1 minute read

Et fantastisk eventår

I to år stak corona-pandemien en kæp i aktivitetshjulet, men i 2022 kom idrætsdanmark for alvor ’back on track’. Det blev nemlig et helt fantastisk år, hvor den ene store internationale idrætsbegivenhed afløste den anden på dansk jord.

VM i ridesport, VM i orientering, VM i ishockey, Denmarks Sail GP, EM i bowling og EM i kano og kajak. For blot at nævne nogle af dem.

Glasuren på idrætskagen blev lagt på, da Tour de France også kom til Danmark. Det resulterede i en kolossal cykelsportsfest, hvor store dele af den danske befolkning tog opstilling i vejkanterne og bakkede op om eventet.

Som landets største idrætsorganisation er DIF begejstret for den eufori, der ramte danskerne i 2022. Store sportsbegivenheder samler og bevæger os, og vi har igen og igen vist, at Danmark er et unikt idrætsland, hvor befolkningen dyrker, elsker og støtter op om idrætten.

At et event som Tour de France overhovedet har fundet sted i Danmark, er resultatet af mange års hårdt arbejde bag kulisserne, som kræver stor anerkendelse. Samtidig er det glædeligt, at vi gang på gang får international ros for afviklingen af store idrætsbegivenheder.

This article is from: