konkurs: solgt for en flad krone over en flaske rødvin   41
+LVWRULHQ RP VPHGMHQ En gang havde nÌsten alle landsbyer en smedje. Det var et rodet, beskidt sted, og nür smeden skulle bruge sin smedehammer, var den tit svÌr at finde. Han ledte pü overfyldte borde og i bunker med gammelt jern. Han vidste, hvor det meste var, men ingen andre kunne finde noget. Alt var en manuel proces, der tog lang tid. Senere dukkede fabrikkerne op. Her var de smarte, for de indsü hurtigt, at hvis de satte arbejdet og lagerbeholdningen i system, sü kunne de spare – og dermed tjene – mange penge. I dag har alt sin faste plads pü lageret – hver eneste lille skrue, bolt og ventil. Alle ved, hvor alt er, og kan arbejde effektivt med at producere. Sü let er det ikke for de virksomheder, der arbejder med viden, for viden er uhündgribelig, og kan ikke lÌgges pü hylder eller i kasser. Viden er spredt rundt i forskellige systemer, fil-drev og den enkeltes mailboks. Her er det nÌsten som at vÌre tilbage i landsbyens smedje. Nu er det ikke smedehammeren, som virksomhederne ikke kan finde, men den viden, medarbejderne har.
Den moderne virksomhed skal arbejde strategisk med viden, og ikke bruge for mange ressourcer pĂĽ at finde eller opfinde den dybe tallerken igen.
'HQ PRGHUQH YLUNVRPKHG VNDO DUEHMGH VWUDWHJLVN PHG YLGHQ RJ LNNH EUXJH IRU PDQJH UHVVRXUFHU Sn DW ÀQGH HOOHU RSÀQGH GHQ G\EH WDOOHUNHQ LJHQ Nu er du nüet til det sted i historien, hvor du kan stille dig selv et spørgsmül, før du gür videre: Er din virksomhed en smedje eller en fabrik? Hvis du som mange andre videnvirksomheder ofte mü lede lÌnge efter smedehammeren, kan du med fordel fortsÌtte din lÌsning.
De hürde facts om iBox: ¡ bygger pü nyeste .Net Microsoft-teknologi ¡ autoklassificerer filservere, Sharepoint m.v. ¡ sammenstiller automatisk relevant information pü tvÌrs af systemer ¡ integrerer med virksomhedens andre systemer
Alle kan søge – det svÌre er at finde. For at kunne arbejde effektivt med viden, og dermed skabe grundlag for en økonomisk gevinst, har ScanJour udviklet systemet iBox, der kan strukturere og finde al den viden, der er i virksomheden. Alle kan søge i databaser, dokumenter og pü nettet, og fü uoverskueligt mange resultater. Sü spilder man tiden, og gür samtidig glip af vÌrdifuld information. ScanJours iBox kortlÌgger automatisk alle de sammenhÌnge i virksomheden, som hver eneste information indgür i, og har derfor en meget høj ’findability’. Det giver en lykkelig slutning pü historien. For nür man hurtigt kan finde den viden, man har brug for, für man overskud til at udvikle, sÌlge og skabe mere vÌrdi til virksomheden og til virksomhedens kunder. Derfor er vores kunder – danske som internationale – glade for iBox. Og derfor tør vi godt sige: iBox – probably the best findability system in the world.
Computerworld Top 100  •  Nr. 21  •  24. september 2010
+YRUIRU GHW PDQ ÀQGHU  QGUHU GHW PDQ J¥U
Nr. 21  •  24. september 2010  •  Løssalg kr. 99,50
ledelse:
Her er fremtidens it-beslutningstager 
81
licensstyring:
Südan oplever kunderne dine licenser 
122
markedet:
Det er mørkt lidt endnu 
8
Danmarks bedste it-virksomheder
ring e s i l a i c e d sp r ĂĽ h n e b hed m X= o s n k e r d i i v v itert Y = eksp anmarks bedste X+Y = D
formlen for succes Høj ekspertise, specialisering – og et ubrydeligt Ìgteskab med Cisco. Den formel har sikret Conscia med Mogens Bransholm i spidsen førstepladsen i ürets Top 100-analyse.  14
LĂŚs mere om iBox og Information Management pĂĽ scanjour.dk/im
SPE2409101 1
13-09-2010 09:11:00
Professionel, effektiv og hele Danmarks
´0XOLJKHG HOOHU WUXVVHO"¾
!!
7$5*,7 7+,6
NOLN Vn KDU GX GLQ DQDO\VH PHG EXVLQHVV LQWHOOLJHQFH IUD 7$5*,7 +@U @M@KXRDQ NF FÄ— CXADQD HMC H UHQJRNLGDCRC@S@ LDC EÄ— JKHJ .OAXF Q@OONQSDQ NF CHRSQHATDQ CDL UH@ D L@HK DKKDQ VDARHSDR %Ä— SXCDKHFS NUDQAKHJ NUDQ CHM NF UHQJRNLGDCDMR ODQENQL@MBD +@C HMSDKKHFDMSD @FDMSDQ NUDQUÄ—FD CD UHFSHFRSD LÄ—KDOTMJSDQ %NQTCRD ENQ@MCQHMFDQ LDC 3 1&(3R O@SDMSDQDCD 2DMSHMDK SDJMNKNFH #DK UHCDM LDC GDKD NQF@MHR@SHNMDM OÄ— k@CRJÂ?QLD UH@ RSNQXAN@QCR %Ä— ENQQDSMHMFRHMCRHFS CHQDJSD OÄ— CHM H/GNMD DKKDQ H/@C MÄ—Q CDS O@RRDQ CHF
e-Boks er hovedsponsor for Caroline Wozniacki, fordi vi deler de samme vÌrdier. Professionel fordi vi i dag er 2,7 mio. danskeres digitale postboks pü nettet. Effektiv fordi vi i 2009 sparede miljøet for 2.200 ton papir, og brugerne for tid og
besvĂŚr med rudekuverter og ringbind. Og sĂĽ er vi ogsĂĽ hele Danmarks, idet alle danskere kan fĂĽ deres helt egen e-Boks. LĂŚs mere pĂĽ e-boks.dk 3 1&(3 2 q q VVV S@QFHS BNL q HMEN S@QFHS BNL
H %RNVB&:B7RS BDQQB [$ LQGG SPE2409102 2
09-09-2010 11:11:44
ee
e-Boks er hovedsponsor for Caroline Wozniacki, vi deler de samme vÌrdier. e-Boks er hovedsponsor for Caroline Wozniacki, fordi vifordi deler de samme vÌrdier. Professionel vi ierdag 2,7danskeres mio. danskeres digitale postboks pü nettet. Professionel fordi vifordi i dag 2,7er mio. digitale postboks pü nettet. Effektiv vi i 2009 sparede for 2.200 ton papir, og brugerne Effektiv fordi vifordi i 2009 sparede miljøetmiljøet for 2.200 ton papir, og brugerne for tidfor ogtid og besvÌr med rudekuverter og ringbind. er vi ogsü hele Danmarks, idet alle besvÌr med rudekuverter og ringbind. Og süOg er sü vi ogsü hele Danmarks, idet alle danskere fü deres helt egen e-Boks. LÌs mere pü e-boks.dk danskere kan fükan deres helt egen e-Boks. LÌs mere pü e-boks.dk
SPE2409103 3
09-09-2010 11:22:38
“Make it simple, make it work” Vi gør det enkelt at kommunikere
Videoovervågning
Business Video
Sikkerhed
Service & Drift
Netværk Outsourcing
Unified Communications Projektledelse
Vi tror på, at selv det mest teknisk komplicerede kan gøres enkelt og effektivt! Vores skræddersyede totalløsninger designes af kompetente og dedikerede ressourcer, der tæller de bredeste it-kompetencer med den højeste specialiserings- og certificeringsgrad. I dag hjælper vi ikke blot Top 100, men et bredt udsnit af Danmarks største virksomheder med at udvikle deres forretning. Er du også klar til at udnytte potentialet i din virksomhed?
Top100_10_finale.indd 1 SPE2409104 4
08-09-2010 14:58:56 08-09-2010 15:18:54
Indhold
xx
Danmarks bedste Conscia Ambitionen xxxxom at blive Danmarks bedste specialist i Cisco-løsninger viste sig at være helt rigtig. Nu er Conscia med Mogens Bransholm i direktørstolen simpelthen Danmarks bedste it-virksomhed.
xx
14 udsigt mørket holder ved
Vinderne Supersværvægt YouSee Sværvægt Microsoft Danmark Årets vækstkomet AT&T Global Network Services Danmark
8
It-branchen må vente endnu et par år på økonomisk opblomstring som i de ”gode tider”, vurderer IDC. Nogle firmaer er dog så nichefokuserede, at de ligefrem formår at leve fedt i krisetider.
Service Conscia Hardware Brother International (Danmark) Afsætning Dansk Computer Center
Licenser konflikten lurer
Software E-Boks
80
Licensjunglen er urimelig og uforståelig, mener kunderne. Det passer ikke, siger branchen.
indsigt mød fremtidens kunde
122
Spids ører, når økonomichefen eller digitaliseringschefen taler, for det er dem, som bestemmer, når det gælder fremtidens it-investeringer.
14 27 32 34 36 52 68 92 108 130 132
Årets vinder Top 100-listen Supersværvægteren Sværvægteren Vækstkometerne Service Hardware Afsætning Software Noter Alfabetisk totalliste
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE2409105 5
13-09-2010 13:30:20
Leder
Vind i den nye virkelighed
C
onscia løber med titlen ”Danmarks dygtigste itvirksomhed 2010”. Efter at have tilbragt 2008 og 2009 på andenpladsen i Computerworlds Top 100-analyse er tredje gang lykkens gang for Cisco-specialisterne fra Brøndby. Årets Top 100 afspejler på mange måder den økonomiske krise, som verdenssamfundet har gennemgået. Over halvdelen af de flere end 300 virksomheder, der indgår i analysen, har afleveret et bundlinjeresultat, der er ringere end foregående år. Det er altså i det klima, at Conscia har præsteret en vækst i omsætningen på over 40 procent og en forbedring af bundlinjen med mere end to millioner kroner. Conscias succes varsler samtidig en model for fremtidig vækst. Markedet for it-ydelser er blevet modent, og ifølge IDC er tiden kommet til, at virksomheder vender sig mod de lommer af vækst, der stadig vil eksistere – mod nicherne, mod specialiseringen. Den samlede altomfavnende kometvækst for branchen er der ganske enkelt ikke mere. Tiden, hvor it-branchen kunne vokse markant hurtigere end andre brancher, er ved at være ovre, og det er en ganske voldsom kulturel omvæltning, peger IDC-direktør Per Andersen på. For Conscia er det en tæt på perfekt storm af teknologiske trends og finansielt mådehold, der har båret resultaterne frem. Et stramt økonomisk klima har øget lysten gevaldigt hos de offentlige og private virksomheder til at få konsolideret og ryddet op i datacentrenes infra-
Computerworld Hørkær 18 2730 Herlev Abonnementsservice Har du problemer med leveringen af Computerworld, så kontakt os venligst på computerworld.dk/ abonnement Telefon Omstilling: 77 300 300 Fax Salg: 77 300 302 E-mail redaktionen@cw.dk annonce@cw.dk navnenyt@cw.dk
Top 100-redaktør Kristian Hansen (kh) Redigering/layout Niels Veileborg (-borg) Forsidefoto Torben Klint Redaktionsledelse Line Ørskov (loe), ansvarshavende chefredaktør Claus Johansen (cj), redaktionschef Kim Stensdal (kist), teknologiredaktør Dan Jensen (dje), erhvervs- og samfundsredaktør Redaktion Mikkel Andersen (man) Allan Bauer (bauer)
struktur og høste besparelser ad den vej. Der har været en eksplosiv stigning i mængden af data på netværket, og der er blevet sat turbo på unified communications-tankegangen. Favorable markedstrends kan imidlertid ikke stå alene gennem en økonomisk nedtur, og det er tvivlsomt, om resultatet på årets liste ville være hentet hjem uden netop Conscias insisterende specialisering i og fuldstændige dedikation til én leverandør. Der er intet, der tyder på, at et kommende opsving vil forløbe efter ’business as usual’-skabelonen for it-branchen. Og med en dansk offentlig sektor, som ventes at smække kassen i for investeringerne det kommende år, må rådet lyde: Hvad end du gør, så gør det fokuseret. I det nye konkurrencebillede vil det være de bedste kompetencer, specialisterne og nicheeksperterne – uanset virksomhedens størrelse – der vinder vækstkonkurrencen.
”
Over halvdelen af de flere end 300 virksomheder har afleveret et bundlinje- resultat, der er ringere end foregående år.
Nicolai Devantier (nd) Torben Daarbak (td) Mads Elkær (mel) Kenneth Hansen (kense) Jan Horsager (hors) Christian B. Jørgensen (cbj) Helle-Lise Ritzau Kaptain (ritz) Klaus Krabbe (kk) Merete Midtgaard (mm) Rune Pedersen (rp) Povl D. Rasmussen (pdr) Event og konferencer Maibritt Møller, event- og konferencemanager Annoncer print/online Peer Jensen, markedsdirektør Peter Borgquist, key account manager Marianne Friedmann,
Line Ørskov, chefredaktør
key account manager Anders Mehlbye, key account manager Michael Olsen, network manager
salgskoordinator Henriette Bluhme Pedersen, salgskoordinator Udgiver IDG Danmark A/S
Annoncer job/karriere Charlotte Jakobsen, team manager Cristina Jansen, account manager Claus Hvidkjær, account manager Heidi Chang Larsen, account manager Anja Lolk, account manager
Administrerende direktør Søren Queitsch
Annoncemateriale Kirsten Højrup, chefkoordinator Dorthe Pedersen,
Økonomidirektør Henrik Vig Kommerciel direktør Karsten Bundgaard Tryk: Datagraf Oplag: 10.800 ISSN 1604 3472 Eftertryk og kopiering helt eller delvist af artikler må kun finde sted med skriftlig tilladelse.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE2409106 6
13-09-2010 09:52:57
Spar 7,5 minut pr. time med et trådløSt headSet
Med trådløse Jabra headset kan du og dine kolleger bevæge jer frit omkring på kontoret - og stadig være i kontakt. Jabra Headset hjælper desuden til bedre ergonomi, så brugeren ikke bliver udsat for smerter i nakke og skuldre. Undersøgelser viser faktisk at den gennemsnitlige sparede tid ved at bruge et trådløst headset er 7,5 minut pr. time, når man taler i telefon. Udregn din produktivitet på www.jabra.dk/ROI eller kontakt din Jabra forhandler for mere information. På www.jabra.dk finder du vores forhandlere. Jabra PRO™ 9400 serien
Nyhed – nu i DUO version med 2 højttalere
Jabra headset er samtidig en fremtidssikret investering, da de er kompatible med alle førende Unified Communications løsninger.
JabRa® is a RegisteReD tRaDeMaRk Of gN NetCOM a/s www.JabRa.Dk
SPE2409107 7
07-09-2010 13:55:54
Der er mørkt It-virksomheder må vente endnu et par år, før vi ser økonomisk opblomstring som i de ”gode tider”, vurderer IDC. Nogle firmaer er dog så nichefokuserede, at de ligefrem formår at leve fedt i krisetider. Af Kristian Hansen
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE2409108 8
10-09-2010 17:25:14
l e
r
lidt endnu V
i betragter krisen som værende forbi. Det betyder ikke, at der er fantastiske økonomiske vilkår i verden, men på et tidspunkt, når ændringen er sket, og man ser på Krisen slutter, når man indstiller en lidt mere besværlig verden rent sig på de nye forretningsvilkår, forretningsmæssigt, må man indstille mener A.P. Møller-Mærsks topchef, Niels Smedegaard Andersig på de vilkår, og så er det ikke en sen ifølge Jyllands-Posten. krise længere. Sådan sagde A.P. Møller-Mærsks topchef, Niels Smedegaard Andersen, i marts 2010 til Jyllands-Posten. Og den tankegang bør danske it-virksomheder i store træk tage til sig. I
hvert fald konkluderer direktør Per Andersen fra IDC, at selvom markedet er i bedring, er det slet ikke oppe på niveau med tidligere. ”Hvis man havde forventet en relativ hurtig tilbagevenden til ”gode tider”, som vi har set efter tidligere kriser, bliver man skuffet. Markedet forbedrer sig kun langsomt,” siger direktøren. Per Andersen oplyser, at it-markedet i Danmark ser ud til at være faldet med 4,4 procent siden 2008. ”Selv i 2011 forventer vi kun en vækst på 2,6 procent. Vi kommer til at skrive 2012, inden markedet bare når op på det niveau, det havde i 2008,” vurderer han. Fordelt på segmenter i it-branchen ses i øjeblikket en relativt god forbedring i hardwaremarkederne, der faktisk har været hårdest ramt af nedgangen i 2009.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE2409109 9
10-09-2010 17:25:29
”I 2010 vil det stadig være sådan, at software- og it-servicemarkederne vokser med små positive vækstprocenter, mens hardwaremarkedet generelt ikke helt når op i nulvækst,” siger Per Andersen. Han vurderer, at både hardware-, software- og it-servicemarkederne i 2011 vil opleve positiv vækst i de små encifrede procenter. ”Og nogen voldsom forbedring i 2012 kan heller ikke forventes, men dog gradvist højere vækstprocenter,” vurderer Per Andersen.
Slut med komet-branchen Der er flere faktorer, der har indflydelse på den langsomme tilbagevenden til de gode tider, forklarer IDC-direktøren. Per Andersen peger på generelle økonomiske parametre, som fortsat usikkerhed i de globale og europæiske økonomier. De offentlige underskud i specielt de sydeuropæiske lande, banksektorens fortsatte ustabilitet − med Amagerbanken i spidsen − og de signaler, der stritter i øst og vest, om fremtidens økonomiske kurs fra diverse politiske partier. Han forklarer, at disse mere makroøkonomiske tendenser ikke hjælpes af, at it har sine egne udfordringer. ”Tiden er ved at være ovre, hvor man i it-branchen kunne vokse markant hurtigere end i andre brancher, og det er en ganske voldsom kulturel omvæltning,” siger Per Andersen. IDC’s prognoser for væksten i branchen de kommende 5-10 år viser, at branchen nu er ved at være ganske tæt på den generelle BNP-udvikling.
Store virksomheder skal være nichevirksomheder Nichevirksomheder vil fortsat have gode muligheder for at opleve højere vækstprocenter end gennemsnittet − med de rigtige produkter. ”Sådan har det altid været, om ikke andet så fordi små virksomheder har en relativt lille omsætning, der derfor netop har nemmere ved at vækste med for eksempel tocifrede procenter,” siger Per Andersen og peger på, at nichetendensen bliver endnu mere udpræget fremover. ”Et af de helt afgørende karaktertræk i et modent marked er netop, at det bliver vigtigt at identificere de lommer i markedet, der stadig vil være i høj vækst - for dem vil der nemlig stadig være masser af,” siger han. Per Andersen forklarer, at nichevirksomheder således vil være i en ganske god position til at identificere og forfølge sådanne mindre, men
”
hastigt voksende markedssegmenter. ”Men også for store virksomheder betyder det stadig mere modne marked, at vækststrategier kun kan forfølges med nichestrategier,” siger Per Andersen. Altså det samme: At identificere og forfølge de markedssegmenter, der er i høj vækst. ”Store virksomheder skal så måske være i stand til at forfølge en hel række af disse nichemarkeder, mens de samtidig holder fast i den etablerede masse af kunder på de store afsætningsområder,” siger Per Andersen. En konsekvens er, at de store virksomheder er nødt til at være langt mere agile eller fleksible for at kunne indrette sig tilstrækkelig hurtigt efter markedets bevægelse, forklarer Per Andersen. ”Og man kan således sige, at store it-virksomheder fremover skal være organiserede med en række nichevirksomheder inden i maven,” vurderer IDC-direktøren.
Tager man et kig på årets Top 100-vindere, springer to ting i øjnene. Nogle firmaer er så nichefokuserede, at de formår at vokse i krisetider. Andre lever ligefrem fedt.
De høster i krisetider Tager man et kig på årets Top 100-vindere, springer to ting i øjnene. Nogle firmaer er så nichefokuserede, at de formår at vokse i krisetider. Andre lever ligefrem fedt. Det lille Aalborg-firma Netic, der vinder prisen som årets konsulenthus, har fundet sin niche i specialiserede hosting- og driftopgaver. Porteføljen tæller nu projekter som NemID, Sundhedsdatanettet, digitaliser.dk og Medicin-kortet. Det kan ses på bundlinjen i det nordjyske.
Top 100-metoden Top 100-metoden måler fire nøgletal, hvor virksomhederne placeres i forhold til hinanden. Summen af hver virksomheds placeringer udgør selskabets sovereign-score, hvor laveste score altså udgør den bedste score (fire topplaceringer giver 4 x 1 = 4). Hvor effektiv? Effektivitetsgrad er lig omsætningen per ansat. Tallet indikerer, hvor meget hver enkelt ansat bidrager til virksomhedens omsætning. Det siger noget om effektiviteten. Hvor gode købmænd? Overskudsgrad er lig indtjeningen (resultat af primær drift) over for omsætningen. Tallet siger, hvor meget virksomheden skal omsætte for at generere det overskud, den har præsteret. Eller med andre ord: Hvor god er virksomheden til at udnytte markedet og produkterne? Hvor gode til at udnytte egne ressourcer? Afkastningsgrad er lig indtjeningen (resultat af primær drift) over for selskabets aktiver. Tallet udtrykker virksomhedens evne til at udnytte egne ressourcer eller aktiver. Hvor formstærk? Vækst er årets omsætning i forhold til året før. Omsætningsvæksten indikerer, hvilke virksomheder der er på vej frem, hvilke der står stille og hvilke, der taber terræn.
10
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091010 10
10-09-2010 17:25:35
VELKOMMEN
TIL FREMTIDEN Din organisation har styr på digitaliseringen i dag - men hvad med i morgen? Hos CSC tør vi godt spå om fremtiden. Det forventer vores visionære kunder. Gennem mere end et halvt århundrede har CSC været frontløber på nogle af de største it-projekter i verden - også i Danmark. Læs mere om vores syn på fremtiden her: www.csc.com/digitalisering www.csc.com/vision2020. Vil du vide mere om fremtiden så kontakt: Morten Jørgensen Salgsdirektør tlf.: 2923 5881 email: mjoergensen2@csc.com
%ODFNER[B$''B&203ZRUOGB),1$/ LQGG SPE24091011 11
$0 10-09-2010 11:32:12
”
Årets vinder, Conscia, har lagt sig tæt op af producenten Cisco og tilbyder højtspecialiserede ydelser, som kun få kan konkurrere med. En spændende historie ligger også gemt i årets hardwarevinder, Brother, der faktisk har bedst bundlinje i krisetider. Det er nemlig her, kunderne køber udstyr og tonere til ældre maskiner, frem for at investere i nye maskiner. Og overskuddet, ja, det ligger for printerleverandørerne i netop tilbehør. Så de ”høster” i krisetider, som Brother-direktør Niels Clausen udtrykker det. Men årets analyse viser også, at langt fra alle kommer blidt igennem krisen.
De ”høster” i krisetider, som Brother-direktør Niels Clausen udtrykker det. Men årets analyse viser også, at langt fra alle kommer blidt igennem krisen.
Metodens styrker og svagheder Sammenligning på tværs af branchen er essensen af Computerworlds Top 100-analyse. Metoden bliver jævnligt tjekket og justeret af regnskabseksperter. Sidste år af lektor Jørgen Ravn Elkjær fra Københavns Universitet og kontorchef Kristian Hjulsager fra Danmarks Statistik. Begge er forfattere til flere lærebøger i årsregnskabsanalyse, regnskabsvæsen og økonomistyring. Eksperterne fortalte i forbindelse med gennemgangen, hvad analysen med de fire måleparametre i form af effektivitetsgrad, afkastningsgrad, vækst i omsætning og overskudsgrad kan bruges til - og ikke kan bruges til: ”Set under ét udgør de fire nøgletal en effektiv måde at udpege de særligt bemærkelsesværdige virksomheder,” sagde lektor Jørgen Ravn Elkjær og understregede, at man skal læse tallene med en række forbehold. ”Regnskabsdata kan bruges til at kåre den bedste virksomhed som den, der har de bedste nøgletal, men der skal flere analyser til for at udpege for eksempel en samarbejdspartner,” sagde Jørgen Ravn Elkjær. Metoden siger altså ikke noget direkte om produkterne, kunderne eller hvilke samarbejdspartnere, virksomheden har.
Hvor effektiv? De fire nøgletal i analysen giver forskellige oplysninger om selskabet. Effektivitetsgrad gøres op som omsætningen per ansat. Af tallet kan man så at sige udlede, hvor meget hver enkelt ansat bidrager til virksomhedens omsætning. Telenetværksselskabet BT Denmark, der er tilknyttet BT Global Services med i alt 37.000 ansatte, har en omsætning i Danmark på lige omkring 26 millioner kroner per ansat og er dermed i årets analyse selskabet med den bedste effektivitetsgrad. Jørgen Ravn Elkjær forklarede, at effektivitetsgraden kan sammenlignes for virksomheder fra samme branche eller med samme måde at arbejde på. Tallet står derfor heller ikke alene.
Evnen til at udnytte egne ressourcer Et andet nøgletal i analysen er afkastningsgrad. Her er tale om forholdet mellem selskabets samlede aktiver – såsom bygninger, teknologier, videnressourcer og goodwill – og det overskud, som virksomheden har præsteret. Kort sagt fortæller afkastningsgraden noget om firmaets evne til at udnytte egne ressourcer og aktiver. Jørgen Ravn Elkjær fortalte, at afkastningsgraden er et af de ”klassiske og meget robuste nøgletal”. ”Det har den fordel, at sammenligning mellem virksomheder fra forskel12
lige brancher er mulig. Niveauerne skal dog tolkes med en vis forsigtighed, da blandt andet afskrivningsprincipper øver indflydelse på værdien af nøgletallet,” forklarede han. Blandt virksomhederne med den bedste afkastningsgrad i årets undersøgelse er softwarekategoriens andenplads, Secunia, der har en afkastningsgrad på 40,3 procent med aktiver for 39,4 millioner kroner og et overskud på 15,9 millioner kroner.
Købmandskab Det tredje nøgletal er overskudsgraden. Hvor god en købmand er virksomheden? Overskudsgraden måles som forholdet mellem omsætningen og indtjeningen. Her kommer man tæt på, hvor meget virksomheden skal omsætte for at genere det overskud, den har præsteret. Eller med andre ord: Hvor godt selskabet er til at udnytte markedet og produkterne? I årets analyse scorer selskabet e-Boks fine tal på dette mål. I øvrigt lå e-Boks her på andenpladsen sidste år, da selskabet vandt Top 100-titlen. E-Boks landede i år en overskudsgrad på 32,7 procent med en omsætning på 59,3 millioner kroner og et resultat af primær drift på 19,4 millioner kroner. Lektor Jørgen Ravn Elkjær kalder overskudsgraden ”et andet klassisk nøgletal”. ”Det er afgørende, at omsætningen skaber et tilstrækkeligt overskud,” sagde han sidste år.
Vækstkometen Det fører over i sidste og fjerde nøgletal: Vækst i omsætningen. Væksten måles naturligvis som vækst i omsætning i forhold til året før. Omsætningsvæksten siger noget om, hvem der er på vej frem, hvem der står stille, og hvem der går tilbage. I årets undersøgelse har den amerikanske telegigant AT&T den største vækst i omsætningen. Den landede på ikke mindre end 170 procent. Summen af et firmas placering på hvert af de fire målepunkter udgør selskabets såkaldte sovereignscore. Den bedst mulige sovereignscore er fire – i så fald har firmaet it-branchens bedste overskudsgrad, effektivitetsgrad, afkastningsgrad og vækst i omsætning – altså fire førstepladser. Årets magasin bringer en række lister sorteret efter scoren. Den første er Top 100-listen (side 27), der kort sagt er de 100 it-firmaer med Danmarks bedste regnskaber. Derudover bringes fire lister i kategorierne: Software, hardware, service og afsætning. Endelig findes tre andre lister: Hurtigst voksende, største fald i omsætning og endelig en alfabetisk totalliste med noter bagerst i magasinet. Redaktionen har bestræbt sig på at få it-virksomhederne placeret i de rigtige kategorier. Grænsen mellem, hvad der eksempelvis er et konsulenthus og en systemintegrator, er imidlertid flydende og afhænger meget af den enkelte persons opfattelse af markedet og vurdering. Som tommelfingerregel har redaktionen placeret selskabet efter, hvor størstedelen af dets omsætning stammer fra. Såfremt du mener, at Computerworld har overset selskaber eller placeret nogle forkert, hører vi gerne fra dig, så vi kan rette op på det i næste års udgave af Computerworld Top 100. Baggrunden for tabellerne i Top 100-magasinet er offentliggjorte regnskabstal indhentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
”
I årets undersøgelse har den amerikanske telegigant AT&T den største vækst i omsætningen. Den landede på ikke mindre end 170 procent.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091012 12
10-09-2010 17:25:38
Your IT securITY, our experTIse Dubex er den førende specialist på IT-sikkerhed – og en fleksibel samarbejdspartner. Vi tilbyder overvågning, drift og vedligeholdelse af sikkerhedssystemer samt support døgnet rundt. Vi benytter vores ekspertise og forretningsforståelse til at levere driftsikre løsninger og fleksible konsulentydelser. Vores kunder er danske og internationale organisationer og virksomheder – alle med fokus på IT-sikkerhed. Dubex hjælper med at skabe høj tilgængelighed, åbenhed og overblik. Vi sikrer vores kunders IT, så de kan bruge tiden på at drive deres forretning. Dubex er en 100 procent danskejet IT-sikkerhedsvirksomhed. Vi blev grundlagt i 1997 og ejes fortsat af stifterne. Vores ca. 50 medarbejdere er fordelt på vores kontorer i København og Århus. KØBENHAVN Dubex A/S Bådehavnsgade 46 2450 København SV
SPE24091013 13
ÅRHUS Dubex A/S Åbogade 15 8200 Århus N
Tlf. +45 3283 0430 Fax +45 3283 0431 www.dubex.dk
07-09-2010 13:49:01
Vinder Top 100 2010
g 14
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091014 14
13-09-2010 10:05:42
Conscia har med Mogens Bransholm i spidsen leveret fremragende resultater de seneste tre år. Det skyldes et kompromisløst og stålsat strategisk valg om at blive Danmarks bedste specialist i Ciscoløsninger.
Conscia har ramt guldåren
Af Kristian Hansen Fotos: Torben Klint m.fl.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091015 15
15
13-09-2010 10:06:02
Vinder Top 100 2010
ring af datacentre med optimering af strømforbrug og sikkerhed er den Cisco-guldåre, som Conscia rammer lige ned i. ”Når Cisco kommer med nye produkter, giver det lag på i vores omsætning,” forklarer Mogens Bransholm. ”Det mest karakteristiske ved vores tætte forhold til Cisco er, at vi kan mærke, når de forudsiger nogle trends,” uddyber han.
Video på nettet
S
å tilspørger jeg dig, Conscia, født i Hillerød og opvokset i Albertslund: Vil du have Cisco, født i San Francisco og opvokset i San José, som hos dig står, til din ægtehustru? “ “Ja.” “Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?” “Ja.” Formelt har de to it-virksomheder næppe været igennem ritualet, men der hersker ingen tvivl om, at den danske netværksleverandør har fundet sin fortrukne partner. Amerikanske Cisco er og bliver Conscias livsledsager på godt og på ondt. ”Vi siger nej til nogle forretninger, fordi vi går 100 procent med Cisco,” siger administrerende direktør Mogens Bransholm fra Conscia. Direktøren fortæller, at Conscia er dybt afhængig af Ciscos nye produkter og satsninger. For Cisco og Conscia kæmper ofte skulder ved skulder. Og kampen ser ud til at blive vundet, i hvert fald hvis målestokken er Conscias regnskabstal. I de finansielle kriseår 2008-2009, har selskabet forøget omsætningen fra knap 100 millioner kroner til 140 millioner kroner. Og indtjeningen er fulgt pænt med. Ifølge Mogens Bransholm sker det som en direkte følge af en række nye produkter, Cisco har lanceret til datacentre. Hele trenden med konsolide-
Nøgletal, Conscia A/S, mio. kr. 2008/09
2007/08
2006/07
2005/06
Omsætning
137,4
97,7
45,7
27,3
Resultat af primær drift
16,5
13,7
7,3
2,7
Resultat før skat
16,7
14,0
7,3
2,7
Resultat efter skat
12,4
10,5
5,5
2,0
Egenkapital
12,1
12,4
1,9
1,4
Antal ansatte
19
14
10
7
Om Conscia A/S Administrerende direktør: Mogens Bransholm Bestyrelsesformand: Claus Weye Hemdorff Antal ansatte: 19 Hjemsted: Brøndby
16
Ciscos produkter til fremtidens datacentre, som nedbryder siloer mellem servere, storage og netværk, er fundamentet for de løsninger, Conscia implementerer. ”Det optimale datacenter, konsolidering og en generel tendens mod en ensartet og centraliseret it-strategi er det, som vi går ind og understøtter med Ciscos produkter,” siger Mogens Bransholm om Conscias overordnede forretningsstrategi. Den enorme interesse for at se video på nettet drypper også i Conscias kasse. ”Vi understøtter, at disse levende billeder kan vises i topkvalitet, uden at den øvrige netværkstrafik påvirkes,” fortæller Mogens Bransholm. Igen udgør Cisco-produkter hardwaren. Kun hvis Cisco ikke har det rigtige produkt på hylden, vælger Conscia andre producenter. ”Forholdet til Cisco er et forretningsforhold, der bygger på gensidig benefit,” slår Mogens Bransholm fast og understreger i samme åndedrag, at han ser Cisco som den bedste partner. Conscia kaster sig dog ikke over alle Ciscos nye produkter. ”Vi tager dem kun ind, hvis vi vurderer, at vi kan blive bedst til at levere viden til produkterne i Danmark,” siger Mogens Bransholm, der oplyser, at selskabet netop har besluttet at lancere videokonference-produkter fra Cisco. En anden ting fra Cisco, som selskabet straks kastede sig over – ud over datacenter-produkterne – var produkterne fra Ciscos opkøb af Scientific Atlanta, som er førende på tv og video for bredbåndsselskaber og indholdsudbydere. Særligt Ciscos satsning på servermarkedet forventer Mogens Bransholm sig meget af. Han forklarer, at Ciscos serversatsning har medført, at Conscia har leveret Cisco-servere til Steria. Fremadrettet bliver området da også en af vækstmotorerne i Conscia, vurderer Mogens Bransholm. ”Vi vil levere Ciscos serverløsninger til Danmarks største virksomheder,” siger Mogens Bransholm.
High end til store brugere Conscias forretning bygger overordnet på tre ben; hardwaresalg, design/ implementering og support. Cisco-hardwaren udgør cirka 60-70 procent af selskabets omsætning, oplyser Mogens Bransholm. Resten er konsulent ydelser, der ligger en større avance på, fortæller direktøren. Kundemålgruppen er typisk nogle af de største virksomheder i landet. ”Vi plejer at sige, at vores kunder er kendetegnet ved at have komplekse netværk, at de er dybt afhængige af dem og ved, at de har egne netværksafdelinger og netværksfolk,” siger Mogens Bransholm. Som eksempler nævner han kommunerne, Danske Bank og Færøske Telecom. ”Færøske Telecom er meget afhængig af sit netværk,” siger Mogens Bransholm med henvisning til de geografiske forhold og kommunikationen med fastlandet. Ud over at fremtidens vækst skal komme fra mersalg til blandt andet eksisterende kunder af serverprodukter og ydelser, nævner direktøren det offentlige og Jylland som nye jagtmarkeder. ”Vi er blevet godkendt under SKI og mener, at vi har rigtig mange produkter og ydelser, der passer godt til kommunerne,” siger han.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091016 16
13-09-2010 10:00:44
Ka’ du regne den ud?
Prøv selv. Det er faktisk ikke særlig svært. Hvor høje er de årlige mødeomkostninger? Hvad vil det koste at etablere og vedligeholde et videokonferencesystem? En investering i ny mødeteknologi er logisk, hvis facit peger på, at din virksomhed kan spare tusindvis af kroner hvert år. Som verdens førende leverandør af telepresence og videokonferencer giver TANDBERG dig alle plusserne ved fysisk kommunikation, men trækker rejseud-
Rådgivning Sikkerhed Wireless Unified Communications
gifter og spildt arbejdstid fra det samlede regnestykke. Det betyder møder af høj kvalitet til lave omkostninger. Så glem alt om dårlig opløsning og udfald på skærmen. TANDBERG’s telepresence er som at være der selv.
Ring på 44 88 29 00, så hjælper vi dig med at regne færdigt.
eam
netteam.dk tandberg.dk
Netteam A/S . Vassingerød Bygade 3 . 3540 Lynge . 44 88 29 00 Nordager 22, 1. sal . 6000 Kolding . 79 21 29 00
SPE24091017 17
Ne
netteam.dk
07-09-2010 14:03:07
Vinder Top 100 2010
Det er en ordentlig bamse af en brud, som Conscia har sagt ja til. Her et kig ud over Ciscos San José campus, bygning 1 til 19.
Det samme gælder Jylland, der i nogen grad også er et uopdyrket marked for selskaber – i hvert fald med rum for vækst. Til gengæld er et udlandseventyr ganske enkelt uinteressant lige nu. Direktøren forklarer, at mange af Conscias kunder i dag har hovedsæde i Danmark, men filialer i udlandet. ”Vores kundemålgruppe tager it-beslutninger i Danmark,” siger Mogens Bransholm. Og sådan vil det også være i fremtiden. Men måske snakken om Conscia en dag når udlandet. Ifølge direktøren kommer nye danske kunder i hvert fald til, fordi de har hørt om selskabets teknikere. ”De bliver ofte anbefalet, og så får vi forespørgsler den vej rundt,” siger Mogens Bransholm. Netop det gode forhold til kunderne er altafgørende for Conscia, forklarer direktøren. Han tror ikke på, at der findes faste formler for, hvordan man i praksis oversætter flosklen om at ”være tæt på kunden”. 18
”Jeg tror kun, man kan gøre det via kulturen i virksomheden. Altså lade det gennemsyre alt, hvad man gør, at kunden kommer først,” siger han. ”Som netværksvirksomhed ligger det da også dybt i alle, at hvis en kunde ringer om et problem, så er det virkelig et problem. Vi ved, hvor forfærdeligt det er, når noget går ned. Derfor kaster vi også alt, vi har, ind på at løse problemet – i døgndrift, indtil det er løst,” siger Mogens Bransholm.
8.000 bærbare hos Danske Bank Hos Danske Bank har man netop valgt Conscia, fordi selskabet ud over unified communications, borderless med videre har valgt at specialisere sig inden for datacenter-teknologier. Således har Conscia opbygget et datacenter-setup på Ciscos teknologi til banken. Centret lagrer BI-data og
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091018 18
13-09-2010 10:00:55
© Disney
Få de nyeste film serveret på sofaen Med YouSee Plus kan du leje de nyeste film med din fjernbetjening. Og filmene, de afleverer sig selv efter 24 timer. Bestil YouSee Plus nu og få 30 film på 30 dage med i prisen. Se flere plusser og bestil på youseeplus.dk 80 80 40 40 - TDC Butik - FONA Elgiganten - Expert
YouSee Plus
89,-
inkl. 30 film på 30 dage
pr. md.
Pris i 6 mdr. v/BS 534 kr.
Tilbuddet gælder fra 30/8 til 5/12-10 og forudsætter YouSee Clear (kabel-tv). Pris er inkl. oprettelse, YouSee Boks og programkort. Filmene skal ses inden for de første 30 dage og forudsætter, at boksen har internetadgang. Der er 6 mdr. binding.
Ann. Plus_Cinema A4.indd 1 SPE24091019 19
07/09/10 15.04 08-09-2010 10:17:56
Vinder Top 100 2010
”
eksempelvis voice recording med videre, forklarer first vice president Tom Søderholm fra Danske Bank. Samtidig har Conscia til bankens 8.000 bærbare pc’er produceret et trådløst setup, der First vice president Tom Søderholm, Danske Bank bruges i både ind- og udland og består af cirka 500 accesspunkter. Det tæller også en såkaldt gæsteportal, hvor eksterne konsulenter og andre på besøg hos banken på sikker vis kan hente data fra deres organisationer. “Vi stiller høje krav og er ret hysteriske med sikkerheden,” siger Tom Søderholm og fortæller, at Conscias opgaver for banken ligger inden for “vitale områder”. Tom Søderholm oplever, at Conscia altid stiller med kvalificerede folk, der ikke vil oversælge løsninger, men forstår kundens ståsted og behov. “De forstår at balancere de opgaver, vi står over for,” siger Tom Søderholm og forklarer, at man ikke får kastet overflødig sikkerhed i hovedet, men omvendt bliver udfordret på en række områder af selskabets medarbejdere. Andre Conscia-kunder tæller Lyngby-Taarbæk Kommune, Toms Chokoladefabrik, Folketinget og Eniro. De har brugt Conscias ekspertise inden for netværksopbygning og -design. Eniro, der driver en af Danmarks mest besøgte hjemmesider, krak.dk, bruger Conscia til at levere de netværkskomponenter, der kører krak.dk. Conscia leverer både hardware og service til Eniro, herunder routere, drift, support og vejledning om opsætning af netværket.
De forstår at balancere de opgaver, vi står over for
Cisco certificerer Conscia Netop viden og ekspertise er Conscias berettigelse. Conscia er da også afledt af det latinske ord for videndeling. Selskabet har otte konsulenter med den højest mulige Cisco-certificering (CCIE). Desuden er Conscia ”Cisco-guldpartner” og er af Cisco anerkendt som ”Trusted Technical Advisor”. Mogens Bransholm, der i øvrigt selv har en fortid som direktør i Cisco, har tidligere vurderet, at Conscia nok er den virksomhed i Danmark – for ikke at sige i Europa – som har den største procentdel af medarbejdere, der har et sådant certifikat. Fokus på certificeringen er noget, som gør Conscia attraktiv for virksomheder, der gerne vil have højtuddannede spidskompetencer, når der er et problem, ingen andre kan løse. ”Vores medarbejderes viden er det, vi lever af, da vi konkurrerer på kompetencer,” siger Mogens Bransholm, der ikke finder det lettere at finde kvalificerede it-arbejdskraft i krisetider. ”Dem, vi bruger, er senior-netværksspecialister med mange år på bagen. De vil altid kunne finde arbejde,” fortæller Mogens Bransholm.
Teknologien flytter sig Hos Cisco glæder den danske direktør, Niels Münster-Hansen, sig over Conscias fremgang. ”Vi forsøger hele tiden at ramme markedstransformationerne. Og nu smelter storage, servere og netværk sammen i de store datacentre, hvor vi vil være med,” siger han og forklarer, at kunderne forventer fleksibel adgang til datatjenester, høj oppetid til relativt lave omkostninger, hvilket vil kendetegne fremtidens datacenter-cloud-løsninger. Samtidig flytter teknologien sig og muliggør mere og mere. Niels Münster-Hansen forklarer, at Cisco for 10 år siden ingen telefoniløsninger havde. Men vupti: med IP-telefoniens indtog blev man førende. ”På den måde forsøger vi at følge med udviklingen og skabe nye forretningsområder, som også Conscia og andre partnere skaber forretning ud af,” siger direktøren. 20
Om Mogens Bransholm Administrerende direktør og partner, Conscia A/S, fra marts 2008 Bestyrelsesmedlem, SmartShare Systems, 2008 Administrerende direktør, Cisco Systems Danmark, 2005 til februar 2008 Regional Sales manager, Cisco Systems, december 1998 til marts 2005 Regionschef, WM-data BFC, 1992 - 1998 Uddannelse: Stanford University Graduate School of Business, Stanford Executive Program, 2007 Handelshøjskolen i Århus, HD, A, 1987 – 1991 EDB Skolen, Datamatiker, 1988
I fremtiden vil især video blive omdrejningspunktet for udviklingen, vurderer Cisco-direktøren. ”Askeskyen viste også, hvem der måtte droppe møder og hvem, der havde videokonferencer. Ligesom når man kan nå otte videomøder på en dag men kun ét ved at rejse, så bliver man otte gange mere effektiv,
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091020 20
13-09-2010 10:01:08
og det kan ændre den måde, internationale virksomheder kan drive deres forretning på,” siger direktøren.
På godt og ondt Teleanalytiker og rådgiver Torben Rune er stødt på Conscia ved flere lejligheder og har et udmærket indtryk af selskabets leverancer og produkter. Og man kan da næsten heller ikke sige Conscia uden at sige Cisco. ”Men hvem er egentlig ikke gift med Cisco?” spørger Torben Rune med et grin. Teleanalytikeren henviser til, at Cisco er en af de helt store spillere, som er svær at komme udenom. ”Alle har en eller anden relation til Cisco og en til to andre producenter,” siger Torben Rune. Dog forklarer han om Conscias ekstremt tætte forhold til Cisco, at der både er fordele og ulemper i samarbejdet for Conscia. Ulempen er, at man står med håret i postkassen, hvis producenten klokker i det. ”Man står i en pokkers kattepine, hvis ens producents produkter giver problemer eller bliver betragtet skidt,” siger Torben Rune og drager sammenligninger til bilforhandlere, der måtte rive sig i håret, da Toyota måtte trække mange biler tilbage fra markedet på grund af mistanke om defekte bremser.
Fordelen ved det tætte samarbejde ligger for Conscia i det faktum, at leverandørerne i høj grad konkurrerer på spidskompetencer over for kunderne. ”Producenter som Cisco gør meget for at holde forhandlerne på et meget højt niveau. De har både certificeringsordninger og alle mulige andre støtteforanstaltninger for deres forhandlere,” siger Torben Rune. Den vej rundt sikrer Conscia sig et løbende kompetenceløft. Faktisk kommer krigen om de bedste medarbejdere og kompetencer i sidste ende kunderne til gode, mener rådgiveren. ”Kampen om det højeste kompetenceniveau hos leverandøren ser vi som rådgivere som Telenanalytiker Torben Rune et meget kraftigt gode,” siger han. Konsekvensen er nemlig, at kunderne kan stille høje krav. For hardwaren er jo ens. ”Cisco-bokse er ens, uanset hvor du får dem knaldet over disken. Forskel-
”
Men hvem er egentlig ikke gift med Cisco?
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091021 21
21
13-09-2010 10:01:12
Vinder Top 100 2010
len ligger altså i, at nogle leverandører er bedre trænede og har kompetencer på højere niveauer,” siger Torben Rune. Nogle kunder kan selv matche leverandørerne og dermed selv stå for implementering. ”Men der er også mange, der ikke kan. Og de er afhængige af, at forhandleren har et højt nok niveau,” siger Torben Rune. Det samme er kunder med egne netværksafdelinger, der har behov for højtspecialiseret hjælp en gang imellem.
Cyklus og mekanismer Torben Rune uddyber de mekanismer og den cyklus, der typisk gør sig gældende i trekanten mellem producent, leverandør og kunde. Udgangspunktet er, at leverandørerne i høj grad konkurrerer på kompetencer. Derudover er der den sammenhæng, at den rabat, som leverandøren får af producenten, afhænger af, hvad leverandøren omsætter for. Store forhandlere får bedre indkøbspriser, forklarer Torben Rune. ”Det mærker slutkunderne bare ikke i forhold til prissætningen, fordi ideen fra producenternes side er, at de store forhandlere kan vedligeholde et højt kompetenceniveau. Og dermed også sende medarbejdere på kurser med videre,” siger Torben Rune. Kunderne får derimod det ud Telenanalytiker Torben Rune af ordningen, at når leverandørerne har medarbejdere, der er certificerede på et vist niveau, så kan man også stille bestemte krav til den pågældende forhandler, forklarer rådgiveren. Ciscos danske direktør, Niels Münster-Hansen, forklarer, at selskabets model faktisk slet ikke bygger på, hvor meget partnerne køber af udstyr. Honoreringen sker i stedet efter, hvor meget partneren dygtiggør sig, oplyser han. ”Vi har valgt en anden model med den begrundelse, at det ikke giver merværdi til slutkunden, at en partner har solgt meget eller lidt. Det gør derimod, hvor dygtige de er,” siger han. Niels Münster-Hansen forstår udmærket logikken bag den anden model, hvor producenten maksimerer sit salg, men det er dog kun set fra producentens synsvinkel. Men Cisco har altså igennem flere år satset på en model, der bygger på direkte kompetenceopbygning hos partneren – hvilket i sidste ende er det, som giver værdi for kunden, mener han.
”
Cisco-bokse er ens, uanset hvor du får dem knaldet over disken.
Valget af én platform Det faktum, at de færreste kunder har specialiserede spidskompetencer på disse områder, trækker imod en klar tendens: Valget af én platform. ”Udfordringen i dag ude i it-afdelingerne er, at man ikke ønsker at uddanne de ansatte i alt for mange forskellige platforme. Og når man så har en platform, hvor hele metoden og værktøjet er det samme, er det uendeligt meget nemmere at have én platform i stedet for at splitte det op mange forskellige stumper,” siger Torben Rune. Kunderne har i første omgang mulighed for at vælge på mange producenthylder, når det gælder netværksudstyr og routere, forklarer Torben Rune. ”Hvis du så også skal køre noget IP-telefoni, skrumper det lidt ind,” siger Torben Rune. Og hver gang en kunde sætter en ny komponent mere på, falder antallet af mulige producenter, ”Jeg ville godt kunne strikke et netværk sammen med tilstrækkeligt mange komponenter, så det til sidst kun kunne leveres af Cisco. Og måske også et netværk, der kun kunne leveres af HP,” siger Torben Rune. 22
Et dyk i arkivet Fra Computerworld.dk
Publiceret d. 1. maj 2003 kl. 13.10:
Erfarne Cisco-folk etablerer konkurrent Fire erfarne ansatte er brudt ud af netværksfirmaet Axcess, der har tidligere Merkantildata-chef Stig Abildsø i spidsen. Han tager dog situationen roligt. ”Vi er gået i fred og ro. Men det er da klart, at der har været nogle ringe i vandet omkring de to partnere i Axcess. Og så har vi valgt at sige, at det var det rigtige tidspunkt at starte selv på,” siger medstifter af Conscia, Brian Luplau.
Publiceret d. 14. juli 2004 kl. 7.50:
Eks-ansatte frikendt for at stjæle netkunder Byretten har frikendt de fire ejere af netværksfirmaet Conscia for at handle illoyalt mod deres tidligere arbejdsgiver, Axcess. De fire brød sidste år ud af Axcess, som efterfølgende krævede 400.000 kroner i erstatning, blandt andet fordi der blev taget kontakt til tidligere kunder. ”Vi er glade for, at dommen faldt ud til vores fordel, for den har været undervejs i lang tid og svævet som en sort sky over hovedet på os. Nu kan vi igen fokusere på det, som vi er dygtige til, og vi håber, at Axcess har det på samme måde,” siger Christian Hjortgaard fra Conscia.
Publiceret d. 10. november 2004 kl. 16.30:
Udbrydere skaber overskud i første forsøg De fire netværksfolk, der sidste år brød ud af Axcess og stiftede konkurrenten Conscia, har skabt et mindre overskud i deres første regnskabsår. De forventer væsentlig vækst i det kommende år. ”For regnskabsåret 2004/2005 forventes en vækst på cirka 100 procent i omsætningen samt et stærkt forbedret overskud,” skriver Conscia i en pressemeddelelse efter en omsætning på ni millioner og et overskud på 400.000 kroner.
Publiceret d. 26. september 2006 kl. 8.30:
Conscia vil nuppe kunder fra Ciscos guldpartnere Conscia, der blev stiftet af fire udbrydere fra Axcess, fortsætter fremgangen. “Vi vokser 40 procent i år og tager markedsandele fra de store Cisco-guldpartnere,” siger Christian Hjortgaard, partner i Conscia. ”Målsætningen er at gå i dybden snarere end i bredden, og vi har ikke en investor bag os, der siger, at vi skal være 150 ansatte i løbet af de næste 18 måneder,” siger Christian Hjortgaard.
Publiceret d. 13. februar 2008 kl. 9.45:
Entreprenør-drømme trækker i afgående Cisco-chef Interview: “Jeg vil gerne være selvstændig og arbejde et sted med store vækstplaner,” siger Mogens Bransholm, der forlader en topstilling hos Cisco til fordel for et direktørjob hos Conscia “Vi erkender, at vi har visse ledelsesmæssige begrænsninger, og jeg synes, det er fantastisk, at det er lykkedes at få Mogens Bransholm om bord,” siger Christians Hjortgaard, der er partner i Conscia.
Publiceret d. 24. september 2009 kl. 15.18:
Conscia er certificeret til vækst I Conscias lokaler sidder administrerende direktør Mogens Bransholm sammen med nogle af landets skarpeste Cisco-eksperter. Selskabet kan fremvise en vækst i omsætningen på 114 procent “Vi er meget opmærksomme på efteruddannelse til vores medarbejdere. Det er simpelthen afgørende, hvis vi skal kunne følge med på alle områder inden for netværksudvikling,” siger Mogens Bransholm.
Jo højere grad af kompleksitet, desto mindre er feltet af producenter, opsummerer han. Derfor vælger kunderne sjældent en bestemt platform fra starten. Det sker hen ad vejen.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091022 22
13-09-2010 10:01:17
Vi præsenterer APC’s nye, interaktive energibesparende Smart-UPS Energibesparelser:
Takket være en patentanmeldt “grøn” tilstand opnår systemet en effektivitet på næsten 99%, hvilket reducerer varmetabet og udgifterne til strøm.
Intuitivt alfanumerisk display:
Få detaljerede og hurtige informationer om UPS-systemet og strømforsyningen - herunder status, fejlsøgningslog o.lign. i valgbare menuer - alt efter model og på op til fem sprog.
Konfigurerbart interface:
Opsæt og kontroller de vigtigste UPS-parametre og -funktioner ved hjælp af intuitive navigationstaster. På rack/tower-konvertible modeller kan displayet drejes 90 grader, så det bliver lettere at se.
Hvis du vil have ægte driftssikkerhed indvendigt, bør der stå APC udvendigt.
APC Legendary Reliability™
Hvad får du, når du kombinerer 25 års Legendary Reliability™ med den seneste UPS-teknologi? Vi lancerer den nye APC Smart-UPS™-serie af interaktive, intuitive og energibesparende UPS’er, der er designet til at beskytte kritisk server- og netværksudstyr mod strømsvigt og nedetid.
Ny APC Smart-UPS: Smartere, lettere og grønnere Takket være millioner af dollars investeret i forskning kan APC med stolthed påstå, at kun den nye Smart-UPS er udstyret med den enestående funktion til forudsigelse af batteriets levetid, så du ved, præcis hvilken måned og hvilket år batteriet skal udskiftes. Præcis temperaturkompenseret opladning forlænger batteriets levetid; enestående strømmålerfunktion overvåger energiforbruget; og en patentanmeldt “grøn” tilstand booster online-effektiviteten med op til 99 procent, så du sparer udgifterne til strøm. Desuden giver den interaktive LCD detaljerede oplysninger om status, konfiguration og diagnosticering - noget, som tidligere kun var muligt med software. Når udgifterne betyder noget, og ydelsen er af afgørende betydning, skal du insistere på en mere intelligent og mere intuitiv APC Smart-UPS. Mere end nogensinde før er navnet udvendigt garant for driftssikkerheden indvendigt: APC Smart-UPS.
Kun APC tilbyder de teknologisk mest avancerede og brugervenlige funktioner og garanterer den driftssikkerhed, du skal bruge for at kunne beskytte dine kritiske data og dit udstyr. Hold øje med APC-mærket udvendigt for at sikre, at Legendary Reliability findes indvendigt.
Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS og få chancen for, at vinde en iPad™! Gå ind på www.apc.com/promo Adgangskode 80882t • Ring på 70 27 01 58 • Fax 70 27 01 59 ©2010 Schneider Electric, alle rettigheder ejes af Schneider Electric. Schneider Electric og APC er ejet af Schneider Electric eller dets associerede selskaber i USA eller andre lande. Alle andre varemærker ejes af deres respektive ejere. e-mail: esupport@apc.com • APC Danmark - Silicon Allé 1, 6000 Kolding • 998-2158_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.
ComputerWorld_DK_80882t.indd 1
SPE24091023 23
2010-09-07 10:38:48
07-09-2010 12:25:05
Vinder Top 100 2010
”Det med at vælge en platform opstår ligesom først, når man har valgt nogle komponenter. Altså har foretaget de første investeringer i udstyr. For derefter begynder man jo ikke at skifte hele sin Cisco- eller hele sin HP-installation ud med en anden,” siger Torben Rune. Det samme gør sig gældende, når en stor koncern har anskaffet sig flere komponenter til koncernens hovedkvarter. Så vil selskabet typisk også finde samme producent til dets filialer rundt om i Danmark og udlandet, forklarer Torben Rune.
Danmark er et lille land Conscia fylder ikke meget i forhold til den globale it-gigant Cisco med omkring 65.000 ansatte i hele verden. ”Det gør hele Danmark eller TDC for den sags skyld heller ikke,” siger Torben Rune, der påpeger, at vi har noget andet i Danmark. ”Vi har en evne til at tage nye produkter ind og få dem til at virke. Blandt andet fordi vi er gode til engelsk,” siger Torben Rune. Han forklarer, at eksempelvis i Frankrig har Cisco store problemer, fordi sproget og selve tankegangen ligger meget langt fra den måde, man arbejder på andre steder. ”Til gengæld ligger den lige i øjet i Danmark. Vi oversætter jo ikke begreber i modsætning til Tyskland. Her i landet hedder det jo en router,” siger han. Analytikeren forklarer, at hele adaptionen af nye teknologier gør os synlige i forhold til den amerikanske it-gigant. ”Cisco betragter i mange henseender de her små lande som spydspidser. Så vi får de nyeste produkter – de mest nyudviklede og fremadrettede produkter først. Så på den måde bliver vi alligevel lidt synlige i det store billede,” siger Torben Rune. ”Jeg ser tydeligt, at Cisco prøver nye produkter af i Danmark. Så indretter man markedsføringen, prissætningen, forhandlerniveau og uddannelses-niveau efter, hvordan det går,” siger rådgiveren. Ciscos danske direktør, Niels Münster-Hansen, vil ikke ind på, om man ligefrem bruger Danmark som testland af nye produkter, men forklarer, at Danmark helt klart er førende, når det handler om at tage nye Ciscos danske direktør, Niels Münster-Hansen produkter og teknologier til sig inden for netværk og telefoni. ”Når det gælder IP-telefoni, som startede for alvor for omkring 10 år siden, var Danmark meget hurtig i forhold til resten af verden til at tage det til sig,” siger han.
”
Når det gælder IP-telefoni, var Danmark meget hurtig i forhold til resten af verden til at tage det til sig.
Conscias styrke er strategien Analytiker Brian Troelsen fra IDC har også fulgt Conscia. Han er ikke i tvivl om baggrunden for Conscias udvikling. ”Conscia er teknisk stærke. De holder sig inden for deres kernekompetencer. Dem breder de sig ikke ud over,” siger analytikeren. Fordelen ved den strategi er helt klart, at de ved, hvad de gør. Ulempen er, at de bliver afhængige af Cisco, forklarer Brian Troelsen. ”Det er klart, at der er nogle risici forbundet med strategien, hvis Cisco laver nogle fejl. Eller konkurrenter kommer med noget meget bedre, så man bliver nødt til at skifte. Men omvendt skal man jo også vælge en klar strategi,” siger Brian Troelsen. Han pointerer i samme åndedrag, at Conscias vækst på 40 millioner kroner i et kriseår er imponerende – og også udviklingen: Fra nul i 2003 til nu knap 140 millioner kroner i omsætning. 24
Ciscos danske direktør, Niels Münster-Hansen forklarer, at selskabets model faktisk slet ikke bygger på, hvor meget partnerne køber af udstyr. Honoreringen sker i stedet efter, hvor meget partneren dygtiggør sig, oplyser han.
”Det må man tage hatten af for,” siger Brian Troelsen. Dog hører det med til historien, at selskabet opererer på et fornuftigt marked i krisetider, forklarer IDC-analytikeren. ”Unified communications og lignende produkter handler nemlig i høj grad om besparelser, hvilket som bekendt er fint i krisetider,” siger Brian Troelsen. Fremadrettet er der også lyse tider for de it-virksomheder, der opererer i dette it-segment, vurderer IDC. ”Vi forudser en vækst på området. Det vil ikke være på hardware, men nytilkøb af nye funktionaliteter til eksisterende løsninger,” siger Brian Troelsen. Her gør det sig gældende – ligesom på andre områder – at det ofte er lettere at sælge til eksisterende kunder, understreger Brian Troelsen. Et område kommer dog til at stå i stampe det kommende år. Den offentlige sektor har nemlig været en smule foran det private marked, når det gælder investeringer i netværk, videokonferencer og IP-telefoni, fortæller Brian Troelsen. ”Men det vil stoppe i 2010 som følge af det generelle fokus på omkostninger i den offentlige sektor,” vurderer IDC-analytikeren Det offentlige, som Conscia ellers har som erklæret vækstområde, sænker altså farten. Alligevel har Conscia gode kort på hånden, vurderer Brian Troelsen. Det vil nemlig ikke så meget være prisen, der bliver afgørende for de kunder, der trods alt fortsat vil investere – men i høj grad kvalitet og kompetencer, der kommer i fokus. Ser man på regnskabstallene de seneste år, tyder meget på, at Conscia huser nok kompetencer i de nye lokaler i Brøndby til at vinde nye slag. Efter en andenplads i 2009 og en sejr hevet væk af den nu fængslede Stein Bagger og IT Factory i 2008 kan Conscia nu løfte Top 100-trofæet. En sejr, som Mogens Bransholm allerede sidste år stilede efter. Således lød de sidste linjer af sidste års portræt af virksomheden: ”Han (Mogens Bransholm, red.) er sikker på, at Conscia også vil klare sig fornuftigt til næste års Top 100, og håber at vinde hovedkategorien som årets bedste it-virksomhed.”
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091024 24
13-09-2010 10:01:22
7HERE 4HE )NTERNET ,IVES
0/7%2 /. )NTERXION ER EN FÐRENDE LEVERANDÐR AF OPERATÐRNEUTRAL COLOCATION OG DATACENTERTJENESTER MED OVER KUNDER I DATACENTRE I EUROP¾ISKE LANDE )NTERXIONS UNIFORME OG ENERGIEFFEKTIVE DATACENTERDESIGN TILBYDER KUNDER HÐJ SIKKERHED OG OPPETID TIL DERES FORRETNINGSKRITISKE APPLIKATIONER -ED FORBINDELSER LEVERET AF INTERNET OG NETV¾RKSOPERATÐRER SAMT EUROP¾ISKE INTERNET EXCHANGES HAR )NTERXION SKABT INDHOLDS OG FORBINDELSESKNUDEPUNKTER SOM FREMMER V¾KSTEN AF NETV¾RK MELLEM KUNDER MED F¾LLES INTERESSER
#OLOCATION \ #ONNECTIVITY \ -ANAGED 3ERVICES 4LF WWW INTERXION DK E MAIL 3ALES$+ INTERXION COM !MSTERDAM o "RUXELLES o $UBLIN o $ÔSSELDORF o &RANKFURT o (ILVERSUM o +ÐBENHAVN o ,ONDON o -ADRID o 0ARIS o 3TOCKHOLM o 7IEN o :ÔRICH
SPE24091025 25
08-09-2010 13:45:52
VELKOMMEN i 800 KVM DRIFTCENTER !! HOSTING DRIFT NETVÆRK TELEFONI
Tlf 33366300
SPE24091026 26
07-09-2010 13:56:40
De 100 bedste
Sådan findes Sovereignscoren Computerworld kårer Danmarks dygtigste it-selskaber på baggrund af it-virksomhedernes placering i disciplinerne vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad og effektivitet. Placeringerne danner grundlag for Sovereignscoren. Jo lavere, jo bedre. Læs mere om metoden på side 6-10. Der uddeles Sovereigns til nummer et på Top 100-listen samt til vinderne i kategorierne Sværvægt, Supersværvægt, Hardware, Software, Service og Afsætning.
Vækst i omsætning
Placering vækst i omsætning
Overskudsgrad
Placering overskudsgrad
Afkastningsgrad
Placering afkastningsgrad
Effektivitetsgrad
Placering effektivitetsgrad
1
2
Conscia A/S
86
40,7
12
12
43
31,9
15
7,23
16
Leverandør af netværks-, sikkerheds- og IP-telefoniløsninger.
2
1
E-Boks A/S
112
14
44
32,7
1
21,8
43
5,39
24
Udbyder postboks på nettet, hvor man kan modtage og opbevare post fra private og offentlige virksomheder.
3
15
Netic A/S
118
58,2
7
11,6
44
32,7
13
3,17
54
Rådgivning og implementering inden for Unix og Linux, netværk, sikkerhed, it-arkitektur og drift.
4
174 BT Denmark ApS
133
-1,1
112
30,1
3
31,8
17
26,2
1
Tilbyder tele- og it-tjenester på selskabets eget IP-netværk.
5
11
Knowledge Cube A/S
134
80,3
2
13,9
32
32,2
14
1,91
86
It-konsulentfirma der leverer ydelser inden for rådgivning, udvikling og projektledelse.
Interxion Danmark ApS
139
29,6
13
21,5
16
9
85
5,39
25
International leverandør af hosting i datacenter. Derudover installation, overvågning og remote backup/restore.
Placering 2009
Placering 2010
Sovereignscore
[Sovereign: suveræn, ophøjet, regent, størst, overlegen, dominerende, bedst, effektiv. Også betegnelse for international handelsmønt]
6
-
Virksomhed
Forretningsområde
7
28
YouSee A/S
142
12,3
49
21,2
17
23,6
38
4,05
38
Leverandør af tv-signaler og bredbåndstjenester.
8
34
Secunia ApS
152
50,4
10
24,5
11
40,3
4
1,41
127
Producent af it-sikkerhedstjenester.
9
290 Spamfighter ApS
165
25,1
17
13,8
33
38,1
5
1,65
110
Producent af anti-spamfiltre.
170
9,5
59
17,7
23
26,6
29
2,78
59
Implementer forretningssoftware hos primært store, producerende virksomheder.
171
67,3
5
8,6
72
38,1
6
1,88
88
Leverandør af business intelligence-software.
10 11
5
Minerva Danmark A/S
178 Targit A/S -
Mind4iT ApS
176
14,6
39
5,5
93
22,6
40
20,5
4
Konsulenthus, der tilbyder udvikling, projektledelse, , systemarkitektur, test og test-management m.m.
13
81
E-Nettet A/S
187
25,7
16
13,6
35
7
107
5,06
29
Udvikler og driver it-systemer til bl.a. ejendomsmæglere og boligadvokater.
14
78
Dansk Computer Center A/S
191
17,7
31
5,1
98
21,3
47
7,85
15
Distributør af hardware, storage-produkter og nødstrømsanlæg.
15
25
Schantz A/S
194
15,5
36
27,1
7
27,9
25
1,42
126
Leverer internetbaserede løsninger til pensions- og forsikringssektoren.
16
41
2C change A/S
197
14
45
10,5
48
26,6
30
2,24
74
Forhandler og implementerer produkter fra SAP.
17
55
Microsoft Danmark ApS
202
8,4
63
18,6
20
21,3
46
2,28
73
Leverandør af operativsystemer, kontorpakker, udviklingsplatforme og serverløsninger.
18
118 Brother International (Danmark) A/S
203
5,8
76
9,5
60
21,2
48
6,2
19
Salg af kontormaskiner.
19
32
Netcompany A/S
204
8,5
62
32,5
2
49,3
3
1,31
137
Udvikler administrative it-systemer, portaler og integrationsløsninger til store og mellemstore virksomheder.
20
81
Accenture A/S
209
10,9
55
12,4
38
19,7
52
2,62
64
Konsulenthus med fokus på teknologi og outsourcing.
21
55
Google Denmark ApS
212
22,4
20
10,1
55
22,1
42
1,83
95
Udvikler og tilbyder søgemaskine, software og tilknyttede tjenester.
Psion Teklogix Denmark (*)
213
-7,8
145
16,6
25
34,9
8
4,13
35
Leverandør af mobile computerløsninger til trådløs datafangst.
SAP Danmark A/S
218
-11
164
17
24
33,5
10
6,08
20
Leverandør af ERP-, SCM-, CRM-, PLM og SRM-software.
12
22
-
23
10
24
121 SteelSeries ApS
219
53,6
8
6,8
82
14,9
63
2,57
66
Udvikler og producerer udstyr til spilentusiaster.
25
227 EG Data Inform Hjørring A/S
230
6,5
71
29,9
5
63,7
1
1,21
153
Leverandør af it-løsninger til boligsektoren og læger.
cBrain A/S
240
20,7
24
25,5
9
25,6
31
1,09
176
Procesoptimering og forretningsudvikling samt udvikling af it-løsninger baseret på SOA, .Net, Java og XML.
26
-
27
67
Alcatel-Lucent Denmark A/S
241
1,7
96
8,2
76
17
58
11,91
11
Leverer kommunikationsløsninger til telebranchen.
28
75
Forsikringens Datacenter K/S
244
14,6
40
12,4
39
31,8
16
1,23
149
Udvikler og driver it-løsninger til forsikrings- og pensionsselskaber.
29
19
Implement Komplementar A/S
246
7,1
68
19,7
18
30,5
22
1,31
138
Udvikling og implementering af it-løsninger.
30
98
Steria A/S
250
26,9
15
10
56
18,4
56
1,45
123
Konsulenthus med fokus på systemløsninger og outsourcing.
(*) Noter side 130-131
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091027 27
27
14-09-2010 08:53:41
Vækst i omsætning
Placering vækst i omsætning
Overskudsgrad
Placering overskudsgrad
Afkastningsgrad
Placering afkastningsgrad
Effektivitetsgrad
Placering effektivitetsgrad
-
Sovereignscore
31
Placering 2009
Placering 2010
De 100 bedste
Schneider Electric Buildings Denmark A/S
253
16,7
33
10,4
50
19,3
54
1,5
116
Leverandør af it-løsninger til byggebranchen.
Virksomhed
Forretningsområde
32
74
SimCorp A/S (*)
256
3,2
89
22
15
34,1
9
1,29
143
Leverandør af software til den finansielle sektor og til erhvervsvirksomheders finansfunktioner.
33
49
NNIT A/S
256
13,4
48
12,4
40
24,4
36
1,33
132
Full-service it-konsulenthus, der leverer udvikling, implementering og drift af it-løsninger.
34
218 Epoka Group A/S
258
13,5
47
4,3
112
13,2
68
4,71
31
Køb og salg af nyere brugt it-udstyr.
35
131 CA Software A/S
271
-1,6
118
26,4
8
6,8
109
4,09
36
Leverandør af management-software.
36
61
Symantec Denmark ApS
273
7,3
67
9,9
57
17,2
57
1,84
92
Informationssikkerhed, software, hard- og software-applikationer og services.
37
16
NeoProcess A/S
273
20
25
8,8
69
24,7
35
1,27
144
It-understøttet procesoptimering og forretningssparring.
38
62
TDC Hosting A/S
275
10,9
54
9,5
59
13,1
69
1,84
93
Drift af alt fra en enkelt server til forretningskritiske applikationer.
39
133 Actebis Computer A/S
281
19
26
1,3
157
8,6
92
18,56
6
Broadline-distributør af it-produkter.
Elbek & Vejrup A/S
284
15,1
37
12,1
42
23,8
37
1,11
168
Udvikler løsninger til økonomi-, ressource- og sagsstyring.
40
-
41
12
IT Practice A/S
286
-12,6
167
19,2
19
62,1
2
1,76
98
Leverandør og integrator af it-løsninger.
42
20
Edlund A/S
294
-0,1
105
25,1
10
14,3
65
1,52
114
Udvikler software til forsikringsbranchen.
43
99
Siemens A/S
295
4
84
6,4
85
14,5
64
2,65
62
Leverandør af eletronik og elektroteknik.
44
282 Avanade Denmark A/S
295
77
3
5
103
13,1
70
1,48
119
Integration af enterpriseløsninger fra Microsoft.
45
161 Corena Danmark A/S
298
59,5
6
5,6
91
5,8
121
2,07
80
Leverandør af software til flybranchen.
46
18
301
-15,6
175
6,5
83
30,6
21
5,75
22
Freelancekonsulenthus inden for analyse, design, arkitektur og softwareudvikling.
47
158 Rosenmeier Electronics A/S
302
20,9
23
1,4
154
6,5
113
10,21
12
Distributør af hardware og produkter til trådløs telefoni, radio og tv.
48
187 Schilling A/S
303
18,8
27
12,6
37
16,4
60
1,06
179
Leverandør af ERP- og e-publishing-løsninger.
49
139 ADP Dealer Services Denmark ApS
304
6,5
72
17,7
22
21,4
44
1,13
166
Udvikler, markedsfører og supporterer it-løsninger til bilbranchen.
50
164 Byggeweb A/S
308
-2,6
123
23,1
12
31,7
18
1,2
155
Onlineværktøj til styring af aktiviteter i forbindelse med byggeri og drift.
Prodata Consult A/S
51
8
ChangeGroup ApS
309
-23,6
200
5,7
89
32,9
11
13,71
9
52
33
CDRator A/S
310
15,9
34
14,5
30
32,8
12
0,72
234
Udvikler it-løsninger til telekom, internet og andre serviceudbydere.
53
31
Multidata A/S
311
-4,8
134
12,7
36
22,5
41
1,76
100
Leverandør af løn- og personaleadministrative it-systemer.
54
86
Affecto Denmark A/S
317
11,2
53
7,7
80
13,7
67
1,48
117
Forhandler og implementerer forretningssoftware. Fokus på business intelligence.
55
47
Global Connect A/S
317
-7,8
144
29,9
4
7,5
102
2,55
67
Tilbyder tele- og datatjenester over internationalt, fiberoptisk netværk.
56
100
AT&T Global Network Services Danmark ApS
319
169,2
1
7,8
79
2,3
156
2,01
83
Teleselskab med fokus på data, tale og e-handelssystemer.
57
37
ZenIT Consult A/S
326
-21,4
190
5,1
99
29
23
9,02
14
Konsulentydelser inden for management, projektledelse, test-management/koordinering, udvikling og design.
58
176 EET Danmark A/S
333
28,7
14
1,1
162
2,5
154
22,33
3
Distributør af blandt andet hukommelses-, storage- og sikkerhedsprodukter.
59
88
Telia Stofa A/S
333
-1,2
114
9
67
10,9
77
2,22
75
Leverandør af kabel-tv og bredbåndstjenester.
Dansk Kabel TV A/S
334
9,4
60
9,2
63
9
86
1,43
125
Leverandør af fællesantenne- og kabel-tv-net.
60
-
Konsulentvirksomhed inden for it- og projektledelse.
61
220 Transvision A/S
335
23,2
19
10,3
51
18,9
55
0,87
210
Udvikler it-løsninger til transportplanlægning og -styring.
62
52
Mach ApS
335
-23,3
199
27,8
6
20,9
49
2,04
81
Håndterer teleselskabers interne afregning, når kunder ringer på tværs af selskaber.
63
48
RedPrairie A/S
336
-8,1
147
9,5
61
9,9
82
3,41
46
Udvikler software til markedet for build-to-order-produktion.
64
87
Lessor A/S
338
-0,1
104
18,1
21
16
62
1,22
151
Leverandør af it-løsninger til løn, tidsstyring og HR.
65
105 Arrow ECS Denmark A/S
342
13,6
46
2,2
148
4
140
14,36
8
Distributør af lagringsløsninger samt it-infrastrukturløsninger. Support og kurser.
(*) Noter side 130-131
28
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091028 28
14-09-2010 08:53:45
Forstå og bestå! Forståelse frem for udenadslære!
ITIL® Kurser
PRINCE2® Kurser
Over 1200 ITIL kursister det seneste år Komplet kursusudbud - alle certifikater kan fås hos os Højt certificerede og akkrediterede instruktører Voksenpædagogiske kursusmaterialer Dansk linie! Tilfredse kursister Kurser fra kr. 3.900 pr. person
Kvalitetsmaterialer Akkrediteret kursusorganisation Akkrediterede og erfarne projektledere som instruktører 100% dansk Beståelsesprocent på 99% Kun 3 dage - og uden overnatning! Certificerende kurser fra kr. 11.500 pr. person
Apollo 13
The Challenge of Egypt
™
- an ITSM Case Experience
a
Apollo 13™ - an ITSM Case Experience er et simulationsspil der hjælper procesorienterede organisationer til at: • få en god forståelse for ITIL’s principper • forstå vigtigheden af gode processer og værktøjer • forstå samspillet mellem forskellige processer • forstå nødvendigheden af et effektivt samspil mellem mennesker, processer og værktøjer
The Challenge of Egypt er et simulationsspil der hjælper projektteams og -organisationer til at kunne: • definere roller og ansvar • analysere projektets risici og finde modtræk • udføre arbejdspakker og overvåge fremskridt og tolerancer • styre projektet, håndtere forandringer, håndtere projektets styregruppe og evaluere projektet
Projekt& Program forum www.sosforum.com
www.popforum.com
ITIL® is a Registered Trade Mark of the Office of Government Commerce in the United Kingdom and other countries. PRINCE2® is a Registered Trade Mark of the Office of Government Commerce in the United Kingdom and other countries.
SPE24091029 29
07-09-2010 14:10:12
Grønt lys til det nordiske marked – Det kræver sit at betale eller tage sig betalt i den nordiske region!
Som leverandør af betalingsløsninger siden 1972 har vi udviklet en unik ekspertise på dette område og kan levere løsninger til alle brancher.
Internetbetaling Callcenterbetaling Mobilbetaling Betalingsterminaler Fakturaservice Finansiering Inkasso Billing / rating
Besøg os på www.payex.dk for mere information. Du kan også ringe på telefon 33 12 10 30 eller sende en mail til sales@payex.dk
VI ER EKSPERTER I BETALINGER. Mellem virksomheder. Mellem mennesker. Mellem mennesker og virksomheder
KØBENHAVN, GÖTEBORG, STOCKHOLM, VISBY, OSLO, HELSINKI
SPE24091030 30
07-09-2010 14:04:33
Vækst i omsætning
Placering vækst i omsætning
Overskudsgrad
Placering overskudsgrad
Afkastningsgrad
Placering afkastningsgrad
Effektivitetsgrad
Placering effektivitetsgrad
52,6
9
2,7
137
5,1
129
2,51
68
Bredbåndsselskab baseret på en discountstrategi.
267 OFS Fitel Denmark ApS
348
9,4
61
4,8
108
6,9
108
2,42
71
Leverandør af optiske fibre og komponenter til optiske netværk.
68
307 RFS Denmark A/S
348
46,7
11
23
13
8
98
0,8
226
Leverandør af kabel- og antennesystemer samt aktive og passive RF-moduler.
69
96
TDC A/S
349
-7,4
143
15,4
29
6,4
116
2,76
61
Teleprodukter og services til private og erhvervslivet.
70
14
Logimatic Software A/S
350
-2,4
121
14,2
31
19,6
53
1,26
145
Leverandør af ERP-software, primært til den maritime industri.
71
71
ProActive A/S
358
0
102
11,3
46
30,9
19
1,01
191
Konsulenthus med fokus på implementering af portaler, CMS og .Net-platformen.
72
125 NCR Danmark A/S
359
-8,7
154
9,4
62
24,7
34
1,65
109
Leverandør af software til detailhandlen og den finansielle sektor.
73
63
360
4,7
82
8,8
70
22,8
39
1,11
169
Konsulenthus med fokus på rådgivning inden for itarkitektur.
74
122 Unik System Design A/S
363
-1,1
111
16,4
26
37,4
7
0,85
219
Leverandør af it-løsninger til advokater og ejendomsadministrationer.
75
45
Software AG Nordic A/S
366
-7,4
141
8,3
73
9,6
83
2,5
69
Softwarehus med fokus på integrationsløsninger samt modernisering af mainframe-systemer.
76
83
IT Gruppen A/S
366
-4,4
131
10,3
52
30,8
20
1,15
163
Leverandør af it-systemer til detail- op mediebranchen.
77
85
Telenor A/S
368
-3,7
128
9,7
58
4,1
138
3,51
44
Teleselskab med fokus på mobiltelefoni, bredbånd og IP-baserede tjenester.
78
142 Colt Technology Services A/S
370
-14,5
172
11,4
45
7,9
100
3,18
53
Leverandør af båndbredde til telefoni, data og telekommunikationsløsninger.
79
151 Thrane & Thrane A/S
371
-1,4
117
10,1
54
7,3
104
1,78
96
Leverandør af terminaler og basestationer til satellitter og mobil kommunikation.
80
126 1508.dk A/S
376
5,6
79
10,9
47
24,8
33
0,86
217
Udvikler og sælger systemer til styring af webindhold.
81
76
Citrix Systems Denmark ApS
378
-9,9
160
9,1
65
25,6
32
1,45
121
Sælger software, der giver adgang til centrale serverbaserede applikationer fra flere klienttyper og platforme.
82
37
Scott/Tiger A/S
380
12,1
50
4,7
109
16,1
61
1,18
160
It-ydelser med særligt fokus på databaseteknologi, applikationsserver og -værktøjer.
83
90
Gavdi A/S
381
8,1
64
5,3
95
8,9
89
1,33
133
Designer og implementerer HR-løsninger.
-
Dustin A/S
386
-27,9
210
3,7
122
26,7
28
5,38
26
Forhandler af it-udstyr til virksomheder og offentlige institutioner.
389
-0,3
107
15,7
28
12,9
73
1,06
181
Leverandør af it-løsninger til kommuner og organisationer.
393
2,8
91
2,8
135
8,8
91
2,17
76
Forhandler og systemintegrator med fokus på virksomhedssystemer, netværk og telekommunikation.
395
14,3
43
1,8
152
2
159
3,79
41
Udvikler, fremstiller og sælger storage-systemer.
Placering 2009
343
Placering 2010
Sovereignscore
De 100 bedste
66
93
67
84
Virksomhed
Fullrate A/S
Devoteam Consulting A/S
Forretningsområde
85
203 Kommuneinformation A/S
86
24
87
187 Hitachi Data Systems A/S
88
27
2BM A/S
397
-8,4
150
7,9
78
21,4
45
1,44
124
Designer og implementerer it-løsninger baseret på SAPsoftware og mobile løsninger.
89
236 Phase One A/S
398
-4,1
130
5,4
94
8,2
96
2,13
78
Leverandør af digitalt udstyr og forbrugsvarer til professionelle fotografer.
90
100 Despec Danmark A/S
402
0,3
101
0,8
168
5,9
120
10,2
13
Distributør af it-supplies og forbrugsstoffer.
405
-3,8
129
5,1
101
8,5
93
2,03
82
Systemintegrator og hosting inden for IP-baserede kommunikationsløsninger.
91
-
Axcess A/S
NetDesign A/S
92
145 PCSYS A/S
406
-1,3
116
3,1
130
16,5
59
1,74
101
Leverer netværksservice og it-sikkerhed, logistik og konsulentydelser.
93
172 Nianet A/S
409
5,2
81
3
131
2,2
157
3,8
40
Udbyder af landsdækkende fiberbaserede MPLS-løsninger.
94
242
413
6,4
73
12,1
41
2
158
1,29
141
Udvikler og sælger forretningssoftware; ERP, BI, CMS og CRM.
95
228 Brightpoint Denmark A/S
414
-1
110
1,5
153
4,8
133
6,37
18
Distributør af mobiltelefoner og andet kommunikationsudstyr.
96
280 Silkeborg Data A/S
419
18,4
28
8,2
75
2,6
152
1,15
164
Leverer og driver løn- og personaleadministrative systemer.
97
43
CBB Mobil A/S
421
15
38
-0,3
182
-0,7
184
6,56
17
Sælger mobiltelefoni til private og virksomheder.
98
139 Atea A/S
424
-1,6
119
2,7
136
6
118
3,27
51
Forhandler af hard- og software samt udbyder af uddannelse og leverandør af it-løsninger.
99
111 Boston Distribution A/S
425
-3,7
127
1,3
158
5,1
130
12,32
10
Distributør med fokus på tilbehør og software til detail- og mindre it-forhandlere.
100
73
428
-2,2
120
4,1
115
3,1
148
3,44
45
Sælger satellitkommunikationsløsninger til Afrika og Mellemøsten.
Microsoft Development Center Copenhagen ApS
Emperion A/S (*)
(*) Noter side 130-131
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091031 31
31
14-09-2010 08:53:48
Supersværvægt
Simple YouSee Supersværvægter nr. 1, YouSee, går gerne nye veje for at gøre markedsbudskab og teknologianvendelse mere enkel. Af Dan Mygind
Y
Sovereign score
Placering
ouSees produkter inden for digitalt tv, bredbånd eller tv over nettet har ét fælles udgangspunkt: Produktet skal være så let tilgængeligt for brugerne som muligt. Et eksempel på den tilgang til markedet ses i YouSees tilbud om ukrypterede tv-pakker, der betyder, at forbrugerne ikke skal rode med digitale modtagerbokse. ”Som de første i Europa tilbød vi vores digitale pakker ukrypterede. Det var epokegørende. Du behøver ikke noget udstyr til at dekryptere signalet. Et almindeligt digitalt tv fungerer bare, uden at du skal have fat i boks og kort,” siger Niels Breining, administrerende direktør for YouSee. Lanceringen af de ukrypterede tv-pakker skete i forbindelse med, at det analoge tv-signal i Danmark blev slukket i 2009. ”Det påvirkede i sig selv ikke YouSee, da vi distribuerer via kabel, men vi benyttede lejligheden til at lave fremstød for digital-tv på vores måTop 10 - Supersværvægt de. Vi gjorde det muligt at blive digital kunde uden boks, kort og kortVirksomhed gebyr. Du kan gå fra analog uden boks og kort til at blive digital uden 1 YouSee A/S 142 kort og boks,” siger Niels Breining, 2 Accenture A/S 209 der kunne se en positiv udvikling i 3 SAP Danmark A/S 218 antallet af YouSees abonnenter, selv 4 NNIT A/S 256 om en konkurrent som Boxer, der 5 SimCorp A/S (*) 256 leverer digitale tv-signaler via det 6 Actebis Computer A/S 281 jordbaserede sendenet, på det tids7 Siemens A/S 295 punkt pressede sig på. 8 Telia Stofa A/S 333 ”Konsekvensen, af at vi gjorde det 9 Arrow ECS Denmark A/S 342 simpelt, var, at næsten ingen af vo10 TDC A/S 349 res kunder opsagde aftalen, fordi (*) Noter side 130-131 det ville være billigere eller nemmere. Vores kundemasse voksede imod alles forventninger, da Boxer startede. Hen over året voksede den med 3,4 procent. Forventningen var, at den skulle være faldet med 5-10 procent. Så i 2009, hvor andre havde krise, havde vi fremgang,” beretter Niels Breining.
Simple løsninger med komplicerede forhandlinger I YouSees verden er det ofte ikke teknologien, der skaber forhindringer, når YouSee forsøger at gøre film, tv og musik let tilgængeligt for brugerne. Det er spørgsmålet om ophavsrettigheder, der kan volde besvær. Et eksempel er YouSees idé om at gøre gamle tv-programmer tilgængelige for YouSee-abonnenter. ”Arkiv-tv er teknologisk på plads, nu mangler vi aftaler med tv-stationerne. Det er først og fremmest rettighedsgrundlag og aftalegrundlag, der skal på plads. Det er ikke så simpelt, da tv-stationerne ofte ikke selv har rettigheder til genudsendelser af programmer. De skal også forhandle med programleverandørerne. Det er noget, der tager tid,” siger Niels Breining og oplyser, at en aftale med DR er på plads. YouSee har før gået nye veje i forsøg på at gøre tingene nemmere for 32
Der er en bevægelse mod, at folk bruger deres pc som tv, siger Niels Breining, administrerende direktør for YouSee. Foto: Torben Klint
forbrugerne. I 2008 skar YouSees moderselskab, TDC, igennem debatten om ulovlig musikdownload, da virksomheden lancerede tjenesten Play og dermed blev det første teleselskab i verden, der tilbød gratis musik til abonnenter. Den simple løsning for brugerne kom i stand efter komplicerede forhandlinger med rettighedshavere til musikken.
Tv på pc Et andet område, hvor YouSee prøver at gøre tingene simple, er med web-tv. ”Det, der er specielt med vores tilbud, er, at vi har aftaler med alle tvstationer. Hvis man er YouSee-kunde, så har man allerede betalt for at kunne se de samme tv-kanaler på pc'en, som man har i sin programpakke til fjernsynet,” siger Niels Breining. Som ved musikdownload er der også rettighedsspørgsmål i forbindelse med web-tv. ”Her er der også en rettighedsproblemstilling. Adgangen til web-tv er bundet til IP-adressen, man har på matriklen. Man kan også anvende webtv, hvis man ikke er hjemme, men så skal man betale for det,” siger Niels Breining, der melder om stor interesse for web-tv. ”Allerede nu er der flere brugere af web-tv end af Play. Der er en bevægelse mod, at folk bruger deres pc som tv,” siger Niels Breining.
Coax over fibernet YouSee satser også på enkelthed i sin markedsføring. Da TDC købte Dongs fibernet i 2009, valgte YouSee at tilbyde samme service på fibernettet som via coax-kablerne. ”Det giver et simpelt markedsbudskab og gør det enklere for os at indføre det, da vi kan genanvende markedsføring og det bagvedliggende it-setup,” fortæller Niels Breining. Selv om YouSee kan genanvende meget af det eksisterende it-setup, er det nødvendigt at opgradere fibernoder og opsætte andre nettermineringsenheder ude i hjemmene i Dongs gamle fiberområde. Samlet set er det dog enklere end at differentiere mellem fiber og coax, mener YouSee, selvom fiberen så ikke udnyttes fuldt ud. ”Vi kunne have indført nogle andre bredbåndshastigheder og andre upstream-hastigheder på bredbånd. Vi har vurderet, at fordelene ved det var væsentligt mindre end ulemperne ved at have et andet produkt.,” siger Niels Breining. Computerworlds læsere vil nok undre sig over, at man ikke kan få en bedre upstream på fiber? ”Det er rigtigt, og vi vil da også på et tidspunkt komme med højere upstream-hastigheder. Men markedet for det er så ualmindeligt lille; der er ikke mange, der har brug for mere end 5 Mbit-upstream,” siger Niels Breining.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091032 32
09-09-2010 20:09:39
Der er mange måder at måle succes på. Vi måler vores på medarbejdertilfredshed. IT-BRANCHENS STØRSTE MEDARBEJDERTILFREDSHED Som en rendyrket vidensvirksomhed er KMD dybt afhængig af tilfredse medarbejdere. Heldigvis viser en uafhængig undersøgelse, at vi er på rette spor. 97% af vores medarbejdere vurderer KMD som et godt sted at arbejde – det absolut højeste tal i it-branchen*. Derfor kan vi love dig en god start, hvis du søger job hos KMD. Nøgleordene er store og varierende projekter i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Tjek kmd.dk/job, hvis det også lyder attraktivt for dig. *Kilde: Rambøll Management 2009 KMD er den største danskbaserede it-virksomhed. Vi er over 3200 engagerede kollegaer, der tilsammen bidrager til en omsætning på knap 4 mia. kr. om året. Vi har kontorer i Ballerup, Herlev, Odense, Århus og Aalborg og prioriterer nærhed og engagement højt både i forhold til kunder og medarbejdere. Læs mere på kmd.dk
SPE24091033 33
07-09-2010 13:59:46
Sværvægt
Sværvægteren fra Hellerup Nogle har måske også en interesse i at gøre os større, end vi faktisk er. Vi har en interesse i at lægge fakta på bordet, siger administrerende direktør i Microsoft Danmark, Jørgen Bardenfleth. Foto: Mikael Rieck
Af Dan Mygind
S
elv om navnet er Microsoft, så er softwarevirksomheden en absolut sværvægter i den internationale it-branche, og Microsoft Danmark ApS indtager da også førstepladsen i Computerworlds sværvægtskategori for it-virksomheder. Det skyldes især to produkter: Windows-styresystemet og Office-pakken. Lanceringen af Windows 7 sidste år var da også en vigtig begivenhed for administrerende direktør i Microsoft Danmark, Jørgen Bardenfleth, ligesom lanceringen af en dansk version af Office 2010 i juli i år var en meget væsentlig begivenhed. Den nyeste Windows-version har på mange måder formået at blive den succes, som forgængeren Windows Vista aldrig blev. I juni i år kunne Microsoft meddele, at der var solgt 150 millioner eksemplarer af Windows 7 siden lanceringen i oktober 2009. Også i Danmark har modtagelsen været positiv og væsentligt bedre end Vistas. ”Vi ser en stor bølge af skift fra blandt andet Windows XP,” siger Jørgen Bardenfleth. Windows 7 og Office 2010 er de traditionelle Microsoft-produkter, som skæpper godt i Microsofts regnskab og har gjort Microsoft til konge af pc'en. Et nyere og indtil videre mindre indbringende forretningsområde er Microsofts satsning på cloud computing via Azure-platformen og Business Productivity Online Services (BPOS) – et område, som Jørgen Bardenfleth følger med stor interesse. ”Exchange, Sharepoint og Office Communication Server kommer som internetbaserede services i form af BPOS,” siger Jørgen Bardenfleth, der også nævner, at det fremover vil blive nemmere at lægge eksisterende applikationer op på Azure-platformen.
Cloud computing – en succesfuld fætter til ASP Jørgen Bardenfleth har været længe nok i it-branchen til at se koncepter komme og gå for derefter at genopstå i en lidt anderledes – og ofte mere succesfuld – udgave. ”Da jeg i 1990'erne arbejdede hos HP, talte vi meget om Application Service Provider. Det var en slags fætter til cloud, som blev spået at blive det helt store, men det blev ikke så stort dengang. Kunderne var ikke så interesserede, og teknologien var ikke helt klar,” siger Jørgen Bardenfleth, der vurderer, at tiden er moden til cloud computing. ”Det, der gør det interessant nu, er, at der er nogle nye skalerings34
fordele. Når vi bygger datacentre, er det med 100.000 servere og opefter. Selv store kunder har ikke Virksomhed datacentre i den størrelse. Så er der hele bredbåndsudbygningen. 1 Microsoft Danmark ApS 202 Folk tænker nærmest ikke på, at Rosenmeier Electronics 302 2 A/S man skal være online – det er man 3 Multidata A/S 311 bare. Samtidig har den finansielle 4 Dansk Kabel TV A/S 334 og økonomiske krise fået folk til at 5 Despec Danmark A/S 402 vende skråen og overveje, om de Microsoft Development 413 6 Center Copenhagen ApS har behov for at foretage kapitalinBrightpoint Denmark 414 7 A/S vesteringer og have et beredskab 8 Stibo A/S 439 'in-house', eller om de skal lægge 9 Logica Danmark A/S 475 det ud i skyen. Det får det til at ryk10 JN Data A/S 487 ke nu,” mener Jørgen Bardenfleth. (*) Noter side 130-131 Vil det ikke betyde en form for kannibalisering af Microsoft, hvis mere og mere bliver online-services? ”Jeg ved ikke, om vi undgår at kannibalisere os selv. Hvis vi sælger en Exchange BPOS-løsning til en kunde online, så sælger vi selvfølgelig ikke også en Exchange-licens til vedkommende. Men meldingen fra partnere og kunder er, at det er noget, kunder vil have, og så følger vi markedet,” siger Jørgen Bardenfleth. Sovereign score
Top 10 - Sværvægt Placering
Microsoft Danmark er årets sværvægter. Nu er virksomheden klar til kamp om, hvem der skal være champion i cloud computing og smartphones.
Svær position på mobilmarkedet Windows Phone 7, der efter planen frigives i oktober, er en vigtig brik i Microsofts strategi om at være til stede på pc'en, internettet og mobiltelefonen. ”Vi vil være på de platforme, som kunderne fremover vil bruge. Men der er god konkurrence på området fra både iPhone og Android, det er ikke en hemmelighed,” siger Jørgen Bardenfleth.
Lille sværvægter i det offentlige Microsofts dominans på desktoppen medfører ofte, at folk får en forkert opfattelse af Microsofts markedsposition i andre sammenhænge, mener Jørgen Bardenfleth. Derfor bestilte Microsoft Danmark i år en rapport hos IDC om it-leverandørers markedsandele i den danske offentlige sektor. Rapporten viste blandt andet, at 3,2 procent af det offentliges it-budgetter tilfalder Microsoft. ”Der er nogle, der konkluderer, at når der står Microsoft, når de tænder for deres pc, så er det alt sammen Microsoft. Nogle har måske også en interesse i at gøre os større, end vi faktisk er. Vi har en interesse i at lægge fakta på bordet. Så kan man diskutere, om vi er store eller ej,” siger Jørgen Bardenfleth, der gerne ser, at Microsoft bliver en mere betydende leverandør i det offentlige.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091034 34
09-09-2010 20:09:44
Netic.dk
Netic leverer resultater Vi har skabt fælles løsninger siden 2003, og altid haft en god ”ro i maven” omkring samarbejdet med dem. John Zimmer, Teknisk Direktør, NetDesign A/S
Leverancerne fra Netic har været præget af høj kvalitet, godt modspil ved design, pålidelige leverancer, høj oppetid og altid til aftalt tid og pris. Jesper Grankjær Carøe, Direktør, Trifork Public
IT infrastruktur Virtualisering Hosting Drift Cloud computing Specialløsninger Vil du også se resultater og sikre leverancer? Så kig forbi netic.dk.
Netic A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø
netic_3575_210x297.indd 1 SPE24091035 35
Telefon: (+45) 9635 4595 Telefax: (+45) 9635 4596 www.netic.dk
02/09/10 12.51 07-09-2010 14:01:36
Vækstkometerne
Den amerikanske telegigant AT&T lander på toppen af vækstkomet-listen med foreløbig en kvart milliard kroner i omsætning. Nu jagter selskabet de multinationale nordiske virksomheder.
Gigant sigter på de store Af Kristian Hansen
36
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091036 36
09-09-2010 08:06:27
I
næsten ubemærkethed har et af verdens absolut største teleselskaber fået markant fodfæste i Danmark. Og de hjemlige teleudbydere skal passe på ikke at blive kørt over af den amerikanske telegigant
AT&T. ”Vi er flere steder i blandt andet Europa blevet en seriøs konkurrent til etablerede regionale og nationale spillere, hvilket er gode nyheder for kunderne,” siger Anders Juhlin, som er AT&T’s vice president for salg i de nordiske lande. Direktøren fortæller, at væksten i Danmark er udtryk for selskabets strategi med at vokse globalt. Danmark og det nordiske marked er meget vigtigt for koncernens vækst, forklarer han. ”I vækstområder som Danmark og Norden investerer og
satser vi massivt,” fortæller Anders Juhlin, som ikke kan oplyse det specifikke investeringsniveau i Danmark, men henviser til moderkoncernens tal, der viser, at selskabet de seneste tre år i træk har investeret cirka fem milliarder kroner i ny teknologi og nye markeder. Jagten går ind på primært multinationale selskaber med hovedsæde i Danmark. I Danmark havde AT&T i 2008 en omsætning på 100 millioner kroner, og i 2009 er den vokset til 248,9 millioner kroner. I dag har AT&T ifølge Anders Juhlin en markant position i Norden. ”Det var ikke tilfældet for fem til syv år siden,” siger direktøren.
Vi er teleindustriens svar på McDonald’s i den forstand, at kunderne ved, at de får nøjagtig det samme i Brasilien, Danmark eller hvilket som helst andet land, siger Anders Juhlin, AT&T’s vice president for salg i de nordiske lande.
Trend: Én leverandør Anders Juhlin siger, at tendensen blandt multinationale selskaber er, at de kun ønsker én leverandør. De seneste store kontrakter, som selskabet har fået i Europa, understøtter det udsagn. ”Hos Henkel og Shell var vi ’last man standing’,” siger Anders Juhlin og forklarer, at her var der netop tale om aftaler, hvor AT&T stod for alt fra mobiltelefoni over cloud-løsninger til telekonferencer. Faktisk findes der relativt få aktører på det globale marked, som kan tilbyde disse løsninger til de multinationale kunder. Det kræver alt andet lige en stor volumen, fortæller Anders Juhlin. ”Der findes ikke så mange, der er ’truly global’,” siger han og peger på, at AT&T har 38 hosting-centre til blandt andet cloud computing fordelt i hele verden. Anders Juhlin peger samtidig på, at – AT&T’s globale vingefang til trods – skal det være let for kunden, der ikke blot vil have én leverandør, som kan det hele, men også vil have lokal support. ”Vi er teleindustriens svar på McDonald’s i den forstand, at kunderne ved, at de får nøjagtig det samme i Brasilien, Danmark eller hvilket som helst andet land. Og så er vi i næsten alle lande,” siger Anders Juhlin.
Samarbejde med TDC Direktøren erkender, at de store kunders krav om en full service-provider er en udfordring, når koncernen samtidig skal dække hele verden. Derfor har AT&T da også indgået en aftale med TDC, som skal afdække kundernes behov her i landet. ”Det er en aftale, hvor vi drager nytte af TDC’s store erfaring og dækning på såvel det danske som det nordiske marked. Samarbejdet muliggør, at begge selskabers kunder
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091037 37
37
09-09-2010 08:06:31
Vækstkometerne
AT&T er det syvendestørste amerikanske selskab og har flere end 210 millioner privatkunder. Her et kig ind i selskabets såkaldte network room.
kan drage fordel af begges samlede markedsdækning. I tillæg til dette har vi naturligvis også lokale aftaler i de øvrige nordiske lande med lokale udbydere som Telenor, så vi sikrer bedst mulig service for vores kunder,” siger Anders Juhlin. I Danmark yder teleselskabet også service til multinationale kunder med hovedsæde uden for landet, men med kontorer i Danmark. Medarbejderantallet i Danmark er da også vokset markant. I 2008 havde firmaet 32 medarbejdere, mens det i 2009 var vokset til 124 medarbejdere. Og det er både et udtryk for support af kunders kontorer i Danmark og betjening af multinationale selskaber med hovedsæde i Danmark. ”Vi har folk, der tager sig af kunderne i Danmark, og så har vi folk, der udelukkende arbejder på det tekniske område,” siger Anders Juhlin.
210 millioner privatkunder Anders Juhlin kan ikke kommentere, om selskabet i fremtiden også vil gå uden for businessto-business-markedet i udlandet og Danmark. I USA leverer telegiganten teleløsninger til det amerikanske folk. AT&T er således den største leverandør af fastnettelefoni i USA og leverer også bredbånd til store dele af befolkningen. Selskabet er landets næststørste mobilleverandør og har over 210 millioner kunder. Moderselskabet har en samlet årlig omsætning på små 700 milliarder danske kroner. Og hvis man skulle mene, at klubben af tele38
virksomheder herhjemme går meget op i lobbyarbejde, så er det intet mod AT&T’s muskler på det område. Ifølge Center for Responsive Politics er AT&T USA’s næststørste donor til politikere i landet. Siden 1990 har selskabet smidt 200 millioner danske kroner efter de politiske partier i landet. Især spørgsmål om bredbånd til amerikanske husstande har været i politisk fokus.
Ekspert: AT&T bliver aldrig TDC Aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets, der følger telemarkedet tæt, forklarer, hvorfor AT&T har den store volumen.
”
Hvis målet er igen at blive et globalt ledende selskab, så er løbet kørt. Poul Ernst Jessen, analytiker, Danske Markets
”Det skyldes i høj grad selskabets hjemmemarked,” siger Poul Ernst Jessen. Han oplyser, at selskabet i USA i starten af 1980’erne blev opsplittet af myndighederne til mindre regionale selskaber. Siden er de fleste blevet samlet igen, og nu er strategien blevet at kigge på det globale marked, vurderer han. Analytikeren vurderer AT&T’s fremgang i Danmark som værende et led i netop selskabets strategi om at blive en global spiller for multinatio-
nale koncerner. Men selvom AT&T for nylig har vundet kontrakter med Shell og Henkel, vurderer Poul Ernst Jessen, at der er tale om et nichemarked i forhold til det globale telemarked. ”Hvis målet er igen at blive et globalt ledende selskab, så er løbet kørt. AT&T har efter min vurdering haft for travlt med intern konsolidering i USA på et tidspunkt, hvor de europæiske giganter som Telenor, Telefonica, France Telecom, Deutsche Telekom og britiske Vodafone har været ude på det globale marked, da internationaliseringen skete i form af udbud af mobillicenser,” siger Poul Ernst Jessen. Han forklarer, at AT&T’s omsætning i Danmark gør selskabet til en af de mindre operatører i Danmark. ”Og AT&T vil i fremtiden også kun være en nichespiller, der vil forsøge at vinde multinationale selskaber som A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank og Lego,” vurderer Poul Ernst Jessen, som ser aftalen mellem TDC og AT&T som et fornuftsægteskab. ”AT&T kan servicere sine multinationale kunder i Danmark via TDC, mens TDC kan tilbyde sine kunder at bruge AT&T’s globale net,” siger Poul Ernst Jessen og peger på, at TDC primært er repræsenteret i Norden. Analytikeren forklarer, at fordelen for TDC er, at selskabet er fri for at lave flere forskellige aftaler med forskellige teleselskaber uden for Norden, hvor TDC i gamle dage blandt andet samarbejdede med British Telecom og flere andre.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091038 38
09-09-2010 08:06:38
100 GØR INDTRYK.
TAGER
FOLK MED STORM. 141% ER FORSKELLEN MELLEM A4 OG A3. IKKE MEGET. MEN FOR EN LILLE VIRKSOMHED MED STORE AMBITIONER BETYDER DET ALT. Print, scan, kopi & fax op til A3* Priser fra kr. 1449,ÅRETS
brother141.dk
PRINTER 2009
MFC-5890CN
Brother141% kamp-Top100-Sep.indd 1 SPE24091039 39
MFC-6490CW
* Funktioner afhængig af model. Den viste model er seriens topmodel MFC-6890CDW til kr. 3124,-
08-09-2010 11:43:06 08-09-2010 12:19:18
Vækstkometerne
De gik konkurs Flere kendte it-firmaer måtte kaste håndklædet i ringen i det forgangne regnskabsår. Het et lille udpluk: Deadline Games MidtVest Bredbånd Mondo Surfray Zero Point Software Zepto
Mondos urolige liv 40
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091040 40
09-09-2010 08:06:44
Solgt for en flad krone over en flaske rødvin, og direktøren fyret på grund af handel med værdipapirer. Rutsjeturene for it-selskabet Mondo har været voldsomme. Her får du hele historien. Af Kristian Hansen
V
i er meget glade for at kunne byde Mondo velkommen på Den Nordiske Børs. Deres notering er med til at styrke vores it-sektor, hvor Den Nordiske Børs i forvejen er nummer 1 i Europa målt på markedsværdi. Sådan byder administrerende direktør Jan Ovesen for Københavns Fondsbørs, OMX, Mondo-selskabet velkommen i en meddelelse 6. oktober 2006. 30. november 2009 går selskabet imidlertid konkurs, og det har i det forgangne år fået følgeskab af andre kendte it-firmaer, der har huseret i Top 100-analyserne med meget svingende regnskaber igennem årene. Et af firmaerne er Zepto, der til sidst var ejet af finansmanden Karsten Ree. Investoren, der har været i medierne grundet sit engagement i Amagerbanken og har så forskellige investeringsobjekter som en dyrepark og en bioethanol-fabrik, lader dog til at forsøge at genoplive Zepto under eksotiske himmelstrøg i Ghana. Men tilbage til Mondos livshistorie. Selskabet, der i 2006 af Københavns Fondsbørs præsenteres som specialister inden for it-services, består af tre divisioner: Solutions, It outsourcing/ hosting og Web management. I spidsen for selskabet står administrerende direktør Anders Christian Andersen. Direktøren købte tilbage i 2003 Mondo tilbage fra den krakkede
”
Der er ingen grund til at have en bestyrelse, hvis du vil bestemme det hele selv. Anders Christian Andersen, administrerende direktør og hovedaktionær, Mondo, til Computerworld i 2006.
franske koncern Integra. Siden har han fokuseret på at trimme Mondo mod hosting og udvikling af relaterede serviceprodukter - blandt andet kundehåndteringsløsninger eller CRM. I 2004 opnår Mondo et beskedent overskud efter skat på 1,2 millioner kroner. Selskabet har på dette tidspunkt 24 medarbejdere og en omsætning på 32,9 millioner kroner. Og det går den rigtige vej, viser 2005-regnskabet. Overskuddet fordobles året efter, og der kommer 15 nye folk til. Omsætningen vokser med 15,8 millioner kroner.
Udsigt til børsgevinst i millionklassen Ifølge direktør Anders Christian Andersen er tiden inde til at hente en professionel bestyrelse ind i selskabet. ”Det er utroligt givende med en professionel bestyrelse, men man skal være klar til det. Der er ingen grund til at have en bestyrelse, hvis du vil
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091041 41
41
09-09-2010 08:06:47
Vækstkometerne
”
bestemme det hele selv,” siger Anders Christian Andersen, administrerende direktør for og hovedaktionær i Mondo, til Computerworld i 2006. I formandsstolen sætter Morten Steen Jørgensen sig. Han er den ene halvdel af ventureselskabet Bang & Jørgensen, der i øvrigt køber 17,5 procent af aktierne i Mondo. Blandt andre it-ansigter i bestyrelsen er Anders Christian Andersen, til Computerworld i Martin Vilhelm von Haller Bag2006 gesen Grønbæk, der er kendt it-advokat fra firmaet Bender von Haller Dragsted. I 2006 begynder ordet børsnotering at rygtes på gangene hos Mondo. For virksomheden har en ambitiøs plan om at være “markedsledende inden for it-services og outsourcing på det skandinaviske marked for mellemstore virksomheder i 2009”. Men det koster ifølge direktøren penge at blive større. “Vi følger med interesse den nye markedsplads First North. Den vil vi gerne se nærmere på,” udtaler Mondos direktør i juni 2006. Anders Christian Andersen ser det at kaste firmaets aktier ud i fri handel
Nej, vi er ikke utilfredse med, at vi kun fik solgt for 30,2 millioner kroner. Havde vi håbet på at få solgt for 45 millioner? Ja, selvfølgelig.
som en af måderne at skaffe kapital på, og i oktober 2006 bliver planerne en realitet. Selvom selskabets direktør i en pressemeddelelse selv udlægger interessen for noteringen som værende “overvældende”, så er sandheden nok snarere, at selskabet lige akkurat når i mål. Man håber at sælge 3,9 millioner aktier, der vil indbringe et provenu på 45 millioner kroner. I stedet sælger Mondo 2,6 millioner aktier, der giver virksomheden 30,2 millioner kroner - præcis 200.000 kroner over minimumsmålet. “Nej, vi er ikke utilfredse med, at vi kun fik solgt for 30,2 millioner kroner. Havde vi håbet på at få solgt for 45 millioner? Ja, selvfølgelig,” sagde Anders Christian Andersen dengang til Computerworld. 527 aktionærer tror på aktien, heriblandt den siden så kendte it-investor Erik Damgaard. Kort efter børsnoteringen i 2006 fortæller Anders Christian Andersen til Computerworld, hvordan han forventer, at Microsoft med virksomhedens Live-strategi vil skabe et marked for standardiseret it-service for mindre virksomheder. “Så vi skal skygge Microsofts strategi for at få det til at virke,” siger Anders Christian Andersen.
Et kluntet opkøb og Munch-brødrene Men næste kapitel i Mondos historie kan beskrives med et ord: Opkøb. I
Anders Christian Andersen, daværende chef for Mondo, realiserede i oktober 2006 planerne om en børsnotering.
42
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091042 42
09-09-2010 08:06:57
Vidensvirksomheder har fået en endnu stærkere partner! Hvordan optimerer du din forretning? Mange virksomheder fokuserer på at optimere driften for at blive mere konkurrencedygtige. For at hjælpe dig med at optimere din forretning har Deltek | Maconomy udviklet integrerede forretningsløsninger gennem et tæt samarbejde med vores kunder, der tæller verdens førende vidensvirksomheder. Løsningerne er designet til vidensbrancher, blandt andet ITkonsulenthuse og softwarefirmaer, så de mest effektivt kan styre og optimere deres forretning. Deltek | Maconomy leverer integrerede forretningsløsninger til kundestyring, projekt- og økonomistyring, kapacitetsplanlægning og ressourcestyring og Business Intelligence – designet specielt til vidensvirksomheder. Deltek og Maconomy blev for nylig sammenlagt til én virksomhed for at give dig en endnu stærkere partner til optimering af dine forretningsprocesser.
Læs mere på
www.maconomy.dk/top100 Eller kontakt os på
2535 2491
SPE24091043 43
07-09-2010 14:00:38
RAFFINADERIET. DK
Få din projektor til at yde det dobbelte Med en dnp Supernova skærm foran din projektor får du to gange højere lysstyrke og syv gange bedre kontrast end med et normalt hvidt lærred. Det betyder, at du kan forlænge levetiden på din gamle projektor – og klare dig med en mindre, når du skal købe en ny. Samtidig indeholder skærmen et optisk filter, så du kan præsentere med lyset tændt og bevare øjenkontakten med dit publikum.
Prøv en Supernova skærm og vind den! Bestil en demonstration i dit eget mødelokale og deltag i konkurrencen om tre 80” Supernova Mobile skærme*. Book en demo på 46 16 51 00 eller www.dnp-screens.com/demo
dnp denmark er verdens førende leverandør af optiske storskærme til front- og bagprojektion. Vores mål er at skabe større visuelle oplevelser i møderum, kontrolrum, TV studier, storcentre og hjemmebiografer verden over. Læs mere på www.dnp-screens.com * Tilbudet om gratis prøvning gælder til 31. 12. 2010 for virksomheder og institutioner i Danmark.
SPE24091044 44
09-09-2010 09:51:10
Vækstkometerne
januar 2007 overtager Mondo CRM-huset Aqcel, og med i købet følger de to Munch Johansen-brødre. Det går næppe over i historien som det mest elegant udførte opkøb, men selskabet blev indlemmet for 60 millioner kroner. Kort efter opstår der uklarheder omkring et datterselskab hos Aqcel. Er det overhovedet med i købet eller ej? lyder spørgsmålet. I datterselskabet undrer man sig i starten over ikke at være med. Mondos direktør, Anders Christian Andersen, går ud og siger, at datterselskabet bestemt ikke er med i handlen. Sagen lander øjensynligt ved, at Anders Christian Andersen pludselig kan huske, at der godt nok er lavet en samarbejdsaftale med datterselskabet, men at det altså ikke er en del af opkøbet. Med håndslaget på købet følger brødrene Lars og Morten Munch Johansen. Førstnævnte er kendt i it-kredse som en af stifterne af det senere landskendte it-selskab IT Factory. Lars Munch Johansen bliver efter opkøbet af Aqcel en del af ledelsen hos Mondo og sidder der helt frem til februar 2008. I 2007 har Mondo fået mere smag for opkøb. Anders Christian Andersen udtaler i forbindelse med første regnskabsaflæggelse som børsnoteret virksomhed i marts 2007, at virksomheden vil foretage yderligere opkøb i fremtiden. “Vi har købt op inden for udvikling og kommunikation, men mangler noget hosting, så jeg satser på hosting-opkøb i næste omgang,” siger Anders Christian Andersen til Computerworld. Selve 2006-regnskabet, der offentliggøres i 2007, viser fortsat vækst. Omsætningen har nu rundet 50 millioner kroner, antallet af medarbejdere er oppe på 60, og overskuddet er kravlet op på knap fire millioner kroner.
Mystisk blogindlæg, og nedturen begynder Men kort efter udtalelsen om yderligere opkøb kommer helt nye udmeldinger i juni 2007. I en chokmeddelelse oplyser selskabet, at det fyrer hver 10. danske medarbejder. De dramatiske nedskæringer skal, ifølge selskabet, ses som reorganisering efter opkøb af to nye it-selskaber: Netdanmark og AlphaIT. Men pludselig, den 22. september 2007, dukker et mærkværdigt blogindlæg op på Mondos hjemmeside, skrevet af direktør Anders Christian Andersen. En journalist fra Morgenavisen Jyllands-Posten har tilsyneladende fået færten af urent trav i selskabet. “Kære aktionær, medarbejder og interessent, Jeg bliver desværre nødt til at benytte denne lidt utraditionelle kommunikationsform for at imødegå den dybt afslørende og skandaløse historie, som en journalist ved Jyllands-Posten arbejder på om Mondo/undertegnede,” indleder Anders Christian Andersen indlægget. I det særprægede indlæg redegør direktøren herefter for en række ting. For det første: “Aqcel; hvorfor købte vi 4. januar Aqcel, som var et underskudsgivende selskab med negativ egenkapital og betalte 60 millioner kroner for det?” Han svarer selv på spørgsmålet, ligesom han også forklarer, hvorfor underskuddet i selskabet først offentliggøres senere: “Vi gav godt nok 60 millioner kroner - men de 10 millioner var i kontanter, resten i Mondo-aktier. Dette naturligvis fordi vi ønsker, at sælgerne skal committe sig til Mondo herunder tage den samme down-/upside som de andre aktionærer i forbindelse med Mondos performance.” For det andet afviser direktøren over for journalisten, at Mondo skulle have købt Aqcel med reelt værdiløse Mondo-aktier. “Hmm. Det er jo lidt svært at gøre sig til dommer over. Vores aktier handles dagligt, og Mondos værdi kan derfor dagligt gøres op. Jeg tror dog godt, jeg ved, hvor Christoffer (JP-journalisten, red.) vil hen – at Mondo er en oppustet boble, der er blevet børsnoteret.”
”
Storinvestor Ib Kunøe er hverken kendt for sit diplomati eller for at brænde inde med sine meninger. I marts 2008 køber han det kriseramte selskab. Foto: Søren Brissing
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091045 45
45
09-09-2010 08:07:05
Vækstkometerne
“Her er det svært at argumentere - men jeg tager gerne imod væddemål om god rødvin på, at de aktionærer, der investerede i os ved vores børsnotering oktober sidste år, har gjort en god investering. Også selvom vi i det nuværende marked og efter vores halvårsregnskab er faldet cirka 20 procent,” lyder det optimistisk fra direktøren. For det tredje stilles også spørgsmålstegn ved købet af AlphaIT og NetDanmark. Her går diskussionen på, om selskabet har fulgt de børstekniske regler om informationsforpligtelse.
Fyret efter mistanke om insiderhandel Som lyn fra en åbenbart næsten klar himmel vælger bestyrelsen for Mondo den 29. september 2007 med øjeblikkelig virkning at fyre Anders Christian Andersen. Og blogindlægget, der kun er få dage gammelt, fjernes. “Vi kan ikke have en direktør siddende, som har handlet ulovligt, og derfor er Anders og jeg blevet enige om, at det er bedst, at han stopper,” siger bestyrelsesformand Morten Steen-Jørgensen dengang til Computerworld. Efterfølgende vælger Anders Christian Andersen også at trække sig fra posten som formand for brancheorganisationen ITEK under Dansk Industri. Hele sagen ender med, at Finanstilsynet tildeler direktøren en bøde. “Det er Finanstilsynets vurdering, at De, ved ikke at have givet meddelelse til Mondo A/S om Deres transaktioner, har overtrådt Deres oplysningspligt i henhold til § 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.” står der i kendelsen. “Jeg er naturligvis glad for, at Finanstilsynet vurderer, at der ikke er grundlag for at anklage mig for hverken insiderhandel eller kursmanipulation, som jeg ellers i dele af pressen er blevet udråbt til at have foretaget, og jeg håber dermed, at denne sag er lukket,” skriver Anders Christian Andersen i en pressemeddelelse. I kølvandet på fyringen indfinder sig også et slagsmål om den tidligere 46
”
Der er vækst i markedet, og Mondo har de kompetencer, der skal til i form af løsninger og hosting af en stærk CRM- og internetplatform Lars Nordenlund Friis, ny administrerende direktør for Mondo, til Computerworld.
direktørs tilgodehavende i selskabet. Heller ikke Mondos regnskab for 2007 er noget at prale af. 2007-regnskabet viser godt nok en fordobling af omsætningen efter opkøbene - og en massiv vækst i antallet af medarbejdere - men underskuddet lander på chokerende 78 millioner kroner. Mondos ledelse ser sig nødsaget til at krybe til børsen med den triste meddelelse, og ledelsen beder simpelthen om, at selskabet bliver overført til fondsbørsens observationsliste på grund af fejlslagne investeringer.
Kunøes entré for en krone Det nødlidende Mondo-selskab får derefter et nyt bekendtskab. En af branchens absolut mest magtfulde mænd træder pludselig ind på scenen med en “redningsaktion”. Og det med træsko på. Storinvestor Ib Kunøe er hverken kendt for sit diplomati eller for at brænde inde med sine meninger. I marts 2008 køber han det kriseramte selskab. “Due Diligence? Nej, vi ordnede det over en flaske rødvin torsdag aften. Jeg har betalt en krone for aktierne – kontant endda,” siger Ib Kunøe i
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091046 46
09-09-2010 08:07:12
Oversættelse af software, web-steder og teknisk dokumentation Jensen Localization er specialister i oversættelse af software, manualer, teknisk dokumentation og web-steder. Med vores produktionscentre i Holland og Spanien kan vi tilbyde dansk standard til europæiske priser og markedets absolut bedste vilkår. Vi tilbyder professionel lokalisering og oversættelse fra og til alle europæiske sprog af: It-relateret dokumentation Software og hjælpetekster Manualer ERP Software Financiel software E-commerce web-steder Web-steder Vores projektledere, oversættere og teknikkere er jeres garanti for hurtig og korrekt levering.
www.jensen-localization.dk info@jensen-localization.com
SPE24091047 47
07-09-2010 13:58:38
Vækstkometerne
Under processen skilter selskabet også med, at en ny salgsdirektør skal være med til at redde det underskudsgivende selskab ved at satse på salgssiden. Første arbejdsdag for den nye salgsdirektør, Christoffer Spangenberg med en fortid hos SAS Institute, skulle have været 1. oktober 2008, men han nåede aldrig at møde på arbejde.
vanlig stil til dagbladet Børsen. Og den gamle ledelse i Mondo får også et par ord med på vejen: “Desværre har Mondo været ramt af dårlig ledelse, for dyre, hurtige opkøb og manglende integration af de opkøbte virksomheder,” skriver Ib Kunøe i en pressemeddelelse. Og så starter en proces, som storinvestoren tidligere har været igennem. Manden, hvis ledelsesstil af ham selv kortes ned til ”balls, brains and heart”, indsætter en ny direktør i selskabet. Tilsyneladende ikke for at afvikle Mondo - tværtimod lyder storinvestorens ord således i pressemeddelelsen: “Mondos produkter - outsourcing, software as a service, industriløsninger og konsulentservice er blandt verdens bedste løsninger.” Hvorefter Ib Kunøe forklarer, at med en tilhørende kapitaltilførsel på 20 millioner kroner og den nye administrerende direktør, Lars Nordenlund Friis, hentet fra Microsoft “er det kun et spørgsmål om at komme i arbejdstøjet”. Mondo er altså nu kommet i hænderne på storinvestoren Ib Kunøe, der som hård forretningsmand med militærtræning også lytter til sit hjerte og sågar bruger fritiden som kunstmaler. Ib Kunøe ser mulighed for et samarbejde mellem Mondo og hans andre selskaber som eksempelvis Columbus IT. Markedet reagerer da også positivt på overtagelsen, og selskabets kurs stiger på første handelsdag efter overtagelsen med hele 73 procent. Kigger man lidt nærmere på de formelle ejerforhold af Mondo efter Kunøes indtog dengang, så sidder selskabet Cosmo CPH A/S fortsat på syv procent af aktierne, ifølge biq.dk. I bestyrelsen for det selskab sidder Munch Johansen-brødrene, og derudover sidder Gaardboe Holding ApS på en aktiepost i Mondo med Michael Gaardboe bag roret.
Turn-around og direktøren, der aldrig kom Tilbage i direktionen taler den nye direktør, der blev hentet fra Microsoft i USA, om den store opgave, der ligger foran ham: “Der er vækst i markedet, og Mondo har de kompetencer, der skal til i form af løsninger og hosting af en stærk CRM- og internetplatform,” siger Lars Nordenlund Friis til Computerworld. Under processen skilter selskabet også med, at en ny salgsdirektør skal være med til at redde det underskudsgivende selskab ved at satse på salgssiden. Første arbejdsdag for den nye salgsdirektør, Christoffer Spangenberg med en fortid hos SAS Institute, skulle have været 1. oktober 2008, men han nåede aldrig at møde på arbejde. 24. september 2008 oplyser Mondo til fondsbørsen, at “Christoffer Frederik Spangenberg og Mondo A/S i enighed har truffet beslutning om, at Christoffer Frederik Spangenberg ikke som planlagt vil tiltræde som VP, Sales & Marketing”. 48
To uger tidligere lød det ellers fra selskabet, at det ville opjustere på salgssiden. Den nye administrerende direktør, Lars Nordenlund Friis, uddyber senere meddelelsen til børsen over for Computerworld: “Vi har i fælles dialog konstateret, at det ikke var så godt et match, som vi oprindelig havde troet,” fortæller Lars Nordenlund Friis. Til gengæld finder selskabet i starten af 2009 en anden “sales & marketing director”. Det er en Christian Holst-Jensen. Han har ifølge sin LinkedIn-profil en fortid i IT Factory fra 2001 til 2007. For anden gang i træk bliver Mondos regnskab - denne gang for 2008 - ren gyserlæsning. For to år i streg viser selskabet et underskud på over 70 millioner kroner, mens omsætningen holdes på de 100 millioner kroner. Ib Kunøe ser sig nødsaget til at smide flere penge efter selskabet i februar 2009. “Jeg har allerede investeret 38 millioner i Mondo. Skulle jeg have taget tabet, så skulle jeg have gjort det nu. Men det gør jeg ikke, for det er en god virksomhed,” siger Ib Kunøe til Computerworld, hvor han oplyser, at yderligere knap 40 millioner kroner er blevet investeret.
Uskøn exit? Men Ib Kunøe vælger godt 10 måneder senere alligevel at kaste håndklædet i ringen. 11 dage forinden offentliggør selskabet sit kvartalsregnskab. Bundlinjen i årets første ni måneder viser et underskud på 22,1 millioner kroner. Bestyrelsen iværksætter ved samme lejlighed en rekonstruktion af Mondos kapitalgrundlag. Men den går ikke. “Det har nu vist sig, at forudsætningerne for en sådan rekonstruktion ikke har kunnet tilvejebringes, og selskabets bestyrelse har derfor dags dato besluttet at indgive begæring om konkursbehandling af selskabet til Sø- og Handelsretten i København,” skriver bestyrelsesformand Ib Kunøe i en meddelelse til fondsbørsen. Mondo solgte tidligere på året sine hosting-aktiviteter til et andet Kunøe-selskab: Atea. Udadtil indrømmer Ib Kunøe blankt, at investeringen var en “fejl”. Kort efter konkursen opstår ballade omkring Kunøes Atea, hvor 30 teknikere tømmer serverrummet hos hosting-selskabet Interxion for udstyr, før Mondo Hosting går konkurs om mandagen, skriver version2.dk. Den danske direktør for Atea, Peter Trans, afviser dog blankt over for et andet it-medie, crn.dk, at han skulle have fået noget af vide af Ib Kunøe om den forestående konkurs. “Nej, Ib Kunøe har ikke advaret mig om, at Mondo var på vej mod konkurs. Det må han jo ikke,” siger Peter Trans. Det er i øvrigt ikke første gang, at Ib Kunøe har fået uvenner efter en konkurs. Engang havde han firmaet Guideix, der lavede ERP-systemer. Her angreb en kunde Ib Kunøes forretningsmoral, og en kurator var efter storinvestoren. Kunøe afviste dog blankt alle anklager. Tilbage til Mondo: Kunøes exit er en realitet. Det samme er konkursen. I dag er hovedpersonerne spredt for alle vinde. Anders Christian Andersen bor ifølge erhvervsdatabase biq.dk i Hellerup. Han sidder i tre direktioner og en bestyrelse. Han er således direktør i it-selskabet inCaptiva A/S, der har kontorer så forskellige steder som Odense, København og Cairo. Af selskabets hjemmeside fremgår det, at virksomheden primært har kunder i den offentlige sektor. Lars Nordenlund Friis har ifølge samme erhvervsdatabase adresse på Rungsted Kyst og sidder blandt andet i to bestyrelser, herunder for it-selskabet Datakomm A/S. Mest synlig er dog Ib Kunøe. Han har senest været i vælten, da storinvestoren købte partner og stifteren Michael Gaardboe ud af Columbus IT. Et usmukt forløb, hvor blandt andet Michael Gaardboe blev sammenlignet med en flue, der summede for investorens ører. Mondos konkurs endte i en opsplitning af selskabet i flere dele. Dermed er Mondos turbulente mareridtsdage på børsen definitivt ovre.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091048 48
09-09-2010 08:07:17
YLVFRP DV
UNIFIED COMMUNICATIONS
TELECOMMUNICATION SERVICES
SERVICE PROVIDING
EN SAMLET LØSNING TIL DIN VIRKSOMHEDS IT OG TELEKOMMUNIKATION
ENKELT OG OPTIMALT Cirque har gjort det enkelt for dig at være kunde. Vi tilpasser din it- og kommunikationsløsning til forretningsgangene i din virksomhed og forsyner dig med lige præcis de services, du har behov for. Det får kommunikationen til at glide, og gør det nemt for dine medarbejdere at få fat i hinanden overalt, så ressourcerne bliver udnyttet fuldt ud. Optimér din virksomheds forretningsprocesser – helt enkelt!
Cirque forsyner over 6000 erhvervskunder med telecommunication services, samlet i skræddersyede og skalerbare unified communications-løsninger, der effektiviserer, optimerer og økonomiserer den daglige drift. Som din service provider sørger vi for, at du altid får det bedste ud af dine forbindelser og bredbånd og aldrig betaler for mere, end du bruger.
Cirque A/S · Telefon 77 33 71 71 · www.cirque.dk
SPE24091049 49
08-09-2010 10:36:49
Vækstkometerne Vækst - alt er tilladt Vækstkometerne kommer fra alle kroge af it-branchen, og der er forskellige årsager til væksten: Aktiviteterne er samlet i ét selskab, kapitaltilskud, opkøb eller ved god, gammeldags organisk vækst.
Regnskabsår
Omsætning i mio. kr.
Omsætning året før
Årets resultat
Resultat året før
Ansatte
Ansatte året før
1
AT&T Global Network Services Danmark ApS
169,2
2009
248,9
92,5
34
38,6
124
32
Teleselskab med fokus på data-, tele- og e-handelssystemer.
2
Knowledge Cube A/S
80,3
2009
64,8
36
6,8
5,4
34
22
It-konsulentfirma, der leverer ydelser inden for rådgivning, udvikling og projektledelse.
3
Avanade Denmark A/S
77
08/09
86
48,6
3,6
0,6
58
58
Integration af enterpriseløsninger fra Microsoft.
4
Tre-For Bredbånd A/S
73,9
2009
69
39,7
-78,1
-66,5
37
32
Leverer internet, tv, telefoni og andre bredbåndsprodukter gennem fibernet.
5
Targit A/S
67,3
2009
88,2
52,7
5
0,2
47
60
Leverandør af business intelligence-software.
6
Corena Danmark A/S
59,5
2009
39,3
24,6
0,7
3
19
17
Leverandør af software til flybranchen.
7
Netic A/S
58,2
2009
31,7
20
2,9
1,7
10
8
Rådgivning og implementering inden for Unix og Linux, netværk, sikkerhed, it-arkitektur og drift.
8
SteelSeries ApS
53,6
2009
141,4
92,1
6,8
6,3
55
49
Udvikler og producerer udstyr til spilentusiaster.
9
Fullrate A/S
52,6
2009
276,1
180,9
3
2,6
110
87
Bredbåndsselskab baseret på en discountstrategi.
10
Secunia ApS
50,4
2009
64,7
43
11,9
8,9
46
35
Producent af it-sikkerhedstjenester.
11
RFS Denmark A/S
46,7
2009
35
23,9
5,7
-15,2
44
68
Leverandør af kabel- og antennesystemer samt aktive og passive RF-moduler.
12
Conscia A/S
40,7
08/09
137,4
97,7
12,4
10,5
19
14
Leverandør af netværks-, sikkerheds- og IP-telefoniløsninger.
13
Interxion Danmark ApS
29,6
2009
86,2
66,5
10,9
20,2
16
12
International leverandør af hosting i datacenter. Derudover installation, overvågning og remote backup/restore.
14
EET Danmark A/S
28,7
08/09
424,4
329,7
2,6
1,6
19
19
Distributør af blandt andet hukommelses-, storage- og sikkerhedsprodukter.
15
Steria A/S
26,9
2009
213,9
168,5
16
10,9
148
120
Konsulenthus med fokus på systemløsninger og outsourcing.
16
E-Nettet A/S
25,7
2009
91,1
72,5
11,4
9,6
18
16
Udvikler og driver it-systemer til bl.a. ejendomsmæglere og boligadvokater.
17
Spamfighter ApS
25,1
2009
59,4
47,5
6,2
-4,1
36
37
Producent af anti-spamfiltre.
18
Fujitsu A/S
23,9
08/09
243,5
196,6
7,9
-7,4
152
153
Leverer it-løsninger inden for digtal forvaltning til stat, regioner og kommuner.
19
Transvision A/S
23,2
08/09
37,6
30,5
3
1,5
43
31
Udvikler it-løsninger til transportplanlægning og -styring.
20
Google Denmark ApS
22,4
2009
53,1
43,4
4
2,4
29
25
Udvikler og tilbyder søgemaskine, software og tilknyttede tjenester.
21
HI3G Denmark ApS
21,2
2009
1776,9
1466,1
-98,8
-611,4
636
621
Udbyder af mobiltelefoni og datatjenester via 3G-teknologien.
22
NetApp Denmark ApS
21
08/09
30,6
25,3
0
1,3
18
13
Leverandør af storageløsninger.
23
Rosenmeier Electronics A/S
20,9
08/09
816,7
675,7
5
8,4
80
89
Distributør af hardware og produkter til trådløs telefoni, radio og tv.
24
cBrain A/S
20,7
2009
33,8
28
6,7
4,2
31
28
Procesoptimering og forretningsudvikling samt udvikling af it-løsninger.
25
NeoProcess A/S
20
08/09
55,7
46,4
3,3
5,9
44
31
It-understøttet procesoptimering og forretningssparring.
26
Actebis Computer A/S
19
2009
5400,4
4539,1
38,1
19,7
291
160
Broadline-distributør af it-produkter.
27
Schilling A/S
18,8
08/09
29,7
25
3
1,5
28
25
Leverandør af ERP- og e-publishing-løsninger.
28
Silkeborg Data A/S
18,4
2009
152,8
129
17,5
11,1
133
129
Leverer og driver løn- og personaleadministrative systemer.
29
EG Utility A/S
18,2
2009
55
46,5
1,9
1,4
59
53
Udvikler it-løsninger til energiselskaber.
30
Eltel Networks A/S
18
2009
739,4
626,4
-0,3
6,8
644
512
Udvikler og driver it-løsninger til tele- og datakommunikation.
31
Dansk Computer Center A/S
17,7
2009
408,4
346,8
17,1
11,4
52
48
Distributør af hardware, storageprodukter og nødstrømsanlæg.
32
Platon A/S
17,4
2009
194,9
166
-1,5
4,9
193
150
Systemintegrator med fokus på business intelligence, information management, balanced scorecard o.lign.
33
Schneider Electric Buildings Denmark A/S
16,7
2009
396,6
339,9
31,4
4,7
265
276
Leverandør af it-løsninger til byggebranchen.
34
CDRator A/S
15,9
2009
78,5
67,7
8,6
10,4
109
76
Udvikler fakturerings- og kundeservicesystemer til telekom, internet og andre serviceudbydere.
Placering
Vækst i omsætning
Største vækst i omsætningen
Virksomhed
Forretningsområde
(*) Noter side 130-131
50
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091050 50
10-09-2010 10:04:01
Regnskabsår
Omsætning i mio. kr.
Omsætning året før
Årets resultat
Resultat året før
Ansatte
Ansatte året før
35
CSC Datalab A/S (*)
15,7
09/10
32,5
28,1
-22,6
-44,7
17
16
Leverandør af laboratorieinformationssystemer.
36
Schantz A/S
15,5
2009
62,6
54,2
13,7
10,5
44
38
Leverer internetbaserede løsninger til pensions- og forsikringssektoren.
37
Elbek & Vejrup A/S
15,1
08/09
135,6
117,8
12,2
6,3
122
120
Udvikler løsninger til økonomi-, ressource- og sagsstyring.
38
CBB Mobil A/S
15
2009
420
365,1
1
21
64
61
Sælger mobiltelefoni til private og virksomheder.
39
Mind4iT ApS
14,6
2009
82
71,5
3,4
3
4
4
Konsulenthus, der tilbyder udvikling, projektledelse, systemarkitektur, test og test-management m.m.
40
Forsikringens Datacenter K/S
14,6
2009
292,4
255,2
36,7
22,8
238
223
Udvikler og driver it-løsninger til forsikrings- og pensionsselskaber.
41
Scanjour A/S
14,6
08/09
140,1
122,2
-28,6
-7,1
147
139
Leverandør af software til EDH, dokumenthåndtering og digital forvaltning.
42
Abakion A/S
14,5
2009
26,6
23,2
0,6
1,7
29
23
Rådgiver, udvikler og implementerer integrerede Microsoft Dynamics NAV-løsninger.
43
Hitachi Data Systems A/S
14,3
08/09
136,5
119,4
5,4
3,5
36
36
Udvikler, fremstiller og sælger storagesystemer.
44
E-Boks A/S
14
2009
59,3
52
15
17,7
11
8
Udbyder postboks på nettet, hvor man kan modtage og opbevare post fra private og offentlige virksomheder.
45
2C change A/S
14
2009
190,2
166,8
10,7
7,8
85
104
Forhandler og implementerer produkter fra SAP.
46
Arrow ECS Denmark A/S
13,6
2009
1493,1
1314,5
26,5
28,5
104
77
Distributør af lagringsløsninger samt it-infrastrukturløsninger.
47
Epoka Group A/S
13,5
2009
221,3
195
6,9
0,6
47
49
Køb og salg af nyere brugt it-udstyr.
48
NNIT A/S
13,4
2009
1583,3
1395,9
150,3
133,2
1191
1169
Full-service it-konsulenthus, der leverer udvikling, implementering og drift af it-løsninger.
49
YouSee A/S
12,3
2009
3237
2883
532
513
800
751
Leverandør af tv-signaler og bredbåndstjenester.
50
Scott/Tiger A/S
12,1
2009
23,5
21
0,9
1,5
20
13
It-ydelser med særligt fokus på databaseteknologi, applikationsserver og -værktøjer fra eller i forbindelse med Oracle.
Placering
Virksomhed
Vækst i omsætning
Største vækst i omsætningen
Forretningsområde
(*) Noter side 130-131
Regnskabsår
Omsætning i mio. kr.
Omsætning året før
Årets resultat
Resultat året før
Ansatte
Ansatte året før
1
Texas Instruments Denmark A/S
-75
2009
50,6
202,1
1,2
58,2
30
101
Udviklingsafdeling med fokus på chip og software til mobiltelefoner.
2
The Game Factory ApS
-71,2
2009
47,3
164,1
-35
-35,9
8
11
Spilforlag med fokus på interaktiv underholdnig.
3
Wirtek A/S
-62,4
2009
9,2
24,4
-3,6
-7,9
48
75
Udvikler applikationer, infrastruktur og indlejret software med fokus på trådløs kommunikation.
4
Jubii A/S
-59,7
2009
13,8
34,3
-15,9
-25,6
19
26
Internetportal og og udbyder af IP-telefoni.
5
Avnet Nortec A/S
-57,1
08/09
62,8
146,5
-15,4
-14,6
13
23
Distributør af elektroniske komponenter, virksomheds-it, storageprodukter og indlejrede undersystemer.
6
Ricoh Danmark A/S
-54
08/09
146,1
317,6
-5,9
-13,1
165
180
Distributør af kopi-, print- og MFP-produkter.
7
Jobindex A/S
-50,2
2009
58,9
118,2
3,2
33,8
67
82
Oversigt over ledige job i Danmark.
8
Netpeople A/S
-46
2009
19
35,2
1,3
1,4
20
30
Webdesign, integreret kommunikation og digital markedsføring.
9
Initto A/S
-44,3
2009
26,2
47
-6,3
1,6
8
10
Konsulentvirksomhed med fokus på at levere offshore-services fra Ukraine og Indien.
10
Siemens Enterprise Communications A/S
-41,5
08/09
87,7
149,9
-22,7
6,9
65
66
Udvikling, salg, implementering og drift af software og hardware. Salg af konsulentydelser.
Placering
Virksomhed
Vækst i omsætning
... og største fald i omsætningen
Forretningsområde
(*) Noter side 130-131
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091051 51
51
10-09-2010 10:04:02
52
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091052 52
Lag Sundh dårli betale 09-09-2010 18:41:56
Service
ager for dhed og rlige alere SPE24091053 53
Andenpladsen i kategorien Service går til et lille nordjysk firma med specialister inden for drift og hosting, som har til huse i Aalborg. Her ligger også stærkt følsomme persondata om alt fra penge og medicin til valgdata.
Af Kristian Hansen
I
en kælder i udkanten af Aalborg findes to serverrum, der har kostet rundt regnet tre millioner kroner at etablere – eksklusiv hardware. De to serverrum er placeret i to forskellige bygninger i en større forskerpark med cirka 200 meI udkanten af Aalborg ligger ter imellem. Hvert rum forsynes fra sin egen transdet lille it-firma Netic, der har formatorstation, og der er installeret redundant sort administrerende direktør Steen Jensen i spidsen. Selskabets fiber mellem dem. kælder huser danskernes følDesuden er hvert serverrum forsynet med alarmer somme data. for indbrud, fugt og brand, der er tilkoblet vagtcentral, nødstrømsanlæg med UPS (uninterruptible power supplies) og generator, Inergen brandslukning (metode, der slukker brand ved at fortrænge atmosfærens ilt), kameraovervågning og selvfølgelig elektronisk adgangskontrol. Millioninvesteringen var en stor mundfuld for det lille specialistfirma, Netic. Men netop sikkerheden og ved selvsyn at kunne se, hvad der foregår, var vigtigt for selskabet, forklarer den administrerende direktør, Steen Jensen. ”Det ville nok have været billigere at leje sig ind hos nogle af de store udbydere, men her ved vi, at vi ikke går ned, fordi andre har lavet fejl,” siger han. Steen Jensen forklarer, at selskabets sikkerhed er godkendt efter alle kunstens regler, og specialisterne i Netic har da også døgnvagt på, hvis uheldet skulle være ude, og dieselgeneratoren skal i gang. ”Vi ved, hvad vi har lavet. Vi gør det ordentligt – ellers skal vi jo op midt om natten,” griner teknisk direktør Karsten Thygesen. Den tekniske direktør oplyser, at der lige nu findes 3 Gb/s-internetforbindelser i serverrummene via forskellige leverandører. Og ud over internet er der en række 1 og 2 Gb/s MPLS-forbindelser (multiprotocol label switching) til forskellige kunder. Netics referenceliste over projekter med følsomme data taler for sig selv. På kun otte
Computerworld Top 100 24. september 2010
53
09-09-2010 18:42:05
Service
Teknisk direktør Karsten Thygesen (tv.) er ligesom administerende direktør Steen Jensen medejer af Netic.
år har virksomheden opbygget en stor portion troværdighed og tryghed hos kunderne, forklarer direktøren. ”I starten var der nogle, der tænkte ”Jamen, I er så små”. Men nu kan vi vise, hvad vi har lavet,” siger Steen Jensen.
Mio. kroner
2009
2008
2007
Omsætning
31,7
20,0
13,2
Resultat af primær drift
3,7
2,5
0,9
Egenkapital
4,9
2,8
1,4
Om Netic A/S
Data: Liv eller død Et eksempel på de meget følsomme data i kældrene i Aalborg er samtlige danskeres medicinoplysninger.
54
Nøgletal, Netic A/S, mio.kr.
Administrerende direktør: Steen Jensen Bestyrelsesformand: Jesper Jespersen Antal ansatte: 10 Hjemsted: Aalborg
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091054 54
09-09-2010 18:42:15
Danmarks vigtigste it-nyheder
direkte i din indbakke! Vil du være på forkant med it-Danmark og være først med nyhederne? Så kan du frit vælge mellem et eller flere af Computerworlds gratis nyhedsbreve.
Klik her og meld dig til.
Service
3 4
Sovereignscore
1
Conscia A/S
86
7
Netic A/S
118
86
BT Denmark ApS
133
5
Knowledge Cube A/S
134
-
Interxion Danmark ApS
139
1 2
Virksomhed
5 6
17
YouSee A/S
142
7
2
Minerva Danmark A/S
170
-
Mind4iT ApS
176
49
E-Nettet A/S
187
10
25
2C change A/S
197
11
20
Netcompany A/S
204
Fiber, VPN og MPLS
12
49
Accenture A/S
209
For at blive tilsluttet datanettet skal brugerne etablere en direkte fast forbindelse eller en internetbåren VPN-forbindelse (virtual private network) fra deres egne sikrede net til datanettets knudepunkt. Det er også muligt for visse aktører at blive tilsluttet Sundhedsdatanettet med en MPLS-forbindelse. Netic-partneren NetDesign står for VPN-, MPLS- og de direkte fiber-forbindelser, mens Netic har ansvaret for støttesystemerne. Sundhedsdatanettet er et lukket netværk, som man kun kan blive tilsluttet efter godkendelse fra MedCom. Kommunikation mellem brugere og institutioner, der er tilkoblet Sundhedsdatanettet, er kun mulig, hvis der er oprettet aftaler mellem de to parter. Det styres via et centralt aftalesystem, som Netic har ansvaret for. Aftalesystemets webportal er udviklet af en anden Netic-partner, Trifork, i tæt samarbejde med Netic. Tjenesteudbydere på Sundhedsdatanettet opretter tjenesterne i aftalesystemet. Herefter kan alle brugere finde de tilgængelige tjenester og elektronisk ansøge om lov til at tilgå tjenesten. Såfremt tjenesteudbyderen godkender ansøgningen, bliver der åbnet for adgang i Sundhedsdatanettet, så den pågældende bruger får adgang til den konkrete tjeneste. Alt dette sker automatisk via et provisioneringssystem, som Netic har udviklet. Da der forventes stor vækst i både trafikken og antallet af brugere på Sundhedsdatanettet, er det for nyligt blevet muligt at koble sig på Sundhedsdatanettet via MPLS-forbindelser.
13
34
Google Denmark ApS
212
14
47
Forsikringens Datacenter K/S
244
15
10
Implement Komplementar A/S
246
16
61
Steria A/S
250
17
50
NNIT A/S
256
18
9
NeoProcess A/S
273
19
42
TDC Hosting A/S
275
7
IT Practice A/S
286
Decentral arkitektur kræver nye systemer MPLS giver bedre mulighed for at distribuere trafikken, så det undgås, at al trafik går via Netic i Aalborg. Samtidig giver MPLS mulighed for fuld QoS (quality of service), der blandt andet kan sikre en høj videokvalitet. Det udnyttes i et videokonferencesystem, der kører over Sundhedsdatanettet. Da MPLS giver en mere decentral arkitektur, har det været nødvendigt at udvikle et nyt provisioneringssystem og et nyt system til måling af netværkstrafikken for de enkelte aftaler. Netic har udviklet de systemer i tæt samarbejde med NetDesign, som har ansvaret for selve linjerne.
Fundet en niche De to direktører i Netic er ikke i tvivl om, at de har fundet en niche og det rette ”hul i markedet” med deres specialiserede viden. Medarbejdersta-
56
Placering 2009
”
Vi kan noget, som de andre ikke kan.
Service
Placering 2010
“Det gælder i alvorligste fald liv eller død, hvis det system går ned,” siger Karsten Thygesen. Han forklarer, at læger har adgang til oplysningerne, så de løbende kan opdatere danskernes medicinkort. Ligesom danskere har adgang til de seneste to års egne medicinoplysninger på medicin-it.dk og sundhed.dk. Systemet er udviklet i samarbejde med it-selskabet Trifork A/S i programmeringssproget Java. Hele løsningen er så vidt muligt baseret på open source-komponenter, forklarer Karsten Thygesen. Også et andet sundhedsprojekt hoster Netic. Det er Karsten Thygesen, Netic Sundhedsdatanettet, der gør det muligt at foretage opslag i eksterne databaser, udveksle billeder og afvikle videokonferencer. Derfor regner alle regioner, offentlige og private sygehuse, kommuner, praktiserende læger, apoteker og private laboratorier hver dag med, at systemet kører fejlfrit.
8 9
20 21
132 Avanade Denmark A/S
22
11
Prodata Consult A/S
301
23
5
ChangeGroup ApS
309
24
21
Multidata A/S
311
25
58
Affecto Denmark A/S
317
25
32
Global Connect A/S
317
27
67
AT&T Global Network Services Danmark ApS
319
28
24
ZenIT Consult A/S
326
29
59
Telia Stofa A/S
333
Dansk Kabel TV A/S
334
30
-
295
31
34
Mach ApS
335
32
63
Fullrate A/S
343
33
65
TDC A/S
349
34
47
ProActive A/S
358
35
43
Devoteam Consulting A/S
360
36
55
IT Gruppen A/S
366
37
57
Telenor A/S
368
38
82
Colt Technology Services A/S
370
39
76
1508.dk A/S
376
40
24
Scott/tiger A/S
380
41
61
Gavdi A/S
381
42
16
Axcess A/S
393
43
18
2BM A/S
397
NetDesign A/S
405
44
-
45
83
PCSYS A/S
406
46
93
Nianet A/S
409
47
130 Silkeborg Data A/S
419
48
29
CBB Mobil A/S
421
49
49
Emperion A/S (*)
428
50
105 HI3G Denmark ApS
429
(*) Noter side 130-131
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091056 56
09-09-2010 18:42:19
FINANCIAL DISTRICT, NEW YORK
The financial industry needs a strong software platform That’s why we need you SimCorp is a leading provider of software solutions for the financial industry. We work together to reach a common goal: to help our clients succeed by providing a strong, scalable IT platform that enables growth, while mitigating risk and reducing cost. At SimCorp, we value commitment and enable you to make the most of your ambitions and potential.
Download our profile folder to learn more about SimCorp
Are you among the best qualified in finance, economics, IT or mathematics?
Find your next challenge at www.simcorp.com/careers
www.simcorp.com mITIgATe rISk
reduCe CoST
enAble groWTh
B BQ BDGBQHZB\RUNB [ LQGG
$0
SPE24091057 57
07-09-2010 14:08:45
Service
Dybt involveret i NemID-projektet Et andet projekt, som Netic har været dybt involveret i, er NemID. Da DanID fik ansvaret for NemID, henvendte de sig til Netic. DanID søgte kompetencer inden for VMware-produkter og Solaris til implementering af infrastrukturen til borgerdelen af NemID. Netic har efterfølgende implementeret store dele af infrastrukturen bestående af hardware, virtualisering, applikationsservere, directory, web- og krypteringsservere, oplyser Karsten Thygesen. Siden er overvågning og backup kommet til, ligesom Netic har udviklet systemer og processer for deployment af nye releases, forklarer Karsten Thygesen. ”Samtidig er der foretaget videnoverdragelse og sidemandsoplæring til DanID's egne driftfolk,” fortæller Karsten Thygesen. Af andre kendte offentlige it-projekter, som Netic er involveret i, kan nævnes digitaliser.dk og nemhandel.dk. Begge systemer er hostede i skyen på Amazons cloud. Netic har bygget infrastrukturen, står for den daglige drift og fronter alle aktiviteter hos Amazon, såsom arkitekturmæssige udvidelser og deployments af nye releases, overvågning, maintenance og backup på digitaliser.dk. Nemhandel er udviklet af IT- og Telestyrelsen. ”Systemet benytter dynamisk skalering, så kapaciteten vokser i takt med brugen, hvilket er relevant i dette system, da der udstedes flere fakturaer omkring månedsskiftet,” forklarer Karsten Thygesen. Er det overhovedet sikkert at hoste hos Amazon ”et eller sted i verden”? ”Det er et godt spørgsmål. Det var et krav fra IT- og TeKarsten Thygesen, Netic lestyrelsen, at disse projekter lever i cloud, da de har ønsket at afprøve brugen af clouds til drift af offentlige løsninger. Omkring det sikkerhedsmæssige, så opbevares der ikke personfølsomme data i Amazons cloud i forbindelse med disse projekter,” siger Karsten Thygesen. ”Vores erfaringer omkring driftsikkerhed er indtil videre ikke impone-
”
Vores erfaringer omkring driftsikkerhed er indtil videre ikke imponerende. Men det har været meget spændende at arbejde med rigtige projekter i Amazons cloud.
58
Virksomhed
Sovereignscore
Placering 2009
Service
Placering 2010
ben hos Netic er specialister, der er hentet fra KMD, IBM og andre store it-selskaber. ”Vi kan noget, som de andre ikke kan. Et lille eksempel er, at vi har haft kunder, der skulle have noget op at køre, som vores store konkurrenter end ikke kunne nå at lave et tilbud på, inden det skulle være klar,” fortæller Karsten Thygesen om selskabets fleksibilitet i forhold til de store. Og selskabet adskiller sig også på flere andre områder fra de store som KMD og IBM. ”Vi drifter næsten ikke almindelige opgaver, for det kan de store gøre billigere,” siger Steen Jensen, men tilføjer, at man gør det for nogle få kunder. ”Vi kan heller ikke tilbyde en virksomhed en total outsourcing-løsning, men vi er eksperter i at drifte specielle og mere komplekse ting, hvor sikkerhed, agilitet og skalerbarhed er vigtige parametre,” siger han. Og her vil man helst ind helt fra starten af projektet. ”Det er ikke altid, man tænker på skalering, sikkerhed og andre ting, når der i udviklingsfasen er fokus på funktioner,” siger Steen Jensen.
51
30
Dubex A/S
431
52
39
I/S Bredbånd Nord
432
53
79
Sirius IT A/S
440
54
92
Skandinavisk Data Center A/S
444
55
88
Data Scanning A/S
448
56
99
Bredana Systemudvikling A/S
463
57
85
KMD A/S
468
58
108 Logica Danmark A/S
475
59
116 CSC Danmark A/S
478
60
89
JN Data A/S
487
61
111 Sketenty Project A/S
493
62
135 Fujitsu A/S
495
63
98
EG A/S
499
64
17
7N A/S (*)
503
65
128 Symfoni Software Danmark ApS
514
66
114 Eltel Networks A/S
520
67
121 IT Quality A/S
525
68
74 Netpeople A/S
526
69
107 Tre-For Bredbånd A/S
528
70
72 Platon A/S
529
71
125 Bankernes EDB Central
530
72
110 NORDUnet A/S (*)
548
73
24 IPTeams - International Project Teams A/S
552
73
90 Rambøll Management Consulting A/S
552
75
41 PA Consulting Group A/S
553
76
19 Interim Competence A/S
565
77
129 Rambøll Informatik A/S
570
78
75 Valtech A/S
589
79
103 Bankdata
597
80
106 Itella Information A/S
609
IBM Danmark A/S
626
81
-
82
111 Incase ApS
630
83
77 Soft Design A/S
637
84
133 ServiceGruppen for Dataudstyr A/S
651
85
47 Applicon A/S
656
86
78 FLC Danmark ApS
680
87
122 Twins Consulting ApS
688
88
86 Ciber Danmark A/S
708
89 137 Capgemini Danmark A/S
730
90
84 IDC Nordic A/S
732
91
28 Initto A/S
749
92
15 Jobindex A/S
758
93
113 Columbus IT Partner A/S
769
93
96 Infocare Service A/S
769
95
136 Nworks A/S
807
96
70 Prevas A/S
843
97
52 HiQ København A/S
844
98
117 Creuna A/S
864
99
46 Itera ApS
871
100
115 LBI Denmark A/S
882
(*) Noter side 130-131
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091058 58
09-09-2010 18:42:23
SPE24091059 59
13-09-2010 17:02:00
Service
Netic-direktørerne har selv tekniske baggrunde. Teknisk direktør Karsten Thygesen har en master i computer science fra Aalborg Universitet. ”Jeg begyndte at arbejde med internet, dengang det hotte var BBS- (bulletin board systems) og UUCP- (unix-to-unix copy) systemer,” siger han. Inden han kom til Netic, var han systemadministrator hos Sonofon, hvor han lavede nye internetbaserede systemer som Apache, usenet news (Diablo), mail (qmail), dns (tinydns), BEA Portals, Netegrity Siteminder based single signon med mere. Han fortæller, at han også konstruerede og administrerede interne systemer som Alteon Loadbalancers, NetApp filers og TWiki documentations-systemer. Karsten Thygesen var i øvrigt helt tilbage i 1996 stifter af open source-projektet SunSITE.dk, der i dag hedder dotsrc.org. Siden blev han formand for bestyrelsen samme sted. ”Det var et af verdens første og største open source-hosting facilities i samarbejde med Sun Microsystems, Aalborg Universitet og en række frivillige,” forklarer Karsten Thygesen. I dag hoster dotsrc.org flere end 200 open source-projekter. Af Karsten Thygesens lange cv fremgår det også, at han har været researcher hos Hewlett-Packard. Dengang ved årtusindskiftet lavede han research i Linux på desktops samt af clustering – 40 kraftfulde nodes – kombineret med AFS (Andrew file system, som er et distribueret filsystem, red.). Direktør Steen Jensen er oprindelig uddannet elektronikmekaniker. ”Men i 1990 blev jeg introduceret for Unix og internettet under min uddannelse på Aalborg Universitet. Siden har jeg været ”hooked” på Unix-, internet-, network- og relaterede teknologier,” siger han. Også Steen Jensen har været involveret i open source-projektet SUNsite.dk. Hans karriere går igennem jobs som driftschef hos Netnord og systemadministrator på Aalborg Universitet, hvorfra han kender Karsten Thygesen. Netop Aalborg er og bliver byen, hvor Netic hører hjemme. For byen er et godt sted at finde kvalificeret it-arbejdskraft, mener de to direktører. ”Vi har ansatte, der fik uddannelse heroppe og siden har arbejdet hos IBM, men som blev trætte af at pendle frem og tilbage,” siger Steen Jensen. Han peger på, at selvom teleindustrien i byen har fået nogle kraftige slag, så løfter både universitetet og en lang række it-virksomheder fortsat opgaven med at trække it-folk til byen. ”Vi har i hvert fald ikke haft problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft,” siger Steen Jensen. Eneste minus ved beliggenheden er lidt rejseaktivitet til kunderne. ”Men det er for det meste kun til møder, og der er gode flyafgange fra Aalborg til København,” siger Steen Jensen.
Første e-valg og Debitor-system Hos en af Netics tætte partnere, it-firmaet Atira, er afstanden ikke et problem. ”Det fungerer fremragende – i og med, at vi selv bor i Nordjylland, cirka 50 meter fra Netic,” griner Atiras administrerende direktør, Thomas Jørgensen. Sammen med Netic har det lille selskab med 26 ansatte blandt andet gennemført projektet med menighedsrådsvalget i 2008. I samarbejde 60
Virksomhed
Sovereignscore
Direktørers baggrund
Placering 2009
Steen Jensen, Netic
Service
Placering 2010
”
Vi har i hvert fald ikke haft problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
rende, vi kan opnå væsentlig bedre driftsikkerhed (oppetid, svartider etc., red.) ved hosting i vores eget miljø. Men det har været meget spændende at arbejde med rigtige projekter i Amazons cloud,” siger han.
101
120 Tieto Denmark A/S
893
102
123 Integra Consult A/S
908
103
139 Jubii A/S
961
-
13 4C Management Consulting A/S (*)
0
-
138 A. T. Kearney A/S (*)
0
-
73 B4Restore A/S (*)
0
-
97 Carlsberg IT A/S (*)
0
-
62 Companymobile A/S (*)
0
-
127 ComX Holding A/S (*)
0
-
64 Consit A/S (*)
0
-
23 CSC Consulting Group A/S (*)
0
-
71 Cyber Com Consulting A/S (*)
0
-
36 Datavision A/S (*)
0
-
4
dmsave A/S (*)
0
-
109 eWork Danmark ApS (*)
0
-
33 Execon Informatik A/S (*)
0
-
80 FortConsult A/S (*)
0
-
-
Freeway Holding ApS (*)
0
-
-
Front-data Danmark A/S (*)
0
-
141 Globeteam A/S (*)
0
-
45 IF IT Services A/S (*)
0
-
100 Intelligroup Nordic A/S (*)
0
-
40 Jay.net A/S (*)
0
-
-
Lebara ApS (*)
0
-
-
Netip A/S (*)
0
-
-
NordData A/S (*)
0
-
31 Nordic Processor ApS (*)
0
-
Norriq Danmark A/S (*)
0
-
Norriq Netpartner A/S (*)
0
14 PBS A/S (*) -
Peak Consulting Group ApS (*)
101 Pentia A/S (*) -
PØ Data A/S (*)
0 0 0 0
-
26 Segmenta A/S (*)
0
-
69 SoftScan ApS (*)
0
-
55 Sogeti Danmark A/S (*)
0
Speednames A/S (*)
0
-
-
91 Sprintlink Denmark ApS (*) -
Telia Danmark A/S (*)
0 0
-
130 Unisys A/S (*)
0
-
87 Visma Services Danmark A/S (*)
0
-
35 Wayport A/S (*)
0
(*) Noter side 130-131
med Kirkeministeriet og IT- og Telestyrelsen holdt man det første bindende valg på nettet herhjemme. ”Det var en meget stor og krævende opgave for alle parter at komme igennem forløbet op til afviklingen af et så kritisk system,” siger Thomas Jørgensen.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091060 60
09-09-2010 18:42:27
SPE24091061 61
07-09-2010 13:46:16
GoApplicate A/S Lyshøjen 6 DK-8520 Lystrup
Phone: +45 8743 3400 www.GoApplicate.com
(5 ',1( ,7 ,19(67(5,1*(5 %/(9(7 (1 )/$6.(+$/6" IT systemer, der bliver forsinket, for dyre, ikke opfylder behovene eller er for ustabile, skaber flaskehale i virksomhedens udvikling. Det, der brude vĂŚre en investering, er blevet til en omkostning.
5,6,.2 67<5,1* IT investeringer handler om styring af risiko. Risiko i forhold til tid, pris, funktionalitet og kvalitet. Det skaber tryghed.
352&(6 67<5,1* IT investeringer handler om at styre processen fra behov til benefit. Sikring af at nĂĽ i mĂĽl indenfor de aftalte rammer.
675$7(*, $/,*10(17 IT investering handler om at sikre at IT løsninger understøtter forretningen pü kort sigt, og strategien pü lang sigt.
7HNQRORJL
IT investering handler om at tage de rigtige teknologiske valg. Valg der giver kortsigtede gevinster og langsigtet bĂŚredygtighed.
(' 5<*+ )D 7 * 1 5, XIRU
LPHUV ID W J R LQJHU U YXUG H HU G Q J H WHULQ SOLJW LQYHV 7 , H DI GLQ
SPE24091062 62
08-09-2010 14:05:29
Service
Infrastruktur, servere, storage, SAN, netværk og virtualisering. Salg, administration samt kunde- og medarbejderpleje.
Karriere: Administrerende direktør og partner, Netic, august 2002 Driftschef, Netnord A/S, april 2000 til juli 2002 Systemadministrator, Aalborg Universitet, oktober 1994 til april 2000
Uddannelse: Elektronikmekaniker, Aalborg Universitet, 1990 til 1993 Involveret i open source-projektet SunSITE.dk.
Om Karsten Thygesen Begyndte at arbejde med internet, dengang, det hotte var BBS- og UUCP-systemer.”
Speciale: Arkitektur og implementering af høj kapacitet, available og skalerbare systemer baseret på Unix, virtualisering og flere andre teknologier.
Karriere: Teknisk direktør og partner, Netic A/S, august 2004 Systemadministrator , Sonofon, april 2001 til august 2004 Stifter, KT-Data, april 1986 til august 2004 Stifter og formand for bestyrelsen, open source-projektet SunSITE.dk (nu dotsrc.org), april 1996 til november 2003 Systemadministrator, Trifork, december 2000 til marts 2001 Researcher, Hewlett-Packard, juli 1999 til november 2000. Leder af computerworkshop, Aalborg Universitet, august 1993 til november 2000
Uddannelse: Zeus Certified Engineer, 2006 Master i Computer Science, Aalborg Universitet, august 1985 til juni 1993.
Interxion Danmark ApS
139
2
E-Nettet A/S
187
Sovereign score
En anden tæt partner til Netic 3 Google Denmark ApS 212 (*) Noter side 130-131 er Trifork. Her betyder beliggenheden i Aalborg heller Top 3 - Konsulenthuse intet. ”Den fysiske afstand betyVirksomhed der ikke noget i hverdagen. Vi kommunikerer pr. telefon, e1 Netic A/S 118 mail, Skype og Messenger, og 2 Mind4iT ApS 176 Netic kommer gerne til møde 3 Netcompany A/S 204 hos os i Århus. Ligeledes mø(*) Noter side 130-131 der Netic gerne op hos vores kunder i hovedstadsområdet,” Top 3 - Systemintegratorer siger afdelingsleder Jesper Grankær Carøe fra Trifork. Virksomhed Han forklarer, at Trifork har arbejdet sammen med Netic 3 Conscia A/S 86 siden 2002, da Netic blev stif1 Knowledge Cube A/S 134 tet. Og der bliver sat pris på 2 Minerva Danmark A/S 170 den nordjyske partner. (*) Noter side 130-131 ”Endelig er deres jyske holdning – benene på jorden – af Top 3 - Tele/internetselsk. stor værdi for os,” siger Jesper Grankær Carøe. Virksomhed I begyndelsen havde Trifork da sine overvejelser om Netics 1 BT Denmark ApS 133 størrelse. 2 YouSee A/S 142 ”Jo, i starten er man selv3 Global Connect A/S 317 følgelig opmærksom på, om (*) Noter side 130-131 virksomheden kan leve. Derfor anvendte vi i starten Netic til opgaver af mindre kompleksitet og med lav risiko,” siger han. Gradvist blev samarbejdet intensiveret, og kompleksiteten af opgaverne øget. Og faktisk peger Trifork på et projekt, hvor Netics fleksibilitet bliver vist: Det er Det Danske Vaccinationsregister til Statens Seruminstitut. Trifork udvikler et nationalt register over alle vaccinationer, som udføres i Danmark. Systemet skal i pilotdrift i år og driftes hos Netic. ”Sidste efterår brød pandemien af svineinfluenzaen pludselig ud, og Folketinget besluttede at indkøbe over tre millioner vacciner, der skulle gives i hurtigt tempo. Trifork blev spurgt, om vi kunne få en første version af vaccinationsregisteret i luften, inden de første vacciner kom til Danmark, da Seruminstituttet ønskede at overvåge effekten,” siger Jesper Grankær Carøe. Han forklarer, at det betød etablering af ikke kun applikation, men også Sovereign score
Speciale:
1
Sovereign score
Uddannet elektronikmekaniker, men blev i 1990 introduceret for Unix og internettet på Aalborg Universitet. Har siden været ”hooked” på Unix-, internet-, network- og relaterede teknologier.”
Virksomhed
Placering
Om Steen Jensen
Top 3 - Drift og udvikling
Placering
Steen Jensen (th.) og Karsten Thygesen har begge en teknisk baggrund.
I servicekategorien findes fire specialpriser. Blandt vinderne er Knowlegde Cube A/S som bedste systemintegrator og Interxion Danmark ApS som bedste inden for drift og udvikling.
Sovereign score
Benene solidt plantet i jysk muld
Service: Her er specialprisvinderne
Placering
i dag Danmarks næststørste skyldnerregister, der ligesom de øvrige opgaver, som Netic hoster, indeholder dybt fortrolige informationer. ”Løsningen er redundant og fuldt virtualiseret,” fortæller Karsten Thygesen. Desuden har Netic igennem årene ydet teknisk rådgivning til virksomheden.
Placering
Men projektet kom flot i mål, og de nordjyske virksomheder kan nu prale af, at have holdt det historiske valg. Men Netic kaster sig ikke kun over offentlige projekter. Ud over et par banker i det nordjyske har Netic arbejdet tæt sammen med investorerne bag Debitor Registret, der blev til i 2004. Registret er
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091063 63
63
09-09-2010 18:42:31
Service
komplet staging og produktionsmiljø mere end et år før planlagt leveringsdato og med kun få ugers varsel. ”Netic var på pletten og fik etableret miljøerne på rekordtid,” lyder det.
Opstod på rester af konkurs Historien bag tilblivelsen af Netic, hvis navn opstod som lidt af en tilfældighed, fordi domænenavnet var ledigt, er, at det blev bygget på resterne af et konkursbo. I 2002 lukkede et firma ved navn Netnord, der ellers var holdt oppe af venturemidler. Der var et CMS-system og lidt drift i det nordjyske selskab, der holdt til i samme kontorfællesskab, som Netic nu bor i. Formelt set var det forskerparken Novi, der stiftede Netic A/S med Steen Jensen som direktør. Her blev stumperne købt ud af konkursboet efter Netnord A/S. ”Det hele skete under stort tidspres midt i sommerferien, men på trods af ferien handlede Novi hurtigt, og vi fik en løsning på plads i løbet af få dage,” siger Steen Jensen. Han forklarer, at han efterfølgende lånte penge i banken og købte aktierne tilbage fra Novi som en del af den oprindelige aftale med Innovationsfonden.
”
”Det var en lang sommer,” siger Steen Jensen om de mange overvejelser, han gjorde sig. Kort efter starten blev to folk ansat. Og forretningsplanen var, at man skulle vokse stille Steen Jensen, Netic og roligt. Det gav sig selv. ”Det første halvandet år var ren overlevelse,” siger Steen Jensen. I 2004 køber Steen Jensens tidligere kollega, Karsten Thygesen, sig ind i Neti, og stille og roligt vokser virksomheden. ”Vi ville hellere sige nej til opgaver, som vi var det mindste i tvivl om, hvorvidt vi kunne klare,” siger Kasten Thygesen. Den regel lever virksomheden efter den dag i dag. Steen Jensen forklarer, at den relativt kraftige vækststigning i år blandt andet skyldes mersalg af hardware.
Det første halvandet år var ren overlevelse.
Holdet bag Netic – og en grinende bestyrelsesformand Jesper Jespersen (i midten) – er ved at stille op til gruppefotografering.
64
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091064 64
09-09-2010 18:42:42
RSA enVision
TM
Førende management platform til at indsamle, kategorisere, opbevare, analysere, alarmere og rapportere log-beskeder. Ifølge den seneste publikation fra Verizon - 2010 Data Breach Report er overblik og beredthed langt den bedste investering i IT-sikkerhed. Problemet for mange virksomheder og organisationer er, at de er alt for langsomme til at opdage og reagere på databrud.
RSA enVision™ kan hjælpe jer med t efterlevelse af regulativer t at forbedre sikkerheden ved hjælp af real-time alarmering af høj risiko events t at optimere jeres netværk ved at kontrollere for netværkstilgængelighed og -status, identificere netværksproblemer samt defekt udstyr t at undersøge brugsmønster for specifikke brugere til forbedring af performance i netværket eller til at dokumentere en brugers gøren og færden på systemer eller internettet Kontakt SEC i dag og få oplyst nærmeste enVision certificerede forhandler eller book en gratis demogennemgang af enVision platformen i vores nye RSA democenter i Allerød.
Kontakt os på rsa@secdatacom.dk RSA enVision platformen er af Gartner i 2010 placeret i Leaders & Visionaries firkanten i deres Magic Quadrant for SIEM løsninger.
SEC DataCom A/S distribuerer en række af de mest attraktive produkter inden for IT Security, Storage, Communications og Industrial Communications. SEC DataCom A/S • Gydevang 17-19
SPE24091065 65
•
3450 Allerød
•
Telefon 4810 8000
•
www.secdatacom.dk
09-09-2010 15:22:44
Service
”Vi sælger primært hardware fra Sun Microsystems, som nu er en del af Oracle. Den største omsætning ligger på Enterprise-servere samt storagesystemer og løsninger til VMware,” siger Steen Jensen. Og selvom der fremhæves mange drifts-, hosting- og konsulentprojekter, så fylder hardwareforretningen faktisk også en del, forklarer Steen Jensen. ”Vi opnåede pr. 1. januar 2009 status som Sun Executive Partner. Vi var de første i Danmark og den tredje i Norden, der opnåede denne højeste partnerstatus hos Sun Microsystems,” forklarer han. Og på kontoret i Aalborg hænger der et bevis på, at selskabet i 2010 blev kåret til årets Sun Partner i Danmark af Oracle. ”Vi er desuden VMware Enterprise Partner og har også andre produkter, vi sælger,” indskyder Steen Jensen. Omsætningen var i 2009 på 31,7 millioner kroner mod 20 millioner kroner i 2008 og 13,2 millioner kroner i 2007. ”Hardwaresalg sender omsætningen i vejret, men der er næsten ingen avance på, så overskuddet er ikke helt fulgt med, ” siger han om hardwaredelen af virksomheden. Dog lavede Netic et samlet overskud på 2,9 millioner kroner i 2009. I 2008 var det samme tal 1,7 millioner kroner og i 2007 0,6 millioner kroner. Bundlinjen er da også det suverænt vigtigste tal for virksomheden. ”Vi er ligeglade med omsætningen,” siger Karsten Thygesen. Derfor satser virksomheden også på at sælge konsulentydelser ved siden af hardwaresalget. ”Vi satser på at sælge løsninSteen Jensen, Netic ger, hvor der indgår konsulentydelser til etablering, men også gerne en efterfølgende driftsaftale af hele løsningen. Om løsningen er hostet hos os eller ude hos kunden, er op til kunden, men vi påtager os gerne driftsansvaret for de løsninger, vi sælger,” siger Steen Jensen.
Debitor Register
Iværksætterånden intakt
Det Danske Vaccinationsregister
I dag er der 11 ansatte i Netic, og det er næsten en fordobling på blot to år. ”Vi har da også boet fem forskellige steder her i bygningerne,” siger han. Alle flytninger har været til større lokaler. Forskerparken Novi rummer 90 højteknologiske virksomheder på i alt 33.000 kvadratmeter, og Netic befinder sig godt i rammerne. ”Som et lille firma er det dejligt, at rengøring, vanding af blomster og adgang til mødelokaler er med i huslejen,” siger Steen Jensen, som først for nylig har ansat sin første administrative medarbejder. Og iværksætterånden lever i bedste velgående. ”Helt bestemt. Det er fortsat supersjovt, det vi laver. Og sådan skal det være,” siger Karsten Thygesen. Særligt på nicheområdet er målet at drille de store konkurrenter som IBM og KMD. Og det er såmænd ikke med de store frygtindgydende salgsstyrker. De to direktører udgør nemlig selv salgsstyrken. ”Sælgere? Det er Karsten og mig på skift i en del af vores tid,” siger Steen Jensen. Han forklarer, at bestyrelsen dog er fyldt med mere forretningsorienterede folk. Formand Jesper Jespersen sidder i 31 bestyrelser, og har blandt andet været i direktionen hos Sonofon og Stibo. ”Bestyrelsens forretningskompetencer bruger vi så meget, vi kan. Karsten og jeg er egentlig it-nørder,” siger Steen Jensen med et smil.
Nationalt register over alle vaccinationer, som gives i Danmark.
”
Bestyrelsens forretningskom petencer bruger vi så meget, vi kan. Karsten og jeg er egentlig it-nørder.
66
Danmarks næststørste database over folk, der skylder penge. Netic står for driften og har ydet teknologisk rådgivning til selskabet siden starten i 2004. Teknisk set mest udfordrende ved denne løsning?: ”I samarbejde mellem kunden og softwareudviklingshuset at finde de teknisk bedste løsninger til en virksomhed, der er i voldsom udvikling og forandring,” siger Karsten Thygesen.
Det Fælles Medicinkort En løsning, der så vidt muligt er baseret på open source-komponenter og skal give alle borgere et elektronisk medicinkort, der afspejler deres aktuelle medicinering. Netic har stået for infrastruktur og drift siden projektets start. Teknisk set mest udfordrende ved denne løsning?: ”At evaluere og implementere teknologier til at sikre hurtige svartider og høj tilgængelighed og at udbygge og forandre systemet uden serviceafbrydelser,” siger Karsten Thygesen.
Digitaliser.dk Drives af IT- og Telestyrelsen og er styrelsens banner for Web 2.0 med én indgang til offentlig it-arkitektur, standardisering, digitalisering, innovation og udvikling. Digitaliser.dk er hostet i Amazons cloud. Netic har bygget infrastrukturen og står for den daglige drift. Teknisk set mest udfordrende ved denne løsning?: ”Amazons cloud er teknologisk ung og har både fordele og ulemper. Udfordringen er at balancere mellem traditionel drift og cloud-infrastruktur for at sikre stabil drift,” siger Karsten Thygesen.
Nemhandel Gør det muligt for virksomheder at sende elektroniske fakturaer over nettet. Nemhandel er udviklet af IT- og Telestyrelsen og bliver hostet i Amazons cloud. Systemet er implementeret hos Amazon af Netic A/S, og Netic varetager den daglige drift, overvågning og backup. Teknisk set mest udfordrende ved denne løsning?: ”Nemhandel har en ret stor og kompleks infrastruktur, der er flyttet fra traditionel hosting til cloud. Denne transition er ikke nem og byder på en del teknologiske udfordringer,” siger Karsten Thygesen.
Systemet driftes hos Netic. Teknisk set mest udfordrende ved denne løsning?: ”Den største udfordring var kravene til etableringstid. Det tog under to uger at etablere både test-, pre-produktion- og produktionsmiljø uden at gå på kompromis med sikkerhed og redundans,” siger Karsten Thygesen.
Sundhedsdatanettet Gør det muligt at foretage opslag i eksterne databaser, udveksle billeder og afvikle videokonferencer. Netic står for støttesystemer til VPN-, MPLS- og de direkte fiberforbindelser og et aftalesystem, hvor Medcom kan godkende udbydere som regioner, apoteker og private sygehuse. Teknisk set mest udfordrende ved denne løsning?: ”På det centrale knudepunkt er der etableret meget høj sikkerhed. At få denne høje sikkerhed implementeret i det decentrale MPLS-baserede net, uden at løsningen bliver væsentligt mere kompleks eller dyr. Desuden er det altid en udfordring at bygge en 100 procent redundant løsning, der kører videre, selvom vi måtte miste et helt driftscenter,” siger Steen Jensen.
De to har da heller ingen planer om at sælge virksomheden eller få eksterne investorer ind. ”Nej, for det går jo egentlig meget godt,” siger Karsten Thygesen med typisk nordjysk underdrivelse.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091066 66
09-09-2010 18:42:45
r e v r e s n e g e in NYHED: FĂĽ d
Det seriøse alternativ til et webhotel Surftown Virtual Private Server - VPS
Fremragende stabilitet & Sikkerhed
Surftown VPS giver dig alle fordelene ved en dedikeret
6WRS EHN\PULQJHUQH 'LQ VHUYHU NÂĄUHU KHOW XSnYLUNHW DI DQGUH
server til en attraktiv pris. En Surftown VPS løser dine høje krav
og Surftown giver dig mulighed for daglig backup af hele din
og giver dig langt mere frihed. Uanset om du har et web-
server. SĂĽ undgĂĽr du problemerne fra et klassisk webhotel og
bureau eller er en seriøs â&#x20AC;&#x2122;bloggerâ&#x20AC;&#x2122; med krav til performance og
du sĂŚtter selv dagsordenen pĂĽ din server uden at gĂĽ pĂĽ
Ă HNVLELOLWHW YLO GX Q\GH JRGW DI HQ 6XUIWRZQ 936
kompromis.
Enkel administration
Betal kun for dit forbrug
Din Surftown VPS kommer med et brugervenligt kontrolpa-
Ingen startomkostninger og du kan opgradere ressourcerne
nel. SĂĽ kan du nemt administrere din server uden at vĂŚre
efterhĂĽnden som dit behov vokser. Vores Cloud struktur sikrer
ekspert. Du kan ogsĂĽ give dine kunder adgang til daglig
GLJ DW RSJUDGHULQJ VNHU KHOW XGHQ QHGHWLG KYLONHW JLYHU GLJ
DGPLQLVWUDWLRQ VRP I HNV PDLO 'HUIRU VSDUHU GX WLG RJ NDQ
en uovertruffen skalerbarhed.
fokusere mere pĂĽ din forretning. FĂĽ din egen server nu â&#x20AC;&#x201C; helt uden ventetid pĂĽ surftown.dk/vps eller ring og hør mere pĂĽ 70
70 24 74
Server fra kun
79 kr/md 512 MB hukommelse 20 GB plads *% WUDĂ&#x20AC; N
welcome in the cloud
SPE24091067 67
07-09-2010 13:43:40
Hardware
x2=hardware
H
an satte som 12-årig En humanistisk uddannelse er en rigtig god ballast, for foræ-, ø- og å-taster på retning handler mest af alt om relationer mellem mennesker. skrivemaskiner, da Hvis du ikke kan sætte dig ind i de var blevet fragtet andres følelser, kulturer og behov, så nytter det ikke, at du har til Danmark. Hans far, Gunnar styr på regnearkene, siger Niels Clausen, ejede nemlig dengang Clausen, Brother. agenturet for Brother i Danmark. ”Man kan godt sige, at jeg på en måde blev født ind i det her,” siger den nuværende administrerende direktør, Niels Clausen, fra Brother International A/S i Danmark. Den japanske koncern har været en mere eller mindre fast følgesvend igennem direktørens liv. Skæbnen ville i hans ungdomsår, at en forening, der formidler udveksling af unge til lande som USA, henvendte sig til Brother International i Danmark. Foreningen ville vide mere om Japan og ville arrangere udvekslingsrejser. Den fristelse kunne unge Niels Clausen ikke stå for, så han endte med at tage et ophold hos en japansk familie i 1971. Den japanske kultur inspirerede Niels Clausen så meget, at uddannelsesvejen endte i samme spor. En kandidatgrad med hovedfag i japansk fra Af Kristian Hansen Københavns Universitetet kom i hus i 1981. Og som direktøren siger: Fotos: Torben Klint ”En humanistisk uddannelse er en rigtig god ballast, for forretning handler mest af alt om relationer mellem mennesker. Hvis du ikke kan sætte dig ind i andres følelser, kulturer og behov – mobilisere empati – så nytter det ikke, at du har styr på regnearkene.” I 1974 rejste Niels Clausen rundt i Japan i syv uger, og i 1977 boede han i landet i et halvt år, hvor han gik på sprogskole i den gamle kejserby Kyoto. Han havnede efter studiet på Den Japanske Ambassade i Danmark. Her arbejdede han i 12 år, hvorefter turen gik i retning af erhvervsvirksomheder. ”Jeg havde opbygget en viden om Japan, som både eksport-, import- og andre virksomheder kunne bruge,” siger Niels Clausen. Brother International A/S blev det oplagte valg, selv om det aldrig havde været en del af planen. Niels Clausen kendte Brother både fra barndommen og studietiden, og de dele af virksomheden, han endnu ikke kendte, fik han ind under huden i årenes løb via titler som blandt andet salgschef og marketingchef. Brother-koncernen havde droppet konceptet med agentur i Danmark, købt det af Niels Clausens far og indlemmet det som datterselskab med Gunnar Clausen som direktør, indtil han fratrådte i 1992. Ti år senere trækker den daværende administrerende direktør sig af helbredsmæssige årsager, og Niels Clausen bliver indsat som konstitueret direktør. Allerede året efter, i 2003, bliver direktørtitlen hans, og blot tre år efter, i 2006, modtager Brother-afdelingen i Danmark den højeste udmærkelse fra den japanske moderkoncern.
Niels Clausen kender Brother helt ned til hver enkelt tast på de gamle skrivemaskiner. Krydret med dyb japansk indsigt leder han printergiganten i Danmark og er nu fremme ved en førsteplads i kategorien hardware.
En s japa i Ish
68
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091068 68
09-09-2010 18:07:16
n slags paner shøj Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091069 69
69
09-09-2010 18:07:26
Hardware
I krisetider venter folk med at skifte deres maskiner ud og køber i stedet udstyr til de maskiner, de har. Og netop på udstyr er avancen størst, siger Niels Clausen
70
”Topledelsen fra Japan kom hertil og fejrede det med os på restaurant Josty på Frederiksberg. Det var fantastisk,” siger Niels Clausen. Den interne pris i den globale organisation med omkring 24.000 ansatte gives for udmærkelser inden for nøgletal på forskellige områder.
Nøgletal, Brother International (Danmark) A/S, mio.kr.
Japansk tillid og forretning mellem mennesker Når Niels Clausen skal pege på noget særligt ved japanere, er han ikke i tvivl.: ”Japanere har stor tillid. De ser en an i nogen tid, men når du først har bevist, at du gør alt, hvad du kan, så støtter de dig hele vejen,” siger Niels Clausen. På samme måde peger direktøren på, at Brother fokuserer på dialogen med kunderne. Relationer mellem mennesker er i fokus, fortæller han igen og igen og påpeger, at selskabets motto ”at your side” vitterlig er et udtryk for, at man ønsker at være så tæt på kunden som muligt. ”Vi forholder os til kundernes virkelighed og ikke til et eller andet regneark, som nogle måske tager udgangspunkt i,” siger han. Brother-afdelingerne rundt om i verden skal løbende rapportere ”hjem”. Et væsentligt element i afrapporteringen er hvilke input, de har fået fra kunderne. ”En gang imellem får vores folk at vide, at vi næsten er de eneste, der regelmæssigt kommer på besøg,” siger Niels Clausen.
2009/10
2008/09
2007/08
2006/07
Omsætning
185,9
175,6
168,6
173,2
Resultat af primær drift
17,6
6,2
10,3
13,2
Egenkapital
57,1
75,6
44,0
38,8
Om Brother International (Danmark) A/S Administrerende direktør: Niels Clausen Bestyrelsesformand: Yuji Ishiguro Antal ansatte: 28 Hjemsted: Ishøj
Af de 28 ansatte i den danske Brother-afdeling sidder de fem i salgsafdelingen. Godt 10 er ansat til servicering og reparation og cirka 10 til marketingopgaver.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091070 70
09-09-2010 18:07:32
Står du stærkt i konkurrencen, eller er det på tide at sadle om?
DS Certificering forbedrer jeres konkurrenceevne Det kan godt være, at din virksomhed ligger helt i front. Men er du rustet, hvis feltet kommer hurtigt bagfra? Og kan du dokumentere over for omverdenen, at du er med helt fremme i feltet? Certificeringer styrker jeres evne til at nå jeres mål og giver troværdig dokumentation for, at I kan levere det, I lover. Kort fortalt er en certificering jeres kunders garanti for, at det I siger, er det I gør. Book et uforpligtende møde på 72 24 59 00.
www.dscert.dk
DS Certificering er totalleverandør af certificeringer, godkendelser, screeninger, andenpartsaudit og kurser til danske virksomheder nationalt og internationalt. Vi har over 25 års erfaring med at styrke vores kunders konkurrenceevne og skabe merværdi gennem innovative, behovs- og løsningsorienterede produkter, der baserer sig på danske og internationale standarder og best practice.
SPE24091071 71
fo eret sund Systematis
rnuf t
07-09-2010 13:47:48
Direktion: “Det bliver super spændende” Organisation: “Det bliver uden os”
Der kunne skrives tykke konsulentrapporter om planer for forandringer, som aldrig er blevet til noget. Årsagen til dette ressourcespild er den udbredte misforståelse, at direktionen kan forandre noget som helst. Det kan den selvfølgelig ikke - medmindre den får organisationen med på tanken. Verden er til at forandre. Velkommen på www.implement.dk
B7RS DQQRQFHB [ LQGG SPE24091072 72
13-09-2010 10:54:55
Hardware
Printerselskaber høster i krisetider Hardware: Her er specialprisvinderne I kategorien findes tre specialpriser. Blandt vinderne er NCR Danmark A/S og Alcatel-Lucent Denmark A/S.
Virksomhed
Sovereign score
Placering
Top 3 - Desktop
203
2
Brother International (Danmark) A/S Psion Teklogix Denmark (*)
3
SteelSeries ApS
219
1
213
(*) Noter side 130-131
Placering
Sovereign score
Top 3 - Storage/indust. hardw. Virksomhed
1
NCR Danmark A/S
359
2
Hitachi Data Systems A/S
395
3
Phase One A/S
398
(*) Noter side 130-131
Placering
Sovereign
Top 3 - Tele-/netv.udstyr Virksomhed
1
Alcatel-Lucent Denmark 241 A/S
2
RFS Denmark A/S
348
2
OFS Fitel Denmark ApS
348
(*) Noter side 130-131
2009-regnskabet viste både rekordomsætning og rekordoverskud i forhold til Brothers snart 50-årige historie i Danmark. Omsætningen landede på 185,9 millioner kroner og overskuddet på 12 millioner kroner. Omsætningen blev fordoblet i forhold til året før, og overskuddet fik et 10 millioners nyk opad. Niels Clausen forklarer det lidt paradoksale i, at printersælgere tjener mest i kriseår: ”Avancen er størst på supply. Det vil sige på toner, ruller og tilbehør frem for på selve maskinerne. I krisetider venter folk med at skifte deres maskiner ud og køber i stedet udstyr til de maskiner, de har.” Direktøren forklarer videre, at omsætningen de forrige par år er steget markant, blandt andet ved salg af maskiner. Det danske regnskab indgår i øvrigt i moderselskabets tal. På verdensplan omsætter Brotherkoncernen for omkring 29 milliarder kroner.
Fra stråhatte til A3-printere Stifterne af koncernen var to ja-
1
2 3
4
Sovereignscore
Direktør og stifter Jes Olesen fra Data Gården i Kolding peger da også på servicen og de jævnlige besøg fra Brother-folkene som en af styrkerne ved samarbejdet. ”Især på servicen rykker de. Der kan nogle af de andre godt være lidt tunge,” siger han. Men også selv om der ikke er et akut behov for besøg, fordi noget er gået i stykker eller lignende, så nikker Jes Olesen genkendende til at være tæt på sin samarbejdsparter. ”De kommer tit forbi med både kuglepenne og frisbees – og viser nye produkter,” siger Jes Olesen fra Data Gården med 22 ansatte. Hos Actebis, der er en af Brother Internationals største aftagere med en omsætning i Danmark på over fem milliarder kroner, er man enig. ”Brother står selv for en del reparationer og gør det faktisk godt,” siger administrerende direktør Torben Qvist. Han fremhæver også, at Brother gør meget ud af at få markedsført produkterne. ”Det er forhandlerne meget afhængige af. Der er nemlig ikke noget værre for en forhandler end at brænde inde med produkter, som man ikke kan afsætte,” siger Torben Qvist.
Placering 2009
Kolding-kunde og milliardkunde
Hardware
Placering 2010
Brother International A/S leverer aldrig til slutbrugere. I stedet servicerer man kontorforsyninger, computerforretninger og andre steder, hvor man kan købe blandt andet printere og labelmaskiner. Helt store aftaler med europæiske kæder indgås typisk fra Brothers hovedkontor i Europa, der ligger i Manchester.
Virksomhed
6
Brother International (Danmark) A/S
203
-
Psion Teklogix Denmark (*)
213
7
SteelSeries ApS
219
-
Alcatel-Lucent Denmark A/S
241
5
43
OFS Fitel Denmark ApS
348
5
47
RFS Denmark A/S
348
7
8
NCR Danmark A/S
359
8
14
Thrane & Thrane A/S
371
9
24
Hitachi Data Systems A/S
395
10
36
Phase One A/S
398
11
18
Ascom Danmark A/S
429
12
12
Nokia Danmark A/S
454
13
5
NetApp Denmark ApS
455
14
1
KVH Europe A/S
457
15
16
Gemalto Danmark A/S
461
16
23
Xerox A/S
465
17
22
EMC Computer Systems Danmark A/S
468
18
30
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
469
19
20
Ericsson Danmark A/S
478
20
2
Kontron Technology A/S
479
21
26
Tellabs Denmark A/S
488
22
19
Hewlett-Packard ApS (*)
510
Schneider Electric IT Denmark ApS (*)
514
Fujitsu Technology Solutions A/S
571
IBM Danmark A/S
626
23 24 25
32 -
26
44
GN Netcom A/S
630
27
27
Rohde & Schwarz Danmark A/S
632
28
9
Infineon Technologies Denmark A/S
644
29
10
Contex A/S
646
30
38
Zyxel Communications A/S (*)
658
(*) Noter side 130-131
panere, der i 1908 ville lave symaskiner til at reparere stråhatte. Og netop navnet Brother, som koncernen fik nogle år senere, kan stamme derfra. Men ifølge Niels Clausen florerer der lidt forskellige udlægninger af navnets tilblivelse. Andre navne på koncerner er opstået med det lavpraktiske, men effektive mål at skulle kunne genkendes i alle verdens lande, forklarer Niels Clausen. Siden symaskinerne er det gået slag i slag med nye produkter i Brotherkoncernen. ”Som andre firmaer dengang forsøgte Brother sig med alt fra støvsugere til vaskemaskiner,” siger Niels Clausen. Han fortæller, at næste store produkt for Brother var skrivemaskinen. Det var i 1960’erne. ”Dengang var Brother synonym med produktet, og det blev den globale løftestang,” siger Niels Clausen. Mens de gamle skrivemaskiner er afløst af computere, sælger koncernen fortsat symaskiner. Inden skrivemaskinerne røg helt ud, blev det dog en
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091073 73
73
09-09-2010 18:07:36
Hardware
Virksomhed
Sovereignscore
Placering 2009
Placering 2010
Hardware
31
13
Canon Danmark A/S
690
32
42
Dell A/S
693
33
17
Draka Comteq Denmark A/S
713
34
45
Hasselblad A/S
727
35
33
Sun Microsystems Danmark A/S
738
36
35
BB Electronics A/S
746
37
31
Mermaid Technology A/S
764
38
37
RTX Telecom A/S
797
39
25
JAI A/S
809
Om Niels Clausen
40
11
Siemens Enterprise Communications A/S
830
Født: 31. december 1950
41
33
Anritsu A/S
834
Beskæftigelse: Administrerende direktør, Brother Denmark A/S
42
46
Polycom (Denmark) ApS
886
Karriere: 1968-1979: Assistent, Brother Danmark 1979-1983: Rådgiver, økonomisk afdeling, Den Japanske Ambassade i København 1983-1991: Rådgiver, politisk afdeling, Den Japanske Ambassade i København 1991-1995: Marketingchef, Brother Danmark 1995-1997: Marketingchef., leder af fashion-afdeling, Brother Danmark 1997-2002: Salgs- og marketingchef, kontormaskineafdeling, Brother Danmark
-
-
Acer Danmark A/S (*)
0
-
-
Cisco Linksys Kiss ApS (*)
0
-
-
Cisco Systems Danmark ApS (*)
0
-
39
Cordless Technology A/S (*)
0
-
15
Intermec Technologies A/S (*)
0
-
-
Lenovo (Danmark) ApS (*)
0
-
-
Mark Information Holding A/S (*)
0
-
41
Oberthur Technologies Denmark A/S (*)
0
2002-2003: Konstitueret administrerende direktør, Brother Danmark
-
-
OKI Systems (Danmark) A/S (*)
0
2003- : Administrerende direktør, Brother Danmark
-
-
Sagem Denmark A/S (*)
0
Uddannelse:
-
-
Scientific-Atlanta Denmark ApS (*)
0
1981: Cand.phil. i japansk, Københavns Universitet
-
-
Sennheiser Communications A/S (*)
0
1993: Økonomi, Copenhagen Business School
-
21
Aastra Telecom Denmark A/S (*)
0
(*) Noter side 130-131
sand guldmine for Brother. Selskabet havde opfundet elektroniske skrivemaskiner, der kunne skrive med lige marginer. ”I slutfirserne kunne virksomheden næsten sælge efter behag,” fortæller Niels Clausen. Med tekstbehandlingen og computerens komme, ebbede succesen dog ud. I stedet kastede man sig over labelmaskiner, der den dag i dag bliver solgt i stort antal og i alle mulige forskellige varianter. Brother har sågar patent på at lægge laminat oven på teksten, så man på for eksempel elinstallationer ikke risikerer, at teksten slides bort. Det helt store produkt er dog printeren, der som bekendt har udviklet sig markant i de seneste år til nu at rumme flere funktioner som scanner, kopimaskine, fax, trådløse enheder og så videre. ”Og så er kvaliteten steget markant,” siger Niels Clausen. Det produkt, som man i Danmark sælger en del af lige nu, er A3-printere, oplyser Niels Clausen. ”Det har mange behov for. Og jeg bruger det da også selv, når jeg en gang imellem skal printe regneark ud, hvor man på A3 kan få et overblik, uden at skulle bruge helt lille skrift,” siger han. Direktør Jes Olesen fra Data Gården, der sælger til slutkunderne, bekræfter, at A3-printerne sælger godt. ”Men også laserprinterne med multifunktioner til små og mellemstore virksomheder bliver revet væk,” siger han. Når Niels Clausen skal pege på, hvad fremtiden bringer inden for printere, så falder talen på trådløse enheder. 74
”Det vil vinde endnu mere frem,” siger han. Udviklingsafdelingen i den japanske moderkoncern har udviklet en printer, der gør det muligt at printe trådløst fra mobiltelefonen, forklarer Niels Clausen. Når snakken falder på 3D-printere, der snart sagt kan printe alt ud, forvandler direktørens ansigtsudtryk sig til det mere skeptiske. ”Det lyder noget Star Wars-agtigt,” siger han med et smil, der tydeligt indikerer, at det ikke er det, som optager en praktiker inden for printersalg mest i år 2010. Derimod fremhæver direktøren, at sådan noget som design er i fokus. ”Nogle serier har simpelthen solgt godt, fordi folk har set på designet og sagt, sådan en skal vi have,” siger Niels Clausen.
Ekspert: Printer er commodity Brothers printer MFC5890CN blev kåret til årets printer 2009 af magasinet Digital Foto, og den blev anbefalet i Alt om Data i april 2009. Den har fax, kopi- og scanningsfunktioner, ligesom man har mulighed for at printe fotos i 10x15cm og dokumenter op til A3-størrelse. Og redaktør på it-forbrugersitet PC World, Lars Jacobsen, vurderer, at den slags priser gør en forskel ude i markedet. ”Kunderne ser selvfølgelig på den slags. Men i dag er printere blevet en commodity,” siger han og forklarer, at produkterne stort set er ens, og at
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091074 74
09-09-2010 18:07:41
SPE24091075 75
09-09-2010 15:10:58
Hardware
”
privatkunderne ofte går efter det bedste tilbud i Bilka. ”Et år kom scannerfunktionen, så kom trådløsfunktionen, og i år har HP en mail-funktion, så man kan sende printjobbet til en bestemt printer. Det er meget smart. Men et halvt år efter har alle andre nøjagtig det samme,” siger Lars Jacobsen. Redaktøren vurderer, at Niels Clausen, Brother mens privatkunderne køber printere ud fra prisskiltet på varen, ser små og mellemstore virksomheder typisk på større og mere komplekse printere, der måske skal kunne lidt mere. ”Og hos de helt store erhvervskunder er det helt andre mekanismer som strømforbrug og lignende, der spiller ind,” lyder vurderingen. Strømforbrug, genbrug af brugte toner og andre grønne tiltag er da også en fast del af printermarkedet i dag.
Tabet af det svenske marked havde en alvorlig indflydelse på det danske selskab, som med ét mistede en tredjedel af sin forretning
Grønne printere i Mogadishu Brother går meget op i sin grønne profil, forklarer Niels Clausen. Rundt om i den danske afdeling ser man da også markeringer af, at både Svanemærket og Elsparefonden har sagt god for flere af produkterne. Da Brother-produkterne er ens over hele verden – og overliggeren måske har skullet hæves i forhold til flere af godkendelserne i Danmark – påvirker det miljøet i hele verden. Således lever flere Brother-printere, som er solgt i Mogadishu, Kiew eller Tegucialpa, op til danske Elsparefondens krav – uagtet at det i de pågældende lande næppe er en konkurrenceparameter på samme niveau som i Danmark. Niels Clausen mærker en efterspørgsel fra sine kunder på dette område. Han fortæller, at alle Brothers distributørnetværk er blevet tilbudt at være med i en grøn ordning, hvor man kan levere brugte tonere retur. ”Det har vi set en stor interesse for,” siger han. Niels Clausen oplyser, at alle printerleverandører desuden betaler en afgift til staten, så gamle maskiner kan skrottes på den rigtige facon. Afgiften afhænger af selskabets omsætning og regnskabstal. Analytiker Anders Elbak fra IDC vurderer, at en grøn profil faktisk ikke er noget, man vinder ved. Men man taber ved at have den modsatte profil. ”Jeg mener ikke, at ”grøn” i sig selv er en egentlig konkurrenceparameter,” siger han og forklarer, at meget få virksomheder vælger grønt, hvis ikke der følger en økonomisk gevinst med – som for eksempel lavere strømforbrug. ”Det er dog nødvendigt, at printerleverandørerne er – eller opfattes – lige så grønne som de andre, fordi en decideret ikke-grøn profil kan være diskvalificerende,” siger Anders Elbak. Den tendens bliver også bekræftet af direktør Jes Olesen hos Data Gården. ”Vi oplever sjældent, at kunderne direkte spørger til den grønne profil. Når det sker, er det ofte i forbindelse med strømforbrug og lignende,” siger han. I Data Gården sælger man både til erhvervs- og privatkunder, og direktøren nikker genkendende til analytikerens vurdering. ”Men som sagt, hvis nogle kunder spørger, peger vi på, at flere Brotherprodukter har Svanemærket og Elsparefondens godkendelse. Og så er vi i Brother i Danmark har beholdt en lille samling af de gamle skrivemaskiner, som var afgørende for mærkets globale succes, og som Niels Clausen som 12-årig forsynede med danske bogstaver.
76
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091076 76
09-09-2010 18:07:53
Skal din virksomhed indføre e-fakturering? Få adgang til alle besparelserne og mulighederne med LaserNet Output Management
Vi hjælper dig gerne på vej, når din virksomhed skal indføre elektronisk fakturering. Hos FormPipe Software er vi nemlig eksperter i at hjælpe vores kunder med at spare penge – takket være LaserNet. Spar penge på print, papir og porto, og modtag og afsend alle forretningsdokumenter i det rigtige elektroniske format til den korrekte modtager – hver gang. LaserNet virker til alle ERP systemer og er installeret hos mere end 2000 kunder, herunder Invita, COWI, Solar, Rambøll og UNICEF Danmark. Kontakt os på +45 43 66 02 10 eller sales.lasernet@formpipe.com for yderligere information. Vi glæder os til at hjælpe din virksomhed med at spare penge!
FormPipe Software AB er en softwarevirksomhed inden for Enterprise Content Management (ECM). Vi udvikler ECM-produkter til at strukturere information og leverer dem til virksomheder, myndigheder og organisationer. Vores software hjælper organisationer til at fange, håndtere og distribuere information, og at placere den i en sammenhæng. Reducerede omkostninger, minimeret risikoeksponering og struktureret information er alle fordele, der kan opnås ved at bruge vores ECM-produkter. FormPipe Software blev grundlagt i 2004 og har kontorer i Stockholm, Uppsala, Linkøbing og Skellefteå i Sverige, og i København i Danmark. FormPipe Software er noteret på NASDAQ OMX ’nordiske liste, small cap.
SPE24091077 77
07-09-2010 13:54:53
Hardware
Brother Danmark har 28 ansatte. Nogle af dem er beskæftiget med reparation af store kontormaskiner.
øvrigt selv med i genbrugssystemet, hvor vi tager tonere retur,” siger Jes Olesen. Actebis-direktør Torben Qvist bakker op: ”Grøn it er nice to have, men det er ikke en efterspørgsel, vi møder derude,” siger han. Kun hos visse offentlige aktører, hvor det er indskrevet som et krav. ”Normalt er fokus på prisen og ikke på, om produktet er grønt eller ej,” siger Torben Qvist.
Kæmper globalt mod HP og Canon Brother kom som nævnt til Danmark i 1963 via det agentur, som Niels Clausens far fik. Gennem de første 25 år af sin eksistens øgede Brother Danmark støt sin andel af det danske skrivemaskinesalg og var dominerende i markedet frem til de tidlige firsere. Og generelt har udviklingen i Danmark fulgt den globale udvikling. I de første årtier leverede Brother Danmark også til det svenske marked. Dette ændrede sig imidlertid i 1988, hvor et uafhængigt selskab blev grundlagt i Gøteborg. ”Tabet af det svenske marked havde en alvorlig indflydelse på det danske selskab, som med ét mistede en tredjedel af sin forretning,” siger Niels Clausen. Oven i købet førte introduktionen af tekstbehandlingssystemer til en nedgang i salget og en drastisk priserosion for skrivemaskiner, forklarer Niels Clausen. ”Disse to faktorer i særdeleshed bragte selskabet ud i en krise, som det tog mange år at overvinde,” siger han. I midten af halvfemserne lykkedes det dog, takket være en succesrig 78
serie af telefaxmaskiner og printere, at nå et vendepunkt, og fra 1996 og frem har Brother Danmark formået at øge sin årlige omsætning ni år i træk, beretter direktøren. ”Således var omsætningen i 2005 næsten tredoblet sammenlignet med 1996,” siger han. I dag nyder Niels Clausen da også sit arbejde. Også det at være en del af en global koncern har store fordele, mener han. ”Vi har et supergodt netværk i Europa, hvor vi jævnligt holder møder og taler med kollegaer,” siger han. I praksis får Brother i Danmark ud over produkterne, der komme fra fabrikker i Kina, Vietnam og Malaysia, også tilsendt marketingmateriale som produktfotos og lignende fra hovedkontoret.
Nordisk lager i Gøteborg I Ishøj lige uden for København sidder de 28 mand fra Brother International A/S. Her har man holdt til siden 1982. For cirka fem år siden blev lageret lukket, og man outsourcede opgaven til Gøteborg, hvor alle de nordiske afdelinger får deres produkter fra. I Ishøj er dog fortsat en lagerhal til marketingmaterialer og et værksted til reparation af de store maskiner. ”Stedet blev i sin tid valgt, fordi det lå tæt ved motorvejen, og nu har vi ligesom vænnet os til at være her i Ishøj. Flere blandt personalet har arbejdet her længe, så vi har ingen planen om at flytte,” siger Niels Clausen. I de 1.800 kvadratmeter findes – ud over et større showroom med alle de nye produkter – også et minimuseum med 10-12 gamle skrivemaskiner. Og på vej ud af bygningen efter interviewet stopper Niels Clausen op ud for en af de gamle skrivemaskiner. ”Det var den slags, jeg satte æ, ø og å på.”
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091078 78
09-09-2010 18:08:03
Vil du arbejde sammen med de bedste SAP-konsulenter? Så er det os, du søger
Hos EDB Consulting Group tror vi på, at de dygtigste konsulenter fortjener de mest spændende opgaver. Har du også lyst til at arbejde sammen med nogle af de største og dygtigste nordiske virksomheder, så er EDB Consulting Group den rigtige arbejdsplads for dig. Vi er et firma i vækst og kan derfor tilbyde dygtige medarbejdere varierede arbejdsopgaver, som kan fremme din personlige og faglige udvikling og sætte skub i karrieren. Hos os kan du opbygge et godt fagligt netværk på tværs af vores nordiske organisation i en uformel atmosfære blandt imødekommende og dygtige kolleger.
Om EDB Consulting Group EDB Consulting Group er konsulentdelen af EDB, som tilbyder ydelser inden for hele IT-værdikæden. I Danmark er vores fundament det tidligere Spring Consulting, og på nordisk plan har vi 400 medarbejdere, som fokuserer 100% på SAP. Med de dygtigste konsulenter og mere end 10 år i branchen er vi bedst til SAP!
Lige nu søger vi erfarne Senior SAP-konsulenter inden for alle områder af SAP. For yderligere oplysninger kan du kontakte: Kim Nielsen | T: 22 72 72 22 | M: kim.nielsen@edb.com Anna-Grethe Lisbjerg | T: 22 72 09 72 | M: annagl@edb.com Send din ansøgning til: annagl@edb.com Læs mere på www.edb.com/da
SPE24091079 79
Bedst til SAP
07-09-2010 13:50:39
Tema Fremtidens kunde
80
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091080 80
07-09-2010 15:59:50
Hardware
Kender du fremtidens it-beslutningstager?
F
or enden af direktionsbordet sidder topchefen med cigaren i mundvigen og benene oppe på bordet. Indhyllet i røgskyer fra tobakken smalltalker han med den yndige blonde kvindelige HR-chef i kort nederdel, der ordner sine negle. Imens studerer den ulasteligt klædte økonomidirektør i nystrøget skjorte ihærdigt og koncenteret en bunke papirer igennem de små, runde og tykke brilleglas. Den nørdede it-chef iført sweater og cowboybokser mumler trebogstavsforkortelser på it-systemer, mens han dybt optaget og afskåret fra de andres gøren og laden tjekker mail på sin nye mobil. Fordomme er der nok af. Men når det gælder reel indsigt i, hvem fremtidens kunde er, så er det i bogstaveligste forstand guld værd at have kortlagt kundens rigtige dna. Hvordan er samspillet i direktionen, når det gælder it-beslutninger? Hvem er nøglepersonen? Og hvordan tænker de forskellige personer?
Økonomichefen er den nye boss ved it-bordet i private virksomheder. I det offentlige er det de nye digitaliseringschefer. Spids ører, når de taler, lyder rådet. Af Kristian Hansen
For tingene er ikke statiske. En kunde for fem år siden er ikke nødvendigvis den samme kunde i dag. En ting er dog sikkert; den it-leverandør, der kender sine kunder bedst, vil løbe med størsteparten af de 60 milliarder kroner, der årligt spenderes på it i Danmark
It-chef refererer til CFO Udviklingen er klar på nogle områder, forklarer seniorkonsulent Jim Thorup fra IBM Global Business Services. ”CFO'en er i endnu højere grad blevet en strategisk partner, der opererer på tværs af
virksomheden. Hans fokus er ikke kun på ren finans,” siger Jim Thorup. IBM har netop foretaget et “CFO Study” af knap 2.000 økonomidirektører fra hele verden – herunder et udsnit fra Danmark. Konklusionen er, at it-området også i høj grad er blevet CFO'ens strategiske arbejdsområde, og det vil blive endnu mere udpræget i fremtiden, forklarer Jim Thorup. ”Det kan vi se ud fra de tidligere målinger. Ligesom vi kan se på en række økonomiske nøgletal i virksomhederne, at der, hvor CFO'en har denne nye rolle, går det væsentligt bedre,” siger Jim Thorup. Dermed bliver CFO'en en såkaldt ”value integrator”, der formår at eksekvere blandt andet it-strategier mere effektivt end sine konkurrenter. IBM har foretaget målingen fire gange i alt, og
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091081 81
81
07-09-2010 15:59:52
Tema Fremtidens kunde
Vi har det sidste års tid set, at udviklingen mod, at it-chefer i stigende grad kommer op på direktionsniveau og rapporterer til CEO'en, er gået i stå. Og i nogle tilfælde udviklet sig modsat, hvor it-chefers rapportering er flyttet fra CEO'en til CFO'en, siger direktør Per Andersen fra IDC. Foto: Mikael Rieck
Hvem bestemmer? CFO - Chief Financial Officer
CEOen skal hjælpes
Økonomidirektøren vil i fremtiden spille en altafgørende rolle, når det gælder it-beslutninger. Økonomidirektør referer til topchefen.
Ekspert i ledelse og professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet ser også CFOen som den nye centrale it-aktør. ”Jeg har et klart billede af, at økonomichefen er den i topledelsen, som kan forstå, hvad it kan bidrage med, og som derfor udnytter en lille del af det store potentiale i it,” siger Anders Drejer. Det sker dog i tæt samarbejde med it-chefen. ”Derfor er det en person, som den it-ansvarlige kan tale med. Desværre formår alt for få it-ansvarlige at kommunikere it's potentiale indenfor alle andre områder end lige økonomi,” siger Anders Drejer. Ifølge professoren er det bydende nødvendigt, at CFO'en og it-chefen sammen får sat it på topledelsens dagsorden. For flere CEO'er er fortsat svære at danse med, når det gælder it-beslutninger. ”Jeg oplever stadig, at alt for mange topledere ikke ved nok om, hvad it kan bidrage med, for eksempel til brugerdrevet innovation,” siger Anders Drejer, der ikke forventer, at det vil ændre sig i nærmeste fremtid.
CIO - Chief Information Officer It-chefen vil fortsat være tæt på it-beslutninger, men nu i samspil med økonomidirektøren, der altså typisk vil være den, der refererer højere i organisationen.
CTO - Chief Technology Officer En CTO vil nøjagtig som CIO'en i højere grad skulle indgå i et samspil med CFO'en.
CEO - Chief Executive Officer Topchefen eller den administrerende direktør vælger i stigende grad, at lytte til CFO'en, når der skal leveres baggrundsviden og business case til en mulig it-investering.
HR-chef HR-cheferne bliver kun i nogen grad lyttet til, selv når det gælder indkøb af HR-systemer. Her sidder CFO'en med det sidste ord.
CCO - Chief Communications Officer Kommunikationschefen i større virksomheder har meget begrænset indflydelse på selve it-indkøb men udfærdiger politikker for adfærd på sociale medier.
82
selv om andelen af CFOer som rene talknusere bliver mindre og mindre, så er 33 procent fortsat i den ”gamle rolle”. ”Lidt skræmmende er der faktisk stadig nogle økonomidirektører derude, som bruger regneark som en slags BI-værktøj i virksomheden,” siger Jim Thorup. Men som nævnt er tendensen klar: it-chefen refererer i højere og højere grad til CFO'en, der dermed sætter sig på it-strategiske beslutninger. Det gælder alle brancher og med større eller mindre fart i alle lande – også i Danmark. Baggrunden for udviklingen er blandt andet, at CFOen er en nøgleperson, der kan overskue data på tværs af virksomheden op til en beslutning om investering – herunder vurdere diverse ricisi. ”Mere effektive økonomifunktioner giver et bedre grundlag for øget gennemsigtighed, og CFOen har dermed bedre mulighed for at overskue alle data i investeringsprocessen fra behovsanalyse over ordre til betaling,” siger Jim Thorup. Men også samspillet med den absolutte topledelse er afgørende. ”For kravet fra CEO'en og topledelsen er at blive præsenteret for én sandhed, hvor der tidligere kunne være flere grupperinger,” siger Jim Thorup. Han forklarer, at CFOens centrale rolle bringer analyser op på møderne om fremtidige it-investeringer. Ligesom Group CFOen i større koncerner så godt som altid har CIOen under sig.
Betyder meget for leverandører Hos analysehuset IDC Nordic ser man, at it-chefens vej mod it-beslutningernes absolutte top
er stagneret. Delvis på bekostning af økonomidirektørernes fremmarch. ”Vi har det sidste års tid set, at udviklingen mod, at it-chefer i stigende grad kommer op på direktionsniveau og rapporterer til CEO'en, er gået i stå. Og i nogle tilfælde udviklet sig modsat, hvor it-chefers rapportering er flyttet fra CEO'en til CFO'en,” siger direktør Per Andersen fra IDC. Han vurderer, at det især skyldes den økonomiske krise, som har ramt mange virksomheder. ”Det har derfor dels været nødvendig for direktionen at fokusere på virksomhedens kerneforretning, dels har man ønsket en mere stram økonomisk styring af it-investeringerne og itdriften,” vurderer han. Samtidig mener Per Andersen, at der er flere facetter af it-chefens nu mere tilbagetrukne rolle. ”Jeg har hørt argumenter som at økonomidirektøren tilfældigvis var den person, der vidste mest om it, eller at kernesystemet jo er ERPsystemet, der har økonomichefen som primær interessent.”
”
Ikke desto mindre viser analyser, at it-chefer, der rapporterer til CEO'en, tænker mere strategisk end itchefer, der rapporterer til CFO'en. Per Andersen, IDC
”Ikke desto mindre viser analyser, at it-chefer, der rapporterer til CEO'en, tænker mere strategisk end it-chefer, der rapporterer til CFO'en. Om det er årsag eller virkning, er ikke til at sige. Men det er givet, at fokus i CFO-regi snarere er business casen og de kortsigtede tiltag end de langsigtede strategier,” konkluderer Per Andersen. For it-leverandører betyder det tilsvarende øget fokus på at dokumentere business casen og de konkrete fordele ved løsningerne, vurderer Per Andersen. ”På et punkt bliver salget måske nemmere: CFO'en har en større præference for outsourcing end CIO'en og CEO'en, så hvis man sælger outsourcing bliver det måske nemmere at komme igennem, når CIO'en rapporterer til CFO'en,” siger Per Andersen. I kommunerne er udviklingen for CFO'ens
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091082 82
07-09-2010 15:59:56
Just another day at the office for a high performer.
Š 2010 Accenture. All rights reserved.
Getting satisfaction from what you do.
Choose Accenture for a technology career where the variety of opportunities and challenges allows you to make a difference every day. A place where you can develop deep technical skills using the latest software and tools, and work with the smartest people worldwide to do what hasnâ&#x20AC;&#x2122;t been done before. The only place where you can work with our global clients to create and deliver innovative solutions that help them achieve high performance. If this is your idea of a typical working day, then Accenture is the place to be.
Visit accenturejob.dk
SPE24091083 83
07-09-2010 13:36:55
Tema Fremtidens kunde
rolle tilsyneladende ikke helt så markant, som i det private erhvervsliv ”Jeg oplever ikke, at der er ændringer på dette område. Jeg oplever nemlig, at der meget længe i kommunerne har været det typiske forhold, at it-chefen refererer til økonomidirektøren,” siger formand for Økonomidirektørforeningen, Flemming Storgaard, der til daglig er økonomidirektør i Ikast-Brande Kommune. Flemming Storgaard peger på, at større it-investeringer oftest vil være et byrådsanliggende i kommunerne, fordi det kræver særlige bevillinger. Desuden har kommunaldirektøren og økonomidirektøren i mange kommuner altid det sidste ord i sager om de it-investeringer, som ikke skal behandles af byrådet, forklarer Flemming Storgaard. Men på andre områder har forholdene omkring it-beslutninger ændret sig i det offentlige. Ifølge en undersøgelse fra IDC bruger det offentlige 19 milliarder kroner af de i alt 60 milliarder kroner, der anvendes på it årligt i Danmark. Hos Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har man særligt bidt mærke i tre tendenser, når det gælder it-beslutningsgangene i kommunerne. “Først og fremmest er it-dagsordenen løftet ind i det øverste lag i chefgruppen og direk-
tionen. Det skyldes, at der nu er endnu mere fokus på, at it-løsningerne skal udmønte sig i strategiske og forretningsmæssige fordele,” siger Per Aalbæk Nielsen, der er kompetenceudviklingschef hos COK. Han forklarer, at man tidligere så en fagdirektør, som for eksempel en socialchef, tage it-beslutninger sammen med it-chefen.
”
Nu er der endnu mere fokus på, at it-løsningerne skal udmønte sig i strategiske og forretningsmæssige fordele. Per Aalbæk Nielsen, Center for Offentlig Kompetenceudvikling
“Man har flere og flere steder oprettet en stilling som digitaliseringschef. Samtidig med at man fortsat har en it-chef,” siger Per Aalbæk Nielsen. Digitaliseringschefen fokuserer på det strategiske niveau og skal udtænke konkrete løsninger for, hvordan man eksempelvis får flere borgere til at benytte en netløsning eller lignende. “Han skal give direktionen modspil på det itstrategiske niveau,” siger Per Aalbæk Nielsen. It-chefen vil mange steder primært koncentrere sig om de traditionelle it-chefopgaver i form af alt fra support, opsætning af nye computere, iværksættelse af en plan, hvis et system går ned, og så videre. ”Nogle steder varetager den tidligere it-chef nu også rollen som digitaliseringsansvarlig, og andre steder har man valgt at opdele det i to separate funktioner,” siger Per Aalbæk Nielsen fra COK.
Skruetrækker-it-chefer “Men det foregår nu i højere grad i dialog med den øvrige ledelse,” siger Per Aalbæk Nielsen. Direktionens øgede fokus på de strategiske muligheder i it og ikke mindst på de forretningsmæssige fordele, der skal høstes, har desuden medført en konkret ændring af it-chefernes rolle.
Formanden for Foreningen af Kommunale It-chefer, Jørgen Kristensen, mener, at professionaliseringen af it-enhederne, herunder direktionernes ændrede fokus på digitalisering, hænger sammen med hele kommunesammenlægningen i 2007, hvor it-enhederne i de fle-
Styrk din forretning med intelligent software. Bliv udfordret og inspireret på IBM Softwaredag 2010 12. oktober i Øksnehallen, København.
Vær med, når IBM Software Group byder velkommen til en af IT-branchens største og mest indholdsrige konferencer med over 1.000 deltagere: IBM Softwaredag 2010. Med 40 forskellige indlæg af forretningsmæssig og teknisk karakter vil du få rig lejlighed til at opleve, hvordan intelligent software danner sammenhænge, giver indsigt og handlekraft, understøtter dynamiske infrastrukturer, skaber smidighed, beskytter og risikostyrer, samt konsoliderer og virtualiserer.
Alt sammen præmisser for at øge produktiviteten og skabe vækst. Bliv inspireret af dygtige og anerkendte forretningsledere fra ind- og udland, styrk dit netværk og overvær en spændende paneldebat. Det er naturligvis gratis at deltage!
Vi glæder os til at se dig på IBM Softwaredag 2010 12. oktober i Øksnehallen, København. Tilmeld dig her: ibm.com/events/dk/softwareday
®
Creates Collaboration
18010580-IBM-SWD2010-annonce-266x180-v2.indd 1
84
30/08/10 12.14
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091084 84
07-09-2010 16:00:01
Hardware
ste sammenlægningskommuner fik tildelt helt andre og nye roller. Nu skulle der tænkes på tværs med afsæt i koncern- eller stabsenheder til direktionen med ansvar for al it-understøttet forretningsanvendelse. ”Ændringen i titelbetegnelsen til digitaliseringschef sigter vel blot på et paradigmeskift, hvor it ikke kun dækker over informationsteknologi, men også skal favne forretningsunderstøttet teknologi – kaldet digitalisering i daglig tale,” siger Jørgen Kristensen og nedtoner dermed ændringen. ”Vi havde vel samme glidning, da vi titelmæssigt gik fra at være edb-chefer og edb-ansvarlige til it-chefer,” siger Jørgen Kristensen. ”Dem, du kalder skruetrækker-it-chefer – altså de system- og teknologivendte profiler – findes fortsat i kommunerne som afdelingsledere for it-drift. De er sideordnede med en brugervendt og serviceorienteret profil, som eksempelvis her i kommunen i form af en afdelingsleder for it-forretning, it-rådgivning, it-administration, it-projekter og porteføljestyring,” siger Jørgen Kristensen.
CFO'en sidder tungt på ERP På ét bestemt it-område – både i offentlige og private virksomheder – har CFO'en dog i åre-
vis siddet tung på it-beslutningerne. Således har CFO'en i mange år været beslutningstager, når det gælder ERP-systemer, forklarer direktør Herbert Nathan fra rådgivningsfirmaet Herbert Nathan & Co. ”Og i disse økonomiske nedgangstider har den tendens taget helt over,” siger Herbert Nathan. Han peger på, at CFO'ens markante rolle i ERP-beslutninger formodentlig har været mere udtalt i forhold til andre it-beslutninger i flere år. ”Det skyldes, at ERP-systemer vel er det tætteste, man kommer på forretningens understøttende kernesystem,” siger han. ”Derfor har det i mange år været helt naturligt, at CFO'en tog beslutningen. Jeg kender faktisk ikke nogle CFO'er, der på dette område refererer til en CIO – det er omvendt,” siger Herbert Nathan.
HR-chefens marginale it-rolle I gruppen af ledere omkring direktionsbordet er HR-cheferne næsten helt uden indflydelse på it-beslutninger, forklarer direktør George Greibe, NOCA, der er en sammenslutning med over 60 virksomhedsmedlemmer og tilhørende HR-chefer.
”HR-chefer bliver næsten aldrig taget med på råd. Faktisk heller ikke tilstrækkeligt, når det gælder indkøb af HR-systemer,” siger George Greibe, der selv har en fortid som vicedirektør hos FLS, hvor han både havde it og HR under sit ansvarsområde. På ét punkt kommer HR-afdelingerne dog en gang imellem ind i billedet, oplyser han. ”Når et stort SAP-projekt eller lignende er blevet købt, kommer man i tanke om, at det kræver noget forandring i organisationen, og så kalder man HR-folk ind som en slags forandringsagenter,” siger George Greibe. Han erkender, at HR-cheferne skal blive bedre til at tale CFO'ens sprog, når der skal argumenteres for særlige forhold, der bør tages hensyn til ved for eksempel indkøb af ERP-systemer eller andet. ”Men under alle omstændigheder bør HRcheferne i det mindste være væsentlige mere inde over indkøb af systemer, der drejer sig direkte om HR-orienterede tiltag,” mener George Greibe. Han peger på, at HR-chefer i it-overvejelser er garanter for, at virksomhedernes suverænt vigtigste ressource – nemlig de ansatte – medtænkes i it-indkøb.
72
7,0( /($51 ::: 7(.12/2*,6. '. 7,0(72/($51
Et fleksibelt kursusforløb Garanti for Microsoft certificering Individuelt tilpasset kursusindhold Selvstudie og online test sikrer maksimalt udbytte Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091085 85
85
07-09-2010 16:00:03
Tema Fremtidens kunde
I Sydbank er it-direktør Niels Møllegaard tovholder for it-beslutningsgangen i banken, der anvender Bankdata og en outsourcing-lignende ordning til al it.
Manden, som er tættest på it-beslutningerne
Af Kristian Hansen
H
os Sydbank er it-direktør Niels Møllegard manden tættest på it-beslutningerne. Han fortæller her, hvordan Sydbank med hovedsæde i Aabenraa i Sønderjylland har organiseret sig, og hvilke interne beslutningsgange banken anvender på it-om-
rådet. ”Vi er i den særlige situation, at al vores it udvikles og driftes af Bankdata, som vi sammen med 13 andre banker er medejere af,” siger Niels Møllegaard. Sydbank har en markedsandel i pengeinstitutsektoren på et sted mellem fem og otte procent. I bestyrelsen for Bankdata sidder de administrerende direktører for de forskellige banker og sætter rammerne for it-udviklingen og strategien, oplyser han. Det er så op til et rådgivende udvalg i Bankdata – som Niels Møllegaard er medlem af – at udmønte den strategi i et konkret og praktisk forslag med klare prioriteringer. Bankdata er i dag en af Trekantområdets største it-virksomheder. De cirka 500 medarbejdere i Bankdata sidder i Fredericia. Bankdata opstod oprindeligt som en fælles bogføringscentral for mindre banker. I dag drifter og udvikler selskabet it for 14 banker med Sydbank som den største. Niels Møllegaard forklarer, at hver repræsentant i Bankdata-udvalget kommer med input hjemme fra sin bank. ”Hver afdeling i Sydbank kommer med en slags ønskeliste over ting, de for eksempel gerne vil have udviklet,” siger Niels Møllegaard. Det kan for eksempel være netbanken, der gerne vil have udviklet nye funktioner. Først i køen kommer dog de lovbestemte krav til bankerne, forklarer Niels Møllegaard. Når der så er indkommet ønsker fra alle afdelinger, kaster en afdeling, der arbejder med forretningsprocesser, sig over listerne. Formålet er at lave cost benefit-analyser af de enkelte forslag, forklarer Niels Møllegaard.
86
”Her taler vi så om, hvad der skal udvikles, og hvad der må vente, og hvorfor,” siger Niels Møllegaard. De i alt 14 medlemsfirmaer i Bankdata ender til sidst med en plan, som CEO-bestyrelsen godkender – eller sender tilbage med nye input. I den forstand er der reelt tale om en form for outsourcing, men Niels Møllegaard opfatter klart Bankdata som Sydbanks egen it-funktion. Stordriften betyder dog, at man en gang imellem må udsætte sine egne førsteprioriteter i form af udviklingsopgaver et års tid. ”Det bliver overskygget af de synergier, vi får ud af at være sammen om Bankdata. Det er jeg sikker på, at alle 14 mener,” siger Niels Møllegaard. Sydbanks CFO er ikke med i hele processen omkring it-beslutningerne. ”Han er mest med i første del af processen, hvor vi skal vurdere vores interne forslag i forhold til forretningen og komme med forslag til udvikling,” siger Niels Møllegaard. Men selve funktionen med at foretage cost benefit-analyser af alle de indkomne forslag ligger meget tæt op af den tankegang, som vinder generelt frem – uanset om en med en CFO-titel eller CIO-titel udfører opgaven. Niels Møllegaard er selv uddannet økonom, men kastede sig over it for mange år siden. ”Det interesserede mig fra starten, så det blev jeg ved med,” siger han.
Om Sydbank Sydbank er Danmarks fjerdestørste bank med cirka 2.500 ansatte.
CEO-bestyrelse godkender
Om Bankdata
Inden Niels Møllegaard går til Bankdatas udvalg med Sydbanks ønsker, mødes alle Sydbanks afdelingsledere og selskabets CEO.
Bankdata har 500 ansatte og drifter og udvikler it for 14 banker.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091086 86
09-09-2010 08:10:21
Danske Cloud Servere med Dansk personale i Danske datacentre Cloud server Web
Cloud server Enterprise
Private Cloud
Din egen webserver med kontrolpanel.
Til den mere komplicerede applikation eller webløsning med høj fleksibilitet og avanceret failover og mulighed for load balancering og privat firewall kontrol.
Konsolidér forretningen og flyt serverne ud i skyen. Det er sund fornuft der kan ses på den rigtige side af bundlinjen.
Priser fra kun 250,- ekskl. moms pr. måned for en nøgleklar server der kan skaleres som du vokser.
Priser fra kun 500,- ekskl. moms pr. måned for en køreklar server.
Med en private Cloud får du adgang til din helt egen pulje af ressourcer, du selv kan distribuere, til det antal servere du har lyst til at oprette. Pris afhængig af behov.
Design: Infused design 2010
Ring og få en snak med os på telefon 70 22 33 04 eller send en mail til cloud@rackhosting.com
Rackhosting.com ApS
•
Hørskætten 6C
•
2630 Taastrup
•
Tlf: 70 22 33 04
•
E-mail: info@rackhosting.com
Rackhosting_annoce_A4.indd 1
24-08-2010 23:55:17
SPE24091087 87
07-09-2010 14:07:35
We give top class IT consultants an offer WKH\ FDQ W refuse 1 HU 'DQPDUNV VW¥UVWH IUHHODQFH NRQVXOHQWKXV RJ søger de bedste inden for systemXGvikling, arkitektur, WHVW SURJUDP RJ projektledelse, 6$3 infrastruktur RJ GULIW til YRUHV NXQGHU. Vi VWU EHU HIWHU DW JLYH dig branchens bedste vilkür total übenhed, ingen konkurrenceklausuler, opgaver for de største virksomheder og ikke mindst 200 skarpe kolleger (se navne og FY Sn alle vores konsulenter pü 7N.dk). LÌs mere RP RV Sn 1 GN
SPE24091088 88
$JHQWHQ IRU LW VSHFLDOLVWHU
08-09-2010 13:52:54
Tema Fremtidens kunde
Hardware
Kunsten at føre en dialog Her er fem gode råd til dig som ERP-leverandør i dialogen med en it-beslutningstager. Læs også de gode råd til kunden om dialogen med leverandøren. Af Kristian Hansen
E
n sælger i en sportsbutik går hen til en kunde, der står og kigger på en fiskestang. Sælgeren siger til kunden: ”Og med denne fine fiskestang skal man jo ikke bare stå inde på molen og pjatte. Næh, man skal ud på havet og fange de store fisk.” ”Jamen, jeg har ingen båd,” siger kunden. Sælgeren: ”Jamen, så er det jo et held, at vi netop i denne uge har tilbud på en motorsejler med en 370 hk dieselmotor til kun 899.999 kroner.” ”Det er meget godt” siger kunden, ”men jeg har jo ingen havneplads, og hvordan får jeg den i det hele taget ned til havnen?” ”Intet problem,” siger sælgeren. ”Vi har en førsteklasses trailer til netop denne båd til kun 119.998 kroner.” Kunden: ”Men mon min Skoda kan trække den?” ”Det kommer nok til at knibe lidt, men netop i denne uge har vi et kampagnetilbud på en BMW 735i, som er nedsat fire procent, og for kun 24.999 kroner ekstra fås den med trækkrog,” siger sælgeren Da handlen er afsluttet og kunden lidt efter kører glad af sted i sin nye BMW med trailer og motorbåd og fiskeudstyr, kan sælgeren smile til lyden af et storklingende kasseapparat. Men hvad med kunden? For ikke at tale om hans kone og bankrådgiver? Beskrivelsen er en joke lagt på internettet og er selvfølgelig vanvittigt karikeret. Men målet med dialogen mellem kunde og leverandør er i sidste ende at finde en løsning,
som begge parter er tilfredse med – også på lang sigt. Det forklarer Herbert Nathan fra rådgivningsfirmaet HerbertNathan & Co. Han er ekspert i dialogen mellem ERP-leverandører og deres kunder. Han mener ikke, at ERP-leverandører generelt oversælger til it-beslutningstagere, men det er desværre ikke altid, man rammer præcis den løsning, som kunden har behov for. ERP-leverandører skal nemlig have branchefolk ud til kunden. Det dur ikke med sælgere, mener Herbert Nathan. ”Og den fejl begår nogle ERP-leverandør er faktisk,” siger Herbert Nathan. Selv om leverandørerne tænker over det, så har de bare sjældent mandskab til at kunne dække alle brancher, forklarer Herbert Nathan. Derfor har flere ERP-leverandører valgt at ansætte folk, der står med branchekendskab på et givent felt, hvor de så tager dialogen med kunder i et større geografisk område. ”Problemet er så bare, at det ikke er sikkert, at to firmaer i samme branche i henholdsvis Hobro og Stockholm står over for samme problemer,” siger Herbert Nathan. Han medgiver, at det stiller store krav til leverandørerne, men peger samtidig på, at ERP-systemer nu engang er rygraden i en virksomheds forretninger.
”For det første skal man gøre sig klart, hvad man egentlig har behov for. Det lyder lidt klichéagtigt, men de færreste inviterer et byggefirma ind til dialog, inden man nogenlunde ved, hvordan huset skal se ud,” siger Herbert Nathan. Han peger samtidig på, at kunderne, når de kommer til dialogen, faktisk ikke skal tale med alt for mange leverandører. ”Hvis man ved, at nogle leverandører ikke har en chance, altså at man omtrent ved, det skal
Behov for en BMW til fiskestangen? Kunden skal også passe på visse faldgruber i dialogen, når det gælder indkøb af ERP-systemer.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091089 89
89
07-09-2010 16:00:18
Tema Fremtidens kunde
være det og det system, så er det spild af kundens og leverandørens tid, at snakke med dem, som ikke er relevante,” siger Herbert Nathan.
Kunden: Ville sælge Jumbo Hos firmaet K. W. Bruun Logistik A/S (KWBL), der distribuerer Peugeot- og Citroën-reservedele og tilbehør til mere end 350 autoriserede forhandlere i Baltikum, Danmark og Sverige, har man netop skiftet sin ERP-leverandør ud efter 30 år. Firmaet, der har centrallager i både Sverige og Danmark, har 110 ansatte og mere end 330.000 registrerede varenumre. Så general manager Michael Dahl fra KWBL forklarer, at ERP-systemet “bare skulle virke”, når det skulle sættes I drift. ”En investering i et ERP-system vil ofte være en “once in a life time experience” for en ERP-køber,” siger Michael Dahl. Firmaet valgte derfor en ekstern rådgiver til at fastlægge selskabets forretningsmæssige behov, udarbejde udbudsmateriale, styre forhandlingerne og projektledelse mellem leverandør og kunde. Og Michael Dahl mener ikke, at den valgte leverandør, IBS Danmark, forsøgte at oversælge sit system, men havde en realistisk tilgang til løsninger på firmaets kravspecifikation og forretningsunderstøttelse. ”Generelt vil de gerne sælge en Jumbo, men vi havde 292 krav og fik en snak med dem. Vi spurgte, om de kunne levere det og det, og så fangede bordet, og vi fik et mere ærligt, men også forpligtende svar,” siger Michael Dahl. Han fortæller, at selskabet valgte den pågældende leverandør, da der også var ærlig snak om, at nogle behov kunne dækkes af standardløsningen, men at andre behov måtte man dækkes hen ad vejen. ”I dag er vi faktisk meget tilfredse, og leverandøren lever i høj grad op til det, der blev lovet,” siger Michael Dahl.
Partner – ikke leverandør Michael Dahl peger på, at man bør opfatte en ERP-leverandør, som en forretningspartner. ”Når man vurderer systemets opfyldelse af krav og forventninger, har det for mig som projektansvarlig været centralt at opfatte leverancen og leverandøren som et partnerskab, hvor løsninger skal findes på begge sider af ”hegnet”,” siger Michael Dahl. ”På den måde vil der være områder, hvor vi med nogen rette har kunnet udfordre leveret understøttelse kontra det faktisk mulige,
90
men her skal man vurdere, om ikke der findes en anden måde at løse opgaven på end den kravsspecificerede, og med den tilgang har vi faktisk løst stort set alle udfordringer, både med hensyn til performance og funktionalitet,” siger Michael Dahl. Hvis Michael Dahl skal pege på noget, som han ville have gjort anderledes i dialogen med ERP-partneren, så er det at finde en endnu bedre forventningsafstemning. ”En bedre forventningsafstemning med leverandørens projektledelse om metode og opgavefordeling vil helt klart være mere i fokus, hvis det nogensinde skulle blive aktuelt igen,” siger Michael Dahl.
Leverandørens syn på dialogen Direktør Allan Rotheisen fra IBS Danmark er også godt tilfreds med forløbet og afviser, at ERP-leverandører generelt forsøger at “oversælge”.
”Men moderne ERP-systemer dækker både bredt og dybt, og det kan derfor forekomme, at køberne får mere funktionalitet, end de umiddelbart har behov for. Prisen per bruger har dog været stabil, måske en anelse nedadgående, de seneste mange år,” siger han. Allan Rotheisen peger på, at modenhed hos kunden er vigtigt i forhold til dialogen. ”En klarlagt strategi og fastlagte processer giver projektet tydelig retning og mål, og det er væsentligt for konsulenterne, der varetager implementeringen,” siger Allan Rotheisen. Han peger på, at KWBL havde udført et godt forarbejde. Allan Rotheisen er således godt tilfreds med processen omkring kunden, men han erkender, at der i komplekse projekter altid er ”et par situationer, hvor forventningsafstemningen kunne have været bedre”.
ERP-dialogen Fem gode råd til ERP-leverandører: •
Sørg for at demonstrere løsningen – og ikke kun vise powerpoint.
•
Tag udgangspunkt i løsning af kundens forretningsbehov – og ikke i, hvad løsningen kan.
•
Medbring leverancekonsulenter i salgsarbejde og ikke kun sælgere.
•
Demonstrer brancheviden i salgsarbejdet - og ikke kun med viden om løsningen.
•
Fokuser på områder, hvor man er speciel og har særligt at tilbyde.
Fem gode råd til kunder: •
Gør dit forarbejde, inden du møder leverandøren. Få blandt andet fastlagt de forretningsmæssige behov.
•
Brug lidt tid med mange leverandører – og meget tid med få leverandører.
•
Indhent tilbud fra maksimalt tre leverandører.
•
Undgå at definere krav for detaljeret – husk at det er et standardsystem.
•
Leverandøren vil gerne fungere som rådgiver – men husk at hans primære interesse er salg af software og implementering.
Kilde: HerbertNathan & Co.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091090 90
07-09-2010 16:00:21
%UXJHUVW\ULQJ " ZZZ LWT GN
(DV\,'0 ,PSOHPHQWHULQJ .81 PnQHGHU 0DQJH nUV EHVW SUDWLFH VDPOHW L HQ SDNNH
,7 4XDOLW\ $ 6 _ %DQHPDUNVYHM ) _ %UยกQGE\ _ 7OI _ ZZZ LWT GN _ LQIR#LWT GN
SPE24091091 91
07-09-2010 14:17:22
Netværk og næse for en god handel Dansk Computer Center begyndte livet med at købe og sælge brugt it-udstyr. Det var der ikke rigtigt penge i. Nu er sagen en anden, for de brugte varer er skiftet ud med nye og næsten nye, tilsat en ordentlig portion teknisk kunnen. Og så næse for den gode handel, forstås. Førstepladsen i kategorien Afsætning er i hus. Af Dan Mygind Fotos: Søren Holm/Chili
92
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091092 92
09-09-2010 17:41:17
k e n d l
D
er er et stykke vej fra Hinnerup nordvest for Århus til Hiltonhotellet i Prag. Administrerende direktør Kent H. Jeppesen tog alligevel turen fra Dansk Computer Centers hovedkvarter på Delta 6 i Hinnerups industrikvarter til den tusind år gamle tjekkiske hovedstad i november 2009. Grundkernen i Dansk Computer Centers forretning er at flytte computerbokse fra punkt A til punkt B, og da halvdelen af Dansk Computer Centers omsætning kommer fra det europæiske marked, afspejlede Kent H. Jeppesens tur fra Hinnerup til Prag på mange måder Dansk Computer Centers forretning. Turen resulterede i en positiv overraskelse efter en ubehagelig
Vi er i dag blandt de største lagerførende opkøbere af overskudslagre i Europa, siger Kent H. Jeppesen, DCC.
oplevelse måneden før for Kent H. Jeppesen og Dansk Computer Center. Men for at forstå, hvad der skete i slutningen af 2009, er det først nødvendigt at vide lidt mere om Dansk Computer Centers forretningsgrundlag. Dansk Computer Center lever af at købe restlagre fra forhandlere og overskudsproduktion
fra leverandører som Lenovo, IBM og HP og så videresælge det til forhandlere primært i Danmark og EU. Mens Dansk Computer Center er leveringsdygtig i workstations, desktop-pc'er og bærbare fra Lenovo, kan virksomheden levere IBM-udstyr i form af servere og storage-produkter. Der er dels tale om aktuelle fabriksnye, IBM-forseglede systemer, dels tilbagekaldte, kvalitetsrenoverede systemer og dels reservedele. Samtidig er Dansk Computer Center HP Renew-partner, hvilket betyder, at Dansk Computer Center er leveringsdygtig i HP-udstyr som servere, storage, pc'er og bærbare. Siden 2003
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091093 93
93
09-09-2010 17:41:26
Bliv medlem og få styrket din e-handelsforretning FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel, er interesseorganisation for virksomheder inden for distance- og internethandel. Vi arbejder målrettet på at øge den forretningsmæssige forståelse og udnyttelse af de digitale kanaler.
Som medlem af FDIH har du adgang til:
• Et netværk som brænder for internethandel • Ny viden og inspiration, vi afholder over 30 seminarer og konferencer årligt • Erfa-grupper, virksomhedsbesøg og studieture • En organisation som varetager e-handelsinteresser i forhold til Christiansborg og EU • Mange medlemsfordele med rabat på analyser, betalingsløsninger, seminarer m.m. • Gratis helpdesk om jura, skat og moms
Deltag i E-handelskonferencen 2010
- og hør om de mange veje til vækst via e-handel Dato: 30. september 2010 Sted: IT-Universitetet, København S
Tilmeld dig her: www.ehandelskonferencen.dk Kontakt FDIH på tlf. nr. 7225 5601 eller kontakt@fdih.net Læs mere på www.fdih.net SPE24091094 94
13-09-2010 16:48:53
Afsætning
1
3
Dansk Computer Center A/S
191
2
20
Epoka Group A/S
258
3
12
Actebis Computer A/S
281
4
16
Rosenmeier Electronics A/S
302
5
18
EET Danmark A/S
333
6
7
Arrow ECS Denmark A/S
342
-
Dustin A/S
386
7 8
5
Despec Danmark A/S
402
9
21
Brightpoint Denmark A/S
414
10
14
Atea A/S
424
11
9
Boston Distribution A/S
425
12
2
Komplex it ApS
469
13
15
Océ-Danmark A/S
482
14
13
JCD A/S
521
Sunico A/S
554
15
22
Tech Data Denmark ApS
570
17
23
Kathrine Holding A/S
659
18
19
Humac A/S
713
Avnet Nortec A/S
734
Ricoh Danmark A/S
828
20
har Dansk Computer Center været distributør af UPS-nødstrømsanlæg fra verdens førende leverandør APC. Det samarbejde blev udvidet i 2006, hvor Dansk Computer Center blev strategisk partner med APC, hvilket blandt andet betød, at Dansk Computer Center blev leveringsdygtig i hele APC's produktprogram. Endelig har Dansk Computer Center i år indgået samarbejde med Tyco Electronics med fokus på kabling i datacentre. ”Vi har et globalt partnerskab med producenter og distributører, hvilket giver Dansk Computer Center og vores kunder en fordel ved pris og levering. Vi er i dag blandt de største lagerførende opkøbere af overskudslagre i Europa,” siger Kent H. Jeppesen.
Startede med at sælge brugt udstyr Selv om Dansk Computer Center i dag har en omsætning, der nærmer sig en halv milliard, og har samarbejdsaftaler med en række af de største it-leverandører om at aftage overskudsproduktion, startede Dansk Computer
-
16
19
Gunner Ambrosius arbejder på en IBM-server i Tech Support.
Virksomhed
Sovereignscore
Placering 2009
Placering 2010
Afsætning
24
-
-
A Gain A/S (*)
0
-
3
Anixter Danmark A/S (*)
0
-
17
Comm/2 ApS (*)
0
-
8
Digital House A/S (*)
0
-
1
ED-data A/S (*)
0
-
-
Ingram Micro ApS (*)
0
-
-
Inter-Data Silkeborg A/S (*)
0
-
11
Iteo A/S (*)
0
-
10
NTI Cadcenter A/S (*)
0
-
-
PC-Ware Danmark A/S (*)
0
-
6
Proact Systems A/S (*)
0
-
-
Proshop ApS (*)
0
-
-
SEC Datacom A/S (*)
0
-
-
Aage Hempel A/S (*)
0
(*) Noter side 130131
Center med en lidt anden forretningsstrategi tilbage i 1995, da firmaet blev grundlagt af Johannes Bach. ”Oprindeligt handlede vi meget med brugt udstyr. Det var der ikke mange penge i. Så det blev efterhånden overskudsproduktion, vi slog os på. Dengang var det primært IBM, som vi handlede med. Overskudsproduktion som sådan er et spørgsmål om godt købmandsskab. Hvis du er en god købmand, kan du tjene penge. Vi så det ikke som en kæmperisko at det var lavprofit. Det var et spørgsmål om at flytte ting fra A til B dengang. Hvis du kan gøre det i de rigtige mængder og med den rigtige hastighed, vil der stadig være penge på bunden, selvom der er en lav dækningsgrad,” siger Kent H. Jeppesen, der selv startede hos Dansk Computer Center i april 1996 som salgschef kort efter, selskabet var etableret. Dansk Computer Center formåede da også at tjene penge, selv om
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091095 95
95
09-09-2010 17:41:35
Afsætning
”
profitmarginen per boks ikke var så stor. ”I 1998 var vi den hurtigst voksende handelsvirksomhed i Danmark. Vi var på det tidspunkt fem-seks mand, der omsatte for 250 millioner kroner. Det handlede mest om at flytte bokse fra A til B, uden at vi tilføjede den store merværdi,” siger Kent H. Jeppesen. Den kvarte milliard i omsætning i 1998-regnskabet var medvirKent H. Jeppesen, DCC kende til, at Dansk Computer Center fik prisen for mest voksende handelsvirksomhed af dagbladet Børsen i 1999. I 2003 blev Dansk Computer Center udnævnt som Gazelle-virksomhed, så det så ud, som om, boksflytteriet var en god forretning. Men trods de gode resultater indså Dansk Computer Center i 2004, at det i længden ikke holdt udelukkende at være boksflytter. Ledelsen i virksomheden var klar over, at der skulle tilføjes noget ekstra. ”Hvis man skal være med i game't i dag, skal man tilføre en merværdi, ellers berettiger det dig ikke til at tjene penge. Det er en lille avance i forhold til en kæmpeomsætning. Du skal ikke slå ret meget skævt på siden af kuglen, før du kører i rødt,” siger Kent H. Jeppesen. Derfor blev den tekniske kompetence yderligere styrket blandt Dansk Computer Centers personale. Kent H. Jeppesen betegner reorganiseringen i 2004 som et skift fra en helt flad salgsorganisation til en mere teambaseret salgsorganisation med mulighed for øget vækst. ”Det var et skift fra en entreprenør og knopskydende organisation til en mere målrettet og kontrollerbar virksomhed, hvor der stadig var frie rammer til at være købmand. Al vores forAfsætning: retning er baseret på, at vi har Her specialprisvinderne kompetencer og viden om de I afsætningskategorien findes to produkter, vi sælger. Vi sælger specialpriser. Ud over hovedvinderen af kategorien afsætning, ikke en vare, uden at vi har Dansk Computer Center A/S, vineksperter på produktet. Vi er der Epoka Group A/S prisen som Danmarks bedste forhandler distributører og købmænd med forkærlighed for it, men vi ved noget om de produkter, vi sælger. Vi har folk med dyb Top 3 - Distributører teknisk indsigt. Der gør vi en forskel,” siger Kent H. Jeppesen Virksomhed og fortsætter: ”Vi har kompetencer på voDansk Computer Center 191 1 A/S res områder og kan hjælpe 2 Actebis Computer A/S 281 forhandlerne med at finde ud Rosenmeier Electronics 302 3 A/S af, hvilke ting, de kan bruge. (*) Noter side 130-131 Der er rigtig mange mindre forhandlere, som er rigtig Top 3 - Forhandlere gode sælgere og har godt styr på kunderne, men som måske Virksomhed ikke er så teknisk kyndige. Der hjælper vi med at finde ud 1 Epoka Group A/S 258 af, hvilke varer de skal købe. 2 Dustin A/S 386 Servere er en kompliceret sag, 3 Atea A/S 424 hvis man skal have diske i form (*) Noter side 130-131 96
Placering
Sovereign score
Placering
Sovereign score
I 2003 ansatte vi en mand, der havde styr på UPS og nødstrøm, og hvad der følger med i den forbindelse. Så udviklede vi forretningsområdet derfra.
Nøgletal, Dansk Computer Center A/S, mio. kr. 2009
2008
2007
2006
Omsætning
408,4
346,8
314,7
315,1
Resultat af primær drift
20,9
14,6
13,0
10,1
Egenkapital
41,6
32,2
27,8
21,4
Om Dansk Computer Center A/S Administrerende direktør: Kent H. Jeppesen Bestyrelsesformand: Johannes Frederik Bach Antal ansatte: 52 Hjemsted: Hinnerup ved Århus
Fra EDB-assistent til administrerende direktør Kent H. Jeppesen er uddannet EDB-assistent og har taget en HD. Han startede sin erhvervskarriere i Silkeborg Datacentral i 1986, hvor han arbejdede i otte år. Derefter var han Large Account Manager i Multi-Inform, hvorefter han startede i DCC som salgschef i 1996. I 2009 blev han administrerende direktør.
Markedsforhold Dansk Computer Center sælger til forhandlere og distributører i Danmark og rundt omkring i verden. 45 procent af omsætningen kommer fra Danmark, 50 procent fra EU og fem procent udenfor EU. Halvdelen af omsætningen i EU stammer fra Tyskland
af et RAID, så vi hjælper kunden med at konfigurere en server til at køre en applikation. Derfor kan Dansk Computer Center også tilbyde færdigkonfiguration og færdigmontering af udstyr inklusive test. ”Vi gør det hele klar. Er der et bestemt kundeimage, der skal lægges på 50 pc'er, kan vi også gøre det for forhandleren,” forklarer Kent H. Jeppesen.
Nyt forretningsområde Et eksempel på udviklingen mod en forretning, der tilfører mere værdi til boksflytteriet er forretningsområdet Datacenter Totalløsninger, som startede i 2003. Her rådgiver Dansk Computer Center om datacentre for små og store virksomheder i Danmark. ”Vi udfører projektledelse, projektering og løsningsforslag, leverance og installation – eventuelt sammen med underleverandører. Det sker alt sammen i samarbejde med en forhandler,” siger Kent H. Jeppesen, der blandt andet nævner Siemens Wind Power og Saxo Bank som referencer på datacenterområdet. Det er blandt andet infrastruktur med nødstrøm og kabling fra APC og Tyco Electronics, Dansk Computer Center leverer projektløsninger fra, mens den tungere netværksopbygning og serverinstallation ikke er del af Dansk Computer centers leverancer. ”I 2003 ansatte vi en mand, der havde styr på UPS og nødstrøm, og hvad der følger med i den forbindelse. Så udviklede vi forretningsområdet derfra,” siger Kent H. Jeppesen. Det var også i 2003, at Dansk Computer Center blev distributør af udstyr fra verdens førende producent af nødstrømsudstyr; APC. Den aftale blev udbygget i 2006, da Dansk Computer Center blev udnævnt som strategisk partner for APC i Danmark.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091096 96
09-09-2010 17:41:38
D
NYHE
Frihed til dialog DW Pro2 - Duo headset - ActiveGardTM - Vægt 85 g
DW Pro1 - Mono headset - ActiveGardTM - Vægt 65 g
Trådløs kommunikation har aldrig været nemmere. Med DW Pro1 & DW Pro2 skal du ikke bekymre dig om batterilevetid eller rækkevidde – du får taletid til en hel arbejdsdag og en rækkevidde på op til 180 meter. Brugervenlighed og komfort er i højsædet. Pro1 og Pro2 er ekstrem komfortable at have på dagen lang og Sennheiser HD lyd giver en klar og varm lyd i høj kvalitet. Samtidig giver mikrofonen med Ultra Noise Cancelling klar og
re på e m r ø h Ring og 70 27 66 69 telefon SPE24091097 97
tydelig tale og ActiveGardTM hørebeskyttelse beskytter dig mod akustiske chok. • • • • • • •
Multiuse – til kontortelefon og softphone Sennheiser HD Voice Clarity ActiveGardTM hørebeskyttelse Ultra Noise Cancelling mikrofon Op til 12 timers taletid Automatisk hurtig parring på få sekunder Optimeret til Unified Communication
Tlf. 70 27 66 69 www.dectel.dk dectel@dectel.dk Dectel A/S er multibrand leverandør af headsetløsninger til erhvervslivet.
09-09-2010 08:41:24
Afsætning
Dansk Computer Centers nye domicil er på godt 5.200 kvadratmeter. Her er lagermedarbejder Dennis Vadstrup i svung mellem reolerne.
Hos APC peger Country Manager Peter Løngreen på Dansk Computer Centers tekniske kompetencer som medvirkende årsag til det strategiske partnerskab ”De er anderledes gearet end de normale broadline-distributører, som er meget fokuserede på boxmoving. Med DCC havde vi mulighed for at få en distributør, som også kunne håndtere dele af løsningssalget for os. De har ansat en række folk, der har decideret fokus på datacenterdelen, så de kan gå ud og hjælpe de enkelte forhandlere, hvis de får en salgsmulighed, området,” siger Peter Løngreen. DCC's udnævnelse til strategisk partner indebærer, at APC og DCC arbejder tæt sammen om nogle bestemte forhandler-segmenter. ”Det er forhandlere, der har god brug for en partner som DCC til at kunne 98
løfte større og mere komplekse datacenterhandler. Vi betragter dem ikke som vores hovedbroadline-distributør, men som en specialiseret distributør, der kan hjælpe os på løsningsmarkedet,” siger Peter Løngreen. Mens det er vigtigt at få etableret god kabling i et datacenter, så der kan installeres et velfungerende netværk, sætter Dansk Computer Center også pris på et andet slags netværk. Ikke it-netværk, men personnetværk og kontakt til brokere rundt omkring i verden.
Uformelt broker-netværk ”Vi har et kæmpe netværk. Hvis det eksempelvis er svært at skaffe nogle
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE24091098 98
09-09-2010 17:41:51
Alt bliver lettere
Bliv Hosting- og Outsourcing Partner hos Athena Vi har et af Danmarks bedste og mest profitable partnerkoncepter Vores primære hostingcenter er placeret i Nationalbankens tidligere pengedepot under jorden i Odense. Her har vi mere end 1300 m2 hosting og co-location center med højeste sikkerhed. Athena arbejder målrettet med Grøn IT, og arbejder mod at være de bedste, når det gælder optimering af energiforbrug. Vores datacenter har en PUE værdi på 1.3, hvilket betyder, at vi er meget effektive, når det gælder udnyttelse af strøm og optimering af køl m.m.
Via vores partnernetværk tilbyder vi bl.a.: » » » »
Co-location IT-outsourcing – IT-drift fra A-Z Managed Hosting på dedikerede og virtuelle servere Remote Backup – Branded og markedsført under partnernes eget navn » Microsoft SPLA softwareleje Vi tilbyder et attraktivt partnerkoncept til IT-systemhuse, ERP-leverandører, IT-forhandlere, konsulenthuse, større IT-afdelinger osv., der muliggør rigtig gode indtjeningsmuligheder. Hør mere om fordelene ved at blive partner. Kontakt Peter Kroul på Tlf. 74 53 15 14 og læs mere på vores hjemmeside.
Boksdøren i Odense
Argonite brandslukningsanlæg
Athena IT-Group · +45 74 53 15 14 · www.athena.dk
SPE24091099 99
07-09-2010 13:42:44
Afsætning
”
varer, så benytter vi os af netværket. Måske findes de hos en anden broker i Europa,” siger Kent H. Jeppesen, der betegner det som et uformelt netværk. Dansk Computer Center er en af mange brokere, der er en helt essentiel del af it-økosystemet. Når en producent som Lenovo starter en ny produktion af en ny model af bærbare pc'er, så har Lenovo brug for at komme af med den gamle model. Her kommer en broker Kent H. Jeppesen, DCC som Dansk Computer Center ind i billedet. ”Vi køber overskudslagre, overskudsproduktion samt såkaldte end of life-it-produkter. Det kan være overskudsproduktion fra en producent som Lenovo. Det kan også være en distributør, der har fået købt forkert ind. Hvis en distributør måske regner med at sælge 200 stykker af en given server og kun får solgt 150, så står han med 50, som han ikke kan få afsat. Hvad gør han så? Han ringer til Dansk Computer Center, der kan hjælpe ham af med overskuddet,” forklarer Kent H. Jeppesen.
nd of lifeE produkter har et bedre forhold mellem pris og ydelse end et helt nyt produkt. Det gør det interessant at købe sådan en vare, især i en krisetid.
End of life er ikke døden for et produkt Betegnelsen end of life betyder ikke, at der er tale om et udgået produkt, hvor der ikke længere er support. ”Det betyder blot, at det ikke mere er det, der satses på ved produktionsbåndet og i salgskanalen. Det er ikke længere den nyeste model. Varen er stadig fin og ny med garanti og fuld support. Normalt yder producenten produktsupport i hvert fald i syv år,” forklarer Kent H. Jeppesen. End of life-produkter er tit væsentligt billigere end den nyeste model fra en leverandør, og ydelsen fra end of life-produktet er ikke så meget ringere, end den nyeste model. Derfor er lidt ældre modeller attraktive for omkostningsbevidste virksomheder. ”End of life-produkter har et bedre forhold mellem pris og ydelse end et helt nyt produkt. Det gør det interessant at købe sådan en vare, især i en krisetid. Man betaler jo lidt ekstra for glimmeret i den allernyeste model,” forklarer Kent H. Jeppesen.
Hinnerup med international udsigt
Vi gør meget ud af, at vores ansatte er glade for at møde om morgenen, siger administrerende direktør Kent H. Jeppesen. Hvis de så ønsker at møde i New York eller Sverige, og det rent praktisk er muligt, så strækker Dansk Computer Center sig gerne, for at gøre medarbejderne tilfredse.
100
Siden 1995 har Dansk Computer Center haft sit hovedkvarter i Hinnerup. Herfra styres salget til Danmark, EU og resten af verden. I 2008 etablerede virksomheden imidlertid et kontor i Skellefteå i Sverige, og i 2009 åbnede Dansk Computer Center et kontor i New York. Der er dog ingen planer om at etablere yderligere kontorer rundt omkring i verden. ”Vi har set fordele ved at åbne kontorer i Sverige og USA. I Sverige var det blandt andet for at beholde de rigtige folk. Vi havde en rigtig dygtig svensker, som gerne ville hjem igen,” fortæller Kent H. Jeppesen. Den samme historie gør sig gældende med kontoret i USA. Her var det en amerikaner, som gerne ville tilbage til hjemlandet, men som samtidig gerne ville fortsætte med at arbejde for Dansk Computer Center. ”Vi gør meget ud af, at det personale, vi har, er glade for at møde om morgenen,” forklarer Kent H. Jeppesen. Hvis de så ønsker at møde i New York eller Sverige, og det rent praktisk er muligt, så strækker Dansk Computer Center sig gerne, for at gøre medarbejderne tilfredse. ”Filosofien er, at vi her i huset har folk af forskellige nationaliteter. Vi
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910100 100
09-09-2010 17:42:03
! D E H Y N
Mere end bare en Firewall! Nye familie medlemmer: ZyWALL USG20, 20W og 50
Gratis Anti-Spam beskyttelsesfunktion 802.11 b/g/n Trådløs netværk indbygget i USG-20W 3G WAN support via USB port Op til 80 % strømbesparelse med ZyXEL's automatiske Grøn IT teknologi: 1. Overvågning af trafik 2. Overvågning af Link status 3. Overvågning af blæser (Kun USG 50, USG 20/20W er lydløse) Anti-Virus licens kan tilkøbes (kun USG-50)
Høj sikkerhed for mindre virksomheder og hjemmearbejdspladser I dag er der ingen virksomhed eller institution uanset størrelse der har råd til nedetid eller at opleve datatab. ZyXEL introducerer derfor helt nye Firewall modeller med den nyeste teknologi udviklet specifikt til at sikre små og mindre virksomheder eller hjemmearbejdspladser imod udefrakommende trusler fra Internettet. Enten for sig selv, eller i kombination med andre produkter fra ZyXEL's komplette USG Firewall program der dækker alle behov for et sikkert netværk. NY
2 års garanti For mere information og en demonstration af USG 50's bruger interface besøg www.zyxel.com/usg
SPE240910101 101
ZyWALL USG 50
Klar til fiber alderen Kraftfuld 100 Mbps Firewall ydelse
NY
Content filter licens kan tilkøbes for yderligere beskyttelse Gratis firmware opgraderinger i hele produktets levetid – ingen skjulte omkostninger
Tekniske specifikationer
NY
Forøg de ansattes produktivitet ZyWALL USG 20
ZyWALL USG 20W
Instant Messaging / Peer to Peer administration (kun USG 50) Finkornet kontrol af adgang til sociale medier (Facebook, Twitter, ...)
Fleksibel fjern adgang Sikker fjern adgang fra hvor som helst Hybrid VPN (IPSec og SSL) i samme enhed
ZyXEL's ZyWALL USG familie - Mere end bare Firewalls !
08-09-2010 12:53:38
Afsætning
har tyskere, franskmænd, italienere, svenskere og en, der har arbejdet i Holland. De sidder alle her i huset. Filosofien er primært at sælge herfra i stedet for at sælge fra de her små satellitkontorer i udlandet,” siger Kent H. Jeppesen. Under hjemlige himmelstrøg har Dansk Computer Center dog åbnet et nyt kontor i Glostrup. Her foretages salg af reservedele fra især Lenovo og IBM.
Primær partner med Lenovo om overskudsproduktion Dansk Computer Center har gennem mange år været forhandler af IBMudstyr og haft gode relationer til IBM. Da IBM i 2005 solgte sin pc-division til Lenovo, blev den danske broker ikke glemt. IBM satte pris på Dansk Computer Centers pålidelighed og kvalitet, så Lenovo indgik kort tid efter købet af IBM's pc-division en samarbejdsaftale med Dansk Computer Center om at aftage Lenovos overskudsproduktion i EMEA. ”Kontrakten er i princippet blot en formalisering af vores samarbejde tilbage fra IBM-tiden,” lød det eksempelvis fra Peter Juul Jørgensen, administrerende direktør for Lenovo Danmark, da aftalen mellem Lenovo og Dansk Computer Center blev offentliggjort i april 2007. Nu, da Lenovo var blevet en af verdens største leverandører af pc'er, var det en vigtig aftale for Dansk Computer Center. ”Vores forretning med Lenovo om overskudsproduktion og returns udgør omkring en tredjedel af vores omsætning,” forklarer Kent H. Jeppesen. Den danske virksomhed er i dag Lenovos primære partner og aftager af overskudsproduktion i EMEA. ”På Lenovo er vi den største i Europa, ligesom vi på IBM-udstyr også er en stor spiller,” siger Kent H. Jeppesen.
Mindre forhandlere I Danmark, som står for 45 procent af omsætningen, har Dansk Computer Center et vidtforgrenet netværk af forhandlere. ”Vi har 1.120 forskellige forhandlere her i Danmark. Det er alt fra den lille butik henne om hjørnet og op til Atea. Vi dækker hele markedet. Det er dog primært mange mindre forhandlere, som har 5-20 ansatte. Der er rigtig mange i det segment blandt vores kontakter. Den slags kun-
102
”
der passer typisk bedre til den type produkter, vi har. Typisk har jeg jo ikke tusindvis af en bestemt servermodel. Jeg har måske fem af én servermodel og 20 af en anden slags. En storforhandler som Atea sælger eksempelvis 500 eller 1.000 af en slags servere eller pc'er til en bank. Det vareudbud, vi har, passer bedre til de Kent H. Jeppesen, DCC mindre forhandlere,” forklarer Kent H. Jeppesen.. Som nævnt, har Dansk Computer Center et godt samarbejde med de store producenter om at opkøbe overskudsproduktionen og sælge det videre til forhandlerne. Det ikke er mange producenter, der har en produktcyklus på mere end tre-seks måneder. Det betyder, at der kommer en ny overskudsproduktion efter tre til seks måneder. Det kan også være, at en kunde springer fra en ordre, hvorefter Lenovo brænder inde med ordren. Så springer Dansk Computer Center til. ”De helt store kunder får specialbygget modeller med deres eget image på. Hvis de skifter retning midt i et projekt eller måske ikke skal oprette en afdeling alligevel, kan det være, at kunden hopper fra en ordre. Det kan så ende med, at Lenovo står tilbage med et antal maskiner, som vi køber op,” forklarer Kent H. Jeppesen. Hos Bjerringbro Kontorforsyning benytter direktør Frits Pedersen sig af muligheden for at købe lidt ældre modeller til en god pris hos DCC. ”Vi køber servere, bærbare og stationære pc'er samt skærme. Typisk er det en vare, som er på vej ud af markedet. Det er modeller, der er fra et halvt år og ældre. Den slags kan fås til nogle virkelig skarpe priser hos DCC. Ulempen er, at du bliver nødt til at købe varen den dag, de har den. De køber et parti hjem, og så er det ikke sikkert, de har det den næste dag. Du
har tyskeVi re, franskmænd, italienere, svenskere og en, der har arbejdet i Holland. De sidder alle her i huset.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910102 102
09-09-2010 17:42:10
&CPOCTMU DGFUVG CTDGLFURNCFU! 5VGTKC UVÁT HQT ÁDGPJGF GPMGNVJGF TGURGMV MTGCVKXKVGV QI UGNXUVÂPFKIJGF 5VGTKC GT GP ÁDGP XKTMUQOJGF JXQT FGT CNVKF GT VKF VKN GP RGTUQPNKI UCOVCNG FC VQRNGFGNUGP ÔPUMGT FGP FKTGMVG FKCNQI OGF OGFCTDGLFGTPG + 5VGTKC NÂIIGT XK XÂIV RÁ RTQHGUUKQPCNKUOG NQ[CNKVGV QI GPICIGOGPV + 5VGTKC CTDGLFGT XK GHVGT RTKPEKRRGV HTKJGF WPFGT CPUXCT 5VGTKC UÔIGT MCPFKFCVGT UQO RCUUGT VKN XQTGU ÁPF QI MWNVWT 8K XKN CNVKF XÂNIG FGP TGVVG RGTUQPNKIJGF QI UWRRNGTG OGF FGP PÔFXGPFKIG WFFCPPGNUG HQT CV MWPPG DGUVTKFG LQDDGV + 5VGTKC CTDGLFGT XK OGF UQEKCN NGFGNUG JXQT FGT DNKXGT NCIV XÂIV RÁ FGP GPMGNVG OGFCTDGLFGT &GPPG MWNVWT DKFTCIGT VKN XQTGU UWEEGU + 5VGTKC JCT XK UVQT TGURGMV HQT DCNCPEGP OGNNGO RTKXCVNKX QI CTDGLFUNKX
/GF GP QOUÂVPKPI RÁ &-- OKC QI CPUCVVG GT 5VGTKC DNCPFV FG VK HÔTGPFG KV UGTXKEGNGXGTCPFÔTGT K 'WTQRC )TWRRGP GT TGRTÂUGPVGTGV K NCPFG QI K &CPOCTM OGF EC OGFCTDGLFGTG 5KFGP ITWPFNÂIIGNUGP K JCT 5VGTKC WFXKMNGV UKP GMURGTVKUG QI MQPEGTPGPU OCUUKXG WFDWF CH HQTTGVPKPIU NÔUPKPIGT 5VGTKC NGXGTGT MQORNGVVG KV DCUGTGFG HQTTGVPKPIUNÔUPKPIGT OGF HQMWU RÁ TÁFIKXPKPI U[UVGOKPVGITCVKQP QI KV FTKHV VKN DÁFG FGP RTKXCVG QI QHHGPVNKIG UGMVQT 5VGTKC )TWRRGP GT FGUWFGP RKQPÅT KPFGP HQT OGFCTDGLFGTCMVKGT QI REV CH MCRKVCNGP GLGU CH OGFCTDGLFGTPG
SPE240910103 103
YYY UVGTKC FM
10-09-2010 11:39:25
Afsætning
skal slå til, når de har produktet, og så får du det også til den rigtige pris. Men du skal ikke komme 14 dage efter, og så regne med at få det samme produkt til den samme pris,” siger Frits Pedersen.
Årets europæiske broker 2009 Det gode samarbejde med de store producenter om at aftage overskudsproduktion og det vidtforgrenede kontaktnetværk med forhandlere, var årsagen til, at Kent H. Jeppesen var taget til Prag i november 2009. På Hilton-hotellet fandt den årlige uddeling af den europæiske broker-pris nemlig sted den 12. og 13. november. ”Vi var vel 300-400 europæiske brokere til konferencen. Typen af brokere spænder fra det lille tremandsfirma, der udelukkende sælger brugt udstyr, til sådan nogle som os,” fortæller Kent H. Jeppesen. Med en omsætning på 408 millioner kroner og 52 ansatte ligger Dansk Computer Center i toppen af de europæiske nichedistributører – ikke kun størrelses- og omsætningsmæssigt, men også kvalitetsmæssigt. Det var i hvert fald det, de andre forsamlede europæiske brokere og nichedistributører mente i november 2009 på Hilton hotellet i Prag. Dansk Computer Center blev nemlig tildelt prisen som den bedste europæiske broker. ”På European Broker Meeting stemmer brokere i Europa om, hvem de synes, er den dygtigste. Det er et spørgsmål om, hvem der kan levere varen og levere med høj kvalitet,” forklarer Kent H. Jeppesen. Selv om Kent H. Jeppesen anvender ordet broker, og prisen, der blev uddelt i Prag, hedder European Broker Award 2009, vil Dansk Computer Center gerne distancere sig fra den gængse opfattelse Kent H. Jeppesen, DCC af brokere. ”Vi vil gerne ses som en nichedistributør – ikke som en broker, da de typisk ikke lagerfører produkter, som vi gør. Alt andet lige, så er ordet broker negativt ladet i branchen,” forklarer Kent H. Jeppesen. Netop kvalitet og levering af varen er noget af det, som Dansk Computer Center lægger vægt på, da Dansk Computer Center foretrækker at etablere længerevarende kundeforhold. ”Hvis vi ikke kan levere en ordre som lovet, så siger vi det hellere, som det er – ikke noget med at komme med dårlige undskyldninger,”siger Kent H. Jeppesen. Det er ord som pålidelighed og kompetence, som Kent H. Jeppesen nævner, når han skal opregne Dansk Computer Centers kerneværdier. ”Der er seks værdier, vi arbejder efter: Kompetence, kvalitet, samarbejde, købmandsskab, trivsel og pålidelighed.”
”
Hvis vi ikke kan levere en or dre som lovet, så siger vi det hellere, som det er – ikke noget med at komme med dårlige undskyldninger.
2009: Licenspolitiet efter DCC Blandt Dansk Computer Centers seks kerneværdier står der absolut ikke noget om piratkopiering og lignende. Ikke desto mindre måtte virksomheden i oktober 2009 – måneden inden Dansk Computer Center kunne deltage i festlighederne i Prag og modtage den eftertragtede broker-pris – gennemleve et lettere skræk-scenarie, hvor netop anklager om softwarepirateri blev luftet i pressen.. ”Microsoft knalder dansk distributør for pirateri”, lød det den 30. oktober på websitet CRN. Den danske distributør, som efter CRN's beskrivelse blev knaldet af Microsoft for pirateri, var Dansk Computer Center. Det handlede dog ikke om, at Dansk Computer Center anvendte piratkopier af Microsofts software. Virkeligheden var mindre dramatisk, men 104
dramatisk nok til at Dansk Computer Center fik sig en forskrækkelse. Men hvad var det egentlig der foregik i oktober 2009? ”Ja, nu har du nok læst den kulørte presse,” smågriner Kent H. Jeppesen, da Computerworld spørger om Dansk Computer Centers rolle. ”Det var ikke noget med, at vi havde lavet piratkopier eller solgte maskiner uden licenser. Det havde intet med pirateri at gøre. Vi køber maskiner, som måske er produceret til Spanien eller Tyskland eller et andet sted. Hvis du har en overskudsproduktion i et land, hvor det nu engang var produceret til, så er der nok ikke så stor sandsynlighed for, at man kan sælge det i det land,” forklarer Kent H. Jeppesen. Derfor går Dansk Computer Center i gang med at ændre udstyret til et andet europæisk land, hvor der er mulighed for at afsætte udstyret. ”Hvis vi har spanske maskiner, som vi sælger i Danmark eller Tyskland, skifter vi tastatur og det software, der er på maskinen, og sender det ud til kunden,” forklarer Kent H. Jeppesen og understreger, at softwaren ikke er aktiveret på maskinerne. ”Det er helt spritnye maskiner. Vi har aftalt med Lenovo, hvordan vi gør de her ting, og vi er også Lenovo-autoriseret serviceudbyder. Det, vi manglede, og som vi ikke var opmærksomme på, var, at selv om licensen ikke var aktiveret, så måtte vi ikke – selv om vi er autoriseret Lenovo-serviceprovider – lægge Lenovos image på i et andet sprog,” beretter Kent H. Jeppesen. Så selv om der var en Microsoft-licens knyttet til maskinerne, var licensen knyttet til det pågældende sprog, og Dansk Computer Center måtte ikke bare vælge et andet sprog. Ikke før en såkaldt trepartsaftale mellem Lenovo, Microsoft og DCC var blevet underskrevet. ”Det tog blot nogle få timer at få grønt lys for sådan en aftale,” beretter Kent H. Jeppesen. I dag betragter Kent H. Jeppesen sagen som et overstået kapitel. ”Microsoft troede, at de kom ind til en beskidt sag. Da de gik igen, sagde de, at de syntes, vi havde en veldrevet butik, og de ønskede os held og lykke. Vi har et glimrende samarbejde med Microsoft nu. Der er ingen bad feelings,” siger Kent H. Jeppesen.
Fremtidige planer Der er heller ingen dårlig stemning, når talen falder på Dansk Computer Centers vækst. I 2009 havde Dansk Computer Center en vækst i omsætningen på 17,7 procent i forhold til året før. Det er en imponerende vækst set i lyset af finanskrise og recession. Men krisen har faktisk været til gunst for Dansk Computer Center, da slutkunderne ofte køber mere økonomisk ind i krisetider. ”Populært sagt, så har krisetiden betydet en ”Wallmart-effekt”, hvor kunderne har set meget på forholdet mellem pris og ydelse, og dermed også givet en god efterspørgsel efter vores produkter,” forklarer Kent H. Jeppesen. Kent H. Jeppesen forventer også vækst fremover, men han er ikke meget for at sætte tal på sine forventninger. Med en omsætning på 408 millioner kroner i 2009, er en halv milliard i omsætning ikke uopnåelig for Dansk Computer Center i 2010, men det er ikke det vigtigste for virksomheden.. ”Målet i 2010 er den halve milliard, men volumen er ikke det vigtigste, det er indtjeningen,” understreger Kent H. Jeppesen. Udviklingen fra rent boksflytteri til mere servicebaserede ydelser vil også fortsætte. ”Vi vil tilbyde flere services, men vi er kun kommet til idefasen. Vi vil også udvide på vores kerneområder. Der kan blive tale om tillægsprodukter til at levere servere og pc'er. Det kan eksempelvis være alternative salgsmodeller med leasing eller leje af udstyr,” siger Kent H. Jeppesen. Dansk Computer Centers administrerende direktør forventer også, at Dansk Computer Centers partnerskab med HP om HP Renew vil blive yderligere opprioriteret og udbygget i tiden fremover.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910104 104
09-09-2010 17:42:14
hŶŝĮ ĞĚ ŽŵŵƵŶŝĐĂƟ ŽŶƐ Ͳ ĞŶ ŝŶǀĞƐƚĞƌŝŶŐ ĚĞƌ ŶLJƩ Ğƌ ^ƚčƌŬƚ ƐĂŵĂƌďĞũĚĞ ZĂĐŬWĞŽƉůĞ ŽŐ dWEĞƚǁŽƌŬƐ ŚĂƌ ŝŶĚŐĊĞƚ ƐĂŵĂƌďĞũĚĞ Žŵ Ăƚ ůĞǀĞƌĞ ŵĂƌŬĞĚĞƚƐ ďĞĚƐƚĞ hŶŝĮ ĞĚ ŽŵŵƵŶŝĐĂƟ ŽŶƐ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͘ ^ĂŵŵĞŶ Ɵ ůďLJĚĞƌ ǀŝ ŝŶĚŝǀŝĚƵĞůƚ Ɵ ůƉĂƐƐĞĚĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͕ ĚĞƌ ŝŵƆĚĞŬŽŵŵĞƌ ŬƌĂǀĞƚ Žŵ ŵŽďŝůŝƚĞƚ ŽŐ ŬŽŶǀĞƌŐĞŶƐ ŵĞůůĞŵ ƚĞůĞĨŽŶŝ ŽŐ /d͘ ŵŶĞƌ ƐŽŵ ŚĂƌ ǀčƌĞƚ ŚƆũƚ ƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞƚ ŝŐĞŶŶĞŵ ůčŶŐĞƌĞ Ɵ Ě͕ ŽŐ ƐŽŵ ŽŐƐĊ ĨƌĞŵŽǀĞƌ ǀŝů ǀčƌĞ Ğƚ ŵĂƌŬĂŶƚ ĨŽŬƵƐͲ ŽŵƌĊĚĞ͘
<ƵŶĚĞŶ ŝ ĨŽŬƵƐ sŝ ƚčŶŬĞƌ ŝ ŚĞůŚĞĚƐůƆƐŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌ ŬƵŶĚĞŶ͕ ŚǀŽƌ ĞŶ ŐůŝĚĞŶĚĞ ŽǀĞƌŐĂŶŐ ĨƌĂ ƚƌĂĚŝƟ ŽŶĞů ƚĞůĞĨŽŶŝ Ɵ ů ĨƵůĚ ŵŽďŝůŝƚĞƚ ŚĊŶĚƚĞƌĞƐ ŵĞĚ ŵŝŶĚƐƚ ŵƵůŝŐĞ ŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌ͕ ƌŝƐŝĐŝ͕ ŽŐ ďĞƐǀčƌ͘ sŝ ŬŽŵͲ ŵƵŶŝŬĞƌĞƌ ĊďĞŶƚ ŽŐ ĚŝƌĞŬƚĞ Žŵ ĨŽƌĚĞůĞ ŽŐ ďĞŐƌčŶƐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ŐŝǀĞƌ ŬƵŶĚĞŶ Ğƚ ƐƚčƌŬƚ ŐƌƵŶĚůĂŐ ĨŽƌ Ğƚ ďĞǀŝĚƐƚ ǀĂůŐ Žŵ ŵŽͲ ďŝůŝƚĞƚ͘
<Žŵ Ɵ ů ƐĞŵŝŶĂƌ ŽŐ ƐĞ ŚǀŽƌĚĂŶ dŽƌƐĚĂŐ͕ ĚĞŶ ϳ͘ ŽŬƚŽďĞƌ ϮϬϭϬ ŝŶǀŝƚĞƌĞƌ ǀŝ Ɵ ů ĨŽƌŵŝĚĚĂŐƐͲ ƐĞŵŝŶĂƌ ƉĊ ƌĞƐƚĂƵƌĂŶƚ ƵƐƚŽŵ ,ŽƵƐĞ ŝ <ƆďĞŶŚĂǀŶ͘ ZĂĐŬWĞŽƉůĞ͕ dWEĞƚǁŽƌŬƐ ŽŐ DŝĐƌŽƐŽŌ ŐŝǀĞƌ ůŝǀĞ ĚĞŵŽ ŽŐ ůƆŌ Ğƌ ƐůƆƌĞƚ ĨŽƌ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ŽŐ ŶLJĞ ĨƵŶŬƟ ŽŶĞƌ͘ sŝ ŚĂƌ ƐĂŵŵĞŶƐĂƚ Ğƚ ƉƌŽŐƌĂŵ͕ ĚĞƌ ƚĂŐĞƌ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĨƵŶŬͲ Ɵ ŽŶĂůŝƚĞƚ͘ &Žƌ ĞŶ ŐĂŶŐƐ ƐŬLJůĚ ǀčůŐĞƌ ǀŝ Ăƚ ƐŬƵďďĞ ĚĞŶ ŵĞƌĞ ŐĞŶĞƌĞůůĞ ƐĂůŐƐƚĂůĞ ŝŶŬů͘ ƚĞŬŶŝƐŬĞ ŽŐ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ Ɵ ů ƐŝĚĞ Ɵ ů ĨŽƌĚĞů ĨŽƌ ĞŶ ŽƉĞƌĂƟ ŽŶĞů ǀŝŶŬĞů͕ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ďůŝǀĞƌ ƌŝŐ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ƐĞ Ɵ ŶŐĞŶĞ ŝ ƉƌĂŬƐŝƐ͘ sŝ ŐůčĚĞƌ ŽƐ Ɵ ů Ăƚ ƐĞ ĚŝŐ͘ >čƐ ŵĞƌĞ ŽŐ Ɵ ůŵĞůĚ ĚŝŐ ƉĊ ǁǁǁ͘ƌĂĐŬƉĞŽƉůĞ͘ĚŬ
dWEĞƚǁŽƌŬƐ Ğƌ ĞŶ ĚĂŶƐŬďĂƐĞƌĞƚ ƐŽŌ ǁĂƌĞǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚ ŵĞĚ ŵĞƌĞ ĞŶĚ ϮϬ ĊƌƐ ĞƌĨĂƌŝŶŐ ŝ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ ĂƉƉůŝŬĂƟ ŽŶĞƌ Ɵ ů ƚĞůĞĨŽŶŝ ŽŐ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞĚĞ ŬŽŵŵƵŶŝŬĂƟ ŽŶƐͲůƆƐŶŝŶŐĞƌ͘ ZĂĐŬWĞŽƉůĞ Ğƌ Ğƚ /d ŬŽŶƐƵůĞŶƚŚƵƐ ŵĞĚ ŚŽǀĞĚƐčĚĞ ŝ ,ĞƌůĞǀ ŽŐ ĂĨĚĞůŝŶŐ ŝ <ŽůĚŝŶŐ͘ ZĂĐŬWĞŽƉůĞ Ğƌ DŝĐƌŽƐŽŌ ŐƵůĚƉĂƌƚŶĞƌ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ďů͘Ă͘ hŶŝĮ ĞĚ ŽŵŵƵŶŝĐĂƟ ŽŶƐ ŽŐ ǀŝƌƚƵĂůŝƐĞƌŝŶŐ
EŝĞůƐ ďďĞƐĞŶƐ sĞũ ϭϵ ͼ ϭϵϭϭ &ƌĞĚĞƌŝŬƐďĞƌŐ ͼ ϯϵϱϰ ϮϬϬϬ ͼ ŝŶĨŽΛƚƉŶĞƚǁŽƌŬƐ͘ĚŬ
SPE240910105 105 +3 mm.indd 1 TP Networks 210x297
09-09-2010 09/09/1010:46:30 10.10
Med et automatisk brandslukningsanlæg, er dit serverrum sikret døgnet rundt Falck Teknik leverer komplette Inergenbrandslukningsanlæg til sikring af små og store serverrum, krydsfelter, arkivrum m.m. Vi leverer til kunder i hele landet.
• effektive
• miljøvenlige
• personsikre
Falck Tekniks automatiske rumslukningsanlæg slukker en evt. brand i dit serverrum hurtigt og effektivt – uanset, hvornår den opstår. Slukningsanlægget beskytter hele serverrummet og slukker ilden på et meget tidligt stadium. Dermed redder vi de informationer, der ligger gemt i dine servere, og – endnu vigtigere – opretholder virksomhedens drift! Vi tilbyder detektering med konventionelle røgdetektorer, eller med aspirationsanlæg (air sampling), og hjælper dig gerne med at vælge den rigtige løsning.
Kontakt Falck Teknik for yderligere oplysninger ……….
Teknik
Falck Teknik Meterbuen 14-16 telefon 44923344, e-mail falckteknik@falck.dk www.falckteknik.dk
Falck Teknik er en del af Falck Danmark A/S. Vi leverer og servicerer produkter indenfor brandbeskyttelse, redning og førstehjælp, og beskæftiger p.t. i alt 160 medarbejdere - heraf 95 personcertificerede servicemontører, som kører i hele landet.
SPE240910106 106
07-09-2010 13:53:08
Afsætning
Nordjyske Epoka, der handler med brugt it-udstyr, har en omsætning på 220 millioner kroner og kontorer i blandt andet Moskva, Dubai og Paris. Foto: Epoka
Størrelsen betyder noget Afsætningsbranchen er presset, men vejen frem er volumen. Et nordjysk selskab stormer dog frem af en anden grund. Af Kristian Hansen
K
risen har været hård ved afsætningsbranchen. De fleste i branchen har reageret på krisen ved at satse på volumen via opkøb. Men Epoka fra Pandrup i Nordjylland kan også spille et andet kort. ”I lyset af finanskrisen har det været svært at holde toplinjen og indtjeningen på et fornuftigt niveau for fabriksnye produkter,” siger COO Lars Juhl Frandsen fra Epoka. ”Det har dog gavnet Epoka, fordi virksomhederne i højere grad end tidligere har holdt fast i deres eksisterende installationer, og det har skabt efterspørgsel efter brugt hardware, der er vores kerneforretning,” siger han. Tendensen gælder ikke kun i Danmark. Den nordjyske virksomhed med en omsætning på 220 millioner kroner har kontorer i Rusland, De Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Kina, Tyrkiet og Brasilien. I 2007 havde selskabet en omsætning på 272 millioner kroner, der dykkede markant i 2008 til 195 millioner kroner. ”Det tager tid at rette sig ind, men i dag har vi samme indtjening som i 2007,” siger Lars Juhl Frandsen. Bundlinjen efter skat viser i 2009-regnskabet 6,9 millioner kroner, mens den i 2007 var 6,1 million kroner. Epoka-chefen peger på, at den generelle tendens i afsætningsmarkedet går mod større volumen. ”Vi tror på, at vi vil se horisontal integration i form af opkøb og fusioner for at skabe nok volumen til at have en sund forretning – som det senest er sket med Rosenmeier og Tech Data,” siger han og peger også på, at
man formodentlig vil se et større samarbejde mellem it-afsætningsvirksomheder og virksomheder, der leverer konsulentydelser. Epoka har også selv ambitioner om at blive større. Selskabet har en vækstplan med navnet ’Vækst med udgangspunkt i Pandrup’. Derfor hyrer selskabet også sælgere gennem hele 2010, forklarer Lars Juhl Frandsen. Det sker netop nu for at udnytte, at firmaer hellere vil købe brugt udstyr for 100.000 kroner frem for nyt udstyr til en million kroner, siger han. ”Så man kan sige, at krisen bidrager til vores vækst.” Epoka Group A/S ligger nummer tre på Top 100-listen over Danmarks bedste afsætningsvirksomheder.
Formand: Størrelsen byder noget På andenpladsen finder man Actebis. Firmaet omsætter for rundt regnet fem en halv milliarder kroner og er en sand gigant på det danske marked. Og hvis man skulle mene, at Actebis har vokset sig stor nok, så kan man godt tro om. For nylig blev planerne om en fusion mellem Also og Actebis offentliggjort. Det svenske medie it24 fik fingre i en intern mail fra Alsos bestyrelseformands Thomas C. Weissmann, der ud over at lufte store ambitioner i mailen om at blive nummer et i Europa afslørede en ting, der faktisk gør en forskel inden for afsætningsbranchen: ”Størrelse bliver stadig vigtigere i vores branche,” skrev formanden. Actebis havde i 2009-regnskabet et overskud efter skat på 38,1 millioner kroner. Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910107 107
107
09-09-2010 17:42:21
End If Next
Option Compare Database Software
Option Explicit
‘Import queries.
Public Function ImportDb(strPath As String) As Boolean
For Each qd In db.QueryDefs
On Error Resume Next
strTDef = qd.Name
Dim db As Database ‘Database to import Dim td As TableDef ‘Tabledefs in db Dim strTDef As String ‘Name of table or query to import Dim qd As QueryDef ‘Querydefs in db Dim doc As Document ‘Documents in db Dim strCntName As String ‘Document container name Dim x As Integer ‘For looping Dim cntContainer As Container ‘Containers in db Dim strDocName As String ‘Name of document Dim intConst As Integer Dim cdb As Database ‘Current Database Dim rel As Relation ‘Relation to copy Dim nrel As Relation ‘Relation to create Dim strRName As String ‘Copied relation’s name Dim strTName As String ‘Relation Table name Dim strFTName As String ‘Relation Foreign Table name Dim varAtt As Variant ‘Attributes of relation Dim fld As Field ‘Field(s) in relation to copy Dim strFName As String ‘Name of field to append Dim strFFName As String ‘Foreign name of field to append
DoCmd.TransferDatabase acImpo cess”, strPath, acQuery, _ strTDef, strTDef, False Next
‘Copy relationships t
Digitaliser for f mu
‘Open database which contains objects to import.
Set db = DBEngine.Workspaces(0).OpenDatabase(strPath, True) ‘Import tables from specified Access database. For Each td In db.TableDefs strTDef = td.Name If Left(strTDef, 4) <> “MSys” Then DoCmd.TransferDatabase acImport, “Microsoft Access”, strPath, acTable, _
database.
strFT
Set cdb = CurrentDb
varAt
For Each rel In db.Relations
‘Crea
With rel
Set Cre Nam
‘Get properties of relation to copy. strRName = .Name
108
Computerworld Top 100 24. september 2010
strTName = .Table
For
strF strF nre Cre nre = st
Nex SPE240910108 108
10-09-2010 17:42:33
Software
ueryDefs
abase acImport, “Microsoft Acery, _ alse
onships to current
ering fuld musik strFTName = .ForeignTable varAtt = .Attributes
ns
‘Create relation in current db with same properties.
Set nrel = cdb. CreateRelation(strRName, strTName, strFTName, varAtt)
to
For Each fld In .Fields strFName = fld.Name strFFName = fld.ForeignName nrel.Fields.Append nrel. CreateField(strFName) nrel.Fields(strFName).ForeignName = strFFName
Tæt på tre millioner danskere vil være tilsluttet e-Boks ved årets udgang. Virksomheden med den gode idé, har opnået momentum i en grad, så e-Boks igen lander på førstepladsen i kategorien Software.
V
irksomheder og offentlige myndigheder sparer penge og tid på henholdsvis porto og papirskubberi, mens privatpersoner slipper for at fylde ringbind efter ringbind op med dokumenter. Forretningsideen er egentlig enkel og har vist sig at være en gedigen succes for det ni år gamle eBoks: Gør det muligt for virksomheder og offentlige Af Dan Mygind myndigheder at sende digitaliserede dokumenter til Fotos: Mikael Rieck danskerne og tilbyd at opbevare dokumenterne i et og Torben Klint digitalt ringbind. Danskerne har for alvor taget ideen til sig. I juli i år kunne e-Boks melde, at 2,6 millioner danskere var tilsluttet e-Boks, hvor lønsedler, pensionsopgørelser, bankoplysninger og andre tidligere papirbaserede dokumenter nu opbevares digitalt. Det er først i de seneste år, at danskerne i stor stil tilsyneladende dropper den manuelle proces med at sætte de personlige dokumenter i fysiske ringbind og i stedet opbevarer dem i e-Boks. I 2002 var der 130.000 e-Boks-brugere, og først fem år senere, i 2007, rundede e-Boks den første million brugere. Når rådhusklokkerne ringer det nye år ind, vil tæt på tre millioner danskere være tilsluttet e-Boks. Den officielle målsætning for 2010 er 2,8 millioner brugere. Det mål bliver nået, lover eBoks’ administrerende direktør, Henrik Andersen. ”Vi når det med en god margin. Det ser fornuftigt ud. Vi får et sted mellem 1.000 og 1.500 nye brugere i døgnet,” siger en tilfreds Henrik Andersen.
200.000 brugere per ansat Mens antallet af brugere måles i millioner, er antallet af ansatte i e-Boks forsvindende lille. Der er i dag i alt 13 ansatte (to mere end da årsregnskabet blev aflagt), hvilket betyder, at der er 200.000 brugere per ansat. Det ville give en pæn mængde ringbind, som hver enkelt e-Boks-medarbejder skulle holde styr på, hvis det foregik på den gamle manuelle måde. Men e-Boks anvender både mainframeteknologi, der dagligt håndterer millioner af dokumenter uden problemer, og internetteknologi, der giver brugerne nem selvbetjeningsadgang til personlige papirer. Det har krævet opbygningen af en avanceret it-arkitektur, hvor tilgængelighed og sikkerhed er støbt ind i systemfundamentet. Vi får et sted mellem 1.000 og 1.500 nye brugere i døgnet, siger Henrik Andersen, administrerende direktør for e-Boks.
Computerworld Top 100 24. september 2010
109
Next SPE240910109 109
10-09-2010 17:42:39
Software
Nøgletal, e-Boks A/S, mio. kr. 2009
2008
2007
2006
Omsætning
59,3
52
33,2
25,2
Resultat af primær drift
19,4
22,5
12,4
3,6
Egenkapital
69,6
54,6
36,9
29,5
Om e-Boks A/S Administrerende direktør: Henrik Andersen Bestyrelsesformand: Flemming Lauridsen Jensen Antal ansatte: 11 Hjemsted: København
Svævefly og instruktør Når Henrik Andersen ikke har travlt med at holde styr på Danmarks digitale ringbind, slapper han blandt andet af med svæveflyvning. På det seneste også som instruktør, og han sendte for nylig sit første kuld af unge svæveflyvere ud på egne vinger. ”Uddannelsen som instruktør har taget to år, så jeg blev færdig med den i sommer. Jeg har sendt mine første unge elever på 15 år op solo. Det er rigtig fint,” siger Henrik Andersen, der på den måde giver svæveflystafetten videre. ”Der er nogen, der har brugt deres fritid på at lære mig at flyve for nogle år siden. Jeg tænkte så, at det måske var min tur at betale tilbage og lære det næste hold at flyve,” begrunder Henrik Andersen, der dyrker interessen for svæveflyvning i weekenderne.
Ingen begrænsning på formatanvendelse Langt det mest udbredte format i e-Boks er pdf-filer, men i realiteten er der ingen begrænsninger på dokumentformatet. ”Vi har ingen formatbegrænsning overhovedet. Du kan sende hvad som helst ind i maven på e-Boks. Vi understøtter samtlige offentlige formater i OIO-XML, odf, doc. Det er op til afsenderen at vælge det format, han ønsker. Jeg tror ikke, vi er stødt på et format, som ikke kan håndteres,” siger Henrik Andersen. Grunden til, at det så i meget stor udstrækning er pdf-filer, som anvendes, er et simpelt spørgsmål om tilgængelighed. ”De, som modtager dokumentet, skal have mulighed for at læse det med en reader. Derfor er hovedparten af dokumenterne i e-Boks pdf-dokumenter. 99,9 procent af danske pc-brugere har en pdf-reader af en eller anden kaliber. Man kan godt have et spændende NemHandel-dokument i OIO-XML format, men det kræver, at brugeren har en applikation, der kan læse det,” forklarer Henrik Andersen.
Den lille personalestab i e-Boks har ikke opbygget systemet alene, men har samarbejdet med en række partnere og underleverandører om opgaven. E-Boks har bevidst valgt en skarp strategi om at koncentrere sig om sine kernekompetencer og outsource al anden aktivitet. ”E-Boks er projektledere og står for udvikling af nøgleelementer, der rammer dybt i e-Boks. Vores strategi er at have kernekompetencer indenbords,” forklarer Henrik Andersen. Driften af e-Boks-systemet ligger hos KMD, og brugersupporten er også outsourcet. Her tager omkring 20 personer sig af first level-support for de 2,6 millioner brugere. Til udviklingsopgaver anvendes forskellige konsulenthuse, ligesom test af sikkerhed varetages af specialister fra forskellige sikkerhedsfirmaer. ”Strategien giver mulighed for at skrue op og ned for de outsourcede aktviteter, når der er behov for det,” begrunder Henrik Andersen.
Udviklingsaktiviteter i højere gear I 2009 havde e-Boks behov for at skrue op for udviklingsaktiviteterne. Det skete, da e-Boks vandt udbudsrunden om den fællesoffentlige dokumentboks. Den skal give borgere og virksomheder mulighed for at modtage og opbevare digital kommunikation fra de offentlige myndigheder og institutioner. E-Boks vandt i den anledning også udviklingsopgaven for NemSMS, som giver myndigheder en enkel mulighed for at kunne kontakte borgere per sms. Selve udviklingsopgaven blev løst sammen med 110
forskellige konsulenthuse, deriblandt udviklere fra den tidligere medejer af e-Boks, KMD. KMD solgte sin andel af e-Boks til de to nuværende ejere, Post Danmark og PBS, tilbage i marts 2009. At vinde udbudsrunden og stå for selve udviklingen af den fællesoffentlige dokumentboks og NemSMS, er for Henrik Andersen noget af det vigtigste, der er sket for e-Boks i 2009 og 2010. ”Der er aldrig kun én ting, der står som den vigtigste begivenhed. Vi er netop blevet færdige med at levere den fællesoffentlige dokumentHenrik Andersen, e-Boks boks, og det var en vigtig ting. Løsningen blev leveret midt i sommerferien, og den blev leveret til tiden i en kvalitet, der dur,” siger Henrik Andersen. Hos Økonomistyrelsen, der har ansvaret for den fællesoffentlige dokumentboks – eller digital post, som den kaldes nu – er kontorchef Michael Busk-Jepsen da også glad for samarbejdet med e-Boks: ”Vi er glade for, at vi er kommet igennem med etablering til tiden, i den specificerede kvalitet og til den pris, der var aftalt.” 1. november skal alle offentlige myndigheder – det vil sige kommuner,
”
or strategi V er at have kerne kompetencer indenbords.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910110 110
10-09-2010 17:42:52
Software
1
E-Boks A/S
112
12
Secunia ApS
152
3
86
Spamfighter ApS
165
4
44
Targit A/S
171
5
9
Schantz A/S
194
6
17
Microsoft Danmark ApS
202
7
5
SAP Danmark A/S
218
8
59
EG Data Inform Hjørring A/S
230
9
19
cBrain A/S
240
Schneider Electric Buildings Denmark A/S
253
10
regioner og statslige myndigheder – være tilgængelige for kontakt via elektronisk post. ”Det ser fornuftigt ud med hensyn til at nå det,” siger Michael BuskJepsen.
Virksomhed
2
1
Henrik Andersen er en ivrig svæveflyver i sin fritid. I sommer blev han uddannet instruktør, og han har allerede sendt sit første hold elever af sted for at flyve solo. Foto: Torben Klint
Sovereignscore
Placering 2009
Placering 2010
Software
-
11
15
SimCorp A/S (*)
256
12
18
CA Software A/S
271
13
35
Symantec Denmark ApS
273
14
-
Elbek & Vejrup A/S
284
15
8
Edlund A/S
294
16
-
Siemens A/S
295
17
41
Corena Danmark A/S
298
18
46
Schilling A/S
303
19
37
ADP Dealer Services Denmark ApS
304
20
42
Byggeweb A/S
308
21
11
CDRator A/S
310
22
57
Transvision A/S
335
23
14
RedPrairie A/S
336
24
24
Lessor A/S
338
25
7
Logimatic Software A/S
350
26
32
Unik System Design A/S
363
27
13
Software AG Nordic A/S
366
28
22
Citrix Systems Denmark ApS
378
29
52
Kommuneinformation A/S
389
30
64
Microsoft Development Center Copenhagen ApS
413
31
61
Milestone Systems A/S
429
32
6
Telebilling A/S
435
33
36
C & B Systemer A/S
439
34
28
Dansk Internet Selskab A/S
439
35
90
Stibo A/S
439
36
87
EG Utility A/S
451
37
33
Abakion A/S
474
38
77
BMC Software A/S
495
39
88
Fujitsu A/S
495
Snigende digitalisering af lønsedler
40
-
SAS Institute A/S (*)
495
Med 2,6 millioner danskere, som allerede er tilsluttet e-Boks, og en forventning om tæt på 2,8 millioner i slutningen af året, er det en meget betragtelig andel af den danske befolkning, der anvender e-Boks. Det er da også langt de fleste potentielle dokumentleverandører, der er tilmeldt e-Boks. ”Vi har de største teleselskaber, pensionsselskaber, energiselskaber og langt hovedparten af fagforbundene,” siger Henrik Andersen med en vis stolthed i stemmen. I de senere år er der eksempelvis blevet langt flere danskere, der får deres lønsedler i digital form via e-Boks. Hos Multidata, der sørger for ud-
41
-
Arkena A/S
502
42
85
Saxotech A/S
507
43
30
Organisator A/S
508
44
34
Texas Instruments Denmark A/S
524
45
60
Lawson Software Danmark A/S
526
46
91
7-Technologies A/S
528
47
72
Maconomy A/S
538
48
62
Compuware A/S
540
49
25
Novell Danmark A/S
560
50
3
TIA Technology A/S
580
(*) Noter side 130-131
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910111 111
111
10-09-2010 17:42:55
Software
90 procent vælger digital dokumentmappe En anden storleverandør af dokumenter til danskerne er Danica Pension. I juli begyndte Danica Pension, som er et af Danmarks største pensionsselskaber, at tilbyde sine mere end 600.000 kunder at kunne modtage pensionsoplysninger og dokumenter via e-Boks. Det sker som et led i et større digitaliseringsprojekt, fortæller Jørgen Klejnstrup, direktør i Danica Pension: ”Det er et led i et kommunikationsprojekt, hvor vi arbejder hen imod at tilbyde alle vores kunder, at de kan blive digitale kunder i Danica. De fleste af vores kunder bruger Netpension, hvor folk kan gå ind og se, hvilken ordning de har. Nu tilbyder vi så, at alle breve lægges ned i en digital kundemappe i Netpension, eller alternativt lægges i e-Boks, hvis kunderne foretrækker det.” Danica Pension har valgt at udvikle sin egen dokumentboks og samtidig tilbyde muligheden for at anvende e-Boks. ” Vi vil gerne tilbyde alle kunder muligheden for at blive digitale kunder. Men fordi der stadig er en del danskere, der ikke bruger e-Boks, har vi valgt at lave vores egen kundemappe i Netpension,” forklarer Jørgen Klejnstrup. Jørgen Klejnstrup forventer, at helt op til 90 procent af Danica Pensions kunder vælger en digital dokumentmappe. Det er ikke et tal, der er taget ud af den blå luft. ”For et par år siden holdt vi op med at udsende den årlige opgørelse over kundernes pensioner. I stedet tilbød vi, at kunderne kunne gå ind i Netpension og se det. Vi skrev til alle kunder og gjorde opmærksom på, at vi holder op med at udsende den årlige opgørelse. Hvis kunden alligevel gerne ville have opgørelsen på papir, så kunne kunden kontakte os og få den på papir. Cirka 10 procent foretrak stadig at få en printet opgørelse. Det giver en meget god rettesnor for den digitale dokumentmappes muligheder,” siger Jørgen Klejnstrup.
Forventer besparelser på 15-20 millioner kroner Ifølge Jørgen Klejnstrup er der flere begrundelser for at gøre kundemapperne digitale. 112
Virksomhed
Sovereignscore
Software
Placering 2009
Vi forventer på længere sigt, at langt hovedparten af de lønmodtagere, der har en e-Boks, vil vælge at modtage deres lønseddel der
Placering 2010
”
sendelse af lønsedler til mere end en million danskere, har man tilbudt digitale lønsedler i e-Boks siden midten af 2006. Man startede med nogle enkelte lønsystemer, og i foråret 2010 tilbød Multidata e-Bokstilslutning for alle deres lønsystemer. ”Vi har tilbudt e-Boks til de største virksomheder i Danmark siden 2006 i Multiløn Søren Lindholm Hansen, Multidata Maxi og siden 2007 i ERP Løn. Det gjorde vi, fordi vi hørte de første kundebehov i denne gruppe på det tidspunkt. I den brede del af danske virksomheder er interessen kommet lidt senere, og vi markedsintroducerede det i vore lønsystemer bredt i foråret 2010,” fortæller Søren Lindholm Hansen, salgs- og marketingdirektør hos Multidata. Han beretter om en god modtagelse af e-Boks-muligheden og forventer, at e-Boks-brugere fremover vil modtage deres lønsedler i e-Boks. ”Vi startede med at gøre opmærksom på det med en internetkampagne i maj. Det fik en god modtagelse, og har så ligget en smule stille hen over sommeren. Men interessen har været god, og vi forventer på længere sigt, at langt hovedparten af de lønmodtagere, der har en e-Boks, vil vælge at modtage deres lønseddel der,” fortæller Søren Lindholm Hansen.
51
51
IBS Danmark A/S
585
52
50
Bygteq it A/S
591
53
31
IntraNote A/S
593
54
68
Prolog Development Center A/S
610
55
43
Athena IT-Group A/S
617
56
55
Terma A/S
635
57
-
Saab Danmark A/S
637
58
-
Infor Global Solutions Denmark ApS
652
59
75
Oracle Danmark ApS
652
60
84
Dafolo A/S
656
61
23
Electronic Arts Denmark ApS
685
62
66
IO Interactive A/S
686
63
78
Scanjour A/S
697
64
71
Software Innovation A/S
698
65
83 Magnus Informatik A/S
701
66
48 Bording Data A/S
715
67
39 Systematic A/S
733
68
49 The Game Factory ApS
741
69
89 J. H. Schultz Holding A/S
753
70
82 Bluephoenix Solutions Nordic A/S
779
71
63 Aloc A/S
784
72
53 Key2know A/S
829
73
79 Resultmaker A/S
853
74
-
Guava A/S
875
75
-
Enalyzer A/S
916
76
56 GateHouse A/S
919
77
92 Rovsing A/S
952
93 Wirtek A/S
967
78 -
67 Axiell Bibliotek A/S (*)
0
-
4
Bullguard ApS (*)
0
-
65 Capto A/S (*)
0
Ciklum ApS (*)
0
-
70 CSC Datalab A/S (*)
0
-
27 CSC Scandihealth A/S (*)
0
-
10 DdD retail A/S (*)
0
-
19 Develco A/S (*)
0
-
26 DIBS A/S (*)
0
-
-
-
-
Dynamicweb Software A/S (*)
0
(*) Noter side 130-131
”Den væsentligste er, at pensionsbranchen ikke har været så langt fremme som bankbranchen med at digitalisere, men kunderne vil gerne have muligheden,” forklarer Jørgen Klejnstrup. Danica Pension er en del af Danske Bank-koncernen, og hos Danske Bank kan kunderne også vælge mellem e-Boks og Danske Banks egen digitale dokumentmappe. Der ligger dog også en omkostningsmæssig besparelse, som Danica Pension er interesseret i. ”Vi vil også gerne rationalisere vores butik. Der begynder at være større
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910112 112
10-09-2010 17:42:59
Tak til alle vore kunder og partnere for 5 fantastiske år i Norden
Grundlagt i 2000 af Accenture og Microsoft og i 2005 etableret i den nordiske region.
Nordiske resultater
Udmærkelser
t I dag 600+ ansatte, som arbejder på nordiske projekter – 300+ ansatte i Norden og 300+ ansatte i vores offshore lokationer. t Uovertruffen vækst i 5 år – gennem snitlig vækst på 30%. t $60+ millioner omsætning i 2010. t 150+ kunder i Norden. t 96% kundetilfredshed. t I 2010 er Avanade Norden den største region i Avanade udenfor USA. t Leveret første europæiske ‘large scale’ BPOS projekt hos KoneCranes i Finland. t Leveret adskillige af de største AX implementeringer i Norden. t Leveret første nordiske VB6 migrerings projekt hos DFDS i Danmark. t Stor ‘EndtoEnd’ Windows7 transforma tionsprojekt hos stor teleudbyder i Sverige. t Leveret største globale Microsoft SOA implementation hos Altinn i Norge. t Vinder af global 2010 Microsoft partner pris indenfor kategorien ‘Collaboration’ for vores projekt hos Telenor.
t Microsoft Enterprise Alliance Partner of the Year (sammen med Accenture), 2010, 2009, 2008, 2006, 2004, 2001. t Collaboration Partner of the Year, 2010, Microsoft Information Worker Solutions. t Microsoft Dynamics CRM Partner of the Year, 2010. t Microsoft Dynamics® Inner Circle and President’s Club, 2010, 2009, 2007, 2006, 2005. t Computerworld 100 Best Places to Work in IT, 2009. t Consulting Magazine Best Firm to Work For, 2009, 2008, 2007. t IDG’s InfoWorld 100 Most Innovative Corporate IT Solutions, 2006.
Denmark Arne Jacobsens Allé 15 2300 København S Tlf.: 7010 7172 Fax: 7013 7172 www.avanade.dk
SPE240910113 113
09-09-2010 10:43:32
Software
-
-
Virksomhed
Esoft Systems A/S (*)
0
Excel Data A/S (*)
0
73 Groupcare Holding A/S (*) -
Sovereignscore
Placering 2009
Placering 2010
Software
IFS Danmark A/S (*)
54 Locus A/S (*)
0 0 0
-
-
MindKey Software A/S (*)
0
-
-
Mjølner Informatics A/S (*)
0
-
16 Omada A/S (*)
0
-
40 QualiWare ApS (*)
0
-
29 Readsoft A/S (*)
0
-
2
-
47 Sonlinc A/S (*)
0
-
80 Traen Holding A/S (*)
0
Sitecore Corporation A/S (*)
0
(*) Noter side 130-131
konkurrence i pensionssektoren, og for at kunne tilbyde bedre priser, er vi også nødt til at rationalisere. Vi sparer på det her, det er der ingen tvivl om. På selve kommunikationsdelen - breve og så videre - vil jeg tro, at vi kan opnå årlige besparelser på mellem 15 og 20 millioner kroner,” siger Jørgen Klejnstrup. Endelig nævner han også en række andre fordele ved digitalisering af kundernes dokumenter. ”Det giver også en grøn profil. Når vi laver CO2-regnskab, og på hele CSR-delen (Corporate Social Responsibility, red.), regner vi også besparelser ind eftersom vi sparer papir. Det giver også bedre arbejdsmiljø internt, at man ikke sender papir rundt i organisationen. Der er mange gevinster ved det,” vurderer Jørgen Klejnstrup.
Har alle de store – men ikke Skat Multidata og Danica Pension er blot to eksempler på virksomheder, der udsender dokumenter i stor stil, som e-Boks har fat i, men der mangler dog et par væsentlige virksomheder. Blandt andet et par af de store banker. ”Nordea og Jyske Bank mangler. Det er nok et spørgsmål om tid. Lige nu kan du logge på e-Boks fra Nordeas og Jyske Banks netbank,” siger Henrik Andersen. En anden væsentlig dokumentleverandør, der ikke er tilsluttet e-Boks, er Skat. Her er der tale om et bevidst fravalg. Skat indgik nemlig aftale med e-Boks tilbage i 2002. I 2007 valgte Skat imidlertid at afbryde samarbejdet. Begrundelsen var, at e-Boks var for dyr i forhold til Skats egen løsning; Skattemappen. ”Vi opsagde aftalen med e-Boks, da vi havde en dobbelt omkostning. Nu kører vi videre med Skattemappen, der har omkring tre millioner unikke brugere. Vi kunne jo ikke drifte Skattemappen samtidig med, at vi betalte omkostningerne til e-Boks. Det var ikke en rimelig både at bruge skatteydernes penge på,” lyder forklaringen fra Jochim Behrend, fungerende kontorchef i Skats personafregning. Jochim Behrend har ikke de nøjagtige tal for omkostningerne forbundet med den oprindelige e-Boks-aftale. Der er nu i alt 13 ansatte i e-Boks A/S, hvilket svarer til, at der er 200.000 brugere per ansat.
114
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910114 114
10-09-2010 17:43:09
LARS AND DAN KEEPS DYRUP’S BUSINESS IN MOTION Lars K Kristensen Executive Business Consultant, IFS
Ole Nygaard Andersen Group IT Manager, Dyrup
Dan Ritter Sales Manager, IFS
Stærke mærkevarer og et bredt sortiment af kvalitetsprodukter inden for maling og træbeskyttelse udgør Dyrup-koncernens primære forretning på det europæiske marked. Dyrup producerer og markedsfører produkter, som afsættes via tre primære afsætningskanaler. Gør-det-selv-markedet (DIY), som primært er farvehandlere og byggemarkeder, det professionelle marked (PRO), der består af grossister og malere, samt det industrielle marked, som for Dyrups vedkommende primært består af vinduesfabrikanter. ”IFS Applications optimerer vores virksomhed og åbner nye muligheder – og konsulenternes branchekendskab giver tryghed. Derfor får IFS Applications en vigtig rolle på vejen mod vores europæiske mål,” siger Peter Sørensen, direktør, Dyrup Derfor vælger Dyrup at handle med netop os. En anden årsag til at vores kunder foretrækker os er, at IFS Applications er et fleksibelt og fremtidssikret forretningssystem, som er udviklet i samarbejde med vores kunder. Det hjælper virksomheder med at videreudvikle sig i takt med omverdenen. At kunne reagere hurtigt på forandringer og udnytte muligheder for øget konkurrenceevne. Derudover har vores engagerede og kompetente konsulenter branchekompetence og forståelse for kundernes forretninger. Med 2700 medarbejdere verden over udvikler og leverer vi fleksible forretningssystemer til kunder i udvalgte brancher. Vores brancheløsninger er baseret på lang erfaring, stor kompetence og et tæt samarbejde med kunderne – vi kalder det Industry Excellence.
www.keepingyourbusinessinmotion.com
IFS957-Dyrup imageannons_210x297.indd 1 SPE240910115 115
10-09-08 12.02.25 08-09-2010 12:57:06
Software
Software: Her specialprisvinderne I softwarekategorien findes fire specialpriser. Blandt vinderne er Targit A/S og SAP Danmark i henholdsvis kategorien Danmarks bedste leverandør af forretningssoftware og Danmarks bedste ERP-leverandør.
Placering
Virksomhed
Sovereignscore
Top 3 - Basissoftware
1
Secunia ApS
152
2
Spamfighter ApS
165
3
Microsoft Danmark ApS 202
(*) Noter side 130-131
1
E-Boks A/S
112
2
Schantz A/S
194
3
EG Data Inform Hjørring A/S
230
Placering
Virksomhed
Sovereignscore
Top 3 - Branchesoftware
(*) Noter side 130-131
1
SAP Danmark A/S
218
2
Elbek & Vejrup A/S
284
3
Microsoft Development Center Copenhagen ApS
413
Placering
Virksomhed
Sovereign score
Top 3 - ERP
(*) Noter side 130-131
1
Targit A/S
171
2
Microsoft Danmark ApS 202
3
cBrain A/S
Placering
Virksomhed
Sovereign score
Top 3 - Forr.software
240
(*) Noter side 130-131
E-Boks opdaterer systemet fire-seks gange om året med nye features i form af bedre brugergrænseflade og integrationen til afsendere. Samtidig får selskabet masser af kommentarer fra brugerne om, hvad de ønsker.
”Det kostede omkring to-tre kroner per forskudsopgørelse i e-Boks, og der var omkring en million mennesker, der havde det liggende i e-Boks. Så det gav vel en to-tre millioner kroner i direkte besparelser,” forklarer Jochim Behrend. Ifølge e-Boks har det aldrig kostet mere end én krone per forskudsopgørelse at anvende e-Boks. e-Boks oplyser, at Skat i dag kan anvende e-Boks til en pris af 75 øre per dokument i forbindelse med de priser, der er forhandlet med staten i den offentlige postløsning. Om aftalen fra 2002 havde en pris på en, to eller tre kroner per forskudsopgørelse, er ikke så væsentligt, mener Jochim Behrend: ”Det ændrer ikke ved, at der var tale om en væsentlig dobbeltudgift, som vi var forpligtet til at begrænse eller helt undgå.” Trods Skats besparelsesiver udtrykker Henrik Andersen håb om, at Skat med tiden også vil være at finde i e-Boks. ”Vi har lavet en dokument-boksløsning for hele den danske stat. Det er både mit og brugernes håb, at Skat også bliver en del af det på kort eller 116
lang sigt. Det ville være rigtig praktisk, hvis man en gang om året havde det måske væsentligste dokument i e-Boks,” siger Henrik Andersen.
Er e-Boks tvang? Jo flere danskere, der tilsluttes e-Boks, og jo flere virksomheder og offentlige institutioner, der leverer dokumenter via e-Boks, jo større er succesen for e-Boks. Men giver succesen bagslag? Når Computerworld skriver om e-Boks, kommer der ofte kritiske kommentarer fra vores læsere. Nogle føler sig tvunget til at bruge e-Boks, mens andre stiller spørgsmålstegn ved det fornuftige i at opbevare alle danskeres dokumenter ét centralt sted. Henrik Andersen afviser dog, at e-Boks tvinger folk til noget som helst. E-Boks stiller blot en digital dokumentboks til rådighed, og det er så op til afsenderen at beslutte, om dokumentet udelukkende skal være
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910116 116
10-09-2010 17:43:21
Meru_A4_CW_august 2010.indd 1 SPE240910117 117
20/08/10 9:03:34 09-09-2010 09:55:42
Tør du tage styringen over forandringerne? Ifølge rapporten - IT i praksis 2010 - fra Rambøll Management og DANSK IT (DIT) har 85 procent af landets private virksomheder det seneste år tilpasset - eller direkte forandret - deres interne arbejdsprocesser som følge af nye it-løsninger. Selvom der findes et utal af lærebøger om forandringsledelse, viser al erfaring, at det stadig kan være svært for mange ledere at håndtere dagligdagens udfordringer. Ikke mindst i it-verdenen. Og alt for ofte ender forandringsprojekterne i rene fiaskoer. DIT stiller i den kommende tid skarpt på problemstillingen igennem målrettede events og netværksforløb. It og forandringsledelse Konferencen - It og forandringsledelse - sætter fokus på, hvordan du som it-leder sikrer positive forandringer, som samtidig skaber gevinster for organisationen. Du får gode råd fra nogle af de mest erfarne folk i branchen. Og du kan lade dig inspirere af, hvordan kollegerne rundt omkring i
it-Danmark bærer sig ad med at blive herre over forandringerne.
Kommende DIT-arrangementer
Forandringsledelse og it-innovation Kurset - Forandringsledelse og it-innovation handler om lederskab i en tid, hvor it-innovation og forandringsledelse kan have stor betydning for, om nye it-projekter falder til jorden eller bliver succesfulde.
KONFERENCER 7. oktober Digital signatur - en dag
Som deltager får du indsigt i de udfordringer, der er på spil, når du som leder skal styre forandringsprocesserne i en bestemt retning inden for rammerne af din egen organisation eller afdeling.
28. oktober PRINCE2 - en dag 4. november It og forandringsledelse - en dag
Vi har DIT forandrings-netværk Hvis du har brug for endnu mere viden- og erfaringsudveksling som forandringsleder, kan du også blive medlem af kompetencenetværket - Change Management. Vi har også andre professionelle netværk, der har forandringsledelse som fokusområde - Se netværkskalenderen til højre på siden.
KURSER 7. oktober Effektivitet for it-professionelle - en dag
Læs mere på www.dit.dk
12. oktober PRINCEOPOLY - Et projektledelsesspil en dag 13. oktober Forretningsmodellering - tre dage
Konference: It og forandringsledelse Kom og høre mere om: • • •
Forandringens vaner Forandring på brugernes præmisser 100 ideer til forandringskommunikation
• • •
Forandringsledelse - mellem succes og fiasko It-innovation og forandringsledelse Statens IT´s fusionserfaringer
NETVÆRK - fokus på forandring
Konferencen afholdes d. 4. november 2010 på Hotel Radisson Blu Royal Hammerichsgade 1 1611 København V i tidsrummet 9.00 - 16.30. Læs mere på www.dit.dk/arrangementer.aspx
6. oktober Forretningsudvikling og it 17. november Change Management
Kursus: Forandringsledelse og it-innovation
18. november Program- og porteføljeledelse
Kurset berører blandt andet: • •
Deltagernes forandringserfaringer Virksomhedens strategiske orienteringer og it-innovationens rolle
• •
Forandringsledelse og lederskab Organisationsudvikling; læring, politik og kultur
CERTIFICERING
Kurset afholdes d. 2 - 3 december 2010 hos DANSK IT (DIT), Bredgade 25A 1260 København K i tidsrummet 9.30 - 16.30. Læs mere på www.dit.dk/arrangementer. aspx
Bredgade 25 A
SPE240910118 118
I
DK 1260 København K
I
+45 3311 1560
12. oktober - offentlig eksamen ITIL, ISTQB, Softwaretest, It-arkitektur
I
dit@dit.dk
I
www.dit.dk
07-09-2010 13:45:16
Software
tilgængeligt digitalt, eller om det også skal være muligt at få det tilsendt i papirformat. ”Det kan godt være, at de føler sig tvunget, men det er ikke noget, vi bestemmer. Hvis vi eksempelvis taler om lønsedler i e-Boks, så er det noget, deres arbejdsgiver bestemmer,” siger Henrik Andersen. Han henviser til, at selvom for eksempel arbejdsgivere gør e-Boks obligatorisk, så vænner medarbejderne sig hurtigt til det. ”Vi har lavet brugertilfredshedsundersøgelser, der viser, at de medarbejdere, som er blevet brugere af e-Boks, fordi deres arbejdsgiver har gjort det obligatorisk, i løbet af to-tre måneder er lige så tilfredse, som resten af e-Boks’ brugere. Når brugerne finder ud af, hvor nemt det er, og at de ikke skal lege ”ringbindenes herre” derhjemme om søndagen, så er de glade. Og vi har ingen berettigelse, hvis vi ikke kan gøre brugerne glade,” forklarer Henrik Andersen, der samtidig fremhæver e-Boks’ besparelsespotentiale for virksomhederne. ”Det giver en voldsom effektivisering af distribution af lønsedler. Mange arbejdsgivere synes, det er en rigtig god idé. Det er meget nemmere at anvende e-Boks og meget billigere end at sætte frimærker på. Næsten uanset hvordan man vender og drejer det – og uanset hvad det koster at anvende e-Boks – så er det billigere end at anvende tid og ressourcer på distribution af lønsedler,” siger Henrik Andersen.
Valg mellem besparelse eller udgifter Hos Multidata, der udsender lønsedler til mere end en million danskere, har arbejdsgiverne mulighed for at vælge forskellige modeller for digitalisering af lønsedler. ”Nogle vælger den meget konsekvente tilgang, at alle deres ansatte skal have lønsedlen digitalt i deres e-Boks. De gør så det nødvendige, for at få deres medarbejdere med på det,” siger Søren Lindholm Hansen fra Multidata. Den typiske model indebærer ifølge Søren Lindholm Hansen dog mulighed for fortsat modtagelse af papirlønsedler: Marketing- og salgsdirektøren i Multidata mener, at e-Boks er en klar fordel for virksomhederne. ”Det er en ganske stor lettelse i stedet for de arbejdsrutiner, de har, med at sende fysiske lønsedler rundt. Hvad enten det er med intern post, eller man går rundt med den, eller man sørger for, at den bliver fremsendt med vores hjælp eller egen hjælp til lønmodtagerens adresse. Nu kan det foregå digitalt uden berøring af menneskehånd og med Henrik Andersen, e-Boks de gevinster, der er i den forbindelse. Det er et væsentligt rationale for virksomhederne at anvende e-Boks,” siger Søren Lindholm Hansen. Valget mellem en ren e-Boks-løsning eller en hybridløsning med både digitale og papirbaserede lønsedler, er et valg mellem færre eller større udgifter. ”Fremsendelse af en lønseddel koster vel 6 - 10 kroner mod 1,60 kroner per styk i e-Boks, men omkostningen er endnu større ved en fysisk lønseddel, fordi der også er noget manuelt arbejde forbundet med den,” siger Søren Lindholm Hansen.
”
Der har for nylig været et hold israelske hackere, der har prøvet at bryde igennem. Det er ikke lykkedes endnu.
Succes medfører stigende storage-omkostninger Udbredelsen og anvendelsen af e-Boks kan blandt andet aflæses i eBoks' årsrapport fra 2009. Her kan man se, at den store stigning i antallet brugere og den voksende mængde dokumenter har medført en hensæt-
telse af syv millioner kroner til dækning af fremtidige omkostninger til digital lagring af dokumenter. ”Der er mange data, der ligger der i meget lang tid, og vi skal passe på dem i et livslangt forløb. Datamængderne var mindre tidligere, og derfor har vi ikke hensat penge til fremtidige storage-forpligtelser før nu, hvor vi har nået en størrelse med mange hundrede millioner dokumenter, men vi er begyndt at blive meget konsekvente med det.”
Mainframe sluger millioner af dokumenter Henrik Andersen er af konkurrencehensyn ikke interesseret i at give en detaljeret gennemgang af e-Boks-systemets it-arkitektur, men han vil gerne løfte lidt af sløret for, hvordan Danmarks største digitale ringbind fungerer. ”For det første skal dokumenterne lægges ind i e-Boks. Her er udfordringen, hvordan man får sendt dokumenter fra en stor bank ind i e-Boks. Der er visse protokoller og platforme, som er rigtig velegnede til at håndtere meget store mængder data meget hurtigt. Her kommer mainframen ind i billedet, da den er rigtig god til at kommunikere med mange af de store afsendere af dokumenter. Dernæst skal dokumenterne kunne hentes af brugerne. Her er der en web-serverfarm, der kan skalere over for brugerne. Så vi har løst de ting, som er relevante at løse på de platforme, som er mest velegnede.” Mainframen er en vigtig del af e-Boks-systemet, når der skal overføres store dokumentmængder fra eksempelvis en bank til e-Boks. ”Det handler om storproduktion. Et datacenter, der skal kunne modtage mange millioner dokumenter på relativt kort tid, skal have kapacitet til det, og der er en mainframeløsning meget skalerbar og meget velegnet til det. Når det så samtidig er den samme produktionsplatform, som stort set alle banker i Danmark bruger – og alle datacentre for bankerne, som BEC og SDC, bruger – giver det masser af mening, at vi lader de to backends mødes,” siger Henrik Andersen. På mainframen anvendes IBM's database DB2, mens der på den brugervendte internetdel anvendes Microsofts SQL Server. ”Det er ligesom netbankløsningerne; de har en meget fin og internetvenlig front, men nede i maven ligger nogle tunge databaser, som styrer, hvor pengene er eller ikke er. Den backend er vi i stand til at møde med vores mainframedel,” forklarer Henrik Andersen.
Israelske hackere på besøg Sammensætningen af it-arkitekturen er med til at give en god sikkerhed i systemet. ”En af måderne er, at vi har et protokolskifte mellem det, som brugerne ser, og ned til selve databasen. Det kan godt være, at man kan hacke fronten – hvilket jeg i øvrigt ikke tror, man kan – men hvis man kunne, ville man have rigtig, rigtig svært ved at komme igennem de næste tre lag firewalls, før du rammer mainframen. Hvis du rammer mainframen, kræver det, at angriberne også har forstand på det. Det at hacke mainframen vil være en udfordring for de fleste hackere,” siger Henrik Andersen. E-Boks er klar over, at brugerne sætter stor lid til, at sikkerheden er i orden. ”Det handler om personlige data, så vi skal være rigtig dygtige til at passe på de dokumenter, som brugerne viser os tillid til at passe på. Det er både, hvad min mavefornemmelse og en masse markedsanalyser fortæller os,” siger Henrik Andersen. E-Boks investerer da også i løbende at teste sikkerheden. ”Vi anvender eksterne konsulenthuse, som vi betaler for at prøve at hacke os. Det sker via penetrationstest. Der har for nylig været et hold israelske hackere, der har prøvet at bryde igennem. Noget af det foregår forberedt, så vi ved, at nu stormer de sitet og prøver at lægge alle routerne
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910119 119
119
10-09-2010 17:43:25
Software
ned og prøver at komme baglæns ind i e-Boks. Det er ikke lykkedes endnu. Andre gange foregår det, uden vi er forberedt, og de præsenterer så efterfølgende en rapport om vores sikkerhed,” fortæller Henrik Andersen.
Lyt til brugerne – det sparer penge Høj sikkerhed og mange dokumentleverandører er ikke alene nok til at sikre succes hos brugerne. Systemets brugervenlighed er også en væsentlig faktor, og her gør e-Boks også en indsats for løbende at tilpasse systemet til brugernes behov og ønsker. ”Vi laver fire-seks releases om året med nye features, som for eksempel bedre brugergrænseflade og integrationen til nogle afsendere. Vi får masser af kommentarer fra vores brugere om, hvad de ønsker,” fortæller Henrik Andersen. De oplysninger suppleres blandt andet med en profil på Facebook.
”Vi laver en del brede og dybe analyser af usability. Desuden har vi supportcenteret, hvor der samles op på de ting, som gik galt, eller det, som brugerne ikke kan finde ud af,” siger Henrik Andersen. Han oplyser, at cirka 0,1 procent af brugerne henvender sig til helpdesken per måned. Det er ikke meget, men med millioner af brugere giver det omkring 2.500 henvendelser per måned. ”Hvis man graver ned i tallet, dækker halvdelen af henvendelserne e-Boks, men den anden halvdel drejer sig om for eksempel almindelig pcbrug og internetforbindelser,” fortæller Henrik Andersen. Han ser en forretningsmæssig fornuft i at forbedre brugervenligheden yderligere i e-Boks-systemet. ”Meget af det, vi laver, er brugerdrevet innovation, men det er også sund fornuft rent økonomisk. Det er jo en kostbar sag, hvis man ikke kan finde ud af noget og bliver nødt til at ringe til os,” siger Henrik Andersen.
Næsten uanset hvordan man vender og drejer det – og uanset hvad det koster at anvende e-Boks – så er det billigere end at anvende tid og ressourcer på distribution af lønsedler, siger direktør Henrik Andersen.
120
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910120 120
10-09-2010 17:43:39
BB_award_ann_top100_final.pdf
09/09/10
9:16:29
%$ # ÷5 # ÷' ¡' # ÷ ( ÷ $ $ $ # $ & % #÷ # $ ÷ $ ÷$ %÷
¦ ÷ !¬ + %# % ÷¢ %# $*$ ÷© %÷ ¬ % ÷« ÷\ % £ $÷«V ÷¦ ÷©# # $$ ' ³ $
V ÷ ÷!5÷ $$ &$ ((( # $ Toppen af Danmark - Toppen af IKT
# $ &$ $$÷ ÷¢ ÷§¨«¡÷ §¦ «¤÷ #÷ %÷ % '%÷ ÷$* %÷ !# ' % % %÷ ! #% #$ ÷ !5÷ ¢¤ #5 % ÷ #÷ # #÷ #÷ %÷$%V%% ÷ ÷& ' ÷ ÷ * $ ÷ # *$ ÷¢¤ * ÷ ÷ $ % ÷ ' $ ÷ # ÷ %÷ * ÷ ' #÷ %÷ ÷ # %÷ $ ÷ ÷ ÷ ÷ $%÷ %%# % ' ÷ ÷ &## * % ÷ ¢¤ * #÷ ÷ &# !
SPE240910121 121
%÷ %÷& ÷' ÷ %÷ # *$ ÷¢¤ V÷ #÷ ' ÷ ÷' ÷ % ÷$ # ÷¬ # ÷ ÷' # $ #÷ *# $÷ ÷$ # ÷ ÷' # $ #÷ ÷' $ V #÷\÷ $U#÷ # ÷® ' #$ % %÷\÷ # ÷ ' %÷ # $ &$ $$
09-09-2010 09:48:00
Tema Licensstyring
Dybt inde i licensjunglen
lurer farerne 122
Computerworldâ&#x20AC;&#x201A; Top 100â&#x20AC;&#x201A; 24. september 2010
SPE240910122 122
07-09-2010 13:02:49
Licens-junglen er urimelig og uforståelig, mener kunderne. Det passer ikke, siger branchen. Af Kristian Hansen
L
icense to kill. Eller i hvert fald til at udforme komplet uforståelige aftaletekster og smide ublu krav i hovedet på sine kunder. Sådan er hverdagen i licensjunglen. Professor Henrik Udsen fra Københavns Universitet slår fast, at licensvilkårene er urimeligt komplicerede. ”Leverandørerne har ikke det store incitament til at ændre de komplicerede licensvilkår,” siger han. Det kræver nemlig som minimum, at kunderne stiller håndfaste krav til leverandørerne om at få mindre komplicerede aftaler. Og erfaringsmæssigt har der altid har været fokus på pris og funktionalitet – og ikke aftalers kompleksitet, påpeger Henrik Udsen. Faktisk er der flere grunde til, at aftalerne ofte er uforståelige, vurderer Henrik Udsen.
”De komplicerede aftaler opstår blandt andet, fordi de stammer fra moderselskaber i USA, hvor man har traditioner for væsentligt flere detaljer i juridiske aftaler,” forklarer professoren. “Dernæst kompliceres det hele af, at der igen og igen kommer nye versioner, som bygges oven på det eksisterende aftalegrundlag”, siger han og tilføjer: ”Til sidst er det svært at overskue.” Selv om der er et kunde-leverandør-styrkeforhold til fordel for leverandørerne på dette område, så er det ikke umuligt for kunderne at stille krav, vurderer Henrik Udsen. ”Men det er klart, at for den enkelte account manager betyder en virksomhed med nogle tusinde ansatte meget, men ikke globalt set for en international leverandør,” siger Henrik Udsen. Professoren peger på et andet område, der gør forhandlingerne komplekse – nemlig at der ofte er tale om de facto-monopoler i den forstand, at det er forbundet med enorme udgifter og besvær at droppe en leverandør. Alligevel er Henrik Udsens råd til kunderne at forsøge at for-
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910123 123
123
07-09-2010 13:02:53
Tema Licensstyring
handle om vilkårene, for nogle gange kan det ifølge professoren, der forsker i it-ret og it-kontrakter, lade sig gøre. Desuden er det en god øvelse for mange kunder, at få et overblik over vilkårene ved eventuelt blot at sammenligne vilkår fra forskellige leverandører. ”Det går trods alt begge veje,” siger Henrik Udsen, der også er næstformand for Dansk IT. Henrik Udsen konkluderer, at de mange sager i medierne i løbet af året viser, at der er behov for mere enkle betingelser.
Uholdbar situation Sagerne hober sig da også op. Coop blev mødt med et krav på “et meget stort trecifret millionbeløb”. Kravet var tre gange så stort som det årlige it-budget og af en størrelse, der truede Coop Danmarks overskud for 2009 på 663 millioner kroner. “Det har da givet mig nogle søvnløse nætter. Det var en meget ubehagelig sag for mig personligt, da sådan et krav signalerer, at der ikke er styr på tingene i it-afdelingen,” sagde it-chef Lars Frahm fra Coop til Computerworld. På et tidspunkt i forløbet kom leverandøren dog med et kompromisforslag: hvis Coop købte software for 20 millioner kroner, ville leverandøren frafalde kravet om det store trecifrede millionbeløb. Det hele endte med, at kravene helt blev droppet. Hos Post Danmark fik man tilsendt en regning på 22 millioner kroner, fordi selskabet skiftede navn i forbindelse med fusionen med svenske Posten AB. Post Danmark erklærede på et tidspunkt, at man helt ville droppe Oracle på grund af det ublu krav. Hos Vejdirektoratet har der også været voldsom støj i medierne grundet en licensaftale, og i rækken af licens-skrækhistorier blev flyselskabet SAS på et tidspunkt mødt med et krav på 22 millioner svenske kroner. ”Der er eksempler nok, og også af dem, der ikke lige når pressen. Der er noget helt galt,” siger formand Klaus Kvorning Hansen fra Dansk IT. Han understreger, at sagerne ikke er dukket op, fordi danske virksomheder ikke er lovlydige eller løber fra aftaler. ”Det er fordi, det simpelthen er umuligt at gennemskue mange licensvilkår. Ofte sker det, at kunderne ikke engang kan få leverandørerne til at forklare vilkårene for sig. De forstår dem åbenbart ikke engang altid selv,” siger formanden. Klaus Kvorning Hansen påpeger, at ingen kan være tjent med den nuværende situation. Og frem for alt må leverandørerne tage hånd om problematikken, mener formanden. ”For ud over, at gennemskuelige og fair licensbetingelser bør være konkurrenceparametre, så bør leverandørerne også overveje, hvordan et 124
varigt samarbejde skal fungere,” lyder det fra Klaus Kvorning Hansen. ”En ting er, at aftalerne kan være skrevet, så de er uforståelige og tydeligvis mest maksimerer værdien for leverandøren – noget andet er helt uforståelige prisstrukturer, der ikke står mål med kundernes faktiske værdi af brugen af licenser,” siger han. Han nævner et eksempel, hvor prisen øges markant ved brugen af processorer med flere kerner. ”En eventuel merværdi skyldes ikke den licenserede software, men bare det, at kunderne har købt nyt udstyr,” siger formanden. Dansk IT vil arbejde mod mere gennemsigtighed på området – også når det gælder konkurrence om de mest enkle, gennemskue lige og fair licensvilkår. Ikke mindst set i lyset af, hvor dyrt det er at skifte leverandør på disse områder. For situationen er ikke holdbar, siger formanden. “Man kan fristes til at bruge den gamle historie om kunden, der siger til sin leverandør, at det er ok, at han har godt fat om patterne på koen, men han skal ikke også bede den om at hoppe op og ned,” forklarer Klaus Kvorning. ”Pointen er sådan set bare, at kunderne til tider oplever, at de bliver malket godt og grundigt på dette område,” siger formanden. Klaus Kvorning Hansen pointerer igen, at der grundlæggende er noget galt, når kontrolbesøg og efterfølgende store krav beskrevet i medierne tegner licensmarkedet. ”Der er næppe nogen kunde, der ikke er interesseret i at overholde indgåede aftaler, så hvis leverandørerne ikke skal fremstå som skurkene, må de få rettet op på deres licensvilkår,” lyder den skarpe kritik fra Klaus Kvorning Hansen.
Leverandører: Få tilfælde Kritikken preller dog af på flere leverandører. Oracles danske topchef Thomas Honoré pointerer, at Oracle bestemt ikke er interesseret i at komme ud i situationer, hvor kunden og selskabet bliver uenige om licenser. ”Og det sker heldigvis også meget sjældent,” siger han. Thomas Honoré påpeger, at Oracle har tusindvis af kunder i Danmark, og selv om der bliver foretaget tjek en del steder af, om licenserne nu er i orden, så er det påfaldende få steder, den er gal. Generelt er der da også sket en udvikling over de seneste år, vurderer han. ”Vi har oplevet en professionalisering hos kunderne over de sidste år, hvor blandt andet indkøbssiden er blevet meget stærkere,” siger Thomas Honoré. Han mener i øvrigt ikke, at kompleksiteten ligger i selve juraen i de enkelte leverandørers licensvilkår. ”Oracles licensbetingelser er ikke specielt
komplekse. Kompleksiteten ligger i de komplekse miljøer, som kunderne opererer i,” siger topchefen. Thomas Honoré forklarer, at kunder jo har licensvilkår og leverandører til mange forskellige områder, hvor der bruges software. ”Der er stor forskel på licenskrav til kontorpakker, hvor der måske afregnes per bruger, og på databaser, der understøtter hjemmesider, hvor der måles ud fra noget helt andet,” siger han. Thomas Honoré mener, at det ofte går galt for kunderne, når der skal opgraderes en server, uden at indkøberne er indvolveret. ”Eller når den, der køber softwaren, ikke er den, der bruger softwaren, ” siger Thomas Honoré og understreger igen, at der på dette område er sket en markant professionalisering. Også i IT-branchens Rettighedsudvalg afviser man, at der skulle være mange konflikter på området. ”Det er i forholdsvis få sager, at der opstår uenighed. Men man ser i alle typer af kontraktforhold, at der opstår gråzoner,” siger udvalgsleder og advokat Sven Petersen fra udvalget. Han giver dog Henrik Udsen ret i, at nogle af kontrakterne er lange, og mange detaljer er med, fordi de stammer fra USA, hvor det er den juridiske tradition. ”Det gælder også inden for andre områder end it-branchen,” siger han. Nogle gange hører man også et ønske om, at der bare der var én kontrakt for alle it-leverandører. Han afviser dog den ellers gode tanke.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910124 124
07-09-2010 13:03:01
Hardware
”
Der er eksempler nok, og også af dem, der ikke lige når pressen. Der er noget helt galt. Formand Klaus Kvorning Hansen, Dansk IT Foto: Torben Klint
”Det vil blandt andet konkurrenceregler sætte en stopper for. Og leverandørerne konkurrerer også på det område,” siger udvalgsleder Sven Petersen. Også Microsoft afviser, at virksomhedens vil kår skulle være specielt indviklede. ”Der er nogle spilleregler for brug af software – og dem skal man som kunde sætte sig ind i. Vi vil selvfølgelig gerne gøre det så overskue ligt som muligt. Som udgangspunkt er vores licensregler simple: Enten skal vores software licenseres, eller også skal det ikke.” ”Det, der skaber kompleksiteten, er, at licens reglerne skal understøtte komplekse miljøer ude hos kunderne,” siger administrerende di rektør Jørgen Bardenfleth, der dermed lægger sig tæt op ad forklaringen fra Oracles Thomas Honoré. Jørgen Bardenfleth peger på, at de fleste virksomheder i dag bruger mange forskellige løsninger, der er bygget på mange forskellige teknologier – ofte fra forskellige leverandører. ”Det skaber en større kompleksitet. Vi kan i
dag mere med teknologi, end vi kunne for ti år siden – også på hardwaresiden. Men når flere teknologier skal kunne køre sammen, skal man have godt styr på, hvordan man er licenseret – og det bliver komplekst,” siger Jørgen Bar denfleth. Samtidig er der sket en udvidet brug af tekno logi, der nu omfatter alle forskellige lag i virk somheden – fra chaufføren til business control leren, forklarer topchefen. ”Det medfører igen øget kompleksitet, når nogle medarbejdere skal have adgang til tek nologi A eller løsning X, mens andre skal have adgang til både teknologi A, B og C samt løs ning x,y og z,” siger Jørgen Bardenfleth. Og så kræver licenser en vis kompleksitet af den simple grund, at kunders behov er forskel lige, og for at kunne opfylde dem bedst muligt er det nødvendigt med en række forskellige licensmodeller, mener Jørgen Bardenfleth. Han påpeger dog, at Microsoft gør, hvad man kan, for at undgå problemer med kunder. ”Vi oplever også frustrerede kunder, men vi forsøger at undgå dårlige kundeoplevelser ved at gå i dialog med kunderne. Samtidig tilstræ ber vi til stadighed at oplyse om vores licens politikker sammen med vore samarbejdspart nere,” siger Jørgen Bardenfleth.
Region Hovedstaden: Svær dialog Men license manager Carsten Drewsen fra Re gion Hovedstaden, der servicerer 1,6 millioner indbyggere, peger på, at dialogen med leve
randørerne ofte er vanskelig, fordi man risikerer at få en stor faktura tilbage i hovedet, hvis man spørger om råd i forbindelse med softwareli censer. ”Det kræver ganske givet både is i maven, og om ikke et komplet overblik, så i hvert fald tilstrækkelig viden om et produkts anvendelse, før producenten kontaktes med et compliance issue, specielt fordi visse firmaer opererer med backsupport, det vil sige betaling af support til bage til ibrugtagning, hvilket kan gøre omkost ningerne svimlende, hvis producenten vælger at udskrive faktura på dette grundlag,” siger Carsten Drewsen. Carsten Drewsen fremhæver dog, at leveran dørerne ofte gerne vil lytte og hjælpe. ”Men virkeligheden er jo, at softwareprodu centerne lever af at sælge software og softwa revedligehold i årene efter, og som udgangs punkt vil de altid være åbne overfor en kunde, der kommer og meddeler, at det kan være, de har købt for få licenser,” siger license manage ren fra Region Hovedstaden. Det er bare lidt ærgerligt, at dialogen ikke kan være lidt mere risikofri for kunden, da der bestemt også er positive ting ved dialogen, mener han. I dialogen mellem kunde og leverandør sidder ofte en række rådgivningsfirmaer. Et af dem er Compliance Group, der også oplever, at kunder ne finder licensbetingelserne komplicerede. ”Det er et faktum, at softwareleverandørenes licensbetingelser er forskellige, hvilket gør det yderligere kompliceret for kunderne. Men vi tvivler på, at dette bliver ændret, idet forskellig heden udgør en konkurrenceparameter for de respektive softwareleverandører,” siger partner Johnny Nielsen fra rådgivningsfirmaet. ”Man kan sige, at vores opgave som rådgivere jo egentlig burde være overflødig, men det er den bestemt ikke,” siger Johnny Nielsen.
Leverandører: Flere licenser i fremtiden Og Oracles administrerende direktør Thomas Honoré vurderer, at vi i fremtiden vil vi se end nu flere licenser, da det er den afregningsform, der vil vinde frem. Han peger på, at Oracle ofte skruer individuelle aftaler sammen, hvor man i høj grad lytter til kundernes behov. ”Vi tilbyder også en gratis serviceydelse til kunder, hvor Oracle hjælper til med at sikre, at kunderne er korrekt licenseret ,” siger han. Sven Petersen fra IT-Branchen er enig i, at softwarelicenser nu engang er kommet for at blive. Og det ligger Rettighedsudvalget på sinde at gøre kunderne opmærksomme på, at licensbetingelserne overholdes. ”Rådgivning og de værktøjer, der findes til at håndtere licensstyring, kan i mange tilfælde spare kunderne for penge,” siger Sven Peter sen. Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910125 125
125
07-09-2010 13:03:03
Tema Licensstyring
H
an arbejder udelukkende med at holde styr på licenserne. License manager Carsten Drewsen fra Region Hovedstaden med 40.000 ansatte gik i 2008 på fuld tid i sin nuværende stilling. Og der er en god grund til, at regionen overhovedet har en mand ansat til at holde styr på licenserne, selv om det er noget, de fleste vil holde fingrene fra. ”Licensstyring medfører meget berøringsangst. I første omgang fordi afdækningen af licensbehov og mangler risikerer at kaste omkostninger af sig,” siger Carsten Drewsen. Men selv om opgaven med etablering af overblikket er svær at estimere, og indsamlingen af licensbeviser tager meget lang tid, så er der gevinster at hente for virksomheden, mener Carsten Drewsen. Han peger på, at licensstyring i Region Hovedstaden er placeret i afdelingen for juridisk- og økonomisk service. ”Og her er de rigtige ressourcer samlet for
Indkøb af licensstyringsværktøjer ligger lige til højrebenet, når man vil have styr på sine licenser. Men det er langtfra nok. Af Kristian Hansen
dels at vurdere de kontrakter, der er indgået, og dels vurdere økonomisk potentiale og risici ved en genforhandling eller en audit,” siger han. Ergo står virksomheder bedre i forhandlinger, såfremt de har det fulde overblik over deres licenser.
Rutineret licensekspert Carsten Drewsens råd til, hvordan man griber licensstyring an, bygger på hans egen erfaring med dannelsen af Koncern IT i regionen, hvor man samlede it-aktiviteter fra det daværende Københavns Amt, Bornholms Regionskommune, Frederiksborg Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab. ”Dette samlede ikke blot en af Danmarks største it-driftsinstallationer under én hat, men også en lang række licensaftaler, der i omfang afspejler installationens samlede størrelse og i kompleksitet afspejlede antallet af tidligere it126
beslutningstagere,” fortæller Carsten Drewsen. Han forklarer, at det samlede kontraktgrundlag var en stor samling af uens forhandlede rabatter med en lang række leverandører og et meget omfattende antal produkter og aftaler for samme produkter, der ofte var baseret på forskellige licensmodeller. Det var Carsten Drewsens opgave at forsøge at få overblik over den meget omfattende licensportefølje. I kølvandet på processen har regionen i de sidste år koncentreret sig meget om at samle de største licensaftaler og genforhandle dem, forklarer licence manageren. ”Sideløbende med det er der igangsat egent lige SAM-aktiviteter (Software Asset Management, red.) dels på serverområdet i Koncern IT, dels på pc-området, hvor ejerskab og dermed ansvaret for licensering af en stor del af softwaren ligger lokalt i de enkelte virksomheders it-afdeling,” fortæller Carsten Drewsen. Således er license manager-rollen i Region Hovedstaden stykket sammen af en hel del
Det er derfor absolut nødvendigt, at license manageren har ledelsens håndslag på at forfølge alle compliance issues,” siger Carsten Drewsen. Og så lyder et andet råd, at man lige skal stoppe op og tænke sig om, inden man hiver licensstyringsværktøjer ind over dørtrinnet. Leverandørerne af værktøjer til licensstyring har kronede dage, men de risikerer ofte at oversælge deres løsninger, fordi der er mange virksomheder i markedet for at finde den løsning, der kan skabe overblik, forklarer Carsten Drewsen. ”Virkeligheden er bare, at der ikke findes en løsning, som skaber overblikket, men kun løsninger, der er mere eller mindre gode til at holde overblikket, når data er indsamlet,” siger han. I virkeligheden har mange virksomheder allerede løsninger, der kan danne grund for en tidlig tilgang til SAM, vurderer han. ”For mange virksomheder starter SAM med et værktøj. Men virkeligheden er, at det nøjagtigt som med dannelsen af en CMDB (Configuration Management Data Base, red.) er en
junglen Sådan kommer du sikkert gennem
roller. Han er lokal license manager for serverområdet og stabs-pc-området, som hører under Koncern IT. Han har budgetansvar for de største fællesaftaler med Microsoft, IBM, Oracle, TrendMicro, Citrix, Novell, VmWare med videre. Han står for forhandling og etablering af nye fællesaftaler og indkøbsordninger. Og endelig formidler han licensinformation og SAM-råd til alle regionens virksomheder i forhold til nye projekter og it-drift.
De gode råd De gode råd, han har til andre kunder, er først og fremmest, at der skal være absolut ledelsesopbakning til licensstyring. ”Licensstyring handler om risk management, og processen med at lokalisere licenser og licensforbrug vil med stor sandsynlighed afdække kedelige overraskelser i form af underlicensering, som ledelsen ikke kan sidde overhørig.
omfattende proces at samle overblikket i én løsning.” ”Værktøjet er ikke svaret på alting,” siger Carsten Drewsen. Det tredje råd i rækken er, at det er nødvendigt at afdække virksomhedens indkøbsprocesser – også de uformelle. ”For at kunne tage sig af indkøbet, er det også nødvendigt med indsigt i, hvem der vælger produkter, giver tilladelse og lægger budget til indkøb af software,” siger Carsten Drewsen. “Det er vigtigt, fordi kompleksiteten i så stort et it-driftsapparat som eksempelvis Region Hovedstaden er en udfordring for licensstyring. Region Hovedstaden har for eksempel mange it-løsninger og softwareprodukter, der reelt leverer samme funktionalitet, og for at forbedre økonomien til softwareomkostninger på disse områder, er løsningen ofte standardisering på færre produkter og konsolidering på større aftaler” , forklarer Carsten Drewsen.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910126 126
07-09-2010 13:03:11
I mange danske virksomheder er der ikke tradition for, at konfigurationen af brugernes arbejds-pc'er låst, og det betyder, at der bliver indkøbt og installeret software uden it-afdelingens accept, vurderer Carsten Drewsen. ”Det gælder både licenspligtigt software og shareware, som i kommercielt brug aftvinger en licens. Denne udfordring skal adresseres,” siger Carsten Drewsen, der mener, at man må gøre op med traditionen for arbejds-pc'er. Generelt bør virksomhederne tage standardisering af pc-arbejdspladserne mere alvorligt og sikre et formelt ejerskab af en pc-standard med de applikationstilbud, som vurderes nødvendige for medarbejderne, mener Carsten Drewsen.
Åh - hvad bruger vi det til? Med viden om installeret og anvendt software, er der grundlag for at få indblik og derved udfordre de softwarevalg, virksomheden har foretaget, forklarer Carsten Drewsen. ”Hvorfor bruger vi produktet X? Hvis valget
ved indkøb var fordelagtigt, kunne vi i dag finde et produkt, der var mere fordelagtigt? Kunne de licensmæssige omkostninger til produkt X minimeres ved ændret anvendelse eller licensmodel? Hvad stiller it-produktet X til rådighed for brugerne, kunne det gøres anderledes, kan vi styre det strammere?” kunne nogle af spørgsmålene lyde, mener Carsten Drewsen. Det sidste råd er, at leverandørerne løbende skal udfordres med den værdi, de reelt bibringer til forretningen. ”Omkostningerne til for eksempel CPU-licenseret software stiger løbende i takt med hardwareudskiftninger, men de skaber ikke nødvendigvis mere værdi for forretningen,” siger Carsten Drewsen. Målet med licensstyring er også at nedbringe licensomkostningen via et overblik over, hvad man egentlig ikke har behov for, forklarer Carsten Drewsen.
”Overholdelse af licensaftaler sker gennem fokus på softwareanvendelsen, hvor alt unødvendigt skæres fra, men prisen på det, der så er nødvendigt, reguleres mest effektivt i købet af licenserne,” siger Carsten Drewsen.
Rådgiver: Værktøjer er kun 30 procent Partner Johnny Nielsen fra rådgivningsfirmaet Compliance Group mener også, at de såkaldte licensværktøjer kun udgør omkring 30 procent af hele Software Asset Management-løsningen. ”Man skal som virksomhed have styr på en lang række områder, før implementeringen af et licensværktøj giver nogen egentlig nytteværdi,” siger han. ”Når vi kommer ud til vores kunder, ser vi det ikke som et nyt produkt, der skal indføres, men derimod som et projekt, der skal gennemføres,” siger Johnny Nielsen. Han mener, at alt for mange virksomheder farer ud og køber systemer til licensstyring, umiddelbart efter de har fået kastet en trussel
om en ekstra licensregning på flere millioner kroner i hovedet. For eksempel som følge af et licens-audit, forklarer Johnny Nielsen. Men han slår også fast, at licenstyring i høj grad handler om mennesker, roller og processer. ”For eksempel oplever vi tit, at virksomheder i forbindelse med større projekter husker hardwarekomponenterne, men glemmer de relaterede softwarelicenser,” siger han. Johnny Nielsen ser oftest, at dette gør sig gældende i forbindelse med udvidelser og ændringer af eksisterende miljøer. ”Med en klar definering af roller og processer vil virksomheder kunne få en bedre styring og kontrol af licensomkostningerne,” siger han. Og Johnny Nielsen er enig i Carsten Drewsens betragtning om ledelsen. ”Det er yderst vigtigt at få ledelsens absolutte accept og opbakning til det samlede Software Asset Management-projekt. Uden det vil en License Manager få det meget svært,” advarer Johnny Nielsen.
Ni gode jungleråd 1. Få ledelsens accept og bevågenhed. Ledelsen skal anerkende, at License Compliance er vigtigt. Herunder at der er afsat økonomi og ressourcer til området. 2. Afsæt interne ressourcer. Ansæt eventuelt en license manager eller compliance manager. Gælder specielt større virksomheder. 3. Påbegynd dialog med leverandører. Få et godt og konstruktivt forhold til virksomhedens leverandører, og vær åben med hvilke projekter og tiltag virksomheden har gang i – det betaler sig. 4. Koordiner overblik med forhandling. Sørg for et tæt samarbejde mellem license manager og de som forestår forhandlingerne, for eksempel procurement/indkøb. 5. Test jer selv. Lav kvartalsvise interne ”pre-audits” – så virksomheden hele tiden er ajour med virkeligheden. 6. Kend dine kontrakter. Vær dybt inde i virksomhedens softwarekontrakter, og forstå dem 100 procent - virksomheden får brug for det i en forhandlingssituation. 7. Få procedurer på plads Få implementeret klare interne processer og procedurer omkring License Management. 8. Sæt et mål. Få accept for ambitionsniveau af ledelsen. Foretag grundige overvejelser og ikke mindst planlægning. 9. Kig på andre. Virksomheden kan med fordel læne sig op ad best practise-metoder. Hvad har andre gjort?
Kilde: Compliance Group Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910127 127
127
07-09-2010 13:03:15
Tema Licensstyring
vild
i finder ulovlig software hos selv respekterede firmaer og offentlige V myndigheder, siger Niels M. Andersen, advokat og partner, Bech-Bruun
Derfor farer du
Uanmeldt besøg af fogeden, millionbøder og hængt ud som kriminel. Hør fra leve randørernes advokat, hvordan du undgår at havne i et licensmareridt. Af Kristian Hansen
risikerer virksomheden et civilt erstatningssøgsmål. Samtidig kan virksomheden faktisk tvinges til at offentliggøre sin overtrædelse af reglerne. I de seneste par år har domstolene truffet afgørelse i tre sager. En virksomhed havde kopieret software til en værdi af cirka 466.000 kroner. Den blev dømt til at betale i alt lige over en millioner kroner i erstatning og omkostninger, oplyser Niels M. Andersen. To andre virksomheder havde kopieret software til en værdi af cirka 283.000 kroner og 420.000 kroner og blev dømt til at betale i alt 500.000 og 580.000 kroner i erstatning og omkostninger, oplyser juristen.
Derfor går det galt
H
an er softwarevirksomhedernes juridiske jernnæve og formodentlig mange danske firmaers store skræk. Niels M. Andersen er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun og advokat for Business Software alliance (BSA) i Danmark. Han har været ude til utallige såkaldte licenskontroller. ”Vi besøger store og små virksomheder, og desværre finder vi ulovlig software hos selv respekterede firmaer og offentlige myndigheder,” siger han. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på, hvordan man undgår at havne i en fogedsag med bevissikring, forklarer Niels M. Andersen. For det er sjældent en dans på roser at få besøg af Niels M. Andersen og fogeden. Bevissikringen foretages nemlig af fogedretten, som uden forudgående varsel møder op hos virksomheden med teknisk sagkyndig og med advokat for rettighedshaveren. Herefter foretages undersøgelse af virksomhedens pc'er, hvilket den sagkyndige herefter dokumenterer i en undersøgelsesrapport, forklarer Niels M. Andersen. En undersøgelse fra IDC og BSA anslår, at alene i Danmark er der piratsoftware til en samlet værdi af 1,1 milliard kroner. Det er både hos privatpersoner og virksomheder. Og tendensen har været stigende det sidste års tid.
Hårde straffe Niels M. Andersen forklarer, at straffen for brud på licensreglerne kan være hård for en virksomhed. Ud over inddragelse og sletning af piratkopier 128
Derfor er det i bogstaveligt forstand værd at overveje, hvordan man undgår at havne i sådan et licensmareridt. Og Niels M. Andersen peger på flere forhold omkring manglende styring eller fokus fra ledelsens side vedrørende software. Først og fremmest er der de steder, det går galt, ingen eller kun lemfældig kontrol med antal installationer og licenser. Man har uensartet konfiguration af virksomhedens pc’er, vurderer Niels M. Andersen. ”Der er ingen central koordinering af køb af licenser,” siger Niels M. Andersen. Man laver indkøb hos flere forskellige softwareforhandlere, og der er intet eller et utilstrækkeligt softwarebudget, forklarer advokaten. På samme måde har Niels M. Andersen et bud på, hvordan piratkopiering af software typisk sker i praksis ude i virksomhederne. Det sker ved, at softwaren gøres tilgængelig via en server for flere brugere, end licensen tillader. Derfor kan en del brud på licensaftaler undgås ved at have procedurer for administration af licenser og softwareanvendelse kombineret med, at man sætter sig ind i licensbetingelserne, mener Niels M. Andersen. Advokaten mener sådan set ikke, at de grundlæggende ophavsretlige regler er svære at forstå. For kort sagt gælder det, at du kun må bruge ting, som du udtrykkeligt har fået lov til, forklarer han. Så hvis der ikke direkte står i dine licensregler, at du må kopiere softwaren, så må du ikke kopiere softwaren. ”Vanskelighederne består i, at hver producent har sine egne individuelle og til tider komplicerede licensvilkår,” erkender Niels M. Andersen dog.
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910128 128
07-09-2010 13:03:22
Sådan bliver du mere effektiv med EMC Log dig ind på www.storagegaranti.dk/2ig og regn ud, hvor meget du vil kunne effektivisere din storageløsning og downloade Storage Garanti-bevis. Samtidig deltager du i konkurrencen om en iPad WiFi så du kan få format på din fjernmonitering af storageløsningen. Med garanti ingen diskussion! Det er ikke bare tomme ord. Hvis EMC Unified Storage ikke optimerer din løsning med minimum 20%, supplerer EMC Danmark din kapacitet med de 20%. UDEN beregning og diskussion. Det er din tryghed for en effektiv og økonomisk storageløsning!
2IG A/S Topstykket 24 3460 Birkerød Annonce_2ig.indd 1 SPE240910129 129
09-09-2010 15:37:44 09-09-2010 15:52:37
Noter
7N A/S
dataindsamlingen til Top100-undersø-
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabs-
Dynamicweb Software A/S
Tallene fra årsregnskabet er justeret efter
gelsen 2010 endnu ikke afleveret nyt
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på
Selskabet oplyser ikke antal medarbej-
kontakt med virksomheden.
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabs-
listerne med forældede tal.
dere i årsregnskabet.
Consit A/S
ED-data A/S
Selskabet havde ved afslutningen af da-
Selskabet oplyser hverken antal ansatte eller omsætning i årsregnskabet.
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på Emperion A/S
listerne med forældede tal.
Regnskabet er aflagt i US dollars. Computerworld anvendte kurs 6,0959998
Acer Danmark A/S
taindsamlingen endnu ikke afleveret nyt
ved omregning til danske kroner.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabs-
regnskabet.
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på
Esoft Systems A/S
listerne med forældede tal.
Selskabet oplyser ikke omsætning og
Hewlett-Packard ApS Regnskabet dækker blot en periode på
Anixter Danmark A/S
10 måneder.
Selskabet oplyser ikke antal medarbejdere i årsregnskabet.
NORDUnet A/S
antal ansatte i åresregnskabet. Cordless Technology A/S Selskabet havde ved afslutningen af
eWork Danmark ApS
dataindsamlingen til Top100-undersø-
Selskabet oplyser hverken omsætning eller antal ansatte i årsregnskabet.
Regnskabet er aflagt i euro. Computer-
Axiell Bibliotek A/S
gelsen 2010 endnu ikke afleveret nyt
world har anvendt kurs 7,44870896 ved
Selskabet oplyser ikke omsætning eller
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabs-
omregning til danske kroner.
antal ansatte i årsregnskabet.
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på
Excel Data A/S
listerne med forældede tal.
Selskabet oplyser ikke omsætning i
Psion Teklogix Denmark
B4Restore A/S
Regnskabet er aflagt i svenske kroner.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
CSC Consulting Group A/S
Computerworld har ved omregning til
regnskabet.
Computerworld har ikke adgang til de
Execon Informatik A/S
nødvendige regnskabsoplysninger for at
Selskabet oplyser ikke antal af medarbej-
deltage i Top 100-konkurrencen.
dere i årsrapporten for 2009.
CSC Datalab A/S
FortConsult A/S
Computerworld har ikke adgang til de
Selskabet oplyser hverken omsætning
Capto A/S
nødvendige regnskabsoplysninger for at
eller antal ansatte i årsregnskabet.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
deltage i Top 100-konkurrencen.
danske kroner anvendt kurs 0,7762. Bullguard ApS SAS Institute A/S
Selskabet oplyser ikke antal medarbej-
Regnskabet er aflagt i Euro. Compu-
dere i årsregnskabet.
terworld har ved omregning til danske kroner anvendt kurs 7,4500. Schneider Electric IT Denmark ApS
regnskabet.
Freeway Holding ApS
regnskabet.
Årsregnskabet er aflagt i US dollars.
CSC Scandihealth A/S
Selskabet oplyser ikke omsætning i årsregnskabet.
Computerworld har ved omregning til
Carlsberg IT A/S
Computerworld har ikke adgang til de
danske kroner anvendt kurs 5,9429.
Selskabet ejes af bryggeriet Carlsberg
nødvendige regnskabsoplysninger for at
og driver udelukkende ølgigantens it-sy-
deltage i Top 100-konkurrencen.
SimCorp A/S
stemer, hvorfor Carlsberg IT ikke indgår
Regnskabet er aflagt i euro. Computer-
i konkurrencen om at være Danmarks
Cyber Com Consulting A/S
world har anvendt kurs 7,4487089 ved
dygtigste it-selskab.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
omregning til danske kroner.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
regnskabet. Ciklum ApS Selskabet oplyser ikke antal medarbej-
Datavision A/S
Regnskabet er aflagt i euro. Computer-
dere i årsregnskabet.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
omregning til danske kroner. 4C Management Consulting A/S
regnskabet. Cisco Linksys Kiss ApS
A Gain A/S Se
DdD retail A/S
regnskabet.
Selskabet oplyser ikke omsætning i årsregnskabet.
Cisco Systems Danmark ApS
A.T. Kearney A/S
Aage Hempel A/S
130
regnskabet. IF IT Services A/S Selskabet ejes af den nordiske forsikringskæmpe IF og driver udelukkende
regnskabet.
Selskabet oplyser hverken omsætning
IF’s it-systemer, hvorfor IF IT Services ikke
eller antal ansatte i årsregnskabet. Comm/2 ApS
indgår i konkurrencen om at være Danmarks dygtigste it-selskab.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
DIBS A/S
regnskabet.
Selskabet oplyser hverken antal ansatte
IFS Danmark A/S
eller omsætning i årsregnskabet.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Companymobile A/S
regnskabet.
Selskabet oplyser hverken antal ansatte
Digital House A/S
eller omsætning i årsregnskabet.
Selskabet oplyser ikke antal ansatte i
Ingram Micro ApS
årsregnskabet.
Selskabet oplyser ikke antal ansatte i
Selskabet oplyser hverken omsætning eller antal ansatte i årsregnskabet.
Groupcare Holding A/S
Develco A/S
Selskabet oplyser ikke antal medarbejdere i årsregnskabet.
dere i årsregnskabet.
Selskabet oplyser ikke omsætning i årsSelskabet oplyser ikke omsætning i regnskabet.
Globeteam A/S
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Selskabet oplyser ikke omsætning i årsSelskabet oplyser ikke omsætning i årsregnskabet.
regnskabet.
Selskabet oplyser ikke antal medarbej-
Zyxel Communications A/S world har anvendt kurs 7,44870216 ved
Front-data Danmark A/S
ComX Holding A/S
årsregnskabet.
Selskabet havde ved afslutningen af
dmsave A/S
Aastra Telecom Denmark A/S
dataindsamlingen til Top100-undersø-
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Intelligroup Nordic A/S
Selskabet havde ved afslutningen af
gelsen 2010 endnu ikke afleveret nyt
regnskabet.
Selskabet havde ved afslutningen af
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910130 130
09-09-2010 17:04:41
dataindsamlingen til Top100-undersø-
Netip A/S
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabs-
Sitecore Corporation A/S
gelsen 2010 endnu ikke afleveret nyt
Selskabet oplyser hverken omsætning
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på
Selskabet oplyser ikke antal ansatte i
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabs-
eller antal ansatte i årsregnskabet.
listerne med forældede tal.
årsregnskabet.
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på NordData A/S
PC-Ware Danmark A/S
SoftScan ApS
Selskabet oplyser hverken antal ansatte
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Selskabet havde ved afslutningen af
eller omsætning i årsregnskabet.
regnskabet.
dataindsamlingen til Top100-undersø-
Nordic Processor ApS
Peak Consulting Group ApS
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabs-
Selskabet ejes af IBM og den skandinavi-
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på
Intermec Technologies A/S
ske bankkoncern Nordea i fællesskab, og
regnskabet.
listerne med forældede tal.
Selskabet havde ved afslutningen af
det driver udelukkende storbankens it-
dataindsamlingen til Top100-undersø-
systemer, hvorfor selskabet ikke indgår
Pentia A/S
Sogeti Danmark A/S
gelsen 2010 endnu ikke afleveret nyt
i konkurrencen om at være Danmarks
Selskabet oplyser ikke antal medarbej-
Selskabet oplyser ikke antal medarbej-
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabs-
dygtigste it-selskab.
dere i årsregnskabet.
dere i årsregnskabet.
Norriq Danmark A/S
Proact Systems A/S
Sonlinc A/S
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
regnskabet.
regnskabet.
regnskabet.
Norriq Netpartner A/S
Proshop ApS
Speednames A/S
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Selskabet oplyser ikke antal medarbej-
regnskabet.
regnskabet.
dere i årsregnskabet.
NTI Cadcenter A/S
PØ Data A/S
Sprintlink Denmark ApS
Selskabet opgiver ikke omsætningstal
Selskabet oplyser hverken omsætning
Selskabet oplyser ikke antal medarbej-
Lebara ApS
i årsregnskabet, men skriver i beretnin-
eller antal medarbejdere i årsregnskabet.
dere i regnskabet.
Selskabet oplyser ikke antal medarbej-
gen, at omsætningen faldt med 38,2
dere i årsregnskabet.
mio. kr. i forhold til året før, hvor selska-
QualiWare ApS
Telia Danmark A/S
bet omsatte for 163,1 mio. kr.
Selskabet havde ved afslutningen af da-
Regnskabstallene for Telia Danmark
taindsamlingen endnu ikke afleveret nyt
stammer fra moderselskabet TeliaSo-
listerne med forældede tal. Inter-Data Silkeborg A/S Selskabet oplyser ikke omsætning i årsregnskabet.
gelsen 2010 endnu ikke afleveret nyt
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på listerne med forældede tal. Iteo A/S Selskabet oplyser hverken omsætning eller antal ansatte i årsregnskabet. Jay.net A/S Selskabet oplyser ikke antal medarbejdere i årsregnskabet.
Lenovo (Danmark) ApS Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Oberthur Technologies
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabs-
neras årsrapport. Af dette regnskab
regnskabet.
Denmark A/S
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på
fremgår antal medarbejdere, omsæt-
Xponcard A/S, Xponcard Group A/S og
listerne med forældede tal.
ning samt en EBITDA-margin (resultat
Locus A/S
Xponcard Trade A/S er fusioneret per 1.
Antal medarbejdere fremgår ikke af
januar 2008. Fusionsbalancen er benyt-
Readsoft A/S
driftsaktiviteter og goodwill) for Telias
regnskabet.
tet som sammenligningstal for 2008.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
danske aktiviteter. Regnskabet er aflagt i
Resultatopgørelsens sammenligningstal
regnskabet.
svenske kroner. Computerworld har ved
før renter, skat og afskrivninger på
Mark Information Holding A/S
er ikke blevet tilpasset. Xponcard-
Selskabet oplyser hverken omsætning
koncernen blev 1. maj 2008 opkøbt af
Sagem Denmark A/S
eller antal ansatte i årsregnskabet.
Oberthur Technologies S.A. og skiftede i
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
den forbindelse navn til Oberthur Tech-
regnskabet.
omregning til danske kroner anvendt
MindKey Software A/S
nologies Denmark A/S. Selskabet havde
Selskabet har i løbet af regnskabsåret
ved afslutningen af dataindsamlingen til
Scientific-Atlanta Denmark ApS
2008 solgt programkoderettigheder til
Top100-undersøgelsen 2010 endnu ikke
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
Microsoft, hvilket påvirker regnskabstal-
afleveret nyt årsregnskab til Erhvervs- og
regnskabet.
lene ekstraordinært, hvorfor selskabet
Selskabsstyrelsen, hvorfor selskabet op-
blev udeladt af Top 100-analysen. Sel-
træder på listerne med forældede tal.
skabet havde ved afslutningen af dataindsamlingen til Top100-undersøgelsen
OKI Systems (Danmark) A/S
2010 endnu ikke afleveret årsregnskab
Selskabet oplyser hverken antal ansatte
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for
eller omsætning i årsregnskabet.
kurs 0,7622. Traen Holding A/S Selskabet oplyser hverken antal ansatte eller omsætning i årsregnskabet. Unisys A/S Selskabet havde ved afslutningen af
SEC Datacom A/S
dataindsamlingen til Top100-undersø-
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
gelsen 2010 endnu ikke afleveret nyt
regnskabet.
årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorfor selskabet optræder på
Segmenta A/S
listerne med forældede tal.
Selskabet havde ved afslutningen af
2009, hvorfor selskabet optræder på listerne med forældede tal, men stadig
Omada A/S
dataindsamlingen endnu ikke afleveret
Visma Services Danmark A/S
uden at være med i analysen.
Selskabet oplyser ikke omsætning i
nyt årsregnskab til Erhvervs- og selskabs-
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
regnskabet.
styrelsen, hvorfor selskabet optræder på
regnskabet.
Mjølner Informatics A/S
listerne med forældede tal.
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
PBS A/S
regnskabet.
Selskabet havde ved afslutningen af
Sennheiser Communications A/S
Wayport A/S Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
dataindsamlingen til Top100-undersø-
Selskabet oplyser ikke omsætning i års-
regnskabet.
gelsen 2010 endnu ikke afleveret nyt
regnskabet. Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910131 131
131
09-09-2010 17:04:42
Placering 2010
Placering 2009
Sovereignscore
Vækst i omsætning, pct.
Overskudsgrad
Afkastningsgrad
Effektivitetsgrad
Regnskabsår
Omsætning, mio. kr.
Omsætning året før, mio. kr.
Årets resultat, mio. kr.
Resultat året før, mio. kr.
Ansatte
Ansatte året før
Alfabetisk totalliste
1508.dk A/S
80
126
376
5,6
10,9
24,8
0,86
2009
45,4
43
3,9
3,6
53
52
2BM A/S
88
27
397
-8,4
7,9
21,4
1,44
2009
57,5
62,8
3,1
5,6
40
39
2C change A/S
16
41
197
14
10,5
26,6
2,24
2009
190,2
166,8
10,7
7,8
85
104 17
Virksomhed
4C Management Consulting A/S (*)
-
0
-
-
-
-
2009
-
34,7
4
3,1
20
7-Technologies A/S
151 298
21
528
11,4
2,9
4
0,92
2009
36,8
33,1
2,8
-0,4
40
37
7N A/S (*)
139
25
503
-15,6
6,4
27,1
0,86
08/09
322,2
381,9
13,4
18,2
374
143 18
A Gain A/S (*)
-
-
0
-
-
-
-
2009
-
120
1,1
5,2
31
A. T. Kearney A/S (*)
-
300
0
-
-
-
-
2009
45,3
44
3,6
-1,8
-
-
Abakion A/S
125 127
474
14,5
3,4
7,4
0,92
2009
26,6
23,2
0,6
1,7
29
23
Accenture A/S
20
81
209
10,9
12,4
19,7
2,62
08/09
1193,7
1076,5
118,6
65,2
455
447
-
0
-
-
-
-
2009
-
850
0,6
0,5
14
13
Actebis Computer A/S
39
133
281
19
1,3
8,6
18,56
2009
5400,4
4539,1
38,1
19,7
291
160
ADP Dealer Services Denmark ApS
49
139
304
6,5
17,7
21,4
1,13
08/09
215
201,9
28,6
19,4
191
185
Affecto Denmark A/S
54
86
317
11,2
7,7
13,7
1,48
2009
87,6
78,8
5,3
7
59
60
-
241
1,7
8,2
17
11,91
2009
261,9
257,5
21,6
27,3
22
22
784
3,4
-27,6
-33,7
0,65
2009
76,2
73,7
-18
0,8
118
112
Acer Danmark A/S (*)
Alcatel-Lucent Denmark A/S Aloc A/S Anixter Danmark A/S (*)
-
27
221 240
-
0
-
-
-
-
2009
32,8
53,8
-2,8
0,5
-
5
Anritsu A/S
228 224
834
-28,3
-62,1
-56,6
1,24
08/09
255,2
355,9
-182,7
-80,5
206
237
Applicon A/S
189
71
656
-16,4
0,3
0,9
1,32
2009
109,3
130,8
0,5
8,7
83
83
-
502
10,2
3,2
8,2
0,82
2009
22,2
20,1
0,5
0,6
27
23 77
Arkena A/S
138
78
Arrow ECS Denmark A/S
65
105
342
13,6
2,2
4
14,36
2009
1493,1
1314,5
26,5
28,5
104
Ascom Danmark A/S
101 160
429
9,5
2,9
5,3
1,56
2009
68,6
62,6
2,6
1,4
44
42
AT&T Global Network Services Danmark ApS
56
100
319
169,2
7,8
2,3
2,01
2009
248,9
92,5
34
38,6
124
32
Atea A/S
98
139
424
-1,6
2,7
6
3,27
2009
4413,7
4485
76,6
76,2
1350
1160
Athena IT-Group A/S
176 173
617
11,5
-4,2
-3,5
1,1
08/09
80,2
72
-4,2
1,3
73
65
Avanade Denmark A/S
43
295
77
5
13,1
1,48
08/09
86
48,6
3,6
0,6
58
58
Avnet Nortec A/S Axcess A/S Axiell Bibliotek A/S (*) B4Restore A/S (*)
282
-
734
-57,1
-27,1
-55,4
4,83
08/09
62,8
146,5
-15,4
-14,6
13
23
24
393
2,8
2,8
8,8
2,17
08/09
264,9
257,6
5,8
15,1
122
99
-
247
0
-
-
-
-
2009
-
56,8
0,4
-0,1
-
24
-
118
210 86
0
-
-
-
-
08/09
-
59
0,5
2,2
14
13
Bankdata
173 203
597
3,2
-0,6
-0,8
1,3
2009
652,2
631,9
-5,6
32,5
500
472
Bankernes EDB Central
154 263
530
-0,5
3,9
2,6
1,21
2009
1071,2
1076,7
1,3
-49,1
886
822
BB Electronics A/S
213 229
746
-21,6
-4,4
-6,1
1,22
2009
448
571,1
-22
21,3
367
481
Bluephoenix Solutions Nordic A/S
220 285
779
-27,4
-3,5
-2,5
1,05
2009
61,7
85
-3
1,2
59
75
BMC Software A/S
134 275
495
-21,2
5,3
8,9
1,45
08/09
21,8
27,7
1,1
0,4
15
18
Bording Data A/S
205 190
715
7,7
-5,2
-7,5
0,7
2009
54,3
50,4
-2,6
0,7
77
21
Boston Distribution A/S
99
425
-3,7
1,3
5,1
12,32
08/09
283,3
294,1
2
2,5
23
26
Bredana Systemudvikling A/S
118 191
463
2,4
3,8
11,1
1,09
08/09
57,9
56,5
1,9
4,2
53
44
Brightpoint Denmark A/S
95
228
414
-1
1,5
4,8
6,37
2009
732,3
739,6
10,1
1,4
115
140
Brother International (Danmark) A/S
18
118
203
5,8
9,5
21,2
6,2
09/10
185,9
175,6
12,8
5,4
30
31
BT Denmark ApS
4
174
133
-1,1
30,1
31,8
26,2
08/09
104,8
106
29
-5,6
4
8
Bullguard ApS (*)
-
9
0
-
-
-
-
2009
26,8
58,4
-0,2
11,7
-
34
111
Byggeweb A/S
50
164
308
-2,6
23,1
31,7
1,2
2009
20,4
20,9
3,6
1,4
17
19
Bygteq it A/S
171 198
591
0
0,9
5
0,98
2009
100,2
100,2
1,1
2,3
102
108
C & B Systemer A/S
107 135
439
-1,2
7
10,9
1,12
08/09
31,3
31,7
1,9
3,4
28
28
CA Software A/S
35
61
271
-1,6
26,4
6,8
4,09
08/09
273,8
278,2
62,8
75,6
67
82
Canon Danmark A/S
197 150
690
-17,5
-4,9
-9,7
1,86
2009
470,4
570
-44,5
19,7
253
277
Capgemini Danmark A/S
207 297
730
-15,3
-3,5
-8,6
1,25
2009
375,4
443,4
-12,4
-53
301
352
(*) Noter side 130-131
132
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910132 132
09-09-2010 16:17:30
Resultat året før, mio. kr.
2009
-
41,3
-5,2
-4,5
23
37
-
2009
299,9
371,5
-45
-15
146
154
365,1
1
21
64
61
Sovereignscore
Placering 2009
Placering 2010
Ansatte året før
Årets resultat, mio. kr.
-
-
Ansatte
Omsætning året før, mio. kr.
-
-
Omsætning, mio. kr.
-
-
Regnskabsår
-
0
Effektivitetsgrad
0
43
Afkastningsgrad
182
-
Overskudsgrad
-
Carlsberg IT A/S (*)
Vækst i omsætning, pct.
Capto A/S (*)
Virksomhed
CBB Mobil A/S
97
67
421
15
-0,3
-0,7
6,56
2009
420
cBrain A/S
26
33
240
20,7
25,5
25,6
1,09
2009
33,8
28
6,7
4,2
31
28
CDRator A/S
52
8
310
15,9
14,5
32,8
0,72
2009
78,5
67,7
8,6
10,4
109
76
ChangeGroup ApS
51
158
309
-23,6
5,7
32,9
13,71
2009
82,3
107,7
3,1
6,1
6
6
Ciber Danmark A/S
202
-
708
-12,7
-1,4
-3,8
1,19
2009
67,8
77,6
-1
1,1
57
59
Ciklum ApS (*)
-
-
0
-
-
-
-
2009
131,6
108,5
4,6
0,4
-
-
Cisco Linksys Kiss ApS (*)
-
-
0
-
-
-
-
08/09
-
115
7,1
28,4
32
36
Cisco Systems Danmark ApS (*)
-
76
0
-
-
-
-
08/09
-
670
-14,6
12,7
125
89
Citrix Systems Denmark ApS
81
142
378
-9,9
9,1
25,6
1,45
2009
26,2
29,1
1,8
2,1
18
20
Colt Technology Services A/S
78
230
370
-14,5
11,4
7,9
3,18
2009
121
141,6
8,9
-2,2
38
36
Columbus IT Partner A/S
218 165
769
-15,6
-0,6
-1
0,84
2009
835,7
990,6
-17,6
23,3
996
1213
Comm/2 ApS (*)
-
92
0
-
-
-
-
08/09
-
169,8
1,4
2,9
30
25
Companymobile A/S (*)
-
234
0
-
-
-
-
2009
-
34
-3,7
1,6
-
29
540
-1,3
-0,1
0
2,61
08/09
33,9
34,4
1,2
1,1
13
12
Compuware A/S ComX Holding A/S (*) Conscia A/S Consit A/S (*) Contex A/S Cordless Technology A/S (*)
156 268
-
102
0
-
-
-
-
2008
103
93,3
-20,1
10,6
94
106
1
2
86
40,7
12
31,9
7,23
08/09
137,4
97,7
12,4
10,5
19
14
-
95
0
-
-
-
-
2008
32,9
27,8
1,1
0,7
23
26
646
-22,1
1,9
2
1,29
2009
235,4
302,2
-1,9
14,3
183
230
185 143
-
251
0
-
-
-
-
2008
34,7
37,7
1
1,2
46
55
Corena Danmark A/S
45
161
298
59,5
5,6
5,8
2,07
2009
39,3
24,6
0,7
3
19
17
Creuna A/S
233 239
864
-20,8
-14,8
-34,2
0,82
2009
238,2
300,6
-36,5
-0,7
292
345
0
-
-
-
-
09/10
757,7
778,1
-38,6
31,9
378
353 2596
CSC Consulting Group A/S (*) CSC Danmark A/S
-
36
127 238
478
5,7
2,3
2,7
1,71
08/09
3847,6
3641,8
-14,5
-147,6
2244
CSC Datalab A/S (*)
-
260
0
-
-
-
-
09/10
32,5
28,1
-22,6
-44,7
17
16
CSC Scandihealth A/S (*)
-
102
0
-
-
-
-
09/10
405,9
397,6
51,5
42,8
314
291
-
113
Cyber Com Consulting A/S (*)
0
-
-
-
-
2009
-
45,2
6,1
6,9
34
34
Dafolo A/S
189 288
656
6,4
-2,7
-3,9
1
08/09
52
48,9
0,1
-1,7
52
54
Dansk Computer Center A/S
14
78
191
17,7
5,1
21,3
7,85
2009
408,4
346,8
17,1
11,4
52
48
Dansk Internet Selskab A/S
107 106
439
-0,2
10,2
20,2
0,76
2009
39,5
39,6
3
3,9
52
53
Dansk Kabel TV A/S Data Scanning A/S
60
-
112 166
334
9,4
9,2
9
1,43
2009
574,7
525,3
38,9
67,9
401
414
448
-12,6
16
28,3
0,75
2009
82,1
93,9
9,8
13,1
110
134
Datavision A/S (*)
-
54
0
-
-
-
-
08/09
-
39,5
0,6
2,1
4
7
DdD retail A/S (*)
-
30
0
-
-
-
-
2009
-
45,5
0,5
3,7
24
26
Dell A/S
198 258
693
-5,2
-
0
0,91
08/09
420,7
443,8
8,5
17,4
462
484
Despec Danmark A/S
90
402
0,3
0,8
5,9
10,2
2009
581,3
579,6
4,1
4,6
57
58
Develco A/S (*) Devoteam Consulting A/S
73
100 67
0
-
-
-
-
08/09
-
37
-0,7
3,7
-
35
63
360
4,7
8,8
22,8
1,11
2009
145,5
139
9,7
14,6
131
116 28
DIBS A/S (*)
-
97
0
-
-
-
-
2009
-
27,5
10,6
9,3
-
Digital House A/S (*)
-
108
0
-
-
-
-
2009
-
91,2
-7,2
7,2
49
46
dmsave A/S (*)
-
7
0
-
-
-
-
2009
-
64,3
14,5
12,2
25
21
Draka Comteq Denmark A/S
203 157
713
-38,2
-4,4
-6,2
2,13
2009
168,1
271,8
-5,4
11,4
79
91
Dubex A/S
104
44
431
2,5
3,4
6,5
1,76
2009
75,7
73,8
2,3
6,7
43
35
Dustin A/S
84
-
386
-27,9
3,7
26,7
5,38
08/09
436
604,4
12,2
20,5
81
94
-
-
-
-
08/09
52,1
60,4
2,2
0,1
-
129
-
-
0
Dynamicweb Software A/S (*) E-Boks A/S
2
1
112
14
32,7
21,8
5,39
2009
59,3
52
15
17,7
11
8
E-Nettet A/S
13
81
187
25,7
13,6
7
5,06
2009
91,1
72,5
11,4
9,6
18
16
(*) Noter side 130-131
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910133 133
133
09-09-2010 16:17:35
Resultat året før, mio. kr.
Årets resultat, mio. kr.
Omsætning året før, mio. kr.
Omsætning, mio. kr.
08/09
-
44,2
0,5
1,4
-
9
14,3
1,52
2009
229
229,2
38,9
53,4
151
124
EET Danmark A/S
58
176
333
28,7
1,1
2,5
22,33
08/09
424,4
329,7
2,6
1,6
19
19
EG A/S
137 183
499
-10,5
6,4
10,3
1,11
2009
924,3
1032,5
50,4
21,6
836
904
EG Data Inform Hjørring A/S
25
227
230
6,5
29,9
63,7
1,21
2009
87
81,6
19,8
18,2
72
72
EG Utility A/S
113 292
451
18,2
4,3
6,7
0,93
2009
55
46,5
1,9
1,4
59
53
-
284
15,1
12,1
23,8
1,11
08/09
135,6
117,8
12,2
6,3
122
120
Elbek & Vejrup A/S
40
Ansatte året før
-
25,1
Ansatte
Regnskabsår
-
-0,1
Afkastningsgrad
-
294
Overskudsgrad
-
20
-
Sovereignscore 0
42
ED-data A/S (*)
Placering 2009 39
Edlund A/S
Placering 2010
Effektivitetsgrad
Virksomhed
Vækst i omsætning, pct.
Alfabetisk totalliste
Electronic Arts Denmark ApS
194
77
685
-30,5
-20,7
-68,5
14,54
08/09
116,3
167,5
1,6
2,6
8
11
Eltel Networks A/S
145 231
520
18
1,1
1,9
1,15
2009
739,4
626,4
-0,3
6,8
644
512
EMC Computer Systems Danmark A/S
120 179
468
-4,7
5
5,3
1,68
2009
103,9
109,1
2,3
1,8
62
60
Emperion A/S (*)
100
73
428
-2,2
4,1
3,1
3,44
2009
99,7
101,9
0,9
9,8
29
31
-
916
-35
-20,3
-26,1
0,45
2009
19,9
30,6
-4,2
-14,1
44
62
Enalyzer A/S
240
Epoka Group A/S
34
218
258
13,5
4,3
13,2
4,71
2009
221,3
195
6,9
0,6
47
49
Ericsson Danmark A/S
127 170
478
-8,4
3,2
5,2
2,48
2009
1312,3
1433,4
28,7
4
529
515 139
Esoft Systems A/S (*)
-
284
0
-
-
-
-
08/09
-
50,6
-11,3
-7
-
eWork Danmark ApS (*)
-
216
0
-
-
-
-
2009
-
75,9
-7
0
-
12
Excel Data A/S (*)
-
-
0
-
-
-
-
08/09
-
40
2,5
2,7
43
52
-
49
35
Execon Informatik A/S (*)
0
-
-
-
-
2009
43,4
40,8
-0,5
4,1
-
FLC Danmark ApS
193 132
680
-21,9
-1,8
-8,4
1,9
08/09
20,9
26,7
-0,4
0,6
11
13
Forsikringens Datacenter K/S
28
244
14,6
12,4
31,8
1,23
2009
292,4
255,2
36,7
22,8
238
223
75
FortConsult A/S (*)
-
137
0
-
-
-
-
2009
-
20,8
2,9
1
-
25
Freeway Holding ApS (*)
-
-
0
-
-
-
-
2009
-
100
17,3
12,2
-
20
-
-
Front-data Danmark A/S (*)
0
-
-
-
-
08/09
-
50
0,1
1
43
-
495
23,9
-0,3
-0,4
1,6
08/09
243,5
196,6
7,9
-7,4
152
153
166 221
571
-12,7
-1,2
-2,6
5,64
08/09
541,9
620,6
-3
7
96
104
66
93
343
52,6
2,7
5,1
2,51
2009
276,1
180,9
3
2,6
110
87
GateHouse A/S
241 215
919
-32,3
-26,1
-28,7
0,54
08/09
41,2
60,9
-8,3
3,7
77
88
Gavdi A/S
83
90
381
8,1
5,3
8,9
1,33
2009
79,7
73,8
3,5
3,4
60
57
Gemalto Danmark A/S
117 153
461
-3,5
2,3
4,9
2,87
2009
109
113
1,8
2,5
38
35
Global Connect A/S
54
47
317
-7,8
29,9
7,5
2,55
2009
339,4
368
70,1
39,7
133
142
304
0
-
-
-
-
2009
71,6
67,5
4,7
-6,3
-
-
-237,2
-162,7
304
353 25
Fujitsu A/S
134 293
Fujitsu Technology Solutions A/S Fullrate A/S
Globeteam A/S (*)
-
GN Netcom A/S
178 269
630
-8,3
-17,8
-14,8
3,65
2009
1108,8
1209,3
Google Denmark ApS
21
Groupcare Holding A/S (*) Guava A/S
55
212
22,4
10,1
22,1
1,83
2009
53,1
43,4
4
2,4
29
-
266
0
-
-
-
-
2009
-
22,2
-0,3
0,4
24
64
235
-
875
-34,4
-91,5
-73,4
1,11
08/09
177
269,9
-244,7
-37,8
160
193
Hasselblad A/S
206 274
727
-24,8
-35,7
-30,7
2,91
2009
218,5
290,6
-98,3
-36,5
75
74
Hewlett-Packard ApS (*)
142 163
510
-23,2
2,3
4,5
4,35
09/09
2401,8
3127,3
1,8
97,7
552
499
HI3G Denmark ApS
101 207
429
21,2
0,1
0
2,79
2009
1776,9
1466,1
-98,8
-611,4
636
621
HiQ København A/S
231
80
844
-36,8
-6,7
-26,7
1,08
2009
40
63,3
-2,6
3,9
37
46
Hitachi Data Systems A/S
87
187
395
14,3
1,8
2
3,79
08/09
136,5
119,4
5,4
3,5
36
36
Humac A/S
203 184
713
-25,7
-5,4
-24,1
2,15
08/09
206,2
277,6
-9,7
-3,6
96
124
I/S Bredbånd Nord
105
58
432
-4,9
10,4
6
1,39
2009
58,5
61,5
2,7
6
42
44
-
626
-12,7
-0,2
-0,2
1,83
2009
7683
8805,4
-239,4
-329,1
4189
4740 81
IBM Danmark A/S
177
IBS Danmark A/S
168 201
585
-24,7
3,9
5,3
1,33
2009
82,2
109,2
2,4
-2,6
62
IDC Nordic A/S
208 154
732
-22,7
-5,9
-9,7
1,51
08/09
36,3
46,9
-1,1
2
24
24
0
-
-
-
-
2009
754
739,1
10,2
3
47
23
IF IT Services A/S (*) IFS Danmark A/S (*) Implement Komplementar A/S
29
66
-
0
-
-
-
-
2009
-
65
2,1
1
28
24
19
246
7,1
19,7
30,5
1,31
08/09
178,6
166,7
44,4
37,6
136
118
(*) Noter side 130-131
134
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910134 134
09-09-2010 16:17:40
Effektivitetsgrad
Omsætning året før, mio. kr.
Årets resultat, mio. kr.
4,5
1,38
2009
22,1
33,8
-0,6
0
16
17
2,4
9,5
0,92
08/09
135,6
197,6
2,3
3,1
148
160
Infocare Service A/S
218 180
769
-2,7
-4,3
-7,3
0,61
2009
153
157,3
-5,4
8,4
252
244 18
Placering 2010
Infor Global Solutions Denmark ApS Ingram Micro ApS (*)
Ansatte året før
Afkastningsgrad
2,3
-31,4
Ansatte
Overskudsgrad
-34,4
644
Resultat året før, mio. kr.
Vækst i omsætning, pct.
630
184 139
Omsætning, mio. kr.
Sovereignscore
178 221
Infineon Technologies Denmark A/S
Regnskabsår
Placering 2009
Incase ApS
Virksomhed
187
-
652
-14,6
-11,9
-24,6
4,06
08/09
69,1
80,9
-11,3
7,1
17
-
-
0
-
-
-
-
2009
17,9
29,8
-0,2
1,6
-
-
1,6
8
10 27
Initto A/S
214
42
749
-44,3
-22,8
-64,2
3,27
2009
26,2
47
-6,3
Integra Consult A/S
239 259
908
-38,9
-26,1
-99,1
0,9
08/09
18,9
30,9
-5,8
-1
21
Intelligroup Nordic A/S (*)
-
197
0
-
-
-
-
2008
39,1
37,4
-1,3
0,4
17
17
Inter-Data Silkeborg A/S (*)
-
-
0
-
-
-
-
08/09
-
175
-2,5
1,2
40
49 16
Interim Competence A/S
163
28
565
-26,9
0,8
3,1
3,61
2009
64,9
88,8
0,3
2,3
18
Intermec Technologies A/S (*)
-
152
0
-
-
-
-
2008
45,4
43,8
1,2
1,3
8
14
Interxion Danmark ApS
6
-
139
29,6
21,5
9
5,39
2009
86,2
66,5
10,9
20,2
16
12
IntraNote A/S
172 114
593
-8,4
3,9
7,2
0,83
2009
30,8
33,6
0,9
2,8
37
38
IO Interactive A/S
195 245
686
-8,9
2
4
0,57
08/09
120,7
132,6
1,2
1,6
213
188
IPTeams - International Project Teams A/S
158
57
552
3,1
-6
-25,4
5,2
08/09
62,4
60,5
-2,8
1,5
12
9
IT Gruppen A/S
75
83
366
-4,4
10,3
30,8
1,15
2009
181,2
189,5
15,1
14,4
157
164
IT Practice A/S
41
12
286
-12,6
19,2
62,1
1,76
09/09
111,2
127,3
33,7
17,4
63
61
IT Quality A/S
148 252
525
3,3
1,1
3,9
1,32
2009
45
43,6
0,5
-0,6
34
31
Itella Information A/S
174 211
609
0,5
0,8
1,6
1,07
2009
40,6
40,5
-0,3
0,5
38
38
128
0
-
-
-
-
08/09
-
96,1
-0,7
0,3
-
19
Iteo A/S (*)
-
Itera ApS
234
69
871
-23,7
-9,7
-13
0,7
2009
24,5
32,1
-1,6
4
35
32
J. H. Schultz Holding A/S
215 294
753
-9,4
-3,8
-8,5
1,04
2009
237,4
262,1
-6,9
-10,1
228
261
JAI A/S
224 192
809
-23,2
-11,4
-7,2
1,01
08/09
197,1
256,5
-15,9
16,7
195
211
0
-
-
-
-
2009
58,1
50,5
5,5
3,6
-
23
Jay.net A/S (*)
-
59
JCD A/S
146 135
521
-7,4
4,9
10,8
0,98
08/09
31,4
33,9
1
1,8
32
29
JN Data A/S
131 167
487
3,4
0,1
0,2
3,1
2009
747,3
722,5
1,8
1,8
241
244
Jobindex A/S
216
23
758
-50,2
2,3
1,3
0,88
2009
58,9
118,2
3,2
33,8
67
82
Jubii A/S
243 301
961
-59,7
-112,5
-335,3
0,73
2009
13,8
34,3
-15,9
-25,6
19
26
Kathrine Holding A/S
192 248
659
-38,8
-5,5
-1,6
4,28
2009
55,6
90,8
2,7
-21,9
13
13
Key2know A/S
226 208
829
-24
-3,1
-4,4
0,75
2009
28,6
37,7
0,6
1,6
38
41
KMD A/S
120 156
468
6,1
3,4
6,6
1,18
2009
3686
3475,6
108,9
143,5
3114
3027
Knowledge Cube A/S
5
11
134
80,3
13,9
32,2
1,91
2009
64,8
36
6,8
5,4
34
22
Kommuneinformation A/S
85
203
389
-0,3
15,7
12,9
1,06
2009
42,4
42,5
6,7
5,9
40
42
Komplex it ApS
122
63
469
-29,3
4,2
6,7
4,27
2009
102,4
144,8
3,4
4,9
24
21
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
122 209
469
-4,5
2,5
7,7
1,77
09/10
422,4
442,1
10,8
7,1
238
257
Kontron Technology A/S
129
94
479
-23
3,4
6
4,03
2009
100,7
130,8
2,4
10,5
25
25
KVH Europe A/S
116
35
457
-35,4
4,8
11
3,33
2009
63,4
98,1
1,3
7,2
19
20
Lawson Software Danmark A/S
149 231
526
-9,1
5,1
13,1
0,93
08/09
86,9
95,5
4,6
-12,1
93
102
LBI Denmark A/S
236 235
882
-31,9
-12,4
-10,8
0,8
2009
32,1
47,1
-2,5
4,9
40
53
Lebara ApS (*)
-
-
0
-
-
-
-
2009
164,5
101,8
14,9
12,9
-
14
Lenovo (Danmark) ApS (*)
-
-
0
-
-
-
-
08/09
-
600
-3,8
7,1
72
77
87
338
-0,1
18,1
16
1,22
2009
69,4
69,5
9,6
8,2
57
67
209
0
-
-
-
-
2009
25,4
33,6
-8,5
2,1
-
32
-2,5
5,7
8,8
1,1
2009
790
810,1
36,7
23,9
721
732
Lessor A/S Locus A/S (*)
64
-
Logica Danmark A/S
126 214
475
Logimatic Software A/S
70
14
350
-2,4
14,2
19,6
1,26
08/09
79,5
81,4
10,1
17,8
63
52
Mach ApS
61
52
335
-23,3
27,8
20,9
2,04
2009
309,6
403,5
69,8
159,8
152
154
Maconomy A/S
155 265
538
-4,8
5,2
5,4
1,04
2009
220,1
231,3
22,1
0,2
211
224
Magnus Informatik A/S
201 286
701
1
-2,8
-3,5
0,86
2009
54,4
53,9
-1,3
0,5
63
61
(*) Noter side 130-131
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910135 135
135
09-09-2010 16:17:45
Mark Information Holding A/S (*)
-
Ansatte året før
Ansatte
Resultat året før, mio. kr.
Årets resultat, mio. kr.
Omsætning året før, mio. kr.
Omsætning, mio. kr.
Regnskabsår
Effektivitetsgrad
Afkastningsgrad
Overskudsgrad
0
-
-
-
-
2009
-
54,7
0,6
0,3
-
52
Mermaid Technology A/S
217 216
764
-9,9
-6
-7,4
1,03
2009
55,6
61,7
-3,4
-14,7
54
46
Microsoft Danmark ApS Microsoft Development Center Copenhagen ApS Milestone Systems A/S
17
55
202
8,4
18,6
21,3
2,28
08/09
846,9
781,1
124,8
109,8
372
360
94
242
413
6,4
12,1
2
1,29
08/09
744,2
699,1
183,8
152,1
577
525
101 233
429
7
8,2
8
1,03
2009
134
125,2
3,9
-3
130
151
176
14,6
5,5
22,6
20,5
2009
82
71,5
3,4
3
4
4 28
Mind4iT ApS MindKey Software A/S (*) Minerva Danmark A/S Mjølner Informatics A/S (*)
12
10
-
254
Sovereignscore
Placering 2009
Placering 2010
Virksomhed
Vækst i omsætning, pct.
Alfabetisk totalliste
-
0
-
-
-
-
2008
80,2
28,6
10,8
1
28
5
170
9,5
17,7
26,6
2,78
08/09
38,9
35,5
5,8
5,2
14
15
70
0
-
-
-
-
2009
-
58,9
1,4
6
-
75
Multidata A/S
53
31
311
-4,8
12,7
22,5
1,76
2009
530,6
557,4
49,2
67,6
302
300
NCR Danmark A/S
72
125
359
-8,7
9,4
24,7
1,65
2009
157
172
4,7
2,5
95
85
NeoProcess A/S
36
16
273
20
8,8
24,7
1,27
08/09
55,7
46,4
3,3
5,9
44
31
115 117
455
21
1,3
0,3
1,7
08/09
30,6
25,3
0
1,3
18
13
NetApp Denmark ApS Netcompany A/S NetDesign A/S Netic A/S Netip A/S (*)
19 91 3
32
204
8,5
32,5
49,3
1,31
2009
222,2
204,7
55,8
50,4
169
152
-
405
-3,8
5,1
8,5
2,03
2009
1013,4
1053,2
39
10,2
499
500
15
118
58,2
11,6
32,7
3,17
2009
31,7
20
2,9
1,7
10
8
0
-
-
-
-
08/09
-
50
5,4
4,5
-
32 30
-
Netpeople A/S
149 120
526
-46
9,1
27,9
0,95
2009
19
35,2
1,3
1,4
20
Nianet A/S
93
172
409
5,2
3
2,2
3,8
2009
197,4
187,6
0,1
-29,8
52
68
NNIT A/S
32
74
256
13,4
12,4
24,4
1,33
2009
1583,3
1395,9
150,3
133,2
1191
1169
Nokia Danmark A/S
114 148
1379
454
-17,1
3,9
14,1
1,85
2009
2545,7
3071
79,7
97,1
1373
NordData A/S (*)
-
-
0
-
-
-
-
2009
-
60
0,1
-3,1
-
49
Nordic Processor ApS (*)
-
45
0
-
-
-
-
2009
621,1
595,2
109,7
73,5
236
261
548
4,2
-6,5
-5,6
3,2
2009
86,4
82,9
-5,1
-1,6
27
20
0
-
-
-
-
2009
-
220
-9,8
3,4
184
175 83
NORDUnet A/S (*) Norriq Danmark A/S (*) Norriq Netpartner A/S (*) Novell Danmark A/S NTI Cadcenter A/S (*) Nworks A/S Oberthur Technologies Denmark A/S (*)
157 219
162
-
-
0
-
-
-
-
2009
-
70
-28,9
-30,6
63
90
560
-36,9
5
0,9
2,76
08/09
13,8
21,9
0,7
3,4
5
8
123
0
-
-
-
-
2009
-
161,3
7,8
10,9
86
96
807
-18,5
-10,3
-21,5
1,03
2009
34,1
41,8
-2,6
-0,3
33
44
0
-
-
-
-
2008
595,2
610
-102
-3,7
115
117
223 296
-
257
Océ-Danmark A/S
130 147
482
-7,9
2,6
6,5
1,94
08/09
166,4
180,6
3
5,1
86
91
OFS Fitel Denmark ApS
67
348
9,4
4,8
6,9
2,42
2009
434,9
397,5
11
-26,4
180
181 16
267
OKI Systems (Danmark) A/S (*)
-
-
0
-
-
-
-
08/09
-
75
0,9
-3,5
-
Omada A/S (*)
-
51
0
-
-
-
-
2009
-
94,2
9
10,3
-
64
652
2,2
-5,1
-4,2
1,2
08/09
287,2
281
-1,5
4,5
239
239 101
Oracle Danmark ApS
187 271
Organisator A/S
141 112
508
6,9
0,7
1,4
1,73
2009
192,4
179,9
0,6
6,1
111
PA Consulting Group A/S
160
60
553
-30,1
4,2
8,3
1,34
2009
316,7
453
9,5
66
237
249
22
0
-
-
-
-
2008
2411,9
2141,5
391,2
225,8
741
754
PBS A/S (*) PC-Ware Danmark A/S (*) PCSYS A/S
92
-
0
-
-
-
-
08/09
-
450
0,3
4,5
50
47
145
406
-1,3
3,1
16,5
1,74
08/09
41,8
42,4
0,9
0,4
24
32 13
Peak Consulting Group ApS (*)
-
-
0
-
-
-
-
2009
-
-
0,7
1,3
14
Pentia A/S (*)
-
198
0
-
-
-
-
08/09
25,6
24,2
0,9
0,6
-
32
-4,1
5,4
8,2
2,13
2009
183,3
191,2
11,7
4,2
86
102
Phase One A/S
89
236
398
Platon A/S
153 115
529
17,4
1,1
3,4
1,01
2009
194,9
166
-1,5
4,9
193
150
Polycom (Denmark) ApS
237 303
886
-23,7
-30,4
-25,8
0,78
2009
95,4
124,9
-24,9
-20,6
123
149
Prevas A/S
230 110
Proact Systems A/S (*) ProActive A/S
71
843
-19,9
-9,2
-21,9
0,83
2009
59,5
74,3
-4,2
3,7
72
81
102
0
-
-
-
-
2009
-
74,6
1,3
1,2
31
23
71
358
0
11,3
30,9
1,01
2009
77,4
77,4
6,6
9,9
77
78
(*) Noter side 130-131
136
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910136 136
09-09-2010 16:17:49
Placering 2010
Placering 2009
Sovereignscore
Vækst i omsætning, pct.
Overskudsgrad
Afkastningsgrad
Effektivitetsgrad
Regnskabsår
Omsætning, mio. kr.
Omsætning året før, mio. kr.
Årets resultat, mio. kr.
Resultat året før, mio. kr.
Ansatte
Ansatte året før
Prodata Consult A/S
46
18
301
-15,6
6,5
30,6
5,75
2009
172,4
204,2
8,6
11,5
30
28
Prolog Development Center A/S
175 253
610
-0,4
2,4
3,2
0,87
08/09
50,2
50,4
0,9
1,3
58
58
-
0
-
-
-
-
2009
-
200
2,7
2,8
14
14 22
Virksomhed
Proshop ApS (*) Psion Teklogix Denmark (*)
22
-
213
-7,8
16,6
34,9
4,13
2009
62
67,2
8,4
6,8
15
PØ Data A/S (*)
-
3
0
-
-
-
-
2009
-
29,7
1,7
2,8
-
4
QualiWare ApS (*)
-
154
0
-
-
-
-
2008
20,1
14,9
0,3
-0,6
13
13
Rambøll Informatik A/S
164 278
570
0,9
2,4
4,7
0,97
2009
180,9
179,3
-1,5
2,3
186
178
Rambøll Management Consulting A/S
158 168
552
-7,1
4,3
8,9
0,86
2009
264
284,3
-1,9
13,3
306
311
Readsoft A/S (*)
-
109
0
-
-
-
-
2009
-
26
1,3
1,3
-
15
48
336
-8,1
9,5
9,9
3,41
2009
40,9
44,5
8
0,9
12
13
Resultmaker A/S
232 277
853
-8,6
-37,4
-38,6
0,73
08/09
18,4
20,1
-7,8
-1,9
25
30
RFS Denmark A/S
67
348
46,7
23
8
0,8
2009
35
23,9
5,7
-15,2
44
68 180
RedPrairie A/S
63
Ricoh Danmark A/S
225
307
-
828
-54
-2,1
-2,6
0,89
08/09
146,1
317,6
-5,9
-13,1
165
Rohde & Schwarz Danmark A/S
180 195
632
-30,7
-0,4
-0,5
3,28
08/09
108,1
156
0,3
1,6
33
33
Rosenmeier Electronics A/S
47
158
302
20,9
1,4
6,5
10,21
08/09
816,7
675,7
5
8,4
80
89
Rovsing A/S
242 299
952
-38,9
-79,6
-79
0,57
08/09
28,5
46,6
-19,2
-15,8
50
54
RTX Telecom A/S
222 246
797
-14
-24,2
-20,5
1,06
08/09
215,2
250,3
-70,9
-25,7
203
205
Sagem Denmark A/S (*) SAP Danmark A/S SAS Institute A/S (*)
23 134
-
0
-
-
-
-
2009
-
200
19,5
27,3
131
100
10
218
-11
17
33,5
6,08
2009
1015,1
1140,5
133,5
163,6
167
168
-
495
1,4
3,7
1,6
1,65
2009
521
514
106,7
28,5
316
296
Saxotech A/S
140 289
507
-17,2
5,9
10,1
1,18
2009
108,9
131,5
4,6
-9,6
92
121
Scanjour A/S
199 276
697
14,6
-21,9
-46,3
0,95
08/09
140,1
122,2
-28,6
-7,1
147
139
Schantz A/S
15
25
194
15,5
27,1
27,9
1,42
2009
62,6
54,2
13,7
10,5
44
38
Schilling A/S
48
187
303
18,8
12,6
16,4
1,06
08/09
29,7
25
3
1,5
28
25
-
253
16,7
10,4
19,3
1,5
2009
396,6
339,9
31,4
4,7
265
276 197
Schneider Electric Buildings Denmark A/S
31
Schneider Electric IT Denmark ApS (*)
143
-
514
-6,4
9,2
7,1
0,9
2009
176,3
188,3
12,9
14,8
195
-
-
0
-
-
-
-
08/09
-
150
9,4
23,3
4
36
82
37
380
12,1
4,7
16,1
1,18
2009
23,5
21
0,9
1,5
20
13
-
-
0
-
-
-
-
08/09
-
160
1,3
2,9
36
32
Scientific-Atlanta Denmark ApS (*) Scott/Tiger A/S SEC Datacom A/S (*) Secunia ApS
8
34
152
50,4
24,5
40,3
1,41
2009
64,7
43
11,9
8,9
46
35
Segmenta A/S (*)
-
40
0
-
-
-
-
2008
85,2
76,9
10,8
8,9
46
38
Sennheiser Communications A/S (*)
-
-
0
-
-
-
-
2009
-
200
11,1
23,7
80
76
-12,3
2,1
5,3
0,87
2009
103,8
118,3
1,1
-0,4
119
145 1187
ServiceGruppen for Dataudstyr A/S
186 287
651
Siemens A/S
43
99
295
4
6,4
14,5
2,65
08/09
3278,6
3152,9
142,8
106,4
1236
Siemens Enterprise Communications A/S
227 146
830
-41,5
-33,4
-41,8
1,35
08/09
87,7
149,9
-22,7
6,9
65
66
Silkeborg Data A/S
96
280
419
18,4
8,2
2,6
1,15
2009
152,8
129
17,5
11,1
133
129
SimCorp A/S (*)
32
49
256
3,2
22
34,1
1,29
2009
1343,6
1301,9
200,6
232,2
1045
949
Sirius IT A/S
110 134
440
-6
13,8
12,9
0,98
2009
153,2
163
12,2
10,8
156
156
0
-
-
-
-
08/09
48,7
56,4
14,9
14,8
-
30
3,34
2009
1192,9
1084,8
14,5
11,3
357
316
Sitecore Corporation A/S (*)
-
4
Skandinavisk Data Center A/S
111 170
444
10
0,6
0,6
Sketenty Project A/S
133 221
493
-20,5
1,4
5,4
5,15
08/09
61,8
77,6
0,7
1,1
12
77
Soft Design A/S
182 130
637
-24,5
2,9
4
1,16
2009
32,4
42,9
0,8
0,8
28
25
SoftScan ApS (*)
-
106
0
-
-
-
-
2008
71,1
58,1
5,8
6
108
97
45
366
-7,4
8,3
9,6
2,5
2009
102,5
110,7
7,1
16,1
41
39
200 262
698
-2,8
-2,9
-6,3
1,09
2009
77,6
79,9
-3,8
-17,7
71
93
0
-
-
-
-
2009
40,1
45,6
3,1
5,5
-
50
Software AG Nordic A/S
75
Software Innovation A/S Sogeti Danmark A/S (*) Sonlinc A/S (*) Spamfighter ApS
-
83
-
189
0
-
-
-
-
2009
-
31,3
1,5
2
41
37
9
290
165
25,1
13,8
38,1
1,65
2009
59,4
47,5
6,2
-4,1
36
37
(*) Noter side 130-131
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910137 137
137
09-09-2010 16:17:55
Vækst i omsætning, pct.
Overskudsgrad
Afkastningsgrad
Effektivitetsgrad
Regnskabsår
Omsætning, mio. kr.
Omsætning året før, mio. kr.
Årets resultat, mio. kr.
Resultat året før, mio. kr.
-
-
0
-
-
-
-
08/09
35,9
44,6
6,9
13,7
-
-
Sprintlink Denmark ApS (*)
-
169
0
-
-
-
-
2009
22,8
26,6
0,3
0,3
-
4
6,8
14,9
2,57
2009
141,4
92,1
6,8
6,3
55
49
Placering 2010
Ansatte året før
Sovereignscore
Speednames A/S (*)
Virksomhed
Ansatte
Placering 2009
Alfabetisk totalliste
SteelSeries ApS
24
121
219
53,6
Steria A/S
30
98
250
26,9
10
18,4
1,45
2009
213,9
168,5
16
10,9
148
120
Stibo A/S
107 295
439
5,6
4,9
4,4
1,48
08/09
810,2
767
32,9
-158,9
546
647
Sun Microsystems Danmark A/S
211 224
738
-15,8
-7,5
-4
1,24
08/09
100,3
119,1
-3,1
10,7
81
88
Sunico A/S
161 198
554
-41,5
0,8
2,6
22,39
08/09
313,5
536,1
5,8
-105,6
14
15
Symantec Denmark ApS
36
131
273
7,3
9,9
17,2
1,84
08/09
55,3
51,5
4,2
3,9
30
30
Symfoni Software Danmark ApS
143 273
514
7,7
0,4
0,6
1,68
2009
50,4
46,8
0,2
0
30
36
Systematic A/S
209 149
733
-18,4
1,2
1,8
0,77
08/09
305,9
375,1
3,4
26,8
397
447
Saab Danmark A/S
182 270
637
-31,7
5,6
3,7
1,05
2009
95,7
140,1
2,6
-14,5
91
134
Targit A/S
11
178
171
67,3
8,6
38,1
1,88
2009
88,2
52,7
5
0,2
47
60
TDC A/S
69
96
349
-7,4
15,4
6,4
2,76
2009
35939
38819
2383
2751
13042
16193
TDC Hosting A/S
38
62
275
10,9
9,5
13,1
1,84
2009
285,4
257,3
19,2
15
155
145
Tech Data Denmark ApS
164 237
570
-10,4
-1,5
-9,9
20,4
09/10
1346,2
1502,4
-21
-26,5
66
67
Telebilling A/S
106
12
435
-8,7
8,7
20,7
1,16
2009
59
64,7
4,4
7
51
39
Telenor A/S
77
85
368
-3,7
9,7
4,1
3,51
2009
6145
6384
-2534
1263
1750
1618
-
0
-
-
-
-
2009
5649,2
5313,1
0
0
1759
1736
Telia Danmark A/S (*)
-
Telia Stofa A/S
58
88
333
-1,2
9
10,9
2,22
2009
1023,6
1036,6
76
98,1
462
455
Tellabs Denmark A/S
132 193
488
-10,5
9
2,5
1,74
2009
127
142
8,7
44,5
73
93
Terma A/S
181 212
635
5,3
0,2
0,1
0,88
09/10
1113,5
1057,7
-19,8
41,7
1261
1183
Texas Instruments Denmark A/S
147 128
524
-75
22,5
2
1,69
2009
50,6
202,1
1,2
58,2
30
101
The Game Factory ApS
212 194
741
-71,2
-35,4
-108,6
5,91
2009
47,3
164,1
-35
-35,9
8
11
Thrane & Thrane A/S
79
151
371
-1,4
10,1
7,3
1,78
08/09
1235,4
1253,3
85,5
21,5
693
761
TIA Technology A/S
167
6
580
-22,5
3,7
3,5
1,48
2009
93,3
120,4
2,3
22,2
63
51
Tieto Denmark A/S
238 250
893
-29,8
-29,4
-55,6
0,87
2009
240
341,8
-71,7
-50,6
277
316
Traen Holding A/S (*)
-
283
0
-
-
-
-
08/09
-
152,1
3,1
-57,6
-
230
Transvision A/S
61
220
335
23,2
10,3
18,9
0,87
08/09
37,6
30,5
3
1,5
43
31
Tre-For Bredbånd A/S
151 213
528
73,9
-95,1
-3,4
1,86
2009
69
39,7
-78,1
-66,5
37
32
Twins Consulting ApS
196 256
688
-31,1
-1,6
-7,8
2,29
2009
39
56,5
-0,6
-0,4
17
22
Unik System Design A/S
74
363
-1,1
16,4
37,4
0,85
08/09
75,2
76
11
10,1
89
88
Unisys A/S (*) Valtech A/S
-
122 280
170 124
0
-
-
-
-
2008
98,3
157,1
-1,6
-26,2
56
62
589
-20,4
5,8
8
0,85
2009
70,7
88,8
4,3
12
83
89
Visma Services Danmark A/S (*)
-
162
0
-
-
-
-
2009
-
92,8
13,4
11,5
141
165
Wayport A/S (*)
-
53
0
-
-
-
-
08/09
-
35,5
5,4
3,8
21
22
Wirtek A/S
244 308
967
-62,4
-42,8
-174,9
0,19
2009
9,2
24,4
-3,6
-7,9
48
75
Xerox A/S
119 185
465
-9,3
8,1
13
1,18
2009
235,9
260,2
16,4
17,1
200
203
YouSee A/S
7
28
142
12,3
21,2
23,6
4,05
2009
3237
2883
532
513
800
751
ZenIT Consult A/S
57
37
326
-21,4
5,1
29
9,02
2009
117,2
149,2
4,2
7,6
13
15
Zyxel Communications A/S (*)
191 249
658
-31,8
-0,8
-1,7
2,65
2009
375,9
551,2
-1
-15,5
142
151
Aage Hempel A/S (*)
-
-
0
-
-
-
-
2009
-
60
0,9
7,2
-
-
Aastra Telecom Denmark A/S (*)
-
176
0
-
-
-
-
2008
65,4
63,1
1,1
1
20
14
(*) Noter side 130-131
Danmarks bedste it-virksomheder 138
Computerworld Top 100 24. september 2010
SPE240910138 138
09-09-2010 16:18:00
Professionel, effektiv og hele Danmarks
´0XOLJKHG HOOHU WUXVVHO"¾
!!
7$5*,7 7+,6
NOLN Vn KDU GX GLQ DQDO\VH PHG EXVLQHVV LQWHOOLJHQFH IUD 7$5*,7 +@U @M@KXRDQ NF FÄ&#x2014; CXADQD HMC H UHQJRNLGDCRC@S@ LDC EÄ&#x2014; JKHJ .OAXF Q@OONQSDQ NF CHRSQHATDQ CDL UH@ D L@HK DKKDQ VDARHSDR %Ä&#x2014; SXCDKHFS NUDQAKHJ NUDQ CHM NF UHQJRNLGDCDMR ODQENQL@MBD +@C HMSDKKHFDMSD @FDMSDQ NUDQUÄ&#x2014;FD CD UHFSHFRSD LÄ&#x2014;KDOTMJSDQ %NQTCRD ENQ@MCQHMFDQ LDC 3 1&(3R O@SDMSDQDCD 2DMSHMDK SDJMNKNFH #DK UHCDM LDC GDKD NQF@MHR@SHNMDM OÄ&#x2014; k@CRJÂ?QLD UH@ RSNQXAN@QCR %Ä&#x2014; ENQQDSMHMFRHMCRHFS CHQDJSD OÄ&#x2014; CHM H/GNMD DKKDQ H/@C MÄ&#x2014;Q CDS O@RRDQ CHF
e-Boks er hovedsponsor for Caroline Wozniacki, fordi vi deler de samme vÌrdier. Professionel fordi vi i dag er 2,7 mio. danskeres digitale postboks pü nettet. Effektiv fordi vi i 2009 sparede miljøet for 2.200 ton papir, og brugerne for tid og
besvĂŚr med rudekuverter og ringbind. Og sĂĽ er vi ogsĂĽ hele Danmarks, idet alle danskere kan fĂĽ deres helt egen e-Boks. LĂŚs mere pĂĽ e-boks.dk 3 1&(3 2 q q VVV S@QFHS BNL q HMEN S@QFHS BNL
H %RNVB&:B7RS BDQQB [$ LQGG SPE2409102 2
09-09-2010 11:11:44
konkurs: solgt for en flad krone over en flaske rødvinâ&#x20AC;&#x201A;â&#x20AC;&#x201A; 41
+LVWRULHQ RP VPHGMHQ En gang havde nĂŚsten alle landsbyer en smedje. Det var et rodet, beskidt sted, og nĂĽr smeden skulle bruge sin smedehammer, var den tit svĂŚr at finde. Han ledte pĂĽ overfyldte borde og i bunker med gammelt jern. Han vidste, hvor det meste var, men ingen andre kunne finde noget. Alt var en manuel proces, der tog lang tid. Senere dukkede fabrikkerne op. Her var de smarte, for de indsĂĽ hurtigt, at hvis de satte arbejdet og lagerbeholdningen i system, sĂĽ kunne de spare â&#x20AC;&#x201C; og dermed tjene â&#x20AC;&#x201C; mange penge. I dag har alt sin faste plads pĂĽ lageret â&#x20AC;&#x201C; hver eneste lille skrue, bolt og ventil. Alle ved, hvor alt er, og kan arbejde effektivt med at producere. SĂĽ let er det ikke for de virksomheder, der arbejder med viden, for viden er uhĂĽndgribelig, og kan ikke lĂŚgges pĂĽ hylder eller i kasser. Viden er spredt rundt i forskellige systemer, fil-drev og den enkeltes mailboks. Her er det nĂŚsten som at vĂŚre tilbage i landsbyens smedje. Nu er det ikke smedehammeren, som virksomhederne ikke kan finde, men den viden, medarbejderne har.
Den moderne virksomhed skal arbejde strategisk med viden, og ikke bruge for mange ressourcer pĂĽ at finde eller opfinde den dybe tallerken igen.
'HQ PRGHUQH YLUNVRPKHG VNDO DUEHMGH VWUDWHJLVN PHG YLGHQ RJ LNNH EUXJH IRU PDQJH UHVVRXUFHU Sn DW Ă&#x20AC;QGH HOOHU RSĂ&#x20AC;QGH GHQ G\EH WDOOHUNHQ LJHQ Nu er du nĂĽet til det sted i historien, hvor du kan stille dig selv et spørgsmĂĽl, før du gĂĽr videre: Er din virksomhed en smedje eller en fabrik? Hvis du som mange andre videnvirksomheder ofte mĂĽ lede lĂŚnge efter smedehammeren, kan du med fordel fortsĂŚtte din lĂŚsning.
De hürde facts om iBox: ¡ bygger pü nyeste .Net Microsoft-teknologi ¡ autoklassificerer filservere, Sharepoint m.v. ¡ sammenstiller automatisk relevant information pü tvÌrs af systemer ¡ integrerer med virksomhedens andre systemer
Alle kan søge â&#x20AC;&#x201C; det svĂŚre er at finde. For at kunne arbejde effektivt med viden, og dermed skabe grundlag for en økonomisk gevinst, har ScanJour udviklet systemet iBox, der kan strukturere og finde al den viden, der er i virksomheden. Alle kan søge i databaser, dokumenter og pĂĽ nettet, og fĂĽ uoverskueligt mange resultater. SĂĽ spilder man tiden, og gĂĽr samtidig glip af vĂŚrdifuld information. ScanJours iBox kortlĂŚgger automatisk alle de sammenhĂŚnge i virksomheden, som hver eneste information indgĂĽr i, og har derfor en meget høj â&#x20AC;&#x2122;findabilityâ&#x20AC;&#x2122;. Det giver en lykkelig slutning pĂĽ historien. For nĂĽr man hurtigt kan finde den viden, man har brug for, fĂĽr man overskud til at udvikle, sĂŚlge og skabe mere vĂŚrdi til virksomheden og til virksomhedens kunder. Derfor er vores kunder â&#x20AC;&#x201C; danske som internationale â&#x20AC;&#x201C; glade for iBox. Og derfor tør vi godt sige: iBox â&#x20AC;&#x201C; probably the best findability system in the world.
Computerworld Top 100â&#x20AC;&#x201A; â&#x20AC;˘â&#x20AC;&#x201A; Nr. 21â&#x20AC;&#x201A; â&#x20AC;˘â&#x20AC;&#x201A; 24. september 2010
+YRUIRU GHW PDQ Ă&#x20AC;QGHU Â QGUHU GHW PDQ JÂĄU
Nr. 21â&#x20AC;&#x201A; â&#x20AC;˘â&#x20AC;&#x201A; 24. september 2010â&#x20AC;&#x201A; â&#x20AC;˘â&#x20AC;&#x201A; Løssalg kr. 99,50
ledelse:
Her er fremtidens it-beslutningstagerâ&#x20AC;&#x201A;
81
licensstyring:
SĂĽdan oplever kunderne dine licenserâ&#x20AC;&#x201A;
122
markedet:
Det er mørkt lidt endnuâ&#x20AC;&#x201A;
8
Danmarks bedste it-virksomheder
ring e s i l a i c e d sp r ĂĽ h n e b hed m X= o s n k e r d i i v v itert Y = eksp anmarks bedste X+Y = D
formlen for succes Høj ekspertise, specialisering â&#x20AC;&#x201C; og et ubrydeligt ĂŚgteskab med Cisco. Den formel har sikret Conscia med Mogens Bransholm i spidsen førstepladsen i ĂĽrets Top 100-analyse.â&#x20AC;&#x201A; 14
LĂŚs mere om iBox og Information Management pĂĽ scanjour.dk/im
SPE2409101 1
13-09-2010 09:11:00