Et fotojournalistisk To Be or Not To Be af kunstanmelder Martin Sne Sabine kan ses som et yderst vellykket eksempel på fotojournalistik – skabt af en mand, som både kan fotografere og skrive. Vi er i menneskenes land, Tiniteqilaaq, Østgrønland – den del af det enorme land, som danskerne kender mindst til, og hvortil den 23-årige Jacob ankommer for anden gang. Fascinationen af livsformen, de fåmælte mænd og deres sikkerhed i fangererhvervet rammer klokkerent et magisk punkt mellem ungdommelig eventyrlyst og gryende modenhed hos Jacob; et ubændigt behov for at lade sig opsluge af dette liv. Man er fangere her, og landet er gavmildt – sæler, rødfisk, havtasker, ja, selv isbjørn bliver nedlagt i fortællingens forløb. Endnu en ting er afgørende: Han forelsker sig i Sabine, en pige, hvis udstråling rummer en rigdom af facetter mellem det barnligt uskyldige og det frådende kvindeligt erotiske. Det er det ekspressive s/hfotografis og tekstens to omdrejningspunkter: fangertilværelsen, som Jacob vil gore til sin, og kærligheden. Kun i antydninger forstår vi, at alt hér alligevel ikke er som i gamle fortællinger – hvad sproget og Jacobs hensigt med sin tilstedeværelse ellers er på nippet til at få os til at tro. Men fravalg i fortællingen har også en usædvanligt vellykket egenskab, thi hvad der ikke direkte fortælles om en indre erkendelse, som vi forstår må finde sted, er man rigeligt animeret til selv at gøre sig tanker om. Jacob vælger efter to år som fanger at vende alene hjem til Danmark. Til trods for den herskende retorik om globalisering og verdensborgersind er her en historie om, at det at høre til et sted er noget fundamentalt for mennesket. Her er det, at man må søge livet, hvis det har gemt sig. Bogen er et fint stykke kunst – og en meget inspirerende oplevelse.