset, siger Jacob Lyndegaard. “Vi synes dog, at det er en god ting. Vi har lidt forskelligt fokus med vores produkter, og Apple har en evne til at omdanne en nichékategori til mainstream, hvis firmaet rører ved det,” tilføjer Jacob Lyndegaard. Apple løb dog ind i problemer med sit headset, der endnu ikke er kommet på markedet. Det er Jabras trådløse headset. Anmeldelserne er i den positive ende, og produktchefen bag produktet er selv tilfreds. “Vi er tilfredse med, hvad vi er kommet frem til, men det er langtfra sidste gang, at vi laver et ægte trådløst headset. Teknologien har jo rykket sig, siden vi begyndte, så det skal nok blive spændende i fremtiden.
Headsettet Jabra Elite Sport er designet af produktdesigneren Johan Birger.
At vælge fra Hele vejen igennem processen handler det om at vælge og fravælge funktioner. I 2016 lancerer Samsung et par trådløse høretelefoner, der minder om Bragis. Begge har indbygget lagerplads til lydfiler – en måske åbenlys funktion, Computerworld nr. 20 9. december 2016
47
handson Apple MacBook Pro 13
Der er ikke meget “pro” ved den nye MacBook Pro 13 Den nye Apple MacBook Pro 13 er en smuk bærbar med et par fremragende funktioner - men vi kan alligevel ikke anbefale den. AF MORTEN SAHL MADSEN
I
oktober 2016 opdaterede Apple endelig MacBook Pro-serien med andet end ny indmad. Nyt er en Touch Bar, “butterfly”-tastatur, USB C-porte og et moderne design. Men til en skyhøj pris. Apple MacBook Pro 13 med Touch Bar er en af de flotteste og bedste bærbare computere, når det gælder design, samlekvalitet og materialer. Det matgrå aluminium er solidt og ikke til at rokke, og samlingerne sidder, som de skal. Den nye MacBook Pro 13 er også både mindre og slankere end sin forgænger. Skærmen har den samme opløsning som sidste års model, men den er næsten dobbelt så lysstærk som eksempelvis Dell XPS 13. Samtidig har skærmen en mere korrekt farvegengivelse (100 procent sRGB og 91 procent AdobeRGB). Video, foto, spil og hjemmesider ser flotte ud på skærmen.
De nye porte er små schweizerknive, der kan tilslutte alt fra eksterne harddiske til skærme. Specielt data-overførslen er hurtig, og det bliver godt, når USB C-standarden opnår en større udbredelse. Men indtil den dag oprinder, er der ikke meget sjov ved de fire USB-C porte. Vil du tilslutte eksisterende enheder som eksempelvis en ekstern harddisk, en kablet mus og en HDMI-skærm, skal du købe mindst én adapter. Adaptere hæver den allerede høje pris med yderligere 600-1.500 kroner, alt efter hvilke og hvor mange adaptere du har brug for. Der er desuden heller ingen SD- eller MicroSD-kortlæser i de nye MacBook Pro'er. Du må i stedet købe endnu en adapter. Og vil du tilslutte en af dine gamle USB-pinde? Køb en adapter.
USB C De nye MacBook Pro-computere har fire USB C/ Thunderbolt 3.0-porte. Den “lille” Pro 13 uden Touch Bar har kun to.
Vil du tilslutte din spritnye iPhone? Så må du købe en adapter.
Og den helt skøre: Vil du tilslutte din spritnye iPhone? Så må du købe en adapter. Nogle vil kalde det modigt at fjerne de klassiske og velkendte USB-porte for at presse de andre producenter til at lancere USB C-produkter. Vi kalder det forbrugerfjendtligt og vil påstå, at det ikke havde skabt designproblemer, hvis bare Apple havde tilføjet én almindelig USB-port til at lette overgangen.
Tastaturet Ud over porte har Apple også droppet det klassiske tastatur fra de gamle MacBook Pro’er og Air og valgt de samme “butterfly”-taster, som vi kender fra den lille MacBook 12. Det er store, flade taster, der blot hæver sig en smule over computeren, og som kun trykkes ganske lidt ned, når du skriver. Skribenten her har benyttet Apples første generations butterfly-tastatur på sin MacBook 12 i fem måneder, og det er et kompromis med det formål at skabe en slank computer. Men ikke nødvendigvis et godt kompromis for brugeren. Vores erfaring er, at du ikke skriver nær så hurtigt som på det gamle tastatur, og at det kan give ømme fingre, hvis du skal skrive en lang tekst. Selv om Apple har opdateret tastaturet til anden generation på den nye MacBook Pro 13 og valgt en lidt længere vandring i tasterne, er det stadig et stort skridt tilbage i forhold til tastaturet på de ældre MacBook Pro-computere. Det er ærgerligt, da det gamle MacBook-tastatur ofte er blevet betragtet som et af de bedste bærbar-tastaturer på markedet. Skriver du meget på din computer, vil vi derfor anbefale at du tester den nye MacBook Pro grundigt, før du investerer i den. Omvendt skal Apple som altid have ros for MacBook’ens trackpad. Den er vokset i størrelse og har stadig det indbyggede Force Touch. Med Force Touch kan du klikke ekstra dybt på eksempelvis et link og få vist ekstra funktioner – en funktion, som er overraskende brugbar, når du først har vænnet dig til den. Touch Bar Det mest unikke ved MacBook Pro er Touch Bar’en over tastaturet. Det er en aflang touch-
48
Computerworld nr. 20 9. december 2016
skærm i tastaturets bredde, der erstatter dine gamle F1-F12-taster. Skærmen tilpasser sig hver enkelt åben app med funktioner og softwareknapper. Det lyder rigtigt smart. Åbn blot skriveprogrammet Pages, og baren omdannes til et redigeringsværktøj med skrifttyper og farver, eller start YouTube og se, hvordan Touch Bar bliver til et navigationspanel. I praksis er den dog knap så anvendelig. Faktisk har vi flere gange fundet det direkte forstyrrende, at den lille skærm skifter ikoner og blinker, når du markerer tekst eller skifter program. For det er svært ikke at kigge ned hver gang. I vores øjne er Touch Bar en løsning, der sukker efter et problem, som ikke eksisterer. I langt de fleste tilfælde kan du både hurtigere og lettere løse samme opgave som Touch Bar’en med den glimrende trackpad eller med de kendte genvejstaster.
Solid ydeevne, men ... I MacBook Pro 13 med Touch Bar sidder som
Dommen •
•
•
Den nye MacBook 13 Pro med Touch Bar er en god computer med en stærk ydeevne, en fabelagtig skærm, markedets bedste trackpad samt en udmærket batterilevetid på knap 10 timer og en byggekvalitet i top. Men intet af det opvejer dens mangler og den høje pris på 15.499 kroner for standardmodellen. Det er for meget for en computer, som tager flere skridt baglæns i forhold til den forrige model. Hvis du ikke kan leve uden en MacBook, vil MacBook Pro 13 med Touch Bar stadig være en udmærket, men dyr computer. Vi vil dog foreslå dig først at kigge på den billigere MacBook Pro 13 uden Touch Bar til 13.000 kroner. De penge, du sparer, kan du så bruge på diverse USBadaptere.
standard en Intel Core i5-processor (dual core) samt 16 gigabyte ram. Det er en processor fra Computerworld nr. 20 9. december 2016
sidste års Skylake-familie (sjette generation), men den modificerede i5-6267U-processor yder mere end lignende i5-processorer fra samme årgang. Målinger med diverse benchmark-programmer viser dog, at den nye MacBook er en blandet landhandel. CPU-mæssigt – både single core og multi core – er der en forbedring i forhold til sidste års model på 5-8 procent. Du skal have en Windows-computer med en i7-processor, eksempelvis Lenovo Yoga 910 med i7-7500, hvis du skal ramme den samme ydelse. Yoga 910 koster dog cirka 2.500 kroner mindre. Den nye MacBook Pro 13 med Touch Bar har dog 50 procent bedre grafiske evner end sidste generation af MacBook Pro 13 – samt den hurtigste SSD nogensinde set i en bærbar computer. De lynhurtige overførselshastigheder (3,1GB læs/2,2GB skriv pr. sekund) vil gøre en forskel under store arbejdsopgaver som eksempelvis fotoredigering af mange billeder, men i dagligdagen kunne vi intet mærke i forhold til tidligere modeller. 49
Videndeling i øjenhøjde
Gratis formiddagsseminarer til it-professionelle Computerworlds How To? tager et aktuelt, teknologisk emne under kærlig behandling. I løbet af et par effektive timer føres du gennem teknologiens muligheder og udfordringer via praktiske præsentationer og casestories fra toneangivende leverandører. How To? giver dig ny inspiration og ny viden om nye teknologier og nye muligheder, og det er gratis at deltage. Vi afslutter med en spændende paneldebat, hvor du med en af Computerworlds redaktører som ordstyrer får mulighed for at stille spørgsmål. How To? afholdes som hovedregel i Wihlborgs Konferencecenter i Ballerup.
Kommende How To?: Datacenter og hosting 13. december, 19. januar Aarhus
Microsofts forretningssystemer 28. februar
Kom god i gang med EU-persondataforordningen 15. december
Telefoni og unified communication 8. marts
Customer Relationship Management (CRM) 31. januar
Server/storage/virtualisering 15. marts
IT Service Management (ITSM) 2. februar
Få styr på sikkerheden i dine cloud-løsninger 23. marts
Avanceret dataanalyse 7. februar
Få succes med e-handel 6. april
Læs mere og tilmeld dig på
Foreløbige partnere på kommende How To?:
www.cwevents.dk Neupart is a part of
Ønsker du at vide mere om et partnerskab, kontakt Maibritt Møller på m.moller@cw.dk eller 77 300 151
Her er branchernes it-kometer it-komet
Hvilke it-virksomheder er bedst til at præstere vedholdende vækst og dermed gøre sig fortjenet til prædikatet Computerworld it-komet 2016? Computerworld har isoleret de virksomheder i Computerworld Brancheguiden, som i de seneste fire årsregnskaber har præsteret positive tal i resultat af primær drift og resultat før skat. Vi har desuden sat et resultat på 500.000 kroner i resultat af primær drift i 2012-regnskabet (eller 2012/2013) som minimum. Det giver en bruttoliste på cirka 350 virksomheder af de cirka 1.300, som er i Brancheguiden. Computerworld har i beregningen indekseret hver af virksomhedernes vækst i resultat af primær drift og resultat før skat fra år til år og rangeret resultaterne i forhold til hinanden. Til slut er placeringerne lagt sammen, og vinderen er den med lavest score. Her er de dygtigste fordelt på branchekategorier.
Top 10 Basissoftware Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Formpipe Lasernet A/S
2243
3906
6019
10559
2337
3918
6129
11083
381
2
Interform A/S
2246
2685
4853
5842
2297
2895
5384
6180
609
3
Mansoft A/S
5726
9698
9722
15073
5732
10087
10511
15103
657
4
Syscom A/S
811
1766
72
721
806
1758
71
722
763
5
Strongminds at work ApS
1275
2777
2049
3007
1277
2781
2035
2987
771
6
Zonith A/S
750
1071
1595
986
588
963
1730
1036
855 869
7
Mjølner Informatics A/S
4692
678
12110
15849
4664
680
12125
15912
8
Lessor A/S
10423
9591
15093
14786
11948
11921
16426
15627
980
9
Frontavenue A/S
3022
3589
2761
3147
3060
3629
2798
3186
1059
10
Hinnerup Net ApS
846
710
72
969
841
703
72
965
1156
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 10 Branchesoftware Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Miralix A/S
1667
2114
3664
5916
1774
2235
3754
5989
484
2
Exerp ApS
4119
7407
9223
15338
4071
7267
9141
15385
487
3
Bording Data A/S
873
3416
7174
4717
781
3462
7463
4676
643
4
Trifork Public A/S
6017
7776
11900
13840
6898
8723
12981
14810
662
4306
4835
11110
12276
4493
4577
11586
12553
712
625
1787
362
1793
389
1593
207
1697
720 739
5
Dibs Payment Services A/S
6
Trophy Games ApS
7
Eazysoft A/S
1185
2491
2328
2801
1175
2473
2360
3053
8
Plass Data Software A/S
3820
1956
3322
7788
3010
1085
2599
7042
763
9
Sonlinc A/S
4944
3974
5382
15873
5373
4322
5759
16252
766
10
KMD A/S
569900
63200
121700
665500
580100
59000
124600
659900
797
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Computerworld nr. 20 9. december 2016
51
it-komet 2016 de bedste i branchekategorierne Top 10 Business intelligence Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Accobat A/S
1020
1451
1967
3495
1106
1307
1814
3750
513
2
Innologic A/S
2478
2820
7770
9476
2476
2726
7790
9407
597
3
Exacto A/S
566
603
786
1519
560
592
1010
1609
629
4
Inspari A/S
3422
5592
7070
8146
3370
5659
7099
8075
663
5
Infosuite A/S
3417
3594
3681
6377
1611
3515
3737
6306
696
6
Teradata Danmark ApS
6873
3008
3085
5344
6572
1273
2685
4777
968
14132
14365
4357
9339
12190
10084
6974
13468
1103
776
813
538
715
765
821
527
692
1106
7
Targit A/S
8
QlikTech Denmark ApS
9
Cintac A/S
3260
1568
744
1503
3268
1573
749
1522
1273
10
Hyper-Vision ApS
1787
1876
1393
1331
1787
1876
1393
1329
1283
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 5 CMS-leverandører Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Microcom ApS
590
1324
1179
1520
596
1328
1180
1518
735
2
Eksponent ApS
1687
4478
3476
3135
1610
4298
3220
3086
992
3
Cabana A/S
1430
3644
4039
790
1432
3632
4009
793
1073
4
Oxygen A/S
1402
1248
1547
1395
1412
1245
1558
1317
1166
5
Pentia A/S
1565
1177
7855
734
1291
1103
7864
877
1178
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 6 CRM-leverandører Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
1
Micropartner A/S
500
685
852
949
502
685
851
948
747
2
Concare IT A/S
11862
15826
22402
11226
11334
15251
21854
10496
994
1081
1042
861
1424
1081
1038
861
1424
1030
517
675
689
577
648
747
825
786
1047
3
Vivant ApS
4
Superoffice Danmark A/S
5
Webcrm A/S
4537
4806
5036
3311
4708
4913
5233
3652
1251
6
Sellcon Danmark A/S
861
460
206
37
862
460
206
37
1869
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
52
I alt score
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Top 10 Digital markedsføring, Kiosk og digital skiltning Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Novicell ApS
2961
5306
4532
9903
4323
6533
6355
10929
672
2
1508.dk A/S
2723
4571
5315
5785
2816
4696
5460
6007
740 765
3
Magnetix A/S
13865
22136
31486
28373
13842
23950
32032
29028
4
Better Collective A/S
12196
17453
15658
23991
12284
19478
16996
23024
781
5
Dis/Play A/S
8589
8873
7830
14555
8595
8909
7868
14261
918
6
Google Denmark ApS
9297
10694
12006
13096
9266
10617
11834
12668
940
7
Responsfabrikken A/S
3029
2039
2212
4192
3013
2015
2186
4453
979
8
One Marketing A/S
1019
1749
1373
1422
1013
1755
1353
1421
987
9
Reload. A/S
1235
1402
271
840
1221
1398
257
829
999
10
Inet-Design ApS
595
340
427
615
548
324
401
595
999
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 9 Distributører Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Danimex Communication A/S
3946
10484
11953
18389
7318
8872
16884
21317
550
2
Comway Distribution A/S
13411
18119
22512
23947
12537
18249
22001
23089
795
3
Arrow ECS Denmark A/S
51928
54678
59556
71928
51961
54382
61744
80084
917
4
Despec Denmark A/S
6223
3523
4257
9059
7369
4076
4443
8574
977
5
Also A/S
71778
66230
62864
87862
62762
56717
55775
82308
1020
6
EET Europarts A/S
15687
14014
17135
18606
16197
14087
16993
18498
1047
7
Dandeltaco A/S
646
530
661
681
480
567
689
548
1064
8
Dansk Computer Center A/S
20444
17400
25159
15588
20139
16370
26310
7903
1243
9
Electronic Arts Denmark ApS
1389
1409
1376
695
1369
1394
1378
677
1389
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 7 EDH- & ESDH-leverandører Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
cBrain A/S
5605
7560
11454
16646
5620
7581
11481
16471
2
Tabellae A/S
1388
1258
3262
3885
1412
1287
3313
3684
534 767
3
Capnordic A/S
2083
2383
2267
1905
2111
2412
2306
1974
1173
4
Ditmer A/S
6928
8388
9567
4703
7002
8426
9608
4673
1176
5
Lector ApS
1703
1943
2449
703
1722
1946
2443
666
1212
6
Axpoint A/S
1398
1441
232
315
1395
1433
223
313
1213
7
2NDC A/S
2465
2818
2931
49
2578
2937
3025
17
1364
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Computerworld nr. 20 9. december 2016
53
it-komet 2016 de bedste i branchekategorierne Top 10 ERP-leverandører Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Curit ApS
722
2322
2132
3122
711
2329
2181
3178
640
2
Amesto Solutions A/S
1040
1465
1968
2095
973
1520
1916
2173
704 728
3
Deltek Danmark A/S
25211
25641
26073
29607
12725
17745
38555
56942
4
Pingala A/S
999
766
2744
3204
996
764
2738
3314
785
5
Basware A/S
2079
1019
1699
2680
993
221
975
1933
804
6
Continia Software a/s
2863
3873
4428
4822
2855
3860
4425
4826
819
7
EG A/S
27100
32300
45500
37100
54700
56600
72800
24500
1089
8
Innomate A/S
1373
1856
1162
1149
1385
1867
1163
1142
1134
9
Minerva Danmark A/S
3465
5952
3535
2343
3593
6228
3906
2479
1228
10
IFS Danmark A/S
5185
4363
6020
3883
4626
1863
4803
2039
1250
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 10 Forhandlere Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Kimbrer Computer ApS
2903
4328
8199
11822
2523
3940
7669
11360
413
2
Kompetera A/S
1413
1877
5244
5965
1081
1599
5213
6324
484
3
Proshop ApS
5836
10912
16735
16670
6299
10370
16704
17270
627
4
Uniplus IT A/S
1226
1462
1927
2006
1224
1464
1927
2006
827 879
5
Lomax A/S
15941
17820
14697
29011
16501
19011
15615
30166
6
Thiim A/S
1649
3637
4183
2618
1434
3496
3988
2463
937
7
Rantek A/S
2672
1354
4268
4455
2370
773
4435
4824
953
8
Scriptor Technology A/S
9
NTI Cadcenter A/S
10
Copytec Office Solutions ApS
2717
3750
4934
2984
2707
3728
4911
2889
973
12082
20460
19991
15826
12026
20883
20449
16623
1014
748
786
960
908
762
790
950
904
1045
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 10 Industriel it & Server/Storage Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
1
ISIC A/S
4727
6310
10346
12280
4453
6029
10090
12019
2
IHFood A/S
2484
2113
3083
4967
2307
2029
2952
4764
772
3
Secomea A/S
2603
4261
5717
3950
2588
4262
5697
3941
875
4
Schneider Electric IT Denmark ApS
11544
13746
9991
10471
12223
43746
201250
95642
884
583
5
Hitachi Data Systems A/S
6856
6764
9902
10287
7091
6759
9931
10287
931
6
An Group A/S
2958
6471
7608
3571
2345
6392
7718
3514
960
7
EMC Computer Systems Danmark A/S
6152
10711
6491
6179
5085
5170
6658
6380
1054
8
Mark Information Danmark A/S
5517
4206
3943
6149
6268
3758
3571
5815
1097
9
Oberthur Technologies Denmark A/S
17567
10186
3120
4009
23827
14389
11178
14483
1357
10
Blue Line A/S
4364
690
1487
608
4450
754
1489
612
1379
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
54
I alt score
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Top 10 Konsulenthuse Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Mind4iT ApS
4035
4604
7824
14035
4025
4580
7793
14073
518
2
Peak Consulting Group ApS
1551
1906
5034
5409
1549
1937
4971
5392
609
69130
78024
144095
184743
67062
77509
148098
187157
615
758
982
1560
1702
756
979
1560
1711
666
3
Netcompany IT And Business Consulting A/S
4
IT Attention A/S
5
Omada A/S
6
Kraftvaerk A/S
6020
7361
6347
9991
6026
12123
19436
22955
667
796
2714
2603
3160
817
2738
2612
3265
685
7
Ecapacity A/S
2871
3342
4609
5718
2871
3334
4578
5773
709
8
Convision A/S
1524
985
2132
3768
1524
1057
2222
4055
717
9
Casalogic A/S
1291
479
1186
2476
1301
475
1214
2507
757
10
dba consult ApS
1806
6425
10760
5349
1796
6422
10644
5314
762
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 9 MBS-integratorer Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Axmentor ApS
2064
1436
2236
3379
2015
1802
3262
5083
2
Pentacon A/S
503
93
456
787
528
100
461
785
768 783
3
Inventio.it A/S
3838
1315
5159
7201
4005
1463
5285
7395
829
4
ADDvision A/S
686
133
194
326
667
149
228
357
953
5
Profacto A/S
696
395
1301
1228
685
304
1294
1207
1021
6
A-Solutions A/S
3322
2135
3177
1058
2395
3024
3500
4044
1089 1142
7
InterConnect A/S
542
56
1668
1371
557
71
1668
1394
8
Vision People A/S
1655
856
695
902
656
724
585
760
1171
9
Compusystem A/S
660
190
169
225
603
185
158
220
1299
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 4 Netværksintegratorer Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Netip A/S
5078
12208
9734
10201
4411
11691
9449
10253
889
2
Lytzen IT A/S
3443
3000
3721
4152
3500
2996
3720
4080
1025
3
JN Networks A/S
726
3904
57
53
626
3753
52
29
1179
4
Jansson Kommunikation A/S
9966
8503
8040
6994
10076
8663
8001
7034
1350
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Computerworld nr. 20 9. december 2016
55
it-komet 2016 de bedste i branchekategorierne Top 10 Outsourcing, hosting og drift Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Webhelp Denmark A/S
1948
5663
6255
15889
644
5132
5876
15180
425
2
It-afdelingen A/S
848
965
2761
6345
911
1002
2698
5688
426 583
3
IT Relation A/S
7783
13899
17113
21977
7009
13520
16385
22014
4
Jaynet A/S
2399
2850
3995
6563
1376
3397
4046
4262
637
5
Initto A/S
1194
3204
1127
4914
31
3230
1036
19799
687
6
Ciklum ApS
3204
4197
3081
5855
868
2894
2445
6560
706
7
Softcom Solutions A/S
2099
3060
5003
4507
2103
3053
5014
4516
742
8
Front-data Danmark A/S
3800
7084
11142
8344
3741
7049
11104
8273
755
9
Sotea ApS
10
Careitec A/S
913
845
1665
1889
903
834
1670
1878
808
2108
3835
6328
3513
2331
4095
6624
3532
825
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 6 Pc- og udstyrsproducenter Tusinder kroner Virksomhed
1
Sandberg A/S
2
Lenovo (Danmark) ApS
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
957
2074
2751
2617
672
1967
2737
2556
676
19814
24810
45937
25137
7815
8536
13115
13225
895
3
Sennheiser Communications A/S
82834
132196
153988
125771
82779
132088
153890
125601
923
4
GN Audio A/S
279596
393839
442969
411635
265384
491825
495322
409592
947
5
Acer Danmark A/S
6
Dell A/S
1154
904
739
2247
1155
890
694
2147
1063
13367
12996
15191
13052
13428
14801
14904
12682
1171
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 7 SAP-integratorer Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
1
Saphira Consulting A/S
1388
2107
7569
7623
1335
2061
7474
7661
545
2
Itelligence A/S
14697
12858
20025
29329
13842
18778
28965
32909
700
3
2BM A/S
3322
956
1717
1954
3245
1038
1745
2076
1023
4
Boyum IT A/S
798
3483
2344
1397
1732
2577
2244
1013
1194 1205
5
Invokers A/S
1444
791
371
3755
1456
739
310
3758
6
Framework Consulting A/S
642
1126
705
363
642
1087
693
359
1273
7
Gavdi A/S
5330
2552
3389
1127
6595
3615
4026
2034
1494
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
56
I alt score
Computerworld nr. 20 9. december 2016
Top 9 Sikkerhed Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
It2trust A/S
503
790
1968
1320
580
774
2012
1313
770
2
Bullguard Danmark A/S
935
1659
1153
1408
937
1761
1280
1630
872
3
Check Point Software Technologies (Denmark) ApS
617
669
708
863
607
664
677
847
931
4
Symantec Denmark ApS
6893
6335
5099
23883
6256
6043
5092
23844
955
5
Cryptomathic A/S
4178
3518
6871
4085
5294
7215
16560
8808
987
6
Secu A/S
696
1265
1542
468
587
1138
1478
512
994
7
Vitani A/S
1902
764
488
2216
1887
312
476
2312
1045
8
CapMon A/S
1600
947
761
1644
1370
933
745
1632
1133
9
Gemalto Danmark A/S
3810
3755
3375
3426
3905
3726
3359
3583
1200
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 8 Systemintegratorer Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Bredana Solutions A/S
613
801
3193
4441
567
741
3171
4392
413
2
Complit A/S
503
604
1011
1510
525
626
1031
1529
542
3
AC Intellicom A/S
1173
1322
1109
5846
1255
1414
1401
5795
786
4
FLC Danmark ApS
786
659
662
921
683
614
623
885
1026
5
Inceptio A/S
1523
1619
780
1418
1526
1697
974
1542
1032
6
Apps People A/S
1437
1524
1222
1859
1359
1324
1183
1464
1045
7
Scott/tiger A/S
2818
1157
986
1020
2857
1212
976
1876
1326
8
Datakomm A/S
6982
1614
331
2070
7070
1566
185
2015
1331
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Top 10 Tele- og internetudbydere Tusinder kroner Virksomhed
1
Ipnordic A/S
2
Nianet A/S
I alt score
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
539
3002
4764
5259
541
3025
4814
5393
459
7044
7714
13202
15364
3048
3544
7103
9652
628
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
3
Colt Technology Services A/S
6148
4560
8349
14284
1216
216
2403
10693
713
4
GlobalConnect A/S
35533
71021
61146
82021
27390
55168
27569
42180
795
5
Stofa A/S
152231
175390
40564
91581
141860
170115
43583
85056
989
6
AT&T Global Network Services Danmark ApS
2035
1832
4002
3902
11316
7171
9832
10056
1009
9034
6813
15562
13802
9422
5989
18488
17134
1017
929
3980
3409
2413
2060
5050
3795
2482
1074
7
Verizon Denmark A/S
8
BT Denmark ApS
9
Facilicom International A/S
10
TDC Telco ApS
878
854
933
863
875
855
925
853
1182
62538
7318
8335
9882
57776
7318
8254
9919
1257
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
Computerworld nr. 20 9. december 2016
57
it-komet 2016 de bedste i branchekategorierne Top 9 Tele- og netværksudstyr Tusinder kroner Virksomhed
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
I alt score
1
Zyxel Communications A/S
6953
21328
29848
38036
20881
25954
37136
50476
538
2
Ascom Danmark A/S
4573
5652
6784
6767
4383
5483
6609
6492
894
3
Juniper Networks Denmark ApS
695
827
865
738
645
830
891
714
1081
4
Basecare A/S
526
496
575
566
501
486
577
567
1090
5
Sigma Designs Denmark ApS
1310
738
732
1288
1575
1088
1006
1625
1096
6
Alcatel-Lucent Denmark A/S
8525
7086
8782
7549
8819
6964
8977
8065
1195
7
Aastra Telecom Denmark A/S
538
887
973
226
507
572
694
125
1211
8
Tellabs Denmark A/S
719
1522
1604
889
6898
6101
4580
2400
1299
9
Ericsson Danmark A/S
41356
20024
15966
12299
41094
17669
15693
12631
1576
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
it-komet
Sværvægterne Resultat af primær drift over 50 mio. i 2012 (12/13) Tusinder kroner Virksomhed
1
Netcompany IT And Business Consulting A/S
2
KMD A/S
Primært drift 2012 (12/13)
Primært drift 2013 (13/14)
Primært drift 2014 (14/15)
Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)
69130
78024
144095
184743
67062
77509
148098
187157
615
569900
63200
121700
665500
580100
59000
124600
659900
797 816
3
3Shape A/S
88213
138221
179355
164890
90099
138816
181859
166837
4
Arrow ECS Denmark A/S
51928
54678
59556
71928
51961
54382
61744
80084
917
5
Sennheiser Communications A/S
82834
132196
153988
125771
82779
132088
153890
125601
923
6
GN Audio A/S
279596
393839
442969
411635
265384
491825
495322
409592
947 989
7
Stofa A/S
152231
175390
40564
91581
141860
170115
43583
85056
8
NNIT A/S
210061
223406
247544
243263
191634
214874
260857
275952
993
9
Also A/S
71778
66230
62864
87862
62762
56717
55775
82308
1020
10
TDC Telco ApS
62538
7318
8335
9882
57776
7318
8254
9919
1257
11
SAP Danmark A/S
161162
164977
166177
131479
162634
165357
167171
131145
1259
12
Atea A/S
99242
59012
121705
62673
97891
26919
110839
40889
1264
13
CA Software A/S
66265
21871
10751
9509
66776
22330
8551
8524
1645
Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.
58
I alt score
Computerworld nr. 20 9. december 2016
INTELLIGENT, UKOMPLICERET SIKKERHED OG DU KAN FÅ DEN ALLEREDE I DAG. Din eksponeringsflade over for trusler er i konstant udvikling. Indhold multipliceres. Aktørerne på trusselscenen er mere udspekulerede end nogensinde før. Fortinet tilbyder en enkelt, ukompliceret infrastruktur til netværkssikkerhed – intelligent nok til at bekæmpe angreb og effektiv nok til at klare morgendagen. Besøg www.fortinet.com for at få flere oplysninger.
Oplev hvordan Fortinet’s Security Fabric adderer til Sikkerhed uden kompromis
Sikkerhed uden kompromis Copyright © 2016 Fortinet, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Fortinet®, FortiGate®, FortiCare® og FortiGuard® og visse andre mærker er registrerede varemærker tilhørende Fortinet, Inc., og andre Fortinet-navne heri kan også være registreret og/eller ikke-registrerede varemærker tilhørende Fortinet.