1 minute read

SPORTSGRENE KOMMER UD AF DERES COMFORTZONE

Next Article
HOLD ØJE MED:

HOLD ØJE MED:

Under DM-ugen bliver mange af mesterskaberne afviklet i og omkring Aalborg Havnefront. Det stiller særlige krav, når et mesterskab skal udspille sig på en plads i Aalborgs hjerte i stedet for på et anlæg, der er bygget til den enkelte idræt. Og det sportslige kan der ikke gås på kompromis med! Udfordringerne er mange. Sådan bliver de løst!

Længde- og stangspring

Underlaget skal være helt plant. Det kræver et ekspert-crew til opsætningen af anlægget og en landmåler, der kan kontrollere, at underlaget er plant. Der må ikke være for meget vind. Derfor har arrangørerne festivalhegn monteret med bannere parat til at skabe læ på banen, hvis der er for meget vind på dagen, hvor mesterskabet afvikles. Atleterne vil gerne springe i medvind. Derfor bliver baneretning først bestemt få dage inden, mesterskabet skal holdes.

Bueskydning

Skytterne skal skyde over den trappe, SUP-atleter bruger til at komme i vandet. Derfor er programmerne for de to discipliner tæt koordineret. De bliver af sikkerhedsmæssige årsager ikke afviklet samtidig. Skiverne skal være i samme niveau +/- 1 cm, som skytterne på den anden side af vandet. En landmåler sikrer, at det er tilfældet. Hvis niveauforskellen er større, udligner arrangørerne den ved at bygge et plateau.

Padel

Til padel bliver der opsat en bane med glasvægge på havnefronten. Underlaget skal være helt plant. Der er stor vindbelastning på glasvæggene, da der ikke er nogen former for læ fra vestenvinden på havnefronten. Derfor er det et hold med særlig ekspertise, der bygger banen.

Beachvolley og kuglestød

Der skal bruges ca. 140 ton sand, som bliver leveret til for- målet. Samme anlæg bruges til både kuglestød og beachvolley. Men da der er forskellige krav til fastheden af sandet ved de to idrætter, skal sandet vandes, så atleterne møder den rette fasthed i sandunderlaget.

Vægtløftning og styrkeløft

Scenen skal forstærkes for at kunne klare flere hundrede kilo, der bliver smidt fra 2,5 meters højde. Det sker ved at supplere mobilscenen med underliggende plader, der sørger for at vægten bliver fordelt, så belastningen ikke kommer på et enkelt sted.

This article is from: