IDRÆTTENS KOMMUNALVALG

Hvilken rolle skal idrætten have i din kommune? Idrætsforeninger kan være med til at præge kommunalvalget og sætte idrættens vilkår på dagsordenen. DIF er klar med en række redskaber, der skal gøre foreningernes rolle i den kommunale valgkamp mere overskuelig.

Kommunalvalget den 16. november er vigtigt for idrætsforeningerne i hele landet. Der er måske mest præstige og opmærksomhed forbundet med folketingsvalgene og den efterfølgende besætning af ministerposterne, men ud fra en idrætsforenings synsvinkel er kommunalvalgene de mest interessante.

Det er nemlig på landets rådhuse, at størstedelen af foreningernes rammer og vilkår bestemmes. Her besluttes det, hvilke haller og baner der skal investeres i, hvilke spor til eksempelvis mountainbike der skal bygges i skoven, og hvilke omklædningsrum der skal renoveres. Det er også via kommunerne, at der bliver udbetalt lokale- og aktivitetstilskud, som er grundpillerne i foreningernes økonomi.

Stor forskel

Forskellen på at være idrætsforening i en kommune, hvor byrådet prioriterer idrætten højt i forhold til en kommune, hvor lokalpolitikerne ikke har blik for idrætsforeningernes behov og ønsker, kan være stor. DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg siger:

”Derfor er kommunalvalget også et idrætsvalg, og som idrætsforening, er det vigtigt, at man gør sit forarbejde, inden krydset sættes til november. Man bør på forhånd undersøge, hvilke kandidater der har visioner på foreningsidrættens vegne. Og man bør spørge ind til, hvad de har af konkrete forslag til, hvordan idrætsforeningerne kan hjælpes til at sikre gode og sunde idrætstilbud til kommunens indbyggere.”

På banen

I det hele taget er kommunalvalgkampen en oplagt mulighed for at få politikerne at forholde sig til idrættens vilkår og til nogle af de problemstillinger, hvor det normalt kan være svært at lokke en holdning eller et løfte ud af politikerne.

DIF har derfor udarbejdet en temaside om kommunalvalget, hvor foreningerne kan finde en række værktøjer, som kan hjælpe dem med at få sat idrætten på dagsordenen. Siden kan findes på dif.dk/kv21. Her er der blandt andet gode råd om aktuelle mærkesager, konkrete aktiviteter, grafik til sociale medier og lignende. ”DIF er fra centralt hold engageret i valgkampen og har kontakt til partier og kandidater i forhold til idrættens overordnede ønsker, men det er også vigtigt, at foreninger kommer på banen,” siger Poul Broberg.

Det er ikke alle foreninger, som har mod på, lyst til eller interesse i at kaste sig ud i valgkampen, men der er også en del foreninger, som kan se muligheder i at benytte lejligheden til at få deres ønsker på dagsordenen, og temasiden er ment som en hjælp til disse foreninger.

”Det er også vigtigt, at foreninger kommer på banen”

Poul Broberg, idrætspolitisk chef, DIF

RANGERING AF KOMMUNER

I hvilke kommuner har idrætsforeningerne de bedste rammer og vilkår? Dette spørgsmål kommer DIF med et svar på, når idrætsorganisationen for tredje gang udgiver sin store kommuneundersøgelse.

Alle de danske kommuner (undtagen de fem små ø-kommuner) rangeres på baggrund af 21 forskellige parametre. Kommunerne bliver blandt andet målt på økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.

Kommuneundersøgelsen bliver offentliggjort den 11. oktober, og resultaterne kan ses på dif.dk

DIF har lagt sig fast på fire mærkesager, som spiller ind i valgkampen og i møderne med kandidaterne. Foreningernes mærkesager kan være nogle helt andre.

1

Stabilitet efter Covid-19

Coronarestriktionerne har ramt idrætsforeningerne og deres fællesskaber hårdt. Det gælder også i forhold til økonomi, medlemstal og frivillighed. DIF opfordrer derfor til, at kommunalpolitikerne i den kommende periode sikrer, at foreningslivet ikke oplever nye administrative krav, omlægning af tilskudsregler eller økonomiske nedskæringer.

Foreningslivet har brug for ro og stabilitet for at komme ordentligt på fode efter covid19 pandemien.

2

Stærke idrætsfællesskaber for børn og unge

Kommunerne skal styrke samarbejdet med idrætsforeninger om ’åben skole’ og prioritere økonomi til området. Opgrader samarbejdet med ungdomsuddannelserne for at modvirke frafald af teenagere i idrætsforeningerne og sæt ind med kontingentstøtte, hvor det er nødvendigt – eksempelvis i udsatte boligområder.

3

Gode fysiske rammer for idrætten

Alle kommuner bør vedtage en facilitetsstrategi, hvor man bygger de nødvendige idrætsfaciliteter og ikke kun boliger, når byerne vokser. Eksempelvis indtænke idrætsfaciliteter, når der bygges nye daginstitutioner, plejeboliger og sundhedshuse. En kommunal facilitetsstrategi bør også indeholde planer om klimavenlige faciliteter via renoveringer og en øget adgang til at kunne dyrke idræt i naturen.

4

Samarbejde med idrætten om bedre fysisk og mental sundhed hos kommunens borgere

Kommunerne skal igangsætte indsatser for at få flere fysisk og mentalt udfordrede borgere henvist til foreningstilbud. Ofte er idræt – især i et foreningsfællesskab – den bedste medicin på markedet for de borgere, som har særlige udforinger i en svær periode af deres liv. Brug også idrætsforeningerne.

Sociale medier kan være en effektiv måde at målrette sin forenings budskaber til de rette personer i en valgkamp

Sociale medier er i højere og højere grad blevet en integreret del af valgkampene – både når det gælder folketings- og kommunalvalg. Sådan bliver det også denne gang, og idrætsforeningerne kan benytte de sociale medier til at få deres mærkesager frem på dagsordenen og skabe kontakt til kandidaterne.

Stort set alle kandidater har en profil på Facebook, Twitter og LinkedIn og mange gange også på andre sociale medier. Ved at lave egne opslag, hvor man tagger de relevante lokale kandidater og partiforeninger, kan idrætsforeningerne gøre opmærksom på, hvad de ønsker sig af deres politikere.

Debat

Idrætsforeningerne og eksempelvis de frivillige ledere kan også blande sig i debatten i kommentarsporet på politikernes egne opslag. Ofte vil der komme svar fra kandidaterne og måske endda et valgløfte om at arbejde for foreningens sag. I en valgkamp vil politikerne i langt højere grad være tilbøjelige til at reagere på synspunkter og ønsker fra foreningerne, mens de samme politikere kan være lidt sværere at få svar ud af mellem to valg. Dette forhold bør foreningerne benytte til at bringe deres sager på banen.

På dif.dk/kv21 har DIF udarbejdet en række valg-grafikker til sociale medier samt tekstforslag, som foreningerne kan downloade og poste.

Det er dog vigtigt at understrege, at sociale medier ikke er den eneste måde at komme i kontakt med kandidaterne på. Politikerne kan også kontaktes via deres email-adresser, de kan fanges over telefonen, og de kan inviteres ud til et personligt møde i foreningen.