Computerworld nr. 11 - 2020: Årets CIO by Computerworld A/S

nummer 11 11. december 2020 40. årgang

Digitaliseringsstyrelsen Bedre borgerservice er også en businesscase side 31

Sikkerhedseksperten Vær forsigtig med den nye kørekort-app

side 28

sikkerhed Flere end 70.000 adresser lækket i kæmpehack side 38

Kristian Vengsgaard

Peter Cabello Holmberg

Computerworld nummer 11 11. december 2020 40. årgang

På to år har CIO Peter Cabello Holmberg sparet 200 millioner kroner om året på it hos den danske smykkegigant Pandora, hvor 70 procent af applikationerne er blevet flyttet i skyen. side 14

Han er Årets CIO 2020 Læs om kåringen af Årets CIO 2020 og mød vinderen og alle de øvrige nominerede på side 12-27

massefyring? Er KMD

test Apples

side 10

side 44

på vej med massefyringer, eller passer tallene i en lækket PowerPoint ikke?

nye iPhones er bygget til fart og stil

Anne Nørklit Lønborg

Alan Jensen

Antonietta Mastroianni

Premium betyder mere. Hver eneste dag. Som Premium-bruger får du hver dag adgang til særlig relevant tech-indhold.

Prøv Premium i en måned.

www.computerworld.dk/premium

Vi tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation. Det er den interesse, som vi formidler på Computerworld Premium – en del af Computerworld forbeholdt digitale abonnenter. Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt.

leder

Mellemlederens vigtigste erkendelser efter syv måneder iført blødt bomuldstøj

marts 2020 sagde vi på Computerworlds redaktion farvel til vores trygge, faste rammer på kontoret. Og goddag til hjemmearbejde minimum tre dage om ugen. Et par måneder efter, i maj, skrev jeg skråsikkert ”So long, kontor – jeg kommer aldrig tilbage (på samme måde)” og annoncerede dermed, at vi nu lagde arbejdsformen radikalt om. Den gode nyhed er, at jeg indtil videre stadig har ret: Vi kommer ikke tilbage på samme måde. Det er der simpelthen ikke grund til. Men virkeligheden samtidig lidt mere nuanceret. Så her er, helt uden filter, mellemlede-

rens fem vigtigste erkendelser efter syv måneder tilbragt hjemme iført blødt bomuldstøj: 1. Vi har aldrig været så effektive som nu. Ro, nogenlunde renlighed og regelmæssige, daglige statusmøder via Teams har sikret læserne flere artikler end nogensinde før. 2. Den gamle sandhed om, at en mellemleder bare er et andet ord for vicevært, har aldrig været mere rigtig. Mens journalisterne gik i krig med de fede historier, endte chefredaktøren som vicevært, mødeindkalder og sekretær. Min arbejdsdag er nu væsentlig mere effektiv end før krisen. Men en stor del af de seneste måneder er gået med oplæg, skabeloner og at sætte rammer - ting, som før var klaret på et fællesmøde, men som inden vir-

tuelle idésessioner og fællesmøder nu helt konkret skal lines op, så de kan forme fremdriften. I den tid, der er til overs, kan jeg så bekymre mig om, hvordan man begrænser det tab af identitet, sammenhold og kultur, som for meget distance også skaber. 3. Min indre lean-konsulent trænger alvorligt til ferie. Nye arbejdsformer, nye produkter og nye relationer til traditionelle partnere betyder, at alt har været oppe i luften siden foråret. Det er spændende, men på sigt er det usundt for både effektivitet og innovation, når alt kan ændres med kort varsel. De seneste syv måneder har derfor krævet en kontinuerlig indsats og en fast hånd for at holde fokus og minimere risici og vildskud. 4. En god ven,

indhold

mobility Her er der nul mobildækning side 4 Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

opinion Sådan kommer du godt i gang med AI: Her er mine gode råd (og de virker) side 6 mennesker i it Jeg tror ikke, at vi nogensinde kommer til at sælge en on premise-licens igen side 8 arbejdsmarked Planlægger KMD at reducere medarbejderstaben med 10 procent? side 10 sikkerhed Derfor skal du være yderst forsigtig, når du downloader ny kørekort-app side 28

far og toppolitiker sagde engang til mig, at man ikke kan komme i plus på familiekontoen. Det samme gælder som leder. Du skal arbejde hver dag for at holde underskuddet fra døren. Det har heller aldrig været mere sandt. Uden et stærkt og sundt fundament af individuelle medarbejdere, der kan og vil selv – og som kender visionen – var alting gået i fisk, inden vi var kommet ud af april. 5. Og så holder den oprindelige plan stadig: Tingene må og kan ikke blive som før. Og det er faktisk ret fedt. Bare ærgerligt, at der skulle en global pandemi til for at få os til at ændre vaner.  Lars Jacobsen, chefredaktør

Læs om kåringen og møde vinderen og de nominerede side 12-27

marked PA Consulting ser store muligheder i ny ejer: ”Vi er på en god rejse både i Danmark og globalt” side 34 karriere NNIT skifter ud i topledelsen og indsætter nye direktører side 36 sikkerhed Flere end 70.000 adresser lækket i kæmpehack af TDC-virksomhed side 38 windows Her er Microsofts planer med Windows for 2021 side 40 sikkerhed Ny sofistikeret ransomware lægger systemer ned kloden over side 42

offentlig it Undrer sig over ny kørekort-app til 44 millioner kroner: ”Jeg kan simpelthen ikke se business casen” side 30

handson Apples nye iPhones er bygget til fart og stil side 44

Digitaliseringsstyrelsen Bedre service til borgerne er også en business case side 31

opinion Skræmmende misforståelse: Du kan ikke beskytte dig mod DDoS-angreb side 50

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

mobility

Her er der nul mobildækning Danmark har generelt god mobildækning sammenlignet med andre lande. Alligevel er der fortsat områder uden dækning. Af Jakob Schjoldager

elvom 5G teknologien allerede er på vej til at blive rullet ud i hele landet, så er der fortsat en række steder i landet, hvor der ikke er nogen mobildækning. Analyseselskabet Tutela Technologies har set nærmere på den danske mobildækning, og

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

har på baggrund af data tegnet et danmarkskort. På kortet viser prikkerne områder på 150 kvadratmeter, hvor der ikke er nogen mobildækning. I alt viser undersøgelsen, at lige over tre procent står uden mobildækning. ”På grund af de fysiske begrænsninger ved teleteknologi er det praktisk talt umuligt at dæk-

ke hver eneste kvadratmeter af et land, men med den rette data er det muligt målrettet at finde de områder, hvor der er flest, som oplever at være afskåret fra omverdenen uden forbindelse og dermed adressere problemet,” udtaler Chris Mills, chefanalytiker hos Tutela Technologies i undersøgelsen. Mens de hvide prikker er udendørs arealer viser de røde prikker dækningen indendørs. Det er naturligvis uden for de større byer, at dækningen er mindst. Fordelt mellem landsdelene er der særligt en landsdel,

der stikker ud. Nordjylland er nemlig det område med flest områder uden dækning. Her er det mere end 4,5 procent af landsdelen der helt mangler teledækning. Dernæst kommer Midtjylland efterfulgt af region Syddanmark, der dækker Syd- og Sønderjylland samt Fyn. Hovedstaden er måske ikke overraskende det område i landet, hvor der er færreste pletter uden mobildækning. Omkring hovedstaden er det bare godt 1,5 procent der mangler tele-dækning. 

YOUR OPERATING MODEL IS THE ENGINE THAT ENABLES DIGITAL TRANSFORMATION 75% of companies’ digital transformation challenges are

caused by the lack of integrated governance structures between Business, IT and Digital*.

Do you recognize some of the below challenges in your organization?

“

“IT and Business are not prioritizing projects together and therefore creating bottlenecks in our project portfolio and resource gaps in our development.”

“How do we implement more Agile and DevOps ways of working, while also maintaining our waterfall approach?”

“

“We are moving more of our infrastructure into cloud. However, we don’t have the right governance in place to achieve the benefits of scalability, cost efficiency and security.”

Sofigate is a forerunner in Business Technology Operating Models, equipped with experience of 200+ implementations in Nordic companies. We utilize best practices and models developed together with our clients. Interested in knowing how we can help you to build an operating model that enables digital transformation? Let’s be in touch! Mikael Nurmi Managing Director mikael.nurmi@sofigate.com

Jørgen Christensen Head of Operating Models jorgen.christensen@sofigate.com

THE BUSINESS TECHNOLOGY TRANSFORMATION COMPANY. *MIT SLOAN Management Review, 7 Key Principles to Govern Digital Initiatives, April 2020

Sofigate.dk

Af Dan Rose Founder og AI-konsulent i Todai

OPINION

Sådan kommer du godt i gang med AI: Her er mine gode råd (og de virker)

eg hørte for nylig denne indvending imod at arbejde med kunstig intelligens (AI): “Vi har forsøgt med AI, men det er ikke en moden teknologi”. Jeg er sikker på, at det ikke kun er AI-folk som mig, der hører den slags. Marketing-folket hører nok også: “Det der Facebook-annoncering har vi prøvet. Det virker ikke”. På trods af at det nok er en meget normal tendens, synes jeg, at det er ret interessant. For AI er ikke bare moden; det er en nærmest overmoden frugt, der hænger og venter på at blive plukket. Plukker du ikke selv AI-frugten, giver den før eller siden slip og dumper ned i hovedet på dig. Eller sagt uden metafor – AI sniger sig ind i alle dine it-systemer lige nu, uanset om du vil det eller ej. Så AI’ens modenhed er ret indiskutabel. Måske mangler organisationen modenhed? Så hvorfor møder jeg så ledere, der ellers er dygtige, men som fortæller, at AI ikke er en moden teknologi? Jo, det skyldes efter min erfaring simpelthen, at organisationen endnu ikke er moden eller har erfaring i at arbejde med AI. Når folk går i gang med AI, griber de fleste det an som et klassisk it-projekt, og det er den absolut letteste måde at få en dårlig oplevelse på. For AI er

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

anderledes. AI er en eksperimentel teknologi forstået på den måde, at inden du starter et AI-projekt, ved du ikke, præcis hvad du skal bruge af data, hvordan problemet skal løses, og hvilket produkt du vil stå i hånden med til sidst. Når man arbejder eksperimentelt, er det vigtigt at acceptere, at en del af processen er at tage noget hårdt arbejde og gladeligt smide det i skraldespanden. For den eksperimentelle vej til et godt produkt går gennem en masse blindgyder, hvor man hver gang må vende om og gå en anden vej. Uanset hvor langt man er nået. Jeg er glad for, at Edison forstod eksperimentel udvikling og ikke kaldte elektrisk lys for en umoden teknologi efter sit første forsøg med en glødepære. Så for at hjælpe lederne lidt på vej med AI, har jeg her et par gode råd til at komme i gang:

Det kan lyde mærkeligt, men når det gælder AI, er man meget sjældent så klar på sine mål, som man tror.

Vær uambitiøs første gang du arbejder med AI: Det er en klassisk fejl, at man kaster sig over en ny teknologi med alt for store og ambitiøse mål. Indtil man er godt inde i en teknologi, er det ikke en god idé at slå for store brød op. Så start småt og med en nice-to-have løsning. Så gør det ikke noget, at løsningen ikke er helt perfekt. Vælg de rigtige projekter: En af de sværeste ting er finde de rigti-

ge udfordringer at løse med AI. Jeg oplever ofte, at AI enten ender i opportunistisk fri leg eller i ledelsesbestemte projekter. Tricket til at finde de rigtige projekter at arbejde med er at give de medarbejdere, der sidder med konkrete udfordringer i hverdagen, en basal forståelse for AI. Når først de forstår, hvad AI kan, så vælter idéerne ud. Ledelsen kan dernæst sortere i idéerne, så de følger virksomhedens strategi. Begynder idéerne til AI i ledelsen, bliver projektet typisk valgt uden den domæneviden, som er essentiel for gode AI-projekter. Vær klar på dit mål fra begyndelsen, når du arbejder med AI. Det kan lyde mærkeligt, men når det gælder AI, er man meget sjældent så klar på sine mål, som man tror. Lad os sige, at du vil træne en AI til at læse og sortere i virksomhedens indkomne mails og automatisk sende dem videre til de relevante afdelinger. I lette tilfælde skal AI’en også svare på mails direkte. Det er en ret typisk AI-løsning. Her erstatter man et menneskes arbejdsopgaver og begår en fejl, jeg har set utallige gange: Man opstiller et mål a la: “AI’en skal bare gøre, som receptionisten plejede at gøre”. Men her skal man altså være mere specifik. For hvor god er receptionisten egentlig til at svare og fordele mails? Her skal man lave sit forarbejde. Så nu skal AI-frugten bare plukkes og tilberedes på den rigtige måde. Dermed bliver det en god oplevelse for alle. 



Brother ønsker dig en glædelig jul!



mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it. Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Jeg tror ikke, at vi nogensinde kommer til at sælge en on premise-licens igen

Tekst: Alexander Haslund

RP har i mange år været noget af det mest støvede teknologi, hvor der ikke rigtig var nogen, der rykkede sig. Der er stadig mange kunder, der sidder på gammel teknologi. Det er helt vildt, hvad der findes af næsten usupporterede ERP-versioner. Nu ser vi til gengæld et kapløb, og vi ser, at fårene bliver skilt fra bukkene. Dem, der

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

investerer i transformationen, kommer også til at vinde det kapløb. Cloud-ERP er kommet endnu mere på agendaen på grund af corona-pandemien. Jeg tror aldrig nogensinde, at vi kommer til at sælge en on premise-licens igen. Alle i vores fokusvertikal, der overvejer at anskaffe sig ny teknologi, kigger på SaaS. Der er vi langt foran i Danmark end både Sverige, Norge og Tyskland.

CIO’erne skal nu forholde sig til, hvordan de supporterer forretningen på distancen, og vi ser stadig flere CIO’er, der går fra at skulle holde lysene tændt til at drive forretningen frem med teknologi. Derfor tror jeg, at mange lige nu står over for store ERP-spørgsmål. Anders Holm Jørgensen, direktør for Unit4 i Danmark.

We keep big businesses moving Vi leverer IT-produkter, tjenester og lĂ¸sninger til store virksomheder.

dustin.dk

arbejdsmarked

Kontroversiel PowerPoint spreder sig blandt de ansatte

Planlægger KMD at reducere medarbejderstaben med 10 procent? I marts 2021 skal der ifølge en lækket Powerpoint være 184 færre ansatte hos KMD Danmark. Men tallene er ”ikke faktuelt korrekte,” lyder det fra selskabet i en kortfattet meddelelse til Computerworld. Af Jacob Ø. Wittorf og Alexander Haslund

MD har netop fyret lidt over 50 medarbejdere, hvilket Computerworld afslørede 1. december. Men de seneste fyringer kan blot være første brik i en manøvre, hvor det danske selskab over en periode på fire måneder skal reducere medarbejderstaben med i alt 184 personer. Det er i hvert fald det, de ansatte hos KMD frygter, efter at en dias fra en PowerPoint-præsentation gennem de seneste dage er begyndt at florere hos flere ansatte i selskabet. Computerworld er kommet i besiddelse af et foto af PowerPoint-siden, der ifølge Computerworlds oplysninger stammer fra et møde 25. november hos KMD i Aalborg, hvor ledelsen redegjorde for opsigelsen af 17 medarbejdere i selskabets finansafdeling. KMD: Tallene er ikke faktuelt korrekt Hos KMD afviser man dog, at de tal, der fremgår af PowerPoint-siden, er retvisende. ”KMD ønsker fortsat ikke at kommentere antallet af afskedigelser, men kan oplyse, at de tal, som Computerworld henviser til, ikke er faktuelt korrekte,” lyder det i en skriftlig besked fra

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

pressechef Anne Rosa Simonsen pressechef hos KMD, der ikke vil kommentere yderligere på PowerPointen-siden. Pressechefen oplyser endvidere, at selskabet løbende justerer størrelsen på organisationen. ”Vi tilpasser løbende organisationen for at sikre, at vi er konkurrencedygtige og kan leve op til den efterspørgsel, der er i markedet,” lyder det fra Anne Rosa Simonsen KMD vil dermed ikke at svare på, om der er yderligere fyringer på vej i selskabet, ligesom KMD heller ikke vil svare på Computerworlds spørgsmål om,

hvorvidt de ansatte hos KMD skal frygte yderligere fyringer før jule- og nytårsferien. Mål om 1.762 ansatte til marts Det fremgår af Powerpoint-siden, at selskabet fra april til oktober i år har reduceret medarbejderstaben fra 1.992 ansatte til 1.946 ansatte. Computerworld erfarer, at KMD-ledelsen – i kølvandet på, at PowerPoint-siden har spredt sig i virksomheden – har været ude og afvise indholdet over for flere ansatte. Ifølge Computerworlds oplysninger har selskabet meddelt medarbejderne, at tallene i Powerpointen beror på en fejl. Ifølge PowerPoint-siden er det planen at reducere medarbejderstaben med yderligere 184 personer. Det betyder, at KMD Danmark i marts 2021, umiddelbart

før selskabet fremlægger sin næste årsrapport, vil have 1.762 ansatte. Dermed vil KMD på 12 måneder have reduceret medar-

KMD ønsker fortsat ikke at kommentere antallet af afskedigelser, men kan oplyse, at de tal, som Computerworld henviser til, ikke er faktuelt korrekte. Skriftlig besked til Computerworld fra Pressechef Anne Rosa Simonsen, KMD

bejderstaben med lige knap 10 procent. Vil kræve afskedigelser Hvis KMD forbereder at foretage en reduktion af medarbejderstaben i den størrelsesorden, som det fremgår af PowerPoint-siden, vurderer kilder, som Computerworld har talt med, at det vil være umuligt at gennemføre via naturlige afgang, men at det vil kræve en større fyringsrunde. Afskedigelser af denne type vil som udgangspunkt betyde, at reglerne om masseafskedigelser skal følges. Reglerne træder i kraft, hvis der bliver fyret flere end 30 personer på en arbejdsplads med 300 ansatte eller flere. Men bliver fyringerne gennemført drypvis på selskabets forskellige lokationer, vil det være muligt for KMD at fyre færre end 30 personer på hver lokation om måneden, hvilket dermed betyder, at reglerne ikke træder i kraft. Reglerne om masseafskedigelser betyder blandt andet, at arbejdsgiveren skal indlede forhandlinger med de ansatte eller deres faglige repræsentanter så tidligt som muligt. Samtidig skal de berørte ansatte have en opsigelse senest 10 dage efter, forhandlingerne er afsluttet. 1.000 færre KMDansatte på få år Gennem de seneste år har KMD løbende tilpasset sit omkostningsniveau og fokuseret sin forretning, hvor selskabet i stigende grad har haft fokus på at blive et renere software- og udviklingshus. Det kom blandt andet til udtryk, da selskabet i 2018 outsourcede den sidste del af sin infrastrukturafdeling til IBM, der i den forbindelse også overtog 260 KMD-ansatte. Samtidig har KMD reduceret antallet af medarbejdere med over 1.000 på få år. Ifølge seneste årsrapport for 2019/2020 er

KMD således gået fra lidt over 3.000 ansatte i 2015 til i slutningen af marts at være på knap 1.900. Alene over de seneste to år er antallet af medarbejdere reduceret med lidt over 200. I et interview med Computerworld forklarede KMD’s økonomidirektør, Jannich Lund, at reduceringen af medarbejderstaben skyldtes flere årsager. For det første har KMD ifølge ham haft et fokus på at effektivisere alle hjørner og kanter af forretningen gennem det sidste år. ”Det er et udtryk for vores omkostningsreduktion. Vi har kigget på processerne og vurderet, hvordan vi kan gøre dem mere strømlinede og levere det samme eller bedre til kunderne med færre medarbejdere ombord,” fortalte han og henviste samtidig til den store outsourcing-aftale med IBM, hvor der er blevet overflyttet folk. Og så gjorde han det klart, at nedgangen i antallet af medarbejdere ikke skulle sidestilles med en større fyringsrunde. ”Vi har gjort det på forskellige måder, men det er blandt andet ved, at hvis folk går på pension eller siger op, så ser vi, om vi kan undlade at genbesætte stillingen, så vi kan levere det samme med færre mennesker ombord.” I det seneste årsregnskab fra i sommer kunne KMD, efter på to år at have tabt omkring 400 millioner kroner, igen fremvise en positiv bundlinje, der landede på 174 millioner kroner. At KMD igen formåede at lande et positivt resultat, tilskrev KMD’s økonomidirektør Jannich Lund i et interview med Computerworld blandt andet effektivt, god kvalitet og færre omkostninger. Her nævnte han også, at KMD har set på, hvor meget der bliver leveret fra selskabets udviklingsafdeling i Warszawa, Polen. I seneste årsrapport opgjorde KMD 500 ansatte udviklingsafdelingen i Warszawa, der regnskabsteknisk ikke tælles med i regnskabet for KMD A/S. 

KMD siger farvel til et halvt hundrede ansatte KMD afskediger mindst 50 medarbejdere i en fyringsrunde, der rammer flere af selskabets kontorer i Danmark. Af Jacob Ø. Wittorf og Alexander Haslund

MD gennemfører en fyringsrunde i Danmark. Ifølge Computerworlds oplysninger er mindst 50 medarbejdere blevet opsagt. Computerworld erfarer, at der er blevet afholdt fælles orienteringsmøde, hvor medarbejdere er blevet orienteret om forløbet. Fyringerne bliver fordelt på flere forskellige lokationer. Udover hovedkontoret i Ballerup har KMD også kontorer i både Odense og Aalborg. KMD holder over for offentligheden kortene tæt ind til kroppen. Selskabet afviser blankt at stille op til interview om fyringsrunden. I stedet har KMD efter flere timers betænkningstid fremsendt en kortfattet Vi ønsker ikke at mail til Computerworld. Direkte adspurgt vil kommentere det selskabet her ikke afvise, specifikke tal. at det er i gang med at fyre Anne Rosa Simonsen medarbejdere. KMD’s pressechef ”Vi ønsker ikke at kommentere det specifikke tal,” lyder det fra KMD’s pressechef, Anne Rosa Simonsen, om Computerworlds oplysninger om, at godt 50 medarbejdere skal opsiges. Selskabet meddeler i den forbindelse, at organisationen ’løbende’ justeres. ”KMD tilpasser løbende organisationen for at sikre, at forretningen er konkurrencedygtig og kan matche vores konkurrenter i markedet,” lyder det fra KMD. ”På den baggrund kan vi oplyse, at der løbende fratræder ansatte i KMD, men også at der kommer nye folk til, både i Danmark og i udlandet,” skriver Anne Rosa Simonsen. KMD vil ikke uddybe, hvad der menes med ”løbende tilpasninger.” KMD vil heller ikke sætte tal på, hvor mange ansatte selskabet i dag har. Først overskud i fire år De seneste fyringer kommer på et tidspunkt, hvor KMD, der i december 2018 blev solgt til japanske NEC, i sommer kunne præsentere det første overskud siden 2016. Til gengæld offentliggjorde det KMD-ejede software-selskab Edlund, først på måneden for andet år i træk et regnskab med en negativ bundlinje. Således kom selskabet ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 2,1 millioner kroner, mens selskabet i 2018 landede et underskud på 6,4 millioner kroner. Edlund har ligesom moderselskabet skåret ned på medarbejderstaben. I 2018 havde Edlund 275 ansatte, mens selskabet i 2019 havde 247. 

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

Kristian Vengsgaard

Peter Cabello Holmberg

Anne Nørklit Lønborg

Alan Jensen

Antonietta Mastroianni

”Det var overvældende. Jeg brugte det meste af aftenen på at svare alle”

Årets CIO har fået lykønskninger fra hele verden Vinderen af Årets CIO blev Peter Cabello Holmberg fra Pandora, og den nyslåede vinder er allerede begyndt at overveje, hvad den nye titel skal bruges til. Af Jakob Schjoldager

irsdag 1. december 2020 klokken 16 kunne CIO hos Pandora Peter Cabello Holmberg løfte trofæet og kalde sig Danmarks bedste CIO. Her blev prisen som Årets CIO nemlig uddelt af IDC og Dansk IT i samarbejde med Computerworld. Arrangementet var for første gang virtuelt på grund af coronasituationen, men det betød ikke, at prisen ikke skulle uddeles, og der var stadig både champagne til deltagerne, og den røde løber var rullet ud. ”Det har været overvældende. Jeg har godt hørt andre vindere tale om den enorme interesse, men jeg havde alligevel ikke regnet med det i det her omfang,” forklarer Peter Cabello Holmberg til Computerworld. ”Allerede, da det blev annonceret, begyndte det at strømme ind med lykønskninger på sms og en masse telefonopkald. Så jeg brugte det meste af aftenen i går på at svare dem alle.” Også uden for Danmarks grænser er titlen blevet bemærket i den internationale koncern. ”Min chef Anders Boyer (CFO i Pandora, red.) og vores CEO er selvfølgelig superstolte. Jeg har stort set fået henvendelser fra alle. Det er fra hele topledelsen og fra Thailand, Kina og USA. Det spredes hurtigt,” fortæller Peter Cabello Holmberg. Men hverdagen melder sig

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

En glad Årets CIO 2020. Peter Cabello Holmberg fra Pandora med trofæet. Foto: Mikael Rieck

hurtigt igen, og da Computerworld fanger Danmarks bedste CIO dagen efter, sidder han da også midt i et budgetmøde for den danske smykkekoncern. Men det er i virkeligheden ganske passende, for netop evnen til at få pengene til at passe i it-afdelingen er en del af årsagen til, at Pandora-CIO’en løb med prisen. “Peter Cabello Holmberg har leveret konkrete resultater på alle tre områder samtidig med, at han har haft så meget fokus på omkostningerne, at det har frigivet ressourcer til innovation og investeringer,” lød det i juryens vurdering. Og lykønskningerne fortsatte her til morgen, da Peter Cabello Holmberg trådte ind i koncernens kontor på Havneholmen i København. ”Da jeg kom ind på kontoret, blev jeg stoppet på gangen med det samme og ønsket tillykke. Det giver også virkelig meget energi for mit team. Det giver en gejst og en motivation,” forklarer han. Men prisen skal mere end bare fylde på bogreolen. Allerede forud for prisudelingen opfordrede en af prisens tidligere vindere, Morten Gade, CIO for Energinet, til, at den kommende vinder skulle bruge prisen aktivt. Det har Peter Cabello Holmberg også tænkt sig at gøre. ”Med al den interesse, der er fulgt med prisen, forpligter det jo også. Der er noget læring og

Peter Cabello Holmberg sammen med fire af de fem nominerede, Fra venstre Kristian Vengsgaard fra Forsvaret, Anne Nørklit Lønborg fra Tryg og Alan Jensen fra Salling Group. Antonietta Mastroianni fra TDC var med til virtuelle event på en forbindelse fra Italien. Foto: Mikael Rieck

at it nu skal levere på centrale punkter over for forretningen.

Hele Årets CIO-eventet foregik virtuelt og blev streamet live fra Computerworlds studier i Herlev. Foto: Mikael Rieck

nogle erfaringer, som jeg skal finde ud af at dele bedst muligt. Jeg vil også enormt gerne være

med til at starte en debat om teknologi, og hvordan det kan bruges af forretningen,” forklarer

Peter Cabello Holmberg. Han understreger, at det netop er fælles for alle nominerede,

”Jeg tror feltet var helt åbent” De øvrige nominerede til prisen var Alan Jensen fra Salling Group, Anne Nørklit Lønborg, der er CIO i Tryg, Kristian Vengsgaard fra Forsvaret og Antonietta Mastroianni, Group CIO hos TDC. Og det er bestemt et værdigt selskab at være en del af, anerkender Peter Cabello Holmberg. ”Jeg synes, det var helt åbent. Da jeg læste deres historier, tænkte jeg ’Okay, barren er sat højt i år.’ Det er alle sammen nogle fantastiske historier. Jeg er overbevist om, at feltet var helt åbent, og at alle var i spil til prisen,” siger Peter Cabello Holmberg.  Mød vinderen og de øvrige nominerede på de følgende sider i magasinet.

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

Kristian Vengsgaard

Peter Cabello Holmberg

Anne Nørklit Lønborg

Alan Jensen

Antonietta Mastroianni

Peter Cabello Holmberg er Årets CIO 2020 På to år har CIO Peter Cabello Holmberg sparet 200 millioner kroner om året på it hos den danske smykkegigant Pandora, hvor 70 procent af applikationerne er blevet flyttet i skyen. Af Jakob Schjoldager

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

It blev redningen midt i krisen

å to år har Peter Cabello Holmberg sparet 200 millioner kroner om året på it hos den danske smykkegigant Pandora. Derudover har han flyttet 70 procent af selskabets applikationer i skyen og bygget en digital platform, der har reddet selskabet efter den globale coronanedlukning, som fjernede 90 procent af indtægtsgrundlaget for Pandora. Det er årsagerne til, at Peter Cabello Holmberg er Danmarks bedste CIO 2020 kåret den 1. december af Computerworld i fællesskab med Dansk IT og IDC. Men vejen har ikke været ligetil. Den danske top-CIO er nemlig gået igennem en stor del oprydningsarbejde. ”Da jeg blev en del af Pandora for fire år siden, overtog jeg en it-afdeling, der var ekstremt fragmenteret. Der var ingen retning, og folk sad alle mulige steder i verden. Vi gjorde tingene på alt for mange måder og havde ingen idé om, hvad it kostede, eller hvordan kvaliteten var,” siger Peter Cabello Holmberg. ”Jeg brugte de første to år på at bygge en traditionel, global it-organisation med styr på retning, kvalitet, drift, økonomi og governance samt at rulle en række globale applikationer ud

Pandora er nu der, hvor teknologi driver top- og bundlinje. Peter Cabello Holmberg Årets CIO 2020

– herunder ERP på tværs af hele værdikæden.” Med det basale på plads var det nu muligt at tage de næste skridt, og i 2018 lagde Pandoras CIO derfor strategien om ”For to år siden spurgte jeg derfor mig selv om, hvordan Pandora IT 2.0 skal se ud. Så spurgte jeg mig selv og mit team, hvad der var vigtigst for it, og det er simpelthen digitaliseringen af forretningen,” forklarer han. It blev redningskransen under coronanedlukning 13. januar blev det første tilfælde af Covid-19 konstateret uden for Kina, og herefter gik månederne som bekendt med, at de fleste lande i verden lukkede hele samfundet ned på stribe. Det ramte især en detailkæde som Pandora særlig hårdt, der er afhængig af at få kunder i butikkerne i hele verden for at få det til at løbe rundt. Under coronakrisen var det ikke længere en mulighed, og derfor blev it-afdelingen med Pe-

ter Cabello Holmberg i spidsen den sidste bastion for selskabet. ”Det er digitaliseringen, der har reddet Pandora igennem de seneste måneder. Derfor forventer vi også, at investeringerne kommer til at gå signifikant op de kommende år, fordi vi kan se, at det er et område, der bliver helt centralt for os. Pandora er nu der, hvor teknologi driver top- og bundlinje,” siger CIO’en. Netop fordi, Peter Cabello Holmberg havde brugt de seneste to år til at færdiggøre den digitale portal hos Pandora, var selskabet klar til at køre videre, selvom butikkerne lukkede ned på stribe over hele verden. I april var 90 procent af selskabets butikker lukket på grund af de omfattende corona-restriktioner verden over. ”Vi har introduceret virtual try-on, så du kan prøve smykkerne digitalt, og remote shopping assistance, så du kan få hjælp til at vælge smykkerne uden at være fysisk i butikkerne. Ekspedienterne kan arbejde hjemmefra på iPads, hvor de kan guide kunderne til at vælge det rigtige,” forklarer Peter Cabello Holmberg. Fra april steg omsætningen online med 176 procent, og det var altså netop fordi, den danske CIO havde brugte måneder inden da på at få det meste på Fortsættes side 16

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

Kristian Vengsgaard

It blev redningen midt i krisen

Peter Cabello Holmberg

Anne Nørklit Lønborg

Alan Jensen

Antonietta Mastroianni

Juryens begrundelse Her er den fulde begrundelse fra juryen for at tildele Peter Cabello Holmberg titlen som Årets CIO 2020: ”Peter Cabello Holmberg er Årets CIO 2020. Peter vinder

Fortsat fra side 15

plads, at det kunne lade sig gøre. ”Alt det har vi fået på plads på små fire måneder. Før havde det taget årevis at nå dertil, men i dag er vi bare organiseret endnu bedre.” Har sparet 200 millioner om året Omstillingen for Pandoras it-afdeling begyndte allerede for to år siden, hvor Peter Cabello Holmberg satte et mål for sig selv: Pandora skulle spare 200 millioner om året på it-leverandører. Det mål er nu nået. Endda med et stort plus, som CIO’en ikke vil præcisere. ”Vi kørte benhårde forhandlinger med leverandører sidste år og sagde til dem, at enten leverede de det billigere, ellers også var de ude. Det er ikke nogen hemmelighed, at NNIT var vores partner i mange år, men de var også markant dyrere end de andre, og derfor var det massivt, hvad vi kunne spare ved at vælge en anden leverandør,” forklarer han. Under coronakrisen blev det ikke bare it-afdelingen, der

Vi kørte benhårde forhandlinger med leverandører sidste år og sagde til dem, at enten leverede de det billigere, ellers også var de ude. Peter Cabello Holmberg Årets CIO 2020

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

reddede toplinjen hos selskabet. Cabello Holmberg var også medvirkende til at redde bundlinjen, mens butikkerne blev tvunget til at holde lukket. ”Tilbage i april tog vi fat i vores største leverandør, da vi bare måtte konstatere, at 90 procent af butikkerne var lukket, og spurgte, om ikke de kunne hjælpe. Vi lagde også maksimalt pres på, fordi alternativet var at genbesøge aftalen,” siger Pando ras CIO og tilføjer: ”Der var heldigvis rigtig mange af dem, der sagde ja til at skære ned på prisen i en periode eller udskyde en del af betalingerne til Q4.” Er danske virksomheder generelt for dårlige til at lægge pres på sine it-leverandører? ”Det tror jeg, der er noget om. Min tilgang har altid været, at de tjener penge på de her aftaler. Derfor synes jeg også, det er fair at lægge pres på og sige, at det skal også være ret og rimeligt for begge parter. De kan jo bare sige nej.” Besparelsen inden coronakrisen skyldes ifølge Peter Cabello Holmberg særligt nogle store aftaler, som selskabet betalte alt for meget for. ”Vi havde områder, hvor prisen faldt med 70 procent bare ved at skifte leverandør. Jeg kan ikke sige, hvilke det var, men det var et sted, hvor vi hentede en stor del af besparelserne.” Har flyttet 70 procent i skyen Den næste store udfordring, som Peter Cabello Holmberg står over for, er den cloud-transformation, som allerede er i fuld gang. I løbet af et år har Pandora flyttet 70 procent af sine applikationer i skyen.

prisen på grund af hans evne til at mestre kompleksiteten, øge innovationen og vise det afgørende lederskab, der kræves i en digital og global organisation i hastig forandring. Peter har som CIO for Pandora leveret konkrete resultater på alle tre områder og har samtidig reduceret omkostningerne med op til 70 procent. Besparelser som har skabt rum til investeringer og innovation. Med Peter som CIO har Pandora investeret massivt i evnen til at opfange og reagerer hurtigt på tendenser på det globale marked. En investering, som var guld værd, da den globale Corona-pandemi ramte i marts 2020 og tvang op til 90 procent af Pandoras fysiske butikker til at lukke. På rekordtid var Pandora i stand til at tilpasse sig og samtidigt lancere nye initiativer som virtuelle prøve-muligheder og butiksansatte, der hjalp kunderne hjemmefra via iPads. Initiativer, som har været med til at øge Pandoras onlinesalg med 176 procent. Det er en imponerende omstilling. Og det kræver en imponerende CIO. Derfor er Peter Cabello Holmberg Årets CIO 2020.” Her er de CIO’er, der har vundet titlen som Årets CIO gennem alle årene, hvor den er blevet uddelt 2020: Peter Cabello Holmberg, Pandora. 2019: Stig Lundbech, Københavns Kommune 2018: Jesper Riis, DSV 2017: Torben Kjær, Rambøll 2016: Morten Gade Christensen, Energinet.dk 2015: Torben Ruberg, Falck. 2014: Claus Hagen Nielsen, COWI. 2013: Jens Hartmann, Grundfos. 2012: Mikael Munck, Saxo Bank. 2011: Torben Bonde, Vestas. 2010: Michael Moesgaard, Dong. 2009: Michael S. Hansen, Region Sjælland. 2008: Niels Molzen, Danisco. 2007: Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss.

”De 70 procent var den nemme del. Nu skal vi kigge lidt mere detaljeret på den sidste tredjedel og vurdere, hvor meget vi skal flytte med,” forklarer Peter Cabello Holmberg. ”Vi har et datacenter i Bangkok i Thailand. Det har vi, fordi it-infrastrukturen i Thailand

ikke er super pålidelig, så hvis vi flytter det i skyen, ville der stå et par hunderede servere i skyen, som vi ikke havde adgang til, og så risikerer jeg at have 12.000 mand stående på fortovet uden at kunne producere noget. Det kan være, at det ser anderledes ud om fem år.” 

Vi ønsker dig en

Skal 2021 være dit år? Går du med overvejelser om et karriereskifte? Måske mangler du udfordringer i hverdagen? Måske drømmer du om at udvikle dine kompetencer i andre rammer? Hos ed A/S kan vi være en vigtig medspiller i at realisere netop dine drømme. Vi søger lige nu nye kollegaer med stærke salgsmæssige og tekniske kompetencer. •

Microsoft Cloud specialist med flair for løsningssalg og rådgivning

•

Microsoft device & applikations specialist med flair for løsningssalg og rådgivning

•

Salgsspecialist med teknisk flair og forretningsforståelse

•

Netværkspecialist med flair for løsningssalg og rådgivning

Scan QR-koden og læs mere om vores ledige stillinger

Vidste du, at vi hos ed A/S blandt andet tilbyder følgende services:

Med et omfattende katalog af konsulentydelser og specialister kan vi være behjælpelige med opsætning, implementering og installation af alt fra klienter til tung infrastruktur.

Cirkulær IT

Frem for at skrotte det gamle hardware kan din virksomhed tjene penge på udstyret ved at sælge det til os. Det kalder vi Cirkulær IT

ed A/S Grenåvej 629E | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

CW_December_A4.indd 1

30/11/2020 14.56

Kristian Vengsgaard

Peter Cabello Holmberg

Anne Nørklit Lønborg

Alan Jensen

Antonietta Mastroianni

Hvis vi taler cyber, så er forskellen på os – og forhåbentlig de fleste andre organisationer – at vi er under konstant angreb Kristian Vengsgaard CIO, Forsvaret

Presser ledelsen og udfordrer tilgangen til digitalisering i Forsvaret Nomineret til årets CIO Det danske forsvars CIO, Kristian Vengsgaard, har i fire år stået i spidsen for den digitale udvikling hos de danske soldater. Det betyder at han leverer it til 25.000 medarbejdere. Af Jakob Schjoldager

os det danske forsvar sidder Kristian Vengsgaard med det øverste ansvar for de it-systemer, der skal beskytte danske soldater i krig og hjælpe de administrative medarbejdere. Han har gjort det til fast praksis at presse ledelsen og udfordre den gængse tilgang til digitalisering i Forsvaret. Det er én af årsagerne til, at Kristian Vengsgaard er en af de bedste CIO’er i Danmark lige nu og er derfor også en af de fem nominerede til titlen som Årets CIO 2020. I løbet af de seneste fire år som CIO i Forsvaret har Kristian Vengsgaard blandt andet været med til at samle it-organisa-

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

tionen for de 25.000 ansatte i forsvaret. Han forsøger at flytte fokus væk fra medarbejdernes funktion i Forsvaret til at se på, hvilken opgave it-systemerne skal løse. ”Opdelingen af civil og operativ it er en af de ting, vi forsøger at gøre op med. Historisk har det været to dele. Sådan har man betragtet det i årevis, men i virkeligheden er det ikke sådan, det fungerer,” forklarer Kristian Vengsgaard, ”Den administrative og den operative del er afhængige af hinanden for at kunne fungere, og derfor kan man ikke skille dem ad.” Et eksempel på behovet for at samle de to dele oplevede Kristian Vengsgaard allerede få dage efter, han havde sat sig i

stolen som CIO for Koncern IT hos Forsvaret. ”En kollega fra Forsvaret ringede til mig og sagde, at han havde hørt, at vi planlagde, at lukke for adgangen til DeMars i weekenden. Men på det tidspunkt var der NATO-øvelse, og den kan vi ikke gennemføre, hvis der ikke er adgang til systemet. Det viser meget godt, hvor meget den administrative og den operative hænger samme i opgaveløsningen” Under konstant angreb Sikkerheden er en central faktor, for den øverste ansvarlige for Forsvarets it-systemer. For selvom Kristian Vengsgaard forsøger at udviske forskellen mellem de systemer, som bliver brugt i felten og på kontorerne, er sikkerheden stadig en afgørende forskel på de to områder. ”Det er en helt afgørende med sikkerhed. Det fylder utrolig meget. Både cybersikkerhed og teknisk it-sikkerhed. Hvis vi taler cyber, så er forskellen på os – og forhåbentlig de fleste andre organisationer – at vi er under konstant angreb,” siger Kristian Vengsgaard.

”Der er aktører, der hele tiden prøver kræfter med os, så cybersikkerhed er en afgørende del af vores forrentning.” Derfor er der også systemer, som Kristian Vengsgaard aldrig kommer til at sætte online. De er simpelthen for kritiske til at risikere et hackerangreb. ”Vi er ikke særlig langt inden for Cloud, og det skyldes præcis sikkerhed. Vores fremtid hedder hybrid cloud. Vi vil altid have noget, der er for hemmeligt til at dele i et datacenter, som vi ikke selv kan sætte vagter ude foran.” Har bygget sin egen cloud Men det betyder ikke, at CIO’en ikke prøver kræfter med den omstilling, som virksomheder verden over i disse år er ved at indstille sig på at blive afhængig af. ”Vi har bygget vores egen lille sky for at prøve kræfter med internetvendte applikationer og driver dem selv. Så driver vi dem på cloud-lignende vilkår. Det har virket til at forstå, hvad vi på sigt kan lægge ud i en sky et sted,” siger Kristian Vengsgaard. Til gengæld har Forsvaret

satset mere på et RPA-projekt, der skal lette en stor del af den administrative arbejdsbyrde hos de medarbejdere, der med CIO’ens egne ord ikke løber rundt på marken. ”Vi har en afdeling med 13 mand ansat, der bygger softwarerobotter. Det er vi ved at rulle ud over den administrative maskine, vi har i Forsvaret. Det er den opgave, de nu engang er bedst til at løse,” forklarer Kristian Vengsgaard. Senest har Kristian Vengsgaard netop udpeget seks nye leverandører til Forsvarets op til 2,5 milliarder kroner dyre SAP-kontrakt, der kører det DeMars-system, som altså er afgørende for operationer i Forsvaret. ”Vi har for første gang udarbejdet en flerleverandører kontrakt på den her opgave, hvor vi kan køre fuldt agilt,” forklarer CIO’en. Fremlagde nyt program for forsvarsministeren I sine fire år som CIO for Forsvarets Koncern IT har Kristian Vengsgaard blandt andet brugt sine venlige provokationer mod topledelsen til at gøre op med flere tilgange. Et eksempel på det er Forsvarets C4ISR-program, der er den tilgang, som Forsvaret bruger til at skabe et overblik, når man sender soldater ud på operationer. Her fremlagde CIO’en sit bud på, hvordan man kunne anvende data endnu mere effektivt på en konference for danske generaler og admiraler. Et oplæg, der blev taget godt imod. ”Jeg blev senere blevet bedt om at komme med nogle input til den her strategi, og det endte med, at jeg blev bedt om at fremlægge strategien for forsvarsministeren (Trine Bramsen (S), red.),” forklarer Kristian Vengsgaard. ”Det var en fed oplevelse at mærke, at de strategiske tanker kunne bruges i toppen af organisationen.” 

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

Kristian Vengsgaard

Peter Cabello Holmberg

Anne Nørklit Lønborg

Alan Jensen

Antonietta Mastroianni

Tryg-CIO’en måler it-organisationen på kundetilfredshed Nomineret til Årets CIO 2020 It-organisationen bliver målt på kundeservice hos Danmarks største forsikringsselskab Tryg. Itløsningerne er nemlig en afgørende del af kundeoplevelserne for selskabets kunder, forklarer CIO Anne Nørklit Lønborg. Af Jakob Schjoldager

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

It sidder helt ude på kundeniveau nu. Hvis vi producerer en dårlig løsning, har det en direkte indflydelse på kunden. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi sådan set har et lige så stort kundefokus som resten af forretningen. Anne Nørklit Lønborg CIO, Tryg

løbet af de seneste fire år har Anne Nørklit Lønborg været med til at udskifte en række legacy-systemer hos den danske forsikringsgigant Tryg. Samtidig har hun haft fokus på at uddanne topledelsen og it-afdelingen for at skabe endnu bedre forståelse mellem it og forretningen. Derfor er Anne Nørklit Lønborg nomineret til Årets CIO 2020. Hos den danske forsikringsmastodont har Anne Nørklit Lønborg det digitale ansvar for Tryg-koncernen sammen med forretningen. Både når det gælder udvikling af nye produkter, men også den digitale kommunikation med kunderne. ”Hvis vi i it overhovedet skal have en berettigelse, skal vi

kunne bringe ny teknologi og innovation ind i forretningen,” forklarer Anne Nørklit Lønberg, der har været ansat i Tryg i fire år. Den berettigelse, mener selskabets CIO, blandt andet kommer til udtryk ved, at man også sikrer, at it forstår, hvad det er, kunderne efterspørger. ”Hele udviklingen inden for forsikringsbranchen kræver, at vi tænker it ind som en naturlig del af hverdagen. Derfor bliver alle i it-organisationen også målt på kundetilfredshed. Vi prøver at bringe vores kundefokus ind i it-organisationen,” siger Anne Nørklit Lønborg. Netop derfor begyndte selskabet også en proces for at kunne arbejde agilt i it-organisationen. ”For fire år siden er vi påbegyndt den her agile rejse, hvor vi rykker tættere og tættere sammen med organisationen. Vi smelter sammen på udviklingsområdet i mange af de nye produkter, vi kommer med.” Hvordan måler man it-organisationen på kundetilfredshed? ”Vi måler på det, vi kalder tilfredshed med kontakt, hvor kundenderne tilkendegiver, hvor tilfredse de er med den kontakt, de har haft med Tryg. Der fokuserer vi så særligt på den digitale kontakt og eventuelle forbedringsinitiativer,” siger Anne Nørklit Lønborg og tilføjer: ”It sidder helt ude på kundeniveau nu. Hvis vi producerer en dårlig løsning, har det en direkte indflydelse på kunden. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi sådan set har et lige så stort kundefokus som resten af forretningen.” It skal bidrage med ny teknologi For netop at sikre, at it-organisationen overhovedet har en berettigelse, har Anne Nørklit Lønberg introduceret en såkaldt ’tech trend-radar’. Den skal sikre, at forretningen er opdateret på, hvilke nye teknologier som er mulige og kan

forbedre selskabet. ”Den har en fuldstændig struktureret tilgang til mere end 35 teknologitrends, som ligger på en radar. Med den forklarer vi eksempelvis, hvad Blockchain er, og hvordan det kan bruges i dialog med forretningen.” Tech Trend-radaren er et værktøj, der skal hjælpe de små agile teams i Tryg med at blive klogere på, hvordan it og data kan udvikle forretningen. ”Her ligger der videoer om emnet og use cases for, hvornår det her er anvendeligt, eller hvem der har brugt den her teknologi inden for forsikringsbranchen, og hvad de har brugt den til. På den måde bringer vi teknologitrends ind i innovationsprocessen, og det skal vi kunne som it-organisation,” siger Anne Nørklit Lønborg. Omfattende udskiftning af legacy-systemer I løbet af de fire år, som Anne Nørklit Lønborg har været hos Tryg, har en hovedopgave været udskiftning af legacy-systemer. ”Vi arbejder med en strategisk langsigtet udskiftning af systemer. Vi har sat midler af til at kunne arbejde på den lange bane, og har siden slutningen af 2016 valgt trinvis at udskifte systemer. Det giver mulighed for, at vi kan gøre det i faser, hvor vi kan sætte det på hold, mens vi for eksempel fokuserer på samarbejdet med Alka integration og Danske Bank i en periode,” forklarer Anne Nørklit Lønborg. Hun referer til Trygs opkøb af Alka og et samarbejde, Tryg har indgået med Danmarks største bank. Samarbejdet krævede nemlig, at Tryg og Danske banks systemer kunne fungere sammen, og derfor skulle de integreres med hinanden, for at kunderne skulle opleve færrest mulige gener med samarbejdet. Og netop kundesystemerne blev udgangspunktet for Trygs opdatering af de gamle systemer. ”Vi bliver aldrig færdige med at forny os på det her område. Vi

er nået rigtig langt, fordi vi ikke står med noget i hænderne, som er så gammelt, at vi ikke kan drive vores forretning, men vi bliver nødt til at forny for at kunne udvikle forretningen” siger Anne Nørklit Lønborg. Lige nu står Tryg midt i udviklingen af et nyt skadesbehandlingssystem, som skal fornys og gøres mere tidssvarende. ”Det er bestemt ikke nogen nem øvelse at implementere et standardsystem, men vores nye måde at behandle skades anmeldelser på med denne løsning, giver os automatisering og data, som vi kan anvende til konstant at optimere kundeoplevelsen med,” siger Anne Nørklit Lønborg og fortsætter: ”Det er komplekst, fordi nogle af vores produkter er fra en tid, hvor digitalisering ikke i samme grad var på agendaen som i dag. Det betyder selvfølgelig, at det er et komplekst landskab at skulle udskifte og forny i.” Uddanner ledelsen Selvom Anne Nørklit Lønborg oplever, at ledelsen har god forståelse for, hvad it kan birdrage med, forsøger hun alligevel at klæde dem endnu mere på. ”Generelt forsøger jeg at holde topledelsen opdateret på ny teknologi og hvad der sker på teknologiområdet. Det kan være med artikler, podcasts eller nyheder generelt, så det også bliver en del af hverdagen i deres univers,” forklarer Anne Nørklit Lønborg. Derudover har bestyrelsen nedsat et udvalg, der også skal sikre, at Tryg udnytter de digitale muligheder. ”Vores bestyrelse har nedsat et fast it- og dataudvalg, der holder fire møder om året. Med i udvalget er også af to medlemmer af Trygs direktion. Her går bestyrelsen tæt på it- og data-trends af relevans for Tryg. På et af de seneste møder diskuterede vi nogle af mulighederne bag cloud-teknologien,” forklarer Anne Nørklit Lønberg. 

