Idrætsliv nr. 1 2015 by Danmarks-Idrætsforbund

IDRÆTSLIV MARTS 2015

MA RTS 2 0 1 5 NR . 1

FRA KIDS TIL LANDSHOLD BAG OM ET VOLLEYBALL-HIT

MØD DANMARKS BEDSTE... HOLDKAMMERAT

TIPPET SÅDAN FÅR DIN FORENING POLITISK INDFLYDELSE

JONAS DAL “Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en klub som Hobro skal overleve på de klassiske foreningsdyder”

GOLF HÅNDBOLD BARCELONA IDRÆTSPOLITIK TENNIS CHEERLEADING SQUASH

Vær go’ ved dig selv

IDRÆTSLIV MARTS 2015

Kasper Søndergaard, Landsholdsspiller, håndbold

IDRÆTSLIV MARTS 2015

INDHOLD 5 LEDER 6 UPDATE 12 TIPPET: FÅ INDFLYDELSE I LOKALPOLITIKKEN 14 DIF KONGRES 2015 16 INTERVIEW: JONAS DAL ANDERSEN

24 REPORTAGE: UAFHÆNGIGHED I BARCELONA 30 OG VINDEREN ER… PRISER 2014 32 FRA KIDSVOLLEY TIL LANDSHOLD 36 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL 38 FORBUNDSTJEK: GOLF 42 SPORT I PIX: CHEERLEADING 44 PROFILEN: DK’S BEDSTE HOLDKAMMERAT 48 FØR EVENTEN: EM I SQUASH 51 VERDEN RUNDT 52 IDRÆTSKOMMUNEN: KERTEMINDE 57 MEDALJER

58 IDRÆTSLIVET IFØLGE… JESPER NØDDESBO

IDRÆTSLIV MARTS 2015

LEDER

Niels Nygaard Formand, Danmarks Idrætsforbund

SKAL IDRÆTTEN REDDE VERDEN? å det seneste har der været offentlig debat om idrættens rolle i international politik. Synspunktet hos nogle debattører går i retning af, at dansk idræt har et særligt etisk ansvar for at reagere på landes mangelfulde overholdelse af menneskerettigheder ved at boykotte de pågældende lande på forskellig vis.

Qatar, hvor regeringen i Qatar har vist villighed til at diskutere arbejdsforholdene for immigrantarbejderne. Muligheden for på den måde at udnytte en idrætsbegivenhed er anerkendt af menneskerettighedsorganisationer, som Amnesty og Human Rights Watch, der af samme grund ikke taler om boykot af eksempelvis fodbold VM i Qatar.

Det er vi i DIF’s bestyrelse uenige i. Vi mener ikke, det giver mening at lukke ned for idrætsligt samkvem med lande, som Danmark arbejder sammen med politisk og erhvervsmæssigt. Men det er ikke det samme som, at vi blåstempler menneskerettighedssituationen i for eksempel Qatar. Det er veldokumenteret, at den lader meget tilbage at ønske. Vores pointe er, at linjen for dansk udenrigspolitik ikke skal lægges af DIF’s bestyrelse, men af regeringen og flertallet i Folketinget. Derfor er vi fra idrættens side klar til at bakke op, hvis den danske regering eller det internationale samfund måtte ønske at inddrage idrætten i en generel boykot af et land – sådan som vi har gjort det flere gange tidligere.

Indflydelse i international idrætspolitik nås bedst via direkte politisk indflydelse i de internationale idrætsorganisationer. Derfor skal vi have valgt flere danske idrætsledere ind på topposter i de internationale idrætsorganisationer, så de indefra kan påvirkes i retning af good governance og mere åbenhed. For at understøtte det arbejder DIF på at uddanne idrætsledere, så de er rustet til internationalt arbejde. Og på at skabe alliancer, så danske idrætsledere kan blive valgt ind i internationale idrætsorganisationer og efterfølgende udnytte alliancerne til at få indflydelse.

I debatten har den vinkel manglet, at idrætten kan være en del af det positive politiske pres på et kommende værtsland. Det så vi ved OL i Beijing, og det samme har været tilfældet med

Idrætten skal ikke redde verden. Men idrætten kan være med til at trække verden i en positiv retning ved at skabe bedre dialog og forståelse, når idrætsudøvere mødes på tværs af lande og kulturer.

IDRÆTSLIV

Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29 idraetsliv@dif.dk

Magasinet udgives af DIF og udkommer seks gange om året til cirka 9.000 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Peter Wagner Pedersen (Journalistpraktikant) pwp@dif.dk 43 26 20 76

Skribenter: Gitte Thordahl Jespersen , Nicolai Lisberg , Thomas Hansen og Morten Bruun. Layout Formegon ApS 1508

Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Oplag 22.000

Tryk KLS Grafisk Hus

Forsidefoto Bo Amstrup

Annoncer MedieTeamet dif@medieteamet.dk Tlf. 71 99 55 22

IDRÆTSLIV MARTS 2014

UPDATE

FORÅRET SPÆKKET MED SKOLE OL Det succesrige Skole OL-koncept ruller for alvor ud på landsplan i 2015. I april og maj afholdes der 17 Skole OL-stævner rundt i landet, hvor skoleelever fra foreløbigt 535 klasser vil kunne opleve, hvordan det føles at deltage i et rigtigt atletikstævne med olympisk stemning, konkurrencer og kammeratskab. Årets første stævne finder sted i Herning onsdag den 29. april. Alle de øvrige stævner afholdes i maj - fra Sæby i nord til Sønderborg i syd og fra Helsingør i øst til Herning i vest. Skole OL er landets største atletikstævne for børn og afholdes af Dansk Atletik Forbund i samarbejde med DIF og TV 2. Skole OL er for alle landets 4. – 7. klasser og afsluttes med et olympisk finalestævne i København i juni. Er din skole endnu ikke tilmeldt, så læs mere på skoleol.tv2.dk.

Kronprins Frederik satte sidste år finalestævnet ved Skole OL i gang. Skole OL ruller løs igen i 2015. Foto: Lars Møller

IDRÆTSLIV MARTS 2015

Foto: Thinkstock

MEDLEMSKRISE I DANSK HÅNDBOLD Medlemskrisen i dansk håndbold risikerer at fortsætte i de kommende år. Det viser en ny rapport, som er udarbejdet af DIF’s analyseteam. Hvis man kigger 15 år tilbage, så er hver fjerde håndboldspiller faldet fra, hvilket svarer til over 2.000 medlemmer i gennemsnit om året. Rapporten peger på, at man ved en fremskrivning er kommet frem til, at det faldende antal medlemmer vil fortsætte, og at det i 2017 vil betyde, at medlemstallet vil komme under 100.000 for første gang siden 1970.

Alt ser dog ikke helt sort ud for håndboldsporten. På grund af den manglende medlemstilslutning har DHF lanceret en række initiativer, hvoraf rapporten kigger på tre af dem: ’Håndboldskoler’, ’Håndboldfitness’ og ’Trille og Trolle i Underskoven’. Rapporten viser, at de foreninger, der har brugt håndboldskoler og ’Trille og Trolle i Underskoven’, har oplevet en stor tilgang af børnemedlemmer, som aktiviteterne også er rettet imod.

TEENAGEPIGER DYRKER MINDRE FORENINGSIDRÆT

De danske teenagepiger vender op og ned på de normale idrætsvaner.

Foto: Colourbox

En ny analyse viser, at de danske teenagepiger, som den eneste befolkningsgruppe, dyrker mindre foreningsidræt end for 20 år siden. Kasper Lund Kirkegaard, der er forskningsansvarlig analytiker hos DIF, er ikke overrasket over resultatet. Han peger på især én grund til problemet. ”I min verden handler det om, at man ikke organiserer og udbyder gode aktiviteter for dem, der dybest set bare har lyst til at dyrke en idræt. I stedet fokuserer man alt sin energi og de bedste haltider på de bedste udøvere,” siger han. Når pigerne bliver ældre, begynder de igen at dyrke idræt. Men det er en anden form end tidligere. Hvor unge piger ofte er medlem af foreningslivet, dyrker kvinder mere idræt på egne præmisser. Det kan være fitness i et træningscenter eller løb. Analysen af foretaget af SDU for Idan og for Lokale og Anlægsfonden. Se hele undersøgelsen på loa-fonden.dk.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

UPDATE

Foto: Arla

MÅLKONGE I LEGENDARISK SELSKAB

ARLA SÆTTER IND MOD JUNKFOOD I SPORTSHALLER Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund kunne i denne måned præsentere Arla som ny national olympisk partner. Et centralt element i partnerskabet er, at Team Danmark, DIF og Arla i fællesskab har igangsat en målrettet indsats for at få flere sunde fødevarer ind i de danske sportshaller. Interessen for at få et større udvalg af sunde fødevarer er til at føle på. Ifølge en undersøgelse foretaget af Arla, ser 59 pct. af danskerne gerne flere sundere alternativer på sportshallernes menukort.

Den legesyge venstrefløj, Lars Christiansen, satte en historisk rekord på håndboldlandsholdet. 338 landskampe og 1.503 mål blev det til på tyve år i den rød-hvide trøje. Til DR’s gallashow ’Sport 2014’ i januar blev Lars Christiansen derfor hyldet for sin håndboldkarriere, da han blev medlem af sportens Hall of Fame. Et medlemskab, der gør den nu pensionerede håndboldspiller stolt og sætter ham i et fornemt selskab. ”Jeg har set op til mange af medlemmerne, siden jeg var knægt, og tænkt; hvis jeg nogensinde har muligheden for at komme dér, så vil det være stort. Og når man så pludselig står her selv, så er det et eller andet sted uvirkeligt. Men på den anden side, så er jeg også enormt glad og ydmyg over for det. For det er ikke kun mig selv, det er alle dem rundt om mig, der har været vigtige for at nå hertil,” siger Lars Christiansen til webtv-kanalen On-Sport.

SPORT MANAGEMENT the business of sport

Nicky Rostermund

1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende. • • • •

Strategi & Ledelse Sportsmarketing Kommunikation & PR Sportsøkonomi

• • • •

Eventmanagement Sportsjura Sponsorship Sport governance

“

Interessen for sporten har igennem længere tid styrket mit ønske om at øge min viden omkring hvilke metoder og redskaber, som fungerer inden for sportsverdenen og i sportsorganisationerne. Formålet med uddannelsen er for mig at kunne kombinere min karriere med min interesse for sporten.

Foto: Lars Møller

www.ucn.dk/sportsmanagement

Lars Christiansen er nyt medlem af idrættens Hall of Fame.

NYE ANTIDOPINGREGLER Det internationale antidoping agentur WADA har vedtaget et nyt internationalt antidoping-regelsæt, der trådte i kraft d. 1. januar 2015. De nye regler har indflydelse på danske specialforbund, idrætsudøvere og støttepersonale. Med de nye regler er der endnu mere fokus på specialforbundenes rolle i antidopingarbejdet, hvor ansvaret bliver større, og sanktionerne for ikke at overholde reglerne er mere omfattende. Specialforbundene har blandt andet ansvaret for at sikre, at alle idrætsudøvere og støttepersonale kender og accepterer reglerne. Du kan lære mere om de nye antidopingregler på www.antidoping.dk.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

Den dansk udviklede motionsapp Endomondo er ikke længere dansk. I begyndelsen af februar blev det officielt, at motionsapplikationen, som over 20 miilioner mennesker har downloadet, var blevet solgt til den amerikanske sportstøjsproducent Under Armour. I et interview i Idrætsliv i 2012 svarede medejer og tidligere topløber Christian Birk på spørgsmålet, om de allerede dengang tjente mange penge: ”Nej, ikke endnu i hvert fald. Men vi er tæt på at være en sund forretning.” En sund forretning kan man vist roligt sige, Endomondo endte med at blive. Applikationen kostede Under Armour 575 millioner kroner. Så er pensionen vist sikret for de tre danske stiftere.

www.conventus.dk Nemt med onlinebetaling og SMS kontakt ..........

Foto: Team Danmark

ENDOMONDO SOLGT FOR 575 MILLIONER

NY DIREKTØR I TEAM DANMARK Lone Hansen er ny kvinde i direktørstolen i Team Danmark. Hun afløser den tidligere direktør for elitesportsorganisationen Michael Andersen. Lone Hansen kommer fra en stilling som direktør i Anti Doping Danmark, men Team Danmark og elitesporten er ikke nyt område for hende. Lone Hansen har selv været eliteatlet på højeste internationale niveau i karate, ligesom hun også har været landstræner. Lone Hansen har også tidligere været ansat i Team Danmark. ”Jeg er utrolig glad for, at jeg får mulighed for at videreudvikle et i forvejen stærkt Team Danmark. Der er et rigtigt godt fundament at bygge videre på med meget kvalificerede medarbejdere og faglige eksperter. Samtidig står dansk eliteidræt rigtig stærkt her godt 600 dage før OL i Rio. Jeg ser derfor meget frem til at være med til at finjustere de OL-forberedelser, som Team Danmark allerede er i fuld gang med i tæt samspil med de enkelte specialforbund og DIF.” siger Lona Hansen.

r n fo mpe fra t ldka dbo er flytte g n å a H irls ønd oldg ag til s lørd

Foreningsadministration • Online booking og betaling • Automatisk bogføring • Aut. overførsel til CFR og DBU • SMS & mail • Fitness modul

Conventus www.conventus.dk • Tlf.: 7070 1308

FORÆLDRE SAVNER BEVÆGELSE I FOLKESKOLEN En fundamental del af den nye folkeskolereform er, at eleverne skal have 45 minutters bevægelse hver dag. Men den del af reformen er ikke blevet indført lige konsekvent på alle skoler, og en ny undersøgelse fra Skole og Forældre viser en stigende utilfredshed med netop bevægelsesdelen. 885 forældre til folkeskolebørn har deltaget i undersøgelsen hvor flere af forældrene udtrykker utilfredshed med bevægelsesaktiviteterne i deres skole. Undervisningsminister Christine Antorini opfordrer de utilfredse forældre til at se tiden an. ”Hvad angår bevægelsesdelen, siger jeg: Ro på. Lærerne er i gang med at få efteruddannelse, og skolerne deler deres viden. Det er ikke godt nok, at så mange forældre oplever det, de gør. Men for nogle skoler er det helt nyt at arbejde med bevægelse i undervisningen,” siger ministeren til Politiken.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

UPDATE

PEDER PEDERSEN ER DØD Peder Pedersen, som gennem det meste af sit liv, har været synonym med dansk og international cykelsport, er gået bort. ”Det er en af dansk idræts helt store personligheder, vi har mistet. Vi vil huske Peder Pedersen for en gloværdig aktiv karriere som cykelrytter og i de senere år som en dygtig og engageret idrætspolitiker. Specielt hans indsats i kampen mod doping har vakt opsigt og vil ikke blive glemt,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard. Peder Pedersen deltog som aktiv rytter ved OL tre gange i henholdsvis Tokyo (64), Mexico City (68) og München (72). I 1974 indtraf karrierens højdepunkt, da han vandt VM i sprint. Fra 1990 og 15 år frem var Peder Pedersen formand for Danmarks Cykle Union, hvor han for alvor indledte kampen mod doping. En kamp der fortsatte i internationalt regi, da han blev valgt ind i bestyrelsen for den internationale cykelunion, UCI i 2005. Peder Pedersen blev 69 år.

SHOWROOM: MAN OG FRED: 7:30 – 12:30 ONS OG TORS: 12:15 – 17:00 POSTORDRE: MÅN - FRE 9-17:00 KBH@FORMO.DK . 33 162 162 H.J. HOLSTVEJ 32, RØDOVRE

ROSPORTEN SKAL HAVE NYT NATIONALSTADION De danske roere har i disse tider mere at juble over end gode resultater. A.P Møller Fonden har nemlig valgt at donere 50 millioner kroner til opførelsen af et nyt Nationalstadion ved Bagsværd Sø. Dermed er en stor del af regningen dækket. Hele projektet forventes at komme til at koste 90 millioner. Udover de 50 millioner fra A.P Møller Fonden har Gladsaxe, Københavns- og Lyngby-Taarbæk kommuner besluttet at betale 35 millioner. De sidste fem millioner skal søges via forskellige fonde. Når byggeriet er færdigt, kan udøverne blandt andet se frem til et helt nyt rocenter på land og længere baner på søen.

Guldfireren får et nyt rostadion at boltre sig på. Foto: Das Büro.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

SPORTSSNAK Sagt og hørt siden sidst

”I takt med at presset på kroneholdet stiger, ændrer træneren taktikken. Eksempelvis fra 5-3-2 til 5-3-1-1, hvor vi spiller med en defensiv angriber, en såkaldt falsk 9’er. Det kunne være Nicklas Bendtner, altså en rentenedsættelse.” Politiken forsøger at forklare kampen om kronen i fodboldtermer. ”Man kan håbe på at få målmanden til at gætte, hvor man vil sparke, før man selv gætter det.” Christian Eriksen til flere engelske medier.

Godt nyt til landets mange frivillige. Den udskældte APV-regel er fortid. Foto: Lars Møller

UDSKÆLDT APVREGEL DROPPES Idrætsforeningerne fritages for krav om arbejdspladsvurderinger olketinget har vedtaget en ændring i arbejdsmiljøloven, der i store træk fritager almennyttige foreninger, herunder idrætsforeningerne, for krav om arbejdspladsvurdering – den såkaldte APV-vurdering. DIF og DGI har gennem flere år slået på tromme for, at en idrætsforening bestående af frivillige ikke skal behandles som en virksomhed med lønnede ansatte med krav om arbejdspladsvurderinger. Derfor vækker de ændrede regler i arbejdsmiljøloven glæde i dansk idræt.

Lyttet til kritik ”Vi hører gang på gang, at det skal være lettere og mindre bureaukratiskat, at være frivillig idrætsleder. Men ofte bliver

det desværre ved snakken. Med den nye arbejdsmiljølov går det helt klart i den rigtige retning, og vi er tilfredse med, at politikerne har lyttet til vores kritik, og at APV-reglen nu delvist bortfalder,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard. Han bakkes op af formanden for DGI, Søren Møller: ”Når man melder sig til frivilligt arbejde, så vil man gerne gøre en forskel for andre mennesker, og man vil nødigt begrænses af nogle formelle regler, der ikke giver mening. Selvfølgelig er det vigtigt, at folk ikke kommer til skade, når de laver frivilligt arbejde, men risikoen for ulykker ved ulønnet frivilligt arbejde er meget lille, og derfor stod de gamle APV-regler ikke mål med virkeligheden,” siger Søren Møller

”Vores helt egen landmand, Mads Justesen. Det kunne være et program, hvor han gik og malkede køer og fandt nogle søde bondepiger.” Hobrotopscorer Mads Hvilsom til Ekstra Bladet om, hvem af hans holdkammerater han bedst kunne se være realitystjerne. ”Jeg vil se biler, der erobrer hjerterne hos vores fans. Biler, man føler sig tættere på, og som æstetisk er mere appellerende. Og så må de gerne larme, så man får gåsehud, lidt ligesom når du hører et heavy metal-band.” Ferraris F1-teamchef Maurizio Arrivabene om udviklingen af nye Formel 1-racere. ”De er begge grimme.” David Luiz, da han bliver bedt om at sammenligne hans nuværende træner Laurent Blanc og hans tidligere træner José Mourinho op til Champions Leagueottendedelsfinalen mellem Paris Saint-Germain og Chelsea. ”Jeg kan godt lige at gå i jakkesæt, men de andre spillere synes, det er for meget, når vi bare skal til træning. Så jeg har besluttet mig for ikke at komme godt klædt til træning mere.” Nickas Bendtner om sit valg af tøj i et interview til Wolfsburger Allgemeine.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

TIPPET

COLOURBOX

For rigtig mange foreninger er det helt essentielt, hvad der besluttes til byrådsmøderne på det lokale rådhus. Hvis man vil være med til at præge sagerne, bør man bruge de etablerede idrætsråd og holde en personlig kontakt til lokalpolitikerne.

FÅ INDFLYDELSE PÅ LOKALPOLITIKKEN vordan skal det gå førsteholdet i weekenden? Har vi nok ungdomstrænere i klubben? De nære spørgsmål i idrætsforeningen er ofte nemme at få øje på og kan sågar være rigeligt til at give grå hår i hovedbunden hos bestyrelsen. Men hvis man virkelig vil rykke sin klub, er det lige så vigtigt, at man er på banen i forhold til de beslutninger, der tages på byens rådhus. Det er budskabet fra Poul Lundberg Andreasen, som de sidste fem år sideløbende har været formand for Rødovre Tennisklub og Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Rødovre, der svarer til andre kommuners idrætsråd. En af de bedste måder at præge formningen af kommunens idrætspolitik er at invitere lokalpolitikerne ud til foreningens største arrangementer. Hvis man først har opbygget en personlig kontakt, kan man få nogle nuancer med, som ellers kunne gå tabt, hvis man i stedet eksempelvis gik gennem lokalavisen med en historie. ”Den enkelte forening må bruge enhver

anledning til at få gjort opmærksom på, hvad man selv står for. Det kan være ved en standerhejsning eller et andet arrangement. Når man kender hinanden, kan man undgå de misforståelser, der let kan opstå, hvis man ikke kommunikerer tæt,” siger Poul Lundberg Andreasen.

Tip 1

Tip 2

Tip 3

Inviter byrådspolitikerne ud til jeres arrangementer og kampe. Jeres indsats gør større indtryk ved selvsyn, og vigtigheden af den personlige kontakt kan ikke overvurderes.

Én fælles stemme fra idrætten gør alt andet lige et større indtryk end en masse hver for sig. Så et engagement i kommunens idrætsråd er godt givet ud.

Kortlæg, hvad der er foreningens største mangel eller problem. Sammenlign med lignende klubber, så I ved, hvad der er rimeligt at forlange. Først herefter kan der rejses en sag.

Skab personlig kontakt

Form lokalpolitikken Byrødderne er meget interesserede i at komme ud og se med egne øjne, hvad der foregår. Det bekræfter blandt andet Danni Olsen, der sidder i Albertslund Kommunes byråd for Dansk Folkeparti og er medlem af kommunens Kultur-, Bevægelses- & Sundhedsudvalg. ”Vi ved, at vi får enormt meget for de penge, som det koster at have et foreningsliv, fordi de frivillige ledere er så dybt engagerede mennesker. Hvis ikke man som lokalpolitiker vil høre på mennesker, som engagerer sig i byen og dens borgere, så skal man finde på noget andet at lave,” siger Danni Olsen. Han nævner desuden kommunens

Brug det lokale idrætsråd

idrætsråd som stedet, man skal engagere sig, hvis man ønsker nogle forandringer i forhold til, hvordan man tænker idrætspolitik i kommunen. I Albertslund Kommune er alle sager, der omhandler idræt, gennem idrætsrådet, som på den måde virker som rådgivende organ. ”Hvis man for alvor vil have indflydelse på beslutningerne, så handler det om at være med i den proces, hvor man former politikken. Som kommunalpolitiker vil man nødigt skulle slås med alle klubberne hver for sig om et eller andet. Der er det bedre, hvis man kan gøre noget samlet,” siger Danni Olsen. Poul Lundberg Andreasen er enig i, at idrætsrådet er det rigtige sted at starte, hvis man som forening vil sikre sig, at man bliver hørt af lokalpolitikerne. Og som med så meget andet er tålmodighed et nøglepunkt: ”Man skal indstille sig på, at det godt kan kræve måneder og år, inden du får en sag kørt igennem.”

Få styr på jeres behov

THOMAS HANSEN

Bygherrerådgivning • Projektrådgivning • Byggestyring • Totalrådgivning • Kvalitetssikring

Har I ønsker om nye topmoderne sportsfaciliteter? Med mere end 30 års erfaring som rådgivende ingeniør er Jens Wessberg ApS den rigtige løsning hvis ønsket er professionel byggerådgivning. Erfaring omfatter blandt andet alt indenfor: • KUNSTGRÆSBANER • TENNISBANER • MULTISPORTSANLÆG TIL SKOLER

• STADION- & HALBELYSNING (LED) • HALLER • ENERGIOPTIMERING

• ATLETIKANLÆG • NATURGRÆSBANER • SKØJTEANLÆG UDE/INDE

Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS • Herlev Bygade 14 • 2730 Herlev • Tlf. 44882000 • kontakt@jenswessberg.dk

Gå direkte til de professionelle

Vi renoverer også udstyr så det står som nyt GÅ DIREKTE TIL OS

1 meter vippe 45 år gammel

Før renovering

  

Efter renovering

Bassinudstyr i rustfrit stål til den nye svømmehal Renovering af bestående udstyr Over 50 års erfaring

Telefon 4615 0700

Notgangen 6

Metalex-Svejsa2000 A/S har en professionel holdning, interesse og viden om rustfrit stål. Stål på os!

2690 Karlslunde

Info@svejsa2000.dk

IDRÆTSLIV MARTS 2015

DIF KONGRES 2015

COLOURBOX

JACOB BECH ANDERSEN

Der stilles et stort og vigtigt spørgsmål på den kommende DIF Kongres 2015, hvor op mod 600 nøglepersoner fra idrættens verden samles.

SKAL IDRÆTTEN REDDE VERDEN - ELLER SKAL VERDEN REDDE IDRÆTTEN? drætten skal gøre os sundere og forebygge livsstilssygdomme. Idrætten skal integrere nydanskere. Idrætten skal fungere i et moderne samspil med folkeskolerne. Idrætsforeningerne skal styrke folks demokratiopdragelse. Idrætten skal få de unge væk fra gadehjørnerne. Og oven i hatten skal det også være sjovt at dyrke idræt. Sådan lyder det ofte fra politikere, medier, ’almindelige idrætsdanskere’ og idrætten selv. Sandt er det da også, at idrætten bærer et tungt og vigtigt samfundsansvar i disse år. Men dansk idræt og foreningsliv anno 2015 er også under pres. Og spørgsmålet er, om midlerne og ressourcerne i virkeligheden stemmer overens med ambitionerne for idrættens virke. Hvert femte år samler DIF alle interessenter fra den danske idrætsverden - fra foreninger over kommuner til ministerier - for at debattere dansk idræts aktuelle status. Helt overordnet stilles der denne gang spørgsmålet: Skal idrætten redde verden – eller skal verden redde idrætten?

denen frem mod 2020. For det andet satser vi på at få en masse inspiration og forslag fra vores interessenter til, hvilke udfordringer vi skal fat på.” Til spørgsmålet om, hvorfor det overordnede tema er ’skal idrætten redde verden – eller skal verden redde idrætten´, svarer Poul Broberg: ”Vi vil gerne prikke til yderlighederne i den idrætspolitisske debat. Ofte hører vi jo, at idrætten kan klare alt, og det kan til tider godt virke lidt hult. Men vi må også kigge indad og erkende, at idrætten også af og til er ret hyklerisk. Forstået på den måde, at vi jo også er afhængige - måske for afhængige af offentlige investeringer og offentlig support i det hele taget,” siger Poul Broberg. Han mener, at svaret på kongressens store tema og spørgsmål nok ligger midt imellem, ”Men vi syntes, det var sjovt at trække fronterne meget hårdt op,” siger Poul Broberg. På kongressen vil mere end 70 oplægsholdere lufte deres holdninger til og bud på fremtidens idræt. Blandt talerne er IOC-præsident Thomas Bach, kulturminister Marianne Jelved, matchfixingekspert Declan Hill og Hobrotræner Jonas Dal som du kan møde på næste side.

”Vi vil gerne prikke til yderlighederne i den idrætspolitiske debat, der ofte går på, at idrætten kan klare alt.”

Hyklerisk Idrætspolitisk chef i DIF, Poul Broberg, ser frem til kongressen og ikke mindst til at få sat en debat i gang, der kan præge DIF’s arbejde i de kommende år. ”For det første præsenterer vi en ekstrem innovativ dagsorden, som er vores bud på, hvad der kommer til at optage idrætsver-

Læs også DIF-formand Niels Nygaards leder på side 5.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

FØLG MED Vil du følge med i, hvad der diskuteres på DIF Kongres 2015 kan du: • Følge med på Twitter #difkongres • Følge med på DIF’s Facebook-side • Tjekke dif.dk • Tjekke nyhedsbrevet DIF Opinion på dif.dk fra 12.3 • Læse Idrætsliv nr.2 2015 (udkommer primo maj)

”DER ER INGEN GRUND TIL, AT IDRÆTTEN SKAL REDDE VERDEN” Idrætsliv har spurgt fem almindelige danskere om, hvorvidt idrætten skal redde verden – eller verden skal redde idrætten? ”Idrætten skal redde verden. Den kan gøre, at man går til noget holdsport, går op i noget og laver nogle fornuftige ting.” Anders Broløs ”Hvis det var sådan, at vi alle sammen begyndte at dyrke lidt mere idræt, så kunne det være, at verden blev et meget mere fredeligt sted. Så det kan godt være, at det er idrætten, der skal sættes ind der. Jeg tænker, at det er idrætten, for det er jo alle os, der kan gøre noget ved det.” Zya Shane ”Verden skal redde idrætten. Det kan skabe noget fællesskab, sammenhold og nogle gode oplevelser. Og måske fjerne tanker fra noget, som ikke er rart.” Michelle Thygesen ”Den frivillige idræt og det frivillige engagement i fritiden må man ikke bare smide ud med badevandet. Man finder jo andre alternative sammenslutninger i stedet for.” Flemming Hansen ” Der er ingen grund til, at idræt skal redde verden. Hvis man ikke gider dyrke idræt, så kan man lade være. Man skal prøve at få børn til at få lyst til at dyrke idræt i stedet for.” Mike Rasmussen

IDRÆTSLIV MARTS 2015

INTERVIEW

BO AMSTRUP

JACOB BECH ANDERSEN

Foreningsdyder, kampånd og kammeratskab nævnes ofte som uundværlige ingredienser i den trylledrik, der tilsyneladende er blevet serveret i den nordjyske superligaklub Hobro IK i de seneste år. Men måske skal den vigtigste årsag til den sensationelle succes i virkeligheden findes helt tilbage i midten af 90’erne, hvor en ung mand ved navn Jonas Dal havde en rigtig dårlig fodboldoplevelse.

KOM TIL HOBRO, BENDTNER

IDRÆTSLIV MARTS 2015

an ved godt, at han lige har sagt noget forholdsvis bemærkelsesværdigt. Men spurgt igen, holder Hobros cheftræner, Jonas Dal, fast. Han holder også masken. ”Prøv og hør her: Jeg mener det faktisk. Er der en klub, der kunne få Nicklas Bendtner i gang igen, så er det Hobro. Vi kunne gøre ham til en eminent god fodboldspiller.” Hvordan et interview med den 38-årige fodboldtræner og højskolelærer Jonas Dal Andersen er endt med at blive til en mindre snak om, hvorvidt den - på godt og ondt - meget omdiskuterede landsholdsstjerne Nicklas Bendtner passer ind i Hobro IK eller ej, vender vi tilbage til… Eller også begynder vi bare her. For på en vindblæst formiddag i de yderst beskedne klub- og stadionrammer på Amerikavej i Hobro synes selvtilliden og troen på egne evner at blomstre mere end noget andet sted i landet lige nu. Ikke på sådan en ’vi spiller Champions League i næste sæson’-agtig måde, men mere den der klassisk rolige, jyske ’Vi har styr på det’-facon.

Derfor ligner Jonas Dal også en mand, der mener det, når han siger: ”Nu skal det her på ingen måde blive en hetz mod Bendtner, som i øvrigt selvfølgelig slet ikke har Hobro inde på radaren. Men jeg er stensikker på, at havde Nicklas Bendtner haft flere af de her klub- og højskolemæssige værdier, som vi arbejder med i Hobro, i bagagen, så kunne han have nået vanvittigt langt. Jeg ser ham som et fuldstændig fantastisk og perfekt opbygget talent, som har potentialet til at blive en af verdens bedste angribere. Men lige nu trænger han til at komme et sted hen, hvor han kan blive en del af et forpligtende fællesskab og give noget til andre. Jeg ved, at jeg kunne få ham til at være andet end bare fodboldspilleren Nicklas Bendtner, som konstant er til eksamen og presset til at score mål, og det ville i sidste ende få positiv indflydelse på hans karriere.”

Forretning og forening Netop vigtigheden af mandskabspleje er blevet et markant pejlemærke i Hobro IK. Gang på gang nævnes sammenholdet og arbejdet med individet i kollektivet som hovedårsagerne til det nordjyske fodboldeventyr. Et eventyr, der handler

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en klub som Hobro skal overleve på de klassiske foreningsdyder” om foreningsdyder, succes, resultater og ikke mindst ’su-su-superliga’, som nordjyderne brølede, da den sensationelle oprykning til Superligaen kom i hus i sommer. I front i omklædningsrummet står Jonas Dal. En rolig jyde, der godt kan lide at gå på jagt på sit landsted mandagen efter et superligabrag, en mand, der stædigt holder fast i sit civile job som højskolelærer og en træner, der på bare en halv sæson – ligesom hele klubben Hobro IK i det hele taget – er blevet hot fodboldstof. Hvad har overrasket dig mest ved jeres første halvsæson i Superligaen?

IDRÆTSLIV MARTS 2015

Har du læst mange managementbøger med alle dine mantraer? ”Ha ha. Nej, det har jeg egentlig ikke. Men jeg har været lærer i mange år, og jeg har været i fodboldmiljøet i mange år og har gået rigtig meget op i det her med ideelle gruppesammensætninger, og jeg er overbevist om, at det giver resultater både menneskeligt og på fodboldbanen.” Hvor længe holder den her ret sympatiske filosofi med sammenhold og foreningsdyder? Klubben er jo langsomt ved at vokse sig større, forretningen udvides, og I er begyndt at hente forholdsvis store profiler som Mikkel Thygesen og Mikkel Bekmann til klubben. ”Den her filosofi holder, indtil den dag jeg står i Barcelona eller Real Madrid. En

”Det er i virkeligheden, hvor langt samarbejde og fællesskab kan føre et hold. Jeg troede selvfølgelig på værdierne før, men nu har jeg set tankerne folde sig ud i fuldt flor. Det er helt vildt så mange procenter, der ligger i at få spillerne og mandskabet omkring en trup til at kunne lide hinanden og forsøge at sætte mennesket bag fodboldspilleren i centrum. Og her tænker jeg faktisk på fodboldhold på alle niveauer,” siger cheftræneren.

Mantraernes mand Jonas Dal kom til Hobro IK for et par sæsoner siden. På det tidspunkt var klubben tæt på at rykke ned i 2. division. Jonas Dal var blevet spurgt to gange tidligere, om han ville forlade sin trygge stilling som andetholds- og akademitræner i hjerteklubben FC Midtjylland, men begge gange takkede han nej. Tredje gang, Hobro ringede, blev lykkens gang, og det er der mange mennesker i Hobro og omegn, der er glade for i dag. Nogen taler ligefrem om, at Jonas Dal har revolutioneret måden at træne elitespillere på. Selv mener han, at han først og fremmest repræsenterer en stærk, men ret simpel, trænerfilosofi, som med fordel kunne dyrkes mere på både nationalt og internationalt plan. ” Dem, der har rigtig mange penge, og her tænker jeg på klubber som Barcelona og Real Madrid, kan jo uden problemer hente de bedste spillere i verden, og så skal de nok vinde nogle fodboldkampe. Når de har vundet, så tager spillerne hjem,

passer sig selv og that’s it. Men for stort set alle andre fodboldhold gælder det, at man kan nå utroligt langt ved at opbygge et fælleskab og en kultur, der signalerer, at ’alle vil gå igennem ild og vand for hinanden’. For man kan altid få mere ud af hinanden,” siger Jonas Dal og uddyber: ”Hvis man ikke giver noget til gruppen, så får man heller ikke noget igen fra gruppen, og derfor er vores mantra også, at det er det forpligtende fællesskab, der hersker.” Jonas Dal smiler. Han ved godt, at han fyrer rigtig mange såkaldte mantraer af i løbet af et interview - eksempelvis: ’Det handler om at bringe holdet i positiv balance’ og ’vi vil hellere opnå noget end at undgå noget’.

BLÅ BOG: JONAS DAL ANDERSEN Født: 7. juli 1976 Bopæl: Ikast, Danmark Spillerkarriere: 1994-1999: Ikast FS 1999-2000: FC Midtjylland 2000-2001: Thor Akureyri (Island) 2001-2002: Skive IK Trænerkarriere: 2003-2012: Ikast FS (FCM II) 2013-: Hobro IK Civilstatus: Arbejder som højskolelærer på ISI Idrætshøjskole i Ikast. Gift med Anne-Mette. Sammen har de tre døtre.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

klub, hvor man bare kan købe de spillere, man nu engang har lyst til. Selvfølgelig skal der altid være balance i forhold til, hvornår man skal gå mest op i at træne fodbold, og hvornår man skal gå mest op i team building. Men jeg mener faktisk, at man godt kan tænke i fælleskabs- og foreningsværdier samtidig med, at man har med meget dygtige spillere at gøre. Det ene udelukker ikke det andet.” Og hvad med foreningen Hobro kontra forretningen Hobro. Hvordan ser du de to kulturer samarbejde? ”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en klub som Hobro skal overleve på de klassiske foreningsdyder. Vi skal klart stå for, at vi er en idrætsforening. Det er der, vi for alvor skiller os ud. Og ja, så ved jeg godt, at vi nogle gange er mere en forretning end en forening – specielt når vi sidder og taler med spillere, der skal have en mega høj løn. Så er det ’strictly business’. Men når spilleren så er ankommet, så skal han have en fornemmelse af, at han befinder sig i en dansk foreningskultur.”

Tung erkendelse Meget symbolsk afbrydes interviewet

for en stund, da en ung afrikansk fodboldspiller, der skal til prøvetræning i Hobro, kommer over og hilser på. Jonas Dal stikker næven frem, men har umid-

skal man også være god til at lære nye mennesker at kende. Ham her, der lige har været forbi, kan vi jo ikke forvente kender ret meget til hverken Hobro eller

”Hvis man ikke giver noget til gruppen, så får man heller ikke noget igen fra gruppen” delbart glemt, hvad den unge spiller hedder. ’Er det dig, der er John?’, og ’taler du engelsk?’, spørger Jonas Dal, og briefer efterfølgende spilleren om, at han vil tage en snak med ham senere på dagen. Du taler meget om relationer og vigtigheden af at kende sine spillere godt. Nu har du har lige hilst på en spiller fra Afrika, du stort set ikke aner, hvem er. Lidt drilsk kan man vel godt konstatere, at du skal forholde dig til nye tider i Hobro? ”Du har ret, og det er et godt dril det der. Det er jo i virkeligheden helt vildt, at vi nu begynder at få spillere ind til prøvetræning fra hele verden. Det viser meget godt den omvæltning, vi har været igennem i Hobro. Jeg vil altid allerhelst have spillere, jeg kender i forvejen, men omvendt

dansk foreningskultur. Men hvis det ender med, at vi skriver kontrakt med ham, så er det fordi, jeg vurderer, at han vil kunne passe ind i truppen både fodboldmæssigt og menneskeligt,” fastslår Jonas Dal og fægter med sine arme for at understrege, hvad han mener. Hænderne ryger i det hele taget konstant op og ned, når Hobro-træneren forklarer noget, og særligt karismatiske bliver fagterne, når snakken falder på Jonas Dals egen tid som fodboldspiller. For mens eksperter, analytikere, fodboldkommentatorer og andet godtfolk i det seneste år har forsøgt at finde opskriften på den trylledrik, man tilsyneladende drikker i Hobro, så tyder meget på, at en stor del af hemmeligheden bag Hobros succes i virkeligheden skal findes

scor penge til fælleskassen Står holdet og mangler nye spillerdragter, eller trænger I til nyt udstyr? Måske drømmer I om at komme af sted til et sjovt stævne eller tage på et spændende træningsophold? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri. Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder! Salgsperioden er 26. marts til 17. maj 2015.

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig anbragte børn og unge i Danmark, der bor på døgninstitution eller hos en plejefamilie. Det er sejt, når børn hjælper børn.

Tjen 8,50 kr. for hvert lod I sælger til en rund tyver!

Bestil lodder online i dag på www.bhd.dk Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen

IDRÆTSLIV MARTS 2015

for næsten 20 år siden. På det tidspunkt var Jonas Dal en blot 18-årig knægt og talentfuld forsvarsspiller på Ikasts daværende superligahold, som senere blev til det nuværende FC Midtjylland. Jonas Dal havde i den sidste halvdel af sæsonen trænet med 1. holdet, han var på kontrakt, havde spillet en del europæiske kampe i TOTO Cuppen, og debuten i barndomsklubben kom som planlagt i slutningen af sæsonen. ”Jeg var så hamrende stolt og glad. Ikast var min klub. Jeg havde drømt hele livet om at spille for dem, siden min far slæbte mig ud på stadion, da jeg var fem

stykke papir, der er hængt op på omklædningsrummet til andetholdstruppen, som befandt sig ved siden af. De 10-12 meter hen til det andet omklædningsrum var de værste i mit liv. Det føltes som et maraton. Hold nu kæft, det var pinligt. Selvfølgelig stod jeg på listen til andetholdet, og det var fuldstændig forfærdeligt for en ung knægt på 18 år at få den besked på den måde.” Påvirkede det din videre karriere? ”Helt vildt. Det knæk, jeg fik der, fulgte mig resten af min fodboldkarriere. Det var ikke så meget det, at jeg blev sat af, men

“Hold nu kæft, det var pinligt” år. Desværre gik det den efterfølgende sæson slet ikke, som jeg havde forventet.” Jonas Dal retter sig op i stolen og tager en dyb indånding. ”Jeg får faktisk stadig et forfærdeligt sug i maven, når jeg tænker på det,” siger Jonas Dal og fortsætter: ”Da sommerferien er slut, og vi skal i gang med træningen igen, går jeg som det naturligste ind for at klæde om i det omklædningsrum, hvor førsteholdstruppen befinder sig. Men der er ingen plads til mig og ikke noget tøj, så jeg bliver lidt underlig til mode. En medspiller siger, at jeg nok hellere må tjekke mit navn på det

mest af alt, at træneren aldrig talte til mig om det. Jeg var blevet vist mistillid af en anden verden, og det glemmer man bare ikke. For mig er det fuldstændig grotesk at behandle en spiller på den måde og fortælle ham om hans fremtid på et hvidt stykke papir, der bliver hængt op foran alle. Det kommer mine spillere aldrig til at opleve. Det kan jeg godt love dig.”

TRE TRÆNERE, DER HAR INSPIRERET JONAS DAL 1. ”Jürgen Klopp i Borussia Dortmund kan jeg godt lide. Jeg kender ham ikke personligt, men jeg synes, det er fedt, at han har haft den succes, han har haft med en facon, der er atypisk den, man normalt ser i Bundesligaen. Han virker næsten familiær i sin omgangsform med spillerne, og det er utroligt positivt, at man kan mærke mennesket bag træneren.” 2. ”Jan Østergaard havde jeg i Skive. Han er desværre død nu, men han var en fantastisk træner. Han turde sige sin mening på en måde, så man forstod det. Engang, jeg blev sat af holdet, kunne han mærke på mig, at jeg var sur og tvær. Så kom han over og sagde: ’Hør her Jonas. Din tur skal nok komme, men lige nu er du bare ikke god nok. Du bliver nødt til at blive bedre’ Så gav han mig råd til, hvad jeg skulle træne videre med, og det gjorde jeg så. Kort tid efter var mit navn nærmest broderet ind i holdkortet.” 3. ”Må man sige sin mor? Ok, hun er jo ikke træner eller noget, men hendes måde at være på som menneske har påvirket mig meget både menneskeligt og den måde, jeg er træner i dag. Min mor har altid været meget rummelig. Det handler om, at alle skal kunne være med på en god måde, og så har hun altid været vildt god til at sørge for, at folk følte, at de havde en plads i gruppen – ligegyldigt hvilken gruppe, vi nu taler om.”

