Computerworld nr. 10 - 2021: Fokus Rekruttering

nummer 10 26. november 2021 41. årgang

Max Sejbæk giver slip på ProActive-navnet side 16

Tårnhøj gennemsnitsløn får IT-Branchen til at advare side 30

Schrems II får fynsk it-firma til at droppe amerikanske cloudleverandører side 14

fokus rekruttering

Computerworld nummer 10 26. november 2021 41. årgang

xxx

Vi har brug for, at vores folk møder på job Bankdatas direktør, Esben Kolind Laustrup, frygter, at hjemmearbejde tager overhånd, så kollegerne mister tilknytningen til jobbet og rejser efter opgaverne. side 19

Microsoft omrokerer i den danske ledelse topprofil fra NNIT er ny direktør side 34

Audi Q4 E-tron Elektrisk SUV i luksusklassen til lavpris

side 44

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage.

Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på adressen: cw.dk/premium/intro

*Kreditkort ikke nødvendigt | Du får fuld adgang til alt indhold i 14 dage | Tilbuddet gælder kun nye abonnementer

leder

Cheferne i it-branchen står foran en næsten umulig opgave

S

pænd venligst sikkerhedsselen, for du træder nu ind på det fuldstændigt individuelle it-arbejdsmarked.

Især ældre medarbejdere over 28 år, topchefer, de få tilbageværende mellemledere og HR-afdelinger bør spænde sikkerhedsselen. For intet er, som det plejer at være.

Baggrunden er selvfølgelig manglen på it-medarbejdere.

Og corona-pandemien. Og de teknologiske muligheder for at arbejde på tværs af tid og sted.

Hver for sig er der tale om større enkeltstående muligheder. Men til sammen, og med corona som katalysatoren, er forandringen enorm. Og den er allerede indtruffet i form af

den næsten totale fragmentering af arbejdspladsen.

Du er måske, som denne skribent, af en vis alder. Og du kan derfor huske, at der engang var fælles aftaler. Der var personalehåndbøger, der gav standardsvar på alverdens spørgsmål. Fastlagte HR-brackets for lønniveauer. Og ferier i bestemte uger i sommerferien.

Og så var der et fælles kontor, som man mødte ind på fem dage om ugen.

Fælles for den verden var, at personalehåndteringen kunne skaleres ved at reducere kompleksiteten.

Sådan er det givetvis stadig på mange arbejdspladser. Og vil være det længe endnu.

Bare ikke i it-branchen. Måske

kun i ét par år, måske permanent. Men faktum er, at du bliver nødt til at forholde dig til det.

Det stod klart for mig, da jeg var ordstyrer på en HR-konference for et par måneder siden.

Her talte firmaer som Microsoft og Atea om, hvordan medarbejdernes forventninger, de hurtige forandringer og mulighederne i teknologien skabte en fuldstændig individuel tilgang for den enkelte medarbejder.

For hvad nytter faste hjemmearbejdsdage for hele teamet, når de ikke lige passer ind i nogle aktuelle projekter? Og hvad nytter det, at HR-afdelingen har en bestemt lønramme året ud, når de Java-udviklere, vi mangler lige nu, alle forventer 50 procent mere i løn?

Fælles for alle forventningerne er, at det er cheferne, som forventes at få regnestykket til at gå op, når kulturen, hjemmearbejdsdagene, de individuelle kompetencer og målene skal balanceres.

Det er en næsten umulig opgave. Og den bliver ikke nemmere af, at der er meget få eksempler at lære af.

I stedet bliver de næste par år én lang erfaringsopsamling og kamp mellem mange personaleafdelingers industrielle tankegang og mellemledernes behov for at få tingene til at gå op.

Vinderne lander nok et sted midt imellem.  Lars Jacobsen, chefredaktør

indhold fokus: rekruttering Side 18-33 rekruttering Mangel på dataspecialister er et alvorligt faresignal for danske projekter side 4 opinion Det er ikke altid fedt at være den bedste til sit arbejde side 6

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen

mennesker i it Hvorfor skal folk bruge tid på alt det nye, hvis man belønner dem for det, der allerede virker? side 8 desktop Microsofts nye laptop er en prisbombe - og den kan udløse en lavine af ultrabillige Windows-maskiner side 10

karriere Per Kogut lander ny rolle efter NNITexit side 36 sikkerhed Nul hjælp at hente fra danske cybermyndigheder: Jobindex og Jobnet ramt af kæmpe phishing-angreb side 38 regnskab Better Collective brager omsætningen op med 150 procent side 40

Annoncer annonce@cw.dk

GDPR Fynsk it-firma dropper alle amerikanske cloudleverandører efter Schrems II side 14

Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472

marked Han har brugt hele sit arbejdsliv på at opbygge ProActive - nu ryger navnet side 16

Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement

karriere Microsoft omrokerer ledelsen - topprofil fra NNIT er ny direktør side 34

handson Test af Audi Q4 E-tron: Elektrisk SUV i luksusklassen med plads til det hele - til lavpris side 44

Løssalgspris Kr. 99,50

karriere Tidligere CTO i NNIT, Karsten Fogh Ho-Langg, rykker op i gelederne side 35

opinion Identitetssystemer giver for alvor hackerne nøglerne til kongeriget i 2022 side 50

sikkerhed Derfor skulle sikkerhedshul i splinterny MitID hastelappes lige efter lanceringen side 42

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

3

rekruttering

Mangel på dataspecialister er et alvorligt faresignal for danske projekter En ny undersøgelse viser, at manglen dataspecialister er med til at blokere for danske virksomheders digitale ambitioner. “Det er en markant udvikling lige nu,” lyder det fra en af folkene bag undersøgelsen.

AF Jacob Ø. Wittorff

M

otivationen for at anvende ny teknologi i de danske virksomheder er stigende, men til gengæld bliver ambitionerne i stadig højere grad bremset af manglende adgang til dataspecialister og andre former for højtkvalificerede arbejdskraft.

Det fremgår af en ny undersøgelse med titlen ”Digital transformation handler slet ikke om teknologi” fra Copenhagen Business School (CBS).

Den er udarbejdet af Torsten Ringberg og Per Østergaard Jacobsen, der er henholdsvis professor og ekstern lektor på Institut for Afsætningsøkonomi.

Undersøgelsen bygger på en analyse af forholdene hos 90 danske virksomheder, hvor de medvirkende er blevet spurgt til anvendelse ny teknologi og big data i deres organisationer.

Stor opbakning af ledelsen Resultatet af undersøgelsen viser en markant ledelsesmæssig opbakning til at anvende ny teknologi.

Således er antallet af medvirkende i undersøgelsen, som mener, at de ikke har ledelsens opbakning til anvendelse af ny teknologi, faldet betydeligt i forhold til året før.

4

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

I 2020 svarede ni procent af de adspurgte, at de manglede ledelsesmæssig opbakning til de digitale projekter, mens tallet i 2021 er faldet til blot tre procent.

Til gengæld viser undersøgelsen, at 43 procent af de adspurgte mener, at mangel på analytiske færdigheder internt i deres organisation er en barriere i forhold til strategisk anvendelse af ny teknologi og dermed også nye it-projekter.

Det tal er steget fra 35 procent i samme undersøgelse året før.

Og netop den udvikling er værd at hæfte sig ved, forklarer Per Østergaard Jacobsen.

“I mange virksomheder mangler man ganske enkelt de analytiske færdigheder, der er nødvendige for at arbejde med data, og det er en markant udvikling, som vi ser i undersøgelsen i år,” siger han til Computerworld.

Et markant faresignal Ifølge Per Østergaard Jacobsen, der også direktør for it-rådgivningsfirmaet Efficiens, er manglen på analytiske ressourcer et decideret faresignal, der kan få konsekvenser for virksomhedernes evne til at opfylde deres digitale ambitioner. ”Der er ikke nogen tvivl om, at det største problem i øjeblikket er manglen på folk med de rigtige kompetencer. Årsagen skal helt konkret findes i, at vi står og

mangler folk på arbejdsmarkedet lige nu. Det er derfor, at vi har 43 procent, der siger, at det udgør en barriere for dem, at de mangler kompetencer i organisationen, som gør dem i stand til at arbejde analytisk med data,” siger han.

Han vurderer i den forbindelse, at det helt specifikt er mangel på folk med en analytisk baggrund i markedsanalyse og dataanalyse, der der kan indsamle, analysere, dele og proaktive anvende indsigter fra data.

Desuden påpeger han, at der også er stort behov for it-ingeniører og herunder ikke mindst data science-folk.

IT-Branchen: Skriger efter folk Undersøgelsens fra de to CBS-folk bakkes op af en anden dugfrisk undersøgelse fra brancheorganisationen IT-Branchen, der foretaget blandt 218 danske virksomheder og ligeledes viser, at de danske virksomheder tørster efter it-kompetencer.

I undersøgelsen fra IT-Branchen svarer 90 procent af de adspurgte virksomheder, at de gerne vil ansætte flere it-folk, mens 60 procent af virksomhederne oplyser, at de har måtte opgive at besætte ledige it-stillinger.

Stigende behov I Per Østergaard Jacobsen og Torsten Rinbergs undersøgelse bliver der argumenteret for, at efterspørgslen af data-folk er konsekvensen af en dynamik, hvor data bliver billigere og lettere tilgængelige, hvilket skaber et større behov for folk, der i stand til at bearbejde de stigende datamængder.

Ifølge Per Østergaard Jacobsen

43 procent af de adspurgte mener, at mangel på analytiske færdigheder internt i deres organisation er en barriere i forhold til strategisk anvendelse af ny teknologi.

er derfor også brug for flere fagfolk på området, der kan bidrage til det, som han kalder for en demokratisering af adgangen til data, hvor stadig flere virksomheder får adgang til at bruge data som en del af deres beslutningsgrundlag. ”Det er afgørende, at man er i stand til at anvende sine data proaktivt i beslutningsprocessen, og med det mener jeg, at man skal evne at kunne foretage grundlæggende ændringer i sin virksomhed, hvis data viser, at man bør gøre noget andet end det, man gør i dag,” siger han. •

Betal kun for det, du printer Få et lettere liv med en skræddersyet MPS-løsning. Spar penge, få overblik, og undgå uforudsete udgifter. brother.dk/mps



En MPS-løsning ( Managed Print Service ) giver dig automatisk bestilling og levering af forbrugsstoffer, så du kan fokusere på din virksomhed.

Af Carsten Sixhøi CEO, C2IT Group

OPINION

Det er ikke altid fedt at være den bedste til sit arbejde

I

t-branchen kæmper i øjeblikket med næb og klør om ny medarbejdere.

Udviklere, projektledere, driftsfolk, it-sikkerhed, dataanalyse, IoT - ja alt har interesse.

Vi skal bare have medarbejderne i hus – helst så hurtigt som muligt og helst de bedste af slagsen, så vi ikke er nødt til at takke nej til nye projekter.

Sådan har det efterhånden været i et stykke tid.

Knebene for at få fat i de eftertragtede medarbejdere kender efterhånden ingen grænser: Høje lønninger, gaming-rum, fitness-rum, frihed til at arbejde hvor som helst, og præcis når det passer i programmet mellem træning, Netflix, venner og videreuddannelse.

For at vi erhvervsledere ikke skal famle helt i blinde, når vi skal gøre os attraktive for nye medarbejdere, laver man med jævne mellemrum undersøgelser, hvor man spørger jobkandidaterne, hvad det egentlig er, de kigger efter, når de søger nyt job.

Senest kunne man her i Computerworld læse om de fem ting, der rangerer højest på listen, når man i øjeblikket kigger efter nyt job.

Den geografiske placering, det faglige indhold, og om man kan arbejde hjemmefra, er de tre ting, der vægter højest lige nu. Løn og personalegoder prioriteres lavere.

Er det virkelig rigtigt?

Kan det nu også passe? Jeg tror snarere, at det forventes, at den slags er i orden, ellers kommer jobbet slet ikke med i overvejelserne.

6

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

Hvis I nu tænker jer godt om, kære jobansøgere, er den geografiske placering så i virkeligheden særlig vigtig?

Næ vel, for i dag kan man jo arbejder hvor som helst fra og måske kun besøge sin arbejdsplads fysisk en til to gange i måneden.

Og muligheden for at arbejde hjemme, ja den er vist til stede hos alle arbejdsgivere efter corona pandemien.

Altså er to ud af tre topprioriteringerne fjernet fra listen.

Tilbage står så det faglige indhold – og ja, det må da vægte højere end noget andet. Hvem gider beskæftige sig med noget, der ikke er spændende og udfordrende, og hvor man kan få lov at prøve sine grænser af?

Nej vel, for bortset fra lønnen er det vel derfor, vi går på arbejde

Hvem gider gro fast på en arbejdsplads, hvor man er den bedste?

hver dag – for at udvikle os og prøve grænser af.

De vigtige kolleger Når vi nu er ved de faglige udfordringer, så henter langt størstedelen af os inspiration i vores omverden og vores kolleger.

Jeg nævnte forleden for en af disse attraktive it-typer, der overvejede, hvorvidt han skulle skifte job og komme videre i sin karriere og i så fald, hvad han skulle kigge efter.

Da jeg nævnte ’spændende og inspirerende kolleger’, kunne jeg se, at det ikke umiddelbart var noget, det stod på hans bucket-liste, men at det i øjeblikket gik op for ham, hvor vigtigt det er.

For hvem gider egentlig være på en arbejdsplads, hvor man ikke kan hente inspiration fra sine kolleger, 1) fordi de laver noget andet, 2) fordi alle er nogenlunde på samme niveau rent fagligt, eller 3) fordi man selv er den dygtigste?

Hvis du er den dygtigste på din arbejdsplads, er det sikkert ensbetydende med en høj løn. Men det er også lig med nul inspiration fra dine omgivelser og nul udvikling af dine faglige evner.

Du vil gå fagligt i stå, medmindre du selv gør en indsats for eksternt at hente viden og ny inspiration uden for arbejdspladsen.

Måske netop kolleger skulle lidt højere op på ranglisten, næste gang du kigger efter nyt job.

Det er naturligvis altid rart med flinke kolleger, og det er vel også ’flink’, de fleste lægger i det, siden kun 10 procent i ovennævnte undersøgelse siger, at kolleger er vigtige.

Men jeg tænker ikke på flinke kolleger. Jeg tænker på kolleger, du kan se op til, lære af og blive motiveret af.

Som sagt kunne jeg i hvert fald se et lys blive tændt i øjnene på den unge it-fyr, der gik med jobskifteplaner. Og jeg er helt sikker på, at han lige tjekker medarbejderlisten på LinkedIn, næste gang han skal til jobsamtale.

For hvem gider gro fast på en arbejdsplads, hvor man er den bedste? •

Scan QR-koden og læs mere om EVOLVE2 75 og de andre EVOLVE2 produkter.

EVOLVE2 75

Den nye standard for hybridarbejde.

Jabra Evolve2 75 er ideelt for alle, der har brug for maksimal fleksibilitet. Et ergonomisk, biometrisk opmålt headset med fremragende lydteknologi og fuldt justérbar Jabra Advanced Active Noise Cancellation™.

Det giver suveræn kvalitet til både opkald og musik – og uovertruffen komfort. Uanset hvor du er.

Køb EVOLVE2 75 ring på 70 22 01 50 eller webshop.ed.dk

CW_okt_A4.indd 1

ed A/S Grenåvej 629E | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

11/11/2021 08.17

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Hvorfor skal folk bruge tid på alt det nye, hvis man belønner dem for det, der allerede virker?

Tekst og foto: Lars Jacobsen

D

e fleste store virksomheder kæmper med at integrere nye ideer og opfindelser i deres store maskine.

Oftest fordi de har så travlt med de stærke løsninger, som de allerede har.

Så de fokuserer på inkrementel opdatering af, hvad de allerede har i forvejen i stedet for at satse på mere game-changing løsninger.

Det er faktisk ofte det samme i start-up verdenen. De fleste start-ups dør. Og de fleste af dem dør, fordi de ikke formår at gå fra succesfulde pilot-projekter med kunder til en holdbar og skalerbar forretningsmodel.

Hos Grundfos anvender vi de erfaringer til at skabe en model for, hvordan vi innove-

8

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

rer og får bragt ideerne fra ide, gennem inkubation, gennem en fase, som vi kalder “viable business phase,” hvor vi faktisk bygger små virksomheder, som så er klar til at blive integreret i den store maskine.

På den måde bliver det mere som et opkøb af en bæredygtig forretningen i stedet for at overlevere noget internt, som er umodent og derefter skal integreres, før nogen rigtigt ved, om det kan skalere eller ej.

Min erfaring er, at det er simpelthen ikke er muligt at gå direkte fra en succesfuld pilot til en skalerbar model i ét trin.

Du bliver nødt til at bruge tid der, og du bliver nødt til sikre, at du krydser afgrunden

mellem pilot og holdbar forretningsmodel på en god måde.

Samtidig tilbyder vi incitamenter for forandring og skalering. For så længe en organisation belønner folk for alt det, som allerede virker, hvorfor skulle de så bruge tid på det nye?

Det er nok det største problem, som store firmaer har: At deres belønningsstruktur belønner finansielle resultater på en for kort bane.

Fredrik Östbye Group Vice President and Head of FutureLab, Grundfos

Annonce

At opbygge tillid i en stærkt udskældt telebranche Enhver kunde, der mødes af en optaget-tone eller en urimelig lang telefonkø, er en potentiel mistet kunde. Alligevel lever mange virksomheder med en telefoniløsning, der ikke er optimal. I nogle tilfælde fordi de er bundet af årelange kontrakter, men i andre, fordi de ikke har tillid til, at nogen i telebranchen kan gøre det bedre!

D

en første grund er naturligvis svær at bagatellisere; Hvis man har bundet sig til en teleleverandør gennem en langvarig kontrakt, kan det være dyrt at flytte i utide. Til gengæld har en dårlig telefoniløsning også omkostninger for en virksomhed – både i effektivitet, arbejdsglæde og kroner. Derfor kan det i visse tilfælde betale sig at skifte teleselskab, selv om det koster noget her og nu. At vælge den løsning kræver dog en stærk tro på, at en ny teleleverandør kan gøre det bedre – og netop her rører vi ved en af de helt store udfordringer på det danske telemarked: Tilliden til operatørerne i telebranchen er generelt så lav, at mange kunder accepterer en meget lav standard og service, fordi de tror, det er, hvad de kan forvente som telekunde.

Hvis man spørger danskerne, det er frustrerende, at branchens derne med god ret kan forvente. hvilket Konkurrence- og Forbru- ry gør det vanskeligt for televirk- Tilliden til branchen skal genskagerstyrelsen gjorde i en omfatten- somheder at blive taget alvorligt. bes, og det kræver en langvarig de undersøgelse for nogle år siden, Til gengæld mener han, at løsnin- indsats. Som kunde kigger du naturligvis på produktet, de smarte er tilliden til sælgere af teleydelser gen på problemet er enkel: features, flotte salgsmaterinede i et niveau, der spænder aler og en god pris, når du fra katastrofal lav til ikke ek”Det handler om skal købe ind – men intet af sisterende. Folk der fx sælger noget så banalt som, det betyder noget, hvis ikke brugte biler, alkohol eller ondu har tillid til din udbyder.” line gambling vurderes faktisk at vi skal opføre os ipnordic, som har base i som mere troværdige end udanstændigt og leve op til Gråsten, med erhvervskunbydere af teleydelser. det, som kunderne med der i hele landet, har bevist, at man godt kan vækste og Anstændighed og god ret kan forvente. få medvind, selvom man solide kerneværdier Tilliden til branchen går mod strømmen. Hos Kreative salgstricks, luftige skal genskabes, og det ipnordic har man nemlig en ydelser og ugennemskuelige holdning om, at der ikke er priser har medvirket til at kræver en langvarig nogen fornuftig grund til at bringe telebranchen i en indsats.” binde tilfredse kunder. De situation, hvor der virkelig er grund til selvransagelse og langvarige forbindelser skabes opstramning. ”Det handler om noget så banalt i stedet med en relativt enkel filosofi; Charles Ginnerskov, CEO i er- som, at vi skal opføre os anstæn- målet har fra starten været at skahvervsteleselskabet ipnordic, synes digt og leve op til det, som kun- be et teleselskab, som man selv vil være kunde i.

i Gråsten ser man det som den vej, telebranchen er nødt til at gå for at lægge det blakkede ry bag sig.

Opskriften har virket for ipnordic i årevis: ”Tillid skabes gennem længerevarende, positive kunderelationer,” forklarer Charles Ginnerskov. ”Den skabes, når du som kunde oplever, at vi lytter til dine ønsker og forventninger. Når vi er der, hver gang du har brug for hjælp.

Når eventuelle udfordringer altid løses hurtigt og effektivt. Tilliden opbygges med bittesmå skridt – over tid. Den kan ikke skabes fra dag til dag – slet ikke, hvis man lukker supportlinjen til fyraften.

Vi tror på det lange seje træk – så vi tager telefonen og løser kundens udfordringer, døgnet rundt.”

Tillid opbygges med små skridt – over tid I et marked, hvor pris og smarte features er blevet de væsentligste konkurrenceparametre, lyder ord som kundepleje og god service måske en smule ’old school’, men

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

ipnordic’s kerneværdier • Kunden i fokus – altid • Ingen provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg • Transparens; ingenting med småt, overskuelige fakturaer og kun betaling for reelt forbrug • Innovation, højt fagligt niveau og den bedste teknologi • Skalérbare produkter, der tilpasses kundens skiftende behov • Egen udviklingsafdeling, som udvikler skræddersyede løsninger til alle kunder • Besøg hos alle kunder – uanset størrelse • Personlig support uden ventetid – 24/7 året rundt • Vigtigst af alt: ingen binding – kun tilfredse kunder Charles Ginnerskov, CEO hos ipnordic

desktop

Microsofts nye laptop er en prisbombe - og den kan udløse en lavine af ultrabillige Windows-maskiner

ComputerViews Microsoft går i kødet på de billigste bærbare maskiner på markedet med Surface Laptop SE. AF Niels de Boissezon

M

icrosoft er vist ved at være småtræt af at bløde markedsandele til Googles prisvenlige ChromeOS maskiner.

Det gælder særligt i læringsmiljøer, hvor ChromeOS-baserede maskiner har vist sig at kunne tilbyde evner til undervisningsbrug og mikset dem med en enkel administration og spotpriser takket være nogle minimale hardware-krav.

Den front synes Microsoft at ville dække med det nyeste Surface-produkt, den usædvanligt billige Windows-laptop Surface Laptop SE samt det skræddersyede styresystem Windows 11 SE. Faktisk kan Microsoft her havde udløst en lavine af low-cost maskiner.

Mød budget-baskeren Prisen lyder på bare 249 dollar for maskinen. Det svarer til blot 1.600 kroner for en fuldfed Windows-bærbar signeret af Microsoft selv – og dermed fri for bloatware til at finansiere enheden.

På nogle punkter synes maskinen endda at være konkurren-

10

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

cedygtig: Batteriet skulle være god for 16 timers drift, skærmen skulle være ganske farverig og lysstærk, mens maskinen skulle være uhyre enkel at administrere og styre for en organisations administratorer.

Dykker man ned i teknikbladet, bliver man dog hurtig klar over, at der er blevet sparet mange steder.

Fire gigabyte ram, 64 gigabyte lager, en Celeron-processor og en 11,6 tommer stor skærm med 768p opløsning er noget nær det ringeste, man finder i en ny maskine i dag.

Tilslutningsmulighederne er rimelige men heller ikke mere.

Man får Wifi ac og Bluetooth 5.0, mens der portmæssigt heller ikke er meget at hente: En gang klassisk USB, en gang USB-C, et jack-stik og stik til opladeren – som blot er et stik i stedet for den snedige Surface-connector.

En robust plastkonstruktion der måler 28 gange 19 gange 1,8 centimeter og en vægt på 1,1 kilo gør dog, at den vil kunne klemmes problemfrit ned i enhver skoletaske.

Skræddersyet styresystem Det, der gør Surface Laptop Fortsættes side 12

Dykker man ned i teknikbladet, bliver man dog hurtig klar over, at der er blevet sparet mange steder.

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

11

desktop

Microsofts nye laptop er en prisbombe - og den kan udløse en lavine af ultrabillige Windows-maskiner

britiske, canadiske og japanske markeder, der får enheden til at starte med. Og det er endda først engang i starten af 2022.

Samtidig lyder det, at Windows 11 SE, kun vil blive forhandlet igennem education-kanaler, hvilket vil afskære mange fra overhovedet at kunne anskaffe sig maskinen.

lot-masseopsætning samt Intune for Education-cloudstyring.

På sin vis er det langt mere begrænsede maskiner end en vanlig Windows 11 Home-maskine, men administrationsmulighederne er noget, som er forbeholdt dyrere Pro- eller Enterprise-licenser.

En low-cost tsunami Mens du nok ikke skal regne med at kunne anskaffe dig en spritny Surface-laptop til under to tusinde kroner lige foreløbig, åbner Microsoft op for en tsunami af nye enheder med sit nye styresystem.

Det adresserer nemlig et ChromeOS-formet hul i markedet, hvor særligt undervisningsinstitutioner har skreget efter prisvenlige, enkle og skalerbare løsninger i en tid, hvor klasseværelset er blevet en hybrid mellem skolens matrikel og hjemmet.

I USA har de prisvenlige Google-baserede enheder i 2020 indtaget næsten to tredjedele af

Fortsat fra side 10

SE interessant, er også det styresystem, som Microsoft har skræddersyet til den: Windows 11 SE. Her er tale om en særlig afart af det spritnye Windows 11, som på mange måder er sammenlignelig med Google Chrome OS, og som er fokuseret på at køre så gnidningsfrit som muligt på rudimentære enheder i samspil med Microsofts 365-kontorpakke.

Selve opsætningen og styringen af enhederne skulle samtidig være styrket ved at tilbyde blandt andet zero-touch Autopi-

12

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

Næppe til dig Har du allerede planer om at ofre lidt håndører på den nye maskine, vil du skulle igennem en masse krumspring for at få fingre i den.

Fra Microsoft Danmark lyder beskeden til Computerworld, at det kun er de amerikanske,

I USA har de prisvenlige Google-baserede enheder i 2020 indtaget næsten to tredjedele af undervisnings­ markedet,

undervisningsmarkedet, mens Microsoft og Apple deles om resterne, skriver The Information.

Det er vel at mærke et marked i eksplosiv vækst: Alene i fjerde kvartal 2020 blev der derfor også langet næsten tre gange flere Chromebooks over disken end året før, rapporterede analysehuset Canalys.

Med det nye styresystem baner Microsoft vejen for, at selskabets løsninger, den allestedsværende Office 365-kontorpakke samt mindre kendte undervisningsværktøjer som Microsoft ’Education Insight’ til undervisere og undervisningsforløb kan få fodfæste igen i klasseværelserne.

Pc-økosystemet synes allerede nu at tro på, at det kan udløse en tsunami af nye low-cost enheder, hvorfor alle de vigtigste pc-producenter allerede nu har meldt sig som kommende udbydere af Windows 11 SE-maskiner.

Næste år kan du derfor forvente at se lavpris-maskiner fra blandt andre disse mange producenter: Acer, Asus, Dell, dynabook, Fujitsu, HP, JP-IK, Lenovo og Positivo.

Inden tsunamien skyller ind over uddannelses- og undervisningsmiljøerne, har Microsoft dog en stor udfordring: Selskabet skal indhente terræn i et marked, hvor selskabet ikke længere er førende. En opgave som Microsoft har fejlet at løse ved tidligere lejligheder - mon Windows 11 SE ender som Windows Phone og Microsoft Explorer? •

Gavebeviser

Med et gavebevis kan dine medarbejdere selv vælge blandt 24 flotte julegaver

Populært valg!

Få en ekstra GAVE med din ordre Værdi op til kr. 2299,-

Tilpas din bestilling af gavebeviser, efter dine behov og ønsker

Gavebeviser er vores mest solgte julegave

Du vælger antal, pris, leveringsuge og indpakning. Det er nemt!

7. år i træk

lomax.dk/gavebeviser Lomax.dk

Ring

E-mail

Fri fragt

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Ved køb for min. kr. 800,ekskl. moms.

Der tages forbehold for udsolgte varer.

Alle priser er ekskl. moms.

GDPR

Fynsk it-firma dropper alle amerikanske cloudleverandører efter Schrems II Som en direkte konsekvens af Schrems II-afgørelsen har den fynske it-virksomhed Onlinecity.io droppet sin amerikanske cloudleverandør og arbejder nu på et europæisk alternativ. “Vi kan se, at det er nødvendigt at tænke løsningerne igennem et par gange, men alle funktionaliteter kan lade sig gøre selv uden de store cloud-leverandører,” fortæller DPO Dennis Arnold-Grade.

AF Jakob Schjoldager

D

et er både dyrere og mindre fleksibelt.

Alligevel har it-virksomheden Onlinecity. io valgt at stoppe samarbejdet med Google Cloud, når det gælder Onlinecity.io’s europæiske kunder, og har i stedet valgt nye, europæiske alternativer.

Beslutningen kommer som en direkte konsekvens af Schrems II-dommen, der i sommer satte alvorligt spørgsmålstegn ved europæiske virksomheders brug af amerikanske cloud-leverandører.

Skiftet er både dyrere og giver ikke de samme serviceniveau-garantier, som de tidligere har modtaget fra Google.

Alligevel er man dog overbevist om, at det i sidste ende er den helt rigtige investering.

“Det er nemmere at gå til en amerikansk cloud-gigant og bruge dens ressourcer, men den pris, som man tidligere har betalt, var på bekostning af europæernes privatliv,” forklarer Onlinecitys DPO, Dennis Arnold-Grade.

Onlinecity har derfor det seneste halve år arbejdet på at klippe båndende til sine amerikanske

14

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

cloud-leverandører for de europæiske kunder og i stedet finde europæiske alternativer.

Dennis Arnold-Grade er overbevist om, på linje med en række førende it-jurister, at det i dag ikke kan lade sig gøre at lade europæeres persondata behandles hos amerikanske cloud-leverandører uden at ramme problematisk lovgivning.

I juni kom de seneste anbefalinger fra EDPB efter Schrems II-dommen. De fik Dennis Arnold-Grade og selskabets ledelse til at træffe den endelige beslutning om at finde alternativer til de amerikanske leverandører.

“Vi besluttede os for at flytte al vores data hjem til EU og sikre, at vi forbliver helt compliant.

Vi kunne have ventet, men det er mere i vores DNA at være på forkant med problemerne,” forklarer Dennis Arnold-Grade om beslutningen, der altså ikke er mere end et par måneder gammel.

Sådan løser Onlinecity Schrems-problemet Rent pra ktisk består Onlinecitys it-setup af en række leverandører, der erstatter de løsninger til selskabets digitale infrastruktur,

som Google tidligere kunne levere alene.

Der er nemlig ikke én europæisk virksomhed, der leverer det samme som i USA, vurderede Dennis Arnold-Grade og hans kolleger. Derfor har den fynske it-virksomhed valgt en række mindre leverandører til at løse den samme opgave.

Det største problem for Onlinecity har indtil videre været, at sikre den samme oppetid, som man får hos en amerikansk cloud-leverandør.

Garantien og serviceniveauet for de store cloud-leverandører som Google, AWS og Microsoft er en sikkerhed i oppetiden på 99,99 procent. Det har vist sig svære at anskaffe sig hos de europæiske alternativer, lyder det fra Onlinecity.

“Den oppetid, som de amerikanske leverandører kan garantere, er langt fra plug-and-play, men det afhænger meget af, hvilke forventninger man har. Det kan løses på mange andre måder ved eksempelvis at sikre, at man har det mandskab og hjemtager de services, der er med til at sikre den nødvendige oppetid,” forklarer Dennis Arnold-Grade.

Har skiftet haft betydning for de ydelser, I kan levere?

“Ja, men vi er på vej derhen, hvor det er minimalt. Vi kan se, at det er nødvendigt at tænke løsningerne igennem et par gange, men alle funktionaliteter kan lade sig gøre selv uden de store cloud-leverandører,” forklarer DPO’en og tilføjer: “Man kan vælge at bygge et hus fra bunden, eller man kan flytte direkte ind i et, der allerede er færdigbygget. Vi har egentlig

bare valgt den første mulighed, men vi arbejder hen imod, at vi stadigvæk har de samme priser og samme oppetid bare med den compliance, som er nødvendig.”

Skjult konkurrenceparameter Hos Onlinecity har man valgt at fokusere på compliance som et konkurrenceparameter, der skal tiltrække kunderne frem for at vælge en leverandør, der gør brug af de amerikanske løsninger.

“Vi har forsøgt at være så meget på forkant som overhovedet muligt, så da de første kunder begyndte at spørge ’hvad så nu?’, havde vi allerede vendt alle scenarier og fundet ud af, at vi ville miste kundernes tillid, hvis ikke vi gjorde det her,” forklarer Dennis Arnold-Grade.

Allerede da GDPR trådte i kraft 25. maj 2018 besluttede Onlinecity sig for, at compliance skulle være et konkurrenceparameter for virksomheden. Den tankegang har man fulgt efter dommen sidste år.

Mange vælger at se den anden vej Onlinecity står i store træk alene med beslutningen om fremover ikke udelukkende at læne sig op ad de amerikanske leverandører til drift og underdatabehandling.

Mange store danske og andre europæiske virksomheder har i stedet valgt at se situationen an, før man for alvor træffer nogle drastiske beslutninger på området.

En strategi, som Dennis Arnold-Grade ikke mener er holdbar i længden.

“Vi står i den situationen lige

Vi tror, at det er så fundamentalt et problem, at der ikke findes nemme løsninger som nye transatlantiske aftaler. EU og USA har så grundlæggende forskelle i tankegangen.

Dennis Arnold-Grade DPO, Onlinecity.io

nu, at mange stikker hovedet i busken, indtil der er en nemmere løsning. Vi tror, at det er så fundamentalt et problem, at der ikke findes nemme løsninger som nye transatlantiske aftaler. EU og USA har så grundlæggende forskelle i

tankegangen,” forklarer han.

Flere har nemlig ment, at problemerne med dataoverførsler rammer så mange virsomheder, at det mest sandsynlige scenarie er, at USA og EU bliver enige om en pragmatisk løsning.

Den tidligere løsning hed Privacy Shield, men det var netop den aftale, som Max Schrems fik gennemhullet ved EU-domstolen.

Derfor tror Dennis Arnold-Grade heller ikke på en ny udgave af privacy shield-ordningen, da den

endnu engang kan blive underkendt af EU-domstolen.

“Kunderne har ikke på samme måde den frihed til at vente på en nem løsning. Særligt inden for det offentlige kan man ikke bare styre uden om de grundlæggende problemer,” giver Dennis Arnold-Grade som forklaring på Onlinecitys valg.

EU-dommen er dog heller ikke gået ubemærket hen hos de store, amerikanske cloud-leverandører.

Microsoft, AWS og Google har allerede givet juridiske garantier, der skal holde på de europæiske kunder.

Det er dog ikke noget, som Dennis Arnold-Grade mener, man bør hænge hele sin troværdighed på.

“Google er ved at bygge en juridisk identitet i Europa. Om det vil løse problemet, må tiden vise.

Amazon er tidligere blevet dømt på grund af en lignende løsning.

Også Microsoft har prøvet, men lukkede selskabets eksternt drevne datacenter i Tyskland i oktober 2021. På et tidspunkt tror jeg, at de fleste finder ud af, at det her er en basal menneskerettighed, som vi skal leve op til, som ikke er nemt at forene med ikke-europæiske værdisæt og lovgivning.” •

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

15

marked

Han har brugt hele sit arbejdsliv på at opbygge ProActive - nu ryger navnet Jeg vælger at se det som en positiv mulighed for at fortælle verden, at vi kan mere end det, som mange husker ProActive for i gamle dage.

Max Sejbæk CEO, Fellowmind Danmark

Efter etableringen for 24 år siden skifter ProActive nu navn til Fellowmind Danmark.

Stifter Max Sejbæk mener, at navneændringen vil bringe positive effekter med sig, men følelsesmæssigt kræver det tilvænning.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

P

roActive hedder ikke længere ProActive.

Microsoft-huset har skiftet navn til Fellowmind Danmark, og det er en manøvre, der vækker blandede følelser hos CEO Max Sejbæk, som var med til at stifte ProActive for 24 år siden.

“Det er lidt specielt, for man har jo følelser investeret i noget, som man har brugt hele sit arbejdsliv på,” fortæller han.

Han forklarer, at ProActive har et godt brand med tilfredse

16

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

kunder, glade kolleger og høj awareness i markedet, der er bygget op gennem mange år.

“Selvfølgelig er det lidt med mixed feelings, men jeg vælger at se det som en positiv mulighed for at fortælle verden, at vi kan mere end det, som mange husker ProActive for i gamle dage.”

Hollandske Fellowmind opkøbte både ProActive fra København og fynske Daxiomatic i 2020. Nu vil begge selskaber rykke tættere sammen og vil i fælleskab adoptere det nye navn, Fellowmind Danmark.

I denne konstellation har Max

Sejbæk rollen som regional direktør med det overordnede ansvar for Danmark og Tyskland, og Jesper Refning, der tidligere var CEO i Daxiomatic, er chef for Fellowminds Dynacmics-forretning.

Skal fjerne ProActivetatoveringen ProiActive blev stiftet tilbage i 1997 af Max Sejbæk og Claus Topholt. Navnet har hængt ved lige indtil i dag.

“Hvis jeg skal være hudløst ærligt, tror jeg faktisk, at navnet var Claus’ ide,” fortæller Max Sejbæk.

På Daxiomatics og ProActives danske kontorer hænger flag, skilte og balloner med det nye navn på. Samtidig er selskabernes websites også blevet opdateret med det nye navn, som selskaberne samler sig under.

“Jeg har joket lidt med, at jeg skal have fjernet en tatovering,” siger Max Sejbæk.

Men selvom skiftet måske kræver en mindre tilvænningsperiode, mener direktøren, at ændringen vil bringe en masse

positive effekter med sig.

“Jeg tror, det kommer til at have en positiv effekt. Det er også derfor, at vi har truffet beslutningen, hvor man gerne vil sende et klart signal ud i markedet om, at vi er nu en anden type virksomhed end den, vi var i går.”

“Vi kan mere, og vi kan tage et bredere ansvar – men teamet er det samme, og det er det vigtigste,” understreger han.

Skal bygge kendskabet op igen Fellowmind har ekspanderet kraftigt de senere år, og i dag er selskabet etableret i seks europæiske lande og har en samlet medarbejderstyrke på 1.800 medarbejdere.

Siden opkøbene af Daxiomatic og ProActive har selskaberne benyttet sig af eget navn efterfulgt af “a part of Fellowmind.”

Det har været en måde at skabe en blød indflyvning til navneskiftet på.

“Sådan har det været i alle landene. Men jeg må også indrømme, at det har skabt en lille smule forvirring. Især på store internationale kunder. De spørger, hvem man nu handler med, om det er Fellowmind eller et lokalt selskab,” siger den regionale direktør.

Der er nu et stykke vej til at få samme kendskabsgrad ude i markedet, som ProActive-navnet har opbygget gennem 24 år.

“Det er altid svært, når man skifter til noget, som ikke nogen kender i markedet og ikke associerer med noget kendt. Men det er også en mulighed for at bygge på det gode fundament, som vi har, og komme op med noget helt nyt. Det er den lejlighed, vi gerne vil benytte,” siger Max Sejbæk. •

Bliv klar til Digital Post med os Når den nye Digital Post træder i kraft d. 30 november 2021 kan I ikke få automatisk videresendelse af post. Derfor skal I have et afhentersystem, der kan afhente posten for jer.

Har I et afhentersystem?

Når den nye Digital Post-løsning lanceres, bliver det også slutningen på automatisk videresendelse af digital post-meddelelser og begyndelsen på manuel håndtering af jeres virksomheds post fra virk.dk til jeres mail. Den nye løsning inkluderer ikke et afhentersystem, så derfor skal I bruge unødvendige ressourcer på manuelle adminstrationsprocesser.

Vi har en løsning, som kan tilpasses jeres behov, så I nemt kan slippe for den manuelle og tidskrævende proces med videresendelse af digtial post-meddelelser.

Sådan bliver I klar

Med vores løsning, VAX 360 Digital Post, til afhentning af digital post, kan I blive klar til lanceringen af Digital Post d. 30 november. Igennem løsningen hentes jeres virksomheds post ned i eget IT-miljø, og på den måde slipper I for at tilgå virk.dk, dowloade posten og videresende disse til rette modtager. Hele processen klarer VAX 360 Digital Post. Det eneste, I skal gøre, er at kontakt os, så sørger vi for resten.

mySupply som jeres leverandør

Hos mySupply er vi specialister når det gælder udvikling af integrationsløsninger inden for software.

Når det drejer sig om produkter og ydelser inden for eletronisk handel eller udveksling af elektroniske forretningsdokumenter, kan du altid rådføre dig hos os. Vi har været med til at udvikle formatet, som Digital Post-meddelelserne sendes i. Derfor har vi en bred ekspertise inden for området, og sammen med jer kan vi løse jeres udfordring.

mySupply ApS • Peter Løths Vej 2 • 9440 Aabybro Tlf. +45 9696 1070 • info@mysupply.dk • www.mysupply.dk

Derfor skal I have en løsning

• Samlet kommunikationsplat-

• • • •

form til alle jeres postmeddelelser.

Tidsoptimering af arbejdsopgaver.

Effektivisering af medarbejdernes arbejdsgange.

Bedre overblik over jeres postmeddelelser.

Sikker postkasse, hvor I nemt kan distribuere postmeddelelser.

fokus rekruttering

18

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

Bankdata-topchef:

“Vi får et rigere arbejdsliv, når vi er fysisk tilstede” Hos Bankdata frygter man, at brugen af hjemmearbejde kan tage overhånd, så medarbejderne mister tilknytningen til deres arbejdsplads.

Konsekvensen kan blive, at de ligesom konsulenter begynder at rejse fra virksomhed til virksomhed, lyder advarslen fra Bankdatas direktør, Esben Kolind Laustrup.

AF Jacob Ø. Wittorff

I

de fleste danske it-virksomheder forsøger man i øjeblikket at finde en balance mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde.

Det gør man også hos Bankdata.

Da de ansatte efter coronanedlukningerne vendte tilbage

til de fysiske arbejdspladser i virksomheden, havde selskabets topchef Esben Kolind Laustrup en meget klar besked til dem på et fællesmøde.

“Oplever jeg, at folk bliver hjemme oftere, end godt er, så er det noget, som vi bliver nødt til at se på igen. Jeg kiggede dem

Mister medarbejderne tilknytningen til deres arbejdspladser, kan konsekvensen blive, at de ligesom konsulenter begynder at rejse fra virksomhed til virksomhed, fordi de jagter gode opgaver i stedet for gode arbejdspladser.

Esben Kolind Laustrup Topchef, Bankdata

alle sammen i øjnene, hver og en, og bad dem love mig, at de ikke vil give køb på vores sammenhængskraft,” fortæller han.

Frygter ændret kultur Forklaringen på bønnen skyldes, at Bankdata-direktøren forudser en udvikling, hvor overdreven brug af hjemmearbejde vil få store konsekvenser for kulturen på det danske arbejdsmarked.

En undersøgelse fra Computerworld og it-jobbank viste for nylig, at 9 ud af 10 af de danske it-ansatte ønsker at kunne arbejde hjemmefra mindst en gang om ugen.

Esben Kolind Laustrup understreger i den forbindelse, at det ikke er manglende produktivitet,

han frygter, hvis hjemmearbejdet tager overhånd.

I stedet advarer han mod en tendens, hvor virtuelt arbejde kan få de ansatte til at miste tilknytningen til deres arbejdsplads og deres kolleger.

Helt konkret frygter han, at en forkert balance vil føre til en fremtid, hvor en del af virksomhedenskulturen går tabt, og de ansatte begynder at agere som var de løstansatte konsulenter eller freelancere.

“Mister medarbejderne tilknytningen til deres arbejdspladser, kan konsekvensen blive, at de ligesom konsulenter begynder at rejse fra virksomhed til virksomFortsættes side 20

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

19

fokus rekruttering

Bankdata-topchef:

“Vi får et rigere arbejdsliv, når vi er fysisk tilstede” Fortsat fra side 19

hed, fordi de jagter gode opgaver i stedet for gode arbejdspladser.

Hos Bankdata vil vi derimod gerne have, at folk tilvælger os, fordi vi har en god kultur og er et sted, hvor du har lyst til at blive længe,” siger han.

Esben Kolind Laustrup understreger samtidig, at han ikke mener, det blot er et arbejdsgiversynspunkt, han forfægter.

“Det handler også om, at vi hos Bankdata er overbevist om, at vi alle sammen får et rigere og mere interessant arbejdsliv, når vi er tilstede fysisk og indgår i et samspil med vores kolleger.”

Dårlige erfaringer under nedlukninger En del af Bankdata-chefens bekymringer tager udgangspunkt i de erfaringer, virksomheden selv har gjort sig under corona-nedlukninger.

Bankdata har 750 ansatte, og selskabet har kontorer i Fredericia, Silkeborg og Århus og rekrutterer derfor folk fra store dele af Jylland.

I starten af pandemien blev der i selskabet derfor spekuleret i, om om en øget brug hjemmearbejde vil gøre det muligt at rekruttere fra en endnu bredere del af landet.

“Vi havde en hypotese om, at nu kunne vi eksempelvis begynde at rekruttere folk med

20

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

bopæl i København,” siger han og tilføjer: “Men vi kunne hurtigt se, at hjemmearbejde har fungeret

dårligst der, hvor folk har været 100 procent remote hele tiden.

Det er helt klart de folk, som hurtigt har forladt os igen,” siger han.

Dårligere onboarding Samtidig oplevede Esben Kolind Laustrup, at en del af selskabs nyansatte ikke blev onboardet ligeså effektivt, som de folk, der blev ansat under normale omstændigheder.

“En anden central problemstilling ved hjemmearbejde er,

at man ikke får taget godt nok mod nye kolleger,” siger han og uddyber: “Vi kan se, at dem, der blev ansat under nedlukningerne, ikke er blevet lige så meget en del af Bankdatas kultur som dem, der er blevet ansat på andre tidspunkter, og vi har derfor en ekstra opgave med at få dem godt ombord i virksomheden, og det er vi i fuld gang med,” siger han.

Han påpeger blandt andet også, at de, det blev ansat under

coronanedlukningerne, i meget højere grad end andre har henvendt sig til it-supporten, fordi de ikke har haft mulighed for at spørge deres kolleger om hjælp.

Svært at rekruttere uden hjemmearbejde Bankdata-direktør understreger dog, at han er overbevist om, at muligheden for hjemmearbejde er kommet for at blive. Både hos Bankdata og i resten af erhvervslivet.

Vælger en virksomhed som

Siger jeg, at folk ikke må arbejde hjemmefra, så vil mine muligheder for at tiltrække nye medarbejdere være meget, meget dårlige.

Esben Kolind Laustrup Topchef, Bankdata

Bankdata ikke at tilbyde muligheden for fleksibilitet og hjemmearbejde, vil det ifølge Es-

ben Kolind Laustrup blive svære for at selskabet at tiltrække de bedste it-folk.

“Siger jeg, at folk ikke må arbejde hjemmefra, så vil mine muligheder for at tiltrække nye medarbejdere være meget, meget dårlige,” slår han fast.

Gør ikke som Microsoft Hos Microsoft Danmark har man valgt at give de ansatte ret til 50 procent hjemmearbejde.

Helt så konkrete er man ikke hos Bankdata, hvor Esben Kolind Laustrup vurderer, at mindst 80 procent af de ansatte i dag møder ind på kontorerne.

Beslutningen om fordelingen af arbejdstiden er noget, som selskabet har valgt at placere hos de enkelte team.

“Vi har dog sagt, at man ikke kun må være hjemme. Man må gerne være hjemme en enkelt dag eller to om ugen, men man skal også komme ind på kontoret. Samtidig arbejder vi på at gøre det så attraktivt som muligt at møde ind. Eksempelvis ved at have en kantine, der er så god, at man ikke gider sidde derhjemme og spise håndmadder,” siger han.

Han anerkender samtidig, at netop it-folk ofte har brug for at kunne arbejde koncentreret og uforstyrret i længere perioder, og at de derfor også i særlig grad lader til at sætte pris for muligheden for at kunne arbejde hjemmefra.

“It-folk har brug for mere fordybelse end mange andre grupper, og derfor tror også, at den rette løsning er en kombination af kreativt arbejde på kontoret og muligheden for fordybe sig derhjemme engang i mellem. Min oplevelse er, at det modsatte er tilfældet med sælgere. De har brug for den puls, der opstår, når man sidder sammen og gejler hinanden op, og dem vil jeg være mere betænkelige ved at have siddende hjemme,” siger han. •

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

21

fokus rekruttering

Danske it-ansatte stiller krav om hjemmearbejde efter corona De danske it-professionelle vil have mere hjemmearbejde og ser det traditionelle kontorliv som gammeldags, viser en ny undersøgelse.

Ifølge rekrutteringsekspert Peter Rasmussen kan det få store negative konsekvenser for de virksomheder, der holder fast i det gamle mantra om, at arbejde er noget, der foregår på kontoret.

AF Jacob Ø. Wittorff

D

anske it-virksomheder må forberede sig på, at medarbejderne i fremtiden vil stille krav om, at de får mulighed for at arbejde hjemmefra på ugentlig baiss.

For selv om vi er på vej ud af coronakrisen, så fortrækker intet mindre end ni ud af 10 af de danske it-professionelle et arbejdsliv, hvor de har mulighed for hjemmearbejde.

Det viser en ny undersøgelse fra Computerworld og It-jobbank.

Det er en tendens, som den danske headhunter Peter Rasmussen, der er administrerende direktør for it-rekrutteringsfirmaet iHeadhunt, kan nikke genkendende til.

“Vi oplever, at mange af de kandidater, som vi rækker ud til som det første spørger: Er der mulighed for hjemmearbejde? Er det ikke tilfældet, så er de ikke interesseret. De har vænnet sig til, at det er en effektiv og en rar måde at indrette sig på, og det noget som de vi have mulighed for i fremtiden, “ siger han. Ønsker mindst en ugentligt hjemmearbejdsdag Ifølge undersøgelsen fra Computerworld og it-jobbank ønsker 42 procent af de adspurgte, at de i fremtiden får en til to ugentlige hjemmearbejdsdage, mens 30 procent ønsker at arbejde hjemmefra to til tre dage om ugen.

Om undersøgelsen Undersøgelsen med 2.500 delta-

Jeg ved, at der er folk, som har søgt væk fra pågældende vitrksomhed på grund af den manglende fleksibilitet.

Til gengæld er det kun fem procent, der ønsker at arbejde hjemmefra på fuld tid og kun 10 procent ønsker slet ikke hjemmearbejde.

Det er også Peter Rasmusssens oplevelse, at kandidaternes ønsker til omfanget af hjemmearbejde kan variere meget.

“En af mine kolleger havde for nylig to samtaler med to forskellige kandidater på samme dag. Den ene kandidat havde et krav om minimum tre hjemmearbejdsdage, mens en anden kandidat ønskede fuld fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde alle ugens dage, ellers var han ikke interesseret,” siger Peter Rasmussen.

gere er gennemført af It-jobbank i samarbejde med Computerworld i perioden juni til august 2021. De adspurgte er alle it-professionelle i alderen 18-65 og arbejder både i det private og det offentlige.

22

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

Virksomheder kan afskære sig fra arbejdskraft Computerworld og it-jobbanks undersøgelse viser desuden, at

Rapporten fra Computerworld og It-jobbank kan downloades her: computerworld.dk/ whitepaper/download/1950/ ny-rapport-om-hjemmearbejde-90-af-de-it-professionelle-vil-gerne-arbejde-hjemmefra

har gjort det til en del af deres personalepolitik, eller at det er noget, som de arbejder på,” siger han.

62 procent mener, at det traditionelle kontorliv er gammeldags.

Ifølge Peter Rasmussen har det derfor også klare negative konsekvenser for virksomheder, der fastholder den gamle kultur og tilbyder muligheden for hjemmearbejde.

Som eksempel nævner han en kunde, der har en mere traditionel arbejdskultur, hvor man forventer, at alle ansatte møder

ind hver dag.

“Vi har forklaret dem, at det betyder, at de fraskriver sig en del mulige kandidater. Jeg ved, at der er folk, som har søgt væk fra pågældende vitrksomhed på grund af den manglende fleksibilitet,” siger han.

Peter Rasmussen fortæller, at de i hans firma derfor også har en løbende dialog med kunderne om spørgsmålet.

Her forklarer man kunderne i klare termer, at det nu er blevet et af de helt afgørende parameter i den stadig hårdere kamp om it-arbejdskraften.

“Når vi får nye kunder, så smider vi simpelthen svesken på disken og forklarer dem, at det efter corona er blevet noget, som betyder meget for kandidaterne.

De fleste virksomheder fortæller da også, at de enten allerede

Kæmpe ændring Selvom hjemmearbejde ikke var et ukendt fænomen før coronapandemien ramte, så har Peter Rasmussen i løbet af de seneste halvandet år oplevet en markant ændring blandt kandidaterne.

Pludselig er ønsket om hjemmearbejde strøget ind som et af de mest centrale krav til en kommende arbejdsgiver.

“Det har ændret sig markant i løbet af det seneste halvandet år, og det er i dag et meget centralt spørgsmål. Jeg vil sige, at det i dag er i top-3 blandt prioriteterne hos de kandidater, som vi taler med,” siger han.

Udover hjemmearbejde så påpeger Peter Rasmussen at løn og muligheden for at arbejde med den nyeste teknologi også er helt afgørende for kandidaterne. •

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

23

fokus rekruttering

GN åbner stor afdeling i Polen efter rekrutteringsproblemer i Danmark Et nearshore-center med op mod 100 udviklere placeret i Warszawa i Polen. Det har GNkoncernen netop besluttet at etablere, fremgår det af et internt dokument. Planen sker som direkte konsekvens af problemer med at finde it-folk i Danmark.

AF Alexander Haslund

24

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

E

t nearshore-center med op mod 100 udviklere placeret i Warszawa i Polen. Det har GN-koncernen netop besluttet at etablere, fremgår det af et internt dokument. Planen sker som direkte konsekvens af problemer med at finde it-folk i Danmark.

Den danske koncern GN har

besluttet at etablere en større udviklingsafdeling i Warszawa i Polen.

Beslutningen er truffet efter, at GN Store Nord-koncernen i form af GN Audio og GN Hearing har haft store udfordringer med at få fat på it-folk i Danmark.

Den polske nearshore-afdeling skal efter planen allerede i 2022 nå op på omkring 100 udviklere.

Teknisk tegning af høreapparatet ReSound LiNXQuattro fra GN Hearing. Det er især cloud-specialister og såkaldt embedded software-udviklere (udvikling af software til at kontrollere maskiner og udstyr, eksempelvis høreapparater), der har været noget nær umulige at finde i Danmark.

GN gør det samtidig klart, at etableringen af det nye center sker som led i vækstambitioner og ikke vil føre til afskedigelser i Danmark.

Det kan Computerworld fortælle på baggrund af et internt dokument i koncernen.

Her fremgår det, at etableringen af den polske udviklingsafdeling sker som direkte følge af mangel på arbejdskraft i Danmark.

“Det bliver mere og mere tydeligt, at knapheden på softwareressourcer i Københavnsområdet – og for den sags skyld også på vores øvrige R&D-centre – betyder, at vi er nødt til at søge mod andre lande for at søge talent, der muliggør ambitioner om vækst,” indleder den interne udmelding.

Selve beslutningen blev ifølge Computerworlds oplysninger truffet fredag 29. oktober.

Derfor faldt valget på Polen Det har tidligere været fremme, at der i GN-koncernen bredt har været på jagt efter mange nye it-folk.

GN Audio var fremme i marts og fortælle, at der skulle ansættes omkring 200 nye it-medarbejdere, mens CIO hos GN Store Nord, Ann Fogelgren-Pedersen fortalte Computerworld, at øget fokus på cloud-services krævede 40 nye it-medarbejdere.

Tilsyneladende har koncernen dog kæmpet med ubesatte stillingsopslag i en sådan grad, at en udenlandsk udviklingsafdeling er blevet diskuteret i længere tid.

Ifølge Computerwolds oplysninger var det i første omgang GN Audio, der i foråret satte gang i det indledede arbejde med en nearshore- eller offshore-model.

Siden da har de to GN-selskaber GN Hearing og GN Store Nord IT meldt sig på banen og støttet op om et fælles initiativ på tværs af hele GN. I løbet af året er forskellige muligheder blevet undersøgt og diskuteret, og Computerworld erfarer, at der har været 11 lande i spil til lokationen af det fremtidige center.

Valget faldt på Polen navnlig på

Polen er således et af de lande i EU med størst udbud af itkompetencer, og der bliver blandt andet hvert år udklækket over 20.000 itkandidater.

grund af adgang til en stor pulje af it-ressourcer.

Polen er således et af de lande i EU med størst udbud af it-kompetencer, og der bliver blandt andet hvert år udklækket over 20.000 it-kandidater, hvilket er det højeste antal for et europæisk land.

Derudover har også hensynet til GDPR, kulturel nærhed og afstand været afgørende, forstår Computerworld.

Her er planen med det nye center Det er især cloud-specialister og såkaldt embedded software-udviklere (udvikling af software til at kontrollere maskiner og

udstyr, eksempelvis høreapparater), der har været noget nær umulige at finde i Danmark.

Det vil netop være disse kompetencer, herunder også IoT og DevOps, som det nye center i Polen skal mande op på, lyder det i det interne dokument.

Implementeringen af det nye center vil for alvor tage form i begyndelsen af det nye år under ledelse af outsourcing-specialisten Jens Brinksten, der blandt andet tidligere i sin karriere har været direktør for etableringerne af SimCorp i Ukraine og KMD’s polske afdeling.

Opsætningen af afdelingen vil efter Computerworlds oplysninger etableres med hjælp fra partnere i Polen og i en såkaldt BOT-model, der står for build, operate og transfer.

Planen er, at centeret i første omgang skal drives i tæt samarbejde med en til to partnere, hvorefter GN med tiden vil etablere et eget selskab.

Blandt mulige danske partnere med afdelinger i Polen kan nævnes Prodata, 7N, Zenit og Epico. • GN har i forvejen en større offshore-afdeling i Kina og en mindre på Filippinerne.

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

25

fokus rekruttering

Salesforce Danmark ansætter nu dyre folk fra helt andre brancher i stor stil Salesforce danske direktør, Jacques Soelberg, har fået placeret Danmark som nummer ét i sin region. Men det koster. For kunderne efterspørger dyre folk med branchekendskab og en langt bredere organisation. “Vi ansætter folk, som aldrig har tænkt. at de skal være softwaresælgere. Vi har pivoteret mod mere industri, mere viden og mere proces,” fortæller han.

AF Lars Jacobsen

M

arkedet for forretningssystemer har længe været brandvarmt.

Men det er samtidig et marked under forandring, hvor de store monolit-systemer lever på lånt tid, og hvor kundernes tålmodighed er kort, mens forventningerne er tårnhøje.

Den tendens mærker Salesforces danske afdeling under ledelse af Country Manager & Area Vice President Denmark & Norway, Jacques Soelberg, også.

Mens Jacques Soelberg ikke kan dele konkrete tal, så fortæller han, at den danske afdeling er blevet markant større over de seneste par år. Også selvom CRM-markedet, som Salesforce oprindelig er rundet af, er blevet hvermandseje.

Derfor har Salesforce gennem opkøb af firmaer som Mulesoft, Tableau og Slack de seneste år arbejdet for at holde sig relevant for eksisterende kunder.

Og netop relevansen er et af de afgørende omdrejningspunkter

26

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

i Jacques Soelbergs post-corona strategi: ”Vi har set under og efter pandemien, at folk er blevet anderledes bevidste om, hvad de bruger tid på - og hvad de ikke bruger tid på. Hvis den relevans ikke er helt i top, så bliver det næste år eller de sætter gang i noget helt andet,” fortæller han om den nye virkelighed, som er skabt af både corona og Salesforce’ egen stigende kompleksitet. ”Salesforce har ni skyer, Customer 360 og alt muligt. Men det kan betyde hvad som helst.

Faktum er, at kompleksiteten for vores kunder, når de skal beslutte sig for forretningssoftware, er stor.”

Det betyder, at kunderne spørger, hvordan en løsning giver værdi. Og hvad er det for KPI’er eller værdier, som softwaren rammer, fortæller han.

“Hvis ikke vi kan artikulere det, så er vi ude og er ikke relevante,” siger Jacques Soelberg.

Han fremhæver samtidig, at kundernes brugs- og købsmønstre har ændret sig.

Fornyelses-spillet kræver

medarbejdere med andre kompetencer Det store skift til cloud-baserede tjenester har generelt været godt for Salesforce. Firmaet har siden etableringen i 1999 været en af forkæmperne for online-baserede softwareløsninger.

Men ifølge Jacques Soelberg er en af cloud-konsekvenserne, at man som leverandør skal tage et langt større og bredere ansvar i forhold til kunden: ”Renewal gamet om at sætte kunderne først og holde dem glade kræver langt mere arbejde, end vi før har været vant til. At X har købt 100 licenser betyder ikke, at X automatisk vil forny dem, når de udløber. Det kan vi ikke tage for givet længere.”

Det kræver ifølge Jacques Soelberg, at organisationen bliver mere favnende end tidligere.

“Fra at være et ensidigt salgskontor skal vi spejle kundens livscyklus og alt det aftersales, som der skal være for at holde kunderne glade,” uddyber han.

Han understreger, at løsninger ikke længere sælger sig selv: ”Vi har gjort nogle rigtige ting.

Men der kommer ikke så meget som en øre gratis mere. Det er slut. Det sker ikke mere.”

En udfordring for flere end Salesforce Det er en udfordring, der gælder for flere end Salesforce. For de store techfirmaers danske kontorer har i grove træk primært været salgskontorer. Og så har det været op til kunder og partnere

at få noget ud af investeringen.

Men den tilgang kan ifølge Jacques Soelberg ikke længere stå alene.

Derfor greb han sidste år til en større omorganisering, hvor omdrejningspunkterne var country first og industry first.

Og hvor vidensniveauet hos nye Salesforce-medarbejdere blev sat i fokus.

Ikke fordi det gik dårligt, men fordi omverdenen ifølge Soelberg havde ændret sig med syvmileskridt: ”Markedet er jo brandvarmt.

Men vi kan se, at kunderne agerer anderledes. Og det skal vi så også vænne os til. For det er ikke Salesforce, der dikterer længere, det er kunderne,” forklarer han.

Ifølge ham har strategien også betydning for den type medarbejdere og de kompetencer, som Salesforce Danmark efterspørger. ”Vi ansætter folk, som aldrig har tænkt, at de skal være software-sælgere. Vi har pivoteret mod mere industri, mere viden og mere proces. Og så tungere folk. For det er ikke nogen hemmelighed, at når man skal ansætte sådan nogen, så skal det være nogen, der har prøvet lidt af hvert på den anden måde,” siger Jacques Soelberg.

Ifølge ham ved folk med erfaring godt, hvad de er værd.

“Så skal der noget andet til at tiltrække dem. Så det er klart, at det er en investering,” forklarer han om de mange nye kollegaer, som Salesforce-medarbejderne har fået på det danske hoved-

kvarter i Hellerup.

Hyrer fra andre end Oracle, SAP og Microsoft Skiftet fra rent salg til en mere bred organisation, som følger

kunden løbende, har ikke bare betydet flere folk på gangene i hovedkvarteret. Det har betydet, at det nu er andre typer, der sætter sig bag skrivebordet: ”I den ansættelsesproces, som vi nu har, er vores diversitet blevet

helt anderledes. Før hyrede vi fra vores kollegaer som Oracle, SAP og Microsoft. Og det gør vi selvfølgelig også stadigvæk. Men nu ansætter vi jo branchefolk,” siger Jacques Soelberg.

Han fortæller, at Salesforce

eksempelvis har to medarbejdere, som kommer med en retail-baggrund.

“De har aldrig solgt et stykke software, men de forstår branchen. Så skal vi nok lære dem at sælge software og leve i den komplekse verden, som Salesforce er,” forklarer Jacques Soelberg.

Han ser det som en helt naturlig konsekvens af de stadigt mere komplekse løsninger, som kunderne forventer inspiration til og hjælp med.

Ifølge Jacques Soelberg har strategien indtil videre båret frugt.

For på trods af de stadig mere kritiske brugere, så er Salesforce Danmark bedst til at holde på kunderne i regionen.

Og så har rekrutteringsstrategien også haft betydning intent i Salesforce, hvor infusionen af branchekendskab har skabt en ny og anderledes dynamik: ”Den anden afledte effekt, som er god for en matrix-organisation som vores, er, at hvis jeg har en thought leader, så flokkes folkene fra Mulesoft, Tablou, platformen, salg og service om den her person. Fordi lige pludselig tager vi en single stream-løsning og siger, at det er den her vision jeg gerne vil aligne ind i. Så lige pludseligt har vi langt mere af det vi kalder multi-cloud sale, hvor der er flere komponenter i spil, når vi sælger til kunderne. Det er ikke bare flere licenser. Og det er derfor, vi ser vores eksponentielle vækst og at vi ligger så højt, som vi gør,” siger Jacques Soelberg. •

Vi ansætter folk, som aldrig har tænkt, at de skal være softwaresælgere.

Jacques Soelberg Direktør, Salesforce

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

27

fokus rekruttering

“De fleste af kandidaterne forventer en løn på mellem 60.000 og 65.000 kroner”

Har du et af disse job, behøver du ikke sende ansøgninger Det er så svært for virksomhederne at finde kvalificere it-folk i øjeblikket, at mange har svært ved at følge med udviklingen i lønniveauet, og mange itfolk behøver ikke længere aktivt at sende ansøgninger til arbejdsgivere, lyder det fra en dansk rekrutteringsekspert.

AF Jacob Ø. Wittorff

D

et danske it-arbejdsmarked er brandvarmt, og det betyder, at lønniveauet blandt it-specialister er kommet under pres.

En ny stor undersøgelse, som Computerworld og it-jobbank har gennemført, viser således, at 82 procent af alle de adspurgte bliver kontaktet om nye jobmuligheder engang om året, mens

38 procent bliver kontaktet en gang om måneden.

De mest eftertragtede er specialisterne, hvor hele 44 procent af alle it-specialister bliver kontaktet om nye jobmuligheder mindst en gang om måneden.

Dermed er specialisterne den mest eftertragtede jobgruppe, mens henholdsvis 36 og 35 procent af de folk, som definerer sig selv om topledere og generalister bliver kontaktet en

gang om måneden.

Tendensen bliver bekræftet af Peter Rasmussen, der er rekrutteringsekspert og administrerende direktør for selskabet iHeadHunt.

“Det er helt vildt, hvor svært det er at få folk i øjeblikket.

Alle specialister er i høj kurs, og det er især udviklere inden for c-sharp, php og java. Men der er også et lag oven over, som består af eksempelvis lead-ud-

viklere, arkitekter samt q&a-folk som kan foretage automatiserede test. De er uhyggeligt attraktive,” siger han.

Danskkundskaber i høj kurs Han påpeger desuden, at selvom det danske it-arbejdsmarked bliver stadig mere internationalt, så er danskkundskaber stadigvæk noget, som bliver prioriteret højt i mange virksomheder.

“Er du dansktalende specialist? Så betyder det, at du kan kan vælge og vrage mellem job og kvalificere dig til en høj løn, meget hurtigt,” siger han.

Peter Rasmussen nævner som eksempel, at han i øjeblikket skal hjælpe en større dansk detailvirksomhed med at rekruttere 10 – 12 java-udviklere “Det er en svær opgave, selvom det er et stort anerkendt firma, og vi taler altså bare om helt almindelige dygtige udviklere med mere end tre års erfaring,” siger han.

CV og ansøgninger er overflødige I Computerworld og it-jobbanks undersøgelse oplyser 66 procent, at deres foretrukne ansøgningsformular stadigvæk er at sende en ansøgning og et cv.

Men ifølge Peter Rasmussen

28

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

betyder den massive efterspørgsel efter it-folk, at visse grupper ikke længere behøver at sende en ansøgning.

“Det er ikke noget, som særligt ofte er nødvendigt for udviklere.

It-chefer og projektleder sender ansøgninger, men dygtigere udviklere behøver ikke, og når de gør det, så glider de meget ofte direkte gennem og får jobbet” siger han.

Lønniveauet stiger Den store efterspørgsel efter it-arbejdskraft sætter ifølge Peter Rasmussen også sit præg

på lønniveauet, der gennem hele coronakrisen har været støt stigende.

Det i en sådan grad, at flere kunder begynder at få problemer med at følge med lønudviklingen.

“En CTO sagde for nylig til mig, at han ikke længere kunne følge med. Han har brug for en java-udvikler, og hans lønmaksimum er på omkring 56.000, men de fleste af kandidaterne forventer en løn på mellem 60.000 og 65.000,” siger han.

Flere virksomheder forsøger ifølge Peter Rasmussen at få

adgang til et større kandidatfelt ved også rekruttere engelsktalende medarbejdere.

“Kan du leve med folk, der er engelsktalende, så åbner feltet sig en del, fordi der er en del dygtige udviklere herhjemme, som ikke taler dansk. På den område oplever vi, at der i øjeblikket sker et opbrud på arbejdsgiverfronten, og vi mærker, at mange siger, at det er okay, hvis folk bare har tænkt sig at blive boende i Danmark og måske også er klar på at begynde at gå på sprogskole,” lyder det fra Peter Rasmussen. •

Er du dansktalende specialist? Så betyder det, at du kan kan vælge og vrage mellem job og kvalificere dig til en høj løn meget hurtigt.

Peter Rasmussen Administrerende direktør for itrekrutteringsfirmaet iHeadhunt,

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

29

fokus rekruttering

Tårnhøj gennemsnitsløn får IT-Branchen til at advare Gennemsnitlønnen i den danske it-branche er braget i vejret og har for længst passeret topskattegrænsen, og ifølge organisationen ITBranchen har mange arbejdsgiver nu svært ved at følge med i lønræset.

AF Jacob Ø. Wittorff

L

ønnen fortsætter med at stige markant for de ansatte it-branchen, og det vækker bekymring hos organisationen IT-Branchen, der repræsenterer arbejdsgiverne i branchen.

Ifølge nye tal fra IT-Branchen er lønnen i branchen steget med 2,3 procent i løbet af 2021, og nu tjener en ansat i branchen i gennemsnit 51.210 kroner.

Det betyder samtidig, at gennemsnitslønnen nu er væsentligt højere end topskattegrænsen, der i 2021 lyder på 45.400 kroner.

Virksomheder kan ikke følge med Lønræset på it-arbejdsmarkedet er ifølge IT-Branchen uholdbart for mange arbejdsgivere.

“Virksomhederne kan ganske enkelt ikke blive ved med at hæve lønnen, selvom kampen om medarbejdere aldrig har været større,” siger Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT-Branchen.

Hun påpeger derfor, at vi i øjeblikket ser at it-arbejdspladserne forsøger at markedsfører sig på

30

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

andre måder “Vi ser flere og flere it-virksomheder begynde at gøre sig attraktive på andre parametre som for eksempel. work/life balance, fire dages arbejdsuger og fleksible arbejdsdage,” lyder det fra hende.

Kurs mod 100.000 ansatte Selvom det i øjeblikket kan være svært at skaffe it-folk, så har den danske it-branche alligevel formålet at løfte antallet af beskæftigede markant i det seneste halve år, viser tal fra IT-Branchen, der baserer sig på e-indkomsttal fra Danmarks Statistik og Dansk Erhverv.

Tallene viser således, at antallet af ansatte i branchen er steget med fem procent i løbet af de seneste seks måneder.

Det betyder, at der er blevet ansat 4.685 flere it-folk i perioden. Dermed beskæftiger it-branchen 98.558 ansatte og den er således godt på vej mod runde at de 100.000 ansatte.

Disse folk bliver der ansat flest af Efterspørgslen lader til at være

særlig stor efter softwareudviklere, hvor antallet af beskæftigede ifølge IT-Branchens tal er steget med hele 12,6 procent i løbet af det seneste halvår.

Antallet af ansatte der beskæftiger sig med informationstjeneste samt it-konsulenter er steget med henholdsvis 7,8 procent og 5,6 procent.

Det er dog dele af branchen, hvor medarbejderantallet af gået tilbage. Således er 4,4 procent færre beskæftige inden for hardware-delen af it-branchen, mens beskæftigelsen af gået 1,8 procent tilbage inden for engroshandel. ”Selvom der har været afskedigelser enkelte steder i branchen, så har vi samlet set aldrig været flere ansatte. Og vi kunne ansætte endnu flere, hvis der blot fandtes flere it-folk at tage af. Manglen på kompetencer

sætter ganske enkelt en stopper for vores udvikling som digitalt foregangsland og fremtidigt velfærdssamfund, så det er et stort problem, vi skal have løst med it-kompetencer,” lyder det fra Natasha Friis Saxberg.

Virksomhederne kan ganske enkelt ikke blive ved med at hæve lønnen, selvom kampen om medarbejdere aldrig har været større Natasha Friis Saxberg administrerende direktør i ITBranchen

SERFRI PC KRAFTIG BLÆ IGHED MED 4G-MUL

SHUTTLE® XPC DL20N

Intel Celeron N4505 1× HDMI 2.0b, 1× DisplayPort 1.4a, 1× VGA Op til 16 GB DDR4-hukommelse To M.2-Slots (1× M.2-2280, 1× M.2-2230)

Gigabit Ethernet, WLAN** 2× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit), 2× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit), 2× USB 2.0, 2× COM 1× NVMe, 1× SATA 2,5", Kortlæser

Forberedt til LTE-modtagelse** Fjernbetjent Power-On-tilslutning, Altid-tændt-funktion Væg/VESA-monteringsmulighed Skinne-19"-holder som valgfri mulighed**

SHUTTLE® XPC DL20N6 som DL20N, bare med …

Intel Pentium Silver N6005 FRA dkk

1.569,–*

OPERATION

FANLESS

REMOTE POWER ON

TRIPLE DISPLAY

4G/LTE READY **

ET PÅLIDELIGT OG FLEKSIBELT MESTERVÆRK Sort, kun 43 mm høj og beskyttet i et metalkabinet uden bevægelige dele. XPC DL20 Mini-PCer fra Shuttle er også udviklet til miljøer, hvor de ikke håndteres med omhu. Sikkert monteret i et 19" rack, på skinne eller direkte på anvendelsesstedet, på enhver overflade ‒ de fleksible betjeningspositioner er ideelle til industrielle applikationer, overvågning og kontrol eller i kiosk- og POI-miljø.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** LTE med tilbehør WWN03, WLAN per WLN-M, holder for skinne DIR01, 19"-holder PRM01, standerfod PS02, CXP01 til ekstern start-knap. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_Computerworld_Shuttle-DL20N.indd 1

11.11.2021 13:37:00

fokus rekruttering

Her er de fem ting i et jobopslag, som betyder mest for danske it-folk Hvad skal man slå på, når man skriver et jobopslag? Det giver en ny undersøgelse et praj om. Få overblik over de fem ting, danske it-folk lægger mest vægt på, når de læser et jobopslag.

AF Jacob Ø. Wittorff

D

er er kamp om de dygtige it-folk i den danske it-branche, og derfor kan et godt job-opslag være et vigtigt våben, når du skal tiltrække den bedste it-arbejdskraft.

Men hvad kigger danske it-folk efter, når de lader øjnene glide ned over et nyt jobopslag?

Det afslører en ny undersøgelse fra Computerworld og it-jobbank.

32

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

Ifølge undersøgelsen kommer den geografiske placering ind på en absolut førsteplads.

Fem vigtigste ting i jobopslag Således betragter 41 procent geografisk placering som det mest relevante, mens 39 procent siger beskrivelse af jobbets indhold, og 36 procent siger mulighed for hjemmearbejde.

Dermed bliver det nok engang understreget, at hjemmearbejde har høj prioritet blandt de ansat-

te i den danske it-branche.

Genkender tendens Det er også en tendens, den danske headhunter Peter Rasmussen kan nikke genkendende til.

“Muligheden for hjemmearbejde er på top tre over de vigtigste prioriteter hos ansøgerne, siger han og uddyber: “Men lønnen er naturligvis også vigtig, og derudover er det også vigtigt, at der er spændende kolleger, og at jobbet har et indhold, hvor man får lov til at prøve kræfter med ny teknologi,” siger han til Computerworld.

På fjerde- og femtepladsen over det, de danske it-ansatte kigger efter i jobopslag, kommer ansvarsområder og løn- og personalegoder med henholdsvis 28 procent og 19 procent.

Få vil lave videooptagelser Når det kommer til selve ansøgningsprocessen, så viser Computerworld- og it-jobbanks undersøgelse desuden, at den traditionelle metode med at fremsende et cv og ansøgning stadigvæk er mest populær.

66 procent oplyser, at de helst ser en ansøgningsprocessen med ansøgning og cv, 44 procent vil gerne tage kontakt til virksomheden først, 32 procent vil gerne nøjes med at sende et cv, og 14 procent vil gerne løse en caseopgave.

Det er til gengæld blot tre procent, der helst vil ansøge via en videooptagelse af dem selv.

Her fremgår det desuden, at ledere og folk, der arbejder med salg og marketing, er særligt glade for at tage direkte kontakt til virksomheden, før de søger jobbet, mens salgs- og marketing-folk samtidig er dem, der er mindst begejstrede for at sende ansøgning og et cv •

“Der er kun én måde at gøre det på”

Netcompany har ansat 450 medarbejdere på tre måneder

På tre måneder har Netcompany ansat 450 nye medarbejdere.

Administrerende direktør André Rogaczewski har en klar formel for, hvordan det er lykkedes.

AF Jakob Schjoldager

J

obmarkedet for it-medarbejdere er brandvarmt og stort set alle danske virksomheder mangler lige nu flere it-folk.

Alligevel er det lykkedes for Netcompany at ansætte 450 nye medarbejdere alene inden for de seneste tre måneder.

Det er der ifølge administrerende direktør André Rogaczewski en helt simpelt forklaring på.

“Der er i virkeligheden kun én måde at gøre det på. Man er nødt til at sætte sig ned og spørger sig selv, hvordan det er at være et menneske, der skal begynde i en virksomhed,” siger han.

Den ene ting består dog ifølge André Rogaczewski af tre dele, som man som virksomhed er nødt til at leve op til, hvis man skal lykkedes med at tiltrække de eftertragtede it-medarbejdere.

For det første mener medstifteren af Netcompany, at man må have en vision, som medarbejderne kan spejle sig selv i.

“Når vi bygger et coronapas, så ved vi godt, at vi kommer ud i et stormvejr. Men vi tror på, at teknologi kan bekæmpe en pandemi og skabe bedre sundhed i Danmark. Vi tror også på, at man med teknologi kan forbruge energi på en mere bæredygtig måde.”

For det andet mener Netcompany-direktøren, at man som virksomhed skal have nogle medar-

bejdere, som man kan se op til.

“Det er jo ikke vores HR afdeling eller mig selv, der ansætter de her mennesker. Det er medarbejderne selv, der tiltrækker de nye ansatte vi får ind,” forklarer han.

Stor andel direkte fra universitetet 80 procent af de medarbejdere, som Netcompany har ansat i løbet af det seneste kvartal kommer direkte fra universitetet eller en anden uddannelsesinstritution. Det er også en statstik, der glæder Rogaczewski.

“Det er skønt at kunne tiltrække så mange unge mennesker, der påbegynder en lang karriere hos os,” siger han og understreger at Netcompany også ansætter medarbejdere, der ikke er helt unge.

Den sidste komponent i Netcompanys ansættelsessucces er ifølge André Rogaczewski fagligheden. Selvom det for mange udviklere er vigtigt, hvilket sprog man koder i, eller hvordan man teknisk arbejder, så er det mindre afgørende, forklarer Netcompany-stifteren.

“Selvfølgelig er det vigtigt, men det kan ikke stå alene. Det synes jeg også, Netcompany har bevist. Der er så mange mennesker, der først og fremmest bakker op om den her drøm og vision,” forklarer han. •

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

33

karriere

Microsoft omrokerer ledelsen - topprofil fra NNIT er ny direktør Microsoft omrokerer i direktionen og indsætter NNIT-topprofil som direktør med plads i den danske direktion, hvor to poster nu er ubesat.

AF Dan Jensen

34

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

M

icrosoft rokerer om i den danske ledelse og indsætter nye direktører, mens en af selskabets kendte chefer forlader den danske organisation.

De to nye direktører, der nu skal være med til at lede den danske forretning, får plads i direktør-stillinger som henholds-

vis direktør for Global Partner Solutions og direktør for Industry Solutions & Consulting.

Ny direktør for Global Partner Solutions bliver Morten Kvist Thomsen, der kommer fra en stilling som vice president i NNIT, hvor han har haft ansvaret for blandt andet Dynamics Application Services.

I Microsoft får han nu ansvaret for partner-netværket og for at sikre tæt samarbejde mellem

i samarbejdet,” meddeler Morten Kvist Thomsen, der netop er tiltrådt i den nye stilling.

Microsoft har desuden netop indsat den irske Microsoft-veteran Mark McCrory som ny direktør for Industry Solutions & Consulting.

Vil udvide direktionen Microsoft meddelte for godt et år siden, at selskabet havde planer om at udvide direktionen fra otte til ni direktør-poster.

Den plan holder fortsat stik, selv om den danske direktion lige nu består af blot syv direktører.

Selskabet er nemlig på udkig efter to nye direktører til den danske forretning.

De skal afløse henholdsvis Ricky Gangsted-Rasmussen som direktør for solutions, support og tech sales og Microsoft-veteranen Claus Jul Christiansen, der i sommer forlod stillingen som direktør for SMB. Microsoft Danmark meddeler til Computerworld, at selskabet ‘ingen kommentarer’ har til, hvor langt selskabet er i processen med at besætte disse to ledige direktør-stillinger, hvoraf den ene har været ledig siden sommer.

Den nye danske Microsoft-ledelse ser nu sådan ud: • Microsoft og selskabets udbredte partner-økosystem.

Han overtager stillingen fra marketing-direktør Anne Marie Kindberg, der har haft ansvaret for Microsofts kommercielle partnere på midlertidig basis siden sommeren 2020, hvor Microsoft senest omrokerede i sin direktion.

Han afstår nu ansvars-området til Morten Kvist Thomsen, der kommer til at fokusere helt på Microsofts danske partnere, mens Anne Marie Kindberg vender tilbage til sit oprindelige fokusområde på marketing og operations.

“Partnerne er en vital del af Microsofts strategi, og jeg ser frem til at tage del i at sætte fart

•

•

• • •

•

• •

Nana Bule, administrerende direktør.

Anne Marie Kindberg, direktør for Marketing og Operations.

Peter Quarfordts Skov, direktør for Enterprise Commercial.

Crilles Jansen, direktør for Customer Succes.

Maria Damborg Hald, direktør for Public Sector.

Morten Kvist Thomsen, direktør for Global Partner Solutions.

Mark McCrory, direktør for Industry Solutions & Consulting.

Direktør for SMB (ledig) Direktør for solutions, support og tech sales (ledig) •

Tidligere CTO i NNIT, Karsten Fogh Ho-Langg, rykker op i gelederne

Tidligere CTO i NNIT og nuværende CIO i Danske Spil, Karsten Fogh Ho-lanng, bliver administrerende direktør i Danske Licens Spil.

AF Dan Jensen

D

en tidligere CTO i NNIT og mangeårig CIO i Danske Spil, Karsten Fogh Ho-langg, rykker et skridt op i gelederne.

Han overtager nemlig til februar posten som administrerende direktør i Danske Licens Spil, der er datterselskab under Danske Spil med ansvar for en række af de spil, som Danske Spil udbyder.

Karsten Fogh Ho-lanng afløser her Niels Erik Folmann, der skifter til en stilling i Tivoli i København.

Karsten Fogh Ho-lanng træder ind i stillingen som administrerende direktør efter en lang karriere med it og digitalisering som omdrejningspunkt.

Han har således været analysedirektør i it-analysehuset IDC i en årrække, inden han i 2008 blev ansat som CTO i NNIT. Her udarbejde han frem til 2016 strategier og lignende med udgangspunkt i digitale muligheder og perspektiver.

Fra 2016 har han været CIO i Danske Spil.

Topchef Nikolas Lyhne-Knudsen meddeler, at Karsten Fogh Holanng har stor kommerciel og ledelsesmæssig erfaring, som selskabet kan trække på.

Karsten Fogh Holanng meddeler, at han ser frem til at komme i gang med videreudviklingen af brand og produkter under Danske Licens Spil.

Danske Spil har i flere år haft solid fokus på it og digitalisering som motor under udviklingen af selskabet, hvor it-afdelingen i de senere år er vokset markant.

Produktionsapparatet har i flere år været fuldt digitalisereret - både når det gælder udvikling, afvikling og efterfølgende håndtering af data. •

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

35

karriere

Per Kogut lander ny rolle efter NNIT-exit Siden sit exit fra NNIT har Per Kogut været tavs om sine fremtidsplaner, men den tidligere direktør fortæller nu, at han får en ny rolle som rådgiver.

AF Jakob Schjoldagfer

T

idligere på året stoppede Per Kogut efter 15 år som CEO for NNIT. Siden har det været småt med informationer om den tidligere topchefs fremtidsplaner.

Nu løfter han dog sløret for, hvad han blandt andet skal bruge tiden på, efter han stoppede hos NNIT i maj.

På LinkedIn annoncerer Per Kogut nu, at han skal være rådgiver for det danske cloudselskab automize.

“Jeg er glad for at kunne annoncere min nye rådgiverolle hos det voksende cloud-selskab Automize. Det er for mig at se en af de mest modne cloud-leverandører i Danmark med en stærk medarbejderbase og kundefokus,” skriver han i opslaget.

Automize har hovedkvarter i Kolding og har omkring 30 medarbejdere. Selskabet landede i fjor en bruttofortjeneste på godt 19,1 millioner kroner og et overskud på 1,3 millioner kroner.

Computerworld har talt med Per Kogut, der afviser at kommentere yderligere på sin nye rolle for det lille cloud-virksomhed.

“Jeg har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt,” lyder det kortfattet fra Per Kogut.

Computerworld ville gerne have spurgt, hvad rådgiverollen indebærer, og om han endegyldigt har lagt direktørjobbet på hylden til fordel for en karriere som selvstændig rådgiver.

Men ingen af spørgsmålene ønskede Per Kogut altså at forholde sig til.

Det er mere end fem måneder siden, Per Kogut forlod NNIT, men han har endnu ikke meddelt, om han har planer om et lignende job.

“Rådgivning og vejledning om strategi inden for it-servicemarkedet ligger stadig mit hjerte nært. På samme måde som mit basale ledelsesmantra: Det er glade medarbejdere, der skaber glade kunder, som køber mere,” afslutter han sit opslag på LinkedIn. Der skulle nye kræfter til Per Koguts exit fra NNIT skete, fordi bestyrelsesformand Carsten Dilling dengang vurderede, at der var brug for nye kræfter i toppen af selskabet efter 15 år med Per Kogut som topchef.

Herefter udnævnet selskabet Pär Fors som ny topchef, der har siddet i spidsen af selskabet siden Per Koguts afgang.

Computerworld talte med Per Kogut i forbindelse med hans exit i maj. Her ville han heller ikke kommentere på sin aftræden for nuværende. Meldingen lød blot dengang, at han ”havde det godt.” •

36

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

SMS ”te til 12 le -it ” bliv k 4 5 o g ont a fo r e k te t t u forp ligte tilbu nde d

Forsikring til dig og dine kolleger i tele it-branchen Få del i overskuddet i et medlemsejet forsikringsselskab

GF Forsikring er ejet af medlemmerne. Det betyder, at det er dig, der får glæde af årets overskud - ikke aktionærer. Når årets skader er gjort op, får du din andel af overskuddet retur i form af billigere forsikringer det efterfølgende år, også selvom du har haft en skade.

Se her, hvad du får: Del i overskuddet: Overskudsdeling på 25 % på bilforsikringen og 4 % på øvrige forsikringer i 2021 Samlerabat på 10% på alle forsikringer* Testvinder: Forbrugerrådet har stemplet vores forsikringspakke med bil-, indbo-, hus- og ulykkesforsikring som Bedst i test

Udvidet vandskade-dækning for 0 kr., når du vælger indboforsikring Underforsikringsgaranti, på 25 % på indboforsikringen Personlig rådgiver og mulighed for fysisk betjening på kontor i Randers Tilfredse medlemmer: GF vurderes som ’fremragende’ på Trustpilot.

*Samler du 3 forsikringer hos GF opnår du samlerabat. Samlerabatten gælder: Indbo-, hus-, ulykke-, sommerhus-, kæledyr-, og knallert-forsikring.

Få et forsikringstilbud Hvornår har du sidst tjekket om dine forsikringer passer dit nuværende behov?

GF Tele IT Marsvej 3 · 8960 Randers SØ Tlf. 86 10 36 00 · gfteleit.dk

sikkerhed

Nul hjælp at hente fra danske cyber-myndigheder:

Jobindex og Jobnet ramt af kæmpe phishing-angreb

Sådan så et af de falske websites ud, som de cyberkriminelle brugte i et avanceret forsøg på phishing-angreb mod Jobindex og Jobnet.

“Jeg har altid troet, at der var nogen, som rykkede ud med eksperter og dommerkendelser, hvis man blev udsat for et stort cyber-angreb. Men der er ingen, som man kan ringe til,” fortæller direktør i Danmarks største jobportal, Jobindex, Kaare Danielsen, efter selskabet fornylig blev ramt af kæmpe angreb.

AF Dan Jensen

38

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

D

anmark mangler et rigtigt cyber-beredskab, som kan hjælpe de danske virksomheder, når angrebene rammer. For det findes ikke i dag, og det er ikke i orden.

Sådan lyder det fra direktør i Danmarks største job-portal, Jobindex, Kaare Danielsen, efter selskaberne Jobnet og Jobindex

i begyndelsen af november blev ramt af et sofistikeret og meget stort cyber-angreb.

Det er første gang, at Jobindex er blevet ramt direkte af et målrettet cyber-angreb.

Under angrebet forsøgte hackerne via en avanceret form for phishing at skaffe sig adgang til tusindvis af jobansøgeres bankkonti.

Det lykkedes Jobindex og Jobnet at få styr på phishing-an-

Danielsen.

Han understreger, at Jobindex og Jobnet ikke er blevet hacket, og at der er ikke nogen brugere, der har fået afsløret deres kodeord under angrebet.

Kaare Danielsen kan dog ikke udelukke, at brugere er blevet lokket til selv at indtaste deres passwords på svindlernes falske website under phishing-angrebet.

“Ingen jobsøgere har så vidt vi ved mistet penge,” siger han. •

grebet efter det, som Kaare Danielsen kalder for for ‘en uges hårdt arbejde.’

Her blev der blandt andet sendt advarsler ud til 800.000 registrerede Jobindex- og Jobnet-brugere med anmodning om at ændre password omgående.

Desuden har Jobindex og Jobnet fået lukket fire af hackernes falske websites via deres internet-udbyder, ligesom selskaberne nu har oprettet en særlig overvågning.

Ingen at ringe til hos politiet I kølvandet på det store angreb undrer Kaare Danielsen sig over, at der ingen hjælp har været at hente fra de danske myndigheder. ”Jeg har altid troet, at der var nogen, som rykkede ud med eksperter og dommerkendelser, hvis man blev udsat for et stort cyber-angreb. Men der er ingen hos politiet, man kan ringe til i sådanne sager,” siger han.

Han undrer sig over, at ingen myndigheder trådte til med ekspert-hjælp for at hjælpe de store selskaber ud af angrebet.

“Det var hverken Beskæftigelsesministeriet eller politiet eller Center for Cybersikkerhed, der fik lukket de falske phishing-sites. Det var os selv, der måtte sørge for både vores egen og statens sikkerhed,” siger han.

Kaare Danielsen peger på, at der ellers er hele tre danske myndigheder, der beskæftiger sig med cyber-angreb rettet mod danske organisationer, nemlig Center for Cybersikkerhed (CFCS), politiets Landsdækkende Center for It-Kriminalitet (LCIK) og politiets Nationale Cyber Crime Center (NC3).

Ingen hjælp at hente Men ingen af steder var der hjælp at hente.

“Forvarets Center for Cybersikkerhed hjælper kun statslige myndigheder og samfundskritiske firmaer som kraftværker og lignende. Det Landsdækkende

Det var hverken Beskæftigelsesministeriet eller politiet eller Center for Cybersikkerhed, der fik lukket de falske phishing-sites. Det var os selv, der måtte sørge for både vores egen og statens sikkerhed.

Kaare Danielsen Direktør og stifter, Jobindex

Center for It-Kriminalitet tager sig kun af efterfølgende opklaring af forbrydelser. og der kan være op til to års ventetid,” siger Kaare Danielsen.

Der var heller ingen hjælp at hente hos NC3, fortæller direktøren, der selv er uddannet datalog og har en Ph.D i datalogi, mens Jobindex har en stor it-udviklingsafdeling.

“NC3 tilbød, at de kunne sende en betjent ud og holde et foredrag om it-sikkerhed,” siger Kaare Danielsen.

Mangler cyberberedskab For ham er konklusionen klar: Der mangler et cyber-beredskab i Danmark, som virker og som kan tage sig af de mange angreb, der for tiden rammer de danske virksomheder.

“Myndighederne er dårligere forberedt på cyber-angreb, end jeg troede,” siger han.

Kaare Danielsen mener, at de pågældende phishing-svindlere, der gik efter Jobindex, nærmest er en slags ‘gentlemen-tyve’ sammenlignet med de hackere, der også befinder sig derude i internettets afkroge.

Og her er det skævt, at eksempelvis Center for Cybersikkerhed arbejder med at beskytte os mod større angreb fra fremmede statsmagter, som han formulerer det.

“For en lille gruppe begavede terrorister eller kriminelle vil også kunne anrette meget stor skade, ligesom en lille virus gjorde sidste forår. Og det er samfundet og myndighederne og virksomhederne overhovedet ikke forberedt på,” siger Kaare

Sådan foregik angrebet 1) Først sendte hackerne sms-beskeder til virksomheder, som de fandt i jobannoncer på Jobindex og Jobet, og fik dem til at logge ind på en falsk side.

2) Dernæst sendte de realistiske og troværdige sms-beskeder til tusindvis af jobsøgere med invitation til at komme til jobsamtale.

Samtidig bad de om jobsøgernes NemID-login. Hackerne havde endda oprettet en chatfunktion, hvor jobsøgeren kunne få ‘hjælp’.

3) Jobsøgernes NemID- login ville de anvende til at logge ind på jobsøgernes netbanker og flytte pengene væk ved hjælp af kryptovalutaer

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

39

regnskab

Better Collective brager omsætningen op med 150 procent Det danske sportsbetting-firma Better Collective hæver omsætningen med hele 150 procent.

Alene omsætningen for USA ender fem gange højere. “Der er ingen tvivl om, at vi ser det her gennembrud i USA, som vi havde håbet på,” siger medstifter og CEO, Jesper Søgaard.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

D

er er fart over feltet hos det danske sportsbetting-firmaet Better Collective.

Selskabet leverede en vækst i omsætningen på hele 148 procent i løbet af årets tredje kvartal.

Omsætningen lander på 45,4 millioner euro, svarende til 337 milioner kroner fra juli til september.

Ud af væksten på godt 150 procent var 29 af dem organisk.

Den uorganiske vækst er kommet via overtagelse af en række selskaber, blandt andet amerikanske Action Network, som blev opkøbt i maj 2021.

Jesper Søgaard, der er CEO i Better Collective, er også ganske tilfreds med resultaterne.

“Det væsentligste for os har været forventningerne omkring USA. Det er jo et marked, vi satser meget på. I sommerens løb har der været lavsæson, og så har vi gået og ventet på, at NFL skulle begynde. Men herefter har vi helt klart set et stort løft i forretningen, som vi forventede,” fortæller CEO’en.

I kvartalets sidste måned satte selskabet også omsætningsrekord. 20,3 millioner euro løb gennem kassen i september,

40

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

hvilket er 45 procent højere end samme måned året forinden.

Der blev ligeledes sat omsætningskord på det amerikanske marked i september. Her steg toplinjen til hele ni millioner euro, svarende til 67 millioner kroner.

Der er “et meget stort løft,” lyder det fra Jesper Søgaard.

“For hele kvartalet er omsætningen i USA fem gange større end sidste år. Der er ingen tvivl om, at vi ser det her gennembrud i USA, som vi havde håbet på,” understreger han.

Resultatet af den primære drift før særlige poster går i vejret med 63 procent. Her går stigningen fra 8,32 millioner euro til 13,58 millioner euro i kvartalet.

Satser på legalisering af betting i USA For tredje kvartal kom 30 procent af Better Collectives samlede omsætning fra USA. Det er ret væsentligt, især taget i betragtning, at USA for få år siden ingenting fyldte i budgetterne.

Der har nemlig eksiteret en føderal lov i USA, der har forbudt online gambling. Men denne blev omstødt ved højesteret i 2018. Herefter har det været op til den enkelte stat at beslutte, hvorvidt online betting skulle

være lovligt eller ej.

Flere stater er derfor begyndt at legalisere onlinespillene.

“Når vi kigger på de stater, som vi forventer vil regulere, og så den underliggende vækst i markedet, forventer vi inden for en årrække, at USA vil komme op og krydse de her 50 procent af omsætningen,” siger Jesper Søgaard.

Der er stadig en række større stater, såsom New York, Florida, Texas og Californien, der endnu ikke har lovliggort sportsbetting.

Men nu er der gode udsigter for, at New York åbner op inden for nogle måneder.

“Det er lige blevet offentliggjort, hvem der har fået licens i New York og strukturen for det. Det er et marked, der bliver beskattet højt, men samtidig har man uddelt mange licenser, så der er ni bookmakere, der kan operere i New York. så vi får den konkurrencedynamik, som vi godt kan lide.”

Da Better Collective lever af

For hele kvartalet er omsætningen i USA fem gange større end sidste år.

Jesper Søgaard CEO og medstiftter, Better Collective

at sammenligne odds, er det en fordel, at der vil komme hele ni bookmakere i staten. De tidlige spekulationer har nemlig gået på

tre til fire, hvilket havde været mindre gunstigt for det danske selskab.

Nu håber selskabet på, at New Yorks beslutning kan påvire situationen hos andre, store stater.

“Vi håber, at det bliver inspiration for Californien, Texas, Florida og så videre, der kan se, at nu har de også fundet modellen i New York.”

Det største opkøb nogensinde Tilbage i maj 2021 købte selska-

bet amerikanske Action Network for halvanden milliard kroner.

Det er Better Collectives hidtil største opkøb til dato.

Jesper Søgaard forklarer, at selskabet ikke er færdig med at integrere Action Network endnu, selvom det går fremad.

Det amerikanske selskab blev stiftet for blot et par år siden, men er ifølge Better Collective meget hurtigt blevet det sted, som amerikanske sportfans søger hen.

De tre hovedmedier - Action

Network, Action Labs og Fantasy Labs - anvendes af millioner af amerikanere til at få nyheder og analyser om sport, sammenligne odds fra spiludbydere og lignende.

Det kræver abonnement at få adgang til disse platforme for de sportsglade amerikanere.

Action Network - der har omkring 100 medarbejdere og hovedkvarter i New York - har desuden såkaldte affiliate-aftaler med store amerikanske spiludbydere, der betaler for at skaffe

brugere til dem.

Better Collective er stiftet af Jesper Søgaard og Christian Dam Kirk Rasmussen fra Viborg.

Stifterne, der har gået i gymnasiet sammen, gik fuld tid på Better Collective-projektet tilbage i 2009 efter at have kørt det som et hobbyprojekt en årrække.

Selskabet blev børsnoteret på børsen i Stockholm tilbage i 2018. Siden er kursen steget med mere end 220 procent, hvilket også har gjort de to stiftere til milliardærer. •

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

41

sikkerhed

Derfor skulle sikkerhedshul i splinterny MitID hastelappes lige efter lanceringen Hvad er forskellen på NemID og MitID? Og hvorfor måtte Digitaliseringsstyrelsen lappe sikkerhedshuller allerede på dag ét af den nye MitID-lancering? Se Digitaliseringsstyrelsens forklaringer på det nye adgangssystem til danskerne.

AF Ditte Vinterberg Weng

H

vad er forskellen på NemID og MitID, og hvorfor lancerer Digitaliseringsstyrelsen et nyt adgangssystem til danskerne,

42

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

inden sikkerheden er ordentligt på plads?

Efter lanceringen af det nye danske adgangsystem MitID har en stribe it-eksperter kritiseret løsningen i en artikel fra DR. Kritikken fik med det samme

Digitaliseringsstyrelsen, der står for MitID, til at indføre ekstra tiltag, der skulle gøre det nye system mere sikkert.

MitID erstatter NemID med sin papkort-løsning, når danskerne skal logge på netbanken, på borger.dk eller andre portaler, der har adgang til vores vitale private oplysninger i de offentlige selvbetjeningsløsninger.

Computerworld har i den forbindelse prøvet at få et interview med Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør Adam Lebech om den hurtige sikkerhedslapning af det spritnye system.

Adam Lebech vil dog kun svare skriftligt på spørgsmål inden Computerworlds deadline: Hvorfor har man i første omgang taget valget om, at en bruger skal kunne logge ind med et brugernavn (bruger-id)?

“Det skyldes, at vi i MitID har flyttet indtastning af koden over i appen. I NemID bliver adgangskoden tjekket (valideret) centralt. I MitID er det PIN-koden til appen, som bliver tjekket centralt. Det vil sige, at den sikkerhed, der normalt ligger i en adgangskode, er inkorporeret i PIN-koden i MitID appen. Dette

beskytter blandt andet bedre mod den type keylogger-angreb, som tidligere er set i NemID, hvor kriminelle kan aflure brugernes adgangskode, når de taster den ind på en hjemmeside.”

Dette svar kan man også finde ordret inde på Digitaliseringsstyrelsens egen hjemmeside, som gennemgår, hvordan man bruger den nye løsning.

Når en borger logger ind på sin netbank i dag, vil vedkommende få en NemID-boks op, hvori borgeren skal indtaste sit bruger-id og en adgangskode.

Derfra skal borgeren indtaste en engangskode, som står på borgerens personlige NemID papkort - eller i den digitale app, med samme funktion. Dette sker alt sammen i browseren på bankens hjemmeside.

Derfra giver systemet adgang til brugerens netbank.

MitID har skibbet adgangskoden Fremover vil NemID-boksen være erstattet af en MitID-boks, hvori borgeren kun skal indtaste sit personlige bruger-id.

Når dette er indtastet, skal brugeren tage sin mobil frem og gå ind på MitID-appen, hvor brugeren skal logge ind med en PIN-kode og godkende forsøget på at logge ind på netbanken.

Forskellen på MitID-appen og NemID-appen, forklarer MitID selv i sin folder, er, at “du selv skal åbne appen, når du skal godkende med MitID.” MitID anbefaler desuden at lave en backup af appen ved at installere den på flere enheder, i tilfælde af, at en enhed forsvinder eller går i stykker.

Eksperternes kritik af den nye løsning har blandt andet gået på, at det bruger-id, som borgeren selv skal vælge, hurtigt kan blive for let at gætte.

Desuden oplyser systemet, når man forsøger at oprettet sit bruger-id, om det indtastede bruger-id allerede er i brug af en anden, hvilket gør det muligt at indkredse sandsynligheden for at

En af årsagerne til, at MitIDløsningen styrker sikkerheden, er netop, at den er opbygget på en måde, som gør det muligt nemt og hurtigt at ændre i løsningen.

Adam Lebech Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen

gætte en anden bruger-id rigtigt.

Hurtig sikkerhedslapning Efter kritik fra eksperter har digitaliseringsstyrelsen indført ekstra funktioner, der skal advare om muligt misbrug? Har man ikke drøftet mulighederne for misbrug af dette valg forud for udrulningen?

“Jo. Derfor har notifikationer ved kritiske hændelser været en del af løsninger siden lanceringen. Det, der er sket siden lanceringen, er, at vi har udvidet de anledninger, hvor man automatisk får en advarsel. En af årsagerne til, at MitID-løsningen styrker sikkerheden, er netop, at den er opbygget på en måde, som gør det muligt nemt og hurtigt at ændre i løsningen. Det betyder, at vi løbende kan tilpasse løsningen for at styrke sikkerheden.

Dermed er vi med MitID bedre i stand til hurtigt at reagere på skiftende internettrusler.”

Hvorfor har man ventet med at foretage disse udvidede funktioner

til efter lanceringen, når man har kendt til problematikken inden lanceringen? Altså, hvorfor undlod man dem, og ventede til der kom kritik af dem, til man indførte dem?

“Udsendelsen af notifikationer i selvbetjeningsuniverset er et af de nye sikkerhedstiltag ved MitID. Konkret betyder det, at nogle notifikationer udsendes til alle uden mulighed for at fravælge dem, og nogle kan man tilvælge – for eksempel kan man tilvælge at få notifikation på sms helt op til hver gang ens MitID bruges til en godkendelse. Vi var enige med DR og deres eksperter i, at det var en god idé at udvide antallet af den type notifikationer, som altid sendes, til blandt andet at inkludere dette konkrete område.”

NemID versus MitID De ekstra notifikationer omfatter nu, at man altid får en besked, hvis brugerens telefonnummer eller e-mailadresse er blevet

ændret inde i MitID-selvbetjeningsuniverset.

“Så hvis du selv – eller en kriminel, som har narret dig til at lukke ham ind i dit selvbetjeningsunivers på mitid.dk – eksempelvis har ændret det telefonnummer, som du har opgivet, da du oprettede MitID, vil du nu altid modtage en notifikation om det via din MitID app og en besked på det telefonnummer og/eller den e-mail, du har opgivet, da du oprettede MitID. På den måde kan du straks reagere, hvis den gennemførte ændring ikke er en, du selv har igangsat, og du kan spærre dit MitID.”.

Så hvad er forskellen på MitID og NemID-nøglekortsappen, når man alligevel får advarsler nu?

“Med NemID får du ikke notifikationer, når dine kontaktoplysninger ændres i selvbetjeningsuniverset. Det gør du nu med MitID. På den måde kan du hurtigt reagere og spærre MitID, hvis du ikke selv har igangsat de gennemførte ændringer. Det styrker sikkerheden.”

Han understreger at det er vigtigt at skelne mellem to typer af notifikationer: Dem som handler om kritiske hændelser knyttet til dine grundindstillinger, og dem som handler om anmodninger, der skal godkendes.

Det kan for eksempel være en anmodning om at logge ind på netbank, foretage en betaling eller lignende.

Hvilke eksperter har Digitaliseringsstyrelsen rådført sig med forinden udrulningen om valget af brugernavn-login?

“MitID er blevet vurderet af uafhængige tredjeparter under udviklingsforløbet som en del af kontrakten med leverandøren.

Derudover har vi i udviklingsperioden udarbejdet en omfattende risiko- og sårbarhedsvurdering, som løbende opdateres af Nets, og som danner grundlaget for mitigerende tiltag i MitID. Vi overvåger, vurderer og drøfter nye trusler og risici løbende, så vi kan være på forkant og reagere hurtigt.” •

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

43

handson

Test af Audi Q4 E-tron:

Elektrisk SUV i luksusklassen med plads til det hele - til lavpris

44

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

handson

Det har aldrig været billigere at blive godt elkørende i tyske luksusbiler – det er Audis Q4 E-tron et bevis på.

AF Niels de Boissezon

D

et er lidt af en underdrivelse, at sige, at tingene går hurtigt i el-billand.

For blot en håndfuld år siden var udvalget småt, og når man kiggede på det brede segment til under den halve million kroner, var mulighederne decideret uinspirerende.

Men siden er stort set alle bilproducenter kommet på banen med store, flotte og lækre bud på biler i klassen mellem 300.000 og 400.000 kroner.

Selv Audi, som jo aldrig har været særligt billig, byder nu ind med en stor eldreven SUV med masser af plads til priser fra 350.000 kroner i form af dagens testmodel: Audi Q4 E-tron.

Det er nærmest det halve af det, som Audi krævede for blot et par år siden for en eldreven luksuskaret med sammenlignelige mål: E-tron.

Nå ja, så er der samtidig nyere teknologi ombord, længere rækkevidde og en dedikeret elbils platform at få.

Det lyder jo som årets bilkup.

SUV med modifikationer Navnet på dagens testemne giver egentlig de gode indikationer om, hvad Audi Q4 E-tron 40 egentlig er for en størrelse.

Q’et er audisk for en mere terrængående formgivning med ekstra højde og frihøjde. 4-tallet indikerer, at vi størrelsesmæssigt

befinder os i den pæne mellemklasse i Audi-porteføljen, mens 40-tallet skulle antyde, at der er godt kraftoverskud i motorrummet.

Til sidst indikerer ’E-tron’-navnet, at drivlinjen udelukkende er eldrevet.

Audis navngivning synes jeg nu ikke altid er lige retvisende.

Den grundlæggende form rammer ved siden af det, der sædvanligvis forstås ved en SUV. Q4 er lavere, mens a-stolperne trækket langt bagud, og kroppen er strukket ud.

Alt efter synsvinkel finder man både MPV- og stationcar-elementer, som bryder lidt med det, der forbindes med en Audi SUV. Det indtryk understreges af den korte snude, som kølerhjelmen udgør, og som igen bryder med klassisk Audi-formgivning, der hidtil har været skabt med plads til en brølende forbræn-

Mens Q4 er lidt aparte set udefra, er det derimod klassiske Audidyder, som man møder inde i kabinen: Stramt og stilfuldt.

dingsmotor for øje.

Q4 er nemlig skabt fra bunden som en elbil på VW-koncernens bredt anvendelige MEB-platform, som allerede nu findes i modeller som VW ID.3, ID.4, Skoda Enyaq og Cupra Born.

Audi er dog sit varemærke kær, og et element, der definerer selskabet på motorvejen – den imposante kølergrill - har fået en fremtrædende plads.

Den er stor, den er sølvfarvet – og så er den blottet for funktion, for den motor, der nu engang er, findes ved bagakslen, hvorfra den skubber kareten frem med sine 204 elektriske heste.

Nydelige, rummelige sager Mens Q4 er lidt aparte set udefra, er det derimod klassiske Audi-dyder, som man møder inde i kabinen: Stramt og stilfuldt.

Her mødes man af et kantet, maskulint men fortsat stilfuldt indre, hvor Audi på fin vis får integreret digitalt cockpit i instrumentbrættet og 12 tommer infotainment system i kabinens paneler.

Her er ingen storskærme, der flyver ud til højre eller venstre, ingen overflod af kapacitive knapper eller store forkromede bling-overflader.

Materialerne er dog ikke af samme kvalitet, jeg stiftede Fortsættes side 46

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

45

handson

Test af Audi Q4 E-tron:

Elektrisk SUV i luksusklassen med plads til det hele - til lavpris

Fortsat fra side 45

bekendtskab med i Audis turbolækre E-tron GT. Sidstnævnte er mere Porsche, mens Q4 bærer

Førerpladsen i Q4 E-tron er et godt sted at være - det er bare ærgerligt, at infotain­ mentsy­stemet driller af og til.

46

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

præg at have det mindre adelige VW- og Skoda-DNA. De mere folkelige rødder giver dog klare fordele på de praktiske egenskaber, hvor det virkelig skinner igennem, at Q4 (og dennes koncern-søskende) er indstillet på at være en trofast familie-flytter.

Man sidder rigtig godt på alle fem pladser – selv midtersædet

bagi er ganske brugbart, fordi fødderne ikke skal parkeres på hver side af en transmissionstunnel.

Bagagerummet er rigelig stort (520 liter) og klasser over det, Mercedes-rivalen EQA eksempelvis disker op med. Her er dog ingen ’frunk’ – en slags baggerum foran – til eksempelvis ladekabler.

Det er ellers noget, som stadig flere elbiler byder på.

Man kan trække op til 1.200 kilo på krogen, om end man skal være indstillet på, at det nok vil halvere rækkevidden at have en Adria-vogn på slæb.

Dimensionerne er samtidig overraskende beherskede for så rummelig en bil. Under 4,6 me-

ter i længden gør, at den fortsat er let at parkere – særligt fordi vendediameteren er uhyre kort.

Dynamisk behersket Mens Audi med E-tron GT beviste, at el og køreglæde da sagtens kunne hænge sammen, synes de dynamiske ambitioner at være lidt overset i Q4 E-tron.

Men det er nok også fordi, at de aldrig har været i højsædet fra begyndelsen.

204 heste og baghjulstræk lyder ellers ikke bovlamt, men de har nu også fået den opgave at skubbe 2,2 tons bil frem, hvorfor den aldrig bliver sportslig i optrækket.

Fortsættes side 48

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

handson

Test af Audi Q4 E-tron:

Elektrisk SUV i luksusklassen med plads til det hele - til lavpris

Fortsat fra side 46

Selve styrtøjet og affjedringen lægger heller ikke op til spas, men er i stedet mere neutralt tunet, hvilket i grunden bare gør den mere oplagt til at udfylde

Audi Q4 E-tron er skarpt prissat - men den lander også i et felt, hvor stadig flere konkurrencedygtige alternativer dukker op.

48

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

sin rolle som familiemobil.

Topfarten på 160 kilometer i timen lægger heller ikke op til at blæse op og ned ad autobahnen, men det er godt det samme, for allerede ved 130 kilometer i timen suges der lige lovligt meget af batteriet, så modellens officielle rækkevidde på 490 kilometer (med 20”-hjul) kom-

mer et godt stykke under de 400 kilometer.

Skal man ofte på langtur, ville et godt tip være at lette speederfoden lidt og vælge de lidt mindre 19”-hjul eller endda at springe over til den mere vindglatte coupé-version Audi Q4 E-tron Sportback. Så kommer man over de 400 kilometers reel rækkevidde igen.

Selv opladningen foregår ved 125 kw, hvilket er fint tal, der dog ikke holdes under hele ladeseancen.

Det tager dog kun lidt over en halv time at tanke fra næsten tom tank til 80 procent, hvilket giver 250-300 kilometer til næste pitstop.

Det bør lige række til, at det er blæren og spisepauserne, der sætter de største begrænsninger for langturen sydpå.

Visse software-svipsere Baghjulstræk og bilens elektriske drivlinje har dog en klar fordel i byen.

Godt vejgreb og øjeblikkelig kraftoverførsel gør, at man altid kommer først over lyskrydset – så længe man holder ved siden af en fossilbil.

Bilen er uhyre letkørt, da der altid er kraftoverskud at hente i drivlinen, mens styrtøjet lystrer øjeblikkeligt.

Bilen kan også fungere i såkaldt ’et-pedals kørsel’, hvor alene det at løfte speederen får motorbremsen til at samle strøm op. Strømregenering som standard kan aktiveres i indstillingerne, så det er slået til som default.

Som standard er det med bremTil trods for sen, der opsamsine agressive design-detaljer les strøm ved er Audi E-tron nedbremsninger Q4 ikke nogen - medmindre der vild køreoplebremses hårdt op, velse. hvor de fysiske bremser sikrer stopevnen.

Når der køres, bliver man hurtig glad for Audis heads-up system, da det serverer

de nødvendige køre- og navigationsoplysninger lige i synsfeltet.

Det digitale instrumentpanel er også nemt at konfigurere til at vise lige det, som man ønsker at se, så man altid er orienteret.

Ved siden af har vi dog infotainment-systemet, som lider lidt af at have enkelte udfald, periodisk hakken og en navigationsside, som ikke forstår dansk stemmestyring.

Blandt andet derfor kan navigationen kan heller ikke hamle op med de fuldt opkoblede alternativer som Google Maps eller den elbil-fokuserede ’A better route planner’ som kan tilgås igennem den trådløse Apple Carplay eller Android Auto.

Modsat den dyrere Audi E-tron GT, kan systemet dog opdateres ’over the air’, hvorfor småfejl eller endda store overhalinger til bilen kan hentes og installeres, hvis ellers Audi og VW-koncernen finder viljen til at give sit system en overhaling.

Audis slagtilbud Det er imponerende at se, hvad en kombination af elektrificering og en lempelig afgiftsstruktur kan gøre for bilkøberne.

Med Audi Q4 E-tron får man en bil, der på mål og evner er meget tæt på Audis næsten dobbelt så dyre Q5-serie til priser under Q3-serien.

Nuvel, før man henrykkes vildt over Audis slagtilbud, skal man være indstillet på, at Audi stadig tager sig godt betalt for sit ekstraudstyr.

Selvom Q4 med det store batteri som udgangspunkt koster rimelige 385.000 kroner, var min testversion omkring 100.000 kroner dyrere for at kunne tilbyde sportssæder, køreassistenter, 20” fælge, S-Line trim, den store teknologipakke og mere til.

Det ændrer dog ikke ved, at man for under 400.000 kroner kan få sig en tysk, elektrisk luksus-SUV med plads til det hele samt 500 kilometers rækkevidde.

Det er blevet forrygende tider for elbil-købere. •

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

Af Fredrik Hornell Nordeuropæisk salgsdirektør for Semperis

OPINION

Identitetssystemer giver for alvor hackerne nøglerne til kongeriget i 2022

I

dentitetssystemer giver for alvor hackerne nøglerne til kongeriget i 2022 Identitetsstyringsværktøjet, Active Directory (AD) til Windows, er blandt hackere en af de mest populære måder at skabe sig adgang til en virksomheds netværk på.

Desværre står identitetsstyringsdatabasen pivåben i langt de fleste virksomheder.

Som kernen i Windows-operativsystemer administrerer AD virksomhedens mange brugertilladelser og er derfor nøglen, der låser døren op til mange forretningskritiske processer og tjenester.

Men standardkonfigurationen gør den til et meget let mål.

Selv om virksomhederne i stigende grad flytter deres applikationer til fra on-prem til skyen, er AD stadig en grundlæggende del af infrastrukturen for begge miljøer for 90 pct. af alle virksomheder.

Det ved de it-kriminelle, der udnytter svaghederne ved AD til at indlede deres angreb på de

50

Computerworld nr. 10 • 26. november 2021

data og applikationer, som findes i skyen.

Ved at gå gennem AD omgår de nemlig de klassiske cloud-beskyttelsessystemer.

Hackere går i stigende grad efter identitetssystemer For nyligt var der nedbrud i Facebooks servere. Nedbruddet viste med al tydelighed, at når en central identitetsudbyder (som Facebook også er) oplever nedbrud, så påvirker det alle de applikationer, der er afhængige af dem til brugergodkendelse.

Jo mere brugerne er afhængige af delt infrastruktur, jo mere indgribende bliver et nedbrud.

Det gør store identitetsudbydere til det perfekte mål for hackere.

For det hurtigt voksende antal virksomheder verden over, der er afhængige af Microsoft Azure, fungerer Azure AD også som en vigtig identitetsudbyder, der bekræfter utallige brugeridentiteter hvert eneste minut.

Hackere, der kompromitterer Azure AD, kan derfor sætte flere applikationer ud af spillet på én gang og gøre voldsom skade.

Hybrid-cloud er blevet den nye normal for stort set alle danske virksomheder og det betyder, at virksomheder skal sikre deres identitetsstyring, også i skyen.

Flere og flere virksomheder indfører Zero Trust eller nul-tillid-autentificerings- og adgangsmodeller i takt med, at behovet for

Desværre står identitetsstyringsdatabasen pivåben i langt de fleste virksomheder.

beskyttelse af cloud-identiteter stiger.

Sofistikerede angreb fra usofistikerede itkriminelle Sofistikerede ransomware-angreb er ikke længere forbeholdt nationalstater og højtuddannede it-kriminelle.

I 2022 kommer alle, der vil det, til at kunne få adgang til værktøjer, der kan udføre angrebene.

Med ransomware-as-a-service kan ufaglærte hackergrupper, som LockBit 2-0, gøre alt det beskidte arbejde.

I jagten på profit bliver hackerangreb, der stjæler data og dernæst truer med at afsløre det, stadigt mere populære.

Når disse hackere først har fået fat i data, kan de gentagne gange vende tilbage og kræve flere penge.

Denne ransomware-krise kommer til at ramme sit zenit, indtil de nationale regeringer får truffet de nødvendige internationale foranstaltninger.

At det amerikanske justitsministerium har besluttet, at ransomware-angreb kan behandles på linje med terrorangreb, som vi lige har set med udslettel-

sen af hackergruppen REvil, som stod bag angrebet på Colonial Pipeline og Kaseya, er godt nyt i mine øjne.

I mellemtiden er der ingen mangel på sårbare systemer, der kan angribes.

Men det værste er, at det moralske filter endegyldigt er væk.

I dag er de fleste it-kriminelle ligeglade med konsekvenserne af deres angreb. Det er et fåtal, der bekymrer sig om konsekvenserne ved at angribe kritisk infrastruktur eller hospitaler, hvor liv kan komme i fare.

Angreb kan betyde, at kritiske tjenester bliver utilgængelige, og at priser vil stige.

Kort sagt: Ransomware kan komme til at påvirke os alle.

Tyveri af intellektuel ejendom vokser Store virksomheder får sværere ved at beskytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder mod digital spionage.

Virksomhederne administrerer og driver stadigt mere komplekse it-miljøer med det samme eller færre medarbejdere, og de har svært ved at besætte stillinger, der kræver stor sikkerhedsekspertise.

De it-kriminelle fortsætter med at finde veje ind i organisationer ved at angribe de mindre eller nyere virksomheder i den digitale forsyningskæde, som typisk ikke har et stærkt it-sikkerhedsforsvar.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se flere angreb på den digitale forsyningskæde i det nye år.

Vi vil formentlig også se it-kriminelle, der anvender kunstig intelligens, da de både har pengene og ressourcerne til det. •

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

Fleksibelt.

Vi vil, at du skal kunne arbejde sikkert, effektivt og digitalt. Hos os finder du alt inden for IT samlet ét sted - produkter, tjenester, løsninger og specialistkompetencer, så du kan træffe det rette valg for din virksomhed. Vi tror, at det kan være rart at have en partner, man kan sparre med.

Vi er med dig hele vejen fra behov til installation og bæredygtigt genbrug.

Du er måske godt på vej på din digitale rejse og ved, hvad du vil have. Eller så har du brug for hjælp til at finde den rette løsning.

Vi møder dig der, hvor du er. Så du kan fortsætte fremad.

dustin.dk