Krejbjerg nyt! september 2016

Page 1

Krejbjerg - Nyt September 2016 Fælles nyt fra foreninger i Krejbjerg og omegn

HUSK – HUSK – HUSK! BAGAGERUMSSALG Søndag, den 28. august kl. 10.00-15.00 er det tid til bagagerumssalg ved forsamlingshuset. Vi håber, at I når at få Krejbjerg Nyt før dette arrangement. Men gennemgå lige pulterrummet en ekstra gang og kig i gemmerne. Stop det i bilen eller på trækvognen og mød op på P-pladsen ved forsamlingshuset og lad os gøre en god (bytte-)handel. Standen er gratis og ingen tilmelding.

Alle er velkommen!



HØSTFEST Lørdag, den 24. september kl. 19.00 holdes årets høstfest i Krejbjerg Forsamlingshus. Så er tiden inde til at fejre, at høsten er i hus. Vi håber, alle har lyst til at være med både fra by og land. Maden er fra Slagtermesterinden i Balling og menuen er: Forret:

Røget inderlår med gulerods-/spinatterrine på sprød salat m/asparges. Hertil dressing og brød.

Hovedret:

Gl. dags oksesteg m/kartofler, timiangulerødder, baconbønner, surt, tyttebær og sauce. Is

Dessert:

Pris pr. couvert: 225,- kr. Vin, øl og vand kan som altid købes til fordelagtige priser. Musikken leveres af gruppen ”RÆKKE 2½”

HUSK TILMELDING I GOD TID og senest d. 21. september til Margit – tlf. 97563232 eller Birgitte – mobil 51893469. Kan også ske på listen i forsamlingshuset eller på www.Krejbjerg.dk .


VINTERAKTIVITETER Opstart af badminton 2016/2017: Tider til badminton kan bestilles nu. Både i Krejbjerg Forsamlingshus og i Pulsen. Tiderne tildeles efter ”først til mølle” princippet. Tilmelding til Margit Kristiansen – tlf. 97 56 32 32

Madklub for mænd: Der er pt. 12 madglade mænd, som har meldt sig til at stifte en madklub for mænd. Der holdes et stiftende møde over en kop øl onsdag d. 14. september kl. 19.00 på Ginnerupvej 1 – hos Helge. Her vil vi i fællesskab tilrettelægge vinterhalvårets aktivitet.


FÆLLESSPISNING Fredag, den 28. oktober kl. 18.30 er der fællesspisning i forsamlingshuset. Efteråret er over os, men madholdet er fuld af energi og er igen klar til at jonglere med gryder, potter og pander. Menuen bliver: Koteletter i fad med karry og ananas m/ kartofler, ris og salat. God gammeldags æblekage. Kaffe og småkager Pris: Voksne kr. 50,- Børn kr. 25,Vin, øl og vand kan som sædvanlig købes. OBS! OBS! Denne aften vil Louise og Casper fortælle om deres tur til Australien og New Zealand og vise billeder fra deres og børnenes tur.

Tilmelding senest onsdag d. 26. oktober til Margit – tlf. 97563232 eller Birgitte – mobil 51893469. Kan også ske på listen i forsamlingshuset eller på www.Krejbjerg.dk .


En moderne garnbutik/garnlager på 350 m2 med garn i alle kvaliteter. Desuden salg af tilbehør til garn. Butikken har åben mandag til fredag kl. 13.00 – 17.00 samt lørdag kl. 09.00 – 12.00. Adressen er Fallesgårdevej 8A, Grønhøj, 7470 Karup. Tlf. 86661027 eller mail: butik@garnlager.dk

Grønhøj Garnlager har også en webside: gggarn.dk


VINSMAGNING Fredag, den 4. november kl. 19.00 er der vinsmagnings-aften i forsamlingshuset. Nu har du mulighed for at smage forskellige kvaliteter af vin til både Mortens aften, jul og nytår.

Vi har engageret Søren fra Strøgets Vinhandel til at komme og fortælle. Der er mulighed for at bestille din vin til en god pris. Pris: kr. 150,00 pr. person. Dette dækker de forskellige smagsprøver samt ost og kiks. Tilmelding senest d. 2. november oktober til Margit – tlf. 97563232 eller Birgitte – mobil 51893469. Kan også ske på listen i forsamlingshuset eller på www.Krejbjerg.dk .


JULE-INSPIRATIONSAFTEN Onsdag, den 23. november kl. 19.00-22.00 er der inspirationsaften hos ”Den Grønne Gren”. Der er mulighed for at lave julens dekorationer, adventskrans eller pynt til kirkegården. Jane fra ”Den Grønne gren” har gennem mange år afholdt kurser i dette, og du må gerne medbringe, det du vil bruge til dine dekorationer. Der er også mulighed for at købe tilbehør. Efter en introduktion vil Jane vise os forskellige bud på dekorationer, og efterfølgende vil hun gå rundt og hjælpe os med vores egne kreationer. Pris: kr. 100,- pr. person inkl. kaffe og kage. Transport sker i egne biler fra Krejbjerg Forsamlingshus. Tilmelding senest den mandag, den 21. november til Margit – tlf. 97563232 eller Birgitte – mobil 51893469. Kan også ske på listen i forsamlingshuset eller på www.Krejbjerg.dk .

BYENS JULETRÆ OG LYS PÅ TORVET Tændes søndag, den 27. november


JULEFÆLLESSPISNING Så skriver kalenderen december, og det er tid for fællesspisning og hygge fredag, den 2. december kl. 18.30. Den traditionsrige menu består af: Flæskesteg m/ hvide og brune kartofler, sovs, rødkål og andet tilbehør. Ris a la mande med jordbærsovs (og mandelgave) Kaffe, the og kage. Pris: Voksne kr. 50,- Børn kr. 25,Der vil være mulighed for amerikansk lotteri. Vin, øl og vand kan som sædvanlig købes. Tilmelding senest onsdag d.30.november til Birgitte – mobil 51893469, Margit – tlf. 97563232 eller på listen i forsamlingshuset.


JULE-BANKOSPIL Søndag, den 4. december kl. 19.00 er der jule-banko i Krejbjerg Forsamlingshus. Pladepris kr. 10,-. Man vil kunne købe Jackpot, Krejbjerg Spil og Amerikansk lotteri. I pausen sælges kaffe, the, sodavand, gløgg og æbleskiver. Mød talrigt op til en hyggelig aften og få del i de gode gevinster.


KURSUS I STRIKNING OG HÆKLING FOR BEGYNDERE Torsdag, den 12. januar samt torsdag den 2. februar kl. 19.00-21.00 afholdes kursus i strik og hækling for begyndere. Susanne Rusbjerg underviser. Susanne har strikket siden hun var 18 år og har gennem sit arbejde kendskab til og erfaring med strik og hækling. Hjertegarn A/S udleverer strikkepinde, hæklenål samt 2 nøgler garn pr. deltager. Så er der lidt at starte med. Da kurset er for begyndere (let øvede) er tilmelding nødvendig. Max. deltagerantal er 10 personer. Pris for begge aftener inkl. Materiale er kun kr. 50,00. Du er velkommen til selv at medbringe kaffe/the og kage. Tilmelding til Susanne Rusbjerg – tlf. 97563129/mobil 24940399 eller på mail susanne.rusbjerg@gmail.com senest den 9. januar.


GENERALFORSAMLING Der afholdes generalforsamling torsdag, den 19. januar kl. 19.00 i forsamlingshuset. Så er der igen mulighed for at give din mening til kende og komme med gode ideer til foreningsarbejdet i vores lille lokalsamfund. Krejbjerg Borger- og Idrætsforening vil være vært med et lille traktement. Dagsorden vil senere blive offentliggjort i dagspressen.


DILETTANT Dilettantforestillingen for 2017 er fastlagt til lørdag, den 8. april. Denne dato løber årets dilettant af stablen med spisning og dans. Jens Jacobsen fra Lem er booket, så puds allerede nu danseskoene.

SIDEN SIDST Orangeriet på Bertel Nørgaards Plads. Tilsagn om støtte til et orangeri/pavillion/overdækket grillsted er til dags dato knap en halv million kroner. Vi mangler derfor stadigvæk ca. 350.000 kr. før vi kan påbegynde projektet. Men der arbejdes ufortrødent videre med at opnå støtte fra diverse fonde m.fl.

Udsigt fra Bertel Nørgaards Plads


KREJBJERG MENIGSHEDSRÅD Tirsdagsklub: 13.09.

Udflugt til Blicheregnens museum. Vi mødes ved forsamlingshuset kl. 10.00 og kører til Thorning, hvor vi skal se Blicher museet og Thorning Kirke. Undervejs er der frokost og eftermiddagskaffe. Hjemkomst senest kl. 16.30. Turen koster kr. 100,- pr. person som dækker bustur, mad og entré. Tilmelding senest den 6. september til Else Klokmose på tlf. 29629465. Alle er meget velkomne.

27.09.

Sognepræst Jens Hvidtfeldt vil fortælle om at være præst langt væk fra Danmark.

11.10.

Knud G. Andersen kommer og fortæller om sit liv som friskolelærer på Thise Friskole.


25.10.

Elly og Ejvind Navntofte vil fortælle om en rejse til Mali.

08.11.

Foredrag af Ivan Andersen med titlen: Ekstrem fattigdom i Rumænien.

22.11.

Grethe og Karen synger og spiller Raquel Rastenni sange.

06.12.

Julehygge.

10.01.17

Nytårskoncert med 3 x Hans.

Tirsdagsklubben er for alle, som har tid og lyst. Det foregår i Krejbjerg Forsamlingshus, hvor vi starter kl. 10.00 med morgensang, kaffe og rundstykker. Pris pr. gang pr. person kr. 25,00.

Gudstjeneste: Søndag, den 4. september kl. 10.00 er der HØSTGUDTJENESTE V/Susanne Troelsgaard. Efter den kirkelige handling er der frokost i sideskibet. Mød op og vær med til denne specielle gudstjeneste, hvor der takkes for de gode gaver året har givet.

Menighedsrådsvalg: HUSK at det er i år, hvor der er valg til menighedsrådet. Opstillingsmøde den 13. september. Se nærmere i Spøttrup Ugeavis.


Arrangementer 2016/2017: 26.08. 28.08. 04.09. 13.09. 14.09. 24.09. 27.09. 11.10. 25.10. 28.10. 04.11. 08.11. 22.11. 23.11. 27.11. 02.12. 06.12. 04.12. 10.01. 12.01. 19.01. 02.02. 08.04.

Grillaften på Torvet Bagagerumssalg Høstgudstjeneste Udflugt til Blicheregnens museum Start på madklub for mænd Høstfest Tirsdagsklub Tirsdagsklub Tirsdagsklub Fællesspisning m/fortælling om rejse Vinsmagning v/Strøgets Vinhandel Tirsdagsklub Tirsdagsklub Juleinspiration hos ”Den Grønne Gren” Byens juletræ og lys tændes Jule-fællesspisning Tirsdagsklub med julehygge Julebanko Tirsdagsklub med nytårskoncert Kursus i strik og hækling Generalforsamling Kursus i strik og hækling Dilettant


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.