Computerworld Top100 / 2009 by Computerworld A/S

analyse: her er landets tungeste it-bestyrelsesmedlemmer 89-92 Nr. 28 • 25. september 2009 • Løssalg kr. 99,50 Computerworld Top 100 • Nr. 28 • 25. september 2009

Steen Hildebrandt:

Danmarks bedste it-virksomheder

Sådan får du den bedste bestyrelse 82

Bjørn Lomborg:

Data gør dig til en bedre leder 120

Vagn Sørensen

Han sidder på it-magten 92

en genial ide

Det kvikke indfald om at befri danskerne for kedelige ringbind er blevet en god forretning. E-Boks med Henrik Andersen i spidsen er Danmarks bedste it-virksomhed 2009. 12

SPE2509091 1

10-09-2009 10:55:16

Danmarks vigtigste it-nyheder

direkte i din indbakke! Vil du være på forkant med it-Danmark og være først med nyhederne? Så kan du frit vælge mellem et eller flere af Computerworlds gratis nyhedsbreve.

Klik her og meld dig til.

indhold Foto: Torben Klint

xx Luft under vingerne

xxxx

Svæveflyveentusiasten Henrik Andersen har sammen med et lille hold på otte mand trimmet e-Boks til at blive Danmarks bedste it-virksomhed og er landet på førstepladsen i Top 100.

Vinderne Supersværvægt: SAP Danmark Sværvægt: Multidata Årets vækstkomet: Tre-For Bredbånd Hardware: KVH Europe Service: Conscia Afsætning: ED-Data Software: E-Boks

xx 6

Generelt blev it-branchen hårdt ramt i 2008, og 2009 bliver ikke meget bedre. Men det er bestemt ikke alle virksomheder, der lider.

hildebrandt den bedste bestyrelse

Efteruddannelse og en slags formidling for bestyrelsesmedlemmer er nogle af de forslag, professor Steen Hildebrandt lufter i en diskussion om den perfekte it-bestyrelse.

120

lomborg databegejstret

Du bliver en bedre leder, hvis du analyserer alle de data fra din virksomhed, du overhovedet kan komme i nærheden af, hævder Bjørn Lomborg. Javel, men pas på med at lade dig styre af tallene, lyder det fra en kritiker. Foto: Nils Holm Christensen

krisen går du fri?

12 25 30 32 34 52 68 94 106 138 140

Årets vinder Top 100-listen Supersværvægteren Sværvægterne Vækstkometerne Hardware Service Afsætning Software Noter Alfabetisk totalliste

computerworld top 100 september 2009

SPE2509093 3

10-09-2009 10:52:08

leder

Tid til digital service

ed e-Boks som vinder af titlen “Danmarks dygtigste it-virksomhed” opfylder vinderen ikke bare de talkrav, som er nødvendige for at komme ud som den dygtigste virksomhed i den danske it-branche. E-Boks opfylder også en drøm om et gennembrud for digital service og drømmen om den gode ide. Tallene i denne udgave af Top 100 bygger på selskabernes 2008-rapporteringer. Tal der ved gennemlæsning forhåbentlig kan minde om, hvordan det igen kan blive. For det er i disse dage svært at komme uden om, at det netop er et år siden, at kollapset i Lehman Brothers markerede den globale finanskrises fulde udbrud. Siden er det bare gået ned med både toplinje og bundlinje, mens antallet af fyringer, konkurser og tvangsauktioner er gået den anden vej. Om et år vil 2010-udgaven af Top 100 være mareridtsagtig læsning af tallene fra 2009. Men på det tidspunkt er vi forhåbentlig alle igen grebet af optimisme og positiv udvikling i tallene. Lige nu ser det ud som om, vi går på bunden af lavkonjunkturen. Spørgsmålet er bare, hvor længe vi skal gå her. Lad os tale om noget mere behageligt, mens vi finder ud af det. Som fremtiden for digital service for eksempel. Danmarks dygtigste it-virksomhed e-Boks er jo i den grad beviset på, at Per Andersen fra IDC har ret, når han vurderer, at det ikke alle dele af it-branchen, der vil blive ramt af et omsætningsfald i år. Han mener, at mens hardwarevirksomhedernes omsætning drøner ned, vil der være vækst inden for både software og it-service. Visse områder vil endda klare sig ganske flot. Danmarks dygtigste it-virksomhed 2009 er noget så sjældent som en god ide, der er udtænkt og udviklet i en stor organisation – KMD – og

COMPUTERWORLD Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby Abonnementsservice Har du problemer med leveringen af Computerworld, så kontakt os venligst på computerworld.dk/abonnement Internet www.computerworld.dk Telefon Omstilling: 77 300 300 Fax Salg: 77 300 302 E-mail redaktionen@cw.dk annonce@cw.dk navnenyt@cw.d

Redaktør, Top 100 Kristian Hansen (kh) Redigering/layout, Top 100 Niels Veileborg (-borg) Forsidefoto Torben Klint Redaktionsledelse Jan Horsager (hors), ansvarshavende chefredaktør Kim Stensdal (kist), teknologiredaktør Dan Jensen (dje), erhvervs- og samfundsredaktør Redaktion Mads Bang (mb) Allan Bauer (bauer) Frederik Danvig (fd) Nicolai Devantier (nd)

siden er blevet en veldrevet virksomhed på egne ben med store kunder som PBS og Danske Bank, der også hører til i ejerkredsen. Men den gode ide om at lade virksomheder og organisationer sende rudekuverter elektronisk har foreløbig ført til, at 500 virksomheder fra både den private og offentlige sektor i 2008 sendte 100 millioner digitale rudekuverter. En simpel digital løsning på en udfordring, der måske mere er et irritationsmoment end et problem for brugerne. For vi skal jo have regningerne og kommunikationen. Men digitaliseringen gør det muligt at have den slags samlet på et sted, selvom man ikke lige er til arkivering og dokumenthåndtering derhjemme. Det letter sikkert både sagsbehandling og inddrivelse af penge. Det skal der nok blive lavet undersøgelser af i de kommende år. Nu er det bare afgørende vigtigt, at e-Boks' succes ikke udvikler sig til et monopol. Professor Mogens Kühn Pedersen fra CBS siger det meget præcist i artiklen om e-Boks i dette magasin: ”Flere konkurrerende leverandører ville måske give en tilsvarende større teknologisk konkurrence – og dermed ”smartere” løsninger.” Det kræver naturligvis, at der er et kundegrundlag. Derfor er det også vigtigt, at e-Boks' arbejde med at udvikle en offentlig dokumentboks/ NemSMS ikke bliver en sovepude for kunderne i det offentlige, der gerne hele tiden skal være på udkig efter en ny leverandør, hvis service eller prisniveau kan forbedres.

Nu er det bare afgørende vigtigt, at e-Boks' succes ikke udvikler sig til et monopol.

Jan Horsager, chefredaktør

Torben Daarbak (td) Mads Elkær (mel) Kenneth Hansen (kense) Helle-Lise Ritzau Kaptain (ritz) Klaus Krabbe (kk) Ming Ou Lü (mol) Birte Matsen (bm) Merete Midtgaard (mm) Rune Pedersen (rp) Povl D. Rasmussen (pdr)

Peer Jensen, markedsdirektør Helle Francois Andersen, key account manager Peter Borgquist, key account manager Anja Kjer, key account manager Bettina Thomasen, key account manager

Marketing Karsten Bundgaard, marketingdirektør

Annoncer job/karriere Charlotte Jakobsen, team manager Thomas Lillelund Jensen, account manager

Event og konferencer Maibritt Møller, event- og konferencemanager Annoncer print/online Karsten Bundgaard, kommerciel direktør

Annoncemateriale Kirsten Højrup, chefkoordinator Dorthe Pedersen, salgskoordinator

Henriette Bluhme Pedersen, salgskoordinator Udgiver: IDG Danmark A/S Adm. dir.: Søren Queitsch Økonomidirektør/CFO: Henrik Vig Tryk: Datagraf Trykoplag: 11.800 eksemplarer Distribueret oplag, første halvår 2009: 9.895 eksemplarer Kontrolleret af Dansk Oplagskontrol. Udkommer 38 gange i 2009. ISSN 1604 3472

Eftertryk og kopiering helt eller delvist af artikler må kun finde sted med skriftlig tilladelse.

computerworld top 100 september 2009

SPE2509094 4

09-09-2009 14:06:32

Fujitsu anbefaler Windows Vista® Business.

Hvordan får jeg Danmarks grønneste IT? Du kontakter Fujitsu! Vi har et stort udvalg miljørigtige IT-løsninger, f.eks.: Q ”0 watt-pc & -skærme” der ikke bruger strøm i standby-tilstand Q ESPRIMO P7935 med Intel® Core™2 Quad Processor og en strømbesparelse på op til 60% Q Svanemærkede notebooks Q PRIMERGY TX150 – verdens mest energieffektive server Q Datacenterydelser der kan give op til 40% strømbesparelse Q Infrastructure as a Service (IaaS) baseret på miljøvenlige produkter Fujitsu sætter nye standarder for bæredygtig IT gennem et stort engagement i at gøre vores produkter så miljøvenlige som muligt – fra produktdesign, fremstilling og transport til bortskaffelse af udtjent udstyr. Celeron, Celeron Inside, Centrino, Centrino Inside, Core Inside, Intel, Intel Logo, Intel Atom, Intel Atom Inside, Intel Core, Intel Inside, Intel Inside Logo, Intel Viiv, Intel vPro, Itanium, Itanium Inside, Pentium, Pentium Inside, Viiv Inside, vPro Inside, Xeon og Xeon Inside er varemærker tilhørende Intel Corporation i USA og andre lande.

KLIK RING SPE2509095 5 A4 Top100_09.indd 1 19753-Fujitsu CW

fujitsu.dk 4489 4489 08-09-2009 03/09/0914:24:12 14.18

computerworld top 100 september 2009

SPE2509096 6

07-09-2009 10:07:41

Krisen gør ondt – men langtfra på alle It-branchen begyndte at bløde i 2008, men flere nicher gik pænt frem. Sådan vil det også gå i 2009, lyder det fra analysehuset IDC. Af magasinredaktør Kristian Hansen

øde eller sorte. Så forskellige ser it-direktørernes resultater ud, efter de har gjort status for regnskabsåret 2008. Særligt indtjeningen i hardwareog afsætningsvirksomhederne er i frit fald, viser Computerworlds årlige gennemgang af over 350 it-virksomheders regnskaber med en samlet omsætning på 165 milliarder kroner. Omvendt stiger omsætningen hos både software- og servicevirksomhederne. Hos analysehuset IDC vurderer direktør Per Andersen, at også 2009 vil blive et slemt år for flere i it-branchen. Faktisk vil vi for første gang se en samlet negativ vækst i branchen. ”Der er nu generel enighed om, at 2009 bliver et endog særdeles vanskeligt år, selv om det på ingen måde er alle forretningsområder, der er lige hårdt ramt inden for it-branchen,” siger Per Andersen og vurderer, at omsætningsfaldet vil lande på to procent. Det er først og fremmest salget af hardware, der vil rasle ned, mens IDC fortsat forventer vækst inden for både software- og it-services. ”Visse områder klarer sig endda ganske flot,” fortæller Per Andersen.

Sikkerhed og outsourcring Direktøren peger blandt andet på det store marked for it-outsourcing, hvor IDC forventer en pæn vækst. ”Mange virksomheder ser i deres bestræbelser på at reducere it-omkostningerne på outsourcing som en af de mulige veje hertil,” siger direktøren. Fortsættes side 8 computerworld top 100 september 2009

SPE2509097 7

07-09-2009 10:07:43

Tilsvarende er der områder inden for software, der også vil klare sig ganske godt. ”Mange nicher inden for sikkerhed, middleware og system management oplever stadig ganske høje vækstrater,” lyder det. ”Så alt i alt kommer krisen til at gøre ondt, men langtfra på alle,” konkluderer Per Andersen. Han mener, at der stadig er ganske gode muligheder for at trække vækst ud af markedet med de rigtige produkter og ydelser. Og der er god grund til at rette forretningsstrategien ind efter krisen, for den forsvinder ikke lige med det første. ”Der er ingen tvivl om, at en tilbagevenden til samme markedsvækst som før krisen kommer til at tage en relativ lang periode på mindst to år,” vurderer Per Andersen.

Niche-vinderne styrer fri At nicherne styrer fri af krisen, afspejles i vinderfeltet i årets Top 100-undersøgelse. Vinderen e-Boks har unægtelig fundet sig en lukrativ plads i markedet med et produkt, der når ud til 86.000 virksomheder og 1,8 millioner borgere. Inden for it-service kan kategorivinderen Conscia fremvise en vækstrate på over 100 procent. Specialisten med de mange Cisco-certificerede folk er tilsyneladende også efterspurgt i krisetider. En niche må man også sige, at KVH Europe har fundet sig med satellitbaseret it-udstyr til luksusskibe og tankskibe. Her betaler rederier hundredtusindvis af kroner for at få fjernadgang til skibene og tilgodese besætningernes voksende krav om adgang til bredbånd om bord. Men hardwarebranchen er hårdt ramt. Og KVH oplevede da også i fjerde kvartal 2008 en markant mindre efterspørgsel og forventer det samme i hele 2009. Langtfra alle hardwarevirksomheder kom ud med vækst i omsætningen i 2008. Kontron Technology, der fremstiller bundkort til blandt andet spilindustrien, oplevede et fald i omsætningen på otte procent. Men i et marked, hvor konkurrenterne kæmper for overlevelse, var det nok til at opnå specialprisen i kategorien Storage og industriel hardware i årets Top 100. Næste år kan øvelsen meget vel blive at præsentere de mindst ringe regnskabstal. Men som direktøren hos Kontron siger, så kan man

komme styrket ud af krisen ved at følge den rette strategi i et marked, der konsoliderer sig. Det handler kort sagt om at positionere sig i forhold til konkurrenterne – måske især når det går nedad.

Metodens styrker og svagheder Netop en sammenligning på tværs af branchen er essensen af Computerworlds Top 100-analyse. Metoden bliver jævnligt tjekket og justeret af regnskabseksperter. I år af lektor Jørgen Ravn Elkjær fra Københavns Universitet og kontorchef Kristian Hjulsager fra Danmarks Statistik. Begge er forfatter til flere lærebøger i årsregnskabsanalyse, regnskabsvæsen og økonomistyring. De har en klar opfattelse af, hvad analysen med de fire måleparametre i form af effektivitetsgrad, afkastningsgrad, vækst i omsætning og overskudsgrad kan bruges til – og ikke kan bruges til: ”Set under ét udgør de fire nøgletal en effektiv måde at udpege de særligt bemærkelsesværdige virksomheder,” siger lektor Jørgen Ravn Elkjær og understreger, at man skal læse tallene med en række forbehold. ”Regnskabsdata kan bruges til at kåre den 'bedste' virksomhed som den, der har de bedste nøgletal, men der skal flere analyser til for at udpege for eksempel en samarbejdspartner,” siger Jørgen Ravn Elkjær. Metoden siger altså ikke noget direkte om produkterne, kunderne, eller hvilke samarbejdspartnere virksomheden har.

Hvor effektiv? De fire nøgletal i analysen fortæller forskellige ting om selskabet. Effektivitetsgrad gøres op som omsætningen pr. ansat. Distributøren Actebis Computer A/S, der har en omsætning på omkring 30 millioner kroner pr. ansat, er et af selskaberne i årets analyse med den bedste effektivitetsgrad. Jørgen Ravn Elkjær forklarer, at effektivitetsgraden kan sammenlignes for virksomheder fra samme branche eller med samme måde at arbejde på. ”En grossist vil ret naturligt have en større omsætning pr. medarbejder end en produktionsvirksomhed,” siger lektoren. Fortsættes side 10 Der er ingen tvivl om, at en tilbagevenden til samme markedsvækst som før krisen kommer til at tage en relativ lang periode på mindst to år, siger Per Andersen, administrerende direktør for analysevirksomheden IDC Nordic. Foto: Mikael Rieck

computerworld top 100 september 2009

SPE2509098 8

07-09-2009 10:07:47

Brug Projectplace. Så er alle opdateret 24/7. Klik ind og prøv gratis i dag

Dokumenthåndtering

Versionsstyring

Issue Management

Online møder

Egne projektmodeller

Hvad er dine største udfordringer som projektleder? Projectplace er et webbaseret projektværktøj. Men du kan

Portefølje styring

Opgave styring

også se det som din digitale kollega, der samler alle tråde.

Det hjælper med at holde dine kolleger og kunder opdateret. Det øger og dokumenterer fremdriften i dit projekt. Og det kommunikerer på tværs af grænser, organisationer og IT-

systemer. Projectplace er lige så sikkert som det er nemt at

bruge. På 10 år er det blevet Europas førende Software as a

Service med over 100.000 aktive brugere i alle typer brancher og virksomhedsstørrelser.

Et godt sted at arbejde. Sammen. www.projectplace.dk

SPE2509099 9

08-09-2009 14:35:06

Derfor er det heller ikke overraskende, at distributører ligger højt i denne del af analysen, der naturligvis ikke står alene.

Evnen til at udnytte egne ressourcer Et andet nøgletal i analysen er afkastningsgrad. Her er tale om forholdet mellem selskabets samlede aktiver – for eksempel bygninger, teknologier, vidensressourcer og goodwill – og det overskud, som virksomheden har præsteret. Kort sagt fortæller afkastningsgraden noget om firmaets evne til at udnytte egne ressourcer og aktiver. Jørgen Ravn Elkjær fortæller, at afkastningsgraden er et af de 'klassiske og meget robuste nøgletal'. ”Det har den fordel, at sammenligning mellem virksomheder fra forskellige brancher er mulig. Niveauerne skal dog tolkes med en vis forsigtighed, da blandt andet afskrivningsprincipper har indflydelse på værdien af nøgletallet,” forklarer han. Blandt virksomhederne med den bedste afkastningsgrad i årets undersøgelse er Multidata, der vinder årets sværvægterpris og har en afkastningsgrad på 54 procent med aktiver for 171 millioner kroner og et overskud på 92 millioner kroner.

Købmandskab Det tredje nøgletal er overskudsgraden. Hvor god købmand er virksomheden? Overskudsgraden måles som forholdet mellem omsætningen og indtjeningen. Her kommer man tæt på, hvor meget virksomheden skal omsætte for at generere det overskud, den har præsteret? Eller med andre ord: Hvor god er selskabet til at udnytte markedet og produkterne? I årets analyse har selskabet Mach ApS den bedste overskudsgrad – i øvrigt tæt efterfulgt af e-Boks. Faktisk adskiller kun et procentpoint de to selskaber. Mach ApS leverer opgørelses- og afregningssystemer til store teleselskaber, hvilket i 2008 gav en overskudsgrad på 44,2 procent med en omsætning på 404 millioner kroner og et overskud på 178 millioner kroner. Lektor Jørgen Ravn Elkjær kalder overskudsgraden 'et andet klassisk nøgletal'. ”Det er afgørende, at omsætningen skaber et tilstrækkeligt overskud,” siger han.

Hvem går frem – og tilbage Det fører frem til sidste og fjerde nøgletal: vækst i omsætningen. Væksten måles naturligvis som vækst i omsætning i forhold til året før. Omsætningsvæksten siger noget om, hvem der er på vej frem, hvem der står stille, og hvem der går tilbage. I årets undersøgelse har Tre-For Bredbånd A/S den største vækst i omsætningen, men selskabet slæber samtidig rundt på et dundrende underskud. ”Vækst i omsætning er væsentlig, når blot virksomheden er rentabel. Det er dog sådan, at kraftig vækst i omsætningen kan ske samtidig med en ukontrolleret stigning i omkostningerne, og dermed kan vækst indebære en øget risiko,” advarer Jørgen Ravn Elkjær. Fordi alle fire parametre indgår i den samlede score, vil virksomheder som Tre-For Bredbånd A/S måske nok score højt på et nøgletal som vækst, men score meget lavt på andre, der tager højde for, at bundlinjen naturligvis også skal være i orden. På den samlede liste ligger Tre-For Bredbånd A/S da også i den absolut tungeste ende. Lektoren forklarer, at summen af nøgletallene på denne måde kan bruges til at udsøge værdige kandidater.

Sovereign-score og lister Netop summen af et firmas placering på hvert af de fire målepunkter udgør selskabet såkaldte sovereign-score. Den bedst mulige sovereign-score er fire – for at opnå det, skal man på en gang kunne opvise 10

it-branchens bedste overskudsgrad, effektivitetsgrad, afkastTop 100-metoden måler fire nøgletal, hvor hver virksomhed får en placering i forhold til hinanningsgrad og vækst i den. Summen af virksomhedens placeringer omsætning. udgør selskabets sovereignscore, hvor laveste score altså udgør den bedste score. Årets magasin bringer en række lister sorteret efter scoren. Den første Hvor effektiv? Effektivitetsgrad er lig omsætningen pr. ansat. Det siger noget om effektiviteten er Top 100-listen (side i virksomheden. 25), der kort sagt er de 100 it-firmaer med DanHvor god købmand? Overskudsgrad er lig indtjemarks bedste regnskaningen over for omsætningen. Tallet fortæller, ber. Derudover bringes hvor meget virksomheden skal omsætte for at genere det overskud, den har præsteret. Eller fire lister i kategorierne: med andre ord: Hvor god er virksomheden til at software, hardware, udnytte markedet og produkterne? service og afsætning. Endelig findes tre anHvor god til at udnytte egne ressourcer? Afkastdre lister: De hurtigst ningsgrad er lig indtjeningen over for selskabets aktiver. Tallet udtrykker virksomhedens evne til voksende, største fald at udnytte egne ressourcer eller aktiver. i omsætning samt en alfabetisk totalliste baHvor formstærk? Vækst er årets omsætning i forgerst i magasinet med hold til året før. Omsætningsvæksten indikerer, hvem der er på vej frem, hvem der står stille, og noteapperat. hvem der taber. Redaktionen har bestræbt sig på at få it-virksomhederne placeret i de rigtige kategorier og har vurderet hvert enkelt selskab. Grænsen mellem, hvad der eksempelvis er et konsulenthus og en systemintegrator, er imidlertid flydende og afhænger meget af den enkelte persons opfattelse og vurdering af markedet. Som tommelfingerregel har redaktionen placeret selskabet efter, hvor størstedelen af omsætningen stammer fra. Såfremt du mener, at Computerworld har overset selskaber eller placeret nogle forkert, hører vi gerne fra dig, så vi kan rette op på det i næste års udgave af Computerworld Top 100. Kontorchef Kristian Hjulsager fra Danmarks StaLangt størstedelen tistik (øverst) og lektor Jørgen Ravn Elkjær fra af de tal, der danner Københavns Universitet. baggrund for tabellerne i Top 100-magasinet, er offentliggjorte regnskabstal indhentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Alle selskaber har imidlertid ikke pligt til at oplyse særlige poster i årsregnskabet. Computerworld har valgt at estimere omsætningen for omkring 30 markante it-virksomheder, der ikke offentliggør omsætningstal af konkurrencehensyn. Det vil fremgå som note på side 138-139 i magasinet. 

Top 100-metoden

I årets undersøgelse har Tre-For Bredbånd A/S den største vækst i omsætningen, men selskabet slæber samtidig rundt på et dundrende underskud.

computerworld top 100 september 2009

SPE25090910 10

07-09-2009 10:07:49

SPE25090911 11

09-09-2009 08:45:48

Vinder Top 100 2009

Den gode idé - og en kassekredit

computerworld top 100 september 2009

SPE25090912 12

09-09-2009 10:12:53

Med otte mand og Henrik Andersen i spidsen leverer e-Boks årets bedste it-regnskab. Ideen til selskabet blev undfanget i en idékasse hos KMD, der netop har solgt sin andel af projektet. Af Kristian Hansen og Thomas Jensen Foto: Torben Klint

computerworld top 100 september 2009

SPE25090913 13

09-09-2009 10:12:55

Vinder TOP 100 2009

or ni år siden smed to ansatte en lap papir i en idékasse hos itgiganten KMD. På papiret stod, at man burde lave et sikkert og formelt sted på nettet til at afsende og opbevare dokumenter. Det vil lette borgernes håndtering af de mange dokumenter, de får alle mulige steder fra Da ideen landede på direktionens bord, var der begejstring. ”Det er simpelthen den bedste idé, jeg har set i min tid som direktør for KMD, og det tog os heller ikke mere end ti minutter at sætte det i gang”, sagde administrerende direktør Lars Monrad-Gylling i 2001 til Computerworld. Herefter er historien i korte træk, at det daværende DMdata, PostDanmark og siden PBS blev tilknyttet projektet. Helt fra starten var det meningen, at der skulle store spillere til at løbe det i gang, har Lars Monrad-Gylling forklaret. ”Der er tale om et infrastruktur-projekt, hvor brugere og kunder bare skal være til stede. Ellers er det ligesom at eje en telefon uden nogen at ringe til” Direktør Henrik Andersen har været med om bord lige fra e-Boks' begyndelse. ”Vi kom af en god ide og en kassekredit,” siger han. Og faktisk er det lidt usædvanligt, at større organisationer overhovedet formår at føde ideer på denne måde, vurderer erhvervsmanden og forfatter til flere ledelsesbøger, Lars Kolind. ”Der opstår masser af ideer i store virksomheder, men næsten alle dør inden fødselen,” siger han. Hvis de ideer skal udnyttes, kræver Lars Kolind det særlig opmærksomhed, for eksempel at en bestemt medarbejder er ansvarlig for at samle ideerne op og sørge for, at de får et liv i eller uden for organisationen, forklarer professor i innovationsledelse Thomas Ritter fra CBS. Platformen for indsamling af ideer kan være en idépostkasse eller en mail, man kan sende til, mens evalueringen kan være direktionen eller som på Grundfos, hvor man ligefrem har en organisation i organisationen kaldet New Business med eget budget, egen stab og endog egen bestyrelse. Professoren forklarer, at ideer i en kompleks verden kan komme internt fra organisationen eller udefra. Og det vil være uklogt at afskære sig fra det ene, for som han siger: ”Der er stor sandsynlighed for, at en organisation med 3.000 ansatte som KMD kan komme med en god ide.”

Der opstår masser af ideer i store virksomheder, men næsten alle dør inden fødselen.

Bryster sig af tennisdarling I dag arbejder e-Boks med at fremme kendskabet til selskabet. Senest med et sponsorat af tennisspilleren Caroline Wozniacki. ”Når alt kommer til alt, er vi jo blot en lille applikation på nettet, og der kan hun være med til at sætte ansigt på os,” siger Henrik Andersen. Han forklarer, at det er væsentligt at have en profil, der skal agere spydspids i kampen for at vinde nye brugere til den elektroniske e-postkasse. Idéen om e-Boks kræver da også, at man samler tilpas mange leverandører af dokumenter som banker, forsikringsselskaber og store firmaer, der sender stakkevis af lønsedler ud, så borgerne ønsker at oprette en profil hos e-Boks. Men omvendt skal e-Boks også tiltrække tilstrækkeligt mange brugere til, at virksomheder vitterligt kan spare porto ved udsendelse af lønsedler ved at tilmelde sig tjenesten. Antallet af modtagere er e-Boks godt tilfreds. I 2008 var 1,8 millioner personer tilmeldt den gratis tjeneste. På afsender-siden var omkring 500 virksomheder tilmeldt med en sam14

let volumen i 2008 på 100 millioner sendte digitale rudekuverter, oplyser direktøren. Omsætningen er vokset med 56,7 procent, så den landede på 52 millioner kroner i 2008. Væksten skyldes ikke en enkeltbegivenhed, forklarer direktøren. ”Den er et udtryk for organisk vækst på flere store kunder,” siger Henrik Andersen og henviser til de store afsendere af post som Danske Bank og medejeren PBS. ”Og så havde vi rigtig meget gang i kommunernes lønsedler sidste år.” Men der er fortsat rum til vækst for e-Boks-konceptet, da der samlet set suser godt en milliard kuverter rundt i Danmark om året, vurderer Henrik Andersen. ”Halvdelen af dem får vi aldrig fat i, fordi det er direct mail, reklamer og postkort, men den anden halvdel skulle vi gerne have en god bid af,” siger direktøren, som forventer, at selskabet i 2009 vil nå op på 130 til 140 millioner af de 500 millioner kuverter, der er interessante for e-Boks.

Slank organisation De 100 millioner e-Boks-dokumenter sendte omsætningen pr. medarbejder op på 6,5 millioner kroner i 2008, hvilket normalt er en høj effektivitetsgrad for en softwarevirksomhed. Men det skyldes et bevidst valg om kun at koncentrere sig om kerneforretningen, selve e-Boks-applikationen, mener Henrik Andersen. ”Den lille, snævre organisation er et udtryk for, at vi i virkeligheden har mange konsulentydelser rundt omkring os. Vi køber mange ting ude i byen,” siger han. Som eksempel peger Henrik Andersen på, at e-Boks har outsourcet brugersupporten til ISS, som har 10 til 15 personer siddende i et call center til at tage sig af alle brugerhenvendelser. ”Vi tror på, at det er man bedst til andre steder. Hvis vi skulle have supporten her i huset, ville de ansatte være delvist beskæftigede i nogle perioder og overbelastede i andre. Det kræver en vis volumen at drive et call center,” siger Henrik Andersen. ”En anden årsag til vores relativt lille medarbejderstab er, at al vores drift foregår ude af huset.” Driften af e-Boks, der i øvrigt er en db2-database, mens frontenden er baseret på Microsoft SQL, foregår hos den nu tidligere ejer KMD. KMD, der blev opkøbt af en kapitalfond i slutningen af 2008, valgte i marts 2009 at sælge sin andel af e-Boks til Post Danmark og PBS, fordi det ikke passede ind i KMDs kerneforretning. I 2007, da KMD stadig var en del af ejerkredsen, udvidede e-Boks sit driftsmæssige engagement med KMD ved at indgå en længevarende aftale om køb af kapacitet og drift af e-Boks-applikationen, en aftale der stadig gælder i dag. ”Det giver mening at have mainframes stående til vores type forretning med de krav, vi har til sikkerhed. Det er så nok også lidt dyrere – måske. Det er i hvert fald mere effektivt. Det gør, at jeg kan sove trygt om natten vel vidende, at KMD’s overvågningscenter i Aalborg overvåger vores maskiner 24 timer i døgnet.” Ifølge Henrik Andersen var kapaciteten i etableringsårene væsentlig større end behovet i forhold til antal brugere, afsendere og trafik på eHenrik Andersen, e-Boks boks.dk. ”Det var en meget stor maskine i forhold til en meget lille omsætning, hvilket man også har kunnet aflæse i vores gamle regnskaber. Maskinen står der stadig. Nu har vi bare en volumen og kundemængde, der passer til den,” siger han. De gode takter kan aflæses i årets resultat for 2008, der med en overskudsgrad på 43,2 procent landede på 17,7 millioner kroner. E-boks har

Vi køber mange ting ude i byen.

computerworld top 100 september 2009

SPE25090914 14

09-09-2009 10:12:56

Vinder TOP 100 2009

E-Boks er sponsor for den danske tennisspiller Caroline Wozniacki, som her er fanget i en serv til Petra Martic fra Kroatien under U.S. Open i New York 3. September 2009. Foto: Scanpix

dermed sorte tal på bundlinjen for tredje år i træk efter et samlet underskud på 50 millioner kroner i årene 2002 til 2005. Dermed lader det til, at ideen fra de to ansatte hos KMD er blevet voksen og flyveklar. Endnu en årsag til den slanke organisation skal findes på udviklingssiden i selskabet. E-Boks har fire udviklere ansat til at udvikle og designe nye features til e-Boks, nogle gange dog i samarbejde med specialister udefra. ”Men projekterne er altid drevet af vores udviklingschef og udviklingsafdeling,” siger Henrik Andersen. Når en ny feature så er designet og måske produceret i en klikbar

html-version eller lignende, overlader e-Boks-udviklerne kodearbejdet til andre, for eksempel KMD. ”Der er nogle områder, hvor det er fornuftigt at eje viden, for det er jo bagsiden af medaljen, når man køber konsulentydelser – at den gode viden ikke bliver aflejret hos e-Boks, men hos konsulenthuset,” siger Henrik Andersen. Det var ikke tidligere et stort tema, fordi KMD altså indtil foråret i år var en del af ejerkredsen i e-Boks. Henrik Andersen mener dog ikke, at KMD’s farvel til ejerkredsen får den store betydning for e-Boks. Fortsættes side 16 computerworld top 100 september 2009

SPE25090915 15

09-09-2009 10:12:59

Vinder TOP 100 2009 ”De sidste tre til fire år har KMD primært spillet en drift- og leverandørrolle for os, og den rolle er fuldstændigt uændret,” siger Henrik Andersen. Han lægger dog samtidig ikke skjul på, at KMD har spillet en rolle med at hjælpe med at få alle landets kommuner til at benytte e-Boks, ligesom PBS og Post Danmark spiller samme rolle for deres respektive kunder. Henrik Andersen mener stadig, at KMD vil kunne hjælpe e-Boks i mange sammenhænge. ”KMD har en stor konsulentforretning, som vi kan trække på, og jeg håber da, at vi, selvom vi skal betale markedspris, stadig har lidt hjerterum derovre, så vi kan komme først i rækken, hvis det kniber,” siger han. Sidste år fortalte KMD-direktøren til Computerworld, at e-Boks kunne låne konsulenter efter behov, men sådan er det dog ikke længere. ”Nu er det aftalt helt præcist, hvor mange konsulenter, hvor mange timer og til hvilken pris. Det var det måske også før i tiden, men der var lidt mere elastik. Til gengæld var opgaverne dengang heller ikke så omfattende. Så e-Boks og KMD er stadig venner,” siger Henrik Andersen.

Hackerangreb udefra E-Boks køber sig også til hjælp, når sårbarheden over for angreb udefra skal testes. ”Vi bruger hvert år et eksternt konsulenthus til at lave både planlagte og ikke-planlagte hackerangreb mod os for at se, om der er svage punkter. Indtil nu har der ikke været noget voldsomt kritisk, men der er steder, hvor vi har strammet lidt op,” siger Henrik Andersen. I det hele taget fylder sikkerheden meget for selskabet. Produktionen af de dokumenter, der sendes ud via e-Boks, foregår i krypterede miljøer, og når dokumenterne hentes af brugerne, er der identifikation i form af blandt andet digital signatur eller bank-login, mens transmissionen undervejs foregår via en SSL-forbindelse med 128 bit-kryptering. Desuden bliver dokumenterne i e-boksen sendt af sted som ”billeder”, det vil sige som pdf-dokumenter. ”Vi spurgte i 2001 forbrugerne om, hvor vigtig sikkerhed var, og det var hamrende vigtigt, fordi e-Boks var lidt ukendt. I dag er sikkerhedsaspektet modnet. Det er stadig vigtigt, men nu er det i højere grad brugerfordele som overblik, tidsbesparelse og fordelen ved at kunne samle sine dokumenter på et sted, der er afgørende,” siger Henrik Andersen. ”Derfor lytter vi også meget til vores brugere ad forskellige kanaler.” E-Boks benytter fokusgrupper, bruger- og tilfredshedsanalyser og har ris/ros-knapper på e-boks.dk. ”Bare vi flytter et faneblad en millimeter, er der nogle, der mener, det enten er godt eller skidt,” fortæller Henrik Andersen. I brugeranalyserne stiller e-Boks gerne en del åbne spørgsmål, hvor brugerne kan komme med ideer eller forslag til forbedringer af e-Boks. Svarene bliver delt op i idekataloger for at finde ud af, om de kan bruges, eller de er for urealistiske. ”Og så bruger vi informationsarkitekthuse til at vise os, hvordan man bør gøre tingene, for eksempel i forbindelse med ændring af indbakkesystemet ud fra de brugerinput, vi har fået. Man kan jo godt blive lidt hjemmeklog og derfor have brug for andres meninger,” siger Henrik Andersen. Når e-Boks har fået nogle bud på, hvordan det kan gøres, inviterer man udvalgte brugere ind for at prøve en klikbar løsning. ”Det er en af måderne at levere værdi til forbrugerne,” mener Henrik Andersen. I kraft af selskabets ejerkreds er e-Boks også i stand til at sende en såkaldt pre launch-løsning i test hos ejernes flere tusinde medarbejdere, fortæller e-Boks-direktøren. ”På den måde kan vi få luget de sidste småting af vejen, inden ændringerne går i drift på sitet. Ulempen er selvfølgelig, at vi ikke kan ændre noget fra den ene dag til anden, fordi det har tonsvis af implikationer på 16

forskellige ting, for eksempel hos bankerne, hvor man også kan tilgå eBoks,” siger Henrik Andersen. ”Men når det kommer til stykket, er det måske meget godt, at vi ikke bliver til sådan et modefænomen, der skifter med efterårets farver. Man laver jo heller ikke motorvejene om hvert tredje år, fordi det ser bedre ud. Vi ændrer funktioner og laver noget om, når det giver nytte.” En sådan ændring kom i første halvdel af 2009, hvor e-Boks fik en ny indbakke med drag and drop, hvor man kan trække dokumenterne rundt i forskellige mapper, ligesom man kan på sin lokale maskine.

Thorborg tester e-Boks Men hvordan ser e-Boks så ud fra et brugersynspunkt? Det har Martin Thorborg, medstifter af Jubii, Spamfighter og iværksætterportalen Amino.dk, et bud på. ”Jeg har brugt e-Boks siden starten, vil jeg tro, og jeg synes egentlig, at det fungerer meget fornuftigt. Der var lidt usability-problemer i starten, men i dag ser jeg ikke de store problemer,” siger Martin Thorborg. ”Jeg bruger det, når jeg går ind via min Danske Bank-konto og trykker på e-Boks. Det gør jeg dog ufatteligt sjældent. Det er mest, når skattevæsenet vil have nogle oplysninger, og der må jeg jo indrømme, at det er en fantastisk ting, at man i stedet for at rode igennem 17.000 forskellige lamme stykker papir kan finde det hele samlet elektronisk mange år tilbage.” Martin Thorborg ser også et par andre fordele ved den elektroniske postkasse. ”Det må også være dejligt for folk, hvis huset brænder, der er indbrud, eller hvis de blot er nogle rodehoveder ligesom mig, at man har sine dokumenter et sikkert sted,” siger han. ”Den eneste ulempe er, at rigtig mange brugere får kategoriseret mails fra e-Boks som spam. Det er jo dybt irriterende. Det har vi selvfølgelig i Spamfighter fået ordnet for længe siden, men jeg kunne forestille mig, at det stadig er et Henrik Andersen, e-Boks problem i mange andre spamfiltre, der er endnu mere aggressive end vores,” siger Martin Thorborg. ”Det kan jo betyde, at folk med jævne mellemrum simpelthen ikke får besked om, at der er kommet post. Så der mangler helt klart en sms-funktion. Eller et twit fra Twitter eller what ever. Jeg er nærmest ligeglad.” Martin Thorborg mener, at e-mails er for ustabile som beskedfunktion. ”Jeg har været ude for, at en mail har forputtet sig på en eller anden måde, og lige pludselig har man ikke fået betalt ejendomsskat eller noget i den stil, og det er møgbelastende, så hvis der er mulighed for at få en sms hver gang, der er noget i e-Boks, ville det være optimalt.” En sms-løsning er da heller ikke langt ude i fremtiden, efter Økonomistyrelsen i maj måned valgte e-Boks som leverandør af en digital dokumentboks til det offentlige. I den digitale dokumentboks integreres nemlig også en sms-løsning, NemSMS, der skal give offentlige myndigheder og institutioner mulighed for at sende sms’er til borgerne med alt lige fra påmindelser om, at man skal aflevere sine biblioteksbøger til at få ændringer af sin status på ventelister og påmindelser om aftaler på hospitalet. ”Der er en masse ønsker, krav og ideer fra kommuner, regioner og staten, der giver nye funktioner, og som vil komme alle e-Boks-brugerne

Man laver jo heller ikke motorvejene om hvert tredje år, fordi det ser bedre ud. Vi ændrer funktioner og laver noget om, når det giver nytte.

Fortsættes side 18

computerworld top 100 september 2009

SPE25090916 16

09-09-2009 10:13:00

www.sas.com/dk

Det er altid godt at have ĂŠn med, der har prĂ¸vet turen fĂ¸r

Sherpa er tibetansk og betyder â&#x20AC;&#x2122;folk fra Ă¸stâ&#x20AC;&#x2122;. Det er samtidig betegnelsen for de guider, der er nĂŚrmest uundvĂŚrlige, nĂĽr Himalayas bjergtoppe skal besejres. Sherpaerne er hĂ¸jt ansete for deres dybe kendskab til terrĂŚnet, deres erfaring og ekspertise i bjergvandring, deres utrolige udholdenhed og evne til at klare sig i hĂ¸jderne.

Efter mere end 30 ĂĽr pĂĽ markedet har SAS Institute en referenceliste, der lyder som en luksusudgave af erhvervslivets BlĂĽ Bog. Vi takker ydmygt for tilliden og vover det enkle spĂ¸rgsmĂĽl: HĂ¸rer din virksomhed ikke ogsĂĽ hjemme i dette selskab? Mere end nogensinde skal der bestiges nogle knolde, hvis man vil til tops inden for sit konkurrenceomrĂĽde. Det er lige fĂ¸r, man starter hver morgen med at tage iltmaske og SLJVNR Sn *RGW DW GHU ÂżQGHV HUIDUQH IRON PDQ NDQ IÂĄOJHV med. SAS-konsulenterne er konstant eksponeret for komplicerede problemstillinger og himmelhĂ¸je kundekrav. Kombineret med deres indbyrdes konkurrencementalitet skaber det fagfolk, som i dĂŠn grad ved, hvad de taler om.

De lever af at se muligheder, lĂ¸sninger og vĂŚrdier, hvor der for andre blot er et uigennemtrĂŚngeligt vildnis af indbyrdes urelaterede data. De navigerer uden kort og kompas â&#x20AC;&#x201C; som om de har indopereret nogle koordinater i hjernen, som kun de kender. Det har de ogsĂĽ! SAS-konsulenterne har kun ĂŠt mĂĽl med deres eksistens: At du skal kunne opleve og dokumentere vĂŚrdien af din investering i SASÂŽ â&#x20AC;&#x201C; hver eneste dag. Til gavn for din virksomheds fortsatte opstigen. Og ikke mindst din egen.

SAS og alle SAS Institute Inc.â&#x20AC;&#x2122;s produkter og ydelser er varemĂŚrker eller registrerede varemĂŚrker af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. ÂŽ indikerer registrering i USA og andre lande. SAS Institute A/S, KĂ¸benhavn, er et datterselskab af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. ÂŠ Copyright 2009

SPE25090917 17

08-09-2009 14:38:32

Vinder TOP 100 2009

Jeg har været ude for, at en mail har forputtet sig på en eller anden måde, og lige pludselig har man ikke fået betalt ejendomsskat eller noget i den stil, og det er møgbelastende, så hvis der var mulighed for at få en sms hver gang, der er noget i e-Boks, ville det være optimalt, siger Martin Thorborg, medstifter af Jubii, Spamfighter og iværksætterportalen Amino.dk

til gode. Men statsboksen bliver udviklet oven på samme infrastruktur som e-Boks. Vi tager det bedste fra vores katalog med. Det er jo en del af grunden til, at vi har vundet udbuddet,” siger e-Boks-direktør Henrik Andersen. E-Boks blev i første omgang udvalgt sammen med CSC til at byde på den offentlige dokumentboks, men i januar 2009 aflyste Økonomistyrelsen udbuddet og meddelte, at man i stedet ville forhandle med de to leverandører særskilt. Officielt blev aflysningen af udbuddet begrundet 18

med, at de to bud fra e-Boks og CSC ikke var ”konditionsmæssige”, men styrelsen ønskede ikke at uddybe, hvad der lå i det. Der har således været spekulationer fremme om, at Økonomistyrelsen var utilfreds med prisen for de to bud, men det afviser Henrik Andersen. “Nu kan jeg kun tale for e-Boks, men jeg tror ikke, at det havde med prisen at gøre. Jeg tror snarere, det havde noget med den løsning, vi havde tilbudt, at gøre. Vores bud var nødt til at tage hensyn til, at der også er en eksisterende e-Boks, og det var i første omgang ikke forligneligt med

computerworld top 100 september 2009

SPE25090918 18

09-09-2009 10:13:02

Vinder TOP 100 2009 Fakta om e-Boks A/S Nummer 1 i årest Top 100-analyse

Placering

Administrerende direktør: Henrik Andersen. Bestyrelse: Knud Børge Pedersen (formand), Torsten Fels, Flemming Lauridsen Jensen og Per Terp.

Sovereignscore

Top 3 - branchesoftware

Vinder af specialprisen “Bedste branchesoftware-firma”.

Virksomhed

E-Boks A/S

TIA Technology A/S

173

Forretningsområde: Udbyder en gratis 3 Telebilling A/S postboks på nettet, hvor brugerne kan modtage og opbevare personlig post fra private og offentlige virksomheder, der betaler for tjenesten.

205

56,7

43,2

37,9

6,5

Sovereign score

Effektivitets grad

Placering blandt Top 100-virksomhederne

Afkastnings grad

Top 100-undersøgelsens resultater: e-Boks A/S Overskuds grad

E-Boks-produktet vil udvikle sig i en bestemt retning mod de offentlige dokumenter. Det medfører en udvidet forretning, fordi der vil være mange offentlige dokumenter, der i dag ikke sendes via e-Boks, men som vi fremover måske får.

Vækst i omsætning

statsboksen,” siger Henrik Andersen. Udbuddet af den offentlige dokumentboks/NemSMS kommer til at koste det offentlige lige over 100 millioner kroner. For de mange millioner skal e-Boks skabe en løsning, så offentlige dokumenter kan tilgås via borger.dk, virk.dk og på kommunernes hjemmesider. Dokumenterme kan fortsat læses i e-Boks, men altså også på en offentlig hjemmeside som borger. dk, eller alle kommunernes hjemmesider. Og for e-Boks kommer den offentlige dokumentboks til at Henrik Andersen, e-Boks betyde to ting, mener e-Boks-direktøren. ”E-Boks-produktet vil udvikle sig i en bestemt retning mod de offentlige dokumenter. Det medfører en udvidet forretning, fordi der vil være mange offentlige dokumenter, der i dag ikke sendes via e-Boks, men som vi fremover måske får,” siger Henrik Andersen. Samtidig medfører statsboksen også, at e-Boks i de kommende måneder vil fordoble antallet af ansatte. Selskabet er siden 1. januar i år allerede vokset til 12 medarbejdere, dertil kommer 10 til 15 konsulenter fra KMD, som er blevet tilknyttet arbejdet med at designe den nye, statslige dokumentboks.

Metoden for Top 100-undersøgelsen er beskrevet på side 6-10

Nøgletal e-Boks A/S, mio. kr. 2008

Vi har ikke fået noget forærende Henrik Andersen afviser dog, at e-Boks med den offentlige løsning i ærmet på det nærmeste skaber et monopol på dokumenthåndtering i Danmark. ”Der er mange hundrede millioner af grunde til, at vi ikke har monopol. Nemlig alle de dokumenter, der ikke bliver sendt igennem os,” siger Henrik Andersen. ”Vi er jo ikke kommet sovende til det her. Vi har produceret en værdikæde, der gavner både i den ene og den anden ende. Vi har vist den til markedet, som har taget den til sig, og som gerne vil betale for den.” Desuden står det enhver frit at bygge sin egen konkurrent til e-Boks, mener Henrik Andersen. ”Vi har arbejdet os frem til den position, vi har i dag, med flid, ydmyghed, en del investeringer og noget risiko. Derfor synes jeg ikke, at man kan sige, at vi har fået et monopol forærende,” siger han. De direkte konkurrenter er dog svære at få øje på. Henrik Andersen peger selv på virksomheders egne portaler, almindelig e-mail og den fysiske, håndbårne post. ”Men ved e-mail er der sikkerhedsniveauet til forskel. Mange har svært ved at håndtere krypterede mails, ligesom dokumenterne her vil ligge på brugernes egne pc’er frem for i sikre miljøer hos e-Boks, og hvad angår den håndbårne post, er der prisen til forskel. Altså, vil man helst betale en krone pr. brev i e-Boks eller 5 til 10 kroner eller mere?” spørger Henrik Andersen. ”Og med hensyn til virksomhedernes egne portaler er der tale om modsatrettede interesser, for forbrugerne vil gerne have det samlet ét sted. Vi snakker om infrastruktur her. Og selv om jeg sidder på en del af infrastrukturen, er jeg nødt til at sige, at det ikke giver så meget mening, at vi har fire sæt motorveje.” Professor Mogens Kühn Pedersen fra CBS med speciale i digital forvaltning mener nu, at en konkurrent til e-Boks slet ikke ville være så tosset.

Omsætning

52,0

Resultat af primær drift

22,5

Resultat før skat

23,6

Resultat efter skat

17,7

Egenkapital

54,6

Antal ansatte

Aktiver

59,3

Tidligere års nøgletal, mio. kr. 2007

2006

2005

2004

Omsætning

33,2

25,2

13,9

8,5

Resultat før skat

12,8

3,5

-10,8

-20,8

Resultat efter skat

7,4

4,6

-10,1

-15,9

Egenkapital

36,9

29,5

25,0

35,0

Antal ansatte

Fortsættes side 20 computerworld top 100 september 2009

SPE25090919 19

09-09-2009 10:13:04

Vinder TOP 100 2009 ”Flere konkurrerende leverandører ville måske give en tilsvarende større teknologisk konkurrence – og dermed “smartere” løsninger,” siger han. Professoren henviser til, at e-boks-dokumenter i dag er pdf-filer – og ikke XML-skemaer. ”Derfor kan de dokumenter, som ligger i e-boks, ikke bidrage synderligt til yderligere effektivisering af digital forvaltning,” siger Mogens Kühn Pedersen. En øget effektivisering beror på, at data bliver udvekslet i digitale formater som for eksempel XML-format – det er for eksempel UBL til nemhandel, som er i familie med XML og udvekslingsformater til EU-myndighedssamarbejde, forklarer Mogens Kühn Pedersen. Han tror dog, at at e-Boks i sidste ende er en gevinst for den digitale forvaltning. ”Jeg tror, at borgernes brug af eBoks vil skærpe appetitten på at få digital signatur,” siger han. Også i det offentlige bliver det vigtigt for konceptet at få både Henrik Andersen, e-Boks afsender- og modtager-siden af dokumenter med. Mogens Kühn Pedersen lufter derfor ideen om at ”vende bøtten” for tilslutning til e-Boks i det offentlige for borgerne. ”Således at den enkelte i stedet for at skulle tilmelde sig e-Boks snarere skal huske at “framelde” sig e-Boks, hvis ikke man ønsker denne service, men i stedet vil betale for at modtage breve ind ad brevsprækken. Den situation er vi langt fra i – måske vi skulle have en e-Boks-lov svarende til en Nem-handel-lov?,” spørger professoren.

Vi redder jo ikke planeten ved at lave e-Boks-rudekuverter, men det er klart en fordel. Og de 100 millioner dokumenter svarer til 1.600 ton papir.

Post Danmark: Elsparepærer bedre end e-Boks Monopol eller ej, så gavner det miljøet, når et brev sendes via e-Boks frem for den traditionelle post, viser en undersøgelse, som selskabet har fået foretaget af Force Technology, der er specialiseret i at foretage livscyklusanalyser. Dermed har endnu en dimension, der ikke fra starten var beskrevet på papirlappen fra idékassen, føjet sig til projektet. Undersøgelsen, der er baseret på de lige under 100 millioner dokumenter, der blev sendt gennem e-Boks i 2008, konkluderer, at de digitale rudekuverter har skånet miljøet for udledning af 1.650 ton CO2, eller hvad der ifølge Force Technology svarer til 190 danskeres årlige udledning af CO2. ”Vi redder jo ikke planeten ved at lave e-Boks-rudekuverter, men det er klart en fordel. Og de 100 millioner dokumenter svarer til 1.600 ton papir,” siger Henrik Andersen fra e-Boks. Ifølge en undersøgelse fra papirgrossisten Map Danmark er papirforbruget siden 1995 dog alligevel vokset med 20 procent fra 50.000 til 60.000 ton i år. Og besparelsen ved brug af e-Boks imponerer da heller ikke ligefrem e-Boks-ejeren Post Danmark – der i parentes bemærket fortsat i høj grad lever af papirforsendelser. ”For den enkelte afsender og i særdeleshed for brugerne af e-Boks er forskellen praktisk talt lig nul,” sagde kommunikationschef i Post Danmark, Lars Kaspersen, til politiken.dk i juni måned. Han pegede samtidig på, at det for den enkelte ville være 33 gange mere effektivt at udskifte en 60 watts pære med en energisparepære. ”Det er jeg sikker på, han har ret i, men svaret er jo, at begge dele er vigtige. Husholdningerne skal bruge mindre energi ved at bruge elsparepærer, elspareskinner og andre ting. Og så skal vi også bruge e-Boks. Alle de små ting giver jo et resultat i sidste ende,” siger Henrik Andersen. Undersøgelsen af miljøfordelene ved e-Boks er baseret på, at man bru20

ger to minutter til at læse et e-Boks-dokument. Bruger man for eksempel 10 minutter, forsvinder næsten hele miljøfordelen ved at bruge e-Boks. ”Det er tankevækkende i en tid, hvor også det offentlige har travlt med at gøre alle forsendelser digitale,” sagde Post Danmarks kommunika tionschef til politiken.dk. ”Ja, og fakta er, at man rent faktisk bruger under et minut på at læse et dokument i e-Boks. Vi kan jo se, hvornår folk logger på og af. Brugerne er logget på i under et minut, og det har vi fordoblet i studiet. Derfor kan vi godt tillade os at være frejdige omkring undersøgelsen, fordi tidsforbruget er konservativt sat. Så man sparer i hvert fald mindst det, der står i rapporten,” siger Henrik Andersen, som i stedet henviser til, at miljøfordelen kunne femdobles, hvis alle institutioner og virksomheder gik over til e-Boks.

Break-even for Stark Det er dog langt fra alle landets institutioner og virksomheder, som bruger e-Boks. Men det er selskabets mål at blive Danmarks samlingssted for digitale dokumenter. I dag sender godt 500 virksomheder og institutioner post gennem e-Boks – mange af dem banker og forsikringsselskaber. Når man spørger selskabets kunder på leverandør-siden tyder noget på, at private firmaer tilsyneladende ikke sparer mange penge ved at vælge en e-Boks-løsning. I hvert fald taler de kunder uden for bank- og forsikringsverdenen, som Computerworld har talt med, om et ”break-even”. Hos byggematerielforhandleren Stark forklarer økonomidirektør Mads Hvelplund, at virksomheden på længere sigt måske kan spare penge ved at bruge e-Boks. ”Det er cirka break-even med den nuværende mængde medarbejdere, der modtager lønsedler,” siger økonomidirektøren. Han oplyser, at Stark ikke har valgt at gøre det til et krav, at lønsedler skal modtages elektronisk. Miljøet spiller dog en rolle for Stark. ”Der er heller ingen grund til at forøge den miljømæssige belastning ved at bruge print, kuvertering og distribution af lønsedler på papir. Vi forsøger selv at få så mange af vore kunder og leverandører som muligt til at modtage elektronisk kommunikation, for eksempel fakturaer. Det ligger fint i tråd med dette, at de af vores medarbejdere, der foretrækker elektronisk kommunikation i stedet for papirbaseret får mulighed for at slippe for papiret,” siger han.

Udlandet venter Om Caroline Wozniacki også skal hjælpe e-Boks i gang, når selskabet inden for et par år kigger mod udlandet for at udvide forretningen, er endnu for tidligt at sige noget om. Sikkert er det dog, at e-Boks har planer om at blive international. ”Vi har planer om at kigge på Europa og har også sat gang i nogle markedsanalyser, som kan udføres fra ”skrivebordet”, men lige nu og her har dokumentboks/NemSMS den absolutte topprioritet for os,” siger Henrik Andersen. ”Når det projekt er leveret og i sund drift, er skrivebordsanalyserne sikkert færdige, så vi kan begynde at kigge på, hvor det vil være bedst at starte.” Der skal dog opfyldes en række betingelser, før e-Boks vil gå ind på andre markeder. Internetpenetrationen skal være høj, og samtidig skal brugerne være vant til at bruge digitale signaturer og netbank, oplyser Henrik Andersen. ”Norden vil nok være et godt marked for e-Boks at kigge på om to års tid,” siger Henrik Andersen og henviser til, at der jo stadig er 300 til 350 millioner dokumenter, som e-Boks ikke har fingre i endnu, ligesom der stadig er en masse afsendere, der ikke bruger e-Boks. ”Så vi kommer bestemt ikke til at kede os i Danmark de næste to år.” 

computerworld top 100 september 2009

SPE25090920 20

09-09-2009 10:13:05

billig

ere

Kender du virksomhedens printomkostninger? Med en printløsning fra OKI får du gratis værktøjer til præcist at overvåge forbruget og begrænse omkostningerne til udskrivning. Og så sparer du penge – både på indkøb og forbrug. Du får fx mulighed for at printe de materialer, du plejer at få lavet ude i byen. Sidst, men ikke mindst, følger 3 års udvidet produktgaranti og 24 timers support, så … look what

E PROTE LET CT MP

N IO

you can do på oki.dk

UCT

WHEN

YEAR

WARRANTY G I S T E R YO U

R-OKI Ann. LWYCD 09 A4.indd 1 SPE25090921 21

10/09/09 09.40 10-09-2009 10:20:43

Frygter du, at printeren en dag ikke adlyder?

probl e mFrIT

Med en printløsning fra OKI er der ingen grund til bekymring. Du får 3 års udvidet produktgaranti med i købet og 24 timers support, så du hurtigt får løst eventuelle problemer ude i virksomheden. Med OKIs gratis værktøjer kan du printe alt fra almindelige dokumenter til visitkort, skilte, bannere m.m. og samtidig overvåge forbruget og begrænse omkostningerne, så

E PROTE LET CT MP

N IO

… look what you can do på oki.dk

UCT

WHEN

YEAR

WARRANTY G I S T E R YO U

R-OKI Ann. LWYCD 09 A4.indd 2 SPE25090922 22

10/09/09 09.40 10-09-2009 10:22:33

Vil du ophøje printeren til at være en kreativ

kreaT

ivT

medspiller? Med en printløsning fra OKI kan I selv printe alt fra almindelige dokumenter til visitkort, skilte, bannere m.m. OKIs gratis designprogram hjælper med at udfolde din kreativitet og inspirerer til nye måder at bruge print på. Det giver fleksibilitet og sparer virksomheden penge. Sidst, men ikke mindst, følger 3 års udvidet produktgaranti og 24 timers sup-

E PROTE LET CT MP

N IO

port, så … look what you can do på oki.dk

UCT

WHEN

YEAR

WARRANTY G I S T E R YO U

R-OKI Ann. LWYCD 09 A4.indd 3 SPE25090923 23

10/09/09 09.40 10-09-2009 10:23:28

CW_annonce_august09:Layout 1

02/09/09

11:56

Side 1

Ka’ du regne den ud?

Prøv selv. Det er faktisk ikke særlig svært. Hvor høje er de årlige mødeomkostninger? Hvad vil det koste at etablere og vedligeholde et videokonferencesystem? En investering i ny mødeteknologi er logisk, hvis facit peger på, at din virksomhed kan spare tusindvis af kroner hvert år. Som verdens førende leverandør af telepresence og videokonferencer giver TANDBERG dig alle plusserne ved fysisk kommunikation, men trækker rejseud-

Rådgivning Sikkerhed Wireless Unified Communications

gifter og spildt arbejdstid fra det samlede regnestykke. Det betyder møder af høj kvalitet til lave omkostninger. Så glem alt om dårlig opløsning og udfald på skærmen. TANDBERG’s telepresence er som at være der selv.

Ring på 44 88 29 00, så hjælper vi dig med at regne færdigt.

eam

netteam.dk tandberg.dk

Netteam A/S . Vassingerød Bygade 3 . 3540 Lynge . 44 88 29 00

SPE25090924 24

netteam.dk

08-09-2009 14:33:26

de 100 bedste

Sådan findes Sovereign-scoren Computerworld kårer Danmarks dygtigste it-selskaber på baggrund af it-virksomhedernes placering i disciplinerne vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad og effektivitet. Placeringerne danner grundlag for Sovereign-scoren. Jo lavere, jo bedre. Læs mere om metoden på side 6-10. Der uddeles Sovereigns til nummer et på top 100-listen samt vinderne i kategorierne Sværvægt, Supersværvægt, Hardware, Software, Service og Afsætning.

Vækst i omsætning, pct.

Placering, vækst i omsætning

Overskudsgrad

Placering, overskudsgrad

Afkastningsgrad

Placering, afkastningsgrad

Effektivitetsgrad

Placering, effektivitetsgrad

E-Boks A/S

56,7

43,2

37,9

6,5

Udbyder postboks på nettet, hvor man kan modtage og opbevare post fra private og offentlige virksomheder.

Conscia A/S

113,9

14,1

40,4

7,0

Leverandør af netværks-, sikkerheds- og IP-telefoniløsninger.

PØ Data A/S (*)

101

74,0

12,4

53,5

7,4

It-konsulenthus til en bred vifte af projekter/roller og alle typer it-medarbejdere.

Sitecore Corporation A/S

154

86,5

35,3

37,9

1,9

118

Udvikler systemer til styring af webindhold og CMS.

162

34,9

20,0

44,9

2,4

Implementer forretningssoftware hos primært store, producerende virksomheder.

Placering 2008 3

Placering 2009

Sovereign-score

[Sovereign, suveræn, ophøjet, regent, størst, overlegen, dominerende, bedst, effektiv. Også betegnelse for international handelsmønt]

Virksomhed

Forretningsområde

160 Minerva Danmark A/S

TIA Technology A/S

173

52,5

26,1

27,3

2,4

Leverandør af software til forsikringsbranchen.

dmsave A/S (*)

175

30,4

24,7

31,4

3,1

Sælger outsourcingydelser, f.eks. backup, e-mailarkivering og WAN/Internet til B2B-markedet.

ChangeGroup ApS

189

27,9

7,6

109

43,1

18,0

Konsulentvirksomhed inden for it- og projektledelse.

196

32,9

24,5

151,8

1,7

134

Producent af sikkerhedsprodukter til bredbåndsbrugere.

8 9

253 Bullguard ApS

10 p

SAP Danmark A/S (*)

200

14,6

111

18,4

33,8

6,8

Leverandør af ERP-, SCM-, CRM-, PLM og SRM-software.

Knowledge Cube A/S

202

87,2

19,3

35,6

1,6

141

It-konsulentfirma der leverer ydelser inden for rådgivning, udvikling og projektledelse.

12 q

IT Practice A/S

205

37,8

17,6

33,8

2,1

104

Leverandør og integrator af it-løsninger.

12 p

Telebilling A/S

205

67,3

15,9

46,2

1,7

139

Leverandør af softwaresystemer og tilknyttede services til teleoperatører.

14 q

Logimatic Software A/S

219

51,9

24,2

34,4

1,6

148

Leverandør af ERP-software, primært til den maritime industri.

Netic A/S

229

51,7

12,2

26,1

2,5

Tilbyder rådgivning samt implementering inden for Unix og Linux, netværk, sikkerhed, it-arkitektur og drift.

16 p 128 NeoProcess A/S

236

59,2

16,3

36,5

1,5

153

Selskab fokus på it-understøttet procesoptimering og forretningssparring.

Implement System Impact A/S

241

22,2

20,2

39,0

1,8

123

Konsulenthus med speciale i SAP logistik og projektledelse.

Prodata Consult A/S

245

14,2

117

8,0

45,5

7,3

Konsulenthus baseret på freelancekonsulenter inden for analyse, design, arkitektur og softwareudvikling.

Implement A/S

252

55,4

19,8

28,5

1,4

161

Implementerer it-løsninger, som udvikles i samspil med kunderne.

18 q 19

10 -

20 p

Edlund A/S

256

29,3

33,5

21,2

1,9

122

Udvikler software til forsikringsbranchen.

4C Management Consulting A/S

262

21,2

12,6

44,3

2,0

109

Konsulenthus med speciale i BI fra SAP.

22 p

PBS A/S

265

12,6

132

24,8

25,3

3,3

Udvikler og driver pengeinstitutternes fælles it-infrastruktur og betalingsformidling.

23 q

Jobindex A/S

274

18,6

35,5

38,6

1,4

158

Oversigt over ledige job i Danmark. Søger efter jobannoncer i over 500 jobbørser og private firmaers jobsider.

24 p

Axcess A/S

279

37,1

7,8

107

25,7

2,6

Forhandler og systemintegrator med fokus på virksomhedssystemer, netværk og telekommunikation.

25 q

7N A/S

280

32,2

7,2

114

31,7

2,7

Konsulent- og uddannelseshus.

25 q

Schantz Data A/S

280

30,2

24,0

27,3

1,4

160

Leverer internetbaserede løsninger til pensions- og forsikringssektoren.

27 q

2BM A/S

289

30,8

12,5

35,9

1,6

144

Designer og implementerer it-løsninger baseret på SAPsoftware og mobile løsninger.

28 p

Interim Competence A/S

290

48,2

3,9

159

23,7

5,6

Formidler konsulenter på tidsbegrænsede kontrakter og rekrutterer specialister til fastansættelser.

28 p

YouSee A/S

290

14,3

116

19,3

15,3

3,8

Leverandør af tv-signaler og bredbåndstjenester.

30 p

DdD retail A/S (*)

294

20,5

12,2

40,9

1,8

130

Leverandør af butiks-it og konsulentbistand, udvikling, projektledelse, implementering og systemintegration.

(*) Noter side 138

computerworld top 100 september 2009

SPE25090925 25

03-09-2009 12:57:36

Overskudsgrad

Placering, overskudsgrad

Afkastningsgrad

Placering, afkastningsgrad

Effektivitetsgrad

Placering, effektivitetsgrad

Multidata A/S

Placering, vækst i omsætning

Vækst i omsætning, pct.

Placering 2008

31 p

Virksomhed

Sovereign-score

Placering 2009

de 100 bedste

296

12,5

134

16,6

54,0

1,9

120

Forretningsområde

Leverandør af løn- og personaleadministrative it-systemer.

299

14,2

118

31,7

74,4

1,4

172

Udvikler administrative it-systemer, portaler og integrations løsninger til store og mellemstore virksomheder.

33 p 134 CDRator A/S

304

60,2

20,4

56,6

0,9

263

Udvikler it-løsninger til telekom, internet og andre serviceudbydere.

34 p

Secunia ApS (*)

309

17,2

28,8

43,3

1,2

193

Producent af it-sikkerhedstjenester til private, virksomheder og organisationer.

35 p

KVH Europe A/S

311

11,9

139

9,3

31,3

4,9

Leverandør af mobile satellitkommunikationssystemer.

32 q

Netcompany A/S

36 p 108 CSC Consulting Group A/S

314

76,9

8,0

101

14,6

2,1

106

Leverandør af infrastrukturydelser til små og mellemstore virksomheder.

Scott/tiger A/S

315

41,1

9,3

26,2

1,6

142

It-ydelser med særligt fokus på databaseteknologi, applikationsserver og -værktøjer fra eller i forbindelse med Oracle.

37 q

ZenIT Consult A/S

315

6,3

171

6,9

122

48,2

9,9

Konsulentydelser inden for management, projektledelse, testmanagement/koordinering, udvikling og design.

ED-data A/S

318

33,0

4,4

152

19,6

4,9

Leverandør af hard- og software til erhvervsvirksomheder.

40 q

Segmenta A/S

319

10,8

148

17,0

42,8

1,9

121

Konsulenthus med fokus på ERP-løsninger fra SAP.

41 q

2C change A/S

323

29,3

11,0

28,9

1,6

146

Forhandler og implementerer produkter fra SAP.

42 p

Initto A/S (*)

326

40,4

4,9

144

13,9

102

4,7

Konsulentvirksomhed med fokus på at levere offshore-services fra egne leverancecentre i Ukraine og Indien.

CBB Mobil A/S

331

23,0

6,5

127

14,5

100

6,0

Sælger mobiltelefoni til private og virksomheder.

Dubex A/S

332

20,0

10,9

21,5

2,1

103

Konsulenthus med fokus på netværksløsninger.

45 p 111 Nordic Processor ApS

337

3,4

197

15,4

59,5

2,3

Leverandør af brugerstøtte og drift af it-systemer.

45 q

Software AG Nordic A/S

337

6,1

174

19,1

24,1

2,8

Softwarehus med fokus på integrationsløsninger samt modernisering af mainframe-systemer.

47 p

Global Connect A/S

341

29,5

19,6

5,5

178

2,6

Tilbyder tele- og datatjenester over internationalt, fiberoptisk netværk.

RedPrairie A/S (Alta)

344

67,7

6,8

123

7,9

147

3,4

Udvikler software til markedet for build-to-order-produktion.

49 p 191 Execon Informatik A/S

346

34,6

13,4

29,1

1,2

205

Løser anskaffelses-, sourcing- og rådgivningsopgaver for offentlige og private virksomheder og organisationer.

49 q

SimCorp A/S (*)

346

11,4

143

22,0

39,8

1,4

168

Leverandør af software til den finansielle sektor og til erhvervsvirksomheders finansfunktioner.

51 q

Omada A/S (*)

347

17,6

16,1

25,2

1,5

155

Leverandør af software til projektstyring og udbyder af konsulentydelser.

52 p 117 Mach ApS

351

2,4

204

44,2

22,2

2,6

Håndterer teleselskabers interne afregning, når kunder ringer på tværs af selskaber.

53 p 107 Wayport A/S

354

24,0

12,9

17,7

1,6

143

Udbyder af højhastighedsinternet fra hotspots, hotelværelser samt møde- og konference-faciliteter.

54 q

Datavision A/S

355

6,9

166

7,1

118

33,4

5,6

Leverer it- og systemudviklingskonsulenter på kontraktbasis til virksomheder.

55 q

Google Denmark ApS

358

57,8

7,2

115

15,4

1,7

132

Udvikler og tilbyder søgemaskine, software og tilknyttede tjenester.

55 p

Microsoft Danmark ApS (*)

358

10,4

150

17,4

20,5

2,2

102

Leverandør af operativsystemer, kontorpakker, udviklingsplatforme og serverløsninger.

57 q

IPTeams - International Project Teams A/S

362

53,2

3,1

171

9,1

140

6,7

Konsulenthus med fokus på forandringsprocessen.

I/S Bredbånd Nord

365

109,3

13,4

8,6

141

1,4

166

Er via fibernet leverandør af tv, internet og telefoni.

43 44 p

59 p

Jay.net A/S

366

35,4

7,1

116

12,5

111

2,2

100

Leverer internet til både private og virksomheder.

60 q

PA Consulting Group A/S

375

7,1

165

15,4

29,0

1,8

124

Konsulentfirma med fokus på ledelse, it og teknologi.

61 p 106 CA Software A/S

385

5,8

175

33,2

8,5

143

3,4

Leverandør af management-software.

62 q

TDC Hosting A/S

387

51,9

7,9

105

11,0

128

1,8

127

Tilbyder drift af alt fra en enkelt server til forretningskritiske applikationer, bl.a. ERP-systemer.

63 p

Devoteam Consulting A/S

394

15,8

103

13,7

30,8

1,2

197

Konsulenthus med fokus på rådgivning inden for itarkitektur.

63 q

Komplex it ApS

394

20,0

4,5

148

9,6

136

6,9

Rådgiver, forhandler og integrerer hardware, primært storage- og serverprodukter.

397

11,9

140

3,9

160

18,0

9,4

Leverandør af mobiltelefoni.

65 p 236 Telmore A/S (*) Noter side 138

computerworld top 100 september 2009

SPE25090926 26

03-09-2009 12:57:40

Ansættelse

af medarbejdere er

mest rentabelt

hvis det gøres rigtigt

første gang.

H E A D H U N T E R M E D F I N G E R E N P Å I T- P U L S E N

Kluge & Partners A/S – The Nordic Search Company Galionsvej 50, 1437 København K, Telefon 70 23 50 90, www.kluge-partners.com

Kluge_Ann_A4.indd 1 SPE25090927 27

9/4/09 12:01:56 PM 08-09-2009 14:27:40

”Hvem har det samlede overblik over vores projekter?” En veldefineret projektmodel hjælper med at få styr på projekter, og danner grundlaget for effektiv projektporteføljestyring. Er der overensstemmelse mellem projekterne og virksomhedens strategi? Har vi ressourcer til at lave projektet? Hvilket beslutningsgrundlag behøves for at vurdere projekter? Hvem har beslutningskompetencen? Manglende projektporteføljestyring er kendetegnet ved at organisationen uden tilstrækkelige kontrolmekanismer iværksætter og kører projekter. Nogle virksomheder opretter programmer for at få styr på projektporteføljen, men programmer er ikke projektporteføljestyring. Programmer og projekter er midlertidige, projektporteføljestyring er en kontinuert proces.

Projektporteføljestyring skaber overblik og bedre prioritering af ressourcer.

Excellence i projektporteføljestyring, og programledelse Rovsing Management har erfaring i at levere overblik over virksomhedens projektportefølje, og har nogle af Europas førende eksperter. Rovsing Management kan derfor tilbyde følgende services:     

Undersøgelse af virksomhedens projektkultur og projekt-, program og porteføljemodenhed Rådgivning i projektledelse, programledelse samt porteføljestyring Detaljeret risikooverblik Interim projektledelse Uddannelse i PRINCE2®

Rovsing Management A/S │Roskildevej 39 2000 Frederiksberg │ www.rovsingmanagement.dk │ Tlf. 36 30 44 54

PRINCE2® is a Registered Trade mark of the Office of Government Commerce in the United Kingdom and other countries.

SPE25090928 28

08-09-2009 15:56:01

Vækst i omsætning, pct.

Placering, vækst i omsætning

Overskudsgrad

Placering, overskudsgrad

Afkastningsgrad

Placering, afkastningsgrad

Effektivitetsgrad

Placering, effektivitetsgrad

398

35,2

1,3

212

8,2

145

32,1

67 q

cBrain A/S

403

22,8

20,7

21,2

1,0

243

Procesoptimering og forretningsudvikling samt udvikling af it-løsninger baseret på SOA, .Net, Java og XML.

67 p

Develco A/S (*)

403

20,1

13,2

33,4

1,1

227

Udvikler produkter baseret på elektronik og embedded software.

69 p 176 Itera ApS

404

29,0

14,9

24,8

1,0

240

Leverer konsulentydelser og rådgivning om udvikling og drift af portal-, integrations- og applikationsløsninger.

70 p 148 Mjølner Informatics A/S (*)

410

31,2

13,4

40,8

0,8

285

Leverandør af indlejret software, desktopløsninger og portal/web-løsninger.

71 q

Applicon A/S

415

16,8

8,2

19,8

1,6

147

Leverandør af it-løsninger baseret på SAP og SAP Netweaver-teknologi.

71 q

ProActive A/S (*)

415

15,9

101

17,7

32,1

1,0

246

Konsulenthus med fokus på implementering af portaler, CMS og .Net-platformen.

73 p

Emperion A/S (*)

416

16,3

8,0

102

7,3

152

3,3

Sælger satellitkommunikationsløsninger til Afrika og Mellemøsten.

74 p 105 NNIT A/S

422

19,8

11,0

23,1

1,2

198

Full-service it-konsulenthus, der leverer udvikling, implementering og drift af it-løsninger.

75 p 265 Forsikringens Datacenter K/S (*)

425

18,5

9,2

32,6

1,1

208

Udvikler og driver it-løsninger til forsikrings- og pensionsselskaber.

76 p 163 Citrix Systems Denmark ApS

427

9,2

158

9,4

36,0

1,5

156

Leverer software, der giver adgang til centrale serverbaserede applikationer fra flere klienttyper og platforme.

77 p 168 Electronic Arts Denmark ApS

430

21,4

1,9

197

8,0

146

15,2

Producerer og udgiver af computerspil.

78 p 132 Anixter Danmark A/S

436

28,4

2,2

186

5,7

175

10,8

Distributør af netværksinfrastruktur-produkter.

78 p 126 Dansk Computer Center A/S

436

10,2

152

4,2

154

12,8

109

7,2

Distributør af storageprodukter.

80 p 145 HiQ København A/S

442

14,8

110

7,9

103

24,1

1,4

167

Leverandør af it-løsninger til blandt andet teleleverandører, teleoperatører og medicobranchen.

81 p 136 Accenture A/S

444

13,5

123

7,0

120

12,2

116

2,4

Konsulenthus med fokus på teknologi og outsourcing.

81 q

444

6,9

167

13,0

5,9

171

4,5

Udvikler og driver it-systemer til bl.a. ejendomsmæglere og boligadvokter.

83 p 293 IT Gruppen A/S

445

15,8

104

10,4

26,0

1,2

206

Leverandør af it-systemer til detal- op mediebranchen.

Sogeti Danmark A/S

445

31,6

13,9

16,7

0,9

258

It-konsulentydelser der vedrører test af software.

Telenor A/S (*)

447

6,2

172

14,7

5,5

179

4,0

Teleselskab med fokus på mobiltelefoni, bredbånd og IPbaserede tjenester.

Affecto Denmark A/S

449

16,2

100

11,0

15,2

1,3

182

Forhandler og implementerer forretningssoftware. Fokus på business intelligence (BI).

87 p 207 Lessor A/S

453

26,2

14,4

13,0

108

1,0

232

Leverandør af it-løsninger til løn, tidsstyring og HR.

88 q

Telia Stofa A/S

457

10,1

153

10,8

10,0

134

2,3

Leverandør af kabel-tv og bredbåndstjenester.

86 q

Placering 2008

66 p 141 IF IT Services A/S

Placering 2009

Sovereign-score

de 100 bedste

Virksomhed

E-Nettet A/S

Forretningsområde

It-driftsselskab for den svenske forsikringskoncern IF.

RackPeople ApS

458

67,6

3,1

172

11,4

125

1,6

145

It-infrastruktur og hosting med fokus på samlede kommunikationsløsninger samt hostede mobile løsninger.

Gavdi A/S

459

34,4

7,4

112

12,0

117

1,3

185

Designer og implementerer HR-løsninger baseret på SAP HCM.

Novell Danmark A/S (*)

459

13,8

121

12,2

3,5

195

2,7

Softwareleverandør med fokus på produkter til integration og administration af netværk.

Zitcom A/S

461

26,7

9,7

13,2

107

1,2

203

Drift af webhoteller, salg af domæner og datacenter-tjenester, mobilselskab samt et online-økonomistyringsprogram.

93 p 127 Fullrate A/S

467

98,8

3,4

167

4,1

190

2,1

105

Bredbåndsselskab baseret på en discountstrategi, der leverer internet og telefoni via telefonkabler.

94 q

470

-7,6

251

9,0

16,6

5,2

Leverandør af indlejrede computer-mainboards.

95 p 103 Consit A/S

474

18,4

5,2

139

17,5

1,4

159

Sælger og implementerer Oracle e-Business Suite samt selskabets eget produkt InvoiceIT.

96 p 115 TDC A/S

476

-1,3

226

18,9

9,8

135

2,4

Telekoncern med en bred vifte af teleprodukter og services til private og erhvervslivet.

97 q

481

4,7

185

25,3

32,1

1,0

248

Leverandør af betalingssystemer til e-handel og detailhandel.

98 p 175 Steria A/S

482

16,5

8,1

11,7

122

1,4

164

Konsulenthus med fokus på systemløsninger og outsour cing.

99 p 133 Siemens A/S

485

7,3

163

4,9

143

14,1

101

2,7

Leverandør af eletronik og elektroteknik.

493

22,6

6,6

124

0,8

224

2,9

Teleselskab med fokus på data, tale og e-handelssystemer.

Kontron Technology A/S

DIBS A/S

Global Network Services 100 p 221 AT&T Danmark ApS (*) Noter side 138

computerworld top 100 september 2009

SPE25090929 29

03-09-2009 12:57:43

supersværvægt

SAP rykker en vægtklasse op SAP Danmark runder en milliard kroner i omsætning og ryger op i it-branchens supersværvægtsklasse. Af Kristian Hansen og Thomas Jensen

Sovereignscore

Placering

n omsætning på lidt over 1,1 milliard kroner sender SAP Danmark op i klassen af it-virksomheder i Danmark, der tæller TDC, Siemens og Telenor, som alle har en omsætning på over en milliard kroner. Karen Nielsen, der efter blot ni måneder som salgsdirektør hos SAP satte sig i stolen som administrerende direktør for Norden og Baltikum, forklarer, at strategien med at bevæge sig ned i markedet er lykkedes. Tidligere satsede SAP relativt ensidigt på de store kunder som Arla, A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg og Coca-Cola, men i dag er også mindre firmaer kommet til. ”Vi har haft en stor vækststigning i det øvre segment i det, vi kalder small and medium enterprises,” siger Karen Nielsen, der i alt har 520 ansatte under sig i regionen. SAP Danmarks vækst i omsætningen lyder på 14,6 procent, mens årets resultat lander på 164 millioner kroner mod 116 millioner kroner året Top 10 - Supersværvægt før. I selskabets danske kantine har man skullet finde plads til yderligere Virksomhed fem mand i forhold til året før, hvor der var 163 ansatte. 201 1 SAP Danmark A/S En anden forklaring på væksten i 266 2 PBS A/S omsætningen er moderselskabets 291 3 YouSee A/S opkøb af Business Objects i slutnin347 4 SimCorp A/S gen af 2007. Her langede SAP hele 423 5 NNIT A/S 36 milliarder kroner over disken for 445 6 Accenture A/S det franske Business Intelligence448 7 Telenor A/S selskab. 458 8 Telia Stofa A/S ”Det har været en succes, specielt 477 9 TDC A/S set i lyset af den økonomiske krise, 486 10 Siemens A/S hvor firmaer har været interesseret i at se på, hvordan de kan få bedre Seneste års vindere analyseværktøjer til at se, hvor de - supersværvægt: tjener penge, og hvor de ikke tjener penge,” siger hun. 2008: YouSee A/S (Service) Også SAP Danmarks eksisterende 2007: TDC Mobil A/S (Service) kunders mod på øgede investerin2006: TDC Mobil A/S (Service) ger i it hjalp årets resultat godt på vej. 2005: GN Netcom A/S (Hardware ”En del af vores eksisterende kunder har udbygget projekter og har lavet roll outs i både Danmark og udlandet,” siger hun. Her fremhæver hun en el-, vvs- og ventilationsgrossist, Solar, der på trods af faldende omsætning i fjerde kvartal alligevel i december samme år besluttede sig for at renovere hele firmaets it-system. ”De havde lavet en business case på det og kunne se, at der var et behov for det. Og måske var der endnu mere end før behov for at strømline processerne,” fortæller Karen Nielsen. Netop det at opstille en business case og få belyst, om det kan betale sig at investere i it-projekter, er noget, som SAP ifølge Karen Nielsen skal have mere fokus på i fremtiden. Hun forklarer, at det i krisetider bliver en særlig udfordring at vise kunderne, at der kan ligge uudnyttede gevinster i at investere i it-projekter.

Karen Nielsen, administrerende direktør for SAP i Norden og Baltikum. Foto: SAP

På trods af dette nye fokus forventer Karen Nielsen dog ikke helt den samme stigning i omsætningen i 2009, fordi krisen har bidt sig mere fast. ”Vi kan mærke, at virksomheder bliver mere tilbageholdende med de store investeringer,” siger hun. Karen Nielsen har i øvrigt en del ledelseserfaring fra IBM, hvor hun i sin tid var involveret i IBM’s overtagelse af Mærsk Data og har været ansvarlig for salg og leverance til A.P. Møller – Mærsk, som altså også er kunde hos SAP. Hun var ligeledes i sin IBM-tid formand for IBM Women"s Leadership Council, der arbejder med at etablere netværk for kvinder og hive rollemodeller frem i lyset. Nu sidder Karen Nielsen, der har en kandidatgrad i strategisk ledelse og markedsføring, i spidsen for SAP Danmark, der altså netop har rundet en milliard kroner i omsætning. 

computerworld top 100 september 2009

SPE25090930 30

04-09-2009 14:55:02

breakfas t@arrowecs

breakfast@arrowecs

Kom til morgenmad hos Arrow ECS og bliv opdateret på de nyeste emner, teknologier og løsninger indenfor IT. Vi ses i København og Århus. Læs mere og tilmeld dig på: w w w . b re a k fa s t - a r ro w e c s . d k

0aa^f 42B ~ 9T]b 9dd[b ETY #! '!% EXQh 9 8b[P]Sb 1ahVVT #" !" :ßQT]WPe] B ~ C[U & !$ #$

SPE25090931 31

08-09-2009 13:12:01

sværvægt

Administrerende direktør Helge Kaltoft fra Multidata har været med, siden selskabet blev udskilt fra PBS i 2003.

Han vil udbetale skandinavernes løn Multidata vil runde en milliard kroner i omsætning i 2010. Vejen går via kapring af nye skandinaviske kunder. Af Kristian Hansen og Thomas Jensen

ultidata blev i 2003 udskilt af PBS som selvstændig virkVirksomhed somhed med 70.000 danske kunder 'på lommen'. I dag 296 1 Multidata A/S er selskabets mål som dominerende Consulting Group 314 2 CSC A/S skandinavisk aktør inden for løn- og 337 3 Nordic Processor ApS HR-området at runde en milliard Danmark 358 4 Microsoft ApS (*) kroner i omsætning i 2010. 397 5 Telmore A/S ”Det er vores ambition, men det 398 6 IF IT Services A/S afhænger selvfølgelig i nogen grad 494 7 Despec Danmark A/S konjunkturerne,” siger administre603 8 Canon Danmark A/S rende direktør Helge Kaltoft fra Electronics 628 9 Rosenmeier A/S (*) Multidata, der har været med helt fra 653 10 JN Data A/S PBS-tiden. Noter side 138 I 2008 var Multidatakoncernens omsætning på 811 millioner kroner. Seneste års vindere Multidata Danmark opnåede samme - sværvægt: år en omsætning på 557 millioner 2008: SAP Danmark A/S (Software) kroner og et overskud på 68 millioner kroner. 2007: Simcorp A/S (Software) Med opkøbet af norske Bluegar2006: Telia Stofa A/S (Service) den i 2007 satte Multidata sig tungt 2005: Telmore A/S (Service) på det skandinaviske marked og udbetaler i dag løn til 2,3 millioner personer i Norden, hvilket svarer til 20 procent af alle lønmodtagerne. ”Vi gik fra en fin position i Danmark til at blive en etableret nordisk spiller,” siger Helge Kaltoft, der forklarer, at organisk vækst ikke ville have været mulig. Selskabet mål var nemlig ikke blot et nyt geografisk marked men også at udvide produktsortimentet til andet end løntransaktioner. Fremover ville selskabet tilbyde it-systemer, der underbygger hele virksomhedens arbejde med human resource. Netop Bluegarden havde et system, der 32

Sovereignscore

Placering

Top 10 - Sværvægt

Udskilt af PBS Siden 2003 har Multidata rykket sig fra at være en organisation i PBS til at kæmpe om den skandinaviske dominans. Helge Kaltoft har været med hele vejen. ”Jeg var salgs- og marketingdirektør hos PBS og skulle finde 170 medarbejdere fra PBS at tage med over,” siger Helge Kaltoft. Direktøren forklarer, at PBS' bestyrelse dengang vurderede, at det var et klogt træk at udskille løndelen for at få maksimalt fokus på området, så det kunne udvikle sig bedre. I dag samarbejder PBS og Multidata som to selvstændige virksomheder, og Multidatas 300 ansatte har opbygget deres egen kultur og identitet. Selskabet har igennem årene købt sig til flere forskellige kompetencer. Med den nye HR-strategi i 2004 købte man det danske konsulentfirma Vidana A/S, der havde kernekompetencer inden for personaleadministration og -udvikling. I 2005 købte selskabet en række lønprodukter fra BEC og i 2007 et forretningsområde for analyser af løn og kompensation af Center for Ledelse. I 2007 skete det vigtige opkøb af Bluegarden, der gav afsæt til det skandinaviske marked. I dag har selskabet 90.000 erhvervskunder.

understøttede den proces for virksomhederne. Siden har Multidata udviklet videre på systemet og tilpasset det til danske forhold. I fremtiden står vækst på programmet. Planen er, at Multidata vil kapre nogle af Danmarks absolut største virksomheder som kunder til HRsystemet. Blandt Multidatas konkurrenter finder man SAP Danmark og Oracle. Særligt de store virksomheder med SAP-baserede systemer har en tendens til at vælge samme selskabs løsning på lønområdet, forklarer Helge Kaltoft. ”Men vi har også flere eksempler på, at de vælger os,” siger han. Han henviser blandt andet til et norsk udbud på en kontrakt til en værdi af et trecifret millionbeløb, som Multidata vandt. Samtidig ser direktøren også et stort potentiale i Norge og Sverige i forhold til lønløsninger til de små virksomheder. Et kundesegment som Bluegarden i Norge og Sverige ikke tidligere har satset på, men som Multidata ifølge Helge Kaltoft sidder tungt på i Danmark. 

computerworld top 100 september 2009

SPE25090932 32

04-09-2009 14:55:05

gazelle 2008

gazelle 2009

STĂ&#x2020;RKT og velkonsolideret TestCenter med succes â&#x20AC;&#x201C; Test as a Service! Ingen testopgave er for lille eller for stor â&#x20AC;&#x201C; vores TestCenter har kompetencerne, HUIDULQJHQ Ă&#x20AC;HNVLELOLWHWHQ RJ RUJDQLVDWLRQHQ

%DWWOH 0

DQDJHP

Nogle af de opgaver vi har lĂ¸st:

21 ,),.$7,

VSHFLÂżN

DWLRQ

3(& ) .5$96

(5,1* $

)$&,/,7

( OH

HQW WHVW

Streaming server stresstest

(67

<67(07

%$1. 6 ,/ :(%

02%

DUQL

QJ Ă&#x20AC;

DVK

'9'

NOLH

QWNR

QÂżJ

7(67*581'/$* 9,$ 86(&$6(6

UPD

/7 .25

e Test

LFH

6HUY

HVW QFHW

3HUIR

',*,7$

ceptanc Factory Ac

(66,2167(67

6( 2* 5(*5

($ /,)(&<&/( 5(/

76<67(

Single point of contact

0 675(

667(67

n observatio

Fleksibel organisation

QWNRQÂżJ 5RP VSLO Âą NOLH

3. parts test offentlig webapplikation

67(67

(66,21

5(*5 7,6(5(7

$8720$

Medie hje mmes

Expertise on demand

ide regre ssio

nstest

TestHuset | /DXWUXSKÂĄM | %DOOHUXS | info@testhuset.dk | www.testhuset.dk

295668_Testhuset_annonce.indd 1 SPE25090933 33

Skalerbar infrastruktur

09/09/09 13.06 09-09-2009 13:18:59

vækstkometerne

computerworld top 100 september 2009

SPE25090934 34

08-09-2009 14:43:17

vækstkometerne

Fiber-krigen: Vækst for enhver pris? Elselskaberne hælder milliarder af kroner i opbygningen af et fibernet, der nu begynder at give højere omsætning. Årets vækstkomet er Tre-For Bredbånd med Knud Steen Larsen i spidsen, men bliver selskabets fiberinvestering nogensinde tjent hjem? Af Kristian Hansen og Thomas Jensen Foto: Maria Hedegaard Tuxen og Istockphoto.com

computerworld top 100 september 2009

SPE25090935 35

08-09-2009 14:43:36

CVR-nr. 48117716 / Brandhouse / MKT107

OUTSOURCING ER INDTJENING Lad Multidata blive jeres professionelle samarbejdspartner inden for lønog HR-administration. Overlad administrationen til os og få mere tid til at fokusere på indtjeningen. Læs mere på www.multidata.dk/outsourcing eller ring 72 27 90 19 for et uforpligtende møde.

www.multidata.dk/outsourcing

SPE25090936 36 19776-MD CW Top100 ann.indd 1

09-09-2009 08/09/0911:43:17 15.02

vækstkometerne

vor mange spadestik går der på en omsætningskrone? Det er det store spørgsmål for mange af elselskabernes fiberforretninger, der hælder milliarder af kroner i opbygningen af et fibernet. Ifølge de seneste vurderinger vil der blive brugt op imod 15 milliarder kroner på udrulningen. Ser man på fiberforretninger som Tre-For Bredbånd A/S og I/S Bredbånd Nord, viser satsningen sig nu i omsætningstallene – om end flere af selskaberne samtidig slæber rundt på dundrende underskud. Derfor er spørgsmålet, om indtjeningen nogensinde kommer til at hente den enorme investering hjem? Hos Tre-For Bredbånd A/S, der dækker Trekantsområdet og har 150.000 husstande som potentielle kunder, er man ikke i tvivl. ”Vores businesscase holder,” lyder det fra bestyrelsesformand Knud Steen Larsen, der også er administrerende direktør for Tre-For-moderselskabet med en egenkapital på 4,4 milliarder kroner. Den mere beskedne omsætning i datterselskabet Tre-For Bredbånd A/S er steget fra 18 millioner kroner i 2007 til små 40 millioner kroner i 2008. Den omsætningsvækst gør Tre-For Bredbånd til årets vækstkomet i Computerworlds Top 100-undersøgelse. Men underskuddet hos Tre-For Bredbånd A/S overgår sågar selve omsætningen og lander på hele 67 millioner kroner i 2008. Det bekymrer dog hverken Knud Steen Larsen eller direktør Helle Damm-Henrichsen fra Tre-For Bredbånd A/S. ”Med Profiber (navnet på selskabets fiberprodukt, red.) investerer vi langsigtet og skal ikke have investeringen forrentet på to-tre år,” fortæller Knud Steen Larsen. Han forklarer, at moderselskabet Tre-For med aktiviteter inden for el, fjernevarme og vandforsyning i området er vant til at foretage langsigtede investeringer i infrastruktur. Formanden er derfor heller ikke synderligt urolig over, at selskabet har måttet justere sin businesscase. Nu forventer formanden, at firmaets in-

Om fibernet Elselskabernes fibernet består af optiske fibre – også kaldet lysledere.

Den teoretiske grænse for kapaciteten på én enkelt lysleder er på 100.000 Gbit/s.

Den maksimale hastighed med ADSL på kobberet er i et testlaboratorium målt til 111 Mbit/s over 200 meter.

Lyslederen fabrikeres ved at strække en opvarmet stang af glas. En meter glasstang med en tykkelse på 5 centimeter kan blive til flere kilometer lysleder.

I Japan etableres der mellem 100.000 og 200.000 lyslederforbindelser – om måneden. De sydøstasiatiske lande står for op imod 85 procent af alle fibernet-tilslutninger i verden.

Kilde: danskenergi.dk

vestering på 1,3 milliarder kroner i fibernettet først er tilbagebetalt i 2019 – og ikke i 2014 som først planlagt. ”Der er altid nogle usikkerheder. Og det kan også ende med, at det bliver i år 2021 eller 2017, ” siger han. Fiberselskabet forventer sorte tal på bundlinjen i år 2011. Og på længere sigt regner Knud Steen Larsen med, at Tre-For Bredbånd A/S vil blive et selskab med et ”pænt trecifret millionbeløb” i omsætning. Men sporene fra andre fibersatsninger skræmmer. For nylig gik MidtVest Bredbånd konkurs, da et af elselskaberne bag selskabet trak i nødbremsen og stoppede finansieringen. Miseren endte med et hul i kassen på et trecifret millionbeløb og kreditorer, der led store tab. Samtidig har energikæmpen Dong annonceret, at den vil sælge sin fiberforretning eller finde en partner, der skal stå for tjenesterne. Energiselskabet fortsætter dog sine investeringer i udbygningen af sit fibernet. Men ingen af delene får Knud Steen Larsen til at tvivle på Tre-For Bredbånds egen fiberstrategi. ”MidtVest Bredbånd havde en anden opbygning og kan ikke sammenlignes med os. Vi har fuld opbakning fra vores bagland og vil lykkes med projektet,” siger han og afviser at kommentere de omtalte fiberprojekter yderligere. Knud Steen Larsen forklarer, at Tre-For Bredbånds fiberinvesteringer er lånefinansierede, men at moderselskabet har en stor egenkapital. Men I har et stort underskud i bredbåndsselskabet. Er du sikker på, at I når jeres mål? ”Underskuddet i år var planlagt. Og ja, vi når målet. Der er ingen slinger i valsen,” siger Knud Steen Larsen.

Eksperter uenige

Businesscasen holder ikke. De kommer ikke til at tjene penge. Så enkelt er det. John Strand, teleanalytiker

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult tvivler dog gevaldigt på, at elselskabernes fiberinvesteringer nogensinde bliver rentable. ”Businesscasen holder ikke. De kommer ikke til at tjene penge. Så enkelt er det,” siger han. Han peger på, at prisudviklingen på internetmarkedet i den grad presser fibersatsningen. ”Det har man åbenlyst ikke taget højde for, da man lavede businesscasen,” siger John Strand, der ikke har megen tiltro til elselskabernes navigering i et teknologisk marked. Fortsættes side 38 computerworld top 100 september 2009

SPE25090937 37

09-09-2009 10:49:29

vækstkometerne

Man har altså politisk besluttet, at man vil have to fiberforbindelser til alle husstande. Det svarer lidt firkantet sagt til at bygge to Storebæltsbroer,” siger netdirektør Jess Julin Ibsen, der er ansvarlig for TDC's infrastruktur. Foto: Jørgen True

”Hvis el-markedet havde udviklet sig lige så hurtigt som bredbåndsmarkedet, kunne hver husstand klare sig med et seks-volts batteri i dag. Og så kan elselskaberne i øvrigt ikke stave til konkurrence,” siger han. Derfor tror John Strand, at elselskaberne vil blive slået af banen på langt sigt, og deres eneste chance er at slå sig sammen til større enheder, hvis de skal tage kampen op mod TDC, der sidder tungt på bredbåndsmarkedet. Professor Jan Damsgaard fra Center for Applied Information and Communication Technology under Copenhagen Business School er knap så pessimistisk på elselskabernes vegne. Han tror, at businesscasen vil holde på sigt. ”Fibernet-investeringen bliver en økonomisk succes for elselskaberne,” siger han. Samtidig hævder han, at fiber bliver fremtidens teknologi. ”Det er lidt som kampen mellem sejlbåde og hjuldampere. Vi så fantastiske sejlskibe i slutningen af deres epoke, men på langt sigt vandt hjuldamperne på overlegen teknologi. På samme måde vil vi se stor udvikling på kobberet i den nærmeste fremtid, men kobberets epoke er forbi. Fiber vinder,” siger Jan Damsgaard. 38

Han forklarer, at gennembruddet vil komme, når indholdet er til det. ”Det er et paradoks, at behovet for fiber vokser i kraft med udbredelsen af fiber,” siger han. Derfor må elselskaberne også fungere som en slags fødselshjælpere. ”Det svarer helt til situationen, hvor de første elselskaber også producerede og solgte el-apparater for at stimulere efterspørgslen og dermed udbredelsen. På samme måde vokser internettjenesternes krav til båndbredde i takt med, at den gennemsnitlige tilgængelige båndbredde vokser,” siger Jan Damsgaard. Elselskaberne må derfor aktivt gøre noget for at øge behovet for båndbredde, ellers tager det lang tid, før behovet for fiber opstår, advarer Jan Damsgaard. ”Elselskaberne kunne lade person til person-video være gratis. Eller sælge små videokameraer til hjemmet, så man kan følge med i, hvad der foregår derhjemme, mens man er på arbejde. Eller sælge online backup systemer, så man kan sikre sine digitale feriebilleder og samtidig have lynhurtig adgang til dem,” siger professoren. Fortsættes side 41

computerworld top 100 september 2009

SPE25090938 38

08-09-2009 14:43:47

Vi tror på, at valget og anbefalingen af Maconomy kan bane vejen for yderligere vækst og samarbejde. CIO Christophe Merckens, Devoteam

fuldt overblik over dine projekter? Forestil dig at kunne forudse over- og underbemanding i tide. Forestil dig at have styr på dine projektfrister og -leverancer og fuldt overblik over projektøkonomien. Forestil dig at kunne effektivisere interne processer, så du ikke spilder tid, penge eller talenter.

… du forestiller dig maconomy til projektfokuserede virksomheder.

Lav et Quick Review >> Gå på www.maconomy.dk/top100 og lav et Quick Review af dine største udfordringer. Du modtager en mail med relevant materiale, som giver løsningsforslag til netop dine behov, og som viser, hvad andre virksomheder med de samme udfordringer har gjort.

SPE25090939 39

09-09-2009 12:45:50

Torsten Bech Andersson, Konsulent, 2C change a/s

Vil du være vores næste succeshistorie? Mere end 100 virksomheder har allerede stiftet bekendtskab med vores kompetente og engagerede SAP konsulenter, succesfulde implementeringer, egenudviklede brancheløsninger og innovative produkter. Læs mere om vores kunders erfaringer med SAP og 2C change på 2cchange.com Om 2C change 2C change er grundlagt af en gruppe af de mest erfarne SAP konsulenter i Skandinavien og er i dag full service provider inden for SAP med speciale i rådgivning, projektledelse og implementering samt industrispeciﬁkke løsninger, support, undervisning og hosting. Vi formår at omsætte forretningsmæssige behov til innovative og værdiskabende ydelser, løsninger og produkter – og allerede i dag transformerer vi strategier til ledelsessystemer, processer og ERP/it for talrige af de største brands og industrilokomotiver i Norden. Vi beskæftiger mere end 120 medarbejdere og er repræsenteret med kontorer i både Danmark og Norge – og råder tillige over en fuldt integreret off-shore leveranceorganisation i Malaysia.

2cchange.com

SPE25090940 40

09-09-2009 08:46:58

vækstkometerne

Jeg vil faktisk sige, at vi allerede er uundværlige – flere steder har op mod 80 procent af kunderne valgt os. Ser man på medieforbruget og den stigende efterspørgsel efter eksempelvis indhold i high definition, vil det gå stærkt.

Mens eksperterne altså kommer med forskellige bud på fiber-investeringernes muligheder for afkast, rører den måske største konkurrent på sig.

TDC opruster til fiberkrig

Netdirektør Jess Julin Ibsen, der er ansvarlig for TDC's infrastruktur, frygter ikke elselskaberne. ”Vi ligger ikke søvnløse om natten af den grund,” siger han. Jess Julin Ibsen vurderer nemlig, at elselskabernes milliardinvesteringer i fibernet helt ud til slutbrugeren kommer alt for tidligt. Knud Steen Larsen, bestyrelsesformand, Tre-For Bredbånd ”Tiden er ikke til at grave alle folks haver op for at lægge fiberforbindelser ind. Teknologien er fremtiden, men behovet er der slet ikke endnu, og markedet er ikke modent,” siger han. Netdirektøren peger på, at folk i dag slet ikke har behov for så stor båndbredde, men at det måske først vil komme om ti år, hvor der vil være mere indhold. Derfor forregner elselskaberne sig også, mener han og peger desuden på, at de fibre, man graver ned nu, faktisk bliver for gamle inden for nogle få årtier. ”Mange glemmer, at den ældste fiber skal udskiftes måske inden for 30 år,” siger han. Han fortæller, at det slider gevaldigt på fibernettet, når kablerne ved

en fejl kappes over ved gravearbejde, eller der trænger vand ind. Det gør elselskabernes beregninger endnu mere usikre, mener han. For hvis fiberkablerne skal udskiftes efter reelt kun at have været brugt i et par årtier, vil de ikke tjene sig ind, vurderer netdirektøren. Han peger også på, at der er væsentlige udgifter ved almindelig vedligehold og reparation af et net. Selvom TDC's netdirektør altså ikke mener, at elselskabernes business case holder, forbereder telegiganten sig i det stille på, at fiber bliver fremtidens teknologi. ”Vi har i tre til fire år lagt hybridkabler ind med både kobber og fiber i, når vi skulle udskifte eller grave nye kabler helt ud til husstande. Vi bruger i dag kun kobber-delen, men vi kan med en enkelt justering i teknologien skifte over til fiber,” siger han. Jess Julin Ibsen forklarer, at det vil ske, når efterspørgslen efter fiber kommer, og markedet er modent. ”Lige nu har vi fiberforbindelser helt ud til 200.000 husstande. Og da vi kun skifter til hybridkabler, når vi alligevel skal udskifte kabler, er det ikke en større investering for os,” siger Jess Julin Ibsen, der forklarer, at TDC på den måde får hybridforbindelse til cirka 50.000 husstande mere om året. Den gradvise oprustning på området gør altså TDC klar til fremtiden. Allerede i dag har TDC fiberforbindelser ud til selskabets centraler, så det er reelt kun det sidste stykke ud til husstandene, der er kobber-forbindelser – altså med undtagelse af de 200.000 husstande med hybridkabler. Tilsammen råder TDC således over 45.000 kilometer fiberforbindelse, oplyser Jess Julin Ibsen. Fortsættes side 43

For nylig gik MidtVest Bredbånd konkurs, da et af elselskaberne bag selskabet trak i nødbremsen og stoppede finansieringen. Miseren endte med et hul i kassen på et trecifret millionbeløb og kreditorer, der led store tab. Foto: MidtVest Bredbånd computerworld top 100 september 2009

SPE25090941 41

08-09-2009 14:43:51

F책 bedre gennemsigtighed i din virksomhed Kontakt os p책 80886926, www.sap.com/denmark

DK_WorldTour.indd 1 SPE25090942 42

09-09-10 09.01.05 10-09-2009 13:32:49

vækstkometerne Derfor afviser han også blankt, at TDC bare har tænkt sig at overlade fiberbanen til elselskaberne i fremtiden. ”Vi har ikke tænkt os bare at se på,” siger Jess Julin Ibsen. TDC har igennem årene brugt omkring 55 milliarder kroner på infrastrukturen, oplyser Jess Julin Ibsen. Han vurderer, at der med elselskabernes satsning på længere sigt vil være tale om en investering på omkring 100 milliarder kroner. ”Man har altså politisk besluttet, at man vil have to fiberforbindelser til alle husstande. Det svarer lidt firkantet sagt til at bygge to Storebæltsbroer,” siger han. Hos Dansk Energi, der er brancheforening for fiberselskaberne, har man kun skuldertræk til overs for TDCs kritik af fiberudrulningen. Da energiselskaberne fik ideen om at rulle fiber ud, kontaktede daværende chef for TDC, Henning Dyremose, Konkurrencestyrelsen. Ifølge Dansk Energi hævdede topchefen, at der var tale om unfair konkurrence. Det afviste Konkurrencestyrelsen, men lige siden har TDC jævnligt fremført kritik af energiselskabernes fiberudrulning. ”Mest af alt er det vel bare et udtryk for, at TDC ikke har ønsket, at nogle skulle grave i deres egen lukrative rosenhave, der jo i høj grad har været genstand for en monopol-diskussion,” siger chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi.

Tre-For: TDC må leje sig ind Bestyrelsesformand Knud Steen Larsen fra Tre-For Bredbånd A/S udtrykker da også forundring over de negative skriverier om fiberudrulningen, fordi han mener, at elselskaberne løser en samfundsmæssig opgave ved at udbrede fibernettet. Fra Tre-For's hovedsæde i Kolding, hvor man er i gang med at udvide en kæmpe glasfacade, understreger direktøren, at netop elselskaber som Tre-For er godt rustet til at varetage infrastruktur-opgaver og en fiberforretning. Men nogle siger, at I ikke er vant til konkurrence og nu går i flæsket på en Knud Steen Larsen, bestyrelsesforgigant som TDC. Hvor velovervejet mand Tre-For Bredbånd er det? ”Vi mener nu ikke, at vi går i flæsket på TDC. Vi er vant til at konkurrere på el-området, men det er rigtigt, at der inden for fjernvarme ikke er så meget konkurrence,” siger Knud Steen Larsen. I stedet for at se fiberudrulningen som et direkte angreb på TDC, der har et stort erhvervscenter liggende under en kilometer fra Tre-For's hovedsæde, kan Knud Steen Larsen sagtens forestille sig et indgående samarbejde mellem Tre-For Bredbånd og TDC i fremtiden. ”Jeg har holdt møder med flere af TDC's topchefer. Og jeg kan godt forestille mig, at TDC en dag lejer sig ind på vores fibernet,” fortæller Knud Steen Larsen. Lige nu koncentrerer selskabet sig dog om sit produkt Profiber, som flere elselskaber er gået sammen om at markedsføre. På privatkundesiden dækker Tre-For's fibernet i øjeblikket 50.000 potentielle privatkunder, og af dem har omkring halvdelen valgt at tilslutte sig, oplyser selskabet. På erhvervskundesiden er Tre-For Bredbånd gået sammen med Nianet for at sælge erhvervsløsninger nationalt. I 2012 forventer Tre-For Bredbånd A/S at have et fuldt udbygget net. Umiddelbart ser Knud Steen Larsen da heller ingen problemer i, at fiberkablerne måtte blive for gamle og skal udskiftes, inden de for alvor har været i brug og nået at forrente sig. ”Vi regner med mindst 20 års levetid på fiberkablerne,” siger han.

Jeg har holdt møder med af flereOg TDC's topchefer. jeg kan godt forestille mig, at TDC en dag lejer sig ind på vores fibernet.

Men da flere kabler allerede er i jorden, er det altafgørende, hvornår fiberforbindelser for alvor slår igennem ude hos forbrugerne. Ifølge eksperterne afhænger det altså af, hvornår indholdet nærmest nødvendiggør en fiberforbindelse. Hvornår vurderer I, at indholdet er Stine Green Paulsen, 3 til, at danskerne bare ikke kan undvære fiberforbindelser? ”Det er naturligvis svært at sige, jeg vil faktisk sige, at vi allerede er uundværlige – flere steder har op mod 80 procent af kunderne valgt os. Ser man på medieforbruget og den stigende efterspørgsel efter eksempelvis indhold i high definition, vil det gå stærkt,” siger han. Knud Steen Larsen henviser til, at OECD netop har vurderet, at båndbredde-kravet til et almindeligt hjem om få år vil være op mod 50 megabit og tendensen vil være stigende. ”Her har vi en fordel, hvor ingen af de øvrige teknologier kan være med,” siger Knud Steen Larsen. Direktør Helle Damm-Henrichsen supplerer: ”Og når man først har prøvet fiberforbindelser, går man ikke tilbage.” I dag oplever Tre-For Bredbånd A/S en mindre opbremsning i især erhvervssegmentet, som selskabet forklarer med finanskrisen og den tilhørende tilbageholdenhed med investeringerne. Det samme kan man ikke sige om elselskabernes investering i fiberforbindelser, der dog – uanset om man tror på den langsigtede business case eller ej – begynder at kunne ses på omsætningssiden hos flere af selskaberne.

Det er lidt old school, at sige ’nu går jeg ind i mit soveværelse, hvor mit internet er’.

Trådløst net som supplement Hverken Tre-For Bredbånd eller TDC ser de trådløse netløsninger som en konkurrent på længere sigt. Netdirektøren fra TDC tror slet ikke på, at mobilt bredbånd som sådan vil konkurrere med fiberforbindelser i fremtiden. ”Det bliver ikke en trussel – kun mod de små forbindelser. Det er nemlig begrænset, hvor meget man kan booste det mobile bredbånd. For man kan ikke have master stående med 300 meters afstand, hvilket skal til for at konkurrere med de hastigheder, man kommer til at se i fremtiden,” siger Jess Julin Ibsen. Sådan opfatter mobilselskabet 3 da heller ikke konkurrencesituationen. Men kommunikationschef Stine Green Paulsen fra 3 kan dog ikke lade være med at prikke til den store svaghed ved fastnetforbindelser. ”Det er lidt old school, at sige ’nu går jeg ind på mit soveværelse, hvor mit internet er’,” siger hun. Derfor mener hun også, at der vil være et kæmpe trådløst bredbåndsmarked i fremtiden. ”Vi er ligeglade, om vi tager kunder, der bruger ADSL eller fiber. Så vi er konkurrenter med fiberselskaberne, men vi har også meget forskellige løsninger,” siger hun. Løsningerne er da også så forskellige, at 3 tidligere har flirtet med fiberselskaberne om at sælge fiberpakker inklusiv mobilt bredbånd. De planer røg dog i vasken tidligere på året, da man tilsyneladende ikke kunne blive enige. En anden ting kan spille en rolle for konkurrencesituationen på internetmarkedet. Nemlig at produkterne skal tilbyde en indlysende merværdi for kunderne og ikke mindst være lette at bruge, vurderer kommunikationschef Stine Green Paulsen fra 3. ”Fiberselskaberne skal have produkterne i orden, så kunderne ikke skal sætte alle mulige bokse op,” lyder hendes råd.  computerworld top 100 september 2009

SPE25090943 43

08-09-2009 14:43:52

vækstkometerne

Branchen kræver åbne fibernet It-brancheorganisationerne glæder sig over milliard-investeringerne i fibernettet, men peger på, at regulering skal sikre konkurrence på området. Politikere vil følge området tæt. Af Kristian Hansen og Thomas Jensen

t af Danmarks største it-infrastrukturprojekter ruller sig ud med fibernettet, der er døbt den nye digitale motorvej. Begejstringen er da også stor hele vejen rundt. Politikerne og interesseorganisationer hopper nærmest af glæde over alle de mange milliarder, som især elselskaberne pumper i projektet. ”Enhver investering i fiber er enormt velkommen,” siger konstitueret direktør Jane Eis Larsen fra IT-Branchen. Hos ITEK under Dansk Industri byder direktør Tom Togsverd elselskaberne velkommen i it-familien med denne kommentar: Fortsættes side 46

computerworld top 100 september 2009

SPE25090944 44

08-09-2009 14:43:56

QJQFMJOF EL

7J IBS HKPSU $.4 UJM WFSEFOT G STUF UBMFOEF TQPSIVOE /V MBODFSFS WJ 0OMJOF .BSLFUJOH 4VJUF UJM 4JUFDPSF $.4 %FU CFUZEFS BU EJU XFCTJUF LBO BOBMZTFSF BEG SE MBWF BWBODFSFU QFSTPOBMJTFSJOH BG JOEIPME Hl J EJBMPH NFE EJOF CFT HFOEF PH PQTOVTF EF CFETUF MFBET "MU TBNNFO GPSFHlS IFMU BVUPNBUJTL PH IBNSFOEF FGGFLUJWU 0H NFE LBNQBHOF TUZSJOHFO LBO EV PWFSWlHF PH PQUJNFSF EFU IFMF NFOT EFU TLFS %FU FS JLLF Tl LPNQMJDFSFU 0OMJOF .BSLFUJOH 4VJUF FS TUBOEBSE J 4JUFDPSF $.4 PH LS WFS JOHFO QSPHSBNNFSJOH 3JOH Ql FMMFS CFT H TJUFDPSF OFU IWJT EV WJM I SF NFSF XXX TJUFDPSF OFU

XXXX_Sitecore_annoncer_compworld_A4_RT.indd 1 SPE25090945 45

09/09/09 11:41:52 9:30:57 09-09-2009

vækstkometerne

”Det er da meget forfriskende med elselskaberne, der har valgt at investere i fiber. Så længe de vil opføre sig kommercielt,” siger han. Og der berører han netop en frygt, der melder sig hos flere af brancheorganisationerne, så snart begejstringen over de mange milliarder kroner har lagt sig. For hvordan sikrer Danmark reel konkurrence på Mikkel Dencker, it-ordfører, Dansk området i fremtiden? Folkeparti. ”Alle skal kunne leje sig ind på fiberforbindelserne,” understreger Jane Eis fra IT-Branchen. Målet er, at kunderne skal kunne vælge imellem flere selskaber, når der engang er fiberforbindelser ud til de enkelte husstande. ”Der bliver kun én fiberadgang til hvert hus, derfor skal der ske regulering på området. Det er en opgave for politikerne. Konkurrencen skal sikres,” siger hun. Hun bakkes op af direktør Tony Franke fra Dansk IT.

Vi vil ikke acceptere, at der opstår nogle reelle monopoler, hvor den konkurrencemæssige fordel bliver udnyttet til at vride forbrugerne for penge.

”I praksis er det det selskab – altså TDC eller elselskaberne – der først får fiber ud til en husstand, der vil 'sidde' på den. Vi tror ikke, at der vil blive gravet to forbindelser ud til samme husstand. Det vil være undtagelsen, der bekræfter reglen. Derfor kan det være nødvendigt på længere sigt med regulering,” siger han. Løsningen kan altså være, at andre udbydere skal kunne leje sig ind på it-infrastrukturen. Fra politisk side er flere parter opmærksomme på konkurrencesituationen. Hos Dansk Folkeparti vil it-ordfører Mikkel Dencker på ingen måde acceptere en monopollignende situation. ”Det er en ret stor investering, der skal til, så det begrænser, hvor mange der kunne finde på at kaste sig ud i projektet. Men vi vil ikke acceptere, at der opstår nogle reelle monopoler, hvor den konkurrencemæssige fordel bliver udnyttet til at vride forbrugerne for penge,” siger Mikkel Dencker. Han understreger, at partiet følger området tæt. ”Vi vil gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at der er en ordentlig konkurrence, eller at priserne ikke bare bliver skruet i vejret, hvis der ikke er mulighed for at få flere udbydere ind på markedet,” siger han. Også it-ordfører Hanne Agersnap fra SF vil sikre konkurrencen og kigge på lovgivningen. ”Et minimumskrav er, at der skal være lige adgang for alle udbydere til alle fibernet,” lyder det tilsvarende fra it-ordfører, Per Clausen fra Enhedslisten. ”Internet-infrastrukturen bør være et samfundsanliggende, så der kan blive lige adgang til fibernettet. Ellers risikerer vi, at vi får samme situation i forhold til fibernettet, som vi har haft i forhold til kobberet, siden TDC blev privatiseret,” siger Per Clausen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander (V) til denne problemstilling.

Udbredelsens ok

Der bliver kun én fiberadgang til hvert hus, derfor skal der ske regulering på området. Det er en opgave for politikerne. Konkurrencen skal sikres, siger konstitueret direktør Jane Eis Larsen fra IT-Branchen. Foto: IT-Branchen

Udviklingen skal drives af efterspørgsel i stedet for et investerings-push, hvor man så at sige propper noget ned i halsen på folk, siger Tony Franke, direktør for Dansk IT. Foto: Dansk IT

Mens brancheorganisationerne altså har håndfaste krav til politikerne, når det gælder regulering af fibermarkedet i fremtiden, så mener ingen af interesseorganisationerne, at der fra offentlig side er behov for at sætte turbo på udrulningen af fiber. Heller ikke selv om de sydøstasiatiske lande ifølge Dansk Energi står for op imod 85 procent af alle fibernettilslutninger i verden. Hos ITEK under Dansk Industri erkender Tom Togsverd, at nogle virksomheder har behov for kraftige netforbindelser. ”Det er vigtigt for konkurrenceevnen hos store grafiske firmaer, der skal bruge tunge forbindelser, men ikke for andre,” siger Tom Togsverd, der understreger, at udrulningen skal være båret af efterspørgsel. Det er Dansk IT helt enig i. ”Udviklingen skal drives af efterspørgsel i stedet for et investeringspush, hvor man så at sige propper noget ned i halsen på folk,” siger Tony Franke. Hos IT-Branchen er meldingen den samme – lige nu. ”Jeg tror, den nuværende udvikling holder, men jeg vil gerne se flere analyser,” siger Jane Eis, der henviser, til at Højhastighedskomiteen arbejder med netop det spørgsmål. Højhastighedskomiteen hører under IT- og Telestyrelsen og skal finde forslag til kort- og langsigtede initiativer om bredbånd i Danmark. Komiteen skal fremlægge sine analyser og anbefalinger for regeringen inden udgangen af 2009. Organisationerne mener ikke, at fiberforbindelserne nødvendigvis skal ud til alle dele af landet. ”Der vil være nogle yderområder, som vil skulle bruge trådløse forbindelser,” siger Tony Franke. Fortsættes side 48

computerworld top 100 september 2009

SPE25090946 46

08-09-2009 14:44:05

Kun få lukkede kredsløb overgår vores

Hvis man populært skulle beskrive

netværk af sort fiber betyder, at virk-

GlobalConnect er i dag den eneste dan-

GlobalConnects

kunne

somheden egenrådigt kan bestemme,

ske virksomhed, som tilbyder lands-

det gøres således: Hele virksomhedens

hvem der må få adgang til netværket,

dækkende netværksløsninger baseret

udveksling af viden – kort sagt virk-

og hvad der må udveksles. Virksomhe-

på sort fiber. Læs mere om de store,

somhedens hjerteblod – pumper rundt

dernes datatrafik behøver derfor aldrig

danske virksomheder, der samarbejder

i systemet med samme høje hastighed,

at konkurrere med trafikken på et bredt,

med os på globalconnect.dk, eller ring

uanset hvor langt brugerne er fra hin-

offentligt net, men kan køre sit helt

til os på 77 30 30 00.

anden. Alt foregår i et lukket kredsløb

eget sikre løb. GlobalConnect arbejder

og med lysets hastighed. GlobalCon-

desuden kun med ”Carrier Class” kva-

nect har skabt fibernetløsninger for en

litet. Det vil sige service, som er baseret

Niels Zibrandtsen,

lang række store danske virksomheder,

på den højeste grad af pålidelighed,

grundlægger af

baseret på sort fiber. At købe eller leje

hvilket kan sikre en oppetid på 99,99%.

GlobalConnect

kerneydelse,

I 1998 stiftede Niels Zibrandtsen GlobalConnect A/S der, som den eneste danskejede virksomhed, begyndte at grave fibernet ned i den danske muld. Det er i dag blevet til 9.000 km, som danner grundlaget for en række nationale og internationale televirksomheders service til private og offentlige virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner. GlobalConnects ejerkreds er stadig dansk og i dag omsætter vi for 368 mio. Vores vision er

FRIT FIBERNET TIL ALLE

som fra begyndelsen: Frit fibernet til alle. Det er ganske enkelt forudsætningen for et videnssamfund i udvikling.

SPE25090947 47

08-09-2009 14:25:32

vækstkometerne ”Dansk Energi vil gerne gøre fiber til det eneste, der dur i fremtiden. Det tror jeg ikke på. Vi vil også se nogle bruge trådløse teknologier. Politikerne skal passe på med at sige, at nu har de set lyset og vil bestemme, hvordan udviklingen skal være,” supplerer Tom Togsverd.

Minister: Ikke fiber til alle Videnskabsminister Helge Sander har nu heller ikke tænkt sig at iværksætte en større offentlig indsats for at få fiber ud til alle dele af landet. ”Jeg mener ikke, at der er basis for at sige, at alle danskere nødvendigvis har behov for en fiberforbindelse – i hvert fald ikke i dag,” siger Helge Sander. ”Jeg tror, at der i fremtiden vil være behov for både faste og mobile forbindelser,” siger han. Ministeren afviser samtidig, at Danmark har sovet i timen i lyset af, at de sydøstasiatiske lande står for op imod 85 procent af alle fibernet-tilslutninger i verden. ”Danmark har en plads som nummer fire blandt OECD-landene, når det drejer sig om antallet af fiberforbindelser pr. 100 indbyggere,” siger han. Ministeren peger på, at et land som Sydkorea har en infrastrukturmæssig fordel, da befolkningstætheden er meget høj, og langt størstedelen af landets husstande ligger i byzoner. ”Desuden har Sydkorea brugt massive offentlige midler til udrulningen af fiber,” siger Helge Sander. Generelt mener ministeren, at den danske model har sejret med etablering af fiberforbindelser på markedsvilkår. ”Vores model har gjort det muligt for alle at etablere infrastruktur, også for elselskaberne. Denne tilgang har sikret, at Danmark er førende, når det gælder udbredelsen af bredbånd,” siger ministeren. Han henviser til, at mere end 99 procent af danske husstande og virksomheder kan få adgang til bredbånd, og 18 procent af de danske husstande og virksomheder har adgang til en fiberforbindelse. Hos SF efterlyser it-ordfører Hanne Agersnap større ambitioner. ”Det kunne godt gå hurtigere. Især set i lyset af, at der er et kæmpe vækstpotentiale ved at benytte flere it-løsninger,” siger hun. Hun tror, fiber vil nå langt ud i landet. ”Men der vil nok stadig være nogle områder, hvor fiber må suppleres med anden teknologi,” siger hun. Enhedslistens it-ordfører Per Clausen mener derimod, at fibernettet skal ud til hele landet. Ligesom samfundet bør tage større ansvar i opbygningen af nettet. ”Udbygningen bør tage udgangspunkt i de samfundsmæssige behov og ikke være afhængig af, at der for eksempel er ledig kapital i el-sektoren. Det er nødvendigt, hvis Danmark ikke skal sakke agterud,” siger Per Clausen. 

Vores model har gjort det muligt for alle at etablere infrastruktur, også for elselskaberne. Denne tilgang har sikret, at Danmark er førende, når det gælder udbredelsen af bredbånd. Videnskabsminister Helge Sander (V). Foto: Torben Klint

computerworld top 100 september 2009

SPE25090948 48

08-09-2009 14:44:11

f a r ø r d n ra ide

ve r udv e l de ge

n øsnin e d e l l s s n k r io

t a a m k i Dan mmun o k P I

... og skaber mere plads til vores kompetencer NetDesign har mere end 20 års erfaring med netværk, men vi kan meget mere end det. Vi har markedets bredeste og dybeste kompetencer inden for Unified Communications, sikkerhed samt service og drift. Nu udvider vi vores domiciler i både øst og vest, så vi kan samle vores kompetencer og tilbyde vores kunder og medarbejdere endnu bedre vilkår.

SPE25090949 49

08-09-2009 14:32:40

vækstkometerne

Vækst - alt er tilladt Vækstkometerne kommer fra alle kroge af it-branchen, og der er forskellige årsager til væksten: Aktiviteterne er samlet i ét selskab, kapitaltilskud, opkøb eller ved god, gammeldags organisk vækst.

Regnskabsår

Omsætning, mio. kr.

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

Resultat året før, mio. kr.

Ansatte

Ansatte året før

Tre-For Bredbånd A/S

120,1

2008

39,7

18,0

-66,5

-59,9

Leverer internet, tv, telefoni og andre bredbåndsprodukter gennem fibernet.

Conscia A/S

113,9

07/08

97,7

45,7

10,5

5,5

Leverandør af netværks-, sikkerheds- og IP-telefoni-løsninger.

I/S Bredbånd Nord

109,3

2008

61,5

29,4

6,0

4,0

Leverandør af tv, internet og telefoni via fibernet.

Comendo A/S

105,5

07/08

96,1

46,8

-57,8

0,1

Udvikler og sælger sikkerhedssoftware samt udbyder af IP-telefonitjenester til erhvervslivet.

Fullrate A/S

98,8

2008

180,9

91,0

2,6

1,0

Danmarks første bredbåndsselskab baseret på en discountstrategi, der leverer klartone til internet og telefoni via telefonkabler.

Mermaid Technology A/S

94,5

2008

61,7

31,7

-14,7

0,0

Designer og producerer fladskærme og fladskærmsløsninger.

Knowledge Cube A/S

87,2

2008

36,0

19,2

5,4

6,4

It-konsulentfirma der leverer ydelser inden for rådgivning, udvikling og projektledelse.

Sitecore Corporation A/S

86,5

07/08

56,4

30,3

14,8

4,5

Udvikler systemer til styring af webindhold og CMS.

SteelSeries ApS

78,7

2008

92,1

51,5

6,3

-7,4

Udvikler og producerer udstyr til spilentusiaster.

10 CSC Consulting Group A/S

76,9

07/08

567,6

320,9

34,5

26,8

275

211

Leverandør af infrastrukturydelser til små og mellemstore virksomheder.

11 Software Innovation A/S

74,1

2008

79,9

45,9

-17,7

-59,3

114

Leverandør af ESDH- og CRM-løsninger samt portaler.

12 PØ Data A/S (*)

74,0

2008

29,7

17,1

2,8

1,8

It-konsulenthus til en bred vifte af projekter/roller og alle typer itmedarbejdere.

13 Deadline Games A/S (*)

73,2

2008

44,4

25,6

-27,9

-12,2

Udvikler konsol- og pc-spil til det internationale marked.

14 Athena IT-Group A/S

73,0

07/08

72,0

41,6

1,3

0,5

Leverandør af software og it-løsninger til primært byggebranchen.

15 RedPrairie A/S (Alta)

67,7

2008

44,5

26,6

0,9

-12,9

Udvikler software til markedet for build-to-order-produktion.

16 RackPeople ApS

67,6

2008

22,5

13,4

0,9

0,4

It-infrastruktur og hosting med fokus på samlede kommunikationsløsninger samt hostede mobile løsninger.

17 Telebilling A/S

67,3

2008

64,7

38,7

7,0

5,5

Leverandør af softwaresystemer og tilknyttede services til teleoperatører.

18 CDRator A/S

60,2

2008

67,7

42,3

10,4

5,3

Udvikler it-løsninger til telekom, internet og andre serviceudbydere, som stiller store krav til fakturerings- og kundeservicesystemer.

19 NeoProcess A/S

59,2

07/08

46,4

29,2

5,9

1,7

Selskab med fokus på it-understøttet procesoptimering og forretningssparring.

20 Google Denmark ApS

57,8

2008

43,4

27,5

2,4

1,3

Udvikler og tilbyder søgemaskine, software og tilknyttede tjenester.

21 E-Boks A/S

56,7

2008

52,0

33,2

17,7

7,4

Udbyder postboks på nettet, hvor man kan modtage og opbevare post fra private og offentlige virksomheder.

21 Soft Design A/S

56,7

2008

42,9

27,4

0,8

0,3

Leverandør af e-business- og mobile løsninger.

23 Implement A/S

55,4

07/08

166,7

107,3

37,6

29,5

118

Implementerer it-løsninger, som udvikles i samspil med kunderne.

24 IPTeams - International Project Teams A/S

53,2

07/08

60,5

39,5

1,5

1,7

Konsulenthus med fokus på forandringsprocessen.

25 TIA Technology A/S

52,5

2008

120,4

78,9

22,2

19,1

Leverandør af software til forsikringsbranchen.

26 Logimatic Software A/S

51,9

07/08

81,4

53,6

17,8

12,0

Leverandør af ERP-software, primært til den maritime industri.

26 TDC Hosting A/S

51,9

2008

257,3

169,4

15,0

28,0

145

Tilbyder drift af alt fra en enkelt server til forretningskritiske applikationer, bl.a. ERP-systemer.

28 Netic A/S

51,7

2008

20,0

13,2

1,7

0,6

Tilbyder rådgivning samt implementering inden for Unix og Linux, netværk, sikkerhed, it-arkitektur og drift.

29 Nianet A/S

49,9

2008

187,6

125,2

-29,8

-13,7

Udbyder af landsdækkende fiberbaserede MPLS-løsninger.

30 Interim Competence A/S

48,2

2008

88,8

59,9

2,3

2,2

Formidler konsulenter på tidsbegrænsede kontrakter og rekrutterer specialister til fastansættelser.

31 Proact Systems A/S (*)

48,1

2008

74,6

50,4

1,2

2,6

Forhandler og rådgiver med fokus på it-infrastruktur; storage, servere, backup/recovery, implementering og serviceydelser.

32 Milestone Systems A/S

42,4

2008

125,2

87,9

-3,0

6,2

151

100

Producerer software til digital videoovervågning.

33 Capto A/S

42,3

2008

41,3

29,0

-4,5

-9,1

Udvikling af økonomistyringsløsninger til transportvirksomheder, organisationer og advokatfirmaer.

34 Scott/tiger A/S

41,1

2008

21,0

14,9

1,5

0,9

It-ydelser med særligt fokus på databaseteknologi, applikationsserver og -værktøjer fra eller i forbindelse med Oracle.

Placering

Vækst i omsætningen, pct.

Største vækst i omsætningen

Virksomhed

Beskrivelse

(*) Noter side 138

computerworld top 100 september 2009

SPE25090950 50

09-09-2009 10:53:04

vækstkometerne

Regnskabsår

Omsætning, mio. kr.

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

Resultat året før, mio. kr.

Ansatte

Ansatte året før

35 Initto A/S (*)

40,4

2008

47,0

33,5

1,6

0,3

Konsulentvirksomhed med fokus på at levere offshore-services fra egne leverancecentre i Ukraine og Indien.

36 IT Practice A/S

37,8

2008

127,3

92,4

17,4

15,6

Leverandør og integrator af it-løsninger.

37 Axcess A/S

37,1

07/08

257,6

187,9

15,1

10,6

Forhandler og systemintegrator med fokus på virksomhedssystemer, netværk og telekommunikation.

38 March IT A/S

35,6

2008

57,5

42,4

0,0

1,2

Specialiseret på tre SAP-områder: Mobile løsninger, environmental health & safety og logistikprocesser.

39 Jay.net A/S

35,4

2008

50,5

37,3

3,6

0,4

Leverer internet til både private og virksomheder.

40 IF IT Services A/S

35,2

2008

739,1

546,8

3,0

9,8

It-driftsselskab for den svenske forsikringskoncern IF.

41 Prevas A/S

35,0

2008

74,3

55,0

3,7

2,7

Tilbyder udvikling af produkter og industrisystemer.

41 QualiWare ApS

35,0

2008

20,1

14,9

0,3

-0,6

Leverandør og support af business process management og total quality management.

43 Minerva Danmark A/S

34,9

07/08

35,5

26,3

5,2

1,9

Implementer forretningssoftware hos primært store, producerende virksomheder.

44 Execon Informatik A/S

34,6

2008

40,8

30,3

4,1

1,5

Løser anskaffelses-, sourcing- og rådgivningsopgaver for offentlige og private virksomheder og organisationer.

45 Gavdi A/S

34,4

2008

73,8

54,9

3,4

6,2

Designer og implementerer HR-løsninger baseret på SAP HCM.

46 Anritsu A/S

33,1

07/08

355,9

267,4

-80,5

-98,8

237

279

Leverandør af udstyr til test af telekommunikationsnetværk.

47 ED-data A/S

33,0

07/08

44,2

33,3

1,4

0,8

Totalleverandør af it-løsninger (hard- og software) til erhvervsvirksomheder landet over.

48 Bullguard ApS

32,9

2008

58,4

43,9

11,7

-22,8

Producent af sikkerhedsprodukter til bredbåndsbrugere.

49 PCSYS A/S

32,8

07/08

42,4

31,9

0,4

0,0

Leverer netværksservice og it-sikkerhed, logistik og konsulentydelser.

50 7N A/S

32,2

07/08

381,9

289,0

18,2

16,0

143

Konsulent- og uddannelseshus.

Placering

Vækst i omsætningen, pct.

Største vækst i omsætningen

Virksomhed

Beskrivelse

(*) Noter side 138

Regnskabsår

Omsætning, mio. kr.

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

Resultat året før, mio. kr.

Ansatte

Ansatte året før

RFS Denmark A/S (*)

89,4

2008

23,9

225,3

-15,2

-83,1

150

Leverandør af kabel- og antennesystemer samt aktive og passive RFmoduler.

Data Scanning A/S

42,6

2008

93,9

163,8

13,1

13,4

134

153

Konverterer information på papir til elektronisk form.

Fujitsu Technology Solutions A/S (*)

39,4

07/08

620,6

1.024,7

7,0

23,2

104

112

Leverandør af computere. Lige fra små bærbare til store mainframesystemer.

Unisys A/S

37,4

2008

98,3

157,1

-1,6

-26,2

Konsulenthus med fokus på rådgivning, design og implementering af it-løsninger.

Lawson Software Danmark A/S

36,4

07/08

95,5

150,2

-12,1

17,0

102

106

Leverandør af forretningssoftware, bl.a. ERP og CRM.

Kathrine Holding A/S

35,6

2008

90,8

141,1

-21,9

-18,3

Distributør af forbrugerelektronik og it-produkter.

Microsoft Development Center Copenhagen ApS (*)

34,7

07/08

699,1

1.070,3

152,1

424,2

525

555

Udvikler og sælger forretningssoftware; ERP, BI, CMS og CRM.

Phase One A/S

34,4

2008

191,2

291,6

4,2

48,1

102

112

Leverandør af digitalt udstyr og forbrugsvarer til professionelle fotografer.

Kommuneinformation A/S (*)

33,9

2008

42,5

64,3

5,9

3,2

Leverandør af it-løsninger til kommuner og organisationer.

33,8

2008

739,6

1.116,7

1,4

8,8

140

143

Distributør af mobiltelefoner og andet kommunikationsudstyr.

Placering

Fald i omsætningen, pct.

... og største fald i omsætningen

Virksomhed

10 Brightpoint Denmark A/S

Beskrivelse

(*) Noter side 138

computerworld top 100 september 2009

SPE25090951 51

09-09-2009 10:55:43

Nummer 1 hardware

KVH-folkene med direktør Svend Lykke Larsen (tv), salgsansvarlig David Tropp Hag og marketingschef Jens Gegner Andreasen (th) leverer satellit-baseret it-udstyr til Afrika, Asien og Europa. Foto: Torben Klint

computerworld top 100 september 2009

SPE25090952 52

03-09-2009 15:36:20

KVH surfer på alverdens have Bredbånd om bord er et krav fra besætninger på store tankskibe og rigmændene på verdens lystyachter. Økonomisk uvejr lurer dog i horisonten for KVH fra Kokkedal, der leverer satellitbaseret udstyr til søens folk. Af Kristian Hansen og Thomas Jensen computerworld top 100 september 2009

SPE25090953 53

03-09-2009 15:36:25

hardware

De større rederiers it-afdelinger vil gerne have fjernadgang til skibenes it-installationer.

Fakta om KVH Europe A/S Nummer 1 i hardware-kategorien

Placering

Administrerende direktør: Svend Lykke Larsen. Bestyrelse: Martin Arend Kits van Heyningen, Robert Willem Bernard Kits van Heyningen og Svend Lykke Larsen.

Sovereignscore

Top 3 - Tele- og netværksudstyr

Vinder af specialprisen “Bedste producent af tele- og netværksudstyr”.

Virksomhed

KVH Europe A/S

311

Symbol Technologies

530

Forretningsområde: Udvikler og fremstiller mobile satellit-kommunikationssystemer med høj båndbredde.

A/S Infineon Technologies Denmark A/S

578

Effektivitets grad

11,9

9,3

31,3

4,9

139

Sovereign score

Afkastnings grad

Placering blandt Top 100-virksomhederne

Overskuds grad

Top 100-undersøgelsens resultater: KVH Europe A/S Vækst i omsætning

idt ude i Atlanten med mange hundrede kilometer til nærmeste kyststrækning sejler tonstunge tankskibe med besætninger om bord, der kræver adgang til både tv og bredbånd. I dag forventer søfolk nemlig samme muligheder, når de er ude at sejle, som når de er på landjorden. ”Så vi kæmper også med kravet fra kunderne om, at oppetiden og hastigheden skal være helt i top,” fortæller marketingschef Jens Gegner Andreasen fra KVH Europe, der er leverandør af satellitbaseret it-udstyr til det maritime marked. Få kilometer fra Øresund og Rungsted Havn i Kokkedal glæder KVH Europe sig naturligvis over den stigende efterspørgsel fra besætningsmedlemmerne på skibene. Inden for de seneste par år har selskabet netop kastet sig over det kommercielle maritime marked med internationale rederier som kunder. Og hos rederiernes it-afdelinger står man over for krav om at skulle effektivisere og strømline. ”De større rederiers it-afdelinger vil gerne have fjernadgang til skibenes it-installationer,” siger salgsansvarlig for Nord- og Østeuropa David Tropp Hag fra KVH Europe. I dag er det ikke ualmindeligt, at software-opdateringer sendes ud til skibene pr. CD, eller at en medarbejder må fragtes derhen i verden, hvor skibet ligger, for at ordne it-problemer, forklarer David Tropp Hag. Men før besætningsmedlemmerne på skibet kan surfe rundt på nettet i deres kahytter, og før rederiets it-chef får fjernadgang til skibets it-udstyr, skal investeringen i netadgang via satellit helst kunne betale sig. Og her står sælgeren, KVH Europe, over for nøjagtig samme udfordring som alle andre it-virksomheder, der skal sælge deres produkter i økonomiske krisetider; Den gode business case skal præsenteres klokkeklart for kunden. ”Der kan for eksempel være tale om skibe med store kemiske anlæg om bord, hvor rederiet gerne vil overvåge og styre lasten online fra land i stedet for at bruge mange penge på rejseudgifter til folk, der skal rejse derud,” siger Jens Gegner Andreasen. Marketingschefen fortæller, at det ikke altid er lige let at få overbevist beslutningstagerne på området, for udviklingen til søs har haltet en del efter udviklingen på landjorden. Der har ifølge Jens Gegner Andreasen David Tropp Hag, KVH Europe. rodfæstet sig en vis konservatisme på området, men der er samtidig ingen tvivl om, at fremtidens moderne skibsfart vil kræve driftssikre og effektive bredbåndsløsninger, vurderer han. ”Det er kun et spørgsmål om tid – og konjunkturer – før kravene vil slå helt igennem,” vurderer Jens Gegner Andreasen. ”Hidtil har kunderne i handelsflåden på grund af meget høje trafikomkostninger (såkaldt airtime, red.) fokuseret snævert på, hvad det koster at sende et vist antal e-mails, men nutidens behov er langt større. Skibsfarten kan nu bruge en bred vifte af applikationer på grund af bredbåndsteknologien,” siger han. For eksempel tilbyder flere skibsmotorleverandører i dag service på motoren og andre dele af skibet via fjernadgang. Også pirattruslen kan minimeres ved, at kaptajnen på skibet hurtigt kan følge med i, hvor de seneste piratadvarsler kommer fra, og hvilke områder skibet så skal holde sig væk fra. Herudover kræver det en del dokumentoverførsler at anløbe en amerikansk havn i disse terrortider. Det foregår lettest online. Endelig stilles der fra forskellige myndigheders side stadig flere krav. Fra år 2012 skal alle nye, større skibe eksempelvis have løbende adgang til opdaterede elektroniske søkort. ”Så hvis kaptajnen ikke vil købe de nyeste elektroniske kort over hele verden, inden skibet sejler af sted, kan han i stedet løbende downloade de kort, der er brug for,” lyder det fra David Tropp Hag.

311

Metoden for Top 100-undersøgelsen er beskrevet på side 6-10

Nøgletal KVH Europe A/S, mio. kr. 2008

Omsætning

98,1

Resultat af primær drift

9,1

Resultat før skat

9,9

Resultat efter skat

7,2

Egenkapital

15,6

Antal ansatte

Aktiver

29,1

Tidligere års nøgletal, mio. kr. 2007

2006

2005

2004

Omsætning

87,6

75,7

59,6

51,1

Resultat før skat

4,0

3,9

2,6

-0,4

Resultat efter skat

2,8

2,7

1,8

0,2

Egenkapital

8,4

5,6

2,9

1,1

Antal ansatte

Tilsyneladende er det bare at klø på med salgsarbejdet. For hurtigere og gode netforbindelser er langt fra udbredt på verdens skibe, lyder budskabet fra KVH-folkene, der tilsammen har over 13 års erfaring i selskabet. ”Der er et kæmpe efterslæb. Boreplatforme var first movers, der skulle have gode netforbindelser. Men der er et potentiale i blandt andet tankskibe og offshore-fartøjer,” siger David Tropp Hag, som oplyser, at der findes omkring 80.000 handelsfartøjer i verden. Rederiet Othello Shipping Company med kontor i København har alleFortsættes side 57

computerworld top 100 september 2009

SPE25090954 54

09-09-2009 10:59:34

cameleon.dk - 2009207

Skal du med op – og være CO2 neutral ? Ved at outsource din it-drift til DIR A/S, Danmarks første CO2 neutrale hostingcenter, kan du bruge øverste etage på dine kerneydelser DIR giver dig overblik over virksomhedens it: Ê Ê Ê Ê Ê Ê Ê Ê

UÊ UÊ UÊ Ê UÊ UÊ UÊ UÊ

-ÌÞÀÊ«FÊ Ì LÕ`}iÌÌiÌ°Ê Ê"ÛiÀ >`ÊÌÀÞ}ÌÊ Ì `À vÌi ÊÌ Ê Ã°Ê FÊ` Êi}i Ê Ì >vì }Ê ÊjÌÊ>vÊ > ìÌÃÊ iÃÌÊ ìÀ iÊ`>Ì>Vi ÌÀiÊ - iÀ iì ÊiÀÊ ÊÌ «°Ê >Ì>Ê «LiÛ>ÀiÃÊ «Ì > ÌÊÛi`Ê C «Ê>vÊLÀ> `Ã À }]ÊL>V Õ«]Ê ©`«À Vi`ÕÀiÀ]Ê > Ì Û ÀÕÃÊ }Ê> Ì Ã«> Ê Û°ÊÊ

iÀÊiÀÊÃÌÞÀÊ«FÊ Vi ÃiÀ iÊ }Ê` Õ i Ì>Ì i

ÕÊ > ÊvFÊi Ê ` Û `Õi Ê ÃÌ } ©Ã }]Ê`iÀÊ «vÞ `iÀÊ` ÊÛ À Ã i`ÃÊÃCÀ }iÊLi Û

ÕÊvFÀÊ>`}> }ÊÌ Ê © ÊÃiÀÛ ViÊ }Ê Û> ÌiÌ°

"2 neutral it-drift.

Ì> ÌÊ Ã]Ê }ÊvFÊi ÊÃiÀ ©ÃÊÃ> Ì> iÊ Êi ÊÌ «>ÃÃiÌÊ Ì ©Ã }Êv ÀÊ` }Ê«FÊnÇÊÎÓÊ{{ÊääÊi iÀÊ«FÊÜÜÜ°` À°` Ê

It-outsourcing - frihed, fokus og nærhed – vi står for det kedelige, så I kan lave det sjove.

2009207_DIR - elevator_CO2_valgt2.indd 1 SPE25090955 55

- Hosting og It-outsourcing

09/09/09 11:21:02 09-09-2009 12:32:37

Virtualisering er kun halvdelen af kampen for effektivitet 1

Principper for InfraStruXure® High Density-forberedt arkitektur...

1 Rack-hylder, der er HD-forberedt 2 Målte PDU’er på rack-niveau 3 Temperaturovervågning i racks 4 Centraliseret overvågningssoftware

(ikke vist)

5 Driftssoftware med forudseende

kapacitetsstyring (ikke vist)

6 Effektiv InRow®-køleteknologi 7 Fleksibel og skalérbar UPS-strømforsyning

Virtualisering er kommet for at blive Og det er ikke så sært – det sparer plads og energi, samtidig med at du kan maksimere dine it-ressourcer. Men et mindre areal kan have sin pris. Selv når de kører ved 50 % af deres kapacitet kræver afkølingen af virtualiserede servere særlig opmærksomhed, uanset deres størrelse eller placering. 1. Varme Serverkonsolidering skaber større tæthed – og mere varme – pr. rack, hvilket medfører risiko for nedetid og fejl. 2. Ineffektivitet Afkøling i periferien når ikke frem til varme dybt inde på hylderne. Og for kraftig afkøling er dyr og ineffektiv. 3. Strømudfald Virtuelle belastninger flytter sig konstant, så det er svært at forudse den tilgængelige strømforsyning og afkøling, hvilket kan medføre beskadigelse af netværket.

Virtualisering med korrekt dimensionering. Med den nye HD-forberedte InfraStruXure-arkitektur kan du tackle High Density ved at afkøle den virtualiserede High Density-række, styre strømforsyningen på rack-niveau og administrere systemet med avanceret software og simulering. Virtualisering sparer energi, men ægte effektivitet afhænger også af de relative effektiviteter af strøm, afkøling og servere. Hvis man dimensionerer en af disse rigtigt, men ikke de andre (se figur 1), forbliver besparelsen på effektivitet på skrivebordet. Korrekt dimensionering afhænger af det effektive, modulopbyggede HD-forberedte InfraStruXure og neutralisering af varme ved kilden. Udstyret vil være sikrere og effektivere og køre ved nærved 100 % kapacitet.

Undgå problemer ved at virtualisere. Hvad venter du på? Med HD-forberedt InfraStruXure kan alle og enhver virtualisere … til enhver tid, overalt. Bare installér det, og du er i gang.

Hvorfor foretrækker førende virksomheder InfraStruXure 6 gange frem for traditionelt datacenterdesign? Det kan du se på www.xcompatible.com/dk

Du kan installere High Density-racks nu ... Installér InfraStruXure® som grundlaget for hele dit datacenter eller serverrum, eller installér det i et eksisterende stort datacenter. FORKLARING TIL OVERSIGT: CRAC-ENHEDER RACKS MED STANDARDDENSITET CENTRALISERET UPS INFRASTRUXURE HD-FORBEREDT ZONES

Figur 1

Effektivitet og virtualisering Dine servere er effektive, men hvad med strømforsyning og afkøling?

Før servervirtualisering

AFKØLINGSFORBRUG/ KAPACITETT SERVERE STRØMFORBRUG/ KAPACITETE

Der er store gevinster at hente med både server og strømforsyning og afkøling.

Korrekt udnyttelse af servere Korrekt dimensioneret strømforsyning Korrekt dimensioneret afkøling

Efter servervirtualisering

effektivitet

Stærkt overdrevet strømforbrug og afkøling ophæver den mulige gevinst ved virtualisering.

Korrekt udnyttelse af servere Korrekt dimensioneret strømforsyning Korrekt dimensioneret afkøling

effektivitet

Servervirtualisering med strømforsyning og afkøling Korrekt dimensioneret strømforsyning og afkøling tipper balancen tilbage til din fordel. Korrekt udnyttelse af servere Korrekt dimensioneret strømforsyning Korrekt dimensioneret afkøling

effektivitet

Følgende er testet og fungerer bedst med InfraStruXure-løsninger. Gå til www.xcompatible.com/dk for at få mere at vi. ALLIANCE PARTNER

Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS og få chancen for, at vinde en iPod touch**! Gå ind på www.apc.com/promo og tast kode 70801t Tlf: 70 27 01 58 s &AX 70 27 01 59

©2009 American Power Conversion Corporation. Alle varemærker tilhører Schneider Electric Industries S.A.S., American Power Conversion Corporation eller disses datterselskaber. Alle andre varemærker tilhører de respektive ejere 998-0899alt_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online APC Danmark - Silcon Allé 1, 6000 Kolding

SPE25090956 56

09-09-2009 08:48:42

hardware

Fortsættes side 58

Sovereign-score

Vi bliver nødt til at tilbyde besæt ningen frynsegoder og satse på crew-velfærd for at kunne tiltrække og fastholde vores besætningsmedlemmer.

Placering 2008

rede KVH’s system integreret på flere af rederiets 16 gasskibe, og i løbet af i år vil alle 16 skibe have systemet om bord. Den altoverskyggende grund til investeringen er crew-velfærd, forklarer teknisk chef Michael Dellgreen fra Othello Shipping Company. ”Vi bliver nødt til at tilbyde besætningen frynsegoder og satse på crewvelfærd for at kunne tiltrække og fastholde vores besætningsmedlemmer,” siger han. Og internet om bord er vitterligt blevet et krav, slår han fast. Især i takt med, at alle de større rederier som eksempelvis A.P. Møller – Mærsk har systemerne om bord på deres skibe, fortæller han. ”Generelt er behovet stort for søfolk for at kunne kommunikere med dem Michael Dellgreen, Othello Shipping Company. derhjemme. Da jeg startede i branchen for en del år siden foregik det via telex,” siger den tekniske chef. Siden er teknologiudviklingen eksploderet i forhold til, hvor store mængder data, der kan transporteres. Men fortsat er der begrænsninger til søs, påpeger Michael Dellgreen. Han forklarer, at for eksempel Skype er bandlyst om bord på rederiets skibe. Det samme er downloads af rigtig store filer, da det simpelthen sluger for meget båndbredde. Ved udgangen af i år kan alle besætningsmedlemmer hos Othello

Hardware

Placering 2009

Den cypriotiske olietanker Victor Konetsky er også udstyret med satellitbaseret bredbånd fra KVH.

Virksomhed

KVH Europe A/S

311

Kontron Technology A/S

470

Siemens A/S

485

NetApp Denmark ApS

530

Symbol Technologies A/S

530

Brother International (Danmark) A/S

533

SteelSeries ApS

536

NCR Danmark A/S

546

8 9

Infineon Technologies Denmark A/S

578

10 p

Contex A/S (*)

588

Siemens Enterprise Communications A/S (*)

594

12 p

Nokia Danmark A/S

596

13 p

Canon Danmark A/S

603

Thrane & Thrane A/S

615

15 p

Intermec Technologies A/S

617

16 q

Gemalto Danmark A/S

620

17 q

Draka Comteq Denmark A/S

626

18 p

Ascom Danmark A/S

635

19 q

Hewlett-Packard ApS (*)

641

20 q

Ericsson Danmark A/S

660

21 p

Aastra Telecom Denmark A/S

676

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

computerworld top 100 september 2009

SPE25090957 57

09-09-2009 11:01:40

hardware

Clipper vil have fjernadgang Hos det store danske rederi Clipper Group har man også KVH’s system om bord på seks skibe. Her tester man i øjeblikket systemet og regner med en bedre business case end Othello Shipping Company. ”Vi gør det også på grund af crew-velfærd, men også for at få fjernadgang til skibene,” siger vessel it-manager Michael Mark, der har ansvaret for it om bord på 70 af rederiets skibe. ”I går måtte jeg sende en mand til Panama, fordi en computer på et af vores skibe dernede var gået ned. Det, kalkulerer vi med, koster 5.000 dollars pr. besøg,” siger Michael Mark. Han forklarer, at man med det nye system håber at kunne ordne en lang række af den type opgaver ved at logge ind på skibenes computer fra Danmark – selv om skibene befinder sig i fjerne dele af verden. ”Succeskriteriet er at gå i nul,” siger Michael Mark om business casen og peger også på, at crew-velfærd er svært at måle og derfor vil være en bonus oveni. I slutningen af året vil Clipper Group tage stilling til, om systemet skal installeres i hele rederiets flåde. Blandt andre nuværende kunder i dette nye kundesegment for KVH er Unicom, der er en del af det russiske rederi Sovcomflot. Også rederiet Vadero Ship Management fra Sverige har installeret systemet på den 170 meter lange skibstanker M/T Primula Stats. Det samme har Mowinckel Ship Management fra Norge, hvis flåde typisk består af skibstankere på 108 meter. Hos KVH er ambitionen at blive it-leverandør af andet end hardware til det, selskabet kalder de ” flydende forretningsenheder eller afdelingskontorer”, der som normale kontorer på landjorden bruger internet, it og andre services fuldt ud for at optimere driften. Derfor ændrer selskabet sin egen selvforståelse fra at være hardwaretil it-serviceselskab. I den forbindelse er selskabet i gang med at skabe alliancer med andre it -og serviceudbydere.

De dyre drenge

Sovereign-score

Placering 2008

Virksomhed

22 p

EMC Computer Systems Danmark A/S (*)

684

23 p

Xerox A/S (*)

694

24 p

Hitachi Data Systems A/S

699

25 p

JAI A/S

716

26 p

Tellabs Denmark A/S

719

27 q

Rohde & Schwarz Danmark A/S

720

28 p

American Power Conversion Denmark ApS (*)

724

29 q

NRG Scandinavia A/S

742

30 p

Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S

754

31 p

Mermaid Technology A/S

766

32 q

Fujitsu Technology Solutions A/S (*)

775

33 p

Anritsu A/S

776

34 q

Sun Microsystems Danmark A/S

778

35 p

BB Electronics A/S

792

36 q

Phase One A/S

805

37 p

RTX Telecom A/S

831

38 q

Zyxel Communications A/S (*)

839

Cordless Technology A/S

845

40 q

Zepto Computers A/S

855

41 p 171 Oberthur Technologies Denmark A/S (*)

858

Dell A/S (*)

860

43 q

OFS Fitel Denmark ApS

886

44 q

GN Netcom A/S

894

Hasselblad A/S

915

45 46 q

Polycom (Denmark) ApS

1103

47 q

RFS Denmark A/S

1182

Acer Danmark A/S (**)

Alcatel-Lucent Denmark A/S (*)

Amitech Danmark A/S (**)

Cisco Linksys Kiss ApS (**)

Cisco Systems Danmark ApS (**)

Epson (**)

IBM Danmark A/S (*)

Lenovo (Danmark) ApS (**)

Netip A/S (**)

OKI Systems (Danmark) A/S (**)

Sagem Denmark A/S (**)

Scientific-Atlanta Denmark ApS (**)

Sennheiser Communications A/S (**)

Topsil Semiconductor Materials A/S (*)

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

Mens KVH Europe altså satser hårdt på at komme ind på det nye marked for handelsskibe ved at optræde på messer for kommerciel skibsfart og besøge store aktører i Skandinavien, Tyskland, Holland og Grækenland, er den gamle hjemmebane for KVH lystbåde. Fælles for mandskabet om bord på de store tankskibe og de dyre drenge på lystyachterne er deres krav om adgang til bredbånd – om end argumenterne nok lyder forskelligt. “Tv om bord har længe været et must , når man lejer en lystyacht til Fortsættes side 61 58

Hardware

Placering 2009

Shipping Company se frem til adgang til internettet. Grunden til, at det ikke er så hurtigt at få installeret udstyret på skibene, er, at svejsning og borearbejde med risiko for gnister i forbindelse med, at der skal trækkes kabler, nu engang skal foretages med nogen forsigtighed, når man er om bord på et gasskib. Othello Shipping Companys skibe sejler over hele verden og har filippinske besætninger om bord. Den tekniske chef forklarer, at investeringen i internet har været betydelig. Alene antennerne koster 25.000 dollars, oplyser han. Og investeringen løber da heller ikke rundt for rederiet, hvis man måler på direkte afledte besparelser og effektiviseringer, forklarer Michael Dellgreen. ”Vi har en lille besparelse på kommunikationen. Men det betaler ikke hele gildet for os,” siger han. Michael Dellgreen understreger dog, at det er svært at gøre op, hvad tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere via internet-fryns betyder i kroner og øre.

Hovedtal - hardwarebranchen I år

Sidste år

Ændring i pct.

Samlet omsætning, mio. kr.

26.283

27.569

-4,7

Samlet resultat, mio. kr.

270

300

-10,0

Samlet antal ansatte

10.249

10.226

0,2

Kilde: Top 100-undersøgelsen for 2009, der dækker over 354 it-virksomheder, heraf 37 i afsætnings-kategorien, med en omsætning på over 20 millioner kroner.

computerworld top 100 september 2009

SPE25090958 58

09-09-2009 11:01:43

Få en karriere med plads til dit privatliv KMD er i rivende udvikling, og der er plads til både dig og din familie. Vi tilbyder en solid it-karriere i et menneskeligt miljø, hvor alle kender værdien af en god balance mellem job og privatliv. Hos KMD formes din ansættelse løbende efter dine individuelle ønsker, fordi vi ved, at din arbejdsglæde afhænger af meget mere end spændende opgaver. Emner som orlov, barsel og spontane fridage med børnene ses som givtige investeringer, der giver afkast på alle fronter. Se de aktuelle jobmuligheder på kmd.dk/job KMD er den største danskbaserede it-virksomhed. Vi er over 3000 engagerede kollegaer, der tilsammen bidrager til en omsætning på mere end 3 mia. kr. om året. Vi har kontorer i Ballerup, Herlev, Odense, Århus og Aalborg og prioriterer nærhed og engagement højt både i forhold til kunder og medarbejdere. Læs mere på kmd.dk

SPE25090959 59 800164_empl_Moedebord_210x297.indd 1

08-09-2009 24/06/09 14:28:47 10:42:22

We have ambitions. Also for you. SimCorp is a global leader in financial software. At SimCorp, you will be part of a large network of competent and skilled colleagues who all aspire to reach common goals with dedication and team spirit. We invest in our employees to ensure that you can meet your ambitions on a personal as well as on a professional level. SimCorp employs the best qualified people within economics, finance and IT, and the majority of our colleagues have a university or business degree within these fields. Ambitious? Look for opportunities at www.simcorp.com/careers

SimCorp is a provider of highly specialised software for leading fund and investment management companies, pension funds, banks and insurance companies. SimCorp has approximately 1,100 employees and is listed on the NASDAQ OMX Copenhagen A/S stock exchange. SimCorpâ&#x20AC;&#x2122;s product, SimCorp Dimension, is sold, implemented and supported by the head office in Copenhagen and subsidiaries around the world.

www.simcorp.com

SPE25090960 60

08-09-2009 14:40:04

hardware Specialpris: Bedste desktopfirma

Fra telegraf til it-konglomerat Med aktiviteter som Fujitsu Siemens Computers og et nyoprettet softwareselskab spænder Siemens A/S bredt. Af Kristian Hansen og Thomas Jensen

Sovereignscore

Placering

På Siemens' hjemmeside kan man læse, at det tyske selskabs ”første store kontrakt var anlæggelsen af verdens dengang længste telegraflinje mellem Frankfurt am Main og Berlin”. Og selvopfattelsen er da også, at selskabet, der blev stiftet i år 1847, har ”haft stor indflydelse på den teknologiske udvikling og dermed samfundsudviklingen.” ”Det er nok i nogen grad udtryk for deres egen selvopfattelse, da de ikke har opfundet så frygtelig mange ting selv. Til gengæld har selskabet været meget dygtig til at gøre gode ideer anvendelige,” vurderer chefanalytiker Christian Tegllund Blaabjerg fra Saxo Bank. ”Siemens har lidt firkantet sagt bevæget sig fra industriel hardware-producent til vidensbaseret software producent,” siger han. Selskabet oprettede da også Siemens IT Solutions and Services i januar 2007, der primært arbejder med software. SelskaWerner von Siemens opfandt i bets portefølje af it-satsninger 1856 det såkaldte H-armatur, som kan udefra ligne en rodebutik. blev brugt i denne jernbanetelegraf. Datterselskabet Pulz8 Communications Aps udvikler og vedligeholder trådløse systemer til transportindustrien. Samtidig arbejder selskabet med produktion af høreapparater og it-indmad til vindmøller. Derudover har Siemens joint ventures i form af Fujitsu Siemens Computers A/S og Nokia Siemens Networks A/S. ”Hvis man havde en kategori, der hed teknologi-konglomerat, skulle selskabet nok deri,” siger direktør Peter Andersen fra StockRate Asset Management A/S. Peter Andersen forklarer, at Siemens generelt breder sine aktiviteter bredt ud, og at selskabets resultater derfor heller aldrig vil gå igennem loftet eller nå den absolutte bund. Selskabet opererer især inden for tre store områder: industri, energi og sundhed. ”Industrien er i knæ og energimarkedet vil også blive svækket,” vurderer Christian Tegllund Blaabjerg. Derfor må det især være it-løsninger til sundhedsområdet, der skal udvikles, vurderer han. ”Det er også der, selskabet top 3 - desktop tjener sine penge i dag, ”siger chefanalytikeren. Virksomhed Siemens A/S i Danmark rundede tre milliarder i om485 1 Siemens A/S sætning i 2008, mens overBrother International 533 2 (Danmark) A/S skuddet steg fra 87 til 106 536 3 SteelSeries ApS millioner kroner. 

200.000 dollars om ugen. Nu er adgang til internettet det også,” siger David Tropp Hag om udviklingen på lystbådsmarkedet. Her er KVH også ude og kapre nye kunder, men firmaet sælger samtidig nye hurtigere forbindelser til nuværende kunder. Det er primært de helt store lystyachter, som man finder ved Middelhavet, der er udstyret med KVH’s produkter. Men også de mindre lystbåde har KVH’s interesse på grund af den store volumen. ”Vi har lanceret nogle mindre og billigere modeller til disse segmenter,” fortæller David Tropp Hag, der forklarer, at for eksempel teenagebørn stiller krav om netadgang, hvis de skal med mor og far ud på en længere sejltur. Fagredaktør Øyvind Bordal fra Bådmagasinet Sejl og Motor vurderer dog, at det fortsat er de lidt større luksusbåde, der efterspørger satellitadgang til internettet. ”Der er trådløst net i de fleste havne. Og tæt på kysten, hvor de fleste både for det meste befinder sig, kan man få forbindelse til landbaseret trådløst bredbånd,” siger han. Øyvind Bordal forklarer, at de større luksusskibe til gengæld investerer i næsten al den nye smarte teknologi, der findes på markedet. Hos KVH Europe ser man sig selv i al beskedenhed som markedets svar på B&O. Kvalitet er, ifølge selskabets eget udsagn, KVH’s konkurrenceparameter, mens et par konkurrenter fra Korea i højere grad konkurrerer på prisen. Og selv om KVH nu også satser på at levere produkter til de tunge tankskibe, frygter selskabet ikke, at selskabets brand vil lide skade blandt de rige luksusbådsejere på Rungsted Havn. ”Problemet er nok mere den anden vej rundt. Hvis vi går op til Mærsk og viser et katalog med alt for mange hurtige, hvide, store lystyachter, så tænker de måske, at det ikke virker på store tankere med hårdt arbejdende folk med skidt på tøjet,” siger David Tropp Hag. En af forklaringerne på, at KVH nu David Tropp Hag, KHV Europe vælger at satse på handelsskibene, kan være, at firmaet vil spille på to heste. For selv om markedet for handelsskibe er presset af den økonomiske krise, er det intet at regne i forhold til markedet for de dyre luksusgoder som lystskibe, der er sendt direkte til tælling. ”Fritidsbådsmarkedet er meget hårdt ramt af den aktuelle krise,” slår David Tropp Hag fast. Ud over at de rige investorer har tabt store summer, udgør lystyachter i den helt store klasse ofte selvstændige forretninger. En rigmand bruger måske skibet en måneds tid om året, mens det lejes ud med besætning resten af året. ”Her har efterspørgslen de seneste år været tårnhøj. Det er den ikke mere,” konstaterer Jens Gegner Andreasen, der dog klynger sit håb til, at det er en branche, der lynhurtigt følger verdens økonomiske konjunkturer og derfor også hurtigt kan komme på benene igen ved et opsving. Blandt de store lystyachter, der anvender KVH's udstyr, er luksusyachten Lauren L. Båden er 90 meter lang og har plads til 40 gæster i 20 kahytter. Lauren L er udstyret med motionsrum, jacuzzi, grill, det dyreste tv-udstyr – og altså internet via satellit. Det koster den nette sum af 5,8 millioner kroner pr. uge at leje båden. Til gengæld er det også den dyreste båd, som selskabet Sunreet Yachts udlejer. Men også selskabets mindre catamarna-yachts, der koster sølle 350.000 kroner pr. uge at leje, har KVH's udstyr om bord. Talskvinde Ewa Stachurska fra Sunreet Yachts bekræfter, at selskabet

Fritidsbådsmarkedet er meget hårdt ramt af den aktuelle krise.

Fortsættes side 63 computerworld top 100 september 2009

SPE25090961 61

03-09-2009 15:36:36

Meddelelse fra BEC:

SÆT EN JOBAGENT PÅ SAGEN! Det kan være godt at kende nogen, der kender nogen. Mød Carlos. Nogle gange vader man i jobtilbud fra it-branchen. Andre gange er der virkelig langt imellem snapsene. Derfor skulle du overveje at sætte Carlos på sagen.

Mød ham på bec.dk/jobagent. Der kan du oprette en profil og oplyse dine jobønsker. Så snart der sker noget, ved Carlos det. Og så ved du det. At du ved det.

Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte. 97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

SPE25090962 62

BEC 08-09-2009 13:18:16

hardware Specialpris: Bedste storage & industrielle hardwarefirma

Kontron kold i krisen På trods af fald i omsætningen og fald i indtjeningen håber Kontron Technology i Danmark at komme styrket ud af krisen i forhold til konkurrenterne ved at fastholde sin strategi. Af Kristian Hansen og Thomas Jensen

kan mærke den økonomiske afmatning i verden, men fortæller, at internetforbindelser om bord er et ufravigeligt krav i dag. Ikke så meget på grund af gæsternes arbejdsrelaterede opgaver, men for at gæsterne kan få mest muligt ud af ferien. ”Nogle af vores kunder bruger nettet arbejdsmæssigt, men når de er af sted, forsøger de at koble af fra en hektisk hverdag og bruger det kun til strengt nødvendigt arbejde,” siger hun. I stedet bruges nettet af både personalet og gæsterne om bord på skibene til at se, hvad der sker i nærheden. ”Nettet hjælper til at se, hvilke begivenheder der er organiseret i det område, man besøger, til at søge efter flyafgange, til at booke bord hos restauranter for gæster, hvis de skal i land og spise, eller når gæster søger på nettet efter almindelig information om området,” siger hun.

Kapsejladsen Americas Cup blev startskud

Cees Koetsier, administrerende direktør for Kontron Technology i Danmark. Foto: Photo+co

Sovereignscore

Placering

Hvem klarer sig mindst dårligt i et skidt marked? Det spørgsmål stiller man sikkert sig selv hos Kontron Technology i Danmark. Her er omsætningen faldet med otte procent fra 2007 til 2008. ”Fjerde kvartal i 2007 var vores bedste nogensinde, men i fjerde kvartal 2008 var omsætningen det halve af året før,” siger administrerende direktør Cees Koetsier fra Kontron Technology. Omsætningsnedgangen får dog ikke den hollandsk fødte direktør til at ryste på hånden. ”Vi fortsætter vores strategi og håber at komme styrket ud på den anden side,” siger direktøren. Selskabet laver indlejrede motherboards. Kortene gemmer sig i spillemaskiner, ultralydsscannere til hospitaler, kioskernes lottomaskiner, industrielle computere og meget mere. Cees Koetsier forklarer, at selskabets USA-satsning med øget afsætning til det store marked på kort sig er løbet ind i problemer, fordi slutprodukterne var såkaldte high end spilprodukter, hvor salget ligger stille lige nu. Han er dog fortrøstningsfuld og regner med, at efterspørgslen vender tilbage med et nyt opsving. Også indtjeningen i selskabet faldt i forhold til 2007, men selskabet viser fortsat pæne sorte tal på bundlinjen. I 2007 var overskuddet på 14 millioner kroner og i 2008 på 11 millioner kroner. Alt i alt er direktøren da også fortrøstningsfuld på trods af krisen. Selskabet har 25 ansatte, hvilket er det samme som i 2007 på trods af at både omsætning og overskud altså er faldet. ”Vi forventer ikke at skære ned i antallet af ansatte,” siger han. Direktøren peger på, at Kontron Technologys moderTop 3 - Storage & industriel selskab i Tyskland lader til at være i fin form, da selskabet Virksomhed ifølge den danske direktør, har fået tilført kapital og måske 1 Kontron Technology A/S 470 står over for at skulle købe op. 2 NetApp Denmark ApS 530 ”Det er gode tegn,” siger 546 3 NCR Danmark A/S Cees Koetsier. 

Midt ude i Atlanten ringer man ikke lige til bredbåndsselskabet, der for tiden kører den billigste kampagne. For at kunne komme på nettet på havet, der dækker helt op imod 70 procent af jordens overflade, skal skibet have installeret særligt udstyr, der altså muliggør kommunikation via satellit. For mobile enheder som skibe, er et elektronisk og meget præcist kompas en af kernerne i udstyret. Skibets antenne skal nemlig hele tiden have forbindelse til en satellit, der ligger i en afstand af 36.000 kilometer over ækvator – også når skibet bevæger sig i gyngende bølger. Det er netop et digitalt kompas, der blev starten for KVH. KVH står for Kits van Heyningen – et hollandsk navn. Arent Kits van Heyningen og sønnerne Martin og Rob etablerede selskabet i starten af 1980 i Newport i USA. Arent Kits van Heyningen blev spurgt, om han kunne lave et kompas til et sejlhold, der skulle deltage i kapsejladsen Americas Cup. Det lykkedes. Faktisk med så stor succes, at det pågældende kompas siden blev forbudt under sejladsen, oplyser David Tropp Hag. Nogen tid efter blev Arent Kits van Heyningen, der i dag er en ældre herre og har overgivet selskabets ledelse til sønnen Martin, kontaktet af et antenne-selskab, der spurgte, om kompasset kunne bruges til at få antenner til at pege mod satellitter. Svaret var positivt. Men det var antenneselskabet økonomi ikke. Selskabet gik konkurs, og KVH overtog alle antennerne til en god pris. Og så var forretningen på skinner med både kompas og antenner i sortimentet. I dag er KVH børsnoteret på Nasdaq og har en årlig omsætning på godt en halv milliard kroner. KVH leverer satellit-baseret udstyr til alle mobile enheder fra firhjulstrækkere til handelsskibe. Også militæret er kunde hos det amerikanske selskab. KVH har flere forskellige produkter, der altså har det tilfælles, at de gør brug af kommunikation via satellit – enten envejskommunikation som tv eller tovejs som bredbånd og mere traditionelle kommunikationskanaler. KVH har indtil for ganske nylig ikke haft egen adgang til satellitter men har udelukkende solgt produkter, som gør brug af satellitter ejet og drevet af selskabet Inmarsat, der er globalt dækkende. Til disse produkter har KVH i mange år haft et nært samarbejde med danske Thrane & Thrane, der leverer størsteparten af de satellitmodtagere, der er baseret på Inmarsat-satellitterne. Det over 30 år gamle Inmarsat-setup er imidlertid relativt omkostningstungt når det gælder trafikken og kan ikke tilbyde de samme hastigheder og faste månedlige abonnementer, som den nye VSAT-teknologi, fortæller KVH. Inden årets udgang vil KVH kunne tilbyde sit helt eget produkt i form af en satellitmodtager med adgang til et globalt dækkende satellitnet kaldet mini-VSAT. KVH vil dermed, ifølge eget udsagn, være den eneste Fortsættes side 64 computerworld top 100 september 2009

SPE25090963 63

03-09-2009 15:36:41

hardware ne, da man blandt andet tilbyder disse som backup i de områder, hvor VSAT-produktet ikke dækker.

Walther Thygesen og Thrane-samarbejde Thrane & Thrane har for nylig besluttet at forhandle KVH’s VSAT-produkt. Her bliver bøtten altså vendt 180 grader, da KVH jo hidtil har solgt Thrane-udstyr baseret på Inmarsat-satelitterne. De to selskaber har arbejdet sammen i mange år. Aktieanalytiker Poul Jessen fra Danske Markets under Danske Bank har fulgt Thrane & Thrane tæt og kender markedet. Han vurderer, at både Thrane & Thrane og KVH får noget ud af samarbejdet. Også fordi han ikke ser Inmarsat og VSAT-modellerne som konkurrerende. ”KVH ejer ikke satelitterne, men har købt dyr airtime, hvor det gælder om at få brugere på. Det kan KVH få med Thrane & Thrane som forhandler af løsningen. Jeg tror også, at Thrane & Thrane har fået det til en god pris og de gerne vil have VSAT-produktet i sortimentet,” siger Poul Jessen. Aktieanalytikeren understreger, at Inmarsat og VSAT bør ses som komplementære produkter. Han forklarer, at VSAT er ustabilt ved snevejr, regn og høj sø, men til gengæld har en høj hastighed. Omvendt dækker Inmarsat et større geografisk område, er mere stabilt, men har altså en lavere hastighed. Poul Jessen forklarer, at KVH sidder tungt på satellitbaseret bredbåndsudstyr til lystyacther og autocampere i USA, der dog er hårdt ramt af krisen, men der skulle være gode penge i KVH's kompas til militært brug. Hos Thrane & Thrane ser man også de to produkter som komplementære. ”KVH har i mange år været en god forhandler af vores Inmarsat løsninger. Og siden foråret har vi også forhandlet VSAT-løsninger fra KVH, hvor vi også bruger noget af vores eget udstyr,” siger administrerende direktør Walther Thygesen fra Thrane & Thrane. Walther Thygesen, der er et kendt ansigt i it-branchen blandt andet fra sin tid som administrerende direktør for Hewlett-Packard Danmark, nikker genkendende til udviklingen mod stigende efterspørgsel efter bredbåndsløsninger på havet. ”Det glæder vi os naturligvis også over,” siger Walther Thygesen.

Månedspris for netadgang: 40.000 kroner

Svend Lykke Larsen har siden januar været administrerende direktør for KVH Europe. Foto: Torben Klint

operatør på markedet, der kan tilbyde et fuldt end to end-produkt. ”Det er en kæmpe satsning,” fortæller Jens Gegner Andreasen, der forklarer, at investeringer i den slags globalt dækkende services via satellit er bekostelige. Meget snart bliver et afgørende hul i den globale dækning lukket, når Asien samt det Indiske Ocean, hvor skibsfarten er massiv, kommer med. KVH vil dog fortsat forhandle Inmarsat-produkterne fra Thrane & Thra64

Hos KVH Europe, der holder til i en toetagers bygning i et industrikvarter i Kokkedal i Nordsjælland, kan man på taget se fire hvide paddehat-lignende sendere og modtagere. De har en diameter og højde på cirka 60 centimer. Tidligere var teknologien på et stadie, hvor antennen skulle have en diameter på 2,5 meter. Men her er sket en løbende udvikling, der muliggør brug på også store lystbåde. En normal opsætning af KVH-udstyret til at modtage bredbånd om bord på en båd koster fra 70.000 kroner, mens to telefonlinjer og ubegrænset dataoverførsel kan fås til forskellige hastigheder fra godt 5.000 kroner om måneden til 40.000 om måneden via VSAT-produkterne. ”Lystbåde vælger typisk den dyre pakke, men handelsskibe typisk vælger en pakke til omkring 8-10.000 kroner,” siger David Troop Hag. Tv-løsninger kan erhverves fra 25.000 kroner og op til 110.000 kroner. Priserne kan virke høje i forhold til tilbuddene på landjorden, men de investeringerne i det satellit-baseret udstyr er som sagt betydelig, forklarer Jens Gegner Andreasen. Han peger dog på, at priserne på dette område falder ligesom på landjorden. Alene det, at KVH markedsfører VSAT, vil have en positiv betydning på prisdannelsen, vurderer selskabet. ”Dertil kommer, at vores services tilbydes billigere i takt med, at kundemassen stiger ,” siger Jens Gegner Andreasen. KVH's amerikanske moderselskab står for salget i USA, mens KVH EuroFortsættes side 66

computerworld top 100 september 2009

SPE25090964 64

03-09-2009 15:36:46

SCREENING Et effektivt ledelsesværktøj

God navigation kræver mere end blot at kende målet. Faktisk er udgangspunktet endnu vigtigere, for uden at kende det kan du ikke lægge en effektiv kurs!

Processen i korte træk:

INDLEDENDE MØDE MED PROJEKTDEFINERING DOKUMENTGENNEMGANG OG INTERVIEW GENNEMGANG AF PROCESSER

RAPPORTERING

PRÆSENTATION

NÅR KVALITET OG INFORMATIONSSIKKERHED IKKE SKAL VÆRE EN TILFÆLDIGHED!

Kontakt os og hør mere!

Information og viden er nogle af en virksomheds vigtigste aktiver, som i allerhøjeste

DS Certificering A/S

grad skal beskyttes og sikres. Dette kræver både en organisatorisk og ledelsesmæssig foranstaltninger. Til styring og vurdering af virksomhedens informationssikkerhed har DS Certificering udviklet et ledelsesværktøj, der hjælper med at afdække de indsatsområder, som bør prioriteres. En gennemgang – ”Screening” af virksomhedens processer giver et godt overblik over den nuværende tilstand, og derudover får du indblik i, hvor certificeringsklar din virksomhed er. Ønsker du efterfølgende at styrke din forretning med en egentlig certificering, kan du dele projektet op i mindre dele tilpasset jeres behov og ressourcer. Kontakt os for et tilbud eller et informationsmøde!

DS Certificering partner af IQNet

SPE25090965 65

Kollegievej 6 2920 Charlottenlund Tlf. 7224 5900 Fax 7224 5902 cert.info@dscert.dk

Klamsagervej 31 8230 Åbyhøj Tlf. 7224 5900 Fax 7224 5905 cert.info@dscert.dk

www.dscert.dk

08-09-2009 14:11:28

hardware En normal opsætning af KVH-udstyret til at modtage bredbånd om bord på en båd koster fra 70.000 kroner, mens to telefonlinjer og ubegrænset dataoverførsel kan fås til forskellige hastigheder fra godt 5.000 kroner om måneden til 40.000 om måneden via VSATprodukterne.

pe i Kokkedal står for resten af salget i verden. Men der er tæt kontakt mellem moderselskabet og Danmark. ”Vi har ugentlige videokonferencer med kollegaerne i USA. Og vi har let adgang til ledelsen i USA,” siger Jens Gegner Andreasen. KVH købte tilbage i slutningen af firserne selskabet Daneplus, der var ejet af Mads Bjerre-Petersen. Han solgte navigationsudstyr til lystbåde, men da salget ikke gik for godt i slutfirserne, valgte amerikanerne, som Mads Bjerre-Petersen i forvejen samarbejdede med, at købe selskabet. Helt frem til januar i år har Mads Bjerre-Petersen været administrerende direktør i KVH Europe. Posten som administrerende direktør varetages i dag af Svend Lykke Larsen som er kommet til KVH Europe fra en stilling i skibselektronikbranchen. Da amerikanerne købte selskabet, flyttede de produktionen og et par ingeniører til USA, der i dag fortsat står for al produktion og udvikling. I Danmark står man altså for salg, marketing, service og support i Europa, Asien, Afrika og Mellemøsten. Produkterne markedsføres og sælges via et omfattende distributionsnetværk, der er certificeret af KVH Europe til at stå for lokal service og support. ”Der stilles store krav til service, der skal foregå på det nationale sprog og samtidig være lokalt forankret, så man kan yde den hurtigst mulige support døgnet rundt,” siger David Tropp Hag. I Kokkedal, der ligger blot to kilometer fra de dyre huse på Strandvejen, er der 19 ansatte, hvoraf de seks er teknikere, der blandt andet træner distributørerne fra hele verden i brugen af produkterne. Derudover er en håndfuld medarbejdere ansvarlige for salget i forskellige dele af distributionsområdet og giver input til områdets lokale distributører. KVH Europe har igennem de sidste par år etableret en platform i den kommercielle skibsverden. Og her er Danmark en god havn at operere ud fra.

”Med den igangværende satsning på kommerciel skibsfart har vi det perfekte udgangspunkt i Danmark,” siger Jens Gegner Andreasen. Han forklarer, at Skandinavien sammen med en håndfuld andre europæiske lande kontrollerer en meget betydelig del af verdens skibstonnage. Derudover foregår næsten alt skibsbygning i dag i Asien, som også hører under KVH Europes ansvarsområde. KVH-folkene ser gerne, at KVH’s næste domicil ligger med udsigt over Øresund og helt ned til vandet. Men af deres smil kan man godt aflæse, at det næppe er realistisk – måske netop med udsigten til at ryge frontalt ind i et økonomisk uvejr. Udviklingen med den øgede efterspørgsel til havs efter bredbånd kombineret med KVH’s egen satsning på et nyt produkt, der dækker globalt, får dog Jens Gegner Andreasen til at se lyst på fremtiden på trods af den økonomiske krise. ”Ambitionsniveauet er fortsat højt i krisen. Vi har det produkt, kunderne efterspørger. Så tiden arbejder for os,” lyder det optimistisk fra marketingschefen. Regnskabet fra selskabet i 2008 viser da også pæne tal i en hardwarebranche, der ellers er hårdt ramt af krisen. Selskabet havde en omsætning på små 98,1 millioner kroner og et overskud på 9,9 millioner kroner. I forhold til 2004 er omsætningen fordoblet og overskuddet er gået fra røde til sorte tal. Hvor hårdt krisen reelt rammer selskabet ,vil formodentlig først for alvor kunne læses i regnskabet for 2009. Af KVH Europes aflagte regnskab fremgår, at selskabet i sidste kvartal 2008 virkelig kunne mærke afmatningen, og at afmatningen forventes at fortsætte igennem hele 2009. Så selv om selskabet surfer på verdens have, godt hjulpet af en stigende efterspørgsel efter bredbånd fra søens folk, vil KVH nok næppe kunne undgå at skulle navigere i uvejr i fremtiden.  computerworld top 100 september 2009

SPE25090966 66

03-09-2009 15:36:48

Processtyring i praksis – resultater på bundlinien Gratis viden om indførelse af processtyring i offentlige og private virksomheder

Program

Målgruppe: BPM-konsulenter, økonomichefer, salgschefer,

9.45

11.00

strategisk forretningsudvikling. Tid og sted: 12. november,

Rundt om Adobes LiveCycle platform

2009, kl. 9-16, Nyborg Strand

Kombinationen af standardteknologier som PDF, Flash og LiveCycleplatformen giver en skalérbar platform, der er et værdifuldt udgangspunkt for at udvikle applikationer til datafangst og styring af administrative processer. v. Adobe

Deltagergebyr: Gratis Tilmeldingsfrist: 12. okt. 2009

Workshops 1. Fællesoffentlige standarder og præjournalisering

2. Udbytterig it-udvikling med agil udvikling

Om fordele og udbytte ved anvendelse af præjournalisering og arbejdet med at udvikle standarder for udveksling af data.

Hør hvordan målrettet udvikling efter SCRUM-metoden resulterer i løsninger, der tilfredsstiller brugerne og leveres til tiden.

v. Seniorkonsulent Ole Cohen, Kommunernes Landsforening

v. Kontorchef Morten Ellegaard, Kontoret for it-styring og grøn it, IT & Telestyrelsen

13.00

Forretningsudvikling med processtyring

14.00

Workshops

3. Indførelse af processtyring Fordele ved anvendelse af processtyring. s +AN PROCESSTYRING GIVE DE FORVENTEDE effekter s (VAD SKAL MAN V RE OPM RKSOM PÍ for at få succes med sine projekter v. Professor Jan Damsgaard, Center for Applied Information and Communication Technique, CBS.

IT-understøttelse af arbejdsprocesser er nøglen til optimering af forretningsgange. Se konkrete eksempler og få gode råd til at komme i gang. v. Adobe

A. Digitalisering i Statens Luftfartsvæsen Om processen med digitalisering i Statens Luftfartsvæsen herunder forberedelse til virk.dk, implementering af processtyring og effektiviseringsgevinster. v/ IT-chef Niels Sørensen

B. Automatisering af HR-processer i Skanderborg Kommune Hør om processen forud for digitalisering af rutiner indenfor HR-området og resultaterne af den efterfølgende implementering af processtyring. v. Leder af Borgerservice Niels Tapdrup

Fremtidsperspektiver fra Adobe v. Managing director Johan Salenstedt, Adobe Systems Nordic

C. Effektivisering af kvalitetsprocessen i Suzlon Energy A/S Høje kvalitetskrav i vindmølleindustrien stiller store krav til håndtering af data i kvalitetsprocessen. Hør hvordan Suzlon sikrer dokumentation og effektivitet ved hjælp af processtyring. v. Kvalitetschef René Pagh Iversen

15.00

og andre med interesse for

v. Adm. dir. Hans Chr. Højslet, Dafolo A/S og Managing director Johan Salenstedt, Adobe Systems Nordic

w. da T fo il lo me .d ld k/ in ad g ob på ek on fe re nc e

9.30

kommunaldirektører, fagchefer

Velkomst

SPE25090967 67

09-09-2009 09:33:50

computerworld top 100 september 2009

SPE25090968 68

03-09-2009 17:18:57

Nummer 1 service

Certificeret til vækst I Conscias lokaler ved Albertslund sidder administrerende direktør Mogens Bransholm sammen med nogle af landets skarpeste Cisco-eksperter – det har de fået certifikat på. Selskabet kan fremvise en vækst i omsætningen på 114 procent. Af Ming Ou Lü Foto: Torben Klint

computerworld top 100 september 2009

SPE25090969 69

03-09-2009 17:19:00

service

Om Conscia A/S Nummer 1 i service-kategorien

Placering

Administrerende direktør: Mogens Bransholm Bestyrelse: Claus Weye Hamdorff (formand), Bjarne Spellerberg Orfelt, Niels Jørgen Kornerup og Poul Mortensen.

Sovereignscore

Top 3 - Systemintegratorer

Vinder af specialprisen “Bedste systemintegrator”.

Virksomhed

Conscia A/S

Minerva Danmark A/S

162

Knowledge Cube A/S

202

3 Forretningsområde: Leverer komplette løsninger, konsulentbistand samt service inden for områderne netværk, sikkerhed og IP-telefoni.

113,9

14,1

40,4

6,98

Sovereign score

Effektivitets grad

Placering blandt Top 100-virksomhederne

Afkastnings grad

Top 100-undersøgelsens resultater: Conscia A/S Overskuds grad

En tredjedel af alle vores medarbejdere har et CCIE-certifikat, så vi er nok den virksomhed i Danmark – for ikke at sige i Europa – som har den største procentdel af medarbejdere, der har et sådant certifikat.

Der er fem partnere i Conscia. Ud over Mogens Bransholm er de fire andre fra venstre

Vækst i omsætning

å trods af ihærdige konkurrenter og finanskrise, klarer Conscia sig godt. Der er pæne tal på bundlinjen, og projekter der skal udføres. Siden Conscia blev startet i 2003 af fire tidligere Axcessmedarbejdere, har virksomheden udviklet sig kraftigt, og i dag har virksomheden en omsætning på 99,3 millioner kroner. Det betyder, at de 14 mand i virksomheden har omsat for godt og vel syv millioner kroner hver. Udviklingen i forretningen er bygget op omkring Cisco-produkter. I Conscia er der syv medarbejdere, der har et CCIE-certifikat (Cisco Certified Internetwork Expert). I alt er der 74 personer i Danmark, der har dette certifikat. “En tredjedel af alle vores medarbejdere har et CCIE-certifikat, så vi er nok den virksomhed i Danmark – for ikke at sige i Europa – som har den største procentdel af medarbejdere, der har et sådant certifikat,” siger Mogens Bransholm, administrerende direktør i Conscia. Det er noget, der gør Conscia ganske attraktiv for virksomheder, der gerne vil have højtuddannede spidskompetencer, når der er et problem, ingen andre kan løse. Conscia fik sidste år udmærkelsen Cisco-guldpartner, hvilket betyder en lang række kontante fordele, herunder også lavere indkøbspriser. Guldpartnerstatus hos Cisco er ikke bare noget, en virksomhed får. Helt konkret er der en lang række krav, som Cisco vil have opfyldt, før en virksomhed kan pryde sig med betegnelsen. Et af dem er, at virksomheden skal have mindst fire medarbejdere, der har et CCIE-certifikat. Samtidig stiller disse certifikationer store krav til, at virksomheden, der vil have disse spidskompetencer, også sætter ressourcer af til at uddanne dem. Det tager nemlig rigtig mange ressourcer at uddanne en medarbejder til at få et CCIE-certifikat. Det koster op mod en halv million kroner for at få dette eftertragtede certifikat. Det er dog intet problem for Conscia, der hellere end gerne ser, at deres medarbejdere følger med den nyeste udvikling inden for deres områder. “Vi er meget opmærksomme på efteruddannelse til vores medarbejdere. Det er simpelthen afgørende, hvis vi skal kunne følge med på alle områder inden for netværksudvikling,” siger Mogens Bransholm. Men før en person overhovedet Mogens Bransholm, Conscia kan få et CCIE-certifikat, skal vedkommende have taget enten en CCDP eller en CCNP. Det står henholdsvis for Cisco Certified Design Partner og Cisco Certified Network Partner. Og før man kan gå i gang med en CCDP eller CCNP, skal man have en CCDA eller CCNA i baghånden. A'et står for Associate. Men associategraden kan man altså få uden nogen andre certificeringer i bagagen. Ud over den ekspertviden, der selvfølgelig skal til for at bestå associateeksamen. At Conscia, en mindre virksomhed, har hele syv medarbejdere, der har et CCIE-certifikat, er altså et særsyn i den danske it-branche. Meget større virksomheder som IBM og Atea ligger på samme niveau af medarbejdere med en CCIE-uddannelse på trods af, at disse virksomheder er globale koncerner med en medarbejderstab på over tusind mennesker blot i Danmark. Ifølge Cisco kan det tage op til tre år, før en medarbejder når op til det trin, hvor de er parate til at begynde på en CCIE-certificering. Og CCIE-eksamenen er ikke let at bestå. Til alle certificeringerne

Metoden for Top 100-undersøgelsen er beskrevet på side 6-10

hører en lang række seminarer, som Cisco kraftigt anbefaler, at man følger for at kunne bestå eksamen. Alligevel er der mange, der dumper i første forsøg, når de forsøger at tage en CCIE-certificering. “Vi ser ofte rigtig dygtige folk bruge to-tre forsøg på at komme igennem den eksamen,” siger Henrik Stær, manager Systems Engineering i Cisco. Til CCIE-certificeringen skal man bestå to eksamener. En multiplechoice-eksamen med 100 spørgsmål samt en heldags laboratorietest, hvor man får en personlig auditor, som så løbende kommer med udfordringer til eksaminanden. Da Cisco hele tiden kommer ud med nye produkter og løsninger, er multiple-choice-eksamen også under konstant udvikling. Men nogle

computerworld top 100 september 2009

SPE25090970 70

03-09-2009 17:19:03

Conscia A/S

PØ Data A/S (*)

101

Minerva Danmark A/S

162

dmsave A/S (*)

175

ChangeGroup ApS

189

5 6 7

8 9 Brian Luplau, Kasper Kruse Pedersen, Allan Bruhn og Christian Hjortgaard.

Virksomhed

Sovereign-score

Placering 2008

Placering 2009

Service

Knowledge Cube A/S

202

IT Practice A/S

205

Netic A/S

229

NeoProcess A/S

236

Implement System Impact A/S

241

11 q

Prodata Consult A/S

245

Implement A/S

252

13 q

4C Management Consulting A/S

262

14 p

PBS A/S

265

15 q

Jobindex A/S

274

2008

16 p

Axcess A/S

279

Omsætning

97,7

17 q

7N A/S

280

Resultat af primær drift

13,7

18 q

2BM A/S

289

14,4

19 p

Interim Competence A/S

290

10,5

19 p

YouSee A/S

290

21 p

Multidata A/S

296

22 q

Netcompany A/S

299

23 p

Nøgletal Conscia A/S, mio. kr.

Resultat før skat Resultat efter skat Egenkapital

12,4

Antal ansatte

Aktiver

Tidligere års nøgletal, mio. kr. 2007

2006

ZenIT Consult A/S

315

26 q

Segmenta A/S

319

27 q

2C change A/S

323

28 p

Initto A/S (*)

326

CBB Mobil A/S

331

2,71

2,1

0,4

31 p

Nordic Processor ApS

337

1,97

1,51

0,2

32 p

Global Connect A/S

341

0,7

33 p

Execon Informatik A/S

346

34 p

Mach ApS

351

35 p

Wayport A/S

354

36 q

Datavision A/S

355

37 q

Google Denmark ApS

358

38 q

IPTeams - International Project Teams A/S

362

I/S Bredbånd Nord

365

Resultat før skat

7,32

Resultat efter skat

5,49

315

24 q

27,33

Antal ansatte

Scott/tiger A/S

21,66

45,67

1,9

2004

314

30 q

Omsætning

Egenkapital

2005

CSC Consulting Group A/S

1,41 7

1,24 6

af de typiske spørgsmål i multiple-choice-eksamen drejer sig primært om de teoretiske principper bag netværksdesign. Her kan et hypotetisk spørgsmål være: “Når man konfigurerer IOS (interwork operating system red.), hvad er så ikke en gyldig ISDN backupteknik?” Laboratorietesten er derimod mere praktisk indrettet, og her er det praktiske opgaver som at opbygge og vedligeholde et sikkert netværk, der er i fokus. Undervejs i eksamen stiller auditoren en række udfordringer til eksaminanden. Det kan være spørgsmål, hvor eksaminanden skal løse protokolproblemer i netværket. Auditoren kan for eksempel finde på at skabe en konflikt i brugen af en bestemt protokol og en fiktiv virksomheds VPN-tunnel. Det er så op til fortsættes side 73

Dubex A/S

332

40 p

Jay.net A/S

366

41 q

PA Consulting Group A/S

375

42 q

TDC Hosting A/S

387

43 p

Devoteam Consulting A/S

394

44 p 107 Telmore A/S

397

45 p

IF IT Services A/S

398

46 p

Itera ApS

404

47 q

Applicon A/S

415

ProActive A/S (*)

415

Emperion A/S (*)

416

NNIT A/S

422

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

computerworld top 100 september 2009

SPE25090971 71

09-09-2009 11:03:29

Tænk på miljøet med Brother

www.brother.dk

Spar op til 90 % af strømforbruget Med Brother A3 alt-i-én har du mulighed for, at få dine print i ekstra stor størrelse – helt op til A3. Serien er Blauer Engel og Energy Star godkendt – din sikkerhed for miljørigtige produkter. Med Brother blækprintere

A3-miljø-A4-annonce.indd 1

SPE25090972 72

sparer du op mod 90 % af strømforbruget i forhold til laserprint, og samtidig redueres udledningen af CO2. Benyttes Brother’s high yield patroner, sparer du yderligere miljøet for affald – og samtidig sparer du penge!

02-09-2009 13:24:04

08-09-2009 13:27:25

service eksaminanden at sørge for, at virksomheden kan håndtere kørslen af den bestemte protokol over VPN-tunnelen.

Service

fortsættes side 75

Sovereign-score

Placering 2008

Asbjørn Højmark, CCIE nummer 8525, er en af de syv CCIE-certiferede folk i Conscia. Han er især glad for det arbejdsmiljø, der er på arbejdspladsen, hvor han får muligheden for at sparre med kollegaer, der ligesom ham har en CCIE-certificering. “Ved vores julefrokoster tager vi typisk ægtefællen med, så samtaleemnerne dér er ikke så tekniske. Men i andre sammenhænge kan man godt sige, at diskussionsemnerne bliver lidt nørdede,” fortæller Asbjørn Højmark. Det er dog ikke kun det kollegiale sammenhold, som Asbjørn Højmark lægger vægt på. Også de udfordringer, som han får i Conscia, sætter han stor pris på. “Jeg har skullet designe netværket hos Aarhus Universitet, og det har været en rigtig spændende opgave. På et universitet er der forskellige fakulteter med forskellige netværksbehov. At få dem til at spille sammen på en fornuftig måde er en interessant udfordring,” siger Asbjørn Højmark. Den administrerende direktør, Mogens Bransholm, er opmærksom på, at medarbejderne i en virksomhed som Conscia er en vigtig faktor, men samtidig synes han, at virksomheden også har udviklet sig markant i det seneste år, så virksomheden ikke længere er afhængig af enkeltpersoner. “Tidligere har det været sådan, at virksomheden har været så lille, at vi ikke har kunnet undvære nogen overhovedet. Nu har vi fået en størrelse, hvor vi ikke længere er afhængige af en enkeltperson på et givent område,” siger Mogens Bransholm. Samtidig er der dog stor fokus på at behandle medarbejderne godt. “Vi har ikke ordninger som sushi til frokost eller fredagsbar. Vores medarbejdere har typisk mere end 10 års erfaring med netværksløsninger, så de har stiftet familie. Derfor er det nogle andre værdier og en anderledes medarbejderpolitik, vi har. Vi har stor tillid til vores medarbejdere og deres arbejde. Derfor bestemmer de meget over deres arbejdstider, og hvor de vil arbejde henne,” siger Mogens Bransholm. Den geografiske placering af virksomheden afspejler også den afdæmpede og pragmatiske holdning. Conscias kontor ligger i Albertslund, hvor de deler kantineordning med nogle andre virksomheder. Her er ingen kok, der laver fransk fusions-cuisine, ej heller finder man en prangende lobby med springvand. Tværtimod ligger arbejdspladsen i et godt solidt bondehus tæt ved skoven og med gode parkeringsmuligheder. Faktisk er der pænt rodet på den administrerende direktørs skrivebord, men den kvindelige medarbejder, der sidder over for direktøren, fortæller smilende, at der normalt ikke plejer at se så rodet ud på skrivebordet. “Vi forbliver i lejemålet, indtil vi kan se den anden side af finanskrisen. Selv om vi ikke i vores regnskab er påvirket af krisen, forsøger vi selvfølgelig at holde alle udgifterne nede. Vi har for eksempel ikke været til Ciscos Partner Summit i Boston her i år,” siger Mogens Bransholm. I fælleskontoret finder vi også skiltet, som dokumenterer Conscias guldpartnerstatus med Cisco. Det ligger nærmest hengemt oven på et arkivskab. Men det er ikke fordi, Conscia ikke er stolt over det pæne partnerskab med Cisco. Som nævnt har Conscias administrerende direktør, Mogens Bransholm, en længere historie i Cisco. Rent faktisk var han også administrerende direktør i Cisco Danmark i tre år, før han kom til Conscia som administrerende direktør i marts 2008. Jobskiftet skete, da blev partner i Conscia. Indtil da var Conscia ejet af de fire stiftere, Brian Luplau, Kasper Kruse Petersen, Allan Bruhn og Chri-

Placering 2009

Interessante udfordringer for medarbejderne Virksomhed

p 117 Forsikringens Datacenter K/S (*)

HiQ København A/S

442

Accenture A/S

444

E-Nettet A/S

444

p 129 IT Gruppen A/S

425

445

Sogeti Danmark A/S

445

Telenor A/S (*)

447

Affecto Denmark A/S

449

Telia Stofa A/S

457

RackPeople ApS

458

Gavdi A/S

459

Zitcom A/S

461

Fullrate A/S

467

Consit A/S

474

57 TDC A/S

476

81 Steria A/S

482

100 AT&T Global Network Services Danmark ApS

493

p 135 Connect Partner A/S (*)

495

40 SoftScan ApS

499

Prevas A/S

503

Cyber Com Consulting A/S

511

60 Platon A/S

71 Netpeople A/S

535

30 Valtech A/S

545

31 1508.dk A/S

548

77 Soft Design A/S

553

38 FLC Danmark ApS

561

76 77 78

B4Restore A/S (*)

523 533

Sirius IT A/S

567

FortConsult A/S

574

82 83

94 A+ Holding A/S (*) -

Colt Telecom A/S

p 116 PCSYS A/S 68 IDC Nordic A/S

577 586 590

p 105 KMD A/S

625

p 138 Ciber Danmark A/S

628

83 Visma Services Danmark A/S (*)

640

22 Data Scanning A/S

652

p 118 JN Data A/S

p 113 Sprintlink Denmark ApS

92 Rambøll Management Consulting A/S (*)

95 Nianet A/S

623

653 659 659

p 101 Skandinavisk Data Center A/S

85 BT Denmark ApS

674

70 March IT A/S

674

p 106 Carlsberg IT A/S

86 Infocare Service A/S

688

78 EG A/S

692

39 Bredana Systemudvikling A/S

714

100

p 109 Intelligroup Nordic A/S

660 660

687

724

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

computerworld top 100 september 2009

SPE25090973 73

03-09-2009 17:19:08

Mærk forskellen Hør hvordan e-mærket og vores services kan hjælpe dig og din forretning. Kontakt os på telefon 44 85 85 90 eller se på www.e-handelsfonden.dk

e-handelsfonden står bag Dansk e-handelsanalyse i samarbejde med:

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel på www.e-handelsanalyse.dk Creating Unique Net Advantages

SPE25090974 74

08-09-2009 14:13:16

service

Direktørens store netværk Conscias ejere gjorde et scoop, da de fik Mogens Bransholm til virksomheden. Ikke mindst på grund af hans store netværk. Mogens Bransholm har i kraft af sine 10 år i Cisco, seks år i WM-data samt syv år i BFC-data, et indgående kendskab til den danske og internationale it-branche. Det er dog en balancegang at bruge netværket samtidig med, at man undgår anklager om, at en enkelt virksomhed bliver tilgodeset af Cisco. I Conscias tilfælde er dette overhovedet ikke på tale. “Vi har ikke oplevet en ændring i vores forhold til Cisco efter, at Mogens Bransholm er blevet direktør for Conscia. Vi oplever tværtimod en rigtig positiv holdning hos Cisco, hvor vi jo så sent som sidste år blev kåret til bedste partner i Norden,” siger Peter Rafn, administrerende direktør hos konkurrenten Netdesign. Cisco afviser også, at man overhovedet har mulighed for at favorisere bestemte partnere. “Vores partnerprogrammer er fair for alle, ligeså snart de opfylder betingelserne,” siger Lasse Garby, salgsdirektør i Cisco Danmark. Mogens Bransholm afviser ikke, at han har gode relationer til sine tidligere kollegaer, men ifølge ham er det Mogens Bransholm, Conscia umuligt at lave individuelle partneraftaler med Cisco. “Alle rabatstrukturer er styret af uafhængige programmer i Cisco. Da vi skulle være guldpartner i Cisco, kom der en uafhængig auditor, som så kontrollerede, om alt i virksomheden overholdt den guldpartnerstandard, som Cisco har,” fortæller Mogens Bransholm. Men hvis der var en platinpartner-status i Cisco, er det ikke usandsynligt, at Conscia ville få den. For Conscia er en højt værdsat partner i Cisco. Alle løsninger, som Conscia leverer, er Cisco-baserede. ”Vores virksomhed er i høj grad afhængig af Cisco,” fortæller Mogens Bransholm. Den afhængighed har indtil videre vist sig at være en styrke. “Conscia har meget fokus på deres kompetencer og har højt specialiserede medarbejdere på en lang række områder. Conscia er en meget god og loyal Cisco partner,” fortæller Lasse Garby, salgsdirektør i Cisco. Der er også ros at hente fra konkurrenterne i Axcess, som Conscia tidligere har haft et noget anstrengt forhold til. Conscias fire stiftere er nemlig tidligere medarbejdere i Axcess. De brød ud i 2003 efter utilfredshed med deres aktieoptioner i selskabet. Den administrerende direktør i Axcess, Stig Abildsø, lagde sag an mod Conscia. Han mente, at Conscia havde trukket en række kunder fra Axcess over til Conscia. Anklagen blev dog tilbagevist ved byretten i 2004, og siden er de sure miner blevet afløst af ros. “Vi har det fint sammen, når vi mødes,” fortæller Kåre Christensen, salgsdirektør i Axcess .

Vores virksomhed er i høj grad afhængig af Cisco.

Virksomhed

Sovereign-score

Placering 2008

Service

Placering 2009

stian Hjortgaard. Men virksomheden havde i 2008 nået en størrelse, hvor ejerne følte, at det var på sin plads med et lederskifte i organisationen, der indtil da havde haft Allan Bruhn som administrerende direktør. Mogens Bransholm blev derfor tilbudt 20 procent af ejerskabet i Conscia. Det var et tilbud, der lokkede, især fordi hans familie blev tilgodeset. “En vigtig bevæggrund til skiftet var, at jeg ikke ville ud at rejse. Jeg vil gerne være tæt på mine børns skole,” sagde Mogens Bransholm til Computerworld sidste år.

101

60 Pentia A/S

727

102

91 T-Systems Nordic TC Services A/S

739

103

p 104 Bankdata

104

84 frontAvenue A/S

745

105

98 HI3G Denmark ApS

747

106

p 133 Itella Information A/S

759

Tre-For Bredbånd A/S

762

107

741

108

87 Logica Danmark A/S

765

109

42 eWork Danmark ApS

766

110

73 NORDUnet A/S (*)

769

111

Incase ApS

776

112

96 Sketenty Project A/S

777

113

q 111 Columbus IT Partner A/S

799

108 Eltel Networks A/S

800

115

92 LBI Denmark A/S

804

116

p 127 CSC Danmark A/S

117

118

q 102 Comendo A/S

119

120

p 140 Tieto Denmark A/S

842

121

q 112 IT Quality A/S

845

114

122

66 Creuna A/S

56 Wireless Factory ApS

Twins Consulting ApS

806 808 811 824

856

123

p 125 Integra Consult A/S

862

124

q 119 Debitel Danmark A/S

863

125

99 Bankernes EDB Central

873

126

q 103 Thy Data Administration A/S

876

127

p 137 ComX Holding A/S

893

128

Symfoni Software Danmark ApS

80 Rambøll Informatik A/S

129

130

p 131 Unisys A/S

914 938 947

134 Silkeborg Data A/S

948

132

57 Avanade Denmark A/S (*)

953

133

p 136 ServiceGruppen for Dataudstyr A/S

131

134

EDS Danmark A/S (*)

135

Fujitsu Services A/S (*)

967 985 997

136

54 Nworks A/S

1022

137

72 Capgemini Danmark A/S

1039

138

q 128 A. T. Kearney A/S

1077

Jubii A/S

1081

139

140

q 122 Danske Telecom A/S

1082

141

q 115 Globeteam A/S

1119

142

q 125 Mondo A/S

1122

143

q 130 T-Systems Nordic IT Services A/S

1160

Freeway Holding ApS (**)

Front-data Danmark A/S (**)

114 IBM Danmark A/S (*) -

Interxion Danmark ApS (*)

Guldpartnerklubbens fede marked

10 Lebara ApS (*)

Axcess har selv leveret et pænt regnskab i år. Af de otte guldpartnere,

75 Netdesign A/S (*)

fortsættes side 76

Norriq Danmark A/S (**)

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

computerworld top 100 september 2009

SPE25090975 75

03-09-2009 17:19:11

service

Sovereign-score

Placering 2008

Placering 2009

Service

Virksomhed

64 Norriq Netpartner A/S (**)

Speednames A/S (*)

28 Spring Consulting A/S (*)

Telia Danmark A/S (*)

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

Vi har efterhånden en dyb viden om, hvad vores konsulenter kan tilbyde, og hvad virksomhederne efterspørger, siger Pierre Ørndorf, chef for PØ Data.

Hovedtal - servicebranchen I år

Sidste år

Ændring i pct.

Samlet omsætning, mio.kr.

103.388

97.014

6,6

- uden TDC A/S

64.569

57.693

11,9

Samlet resultat, mio.kr.

4.975

9.229

-46,1

- uden TDC A/S

2.224

1.062

109,4

Samlet antal ansatte

50.013

48.671

2,8

- uden TDC A/S

33.820

30.884

9,5

Kilde: Top 100-undersøgelsen for 2009, der dækker over 354 it-virksomheder, heraf 154 i service-kategorien, med en omsætning på over 20 millioner kroner. IBM optræder i to kategorier i årets Top 100, hardware og service. Selskabets regnskabstal er dog kun talt med i servicekategorien, da en overvejende del af omsætningen stammer fra service, jf. note om selskabet. Fujitsu Services A/S optræder ligeledes i to kategorier, software og service. Selskabets omsætningstal er her kun talt med i softwarekategorien, da den udgør den største post i omsætningen.

Specialpris: Bedste konsulenthus

Konsulenttimer til 600 kroner PØ Data er et 15 år gammel konsulenthus, der lever af at formidle konsulenter. Her forklarer man freelancere, at timeprisen er tættere på 600 kroner end 1.500 kroner. Af Ming Ou Lü

fortsættes side 79 76

Sovereignscore

Placering

som Cisco har i Danmark, er det kun Unisys og IBM, der har afleveret et årsregnskab med røde tal på bundlinjen. De andre guldpartnere, som Cisco har i Danmark, er Hewlett-Packard, Atea, Eltel, Netdesign og Axcess. Af de fem fokuserer de tre første på meget andet end netværksløsninger og IP-telefoni. Derfor er det reelt kun Netdesign og Axcess, der kan opleve Conscia som en direkte konkurrent. Analysehuset IDC mener også, at væksten vil forsætte på unified communications-markedet, hvor Conscias ydelser hører til. “Samlet set forventer vi, at væksten på markedet forsætter fra 1,3 milliarder kroner i 2008 til 2 milliarder kroner i 2013,” siger Brian Troelsen, senioranalytiker i IDC. En af de store spillere, som IDC følger, er den tyske teknologigigant Siemens. Siemens har ikke Cisco guldpartnerstatus, men Siemens vandt alligevel udbuddet om Statens Kommunikationsplatform (SKP) for de næste fire år. Udbuddets værdi er mellem 80 og 100 millioner kroner. IDC mener, at der er tre centrale dele i unified communications-markedet; Service, hardware og applikationer. Her har de to små aktører ifølge IDC været dygtige på hardwareområdet, men det er ikke et område, hvor IDC i fremtiden forventer den store vækst. “Det er på applikationssiden, at der vil komme til at ske en stor vækst. Hardwaresiden vil ikke se en større vækst, og derfor skal Conscia og Axcess muligvis finde partnere, hvis de vil fortsætte den høje vækst,” siger Brian Troelsen. Konkurrenten Netdesign roser Conscia.

Hos det 15 år gamle firma PØ Data med fire ansatte lever man af at finde de rigtige konsulenter til it-virksomheder. Og målt på regnskabstallene er det lykkedes meget godt. I hvert fald lyder overskuddet på 4 millioner kroner i 2008. Men det er ikke uden problemer at matche de rigtige konsulenter og virksomheder. Nogle gange kan der for eksempel være problemer med at forklare den eksterne konsulent, at der er forskel på at være tilknyttet som freelance og være ansat som konsulent i et større konsulenthus som IBM. ”For nogle af vores freelancekonsulenter, der kommer fra et større konsulenthus, kan det være svært at forstå, at konsulenttimerne ikke længere sælges for over 1.500 kroner men snarere 600 kroner. Det kræver lidt tilvænTop 3 - Konsulenthuse ning,” siger administrerende direktør Pierre Ørndorf. Virksomhed Men det vigtigste er kendskabet til it-branchen, vurderer 101 1 PØ Data A/S (*) Pierre Ørndorf. 189 2 ChangeGroup ApS ”Vi har efterhånden en dyb Netic A/S 229 3 viden om, hvad vores konsu(*) Noter side 138 lenter kan tilbyde, og hvad virksomhederne efterspørger,” siger Pierre Ørndorf, der forklarer, at selskabet har en database med cirka 170 freelancere. I økonomiske krisetider har PØ Data den fordel, at man hurtigt kan tilpasse sig efterspørgslen. Da PØ Data ikke har større, faste udgifter til løn, er det derfor lettere at klare sig igennem en tid, hvor virksomhederne godt kan se deres snit til at skrue ned for konsulenttimerne, mener direktøren. 

computerworld top 100 september 2009

SPE25090976 76

03-09-2009 17:19:17

2 Konferencer i november 2009 Enterprise 2.0 - onsdag den 25. november i Børsbygningen FDIH præsenterer for første gang i Danmark

Professor Andrew McAfee, Harvard Business School Mød også: David Weinberger, Bjørn Olstad og en række andre danske og internationale eksperter Andrew McAfee

Det får du ud af at deltage i konferencen: - Udnyt Enterprise 2.0 til at skabe værdi - Hvordan kan søgeteknologi sikre besparelser og vækst - Erfaringer fra succesfulde online forretningsmodeller

www.enterprise2.dk

David Weinberger

Bjørn Olstad

I samarbejde med: Creuna, Microsoft, FAST, Dansk Erhverv og Børsen

Financial Services - torsdag den 12. november i Børsbygningen Digitale udfordringer, multi channel strategier og kundeoplevelser - det og meget mere kan du opleve, når FDIH for 5. år i træk inviterer til Danmarks førende konference for den finansielle sektors digitale muligheder. Hør blandt andet oplæg fra: - Senior VP Edward Dauginas, Bank of America - Koncerndirektør Per Ladegaard, Nykredit - Senior Manager Alexandre Naressi, Accenture - Direktør Susanne Brønnum, PBS - Salg- og marketingchef Bo Sannung, PensionDanmark - Direktør Henrik Andersen, e-boks

- it-direktør Peter Schleidt, Danske Bank - Irmgard Glasmacher, Accenture - Departementchef Peter Loft, SKAT - Ebusiness direktør Jens Galatius, Tryg - Jean-François Rochet, PayPal - Direktør Johnny Bennedsen, DanID

I forbindelse med konferencen afholdes desuden seminar om elektronisk tinglysning og infrastruktur

www.financial-services.dk I samarbejde med: Accenture, PBS og Børsen FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel Børsen, 1217 København K - www.fdih.net - kontakt@fdih.net - 7225 5601

SPE25090977 77

09-09-2009 13:36:58

Falck_helside

01/03/06

13:33

Side 25

Med et automatisk brandslukningsanlæg, er dit serverrum sikret døgnet rundt Falck Teknik leverer komplette Inergenbrandslukningsanlæg til sikring af små og store serverrum, krydsfelter, arkivrum m.m. Vi leverer til kunder i hele landet. Anlæggene er:

• effektive • miljøvenlige • personsikre

Falck Tekniks automatiske rumslukningsanlæg slukker en evt. brand i dit serverrum hurtigt og effektivt – uanset, hvornår den opstår. Slukningsanlægget beskytter hele serverrummet og slukker ilden på et meget tidligt stadium. Dermed redder vi de informationer, der ligger gemt i dine servere, og – endnu vigtigere – opretholder virksomhedens drift! Vi tilbyder detektering med konventionelle røgdetektorer, eller med aspirationsanlæg (air sampling), og hjælper dig gerne med at vælge den rigtige løsning.

Kontakt Falck Teknik for yderligere oplysninger ……….

Teknik

Falck Teknik Meterbuen 14-16 telefon 44923344, e-mail falckteknik@falck.dk www.falck.dk

Falck Teknik er en del af Falck Danmark A/S. Vi leverer og servicerer produkter indenfor brandbeskyttelse, redning og førstehjælp, og beskæftiger p.t. i alt 145 medarbejdere - heraf 85 personcertificerede servicemontører, som kører i hele landet.

SPE25090978 78

08-09-2009 14:23:19

service Specialpris: Bedste tele- og internetselskab

Yousee ser frem Direktøren gør sig overvejelser om fiberfremtiden.

Som det ser ud nu, har fiberteknologien været præget af hype. Men jeg vil ikke afvise, at Yousee engang i fremtiden vil overveje andre former for distributionsnet, herunder fiber, siger Niels Breining Rasmussen, chef for Yousee. Foto: Torben Klint

Af Ming Ou Lü

Sovereignscore

Placering

Selv om Yousee er udsprunget af TDC, gør kabel- og internetselskabet en dyd ud af ikke at være som moderselskabet. Lige fra start har selskabet således forsøgt at lancere sig selv med andre farver, andre slogans og generelt en helt anderledes firmaprofil end moderselskabets. ”Da vi skulle bestemme vores nye navn, ville vi gerne have et mere frisk islæt, derfor faldt valget på Yousee for at symbolisere, at det er en forskel mellem Yousee og TDC. Det kan så godt være, at Top 3 - Tele- og internetselskaber vi deler samme ejerkreds, og nogle gange kan konkurrere på Virksomhed de samme områder, men det er nu engang meget sundt,” 290 1 YouSee A/S siger Niels Breining Rasmussen, 331 2 CBB Mobil A/S administrerende direktør for 341 3 Global Connect A/S Yousee. Mens TDC fokus på danskernes telefonibehov, og af den vej har fundet en løsning på danskernes internetbehov, har Yousee fundet vejen til internetløsninger via kabel-tv-løsninger. Det er løsninger netop fra Yousee, der i dag sidder på over 50 procent af kabeltv-markedet i Danmark. Samtidig får masser af danskere i dag også internettet igennem kabel-tv-stikket. ”Jeg tror, at danskernes internetbehov også i den nærmeste fremtid vil kunne dækkes af vores nuværende løsninger. Vi har lige lanceret en 50 megabit-linje, og den vil nok kunne dække de fleste danskers nuværende behov,” siger Niels Breining Rasmussen. Men direktøren er dog godt klar over, at der i fremtiden også skal tænkes på fiberløsninger. ”Som det ser ud nu, har fiberteknologien været præget af hype. Samtidig har de produkter, som fiberselskaberne har tilbudt, ikke været gode nok. Men jeg vil ikke afvise, at Yousee engang i fremtiden vil overveje andre former for distributionsnet, herunder fiber,” siger Niels Breining Rasmussen. 

“Conscia har nogle utrolig dygtige specialister,” siger Peter Rafn, administrerende direktør i Netdesign. At Peter Rafn synes sådan kan have noget at gøre med, at han selv har været med til at uddanne dem. Således har Asbjørn Højmark, CCIE hos Conscia, tidligere været seks år i Netdesign, før han skiftede til Conscia i 2006. Det, at de dygtige medarbejdere Peter Rafn, Axess skifter over til konkurrenten, er dog ikke noget større problem, mener Peter Rafn. “Der er nogle medarbejdere, som vil have nye udfordringer, og som derfor vælger at skifte arbejde. Det er kun sundt for konkurrencen. Vi har da også fået tidligere medarbejdere, der er vendt tilbage, og en stor del af vores ansættelser er netop sådanne genansættelser,” siger Peter Rafn. I Conscia er man hele tiden på udkig efter medarbejdere med rigtig høje kvalifikationer, men afviser dog at gå på strandhugst efter medarbejdere fra andre firmaer. “Folk med en CCIE er et slags community, og vi har intet imod, at vores medarbejdere fortæller andre CCIE'er, hvordan det er at arbejde hos os. Medarbejderne er vores fornemmeste ambassadører. Men vi har ikke i min tid brugt headhuntere til at finde potentielle nye CCIE-kandidater, der kunne finde på at forlade deres job,” siger Mogens Bransholm. Med den skarpe fokusering, som Conscia har på Cisco-løsninger, er konkurrenterne noget skeptiske over for, om Conscia nu kan opfylde alle netværksbehov i en virksomhed. “Conscia er rigtig dygtig til at levere Cisco-løsninger, men hvis en kunde har nogle ønsker ud over de løsninger, tror jeg ikke, at Conscia alene kan løfte byrden,” siger Peter Rafn. Hos Axcess, der blandt andet også opererer med Citrix-løsninger, sætter man også spørgsmålstegn ved bredden af Conscias virksomhed. “Spidskompetencer kan man altid sælge, og Conscia har valgt at fokusere netop på spidskompetencer inden for Cisco, mens vi har en større bredde. Vi har flere forskellige løsninger, som Avaya og Citrix,” siger Kåre Christensen, salgsdirektør i Axcess. Lyngby-Taarbæk Kommune, der i længere tid har været en trofast kunde hos Conscia, mener også at det ville være fint, hvis Conscia i fremtiden kunne tilbyde nogle andre løsninger end blot Ciscos. “Ciscos løsninger er de dyreste på markedet, derfor er vi nødt til at vælge nogle billigere løsninger en gang imellem. Vi kører med HP udstyr i de enkelte institutioner, hvor det er Cisco-løsninger, der så binder institutionerne sammen,” siger Jens Kjellerup Hansen, it-chef i LyngbyTaarbæk Kommune. Mogens Bransholm vil ikke afvise, at Conscia i fremtiden vil kigge på andet end Cisco-løsninger, men indtil videre har den dybe satsning på en leverandør givet pote. “Indtil videre har vores kunder været rigtig glade for vores dybe specialisering. Når kunden ringer, så ved man, at man får fat på en ekspert snarere end, at man skal igennem et længere bureaukrati for at finde en, der kan løse problemet,” siger Mogens Bransholm. Og ude hos kunderne er man i det store og hele yderst tilfreds med den ydelse, som Conscia leverer. Nogle af de mest markante kunder ud over Lyngby-Taarbæk Kommune er Toms Chokoladefabrik, Folketinget og Eniro. De har brugt Conscias ekspertise inden for netværksopbygning- og design. Eniro, der driver en af Danmarks mest besøgte hjemmesider, krak.dk,

Conscia er rigtig dygtig til at levere Cisco-løsninger, men hvis en kunde har nogle ønsker ud over de løsninger, tror jeg ikke, at Conscia alene kan løfte byrden.

fortsættes side 80 computerworld top 100 september 2009

SPE25090979 79

03-09-2009 17:19:20

service

Conscia fik i slutningen af 2008 en helt ny bestyrelse. De fem ejere af selskabet trak sig fra bestyrelsesarbejdet, og Mogens Bransholm fik til opgave at opstøve en professionel bestyrelse. “Vi har forsøgt at sammensætte en professionel bestyrelse, der har kompetencer, som vi ikke havde i virksomheden. Det betyder, at vi har gjort det lidt utraditionelt i forhold til andre it-virksomheder. Vi har derfor ingen folk fra it-branchen i bestyrelsen,” fortæller Mogens Bransholm. “Vi spurgte os selv om, hvad der er vigtigt for Conscia. Vi har primært fokuseret på brandingviden, formelle strukturer, HR og overordnet strategi samt viden om, hvad store kunder vil have. Derfor har vi ansat en bestyrelse, der har kompetencer inden for disse felter,” siger Mogens Bransholm. De fire bestyrelsesmedlemmer er Bjarne Spellerberg Orfelt. Han er ekspert i branding og har blandt andet siddet i bestyrelsen i kommunikationsbureauet Netpeople og engrosvirksomheden Peter Justesen. Claus Weye Hemdorff har arbejdet med HR og sidder med den overordnede strategi. Niels Jørgen Kornerup er advokat og den person, der skal sørge for, at alle formaliteter er i orden. Den Mogens Bransholm., Conscia sidste mand, Poul Mortensen, har siddet som administrerende direktør i flere store virksomheder som Codan, Københavns Energi, Københavns varmeforsyning og flere ejendomsselskaber. “Den nye bestyrelse har medført en del ændringer i selskabet. Der er nu nogle mere formelle rapporteringskrav, hvilket altid er sundt for en virksomhed,” siger Mogens Bransholm. De mere formelle rapporteringskrav betyder dog, at Conscia har været nødt til at fokusere på virksomhedens værdier, og hvilke styrker virksomheden skal have. “Selv om vi er en større virksomhed i dag, har vi selvfølgelig forsøgt at bevare alle de gode værdier. Vi skal være ubureaukratiske, teknologien skal drive virksomheden frem, vi skal have en flad organisationsstruktur samtidig med, at vi skal være kundefokuseret,” understreger Mogens Bransholm. Han er sikker på, at Conscia også vil klare sig fornuftigt til næste års Top 100 og håber at vinde hovedkategorien som årets bedste it-virksomhed. 

Den nye bestyrelse har medført en del ændringer i selskabet. Der er nu nogle mere formelle rapporteringskrav, hvilket altid er sundt for en virksomhed

Dansk backup vokser i skyen Cloud computing er noget af det hotteste hos de store teknologivirksomheder i dag. Men danske dmsave har faktisk eksisteret i skyen i knap otte år. Af Ming Ou Lü

Alt it skal i fremtiden leveres som en tjeneste via nettet. Det er mantraet fra de store teknologivirksomheder, men for ganske almindelige it-chefer, der ikke lige har set det helt visionære i skyen, kan et konkret eksempel fra det danske erhvervsliv måske hjælpe. Virksomheden dmsave har i knap otte år levet af serviceydelser via skyen. Den har nemlig leveret remote backup-løsninger til danske virksomheder, og det er et marked, hvor der er stor vækst, ifølge selskabets adVi nyder i dag godt af, at vi har en stor og stærk ministrerende moderkoncern som Atea, siger Poul Bærentsen, chef for dmsave. Foto: Jens Hasse/Chili direktør, Poul Bærentsen. “Vi oplever, at virksomheder i højere og højere grad benytter sig af selektiv outsourcing. Specielt i disse tider kan det godt betale sig for virksomhederne at flytte visse dele af it-driften ud af huset,” fortæller Poul Bærentsen. IBM ejede indtil 2007 halvdelen af dmsave, men Atea overtog hele butikken i 2007. I den forbindelse trådte den tidligere direktør Michael Anker Mark ud af virksomheden, som han havde været med til at starte i 2001, og overlod direktørposten til medstifter Poul Bærentsen. Overtagelsen har ifølge Poul Bærentsen betydet, at dmsave kan drage fordele af stordrift. “Vi nyder i dag godt af, at vi har en stor og stærk moderkoncern som Atea, hvor vi får vores løsninger hostet,” siger Poul Bærentsen. Top 3 - Drift og udvikling I 2005 hostede dmsave 250 terabyte data på over 2.600 Virksomhed servere. I dag, fire år senere, er mængden knap ti-doblet til 175 1 dmsave A/S (*) 2,5 petabyte på over 10.000 265 2 PBS A/S servere.  296 3 Multidata A/S Sovereignscore

Professionelle kræfter er hyret

Specialpris: Bedste selskab inden for drift og udvikling

Placering

bruger Conscia til at levere netværkskomponenter, der kører hjemmesiden krak.dk. Conscia leverer både hardware og service til Eniro, herunder routere, drift, support og vejledning om opsætning af netværket. ”Conscia er meget professionel, og deres kendskab til deres produktioner er rigtigt godt. Prismæssigt er selskabet også fleksibelt, så det er et godt samarbejde, vi har med Conscia,” siger Martin Trenter, it-driftschef i Eniro, og forsætter. “Conscia har kompetencen, har nogle dygtige konsulenter og er meget fokuseret på det segment, de har med at gøre. Deres styrke er, at de er rigtigt gode til det, de gør.” Selv om Jens Kjellerup Hansen i Lyngby-Taarbæk Kommune mener, at Conscia godt kunne levere nogle andre løsninger end blot Ciscos, er der et tæt samarbejde mellem den kommunen og Conscia. Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de store kunder hos Conscia. I starten af 2005 vandt Conscia en stor IP-telefoniordre i Lyngby-Taarbæk Kommune for næsen af TDC og Netdesign. Dengang vandt Conscia ordren i samarbejde med Hewlett-Packard.

(*) Noter side 138

computerworld top 100 september 2009

SPE25090980 80

03-09-2009 17:19:25

En anderledes oplevelse SPE25090981 81

Mange selskaber har flere mål...

Spring Consulting har faktisk kun ét: At du skal ha’ det godt! Uanset om du er kunde eller ansat hos os Vi fokuserer 100 % på at levere kon sulentydelser og løsninger baseret på SAP. Spring Consulting har i dag ca. 350 ansatte, hvoraf 120 er tilknyttet Danmark. Spring Consulting er et anderle des SAPkonsulenthus. Vi bygger virksomheden på stærk integritet, fleksibilitet og nytænkning, hvilket afspejles i vores metodeapparat. Vi er kendte for vores udholdenhed og leverer altid høj kvalitet – sammen med en god portion humor . Kort sagt en anderledes oplevelse.

Ønsker du at vide mere om Spring Consulting, så besøg vores website på www.springconsulting.dk eller kontakt os på telefon 70 25 26 66. Så kan du også høre nærmere om vores store Springevent i slutnin gen af året, hvor du kan få gode fif og oplysninger af SAPeksperterne fra Spring Consulting.

Kontakt

Claus Nielsen: +45 40 20 24 64 claus.nielsen@springconsulting.com Kim Pollas: +45 22 72 09 99 kim.pollas@springconsulting.com

Bedst til SAP

Via vores brede erfaring kan vi til byde kompetent konsulentstøtte på alle områder fra strategi over teknik til support og drift. Vores bagland er Nordens største ITkoncern, EDB, så vi har både økonomisk og professionel styrke til at håndtere store og komplekse leverancer også på tværs af de nor diske lande. Spring Consulting er nordisk SAP partner rent faktisk den første og eneste.

Amager Strandvej 122 - 2300 København S • Farvervej 1 - 8800 Viborg • www.springconsulting.dk

08-09-2009 14:47:11

tema ledelse i en krisetid

Har du den perfekte it-bestyrelse? Den rigtig gode it-bestyrelse skal have særlige kompetencer i krisetider, hvor bestyrelsen træder ind i en mere aktiv rolle i forhold til direktionen.

Af Kristian Hansen og Ming Ou Lü

et er moderne at sætte sit eget drømmehold på nettet – hvad enten det er til Tour de France, SAS-ligaen i fodbold eller Formel 1. Men hvordan ser en it-virksomheds drømmebestyrelse egentlig ud – eller med andre ord: den perfekte it-bestyrelse? Steen Hildebrandt er professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og forfatter til en bog om bestyrelsesarbejde i Danmark. “En god bestyrelse afhænger meget af, hvilken type virksomhed det er. Det skal være mennesker, der har forstand på ledelse. Men der kan også være mennesker, der har branchekendskab eller folk, der ved, hvordan markedet ser ud i udlandet,” siger han. Steen Hildebrandt mener, at virksomheden på forhånd skal have defineret, hvilke kompetencer bestyrelsen skal have og så finde bestyrelsesmedlemmerne ud fra det. Poul Foss Michelsen har mange års bestyrelseserfaring fra it-virksomheder og sidder i bestyrelsen for ASNET, der er en netværksorganisation for bestyrelseskandidater, hvor firmaer kan henvende sig for at skaffe bestyrelsesmedlemmer. Han har derfor et godt overblik over, hvilke konkrete bestyrelseskompetencer it-firmaerne efterspørger lige nu. For mindre og mellemstore it-firmaer gælder særligt det forhold, at firmaerne har fokus på teknologi, forklarer Poul Foss Michelsen. ”Men de har også brug for sparring om det markedsmæssige,” siger han og peger på, at det typisk gælder relativt nyetablerede it-virksomheder. Bestyrelsen skal altså i disse tilfælde helt grundlæggende kende markedet, konkurrenterne og finde en passende strategi for selskabet, forklarer Poul Foss Michelsen. Når it-firmaerne vokser, bliver Danmark for lille et marked – og her er der behov for en ny type kompetence i bestyrelserne, lyder det fra Poul Foss Michelsen. ”Hvis man vil ud i verden, skal man finde partnere og måske oprette datterselskaber. Det er både dyrt og meget tidskrævende for et firma. Derfor efterspørges bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring i, hvordan virksomheden kan håndtere det hurtigt og økonomisk bedst,” siger han. Her skal trækkes på bestyrelsesmedlemmets netværk i udlandet, men også viden om, hvilke krav man skal stille til partnerne. fortsættes side 84 82

computerworld top 100 september 2009

SPE25090982 82

03-09-2009 14:12:12

ledelse i en krisetid tema

computerworld top 100 september 2009

SPE25090983 83

03-09-2009 14:12:14

tema ledelse i en krisetid

”Det er vigtigt at forstå, hvad der kan gøre det attraktivt for partnerne at afsætte firmaets produkter og services, og hvilke krav man skal stille til partneren,” siger Poul Foss Michelsen.

Krisetider lig overarbejde Når ordreindgangen svigter som i økonomiske krisetider, har bestyrelsen et lidt andet fokus. Direktør Tom Togsverd fra it-brancheforeningen ITEK under Dansk Industri peger på, at der for tiden er mange eksempler på, at formandskabet i it-bestyrelserne kommer på overarbejde. ”Krise betyder ofte behov for ændret strategi og i mange tilfælde konsolideringer. Emner, som den daglige ledelse ikke altid presser så meget på for. Så her er det nødvendigt, at bestyrelsen tager selvstændige initiativer,” siger han. Poul Foss Michelsen peger på, at bestyrelsen også skal holde mere øje med økonomien i selskabet. ”Økonomisk styring er blevet et væsentligt emne på bestyrelsesniveau – ikke mindst projektøkonomisk styring,” siger Poul Foss Michelsen. Han peger på, at mange it-virksomheder ikke har hyldevarer, men lever af projekter. ”Her skal bestyrelsen ind over principperne for styring af projekter helt fra forkalkulation til gennemførelse og evaluering. Og selvfølgelig ressourceforbruget undervejs,” siger han. ”Min erfaring er, at mange it-firmaers forretning er summen af it-projekterne, men mange taber penge på projekterne eller tjener alt for få penge på dem,” siger han. Poul Foss Michelsen understreger, at bestyrelsen ikke skal gå ind i den daglige ledelse men udstikke styringsprincipperne, som den daglige ledelse bliver tvunget til at reflektere over og i sidste ende følge ved at afrapportere til bestyrelsen. ”Det er selvfølgelig et lidt ømt punkt, fordi direktøren kan mene, at der er ekstra arbejde i at forberede sig til bestyrelsesmøderne. Men oftest finder de ud af, at det er sundt, fordi man kommer til at tænke over det,” siger han. Af krisen udspringer også efterspørgslen efter et andet kompetenceområde: risikostyring. ”I og med at økonomien strammer til, er der ikke plads til nødlidende projekter. Derfor skal der fokus på risikostyring af projekter,” siger Poul Foss Michelsen. Han vurderer, at vi kun ser toppen af isbjerget i medierne af de it-projekter, der går galt. Især i større it-virksomheder skal bestyrelsen derfor ind over risikostyring og udstikke nogle retningslinjer og principper for direktionen.

Evaluering af drømmehold Generelt er it-bestyrelserne blevet mere modne og professionelle, mener Poul Foss Michelsen og Tom Togsverd fra ITEK. Poul Foss Michelsen ser en tendens til, at bestyrelserne er begyndt at kigge mere ud af forruden end tidligere. ”Bestyrelser er blevet mere proaktive,” siger han. Poul Foss Michelsen forklarer, at bestyrelsen fortsat skal tjekke forhold og være kritisk. Ifølge ham har mange fået et wake up call efter IT Factory-sagen, men det er vigtigt, at virksomheder også bruger bestyrelsen som en fremadrettet ressource. Imidlertid ændrer en it-virksomheds behov for særlige kompetencer og ressourcer i bestyrelsen sig over tid. For eksempel hvis virksomheden forandrer sig fra at være en mindre iværksætter med behov for markedsmæssige kompetencer i bestyrelsen til at have ambitioner om at etablere 84

Bestyrelsen skal ikke blot rådgive virksomheden, men den skal faktisk tage de strategiske beslutninger i virksomheden. Den gode bestyrelse skal arbejde med at udvikle strategier for virksomheden og skabe fremgang for virksomheden som helhed. Professor Steen Hildebrandt.

sig i udlandet. Derfor vil det blive naturligt at foretage evalueringer af bestyrelsens arbejde i fremtiden, vurderer Poul Foss Michelsen. ”Nogle har siddet for længe, og så opstår der metaltræthed – det gælder også bestyrelsen. Så evalueringer vil nok betyde større omsætning af bestyrelsesmedlemmer,” forudser han. Poul Foss Michelsen forklarer, at der er nogen modstand mod evaluering af bestyrelsesarbejdet, hvilket han finder underligt. ”For det er en selvfølge for en bestyrelse, at den daglige ledelse skal vurderes og evalueres årligt, men ikke når det gælder bestyrelsen selv,” siger han. I tre af de bestyrelser, Poul Foss Michelsen selv sidder i, er der enten foretaget evaluering eller vil blive foretaget evaluering i år. Blandt andet ved hjælp af redskaber fra Asnet og PricewaterhouseCoopers. ”Resultaterne blev lagt åbent frem, og vi fik en utrolig konstruktiv og god diskussion af evalueringen, som altså var meget nyttig,” siger han. Poul Foss Michelsen forklarer, at i den forstand er selve processen også nyttig, selvom det måske ikke ender med en udskiftning i bestyrelsen. Også professor Steen Hildebrandt mener, at bestyrelsesarbejdet skal evalueres, selvom mange bestyrelser slet ikke tænker i de baner. “Det er vigtigt at lave nogle evalueringer af bestyrelsesarbejdet, så bestyrelsen også ved, om den har udført et godt arbejde eller ej. Nogle bestyrelser kunne ikke drømme om at gøre det, de er simpelthen så selvsikre, at de ikke tror, at de klarer det dårligt.” Steen Hildebrandt foreslår, at bestyrelsesmedlemmer eksempelvis kan få efteruddannelse. ”Man kunne så forestille sig, at der blev oprettet en slags forening, hvor virksomheder kunne spørge efter gode bestyrelsesmedlemmer med den ene eller anden slags kompetence,” siger Steen Hildebrandt. Professoren mener ikke, at lønniveauet er en udfordring, når der skal ske udskiftninger i bestyrelserne, eller der skal findes de rette folk. “Lønningerne stiger i øjeblikket for bestyrelserne. Men udfordringen handler ikke om løn, men om at få de rigtige kompetencer,” siger Steen Hildebrandt. Fortsættes side 86

computerworld top 100 september 2009

SPE25090984 84

03-09-2009 14:12:15

computerworld top 100 september 2009

SPE25090985 85

03-09-2009 14:12:20

tema ledelse i en krisetid

“Den måde, vi får flere kompetente mennesker til bestyrelsesarbejdet i for eksempel en it-virksomhed, er, at virksomheden bruger bestyrelsen ordentligt. Der er mange kompetente mennesker, der gerne vil være medlemmer af en bestyrelse, men det kræver, at man finder dem og respekterer det arbejde, de laver i bestyrelsen. Man skal give bestyrelsen den autoritet, som bestyrelsen skal have ifølge lovgivningen. Dem, der kan give bestyrelsen den autoritet, er ejerne,” lyder opsangen fra professoren. “Bestyrelsen skal ikke blot rådgive virksomheden, men den skal faktisk tage de strategiske beslutninger i virksomheden. Den gode bestyrelse skal arbejde med at udvikle strategier for virksomheden og skabe fremgang for virksomheden som helhed,” siger Steen Hildebrandt.

Kunøe og de fleste andre på vores breddegrader skaber heldigvis mere værdi end de destruerer, for denne type investor kan jo være som en slags Gordon Gekko fra filmen Wall Street, der rydder op på en endog særdeles kortsigtet måde. Professor Anders Drejer. Foto: Scanpix

Bestyrelsens forpligtelser Professor Steen Hildebrandt har også nogle klare ideer om, hvad en bestyrelse ikke skal, og hvilke forpligtelser den har. ”Den har det overordnende ansvar for virksomhedens strategi, at direktionen kan varetage den daglige ledelse, samt at virksomhedens kultur og værdier holdes i hævd,” fortæller Steen Hildebrandt. ”Men samtidig har bestyrelsen også nogle juridiske kontrolopgaver. Den skal se ordentligt efter og stille de rigtige spørgsmål til direktionen. Hvis den ikke gør det, kan den blive straffet for det. Her gælder der nogle klare juridiske regler.” Disse juridiske regler er dog ikke anvendt i særlig høj grad, så derfor er IT Factory-sagen et meget godt sted at starte, hvis der skal dannes en juridisk præcedens for, hvor meget lovpligtig tilsyn en bestyrelse skal udføre over for direktionen. ”Der er ikke ret meget retspraksis for, hvad en bestyrelse kan holdes ansvarlig for. Derfor er der ikke præcedens for, hvad en bestyrelse skal 86

og ikke skal set i forhold til bestyrelsens ansvar over for en direktion. Det er formentligt noget, vi vil få belyst i Stein Bagger-sagen,” siger Steen Hildebrandt. Men en bestyrelse skal ikke være revisor for selskabet. Derimod skal den være sikker på, at vigtige virksomhedsinformationer, der kommer fra blandt andet revisoren, kommer rettidigt, og samtidig skal den sikre sig, at der er en ordentlig kommunikationskanal i virksomheden. ”En bestyrelse skal ikke blande sig i den daglige drift, men den skal holde sig informeret om virksomheden. Den skal sørge for, at den får et korrekt billede af situationen i virksomheden,” siger Steen Hildebrandt. Det er advokat Tommy V. Christiansen enig i. Han er medforfatter til

computerworld top 100 september 2009

SPE25090986 86

03-09-2009 14:12:23

bogen 'Bestyrelsesbogen' og lektor på Handelshøjskolen i Århus samt Aarhus Universitet. ”En god bestyrelse skal etablere nogle ordentlige rapporteringsprocedurer, så den hele tiden har et overblik over, hvordan virksomheden fungerer,” siger Tommy V. Christiansen. I et aktieselskab er det lovpligtigt at have tre bestyrelsesmedlemmer, mens det i et anpartsselskab ikke er lovpligtigt at have bestyrelsesmedlemmer overhovedet. Ifølge Tommy V. Christiansen er den typiske gage for et bestyrelsesmedlem mellem 50.000 og 500.000 kroner årligt afhængigt af selskabets størrelse. Men bestyrelsesmedlemmerne skal ikke blot holde øje med den løn, de får. En ret væsentlig faktor er virksomhedens likviditet. ”Det kan sagtens være, at virksomheden er solvent, men hvis den mangler likviditet, kan den stadig godt gå konkurs. Derfor skal man som bestyrelsesmedlem opbygge nogle informationssystemer, der kan give aktuelle data om, hvordan virksomheden udvikler sig,” siger Tommy V. Christiansen. ”For eksempel kan det være meget godt at holde øje med pengestrømmen fra virksomhedens debitorer. Er debitorerne gode eller dårlige betalere? Hvis en større del af debitorerne er dårlige betaler, skal bestyrelsen jo vide, om det er fordi, der er noget galt med produktet, eller om det skyldes noget andet.” Det er sådanne basale informationer om virksomhedens nøgletal, som den gode bestyrelse skal spørge efter. Og her kan stabile, månedlige rapporteringer og informationsstrømme hjælpe bestyrelsen med at danne sig et godt overblik, der kan sikre, at virksomheden forbliver på ret kurs.

Fra kapitalfondens mand til stifteren En it-bestyrelse skal have øje for mange forskellige ting. Og den perfekte

bestyrelse skal i høj grad formes ud fra den enkelte virksomheds behov og nuværende situation. Computerworlds analyse af 1.367 bestyrelsesmedlemmer i alle Top 100-virksomhederne tegner da også et billede af vidt forskellige bestyrelsesprofiler. I den ene ende af skalaen i de suverænt største it-virksomheder finder man kapitalfondens mand Vagn Sørensen fra TDC og KMD. ”Her er der tale om en form for bestyrelsesmedlem, som er indsat af storaktionærer for at varetage disses interesser, typisk enten ansatte i netop samme kapitalfonde eller, i det mindste, bestyrelsesmedlemmer fra disse. Her er det et bestyrelsesmedlem med ganske megen magt, som varetager ejernes interesser ofte meget synligt ved at være med til at ansætte og afsætte direktører eller på anden måde øve indflydelse på selskabets daglige drift,” siger professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Aarhus. Steen Rasmussen fra CSC er mere koncernens mand. Han sidder i et hav af bestyrelser med det tilfælles, at de alle er en del af CSC-koncernen. ”Denne rolle ser vi typisk i koncerner med mange datterselskaber, hvor man forsøger at skabe en slags “linch pins” (overlappende grupper, red.) i organisationens ledelse ved at bruge bestyrelserne som et sted, hvor den administrerende direktør af en given organisation sidder i en bestyrelse med sin overordnede chef og en anden bestyrelse med eventuelle underordnede direktører. Han forklarer, at det er en måde at skabe et hierarkisk forhold i en organisation med mange forskellige selskaber på. ”Her kan man nærmest sige, at bestyrelsesposterne er en del af jobbet som direktør, så de mange poster, som for eksempel Steen Rasmussen har, er ikke så bekymrende ud fra en governance-vinkel, som det ellers normalt ville være,” siger professoren. I en del bestyrelser sidder også Mogens Munkholm Elsberg, en tidligere topchef som er vendt hjem fra udlandet. Han forlod en topstilling i Microsoft og sidder nu i tre bestyrelser i selskaber med en omsætning på over 20 millioner kroner. ”Ofte kommer topledere hjem fra udlandet for at nyde måske endda en del arbejdsår i Danmark uden for meget pres. De har erfaringer og forbindelser og kan være et friskt pust fra det store udland. Det er faktisk ret essentielt i disse globaliseringstider,” siger Anders Drejer. Endelig trives stifteren og ejeren af virksomheden naturligvis fortsat i de danske it-bestyrelser. Her er Bjarne Ulrich Hansen fra C&B Systemer og Lars Thrane fra Thrane & Thrane eksempler på, at man kan sidde i samme bestyrelse i knap et kvart århundrede. ”At stifteren forlader den daglige drift efter en årrække, giver ofte god mening. Organisationen udvikler sig jo, vokser måske og går fra det meget kreative til en mere driftsorienteret arbejdsform. Det betyder samtidig, at den typiske stifter og iværksætter, der jo netop tit er meget kreativ, bliver en flaskehals for virksomhedens udvikling. Det, at vedkommende sætter sig i bestyrelsen, er en måde at bibeholde vedkommendes viden og erfaring – og engagement – uden at vedkommende blander sig alt for meget i organisationens daglige drift,” siger Anders Drejer. Endelig illustreres bredden i typer af profiler i danske it-bestyrelser af Ib Kunøe, der som storinvestor selv træder ind i bestyrelsen og styrer slagets gang derfra. ”Vi har også i Danmark fået “Corporate Raiders” af forskellig art, der finder og køber undervurderede selskaber, som de så rydder op i og stryger genvinsten. Kunøe og de fleste andre på vores breddegrader skaber heldigvis mere værdi end de destruerer, for denne type investor kan jo være som en slags Gordon Gekko i filmen Wall Street, der rydder op på en endog særdeles kortsigtet måde,” siger Anders Drejer.  computerworld top 100 september 2009

SPE25090987 87

03-09-2009 14:12:25

Situation Ønske Løsning

Studerende Udfordringer med fremtid Job i Danske Banks udviklingsorganisation

Tag hul på karrieren med Danske Graduate – Development & IT. Programmet giver dig bred indsigt i vores it-udviklingsorganisation, og du modtager uddannelse i vores systemer og metoder. Uanset din profil kommer du rundt i vores forskellige afdelinger i it-udviklingsorganisationen, hvor du indgår i det daglige arbejde, så du får indblik i hvilken retning, du kunne tænke dig at fortsætte din karriere. Vi starter nyt hold 1–2 gange årligt, og forløbet varer 21 måneder. Du kan læse mere om Danske Graduate – Development & IT og vores øvrige tilbud til studerende på www.danskebank.com/job

189x277 KSC profilann. Bjarke.indd 1

SPE25090988 88

09/09/09 15.18

09-09-2009 15:42:27

ledelse i en krisetid tema

Storinvestoren Ib Kunøe. Foto: Søren Brissing

Flest bestyrelsesposter:

To profiler sidder på flest bestyrelsesstole To forskellige profiler sidder på flest bestyrelsesposter i Danmarks største it-virksomheder. Den ene er CSC-mand og den anden en storinvestor, der sidder for enden af fire bestyrelsesborde. Af Kristian Hansen og Ming Ou Lü

teen Rasmussen og Ib Kunøe sidder i flest bestyrelser hos større it-virksomheder i Danmark. De to sidder i fire bestyrelser hver. Det viser Computerworlds analyse af i alt 1.515 bestyrelsesposter i 334 it-firmaer med en omsætning på over 20 millioner

kroner. Steen Rasmussen må kaldes CSC-mand. Han sidder i bestyrelsen for

Personer med flest bestyrelsesposter i større danske it-virksomheder Navn

Antal bestyrelsesposter

Ib Kunøe

Steen Rasmussen

Mogens Munkholm Elsberg

Anthony Pius Shen

Carsten Andersen

Erik Lorenz Petersen

Gert Rinaldo Jonassen

Ib Vagn Drachmann-Hansen

Jan Elbæk Pedersen

Jens Jesper Ovesen

Leif Flemming Larsen

Leif Vestergaard

Ole Østergaard Lauritsen

Preben Damgaard Nielsen

Stig Hølledig

selskaberne CSC Consultning Group, CSC Danmark, CSC Datalab og CSC Scandihealth. Og faktisk sidder han i bestyrelsen for yderligere tre CSCselskaber. Samtidig er Steen Rasmussen administrerende direktør i CSC Consulting Group og sidder i direktionen i CSC Danmark – altså i to af de selskaber han også sidder i bestyrelsen for. ”Her kan man nærmest sige, at bestyrelsesposterne er en del af jobbet som direktør, så de mange poster, som for eksempel Steen Rasmussen har, er ikke så bekymrende ud fra en governance-vinkel, som det ellers normalt ville være,” siger professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Aarhus. Han forklarer, at den primære grund til at sidde i de mange koncernbestyrelser er at skabe en koordinering og overlappende ledelse. Storinvestor Ib Kunøe er vel nok den mest kendte af de to. Han sidder i bestyrelsen hos selskaberne Cdrator, Columbus IT Partner, Mondo og Netop Solutions. Han sidder i øvrigt som formand for alle fire bestyrelser. Tilsammen har selskaberne en omsætning på 1,3 milliarder kroner, et underskud på 102 millioner kroner og 1. 728 antal ansatte. Underskuddet skyldes især et blødende Mondo. Udover de fire bestyrelsesposter sidder Ib Kunøe i bestyrelsen for yderligere et par håndfulde selskaber.

De fleste har en post Ud af de i alt 1.367 bestyrelsesmedlemmer fordelt på de 1.515 bestyrelsesstole i de 334 it-virksomheder i analysen har kun 15 personer tre eller flere poster. Faktisk har kun 129 ud af de 1.367 bestyrelsesmedlemmer to eller flere poster. Med i analysen er dog ikke it-virksomheder med en omsætning under 20 millioner kroner. Undersøgelsen er foretaget af Computerworld på baggrund af regnskabsdata fra Top 100-analysen og et udtræk af data om bestyrelsesmedlemmer fra erhvervsdatabasen biq.dk.  computerworld top 100 september 2009

SPE25090989 89

03-09-2009 14:12:29

tema ledelse i en krisetid

Længst tid på bestyrelsespost:

Et kvart århundrede i samme bestyrelse Flere bestyrelsesmedlemmer har siddet op mod et kvart århundrede på samme bestyrelsespost. Hver ottende it-bestyrelsesmedlem har siddet i ti år eller længere på sin post. Af Kristian Hansen og Ming Ou Lü

år. Så mange år har Bjarne Ulrich Hansen siddet i bestyrelsen for C&B Systemer. Virksomheden laver softwaresystemer til ejendomsmæglerbranchen og har haft en omsætning i omegnen af 30 millioner kroner hvert år de seneste fem års tid. ”Jeg startede virksomheden i 1978. Og næsten lige siden har jeg siddet i bestyrelsen,” siger han. Bjarne Ulrich Hansen forklarer, at han for nogle år siden som led i forberedelsen af et generationsskifte ansatte en administrerende direktør. Samtidig købte hans børn sig ind i selskabet og kom med i bestyrelsen. Han har ikke gjort sig de store overvejelser om, hvilke kompetencer der skal være repræsenteret i bestyrelsen. ”Der må jeg nok indrømme, at vi ikke er det bedste eksempel,” siger Bjarne Ulrich Hansen. Næste navn på listen over de længst siddende bestyrelsesfolk er mere kendt. Det er Lars Thrane fra Thrane og Thrane, der fremstiller udstyr til satellitkommunikation. Han har siddet på posten siden 1986 og var ligeledes medstifter af selskabet.

Hver ottende sidder i et årti I alt har 17 personer ud af de i alt 1.367 bestyrelsesmedlemmer siddet på deres nuværende bestyrelsespost i mere end 20 år. Dertil kommer 164 medlemmer, der har siddet på samme post i mere end 10 år. Det svarer til, at et ud af otte bestyrelsesmedlemmer har siddet på samme bestyrelsespost i mere end ti år. Undersøgelsen er foretaget af Computerworld på baggrund af regnskabsdata fra Top 100-analysen og et udtræk af data om bestyrelsesmedlemmer fra erhvervsdatabasen biq.dk. 

Bestyrelsesmedlemmer med længst tid på posten Navn

Indtrådt i bestyrelsen

Virksomhed

Bjarne Ulrich Hansen

28. marts 1985

C & B Systemer A/S

Lars Thrane

17. januar 1986

Thrane & Thrane A/S

Thomas Lundquist

15. april 1986

Corena Danmark A/S

Peter Hilarius Kalko

23. april 1986

NTI Cadcenter A/S

15. oktober 1986

IDC Nordic A/S

23. september 1987

CA Software A/S

Patrick McGovern Vagn Thorup Sjur Fjellbirkeland

18. januar 1988

7N A/S

Bente Ulla Fich

1. februar 1988

Lessor A/S

Wikki Merete Sehard Per Ejrup

18. juli 1988

Unisys A/S

7. november 1988

NCR Danmark A/S

Bjarne Ulrich Hansen etablerede C&B Systemer i 1978 og har siddet i selskabets bestyrelse siden 1985.

computerworld top 100 september 2009

SPE25090990 90

03-09-2009 14:12:35

Danmarks bedste arbejdsplads? Steria står for innovation, kvalitet og fleksibilitet Steria er en åben virksomhed, hvor der altid er tid til en personlig samtale. Topledelsen ønsker den direkte dialog med medarbejderne I Steria lægger vi vægt på professionalisme, loyalitet og engagement I Steria arbejder vi efter princippet frihed under ansvar Steria søger kandidater, som passer til vores ånd og kultur. Vi vil altid vælge den rette personlighed og supplere med den nødvendige uddannelse for at kunne bestride jobbet I Steria arbejder vi med social ledelse, hvor der bliver lagt vægt på den enkelte medarbejder. Denne kultur bidrager til vores succes I Steria har vi stor respekt for balancen mellem privatliv og arbejdsliv.

Om Steria Med en omsætning på 15 mia. kroner og mere end 19.000 ansatte er Steria blandt de ti førende IT-service leverandører i Europa. Gruppens erfaring inden for fokusområderne rådgivning, systemintegration og drift, har gjort Steria til en førende leverandør af komplette løsninger for private såvel som offentlige virksomheder i hele Europa. På grundlag af et stort udbud af forretningsløsninger og anerkendt ekspertise inden for store projekter kan Steria tilbyde sine kunder en pålidelig service med vægt på omkostnings- og risikokontrol. Steria gruppen er pioner inden for medarbejderaktier, hvor 16 % af kapitalen er ejet af medarbejderne. Gruppens værdier: enkelthed, kreativitet, uafhængighed, respekt og åbenhed gør det muligt for Steria – sammen med den seneste teknologi - at levere værdiskabende løsninger til sine kunder. Steria er noteret på Børsen i Paris. www.steria.dk

SPE25090991 91

09-09-2009 11:39:54

tema ledelse i en krisetid

Bestyrelsesmedlem med størst overskud:

Kapitalfondenes tunge dreng Blandt de bestyrelsesmedlemmer, der samlet set har ansvar for det største overskud, sidder kapitalfondenes Vagn Sørensen tungt på førstepladsen.

Bestyrelsesmedlemmer med ansvar for størst overskud (milliarder kroner)

Af Kristian Hansen og Ming Ou Lü

om bestyrelsesformand for to af Danmarks absolut største itvirksomheder kan man ikke komme uden om TDC og KMD’s Vagn Sørensen. Han sidder tungt på det samlede største overskud, omsætning og største antal ansatte under sig af alle de 1.377 bestyrelsesmedlemmer i Danmarks største it-virksomheder.. Overskuddet landede sidste år på tilsammen 3,9 milliarder kroner for de to it-giganter. Og omsætningen var på hele 42,3 milliarder kroner, mens antallet af ansatte var på 19.220. Det er TDC, der vejer tungest i det samlede regnskab. TDC's bestyrelse indtager da også suverænt de øverste godt ti pladser på listerne over bestyrelsesmedlemmer med størst overskud, omsætning og antal ansatte. Og lidt længere nede på listen over største overskud finder man bestyrelsesmedlemmer fra et andet teleselskab, nemlig Telenor. Men i toppen ligger altså 49Vagn Sørensen årige Vagn Sørensen, der har en fortid i luftfartsbranchen, hvor han blev afskediget som følge af en kartelsag mellem SAS og Maersk Air. Det pludselige styrt fra vicekoncernchef med udsigt til en toppost til en afskedigelse har han tilsyneladende rystet af sig. ”Jeg havde gennem årene samlet stor erfaring i bestyrelsesarbejde fra virksomheder som Codan, Berendsen, BTX og Duni. Derfor valgte jeg i 2006 bevidst at satse på fuldtids-bestyrelsesarbejde, blandt andet med fokus på kapitalfondsejede virksomheder som TDC og KMD,” siger Vagn Sørensen. Han blev tidligere i år indsat i KMD’s bestyrelse af kapitalfonden EQT. Det er den femte bestyrelsespost, han indtager i kapitalfondsejede virk-

Der er en speciel intensitet og et professionelt drive i positiv forstand i kapitalfondsejede virksomheder.

I 2006 valgte jeg bevidst at satse på fuldtids-bestyrelsesarbejde, blandt andet med fokus på kapitalfondsejede virksomheder, siger Vagn Sørensen. Foto: Søren Wesseltoft

Vagn Sørensen, TDC og KMD

3.884

Ti medlemmer af TDC's bestyrelse

3.693

Fire medlemmer af Telenors bestyrelse

1.422

Bestyrelsesmedlemmer med ansvar for flest ansatte (tusinder) Vagn Ove Sørensen, TDC og KMD

19.220

Ti medlemmer af TDC's bestyrelse

16.193

Fem medlemmer af IBMs bestyrelse

4.740

Bestyrelsesmedlemmer med ansvar for størst omsætning (milliarder kroner) Vagn Ove Sørensen, TDC og KMD

42.295

Ti medlemmer af TDC's bestyrelse

38.819

Fem medlemmer af IBM's bestyrelse

8.805

somheder. Grundlæggende er bestyrelsesopgaven den samme uanset ejerform, men der er en speciel intensitet og et professionelt drive i positiv forstand i kapitalfondsejede virksomheder, som giver formanden og hele bestyrelsen mulighed for at være meget tæt på i udviklingen virksomheden,” siger Vagn Sørensen. Ekspert og redaktør Morten W. Langer fra Nyhedsbrev for Bestyrelser har tidligere forklaret til Computerworld, at Vagn Sørensen skal agere som led mellem kapitalfondene og direktionen. Redaktøren påpegede, at kapitalfonde ofte er aktive ejere, der sætter dagsordenen. “Bestyrelsesformanden kan gå ind og være en eller anden form for buffer mellem direktionen og kapitalfondene. Her kan bestyrelsesformanden være den lidt uafhængige part, der sørger for, at samarbejdet glider,” forklarede Morten W. Langer. Undersøgelsen af it-bestyrelser er foretaget af Computerworld på baggrund af regnskabsdata fra Top 100-analysen og et udtræk af data om bestyrelsesmedlemmer fra erhvervsdatabasen biq.dk. 

computerworld top 100 september 2009

SPE25090992 92

03-09-2009 14:12:39

=FI

:[j ah³l[h b_][ belb_] c[][j \WdjWi_ Wj \eh[ij_bb[ i_] [d l[hZ[d kZ[d ijhć e] lWhc[$ :[h\eh Wdi³jj[h l_ _ (&&/ YW$ .& do[ aebb[][h" Z[h Xb$W$ iaWb l³h[ c[Z j_b Wj iaWX[ l_i_ed³h[ bíd_d][h f de]b[ W\ :WdcWhai ij´hij[ Wdb³]ifhe`[aj[h _dZ[d \eh [d[h]_ech Z[j$ L_b Zk b[Z[ l[`[d iWc# c[d c[Z de]b[ W\ bWdZ[ji abe][ij[ êl[Z[h5 E] ^Wh Zk boij j_b Wj l³h[ ^[bj kkdZl³hb_]5 I j`[a

B³i c[h[ f

SPE25090993 93

helt uundværlig

08-09-2009 14:15:24

afsætning

Nummer 1 afsætning

Box mover på jysk

computerworld top 100 september 2009

SPE25090994 94

03-09-2009 15:53:05

afsætning

Den lille hardwareforhandler ED-Data fra Skødstrup med Philip Davidsen i spidsen sætter en ære i at tjene penge på at flytte kasser med hardware fra producent til slutbruger. Kunderne tæller offentlige sygehuse i Jylland og private virksomheder som flyselskabet Cimber Sterling. Af Kristian Hansen og Thomas Jensen Foto: Søren Holm/Chili

computerworld top 100 september 2009

SPE25090995 95

03-09-2009 15:53:09

REVolUTIon MARKEDETS BEDSTE Info TV TIl: Virksomheder, kommuner, skoler, biblioteker, institutioner, turistbureauer, museer, teatre, musikhuse, butikker, Centre...

KIlDEMoES CyKElfABRIK oDEnSE

BoRgERSERVICE Ringkøbing-skjeRn

alle er enige i at digitale skærmløsninger er en revolutionerende nyhed, som kan gøre underværker for din kommunikation. Men hvorfor skal løsningerne altid være besværlige og ufleksible, koste spidsen af en jetjager og være så tekniske, at de kræver den udvidede togførereksamen at bruge...?

natuRgas midt-noRd VIBoRg

DIn lIVEConnECT CDS Info TV lØSnIng...

liveConnect CDS er markedets mest fleksible og driftstabile softwareplatform til digitale info TV løsninger, instore TV og interaktive infokiosks. At løsningen samtidig hører til blandt de billigste på markedet, og er så brugervenlig at den kan anvendes af alle er i sig selv ikke revolutionerende - Det er blot sund fornuft!

læs mere på:

www.liveConnect.dk Eller kontakt os på tlf. 7025 5585

MediaConnect ApS - Bredgade 65, Struer - Tlf. 7025 5585 - www.mediaconnect.dk

SPE25090996 96

08-09-2009 14:30:57

afsætning

Vi sidder ikke og analyserer nøgletal. Det er nok lidt for dårligt, men jeg kan hurtigt se, om det har været en god eller dårlig måned for os.

Om ED-Data A/S

Top 3 - Systemintegratorer Placering

Vinder af specialprisen “Bedste forhandler”. Administrerende direktør: Philip Michael Davidsen Bestyrelse: Rasmus Flindt, Jesper Andersen, Heidi Kirkegaard Davidsen og Philip Michael Davidsen. Forretningsområde: Leverandør af primært hardwareudstyr til virksomheder og organisationer.

Sovereignscore

Nummer 1 i afsætnings-kategorien

Virksomhed

ED-data A/S

318

Komplex it ApS

394

Proact Systems A/S (*)

495

(*) Noter side 138

Effektivitets grad

4,4

19,6

4,91

152

Sovereign score

Afkastnings grad

Placering blandt Top 100-virksomhederne

Overskuds grad

Top 100-undersøgelsens resultater: ED-Data A/S Vækst i omsætning

å det 200 kvadratmeter store lager står papkasser med pc'er og printere side om side med kasser med tøj og sko. Lageret er omgivet af et højt jernhegn, mens to timelønnede indenfor pakker paller med Lenovo-pc'er, der skal køres ud til kunder. I Skødstrup uden for Århus bor ED-Data til leje hos et firma, der har agenturet i Danmark på tøj- og skomærket Dockers. ”Vi betragter os som en ”box mover”. Branchen opfatter det lidt som et grimt udtryk. Det synes jeg ikke, det er. Det er da en kunst at drive en forretning med overskud, hvor du flytter kasserne fra A til B,” siger stifter og direktør Philip Davidsen fra ED-Data. ”Men man skal naturligvis være omkostningsbevidst som bokssælger. Det er jo der, hvor avancen er lavest, så det kræver, at vores omkostninger er skåret ind til benet,” siger han. På kontoret i et par brune lædersofaer går snakken med Philip Davidsen om selskabets aktiviteter, der har taget medejeren og sin barndomsven Rasmus Flindt med. Selskabets regnskabstal har sendt Top 100-debutanten ind på førstepladsen i årets afsætningskategori. For Philip Davidsen er andre ting dog mere væsentlige. ”Vi sidder ikke og analyserer nøgletal. Det er nok lidt for dårligt, men jeg kan hurtigt se, om det har været en god eller dårlig måned for os. Og heldigvis har der ikke været mange uden overskud,” siger direktøren. Rasmus Flindt peger på, at selvom ED-Data godt nok ”flytter kasser” som pc'er, printere og tilbehør, som ofte har en lav avance, så kan selskabet også skaffe specielle ønsker til kunden, der som regel har en lidt højere avance. Derudover håndterer ED-Data også it-udstyret for en række af selskabets kunder, så pc'er og printere leveres direkte til brugsstedet i udpakket og installerbar tilstand. ”Og hvis kunden har noget aflagt udstyr, kan vi også hente det og slette dataene på forsvarlig vis og sørge for, at det bliver skrottet,” siger Rasmus Flindt. Hos IDC mener it-analytiker Anders Elbak dog, at afsætningskanalen skal passe på i forhold til løsningssalg. ”Der er mange, der vil mere end sælge produkter, men det er de færreste, der formår at gøre det,” siger han og peger på, at man ofte kan komme til at underminere sine egne priser, når man sælger en løsning frem for et produkt. ”Der sker ofte det, at sælgerne skærer af produktprisen for at sælge løsningen,” siger Anders Elbak. ”Når vi taler fysiske produkter, hvor man kan få det samme fra to forskellige leverandører plus en række andre, som er om ikke identiske så i hvert fald meget tæt på, er prisen afgørende, fordi den er så gennemskuelig.” Philip Davidsen, ED-Data ”Det er meget sværere at sælge en serverløsning på, at den har en meget lavere total cost of ownership over tre år end at sige, at den her maskine kan jeg sælge fem procent billigere end min konkurrent. Det er til at tage at føle på,” siger Anders Elbak. Han mener derfor, at størstedelen af afsætningsvirksomhederne vil fokusere på at sælge produkter, muligvis med nogle basale services med noget installation, reparation eller andet, som de tilbyder oveni, som underleverandører måske udfører. Hos ED-Data betragter man også de ekstra tilbud dels som en måde at tjene ekstra penge på, dels som en måde at levere værdi til kunderne. ”Det kan give sig udslag i en fornuftig forretning, at kunderne har ét

318

Metoden for Top 100-undersøgelsen er beskrevet på side 6-10

Nøgletal ED-Data A/S, mio. kr. 2007/08

Omsætning

44,2

Resultat af primær drift

1,9

Resultat før skat

1,9

Resultat efter skat

1,4

Egenkapital

2,0

Antal ansatte

Aktiver

9,9

Tidligere års nøgletal, mio. kr. 2006/07

2005/06

2004/05

Omsætning

33,3

Resultat før skat

1,1

0,7

0,8

Resultat efter skat

0,8

0,5

Egenkapital

1,6

1,2

0,8

Antal ansatte

sted, hvor de kan få alt, selv om det ikke er skræddersyede løsninger, vi sælger,” siger Rasmus Flindt. Og Philip Davidsen supplerer med, at dialogen med kunderne er altafgørende: ”Det er faktisk en af hovedårsagerne til, at vi ikke decideret markedsfører vores webshop over for vores kunder,” siger Rasmus Flindt. ED-Data har dog kunder, der stort set udelukkende handler via web shoppen. fortsættes side 98 computerworld top 100 september 2009

SPE25090997 97

09-09-2009 11:08:03

afsætning Der er ikke så meget tant og fjas hos ED-Data. Når man har behov for noget udstyr af en eller anden art, kan man bare ringe og sætte ED-Data til at finde ud af, hvad man har brug for. De lægger noget kreativitet for dagen, og så kommer der noget ud af det, siger it-chef Claus Brinck, Universitetshospitalet Århus Sygehus.

”Der er ingen tvivl om, at det er noget lettere at ekspedere ordrer gennem webshoppen,” siger Philip Davidsen. ”Men vi vil nok ikke gøre noget aktivt for at tvinge kunderne over på webshoppen for at lette vores arbejde, for så risikerer vi lige pludselig at miste den daglige kontakt til kunderne, og så bliver vi bare en mere i rækken, som kunden kan gå ind på nettet og åbne ved siden af to andre websider og så sidde og sammenligne priser. Så har de ikke det personlige forhold. Vi vil gerne have, at de skriver eller ringer os, og at vi kan ringe til dem,” siger Rasmus Flindt. ”Der er nogle af vores kunder, der kalder os meget jyske. Og vi har da også fødderne plantet solidt i den jyske muld. Et ord er et ord. Vi skal opføre os ordentligt, betale vores regninger til tiden og ikke brænde en kunde af, hvis de har bestilt noget forkert. Så finder vi ud af noget,” siger Philip Davidsen.

Ikke så meget tant og fjas Den facon falder i god jord hos Universitetshospitalet Århus Sygehus. ED-Data leverer ifølge it-chef Claus Brinck cirka en femtedel af sygehusets totale behov for it-udstyr. En anden af sygehusets leverandører er konkurrenten Atea, det tidligere Topnordic. Århus Sygehus har godt 4.300 pc’er og 150 Citrix-servere med en levetid på op til fire år, og godt en fjerdedel udskiftes årligt, oplyser it-chefen. ”Hos ED-Data er de hurtige, fleksible og kundeorienterede forstået på den måde, at når jeg ringer, så bliver der taget action med det samme. De kan oven i købet finde på at ringe og sige, at nu er varerne leveret og spørge, om alt nu er som det skal være,” siger Claus Brinck. ”Der er ikke så meget tant og fjas hos ED-Data. Når man har behov for noget udstyr af en eller anden art, kan man bare ringe og sætte ED-Data til at finde ud af, hvad man har brug for. De lægger noget kreativitet for dagen, og så kommer der noget ud af det.” De produkter, som ED-Data leverer til Århus Sygehus, ankommer direkte til brugsstedet på sygehuset, hvor it-afdeling så selv står for installationen af maskinerne. Den del forventer it-chefen dog, at ED-Data vil overtage en gang i løbet af efteråret, selv om han godt ved, at ED-Data ikke har størrelsen med sig. ”Man kan godt være nervøs for den lille virksomhed, når man går ind på serviceområdet, for ED-Data er jo primært god til at flytte kasser, men hvis selskabet udviser samme fleksibilitet, som det står for på distribu tionssiden, har jeg ingen problemer med det, og det er jo også derfor, 98

vi har spurgt, om de kan levere pc’er færdiginstalleret på pladsen,” siger it-chef Claus Brinck. Også når talen falder på, hvor væksten i ED-Data fremover skal komme fra, er der lidt jysk over det: ”Vi skal vokse ved hjælp af de nuværende kunder og nye kunder. Det skal ske ved at gøre, som vi hele tiden har gjort,” siger Philip Davidsen. Kerneforretningen for ED-Data ligger på sygehusområdet, hvor lige godt 17 jyske sygehuse bidrager til næsten 70 procent af den samlede omsætning. Dermed er selskabet sårbart i forhold til at miste sygehuse til konkurrenterne. ”Der kan jo også lige pludselig komme en aftale fra Finansministeriet, der betyder, at sygehusene kun må handle med Nordens største partner. Det håber vi ikke sker,” siger Philip Davidsen. ”Men så må vi jo skære ind til benet. Vi tager det, der er.” Og Rasmus Flindt, som blandt andet står for salget til nogle af de store kunder i det private erhvervsliv, mener, at der stadig er meget at komme efter netop der. ”Der er jo også en del tekniske skoler, handelsskoler, gymnasier og kommuner at kaste sig over, men det ville ikke gøre mig noget, hvis forretningen var mere ligeligt fordelt mellem det offentlige og det private. Men det tager tid,” siger Philip Davidsen. ”Det skal vi bruge de næste fem år på,” lyder det fra direktøren. Allerede i dag er det private it-selskab Contex, der sælger scannere, kunde hos ED-Data. Her er skudsmålet nogenlunde lig det fra Århus Sygehus. ”Min forgænger startede samarbejdet, men vi er tilfredse, for de virker it-kyndige og har fornuftige priser,” siger it-manager Daniel Jakobsen fra Contex. Hos Cimber Sterling er der også tilfredshed hos it-direktør Kaj Villadsen, der oplyser, at ED-Data leverer næsten al hardware til flyselskabet. Kundeporteføljen inkluderer også selskaber som Genmab og RTX. ED Data lever primært af at sælge it-udstyr som pc’er, printere og tilbehør fra de to producenter HP og Lenovo.

Krisen kradser På trods af det bedste regnskab nogensinde for ED-Data i regnskabsåret 2007/08, med en vækst i omsætningen på 33 procent fra 33 millioner kroner til 44 millioner, kan selskabet godt mærke krisen. fortsættes side 101

computerworld top 100 september 2009

SPE25090998 98

03-09-2009 15:53:15

Professional Mousing

Ny frihed! Sunde musevaner giver overskud til mere Du ruller med musestaven – frem og tilbage - og klik. Det er finmotorikken i fingrene der styrer. Det er nemt og lige til, og du er fri for at belaste nakke, skulder, arme og hænder. RollerMouse Free passer både til bærbare og stationære computere, og er designet til computerbrugere, der sætter pris på fleksibilitet, funktionalitet og frihed. Det handler om velvære og livskvalitet, der giver overskud til mere. Besøg os på www.contour-design.dk og find den mus, der passer til dig.

Prøv en RollerMouse Free gratis i 2 uger og mærk selv forskellen. Ring 70 27 02 27

9736_DK_210x297_Else.indd 1 SPE25090999 99

02/09/09 9:42:38 08-09-2009 14:07:33

Danmark • Holland • Spanien

Oversættelse af software, websteder og dokumentation Med vores produktionscentre i Holland og Spanien kan vi tilbyde dansk standard til europæiske priser og markedets absolut bedste vilkår.

(alle europæiske sprog)

www.jensen-localization.dk info@jensen-localization.com

SPE250909100 100

08-09-2009 14:26:39

afsætning Ikke så meget på omsætningen, der ifølge direktøren, i regnskabsåret 2008/09 vil stige lige under 10 procent, men derimod på resultatet, der vel ”lander på cirka en tredjedel” af 2007/08. ”Det er vores indtryk, at der er nogle, der er så hårdt pressede, at de bare skal have nogle ordrer, og det er næsten ligegyldigt, hvad det koster. Så kan vi jo enten sige nej til ordren eller gå med ned i pris, og det koster på avancen,” siger Philip Davidsen fra ED-Data, som krisen til trods forventer, at omsætningen om fem år ligger på 100 millioner kroner. Øget pres på top- og bundlinjen går også igen i resten af afsætningskanalen. De 37 virksomheder, der i årets Top 100 optræder i kategorien afsætning har nemlig oplevet en svag tilbagegang i omsætningen på 0,4 procent til 20,3 milliarder kroner. Årets samlede resultat styrtdykker samtidig med næsten to tredjedele, så de 37 virksomheder blot hiver et samlet overskud på 53 millioner kroner i land. It-analysehuset IDC følger indgående hardwareog afsætningskanalen, og her ser man samme signaler. ”Afsætningskanalen har gjort meget for at opretholde salget, men der er et kraftigt prispres, og det påvirker resultatet direkte. Kanalen har været ramt af, at hardwaresalget i hvert fald i sidste halvdel af 2008 er faldet på grund af den økonomiske situation, og det har ført til ekstra prispres,” siger IDC-analytiker Anders Elbak.

”En del af de produkter, der stadigvæk sælger, er for eksempel netbooks, der er nogle billige produkter i forhold til almindelige bærbare, ligesom der heller ikke er så stor en avance på dem, hvilket også er med til at presse profitten i kanalen.” Samtidig ser IDC også, at telebranchen i form af teleoperatørernes egne butikker samt telespecialister begynder at tage en større del af salget fra den traditionelle it-kanal. Det sker blandt andet gennem bundlingløsninger, hvor man sælger mobilt bredbånd sammen med en bærbar computer.

Tilbagegangen er sund for markedet Anders Elbak, IDC, fremhæver også en anden markant konsekvens af krisen. ”2008 har budt på yderligere konsolideringer eller oprydninger, eller hvad man nu skal kalde det,” siger han og peger på blandt andre Ingram Micro, der i Danmark er blevet overtaget af Actebis. Og netop det ser man også hos ED-Data. ”Konkurrenterne bliver færre og færre. Faktisk møder vi stort set kun Atea på det marked, vi er på,” siger Philip Davidsen. Hos IDC finder man ikke nødvendigvis udviklingen i afsætningskanalen helt skidt. fortsættes side 102

”Da jeg bad banken om en kassekredit, blev jeg jo nærmest smidt ud af butikken igen. Derfor var jeg nødt til at finde en, der ville kautionere for mig,” fortæller Philip Davidsen om dengang, han etablerede virksomheden ED-Data. Foto: Søren Holm/Chili. computerworld top 100 september 2009

SPE250909101 101

101

03-09-2009 15:53:19

afsætning

Vi tog en stor chance. Vi havde hverken aftaler med leverandører, kunder eller noget som helst.

Kontor derhjemme Philip Davidsen stiftede ED-Data for godt syv år siden sammen med en partner. ”Vi tog en stor chance. Vi havde hverken aftaler med leverandører, kunder eller noget som helst. Det skulle vi ud og have styr på bagefter,” mindes Philip Davidsen. Kort efter etableringen skiltes de to oprindelige stiftere da også. ”Det gik ikke helt efter planen. Der var for mange ting, vi ikke havde tænkt over, inden vi startede, og som kom lidt bag på os, og vi havde heller ikke rigtig fordelt ansvaret imellem os, så det endte med, at jeg fortsatte alene,” siger han. Det var derfor op ad bakke for det lille firma, der havde kontor i Philip Davidsens 100 kvadratmeter store rækkehus i Skødstrup lidt nord for Århus. ”Jeg skulle både indgå aftaler med leverandører, tale med banken og have fat i en revisor. Samtidig skulle jeg opsøge kunder og ekspedere. Det var svært,” siger han. ”Jeg var 23-24 år gammel og havde slet ikke sat mig ind i, hvad det ville sige at drive en virksomhed.” I banken var der ikke megen hjælp at hente.

Sovereign-score

Placering 2008

Afsætning

Placering 2009

”Der har i mange år været talt om, at der var for mange distributører til et marked som det danske. Så det kan da godt være, at tilbagegangen er sund for markedet, for der har været flere eksempler på, at distributører har solgt med tab for at leve op til producenternes salgsmål, fordi der har været så hård konkurrence i distributørleddet,” siger Anders Elbak. ”Så måske vi vil se en lidt sundere konkurrencesituation fremover, for uanset om det er godt for slutkunden med de lave priser eller ej, er det i hvert fald ikke sundt for kanalen.” IDC tror dog på, at bunden nu er nået, og at det langsomt vil gå fremad igen fra næste år. ”Men der bliver ikke tale om, at en hel masse virksomheder, der har udskudt investeringer, pludselig vil begynde at købe stort ind igen,” siger Anders Elbak. ”Det vil gå stille og roligt frem, for det er også begrænset, hvor længe virksomhederne kan holde liv i deres udstyr.” Han ser også en interessant drejning i kanalen, efter at interessen for cloud computing er begyndt at vokse. ”Når virksomhederne får services via nettet, mindsker det kravet til det udstyr, de skal have stående i virksomheden,” siger Anders Elbak. Det betyder ifølge analytikeren, at serversalget i højere grad vil flytte fra de enkelte virksomheder til store hostingleverandører. ”Derfor vil priserne og markedet ikke vil komme helt op på samme niveau som tidligere,” forudser IDC-analytikeren. For ED-Data har finanskrisen dog også haft mere øjeblikkelige konsekvenser. Selskabet har nemlig i løbet af første halvdel af 2009 været nødt til at skære ned i medarbejderstaben, så der nu er seks ansatte. ”Det er da selvfølgelig brandærgerligt, men man bliver jo nødt til at gøre det, der er nødvendigt, og det Philip Davidsen, ED-Data er en gang imellem at træffe nogle ubehagelige beslutninger,” siger Philip Davidsen. ”Seks mand er dog for lidt. Jeg vil tro, vi bliver nødt til at ansætte en eller to sælgere til efteråret afhængig af, hvordan salget udvikler sig de kommende måneder,” siger Philip Davidsen.

Virksomhed

ED-data A/S

318

Komplex it ApS

394

Anixter Danmark A/S

436

Dansk Computer Center A/S

436

Despec Danmark A/S

494

Proact Systems A/S (*)

495

Arrow ECS Denmark A/S (*)

497

Digital House A/S (*)

500

Boston Distribution A/S

506

10 q

NTI Cadcenter A/S (*)

539

11 p

Iteo A/S (*)

552

12 p

Actebis Computer A/S

562

13 q

JCD A/S

570

14 q

Atea A/S

578

15 p

Océ-Danmark A/S

595

16 q

Rosenmeier Electronics A/S (*)

628

Comm/2 ApS

650

EET Danmark A/S

675

19 q

Humac A/S

691

20 p

Norsoft A/S

696

21 q

Epoka Group A/S

768

22 q

Brightpoint Denmark A/S (*)

787

Tech Data Denmark ApS

805

24 p

Kathrine Holding A/S

835

25 q

Ikon Office Solutions A/S

943

A Gain A/S (**)

Avnet Nortec A/S (*)

CBC A.M.B.A. (*)

Dustin A/S (*)

Ingram Micro ApS (*)

Inter-Data Silkeborg A/S (**)

PC-Ware Danmark A/S (**)

Proshop ApS (*) (**)

Scriptor Technology A/S (**)

SEC Datacom A/S (**)

Sunico A/S (*)

Aage Hempel A/S (**)

(**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

Hovedtal - afsætningsbranchen mio. kr.

I år

Sidste år

Ændring i pct.

Samlet omsætning

20.332

20.411

-0,4

Samlet resultat

152

-65,0

Samlet antal ansatte

3.303

3.245

1,8

Kilde: Top 100-undersøgelsen for 2009, der dækker over 354 it-virksomheder, heraf 37 i afsætnings-kategorien, med en omsætning på over 20 millioner kroner.

fortsættes side 104 102

computerworld top 100 september 2009

SPE250909102 102

03-09-2009 15:53:20

Telcom Danmark har som uafhængigt konsulenthus siden 1998 rådgivet nordiske virksomheder, og reduceret de faste omkostninger på telefoni og data med helt op til 50 %.

Hvorfor gamble med virksomhedens penge? Måske skulle du starte med at stille følgende spørgsmål:

Hvor ofte har vi fundet fejlfaktureringer på vores teleregninger ? Gennemgår vi altid vores teleregninger og holder dem op mod vores aftalegrundlag ? Har vi stor indsigt i telemarkedet ? Forhandler vi tele-aftaler flere gange om ugen, så vi ved, hvad de rigtige priser er ? Skal vi bruge tid og omkostninger på noget, som Telcom Danmark tør risikere at gøre gratis for os ?

Hvis du ikke kan svare ja på et af spørgsmålene, så kontakt os på 3337 8747 eller telcom@telcom.dk Vi kan på et kort møde skabe et overblik over hvor meget I kan spare!

Telcom Danmark A/S Teglværksbakken 23 - 2900 Hellerup - Tlf: 3337 8747 - Web: www.telcom.dk

SPE250909103 103

08-09-2009 14:52:36

afsætning

Før sommerferien i år aftalte Philip Davidsen med Jesper Andersen og Rasmus Flindt, at de over en årrække tilsammen skulle overtage yderligere 45 procent af virksomheden. Philip Davidsen havde ellers diskuteret muligheden for at slå sig sammen med en større partner. ”Men Jesper og Rasmus spurgte i stedet, om de ikke kunne få lov til at købe sig ind i firmaet, så vi kunne arbejde det større. De mente, at der stadig var meget at komme efter på den forretning, vi har i dag, inden vi skulle tage skridtet videre.” Så langt når i hvert fald Jesper Andersen dog ikke. Kort efter aftalen om overtagelse af en del af Philip Davidsens aktier i ED-Data tog han nemlig med sin amerikanske kone på ferie i hendes hjemland, og da de Philip Davidsen, ED-Data vendte tilbage, var det med beskeden om, at de ville flytte permanent til Staterne, og at han derfor ikke som planlagt køber sig yderligere ind i selskabet. ”Det blev vi selvfølgelig lidt overraskede over, og det er da også en smule ærgerligt for os, for vi mister en god kammerat, men så nøjes vi i første omgang med, at Rasmus køber sig ind i selskabet med omkring en fjerdedel,” siger Philip Davidsen. Han forventer ikke, at afskeden med Jesper Andersen kommer til at betyde noget i forhold til det rent salgs- og omsætningsmæssige. ”Det betyder selvfølgelig, at vi andre får lidt mere travlt, men i det store og hele betyder det først og fremmest en reduceret udgift. Og det er jo ikke det værste for os i disse tider,” siger Philip Davidsen. 

Jeg arbejdede røven ud af bukserne og passede kunderne om dagen og bogholderiet om aftenen.

104

Distributører fra Mars og Venus Vejen til succes kan se meget forskellig ud. Det er Dansk Computer Center og Anixter gode eksempler på. Af Ming Ou Lü

Det er især salget af restpartier fra Lenovo, der giver os vækst, siger Kent Jeppesen, som er ny administrerende direktør for Dansk Computer Center.

Vejen til pæne tal på en distributørs bundlinje kan findes på mange måder. Enten som lille familievirksomhed eller som datterselskab af en stor international koncern. Dansk Computer Center (DCC) blev stiftet af familien Bach i 1995. Siden da er omsætningen i virksomheden vokset til 346,8 millioner kroner. Selskabet fik i år en ny administrerende direktør, efter at Johannes Bach takkede af efter knap 11 år i førersædet. I dag er det Kent Jeppesen, der er i spidsen som administrerende direktør. ”Jeg har været i selskabet i lang tid som direktør med ansvar for salg og indkøb. Jeg Top 3 - Distributører blev medejer i virksomheden i 2006, så da Johannes Bach Virksomhed stoppede, var det naturligt, at det var mig, der overtog den 436 1 Anixter Danmark A/S daglige ledelse af forretninComputer 436 1 Dansk Center A/S gen,” siger Kent Jeppesen. 494 3 Despec Danmark A/S Kent Jeppesen mener, at en af grundene til det pæne resultat er den tekniske kompetence i virksomheden. Trods krisen forventer Kent Jeppesen et bedre regnskab for 2009 end det foregående år. “Det er især salget af restpartier fra Lenovo, der giver os vækst,” siger Kent Jeppesen. Den anden vinder i kategorien, Anixter A/S, er datterselskab af den internationale koncern Anixter Inc, der leverer kabler og kommunikations- og sikkerhedsudstyr. I Danmark var omsætningen i 2008 på 53,8 millioner, og det var samtidig første gang i fem år, at selskabet havde sorte tal på bundlinjen. De to vidt forskellige selskaber deler specialprisen for bedste distributør med sovereign-scoren 436.  Sovereignscore

Mister en kammerat

Specialpris: Bedste distributør

Placering

”Da jeg bad om en kassekredit, blev jeg jo nærmest smidt ud af butikken igen. Derfor var jeg nødt til at finde en, der ville kautionere for mig,” siger Philip Davidsen. Hjælpen kom fra guldsmed Preben Randløv, som blandt andet står bag juvelbutikken Diamanten i Århus. Nogle husker måske Preben Randløv som manden, der blev politianmeldt og idømt en bøde for at offentliggøre overvågningsbilleder på YouTube af et voldeligt røveri i butikken. Philip Davidsen fik kautionen mod at afgive fem procent af selskabet til Preben Randløv. Let var det heller ikke at gå til en leverandør og fortælle, at man gerne ville have en aftale om at købe udstyr for to millioner kroner om året, når nogle af konkurrenterne måske købte for 100 millioner kroner. ”Men jeg arbejdede røven ud af bukserne og passede kunderne om dagen og bogholderiet om aftenen,” siger Philip Davidsen. Det blev dog noget bedre, da han godt et halvt år efter etableringen fik sin første medarbejder, Jesper Andersen. I oktober 2003 flyttede ED-Data så endelig hjemmefra, og i december samme år fik virksomheden endnu en sælger, Rasmus Flindt, i folden. Faktisk har Philip Davidsen og Rasmus Flindt fulgtes ad, siden de startede i samme klasse i syvårsalderen og derefter på handelsskole, hvor de dog gik på forskellige klassetrin, fordi Philip Davidsen tog 10. klasse og et arbejdsår med sig, inden han startede på næste uddannelsestrin. Senere nåede de også at arbejde sammen som elever hos elektronikkæden Electronic World og som sælgere hos forhandleren Computerstore. ”Vi er gode venner og har fulgtes godt ad,” som Philip Davidsen udtrykker det. For halvandet år siden forlod Preben Randløv ejerkredsen, og Jesper Andersen, Rasmus Flindt og en tredje medarbejder overtog de fem procent af selskabet.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909104 104

03-09-2009 15:53:24

Kunstner Hanne Christine Gottlieb www.hannechristine.dk - mob. 40256713

Har du fod på din kanalmarkedsføring?

Er du tilfreds med salget igennem din kanal? Hvordan er ROI på din marketinginvestering? Hvordan kan kanalen udvikles for et større udbytte i fremtiden? Vi er specialister i end-to - end kanalmarkedsføring og Co-marketing. Kontakt os på tlf. 40316760 og hør, hvordan vi kan DÀDVWH GLJ RJ Y NVWH GLQ IRUUHWQLQJ

Core Comp Communication ApS - Nordre Fasanvej 108, 6. sal - DK-2000 Frederiksberg Tlf. +45 72 11 21 80 - info@corecomp.dk - www.corecomp.dk

SPE250909105 105

10-09-2009 08:56:17

software

106

computerworld top 100 september 2009

SPE250909106 106

04-09-2009 14:55:59

software

Nummer 2 software

Sitecores supernørd Fra Sitecores kontorer på Vesterbro i København styrer Michael Seifert i dag en koncern, der laver CMS-løsninger til kunder i hele verden. Vejen til direktørstolen er gået via en passion for programmering. Af Ming Ou Lü Foto: Erik Refner

computerworld top 100 september 2009

SPE250909107 107

107

04-09-2009 14:56:01

software

Michael Seifert har udbredt Sitecore-produkterne til hele verden. Virksomheden har i dag kontorer i Australien, Tyskland, Holland, Sverige, Storbritannien, Canada samt fem steder i USA.

n 11-årig dreng skriver 10.000 programlinjer til en quiz i stedet for at bade i Stillehavet ved USAs kyst på en sommerferie. I 1980erne står den unge programmør bag et computerspil, der var baseret på rollespillet, Colossal Cave Adventure, eller i forkortelse Advent. Tredive år senere er drengen administrerende direktør for Sitecore Corporation. “Siden jeg fik min første computer, har jeg interesseret mig rigtig meget for programmering. Den første computer, jeg fik, var en Apple, dernæst fulgte en 8086, og i gymnasiet var det en Amiga,” fortæller Michael Seifert. Generelt var det de mere tekniske interesserer, der tiltrak Michael Seifert som lille. “Jeg kan huske, at jeg som 12-årig havde nogle krus, hvor der stod "Nørd 1", og "Nørd 2" til mine venner og mig. Så ja, jeg var vist lidt en nørd,” griner Michael Seifert. Nørden fra Sitecore hilser pænt på Computerworlds journalist i et kontor på Vesterbro i København. Selv om Michael Seifert er direktør i en global koncern med over 150 ansatte, er han ikke direktør med slips og fint kontor. Han sidder sammen med virksomhedens andre medarbejdere i et fælles kontorlandskab, og den eneste grund til, at en udefrakommende ville tro, at Michael Seifert havde mere at gøre med virksomheden end de andre medarbejdere, er den t-shirt med Sitecore-logoet, der pryder hans bryst. Michael Seifert er en af medstifterne af Sitecore og har siddet i direk108

Jeg kan huske, at jeg som 12-årig havde nogle krus, hvor der stod "Nørd 1", og "Nørd 2" til mine venner og mig.

tørstolen samt i bestyrelsen, siden selskabet blev etableret.

Kom ind i USA på rette tidspunkt

I dag er der flere millioner computere, der dagligt får vist hjemmesider, som er skabt ved hjælp af Sitecores CMS-løsning. For Michael Seifert har udbredt Sitecore-produkterne til hele Michael Seifert, Sitecore verden. Virksomheden har i dag kontorer i Australien, Tyskland, Holland, Sverige, Storbritannien, Canada samt fem steder i USA. Sitecores fine placering på top 100 i år skyldes især selskabets høje overskudsgrad. Sitecore er det fjerdebedste it-selskab i Danmark til at generere overskud i forhold til omsætningen. Ifølge Sitecore selv stammer 95 procent af firmaets indtægter primært fra licenssalget af Sitecoreplatformen. Omsætningen i Sitecore er ifølge årsregnskabet for 2008 på 56,4 millioner kroner. Årets resultat efter skat var på knap 14,8 millioner kroner. I årsregnskabet er det dog noteret, at hvis alle selskaber i koncernen var ejet af moderkoncernen, ville den samlede omsætning være på knap 90 millioner kroner, mens antallet af medarbejdere ville være på 120. At Sitecore i dag er en global koncern har været planen fra starten, fortæller Michael Seifert. Det var først i 2008, at selskabet fik en dansk

computerworld top 100 september 2009

SPE250909108 108

04-09-2009 14:56:11

Om Sitecore A/S

Software

Nummer 2 i software-kategorien

Sitecore Corporation A/S

154

Bullguard ApS

Forretningsområde: Udvikler systemer til styring af webindhold.

196

Secunia ApS (*)

309

(*) Noter side 138

TIA Technology A/S

173

Bullguard ApS

196

SAP Danmark A/S (*)

200

Telebilling A/S

205

Logimatic Software A/S

219

Edlund A/S

256

Schantz Data A/S

280

10 p

DdD retail A/S (*)

294

11 p

CDRator A/S

304

118

12 p

Secunia ApS (*)

309

13 q

Software AG Nordic A/S

337

RedPrairie A/S (Alta)

344

Vækst i omsætning

Overskuds grad

Afkastnings grad

Effektivitets grad

Sovereign score

155

Metoden for Top 100-undersøgelsen er beskrevet på side 6-10

Nøgletal Sitecore A/S, mio. kr. 2008

56,4

Resultat af primær drift

19,9

Resultat før skat

19,6

Resultat efter skat

14,8

Egenkapital

29,3

Antal ansatte

Aktiver

154

1,9

Omsætning

Sitecore Corporation A/S

37,9 24

E-Boks A/S

35,3 4

86,5 8

2 3

Top 100-undersøgelsens resultater: Sitecore A/S

Placering blandt Top 100-virksomhederne

Virksomhed

Sovereign-score

Bestyrelse: Stig Hølledig (formand), Peter Westergaard Christensen og Michael Seifert.

Placering 2008

Administrerende direktør: Michael Seifert

Placering 2009

Placering

Virksomhed

Sovereignscore

Top 3 - Basissoftware

Vinder af specialprisen “Bedste basissoftware-leverandør”.

15 q

SimCorp A/S (*)

346

16 q

Omada A/S (*)

347

17 p

Microsoft Danmark ApS (*)

358

18 p

CA Software A/S

385

19 p

cBrain A/S

403

19 p

Develco A/S (*)

403

21 p

Mjølner Informatics A/S (*)

410

22 p

Citrix Systems Denmark ApS

427

23 p

Electronic Arts Denmark ApS

430

24 p

Lessor A/S

453

Novell Danmark A/S (*)

459

52,6

Tidligere års nøgletal, mio. kr.

26 q

DIBS A/S (*)

481

27 p

CSC Scandihealth A/S

495

28 p

Dansk Internet Selskab A/S

499

29 p

Readsoft A/S

502

30 p

Organisator A/S

508

31 p

IntraNote A/S

521

32 p

Unik System Design A/S

537

Abakion A/S

550

34 p

Texas Instruments Denmark A/S

553

2007

2006

2005

2004

Omsætning

30,3

Resultat før skat

6,1

0,4

-2,6

5,5

Resultat efter skat

4,5

0,3

-1,9

3,9

35 p

Symantec Denmark ApS (*)

558

Egenkapital

16,5

12,0

6,8

8,6

36 p

C & B Systemer A/S

570

Antal ansatte

37 p

ADP Dealer Services Denmark ApS

578

38 p

Mikro Værkstedet A/S (*)

588

39 p

Systematic A/S

598

hjemmeside på trods af, at selskabet hele tiden har haft et hovedkontor i Danmark. Michael Seifert har tilbragt lange perioder af sit liv i USA, så der var ingen mental barriere, da selskabet i 2004 rykkede ind på det amerikanske marked. Det har siden vist sig som en god idé, for i dag kommer halvdelen af selskabets omsætning fra USA, oplyser direktøren. Irina Guseva er CMS-konsulent og redaktør på mediet CMSWire.com, Fortsættes side 111

QualiWare ApS

622

41 p

Corena Danmark A/S

636

42 q

Byggeweb A/S

648

43 p

Athena IT-Group A/S

668

44 p

Targit A/S

680

Cognos A/S (*)

688

46 p

Schilling A/S

700

47 q

Sonlinc A/S (*)

703

48 p

Bording Data A/S

709

49 p

The Game Factory ApS

718

50 p

Bygteq it A/S

727

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909109 109

109

09-09-2009 11:10:01

â&#x20AC;&#x153;Jeres servere kan ogsĂĽ kĂ¸re mindst 2 ĂĽr endnuâ&#x20AC;? Med den rigtige servicepartner og en fleksibel serviceaftale kan I udskyde IT-investeringer og spare store serviceomkostninger. F

ĂĽ en u rpli gtende gennemgfo a n g IT installatio af jeres konkurrenc n og et servicetilebduygtigt d!

Careitec Servicepartner MED #AREITEC SOM LANDSDÂ?KKENDE SERVICEPARTNER ER JERES VIRKSOMHED SIKRET ALLE TYPER AF )4 SUPPORT OG HARDWARESERVICE UANSET HVILKEN PLATFORM ) ARBEJDER PĂ&#x152; TEKNISK SUPPORT Careitec tilbyder op til 24 timers IT service, 365 dage om ĂĽret. INGEN NEDETID Spar tid i forbindelse med installation, service, udvidelser og opgraderinger. LANDSDĂ&#x2020;KKENDE LĂ&#x2DC;SNINGER Careitec vedligeholder en komplet IT infrastruktur uanset antallet af forskellige IT platforme i virksomheden â&#x20AC;&#x201C; vi giver tryghed og fleksibilitet sĂĽ I kan vĂŚlge den optimale IT infrastruktur.

s ,EVETIDSFORLÂ?NGELSE AF DIN NUVÂ?RENDE )4 PLATFORM s (ARDWARESERVICE s $RIFT OG DRIFTSSTÂ&#x2019;TTE s #ENTRAL OVERVĂ&#x152;GNING s 3UPPORT OG HELPDESK s )NSTALLATION OG UDRULNING s "ACKUPAFTALE s +ATASTROFEBEREDSKAB s !LLE YDELSER TILBYDES

Careitec Servi cepartner sikr er... s &RIGÂ&#x2019;RELSE A F RESSOURCER s /PTIMAL UDN YTTELSE AF IT-investering en s $RIFTSSTABILIT ET HÂ&#x2019;JERE OPPE TID s /PTIMAL )4 SIKKERHED s 3TABIL DRIFTS Â&#x2019;KONOMI

Kontakt os pĂĽ 70 10 11 12 og hĂ¸r mere...

Yderligere oplysninger om vores produkter og tjenester findes pĂĽ www.careitec.dk Careitec A/S Langballe 2, 8700 Horsens Âˇ Vandmanden 32, 9200 Aalborg SV Âˇ Islevdalvej 148, 2610 RĂ¸dovre Telefon 70 10 11 12 Âˇ www.careitec.dk

Careitec A/S er den foretrukne IT partner hos mere end 400 af landets fĂ¸rende erhvervsvirksomheder indenfor mange brancher, fra ivĂŚrksĂŚtter til koncernniveau. FĂŚlles for alle vores kunder er, at de med succes fokuserer pĂĽ deres kernekompetencer, og har overdraget ansvaret for deres IT-drift, IT-sikkerhed og IT-support til os som specialister. Vi servicerer alle markedets produkter og platforme, bl.a. CISCO, DELL, FUJITSU SIEMENS, HP, IBM, LENOVO, OKI, SUN, LEXMARK

SPE250909110 110

08-09-2009 13:34:45

software

Vejen til at blive et internationalt CMS-brand har ikke været en lige linje. Den erfarne it-mand Stig Hølledig kom ind i Sitecores bestyrelse i 2003, og han mente, at den bedste forretningsmodel for Sitecore var en distributørbaseret forretningsmodel. Det vil sige, at Sitecore skulle overlade en del af distributionsleddet til eksterne partnere. Det kunne Michael Seifert godt se en ide i, og han fik efter to måneder skaffet en stor amerikansk distributør til virksomheden. En af grundene til, at Michael Seifert kunne skaffe distributøren i USA, var de personlige kontakter, som han etablerede efter sit studium på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, også kaldet DIKU. Det var på datalogistudiet, at Michael Seifert blev kendt blandt flere spilinteresserede over hele verden. Her sad han sammen med fire andre medstuderende og programmerede et tekstbaseret onlinespil, som de kaldte DikuMUD. Den sitrende grønne tekst på de sorte skærme i starten af halvfemserne lokkede med hårdt optjente erfaringspoint og fjenders lydløse skrig i en virtuel verden. Folk tog den virtuelle verden til sig, og efterhånden oplevede det såkaldte DikuMUD-system en deltagerskare på op imod 100.000 personer over hele verden. Michael Seifert var en hovedmændene bag spilsystemet, der ifølge Sony har været en åndelig inspiration for onlinespillet Everquest, der i 2003 havde 450.000 betalende spillere. “Programmeringen af dette spil system fyldte rigtig meget af min tid, så det blev næsten til et andet studie ved siden af studiet,” siger Michael Seifert. Efter at Michael Seifert i 1996 fik sin kandidatuddannelse i datalogi på Københavns Universitet, havde han tid til at arbejde fuldtid på DikuMUDprojektet. Af sted kom han til USA, hvor han slog sig ned i en forstad til San Francisco tæt ved Berkeley-universitetet. Her kodede han videre på DikuMUD-projektet samtidig med, at han nød livet i diverse universitetsklubber på Berkeley. “Når man er i udlandet, er det meget op til en selv at finde et netværk. Så jeg meldte mig til forskellige klubber på Berkeley. Det var for det meste studerende på universitetet, der var i klubberne, men de var ikke lukket for udefrakommende folk,” siger Michael Seifert. En af de klubber, som Michael Seifert var medlem af, var kajakklubben på universitetet. Her var der mulighed for kajakroning ude på det nærliggende blå Stillehav, som Michael Seifert i sin barndom var gået glip af at bade i. Det var en bestemt grund til, at Michael Seifert var i USA. Han ville sælge ideen om et onlineunivers til spilproducenter som Electronic Arts og Broderbund. Men de viste ikke megen interesse til trods for, at netop rigtig mange amerikanere brugte mange timer på disse tekstbaserede onlineuniverser. Efter at have forsøgt i et år at få projektet ud over rampen, valgte

En af de klubber, som Michael Seifert var medlem af, var kajakklubben på universitetet. Her var der mulighed for kajakroning ude på det nærliggende blå Stillehav, som Michael Seifert i sin barndom var gået glip af at bade i.

Virksomhed

51 p

IBS Danmark A/S

729

52 p

Kommuneinformation A/S (*)

741

53 q

Key2know A/S

751

54 p 100 Locus A/S

753

55 p

Terma A/S

763

56 q

GateHouse A/S

767

57 q

Transvision A/S

776

58 p

TAC A/S

782

59 q

EG Data Inform Hjørring A/S

785

Lawson Software Danmark A/S

799

60 q

Milestone Systems A/S

799

62 p

Compuware A/S

801

63 p

Aloc A/S

812

63 q

Microsoft Development Center Copenhagen ApS (*)

812

Capto A/S

815

85 IO Interactive A/S

831

15 Axiell Bibliotek A/S (*)

835

71 Prolog Development Center A/S

849

39 Mark Information Holding A/S

851

81 CSC Datalab A/S

863

p 103 Software Innovation A/S

868

74 Maconomy A/S

879

29 Groupcare Holding A/S

883

p 101 Saab Danmark A/S

84 Oracle Danmark ApS (*)

902

94 Deadline Games A/S (*)

912

88 BMC Software A/S

917

73 Scanjour A/S

928

896

Resultmaker A/S

936

Traen A/S (*)

956

50 Esoft Systems A/S

78 Bluephoenix Solutions Nordic A/S

965

72 Magnus Informatik A/S

966

89 Dafolo A/S

969

68 Saxotech A/S

976

11 Spamfighter ApS

979

83 EG Utility A/S

988

Fujitsu Services A/S (*)

960

997

96 J. H. Schultz Holding A/S

89 Stibo A/S

1016

66 7-Technologies A/S

1040

98 Rovsing A/S

1049

97 Wirtek A/S

1192

1009

86 Dynamicweb Software A/S (*)

43 Elbek & Vejrup A/S (*)

92 Enalyzer A/S (*)

Fortsættes side 112

Sovereign-score

Snørklet vej

Placering 2008

Software

Placering 2009

der skriver om CMS-løsninger. Hun mener, at Sitecore kom ind lige på det rette tidspunkt i USA. “Sitecore var blandt den tidlige bølge af europæiske CMS-leverandører, der kom ind på det amerikanske marked. På det tidspunkt var markedet meget mere åbent, end det er i dag,” siger Irina Guseva.

Excel Data A/S (**)

41 Guava A/S (*) -

IFS Danmark A/S (**)

87 Infor Global Solutions Denmark ApS (*)

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909111 111

111

04-09-2009 14:56:16

software

Selvom Michael Seifert vendte snuden hjem, var det kun for en kort visit. “Jeg besluttede mig igen for at starte mit eget firma, derfor vendte jeg i første omgang næsen hjem for at hente nogle af mine venner fra DIKU over til USA,” fortæller Michael Seifert. Tre studiekammerater tog med til USA, så de sammen kunne starte et netkasinofirma. Det var også dem, der senere var med til at etablere Sitecore. Michael Seifert fortæller, at han fik ideen, da han sad på en californisk cafe og studsede over de mange reklamer for det californiske lotteri. Han tænkte, at det nok kunne betale sig at starte en netbaseret kasinovirksomhed. “Vi arbejdede på det tekniske i netkasinoet i tre måneder. Samtidig undersøgte jeg de juridiske aspekter ved projektet, men jeg måtte efter seks måneder indse, at hvis projektet skulle køre, måtte jeg tilbringe resten af mine dage i eksil,” siger Michael Seifert. Dengang som nu var reglerne for at drive netkasino i USA gevaldigt stramme. Det er for eksempel forbudt for amerikanere at spille på netkasinoer samtidig med, at det er forbudt at drive netkasinoer i USA, hvis der er amerikanere, der spiller på dem. “Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at finde et respektabelt sted at køre netkasinoet fra, og det tætteste vi kom, var Monaco. Men myndighederne der turde heller ikke give os Michael Seifert, Sitecore. tilladelsen af frygt for, hvad Frankrig ville gøre,” siger Michael Seifert. “Efter det halve år, måtte vi erkende, at hvis vi ikke i fremtiden skulle være forment adgang i USA og en række europæiske lande, burde vi nok finde en anden levevej.” “Da tænkte jeg, at det var slut med at starte egne ting, og at det var på tide at få et job i Danmark. Men jeg ombestemte mig ret hurtigt og etablerede en konsulentvirksomhed sammen med de tre studiekammerater, fra DIKU,” siger Michael Seifert. Han tænkte, at noget af den erfaring, som han efterhånden havde opbygget i USA, kunne bruges i et konsulentfirma. I USA var det ofte sådan, at udskiftningen i medarbejderstaben i et konsulenthus var forholdsvis stor. “Jeg havde en ide om, at vi kunne skabe en arbejdsplads, hvor de tekniske medarbejdere ikke var så motiverede til at skifte job,” siger han. Det blev i 1998 til it-konsulentfirmaet Pentia, der den dag i dag yder konsulentbistand til it-projekter. Konsulentvirksomheden benyttede blandt andet sin viden om internetlotterier til at assistere Det Danske Klasselotteri. Men i konsulentvirksomheden gik noget af tiden også med at producere avancerede hjemmesider til kunderne. “På et webprojekt vi havde, var der en tekniker, der havde brændt 200 timer for meget af på et projekt. Jeg ville selvfølgelig gerne vide grunden til det, og så begyndte teknikeren at forklare det med, at han havde lavet noget, der var supersmart, og som kunne spare ham en masse tid i fremtidige projekter,” siger Michael Seifert.

Jeg havde en ide om, at vi kunne skabe en arbejdsplads, hvor de tekniske medarbejdere ikke var så motiverede til at skifte job.

112

Sovereign-score

Sitecores bånd til netkasino

Placering 2008

Software

Placering 2009

Michael Seifert at stoppe. Han blev dog i 1997 via bekendtskaber i kajakklubben headhuntet som udvikler til spilfirmaet Multitude Inc, der var i gang med at lave onlinespillet FireTeam. FireTeam blev udgivet i slutningen af 1998 og fik flotte anmeldelser, men det blev aldrig nogen kommerciel succes. Michael Seifert valgte derfor at tage hjem til Danmark i 1998.

Virksomhed

24 MindKey Software A/S (*)

99 Netop Solutions A/S (*)

Nordija A/S (*)

64 SAS Institute A/S (*)

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

Hovedtal - softwarebranchen I år

Sidste år

Ændring i pct.

Samlet omsætning, mio. kr

14.824

13.875

6,8

Samlet resultat, mio.kr.

769

1.162

-33,8

Samlet antal ansatte

11.503

10.585

8,7

Kilde: Top 100-undersøgelsen for 2009, der dækker over 354 it-virksomheder, heraf 104 i software-kategorien, med en omsætning på over 20 millioner kroner. Fujitsu Services A/S optræder i to kategorier, software og service. Selskabets omsætningstal er kun talt med i softwarekategorien, da den udgør den største post i omsætningen

På det tidspunkt var Michael Seifert dog ikke specielt lydhør. Men teknikerens forklaring viste sig at holde stik. “Efter halvandet år fungerede systemet så godt, at vi indsendte en patentansøgning i USA og blev enige om, at det skulle være et internationalt softwareprodukt,” siger Michael Seifert. Det var startskuddet for Sitecore.

Stor offentlig leverandør Sitecore klarer sig godt i det offentlige Danmark og har landets to største kommuner, Århus og København, på sin kundeliste. I Koncernservice, der driver Københavns Kommunes it-løsninger, er man rigtig glad for den løsning, som Sitecore har leveret. “Vi har en Sitecore-løsning bag de fleste af kommunens hjemmesider. Det er simpelt for de enkelte brugere at udgive en flot hjemmeside, der har en masse funktionalitet,” siger Thomas Nørgaard, systemejer i Koncernservice, der er det samlende it-center for Københavns Kommune. Han forklarer, at det også er let for de enkelte kommunale institutioner at udgive en hjemmeside til et nyt projekt, som institutionen har sat i gang. Samtidig er der rig mulighed for, at de enkelte institutioner kan bygge oven på den standardløsning, som Koncernservice tilbyder. Københavns Kommune har omkring 80.000 undersider, som skal hænge sammen i et fælles koncept. Det bliver styret med hård hånd fra Koncernservice, og uden en central CMS-løsning ville det ikke kunne lade sig gøre. “Vi har fuld kontrol over, hvor meget de enkelte superbrugere i de forskellige institutioner kan redigere deres sider. Hvis de vil noget, som falder uden for kommunens webkoncept, er det simpelthen ikke muligt for dem at ændre på siden, før de har henvendt sig til os,” fortæller Thomas Nørgaard. Fortsættes side 114

computerworld top 100 september 2009

SPE250909112 112

04-09-2009 14:56:20

ØBERG Partners rådgiver før, under og efter ITIL® implementeringen · · · ·

analyse og strategi proces og optimering organisering og forandring simuleringsspil og træning

ACCREDITED BY

ØBERG

ITIL® is a Registered Trade Mark of the Office of Government Commerce in the United Kingdom and other countries”. "The Swirl logo™ is a Trade Mark of the Office of Government Commerce

PARTNERS

Se vores kurser på: www.oberg-partners.com | info@oberg-partners.com | Telefon: 76 20 01 31

SPE250909113 113

08-09-2009 14:54:40

software

Had-kærlighedsforhold til Microsoft

Fortsættes side 117 114

Administrerende direktør for Omada, Morten Boel Sigurdsson. Foto: Ulrik Jantzen

Specialpris: Bedste forretningssoftware:

Omada fjerner behov for it-support Omada producerer automatiserede identifikationsløsninger, hvor virksomheder angiveligt kan spare en del tid på at oprette nye brugere i deres it-systemer. Af Ming Ou Lü

I mødelokalet på Østerbro i København er den ene væg fyldt op med diverse priser og hædersbeviser fra partnere og medier. Administrerende direktør for Omada, Morten Boel Sigurdsson, bruger ord som flow, holistisk, innovation og værdiskabelse, når snakken falder på selskabets udvikling. Det, som Omada producerer, er dog noget mere håndgribeligt. Ifølge direktøren er Omada Identity Manager et program, der kan effektivisere og automatisere identifikationsløsninger. Det kan spare ressourcer for virksomhederne, når de for eksempel skal håndtere netværksrettigheder for deres medarbejdere. “Jeg tror, at alle virksomheTop 3 - Forretningssoftware der har et ønske om at frigøre ressourcer og sørge for, at maVirksomhed nuelt arbejde bliver automatiseret. Det betyder ikke nødven347 1 Omada A/S (*) Microsoft Danmark digvis, at virksomheden skal 358 2 ApS (*) skille sig af med ressourcerne, 403 3 cBrain A/S (*) Noter side 138 men at der er mulighed for at beskæftige sig med noget mere værdiskabende, som så i sidste omgang kan være med til at gøre virksomheden mere konkurrencedygtig,” siger Morten Boel Sigurdsson. “Den eneste måde, vi som land kan følge med, er ved hele tiden at udvikle vores kompetencer. Vi kan jo se, at de job, der ikke kræver særlig høje kompetencer, bliver udflyttet.” At virksomhederne godt kan bruge Omadas løsninger, kan man se på regnskaberne for selskabet, hvor omsætningen i 2008 var på 94,2 millioner kroner, en stigning fra 80,1 millioner kroner året før. Samtidig er resultatet før skat steget til 16,2 millioner kroner fra 12,4 millioner kroner. Omada vandt i øvrigt Computerworlds Top 100-pris tilbage i 2004. På selskabets referenceliste står i dag selskaber som DONG, Dansk Supermarked, Carlsberg og A.P. Møller – Mærsk.  Sovereignscore

Den høje grad af fleksibilitet i forbindelse med modificering af systemet, Michael Seifert., Sitecore samt at det er en solid og avanceret platform, fremhæves også af Proactive, certificeret Sitecore-partner. “Den måde, som man lagrer information og udgiver det på Sitecores platform, er ret nem og intuitiv. Især er det spændende med de modulære løsninger, som Sitecore er udstyret med. Sitecore er rigtig god til at skabe nye moduler til platformen,” siger Glenn Müller, account manager i Proactive og ansvarlig for partnerskabet med Sitecore. I en rapport fra CMS-analysehuset CMSwatch er det partnermodellen, der fremhæves som en grundpille i Sitecores løsninger. “Sitecore forsætter med at være banebrydende inden for funktionalitet og brugervenlighed med en poleret men kompleks løsning, hvor partnere spiller en kritisk rolle med at hjælpe slutbrugeren til en ofte udfordrende opsætning og tilpasningsproces,” står der i rapporten “The Web CMS report” fra 2009 om Sitecore. Partnerstrategien kan ifølge rapporten betyde, at slutbrugeren i sidste ende er afhængig af en god Sitecore-partner, der er dygtig til at implementere unikke CMS-løsninger for slutbrugeren. Et andet aktiv for Sitecore er Microsofts .NET-teknologi. Sitecores runtime-struktur er bygget op på .NET, og for brugere, der er velkendt med Microsofts teknologier, kan det derfor være en fordel at arbejde med Sitecores CMS-løsning. “Nogle brugere kan finde Sitecores integration med Microsoft Visual Studio brugbar for at udvikle ASPX skabeloner, ASCX delkomponenter og XSLT style sheets,” skriver CMSwatch blandt andet om Sitecores tætte forhold til Microsoft-teknologier. Det er dog ikke ren fryd og gammen, når Microsoft og Sitecore samarbejder. Selv om Sitecore er Microsoft-guldpartner og tidligere har fået prisen som Microsofts bedste ISV-partner (independent software vendor partner) i 2003/2004, er Sitecore også konkurrent til Microsofts egne CMS-løsninger. “Der er nogle afdelinger i Microsoft, der elsker os, og så er der andre, som ønsker os hen, hvor peberet gror,” fortæller Michael Seifert. Direktøren betragter da også Microsoft som en af Sitecores større konkurrenter på web content management-området. Men selv om det er den store it-gigant Microsoft, der er konkurrent til Sitecore, skal Sitecore ikke være bange for at blive tromlet over. Det mener Peter Sejersen, analytiker ved CMS-analysehuset J. Boye. “Så længe, Microsoft ikke har en ordentlig løsning på området, er der masser af plads til forandring og vækst på CMS-markedet,” siger Peter Sejersen. I det hele taget sker væksten på CMS-området helt naturligt i takt med, at internettet bliver en stadig større platform for virksomhederne. “Derfor skal flere ansatte uden teknisk baggrund kunne redigere indholdet på nettet, og det stiller krav om komplekse CMS-løsninger, der kan håndtere det. For eksempel har Sitecore lanceret en Online Marketing Suite, der skal gøre det lettere for sælgere at arbejde med onlineindhold,” siger Peter Sejersen. Ydermere kan Sitecores position på markedet blive styrket af, at andre aktører er blevet opkøbt. “Den amerikanske CMS-leverandør Interwoven blev for nylig købt af

Placering

Der er nogle afdelinger i Microsoft, der elsker os, og så er der andre, som ønsker os hen, hvor peberet gror.

Det er konsulentvirksomheden Pentia, der er med til at skræddersy kommunens CMS-løsning.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909114 114

04-09-2009 14:56:26

Europas bEdstE CrM-partnEr! amics n y D t f icroso M 9 0 0 2 e Year

of th r e l l e s Re pe rn Euro Weste

Microsoft har tildelt AlfaPeople tre fornemme hædersbevisninger: 9L HU NnUHW VRP (XURSDV EHGVWH &50 SDUWQHU

6RP GHQ I¡UVWH GDQVNH &50 YLUNVRPKHG HU YL EOHYHW HQ GHO DI 0LFURVRIWV HIWHUWUDJWHGH µ,QQHU &LUFOHµ )RU DQGHQ JDQJ KDU YL RSQnHW PHGOHPVNDE DI 3UHVLGHQWV &OXE

$OID3HRSOH HU 'DQPDUNV VW¡UVWH 0LFURVRIW &50 NRQVXOHQWKXV 9RUH NRQVXOHQWHU KDU WLOVDPPHQ PHUH HQG nUV HUIDULQJ L &50 LPSOHPHQWHULQJHU L EnGH VWRUH RJ VPn YLUNVRPKHGHU 9LO GX YLGH PHUH RP $OID3HRSOH ² NOLN LQG Sn ZZZ DOIDSHRSOH GN

AlfaPeople_Annonce_266x365mm_FINAL.indd 1

SPE250909115 115

08/09/09 11.49

08-09-2009 12:57:14

IP TIl alT – alT TIl IP På dIT hOsPITal ascOMs nye IP baserede PlaTfOrMe bInder hOsPITaler Og sysTeMer saMMen Trådløs telefoni, patientkaldeanlæg, kritiske alarmer, og al intern kommunikation bindes sammen i ét system – og endda i et tværgående system for en hel region. Og bagudkompatibilitet med eksisterende anlæg og systemer sikrer de investeringer I allerede har foretaget. Med avanceret IP-teknologi gør vi dine traditionelle systemer mobile og moderne uden at gå på kompromis med fremtiden. Fordelene ved at koble alt til IP: Ægte multi-site skalérbarhed simplificering af administration og vedligeholdelse fælles platform uden at gå på kompromis med sikkerheden sporbarhed – dokumentation af hændelser forbedring af kliniske processer baseret på mobile løsninger

Ascom Danmark A/S T +45 70 20 38 83 | f +45 70 20 38 82 info@ascom.dk | www.ascom.dk

SPE250909116 116

ascom 08-09-2009 13:15:53

software

Jeg skulle bruge flere møder for at få solgt ideen til direktionen i Sitecore. Fra jeg havde fremlagt ideen, gik der omkring tre år, før vi begyndte at få gang i salget til de store virksomheder. Stig Hølledig, bestyrelsesformand, Sitecore Autonomy. Det betyder, at der i et stykke tid ikke vil ske så meget udvikling i selskabet, og det kan selvfølgelig komme konkurrenterne til gode,” siger Peter Sejersen.

Personlig coaching til direktøren I dag er det ikke kodningen, Michael Seifert beskæftiger sig med. “Mine opgaver har ændret sig i takt med, at vi er blevet større. Fra at have fokus på de helt små detaljer til at have et mere strategisk overblik,” siger Michael Seifert.

Den udviklingsproces har bestyrelsesformanden i Sitecore Stig Hølledig været involveret i. For ham at se er bestyrelsesarbejde i høj grad en slags coaching af direktionen. I starten var Sitecore fokuseret på at levere til små- og mellemstore virksomheder, men da Stig Hølledig kom ind i bestyrelsen for seks år siden, blev det fokus ændret. “Jeg pressede allerede fra starten på for, at vi skulle fokusere på de Fortsættes side 119 computerworld top 100 september 2009

SPE250909117 117

117

04-09-2009 14:56:36

2BM er Nordens førende konsulentvirksomhed inden for SAP HCM.

2BM er et konsulentfirma, som blev etableret i år 2000 og har leveret gode positive resultater siden etableringen med flere kåringer som Gazelle virksomhed i Dagbladet Børsen. 2BM leverer projekter, design, implementering og driftsupport baseret på SAP software og har specialiseret sig i Human Capital Management, som dækker alle områder, der er relateret til en virksomheds HR funktion. Områderne omfatter både de operative og strategiske arbejdsområder som blandt andet Løn, Tidsstyring, Organisationsstyring, Kompetencestyring, Self-service til medarbejdere og ledere, samt brug af elektroniske processer og formularer til effektiv automatisering af virksomhedens arbejdsprocesser. 2BM’s målsætning er at tilbyde markedets mest innovative og erfarne konsulenter til at levere konkurrencedygtige løsninger af højeste kvalitet til det nordiske SAP marked. Kombinationen af en yderst professionel holdning og evnen til at skabe resultater hos vores kunder, gør 2BM til det bedste valg for såvel kunder, partnere som konsulenter. Står du overfor en implementering af SAP HCM eller ønsker rådgivning i forbindelse med systemvalg, så kontakt 2BM for en uforpligtende snak om mulighederne for at gøre din forretning mere effektiv!

Kunderelationerne i 2BM er kendetegnet ved langvarige værdiskabende samarbejder, og blandt kunderne findes en række af de største nordiske og internationale virksomheder. 2BM har 50 højt kvalificerede konsulenter ansat, som løbende opdateres via effektive uddannelsesprogrammmer og certificeringer i de nyeste SAP versioner. Mange af konsulenterne har mere end 10 års erfaring med SAP HCM, og denne kombination af uddannelse og erfaring gør 2BM i stand til at levere de største forretningsmæssige fordele til vores kunder. Kulturen i 2BM er præget af at være professionel, afslappet og med plads til de individuelles ønsker. 2BM tager imod vores konsulenter med stort engagement og tilbyder dem spændende og udfordrende opgaver. 2BM A/S Livjægergade 17 2100 København Ø Tlf. 35 55 55 75

I T C O N S U LT I N G

www.2bm.dk

SPE250909118 118

08-09-2009 13:10:51

software store virksomheder. Det var jeg vant til med mine mange års erfaring med Oracle, Sybase og SAP-løsninger,” siger Stig Hølledig. Men det var som om, processen med at omstille virksomhedens produkter til at rette sig mod det marked var noget langsommelig. I hvert fald hvis man spørger ham selv. “Jeg skulle bruge flere møder for at få solgt ideen til direktionen i Sitecore. Og fra jeg først havde fremlagt ideen, gik der omkring tre år, før vi begyndte at få gang i salget til de store virksomheder,” siger Stig Hølledig. Michael Seifert så flere udfordringer i at omstille hele forretningen til en anden forretningsmodel. “Det var jo ikke sådan, at vi bare fra den ene dag til den anden kunne levere vores software til de store virksomheder. Det krævede en større skalering og var generelt en risikabel affære, for vi kunne ikke vide, hvordan produktet ville blive modtaget,” siger Michael Seifert. Dengang kunne ingen vide, hvilken betydning dette strategiske skifte ville få for virksomheden. I dag har Sitecore kunder som Toshiba, Siemens og Sara Lee. Sitecore har leveret en CMS-løsning til Siemens Enterprise-afdeling, og det er det tyske teknologiselskab glad for. “Vi bruger Sitecores CMS-løsning til vores intranet, internet og extranet. Vi har valgt Sitecore som leverandør på grund af fleksibiliteten i løsningen, men samtidig kan vi gå dybt ned i udviklingen af løsningen,” siger Dagmar Senf, presseansvarlig i Siemens Enterprise. Den store fleksibilitet kan blandt andet ses på Siemens Enterprise hjemmeside, hvor der nu er et Twitter-modul, så man hurtigt kan få et overblik over, hvem der sender tweets om Siemens. “Sitecore-løsningen giver mulighed for en simpel opdatering af indhold på vores net, uden at redaktørerne overhovedet behøver kende til HTML. Der er selvfølgelig en masse forarbejde i at udarbejde løsningen, men resultatet er, at det er let for vores slutbrugere at redigere i indhold,” fortæller Dagmar Senf.

Direktøren er med overalt i selskabet Det har taget Sitecore otte år at nå sin nuværende position på markedet. Selskabet blev stiftet i 2001 af Michael Seifert, Ole Sas Thrane, Peter Westergaard Christensen, Jakob Christensen og Thomas Kirk Albert. De

Det var jo ikke sådan, at vi bare fra den ene dag til den anden kunne levere vores software til de store virksomheder. Det krævede en større skalering og var generelt en risikabel affære. Michael Seifert, Sitecore

er også i dag ejerne af den globale koncern, men deres daglige arbejdsopgaver er forskellige. Thomas Kirk Albert er i dag administrerende direktør i Pentia A/S, der lever af at specialdesigne Sitecoreløsninger. Her arbejder Peter Westergaard Christensen også. Michael Seifert forsætter derimod på sit ottende år som administrerende direktør i Sitecore Corporation A/S, hvor både Ole Thrane og Jakob Christensen arbejder som chefudviklere. Sitecore Corporation A/S er moder-

firmaet til alle Sitecorefirmaer. “Vi har syv salgskontorer rundt om i verden. I hvert af disse kontorer er der en selvstændig bestyrelse, som består af en til to personer fra moderorganisationen, en fra det pågældende land og så mig selv. Men disse bestyrelser har fokus på langt mere salgsoperationelle opgaver end Sitecore Corporation,” siger Michael Seifert. Nørby-udvalgets rapport om anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark mener, at det er væsentligt, at en bestyrelse er sammensat på en sådan måde, at den kan handle uafhængigt af særinteresser. Samtidig anbefaler Nørby-udvalget, at medlemmer af et selskabs direktion ikke indgår i selskabets bestyrelse. Derudover anbefaler udvalget, at hovedaktionærer i selskabet ikke sidder i direktionen og bestyrelsen samtidig. Michael Seifert har dog ikke planer om at træde ud af bestyrelsen i Sitecore af den grund. “Jeg tror, det er svært bare at give slip, når man sidder med aktiemajoriteten i selskabet. Det er din sved, dit blod og dine tårer, der ligger i projektet, og så længe det virker, hvorfor skulle man så lade nogen udefra bestemme?,” siger han. “I sidste ende er det et spørgsmål om, at man er sikker på, at man kan træffe de rigtige beslutninger, og det synes jeg indtil videre, at vi har gjort. Det begynder med snusfornuft og begge ben på jorden. Hvis man er dygtig til at lytte og parat til at acceptere andres meninger, så er man nået meget langt,” siger Michael Seifert. 

Enterprise-communications.siemens.com er navnet på sitet, som blandt andet tilbyder en Twitter-funktion, bygges ved hjælp af Sitecores CMS-system. Siemens Enterprise Communications, også kaldet SEN Group, sælger blandt andet Unified Communications-løsninger. Selskabet har over 14.000 ansatte i 80 lande. Selskabet ejes af Gores Group og Siemens AG. I 2008 var omsætningen på cirka 3,21 milliarder euro.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909119 119

119

04-09-2009 14:56:38

tema ledelse i en verden af data

Rid med på bølgen Ledere skal i højere grad ride på bølgen af data, der skyller ind over verden i takt med digitaliseringen, mener Bjørn Lomborg. Pas på en robotificering af beslutninger, lyder det fra kritiker. Af Kristian Hansen Foto: Nils Holm Christensen

120

computerworld top 100 september 2009

SPE250909120 120

03-09-2009 14:58:56

computerworld top 100 september 2009

SPE250909121 121

121

03-09-2009 14:59:21

tema ledelse i en verden af data

erden har aldrig været mere spækket med tilgængelige data end i dag. Virksomhedsledere kan træffe beslutninger ved hjælp af business intelligence-systemer, der sammenkører data fra it-systemer om alt fra de ansattes brug af dørkort, taletid på telefonen til lønsystemer, produktionssystemer og kundedatabaser. Næsten kun fantasien sætter grænser. Text mining, der skaber overblik over ustrukturerede data i tekstdokumenter som e-mails og lange klagebreve fra kunder, bliver også snart fast inventar i de danske lederes værkstøjskasse, mens det næste skridt bliver at omdanne video, billeder og lyd til analyserbare data. Men er alle disse data vitterligt Guds gave til ledere? ”Ja,” lyder det fra Bjørn Lomborg. Computerworld har sat den kontroversielle miljødebattør stævne på Radisson Hotel til en SAS Institute-konference, hvor politologen fra Århus lader til at være på hjemmebane blandt 300 statistikere og datanørder, der er draget til København fra det meste af verden for at høre indlæg med overskrifter i stil med: ”How to improve interpretability and retain predictive performance: An examination of the trade-off between face validity and analytical power”. ”Jeg er tilstrækkelig meget akademiker til, at jeg ikke kan se, at mere information er en dårlig ting,” siger Bjørn Lomborg. ”Der er så nogle nogle spørgsmål om privatlivets fred og spørgsmålet om, i hvilken udstrækning man skal være bekymret for et big brothersamfund. Men så længe man tackler det på en fornuftig måde, er mere information kun en bedre ting,” siger han. Og skal man tro analytikerne, kan det faktisk kun gå for langsomt med at få mere data smidt på ledernes skriveborde. Ifølge en Gartner-rapport fra 2009 vil op mod 35 procent af verdens 5.000 største virksomheder regelmæssigt være ude af stand til at træffe kvalificerede beslutninger om vigtige forandringer i deres forretningsområde eller marked, fordi de mangler data. Bjørn Lomborgs argumenter virker da også temmelig overbevisende, når han senere underholder de 300 tilhørere på konferencen med sine analyser af verdens sande tilstand. ”Med Kyoto-aftalen vil man kunne redde det, der svarer til en isbjørn om året,” lyder det fra Bjørn Lomborg. De 300 tilhørere griner. Og Bjørn Lomborg fortsætter: “Hvis man brugte pengene lidt anderledes, ville man i stedet kunne redde 800 isbjørne om året. Den adjungerede professor, som selv har brugt data til sine analyser, der har trukket overskrifter over hele verden, hiver endnu et eksempel frem: Hvor Kyoto-aftalen vil kunne redde det, der svarer til en person fra malaria-døden, ville han for de samme penge kunne redde 36.000 personer fra at dø fra malaria.

Verden ifølge Lomborg Netop denne lige-til-tilgang til miljødebatten med beregninger af, hvordan man kan skabe mest mulig gavn for pengene, har gjort ham til en international kendis. Over for Computerworld slår Bjørn Lomborg fast, at data er vejen frem. ”Data kan jo lidt frækt sagt vise os virkeligheden,” siger han. Han forklarer, at vi har brug for denne information, fordi vi ikke kan rumme det hele selv ved at snakke med de nærmeste. Den tidligere underviser fra Aarhus Universitet peger på, at statistikken for alvor tog sin begyndelse i 1600-tallet, da stater blev for store til at håndtere informationen. ”Du kan ikke bare gå rundt i København som en anden Christian den fjerde og se på, hvad der sker,” siger Bjørn Lomborg. 122

Det er meget få mennesker i business og politik, der er villige til at tage beslutninger, bare fordi en model siger det. Bjørn Lomborg

På samme måde går vi heller ikke bare rundt og opdager, at der er sket en temperaturstigning over de seneste 50 år, lyder det. ”Jeg prøver at få politikere til at bruge information. Vi har brug for at vide ting, inden vi siger, det går amok,” siger han. Bjørn Lomborgs pointe er, at de advarsler, man kommer med på miljøområdet, er overdrevne. Men det er faktisk ikke så enkelt et budskab at få igennem, at man bør agere på baggrund af data, forklarer ham. For mange politikere og ledere vil ikke træffe beslutninger på baggrund af datamodeller, siger Bjørn Lomborg. ”Det er meget få mennesker i business og politik, der er villige til at tage beslutninger, bare fordi en model siger det,” siger han. Bjørn Lomborg fortæller om et eksempel fra sit eget liv. Hans nyeste bog ”Cool It” skal filmatiseres. I forbindelse med filmprojektet mødte han filmfolk i USA, der blev præsenteret for en data-model, der kunne vise, hvad en film skulle indeholde for at blive et seerhit. Men folkene i filmbranchen afviste enhver snak om at lade sig påvirke af, hvilke effekter og indhold, der skulle bruges – det havde de selv en mangeårig erfaring med og fornemmelse for. Desuden indvendte de, at modellen var bagudskuende, da den jo i sagens natur byggede på data fra fortiden, forklarer Bjørn Lomborg. Han foreslog dem så i de mindste at teste modellen i et års tid for at se, om den talte sandt. Eksemplet viser, ifølge Bjørn Lomborg, den træghed, der er over for at bruge data og analysemodeller til at træffe beslutninger ud fra.

Kritikere romantiserer Fra andre videnskabsfolk har der været advarsler mod en fuldstændig blind og nærmest automatiseret brug af data, hvor man som leder slår autopiloten til og følger det, analysemodellerne spytter ud. Blandt dem er professor Ole Thyssen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. ”Data er godt som støtte, og man skal være idiot for ikke at tage imod al den hjælp, man kan få,” siger han. ”Det er indlysende, at man med gode datasystemer kan få gode hjælpemidler til at reducere kompleksitet og gøre uoverskuelige datamængder overskuelige,” siger Ole Thyssen Fortsættes side 125

computerworld top 100 september 2009

SPE250909122 122

03-09-2009 14:59:23

Er det dyrt og kompliceret at indføre e-fakturaer i din virksomhed? Ikke i Danmark! Der findes mange forskellige typer e-fakturaer og papirfakturaerne er stadig den mest anvendte faktureringsmetode. ReadSoft tilbyder din virksomhed den mest anvendte, prisgunstige og komplette løsning for håndtering af alle* indgående fakturaer.

Desuden tilbyder ReadSoft en meget enkel, sikker og billig metode for afsendelse af elektroniske fakturaer. Læs mere om os og vores partnere på www.readsoft.dk og få mere at vide om den mest komplette og kosteffektive løsning for dig og dine leverandører i Danmark.

* Forskellige XML standarder inkl. E2B, Svefaktura, Finvoice, OIO XML m.fl., PDF og andre filformater.

w w w. re ad so f t .d k • E - m a i l : i n f o - d k @ re ad so f t . n o • Te l e f o n : 3915 6 6 0 0

helsida_efaktura.indd 1 SPE250909123 123

3/17/2008 12:31:58 PM 09-09-2009 09:35:23

W hi r

Få succes med WebTV - bestil gratis whitepaper på arkena.dk/bestil WebTV fra A til Z Vidste du, at: x x x

der bliver set over 17 mia. WebTV-klip globalt hver måned WebTV er den hurtigst voksende indholdstype på nettet? jyskebank.tv havde over 300.000 besøg på en uge?

Få mere viden om WebTV i Arkenas whitepaper. Her finder du svar på en lang række af de spørgsmål, du støder på, når du skal i gang med dit WebTV-projekt. Lige fra hvilke videoformater du bør vælge, til hvordan du sikrer driften og øger trafik dine klip. Spar tid på selv at researche! Bestil gratis whitepaper om WebTV på www.arkena.dk/bestil

Arkena er markedets førende leverandør af WebTV-teknologi. Vi har udviklet en lang række løsninger i krydsfeltet mellem video og internet. Bl.a. til Jyske Bank, Carlsberg, FDM Travel, Danske Invest og TrygVesta. Læs mere og se eksempler på www.arkena.dk

Skyttegade 7, 3. sal, 2200 København N

SPE250909124 124

Tlf: (+45) 7023 3456

Fax: (+45) 3317 7369

info@arkena.dk

09-09-2009 11:38:22

ledelse i en verden af data tema

Men skal passe på med at sige: Vi forstår ikke helt, hvordan denne model virker, men vi har kørt denne analyse, og sådan her ser det ud. Man skal nødvendigvis besidde forståelsen og ikke bare foretage en masse korrelationer af data. Bjørn Lomborg. Foto: Nils Holm Christensen

over for de skift og ændrede prioriteringer, som det også er en leders opgave at forholde sig til,” siger professor Ole Thyssen. Men Bjørn Lomborg ser ikke en fare for en udvikling mod beslutninger truffet ensidigt ud fra data. ”Den type argumentation er en anelse romantisererende og udtryk for, at før vi havde modellerne, var vi kloge – nu er vi dumme,” siger Bjørn Lomborg. ”Vi vil altid været lidt firkantede, men data tvinger os til at tænke lidt mere,” siger Bjørn Lomborg. Der er dog nogle farer ved brugen af datamodeller, erkender han. ”Men skal passe på med at sige: Vi forstår ikke helt, hvordan denne model virker, men vi har kørt denne analyse, og sådan her ser det ud. Man skal nødvendigvis besidde forståelsen og ikke bare foretage en masse korrelationer af data,” advarer Bjørn Lomborg.

Hvad man propper i modellen ”Hvis man betragter det som et beslutningsstøttesystem, hvor man kan få hjælp og overblik i meget store datamængder, er det en god ting. Men hvis man betragter det som en måde, hvorpå man skal træffe beslutninger på, så løber man ind i meget forudsigelige katastrofer,” siger Ole Thyssen. Han peger på, at vi lever i en verden, hvor der er meget skiftende dagsordener. ”Det skifter meget, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Hvis man kører med autopiloten, og det er det, der ofte sker, risikerer man, at datamængden bliver noget, man fremskriver på, og så bliver man ufølsom

I Radisson Hotels store konferencesal er Bjørn Lomborg blevet godt varmet op. Argumenterne virker fortsat overbevisende på de mange tilhørere. Han går nu i flæsket på andre beregninger fra klimaforskere, der påstår, at flere tusind vil dø i fremtiden på grund af stigningen i temperaturen, hvortil Bjørn Lomborg indvender, at beregningerne for eksempel ikke tager højde for, at langt færre personer vil dø af kulde. Igen morer tilhørerne sig højlydt over, at man kunne glemme det i en model. Og Bjørn Lomborgs pointe er, at klimaforskerne bruger data til at give et ensidigt skræmmebillede. Fortsættes side 126 computerworld top 100 september 2009

SPE250909125 125

125

09-09-2009 11:13:57

tema ledelse i en verden af data

Netop det udgør et andet af Ole Thyssens kritikpunkter. Han mener, at en datamodel ofte vil blive selvopfyldende, fordi man nu engang vælger at sætte de data ind, som man hver især mener er vigtige. Nøjagtig som i klimadebatten hvor hver lejr bruger sine data til at forudsige fremtiden. ”Man kan sagtens sætte verden op på tal alene, men det kan gøres på ganske mange forskellige måder. Indbygget i ethvert datasystem må der være nogle kriterier for, hvad der er relevant, og hvad der er irrelevant. Hvad er centralt, og hvad er perifert,” siger Ole Thyssen. Lederen skal også kunne iagttage verden omkring sig. Her peger Ole Thyssen blandt andet på værdimæssige og politiske tendenser, der næppe kan opfanges af et dataprogram. ”En vågen leder er opmærksom på den politiske verden, lederen er opmærksom på, hvad kunder kræver, og hvad de ansattes dagsorden er,” siger han. Tallene og modellerne må altså ikke låse lederen fast i bestemte succeskriterier eller måleområder. Ole Thyssen peger på et gammelt ordsprog: ”Hvis du har en hammer i hånden, er alting søm. Og hvis du har et dataprogram i hånden, er alting data,” siger han. Bjørn Lomborg anerkender, at kunsten er at finde de rigtige data til modellen. ”Der er uendelig mange ting og data. Og flere og flere med digitali-

”Nogle siger, at man i stedet helt skal se bort fra data og udelukkende bruge sin forståelse og intuition. Mit argument er: Det er bedre at bruge nogle data end intet,” siger han. ”For hvor har vi reelt vores intuition fra?” spørger Bjørn Lomborg. ”Det er da bare, fordi vi har snakket os til den eller bygger den på personlige oplevelser. Men reelt er det noget, man hørte i IC3 toget i går. Der er ikke nogen speciel dyb indsigt i det, vi har en fornemmelse for. Derfor er jeg meget bekymret, når folk siger, at de her data ikke er særlig gode, så nu bruger vi vores fornemmelse i stedet for,” siger Bjørn Lomborg.

Klima business Iført t-shirt og cowboybukser har den spinkle adjungerede professor ikke ændret uniform, siden han underviste statskundskabsstuderende på Aarhus Universitet, hvor de studerende var overbevist om, at han faldt i talgryden som barn. På scenen foran de 300 tilhørende flyver tallene da også rundt i luften. Milliarder af dollars, celsius-grader helt ud i tredje og fjerde decimal og usikkerhedsintervaller. Forsamlingen lytter interesseret, og det talkyndige publikum sidder helt sikkert og gennemtænker, hvilke andre faktorer der bør proppes i modellen. Og regner utvivlsomt selv på tallene.

Data er godt som støtte, og man skal” være idiot for ikke at tage imod al den hjælp, man kan få Professor Ole Thyssen, Copenhagen Business School Foto: Liselotte Østergaard

seringen. Og det er der, at man ikke bare må køre data mining og sige: 'Det er hvad vi har fundet'. Man skal rent faktisk prøve at finde ud af, om modellen giver mening, og om man kan forstå faktorerne bagved,” siger Bjørn Lomborg. Han afviser dog, at modeller er politiske og selvopfyldende i deres udgangspunkt, fordi man vælger og fravælger nogle måleparametre. ”Man skal være opmærksom på det. Men man skal jo ikke tro, at hvis man ikke havde en masse data og information, så var politikere helt åbne som nyskrevne bøger. Og vil forstå verden åbent,” lyder Lomborgs kritik. Problemet er ifølge Bjørn Lomborg at finde de helt rigtige data. Skulle der mangle data på et område, må man køre med de data, der siger noget om et afgrænset område, forklarer Bjørn Lomborg. Og der er selvfølgelig samtidig en vis usikkerhed i analyserne. ”Det er vores bedste gæt. Det er ikke et fantastisk gæt. Det er ikke et absolut gæt. Men at have nogle data er klart bedre end ikke at have noget,” siger Bjørn Lomborg. Han afviser alternativet og kritikken fra dem, han kalder 'data-scared'. 126

”Man skal ikke være blind for, at der er utrolige mange, der tjener penge på frygten for vores miljøs fremtid,” siger han Bjørn Lomborg taler om en farlig alliance mellem industrien, herunder it-virksomheder der slår sig op på grøn it og vil redde verden, og så forskellige græsrodsbevægelser. ”Det er en klassiker i miljødebatten, at hvis industrien og Greenpeace er blevet enige, altså at de sorte og grønne laver kompromis, så må det være godt,” siger Bjørn Lomborg. ”Men man skal ikke være blind for, at mange i industrien hjertens gerne gør præcis det, Greenpeace siger, hvis bare de kan placere omkostningerne hos forbrugerne,” siger Bjørn Lomborg. Forargelsen står ikke malet i hans ansigt, men på rolig og rationel vis forklarer han paradokset: ”Vi står i situation, hvor Greenpeace, som metafor for alle miljøorganisationer og industrien, flår alle os andre. Det er smart. Hatten af for deres business-evner, men det er ikke godt for samfundet,” siger Bjørn Lomborg. 

computerworld top 100 september 2009

SPE250909126 126

09-09-2009 11:14:02

Affecto_A4.indd 1 SPE250909127 127

08/09/09 14.51 09-09-2009 09:08:16

Ved du hvordan din kunde vil betale? er den mest komplette betalingstjeneste til internethandel på det nordiske marked. Med betalingsportalen kan betalinger gennemføres enkelt, hurtigt og sikkert. BETALINGSPORTAL ™

Dankort Kreditkort Netbank Faktura Forbruger ﬁnansiering PayEx Konto Mobilhandel PayEx hjælper dig med at gøre dit arbejde enklere, dine kunder mere tilfredse samt sænke dine omkostninger. PayEx Betalingsportal forenkler din administration og support og giver dig færdig afstemte opgørelser og fuld kontrol med alle betalinger. Ring til os idag på tlf. 33 12 10 30 så kan vi fortælle hvor enkelt man kommer i gang.

KØBENHAVN, STOCKHOLM, VISBY, OSLO www.payex.dk

Faktura

™

SPE250909128 128

09-09-2009 11:37:36

ledelse i en verden af data tema

I fremtiden vil analyser af millioner af dataenheder bestående af lyd, billeder og video danne rammen for ledelsesbeslutninger. Text mining står forrest i rækken. Af Ming Ou Lü

Her er næste bølge af BI

år mange virksomhedsledere i dag træffer beslutninger, læner de sig op ad såkaldt data mining, der kan analysere data, som i forvejen er struktureret. For eksempel spørgeskemaer med prædefinerede svarkategorier. Men i fremtiden vil lederne have et endnu bedre datagrundlag at træffe beslutninger på, når også ustrukturerede data indgår i analyserne. Inden for disciplinen business intelligence vil man således kunne omdanne lyd, billede og video til struktureret data. Ligesom omdannelse af fritekst i store dokumentmængder kan omdannes til strukturerede data, såkaldt text mining. På Danmarks Tekniske Universitet i København er forskerne i gang med næste generation af BI-teknologierne. Universitetet samarbejder med Danmarks Radio om et video mining-projekt. ”Text mining var her allerede i 2002, men i dag er vi endnu længere fremme i udviklingen af nye muligheder,” siger Henrik Madsen, professor i statistik på DTU.

Video mining-projektet kan betyde, at DR i fremtiden kan søge i deres arkiver efter personer, der har optrådt i et videoklip, uden at der på klippet er gemt metadata om personen. Således kan en forbipasserende i et videoklip identificeres ved hjælp af video mining. En anden mulighed kan være, at man kan identificere lydene i et videoklip og finde ud af, hvem der har sagt hvad. Men før data fra video, lyd og billeder rammer erhvervsledernes skriveborde, når der skal tages afgørende beslutninger, vil vi se text mining vokse frem. “Text mining er ikke så udbredt endnu. Men virksomhederne er ved at få øjnene op for det. Det er især muligheden for at søge i ustrukturerede data, der er interessant,” siger analytiker Brian Troelsen fra analysehuset IDC. Han vurderer dog, at virksomheder ikke vil kaste sig over det, før finanskrisens slutning kan skimtes. Fortsættes side 130 computerworld top 100 september 2009

SPE250909129 129

129

03-09-2009 14:59:44

tema ledelse i en verden af data

“Men text mining har potentiale. De virksomheder, der først får noget fornuftigt ud af at analysere disse data, vil virkelig få et stort forspring i forhold til konkurrenterne,” siger han. Ifølge analysehuset IDC vokser datamængden i en virksomhed, der ikke ekspanderer, med 20-30 procent om året. Samtidig vokser mængden af ustrukturerede data mere end den strukturerede data. Faktisk udgør ustrukturerede data hele 75 procent af den samlede datatilvækst årligt.

Med den hurtige analyse, som data mining-værktøjet leverer, kan vores kontrolenhed være på et mistænkeligt fartøj lige i det øjeblik, det lægger til kaj. Troels Pade, kontorchef i Statistikkontoret i Fiskeridirektoratet.

Marked i vækst I en rapport fra 2007 om det danske business intelligence-marked, forventer IDC da også, at det samlede danske marked for analyseværktøjer, business intelligence og datavarehuse vil vokse fra 1,1 milliard kroner i 2007 til 1,6 milliarder kroner i 2012. Og på verdensplan tales om et marked på knap 40 milliarder årligt med en årlig vækst på op imod 10 procent. SAS Institute, der er en af de store BI-leverandører, fortæller da også, at man forventer stor vækst inden for værktøjer til ustruktuerede data. For eksempel inden for sundhedssektoren er text mining et rigtig inter essant værktøj, da læger ikke altid er tilfredse med at krydse oplysninger af på et skema, men hellere vil skrive i fritekst om patientens tilstand. Stine Fangel, business advisor i SAS Institute, demonstrerede for Computerworld text mining-værktøjet på en database med 3.000 journaler fra et amerikansk hospital, hvor der både er strukturerede og ustrukturerede data. Ved hjælp af værktøjet kunne hun i løbet af et par timer analysere, om de symptomer, der bliver opridset i journalerne, kunne give anledning til mere alvorlige komplikationer for patienterne. Ved at krydstjekke med en liste over de patienter, der rent faktisk havde fået mere alvorlige symptomer, viste det sig, at Stine Fangels analysemodel vurderede 90 procent af journalerne korrekt. Men når menneskeliv er på spil, er det klart, at en fejlprocent på 10 procent er urimelig høj. Derfor skal analysen fra disse værktøjer ikke stå alene. ”Det er klart, at resultaterne kan blive mere raffinerede, hvis vi havde haft en læge og lidt mere tid til rådighed. Det, som beslutningstagere kan bruge modellen til, er at overskue mange flere patientjournaler, end mennesker normalt kan, og derved kan værktøjet finde eventuelle mønstre, som er skjult for det enkelte menneske. Resultaterne fra et sådant værktøj kan altså støtte lægen i hans daglige arbejde, når han skal vælge behandlingstilbud til den enkelte patient,” siger Stine Fangel.

IBM satser kraftigt på området IBM satser også massivt på dataanalyse, som firmaet kalder for information management. I starten af 2008 købte IBM business intelligence-virksomheden Cognos for fem milliarder dollars (26,4 milliarder kroner), og i juli 2009 købte IBM den statistiske analysevirksomhed, SPSS, for 1,2 milliarder dollars (6,3 milliarder kroner). Samme dag, som IBM købte SPSS, lancerede IBM en ny produktlinje, Smart Analytics Systems, der angiveligt kan hjælpe IBM’s kunder med at analysere ustrukturerede data, som video, e-mail, hjemmesider og podcasts. Annonceringen af opkøbet af SPSS og den nye produktlinje på samme dag var på ingen måde en tilfældighed, fortæller Dr. Ambuj Goyal, direktør for IBM’s information management-portefølje. ”Vi har investeret 6 milliarder dollars i udviklingen af Smart Analytics 130

Systems. Vi kan nu integrere SPSS‘ øjeblikkelige tendensanalyse med Smart Analytics Systems,” fortæller Ambuj Goyal til Computerworld. Den øjeblikkelige tendensanalyse betyder, at virksomhederne kan handle i realtid i stedet for at skulle vente i en uge på at få en rapport. På grund af IBM’s størrelse, har virksomheden efterhånden erhvervet sig en stor portefølje af interessante teknologier. LanguageWare er en af disse teknologier, der i dag er en integreret del af de IBM's analyseværktøje. Mens Cognos er front end-delen, der sørger for at integrere data fra forskellige datavarehuse, er Infosphere det værktøj, der foretager analyserne. I Infosphere indgår LanguageWare, der tager sig af den lingvistiske forståelse. ”Vi oplever en stor interesse for text mining blandt vore kunder, ” siger Dane Coyer. Der er bare ikke mange kunder, der vil stå frem og fortælle om deres erfaringer med text mining. Ifølge IBM er det fordi, text mining stadig betragtes som et first-mover marked, hvor udtalelser i offentligheden kan resultere i, at konkurrerende virksomheder får indsigt i forretningsmetoder, der ellers skulle være tophemmelige. En af de institutioner, der dog gerne vil fortælle lidt om de analyseværktøjer, man bruger, er New York Police Departement (NYPD). På IBM’s hjemmeside har NYPD bidraget med en over seks minutter lang video, der fortæller om, hvordan brugen af text mining har bidraget til opklare en forbrydelse meget hurtigt.

Data mining i danske virksomheder Danske forsikringsselskaber har i flere år brugt data mining til blandt andet at finde ud af, hvor høj forsikringspræmien skal være. Det har de gjort ved at se på risikoen for skader som en funktion af en lang række faktorer, herunder geografisk lokalitet, alder på forsikringstager og indkomst. På samme måde tager det i dag en lånevirksomhed mindre end fem minutter at finde ud af, om du kan få et lån til den nye computer. En af de danske offentlige institutioner, der er fremme i skoene med data mining, er Fiskeridirektoratet. Direktoratet, der skal sørge for, at fiskerne i danske farvande ikke overfisker, er i gang med at udvikle et nyt værktøj, der forhåbentligt kan være med til at udpege de fartøjer, hvor der er størst chance for at fange fiskere, der har overfisket. “Med den hurtige analyse, som data mining-værktøjet leverer, kan vores kontrolenhed være på et mistænkeligt fartøj lige i det øjeblik, det

computerworld top 100 september 2009

SPE250909130 130

03-09-2009 14:59:45

ledelse i en verden af data tema

Om Data Mining Data mining Analyse af strukturerede data. Finde sammenhænge mellem de forskellige data. Text mining Analyse af ustrukturerede data, specifikt af tekst. Det kan være elektronisk post, internetsider og chat. Billed mining Analyse af billededata. Kan være billedfiler. Kan for eksempel bruges til at genkende ansigter, produkter, varemærker i et billede. Lyd mining Analyse af lyddata. Kan genkende stemmer, ord, musikinstrumenter i et lydklip. Video mining Analyse af videodata. Mulighed for at genkende personer, tale og handlinger i videoen.

lægger til kaj,” siger Troels Pade, kontorchef i Statistikkontoret i Fiskeridirektoratet. ”Vi udvikler systemet i samarbejde med de erfarne kontrollører. Så det er deres viden, vi nu kan lægge ned i systemet,” siger Troels Pade. I konsulenthuset NN Pharmaplan, der er et datterselskab af Novo Nordisk, bruger man IBM’s business intelligence-løsning, Cognos, til at få mere viden om budgettet. Virksomheden får en dagsaktuel opdatering

af, hvordan det realiserede resultat er i forhold til det budgetterede helt ned på medarbejderplan. ”Hvis vi ikke havde Cognos, ville vi agere i blinde. Værktøjet er i høj grad med til at give os et hurtigt data- og analysegrundlag, som vi kan træffe nogle fornuftige beslutninger ud fra.,” siger Torben Drauschke, senior business controller i NN Pharmaplan. Tidligere brugte NN Pharmaplan en mere simpel Excel-løsning til tidsregistreringen. SAS Institute leverer analyseløsninger til det danske tøjfirma Bon'a Parte, og tøjfirmaet er rigtig glad for løsningen, der ifølge direktøren kan spare selskabet millioner af kroner, når der skal bestilles tøjleverancer. “Vi bruger data mining, når vi skal analysere, hvilke produkter vores kunder potentielt vil købe. Hvert år får 40-50.000 kunder et katalog, hvorefter de så skal bestille testordrer. Vi ser så på sammenhænge i deres køb,” siger Flemming Ib Windfeld, administrerende direktør i Bon'a Parte. Bon"a Parte havde i 2008 en omsætning på 226 millioner kroner og et resultat før skat på knap 24 millioner kroner. Helt konkret anvender Bon'a Parte data mining til at finde ud af, hvilket tøj kunderne helst vil have. Det er baseret på kundehistorik samt hvilket tøj, der sælger bedst sammen. Derudover er det meningen, at tøjvirksomheden skal i gang med analyser, der kan komme kundefrafald i forkøbet.  computerworld top 100 september 2009

SPE250909131 131

131

09-09-2009 11:14:31

Top 100, it-branchen og IT Factory Et essay om, hvad Computerworld lærte af sagen om IT Factory. Vi fortsætter ufortrødent med nøgletals-metoden, men vi har strammet researchen for at sikre, at vi ikke lader os forblænde af strategi og slideware. Af chefredaktør Jan Horsager, Computerworld

er er næppe noget værre i ens professionelle liv end at blive snøret. Snydt og bedraget, så man står fuldstændig uden at kunne gemme sig bag sit professionelle panser. Hvis ikke Computerworlds læsere havde reageret så voldsomt på kåringen af IT Factory som Danmarks dygtigste it-virksomhed 2008, og hvis Dorte Toft og Kristian Hansen havde haft travlt med noget helt andet sidste efterår, så kunne det godt have været den følelse, jeg som chef for Computerworld ville have stået tilbage med om morgenen mandag den 1. de-

132

cember 2008, da jeg trådte ind på redaktionen i Valby. ”Stein Bagger er forsvundet og efterlyst af Interpool. IT Factory er erklæret konkurs. Jensby holder pressemøde klokken 11.00,” lød de løsrevne tilråb, efterhånden som jeg bevægede mig mod min plads midt i det åbne kontorlokale. Oplysningerne stammede fra den pressemeddelelse, som pr-manden Erik Ove tidligt

mandag morgen havde udsendt på vegne af IT Factorys storinvestor og bestyrelsesformand Asger Jensby fra JMI Invest. Det er ikke usædvanligt for chefredaktøren at skulle gennemføre en analyse med overtøjet på og nå en konklusion, som kan eksekveres inden skrivebordsstolen er nået. Men denne mandag følte jeg mig godt forberedt. ”Nåe, ja. Så var der noget helt galt,” tænkte jeg, mens de sidste to måneders alt for mange

Det var IT Factorys COO, Karina Buch, der modtog hæderen som Danmarks dygtigste it-virksomhed på Top 100 konferencen i september 2008. Men IT Factory var blot et skalkeskjul for svindel med leasingaftaler. Regnskabstallene var ren fiktion. Foto: Torben Klint

computerworld top 100 september 2009

SPE250909132 132

09-09-2009 14:00:05

og meget intense timers arbejde med IT Factory blev trukket gennem hukommelsen.

Tre måneder tidligere samme sted Allerede tre måneder tidligere havde jeg en lun sommerdag trukket en streg i sandet overfor Top 100-redaktør Kristian Hansen og journalist Thomas Jensen, som arbejdede sammen om 2008-udgaven af Computerworld Top 100. Deadline for aflevering af materiale til trykkeriet nærmede sig, men Kristian og Thomas var ikke parate til at aflevere historien om en vindervirksomhed med alt for mange løse ender. ”Enten er IT Factory en virksomhed på kanten af et opsigtsvækkende gennembrud, eller også

er der noget helt galt. På Computerworld skal vi ikke gå af vejen for at omtale virksomheder positivt, når de er på vej opad. Men tager de røven på os, så får de også fuld musik på vej ned igen.” Sådan lukkede jeg den sag, så vi kunne få materialet til tryk. Farven på mine ører blev dog langsomt rødere, da jeg så de første læserreaktioner på kåringen af IT Factory som Danmarks dygtigste it-virksomhed. Få timer efter de festlige taler på Axelborg midt i København, kunne jeg denne onsdag sidst i september se læserne rejse tvivl om vores metoder, arbejdsindsats, intelligens og meget andet, fordi vi havde kåret IT Factory og ikke taget hensyn til de

påstande om problemer i virksomheden, som mange læsere havde ytret efter Dorte Tofts to blogindlæg på Bizzen – IT & Business under Berlingske Business. Men virkeligheden var imidlertid, at Top 100redaktionen og flere andre i sidste halvdel af juli 2008 havde brugt lang tid – alt for lang tid ifølge et kig i chefredaktørens regneark – på at researche videre og finde dokumentation for de mest spektakulære påstande. Men heller ikke disse gode kræfter kunne dokumentere noget suspekt, som ville have holdt i byretten – på det tidspunkt. Fortsættes side 134

computerworld top 100 september 2009

SPE250909133 133

133

09-09-2009 14:00:10

Set i bakspejlet brugte vi nok for lang tid på den proces i stedet for at fokusere endnu mere på de oplagte problemer, som ligger inden for Computerworlds dækning af it-branchens virksomheder: Markedspåvirkning. Hvem er kunderne, og hvad bruger de produkterne til? Men mere om det lidt senere.

To måneder tidligere samme sted Blandingen af mine røde øre og læsernes vrede reaktioner fik den konsekvens, at jeg selv gik ind i arbejdet med at følge op på Danmarks dygtigste it-virksomhed IT Factory. En virksomhed som jeg har været med til at dække som erhvervs- og it-journalist siden starten af det første IT Factory i midten af 1990-erne. Jeg mente med andre ord at have både den teknologiske og forretningsmæssige forståelse til at kunne hitte rede på, hvad der var op og ned i den virksomhed – i hvert tilfælde når det netop handler om markedspåvirkning. Det skulle imidlertid vise sig langt fra at være så nemt, fordi vi her havde noget så usædvanligt som en vindervirksomhed, der ikke ønskede at fortælle noget som helst om sig selv eller opskriften på deres succes. Strategien var først og fremmest at fokusere på markedspåvirkningen og dermed Computerworld og Top 100s kernedækning. Stein Baggers uddannelse, biler og andre sager måtte komme i anden række set fra et Computerworld perspektiv. Virkeligheden på en lille specialmedieredaktion som vores er også knappe ressourcer, så først og fremmest skulle Kristian Hansen holde sin sommerferie. Så måtte vi tage fat igen. ”Men den sag løber jo heller ingen steder,” som det hedder om emner, vi godt ved, ikke forsvinder foreløbigt, selvom vi ikke havde nogen ide om, at den ville eksplodere til en af Danmarkshistoriens største erhvervsskandaler blot to måneder senere. I mellemtiden havde Dorte Toft og jeg efter et par telefonsamtaler aftalt et samarbejde. Vi havde hver vores interesse: Vi fik indsigt i Dorte Tofts research, og Dorte Toft fik på freelancebasis mulighed for at bruge Computerworld til publicering af redaktionelt indhold om IT Factory og Stein Bagger. Det var ukendt territorium for begge parter: En freelanceblogger med base i et af landets største mediehuse arbejder tæt sammen med redaktionen på et specialmedie. Hverken pris eller omfang var dog lagt fast på forhånd – både Dorte og jeg var mere interesserede i sagen end papirarbejdet. Så det fik vi først endelig styr på, lige inden de første og eneste artikler som resultat af samarbejdet blev trykt i Computerworld fredag den 21. november. 134

Når jeg, for jeg ved snart ikke hvilken, gang lytter til optagelserne fra det næsten 3,5 timer lange interview igen, kan jeg høre, hvordan Stein Bagger og Erik Ove dygtigt og professionelt kører i ring på hvert eneste spørgsmål. Det primære samarbejde foregik mellem Kristian Hansen og Dorte Toft. Efter en kontakt fra Stein Baggers pr-rådgiver Erik Ove fik jeg dog det endelige interview med Stein Bagger i kalenderen til den 29. oktober 2008. Herefter var jeg med til at støbe kuglerne til interviewet sammen med Dorte Toft og Kristian Hansen. Jeg deltog også i interviewet, der var det mest besynderlige interview, jeg har deltaget i gennem mine snart 15 år som journalist.

Erik Ove i aktion Interviewet kastede ikke meget nyt lys over sagen. Og når jeg, for jeg ved snart ikke hvilken gang, lytter til optagelserne fra det næsten 3,5 timer lange interview igen, kan jeg høre, hvordan Stein Bagger og Erik Ove dygtigt og professionelt kører i ring på hvert eneste spørgsmål. Det eneste, der stod helt klart nu, var, at IT Factory efter Stein Baggers beskrivelse var en grossistvirksomhed snarere end et softwarehus. Derfor var det oplagt igen at forhøre sig hos IBM om samarbejdet, interviewe bestyrelsesformand og hovedaktionær Asger Jensby samt kigge på både danske og udenlandske IT Factory-partnere – især det Mikael Ljungman kontrollerede Mediapower, som Stein Bagger havde anvist som kundecase til Top 100. Efter en dramatisk arbejdsproces blev det til fire sider i Computerworld den 21. november. Det var ikke den bærende historie på forsiden, fordi den var tænkt som starten på en serie, der skulle være efterfulgt af et portræt af Stein Bagger og i løbet af foråret 2009 dækning af de forskellige milepæle, som Stein Bagger havde stillet i udsigt under interviewet. På trods af voldsomme reaktioner efter publiceringen af artiklerne fra både IT Factory, pr-manden Erik Ove samt pr-virksomheder og advokater for Mediapower op til udgivelsen, hørte vi aldrig mere. Ikke før næste mandag, hvor IT Factory kollapsede. Derfor tog jeg selv den mandag morgen til pressemødet hos JMI Invest i Værløse. Her var et imponerende opbud af journalister, fordi det tydeligvis havde været svært at vurdere

på redaktionerne, hvem der skulle sendes af sted. Om det var sportsjournalister på grund af cykelsponsoraterne? Om det var erhvervsredaktionernes tunge økokrim-drenge eller teknologiredaktionernes medarbejdere? Så vi var der – i en sjælden set cocktail – allesammen. Med den opsigtsvækkende form lykkedes det også Asger Jensby og Erik Ove, der nu havde skiftet kasket og var pr-mand for JMI Invest, at styre informationen. Ved at melde direktør Stein Bagger forsvundet og begære sin virksomhed IT Factory konkurs havde Asger Jensby sammen med Erik Ove lukket af for alle andre officielle kilder end dem selv. Men ti minutter inde i pressemødet stod det klart, at det var drengene fra økokrim, der ville løbe med historien her. IT Factorys softwareudvikling og strategi var blot et skalkeskjul for svindel med leasingaftaler. I dagene indtil Stein Bagger dukkede op på en politistation i Los Angeles den 6. december fik vi på Computerworld vores 15 minutters berømmelse, fordi vi jo altså heldigvis havde nået at få lavet en mellemregning i form af interviewet den 29. oktober, der blev fundamentet for artiklerne den 21. november.

Hvad har vi så lært af det? Computerworld har udgivet magasiner med ranglister af den danske it-branche i 14 år. Den startede som en Top 50, toppede som en Top 300 men har i snart ti år primært været en liste over de 100 dygtigste it-virksomheder i landet. Metoden er grundigt beskrevet på side 8 i dette magasin. I korte træk gennemgår vi regnskaberne i 350 danske it-virksomheder og vægter dem på fire områder: • Effektivitet i form af effektivitetsgrad som er lig omsætning pr. ansat. • Købmandskab i form af overskudsgrad som er lig indtjeningen over for omsætningen. • Udnyttelse af egne ressourcer i form af afkastningsgrad som er lig indtjeningen over for selskabets aktiver. • Formstyrke i form af omsætning i forhold til året før. De fire vægte fangede ikke IT Factory og ville i sig selv ikke gøre det. Regnskaber er, uanset hvordan man vender og drejer det, nødt til at være så tæt på en objektiv sandhed om en virksomhed, som vi kan komme det – ikke bare på Computerworld eller i medierne, men i samfundet. Revisorerne og finanssektoren spiller vigtige roller her, og de overså faresignalerne i IT Factory, som vi også gjorde i medierne med en enkelt blogger som undtagelse. Fortsættes side 136

computerworld top 100 september 2009

SPE250909134 134

09-09-2009 14:00:11

.ETWORKS

#OM8 )0 4ELEFONI ¯ DER VIRKER ¯ PRIVAT ELLER ERHVERV 3OM TRADITIONEL FASTNETTELEFONI BARE BILLIGERE -ED ET TELEFON ABONNEMENT FRA #OM8 FkR DU 0RIVAT

%RHVERV

4ELEFONSVARER

+ MUSIK EFTER EGET VALG

,AVE SAMTALETAKSTER .UMMERVISNING

"ANKE Pk FUNKTION

-ULIGHED FOR ¾ERE INDRINGNINGSK ´ER )NDRINGNINGSSYSTEM SOM SIKRER KORREKT PRIORITERING AF OPKALD PER K TIL UDVALGTE MEDARBEJDERE

6IDERESTILLING

-ULIGHED FOR 6)0 K MED EGET NUMMER TIL UDVALGTE KUNDER

'RATIS OPRETTELSE

&ORSKELLIGE BESKEDER OG OMSTILLINGER AFH NGIGT AF TID Pk

.UMMERSP RRING

)NTERAKTIV 6OICE 2ESPONS FUNKTIONALITET )62 DAGEN UGEN OSV

6ISNING AF HOVEDNR Pk UDGkENDE OPKALD

)0 TELEFONI DER VIRKER

11080 Kühl+co

6IDERESTILLING OG ´FALLBACK´ ¯ HVIS TELEFONEN IKKE BESVARES

-ED #OM8 RINGER DU TIL LAVE TAKSTER VIA INTERNET TET 5ANSET HVILKET TELEFON SELSKAB DU BRUGER I DAG ER DET ENKELT AT SKIFTE TIL #OM8 OG DU KAN TAGE DIT TELEFONNUMMER MED

#OM8 .ETWORKS ! 3 (ERSTEDVANG !LBERTSLUND 4ELEFON WWW COMX DK ERHVERV COMX DK )LLUSTRATION AF EN OPS TNING HVOR ALLE

KOMPONENTER D RTELEFON ADGANGS

KONTROL OG ADMINISTRATIONSSSYTEMET ER ComX annonce.indd 1

SPE250909135 135

09/09/09 15:10:51 10-09-2009 08:49:28

I arbejdet med Top 100 har vi diskuteret længe og intensivt, hvordan vi kan sikre os bedre i den slags sager. Derfor har vi valgt fremover at lade syv spørgsmål tjene som advarselslamper på redaktionen. Spørgsmålene kan bruges som en lakmusprøve i forhold til de resultater, som gennemregningen af tallene viser. 1. Sidder den administrerende direktør eller andre fra direktionen i bestyrelsen? 2. Har selskabet skiftet revisor inden for de sidste fem år? 3. Har den administrerende direktør siddet i direktionen eller bestyrelsen for selskaber, der er gået konkurs? 4. Har selskabet skiftet regnskabspraksis eller periode inden for de sidste fem år? 5. Kan selskabet fremvise fem anerkendte kunder, der kan bekræfte et kundeforhold og køb af konkrete produkter inden for det sidste år? 6. Har selskabet revisoranmærkninger i regnskabet? 7. Har selskabet et urealistisk stort overskud pr. medarbejder? Et overskud der overstiger sammenlignelige konkurrenters? Advarselslamperne indgår ikke direkte i den redaktionelle dækning, fordi der kan være forskel på betydningen af sådan et advarselssignal fra virksomhed til virksomhed. Men når journalisten stiller sig selv spørgsmålene i starten af en research, skal en advarsel udløse ekstra research, som ikke kan undgå at komme til at fremgå af artiklen.

teknologien og teknologiens anvendelse, der er i fokus. Men for at vurdere den markedspåvirkning, der er Computerworlds kernevinkel i dækningen af it-branchen, skal vi også fokusere på økonomi og drift af virksomhederne. It-erhvervet i Danmark har i dag en samlet omsætning på over 200 milliarder kroner. Eksporten af it-varer og service har passeret landbrugseksporten. Så it-branchen bliver en stadig vigtigere branche at vende og dreje, både i et investorperspektiv, som vores kolleger på de store erhvervsredaktioner typisk gør det, men også i det markedsperspektiv, som vi på Computerworld hele tiden udvikler og gør bedre. It-branchens virksomheder bliver en stadig vigtigere del af udviklingen af vores samfund. Derfor skal vi gå endnu tættere på for at hylde og revse. Det kræver, at vi tager læren fra IT Factory seriøst i den redaktionelle udvikling. Men vi skal ikke glemme, at vi først og fremmest er journalister, der sagtens kan have en positiv vinkel på innovation og vækst, men en negativ vinkel, når det viser sig at være varm luft eller direkte svindel. 

Researchspørgsmål til Top 100-vindere I fremtiden vil Computerworld arbejde med denne spørgeramme som supplement til tal og for at undgå at overse farersignaler i virksomheders drift og økonomi, når vi researcher branchehistorier:

Sidder den administrerende direktør eller andre fra direktionen i bestyrelsen?

Har selskabet skiftet revisor inden for de sidste fem år?

Har den administrerende direktør siddet i direktionen eller bestyrelsen for selskaber, der er gået konkurs?

Har selskabet skiftet regnskabspraksis eller periode inden for de sidste fem år?

Kan selskabet fremvise fem anerkendte kunder, der kan bekræfte et kundeforhold og køb af konkrete produkter inden for det sidste år?

Har selskabet revisor-anmærkninger i regnskabet?

Har selskabet et urealistisk stort overskud pr. medarbejder? Et overskud der overstiger sammenlignelige konkurrenter?

IT Factory var dumpet IT Factory ville have udløst advarselssignaler på seks af de syv spørgsmål. Havde vi arbejdet efter dem sidste år, var IT Factory næppe blevet kåret. Ikke fordi listen vil være en ultimativ garanti. Men med flere advarselssignaler vil den sikre en fælles redaktionel forståelse for, at en ekstraordinær granskning er nødvendig. En granskning som vil kræve mere end en strategi og slideware at tale sig ud af. Fremover vil vi opregne disse spørgsmål som en del af forklaringen på, hvordan Top 100 bliver til, selv om det altid komplicerer en kåring, når man bevæger sig fra de objektive tal til de mere subjektive vurderinger, som i sagens natur ikke kan vurderes ens fra selskab til selskab. Omvendt bliver det også nemmere for chefredaktøren på Computerworld at bede journalisterne skrive om et regnskab. For ud over tallene har de nu syv alarmspørgsmål, som er et vigtigt redskab til research bag en historie om it-branchen. Den slags værktøjer er vigtige, når man arbejder på en redaktion, hvor det naturligvis er 136

Forsiden på den trykte udgave af Computerworld som den så ud 5. december 2008, fire dage efter det store kollaps i IT Factory.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909136 136

09-09-2009 14:00:21

8693 magirus_TOP100_206x297:TOP100_216x207_h

09/09/09

14:42

Side 1

Sammenhængende it-kraft er nu inden for rækkevide... Tidligere var dét at holde systemer og applikationer beskyttede og tilgængelige – så dyrt, at det ikke var en mulighed for mange virksomheder Det var før VMware virtualisering VMware virtualisering giver bedre Business Continuity og hurtigere, mere pålidelig Disaster Recovery til en pris du tror er løgn! Med VMware's innovative Business Continuity løsninger, får du: • Kost-effektiv beskyttelse mod hardwarefejl • Større applikationstilgængelighed • Reduktion af nedetid både ved planlagte og uforudsete nedbrud • Intelligent fejlretningsprocess Over 60 % af VMware's brugere anvender virtualisering for at opnå hurtige og mere pålidelige systemer med større økonomiske fordele. Læs mere på vmware.com og på magirus.dk VMware Business Continuity gør gode it-løsninger endnu bedre.

Magirus Academy sikrer dig, at dine medarbejdere får den rette uddannelse og certificering på VMware's Business Continuity produkter. Læs mere på www.magirus.dk/academy

SPE250909137 137

09-09-2009 15:40:01

noter A+ Holding A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. A+ Gruppens aktiviteter blev i maj 2009 overtaget af YouSee og vil efter planen blive fusioneret med YouSees datterselskab Dansk kabel TV.

Dell A/S En stor del af selskabets omsætning udgøres af kommissionsindtægter, hvorfor omsætningen ikke giver et fuldstændigt billede af selskabets position og størrelse på det danske marked.

Alcatel-Lucent Denmark A/S Selskabet har solgt sin aktiebesiddelse i datterselskabet RFS Denmark A/S. Salget påvirker resultatet positivt med 16,5 millioner kroner. Selskabet har samtidig ændret regnskabspraksis, hvorfor det er udeladt af årets Top 100-analyse.

Develco A/S Omsætning og antal ansatte er oplyst af selskabet.

American Power Conversion Denmark ApS Regnskabet er aflagt i US-dollar. Computerworld har ved omregning til danske kroner anvendt kurs 5,2849. Arrow ECS Denmark A/S Selskabet har overtaget Four Leaf Danmark, der i sidste års Top 100 kom ind som bedste distributør. Avanade Denmark A/S Avanade Danmark A/S og HOB Business Solution er fusioneret per 1. januar 2008. Det fusionerede selskab har ændret regnskabsår. Som følge heraf indgår kun 8 måneders aktivitet i årsrapporten for 2008, hvorfor regnskabstallene ikke er direkte sammenlignelige, da de omfatter en 12 måneders periode for begge selskaber. Avnet Nortec A/S Selskabets opgørelse af omsætningen, der er baseret på kommissionsindtægter fra moderselskabet samt anden omsætning, er ændret, hvorfor regnskabstallene ikke er sammenlignelige. Axiell Bibliotek A/S Omsætning og antal ansatte er oplyst af selskabet. B4Restore A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. Brightpoint Denmark A/S Sammenligningsåret dækker 15 måneder, hvorfor regnskabstallene ikke er direkte sammenlignelige. CBC A.M.B.A. Regnskabstallene er oplyst af selskabet. Cognos A/S IBM Corporation overtog Cognos A/S" moderselskab 1. februar 2008 og forventes fusioneret ind i IBM Danmark A/S. Regnskabsåret er omlagt til kalenderåret, så det dækker kun 10 måneder mod sammenligningsårets 12. Connect Partner A/S Selskabet er fusioneret med Dansk Kabel TV per 1. januar 2009. Contex A/S Regnskabet er aflagt i US-dollars. Computerworld har ved omregning til danske kroner anvendt kurs 5,2849. DdD retail A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. Deadline Games A/S Deadline Games er efter regnskabsafslutningen under konkurs.

138

DIBS A/S Omsætningen fremgår ikke af selskabets regnskab, hvorfor tallet er hentet fra dets svenske moderselskab. Computerworld har ved omregning af omsætningen fra svenske til danske kroner anvendt kurs 0,6804. Digital House A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. dmsave A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. Dustin A/S Computerstore blev i regnskabsåret solgt til Dustin AB. I den forbindelse skiftede selskabet navn til Dustin A/S. Regnskabet dækker over 17 måneder, mens sammenligningsåret løber over 12 måneder, hvorfor tallene ikke er sammenlignelige. Dynamicweb Software A/S Selskabet har valgt at udabejde koncernregnskab for regnskabsåret, hvorfor regnskabstallene ikke er sammenlignelige. EDS Danmark A/S Selskabet er i juni 2009 fusioneret med HewlettPackard ApS. Elbek & Vejrup A/S Selskabet er i år begyndt at udarbejde koncernregnskab, hvorfor tallene ikke er sammenlignelige med sidste års regnskab for moderselskabet. EMC Computer Systems Danmark A/S Selskabets omsætning dækker både over salgsindtægter og kommissionsindtægter fra moderselskabet og giver således ikke et fuldstændigt billede af selskabets position og størrelse på det danske marked. Emperion A/S Regnskabet er aflagt i US-dollars. Computerworld har ved omregning til danske kroner anvendt kurs 5,2849. Enalyzer A/S Selskabet har valgt at udarbejde koncernregnskab, hvorfor regnskabstallene ikke er sammenlignelige. Epson Omsætningen er estimeret af Computerworld, da selskabets danske afdeling er en filial af moderselskabet og afleverer derfor ikke regnskabstal til de danske myndigheder. Forsikringens Datacenter K/S Selskabet har i regnskabsåret 2008 opnået et resultat på 22,8 millioner kroner mod nulresultat tidligere år, idet der tidligere i nettoomsætningen har været indregnet den udbetalte regulering af ejerselskabernes betaling. Der er ikke sket regulering af betalingen fra ejerselskaberne i år, og resultatet forbliver således i selskabet og overføres til egenkapitalen.

Fujitsu Services A/S Selskabet optræder i to kategorier, software og service. Omsætningen på 196,6 millioner kroner udgøres af løsninger (her software, red.) på 94,6 millioner, services på 47,4 millioner samt andet på 54,2 millioner kroner. Fujitsu Technology Solutions A/S Selskabet er tidligere kendt under navnet Fujitsu Siemens Computers A/S. Guava A/S Selskabet har overtaget flere virksomheder i løbet af året, hvorfor regnskabstallene ikke er sammenlignelige. Hewlett-Packard ApS Selskabet er i juni 2009 fusioneret med EDS Danmark A/S. IBM Danmark A/S Selskabet har solgt sine aktier i Effective Learning A/S og EDB Gruppen A/S (nu EG A/S) samt købt Cognos A/S. IBM Danmark har grundet ovennævnte aktiviteter valgt kun at udarbejde årsrapport for moderselskabet, hvorfor regnskabstallene for 2008 ikke umiddelbart er sammenlignelige med 2007. Selskabet optræder i både hardwareog service-kategorierne. Omsætningen var i 2008 fordelt på henholdsvis 1.156 mio. kr. produkter (hardware) og 7.548 mio. kr. service. De tilsvarende tal for moderselskabet udgjorde i 2007 1.204 og 6.823 mio. kr. Infor Global Solutions Denmark ApS Selskabets sammenligningstal omfatter kun 10 måneder. Ingram Micro ApS Selskabets omsætning omfatter udelukkende kommissionsindtægter fra moderselskabet. Det er dermed ikke et udtryk for Ingram Micros reelle størrelse og position på det danske marked. Selskabet er efter regnskabsafslutningen blevet overtaget af Actebis. Initto A/S Selskabet skiftede i september 2008 navn fra Kring Technologies A/S til Initto A/S. Interxion Danmark ApS Selskabets resultat er positivt påvirket af en forsikringserstatning på 13,1 mio. kr. Iteo A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. Kommuneinformation A/S Selskabet har udskilt sine forlagsaktiviteter i et helejet datterselskab, Kommuneforlaget A/S, per 2. februar 2008, hvorfor regnskabstallene ikke er direkte sammenlignelige. Lebara ApS Antal ansatte er oplyst af selskabet. Selskabet har foretaget ændring af regnskabspraksis, hvorfor regnskabstallene ikke er direkte sammenlignelige. Microsoft Danmark ApS Selskabets omsætning vedrører kommissions- og konsulentindtægter fra moderselskabet og giver således ikke et fuldstændigt billede af selskabets størrelse og position på det danske marked.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909138 138

03-09-2009 13:37:26

Microsoft Development Center Copenhagen ApS Selskabets omsætning vedrører omkostningsgodtgørelse fra koncernforbundne selskaber. Mikro Værkstedet A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. MindKey Software A/S Selskabet har i løbet af året solgt programkoderettigheder til Microsoft, hvilket påvirker regnskabstallene ekstraordinært, hvorfor selskabet er udeladt af årets Top 100-analyse. Mjølner Informatics A/S Hypergenic er fusioneret ind i Mjølner Informatics per 1. januar 2008. Netdesign A/S Selskabet har overtaget TDC Business Nordens Nortel og Aastra-forretning (tidl. Ericsson) og regnskabstallene er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. Netop Solutions A/S Selskabet har overtaget flere selskaber, heriblandt konkurrenten Genevalogic, hvorfor regnskabstallene for 2007 og 2008 ikke er sammenlignelige. Nordija A/S Selskabet har 1. juli 2008 frasolgt it-konsulentafdelingen. Den realiserede goodwill heraf er indregnet i omsætningen, hvorfor regnskabstallene ikke er sammenlignelige. NORDUnet A/S Regnskabet er aflagt i euro. Computerworld har ved omregning til danske kroner anvendt 7,4506. Novell Danmark A/S Selskabets omsætning er hovedsageligt kommissionsindtægter fra moderselskabet, hvorfor omsætningen ikke giver et fuldstændigt billede af selskabets position på det danske marked. NTI Cadcenter A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. Oberthur Technologies Denmark A/S Xponcard A/S, Xponcard Group A/S og Xponcard Trade A/S er fusioneret per 1. januar 2008. Fusionsbalancen er benyttet som sammenligningstal for 2008. Resultatopgørelsens sammenligningstal er ikke blevet tilpasset. Xponcard-koncernen blev 1. maj 2008 købt af Oberthur Technologies S.A. og hedder nu Oberthur Technologies Denmark A/S. Omada A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. Oracle Danmark ApS Selskabets regnskabstal for 2006/07 og 2007/08 er som følge af fusion med Hyperion Solutions Denmark A/S ikke umiddelbart sammenlignelige. Omsætningen udgøres i overvejende grad af kommissionsindtægter og giver således ikke et fuldstændigt billede af selskabets position og størrelse på det danske marked. Proact Systems A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. ProActive A/S Som følge af fusion per 1. januar 2008 med Proactive Holding A/S er selskabets regnskabstal for 2008 ikke umiddelbart sammenlignelige med 2007.

Proshop ApS Selskabet har overtaget netbutikkerne shg.dk A/S og PRC Data A/S. PØ Data A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. Rambøll Management Consulting A/S Attractor A/S blev 1. januar 2008 fusioneret ind i Rambøll Management Consulting A/S. Regnskabstallene er tilpasset det fusionerede selskab. RFS Denmark A/S Det er efter balancedagen besluttet at nedlægge RFS Denmark A/S som kompetencecenter, hvorfor størstedelen af selskabets personale er opsagt. Selskabets egenkapital er negativ, og revisor tager forbehold for selskabets fortsatte drift. Selskabet fortsætter med cirka syv medarbejdere med ansvar for salg og globale koncernaktiviteter. Rosenmeier Electronics A/S Selskabet har omlagt regnskabsperioden, hvorfor indeværende regnskabsår kun dækker 10 måneder. SAP Danmark A/S Selskabet købte i 2008 Business Objects ApS, og de to selskaber fusionerede per 1. januar 2008 med SAP Danmark A/S som fortsættende selskab. SAS Institute A/S Selskabets regnskab er aflagt i euro. Computerworld har ved omregning til danske kroner brugt kurs 7,4506. I 2008 har selskabet etableret koncernfunktion i Danmark. Koncernfunktionen forestår primært et økonomisk ejerskab af øvrige SAS Institute-salgsselskaber i verden. Ved udgangen af 2008 har selskabet ejerskabet af 15 salgsselskaber, hvorfor det er regnskabstallene for moderselskabet, der indgår i Top 100-analysen. Selskabets sammenligningstal er ikke direkte sammenlignelige med sammenligningsåret. Secunia ApS Omsætningen er oplyst af selskabet. Siemens Enterprise Communications A/S Siemens Enterprise Communications A/S er indgået i et joint venture med The Gores Group per 1. oktober 2008. SimCorp A/S Regnskabet er aflagt i euro. Computerworld har ved omregning til danske kroner anvendt kurs 7,4506. Sonlinc A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. Sonlinc A/S har med virkning fra 1. januar 2008 fusioneret med sine søsterselskaber Sonlinc Service partner ApS og Sonlinc International System ApS. Speednames A/S Sammenligningsåret dækker 18 måneder. Spring Consulting A/S Omsætningen er oplyst af selskabet. Spring Consulting A/S er opstået ved fusion mellem Team R3 A/S og Spring Consulting Danmark A/S. Regnskabstallene omfatter ikke aktiviteten i det tidligere Spring Consulting Danmark A/S, hvorfor selskabet er udeladt fra årets Top 100.

Sunico A/S Selskabets revisor tager i årsrapporten forbehold for oplysningerne i hoved- og nøgletalsoversigten vedrørende tidligere regnskabsår. Endvidere tages der forbehold for opgørelsen af selskabets kreditorer, skyldig selskabsskat og egenkapital som følge af usikkerheder om Skats afgørelser vedrørende undersøgelse af fradrag for væsentlige driftsomkostninger i 2003/04 og 2004/05 samt ubetalte væsentlige kreditorer udsprunget af samme forhold. Skattemyndighederne har rettet krav om betaling af 55.470 kroner vedrørende tidligere år, hvoraf 44.388 kroner per balancedagen ikke er betalt. Kravet bestrides af selskabet. Selskabet er som følge af ovennævnte udeladt af årets Top 100-analyse. Symantec Denmark ApS Selskabets omsætning består af kommissionsindtægter, hvilket ikke giver et fuldstændigt billede af Symantecs størrelse på det danske marked. Telenor A/S Telenor A/S er resultatet af en fusion mellem selskaberne Cybercity, Sonofon, Tele2 og Esplanaden Holding. Telia Danmark A/S Regnskabstallene for Telia Danmark stammer fra selskabets svensk-finske moderselskab Telia Soneras årsrapport. Af dette regnskab fremgår kun antal medarbejdere, omsætning samt en EBITDA-margin (resultat før renter, skat og afskrivninger på driftsaktiviteter og goodwill). Regnskabet er aflagt i svenske kroner. Computerworld har ved omregning til danske kroner anvendt kurs 0,6804. Topsil Semiconductor Materials A/S Selskabet har i løbet af regnskabsåret overtaget polske Cemat Silicon S.A. Som følge heraf er regnskabstallene for 2007 og 2008 ikke direkte sammenlignelige. Traen A/S Omsætningen og antal medarbejdere er oplyst af selskabet. Visma Services Danmark A/S Selskabet oplyser ikke omsætningstal i årsrapporten. Omsætningen er derfor hentet fra årsrapporten for det norske moderselskab, der er aflagt i norske kroner. Computerworld har ved omregning til danske kroner anvendt kurs 0,7572. Xerox A/S Selskabets omsætning stammer hovedsageligt fra kommissionsindtægter fra moderselskabet, hvorfor omsætningen ikke giver et fuldstændigt billede af selskabets position og størrelse på det danske marked. Zyxel Communications A/S Regnskabet er aflagt i euro. Computerworld har ved omregning til danske kroner anvendt kurs 7,4506. Regnskabstallene for Zyxel Communications A/S indeholder hele Norden, England, Tyskland og Tjekkiet. Omsætningen i Danmark var i 2008 på 77,3 millioner kroner.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909139 139

139

03-09-2009 13:37:27

Sovereign-score

Vækst i omsætning, pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Effektivitetsgrad

Regnskabsår

Omsætning, mio. kr.

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

Resultat året før, mio. kr.

Ansatte

Ansatte året før

1508.dk A/S

q 126 64

548

13,3

11,6

21,1

0,8

2008

43,0

37,9

3,6

4,5

2BM A/S

q 27

289

30,8

12,5

35,9

1,6

2008

62,8

48,0

5,6

5,0

2C change A/S

q 41

323

29,3

11,0

28,9

1,6

2008

166,8

129,0

7,8

7,9

104

262

21,2

12,6

44,3

2,0

2008

34,7

28,6

3,1

2,8

7-Technologies A/S

q 297 205

1040

-4,4

-6,3

-9,6

0,9

2008

33,1

34,6

-0,4

2,3

7N A/S

q 25

280

32,2

7,2

31,7

2,7

07/08

381,9

289,0

18,2

16,0

143

2008

120,0

105,0

5,2

5,5

Virksomhed

Placering 2009

Placering 2008

alfabetisk totalliste

4C Management Consulting A/S

A Gain A/S (**) A. T. Kearney A/S

q 299 292

1077

-3,4

-5,1

-12,0

0,0

2008

44,0

45,5

-1,8

-4,3

A+ Holding A/S (*)

p 138 210

577

22,5

4,2

4,4

1,4

2008

167,7

136,9

3,8

-1,6

119

106

Abakion A/S

q 127 90

550

6,4

9,9

24,4

1,0

2008

23,2

21,8

1,7

Accenture A/S

p 81 136

444

13,5

7,0

12,2

2,4

07/08

1.076,5

948,5

65,2

33,5

447

454

Acer Danmark A/S (**)

2008

850,0

800,0

0,5

0,3

562

0,7

1,2

10,6

28,4

2008

4.539,1

4.506,7

19,7

10,6

160

238

15,2

1,1

07/08

201,9

191,7

19,4

20,8

185

150

15,2

1,3

2008

78,8

67,8

7,0

7,4

2008

257,5

274,9

27,3

-84,8

Actebis Computer A/S

p 133 138

ADP Dealer Services Denmark ApS

p 139 156

578

5,4

10,5

Affecto Denmark A/S

q 86

449

16,2

11,0

203

Alcatel-Lucent Denmark A/S (*) Aloc A/S

p 240 251

812

4,2

4,4

5,2

0,7

2008

73,7

70,7

0,8

1,5

112

American Power Conversion Denmark ApS (*)

p 196 229

724

-9,9

10,3

11,0

1,0

2008

188,3

209,0

14,8

11,9

197

207 40

Amitech Danmark A/S (**)

07/08

250,0

285,0

-4,8

0,9

Anixter Danmark A/S

p 78 132

436

28,4

2,2

5,7

10,8

2008

53,8

41,9

0,5

-0,9

Anritsu A/S

p 220 313

776

33,1

-22,3

-20,5

1,5

07/08

355,9

267,4

-80,5

-98,8

237

279

Applicon A/S

q 71

415

16,8

8,2

19,8

1,6

2008

130,8

112,0

8,7

8,2

Arrow ECS Denmark A/S (*)

q 105 97

497

9,9

3,3

6,1

17,1

2008

1.314,5

1.196,3

28,5

31,0

Ascom Danmark A/S

p 160 294

635

15,0

2,2

4,6

1,5

2008

62,6

54,5

1,4

-2,1

AT&T Global Network Services Danmark ApS

p 100 221

493

22,6

6,6

0,8

2,9

2008

92,5

75,4

38,6

19,7

Atea A/S

q 139 124

578

6,1

2,6

5,9

3,9

2008

4.485,0

4.225,8

76,2

55,5

1.160

1.028

Athena IT-Group A/S

p 173 218

668

73,0

1,1

0,8

1,1

07/08

72,0

41,6

1,3

0,5

Avanade Denmark A/S (*)

q 281 115

953

-33,1

2,8

3,2

0,8

08/08

48,6

72,6

0,6

4,1

Avnet Nortec A/S (*)

07/08

146,5

14,1

-14,6

-1,2

Axcess A/S

p 24

279

37,1

7,8

25,7

2,6

07/08

257,6

187,9

15,1

10,6

Axiell Bibliotek A/S (*)

q 246 38

835

-8,5

-0,5

-0,8

2,4

2008

56,8

62,1

-0,1

6,7

B4Restore A/S (*)

q 118

533

-7,1

4,8

16,0

4,5

07/08

59,0

63,5

2,2

5,2

Bankdata

p 202 231

741

14,5

0,5

0,6

1,3

2008

631,9

552,0

32,5

8,9

472

436

Bankernes EDB Central

q 262 220

873

11,6

-11,6

-8,6

1,3

2008

1.076,7

964,7

-49,1

36,6

822

698

BB Electronics A/S

p 228 307

792

-9,5

3,8

6,0

1,2

2008

571,1

631,2

21,3

-56,4

481

550

Bluephoenix Solutions Nordic A/S

q 284 255

965

-17,0

-0,1

1,1

2008

85,0

102,4

1,2

0,9

104

BMC Software A/S

p 274 281

917

-11,0

-1,6

-3,4

1,5

07/08

27,7

31,1

0,4

0,2

Bording Data A/S

p 190 217

709

-28,8

2,9

7,3

2,4

2008

50,4

70,8

0,7

4,2

Boston Distribution A/S

p 111 129

506

13,2

1,7

6,0

11,3

07/08

294,1

259,8

2,5

1,6

Bredana Systemudvikling A/S

q 191 75

714

2,4

3,8

11,1

1,1

08/09

57,9

56,5

1,9

4,2

Brightpoint Denmark A/S (*)

q 227 152

787

-33,8

0,3

1,0

5,3

2008

739,6

1.116,7

1,4

8,8

140

143

Brother International (Danmark) A/S

p 118 122

533

4,1

3,5

8,2

5,7

08/09

175,6

168,6

5,4

8,0

BT Denmark ApS

p 174 183

674

7,3

-2,4

-1,3

13,2

07/08

106,0

98,8

-5,6

-35,2

Bullguard ApS

253

196

32,9

24,5

151,8

1,7

2008

58,4

43,9

11,7

-22,8

Byggeweb A/S

q 164 56

648

0,4

7,9

13,6

1,1

2008

20,9

1,4

2,7

Bygteq it A/S

p 198 287

727

14,0

2,3

6,0

0,9

2008

100,2

87,9

2,3

0,7

108

C & B Systemer A/S

p 135 147

570

-0,9

12,9

20,2

1,1

07/08

31,7

32,0

3,4

3,8

CA Software A/S

p 61 106

385

5,8

33,2

8,5

3,4

07/08

278,2

263,0

75,6

56,7

106

Canon Danmark A/S

p 150 209

603

1,6

4,0

10,8

2,1

2008

570,0

561,1

19,7

5,2

277

314

Capgemini Danmark A/S

q 296 154

1039

-19,0

-9,5

-22,8

1,3

2008

443,4

547,2

-53,0

37,4

352

371

815

42,3

-10,6

-18,9

1,1

2008

41,3

29,0

-4,5

-9,1

687

14,4

-0,7

2,4

2008

371,5

324,9

-15,0

-55,3

154

110

Capto A/S Carlsberg IT A/S

242

p 180 234

CBB Mobil A/S

331

23,0

6,5

14,5

6,0

2008

365,1

296,8

21,0

15,7

CBC A.M.B.A. (*)

2008

785,0

855,0

390

395

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

140

computerworld top 100 september 2009

SPE250909140 140

03-09-2009 13:16:39

Placering 2009

Placering 2008

Sovereign-score

Vækst i omsætning, pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Effektivitetsgrad

Regnskabsår

Omsætning, mio. kr.

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

Resultat året før, mio. kr.

Ansatte

Ansatte året før

cBrain A/S

q 67

403

22,8

20,7

21,2

1,0

2008

28,0

22,8

4,2

CDRator A/S

p 33 134

304

60,2

20,4

56,6

0,9

2008

67,7

42,3

10,4

5,3

189

27,9

7,6

43,1

18,0

2008

107,7

84,3

6,1

4,3

628

23,5

1,4

6,0

1,3

2008

77,6

62,8

1,1

-2,7

Virksomhed

ChangeGroup ApS Ciber Danmark A/S

p 158 315

Cisco Linksys Kiss ApS (**)

07/08

115,0

90,0

28,4

6,0

Cisco Systems Danmark ApS (**)

07/08

670,0

600,0

12,7

9,0

427

9,2

9,4

36,0

1,5

2008

29,1

26,6

2,1

1,6

181

688

-0,7

2,5

3,7

2,3

08/08

25,3

25,5

0,6

0,1

142

586

3,0

4,8

4,2

3,9

2008

141,6

137,5

-2,2

-24,8

799

11,0

2,4

4,3

0,8

2008

990,6

892,4

23,3

5,7

1.213

1.091

Citrix Systems Denmark ApS

p 76 163

Cognos A/S (*) Colt Telecom A/S Columbus IT Partner A/S

p 229 244

Comendo A/S

q 239 227

165

Comm/2 ApS

811

105,5

-68,0

-22,5

1,1

07/08

96,1

46,8

-57,8

0,1

650

-15,6

2,0

7,3

6,8

07/08

169,8

201,1

2,9

10,2

Compuware A/S

p 233 258

801

-15,0

0,6

0,5

2,9

07/08

34,4

40,4

1,1

1,2

ComX Holding A/S

p 267 310

893

10,4

-5,2

-4,3

1,1

2008

103,0

93,3

-20,1

10,6

106

Connect Partner A/S (*)

p 102 305

495

5,1

18,7

38,9

0,9

2008

121,5

115,6

14,8

-0,6

136

144

113,9

14,1

40,4

7,0

07/08

97,7

45,7

10,5

5,5

Conscia A/S

Consit A/S

p 95 103

474

18,4

5,2

17,5

1,4

2008

32,9

27,8

1,1

0,7

Contex A/S (*)

p 143 156

588

5,2

7,2

12,3

1,3

2008

302,2

287,2

14,3

32,9

230

231

Cordless Technology A/S

p 250 261

845

-7,9

2,5

11,7

0,8

2008

34,7

37,7

1,0

1,2

Corena Danmark A/S

p 161 196

636

-4,0

10,8

6,7

1,5

2008

24,6

25,7

3,0

1,0

Creuna A/S

q 238 138

808

29,7

-0,2

-0,5

0,9

2008

300,6

231,7

-0,7

15,9

345

258

CSC Consulting Group A/S

p 36 108

314

76,9

8,0

14,6

2,1

07/08

567,6

320,9

34,5

26,8

275

211

CSC Danmark A/S

p 237 290

806

12,9

-3,5

-3,7

1,4

07/08

3.641,8

3.226,1

-147,6

-86,0

2.596

2.553

259 259

863

13,7

-209,2

-43,1

1,7

07/08

27,1

23,9

-56,2

-58,9

p 102 159

495

12,2

12,6

11,9

1,3

07/08

393,9

351,1

45,1

27,9

298

293

CSC Datalab A/S CSC Scandihealth A/S

113

Cyber Com Consulting A/S

511

-17,8

19,7

35,2

1,3

2008

45,2

55,1

6,9

8,3

Dafolo A/S

q 287 283

969

3,5

-4,7

-6,4

0,9

07/08

48,9

47,2

-1,7

1,1

Dansk Computer Center A/S

p 78 126

436

10,2

4,2

12,8

7,2

2008

346,8

314,7

11,4

10,1

Dansk Internet Selskab A/S

p 106 142

499

15,4

13,7

27,1

0,8

2008

39,6

34,3

3,9

1,8

Danske Telecom A/S

q 301 278

1082

-8,4

-71,7

-18,3

1,0

2008

41,3

45,1

-38,0

-35,0

Data Scanning A/S

q 166 43

652

-42,6

17,7

38,0

0,7

2008

93,9

163,8

13,1

13,4

134

153

Datavision A/S

q 54

355

6,9

7,1

33,4

5,6

07/08

39,5

36,9

2,1

2,7

DdD retail A/S (*)

p 30

294

20,5

12,2

40,9

1,8

2008

45,5

37,8

3,7

4,0

Deadline Games A/S (*)

p 271 291

912

73,2

-46,8

-63,6

0,6

2008

44,4

25,6

-27,9

-12,2

Debitel Danmark A/S

p 259 268

863

-9,4

-5,6

-14,0

3,5

2008

524,4

578,7

3,7

-13,5

151

145 504

257

Dell A/S (*)

860

0,2

2,5

2,8

0,9

07/08

443,8

442,8

17,4

15,5

484

Despec Danmark A/S

p 101 240

494

13,4

1,5

7,6

10,0

2008

579,6

511,1

4,6

0,6

Develco A/S (*)

p 67

403

20,1

13,2

33,4

1,1

07/08

37,0

30,8

3,7

2,5

Devoteam Consulting A/S

p 63

394

15,8

13,7

30,8

1,2

2008

139,0

120,0

14,6

11,3

116

105

DIBS A/S (*)

q 97

481

4,7

25,3

32,1

1,0

2008

27,5

26,3

9,3

5,4

Digital House A/S (*)

q 108 46

500

-3,0

10,7

20,1

2,0

2008

91,2

94,0

7,2

5,8

dmsave A/S (*)

175

30,4

24,7

31,4

3,1

2008

64,3

49,3

12,2

7,9

Draka Comteq Denmark A/S

q 157 86

626

-17,5

5,2

9,6

3,0

2008

271,8

329,4

11,4

13,1

Dubex A/S

p 44

332

20,0

10,9

21,5

2,1

2008

73,8

61,5

6,7

4,6

07/08

604,4

386,9

20,5

16,0

275

07/08

60,4

33,4

0,1

0,4

129

56,7

43,2

37,9

6,5

2008

52,0

33,2

17,7

7,4

444

6,9

13,0

5,9

4,5

2008

72,5

67,8

9,6

7,8

Dustin A/S (*) Dynamicweb Software A/S (*) E-Boks A/S

E-Nettet A/S

q 81

ED-data A/S Edlund A/S

39 p 20

318

33,0

4,4

19,6

4,9

07/08

44,2

33,3

1,4

0,8

256

29,3

33,5

21,2

1,9

2008

229,2

177,3

53,4

43,5

124

102 106

EDS Danmark A/S (*)

290

985

6,5

-56,6

-17,9

1,0

2008

93,0

87,3

-35,5

4,6

EET Danmark A/S

176

675

1,8

0,2

0,4

17,4

07/08

329,7

323,9

1,6

1,4

EG A/S

q 184 170

692

13,3

2,9

5,2

1,1

2008

1.032,5

911,4

21,6

61,8

904

782

EG Data Inform Hjørring A/S

q 226 121

785

3,4

2,6

3,3

1,1

2008

81,6

79,0

18,2

17,6

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909141 141

141

03-09-2009 13:16:42

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Effektivitetsgrad

Omsætning, mio. kr.

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

Resultat året før, mio. kr.

Ansatte

Ansatte året før

q 291 263

988

-15,1

1,0

0,8

0,9

2008

46,5

54,8

1,4

4,4

07/08

117,8

55,7

6,3

5,1

120

21,4

1,9

8,0

15,2

07/08

167,5

137,9

2,6

2,2

10 595

131

Regnskabsår

Vækst i omsætning, pct.

Elbek & Vejrup A/S (*)

Sovereign-score

EG Utility A/S

Placering 2009

Virksomhed

Placering 2008

alfabetisk totalliste

Electronic Arts Denmark ApS

p 77 168

430

Eltel Networks A/S

p 232 238

800

-7,8

2,7

5,7

1,2

2008

626,4

679,2

6,8

-10,8

512

EMC Computer Systems Danmark A/S (*)

p 179 195

684

10,0

1,8

2,5

1,8

2008

109,1

99,2

1,8

2,2

Emperion A/S (*)

p 73

416

16,3

8,0

7,3

3,3

2008

101,9

87,7

9,8

8,9

Enalyzer A/S (*) Epoka Group A/S Epson (**)

79 288

q 217 78

2008

30,6

34,2

-14,1

-3,0

-28,4

1,0

2,5

4,0

2008

195,0

272,4

0,6

6,1

2008

200,0

225,0

660

10,0

1,0

1,8

2,8

2008

1.433,4

1.303,5

4,0

51,9

515

410

q 283 149

960

22,3

-17,1

-31,0

0,4

07/08

50,6

41,4

-7,0

2,7

139

q 214 82

766

4,4

-5,2

-20,5

6,3

2008

75,9

72,7

0,0

1,3

07/08

40,0

42,0

2,7

3,4

52 25

Ericsson Danmark A/S

q 170 110

Esoft Systems A/S eWork Danmark ApS Excel Data A/S (**)

768

Execon Informatik A/S

p 49 191

346

34,6

13,4

29,1

1,2

2008

40,8

30,3

4,1

1,5

FLC Danmark ApS

q 132 74

561

3,6

3,8

14,5

2,1

07/08

26,7

25,8

0,6

0,5

Forsikringens Datacenter K/S (*)

p 75 265

425

18,5

9,2

32,6

1,1

2008

255,2

215,3

22,8

0,0

223

195

FortConsult A/S Freeway Holding ApS (**) Front-data Danmark A/S (**) frontAvenue A/S Fujitsu Services A/S (*)

137

574

15,8

8,5

15,0

0,8

2008

20,8

17,9

1,0

3,6

2008

100,0

105,0

12,2

22,9

q 205 182

292

07/08

50,0

40,0

1,0

2,9

745

1,8

4,0

11,9

0,9

2008

23,1

22,7

0,7

1,9

997

-19,2

-5,5

-6,4

1,3

07/08

196,6

243,5

-7,4

35,7

153

157 112

Fujitsu Technology Solutions A/S (*)

q 219 191

775

-39,4

0,8

1,6

6,0

07/08

620,6

1.024,7

7,0

23,2

104

Fullrate A/S

p 93 127

467

98,8

3,4

4,1

2,1

2008

180,9

91,0

2,6

1,0

GateHouse A/S

q 216 85

767

-14,7

8,5

12,6

0,7

07/08

60,9

71,4

3,7

7,4

459

34,4

7,4

12,0

1,3

2008

73,8

54,9

3,4

6,2

Gavdi A/S

Gemalto Danmark A/S

q 153 94

620

-4,9

3,4

8,5

3,2

2008

113,0

118,8

2,5

2,3

Global Connect A/S

p 47

341

29,5

19,6

5,5

2,6

2008

368,0

284,0

39,7

47,0

142

102

Globeteam A/S

q 303 260

1119

-2,4

-12,3

-56,1

0,0

2008

67,5

69,1

-6,3

0,3

GN Netcom A/S

q 268 267

894

-28,8

-9,9

-7,7

3,4

2008

1.209,3

1.697,9

-162,7

-73,2

353

301

Google Denmark ApS

q 55

358

57,8

7,2

15,4

1,7

2008

43,4

27,5

2,4

1,3

Groupcare Holding A/S

q 265 81

883

-10,2

3,9

7,1

0,4

2008

22,2

24,8

0,4

2,2

Guava A/S (*) Hasselblad A/S

122

07/08

269,9

81,4

-37,8

8,3

193

273

915

-25,8

-17,6

-16,8

3,9

2008

290,6

391,9

-36,5

12,0

Hewlett-Packard ApS (*)

q 163 155

641

-6,1

2,1

5,8

6,3

07/08

3.127,3

3.329,7

97,7

50,6

499

508

HI3G Denmark ApS

p 206 216

747

19,4

-28,2

-12,2

2,4

2008

1.466,1

1.227,9

-611,4

-791,8

621

581

HiQ København A/S

p 80 145

442

14,8

7,9

24,1

1,4

2008

63,3

55,1

3,9

4,0

Hitachi Data Systems A/S

p 187 243

699

-2,3

2,0

1,8

3,3

07/08

119,4

122,2

3,5

Humac A/S

q 183 166

I/S Bredbånd Nord IBM Danmark A/S (*)

691

21,6

-1,4

-8,3

2,2

07/08

277,6

228,2

-3,6

-4,7

124

365

109,3

13,4

8,6

1,4

2008

61,5

29,4

6,0

4,0

253

2008

8.805,4

8.122,6

-329,1

-130,5

4.740

4.321

IBS Danmark A/S

p 200 250

729

8,6

1,7

3,4

1,4

2008

109,2

100,6

-2,6

1,7

IDC Nordic A/S

q 155 144

623

-9,5

6,2

12,2

2,0

07/08

46,9

51,8

2,0

2,2

IF IT Services A/S

p 66 141

398

35,2

1,3

8,2

32,1

2008

739,1

546,8

3,0

9,8

2008

65,0

60,0

1,0

0,2

IFS Danmark A/S (**) Ikon Office Solutions A/S

q 278 210

943

-14,3

-5,2

-14,1

1,8

07/08

317,6

370,6

-13,1

7,5

180

187

Implement A/S

252

55,4

19,8

28,5

1,4

07/08

166,7

107,3

37,6

29,5

118

Implement System Impact A/S

241

22,2

20,2

39,0

1,8

07/08

38,3

31,4

6,0

5,0

Incase ApS

220

776

-5,1

1,1

2,8

2,0

2008

33,8

35,6

0,0

0,6

Infineon Technologies Denmark A/S

p 139 235

578

27,6

2,3

9,2

1,2

07/08

197,6

154,8

3,1

2,3

160

146

Infocare Service A/S

p 181 186

688

13,8

5,5

10,4

0,6

2008

157,3

138,2

8,4

6,6

244

209

Infor Global Solutions Denmark ApS (*)

279

07/08

80,9

27,0

7,1

0,1

Ingram Micro ApS (*)

202

2008

29,8

27,8

1,6

5,8

Initto A/S (*)

p 42

326

40,4

4,9

13,9

4,7

2008

47,0

33,5

1,6

0,3

Integra Consult A/S

p 258 285

862

10,9

-1,7

-3,8

1,1

07/08

30,9

27,8

-1,0

-1,3

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

142

computerworld top 100 september 2009

SPE250909142 142

03-09-2009 13:16:46

Effektivitetsgrad

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

1,0

2,3

2008

39,1

37,4

-1,3

0,4

07/08

175,0

225,0

1,2

-2,2

Ansatte året før

Afkastningsgrad

0,5

Ansatte

Overskudsgrad

4,8

Resultat året før, mio. kr.

Vækst i omsætning, pct.

724

Omsætning, mio. kr.

Sovereign-score

p 196 240

Inter-Data Silkeborg A/S (**)

Regnskabsår

Placering 2008

Intelligroup Nordic A/S

Placering 2009

Virksomhed

Interim Competence A/S

p 28

290

48,2

3,9

23,7

5,6

2008

88,8

59,9

2,3

2,2

Intermec Technologies A/S

p 152 232

617

3,7

2,2

2,7

5,7

2008

45,4

43,8

1,2

1,3

Interxion Danmark ApS (*)

2008

66,5

42,1

20,2

26,2

521

12,1

11,0

28,5

0,9

2008

33,6

29,9

2,8

-0,9

0,7

07/08

132,6

115,0

1,6

2,4

188

171

6,7

07/08

60,5

39,5

1,5

1,7

2008

189,5

163,7

14,4

-8,2

164

146

2008

127,3

92,4

17,4

15,6

2008

43,6

40,4

-0,6

-1,1

1,1

2008

40,5

37,1

0,5

-2,1

2,2

5,1

07/08

96,1

79,5

0,3

-0,8

14,9

24,8

1,0

2008

32,1

24,9

4,0

2,3

-4,8

-7,7

1,0

2008

262,1

280,4

-10,1

-8,4

261

294

-9,2

8,0

6,8

1,2

07/08

256,5

282,3

16,7

12,3

211

231

366

35,4

7,1

12,5

2,2

2008

50,5

37,3

3,6

0,4

570

5,4

7,5

18,9

1,2

07/08

33,9

32,1

1,8

2,6

653

13,1

0,3

0,7

3,0

2008

722,5

638,5

1,8

-0,1

244

240

IntraNote A/S

p 114 289

IO Interactive A/S

p 244 274

831

15,3

0,7

1,8

IPTeams - International Project Teams A/S

q 57

362

53,2

3,1

9,1

IT Gruppen A/S

p 83 293

445

15,8

10,4

26,0

1,2

IT Practice A/S

q 12

205

37,8

17,6

33,8

2,1

IT Quality A/S

q 250 248

845

7,9

-1,9

-9,4

1,4

Itella Information A/S

p 210 301

759

9,2

2,2

4,5

Iteo A/S (*)

p 128 272

552

20,8

0,8

Itera ApS

p 69 176

404

29,0

J. H. Schultz Holding A/S

p 293 300

1009

-6,5

JAI A/S

p 192 239

716

Jay.net A/S

p 59

JCD A/S

q 135 94

JN Data A/S

p 167 266

Jobindex A/S

q 23

300

Jubii A/S

274

18,6

35,5

38,6

1,4

2008

118,2

99,7

33,8

29,3

1081

-24,6

-73,4

-289,2

1,3

2008

34,3

45,6

-25,6

-23,7

Kathrine Holding A/S

p 246 269

835

-35,6

-5,0

-2,3

7,0

2008

90,8

141,1

-21,9

-18,3

Key2know A/S

q 207 62

751

-14,9

7,1

13,7

0,9

2008

37,7

44,3

1,6

3,3

KMD A/S

p 156 232

Knowledge Cube A/S

625

7,6

5,6

11,7

1,2

2008

3.475,6

3.230,9

143,5

151,0

3.027

2.879

202

87,2

19,3

35,6

1,6

2008

36,0

19,2

5,4

6,4

Kommuneinformation A/S (*)

q 202 158

741

-33,9

11,4

9,5

1,0

2008

42,5

64,3

5,9

3,2

Komplex it ApS

q 63

394

20,0

4,5

9,6

6,9

2008

144,8

120,6

4,9

4,4

Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S

p 209 247

754

-2,2

1,4

4,7

1,7

08/09

442,1

452,0

7,1

7,6

257

266

Kontron Technology A/S

q 94

470

-7,6

9,0

16,6

5,2

2008

130,8

141,5

10,5

13,7

KVH Europe A/S

p 35

311

11,9

9,3

31,3

4,9

2008

98,1

87,6

7,2

2,8

799

-36,4

8,2

7,7

0,9

07/08

95,5

150,2

-12,1

17,0

102

106

804

-25,3

9,1

7,1

0,9

2008

47,1

63,1

4,9

7,4

2008

101,8

68,2

12,9

7,8

229

Lawson Software Danmark A/S LBI Denmark A/S

q 234 199

Lebara ApS (*) Lenovo (Danmark) ApS (**)

07/08

600,0

540,0

7,1

2,5

Lessor A/S

p 87 207

453

26,2

14,4

13,0

1,0

2008

69,5

55,1

8,2

3,2

Locus A/S

p 208 312

753

15,0

1,6

1,8

1,1

2008

33,6

29,2

2,1

-5,0

Logica Danmark A/S

q 213 187

765

0,3

3,7

6,3

1,1

2008

810,1

808,1

23,9

46,5

732

736

Logimatic Software A/S

q 14

219

51,9

24,2

34,4

1,6

07/08

81,4

53,6

17,8

12,0

Mach ApS

p 52 117

351

2,4

44,2

22,2

2,6

2008

403,5

394,2

159,8

146,0

154

178

Maconomy A/S

q 264 246

879

3,6

0,5

0,7

1,0

2008

231,3

223,2

0,2

1,1

224

216

Magnus Informatik A/S

q 285 224

966

-0,8

-0,1

-0,2

0,9

2008

53,9

54,3

0,5

3,2

March IT A/S

q 174 151

674

35,6

0,1

0,3

1,4

2008

57,5

42,4

0,0

1,2

Mark Information Holding A/S

q 253 114

851

-7,8

3,0

3,4

1,1

2008

54,7

59,3

0,3

3,3

Mermaid Technology A/S

p 214 296

766

94,5

-23,5

-30,9

1,3

2008

61,7

31,7

-14,7

0,0

Microsoft Danmark ApS (*)

p 55

358

10,4

17,4

20,5

2,2

07/08

781,1

707,3

109,8

51,3

360

347

Microsoft Development Center Copenhagen ApS (*) q 240 129

812

-34,7

7,1

1,2

1,3

07/08

699,1

1.070,3

152,1

424,2

525

555

Mikro Værkstedet A/S (*)

p 143 171

588

12,4

6,6

12,3

1,1

07/08

65,2

58,0

3,3

2,7

Milestone Systems A/S

q 229 87

799

42,4

-0,6

0,8

2008

125,2

87,9

-3,0

6,2

151

100

MindKey Software A/S (*)

2008

80,2

28,6

10,8

1,0

160

162

34,9

20,0

44,9

2,4

07/08

35,5

26,3

5,2

1,9

Minerva Danmark A/S

Mjølner Informatics A/S (*)

p 70 148

410

31,2

13,4

40,8

0,8

2008

58,9

44,9

6,0

2,7

Mondo A/S

q 304 285

1122

1,0

-66,2

-63,7

0,3

2008

101,9

101,0

-75,0

-78,1

301

325

Multidata A/S

p 31

296

12,5

16,6

54,0

1,9

2008

557,4

495,3

67,6

58,6

300

236

546

2,8

4,8

16,6

2,0

2008

172,0

167,3

2,5

10,7

NCR Danmark A/S

125

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909143 143

143

03-09-2009 13:16:51

Sovereign-score

Vækst i omsætning, pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Effektivitetsgrad

Regnskabsår

Omsætning, mio. kr.

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

Resultat året før, mio. kr.

Ansatte

Ansatte året før

NeoProcess A/S

p 16 128

236

59,2

16,3

36,5

1,5

07/08

46,4

29,2

5,9

1,7

NetApp Denmark ApS

q 116 104

530

20,5

7,5

1,3

2,0

07/08

25,3

21,0

1,3

3,4

Netcompany A/S

q 32

299

14,2

31,7

74,4

1,4

2008

204,7

179,3

50,4

50,7

152

125 240

Virksomhed

Netdesign A/S (*) Netic A/S Netip A/S (**) Netop Solutions A/S (*)

Placering 2009

Placering 2008

alfabetisk totalliste

162

2008

1.053,2

631,9

10,2

19,3

500

229

51,7

12,2

26,1

2,5

2008

20,0

13,2

1,7

0,6

07/08

50,0

45,0

4,5

311

2008

92,1

85,3

-48,7

-31,7

138

Netpeople A/S

p 120 153

535

10,7

5,8

27,2

1,2

2008

35,2

31,8

1,4

3,2

Nianet A/S

p 170 212

660

49,9

-15,1

-9,8

2,8

2008

187,6

125,2

-29,8

-13,7

NNIT A/S

p 74 105

422

19,8

11,0

23,1

1,2

2008

1.395,9

1.165,0

133,2

116,5

1.169

995

Nokia Danmark A/S

q 148 145

596

-8,4

4,1

17,0

2,2

2008

3.071,0

3.354,1

97,1

103,1

1.379

1.331

Nordic Processor ApS

p 45 111

337

3,4

15,4

59,5

2,3

2008

595,2

575,7

73,5

31,7

261

252

2008

24,3

13,3

6,3

-0,5

769

-1,8

-1,0

4,2

2008

82,9

84,4

-1,6

1,9

Nordija A/S (*) NORDUnet A/S (*)

q 218 160

Norriq Danmark A/S (**)

2008

220,0

200,0

3,4

0,2

175

115

Norriq Netpartner A/S (**)

136

2008

70,0

102,6

-30,6

2,1

Norsoft A/S Novell Danmark A/S (*)

p 186 223

696

1,4

-0,1

-0,3

12,3

07/08

282,6

278,7

-2,2

-12,5

459

13,8

12,2

3,5

2,7

07/08

21,9

19,2

3,4

3,8

12 60

NRG Scandinavia A/S

q 204 178

742

9,5

0,0

2,0

07/08

136,1

124,3

0,4

2,5

NTI Cadcenter A/S (*)

q 123 54

539

-3,6

8,2

22,5

1,7

2008

161,3

167,4

10,9

14,5

Nworks A/S

q 295 109

1022

0,5

-8,0

-17,8

1,0

2008

41,8

41,6

-0,3

3,3

Oberthur Technologies Denmark A/S (*)

q 256 171

858

-2,4

-17,0

-46,8

5,2

2008

595,2

610,0

-102,0

-3,7

115

117

Océ-Danmark A/S

p 147 169

595

1,6

4,4

11,5

2,0

07/08

180,6

177,7

5,1

7,0

OFS Fitel Denmark ApS

q 266 190

886

-4,5

-8,0

-11,1

2,2

2008

397,5

416,3

-26,4

15,4

181

175

07/08

75,0

110,0

-3,5

1,8

347

17,6

16,1

25,2

1,5

2008

94,2

80,1

10,3

12,4

270 270

902

-3,2

0,1

1,2

07/08

281,0

290,4

4,5

4,4

239

243

OKI Systems (Danmark) A/S (**) Omada A/S (*) Oracle Danmark ApS (*)

q 51

Organisator A/S

p 112 262

508

13,0

4,5

13,9

1,8

2008

179,9

159,2

6,1

2,0

101

PA Consulting Group A/S

q 60

375

7,1

15,4

29,0

1,8

2008

453,0

422,8

66,0

63,2

249

233

PBS A/S

p 22

265

12,6

24,8

25,3

3,3

2008

2.411,9

2.141,5

391,2

225,8

741

754

07/08

450,0

400,0

4,5

3,0

PC-Ware Danmark A/S (**)

PCSYS A/S

p 145 263

590

32,8

1,6

7,1

1,3

07/08

42,4

31,9

0,4

0,0

Pentia A/S

q 198 119

727

14,4

3,3

7,2

0,8

07/08

24,2

21,1

0,6

0,8

Phase One A/S

q 235 31

805

-34,4

1,9

4,0

1,9

2008

191,2

291,6

4,2

48,1

102

112

Platon A/S

p 115 119

523

27,2

5,1

14,6

1,1

2008

166,0

130,5

4,9

3,4

150

120

Polycom (Denmark) ApS

q 302 252

1103

-24,0

-10,2

-5,0

0,8

2008

124,9

164,4

-20,6

-3,3

149

159

Prevas A/S

110

503

35,0

6,4

19,4

0,9

2008

74,3

55,0

3,7

2,7

Proact Systems A/S (*)

102

495

48,1

1,7

3,3

2008

74,6

50,4

1,2

2,6

20 62

ProActive A/S (*)

q 71

415

15,9

17,7

32,1

1,0

2008

77,4

66,7

9,9

8,4

Prodata Consult A/S

q 18

245

14,2

8,0

45,5

7,3

2008

204,2

178,8

11,5

9,7

Prolog Development Center A/S

q 252 219

849

-2,4

3,7

5,0

0,9

07/08

50,4

51,7

1,3

2,1

-4,8

2008

200,0

150,0

2,8

PØ Data A/S (*)

101

74,0

12,4

53,5

7,4

2008

29,7

17,1

2,8

1,8

QualiWare ApS

154

622

35,0

1,1

1,7

1,5

2008

20,1

14,9

0,3

-0,6

Proshop ApS (**)

RackPeople ApS

458

67,6

3,1

11,4

1,6

2008

22,5

13,4

0,9

0,4

Rambøll Informatik A/S

q 277 174

938

-4,3

0,2

0,6

1,0

2008

179,3

187,3

2,3

11,8

178

175

Rambøll Management Consulting A/S (*)

p 168 199

659

11,2

6,2

11,3

0,9

2008

284,3

255,6

13,3

14,9

311

294

Readsoft A/S

p 109 150

502

17,9

6,5

7,5

1,7

2008

26,0

22,1

1,3

RedPrairie A/S (Alta)

344

67,7

6,8

7,9

3,4

2008

44,5

26,6

0,9

-12,9

Resultmaker A/S

276

936

19,0

-11,7

-9,8

0,7

07/08

20,1

16,9

-1,9

-3,5

RFS Denmark A/S (*)

p 306 308

1182

-89,4

-48,5

-12,3

0,4

2008

23,9

225,3

-15,2

-83,1

150

Rohde & Schwarz Danmark A/S

q 195 100

720

-3,0

0,6

1,2

4,7

07/08

156,0

160,8

1,6

5,2

Rosenmeier Electronics A/S (*)

q 158 117

628

-7,6

1,9

6,7

7,6

07/08

675,7

731,6

8,4

12,7

Rovsing A/S

p 298 309

1049

5,4

-41,1

-61,0

0,9

07/08

46,6

44,2

-15,8

-8,5

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

144

computerworld top 100 september 2009

SPE250909144 144

03-09-2009 13:16:55

SAS Institute A/S (*)

Vækst i omsætning, pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Effektivitetsgrad

Regnskabsår

Omsætning, mio. kr.

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

Resultat året før, mio. kr.

Ansatte

Ansatte året før

SAP Danmark A/S (*)

Sovereign-score

Sagem Denmark A/S (**)

Placering 2008

RTX Telecom A/S

p 244 316

831

15,8

-8,4

-6,7

1,2

07/08

250,3

216,1

-25,7

-47,3

205

232

2008

200,0

180,0

27,3

9,3

100

200

14,6

18,4

33,8

6,8

2008

1.140,5

994,8

163,6

116,3

168

163

Placering 2009

Virksomhed

p 10

201

2008

514,0

481,0

28,5

21,4

296

287

976

-0,3

-5,2

-8,9

1,1

2008

131,5

131,9

-9,6

-2,1

121

130

14,6

-7,8

-13,6

0,9

07/08

122,2

106,7

-7,1

2,4

139

144

30,2

24,0

27,3

1,4

2008

54,2

41,6

10,5

11,1

7,9

10,7

1,0

07/08

25,0

25,2

1,5

0,3

27 65

Saxotech A/S

q 288 213

Scanjour A/S

q 275 225

928

Schantz Data A/S

q 25

280

Schilling A/S

p 188 298

700

-0,8

Scientific-Atlanta Denmark ApS (**) Scott/tiger A/S Scriptor Technology A/S (**) SEC Datacom A/S (**)

07/08

150,0

160,0

23,3

12,1

315

41,1

9,3

26,2

1,6

2008

21,0

14,9

1,5

0,9

2008

45,0

42,2

3,8

5,8

164

07/08

160,0

163,9

2,9

2,7

Secunia ApS (*)

p 34

309

17,2

28,8

43,3

1,2

2008

43,0

36,7

8,9

7,7

Segmenta A/S

q 40

319

10,8

17,0

42,8

1,9

2008

85,2

76,9

10,8

8,9

2008

200,0

190,0

23,7

16,9

967

3,0

-0,2

-0,8

0,8

2008

118,3

114,9

-0,4

-1,0

145

145 1.145

Sennheiser Communications A/S (**)

ServiceGruppen for Dataudstyr A/S

p 286 306

Siemens A/S

p 99 133

Siemens Enterprise Communications A/S (*)

146

485

7,3

4,9

14,1

2,7

07/08

3.152,9

2.938,5

106,4

87,4

1.187

594

-15,9

6,0

16,8

2,3

07/08

149,9

178,3

6,9

8,2

Silkeborg Data A/S

p 280 304

948

3,1

-4,8

-1,4

1,0

2008

129,0

125,1

11,1

8,3

129

128

SimCorp A/S (*)

q 49

Sirius IT A/S Sitecore Corporation A/S

346

11,4

22,0

39,8

1,4

2008

1.301,9

1.169,0

232,2

290,8

949

771

134

567

5,4

13,9

13,4

1,0

2008

163,0

154,6

10,8

2,6

156

146

154

86,5

35,3

37,9

1,9

07/08

56,4

30,3

14,8

4,5

5,4

1,5

1,7

3,4

2008

1.084,8

1.029,6

11,3

16,8

316

293

Skandinavisk Data Center A/S

p 170 226

660

Sketenty Project A/S

q 223 213

777

6,3

1,6

6,0

1,0

07/08

77,6

73,0

1,1

1,9

Soft Design A/S

p 129 167

553

56,7

2,0

2,8

1,7

2008

42,9

27,4

0,8

0,3

SoftScan ApS

q 106 77

499

22,4

14,3

18,8

0,7

2008

71,1

58,1

5,8

6,0

108

Software AG Nordic A/S

q 45

337

6,1

19,1

24,1

2,8

2008

110,7

104,3

16,1

11,0

Software Innovation A/S

p 261 321

868

74,1

-16,6

-32,1

0,9

2008

79,9

45,9

-17,7

-59,3

114 50

Sogeti Danmark A/S

445

31,6

13,9

16,7

0,9

2008

45,6

34,7

5,5

2,8

Sonlinc A/S (*)

q 189 46

703

-6,6

8,3

17,1

0,9

2008

31,3

33,5

2,0

5,9

Spamfighter ApS

q 289 26

979

0,9

-9,6

-61,3

1,3

2008

47,5

47,1

-4,1

6,0

Speednames A/S (*)

07/08

44,6

88,2

13,7

4,5

Spring Consulting A/S (*)

2008

117,0

100,3

13,5

8,4

Sprintlink Denmark ApS

p 168 249

659

1,2

1,4

1,8

6,7

2008

26,6

26,3

0,3

-0,6

SteelSeries ApS

p 121 273

536

78,7

7,6

12,3

0,0

2008

92,1

51,5

6,3

-7,4

Steria A/S

p 98 175

482

16,5

8,1

11,7

1,4

2008

168,5

144,6

10,9

4,4

120

109

Stibo A/S

q 294 283

1016

-3,3

-23,1

-22,0

1,2

07/08

767,0

793,5

-158,9

1,6

647

650

Sun Microsystems Danmark A/S

p 224 228

778

-19,0

6,2

3,7

1,4

07/08

119,1

147,0

10,7

-5,1

07/08

536,1

765,0

-105,6

1,7

558

-12,8

10,6

19,9

1,7

07/08

51,5

59,1

3,9

3,6

Sunico A/S (*) Symantec Denmark ApS (*)

255

p 131 140

Symbol Technologies A/S

116

530

5,5

5,8

4,5

2008

40,9

38,8

1,9

0,9

Symfoni Software Danmark ApS

272

914

-11,6

0,1

0,4

1,3

2008

46,8

52,9

0,0

0,1

Systematic A/S

q 149 135

598

10,9

10,1

15,4

0,8

07/08

375,1

338,1

26,8

28,0

447

394

Saab Danmark A/S

p 269 317

896

12,6

-7,4

-7,9

1,1

2008

140,1

124,4

-14,5

-39,0

134

168

T-Systems Nordic IT Services A/S

q 305 295

1160

-12,1

-64,2

-109,6

0,8

2008

108,5

123,4

-72,7

-32,4

140

151

T-Systems Nordic TC Services A/S

q 201 198

739

-6,5

-0,1

-0,2

8,1

2008

162,8

174,2

-2,6

2,9

TAC A/S

q 225 188

782

2,4

1,7

4,4

1,2

2008

339,9

331,8

4,7

9,7

276

278

Targit A/S

p 178 184

680

23,7

2,1

7,5

0,9

2008

52,7

42,6

0,2

1,4

TDC A/S

p 96 115

476

-1,3

18,9

9,8

2,4

2008

38.819,0

39.321,0

2.751,0

8.167,0

16.193

17.787

TDC Hosting A/S

q 62

387

51,9

7,9

11,0

1,8

2008

257,3

169,4

15,0

28,0

145

Tech Data Denmark ApS

235

805

-14,2

-1,7

-16,5

22,4

08/09

1.502,4

1.752,0

-26,5

-39,9

205

67,3

15,9

46,2

1,7

2008

64,7

38,7

7,0

5,5

447

6,2

14,7

5,5

4,0

2008

6.384,0

6.012,0

1.263,0

371,0

1.618

1.379

2008

6.257,6

5.535,7

1.736

1.559

Telebilling A/S

p 12

Telenor A/S (*) Telia Danmark A/S (*)

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

computerworld top 100 september 2009

SPE250909145 145

145

03-09-2009 13:16:59

Placering 2009

Placering 2008

Sovereign-score

Vækst i omsætning, pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Effektivitetsgrad

Regnskabsår

Omsætning, mio. kr.

Omsætning året før, mio. kr.

Årets resultat, mio. kr.

Resultat året før, mio. kr.

Ansatte

Ansatte året før

alfabetisk totalliste

Telia Stofa A/S

q 88

457

10,1

10,8

10,0

2,3

2008

1.036,6

941,3

98,1

111,5

455

441

Tellabs Denmark A/S

p 194 237

719

-28,6

10,8

3,3

1,5

2008

142,0

198,7

44,5

33,8

129

Telmore A/S

p 65 236

397

11,9

3,9

18,0

9,4

2008

991,1

885,8

36,3

-31,7

105

Terma A/S

q 212 189

763

1,8

7,0

5,5

0,9

08/09

1.057,7

1.038,5

41,7

84,0

1.183

1.020

Texas Instruments Denmark A/S

p 129 204

553

-13,1

21,5

7,3

2,0

2008

202,1

232,5

58,2

-15,7

101

151

The Game Factory ApS

p 193 257

718

13,4

-23,4

-28,6

14,9

2008

164,1

144,7

-35,9

-41,9

615

11,8

5,0

3,7

1,7

07/08

1.253,3

1.121,1

21,5

45,3

761

698

876

12,4

-0,4

-1,6

1,0

07/08

171,6

152,7

-1,6

-0,3

179

151

Virksomhed

151

Thrane & Thrane A/S

Thy Data Administration A/S

q 263 229

TIA Technology A/S

173

52,5

26,1

27,3

2,4

2008

120,4

78,9

22,2

19,1

Tieto Denmark A/S

p 249 320

842

31,2

-10,0

-20,4

1,1

2008

341,8

260,5

-50,6

-166,9

316

307

Topsil Semiconductor Materials A/S (*) Traen A/S (*)

6 -

2008

289,4

193,2

45,9

34,9

140

282

956

24,2

-43,3

-34,8

0,7

07/08

152,1

122,5

-57,6

3,1

230

193

q 220 53

776

-12,2

5,6

11,5

1,0

07/08

30,5

34,7

1,5

4,7

Tre-For Bredbånd A/S

211

762

120,1

-219,6

-8,3

1,2

2008

39,7

18,0

-66,5

-59,9

Twins Consulting ApS

255

856

-17,7

-0,4

-3,3

2,6

2008

56,5

68,7

-0,4

0,0

537

1,3

17,1

40,2

0,9

07/08

76,0

75,1

10,1

10,0

Transvision A/S

Unik System Design A/S

q 122 98

Unisys A/S

p 279 297

947

-37,4

-2,6

-6,6

1,8

2008

98,3

157,1

-1,6

-26,2

Valtech A/S

q 124 63

545

4,1

13,9

24,6

1,0

2008

88,8

85,3

12,0

13,7

Visma Services Danmark A/S (*)

p 162 181

640

-5,4

16,1

25,4

0,6

2008

92,8

98,1

11,5

8,1

165

149

Wayport A/S

p 53 107

354

24,0

12,9

17,7

1,6

07/08

35,5

28,6

3,8

3,7

Wireless Factory ApS

q 243 112

824

-18,6

-2,8

-12,5

14,0

2008

69,9

85,8

-1,8

0,2

Wirtek A/S

q 307 303

1192

-20,3

-29,8

-79,8

0,3

2008

24,4

30,7

-7,9

-14,1

Xerox A/S (*)

p 185 208

694

-0,9

6,5

7,3

1,3

2008

260,2

262,4

17,1

32,7

203

201

YouSee A/S

p 28

290

14,3

19,3

15,3

3,8

2008

2.883,0

2.523,0

513,0

426,0

751

667

ZenIT Consult A/S

q 37

315

6,3

6,9

48,2

9,9

2008

149,2

140,3

7,6

8,4

Zepto Computers A/S

q 254 88

855

4,1

-9,9

-27,2

2,3

2008

175,1

168,2

-15,1

2,9

461

26,7

9,7

13,2

1,2

2008

34,0

26,8

1,6

2,1

839

-19,7

-0,8

-1,9

3,7

2008

551,2

686,6

-15,5

-7,1

151

156

Zitcom A/S Zyxel Communications A/S (*) Aage Hempel A/S (**) Aastra Telecom Denmark A/S

q 248 222

178

p 177 245

2008

60,0

48,6

7,2

3,3

676

3,7

1,3

2,1

3,3

2008

65,4

63,1

1,1

1,0

(*) Noter side 138 (**) Firmaet opnår ingen placering på listen, da omsætningen er estimeret af Computerworld.

Danmarks bedste it-virksomheder 146

computerworld top 100 september 2009

SPE250909146 146

03-09-2009 13:17:05

Danmarks vigtigste it-nyheder

direkte i din indbakke! Vil du være på forkant med it-Danmark og være først med nyhederne? Så kan du frit vælge mellem et eller flere af Computerworlds gratis nyhedsbreve.

Klik her og meld dig til.

Danmarks vigtigste it-nyheder

direkte i din indbakke! Vil du være på forkant med it-Danmark og være først med nyhederne? Så kan du frit vælge mellem et eller flere af Computerworlds gratis nyhedsbreve.

Klik her og meld dig til.