Computerworld nr 2 - 2020: Kampen om it-talenterne 2020

nummer 2 28. februar 2020 40. årgang

undskyld KMD’s hemmelige

ansættelsesregler var “åndssvagt formuleret” side 10

Rogaczewski

strategi Man er nødt til at være

på de nye platforme for at skaffe udviklere, påpeger ATP side 34

Vi voksne skal tale STEM-uddannelserne op

side 20

Computerworld nummer 2 28. februar 2020 40. årgang

fokus kampen om it-talenterne 2020

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:

Sådan løser vi krisen med mangel på it-talenter Regeringen er klar med flere initiativer for at sikre, at danske virksomheder i fremtiden kan ansætte de kvalificerede it-medarbejdere, de har brug for.

Side 14

It-driftsleder Henrik Friis blev fyret efter 20 år i samme firma “Alle sagde, at det ikke ville være noget problem at få et nyt job. Men historien viste sig at være noget anderledes” side 26

handson Lenovo

Thinkbook har både dejlige detaljer og sløje svipsere side 42

Premium betyder mere.

Hver eneste dag.

Som Premium-bruger får du hver dag adgang til særlig relevant tech-indhold.

Prøv Premium i en måned.

www.computerworld.dk/premium

Vi tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

Det er den interesse, som vi formidler på Computerworld Premium – en del af Computerworld forbeholdt digitale abonnenter.

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt.

leder

Alle har et ansvar for at løse it-talentkrisen ... også virksomhederne og it-afdelingerne

D

et er efterhånden en nyhed på alder med Windows XP, at danske virksomheder savner kvalificerede it-folk.

Og det er en endnu ældre nyhed, at det danske uddannelsessystem i årevis har negligeret de it-rettede uddannelser.

Alligevel har både it-afdelinger og it-virksomheder klaret sig. Ikke mindst, fordi flere generationer af selvlærte skolelærere, journalister, biologer, arkæologer, lagermedarbejdere, fysikere og alle mulige andre i årevis har indtaget pladserne bag it-skrivebordene.

Men undervejs har it-området udviklet sig. Den øgede kompleksitet og de næsten uendelige muligheder, som teknologien giver, har skabt et behov for sta-

digt mere specialiserede kvalifikationer inden for robotteknologi, statistisk modellering, machine learning, brugerflader på tværs af alle platforme, integrationsopgaver, hybride cloud-løsninger og mange andre discipliner.

Det er svære områder. Både at arbejde med og at skaffe folk til.

Men det er også områder, som kan være afgørende for virksomhedens eller organisationens konkurrencekraft.

Spørg bare i den finansielle sektor, hvor de smarte løsningers indsigt i kunderne kombineret med de store cloud-softwareløsningers effektive driftsmodel liger nu vender hele it-afdelinger på hovedet. Men det er samtidig også med til at sikre virksomhedernes overlevelse på længere sigt.

Derfor er det glædeligt, at Uddannelses- og forskningsmini-

ster, Ane Halsboe-Jørgensen (S), erkender problemets omfang - og kan se det tåbelige i, at ITU må afvise kvalificerede ansøgere.

Nu skal der bare leveres løsninger.

Men også i it-virksomhederne og i it-afdelingerne må blikket vendes indad. Det er på tide, at man også her tager sin del af ansvaret.

Alle vil have fat i det 30-årige universitetsuddannede talent, der ligger i toppen af årgangen, og som i sin fritid dyrker forretningsudvikling, matematik og lange gåture på stranden.

Det er ikke alene komplet urealistisk. Det har også den bagside, at it-branchen er ved at få et ry som et erhverv, der tygger medarbejderne og spytter dem ud, når alderen har passeret 50.

sikkerhed DDoS-angreb tager til i fart: Cloud er blevet hackernes nye yndlingsredskab Side 4

Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk

Lars Jacobsen, chefredaktør

fokus kampen om it-talenterne 2020 Side 10-39

indhold

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev

Spørg bare 56-årige Henrik Friis, som modigt stiller op på side 26 i dette magasin for at fortælle om den svære kamp tilbage i it-job.

Henrik er ikke alene om at opleve at blive fravalgt på trods af motivation, erfaring og vilje til at lære nyt. Kodeordet er selvfølgelig omstillingsparathed – og måske lavere løn – for de nyuddannede.

Det er fuldt forståeligt, når bundlinjen også skal regnes med.

Men næste gang, din it-virksomheds headhuntere står i kø til endnu et graduate-program på universitet sammen med alle de andre, kunne det måske være værd at overveje, om ikke der var lidt mindre trængsel i den anden ende af arbejdsstyrken. 

opinion Hvis jeg bad aftenbøn, ville jeg ønske, at digital innovation blev bæredygtighedens trækdyr Side 6

Eva Berneke taler ud om KMD’s hemmelige ansættelsesregler, der var på kant med loven Side 10 Regeringen har en plan: Sådan får Danmark mange flere unge til at tage en it-uddannelse Side 10 André Rogaczewski: Vi voksne skal tale STEM-uddannelserne op Side 20 It-driftsleder Henrik Friis blev fyret efter 20 år i samme firma Side 26

mennesker i it Skulle jeg anbefale nogen at blive noget, så er det data engineer. Dem bliver der rift om Side 8

Peakons nye CTO skal ansætte 30 nye itfolk inden årets udgang Side 30

Annoncer annonce@cw.dk

teknologi Når det ikke kan blive kraftigt nok ... her er klodens mest brutale CPU Side 40

Enorm mangel på kompetencer inden for it-sikkerhed – her er løsningen Side 32

Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472

handson Lenovo Thinkbook til test: Dejlige detaljer og sløje svipsere ... den virker lidt personlighedsforstyrret Side 42

Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen

Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

teknologi Her er alle de vigtige datoer: Sådan vil Microsoft opdatere Windows 10 i løbet af 2020 Side 48

teknologi Samsung sætter alle sejl til med übermobilen Galaxy S20 Ultra Side 48 opinion En ny dreng i klassen: Velkommen til Danish Hub for Cybersecurity Side 50

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

3

sikkerhed

Antallet af angreb på de forskellige cloudleverandører var nærmest proportionalt med deres relative markedsandel, med flere tilfælde af kompromit­terede cloudservere registreret hos AWS, Microsoft Azure og Google Cloud.

It-sikkerhedsselskabet Link11

DDoS-angreb tager til i fart:

Cloud er blevet hackernes nye yndlingsredskab DDoS-angreb bliver stadig større og mere komplekse, viser en ny analyse, der samtidig peger på, at den store brug af cloud-tjenester også bliver udnyttet af de it-kriminelle.

Af Jakob Schjoldager

I

t-kriminelle forsøger altid at være et skridt foran, og det gælder også på DDoS-angreb.

I løbet af 2019 er antallet af såkaldte multivektorangreb steget fra 46 procent til 65 af de samlede registrerede DDoS-angreb.

Det viser en rapport fra it-sikkerhedsselskabet Link11, der specialiserer sig i DDoS-angreb.

Dermed er det nu mere sandsynligt at blive ramt af et multivektorangreb, der ellers tidligere blev anset for at være mere komplekse DDoS-angreb. ”Den foretrukne angrebsvektor i DDoS-angreb var DNS-amplifi-

4

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

kation, som indgik i en tredjedel af alle angreb. Her udnytter de cyberkriminelle usikre DNS-servere til at udføre DDoS-angreb.

Ifølge Open Resolver Project er der i øjeblikket mere end 2,7 millioner usikre servere på verdensplan,” skriver Link11.

Modsat andre hackerangreb, som for eksempel ransomware-angreb, er der ikke nogen direkte økonomisk gevinst ved et DDoS-angreb.

Angrebet lammer selskabets systemer, og i mellemtiden kan man afkræve offeret penge. Men det er kun en begrænset periode, mens man aktivt overbelaster

it-systemerne.

De fleste kan købe sig til et DDoS-angreb på nettet for bare et par hundrede kroner. Der findes endda udførlige guides flere steder på nettet, der gennemgår, hvordan man bestiller et DDoS-angreb.

Samtidig er den såkaldte båndbredde for DDoS-angreb også steget. I 2019 var båndbredden på et gennemsnitligt DDoS-angreb 5 Gbps, mens det i 2016 lå på bare 2 Gbps. ”Det største registrerede angreb siden 2018 er fordoblet fra 371 Gbps til 724 Gbps. Derudover varede det længste DDoS-angreb hele 6.459 minutter – eller mere end 100 timer,” lyder det fra it-sikkerhedsselskabet.

Cloud er blevet angribernes ny værktøj I takt med, at flere virksom-

heder har flyttet deres mest vitale infrastruktur i forskellige cloud-løsninger, er de it-kriminelle naturligvis flyttet med.

I knap halvdelen af de DDoS-angreb Link11 observerede i det forgangne år, spillede cloudleverandøren en rolle. ”Antallet af angreb på de forskellige cloud-leverandører var nærmest proportionalt med deres relative markedsandel, med flere tilfælde af kompromitterede cloudservere registreret hos AWS, Microsoft Azure og Google Cloud,” skriver det tyske it-sikkerhedsfirma.

Desuden er der god grund til at være ekstra opmærksom på sine it-systemer, efter de fleste er gået hjem.

Det mest sandsynlige tidspunkt at blive ramt af et DDoS-angreb er nemlig på lørdage efter klokken 16 og frem til midnat. 

Fastspeed Danmarks ultimative bredbånd

1000 Mbit 249 kr/md Oprettelse 0 kr

DET FÅR DU MED

1 md. Dplay 2 mdr. Mofibo 3 mdr. BullGuard

Væ 55 rdi 4k r

Til private, virksomheder, hjemmearbejdspladser, bolig- & antenneforeninger 1000/100 Mbit til kun 249 kr./md. ved levering via coax. Min. 6 mdr. 1.494 kr. Oplyste hastighed er ved kablet forbindelse. Der er INGEN binding på Dplay, Mofibo og BullGuard. Trustpilot-score er pr. 13. februar 2020.

Nr. 1 på Trustpilot

Af Thomas Madsen Leder af SAP Experience Center, København

OPINION

Hvis jeg bad aftenbøn, ville jeg ønske, at digital innovation blev bæredygtighedens trækdyr

V

ores tid er kendetegnet af en digital revolution, som næppe lader nogen brancher eller professioner urørt.

Og vores tid er samtidig præget af de alarmerende meldinger om klima og bæredygtighed, som gør FN’s 17 udviklingsmål fuldstændigt centrale at arbejde efter.

Det må menneskeheden da kunne få til at spille sammen?

Selvfølgelig skal vi bruge data til at skabe mere bæredygtig og cirkulær produktion, distribution og forbrug.

Jeg glæder mig over, at de unge generationer sætter formål og meningsfuldhed i top, men det haster altså også så meget, at vi alle sammen må arbejde med på den dagsorden.

På World Economic Forum for nylig slog gode kræfter til lyd for en re-definition af kapitalismen.

Vi skal have stakeholder-perspektivet og samfundseffekten i højsædet og skrue ned for shareholder-perspektivets dominans.

Med andre ord: Det kan ikke kun handle om penge. Vi skal have social og klimamæssig bæredygtighed repræsenteret på forsædet.

Og det skal vi selvfølgelig gøre med al den innovationskraft, som vi kan mobilisere.

Vi har en central rolle Meget skal komme fra politisk hold, men private virksomheder spiller en helt central rolle. Det personlige valg og den personlige prioritering spiller også en rolle – ikke mindst for os i teknolo-

6

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

gi-branchen.

Vi er jo mere eller mindre i gang med en industriel revolution drevet af data, og den revolution skal altså være bæredygtig. Reelt er mange af klodens udfordringer med bæredygtighed et spørgsmål om viden og information.

Plastik er et godt eksempel. På World Economic Forum viste en dugfrisk undersøgelse, at plastikforureningen i havene ligger mennesker på sinde som en stor bekymring.

Plastik er et godt eksempel Men hvordan skulle plastik i havene have noget med digitalisering at gøre?, Problemets natur gør faktisk

Vi skal have social og klimamæssig bæredygtighed repræsenteret på forsædet plastik-forureningen til et oplagt (og komplekst) problem, hvor digital innovation kan gøre en forskel.

Plastik er en samlebetegnelse for mange plastiske materialer med mange forskellige egenskaber og karakteristika. Plastik redder menneskeliv i sundhedssektoren og plastik er en af nøglerne til væksten og effektiviteten i vindmøller og solpaneler.

Men plastik er ofte langt mere

stabilt og mere levedygtigt end den måde, vi bruger plastik på.

Mest evident som emballage i fødevarer. Det giver os et gigantisk affaldsproblem.

Løsningen er mangesidig.

Mere genbrug, udvikling af mere nedbrydeligt (og dyrere) plasttyper, opbygning af infrastruktur til indsamling, separation og behandling, klimaeffekt medtaget allerede i produktionsleddets materialevalg og en række andre indsatser må i gang på samme tid.

Netop fordi plast er en så bred kategori vil meget handle om at kategorisere og vælge korrekt, og det aspekt vil virksomhedens gængse it-systemer være gode til. Dette har også en geografisk dimension, for det bedste materialevalg varierer med en geografis infrastruktur til at efterprocesse plastikaffaldet.

Job for iværksætterne SAP har meldt sig ind i World Economic Forums Global Plastic Action Partnership. Formålet er at gøre verdenshavene markant renere i 2030, og data spiller en nøglerolle i løsningerne.

Genbrugsordninger og pantsystemer på plastflasker er for øvrigt en solstrålehistorie i dette ellers noget dystre problemfelt.

Helt overordnet gælder, at der er akut behov for at udvikle og implementere bæredygtige processer. Enhver it-iværksætter med kløe i innovationen bør kigge grundigt på de 17 SDG’er (Sustainability Development Goals) og de 169 indikatorer, som de er nedbrudt i.

Det er der både mening og penge i. 

TIL VIRKSOMHEDER

Tilbuddene gælder til og med den 13. marts

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Kun

2899,-

Ideapad L340 17,3” bærbar computer

SPAR 600,-

Lenovo ideapad er fremstillet i et let og elegant design, som du nemt kan have med dig på farten. Den store 17,3” LED-computerskærm er i Full HD-opløsning.

• • • • •

Fødevarer & køkken

Intel Pentium 5405U 4 GB 256 GB SSD 17,3” skærm – 1920x1080 (Full HD) Windows 10 Home 64-bit

SSD

HARDDISK

IT- og elektroniktilbud – Bestil nemt her – lomax.dk/computerworld HL-L3210CW trådløs LED-farveprinter

EB-W42 WXGA Projektor Billeder i højeste kvalitet – Nem og hurtig opsætning Denne projektor med WXGA-opløsning fra Epson leverer årevis af uafbrudte præsentationer på en stor skalerbar skærm.

En driftssikker og smart LED-printer, som er designet til hjemmet eller det lille kontor, hvor den ikke fylder den helt store plads på skrivebordet.

• • • • • • •

• • • •

3LCD projektor Lysstyrke: 3600 lumen Opløsning: WXGA (1280 x 800) Billedstørrelse: 84 – 813 cm (320”) Tilslutning: USB, VGA, 1xHDMI Fjernbetjening: Ja, trådløs Bæretaske medfølger

Print Op til 18 sider/min i farve 250 ark papirbakke Mediestørrelse: A4

Kun

Kun

2999,-

999,-

SPAR 1000,-

SPAR 400,-

Lomax.dk

Ring

E-mail

Fri fragt

Alle priser er ekskl. moms.

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Skulle jeg anbefale nogen at blive noget, så er det data engineer. Dem bliver der rift om

Tekst og foto: Dan Jensen

S

kulle jeg anbefale nogen at blive noget i dag, så er det data engineer. Dem bliver der rift om.

Data-engineers er dem, som er i stand til at sørge for, at data er tilgængelig på de rigtige tidspunkter, og at de flyttes fra og til de rigtige steder.

Der findes vist ikke nogen decideret uddannelse, men man bliver data engineer ved at arbejde dybt med data og cloud-teknologier.

Og man er på vej det rigtige sted hen, hvis man har lært sig selv lidt om machine learning-teknologier eller har arbejdet i

8

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

datawarehouse-verdenen.

De vigtigste skills er nok kendskab til Python, som er det mest udbredte sprog til big data. Og man er på rette vej, hvis man også har arbejdet med Apache Spark eller Hadoop.

Det gør heller ikke noget, hvis man har lidt database-erfaring. Det kan man godt bruge til noget.

Jeg tror til gengæld, at den klassiske dba-rolle (database-administrator, red] vil glide lidt ud, for databaserne kommer mere og mere op i skyen som services. Det betyder jo, at en

del af de klassiske dba-opgaver forsvinder.

Det er svært at finde gode data engineers i dag, og har man et godt CV, kan man nok godt tjene op mod 70.000 kroner om måneden, Mit eget team af datalake-folk er data engineers. De sidder allesammen i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor Topdanmark har et udviklingscenter. 

Peter Reetz, lead architect for datalake og IoT, Topdanmark.

Annonce Annonce

Skræddersyede løsninger

Kan man komme foran ved at gå

det store prøverum i- fraandres fodspor? ”Du har sikkert heller ikke lyst til ”Alt kan kopieres på et øjeblik: at købe et par nye jeans uden at En kendsgerning, er en prøve dem først - der de kan jo både smule anstrengende stramme om livet og for giveen en innovationsvirksomhed.

Vi kan uklædelig hængerøv!”

Charles Ginnerskov naturligvis diskutere de moralske dilemmaer i en uendelighed. et er måske ikke umiddel- sterende anlæg. Det gør det let og bart til at se det, ud- attrygt at afprøve det system.

Men faktummener, penge ernyemagt talelsen handler om telekommutil erhvervssegmentet. Returret, og -nikation og magtanvendelse er prøvetid dagens Charles Ginnerskov, CEO i te- fuld handlefrihed orden. mens diskuterer levirksomhedenOg ipnordic, smiler vi Kunden behøver heller ikke flytte skævt og forklarer: telefonnumre for at kunne bruge moral, er der snedige deropretter ”En virksomheds telekommusystemet, folk, da ipnordic nikation skal passe perfekt, gan- et nummer til dem. Kundens fortsætter med kapitalisere ske som et par jeans. Det giver at nummer viderestilles til det nye ingen mening at træffe en beslut- nummer uden forsinkelse. På den andres gode idéer. Heldigvis er ning om køb - uden at have haft måde kan alle medarbejdere både mulighed for at ringe ud af huset og internt - men det ikkeafprøve alt,modellen der kan kopieres.”

D

først. Du vil formodentlig også gerne rulle en prøvetur i en ny bil, inden du beslutter dig for at købe. Det, at du har mulighed for at træffe et kvalificeret valg, er altid fornuftigt, og når det handler om at vælge telekommunikation til en moderne virksomhed – er det altafgørende.”

Hands on Alligevel foretager rigtig mange virksomheder deres valg uden at have afprøvet det nye telesystem. Det giver ofte skuffelser og frustrationer. Der er nemlig stor forskel på at få de forskellige funktioner præsenteret via tekst, fotos eller film - og rent faktisk at have alle medarbejdere siddende med fingrene nede i systemet i en måned. Alle små skavanker, irritationsmomenter og faldgruber afsløres, under de daglige arbejdsrutiner. Dermed bliver der mulighed for at trimme og optimere - så kunden er fuldt ud tilfreds med systemet, inden der tages beslutning om køb.

Derfor har ipnordic valgt at markedsføre deres løsninger med returret og 30 dages prøvetid.

Kunden kan afprøve det nye system i 30 dage, uden beregning og uden at forpligte sig til køb. ipnordic sætter simpelthen et komplet telefonsystem op (telefoner, digitalt omstillingssystem m.m.), ved siden af kundens eksiTeam ipnordic

også modtage kald på deres nye system.

Charles Ginnerskov ”Tænk på det som et prøverum, eller en testbane. Man skal ikke nøjes med løsninger, der er nogenlunde. De skal passe perfekt,” siger Charles Ginnerskov. ipnordic har i øvrigt en filosofi om kun at have tilfredse kunder. Derfor har virksomheden, i modsætning til mange andre operatører, ikke nogen kontraktlig binding på deres kunder. Hvis virksomhedens kunder ikke er tilfredse med produktet og prisen, kan de forlade butikken, når de vil. Charles Ginnerskov føler ikke, at det er et problem. ”Det er sundt for os som virksomhed at være til bedømmelse hver dag - og ikke blot hver andet eller hvert tredje år. Så længe vi holder os på forkant med udviklingen, leverer de rigtige produkter og yder optimal service til den rigtige pris - har vi kunder i butikken.”

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

C

harles Ginnerskov, CEO i telefonivirksomheden ipnor­ dic, har oplevet, hvordan det er at være den lille kreative nørd i klassen med de store elever, der har flere muskler at spille med.

Den sønderjyske virksomhed har nemlig været first mover på en del nye tiltag i telebranchen – men direktøren har også erkendt, at det er svært at være alene med de gode idéer ret længe. Han fortsætter: ”Tidligere havde man de gode idéer og initiativer for sig selv i længere tid. Nu kopieres alt prompte. Det forhindrer dog ikke ipnordic i fortsat at tænke innovativt og være med til at for­ me markedet.”

Fri taleret i EU Problematikken blev eksem­ pelvis tydelig, da ipnordic i for­ året 2014, som den første tele­ virksomhed i landet, lancerede et erhvervsabonnement med fri tale i EU. Det gav en del opmærk­

somhed i branchen ­ men blev i første omgang modtaget med en smule skepsis. Umiddelbart ef­ ter blev idéen dog kopieret af de store spillere, som kom ud med lignende flatrate abonnementer – og hver enkelt af dem prokla­ merede, at dé var de første.

Det var selvfølgelig, diploma­ tisk sagt, en sandhed med modi­ fikationer, men det gik som det ofte går: Virksomheden med det største markedsføringsbudget løb med æren. Også selvom datoerne på de forskellige udspil sagde no­ get andet. ”I vores branche er der jo ikke noget ulovligt i at kopiere andres idéer og produkter,” fortæller Charles Ginnerskov. ”Men vi har hverken lyst til at være ulønnet udviklingsafdeling for konkur­ renterne – eller selv hægte os på kopivognen. Derfor valgte vi tid­ ligt at fokusere på at styrke på de fronter, hvor kopiering ikke kan klares med økonomi alene. For os er det især vores servicekon­ cept. Det kan man ikke kopiere ved bare at ansætte flere medar­ bejdere. Det kræver det helt rette team af medarbejdere at nå vores standard, og det forudsætter en velfungerende og positiv virk­ somhedskultur. Især det sidste element er svært at kopiere, eller købe sig til.”

Ingen knuder på linjen – og den er altid åben ipnordic har faktisk en af de kundefordele, der er rigtig svære at kopiere. Den allervigtigste er, at virksomheden ikke binder de­

res kunder med kontraktlige reb.

Alle kunder kan forlade butikken med et øjebliks varsel. Det der holder dem tilbage er altså ikke juridiske lænker, eller den uudtal­ te trussel om sagsanlæg og andre ubehageligheder. Det er derimod noget så simpelt som tilfredshed og tryghed. De ved, at de har en ven siddende både i chefstolen på kontoret og i supportafdelingen.

Den første fanges bedst i dag­ timerne, mens den sidste svarer indenfor 15 sekunder 24/7 alle årets dage ­ og de er begge klar til at lytte til dine ønsker som erhvervskunde.

Charles Ginnerskov runder af med et smil: ”Alle hos ipnordic arbejder målrettet på at finde de bedste løsninger for vores kunder. Kun­ dernes tilfredshed og frihed til at vælge er fundamentet for vores forretningsmodel. For os hand­ ler det om at behandle hinanden ordentligt. Det må alle vores kol­ legaer gerne kopiere, hvis de vil.

Men indtil videre har vi vist den del for os selv.”

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

ipnordic Michael Hamann Hansen, opstartstekniker ved ipnordic • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • er i solid vækst og beskæftiger pt. 80+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden ipnordic kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, • er i solid vækst og beskæftiger pt. 80+ medarbejdere året rundt og kald inden 15 sekunder • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg ogsvarer internet er pioneruden inden for markedet for30 ip­telefoni • bygger deres forretning på at tilbyde• telefoni bindinger og med dages fuld returret • udvikler selvsupport, al software • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers året rundt og svarer kald inden 15 sek.

• tilbyder specielle produkter som sekretærservice og • er pioner inden for markedet for ip-telefoni GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og • udvikler selv al software arbejdsprocesser • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser

fokus kampen om it-talenterne 2020

Eva Berneke taler ud om KMD’s hemmelige ansættelsesregler, der var på kant med loven:

“Det var da også åndssvagt formuleret” Eva Berneke erkender, at KMD’s ansættelsesregler - som var på kant med forskelsbehandlingsloven - var “kvajet formuleret,” men reglerne blev aldrig ført ud i livet, fortæller hun. “Nogle gange må man jo bare sige ‘undskyld,’’ ligesom vi i pressen sagde undskyld til Gud og hvermand.

Af Christoffer Lund-Hansen

K

lodsede og kvajede formuleringer, der aldrig blev ført ud i livet.

Sådan beskriver KMD-topchef Eva Berneke selskabets hemmelige ansættelsesregler for 2018, som Computerworld i foråret kunne afsløre.

Af reglerne fremgik det, at KMD såvidt muligt ville undgå at ansætte nye medarbejdere i Danmark, som er over 36 år.

Ifølge reglerne skulle en nyansættelse af en person over 36 år i KMD’s danske afdeling personligt godkendes af Eva Berneke selv eller virksomhedens økonomidirektør, Jannich Lund.

De ansættelsesregler overtræder klart forskelsbehandlingsloven på flere områder, vurderede Natalie Videbæk Munkholm, lektor i arbejdsret ved Aarhus

Universitet.

Over for Computerworld taler Eva Berneke nu ud om baggrunden for reglerne. Hun understreger, at retningslinjerne aldrig blev ført ud i livet.

“Lige så snart, vi læser det i pressen, siger vi ‘Gud, det var da også åndssvagt formuleret.’ Så er den ikke meget længere. Vi har aldrig ført det ud i livet, men så er det også åndssvagt, at det cirkulerer rundt med en firkantet formulering,” siger Eva Berneke.

Her er baggrunden for reglerne Retningslinjerne fremgår af et internt KMD-dokument ved navn Recruitment Governance 2018.

Her står der, at fra 1. januar 2018 skal alle nyansættelser af fuldtidsmedarbejdere enten være folk under 36 år, eller

Lige så snart, vi læser det i pressen, siger vi ‘Gud, det var da også åndssvagt formuleret.’ Så er den ikke meget længere. Vi har aldrig ført det ud i livet, men så er det også åndsvagt, at det cirkulerer rundt med en firkantet formulering.

Eva Berneke Topchef, KMD

10

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

også skal stillingerne besættes i KMD’s polske afdeling.

Eventuelle afgvigelser skal godkendes af Eva Berneke eller

Jannich Lund.

Over for Computerworld vurderede Natalie Videbæk Munkholm i maj, at formule-

ringerne klart var i strid med forskelsbehandlingsloven.

“Det her er overhovedet ikke svært. KMD’s strategi er både i strid med lovens hensigt og lovens ord. Man må ikke begynde at sortere folk på baggrund af deres alder. Den strategi bringer KMD i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi det er forbudt bare at tage lidt hensyn til folks alder,” sagde Natalie Videbæk Munkholm.

Det egentlig formål med

reglerne var, ifølge Eva Berneke, at KMD skulle repræsentere et bredere udsnit af den it-uddannede befolkning i Danmark.

“Det handler om, at vi som virksomhed gerne vil have en divers og inkluderende kultur.

Vi vil gerne have en gruppe af medarbejdere, der repræsenterer et bredt udsnit af den it-uddannede befolkning i Danmark.

Hvis man begynder at se, at det er kun mænd, der kommer ind ad døren, så tager man en snak

om, at man gerne vil fiske i den anden halvdel af søen, hvor der er også er it-uddannede kvinder,” siger hun og fortsætter: “Hvis man kun rekrutterer 26-årige, så er der i hvert fald andre muligheder på markedet. Hvis man ikke føler, at ens medarbejdersammensætning er repræsentativ, så må man se på reglerne. Ingen synes, kvoteregler er sjove, men nogle gange er det det værktøj, der nu en gang er i skuffen.”

Eva Berneke slår desuden fast, at retningslinjerne var målrettet rekrutteringsforløbet for at få adgang til den største mulige talentmasse på markedet.

“Det handler om vores rekruttering. Hvorfor rekrutterer vi ikke bredt nok? Vi vil gerne rekruttere bredt, for så får vi adgang til den størst mulige talentmasse, uanset om de er mænd eller kvinder, dansktalende eller ikke dansktalende, eller om de er unge eller gamle.

Så kigger vi på om, vi har den rigtige balance, og der tror jeg, at de fleste direktioner i dag vil kigge på, om man har de rigtige typer,” siger hun.

Retningslinjer blev aldrig ført ud i livet Du taler om meget om diversitet. Det er nok de færreste, der vil mene, at det er et udtryk for diversitet at afskære personer, som er ældre end 36 år, fra at få et job.

Hvad siger du til det?

“Det var også for klodset formuleret, for det var slet ikke det, vi gjorde. Det var en kvajet formulering, og det var ikke det, der skete,” siger Eva Berneke.

Tal fra KMD bakker topchefens udmelding op. KMD oplyser til Computerworld, at 48 procent af virksomhedens nyansatte i Danmark i 2018 var 36 år eller derover. I 2019 steg tallet til 55 procent.

Derfor reagerede KMD først, da sagen kom frem i pressen De hemmelige ansættelsesregler florerede i efteråret 2017 i en række mails i KMD, som Computerworld har fået adgang til.

Alligevel reagerede ingen af de KMD-ansatte, der havde adgang til dokumentet, før det blev offentliggjort af Computerworld.

Dette dokument er blevet sendt rundt blandt højtuddannede topfolk i KMD i flere måneder.

Det står sort på hvidt, at man skal have en tilladelse fra dig eller din Fortsættes side 12

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

11

fokus kampen om it-talenterne 2020

Eva Berneke taler ud om KMD’s hemmelige ansættelsesregler, der var på kant med loven:

“Det var da også åndssvagt formuleret” Fortsat fra side 11

finansdirektør for at ansætte en medarbejder, som er ældre end 36 år i Danmark. Hvorfor er der ingen, der undrer sig og reagerer på formuleringerne, der åbenlyst er på kant med loven?

“Det er et godt spørgsmål, for det har det ikke gjort. Jeg ved ikke, hvorfor folk ikke har stillet spørgsmålstegn ved det, for det er der ingen, der har gjort. Jeg tror dog ikke, at man altid skal regne med, at folk kommenterer på en klodset formulering i et eller andet dokument. Jeg har i hvert fald enkelte emails liggende i min indbakke, hvor jeg ikke har læst alle appendikssider.

Skal vi ikke sige det sådan? Vi vil gerne rekruttere på et divers grundlag, så vi opfordrer folk til at tænke over at have den rigtige rekrutteringsstrategi, og det tror jeg godt, at folk forstår,” siger Eva Berneke og fortsætter: “Derfor tror jeg heller ikke, at de har stillet spørgsmål.

Baggrunden var, at ingen blev skubbet tilbage, og når ingen føler, at der er nogen barrierer, så stiller de heller ikke spørgsmål ved, om noget kan opfattes som en barriere. Det skulle ses som udtryk for en bekymring over vores diversitet i rekrutteringen.

Folk forstod godt konteksten, og folk forstod godt, at det ikke var lige så firkantet, som når man læser teksten.”

Har KMD’s jurister hjulpet med at formulere retningslinjerne?

“Folk reagerer typisk, hvis de får noget, som er meget vagt formuleret, og så skal det implementeres firkantet. Det her er den omvendte verden.

12

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

Det var firkantet formuleret, men det var ikke sådan, det blev implementeret. Derfor er der ingen, der har sagt noget, men derfor burde vi jo nok have sagt, at det rent faktisk skal formuleres sådan, som det rent faktisk foregår, så det handler om mere diversitet, som vi gerne vil,” siger Eva Berneke.

“Vi har rigtigt mange dokumenter i KMD, som ikke skal sendes videre” I de interne mails fremgår det desuden, at ansættelsesprincipperne skal kommunikeres ud til organisationen mundtligt og “IKKE må rundsendes på skrift.”

Hvordan forklarer du formuleringen om, at ansættelsesreglerne “IKKE må rundsendes på skrift,” hvis der ikke er noget at skjule?

“Vi har rigtigt mange dokumenter rundt omkring i KMD, som ikke skal sendes videre. Vi kender alle sammen e-mail-kultur godt nok til at vide, at det nogle gange kan lidt hurtigt, og der ryger noget med ud, som ikke skulle med,” siger Eva Berneke.

Hun oplister herefter en række eksempler på anden vidensdeling i den øverste ledelse, som heller ikke skal sendes videre.

Det drejer sig blandt andet om finansielle tal og korrespondancer om retssager.

“Når vi skriver om vores finansielle tal, er det jo heller ikke noget, som skal sendes videre.

Hver måned diskuterer vi de tal på lederniveau, men det er klart, at det skal lederne jo heller ikke sende videre ud af butikken. Der er en hel del e-mails, som ikke skal deles,” siger Eva Berneke og

tilføjer: “Vi har også korrespondancer om retssager, som ikke skal deles.

Der er rigtigt mange gange, hvor vi siger, at den pågældende e-mail ikke skal sendes med ud, men det skal kommunikeres mundtligt. Det skal kommunikeres ud til medarbejderne, om det går godt eller skidt, men det betyder ikke, at vi vil have sendt vores finansielle rapporter eller juridiske vurderinger med ud til medarbejderne.”

KMD-bossen fortæller, at det er en konstant balance, hvor meget information der skal deles.

“Det er en balance mellem at have tillid til ledergruppen og dele information til dem, men samtidig sørge for, at tingene ikke kommer for bredt ud.

Pludselig er tingene ude hos 400 mand, og det er svært at kontrollere, hvis man skal have en åben ledelseskultur. Det materiale, vi deler med lederne, er ikke nødvendigvis til videresendelse.”

“Nogle gange må man jo bare sige ‘undskyld’” Den japanske teknologigigant NEC overtog ejerskabet af KMD i februar 2019.

Selvom ansættelsesreglerne omhandlede kalenderåret 2018, blev reglerne først offentliggjort i pressen, efter NEC’s overtagelse, i 2019. Det efterlod Eva Berneke med et udredningsarbejde over for den nye ejer.

“NEC deler agendaen om at arbejde med diversitet, så vi informerede dem, ligesom vi informerer NEC om alt muligt andet. Og nogle gange må man jo bare sige ‘undskyld’, ligesom vi i pressen sagde undskyld til Gud og hvermand. Det var bare for klodset lavet. Men det betyder ikke, at vi går væk fra diversitetsagendaen. Det fortsætter vi med,” siger Eva Berneke.

Flere klager over KMD i Ligebehandlingsnævnet Fagforeningerne stod i foråret 2018 kø for at kritisere KMD’s ansættelsespolitik.

Den mest prominente kritiker var Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, der revsede KMD i stærke vendinger.

“Jeg er chokeret over, at en så stor virksomhed kan finde på at bryde loven og aldersdiskriminere konsekvent,” lød det Lizette Risgaard til Computerworld.

Sagen har desuden fået det efterspil, at Ligebehandlingsnævnet i øjeblikket behandler to konkrete klagesager som følge af afsløringen af ansættelsesreglerne. Sagerne er endnu ikke afgjort.

Hvordan forholder KMD sig til de to klagesager i Ligebehandlingsnævnet?

“Vi forholder os til den enkelte sag. Det bliver vi nødt til,” siger Eva Berneke. 

NEC deler agendaen om at arbejde med diversitet, så vi informerede dem, ligesom vi informerer NEC om alt muligt andet. Og nogle gange må man jo bare sige ‘undskyld’, ligesom vi i pressen sagde undskyld til Gud og hvermand. Det var bare for klodset lavet. Men det betyder ikke, at vi går væk fra diversitetsagendaen.

Eva Berneke Topchef, KMD

Forsiden på KMD’s hemmelige ansættelsesplan prydes af unge med studenterhuer.

På side 2 af ansættelsesplanen fremgår det, at fra 1. januar 2018 skal alle KMDnyansættelser i Danmark ske med medarbejdere under 36 år eller alternativt i KMD’s polske afdeling (KMW) med mindre, der angives en særlig grund til at afvige fra reglen.

Nederst fremgår tre konkrete eksempler på acceptable afvigelser fra reglen.

Af det tredje punkt på side 3 i planen fremgår det, at alle nyansættelse af kandidater, der er over 36 år (non-YP) eller ansættes i KMD’s polske afdeling (non-PL), skal gennemgås af KMD-topchef Eva Berneke (EBE) og/ eller KMD’s økonomidirektør Jannich Lund (JIL).

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

13

fokus kampen om it-talenterne 2020

Regeringen har en plan:

Sådan får Danmark mange flere unge til at tage en it-uddannelse

14

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

Regeringen er klar med flere tiltag, der skal sikre, at danske virksomheder i fremtiden kan skaffe kvalificerede it-medarbejdere. Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S) anerkender, at det er kæmpe opgave, der stadig ikke er løst efter mange års forsøg.

Af Jacob Schjoldager

Det er ikke optimalt. Det havde været rigtig godt, hvis flere af dem kunne være startet på en uddannelse, som vi har rigtig meget brug for.

Ane Halsboe-Jørgensen Uddannelses- og forskningsminister (S) Foto: Jens Honoré

F

lere penge til universiteterne og langt flere kvinder på it-uddannelserne. Det er opskriften til at stoppe den voksende mangel på it-medarbejdere, som danske virksomheder kæmper mod, mener uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Hun anerkender, at Danmark står over for et massivt problem med mangel på arbejdskraft inden for it, og at hun sammen med regeringen sidder med en stor opgave.

“Det er en vigtig opgave, og desværre er det heller ikke nyt, at vi mangler it-kompetencer.

Heldigvis kan vi se, at over de seneste ti år er de uddannelser med stor efterspørgsel vokset med 84 procent, så vi er på vej i den rigtige retning. Men der er stadig mere at gøre,” siger ministeren til Computerworld.

Ved det seneste optag i sommeren 2019 steg optaget på alle it-uddannelser med beskedne tre procent. Det svarer til 153 nye studerende.

Siden 2013 er antallet af studerende, der er blevet optaget på en it-uddannelse dog steget fra 5.956 til i 2019 at være 6.254 på tværs af uddannelsesinstitutioner.

ITU afviser kvalificerede ansøgere Det er nemlig ikke interessen for it blandt de unge, der er problemet. I sommer måtte IT Universitetet afvise fire ud af ti kvalificerede ansøgere, fordi man ikke havde flere studiepladser.

Dermed søgte 261 studerende forgæves om at blive optaget på universitetet som deres førsteprioritet.

“Det er ikke optimalt. Det havde været rigtig godt, hvis flere af dem kunne være startet på en uddannelse, som vi har rigtig meget brug for,” siger Ane Fortsættes side 16

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

15

fokus kampen om it-talenterne 2020

Regeringen har en plan:

Sådan får Danmark mange flere unge til at tage en it-uddannelse Fortsaqt fra side 15

Halsboe-Jørgensen.

For at komme problemet til livs valgte regeringen kort før jul at sætte 102 millioner kroner af til at udvide antallet af studiepladser på uddannelser med stor efterspørgsel. Herunder it-uddannelserne.

De mange millioner er fordelt ud på de såkaldte STEM-uddannelser. Det vil sige uddannelser inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics.

Foto: IT Universitetet

16

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

It-uddannelserne får derfor kun en del af pengene.

“Det er noget af det, jeg håber, vi kan komme tættere på med de 102 millioner til netop de uddannelser, hvor vi ved, der er efterspørgsel efter arbejdskraften, og hvor man i dag afviser ansøgere, som man for eksempel gør på ITU,” siger uddannelsesministeren.

Udover de nye millioner til uddannelsesinstitutionerne har regeringen også afskaffet de såkaldte to-procents-besparelser,

som den forrige regering havde vedtaget. Ifølge planen skulle universiteterne samlet spare fire milliarder kroner frem mod 2022.

”På den måde sikrer vi, at uddannelserne ikke bliver udhulet yderligere, som vi har set de sidste fire år,” siger Ane Halsboe-Jørgensen om den tidligere regerings politik.

Lige nu og her ser ministeren dog også andre muligheder for, at der kan blive uddannet flere it-studerende.

For selvom IT Universitetet i København må afvise studerende, er der stadig ledige pladser andre steder i landet.

Studerende skal fordele sig i hele landet Lige nu og her ser ministeren dog også andre muligheder for, at der kan blive uddannet flere it-studerende. For selvom IT Universitetet i København må afvise studerende, er der stadig ledige pladser andre steder i landet.

“Der er ligesom to veje ud over flere penge til uddannelserne.

Den ene er at gøre de unge mennesker opmærksomme på, at der faktisk er ledige pladser rundt omkring i landet, hvis Fortsættes side 18

PLAY ER TO 4K-DIS UNDERSTØTT

SHUTTLE® XPC NC10U

Celeron 4205U Intel UHD Graphics 610

NC10U3

XPC NANO STÅR FOR ULTRA-KOMPAKTE DESKTOP-PC'ER Shuttle præsenterer fire kun 14 cm lange, ultra-kompakte pc-løsninger, ideel til brug på skrivebordet. Alt efter kravene til arbejdspladsen kan man vælge mellem energibesparende Intel Celeron og Intel Core processorer.

Med VESA-holdere kan disse modeller monteres på egnede skærme og forsvinder således endda komplet fra skrivebordet.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

UP TO 32 GB

HDMI 2.0

NVME SSD

2.5" HDD/SSD

USB TYPE C (5 GBIT)

VESA MOUNT

SERIAL PORT

WIFI

Core i3-8145U Intel UHD Graphics 620

NC10U5

Core i5-8265U Intel UHD Graphics 620

NC10U7

Core i7-8565U Intel UHD Graphics 620 Kun 14 × 14 × 4,2 cm (DBH) Op til 32 GB DDR4-hukommelse (SO-DIMM) HDMI 2.0a, DisplayPort 1.2 1× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit) type C, 1× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit) type A, 2× USB 2.0, 1× COM 1× M.2-2280 til NVMe-SSDs, 1× 2.5"-harddisk/SSD (til 15 mm højde), 1× SD-kortlæser Gigabit Ethernet og WiFi Always-On-Funktion Væg/VESA-monteringsmulighed FRA DKK

1.082,–*

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_Computerworld_Shuttle-NC10.indd 1

04.02.2020 12:24:36

fokus kampen om it-talenterne 2020

Regeringen har en plan:

Sådan får Danmark mange flere unge til at tage en it-uddannelse Fortsaqt fra side 16

man er frisk på at bevæge sig en lille smule. Så er der nemlig mulighed for at få uddannelsen andre steder end lige på ITU,” forklarer Ane Halsboe-Jørgensen.

Men selv, hvis alle de studerende, der i dag bliver afvist på landets it-uddannelser, skulle få et ja i fremtiden, så kan danske virksomheder stadig risikere at mangle arbejdskraft.

Tal fra interesseorganisationen DI viser nemlig, at knap 40 procent af landets største virksomheder oplever udfordreringer med at ansætte medarbejdere inden for it. Og det er dobbelt så mange som for fire år siden.

Ministeren peger derfor på den anden vej, som efterhånden er en gammel traver blandt organisationer, der beskæftiger sig med it-politik: Der skal flere kvinder ind på uddannelserne.

“Jeg tror vi vil få en meget stor gevinst ud af at få en større kønsbalance på vores it-uddannelser, så vi får kvinderne med.

Det har jeg et stort fokus på, og en god drøftelse med universiteterne om,” siger hun.

Hvordan skal det konkret ske?

“Jeg synes egentlig, at der er ting i gang. Både med teknologipagten og det øgede optag, vi har set over de sidste ti år. Og samtidig de her nye penge, som er ved at blive fordelt rundt til universiteterne, så de forhåbentligt fra næste år kan øge deres optag, det ser jeg stort frem til at følge,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Universiteterne har et stort ansvar Selvom ministeren anerkender,

18

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

at der er brug for at gribe til mange politiske værktøjer, ikke mindst flere penge, så mener hun samtidig, at uddannelsesinstitutionerne selv har et ansvar for, at der bliver uddannet de rigtige it-studerende.

“Universiteterne har en stor grad af selvbestemmelse og er ikke særligt dikteret fra politiske side. Derfor ligger der også et stort ansvar i forhold til de penge der er sendt ud til dem nu,” siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer: “Pengene er givet med en ret fri mulighed for at vurdere, hvor de bedst kan bruges. Er det

forskningskapaciteten, der skal udbygges for på den måde at kunne optage flere, eller er det en særlig indsats for at få flere kvinder til at søge. Der kan være forskellige behov og det har de selv ansvaret for at forvalte bedst muligt.”

Derfor understreger Ane Halsboe-Jørgensen også, at hun vil følge udviklingen tæt for at sikre, at de 102 millioner bliver brugt på en fornuftig måde.

Det er nemlig heller ikke ligegyldigt, hvilke it-studerende, der bliver optaget på de danske universiteter. Især de mere tunge udviklere er nemlig særligt dem, som virksomhederne efterspørger.

“Jeg synes, der ligger et stort ansvar på universiteterne, men lige præcis i forhold til at få uddannelsespladserne drejet hen imod, hvor der er mest brug for dem, har vi også taget et stort ansvar for politisk,” siger ministeren der peger på, at man

Jeg tror vi vil få en meget stor gevinst ud af at få en større kønsbalance på vores ituddannelser, så vi får kvinderne med.

Ane Halsboe-Jørgensen Uddannelses- og forskningsminister (S)

politisk har valgt at dimensionere flere uddannelserne ud fra hvor stor ledigheden er.

Lever universiteterne op til det ansvar?

“Jeg oplever en stor bevidsthed om rollen i vores samfund fra universiteternes side, men man kan altid blive bedre, og det tror jeg vi løbende skal øve os på i fællesskab,” forklarer uddannelsesministeren. 

Optaget på ITU, sommeren 2019

Uddannelse

Antal optagne

Antal ansøgere - 1. prioritet

66

148

Softwareudvikling

176

302

Data science

78

90

Digital design og interaktive teknologier

Global Business Informatics I alt Kilde: IT Universitetet

80

121

400

661

Er du klar til at få gavn af e-fakturering i hele verden?

Optimer dine processer

E-fakturering i en løsning

E-fakturering medvirker til at øge effektiviteten og forenkle processerne i de daglige arbejdsgange. Du får skabt bedre overblik over din virksomheds fakturering. Kort sagt, du får mindre manuelt arbejde, færre fejl, bedre overblik og enklere processer.

VAX 360 kan integreres med ethvert internt system og en lang række eksterne.

Løsningen understøtter samtlige OIOUBL- og Peppol-profiler samt validerer dokumenterne og sikrer dermed, at de altid overholder gældende standarder og forskrifter.

Mere end 20 års erfaring

Certificeret udbyder

Vi har deltaget i udviklingen af den elektroniske NemHandel-standard, og vores konsulenter anvendes som rådgivere for offentlige myndigheder. Ydermere deltager vi i etableringen af den elektroniske Peppolinfrastruktur.

Peppol understøtter hele e-handelsprocessen.

Som certificeret udbyder af et Access Point kan vi hjælpe dig med at sende og modtage e-fakturaer til og fra dine udenlandske kunder og leverandører via Peppolinfrastrukturen.

Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre for jer!

Læs mere på www.mysupply.dk eller ring +45 96961070 Vi hjælper dig til en enklere og mere effektiv løsning.

fokus kampen om it-talenterne 2020

André Rogaczewski: Vi voksne skal tale STEM-uddannelserne op

”Det er jo ikke sådan, at vi får et kald fra en eller anden gud, når vi vælger uddannelse” Inden 2028 skal optaget på de såkaldte STEM-uddannelser, som producerer de eftertragtede it-kandidater, være løftet med omkring 10.000 personer – svarende til 20 procent. Det er Teknologipagtens ambitiøse mål, men foreløbig er optaget kun løftet med én procent. André Rogaczewski gør status på projektet efter to års levetid.

Af Christoffer Lund-Hansen

”D

et er en maskine med 35 håndtag, hvor alle skal indstilles så optimalt som muligt, før den spytter så mange unge mennesker og videreuddannede kandidater ud som muligt.

Der er så mange håndtag, som skal stilles rigtigt, så når vi laver en ny strategi, retter vi på alle de håndtag.”

Ordene kommer fra André Rogaczewski, topchef for Netcompany.

Da den daværende VLAK-regering sparkede Teknologipagten i gang i april 2018, satte Netcompany-stifteren sig for bordenden som formand for Teknologipagtrådet. Her er André Rogaczewski sammen med i alt 17 personer fra erhvervslivet, uddannelsesområdet og de relevante ministerier netop ved at lægge sidste hånd på en ny strategi for de kommende år.

Derfor gør André Rogaczewski nu status over Teknologipagtens første to år over for Computerworld.

For virker Teknologipagtens arbejde overhovedet? Svaret er et

20

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

rungende ”ja,” hvis man spørger manden selv. ”Det er gået rigtigt godt. Vi skal huske, hvor vigtig en ting Teknologipagten repræsenterer.

Først og fremmest skal behovet for tekniske og digitale kompetencer gøres til en bred politisk dagsorden. Det har Teknologipagten i den grad gjort. Vi er blevet en platform med overblik over de mange projekter, og hvordan de virker. Dér har pagten gjort en stor forskel,” siger André Rogaczewski.

Teknologipagtens resultater Teknologipagten har til formål at sikre, at de rette personer matches med de rette interessenter, så der opstår relevante projekter.

Herefter udvælger Teknologipagten de projekter, som pagten kan støtte, promovere og dokumentere.

Det skal ske med en årlig økonomisk ramme, der løbende stiger fra 8,9 millioner kroner i 2018 til 20 millioner kroner i 2022. ”Hvis vi kigger på antallet af projekter under Teknologipagten, som vores sekretariatet holder øje med, så har vi allerede indfriet målet om at nå en million

deltagere i projekterne inden udgangen af 2020. Interessenterne i Teknologipagten har i den grad fundet sammen. Vi kan hele tiden holde øje med, hvor mange der deltager, og hvor vi er henne,” siger André Rogaczewski.

Han henviser til, at 430.000 deltog i Teknologipagtens projekter i 2018, 446.000 deltog i 2019 og i 2020 forventes det tal at eksplodere til hele 765.000 deltagere i løbet af året.

Frem mod 2022 forventes der mere end 1,9 millioner deltagere i Teknologipagtens projekter, men det er vigtigt at understrege, at den samme person sagtens kan deltage i flere projekter, så der er ikke tale om 1,9 millioner forskellige deltagere.

Mindre end to år inde i projektets levetid er der afholdt 108 projekter i Teknologipagt-regi, og Teknologipagten har 829 partnere og deltagere, hvilket inkluderer 350 virksomheder.

André Rogaczewski og resten af Teknologipagtrådet kan konstant følge med i, hvordan pagtens arbejde udvikler sig. ”Folk skal vælge nogle andre uddannelser, men vi skal også ændre uddannelsessystemet, og det er ikke noget, man gør ’over

night’. Vi har et langsigtet mål.

Frem til 2028 skal vi holde øje med, at vi bliver ved med det,” siger han.

Her er det altoverskyggende mål Men hvad skal alle disse tal så bruges til?

Selvom Teknologipagten kan fremvise en række flotte nøgletal, skal man huske på, at det altoverskyggende mål for Teknologipagten er, at 20 procent flere skal være optaget på en STEM¬-uddannelse senest i 2028.

Det svarer til omkring 10.000 flere personer i Danmark med uddannelser på STEM-områderne, som dækker over Science, Technology, Engineering og Math.

Foreløbigt er det tal kun vokset med én procent i løbet af Teknologipagtens første år. ”20 procent flere skal fuldføre en STEM-uddannelse inden for 2028. Den samlede optagelse på STEM-uddannelse er steget med én procent fra 2018 til 2019, så det går den rigtige vej, men det er et langt sejt træk, og det vidste vi godt. Vi har også fået tre procent flere kvinder ind på STEM-uddannelserne. Vi er ikke i mål, for vi er først lige begyndt, og det har aldrig været mere aktuelt,” siger André Rogaczewski.

Kritiske samfundsudfordringer Ifølge Netcompany-bossen kan det ikke understreges nok, at samfundets store problemstillinger som eksempelvis klimaudfor-

dringer heller ikke kan blive løst, uden at flere uddanner sig inden for de digitale kompetencer. ”Det er et langt og sejt træk, hvis vi skal forandre vores samfundskonstruktion, når det kommer til klimamål og CO2-udslip.

Det bliver ved hjælp af teknologi, og vi skal uddanne folk, der indgår i de løsninger. Det kan vi ikke, hvis vi ikke lykkedes med Teknologipagten,” siger André Rogaczewski.

Folk skal vælge nogle andre uddannelser, men vi skal også ændre uddannelses­systemet André Rogaczewski Formand for Teknologipagtrådet

Selvom han mener, at Teknologipagten er på rette vej i forhold

til tiårsplanen, så er der en række udfordringer, som skal løses.

Den største udfordring handler om at skabe en kulturændring, når det kommer til uddannelsesvalg, ifølge André Rogaczewski. ”De mørke skyer ude i horisonten, som vi virkeligt skal tage fat på, er, når jeg læser, at de dygtigste elever med de højeste snit og de bedste resultater i gymnasiet stadig vælger de samme uddannelser. Det er desværre stadigvæk

jura, medicin og statskundskab.

Der tænker jeg, at der stadig er en kulturel rejse,” siger han.

Her mener Teknologipagtrådets formand, at der er brug for, at forældre og andre nære bekendtskaber til de unge mennesker taler STEM-uddannelserne op. ”I forhold til den kulturelle rejse har vi brug for, at flere forældre og almindelige mennesker skal Fortsættes side 22

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

21

fokus kampen om it-talenterne 2020

André Rogaczewski: Vi voksne skal tale STEM-uddannelserne op

”Det er jo ikke sådan, at vi får et kald fra en eller anden gud, når vi vælger uddannelse” Fortsat fra side 21

tale det her op. Det er jo ikke sådan, at vi får et kald fra en eller anden gud, når vi vælger uddannelse. Folk kan lige så godt vælge noget andet, men så starter man med at arbejde inden for et fag, og så udvikler det sig,” siger André Rogaczewski og fortsætter: ”Derfor er det vigtigt ikke at se på STEM-uddannelse som et speciale, som kun er møntet på de få. Det er brede dagsordener, og flere skal vælge det, for det er de mennesker, der skal både bygge, udvikle og styre vores samfund.

Det tager mange år for en hel generation at vågne op.”

To regioner halter efter En anden udfordring er den geografiske spredning af Teknologipagtens projekter.

Et kig på den geografiske fordeling af projekterne viser, at særligt to regioner halter efter resten, når det kommer til antallet af projekter i Teknologipagt-regi.

Værst står det til i Region Nordjylland, hvor kun ti procent af alle Teknologipagtens projekter finder steder.

Herefter kommer Region Sjælland, der tegner sig for 12 procent af projekterne.

Der er dermed langt op til førstepladsen, som er Region Hovedstaden.

Regionen står for 31 procent af Teknologipagt-projekter.

I de områder med få projekter spiller særligt folkeskolerne en nøglerolle, lyder det fra André Rogaczewski. ”Nogle af de store virksomheder

22

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

ligger i de regioner med mange projekter. Men det er positivt, at yderegionerne er gode til projekterne i grundskolen. Der er mange projekter i folkeskolen og på frivillig basis, hvor man interesserer for teknologi, og den interesse er positiv, uanset om man bor i Brønderslev eller København,” siger han og tilføjer: ”Den interesse har faktisk overrumplet mig. Det giver os et håb om, at vi lykkedes med det lange seje træk. Hvis børnene har fået interessen, er der gode chancer for, at børnene senere tage de rette uddannelsesvalg.”

Pres tynger Netcompany-stifter Topchefen for Netcompany slår fast, at han samlet set mener, at Teknologipagtens første år viser, at pagten er på rette vej. ”Mit indtryk er, at vi allerede er ved at opnå en større nysgerrighed og interesse for at gå ind på STEM-vejen, for flere er klar over, at det er her væksten kommer fra, og vi kan tage nogle kvantespring,” siger André Rogaczewski.

Jeg er ukuelig optimist.

Jo mere vi italesætter det, jo større bliver interessen for STEM-uddan­ nelserne.

André Rogaczewski Formand for Teknologipagtrådet

Den største udfordring bliver at skabe en kulturændring. ”Den altafgørende udfordring bliver den kulturelle udfordring.

Den kamp kan kun vindes ved konstant at italesætte vigtigheden og fremvise rollemodeller, specielt også kvindelige rollemodeller.

De skal se, at vi skaber et bedre samfund, og man får et bedre liv.

Hvis vi lykkedes med det, har vi ikke en udfordring,” siger han.

Og André Rogaczewski lægger ikke skjul på, at presset tynger ham. ”Det tynger på skuldrene at skulle finde så mange hoveder, og der skal så mange STEM-kompetencer til at løse de udfordringer, vi står med, men jeg vil hellere have, at de kompetencer bliver en vital del af vores samfund, for STEM-kompetencerne er essentielle for vores fremskridt,” siger han.

Det ultimative mål André Rogaczewskis ultimative mål for Teknologipagten er derfor at gøre den overflødig. Og gerne før tiårsplanen udløber i 2028. ”Det mest positive, der kan ske i 2028, er, at vi har set, at samfundet har rykket sig, og vi producerer nok STEM-kompetencer, ligesom agendaen er blevet en bred del af velfærdssamfundet,” siger han og fortsætter: ”Det bedste, der kan ske for Teknologipagten, er, at der ikke er brug for den længere. Det vil være den ultimative succes. Og det vil være endnu bedre, hvis det sker før 2028.”

Selvom Teknologipagten har igangsat så mange projekter med så mange deltagere og interessenter, har Teknologipagten foreløbig kun formået at løfte optaget på STEM-uddannelserne med én procent. Hvordan skal det overhovedet kunne løftes til 20 procent inden 2028? ”Hvis man tog hver folkeskoleklasse i Danmark og bare fik én af dem til at vælge en STEM-uddannelse – og specielt hvis det var en pige – så er vi der. Hvis bare

lige så mange piger som drenge vælger en STEM-uddannelse, så er vi der. Hvis bare en pige eller dreng i hver skoleklasse vælger en STEM-uddannelse, så er vi der også,” siger André Rogaczewski.

Og som formand for Teknologipagtrådet er Netcompany-direktøren ikke i tvivl om, at målet om at få 10.000 danskere mere optaget på STEM-uddannelserne bliver nået senest i 2028. ”Jeg er ukuelig optimist. Jo mere vi italesætter det, jo større bliver interessen for STEM-uddannelserne. Så skal vi bare sørge for, at de unge kan komme ind på dem og ikke forlader dem igen.

Det er ikke en nem rejse, men vi er mange, der taler om denne dagsorden, så jeg er sikker på, at vi nok skal nå målet. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” slutter André Rogaczewski.

Teknologipagtrådet forventes at udgive en statusrapport over projektets resultater samt den fremtidige strategi i løbet af marts 2020. 

Hvad er STEM-områderne?

STEM er en samlebetegnelse for uddannelsesområderne Science, Technology, Engineering og Math.

STEM-færdigheder understøtter en videnskabelig forståelse af, hvordan verden fungerer i og på tværs af de nævnte områder, såsom: •

Matematisk, videnskabelig og teknologisk indsigt

•

Datagenerering og -analyse

•

Kritisk tænkning og problemløsning

•

Teknologisk opfindsomhed og kreativitet

•

Logisk tænkning og praktisk intelligens

Der er ikke nogen entydig afgrænsning af, hvilke studieretninger, job og sektorer, der kan betegnes som STEM. Kilde: Teknologisk Institut.

Professionelle 4�-labelprintere De nye TD-labelprintere gør det muligt at printe labels op til 4" bredde, og med teknologi til direkte termisk print og termo transfer, lever de op til kravene i mange forskellige brancher.

brother.dk

Detailhandel Lager og logistik Fødevarebranchen Sundhedssektoren

fokus kampen om it-talenterne 2020

Virksomhederne skruer op for flirten med ITU’s studerende:

“Der er virkelig stort pres på for at få en plads til vores karrieremesser” Virksomhederne kæmper om de unge itkyndiges gunst. IT Universitetet er en af kamppladserne, hvor bejleriet finder sted. Her ser rektor Martin Zachariasen en stigende interesse fra virksomhederne side, der er hurtige til at lægge billet ind hos de studerende.

Af Rasmus Ferdinand Petersen

D

e unge mennesker med it-tække er en attraktiv vare for virksomhederne, der i stigende grad har brug for flere hænder på tastaturerne.

Bejleriet til de studerende ser ikke ud til falde, tværtimod.

Rektor på IT-Universitetet, Martin Zachariasen, er en af de observatører, der ser dansen mellem de studerende og virksomhederne fra første række.

“Der er stigende interesse fra virksomhedernes side for at komme i kontakt med de studerende,” slår han fast.

Den interesse identificeres ifølge rektoren på flere forskellige måder. En af de mere iøjnefaldende er den betydning, som ITU’s karrieremesser har for erhvervslivet.

To gange om året inviteres virksomheder indenfor i universitetets lokaler på Amager, hvor der er mulighed for at mingle med de studerende.

“Vi har plads til 30 virksomheder til de her events, og sidste gang var eventet fuldt booket efter 20 minutter. Så der er virkelig stort pres på for at få en plads til vores karrieremesser.”

Med den store efterspørgsel

24

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

er det relevant at overveje, om universitetet burde åbne op for flere, men her mener rektoren, at det drejer sig om en balancegang, da arrangementerne heller ikke skal blive for uoverskuelige for de studerende.

52-årige Martin Zachariasen har været rektor for IT-Universitetet siden første januar 2019, hvor han overtog posten fra Mads Tofte.

Han kom fra en stilling som dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, hvor han også var

professor i datalogi og medlem af universitetets direktion.

Ledighed Der er rigtig mange af universitetets studerende, der har studiejob, selvom rektoren ikke sidder inde med præcise tal på, hvor stor en procentdel det drejer sig om. Dertil er der flere, der får tilbud under uddannelsen. ”Vi hører fra de studerende, at de får henvendelser om jobtilbud på den ene eller anden måde. Både på vores events og gennem andre kanaler,” siger han og tilføjer: “Der er mange, der får tilbudt job, før de er færdige. Det er helt normalt.”

Dette betyder også, at IT-universitetet har en solid statistik for beskæftigelse, efter kandidaterne er færdige med uddannelsen.

Her påpeger Martin Zachariasen, at universitetets ledighed

Der er mange, der får tilbudt job, før de er færdige. Det er helt normalt.

Martin Zachariasen Rektor på IT-Universitetet

ligger på små seks procent, når Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør, hvor mange kandidater der ikke er kommet i job et til to år efter dimissionen.

“Det er en hel del lavere end landsgennemsnittet, der ligger på over 10 procent. Det tyder på, at virksomhederne ved, hvad de får, og er gode til at ansætte vores kandidater,” lyder det.

I øjeblikket er det samtlige uddannelser på ITU, der ligger under landsgennemsnittet, når det drejer sig om ledighed efter færdiggørelsen af uddannelse.

Dog er det kandidaterne fra de mere tekniske uddannelser, der er de mest eftertragtede, tilføjer rektoren.

Ansøgere Overordnet set vinder it-uddannelserne popularitet blandt ansøgerne, fortæller Martin Zachariasen.

Det er både godt og skidt. På den ene side er det positivt, at uddannelserne tiltrækker endnu flere ansøgere, men på den anden side er det ærgerligt, at der må afvises kvalificerede ansøgere, lyder det fra rektoren.

“På de fleste uddannelser får vi langt flere ansøgere end, vi kan optage.”

Det varierer fra uddannelse til uddannelse, hvor mange der afvises. Eksempelvis nævner rektoren den populære bacheloruddannelse i Softwareudvikling.

“Der må vi stadig afvise 40 procent af dem, der søger den som førsteprioritet. Det er vi ærgerlige over.”

ITU forsøger at følge med efterspørgslen på uddannelserne, selvom det er økonomien, der er

De studerende på IT Universitet er voldsomt eftertragtede. Foto: IT Universitetet

afgørende for, hvor mange flere studerende der kan optages pr. årgang.

“Vi kan ikke bare øge optaget uden at have pengene til at ansætte undervisere og så videre.”

Der er dog sket i stigning i det generelle optag på ITU de seneste tre år på omkring 20 procent, selvom der stadig afvises mange.

Det er også en del af planerne, at optaget vil stige med 10 procent mere over de kommende år.

Når kalenderen viser august 2020, hvor de nye studerende begynder, vil det samlede tal for optagelserne ligge omkring 1.000 nye studerende. Det ser ud til at blive det hidtil højeste optag, forklarer Martin Zachariasen. ”Vi har fået mere støtte til at

øge optaget for et par år siden, men vi vil gerne øge yderligere.

Vi er også i dialog med ministeriet om at øge kapacitateten,” siger han.

Politik Martin Zachariasen er ofte i dialog med politikere og embedsmænd, når dagsordenen med mangel på it-specialister og justeringer i optag er oppe. Ifølge rektoren er det en god dialog, der finder sted mellem universitetet og det politiske maskineri.

Han understreger, at udfordringen anerkendes fra begge sider. ”Politikerne og embedsmændene er lydhøre, og de forstår og kender til behovet for flere

it-specialister i Danmark. Det er der ingen tvivl om,” tilføjer han.

I øjeblikket er det Computer Science, Software Design og Digital Innovation & Mangement, der er blandt de mest eftertragtede uddannelser, når ansøgningerne tikker ind.

På Martin Zachariasens ønskeliste står en kandidatuddannelse i Data Science, som universitet endnu ikke har kunnet udbyde.

Han er dog ikke i tvivl om, at den ville være efterspurgt både blandt de studerende og virksomhederne.

“Alle skriger efter nogle, der kan håndtere og analysere data.

Hvis vi havde den, er jeg sikker på, at den ville være meget populær.” 

Alle skriger efter nogle, der kan håndtere og analysere data.

Hvis vi havde en kandidatuddannelse i Data Science er jeg sikker på, at den ville være meget populær.

Martin Zachariasen Rektor på IT-Universitetet

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

25

fokus kampen om it-talenterne 2020

It-driftsleder Henrik Friis blev fyret efter 20 år i samme firma:

“Alle sagde, at det ikke ville være noget problem at få et nyt job. Men historien viste sig at være noget anderledes” Det burde ikke været et problem at få et nyt job, når man er en erfaren it-professionel.

Men 56-årige Henrik Friis har opdaget, at det ikke er så let, når man kun har ti år til pensionsalderen.

Af Jacob Ø. Wittorff

56

-årige Henrik Friis havde været i mere end 20 år i samme virksomhed, da han i maj 2018 blev indkaldt til et møde med sin chef.

Du er fyret, lød meldingen.

Beskeden kom dog ikke som så stort et chok, som man skulle tro. Henrik Friis havde mærket, hvilken vej vinden blæste.

For han havde netop været med til at gennemføre en større omstrukturering og centralisering af it-driften, der betød, at en meget stor del af hans hidtige arbejdsopgaver ville forsvinde.

Men en så radikal ændring af ens tilværelse er alligevel svær at forberede sig på. Ikke mindst når man kun har knap ti år til pensionsalderen, og nu skal være aktivt jobsøgende for første gang i flere årtier.

“For mit vedkommende betød det, at jeg ændrede fokus. Fuldstændig. Jeg fik et tunnelsyn, der

26

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

kun gik i retning af at skaffe et nyt job,” forklarer Henrik Friis.

Tegnede lyst Med mange års erfaring som it-driftsleder i Spæncom, der producerer betonelementer, tegnede det i starten da også lyst for ham. Konjunkturerne i samfundet var gode, og ifølge brancheorganisationerne tørster virksomhederne efter it-arbejdskraft.

Hans tidligere arbejdsgiver tilknyttede ham et outplacement-bureau, som skulle hjælpe ham med at finde et nyt job. Her forklarede jobkonsulenterne, at en person med hans baggrund let kunne finde et nyt arbejde.

“Jeg kan huske, at jeg var til et outplacement-møde, hvor jobkonsulenten straks lyste op, da jeg fortalte, at jeg havde it-baggrund. Alle sagde, at det ikke ville være noget problem at få et nyt job,” siger han og tilføjer efter en tænkepause: “Men historien viste sig jo at være noget anderledes.”

Vilkårene har ændret sig For i dag mere end 30 jobsamtaler, 22 netværksmøder, 15, seminarer, 14 outplacement-møder, en efteruddannelse og et utal af ansøgninger og kaffemøder senere, er Henrik Friis stadig ledig.

Så hvad er der gået galt?

Henrik Friis forklarer, at en række forhold på jobsøgningsmarkedet har overrasket ham.

“Jeg må erkende, at en række vilkår har forandret sig gennem årene,” siger han.

Henrik Friis oplever eksempelvis, at arbejdsgiverne i høj grad hungrer efter yngre medarbejdere. Derfor er det ikke nogen let opgave at finde et nyt job, når man har taget hul på den sidste tredjedel af sin tid på arbejdsmarkedet.

Han henviser blandt andet til, at Computerworld i fjor afslørede, at den danske it-virksomhed KMD har haft nedskrevne ansættelsesregler med et krav om, at alle nyansatte fuldtidsmedarbejdere hos KMD Danmark som

hovedregel skulle være under 36 år.

Vil hellere have en på 35 Henrik Friis har dog også på egen krop oplevet, at virksomhedere hellere ville have yngre kandidater.

“Nogle headhuntere har været meget ærlige, og har fortalt mig, at det handler om, at jeg er for gammel. En headhunter sagde, at han havde anbefalet mig til et job, men alligevel valgte virksomheden en kandidat på 35 år,” lyder det fra Henrik Friis.

Han tror blandt andet, at det handler om, at mange arbejdsgivere antager, at det er billige at ansætter en yngre medarbejder.

Henrik Friis vurderer dog også, at det kan handle om, at nogle yngre chefer nødigt vil ansætte folk, der har væsentligt mere erfaring end dem selv.

“Jeg tror ofte, at det er handler om modenheden hos den der ansætter. Folk kan føle sig usikre ved at ansætte folk, som er mere erfarne. Og jeg skal ikke spille hellig. Da jeg var 35 år, havde jeg sandsynligvis også været skeptisk over for at skulle ansætte en i slutningen af 50’erne,” siger han.

Mange år samme sted er en ulempe Det er dog ikke kun alderen, der er en udfordring for Henrik Friis.

Han forklarer, at det er hans oplevelse, at mange arbejdsgivere i dag ser det som om en ulempe, når en kandidat har været mange år i samme virksomhed Tidligere var arbejdsgivere måske mere tilbøjelige til at se det som et udtryk for loyalitet og pålidelighed, men i et jobmarked i hastig udvikling kan det i dag også opfattes som et udtryk for karrieremæssig stilstand og manglende omstillingsparathed.

“Det er mit indtryk, at mange i dag har den opfattelse, at man helst skal videre efter tre eller fire år det samme sted. Men det mener jeg er en misforståelse.

For man kan godt gøre sig en

Jeg skal ikke spille hellig.

Da jeg var 35 år, havde jeg sandsynligvis også været skeptisk over for at skulle ansætte en i slutningen af 50’erne.

Henrik Friis Jobsøgende it-mand

masse alsidige erfaringer i den samme koncern,” siger han Han forklarer, at han i sin tid hos Spæncom ikke har følt behov for at skifte job for at få nye udfordringer “Jeg havde mange job i samme virksomhed, og der mødte jeg hele tiden nye udfordringer og fik nye input i samarbejde med mine internationale kolleger,” forklarer han.

Kan være frustrerende Henrik Friis ser dog fortsat optimistisk på sine muligheder. Han erkender dog, at det kan være svært at undgå at blive frustreret. Ikke mindst når han hører, at virksomheder og brancheorganisationer taler om manglen på it-arbejdskraft.

Eksempelvis har Netcompany-stifteren, André Rogaczewski, der er formand for Teknologipagtrådet, for nylig fortalt, at der i 2028 skal optages 10.000 flere unge på teknologiuddannelserne, mens ingeniørforeningen IDA tidligere har forudset, at der i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister “Den slags kan jo ikke undgå at skure i ørerne på mig. Vi hører jo også løbende, at der bliver talt om, at vi brug for større

diversitet og folk med erfaring, og det er jeg jo helt enig i, men jeg oplever jo bare ikke rigtigt, at det sker,” siger han.

Henrik Friis understreger dog også, at han ikke efterlyser medlidenhed.

“I den her situation kan det være en en disciplin i sig selv at undgå at have havne i en offerrolle, hvor man går og har en masse selvmedlidenhed. Det er jeg meget opmærksom på,” siger han.

Derfor valgte han tidligt i sit forløb i stedet at bruge sin energi på på jobsøgningen. I dag har han sat den i system og betragter den som et job.

Jobsøgningskontor I sit hus i Hedehusene, som han deler med sin 20-årige søn, har Henrik Friis blandt andet inddraget et hjørne af hjemmet, der er blevet indrettet som et kontor dedikeret til jobsøgningen.

Her har han en arbejdscomputer med dockingstation, headset til telefonopkald og en Outlook-kalender, der udelukkende bruges til jobsøgningen.

Her sidder han alle hverdage og skriver ansøgninger, foretager research og opkald til potentielle arbejdsgivere.

“Det har været vigtigt at få struktur på den del, så det ikke løber løbsk i mit hoved. Det betyder også, at jeg kan parkere tingene og sige til mig selv, at nu har du fyraften eller weekend,” siger han.

Samtidig valgt han også at holde fast i sit profesionelle netværk, og fortsatte derfor som medlem af IT People Denmark, Corporate Club og Dansk IT efter fyringen.

“Jeg har haft en markedsføringsstrategi, der har handlet om, at jeg skal ud og blive set. Så jeg har deltaget i mange seminarer, events og opkvalificeringer, fordi jeg skal vise, at jeg ikke er gået i stå. Jeg har også lavet visitkort, og lavet en video, som jeg har lagt på min LinkedIn,” forklarer han. 

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

27

fokus kampen om it-talenterne 2020

Fem trends, der vil definere markedet for it-kompetencer i 2020 Mangel på it-kompetencer vil efter alt at dømme fortsætte i 2020, der vil være karakteriseret af en række væsentlige faktorer.

Af Alexander Haslund

M

ange danske it-chefer kæmper med at få fingrene i medarbejdere med stærke og eftertragtede it-kompetencer.

2020 ser umiddelbart ikke ud til at ændre noget på den front.

Der er fortsat hårdt brug for at finde løsninger på virksomhedernes mangel på nødvendige it-kompetencer.

Computerworlds amerikanske søstermedie CIO.com har kigget nærmere på en stor lønundersøgelse fra det globale rekrutteringshus Robert Half for at se nærmere på de trends, der kommer til at dominerer markedet for rekruttering af it-kompetencer i 2020.

Hele organisationen har brug for it-kompetencer Det er typisk i it-afdelingerne, at der bliver svedt og lagt forkromede strategiplaner i forsøget på at tiltrække de nødvendige it-talenter, der kan sikre, at maskinen kører rundt.

Men over de seneste par år er behovet for medarbejdere med erfaring fra it-projekter eller særlige teknologikompetencer også eksploderet i resten af forretningen.

Der er i dag behov for forskellige kompetencer inden for it og teknologi i næsten alle forretningsenheder.

Forvent i 2020, at mange andre afdelinger i virksomheden nu også vil begynde at råbe højt om

28

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

mangel på de rette it-kompetencer.

For at imødekomme det enorme behov for forskellige erfaringer og kompetencer inden for it og teknologi, har mange virksomheder allerede sat gang i et endnu højere fokus på opkvalificering.

I Robert Halfs undersøgelse angiver 90 procent, at de arbejder på at opkvalificerer medarbejderne, navnlig indenfor områderne cloud, sikkerhed, projektledelse, data science samt kunstig intelligens og machine learning.

De bløde kompetencer er stadig i høj kurs Man bør dog ikke kun have øje på de hardcore teknologiske talenter.

Den digitale transformation og tidsalder kalder i ligeså høj grad på medarbejdere med bløde egenskaber, der kan oversætte de vigtige teknologiske trends til forretningssprog, kommunikere om vigtige koncepter til folk uden for it-afdelingerne og som kan samarbejde på tværs i virksomhederne.

I 2020 vil der være en stor efterspørgsel efter it-folk, der har et bredere sæt af kompetencer.

Blandt de mest efterspurgte fremhæver analysen fra Robert Half følgende nøgleord hos medarbejderne: • Tilpasning • Fleksibilitet • Forretningsanalyse • Kritisk tænkning • Samarbejde • Kontinuerlig læring

• • •

Kundeservice Lederkvaliteter Verbal og skriftlig kommunikation

Vær parat til at tilbyde attraktive vilkår I Robert Halfs undersøgelse angiver 43 procent af teknologilederne, at de i 2019 har forbedret lønnen for it-stillinger i høj kurs.

De meget efterspurgte it-kompetencer vil fortsat være et problem at få fat på, hvis man ikke er parat til at følge med konkurrenterne, når det kommer til lønnen.

Hvis man som virksomhed ikke har mulighed for at følge med de lønvilkår, som andre konkurrenter kan tilbyde, må man finde andre veje til at gøre jobtilbuddet attraktivt. Det kan være i form af eksempelvis spændende teknologiske projekter, fleksible arbejdsvilkår, bonusordninger eller andre incitamenter, lyder det i undersøgelsen.

Strømlin og optimer rekrutteringsprocessen 2020 vil være præget af, at mange virksomheder vil investere yderligere i en strømlinet og optimal indslusning af nye medarbejdere.

For det står ifølge undersøgelsen fra Robert Half klart, at en langsom og træg rekrutteringsproces bliver nævnt som en af de største barrierer mod at få nye it-talenter ind i organisationen.

I et marked, hvor der er mange virksomheder, der kæmper om den samme pulje af it-kompetencer, vil kandidaterne ofte have flere jobmuligheder på hånden.

Det stiller virksomhederne over for en væsentlig udfordring.

På den ene side kan en for langsommelig proces føre til, at nogle it-kandidater har fundet et andet

job i mellemtiden. På den anden side er man nødt til at sikre en grundig evaluering af hver enkel kandidat, så man ikke ender med et dårligt match.

95 procent af respondenterne i undersøgelsen angiver nemlig også, at de på et tidspunkt har foretaget dårlige valg i forbindelse med en ansættelsesproces.

De dårlige valg skyldes ifølge Robert Half ofte uhensigtsmæssige rekrutteringsprocesser.

En vigtig opgave i 2020 bliver kontinuerligt at optimere og forbedre virksomhedens rekrutteringsproces, så den er gearet til dagens udfordringer og behov.

Fleksible ansættelser af it-medarbejdere Ifølge Robert Halfs jobmarkedundersøgelse fra 2019 har virksomhedernes svar på mangel på it-kompetencer i de seneste par år ofte været projektbaserede konsulenter og midlertidige ansættelser.

Den form for medarbejdere kan sikre virksomhederne den agilitet, der gør det muligt hurtigt at hoppe om bord i nye it-projekter, opgraderinger, implementeringer eller cloud-migrering, uden at det går ud over den daglige drift.

95 procent af respondenterne angiver i undersøgelsen, at de har planer om at anvende projektbaserede professionelle for at understøtte kernemedarbejderne.

Fleksible projektansættelser vil fortsætte ind i 2020, lyder konklusionen fra Robert Half, hvor virksomhederne hiver tidsbegrænset it-arbejdskraft ind i organisationerne, der kan arbejde på komplekse teknologiske projekter samtidig med, at de fastansatte kan fokusere på at drive kerneteknologierne og -driften. 

ED-data A/S kåret af HPE som ”Årets højdespringer 2019” HPE afholdte ultimo januar deres årlige awardshow, hvor de forhandlere, der har gjort det specielt godt i det forløbne år, præmieres med en award. Her vandt ED-data prisen som ”Årets højdespringer 2019”.

Prisen som årets højdespringer går til den partner, der i 2019 har haft den højeste procentmæssige vækst på den samlede Hewlett Packard Enterprise omsætning i forhold til 2018.

Vi er glade og stolte over prisen og vil gerne takke de kunder, der har valgt ED-data som leverandør af HPE-løsninger i det forgangne år. Ønsker du også sparring omkring din IT-infrastruktur, skal du være meget velkommen til at kontakte vores højt certificerede medarbejdere.

Cloud

Security

Data

Connectivity

Performance

Hybrid Datacenter Vi mener, at fremtiden for små og mellemstore danske virksomheders infrastruktur er hybrid. Hermed er det muligt at drage fordelene af både virksomhedens egen infrastruktur, fordelene ved public clouds og deres tilhørende services. Det rette IT-mæssige grundlag er desuden med til at sikre din virksomheds fremadrettede konkurrencedygtighed. For at hjælpe jer som virksomhed med at tage de første skridt mod en moderne og fremtidssikret IT-infrastruktur tilbyder ED-data en gennemgang af jeres datacenter, hvor vi lader fakta tale sit eget sprog. Vi udarbejder et overbliksbillede over jeres IT-infrastruktur med et analyseværktøj, der kigger på flere parametre indenfor servere, storage og netværk. På baggrund af analysen identificerer vi væsentlige besparelses- og optimeringspotentialer.

Netværk & sikkerhed ED-data er en højt certificeret partner og derunder forhandler af HPE’s netværks- og sikkerhedsprodukter. Vi har utrolig stor indsigt i de mange produkter, services og løsninger, som findes på netværks og sikkerhedsfronten. Vi tilbyder vores hjælp til at navigere i et stadigt mere komplekst miljø, herunder i nogle af de mange trends såsom; SDWAN IOT, BYOD, CYOD samt hele Cloud-migrationen. Disse stiller store krav til den digitale infrastruktur, dens kapabiliteter, segmenteringen deraf og de generelle sikkerhedsforanstaltninger.

Vi udarbejder kundespecifikke løsningsforslag og bistår jer efterfølgende i projekterne for at tilsikre en korrekt implementering, projektstyring, budgethåndtering eller andet, som vil give jer ro i sindet til at fokusere på jeres kernerforretning og dennes driftssikkerhed.

Server and virtualization

Cloud

Storage

Data

Server og virtualisering Uanset producentplatform giver vores analysearbejde desuden stor indsigt i, hvorledes jeres fysiske og virtuelle servere performer. Dette gør det muligt at registrere og kommunikere opnåede performancebenchmarks, workloads og generelle advarsler i forhold til svartider og risici. Dertil ligger vi stor fokus på performance vedrørende forretningskritiske applikationer.

Storage og databeskyttelse Med vores datacentergennemgang får I en samlet og detaljeret oversigt over producent- og modelspecifik storage og softwarefeatures i jeres datacenter. Inklusiv assesment, konfiguration og performancehistorik.

Dertil leverer vi en relevant statistik for brugen af jeres fil-data og typer og afdækker dermed potentialet for bedre kompression eller deduplikering af jeres samlede datamængder. Det samlede analysearbejde anvendes til at give jer en samlet vurdering og validering af virksomhedens eksisterende storagemiljø samt til at synliggøre potentielle muligheder.

Heriblandt performance- og energioptimering.

INTERESSERET I AT HØRE MERE? KONTAKT:

Simon Seerup Larsen Solution & Services Manager Direkte: +45 87625236 Mobil: +45 30214309 Mail: ssl@ed-data.dk

ED-data A/S Grenåvej 627A | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed-data.dk | www.ed-data.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

ComputerWorld_Vinder_Aarets_Hojtespringer_a4.indd 1

10/02/2020 08.58

fokus kampen om it-talenterne 2020

“Det bliver sindssygt vigtigt for mig”:

Peakons nye CTO skal ansætte 30 nye it-folk inden årets udgang Som ny CTO hos Peakon får Anne-Sofie Nielsen ansvaret for at fordoble virksomhedens udviklingsafdeling, der i dag består af 30 personer.

Af Jacob Ø. Wittorff

R

ekrutteringen af 30 nye udviklere.

Det står øverst på agendaen for Anne-Sofie Nielsen.

I december tiltrådte hun som ny CTO for det fremadstormende danske startup Peakon, der så sent som i marts rejste 230 millioner kroner i en kapitalrunde.

Peakon er en datadrevet forretning, der udvikler en digital platform, som kontinuerligt kan måle medarbejdernes tilfredshed og trivsel.

Her kommer Anne-Sofie Nielsen, der tidligere har været CTO og innovationsdirektør hos Nemlig.com, til at stå i spidsen for virksomhedens udviklingsafdeling, som i den kommende tid skal opgraderes betydeligt.

“Et af vores store mål er, at vi gerne vil have endnu flere projekter udover rampen. Vores team personer består i dag af 30 personer, og det er derfor målet, at vi skal fordoble vores team i løbet af året,” siger hun.

“Bliver sindsygt vigtigt” Arbejdet med at rekruttere de 30 nye mederarbejdere bliver ifølge Anne-Sofie Nielsen en af de vigtigste opgaver i den nye stilling.

“Jeg skal sørge for, at vi får de rigtige mennesker ind i virksomheden. Det handler ikke kun om at ansætte folk med de rigtige

30

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

kompetencer, men også om at ansætte de folk, der passer ind i virksomhedens kultur. Det bliver sindssygt vigtigt for mig,” siger hun.

Ifølge Anne-Sofie Nielsen er Peakon blandt andet på udkig efter softwareudviklere, testfolk og datascientists Hun forklarer, at Peakon både er interesserede i profiler, der kommer direkte fra universitet samt de mere rutinerede, som kommer med erfaring fra andre tech-virksomheder.

“Helt konkret lægger vi vægt på, at folk følger med i nye teknologier og måder at arbejde på, samt at man kan skabe enkle løsninger til komplekse udfordringer. Vi kan også rigtig godt lide, at udviklere kan se værdien i automatiserede tests, og ser det at lave tests som en naturlig del af at skabe funktionalitet,” siger hun.

Skal være holdspillere Peakon er et Nodes.js- og et JavaScript-hus, men det er ifølge Anne-Sofie Nielsen ikke nødvendigvis afgørende, at de kommende medarbejdere ved ansættelsen har dybe kompetencer inden for netop de områder.

“De folk, vi rekrutterer, skal naturligvis være dygtige udviklere, men vi går lidt mindre op i, om de er super-fokuserede på den tech-stack, som vi har. Det vigtigste er, at de er gode holdspillere

og har de abstraktionsevner, der er nødvendige for at udtænke de rigtige løsninger,” forklarer hun.

Peakon er stiftet af Kasper Hulthin, Christian Holm, Phil Chambers og Dan Rogers. De tre førstenævnte har alle en fortid i danske Podio, der i 2012 blev solgt til Citrix for i omegnen af 280 millioner kroner.

I dag har Peakon 220 ansatte, hvor af de 70 er ansat på det danske kontor.

Peakon har desuden kontorer i London, New York, Berlin og Auckland i New Zealand. Afdelingen i London er den største.

Selskabet hentede i marts 2019 230 millioner kroner i en kapitaltilførelse. Peakon har blandt andet fået tilført kapital fra venturekapitalfonderneAtomico, Balderton, IdInvest Partners, Sunstone og EQT Ventures.

I det seneste regnskab havde Peakon et underskud 84 millioner kroner og en omsætning på 40 millioner kroner.

Flyttede i nyt domicil Peakons domicil ligger anonymt placeret i en bygning på Strøget i København. Her har selskabet siden sommeren 2019 haft til huse i en renæssance-bygningen fra 1900-tallet, hvor det danske iværksætterselskab - umiddelbart oven over en Flying Tiger-butik kan brede sig over 1600 kvadratmeter, der er fordelt på tre etager med privat tagterrasse.

Computerworld er på besøg en onsdag ved middagstid i januar umiddelbart før, at de knap 70 medarbejder kan gå ombord i den “vegan friendly” frokostbuffet.

Anne-Sofie Nielsen forklarer,

at det er vigtigt for selskabet, at det ikke bør være sådan, at veganerne og vegetarerne altid skal indrette sig på kødsspisernes vilkår.

Et hensyn der måske er særligt betydningsfuldt at tage for en virksomhed, der som Peakon beskæftiger sig med medarbejdertilfredshed og trivsel.

“Vi vil gerne have en inkluderende virksomhed, hvor alle har noget at skulle have sagt. Du bliver nødt til at sikre dig, at din

Du bliver nødt til at sikre dig, at din medarbejdere får en god oplevelse, når de går på arbejde.

Det gælder på alle fronter. Det handler også om, at du har en leder, der lytter til dig, giver feedback og at du har et godt forhold til dine kolleger.

Anne-Sofie Nielsen CTO, Peakon

medarbejder får en god oplevelse, når de går på arbejde. Det gælder på alle fronter. Det handler også om, at du har en leder, der lytter til dig, giver feedback og at du har et godt forhold til dine kolleger,” siger hun Kontorer over hele verden På globalt plan har Peakon 220 ansatte, og den største afdeling ligger i London. Men selskabet har også kontorer i New York, Berlin og New Zealands hovedstad Auckland.

I 2018 fortalte Peakon-stifteren Kasper Hulthin, at han flyttede til New York, hvor han skulle være med til at åbne et kontor med 20 ansatte.

Størstedelen af Anne-Sofie Nielsens udviklingsafdeling er i dag baseret i Købehavn. Men hun forklarer, at det er planen, at Peakon i løbet af det kommende år også vil etablere et udviklingsteam i London “Det sker, fordi vi gerne vil forsøge at udvide talentpuljen ved også at rekruttere udviklingsfolk i England. Det bliver spændende at prøve at rekruttere et sted, hvor kendskabet til os ikke er så stort som her i København, hvor vi derfor også skal gøre os endnu mere umage med at fortælle, hvem vi er ” forklarer hun.

Bliver i København Anne-Sofie Nielsen pendler hver dag ind kontoret med Kystbanen fra sin bopæl Hørshom nord fra København. Hun vurderer, at hendes primære arbejdsplads også i fremtiden vil være i København, selvom selskabet nu skal etablere et udviklingsteam i London.

“Men det er klart, at jeg også kommer til at rejse en del og besøge de andre kontorer. Det er vigtigt at vi alle har en forståelse for, hvad der kommer foregår hele vejen rundt i virksomheden.

For mig som ny er det også vigtigt, at opbygge relationer til folk i forskellige roller på de forskellige andre lokationer,” siger hun. 

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

31

fokus kampen om it-talenterne 2020

Enorm mangel på kompetencer inden for it-sikkerhed – her er løsningen Der er behov for et massivt løft af itsikkerhedskompetencerne i Danmark, hvis man skal dække det behov, der lige nu er i markedet, viser ny rapport fra staten. Informationssikkerhed skal blandt andet på skemaet på flere uddannelser, lyder det.

Af Alexander Haslund

V

i er lige nu vidner til en kraftig stigning i efterspørgslen efter medarbejdere med kompetencer indenfor informationssikkerhed. Efterspørgslen er på 10 år faktisk tredoblet.

Det konkluderer en ny analyse, som Erhvervsstyrelsen netop har offentliggjort.

Trods høj efterspørgsel efter it-sikkerhedskompetencer er udbuddet ikke fulgt med: Hver femte virksomhed eller myndighed har i de seneste seks måneder har haft svært ved at rekruttere en profil med de rette kompetencer indenfor informationssikkerhed, lyder det.

Analysen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen, Center for Cybersikkerhed, Digitaliseringsstyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Analysen viser, at knap halvdelen af danske virksomheder og myndigheder forventer, at behovet for it-sikkerhedskompetencer vil vokse i de kommende fem år.

Samtidig er konklusionen, at særlig små og mellemstore virksomheder i Danmark har store problemer med it-sikkerheden.

Erhvervsstyrelsen opfordrer derfor til at løfte it-sikkerhedskomptencerne i Danmark.

“For mange virksomheder og

32

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

myndigheder oplever i dag, at det ikke er muligt at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer inden for digital sikkerhed. Vi ser samtidig, at cirka 40 procent af de danske SMV’er har et for lavt sikkerhedsniveau,” lyder det fra vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Torsten Andersen, der fortsætter: “Vi er nødt til at styrke kompetencerne inden for informationssikkerhed, hvis vi som samfund skal løfte det digitale sikkerhedsniveau, som er en forudsætning for et ansvarligt digitalt samfund.”

Sådan kommer vi problemerne til livs Rapporten fremhæver en række

initiativer, der allerede er sat i gang for at få et hurtigt komptenceløft indenfor it-sikkerhed.

Ifølge Erhvervsstyrelsen benytter man sig i dag af intern og ekstern oplæring af sine medarbejdere, da de ansatte ofte ikke har en formel videregående uddannelse indenfor området.

Hos Center for Cybersikkerhed refererer man til nye initiativer så som sommerskoler i cybersikkerhed, hackathons og etablering et cyberakademi.

Derudover nævner man en række andre indsatser: “I en bredere indsats udvikles en række e-læringsmoduler til de mere tekniske profiler, og der gennemføres en betydelig uddannelsesindsats i regi af Bestyrelsesforeningen, der skal give 20.000 bestyrelsesmedlemmer bedre forståelse for cyber- og informationssikkerhed,” lyder det fra chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen.

Hos Digitaliseringsstyrelsen pointerer man, at der er behov for et målrettet og hurtigt komptenceløft blandt de offentligt

For mange virksomheder og myndigheder oplever i dag, at det ikke er muligt at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer inden for digital sikkerhed. Vi ser samtidig, at cirka 40 procent af de danske SMV’er har et for lavt sikkerhedsniveau.

Torsten Andersen Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen,

ansatte.

Her henviser man til, at der er afholdt et kursus rettet mod statslige informationssikkerhedskoordinatorer, som igen vil blive udbudt i 2020 af Digitaliseringsakademiet, der er et akademi, der skal styrke de digitale kompetence i den offentlige sektor.

Mere fokus i uddannelsessystemet Det bliver i desuden anbefalet, at man sætter målrettet ind i uddannelsessektoren for at komme det manglende udbud til livs.

Der skal blandt andet været et stigende fokus på, at Danmark er nødt til at udvikle mere målrettede videregående uddannelser med et højt indhold af informationssikkerhed.

Det uddannelsesmål er fortsat i sin begyndelse og vil tage tid, lyder det fra Niels Christian Beier, vicedirektør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Men det er på agendaen, pointerer han og henviser til, at især efter- og videreuddannelsessystemet kan komme til at betyde en central rolle.

“Det er vigtigt, at vi som samfund både uddanner flere eksperter med dyb viden om informationssikkerhed og samtidigt får informationssikkerhed bredt ind som delelement på flere uddannelser,” lyder det fra Christian Beier, der fortsætter: “Når der skal uddannes tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft på kort tid, kommer efter- og videreuddannelsessystemet formentlig til at spille en helt central rolle.”

Det er Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed, der har initieret rapporten. 

KONFERENCE // TORSDAG 23. APRIL 2020 KL. 8.30-15.30

KAMPEN OM IT-TALENTERNE 2020 KUN 120 PLADSER TILMELD NU PÅ

computerworldev ents.dk

MØD TALERNE

ARKEN Museum for Moderne Kunst // Gratis deltagelse

Få værktøjer og viden til at kunne tiltrække, fastholde og udvikle it-medarbejdere Hvordan rekrutterer du de dygtigste folk, når du ikke kan konkurrere på lønnen? Det og andre relevante spørgsmål belyser Computerworld og it-jobbank på denne heldagskonference, hvor nøgleordene bliver motivation, organisation og kultur.

Motivation. Hvad driver de dygtige it-folk? Hvordan skaber du og din virksomhed et dynamisk arbejdsmiljø, hvor spændende projekter betyder mere end lønnen, og som fastholder medarbejderne i et marked der er præget af stor konkurrence.

Organisation. Fremtidens virksomheder er digitale, og digitaliseringen er i dén grad rykket ud af it-afdelingen.

Det stiller store krav til organisationen, og det åbne spørgsmål er, hvordan virksomhederne leder den hastige forandring i organisationen?

Kultur. En stor del af en virksomhed er kulturen. Den definerer værdier, arbejdsmiljø og ikke mindst det sociale. Så hvordan opbygger man denne kultur, der kan tiltrække og ikke mindst fastholde de dygtige it-profiler?

PROGRAM 08.30

Morgenmad og registrering

09.00

Velkomst ved Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld

09.05

Stig Lundbech, direktør, Koncern IT, Københavns Kommune. Kåret til Årets CIO 2019

09.35

Stine Hove Marsling, direktør, People, CSR og External Relations, Danske Spil

10.15

Pause

10.30

Bo Møller, adm. direktør, HTML24. Investor i bl.a. Eatie og EasyPractice

11.05

Torben Tronborg, salgsdirektør, it-jobbank

11.40

Capgemini kundecase

12.10

Frokost

12.55

Thomas Tornerup, Founder og CEO, InnoFlow

13.30

Annette Otto, Senior VP, HR & Communication, Atea

14.15

Pause

14.30

Jacob Riisgaard, CEO, Coolshop & dommer i Løvens Hule

Tilmeld nu på computerworldevents.dk

fokus kampen om it-talenterne 2020

Lukker ned for gammel teknologi og kode:

ATP skærer drastisk ned på antallet af eksterne konsulenter En stor modernisering af ATP’s it-landskab har været medvirkende til, at ATP har skåret ned på antallet af eksterne konsulenter i pensionsselskabets store it-afdeling. I afdelingen for front end-udvikling har det på bare få år ført til, at antallet af konsulenter er reduceret fra 50 procent til næsten ingen.

Af Alexander Haslund

A

TP har i løbet af de seneste par år arbejdet med en større hovedrengøring af it-landskabet, hvor gamle systemer og teknologier er blevet erstattet af nye.

Under ATP’s CIO, Per Kjersgaard Rasmussens, ledelse har it-afdelingen bevæget sig væk fra traditionelle mainframes mod nyt og mere standardiseret teknologi og it.

Som led i transformationen har ATP siden 2016 også haft fokus på at reducere hjælpen udefra for i stedet at prioritere fastansatte medarbejdere i en række udviklingsopgaver, hvor der tidligere har været brugt eksterne konsulenter.

I afdelingen for frontend-ud-

34

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

vikling hos ATP har det eksempelvis resulteret i, at der fra en 50-50 fordeling mellem fastansatte og konsulenter nu næsten ikke er flere konsulenter tilbage.

Det fortæller Flemming Kvist, der er sektionschef for afdelingen.

“Stille og rolig har vi skiftet folk ud med fastansatte. Metoden har været at trække folk tilbage til et fast defineret team og så gå i gang med at løfte kompetencerne gennem uddannelse og opkvalificering. En efter en har vi skiftet konsulenterne ud, så vi i dag kun har en tilbage,” siger han.

“Det er helt klart et fokus at nedbringe antallet af konsulenter hos hele ATP. Vi skal hele tiden have fokus på at levere billige services, og konsulenterne er et oplagt område at kunne skære sine omkostninger ned på og gøre det billigere,” fortsætter han.

I Flemming Kvists afdeling er der omkring 16 ansatte, som blandt andet arbejder med løsninger, der ligger under borger.dk og virk.dk, hvor der er omkring 60 forskellige applikationer, fortæller sektionschefen.

ATP har omkring 2.000 medarbejdere, heraf er der cirka 250 medarbejdere i den interne it-afdeling.

ATP har ikke ønsket at fortælle, hvor mange konsulenter ATP samlet set benytter i dag.

Motorrummet hos ATP er lavet helt om Brugen af eksterne konsulenter var førhen især nødvendigt til at vedligeholde de gamle tekno-

logier, som ATP dengang var bundet til.

For få år siden gik store dele af lønkronerne i frontend-afdelingen hos ATP på den måde til eksterne konsulenter, der tog sig af de gamle teknologier, som de fastansatte ikke rigtig gad rode med.

“Vi har løftet os ud af en masse teknisk gæld og gamle systemer, der ikke var så sexede. Der var ikke rigtig nogen, der havde lyst til at arbejde med dem længere, og få kendte dem,” siger han Men i takt med moderniseringen af it-landskabet hos ATP, begyndte Flemming Kvist at arbejde med, hvilke nye typer af udviklere han ville prioritere at have i sin afdeling som fastansatte.

“Vi definerede en strategi

Der er en begrænset mængde af dygtige Javaudviklere og front endudviklere.

De vil gerne beskæftige sig med det absolut nyeste. Så man er nødt til at være på de nye platforme.

Flemming Kvist Sektionschef for frontendafdelingen, ATP

for, hvor vi skal hen med vores systemer og teknologi. Det var buzzwords som cloud, DevOps, agil og fællesoffentlig design.

Det skal vi prioritere hos vores faste medarbejdere,” siger han og forklarer: “Vi har kunnet gøre det, fordi

vi har lukket ned for gammel teknologi og kode. Motorrummet er lavet helt om. Hvis man ikke rydder op i det, så er det

svært at tiltrække medarbejderne, og så er det, at du ender med at skulle hente eksterne ind.

Der er en begrænset mængde af

dygtige Java-udviklere og front end-udviklere. De vil gerne Fortsættes side 36

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

35

fokus kampen om it-talenterne 2020

Lukker ned for gammel teknologi og kode:

ATP skærer drastisk ned på antallet af eksterne konsulenter Fortsat fra side 35

beskæftige sig med det absolut nyeste. Så man er nødt til at være på de nye platforme.”

Har givet en række gevinster Flemming Kvist fortæller, at han har oplevet række positive effekter ved at skære ned på brugen af konsulenter.

Udover at betale en ofte høj timepris for konsulenterne frigør det efter Flemming Kvists opfattelse også ressourcer internt.

“Det er dyrt at have konsulenter. Både i forhold til prisen og i forhold til de interne ressourcer, man er nødt til at sætte af, for at det kommer til at spille,” siger han.

Derudover har ATP, herunder Flemming Kvists front end-afdeling, intensiveret fokus på uddannelse og oplæring i de nye teknologier og metoder, som der fremover skal arbejdes med i pensionsselskabet.

36

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

Det giver flere fordele, forklarer han.

“Medarbejderne synes, at det er sjovere at gå på arbejde, og det betyder også, at medarbejdere i langt højere grad kan hoppe rundt mellem opgaver og projekter i ATP, fordi vi i højere grad følger nogle fælles retningslinjer.”

Men det at skrue ned for eksterne konsulenter betyder også, at der i mindre grad er plads til, at forretningen kan læsse bunker af projekter og opgaver over på it med beskeden om, at de jo bare kan hyre nogle konsulenter ind.

Derfor er der også sket ændringer i samarbejdet mellem it og forretning, forklarer Flemming Kvist.

“Før sagde forretningen til os, at ‘Vi skal have de her fem projekter, og hvis I mangler bemanding, så må i købe nogle konsulenter’. Nu siger vi, ‘Kære forretning, I må prioritere mellem de projekter, for vi har ikke

kapacitet til otte på en gang’,” fortæller han.

Fordelen ved et fokus på fastansatte er dog efter Flemming Kvists mening, at viden i højere grad fastholdes inden for ATP’s mure i stedet for at forsvinde ud af butikken efter et projekt.

“Vi kan bruge de samme mennesker, som bliver dygtigere og dygtigere. Vores arbejde tager som altid udgangspunkt i forretningens behov ved hjælp af agile metoder med en product owner fra forretningen til at prioritere, så vi producerer det vigtigste først,” siger han.

Gladere for at gå på arbejde I dag er Flemming Kvist ikke i tvivl om, at det har været en stor gevinst at få reduceret antallet af eksterne konsulenter.

Først og fremmest oplever han, at de faste medarbejdere i hans afdeling er lang gladere for at gå på arbejde, fordi de ikke skal bruge tid på at sætte eksterne konsulenter ind i opgaver, som de alligevel forlader efter en vis tid.

“Når en konsulent er inde og kode et eller andet, er det bagefter de fastansatte, der skal drifte og vedligeholde det. Det bliver aldrig helt det samme, som hvis medarbejderne selv havde kodet det. Så man bruger en masse tid på oplæring og på at sætte sig ind i det arbejde, der bliver

Jeg oplevede en del stres hos mine medarbejdere tidligere. Det er der ingen tegn på i dag.

Vi er holdt op med at bruge tid på at træne konsulenter op, i stedet for løse opgaverne.

Flemming Kvist Sektionschef for frontend-afdelingen, ATP

efterladt,” siger han.

Flemming Kvist mener også, at brugen af de mange eksterne konsulenter medvirkede til, at nogle af de interne medarbejdere fik stres.

“Jeg oplevede en del stres hos mine medarbejdere tidligere. Det er der ingen tegn på i dag. Vi er holdt op med at bruge tid på at træne konsulenter op, i stedet for løse opgaverne,” siger han.

“Vi arbejder agilt, og det betyder helt konkret, at vi tænker på næste sprint og ikke de 200 opgaver, som skal klares i morgen. Det giver arbejdsglæde og tilfredshed,” fortsætter han.

Der er fortsat en række områder, hvor ATP af strategiske årsager, ved særlige indsatser eller på grund af kortvarige behov fortsat trækker på ekstern konsulentbistand.

Flemming Kvist kan sagtens se behovet for, at man ind imellem trækker på konsulenter, når der eksempelvis er travlt, Men derudover mener han, at man skal afholde sig fra at have konsulenter gående i alt for lang tid.

“Der er ikke noget galt i at hente konsulenter ind til at brandslukning, når man skal bruge ressourcer lige nu og her.

Men jeg synes ikke, det giver mening i hele og halve år.” 

Eksklusiv CIO-klub søger nyt medlem Er du blandt de bedste it-direktører i Danmark? Opfordrer vi dig til at udfylde en indstilling til prisen på www.aaretscio.dk Vi er på jagt efter Danmarks dygtigste it-ansvarlige og vil gerne modtage dit kandidatur. Årets CIO bliver kåret 3. juni 2020 ved en eksklusiv konference på Nordatlantens Brygge i København med efterfølgende middag på Michelinrestauranten 108. Det er 15. gang, at Computerworld, Dansk IT og IDC i

ÅRETS CIO 2019 Stig Lundbech Københavns Kommune

Tidligere vindere: 2018

Jesper Riis, DSV

2017

Torben Kjær, Rambøll

2016

Morten Gade, Energinet.dk

2015

Torben Ruberg, Falck

2014

Claus Hagen Nielsen, COWI

2013

Jens Hartmann, Grundfos

2012

Mikael Munck, Saxo Bank

2011

Torben Bonde, Vestas

2010

Michael Moesgaard, Dong Energy

2009

Michael Steen Hansen, Region Sjælland

2008

Niels Moltzen, Danisco

2007

Kenneth Schmidt, Danfoss

2006

Lars Mathiesen, Nykredit

samarbejde finder årets bedste CIO, og processen ligger fast.

Første del af processen er at søge efter kandidater og vi skal modtage indstillingerne senest 14. april 2020. Dernæst udfører IDC analysearbejdet og finder de 10 bedste kandidater, der præsenteres for juryen. Juryen vælger herefter de fem bedste, som bliver offentliggjort. Juryen gennemgår en personlig 360 graders-vurdering af de udvalgte kandidater. Juryen mødes igen, og bliver enig om en vinder, som bliver kåret ved middagen 3. juni 2020.

JURYEN BAG KÅRINGEN AF ÅRETS CIO 2020 ER: ■ Stig Lundbech, CIO, Koncern IT, Københavns Kommune, Årets CIO 2019 ■ Martin Lumbye, CEO og partner, North-East Venture ■ Martin Zachariasen, rektor, ITU

3. juni 2020, kl. 14.30-22.00 Nordatlantens Brygge Strandgade 91, 1401 København Middag på Michelin-restaurant 108

■ Line Ørskov, direktør, Quarterly Analytics og næstformand, Dansk IT ■ Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld ■ Charlotte Thygesen Poulsen, VP, IDC Årets CIO 2020 arrangeres af:

Kåringspartner:

Partnere:

fokus kampen om it-talenterne 2020

Arbejdsugen er blevet skåret ned til fire dage hos Institut for Cyber Risk, og det har givet en kæmpe gevinst for virksomheden, lyder det fra topchefen.

“En firedages arbejdsuge er grundlæggende en effektiviseringsøvelse.

Output skulle gerne være det samme og måske endda mere.”

Af Jacob Schjoldager

Dansk it-virksomhed indfører firedages arbejdsuge:

“Hvorfor skal et møde vare en time? Er det noget, Microsoft har bestemt, fordi det er default i Outlook”

I

mere end tre måneder har medarbejderne hos Institut for Cyber Risk kunnet lukke computeren ned torsdag eftermiddag og først åbne den igen mandag morgen.

Siden oktober har it-sikkerhedsvirksomheden nemlig indført en ekstra fridag hver fredag, som medarbejderne kan bruge som de vil.

Topchef Jesper Helbrandt fik egentlig ideen, fordi det gik op for ham, hvor mange timer, der egentlig bliver brugt på at få ugen til at gå i stedet for at arbejde mere effektivt.

“Ideen kom, fordi flere af os har en fortid i et større konsulenthus, hvor der bliver arbejdet virkelig meget. Så begyndte jeg at interessere mig for nogle af de bøger, som eksempelvis Pseudoarbejde, der handler om ineffektivt arbejde,” siger Jesper Helbrandt, senior sikkerhedsrådgiver hos Institut for Cyber Risk.

Lønnen er den samme for medarbejdere, som da de arbejdede fem dage om ugen, og der er ikke noget krav om, at man skal arbejde mere de øvrige dage.

Det eneste krav er, at alle forsøge at arbejde mest effektivt i de timer man så rent faktisk er på selskabets kontor i Virum nord for København.

38

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

“Når man kigger på sin hverdag, finder man ud af, hvor meget tid man bruger på ting, der ikke er værdiskabende og som egentlig bare fylder timerne ud. Det her er grundlæggende en effektiviseringsøvelse. Output skulle gerne være det samme og måske endda mere,” forklarer Jesper Helbrandt.

Ingen mails fra kollegaer Eksperimentet med at arbejde en dag mindre, handler ikke udelukkende om at forlænge weekenden med en ekstra dag.

Udover at barbere antallet af arbejdstimer ned, har selskabet nemlig også taget en række andre værktøjer i brug for at sikre, at man stadig når den samme mængde arbejde. Og det er i høj grad lykkedes.

“Vi har set kæmpe forskel på den generelle effektivitet. Vi er blevet meget bedre til at holde møder på 25 minutter, hvor der er en klar agenda og et klart resultat for alle.”

Nøglen var at gøre op med nogle af de konventioner, der er for møder i de fleste virksomheder.

“Vi spurgte os selv, hvorfor et møde skal vare en time? Er det noget Microsoft har bestemt fordi det er default i Outlook, eller kan man rent faktisk gøre op med den naturlov,” forklarer Jesper

Helbrandt.

Derfor har selskabet taget et teknisk tiltag i brug for at sikre, at den nedsatte arbejdstid bliver brugt mere effektivt.

“Når man opretter et halvtimes møde så booker den 25 minutter, og opretter du en times møde, så booker den 45 minutter,” siger Jesper Helbrandt.

Et andet værktøj, Institut for Cyber Risk har taget i brug, er, at man ikke må sende mails til sine kollegaer. I stedet skal alle bruge Microsofts chatredskab Teams til at kommunikere med hinanden i det daglige.

“Psykologisk er det meget lettere og hurtigere at svare på en teams-besked, fordi du kan springe over alle høflighedsfraserne og komme direkte til sagen.

Det er hurtigere, og man kan skyde mere fra hoften og få nogle synspunkter ud over rampen i en fart,” siger Jesper Helbrandt.

Ingen tilfældig dag Netop fordi fokus er rettet mod en mere effektiv arbejdsdag, er det heller ikke tilfældigt, at det netop er fredag, som er blevet strøget i arbejdskalenderen.

“Fredagen er i mange virksomheder ikke til kurs 100. Efter frokost fredag er luften ofte gået af ballonen for de fleste. Så selvom

den i timer udgør en femtedel, så gør den et nok ikke i effektivitet.

Den koster så at sige mindre end en onsdag eller tirsdag,” forklarer

Jesper Helbrandt.

Selvom de mange tiltag grundlæggende er en effektiviseringsøvelse, så er det en pakkeløsning.

Derfor kan man som arbejdsgiver ikke bare vælge de elementer, man bedst kan lide, lyder det fra Jesper Helbrandt.

Man kunne vel indføre alle effektivitetstiltagende og beholde den femte arbejdsdag samtidig? ”Teoretisk set har du selvfølgelig ret. I praksis tror jeg bare det er svært at holde en så høj intensitet fem dage om ugen. Tanken er jo, at man får en ekstra dag til at lade op, og noget frihed, som gerne skulle motivere en endnu mere de fire andre dage.”

Desuden vil Institut for Cyber Risk gerne tiltrække ansatte i et it-marked, hvor der er kamp om de kvalificerede medarbejdere.

“Vi vil gerne tage risikoen for stress fra vores medarbejdere. Det er helt klart for at kunne tiltræk-

ke de bedste og mest kvalificerede folk. Vi gider ikke have nogen, der kun er her, fordi de kan holde fri om fredagen. Vi vil have folk der kan arbejde benhårdt og struktureret fire dage om ugen og så bliver belønnet med en ekstra fridag om ugen,” siger Jesper Helbrandt.

Medarbejderen er en afgørende medspiller Selvom beslutningen om at barbere otte timer af sin arbejdsuge umiddelbart lyder tillokkende for mange, kræver det alligevel meget af medarbejderne, forklarer Jesper Helbrandt.

De er nemlig nødt til også at bidrage til, at virksomheden kan fungere, når medarbejderne kun er på kontoret fire dage om ugen.

“Det her kan ikke implementeres, uden at alle er med ombord.

Der er ikke et møde, der bliver holdt i dag, hvor der ikke er en

mødeleder og et klart formål med at mødes,” siger Jesper Helbrandt.

Det betyder heller ikke, at kontoret ligger øde hen, så snart klokken bliver fem torsdag eftermiddag. Telefonerne er nemlig fortsat bemandet alle ugens dage.

“Vi er i en branche, hvor kunderne forventer, at vi er der, når det virkelig brænder på.

Derfor tager vi også telefonen i weekenden og har et call-center, der tager telefonerne hele ugen,” forklarer Jesper Helbrandt.

Virksomheden har derfor også kun fået positive reaktioner fra sine kunder, fordi det trods alt stadig er muligt at få fat på en medarbejder.

Jesper Helbrandt er godt tilfreds med de første tre måneder med den nye arbejdsstruktur. Derfor regner han også med, at vi kommer til at se endnu flere virksomheder gå i samme retning.

“Jeg tror, vi vil se en stigende

tendens til firedages arbejdsuge.

Men det er klart, at hvis det bliver to dage, så begynder de fleste måske også at kede sig lidt. Men så længe, der er en rationel årsag, så tror jeg, flere vil gå den her vej.” 

Vi gider ikke have nogen, der kun er her, fordi de kan holde fri om fredagen.

Vi vil have folk der kan arbejde benhårdt og struktureret fire dage om ugen.

Jesper Helbrandt Senior-sikkerhedsrådgiver hos Institut for Cyber Risk

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

39

teknologi

Når det ikke kan blive kraftigt nok ... her er klodens mest brutale CPU

I AMD’s spritnye Threadripper-processor finder du flere kerner end på økobagerens rugbrødshylder.

Af Niels de Boissezon

S

tår du med et computerbehov ud over det sædvanlige, som kræver dusinvis af processorer, har AMD nu en fiks løsning til dig. Hvor det tidligere krævede dyre platforme med bundkort, der understøtter to eller flere CPU’er, tilbyder i chiproducenten nu en processor, der samler 64 regnekerner i en enkel chip: Threadripper 3990WX. Her tager selskabet udgangspunkt i den i forvejen vilde Threadripper 3950X fra efteråret, men fordobler altså antallet af regnekerner fra 32 til 64.

Det bringer det maksimale

40

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

antal af regnetråde op på 128.

De mange kerner snurrer mel-

lem 2,9 og 4,3 GHz og får AMD’s nyeste Zen 2 arkitektur, som i

Den nye superprocessor fra AMD kan blæse igennem krævende programmer som Cinebench R20 hurtigere end nogen anden processor. (Grafik: Computerworld.com)

dag findes i selskabets Ryzen 3000-processorer.

3990WX-processoren deler TRX40-platform med de øvrige Threadripper 3-processorer, hvorfor den kan trække op til 280 watt og udnytte PCI-e 4.0-båndbredde.

Resultatet bliver en processor, der kan levere kolossale kræfter, hvis ellers man benytter sig af software, der kan udnytte de mange regnetråde.

Første test fra Computerworlds amerikanske søstermedie viser da også en høj score i Cinbench R20. Her leverer 3990WX en score på 25.000 points – halvanden gang højere end efterårets 32-kernede Threadripper 3950X. Under præsentationen fremviste AMD da også, hvordan en maskine ekviperet med den nye processor kunne klare en opgave i renderingsprogrammet V-Ray på omkring en time, mens en maskine udstyret med to af Intels 28-kernede topprocessorer måtte bruge halvanden time på samme opgave.

Rimelig pris – pr. kerne Med den vilde y delse følger et lige så vildt prisskilt.

AMD forlanger i alt 3.990 amerikanske dollar for herligheden, hvilket svarer til knap 26.700 danske kroner før eventuel told og afgifter.

Sammenholdes det med antallet af kerner i spil, svarer det til en pris på godt 62 dollar pr. regneenhed, hvilket matcher den 32-kernede 3970X’ pris pr. kerne og er godt 30 procent højere end den nyligt lancerede topprocessor til mainstream-markedet, den 16-kernede Ryzen 3950X. 

Medarrangør

Arrangør

Velkommen til

Tirsdag 24. marts 2020 Radisson Blu Scandinavia, København FORÅRETS STØRSTE IT-KONFERENCE // GRATIS DELTAGELSE

Computerworld Summit klæder dig som it-professionel på til at vælge den oplagte digitale vej for dig og din organisation På konferencen sætter vi ideerne, eksemplerne og de gode digitale erfaringer i centrum. Det sker i øjenhøjde gennem interaktive debatpaneler, konkrete erfaringer og oplagte keynotes.

På Computerworld Summit har vi fokus på de tre centrale områder i digitaliseringen: 1. // DIGITALE FORRETNINGSSYSTEMER 2. // NØDVENDIG STRATEGISK IT-SIKKERHED 3. // NYE TEKNOLOGIER TIL ACCELERATION AF FORANDRINGER Hør KEYNOTE Christina Boutrup tale om ”Den store tech-revolution” Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld

CxO Talk // Digitalisering // Hvordan sætter du strøm til den digitale forretning?

Ann Fogelgren-Pedersen, Chief Information Officer & Chief Digital Officer, Berlingske Media & Alan Jensen, Executive Vice President og CIO, Salling Group CxO Talk // Digitalisering // Digitalisering af store virksomheder – midt i en omstilling Anders Mogensen, ERP Director, Hempel A/S & Mads Henrik Bang, Digital Business Development, Cloud Adoption, DTU

TILMELDING PÅ CWSUMMIT.DK

handson

Lenovo Thinkbook til test:

Dejlige detaljer og sløje svipsere ... den virker lidt personlighedsforstyrret Lenovo vil kreere en helt ny kategori af bærbare maskiner med ’Thinkbook’. Resultatet overbeviser kun på visse punkter.

Af Niels de Boissezon

H

ar man en vinderopskrift, skal man lade være med at pille ved den. Sådan en opskrift har Lenovo. Den hedder ThinkPad og er erhvervslivets favorit-brand.

På den anden side bliver verden jo ved at udvikle sig. Eksempelvis

42

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

har Lenovo også en vifte af Ideapad-produkter tiltænkt forbrugerne, ligesom Lenovo hele tiden afprøver nye koncepter og former.

Det gælder eksempelvis Yoga-modellerne med 360-graders hængsler.

Men når man nu ikke rigtig tør satse for meget med ThinkPad-brandet, kan man jo i stedet forsøge sig med en helt ny familie

af produkter, som skal adressere den del af markedet, der falder mellem de bundseriøse ThinkPads og de forbrugerorienterede IdeaPads.

Serien hedder Thinkbook, og jeg har haft fornøjelsen at prøve den i en måneds tid.

Mange gode ingredienser Det er er nærliggende at

handson

Farverne er lidt småsløje i Lenovo Thinkbook 14.

Til gengæld har den alle de porte, man kan ønske sig.

tro, at Thinkbook består af elementer fra både Thinkpad og Idea­pad-serierne. Og det er ikke helt ved siden af.

Ved første øjekast minder den meget om meget om Lenovos prisvenlige Ideapads i S340 og S540-serierne.

Det er pænt, enkelt og fornuftigt skruet sammen.

Håndfladerne mødes for det meste af metalflader med undtagelse af bunden og rammen

omkring displayet, som er iklædt solid plast.

Maskinen vejer knap 1,6 kilo og er altså godt 10 procent tungere end Lenovos T490-maskiner i samme kategori, men det er stadig indenfor det, en rejsevenlig maskine må veje.

Dimensionerne er også nærmest identiske med Lenovos trofaste T490’ere med samme størrelse skærm, hvilket også er bekvemt at have med på

farten.

Der, hvor den nye Thinkbook brillerer, er ved sit umådeligt alsidige port-udvalg. To gange USB-C og tre klassiske USBA’ere er ikke hverdagskost i så kompakt en maskine. Den ene USB-port er endda gemt i sin egen lille skuffe, hvor den kan skjule en mus-dongle eller en lagerudvidelse. Smart.

Dertil kommer både kortlæser, ethernet-adapter og

HDMI-udgang. Du kommer ikke til at savne noget.

Man finder flere praktiske detaljer på maskinen. For eksempel en kombineret finger-aftrykslæser og en power-knap samt en lille skodder-lignende mekanisme, der fysisk dækker webcam’et til.

Inde i selve maskinen er der også tænkt i praktisk løsninger Fortsættes side 44

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

43

handson

Hold øje med Lenovo Thinkbookmaskinerne i fremtiden. De første modeller imponerer ikke vildt, men fundamentet er i orden.

Lenovo Thinkbook til test:

Dejlige detaljer og sløje svipsere ... den virker lidt personlighedsforstyrret Fortsat fra side 43

– eksempelvis i form af ’fall protection’, der parkerer drev og blæsere, hvis maskinen bliver tabt på gulvet.

De første skuffelser Når maskinen tændes, vil man dog få sig den første skuffelse.

Skærmen er af den vellidte IPS-type, men det er vist en billig

Maskinen har også en dedikeret klap, hvor USBdongles kan gemmes væk.

Godt tænkt.

44

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

en af slagsen, for farverne er matte, og lysstyrken er begrænset. Kontrasten er dog ok.

Lydbilledet fra højttalerene er heller ikke særlig imponerende.

Der spilles i stereo, men lyden skydes nedad mod bordet, og bund er der ikke meget af.

Brugbar størrelse Afvikling af film, grafik og spil er altså ikke ligefrem det, maskinen lægger op til, hvilket også afspejler sig i maskinrummet, hvor der ikke er noget dedikeret grafikkort.

På papiret tilhører CPU’en Intels 10. generations Core-serie (Core i5-10210U), men navnet er misvisende, for den er nærmest identisk med selskabets 8. generations Core i5-8365u.

Sådan er Intels nuværende

navngivning ganske forvirrende.

I praksis er processoren ikke dum, så længe du ikke kræver, at den skal fyre op for 3D-spil.

Den er dog omtrent 10 procent Fortsættes side 44

Find den rigtige it-profil it-jobbank er spækket med dygtige it-specialister. Vi er nemlig Danmarks største jobsite for it-folk. Og annoncerer du dit job på it-jobbank, kommer det automatisk - og helt gratis - på computerworld.dk. Det er da smart!

Kontakt os og hør mere på 70 22 93 00 eller kontakt@it-jobbank.dk

240x320-find-den-rigtigt-itprofil.indd 1

21/11/2017 14.45

handson

Tastaturet er et godt bekendtskab, men touchpad’en kunne godt trænge til at være lidt større.

Bemærk desuden, at de karakteristiske Thinkpadelementer er skrottet.

Lenovo Thinkbook til test:

Dejlige detaljer og sløje svipsere ... den virker lidt personlighedsforstyrret Fortsat fra side 43

hurtigere end den Core i51035G7 (den, der altså er bygget på en ny arkitektur), som jeg fik testet i Microsofts nye Surface 15 Laptop.

Den yder altså ikke helt i top, men det opvejes af et batteri, der holder til en hel dag på kontoret.

En god ting, for den medfølgende oplader er hverken særlig let eller fiks. Man kan dog ty til et USB-C alternativ.

Blæseren ombord larmer ikke synderligt, men den har en kedelig tendens til at lyde skinger og enerverende selv ved de lave omdrejninger. Det bliver man hurtig træt af.

Når det gælder tastaturet, er

46

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

Lenovo har fat i noget. Selskabet er ved at finde sig et nyt marked mellem de professionelle enterprisekunder og forbrugerne.

Lenovo som altid leveringsdygtig i behagelige tasteoplevelser.

Det, du dog får her, er selskabets mere ydmyge taster fra

Ideapad-serien. De er fine, men de har ikke den samme feedback og dybde som dem, du finder i Thinkpads.

Lignende bemærkninger kan man knytte til touchpad’en, som er funktionsdygtig, men som ikke måler sig med de større.

Fordi der er tale om en Thinkbook, må man også undvære de særlige røde Thinkpad-detaljer omkring tastatur og touchpad.

Altså ingen rød prikmus at nulre med her.

Tilslutningsmuligheder er der som nævnt masser af. Det eneste, man kunne savne, er en Thunderbolt-support og en eventuel dock-mulighed, men det er forbeholdt selskabets dyrere maskiner.

Semi-prof Lenovo har fat i noget. Selskabet er ved at finde sig et nyt marked mellem de professionelle enterprise-kunder og forbrugerne.

Behovet for en snusfornuftig og pålidelig maskine til SMV’er, iværksættere og enkeltmandsvirksomheder er der. Særligt i

takt med, at kontorpladser bliver stadigt mere mobile.

Lenovo er da også lykkedes med at kreere netop sådan et produkt.

Den testede maskine debuterer ved 6.300 kroner, og det beløb får man ikke meget Thinkpad for.

Den helt varme anbefaling udebliver dog, for skærmen er lige lovlig anæmisk at se på, hvilket er en skam i en maskine, man som køber givetvis skal tilbringe mange timer foran. 

Lenovo ThinkBook 14 Dommen: Plus: •

Glimrende udvalg af porte

•

Godt tastatur

•

Solid konstruktion

Minus: •

Uimponerende skærm og højttalere

•

Blæserstøj

Karakter:



SIKKERHEDSKURSUS FRA IDG KURSER It- og cyber-kriseledelse ved kritiske hændelser – sikkerhedskursus fra IDG Kurser Der går ikke en dag, uden at medierne kan melde om en eller anden form for uheld, angreb, kritisk hændelse eller måske endda en reel krise i forbindelse med virksomheders anvendelse og afhængighed af it.

Ofte med mange uheldige konsekvenser for virksomheder, medarbejdere og kunder.

På vores nye sikkerhedskursus får du praktiske værktøjer, solid rådgivning og bliver stresstestet af underviserne Ken Bonefeld og Christian Thygesen.

De har selv stået midt i orkanens øje og har måtte træffe vigtige og vidt­ gående beslutninger i pressede situationer, hvor virksomhedens brand, troværdighed, drift og produktion har stået på spil.

Varighed: 2 dage

Hørkær 18, 2730 Herlev (Gratis parkering)

9.995 kr.

Ring og hør nærmere om opstartstidspunkter på tlf. 77 300 123 eller skriv til kurser@idg.dk.

Se det fulde program her: www.idgkurser.dk

IDG Kurser IDG | Hørkær 18 | 2730 | Tlf: 77 | kursus@idg.dk | idgkurser.dk Kurser | Herlev Hørkær 18300| 123DK-2730 Herlev

Tlf: 77 300 123 | kurser@idg.dk | idgkurser.dk IDG Kurser Sikkerhedskursus december 2019.indd 1

04-12-2019 12:23:26

teknologi

Her er alle de vigtige datoer:

Sådan vil Microsoft opdatere Windows 10 i løbet af 2020 Sæt kryds i kalenderen: Sådan ser det kommende år ud for Windows 10-styresystemet hos både brugere og administratorer.

Af Niels de Boissezon

H

vordan ser fremtiden ud for dit Windows 10-system eller de systemer du administrerer?

Det giver Microsofts supportdokumenter samt selskabets skifte til en skemalagt ’Windowssom-en-service’-tjeneste en vis indsigt i.

Microsoft udgiver ikke direkte en dedikeret Windows 10-kalender, der markerer kritiske datoer for begivenheder som nye udgivelser eller ophør af support, så vi har i samarbejde med vores amerikanske nyhedsbureau selv samlet en liste over datoerne.

Her får du overblik over de Windows-milepæle, som du kan forvente at se fra selskabet i det kommende år, ligesom du kan se, hvad de har af betydning for dig som Windows 10-bruger eller administrator.

12. marts 2020 Omkring midten af marts bliver Windows 10 1909 klarmeldt til brug i enterprise-sammenhæng.

Følger Microsoft samme drejebog som med tidligere lanceringer, vil selskabet klarmelde sit nyeste styresystem fire måneder efter lanceringen - i dette tilfælde fire måneder efter Windows 1909’s debut 12. november 2019.

Denne opdatering så i først ombæring ud til at blive klar tidligere end forrige versioner, eftersom opdateringen ikke indeholder

48

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

nogen større omprogrammeringer i motorrummet, men selv nu hvor vi nærmer os midten af februar, oplyser Microsoft intet om en snarlig opdatering.

1. april 2020 Næste store opdatering af Windows, kaldet ’April 2020 Update’ eller Windows 10 2004, får debut en gang i løbet af måneden.

Denne udgave har dog længe været i sit test- og betaforløb,

hvorfor en lancering tættere på begyndelsen af måneden synes sandsynlig.

Selv om der ikke er længe til, at den bliver præsenteret, er det fortsat ikke tydeligt at se hvilken service-model, Microsoft vil benytte i 2020.

Vil selskabet foretrække at gøre som i 2019, hvor forårsopdateringen bød på en større udgivelse, mens efterårets udgave hovedsageligt fokuserede på fintuninger?

Eller vælger selskabet at gøre som i 2018 og tidligere, hvor hver udgivelse bød på store funktionelle opdateringer.

Sidstsnævnte strategi endte dog i Windows 1809’s kedelige lanceringsforløb, som endte i kritiske

Det er fortsat ikke tydeligt at se, hvilken service-model Microsoft vil benytte i 2020.

fejl med blandt andet slettede filer til følge.

14. april 2020 Microsoft udgiver sidste runde af patches og sikkerhedsopdaterin-

ger til education- og enterprise-udgaverne af Windows 10 version 1709 – også kendt som ’Fall Creators Update’.

Denne dato markerer slutningen på 31 måneders support af styresystemet.

12. maj 2020 Microsoft udgiver sidste patches og fejlrettelser til Home-, Pro- og Workstation-udgaverne af Windows 10 version 1809.

Denne version af Windows led en særlig svær fødsel, hvor Microsoft måtte sætte udrulningen på pause i flere uger.

Versionen får derfor, ligesom sin forgænger, en ekstra måneds ekstra support i forhold til de 18 måneders og 30 måneders supportforløb.

11. august 2020 Omkring den dag bliver dagen, hvor Microsofts næste version af styresystemet Windows 10 2004 eller Windows 10 ’April 2020 update’ vil blive klar til udrulning på virksomhedsmaskiner.

Denne dato harmonerer sandsynligvis også med udløbsdatoen for Windows 10 Home og Pro maskiner med version 1903 ombord.

Da denne udkom introducerede Microsoft muligheden for automatisk at opdatere Windows 10, når denne nærmer sig sidste salgsdato.

Dermed kan de første brugere opleve at deres systemer installerer forårets store opdatering uden brugerinput og 16 uger frem.

1. oktober 2020 Microsoft lancerer efterårets store opdatering, Windows 10 ’October 2020 Update’ efter 1. oktober.

Det er endnu uvist om der vil blive tale om en mindre opdatering af forårets udgivelse, eller om Microsoft vil introducere større funktionsopdateringer med denne

Windows-version.

12. oktober 2020 Det bliver datoen hvor Microsoft begynder at trække support-stikket til Windows 10 Enterprise 2015 LTSB (Long Term Service Branch) – den statiske version af Windows til dem som ikke kan – eller vil – ryge på Microsofts opdateringsmanege.

Denne Windows udgave har endnu fem år af udvidet support i sigte, men datoen vil være den hvor Microsoft udelukkende holder sig til fejlsikring og sikkerhedsopdateringer.

10. november 2020 Microsofts langsigtede support til Windows 1803 Enterprise og Education ophører efter godt 30 måneders levetid.

8. december 2020 Microsoft udfaser alle versioner af Windows 1903 Home, Pro, Workstation samt Enterprise og Education udgaverne.

Modsat tidligere funktionsopdateringer trækker Microsoft support-stikket efter 18 måneder fra og med version 1903.

12. januar 2021 Fra omkring denne dato vil Microsoft informere sin virksomhedskunder at Windows 10 version 2009, efterårsudgivelsen af styresystemet fra 2020, vil være klar til enterprise- og education-kunder.

19. januar 2021 Microsoft vil indlede første bølge af tvangsopgraderinger af Windows 10 version 1909.

Disse vil fungere som en art ’service pack’ opgraderinger.

Det betyder at Home, Pro samt Workstation udgaverne af Windows 10 version 1909 vil blive opdateret automatisk fra denne dato og 16 uger frem til omkring 11. maj 2021. 

Samsung sætter alle sejl til med übermobilen Galaxy S20 Ultra

Efterlyser du en smartphone med 100 gange zoom, 8K videooptagelser og 120 Hz vidunderskærm? Så har Samsung muligvis en mobil til dig.

Af Niels de Boissezon

S

amsung sigter højt med sin nye flagskibstelefon, Galaxy S20 Ultra, som sætter sig eftertrykkeligt i toppen af en ny trio af S20-telefoner.

Her lokkes blandt andet med kæmpemæssig 120 Hz-vidunderskærm, 8K-video, 100 gange zoom i kameraet samt 5G-evner.

På bagsiden af en S20 Ultra mobil finder man intet mindre end fem kameraer, som tilsammen altså kan mønstre op til 100 gange digital zoom.

Den bedrift sikres ved at benytte både ultravidvinklet kamera, et pivskarpt hovedkamera med 108 megapixels ombord samt et telefonmodul med foldeoptik på 48 megapixels.

Sammenlagt giver det 10 gange optisk zoom, og med en god portion digital ekstrapolering kan der altså zoomes 100 gange ind.

Godt med kræfter Selve mobilen er en kolossal sag, for den huser en 6,9 tommer skærm. Det gør den mærkbart

større end selv Samsungs største Note-telefon, om end vægten holdes på fornuftige 175 gram.

Mobilen er som de øvrige S20-telefoner IP68 støv- og vandtæt.

Inde i motorrummet knurrer Samsungs stærkeste mobilprocessor til dato. Der er tale om en otte-kernet sag, der snurrer med op til 2,8 GHz sammen med op til vilde 16 gb ram.

Lagerplads er der mellem 128 og 512 gb af, og den kan udvides via et micro-SD kort. Dertil kommer en 5G-antenne til det kommende supernet.

Batteriet er på kæmpemæssige 5.000 mAh – samme størrelse som den man finder i en iPad mini. Den kan endda kvikoplades både med og uden kabel.

Som noget nyt understøtter S20 Ultra eSIM, hvilket giver mulighed for dual-SIM, forudsat at dit teleselskab understøtter standarden.

Prisen vil dog matche de høje ambitioner. Vil du have fingrene i Galaxy S20 Ultra må du slippe fra 10.499 kroner, når den kommer i handlen. 

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

49

Af Henrik Larsen Chef for DKCERT

OPINION

En ny dreng i klassen: Velkommen til Danish Hub for Cybersecurity

J

eg var til Grand Opening for Danish Hub for Cybersecurity i midten af januar.

Alle mand m/k, embedsmænd, private sikkerhedsfolk, studerende, konsulenter og interesseorganisationer var af huse for at byde den nye dreng i klassen velkommen og dermed markere åbningen af det seneste skud på stammen af initiativer, der skal gøre noget ved cybersikkerheden i Danmark.

Alene talerliste til åbningsreceptionen viste, at der er stærke kræfter bag: Forsvarsminister Trine Bramsen, chef for Center for Cybersikkerhed Thomas Lund-Sørensen, DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev, In-

50

Computerworld nr. 2 • 28. februar 2020

dustriens Fonds direktør Thomas Hofman-Bang og formand for Virksomhedsrådet for it-sikkerhed, Trygs sikkerhedsdirektør Tom Engly gav hver deres besyv med på, hvordan vi sætter skub på i løse udfordringen.

Og det er ikke hvilket som helst initiativ. Med 21 millioner kroner i ryggen fra Industriens Fonds cyberprogram har hubben fået midler nok til i de næste fire år at sætte fokus på at samle vidensinstitutioner, gts-institutter, universiteter og forskning i en ”hub” med egen bestyrelse, repræsentantskab, et advisory board og et sekretariat.

tiltag i Danmark og understøtte samarbejdet, så der bliver delt erfaringer og skabt synergier på tværs.

Den skal bidrage til udviklingen af innovative cyberløsninger og sikre kompetenceløft i virksomhederne. Bygge bro mellem det danske cybermiljø og det internationale. Den skal etablere et økosystem, der samler sikkerhedsmiljøet under en vision om, at danske virksomheders evne til at beskytte sig ligger i top sammenlignet med OECD-lande.

Forarbejdet er således gjort, og ideerne er gode. Nu skal den i gang med arbejdet.

Hvad er en hub?

Ifølge retskrivningsordbogen betyder begrebet ”hub” oprindeligt ”hjulnav” eller ”midtpunkt”. Siden 1990’erne er det i it-verdenen brugt i betydningen ”.. særlig enhed, der fordeler eller omformer data i et computernetværk”.

Det passer meget godt på det, som vi fik fortalt til åbningen, at hubben skal lave.

Hubben skal samle de mange

Støttemulighed Et spændende element i hubben er, at den giver mulighed for, at start-up virksomheder kan søge op til 100.000 kroner i støtte – i særlige tilfælde 300.000 – til et cybersikkerhedsprojekt, der har brug for en viden, som vidensinstitutionerne har.

Støttekronerne skal anvendes, så en af de tilknyttede partnere kan løse en konkret sikkerhedsrelevant opgave i start up-projektet.

Den viden, projektet genererer, skal så gøres tilgængelig for andre. Et meget bogstaveligt eksempel på et økosystem: der udvikles noget, der kommer andre til gavn.

Hvem vil ikke gerne have sådan en dreng i klassen?

Ketchup-effekt Cyberhubben er ikke alene på støttefronten. Også Center for Cybersikkerhed har lukket pengekassen op og tilbyder mulighed for at søge støtte.

Her er ansøgerfeltet dog begrænset til kun at kunne være forskningsinstitutioner. Der er tre

millioner kroner i puljen, man kan søge om 300.000 per projekt, og ansøgningsfristen er her i slutningen af januar.

I det hele taget er det som om, at ketchuppen endelig er løbet ud af flasken og med dette mange andre initiativer i både den private og offentlige sektor.

Vi så for nyligt oprettelsen af regeringens Cybersikkerhedsråd, som Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed står bag.

Dansk Industri er sammen med Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og SMV Danmark i gang med at etablere en mærkningsordning for digital ansvarlighed.

Bestyrelsesforeningen, som er sat i verden for at ”.. fremme Corporate Governance og bestyrelser med fokus på værdiskabelse og sustainable growth..”, har etableret et projekt med aktiviteter, uddannelse og konferencer der skal adressere udfordringer inden for cybersikkerhed til bestyrelsesmedlemmer og direktioner.

Der er etableret hackerakademi, cyberværnepligt, sommerskoler og masteruddannelse i cybersikkerhed.

Med så mange ting i gang er der god mening i at få en ny dreng i klassen, der kan hjælpe med koordineringen og skabe overblikket.

Det gode ved sådan én er også, at han kan se på klassen med friske øjne og stille spørgsmål ved ting, som de gamle ikke tænker over længere, lave nye konstellationer, se alternative sammenhænge. I det hele taget lukke frisk luft ind. Og hvem vil ikke gerne have sådan en dreng i klassen?

Velkommen! 

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

hrchefen0818.indd 1

23/08/2018 14.40

Fremtidssikker arbejdsplads.

Med Modern Workplace fĂĽr du en moderne, sikker og effektiv klienthĂĽndtering. Betal kun for det, du skal bruge. Vi har ansvar for IT-supporten.

dustin.dk/solutions