2 minute read

TIPPET: STOP SVINDEL

TIPPET TIPPET

UNDGÅ SVINDEL

Svindlere har fået et godt øje til danske idrætsforeninger. Bedrageriet foregår typisk via onlinekommunikation.

Vi kender alle de klassiske ’jeg er en prins fra Congo’-fupmails, der til tider havner i vores indbakker. Disse mails er oftest særdeles gennemskuelige og giver sjældent anledning til, at modtageren finder sit Visakort eller andre personlige informationer frem.

Imidlertid er it-kriminelle nu for længst gået skridtet videre og begyndt at sende langt mere professionelle og målrettede mails ud i foreningslivet til stor skade for mange idrætsforeninger. Og lige nu ses igen en større bølge af formandsbedrageri via for eksempel e-mails, hvor foreninger franarres oplysninger eller pengebeløb ved, at afsenderen udgiver sig for at være formand i foreningen. Hold derfor et vågent – og skeptisk – øje med mails fra formænd eller andre i forbundet, som pludselig beder om at få overført et større eller min dre pengebeløb.

Fup via mails

Bedrageriet foregår typisk via e-mail, hvor en svindler sender en e-mail til for eksempel kassereren i en forening fra en e-mailadresse, der – på overfladen – ligner formandens.

Budskabet i mailen er, at "formanden" har brug for, at der bliver overført et bestemt pengebeløb, og at det haster. Vi har også set flere eksempler på, at det er gavekort til for eksempel iTunes, der bliver bedt om - se eksempel på tekst i mail her:

Den type kort, jeg har brug for, er iTunes Gavekort 1000kr pålydende i 3 = 3000kr i alt. Du får kortet i ethvert supermarked eller butik omkring dig. Når du får kortene, skrab bagud for at afsløre kortkoderne, og mail mig fotos fra kortene, der afslører koderne.

TIP 1

Pas på oplysninger

Hvis det er muligt, så undlad at have offentligt tilgængelige oplysninger om bestyrelsesmedlemmer på forbundets hjemmeside. Oplys i stedet en hovedmail for kontakt til foreningen.

TIP 2

Indfør regel om transaktion

Sørg for, at I har en robust procedure ved større transaktioner. I kan for eksempel indføre en regel om, at der altid skal ret tes personlig henvendelse til afsender ved anmodning om store beløb, ligesom I kan overveje at indføre en regel om, at der skal mere end én person til at godkende en transaktion - og gerne via andre kanaler som for eksempel SMS.

TIP 3

Kontakt politiet

Er ulykken sket, så reager hurtigt ved at kontakte politiet og banken. Måske kan I nå at stoppe overførslen.

This article is from: