Storm i makerspacet

Uret tikker frem mod deadline, og intensiteten stiger hos de 8 grupper, som står for hver sin del af den store Storm P. maskine. Deltagerne justerer, afprøver og justerer igen i et utal af iterationer. Kan de få deres koder, mekaniske dele og design til at virke, når den store maskine skal sættes i gang?

Af Kristian N. Hjuler og Eva Petropouleas Den 22. september inviterede CFU Absalon vores praktikernetværk om teknologiforståelse til byggefest i vores nye makerspace på campus Vordingborg. Dagens tema var en fælles konstruktion af Sjællands største Storm P.- maskine.

Samtidig var dagen en afsøgning af, hvilken form for læring, der egentlig finder sted, når vi arbejder i en designproces, hvor vi ikke skal løse et autentisk problem, men derimod fordyber os i skæve, finurlige og overdrevent komplekse maskinerier?

It-pædagogiske kroge

Dagen startede ud med fire nedslag, som tilsammen satte scenen.

Det første var Mitchel Resnick’s fire P’er,

nemlig Projects, Passion, Peers og Play. De fire P’er sættes ofte i forbindelse med teknologiforståelse, makerspace og playful learning.

Kernen i de fire P’er er, at eleverne arbejder med projekter, som er meningsfulde for dem. Dette gøres ved at stille åbne opgaver, hvor eleverne kan få ejerskab og byde ind med deres forskelligartede kompetencer og idéer. Derved muliggøres “Passion” og reelt samarbejde eleverne imellem, altså “Peers”. Resnick’s sidste P handler om en legende tilgang til konstruktion. “Play” handler ifølge Resnick blandt andet om at eksperimentere, tage chancer og afprøve grænser.

Den legende tilgang ledte os videre til det næste nedslag, nemlig begrebet “Tinkering”.

Ifølge Merriam-Webster ordbogen betyder “tinkering”:

“at reparere, tilpasse eller arbejde med noget på en ufaglært eller eksperimentel måde”.

At anvende tinkering som metode gør det legalt at prøve sig frem og udvikle sit produkt gennem eksperimenter, erfaringer og iterationer. Tinkering drives frem af nysgerrighed og spørgsmål som “hvad mon sker, når jeg trykker her eller bevæger denne eller sætter disse to elementer sammen?”

Fra tinkering gik vi videre til det tredje nedslag, som handlede om det mekaniske. Her greb vi fat i Simone Giertz, som med egne ord er “The queen of shitty robots”. Simone Giertz har i en længere periode arbejdet med at lave alverdens gakkede robotter. En af hendes væsentligste erfaringer er, at programmering er nemt, når

man først har lært det. Den allerstørste - og vedvarende - udfordring er at få mekanikken til at fungere.

Samme hovedbrud så vi i løbet af dagen. Mens nogle af deltagerne havde færdigheder og viden, som gjorde, at blandt andet micro:bit, Lego Spike, Fable og lasercutter nemt kunne sættes i spil, boksede alle grupper med at få deres mekaniske elementer til at gøre det ønskede på en ensartet måde hver gang.

Sidste nedslag handlede om divergent tænkning. For mere end ti år siden gav Sir Ken Robinson en TED talk med titlen “Changing Education Paradigms”. Undervejs belyses, hvordan (amerikanske) børnehavebørn scorer tårnhøjt i målinger af deres evne til at tænke divergent, men at de i løbet af deres skolegang mister denne evne. De lærer i stigende grad at søge efter “det rigtige svar” og vel at mærke det svar, som læreren på forhånd har defineret. Divergent tænkning bruges om tankeprocesser, som er åbne, idérige og ubegrænsede. Et bevidst fokus på at vedligeholde denne evne er vigtigt, hvis vi ønsker, at vores børn arbejder projektorienteret og innovativt i makerspaces.

Den overdrevne energi, der bruges i Storm P. maskiner på fx at flytte et eller flere objekter rundt inviterer til divergent tænkning. At sende et objekt fra A til B er forholdsvist simpelt, men de finurlige omveje - jo skævere, jo bedre - tvang deltagerne til at tænke i alternative materialer, teknologier og systemer.

Klokken 15:

Deadline er nået, og maskinerne skal sættes i gang. Drevet af så stor entusiasme og passion, at eftermiddagskagen er sprunget over, holder grupperne vejret, da første bevægelig del sættes i bevægelse. Jubel og klapsalver undervejs, og begejstringen er stor, da maskinen når i mål, og havde grupperne haft en time mere, var de ikke i tvivl om, hvor der kunne justeres og udvikles nye kreative elementer.

Praktikernetværket om teknologiforståelse varetages af landets CFU’er, og der er således seks regionale praktikernetværk. Udover afholdelse af netværksdage 2-3 gange årligt med forskellige vinkler ind i fagligheden, har praktikernetværket også kunnet tilbyde gratis workshop- og kursusforløb, som er blevet til i samarbejde med forskellige skoler og kommuner. Vil du også være med i praktikernetværket? På http://teknet.cfu.dk/ kan du finde frem til dit regionale praktikernetværk