Computerworld nr 6 - 2023: Årets CIO

løn

Hun er årets CIO

Blue Water Shippings

it-landskab er blevet komplet gentænkt. Samtidig er selve den måde, it og forretning tænkes på, bygget op fra bunden med moderne principper. Alt sammen drevet frem af Susanne Schustin. Derfor er hun Årets CIO 2023 side 16

Søren Luplau-Pagh fra Venzo peger på de vigtigste teknologier i Microsoft-markedet lige nu side 12

Danske it-ansatte tjener alt for meget, konkluderer regeringsrapport side 10

John Henriksen fra TDC Erhverv fortæller om en ny egenudviklet løsning på Schrems II side 34

Susanne Schustin, Blue Water Shipping

Ann Fogelgren, CIO hos GN, forudser, at CIO-rollen ender med at blive spilttet i to side 30

Årets CIO 2023 Læs om kåringen og mød vinderen og alle de øvrige nominerede på side 14-31

handson Mercedes EQE er bare en komfortabel kilometerknuser side 42

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage

Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på cw.dk/premium/intro

Det er ikke nemt

at vi havde tæmmet sygdomme. Så kom Corona-pandemien.

Vi troede, at krig mellem stater i Europa hørte en anden tid til. Så overfaldt Rusland Ukraine.

Kunstig intelligens vil skabe massearbejdsløshed, lukke demokratiet og slavebinde børn foran skærmene. Det har både medier og tech-orakler sagt. Med fare for at blive den første, der ryger op ad muren, når vores robot-herskere overtager: Sludder og vrøvl. Eller rettere: Marketing og selvpromovering. Selvfølgelig betyder teknologi noget. Se bare på den eksplosive e-handel og vores evne til at holde samfundet kørende på trods af corona-pandemien.

Det, jeg tvivler på, er vores evne til at forudsige fremtiden med nogen form for sikkerhed. Her er vi kun fuldstændig sikre i vores usikkerhed.

For et par år siden troede vi,

Vi troede også, at teknologi og oplysning på sigt ville erstatte misinformation – og at disruption og mere teknologi var et ubetinget gode. Men nu udfordrer regeringen techvirksomhederne og vil lovgive om børns (for) store brug af mobiltelefoner.

Faktisk er vi så elendige til at forudse fremtiden, at var der tale om en algoritme, burde vi kræve, at den blev gen-trænet på et nyt datagrundlag.

Sandheden er, at kunstig intelligens vil ændre nogle job. Det gør teknologi. Og det sker oftest på måder, vi ikke havde forudset:

indhold

Ingen renæssance og oplysningstid uden Johan Gutenberg. Ingen global overvågningskapitalisme uden idealistiske Tim Berners-Lee’s gratis WWW-sideprojekt på CERN.

Men kunstig intelligens vil især berige andre job. Forhåbentligt sidder en arbejdsgruppe lige nu og overvejer, hvordan de omfattende og tidskrævende dokumentationskrav i det offentlige kan erstattes af intelligente løsninger – alt sammen for at sætte hjemmehjælpen fri.

Så kald mig bare naiv, men jeg er ikke så bekymret for jobbet, demokratiet eller børnene. Opmærksom ja, men ikke dybt bekymret.

For vores system og vores institutioner har de seneste fem-seks

år vist sit værd. GDPR, Schrems og både EU’s og Folketingets opmærksomhed på området har skabt en ny virkelighed. Det kunne være sket hurtigere og mere konsekvent - det er to ting, som konsensusprægede demokratier sjældent er gode til. Men arbejdet er i gang.

Derfor skal politikerne også slå koldt vand i blodet og droppe sære særlovgivninger om, hvor børn må se skærme.

Lektionen fra de seneste år er, at det giver langt bedre mening at styrke eksisterende institutioner som Datatilsynet, Forbrugerombudsmanden eller Europa-Parlamentet, når de holdbare løsninger skal etableres. 

Lars Jacobsen, chefredaktør

Årets CIO 2023

side 14-31

offentlig it Syv statslige it-projekter dumper med et brag side 4

opinion Har du talt med dit datagrundlag i dag? side 6

marked Nuuday lægger TDC Erhverv og NetDesign sammen side 8

løn Danske it-ansatte tjener alt for meget, konkluderer regeringens løneksperter side 10

MS Venzo-direktør Søren Luplau-Pagh: Her er de vigtigste teknologier i Microsoft-markedet lige nu side 12

offentlig it Tre selskaber skal levere print og kopi til det offentlige for 885 millioner side 32

compliance TDC Erhverv har søgt patent på løsning af Schrems II side 34

sundheds-it Oracle på vej med ny cloud til sundhedssektoren: Vil håndtere patientdata for hele verdens befolkning side 38

sourcing Energinet har rettet op efter sønderlemmende kritik af outsourcing side 38

handson Mercedes EQE er bare en komfortabel kilometerknuser side 42

handson Dette er det tætteste, du kommer på etheadset til både kontor- og fritidsliv side 47

opinion Er I klar til jeres største DW-projekt ganget med tre? side 50

kører efter planen:

Syv statslige it-projekter dumper med et brag

Den årlige statusrapport fra Statens It-råd viser, at under halvdelen af de statslige it-projekter kører efter planen.

AF Jacob Ø. Wittorff

De røde advarselslamper blinker i øjeblikket ud for syv større danske offentlige it-projekter.

Det viser Statens It-råds seneste statusrapport, hvor der bliver sat fokus på fremdrift i de statslige it-projekter, Statusrapport afslører desuden, at det er mindre end halvdelen af de offentlige danske it-projekter, som kører efter planen.

24 projekter med problemer

Projekterne bliver i statusrapporten vurderet med såkaldte trafiklys, der uddeles på baggrund af projekternes fremgang i forhold til de aftalte vilkår. Afviger projekterne fra det aftalte kan de blive tildelt et gult eller rødt trafiklys, mens et grønt lys signalerer at projekter kører efter planen.

Får et it-projekt et rødt trafiklys vil de ansvarlige for projektet blive indkaldt til et møde med Statens It-råd, hvor der blandt andet vil blive diskuteret, om der skal ændres i planen.

I den seneste rapport er der blevet uddelt 22 grønne trafiklys, mens der er uddelt syv røde og 17 gule, hvilket altså betyder, at der samlet set er 24 it-projekter, som ikke kører planmæssigt. •

Statusrapport afslører desuden, at det er mindre end halvdelen af de offentlige danske it-projekter, som kører efter planen.

Statslige it-projekter med røde lamper

PROJEKT/PROGRAM

One Stop Moms 2

INSTITUTION

Skattestyrelsen & Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen, Skatteministeriet

Rigspolitiet, Justitsministeriet Udvikling og drift af moderniseret Datafordeler

IAM (Identity Access Management)

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet esas

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet Eksport og EU-forsendelse

Toldstyrelsen & Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen, Skatteministeriet

Implementeringscenter for Told (ICT) - DMS Import (EUTK)

Kontrol- og risikostyring (KRS) i EUTK programmet

Kilde: Statens It-råd · Statusrapport 2022

Toldstyrelsen & Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen, Skatteministeriet

Toldstyrelsen & Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen, Skatteministeriet

Mindre end hvert andet it-projekt

Vores fire forretningsområder

Fysiske Produkter

Alt i IT-udstyr: Computer, mobiltelefoner, møderums- & netværksløsninger, server, printer m.m.

Digitale Produkter

Alt det, der får dit IT-udstyr til at leve: Sikkerhed, backup & DR, cloudløsninger, software, licenser m.m.

Ydelser & Support

Rådgivning, håndtering og grønne løsninger til dit IT-udstyr.

ed Services

Håndtering af hele IT-livscyklussen på tværs af producenter.

OPINION

Har du talt med dit datagrundlag i dag?

uldet glimter, hvis dit barn, barnebarn eller lillesøster hellere vil være prompt-ingeniør end brandmand eller dyrlæge.

En prompt-ingeniør er nemlig specialist i at stille de spørgsmål i naturligt sprog, som får ChatGPT eller en af dens kolleger til at levere pålidelige og værdifulde svar.

Der er oplagte udfordringer og etiske dilemmaer forbundet med at bruge denne teknologi helt generelt ude i verden, hvor vi kan have svært ved at skelne mellem løgn og latin og mellem menneske og maskine.

Men inde i vores digitale forretnings-systemer forholder det sig noget anderledes.

Har du talt med dit datagrundlag i dag?

Med de store sprogmodeller indlejret i forretningsapplikationen opnår man en meget lavere barriere mellem menneske og det forretningsorienterede datagrundlag.

Du skriver i naturligt sprog til applikationen og får gode svar på ingen tid. Lige om lidt taler du også med dit datagrundlag.

Nu er det ikke nyt at have AI-kapabilitet indbygget i for eksempel ERP-landkabet, men et interface i naturligt sprog tilfører unægteligt et boost af værdiskabelsen. Lad mig give nogle eksempler fra SAP’s univers, hvor vi bl.a. arbejder med API’er fra OpenAI:

G• Den digitale assistent tilknyttet CRM-løsningen giver dig et komplet 360 graders view over kunden, før du har det årlige statusmøde.

• I naturligt sprog spørger du om hjælp til at finde funktioner og smutveje i systemet. Her estimerer vi at brugere kan spare op mod to tredjedele af den tid, de bruger på at lede efter relevant information.

• Spørg den digitale assistent om forslag til procesmodel eller forbedringer af procesmodeller. Potentialet er en halvering af arbejdstiden.

No-code kan blive overhalet

Et helt særligt område er muligheden for programudvikling. Når Jytte i Finans kan beskrive den ønskede funktionalitet i naturligt sprog, og lade den indbyggede AI levere koden, så har vi virkelig sat fart i citizen

development.

Hvis denne form for programmering i overført betydning er den selvkørende elbil, ja, så er low-code og no-code hybridbiler med en usikker fremtid foran sig.

Vi overkommer måske for alvor ressourceudfordringen omkring applikationsudvikling, selv om vi naturligvis stadig har brug for en professionel udviklers evaluering og godkendelse af koden, før vi slipper den løs i it-landskabet.

For godt til at være sandt?

Det er kun seks måneder siden, at ChatGPT blev åbnet for hele verden og fik millioner af brugere på ingen tid. Det har naturligt ført til en række advarsler og bekymringer.

Som professionel bruger er det nok afgørende, at man bruger sprogmodellen gennem et API og dermed beholder egne data i sikkerhed. Kunderne har stadig krav på, at deres data er i trygge hænder.

Den afgørende ressource er forretningsdata.

Hvis vi sætter turbo på forretningsdata med AI og med naturligt sprog, så stiger værdien af høj datakvalitet og solid metadata-management. (Men det kan AI faktisk også bidrage til).

Et svagt datagrundlag vil blot producere fejl og misforståelser.

Det er også reelt bekymrende, at de store sprogmodeller stort set alle sammen er enten amerikanske eller kinesiske.

Vi har i Europa alle gode grunde til at udvikle og styrke vores muskler på AI-området, og vi skal gå forrest med etiske retningslinjer og regulering.

Når det er sagt, så mener jeg, at AI indbygget i virksomheders it-løsninger ikke er for godt til at være sandt. Vi får et boost i produktivitet. 

Af Thomas Madsen Leder af SAP Data Lab, København

Når Jytte i Finans kan beskrive den ønskede funktionalitet i naturligt sprog, og lade den indbyggede AI levere koden, så har vi virkelig sat fart i citizen development.

KRAFTIG OG ENERGIBESPARENDE

XPC ALL-IN-ONE P22U

„ Intel Celeron 5205U processor

„ Kapacitiv 11,6" (49,5 cm)

multitouch-skærm (1366 × 768 px)

„ Op til 64 GB DDR4-hukommelse

„ HDMI og VGA-tilslutning for eksterne skærme

„ 1× M.2-2280, 1× M.2-2230

„ 1× NVMe, 1× SATA 2,5", Kortlæser

„ Gigabit Ethernet, WLAN-forberedt

„ 6× USB eksterne, 1× USB Typ A internt, 2× RS-232

„ Integreret højttaler, kamera og mikrofon

MULTITOUCHIP54OPERATIONUPTO64GBFANLESSVESAMOUNT

ALL-IN-ONE-PC I 11,5"-FORMAT TIL POS-ANVENDELSE OG MEGET ANDET

Med en skærmdiagonal på 29,5 cm er denne All-in-one-PC placeret som et pladsbesparende POS-kassesystem eller som en kontrolenhed for maskiner og enheder i kontinuerlig drift 24/7. Shuttle XPC Barebone P22U er beskyttet mod støv og vandsprøjt på fronten, har ingen blæsere og har derfor lav vedligeholdelse. Den er udstyret med en kapacitiv multi-touch-skærm, adskillige interne og eksterne I/O-porte og har integrerede højttalere, mikrofon og kamera. Der er mange forskellige installations- og monteringsmuligheder for enheden.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

„ Fleksibel standerfod og

VESA-monteringsmulighed

„ Aftagelig kabel-samleboks

„ Altid-tændt-funktion dkk 2.813,–*

NetDesign forsvinder fra det danske landkort efter mere end 30 år:

Nuuday lægger TDC Erhverv og NetDesign sammen

Et tydeligt krav fra kunderne får Nuuday til at slå NetDesign og TDC Erhverv sammen. Med fusionen skabes en storspiller med 900 medarbejdere på det danske it-marked.

AF Dan Jensen

Efter mere end 30 år som en fasttømret del af det danske it-landskab, forsvinder NetDesign-navnet inden længe fra landkortet.

NetDesign-ejer Nuuday har nemlig efter knap 20 års ejerskab besluttet at fusionere det store selskab ind under TDC Erhverv og en gang for alle droppe det gamle navn.

Med fusionen skabes en regulær storspiller på det danske it-marked, når NetDesigns godt 300 medarbejdere flytter sammen med TDC Erhvervs i dag omkring 600 medarbejdere.

Nuuday har besluttet at fusionere de to datterselskaber med det samme på grund af en tydelig udvikling i markedet, hvor kunderne i større og større omfang efterspørger samlede leverancer fra en enkelt leverandør.

Sammenlægningen forventes afsluttet med udgangen af august.

“Sammenlægningen er en naturlig udvikling, hvor et hastigt udviklende marked for digital infrastruktur, samarbejdsløsninger og it-sikkerhed kalder på end-to-end leverandører,” meddeler TDC.

NetDesign – der i dag har omkring 320 medarbejdere – blev etableret i 1986 under navnet Copenhagen Industrial Products Exporters, som i 1990 skiftede navn til JPS Netdesign og i 1996 til blot NetDesign.

Siden etableringen har selskabet udviklet og solgt forskellige løsninger inden it og netværk –

inklusive konsulent og service-ydelser.

I de senere år har fokus været på ikke mindst forskellige kommunikations-løsninger samt it-sikkerhed.

Købt i 2004

Det daværende TDC købte NetDesign, der dengang havde hovedkvarter i Farum, i 2004. Prisen lød dengang på 350 millioner kroner.

Selskabet blev i de følgende år sluset ind i TDC Erhverv, men i 2017 blev det besluttet, at brandet skulle stå selvstændigt igen under ledelse af daværende direktør Marianne Horstmann.

Hun fortalte i 2019 til Computerworld, at markedet havde taget godt imod NetDesign som selvstændigt brand, og at mange dengang stadig kunne huske NetDesign fra gamle dage.

Nu svinger pendulet altså igen den anden vej, når NetDesigns omkring 350 medarbejdere lægges under TDC Erhverv, som i dag har omkring 600 medarbejdere.

I spidsen for selskabet kommer TDC Erhvervs direktør, John Henriksen, mens direktør for NetDesign, Claus Westergaard Kraft, fratræder som direktør for selskabet.

Han indtræder i stedet som som direktør for TDC Erhvervs konsulent-, service- og integratorforretning, meddeler selskabet.

John Henriksen peger på, at TDC Erhverv og NetDesign i de senere år på grund af markedsudviklingen er blevet integreret tættere og tættere.

“Et markant øget antal kunder ønsker at købe både avancerede digitale ydelser og traditionelle telcoydelser som en sammenhængende løsning. Derfor er det [sammenlægningen, red] et naturligt sidste skridt i integrationen af vores to brands, så vi møder vores kunder som én samlet enhed, der leverer endto-end løsninger til virksomheder.” siger han.

Ifølge TDC bliver det nye TDC Erhverv den eneste leverandør herhjemme, som kan ‘levere på tværs af alle teknologier.’

“Det er en meget unik placering i markedet, vi får,” lyder det. •

DET SIGER VORES KUNDER

Arctic Import

“Hos ipnordic er der ingen binding. Alligevel har vi været kunde hos dem i mange år og vi er rigtig glade for samarbejdet.

Uanset opgavens størrelse, og selvom vores henvendelse ikke haster, er deres ekspeditionstid hurtig. Dét er et kæmpe plus, når man driver virksomhed.”

Martin Hansen

IT- og Projektchef, Arctic Import

Ring 89 10 10 10

Se mere på ipnordic.dk

Danske it-ansatte tjener alt for meget, konkluderer regeringens løneksperter

It-medarbejdere er blandt de personalegrupper, der tjener markant mere, end de burde. Sådan lyder konklusionen i lønstrukturkomitéens rapport.

Danske it-medarbejdere tjener sammen med diplomingeniører og yngre læger markant mere, end de burde i forhold til ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse.

Det er en af konklusionerne i

den rapport, som Lønstrukturkomitéen forleden fremlagde på et pressemøde i København.

Komitéen, der blev nedsat af den tidligere S-regering i oktober 2021 og har den tidligere overvismand Torben M. Andersen, der er professor i økonomi, siddende som formand, har undersøgt 50 personalegrupper i

den offentlige sektor.

Derudover har komitéen bestået af eksperter og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Det skete umiddelbart efter den store strejke blandt sygeplejersker, der krævede højere løn. Folketinget afsluttede strejken med et lovindgreb, der forlængede sygeplejerskernes overenskomster.

Det var egentlig meningen, at lønkomitéen skulle være kommet med sin rapport inden udgangen af 2022, men på grund af folketingsvalget 1. november sidste år bliver rapporten altså

Mindre end 25 procent af alle it-medarbejdere er kvinder, fremgår det af en af graferne i rapporten.

Ikke de store forandringer

Ifølge lønstrukturkomitéens rapport der ikke den store forskel i lønstrukturen fra 2019 til 2021.

Enkelte grupper er dog rykket op i lønhierarkiet - blandt andet it-medarbejdere, diplomingeniører og jurister/økonomer opgjort ved den standardberegnede timefortjeneste.

I rapporten bemærkes det i denne forbindelse, at mange af personalegrupperne har meget sammenlignelige timelønninger, hvorfor få kroners ændringer fra år til år dermed vil resultere i ‘omrokeringer’.

Ikke særlig mange kvinder i it I lønstrukturkomitéens rapport er der også en oversigt over kønsfordelingen i de forskellige personalegrupper.

Ikke overraskende, ligger it-medarbejderne ikke i top, hvad kønsdiversitet angår. Mindre end 25 procent af alle it-medarbejdere er kvinder, fremgår det af rapporten.

Af rapporten fremgår det også, at antallet af kvindelige it-medarbejdere rent faktisk er faldet fra 2010-2019. •

først fremlagt i dag.

AF Qëndrim Fazliu

Venzo-direktør Søren Luplau-Pagh:

Her er de vigtigste teknologier i Microsoft-markedet lige nu

Søren Luplau-Pagh har siddet i direktørstolen i Venzo i siden 2019, og han har været i en del af branchen i mange år. Læs om hans syn på de største trends i Microsoft-sektoren her.

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Microsoft-implementeringshuset Venzo, som netop har vundet

årets Microsoft Partner Award indenfor kategorien security, har netop rundet over 300 millioner kroner i omsætning – 304 for at

være præcis.

Den nye milepæl kommer i en tid med mange nye facetter i Microsoft-markedet.

De største fem tendenser, Venzo oplever i markedet og hos kunderne, er AI, low code, data, sikkerhed og cloud.

Sådan lyder det fra Søren Luplau-Pagh, CEO for Venzo.

”Der, hvor vi ser en stigende efterspørgsel og vækst i forretningen, er på AI-området. Det fylder meget i kundedialogerne,” siger han.

AI har været den helt store trend, siden ChatGPT blev gjort tilgængelig tilbage i slutningen af 2022.

Siden da har Microsoft for alvor satset stærkt på det og er kommet med en storm af annonceringer – heriblandt den omtalte Copilot til en række af Microsofts produkter.

Søren Luplau-Pagh mener, at AI har en demokratiserende effekt på it, da flere vil være i stand til at udføre opgaver inden for området.

Han fortæller, også at der var en opgave i at følge med i den hastighed AI-bølgen kom med.

”Jeg tror ikke, at der var nogen, der var klar på den hastighed og gennemslagskraft, som OpenAI ramte markedet med. Men vi og en lille håndfuld andre partnere kører et tæt parløb med Microsoft om ‘enablement’ af teknologien og hvordan den kan omsættes til værdi for virksomhederne,” siger han.

I samme boldgade ser han også en stor vækst i low code gennem Power Platform, hvor han ser en udvikling i et større tempo end for blot få år tilbage.

”Automation på Power Platformen er et område der udvikler sig rigtig godt,” siger han.

Han fortæller også, at der er flere perspektiver og udfordringer ved at lade medarbejdere udvikle. Det giver en række nye overvejelser i forhold til governance, uddannelse og træning af personalet.

”Der ligger nogle andre typer opgaver i forbindelse med det område,” lyder det.

Sikkerhed er et stort fokus

Venzo har netop vundet Microsofts danske partnerpris i kategorien ’security’ for tredje år i streg, og derfor er det næppe en overraskelse, at direktøren nævner cybersikkerhed som et af de store områder – selvfølgelig med særlige trends i markedet.

”På sikkerhed oplever vi stor interesse vedrørende insider risks, som vi også er meget optaget af,” siger han.

Venzo er omkring 200 ansatte, hvoraf sikkerhedsdelen af forretningen står for 60 af disse personer. Det betyder, at Venzo har ansat 10 cybersikkerhedsfolk siden sidste år.

Det har været en pæn vækst, men forventningerne var til mere.

”Sikkerhedsdelen er stadig en fjerdedel af forretningen. Vi er vokset 26 procent på sikkerhedsområdet sidste år, og det er vi meget tilfredse med. Vi havde større forventninger, men virkeligheden har været, at vi ikke har kunnet drive mere vækst,” siger Søren Luplau-Pagh, CEO for Venzo.

Meget hybrid

Et andet stort forretningsben hos Venzo er cloud-området, og her er der en bevægelse i gang på det hybride område.

”På infrastrukturdelen er det meget hybrid. Vi laver stadig meget cloudmigrering, men hybrid fylder rigtig meget i dialogerne,” siger Søren Luplau-Pagh.

Han fortæller, at trenden mod hybrid cloud fremfor ren public cloud blandt andet kan bindes sammen med, at der i noget tid har været debat om public cloud, som har gjort kunderne nysgerrige på hybride muligheder.

”Det er klart, at der har været nogle toneangivende mennesker ude og tale og stille spørgsmålstegn ved, om det per default altid skal være public cloud,” lyder det far Venzo-chefen.

Blandt andet har Computerworld tidligere beskrevet, at tech-iværsætteren David Heinemeier Hansson, der er partner i Basecamp, har været ude med kritiske røster om cloud.

Venzo håndterer det blandt andet ved at tage dialogen med kunderne for at se, hvad der passer bedst til deres behov.

”Vi ville jo aldrig sige til kunderne, at lige meget, hvad deres

problem er, så skal de i public cloud, så på den måde er det ikke nyt, men det er i hvert fald en tendens,” lyder det.

Gevinst ved transformation

I en tid, hvor rigtig mange organisationer og virksomheder befinder sig en digital transformation, fortæller, Venzo-chefen, at realisering af gevinster er noget, der fylder rigtig meget hos kunderne.

”Mange kunder globalt er af den opfattelse, at de har købt enormt meget teknologi, og de synes ikke helt, at de har fået så meget ud af det, som de gerne ville. Så der er et potentiale,” siger han.

Investeringerne lever altså ikke altid op til forventningerne.

”Når man dykker ned i det, så handler det ikke om, at teknologien ikke virker. Det er mere en menneskelig dimension. Det handler mere om organisation, kultur og kompetencer,” siger han og fortsætter:

”Den frustration, der er over ikke at høste hele gevinsten ved digital transformation, ser vi fylder, og det tror vi bliver et tema, der kommer til at transformere Microsoftpartner-landskabet.”

Hos Venzo er der de seneste år blandt andet blevet investeret meget i change management for at understøtte organisatoriske forandringer hos kunderne. Det udgør i dag en tredjedel af virksomheden.

”Jeg tror fremtidens Microsoft-partner bliver nødt til at være stærkere på strategi og forandring,” siger han.

Samtidig mener han, at kunderne også skal opfatte digital transformation anderledes, for det er ikke et projekt, der overstås på kort tid.

”I stedet for at kigge på digital transformation som et projekt eller et program, så tror jeg, at kunderne er nødt til at kigge på det som en endeløs transformationsopgave, som ikke har en slutdato,” siger han. •

Den frustration, der er over ikke at høste hele gevinsten ved digital transformation, ser vi fylder.

Søren Luplau-Pagh CEO for Venzo

”Når man så hører sit eget navn, så bliver man alligevel overrasket”, fortæller Susanne Schustin.

De fem nominerede til prisen som Årets CIO 2023. Jesper Riis, Årets CIO 2018, var også blandt deltagerne.

Susanne Schustin efter kåring til Årets CIO 2023:

Anerkendelsen betyder helt afsindig meget

Vinderen af Årets CIO

Susanne Schustin blev overrasket, og hun mener, det er en stor ære og anerkendelse at vinde prisen. Fejringen kommer til at foregå på Fanø, håber hun.

Det var den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO’er, der torsdag aften den 8. juni var på spil, da Årets CIO skulle kåres.

Det skete i BMW Experience Center uden for København, hvor flere af landets tungeste it-profiler kort før klokken 21:00 kunne overvære Susanne Schustin, CIO i Blue Water Shipping (BWS), modtage prisen.En tydeligt begejstret Schustin stod på scenen for at modtage både pris og klapsalver fra salen.

Bag kåringen står Dansk IT, Computerworld og IDC, og det er 18. gang, vi kårer Årets CIO i Danmark.

Overrasket og beæret

Selv om Susanne Schustin både havde håbet og forestillet sig, hvordan det ville være at vinde titlen som landets bedste CIO, så

var hun alligevel overrasket, da chefredaktør på Computerworld Lars Jacobsen pegede på hende som vinder.

“Jeg havde håbet det og forestillet mig det, men når man så hører sit eget navn, så bliver man alligevel overrasket,” siger hun.

Og selv om Schustin var nomineret sidste år, var det ikke sådan, at hun havde forventet at vinde i år.

“Jeg synes, det er en stor ære, og den anerkendelse, der ligger i det fra branchen, betyder helt afsindig meget,” lyder det.

Dagen derpå er det dog ved at synke ind, at Susanne Schustin nu også kan kalde sig årets CIO i det kommende års tid.

“Jeg går på weekend med forståelsen af, at det er sådan, og det er helt vildt dejligt,” siger hun.

Kun anden kvindelige vinder

Susanne Schustin er kun den anden kvindelige vinder ud af 18

prismodtagere.

Den første var sidste års vinder, Ann Fogelgren fra GN Store Nord, der kunne give stafetten videre til Schustin.

Det er dog ikke det vigtigste for Schustin, om det er en kvinde der vinder eller ej.

“Jeg er meget optaget af den moderne CIO’s rolle. Jeg synes, at både Ann og jeg er gode eksempler på moderne CIO’er, og derfor betyder det rigtig meget for mig, at det er den slags CIO, der bliver belønnet,” siger hun.

“At vi også er kvinder betyder nok mest for alle de unge kvinder, vi gerne vil have ind i it, som vi kan være rollemodeller for. Derfor er det også vigtigt for mig.”

Skal (forhåbentlig) fejres på Fanø På spørgsmålet om, hvad prisen kommer til at betyde for hende, svarer Susanne Schustin, at hun i forvejen føler sig privilegeret ved, at hun bliver inviteret steder hen for at dele ud af sine meninger, syn på ting og erfaringer.

“Det forventer jeg bliver sparket et gear op i det kommende års tid, og det byder jeg velkommen. Det kan jeg godt lide,” lyder det.

“Vi har allerede fejret, at jeg er blevet nomineret. Det blev jeg sidste år, og det er jeg blevet igen. Nomineringen blev fejret ved,

at vores køkken lavede konditor-medaljer til mange mennesker.”

Hvordan skal I så fejre, at du har vundet?

“Jeg kan sige, at det involverer Fanø, forudsat at jeg får en godkendelse af det sted, vi skal være,” siger hun.

Susanne Schustin har i forbindelse med sin ansættelse i Blue Water Shipping købt hus på Fanø, hvorfra hun fire dage om ugen tager færgen på arbejde, mens hun bruger weekenderne på sin bopæl i Hellerup.

Hvor skal prisen stå, SusanneFanø eller Hellerup?

“Den skal i hvert fald starte med at stå mit skrivebord på arbejdet,” siger hun med et grin.

Susanne Schustin slog på målstregen de øvrige fire nominerede til Årets CIO.

Det var Malin Marker Persson fra Akademikernes A-kasse, Bjørn Borup fra Røde Kors, Claus Thomsen fra Lundbeck samt Nicolas Skovmand fra Bestseller. De fire kan dog bryste sig af, at de er blandt de fem bedste it-topchefer i landet lige nu og på mange måder toneangivende for den moderne CIO. •

Mød vinderen og de øvrige nominerede på de følgende sider i magasinet.

AF Qëndrim Fazliu

FOTO: Mikael Rieck

Susanne Schustin insisterer på at tale forretning:

Flyver alle sine ansatte til planlægningsmøder i

Vestjylland

Susanne Schustin er Årets CIO 2023

Et cyberangreb blev anledningen til en omfattende it-omvæltning i Blue Water Shipping, der har Susanne Schustin siddende på toppen af transportgigantens it-afdeling.

AF Thomas Møgelbjerg

Susanne Schustin har rejst Europa tynd som konsulent for bl.a. Ernst & Young, Accenture og senest Deloitte.

Men siden september 2020

Susanne Schustin

2020 : CIO, Blue Water Shipping

2020: Direktør for Cloud-området hos

Deloitte

2017 - 2020: Cloud-rådgiver hos Accenture

2008 - 2014: Forskellige roller hos Microsoft

Danmark

Uddannelse: Cand. Comm.

fra Roskilde Universitets Center

har hendes rejseaktivitet primært været køreturen mellem Sjællands nordkyst og Jyllands vestkyst, hvor Susanne Schustin er CIO for den familieejede transportvirksomhed Blue Water Shipping (BWS) i Esbjerg.

”Jeg tror, de syntes, jeg var mærkelig. Hende damen fra Hellerup der sagde nogle mærkelige ting og var vildt begejstret hele tiden,” siger Susanne Schustin.

Og Susanne Schustin er gået all in på opgaven. Hun har købt hus på Fanø, hvorfra hun fire dage om ugen tager færgen på arbejde, mens hun bruger weekenderne på sin bopæl i Hellerup.

”Jeg larmer måske lidt mere end mine forgængere. Jeg kører i min lille grønne Mini, den skiller sig jo ud på parkeringspladsen, jeg taler anderledes end de fleste på Esbjerg-kontoret, og jeg jokede i starten med, at jeg ville lave t-shirt med printet #køben-

havner-begejstring,” fortæller Susanne Schustin.

Ansat efter cyberangreb

Anledningen til Susanne Schustins ansættelse var et cyberangreb, der ramte Blue Water Shipping 11. september 2020. It-afdelingen opdagede ved et sikkerhedstjek, at BWS var i gang med at blive kompromit-

Fortsættes side 18

Jeg larmer måske lidt mere end mine forgængere.

Susanne Schustin Årets CIO 2022

teret, og Susanne Schustin blev sendt til Esbjerg som rådgivende konsulent.

Men da BWS ikke havde en CIO på tidspunktet, blev Susanne Schustin ansat som interim i stillingen.

”Jeg tror, jeg var ”heldig”, at jeg kom ind på et tidspunkt, hvor der var en lille krise i virksomheden. Cyberangrebet gav jo en enorm motivation for at gøre

noget ved it-systemerne,” fortæller Susanne Schustin.

Og det gjorde hun så. Efter fem måneder blev hun fastansat som CIO og ændrede it-infrastrukturer, processer, erp-systemer og hele måden, it-afdelingen hidtil havde arbejdet på.

”I hele genopbygningen slukkede vi for 200 services. Så havde 250 tilbage, som enten er blevet rehostet, refactored eller replaced,” forklarer Susanne Schustin og fortsætter:

”Det er meget få forundt at få lov til at bygge al it fuldstændigt forfra i en etableret virksomhed. Jeg fik jo virkelig et mandat til at udføre en kæmpe forandring i BWS’ it-system, og den forandringsvillighed, jeg er blevet mødt med, er et meget stort privilegie.”

Flyver it-ansatte til Esbjerg

I hendes snart tre år som CIO har Susanne Schustin ansat cirka 40 nye medarbejdere i BWS’s it-afdeling, så den i dag tæller lidt over 80 medarbejdere.

Og for at lokke kvalificeret it-arbejdskraft til en transportvirksomhed i Esbjerg, har hun etableret ”it-hubs” forskellige steder i Danmark, herunder i Aarhus og Greve.

”Da jeg kom ind, sad alle i Esbjerg. Man var på arbejde, når man sad på sin plads. Jeg har tilbudt de ansatte en moderne

Juryens Motivation for valget af Susanne Schustin som Årets CIO 2022

”Susanne Schustin ankom til et Blue Water Shipping midt i en kæmpe it-krise i 2020. Tilliden til it var lav, og samtidig var Blue Water Shippings forretning vokset, men uden at de nødvendige stordriftsfordele var høstet.

Susanne Schustin siger selv, at timingen var heldig. Men det er kun halvdelen af historien. For der skal mere end held til at foretage den teknologiske og organisatoriske turn around, som Susanne har leveret siden september 2020.

På få år er it-landskabet blevet komplet gentænkt. Over 200 applikationer er lukket, og yderligere 250 er blevet blevet rehostet, refactored eller replaced.

Samtidig er selve den måde, som it og forretning tænkes på, blevet bygget op fra bunden med moderne principper - alt sammen drevet frem af Susanne Schustin. Samtidig er den svære opgave med at tiltrække relevante it-medarbejdere til virksomheden lykkedes.

Til sammen har indsatsen givet fornyet fokus på forretningsprocesser – et fokus der blandt andet er afspejlet i bestyrelsens arbejde med teknologi. Et arbejde, som Susanne Schustin er en del af.

Samtidig er den ny, smidigere, klogere og mere skalerbar teknologiske platform nu en vigtig del af Blue Water Shippings ambitiøse internationale vækstambitioner.

Det er rigtig, rigtig langt at komme på tre år. Og det bliver da også anerkendt af både kollegaer og ledelsen.

Det er derfor ikke for meget at sige, at den omfattende teknologiske forandring og de muligheder, som den giver, er drevet frem af Susanne Schustin og hendes kæmpe kommunikationsmæssige og teknologiske værktøjskasse.

Derfor er Susanne Schustin Årets CIO 2023.”

måde at arbejde på. Det er svært at tiltrække arbejdskraft i den her branche. Nu kommer de selv til os,” fortæller Susanne Schustin.

Hvordan samarbejder I, når I sidder så spredt?

”En af de ting, jeg har indført, hvor man sikkert godt kunne spare, det er, at jeg ved hvert planlægningsmøde flyver jeg alle

til Esbjerg. Det gælder alle udviklere, der sidder i Europa.”

”Vi bruger to dage på at være sammen, spiser noget god mad og lærer hinanden at kende. Og så arbejder vi med, hvad det er for nogle mål, vi sammen skal levere, indtil vi mødes igen om ti uger. Planlægningsmøderne holdes cirka fire gange om året,” fortsætter Susanne Schustin. •

Susanne Schustin insisterer på at tale forretning:

Flyver alle sine ansatte til planlægningsmøder i Vestjylland

Jeg fik jo virkelig et mandat til at udføre en kæmpe forandring i BWS’ itsystem, og den forandringsvillighed, jeg er blevet mødt med, er et meget stort privilegie.

Susanne Schustin Årets CIO 2022

Med få midler har Bjørn Borup digitaliseret dansk Røde Kors:

It-afdeling med stor opgave på behersket budget

Nomineret til Årets CIO 2023

Den omkostningsbevidste tilgang ved at transformere it i Røde Kors er svær, når den humanitære organisation ikke kan konkurrere på lønninger eller investere i de nyeste teknologier. Røde Kors’ danske CIO Bjørn Borup ser pengemanglen som et rammevilkår.

AF Thomas Møgelbjerg

Der var blot 10 ansatte på det danske Røde Kors-hovedkontor, da Bjørn Borup for tre år siden blev ansat som organisationens første CIO nogensinde.

10 ansatte, der håndterede hele

Når danskerne giver en donation til Røde Kors, forventer de med rette, at pengene går til at løse humanitære behov i eksempelvis krigshærgede områder eller flygtningelejre. Og ikke til at skalere vores digitaliseringsafdeling.

Bjørn NomineretBoruptil Årets CIO 2023.

it-driften og supporten for de mere end 35.000 frivillige, som Røde Kors har i Danmark - og derfor lidt af et stort område, Bjørn Borup blev ansat til at løfte.

”Noget af det første, jeg gjorde, var at etablere en digitaliseringsstrategi på tværs af hele organisationen. Den var bredspektret indenfor alt lige fra data, sikkerhed og arkitektur til governance, kompetenceudvikling og hele mindsettet om, hvad it og digitalisering skulle kunne,” fortæller Bjørn Borup.

Men en ting er at drive transformative digitaliseringsprojekter i store virksomheder, hvor lommerne er dybe, og investeringsvilligheden er stor.

En anden ting er at skulle forme et digitalt fundament i en nødhjælpsorganisation som Røde Kors, hvor kun en lille procentdel af indtjeningen må gå til lønninger, digitale investeringer og optimeringer.

”Når danskerne giver en donation til Røde Kors, forventer de med rette, at pengene går til at løse humanitære behov i eksempelvis krigshærgede områder eller flygtningelejre. Og ikke til at skalere vores digitaliseringsafdeling,” siger Bjørn Borup.

”Sådan skal det også være, men det betyder jo, at vi er meget omkostningsbevidste både i forhold til nye ansættelser og til leverandørerne. Nogle leverandø-

rer vil nok også sige, at vi presser dem hårdt på prisen. Det gør vi også, men det skal vi også gøre,” fortsætter han.

Bremser det dine ambitioner?

”Det er da klart, at hvis penge ikke var et problem, så havde jeg en anden it-afdeling med flere folk og mere transformerende teknologier, end vi har i dag,” siger Bjørn Borup og fortsætter:

”Vi har hele tiden fokus på at få mest mulig digitalisering for pengene. Men jeg ser det som et spændende vilkår, og indenfor de vilkår leverer vi sindssygt mange gode resultater.”

Kan ikke følge med lønningerne

Men selvom Røde Kors it-afdeling har fået en større bid af det samlede budget, så gør den omkostningsbevidste tilgang det alligevel svært at rekruttere medarbejdere, siger Bjørn Borup:

”Det er et stort problem. Særligt indenfor it-arkitektur, data og sikkerhed. Der er markedet bare eksploderet på lønninger, og der kan en organisation som Røde Kors ikke være med.”

Derfor rekrutterer Røde Kors mennesker med et purposedrive, hvor det ikke alene er lønnen men det at gøre en forskel, der skal motivere ansøgningen. Men det er ikke nok til at tiltrække alle aldersgrupper.

På de tre år, Bjørn Borup har siddet på CIO-posten, er digitaliseringsafdelingen på Røde Kors’ danske hovedkontor på Østerbro i København vokset fra 10 til 30 medarbejdere.

”Det er en ret stor investering for Røde Kors. Men topledelsen så ind i et scenarie, hvor det blev rigtig dyrt både i penge og omdømme at vedligeholde utallige it-services og systemer uden et samlet overblik, hvor man heller ikke havde styr på sikkerhed,

arkitektur, data osv.,” fortæller Bjørn Borup.

Arbejder på blockchain

Dansk Røde Kors har omkring 150 udsendte delegater i udsatte områder forskellige steder i verden, heriblandt i Syrien og Ukraine.

Alle delegater er afhængige af velfungerende it, når de skal kommunikere, videreformidle data og have udbetalt løn. Det stiller høje krav til sikkerheden forklarer Bjørn Borup:

”For at vi forsat kan udbetale løn til vores delegater i de lande, hvor bankerne ikke længere eksisterer, arbejder vi lige nu benhårdt på blockchain, så vi bliver uafhængige af bankerne.”

Udover blockchain arbejder man med at implementere kunstig intelligens i supportfunktionen, man anvender PowerApps i Ukraine og har udviklet en moderne cloudbaseret dataplatform til at samle og udstille data til lokalafdelinger og forretningsenheder. •

2020-nu: CIO, Røde Kors

2017-2020: CIO, IDA

2014-2017: Centerchef, Vallensbæk Kommune

2012-2014: Strategichef, Pentia

2008-2012: CDO, Region Hovedstaden

2006-2008: Chefkonsulent, Rambøll

Uddannelse: Cand.scient.

Soc fra RUC i 1994. Master i offentlig ledelse (MPA) på CBS i 2007

Bjørn Borup

Claus Thomsen bygger digital fabrik for Lundbeck:

Nomineret til Årets CIO 2023

Claus Thomsen er med på, at CIO’er skal være gode til at implementere digital teknologi, men for Lundbeck-CIO’en er en af de vigtigste opgaver at sørge for, at medarbejderne ses som hele mennesker. Kun sådan opnår man succes på den lange bane, siger han.

AF Qëndrim Fazliu

Det er selvfølgelig vigtigt, at CIO’er kan implementere teknologi og være med til at drive den digitale udvikling i organisationen. Men ifølge Claus Thomsen er der også andre ting, der er vigtige for at få en it-organisation til at fungere.

”Det er afgørende at være ambitiøs med sine indsatser for både medarbejdere, ledere og kulturen i det hele taget og hvordan man får organisationen til at spille sammen,” lyder det fra Thomsen.

Ifølge Claus Thomsen, der har siddet som CIO hos Lundbeck i otte år, er der ikke nogen one size fits all, når det kommer til de ansatte, for de vægter forskellige ting.

For nogle er det lønnen, der er en motivationsfaktor, mens det for andre er en ekstra fridag eller tidligt fri, så man kan hente børn klokken 14.

”Det handler om, hvordan man kan få hele mennesker til at komme på arbejde hver eneste dag. Vi forsøger at imødekomme

Claus Thomsen

2015: CIO & Senior Vice President, Lundbeck

2013–2015: Senior Director, Head if IT Services, Lundbeck

2008-2013, Direcor, Head of IT Infrastructure & Operation, Lundbeck

2002-2008, Head of IT Business Partnering & Portfolio Management, Lundbeck

1999-2002, Project Manager, Lundbeck UK

1997-1999, Project Manager, Lundbeck

1992-1999, Project Manager, Northword

1989-1992, Head of Department, Microsoft, World Wide Product Groupr

Uddannelse: Msc i Management & Information Technology

alle de forskellige behov - for at skabe en fed arbejdsplads og for at sørge for at skabe rammerne

for, at vores medarbejdere kan være de bedste udgaver af dem selv,” lyder det.

Claus Thomsen har gjort det til en prioritet at fremme det, man kalder neurodiversitet i Lundbecks it-organisation.

”Jeg er selv stammer, og det har ikke altid været lige sjovt, når man møder nye mennesker.”

Derfor har Thomsen besluttet sig for, at der skal være plads til alle i hans it-organisation.

”Min organisation skal også kunne rumme mennesker, der har anderledes behov. Diversitet er for mig meget mere end bare mænd og kvinder,” siger han.

Kraftig og hurtig digitalisering giver nye muligheder Lundbeck har en ambition om at blive nummer et i verden til at behandle hjernesygdomme, fortæller Claus Thomsen.

I den proces er der fire led, som alle er blevet gennemdigitaliseret, lyder det fra CIO’en.

Dialogen med lægerne og hospitalerne, som er et af disse fire led, er blevet mere digital. Det samme er arbejdet i laboratoriet

og produktionen af de tabletter, Lundbeck udvikler i den sammenhæng.

”Den sidste led er, at vi skal betale vores regninger. Det er også digitaliseret. Vi har også en væsentlig rolle i det felt,” forklarer han.

Hvilke udfordringer har du stået over for i forbindelse med digitaliseringen, og hvordan har du løst dem?

”I vores virksomhed er en af de største udfordringer, at der er mange typer af forretningsområder og dermed professioner, man skal arbejde sammen. Forskere ingeniører finansfolk og marketingfolk har alle forskellige behov og præferencer i forhold til løsninger, kommunikation og samarbejde” siger han og fortsætter:

”Det at skulle kunne balancere, hvordan man interagerer med de forskellige stakeholdergrupper for at undgå, at du taler på samme måde til en ingeniør, som du gør til en marketingsmand, er en udfordring. Det er forskellige ting, de har brug for. Det gælder om at møde dem på den bedste måde.”

”Det er afgørende at være ambitiøs med sine indsatser”

Hvordan er du kommet forbi den udfordring?

”Vi har hentet folk ude fra vores forretning ind i it for at øge forståelsen, eksempelvis indenfor marketing eller forskning og udvikling for at sikre, at vi forstår hinanden,” forklarer han.

Skal producere egne digitale løsninger i ny digital fabrik Fordi it-organisationen har vist, hvordan det digitale spiller en væsentlig rolle i at nå virksomhedens overordnede ambition

har CIO’en fået ok til at lave en digital fabrik, som skal bygge alle digitale løsninger til koncernen

”Vi fik projektet godkendt 1. januar og er lige nu ved at bygge det op og har bygget de første løsninger.”

Ifølge Claus Thomsen kommer der til at sidde mellem 30 og 40 ansatte i den nye digitale fabrik.

”Hvis vi bygger løsningerne selv, kan vi både bevare viden internt og genbruge flere af de ting, der før blev løst af flere forskellige eksterne.”

Min organisation skal også kunne rumme mennesker, der har anderledes behov. Diversitet er for mig meget mere end bare mænd og kvinder.

Claus Thomsen

Nomineret til Årets CIO 2023

Ifølge Thomsen vil den digitale fabrik både kunne tiltrække it-talenter og producere billigere

løsninger, end hvis eksterne leverandører skulle udvikle løsningerne for Lundbeck. •

Bruger sin erfaring fra hæren til at revolutionere tech-organisation:

Bestseller bygger sit eget ERP-system

Nomineret til Årets CIO 2023

Nicolas Skovmand, der er CIO hos Bestseller og tidligere officer, kan se en række ligheder mellem at være soldat og hvordan man angriber implementeringen af digitale løsninger.

krav om agilitet, lyder det.

”Vi vil ikke gå på kompromis med, hvordan vi kører vores forretning. Og når du vælger et standardsystem, er du nødt til at gå på kompromis og vælge nogle best practice-processer fra softwareleverandøren, og så kan du selvfølgelig konfigurere dig omkring det,” siger han. Det er dog kun et af elementerne i at bygge et ERP-system, forklarer han.

Nicolas Skovmand

2018–Nu: CIO, Bestseller A/S

2017-2018: Programme Director, Bestseller A/S

2014-2017: CIO, Vestas Wind Systems A/S

2011-2013: Director, Business Solution, Group IT, Vestas Wind Systems A/S

Nicolas Skovmand er tidligere officer i den danske hær. Og selv om der måske er langt fra slagmarken til digitale løsninger, så kan Bestseller-CIO’en rent faktisk bruge sin erfaring fra slagmarken på kontorerne ved Aarhus havn.

Her står han i spidsen for Bestseller Tech-organisationen, der har omkring 300 ansatte.

”At angribe ind i en by eller implementere en digital løsning, har visse former for ligheder,” lyder det fra Nicolas Skovmand

Det er i øvrigt bevidst, at det hedder Bestseller Tech og ikke Bestseller it.

”Jeg synes, at tiden er inde til at stryge i’et, fordi det er mere end bare information, vi arbejder med. Vi arbejder med teknologi i alle mulige afarter,” lyder det.

Bygger egen Digital Fashion Platform

Nicolas Skovmand fortæller også, at hans tech-organisation er i fuld gang med at bygge sin egen digitale fashionplatform, herunder også ERP.

Adspurgt om, hvad det skyldes, siger han, at det nok ville have været nemmere at gå i byen og købe et færdigt produkt - og det gør Bestseller da også på nogle områder, lyder det fra Skovmand.

”Vi vil ikke bygge HR-systemer

og finance controlling-systemer, og vi vil heller ikke bygge avancerede warehouse management-systemer.”

Men der er en række områder, hvor Bestseller gerne bygger selv, fordi organisationen er overbevist om, at det simpelthen er den eneste måde at få den bedste løsning på, som understøtter virksomhedens forretningsmodel og

”Ved at gøre det her, skaber vi i virkeligheden organisatorisk rum til, at den digitale agenda, som ikke kun drejer sig om ERP-systemer, handler om andre og endnu mere værdiskabende ting. Vi kan tage det modul for modul og dermed også forretningsmæssigt have en væsentlig lavere risiko end et stort ERP-system, hvor hele organisationen stort set bliver opslugt i ERP og efterlader yderst begrænset rum til den digitale transformation,” lyder det.

Bliver det dyrere eller billigere at bygge jeres eget ERP-system i forhold til at købe et færdigt?

”Det bliver betydeligt billigere,” siger han og fortsætter:

”De to gange, det er gjort før i Bestellers historie, var TCO’en nok den laveste i verden på en ERP-løsning,” lyder meldingen.

”If you build it, you own it” Når der bygges digitale løsninger hos Bestseller, er det de digitale produktteams, der bygger løsningerne, som efterfølgende også har det fulde ansvar.

”Det team, som designer og udvikler løsningen, har selv ansvaret for den fulde implementering og den efterfølgende operations. Vi kører et agilt product management setup og udvikler digitale produkter. Der betyder også, at det er produktteamet, som står på mål for løsningen 24-7 og selv har det fulde ansvar for operations,” lyder det videre.

2009-2011: Director, Business Solution implementations, Vestas Wind Systems A/S

2008-2009: Manager, SAP implementations, Vestas Wind Systems A/S

2008.-2008: Project Manager, SAP implementations, Vestas Wind Systems A/S

1998- 2008: Officer i forskellige kampenheder inklusive 3 ture i udlandet til Bosnien, Kosova og Irak, Den danske hær

Nicolas Skovmand forklarer, at en stor del af Bestsellers succes med Tech-løsninger skyldes, at Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, der ejer Bestseller og er CEO, har understøttet visionen om, at virksomheden udover at være et fashion-firma også er et tech-firma.

Det sker blandt andet ved, at Skovmand refererer direkte til Holch Povlsen.

”Den helt store forskel er, at man sidder med ved bordet. Det giver mig en væsentlig bedre indsigt i virksomhedens styrker og udfordringer, så jeg derved både får solide mulighed for at være digital rådgiver for Bestsellers ledelse, men i virkeligheden også for at drive min egen organisation væsentligt mere kommercielt fokuseret.” •

AF Qëndrim Fazliu

Vi kører et agilt product management setup og udvikler digitale produkter. Der betyder også, at det er produktteamet, som står på mål for løsningen 24-7 og selv har det fulde ansvar for operations.

Nicolas Skovmand

Nomineret

til Årets CIO 2023

Fra frustreret organisation til

på fire år

Nomineret til Årets CIO 2023

Malin Marker Persson brugte de to første år på at afvikle teknisk gældnu er Akademikernes A-kasse en digital frontløber.

AF Qëndrim Fazliu

Malin Marker

Persson har til oktober været udviklings- og digitaliseringsdirektør i Akademikernes A-kasse i fire år.

De to første år var turbulent. Ud over opgradering og modernisering af systemplatformen, har AKA-direktøren også haft et strategisk og digitalt fokus på at øge værdi og medlemsservice i a-kassens kontakt-kanaler, hvilket har været omdrejningspunktet for Malins arbejde de seneste tre år som CDO i Akademikernes A-kasse.

”Alle kernesystemerne var simpelthen ikke opdateret. Vi brugte faktisk to år på at opdatere alle vores systemer og nedbringe teknisk gæld. Det betød, at der var lidt frustration i organisationen, fordi man kan ikke rigtig kan udvikle noget samtidig med, at man opdaterer systemerne.”

Da det var på plads, kom der for alvor tryk på transformationen.

Malin Marker Persson

2019 – Nu: CDO - Udviklings- og digitaliseringsdirektør, Akademikernes

A-kasse

2017 – 2019: Digitaliserings- og forretningsudviklingschef, HK Danmark

2009 – 2016: HR- og administrationschef, HK

Danmarks A-kasse

2007– 2008: Manager, MAN Diesel

2002– 2007: Koordinator, Perspektivgruppen

1997– 2002: Koordinator og afdelingsleder, AMU

International

1992– 1997: Koordinator, Dansk Metal

”Det var ligesom en ketchup-effekt. Pludselig fløj det ud fra pølsefabrikken, og der kom gang i de forskellige idéer, tanker og projekter, vi havde planlagt,”

forklarer hun.

Opgradering og modernisering af systemplatformen og et strategisk og digitalt fokus på at øge værdi og medlemsservice i a-kassens kontakt-kanaler har været omdrejningspunktet for Malins arbejde de seneste tre år som CDO i Akademikernes A-kasse.

Derfor har hun været travlt beskæftiget med at få implementeret forskellige projekter og systemopgraderinger, og i samarbejde med de ansvarlige afdelingschefer har hun udarbejdet it-, data- og it sikkerhedsstrategi, udført eksekveringen af disse samt påbegyndt AKA’s cloud-rejse.

Unik strategi

Malin Marker Persson har igennem de seneste fire år løftet Akademikernes A-kasse til at være digital frontløber i a-kassebranchen, og visionerne stopper ikke her - der er masser af spændende projekter og ideer i backloggen, som skal igangsættes og implementeres de kommende år.

AKA’s it-strategi blev godkendt i 2021 og skal køre frem til 2025 og skal opdateres til efteråret, fortæller Malin Marker Persson.

Ifølge AKA-CDO’en er it-strategien en smule unik, fordi der er tale om en forretningsdrevet it-strategi.

Et af de overordnede mål i

”Vi brugte to år på at opdatere alle systemer og nedbringe teknisk gæld”

digital frontløber

Alle kernesystemerne var simpelthen ikke opdateret. Vi brugte faktisk to år på at opdatere alle vores systemer og nedbringe teknisk gæld.

Malin Marker Persson Nomineret til Årets CIO 2023

a-kassens forretningsstrategi er at være førende på teknologi.

”Det er it-strategien selvfølgelig med til at understøtte,” forklarer hun og fortsætter:

Hvordan arbejder du med strategi i teknologiorganisationen, så du sikrer en succesfuld digital transformation?

”Jeg udvikler strategierne i

fællesskab med de forskellige afdelingschefer, jeg har fra de forskellige områder, og disse bliver godkendt i direktionen, hvor jeg i øvrigt selv sidder,” siger hun og fortsætter:

”Vi skal jo ikke have digital teknologi, fordi man kan få det, men fordi det tilfører noget ekstra værdi til vores medlemmer.”

Der er dog udfordringer, når man vil lykkes med implementering af digital teknologi, forklarer Malin Marker Persson, der til daglig er overordnet ansvarlig for omkring 110 medarbejdere af de i alt 250 medarbejdere, der arbejder hos AKA.

Det kræver derfor en tredelt fokus at lykkes: Strategi, teknologi

samt organisation.

”Alle tre områder påvirkes gensidigt af hinanden, og hvis man vil have det fulde udbytte, er det særlig vigtigt, at man arbejder med kultursporet i organisationen, da det løbende medfører ændrede jobfunktioner, som kræver nye kompetencer og adfærd,” siger hun. •

Kom med til kåringen af Årets CIO 2023

Den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO’er var på spil, da 100 deltagere var med til at kåre vinderen af Årets CIO 2023.

AF Lars Jacobsen

FOTO: Mikael Rieck

Der var skruet godt op for forventningerne da Computerworld sammen med IDC og Dansk IT for 18. gang kårede Årets CIO 2023.

Kåringen fandt sted i BMW Experience Center i Lyngby nord for København. Her skulle en stor gruppe danske it-ledere omgivet af luksuriøse biler både høre faglige oplæg, netværke og efter en middag forberedt af kokken Henrik Jyrk være med til kåringen af Årets CIO.

Traditionen tro afsløres vinderen først sidst på aftenen – og indtil da er det kun årets jury, der kender aftenens store hemmelighed.

Inden middagen var der oplæg om teknologikonkurrencen mellem stater, den teknologiske leders nye rolle, om organisationer og hjemarbejde samt om innovation.

HP’s vicedirektør, Dave McQuarrie, havde lagt turen forbi Danmark i dagens anledning – og australieren imponerede salen med at indlede sin tale på norsk. Det var, sagde han med et grin, den sværeste del af præsentationen.

Selv om det faglige program fyldte godt, var der også plads til pauser og netværk.

Kandidaterne til titlen som Årets CIO er dog dagens vigtigste omdrejningspunkt. Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, havde derfor mulighed for at quizze dem på scenen.

Interviewet handler blandt andet om folk, om forandringer og om fremtiden.

Alle deltagerne i salen fik undervejs i debatten mulighed for at stemme live om hvilke emner, der skulle tages op.

Her var det især de mange

historier om transformation samt de strategiske overvejelser om at bygge selv i forhold til at købe sig løsninger, som publikum ville høre mere om.

Ude ved bordene var der også gang i debatten. Blandt andet på baggrund af oplæg fra Nagarro, Dell og HP.

Under middagen var der tid til, at CIO i GN Store Nord, Ann Fogelgren, der vandt prisen som Årets CIO 2022, kunne dele sine reflektioner omkring rolle som CIO.

Ann Fogelgren fremhævede vigtigheden af prisen som Årets CIO - fordi den skaber rum for samtale om rollen og er et vigtigt forum for videndeling.

Årets CIO-prisen uddeles i samarbejde mellem Computerworld, IDC og Dansk IT.

Bestyrelsesmedlem hos Dansk IT og direktør hos Quarterly Analytics, Line Ørskov, overrakte derfor årets pris og statue til Susanne Schustin.

Fra IDC er det Charlotte Thygesen Poulsen, der som juryformand har ledet processen med at finde Årets CIO sikkert i havn.

Juryen i år bestod også professor Jeppe Agger Nielsen, leder af Center for IT-Ledelse (CIM) på Aalborg Universitet, Annette Otte som topleder-repræsentant og CIO Ann Fogelgren der vandt prisen i 2022. •

HP’s vicedirektør, Dave McQuarrie, havde lagt turen forbi Danmark i dagens anledning – og australieren imponerede salen med at indlede sin tale på norsk

Kandidaterne til titlen som Årets CIO er dog dagens vigtigste omdrejningspunkt. Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, havde derfor mulighed for at quizze dem på scenen.

Under middagen var der tid til, at CIO i GN Store Nord, Ann Fogelgren, der vandt prisen som Årets CIO 2022, kunne dele sine reflektioner omkring rolle som CIO.

Ann Fogelgren fremhævede vigtigheden af prisen som Årets CIO - fordi den skaber rum for samtale om rollen og er et vigtigt forum for videndeling.

Top-CIO Ann Fogelgren:

Rollen som CIO bliver splittet i to

Rollen som CIO bliver mere og mere kompleks, og mange vil blive tvunget til at tænke i nye baner, mener top-CIO Ann Fogelgren, der har båret titlen som Årets CIO i det seneste år. “Jeg tror, at CIO-rollen kommer til at blive mere og mere splittet op i to,” siger hun.

AF Qëndrim Fazliu

Ann Fogelgren, CIO i GN Store Nord, modtog sidste år den prestigefyldte pris som Årets CIO. Knap et år efter sad hun selv i juryen og skulle være med

til at udvælge årets CIO blandt de fem nominerede i 2023.

Ann Fogelgren fortæller, at det både privat og for hendes rolle som CIO har været en gave at blive Årets CIO.

”Jeg er blevet inviteret ud til mere end nogensinde før, hvor

jeg har fået mulighed for at møde og nå ud til grupper, som jeg ikke kunne drømme om at nå, før jeg modtog prisen,” siger hun.

”Jeg har virkelig fået lov til at mødes med rigtig mange grupper og fået input fra næste generations it-medarbejdere.”

Spørger man Ann Fogelgren, hvilke input og insights hun har fået ud af det, lyder det blandt andet, at fremtiden ser mere divers ud, end den har været hidtil.

Arbejdspladserne kommer til at tiltrække flere forskellige mennesker og fagligheder, end vi er vant til i dag, forklarer hun.

”I dag er en klassisk it-medarbejder en hvid mand på omkring 35-45 år, men fokus er lige nu på at på få flere af de unge ud i arbejdslivet hurtigere og give dem en chance tidligere end før.”

Dog påpeger hun, at det ikke betyder, at dem med mange års erfaring, som er tættere på pension, ikke kan bruges. De har meget viden, man kan høste og både lære af og give videre.

Ifølge Ann Fogelgren skal branchen invitere dem, hun kalder the unusual suspects, mere inden for. Det er personer med forskellige baggrunde, for de kan give nye perspektiver, og så skal der simpelthen flere mennesker ind, hvis man vil kunne understøtte innovations-tempoet i branchen, lyder det.

”Modtagelsen af prisen har været en gave for mig. Den har bare åbnet op for rigtig mange nye perspektiver og ny inspiration, som jeg ikke havde haft mulighed for ellers at få. Den inspiration, jeg har fået udefra, har også gjort det muligt for mig at vokse i min rolle.”

CIO-rollen i dag

Ann Fogelgren forklarer, at CIO-rollen i dag er markant anderledes, end den var for blot fem-seks år siden.

Hvor it-cheferne før stod for det, der er kendt som klassisk it-hygiejne, er det helt anderledes i dag.

CIO’erne bliver involveret meget mere i de forretningsorienterede strategier - og det er ifølge Fogelgren en fordel.

”For i dag er man mere en sælger end noget andet. Man går simpelthen ind og kobler sig sammen med forretningen. Det er en rejse, som vi alle har været på i industrien - i større eller mindre grad,” lyder det.

En af de største udfordringer, som CIO’erne står over for, er det, Fogelgren kalder winning the war of talent.

For CIO’erne skal både komme med de bedste og kvikkeste løsninger, og til det er der også behov for de kvikkeste og bedste hoveder.

”Men det er en begrænset pool, vi har at gøre med. Specielt i Danmark,” siger hun.

Derfor er man nødt til at kigge

efter alternative måder at få talentet ind i organisationerne.

Det handler ifølge Fogelgren om, at organisationerne skal sørge for at vise medarbejderne, hvor central deres rolle er.

”Men det er klart en udfordring, hvis man ikke har adgang til den pool, og ikke kan tiltrække de rette. Så kan det blive en udfordring at leve op til nogle krav, som er stillet af organisation.”

Du siger, at der er en begrænset talent-pool, og at man skal løbe hurtigere og nå mere. Kan CIO’erne følge med, eller er de pressede?

”Jeg synes, at de er pressede. Men ikke mere pressede, end at vi skal kunne styre det. Jeg tror, at de fleste rigtig gode CIO’er er i stand til at sige nej – eller nej, men…,” lyder det fra GN-CIO’en.

Med ”nej, men..” mener Fogelgren, at CIO’erne er gode til at finde alternative løsninger, som stadig møder forretningens behov.

Samtidig forklarer hun, at der er et behov for, at CIO’erne begynder at sætte mere præg på retningen og sørge for, at forretningens prioriteter kobles sammen med it.

”Det handler om hele den der co-creation med forretningen. At vi er kommet tættere på forretningen og dermed står sammen om de prioriteter, der er,” lyder det.

Ifølge Fogelgren, skal meget af presset netop fjernes i forhold til umulige krav til CIO’erne, når man samarbejder tættere sammen og ved, hvad der er muligt, mens presset yderligere reduceres, når it-cheferne inddrages og er med til at udvikle de fælles strategier.

”Men det er jo klart, at en rolle i transformationen jo i sig selv er under pres. For rollen er gammel og skal stadig levere det, den traditionelt har leveret.

Men samtidig skal man leve op til at levere noget nyt – oveni det gamle,” lyder det.

CIO-rollen i morgen

Ann Fogelgren forklarer, at rollen som CIO er i transformation.

”Jeg tror, at CIO-rollen kommer til at blive mere og mere splittet op i to. Den ene rolle bliver mere supporterende ud mod forretningen og sørger for digitaliseringen og kan transformere det applikationslandskab og de services, som forretningen har brug for.”

”Så kommer den anden rolle nok til at vende tilbage til en mere klassisk it-direktørstilling, som fokuserer meget på it-hygiene. Så det er helt grundlæggende: Core-it-infrastruktur og hvad der ellers hører med,” lyder det videre.

Ifølge Fogelgren er det en rejse, som mange it-chefer er tvunget til at tænke ind.

Derfor er der behov for en balance, forklarer hun. For der er tale om to forskellige discipliner, man skal levere inden for.

”Det er nemlig forskelligt, hvad der er core-it, og hvad der skal ud til forretningen,” lyder det.

Så du mener, at CIO-rollen kan blive delt op i to med tiden?

”Det, tror jeg, er sandsynligt. To eller mere. Især, når den bliver flyttet ud til forretningen, så forretningen selv får mere ansvar for de digitale ydelser,” siger hun.

Denne opslitning er dog ikke lige rundt om hjørnet, lyder det fra Fogelgren. Men det er klart en retning, flere virksomheder er på, forklarer hun.

”Vi skal styrke vores forretning til at blive mere digital og dermed også kunne tage ansvaret i en større grad over for egne services,” lyder det.

Og inden for fem til syv år, vil CIO-rollen være helt anderledes end i dag, forklarer GN’s CIO. •

Modtagelsen af prisen har været en gave for mig. Den har bare åbnet op for rigtig mange nye perspektiver. Den inspiration, jeg har fået udefra, har også gjort det muligt for mig at vokse i min rolle.”

Ann ÅretsFogelgren CIO 2022

Tre selskaber skal levere print og kopi til det offentlige for 885 millioner

AF Dan Jensen

Tre danske leverandører skal i de kommende op til fire år stå for at levere kopi- og printydelser i stor skala til den offentlige sektor.

Efter mere end et års forberedelse har SKI udpeget de tre leverandører, der får plads på en af den offentlige sektors helt store rammeaftaler, SKI 50.10

Kopi og print.

Det drejer sig om Atea, Ricoh Danmark samt Konica Minolta Business Solutions Denmark.

Netop disse tre leverandører sidder i dag også på den nuværende rammeaftale om levering af kopi- og print-ydelser til den offentlige sektor, som stammer fra 2019. De indtræder i den nye rammeaftale til september.

Det betyder, at de tre leveran-

dører med den nye rammeaftale på op til fire år står til at blive hovedleverandører af print- og kopiydelser til den offentlige sektor i i alt mindst otte år.

Hertil kommer alle service-ydelser og alle former for tilbehør, herunder software, opdateringere, tonere, patroner og lignende.

Laveste totalpris

SKI meddeler, at de tre leverandørers tilbud rummer den laveste samlede pris gennem hele levetiden - altså den laveste ‘total cost of ownership.’

Heri har SKI medregnet det, som indkøbsorganisationen kal-

der for ‘livstids-strømforbrug.’

“Der er altså tildelt på baggrund af de mest energieffektive maskiner, hvor man blandt andet ser på anskaffelsesprisen, pris på strømforbrug samt CO2-udledning i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer,” meddeler SKI.

Den nye rammeaftale har en samlet værdi på 885 millioner kroner over hele løbeperioden, Samtlige ministerier, styrelser og statslige institutioner samt de 85 skoler under de forberedende grunduddannelser og 84 af Danmarks 98 kommuner skal købe ind via aftalen.

Atea, Ricoh og Konica Minolta bliver såkaldt sidestillede leverandører på rammeaftalen. Det betyder, at de mange offentlige kunder frit kan vælge den af de tre, der kommer med de bedste tilbud på hver enkelt ordre.

Skærpede krav

SKI meddeler, at man med denne rammeaftale har skærpet kravene til service på kopi- og print-maskinerne, som skal leveres til den offentlige sektor.

“Serviceaftalerne er således på seks år med mulighed for forlængelse i ét år. Målet er, at maskiner i højere grad skal repareres frem for udskiftestrods et marked præget af hastig, teknologisk udvikling,” lyder det fra SKI.

SKI har været i gang med at forberede udbuddet i et års tid og har blandt andet været i dialog med en række aktører. Det er sket med henblik på at få input til udformningen fra både leverandører og brugerne. •

Tre danske leverandører får plads på en af den offentlige sektors helt store it-aftaler.

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

TDC Erhverv har søgt patent på løsning af Schrems II

TDC Erhverv er kommet med løsningen TDC Erhverv CloudKey. Selskabet kalder det ”en banebrydende platform” og spår, at den vil kunne løse cloudproblematikken.

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

TDC Erhverv CloudKey er navnet på et nyt værktøj fra TDC Erhverv, som hører under Nuuday.

Og der er store forventninger til produktet, som har til formål at løse cloud-problematikken med dataoverførsler til tredjelande som USA. Eller med andre ord mener TDC Erhverv at have fundet løsningen på Schrems II og Cloud Act.

Platformen krypterer kundernes data – i hvert fald dem, der er blevet valgt som nødvendige at kryptere – og derefter overvåger den krypteringen.

“TDC Erhverv CloudKey er en banebrydende platform, der ikke findes i nogen lignende form på markedet. Det er en enkel, fremtidssikret løsning for private virksomheder og offentlige institutioner, der ønsker fuld databeskyttelse - noget, som kun bliver mere og mere efterspurgt i fremtiden. Derfor ser vi også et kæmpe behov og potentiale i markedet,” siger direktør for TDC Erhverv John Henriksen i en meddelelse.

Har været flere sager Løsningen er en form for krypteringsfilter, der implementeres mellem kunden og cloudleve randøren.

Baggrunden for lanceringen er de mange sager, der har været vedrørende problemer med cloudløsninger. Eksempelvis Helsingør-sagen, de tyske myndigheders barske dom over Microsoft 365 og Aula, som hostes af AWS.

“Det har været vigtigt for os at udvikle den helt rigtige løsning, der både beskytter borgernes data og samtidig tillader brugen af cloudløsninger fra udlandet.

TDC Erhverv CloudKey er derfor en supplerende, teknisk foranstaltning, der sikrer brugernes data, men samtidig tillader, at applikationerne kan bruges fuldstændig som før.”

“Det er nemlig ikke realistisk at fravælge verdens største og mest innovative softwareleverandører, hvis vi fortsat vil være et digitalt foregangsland. Derfor har vi udviklet en løsning, der supplerer fremfor erstatter,” udtaler John Henriksen.

Har søgt om patent på løsningen.

Den amerikanske Cloud Act gør, at efterretningstjenesterne i USA kan kræve data fra amerikanske virksomheder – herunder cloudleverandører – uanset, hvor disse data befinder sig.

Derfor er korrekt kryptering et vigtigt element. TDC Erhverv CloudKey krypterer data, så de ikke kan tydes af uvedkom-

mende.

“Vi krypterer data, inden den bliver lagret hos cloudleverandøren, der dermed ikke kan tilgå den i et læsbart format – og det kan fremmede stater, der måtte ønske adgang heller ikke. Platformen bygger på tjenester, som opereres og opbevares på dansk jord under dansk lovgivning – og som drives af TDC Erhverv; en dansk virksomhed,” fortæller Claus Westergaard Kraft, direktør for TDC Erhverv Solutions, som har udviklet platformen i meddelelsen.

Løsningens jurdiske elementer er vurderet af advokatfirmaet Plesner.

Sådan fungerer

løsningen

Løsningen fungerer som nævnt som et krypteringsfilter mellem et cloud-produkts kunde og udbyder.

Hvis en kunde eksempelvis bruger Microsoft 365, vil CloudKey kryptere kundens data, inden de lander hos Microsoft. Dertil vil krypteringen være overvåget 24/7. Krypteringen sker med standarden FIPS 140-2 Level 3.

“Det, der gør den speciel, er, at vi har bygget en måde at håndtere overvågning af den kryptering, der måtte ske,” siger Claus Westergaard Kraft.

Det er nemlig ikke realistisk at fravælge verdens største og mest innovative softwareleverandører, hvis vi fortsat vil være et digitalt foregangsland. Derfor har vi udviklet en løsning, der supplerer fremfor erstatter

John Henriksen Direktør for TDC Erhverv

Det sker med en blanding af nyt software og ISO 27000-baserede praksisser og selskabets eget Security Operations Center.

“Vores formål er at hjælpe flest muligt virksomheder i clouden ved at lave så lille et fodaftryk som muligt i de applikationer og løsningslandskab, som kunden arbejder med sin implementeringspartner omkring,” siger han. Det er også en del af løsningen,

Fortsættes side 32

TDC Erhverv har søgt patent på løsning af Schrems II

at TDC Erhverv holder krypeteringsnøglen.

Står på mål for løsningen

Direktøren fastslår, at der er garanti for at være compliant, hvis man benytter løsningen, men kan ikke give garanti for, at kunderne får pengene tilbage, hvis en bøde eller et forbud skulle falde mod en bruger af løsningen.

Han argumenterer blandt andet med, at alle virksomheder har deres egne selvstændige data i af forskellige karakter, og at organisationerne ligeledes har forskellige praksisser.

“Det, der er garantien, er, at

med ibrugtagning af denne løsning vil du være compliant, når du krypterer data,” siger han og fortsætter:

“Det står vi på mål for.”

Hvis det er en garanti, får man så sine penge tilbage, hvis der sker en fejl?

“Vi står selvfølgelig på mål for vores løsning, men uagtet løsninger og teknologi er det enormt vigtigt, at en virksomhed har en holdbar proces og vurdering af de data, som bliver behandlet,” siger Claus Westergaard Kraft og fortsætter:

“I udgangspunktet kan alle data krypteres. Man vil lægge op til, at det gøres i det omfang, det skønnes nødvendigt ud fra den bedømmelse, man nu laver ud fra, hvad der måtte ligge i løsningen,” lyder det.

Humlen er i hvert fald, at der ikke er en garanti for at få pengene tilbage, hvilket dog også havde været et sjældent syn i branchen.

Hvad det konkret betyder, at TDC Erhverv står på mål løsningen, bliver ikke yderligere uddybet.

Ifølge Claus Westergaard Kraft bliver TDC Erhverv som nævnt bakket op af Plesner, der også mener, at løsningen virker.

“Det er også Plesners juridiske vurdering, at denne type løsning kan afhjælpe problemerne med tredjelands-overførsler. Det er vores udgangspunkt, når vi nu launcher det her produkt,” siger han.

Datatilsynets rolle Produktet er kommet til med brugereksempler fra TDC Erhvervs offentlige kunder samt juridisk rådgivning fra advokatfirmaet Plesner.

Datatilsynet har ikke været med ombord endnu, men der vil ske dialoger med myndigheden,

når implementeringerne begynder at ske hos kunderne, siger Claus Westergaard Kraft.

“Datatilsynets rolle er at validere specifikke use cases hos specifikke kunder. Så der er ingen tvivl om, at ibrugtagning af det her hos en specifik kunde vil også omfatte en inddragelse af datatilsynet. Så det kræver en endelig implementering,” siger han.

Derfor vil det være relevant, at en dialog med datatilsynet sker med udgangspunkt i den givne problemstilling, der skal løses, lyder det.

“Så når en given kundeløsning skal søsættes, vil det være i dialog med Datatilsynet,” siger Claus Westergaard Kraft og fortsætter:

“Det er Datatilsynets rolle at være sparringspartner og tilsynsførende myndighed, og det betyder, at der ikke er to processer, der er ens.”

Vurdér specifikt

Claus Westergaard Kraft uddyber afsluttende, at det er vigtigt for kunderne at have gode praksisser for sin databehandling.

“Man er som virksomhed nødt til at vurdere sine data specifikt ud fra den løsning, man anvender. Hvor man vælger, hvad der skal krypteres, og hvad der ikke skal krypteres,” siger han og afslutter:

“For hver virksomhed gælder, at virksomhedens processer er forskellige og derved også assessment af data.” •

Der er ingen tvivl om, at ibrugtagning af det her hos en specifik kunde vil også omfatte en inddragelse af datatilsynet.

Claus Westergaard Kraft Direktør for TDC Erhverv Solutions

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

Oracle på vej med ny cloud til sundhedssektoren:

Vil håndtere patientdata for hele verdens befolkning

Oracle vil udbyde en global sky, hvor sundhedsdata på samtlige af verdens befolkning ligger samlet. Men de skal samtidig sikre, at de forkerte ikke får fingre i den følsomme persondata. Regulering er nøgleordet siger topchef.

AF Thomas Møgelbjerg

Da Oracle sidste år opkøbte softwareselskabet Cerner for 28,3 milliarder dollar - cirka 200 milliarder kroner - markerede det ikke bare selskabets største

opkøb nogensinde.

Opkøbet blev også et aggressivt ryk ind på det globale sundhedsområde, hvor Oracle med et trylleslag er blevet en central spiller.

Med Cerner, der laver informationssystemer til sundhedssekto-

ren, har Oracle nemlig ambitioner om at levere en global cloud-løsning, der skal opbevare patientdata, som kan tilgås af hospitaler over hele verden.

”Hvis jeg for eksempel bor i New York og bliver syg på en ferie i San Francisco, skal jeg i dag bruge to eller tre timer på at udfylde sundhedsdokumenter og give tilladelser, fordi lægerne ikke har adgang til min journal,” forklarer Richard Smith, øverste Oracle-direktør for teknologi og cloud i Europa, Mellemøsten og Afrika.

”Med Cerner-opkøbet fokuserer Oracle på at konstruere en cloud, der kan håndtere anonyme sundhedsdata, som kan deles på tværs af forskellige sundhedssektorer, så når patienten giver tilladelse, skal hospitalerne ikke bruge administrative arbejdstimer på først at finde ud af, hvem du er, hvad du hidtil har fejlet og så videre,” fortsætter han.

Det lyder omfattende. Og det erkender Richard Smith da også, at det er.

Hvis jeg for eksempel bor i New York og bliver syg på en ferie i San Francisco, skal jeg i dag bruge to eller tre timer på at udfylde sundhedsdokumenter og give tilladelser, fordi lægerne ikke har adgang til min journal

Richard Smith

for teknologi og cloud i EMEA.

Men han sammenligner det med, at det for 10 år siden også var enormt tidskrævende og administrativt at forertage pengeoverførsler mellem eksempelvis Danmark og USA. I dag kan man gøre det over telefonen.

”Det samme kommer til at ske indenfor sundhedsvæsenet. Og selvom det er et meget komplekst og stærkt reguleret område, så er der et behov for en tjeneste, som det her. Vi tror oprigtigt på, at vi kan få succes med at danne partnerskaber med sundhedssektoren over hele

verden,” siger Richard Smith.

EU bliver tung at danse med

Men er der en ting, som EU og de politiske beslutningstagere, de seneste år i hvert fald har forsøgt at beskytte, så er det borgernes

Øverste Oracle-direktør

data mod de store amerikanske tech-giganter som Oracle.

Der findes en lang række mindre mundrette regulativer som Acts, Privacy Frameworks og Certification Schemes, som EU enten har eller er på vej til at implementere indenfor dataområdet.

Men det er Richard Smith helt indforstået med.

”Der er en masse regulatoriske krav, der vil bremse udrulningen. Nordamerika og EU formentligt vil være de langsomste til at tilpasse sig sundhedplatformen. Det er absolut ikke noget, vi bare kan implementere over natten. Men det vil ske langsomt land efter land, i nogle tilfælde kommune efter kommune.”

Richard Smith tilføjer, at Oracle og Cerners cloud allerede er implementeret i omkring 20 stater i USA, hvor sundhedsdata til en vis grad, kan tilgås med på tværs af stater med patientens accept. Oracle og Cerner samarbejder også med enkelte hospitaler i London og Dubai om cloud-løsningen.

“Vi skal være meget

Men udover det at udbyde en global sky, hvor sundhedsdata på samtlige af verdens befolkning ligger samlet, skal Oracle også kunne sikre, at de forkerte ikke får fingre i den følsomme persondata.

Og der er regulativer, som EU

har gennemført de seneste år, en absolut nødvendighed, siger Richard Smith.

”Hvis jeg taler ud fra et mere personligt synspunkt, så mener jeg, at regulering er nøgleordet her,” siger Richard Smith.

Han nævner også fremkomsten af generativ AI, der de seneste måneder er blevet heftigt diskuteret. Blandt andet om hvordan man skal sikre, de forkerte ikke får adgang til AI-teknologierne, men også om man helt bør sætte udviklingen at kunstig intelligens på pause.

”Jeg tror, vi er i en periode, hvor vi skal være meget fornuftige og meget logiske. Det er godt at være begejstret for teknologi, men på samme tid er der men-

neskelige faktorer her, som vi skal være meget opmærksomme på,” siger Richard Smith.

Han tilføjer, at sikkerhed har været i Oracles DNA, siden stiftelsen i 1977, og at han bestemt mener, at it-virksomheden kan leve op til samtlige sikkerhedsforanstaltninger og regulatoriske stramninger indenfor sundhedsskyen.

”Vi har en mulighed for at skabe en universel sundhedsmodel, der deler data, respekterer lovkrav og faktisk giver mulighed for at forbedre og forberede verden på ting som coronapandemien og fremtidige sundhedsfare, for det bliver langt lettere at spore, hvor sygdomme stammer fra,” fortæller Richard Smith. •

opmærksomme”

Energinet har rettet op efter sønderlemmende kritik af outsourcing

Energinet har fået rettet op, efter Rigsrevisionen for et år siden kom med sønderlemmende kritik af Energinets gigantiske outsourcing-ordre til KMD og IBM.

AF Dan Jensen

Efter sønderlemmende kritik af håndteringen af en af Danmarks største outsourcing-ordrer for et år siden, har Energinet fået rettet op på problemerne.

Sådan lyder konklusionen fra Rigsrevisionen i en ny opfølgning efter, at Rigsrevisionen i april i fjor rettede alvorlig kritik af håndteringen af en af de helt store outsourcing-aftaler om kritisk dansk infrastruktur.

“Rigsrevisionen kan konstatere, at Energinet har implementeret de tiltag, som ekspertgruppen havde anbefalet skulle løses på

kort sigt,” lyder det i den nye opfølgning fra Rigsrevisionen. For et år siden var tonen en helt anden.

Dengang konstaterede Rigsrevisionen, at outsourcingen af Energinets it-infrastruktur til KMD i sommeren 2020 var så ringe, at det reelt kom til at udgøre en trussel mod den danske forsynings-sikkerhed.

Med ordren overtog IBM og KMD driften af datacentre, infrastruktur, netværk, SAP og øvrige applikationer.

Ifølge Rigsrevisionen forsømte Energinet dengang at håndtere en række basale it-sikkerhedsmæssige elementer i outsour-

cing-processen - herunder at risikovurdere outsourcingen.

Energinet orienterede desuden ikke Klima-, Forsynings- og Energiministeriet om beslutningen om at outsource.

Styringsdokument

I den nye opølgning fremgår det at Klima-, Forsynings- og Energiministeriet i det seneste år har gennemført flere tiltag, som skal sikre, at ministeriet kommer tættere på Energinet.

Ministeriet har blandt andet formuleret et nyt såkaldt styrings-dokuement, hvor det bliver præciseret og uddybet hvornår og hvordan Energinet har pligt til at orientere ministeriet om vigtige sager.

Desuden har Klima-, Forsynings- og Energiministeriet fået ekstra fokus på Energinet og ministeriet følger Energinets implementering af handlingsplanen til forbedring af Energinets it-sikkerhed tæt.

Det sker blandt andet via en nedsat ekspert-gruppe, som består af folk fra blandt andet Energistyrelsen og Center for Cybersikkerhed.

Denne gruppe har lagt en plan for, hvordan ‘der bedst muligt kan sikres effektiv fremdrift i opfølgningen på og udbedringen af den kritik, som Rigsrevisionen havde rejst af Energinets it-sikkerhed,” lyder det fra Rigsrevisionen.

Indtil videre har Energinet i et såkaldt statusnotat til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet konstateret, at ilementeringen af [ekspertgruppens] anbefalinger følger tidsplanen.’

“Ekspertgruppen vil følge op på dette i efteråret 2023. De resterende anbefalinger forventer Energinet at kunne implementere ultimo 2023,” lyder det fra Rigsrevisionen.

Energinet stillede sig iøvrigt kritisk overfor kritikken for et år siden. •

Computerworld Premium

Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

• Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt

• Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning

• Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag



Prøv Premium Intro

 Gratis adgang til Premium i 14 dage

 Kreditkort ikke nødvendigt

 Du er i gang på 2 minutter

Læs mere på cw.dk/premium/intro

Mercedes EQE 350+ er en oplagt langdistanceløber. Prisen og vægten skuffer dog en smule.

Mercedes EQE er bare en komfortabel

Mercedes EQE 350+ er små fem meter luksusbil med glimrende rækkevidde. Men den er tungere, end hvad godt er.

kilometerknuser

AF Niels de Boissezon

Få bilserier er så ikoniske som Mercedes’ E-klasse. Det er ikke uden grund, at den bundseriøse tysker gennem årtier var taxa-chaufførernes favorit. Her mødtes luksus, pålidelighed og professionalisme, som i nu syv-årtier har defineret klassen

Det hed sig engang, at ingen blev fyret for at vælge IBM. Der er nok heller ikke nogen, der

handson

er blevet fyret for at vælge en Mercedes E-klasse.

Men overgange kan være svære – det beviser dagens testemne, den fine Mercedes EQE, som skal overføre E-klassens historiske dyder til en elektrificeret platform.

Et gennemsuttet bolsje

Ligesom med storesøster EQS har Mercedes ageret curling-mor og forsøgt at feje al vindmodstand af banen ved at gøre bilen så

aerodynamisk som mulig. Det resulterer i en grundform, der mest af alt ligner et gennemsuttet bolsje.

Men selv om den endelige CW-værdi på 0,22 er flot, er den dog ikke nogen rekordsætter –den ære går til Mercedes EQS og dennes 0,20. Faktisk er den på linje med den noget mere traditionelt formede A-klasse sedan.

Designet synes derfor mere at være et statement i sig selv –omverdenen må gerne kunne se, at her kører en bilist med grøn samvittighed – og eventuel grøn glorie.

Modsat EQS har EQE dog flere visuelle elementer, der markerer og opstrammer designet. Den højglanspolerede ’kølergrill’ har lidt mere kant og træder mere i karakter, mens forlygterne hælder i lidt mere aggressive folder.

Baby-EQS

Der kan ikke herske tvivl om, at Mercedes har taget udgangspunkt i sin luksusbil EQS, da EQE skulle blive til.

Det betyder, at man finder samme grad af forarbejdning og samme kvalitetsindtryk som i Mercedes elektriske luksusflyder.

Når man sætter sig ind i bilen, mødes man derfor af samme visuelt imponerende udtryk, hvor linjerne flyder på samme elegan-

Man tager gerne nogle hundrede kilometer til i denne bil – og med 90 kWh elektroner i tanken kan man tilbagelægge solide 500 kilometers motorvejskørsel med 110 kilometer i timen. Fortsættes side 44

te og aerodynamiske vis, som vi finder i bilens ydre.

Mercedes’ signatur-kvalitet er også at møde i mange af de flader, der typisk røres ved, om end enkelte flader er overset og beklædt med hård plast.

Tonstunge døre, der afgiver en solid ’guhnk’-lyd, når de lukkes, er også til stede.

Apropos vægt undrer jeg mig over, at dagens testbil EQE 350+ vejer næsten 2,4 tons – og dermed kun 50 kilo mindre end storesøster EQS 350.

De gemmer ellers begge på samme batteri og motor, men EQE er noget mindre med sine 4,95 gange 1,96 meter.

Man skulle tro, at det ville afspejle sig på vægtskålen, når bilen nu er 27 centimeter kortere og fem centimeter smallere.

Pladsmæssigt er forskellene mellem de to biler dog mindre end de ydre dimensioner antyder.

Pladsen både foran og bagi er ligesom i EQS glimrende. Den store pladsmæssige fordel ved EQS ligger mere i bagagerummet, som er væsentligt større: 610 liter mod 430 liter.

Dertil har EQS’en en mere praktisk hatchback-åbning, som er langt mere taknemmelig, når der skal sluges store emner såsom den klapvogn, som vi tog med på langtur.

Ligesom med EQS har Mercedes desværre begrænset anhængervægten til 750 kilo, hvilket gør, at båden eller hestetraileren må blive hjemme.

Skabt til langfart

Når det er lykkedes at få pakket det, som du nu skal have med i det smalle, men dybe bagagerum, er EQE 350+ klar til det, den excellerer i: Lange ture.

I min testuge med bilen blev det til en løjpe på små tusind kilometer op igennem det svenske Småland og tilbage igen.

Her fik Mercedes assistent-systemer lov til at gøre deres udmærkede arbejde med at holde

Mercedes EQE er bare en komfortabel kilometerknuser

banen og farten, selv om jeg ikke altid var lige gode venner med rattets knapper, som er lidt bløde og ugidelige.

Samme kritik skal lyde til den kombinerede touch-bar under infotainment-displayet, som altid skulle tænke et sekund eller to

længere, end hvad godt var.

Til gengæld lystrer den centrale 13-tommers infotainment-skærm øjeblikkeligt – her ødelægges indtrykket dog af den flade vinkel, den er monteret i, hvilket gør den sårbar overfor genskin fra himmel og sol.

Sæderne mestrer sammen med affjedringen kunsten at være fast og magelig på samme tid, hvilket gør, at kilometerne passerer ubemærket hen.

Man tager gerne nogle hundrede kilometer til i denne bil – og med 90 kWh elektroner i tanken kan man tilbagelægge solide 500 kilometers motorvejskørsel med 110 kilometer i timen.

Med til at højne køreoplevelsen er lækkert ekstraudstyr som heads-up display, et højt- og velspillende Burmester-anlæg og MBUX-assistenten, som nu også forstår kommandoer på dansk.

Dynamiske egenskaber

Dejligt solskinsvejr, åbent panorama-glastag og svenske B-veje giver også lyst til at prøve, hvad de 292 hestekræfter over baghjulene kan præstere.

Her kan det anbefales at slå bilen over i det sportslige ’Dynamic’-program for at se, hvad fem meter luksusflyder også har i maven.

Og svaret er: En del.

Nul til 100 klares på relativt tjeppe, men ikke deciderede sportslige, 6,4 sekunder, mens man i S-kurver egentlig ikke bemærker, at det er 2,4 tons bil.

Her hjælper det givetvis en del med den monterede bagakselstyring til små 20.000 kroner.

Den sportslige optrin styrkes af en syntetisk lydkulisse, der giver en indtryk af at aktivere ’Warpspeed’, hver gang der trykkes på speederen.

Når man omvendt tager sin bløde hat og fodformede sandaler

på og sigter efter at klemme maksimalt med rækkevidde ud af batteriet, er sagen straks en anden.

Her er det ikke lykkedes mig at komme over seks kilometer per kWh i snit, medmindre jeg holder farten nede under de 100 kilometer i timen og slår al ombordværende luksus over på den mest snerpede ECO-funktion.

Ved bykørsel er det ganske umuligt at komme i nærheden af sådanne tal. Selv om bilen er ganske aerodynamisk, viser det sig, at høj vægt også er et problem for en bil med grønne ambitioner.

Når du løber tør for elektroner, foregår opladningen på ganske udramatisk vis. Der tankes med solide 170 kWh, og de 10 til 80 procent klares på en halv time.

Komfortabel kilometerknuser

Mercedes er i en vis ubemærkethed gået hen og blevet den bilproducent, som kan bryste af sig af at have det største modelprogram inden for elbiler i Danmark. Her er biler fra EQA til EQS.

Den sværeste elektrificeringsopgave for Mercedes lå dog nok i EQE’en, da den både har en tung arv at løfte og samtidig skal fremstilles i noget større serier end EQS, som qua prisen er noget mere niche-præget.

Slutresultatet er blevet til noget af en komfortabel kilometer-knuser, som kan tilbagelægge op til 650 kilometer mellem stikkontakterne, men som desværre halter på nogle af de praktiske punkter, som gør en klassisk E-klasse-stationcar til en af bilverdenens mest trofaste biler og taxa-favorit.

Priserne debuterer i dag ved 704.480 kroner, hvilket lander et godt stykke over den kommende BMW i5 eller flirter lige lovlig meget med, hvad større og mere praktiske alternativer som Audi Q8 E-tron debuterer ved.

Testbilen EQE 350+ med Premium PLUS-, AMG- og Night-pakke samt øvrigt ekstraudstyr løber op i 900.884 kroner. •

Fortsat fra side 43

De flotte 20” fælge tager 30 kilometer af rækkevidden. Det skal man have in mente inden man vælger dem til.

Her er tale om langdistancemodellen EQE 350+, som kan klare op til 650 kilometer per opladning.

handson

Kabinen er nydelig at se på - men ikke lige raffineret alle steder.

Dette er det tætteste, du kommer på et headset til både kontor- og fritidsliv

Poly

Voyager Free 60+ UC er skabt til at brillere både på kontoret og i hjemmet.

AF Niels de Boissezon

Et headset er ikke bare et headset. Det vil man erfare, hvis man ofte skal veksle mellem arbejdsenheder, mobilen og hjemmets pc.

Overgangen er langt fra lige sømløs, når der skiftes mellem to eller flere systemer og styresystemer.

Vil du samtidig skifte hurtigt eller endda automatisk mellem forskellige støjreduktionsniveauer, er det ikke altid ligetil.

Men alt det sikres nu i en enhed med både det professionelle livs behov og fritidslivet for øje: Mød Poly Voyager 60+ UC.

Version 1.0

Det er efterhånden ved at være et årti siden, at de første fuldt trådløse headsets begyndte at dukke op.

Men Poly Voyager 60 Free er det første bud på sådan et fra selskabet og bærer derfor også præg af, at det er selskabets første færd indenfor kategorien.

Selve æsken, som Voyager Free 60 serveres i, er noget større end hvad man typisk ser. Den kan dog oplades trådløst.

Til gengæld gemmer den på

flere funktioner, end hvad man typisk finder i ladeetuier, da der både er skabt plads til en lille farveskærm (vel at mærke i ’plus’ modellen) samt en praktisk USB-C dongle til pc’en, tabletten eller endda mobilen (fungerer eksempelvis fint med en Android-smartphone).

De to ørepropper, der følger med, bærer præg af at være version 1.0 af et trådløst headset.

De består nemlig af noget letbenet plast hele vejen rundt, mens de fylder mere end langt de fleste andre in-ear headsets.

Dertil er der ikke gjort noget nævneværdigt for at gøre dem vand- eller støvtætte.

Selve byggekvaliteten virker god nok, men da de fysisk set også er større end normalen, kommer de til at virke lidt kluntede, hvis du eller er vant til at bruge et nyere headset som Apple AirPods Pro.

I mit tilfælde kom det lange ben fra Voyager 60 ofte til at strejfe mit fuldskæg med skratten til følge.

Alt-i-en’er

At de kan virke lidt lette og kluntede, er dog hurtigt glemt,

Fortsættes side 48

handson

Selve byggekvaliteten virker god nok, men da de fysisk set også er større end normalen, kommer de til at virke lidt kluntede, hvis du eller er vant til at bruge et nyere headset som Apple AirPods Pro.

De to ørepropper der følger med, bærer præg af at være version 1.0 af et trådløst headset.

Fortsat fra side 46

så snart de sidder i ørerne. Den lave vægt er endda en klar

fordel, hvis man skal have det på i længere tid.

Samtidig brillerer headsettet ved at være tænkt til et hav af forskellige brugsscenarier.

Voyager Free glimrer ved at kunne forbindes med op til otte enheder på en gang, mens den behændigt kan springe fra enhed til enhed – på skærmen kan man endda få et overblik

Poly Voyager Free 60+ leverer en hel kontorpakke i et rejsevenligt format. Bemærk den fikse USB-C dongle, som fungerer med både Android, iPad, Mac og Windows - og måske også den kommende iPhone 15

over ens parrede enheder.

Hver øreprop fungerer naturligvis som en selvstændig enhed, så du kan nøjes med blot at have en prop i øret under et opkald.

Voyager 60 Free er naturligvis UC-certificeret, hvilket gør den oplagt til videokonferencer med platforme som Teams og Zoom, som endda kan tilgås ved tryk på en knap.

Headsettet byder også på snedige features til livet uden for kontoret. Ladeetuiet kan tage

Dette er det tætteste, du kommer på et headset til både kontor- og fritidsliv

Støjreduktionen er ganske effektiv, men den daler i kvalitet, når man slår de halvåbne ’transparente’ tilstande til, der skal lade stemme eller omgivelser trænge igennem.

imod lyd-input i USB-porten, så man kan tilslutte etuiet til eksempelvis flyets AUX-stik og få trådløs lyd til filmen, når man krydser Atlanten.

Man får altså fordele fra både den professionelle og mere forbrugerrettede verden samlet i en enhed.

I begyndelsen af min test-periode savner jeg en feature fra dedikerede kontorheadsets: Den glimrende trådløse rækkevidde.

Bevægede jeg mig mere end 10 meter fra maskinen, begyndte forbindelsen at hakke.

Jeg opdagede dog, at jeg ved at skifte til donglen på effektiv vis kunne få tredoblet rækkevidden, så jeg nu kunne nå de cirka 30 meter over til redaktionens kaffemaskine og tanke op, uden at forbindelsen røg.

Selve app’en ’Poly Lens’ virker også lidt rudimentær ved første møde, men dykker man ned i indstillingsundermenuen, finder man faktisk et godt udvalg af muligheder til indstilling af alt fra equalizer, støjreduktion, transparens og lydprofiler.

Til samtale og musik

Poly Voyager 60 Free markedsføres ikke som hifi-udstyr.

Det betyder dog ingenlunde, at den ikke kan levere solid lydkvalitet, når der lyttes til musik eller film. Lydbilledet er åbent, luftigt og ganske detaljeret.

Der vil dog alt andet lige findes større musikalske oplevelser i prislejet, men hifi-delen er bestemt ikke overset her.

Den brillerer også til samtaler, hvor man kommer klart og tydeligt igennem – også hvis der skulle være støj omkring en.

Støjreduktionen er ganske effektiv, men den daler i kvalitet, når man slår de halvåbne ’transparente’ tilstande til, der skal lade stemme eller omgivelser trænge igennem.

Vindstøj er der heller ikke rigtig optimeret efter, og det vil kunne høres på en løbe- eller cykeltur efter arbejde.

Driftstiden skulle være god for

Ladeetuiet byder på et lille touchdisplay, der giver mulighed for at fjernstyre enheden. Det er noget nemmere end at stå og prikke sig frem på de små enheder.

op til otte timer på en opladning – i praksis oplevede jeg at skulle lade op nogle timer før det. Men fem til seks timer er fortsat ganske godkendt.

Tæt på at være en sand multikunstner Polys rejse-headset er lidt af en multikunster, da den på effektiv hvis forener kontor-headsetets fortræffeligheder med et format, der gør dem anvendelige efter fyraften.

Samtidig har selskabet indlejret nogle snedige features såsom fjernstyringen fra ladeetuiet, USB-donglen og pass-through funktionen, som ikke ses andre steder.

Når der samtidig spilles ganske overbevisende på de mere mu-

sikalske dimensioner, er det kun den lette konstruktion uden nogen form for vandafvisning, der bør give grund til at tøve med at investere i Poly Voyager 60. •

Poly Voyager Free 60+

Dommen:

Plus:

• Mange kontor-funktioner

• Glimrende lydkvalitet

• Fleksibel støjreduktion

• Ladeetui med ekstra funktioner

Minus:

• Lidt for stor og let i konstruktionen

Af Jesper Kirk Partner, Technology Consulting, EY

OPINION

Er I klar til jeres største DW-projekt ganget med tre?

æredygtigheds-rapportering står foran et kvantespring med implementeringen af CSRD-direktivet.

Rækkevidden ind i it-funktionen bør man ikke undervurdere, for det er større og mere komplekst end de fleste af os har prøvet nogensinde før.

Jeg husker med smertelig tydelighed fra min tid i en stor bank, hvor meget vi var tvunget til at holde tungen lige i munden, når vi arbejdede med risikojusterede afkastmodeller.

Så snart man ændrer faktorer

Bi modellen en smule, vil resultaterne naturligvis ændre sig. Modellen er muligvis bedre, men direktionen vil spørge: Er vi tættere på målet, eller er vi længere fra målet? Og hvad er den forretningsmæssige årsag til at tallene har ændret sig?

Den samme blanding af beregnede størrelser og hård ”bundlinje-rapportering” får vi nu på bæredygtighedsområdet.

Baseline ændrer sig Forskellige aktivklassers CO2-aftryk vil være skabt som et gennemsnit. Men dette gennemsnit vil helt sikkert ændre sig over tid, i takt med at vi alle bliver klogere på ESG områderne. Derfor vil baseline hele tiden have fluktuationer skabt af udefra-

kommende ”fiktive” størrelser.

I den virkelighed vil en ansvarlig ledelse spørge, hvad er vores status i forhold til at nå vores

reduktionsmål på klimaaftryk? Holder vi, hvad vi lover?

Og det her er jo blot en enkelt af de mange problemstillinger, der kommer i spil med CSRD-direktivets krav om ESG-rapportering. Rigtig meget er nyt.

Eksterne datakilder

Vi skal også samle et databaseret billede ved hjælp af eksterne kilder, fordi vi ikke kan forstå vores egen påvirkning uden at medtænke værdikæden af leverandører og partnere. På samme måde skal vi selv kunne levere data til vores økosystem.

Det store spørgsmål er, om rækkevidden af dette projekt egentlig har fundet vej til CIO’ens dagsorden?

Nøglen bliver givetvis en intelligent og pænt kompleks data-platform, som hele tiden skal udvides og udvikles. Det her er klart større end GDPR eller det seneste data warehouse, fordi det ganske enkelt er langt mere omfattende.

Data warehouse gange tre Jeg plejer at sige, at du roligt kan tage det største data warehouse projekt, som du nogensinde har været med til, og så gange det med tre. Det er virkelighed for de største virksomheder lige om lidt, og for næsten alle andre om få år.

Og det er et tog, som vil køre i høj fart, mens vi er i gang med at lægge skinnerne. Er I klar? Har I taget de indledende armbøjninger? Har I en projektgruppe på plads? Har I et road map? 

Det her er klart større end GDPR eller det seneste data warehouse, fordi det ganske enkelt er langt mere omfattende.

Læs mere og tilmeld dig her: