Computerworld nr 1 - 2021: Jobglæde/løn by Computerworld A/S

nummer 1 29. januar 2021 41. årgang

team.blue har toptilfredse ansatte - men festerne er sat på pause.

side 20

lønundersøgelse

Teams fra Microsoft har fået ny europæisk chef, og hun er dansk. side 10

Personaleomkostninger i 837 it-virksomheder

side 26

fokus

/ løn

Computerworld nummer 1 29. januar 2021 41. årgang

Nokia Danmark er nummer et i Jobglæde

Høj løn er ikke alt Nokia har de gladeste medarbejdere i årets Jobglæde-undersøgelse, men den høje løn er ikke den væsentligste årsag, mener selskabets administrerende direktør, Lise Karstensen. Side 16

masse-pensionering Microsoft tager livet af en sværm af produkter i 2021. Få overblikket her side 12

fjerlet test af Asus Expertbook B9

side 48

Premium betyder mere. Hver eneste dag. Som Premium-bruger får du hver dag adgang til særlig relevant tech-indhold.

Prøv Premium i en måned.

www.computerworld.dk/premium

Vi tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation. Det er den interesse, som vi formidler på Computerworld Premium – en del af Computerworld forbeholdt digitale abonnenter. Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt.

leder

Mellemledere i alle organisationer, foren jer!

et typiske mønster er jo, at topledere bare hælder flere og flere opgaver ned i hovedet på ledelsesniveauer under dem. I uprioriteret rækkefølge og uden rigtig forklaring. Og uden tanke på, om der er kræfter nok til at løse opgaverne. Og så tager man for givet, at mellemledere selv formår at forstå at skabe resultaterne. Sådan lød ordene fra Lilian Mogensen tidligere topchef hos Danske Bank, ATP og Udbetaling Danmark til DJØF-bladet for nyligt. Lillian Mogensen, der i dag er professionelt bestyrelsesmedlem, er aktuel som forfatter til bogen ”Håndbog for mellemledere”.

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

I den forbindelse har jeg en tilståelse. Jeg er mellemleder. På mit visitkort står der godt nok chefredaktør. Det er en fin titel. Men chefredaktør eller ej, jeg er mellemleder. Jeg ved godt, at en mellemleder mest af alt er en, der udgør en lidt latterlig figur i en klassisk Leif Panduro-bog eller hos Bella Radio i tv-serien Krøniken. Men det er en skam. For vi mellemledere er hverdagens oversete helte når det kommer til prioritering, oversættelse og fastholdelse. Senest har flere it-afdelinger blæst til kamp mod mellemledere generelt. Og de stadig mere agile organisationsformer hjælper heller ikke på sagen.

Faktisk står det så grelt til, at jeg inden for få år forudser, at mellemlederen vil være at finde på Verdensnaturfondens liste over truede arter. Så bare vent: Inden længe vil der være studierejser, hvor nysgerrige topledere kan se de få tilbageværende mellemledere gå omkring i realistiske, men kunstige, åbne kontorlandskaber. Men jeg siger: Mellemledere i alle organisationer, foren jer! Jeres dårlige ry er (stort set) ufortjent. Findes der siloer, findes der usikkerheder, og findes der træghed, skyldes det lige så ofte manglende fokus fra topledelsen. Et fokus som også går igen, hvis ikke man prioriterer at udvikle sine mellemledere.

Det viser blandt andet tal fra it-jobbank, Computerworlds søstervirksomhed der arbejder med rekruttering af it-medarbejdere. Her viser undersøgelser blandt tusindvis af it-folk, at nærmeste leder oftest er grunden til, at de eftertragtede it-folk skifter job. Men også at chefen – og kollegaerne – er grunden til, at samme medarbejdere bliver hængende. På trods af attraktive tilbud fra konkurrenterne. Den slags kommer ikke af sig selv.  Lars Jacobsen, chefredaktør

Jobglæde / løn

indhold

Kan man købe sig til glade edarbejdere? Ja, da … for det meste side 14 Hos Nokia Danmark er både løn og arbejdsglæde i top side 16

strategi Nordea planlægger at flytte over 360 it-stillinger til Indien side 4

Festival, fredagsquiz og frihed ... team.blue har toptilfredse ansatte side 20

opinion Syv passwords er alt, du behøver side 6

Jobglæden rasler ned hos Oracle trods ambitioner om det modsatte side 24

mennesker i it Jeg kunne godt ønske mig noget mere fandenivoldskhed i danske it-afdelinger side 8

Fra millioner til få hundrede tusinde: Så meget koster en it-ansat om året side 26

karriere ”Microsoft har altid været en drømmevirksomhed for mig” side 10 Microsoft Microsoft afliver en lang række produkter i 2021 side 12

Endnu et sikkerhedsselskab er blevet offer for SolarWinds-angrebet side 39

Sådan når du Teams-møder, du er gået glip af side 13

teknologi Jeg har opgraderet min syv år gamle Intel-pc til AMD’s nyeste system side 40

arbejdsmarked IBM trækker tilbud om frivillige fratrædelser tilbage for mange ansatte side 36

handson ”Man kapper altså ikke et ben af for at komme en vægtklasse ned” side 44

sikkerhed Ny opdagelse: Fire malware-typer blev anvendt i kæmpe SolarWinds-hack side 38

opinion Husk de blinde vinkler, når du satser på kunstig intelligens side 50

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

strategi

Nordea planlægger at flytte over 360 it-stillinger til Indien Flere hundrede it-driftsstillinger kan risikere at blive outsourcet til Indien, hvis Nordea fører sine aktuelle planer ud i livet. Det betyder at 368 itstillinger i blandt andet Danmark vil blive nedlagt. Af Jakob Schjoldager

ankgiganten Nordea overvejer at flytte mere end 300 it-driftsstillinger til Indien i en en større outsoursing-øvelse i Norden. Outsourcingen af de hundredevis af medarbejderne vil kon-

kret være af en række it-driftsopgaver inden for infrastructure engineering og core operations, erfarer Computerworld. Ifølge Computerworlds oplysninger drejer det sig om 368 stillinger. Det betyder, at 368 it-medarbejdere altså ifølge planerne står til at blive afskediget for, at

opgaverne kan blive overdraget til Asien. De 368 medarbejdere, der er omfattet af overvejelserne, er i dag ansat i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen. Det er uvist præcis hvor mange af de ansatte i Danmark, der i givet fald vil være omfattet af outsourcingen. Beslutningen er endnu ikke endeligt taget og er altså stadig i ovevejelsesfasen hos ledelsen. Ifølge Computerworlds oplysninger ventes det først endeligt at blive besluttet inden for de kommende seks uger. I et internt opslag fra Fi-

Nordeas relativt nye hovedsæde i Ørestad i København. Foto: News Øresund - Jenny Andersson

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

nansforbundet i Nordea, som Computerworld er i besiddelse af, vurderer fagforeningen, at outsourcingen vil føre til en mere besværlig drift, hvis den bliver ført ud i livet. ”Nordeas planer om at outsource helt fundamentale it-løsninger vil føre til mere komplekse processer drevet af eksterne partnere. Vi er bekymrede for, at det vil føre til mere sårbare processer, forringet kvalitet og serviceniveauer, dårligere kundetilfredshed og flere opgaver for de tilbageværende medarbejdere,” lyder det i opslaget. 

Hold orden pĂĽ hjemmekontoret Brothers brugervenlige P-touch labelprintere gĂ¸r det hurtigt og let at skabe holdbare kvalitetslabels til hjemmearbejdspladsen. brother.dk/p-touch

ď&#x20AC;&#x2022;

Af Leif Jensen, Nordisk salgs- og marketingdirektør hos ESET

OPINION

Syv passwords er alt, du behøver

vis dit password er dit efternavn, dit barns fornavn eller måske din fødselsdato, så er du ikke alene. Vi er notorisk dårlige til at finde på passwords, vi genbruger dem, og vi har ikke det store problem i at dele ud af dem til højre og venstre. Men der er godt nyt – du behøver kun huske på syv passwords. Det kommer jeg tilbage til længere nede i klummen her. For hvad er det lige, der har gjort os så dovne og uforsigtige i omgangen med og brugen af passwords? Her er vi nødt til at kigge tilbage til 1980’erne, hvor computeren gjorde sit indtog på arbejdspladserne. Det var også her, vi begyndte at bruge passwords, men vi tænkte ikke for alvor over dem. Vi brugte ofte kun ét password, så vi alle kunne logge på samme computer, og hvis ikke, så delte vi det ofte, for vi skulle jo kunne udføre vores arbejde. Den gang var der ikke nogen, der for alvor tænkte særlig meget over passwords, eller hvordan vi brugte dem. Det gik hurtigt hen og blev en vane, og nu er det så svært for os at vænne os af med det igen. Vi har måske nok lige præcis forstået, at et password ikke må ligge på en gul seddel ved siden af tastaturet, men det er så også det. Og som med al dovenskab så er det ikke et bevidst valg, det er, fordi vi ikke er opmærksomme

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

på konsekvenserne af den dårlige password-hygiejne. Men husk på, at det godt kan være, at det er svært at huske de besværlige passwords, men det er altså endnu sværere at rydde op bagefter. Hvis dit kreditkort bliver stjålet, kan det hurtigt lukkes igen. Men hvor mange af os har gjort os tanker om, hvad vi skal gøre, hvis en af vores online konti bliver hacket? Syv og kun syv passwords I begyndelsen hævdede jeg, at du kun skal huske syv passwords, og dem, du skal huske, er følgende: 1. Et password til din mail. Det er supervigtigt, at du ikke bruger dette andre steder. De cyberkriminelle må ikke få adgang til din mail, hvis de gætter password til andre af dine konti. 2. Et til sociale medier såsom Facebook, Twitter, LinkedIn og så videre. Der kan du sagtens bruge det samme. 3. Et til streaming services som Netflix, HBO, TV2 Play, C-More og så videre. 4. Et unikt til NemID – og du må aldrig tage en kopi af nøglekortet (hvis du stadig har et sådant) og sende til nogen. 5. Et password til hjemmenetværket. Der er mange IoT-enheder her, og de skal ikke dele kodeord med andre tjenester. 6. Et unikt password til dit arbejde. Du bestemmer ikke selv over dit firmas

De syv passwords skal naturligvis være komplicerede nok til, at de ikke lige kan gættes, men ikke så svære, at du ikke kan huske dem. Her viser nyere forskning, at det mere handler om længden af password end om brugen af underlige tegn og tal.

password-politik, men du må aldrig bruge dit password til arbejdsmail/ firma login med andre tjenester. 7. Alt det andet. Så skal du finde på et password til ’alt det andet’. Kontoen hos Bilka, Coop, den lokale pizzapusher, loyalitetskonto hos Matas og så videre. Det er helt uskadelige konti, og de kan sagtens dele kodeord. På den måde skal du kun huske på syv passwords. Når du får en ny tjeneste, skal du bare finde ud af, hvor den hører hjemme, og så

bruge det password. Og de syv passwords skal naturligvis være komplicerede nok til, at de ikke lige kan gættes, men ikke så svære, at du ikke kan huske dem. Her viser nyere forskning, at det mere handler om længden af password end om brugen af underlige tegn og tal. Så lav et langt til hver kategori, gerne en egentlig sætning. Det kan gøre det lettere for dig at huske. Og hvad så, hvis du ikke kan huske de syv passwords? Ja, du skal ikke lave en kontaktperson i din telefon, som tilfældigvis indeholder dine kodeord. Du kan godt gemme dem i et krypteret dokument eller bruge en password-manager. Der findes flere gode, men tjek lige, hvordan den klarer sig i test, for eksempel hos danske Forbrugerrådet Tænk. Hvis du vælger at bruge en password-manager, så skal du også være forberedt på, hvordan du skal forholde dig, eller hvad du skal gøre, hvis du skifter pc eller smartphone. Alternativer på vej Indtil videre er der ikke noget alternativ til passwords, ikke et der er godt i hvert fald. Vi ser biometri være på vej – fingeraftryk og ansigtsscan. Men indtil videre kan de ikke helt afløse passwords. Men jeg er sikker på, at der nok skal komme et alternativ. Indtil det sker, må vi dog leve med passwords og huske at behandle dem med respekt, ikke dele ud af dem og ikke genbruge det samme password over hele linjen. Det er blot dovenskab. 

Skal 2021 være dit år? Hos ed A/S har vi i 2020 budt flere kollegaer velkommen på holdet, og vi er klar til mere. Går du med overvejelser om et karriereskift? Måske mangler du udfordringer i hverdagen? Måske drømmer du om at udvikle dine kompetencer i andre rammer? Hos ed A/S kan vi måske være en vigtig medspiller i at realisere netop dine drømme.

Scan QR-koden og læs mere om vores ledige stillinger

Vil du også være en del af ed A/S? Læs om vores ledige stillinger på www.ed.dk/karriere eller scan QR-koden

Vi er

ed A/S er totalleverandør af IT-løsninger til erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner i hele landet. Vi repræsenterer alle de anerkendte mærkevareproducenter og bærer med en årlig omsætning på kr. 229 mio. i 2020, nævneværdig partnerstatus hos disse. I tillæg til traditionelt IT-udstyr, påtager vi os gerne opgaven med at fremskaffe specialvarer fra udlandet og bærer i forlængelse heraf reklamationen. Med et omfattende katalog af konsulentydelser og specialister kan vi samtidig være behjælpelige med opsætning, implementering og installation af alt fra klienter til tung infrastruktur. Vores fornemste opgave er at gøre det nemt at handle IT og selvsagt til den rigtige pris! Som kunde hos ed A/S kan du med den rette mavefornemmelse handle under trygge rammer og vilkår. Vi plejer vores kunder og værdsætter et godt samarbejde ud fra en virksomhedskultur, der siden 2002, har resulteret i konstant vækst i omsætning og altid sorte tal på bundlinien. Vi bestræber os på at gøre en forskel, således vore kunder egenhændigt handler som ambassadører for ed A/S – det forpligter!

ed A/S Grenåvej 629E | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

CW_Januar_A4.indd 1

14/01/2021 10.55

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it. Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Jeg kunne godt ønske mig noget mere fandenivoldskhed i danske it-afdelinger

Tekst: Jakob Schjoldager

år man ser på danske virksomheder og ikke mindst it-afdelinger, så er det ikke fordi, der mangler ambitioner. Men det her med at turde lave investeringerne og ansætte nogle folk med blåt hår og ring i næsen, eller hvad det måtte være, for at få bragt noget nyt i spil. Det er ikke alle der er helt klar til det. Den digitale modenhed i Danmark sparker ikke sådan for alvor røv. Der er i hvert fald

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

masser af potentiale, der ikke rigtig bliver forløst. Jeg kunne godt ønske mig, at se en smule mere fandenivoldskhed fra danske it-afdelinger. Det er som om, at vi tænker meget konventionelt frem for at hoppe over hegnet og se, hvad der er på den anden side, hvor vi ikke er helt sikre på, hvad der sker. Det er den måde, der kommer de her kvantespring, som vi ofte ser komme ud af

startups i Silicon Valley. Det er lidt det, som jeg mangler at se fra de danske it-startups og it-afdelinger. Det kan selvfølgelig være, der gemmer sig en masse spændende data-projekter derude. Jeg har trods alt kun været i Danmark i fire måneder.  Jesper Frederiksen, nytiltrådt CIO hos Velux og tidligere CIO for en række store amerikanske selskaber.

Det har aldrig været nemmere at digitalisere jeres fakturering Med den førende løsning til elektronisk dokumentudveksling sikre I, at jeres virksomhed optimerer på jeres digitale potentiale.

Optimer jeres workflow Virksomheder, der handler med andre virksomheder (B2B), kan opnå en stor række fordele ved at digitalisere. Især tidsbesparelser kan blive en afgørende faktor for at være succesfuld i fremtiden. Dette er ikke blot en påstand men et faktum, som vi har lært gennem udviklingen B2C virksomheder har gennemgået. Derfor tilbyder vi hos mySupply en løsning, der kan digitalisere jeres dokumentudveksling, alt fra bestilling til fakturering. Vi kalder denne løsning VAX 360. Opnå fordele ved at digitalisere • Digitalisering af dokumenthåndtering • Opfylder danske og udenlandske standarder • Integration til eksisterende systemer

Opfyld altid både Danske og Europæiske standarder VAX 360 sikre, at jeres virksomheds dokumenter lever op til både danske og europæiske dokumentkrav, og denne løsning kan derfor sikre jer effektiv og sikker udveksling af ordre, fakturaer, kreditnotaer, mm. VAX 360 kan også tilpasses som en integration til flere forskellige programmer, således, at der er sammenspil mellem jeres systemer. VAX 360 har 50 standard dokumenttyper, som er i korrespondance med de krav, der er fremsat på det danske og europæiske marked, og derudover er der også mulighed for at udbygge disse formater med tilpassede features, specifikt til jeres virksomhed. VAX 360 understøtter alle OIOUBL- og Peppol-profiler samt konvertering mellem utallige dokumentformater.

• Effektivisering af arbejdsproces • Færre manuelle processer • Brugervenligt overblik • Cloud-baseret løsning VAX 360 gør det muligt at

Styrk jeres digitale udvikling Hos mySupply er det vigtigt for os at vores kunder oplever succes. Et samarbejde der styrker begge parter er derfor altid den højest prioritet for os og betyder også, at vi tilpasser vores løsninger til specifikt jeres behov og ønsker.

mySupply har mere end 20 års erfaring med elektronisk dokumentudveksling. Derfor er I altid garanteret en professionel tilgang, hvor vi kundetilpasser løsningen, så den er specifik til jeres virksomhed. Opnå færre manuelle fejl med VAX 360 og forbedre effektiviteten. Brug den nyfundne tid andensteds, og lad os om at håndtere jeres elektroniske dokumenter.

arkivere alle dokumenter med Vidste du...

specifikationer i databasen.

at VAX 360 validerer doku-

I kan oprette rapporter og

menter, så fejl og mangler

analyser til forskellige formål,

opdages. Dokumenterne

så I altid har overblikket.

overholder altid gældende lovgivning.

mySupply ApS • Peter Løths Vej 2 • 9440 Aabybro Tlf. +45 9696 1070 • info@mysupply.dk • www.mysupply.dk

karriere

Dansker er ny europæisk chef for Teams:

”Microsoft har altid været en drømmevirksomhed for mig” Annbritt Steen Andersen har fået sit drømmejob. Hun kommer fra internationalt topjob hos Lenovo og bliver som ny topchef for Microsoft Teams en af de højeste placerede danske kvinder i Microsoft nogensinde. Af Jacob Ø- Wittorff

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

Forhåbentligt vil vores partnere opleve, at de på Teams-området vil få meget mere lokal kærlighed. Annbritt Steen Andersen Europæisk chef for Microsoft Teams

ansættelsesproces, men jeg husker tydeligt, da jeg i november fik besked om, at jobbet var mit,” forklarer hun til Computerworld og uddyber: ”Jeg sad her på mit hjemmekontor i Glumsø, og jeg blev meget stolt, og følelsesmæssigt blev jeg dybt berørt. Jeg har arbejdet i den her branche i mange år, og Microsoft har altid været en drømmevirksomhed for mig.”

anske Annbritt Steen Andersen begyndte 1. januar i det, som hun selv betegner som sit

drømmejob. Hun kommer nu til at stå spidsen for Microsoft Teams og Teams Devices i Europa og Mellemøsten. Det gør hende ifølge Microsoft til en af de højstplacerede danske kvinder i Microsoft nogensinde. ”Det har været en længere

Eksplosiv vækst Microsoft Teams har opnået en enorm succes under pandemien, og i slutningen af oktober meddelte Microsoft, at programmet havde 115 millioner dagligt aktive brugere. En fremgang på 75 millioner brugere i siden april. Hidtil har Microsoft Teams været udviklet og drevet fra USA, men på ryggen af den eksplosive succes har Microsoft besluttet at skrue op for den regionale satsning på Teams. Derfor er der blevet oprettet en helt ny organisation for Europa og Mellemøsten, som Annbritt Steen Andersen nu skal stå i spidsen for. Her skal hun blandt andet sikre, at Microsoft nu kommer tættere på de europæiske Teams-brugere ”Forhåbentligt vil vores partnere opleve, at de på Teams-området vil få meget mere lokal kærlighed,” siger hun. Mere end en app Når mange folk i dag tænker på Microsoft Teams, forbinder de det

med den app, som de bruger på deres telefon eller computer. Men Annbritt Steen Andersen forudser også en stor fremtid for såkaldt Teams-devices, som bliver en betydelig del af hendes ansvarsområde i det nye job, og som også spillede en væsentlig rolle i det tidligere job hos Lenovo, hvor hun var EMEA-chef for såkaldt smart-office. ”Mange virksomheder skal til at forholde sig til, hvad de gør, når de skal arbejde med en organisation, der både består af folk, der arbejder remote og folk, der er på kontorerne. De skal finde ud af, hvordan de kan gøre møderum levende, og alle virksomheder skal nu ud og opgradere deres mødelokaler med nyt udstyr, der understøtter hybride arbejdsformer,” siger hun. Microsoft Teams bliver tit sammenlignet med enten Slack eller Zoom. Men det lyder som om, at I skal ud og konkurrere med virksomheder som Cisco nu? ”Jeg vil ikke rigtig komme så meget ind på, hvad andre gør. Men det, vi forsøger at skabe, er en samarbejdsplatform for kunderne. Det er ikke bare en videoplatform men en central enhed for al digital kommunikation,” siger Annbritt Steen Andersen. Salg, salg, salg Ifølge Annbritt Steen Andersen vil en del af opgaven i det nye job også blive at bringe feedback fra parterne videre til Microsofts produktudviklingsteam. ”Det bliver salg, salg, salg, salg, men jeg kommer til at være i super-super tæt kontakt med vores partnere, og derfor vil jeg også løbende have møder med vores produktudviklere, som jeg vil viderebringe feedback til,” forklarer hun. Arbejder fra Sydsjælland Selvom hun er en del af Microsofts EMEA-organisation, forklarer hun, at hun primært kommer til at arbejde fra sit hjem i Glumsø på Sydsjælland

”Microsoft har ikke noget egentligt EMEA-hovedkvarter, men vi har en masse hubs rundt omkring i verden. I Danmark har vi jo en hub i Lyngby, som jeg kommer til at bruge ind i mellem, og når verden åbner igen, skal jeg ud og besøge en masse partnere i hele EMEA-regionen,” forklarer hun. Hos Lenovo havde hun tre ugentligt arbejdsdage på Lenovos hovedkvarter i Milano. Og netop Norditalien viste sig at blive det europæiske epicenter for coronapandemien, og allerede i februar lukkede store dele af Norditalien ned. ”Sidste gang jeg besøgte mit kontor i Milano var i januar, og min sidste rejse med Lenovo var i februar, hvor jeg deltog i en konference i Amsterdam. På det personlige plan var det naturligvis ret hårdt, fordi jeg har en masse mennesker, som jeg kender og holder af dernede,” siger hun. Teams har været uundværelig I startup-kredse bruger man tit begrebet ”eat your own dogfood”. Det betyder helt konkret, at man selv skal anvende de værktøjer, som man udvikler og sælger til sine kunder. Og det har Annbritt Steen Andersen i høj grad gjort under pandemien. For Microsoft Teams blev lynhurtigt et uundværligt arbejdsværktøj for Annbritt Steen Andersen, da pandemien i februar og marts ramte Norditalien og kort tid efter resten af Europa. ”Teams gjorde det ganske enkelt muligt for os at drive vores forretning videre. Fra den ene dag til den anden viste sig, at den transformation, som normalt ville tage tre år pludselig fandt sted på uger og måneder.” ”Lige da vi lukkede ned, skulle vi ligesom alle andre lige overveje, hvad vi nu skulle gøre. Men vi fandt jo hurtigt ud af, at selvfølgelig kan vi mødes og samarbejde med vores kunder og partnere på Teams,” forklarer hun. 

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

Microsoft

Microsoft afliver en lang række produkter i 2021 Microsoft sender en lang række produkter på pension i 2021. Få overblikket her. Af Dan Jensen

icrosoft vil inden for de kommende 10 måneder sende en lang række af sine udbredte løsninger til de evige jagtmagter. Selskabet vil nemlig i 2021 aflive en række af sine løsninger helt, mens der vil komme til at ske store ændringer for en række andre løsninger, når det gælder måden, Microsoft vil understøtte dem på. Det hele kommer dog ikke til at ske på en gang. Microsoft vil gradvist pensionere de pågældende løsninger fordelt over i alt syv omgange i årets løb. Heraf vil den sidste runde finde sted i midten af oktober, hvilket betyder, at der på denne front vil være ro på bagsmækken for administratorer og andre i det sidste kvartal i 2021. Microsoft pensionerer sine løsninger ved at stoppe med at udsende sikkerhedsopdateringer til dem og dermed overlade dem til sig selv. Det betyder i praksis, at de mange steder hurtigt derefter bliver ubrugelige til professionelt brug, idet de manglende sikkerhedsopdateringer betyder, at de relativt hurtigt kan blive nemme mål for cyberkriminelle, hackere og andre. De første af de sidste sikkerhedsopdateringer udsendes allerede 12. januar, hvor Microsoft for sidste gang vil opdatere fire af sine løsninger, nemlig BizTalk Server 2010, Host Integration

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

• •

Server 2010, Sync Frameworkd og Visual Studio 2019 version 16.0. Næste runde bliver udsendt i midten af april. Dernæst følger en omgang pensioneringer i maj, to omgange i juli samt en omgang i september og en i oktober. I de kommende måneder kommer Microsoft til at udsende de allersidste sikkerhedsopdateringer til følgende løsninger: 12 januar 2021 • Alle udgaver af BizTalk

•

Server 2010. Host Integration Server 2010. Microsoft Sync Framework Visual Studio 2019 version 16.0

13. april 2021 • Lync 2010 (alle udgaver) • Lync Server 2010 (alle udgaver) • Microsoft Enterprise Desktop Virtualization 2.0 • Windows Embedded Compact 7 • PerformancePoint Services i SharePoint Server 2010 • Project Server 2010

•

SharePoint Server 2010

11. maj 2021 • Windows 10 version 1809 Enterprise • Windows 10 version 1809 Education • Windows 10 version 1809 IoT Enterprise • Windows 10, version 1909 Home • Windows 10, version 1909 Pro • Windows 10, version 1909 Pro Education • Windows 10, version 1909 Pro for Workstations • Windows Server version 1909 Datacenter

•

Windows Server version 1909 Standard

13. juli 2021 • Dynamics Retail Management System 2.0 (alle udgaver). • Dynamics CRM 2011 • Dynamics SL 2011 • SQL Server Compact 4.0 • Windows MultiPoint Server 2011 (alle udgaver) 31. juli 2021 • Skype for Business Online 14. september 2021 • BitLocker Administration and Monitoring 1.0 12. oktober 2021 • Silverlight 5 • Dynamics AX 2009 • Dynamics AX 2012 • Dynamics AX 2012 R2 • Microsoft Diagnostics og Recovery Toolset 7.0 • Windows Embedded

•

POSReady 7 Windows Thin PC.

Nye vilkår for yderligere 16 løsninger Hertil kommer, at Microsoft i årets løb vil skifte vilkår for yderligere 16 løsninger. De overgår i løbet af det kommende år til den såkaldte udvidede support. Det betyder, at Microsoft lukker for at optage anmodninger om nye funktioner, og alene vil udsende opdateringer og forbedringer til brugere, der betaler for det. Undtaget er alene sikkerhedsopdateringer, som Microsoft vil fortsætte med at udsende gratis, indtil supportten helt udløber, og de pågældende teknologier sendes til de evige jagtmarker på permanent pension. Allerede 12. januar overgår de første løsninger til betalings-modellen, hvor altså alene betalende brugere modtager opdateringer og forbedringer undtagen sikkerhedsopdateringer. 12. januar 2021 • Advanced Threat Analytics 1.X • Dynamics 365 (CRM 2016) • Microsoft Identity Manager 2016* 13. april 2021 • Dynamics C5 2016 • Dynamics NAV 2016 • Microsoft Diagnostics og Recovery Toolset 10 13. juli 2021 • Dynamics GP 2016 • Dynamics GP 2016 R2 • InfoPath 2013 • Project Server 2016 • SharePoint Designer 2013 • SharePoint Server 2016 • SQL Server 2016 12. oktober 2021 • Dynamics AX 2012 R3 • Windows 10 Enterprise 2016 LTSB • Windows 10 IoT Enterprise 2016 LTSB. 

Sådan når du Teams-møder, du er gået glip af En række nye funktioner er på vej til Microsoft Teams, som blandt andet hjælper dig, hvis du er blevet forhindret i at deltage i et møde. Af Jacob Ø. Wittorff

u har du ikke længere nogen undskyldning for ikke at være up to date med det budgetmøde, som du gik glip af, da du var til tandlæge i sidste uge. Microsoft lancerer en række ny funktioner til Teams, og en af dem er funktionen Recap. Den gør det muligt for folk at se mødet efterfølgende, hvis de ikke havde mulighed for at deltage. Udover en optagelse af mødet vil en udskrift af det ifølge Microsoft også blive gjort tilgængelig, ligesom du også vil få adgang til filer, der er blevet delt undervejs i mødet. Det er dog uvist, om Teams også vil være i stand til at transkribere på dansk. Det forventes, at funktionen vil være fuldt udrullet i slutningen af februar. Nye historie-funktion Udover Recap-funktionen vil Microsoft også introducere en ny historik-funktion, der skal gøre det lettere at navigere i Teams. Funktionen kommer – sagt lidt firkantet – til at minde om en browser-hiDet storik, og den vil give dig en oversigt forventes, over, hvilke dele af Teams, som du senest har været aktiv i. at Modtager du eksempelvis en funktionen chat-besked, mens du sidder og kigger vil være i din kalender, vil du via historie-funkfuldt tionen hurtigt kunne hoppe tilbage til udrullet i kalenderen igen, efter at du har svaret slutningen på beskeden. Den nye historie-funktion skulle af februar. være klar i løbet af februar. Gør det lettere præsentere Powerpoint Sidst men ikke mindst planlægger Microsoft at introducere en ny præsentations-funktion i Teams, der efter planen skal gøre det lettere af fremvise Powerpoint under et Teams-møde. Den vil blandt introducere et nyt ”presenter view”, der gør, at den, der holder præsentationen, kan se sine egne notater undervejs. Skruer op for udviklingen De nye funktioner er endnu et bevis på, at Microsoft har skruet gevaldigt op for udviklingen af Teams under pandemien, hvor selskabet løbende har tilføjet nu funktioner. Det er sket i takt med, at appen har oplevet en nærmest eksplosiv vækst. I slutningen af oktober meddelte Microsoft, at Teams havde 115 millioner dagligt aktive brugere. Det er en fremgang på 75 millioner siden april. 

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

Kan man købe sig til glade medarbejdere? Ja, da … for det meste Høje personaleomkostninger hænger pænt meget sammen med glade medarbejdere. Det er - med visse markante undtagelser - konklusionen på årets Jobglæde-undersøgelse fra Jobindex kombineret med Computerworlds nyeste analyse af personaleomkostninger i it-branchen. Af Niels Veileborg

an siger godt nok, at penge ikke er alt. Men det er nu svært ikke at få den klare fornemmelse, at der er en form for sammenhæng mellem det antal kroner, en virksomhed ifølge regnskabet bruger til personaleomkostninger på den ene side og medarbejdernes såkaldte jobglæde på den anden side sådan som det kommer

til udtryk i Jobindex’ seneste måling. Seks af de 34 virksomheder i årets Jobglæde-undersøgelse har personaleomkostninger pr. medarbejder på over en million kroner om året hvoraf langt størstedelen jo altså er er løn og pension. Og fire af dem er altså placeret blandt de 11 øverst på listen. Øverst på skamlen som en klar nummer et vurderet på Jobglæde finder vi i år Nokia

Seks af de 34 virksomheder i årets Jobglæde-undersøgelse har personaleomkostninger pr. medarbejder på over en million kroner om året 14

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

Danmark. Selskabets såkaldte Jobglæde-score er på 4,71, og det er en del over sidste års nummer et - Microsoft Danmark - som vandt på en score på 4,38. I år kravler Microsofts score op på 4,57, men det rækker alligevel kun til en tredjeplads. Både Nokia Danmark og Microsoft Danmark bogfører personaleomkostninger på over en million kroner pr. medarbejder, og målt på det parameter alene er Microsoft Danmark en klar vinder med personaleomkostninger på godt 1,4 millioner kroner pr. medarbejder beregnet på 416 fuldtidsansatte i seneste regnskabsår. Forskel på virksomhedstyper Nu er der selvsagt stor forskel på en gammel videnstung virksomhed som Nokia og en hostingvirksomhed når det gælder medarbejdersammensætning, og det afspejles naturligvis også i de gennemsnitlige personaleomkostninger. Men ikke når det gælder jobglæde. Det danskstartede hostingselskab tem.blue Denmark - som tidligere hed Zitcom - indtager

en flot andenplads med en fornem Jobglædescore på 4,64. Her er de gennemsnitlige personaleomkostninger pr. medarbejder dog kun små 630.000 kroner om året. I toppen på årets Jobglædeliste finder vi også pænt mange virksomheder med danske aner ud over team.blue. SimCorp, NNIT, Netcompany og Systematic er alle i top ti. Bunden Nederst på listen er det værd at bemærke, at selv om DXC Technology igen i år får bundkarakter, så er selskabets Jobglædescore på vej opad - fra 1,56 i 2019 til nu 2,14. Selskabet bogfører også personaleomkostninger på godt en million kroner i gennemsnit for de godt 700 medarbejdere. Oracle Danmark er til gengæld på en uheldig nedtur igen efter sidste års fremgang i Jobglædescore til 3,32. I den seneste måling er scoren dalet til 2,95. Til gengæld betaler Oracle cirka 1,2 millioner kroner i personaleomkostninger pr. medarbejder, som i seneste regnskab blev opgjort til 186 fuldtidsansatte. 

Stjerner score 2020

score 2019

Antal fuldtidsansatte i gennemsnit i seneste regnskabsår

Personaleomkostninger pr. medarbejder, kroner

1.043.488

Nokia Denmark A/S

4,71

125

team.blue Denmark A/S

4,64

185

626.783

Microsoft Danmark ApS

4,57

416

1.404.278

4,38

Tata Consultancy Services Ltd

4,29

Fujitsu A/S

4,18

221

725.212

SimCorp A/S

4,04

527

1.085.500

NNIT A/S

3,99

SAS Institute A/S

3,97

Netcompany Group A/S

3,86

3,76

1497

830.995

225

1.096.053

4,22

2293

544.473

Systematic A/S

3,84

3,48

690

654.449

Dell A/S

3,80

3,73

265

1.158.988

J. H. Schultz Information A/S

3,75

150

704.986

Columbus A/S

3,62

2,73

345

663.107

IBM Danmark ApS

3,60

3.19

1708

850.182

Milestone Systems A/S

3,59

375

829.645

3Shape A/S

3,57

389

674.329

Atea A/S

3,54

3,14

1456

643.533

3,6

951

651.294

215

633.623 778.425

Bankernes EDB Central A.M.B.A.

3,53

Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S

3,41

KMD A/S

3,40

3,19

1893

Foreningen Bankdata

3,40

3,77

715

765.282

Group Online A/S

3,37

117

433.008

Mansoft A/S

3,32

180

556.522

537

556.797

163

561.705 724.431

EG A/S

3,27

Unik System Design A/S

3,26

Capgemini Danmark A/S

3,17

3,09

290

SDC A/S

3,06

2,81

569

756.861

Progressive A/S

3,06

672.387

CGI Danmark A/S

3,00

440

734.788

3,14

3,02

JN Data A/S

2,99

692

789.913

EET Group A/S

2,98

677.763

Oracle Danmark ApS

2,95

186

1.233.005

IT Relation A/S

2,74

DXC Technology Danmark A/S

2,14

3,32

1,56

464

516.288

702

1.046.296

Sådan er Jobglæde-undersøgelsen foretaget Brugerne af Jobindex har mulighed for at logge ind på jobindex.dk og

kilder”, som herefter gives en samlet jobglædevurdering, der går fra 1 til

vurdere jobglæden på nuværende og tidligere arbejdspladser. Evalue-

5 stjerner.

ringerne skal vedrøre en ansættelsesoplevelse, som brugeren har haft

Hvis Jobindex, andre brugere eller berørte arbejdspladser har mistanke

inden for de seneste fem år.

om, at evalueringer er fortaget af en person, der ikke har været ansat i

Arbejdspladsen evalueres inden for kategorierne ’ledelse’, ’kultur og

virksomheden, kan Jobindex bede om dokumentation for ansættelses-

mening’, ’karrieremuligheder’, ’belønning’, ’arbejdsmiljø og balance’,

forholdet.

’samarbejde og relationer’ samt ’overordnet opfattelse’.

Virksomheder har mulighed for at fravælge visningen af samtlige

Alle evalueringer vægtes i forhold til, hvornår de er blevet foretaget.

evalueringer, hvis de ønsker det. Det betyder, at virksomhederne ikke

Nyere evalueringer vejer derfor tungere end ældre evalueringer.

kan fravælge enkelte evalueringer, men skal fravælge synligheden af

Brugernes evalueringer kombineres ifølge Jobindex med ”andre data-

samtlige - positive som negative. 

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

“Når man er glad for sit arbejde, tror jeg ikke, at det er drevet af lønchecken”:

Hos Nokia Danmark er både løn og arbejdsglæde i top Nokia har de gladeste medarbejdere i den danske it-branche, men den høje løn er ikke den væsentligste årsag, mener selskabet administrerende direktør Lise Karstensen. Af Jacob Ø. Wittorff

åde lønnen og arbejdsglæden er i top hos den danske afdeling af den finske it-gigant, Nokia. Det viser tallene fra Computerworld og Jobindex årlige Jobglæde-undersøgelse. Ifølge undersøgelsen har Nokia i 2020 haft den højeste jobglæde blandt de 34 betydende selskaber i it-branchen, som indgår i undersøgelsen. Med en såkaldt jobglæde-score på 4,71 på en skala fra 0-5 indtager selskabet en førsteplads foran Team Blue og sidste års vinder, Microsoft. Samtidig viser tal fra det seneste regnskab for Nokia Danmark, at de samlede lønomkostninger for de 125 ansatte i selskabet lød på 130.436.007. Det svarer til et gennemsnit på 1.043.488 millioner kroner pr. medarbejder. Lise Karstensen, der er direktør for Nokia Enterprise i Danmark, Norden og Baltikum, vil dog ikke direkte kommentere selskabets lønpolitik. Hun tvivler dog på, at der er en direkte sammenhæng mellem medarbejdernes jobglæde og lønniveaet. “Når man er glad for sit arbejde, tror jeg ikke, at det er

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

drevet af lønchecken. Men jeg tror omvendt godt, at man kan blive utilfreds, hvis man underbetales,” siger hun til Computerworld. Hun medgiver dog også, at Nokia-medarbejdere får en løn, der sandsynligvis ligger over gennemsnittet i branchen. ”Vi ligger måske højt i branchen, når det gælder løn. Men det handler i høj grad om, at vi har rigtig mange senior-folk ansat, og de får naturligvis en løn, der modsvarer deres anciennitet,” forklarer hun. Drevet af veteraner Selvom hun ikke tror, at det er den høj løn, der gør Nokia-medarbejder glade, så mener hun til gengæld, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes anciennitet og jobglæden. For mens der i dag er kortere tid mellem danskernes jobskifte end tidligere, så er Nokia et selskab, der præges af veteranerne fra dengang, selskabet havde sin storhedstid i 90’erne og 00’erne. Hun vurderer, at de er blevet i selskabet på grund af et godt arbejdsmiljø, der blandt tilbyder muligheder for, at medarbejderne kan udfolde deres karriereambitioner internt i

koncernen. “Nokia er en meget stor og global virksomhed med gode karrieremuligheder, Der er utroligt mange som skifter positioner inden for koncernen, og derfor bliver folk her også i mange år,” forklarer hun. Startede karrieren i udlandet Det er en mulighed, som hun selv har benyttet sig af. Lise Karstensen er uddannet civilingeniør fra DTU, og kan i dag bryste sig at være en af Nokia-veteranerne. Hendes karriere i Nokia tog sin begyndelse i 1998. “I de første to år var jeg i

Vi ligger måske højt i branchen, når det gælder løn. Men det handler i høj grad om, at vi har rigtig mange seniorfolk ansat, og de får naturligvis en løn, der modsvarer deres anciennitet. Lise Karstensen Direktør for Nokia Enterprise i Danmark, Norden og Baltikum

udlandet for Nokia. Et år i New Zealand og et år på Filippinerne. Herefter vendte jeg hjem og blev en af del af Nokias services-afdeling,” siger hun. Efterfølgende blev hun en del af salgsorganisationen og steg langsomt i graderne hos Nokia, der på det tidspunkt var et af verdens mest beundrede selskaber.

Lise Karstensen vurderer, at netop muligheden for udstationeringer i udlandet er en væsentlig årsag til, at mange vælger at gøre karriere internt i koncernen. Udlandsophold fik stor betydning For hendes eget vedkommende fik udlandsopholdene også stor

betydning både personligt og professionelt ”Jeg gennemgik en enorm modningsproces i de år. Jeg lærte nye kulturer at kende, og samtidig etablerede jeg nye netværk og knyttede bånd til Nokia-kolleger over hele verden,” forklarer hun. Muligheden for at gøre karriere i udlandet er også en af de

ting, som hun selv lægger stor vægt på at få kommunikeret, når hun skal rekruttere nye medarbejdere. ”Det sker dog ikke så ofte, fordi vi har relativt få jobåbninger. Det skyldes jo, at der er så få, der vælger at forlade os,” siger hun.

Fortsættes side 18

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

“Når man er glad for sit arbejde, tror jeg ikke, at det er drevet af lønchecken”:

Hos Nokia Danmark er både løn og arbejdsglæde i top Fortsat fra side 17

Et underligt år ”I aften tager vi afsked med et underligt år,” sagde dronning Margrethe, da hun nytårsaften holdt sin 49. nytårstale. Men hos Nokia har året ikke været helt så underligt som i mange andre virksomheder. For ifølge Lise Karstensen har arbejdsgangene under pandemien været yderst velkendte for de ansatte i den finske koncern. ”Vi har gjort brug af remote work i stort omfang i mange år, og nu gør vi det jo nærmest 100 procent,” siger Lise Karstensen. Forberedte på pandemien Hun forklarer, at en del af medarbejderstaben i Nokias danske hovedkvarter, der er placeret i Ørestad i København, allerede før pandemien arbejdede hjemmefra i mere end halvdelen af tiden. ”Det er eksempelvis en del folk, der primært har et europæiske ansvar, og derfor består en stor del af deres arbejde alligevel af videomøder,” forklarer hun. Men en del andre har også gjort brug af hjemmearbejde, fordi det var mere bekvemt. En ting, der ifølge Lise Karstensen blandt andet er muligt, fordi Nokia-koncernen er gennemsyret af en tillidsbaseret nordisk ledelsesfilosofi. “Vi holder ikke øje med, om

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

du arbejder midt på dagen, eller om du arbejder om aften. Der er eksempelvis plads til, at du kan løbe en tur om eftermiddagen. Der er virkelig frihed under ansvar,” siger hun. Derfor har Nokia også allerede før pandemien debatteret mange af de emner, der er blevet højaktuelle i de fleste danske virksomheder. Eksempelvis spørgsmålet om, hvordan man fastholder de sociale relationer, når man ikke nødvendigvis er fysisk sammen med hinanden. “Mange møder mest ind for at møde kollegerne og få lidt kaffemaskinesnak. Vi har gennem mange år haft den her snak om, hvordan fordelingen skal være mellem hjemmearbejde og fremmøde på kontoret,” forklarer hun. 

Vi holder ikke øje med, om du arbejder midt på dagen, eller om du arbejder om aftenen. Der er virkelig frihed under ansvar. Lise Karstensen Direktør for Nokia Enterprise i Danmark, Norden og Baltikum

Ved årtusindeskiftet stod selskabet for fire procent af Finlands samlede BNP samt 23 procent af landets eksport og 14 procent af landets indtægter fra selskabsskat. Foto til venstre er Nokia Campus i Espoo, Finland. Foto: Nokia

Nokia tog afsked med tusindvis af ansatte efter kæmpe nedtur Mere end 21.000 forlod Nokia under selskabets nedtur, som også ramte hårdt i Danmark. Nu har forskere undersøgt, hvordan det er gået for de tidligere Nokia-folk. Af Jacob Ø. Wittorff

en finske it-gigant Nokia tog i kriseårene fra 2009 og 2014 afsked med mere end

21.000 ansatte. Selskabets spektakulære nedtur ramte også hårdt i Danmark, hvor Nokia lukkede sin danske udviklingsafdeling med omkring 1.500 ansatte. Nu har det finske erhvervsforskningsinstitut Etla undersøgt, hvordan det efterfølgende er gået for de folk som forlod selskabet i kriseårene. Det skriver den finske statsradiofoni Yle. Højt uddannede fandt hurtigt job Undersøgelsen viser, at mindre end 10 procent af de tidligere Nokia-folk står uden beskæftigelse i dag, mens 77 procent af

dem har fundet et nyt job. Blandt de Nokia-folk, der havde en længere videregående uddannelse, fandt 70 procent ifølge undersøgelsen et nyt job i indenfor et år, mens det samme var tilfældet for 57 procent af Nokia-folkene uden en lang uddannelse. Undersøgelsen viser desuden, at seks procent af de adspurgte lod sig pensionere efterfølgende, mens tre procent begyndte at studere. Kæmpe betydning for Finland Nokia spillede en kolossal rolle for finske økonomi, da selskabet var allermest succesfuldt. Ved årtusindeskiftet stod selskabet for fire procent af Finlands samlede BNP samt 23 procent af landets eksport og 14 procent af landets indtægter fra

selskabsskat. Samtidig fremgår det af bogen Rise and Fall of Nokia, at omkring én procent af de beskæftigede i Finland i 00’erne havde et job i Nokia-koncernen. Nokias fald fra tinderne i 00’erne betød, at den finske økonomi måtte gennemgå en større strukturændring, men ifølge Yle har den finske it- og kommunikationssektor genvundet det tabte i løbet af det seneste årti. Blandt andet på grund af vækst i andre virksomheder. ”Faldet i 2010 var meget skarpt, men nu har andre virksomheder og organisationer ansat størstedelen af dem, der forlod Nokia. Derudover har andre ikt-virksomheder, der opererer i Finland, haft fremgang, så størrelsen af ikt-sektoren er vendt tilbage til det samme niveau som i begyndelsen af årtiet,” siger Jyrki Ali-Yrkkö, der er forskningsleder hos Etla, som står bag undersøgelsen. Både folk, der er blevet fyret, og folk der frivilligt har forladt Nokia, medvirker i undersøgelsen. 

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

Festival, fredagsquiz og frihed ... team.blue har toptilfredse ansatte Med et stærkt socialt fokus, storslåede arrangementer og en lang række personalegoder kan team.blue finde sig selv blandt eliten af landets it-selskaber med de mest tilfredse medarbejdere. Af Rasmus Ferdinand Ginman

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

tor frihed, mange medarbejdergoder, masser af sociale arrangementer og et stærkt

fællesskab. Beskrivelserne, der går igen flere gange, kommer fra medarbejdere i Skanderborg-selskabet team.blue, der udtrykker stor tilfredshed med arbejdspladsen. Team.blue, tidligere kendt som Zitcom, indtager andenpladsen i Computerworlds årlige jobglæde-undersøgelse, der udarbejdes

i samarbejde med Jobindex, hvor de anonyme vurderinger af arbejdspladsen er hentet fra. Bo Brandt Cramer er som HR-direktør i team.blue primus motor i arbejdet med at bevare og sikre glade og tilfredse medarbejdere. Han har været i firmaet siden 2013, hvor staben bestod af 40 ansatte. Siden er skaren vokset til i dag 165 medarbejdere. Men uanset stabens størrelse har selskabet altid haft et målrettet fokus på de sociale aspekter samt en investeringslyst

team.blue-medarbejdere forsamlet helt på toppen i festlig anledning dengang før corona, hvor sociale sammenkomster var en naturlig ting.

til at sikre de bedste rammer, forklarer han til Computerworld. “Det har altid ligget dybt i virksomhedens DNA, at vi skal sørge for at behandle vores folk godt,” begynder HR-direktøren, der fortsætter: “Vi tror, det sociale aspekt er en afgørende faktor for at skabe et sammentømret team. Hvis man formår det, står man også bedre den dag, hvor tingene brænder på, og hvor man har brug for en ekstra indsats fra sine medarbejdere.” Netop det sammentømrede

team viste sin styrke, da pandemien tvang medarbejderne til at arbejde hjemmefra. Samtidig rykkede hele det sociale univers online, men det vender vi tilbage til. En uformel og direkte tone Webhosting-selskabet team. blue, der indtil sommeren 2019 gik under navnet Zitcom, ender i toppen af jobglæde-undersøgelsen kun overgået af Nokias danske selskab. I undersøgelsen måles selskaberne på en række parametre såsom ledelse, karrieremuligheder, belønning og kultur. Hvad angår kultur, peger Bo Brandt Cramer på selskabets omgangstone som en medvirkende faktor til den høje jobglæde blandt medarbejderne. Her

Vi tror, det sociale aspekt er en afgørende faktor for at skabe et sammentømret team. Hvis man formår det, står man også bedre den dag, hvor tingene brænder på. Bo Brandt Cramer HR-direktør i team.blue

opfordres der nemlig til at ytre sin utilfredshed, hvis den skulle indfinde sig. “Vi har altid fordret en meget uformel og direkte tone, som gerne skulle betyde, at man som

medarbejder har følelsen af, at det er helt OK at give udtryk for, hvis der er noget, man er utilfreds med, eller noget vi som virksomhed kan gøre bedre,” forklarer han. Medarbejdernes slyngelstue I årenes løb har team.blue søsat en række initiativer og arrangementer, der støtter op om medarbejdernes sociale samvær. Særligt er de ansatte begejstrede for ét årligt arrangement, der dog blev afblæst sidste år grundet pandemien. ”Vi er jo en Skanderborg-virksomhed, og det er svært at sige Skanderborg uden at sige Smukfest,” begynder Bo Brandt Cramer. Fortsættes side 22

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

Festival, fredagsquiz og frihed ... team.blue har toptilfredse ansatte Fortsat fra side 21

“Lige så længe, som jeg har været i virksomheden, har vi hvert år givet medarbejderne et fredags-armbånd til Smukfest. Så lukker vi telefonerne tidligere end normalt og tager på festival. Vi bruger en hel dag, hvor vi sammen går rundt på festivalen, får noget af drikke og spise og hører musik. Det er helt sikkert en af de store ting, folk glæder sig til. Jeg er sikker på, at mange vil sige, det er årets sociale højdepunkt.” På selve kontoret i Skanderborg har selskabet etableret nogle rammer, der kan gøre hverdagen nemmere eller sjovere for medarbejderne. Bo Brandt Cramer nævner blandt andet medarbejdernes “slyngelstue”. Et særskilt lokale, der er medarbejdernes frirum, hvor der både findes en dedikeret gamer-station og en hjemmebygget bar, hvor ganen kan vædes. “Så har vi bygget vores eget fitnesslokale, vi får fysioterapeuter på kontoret på ugentlig basis, og så har vi en aftensmadordning, så vores folk kan slippe for selv at kokkerere, når de kommer hjem, og som samtidig mindsker vores madspil.” Medarbejderne kan endda få vasket deres bil, mens de er på jobbet. En stor jobglæde blandt de ansatte sikrer effektive og velfungerende medarbejdere, men lige så essentielt er det, at tilfredsheden modvirker hyppige udskiftninger i staben. Det er nemlig en velkendt problematik, at der er stor rift om it-specialisterne i Danmark. “Vi har altid haft en meget høj

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

grad af faglighed i virksomheden, og jeg tror, vi har anerkendt, at når du har dygtige it-folk ansat, så bliver de helt naturligt eftertragtede, og hvis vi ikke behandler dem ordentligt, så skal de nok finde et andet sted, der gør,” understreger HR-direktøren. Gennemførte fester “Initiativer til medarbejderpleje, et fedt kontormiljø og nogle store, gennemførte fester, det har altid haft en høj prioritet. Det, tror jeg, er altafgørende for at skabe de rammer, som folk trives i,” understreger han. Zitcom blev stiftet i Skanderborg tilbage i 2000 af Stefan Rosenlund, der i dag er dansk direktør for team.blue sammen med to partnere. 2020 var derfor året, hvor selskabet kunne fejre 20-års fødselsdag. Her var lagt op til et brag af en fest, der desværre også måtte bukke under for

pandemien. “Vi havde planlagt en jubilæumsfest, hvor jeg var kommet til at sige, at det bliver den vildeste fest i virksomhedens historie. Det er klart, så skaber man jo noget hype, og der var rigtig mange, der havde glædet sig,” uddyber han. Mere data og mindre mavefornemmelse Historisk set har team.blue målt medarbejdertilfredsheden via APV-målinger, der er en klassisk arbejdspladsvurdering. “Det har vi gjort for at få en indikator på, om vores mavefornemmelse har været helt forkert,” lyder det. Indtil videre har selskabet ikke benyttet sig af en decideret platform, hvor medarbejdertilfredsheden kunne indsamles, måles og vejes, men det vil der snart blive lavet om på. Tilbage i 2019 fusionerede belgiske Combell Group, som Zitcom var en del af, med hollandske TransIP Group. Derved blev en ny gruppe dannet, der blev døbt team.blue, som på tværs af Europa har omkring 1.300 ansatte. Nu er den samlede gruppe ved at undersøge markedet for

Vi har simpelthen anerkendt, at vi er en større virksomhed nu. Bo Brandt Cramer HR-direktør i team.blue

en decideret medarbejdertilfreds-platform, der skal implementeres i løbet af 2021. “Vi har simpelthen anerkendt, at vi er en større virksomhed nu, så vi skal køre det mindre på mavefornemmelse og mere på data,” fastslår Bo Brandt Cramer. Både team.blues omsætning og medarbejderskare er firdoblet siden 2015, og der er ikke udsigt til, at vokseværket stopper foreløbigt. team.blues store bagedyst “De her store fester og vores festival er noget af det, der har gjort ondt at skulle aflyse, især fordi vi har mange, der sidder med et savn for at se mere til hinanden,” fortæller HR-direktøren. Siden coronakrisen ramte i marts 2020, er hverdagens sociale interaktioner sat på pause. Arbejdspladsen er for hovedparten af medarbejderne rykket hjem i privaten og arrangementer afblæst. Rent socialt har det været en svær tid under nedlukningen, erkender Bo Brandt Cramer. Derfor har team.blue også lagt hovedet i blød for at finde ud af, hvordan der kunne afholdes arrangementer. Her er det blevet til en lang række fredagsquizzer med præmier og træningstimer, yoga-undervisning og jule-bingo i det virtuelle univers. Selskabet har desuden afholdt en virtuel bagedyst, hvor medarbejdere stod i hjemmet og bagte kager, hvor der skulle voteres om det flotteste bagværk. 

FIKENHED RADEON GRA ÆRME K TIL TRE 4K-S

SHUTTLE® XPC DA320

AMD RYZEN AM4

RADEON VEGA

HDMI 2.0

REMOTE POWER ON

OPERATION

TRIPLE DISPLAY

SHUTTLE GOES AMD RYZEN™

Til AM4-CPUer op til 65 W TDP (f.eks AMD Ryzen 3400G) Op til 32 GB DDR4 SO-DIMM hukommelse Plads til 2,5"-HDD/SSD og NVMe-SSD 1× HDMI 2.0a, 2× DisplayPort 1.2, samt VGA 6× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit), 2× USB 2.0 1× M.2-2280, 1× M.2-2230 2× Gigabit Ethernet, 2× COM-Port Kortlæser VESA-beslag

dkk 1.344,–*

Med denne flade mini-PC, der kun måler 4,3 cm, går Shuttle igen ind i AMD-processorenes verden. DA320 er en Barebone fra “XPC slim”-serien og den understøtter de nyeste AMD Ryzen CPU'er i AM4-sokkel og op til 32 GB RAM. Som alle Shuttle-produkter i 1,3-liter-format, betragtes denne løsning også som særlig robust. At satse på AMD-processorer garanterer høj computerkraft, især når det kommer til grafikacceleration. Også det separat tilgængelige tilbehør, og frem for alt prisen, løfter begejstringen af DA320. Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU/DA320

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_Computerworld_Shuttle-DA230.indd 1

11.01.2021 10:36:42

fokus Løn /

Jobglæden rasler ned hos Oracle trods ambitioner om det modsatte På trods af håb om det modsatte, højere løn og nyt hovedkvarter, falder jobglæden hos den danske afdeling af it-giganten Oracle. Af Jacob Ø. Wittorff

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

os den danske afdeling af den amerikanske it-virksomhed Oracle står det skidt til med

jobglæden. Det er i hvert fald konklusionen i Computerworlds og Jobindex’ årlige Jobglæde-undersøgelse, der viser en tilbagegang for Oracle.

Undersøgelsen rangerer danske it-virksomheder på baggrund af en såkaldt jobglæde-score, og for Oracle er den faldet fra 3,22 i 2019 til 2,95 i 2020. Til sammenligning har årets vinder, Nokia Denmark, en jobglæde-score på hele 4,71. Computerworld har forsøgt at få kommentar fra Oracle, men ved deadline var selskabet endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen. Ville skabe mere jobglæde Udviklingen hos Oracle står dog i stærk kontrast de målsætninger, som selskabets landechef i Danmark Ingrid Mjøen tidligere har meldt ud. I et interview med Computerworld i forbindelse med den seneste Jobglæde-undersøgelse gjorde hun det klart, at selskabet havde et mål om at forbedre arbejdsmiljøet og skabe en voksende jobglæde i det kommende år. En ambition, som hun blandt andet har begrundet med, at

Jeg vil antage at nu, hvor vi er flyttet i nye lokaler, så vil jobglæden stige yderligere. Vi skal fortsætte den gode rejse med glade kunder og medarbejdere. Det er vores primære opgave. Ingrid Mjøen Landechef, Oracle Danmark i et interview i 2019 om Jobglæde

selskabet i september 2019 flyttede ind i et nyt hovedkvarter i Hellerup og samtidig forlod mangeårige sit i domicil på Metalbuen 66 i Ballerup uden for København. ”Jeg vil antage at nu, hvor vi er flyttet i nye lokaler, så vil jobglæden stige yderligere. Vi skal fortsætte den gode rejse med glade kunder og medarbejdere. Det er vores primære opgave,” siger hun. Interviewet fandt sted få måneder før, at corona-pandemien skyllede ind over hele verden, hvilket formodentligt har betydet, at de nye kontorer gennem det seneste år er blevet brugt betydeligt mindre end forventet. Om det er årsagen til, at hendes forventninger til den stigende jobglæde ikke er blevet indfriet, står hen i det uvisse. Men det er et faktum er, at Oracle i undersøgelsen indtager en 33. plads ud af de 35 selskaber, der er en del af undersøgelsen. Kun virksomhederne IT Relation og DXC Technology har en lavere jobglæde-score. Sidstnævnte er undersøgelsens absolutte bundskraber med en score på 2,14. Nyt image Gennem de seneste år har Oracle i Danmark været i gang med omstilling, der blandt andet betyder, at selskabet ønsker at ændre sit image hos kunderne. Ikke alene ønsker selskabet at understrege, at det ikke længere blot er databaseselskab, men også en cloud-virksomhed. Ingrid Mjøen har også fortalt til Computerworld, at selskabet ønsker at fremstå mere ydmygt. Især over for kunderne. ”Det er meget vigtigt, at vi er ydmyge over for vores kunder. Vi er før i tiden blevet opfattet som lidt arrogante af vores kunder. Vi har fantastiske produkter på databasesiden, men vi har ikke været gode nok til at fortælle kunderne, hvilke fordele det giver dem på forretningssiden,” sagde hun til Computerworld i

2018. En del af det indebærer, forklarede hun i forbindelse med interviewet, at den danske afdeling på visse områder skal frigøre sig fra den amerikanske og skabe et mere selvstændigt image. Amerikansk topstyring I forbindelse med den seneste Jobglæde-undersøgelse har nuværende og tidligere medarbejdere mulighed for at afgive skriftlige kommentarer i forbindelse med deres vurdering. Her er der en del, der netop kritiserer arbejdsmiljøet for at lide under topstyringer fra moderselskabet i USA. Til gengæld bliver det kollegiale samvær, muligheden for at arbejde hjemmefra og lønniveauet rost. Højere løn Lønniveauet hos selskabets 186 ansatte er da i det seneste år også vokset. Det gennemsnitlige medarbejdertal er faldet fra 198 til 186, og samtidig er de samlede personaleomkostninger steget fra 220 millioner kroner til 229 millioner kroner. Det betyder således, at de årlige personaleomkostninger pr. medarbejder er steget med 120.000 kroner fra 1,11 millioner kroner til 1,23 millioner kroner. Dermed betaler Oracle 190.000 kroner mere pr. medarbejder end årets jobglæde-vinder Nokia Danmark. Ingrid Mjøen har tidligere forklaret til Computerworld, at Oracle tilbyder en konkurrencedygtig løn, men at lønnen ikke bør være det afgørende parameter. ”Vi kommenterer ikke på lønningerne, men vi tilbyder konkurrencedygtige lønninger. Vi ser klart, at når vi kigger på fremtidens profiler, så er løn ikke det væsentligste parameter. Vi skal tilbyde en konkurrencedygtig løn, men det er ikke tungen på vægtskålen,” sagde hun til Computerworld i 2019. 

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

Fra millioner til få hundrede tusinde: Så meget koster en it-ansat om året Der er kolossal stor forskel på, hvor meget itvirksomheder i Danmark betaler i løn, pension og alt andet relateret til ansættelsesforhold - de såkaldte personaleomkostninger. Det spænder fra flere millioner pr. ansat om året til få hundrede tusinde. Dyk ned i tallene og skemaerne og se, hvor din virksomhed er placeret. Af Niels Veileborg

elv om it-branchen er en gængs fællesnævner, er der selvsagt virkelig store forskelle på opgaver og arbejdsforhold i de forskellige virksomheder. Det gælder så sandelig også det punkt i virksomhedernes regnskaber, hvor løn og pension og alle de andre ansættelsesmæssige omkostninger bogføres under fællesbetegnelsen personaleomkostninger. Som det fremgår af Computerworlds analyse er spændet ganske stort. Fra godt 2,2 millioner kroner pr. ansat i toppen til få hundrede tusinde i bunden af listen. Vi kalder analysen for Computerworld lønundersøgelse 2021. Sådan har vi gjort Computerworlds lønundersøgelse for it-branchen bygger på analyser af de seneste offentligt tilgængelige regnskaber fra de godt 1.200 virksomheder, som er registreret i Computerworld Brancheguiden. Efter en grovsortering, hvor blandt andet selskaber med få eller ingen ansatte er sorteret fra, er bruttolisten på godt 800 virksomheder

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

Som altid, når Computerworld udfører sammenlignende regnskabsanalyser, benytter vi udelukkende moderselskabstal i de tilfælde, de findes i regnskabet. Analysen foregår ved at isolere to posteringer i regnskabet. Dels finder vi det punkt, som angiver virksomhedens samlede personaleomkostninger. Denne posteringer indeholder typisk først og fremmest lønomkostninger og pensionsindbetalinger, men nogle virksomheder bogfører også andre typer personaleomkostninger under denne postering. I den bedste af alle verdener ville Computerworld her udelukkende fokusere på lønomkostningerne og ikke de

samlede personaleomkostninger, men desværre findes disse data endnu ikke tilgængelige som et særskilt punkt i de store dataudtræk, vi benytter. Vi fokuserer på personaleomkostninger Så vi fokuserer altså på punktet med de samlede personaleomkostninger vel vidende, at de ikke i alle tilfælde er fuldstændig sammenlignelige på tværs af alle regnskaber. Dog er der jo i alle tilfælde tale om de udgifter, en virksomhed kan henføre til det at have ansatte. Og lønomkostninger udgør selvsagt altid den altovervejende del af det punkt i regnskabet. Endelig skal man være opmærksom på, at nogle virksomheder hiver en del af lønomkostningerne ud og bogfører dem som aktiver, hvilket resulterer i et tilsvarende lavere beløb i regnskabet posteret som personaleomkostninger. Computerworld har ved en manuel gennemgang søgt at lokalisere og korrigere for dette, men skulle vi have overset et af disse tilfælde, vil vi meget gerne

gøres opmærksom på det, så vi kan rette fejlen. Det samme gælder, hvis du støder på andre unøjagtigheder i vores datagrundlag. Skriv til os på datakorrektion@ cw.dk, så tager vi fat i det hurtigst muligt. Hvor mange ansatte? Det andet punkt i regnskabet, som vi bruger til analysen, er det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i regnskabsåret. Resultatet af vores beregning er således hver enkelt virksomheds gennemsnitlige løn- og personaleomkostninger pr. fuldtidsansat i regnskabsåret. Beregningen er således ikke en præcis angivelse af det gennemsnitlige lønniveau i virksomheden, men det er så tæt på, vi kan komme det med de tilgængelige data. Og når vi sammenstiller og rangordner beregningerne for de godt 800 it-virksomheder, giver det et ret præcist billede af det generelle lønniveau. Det er for eksempel værd at bemærke, at næsten 10 procent af virksomhederne har betalt over en million kroner pr. ansat i personaleomkostninger i det seneste regnskabsår. Ifølge Danmarks statistik tjener en gennemsnitslønmodtager i Danmark godt 520.000 kroner om året inklusiv pension med mere. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at næsten 80 procent af it-virksomhederne i undersøgelsen ligger over det niveau idet de har betalt over en halv millioner kroner i personaleomkostninger pr. ansat i det seneste regnskabsår. 

Personaleomkostninger pr. medarbejder i 837 it-virksomheder - seneste årsregnskab

Firma

Gnsn. antal fuldtidsans.

Firma

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

Check Point Software Technologies (Denmark) ApS

1.132.043,48

Syncronic ApS

1.125.750,00

AT&T Global Network Services Danmark ApS

1.122.762,71

Verizon Denmark A/S

1.119.000,00

1.105.454,55

Software AG Denmark A/S

Hewlett-Packard ApS

146

1.101.623,29

SAS Institute A/S

225

1.096.053,33

Storebox ApS

1.093.888,89

Acer Denmark A/S

1.086.076,92

SimCorp A/S

527

1.085.500,95

Aveva Denmark A/S

1.076.853,66

Advent Software ApS

2.212.428,57

Valcon A/S

132

1.070.696,97

Blue Yonder Denmark A/S

2.083.000,00

Teradata Danmark ApS

1.070.119,05

BMC Software A/S

2.063.200,00

Vision Management A/S

1.065.142,86

Qliktech Denmark ApS

SAP Danmark A/S

Psion ApS

Hitachi Vantara A/S

VMWare Denmark ApS

Infrastructure Solutions Nordic A/S

Cisco Systems Danmark ApS

Snow Software ApS

Google Denmark ApS

2.017.000,00

7N A/S

215

1.656.995,35

Enalyzer A/S

1.653.400,00

Avaya Denmark ApS

1.051.142,86

1.603.285,71

Puzzel A/S

1.049.750,00

1.540.956,52

Accenture A/S

660

1.049.460,61

1.530.600,00

DXC Technology Danmark A/S

702

1.046.296,30 1.043.488,00

53 5

1.059.981,13 1.056.200,00

135

1.508.666,67

Nokia Denmark A/S

125

1.505.200,00

A-2 A/S

1.039.076,92

1.502.141,51

Innologic A/S

1.038.800,00

1.413.800,00

Westergaard A/S

1.034.666,67

416

1.404.278,85

Knowit A/S

1.034.000,00

106

Ergonomic Solutions Nordic A/S

Microsoft Danmark ApS

Parametric Technology (Denmark) A/S

KPS Consulting A/S

1.393.111,11

Peak Consulting Group A/S

1.032.179,49

1.375.550,00

Pingala A/S

1.028.034,48

373

1.026.809,65

Citrix Systems Denmark ApS

1.375.150,00

TDC A/S

Texas Instruments Denmark ApS

1.339.000,00

Napatech A/S

Anritsu A/S

1.335.000,00

Front-Safe A/S

Juniper Networks Denmark ApS

1.334.333,33

PA Consulting Group A/S

177

1.015.536,72

NCR Danmark A/S

1.327.041,67

IFS Danmark A/S

1.006.025,64

CA Software ApS

1.321.565,22

Mellanox Technologies Denmark ApS

1.002.484,51

Pedab Denmark A/S

1.307.600,00

LTG Rail Denmark ApS

999.461,54

Veeam Software Denmark ApS

1.304.615,38

Ericsson Danmark A/S

104

998.711,54

Entrust Datacard Denmark A/S

1.296.375,00

Logpoint A/S

991.785,71

Analog Devices A/S

1.292.800,00

HCL Technologies Denmark ApS

122

991.245,90

989.848,48

987.400,00

Basware A/S

1.289.722,22

Orange Cyberdefense Denmark A/S

T-Systems Nordic A/S

1.236.945,45

Software Improvement Group - Nordic ApS

1.021.138,46

1.016.833,33

Open Text A/S

1.229.166,67

HP Inc Danmark ApS

980.192,31

API Maintenance Systems A/S

1.223.944,44

Approxima A/S

966.602,05 963.727,27

Lenovo (Danmark) ApS

1.221.229,73

KVH Industries A/S

JAI A/S

1.216.800,00

Sofigate ApS

959.714,29

Ebay Classifieds Scandinavia ApS

112

1.201.392,86

Netop Business Solutions A/S

956.125,00

Realm ApS

1.196.583,33

Combitech A/S

954.200,00

Adobe Systems Danmark ApS

1.194.454,55

Unit4 A/S

953.166,67

Fortytwo Analytics ApS

1.178.800,00

Auditdata A/S

952.806,45

Siemens Industry Software A/S

1.176.897,44

Orange Business Denmark A/S

949.761,90

ChangeGroup ApS

1.168.615,38

Conscia Danmark A/S

111

949.747,75

1.160.600,00

Nine A/S

110

949.145,45

265

1.158.988,68

GP Strategies Nordic A/S

946.000,00

Iterators ApS

1.158.200,00

Huawei Technologies (Denmark) ApS

133

943.030,08

DXC Technology Airline Solutions Denmark A/S

1.134.888,89

Framework Digital A/S

942.048,78

Orckestra A/S

Dell A/S

41 42

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

Firma

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

939.400,00

149

IBM Danmark ApS

934.333,33

150

Zendesk ApS

Infor Danmark A/S

930.775,86

151

Kaspersky Lab Denmark ApS

848.571,43

Sysco Danmark A/S

926.166,67

152

Trifork Smart Enterprise A/S

847.435,90

100

Uniconta A/S

924.857,14

153

Zangenberg & Company ApS

847.285,71

101

Alfapeople Nordic A/S

924.766,67

154

Conecto A/S

846.677,42

102

Danish Cyber Defence A/S

920.222,22

155

TIA Technology A/S

112

845.616,07

103

Solvo IT ApS

919.500,00

156

E-Nettet A/S

845.551,72

104

2BM A/S

918.885,25

157

Monsalta ApS

844.500,00

105

Avanade Denmark A/S

916.358,21

158

Fastpasscorp A/S

106

OpSec Online ApS

915.777,78

159

KPMG P/S

107

Heimdal Security A/S

915.142,86

160

108

Q-Nation A/S

913.264,71

109

3 Step IT A/S

912.733,33

110

Devoteam Technology Consulting A/S

111

Superoffice Danmark A/S

112

NETS Denmark A/S

2252

Capital Market Partners A/S

Dezide ApS

1708

850.182,08

849.628,21

844.400,00

469

843.746,27

Spectralink Europe ApS

843.710,53

161

Elearningforce International ApS

840.111,11

162

Atos IT Solutions and Services A/S

839.734,69

907.859,65

163

C2IT A/S

838.285,71

905.562,50

164

Immeo P/S

902.309,06

165

837.660,71

Nxtmap ApS

837.600,00

113

Proacteur ApS

898.769,23

166

Kofax Development A/S

837.571,43

114

Forsikringens Datacenter A/S

155

896.600,00

167

Sapbasis ApS

837.222,22

115

Itelligence A/S

349

895.742,12

168

Netteam Technology A/S

836.590,91

116

Philips Danmark A/S

119

895.537,82

169

Inceptio ApS

836.500,00

117

Securedevice A/S

894.818,18

170

Iptor Denmark A/S

834.625,00

118

Quorum Consulting P/S

893.833,33

171

Axiell Danmark A/S

834.010,88

119

SMT Data A/S

891.769,23

172

Kraftvaerk A/S

832.805,19

120

Amadeus Denmark A/S

891.068,97

173

Festina Finance A/S

832.407,41

121

Keylane A/S

142

890.492,96

174

NNIT A/S

1497

830.995,32

122

Globeteam A/S

889.700,00

175

Milestone Systems A/S

375

829.645,33

123

Sandberg A/S

887.000,00

176

Interxion Danmark ApS

824.848,48

124

Profacto A/S

886.200,00

177

Intergraph Danmark A/S

822.200,00

125

Daxiomatic ApS

885.266,67

178

Indicia Danmark A/S

811.100,00

126

DBA Consult ApS

884.611,11

179

Amesto Solutions A/S

810.500,00

127

OnRobot A/S

882.714,29

180

Ascom Danmark A/S

808.936,17

128

Sopra Steria A/S

882.660,71

181

Readynez A/S

807.600,00

129

Greenwave Systems ApS

882.500,00

182

Integra Consult A/S

130

Metier Scandinavia A/S

880.800,00

183

Unity Technologies ApS

807.133,33

240

806.087,50

131

Asseco Danmark A/S

880.423,08

184

Trustzone A/S

804.928,57

132

Scales A/S

130

879.492,31

185

Iqvia Partners A/S

804.266,67

133

NCC Group A/S

879.375,00

186

Hasselblad A/S

804.090,91

134

Global Scanning Denmark A/S

874.914,29

187

Bredana Axcite A/S

803.214,29

135

Devoteam Management Consulting A/S

119

874.831,93

188

Delegate A/S

803.175,00

136

Stibo Systems A/S

165

874.036,36

189

Credocom A/S

802.880,95

159

874.000,00

190

Gavdi A/S

802.750,00

869.800,00

191

Data Respons Solutions A/S

802.200,00

137

Momondo A/S

138

Infinigate Danmark A/S

139

Zybersafe ApS

869.800,00

192

Scott/Tiger A/S

799.171,43

140

CIM Electronics A/S

868.250,00

193

LEBARA Denmark ApS

797.555,56

141

B4Restore A/S

866.310,34

194

Ezenta A/S

796.407,41

142

Volaris Group A/S

866.170,73

195

Curit ApS

795.565,22 795.300,00

143

Micropartner A/S

862.916,67

196

Redpill Linpro ApS

144

IT Optima A/S

859.833,33

197

Inspari A/S

795.122,45

145

Playdead ApS

857.486,49

198

CTGlobal A/S

794.789,47

146

Cybercom A/S

856.312,50

199

4C Danmark ApS

147

Nordunet A/S

850.482,76

200

Lector ApS

148

Motorola Solutions Danmark A/S

122

850.327,87

201

Kring A/S

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Firma

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

794.727,27

793.625,00

793.500,00

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Firma

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

Firma

202

Komplex IT A/S

791.793,10

255

Avnet Nortec ApS

203

Trifork A/S

123

791.390,24

256

Vivant ApS

204

Capmon A/S

791.363,64

257

205

Basico P/S

206

JN Data A/S

207

Dediko A/S

208

Banqsoft Denmark A/S

209

Kofax Danmark A/S

210

Cornator A/S

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

744.870,37

744.727,27

Tradeshift ApS

181

744.392,27 743.800,00

790.777,78

258

Minerva Danmark A/S

692

789.913,29

259

Intrasoft International Scandinavia A/S

742.416,67

788.000,00

260

Waoo A/S

737.500,00 736.948,28

787.892,86

261

AMCS Denmark A/S

787.400,00

262

Tieto Denmark A/S

735.645,16

784.607,14

263

Trifork Public A/S

735.576,27

440

734.788,64

211

VisionWillow A/S

782.166,67

264

CGI Danmark A/S

212

Schilling A/S

781.000,00

265

Bisnode Danmark A/S

733.861,70

213

Stibo DX A/S

780.216,87

266

FFW Danmark ApS

732.892,86

214

Mark Information Danmark A/S

732.056,60

215

KMD A/S

216

779.064,52

267

Vivino ApS

1893

778.425,25

268

Schneider Electric IT Denmark ApS

189

731.529,10

Businessnow P/S

776.720,59

269

Improsec A/S

731.454,55

217

Siscon ApS

775.800,00

270

Datacon A/S

730.263,16

218

Right People Group ApS

775.583,33

271

Sonlinc A/S

729.939,39

775.142,86

272

XDC Kopi og Print A/S

729.111,11

774.704,08

273

Secomea A/S

728.975,61

219

Initto A/S

220

Edgemo A/S

221

SCR Freelance ApS

774.222,22

274

VENZO IT Consulting A/S

728.617,02

222

Exacto A/S

772.500,00

275

Dialog Data A/S

727.937,50

223

Arrow ECS Denmark A/S

114

771.333,33

276

Deltek Danmark A/S

154

727.844,16

224

Dubex A/S

770.481,48

277

Visma Consulting A/S

156

727.750,00

225

Systemate A/S

768.585,37

278

Microsolutions A/S

727.526,32

226

Dynateam A/S

768.166,67

279

Bredana Solutions A/S

725.951,22

227

Sybo ApS

768.153,85

280

Loop Partners ApS

725.727,27

228

BusinessMann A/S

767.952,38

281

Cortex Consult A/S

725.450,98

229

Vektus A/S

767.363,64

282

Fujitsu A/S

221

725.212,67

230

Foreningen Bankdata

715

765.282,52

283

Capgemini Danmark A/S

290

724.431,03

286

724.272,73

724.000,00

231

DDD Retail A/S

765.086,96

284

Itadel A/S

232

Proact Systems A/S

764.357,14

285

Green-Jakobsen A/S

233

MDC Nordic ApS

763.545,45

286

Epico-IT A/S

722.969,70

234

AN Group A/S

761.428,57

287

Global Knowledge Denmark ApS

722.300,00

235

Tabellae A/S

760.866,67

288

Timelog A/S

719.133,33

236

Aurora Group Danmark A/S

758.948,28

289

Soliton Systems Development Center Europe A/S

718.687,50

237

Computer Camp A/S

238

Siteimprove A/S

758.941,18

290

Lund & Bendsen A/S

718.363,64

208

758.913,46

291

Twins Consulting ApS

717.900,00

239

Innofactor A/S

758.555,56

292

Cvation A/S

717.106,38

240

RelateIT A/S

756.902,78

293

Novavision Software A/S

716.800,00

241

SDC A/S

242

Brightstar 20:20 (DK) A/S

569

756.861,16

294

Strømlin ApS

716.416,67

755.833,33

295

2NDC A/S

716.222,22 713.222,22

243

ÅF A/S

107

752.514,02

296

MPI Tech A/S

244

Continia Software A/S

752.104,17

297

Curvature A/S

713.212,12

245

Itera ApS

751.217,39

298

Alucaiter A/S

712.538,46

246

Netsolutions ApS

750.937,50

299

Interform A/S

712.272,73

247

SoftwareONE Denmark ApS

750.533,33

300

Rohde & Schwarz Danmark A/S

711.384,62

248

Solteq Denmark A/S

750.225,00

301

Ravn IT A/S

710.562,50

249

Bellavista Solution A/S

750.000,00

302

Pragmasoft A/S

250

Ework Group Denmark ApS

749.933,33

303

OFS Fitel Denmark ApS

710.000,00

219

708.694,06

251

Optimate A/S

749.754,39

304

Egiss A/S

708.317,07

252

IDC Nordic A/S

749.090,91

305

Consular ApS

706.666,67

253

BluJay Solutions A/S

747.227,27

306

Encode A/S

705.820,51

254

RTX A/S

186

746.860,22

307

J. H. Schultz Information A/S

150

704.986,67

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

Firma

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

704.818,18

361

EET Danmark A/S

677.763,16

704.600,00

362

Valtech A/S

143

677.699,30

704.013,33

363

DBC Digital A/S

145

677.551,72

703.734,94

364

Toolpack Solutions ApS

675.272,73

703.727,27

365

Rittal A/S

674.650,00

703.722,22

366

3Shape A/S

389

674.329,05

702.742,86

367

Rib A/S

673.217,39

702.636,36

368

IHFood A/S

672.631,58

308

Skanderby A/S

309

Crayon A/S

310

Xerox A/S

311

Prevas A/S

312

Azets Labs A/S

313

Optimate Aalborg A/S

314

Unit IT A/S

315

PDC A/S

316

Tech Data Denmark ApS

317

Cowi A/S

318

702.300,00

369

Miracle A/S

124

672.604,84

2627

701.526,46

370

Progressive A/S

672.387,10

Syspeople ApS

701.055,56

371

Kaastrup & Andersen A/S

672.112,90

319

Formpipe Software A/S

700.731,96

372

Asetek Danmark A/S

670.944,44

320

Testhuset A/S

699.704,92

373

Sentia Denmark A/S

186

670.903,23

321

Prodata Consult A/S

698.384,62

374

Thales DIS Danmark A/S

670.804,88

322

Dandeltaco A/S

697.888,89

375

Frontavenue A/S

670.454,55 668.500,00

323

Comsol A/S

697.538,46

376

Uni-Tel A/S

324

Sennheiser Nordic A/S

696.923,08

377

Impact A/S

141

668.035,46

325

CSIS Security Group A/S

696.372,88

378

Pleo Technologies A/S

668.000,00

326

Werd ApS

696.142,86

379

Falcon.io ApS

176

667.346,59

327

Solitwork A/S

695.200,00

380

Silkeborg Data A/S

136

328

Copenhagen Software A/S

695.000,00

381

Jubii Media Group A/S

664.691,18

664.500,00

329

Timengo A/S

694.333,33

382

E-Boks A/S

664.207,79

330

Acubiz A/S

693.833,33

383

Colt Technology Services A/S

663.142,86

331

Frontmatec Skive A/S

119

693.117,65

384

Columbus A/S

345

663.107,25

332

Semler IT A/S

693.090,91

385

Automize A/S

661.842,11

333

Internet Intelligence House Nordic A/S

693.031,25

386

Boligsiden A/S

661.545,45

334

Zyxel Communications A/S

692.967,74

387

Agidon A/S

661.409,09

335

Cryptera A/S

692.739,73

388

Postnord Strålfors A/S

660.108,11

336

SEC Datacom A/S

692.038,46

389

Lyngsoe Systems A/S

135

659.977,78

337

Cloudeon A/S

691.387,50

390

Code3 ApS

659.800,00

338

Fiftytwo A/S

690.265,06

391

ABC Softwork ApS

659.750,00

339

One Marketing A/S

690.055,56

392

Exformatics A/S

659.750,00

340

Combilent A/S

689.826,09

393

Convision A/S

659.166,67

341

Corpital P/S

689.714,29

394

Comit A/S

658.071,43

342

Agnitio A/S

689.033,33

395

Addvision A/S

656.777,78

343

Advania Danmark A/S

688.666,67

396

1508.dk A/S

656.709,68

344

Biwise A/S

688.636,36

397

Kyborg A/S

656.363,64

345

Comm2ig A/S

110

687.618,18

398

Atkins Danmark A/S

346

Prysmian Group Denmark A/S

687.444,44

399

384

656.216,15

Ingram Micro A/S

655.931,82 655.866,67

347

Vitec Aloc A/S

686.363,64

400

DXC Technology Scandihealth A/S

120

348

Ricoh Danmark A/S

115

685.947,83

401

Mjølner Informatics A/S

654.547,37

349

Herobase A/S

685.588,24

402

Systematic A/S

690

654.449,28

350

Scalepoint Technologies Denmark A/S

683.678,16

403

Motus A/S

654.333,33

351

Proactive A/S

219

682.095,89

404

Convergens A/S

654.266,67

352

Tecsys A/S

681.722,22

405

Groupcare A/S

653.764,71

353

CDK Global (Denmark) ApS

681.516,48

406

Ubisoft Nordic A/S

653.166,67

354

Better Collective A/S

124

680.096,77

407

Spectronic Denmark A/S

652.777,78

355

Thrane & Thrane A/S

502

679.537,85

408

Universal Robots A/S

423

652.676,12

356

Vertica A/S

679.181,82

409

Commentor A/S

652.451,61

357

Terma A/S

867

679.148,79

410

AKQA Denmark A/S

136

652.308,82

358

Rovsing A/S

679.130,43

411

Bankernes EDB Central A.M.B.A.

951

651.294,43

359

KUBO Robotics ApS

678.909,09

412

Exerp ApS

650.986,67

360

Convena Distribution A/S

677.845,07

413

Ecapacity A/S

650.357,14

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Firma

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Firma

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

Firma

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

414

Elbek & Vejrup A/S

138

648.514,49

467

PC-Software A/S

415

Projectum ApS

647.272,73

468

Jansson Kommunikation A/S

620.500,00 620.387,76

416

Blue Ocean Robotics ApS

647.039,22

469

Norriq Danmark A/S

114

620.385,96

417

Kimik It A/S

646.285,71

470

Develco A/S

619.937,50

418

Boliga ApS

646.200,00

471

Ahoc A/S

619.400,00

419

Brother Nordic A/S

646.142,86

472

Netic A/S

619.033,71

420

CDRator A/S

645.956,52

473

Improvento A/S

618.833,33

645.200,00

474

SAAB Danmark A/S

103

618.815,53

645.111,11

475

Appstract Consulting ApS

618.800,00 618.608,70

421

Zylinc A/S

422

Integration X A/S

423

Arcanic A/S

644.650,00

476

Esoft Systems A/S

424

Targit A/S

644.309,52

477

Energi Fyn Bredbånd A/S

618.571,43

425

Wolters Kluwer Danmark A/S

644.285,71

478

Rambøll Management Consulting A/S

291

618.240,55

426

Atea A/S

1456

643.533,65

479

JDM A/S

617.040,82

427

Acies A/S

643.266,67

480

Accobat A/S

615.763,16

428

Mysupply ApS

643.111,11

481

Digizuite A/S

615.193,55

429

KGH Customs Software A/S

642.909,09

482

Consortio IT ApS

615.000,00

430

Peoplenet A/S

642.800,00

483

Dansk Telemedicin A/S

614.714,29

431

Qualiware ApS

642.370,37

484

Ditmer A/S

613.782,61

432

Canon Danmark A/S

230

641.330,43

485

Logos Consult A/S

613.700,00

639.703,70

486

Proinfo A/S

612.357,14

129

639.271,32

487

Consit A/S

611.923,08

Septima P/S

639.000,00

488

Ciklum ApS

611.750,00

Kimbrer Computer ApS

638.605,26

489

Webcrm A/S

610.583,33

636.500,00

490

Intranote A/S

610.408,16

635.424,66

491

Ibsen Photonics A/S

608.040,82

433

IFAD TS A/S

434

NTI A/S

435 436 437

Zonith A/S

438

Inventio.it A/S

439

Creuna Danmark A/S

635.327,27

492

Eksponent ApS

607.837,84

440

LiveTiles Europe A/S

635.150,00

493

CUBS A/S

607.467,62

607.338,98

606.888,89

606.636,36

441

Dixa ApS

634.355,56

494

Agillic A/S

442

Soft Design A/S

633.666,67

495

Addsecure Smart Transport A/S

215

633.623,26

496

Axacon A/S

633.000,00

497

Lionbridge Denmark A/S

139

632.805,76

498

Eltel Networks A/S

443

Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S

444

Klean A/S

445

Visma Dataløn A/S

446

Idemia Denmark A/S

631.975,61

499

Sima.dk A/S

605.428,57

447

Sinch Denmark ApS

629.842,11

500

Hostingkompagniet A/S

604.833,33

606.142,86

587

605.996,59

448

Damm Cellular Systems A/S

628.635,14

501

Coromatic A/S

140

604.035,71

449

Cryptomathic A/S

626.958,33

502

Finn Frogne A/S

603.377,78

450

Ecit Solutions A/S

626.500,00

503

LcG Software A/S

602.375,00

451

Bizbrains A/S

626.384,62

504

Max Manus A/S

601.454,55

452

Cibicom A/S

625.702,70

505

Sotea A/S

600.350,00

599.739,13

599.200,00 599.038,46

453

Trackman A/S

153

625.248,37

506

Oxygen A/S

454

Boresko Totalkontor A/S

625.100,00

507

Ispoc A/S

455

Kyocera Document Solutions Danmark A/S

625.000,00

508

Scriptor Technology A/S

456

BitPeople A/S

624.923,08

509

Hansen Technologies Denmark A/S

598.729,17

457

Accuro ApS

624.200,00

510

Atcore ApS

598.368,42

597.000,00

149

596.818,79

458

Arka IT ApS

624.200,00

511

It2trust A/S

459

Danoffice IT ApS

623.696,43

512

Netip A/S

460

Sitecore Corporation A/S

112

623.392,86

513

Capana ApS

596.111,11

461

IST ApS

623.000,00

514

Lundberg Data A/S

595.933,33

462

Isobar Danmark A/S

197

622.888,32

515

Concor A/S

595.857,14

463

Jayway by Devoteam ApS

622.787,88

516

PayEx Danmark A/S

595.384,62

464

Pentia A/S

622.645,57

517

Emini A/S

595.166,67

465

Add-On Products ApS

622.428,57

518

Delfi Technologies A/S

594.063,83

466

Nordic Computer A/S

621.345,45

519

Vertic A/S

592.940,00

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

Firma

520

Logimatic Solutions A/S

521

Jobindex A/S

522

Systemtech A/S

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

590.536,59

573

Pronestor ApS

224

590.379,46

574

Dansk Computer Center A/S

555.164,18

589.166,67

575

Adapt A/S

554.265,63

556.458,33

523

Getinge Cetrea A/S

587.575,76

576

Orbit Online A/S

553.900,00

524

DNP Denmark A/S

584.977,27

577

J2 Global Denmark A/S

553.172,41

525

Hinnerup Net A/S

584.200,00

578

RackPeople ApS

551.166,67

526

Liga ApS

582.600,00

579

Bruhn Newtech A/S

550.923,08

527

Novicell ApS

192

581.630,21

580

Timeplan A/S

550.727,27

528

Dwarf A/S

581.285,71

581

Audio-Visuelt Centrum A/S

550.700,00

529

Naviga A/S

581.000,00

582

Effimat Storage Technology A/S

548.272,73

530

Imotions A/S

580.696,97

583

Autopilot ApS

546.642,86

580.530,61

584

Ameta Computer ApS

577.777,78

585

ISSUU ApS

531

Configit A/S

532

EFB Elektronik Nordic A/S

546.166,67

546.063,83

533

Northtech ApS

577.333,33

586

Kjaer Data ApS

545.250,00

534

IT Forum Gruppen A/S

577.312,50

587

Golfbox A/S

544.894,74

535

GateHouse Satcom A/S

576.520,00

588

Netcompany Group A/S

536

JCD A/S

576.461,54

589

Opus Neo ApS

537

Info-Connect A/S

575.150,00

590

Stofa A/S

538

Strongminds At Work ApS

575.000,00

591

Axdata A/S

539

Bloom ApS

573.875,00

592

540

Ipvision A/S

573.711,86

541

Blackwood Seven A/S

573.071,43

542

Key2know A/S

572.312,50

543

Scanditek ApS

571.333,33

544

It Forum Esbjerg ApS

545

Sensus ApS

546

Nem IT-Solutions A/S

547

Infosuite A/S

2293

544.473,18

544.400,00

717

544.218,97

543.571,43

Eazyproject A/S

543.000,00

593

4D Konsulenterne A/S

542.789,47

594

Compass Datawarehouse A/S

542.400,00

595

Uvdata A/S

542.327,87

596

Printix.net ApS

541.909,09

571.062,50

597

Dustin A/S

141

541.574,47

570.400,00

598

Templafy ApS

541.255,56

569.857,14

599

Workpoint A/S

540.458,33

569.653,85

600

Concept Data A/S

540.300,00 540.000,00

548

NORTHCOM Danmark A/S

568.333,33

601

Any.Cloud A/S

549

Ed A/S

567.261,90

602

Calwin A/S

539.777,78

550

Future Cad in Denmark A/S

566.750,00

603

House4it A/S

539.600,00

247

566.663,97

604

Bookingstudio A/S

539.428,57

565.903,23

605

Apurebase ApS

538.000,00

551

Edlund A/S

552

Vitec Datamann A/S

553

Vitani A/S

565.230,77

606

Acto ApS

554

Vitec MV A/S

565.207,55

607

Nordic Insurance Software A/S

555

Dectel A/S

564.380,95

608

556

Askcody ApS

564.000,00

609

557

Reload A/S

561.947,37

537.888,89

537.500,00

Viteco ApS

537.400,00

BB Electronics A/S

118

537.135,59

610

Compugroup Medical Denmark A/S

537.103,45

558

Omada A/S

561.771,43

611

Travelmarket A/S

536.142,86

559

Unik System Design A/S

163

561.705,52

612

Noitso A/S

536.105,26

560

Userneeds A/S

561.702,70

613

Descom A/S

534.739,13

561

FacilityNet ApS

561.333,33

614

Novax A/S

534.520,83

562

Expandit International A/S

561.250,00

615

Despec Denmark A/S

534.083,33

563

Navi Partner København ApS

561.150,00

616

C & B Systemer A/S

534.022,73

564

Cadpeople A/S

559.634,15

617

Blue Line A/S

533.066,67

565

IT Minds ApS

120

559.450,00

618

Admind A/S

532.625,00

566

S360 A/S

559.375,00

619

Simplesite ApS

532.117,65

567

Complit A/S

558.916,67

620

Gomspace A/S

136

530.816,18

557.871,11

621

Montes A/S

530.058,82

557.410,26

622

Judex Datasystemer A/S

529.800,00 529.780,82

568

Azets Insight A/S

225

569

Timextender A/S

570

EG A/S

537

556.797,02

623

Epoka A/S

571

Bach, Drud & Larsen A/S

556.600,00

624

Topdesk Danmark A/S

529.111,11

572

Mansoft A/S

180

556.522,22

625

Mobilethink A/S

527.307,69

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Firma

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Firma

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

Firma

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

626

Adnuvó A/S

526.642,86

679

Transsoft A/S

491.600,00

627

IT Optimiser ApS

526.200,00

680

Atomic Software ApS

491.375,00

628

Fourcom ApS

526.066,67

681

Xtracon A/S

491.375,00

629

Mentor IT A/S

525.826,09

682

Triple-IT ApS

490.888,89

630

JMA A/S

525.589,74

683

Qiagen Aarhus A/S

631

Triband ApS

525.166,67

684

Plan B DK ApS

632

Cabana ApS

524.250,00

685

633

EWII Fibernet A/S

522.425,93

686

634

Steelseries ApS

183

520.775,96

687

635

SHD KPS Nordic ApS

520.000,00

636

Visma E-Conomic A/S

216

519.467,59

490.071,43

488.666,67

Worksome ApS

488.017,80

MCB A/S

487.846,15

Globecom ApS

487.090,91

688

Powernet ApS

487.045,45

689

IXP Data ApS

486.200,00 485.500,00

637

Wizkids A/S

519.423,08

690

Datasign A/S

638

Risma Systems A/S

517.894,74

691

Northq ApS

485.393,58

639

MB Solutions A/S

517.666,67

692

M Networks A/S

485.083,33

640

IT Relation A/S

464

516.288,79

693

Pacco A/S

484.903,23

641

Zentura A/S

516.153,85

694

Dafolo A/S

484.755,10

642

RIT A/S

516.125,00

695

WeCode A/S

484.555,56

643

Edora A/S

516.066,67

696

Thiim A/S

482.470,59

644

Locus A/S

515.636,36

697

Compent ApS

482.200,00

645

Scan Con Nordic ApS

514.968,75

698

FLC Danmark ApS

646

Knowledge Cube A/S

514.842,11

699

Novasoft A/S

482.125,00

480.000,00

647

Hesehus A/S

108

514.777,78

700

MultiQ Denmark A/S

478.894,74

648

Fiberby ApS

514.708,33

701

Pentacon A/S

478.750,00 478.400,00

649

One.com A/S

128

513.929,69

702

Interresearch A/S

650

Apps People A/S

513.714,29

703

Artefact Denmark A/S

474.583,33

651

Sac-It A/S

513.375,00

704

Mirsk Digital ApS

474.500,00

652

Bleau A/S

513.187,50

705

Lunar Way A/S

474.047,62

653

No Zebra ApS

512.604,65

706

HostHouse ApS

473.857,14

654

Miralix A/S

512.309,52

707

Tangora Software A/S

473.285,71

655

Typoconsult A/S

512.200,00

708

JF Data Service ApS

472.444,44

656

Also A/S

261

511.919,54

709

Formpipe Lasernet A/S

469.000,00

657

Mariendal IT A/S

511.200,00

710

Fischer & Kerrn A/S

468.470,59

658

Kruso A/S

510.730,77

711

Reto-Moto ApS

467.954,55

659

PDM Technology ApS

510.571,43

712

NHC A/S

466.631,58

660

MRC Computer A/S

502.500,00

713

Ankiro ApS

661

Danimex Communication A/S

501.975,61

714

1stlevel ApS

662

Freeway ApS

501.190,48

715

Boston Distribution A/S

465.166,67

663

Neisa Denmark A/S

500.923,08

716

Onlinecity.Io ApS

464.633,80

664

Lytzen IT A/S

500.854,84

717

Telenor A/S

1329

463.506,40

665

Microdata ApS

500.434,78

718

Moch A/S

463.476,19

666

Instrumeter A/S

500.181,82

719

Systemcenter A/S

462.931,03

3848

498.440,75

720

JO Informatik ApS

462.666,67

496.473,68

721

Xcelgo A/S

460.600,00

458.875,00

667

Nuuday A/S

668

Shape Robotics A/S

669

Konform A/S

496.363,64

722

Centic A/S

670

Lean-On A/S

495.714,29

723

HI3G Denmark ApS

671

Limbo Works ApS

495.642,86

724

2Do IT, ERP & WEB Solutions ApS

672

CBrain A/S

495.195,88

725

Isic A/S

673

Set Snail ApS

494.600,00

726

Trophy Games Development ApS

674

PLM Group Danmark A/S

675

Officekursus.dk ApS

676

AK7-IT A/S

677

Codecreator ApS

678

Peytz & Co A/S

492.195,12

466.182,14 466.000,00

667

457.653,67

457.600,00

455.340,43

454.400,00

494.500,00

727

Dynamicweb Software A/S

453.660,71

494.000,00

728

Ipaper A/S

453.586,21

493.166,67

729

Siteworks ApS

452.000,00

493.000,00

730

CDM A/S

451.909,09

731

Planday A/S

451.357,89

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

fokus Løn /

Firma

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

Gnsn. antal fuldtidsans.

Personaleomk. pr. gnsn. fuldtidsansat

732

Mitel Denmark A/S

451.000,00

785

IT Trade ApS

389.000,00

733

Miranda Partners A/S

447.888,89

786

Onehouse A/S

388.800,00

734

A-Data A/S

447.729,17

787

Humac A/S

155

387.993,55

735

Multi:it A/S

445.200,00

788

Servicepartner Danmark A/S

387.533,33

736

RCS IT A/S

444.285,71

789

Prosys ApS

387.400,00 379.300,00

737

Bornerups Datacenter A/S

443.000,00

790

Mindkey Software A/S

738

Aircold ApS

442.500,00

791

Timecomputer A/S

379.166,67

739

X-Link A/S

442.125,00

792

Specialisterne ApS

378.980,00

740

TDC NET A/S

1860

441.397,85

793

DCS ApS

378.851,85

741

Too Good To Go ApS

124

439.911,29

794

Formula Micro Bornholm A/S

377.181,82

742

Ergotel A/S

438.166,67

795

Danish Mobile Technology A/S

373.333,33

743

Infocare Service A/S

438.049,38

796

A-One Solutions ApS

373.222,22

744

Nordija A/S

437.818,18

797

Gamestop Denmark ApS

369.739,73

745

Jepo-Tech ApS

437.600,00

798

Esoft Danmark A/S

367.710,14

746

Copenhagen Game Productions ApS

437.333,33

799

Feast Kitchen ApS

366.473,68 364.984,38

747

Waimea ApS

436.466,67

800

IO Interactive A/S

128

748

Microcom ApS

435.625,00

801

Kiloo A/S

363.303,57

749

Amero ApS

435.555,56

802

Actura ApS

363.000,00

750

BB Data Teknik A/S

433.555,56

803

Tier 1 Asset A/S

360.878,05

751

Group Online A/S

117

433.008,55

804

Web House ApS

360.333,33

752

Itagil ApS

433.000,00

805

Kendskab ApS

358.666,67

753

Cego A/S

431.888,89

806

UniqKey A/S

358.125,00

754

Proshop ApS

101

431.742,57

807

CS-Online A/S

357.439,39

755

Globalconnect A/S

387

430.028,42

808

Fiks IT A/S

353.529,41

756

Dansk Scanning A/S

429.122,45

809

Ipnordic A/S

352.261,36

757

TD-K A/S

428.222,22

810

IBOB A/S

349.058,82

758

MaCom A/S

427.368,42

811

Spamfighter ApS

348.625,00

759

IC Gruppen A/S

427.111,11

812

DanskNet A/S

343.900,00

760

Innomate A/S

426.333,33

813

Bendix & Nielsen ApS

761

IT Attention A/S

425.222,22

814

Data Gården A/S

762

IHM P/S

421.950,00

815

763

Mybanker A/S

420.379,31

816

764

QuickPay ApS

419.294,12

765

Lomax A/S

144

419.083,33

766

Mono Solutions ApS

767

Azitech ApS

6 185

341.142,86

337.857,14

Scanmarket A/S

337.000,00

Labster ApS

333.833,33

817

Arotek ApS

332.461,54

818

ProKOM A/S

330.800,00

418.761,90

819

MM Vision A/S

330.291,67

418.500,00

820

Portaplay ApS

329.461,54

417.486,49

821

Just Eat.dk ApS

165

325.660,61

417.111,11

822

Truemax ApS

324.538,46

768

team.blue Denmark A/S

769

Zenitel Denmark A/S

770

Flowit A/S

416.736,84

823

Capasystems A/S

319.121,21

771

Inet-Design ApS

416.444,44

824

Sv. Aa. Walboms Eftf A/S

318.941,18

772

Refurb A/S

414.731,71

825

Webhelp Denmark A/S

227

312.220,26

773

Zenit Consult A/S

413.846,15

826

Queue-It ApS

308.907,41

774

TDC Telco ApS

510

412.311,76

827

Dandial Networks A/S

297.692,31

775

Sigurd Rasmussen A/S

412.285,71

828

EasyRecycle ApS

297.307,69

776

Prooffice Gruppen ApS

407.218,75

829

Labtech Data A/S

285.152,54

777

Datacompagniet A/S

405.846,15

830

Facilicom International A/S

284.857,14

778

Airtame ApS

402.757,58

831

Kontorbutikken Grindsted ApS

282.000,00 280.333,33

779

Asergo Scandinavia ApS

402.125,00

832

Tattoodo ApS

780

Mainbrain A/S

400.800,00

833

Datamarked ApS

278.541,67

781

Futura Data A/S

400.000,00

834

Inmsystems A/S

267.428,57

782

Onmondo A/S

398.700,00

835

Develco Products A/S

783

Precis Digital ApS

393.048,78

836

Evermart A/S

784

Dinnerbooking ApS

391.611,11

837

Standoutmedia A/S

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Firma

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

265.551,72

263.000,00

262.950,00

Kilde: Dansk Regnskabsanalyse. Computerworld benytter moderselskabstal hvor de er muligt.

Annonce Annonce

Er dit teleselskab der, Er dit teleselskab der, når du har allermest brug for det? når du har allermest brug for det? ”Det er netop nu, dit teleselskab skal træde til med stabil support, gode og fleksible løsninger ”Det er netop nu, dit teleselskab skal træde til samt vejledning i, hvordan I omstiller jeres med stabil support, gode og fleksible løsninger kommunikationssystem til de nye udfordringer. samt vejledning i, hvordan I omstiller jeres Lever dit teleselskab op til dine forventninger?” kommunikationssystem til de nye udfordringer. Charles Ginnerskov Lever dit teleselskab op til dine forventninger?” Charles Ginnerskov

ligt at sende de ansatte hjem med øjeblikket oplever de fleste Småt med erfaringer Der er, i sagens natur, ikke hver deres bærbare computer. danske virksomheder en siHele håndteringen og monituation, ingen rigtig har prøvet megen erfaring at trække på, da ligt at sende de ansatte hjem med øjeblikket oplever de fleste Småt med erfaringer før, og ingen kunne forudse. Det situationen er ny for os alle. Der- teringen af indkomne opkald og Der er, i sagens natur, ikke hver deres bærbare computer. danske virksomheder en siskaber naturligt bekymring og for er en del virksomheder i gang servicering af kunderne skal jo Hele håndteringen og monituation, ingen rigtig har prøvet megen erfaring at trække på, da forvirring – men det har også, med at lære, hvordan arbejds- gerne køre lige så glat som før, før, og ingen kunne forudse. Det situationen er ny for os alle. Der- teringen af indkomne opkald og og det skaber akutte behov mere end nogensinde før, skaber naturligt bekymring og for er en del virksomheder i gang servicering af kunderne skal jo for hjælp med kommunivist, hvor vigtigt det er at forvirring – men det har også, med at lære, hvordan arbejds- gerne køre lige så glat som før, kationssystemet. Samtidig have et velkørende og flek”Test dit eget teleselskab. og det skaber akutte behov mere end nogensinde før, mange teleselsibelt kommunikationssyLever de op til dine for- forneddrosler hjælp med kommunivist, hvor vigtigt det er at stem på arbejdspladsen. skaber deres support, fordi Samtidig have et velkørende og flekdit eget teleselskab. ventninger lige nu? Et kationssystemet. de selv er i samme ufrivilLige nu kan vi ikke ”Test neddrosler mange teleselsibelt kommunikationssylige situation som kundergå en runde i virksom- Lever de op til dine forhurtigt kig på kundeanstem på arbejdspladsen. skaber deres support, fordi Det hænger bare ikke heden for at tale med ventninger nu? Ette- de ne. meldelser lige af diverse selv er i samme ufrivilLige nu kan vi ikke sammen, når kunderne har vores kolleger i produkgå en runde i virksomsituation som kunderhurtigt kig påviser, kundeanleselskaber at det ligebrug for deres teleselskab – tionen, marketing eller ne. Det hænger bare ikke heden for at tale med salgsafdelingen, når der meldelser mere end nogensinde før. af diverse tedesværre ikke er alle, som sammen, når kunderne har vores kolleger i produker en opgave, der kræ- leselskaber viser, at det formår at opretholde den brug tionen, marketing eller for deres teleselskab – Ingen ringer ver faglig synergi. Det end nogensinde før. salgsafdelingen, når der ikke er alle, stabile support, somsom man mere forgæves gør arbejdsprocedurer- desværre er en opgave, der kræTelefonivirksomheden ne anderledes end vi formår at opretholde den som telekunde fortjener.” Ingen ringer ver faglig synergi. Det ipnordic, der udelukkende er vant til – samt hvad stabile support, som man forgæves gør arbejdsprocedurerCharles Ginnerskov servicerer erhvervskunder, vores kommunikationsTelefonivirksomheden ne anderledes end vi system er opsat til. Derfor som telekunde fortjener.” har haft tryk på supportteipnordic, der udelukkende er vant til – samt hvad er der al mulig grund til at til- dagen lefonen i den seneste tid, og inbedst kan gå videre – og Charles Ginnerskov vores kommunikationsservicerer erhvervskunder, passe blandt andet sin telefoni i for mange er det lidt af et forhin- gen kunder har ringet forgæves. har haft tryk på supporttesystem er opsat til. Derfor en periode, hvor meget arbejde dringsløb. I en virksomhed med Opkald besvares stadig 24/7 med er der al mulig grund til at til- dagen bedst kan gå videre – og lefonen i den seneste tid, og invil blive udført fra hjemmear- en stor daglig kundekontakt er max 15 sekunders ventetid. De passe blandt andet sin telefoni i for mange er det lidt af et forhin- gen kunder har ringet forgæves. bejdspladser. det for eksempel ikke tilstrække- fleste af ipnordic’s medarbejdeen periode, hvor meget arbejde dringsløb. I en virksomhed med Opkald besvares stadig 24/7 med re arbejder hjemmefra, men det vil blive udført fra hjemmear- en stor daglig kundekontakt er max 15 sekunders ventetid. De mærker kunderne ikke meget til. bejdspladser. det for eksempel ikke tilstrække- fleste af ipnordic’s medarbejdeDerimod kommer virksomhere arbejder hjemmefra, men det ipnordic’s kerneværdier dens egne aktuelle udfordringer mærker kunderne ikke meget til. og positive erfaringer med hjemDerimod kommer virksomhemearbejdspladser kunderne tilgo• kunden i fokus – altid ipnordic’s kerneværdier dens egne aktuelle udfordringer de, når de kontakter den sønder• ingen provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg og positive erfaringer med hjemjyske virksomhed. • transparens; ingenting med småt, overskuelige fakturaer og kunden i fokus – altid mearbejdspladser kunderne tilgo• kun betaling for reelt forbrug Charles Ginnerskov, CEO hos provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg de, når de kontakter den sønder• ingen ipnordic, fortæller: ”Vores tele• innovation, højt fagligt niveau og den smarteste teknologi ingenting med småt, overskuelige fakturaer og jyske virksomhed. • transparens; fonisystemer er fleksible og kan • skalerbare produkter, der tilpasses kundens skiftende behov kun betaling for reelt forbrug Charles Ginnerskov, CEO hos hurtigt tilpasses de nye behov • egen udviklingsafdeling højt fagligt niveau og den smarteste teknologi ipnordic, fortæller: ”Vores tele• innovation, i vores kunders virksomheder. • besøg hos alle kunder – uanset størrelse produkter, der tilpasses kundens skiftende behov fonisystemer er fleksible og kan • skalerbare Samtidig har vi, på grund af de • personlig og gratis support – uden ventetid – 24/7 året rundt egen udviklingsafdeling hurtigt tilpasses de nye behov • vigtigst af alt: ingen binding – kun tilfredse kunder mange henvendelser, allerede stor • i vores kunders virksomheder. • besøg hos alle kunder – uanset størrelse erfaring med at løse de nye udforSamtidig har vi, på grund af de • personlig og gratis support – uden ventetid – 24/7 året rundt dringer. Det har kunderne naturvigtigst af alt: ingen binding – kun tilfredse kunder mange henvendelser, allerede stor • erfaring med at løse de nye udfordringer. Det har kunderne natur-

Mette Salting, Teknikerkoordinator ved ipnordic Mette Salting, Teknikerkoordinator ved ipnordic ligvis ikke. Derfor afsætter vi res- Ginnerskov mener, at bindinger sourcer til at holde vores support er en sovepude for teleselskaber, toptunet. Vores vigtigste opgave og at bindingerne skaber en ubeligvis ikke. Derfor afsætter vi res- Ginnerskov mener, at bindinger er at understøtte vores kunders tinget dårlig situation for kundersourcer til at holde vores support er en sovepude for teleselskaber, forretning – også – eller måske ne ”Forestil dig at være bundet de toptunet. Vores vigtigste opgave og at bindingerne skaber en ubeisær, når situationen spidser til.” næste par år frem i tiden til en er at understøtte vores kunders tinget dårlig situation for kunderCharles Ginnerskov ser i øvrigt leverandør, der ikke yder dig den forretning – også – eller måske ne ”Forestil dig at være bundet de den aktuelle udfordrende situa- support og hjælp, der er brug for næste par år frem i tiden til en især, når situationen spidser til.” tion som en form for eksamen for i en verden i forandring. Charles Ginnerskov ser i øvrigt leverandør, der ikke yder dig den teleselskaber, og opfordrer kun- Lige nu er der mange kunder den aktuelle udfordrende situa- support og hjælp, der er brug for derne til selv at påtage sig rollen derude, der vil ønske, at der var tion som en form for eksamen for i en verden i forandring. som censorer: “Test dit eget tele- en nødudgang, hvor der ikke lå teleselskaber, og opfordrer kun- Lige nu er der mange kunder selskab. Lever de op til dine for- økonomiske sanktioner parat. derne til selv at påtage sig rollen derude, der vil ønske, at der var ventninger lige nu? Et hurtigt kig Vores kunder kan gå, så snart vi som censorer: “Test dit eget tele- en nødudgang, hvor der ikke lå på kundeanmeldelser af diverse ikke lever op til deres berettigede selskab. Lever de op til dine for- økonomiske sanktioner parat. teleselskaber viser, at det desværre forventninger. Derfor går vi langt ventninger lige nu? Et hurtigt kig Vores kunder kan gå, så snart vi ikke er alle, som formår at opret- for at hjælpe dem – også i denne på kundeanmeldelser af diverse ikke lever op til deres berettigede holde den stabile support, som vanskelige tid.” teleselskaber viser, at det desværre forventninger. Derfor går vi langt man som telekunde fortjener.” ikke er alle, som formår at opret- for at hjælpe dem – også i denne holde den stabile som vanskelige tid.” Bindinger er support, en man som telekunde sovepude forfortjener.” branchen Den fartertingene Bindinger en har udviklet sig med den tid har også sovepude forseneste branchen sat spørgsmålstegn ved, hvor Den fart tingene har udviklet smart det er at lade sig binde til sig med den seneste tid har også et teleselskab med årelange konsat spørgsmålstegn ved, hvor trakter. smart det er at lade sig binde til Hos ipnordic har man ingen et teleselskab med årelange konkontraktlige bindinger. Charles trakter. Hos ipnordic har man ingen kontraktlige bindinger. Charles

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

arbejdsmarked

IBM trækker tilbud om frivillige fratrædelser tilbage for mange ansatte Som led i IBM Danmarks store fyringsrunde fik 130 ansatte grønt lys til at forlade selskabet på en frivillig fratrædelsesordning. Men nu har IBM Danmark trukket det oprindelige tilbud tilbage for størstedelen af de ansatte. Af Rasmus Ferdinand Ginman

idt i IBM Danmarks store fyringsrunde, hvor op mod 325 ansatte mister jobbet, ser forhandlingerne ud til at være gået i hårdknude. Som led i forhandlingerne er IBM’s ansatte blevet tilbudt en frivillig fratrædelsesordning, som 130 medarbejdere efterfølgende takkede ja til. Men tilbuddet står umiddelbart ikke ved sin magt. Ifølge Computerworlds oplysninger har IBM trukket tilbuddet tilbage igen for størstedelen af de ansatte, der havde taget i mod aftalen, som skulle sikre de ansatte nogle gunstige vilkår ved en frivillig fratrædelse. 10. december var deadline for

Vi mener, at IBM har taget røven på sine ansatte. John Jørgensen Faglig konsulent i Prosa

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

ansøgninger om den frivillige fratrædelsesordning, hvorefter IBM skulle vurdere, hvem der kunne modtage aftalen. Her skulle 130 ansatte have fået grønt lys af it-giganten. Men når frivilligprocessen endeligt afsluttes onsdag 20. januar ser det ud til, at kun omkring en tredjedel slipper afsted med den aftale de oprindeligt fik stillet i udsigt. Fagforeningen Prosa bekræfter over for Computerworld, at it-selskabet har trukket tilbuddet i land for størstedelen af de ansatte. ”Vi mener, at IBM har taget røven på deres ansatte,” fortæller John Jørgensen, faglig konsulent i Prosa, der fortsætter: ”IBM står ikke på mål for det, som selskabet lovede og stillede medarbejderne i udsigt, da IBM satte processen omkring den her frivilligrunde i gang.” IBM-ansatte skal stå til rådighed trods fritstilling Som led i en massiv fyringsrunde på tværs af Europa, hvor IBM skal sige farvel til omkring 10.000 ansatte, skal IBM Danmark tage afsked med op mod 325 ansatte. Grundet det høje antal fyringer, der svarer til omegnen af 20 procent af IBM Danmarks ansatte, underlægges selskabet loven om masseafskedigelser.

Derfor har selskabet pligt til at indgå i forhandlinger med medarbejderne. I den forbindelse er danske IBM-ansatte blevet tilbudt en frivillig fratrædelsespakke af selskabet. Her har alle IBM Danmarks

medarbejdere haft muligheden for søge aftalen, hvilket skulle dæmme op for de samlede afskedigelser. Nu er aftalen blevet trukket tilbage for størsteparten af dem, der var blevet godkendt til

ordningen. Selv for dem, der modtager tilbuddet, er det ikke afklaret, hvornår de endeligt bliver fritstillet, lyder det. De medarbejdere, der modtager den oprindelige aftale, vil fristilles efter 28. januar, hvor afskedigelsesrunden skal afsluttes. Men der kan være opgaver, de skal hjælpe med at overdrage eller dokumentere efter, at de fritstilles, forklarer John Jørgensen. Den anden gruppe, der alligevel ikke får den aftale, de var blevet stillet i udsigt, skal blive

og overdrage opgaverne i en periode, der endnu ikke er præcist defineret, lyder det. Herefter vil de blive suspenderet, hvilket vil sige, at IBM holder kontakten og rådigheden over den enkelte medarbejder. Medarbejderen vil dog kunne gå ud og tage et nyt job, men man er stadig forpligtet til at stå til rådighed for spørgsmål og svar fra IBM, forklarer han. Computerworld har anmodet IBM Danmark om et interview med den administrerende direktør Henrik Bodskov samt stillet en række spørgsmål om

processen med frivillig-aftalerne. Selskabet er inden deadline for dette magasin ikke vendt tilbage på redaktionens forespørgsel. Tager folk med bukserne nede ”Man tager folk med bukserne nede. Man har appelleret til dem, der kunne have lyst til at forlade IBM på nogle gunstige vilkår, når de så har sagt ja, så fjerner man de gunstige vilkår,” lyder det fra John Jørgensen. Undervejs i processen er det medarbejdernes nærmeste ledere i IBM Danmark, der har

skullet forholde sig til ansøgningerne om frivillig fratrædelse. Hvis mellemlederne vurderede, at medarbejderne kunne undværes, fik de lov til at modtage aftalen. Derfor er der også eksempler på medarbejdere, der allerede var begyndt at overdrage deres opgaver, men som efterfølgende har fået af vide, at aftalen ser anderledes ud. Derfor er det heller ikke en skøn situation for mellemlederne, der først har givet de ansatte grønt lys for efterfølgende at være nødsaget til at trække tilbuddet tilbage, forklarer John Jørgensen. Fagforeningen, der er både i kontakt med dem, der har søgt frivilligaftalen og dem, der risikerer at blive fyret, oplever nu, at Prosa-medlemmerne i IBM Danmark er tossede og indignerede, lyder det. Europæisk fyringsrunde Først i slutningen af januar 2021 vil det stå klart, hvor mange ansatte IBM reelt ender med at sige farvel til i Danmark. Samlet set står omkring 10.000 ansatte i IBM’s europæiske forretning til at få en fyreseddel i den kommende tid som led i den store omorganisering, som IBM for tiden er i gang med at gennemføre. Værst ramt står IBM-forretningerne i Storbritannien og Tyskland til at blive. Men også IBM-divisionerne i Polen, Slovakiet, Italien og Belgien står til at få en ordentlig tur med grønthøsteren. Ifølge Computerworlds oplysninger vil IBM desuden fyre 220 medarbejdere i Sverige samt 80 i Norge og 80 i Finland. Fyringerne vil især ramme den del af organisationen, der leverer IBM’s klassiske services-løsninger. Det er endnu uklart, hvordan opsplitningen af IBM-forretningen kommer til at ramme det danske IBM-selskab, der er relativt tungt på netop den klassiske del af IBM. 

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

sikkerhed

Ny opdagelse: Fire malware-typer blev anvendt i kæmpe SolarWinds-hack Mindst fire forskellige malware-stammer blev anvendt i det store og sofistikerede SolarWindshack, der i december ramte amerikanske myndigheder, Microsoft, FireEye og mange andre. Af Dan Jensen

indst fire forskellige malware-typer blev anvendt i det store SolarWinds-hack, der i december ramte USA, hvor både myndigheder og virksomheder blev ramt. Også herhjemme kan mange organisationer og virksomhe-

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

der have installeret bagdør til hackerne via SolarWinds - men uden at den nødvendig-

SolarWinds blev noteret første gang på børsen i New York i 2018. Kæmpe-hacket i december fik kursen til at styrtdykke. Foto: Google og NYSE

vis er blevet anvendet. Angrebet var så effektivt, at

det trængte gennem forsvarsværkerne hos både Microsoft og

sikkerheds-selskabet FireEye. It-sikkerhedsselskabet Symantec meddeler, at det netop har identificeret en ny malware-type, der blev anvendt i de sidste faser af angrebs-bølgen og her alene mod særligt udvalgte mål. De fire typer De fire malware-typer, der indtil videre er blevet identificeret, er således nu: Sunspot, Sunburst (Solorigate), Teardrop og den nye Raindrop. Symantec peger på, at man kun har fire tilfælde, hvor Raindrop er blevet anvendt under SolarWind-hacket. Alt tyder på, at den pågældende malware er blevet plantet i sommeren 2019 af russiske hackere, som trængte ind i det amerikanske softwareselskab SolarWinds, hvis teknologi anvendes mange steder. Angiveligt plantede hackerne først Sunspot-malwaren, der alene er blevet anvendt i SolarWinds’ egne systemer. Sunspot blev her anvendt til at få plantet Sunburst (Solorigate)-malwaren i forskellige nye versioner af SolarWinds Orion-system. De inficerede versioner af Orion blev lagt på selskabets servere mellem marts og juni 2020. Omkring 18.000 kunder, der installe rede de opdaterede versioner af Orion, fik også downloadet og installeret Sunburst på deres systemer. Ifølge Symantec er Sunburst imidlertid ikke særlig kompleks. Faktisk gjorde den ikke så meget andet end at indsamle informationer og sende dem til en server. Hackerne udvalgte herefter ganske få mål ud af de 18.000, der havde installeret Sunburst, og installerede dernæst via Sunburst den nye malware, Teardrop, som blev anvendt som såkaldt loader for Cobalt Strike Beacon Og i fire tilfælde anvendte de altså den nyopdagede Raindrop. 

Endnu et sikkerhedsselskab er blevet offer for SolarWinds-angrebet SolarWinds-kædeangrebet viser nu, hvordan hackerne som en virus hopper fra virksomhed til virksomhed. Det sidste offer i rækken er endnu en cybersikkerhedsvirksomhed. Af Ditte Vinterberg Weng

ndnu engang melder et it-sikkerhedsfirma ud, at det er blevet kompromiteret i forbindelse med SolarWinds-hacket. Men indbruddet i virksomheden Malwarebytes, som sagen drejer sig om, illustrerer nu, hvordan de russiske angriberes fangearme langsomt kommer længere og længere ud. I en erklæring, som erhvervsmediet CNA rapporterer om, beretter det californiske cybersikkerhedsfirma, at trods virksomheden ikke brugte software fremstillet af SolarWinds, har samme it-kriminelle haft held med at bryde ind i Malwarebytes’ Microsoft Azure-miljøer. Det er tidligere kommet frem, at hackerne bag SolarWinds-angrebet havde fået adgang til blandt andet Microsofts kildekode, og eksperter har siden været bekymrede for, om de it-kriminelle ad den vej, kunne nå ud til endnu flere virksomVores heder. software Flere myndigheder er fortsat og eksperter verden sikker at over, har peget på, at bruge. gerningspersonerne har rod i den russiske stat, Malwarebytes i en erklæring efter og at hacket er sket med kompromittering af SolraWinds-hacket det formål at spionere. Stoppet i døren Malwarebytes melder ud, at hacket gav spionerne adgang til ”en begrænset delmængde af interne virksomheds-e-mails.” Intet tyder således på, ifølge virksomheden, at angriberne kom længere ind i Malwarebytes’ systemer, som ellers kunne have udløst en potentiel katastrofal indflydelse, fordi virksomhedens sikkerhedsprodukter – ligesom Microsofts og SolarWinds’ – bruges af millioner af mennesker. ”Vores software er fortsat sikker at bruge,” sagde selskabetmi en erklæring. Siden Malwarebytes’ opdagelse, har firmaets administrerende direktør Marcin Kleczynski i et tweet skrevet, at hackingkampagnen ”er meget bredere end SolarWinds, og jeg forventer, at flere virksomheder snart kommer frem.” 

SolarWinds-hackets ofre Alle navngivne ofre i SolarWinds-hacket •

SolarWinds

•

FireEye

•

Microsoft

•

Mount Sinai hospital

•

Intel

•

Digital Sense

•

Deloitte

•

Cisco

•

Ciena

•

Belkin

•

Nvidia

•

VMware

•

Mimecast

•

Malwarebytes

Den amerikanske regering •

Department of State

•

U.S. Department of the Treasury

•

U.S. Department of Commerce

•

U.S. Department of Defence

•

U.S. Department of Homeland Security

•

U.S. Energy Department

•

USAs nationale telekommunikations- og informationsadministration (NTIA)

•

National Institutes of Health

•

Administrationen af det amerikanske atomvåbenlager (NNSA)

•

USA’s National Security Agency (NSA)

Listen er et overblik over de navngivne ofre for SolarWinds-hacket. Men mindst 200 organisationer verden over er identificerede berørte ofre.

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

teknologi

Juleferien bød på old school-nørderi med BIOS-opdateringer og kølepasta. Læs om resultatet i artiklen.

Jeg har opgraderet min syv år gamle Intel-pc til AMD’s nyeste system Hvor meget kan du reelt vinde ved at opgradere din pc? Og hvor langt er processorerne kommet de seneste seks-syv år? Computerworld har bygget en pc med AMD’s nye 5800X processor for at give dig svaret – og har sammenlignet resultatet med pc´er fra 2008 og 2013. Se resultaterne her. Af Lars Jacobsen

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

n af de halvstore udfordringer for processor-producenterne er, at forbedringerne de seneste år har være begrænsede. Forbrugere har derfor med ro i sindet kunne lade pengene blive

i lommen og springe en, to eller fire generationer over. Af samme grund har undertegnedes Intel-baserede hjemme-pc efterhånden rundet syv år. Nænsomt opgraderet trak den lystigt to 4K-skærme, forskellige spil og en del opgaver i både Adobe Lightroom og Premiere

Pro. Ikke lynhurtigt, men heller ikke langsomt. Så med alt for god tid i juleferien besluttede jeg mig for at måle, hvor meget du reelt kan vinde ved at opgradere det, der for syv år siden var en high-end Intel-pc til nyeste generation af AMD-processorer. Udstyret, som jeg sagde farvel til, var en Intel i7 4960X-processor fra 2013 på 3,6 GHz og med seks kerner. Den var koblet til et X79 bundkort, 24 GB DDR3 RAM og et par SATA II SSD-diske. Altså

high-end komponenter i den dyre ende – for syv år siden. Fra Intel til AMD Ind kom i stedet AMD’s salgshit i form af 5800X-processoren med 3,8 GHz og otte kerner. Bundkortet bruger et 590X-chipset, og jeg satte 32 GB DDR4 RAM i. Og så installerede jeg et NVMe SSD-drev, som anvender den nyeste PCIe 4.0-standard som systemdisk. Netop den standard var vigtig, for netop AMD giver adgang til de ekstremt hurtige diske med selskabets AM4-platform.

AMD eller Intel kan hurtigt starte en religionskrig. Men vi valgte AMD og 5800X processoren denne gang fordi deres AM4-platform giver adgang til de ekstremt hurtige PCIe 4.0 SSD-diske.

Mark, så kan den nye WD Blackdisk på 1 tb flytte hele 7.000 mb i sekundet. Altså en målt hastighed, som er mere end 12 gange hurtigere. Nu er teoretiske diskhastigheder ikke så spændende, men jov - jeg kan mærke, at Windows nu starter på få sekunder. Det er rart, men ikke opgraderingen værd.

Det gør en kæmpe forskel i de teoretiske målinger. Hvor de gamle 256 gb SSDdrev kunne svinge sig op på omkring 550 mb/s i CrystalDisk-

Processortest elsker mange kerner En anden teoretisk test, som Fortsættes side 42

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

teknologi

Jeg har opgraderet min syv år gamle Intel-pc til AMD’s nyeste system

Cinebench R15 renderer en scene og bruger alle processorens kerner. Så mange kerner giver en fordel. I testen er den nye AMD dog ikke bare lidt bedre, men meget bedre.

En test fra den virkelige verden med Premiere Pro viser også, at der er kommet meget mere fart på. Tilsvarende test med Lightroom, hvor systemet skal samle 21 RAW-fotos til et panorama, er også væsentligt hurtigere end før.

Fortsat fra side 41

fokuserer på processoren, er Cinebench. Den findes i forskellige versioner, men jeg bruger R15, da jeg så kan sammenligne med en række ældre målinger, som jeg har. I Cinebench R15 får min nu pensionerede Intel-pc anno 2013 965 point – og min Intel i7 965 EE pc fra 2008 får 496 point. Men den nye pc med AMDs 5800X-processor lander på hele 2.421 point. Eller 2,5 gange mere

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

end det, som min gamle pc kunne levere. Igen: Det er teoretiske målinger, og med lidt overclocking eller lidt hurtigere RAM kunne scoren sagtens komme endnu højere på. Det interessante er, hvad forskellen er i dagligdagen. Der, hvor alle komponenterne skal spille sammen. Stor forskel i Adobe Premiere Pro For at afprøve det, har jeg renderet samme Adobe Pre-

Processor Model

Intel i7 965 EE

Intel i7 4960X

AMD 5800X

Hastighed

3,2 GHz

3,6 GHz

3,8 Ghz

Kerner

Sokkel

LGA1366

LGA2011

AM4

Produktionsproces

45 nm

22 nm

7 nm

Strømforbrug (TDP)

130 Watt

105 Watt

Lanceringsår

2008

2013

2020

X58

X79

590X

Teknologi

DDR3

DD3

DDR4

Mængde

18 gb

24 gb

32 gb

SSD / SATA

Motherboard Chipset

RAM

Disk Type / interface

SSD / PCIe 4.0

NVMe

Nvidia 1060 GTX

Nvidia RTX 3070

Windows 10

Grafikkort Type

AMD Radeon R270X

Styresystem Udgave

Windows 7

12-13 års hjemme-pc-historie samlet i ét ark.

miere Pro-projekt. Her skal pc’erne samle et datatungt green screen-videoklip på 10 gigabyte, justere farver, justere lyden, arbejde med flere lag af Photoshop-overlays, indsætte en animeret sekvens som baggrund og til sidst eksportere det som en mp4-fil. På den gamle pc tog det 4

De nye PCIe 4.0 SSDdiske som du kan få med AMDs AM4-platform er ekstremt imponerende. I CrystalDiskMark laverer WD Black op til 7.000 mb/s. Det er teoretiske målinger, men nu er det i hvert fald ikke drevet som er flaskehalsen mere.

minutter og 21 sekunder. På den nye pc tager det 1 minut og 56 sekunder. Den er altså mere end dobbelt så hurtig. Og samtidig føles den langt mere responsiv, når jeg flytter rundt på 4K-videoklip eller starter spil. Om den opgradering er de 9.000 kroner værd, som de nye komponenter koster, er op til dig. Bruger du din pc til Word og lidt surfing, kan mindre gøre det. For du vinder højst lidt hastighed, når pc’en booter op, når arbejdsdagen begynder. Men bruger du din pc som mig til Photoshop, Lightroom, Premiere Pro, lidt halvstore Excel-ark og et spil i ny og næ, er den opsparede forbedring egentlig imponerende. For hvor mange andre tekno-

Hvor mange andre teknologiske ting i dit liv er blevet 2,5 gange bedre de seneste syv år?

logiske ting i dit liv er blevet 2,5 gange bedre de seneste syv år? Nu satser jeg så på, at maskinen holder seks til syv år endnu. Dog suppleret af et af Nvidias nye 3070-grafikkort, når de engang lander i butikkerne. 

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

handson

Vi tester klodens letteste arbejdsmaskine:

”Man kapper altså ikke et ben af for at komme en vægtklasse ned” På papiret er Asus Expertbook B9 verdens letteste kontor-laptop. I praksis vil vi vælge den af andre årsager. Af Niels de Boissezon

70 gram – eller cirka det samme som en iPad plus en iPhone. Det er det, som klodens letteste arbejdsma-

skine vejer. Men her bydes der altså fortsat på det, som kontornomaden kan få brug for. God skærm, stort tastatur og solid ydelse. Det er det, som taiwanske Asus byder ind med i deres fjerlette kontormaskine, Expertbook B9. Læs med og find ud af, hvorvidt det er maskinen for dig.

Portudvalget er ganske godt for så slank og let en maskine.

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

En kedelig tendens Når man nærstuderer teknikbladet, står Expertbook B9’s fjervægt på 870 gram anført. Det er et imponerende tal, men desværre kun en halv sandhed, for dagens testmaskine vejer nemlig 995 gram. For at kunne opnå den lave vægt, skal man ud og erhverve sig en særlig variant, hvor dele af batteriet er pillet ud. Dagens testemne er således 130 gram tungere, og det er alene på grund af batteriet. Nuvel, man får utvivlsomt oftere glæde af lidt mere driftstid i ens maskine, men det føles som noget af en tilsnigelse at påstå, at ens maskine er ekstra let, når

Dette markedsføringsgreb er Asus ikke ene om. Det er dog en kedelig tendens, som flere benytter sig af for at kunne kalde sig klassens eller klodens letteste. vægtreduktionen kommer af, at maskinens driftstid er handicappet. Fortsættes side 46

handson Når man ser igennem fingre med Asus’ lige lovlig optimistiske løfter om vægt, står man tilbage med en glimrende kontormaskine, som man kan forvente flere års trofast tjeneste ud af.

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

handson

Vi tester klodens letteste arbejdsmaskine:

”Man kapper altså ikke et ben af for at komme en vægtklasse ned” Fortsat fra side 44

Sværvægtsboksere kapper heller ikke et ben af for at komme en vægtklasse ned. Dette markedsføringsgreb er Asus ikke ene om. Det er dog en kedelig tendens, som flere benytter sig af for at kunne kalde sig klassens eller klodens letteste. Kontoret under armen Nuvel, selvom Expertbook alligevel lander en vægtklasse over det lovede, er livet med en maskine på blot et kilo sødt.

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

Selvom corona-pandemien dikterer, at al rejseaktivitet nu nærmest er bandlyst, er der stadigt mange sidegevinster ved at have så let en maskine som ens primære kontorværktøj. Alene turen frem og tilbage til kontoret, studie eller bare op eller ned af trappen til ens hjemmekontor gøres lettere af, at

Full HD opløsningen er ikke særlig imponerende for en 14 tommer skærm. Men farvegengivelse og kontrast er god.

man har under et kilo arbejdsværktøj under armen. Den fjerlette vægt gør, at man faktisk ikke tøver med at tage maskinen med, og at man derfor sjældent er fanget uden. Til trods for den lave vægt, opleves Expertbook B9 som en relativ holdbar sag, selvom maskiner såsom Macbook Air eller Razer Blade Stealth byder på en helt anden kvalitetsfølelse grundet en langt højere godstykkelse af det omgivende letvægtsmetal. Samtidig byder Asus på sin særlige hængsler under skærmen, som løfter det bagerste af maskinen, når displayet foldes ud. Det giver lidt hældning på tastatur og touchpad og er rart i brug. Og når både taster og touchpad begge er kvikke i responsen, så kan der altså hurtigt skydes med e-mails her. Selve finishen minder om de magnesiumlegeringer, som

Til trods for den lave vægt, opleves Expertbook B9 som en relativ holdbar sag, selvom maskiner såsom Macbook Air eller Razer Blade Stealth byder på en helt anden kvalitetsfølelse.

Lenovo og Microsoft anvender i deres ultralette Thinkpad X eller Surface Pro-enheder. Her serveres den dog i en nydelige navyblå farve, som afviger i forhold til de sædvanlige nuancer Fortsættes side 48

En lille ændring med stor betydning it-jobbank har skiftet navn og hedder nu Computerworld it-jobbank. Vi er Danmarks største it-jobsite, og med Danmarks største it-nyhedsmedie i ryggen kan vi hjælpe dig med at eksponere dine it-job overfor en helt unik målgruppe, hvor du både rammer dem, der aktivt søger job, og dem der kan fristes af det rette tilbud. Grib knoglen og ring 70 22 93 00 og få en uforpligtende snak om dine muligheder.

handson

Vi tester klodens letteste arbejdsmaskine:

”Man kapper altså ikke et ben af for at komme en vægtklasse ned” Fortsat fra side 44

af grå og sort. Pæne farver, god bund Når maskinen skydes i gang, er det første, man bemærker, hvordan webkameraet lynhurtigt genkender en og låser maski-

nen op. Der følger nu også en udmærket fingeraftrykslæser med, men den er ikke helt lige så hurtig i brug. Det næste, man bemærker, er hvordan den 14 tommer store Full HD-skærm leverer rigtig fine farver og kontrast. Selvom opløsningen ikke er im-

ponerende, får man et udmærket udsyn til ens programmer. På lydsiden akkompagneres der ikke med megen lyd, det sætter de fysiske dimensioner jo en begrænsning på. Der spilles til gengæld ganske udmærket. Forventelige resultater Inde i det lille og lette maskinrum, som Expertbook B9 har at arbejde med, et det en efterhånden velkendt processor, der leverer kræfterne: En Intel Core i5 10210U. Den er altså ikke baseret på Intels nyeste 10 nanometer-teknologi, hvilket sætter en begrænsning på, hvor strømvenlig den kan være, samt på hvor kraftig

den grafiske ydelse er. Når det er sagt, så fungerer den glimrende til kontorbehov, og en af fordelene med det større batteri i netop denne model er, at der alligevel kan klemmes rigtig lang driftstid ud af maskinen. En hel kontordag på otte timer kan det godt klare uden at skulle forbi stikkontakten. Asus har også formået at dimensionere køleløsningen til opgaven, så den faktisk klarer langt de fleste kontoropgaver, uden at blæseren går amok.

Uden dikkedarer Når man ser igennem fingre med Asus’ lige lovlig optimistiske løfter om vægt, står man tilbage med en glimrende kontormaskine, som man kan forvente flere års trofast tjeneste af. Der leveres en rimelig ydelse, et pænt display, en glimrende driftstid - alt sammen serveret i en meget let og slank Selv om pakke. Expertbook B9 Her er ingen er uhyre let og dikkedarer, kun slank, larmer blæseren ikke en pålidelig og synderligt. kapabel maskine, uden deciderede svagheder til kontorfolket. Dagsprisen på lige under 10.000 kroner for en model med otte gigabyte ram og 512 gigabyte SSD er også meget rimelig, hvorfor den er let at anbefale. 

Asus Expertbook B9 Dommen: Plus: •

Fjerlet og slank maskine

•

Velegnet til kontorbrug

•

Relativt gode input-muligheder

• Minus: •

Ikke helt så let som lovet

•

CPU er uegnet til spil

•

Gennemsnitlig skærm

Karakter:

 48

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

Online webinarer til it-professionelle GRATIS deltagelse Computerworlds How To seminarer tager et aktuelt, teknologisk emne under kærlig behandling. Som deltager kan du forvente:

Ny viden om en teknologi/løsning. Inspiration til hvordan produkter/ løsninger anvendes.

Digitale How To webinarer:

Hvilke fordele de giver og ikke mindst, hvad er udbyttet.

23. FEBRUAR 2021 Tag skridtet fra kvartalsrapporter til realtimedata og analytics

Trends og nyheder.

02. MARTS 2021 AI og machine learning i praksis: Fokus på teknologi og best practice

Hvad er vigtigt? Og hvad er faldgruber? Debat og mulighed for at tale med leverandører.

03. MARTS 2021 It-sikkerhedskontroller og -processer 16. MARTS 2021 Inspiration til dit næste skridt med Microsoft Dynamics 365

Læs mere og tilmeld dig på 

computerworldevents.dk Ønsker du at vide mere om et partnerskab, kontakt Maibritt Møller Bryding på mmo@cw.dk eller telefon +45 2728 4041.

Se alle vores kommende events og tilmeld dig på: www.computerworldevents.dk

computerworldevents.dk

Af Pernille Hertel, Nordisk direktør for Customer Advisory, SAS Institute

OPINION

Husk de blinde vinkler, når du satser på kunstig intelligens

ens Corona-pandemien fortsat hærger, digitaliseres private virksomheders arbejdsgange og services såvel som offentlige samfundsopgaver med syvmileskridt. Centralt står udviklingen af AI-løsninger, altså kunstig intelligens. AI kan understøtte vækst og effektivitet og sikre et stærkt fundament for beslutninger overalt i både den private of offentlige sektor. Men det kræver, at vi er opmærksomme på kvaliteten og beskaffenheden af de data, som beslutningerne træffes på grundlag af. Skæve data og skæv repræsentation kan give uetiske resultater AI-løsninger er kun så stærke, som de data de fodres med. For at sikre, at AI giver hensigtsmæssige og retvisende resultater, kræver det nøje forberedelse. Data er ikke nødvendigvis neutrale eller udtryk for en objektiv sandhed. Forudsætningen for retvisende data er, at det datasæt, man handler ud fra, er retvisende. At det eksempelvis er repræsentativt for eksempelvis den kundegruppe eller det borgersegment, som man skal lave services for. Har man ’skæve data’, som for eksempel kun afspejler et smalt segment af den samlede gruppe, vil det få betydning for beslutningerne og løsningerne

Computerworld nr. 1 • 29. januar 2021

inden for alt fra medicin og lægebehandling til teknologi og byplanlægning. På samme måde vil algoritmen også afspejle sit menneskelige ophav, når den bliver trænet - så hvis man ikke har sikret en bredde i kompetencer og personlig samt kulturel baggrund, risikerer man bias. Fire råd til en holdbar AI-etik Hvis man vil godt i gang med at få styr på etikken i sine AI-løsninger, anbefaler jeg følgende: Uafhængige data. Algoritmer er ikke neutrale. De lærer fra data. Hvis data er suboptimerede og afspejler fordomme, diskriminering og uvidenhed, aflærer AI-systemet samme tankegang. En på forhånd fastlagt ramme for indsamling af data vil hjælpe til at undgå og derved balancere denne udfordring. Ledelsen skal tage ansvar.

Ansvaret for AI-udviklingen er ikke noget, der bare kan overlades til en enkelt afdeling som eksempelvis it-afdelingen. For de fleste virksomheder

Data er ikke nødvendigvis neutrale eller udtryk for en objektiv sandhed

kommer AI til at have så stor indflydelse, at man internt er nødt til at have styr på beslutningsprocesser og ansvar for beslutninger og eventuelle spørgsmål, der følger i kølvandet. Derfor må det overordnede ansvar for design og anvendelse ligge hos ledelsen. Transparens. skab transparens omkring projektet og processerne, og udform en plan, som adresserer forskellige scenarier. I virksomhedens løbende rapportering bør der være klarhed omkring igangværende AI-relaterede projekter. Med transparens får projektet og processerne øget forståelse,

legitimitet og forankring i organisationen internt, men også i forhold til det eksterne samspil. Udpeg særlige AI-revisorer.

AI-systemet og de etiske valg bag designet skal kunne tåle at blive undersøgt grundigt. Særlige AI-revisorer bør have som opgave at sikre, at systemet reagerer som det skal. Derfor er det vigtigt, at AI-revisorerne har forskellige kompetencer for at afdække anvendeligheden af data, algoritmer og modeller. De etiske, juridiske, antropologisk og de eventuelle samfundsmæssige konsekvenser ved brugen skal sikres. Samtidig skal revisorerne informere om de modeller, der ligger til grund for beslutningen og resultatet. Maskinlærende modeller er per definition komplekse og svære at forstå, hvis man ikke har gode redskaber til dette. Etisk AI-udvikling er et fælles ansvar Etik er netop ikke lovgivning – men grundlaget er på plads for at følge standarder, som er blevet gransket og debatteret af eksperter og virksomheder i fælleskab. I 2019 udgav EU et sæt anbefalinger, ”Ethics Guidelines for Trustworthy AI”, som stadig opdateres med nye aspekter. Lad os løbende holde dialogen varm om, hvordan disse anbefalinger bliver omsat lokalt, eksempelvis i danske offentlige løsninger og forbrugerrettede services i private virksomheder, således at disse både lovgivningsmæssigt og etisk lever op til vores krav og forventninger om repræsentation, ligebehandling, privatlivssfære og sikkerhed.. 

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

hrchefen0818.indd 1

23/08/2018 14.40

We keep the public sector moving Vi leverer IT-produkter, tjenester og lĂ¸sninger til den offentlige sektor.

dustin.dk