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

Kristian Vengsgaard

Peter Cabello Holmberg

Anne Nørklit Lønborg

Alan Jensen

Antonietta Mastroianni

Salling Group har investeret milliarder af kroner i kæmpe omstilling Nomineret til Årets CIO 2020 På toppen af den kæmpe milliardtransformation, som Salling Group har kørt igennem i itlandskabet, høster koncernen nu frugterne. To helt konkrete eksempler viser, hvad Salling Group og CIO Alan Jensen i dag er i stand til. Af Alexander Haslund

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

”N

u står vi efter over 10 års transformation et sted, hvor vi på toppen af en moderne infrastruktur kan vise

gevinsterne. Det er ikke længere kun ord, nu kan vi også vise, at det rent faktisk lønner sig.” Sådan siger CIO Alan Jensen, der siden 2005 har stået i spidsen for det digitale fundament hos Danmarks største supermarkedskæde Salling Group.

I de mange år har især en opgave fyldt altovervejende. En gennemgribende transformation af hele it-kernen mod standard og en ny SAP-platform, der begyndte i 2007, og tog omkring 10 år og har kostet i omegnen af to milliarder kroner. ”Vi har været igennem en kæmpe transformation, hvor vi har fornyet hele it-platformen hos Salling Group. Vi er lykkedes med en benhård strategi om ét system, én proces og én template på tværs af hele virksomheden uanset forretningsenhed eller land,” siger Alan Jensen om den rejse han og Salling Group har

været på. Det projekt blev Alan Jensen i 2019 nomineret til Årets CIO for - en pris der dog endte med at gå til Stig Lundbech for sit arbejde som direktør for Koncern IT i Københavns Kommune. Derfor stiller Alan Jensen op for anden gang Når Alan Jensen endnu engang er nomineret til Computer worlds årlige fejring af landets bedste CIO’er, sker det på baggrund af, hvad Salling Group i dag er i stand til på toppen af den moderne it-infrastruktur.

”Topledelsen har truffet to meget store beslutninger i den seneste tid, som i den grad har ramt it, og som jeg tror ville have givet mange virksomheder problemer. Men på grund af vores it-landskab har vi i løbet af få måneder kunnet understøtte forretningen,” siger Alan Jensen og fortsætter: ”Vi har troet på vigtigheden af vores transformation over de seneste mange år. Men det er først, når eksemplerne viser sig, at man kan sige ’Yes’, det var en god beslutning, vi tog i 2007. At vi kan eksekvere på store beslutninger, uden at det bliver voldsomt dyrt, og som hurtigt gør, at vi kan rykke i markedet og komme foran vores konkurrenter.” To strategiske beslutninger hos Salling Group eksemplificerer ifølge Alan Jensen mere end noget andet værdien af det standardiserede it-landskab: Dels ambitionen om Føtex’ indtog på markedet for salg af dagligvarer online og hjemmelevering fremrykkes markant. Dels opkøbet af den polske supermarkedskæde Tesco med 301 butikker, to distributionscentre og cirka 7.000 ansatte. Føtex skal allerede i det nye år konkurrere mod Nemlig.com I Alan Jensens pipeline lå inden coronakrisen en opgave om at understøtte en strategisk beslutning om inden for et par år at etablere Føtex’ online-service. Og det med levering til døren fra start, et nyt lager og et fuldt logistisk setup, der matcher de bedste i markedet som eksempelvis Nemlig.com. Men med nedlukningen af Danmark og ændringer i kundernes handelsmønster beslutter ledelsen hos Salling Group i april, at den strategi skal fremrykkes radikalt med et mål om i stedet at gå live i begyndelsen af 2021. Alan Jensen bliver sat i spidsen for at mobilisere en projektorga-

nisation på omkring 100 interne og eksterne folk, der skal få de planer til at lykkes. Men tidligt i forløbet ytrer flere eksterne partnere bekymringer om, at Salling Group skulle kunne nå at være klar til begyndelsen af 2021. ”Projektet blev etableret sammen med vores e-commerceteam i maj, og så onboardede vi tre store eksterne partnere. Da de hørte, at vi ville gå live blot lidt over et halvt år efter, var meldingen, at det kunne vi godt glemme alt om. Det ville være en verdensrekord i at få styr på lager-, transport- og frontendsystemer på den tid,” fortæller Alan Jensen. Stålfast på at indfri Salling Groups strategiske målsætning, blev målet ikke desto mindre fastholdt, fortæller Alan Jensen. ”Forleden kørte den første bil rundt i Storkøbenhavn og leverede de første testordrer” Efter en måned var der indgået aftaler med en logistik-, udviklings- og e-handelspartner, der skulle være med til at eksekvere på planen. Og da de med egne øjne fik et indblik i it-platformen, var meldingen pludselig, at det faktisk var et realistisk scenarie, fortæller Alan Jensen. ”Havde vi haft tre forskellige ERP-systemer, fire warehouse management-løsninger og en masse forskellige andre forretningssystemer, ville landskabet have været så komplekst, at det nok ville have taget flere måneder blot at forstå det,” siger han og fortsætter: ”At vi kan gøre det på så kort tid, kan kun lade sig gøre, fordi vi har en så standardiseret og moderne it-platform. Det viser på fantastisk facon værdien af den store transformation, vi har været igennem. Vi kan understøtte forretningen - også Fortsættes side 24

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

Kristian Vengsgaard

Salling Group har investeret milliarder af kroner i kæmpe omstilling Fortsat fra side 15

når strategien ændrer sig over natten. Det er en kæmpe tilfredsstillelse.” Det er offentligt meldt ud, at projektet hos Føtex er en af de største satsninger for Salling Group i de senere år. Investeringerne vil lyde på flere hundrede millioner kroner, og målet er at nuppe 35 procent af det danske onlinemarked for dagligvarer i løbet af de kommende år. ”Det her er en af vores største investeringer og satsninger på at vokse herhjemme, så der er ingen tvivl om, at det absolut er i toppen af vores prioriteringer,” lød det i august fra Thor Jørgensen, der er direktør for e-commerce i Salling Group, til Børsen. Med kort tid til 2021 nærmer deadlinen sig nu hastigt for den nye satsning. Men Alan Jensen er tryg ved, at

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

det kommer til at holde. ”Forleden kørte den første bil rundt i Storkøbenhavn og leverede de første testordre og et ’minimum viable product’ er gået live. Der er stadig meget, der skal på plads, men forventningen er, at vi holder tidsplanen,” siger han. Kæmpe polsk opkøb kan klares uden de store itomkostninger Der er fart på hos Salling Group, der i juni købte den britiske detailkoncern Tescos polske aktiviteter for omkring 1,5 milliarder kroner. Som del af handlen, der mangler at blive endeligt godkendt af de polske konkurrencemyndigheder, overtager Salling Group 301 butikker, to distributionscentre og cirka 7.000 ansatte. For Alan Jensen er opgaven at få styr på it-infrastrukturen og understøtte, at de mange polske butikker konverteres til koncep-

Peter Cabello Holmberg

Havde vi haft tre forskellige ERP-systemer, fire warehouse managementløsninger og en masse forskellige andre forretnings systemer, ville landskabet have været så komplekst, at det nok ville have taget flere måneder blot at forstå det Allan Jensen CIO Salling Group

tet Netto 3.0. Når og hvis Salling Group får grønt lys til at effektuere handlen, er Alan Jensen med ro i maven klar til at trykke på knappen. ”For nogle ville det være en kæmpe opgave, men på grund af vores standardiserede og skalerbare it-platform er det en meget

Anne Nørklit Lønborg

Alan Jensen

Antonietta Mastroianni

lille omkostning og en relativ lille opgave. Omkostningerne ved at trække hele den polske virksomhed ind i Salling Groups it-landskab bliver et meget beskedent beløb og vil tage mellem tre til fem måneder,” siger han og fortsætter: ”Det er en kæmpe gevinst, at jeg kan gå til Per Bank (administrerende direktør hos Salling Group, red.) og sige, at it ikke er en stopklods, og at forretningen, når den er klar, bare kan køre på med konverteringen.” Med købet vil Salling Group fordoble sin forretning i Polen og samlet have omkring 60.000 medarbejdere fordelt på Danmark, Tyskland og Polen. Fra tilpassede systemer til standard Der bliver brugt mange penge på digitalisering og it hos Salling Group, hvor Alan Jensen fortæller, at selve it-driften lyder på et ”pænt stort trecifret millionbeløb”, mens de årlige it-investeringer ligger på ”plus 100 millioner kroner.” Den store transformation af it-kernen har ifølge Alan Jensen bragt omkostningerne gevaldigt ned, men først og fremmest bragt Salling Group i en position, som de to eksempler viser, hvor koncernen hurtigt kan agere. Standardisering har været et nøgleord gennem hele rejsen, pointerer Alan Jensen. ”Vi kom fra en verden med egenudviklede it-systemer, hvor strategien var at bygge og tilpasse systemerne præcis til det, vi skulle bruge dem til i organisationen. Nu bruger vi standardsystemer uden at tilpasse dem i et it-landskab med åbne API’er. Vi er gået fra at bygge noget tilpasset vores processer og systemer til at være nogle af de bedste til at bruge standard,” siger han og tilføjer: ”Jeg tror, mange undervurderer værdien af det. Det er svært at forklare folk, og det kan være svært at gennemskue, før man står i problemerne.” 

FAST Fastspeed

SPEED Nu kan du få Danmarks ultimative bredbånd til virksomheden eller medarbejderne, som bruttolønsordning eller som arbejdsgiverbetalt

1000 Mbit hastighed

199 kr/md *

Oprettelse 0 kr Nr. 1 på Trustpilot

*Ved bredbånd via kabel-tv-stikket får du 1000/100 Mbit til 199,2 kr/md. (min. 6 mdr. 1.195,2 kr). Forbindelse via fiber fra 239,2 kr/md. Pris ekskl. moms.

Kristian Vengsgaard

Peter Cabello Holmberg

Anne Nørklit Lønborg

Alan Jensen

Antonietta Mastroianni

CIO gennemgik 2.000 applikationer efter opsplitning af selskabet Nomineret til Årets CIO 2020 På to år har TDC Groups CIO Antonietta Mastroianni delt en af Danmarks største virksomheders it-afdeling i to. Samtidig har selskabets fortsat været tvunget til at tænke i nye løsninger i takt med, at TDC fortsat leverer flere digitale produkter end nogensinde før. Af Jakob Schjoldager

år Danmarks største teleselskab beslutter sig for at bryde selskabet op i to dele, så betyder det samtidig, at it-afdelingen bliver flået fra hinanden. Det var opgaven for TDC’s CIO Antonietta Mastroianni, der i løbet af de seneste to år har opbygget tre nye it-organisationer samtidig med, at den daglige drift i en af Danmarks største virksomheder skulle fortsætte uforstyrret. Derfor er hun blandt de bedste CIO’er i Danmark netop nu og nomineret til titlen som Årets CIO 2020. Det er heller ikke småting, Antonietta Mastroianni har brugt tiden på i de godt to et halvt år, hun har siddet i spidsen for TDC’s it-organisation som Group CIO. For to år siden satte TDC gang i en historisk opsplitning af koncernen i to dele. En opsplitning, som CIO’en er ved at afslutte de sidste dele af. Gennemgik 2.000 applikationer Det er nemlig ikke bare brevpapiret, der har skiftet navn til Nuuday og TDC Net. De to selskaber er juridisk adskilt,

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

og derfor er it-orgnaisationen selvfølgelig også opdelt. ”Vi har designet to forskellige it-infrastrukturer efter opsplitningen. Det betyder, at vi har gennemgået over 2.000 applikationer for at beslutte ejerskabet og hvad de rent faktisk bidrager med,” siger Antonietta Mastroianni. ”I nogle tilfælde har vi duplikeret systemerne, mens vi andre steder har bygget helt nye systemer fra bunden, der kunne understøtte den nye organisation efter opsplitningen.” Men samtidig med, at Antonietta Mastroianni har brugt de sidste to år på at fordele it-ressourcerne mellem de to nye selskaber, har hun også opbygget en tredje organisation. TDC Group blev samtidig tømt for medarbejdere. ”Jeg har haft ansvaret for at opbygge en it-organisationen i TDC Group fra ingenting, fordi alle medarbejdere var flyttet med ud til Nuuday og TDC Net. I løbet af det sidste år er vi gået fra at være 10 it-medarbejdere i TDC Group til i dag at have omkring 200.” Selvom opsplitningen af TDC formelt blev afsluttet i juni 2019, er processen fortsat i gang på it- siden. ”Du kan nok forstille dig, hvor

stor opgaven er i et selskab, der har 130 års historie. Der er mange systemer, der er bygget over det seneste år, og systemer der skulle splittes i to,” forklarer Antonietta Mastroianni. Hvad har det betydet at gennemgå 2.000 applikationer? ”Nogle af konsekvenserne har været, at vi har fundet frem til, hvad vi brugte og hvad vi ikke behøvede. Nogle applikationer vil fortsat blive delt mellem de to selskaber,” siger Antonietta Mastroianni. Kæmpe transformation Foruden den historiske opsplitning af selskabet er TDC ifølge den italienskfødte CIO også i en transformation fra teleselskab til at levere langt flere digitale services. Antonietta Mastroianni har dermed ikke alene haft ansvaret for it-afdelingens opsplitning men også for, at TDC fortsat kan levere konkurrencedygtige tjenester. ”Digitalisering og teknologi går hånd og i hånd og kan ikke lykkes uden hinanden. For en teleoperatør som TDC er digitalisering et afgørende element for os i fremtiden,” siger CIO’en. Derfor har TDC’s Group CIO ændret den måde, medarbejderne arbejde på, så it ikke bare sidder i et hjørne for sig selv. ”Vi har skabt en række digitale stammer, der har fokus på opgaver som kundeoplevelsen, B2B, fiberudrulningen og tv. Stammerne er med til at bygge vores front-end og digitalisere forretningen, så den passer til kundernes behov,” forklarer Antonietta Mastroianni. ”Det var en gradvis start for

Vi har designet to forskellige itinfrastrukturer efter opsplitningen. Det betyder, at vi har gennemgået over 2.000 applikationer for at beslutte ejerskabet og hvad de rent faktisk bidrager med. Antonietta Mastroianni, CIO TDC

de digitale stammer. Som du nok kan forestille dig, er den måde at arbejde på ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden. Vi sammensatte en række kompetencer som produkt-management, marketing og kundeservice sammen med it.” Spotify-modellen Men selvom opsplitningen har været dominerende, har Antonietta Mastroianni balanceret den, samtidig med at den daglige drift skulle fungere, og udviklingen ikke måtte gå i stå. ”Vi sammensatte et hold, der både vidste noget om, hvad kunderne efterspørger, og hvad der kunne lade sig gøre rent teknisk. Sammen fik de designet en app, et kundecenter og afgjort hvilke processer, der med fordel kunne digitaliseres,” forklarer Antonietta Mastroianni. Derfor tog hun fat på den

såkaldte Spotify-model. Det går ud på at skære en stor del af ledelseslaget fra og få medarbejderne til at arbejde sammen på tværs af organisationen. ”Ved at bruge den model kunne vi udnytte de kompetencer, vi har, og vi har arbejdet langt mere agilt. Fokus var på at skabe den bedste løsning for

kunden og i mindre grad på, hvordan forretningen ellers er organiseret.” Omorganiseringen har især haft betydning for den måde, TDC håndterer kunder på. Her har it bidraget med muligheder til at lette arbejdsbyrden. ”Vi har for eksempel set, at vores kundeservice brugte ufattelig

lang tid på at håndtere administrative spørgsmål fra kunderne. Derfor implementerede vi en række selvbetjeningsløsninger, hvor kunderne kunne håndtere de opgaver selv,” siger Antonietta Mastroianni. ”Vi introducerede også en chatbot, der kunne hjælpe kunderne med de mest simple problemer,

de skulle have løst.” I november meddelte Antonietta Mastroianni, at hun skifter job for at blive CIO hos den belgiske telegigant Proximus. Mastroianni fortsætter dog hos TDC frem til marts og dermed resten af 2020. Derfor er hun fortsat nomineret til Årets CIO 2020. 

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

sikkerhed

Sikkerhedseksperten Leif Jensen:

Derfor skal du være yderst forsigtig, når du downloader ny kørekort-app ”Fristet til at få kørekortet på mobilen? Nej, ikke mig.” Sikkerhedsekspert Leif Jensen er bekymret for sikkerheden i den nye populære kørekort-app. Af Ditte Vinterberg Weng

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

n ny dansk app, der giver kørekortsejere mulighed for at få det lyserøde plastikbevis med sig på farten i en digital version, har taget Danmark med storm. Appen kan spare de danske bilister hovedpinen, hvis de har

glemt plastik-versionen derhjemme. Alt man skal bruge for at få sit kørekort ned på appen er – selvfølgelig – et kørekort, et nemID og et dansk gyldigt pas. Det er nemt og forholdsvist hurtigt. Men det har ikke været nok til at få it-sikkerhedsekspert Leif Jensen, nordisk salgsdirektør i

Det, der bekymrer mig, er, at der er rigtigt meget, der kan gå galt i denne proces.. Lef Jensen nordisk salgsdirektør i itsikkerhedsselskabet Eset,

er mest nervøs for. Men er der nogen, der har mit pas og andre af de oplysninger, som jeg skal give under oprettelsen af det her, så er vi faktisk ikke så langt fra, at et identitetstyveri er væsentligt mere realistisk.” Ifølge Google Play Store er appen allerede blevet downloadet over 100.000 gange. Og i Apples App Store var den på et døgn strøget op på en førsteplads på hitlisten over gratis værktøjer. ”Hvis det bare var en lille app, så var der ingen, der gad at bruge tid på det. Men sandsynligheden for, at rigtigt mange danskere kommer til at bruge det her, den er stor,” argumenterer sikkerhedseksperten.

it-sikkerhedsselskabet Eset, til at downloade den smarte app. ”Vi taler dels om et dokument i form af kørekortet, som er ret personligt og sensitivt. Og når man skal installere denne her app og have udstedt sit kørekort, skal man også uploade en kopi af sit pas. Og pas er om noget et meget mere personligt dokument. Det, der bekymrer mig, er, at der er rigtigt meget, der kan gå galt i denne proces.” Den proces, som Leif Jensen taler om, er selve scanningen af det personlige pas for at få sit billedet ned på appen. For har man været uheldig at have downloadet en app på et tidligere tidspunkt, der ikke helt

gjorde det, den udgav sig for, så har man potentielt nu en gammel app liggende på sin mobil, der indeholder spyware. ”Når du henter appen, så opretter du dig og logger på med noget NemID, og du uploader dit pas. Hvis du på det tidspunkt ved et uheld har fået installeret noget software, som du ikke lige er opmærksom på hvad gør, så kan det spyware være i stand til at opsnappe den proces, der er med at læse dit pas.” Denne type falske apps findes også på de gængse app-butikker, advarer Leif Jensen. Så det er altså alle, der kan være kommet galt afsted. ”Kørekortet er ikke det, jeg

Download appen, men husk… ”Jeg synes, kørekort-appen er en smuk tanke, og jeg kan godt forstå, at der er mange, der er fristet til at bruge den. Men jeg synes, at når man fra myndighedernes side lancerer en app som denne, så kan man godt tænke lidt på de svageste led i kæden. Det er altså ikke alle danskere, der går rundt med en sølvpapirshat på ligesom mig.” Hvad skulle der til for, at du ville bruge den? ”Jeg ville gerne se noget dokumentation for, at inden man havde lanceret appen, havde inviteret nogle eksterne pen-testere ind for at se, om de kunne finde svagheder i denne her app, inden den blev lanceret.” Men det er en app til over 40 millioner kroner. Tror du ikke, der

er tjek på det? ”Jeg sad og kiggede i dokumentationen i går (tirsdag den 24. november, red.). Der er selvfølgelig gjort noget omkring sikkerhed, men ønsket fra mig er at have set mere information fra Digitaliseringsstyrelsen om dette på let forståeligt dansk, samt lidt råd og vejledning til hr. og fru Danmark om, hvordan de skal forholde sig til sikkerhed.” Egentligt er Leif Jensen ikke lodret modstander af, at danskerne henter kørekorts-appen. Men han vil kraftigt opfordre brugerne til – inden de uploader deres data i appen – at gennemgå sin telefon for applikationer, der allerede er installerede. Gode råd De konkre råd fra sikkerhedseksperten lyder, at dette skal du gøre dig klart: • Om du er sikker på, at du ved, hvorfor app’en er installeret. Hvad bruger du den til? • Om der er apps, som du ikke har brugt længe. Afinstaller disse. • Om der er nogen, du ikke vidste var der. Afinstaller. Herefter bør du gennemgå tilladelser på de applikationer, der er tilbage på mobilen. • Har denne app egentligt brug for adgang til dine kontakter? Billeder? GPS-koordinater? ”Jeg synes, det er superflot, at man har brugt meget energi på at fortælle om denne her app og markedsført den. Men jeg kunne godt tænke mig lidt mere information om, hvad brugerne selv kan være opmærksom på i forhold til sikkerhed,” siger Leif Jensen. ”Myndighederne burde rådgive brugere på et lidt lavere fællesniveau, fortælle præcist hvad appen hedder, som man skal hente og understrege, at der ikke findes andre end denne her app til det her formål. Så hvis du støder på noget, der ligner, så lad være at downloade det.” 

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

offentlig it

Undrer sig over ny kørekort-app til 44 millioner kroner:

”Jeg kan simpelthen ikke se business casen” Kørekort-appen har kostet 44,2 millioner kroner, men John Gøtze, ekstern lektor ved ITUniversitetet tvivler på, at appen vil være i stand til at tjene pengene ind igen. Af Jacob Ø. Wittorff

et er helt forventeligt, at prisskiltet for den nye danske kørekort-app lander på næsten 45 millioner kroner, mener John Gøtze, der er ekstern lektor ved IT-Universitetet og ekspert i it-arkitektur. Til gengæld er der noget andet, der undrer ham. ”Jeg kan simpelthen ikke se business casen. For som jeg ser det, giver det ikke samfundet noget tilbage i form af besparelser og effektiviseringer, og derfor har jeg svært ved at se, at udgifterne skulle kunne tjene sig selv ind igen,” siger han. John Gøtze beskriver projektet som et eksempel på en relativ simpel form for digitalisering, hvor man blot sætter strøm til en eksisterende service. I dette tilfælde kørekortet. ”Det har man gjort ganske vellykket. Det hele virker meget smooth, og det er til at forstå for langt de fleste,” siger han og tilføjer: ”Men man har ikke valgt at udvikle noget, der forenkler arbejdsgange og processer eller i større omfang laver om på administrationen af kørekortet. På den led ændrer det ikke en dyt, og det kan eksempelvis heller ikke erstatte det fysiske kørekort. Det ser ud til, at man har betalt 45 millioner kroner for noget, der bare er ’nice to have’, ” siger han.

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

Koster 44,2 millioner Visma Consulting er udviklingsleverandør på løsningen, og Digitaliseringsstyrelsen oplyser til Computerworld, at den samlede regning for appen lander på 44,2 millioner kroner. Hele beløbet er dog ikke gået til Visma. Ifølge styrelsen er det alene 17,3 millioner kroner, der er gået til udvikling af løsningen, mens 11,2 millioner er gået til personaleudgifter i Digitaliseringsstyrelsen. Derudover går 15,7 millioner

Det ser ud til, at man har betalt 45 millioner kroner for noget, der bare er ’nice to have’. John Gøtze Ekstern lektor ved IT-Universitetet

kroner til øvrige udgifter. Den sidstnævnte post indbefatter midler til Rigspolitiet og penge til en risikopulje. Prisen er dog ifølge John Gøtze hverken overraskende eller specielt opsigtvækkende, og han vurderer, at en betydelig udviklingsomkostning går til integrationen med Politiets systemer. Her skal appen blandt kommunikere med en kørekortserver, der skal verificere udstedelelsen af det digitale pas via NemID samt foretage opslag i Politiets kørekort-register og pas-registeret. ”Integrationen er nok relativ besværlig. Blandt andet fordi der er et betydeligt lag af sikkerhed, og derfor vil jeg også forvente, at en stor del af udviklingsudgifterne er gået til den del,” siger han. ”Det koster at bygge apps” Samtidig påpeger han, at prisen på 44,2 millioner kan sammenlignes med prisen for den danske corona-app Smittestop, der er løbet op i 35 millioner, mens at private virksomheder må formodes at investere endnu større summer i kommercielle apps. ”Det koster jo at bygge apps,

og sådan er det. Jeg ved godt, at der er nogen, som bliver harme, når det drejer sig om offentlige it-projekter. Men tag en app som Mobilepay, som på mange måder også er ekstrem simpel. Mit gæt er, at Danske Bank har investeret betydeligt mere end 45 millioner kroner i den,” siger han. ”Byd ind” John Gøtze vurderer dog, at der i offentlige it-projekter er potentiale for at hente nogle besparelser, hvis man er villige til at skære ned på det bureaukrati på den offentlige side af projektet. ”På offentlige it-projekter, hvor der er stort krav om transparens, bliver der brugt mange ressourcer på leverandør-styring, projektledelse og sikkert også papirnusseri. Der kunne man sikkert godt hente besparelser,” siger han. Men der sidder måske også nogle app-udviklere derude og siger, at det her kunne de nemt lave for eksempelvis fem millioner kroner… ”Ja, sådan er det jo altid. ” Hvad vil sige du til dem? ”Jeg vil sige, at det er en sund debat, men hvis de mener, at de kan gøre det billigere, så synes jeg, at de skal byde ind. Jeg tror bare, at mange glemmer, at der i den type projekter bliver brugt mange penge på kontrakter og juristeri, og samtidig er der er en masse krav i forhold til kompatibilitet, brugervenlighed og tilgængelighed, som man skal leve op til,” siger han og tilføjer: ”Den slags har de store it-virksomheder setuppet til at håndtere, og det tænker man måske ikke altid på, hvis man sidder som lille app-udvikler et sted og beskæftiger sig med at udvikle apps til det lokale foreningsliv.” 

Vi kan sænke omkostningerne markant, når vi skal bygge fremtidige kort, fordi vi kan genbruge en stor del af arkitekturen, siger Adam Lebech, Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen om kritik af spritny kørekort-app:

Bedre service til borgerne er også en business case Digitaliseringsstyrelsen svarer nu på kritikken af den nye kørekort-app. Ifølge Adam Lebech, vicedirektør i styrelsen, er formålet med appen ikke at hente besparelser eller skabe effektiviseringer, men at give borgerne bedre digital service. Af Jacob Ø. Wittorff

ffentlige it-projekter behøver ikke alene at handle om besparelser og effektiviseringer. Det er også vigtigt at levere bedre service og gode brugeroplevelser til borgerne.

Det er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Adam Lebechs svar på den kritik af den nye kørekort-app, der er blevet rejst af John Gøtze, der er ekstern lektor ved IT-Universitetet. John Gøtze påpeger i sin kritik, at han har svært ved at se business casen i det digitale kørekort,

der har kostet den danske stat 44,2 millioner kroner. For i modsætning til mange andre offentlige it-projekter giver det digitale kørekort ifølge John Gøtze tilsyneladende hverken anledning til effektiviseringer eller besparelser. ”For os indgår bedre service til borgerne også i den måde, vi arbejder med business cases, og jeg synes, den modtagelse som appen har fået, vidner om, at rigtig mange mener, at det giver dem en stor værdi. For mange mennesker er det en stor fordel i hverdagen, at de nu har et kørekort og dermed også et id-kort på deres telefon,” siger Adam Lebech

til Computerworld. Ingen ændrede arbejdsgange Adam Lebech medgiver, at det som udgangspunkt er korrekt, at det digitale kørekort ikke har givet anledning til konkrete effektiviseringer eller ændrede arbejdsgange. Han henviser dog til, at der i et andet projekt, som Digitaliseringsstyrelsen udfører sammen med myndighederne på kørekortområdet, arbejdes på også at tilrettelægge bedre og mere digital ansøgning og sagsbehandling. Fortsættes side 32

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

offentlig it

Digitaliseringsstyrelsen om kritik af spritny kørekort-app:

Bedre service til borgerne er også en business case Fortsat fra side 31

”I øjeblikekt er der et separat projekt i gang, der netop handler om arbejdsgangene i forbindelse med udstedelse af kørekort. Det er et vigtigt projekt, som dog er helt adskilt fra kørekort-projektet,” siger Adam Lebech. Wallet på vej Samtidig påpeger Adam Lebech, at kørekort-appen ikke skal ses om enkeltstående investering, men i stedet som den første del af et større projekt, hvor styrelsen vil skabe en hel wallet, der rummer flere kort fra det offentlige. Det næste kort i den nye wallet bliver det gule sundhedskort, der ligesom det digitale kørekort har Visma Consulting som udviklingsleverandør. ”Vi har med det digitale kørekort bygget en platform til flere kort, og det betyder, at vi kan sænke omkostningerne markant, når vi skal bygge fremtidige kort, fordi vi kan genbruge en stor del af arkitekturen. Helt konkret kan vi bygge det digitale sundhedskort til en fjerdedel af prisen på kørekortet,” siger han. Adam Lebech vil dog ikke løfte sløret for, om Digitaliseringsstyrelsen har planer om endnu flere digitale kort. ”Det eneste jeg kan sige lige nu er, at vi kun har indgået en aftale om at udvikle et digitalt Sundhedskortet,” siger han. Inspiration fra Apple I udviklingen har Digitaliseringsstyrelsen ifølge Adam Lebech været inspireret af den wallet, som findes på Apples iPhones og Google har udviklet til Android. Her kan brugerne opbevare alt fra digitale udgaver af deres

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

betalingskort til billetter og boardingkort. Det er derfor også nærliggende at spekulere i, om det på længere sigt vil være muligt for borgerne at importere deres kørekort eller det kommende sundhedskort til en wallet-app, hvilket vil gøre det endnu hurtigere og lettere at hente kørekortet frem på skærmen. Ifølge Adam Lebech bliver det dog ikke en mulighed. ”Det er en nærliggende tanke, fordi Apples Wallet-app har været en stor inspirationskilde i forhold til den måde, som vi har løst opgaven på. Det vil jo også være nemmere, hvis vi bare kunne få kortet ind i vores wallet, men det

er der en god grund til, at det ikke er muligt. Det er, at det ikke bare er et digitalt kort. Det er en app, og vi vil ikke være i stand til at tilbyde samme funktionalitet og det samme lag af sikkerhed,” siger han. Helt konkret nævner Adam Lebech den dynamiske QR-kode i appen, som en af de funktionaliteter, der ikke vil være mulig at implementere, hvis kørekortet skulle være en del af en wallet hos Apple eller Google. Stor debat om prisen På sociale medier har prisen på den nye kørekort-app både givet anledning til undren og kritik. Men Adam Lebech vurderer, at det skyldes, at mange mennesker undervurderer det arbejde, der ligger bag udviklingen af appen. ”Selvom appen ser simpel ud på overfladen, så ligger der rigtig meget arbejde bagved. Jeg tror, mange folk bare tænker på, hvor lang tid det vil tage dem at lave front-enden,” siger han.

Vi har testet, om det virker i praksis, når motorcykelbetjente skal bruge appen i dagligdagen. Adam Lebech Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen

Han påpeger, at især arbejdet med hele det bagvedliggende sikkerhedssetup og integrationen med Rigsolitiets systemer har været omfattende. Her skal brugeren blandt andet verificere sig selv med både sit pas og NemID. I den forbindelse skal appen blandt andet identificere brugeren via NemID, scanne passet samt foretage opslag i Politiets kørekortregister og pasregisteret. ”Det kræver en ekstremt høj grad af sikkerhed, fordi konsekvenserne for kompromittering vil være meget store,” siger han og tilføjer: ”Der utroligt mange problemstillinger involveret i arbejdet med sikkerheden. Det gælder compliance i forhold til juraen og et omfattende testarbejde, hvor vi gennemfører penetrationstest og andre typer test af alle dele af løsningerne. Efter testen implementerer vi ændringer og får det reviewet flere gange af sikkerhedseksperter,” forklarer Adam Lebech. Derudover forklarer han, at der også er blevet udviklet en særlig løsning til politiet, som betjentene bruger, når de skal kontrollere det digitale kørekort. En løsning, som også er blevet testet af politiet ude i marken. ”Vi har testet, om det virker i praksis, når motorcykelbetjente skal bruge appen i dagligdagen. Kan de eksempelvis betjene løsningen, når de stopper en bilist og har kørehandsker på? Alle de test har kastet en masse feedback af sig, som vi bagefter er gået tilbage og har implementeret,” siger han. 

