Computerworld nr 7 - 2021: Digitale forretningsløsninger

nummer 7 28. juli 2021 41. årgang

Dixa har landet en uventet og rekordstor investering side 10

EDC har nedlagt it-afdelingen og skrottet CIO-jobbet side 32

Flix hedder et nyt programmeringssprog, som Magnus Madsen, står bag side 28

fokus digitale forretningsløsninger

Computerworld nummer 7 28. juli 2021 41. årgang

xxx

Bank på mobilen er et kæmpe hit Danskernes brug af mobilbank er eksploderet og har forlængst overhalet den traditionelle netbank med flere længder. Nu kommer kunderne kun i bankfilialerne, når der sker store livsbegivenheder, fortæller Claus Hjort Bjerre, udviklingsdirektør hos Bankdata, som netop har sendt en en ny app på gaden. side 14

Slankekuren, der gik over gevind

Computerworld tester Lenovos letteste Thinkpad

side 44

Windows 365 er i luften ... nu kan du få Windows 10 og 11 til din iPad side 22

Prøv Danmarks bedste teknologidækning gratis i tre måneder Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag. > Få dine tre måneder gratis her: Computerworld.dk/premium/intro

*Kreditkort ikke nødvendigt | Du får adgang til fem artikler efter eget valg hver måned i tre måneder | Tilbuddet gælder kun nye abonnementer

leder

Vi vil ha’ gode brugeroplevelser og intuitive funktioner - selv om det er svært

D

en hollandske fodboldlegende Johan Cruyff sagde engang, at det er simpelt at spille fodbold. Men at spille simpelt fodbold - det er det sværeste, der findes.

Det samme kan man til en vis grad sige om godt brugerdesign.

Her er det en dyd at få den nye teknologi og det intuitive til at gå hånd i hånd.

Vi kender alle til skrækeksempler på offentlige it-løsninger og forretningssoftware, der er så kompleks og feature-pakket, at det til sammenligning vil virke som en let sag at forstå et F16-cockpit.

Gode løsninger skal ikke kræve endeløse rækker af kurser og workshops med dertilhørende

dårlig kaffe. I stedet skal du intuitivt vide, hvad du skal gøre, og hvad du kan udrette, når du har løsningen i hånden.

Hos Bankdata har man henover sommeren taget en ny bank-app i brug, der er tilgængelig for knap 1,7 millioner danskere.

Den hidtidige app fra Bankdata har næsten 10 år på bagen, og den nye app er ikke blot lettere at vedligeholde, men den har også et markant andet design og brugerflade.

I dag ser bankverdenen helt anderledes ud, end da mobilbanken blev lanceret. Dengang var smartphone-teknologien stadigvæk i sin vorden, og det var hele to år før, at Danske Bank lancerede Mobilepay.

Hos Bankdata var man på det tidspunkt i det hele taget i tvivl om, hvorvidt en mobilbank var noget, som danskerne var interesseret i at anvende.

I dag taler tallene deres tydelige sprog. Mobilbanken er dan-

succes bygger på et simpelt løfte skerne absolut mest foretrukne til brugerne: Det skal være både måde at foretage bankforretning nemmere og sjovere for dig at på, og hos Bankdata kommer 9 klare din bankforretning. ud af 10 log-ons i dag fra mobilI de kommende år kan vi forbank-appen. vente, at ambitiøse startups og De ekstreme forandringer af etablerede teknologigiganter vil brugermønstrene fortæller en byde sig til med nye brugervenlihistorie om et helt nyt konkurge løsninger og en gentænkning rencelandskab for de moderne af traditionelle banktjenester. banker. Her handler det ikke Bankdatas gamle mobilapp længere kun om at kunne tilbylevede i 10 år, men med det nye de attraktive indlån og udlånskonkurrencelandskab kan vi renter og en flink bankrådgiver. med ret stor sikkerhed sige, at For privatkunderne handler der næppe kommer til gå 10 år, det i høj grad også om brugerofør dens afløser bliver lanceplevelser og funktioner, som gør ret.  en forskel for kunderne i dagligdagen, og derfor holder danske banker og deres bankcentraler i Jacob Ø. Wittorff, disse år også et vågent øje med redaktør for digital forretden danske app-bank Lunar. ningsudvikling og innovation I løbet af sommeren rejste Lunar fokus: svimlende digitale forretningsløsninger 1,5 milliarder kroner i en ny Bank-app er eksploderet i popularitet kapitalrunde, side 14 og Lunars 1,7 millioner danskere har fået spritny mobilbank side 18

Microsoft Teams åbner for integration til Dynamics 365 side 20

indhold Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev

sikkerhed Internetbrugere over hele verden plages af ny malware side 4

Windows 365 er i luften ... nu kan du få Windows 10 og 11 til din iPad side 22 Vestas sparer hundredetusindvis af timer med ny tilgang til intern it side 24

opinion Alle danskere bør være i cyberhjemmeværnet side 6

Her er ideen med det nye Flix side 28

Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen

mennesker i it Virksomhederne er også nødt til at investere i det grønne side 8

Kæmpe migration skabte kaos hos IBM side 30

Annoncer annonce@cw.dk

strategi It-kometen Dixa får hidtil største kapitalindsprøjtning på 660 millioner side 10

EDC har nedlagt it-afdelingen, skrottet CIOjobbet og sat ny kurs side 32

Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472

arbejdsmarked Langt flere studerende søger ind på it-uddannelser hos KEA side 12

Pandoras it-investeringer fordoblede onlinesalg under corona side 36

Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement

handson Vi prøver Lenovos letteste Thinkpad: Slankekuren, der gik over gevind side 44

Sådan bliver det muligt at anvende cloudtjenester i USA side 38

Løssalgspris Kr. 99,50

opinion Derfor er det globale forretningsnetværk tættere på virkelighed, end du tror side 50

Nu kan du igen videresælge dine brugte Microsoft-licenser side 42

Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

3

sikkerhed

Farlig kode gemmer sig i gratis software:

Internetbrugere over hele verden plages af ny malware En ny type malvare er blevet opdaget. Og den ondsindede kode kan gemme sig i det gratis program, du lige har hentet til din enhed.

AF Ditte Vinterberg Weng

E

n ny type malware er blevet opdaget.

Malwarens natur er at ligge på lur i computere eller mobiler og på et tidspunkt springe frem og begynde at installere kriminelle virusprogrammer.

Den ny malware bærer navnet MosaicLoader. Den bevæger sig via betalte annoncer, der dukker op, når folk søger efter gratis software eller råd om, hvordan man reparerer hacket betalings-

4

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

software.

MosaicLoader er sat op til at foretage individuelle søgninger efter beskadiget software eller ulovlige gratis versioner af software, sætte sig i den og derefter at kunne inficere hele enheden.

Hvis en device først er inficeret med MosaicLoader, kan den installere enhver type malware til senere brug.

Sådan virker MosaicLoader MosaicLoader har fået sit navn

på grund af den indviklede interne struktur, der sigter mod at forvirre malware-analytikere og forhindre duplikering af andre kilder.

MosaicLoader tilstræber at efterligne filoplysninger, der ligner legitim software. Den benytter kodetilsløring ved at samle en blandet kode af små brudstykker og eksekveringsordrer.

Desuden har den en indbygget leveringsmekanisme, der inficerer offeret med flere forskellige malware-stammer.

Rammer private brugere Det er cybersikkerhedsvirksomheden Bitdefender, der har opdaget den nye malware-familie.

Virksomheden har dokumenteret, at MoasicLoader har

inficeret devices med alt fra simpel cookie-overvågning til udnyttelse af kryptovaluta og til mere komplekse malwaretyper som Glupteba.

MosaicLoader går efter computer brugere, der har beskadiget software, som typiske kommer i gratis versioner af betalingssoftware. Det vil sige, at det især er personlige computere der rammes.

Alt tyder på, at MoasicLoader lige nu er en global plage.

Derfor er det bedste råd ifølge Bitdefender at lade være med at downloade disse gratis programmer.

Dels er det jo forbudt i sig selv. Men nu kommer de gratis services også med en ekstra risiko. 

Nem tilslutning – professionel printkvalitet Ny serie af professionelle alt-i-én inkjetprintere med mange funktioner og lave driftsomkostninger.

PRINT

COPY KOPI

SCAN SCAN

FAX FAX

WIRELESS TRÅDLØS

AR A NT

I

G

brother.dk

Få 3 års garanti

MFC-J4340DW

MFC-J4540DW

MFC-J4540DWXL Inkl. tre års forbrug af blæk.

XL

Af Jesper Lund Hedegaard Senior Manager, Accenture Security

OPINION

Alle danskere bør være i cyberhjemmeværnet

F

or nylig præsenterede regeringen sit udspil til et styrket dansk cyberforsvar.

Særligt ét forslag løb med mange af overskrifterne: Ideen om et cyberhjemmeværn, hvor frivillige it-eksperter kan rykke ud og hjælpe i forbindelse med hackerangreb.

Man kan mene, hvad man vil om den idé, men det er synd, at den kom til at skygge over det samlede udspil, selv om den rent økonomisk fylder meget lidt af de 500 millioner kroner, som regeringen foreslår at bruge.

Mest af alt virker det som et symbolsk tiltag.

Synd fordi vi ikke rigtig fik en diskussion af, hvordan vi får mest muligt sikkerhed for pengene. Her mener jeg nemlig, at regeringens udspil misser en stor mulighed.

Der er uden tvivl mange gode ting i udspillet. Og helt overordnet er det rigtig godt, at regeringen og forsvarsministeren har fokus på dette område.

Mere sikkerhed for pengene Men udspillet handler primært om at beskytte statens systemer og tager ikke højde for, at 95 procent af alle succesfulde cyber-angreb sker gennem mennesker af kød og blod.

Større opmærksomhed på truslen og viden om god adfærd i den brede befolkning er efter min mening den hurtigste og

6

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

mest effektive måde at opnå mere sikkerhed for pengene.

Når en medarbejder i en stor virksomhed klikker på et usikkert link i en phishing-mail, eller en ansat hos en offentlig myndighed går på et usikkert wifi eller stikker en fremmed usb-nøgle i pc’en, så kan alverdens firewalls og tekniske foranstaltninger ikke forhindre forbrydere i at komme indenfor og stjæle eller gøre skade på vigtige data.

Og nok så mange dygtige it-specialister hos forsvaret kan heller ikke gøre meget fra eller til, så længe helt almindelige mennesker er et blødt punkt i vores virtuelle forsvar.

Halvdelen af budgettet i regeringens udspil skal gå til teknik hos Center for Cybersikkerhed.

Det er der sikkert også behov for, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget nyttig information og uddannelse til borgerne, vi ville kunne få for det samme beløb.

Nu er der jo foreløbig kun tale om et udspil, så jeg håber inderligt, at regeringen og de øvrige partier tager perspektivet med uddannelse af den brede befolkning med sig ind i forhandlingslokalet.

Der skal ret simple ting til Hvad skal der til? Egentlig er det ret simple ting. Først og fremmest er der behov for en større opmærksomhed på cyber-truslen i den brede befolkning.

Uden at skræmme livet af folk, vil det være godt med en

Hvis vi fik løftet det generelle vidensniveau i befolkningen, ville virksomhederne kunne bruge ressourcerne på endnu mere sikkerhed i stedet for uddannelse.

bevidsthed om, at vi alle er udsat for et konstant bombardement af digitale angreb – og om at cybersikkerhed er et fælles ansvar, som vi ikke kan overlade til forsvaret på samme måde som patruljering af vores luftrum eller vores fysiske grænser.

Og så er der behov for, at alle kender til basale ”trafikregler”, som at man ikke skal klikke på links i mails fra ukendte afsendere, at man skal passe på med at gå på åbne og gratis wifi-net-

værk eller at man ikke skal sætte en fremmed usb-nøgle i sin computer.

Lige som vi under corona har vænnet os til retningslinjer og uddannelse i god adfærd fra myndighedernes side, bør vi også løbende modtage anvisninger om, hvordan vi i vores digitale adfærd kan være med til at beskytte os selv og hinanden mod cyberangreb.

Når jeg rådgiver virksomheder, fylder uddannelse af medarbejderne ofte meget.

Hvis vi fik løftet det generelle vidensniveau i befolkningen, ville virksomhederne kunne bruge ressourcerne på endnu mere sikkerhed i stedet for uddannelse.

Og måske skal cybersikkerhed på skemaet i vores skoler på linje med digital mobning og andre emner, der har vundet indpas i forbindelse med den stigende digitalisering af vores samfund.

I stedet for blot at putte pengene i nogle offentlige kasser, så lad os løfte hele samfundet.

Ud over at skabe større sikkerhed på den korte bane gennem større opmærksomhed, så vil det helt sikkert også få flere til at interessere sig for området og uddanne sig inden for det. Det har vi i den grad behov for.

Uanset hvordan vi går til det, så vil jeg ønske, at regeringen og Folketingets partier skifter fokus fra ideen om et cyberhjemmeværn til at alle danskere bør være deres eget cyberhjemmeværn.

Det vil give langt mere sikkerhed for pengene. 

Går du med overvejelser om et karriereskift?

Ferie giver ofte tid til at mærke efter, hvordan du egentlig har det.

Bliv en del af ed A/S Vi vækster måned for måned, og har gjort det, siden begyndelsen i 2002 – dette takket være vores dygtige medarbejdere, som vi mener, er nøglen til vores succes.

Lige nu går det stærkere end nogensinde. Derfor er vi på udkig efter nye, ambitiøse kollegaer, som vægter troværdighed, samarbejde, gode relationer og kundeservice lige så højt som os.

Scan QR-koden og læs mere om vores ledige stillinger

Hvis du ikke allerede kender os, så er vi totalleverandør af digital IT-infrastruktur til erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner i hele landet. Læs mere på ed.dk

Hvad siger nye medarbejdere i ed En vinderkultur, hvor der er fokus på vækst og på at udvikle virksomheden og medarbejderne.

Jeg er glad for at stå op om morgen og gå på job - Hvilket betyder rigtig meget for mig.

Kulturen hos ed er uundværlig og skaber rammerne for en god arbejdsplads. Der er en fantastisk holdånd på tværs af alle afdelinger.

100% danskejet virksomhed

ed A/S Grenåvej 629E | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook, LinkedIn og YouTube

CW_aug_A4.indd 1

13/07/2021 10.16

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Virksomhederne er også nødt til at investere i det grønne

Tekst: Alexander Haslund

D

er var der så meget græspollen på Bornholm, at jeg stadigvæk har sår rundt om næsen. Prøv lige at sidde til et folkemøde, hvor folk er corona-bevidste og lige har hørt om den nye indiske delta-variant, og så sidder SKI’s direktør og nyser og snøfter som en gal.

Tidligt på formiddagen overhørte jeg en person fra en it-virksomhed, der sagde til en direktør, at ‘det offentlige er så langt bagud, og de stiller ikke grønne krav på it-området’.

Det blev jeg en smule provokeret over.

Det var tydeligt, at personens måde at opfatte det grønne på var lige den måde, den virksomhed selv skruede sine løsninger sammen på.

Som jeg sagde, er problemet, at vi ikke har entydige måder at gøre det grønne op på.

Vi kan ikke bare tilslutte os firma x eller y’s

8

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

recept på, hvordan vi skal være grønne.

Virksomhederne er grønne på forskellige måder, deres opgørelsesmetoder er forskellige og deres beregning af CO2-belastning er forskellig.

Vi er nødt til at have en gennemsigtighed.

Vi er nødt til at have et ens metodeværktøj i forhold til, hvordan vi opgør klimabelastning.

Vi vil gerne stille krav i det offentlige, og det gør vi også. Men hvis vi stillede krav målrettet den ene virksomheds måde at opgøre klimabelastningen på, ville vi forvride konkurrencen fuldstændig, og vi ville ikke nødvendigvis blive grønnere, end hvis vi havde stillet andre krav.

Vi skal løfte i flok. Branchen har både et ansvar for og en stærk interesse i, at der bliver vedtaget nogle fælles opgørelsesmetoder og sat et målesystem op.

Det er ærgerligt, hvis indtrykket af den of-

fentlige sektor er, at nu skal det offentlige også kræve dit og dat og betale for det for at sikre den grønne dagsorden.

Jeg tror på, at begge parter skal betale.

Virksomhederne er også nødt til at investere i det grønne. Hvis al produktinnovation og udvikling frem til i dag skulle være foregået ved, at det offentlige efterspurgte noget og sendte en pose penge, havde vi så fået den udvikling, vi har i dag? Det tror jeg ikke.

Det er ikke alle investeringer, der betaler sig.

Men man skal jo gå efter at være den bedste, og lave den fedeste investering, og så skal man nok blive en succes.

Vi er nødt til at tage den grønne dagsorden på os som en fælles opgave.  Signe Lynggaard Madsen, direktør for SKI

D U R B D E N Å G UND

u

! t n a r u a t s e r in d r e ll på dit hotel e Selvom uheldet er ude, kan I stadig servicere jeres kunder

OCTOPUS er et online totalsystem til både hotel- og restaurationsbranchen Ingen kan sikre sig 100% mod hackerangreb, men OCTOPUS kan tilbyde dig den optimale sikkerhed.

Desuden har vi sørget for, at du dagligt kan hente alle dine bookinger og reservationer ud i en fil, der er læsbar i de fleste systemer. Dermed kan en katastrofe reduceres til et mindre bump på vejen.

Desværre stiger hyppigheden af hackerangreb verden over – også i vores branche. Hvis jeres virksomhed bliver ramt, risikerer I at miste alle data, der ligger i jeres system.

Resultatet er kaos.

Kernen i al hotel- og restaurationsdrift er de vigtige bookingdata. Uden dem arbejder vi i blinde. Da vi også selv driver hotel- og restaurationsvirksomhed, ved vi præcist, hvor ødelæggende det vil være, hvis data forsvinder. Derfor tilbyder vi en smart og vigtig funktion i OCTOPUS.

I OCTOPUS kan I, når som helst, hente en fil med alle jeres bookinger og reservationer. I bestemmer naturligvis selv, hvor tit I vil gøre det. Det kan være én eller flere gange dagligt. I vælger også selv, hvem i jeres virksomhed, der skal have adgang til at hente filen. Med filen på fx en bærbar harddisk har I sikret alle oplysninger – også efter et eventuelt hackerangreb. Filen kan indlæses ikke blot i vores system, men i de fleste andre bookingsystemer.

Ingen binding – frihed til at vælge Da I kan eksportere alle jeres bookingdata, gør det også et eventuelt leverandørskifte enkelt og ubesværet.

Vi binder jer ikke med årelange kontrakter hos OCTOPUS. Derfor gør vi os umage, da tilfredse kunder er de bedste ambassadører for vores virksomhed.

Det er vores håb, at alle i branchen vil følge trop med systemer, der hverken fastlåser jer eller jeres data i årevis

OCTOPUS: Alt-i-en-pakke og højeste oppetid OCTOPUS er et online totalsystem til hotel- og restaurationsbranchen. Hovedprodukterne er (online) booking af værelser og bordbestilling, integreret/eller fritstående kasseapparat, status på takeaway-ordrer, værelsesrengøring, opgavelister med mere – alt sammen uden binding.

Vi er en dansk virksomhed med dansk support, egenudviklet software og servere på dansk jord – og vores system er skræddersyet til jeres behov.

Vi ved, at nedetid kan koste jeres virksomhed dyrt, og vi gør alt for at undgå den. Derfor er vi også̊ utrolig stolte af at kunne tilbyde Danmarks højeste oppetid.

Interesseret i at høre mere?

Kontakt os på 73 700 100, support@octopuspms.dk eller se mere på octopuspms.dk Vi sidder klar til at besvare alle jeres spørgsmål – og til at give gratis demo-adgang til OCTOPUS-systemet med det samme!

strategi

“Det er en stor investering, men det er der også en god grund til”:

It-kometen Dixa får hidtil største kapitalindsprøjtning på 660 millioner Det unge it-selskab Dixa har hentet over en halv milliard kroner i finansiering.

Pengene skal nu bruges på ekspansion i USA og Europa og på endnu flere ingeniører. Derudover er kanonen ladt, hvis der skulle komme opkøb i sigte.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

D

anske Dixa har netop modtaget den hidtil største kapitalindsprøjtning.

660 millioner kroner, eller hvad der svarer til 104 millioner dollar, er blevet sendt ind i selskabet, der er i gang med en større ekspansion.

Mads Fosselius, der er medstifter og CEO i Dixa fortæller, at den store pose penge nu giver det unge selskab mulighed for at trykke hårdere på speederen.

“Det er en kæmpe mulighed for os, at vi kan køre endnu hurtigere med de ting, vi allerede er i gang med. Og gøre det før vi selv havde planlagt. Det er en kæmpe fordel som virksomhed,” siger han til Computerworld.

Investeringsrunden, en såkaldt serie C, er blevet anført af den globale kapitalfond General Atlantic. Hertil fulgte eksisterende investorer såsom Notion Capital, Project A og SEED Capital også trop.

Men i forhold til tidligere kom denne kapitalindsprøjtning i stand på lidt anden vis. Dixa var nemlig ikke selv gået i markedet for at søge kapital.

Kapitalfond kom og bankede på døren “General Atlantic kom og

10

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

bankede på døren, og vi havde egentligt ikke planlagt nogen funding-runde før slutningen af fjerde kvartal eller start 2022.

Men vi gør det nu, fordi Gener al Atlantic er ekstremt professionelle og ekstremt godt forberedte omkring vores industri,” siger Mads Fosselius.

Derudover understreger han, at kapitalfonden ser på Dixa som selskabet selv: En meget stærk spiller, der kan komme ind og være dominerende i en hel ny kategori, der “i bund og grund kan disrupte tre kundeserviceindustrier eller flere,” lyder det.

Dixa blev grundlagt i Danmark i 2015, men selskabet gik først i luften i januar 2018 med Mads Fosselius som CEO. Det hurtigvoksende selskab

har udviklet en platform til håndtering og servicering af kunder. En platform, hvor brands kan holde kontakten med kunderne på tværs af nye og eksisterende berøringspunkter såsom beskeder, live-chat, emails og samtaler.

“Det er et kæmpe stort marked med mange forskellige aktører, hvor vi kommer med en samlet platform. Så vi var godt klar over, at vi var i gang med at bygge noget rigtig stort her. Beløbsstørelsen er signifikant og mere, end hvad vi havde regnet med, at vi skulle hente på det her tidspunkt.”

Med Dixas platform befinder selskabet sig i et space, der rækker indover flere forskellige klassiske kategorier.

“Det er en stor investering, men det er der også en god grund til. Vi arbejder efterhånden i en af verdens største softwareindustrier. Hvis man både tager kundeoplevelse, software, kundeservice og CRM, så er det et marked på 300 milliarder dollars, som vi snakker om,”

Vi var godt klar over, at vi var i gang med at bygge noget rigtig stort her.

Beløbsstørelsen er signifikant og mere, end hvad vi havde regnet med, at vi skulle hente på det her tidspunkt.

Mads Fosselius Medstifter og CEO i Dixa

uddyber direktøren.

Der skal derfor store muskler til, hvis selskabet skal op og slås med de store spillere - hvorfor investeringen kommer belejligt.

Det er især på teknologifronten, at der skal opgraderes.

Der skal hyres gevaldigt ind til holdet af produktudviklere.

“Primært vil de stadig sidde i København, men vi har jo allerede nu efter corona åbnet rigtig meget op for hjemmearbejde. Så vi har en del, der sidder hjemmefra rundt omkring i Europa, og vi vil sådan set fortsætte med at være lige så fleksible.”

København er derved selskabets tech-hub, men for at følge med skaleringen af selskabet arbejdes der på at skabe endnu en tech-hub et andet sted i Europa, fortæller han.

Omfattende rekrutteringsoffensiv.

På halvandet vil Dixa konkret firdoble holdet af produktudviklere fra 75 til 300.

Det er velkendt, at dygtige it-specialister ikke hænger på træerne, men Mads Fosselius mener stadig, at det er realistisk at firdoble udviklingsholdet.

“Der er stadig en massiv mangel på udviklere, og det mærker vi også. Men med work from home og med en ny techhub samtidig med, at vi er blevet gode til at relokere folk rundt omkring i verden til København, mener vi sagtens, at det kan lykkes,” siger direktøren.

Stor succes med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft Dixa har haft stor succes med at tiltrække udenlandsk talent til Danmark, lyder det. Derudover er der flere af de danske medarbejdere, der også har haft mod på at blive relokeret til andre kontorer i verden.

Dette ser Mads Fosselius også som en stor fordel, at selskabet internt får “blandet blodet,” da både medarbejdere og lederskikkelser kommer rundt i forskel-

lige lande, der indgår på Dixas verdenskort.

Opkøbskanonen er ladt Kapitalindsprøjtningen sikrer, at Dixa er klar til at trykke på aftrækkeren, hvis den rigtige opkøbskandidat skulle byde sig til.

Tilbage i januar købte selskabet australske Elevio i Melbourne for 95 millioner kroner.

“Der er ikke nogle konkrete kandidater endnu, men vi har en klar ambition om at købe op i det, vi kalder for deeptech inden for vores verden med AI, machine learning, data og analytics,” siger Mads Fosselius.

Dertil er der en god portion af pengene, der skal gå til den kommercielle skalering af forretningen. Det gælder blandt andet i USA, hvor Dixa åbnede kontor i New York tilbage i april.

Sammen med USA er Europa de vigtigste markeder for Dixa, og derfor skal der også sættes yderligere fart på det europæiske kontinent.

I øjeblikket er det amerikanske marked der, hvor væksten er størst. Men Dixa har også været på markedet kortere tid der end i Europa, lyder det.

Direktøren forklarer, at Dixa vil forblive en dansk virksomhed, men da 55 procent af selskabets adresserbare marked er i USA, vil selskabet med tiden få et meget stort ben i det amerikanske.

“Vi er allerede godt over 15 mand i USA nu, og vi fortsætter med at ansætte bredt. Vi har folk siddende fra kyst til kyst.

Folk i San Francisco, Chicago, Miami og Boston, men New York vil være vores kontor og vores base. Der vil vi ansætte folk ind til.”holdet af produktudviklere fra 75 til 300.

Dixa har i dag kontorer i København, London, New York, Berlin, Kiev, Tel Aviv og Melbourne.

Til dags dato har selskabet skaffet finansiering på mere end 155 millioner dollars , eller hvad der svarer til lige under en milliard kroner. 

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

11

arbejdsmarked

Næste år skal der skæres hundredvis af it-studiepladser

Langt flere studerende søger ind på it-uddannelser hos KEA Hos Københavns Erhvervsakademi (KEA) har man oplevet en markant fremgang i antallet af optag på især it-relaterede uddannelser. Samlet set øger KEA optaget med en procent, men allerede fra næste år skal der trods flere ansøgere skæres drastisk ned på grund af en politisk aftale.

AF Alexander Haslund

F

ærre unge har fået plads på en af landets it-uddannelser.

Det samlede optag er gået tilbage med fem procent, hvilket svarer til, at 392 færre er blevet optaget end sidste år.

Men hos Københavns Erhvervsakademi (KEA) har man faktisk oplevet en væsentlig stigning, når det kommer til it-uddannelserne. KEA fastholder således et rekordhøjt optag, hvor især stem-uddannelser som datamatiker, it-teknolog, produktudvikling samt de byggerelaterede uddannelser går frem.

Sidste års søgning til KEA og det efterfølgende optag var historisk højt, og i år følges rekordåret op med en samlet stigning på én procent.

“Derfor er det fantastisk, at KEA ikke bare holder niveauet, men faktisk øger en lille smule i forhold til sidste år,” lyder det i en meddelelse fra KEA til Computerworld.

Andelen af kvinder går samtidig frem på alle KEA’s digitale uddannelser med undtagelse af én. Det vækker glæde hos Katja Munch Thorsen, uddannelsesdirektør for de digitale og tekniske uddannelser.

“Vi vil rigtig gerne have mange

12

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

forskellige studerende, fordi der er brug for mange forskellige løsninger i it-branchen - jo større diversitet - herunder kvinder desto bedre it-løsninge,” lyder det fra Katja Munch Thorsen.

Sammenlignet med 2019 er

antallet af kvinder, der har søgt ind på en såkaldt stem-uddannelse steget med 10 procent.

Det viser nye tal fra Uddannelses og Forskningsstyrelsen i forbindelse med det seneste studieoptag.

Disse it-uddannelser går mest frem Bag fastholdelsen af sidste års rekordoptag er markant stigning på en række uddannelser. Det er især it-teknolog, som har set en stigning på 50 procent, mens datamatiker er øget med 19 procent.

Færre unge har fået plads på en it-uddannelse Det samlede optag på landets it-uddannelser går tilbage med fem procent, hvilket svarer til, at 392 færre er blevet optaget end sidste år. Det viser en dugfrisk opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Sidste år bød på et rekordstort optag af unge på it-uddannelserne. Denne rekord fik blandt andet et rygstød fra en særlig coronapulje, der sikrede endnu flere pladser på it-uddannelserne.

Hvis man ser på optaget over den senere årræke, så viser der sig dog en stigning. Fra 2017 til 2021 er optaget steget med 13 procent.

For 2021 er 6.901 unge blevet optaget på et it-uddannelse. For 2020 lød antallet på 7.293 optagne.

En nylig analyse fra IRIS Group og HBS Economics viser, at der i øjeblikket mangler 7.500 it-folk i Danmark, og at dette tal vil stige til 22.000 i 2030.

Andelen af kvinder går samtidig frem på alle KEA’s digitale uddannelser med undtagelse af én.

Efterspørgslen på dimittender fra KEA’s tekniske og it-relaterede uddannelser er stor, lyder det fra KEA, der begræder, at en politisk aftale fra juni, betyder, at der allerede næste år skal lukkes for optaget på de internationale uddannelser.

Konsekvensen bliver nemlig, at KEA må nedlægge 20 procent af den samlede studiekapacitet heraf mange af it-studiepladserne, som både benyttes af udenlandske og danske studerende.

I år er således det sidste sommeroptag på KEA på de internationale uddannelser Når man ser på KEA’s optag på overbygningerne (top-up) i forlængelse af deres akademiuddannelse, er der et mindre optag på de top-up uddannelser, som datamatiker og den internationale linje computer science er fødekæde til.

Det skyldes ifølge KEA formentlig, at efterspørgslen er stor, og at dimittenderne har valgt at tage imod jobtilbud fremfor at læse videre på en top up.

Ifølge Danske Erhvervsakademierne uddanner erhvervsakademierne alene omkring 33 procent af alle Danmarks it-dimittender. 

TAKKET MINDRE SPILD GENKENDELSE K IS R T E M IO B VÆRE

SMART SIGNAGE D230 Aflang-formattype passende til hylder (2,9 × 60,3 × 7,5 cm DBH)

OPERATION

SPEAKER

CAMERA

MOBILE APP

Tilslutningsklar løsning inkl. software Biometrisk genkendelse af alder og køn Indholdslevering til udvalgte målgrupper

POE

IP54 PROTECTION

WLAN

SMART DIGITALT SKILTEDISPLAY

4G OPTION**

Med Smart Signage Display D230 kan der let placeres reklamebudskaber og information på POS. Den lysstærke 23,1" skærm indeholder sit eget styresystem og administreres via app** eller browser**. Det integrerede kamera genkender seerens alder og køn ved hjælp af biometriske funktioner. Indhold kan således leveres tilpasset målgruppen. Shuttle leverer D230 i en Stand-Alone-version eller som klient/serverløsning til udvidede behov med en 4G-mulighed.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

Gratis apps til indretning og administration Fleksibel montering på hylder og overflader Renere kabelføring takket være Power-over-Ethernet Tilslutning af fem enheder pr. Daisy Chain** To enhedsudgaver til at klare forskellige krav FRA DKK

3.519.–*

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** Modelafhængigt/ekstraudstyr påkrævet.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_Computerworld_Shuttle-D230.indd 1

24.11.2020 10:55:26

fokus digitale forretningsløsninger

Overgår netbanken med flere længder.

Nu kommer 9 ud af 10 logins fra mobilen:

Bank-app er eksploderet i popularitet For 10 år siden var man hos Bankdata i tvivl om, hvorvidt danskerne havde mod på at bruge deres mobiltelefon til bankforretning. I dag er brugen af mobilbank eksploderet og har forlængst overhalet den traditionelle netbank med flere længder.

AF Jacob Ø. Wittorff

M

ange danskere er i øjeblikket på ferie, og her er det ikke alle, der har deres computere med.

Så når der skal overføres penges, købes aktier eller betales regninger, er det smartphonen, der bliver hevet op af lommen.

Mobilbanken har som koncept udviklet sig til en veritabel succes, og den viser ifølge Claus Hjort Bjerre, udviklingsdirektør hos Bankdata, mere end noget andet, hvor den moderne bankforretning er på vej hen.

“I dag kommer bankkunderne

14

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

kun i bankfilialerne i forbindelse med store livsbegivenheder. Eksempelvis hvis de køber hus, skal være forældre eller skal giftes,” siger han.

Til dagligt bruger folk i stedet de digitale selvbetjeningsløsninger, og på det område har mobilbanken for længst overhalet den traditionelle netbank i popularitet.

“I dag sker 90 procent af alle log-ons via mobilbanken, mens de resterende 10 procent er den traditionelle netbank. Kurven er steget kraftigt for mobilbanken, siden vi lancerede den første bank-app i 2010,” siger Claus Hjort Bjerre.

I dag kommer bankkunderne kun i bankfilialerne i forbindelse med store livsbegivenheder.

Claus Hjort Bjerre Udviklingsdirektør hos Bankdata

For 10 år siden var bankforretningen på mobilen stadig noget eksotisk, som kun de mest Fortsættes side 16

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

15

fokus digitale forretningsløsninger

Overgår netbanken med flere længder. Nu kommer 9 ud af 10 logins fra mobilen:

Bank-app er eksploderet i popularitet Fortsat fra side 14

at få de sidste kunder til at tage mobilbanken til sig,” siger han.

digitale borgere brugte.

Men siden har brugen af mobilbank-løsninger spredt sig som en steppebrand. Vi har tilmed set flere nye banker, der udelukkende findes på brugernes telefoner, vinde frem i popularitet og udfordre de etablerede banker.

Herhjemme har app-banken Lunar indledt en offensiv mod de etablerede banker, og det samme er tilfældet for den tyske mobilbank N26, som også er aktiv på det danske marked.

Lunkne brugere Da Bankdata lancerede den første mobilbank-app for knap 10 år siden, var smartphone-teknologien stadigvæk i sin spæde begyndelse. Dengang var der stadigvæk usikkerhed om, hvorvidt brugerne i det hele taget havde mod på at foretage bankforretning på en telefon, forklarer han.

“Vi havde jo allerede eksperimenteret lidt med mobilbank via wap i tidernes morgen,” forklarer han.

Wap-teknologien var en nedskaleret udgave af internettet til datidens telefoner.

Men den brede befolkning tog

Kulminerede under corona Hos Bankdata oplevede man ifølge Claus Hjort Bjerre, at mobilbankens popularitet kulminerede under coronakrisen.

Før coronakrisen var det 80 procent af alle logins, der kom fra bank-appen, men under corona steg det til 90 procent.

Claus Hjort Bjerre vurderer, at stigningen under coronakrisen skyldes, at folk har været afhængig af at have Smittestop-appen og coronapasset installeret på deres telefon.

“Det har betydet, at de også har skulle installere NemID på deres telefoner, og når du først har NemID-appen så er barrieren til mobilbanken pludselig meget lav. Det har bidraget til

16

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

aldrig WAP-teknologien til sig, og derfor blev mobilbank via wap heller aldrig en succes.

“De første tilløb blev taget med wap, men dengang var hensigten, at kunderne alene skulle kunne foretage simpel transaktionel selvbetjening,” siger han.

Med begrebet “transaktionel selvbetjening” henviser Claus Hjort Bjerre til, at mobilbankerne var designet til at hjælpe folk til at kunne foretage simple interaktioner med deres bank.

Eksempelvis kunne folk tjekke deres kontoudtog eller foretage bankoverførsler.

“Senere kom muligheden for værdipapirhandel til. Nu kunne du købe og sælge aktier og få et overblik over dine depoter,” siger han.

Nye funktioner på vej Claus Hjort Bjerre forklarer, at der dog stadigvæk er en tendens til, at folk bruger deres mobilbank i kortere tid end den almindelige netbank.

Det antyder, at folk foretrækker at sidde foran deres computer, når de skal foretage større og mere avancerede transaktioner.

Men efterhånden, som der bliver længere og længere mellem de fysiske bankfilialer, spår Claus Hjort Bjerre, at endnu flere avancerede funktioner vil rykke ind på telefonen.

Han vurderer, at fremtidens mobilbank bliver designet til at understøtte både tungere og dybere interaktioner med banken.

“Vi kommer til at se, at fremtidens mobilbankkunivers vil give kunderne større indsigt i deres finansielle situationer og ikke mindst indeholde værktøjer, der giver kunderne let adgang til digital bankrådgivning,” siger han. 

Før coronakrisen var det 80 procent af alle logins, der kom fra bank-appen, men under corona steg det til 90 procent.

TIL VIRKSOMHEDER

Tilbuddene gælder til og med den 26. august

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

Back To Work – opgrader IT-udstyret i virksomheden Officejet Pro 8022 All-in-One A4 blækprinter Professionel kvalitet og lavere omkostninger end ved laserprintere

Kun

899,SPAR 300,-

IT- og elektroniktilbud – Bestil her – lomax.dk/computerworld 27” IPS monitor

MK540 trådløst kombisæt Trådløst kombisæt til arbejdspladsen

Med Full HD og 16:9 format

Kun

1099,-

Kun

399,-

SPAR 400,-

SPAR 80,Lomax.dk

Ring

Bestil før kl. 15

Arbejder du hjemme?

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

Hvis varen er på lager sender vi den samme dag.

FRI FRAGT ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Vi leverer også til privatadresser Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

fokus digitale forretningsløsninger

1,7 millioner danskere har fået spritny mobilbank

“Det har været et kæmpe stort projekt,” siger udviklingsdirektør Claus Hjort Bjerre om den nye mobilbank, som Bankdata nu udruller til potentielt set 1,7 millioner danske bankkunder.

AF Jacob Ø. Wittorff

E

r du kunde hos Jyske Bank, Sydbank eller mindre banker som Ringkøbing Landbobank og Sparekassen Sjælland-Fyn, så har du muligvis opdaget, at der er sket noget med din mobilbank.

For i slutningen af juni gennemførte den danske bankcentral Bankdata en kæmpemæssig opdatering af sin mobilbank-løsning, der anvendes af otte danske banker, som samlet repræsenterer 1,7 millioner bankkunder.

“Det har været et kæmpe stort it-projekt. Den her type online-projekter er bare store og enormt komplekse,” siger Claus Hjort Bjerre, der er udviklingsdirektør hos Bankdata.

Knap 60 medarbejdere hos Bankdata har knoklet med projektet siden 2019, hvor beslutningen om den nye mobilbank blev taget.

“For cirka to år siden stod det klart for os, at der skulle ske noget nyt på mobilområdet,” siger han.

18

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

Erstatte 10 år gammel app Den første danske bank, der fik adgang til Bankdatas nye mobilbank var Jyske Bank, og kort tid efter blev opdateringen i slutningen af juni sendt ud til de syv andre pengeinstitutter.

Der er ifølge Claus Hjort Bjerre flere årsager til, at man udviklede den nye app.

Men den væsentligste årsag handler om alderen på den gamle løsning, forklarer han.

“Vores første mobilbank gik i luften for 10 år siden. Du kan jo selv prøve at finde en telefon frem fra 2011 og se, hvor meget der er sket siden. Det er ganske enkelt et helt andet stykke teknologi, end det som vi har i dag,” siger han.

Claus Hort Bjerre forklarer, at udviklingen også foregik på en anden måde dengang, og derfor blev der brugt tre forskellige kodebaser til den gamle app. Én til iPhone, én til Android og én til web-udgaverne.

“Det betød, at hver gang vi skulle lave en justering, så skulle

vi gøre det tre forskellige steder.

Tre forskellige test, tre forskellige releases og tre forskellige produkter, som skulle serviceres. Det er både dyrt og tungt,” siger han og tilføjer: “Men med den nye mobilbank står vi med én kodebase, der dækker Android, iOS og web.”

Er parat til cloud Derudover har Bankdata som et led i projektet også udviklet en helt ny platform til mobilbanken, der gør det muligt for Bankdata at flytte driften ud i skyen til eksempelvis Microsoft Azure eller AWS, hvis der skulle være behov for det.

“Indtil videre ligger det hos JN Data, og der ligger det fint. Så lige nu har vi ingen planer om at flytte det, men jeg kan ikke afvise, at vi på et tidspunkt rykker dele af løsningen i clouden,” siger han.

Nyt look and feel Det er dog ikke kun under motorhjelmen, at den nye mobilbank byder på store forandringer.

Som bruger bemærker du øjeblikkeligt, at den nye mobilbank har et markant anderledes look and feel end den tidligere version.

Ifølge Claus Hjort Bjerre har det også været et mål med appen, at brugerne skulle kunne mærke, at der er sket noget nyt.

“Det har været vigtigt, at det virker nyt, moderne og tidssva-

rende,” siger han.

Farvel til menustrukturen Den gamle app gjorde brug af en klassisk menustruktur, mens brugerne med den nye app bliver præsenteret for en række widget-lignende elementer på forsiden.

De giver brugeren et øjeblikkeligt overblik over deres vigtigste konti, det månedlige forbrug og et overblik over deres investeringer.

Som bruger skal det være muligt at få et hurtigt overblik, og der giver den her række fliser, som vi bruger på forsiden, mulighed for, forklarer han.

“Den traditionel menustyring, som tidligere var meget udbredt, kan godt virke en smule chunky på en telefon,” forklarer han.

Ifølge Claus Hjort Bjerre er det

Du kan jo selv prøve at finde en telefon frem fra 2011 og se, hvor meget der er sket siden Claus Hjort Bjerre Udviklingsdirektør hos Bankdata

en generel designtrend, som vi ser i øjeblikket.

I dag blver vi som brugere præsenteret for stadig flere informationer i de apps, som vi anvender, og derfor har vi også ofte brug for en hjælpende hånd.

I stedet for, at vi selv skal grave informationer frem ved at klikke sig gennem forskellige menupunkter, så fokuserer mange moderne apps i stedet for præsentere brugerne for de vigtigste informationer med det samme.

Kan tilpasses Samtidig forklarer han, at mobilbanken også er designet med henblik på, at de enkelte banker har mulighed for tilpasse den til deres behov.

De kan anvende deres eget logo og farver og selv navngive den.

“De kan tilpasse appen når det eksempelvis gælder logo, farve og navn, men selve interaktionsoplevelsen vil være den samme på tværs af de forskellige apps,” siger han og uddyber: “Du kan sammenligne det lidt en Audi og en Volkswagen, der bygget af samme koncern og bruger de samme teknologier og platforme, men alligevel fremstår som forskellige biler,” Nogle af mobilbanker får dog også en unikke funktioner.

“Mange af funktionerne er fællesløsninger her i startversionen, men de enkelte banker kan i høj grad tilpasse den og det kommer vi også til at se mere af med tiden,” siger han Eksempelvis er Bankdata ved at udvikle en forsikringsunderstøttelse i mobilbanken til Sydbank, der netop har indgået et samarbejde med Alm. Brand.

På samme måde har Jyske Bank sit eget boligunivers i appen, fordi det er den eneste af Bankdata-bankerne, som ikke er en del af Totalkredit-samarbejdet. 

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

19

fokus digitale forretningsløsninger

Microsoft Teams åbner for integration til Dynamics 365 Microsoft Teams bygges tættere sammen med en række løsninger. Microsoft er blandt andet klar med integration til Dynamics 365, kom det frem på Microsofts partnerkonference Inspire 2021.

AF Alexander Haslund

V

anen tro var Microsoft klar med en række nyheder årlige partnerkonference Inspire 2021, hvor Microsofts annoncering af Windows 365 stjal overskrifterne.

Men Microsoft var også klar med andre nyheder, og her ser vi på, hvad Microsoft har i støbeskeen med Microsoft Teams, som for alvor er blevet et af Microsofts vigtigste prioriteringer.

Integration til Dynamics 365 i Teams Det populære Microsoft Teams er under den verdensomspændende nedlukning eksploderet i brug - tydeliggjort af, at Microsoft på konferencen kan fortælle, at der nu er 145 millioner aktive daglige brugere af Teams.

Selvsagt har Microsoft sendt mere og mere af sin kærlighed mod samarbejdsplatformen.

Det er blandt andet sket ved løbende i Teams at åbne op for flere af Microsofts egne løsninger såvel som integrationer til tredjepartsapplikationer.

20

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

Microsoft går nu videre ned ad den vej.

Dynamics 365 bliver nu koblet tæt sammen med Teams.

På Inspire klargjorde Microsoft således, at Teams-brugere fremover vil kunne se og redigere Dynamics 365-data direkte fra Teams gratis – og uden behov for, at Teams-brugerne har en Dynamics 365-licens så længe en anden i organisationen har det.

Dynamics 365-brugere kan invitere alle fra organisationen til at se og arbejde med kundedata fra en Teams-chat eller -kanal, lyder det fra Microsoft.

De kan tilføje Teams-møder, når de opretter aftaler og få kundeoplysninger til gennemgang under et Teams-opkald. Og brugere kan automatisk gemme Teams-opkaldsnotater til Dynamics 365-poster.

Automatiske meddelelser kan også advare brugere, når der sker ændringer, og administratorer kan konfigurere tilladelser og adgangsregler til at kontrollere, hvilke brugere der får adgang til kundedata, ifølge Microsoft.

Dermed er det kun brugere med passende tilladelser, der

kan få adgang til data, påpeger Microsoft.

Væld af nye integrationer til Teams Microsofts nye integration mellem Teams og Dynamics 365 er kun et eksempel på, Microsofts planer om at gøre Teams til virksomhedernes helt centrale samarbejdsplatform.

Microsoft annoncerede på Inspire også et væld af nye samarbejdsapps fra uafhængige softwareleverandørspartnere (ISV).

Det inkluderer applikationer til Teams fra Atlassian Confluence, SAP Sales Cloud, Salesforce, ServiceNow og Workday, lød det.

Alle disse integrationer bringer strukturerede forretningsprocesser og data sammen i sammenhæng med samarbejde via Teams, forklarede Microsoft. Åbner op for direkte salg i Teams og reducerer gebyr Microsoft sætter alle sejl til , og åbner senere på sommeren op for, at ISV’er vil kunne sælge deres apps og abonnementer direkte fra Teams.

Det muliggør, at administratorer ifølge Microsoft kan købe og installere tredjepartsapps fra Teams administrationscenter med et kreditkort eller en faktura.

Det følger Microsoft op med at reducere de kommercielle mar-

Teams-brugere vil fremover kunne se og redigere Dynamics 365data direkte fra Teams gratis – og uden behov for, at Teamsbrugerne har en Dynamics 365-licens så længe en anden i organisationen har det. kedsgebyrer fra 20 procent til tre procent for alle transaktioner.

Samtidig vil ISV’ere have mulighed for at tilbyde forskellige priser for kunder eller partnere.

Endelig vil Microsoft Viva, en platform rettet mod medarbejdere, der sammenkæder kommunikation, viden, læring og ressourcer, blive tilgængelig til efteråret.

Microsoft Viva får ifølge Microsoft integrationer fra 21 forskellige leverandører, herunder ServiceNow, Qualtrics og Workday.

Derudover vil Viva Connections API’er generelt være tilgængelige “senere på året,” lød det fra Microsoft, der skal gøre det let for partnere at integrere med Viva. 

Dynamics 365-brugere kan nu tilføje et Teams-møde, når de opretter en aftale, hvilket giver adgang til kundeoplysninger under et Teamsopkald. Herunder et eksempel på, hvordan kundedata fra Dynamics 365 kan bruges i en Teams-chat.

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

21

fokus digitale forretningsløsninger

Windows 365 er i luften ... nu kan du få Windows 10 og 11 til din iPad Microsoft er klar med en af de helt store nyheder på Inspire 2021. Windows 10 og 11 bliver meget snart lanceret som cloud-løsning i form af Windows 365. Ifølge Microsoft betyder det, at du kan køre Windows på alle enheder - fra Mac, iPad til Linux og Android.

AF Alexander Haslund

22

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

M

icrosoft har løftet sløret for kæmpesatsningen Windows 365.

Som navnet antyder er der tale om, at Microsofts udbredte og populære styresystem Windows

nu også bliver muligt at streame fra skyen.

I første omgang præsenterer Microsoft Windows 10 og det spritnye Windows 11 i en cloud-udgave, der giver brugere mulighed for at afvikle deres helt eget personlige Windows fra enhver enhed, de skulle have lyst til.

Windows 365 vil allerede blive tilgængeligt 2. august 2021.

Microsoft kalder for cloud pc.

“Cloud pc repræsenterer det næste store skridt i cloud computing, der forbinder Microsofts cloud og personlige enheder på en kraftfuld ny måde. Med meddelelsen om Windows 365 inviterer vi organisationer, medarbejdere og partnere til at forestille sig nye oplevelser med Windows og deres enheder og ser frem til at skabe nye scenarier for brugere overalt,” er beskeden fra Wangui McKelvey.

“I dag er vi glade for at kunne annoncere Windows 365, en cloud-service, der introducerer en ny måde at opleve Windows 10 eller Windows 11 på,” lød det fra Wangui McKelvey, direktør for Microsoft 365, i forbindelse med Microsofts virtuelle konference Inspire 2021.

Windows 365, der er bygget på Azure Virtual Desktop, vil allerede blive tilgængeligt 2. august 2021.

Det vil præsentere it-afdelinger verden over for en helt ny computerkategori rettet mod hybridverdenen i form af, hvad

Windows 365 kan afvikles på enhver enhed Som Microsoft har gjort med andre produkter som Office-pakken, bringer Microsoft med Windows 365 operativsystemet i clouden – inklusiv alle brugerens apps, data og indstillinger - med mulighed for at køre det på enhver enhed.

Det betyder, at Windows vil kunne streames på selv en iPad eller Linux-enhed, lyder det fra Microsoft.

“Windows 365 giver en øjeblikkelig opstartsoplevelse, der gør det muligt for brugere at streame alle deres personlige applikationer, værktøjer, data og indstillinger fra skyen på tværs af enhver enhed inklusive din Mac, din iPad, din Linux-enhed og din Android,” lyder det fra Wangui McKelvey.

“Windows-oplevelsen er konsekvent, uanset enhed. Du kan fortsætte lige, hvor du slap, fordi tilstanden på din cloud-pc forbliver den samme, selv når du skifter enhed,” fortsætter han.

Windows 365 vil ifølge Micro-

soft give organisationer af alle størrelser den kraft, enkelthed og sikkerhed, som der lige nu er brug for, for at addressere skiftende behov hos medarbejderne.

Sådan styres Windows 365 Windows 365 understøtter gængse Microsoft-løsninger som Dynamics 365 og Power Platform, og Microsoft er derudover klar med App Assure - en service, der skal sikre, at eventuelle problemer med applikationer som eksempelvis kompatibilitet kan løses uden yderligere omkostninger.

Med Windows 365 bliver det muligt for it-administratorer at vælge størrelsen på cloud pc-enheder, så de bedst passer organisationens behov. Prismetrikken hedder her per bruger per måned, og det vil være muligt enten at vælge enten Windows 365 Business og Windows 365 Enterprise.

Microsoft fremhæver endvidere, at de nye Windows 365-enheder vil administreres samme sted som fysiske enheder i Microsoft Endpoint Manager, hvor der ligeledes vil være mulighed for at tilføje sikkerhedspolitikker.

“Du kan skalere processorkraft og overvåge ydeevnen på cloud pc’en for at sikre, at dine brugere får den bedste oplevelse.

Vi har også indbygget analyser i tjenesten, der ser på forbindelsen på tværs af netværk for at sikre, at dine cloud pc-brugere kan nå alt, hvad de har brug for på dit netværk,” forklarer Wangui McKelvey.

Fokus på sikkerhed I disse tider har Microsoft selvsagt lagt et stort fokus på, at Windows 365 ifølge selskabet selv er sikret bedst muligt.

Der er anlagt en Zero Trust-ar-

kitektur, der hjælper Windows 365 med at løse kritiske sikkerhedsudfordringer ved at designe, lagre og sikre information i skyen, og ikke på enheden.

Multifaktorautentificering (MFA) fungerer til eksplicit at verificere ethvert login- eller adgangsforsøg til en cloud pc gennem integration med Microsoft Azure Active Directory (AzureAD).

Og hvis du bruger Microsoft Defender til Endpoint til at beskytte dine enheder, fungerer det ifølge Microsoft også problemfrit med dine cloud pc’er.

Du kan bruge Microsoft Endpoint Manager til hurtigt til at oprette cloud pc’er ligesom dine andre enheder med Defender for Endpoint, lyder det fra Microsoft.

Endelig er der kryptering over hele linjen. Alle administrerede diske, der kører cloud pc’er, er krypteret, alle gemte data krypteres i hvile, og al netværkstrafik til og fra din cloud-pc er også krypteret, lyder det fra Microsoft.

Det betyder det for partnerne Med Windows 365 er der lagt op til nye muligheder for Microsofts enorme partnernetværk.

Microsoft fremhæver således, at softwareleverandører kan fortsætte med at opbygge Windows-apps og nu levere dem i skyen og ifølge Microsoft nå ud til et bredere publikum.

Windows 365 giver også nye udviklingsmuligheder, da man stiller API’er til rådighed for partnere, så de kan bringe deres egne innovationer til markedet, lyder det.

“Vores kunder vil se på systemintegratorer og administrerede tjenesteudbydere for at få hjælp med at få mest muligt ud af hele deres Windows-landskab,” pointerer Wangui McKelvey. 

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

23

fokus digitale forretningsløsninger

24

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

Vestas sparer hundredetusindvis af timer med ny tilgang til intern it Vestas har taget en helt ny medicin, når det kommer til interne it-løsninger, som nu har ført til tusindvis af sparede timer. Det skete efter store udfordringer med de interne it-løsninger, der egentlig skulle have hjulpet medarbejderne, men som blot gjorde deres arbejde mere besværlig, fortæller direktør for Vestas Solutions, Troels Fleckenstein.

AF Alexander Haslund

E

n brise af ny innovation blæser ind over Vestas, hvor en anderledes måde at tænke it-løsninger og innovation på har ført til enorme gevinster på kort tid hos vindemøllegiganten.

For fire år siden indgik Vestas og den danske software-virksomhed Trifork et partnerskab med det omdrejningspunkt at ændre hele tankegangen omkring det at levere it-løsninger til de tusindvis af medarbejdere hos Vestas.

Fra primært at have haft fokus på at understøtte processer i Vestas med it-løsninger, er det blevet vendt på hovedet. Nu skal it-løsninger tage mere udgangspunkt i brugerne og den faktiske arbejdsgang.

Det har allerede givet mærkbare resultater.

Et SAP-baseret lagerstyringssystem koblet sammen med en ny enkel mobilapp har sparet 180.000 timer om året hos Vestas’ lagermedarbejdere, mens en ny løsning til omkring 10.000 serviceteknikere verden over samlet har ført til 400.000

sparede timer om året.

Det fortæller Troels Fleckenstein, direktør for Vestas solutions, til Computerworld i forbindelse med SAP’s konference Sapphire, hvor han også var indbudt til at fortælle om de store gevinster, Vestas har opnået.

Serviceteknikere skulle navigere i 42 systemer Rejsen i Vestas begynder for år tilbage, hvor it-understøttelsen af de mange medarbejdere var endt et sted, der ikke gav de nødvendige gevinster.

Troels Fleckenstein, der står i spidsen for Vestas’ it-løsninger til op mod 30.000 Vestas-ansatte af alt fra ingeniører og installationsfolk til lagermedarbejdere, salg og support, fortæller, at det på et tidspunkt stod klart, at flere af de interne it-løsning faktisk var endt med at være blevet en barriere for medarbejderne.

“Tidligere har vi meget klassisk sagt, at der må være nogle standardløsninger og produkter, som vi kan købe ind og koble på vores systemer og SAP-platform.

Samtidig har man i forretningen fået alle mulige fantastiske gode

Vi talte på et tidspunkt 42 forskellige systemer og applikationer, som en servicetekniker skulle navigere i for at udføre sit arbejde med at vedligeholde en vindmølle.

Troels Fleckenstein Direktør for Vestas solutions

idéer til værktøjer, som så er blevet pakket ind i mere eller mindre komplekse løsninger,” siger han og fortsætter: “Over tid førte vores iver efter at hjælpe brugerne og medarbejderne til, at vi gjorde deres arbejde ufatteligt vanskeligt. Vi talte på et tidspunkt 42 forskellige systemer og applikationer, som en servicetekniker skulle navigere i for at udføre sit arbejde med

at vedligeholde en vindmølle.”

I en industrivirksomhed som Vestas har man også i it-afdelingen været underlagt en masse forhold med hensyn til måden, man driver projekter, budgetterer og optimerer processer.

Men måden, man i dette regime endte med at angribe digitale løsninger, havde ført til en træghed og øget kompleksitet, som gjorde Vestas mindre effektiv og konkurrencedygtig.

“Sådan burde det ikke være, når vi er ledere i det her marked.

Vi skal være dem, der er bedst til at penetrere et nyt marked, få nye serviceteknikere om bord og levere services til vindmøllerne.

Vi troede hver gang, at vi kunne løse problemerne med ny teknologi og en ny standardløsning.

Men problemstilling blev ved med at være der,” siger han.

“Nu sætter vi en ny linje” Det stod klart, at der var behov for en ny tilgang til det at levere it-løsninger – en ny kultur med mere fokus på innovationen.

Fortsættes side 26

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

25

fokus digitale forretningsløsninger

Vestas sparer hundredetusindvis af timer med ny tilgang til intern it Fortsat fra side 25

“Nu sætter vi en ny linje,” siger Troels Fleckenstein og fortsætter: “Udgangspunktet har været at blive langt mere fokuserede på vores brugere, når vi leverer it-løsninger. Hvordan kan vi høste mere værdi ud af den teknologi, vi leverer, ved hjælp af en struktureret proces, hvor vi på en ny og innovativ måde forsøger at sætte brugeren i centrum.”

Det var med de tanker, at grundlaget for et samarbejde med den danske software-virksomhed Trifork blev støbt.

Trifork blev hentet ind til at være med til at skabe en ny måde at tænke på og til at sætte de nødvendige rum og rammer for innovationen.

“I lyset af de erkendelser og med erfaringer fra andre dele af Vestas, valgte vi at indgå et partnerskab med Trifork med et ønske om at invitere nogle helt tæt på, som kunne inspirere os til at gøre tingene på en anden og ny måde og være drivkraften i den omstilling. Den rejse har vi været på i de sidste tre til fire år,” siger Troels Fleckenstein.

Den nye måde at tænke it-projekter og -løsninger på har fået godt med medvind.

“Et varmt brød i Vestas lige nu er en løsning, vi har udviklet til vores lager. Det lyder dødssygt med et SAP-baseret lagerstyringssystem, men med en ny mobilapp har vi sparet 180.000 timer om året, fordi det har

26

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

gjort arbejdet ekstremt enkelt for medarbejderne,” siger Troels Fleckenstein.

Og så er der de svimlende 400.000 sparede timer, Vestas har sparet på sine 10.000 serviceteknikere verden over. Det er resultatet af, at de 42 forskellige løsninger, som serviceteknikerne tidligere skulle navigere i, er blev skåret ned til nu blot fire iOS-applikationer.

Løsningerne tager sig af dokumentation, tidsregistrering og opgavestyring baseret på SAP-data og anden data i realtid kaldet One Fiels Service, og er blevet til i et tæt samspil med brugerne ude i virkeligheden.

Ny brugerfokuseret tilgang Selve kernen i den innovation har været en dyb forståelse af eksempelvis serviceteknikernes arbejdssituation og den forskel, der kan være i forhold til, hvor de er placeret.

“Det blev klart for os, at vi var nødt til at gå til problemet på en helt anden måde. Vi er nødt til at forstå serviceteknikere og

sætte dem i centrum. Deres arbejde er måske procesmæssigt det samme på tværs af Vestas, men arbejdssituationen og måden man går til processerne på er vidt forskellig alt efter konteksten – eksempelvis om du arbejder i Europa eller USA,” siger Troels Fleckenstein og fortsætter: “I stedet for at kigge på it-projekterne på klassisk vis, hvor vi begynder med processen og ser, om et standardsystem passer ind, har vi nu tilføjet en ny brugerfokuseret måde at levere på. Vi har en proces, og den skal vi gøre langt nemmere for brugeren. I stedet for et procesudgangspunkt har vi valgt

en brugercentrisk tilgang. Det er den tilgang, vi har taget med ind i dialogen med forretningen.”

At bringe god it-understøttelse ud til Vestas’ medarbejdere, og navnlig kernemedarbejderne i felten, der sikrer, at møllerne spinder, er fuldstændig afgørende for forretningen, pointerer Troels Fleckenstein.

Den nye linje hos Vestas har ført til en frisk og nødvendig innovation, men Troels Fleckenstein hæfter sig samtidig ved, at det ikke nødvendigvis er den historie, der bliver fortalt internt i koncernen.

“Innovation bliver hurtigt et buzzword. Det er ikke sådan, det er blevet omtalt i Vestas. Havde

jeg brugt ordet innovation, var jeg nok blevet spurgt om, hvad vi dog havde gang i it. For innovation i Vestas er, hvordan vi laver teknologi til bæredygtig energi.

Interne it-løsninger er jo ikke kerneforretning eller -innovation i Vestas,” siger han.

“Det er jo også dyrere at købe en Tesla end en gammel havelåge til 100 kroner” Den brugerfokuserede og designorienterede tilgang til it-løsningerne lægger sig tæt op ad den agile værktøjskasse, hvor businesscase eller den konkrete løsning ikke nødvendigvis er helt tydelig fra begyndelsen, forklarer

Vi kan se, at lagermedarbejderne bruger løsningen. Og det er den virkelig nøgle her.

Troels Fleckenstein Direktør for Vestas solutions

Troels Fleckenstein.

“Vi har måske en idé om, at det kan blive rigtig godt, hvis vi løser et konkret problem, men vi har endnu ikke løsningen – den skal vi først til at finde ved at prøve ting af og virkelig forstå brugerne,” siger Troels Fleckenstein, der også fremhæver, at den traditionelle og vandfaldsorienterede projekttilgang også stadig bliver brugt.

Den måde at tænke it-løsninger på har dog sin omkostninger sammenlignet med den tidligere måde at gribe et projekt an på, erkender Troels Fleckenstein.

“Der er ingen tvivl om, at det er en dyrere måde at drive projekter på. Og hvordan siger man lige, at man skal bruge et team med integrationsfolk, programmører, netværksfolk og andre kompetencer, og vi kommer ikke langt for en million?” siger han og fortsætter: “Men det er en svær diskussion. Det er jo også dyrere at købe en Tesla end en gammel havelåge til 100 kroner. Hvis vi leverer løsninger, som ikke anvendes af brugerne, er det også dyrt.”

Når man skræller alskens sparede timer, omkostninger

og flotte ord væk, er Troels Fleckenstein mest optaget af, om medarbejderne bruger de it-løsninger, hans afdeling sender ud til dem.

Det er den virkelig succes, pointerer han.

“Vi kan se, at lagermedarbejderne bruger løsningen. Og det er den virkelig nøgle her. Vi har nu også data og indsigt om brugernes adoption. Det leder til en helt anden dialog og viser, hvorfor det kan betale sig at bygge brugercentriske løsninger. Vi kan måle og demonstrere, at den tilgang materialiserer sig både i forhold til, når vi lykkes, men også når vi rammer forkert,” siger han, inden har slutter: “Det er en rejse, vi er på i Vestas. Vi har ikke en ambition om, at vi i it skal blive et brand eller som sådan en kendt succeshistorie. Ambitionen er at sætte de rigtige løsninger op, der skaber værdi. Nogle gange er det med et brugercentrisk udgangspunkt, andre gange er det med et procesfokus og den klassiske måde. Vi har fået nye værktøjer i værktøjskassen, der gør, at vi kan mere i dag, end vi kunne tidligere.” 

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

27

fokus digitale forretningsløsninger

Et skift inden for programmering er på vej - her er ideen med det nye Flix Adjunkt i datalogi på Aarhus Universitet, Magnus Madsen, står bag det nye programmeringssprog Flix. Det kal blandt andet hjælpe med at hente data fra komplicerede databaser og grafer på en langt mere simpel måde.

AF Jakob Schjoldager

E

t nyt dansk programmeringssprog er ved at se dagens lys.

Adjunkt i datalogi på Aarhus Universitet, Magnus Madsen, har igennem de sidste seks år været drivkraften bag det nye programmeringssprog.

Flix er navnet på det nye værktøj til programmører, som Magnus Madsen har udviklet sammen med en række forskningskolleger både i Danmark og i udlandet.

Magnus Madsen, hvorfor er der brug for endnu et programmeringssprog?

“Programmeringssproget er de værktøjer, som programmører bruger til at bygge programmer med. Man kan sammenligne det lidt med at spørge, hvorfor der er brug for bedre biler eller bedre fly? Hvis vi kan bygge

28

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

programmer af bedre materialer, kan vi også gøre dem mere sikre, udnytte hardwaren bedre og på den måde gøre hele udviklingsoplevelsen bedre,” forklarer Magnus Madsen og tilføjer: “Det er et spørgsmål om at tilbyde bedre værktøjer. Vi er ikke færdige med at bygge bedre biler, og på samme måde er vi heller ikke færdige med at udvikle nye programmeringssprog.”

Ifølge Magnus Madsen står vi i dag ved et skifte inden for programmeringssprog.

Efter C# og Java har domineret scenen hos programmørerne i årevis, ser vi ifølge professoren et skifte, hvor flere breder sig ud over en række mindre program-

Mange nye programmerings­sprog er en forlængelse af noget, der eksisterer i forvejen, men med Flix forsøger vi at give et nyt bud på, hvordan man kan løse en række problemer på en ny og bedre måde.

Magnus Madsen Adjunkt i datalogi på Aarhus Universitet

meringssprog.

Det skyldes blandt andet, at andre programmeringssprog giver mulighed for at løse komplicerede problemer på en mere simpel og enkel måde. Det samme er tilfældet for Flix.

Giver en række nye features Det er langt fra første gang, at en dansker står bag et nyt programmeringssprog.

Bjarne Stroustrup, der står bag C++, Anders Hejlsberg (C#, TypeScript) der i en årrække har været chefarkitekt hos Microsoft, Mads Torgersen (C#) der i dag er ansat som program manager hos Microsoft, Rasmus Lerdorf (PHP) og Kristen Nygaard (Simula). Og ikke mindst Peter Naur, som stod bag ALGOL 60.

Flere af de tidligere udviklere af kendte programmeringssprog kommer endda også fra Aarhus Universitet som Magnus Madsen, der dog afviser at sammenligne sig selv med mange af de øvrige folk på listen.

Hvad kan Flix, som andre programmeringssprog ikke kan? ”Groft sagt, kan man inddele programmeringssprog i tre kategorier: Objekt-orienterede, funktionelle og logiske. De objekt-orienterede sprog, som for eksempel C# og Java, er i dag dominerende, men der er kraftigt stigende interesse for funktionelle sprog, som Flix er. Det har fremtvunget en udvikling hvor mange af de objekt-orienterede sprog har taget elementer af funktionelle sprog til sig. I fremtiden tror jeg, at vi kommer til at se en lignende udvikling for logik i programmeringssprog.”

Ifølge Magnus Madsen giver Flix mulighed for at udtrykke kraftfulde forespørgsler over grafer og relationelle databaser, forklarer han.

Flix er samtidigt et hybrid sprog, der giver mulighed for at kombinere funktionel og logisk programmering.

For eksempel: Hvis du har et stort program, kan det være en fordel at udtrykke dele af det ved brug af logiske regler, forklarer skaberen af Flix. ”Jeg plejer at sammenligne det med, at når en læge skriver en journal, er det på dansk. Men der kan være brug for at bruge et mere præcist fagbegreb på latin, hvis man med et enkelt ord skal forklare noget meget komplekst.”

Desuden forklarer Magnus Madsen, at det nye programmeringssprog også giver en række bedre værktøjer til brugerne.

Det giver både nogle nye features med dataintegrationer og kan få programmerne til at køre hurtigere og undgå en række fejl.

Løser en række problemer Mange har jo næsten et religiøst forhold til det programmeringssprog, de bruger. Hvordan får man folk overbevist om at bruge det, man selv har opfundet? ”Det tror jeg, er helt rigtig. Et programmeringssprog er den måde, man som programmør tænker og udtrykker sig på.

Det betyder selvfølgelig også, at man får en stærk holdning til det sprog, man bruger, fordi det understøtter den måde, man tænker på.” ”Derfor er det også svært at sige, om et programmeringssprog bliver en succes. Det kræver at du kan få folk til at tænke på en ny måde.”

Magnus Madsen tror dog alligevel på, at Flix løser et reelt problem, som mange it-udviklere kæmper med. Netop fordi Flix baserer sig på tung videnskabelig forskning, og tilbyder en række

nye muligheder, tror han på, at mange vil tage det til sig. ”Mange nye programmeringssprog er en forlængelse af noget, der eksisterer i forvejen, men med Flix forsøger vi at give et nyt bud på, hvordan man kan løse en række problemer på en ny og bedre måde.”

Hvem regner I med vil bruge det her?

“Det kunne være til data analyse, planlægningsproblemer, graf-problemer, og regel-baserede systemer. For eksempel at planlægge, hvordan en container kan sendes fra Kina til Danmark under en lang række kriterier. Logik-programmering er rigtig godt til at udtrykke den slags regler,” forklarer Magnus Madsen.

Skal nu prøveskøres Magnus Madsen begyndte på projektet for seks år siden, da han var Postdoc på University of Waterloo i Canada.

Siden har han arbejdet med en række af sine kolleger i både Canada, Aalborg og Aarhus på at færdigudvikle programmeringssproget, som i dag er så færdigt, at det er klar til at blive taget i brug.

Næste skridt bliver for Magnus Madsen at få udbredt kendskabet til Flix og mindst lige så vigtigt; at programmører i virksomheder forsøger at løse problemer med Flix.

“Vi er nu et sted, hvor Flix er klar til brug, hvor folk kan sparke dæk på projektet, og se om det kan bruges til noget,” siger han.

I løbet af den kommende tid skal Magnus Madsen have en række virksomheder ombord til at trykteste programmeringssproget, så det kan blive fintunet.

Men i det store hele er det færdigt og køreklar.

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

29

fokus digitale forretningsløsninger

Kæmpe migration skabte kaos hos IBM - tusindvis uden e-mail i flere dage En storstilet mail-migration endte i kaos hos IBM, hvor mange ansatte gennem flere dage var uden e-mail og kalender-adgang.

AF Jacob Ø. Wittorff

E

n 18-måneder lang mail-migration hos IBM endte i en mindre it-katastrofe, hvor mange medarbejdere gennem flere dage var afskåret fra at bruge deres e-mail og kalender.

Det bekræfter nuværende og tidligere IBM-ansatte over for det britiske it-medie The Register. ”Jeg har det dårligt med at gå til pressen med det, men jeg er bange for, at jeg kun er en af mange tusinde ansatte hos ”Big Blue,” der er ufatteligt utilfreds i øjeblikket.” ”Hvis vi ikke engang kan hånd-

30

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

tere vores egen cloud-migration, hvorfor i alverden skulle vores kunder så have tillid til os,” siger en anonym IBM-ansat til The Register.

Problemerne stod angiveligt på i fire til fem dage, men ifølge The Register var det ikke alle ansatte, der var lige hårdt ramt.

Vil ikke have data på indiske servere Migrationen kommer efter, at IBM i 2018 besluttede at sælge e-mailprogrammet Notes samt en række kontorprogrammer til indiske HCL Technologies.

Efter salget besluttede IBM ifølge The Register, at selskabet ikke

ønskede at have sine data på det indiske firmas servere. ”De ville flytte til IBM-ejede servere, og det var her, at det brød sammen,” siger en kilde til The Register.

Planlagt i 18 måneder Kilder har desuden oplyst til The Register, at IBM i et blogindlæg på selskabets interne netværk w3 har oplyst, at migrationen har været planlagt i 18 måneder.

Her oplyste IBM ligeledes, at migrationen ville forløbe gnidningsfrit, hvis medarbejderne blot fulgte de instruktioner, der var blevet e-mailet til dem.

En talsperson for IBM har via telefon dikteret følgende udtalelse til The Register: ”Visse IBM-ansatte har oplevet problemer, hvor der været udfald i e-mail-tjenesten. Vi arbejder på hurtigt muligt at genetablere den fulde e-mail-adgang, og vi

Hvis vi ikke engang kan håndtere vores egen cloudmigration, hvorfor i alverden skulle vores kunder så have tillid til os.

Anonym IBM-ansat til The Register

har etableret en vifte af alternative kommunikationsværktøjer for at sikre, at der kun opstår et minimum af forstyrrelser i forhold til vores klienter og vores forretning,” lyder det ifølge The Register fra IBM. 

Spar på ressourcerne og kom godt fra start med e-fakturering Med den førende løsning til elektronisk dokumentudveksling sikre I, at jeres virksomhed optimerer på jeres digitale potentiale

Optimer jeres workflow Virksomheder, der handler med andre virksomheder (B2B), kan opnå en stor række fordele ved at digitalisere. Især tidsbesparelser kan blive en afgørende faktor for at være succesfuld i fremtiden.

Dette er ikke blot en påstand men et faktum, som vi har lært gennem udviklingen B2C virksomheder har gennemgået. Derfor tilbyder vi hos mySupply en løsning, der kan digitalisere jeres dokumentudveksling, alt fra bestilling til fakturering. Vi kalder denne løsning VAX 360.

Opnå fordele ved at digitalisere • Digitalisering af dokumenthåndtering • Opfylder danske og udenlandske standarder • Integration til eksisterende systemer

Opfyld altid både Danske og Europæiske standarder VAX 360 sikre, at jeres virksomheds dokumenter lever op til både danske og europæiske dokumentkrav, og denne løsning kan derfor sikre jer effektiv og sikker udveksling af ordre, fakturaer, kreditnotaer, mm. VAX 360 kan også tilpasses som en integration til flere forskellige programmer, således, at der er sammenspil mellem jeres systemer.

VAX 360 har 50 standard dokumenttyper, som er i korrespondance med de krav, der er fremsat på det danske og europæiske marked, og derudover er der også mulighed for at udbygge disse formater med tilpassede features, specifikt til jeres virksomhed. VAX 360 understøtter alle OIOUBL- og Peppol-profiler samt konvertering mellem utallige dokumentformater.

• Effektivisering af arbejdsproces • Færre manuelle processer • Brugervenligt overblik • Cloud-baseret løsning

VAX 360 gør det muligt at arkivere alle dokumenter med

Styrk jeres digitale udvikling Hos mySupply er det vigtigt for os at vores kunder oplever succes.

Et samarbejde der styrker begge parter er derfor altid den højest prioritet for os og betyder også, at vi tilpasser vores løsninger til specifikt jeres behov og ønsker.

mySupply har mere end 20 års erfaring med elektronisk dokumentudveksling. Derfor er I altid garanteret en professionel tilgang, hvor vi kundetilpasser løsningen, så den er specifik til jeres virksomhed. Opnå færre manuelle fejl med VAX 360 og forbedre effektiviteten. Brug den nyfundne tid andensteds, og lad os om at håndtere jeres elektroniske dokumenter.

specifikationer i databasen.

Vidste du...

I kan oprette rapporter og

at VAX 360 validerer doku-

analyser til forskellige formål,

menter, så fejl og mangler

så I altid har overblikket.

opdages. Dokumenterne overholder altid gældende lovgivning.

mySupply ApS • Peter Løths Vej 2 • 9440 Aabybro Tlf. +45 9696 1070 • info@mysupply.dk • www.mysupply.dk

fokus digitale forretningsløsninger

EDC har nedlagt it-afdelingen, skrottet CIO-jobbet og sat ny kurs Ejendomsmæglerkæden EDC har ikke nogen direktør for it. Den stilling droppede CEO Martin Wiesener, da han selv forlod jobbet som CIO og blev direktør for hele selskabet. “Der ikke er noget, der hedder forretning, og noget der hedder it, det snakker vi slet ikke om herinde. Der er forretningen, og det er it en naturlig del af.”

AF Jakob Schjoldager

32

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

D

anmarks største ejendomsmæglerkæde EDC har nedlagt it-afdelingen og skrottet ideen om en CIO, der har ansvaret for den digitale del af forretningen.

Ifølge topchef i ejendomsmægler-koncernen Martin Wiesener er it så integreret en

del af forretninge n, at det ikke giver mening at have en særskilt it-afdeling.

“Vi har ikke nogen it-afdeling.

Vi har heller ikke nogen CIO. Det er bredt ud over flere instanser. Vi har et område, der tager sig af udvikling og arkitektur. Vores it-support sidder under det samme forretningsområde som vores kundecenter. Der er ikke

strege, at der ikke er noget der hedder forretning, og noget der hedder it, det snakker vi slet ikke om herinde. Der er forretningen, og det er it en naturlig del af,” siger Martin Wiesener.

Beslutningen har samtidig sat en stopper for den evindelige ansvarsfralæggelse, der ofte opstår, når dyre it-beslutninger overskrider deadline eller bliver dyrere end forventet.

“Der er ikke nogen her, der siger, at det er it’s skyld, eller at det er it, der har ansvaret for det.

Det er sådan en tankegang, jeg gerne vil slå ihjel.”

Som tidligere CIO hos både Falck, EDC og digital direktør i forsikringskæmpen Alka har Martin Wiesener længe drømt om at dele kompetencerne mere ud til hele forretningen.

“Fordi jeg selv har siddet som CIO i andre virksomheder, så prøver man at tage sin egen medicin, når man selv får lov til at være topchef,” siger han.

en, der har it-kasketten længere.

Det er i sidste ende mig selv lige som med alt andet,” forklarer han til Computerworld.

Den drastiske beslutning om at lukke it-afdelingen kommer dog på baggrund af en tung faglig viden fra topchefen.

Martin Weisener begyndte nemlig selv som CIO hos EDC Gruppen, og blev for to år siden CEO for selskabet. I forbindelse med skiftet valgte han derfor ikke at genbesætte jobbet som CIO, ligesom han fordelte it-kompetencerne ud i organisationen, hvor han mente, der var mere brug for dem.

“Da jeg trådte til som CEO, gjorde jeg meget ud af at under-

Ikke noget særskilt itbudget It’s rolle i topledelsen har været til diskussion i årevis.

Martin Wiesener er ikke i tvivl om, at it er en central del af alle virksomheder. Derfor mener han heller ikke, at beslutningen om at nedlægge den selvstændige it-afdeling er særlig for EDC. “Det digitale er jo alle steder, og det kan man ikke bare eliminere. Jeg fatter ikke, at mange virksomheder ikke har det digitale integreret i topledelsen. Det er stadig bare en support-enhed, der bliver brugt, når man skal have nye pc’er,” forklarer han.

Beslutningen er ikke alene et spørgsmål om at ændre nogle streger på et organisations-diagram, understreger ejendomsmægler-direktøren. Der sker noget grundlæggende med en

organisation, når man fjerne den statiske it-afdeling.

“Det er en kulturforskel på den måde, man arbejder, når man pludselig siger, at der ikke længere er en, der har ansvaret for it,” siger han.

På samme måde er udgifterne til it også blevet langt mere flydende. EDC Gruppens seneste it-satsning er grundlæggende en investering i forretningen, og derfor heller ikke alene en it-investering.

Har man et it-budget, når man ikke har en it-afdeling “Både ja og nej. Vi har selvfølgelig et budget til datacentre og storage, men udover det vil jeg sige nej, det har vi ikke. Vi har ikke et budget, der er afsat specifikt til it.”

Ny retning for digitale projekter EDC har sat en ny retning for de digitale projekter i fremtiden.

Det har blandt andet betydet en ny platform til mæglerkædens kunder og en række nye it-løsninger, der skal sikre koncernen en langt højere fleksibilitet, når der skal udrulles nye funktionaliteter.

“Vi går i højere grad væk fra at bygge det hele fra bunden. I stedet køber vi os til den nyeste teknologi, som andre er specialister i og hele tiden opdaterer, frem for vi selv skal udvikle systemet,” fortæller Martin Wiesener.

Derfor har man indgået et samarbejde med it-leverandøren Charlie Tango, der kommer til at stå for at levere nye systemer til ejendomsmæglerkæden. Et af grundelementerne er ifølge Martin Wiesener, at EDC’s it-systemer skal bestå af en række delelementer.

På den måde bliver det lettere at implementere nye løsninger til kunderne, hvis man har brug

for at kunne levere en ny tjeneste eller service.

“Vi læner os op ad standardløsninger, men hvor det kan kombineres med forskellige byggeklodser, så hvis vi vil skifte noget ud, så kan vi nøjes med en delmængde i stedet for de der store skift,” forklarer han.

Skiftet i strategien for den danske mæglerkæde skal blandt andet sikre, at man hurtigere kan udrulle ny teknologi og samtidig være mindre påvirkelig af såkaldte vendor lockins, hvor man er låst til få leverandører uden mulighed for at vælge en konkurrerende løsning.

“Vi vil gerne have en fleksibilitet, og det får man altså kun, hvis man ikke af afhængig af én leverandør eller af et system. Vi skal have en standardløsning, men som kan grupperes af mindre dele,” forklarer Martin Wiesener.

Investerer “en væsentlig sum” EDC Gruppen er samlingspunktet for EDC’s mere end 250 mæglerbutikker fordelt ud i hele landet.

Mæglerne er selvstændige butikker, men Martin Wiesener står i spidsen for brandet og leverer derfor også den digitale infrastruktur, som mæglerne benytter sig af. Det gælder også EDC.dk, hvor koncernen kommer til at lancere en række nye funktionaliteter.

EDC stod oprindeligt for Ejendomsmæglernes Data Centrum, og derfor lægger det i selskabets DNA at udvikle systemer selv.

EDC havde endda i mange år sin egen mailplatform, som blev brugt af mæglerne.

Den tankegang er man dog ved at vriste sig fri fra, og derfor skal Fortsættes side 34

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

33

fokus digitale forretningsløsninger

EDC har nedlagt it-afdelingen, skrottet CIO-jobbet og sat ny kurs Fortsat fra side 33

man i langt højere grad stille sig på skuldrene af de teknologier, der er til rådighed i dag, mener Martin Wiesener.

“Vi skal ikke lave alt fra bunden selv. Der er så mange fede teknologier, at der ikke er nogen grund til, at vi opfinder det hele en gang til. Vi skal købe os til så meget som muligt, men der hvor vi skal være bedre end konkurrenterne er netop på de sidste 20-30 procent, så det er vi nødt til selv at udvikle,” fortæller han.

It spiller dog stadig en nøglerolle for EDC Gruppen, hvor kontakten med kunderne primært sker gennem selskabets hjemmeside og digitale platforme.

“Vi går efter at være først. Vi blev stiftet på baggrund af data og digitalisering. Det er også det, der binder os sammen med kunderne. Mæglerne er vigtige, men it er et vigtigt parameter for vores kontakt med kunderne i dag,” siger direktøren.

Målet er at cementere sin position blandt konkurrenterne, og der er selskabets hjemmeside og digitale tilstedeværelse en afgørende faktor.

“Vi vil for det første bibeholde vores position som Danmarks største mæglersite. Og så vil vi gerne rykke kunderne tættere på os gennem de digitale platforme. Vi vil gerne give en kundeoplevelse sådan, at når du bliver kunde hos os, så er der en gennemsigtighed og tilgængelig-

34

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

hed for kunderne.”

Hvor meget har EDC Gruppen investeret i den her digitale satsning?

“En væsentlig sum. Sådan tror jeg, at jeg vil udtrykke det.”

Det vigtige menneskelige aspekt Martin Wiesener er bevist om, at selvom teknologien er et kerne-

element i EDC Gruppens strategi, så skal man samtidig være bevist om begrænsningerne.

“Når vi snakker bolighandler, så taber man, hvis man fjerner det menneskelige aspekt. Så digitalisering og teknologien skal frigøre tid og ressourcer for at kunne bruge mere tid med kunderne,” siger Martin Wiesener.

Derfor gælder det om at automatisere de dele af forretningen, der ikke skaber nogen direkte værdi og dermed gøre plads til, at mæglerkædens kunder føler, der er mere tid til deres spørgsmål i forbindelse med et boligkøb.

“Som det er nu, har vores kun-

Jeg fatter ikke, at mange virksomheder ikke har det digitale integreret i topledelsen. Det er stadig bare en support-enhed, der bliver brugt, når man skal have nye pc’er.

Martin Wiesener CEO, EDC Gruppen

decenter adgang til mæglernes kalender, så hvis en køber klokken 21 om aftenen gerne vil se en bolig næste morgen klokken otte og mægleren ellers er ledig, så kan man booke aftalen med det samme.”

Lukkede it-afdeling med 50 mand i Polen Med sin baggrund som CIO i baggagen blev en Martin Wieseners første beslutninger som ny administrerende direktør for EDC Gruppen at lukke selskabets udviklingsafdeling i Polen.

Her var 50 mand ellers ansat til at arbejde på koncernens it-systemer, men det var altså ikke gavnligt for forretning, vurderede den nytiltrådte direktør.

“Nå vi trods alt ikke er større, end vi er, og vi kun er til stede i Danmark, så gav det ikke rigtig mening at have udviklere til at arbejde på distancen,” siger Martin Wiesener.

Særligt Polen sammen med en række andre lande har ellers tiltrukket mange danske it-afdelinger. Den høje løn og mangel på arbejdskraft har gjort det attraktivt at se uden for de danske grænser, når man skulle udvide it-afdelingen for en dansk virksomhed.

Martin Wiesener er dog også langt fra modstander af strategien. Han har netop valgt at uddelegere en stor del af it-udviklingen til en ekstern leverandør.

Men for en virksomhed som EDC Gruppen, der alene har aktiviteter i Danmark, gav det altså ikke mening.

“Jeg er meget stor tilhænger af sourcing, men du er nødt til at se på, hvad det er for et behov, du har. I stedet har vi valgt en dansk leverandør, så vi stadig køber os til ydelserne ude i byen,” siger Martin Wiesener om beslutningen. 

le -it ” e t ” SM S 45 o g t i l 1 2 a k tet ont b l iv k r et fo de n e t g i l u forp bud til

Forsikring til dig og dine kolleger i tele it-branchen Få del i overskuddet i et medlemsejet forsikringsselskab GF Forsikring er ejet af medlemmerne. Det betyder, at det er dig, der får glæde af årets overskud - ikke aktionærer. Når årets skader er gjort op, får du din andel af overskuddet retur i form af billigere forsikringer det efterfølgende år, også selvom du har haft en skade.

Se her, hvad du får: Del i overskuddet: Overskudsdeling på 25 % på bilforsikringen og 4 % på øvrige forsikringer i 2021 Samlerabat på 10% på alle forsikringer* Testvinder: Forbrugerrådet har stemplet vores forsikringspakke med bil-, indbo-, hus- og ulykkesforsikring som Bedst i test

Udvidet vandskade-dækning for 0 kr., når du vælger indboforsikring Underforsikringsgaranti, på 25 % på indboforsikringen Personlig rådgiver og mulighed for fysisk betjening på kontor i Randers Tilfredse medlemmer: GF vurderes som ’fremragende’ på Trustpilot.

*Samler du 3 forsikringer hos GF opnår du samlerabat. Samlerabatten gælder: Indbo-, hus-, ulykke-, sommerhus-, kæledyr-, og knallert-forsikring.

Få et forsikringstilbud Hvornår har du sidst tjekket om dine forsikringer passer dit nuværende behov?

GF Tele IT Marsvej 3 · 8960 Randers SØ · Tlf. 86 10 36 00 · gfteleit.dk Vi tilbyder forsikringer via GF Forsikring a/s, som er et dansk forsikringsselskab omfattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

fokus digitale forretningsløsninger

Pandoras it-investeringer fordoblede onlinesalg under corona Allerede inden coronakrisens indtog havde smykkegiganten Pandora investeret kraftigt i digitalisering. Det var de her investeringer, der var med til at fordoble Pandoras onlinesalg alt imens selskabets butikker var tvangslukket AF Rasmus Ferdinand Ginman

36

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

U

nder coronapandemien var Pandora nødsaget til at lukke størstedelen af selskabets 2.700 fysiske butikker samtidig med, at omsætningen begyndte at stagnere.

Mens butiksnedlukningerne var en tung udgift, formåede den danske smykkeproducent at fordoble onlinesalget i løbet af 2020.

Denne fordobling blev realiseret efter, at Pandora den seneste årrække har investeret heftigt i digitalisering.

Dette gjore smykkegiganten i stand til at stå som en fintunet onlineforhandler, da butikkerne blev tvangslukket.

En del af den it-mæssige assistance kommer fra amerikanske IBM, hvor Pandora skalerede de globale omnichannel-løsninger via selskabets IBM Sterling Order Management-platform.

Her har det blandt andet været muligt for Pandora at se varebeholdningen i realtid, hvilket gjorde det nemmere at håndtere den stigende efterspørgsel og holde styr på forsyningskæden.

Jim Cruickshank, vice president for digital udvikling og detailteknologi hos Pandora, forklarer, at Pandora har i løbet af de sidste par år investeret betydeligt i digitalisering.

“Vi har konsolideret, forenklet og moderniseret teknologistakken for at bringe digital- og butiksteknologi tættere på hinanden og tættere på kunden,” siger han og fortsætter: “Vores mission handler om at skabe en personlig oplevelse, og vi har foretaget massive platform­ændringer med IBM Sterling og Salesforce for at muliggøre nye digital-først-funktioner, der er meget mere

individualiserede, lokaliserede og forbundet på tværs af kanaler og markeder.”

It-investeringerne løftede onlinesalget For et par år siden besluttede Pandora sig for at investere i fremtiden ved at skrue gevaldigt op for it-investeringer.

Det er disse investeringer, der har gjort, at Pandora under coronakrisen har kunne slå over til udelukkende e-handel og skalere gevaldigt op.

Smykkegiganten har den senere årrække konsolideret en række legacy-systemer, mens nye løsninger til ordrestyring blev implementeret på tværs af de vigtigste markeder, lyder det.

Her udgør IBM Sterling Order Management backenden til selve omnichannel-løsningen, hvor Salesforces Commerce Cloud udgør frontend-oplevelsen på tværs af kanalerne.

Ved hjælp af de nye teknologindkøb har Pandora været i stand til at automatisere ordreregistreringsprocesserne, så både partnere og kundeservicemedarbejere har været i stand til at have et fuldt overblik over lager, ordre- og leveringsstatus for at imødekmme kundernes behov.

Med lanceringen af Pandoras strategi, Programme Now i 2019, initierede selskabet en væsentlig digital oprustning.

Denne strategi førte til lanceringen af et digitalt innovationscenter i København, der skulle understøtte selskabets digitale ambitioner.

Her sidder over 100 it-folk fra hele verden, der er organiseret i forskellige, dedikerede teams.

De har spillet en stor rolle ved implementeringen af Pandoras nye ehandelsløsninger,.

Det var derfor god timing, at smykkeproducenten allerede

Vi har foretaget massive platformændringer med IBM Sterling og Salesforce for at muliggøre nye digital-førstfunktioner, der er meget mere individualiserede, lokaliserede og forbundet på tværs af kanaler og markeder.

Jim Cruickshank Vice president for digital udvikling og detailteknologi hos Pandora

havde oprustet gevaldigt på it-fronten, da coronakrisen ramte verden.

Uden de betydelige investeringer havde det ikke været muligt at fordoble onslinesalget, fremgår det.

Pandoras forhenværende CIO, Peter Cabello, har tidligere forklaret over for Computerworld, hvad ambitionerne med den københavnske Digital Hub var.

Da pandemien tvang Pandora til at lukke sine butikker, hjalp it-investeringerne med hurtigt at løfte ehandlen og gøre forsyningskæden mere sikker.

Her blev eksempelvis implementeret virtuel kø til onlinebutikker og AR-baseret afprøvning

af produkter for at fastholde kundernes engagement.

Imens Pandroa oplvede en stor stigning i ordre online, kom den øgede automatisering i spil. Blandt andet ved hjælp af chatbots, der varetog en række kundesupportfunktioner, oplyser selskabet.

Peter Cabelle gennemførte transformation I begyndelsen af januar 2021 forlod Peter Cabello posten som CIO hos Pandora efter fem år i spidsen for it-afdelingen.

Her har han blandet andet været ansvarlig for den større omstilling af it-afdelingen.

Beslutningen kom efter, at jobbet som CIO er blevet lagt sammen med e-handelsområdet i én samlet organisation.

Her har man valgt selskabets chef for e-handel til jobbet som chef for den nye enhed.

Igennem de seneste to år har Peter Cabello Holmberg stået for en massiv omstilling af it-afdelingen hos Pandora. Han har blandt andet skåret udgifter til it med 200 millioner kroner om året.

Med de resultater, som it-afdelingen havde leveret, mente Peter Cabello ligeledes, at det var det rigtige at slå de ecommerce og it-afdelingen sammen.

“Jeg har været der i fem år, hvor vi har leveret signifikante forbedringer til it. De sidste to år er vi lykkedes med at gennemføre den transformation, så vi har ikke gjort meget forkert overhovedet og vi er faktisk landet et rigtig godt sted. Derfor ser Pandora, at man er i stand til at samle de to organisationer. Der har man så valgt at sætte vores head of online i spidsen for it,” sagde han til Computerworld dengang. 

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

37

fokus digitale forretningsløsninger

Schrems II-problemerne er løst:

Sådan bliver det muligt at anvende cloud-tjenester i USA Det Europæiske Databeskyttelsesråd er klar med en række anbefalinger, der skal hjælpe dataansvarlige med at forstå, hvad man må og ikke må, når man vil benytte eksempelvis amerikanske cloudleverandører til dataoverførsel. Her er eksperten Henning Mortensens analyse af, hvad du kan gøre, når du vil bruge amerikanske leverandører.

AF Ditte Vinterberg Weng

M

andag 21. juni kom anbefalingerne fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB), som dataansvarlige over hele EU har ventet på i spænding.

Dokumentet, der fylder 48 sider, består af seks trin, der skal gøre det lettere for den dataansvarlige at kortlægge, hvad vedkommende skal foretage sig ved overførsler til tredjelande.

Hovedpinen er båret frem af den seneste Schrems II-dom, der slog fast, at Privacy Shield som overførselsgrundlag ikke længere er gældende.

Siden har EU arbejdet på et regelsæt, der skal klarlægge, hvad der kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre i forhold til overførsler af data til tredjelande.

Henning Mortensen, der er formand i Rådet for Digital Sikkerhed brugte natten efter den 21. juni på at gennemlæse de seks anbefalinger, som EDBP er kommet med.

38

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

Hovedpinen er båret frem af den seneste Schrems II-dom, der slog fast, at Privacy Shield som overførsels­ grundlag ikke længere er gældende.

anden side er det vanskeligt at vide, hvor meget der er åbnet op og det er under alle omstændigheder en tung dokumentationsproces vi skal igennem.”

Dog vil Henning Mortensen ikke fastslå præcist hvor meget, der bliver åbnet op i det nye dokument.

Allerede i begyndelsen af juni måned, da EU-Kommissionen lancerede sine nyeste cloud-retningslinjer, var der indikationer på, at en åbning var i sigte.

Dengang konkluderede partner i advokathuset Bird & Bird, Jesper Langemark, at lovgivningen “risikobaserede tilgang overlever”.

Mere om, hvad dét betyder om lidt.

Og der var to tanker, der slog ned i it-eksperten under gennemslæsningen: “På den ene side bliver der åbnet op – det er godt. På denne måde kan vi lave nogle overførsler, som umiddelbart indtil denne vejledning kom, så ud til at være lukket for os. På den

Dataoverførsler til USA? Men først skal én ting lige slås fast: Kan europæiske dataansvarlige fremover foretage tredjelandsoverførsler til USA uden at få ondt i maven?

Svaret er som altid kompliceret, men Henning Mortensen har skitseret anbefalingerne i en

model, der kortlægger de forskellige scenarier, som afgør, hvad man bør og ikke bør i forhold til Schrems II-lovgivningen.

Til at begynde med skal den dataansvarlige kortlægge de overførsler, der skal foretages, og hvortil de skal foretages.

Derfra skal den ansvarlige redegøre for overførselsgrundlaget.

Og i punkt tre af anbefalingerne, hvor den ansvarlige skal vurdere, om det retlige grundlag er på plads, opstår nogle forskellige scenarier.

De forskellige situationer, der kræver ekstra arbejde, kan være én af følgende: 1. Man kan støde ind i lovgivning eller praksis, hvor begge eller én af de to ikke er forenlig med EU-standarderne. Det kan også ske, at lovgivningen er ufuldstændig.

2. Man kan støde ind i lovgivning der er problematisk for enten de personoplysninger der overføres eller den importør, som modtager data.

Fortsættes side 40

Modellen er udviklet af Henning Mortensen og bringes efter aftale

1. Kortlæg hvilke overførsler,der foretages hvortil.

Risikovurder databehandler, A 28, stk. 1

2. Kortlæg de anvendte overførselsgrundlag

Lav risiko for A 48-brud

Høj risiko for A 48-brud

3. Vurdering af, om det retlige grundlag er effektivt

A 32-foranstaltninger succesfulde

A 32-foranstaltninger utilstrækkelige

Lovgivning compliant

Lovgivning ufuldstændig

Praksis non-compliant

Praksis non-compliant

Lovgivning problematisk

Omfattende analyse viser non-compliance

Lovgivning ufuldstændig Praksis compliant

Omfattende analyse viser compliance

4. Supplerende foranstaltninger

Supplerende foranstaltninger tilstrækkelige

Supplerende foranstaltninger utilstrækkelige

Ophør overførsel

5. Procedurer for supplerende foranstaltninger

6. Evaluering af overførselsgrundlaget

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

39

fokus digitale forretningsløsninger

Schrems II-problemerne er løst:

Sådan bliver det muligt at anvende cloud-tjenester i USA Fortsat fra side 33

Gør første scenarie sig gældende, skal man foretage overførslen med supplerende foranstaltninger, der bringer overførslen op på det nødvendige sikkerhedsniveau.

Det andet scenarie kræver mere specifik gennemgang af den helt konkrete overførsel.

For hvis man kan konstatere, at den problematiske lovgivning rent faktisk aldrig er blevet udnyttet til at begrænse de såkaldte “essentielle garantier”, som EU kræver, så kan man altså foretage overførslen uden supplerende foranstaltninger.

Disse forskellige scenarier giver altså de to muligheder, at “enten løber du ind i de supplerende foranstaltninger, eller også løber du udenom,” som Henning Mortensen forklarer det.

Uanset hvilken af de to scenarier man løber mod, så vil dset juridiske arbejde tage tid.

“Det er et omfattende arbejde at få lov at overføre de her data.

Derfor vil jeg sige, at der bliver altså nok åbnet op, men vi kan ikke sige, at ladeporten står på vid gab.”

Dermed konkluderer Henning Mortensen, at “det er ikke fuldstændig udelukket, at man kan bruge amerikanske leverandører uden supplerende foranstaltninger.”

Men hvad med praksis?

I højre side af Henning Mortensens model, er der indføjet nogle

40

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

grønne, gule og røde kasser.

Disse kasser er ikke en del af EDPB’s anbefalinger men nogen, som Henning har tilføjet.

Det er sket i erkendelse af det praktiske arbejde, der ligger foran de dataansvarlige.

Her forestiller vi os, at vi har en tredjelands-tjenesteudbyder, som har etableret sig fuldstændig i Europa.

“Hvor der ingen support fra USA og ingen underdatabe-

handlere i Kina. Alting fungerer simpelthen i Europa. Men hvor moderselskabet bag den europæiske aktivitet ligger i et land, hvor der er en cloud-act, der kunne pålægge moderselskabet at udlevere de her data.”

Denne virksomhed, kunne i fremtiden være Microsoft, der i maj annoncerede, at det har tænkt sig at stoppe med at sende data fra selskabets kunder i den private og offentlige sektor til

USA inden for det næste år.

Og i denne afdeling er vi forbi problemet med en tredjelandsoverførsel og skal dermed ikke ned i EDPB’s anbefalinger, der handler om at vurdere complience. I stedet er den dataansvarlige nu ovre i en anden velkendt del af sikkerhedsarbejdet, nemlig risikovurdering.

Dette må ikke ske efter artikel 48 i GDPR. Derfor skal databehandleren foretage en risikovurdering af de ting der kan gå galt, ved at bruge leverandøren.

“Det kan eksempelvis gå galt, hvis leverandøren blev hacket. At denne blev ramt af ransomware.

Eller at leverandøren bliver pålagt at udlevere data til den myndighed, hvor moderselskabet er. Så jeg betragter i virkeligheden det her som en almindelig risiko i dette tilfælde.” 

Det er et omfattende arbejde at få lov at overføre de her data. Derfor vil jeg sige, at der bliver altså nok åbnet op, men vi kan ikke sige, at ladeporten står på vid gab.

Henning Mortensen, Formand i Rådet for Digital Sikkerhed

Torsdag 16. september 2021 | kl. 14.30-22.00 | Villa Copenhagen | Tietgensgade 35-39, 1704 København

KONFERENCE OG KÅRING

HVEM VINDER TITLEN I 2021?

MØD ÅRETS JURY:

JURY MEDLEM Thomas Black-Petersen, Board Member & Business Angel Investor

JURY MEDLEM Mikkel Flyverbom, Professor, CBS

JURY MEDLEM Peter Cabello Holmberg, CDO Fiskars Group & vinder af årets CIO 2020 (tidl. CIO Pandora)

JURY MEDLEM Line Ørskov, Direktør, Quarterly Analytics og næstformand Dansk IT

JURY MEDLEM Lars Jacobsen, Chefredaktør, Computerworld

Eksklusiv invitation Vær med når Computerworld og IDC kårer Årets CIO 2021.

Den 16. september 2021 i København kårer vi for 16. gang Årets CIO. Arrangementet starter kl. 14.30 med en stærk faglig eftermiddag, der afsluttes med en eksklusiv middag, hvor Computerworld og IDC i samarbejde med Dansk IT kårer vinderen og landets bedste CIO anno 2021.

Her siger vi også tak til Årets CIO 2020, Peter Cabello Holmberg, tidligere CIO hos Pandora, for at have været en god rollemodel i året, der er gået.

Tilmelding på www.aaretscio.dk Pladserne er forbeholdt CIO’er og it-chefer.

Partnere:

Arrangører:

JURY MEDLEM Charlotte Thygesen Poulsen, Vicepræsident, IDC

fokus digitale forretningsløsninger

Nu kan du igen videresælge dine brugte Microsoft-licenser Microsoft fjerner i al diskretion det omstridte produktvilkår, der har forbudt selskabets kunder at videresælge deres brugte on prem-licenser på Microsofts software. Microsoft bekræfter, at gamle Microsoft-licenser nu igen frit kan sælges videre, men vil ikke forklare hvorfor.

AF Alexander Haslund

M

icrosoft har fjernet en omstridt betingelse, som har gjort det juridisk ulovligt for nogle kunder at sælge deres brugte on premise-licenser videre med klækkelig gevinst.

Det sker efter, at Microsoft i juni 2020 med en lille opdatering til sine produktvilkår ellers havde trukket en snubletråd ud for videresalg af brugte Microsoft-licenser.

Selvom det siden 2012 i følge EU-domstolen har været lovligt at sælge sin henlagte software, har Microsoft bundet kunder til deres brugte on premise-licenser, når de konverterede til cloud-baserede produkter som eksempelvis Office 365 mod en rabat.

Men Microsoft er altså nu vendt på tallerkenen, og betingelsen er fjernet.

Det bekræfter Microsoft over for Computerworld.

“Jeg kan bekræfte, at vi har foretaget de ændringer i vores vilkår, som du beskriver,” lyder den korte kommentar, sendt fra Microsofts danske pressechef

42

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

Morten Skøtt.

Dermed kan organisationer og virksomheder, som har opgraderet fra en on premise-version til eksempelvis Office 365 nu frit videresælge gamle Office-licenser.

Microsofts “cowboytrick” Hvorfor Microsoft har fjernet den tidligere betingelse i sine licens-vilkår, står hen i det uvisse.

Det afviser Microsoft nemlig at svare på - ligesom selskabets danske pressekontor heller ikke vil svare på, om Microsoft har været presset til det.

Fra flere sider blev Microsofts lille licens-justering kraftigt kritiseret.

Det skete i Computerworlds spalter, hvor flere såkaldte licensbrokere, der lever af handle med brugte licenser, var klare i spyttet.

“Det lugter lidt af et cowboytrick fra Microsoft. Det er ufint, at det står på side 101 i den danske udgave med en enkelt linje. Kunderne har jo ikke en chance for at finde ud af, at det rent faktisk er det (salg af

brugte Microsoft-licenser, red.), de afskriver sig muligheden for,” sagde Kenn Klein, salgsdirektør for licensbrokeren Klein Nordic, til Comptuerworld.

Det har ikke kun været en sag i Danmark.

I England endte netop denne licens-misere med at komme for den britiske højesteret, hvor en virksomhed krævede en erstatning på to milliarder kroner, fordi den mente, at Microsoft ødelagde markedet for brugte softwarelicenser.

Computerworld ville gerne have spurgt yderligere ind til baggrunden for ændringerne i Microsofts produktvilkår, men Microsoft afviser at stille op til et interview om sagen.

“Vi har ikke yderligere kommentarer til historien,” lyder den korte melding.

Sådan forklarede Microsoft det Da Computerworld for år siden spurgte Microsoft, hvorfor de indførte det pågældende produktvilkår lød svaret: “Efter at have lyttet til vores kunder, reviderede Microsoft vores vilkår for at tydeliggøre løsningen for kunder, der ønsker at skifte til et cloud-abonnement.”

“Kunder kan videresælge deres licenser uden udløb og købe et cloud-abonnement til standardpris, eller, hvis de ønsker, at beholde disse licenser uden udløb, kan de købe et cloud-abonne-

Selvom det siden 2012 i følge EU-domstolen har været lovligt at sælge sin henlagte software, har Microsoft bundet kunder til deres brugte on premiselicenser, når de konverterede til cloud-baserede produkter som eksempelvis Office 365 mod en rabat.

ment til en reduceret pris med mulighed for at vende tilbage til deres licenser, når deres abonnement udløber.”

Ifølge Microsoft fungerede den sidstnævnte mulighed “som en opgraderingsversion af softwaren under betingelse af at bevare licensen til den oprindelige version.”

Det havde efter Microsofts opfattelse i årevis “været almindelig praksis i softwarebranchen” den praksis er Microsoft altså nu gået væk fra igen. 

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

handson

Vi prøver Lenovos letteste Thinkpad:

Slankekuren, der gik over gevind

Noget vigtigt røg i svinget, da Lenovo tog sin letteste maskine og sendte den på slankekur AF Niels de Boissezon

V

ind- og udland.

Og når det mobile kontor skal med, er der en maskine, som meget gerne vil med: Lenovos nye Thinkpad X1 Nano.

Den er uhyre let, som skabt til kontorlivet på farten, og nu er den stærkere og mere anvendelig end nogensinde.

let, blot 940 gram. Det skyldes blandt andet brug af særlige letvægtsmaterialer i konstruktionen, hvor både kulfiber, aluminium og magnesium indgår.

Når Lenovo i den grad har jagtet grammene her og der, undrer man sig dog lidt over, at der ikke er levnet opladeren en tanke, og at man bare har inkluderer en småklodset USB-C-oplader, der vejer over 300 gram.

Til trods for sin fluevægt er Lenovo X1 Nano hærdet på vanlig Thinkpad stil. Den kan tåle lidt

Meget af den sædvanlige pakke Thinkpad X1 Nano er tilsyneladende ikke nogen ny maskine at se på.

Lenovos sædvanlige Thinkpad-look lever tydeligvis i bedste og endda lidt småkedelige velgående her.

Dykker du ned i detaljerne, lægger man dog mærke til, at Lenovo har forsøgt at kreere noget særligt.

Maskinen er som nævnt uhyre

Selve tastaturet skuffer til gengæld lidt.

Modsat andre Thinkpads synes det ikke at være så perfekt afstemt mellem det komfortable og klikfaste, som det plejer.

i er ikke langt fra en hverdag, hvor mange igen skal til at rejse til og fra møder i både

44

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

af hvert og lever X1 Nano vejer op til MIL-STDblot 950 gram 810H-standarden, og er uhyre let der sikrer en vis at have med grad af stød- og alle vegne. støvtæthed.

Dertil bemærker man, at Lenovo er vendt tilbage til 16:10-formatet på skærmen.

Det har man ikke har set i årevis bortset fra på selskabets hybrid-maskiner. Men det er altså kærkomment, da det gør, at 13 tommer-skærmen giver noget mere skærm­areal at arbejde på.

Når skærmen samtidig disker op med frodige farver og en 2K-opløsning, der giver 40 procent flere pixels end den sædvanlige Full HD-opløsning, finder man sig godt til rette, når der skal bestilles noget.

Selve tastaturet skuffer til gengæld lidt. Modsat andre Thinkpads synes det ikke at være så perfekt afstemt mellem det komfortable og klikfaste, Fortsættes side 46

handson

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

45

handson

Vi prøver Lenovos letteste Thinkpad:

Slankekuren, der gik over gevind Fortsat fra side 44

som det plejer.

Touchfeltet er ligesom i andre Thinkpads udfordret af, at det ikke får meget plads på grund af det ekstra sæt knapper til den røde pege-prik. Måske er det på tide, at Lenovo overvejer at sende netop den på pension.

Savner muligheder Mens X1 Nano overrasker positivt med sit design og forarbejdning, savner jeg nogle muligheder for at knytte ekstraudstyr til maskinen.

46

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

Her er kun to USB-C-porte at arbejde med ... og kun en, når strømforsyningen er sat til.

På det punkt står Samsungs første Pro-maskiner og den overflod af porte, der der blev budt på, i klar erindring.

Nuvel, Lenovo tilbyder nogle fine docking-løsninger til maskinen, men jeg synes nu stadig, at et HDMI-stik eller en ekstra USB-port ikke havde været af vejen. Der er dog mulighed for e-sim, hvilket kan være afgørende for nogle forretningsrejsende.

Skærmen er lige nummeret skarpere end de gængse Full HD-skærme.

Når det gælder sikring af maskinen, lyser Lenovos enterprise-knowhow dog igennem.

Både fingeraftrykslæser og ansigtscanner fungerer effektivt, mens maskinen tilmed byder på brugbare funktioner som hardware-kryptering og genkendelse af, hvorvidt brugeren er foran skærmen.

Det bedste Intel kan præstere Når maskinen skydes i gang, får man glæde af Intels nyeste generation af Core-processorer.

Her er fortsat kun tale om quad core-processorer, men

Det her er de eneste porte og udvidelses­ muligheder, du får.

med 11. generation synes Intel at klemme godt med power ud af de få regnekerner. Den medfølgende Xe-grafik er samtidig blandt de bedste, når det gælder onboard-grafik. Det rækker til lidt adspredelse i ny og næ.

Til gengæld er processoren lidt presset af, at der ikke er meget plads i maskinrummet til en veldimensioneret køleløsning.

Og det munder ud i nogen støj, Fortsættes side 48

Medarrangør

Arrangør

Velkommen til

Tirsdag d. 26. oktober 2021

Radisson Blu Scandinavia, København eller online ÅRETS STØRSTE IT-KONFERENCE // GRATIS DELTAGELSE

Computerworld Summit giver dig viden og inspiration til at tage de rigtige it-beslutninger Computerworld Summit handler om, hvordan en moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads.

Succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

   

Derfor har Computerworld Summit tre centrale fokusområder: SUMMIT DIGITAL FORRETNING • hvor du kan høre indlæg fra og stille spørgsmål til nogle af Danmarks skarpeste CDO’ere, der har banet vejen for digital vækst i deres organisation.

SUMMIT COMPLIANCE, TRUST & RISK • hvor vi stiller skarpt på den moderne regulering og data, klæder dig på til at møde en mere kompliceret fremtid og løfter sløret for, hvor den øgede regulering vil ramme.

SUMMIT AUTOMATISERING • hvor skalering og effektiviseringer er i fokus gennem målrettede anvendelser af ny teknologi inden for kunstig intelligens og automatisering.

DELTAG FYSISK ELLER ONLINE. Computerworld Summit afholdes som en hybrid konference og du kan frit vælge, hvordan du vil deltage:

Den fysiske konference foregår på Radisson Blu Scandinavia, København, hvor du har mulighed for at deltage i alle fysiske indlæg igennem hele dagen og netværke i det store udstillingsområde i pauserne, hvor vi byder på morgenmad, frokost mm.

Den digitale konference afvikles live fra et professionelt studie på Radisson Blu Scandinavia, hvor værten byder de digitale deltagere velkommen. Den digitale konference bliver streamet fra plenum lokalet på den fysiske konference og vil ydermere have spændende gæster i studiet igennem hele dagen.



TILMELDING PÅ CWSUMMIT.DK

handson

Lenovo Thinkpad X1 Nano årgang er en fin maskine, der dog halter lidt, når det gælder keyboard, driftstid og udvidelsesmuligheder.

Vi prøver Lenovos letteste Thinkpad:

Slankekuren, der gik over gevind Fortsat fra side 44

når der spilles eller andre tunge regneopgaver ordnes.

Den begrænsede plads betyder også, at der ikke er blevet plads til megen batteri. Her er kun 48 Wh at rutte med, hvilket ikke helt rækker til en hel kontordag væk fra stikkontakten – men en 6-7 timer kan det blive til, hvis

48

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

glæde de fleste kontor-nomader, som dog må sande, at det famøse Thinkpad-tastatur ikke følger med, at der er begrænset med udvidelsesmuligheder, og at batteriet kunne tilbyde lidt mere tid væk fra stikkontakten.

Når Lenovo samtidig tager sig rigtig godt betalt for herligheden, eksempelvis 17.000 kroner for en i7 med 16 gigabyte ram og 512 gigabyte lager, bliver det

man holder sig til kontorprogrammerne.

Lidt, men dyrt Thinkpad X1 Nano kan på mange måder beskrives som et destillat af det, der gør Thinkpad’en så populær.

Den er solid, bundkonservativ, kapabel og pålidelig.

At den så også er uhyre let og nem at have med allevegne, vil

Thinkpad X1 Nano kan på mange måder beskrives som et destillat af det, der gør Thinkpad’en så populær

svært at bliver rigtig henrykt, når alternativer fra HP, Asus og nu også Samsung synes mere end veloplagte. 

Lenovo Thinkpad X1 Nano (2021) Dommen: Plus: •

Uhyre let

•

Solid

•

God ydelse

Minus: •

Jævn driftstid, tastatur og touchpad

•

Høj pris

•

Få udvidelsesmuligheder

Karakter:



KONFERENCE | Tirsdag 5. oktober 2020 | kl. 15.00-21.00 | Børssalen, Slotsholmsgade, Kbh K

Årets CISO kåres 5. oktober 2021 Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed er på jagt efter Danmarks bedste it-sikkerhedsansvarlige Alt for mange danske virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder rammes hvert år af ødelæggende angreb eller uforudsete læk af sensitive data.

De økonomiske og imagemæssige konsekvenser for den enkelte organisation eller virksomhed kan være ødelæggende. Men også det øvrige samfund lider tab, når kunder og borgere mister tilliden til de digitale løsningers sikkerhed.

Derfor indstifter Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed prisen ”Årets CISO”, og går nu på jagt efter Danmarks bedste it-sikkerhedsansvarlige. Vinderen bliver kåret ved et stort fagligt arrangement på Børsen i København 5. oktober 2021.

Læs mere og tilmeld her: aaretsciso.dk

OPINION

Af Thomas Madsen Leder af SAP Data Lab, København

Derfor er det globale forretningsnetværk tættere på virkelighed, end du tror

E

t åbent og globalt netværk af virksomheder banker på døren. Du skal forestille dig, at mange af de forretningsprocesser, som nu sker mere eller mindre digitalt og oftest punkt-til-punkt mellem to parter, er klaret af et åbent, standardiseret netværk.

På dette digitale business-netværk kan virksomheden finde en leverandør, finde en kunde, risikovurdere, købe en vare eller ydelse, betale, bestille transport, chekke CO2-aftryk, kvalitetsvurdere og anbefale.

Jeg tror, at vi er meget tættere på, end man umiddelbart skulle tro.

De ordentlige klumper i forsyningskæderne under pandemien, containerproppen i Suez-kanalen og et faretruende akut behov for global bæredygtighed og cirkulær tankegang aktualiserer behovet.

Virksomhederne vil have både kortsigtede og langsigtede fordele af sådan et netværk, og derfor vil det komme. Hvad Facebook og LinkedIn har gjort for den globale kontakt mellem mennesker kommer morgendagens forretningsnetværk til at gøre for virksomhederne.

Gaias fælles intelligens Inden jeg argumenterer mere for den her tendens, så skal vi lige en tur på planeten Gaia.

Gaia er den primære gudinde i græsk mytologi, hvor hun er født

50

Computerworld nr. 7 • 28. juli 2021

af kaos og personificerer hele kloden. Men Gaia er også en fiktiv planet i Isaac Asimovs science fiction fortælling ”Foundation’s Edge”.

Det vil føre for vidt at spole dig ind på hele fortællingen, men kan du lide Tolkien, kan du også lide Asimov.

Menneskene på Gaia er forenet i en samlet og telepatisk gruppe-bevidsthed. De deler altså intelligens og de deler viden uden behov for at kommunikere.

Og denne fælles bevidsthed udvides til at omfatte alle dyr og planter og senere alt stof på planeten.

Et fascinerende og grænseoverskridende tankeeksperiment, som nu aktualiseres af digitaliseringen. Digitale devices er ved at trænge ind under huden på menneskekroppen, og kunstig intelligens har måske potentiale til at hjælpe os langt forbi kapaciteten i den menneskelige hjerne. Åbent og gavmildt netværk Men jeg fik altså et tankemæssigt gensyn med Gaia, da jeg tænkte på, hvor logisk, realistisk og måske ligefrem nødvendigt et samlet globalt business netværk kunne være.

Det kræver selvfølgelig, at det er et åbent og gavmildt netværk, som deler viden i realtid til fordel for alle deltagere.

På netværket handler vi råvarer, komponenter, transport, specialistviden og meget mere.

Men så står fordelene også i kø: • Hurtigere time-to-mar-

•

•

ket og bedre kundeoplevelser. Produktudvikling og produktintroduktion kan gå hurtigere, når flere parter i et øko-system arbejder sammen parallelt.

Alternative leverandører og partnere kommer hurtigere og mere smidigt med, fordi alle er ”validerede” netværksdeltagere. Et øko-system, som deler viden i realtid, skaber bedre kundeoplevelser. Alle flow-processer mellem forskellige parter er automatiseret og på en accepteret standard.

Global arbejdsdeling.

Vi taler om en global markedsdeling, hvor virksomheder vil fokusere, hvor de er særlige og unikke, og omvendt kan lade andre klare de forretningsprocesser, hvor de bare skal have business-as-usual. Det digitale overblik skaber en transparens, som har potentiale til at redde kapitalismen fra monopoler og flaskehalse.

Robusthed og bæredygtighed. Netværkets omfattende viden reducerer flaskehalse og kapacitetsproblemer, og den samlede viden på tværs af virksomheder, kategorier og kanaler skaber mulighed for at forudse og forebygge problemer.

Netværket har selvfølgelig også en transparent metrik for kvalitet, diversitet

og bæredygtighed. Eksempelvis gennem en fælles, kendt, målt og valideret CO2-rapportering.

Hvad ville det betyde i din virksomhed på den korte bane?

Du kan lægge din opgave ud og få kontakt med en lille specialvirksomhed uden at have meget arbejde og risiko i den proces.

Og på den lange bane? Netværket bliver den digitale kanal til et verdensmarked, som ellers er ekstremt ressourcekrævende at nå.

Jeg tror, at det kommer til at ske, fordi så mange af vores foretningsprocesser alligevel er digitaliserede. Derfor er den åbne datadeling - som jeg sagtens kan forestille mig - ikke lysår væk.

Men lige som på planeten Gaia kræver det, at vi forstår, at vi hænger sammen i et globalt økonomisk fællesskab, hvor vi er afhængige af hinanden for ikke at opbruge klodens ressourcer! 

Virksomhederne vil have både kortsigtede og langsigtede fordele af sådan et netværk, og derfor vil det komme.

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

Sammen.

Vi vil, at I skal kunne arbejde sikkert, effektivt og digitalt. Hos os finder I alt inden for IT samlet ét sted - produkter, tjenester, løsninger og specialistkompetencer, så I kan træffe det rette valg for jeres virksomhed. Vi tror, at det kan være rart at have en partner, man kan sparre med.

Vi er med jer hele vejen fra behov til installation og bæredygtigt genbrug.

I er måske godt på vej på jeres digitale rejse og ved, hvad I vil have. Eller så har I brug for hjælp til at finde den rette løsning.

dustin.dk