TEMA: KLUBHUSET

KLUBHUSET

ER EN TRUET ART

Mange foreninger bliver spist af med gymnastiksalen på en kold folkeskole, hvor der ikke er klublokaler til hygge og sociale arrangementer. Det går ud over klubånden, og det gør det svært at trække nye frivillige og medlemmer til. En løsning kunne være foreningsfællesskaber.

Brønshøj Basketballs samBasket-træningen foregår dels i Grøndal lede klublokaler består af et Multicenter og dels rundt omkring på en enkelt skab med hængelås, række folkeskoler i Brønshøj, men ingen af hvor der lige akkurat er plads stederne er klubbens eget - udover skabet til boldene. med boldene. På banen scorer klubben masser af point med over Medlemmerne falder fra 300 medlemmer: Den har et herrehold i lanOg det er langt fra en unik situation. dets næstbedste række og både pige og “Foreningslokaler bliver mange steder drengehold i de landsdækkende eliterækker ikke prioriteret,” fortæller Lasse Lyck, der er på ungdomssiden. Men før og efter træning, konsulent i Danmarks Idrætsforbund. halter det gevaldigt, fortæller klubbens for “Man bygger en skole med en idrætshal, mand, Rasmus Skriver Mortensen. og så er det der, at indendørsidrætten skal "Vi har ingen steder, hvor vi kan sidde og foregå, men der er aldrig særskilte klublokasnakke før og efter træning. Ingen steder, ler til, og så bliver skolehallerne sjældent et hvor forældrene kan mødes, når de unge er ‘hjem’ for foreningerne. Det er som om, man til basket. Ingen steder, hvor træneren kan til tider har glemt den tredje halvleg og de sætte sig og snakke med holdet,” fortæller frivillige fællesskaber, som idrætten står på,” basket-formanden om klubbens situation. siger han og tilføjer:

Formanden for Brøndshøj Basketball klub, René Skriver Mortensen, foran sit "klublokale", som er et skab.

“Ikke i omklædningsrummet, men rettere der, hvor man sidder og snakker med træneren, hvor forældrene mødes og de unge ser det store frivillige engagement rundt om aktiviteten på banen. I stedet må mange foreninger nøjes med at mødes på p-pladsen eller på gangen udenfor.”

Hos Brønshøj Basket er det dog ikke kun hyggen, der går tabt, mener Rasmus Skriver Mortensen. I første omgang går det ud over klub- og holdfølelsen, men på sigt vil det koste både medlemmer og frivillige i klubben.

“Vi får ikke opbygget den samme klub- og holdfølelse for en del af vores spillere. Og hvis vi ikke har et sted, hvor de her børn også kan være, så mister vi dem. Så stopper de med at spille,” siger han.

Rasmus Skriver Mortensen er ikke så bekymret for de bedste spillere, for de skal nok fortsætte. Til gengæld ser det sortere ud for de næstbedste og tredjebedste. Dem som kan se, at de nok ikke kommer på førsteholdet.

“Hvis de stopper med at spille, så går de heller ikke ind og laver frivilligt arbejde i klubben, og så siger de heller ikke ‘Ok, jeg bliver ikke elitespiller, men jeg kan stadig blive en god assistenttræner’. De forsvinder simpelthen, og det vil vi gerne undgå,” siger Rasmus Skriver Mortensen.

Stor undersøgelse: Vigtigt for foreningslivet

Professor Bjarne Ibsen er enig i, at det sociale fællesskab uden for banen kan have stor betydning for foreningslivet.

Han er centerleder og professor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, og han er en af forfatterne til en stor undersøgelse af klubhusets betydning for idrætsforeninger og deres medlemmer.

“Fællesskabet efter kampen, tredje halv leg. Det er der, man kan være sammen om andet end idrætten, og det er en vigtig side af det at være i en forening og det medfølgende fællesskab,” siger han.

Derfor er det også skidt, hvis faciliteterne ikke lever op til foreningernes mest basale krav.

“Når forholdene er for ringe, hvis omklædningsrummet kun er et sted, man kan klæde om, så er det ikke fremmende for fællesska bet,” siger han.

“Men de steder, hvor man etablerer et sted, hvor man kan sidde lidt bagefter, der har det kæmpe betydning for foreningerne.

"Vi har ingen steder, hvor vi kan sidde og snakke før og efter træning”

René Skriver Mortensen, formand i Brønshøj Basketball

I flere af foreningerne i vores undersøgelse fandt man, at klubhuset var en forudsætning for det gode foreningsliv,” siger Bjarne Ibsen.

Kolde aktivitetscontainere

Hos Lokale- og Anlægsfonden er man også opmærksom på problemet.

“Ja, og det er i nogen grad gået under radaren,” siger fondens udviklingskonsulent Oliver Vanges. ”Gymnastiksalen er fuldstændigt blottet for noget som helst socialt. Udover et kum merligt bad, så er der ingen mulighed for at sidde sammen bagefter, og sådan har det jo bare været alle årene, og derfor er lige præ cis gymnastiksalen noget vi ser på sammen med DIF og Dansk Skoleidræt,” siger han.

“Lige nu er det en aktivitetscontainer, hvor man dyrker idræt, og så går man hjem bagefter,” siger han.

Selv om Lokale- og Anlægsfonden gerne vil støtte projekter, der skal sikre foreningslivet bedre forhold, så mener Oliver Vanges dog også, at man må se realistisk på økonomien.

“Man må også betragte det realistisk: Kan alle kommuner forsyne hver enkelt forening med et klubhus, der bruges tirsdag og torsdag, og ellers står tomt resten af ugen? Det er en driftsovervejelse,” siger han og tilføjer, at en løsning kunne være en nytænkning af hele ideen om klubhuset, hvor hver klub har sit eget klubhus.

Mødesteder frem for klubhuse

“Jeg er ikke sikker på, at det er et klubhus, foreningerne mangler. De mangler et attraktivt mødested, det er der ingen tvivl om, men det kan løses på mange måder,” siger han, og forudser, at fremtiden måske er lokaler, hvor flere foreninger går sammen og enes om at deles:

“Der danner sig et fast billede på nethin den, når man siger klubhus, og det vil vi gerne arbejde lidt med, for det er primært det, at et ‘klubhus’ lukker sig lidt om sig selv, og det kan være svært at komme ind udefra og være med,” siger han. ”Der er mange, der mener, at det er vær difuldt, at klubhuset er foreningens eget, og at pokalerne står fremme hele tiden, men det åbner ikke rigtigt for andre brugere, og måske er der alligevel også værdi i at mødes under andre forhold: Hvor der er værtsskab, men ikke ene-ejerskab. Måske man i stedet

Ungerne i Brønshøj Basketballklub har det sjovt, men de mangler i den grad et samlingssted.

for ‘klubhus’ skal være åben for at kalde det…. “Der er mange aktive danskere, der ikke et attraktivt mødested,” foreslår han. søger klubhuset og fællesskabet. Det er ikke “Traditionelt har man mødtes om aktiviaf de mange, der kun dyrker idræt for moti teterne, og så havde man tredje halvleg onens skyld, og så har de deres fællesskaber bagefter. Det er sådan en traditionel idrætsandre steder,” siger Bjarne Ibsen. hal er designet. Et stort centralt rum til det, der er det primære for dem, de er en del idrætsaktiviteten, og så har man ligesom “Foreningslivet lider” flettet en cafe på. Men hvad nu hvis man I Brønshøj Basket er formand Rasmus Skriver laver om på den rangorden? Hvis man laver Mortensen bestemt ikke afvisende overfor et mødested, som er fedt og interessant for tanken om at dele lokaler med andre foreninger. Han vil bare gerne have "Foreningslokaler bliver mange steder lokaler til sine ikke prioriteret” medlemmer, og så behøver der Lasse Lyck, konsulent i Danmarks Idrætsforbund. ikke stå Brønshøj Basket med store bogstaver over alle mulige aktører… Hvad nu hvis man har et indgangen. attraktivt mødested, hvor man mødes først “Jeg er meget åben for at dele. Som det og SÅ dyrker idræt. Det er omvendt!” foreer nu, så er foreningslivet blevet til et sted, slår han. man sender sit barn hen, og så er der andre,

En sådan ‘omvendt rangorden’, hvor der sørger for, at der sker noget. Det er et mødestedet kom i første række, ville muligkæmpe problem. Det er hele foreningslivet, vis også være mere interessant for en stor der lider på grund af den manglede involve del af de idrætsaktive danskere, som norring, og her er klubhuset et af de centrale malt ikke deltager så aktivt i foreningernes elementer,” siger han. udenoms-aktiviteter. Måske fordi det i over “Problemet er, at det er svært at få folk ind, ført betydning kan være lidt svært at komme hvis de kun afleverer deres børn, sidder på en ind i varmen i et lukket klubhus. bænk, og så går igen med deres barn bagef

ter. Men hvis man har et sted, hvor der er te eller kaffe under træningen, så kan man også sige til dem, hvis der er noget, der skal laves, og man kan høre, hvem der kan hjælpe med noget af det. Det kunne hjælpe rigtigt meget til at få skabt en klubfølelse, som ville gøre det lettere at overleve, for lige nu ser det rigtigt svært ud,” siger han.

Men selv om basketklubben og mange andre foreninger mangler egnede klublokaler, så skal det ikke kun handle om, at alt var bedre i gamle dage. Danmarks idrætsforbund mener, at foreningsidrætten også skal turde udvikle sig. ”Færre klubber vil få deres eget klubhus. Og det er ikke umiddelbart en dårlig udvikling. Vi kan i foreningsidrætten lære meget af naboklubben. For med flere klubber under samme tag, er man mange om den daglige drift og også flere til at skabe et levende klubmiljø,” siger Lasse Lyck.

Medlemmerne af Brønshøj Baskerballklub og mange andre danske foreninger må kaste et misundeligt blik på klubber, der har flotte lokaler som her i Husum Boldklub.

9 GODE RÅD TIL AT PEPPE KLUBLOKALET OP

1. Husk historien: Lad pokaler og vimpler være synlige. 2.Fotos på væggen - pynter og gør det personligt

3.Brætspil, kort, dart kan skabe liv, når I ikke dyrker jeres idræt.

4.Mad og drikke: Er der ikke en cafe, så fyld et køleskab med øl og vand.

5.Arrangementer: Sørg for, at der sker noget før og efter træning.

6.Hæng ranglister op:

Længste skud, højeste hop, flest point.

7. Bløde møbler: En sækkestol eller en sofa er hyggelig at hænge ud i.

8.En PlayStation med spil.

9.Fjernsyn - vær sammen om at se sport på tv.

HUSUM HAR KÆMPET FOR KLUBHUSET

Det har kostet massevis af frivillige timer og søvnløse nætter, men i dag kan Husum Boldklub prale af et klubhus, der både gavner klubmiljøet og fostrer nye små foreninger i nærmiljøet - og en stor satsning på dameafdelingen.

Det er lyst og indbydende, og det dufter af nyt træ, når man besøger Husum Boldklubs nye klubhus, der er kommet op at stå takket være hjælp og kontant støtte fra både fonde og Københavns Kommune. Og ikke mindst en kæmpe indsats fra klubbens frivillige, blandt andre formand Johnny Nielsen. “Vores gamle klubhus var fra maj 1969, men nu kunne det heller ikke mere! Det havde sin charme, og det lå tæt på banen, og der var miljø…” siger han og fortsætter:

“...Men det var gammelt, råddent, det var koldt om vinteren, der var kun fire brusere, og så var det meget svært at få børnene til at blive. Nu kan trænerne få børn til at blive lidt længere,” fortæller han.

Husum Boldklub er næsten 100 år gammel, og har knap 600 medlemmer, og det er en klar forventning, at de indbydende rammer vil være med til at lokke flere nye medlemmer til.

“Ingen tvivl om, at tiden ændrer sig, og børn og forældre er mere krævende, hvis man skal trække nye til. Og et klubhus, som dette her er noget, der tiltrækker medlemmer,” forklarer Johnny Nielsen, da han viser rundt i lokalerne. Der er plads til, at man kan sætte sig i et hjørne og læse, der er mulighed for at spille en gang e-fodbold på skærmen, og i det hele taget plads til hygge.

“Nu kan vores medlemmer komme og slappe af her i en halv time efter skole og før træning, i stedet for at de skal stresse og tage hjem først,” siger formanden.

Corona-krisen

Lige nu lægger corona-krisen dog en dæmper på aktiviteterne, men det er planen, at hele området skal få glæde af det nye hus.

“Førhen kunne vi ikke rigtigt invitere folk indenfor i det gamle klubhus. Gulvet var dår ligt, det trak ind, og det var koldt. Men nu har vi snakket med både Parasport Danmark og med Ældresagen, for nu har vi jo noget, vi kan tilbyde. Vi skal holde møder med beboerformændene fra området om, at her er plads til en petanque-klub, en strikkeklub og så videre. Vi breder os, og vi vil hjælpe i området, så vi håber, at vi kan få dem med, så de kan være en del af klubhuset,” siger Johnny Nielsen "Måske er der så en pensioneret lærer blandt dem, og så kan vi sige til vores børn, at de kan få lektiehjælp hernede,” siger han.

“Vores forventning er, at vi får en større medlemsskare, at vi kan være den der aktive medspiller i lokalområdet, så vores forening kan få klubber i klubben. Vi prøver at være en del af området, vi føler, vi har en forpligtelse i stedet for bare at være en fodboldklub,” siger han.

Faldgrupper

På samme måde, så føler Johnny Nielsen også en forpligtelse overfor andre foreninger, der står og mangler egnede lokaler.

“Jeg kan se, at mange andre klubber og foreninger har dårlige forhold, men hvis vi kan gøre det her i Husum, så kan det også give håb for andre,” siger han, før han indrømmer, at det har været en lang og sej kamp.

“Der har været opture og nedture. For der er masser af faldgruber,” siger formanden og nævner problemer lige fra fredede flagermus, tvister med bygherren til økonomiske krav, der pludselig skulle indfries. Det er tydeligt, at det er et emne, som Johnny Nielsen kan snakke længe om - og han gør det gerne, hvis andre foreninger har brug for et godt råd. “Ja! Bare spørg! Bare ring!” siger han.

Formanden for Husum Boldklub, Johnny Nielsen, er ualmindeligt glad for foreningens nye klubhus.