4 minute read
SPORT I PIX: OL OG PL I TOKYO
TOKYO FOREVER
Restriktioner, mundbind og talrige udfordringer. OL og PL i Tokyo blev på ingen måde som forventet grundet corona. Men da først sporten kom i gang, var præstationerne fantastiske og billederne fra Idrætslivs husfotograf Lars Møller fremragende.
1.
Det er nødvendigvis ikke verdens letteste opgave at sortere i billedarkivet fra henholdsvis OL og PL i Tokyo 2021. For trods det faktum, at de udskudte olympiske og paralympiske lege fra 2020 blev afholdt i skyggen af en global pandemi, så var der masser at skrive hjem om på den sportslige front. Og ikke mindst set med rød-hvide briller blev OL og PL i Tokyo fyldt med store oplevelser, suveræne præstationer og mindeværdige øjeblikke. ”Vi har haft et forrygende flot dansk OL, hvor vi sprænger vores resultatmålsætning, og hvor vi med 11 OL-medaljer præsterer det næstbedste danske OL i næsten 75 år,” siger den danske chef de mission fra DIF, Søren Simonsen.
Også Michael Møllgaard Nielsen, der er elitechef i Parasport Danmark, er godt tilfreds med det samlede PL-resultat. ”De danske medaljehåb har levet op til de forventninger, vi på forhånd har haft til dem, og det er i sig selv imponerende. Der har været pres på dem, men det håndterede de glimrende. Næste OL og PL finder sted i Paris 2024.
2.
3. 1: Ord var overflødige, men tårerne talrige, da Viktor Axelsen på suveræn vis vandt OL-guld.
2: Sara Slott Petersen havde et begivenhedsrigt OL, hvor hun både var fanebærer og løb sit sidste hækkeløb nogensinde: ”Jeg er stolt over at have været med blandt de bedste i verden i en sport med hård konkurrence,” lød det fra Sara Slott Petersen.
3: Skateboard var for første gang på OL-programmet, og legenden Rune Glifberg reklamerede i stor stil for sporten.
4.
7.
8. 5.
9.
4: Skeetskytten Jesper Hansen skød med en sølvmedalje på fornem vis den danske OL-medaljehøst i gang.
5. Kim Klüver Christiansen har lammelser fra hoften og ned. Men det forhindrer ham ikke i at køre på cykel. Med hænderne opnåede han en 9. plads i linjeløbet ved PL.
6. I OL-byen kunne de danske atleter cykle til fx spisesalen og fitnesslokalet på specialdesignede cykler. Her er det kajakroerne (fra venstre) Emma Jørgensen (2 x OL-bronze i Tokyo), Julie Funch, Sara Milthers og Bolette Iversen.
7. Det var lige ved og næsten for Emily Pedersen, der dog gjorde det fremragende på golfbanen, hvor hun fik en samlet fjerdeplads.
8: Frivillige i en sjælden pause ved OL Tokyo 2021 kæmpede bravt for at afholde legene på bedst mulige vis.
9. Der er altid en gedigen overraskelse ved OL. Den stod Frederic Vystavel og Joachim Sutton for, da de pludselig dukkede op fra højre og sikrede sig bronze.
10. Hårde tacklinger og gang i den, da kørestolsrugbysporten bankede ind i danskernes bevidsthed under PL. Her er det danske Mark Peters i aktion mod en japansk modstander. 6.
10.
11.
14.
16. 12.
15.
17.
18. 11: PL-rytteren Tobias Thorning Jørgensen var suveræn i dressur, hvor han vandt to guldmedaljer.
12: For første gang i 73 år stillede Danmark til OL-start i fire gange 100 meter-stafet. Her er det lynhurtige Simon Hansen i startblokken.
13: Mikkel Hansen og co. spillede et fremragende OL i håndbold. Her narres den spanske keeper i semifinalen. Danmark måtte dog samlet set ’nøjes’ med sølv efter et finalenederlag til Frankrig.
14. Lærke Olsen fik olympisk debut – og så endda i judoens hjemland, Japan. Olsen er den første kvindelige judokæmper nogensinde til at repræsentere Danmark.
15. Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier var til sit femte PL og har aldrig forladt PL-bordet uden medalje – to af guld og to af bronze. I Tokyo blev det til sølv, så nu er PL-medaljesamlingen fuldendt.
16. Tårer af den gode og vemodige slags i bassinet, da Jeanette Ottesen stoppede sin karriere efter sit finalerace i Tokyo.
17. Taekwondo-kæmperen Lisa Kjær Gjessing fik PL-debut i Tokyo. Hun fejede al modstand af banen, vandt guld og fejrede det med et akrobatisk spring – på en hånd.
18. Færøske Sverri NIelsen viste masser af power og råstyrke, men i finalen måtte han dog "nøjes" med en 4. plads.
19. I Tokyo boede en række danske eksperter og stabsmedlemmer på et hotel, hvor personalet lavede kage, når danske OL-medaljer kom i hus. Det blev til 11 kager. 13.
19.