Computerworld nr 3 - 2023: De 50 mest værdifulde danske it-succeser 2023 edition

Jesper Buch etablerede Just-Eat i en kælder i Kolding side 24

Michael Grønager er topchef og medstifter af Chainalysis side 20

Fire gode råd om cybersikkerhed fra Microsofts ukendte CISO side 10

Veo stormer frem på banen

Den danske iværksætter Henrik Teisbæk står i spidsen for sportskamerafirmaet Veo, der i sommer hentede 550 millioner kroner i en kapitalrunde. Målet er at skabe en stor kategoriledende techvirksomhed i København. side 16

50 DANSKE

MEST VÆRDIFULDE

IT-SUCCESER

2023 EDITION

Se listen med de 50 mest værdifulde danske it-succeser 2023 ... og de 15 boblere side 26-37

handson Prøvekørt: Grundreglen om altid at vente på version 2.0 gælder også for Audis mægtige Q8 E-tron side 46

nedtur

Danske it-stjerneskud falmer: Værdien er styrtdykket med 250 milliarder kroner på et år side 13

handson Lenovo Thinkbook har både dejlige detaljer og sløje svipsere side 42

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage

Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på cw.dk/premium/intro

Globale problemer bliver dine på få dage

årtiers intens lobbydrevet de-regulering. Og som sendte det meste af verdenen et par år i rødt, hvorefter vi lovede hinanden, at det var vi alt for kloge til at lade ske igen?

den kriseramte bank.

Nu troede vi lige, at 2023 ville blive en smule bedre end 2022. Eller måske var der reelt nok mere tale om et håb.

Et håb om, at diverse diktatorer ikke ville begære deres næstes territorie, et håb om færre globale epidemier, og et håb om, at færre skibe ville parkere sig på tværs af centrale passager og blokere hele verdens forsyningskæder. Og ja, set i bakspejlet virker det en smule naivt.

Men selv i de mere pessimistiske stunder var det svært at forestille sig endnu en bank-drevet nedtur. For havde vi ikke sådan en omkring 2008?

Du ved, det som vi kaldte finanskrisen, som kom efter

Men ind på scenen trådte først i marts den it-fokuserede Silicon Valley Bank, hvis kunder i løbet af få dage panikkede i sådan en grad, at de amerikanske myndigheder måtte træde til.

Tre lektioner

Så langt så godt. Men historien indeholder tre vigtige lektioner. En er god, to er grumme. Den første grumme er, at verden er meget meget mindre, end vi tror og planlægger efter. Det, der begyndte som en historie om, at nogle amerikanske start-ups ikke kunne betale løn, udviklede sig på få dage til også at involvere danske firmaer som Trifork og Zealand Pharma, som begge havde millioner ude at svømme i

indhold

Banken er nu reddet, men det kritiske blik på banker gør – lidt forenklet – at Credit Suisse i skrivende stund har mistet 60 procent af sin værdi, og at de store danske banker for tiden også får seriøse børs-bank.

Det er derfor en vigtig lektion, som ikke kan gentages ofte nok: Globale problemer vil på få dage bliver dine og mine lokale problemer.

Den anden grumme lektion er, at vi tilsyneladende ikke er blevet klogere og bedre til at bygge modstandsdygtige systemer. Vi er på vej på forsvars- og sikkerhedsområdet, men vores økonomiske model er tilsyneladende mere sårbar, end man umiddelbart aner.

Den gode nyhed er dog, at vi tilsyneladende er blevet bedre til at handle hurtigt. Få dage inde i bankens krise trådte de amerikanske myndigheder til og

afbødede det, som måske kunne have været en langt værre global krise.

Den sidste bonuslektion er dog nok den vigtigste. Tidligere kunne it-erhvervet stort set holde sig fri af det omkringliggende samfunds udfordringer - alt sammen godt hjulpet af en næsten konstant økonomisk vækst drevet af en enorm efterspørgsel på digital omstilling internt i virksomhederne og organisationer.

Sådan vil det sandsynligvis være lang tid endnu. Men der er samtidig tegn på, at tyngdekraften så småt også gælder for det digitale område.

Det betyder, at en lang række dogmer omkring drift, ROI, hastighed, arbejdsformer og hvordan man anvender teknologipartnere, nu er oppe og vende i luften. Det er i sandhed spændende tider. 

Lars Jacobsen, chefredaktør

karriere Ib Kunøe trækker sig fra formandsposten i Atea side 4

opinion Nissen flytter med, hvis man ikke dropper warehouse-filosofien på vej ind i cloudæraen side 6

udbud Taber it-klagesag med et brag efter udelukkelse - skal nu betale regningen side 8

sikkerhed Er it-sikkerhedschef for 200.000 medarbejdere: Fire gode råd om cybersikkerhed fra Microsofts ukendte CISO side 10

MS Kæmpe opgradering af Microsoft 365 med ny AI-hjælper side 38

sikkerhed Datatilsyn over hele Europa får sjældent medhold i GDPR-sager side 40

handson Mac mini med M2-power er en vinder i mikro-format side 42

handson Prøvekørt: Grundreglen om altid at vente på version 2.0 gælder også for Audis mægtige Q8 E-tron side 46

opinion Vi skal alle arbejde med it-sikkerhed ... du kan komme langt med sund fornuft side 50

Ib Kunøe trækker sig fra formandsposten i Atea

Storaktionæren har siddet i spidsen for selskabet siden 2006.

AF Dan Jensen

Storaktionær Ib Kunøe trækker sig som bestyrelsesformand for Atea.

Ib Kunøe har siddet i spidsen for selskabets bestyrelse siden 2006.

Selskabet meddeler, at han trækker sig helt ud af bestyrelsen i forbindelse med Ateas generalforsamling, som løber af stablen 27. april.

“Det har været en stor fornø-

jelse at være bestyrelsesformand for Atea i mere end 15 år,” lyder det fra Ib Kunøe, der til november fylder 80 år.

Atea meddeler, at Atea Group under Ib Kunøes formandskab har udviklet sig til at blive markedsleder på det nordiske marked.

Omsætningen er blevet mangedoblet – fra 13 milliarder norske kroner i 2007 til 47 milliarder norske kroner i fjor.

Ib Kunøe meddeler, at han

fortsætter som det, som han kalder for ‘aktiv aktionær’ i Atea via sit holdingsselskab Consolidated Holdings, der ejer omkring 26 procent af aktie-kapitalen i Atea.

Det svarer til, at Ib Kunøe via sine direkte og indirekte besiddelser kontrollerer i alt knap 32 millioner aktier i selskabet.

Stadig repræsenteret i bestyrelsen

Consolidated Holdings er foruden Ib Kunøe repræsenteret i Ateas bestyrelse via CFO i Consolidated Holdings, Sven Madsen. Bestyrelsen har otte medlemmer, hvoraf de tre er medarbejder-repræsentanter.

Det vides endnu ikke, hvem

Omsætningen er blevet

mangedoblet –fra 13 milliarder norske kroner i 2007 til 47 milliarder norske kroner i fjor

der opstilles som ny formand for Atea.

Ib Kunøe er fortsat formand for bestyrelsen i Columbus, som han via Consolidated Holdings ejer omkring 50 procent af.

Det har været en stor fornøjelse at være bestyrelsesformand for Atea i mere end 15 år, lyder det fra Ib Kunøe, der til november fylder 80 år.

Hvorfor er IDA igen karet som Danmarks bedste fagforening?*

Den korte forklaring

Den lange forklaring

Vi er de bedste til at udvikle dig i dit arbejdsliv. Vi tænkte nok, at du ville læse den lange forklaring. Det er nemlig et kendetegn for mange, der som dig arbejder med naturvidenskab, IT eller som ingeniør. Det med at dykke godt ned i stoffet, ligger jer ikke helt fjernt. Og heldigvis for det. Vi har masser at fortælle om.

Vi bruger i gennemsnit ca. 39 år af vores liv på at arbejde. Derfor skylder du dig selv at have et arbejdsliv, hvor du hele tiden udvikler dig. Det kan du gøre som medlem i IDA.

Har du brug for vejledning til at opnå dit fulde potentiale, står vi nemlig klar med netværk og efteruddannelse. Som medlem kan du også få gratis karriererådgivning og dermed redskaber og konkret sparring om alt fra faglig og personlig udvikling til trivsel og jobsøgning. Det gør ca. 8.000 medlemmer brug af årligt.

Det var den lange forklaring på, hvorfor 5 ud af 6 af vores medlemmer vil anbefale os til venner og kollegaer. Men der er naturligvis flere grunde til, at vi er Danmarks bedste fagforening.

Bliv medlem på ida.dk/bedst

OPINION

Nissen flytter med, hvis man ikke dropper

warehouse-filosofien på vej ind i cloud-æraen

ange virksomheder har med kyshånd taget imod mulighederne for at duplikere data over på cloud-platforme for at give forretningen fri leg i sandkassen til innovation, analyse og ledelsesinformation.

Men hvis løsningen udelukkende er teknisk, så svarer det til at sætte strøm til forældede forretningsprocesser. Forretningens virkelige problem i forhold til analyse er jo afhængighed af analytikere, arkitekter og data stewards. Og den nisse flytter med, hvis vi bare bruger hyperscalerne som en ny slags data lake (eller snarere ocean!).

Væk fra ETL

Vejen frem er snarere at flytte modelleringen ud til datakilden, og så erkende, at det er forrretningen selv der skal kende og styre data og forme analyserne. Det hænger sammen med to megatrends. Nemlig at datamængderne kun har én kurs, og det er vild vækst. Den anden er, at det om få år er utænkeligt at drive forretning uden at have business analytics komplet og aldeles integreret i den ledelsesmæssige hverdag.

Vi skal altså så vidt muligt lægge afstand til fænomenet ETL (extract, transform, load), som jo var bindeleddet mellem operationelle data og data warehouse. Dette tekniske bindeled er både symbolet på forretnin-

Mgens afhængighed af analytisk og arkitektonisk kompetence fra it-funktionen, og det er samtidig en kilde til et af de afgørende problemer ved data warehouse-tilgangen.

Data mister nemlig meget hurtig deres kontekst, når de duplikeres eller transformeres. Det fører til analytiske fejlslutninger eller usikkerhed, når man ikke er 100 procent sikker på historik og sammenhæng omkring de data, man modellerer på. Og man bruger nemt dyrbar tid på at rekonstruere logik og forretningsmæssig kontekst. Her er der faktisk tale om en skjult skat på ens egne data.

Forretningen skal steppe op Svaret er at skabe adgang til data uanset om de ligger i finans-, planlægnings-, kunde-, leverandør- og forsyningskæde-systemer. Og uanset om de

Endemålet er jo, at de forretningsmæssigt ansvarlige selv henter, selv analyserer og selv agerer ved hjælp af data. Det skal være agilt, ufiltreret og direkte.

fra en cloud-udbyder eller en anden data-leverandør. Ikke noget med kopier, søer, varehuse og sandkasser. (Så vidt muligt, naturligvis).

For mig at se er det essensen af begreber som data mesh, data fabric og andre toneangivende koncepter. Data skal være løst koblede, og de skal ligge solidt og robust på en platform, som giver nem adgang, høj tryghed og fuld kontekst. Og data skal ejes af forretningen.

ligger on-premise eller i skyen. Hele dette landskab af data skal forretningen kunne arbejde med. Uden at skulle flytte dem. Og uden at miste historikken omkring data, fordi de kommer

Målet bør være at nedbryde skellet mellem forretningen og den fulde værdi af data. Barrierer i form af mangel på kompetence, kapabilitet og teknologisk låsning skal væk. Omvendt må forretningen steppe op i forhold til datadisciplin, styring af metadata og analytisk kompetence.

Direkte og ufiltreret adgang

I min optik er det ikke nok at sætte cloud-motoren til at forlænge den klassiske data warehouse-filosofi. Tiden er en anden. Vi skal have samme komponerbarhed omkring data, som vi arbejder på i forhold til funktionalitet.

Endemålet er jo, at de forretningsmæssigt ansvarlige selv henter, selv analyserer og selv agerer ved hjælp af data. Det skal være agilt, ufiltreret og direkte. Ingen fordyrende og forsinkende tekniske, organisatoriske eller kompetencemæssige membraner.

I en tid med eksploderende datamængder er der ikke tid, kapacitet, økonomi eller mening i at samle kopier af data i separate miljøer. 

Af Thomas Madsen Leder af SAP Data Lab, København

Taber it-klagesag med et brag efter udelukkelse - skal nu betale regningen

Sjællandsk it-selskab med stort finsk firma i ryggen skal til lommerne efter klagesag over Andel, som dumpede selskabet for alene at satse på IBM, Netcompany, Siemens og KMD.

AF Dan Jensen

Blank afvisning. Og en solid regning på bordet.

Sådan lyder resultatet for Sorø-selskabet Landis+Gyr over den klagesag, som selskabet i vinterens løb har stået bag over energiselskabet Andel.

Sorø-selskabet er den danske filial af det store finske it-selskab af samme navn, og sagens kerne er kampen om at levere en stor MDM-løsning til Andel.

MDM står for Meter Data Management. Andel anvender sammen med datterselskaberne Radius Elnet, Cerius og Nexel MDM-netværket til at overvåge, registrere og håndtere forbrug. Den nye løsning skal være cloudbaseret, og Andel regner den for at være en helt central af den kommende infrastruktur til energi-håndtering herhjemme.

Selskabet er for tiden på udkig efter en ny mangeårig leverandør og er på trapperne med en kontrakt på op mod 80 millioner kroner til vinderen.

Andel sendte udbuddet i markedet i slutningen af oktober i fjor.

Landis+Gyr - der er specialiseret i netop denne type løsninger - blev imidlertid i december i fjor sammen med seks andre interesserede leverandører udelukket fra at deltage i den videre proces.

Det skete, da Andel besluttede at prækvalificere blot fire af de 10 interesserede leverandører, nemlig IBM, Siemens, KMD og Netcompany.

Det betød, at seks leverandører blev dumpet, nemlig Landis+Gyr, Nites Group, Wipro, Visavis, K-Businesscom og Atos Worldgrid.

’Upåregnelige hensyn’ Den beslutning faldt Landis+Gyr

så meget for brystet, at selskabet klagede til Klagenævnet for Udbud.

Her har selskabet forlangt, at hele prækvalifikations-processen skulle gå om.

Selskabet mener, at Andel i udbudsprocessen har ‘indddraget nye og upåregnelige hensyn,’ som det hedder, ligesom selskabet desuden har givet andre leverandører særlige fordele.

Landis+Gyr anfører blandt andet, at Andel har givet plads til, at IBM og Siemens - som blev prækvalificeret - i løbet af processen fik mulighed for at ‘klarificere og uddybe sin ansøgning med henblik på at gøre ansøgningen konditionsmæssig.’

Denne mulighed fik Lan-

dis+Gyr ikke, lyder det i klagen.

Afviser alle punkter

Selv har Andel afvist alle punkter. Andel påpeger blandt andet, at Landis+Gyr ikke i sin ansøgning har leveret de påkrævede oplysninger om omsætning.

Andre forhold gjorde desuden, Andel besluttede sig for ikke tage selskabet med i det videre forløb.

En oversigt over behandlingen af de 10 indløbne ansøgninger om at blive prækvalificeret, viser, at Andel i evalueringen af ansøgningerne har tildelt Landis+Gyr en samlet score på fem point.

Det er næstlavest af alle, da kun Nites Group med tre point har fået færre.

De fire selskaber, der nu er blevet prækvalificeret, har fået henholdvis 8,33 point (IBM Danmark, KMD og Siemens) og 7,33 point (Netcompany).

Andel anfører da også, at Landis+Gyr alene af denne grund ikke kunne blive prækvalificeret, og at derfor slet ikke har været nødvendigt at forholde sig til andre forhold om eksempelvis compliance.

Landis+Gyr skal nu betale sagsomkostninger til Andel. Det udløser en regning på 25.000 kroner. •

Den beslutning faldt Landis+Gyr så meget for brystet, at selskabet klagede til Klagenævnet for Udbud.

UNDERSTØTTER PCI-EXPRESS-KORT

PCIE-×16-4.0UPTO64GBHDMI2.02×M.2-SSD2.5"HDD/SSDDISPLAYPORT

ENESTÅENDE 3-LITER-PC

Som en af de få Mini-PC'er i 3-liters formatet har XPC Barebone XH510G et fuldt udbygget PCI Express ×16 4.0 slot, der kan bruges til udvidelse med netværks-, lyd- eller capture-kort, single-slot grafikkort og SSD-kort kan anvendes. Men selv uden udvidelse ved den, hvordan den skal overbevise. Forbindelsen med Intel Core-processorer af 11. Generation, optil 64 GB RAM, et 2,5"-drev, to M.2-2280-SSDs og et M-2-2230-kort, gør den til en arbejdshest og en utrolig alsidig Min-PC til alle områder.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

XPC SLIM XH510G

„ Til Intel Core processorer af 11. generation (LGA1200)

„ 1× Full-size x16-4.0-PCIe-Slot

„ Op til 64 GB DDR4 SO-DIMM

„ Kompakt metalkabinet 25 × 20 × 7,9 cm (DBH)

„ 1× HDMI 2.0a, 1× DisplayPort 1.4

„ 2× M.2-2280 (1× NVMe, 1× SATA), 1× SATA til 2.5"-HDD/SSD

„ 1× M.2-2230 til WLAN og andet

„ 8× USB Type-A

„ RJ45-netværkstilslutning (1 Gbit)

„ Ekstern strømforsyning på 180 W

„ Altid-tændt-funktion, fjernbetjent Power-On-tilslutning

„ Heatpipe-kølesystem med dobbeltventilation

„ VESA-/Vægbeslag medleveres dkk 2.101,–*

Fire gode råd om cybersikkerhed fra Microsofts ukendte CISO

Organisationernes cybersikkerhed er et af de varmeste emner, der er inden for det digitale landskab, og nu kommer Microsofts CISO, Bret Arsenault med sine gode råd til at holde sin organisation sikker.

Selv er han sikkerhedsansvarlig for tech-gigantens over 200.000 ansatte.

”I takt med, at den digitale verden fortsætter med at vokse, vokser mængden, variationen og hastigheden af cybertr usler og -angreb også.”

Sådan starter han sit indlæg i Harvard Business Review. Og han fortsætter:

”I dag rammer malware og ransomware alt fra vores personlige mobiltelefoner til missionskritisk infrastruktur og forsyningskæder. Uanset om det er phishing, smishing eller vishing, bliver angribere også mere sofistikerede ved at bruge detaljer om vores personlige og arbejdsliv til at friste os til at dele vores data.”

Han understreger, at i en verden, hvor alle er mål, er noget af det vigtigste at identificere trusler, der findes internt i ens organisation især i en tid, hvor

så mange mennesker arbejder fra andre lokationer end selve organisationens bygninger.

Selv skriver han, at 300 millioner på verdensplan arbejder eksternt, og at databrud som følge af insidertrusler og uheld kan koste en virksomhed mange penge, hvis uheldet er ude.

Hvis det går galt grundet fejl indefra, koster det ifølge Bret

Arsenault gennemsnitligt en organisation 7,5 millioner dollars årligt – svarende til 52,5 millioner kroner. Her er der selvfølgelig en del aspekter, da dette tal nok i høj grad er baseret på globale målinger fra Microsoft, og det selvfølgelig afhænger af organisationens størrelse.

Derfor kommer Microsoft-CISO’en med fire lektioner, han har lært om insiderrisiko.

1. Prioriter medarbejdertillid og privacy

”I erhvervslivet og i livet er tillid nøglen til ethvert fungerende forhold. De bedste insiderrisi-

koprogrammer understreger balancen mellem medarbejdernes privatliv og virksomhedens sikkerhed,” skriver CISO’en.

Han mener, at det er afgørende at komme med politikker til beskyttelse af personlige oplysninger, som opretholder tilliden mellem ansatte og organisation.

”Det er ikke kun ineffektivt og kontraproduktivt at bruge værktøjer til vilkårligt at gennemsøge medarbejdernes aktiviteter for at finde fejl. Det er simpelthen forkert,” skriver han.

Han efterspørger privatlivskontroller, som beskytter identiteterne – også under undersøgelser. Folk skal være sikre på, at

Er it-sikkerhedschef for 200.000 medarbejdere:

Bret Arsenault, der er CISO for Microsoft, giver sine gode råd til, hvordan en organisation bedst muligt beskytter sig.

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

organisationen beskytter dem.

”Brug af rollebaseret adgang til insider-risikostyringsværktøjer

hjælper også med at sikre, at den rigtige person gennemgår overholdelsesalarmer, hvilket

forhindrer uberettiget mistanke i at snige sig ind i organisationen,” skriver han.

2. Samarbejd på tværs af funktioner

Insiderrisiko involverer hele organisationen, og derfor skal planen ikke kun involvere it-sikkerhedsholdet, selvom det er dem, der skal føre an.

Alle afdelinger skal være med i en eller anden udstrækning.

Det har de lært hen ad vejen hos Microsoft, fortæller han.

”Det, der startede som et initiativ i vores sikkerhedsorganisation, udviklede sig til en samlet indsats på tværs af forretningsgrupperne, herunder juridisk, HR og seniorledelse,” skriver han.

Han fortæller, at en bredere involvering gør, at de ansatte er mere investeret, og at det giver flere perspektiver og ressourcer til in satsen ”såsom den juridiske afdeling, der prioriterer nye regler og HR-faciliterende træningsprogrammer og undersøgelser.”

De ansatte køber altså i højere grad præmissen, hvis de føler, at de bliver taget med på ’rejsen’.

Noget af det vigtigste er at skabe en responsplan, som kortlægger, hvordan information deles, hvornår og hvad hver gruppe bidrager med samt, hvem der træffer givne beslutninger, og hvem der er ansvarlige for hvert område.

Derudover bør der defineres klare mål for, hvad er er succeskriterier. Disse mål kan så justeres ved at kvantificere nøglemålinger såsom antallet af rejste sager, de sande positive og falske positive markeringer og handlinger. Hvis der for eksempel er et højt antal falske positive risikerer organisationen at belaste sine afdelinger.

3. Anerkend, at medarbejderne er den første og sidste forsvarslinje

Det er meget vigtigt, at medarbejderne ved, hvor vigtigt det er,

at de er involveret i cybersikkerheden, så de er engageret i processen. Og det kræver også, at organisationer selv anerkender, hvor vigtige de ansatte er ved at give dem de rette kurser.

”Uddannelser, der lægger vægt på forvaltning af data, viser, at organisationen udvider sin tillid til medarbejderne, når de tjener virksomheden,” skriver Microsoft-CISO’en.

Han anbefaler derfor at uddanne ansatte i, hvordan de håndtere data korrekt og opretholder dette regelmæssigt. Derudover kan det være givende at gøre det personligt, så de ansatte ved, at det er folks data, der kan være tale om. Folk forstår godt, når det drejer sig om egne data, så der skal perspektiveres, så folk forstår, hvad der er på spil.

Og så er princippet ’se noget, sig noget’ vigtigt, så medarbejdere holder sig orienteret og informere de rette i organisationen.

4. Brug machine learning

Bret Arsenault henviser til Gartner, som forklarer insiderrisikostyring som “værktøjerne og mulighederne til at måle, opdage og begrænse uønsket adfærd fra betroede konti i organisationen.”

Derfor anbefaler han, at organisationer finder og benytter de nyeste risikostyringsværktøjer, som benytter sig af machine learning.

”Ældre værktøjer har en tendens til at overse subtile indikatorer, der kan identificere en dårlig aktører, der forsøger at skjule deres spor,” skriver han.

Derudover kan ældre værktøjer have en tendens til at have kontroller, der sænker produktiviteten, fordi de er for rigide.

Det handler om at finde værktøjer med adaptive sikkerhedsfunktioner, der kan registrere risikable aktiviteter og afbøde enhver potentiel påvirkning, mens de sørger for ikke at være i vejen for arbejdet og holder brugeroplysninger private. •

Det er ikke kun ineffektivt og kontraproduktivt at bruge værktøjer til vilkårligt at gennemsøge medarbejdernes aktiviteter for at finde fejl. Det er simpelthen forkert.

Bret Arsenault CISO for Microsoft

Danske it-stjerneskud falmer: Værdien er styrtdykket med 250 milliarder kroner på et år

Det har været et blodigt år for de 50 mest værdifulde danske it-virksomheder, der samlet set har mistet 250 milliarder kroner. Det er gået særligt hårdt ud over en bestemt virksomhed.

AF Jacob Ø. Wittorff

Et år med krig i Europa, stigende renter og inflation har sat sit præg på listen over de 50 mest værdifulde danske it-succeser nogensinde.

I fjor havde de en samlet værdi på 850 milliarder kroner, men i år er værdien styrtdykket til 500 milliarder kroner.

Hovedparten af tilbagegangen kan dog tilskrives en enkelt virksomhed, og det er endda listens nummer 1, Unity Technologies, som har haft et decideret rædselsvækkende år på den amerikanske New York Stock Exchange.

Listen afslører ligeledes, at den danske fintechscene står stærkt. Således har otte ud af virksomhederne på listen rødder i finansverden.

Her har selskabet mistet knap en tredjedel af sin værdi svarende til 194 milliarder kroner siden sidste år.

Det børsnoterede selskab er så-

ledes gået fra en markedsværdi på 274,2 milliarder kroner i 2022 til 80,4 milliarder kroner i år.

Men også virksomheder som TradeShift og Netlify har mistet en stor del af deres værdi. I 2022 havde de en værdi på henholdsvis 11 og 12 milliarder kroner, men på årets liste står de nu opført til en værdi på henholdsvis 6,5 og 6 milliarder kroner.

Stærk fintech-scene

Listen afslører ligeledes, at den danske fintech-scene står stærkt. Således har otte ud af virksomhederne på listen rødder i finansverden.

Mest bemærkelsesværdig er

Chainalysis og Banking Circles fremgang på listen.

De seneste år er Chainalysis, der er en blockchain-baseret dataplatform som er stiftet af danske Michael Grønager og Jan Møller sammen med engelske Jonathan Levin, braget frem på listen.

I 2021 indtog selskabet en 16. plads på listen, mens selskabet i år er nummer fem på listen med en værdi på 30 milliarder danske kroner.

Længere ned på listen finder vi Banking Circle, der har forøget sin værdi markant de seneste år.

Fortsættes side 14

Danske it-stjerneskud falmer:

arbejdspladser.

I top 10 er Simcorp, Netcompany og 3Shape de eneste, som vi kan karakterisere som danske, og Netcompany er med sine 2.300 danske job den it-virksomhed på listen med flest arbejdspladser i Danmark.

gennemførte kapitaltilførsel, som er anvendt.

For privatejede selskaber er værdien estimeret ud fra seneste regnskabstal ved at sammenligne med andre tilsvarende børsnoterede eller ventureejede virksomheder. •

Virksomheden er oprindeligt en udspringer fra Saxo Bank, og på sidste års liste lå Banking Circle blot nummer 40 med en værdi på to milliarder kroner, men selskabet er nu spurtet frem på listen til 12. Plads og en værdi på 12 milliarder kroner.

Af andre bemærkelsesværdige it-succeser med udspring i finansverden finder vi på syvendepladsen Simcorp, der udvikler software til finansindustrien, mens vi på 10. pladsen har Saxo Bank.

Længere nede på listen finder vi desuden Pleo på en 11. plads Lunar på en 16. plads, TradeShift på en 17. og handelsplatformen Public.com på 29. plads.

Sportsteknologi vinder frem

Det er ligeledes værd at bemærke, at vi på 35. pladsen finder Veo, der som ny på listen stryger ind på listen med en værdi på tre milliarder kroner.

Det sker efter, at selskabet i sommer hentede 550 millioner i ny kapital kroner fra en række store investorer. Her i blandt ATP.

Veo har udviklet en løsning til videooptagelse og analyse af sportskampe, som i høj grad anvendes i breddeidrætten.

Selskabet er dermed virksomhed nummer to på listen, der udvikler sports-teknologi.

Således ligger Trackman, der

udvikler teknologi til dataindsamling inden for blandt andet golf, baseball og fodbold, i år på 15. plads med en værdi på otte milliarder kroner.

Fælles for både Trackman og Veo er, at de både udvikler deres software og hardware i Danmark. Det er dog på ingen måde hovedreglen for virksomhederne på listen.

De store rykker til udlandet

Således har halvdelen af de mest værdifulde danske it-succeser deres hovedkvarter placeret i udlandet.

Og alle virksomhederne i top fem har deres hovedkvarter i udlandet, hvor de har en samlet værdi på 270 milliarder kroner og har skabt mere end 20.000

Sådan har vi udvalgt selskaberne på listen

For at blive en del af listen skal virksomhederne være stiftet i Danmark, de skal desuden være startet fra grunden, og endelig skal de stadig eksistere.

Adgangskravet til listen er desuden, at virksomheden skal have en værdi på cirka en milliard kroner. Listen er sorteret efter virksomhedernes nuværende værdi ved seneste handel eller kapitaltilførsel, eller den er estimeret ud fra selskabernes regnskabstal.

For de børsnoterede selskaber har Computerworld brugt markedsværdien pr. 31. december 2022.

For selskaber, der er solgt, er salgsprisen anvendt. For venturefinansierede selskaber er det værdien ved den senest

Værdien er styrtdykket med 250 milliarder kroner på et år

Fælles for både Trackman og Veo er, at de både udvikler deres software og hardware i Danmark. Det er dog på ingen måde hovedreglen for virksomhederne på listen.

Man kommer ikke forrest ved at gå i andres fodspor

”Man siger jo, at kopiering er den ultimative form for anerkendelse. Så vi ser med sindsro på, at nogle af de store selskaber forsøger at kopiere vores servicekoncept. ”

Ensønderjysk virksomhed har så stor succes med at tænke ud af boksen, at nogle af telebranchens tunge spillere forsøger at lægge sig i slipstrømmen.

Det sønderjyske erhvervstelefoniselskab ipnordic er altid bevidst og uden slingrekurs, gået direkte imod strømmen i branchen. Den strategi har vist sig at være e ektiv; Virksomheden er på under 10 år vokset fra 2 til 80+ medarbejdere og har bl.a. modtaget Børsens Gazelle-pris ere år i træk.

Hvordan skaber en lille og relativ ny virksomhed en så markant fremgang i en branche, hvor konkurrencen er benhård, produkterne er relativt enkle, og mange fokuserer på pris?

Direktør Charles Ginnerskov er ikke i tvivl:

”Vores succes kan tilskrives vores servicekoncept og et fantastisk team af engagerede medarbejdere, som hver dag yder deres ypperste for vores kunder.”

Glade kunder er trofaste

I en udskældt branche, hvor kunderne ofte bindes til utilfredsstillende telefoniløsninger med årelange kontrakter, har ipnordic valgt en vej, der har gjort virksomheden helt afhængig af tilfredse kunder. Kundecenterchef Tina Lützen Ørbæk fortæller:

”Vi var den første danske teleudbyder med et servicekoncept uden binding. I et marked, hvor både pris og service er dalende, har vi formået at bane vejen for et koncept, som tager kunderne i hånden.

Vi fokuserer meget på at samarbejde med vores kunder, mens det nogle gange virker som om, at andre nærmest formår at modarbejde kundens forretning ved fx ikke at være tilgængelige, når der er brug for hjælp. Vores unikke koncept med 24/7 support og ingen binding stiller samtidig nye krav til resten af markedet – og det er jo klart til kundernes fordel!”

Telefonen tages – hver gang

Imens nogle selskabers supportmedarbejdere er erstattet af autosvar og mailformularer, tages telefonen hver gang, den ringer i ipnordic’s kundeservicecenter. Uanset om det er dag, nat, week-

”Vi var den første danske teleudbyder med et servicekoncept uden binding.

I et marked, hvor både pris og service er dalende, har vi formået at bane vejen for et koncept, som tager kunderne i hånden.”

end eller helligdag, er der altid en imødekommende medarbejder i røret inden for få sekunder. Sådan var det da Charles Ginnerskov, sammen med sin far, startede virksomheden i 2011 – og sådan er det stadig.

”Vi skeler ikke så meget til, hvad vores konkurrenter laver,” fortæller han. ”I stedet koncentrerer vi

vores energi om at yde vores kunder den service, der bedst understøtter deres forretning. Det er ikke raketvidenskab, bare helt almindelig kundepleje. Vi har egentlig ikke opfundet et nyt smart koncept. Vi gør bare det, som de andre måske har glemt i vokseværket og jagten på den laveste pris.”

Copycat uden kløer

Det nye er, at nogle af de store teleselskaber forsøger at kopiere ipnordic’s forretningskoncept.

Kopieringen bekymrer dog ikke

Charles Ginnerskov. ”Så længe de træder i vores fodspor, betyder det jo, at vi stadig er foran. Desuden er det ikke nok at sige, at man vil yde en god service. Man

levere varen – hver dag. Dét har vores team specialiseret sig i, og derfor føler vi ikke, at vi har noget at frygte.”

ipnordic’s kerneværdier

• Kunden i fokus – altid

• Ingen provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg

• Transparens; ingenting med småt, overskuelige fakturaer og kun betaling for reelt forbrug

• Innovation, højt fagligt niveau og den bedste teknologi

• Skalérbare produkter, der tilpasses kundens skiftende behov

• Egen udviklingsafdeling, som udvikler skræddersyede løsninger til alle kunder

• Besøg hos alle kunder – uanset størrelse

• Personlig support uden ventetid – 24/7 året rundt

• Vigtigst af alt: ingen binding – kun tilfredse kunder

skal også

Charles Ginnerskov

Tina Lützen Ørbæk, kundecenterchef hos ipnordic

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

Tina Lützen Ørbæk

Veo brager frem med en halv milliard i ryggen

Den danske iværksætter Henrik Teisbæk står i spidsen for sportskamera-firmaet Veo, der i sommer hentede 550 millioner kroner i en kapitalrunde. Målet er at skabe en stor kategoriledende techvirksomhed i København.

AF Jacob Ø. Wittorff FOTOS Veo

2022 var et vildt år for den danske teknologivirksomhed Veo Technologies, der udvikler intelligente sports-kameraer.

I foråret lancerede selskabet sit nye produkt, Veo Cam2, og samtidig flyttede Veo ind i et nyt iøjenfaldende hovedkvarter på Nørrebro i København, og sidst men ikke mindst fik selskabet i sommer tilført 550 millioner kroner i kapital fra blandt andet ATP.

Det betyder, at Computerworld nu estimerer, at selskabet har en værdi på tre milliarder kroner, og dermed indtager en 30. plads på Computerworlds liste over de mest værdifulde danske it-selskaber.

Ifølge Veos administrerende direktør og medstifter, Henrik Teisbæk, er det målet, at Veo skal udvikle sig til en stor dansk teknologivirksomhed, der kan skabe arbejdspladser, vækst og overskud mange år ud i fremtiden.

“Jeg tror, vi har en unik mu-

lighed for at skabe en kategoriledende virksomhed her i København,” siger han.

Veo har udviklet et intelligent kamera, der kan bruges til at optage og analysere fodboldkampe, og selskabet rider dermed på en bølge, hvor fodbold og andre sportsgrene bliver stadig mere databaserede.

“Data spiller en klart større rolle i fodbold, og det er en udvikling, som vi også selv bidrager til. Vi tror på, at data også kan være til gavn ude i de klubber, som ikke har råd til at have en masse analytikere ansatte. Det er min overbevisning, at det kan være med til at løfte hele sporten, når amatørtrænere og ungdomstrænere også kan træffe beslutning på baggrund af data,” siger Henrik Teisbæk.

Henvender sig til bredden

Veos kamera henvender sig først og fremmest til breddeidrætten, og det betyder, at serieklubber og ungdomshold pludselig får mulighed for at optage og gennemse

fodboldkampe uden at skulle hyre en kameramand.

I stedet filmer Veos lille grønne kamera hele banen og zoomer automatisk ind på de områder, hvor bolden befinder sig, og uploader siden kampen til en cloud-konto.

Men selvom den primære målgruppe for Veos kamera er folk, der dyrker fodbold for fornøjelsens skyld, så har nogle af verdens største klubber også taget teknologien til sig, forklarer Henrik Teisbæk.

“Det interessante er, at vores produkt har vist sig at være så godt, at selvom det er bygget til breddeidrætten, bliver det i dag også brugt af nogle af de bedste klubber i verden. Eksempelvis bruger de fleste klubber i den danske superliga, den engelske Premier League og den amerikanske MLS vores kamera i forbindelse med deres akademier,” siger han.

Gik glip af søns mål Veo blev i 2015 stiftet af Henrik Teisbæk, Jesper Taxbøll og

Det interessante er, at vores produkt har vist sig at være så godt, at selvom det er bygget til breddeidrætten, bliver det i dag også brugt af nogle af de bedste klubber i verden.

Henrik Teisbæk Administrerende direktør og medstifter, Veo,

tv-manden Keld Reinicke.

Det var angiveligt Keld Reinicke, der i den bredde offentlighed nok er bedst kendt for at have været med til at stifte TV2 Zulu og DR2, som fik ideen, da han kom for

Fortsættes side 18

Veo brager frem med en halv milliard i ryggen

Fortsat fra side 16

sent til sin søns fodboldkamp og derfor ikke fik set sønnen score et mål.

Herefter pitchede han ideen for Jesper Taxbøll og Henrik Teisbæk, som tidligere har stiftet billet-appen Billetto.

Henrik Teisbæk forklarer, at han straks så potentiale i ideen.

“Jeg kunne virkeligt identificere mig med den glæde, der er forbundet med at kunne filme en fodboldkamp,” siger han og uddyber:

“Jeg har jo selv spillet fodbold. Godt nok på det allerlaveste niveau, men alligevel har jeg det

sådan, at hvis jeg havde mulighed for at gense de få mål, som jeg har scoret i Serie 5, så ville jeg sidde og gøre det hver aften.”

Da de tre stiftere fandt sammen, byggede de i første omgang en prototype, hvor de monterede et kamera på et bordfodbold-bord.

“Her kunne vi blandt andet demonstrere, hvordan det vil være muligt for kameraet at skifte retning og indstillinger i løbet af kampen. Det var på baggrund af den prototype, at vi rejste vores første seedrunde,” fortæller han.

I foråret 2022 flyttede Veo til

nye kontorlokaler på Rovsingsgade på Nørrebro i København, hvor selskabet har indrettet sig i et nyrenoveret domicil, der tidligere var en nedslidt og nærmest faldefærdig lagerhal for auktionsfirmaet Lauritz.com.

I dag er det en kridhvid og topmoderne kontorbygning med enorme vinduespartier, der lyses op af farverige lysstofrør, som blandt andet åbenbarer en stor boldbane i stueetagen.

Boldbanen fungerer ifølge Henrik Teisbæk som et samlingspunkt for hele virksomheden.

“Det er med til at understrege vores mission. Når det første, du ser, er en boldbane, er der ingen tvivl om, hvad det er en for en virksomhed, du befinder dig i. Men vi bruger den også til at spille interne fodbold- og basketballkampe og til at holde

fællesmøder. Sidst men ikke mindst bliver den også brugt, når vi skal teste vores kameraer og algoritmer,” siger han.

Udvikler

både hardware og software

Veo har i dag knap 250 ansatte i hovedkvarteret i Rovsingsgade, hvor der ifølge Henrik Teisbæk er plads til, at organisationen kan vokse yderligere med mellem 100 og 150 ansatte.

Både kamera-hardwaren og Veos software bliver udviklet i det danske hovedkvarter, og i stueetagen bliver kameraerne samlet og pakket, før de bliver sendt ud til kunderne.

“Udviklingsafdelingen er vores største afdeling. Det er en hybrid af både hardware- og softwareudvikling, og den beskæftiger sig med alt fra design af kamera-op-

tikken, design af elektronik-layout og firmware-udvikling til cloud og kunstig intelligens,” siger han.

Især kunstig intelligens fylder stadig mere, og Veo har for nylig lanceret en ny version af sin software, der betyder, at selskabets kameraer kan levere automatiseret statistik om kampe.

Noget, som ikke er en selvfølge i breddeidrætten, hvor kameraet ofte anvendes.

Eksempelvis kan kameraet fortælle trænerne, hvorfra der blev skudt på mål i en kamp, samt hvor mange afleveringer der er gennemført, og hvor på banen afleveringerne blev foretaget.

Derudover kan teknologien også automatisk sortere og kategorisere forskellige klip i kampen, hvilket eksempelvis gør det muligt at få leveret en samling af højdepunkter. Træneren

kan også vælge at få at vist alle frispark eller hjørnespark fra kampen.

Veo bryster sig at være det selskab i verden, som har optaget fleste fodboldkampe. Dermed opsamler selskabet også store

mængder data.

Det giver ifølge Henrik Teisbæk gode forudsætninger for, at selskabet kan udvikle sig til det, som han kalder for en “slags digital assistenttræner,” der især skal hjælpe de mange frivillige trænere ude omkring i foreningsdanmark.

“Det er noget, som vi investerer enormt meget i, fordi vi har en mission om at bringe mere teknologi ud i breddeidrætten. Hvis du er en forældretræner, så har du også et fuldtidsjob og en familie, der skal passes, og du har ikke altid tre timer til selv at sidde og analysere en kamp,” siger han og uddyber:

“Når vi udvikler den her slags løsninger, spørger vi os selv, hvordan eksempelvis Josep Guardiola ville bryde den her kamp ned? Hvad er det for nogle ting, som vi

vil fremhæve for træneren?

Veo kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på intet mindre end 99 millioner kroner, hvilket blandt skyldes markante investeringer i salg, markedsføring og administration.

Fortsætter selskabet med røde tal i den størrelse, kan sommerens kapitaltilførselse hurtigt få ben at gå på, men Henrik Teisbæk understreger, at der er tale om en langsigtet investering, og der er ikke aktuelle planer om endnu en kapitalrunde.

“Vi er velkapitaliserede lige nu,” siger han og slår samtidig fast, at målet er at skabe en profitabel dansk virksomhed, som også findes om mange år.

“Det er min forhåbning, at Veo også findes, når mine børn er blevet voksne. Jeg har ingen planer om at sælge Veo,” siger han. •

Både kamerahardwaren og Veos software bliver udviklet i det danske hovedkvarter, og i stueetagen bliver kameraerne samlet og pakket

Chainalysis hjælper FBI med at fange forbrydere

40 procent af krypto-succesen Chainalysis’ omsætning kommer fra amerikanske myndigheder, der blandt andet har brug for hjælp til at opklare kryptorelaterede forbrydelser.

AF Jacob Ø. Wittorff

Den dansk-stiftede milliard virksomhed Chainalysis spiller en nøglerolle, når myndigheder over hele verden skal efterforske kryptorelaterede forbrydelser.

Totredjedele af selskabets omsætning kommer fra offentlige myndigheder, og alene amerikanske myndigheder som eksempelvis FBI står for op mod 40 procent af omsætningen.

Myndighedernes stigende behov for at overvåge finansielle transaktioner på blockchain har de seneste år været med til at katapultere Chainalysis værdi i vejret.

Computerworld vurderer således, at Chainalysis i dag har en værdi på 30 milliarder kroner, hvilket betyder, at selskabet lander på en 16. plads på årets liste over de mest værdifulde dansk-stiftede tech-virksomheder.

Selskabet er stiftet af danske Michael Grønager og Jan Møller

samt engelske Jonathan Levin, og Chainalysis succes bygger på to grundlæggende forudsætninger ved blockchain-teknologien.

Den første er, at du med teknologien kan sikre dig mod kopiering og manipulering af oplysninger, men samtidig også har med en transparant teknologi at gøre.

Det fortæller Michael Grønager, som udover at være stifter også er topchef for Chainalysis, via en Zoom-forbindelse fra Miami, hvor han har sin private base.

“Det, som jeg selv fandt utroligt interessant, da jeg tilbage i 2011 blev introduceret for bitcoin-verden, var, at man pludselig havde bygget noget digitalt, som ikke kunne kopieres. Det kan flyttes, men ikke kopieres, og det betyder, at det er den logiske digitale repræsentation af værdi,” siger han.

Alt bliver flyttet på blockchain

Den næsten uundgåelige konsekvens vil ifølge Michael Grøna-

Vi har udviklet et system baseret på machine learning, som kan scanne gennem milliarder af transaktioner og fortælle, hvad der præcis sker i den økonomi.

Michael Grønager Stifter og topchef for Chainalysis,

ger derfor blive, at vi i løbet af en periode på måske 30 år vil se, at stort set alle aktiver i verden vil blive flyttet på en blockchain.

“Det betyder også, at man for første gang i verdenshistorien vil stå med en økonomi, der er

så transparant, at man kan se alt, hvad der sker,” siger han og uddyber:

“Problemet er dog, at selvom du kan se alt, så kan det være meget svært at forstå, hvad der egentligt sker på en blockchain. Men vi har udviklet et system baseret på machine learning, som kan scanne gennem milliarder af transaktioner og fortælle, hvad der præcis sker i

den økonomi.”

Vil være profitable om to år

Interviewet med Computerworld finder sted klokken 9 lokal tid, og Michael Grønager sidder solbrændt iført en hvid t-shirt og med AirPods i ørerne i et lokale, hvor man fornemmer, at morgensolen trænger ind i et nærliggende vindue.

Selvom Michael Grønager tilbringer en stor del af sin tid i det lune Florida, har Chainalysis sit internationale hovedkvarter på Manhattan i New York, hvor selskabet befinder sig tæt på regerings-kunderne i det nordøstlige USA.

På spørgsmålet om, hvad målet er for Chainalysis på den korte bane, er svaret klart.

“Målet er, at vi skal have over-

skud i løbet af de næste to års tid,” siger han.

Michael Grønager vurderer derfor heller ikke, at det vil blive nødvendigt at hente yderligere kapital i de kommende år.

“Vi har rejst over en halv milliard dollars i kapital, og vi har størstedelen af det tilbage. Det betyder, at vi har masser af

Fortsættes side 22

kapital i firmaet, og vi kan nemt komme herfra og til profitabilitet i de næste år,” siger han.

Påvirkes ikke af kryptovinteren

Gennem det seneste år har vi oplevet en afmatning af kryptomarkedet, eller det som mange har omtalt som en kryptovinter.

Men Michael Grønager vurderer ikke, at det får nogen umiddelbare konsekvenser for Chainalysis.

“Vi er ikke på nogen måde bundet til økonomien i kryptoverden. Det er ligegyldigt for os, om en bitcoin koster 10.000 dollar eller 100.000 dollar, fordi vi er en b2b-virksomhed og sælger vores værktøjer efter en software-as-a-service-model. Derfor var vi heller ikke rigtig påvirket af nedgangen i kryptoverden i sidste år,” siger han

Han medgiver dog, at det alligevel kan have en mindre effekt for selskabet.

For det første kan en faldende tillid og entusiasme i kryptoverden føre til, at udviklingen hen imod en krypto-baseret økonomi i en periode komme til at foregå med en formindsket hast.

Omvendt kan oprydningen af diverse kryptokrak også betyde, at der opstår nye forretningsmuligheder for Chainalysis. Det gælder især hos offentlige myndigheder, forklarer han.

“Det har skabt lidt momentum på salgssiden i den offentlige sektor, hvor der er nogle folk i forskellige myndigheder rundt

omkring, som er vågnet op og blevet mindet om, at det er et område, hvor der er behov for en indsats,” siger Michael Grønager.

Krak rystede kryptoverden

En af de episoder, som har rystet den globale kryptoverden i de seneste tid, er krakket af kryptoplatformen FTX og den efterfølgende anholdelse af selskabets karismastiske topchef Sam Bankman-Fried.

For et års tid siden deltog danske Michael Grønbæk selv i en konference, hvor den nu bedrageri-sigtede Sam Bankman-Fried også deltog.

Allerede dengang var der nogle alarmklokker, der ringede, husker han.

“Jeg har snakket kort med ham nogle gange, og i sommer var jeg med til en konference, hvor han deltog. Dengang husker jeg, at vi var nogle stykker, som talte om, at det var visse ting i forhold til FTX, som ikke rigtigt gav mening,” siger han.

Helt konkret havde Michael Grønbæk fornemmelsen af, at selskabet gennem en række

opkøb forsøgte at smykke sig med lånte fjer.

Noget, der ikke burde være nødvendigt, hvis den historie, som Sam Bankman-Fried fortalte om FTX, var sand.

“Det var ikke, fordi jeg på det tidspunkt tænkte, at der var svindel på spil, men det virkede bare meget underligt, fordi de købte virksomheder, som umiddelbart så ud til at have inferiøre forretningsmodeller. Man sad og tænkte: Hvorfor gør I egentligt det, hvis det, I selv er ved at bygge, er så godt, som I siger, det er?,” fortæller han.

Derfor kom det heller ikke som et kæmpe chok for ham, da korthuset begyndte at ramle.

Nogle dage før havde han allerede advaret nogle af sine kolleger om et forestående kollaps, da en række alarmerende regnskabstal for FTX og søsterselskabet Alameda Research blev lækket og afslørede tilsyneladende ulovlige lån og hidtil ukendte gældsposter.

“Det stod pludselig klart, at der var nogle ting, der ikke rigtigt hang sammen. Jeg husker, at jeg råbte vakt i gevær internt og sagde, at det var risiko for, at FTX ikke ville overleve ugen ud, hvilket så viste sig at være tilfældet,” siger han.

Hjælper med oprydningen

I dag er FTX, som så sent som sidste år var 230 milliarder kroner værd, krakket, mens Sam Bankman Fried risikerer 115 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i en kommende retssag.

Og nu hjælper Chainalysis de amerikanske myndigheder med at efterforske netop FTX-sagen.

har regnskabsføringen i FTX ikke været helt efter bogen, og derfor har der også været en del opklaringsarbejde. Derudover ser det også ud til, at der er penge, som er blevet stjålet, og den proces har vi også været en del af og samarbejdet tæt med konkursboet,” siger han.

Mindre hype

Selvom den aktuelle kryptovinter kan give mange indtrykket af, at kryptoverden er på vej ind i en nedadgående spiral, vurderer Michael Grønager derimod, at udviklingen går den rigtige vej.

“Det, at kryptovalutaer stiger i pris og man kan spekulere i NFT’er og den slags, skaber hype, og det kan være godt for industrien. Men det, der i sidste ende tæller, er, at der bliver bygget de helt fundamentale ting, og de ting bliver bygget i dag, og den hastighed som de bliver bygget med har ikke ændret sig,” siger han.

Michael Grønager hæfter sig blandt andet ved, at den traditionelle kryptoverden, som ofte er kendetegnet ved at være relativt anarkistisk, er på vej til at mødes med de mere regulerede blockchain-løsninger i finansverden.

Samtidig ser han fremvæksten af stablecoins, der ikke har samme kursudsving som traditionelle kryptovalutaer, som en stor succes. Han peger eksempel på valutaen tether som en vellykket stablecoin

Michael Grønager

og topchef for Chainalysis,

“Vi har arbejdet med konkursboet i forhold til at efterforske, hvad der ligger af værdier på blockchain. For at sige det pænt

“Stablecoins er en af de største succeser i kryptoverden de seneste år. I dag er der op mod 150 milliarder dollar bundet op i stablecoins. Det viser en enorm tillid til systemet, og det er et eksempel på, hvordan den etablerede økonomi møder kryptoverdenen og gør det muligt at sende dollars rundt i hele verden,” siger han. •

Chainalysis hjælper FBI med at fange forbrydere

Fortsat fra side 21

Vi er ikke på nogen måde bundet til økonomien i kryptoverden.

Stifter

Det hele startede i en kælder i Domhusgade i Kolding:

Sådan blev Just Eat hele verdens pizza-konge

Historien om Just Eat tog sin begyndelse i en kælder i Kolding. Her er historien om, hvordan en simpel ide endte med at blive en verdensomspændende succes.

AF Jacob Ø. Wittorff

Historien om dansk-stiftede Just Eat er et drama i flere akter.

Først har vi stiftelsen, så kommer det store gennembrud og den totale markedsdominans, og i sidste akt møder selskabet sin første store trussel udefra og må kæmpe for at forblive relevant i et ændret teknologilandskab.

Men vi lægger ud i en kælder i Kolding, hvor første akt tager sin begyndelsen.

Stiftelsen

Det er i en kælder under Domhusgade 1 i Kolding, at den danske iværksætter Jesper Buch i 2001 stifter den virksomhed, som siden skal blive til Just Eat.

På det tidspunkt er internettet stadigvæk nyt og relativt uudforsket, og blot et år tidligere var dot com-boblen bristet med katastrofale følger for mange iværksættere.

Jesper Buch har tidligere forklaret, at han fik ideen til Just Eat, da han var i en periode boede i Norge og ikke kunne finde num-

meret til det lokale pizzeria. Den frustration udviklede sig til ideen om en platform, hvor folk let og enkelte kunne bestille fast-food hos nærliggende restauranter.

Han stiftede først selskabet under navnet Foodzoom, men kort tid efter fusionerede Foodzoom med et aarhusiansk firma med en lignende ide. Firmaet hed Just Eat.

Efterfølgende har Jesper Buch forklaret, at de aarhusianske iværksættere blev købt ud af selskabet.

Selvom Jesper Buch teknisk set ikke er ophavsmand til Just Eat, giver han dog ikke meget for folk, der påstår, at han smykker sig med lånte fjer, forklarede han i 2010 i et blogindlæg på iværksætterplatformen Amino.

“I kan da skide i havet! Jeg kan ikke huske, at der lå nogen ved siden af mig på den Coca-Cola-madras, som jeg mere eller mindre sov på i kontoret fra 2001 til 2003. Jeg mindes heller ikke, at der sad andre tidligere partnere ved siden af mig i de sene aftentimer dag ud og dag ind fra 2001-2008,” lød det uden omsvøb i blogindlægget.

Ideen om at sælge takeaway på internettet blev dog også mødt

Vi fandt ud af, at vi bare skulle bruge en faxmaskine. Det var hurtigere, billigere og nemmere for forretningen at forstå.

med skepsis mange steder.

I et interview med Børsen har Jesper Buch forklaret, at hans første sælger hver eneste dag i en periode vende hjem til kontoret med det ene nej efter det andet. Men før håbløsheden bredte sig, formåede de sammen at identifi-

cere årsagen til problemerne.

Det viste sig, at den første løsning var for teknisk kompliceret. Den indebar, at der skulle installeres en computer med printer og internetopkobling i restauranten.

“Det duer ikke i en grill med dybstegte rejer og sovs, der sprøjter ud over det hele. Det var noget lort. Men vi lyttede til vores kunder. Vi fandt ud af, at vi bare skulle bruge en faxmaskine. Det var hurtigere, billigere og nemmere for forretningen at forstå. Vi var gode til at sikre, at den informationsstrøm, der kom fra markedet, blev sendt videre til rette vedkommende, uanset om vi var tre mand i en kælder eller 3.000 mand i London. Det var en dødssynd ikke at lytte til kunderne og få det implementeret. Og derfor er Just Eat verdens største i dag,” sagde Jesper Buch til Børsen i 2019.

I de følgende år får fik flere og flere digitale koncepter sit

Jesper Buch Stifter af den virksomhed, som siden bliver til Just Eat

på Just Eat. Internettets indtog i mainstreamkulturen kombineret med godt købmandskab betyder således, at Just Eat allerede i 2004 kan præsentere sit første overskud.

Salget

Året efter køber udlandskeren Bo Ladegaard Bendtsen sig ind i Just Eat. Bo Ladegaard Bendtsen stiftede webhotellet DanBBS og senere også det engelske hostingselskab UK-2.

På det tidspunkt har Just Eat allerede fået hul igennem på det tyske marked og flere af de nordiske markeder, og med Bo Bendtsens investering i ryggen er det ambitionen at eksportere konceptet til Storbritannien.

I den forbindelse flytter selskabet sit hovedsæde til London, og Jesper Buch flytter selv med for at lede slagets gang.

Samtidig fortsætter fremgangen i den danske forretning, som i regnskabetsåret 2005 kan lande et overskud på 2,2 millioner kroner, hvilket er en tredobling af overskuddet i forhold til året før.

Just Eats danske forretning kan nu bryste sig af at have 800 restauranter ombord på portalen, og hver måned formidler den 350.000 måltider.

hjem og bliver erstattet med et browser-bogmærke.

I 2009 beslutter Jesper Buch, at det er tid til at begynde at høste gevinsten for mange års arbejde, og han sælger de første aktier i selskabet. Den sidste portion bliver solgt i 2011 på et tidspunkt, hvor han ikke har været en del af den daglige drift i knap tre år.

“Jeg må ikke nævne nogle tal, fordi det er blevet så stort, men jeg kan sige, at jeg er gået fra at være mangemillionær til multimillionær,” sagde den dengang 35-årige Jesper Buch til mediet ComOn.

På daværende tidspunkt erkender Jesper Buch også, at han muligvis kunne have tjent betydeligt mere ved at have beholdt sin investering, men han forklarede, at han i stedet foretrak at sikre sin familie. Noget, som han dengang betegnede som “super-konservativt.”

Han havde dog formodentligt ret i, at han kunne have tjent flere penge ved at fastholde sin investering.

Således blev Just Eat i 2014 børsnoteret til en markedsværdi på svimlende 13 milliarder kroner, og fem år senere bliver selskabet fusioneret med takeaway-gigant Takeaway i en handel til en værdi

linger på verdensplan, og flere medier kunne rapportere, at Bo Ladegaard Bendtsen i forbindelse med fusionen indkasserede 5,6 milliarder kroner for sin aktiepost på 13,4 procent i Just Eat.

Den nye udfordrer Mens Just Eat havde kurs mod tinderne, var der dog forandringer på vej.

For mens Just Eat var skabt i en pc-verden, gennemgik vi 2010’erne en revolution, hvor smartphones med indbygget gps og nye revolutionerende apps som eksempelvis Uber gjorde det endnu hurtigere og mere gnidningsfrit at bestille og levere mad Eksempelvis rykkede finske Wolt ind på det danske marked i 2017 og udfordrede således Just Eat på selskabets oprindelige hjemmemarked, mens Uber i London og andre storbyer lancerede sit eget madudbringskoncept Uber Eats.

Under coronanedlukningerne i 2020 dukkede tyske Gorillas også op på det danske marked med et koncept, hvor udbringning af dagligvarer skulle tælles i minutter i stedet for timer eller dage.

Fælles for de nye koncepter, der ofte bliver defineret som quick-commerce, er, at de sørger

bliver fordelt til de bude, der har den mest fordelagtige position i forhold til afhentningssted og leveringssted.

Den nye konkurrencesituation er en del af forklaringen på, at Just Eat i Danmark sidste år kunne præsenterede sit første regnskab i mange år med røde tal på bundlinjen.

Således kom selskabet ud af 2021 med et underskud på 1,5 millioner kroner, mens selskabet året før havde haft et overskud på hele 46 millioner kroner.

Just Eat forklarer den økonomisk tilbagegang med, at man som en investering i fremtidig vækst har valgt at sænke restauranternes gebyrer.

“Vores bruttofortjeneste er desuden blevet ramt negativt af, at Just Eat har fjernet gebyrer for kunderne og reduceret omkostningerne for restauranterne for at få antallet af aktive kunder til at vokse og for at blive en mere attraktiv partner for restauranterne,” skriver Just Eat i det seneste regnskab.

Kampen om den danske takeaway-trone tegner således i stadigvæk højere grad til at blive en kamp mellem Just Eat og Wolt, mens tyske Gorillas for nylig måtte give op og lukke i Danmark. •

1 Unity Technologies

80,4 mia. kr.

Placering 2022: 1

Unity Technologies’

udviklingsplatform bruges af over en million aktive spiludviklere. I 2009 fik Unity en investering fra Sequoia Capital, et af verdens førende ventureselskaber. Blev børsnoteret 18. september 2020.

Stiftere: David Helgason, Nicholas Francis og Joachim Ante

i 2003

Investorer: Business angel Diane Greene, Sequoia Capital, Draper, Fischer Jurvetson Growth og Chinese Investment Corporation m.fl.

Totallisten

Nøgletal: Over 5.000 ansatte heraf 350 i Danmark Valuation: Toppede med en børsværdi på 275 milliarder kroner ved udgangen af 2021 hvilket gjorde Unity til det mest værdifulde danskstartede it-selskab nogensinde. Efter nogle skuffende regnskaber faldt værdien til omkring 75 milliarder kroner i foråret 2022. I august 2022 modtog selskabet et købstilbud på 145 milliarder kroner, som selskabet afviste.

2

Zendesk 72 mia.kr.

Placering 2022: 2

Zendesk leverer software via internettet til styring af helpdesk, kundeservice og support.

Firmaet blev stiftet i København. Flyttede hovedkontoret til Silicon Valley, blandt andet fordi selskabet ikke kunne få venturekapital fra Danmark. Firmaet blev børsnoteret i maj 2014 til en børsværdi på cirka en milliard dollars. I juni 2022 blev Zendesk solgt til en amerikansk investorgruppe med bl.a. Hellmann & Friedmann og den tidligere TDC-ejer Permira til en værdi på 10,2 milliarder dollars.

Stiftere: Alexander

Aghassipour, Morten Primdahl og Mikkel Svane i 2007

Investorer: Janz, CRV, Benchmark, Matrix, Index, GGV, Redpoint, Goldman – alle fra USA Nøgletal: 6.000 medarbejdere, heraf 130 i Danmark.

Valuation: Blev i juni 2022 solgt til en amerikansk investorgruppe til en værdi på 10,2 milliarder dollars.

3 Skype 60 mia.kr.

Placering 2022: 3 Skypes software understøtter opkald over internettet. Skype blev lanceret i 2003 og voksede eksplosivt, blandt andet fordi lydkvaliteten var bedre end andre tjenesters. Softwaren er baseret på peer to peer-software, som Janus Friis og Niklas Zennström skrev, inden de etablerede Skype. Skype blev købt af Microsoft i 2011 og blev en vigtig del af Microsofts mobilstrategi, mens online mødedelen blev erstattet af Microsoft Teams.

Stiftere: Janus Friis og

Niklas Zennström sammen med Michael Jackson og tre estiske programmører i 2003

Investorer: Morten Lund, Mangrove Capital Partners, Index Ventures og forskellige udenlandske ventureselskaber.

Søgte også penge hos Nordic Venture Partners

Nøgletal: Over 300 millioner aktive brugere om måneden

Valuation: Købt af Ebay for 2,6 milliarder dollars i 2009 og af Microsoft for 8,5 milliarder dollars i 2011.

4 Just Eat 32,3 mia.kr.

Placering 2022: 4

Just Eat leverer et website til bestilling af take away-mad. Firmaet blev stiftet af to forskellige

grupper – FoodZoom og Just Eat – der fandt ud af, at de arbejdede på nogenlunde samme koncept, og de besluttede at fusionere. Parterne blev dog uenige og gik fra hinanden i 2002. Hovedkontoret blev flyttet til London i 2006 for at udvide i udlandet og for at skaffe kapital. I 2014 blev firmaet noteret på fondsbørsen i London.

Stiftere: Jesper Buch, Christian Frismodt m.fl. i 2000

Investorer: Carsten Mikkelsen, Index Ventures, og andre udenlandske ventureselskaber

Nøgletal: I alt 15.000 medarbejdere på verdensplan, 94 millioner kunder, 680.000 restauranter i 20 lande, 210 milliarder kroner i genereret omsætning i restauranterne fordelt på næsten 1 milliarder ordrer.

Valuation: I juli 2019 annoncerede firmaet en fusion med hollandske TakeAway. com. Efter en budkrig med kapitalfonden Prosus endte aktionærerne med at acceptere et tilbud, hvor Just-Eat aktionærerne får 57,5 procent af det nye, samlede selskab svarende til en værdi på cirka 44 milliarder kroner ved udgangen af 2021. Ved udgangen af 2022 havde det samlede selskab en værdi på 32,3 milliarder kroner

5

Chainalysis 30 mia. kr.

Placering 2022: 8

Chainalysis er en blockchain dataplatform. Chainalysis leverer data, software, services og forskning til myndigheder, børser, finansielle institutioner, forsikringsselskaber og cybersecurity-firmaer i over

Flagene angiver, i hvilket land ejerskabet af virksomheden pt. er placeret

Valuation er anslået af Computerworld ud fra tilgængelige oplysninger. Værdien af de børsnoterede aktier er opgjort pr. 31/12-2022.

70 lande. Hjælper blandt andre FBI med at jagte narkohandlere, terrorister og svindlere..

Stiftere: Jan Møller, Michael Grønager og Jonathan Levin i 2014

Investorer: Accel fra USA i 2019, Addition, Benchmark, Coatue, GIC, Paradigm og Ribbit i 2020

Nøgletal: 700 medarbejdere, heraf 40 i Danmark

Valuation: Fik 200 millioner kroner i starten af 2019, 100 millioner dollars i 2020 og yderligere 100 millioner dollars i 2021 til en valuation på omkring 2

6

Navision og Damgaard Data

25 mia. kr.

Placering 2022: 9

Navision udviklede et økonomisystem til små og mellemstore virksomheder. Navision var en fusion mellem Navision Software og Damgaard Data i 2000.

Stiftere: Jesper Balser, Peter Bang, Torben Wind, Erik Damgaard og Preben Damgaard.

Investorer: IBM investerer i Damgaard Data i 1994, Damgaard køber aktierne tilbage i 1998

Nøgletal: Cirka 300 medarbejdere i Microsoft Development Center Copenhagen

varetager investeringer såsom kapitalforvaltere og pensionskasser. Har kontorer i mere end 25 lande, da den globale kundebase tæller mere end 300 af verdens førende investeringsselskaber - bl.a. 40 procent af verdens 100 største finansielle selskaber.

Stiftere: Flemming Tamstorf, Frede Elman Hansen og Niels Molzen i 1971

Investorer: BLS Capital Fondsmæglerselskab A/S ejer 10,2 procent af selskabet og

Mawer Investment Management td. ejer 5.2 procent.

Nøgletal: 2.200 medarbejdere, heraf 600 i Danmark, 4,2 milliarder kroner i omsætning, 740 millioner kroner i overskud i 2022. Valuation: Børsnoteret med en værdi på cirka 29 milliarder kroner.

milliarder dollars. Fik 1,9 milliarder kroner i juni 2021 til en valuation på omkring 4 milliarder dollars og i maj 2022 til en valuation på 8,6 milliarder dollars ifølge Finans.dk

Valuation: Blev solgt til Microsoft for 11 milliarder kroner i 2002. Der findes ikke separate regnskabstal for Microsofts økonomisystemer, men omsætningen er vokset støt siden, og virksomheden er nok mindst dobbelt så meget værd i dag som i 2002. Microsofts egen aktiekurs er tidoblet siden 2002, så hvis aktionærerne havde købt Microsoft-aktier for de 11 milliarder kroner, ville de være over 100 milliarder kroner værd.

8

Netcompany

14,7 mia. kr.

Placering 2022: 5

Netcompany leverer it-serviceydelser til store offentlige og private virksomheder. Blev i 2017 det første danske firma stiftet de seneste 20 år, der passerede 1.000 medarbejdere. Selskabet er siden gennem opkøb og organisk vækst vokset til over 7.500 medarbejdere

Stiftere: Carsten Gomard, André Rogaczewski og Claus

Jørgensen i 1999

Placering 2022: 6

SimCorp er et SaaS-selskab, der udvikler komplette styresystemer til selskaber, som

Investorer: Axcel i 2006, som solgte det tilbage til stifterne i 2011. FSN Capital i 2015

Nøgletal: 5,5 milliarder

Fortsættes side 28

7Simcorp 19,4 mia. kr.

David Helgason (billedet) stiftede Unity Technologies sammen med Nicholas Francis og Joachim Ante i 2003. I august 2022 modtog selskabet et købstilbud på 145 milliarder kroner, som selskabet afviste.

kroner i omsætning, 15 procent i organisk vækst, 603 millioner kroner i overskud i 2022. Har købt flere udenlandske selskaber i bl.a. England og Grækenland. Har opkøbt flere udenlandske selskaber, bl.a. det engelsk firma Hunter Macdonald med 350 ansatte i 2017 og det græske firma Intrasoft med 2.800 medarbejdere i 2021. Har i alt 7.500 medarbejdere, heraf 2.300 i Danmark.

Valuation: FSN Capital købte halvdelen af aktierne til en valuation på 2,2 milliarder kroner i 2015. Blev børsnoteret i juni 2018 til en værdi på 7,75 milliarder kroner og steg allerede den første dag på børsen til over 10 milliarder kroner og toppede med en børsværdi på 35 milliarder kroner i 2021, men faldt i løbet af 2022 tilbage igen til en børsværdi på 14,7 mia.kr. den 31/12-2022.

Totallisten

9

3shape

14,5 mia. kr.

Placering 2022: 10 3shape har udviklet et system med 3D-scannere og CAD/ CAM-software til tandlægeog høreapparatindustrien.

Stiftere: Tais Clausen og Nikolaj Deichmann i 2000. Firmaet har stadig hovedkontor i København.

Investorer: EQT købte i 2021 en 20-procent aktiepost Nøgletal: 2.100 medarbejdere i mere end 20 lande, heraf 500 i Danmark, 3 milliarder kroner i omsætning og 872 millioner kroner i overskud i 2022.

Valuation: Har solgt 20 procent af aktierne til kapitalfonden EQT i 2021 til en valuation på 26 milliarder kroner, formodentlig med henblik på at børsnotere virksomheden på et senere tidspunkt. Vi har justeret værdiansættelsen ned, men Økonomisk Ugebrev værdiansætter virksomheden til hele 29 milliarder kroner. 10

Saxo Bank

14 mia. kr.

Placering 2022: 11

Saxo Bank er egentlig en bank, men alle indtægterne stammer fra en online handelsplatform, som banken også stiller til rådighed for andre banker som en whitelabel løsning, hvor kunder kan købe og sælge valuta og værdipapirer over internettet. Så selskabet minder mere om

et internetselskab end om en traditionel bank. Selskabet blev stiftet i 1992 under navnet Midas Fondsmæglerselskab. Købte BinchBank i 2019 til en pris på omkring tre milliarder kroner Er blevet kritiseret for, at en stor del af VIP-kunderne i en periode stammede fra Rusland.

Stiftere: Lars Seier Christensen Kim Fournais og Marc Hauschildt i 1992.

Investorer: General Atlantic i 2005, TPG Capital i 2011 Nøgletal: 2.500 medarbejdere i 16 lande, heraf 800 i Danmark, 4,5 milliarder kroner i omsætning og 600 milliarder kroner under forvaltning.

Valuation: Stifterne solgte 10 procent af aktierne til en valuation på 9,6 milliarder kroner i 2015. Sambo købte 20 procent af aktierne til en valuation på 9,9 mia. milliarder kroner i oktober 2017. I september 2022 annoncerede SaxoBank, at man vil forsøge at blive børsnoteret på EuroNext i Amsterdam til en valuation på omkring 15 milliarder kroner .

Pleo

14 mia. kr.

Placering 2022: 7

Software til styring af firmabetalingskort, som gør det nemt for virksomhederne at styre medarbejdernes betalingskort og regninger. Indgik i 2019 en aftale med amerikanske J.P. Morgan. Nåede 1.000 medarbejdere i 2021, men måtte afskedige 150 medarbejdere i 2022 for at blive profitabel.

Stiftere: Niccolo Perra og Jeppe Rindom i 2015

Investorer: Creandum, Founders, Seedcamp, Kinnevik, Bain Capital Ventures, Thrive Capital

Nøgletal: Har udstedt over 250.000 betalingskort til over 25.000 virksomheder på 6 forskellige markeder. 800 medarbejdere fra 50 forskellige lande, heraf 250 i Danmark.

Valuation: Fik 100 millioner kroner i kapital i 2018 og 375 millioner i 2019 til en valuation på omkring 2 milliarder kroner og 940 millioner kroner i 2021 til en valuation på 10,6 milliarder kroner. Sidst i 2021 fik Pleo tilført yderligere 2,3 milliarder kroner, der værdiansatte firmaet til 31 milliarder kroner, hvilket gjorde 250 medarbejderes warrants 2 milliarder kroner værd. Vi har skønnet, at værdiansætningen nok er omtrent halveret i forhold til denne værdi, da de fleste fintechvirksomheder har fået halveret deres værdiansætning i løbet af 2022.

12 Banking Circle 12 mia.kr.

Placering 2022: Ny

Har udviklet en betalingsløsning, som kan håndtere betalinger over landegrænser. Banking Circle håndterer betalinger for i alt ca. 450 milliarder kroner om året. Indgik partnerskab med Saxo Bank, som fik 40 procent af aktierne og markedsførte selskabet under navnet Saxo Payments Banking Circle.

Stiftere: Anders la Cour og Laust Bertelsen i 2013

Investorer: Saxo Bank.

Nøgletal: 900 medarbejdere i hovedkontoret i Luxembourg og

Fortsat fra side

London, 270 i Hellerup

Valuation: Saxo Bank ejede oprindeligt 40 procent af aktierne, som blev solgt til EQT i juli 2018, der værdisatte hele firmaet til ca. 2 milliarder kroner. EQT forsøgte i 2021 ifølge Bloomberg at sælge en del af selskabet til en værdisætning på hele 37 milliarder kroner.

Sitecore

10 mia. kr.

Placering 2022: 13

Sitecore er førende inden for experience management-software, som muliggør context marketing.

Sitecore Experience

Platform administrerer indhold, leverer contextual intelligence og automatiserer kommunikation i stor målestok.

Stiftere: Michael Seifert og fem andre datalogistuderende i 2001

Investorer: TCV fra USA

Nøgletal: 2.200 medarbejdere, heraf 80 i Danmark, 3,2 milliarder kroner i omsætning, 38 procent vækst i 2021/2022.

Valuation: EQT købte 75 procent af aktierne til en valuation på 7,5 milliarder kroner i 2016, og selskabet er mere end fordoblet siden.

14 Atea

9 mia.kr.

Placering 2022: 12

Atea er Nordens største leverandør af it-infrastruktur. Atea er skabt ved, at det danske selskab Topnordic købte svenske Atea og norske Ementor. Selskabet beholdt det svenske navn, den norske børsnotering og den danske hovedaktionær. I 2016 blev selskabet involveret i en større sag om bestikkelse.

Stiftere: Jens Liisberg og Carsten Gottschalck stiftede Topnordic i 1986

Investorer: Consolidated Holdings, ejet af Ib Kunøe, er største aktionær med 25 procent af aktierne.

Nøgletal: 7.500 medarbejdere (1.500 i Danmark), 32 milliarder kroner i omsætning, 583 millioner kroner i overskud i 2022

Valuation: Noteret på børsen i Oslo.

15 Trackman

8 mia. kr.

Placering 2022: 27

TrackMan har udviklet et system til indsamling af data i sport, primært golf og baseball. Data bruges til træning, udvikling af atleter samt af tv-stationer, der viser golf og baseball.

Stiftere: Klaus EldrupJørgensen, Fredrik Tuxen, Morten Eldrup-Jørgensen, og Carsten Hallas i 2003.

Investorer: Ingen. Ejerne har afvist at sælge eller børsnotere selskabet og vil holde det på danske hænder - oghelst familiens hænder.

Nøgletal: 650 medarbejdere, heraf 350 i Danmark. 1,4 milliarder kroner i omsætning og 374 millioner kroner i overskud i 2021.

Valuation: 5-10 milliarder kroner.

16 Lunar 7 mia.kr.

Placering 2022: 21

Lunar er et nordisk fintech-selskab, som er et moderne alternativ til traditionelle banker. Alt foregår via en app, og Lunar har hverken filialer eller bankrådgivere. Lunar ejer også Paylike og Lendify og betalings-appen Shareit.

Stiftere: Ken Villum Klausen i 2015. Henning Kruse Petersen blev bestyrelsesformand i 2016

Investorer: Seed Capital i 2015, Greyhound Capital og Socii Capital i 2019, Chr. Augustinus Fabrikker i 2019, Heartland og Tencent i 2021

Nøgletal: Over 500 medarbejdere, over 13.000 erhvervskunder og 630.000 private kunder. Afskedigede 100 medarbejdere i 2022.

Valuation: Fik 97 millioner kroner i starten af 2019, 195 millioner kroner i midten af i 2019, 450 millioner kroner i 2020 og 1,56 milliarder kroner i 2021 fra bl.a. Heartland og Tencent til en valuation på omkring 7,5 milliarder kroner, og 2,3 milliarder kroner i marts 2022 til en valuation på omkring 14 milliarder kroner ifølge Techcrunch. Fik yderligere 212 millioner kroner i efteråret 2022 og 520 millioner kroner i foråret 2023.

17 TradeShift

6,5 mia. kr.

Placering 2022: 16

TradeShifts verdensomspændende platform til elektronisk fakturering er baseret på standarden og den infrastruktur, som staten brugte, da man indførte elektronisk fakturering i 2005.

Stiftere: Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest i 2010

Investorer: Morten Lund og adskillige udenlandske venturefonde

Nøgletal: Ca. 600 medarbejdere, heraf ca. 80 i Danmark.

Valuation: Fik i 2018 tilført 250 millioner dollars gennem bl.a. Goldman Sachs og yderligere

1,6 milliarder kroner i 2020 og

1,4 milliarder kroner sidst i 2021. Alt i alt har firmaet fået tilført 4,5 milliarder kroner

18

Netlify

6 mia. kr.

Placering 2022: 15

Netlify har etableret et system til opbygning af hjemmesider, der også inkluderer workflows. Har bl.a. Salling Group som kunde i Danmark og Nike i USA. 2,4 millioner udviklere benytter platformen.

Stiftere: Mathias Billmann Christensen og Christan Bach i 2014

Fortsættes side 30

Investorer: Andreessen Horowitz, EQT Ventures, Kleiner Perkins, Menlo Ventures, Bessemer Venture Partners. Nøgletal: Knap 300 medarbejdere.

Valuation: Har fået tilført

1,3 milliarder kroner – senest 675 millioner kroner i 2021 til en valuation på 13 milliarder kroner.

19

Too Good To Go

5,4 mia. kr.

Placering 2022: 24

Verdens største markedsplads for overskudsmad. Appen er i dag aktiv i 17 lande - deriblandt USA.

Stiftere: Fem unge danskere i slutningen af 2015. Mette Lykke blev direktør i juni 2017.

Investorer: Birgit Aaby

Totallisten

efter deltagelse i Løvens hule, derefter Mette Lykke og Preben Damgaard, og en række andre business angels samt venturekapital fra Blisce og Princeville Capital. .

Nøgletal: 1.100 medarbejdere i 15 lande. Over 70 millioner brugere.

Valuation: Fik tilført 360 millioner kroner i efteråret 2022 fra eksisterende og nye investorer bl.a. til at finansiere ekspansionen i USA.

Boozt.com

5,3 mia. kr.

Placering 2022: 17

Boozt.com sælger modetøj over nettet, og er den førende skandinaviske online-modeshop i skarp konkurrence med blandt andre Zalando, Nelly, About You og mange andre. Blev børsnoteret i Stockholm i maj 2017.

Stiftere: Hermann Haraldsson (CEO), Jesper Brøndum (CTO), Peter G. Jørgensen (CCO), Allan Junge-Jensen og Niels Hemmingsen i 2010.

Investorer: Sunstone Capital, Verdane Capital, ECCO Holding, Sampension, ATP

Nøgletal: 1.100 medarbejdere, 3 millioner aktive kunder, 5 milliarder kroner i omsætning, 16 procent vækst i 2022.

Valuation: Børsnoteret i Stockholm i maj 2017, men blev også børsnoteret i København i 2020 og vendte dermed tilbage til Danmark. Har ved udgangen af 2022 en børsværdi på 5,3 milliarder kroner.

Invisio

5 mia. kr

Placering 2022: Ny Udvikler hørebeskyttelse- og kommunikationsudstyr til militæret og politiet globalt. Er egentligt mest et hardwarefirma, men vi vurderer, at softwaren er så vigtig, at selskabet hører til på listen. Har fået flere store ordrer sidst i 2022 som følge af øgede forsvarsinvesteringer i mange lande.

Stifter: Lars Stenfeldt Hansen i 1998.

Investorer: William Demant, Novo Holdings, ATP m.fl.

Nøgletal: 210 medarbejdere heraf 120 i Hvidovre, 250.000 brugere over hele verden, over 500 millioner kroner i omsætning og 30 millioner kroner i overskud i 2022.

Valuation: Børsnoteret i Stockholm i 2015.

Global Connect

5 mia. kr.

Placering 2022: 25

GlobalConnect var en af de første til at rulle fibernet ud og levere hurtige internetforbindeler.

Stifter: Niels Zibrandtsen i 1998 Investorer: Paradigm Venture, California.

Nøgletal: 830 medarbejdere, 1,1 milliarder kroner i omsætning, 5 milliarder kroner i aktiver i 2021.

Valuation: Blev solgt til

kapitalfonden EQT i december 2016, ifølge Børsen til en pris på over 2,5 milliarder kroner, men er nok mindst dobbelt så meget værd i dag. Hele koncernen tabte 884 millioner kroner i 2021.

Itm8

5 mia. kr.

Placering 2022: 50 itm8 (tidligere IT Relation) arbejder med outsourcing af it-opgaver fra mindre og mellemstore virksomheder. Firmaet har foretaget i alt 24 opkøb af bl.a. Softcom, AC Intellicom, WWI, DSI-Next, Front-Data, Itadel, C2IT, Hostnordic, Cloud Teams, Scott Tiger, Techbiz, IT Afdelingen, ProMac og GR3 og består i dag af i alt 12 brands: IT Relation, Addpro, Progressiv, Mentor-it, Sotea, Miracle42, Meaning, Cenvation, Improsec, Emineo og Copenhagen Software. Har adskillige kontorer rundt omkring i Danmark, Sverige, Tjekkiet og på Filippinerne.

Stifter: Henrik Kastbjerg og tre andre i 2003.

Investorer: Kapitalfonden Adelis Equity Partners i 2016. Nøgletal: 1.700 medarbejdere, forventer 2,8 milliarder kroner i omsætning i 2023.

Valuation: Blev i juni 2018 købt af kapitalfonden Hg for et beløb på cirka 2 milliarder kroner. Selskabet blev i maj 2022 købt af kapitalfonden Axcel ifølge pressen til en pris tæt på 5 milliarder kroner.

Fortsat fra side 29

Stiftere: Esben Østergaard m.fl. i 2005

Investorer: Vækstfonden, Enrico Krog Iversen.

Nøgletal: 600 medarbejdere, 1,9 milliarder kroner i omsætning, 299 millioner kroner i overskud i 2021.

Valuation: Solgt til amerikanske Teradyne for 1,9 milliarder kroner i 2015, men virksomheden er fire gange så stor i dag .

Universal Robots

5 mia. kr.

Placering 2022: 32

Universal Robots udvikler industrirobotter, som på en sikker måde kan arbejde side om side med mennesker. Virksomheden er en af de førende indenfor udvikling af små industrirobotter. Universal Robots har været med til at skabe en hel klynge af robotfirmaer på Fyn.

25

Milestone Systems

5 mia. kr.

Placering 2021: 26

Milestone Systems udvikler systemer og software til styring og lagring af videoovervågning via IP. Købt af Canon i 2014.

Stiftere: John Blem og Henrik Friborg Jacobsen i 1998

Investorer: Index Ventures med 67,5 millioner kroner i 2008. Nøgletal: 1.088 medarbejdere, 1.140 millioner kroner i omsætning, 97 millioner i overskud i 2021.

Valuation: Solgt til Canon i 2014 for knap 3 milliarder kroner, og selskabet er mere end fordoblet i størrelse siden.

26

Better Collective

4,7 mia. kr

Placering 2022: 19

Better Collective er en platform, hvor brugerne kan finde information og data om onlinespil, og som tjener penge ved at skabe trafik og omsætning hos bettingvirksomheder.

Stifter: Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen i 2002. Investorer: Ingen.

Nøgletal: 900 medarbejdere, heraf 140 i Danmark, ca. 2 milliarder kroner i omsætning i 2022.

Valuation: Blev børsnoteret i Sverige i juni 2018 til en værdi på 1,2 milliarder kroner.

Peakon 4,3 mia. kr.

Placering 2022: 29

Peakon udvikler ledelsessoftware til at forstå og forbedre medarbejdertilfredshed i realtid.

Stiftere: Kasper Hulthin, Christian Holm, Daniel Rogers og Phil Chambers i december 2014.

Investorer: Tommy Ahlers, Morten Primdahl, EQT Venture Partners, Sunstone, Idinvest, Balderton, Atomico.

Nøgletal: 250 medarbejdere - heraf 120 i Danmark. Cirka 200 millioner kroner i omsætning.

Valuation: Solgt til amerikanske Workday i januar 2021 for 4,3 milliarder kroner.

Henrik Kastbjerg (billedet) og tre andre stiftede i 2003 selskabet IT Relation, som nu hedder itm8.

E-conomic

4 mia. kr.

Placering 2022: 38

E-conomic er Danmarks mest benyttede cloudbaserede regnskabsprogram målrettet små og mellemstore virksomheder og har over 180.000 erhvervskunder.

Stifter: Jacob Wandt i 2001

Investorer: Ingen

venturekapital

Nøgletal: Over 400 ansatte i Danmark og Ukraine, 526 millioner kroner i omsætning og 219 millioner i overskud i 2021.

Valuation: Blev købt af HgCapital i 2013 for ca. 750 millioner kroner og af Visma i 2015 for 1,5 milliarder kroner, men er ca. tre gange så store i dag som i 2015..

Totallisten

Public.com

4 mia. kr.

Placering 2022: 20

Investerings-app der gør det muligt at handle aktier og andele af aktier uden kurtage til bankerne. Det er muligt at investere helt ned til en dollar. Er stor i USA, men er startet i Danmark og har fortsat en udviklingsafdeling her.

Stiftere: Jannick Malling og tyske Leif Abraham i 2018

Investorer: Accel, Greycroft, Tiger Global, Lakestar og kendisser som den amerikanske skuespiller Will Smith, den japanske fodboldstjerne Keisuke Honda, NFL-spilleren J. J. Watts og stifteren af Girlboss, Sophia Amoruso, Sean Combs (P. Diddy), Tony Hawk, Maria Sharapova, Zoe Saldana..

Nøgletal: 3 millioner medlemmer, voksede med 300procent i 2022, ca. 160 medarbejdere, heraf 40 i København.

Valuation: Har rejst 60 millioner kroner i 2019, 100 millioner kroner i starten af 2020, 400 millioner kroner i slutningen af 2020 og 1,35 milliarder kroner i 2021, senest til en valuation på omkring 1,2 milliarder dollars. Vi har skønnet, at værdiansætningen nok er omtrent halveret i forhold til denne værdi, da de fleste fintech virksomheder har fået halveret deres værdiansætning i løbet af 2022.

Systematic 3,8 mia. kr.

Placering 2022: 35

Systematic sælger software og konsulentydelser inden for forsvar, sundhed, det offentlige og biblioteker. Et af Danmarks største og hurtigst voksende it-konsulentfirmaer. Har blandt andet leveret systemer til det amerikanske forsvar og it-platform til hospitaler i Jylland.

Stifter: Michael Holm i 1985

Investorer: Ingen venturekapital

Nøgletal: 1,3 milliarder kroner i omsætning, 145 millioner kroner i overskud efter skat i 2021/22.

Valuation: 3-4 milliarder kroner baseret på værdien af Netcompany og Trifork, men Økonomisk Ugebrev vurderer værdien til 9 milliarder kroner.

31 EG 3,7 mia. kr.

Placering 2022: 30 EG udvikler og leverer nordisk branchesoftware til private og offentlige kunder som SaaS.

Stifter: Erik Ove Nielsen i 1977. Investorer: IBM i 1993, Nordic Capital i 2008, Axcel i 2013, Francisco Partners 2019. Nøgletal: Over 1.900 medarbejdere, over 2 milliarder kroner i omsætning i 2022.

Valuation: Solgt til Nordic Capital i 2008 for 0,6 milliarder kroner og til Axcel i 2013 for 1,3 milliarder kroner. I januar 2019

blev serviceforretningen med 570 medarbejdere solgt fra til amerikanske DXC, og i april 2019 blev softwareforretningen solgt for 3,7 milliarder kroner til den amerikanske kapitalfond Fransisco Partners. Siden salget til Francisco Partners har EG opkøbt 29 selskaber på tværs af Norden for mere end 2 milliarder kroner.

Trustpilot 3,4 mia. kr.

Placering 2022: 14

Trustpilot er et community, hvor brugere kan anmelde købsog serviceoplevelser og virksomheder kan gå i dialog med kunder. Har fået i alt 200 millioner dollars i venturekapital, og er den største danske it-investering for SEED Capital

Stiftere: Peter Holten Mühlmann i 2007

Investorer: SEED Capital, Northzone, Index Ventures og flere andre udenlandske kapitalfonde.

Nøgletal: 950 medarbejdere, heraf 350 i Danmark, 500.000 nye anmeldelser hver måned, over 1 milliard kroner i omsætning i 2022.

Valuation: Gik på børsen i London i marts 2021 til en børsværdi på over 10 milliarder kroner, men er faldet kraftigt tilbage i 2022 .

Fortsat fra side 31

33

Steelseries

3,2 mia. kr.

Placering 2022: 18

Steelseries udvikler headsets, computermus og tastaturer specielt til gamere .

Stiftere: Jacob WolffPetersen i 2001

Investorer: Kapitalfonden L. Catterton

Nøgletal: 350 medarbejdere, 2,6 milliarder kroner i omsætning, 264 millioner kroner i overskud i 2021.

Valuation: Blev købt af Axcel i 2019 fra kapitalfonden L. Catterton for op imod 2 milliarder kroner. Axcel planlagde egentlig en børsnotering men solgte i stedet til GN Audio for ca. 8 milliarder kroner. Omsætningen i Steelseries faldt med ca. 30 procent i 2022 bl.a. på grund af mangel på komponenter. GN Store Nords aktiekurs er faldet 61 procent 2022 bl.a. som resultat af dette, og vi har derfor nedjusteret værdien med 60 procent.

34

cBrain

3,2 mia. kr.

Placering 2022: 23

cBrain udvikler

Saas-systemer, som understøtter digitalisering af sagsgange, forretnings- og vidensprocesser

Stiftere: Per Tejs Knudsen og Thomas Qvist i 2002. Investorer: Ingen venturekapital.

Nøgletal: 180 medarbejdere, ca. 190 millioner kroner i

omsætning og ca. 40 millioner kroner i overskud i 2022.

Valuation: Børsnoteret i 2006, nåede en børsværdi på 8 milliarder kroner i 2021, men er faldet tilbage i 2022.

35

Veo Technologies

3 mia. kr.

Placering 2022: Bobler

Har udviklet et system, der optager sportskampe ved hjælp af et kamera, der automatisk følger bolden og spillerne.

Stiftere: Keld Reinicke, Jesper Taxbøl, Henrik Bjørn Teisbæk i 2015.

Investorer: Seed Capital, Augustinus, Ventech Capital Paris, Courtside Ventures New York, ATP.

Nøgletal: 270 medarbejdere heraf 240 i Danmark, samarbejder med 25.000 klubber i over 100 lande og har optaget 2 millioner kampe

Valuation: Har rejst 150 millioner kroner fra Augustinus m.fl. i 2020 til en valuation på over 700 millioner kroner og yderligere 600 millioner kroner i 2022 til en højere valuation.

Trifork 2,8 mia. kr.

Placering 2022: 22 Trifork udvikler skræddersyede applikationer og end-to-end løsninger blandt andet til smartphones.

Stiftere: Jørn Larsen og Kim Harding Christensen i 1998.

Investorer: Ingen.

Nøgletal: 1.000 medarbejdere i 10 lande, 1,4 milliarder kroner i omsætning, ca. 120 millioner kroner i overskud efter skat i 2022.

Valuation: Børsnoteret i København i 2007, blev afnoteret i 2014, men blev børsnoteret i København igen i 2021. Havde en børsværdi på 6 millioner kroner ved udgangen af 2021, men faldt tilbage i 2022.

37

Conscia

2,5 mia. kr.

Placering 2022: 37

Conscia er europæisk it-specialist inden for netværksløsninger, cybersikkerhed og cloud-infrastruktur for store private virksomheder og offentlige institutioner.

Stifter: Kasper Kruse Petersen, Brian Luplau, Christian Hjortgaard og Allan Bruhn.

Investorer: Via Venture

Partners

Nøgletal: 907 medarbejdere, 3,3 milliarder kroner i omsætning og et resultat på 98 millioner kroner i underskud i 2021/22..

Valuation: Blev købt af Axcel

for cirka 500 millioner kroner i 2015. Axcel solgte ifølge Børsen firmaet for over 3 milliarder kroner i februar 2019.

EET

2 mia. kr.

Placering 2022: 31

EET er en af Europas største distributører indenfor videoovervågning, AV-udstyr, netværk samt reservedele til computere, tablets, printere og mobiltelefoner.

Investorer: Alipes, FSN, ledelsen.

Nøgletal: 730 medarbejdere i 26 lande i Europa, 4,3 milliarder kroner i omsætning fordelt på over 1 millioner leverancer om året, 160 millioner kroner i overskud i 2021.

Valuation: Købt af Norske FSN for 1,2 milliarder kroner i 2015. Blev i 2021 solgt til den britiske kapitalfond Pamplona, ifølge Børsen for en pris på ca. 4 milliarder kroner. Selskabets direktører overtog ejerskabet i 2022 som følge af krigen i Ukraine.

Fortsættes side 34

Nemlig.com

2 mia. kr.

Placering 2021: 28

Dagligvarebutik på nettet. Fik enorm vækst og succes under Corona-krisen, hvor mange begyndte at handle over internettet.

Stifter: Stefan Plenge i 2010.

Investorer: Anders Holch Povlsen.

Nøgletal: 2,5 milliarder kroner i omsætning, et fald i forhold til rekordåret 2020/21, 156 millioner kroner i underskud. Ansatte over 1.000 nye medarbejdere i 2020 som resultat af den øgede efterspørgsel under Coronakrisen.

Valuation: Nok 2-3 milliarder kroner. Fik tilført 150 millioner kroner af Anders Holch Povlsen i oktober 2022.

Totallisten

40

Labster

2 mia kr.

Placering 2022: 33

3D-software til blandt andet kemiundervisning, hvor man kan foretage laboratorieeksperimenter.

Stiftere: Mads Tvillinggaard

Bonde og Michael Bodekær Jensen i 2012.

Investorer: David Helgason, Balderton Capital, Owl Ventures, Northzone og Swisscom Ventures.

Nøgletal: Har 1.800 kunder - bl.a. MIT, Stanford, Berkeley m.fl. I alt har 900.000 studerende gennemført 9 millioner simuleringer i Labster.

Valuation: Fik tilført 10 millioner dollars i 2018, 21 millioner dollars i 2019 og 350 millioner kroner i 2021.

41

Vivino

2 mia. kr.

Placering 2022: 34

Vivino er verdens største vin-app med over 30 millioner brugere, som kan scanne vinetiketter, se informationer og evt. købe vinen gennem app’en.

Stiftere: Heini Zachariassen og Theis Søndergaard i 2009. Investorer: Janus Friis, Jesper Buch, SEED Capital, Creandum, Balderton Venture, Kinnevik og vinkenderen Christophe Navarres.

Nøgletal: 300 ansatte, heraf 150 i Danmark, 62 millioner brugere, der har scannet over 2 milliarder vinetiketter og 16 millioner vine fra 245.000

vingårde fra hele verden.

Valuation: Fik tilført 120 millioner kroner i ny kapital i februar 2018 til en valuation på ca. 1,2 milliarder kroner samt omkring 1 milliard kroner til en væsentligt højere valuation i februar 2021.

42

Siteimprove

2 mia. kr.

Placering 2022: 36

Udvikler værktøjer til at evaluere og forbedre websites.

Stiftere: Morten Ebbesen og

Niels E. Ebbesen i 2003

Investorer: Summit Partners

Nøgletal: 575 ansatte i 14 lande, 200 i Danmark, 780 millioner kroner i omsætning i 2021.

Valuation: Nordic Capital købte 70procent af virksomheden i 2020 til en valuation på 3,5-4 milliarder kroner ifølge Børsen.

43

NTI

2 mia. kr.

Placering 2022: Ny NTI har specialiseret sig i at digitalisere byggebranchens og industriens design- og konstruktionsprocesser.

Stiftere: Arne W. Olsen og Fritz Preben Schumacher i 1945 under navnet Nordisk Tegnemaskine Industri Investorer: Ingen.

Nøgletal: 150 medarbejdere i Danmark, over 600 samlet set i NTI Group med over 1 milliard kroner i omsætning og 56 millioner

kroner i overskud i 2021.

Valuation: Solgt til Axcel i juni 2022 ifølge Børsen til en værdi på over 2 milliarder kroner

44

Sybo

2 mia. kr.

Placering 2021: Ny

Har udviklet et af verdens mest populære spil kaldet Subway Surfers, der er downloadet 1,4 mia. gange.

Stiftere: Bodie Jahn-Mulliner og Sylvester Rishøj Jensen i 2010. Investorer: Capnova i 2011, men er senere blevet købt igen ud af stifterne.

Nøgletal: 140 medarbejdere, 177 millioner kroner i bruttofortjeneste og 67 millioner kroner i overskud i 2021.

Valuation: Blev solgt for et milliardbeløb i 2022 til et datterselskab af det kinesiske Tencent .

45

Mobile Industrial Robots

1,7 mia. kr.

Placering 2022: 47

Mobile Industrial Robots udvikler mobile robotter til intern transport i industrivirksomheder.

Stifter: Niels Jul Jacobsen i 2013.

Investorer: Thomas Visti, Esben Østergaard, Søren Michael Juul Jørgensen og Torben

Fortsat fra side 33

Frigaard Rasmussen. Nøgletal: 260 medarbejdere, 108 millioner kroner i bruttofortjeneste i 2021.

Valuation: Blev i april 2018 købt af amerikanske Teradyne for cirka 1,7 milliarder krone

46 emagine

1,5 mia. kr.

Placering 2022: Ny

Leverer high-end forretnings- og it-konsulentydelser i kraft af et omfattende netværk af

freelancere, Nearshoring-as-a-Service fra tre hubs i Polen samt en række Managed Services. Selskabet blev stiftet i 1994 som ProData Consult. Overtog i 2021 den franske virksomhed emagine, som i 2022 blev det fortsættende navn.

Stiftere: ProData blev grundlagt på DTU af de to IT-udviklere Peter Watson og Michael Johansen i 1994

Investorer: Ingen.

Nøgletal: Mere end 800 medarbejdere på 25 kontorer i ti lande og over 4.500 konsulenter på projekter. Dertil kommer et netværk på mere end 40.000 ekspertkonsulenter. Forventet

omsætning i 2022: Over 4 milliarder kroner

Valuation: Selskabet blev senere opkøbt af den danske kapitalfond Polaris, og i 2021 overtog Danmarks største kapitalfond, Axcel, majoriteten i selskabet.

Jobindex

1,4 mia. kr.

Placering 2022: 49

Danmarks største jobsite baseret på en jobsøgemaskine, der finder jobannoncer på internettet. Jobindex købte nyhedssitet Computerworld i 2013 og jobdatabaserne StepStone og it-jobbank i 2014.

Jobindex har cirka totrediedel af online-jobannoncemarkedet sammen med StepStone og it-jobbank.

Stiftere: Kaare Danielsen i

1996

Investorer: Tiger Global i

2007

Nøgletal: 350 medarbejdere, 435 millioner i omsætning og 128

millioner kroner i overskud i 2022..

Valuation: Børsnoteret på First North med en børsværdi på 1,4 milliarder kroner pr. 31/12-2022.

48

Den Blå Avis og Bilbasen

1,3 mia. kr.

Placering 2022: 41

Annonceavis for køb og salg af brugte ting – fra 1995 en markedsplads på nettet. Blev i 2007 slået sammen med Bilbasen og Bilinfo, der leverer data til brugtbilforhandlere.

Stiftere: Jac Nellemann og Karsten Ree i 1981.

Investorer: Ingen. Nøgletal: 150 medarbejdere, 357 millioner kroner i omsætning, 21 millioner kroner i overskud i 2021.

Valuation: Solgt til Ebay i 2008 for 2,1 milliarder kroner og solgt videre til norske Schibsted i 2020 for 2,2 milliarder kroner. Schibsteds aktiekurs er faldet med 40procent i 2022, og vi har derfor nedjusteret værdien med 40procent.

49

Humio 1,2 mia. kr

Placering 2021: 40

Humio står bag en log-managementplatform, der kan bruges til sikkerhedsovervågning af cloud-miljøer i realtid.

Stiftere:Christian Hvitved, Geeta Schmidt og Kresten Krab

i 2016.

Investorer: Trifork, Dell Technologies Capital, Accel. Nøgletal: 120 medarbejdere med hovedkontor i London, udvikling i Aarhus, salg i San Francisco.

Valuation: Solgt til den amerikanske itsikkerhedsvirksomhed

Crowdstrike for 2,4 milliarder kroner i februar 2021. Crowdstrikes aktiekurs er faldet med 49 procent i 2022, så derfor har vi nedjusteret værdien tilsvarende.

50

Bitcoin Suisse 1,1 mia. kr.

Placering 2022: 42 Krypto-finansiel serviceudbyder, som tilbyder online-selvbetjeningsløsninger til brokerage, asset management, crowdfunding (ICO), betalingsprocessering og sikker opbevaring af krypto-assets. Har en udviklingsafdeling i Danmark.

Stifter: Niklas Nikolajsen i 2013. Investorer: Ingen.

Nøgletal: 250 medarbejdere i Schweiz og Danmark.

Valuation: Afhænger af dagens kurs på bitcoins, der er steget kraftigt på grund af Corona-virussen. I juli 2020, da bitcoinkursen stod i 9.500 dollars, fik firmaet en kapitalindsprøjtning på 300 millioner kroner, der værdisatte det samlede selskab til 2,1 milliarder kroner. Bitcoins er siden steget til 60.000 dollars, men er faldet igen til 16.000 dollars, hvilket gør det svært at vurdere værdien af selskabet.

Niels Jul Jacobsen stiftede Mobile Industrial Robots i 2013.

Boblerne

2023 EDITION

De 15 boblere på listen her er Computerworlds aktuelle bud på, hvilke der er de mest interessante danske it-startups over en bred kam, og som kan være på vej ind på hovedlisten med de 50 mest værdifulde - den liste, som du finder på de foregående sider.

1 Templafy

Sælger templates til virksomheder, som man kan bruge som udgangspunkt for f.eks. dokumenter, regneark, kontrakter og præsentationer.

Stiftere: Henrik Printzlau og Christian Lund i 2014.

Investorer: Preben Damgaard, Seed Capital, Insight Venture Partners og Dawn Capital. Nøgletal: 3 millioner brugere, 340 medarbejdere i København, New York, Sydney, Berlin og London.

Valuation: Fik 240 millioner kroner i 2018 til en valuation på 650 millioner kroner og rejste 172 millioner kroner i 2020 og op imod 400 millioner kroner i 2021.

2 Lenus

Platform der gør det muligt at få personlig træning og coaching fra kendisser og andre.

Stiftere: Bertram Thorslund . Investorer: EQT Ventures i 2021

Nøgletal: 416 medarbejdere, 224 millioner kroner i omsætning.

Valuation: Fik 387 millioner kroner fra EQT i 2021 til en valuation på ca. 3 milliarder kroner i en af de største A-runder i Danmark.

3

Dixa

Next generation kundeservice-platform, der gør det nemt og effektivt for virksomheder at øge brandloyalitet, opbygge langvarige kunderelationer samt reducere operationelle omkostninger.

Stiftere: Mads Blicher

Fosselius, Jacob Vous Petersen, Krisztian Tabori og Jakob Nederby Nielsen i 2015 og lanceret på markedet i 2018.

Investorer: Preben

Damgaard, Lars Thinggaard, Seed Capital, Project A, Notion Capital, General Atlantic m.fl.

Nøgletal: 200 medarbejdere i København, London, Berlin, Kiev, Chicago, Melbourne, Lyon and Paris.

Valuation: Fik tilført 90 millioner kroner i 2019, 245 millioner kroner i 2020 og 660 millioner kroner i 2021.

4 Podimo

Podcast selskab, der giver adgang til en verden af podcasts.

Stiftere: Morten Strunge, Nikolaj Koppel, Sverre Dueholm, Andreas Sachse og Eva Lægdsgaard i 2019.

Investorer: Heartcore, Chr. Augustinus Fonden, 83 North, Highland Europe, Saban Ventures m.fl.

Nøgletal: 260 medarbejdere og mere end 100.000 betalende brugere i 8 lande.

Valuation: Rejste 112 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner i 2021 og 435 millioner kroner i september 2022 til en valuation på omkring 2 milliarder kroner.

5 Contractbook

Digital platform til at håndtere kontrakter fra start til slut.

Stiftere: Viktor Heide, Niels Martin Nielsen-Brøchner og Jarek Owczarek i 2017.

Investorer: byFounders, Gradient Ventures, Bessemer Venture Partners, Tiger Global. Nøgletal: 300.000 brugere i 75 lande, 110 medarbejdere.

Valuation: Fik 26 millioner

kroner i 2019 fra Gradient Ventures og byFounders og

59 millioner kroner i 2020 fra Bessemer Venture Partners og 185 millioner kroner i 2021 fra bl.a.

Tiger Global til en valuation på op imod 1 milliarder kroner.

6 Ageras

Integreret økosystem af regnskabs-, bank- og administrationssoftware til små virksomheder i Europa og USA.

Stiftere: Rico Andersen og Martin Hegelund i 2011.

Investorer: Martin Thorborg, Investcorp, Rabobank, Lugard Road Capital.

Nøgletal: Omsætning over 200 millioner kroner, cirka 300 medarbejdere i seks lande.

Valuation: Kapitalfonden Investcorp købte majoriteten i 2017. I 2021 fik Ageras en investering på 450 millioner kroner fra amerikanske Lugard Road til en valuation på om imod 1,5 milliarder kroner og yderligere 223 millioner kroner i 2022..

7

Pento

System til udbetaling af løn og optimering af lønprocesser.

Stiftere: Jonas Bøgh Larsen og Emil Hagbarth Rasmussen i 2016.

Investorer: Bl.a. Preseed Venture, Point Nine, General Catalyst, Deliveroo og Tiger Global.

Nøgletal: Har ca. 700 virksomheder som kunder i Danmark og England.

Valuation: Har fået 350 millioner kroner i kapital siden 2017, senest 100 millioner kroner i juni 2021 og 230 millioner kroner i december 2021.

Blue Ocean Robotics

Udvikler, producerer og sælger mobile robotter til serviceindustrien.

Stiftere: Claus Risager, John Erland Østergaard og Rune K. Larsen i 2012.

Investorer: Niels Thorborg og Jørn Tolstrup Rohde i 2016; Nordic Eye i 2018 og A.P. Møller Holding i 2022.

Nøgletal: Ca. 200 ansatte.

Valuation: Har senest fået finansiering på ca. 335 millioner kroner i 2022 fra A.P. Møller Holding til en valuation på ca. 2 milliarder kroner.

7N

Er baseret på filosofien om at ansætte de tre procent dygtigste it-konsulenter og leje dem ud på freelance basis til andre virksomheder.

Stiftere: Texas Instruments i 1965, Jeppe Hedaa overtog selskabet i 1995.

Investorer: Preben Damgaard.

Nøgletal: 1,2 milliarder kroner i omsætning, over 1.600 konsulenter i 8 lande, EBITA på 54 millioner kroner i 2021.

Queue-it

System, der håndterer køer for websites med et stort antal brugere under spidsbelastninger.

Stiftere: Niels Henrik Sodemann, Camilla Ley Valentin og Martin Pronk i 2010Jesper Buch i 2014, Kaare Danielsen i 2015, Lennart Lajboschitz i 2016. Investorer: Cat Seed, Capnova, GRO Capital. Nøgletal: Ca. 200 medarbejdere fordelt på over 50 nationaliteter i København, USA og Australien.

Area9 Lyceum

Software til styring af e-learning, der ved hjælp af kunstig intelligens følger elevens indlæring og forbedrer indlæringsprocessen ved hjælp af det interaktive indlæringssystem.

Stiftere: Ulrik Juul Christensen, Tommy Olesen, Asger Alstrup, Chaudri Khurram Jamil i 2006..

Investorer: Ingen.

Nøgletal: 66 medarbejdere.

Valuation: Datterselskab solgt til McGraw-Hill Education i 2014 for ca. 1 milliarder kroner ifølge Børsen. Fik i starten af 2017 190 millioner kroner fra Vækstfonden til at udvikle et nyt datterselskab, og yderligere en investering fra blandt andet Lego Invest i 2021.

Onrobot

Udvikler gribeudstyr til robotter .

Stiftere: Bilge Jacob

Christiansen og Ebbe Overgaard Fuglsang i 2015.

Investorer: Vækstfonden i 2016, Enrico Krog Iversen i 2017, Summit Partners i 2018, den Europæiske Investeringsbank og en række fynske investorer i 2019. Nøgletal: 75 medarbejdere

Valuation: Har fået ca. 100 millioner kroner i 2017, 185 millioner kroner i 2019 og 185 millioner kroner i 2020 til en valuation på 687 millioner kroner. Har rejst yderligere 118 millioner kroner i 2021 og fik i januar 2022 en investering fra A. P. Møller Holding til en valuation på godt 2 milliarder kroner .

Keepit

Har udviklet et system til sikker backup af cloud-data, der eksempelvis ligger hos Google eller Microsoft.

Stiftere: Frederik Schouboe og Morten Felsvang i 2007

Investorer: Vækstfonden i 2019, One Peak i 2020, Silicon Valley Bank i 2022.

Nøgletal: 160 millioner kroner i løbende omsætning. 300 medarbejdere i 2022

Valuation: Fik 190 millioner kroner i 2020 til en valuation på 630 millioner kroner Fik 158 millioner i gældsfinansiering i 2022.

Configit

Udvikler softwareløsninger, hvor ERP-, CRM- og PLM-systemer integreres og muliggør, at produkter konfigureres systematisk fra vugge til grav.

Stiftere: Henrik Reif Andersen, Henrik Hulgaard, m.fl.

Investorer: Michael

Moesgaard Andersen, Preben Damgaard, Polaris.

Nøgletal: Ca. 75 medarbejdere i Danmark, ca. 200 globalt, 99 millioner kroner i bruttoavance i 2019.

Valuation: Aktiemajoritetspost solgt til Polaris i 2016 for mellem en halv og 1 milliard kroner ifølge Børsen

GoMore

En platform for deling af biler.

Stiftere: Matias Møl Dalsgaard m.fl.

Investorer: Seed Capital, Jesper Buch i 2014, Kaare Danielsen i 2015, Lennart Lajboschitz i 2016, det schweiziske selskab Baloise i 2021-2022.

Nøgletal: Over 3 millioner brugere, 100 medarbejdere, over 400.000 udlejningsdage om året og 6.000 leasingbiler på gaden.

Valuation: Seneste kapitalrejsning til 600 millioner kroner.

Kæmpe opgradering af Microsoft 365 med ny AI-hjælper

Microsoft introducerer Microsoft 365 Copilot, som har til formål at øge produktiviteten. ”Dette vil radikalt ændre, hvordan computere hjælper os med at tænke, planlægge og handle,” siger Microsofts CEO.

Tech-giganten Microsoft fortsætter AI-fremmarchen

og annoncerer en ny AI copilot i Microsoft 365, som inkluderer Word, Excel, PowerPoint, Teams og Outlook og mere.

”Man kan sige, at vi har kørt på AI-autopilot den senere tid, men nu rykker vi fra autopilot til copilot,” siger Satya Nadella, CEO for Microsoft ved en online annoncering.

Han fortæller, at han ser fremtiden, hvor en AI-andenpilot til brugerne bliver den nye

standard.

”Dette vil radikalt ændre, hvordan computere hjælper os med at tænke, planlægge og handle.”

Microsoft 365 copilot er er et hjælpeprogram til arbejdet, som er baseret på kraften fra store sprogmodeller som GPT-4 kombineret med brugerens data i Microsoft Graph - din kalender, e-mails, chats, dokumenter, møder og mere – samt i Microsoft 365-apps.

Blandt andet kan man bede hjælperen om at forberede sig på sit næste møde i den såkaldte ’business chat’, og så vil den komme med forslag til punkter,

der findes passende i forhold til informationerne i dine apps.

Business chat samler informationer og arbejder på tværs af applikationerne i Microsoft 365 og med de data og funktioner, har den til formål at fremme automatiseringen.

Man kan også bede den om at skrive udkast i Word, bede den om at lave en præsentation om et bestemt emne i PowerPoint eller bede den analysere et excel-ark for at finde bestemte punkter. Det vil også være muligt i højere grad at automatisere chats og mails.

Som Microsoft fremfører det, er det en gennemgribende automatisering af hele porteføljen af Office-programmer.

Microsoft 365 Copilot går på tværs af programmerne i Office. Her er et kort oprids over de annoncerede funktioner:

Copilot i Word

Skriver, redigerer, opsummerer

og skaber lige ved siden af folk, mens de arbejder.

Copilot i PowerPoint

Muliggør oprettelsesprocessen ved at omdanne ideer til en designet præsentation gennem naturlige sprogkommandoer.

Copilot i Excel

Hjælper med at identificere trends eller skabe professionelt udseende datavisualiseringer på en brøkdel af tiden.

Copilot i Outlook

Kan hjælpe med at organiserer og administrere indbakken.

Copilot i Teams

Gør møder mere produktive med realtidsoversigter og handlingspunkter direkte i forbindelse med samtalen.

Copilot i Power Platform

Vil hjælpe udviklere med at accelerere og strømline udviklingen med lowcode-værktøjer med introduktionen af to nye muligheder inden for Power Apps og Power Virtual Agents.

Business Chat

Samler data på tværs af dokumenter, præsentationer, e-mail, kalender, noter og kontakter for at hjælpe med at opsummere chats, skrive e-mails, finde nøgledatoer eller endda skrive en plan baseret på andre projektfiler. •

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Man kan sige, at vi har kørt på AI-autopilot den senere tid, men nu rykker vi fra autopilot til copilot,” siger Satya Nadella, CEO for Microsoft.

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

Datatilsyn over hele Europa får sjældent medhold i GDPR-sager

Det er de store selskaber, der vinder over de europæiske datatilsyn i GDPR-sager, når de kommer for retten.

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Når det kommer til retssager om GDPR, er det typisk store virksomheder, der trækker det længste strå mod europæiske datatilsyn.

Domstole i Storbritannien, Spanien, Italien og Tyskland har valgt at stille sig på samme side som virksomhederne.

Det skriver Wall Street Journal.

Det drejer sig blandt andet om sager, hvor selskaberne Experian, Amazon og italienske Enel i nylige kendelser ved domstole har fået droppet bøder på flere millioner dollar.

“Vi ser en række af virksomheder, der begynder at vælge deres kampe og bruger tid og kræfter på de appeller, de tror, de kan vinde og ville have en effekt på deres forretningsmodeller,” sagde Edward Machin, en advokat i London kontor for advokatfirmaet Ropes & Grey til mediet.

Han suppleres af Flora Egea Torrón, partner hos det spanske advokatfirma Legal Army SL og tidligere databeskyttelsesansvarlig hos Banco Bilbao Vizcaya Argentaria.

“Der er stadig plads til at fortolke GDPR, så derfor er [virksomheder] nødt til at kæmpe imod beslutningerne [fra regulatorer],” siger hun til Wall Street Journal.

Retten i Spanien omstødte i 2020 en bøde på 37 millioner kroner mod banken BBVA i forbindelse med flere klager mod banken, der omhandlede behandling af personoplysninger uden samtykke.

Både Experian og Amazon er som nævnt også blevet fritaget for bøder i sager i Storbritannien og Tyskland. Begge selskaber har meddelt tilfredshed med beslutningerne.

Også set herhjemme I Danmark har vi også set tendensen.

I GDPR-sagen mod taxaselskabet 4x35 havde Datatilsynet indstillet til en bøde på 1,2 millioner kroner, men retten i Frederiksberg kom frem til en afgørelse på blot 100.000 kroner – en del under Datatilsynets ønske.

Det samme skete i GDPR-sagen mod Ilva, hvor byretten i Aarhus dømte selskabet til en bøde på 100.000 kroner. Her havde Datatilsynet indstillet til en bøde på 1,5 millioner kroner.

Sagerne er i begge sager blevet anket af anklagemyndighederne.

“Nu har vi fået en afgørelse, der ikke har fulgt anklagemyndigheden og Datatilsynets indstilling. Derfor har vi valgt at anke til landsretten for også at få dens bud på, hvordan bøderne i de her sager skal udmåles,” sagde statsadvokaten i Viborg,

Katrine Klausen den gang til Computerworld i forbindelse med Ilva-sagen.

Edward Machin fra Ropes & Grey uddyber overfor mediet, at der her ligger et strategisk element fra virksomhederne, da de er ved at lære, hvilke myndighedsafgørelser de kan udfordre og anke med succes.

Alligevel rekord

Alligevel var der dog rekord for uddelte GDPR-bøder i 2022, hvor der er udstedt bøder for 21,7 milliarder kroner.

Det viser en opgørelse foretaget af advokathuset DLA Piper.

Her har Meta blandt andet modtaget en bøde på omkring tre milliarder kroner for

Irland, hvor mange globale it-giganter har deres europæiske hovedkvarter, har uddelt bøder for samlet set 9,7 milliarder danske kroner, mens Tyskland har uddelt bøder for for 566 millioner kroner siden 2018.

manglende beskyttelse af børns personlige data.

Herhjemme er det ikke en stor del af de 21 milliarder, der er bidraget med. Skønt det danske Datatilsyn ikke har holdt sig tilbage med sin bøde-vurdering i flere sager.

Modsat andre datatilsyn i Europa har det danske datatilsyn ikke beføjelser til selv at udstikke bøder, men kan kun indstille organisationer til bøder, som så skal prøves ved den danske domstol.

Til gengæld ligger Danmark langt nede på listen, når det handler om bødernes størrelse.

Siden 2018 har Danmark således kun uddelt bøder for i alt 1.270.000 millioner euro, hvilket svarer til cirka 9,5 millioner kroner.

Til sammenligning har Irland, hvor mange globale it-giganter har deres europæiske hovedkvarter, uddelt bøder for samlet set 9,7 milliarder danske kroner, mens Tyskland har uddelt bøder for for 566 millioner kroner siden 2018.

Det betyder, at vores naboland i syd er på femtepladsen over lande, som siden introduktionen af GDPR har udstedet bøder for fleste penge.

Ikke pointen

Advokatselskabets opgørelse drejer sig dog om udstukne bøder, og ikke om, hvorvidt de ender med at blive betalt, hvorimod historierne fra Wall Street Journal og de danske sager ved retten viser, at bøderne i høj grad bliver reduceret eller omstødt, efter myndighederne har udstedt dem. •

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

Den billigste model får kun to af de lynhurtige USB-C porte og er begrænset til kun at understøtte en 6K-skærm eller to skærme.

(Fotos: Niels de Boissezon / Computerworld)

Mac mini årgang 2023 ligner årgang 2010 til forveksling. Men den fremstår stadig ultrolig kompakt og moderne.

Der er noget befriende ved, at så kraftig en maskine er så let og kompakt som denne.

Mac mini med M2-power er en vinder i mikro-format

Apple pakker væsentligt mere regnekraft i sin mini pc. Det gør den til et lille vidunder.

AF Niels de Boissezon

Siden Apple sprang ud som producent af pc-processorer med M1-processoren i 2020, har selskabet gentagne gange bevist fordelene ved at tage en mobil-processor og tilpasse den til større laptop- og desktop-formater.

Når en processor er skabt med særligt lavt strømforbrug for øje, er det tilsyneladende nemt at skalere den op i størrelse ved at øge antallet af kerner.

Det får Apples nyeste mini-pc, mac mini årgang 2023 glæde af, som med årets overhaling til M2 og særligt M2 Pro power kan hamle op med langt kraftigere maskiner.

Historisk sejlivet Inden de nye muligheder som M2-generationen byder på un-

dersøges nærmere, skal vi runde designet.

Og her kan det kort beskrives som uændret.

Det er i sig selv lidt af en bedrift, for mac mini-designet er i al ubemærkethed, det som har levet længst i Apples portefølje.

Og selv i betragtning af, at Apple går konservativt til værks, når det gælder nye designs, er der tale om en historisk sejlivet formgivning, som ikke har ændret sig synderligt siden 2010.

Apples ikoniske chef, Steve Jobs, har altså været inde over det her design.

Det mest forbløffende er dog, at enheden på ingen måder virker hverken outdatet eller gammeldags.

Her er blot tale om en slank, nydelig metal-kvadrat, der fylder minimalt på et skrivebord, og som kan fungere som en eventuel base til ens skærm.

Der er noget befriende ved, at så kraftig en maskine er så let og kompakt som denne.

Man kan faktisk overveje brugsscenarier, som ellers vil være forbeholdt bærbare maskiner. For eksempel kan den komme med til sommerhuset eller et eventuelt fjernkontor sydpå.

Bagpå finder man det nødvendige udvalg af porte med fire gange USB-porte, heraf to gange lynhurtig Thunderbolt-opkobling, en HDMI-udgang og et LAN-stik (med op til 10 Gbit).

