Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve LifeÂŽ

Good News Magasinet

Tema: Klimaforandringer med fokus pĂĽ vand

2 Good News Magasinet

Indhold 3

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life®

Bidrag

Danmarks Design to Improve Life Udfordring - hvad er det?

Morten Østergaard

5

Børn og unge har løsningerne!

Morten Østergaard synes, at uddannelsessystemet skal fungere som

6

Oversvømmelse: Nu er der hjælp til udsatte veje

8

Skoleelever designer sikkerhed under skybrud

11

Battle for Danmarks fremtid

15

3 skarpe til Morten Østergaard

16

Kan flydende parker være svaret på klimaforandringerne?

Daværende Uddannelsesminister, nu Skatteminister

en blomst, vi hele tiden vander. Vi må for alt i verden ikke ende med et system, hvor vi bliver mindre og mindre kreative og mindre og mindre innovative. Morten Østergaard fortæller, hvad Danmarks Design to Improve Life Udfordringen giver landets skoleelever. > Læs mere på side 15.

Freja Værnskjold Dzougov Elev, Krogårdsskolen

20 Samfundsudfordringer motiverer elever 22

Vinderteamet: Her skal du virkelig tænke selv!

»Vi har været i dialog med kommunens miljøråd om vores løsning, og de vil gerne høre vores ideer. Der er i forvejen planer om at lave en Greve Midtby, hvor der indgår vandopsamling.« Freja og hendes team fra Krogårdsskolen i Greve står bag Den Levende Station. > Læs mere på side 18.

Søren Peter Dalby Andersen Naturfagskonsulent og folkeskolelærer

Søren Peter mener, at didaktikken bag Danmarks Design to Improve Life Udfordring er med til at omdanne elevernes

Good News magasinet

færdigheder til reelle kompetencer.

Good News Magasinet er et tillæg til Good News Avisen, som udgives af INDEX: Design to Improve Life®. I Good News Magasinet kan du læse uddybende stof om vores forskellige initiativer.

Denne første udgave omhandler Danmarks Design to Improve Life Udfordring.

Sofie Amalie Hansen, Magnus Larsen, Sofie Funch og

Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere:

> Læs mere på side 20.

Frida Vestergaard Teamet bag vinderløsningen ‘Drænflisen’, Aarhus Katedralskole

»Det er nærmest lige meget, hvad vi laver, så tænker vi i grønne løsninger. Jeg tror, det er den dér tankegang om bæredygtighed fra arbejdet med Danmarks Design to Improve Life Udfordring, der har sat sig fast.« Vi interviewer teamet. > Læs mere på side 22.

3 Good News Magasinet

#01

Danmarks Design to Improve Life Udfordring – hvad er det?

Fotos: Morten Anker Kjær-Holm & Bax Lindhardt, Scanpix.dk

Danmarks Design to Improve Life Udfordring er tilrettelagt som en skolekonkurrence, hvor eleverne lærer at anvende specifikke designmetoder og teknikker til at løse samfundsudfordringer. De identificerer en udfordring i deres lokalsamfund, og arbejder så ved hjælp af Design to Improve Life metoder og teknikker med en konkret løsning. Den færdige løsning vurderes af en jury, Danmarksjuryen, bestående af ledende forretningsfolk og fageksperter, og de 20 bedste bud går videre til et afsluttende arrangement, hvor finalister og vinder kåres.

Danmarksjuryen i år bestod af Betina Ipsen, Formand for Danmarksjuryen, Bestyrelsesmedlem i Lauritzen Fonden, Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand i Designmuseum Danmark, Jens Lundsgaard, Erhvervsdirektør i Erhvervs- og Vækstministeriet, Lotte Bøjer, Forretningsudviklingschef hos HOFOR, Bo Dybkær, Kommunikationsdirektør i Dansk Design Center, Kasper Birkholm Munk, Teamleder på Opfinderrådgivningen, Stine Lynghard, TV-vært, DR Ultra Nyt, Hanne Kjær Jørgensen, Seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, Rørcentret, Bjørn Hansen, Medlem af Forretningsudvalget, Danmarks Lærerforening, Finn Mortensen, Direktør for State of Green.

I 2013-2014 var udfordringen ‘Klimaforandringer med for meget vand fra oven, fra neden og fra siden’.

Didaktikken bag Danmarks Design to Improve Life Udfordring er taget fra vores uddannelsesprogram, Design to Improve Life Education, hvor deltagerne igennem fire faser skal udarbejde en brugercentreret og bæredygtig løsning på en samfundsudfordring. Det endelige produkt vurderes ud fra tre kriterier for Design to Improve Life: ·· Form, som handler om materialer, brugergrænseflader, farver, sammenhæng og æstetik i designet. ·· Impact, som handler om designets påviste eller potentielle betydning, f.eks. antallet af menneskeliv der kan reddes ved hjælp af designet. ·· Context, som handler om den sammenhæng, designet er beregnet til at indgå i.

Danmarks Design to Improve Life Udfordring er gratis at deltage i, og INDEX: Design to Improve Life® stiller undervisningsmateriale til rådighed under hele konkurrencen. På den måde sikrer vi spredning af budskabet bag initiativet til så mange skoler, lærere og elever som muligt.

——

Lyngbymotorvejen under skybrud, 2011.

Scan QR-koden og læs mere om vores uddannelsesprogram

4 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life速

5 Good News Magasinet

#01

Børn og unge har løsningerne!

At aktivere globale udfordringer som læringsressource i skolerne og skolernes talent som en bæredygtig innovationsressource i samfundet er nok noget af det smarteste, et samfund kan gøre lige nu for at sikre sig modstandskraft mod en usikker fremtid.

Foto: Morten Anker Kjær-Holm

Leder

Og i Danmark er en rederifond, regeringen, et forsyningsselskab og en non-profit organisation gået sammen om at gøre lige præcis dét. Initiativet er udsprunget af en kombination af regeringens nye nationale innovationsstrategi og INDEX: Design to Improve Life®’s omfattende uddannelsesprogram.

I 2013 identificerede den danske regering én af de største nuværende udfordringer i vores samfund: ‘Klimaforandringer med for meget vand fra oven, fra neden og fra siden’.

Og INDEX: Design to Improve Life® udfordrede skoleelever i grundskolen og på ungdomsuddannelser fra hele Danmark til at tage del i løsningen af den udfordring.

Lærere, skoleledelser, kommuner, embedsmænd og erhvervslivet engagerede sig med

hidtil uset energi og assisterede børn og unge i at udvikle utallige bæredygtige, sjove, kloge og innovative løsninger på de globale klimaudfordringer, der rummer så store implikationer for hele Danmark og resten af verden.

Dette tillæg til Good News Avisen fra INDEX: Design to Improve Life® fortæller om resultaterne, læringen og historierne fra den første Danmarks Design to Improve Life Udfordring.

Med stor tak til de mange involverede og til vores fortrinlige sponsorer håber vi, at initiativet vil kunne inspirere mange i Danmark og resten af verden.

Og vi håber, at du vil glædes over og føle dig tryg ved det faktum, at børn i dag besidder så mange kompetencer, som viser retningen mod en meget bedre, grønnere og klogere fremtid. ——

Kigge Hvid Administrerende Direktør, INDEX: Design to Improve Life®

Scan QR-koden og læs Good News Avisen

6 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life®

Oversvømmelse: Nu er der hjælp til udsatte veje Den 2. juli 2011 oplevede Danmark sit største skybrud nogensinde. Et af de særligt ramte områder var Lyngbymotorvejen, der på grund af sin lavning ved Vibenhus Runddel opsamlede store mængder vand. Det betød udsat trafiksikkerhed i området, og den daglige motorfærdsel ud og ind af byen var i flere dage sat ud af drift.

Nu har danske skoleelever ideer til, hvordan vi kan løse den udfordring!

Bæredygtig dræning

Model af Drænflisen.

Fire 2. g elever fra Aarhus Katedralskole har undersøgt, hvordan vi i fremtiden kan undgå oversvømmelse af vores veje. Resultatet er et bæredygtigt produkt, der kan dræne store mængder vand. Med Drænflisen skal vandet i stedet for at drive væk over jordens overflade via en særlig drænkonstruktion i flisen ledes ned under vejene.

Drænflisen ligner mest af alt en udhulet mursten med små drænhuller og et indbygget drænrør, og elevernes tanke er, at der skal anlægges rækker af drænfliser i vejsiden, så disse tilsammen skaber en underjordisk kanal, der kan lede vandet hen mod den ønskede destination.

Undervisningsminister, Christine Antorini, siger om designet: »Det er tydeligt, at eleverne med den her løsning rent faktisk har overvejet, hvordan den kan implementeres i den virkelige verden. Hun fortsætter: »Og så er det spændende, hvordan de har arbejdet med forskellige materialer, der kan

7 Good News Magasinet

#01

Det er tydeligt, at eleverne med den her løsning rent faktisk har overvejet, hvordan den kan implementeres i den virkelige verden.

Fotos: Morten Anker Kjær-Holm

anvendes i en flise, som skal kunne holde til store vandmængder.« Flere instanser har reageret på alvoren af det foranderlige klima med planer, der fokuserer på at lede vandet væk fra vejene.

Kommunernes Landsforening vil f.eks. investere i spildevandsveje, som konstrueres ved at ændre vejens profil, så den har form som et vandløb (kl.dk). Faktisk var det ideen om vandløbsfunktionen, der inspirerede eleverne til at lave Drænflisen. Da Magnus Karmark en dag gik forbi Århus Domkirke, fik han øje på flere rækker af brosten i vejen, hvor imellem der havde dannet sig brede riller. Det fik ham til at tænke på afledning af vand. Tankerne indløste han ved en brainstorm næste dag i skolen, og sammen med resten af teamet arbejdede han derfra hen mod dét, der blev den endelige løsning.

Eleverne understreger, at der er forskellige muligheder for afledning af vandet, og at løsningen i første omgang vil afhænge af den enkelte bys vejnet, geografi og økonomiske råderum. Det overskydende vand kan f.eks. ledes ned i kloakkerne, men ved meget kraftige regnskyl vil de ikke have kapacitet til at modtage mere vand. Et alternativ kan derfor være at kanalisere vandet mod havne eller åer, hvilket f.eks. er oplagt i en by som Aarhus, hvor Drænflisen er udviklet og designet.

Naturlig genanvendelse Helsingør Gymnasium har også et bud på, hvordan vand kan ledes væk fra vejene, herunder særligt viadukterne, ved hjælp af dræn. Teamet fra 2. y har taget konsekvensen af, at kloaknettet ikke er gearet til at håndtere massive vandmængder og har

Eleverne fra 2. y præsenterer deres løsning Superdræn.

således konstrueret deres løsning, så vandet kan genbruges af naturen selv. Superdræns funktion er at dræne vandet væk fra jordens overflade og genbruge det i jordens naturlige rensningsproces. Superdræn består af et smalt drænrør med små drænhuller, der leder vandet ned til den såkaldte morænejord. Her indgår vandet i en rensningsproces og vil til sidst ende i grundvandet, som bruges til rent drikkevand.

Superdrænet placeres lodret i jorden, så den øverste del flugter med vejens overflade.

Et filternet i toppen sørger for at afskærme for skidt og møg, og gør drænet sikkert at placere i vejkanter, hvor der også færdes dyr og mennesker.

Superdræn kan desuden justeres i dybden afhængigt af jordlagende, og det gør designet til en skalérbar løsning, der ikke blot kan anvendes i Helsingørområdet, men over hele landet. ——

Bonusinfo

I Hvidovre Kommune betød de massive regnmængder der faldt den 2. juli 2011, at det traditionelle afløbssystem blev overbelastet, selv om det fungerede som forventet og afledte så meget vand, som det var designet til. / Hvidovre.dk

8 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve LifeÂŽ

Elever designer sikkerhed under skybrud

3. o forbereder sig pĂĽ deres pitch.

9 Good News Magasinet

#01

En 62-årig mand mistede i 2011 livet, da han i forbindelse med en kloakoversvømmelse blev smittet og døde af den farlige Weils syge, der spredes af rotter (nyhederne.tv2.dk). Kraftige oversvømmelser, forårsaget af stigende vandstande eller overfyldte kloakker som følge af skybrud, kan således have alvorlige helbredsfølger.

I landets både mindste og største skoleklasser er der blevet arbejdet seriøst med, hvordan vores helbred beskyttes og sikkerheden kan øges under fremtidige skybrud.

Sikkerhed

Fotos: Morten Anker Kjær-Holm

Det var ikke svært for eleverne i 3. o på Helsingør Skole at finde ud af, hvilket område, de gerne ville arbejde med. En af eleverne har nemlig en historie om skadedyr ogoversvømmelser fra det virkelige liv. Nanna Zilling fra teamet fortæller: »Min morfar har prøvet at have rotter i sin køkkenhave efter en kloakoversvømmelse.« Da eleverne havde lært, at rotter bærer sygdomme med sig, begyndte de derfor at undersøge, hvilke helbredsrisici, skadedyr medfører ved kloakoversvømmelser. Det resulterede i løsningen Rottefælde og Rensningsanlæg.

Løsningen kombinerer en rottefælde med en vandrensningsmaskine, hvori der er indbygget en sensor, som kan opfange bevægelse i den del af kloakken, der leder op til kloakkens åbning. Når sensoren registrerer tegn på bevægelse, aktiveres en låge, der smækker sammen om rotterne, så de dør. Sensoren igangsætter samtidig en vandsuger, der leder det overskydende vand fra kloakken ned til et rensningsanlæg.

Her bliver vandet renset, så det kan sendes direkte tilbage til husene og genanvendes som rent drikke- og badevand.

Større forudsigelighed Ifølge Naturstyrelsen er det umuligt for landets eksisterende kloaknet at klare presset, når der falder ekstreme mængder regn på meget kort tid, og det truer vores helbred (naturstyrelsen.dk). Særligt udfordrende er det at forudse, hvornår kloakkernes

kapacitet er nået. Syge, ældre og folk involveret i ulykker er særligt udsatte, da de rammes af strømsvigt på hospitalerne eller ikke kan komme i behandling, fordi redningsfartøjerne standses af oversvømmede veje. En måde at håndtere fremtidige kloakoversvømmelser på er derfor at øge forudsigeligheden.

Med Red Light Dæksel har et hold elever fra 3. j på Christianshavs Gymnasium udviklet en løsning, hvor en indbygget sensorfunktion i det enkelte kloakdæksel kan registrere, når vandet er ved at nå et kritisk punkt. Når dét sker, tændes en rød lampe i dækslet, som synliggør for alle trafikanter, at der potentielt er en oversvømmelse på vej. Sensorfunktionen udsender samtidig en SMS til omkringliggende husstande og til det nærmeste beredskabscenter med information om, at de skal forberede sig på en oversvømmelse, fortæller eleverne til Radio24Syv.

Red Light Dæksel præsenteres.

Vores løsning vil gøre det meget nemmere at leve i byen med de klimaudfordringer, der kommer, og så er den samtidig en stor eksportmulighed.

Bonusinfo

Finalistdesignet Red Light Dæksel blev præsenteret for Taiwans vicemiljøminister ved hans besøg i Danmark i november sidste år. / designtoimprovelife.dk

Designet medvirker altså til, at både borgere og beredskab får mulighed for aktivt at øge sikkerhed og mindske skader, inden det er for sent. Teamet fortæller, at de valgte at designe en løsning, der forholder sig konstruktivt til udfordringen. William de Neergaard fra teamet siger: »Vores løsning vil gøre det meget nemmere at leve i byen med de klimaudfordringer, der kommer, og så er den samtidig en stor eksportmulighed, da det danske Brødrene Dahl-dæksel, som vores design tager udgangspunkt i, bruges i mange andre lande rundt omkring i verden.«

10 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life®

Collage, der illustrerer oversvømmelsesproblematikken.

International skala Fire elever fra 8. c på Haarby skole har set på, hvordan sikkerheden kan styrkes under oversvømmelser, men har i deres undersøgelser og udvikling af designet bevæget sig ud over Danmarks grænser. De har nemlig identificeret en stor værdi i at kunne skalere deres løsning internationalt, da klimaforandringerne ikke blot rammer Danmark, men lande over hele verden.

Magnus, David, Cornelius og Alexander har arbejdet med dæmningskonstruktioner og har fundet ud af, at en løsning kunne være en oppustelig gummidæmning, der i inaktiv tilstand er usynlig. Aggeris, som de har valgt at kalde deres løsning, skal placeres ved kyster og har en måler, der registrerer

stigende vandstand. Når vandstanden stiger med tilstrækkelig hastighed, aktiveres en kompressor, som puster gummidæmningen op og skærmer kysterne mod oversvømmelse. Jens Lundsgaard, Erhvervsdirektør i Erhvervs- og Vækstministeriet og medlem af Danmarksjuryen, superviserede gruppen i timerne inden, de skulle i finalen. Han siger: »Det var en stor fornøjelse at møde drengene bag Aggeris: Ikke bare havde de en god idé, men de havde også været ‘hele vejen rundt’ og tænkt på, hvordan løsningen ville være særligt brugbar i mindre udviklede byer. Det gjorde indtryk ikke bare på mig, men også på mange af de andre jurymedlemmer.« ——

Bonusinfo

Omtalen af de 20 bedste designløsninger ved årets Danmarks Design to Improve Life Udfordring nåede ud til knap 1,3 mio. modtagere. / Kreab & Gavin Anderson

11 Good News Magasinet

#01

Ekstreme regnskyl, der tidligere kun optrådte hvert 10. år, vil mod slutningen af dette århundrede optræde omkring hvert 6. år. Helt ekstreme regnskyl, der tidligere indtraf en gang hvert 100. år kommer til at indtræffe ca. hvert 50. år.

1.500 ELEVER

I 2013 kæmpede 1.500 danske skoleelever fra 3. klasse til 3. g i Danmarks Design to Improve Life Udfordring om at designe de bedste løsninger til fremtidens klimaudfordringer på fokus på vand. / designtoimprovelife.dk

/ dmi.dk

Battle for Danmarks fremtid 130 skoleelever, 20 lærere, ti jurymedlemmer, to ministre, en TV-vært og en masse journalister er samlet. De larmer, er spændte og fokuserede.

Nogen leder efter tape, en vicevært har smidt en model ud, panikken stiger. Og så bliver der stille – nu går vi i gang.

Foto: Morten Anker Kjær-Holm

Kulmination

Den 23. januar 2014 var en regnfuld og mørk dag, men hos INDEX: Design to Improve Life® er der liv: Spændingen skal endelig udløses.

Efter et års arbejde skal børn fra 3. klasse til 3. g afslutte Danmarks Design to Improve Life Udfordring og battle om, hvem der har designet den bedste løsning på Danmarks klimaudfordringer, og dermed svare regeringen på, hvordan vi forbereder os på meget større vandmængder i fremtiden.

20 finalister er udvalgt af en jury bestående af eksperter og erhvervsfolk. Juryen

inviteres på en rundtur, hvor hvert team velformuleret og engageret fremviser deres løsninger, mens journalister sikrer sig interviews til nyhederne, og børne- og ungdomsvært Camilla Ottesen styrer alle sikkert igennem programmet.

I luften flyder ord som nedsivning, værdiskabelse, morænejordlag, monsterregn og borgerinddragelse, og med dem i baghovedet mødes juryen om det svære valg af hvem, der går videre og hvem, der må forlade Danmarks Design to Improve Life Battle.

De heldige teams, der går videre i finalen, får – sammen med et jurymedlem – en time til at forberede en fire minutters pitch, som er den sidste chance. Scenen er sat, og der arbejdes hårdt og koncentreret. En erhvervsdirktør træner med sit team bag trappen, en kommunikationsdirektør drøfter den bedste formidlingstilgang med en femteklasse, mens en bestyrelsesformand udfordrer sine 2. g’ere til at blive endnu mere konkrete.

Og så kommer uddannelses- og undervisningsministrene. Fra første række ser de

til, mens ti teams overvinder skrækken og træder op på scenen for med besnærende indlæg at vise, at de fortjener at vinde.

Der er kun én vinder, og mens konfettikanonerne springer over eleverne, bliver vi forsikrede om, at det nok skal gå. Danmarks fremtid er i trygge hænder. Vores børn og unge forstår vores samfundsudfordringer og er dybt engagerede i at løse dem.

12 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life®

3 Fotos: Morten Anker Kjær-Holm

#01

13 Good News Magasinet

Danmarks Design to Improve Life Battle, 23. januar 2014.

Tak til Retap for sponsorat af bĂŚredygtige vandflasker.

9

14 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life®

Vandstanden vil i løbet af de næste 100 år stige med op mod 1 meter.

Frem mod år 2050 vil årsmiddelnedbøren stige med 7%.

/ viden.jp.dk

/ klimatilpasning.dk

Vidste du?

Drivhusgasser …at det stigende vandspejl oprindeligt er forårsaget af udledning af drivhusgasser, som eksperter har advaret os mod i over 25 år? / videnskab.dk

Oversvømmelser ...at det anslås, at oversvømmelserne i 2011 i København alene kostede over 8 mia.? / forbes.com

Flere arbejdspladser …at klimaforandringerne kan skabe flere jobs? Skybruddet den 2. juli 2011 var én af de bedste beskæftigelseseffekter dét år. / bt.dk

Klimaforandringer …at vi i fremtiden generelt vil få: ·· Mere regn ·· Mildere vintre ·· Varmere somre ·· Højere vandstand ·· Mere vind ·· Større skydække / klimatilpasning.dk

15 Good News Magasinet

#01

skarpe til Morten Østergaard 1.

Hvordan har det været at være med til finalearrangementet for Danmarks Design to Improve Life Udfordring? »Det har været fantastisk. Lige siden ideen blev født, har vi jo set meget frem til denne dag og til at se, hvad der kom ud af den. Bag vinderprojektet og de andre løsninger sidder der jo masser af folk, der forhåbentlig har haft en sjov og lærerig tid med Danmarks Design to Improve Life Udfordring.«

2.

Fotos: Morten Anker Kjær-Holm

Hvor vigtigt synes du, det er, at elever i Danmark arbejder med relevante udfordringer i dag? »Meget vigtigt. Og jeg tror, at det har to effekter: For det første, tror jeg, at de får mere ud af undervisningen, når det foregår på den måde, og det relaterer sig til noget, de kender i virkeligheden. Og for det andet tror jeg, vi får rigtig meget igen, når vi får eleverne sporet ind på, hvad det er for nogle udfordringer, som selvfølgelig skal løses samfundsmæssigt, men som jo også rummer nogle muligheder for at skabe arbejdspladser dér, hvor de gamle forsvandt.«

3.

Hvad er det allervigtigste for dig nu i forhold til uddannelse? »Jamen det allervigtigste, det er jo i virkeligheden, at vi ikke har et uddannelsessystem, hvor vi bliver mindre og mindre kreative og mindre og mindre innovative, men tværtimod at uddannelsessystemet fungerer som en blomst, vi vander hele vejen igennem. Og det kræver, at vi laver disse undervisningsforløb, der bryder det traditionelle, så det ikke bare bliver matematik for sig og dansk for sig.

Det tror jeg, virkelig vil gavne. Også videre i uddannelsesforløbet.«

16 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life®

Kan flydende parker være løsningen på klimaforandringerne?

Når stadig større vandmængder fosser ned over Danmark i takt med at klimaet ændrer sig, har vi hidtil været for dårligt forberedt på vandet og på de store skader og ulykker, det har ført med sig. Men der er håb i den løsningsmodel, flere teams har arbejdet med under Danmarks Design to Improve Life Udfordring.

Lokal vandafledning

I de seneste år har Danmark hyppigere og hyppigere stået overfor store udfordringer som følge af en stigning i nedbøren. Det har stillet danskerne i situationer, hvor de ikke har kunnet forhindre oversvømmelser af veje, haver, bygninger, kloakker osv. Det skriver klimatilpasning.dk.

I 2013 alene blev adskillige tilfælde af oversvømmelser registreret, blandt andet under stormene Allan og Bodil, der foruden store mængder af nedbør forårsagede vandstigninger i vandløb, fjorde og søer samt oversvømmelser ved kysterne pga. de efterfølgende stormfloder. Men hvordan undgår vi oversvømmelserne, og hvad stiller vi op med vandet, når det nu engang kommer?

LAR-løsninger Ét af de mest populære temaer ved Danmarks Design to Improve Life Udfordring i år kombinerer rekreation, vandafledning, vandudnyttelse og vandgenanvendelse i én løsning. Dette forkortes fagligt til LAR, som står for Lokal Afledning af Regnvand eller

Lokal Anvendelse af Regnvand. Løsningerne har til formål at gribe ind over for store lokale regnskyl, så man kan undgå skader og ulykker i forbindelse med oversvømmelser, som vi f.eks. så i begyndelsen af december 2013, da stormen Bodil rasede over hele landet. Oversvømmelserne faldt sammen med dagen for endelig aflevering af løsninger til Danmarks Design to Improve Life Udfordringen, så problemstillingen var højst aktuel.

Det spændende ved LAR-projekter er, at lavtliggende arealer kan have mere end én funktion. Typisk fungerer en LAR-løsning som vandreservoir, der samler vand fra nærliggende områder, når der kommer mere vand end jord- og kloaksystemer kan klare. På denne måde kan vandet afledes fra højereliggende områder, så man undgår oversvømmelser og samtidig kan opbevare og genanvende vandet i reservoiret.

Det mest kendte eksempel på en dansk LAR-løsning er Rabalderparken i Roskilde.

Rabalderparken – som var INDEX: Award finalist i 2013 – er en del af byudviklingsområdet Musicon og tager udgangspunkt i et ønske om lokal afledning af regnvand i den nye bydel i kombination med et ønske om at gøre området aktivt. Resultatet er blevet en populær skatepark/regnvandsbassin/ vandafledningsstation – altså et multifunktionelt, rekreativt område.

Elever går skridtet videre Men Rabalderparken mangler en ting, som eleverne fra Danmarks Design to Improve Life Udfordringen har tænkt på. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skriver i en

rapport fra 2013 om LAR-projekter: »Det faktum, at vores udfoldelser og aktiviteter ofte bestemmes af vejret, bør udnyttes i det kommende planlægningsarbejde. Pladser til leg og ophold bruges næppe, når det øser ned, og forsinkelsesbassiner ligger tørre og ubenyttet hen, når solen skinner fra en skyfri himmel – at dygtiggøre sig i denne tænkemåde vil bidrage positivt i den kommende planlægning.« Vandet skal altså tænkes ind i løsninger, der opretholder det rekreative formål under oversvømmelser. Og det er netop her, flere af elevernes løsninger udmærker sig.

#01

17 Good News Magasinet

Tag f.eks. Munkesø Regnvandsbassin, som eleverne fra 7.f på Snekkersten skole i Helsingør står bag. Her har eleverne taget et eksisterende regnvandsbassin og vil installere rulleskøjtebane, svævebane og café på arealerne rundt om bassinet. I selve bassinet foreslår de en flydende legeplads.

De vil desuden lave en flydende bålplads i bassinet samt en ventileret labyrint, som oversvømmes ved en meter vand i bassinet.

Når bassinet er fyldt, eller det regner, er det altså stadig muligt at bruge området, i og med at legepladsen flyder. Selve bassinet er lavet i fire plateauer med vandturbiner til eludvinding og barrierer, der nedsætter vandhastigheden, hvilket betyder at legepladsen ikke oversvømmes.

Munkesø Regnvandsbassin.

Model af LAR-løsning.

Rabalderparken i Roskilde.

værd at vide

LAR-løsninger dækker også over løsninger som grønne tage, faskiner, regnvandsbeholdere, regnbede og kunstige vådområder.

Fotos: Morten Anker Kjær-Holm & Rabalderparken

/ laridanmark.dk

18 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life®

Den Levende Station

Station bliver til interaktiv legeplads Et andet LAR-projekt er Den Levende Station, en løsning designet af elever fra 7. og 8. klasser på Krogårdsskolen i Greve. De var af kommunen blevet bedt om at designe et aktivitetsområde til den ellers lidt kedelige og grå Greve Station. Resultatet er blevet en elektronisk og musikalsk legeplads kombineret med regnvandsbassin, der indeholder skøjtebane, vandlegeplads med undervandstema, skatepark, springvand, lysshow og musikelementer. Alt sammen lavet af genbrugsmaterialer og drevet af solceller og vandturbiner på selve pladsen.

Området er designet til at skabe liv og aktivitet i et ellers uudnyttet område, samtidig med at det fungerer som vandreservoir, når de store regnskyl truer byen med oversvømmelser.

På Katrinebjergskolen i Århus havde eleverne fra 9. x også fundet på en god LARløsning til deres lokale problem. Den kalder de Sø og Kraftværk på Vestereng. De var nemlig godt trætte af oversvømmede kældre pga. vand fra det højtliggende naboområde Vestereng og siger: »Det er vigtigt at udnytte alt regnvandet til noget fornuftig i stedet for bare at lade det oversvømme huse og veje«.

Af den beslutning udsprang idéen om at lave en kunstig sø for foden af Vestereng, og derefter lede vandet fra Vestereng ned i søen i stedet for ind i byen, som er tilfældet nu. Samtidig mener eleverne, at man ligeså godt kan udnytte vandet til at udvinde elektricitet, når man nu alligevel har samlet det. Elektriciteten kan bruges til at pumpe vandet videre til brug i toiletter, til bilvask eller til det nærliggende Storcenter Nord.

Det er vigtigt at udnytte alt regnvandet til noget fornuftigt i stedet for bare at lade det oversvømme huse og veje.

Formen er også vigtig Greve Kommune var godt repræsenteret blandt de bedste løsninger i årets konkurrence. Eleverne fra 5. b på Hedelyskolen bidrog med projektet Bølgen, som ikke i bogstavelig forstand er en bølge af vand,

#01

men et regnvandsbassin og en legeplads med bølgelignende udseende. Bassinet skal, ligesom de førnævnte projekter, afværge oversvømmelser i lokalområdet. I selve bassinet vil legeredskaber være opsat, så man kan lege i bassinet uanset om der er vand i eller ej, og bassinet er designet sådan, at de indbyggede legeredskaber fremstår som smukke statuer i vandet. Når kloakkerne efter et stort regnskyl igen kan modtage vand, åbner man for nogle afløb, så vandet fra bassinet kan løbe væk.

Københavns Hjerte er den sidste løsning i rækken af LAR-projekter. Dette design adskiller sig dog fra de andre, idet teamet fra 2. t på Københavns Tekniske Gymnasium ikke har udgravet et eksisterende område, men derimod har designet et helt nyt område af Bjarke Ingelske dimensioner; en ø beliggende ud for København. Øen skal fungere som en flydende park og et beboelsesområde, samtidig med at den er et vandreservoir for København. Det bliver muligt ved at føre vandrør fra byen under vandet og ud til øen, som opbevarer vandet i øens kerne og udnytter det til parken og beboelsesområdet på selve øen. ——

Elever og jury diskuterer Københavns Hjerte.

Model af Sø og Kraftværk på Vestereng.

Fotos: Morten Anker Kjær-Holm

Elverne bag Bølgen forklarer deres projekt.

19 Good News Magasinet

20 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life®

Samfundsudfordringer motiverer elever En folkeskolelærer og en gymnasielærer fortæller, hvad de har fået ud af at være med i konkurrencen.

Læring

Pelle Brydegaard Sørensen, lektor ved Københavns Tekniske Gymnasium, mener, at vores lands udvikling og konkurrenceevne er helt afhængig af, at skolen inddrager den virkelige verdens udfordringer i undervisningen. Særligt lægger han vægt på, at eleverne skal lære at finde på og udvikle produkter, der kan afsættes i det samfund, de lever i. Det er ét af de behov, han synes, konceptet omkring Danmarks Design to Improve Life Udfordring opfylder.

Pelle har sammen med 2. t HTX fra Københavns Tekniske Gymnasium blandt andet arbejdet med løsninger til afledning af store vandmængder, og han er ikke i tvivl om, at den reelle udfordring, den eksterne modtager og selve konkurrenceelementet har bidraget særligt positivt til elevernes læring og motivation: »Det giver i sig selv nogle gode kvalitetsdiskussioner, når man for eksempel bliver tvunget til at vurdere nytten af et flydende skab mod nytten af en dæmningsstruktur.« Eleverne på HTX har Teknologi, Design og Innovation i deres studieretning, så de er på sporet af det med at opfinde og udvikle produkter. Danmarks Design to Improve Life Udfordring har i forlængelse heraf udfordret dem til at komme i kontakt med omverdenen, forklarer Pelle og fortsætter:

»Det bliver til mere end bare en skoleopgave, fordi der mærkes en reel efterspørgsel på det, de laver. Med en konkurrence som denne kan vi lærere blive bedre til at give iværksætterelever de redskaber og den viden, de har brug for.« Søren Peter Dalby Andersen, naturfagskonsulent og folkeskolelærer i Hvidovre kommune, er enig.

Han mener, at didaktikken bag Danmarks Design to Improve Life Udfordring er med til at omdanne elevernes færdigheder såsom matematik, dansk og biologi til reelle kompetencer.

Naturlig differentiering Søren Peter er særligt optaget af, hvordan man i skolen giver plads til at også talentmassen – de 25 % bedste elever – kan udvikle sig. Og her mener han ikke, at opgaver fra højere klassetrin eller tjansen som hjælpelærer for sine egne skolekammerater er løsningen. »Det, der skal til, er en ny måde at tilrettelægge undervisningen på, og den måde Danmarks Design to Improve Life Udfordring er tilrettelagt på, giver eleverne mulighed for at arbejde på forskellige kognitive niveauer. Det betyder, at der faktisk bliver plads til, at alle kan opnå læring, men på deres eget passende niveau«, forklarer han.

Fremtidens skole Både Søren Peter og Pelle er altså enige om, at fremtidens skolesystem skal være bedre til at rumme de dygtige og passionerede elever, der mangler flere udfordringer end gennemsnittet. Men skolen skal også være langt bedre til at uddanne alle elever i at

kunne håndtere fremtidens samfundsudfordringer. »Vi har i lang tid fokuseret for meget på konkrete og ‘rigtige’ svar. I virkeligheden er det store spørgsmål, hvad vi skal lære de her børn, for at de er godt klædt på.

Efter min mening skal vi lære dem at tænke selv og lade dem begå fejl, så de kan udvikle sig gennem dem. Det er vores børn, der kommer til at stå med fremtidens udfordringer i hænderne. Ikke os selv«, afslutter Søren Peter. ——

Pelle Brydegaard Sørensen Arkitekt og lektor, Københavns Tekniske Gymnasium.

Søren Peter Dalby Andersen Naturfagskonsulent og folkeskolelærer, Langhøjskolen i Hvidovre. Læs mere om hans arbejde på www.sciencehvidovre.dk

21 Good News Magasinet

#01

Jeg synes, det er helt afgørende at bruge samfundets udfordringer som læringsressource i skolen, fordi det interessante er, at det er motiverende for eleverne. De synes, det er super spændende, bruger masser af tid på det og lærer meget mere, når de kan se, at teorien kan omsættes til noget der kan bruges.

Foto: Jørgen Ebbesen

Christine Antorini, Undervisningsminister.

Læring om samfundets klimaudfordringer.

22 Good News Magasinet

Udgivet af INDEX: Design to Improve Life®

Der er stor glæde hos teamet bag vinderprojektet: ‘Drænflisen’.

Vinderteamet: Her skal du virkelig tænke selv!

23 Good News Magasinet

#01

Magnus, Sofie og Sofie Amalie fra Aarhus Katedralskole udgør 3/4 af vinderteamet fra Danmarks Design to Improve Life Udfordring 2013. I skrivende stund er de med deres klasse på studietur til Malaysia, hvor de besøger virksomheder, networker med lokale indbyggere og studerer på Nilai University. Vi taler med dem om, hvordan Drænflisen blev til, og hvad de mener, når de siger, at de i dag ikke kan lade være med at tænke i ‘grønne’ løsninger.

Foto: Morten Anker Kjær-Holm

Interview

Hvordan kom I på ideen til Drænflisen?

Magnus: »Vi havde enormt mange problemer med overhovedet at finde ud af, hvilket område vi ville arbejde med. Klimaudfordringer er jo et stort problem. Vi endte med ‘skybrud i byområderne’ og derfra blev vi igen frustrerede, fordi vi ikke rigtig kunne konkretisere ideen. Det ender med at jeg, en dag på vej hjem fra skole, går forbi Aarhus Domkirke, og ved siden af kirken er der nogle store brosten i vejen, som ligger lidt forskudt fra hinanden, så der har dannet sig nogle riller imellem. I de riller forestillede jeg mig, at der kunne løbe vand, og ja så tror jeg egentlig bare den ene tanke tog den anden.« Sofie: »Så brainstormede vi lidt på ideen, og kom frem til en fælles løsning.« Hvordan har jeres idéudviklingsproces set ud?

Sofie: »Vi startede allerede i maj måned, og der skulle vi præsentere projektet for resten af vores klasse. Så der havde vi vores første udgave af løsningen klar. Op til selve Battle gik vi lidt mere i dybden med løsningen og så på, om man rent faktisk kan realisere den.« Magnus: »Jeg synes faktisk at selve idéudviklingen gik ret stærkt. Vi har selvfølgelig løbende arbejdet på de forskellige problemer som flisen havde, men den færdige idé kom egentlig ret hurtigt. Vi har lavet enormt meget research, og ringet til alverdens mennesker for at finde ud af, hvad udfordringen egentlig indebærer.

Hvilke mennesker har I talt med?

Magnus: »I starten talte vi med mange folk fra kommunen, folk fra Aarhus Vand,

og forskellige klimafolk. Vi har også været i kontakt med Klimaforandringen Aarhus.

Vi var i kontakt med Dalton, som er et betonfirma, og efterfølgende kontaktede vi Fibertex, som er dem, der laver det øverste lag over flisen. Derudover var vi ret meget i kontakt med dem, der rådgiver Danjord.

Danjord er anlægsentreprenører, det vil sige dem, der anlægger veje.« Det lyder som om, I har været vidt omkring. Hvordan har I struktureret jeres arbejde?

Sofie: »Vores arbejde har været spredt lidt ud over det hele. Vi havde først fire uger, hvor vi arbejdede intenst med emnet, og så havde vi en periode, hvor vi arbejdede to timer om ugen med emnet. Vi nåede også at have alle mulige andre projekter i hovedet undervejs, så det var vildt frustrerende for os hele tiden at skulle vende tilbage til dét her projekt. Jeg tror, det ville være bedre, hvis man havde struktureret sin tid, så man havde haft plads til at fordybe sig lidt mere.

Flere af os var enige om, at det bedste ville være, hvis man arbejdede meget intenst over f.eks. to uger.« Magnus: »Men jeg tror også, man skal passe på med kun at begrænse arbejdet til en specifik intens periode, for så bliver man lidt sådan ‘åh nej, nu skal vi lynhurtigt finde en ide’, og den kommer bare ikke med det samme. Så skal man i hvert fald virkelig være heldig, og så ender det med at man låser sig fast på noget, som måske egentlig ikke er så godt. Jeg tror det er en gylden mellemvej.« Sofie Amalie: »Ja, man skal lige have lidt tænketid.« I fortalte ved Danmarks Design to Improve Life Battle, at I har arbejdet med projektet i innovation og i samfundsfag.

Har I brugt Design to Improve Life metoden i andre fag?

Magnus: »Det har primært været i de to fag. Men lige nu er vi i gang med SRO [Studieretningsopgave, red.], som er den store 2. g opgave, og vi har ‘Bæredygtighed’ som vores hovedemne. Her synes jeg ret tydeligt, man kan mærke, når man tænker ideer, at det helst skal være grønt på den ene eller anden måde. Det er nærmest lige meget, hvad vi laver, så tænker vi i grønne løsninger. Jeg tror, det er den dér tankegang om bæredygtighed fra arbejdet med Danmarks Design to Improve Life Udfordring, der har sat sig fast.«

Når I taler om ‘grønne’ løsninger, hvad mener I så?

Magnus: »Alt muligt, men f.eks. noget der er socialt bæredygtigt, eller bare noget der hjælper andre.« Sofie Amalie: »Ja, noget der hjælper på fremtidige problemer. Metoderne, der går ud på, at man skal finde og forstå et problem, før man finder en løsning på det, bruger vi også meget endnu.«

Det var i starten enormt frustrerende at arbejde på den her måde. Men da man fik sin ide, var det omvendt virkelig, virkelig fedt. Jeg tror, at hele den her fase med frustrationer har været sund.

Ville I synes om, at den her måde at arbejde i skolen på, får mere plads i fremtiden?

Magnus: »Det var i starten enormt frustrerende at arbejde på den her måde.

Men da man fik sin ide, var det omvendt virkelig, virkelig fedt. Jeg tror, at hele den her fase med frustrationer har været sund.

Specielt tror jeg, at det der med at man skal ud og ringe til folk og opsøge information har været godt. Det er jo ikke noget man lærer i skolen, men det er bare en stor del af livet at turde at tage telefonen og ringe til en eller anden fremmed, der skal give én noget vigtig information.« Sofie: »Og så er det anderledes i forhold til normal undervisning, hvor vi altid bare sidder med en bog. Her skal du virkelig tænke selv!« Sofie Amalie: »Ja, der er ikke noget facit. Man skal finde sit eget facit. Man skal finde ud af, hvad man selv synes er spændende.« ——