SMS ” te t i l 1 24 l e - i t ” 5 og bliv k ont a k fo r e t te t u forp ligten tilbud de

Forsikring til dig og dine kolleger i tele it-branchen Få del i overskuddet i et medlemsejet forsikringsselskab GF Forsikring er ejet af medlemmerne. Det betyder, at det er dig, der får glæde af årets overskud - ikke aktionærer. Når årets skader er gjort op, får du din andel af overskuddet retur i form af billigere forsikringer det efterfølgende år, også selvom du har haft en skade.

Se her, hvad du får: Del i overskuddet: Overskudsdeling på 18 % på bilforsikringen og 5 % på øvrige forsikringer i 2020 Samlerabat på 12 % på alle forsikringer* Testvinder: Forbrugerrådet har stemplet vores forsikringspakke med bil-, indbo-, hus- og ulykkesforsikring som Bedst i test

Udvidet vandskade-dækning for 0 kr., når du vælger indboforsikring Underforsikringsgaranti, på 25 % på indboforsikringen Personlig rådgiver og mulighed for fysisk betjening på kontor på Østerbro i Kbh Tilfredse medlemmer: GF vurderes som ’fremragende’ på Trustpilot.

*Samler du 3 forsikringer hos GF opnår du samlerabat. Samlerabatten gælder: Indbo-, hus-, ulykke-, sommerhus-, kæledyr-, og knallert-forsikring.

Få et forsikringstilbud Hvornår har du sidst tjekket om dine forsikringer passer dit nuværende behov?

GF Tele IT Strandvejen 59 · 2100 København Ø · Tlf. 86 10 36 00 · gfteleit.dk Vi tilbyder forsikringer via GF Forsikring a/s, som er et dansk forsikringsselskab omfattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

marked

PA Consulting ser store muligheder i ny ejer

”Vi er på en god rejse både i Danmark og globalt” ”Vi er gang med et meget stærkt 2020. Vi har en ret klar plan. Jacobs giver os en masse muligheder,” siger PA Consultings danske direktør, Søren Krogh Knudsen, om selskabets nye ejer, der inden længe overtager 190 danske medarbejdere. Af Jakob Schjoldager

jerne af konsulentvirksomheden PA Consulting, Carlyle, har solgt ud af aktierne i selskabet. Den nye ejer bliver dermed det tekniske rådgivningsselskab Jacobs, der har overtaget en bestemmende aktiepost på 65 procent af PA Consulting Group. Det er en beslutning, der glæder den nordiske chef for PA Consulting, Søren Krogh Knudsen, der også er en del af koncerndirektionen i det engelske selskab. ”Umiddelbart er jeg meget tilfreds med salget. Selvfølgelig er jeg også rigtig spændt på vores nye rejse med de nye investorer. Det er et rigtig flot punktum for vores femårige samarbejde med Carlyle. Vi er også meget tilfredse med Jacobs som ny strategisk partner,” siger Søren Krogh Knudsen til Computerworld. ”Det var været en meget grundig proces, og det har været vigtigt, at vi stemmer overens på kulturen og de værdier, som vi har. Og der ligger de tæt på os på de parametre.” Søren Krogh Knudsen forklarer, at netop fordi Jacobs er et tekniske rådgivningsselskab, så kunne man have forventet en fusion af selskaberne, da PA

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

Consulting er væsentlig mindre end den nye ejer. Men det bliver ikke tilfældet efter det aktuelle opkøb. ”Jacobs har investeret i os til 65 procent, og PA beholder sin uafhængighed, men selskabets topfolk træder ind i vores bestyrelse. Der er ikke forudset nogen sammenlægning eller integration af selskaberne. Så vi bibeholder PA som et vigtigt selskab med delejerskab fra vores ansatte,” forklarer han. Mulighed for flere opkøb I løbet af det seneste år har PA Consulting allerede haft en solid vækst i den danske forretning. ”Vi er på en god rejse både i Danmark og globalt. Vi havde et stærkt 2019, og vi er også i gang med et meget stærkt 2020. Vi har en ret klar plan, som vi fortsætter med at forfølge.” ”Jacobs giver os en masse muligheder. Det giver mulighed for at vokse på andre måder end bare organisk.” Altså mulighed for flere opkøb i fremtiden? ”Ja, det kunne være en af mulighederne, men også den fælles tilgang til kunder indeholder store muligheder,” konstaterer Søren Krogh Knudsen. Men på kort sigt kommer opkøbet ifølge Søren Krogh

Umiddelbart er jeg meget tilfreds med salget. Selvfølgelig er jeg også rigtig spændt på vores nye rejse med de nye investorer. Søren Krogh Knudsen Nordiske chef for PA Consulting

Knudsen ikke til at få den store effekt på den danske del af PA Consulting og de knap 200 medarbejdere selskabet har i København. ”Det kommer ikke til at få indflydelse på 2020-resultatet, og fremadrettet bliver der i de kommende år mulighed for at accelerere den strategi vi har lagt.” 

PA Consulting Groups danske hovedkvarter holder til i det imponerende Portland Towers på Göteborg Plads i Københavns Nordhavn.

PA Consulting solgt for milliard-beløb Det amerikanske tekniske rådgivningsselskab Jacobs overtager konsulenthuset PA Consulting. Af Dan Jensen

et store, internationale konsulenthus PA Consulting - der herhjemme har 190 medarbejdere - får ny ejer. Selskabet meddeler, at det amerikanske tekniske rådgivningsselskab Jacobs Engineering Group køber den hidtidige hovedaktionær Carlyle ud af selskabet. Jacobs overtager dermed en bestemmende aktiepost på 65 procent af PA Consulting Group. Selskabet betaler 1,186 milliarder britiske pund for ejerandelen. Det svarer til godt 10 milliarder kroner. PA Consulting har været ejet af kapitalfonden

Carlyle i de seneste fem år, hvor selskabet blandt andet har gennemført syv store opkøb. Ifølge parterne er det planen, at der skal købes mere op med den nye ejer ved roret. ”Det nye strategiske partnerskab med Jacobs vil gøre det muligt for PA at bygge videre på den succes og fremskynde sin vækstplan gennem geografisk ekspansion, især i USA, og yderligere opkøb,” meddeler PA Consulting. PA Consulting har haft solid vækst herhjemme i den seneste periode. Selskabet omsatte i seneste regnskabsår for 312 millioner kroner, og landede et driftsresultat på 55,1 millioner kroner og et overskud på godt 43 millioner kroner. 

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

karriere

NNIT skifter ud i topledelsen og indsætter nye direktører Danske NNIT skifter ud i den øverste direktion, hvor direktørerne for henholdsvis konsulent- og cloud-forretningen stopper. Nye direktører og medlemmer af direktionen er fundet internet hos NNIT. Af Alexander Haslund

Kristian Lomholdt

Kasper Søndergaard Andersen

NIT skifter ud på to poster i den øverste direktion. Det sker efter, at direktør for projekt-, applikations- og konsulent-forretningen, Claus Middelboe Andersen, stoppede 1. december. Samtidig må NNIT i begyndelsen af 2021 sige

farvel til direktør for cloudog infrastruktur-forretningen, Søren Østergaard. Begge direktører har været en del af NNIT’s øverste direktion og bliver nu erstattet af to profiler hentet internt hos NNIT.

N 36

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

Her er de nye direktører Ny mand i spidsen for NNIT’s projekt-, applikations- og

konsulentforretning er Kasper Søndergaard Andersen. Han kommer fra en stilling som global ansvarlig for leverancer til Novo Nordisk og har været hos NNIT i over 11 år. Når det gælder NNIT’s cloudog infrastruktur-forretning, bliver det Kristian Lomholdt, der overtager tøjlerne. Han har været hos NNIT i knap syv år og kommer fra en stilling som vice president. ”Jeg er meget glad for, at både Kasper Søndergaard Andersen og Kristian Lomholt har accepteret forfremmelsen og tilbyder at lede vores to leveringsenheder,” lyder det fra Per Kogut, direktør for NNIT, i en udsendt meddelelse, der fortsætter: ”De er begge stærkt rodfæstede i NNIT med stor erfaring på tværs af organisationen, samtidig med at de er meget stærke drivere for den reviderede NNIT-strategi, der blev præsenteret i begyndelsen af 2020.”

Per Kogut takker samtidig for indsatsen fra de to afgående direktører, Claus Middelboe Andersen og Søren Østergaard. Her er den nye direktion Med de to udskiftninger i toppen af NNIT, ser det danske it-selskabs nye direktion sådan ud: • Per Kogut, CEO. • Pernille Fabricius, CFO. • Ricco Larsen, direktør for life sciences. • Brit Kannegaard-Johannessen, direktør for HR, kommunikation, marketing og kvalitet. • Jacob Hahn Michelsen, direktør for privat og offentlig sektor. • Kasper Søndergaard Andersen, direktør for projekter, applikationer og rådgivning. • Kristian Lomholdt, direktør for cloud og infrastruktur (fra begyndelsen af 2021). 

Annonce

Stil større krav til din teleudbyder

Software der effektiviserer og skaber overblik Ifølge Charles Ginnerskov skaber teknologiske fremskridt hele tiden nye muligheder, der bør komme erhvervskunderne til gode. Da han selv har været med til at bygge ipnordic op, fra kun 2 medarbejdere til 80+, kender han udmærket alle de daglige rutiner med support, fakturering, salg med mere; opgaver, der bare skal glide så velsmurt som muligt. Her giver han en stribe eksempler på software, der er skabt i ipnordic’s in-house udviklingsafdeling – og som alle er med til at lette arbejdsdagen og øge indtjeningen for televirksomhedens kunder: • Communicator: Giver et godt overblik over din virksomheds telefoni - og alle opkald kan behandles hurtigt og bedst muligt. Du får et præcist øjebliksbillede af virksomhedens telefoni, samlet i et enkelt skærmbillede på din computer. Her kan du se, om de enkelte lokalnumre er ledige, omstille samtaler og sende sms’er. Du kan administrere opkaldskøer med et enkelt klik på musen. Gennem synkronisering af Outlook og Google kalendere kan du se, hvornår dine kolleger er optaget af aftaler i kalenderen. Communicator skaber køligt overblik – også i ophedede situationer.

Aleksei Vasilev, asterisk udvikler ved ipnordic

”Engang var telefoni enkelt. Telefonerne havde håndsving eller drejeskive, og de kunne stort set kun formidle verbal kommunikation. Med et moderne telefonisystem kan du naturligvis stadig gennemføre en telefonsamtale – men der er utroligt mange andre muligheder. Teknologien har gjort store evolutionære kvantespring. Derfor er det kun naturligt, at du også stiller langt større krav til din teleudbyder.” Charles Ginnerskov

harles Ginnerskov, CEO i televirksomheden ipnordic A/S, har helt fra starten været

med i udviklingen af IP-telefoni i Danmark. I 2005 startede han IP Danmark A/S, som en af de første

ipnordic • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • er i solid vækst og beskæftiger pt. 80+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, året rundt og svarer kald inden 15 sekunder • er pioner inden for markedet for ip-telefoni • udvikler selv al software • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser

udbydere af IP-omstillingsanlæg. De seneste 5 år har han og ipnordic’s udviklingsafdeling arbejdet målrettet på at udnytte de mange muligheder, som IP-telefoni giver. ”Når man går fra kabler og analog teknologi til kombinationen af mobil- og IP-baserede systemer, kan man pludselig kombinere telefonisystemet med kundekartotek, lagerstyring, styring af bilparken, de enkelte medarbejderes kalendere og kontaktoplysninger og meget mere,” fortæller Charles Ginnerskov. ”Teknologien er der, og hvis man udnytter den, kan det både øge kundetilfredshed, produktivitet og omsætning – samtidig med, at det giver ens egne medar-

• PBX Designer: Du behøver ingen dyre teknikere. Med PBX Designer kan du let selv konfigurere virksomhedens omstillingsanlæg via en brugervenlig flade. Du kan opsætte åbningstider, køsystemer, taste-valg, viderestillinger, telefonsvarere og egne variable, eksempelvis hvis du har behov for, at kunderne indtaster kundenummer, inden de bliver stillet igennem til en medarbejder. • Virtual statistics: Er et statistikprogram, der giver dig detaljeret dokumentation af alle virksomhedens opkald. Eksempelvis kan du for hver dag (eller kalenderperiode) se tidspunkt og varighed for alle opkald. Derudover kan du få kørapporter og se, hvor hurtigt dine opkald bliver besvaret. Masser af specielle og brugbare funktioner - til store såvel som små virksomheder og callcentre. • ipnordic App: Med ipnordic’s app får du overblik over dine medarbejdere direkte på din mobiltelefon, når du er på farten. Mulighed for viderestilling, status, ind- og udmelding af køsvargrupper, forstyr-ikke-funktion og meget mere. Du holder dig ajour hele dagen og skal ikke først samle op, når du er tilbage på kontoret. • TurboTrack: Få overblik over dine køretøjers nøjagtige satellitposition på alle tidspunkter af døgnet. Alle køretøjer vises på et Google kort med mulighed for at se de kørte ruter. Du kan hurtigt reagere på kundehenvendelser og allokere det nærmeste køretøj til enhver opgave. Mulighed for at følge med på mobilen – til de dage, hvor du selv er på landevejen.

bejdere mere ro på i arbejdsdagen. Der bliver ganske enkelt mindre panik og et reduceret behov for brandslukning, når man hele tiden har et godt overblik.”

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

sikkerhed

Hackerne kræver løsepenge

Flere end 70.000 adresser lækket i kæmpehack af TDC-virksomhed Flere end 70.000 adresser blev ramt, da hackere i begyndelsen af august ramte det TDC-ejede Dansk Kabel TV. På blot 27 minutter fik hackerne suget 73.000 adresser og 35.000 telefonnumre ud af systemet. Hackerne har krævet løsepenge for ikke at sælge databasen med adresserne. Her er det fulde forløb af hacket. Af Ditte Vinterberg Weng

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

ackere fik på knap en halv time suget 73.000 adresser og mobilnumre på 35.000 kunder ud af systemet, da Dansk Kabel TV (DKTV) i begyndelsen af august blev ramt af et hackerangreb. Her har du hele historien om

hackerangrebet, der blev opdaget 2, august, da en medarbejder i DKTV modtog en alarm. 3. august noterede en fuldmægtig hos Erhvervsstyrelsen, at Dansk Kabel TV (DKTV) var blevet hacket. En kontaktperson hos TDC, som ejer DKTV, havde over telefonen oplyst Erhvervsstyrelsen, at et angreb var blevet opdaget

Hvis vi ikke modtager din betaling indenfor de næste ni dage, vil vi sælge din database til højest bydende eller bruge den på anden vis. Besked til Dansk Kabel TV fra hackere ifølge mail fra TDC’s databrudsmanager til Erhvervsstyrelsen

dage, vil vi sælge din database til højest bydende eller bruge den på anden vis.” Sådan beskriver TDC’s databruds-manager forløbet i en mail til Erhvervsstyrelsen, som Computerworld har fået aktindsigt i. Den hackede server blev tilgængelig gennem et SMS-system, som kunder tilmelder sig, så de får SMS’er, hvis der er drifsforstyrrelser i nettet.

og stoppet. Dagen forinden, søndag formiddag, modtog en medarbejder hos DKTV en alarm fra database-overvågningen om, at en database var blevet slettet. Medarbejderen kontakter systemeksperten, der konstaterer, at databasen er blevet slettet og erstattet med en engelsk tekst med ordlyden: ”For at genskabe din slettede database og at undgå at få den lækket: besøg [website], brug dit unikke ”token” [kode] og betal den krævede mængde bitcoins for at få det tilbage.” Konsekvenserne udtrykker hackerne tydeligt. ”Hvis vi ikke modtager din betaling indenfor de næste ni