IDRÆTSLIV MARTS 2015

Hvad er dit bedste råd til dine mange trænerkollegaer i de lavere rækker i dansk fodbold? ”Ærlighed er klart det vigtigste for en træner. Hvis du vidste, hvor mange trænere jeg har haft gennem årene, der ikke har kunnet se deres spillere i øjnene, når store beslutninger skulle tages. Ligegyldigt om du er serietræner, børnetræner eller superligatræner, så er det afgørende, at man kan sige sin mening til sine spillere på en god og sober måde. I ungdomsrækkerne er det vigtigt, at man taler meget med de unge spillere, om hvad de kan gøre bedre, mens man på eliteniveau selvfølgelig godt må være lidt mere kontant. Men dialogen skal altid foregå med respekt for den enkelte spiller og det enkelte menneske. Det er jo ikke bare brikker, man flytter rundt på.”

SÅDAN GÅR SUPERLIGASÆSONEN Jonas Dal tror blandt andet på FCM-guld, og at Hobro bliver i den bedste række. Jonas Dal er klar i mælet, når han skal spå om, hvordan superligasæsonen 2014/2015 ender. ”Jamen FC Midtjylland vinder jo, og de bliver efterfulgt af FCK, Brøndby og Randers. Faktisk tror jeg, at de fire hold, jeg lige har nævnt, er de eneste, der ikke har en mulighed for at kunne blande sig i bundstriden,” siger Jonas Dal, som dog har et konkret bud på årets endelige nedrykkere. ”Silkeborg ryger selvfølgelig ned, og det gør FC Vestsjælland nok også. Men det bliver helt sikkert tæt.” Da dette interview blev lavet umiddelbart inden sæsonstart, lå Hobro nummer syv i tabellen, og deromkring regner cheftræneren med, at klubben bliver liggende. ”Mange har jo talt om en mulig nedrykning for os, og det kan man måske godt forstå. Vi forholder os nu bare til, at vi hellere vil opnå noget end at undgå noget. Egentlig har vi lige så store muligheder for at spille europæisk fodbold næste år, som vi har for at rykke ned, men jeg kan godt se på folk, at de trækker på smilebåndet, når jeg nævner det. Realistisk set vil jeg nu også sige, at niveauet er til en god midterplacering .”

SPORTSLAKERING.DK • • • •

AFSLIBNINIG LAKERING OPSTREGNING VEDLIGEHOLDELSE

Vi bringer hal- og gymnastiksale op på mærkerne. Vi afsliber, opstreger og lakerer 1000 m2 på under en uge.

Helsingforsgade 23 • 8200 Århus N • Tlf. 86163688 • www.sportslakering.dk • info@ag-gulvservice.dk

IDRÆTSLIV MARTS 2015

REPORTAGEN

NICOL AI LISBERG OG SCANPIX

NICOL AI LISBERG

Drop tanken om, at sport og politik kan holdes adskilt. Især i Barcelona. For når byens fodboldhold løber på banen, handler det om meget mere end 90 minutter og tre point. Klubben har siden grundlæggelsen i 1800-tallet haft tætte relationer til regionen Catalonien i det nordøstlige Spanien. Så en vunden kamp er ikke blot en sportslig sejr. Det er en sejr for hele Catalonien og drømmen om en dag at blive anerkendt som en selvstændig nation.

”UAFHÆN UAFHÆN

IDRÆTSLIV MARTS 2015

NGIGHED, NGIGHED”

IDRÆTSLIV MARTS 2015

BARCELONA ele stadion råber med én stemme. Vi er det blårøde folk. Uanset hvor vi kommer fra. Om det er syd eller nord. Så er vi alle enige, vi er alle enige, et flag forbinder os som brødre. Blårød blæser i vinden – et tappert skrig. Vi har et navn, som alle kender: BARCA, BARCA, BAAAARCA!” Den velkendte Barcelona-hymne gjalder ud af højtalerne på Camp Nou. Akkurat som den har gjort det til hver hjemmekamp siden 1974, når fodboldholdet og Cataloniens stolthed løber på banen. Til dagens kamp mod Levante synger 74.963 tilskuere med på hymnen, der ikke blot er officiel klubsang, men som også fungerer som Cataloniens anden nationalsang. Imens vifter tilskuerne med de karakteristiske rød- og gulstribede flag, der er symbolet på den ultimative drøm – et selv-

stændigt Catalonien. Forude venter ikke blot 90 minutter, hvor FC Barcelona skal forsøge at hente tre point i kampen for hæder. Nej. Forude venter 90 minutter med mulighed for igen at vise resten af Spanien, at Catalonien også på fodboldbanen er suveræne. Hvis Catalonien er en stat, så er FC Barcelona dens våbenløse hær.

Mere end en klub At sport og politik ikke bør blandes sammen er en fortærsket frase, som mange politikere, organisationer og forbund har forsøgt at fortælle omverden i utallige situationer. Virkeligheden er dog oftest en anden. Ikke mindst i Barcelona hvor sport og politik har været tæt forbundet i over 100 år. Byen, der rummer et af verdens bedste fodboldhold, er også hovedstaden i regionen Catalonien. En

region, der indtil 1714 var en selvstændig nation, men som siden har hørt under spansk styre. Et stort flertal af de knap 7,5 millioner indbyggere i regionen drømmer om, at Catalonien igen bliver sin egen, men det er en besværlig politisk kamp. En kamp hvor fodboldklubben FC Barcelona spiller en helt central rolle. Ved grundlæggelsen af FC Barcelona i 1899 gjorde klubben i sine vedtægter det klart, at et af dens væsentligste formål var at støtte op om Catalonien og de catalanske værdier, der var blevet undertrykt siden 1714. Da det under borgerkrigen blev forbudt at tale catalansk, var Barcelonas stadion et af ganske få steder, hvor spillere og fans stadig kunne tale på deres modersmål, og flere historikere er af den overbevisning, at det var med til at sikre, at sproget ikke uddøde. FC Barcelonas store betydning for det catalanske

“Vi har fortsat ikke selvstændighed, og vi føler os stadig undertrykt. Det er derfor, at en sejr for Barcelona er en sejr for et frit Catalonien” Carlos Garcia, FC Barcelona-fan

En lokal dreng iført fuldt uafhængigshedsdragt ved Cataloniens nationaldag. Kampen for politisk selvstændighed kæmpes både på gaden og på Barcelonas stadion Camp Nou.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

samfund fik i 1968 daværende klubpræsident Narcís de Carreras til at udtale, at Barcelona var ’mes que un club’ (mere end en klub). En sætning, som sidenhen skulle blive klubbens slogan, og som holdets fans efterlever. Heriblandt 27-årige Carlos Garcia, der er sæsonkortholder og så sin første Barcelona kamp, da han var fem år gammel. ”Mine forældre voksede op under diktaturet, og for dem var FC Barcelona helt afgørende i forhold til deres selvforståelse. Klubben blev et frirum, hvor de kunne være catalanske – være sig selv. Situationen i dag er bedre, men vi har fortsat ikke selvstændighed, og vi føler os stadig undertrykt. Det er derfor, at en sejr for Barcelona er en sejr for et frit Catalonien,” forklarer Carlos Garcia.

De orange catalanske flag er altid at finde til Barcelonas kampe.

“Vi har råbt for mange mål, og vi har vist, vi har vist, at ingen kan ødelægge os” 70.000 tilskuere på Camp Nou

Et råb for frihed Kampen mod Levante forløber planmæssigt for Barcelona, der allerede efter 16 minutters spil kommer foran 1-0. Tilskuerne jubler, men det største brøl følger kort tid efter. Helt præcist da der er spillet 17 minutter og 14 sekunder. ”Independencia, Independencia” (uafhængighed, uafhængighed) skriger stadion, mens fangruppen bag det ene mål begynder at vifte med en række catalanske flag. I hver kamp råbes der efter præcis dette tidspunkt som en direkte reference til årstallet 1714, hvor Catalonien sidst var uafhængigt. ”Det er vores mulighed for at gøre opmærksom på det, som vi gerne vil have. Hvis du ser en kamp mod Real Madrid, vil du se, hvordan hele stadion har medbragt catalanske flag og råber for uafhængighed gennem store dele af kampen, mens Madrids fans omvendt vil flage med det spanske flag og råbe Viva España som en hån mod os. Selvfølgelig handler det om at vinde kampen på banen, men kampen udenfor stregerne er mindst ligeså vigtig,” forklarer Carlos Garcia. For selvom Spanien har været demo-

kratisk i snart 40 år, er forholdet mellem Catalonien og resten af Spanien ikke blevet bedre i den periode. Tværtimod. Den økonomiske krise og den rekordhøje arbejdsløshed har blot gjort skeleet større, og ved en uofficiel afstemning i Catalonien i efteråret stemte over 80 procent for en løsrivelse. Under sidste sommers VM-slutrunde i fodbold afholdte de fleste store byer storskærmsarrangementer i

parker og på pladser, hvor befolkningen kunne følge landets helte – bare ikke i Barcelona. For det skulle nødigt hedde sig, at Barcelona støttede Spanien. Også selvom stammen af landsholdet består af spillere fra Barcelona. ”Da vi vandt VM og EM for nogle år siden, havde det ikke den store betydning for mig. De fleste i min omgangskreds var stort set ligeglade. Selvom det skete med mange

IDRÆTSLIV MARTS 2015

HISTORIEN BAG

lokale spillere, så er det principielt et andet land end vores, de repræsenterer. Det kan være svært at forstå for udenforstående, men en dansker bliver vel heller ikke glad, hvis Tyskland vinder, bare fordi de har et par spillere på holdet, der kommer fra Danmark,” lyder det fra Carlos Garcia. På stadion er kampen mod Levante ved at være forbi. Barcelona er foran med 5-0. Når dommeren inden længe fløjter kampen af, spilles klubhymnen igen, og tilskuerne stemmer i, mens de hylder spil-

OS ON

APS

lerne for deres indsats. Om Barcelona og Catalonien nogensinde bliver selvstændigt er tvivlsomt, men kampen for uafhængigheden fortætter for Carlos Garcia og resten af FC Barcelonas fans. Også efter de 90 minutter på stadion er forbi. ”Spillere og fans, sammen er vi stærke. Vi har opnået meget gennem årene. Vi har råbt for mange mål, og vi har vist, vi har vist, at ingen kan ødelægge os. Blårød blæser i vinden – et tappert skrig. Vi har et navn som alle kender: BARCA, BARCA, BAAAARCA!”

1714: Den 11. september besejrer spanske kong Philip og hans hær de catalanske tropper. Catalonien, der indtil da har været en selvstændig nation, begynder så småt at miste sin suverænitet og selvstændighed. 1899: Fodboldklubben FC Barcelona stiftes. Allerede ved grundlæggelsen erklærer klubben sig tro mod de catalanske værdier, og klubben får hurtigt en central betydning for catalanerne. 1925: Under en kamp buher Barcelonas fans af den spanske nationalsang, og klubpræsident og stifter Joan Gamper beskyldes for at promovere catalansk nationalisme. Som en konsekvens af optøjerne udvises Joan Gamper fra landet, og stadion bliver lukket i tre måneder. 1939: General Franco overtager magten i Spanien. Han forbyder catalansk som sprog og kræver i stedet, at spansk bliver det eneste officielle sprog i Spanien. 1968: Klubpræsident Narcís de Carreras benytter for første gang de berømte ord: ’Mes que un club’ (mere end en klub), om FC Barcelonas betydning for Catalonien. Det bliver derefter gjort til klubbens slogan. 1976: Franco dør, og Spanien bliver demokratisk. Det bliver samtidigt igen lovligt at tale catalansk, ligesom klubbens fans igen må flage med det catalanske flag på stadion.

Professionelle sportsgulve

- Professionelle sportsgulve

Tillykke til

Svendborg Gymnastikforening og SG Huset Der med spændende aktiviteter og moderne faciliteter, inkl. 2730 m2 sportsgulv fra OSCON vandt Danskernes Idrætspris 2014. OSCON udfører sportsgulvløsninger med belægninger af træ, linoleum, vinyl og polyuretan. Søg professionel personlig rådgivning hos OSCON og find dit gulv…. eller tjek os ud på www.oscon.eu

OSCON

leverer professionelle sportsgulvsløsninger globalt – med fokus på kompetent rådgivning, høj produktkvalitet og service til tiden

OSCON Aps Walgerholm 7 3500 Værløse info@oscon.eu www.oscon.eu

Ole Slott 2080 8450

Ernst Pedersen 2564 8450

STØTTER HELE VEJEN TIL RIO

IDRÆTSLIV MARTS 2015

PRISER

L ARS MØLLER OG DIF

JACOB BECH ANDERSEN OG GIT TE THORDAHL JESPERSEN

2015 begyndte med et væld af prisoverrækkelser i idrættens verden. Her er overblikket.

OG VINDERNE ER… CAMILLA PEDERSEN

Det vandt hun: Triatleten Camilla Pedersen tog i overbevisende stil titlen som ’Årets Sportsnavn 2014’ efter et comeback, som mest af alt minder om et Hollywood-manuskript. Efter et alvorligt cykelstyrt, som resulterede i kraniebrud og 19 dage i koma, trodsede Camilla Pedersen blot et år efter alle odds og vandt VM i triatlon. Det sagde hun: ”Det har været et hårdt år, men hver gang, jeg har haft nedture, har jeg bare sagt til mig selv, at jeg skal være glad for at være i live. Jeg er beæret, glad og stolt. Jeg tror aldrig, jeg kan få sagt tak nok gange for den her pris.” Detaljen: Det er første gang nogensinde, at en tritatlet bliver kåret til Årets Sportsnavn. Prisen gives af DIF og Jyllands-Posten.

DANSK ATLETIK FORBUND

Det vandt de: Dansk Atletik Forbund var i det tidlige forår vært for VM i halvmaraton, som fandt sted i de københavnske gader. Det blev en nyskabende begivenhed, som aktiverede danskerne og ændrede måden at tænke store mesterskaber på. Dansk Atletik Forbund blev for denne indsats hædret med Kulturministerens Idrætspris 2014. Det sagde de: ”Dansk Atletik Forbund har vist i praksis, at store idrætsbegivenheder kan samle mennesker, samtidig med at de sætter vores land på det internationale idrætslige landkort.” (kulturminister Marianne Jelved). Detaljen: VM i halvmaraton involverede 27.000 løbere, 1.500 frivillige og mere end 200.000 tilskuere.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

EMMA JØRGENSEN

Det vandt hun: Det unge kajaktalent tog sig af prisen ’Danmarks olympiske håb’, som uddeles af Købstædernes Forsikring. Emma Jørgensen blev blandt andet hædret for sit senior-EM-guld på 1.000-meter-distancen og sine to VM-medaljer i juniorrækken. Det sagde hun: ”Jeg er meget beæret, og det betyder, at jeg vil knokle røven ud af bukserne for at komme med til OL og bevise, at jeg er et olympisk håb.” Detaljen: Emma Jørgensen tog også for sig af priserne sidste år, idet hun blandt andet vandt Årets Fund 2013.

IDA MARIE BAAD NIELSEN OG MARIE THUSGAARD OLSEN

Det vandt de: Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen tog den prestigefyldte pris Årets Fund 2014, som uddeles af DIF, Team Danmark og Politikken. De århusianske sejlere på henholdsvis 22 og 21 år vandt Danmarks ældste idrætspris efter en sæson, hvor de både genvandt EM og fik sølvmedaljer ved VM. Det sagde de: ”Jeg havde ikke regnet med, at det ville blive os.”(Ida Marie Baad Nielsen). ”Så bliver vi sat i kategori med en række store sportsnavne, der har vundet gennem årene.”(Marie Thusgaard Olsen). Detaljen: Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen vandt prisen med maksimumpoint med fodboldspilleren Pierre-Emile Højbjerg og cykelrytteren Casper Pedersen på de efterfølgende pladser i den endelige rangering af de ti nominerede.

SVENDBORG GYMNASTIKFORENING

Det vandt de: Danskernes Idrætspris blev for første gang uddelt i 2014, og det blev Svendborg Gymnastikforening og SG-Huset, som løb med titlen og en check på 100.000 kroner for det innovative bevægelses- og gymnastikhus, der på bare et år har fået medlemstallet til at vokse med 700 aktive børn og voksne. Prisen gives af DIF og e-BOKS. Det sagde de: ”Det her er fællesskabets pris. Takket være ledere og frivillige, der har løftet det her op på et niveau, der kan udvikle idrætten i Svendborg, er det her lykkedes for os. Prisen er en fantastisk anerkendelse af alles arbejde med at nå i mål.” (Michael Bjørn, formand for Svendborg Gymnastikforening). Detaljen: 219 idrætsinitiativer blev indstillet af danskerne til prisen, og over 40.000 stemte på deres favorit.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

INSPIRATION

L ARS MØLLER

PETER WAGNER PEDERSEN

Det var tilsyneladende en rigtig god idé, da volleyballforbundet opfandt en børnevenlig version af volleyballspillet for snart 12 år siden. Det danske U-19-hold er nemlig det første landshold nogensinde, der har kvalificeret sig direkte til en EM-slutrunde. Fælles for drengene er, at de begyndte det samme sted: Kidsvolley.

KIDS VOLLEY

SATTE GANG I DET HELE

Hvis det ikke havde været for det succesrige koncept kidsvolley, havde disse gutter næppe været på vej mod EM i volleyball.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

ræneren puster højt i fløjten. Spillerne samles omkring ham, og den næste øvelse bliver sagt, så alle kan høre den. Det er U-19 landsholdet i volleyball, der træner, men det er ikke en helt almindelig træning. Det er nemlig en del af en træningslejr i forbindelse med den forekommende EM-slutrunde, som drengene kvalificerede sig til i midten af januar. Det er første gang nogensinde, at et dansk volleylandshold har kvalificeret sig direkte til en EM-slutrunde. For de fleste af drengene begyndte deres volleyballkarriere det samme sted. De gik som små drenge nemlig alle til kidsvolley – en forsimplet version af det teknisk svære spil. Volleyball har den ulempe, at der er mange regler, og det er en meget teknisk sport. Derfor fandt Dansk Volleball Forbund i starten af 00’erne på kidsvolley, der skulle simplificere sporten og samtidig gøre det til en sportsgren, som flere børn og unge ville udøve. Thomas Skifter Bertelsen, der er træner for U-19-landsholdet,

ger Anders Bay Als, der også er en del af U-19 landsholdet. ”Man får meget teknik. Det er meget en form for grundtræning, man kører. De

”Det er dér, det hele er startet” Anders Bay Als, U-19-landsholdsspiller er klar i mælet, når han skal vurdere kidsvolley som redskab for volleyballsporten. ”Jeg synes, det er er genialt. Vi får mulighed for at lave nogle ting med børnene meget tidligt, i forhold til hvordan det var førhen. Bare det at få dem ind og få dem i gang med at spille. De er måske ikke klar over, at det er skjult volleyteknik, de lærer, men det finder de ud af efterhånden,” siger han.

En god begyndelse Alle undtagen en enkelt af drengene på landsholdet spillede kidsvolley fra en ung alder. Og de synes, det er en glimrende måde at komme ind i volleyverdenen. ”Begyndelsen til at lære at spille volley er rigtig god igennem kidsvolley. Nogle af mine egne venner synes, det er sjovt at spille volley, men samtidig synes de også, det er teknisk meget svært. Med kidsvolley lærer man at bevæge armene rigtigt, og man lærer at lave bevægelserne, inden man får lov til at spille rigtig volleyball. Derfor er det en god introduktionsmetode til rigtig volley,” siger Oscar Møllgaard, der er holdets alderspræsident på 18 år. Der er specielt én ting, der bliver arbejdet på i kidsvolley, hvis man spør-

baggerslagskast og fingerslagskast, man laver, er alle sammen byggesten i forhold til at lære et rigtigt baggerslag og fingerslag. Det er der, hvor man lærer de basale ting i volley,” siger han. De fleste af spillerne på U-19-landsholdet har kendt hinanden i mere end 10 år.

Teknik og sammenhold Selvom kidsvolley er noget, som drengene har spillet i 6-12 års alderen, så er

der alligevel ting, som de har taget med fra deres spæde start i sporten. ”Jeg har set de samme ansigter i snart 10 år. Vi har haft de samme oplevelser, været til de samme stævner, spillet både med og mod hinanden. Det har gjort, at vi kender hinanden bedre, end hvis vi ikke havde spillet kidsvolley,” siger Oscar Møllgaard og fortsætter: ”Jeg ved, at alle på holdet er venner. Der er ikke nogen, der er uvenner. Og det er lidt unikt, når vi er så mange spillere.” Den store fokus på det tekniske i kidsvolley har gjort landsholdet til en trup fyldt med teknikere. Det er blevet en af deres helt store styrker.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

”Jeg tror også, det er grunden til, at vi er så teknisk dygtige, som tilfældet er. Det er dér, det hele er startet. Teknisk arbejde og boldforståelse er fokuspunkterne i kidsvolley, og det kan vi mærke nu,” siger Anders Bay Als.

Til EM med tro på tingene Med mange gode elementer fra kidsvolley med i rygsækken drager U-19 drengene til EM i Tyrkiet i starten af april. De er havnet i en meget stærk gruppe, der udover Danmark indeholder Rusland, Polen, Italien, Serbien og Frankrig. De mange store nationer er dog ikke noget, der skræmmer de danske drenge. ”Jeg tror, vi har en chance for at tage sæt og måske også vinde mere end en kamp. Jeg forventer, at vi vinder mindst en kamp. Jeg ved ikke, hvad holdets generelle mål er, men det er i hvert fald mit mål,” siger Oscar Møllgaard. Træneren er lidt mere tilbageholden i sin vurdering. ”Forventningen er, at vi forbereder os godt og præsterer på højest muligt niveau i alle kampe, og så må vi se, hvad det så kan blive til af resultater,” siger Thomas Skifter Bertelsen.

HVAD ER KIDSVOLLEY? • Kidsvolley er udviklet, så børn i alle aldre kan spile volleyball, uden det bliver for svært. • Kidsvolley er delt op i seks ’levels’, hvor de yngste og mest uerfarne spillere starter fra level 0. • Kidsvolley bliver spillet på en badmintonbane til de yderste streger i bredden og de inderste streger i længden. Når man kommer op i de højere levels, bliver hele badmintonbanen brugt. • Nettet har en højde på 1,95 meter. • Der er 3-5 spillere på et hold, hvoraf der højst må være 4 på banen samtidig. • Der serves ved at kaste bolden over nettet med et underhåndskast (baggerslagskast). • Bolden modtages ved at gribe bolden.

50.000 BAGGERSLAG FOR AT BLIVE GOD Kidsvolley nyder stor succes landet over, men hvorfor begyndte man i sin tid med den mindre tekniske version af sporten? Og hvad har det udviklet sig til? Peter Morrell, bredde- og udviklingschef i Danmarks Volleyball Forbund, har svarene. Hvorfor begyndte I for snart 12 år siden med kidsvolley? ”Vi startede med det, fordi vi kunne se, at vi fik fat i de unge mennesker for sent. Hvis man sammenligner med for eksempel fodbold, så rekrutterer de allerede børn i tre-fire års alderen. Dengang begyndte de fleste først at spille volleyball, når de blev omkring 10 år. Så for det første mistede vi potentielt gode volleyballspillere, fordi vi ikke var hurtigt nok ude, og samtidig kunne vi ikke bygge de tekniske færdigheder op i en tidlig alder. For at blive en dygtig volleyballspiller skal man arbejde igennem en længere årrække. Man skal have spillet 50.000 baggerslag for at blive god. Det var derfor, vi gerne ville ud og have fat i de unge. Så vi kunne give børn en volleyballidentitet og præge dem fra en ung alder.” Hvilken forskel har I så mærket siden indførelsen af kidsvolley? ”Dels kan man sige, at når man holder skoleturneringer for 32.000 børn om året, så er vi massivt til stede ude i skolerne. Når du i dag går hen til en idrætslærer og spørger, om de kender kidsvolley, så ved de uden tvivl, hvad du snakker om. Og generelt får vi bare mange flere børn igennem vores system. For mig er det vigtigste, at der er mange, der spiller kidsvolley. Min filosofi er, at kidsvolley er til for at få flere til at spille volleyball. Når man så får flere igennem, så giver det selvfølgelig også nogle elitære muligheder, som vi ser med U-19 drengene. Vi får mulighed for at plukke de bedste spillere og få dem ind i hele vores talentsetup. Men for mig er det kun et plus ved siden af, hvis vi bidrager til eliten.” Hvordan ser fremtiden ud for kidsvolley? ”Vi har i samarbejde med DIF lavet Kidsvolley 2.0, der kort sagt handler om at sparke noget ny energi ind i projektet. Der er ikke noget ved spillet, der bliver ændret. Vi prøver bare at revitalisere hele kidsvolley konceptet. Kidsvolley har på ingen måde været nogen døgnflue. Det er kommet for at blive, og det har vist, at det også er bæredygtigt på den lange bane. Og vi er jo ikke blege for at sige, at det er verdens bedste boldspil for børn.”

IDRÆTSLIV MARTS 2015

ONLINE HJÆLP TIL NYE LEDERE OG BESTYRELSESMEDLEMMER Nyt onlinekursus leverer den nyeste viden til dig som bestyrelsesmedlem og leder. Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig DIF’s online bestyrelseskursus. Så får du en gratis og hurtig introduktion til DIF’s viden. Tilmeld dig med det samme – kurset varer ca. en time og det koster ikke noget.

TAG DIF’S ONLINE KURSUS Vil du læse mere om ansvaret som bestyrelsesmedlem – så tag DIF’s online kursus for bestyrelsesmedlemmer. Brug koden eller gå på DIF’s hjemmeside for at få adgang til kurset. www.dif.dk

IDRÆTSLIV MARTS 2015

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

HEIDI LUNDSGA ARD

JES OG MODKULTUREN ”Mine sønner spiller i tennisklubben, men jeg havde aldrig tænkt på at involvere mig i frivilligt arbejde, før jeg for femseks år siden blev spurgt, om det ikke var noget for mig. Det var helt tilfældigt, men jeg sagde ja, og det har jeg aldrig fortrudt.”

”Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg – uden for alvor at være klar over det – havde gået og længtes efter sådan noget. Det er nemlig fedt at spilde sin tid på noget meningsfuldt.”

”Klubben tæller 70 børn i alderen 6-14 år, og det er blandt andet min opgave at organisere deres træning, tilmelde dem turneringer og sørge for, at deres trænere uddannes. Vi har i alt fem trænere – den yngste er 14, og den ældste er 18. Derudover sker det da tit, at vores formand Karl og jeg bruger en formiddag på at luge og vande og vedligeholde, før vi selv snupper et parti. Det kan vi sagtens gøre – han er pensionist, og som præst arbejder jeg jo kun om søndagen. Ha ha ha…”

MORTEN BRUUN

Navn: Jes Rønn Hansen Alder: 50 år Stiiling: Præst i Strib Kirke Frivilligt arbejde: Juniorformand og bestyrelsesmedlem i Strib Tennisklub

”Jeg nyder at være en del af den modkultur. Den største anerkendelse får jeg, når jeg møder på anlægget og en lille dreng stråler over hele sit seks-syv-årige ansigt, fordi han er glad for at se mig. Og det er skønt, når en spiller pludselig vokser og bygger på sit selvværd, fordi en eller anden detalje i spillet lige pludselig lykkes. Så kan jeg se, at de får deres egen lille sejr.”

”Hos os er det ikke sejrene, der tæller. Hos os skal børnene synes, det er sjovt. Vi skal – groft sagt – bare være her, spille tennis og nyde, at solen skinner, og så tager vi en is bagefter. Jeg ved selvfølgelig godt, at tennis er en elitesport, og jeg har ikke noget imod talent. Men hvis de unge spillere bliver alt for dygtige, er de nødt til at skifte til en større klub.”

”Jeg er glad for sporten, fordi tennis har noget særligt over sig. Tennis har ånd. Ånd og etik. Man opfører sig ordentligt, har respekt for modstanderen og udviser gentlemanship. Vi spiller fair og giver hinanden hånden, når vi er færdige. Det kan jeg godt lide.”

”Som frivillig ser jeg mig selv som en del af en modkultur til tidsånden, der handler om, at alle skal serviceres og have alt serveret. Fordi du fortjener det, som det hedder i den der reklame for noget parfume, eller hvad det nu er for et produkt. Som frivillig får man ikke en skid. Jo – jeg har fået den her grønne træningstrøje, men ellers ikke. Frivilligt arbejde udspringer af ren interesse og kærlighed til sporten og er ikke baseret på belønninger.”

Jes Rønn Hansen er præst til daglig og nyder at få et andet perspektiv på tilværelsen i sit frivillige virke som tennistræner.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

”Som frivillig får man ikke en skid. Jo – jeg har fået den her grønne træningstrøje”

IDRÆTSLIV MARTS 2015

FORBUNDSTJEK

COLOURBOX

GIT TE THORDAHL JESPERSEN

Danmarks fjerdestørste specialforbund har et ungdomsproblem. De unge svigter golfsporten. Nu skal nye tiltag skabe en attraktivt træningskultur, og så skal det være slut med at behandle de unge medlemmer ligesom de voksne.

GOLFSPORT UNGDOMSP

IDRÆTSLIV MARTS 2015

odne herrer med polotrøjen stoppet godt ned i bukserne er stadig velkomne på de danske golfbaner. Men der skal også flere unge ud og svinge køllen. Det skal en række initiativer fra golfunionen nu sørge for sker. Når de unge golfspillere fremover sigter efter, at den lille hvide bold rammer i hul, så foregår det via en mere struktureret træning i mange af Danmarks golfklubber.

”De unge skal droppe ind i golf – ikke ud” Mikkel Øhrgaard, udviklingskonsulent i Dansk Golf Union. Der er blevet skruet op for varigheden af træningspassene for juniorerne, og så gøres der meget ud af det sociale holdog klubliv. Årsagen er, at medlemskurven igennem de seneste ti år for juniorerne konstant har været nedadgående fra 11.894 medlemmer i 2005 til 8.478 medlemmer i 2014. ”Vi skal være bedre til at fastholde de unge og styrke juniorgolfen i Danmark. Vi har dyrket de unge ligesom de voksne, og det er en kultur, vi er nødt til at ændre på nu, hvis golf skal være en attraktiv ungdomssport. Derfor har vi blandt andet tænkt i et helt nyt set-up og struktureret træningerne efter, hvad de unge har brug for, hvis de skal blive i sporten,” siger Mikkel Øhrgaard, udviklingskonsulent i Dansk Golf Union.

De nye tider i dansk ungdomsgolf betyder blandt andet mere leg og fællesskab i træningen, og så skal der skabes bedre relationer til klubben ved at tilknytte flere trænere til holdene. ”Vi skal også skabe mere tilgængelighed til golfklubberne og åbne miljøer, hvor der også kan trænes uden for de faste træningstider. De unge skal droppe ind i golf – ikke ud,” siger Mikkel Øhrgaard.

Frivillige trænere Esbjerg Golfklub er en af de klubber, der har skruet på udviklingsknapperne og træningsformen. Her er træningspassene blevet dobbelt så lange og varer nu to timer i stedet for kun én. Dermed er der nu mere tid til at udvikle træningen, så alle niveauer kan være med, og der er kommet mere fællesskab i træningerne. ”Vi får hjælp af ti frivillige trænere, hvis opgave er at skabe relation til spillerne, så de kender flere i klubben. De hjælper også med at sætte træningsøvelser i gang, så ventetiden er kortere, og der sker mere,” fortæller Johannes Eriksen, der er træner i Esbjerg Golfklub. Juniorerne er også blevet inddelt i alder i stedet for niveau til træningerne, så de omgås deres jævnaldrende. ”De yngste synes, at træningerne er blevet sjovere. Men juniorerne på de højere niveauer søger flere udfordringer. Vi skal derfor have fundet balancen for, hvordan vi inddeler dem, så de alle får det optimale ud af at spille her,” siger Johannes Eriksen.

TEN OG PROBLEMET

IDRÆTSLIV MARTS 2015

”De yngste synes, at træningerne er blevet sjovere” Johannes Eriksen, formand Esbjerg Golfklub

Nybegynderne skal trænes Men det er ikke kun de unge mennesker, der er på dagsordenen i Danmarks fjerdestørste forbund. De voksne skal også tiltrækkes og fastholdes i golfsporten. Efter Europa Tour – Made in Denmark besøgte Himmerland i august sidste år, slog 73 golfklubber dørene op og tog imod 1.450 gæster, der kunne teste deres evner i golf. Kampagnen ’Spil golf resten af året for 500 kroner’ resulterede i 1.065 nye medlemskaber. Derudover er det årlige landsdækkende åbent hus-arrangement 14000 dag’ endnu en medlemstiltræk’Golfens ker, som i 2014 gav omkring 2.500 nye 12000 golfmedlemmer. 10000

Men de mange nye medlemmer skal fastholdes, og det er især nybegynderne, der skal tages hånd om. ”Vi ønsker at ændre træningskonceptet for nybegynderne, hvor begynderforløbet strækker sig over en længere periode. Derved bliver golfspilleren en integreret del af golfklubben og får skabt relationer til andre medlemmer,” siger Mikkel Øhrgaard fra Dansk Golf Union. Det betyder blandt andet, at golfunionen fokuserer på at uddanne flere trænere til nybegynderne, som kan sætte dem ind i golfspillet og give dem en god start.

Godt 1.800 nye trænere er i 2014 blevet klædt på til trænerjobbet af 1-2-Træner-kurset. Dansk Golf Union er det forbund, der har haft flest igennem. De nye trænere hjælper med fastholdelsen af de unge spillere.

8000 6000 4000 2000 0

2002 2004 2006 I 2008 2010 2012 2014UNION 2016 MEDLEMSTAL DANSK GOLF

SAMLET MEDLEMSTAL 180000 170000 160000 150000 140000 130000 120000 110000 100000 2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

JUNIORER 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

1-2-TRÆNER KLÆDER FLERE GOLFTRÆNERE PÅ

Dansk Golf Union har i mange år oplevet en samlet fremgang på medlemsfronten. Dog ikke blandt de unge. Det er klart seniorerne, der tegner medlemsskaren i golfsporten.

DIF’s træneruddannelse ’1-2-Træner’ er målrettet nye og potentielle trænere. 13 forbund har allerede sendt 2.074 nye trænere igennem uddannelsen, der giver deltagerne tips og gode råd til trænergerningen. Dansk Golf Union har brugt kurset til at skabe en bedre trænings- og klubkultur for medlemmerne ved at uddanne 366 nye trænere i 2014 – og flere er på vej i år. ”Trænerne skal være med til at skabe et attraktivt miljø for de unge i klubberne, så de får bygget relationer dem og spillerne imellem. Det skal være sjovt for juniorerne at spille golf. Derfor skal fællesskabet og det sociale også styrkes, og så skal de ikke stå en hel træning og øve slag individuelt. Der skal være mere dynamik, og det assisterer juniortrænerne med ved at skabe mere flow i øvelserne,” siger Mikkel Øhrgaard, udviklingskonsulent i Dansk Golf Union. De nye trænere indgår også i træningen af de voksne nybegyndere, så de får en god start og ikke overlades for hurtigt til sig selv, men får en tilknytning til de enkelte klubber. 13 forbund er allerede godt i gang med ’1-2-Træner’, hvor der både afholdes kurser, laves vejledninger til trænerne og applikationer til smartphones med videoer af træningsøvelser. Derudover er mange flere forbund i gang med udvikling af materiale og kurser til deres kommende trænere. Det er DIF, der sammen med de enkelte forbund er gået sammen om at udvikle og lave ’1-2-Træner-uddannelsen’.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

Deloitte støtter det danske potentiale ved OL 2016 Andreas Hjartbro Bube Sølvmedalje, EM i atletik 2012 i 800 meterløb

Foto: Das Büro

IDRÆTSLIV MARTS 2015

SPORT I PIX

JAN SOMMER

Cheerleading er blevet officiel idrætsaktivitet under DIF og Dansk Amerikansk Fodbold Forbund. Troede man, at det hele handlede om glamour, pomponer og pauseunderholdning, så kan man godt tro om igen.

KAN VI IKKE TAGE DEN EN GANG TIL? ose er lige landet i hænderne på fire holdkammerater efter en saltomortale fra toppen af en menneskelig pyramide. Men pigerne er ikke tilfredse med afslutningen på springet. 19 piger fra Copenhagen Cheerleaders er samlet til træning i en gymnastiksal i Charlottenlund nord for København. Her er der langt til sminke, glamour og pauseunderholdning, som mange ellers forbinder cheerleading med. Cheerleading blev i januar måned godkendt som officiel aktivitet under DIF og Dansk Amerikansk Fodbold Forbund. På det tidspunkt var der 1126 medlemmer fordelt på 15 klubber over hele landet. ”Blandingen af gymnastik, dans og akrobatik med kast

fem-seks meter op i luften kræver en masse styrke og meget samarbejde. Der er plads til og brug for alle,” forklarer Bjarke Friis, der er formand for cheerleadingudvalget i Dansk Amerikansk Fodbold Forbund. Tilbage i gymnastiksalen snakker de forpustede men koncentrerede piger i en klynge om, hvordan de kan forbedre det næste stunt. Og holdarbejdet er en af de ting, der tiltaler cheerlaeder Line Von Mehrem. ”Der er et godt sammenhold, fordi vi er afhængige af hinanden. I cheerleading er holdet ikke stærkere end det svageste led,” siger Line Von Mehrem, der tidligere har dyrket dans, fodbold, og kunstskøjteløb.

Koncentrationen er i top hos Copenhagen Cheerleaders.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

Cheerleading blev optaget som officiel idrætsgren under Dansk Amerikansk Fodbold Forbund i 2014.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

PROFILEN

L ARS MØLLER

THOMAS HANSEN

Mads Olsson fra Jersie Håndboldklub blev ved gallashowet Sport 2014 kåret til Danmarks bedste holdkammerat. Idrætsliv tog med til træning i Østsjælland og mødte en dreng, der elsker sporten, sammenholdet i klubben og altid sørger for, at der er plads til alle.

SMIL, HER ER DANMARKS BEDSTE HOLDKAMMERAT

Mads Olsson i front er kåret til Danmarks bedste holdkammerat og har vundet en idrætsrejse til 100.000 kroner sammen med vennerne i Jersie Håndboldklub.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

ørdag aften i den bedste sendetid på statsradiofoniens hovedkanal står 14-årige Mads Olsson på scenen foran en fyldt BOXEN i Herning og hundredtusindvis af seere hjemme i stuerne. Bag ham er holdkammeraterne fra Jersie Håndboldklub klar med opbakning. Det var også meningen, at førsteholdets spillere skulle være i salen, men modsat Kronprinsen kom de ikke over Storebæltsbroen, da stormen Egon rasede. Håndboldlandsholdets Louise Burgaard åbner en kuvert foran mikrofonen på scenen. ”Og vinderen af DIF og Nordea-fondens Fidusbamse er… Mads Olsson!” Der går et sug gennem maven på håndbolddrengen, der netop er kåret til Danmarks bedste holdkammerat og nu har den noget utaknemmelige opgave at skulle stille sig op og holde takketale foran en hel idrætsnation. ”Jeg havde mange sommerfugle i maven, da jeg stod oppe på scenen. Jeg kan ikke lide at stille mig op foran mange mennesker og snakke. Men nu er jeg i hvert fald klar til det, når jeg skal tale til min konfirmation,” siger Mads Olsson med et grin, da Idrætsliv en måned senere er mødt op

En glad håndbolddreng modtager anerkendelsen på scenen i Boxen og foran op mod en million tv-seere.

i Havdrup Hallen, hvor Jersie Håndboldklubs U14-spillere træner denne tirsdag.

Bygger broer Når man er trængt gennem den umiskendelige duft af parisertoast fra cafeteriet, er der heftig aktivitet i hallen. 28-30 drenge i en alder, hvor energi ikke er en mangelvare, har indtaget gulvet i selskab med harpiks og håndbolde. I den ene ende øver førsteholdet lynhurtige angrebsåbninger. I den

anden ende er Mads Olsson og resten af andetholdet i gang med at træne gennembrud mand mod mand. Der er en tydelig niveauforskel fra den ene ende af hallen til den anden. Men smilene og glæden ved håndbold skinner lige kraftigt begge steder.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

”Mads ser ikke noget problem i, at de er delt op i forskellige hold. Han er i stand til at få positiv respekt fra alle holdkammerater på begge hold. Det kan man ikke nødvendigvis forvente at få på tværs af sådan en stor gruppe. Mads er med til at bygge bro mellem de to hold, så det bliver et samlet hold. Han synliggør, at de i bund grund alle sammen er der med samme formål – nemlig for at spille håndbold og have det sjovt med det,” siger afdelingsansvarlig for U14, Nichlas Riise. Det var Nichlas Riise, som indstillede Mads Olsson, eller blot Olsson, som han kaldes på holdet, til prisen. Nichlas Riise og resten af førsteholdet, som han er træner for, var enige om, at Mads Olsson fortjente prisen, selvom han var på andetholdet. ”De kunne jo godt se, at hvis man skulle pege på én, som var den bedste holdkammerat, så kunne det kun være Mads,” siger Nichlas Riise, der har været frivillig træner i Jersie Håndboldklub de seneste 13 år.

Ikke til pynt På træningsbanen er det blevet tid til at træne kampsituationer seks mod seks på halv bane. Mads Olsson dækker en back i forsvaret. Angrebet kører fra venstre mod højre og tilbage igen i bagkæden. Efter et par angreb, hvor angrebsfløjen, der netop er begyndt til håndbold, ikke

har rørt bolden, henvender Mads Olsson sig til sin direkte modspiller på backen. ”Husk at bruge ham. Han er ikke kun til pynt.” Efter træning kan Mads Olsson godt huske situationen. Men han ser ikke noget særligt i sin indgriben. For ham handlede det bare om, at der var én, som ikke fik bolden, og det har alle ret til.

”Det bedste ved at gå til håndbold er nok kammeratskabet. Og så kampene… og træningerne. Det er faktisk det hele” Mads Olsson, Jersie Håndboldklub

Sådan lader det til at være for denne 14-årige dreng. Han er vokset op med foreningskulturen, og den har bidt sig fast i ham. Når han ikke lige selv spiller, er han træner for U10-holdet, sidder ved dommerbordet eller er dommer. Og hvis førsteholdet skal på udebane, og han ikke skal til kamp, så ringer han rundt for at høre, om der skulle være en ledig plads i en af bilerne, så han komme med for at heppe. Han har tidligere forsøgt sig med flere andre sportsgrene, men det blev håndbolden, som vandt ham over.

”Det bedste ved at gå til håndbold er nok kammeratskabet. Og så kampene… og træningerne. Det er faktisk det hele. Jeg kan ikke finde noget dårligt ved håndbold,” siger han. Det er nok også derfor, at han ikke kan huske, at han nogensinde er blevet væk fra en træning. Bevares, der var den gang i sommer, hvor han havde slået foden, så han ikke kunne løbe. Men han mødte stadig op sammen med sine forældre for at følge træningen.

Turen går til Serbien For Mads Olsson var alene det at blive nomineret til Danmarks bedste holdkammerat meget overvældende. Han kan ikke rigtig sætte ord på det, siger han. I stedet viser han en video på sin telefon,

BLÅ BOG Navn: Mads Olsson Alder: 14 år Klub: Jersie Håndboldklub Position: Højre back Yndlingsspiller: Bo Spellerberg Karriere: Mads har spillet håndbold i fem år. Har tidligere gået til: Springgymnastik, badminton, fodbold og svømning Civilstand: Bor i Solrød sammen med mor, far og storebror.

DET SIGER VENNERNE OM MADS

MAGNUS PETERSEN

OLIVER KISLING

MATHIAS SØNDERGÅRD

”Jeg har ikke gået her særlig lang tid og er blevet taget rigtig godt imod specielt af Mads. Da jeg kom første gang, kendte jeg stort set ingen af de andre undtagen nogle få, som jeg har spillet sammen med før. Mads snakkede til mig, som om han havde kendt mig i rigtig lang tid. Han har vist sig at være en rigtig god ven.”

”Jeg har kendt Mads siden børnehaven, og vi har gået til håndbold næsten lige så længe. Han er altid positiv, kæmper for sit hold og får os til at gøre det bedste, vi kan.”

”Mads siger kun gode ting om dig og er altid en flink dreng. Vi har et godt sammenhold i truppen, og alle kender hinanden, selvom vi kun er sammen et halvt år ad gangen, fordi vi er to årgange sammen, og nogle så rykker en årgang op.”

IDRÆTSLIV MARTS 2015

01 Mads Olsson er altid leveringsdygtig i godt humør, når han træner.

som hans far og storebror har filmet. På videoen åbner Mads Olsson i selskab med familiens hund, Stewart, det brev, hvor der stod, at han var blandt de sidste tre i konkurrencen. Det ligner en dreng i granatchok på skærmen. Nichlas Riise fortæller, at der på holdet har været en fed stemning omkring det hele. Alle synes, at det er vældig fortjent og har været flittige til at lykønske Mads Olsson. Træneren glæder sig også over en af bivirkningerne ved hele ståhejet. ”Førsteholdsdrengene, som er meget eliteprægede, kan godt tabe blikket for, hvad der også er vigtigt. Men den her pris har været med til at minde dem om, at det også kan betale sig at være en god holdkammerat,” siger Nichlas Riise. Det er sandt i mere end en forstand. For med prisen fulgte også en idrætsrejse for hele holdet til en værdi af 100.000 kroner. Så nu skal hele banden - både første og andenholdet - til en turnering i Serbien i maj måned. ”Jeg glæder mig til at komme til udlandet og spille nogle kampe med mine venner. Jeg kan ikke vente, til vi skal af sted,” siger Mads Olsson.

02 Fidusbamsen, som var en del af præmien for at blive kåret til Årets Holdkammerat, tager sig en slapper i Havdruphallen.

FAKTA OM FIDUSBAMSEN • DIF og Nordea-fondens Fidusbamse er en anerkendelse af Danmarks bedste holdkammerat i alderen 12-19 år. • I år var første gang, at prisen blev uddelt. • Over 250 drenge og piger fra mere end 30 sportsgrene var blevet indstillet til prisen af holdkammerater, venner, trænere og ledere. • Udover Mads Olsson var Ane Emilie Nielsen, 17 år, fra Viborg Svømmeklub og Mattias Madsen, 13 år, fra Nr. Lyndelse/Søby IF’s fodboldafdeling også med i finalefeltet om prisen. • Med prisen fulgte 100.000 kroner til en idrætsrejse for hele holdet.

• DIF og Nordea-fondens Fidusbamse skal uddeles igen til næste år. I efteråret vil der blive åbnet for muligheden for at indstille en holdkammerat.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

FØR EVENTEN...

EUROPE SQUASH 2014

Danmarks bedste squashspillere får fornøjelsen af at spille foran deres hjemmepublikum, når EM for hold bliver skudt i gang i Herning den 29. april.

IDRÆTSKALENDEREN MARTS: 5.-7. marts Idrætsmøde DIF Kongres 2015 i Idrættens Hus

EUROPAS BEDSTE SQUASHSPILLERE TIL HERNING erning kan godt begynde at forberede sig på igen at blive indtaget af en flok sportsudøvere, der spiller med bolde. Denne gang er det dog ikke håndbolde, men derimod små gummibolde. I slutningen af april bliver der nemlig afholdt hold-EM i squash i Herning. Dansk Squash Forbund og formand Tom Kjærbye Larsen er i fuld gang med at forberede mesterskabet, der løber fra onsdag den 29. april til og med lørdag den 2. maj. ”Forberedelserne går fantastisk. Vi har ansat en projektkoordinator, som tager sig af det hele, så vi stadig kan fokusere på forbundet. Samtidig har Sport Event Danmark og Herning Kommune været rigtig gode til at hjælpe os igennem hele processen,” siger Tom Kjærbye Larsen.

Går efter oprykning Mesterskabet er delt op i en 1. og en 2. division. Holdene i 1. division spiller om medaljer og om at undgå nedrykning, mens deltagerne i 2. division spiller om at

PETER WAGNER PEDERSEN

6.-8. marts Bowling DM i Trio i Aalborg 14.-15. marts Bueskydning DM indendørs i Taastrup

rykke op i den højeste division eller rykke videre ned. I 1. division er der otte hold, der deltager i både herre- og damerækkerne. Normalt er der 12 herrehold og otte kvindehold i 2. division, men til EM i Herning har Italien trukket sig, så der kun er henholdsvis 11 og syv hold. Tom Kjærbye forventer, at der til mesterskabet vil komme omkring 200 squashudøvere fra hele Europa. Af de 200 vil ti være danske, seks herrer og fire kvinder. ”Vi håber på, at herrerne kan rykke op i den øverste division igen, efter de desværre rykkede ned sidste år. Det bliver svært, for holdene er meget jævnbyrdige, men det kan helt sikkert lade sig gøre. For kvinderne er målet at fastholde den sjetteplads, som de tilkæmpede sig sidste år,” siget Tom Kjærbye Larsen. Danmark har tidligere vundet medaljer ved hold-EM. I 2007 vandt kvinderne bronzemedaljer i Riccione i Italien, og i 2001 blev det til en sølvmedalje i Eindhoven.

28. marts Dans EM i Latin for professionelle i Aarhus 28.-29. marts Håndbold Final 4 i herrernes pokalturnering i Aalborg 28.-31. marts Svømning Danish Open i Bellahøj Svømmestadion

APRIL: 2.-5. april Billard DM i snooker i København 3.-17. april Ishockey DM-finaler for herrer 6.-20. april Bordtennis DM-finaler for herrehold 7.-26. april Volleyball DM-finaler for herrer og damer 8.-15. april Bordtennis DM-finaler for damehold 11.-12. april Skydning DM i riffel og pistol, 10m i Lind

Europas bedste squashspillere er på vej til Herning.

17.-19. april Billard DM i kegle i Aarhus

Udvikl din PERSONLIGHED og MØD NYE MENNESKER og opnå enten en træner 2-uddannelse eller en diplomtræneruddannelser på Aalborg Sportshøjskole

Scan koden og bestil brochure eller besøg os på

www.sportshojskolen.dk

Besøg Danmarks nye Fagmesse For sports- og FritiDsFaciliteter Velkommen til to inspirerende messedage med de nyeste produkter, viden om teknik, kompetent rådgivning og aktuelle konferencer. Gratis entré for fagfolk ved registrering på www.sportsfair.dk

Vestre Ringvej 101, DK-7000 Fredericia

15.-16. april 2015 Kl. 10.00 - 16.00 MESSE C Fredericia Vestre Ringvej 101 7000 Fredericia Vi glæder os til at se dig!

Købstædernes Forsikring giver tilbage til Danmark Ved Sport 2014 modtog kajakroer Emma Jørgensen Købstædernes Forsikring legat ”Danmarks olympiske håb”. Som olympisk partner støtter vi OL talenterne, som danskerne følger i kampen om medaljer, og bidrager til de lokale aktiviteter som mange danskere er involverede i. Det gør vi, fordi vi er et forsikringsselskab, der er tæt på vores kunder og det liv de vælger at leve. Vil du høre mere om hvad vi kan gøre for dig? Kontakt os på kfforsikring.dk

kfforsikring.dk

IDRÆTSLIV MARTS 2015

VERDEN RUNDT INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM SKOLEIDRÆT

NORGE DEBATTERER OPLØSNING AF SPILLEMONOPOL

IOC har sammen med UNESCO og en række andre internationale organisationer samarbejdet om offentliggørelsen af en række guidelines til, hvordan særligt politikere og embedsmænd på uddannelsesområdet kan investere i kvaliteten og kvantiteten af den idræt, der bliver udbudt i verdens skoler. I forbindelse med offentliggørelsen udtalte IOC præsident Thomas Bach: ”Idræt i skolen er afgørende, hvis vi skal se en udvikling i en verden, hvor vi får rejst befolkningerne fra sofaen og gjort dem idrætsaktive.” IOC vil nu igangsætte en pilotfase, hvor de forskellige guidelines skal testes og implementeres på nationalt niveau.

Spilledebatten raser i Norge. I Danmark har vi de sidste par år set flere og flere reklamer fra internationale bettingfirmaer, der prøver at lokke os med gode odds på weekendens sportsbegivenheder. Det er, fordi Danmark i 2011 droppede det danske spillemonopol, så andre spilfirmaer end Danske Spil kunne indtage markedet. I Norge har man stadig spillemonopol, men i en længere periode har man diskuteret fordele og ulemper ved at opløse det monopol. Norge er i tvivl om, hvorvidt en åbning af det norske spillemarked vil betyde flere penge til idrætten eller det modsatte. Afgørelsen ventes at falde i løbet af 2015.

Foto: Lars Møller

ÅRETS STØRSTE VALGKAMP

SVERIGE FORBEREDER NYT BUD PÅ VINTER-OL

Til maj skal der vælges en ny præsident for FIFA, og kandidaterne, der skal prøve at slå den nuværende præsident Sepp Blatter af pinden, er nu fundet. Der er tale om Prins Ali Bin al-Hussein fra Jordan, Michael van Praag fra Holland og den mest kendte af dem alle, den tidligere Barcelona- og Real Madrid-spiller, Luis Figo. Inden de endelige kandidater var fundet, udtalte DBU’s bestyrelsesformand Jesper Møller således. ”DBU ønsker mere fornyelse og åbenhed i FIFA, og vi har flere gange efterlyst flere kandidater til posten som FIFA-præsident. For DBU er det vigtigst at få en åben debat om FIFA’s udvikling og dernæst at få valgt en præsident, der netop kan sikre mere åbenhed og fornyelse.”

Efter et mislykket forsøg på at få Vinter-OL 2022 til Sverige, vil vores naboer igen prøve at trække vinterlegene til Skandinavien. Den svenske olympiske komite er gået i gang med at forberede et bud på legene i 2026 og har allerede indgået en samarbejdsaftale med entreprenørfirmaet Skanska om at skabe fundamentet for et svensk værtskab. Hovedoverskriften for den kommende svenske kampagne vil være bæredygtighed, og at hele Vinter-OL skal være en refleksion af svensk innovation.

Foto: Polfoto

Fodboldstjernen Louis Figo er blandt kandidaterne til præsidentposten i FIFA.

Foto: Polfoto

IDRÆTSLIV MARTS 2015

IDRÆTSKOMMUNEN

Kerteminde HEIDI LUNDSGA ARD

MORTEN BRUUN

IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i artikelserien ’Idrætskommunen´. Denne gang sætter vi fokus på Kerteminde Kommune.

De mangler både en kunstbane og en idrætspolitik, men bortset fra det har idrætten gode vilkår i Kerteminde Kommune. Det mener Jens Peter Nørgaard, Allan Thomsen og Lars Hansborg-Sørensen, der alle er aktive i både foreningsliv og byrådsarbejde.

HER BLANDER VI SPORT OG POLITIK Fra venstre side Allan Thomsen, Jens Peter Nørgaard og Lars Hansborg Sørensen i ’dialog’ om idrætten i Kerteminde. De er alle aktive i både det lokale foreningsliv og byråd.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

vordan jeg vil beskrive idrættens vilkår i Kerteminde Kommune? Jamen, de er gode. Jeg synes faktisk, vi er rimelig privilegerede, når det gælder kultur, fritid og sport.” Ordene kommer fra Jens Peter Nørgaard. Han er formand for Kerteminde Boldklub, som er en af de største idrætsforeninger i den nordøstfynske kommune. Nørgaard står ikke alene med den opfattelse. Eksempelvis siger Allan Thomsen, formand for håndbold, cykling og gymnastik i Br-66 Langeskov, at kommunen virkelig tilstræber at tilgodese alle.

“Vi får mange ting serveret på et sølvfad. Kommunen betaler både nye fodboldmål og net, og det koster os ikke noget at bruge hallerne” Lars Hansborg-Sørensen, ungdomsformand i Munkebo Boldklub Og Lars Hansborg-Sørensen, ungdomsformand i Munkebo Boldklub formulerer det således: ”Vi får mange ting serveret på et sølvfad. Kommunen betaler både nye fodboldmål og net, og det koster os ikke noget at bruge hallerne.”

Bærer flere kasketter De venlige ord modtages naturligvis med smil på rådhuset i Kerteminde. Alt andet ville også være mærkeligt. For det første kan politikere godt lide at få ros, for det andet er man ikke bleg for at blande sport og politik i Kerteminde. Som det er tilfældet i mange andre lokalsamfund, oplever man også her, at folk bærer flere kasketter. Mens Jens Peter Nørgaard er førstesuppleant til byrådet for Venstre, er Allan Thomsen og Lars Hansborg-Sørensensen fuldgyldige folkevalgte. De repræsenterer henholdsvis Borgerlisten og Socialdemokraterne i byrådet, hvor de begge sidder i Kultur- og Fritidsudvalget. ”Det er selvfølgelig en fordel, at vi har en masse viden og erfaring fra foreningslivet,” siger Allan Thomsen. ”Men vi forlader selvfølgelig udvalgsmødet, hvis der er punkter og ansøgninger, der vedrører os selv og vores foreninger,” understreger Lars Hanborg-Sørensen.

Trykker de rigtige på maven Sporten havde også gode forhold i Kerteminde, før de to blev valgt ind i byrådet for godt et år siden. Da Danmarks Idrætsforbund som optakt til kommunalvalget i

Kerteminde Kommune har endnu ikke nogen formuleret idrætspolitik. Men der er dog stadig godt gang i idrætten.

2013 undersøgte idrættens vilkår i alle landets kommuner, landede Kerteminde på 9. pladsen som den absolut højest placerede kommune på Fyn. Og Idrætsliv stødte på den idrætspolitiske trio, da vi i vores ønske om at finde en forklaring på den fine placering, jagtede en kommentar fra det lokale idrætsråd. Det var svært. For selv om vi ledte i både øst og vest, ledte vi forgæves. Til sidst ringede vi simpelthen til Jens Peter Nørgaard for at få hjælp hos en af de store foreningsrepræsentanter. ”Jeg kan godt forstå, du ikke kan finde

frem til vores idrætsråd. Vi har nemlig ikke noget,” afslørede han. Men er det ikke vigtigt for jer at have sådan et råd, hvor idrætten kan tale med fælles stemme over for kommunen? ”Det kan du sige. Men i en lille kommune som vores gør det ikke så meget. Man skal bare komme til de rigtige møder og – populært sagt – trykke de rigtige på maven. Jeg har jo selv min gang på rådhuset, og så er idrætten godt repræsenteret i udvalget.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

Ud over Allan og Lars er der også Claus, og han er gammel fodboldspiller,” forklarede Jens Peter Nørgaard og tilføjede: ”Men foreningerne taler da også sammen. For eksempel mødes alle kommunens syv fodboldklubber to-tre gange om året sammen med en repræsentant fra DBU-Fyn og en medarbejder fra kommunen.”

Vi skal have en idrætspolitik Selv om de tre idrætspolitikere er tilfredse med forholdene, er der selvfølgelig punkter, hvor der er plads til forbedring. Iført deres foreningskasketter peger Jens Peter Nørgaard, Allan Thomsen og Lars Hansborg-Sørensen blandt andet på nabokommunen Nyborg. ”Man kan godt være lidt misundelig på dem. De er i gang med at bruge 30-40 millioner kroner på anlæg og faciliteter. Det gør vi ikke, og der kunne vi godt være lidt længere fremme i skoene,” siger Jens Peter Nørgaard. ”Vi har for eksempel kun én kunststofbane. Den ligger i Langeskov, og vi mangler helt klart en her i Munkebo. Vi har søgt en fond om tilskud, og hvis det går godt, er kunststofbanen klar til oktober,” supplerer Lars Hansborg-Sørensen. Iført deres politiske kasketter kalder de det et ”paradoks”, at Kerteminde Kommune reelt ikke har en idrætspolitik. ”Det får vi styr på nu. Vi går snart i

gang med at formulere de overordnede retningslinjer. Men først vil vi hente inspiration fra andre kommuner. Det gør vi blandt andet på Danmarks Idrætsforbunds kongres,” siger Lars Hanborgs-Sørensen. ”Den skal favne både bredde og elite, og så er det vigtigt, at det bliver en politik, vi kan følge op på,” tilføjer Allan Thomsen. Det arbejde bliver dog uden det store formelle bidrag fra Jens Peter Nørgaard. Efter seks år på posten – og op mod 1000 timers frivilligt arbejde om året – har han besluttet at trække sig fra sin post i fodboldklubben. ”Jeg synes, jeg har aftjent min værnepligt – som formand. Men jeg kan jo nok ikke holde mig væk og vil stadig trykke de rigtige på maven,” siger han.

IDRÆTTEN I KERTEMINDE Indbyggertal: 23.728 per. 1.1.2015 Antal DIF-idrætsforeninger: 49 Antal medlemmer i DIF-foreninger: 7.861 Største organiserede idrætsgren: Fodbold, hvor DBU har 1.703 medlemmer i kommunen. Største idrætsforening: Munkebo Svømme- og Kondiklub 72 med 961 medlemmer.

IDRÆTSLIV MARTS 2015

UDSATTE BØRN FÅR BETALT SPORT OG FRITID

Kerteminde Kommune tilbyder økonomisk hjælp til udsatte familier, der ikke har råd til at lade deres børn dyrke fodbold, gå til spejder eller deltage i andre fritidsinteresser. I Munkebo Hallen er en flok børn i gang med en omgang hæsblæsende parkour. Og på de mudrede udendørs baner er det U11-drengene, der træner fodbold. Alle er med. Ingen er forvist til at kigge på, mens kammeraterne sveder igennem og har det sjovt. I Kerteminde Kommune siger de nemlig ”Plads til Alle” – og det har de gjort, siden kommunen og Red Barnets lokalafdeling for snart fem år siden indledte et samarbejde om at tilbyde økonomisk hjælp til udsatte familier, der ikke havde råd til at lade deres børn dyrke fodbold, gå til spejder eller deltage i andre fritidsinteresser. Det blev en overvældende succes. Siden 2011 har 492 børn og unge fået en eller anden form for tilskud til kontingent, rejser og udstyr. Langt de fleste – 408 – er medlem af sportsforeninger, der er tilknyttet Danmarks Idrætsforbund. Og de er ikke bare flygtige gæster i foreninger og klubber. 92 procent af disse børn – mange af dem fra skilsmissefamilier – holder fast, når de først er kommet i gang. ”Derudover oplever vi også, at nogle af forældrene melder sig som frivillige i børnenes foreninger. Det er positivt, for det er en forældregruppe, der – ofte på grund af sociale og kulturelle grunde – normalt ikke engagerer sig,” siger Kasper E. Olesen. Han er den ene af to kommunalt ansatte fritidsvejledere, der administrerer tilbuddet. I begyndelsen fik ideen projektstøtte fra socialministeriet, men med virkning fra i år er ordningen en del af kommunens budget og underlagt Kultur- og Fritidsudvalget. Samtidig har Folketinget – efter ønske fra Kerteminde – ændret serviceloven, så det nu er langt nemmere at yde den slags tilskud til udsatte børn.

”Tilskuddene aftales individuelt – ud fra en tommelfingerregel, der siger, at vi højest støtter med 100 kroner om måneden. Og ingen børn får dækket alle udgifter. Nogle gange betaler vi kontingentet, og så afdrager forældrene dele af beløbet som et lån hos os. Den enkelte forælder skal fornemme, at man prioriterer barnets fritidsinteresser. Det har den virkning, at en del forældre faktisk gør sig umage for at betale endnu mere af egen lomme, når de først har modtaget støtte en gang,” siger Kasper E. Olesen, der i øvrigt også sidder i byrådet for Socialdemokraterne.

Enlig mor glad for modellen Kerteminde Kommune gør en dyd ud af, at de børn, der modtager støtte, er anonyme. Ofte er det kun klub-kassereren og et par trænere, der – ud over fritidsvejlederne – kender identiteten på de pågældende. Den model fungerer glimrende, siger Martin F. Petersen, der er kasserer i Munkebo Gymnastikforening. ”Vi har 300 medlemmer under 16 år. 15 af dem er medlem med tilskud fra ”Plads til Alle”. De ville ikke komme uden støtten. Og da vi i sommer arrangerede en hel uges gymnastik i ferien, havde 10 ud af 40 børn fået støtte. De var sikkert fra familier, der ikke havde råd til lange ferier,” siger Martin F. Petersen. Han er glad for, at ordningen giver alle børn mulighed for en ”fornuftig fritid”. Den glæde deler en enlig mor, som har nydt godt af ordningen, når der har været lavvande i hendes økonomi. ”Når jeg kan, betaler jeg selv. Men det er ikke altid muligt. Om kort tid skal min søn med på en fodboldtur til Holland. Den koster 1000 kroner, og de penge har jeg ikke. Men han kommer med, fordi kommunen har givet mig 500 kroner og lånt mig resten, og det beløb afdrager jeg de næste måneder. Det er en fin model,” siger den enlige mor til Idrætsliv. ”Plads til Alle” handler i øvrigt ikke kun om økonomi. Kommunens samarbejde med Red Barnet betyder blandt andet, at man kan tilbyde en voksenven til børn, der har brug for at blive ledsaget til og fra træning.

“Når jeg kan, betaler jeg selv. Men det er ikke altid muligt.”

Lov ændret efter Kerteminde-ønske Tidligere skulle der først en ofte langvarig undersøgelse af familiens forhold til, men nu kan alle kommuner som led i det forebyggende arbejde og med afsæt i det enkelte byråds egne kriterier yde hurtig støtte til børnene. I praksis betyder lovændringen, at kommunen kan få henvendelsen mandag, møde familien tirsdag, og onsdag er barnet til sport.

Siden 2011 har 492 børn og unge fået en eller anden form for tilskud til kontingent, rejser og udstyr.

HOLD DIN NÆSTE KONFERENCE HER

En god oplevelse er et af dagens mest effektive værktøjer til at ændre holdninger og adfærd hos dine medarbejdere og kunder. Det ved de fleste. Men ikke så mange ved, at Idrættens Hus er den ideelle ramme for konferencer, møder og oplevelser. www.idraettenshus.dk

IDRÆTSLIV MARTS 2015

MEDALJER Vundne medaljer i perioden 6. december 2014 – 23. februar 2015. Alle officielle EM-, VM- og OL-medaljer fra 1975 findes på www.dif.dk

GULD VM Bowling – Trio

Thomas Larsen, Frede Øhrgaard og Carsten W. Hansen

VM Svømning – 40 x 50m medley

Mie Ø. Nielsen, Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume

VM Svømning – 40 x 100m medley

Mie Ø. Nielsen, Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume

Danmark

Badminton – blandede hold

SØLV VM Svømning – 50m butterfly

Jeanette Ottesen

BRONZE VM Svømning – 100m butterfly

Jeanette Ottesen

Svømning – 200m brystsvømning

Rikke Møller Pedersen

Svømning – 4 x 50m fri

Jeanette Ottesen, Julie Larsen Levinsen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume

01 Badminton – blandede hold 02 Mie Ø. Nielsen, Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume

03 Thomas Larsen, Frede Øhrgaard og Carsten W. Hansen

IDRÆTSLIV MARTS 2015

IDRÆTSLIVET IFØLGE...

SCANPIX

PETER WAGNER PEDERSEN

Håndboldhottien om Barcelona, selvhjælpsbøger og skrigende kvinder.

JESPER NØDDESBO VM i Qatar var… ”en speciel oplevelse på mange fronter. Både på grund af at vi fik en femteplads, men også fordi vi havde fået en ny træner, og der var en masse nye ting, vi skulle tage stilling til. Vi skulle være sammen på en helt ny måde. Og selve stedet gjorde det bare endnu mere specielt.” Den fedeste oplevelse i karrieren var… ”da jeg vandt Champions League med Barcelona. Det er noget, jeg har drømt om, siden jeg var en lille dreng. Det var også en af grundene til, jeg tog til udlandet i sin tid. For at spille med om Champions League titlen og prøve at vinde den. Jeg havde også lige været igennem en turbulent periode i klubben, så det var bare kæmpe stort.” Det værste ved at spille håndbold på eliteplan er… ”alle udebaneturene. Der er mange udebaneture, og især når du spiller i udlandet, så tager det lidt længere tid, end hvis du lige skal spille imod Team Tvis Holstebro i Danmark. Der er lidt større afstande her i Spanien, og det kan man godt mærke nogle gange. Man har mange rejsedage, og når man har landsholdet oveni, så bliver det hårdt.” Hvis jeg ikke var blevet håndboldspiller, så var jeg blevet… ”fysioterapeut. Det var lidt de tanker, jeg gjorde mig, da jeg gik i gymnasiet. Jeg vidste ikke helt, hvor håndbolden ville ende henne, så hvis det ikke havde flasket sig med håndbolden, så var jeg nok gået den vej.” Det bedste ved at bo i Barcelona er… ”mange forskellige ting. Klassikeren er selvfølgelig vejret. Der er væsentlig flere solskinstimer her end i Danmark, og det gør, at ens humør for det meste er helt i top. Så er det en meget kulturel by, men samtidig har man også mulighed for bare at tage ud og spise og hygge sig. Der er altid liv.”

Det, jeg savner mest ved Danmark, er… ”familie og venner. Det er en nem en.” Når jeg skal slappe af, kan jeg bedst lide at… ”læse en god bog eller se en film. Det er meget forskelligt, hvilke bøger eller film, jeg giver mig i kast med. Lige nu har jeg læst Jan Guillou’s Brobyggerne, men jeg har også en del selvhjælpsbøger. Det er lidt, hvad humøret er til.” Når jeg hører musik, lytter jeg mest til… ”radio. Jeg har en app på min telefon, der hedder TuneIn Radio. Der kan jeg selv vælge min radiostation, så der står den for det meste på P3.” Noget, de fleste ikke ved om mig, er… ”at jeg hedder Brian til mellemnavn. Jeg klipper mit hår, hvis… ”min datter på et tidspunkt siger til mig, at det er blevet for langt. Så er det nok ved at være på tide.” Hvis jeg kunne få ét ønske opfyldt, så ville det være… ”at min familie er lykkelig. Hvis de bare har det godt, så har jeg alt det, jeg har brug for. ” Inden jeg lægger bolden på hylden, vil jeg gerne… ”vinde Champions League igen. Det vil jeg rigtig, rigtig, rigtig gerne.”

FACTS: JESPER NØDDESBO

Når kvinder skriger efter mig, synes jeg… ”at det er meget sjovt. Nu er det jo ikke sådan, at det er noget, der sker hver gang, jeg er ude og gå på gaden, men når det endelig sker, så synes jeg, det er ret komisk. Det er ikke sådan, at jeg bliver genert, men jeg får en lidt mærkelig følelse.”

Født: 23. oktober 1980 Klub: FC Barcelona Handbol Internationale medaljer: EM-guld (2008), EM-sølv (2014), EM-bronze (2006), VM-sølv (2013, 2011), VM-bronze (2007) Detaljen: Jesper Nøddesbo spillede inden afrejsen til Barcelona i Kolding, hvor han havde en nærmest telepatisk forbindelse med Bo Spellerberg. Deres fantastiske sammenspil gjorde i 2006 Jesper Nøddesbo til ligatopscorer i den bedste danske række. Vel og mærke som stregspiller.

NYHED NYHED NYHED

Nu får du råd

til at udskifte dine glas og tallerkener zederkof

udvider sortimentet med

20.000 nye varer med alt til det professionelle køkken: bestik, tallerkener, kokkeknive, skærebrætter, beklædning, serveringsartikler og meget, meget mere! • • • • •

20.000 varenumre Høj kvalitet til professionelt brug Markedets skarpeste priser 3 års garanti Suppleringsgaranti

Se mere på zederkof.dk

NYHED NYHED NYHED

ANNONCE

E P AR

Prins Christians Kvarter 28 • 7000 Fredericia • 89 12 12 00 • www.zederkof.dk

SK ISER R