Har du ambitioner om at drive en 8K-skærm eller et mindre harem af 6K eller 4K-skærme, bør du vende dig mod den Pro-ekviperede model, da den har fire af de lynhurtige USB-C porte og kan understøtte op til tre skærme på en gang mod to i den mindste mini.

Er designet perfekt? Ikke helt. Jeg savner den kortlæser og de to frontvendte USB-C porte, som Apple inkluderer i sin noget dyrere Mac Studio.

Kæmpe opgradering

Mac mini har længe været overset i Apples portefølje, selvom

den siden sin M-reinkarnation i 2020 har været et af de billigste adgangsbilletter til Apples økosystem.

I årets udgave er debutprisen fortsat lav, og man får ganske meget regnekraft for sine 5.499 kroner, da det er den noget hurtigere M2-processor, der nu leverer kræfterne. Overordnet set er den mellem 10 og 25 procent hurtigere end sin forgænger i mine tests.

Den helt store opgradering finder man dog i den M2 Pro-ekviperede variant, som tilbyder seks eller otte høj-ydende kerner, mod fire i grundmodellen.

Har du grafisk krævende opgaver eller spil for øje, giver Pro versionen også nærmest dobbelt så høj ydelse.

Faktisk er M2 Pro oftest oppe og blande sig med den dyre Mac Studio med M1 Max – en maskine som er mindst en cru højere i både ambition og pris.

Bedriften bliver ikke mindre af, at de mange kræfter leveres ved et minimalt strømforbrug, hvorfor der heller ikke skal suse

Fortsættes side 44

Mac mini med M2-power er en vinder i mikro-format

Her følger en lille talkavalkade, der illustrerer den pointe.

kroner.

• Tilkøb af Apple 5K Studio Display: 13.999 kroner. Med andre ord kan man hurtigt slippe flere tusinde kroner – endda flere titusinder kroner – før man er kørende.

røverkøb til debutprisen på 5.499 kroner.

en konstant luftstrøm ind og ud af maskinen, for at køle foretagendet ned.

Det er faktisk ikke lykkedes mig at få min M2-baserede Mac til at støje på noget tidspunkt.

Den eneste larm, man reelt kan klemme ud af maskinen, stammer fra de indbyggede højttalere, som er ganske uduelige til andet end system-lyde. Og selv her lyder de markant ringere end det, du hører fra en regulær MacBook eller Apples Studio Display.

Dyrt økosystem

Selvom Mac mini ’kan’ være billig i indkøb, kan bekendtskabet hurtigt blive dyrt, hvis du shopper løs med opgraderinger og tilbehør på Apples hjemmeside.

• Opgradering fra otte til 16 gb hukommelse: 1.800 kroner.

• Opgradering fra 256 til 512 gb lager: 1.800 kroner.

• Opgradering til 10 gbit Ethernet: 900 kroner.

• Opgradering til M2 Pro (inkl 16 gb ram og 512 gb lager): 6.500 kroner.

• Yderlige opgradering til stærkeste M2 Pro processor: 2.700 kroner.

• Opgradering af mini M2 Pro til 32 gigabyte ram og to terabyte ssd: 9.000 kroner.

• Tilkøb af Apple mus: 849 kroner.

• Tilkøb af Apple Keyboard med Touch-ID: 1.699

Mindre kan selvfølgeligt gøre det, og jeg vil pege en fornuftig-Frans eller andre med inflationsramte budgetter i retning af glimrende alternativer såsom Huaweis MateView 28, Logitech MX Mini og ekstern harddisk.

Men sørg nu for at købe nok hukommelse til dit behov.

En vinder i mikro-format

Selvom man kan græmmes over Apples prispolitik, når det gælder opgraderinger og tilbehør, er Mac mini isoleret set et af de allerbedste tilbud i Apples portefølje.

Her får du en maskine, der glimrer nærmest uanset opgave, så længe du ikke har decideret gaming for øje, hvor Apples Mac-økosystem som altid er svagt.

Selv basis-modellen er en uhyre kompetent maskine og lidt af et

Vender du dig i stedet mod topmodellen med M2 Pro ombord til 11.999 kroner, får du til gengæld en seriøs bejler til pladsen som den foretrukne arbejdsmaskine til det kreative kontor. •

Dommen:

Plus:

• Skarp debutpris

• Glimrende ydelse

• Lydløs og effektiv

• Elegant og kompakt design

Minus:

• Ringe højttalere

• Høje tilbehørsog opgraderingspriser

2023 Apple Mac mini med M2

Prøvekørt:

Grundreglen om altid at vente på version 2.0 gælder også for Audis

mægtige Q8 E-tron

Audi var blandt pionererne, da selskabet i 2019 løftede sløret for sin første ’rene’ elbil. Audi

E-tron blev den første tyske SUV bygget på en dedikeret el-platform.

Resultatet var en stor, imponerende elbil, der dog ikke viste sig at være i stand til at imponere med sin elektrisk drivlinje, som skulle vise sig at være noget forslugen.

Men som erfaringen som oftest er i tech-verdenen, er det version 2.0 af et produkt, der reelt er den, man skal kigge efter.

Det viser sig også at gøre sig gældende med Q8 E-tron.

Navneskifte og mindre bling

Navnet Audi Q8 E-tron er nyt, men det er bilen bag ikke. Den bil, der oprindeligt hed Audi E-tron, har nu fået sig et præfiks i form af ’Q8’, som samtidig signalerer, at her er der tale om det ypperste i Audis portefølje.

Rent visuelt er det da også nærmest den samme bil. Her er tale om en stor sportslig SUV (eller en SUVcoupé i Sportback-versionen), der fylder godt i landskabet.

Selvom designet efterhånden har nogle år på bagen, virker

2023-årgangen dog fortsat ganske frisk i udtrykket.

Man skal faktisk være lidt af en Audi-kender for overhovedet at bemærke, at der er tale om den faceliftede model. Forskellene skal findes i et nyt fladt logo med de fire ringe som er en del af en ny optik-pakke.

Den nye model byder generelt på mindre mængder bling og flere matsorte elementer. Der er dog stadig nogle sprælske effekter at få her, såsom lyseffekter omkring frontgrillen og under dørene, hvor der projiceres et Audi-logo på jorden, når de åbnes.

Massiv overhaling

Der, hvor Q8 eftertrykkeligt markerer sig, er på den elektriske drivlinje, hvor Audi med et slag har forvandlet sin elbil fra det outdatede til det dagsaktuelle.

Inde omkring batteriet og elmotorerne ser vi nemlig noget af en revolutionerende overhaling. Ved hjælp af en stribe tekniske og designmæssige greb er det lykkedes at hæve rækkevidden mellem 32 og 44 procent i forhold til foregående udgaver.

Grundmodellen E-tron 50 kan nu tilbagelægge 491 kilometer mod 340 tidligere. Vælger du den mere aerodynamisk sportback får du små 15 kilometer ekstra rækkevidde oveni. Her er tilmed to kraftige motorer, der barberer 0,8 sekunder fra nul til 100-tiden, som nu lyder på nøjagtig seks sekunder.

Topmodellen, Q8 E-tron 55, får sig et endnu større batteri, på hele 114 kWh, 20 procent mere end hidtil. Det giver en rækkevidde på hele 582 kilometer – eller 600 kilometer i Sportbackens tilfælde.

Selvom batteriet er vokset, holder ladetiderne status quo, hvor en 10-80 procents ladeseance fortsat kan klares på en god halv time til trods for, at batteriet er blevet 20 til 33 procent større.

Vægten holdes også i samme leje i e-tron 55 modellen, som blot er blevet 24 kilo tungere,

trods sit væsentligt større batteri. E-tron 50 vejer dog mere, da den arver det 95 kWh store batteri fra den forgående e-tron 55.

Audis rækkevidde-gevinster er ikke alene hentet med et større batteri – små designgreb, såsom en adaptiv luftspjæld omkring fronten og aerodynamisk spoilere foran dækkene bidraget til en sænket cw-værdi for aerodynamik. Den lander på 0,26 i SUV’en og 0,24 i coupéen.

Regulær gevinst

Efter et par timers kørsel i den reviderede Audi Q8 er rækkevidde-optimeringerne mærkbare. På en frostkold dag med blandet kørsel på lige dele motorvej og landevej kunne forbruget holdes under de 28 kWh per 100 kilometer.

Det tal er isoleret set ikke noget, der slår rekorder, men taget i betragtning, at Q8 størrelsesmæssigt er et hus på fire hjul, er det mere end godkendt på en kold vinterdag og med de store 21” fælge monteret.

Det skulle række til omtrent 380 kilometers blandet kørsel på en fuld optankning, når det medregnes, at det store batteri har 106 kWh netto at give af. Med det mindre batteri på 89 kWh netto, kan man regne med cirka 320 kilometer.

Rent dynamisk lader det samtidig til, at E-tron modellen er opsat til en mere sportslig og engageret kørsel, end man vil forvente af en knap fem meter lang SUV.

Under optimale forhold vil jeg gisne, at der nok kan klemmes 450 (i 55’eren) og 400 kilometers (i 50’eren) motorvejskørsel ud, før tanken er tom. Og udsigten til en eventuel tur sydpå ser derfor ud til at være plaget af langt færre ladestops.

Når Audi samtidig tilbyder en enkel roaming-aftale, som mod et månedligt abonnement giver adgang til prisvenlig oplader-roaming tværs over Europa, vil jeg

Audi Q8 E-tron har fået sig en kolossal overhaling, som underbygger en af techverdenens vigtigste læresætninger.

AF Niels de Boissezon

En Audi Q8 E-tron årgang 2023 vil kunne kendes på det todimensionelle Audi-badge foran. (Fotos: Niels de Boissezon / Computerworld)

ikke tøve med at have Q8 med på tur til Middelhavet.

Udeladelsessynder

Inden du får hænderne op i vejret og skriver under på slutsedlen på en ny Q8’er, skal du være opmærksom på det, som Audi ikke fik opdateret i denne version 2.0 af E-tron: Interiøret.

Inden i kabinen er der nemlig intet nyt at fortælle om, og det betyder, at man må leve med nogle af de små irritationsmomenter, der plagede den første version.

Der som sådan ikke noget at udsætte på selve kabinemateri-

alerne, som lever op til Audis ry for tysk grundighed og seriøsitet.

De små svagheder er at finde i infotainment-systemet, som opleves lidt tøvende og lidt begrænset af en premium-bil anno 2023 at være.

Her benyttes nemlig haptisk feedback i stedet for knapper på de to skærme, men effekten skæmmes lidt af, at skærmene ikke lystrer øjeblikkeligt. Samtidig er der ikke lagt op til OTA-opdateringer, hvorfor en eventuel overhaling vil betyde et besøg hos din forhandler.

Samtidig er Audis implementering af kameraer i stedet for sidespejle præget af for små skærme til, at jeg vil anbefale det 18.000 kroner dyre tilkøb, som i øvrigt kun giver 2,5 kilometers ekstra rækkevidde.

I det samlede billede er det dog

petitesser, for Q8’erens reviderede drivlinje viser i den grad, hvor hurtig udviklingen indenfor elbiler løber.

Når Audi samtidig underbyder konkurrenter såsom BMW iX, Polestar 3 og Mercedes EQE SUV med priser fra 700.000 kroner, og endda 730.000 med det store batteri og stærkere motorer, er der endnu en grund til at overveje et gensyn med en E-tron hos Audi-forhandleren.

Samtidig understreger udviklingen, at version 2.0 af et produkt dybest set er den fejlrettede version, som du helst vil have. •

De elektroniske sidespejle byder kun på små skærme i stedet for klassiske spejle. Det vil kræve tilvænning.

Prøvekørt: Grundreglen om altid at vente på version 2.0 gælder også for Audis mægtige Q8 E-tron

Der, hvor Q8 eftertrykkeligt markerer sig, er på den elektriske drivlinje.

Computerworld Premium

Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

• Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt

• Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning

• Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag



Prøv Premium Intro

 Gratis adgang til Premium i 14 dage

 Kreditkort ikke nødvendigt

 Du er i gang på 2 minutter

Læs mere på cw.dk/premium/intro

Af Jesper Lund Hedegaard Senior Manager, Accenture Security

OPINION

Vi skal alle arbejde med it-sikkerhed ... du kan komme langt med sund fornuft

i har en global udfordring med it-sikkerhed: Der mangler mennesker af kød og blod, der beskæftiger sig med feltet.

It-sikkerhed handler om mere end teknologi, firewalls og systemer.

Det handler også om at have de rette kompetencer til stede i virksomhederne til at arbejde med rådgivning, undervisning, forretningsstrategier og alt det, som maskinerne ikke kan (endnu).

En undersøgelse fra 2021 viste, at verden på det tidspunkt manglede næsten 2,3 millioner specialister i cyber security.

Den største barriere fot at løse problemet er vores egne fordomme om, at det nærmest kræver en PhD i datalogi fra DTU at arbejde med informationssikkerhed. Mere om det senere, men først lidt om, hvorfor den menneskelige faktor er så vigtig.

På vej mod en (sandsynlig) katastrofe

I Accenture har vi for nylig udgivet rapporten Global Cybersecurity Outlook 2023, som vi har udarbejdet i samarbejde med World Economic Forum.

Da den blev præsenteret i Davos, blev vores globale CEO, Julie Sweet, citeret i alverdens medier for at sige, at det ikke er usandsynligt, at der i 2023 vil indtræffe en katastrofal begivenhed på grund af et hackerangreb –forstået som en begivenhed, hvor mennesker mister livet, eller et

Vland bliver mere eller mindre lammet.

Og dykker man længere ned i rapporten og fokuserer på de enkelte virksomheder, så er det under en tredjedel af de adspurgte topchefer, som vurderer, at deres egen virksomhed er tilstrækkelig modstandsdygtig.

Alle tal i rapporten er i øvrigt markant mere dystre end i de tidligere års rapporter. Det er med andre ord ikke for sjov det her! Og som nævnt kan vi desværre ikke købe os ud af problemet ved at investere i mere teknologi.

Der mangler simpelthen hænder og fødder og ikke mindst hjerner. Det bliver også udpeget som en af de største udfordringer i rapporten.

Under halvdelen af de adspurgte virksomheder svarer, at de har de mennesker og kompetencer, som de har behov for til området.

Og sætter man det på spidsen og spørger til, hvor kritisk det er, så mener mere end hver tiende virksomhed, at de har et kritisk kompetencegab.

Det bliver ikke bedre af, at kompetencegabet er størst der, hvor risikoen er størst. For eksempel er det hver fjerde energiforsyningsvirksomhed, der rapporterer om kritisk mangel på kompetencer.

Smag lige på det tal i en tid med meget synlige trusler mod vores kritiske infrastruktur.

Løsningen er ...

Løsningen på kompetencegabet er at begynde at fiske i et større hav.

Vi skal have flere til at se en karriere inden for cyber security som det rigtige valg. Det nytter ikke noget, at alle skruer op for

løn og vilkår og blot flytter rundt på den sparsomme ressource. Det vil i øvrigt også skubbe mange specialister endnu længere væk fra en stor del af den kritiske infrastruktur, der ligger i offentlige eller offentligt ejede virksomheder, der typisk har et lavere lønniveau.

Kagen skal gøres større. Det lyder måske enkelt, men det er det ikke.

Det handler om at gøre op med dybt indgroede fordomme om, at cyber security er et meget teknisk felt, der kræver både teknisk uddannelse og dyb interesse i teknologi.

Og det handler om at få både flere kvinder og flere forskellige fagligheder til at interessere sig for et fag, hvor der er mange andre interessante roller end dem, der kun handler om teknologi.

Man kan nemlig ikke designe løsninger inden for dette felt uden kompetencer inden for forretning, ledelse, jura, politik og så videre.

Og behovet for denne type

kompetencer vokser kun i takt med stigninger inden for sociotekniske trusler så som ’social engineering.’

Det giver bedre løsninger at have en arkæolog på teamet Hvis vi kan lykkes med at få større diversitet ind i cyber security, vil det ikke kun være en gevinst at lukke hullet med manglende hoveder. Det vil også styrke kvaliteten i arbejdet.

Det har vi selv set i Accenture, hvor vi gennem flere år har arbejdet målrettet med at opnå større diversitet.

Når vi kan sammensætte hold af personer med forskellige baggrunde og livsperspektiver, så får vi simpelthen bedre løsninger ud af det, end hvis vi alle var ens. Det handler om at have mange perspektiver på en opgave.

På mit eget team på 15 personer tæller vi blandt andet både en arkæolog og en lingvist. Og min egen uddannelse har mere fokus på forretning og strategi end på bits and bytes.

Det er altid muligt at tillære sig den nødvendige viden om teknologi.

Det væsentligste er at have grundlæggende kompetencer som nysgerrighed, problemløsning og kritisk tænkning, som alle er vitale for cyber professionelle.

Man kommer langt inden for cyber security med sund fornuft og ønsket om at gøre en forskel.

Vores store opgave de kommende år bliver at få dette formidlet til alle de it-sikkerhedstalenter derude, der endnu ikke selv ved, at de er det.. •

På mit eget team på 15 personer tæller vi blandt andet både en arkæolog og en lingvist

Events

Computerworld Events, som er en del af Computerworld i Danmark, har hele tiden har fingeren på pulsen, når det drejer sig om udviklingen på it-området.

Vi arbejder for en innovativ og effektiv udnyttelse af it gennem professionelle og seriøse konferencer og events indenfor følgende områder.

Sikkerhed

Infrastruktur

It-jura

Digital transformation

Digitale processer

Optimering af data