Fritekstfelt I en mail til Erhvervsstyrelsen skriver TDC-manageren: ”Der er muligvis eksponeret navne i tillæg til kundenummer, adresse og mobilnumre.” Dette skyldes et fritekstfelt i systemet, hvor virksomhedens medarbejdere kan skrive noter, der er relevante i forhold til den enkelte kunde. Teleselskabet oplyser desuden, at i alt 230 af de berørte er blevet underrettet. Dette fordi deres navn og telefonnummer har været koblet sammen i systemet gennem dette tekstfelt. ”Det kan her forestilles, at kundeservicemedarbejdere kan have skrevet navn på vedkommende, som de har snakket med.” 5. november: Et ransomwareangreb 5. august bekræfter TDC’s kontaktperson søndagens angreb

som et ransomware angreb og beretter i endnu en mail til Erhvervsstyrelsen om det fulde forløb. Alarmen gik klokken 10.12 og klokken 10.39 havde TDC’s sikkerhedsfolk igen lukket for adgangen. Det efterlod altså de it-kriminelle med adgang til systemet i cirka 27 minutter. Men selv om cyber-tyvene havde held til at suge 73.000 adresser og 35.000 mobilnumre ud af DKTV’s server, så mener TDC ikke, at det er nødvendigt at underrette de berørte, der har fået stjålet sine oplysninger. 21. og 25 september: Hvorfor vil TDC ikke underrette sine kunder? 21. september beder Erhvervsstyrelsen TDC at redegøre for, hvordan it-kriminelle kunne skaffe sig adgang til selskabets server. Samt hvorfor TDC ikke agter at underrette de berørte i sagen. Fire dage senere svarer TDC. Flere oplysninger i denne forklaring er censureret bort i Computerworlds aktindsigt: ”Hændelsen skyldes sammenfald af flere menneskelige fejl, da der var [?] hvorefter [?] var åben ud mod internettet. [?] herefter kunne databasen slettes og besked omkring løsesums-website indsat i database tabel. [?]” I forhold til, hvorfor TDC kun vil underrette omkring 230 af de berørte, der har fået deres data stjålet, oplyser TDC, at navne og numre ikke er linket sammen. Derfor vurderer selskabet, at oplysningerne ikke udgør en større risiko for de pågældende nummer-indehavere. Desuden er de lækkede adresser installationsadresser uden tilknyttet navn på en beboer på adressen. 22. oktober: Erhversstyrelsen fastholder påbud Godt en måned senere melder Erhvervsstyrelen tilbage med en

vurdering af TDC’s forklaring på, hvorfor de berørte ikke modtager underretninger om deres stjålne data. ”I forhold til underretningen af de berørte som udelukkende fik eksponeret sit telefonnummer, er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at selskabet skal underrette alle de berørte personer (...).” Styrelsen mener, at det faktisk er muligt at identificere de berørte alene ud fra deres telefonnumre. Og på den baggrund kan bruddet forventes ”at krænke de berørte personers privatlivsfred”. Styrelsen giver TDC til 29. oktober til at have kontaktet samtlige berørte, der har fået et telefonnummer stjålet fra selskabets database. 23. oktober og 9. november: TCD spræller i nettet men Erhvervsstyrelsen står fast Dagen efter oplyser Erhversstyrelsens fuldmægtige på sagen, at TDC’s kontaktperson Michele Marques Fejø i en telefonsamtale havde gjort indsigelse i styrelsens påbud om at underrette de berørte. ”Jeg forklarede hende, at selv om det blot er et nummer, kan man godt ud fra dette finde frem til, hvem de berørte er. Derudover er telefonnumrene stadig i tredjemands besiddelse.” TDCs juridiske konsulent Hans Christian Spies sender herefter en længere redegørelse for selskabets synspunkt. Og 9. november kommer den endelige afgørelse: Erhvervsstyrelsen fastholder deres påbud. Dog må TDC gerne nøjes med kun at underrette de berørte, der har ”udeladt og/eller hemmeligt” nummer, hvis det er muligt for selskabet at filtrere listen. TDC oplyser efterfølgende til Computerworld, at samtlige 35.000 pårørte er blevet underrettet om datatyveriet via en SMS. 

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

windows

Pønser på fire nye versioner

Her er Microsofts planer med Windows for 2021 Windows 10 vil udkomme i et væld af nye afskygninger i det kommende år. Af Niels de Boissezon

ens 2020 og femårsjubilæet for Windows 10 ikke har bragt de store omvæltninger med sig, ser det kommende år ud til at bringe revolutionerende nyheder for Microsofts udbredte styresystem. 2021 bliver kulisse for omsiggribende nyheder for Windows, som tæller blandt andet planer om en cloud-baseret version af styresystemet, en særlig X-variant til prisvenlige enheder, en revideret variant til ARM-baserede processorer fra mobilverdenen og endda en mulig debut for Android-apps på selskabets Windows app-butik. Windows 10 i to ombæringer Årgang 2021 af Windows 10 står ligesom tidligere versioner af Windows til at se sig overhalet to gange årligt. Ifølge netmediet Windowscentral bliver der væsensforskelle mellem de to opdateringer, hvor forårets opfriskning kendt som ’21H1’ vil have karakter af en service-opdatering fremfor en større overhaling. De store nyheder vil vi få at se i efteråret 2021 med versionen ’21H2’, som blandt andet vil byde på en mere omsiggribende visuel overhaling med et mere moderne og gennemgående

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

interface. Klar til ARM Med efterårets store funktionsopdatering forventes Microsoft at tilbyde skelsættende support af x86-programmer fra Windows mangeårige bagkatalog til mobile processorer. Denne understøttelse vil give en kæmpe udvidelse af program-sortimentet til enheder som Microsofts egen Surface Pro X og andre maskiner med CPU’er med mobilrødder såsom Qualcomm 8cx. Det bliver afgørende for at få polstret det ellers sparsomme app-udvalg til ARM-baserede Windows-maskiner. Et lignende skift er for nylig blevet taget af Apple, som med sit Rosetta2-tolkeprogram kan afvikle MacOS programmer på sin egenudviklede ARM-processor ’M1’. Med skiftet vil Microsoft ifølge visse forlydender åbne op for mobil-apps fra Android-verdenen i sin Microsoft Windows app-butik på samme vis, som Apple nu slipper iPad-apps løs på sine M1-udstyrede Macs. X-faktoren En anden måde, Microsoft vil udbrede sit styresystem, er med en afart af Windows 10 kaldet ’10X’. I første semester af 2021 vil Microsoft slippe sin nye

Windows-variant løs, som vil udmærke sig ved at tilbyde en light-version af styresystemet, som nemt kan afvikles på prisvenlige maskiner med begrænset lagerplads, råstyrke og hukommelse. I første ombæring vil styresystemet være skræddersyet til billige laptops samt tablets, som skal konkurrere med de prisvenlige ChromeOS-baserede maskiner. På sigt vil Windows 10X også have den gryende klasse af dobbeltskærms enheder som Surface Duo in mente. Windows 10X vil ifølge Windowscentral udvikle sig til en smidig størrelse med udsigt til at få understøttelse af Win32-bagkataloget af apps, ARM-processor support og ’enestående sikkehed, driftstid og ydelse’, lyder det. Windows i skyen Mens Windows 10 finder vej til flere enheder, vil Microsoft også benytte 2021 til at få skubbet gang i en ny cloud-service kaldet ’Cloud PC’. Her vil selskabet stille en virtu-

el Windows-maskine til rådighed i skyen, som vil kunne streames ned på enhver enhed. Det vil blandt andet gøre det muligt for rudimentære maskiner at køre avancerede og tunge programmer i skyen uden at tynge den ikke særligt højtydende maskine. Ud over at tilbyde ekstra kræfter til brugerne, er det også denne særlige cloud-baserede version af Windows, som Microsoft vil anvende til at tilbyde win32-support af programmer til blandt andet ARM- eller Windows 10X-enheder, lyder det. 

Mens Windows 10 finder vej til flere enheder, vil Microsoft også benytte 2021 til at få skubbet gang i en ny cloud-service kaldet ’Cloud PC’.

TIL VIRKSOMHEDER

Tilbuddene gælder til og med den 20. december

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

RollerMouse Pro3 MAX Øg komforten og reducer spændinger

NYHED!

Ekskl. tastatur

Kun

1299,SPAR 1000,-

IT- og elektroniktilbud – Bestil her – lomax.dk/computerworld Full HD 24” eller 27”

HP 250-G7 15,6”

Fremstillet i et slank, sort design med tilte funktion

Full HD| 128 GB SSD | 4 GB ram | Intel Celeron N4000

Kun

1999,-

Fra kun

649,-

SPAR 500,-

SPAR op til 350,-

Lomax.dk

Ring

E-mail

Fri fragt

Alle priser er ekskl. moms.

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

sikkerhed

Ny sofistikeret ransomware lægger systemer ned kloden over Ransomwaren ’Egregor’ udbreder sig hastigt. Vi har først set begyndelsen på det, noterer sikkerhedsselskab. Af Niels de Boissezon

n ny type ransomware udbreder sig i disse dage med al hast igennem it-systemer kloden over. Den ondsindede kode kaldet ’Egregor’ har bredt sig siden 25. september, hvor den skaber ravage ved at kryptere indhold på sårbare netværk, hvorefter hackerne efterfølgende kræver løsesum i bitcoin for at dekryptere eller ikke at offentliggøre de følsomme data. Siden den dukkede op, har den allerede udløst flere højt profilerede sager. Blandt de første ofre er

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

boghandleren Barnes and Noble samt spilduviklingshusene Ubisoft og Crytek. Global udbredelse It-sikkerhedsforskere fra sikkerhedsselskabet Digital Shadows peger på, at mindst 71 virksomheder fordelt på 19 lande og på tværs af brancher indtil videre har været berørt. Sikkerhedsfolkene noterer, at gruppen bag Egregor blot er i de indledende angrebsfaser, og at deres mål er nøje udvalgt. ”Der er tale om højest sofistikerede angreb, som er i stand til at inficere en bred vifte af ofre. Og vi oplever en signifi-

kant vækst i antallet af angreb som indikerer, at menneskerne bag Egregor- ransomwaren har udviklet på deres malware længe og først nu for alvor udnytter værktøjer,” forklarer Digital Shadows’ sikkerhedsanalytiker Lauren Palace. Rammer særligt amerikanske virksomheder Som med øvrige ransomware-angreb er motivationen bag primært økonomisk. Der tegner sig dog mønstre blandt de berørte virksomheder, som langt overvejende er amerikanske. Angrebene foregår typisk ved, at der trues med at frigive fortroligt indhold. Gruppen bag Egregor truede således Ubisoft med at frigive 200 megabyte af det endnu uudgivne spil ’Watchdogs: Legions’ mod

løsepenge. Blandt de ramte virksomheder er over en tredjedel industri-virksomheder. Angrebsmetode ukendt Ransomwaren er fortsat så ny, at det ikke vides, hvordan den kompromitterer ofrenes netværk, skriver sikkerhedsselskabet. Det tyder dog på, at e-mail phishing er meget sandsynligt, særligt givet at Egregor synes at have mange ligheder med malwaren ’Maze’ som plagede netværk tidligere på året. Når et netværk er ramt, instrueres ofret til at benytte dark web-browseren Tor til at søge kontakt med gruppen bag Egregor indenfor tre dage, ellers vil virksomhedens oplysninger lænses til et såkaldt ’Egregor News datadelingssite til fri afbenyttelse’, lyder truslen. 

Det har aldrig været nemmere at digitalisere jeres fakturering Med den førende løsning til EDH- og ESDH sikre I, at jeres virksomhed optimerer på jeres digitale potentiale. Optimer jeres workflow Med en VAX 360 integrationsløsning kan I fremtidssikre jeres virksomheds tilgang til dokumentudveksling. Med 50 standard dokumenttyper, og mulighed for yderligere tilpassede features, er I sikret et strømlinet workflow. Vax 360 kan integreres med flere eksterne og interne systemer, så den nemt kan implementeres i jeres virksomhed.

Opfyld altid både Danske og Europæiske standarder VAX 360 understøtter alle OIOUBL- og Peppol-profiler samt konvertering mellem utallige dokumentformater - også en lang række in-house formater. Med os som implementeringspartner, sikres I altid et fokus på kvalitetsløsninger, og vi sørger for at alle dokumenter lever op til de gældende danske og internationale standarder. Derfor er I sikret, at potentielle fejl og mangler bliver opdaget i tide.

Styrk jeres digitale udvikling Hos mySupply er det vigtigt for os at vores kunder oplever succes. Et samarbejde der styrker begge parter er derfor altid den højest prioritet for os og betyder også at vi tilpasser vores løsninger til specifikt jeres behov og ønsker. mySupply har mere end 20 års erfaring med elektronisk dokumentudveksling. Derfor er I altid garanteret en professionel tilgang, hvor vi kundetilpasser løsningen, så den er specifik til jeres virksomhed. Opnå færre manuelle fejl med VAX 360 og forbedre effektiviteten. Brug den nyfundne tid andensteds og lad os om at håndtere jeres elektroniske dokumenter.

VAX 360 gør det muligt at arkivere alle dokumenter med

Opnå fordele ved at digitalisere • Digitalisering af dokumenthåndtering • Opfylder danske og udenlandske standarder • Integration til eksisterende systemer • Effektivisering af arbejdsproces • Færre manuelle processer

specifikationer i databasen. I kan oprette rapporter og analyser til forskellige formål,

Vidste du...

så I altid har overblikket.

at VAX 360 validerer dokumenter, så fejl og mangler opdages. Dokumenterne overholder altid gældende lovgivning.

• Brugervenligt overblik • Cloud-baseret løsning

mySupply ApS • Peter Løths Vej 2 • 9440 Aabybro Tlf. +45 9696 1070 • info@mysupply.dk • www.mysupply.dk

handson

Test af iPhone 12 og iPhone 12 Pro:

Apples nye iPhones er bygget til fart og stil Phone 12 og iPhone 12 Pro er bygget til fart og til at se godt ud. Varen leveres stilsikkert, men noget er overset i farten. Af Niels de Boissezon

pple fulgte ikke sin sædvanlige drejebog, da der i år kom en ny kollektion iPhones. iPhone-købere var efterhånden næsten vant til, at der i midten af september ville være en ny kollektion klar med små forbedringer her og der. I år kom iPhone 12 senere, sidst i oktober, og den byder på et væld af nyheder: Nyt design,

Begge iPhone 12-telefoner er vellykkede - men nogle af Apples gamle plageånder har det med at dukke op igen og igen.

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

ny teknik, ny mobilstandard og endda et nyt format i den kommende iPhone mini. Nyt er også, at den almindelige iPhone og de dyrere Pro-modeller deler langt flere egenskaber. Historisk design Smartphonen ifølge Apple er snart 14 år gammel. Vi er ved at være dér, hvor man kan tale om tilbagevendende trends, når det gælder iPhone-design. I begyndelsen med de allerførste iPhones fra sidst i nullerne blev der satset på bløde kurver og højglansmetal. Så kom Apples ikoniske og kantede iPhone 4- og 5-serier, som løftede det ydre, så det nærmest fik karakter af at være

en lille juvel til lommen. I midten af sidste årti kom endnu et stilskifte til det blødere, større og mere praktiske. Og så fik Apple for alvor taget de matte aluminiumskonstruktioner til sig. I denne ombæring synes ringen igen at være sluttet. iPhone 12 og 12 Pro kan kort beskrives som oppustede varianter af iPhone 5. iPhone 12 Pro er dog mere elegant og eksklusiv med sin blankpolerede stålsider og matbørstede glas i afdæmpede farver, mens iPhone 12 byder på højglans bagpå og en mere kulørt pallette. Ergonomisk set betyder gensynet med det kantede ydre, at man igen forføres af de skarpt optrukne linjer, men telefonen er også mindre behagelig at have i hånden. Nu foretrækker jeg egentlig at have mobilen gemt i et cover, og når mobilen så er skjult, er man

Det er ingen hemmelighed, at Apple vil af med kablerne til sine iPhones

jo lige vidt. I modsætning til den fine, lille iPhone 5 fra dengang, er iPhone 12-kollektionen stanset ud af langt kraftigere og stærkere materialer. Glasset skulle være fire gange mere ridsefast end tidligere, og telefonerne kan tåle helt op til seks meters vandtryk, om end Apple fortsat ikke yder garanti mod vandskader. En tur i poolens dybe vand skulle dog ikke kunne skade telefonen. Flotte farver og toner iPhone 12 og 12 Pro deler skærm – og det er en nyhed i sig selv. I iPhone 12’s tilfælde er det et kæmpe fremskridt, da den 6,1-tommer store skærm både er skarpere, mere lysstærk og kontrastrig end nogensinde. Alt dette i en mobil, der fylder mindre end tidligere. Kommer man derimod fra en iPhone 11 Pro, vil forskellen være mere behersket. Den maksimale lysstyrke er hævet lidt, men i den mørke efterårstid er det ikke noget, jeg har bemærket. Alt i alt er det fortsat flotte skærme, Apple tilbyder, men når det er sagt, begynder det at være på tide, at Apple også inkluderer

handson Begge iPhone 12-modeller byder på flotte skærme skærmen på iPhone 12 Pro kan dog lyse en anelse stærkere i dagslys.

skærme, der kan opdatere med højere frekvenser. Man har jo haft det i iPad Pro siden 2017, og stort set alle toptelefoner i Android-land er født med enten 90Hz- eller 120Hz-skærme. Hvad Android-verdenens telefoner til gengæld ikke kan matche, er den lydkvalitet, som

Apple formår at pumpe ud af sine enheders små højttalere. iPhone 12 og 12 Pro spiller lige så godt i denne disciplin og kan endda spille lidt højere end sine forgængere. Mærkelige magneter Det er ingen hemmelighed, at

Apple vil af med kablerne til sine iPhones. Først røg jack-stikket til headsettet, og det rygtes endda at også, at selve Lightning-stikket er udrydningstruet. Apple har dog ikke dristet sig til at fjerne stikket helt, uden at have et pålideligt alternativ i den trådløse opladning.

Derfor forsøger Apple nu at genopfinde den trådløse oplader og reinkarnerer til den lejlighed ’Magsafe’-brandet. Denne gang er den dog udelukkende skabt til mobilen. Du skal nu starte med at glemFortsættes side 46

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

handson

Test af iPhone 12 og iPhone 12 Pro:

Apples nye iPhones er bygget til fart og stil Fortsat fra side 46

me alt om, hvad Magsafe var engang. Det er ikke længere det snedige strømkabel til Mac’en, som kunne løsne sig, hvis nogen kom til at snuble over ledningen. Nu er der tale om en stor, cirkulær plade, der hæfter sig til mobilen på samme vis, som Apples Watch’ oplader slutter sig til uret. Det betyder, at den trådløse oplader slutter sig effektivt til mobilen, men den lader fortsat langsommere end det gamle Ligthning-kabel. Løsningen er ikke helt dum i forhold til en trådløs oplader,

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

særligt fordi den spiller rigtig godt sammen med dedikerede covers. Men på den anden side værger jeg mig ved tanken om at skulle have endnu en slags kabel/oplader med mig på farten. Det er desuden tungt og klodset i forhold til et almindeligt kabel. Jeg ville personligt foretrække én standard over dem alle: USB-C. Det er billigt, det er

Apples nye magsafeoplader fungerer glimrende med dedikerede covers, hvor mobil, cover og oplader spiller usædvanligt godt sammen.

hurtigt og det er allevegne. Og igen er det noget, som Apples iPad har haft i et stykke tid. Absolut overlegenhed Siden Apple i 2010 begyndte at proppe egenudviklede processorer i sine enheder, har selskabet kunne trække fra sine konkurrenter. Det giver nemlig fordele, når man kan fintune og tilpasse sin hardware til sin software. Nu, godt ti år senere, er Apple i en liga for sig, når det gælder rå motorkraft i lommeformat. Nyeste model fra selskabet, Apple A14 Bionic, er en særdeles veloplagt størrelse, som ikke alene er først med den særligt strømeffektive 5nm printteknologi, men som også får Apples første 5G-modem med i sidevognen. Og det er der altså krummer i. Apples iPhone 11 var på ingen måde sløv – nu er iPhone 12 bare 20 procent hurtigere på alle

tænkelige fronter, og vi er ved at være der, hvor man aldrig skal vente på telefonen. Det eneste, der kan virke sløvt, er iOS’ interface-overgange, der tager sig god tid, når der skal bladres mellem faner eller åbnes apps. Sammen med 60Hz-skærmen kan det få telefonen til at virke sløvere end nyere Androidtoptelefoner. Men så snart der kræves noget af mobilen, eksempelvis redigering af 4K 60 fps-videoer, er iPhone 12 i en klasse for sig. Selv tablets og pc’er vil have svært ved at matche iPhonen i denne disciplin. Når det gælder 5G-forbindelsen, er det i øjeblikket netværkets relativt begrænsede udvikling, der vil udgøre den største hindring i forhold til for alvor at få glæde af den lynhurtige standard. I praksis er det svært Fortsættes side 48

TAKKET MINDRE SPILD GENKENDELSE K IS R T E M IO B E VÆR

SMART SIGNAGE D230 Aflang-formattype passende til hylder (2,9 × 60,3 × 7,5 cm DBH)

OPERATION

SPEAKER

CAMERA

MOBILE APP

Tilslutningsklar løsning inkl. software Biometrisk genkendelse af alder og køn Indholdslevering til udvalgte målgrupper

POE

IP54 PROTECTION

WLAN

SMART DIGITALT SKILTEDISPLAY

4G OPTION**

Med Smart Signage Display D230 kan der let placeres reklamebudskaber og information på POS. Den lysstærke 23,1" skærm indeholder sit eget styresystem og administreres via app** eller browser**. Det integrerede kamera genkender seerens alder og køn ved hjælp af biometriske funktioner. Indhold kan således leveres tilpasset målgruppen. Shuttle leverer D230 i en Stand-Alone-version eller som klient/serverløsning til udvidede behov med en 4G-mulighed. Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

Gratis apps til indretning og administration Fleksibel montering på hylder og overflader Renere kabelføring takket være Power-over-Ethernet Tilslutning af fem enheder pr. Daisy Chain** To enhedsudgaver til at klare forskellige krav FRA DKK

3.519.–*

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** Modelafhængigt/ekstraudstyr påkrævet. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_Computerworld_Shuttle-D230.indd 1

24.11.2020 10:55:26

handson

Apple iPhone 12 Pro får en teleoptik med i bagagen samt en særlig LiDARscanner, der assisterer med fokusering og portræt effekterne.

Test af iPhone 12 og iPhone 12 Pro:

Apples nye iPhones er bygget til fart og stil Fortsat fra side 46

at bemærke den store hastighedsforskel, men den er der. Al den speed har dog sin pris. Den koster på driftstiden. Og her hjælper det bestemt ikke, at Apple har skruet ned på batteriets størrelse, og at 5G-opkobling tærer lystigt på batteriet til trods for en automatisk vekslen mellem 4G- og 5G-netværk alt efter behov. Både iPhone 12 og 12 Pro står

Her hjælper det bestemt ikke, at Apple har skruet ned på batteriets størrelse, og at 5G-opkobling tærer lystigt på batteriet 48

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

derfor tidligere af end deres respektive forgængere. Nuvel, man kan fortsat regne med en dags drift med telefonerne, men heller ikke meget mere. Når der lades op, kan der heldigvis lades lidt hurtigere op med den nyligt lancerede 20-watt oplader. Der følger dog ikke længere en oplader med i salgsæsken, hvorfor du skal budgettere med yderlige 169 kroner for at få den nye oplader med. En lille kameraopgradering Apple er en anelse tilbageholdende med at smide kameraer og megapixels ind på bagsiden af deres telefoner. iPhone 12 nøjes med to 12-megapixel kameraer, standard- og ultravidvinkel, mens Pro-modellen får et ekstra modul, der kan zoome yderlige ind. Apple går altså ikke efter at imponere med 100+ gange zoom eller 100+ megapixels. 12

megapixels er da også rigeligt, da det oftest er efterbehandlingen, sensorstørrelse og objektivets kvalitet, der reelt gør forskellen. Begge iPhones leverer en glimrende fotopakke, hvor fotos tager sig flot, klart og farverigt ud, mens videokvaliteten er helt i top. Hører du til dem, der vil vride det ypperste ud af dit mobilkamera, er Pro-modellen det bedre valg qua sin ekstra optik, der kan få dig tættere på motivet, og som sammen med LiDAR-sensoren er bedre til at fokusere i mørke og skabe overbevisende portræteffekter. På længere sigt vil Apple tilbyde et nyt format døbt ProRAW til fotoentusiasterne, hvilket skulle give rige muligheder for efterbehandling af fotos i stil med de raw-formater, som professionelle kameraer tilbyder. Dertil kommer HDR-evner under videooptagelser, som igen løfter iPhone 12 Pro yderlige over feltet. Omsiggribende overhaling Der er nærmest ikke det, som Apple ikke har pillet ved i sin nye iPhone 12-kollektion. Alt er nyt, men der trækkes

enkelte steder på tidligers tiders ’greatest hits’ med eksempelvis designet og Magsafe-løsningen. Ud over det bydes der på tuning over hele linjen. Processoren er lidt hurtigere, kameraet er lidt bedre og 5G har potentiale. De mange greb lagt sammen gør både Apple iPhone 12 og Apple iPhone 12 Pro til nogle af de bedste nye modeller fra selskabet nogensinde. Helt fuldkomment bliver det jo ikke. Desværre hjemsøges kollektionen også af tidligere tiders plageånder: Middelmådig driftstid og høj pris. Apple iPhone 12 med 64 gigabyte lager debuterer ved 6.999 kroner, mens debutprisen på iPhone 12 Pro med 128 gigabyte lager lyder på 8.899 kroner.  Apple iPhone 12 Dommen: Plus: •

Glimrende skærm

•

Ydelse i særklasse

•

Veldrejet og holdbart ydre

•

Godt kamera-setup

Minus: •

Kortere driftstid

•

Højere pris end forgænger

Karakter:



Apple iPhone 12 Pro Dommen: Plus: •

Glimrende, større skærm

•

Ydelse i særklasse

•

Elegant og holdbart ydre

•

Stærk kamera-trio

Minus: •

Høj pris

•

Kortere driftstid

Karakter:



Online webinarer til it-professionelle GRATIS deltagelse Computerworlds How To seminarer tager et aktuelt, teknologisk emne under kærlig behandling. Som deltager kan du forvente:

Ny viden om en teknologi/løsning. Inspiration til hvordan produkter/ løsninger anvendes.

Digitale How To webinarer:

Hvilke fordele de giver og ikke mindst, hvad er udbyttet.

19. JANUAR 2021 Nu kommer 5G - muligheder, konsekvenser og barrierer

Trends og nyheder.

23. FEBRUAR 2021 Tag skridtet fra kvartalsrapporter til realtimedata og analytics

Hvad er vigtigt? Og hvad er faldgruber? Debat og mulighed for at tale med leverandører.

Læs mere og tilmeld dig på 

24. FEBRUAR 2021 Fremtidens It service management optimer dit setup med de nyeste teknologier 02. MARTS 2021 AI og machine learning i praksis: Fokus på teknologi og best practice

computerworldevents.dk Ønsker du at vide mere om et partnerskab, kontakt Maibritt Møller Bryding på mmo@cw.dk eller telefon +45 2728 4041.

Se alle vores kommende events og tilmeld dig på: www.computerworldevents.dk

computerworldevents.dk

Af Leif Jensen Nordisk salgs- og marketingdirektør hos ESET

OPINION

Skræmmende misforståelse: Du kan ikke beskytte dig mod DDoS-angreb

t af de mere effektive værktøjer i de cyberkriminelles værktøjskasse er DDoS-angreb. På den måde kan man lægge hjemmesider og online-shops ned og koste virksomheder enorme summer. Historisk har DDoS-angreb ikke været brugt så flittigt, som vi ser nu, og det er der en god grund til: Forretningsmodellen er nemlig på plads nu, og det betyder, at de cyberkriminelle har en klar køreplan for, hvordan de vil angribe – og ikke mindst hvem. Det vil jeg komme tilbage til om lidt. For hvor det i sig selv nok kan virke skræmmende, er det endnu mere skræmmende, at mange, ikke mindst vores politikere, højlydt fortæller, at det er alt for besværligt at beskytte sig mod DDoS-angreb, og at vi bare må lære at leve med dem. Det er en gang vrøvl, for vi kan sagtens beskytte os. Problemet er nok nærmere uvidenhed om, hvad DDoS-angreb faktisk er, og hvordan de fungerer. Hvad du skal gøre for at beskytte dig, kommer jeg ind på lidt senere. Rent historisk har der kun være to angreb, der har været så store, at vi ikke har kunnet beskytte os mod dem – og det var i begge tilfælde angreb rettet mod centrale DNS-punkter uden for Danmark. Forretningsmodellen er på plads Så hvad er et DDoS-angreb? Det er faktisk ganske simpelt: En

Computerworld nr. 11 • 11. december 2020

masse computere kontakter en server, og hvis trafikmængden er stor nok, kaster serveren håndklædet i ringen, og ingen andre kan komme i kontakt med den. Forretningsmodellen er så ret enkel. De cyberkriminelle ved for eksempel, at visse virksomheder har øget trafik og handel på bestemte dage som eksempelvis Black Friday og op til jul. På disse dage er virksomhederne ekstra sårbare, og det er dyrt at miste bare 15 minutters onlinehandel. De cyberkriminelle gennemfører så et lille test-DDoS-angreb et par dage før og kan så dokumentere over for virksomheden, at det ikke bare er pral, men at de faktisk kan lukke dens onlinehandel. Hvis virksomheden ikke betaler et bestemt beløb, så vil de gentage angrebet i fuld skala på en kritisk dag. Og de cyberkriminelle har på det tidspunkt gjort deres hjemmearbejde. De ved, hvor meget der omsættes for på eksempelvisBlack Friday. De sætter så en løsesum, der ligger lidt under det beløb, som virksomheden omsætter for, for på den måde at maksimere sandsynligheden for, at virksomheden betaler det ønskede beløb – i bitcoins naturligvis. Du KAN beskytte dig Men lad nu være med at tro på politikere og pessimister. Du kan nemlig godt sikre din virksomhed mod DDoS-angreb. På samme måde som et DDoS-angreb handler om båndbredde, så gør forsvaret det også, og nej, du skal ikke bare øge din

Når DDoSangrebet slutter, og trafikmængden falder til normalt niveau, modtager du igen al trafik direkte. En let løsning, der bare virker.

båndbredde. Der findes løsninger i dag, der omdirigerer trafikken til din hjemmeside til et såkaldt Scrubbing Center, og her fjernes al den uønskede trafik, og det er kun den gode og legitime, der sendes retur til dig. Scrubbing Centret er godt til at identificere, hvad der ikke er normal trafik, og det kan håndtere kæmpe mængder af trafik og filtrere den, uden du mærker en forsinkelse. Der findes forskellige måder at sætte sådan en løsning op. Du kan få en appliance sat ind før din firewall, og den sikrer, at din firewall ikke bliver overbelastet, ved at omdirigere trafik når den når et vist niveau. Det er hurtigt og næsten uden forsinkelse. Når DDoS-angrebet slutter, og trafikmængden falder til normalt niveau, modtager du igen al trafik direkte. En let løsning, der bare virker. Du kan også vælge selv at holde

øje med trafikken og så manuelt omdirigere den, når trafikmængden eksploderer, hvilket er en meget besværlig model. Endelig så er der en ”always on” løsning, hvor du vælger, at al din trafik skal omdirigeres altid. Myten med, at du ikke kan beskytte dig, er forkert, men den lever stadig. Det eneste rigtige, der er i den myte, er, at du ikke kan beskytte dig med den traditionelle firewall, for det er den ikke gearet til. Men når du bruger et scrubbing center, er der ikke noget problem. Hvem skal beskytte sig mod DDoS-angreb? I princippet kan vi alle rammes, men det er langt fra os alle, der er interessante for de cyberkriminelle. Så du skal vurdere, om du er i risikogruppen. Driver du onlinehandel, og har du en rimelig omsætning, er du i risikogruppen, og så skal du overveje beskyttelse. Og husk på, at det – også her – er og bliver dit eget ansvar at sørge for den beskyttelse. Der er ikke andre, der har det ansvar – det ligger udelukkende hos dig selv. Og din internetudbyder beskytter dig altså ikke. Det er supernemt at udføre et DDoS-angreb, og det er ikke specielt dyrt. Botnet kan lejes på Dark Web, hvor du kan klikke dig frem til, hvem du vil angribe, hvornår og hvor længe. Priserne ligger fra 50 dollar og op, så det er hverken dyrt eller besværligt for de kriminelle. Så lad nu være med at lytte til dem, der siger, at du ikke kan beskytte dig mod DDoS-angreb. Du både kan og skal. 

En lille ændring med stor betydning it-jobbank har skiftet navn og hedder nu Computerworld it-jobbank. Vi er Danmarks største it-jobsite, og med Danmarks største it-nyhedsmedie i ryggen kan vi hjælpe dig med at eksponere dine it-job overfor en helt unik målgruppe, hvor du både rammer dem, der aktivt søger job, og dem der kan fristes af det rette tilbud. Grib knoglen og ring 70 22 93 00 og få en uforpligtende snak om dine muligheder.

We keep things growing Uanset om du flytter ind på dit første kontor eller dit femte, så vokser vi sammen med dig. Vi har derfor tilføjet smarte IT-tjenester til vores allerede brede udvalg af produkter. For eksempel Network, som du kan skalere op eller ned ved behov. Så du og din virksomhed kan blive ved med at vokse.