Camilla plum

sommer 2008 • Årgang 9

Camilla Plum smagen af livsglæde

zanzibar - afrikas perle • fagre nye web-verden • sensommer glæder nærhed, ro og sammenhold på samsø • krydsord • golf så det brager

foto: tomas bertelsen

»Min drøm er at blive fisker, for jeg kan godt lide vand« osward, 13 år

Støt forældreløse børn i Zimbabwe Oswards forældre er døde af aids, og han må klare sig selv – og det er ikke nemt. I Barnelandet kan du være med til at hjælpe Osward og 53.000 andre børn i Zimbabwe i samme situation. De får mad, medicin, tøj, skolegang og kontakt med voksne, der kan give omsorg og gode råd. Du kan hjælpe børnene ved at støtte med 125 kroner om måneden. Læs mere og meld dig som fadder på www.barnelandet.dk

d+

Ansvarshavende redaktør: BM Samarbejdet · Toldbodgade 33 · Postboks 9019 · 1022 København K Tekst og layout: Ennovator · Sønder Allé 5, 1 · 8000 Århus C Forsidefoto: Thomas Evaldsen Tryk: La Cour Offset ApS

Indhold camilla plum – smagen af livsglæde

Vi har mødt Camilla Plum til en snak om danskernes forhold til mad og respekten for gode råvarer.

side 4

zanzibar - afrikas perle

Tag med til det eksotiske zanzibar, hvor duften af krydderier og fortidens minder om slavehandlen konkurrerer med kridhvide strande om din opmærksomhed.

side 8

fagre nye web-verden

Internettet breder sig og bliver både klogere og nemmere. Læs hvordan det kommer til at forandre livet i fremtiden.

side 10

sensommer glæder

Sensommeren byder på spændende råvarer, som du kan bruge til lækre retter. Træer og buske bugner af frugt, og mange forskellige svampe titter frem fra skovbunden. Få en spændende opskrift – og byd efteråret indenfor.

side 12

nærhed, ro og sammenhold på samsø

Vi møder Karin og Poul Thim, der netop har startet helårsrestaurant på Samsø. De flyttede oprindeligt til øen for at nyde deres otium, men tilfældighederne ville noget andet.

side 15

krydsord

side 19

golf så det brager

Sensommeren er den perfekte årstid til at spille golf.

Vi besøger en golfklub, hvor de har lanceret et 55 + golf koncept.

side 20

Camilla Plum smagen af livsglæde

Af: jacob egevang foto: thomas evaldsen

C

amilla Plum er et menneske, der sprutter. Ud af hendes varme øjne sprutter en livsglæde, som på en charmerende måde går hånd i hånd med en fandenivoldskhed, der kan lukke kæften på enhver gastronomisk kvaksalver og ’fitnessfisse’, som hun ynder at kalde den moderne kvinde, der fornægter fedt og komælk og tilbringer det meste af tilværelsen på et løbebånd foran et spejl. Camilla Plum er en kvinde med livsappetit, men ligesom hun ikke propper hvad som helst i munden, glider det moderne samfunds nye trends og tendenser heller ikke ned for et godt ord.

Camilla Plum har inviteret Overskud indenfor i landkøkkenet på Fuglebjerggaard til en samtale om råvarer, økologi og om det at leve et sundt og velsmagende liv.

- Vil I have kaffe? spørger hun uden at forvente et svar.

Overskuds fotograf tillader sig at spørge om muligheden for at få en kop te i stedet. Plum vender øjne og smiler.

- Så skal du have noget Rooibush. Det er en sydafrikansk te, der vækker en storbydreng som dig, siger hun og slår en latter op, der får det til at runge helt ud på gårdspladsen.

Køkkenet er et landkøkken i ordets bedste betydning. Det HTH, Svane og Vordingborg ynder at kalde landkøkkener, syner i sammenligning med Plums domæne hen som mænd, der hverken må få flæskesteg til middag eller fløde i aftenkaffen. Køkkenet er på alder med den gamle gård. Hylder, skabe og borde rummer tilsammen et farverigt anarki af skåle, kander, tallerkener, fade og andre køkkenremedier, der bidrager til skabelsen af velsmagende mad.

- Da Per (Kølster, Camillas mand, red.) og jeg overtog Fuglebjerggård for 10 år siden, var det meningen, at vi ville drive et traktørsted, hvor

4

maden blev lavet af gode, økologiske råvarer produceret på gården, men efter et par år droppede vi det projekt. Vi fandt ud af, at det var meget svært at leve af at lave ordentlig mad og servere det til kvalitetsbevidste gæster. Vi havde mange gæster, og de kom igen og igen, men det var simpelthen en dårlig forretning for os, fortæller Camilla Plum. Siden da har parret skabt et mikrobryggeri, der producerer økologisk øl brygget af byg, humle og malt fra jordene omkring gården. De har opbygget et gartneri med økologiske planter, grøntsager og urter. De har en velassorteret gårdbutik, hvor kunderne kan købe Kølster Bryg i flere varianter, kød fra gårdens lam og stude, oste, pølser og et væld af andre økologiske fødevarer. De afholder kogekurser, bagekurser, ølbrygningskurser, havekurser, økologikurser og turnerer med foredrag, der har den enkle mission, at lære danskerne at mad og drikke skal smage godt.

Når Camilla Plum ikke passer dyr, gartneri og gårdbutik, skriver hun og laver tv. Hun har gennem 14 år været madskribent på Politiken, hun sprøjter kogebøger ud, og med jævne mellemrum dukker hun op på tv med programserier som Boller af Stål og Camilla Plum - i haven.

Hun er med andre ord en dedikeret tusindkunstner med en mission og med et fantastisk formidlingsgen, der minder danskerne om, at mad skal smage af noget og for guds skyld være økologisk.

- Der er mange mennesker, der siger, at økologiske varer er for dyre. Det er noget pjat. Vi har slet ikke råd til ikke at spise økologisk. Når jeg laver mad til familien og vores medarbejdere hér på Fuglebjerggård, laver jeg altid dobbelt så meget, som vi skal have. Det der med at starte helt fra scratch hver eftermiddag; det går altså ikke. Det tager ikke længere tid at lave dobbelt så meget, og der er mange penge at spare ved at genbruge gårsdagens gastronomi. Hvis man tænker sig om, er det ikke

”

der er mange mennesker, der siger at økologiske varer er for dyre. det er noget pjat. vi har slet ikke råd til ikke at spise økologisk." camilla plum

gårdbutik Camilla Plums gårdbutik er åben alle lørdage kl. 10-16. Årets høstmarked finder sted første weekend i september.

Julemarked – se når dato annonceres på www.fuglebjerggaard.dk.

5

dyrere at leve økologisk. Vi får På gårdspladsen med de toppede ofte det samme at spise to dage brosten møder vi to katte, en kogebøger fra camilla plum i træk, men der skal altså ikke ged, to sorte lam, to hunde og meget til før en tomatsalat fra en veltilpas brygger i skikkelse mandag er forvandlet til en fan'Mors mad året rundt' af Per Kølster, der lige har sat sig tastisk tomatsovs tirsdag, og et Sådan får du forrygende måltider ud af de skiftende for at tage en pause i solen. Vi daggammelt brød bliver nemt årstiders helt enkle råvarer. bevæger os ud på jordene. Ved til verdens bedste croutoner. drivhusene knokler to medarbeNår Plum laver mad til hverdag, 'Et ordentligt brød' jdere med at potte tomater om. er det indholdet i køleskabet, Sådan får du hjemmebagt brød med bedre smag I køkkenhaven, som er på størder bestemmer, hvad der komog krumme. relse med en Føtex-butik eller to, mer på bordet. arbejder en ung fyr med lugning - Vi får kød eller fisk næsten hver 'Dejligt' og møgspredning. I æbleplandag, og vi spiser altid tre slags 120 opskrifter fra landkøkkenet på Fuglebjerggaard. tagen hersker en idyllisk ro, der grøntsager. Kød, fisk og masser kun forstyrres af de fritgående af årstidens grønt. Det er altså 'Ælle, bælle frikadelle' høns, som klukker det bedste de meget enkelt. I gamle dage på Mad til familier med børn fra 2 år og opefter. har lært. I blomsterhaven slås rød gårdene spiste de også sådan, med blå, med gul, med grøn om at og de havde rigeligt at stå i mod 'Sødt' komme højest til vejrs. med, når de gik i marken. Alt det Bogen, der er en hyldest til alverdens skønne, søde sager.

- Jeg er begyndt at eksperimenvrøvl med soyamælk og kød uden tere med dyrkning af økologiske fedt ødelægger glæden ved at 'Umoderne mad' stauder. Det er en hel videnskab, spise, og snyder os for en masse Kogebogen til folk, der ved alt om wok og pasta, men men jeg er ved at komme efter næringsstoffer. For nogle år siden savner mors gryder. det, siger Camilla Plum som en var det Anne Larsens fedthysteri, del af sin evige ordstrøm gender satte dagsordenen. Hende 'Grønt' nem haven. har vi gudskelov fået lukket munEn have- og kogebog om hvordan man gør, hvis man vil Hun får også fortalt, at henden på. Nu er det teorien om de dyrke og spise økologiske grøntsager. des næste projekt bliver ossåkaldte ’kernesunde familier’, teproduktion. - Det skulle være som blandt andet tager noget så svært, men jeg elsker ost, og elementært vigtigt som mælk af det ville da være fantastisk, at programmet og forsøger at overbevise børnefamilierne om, at de stakkunne lave den selv. kels børn skal fyldes med soyamælk. Det smager rædselsfuldt, og det Hun er iført det velkendte tørklæde omkring håret. De 51 år på velgiver ikke ungerne den næring, de har behov for. smagens barrikader har sat sine spor. Det sorte hår er pletvis grånet, og Camilla Plums øjne slår gnister, når hun galer op om de fedtfortiden har sat sine charmerende spor i det kønne ansigt. skrækkede, soyamælkdrikkende, moderne kvinder. Og efterskælvene af Lige før vi runder besøget af, går vi en tur omkring artiskokbedet. Overhendes udbrud retter sig imod supermarkedernes masseproducerede skuds udsendte har aldrig før set en artiskokplante og fortryder bitterfødevarer, der ikke smager af andet end pap. ligt, at han spurgte om artiskokken er en rodfrugt. Camilla Plum bryder - De sidste 30 år har vi fået alt for travlt, og det har betydet, at vi vælger ud i en latter, der tenderer det hånlige og opfordrer til deltagelse i et at den dumme løsning, når køleskabet skal fyldes op. Mange mennesker sommerens havekurser på Fuglebjerggaard. har aldrig smagt en ordentlig lammekølle eller en sprød, økologisk - Hvis du ikke når et havekursus, kan du tage familien med til vores grøntsag, der lige er kommet ind fra marken. Det er altså ikke svært at høstmarked den første weekend i september. Der kan du få lidt jord købe ordentligt ind, men det er dumt at lade være, siger Camilla Plum under neglene og måske blive klogere. og bliver stille for en kort stund.

Hun tager en rive og hakker i et bed. Går ned på knæ og fjerner lidt Vi tager en sidste slurk af stempelkaffen, tilsat fuldfed, økologisk sødukrudt. Kort efter bliver der kaldt til formiddagskaffe, og alle samles mælk og begiver os udenfor i Camilla Plums plante- og dyrerige. på gårdspladsen.

6

Besøg Søstrene Grenes kunstnerklub på www.grenes.dk

Zanzibar – Afrikas perle Af: christian henriksen

Z

anzibar. Navnet klinger af noget. Noget eksotisk. Noget vildt.

Noget smukt. Noget vidunderligt. Noget der appellerer til sanserne. Zanzibar. Øen ud for Tanzania på Afrikas østkyst har det hele, og forestiller man sig Afrika som en østers, så er Zanzibar perlen, man engang imellem er heldig at finde!

Overskud har denne gang interviewet Ole Petersen, der har rejst rundt på Zanzibar. Sammen med ham vil vi tage læserne med på en lille guidet tur på Zanzibar. En inspirerende tur, der prikker-, stikker til - og opfylder vores drømme om hvide sandstrande og eksotiske oplevelser på en ø, der - endnu - ikke er overrendt og spoleret af turister.

Zanzibar er ikke - som så mange andre eksotiske destinationer - fyldt med opfyldte forudsigelser. Det er overraskelsernes ø i ordets positive betydning. Byerne og strandene, vejene og havet. Det larmende og det fredfyldte. Alt sammen er det medvirkende til at gøre ikke bare geografien, men så sandelig også menneskene på øen anderledes og interessante. Og måske netop på grund af den forskellighed fra andre rejsemål, har zanzibarerne, velsagtens uden at være bevidste om det, formået at få turister til at føle sig mere end bare velkommen. Zanzibarerne udviser en oprigtig glæde over turisternes tilstedeværelse. De er stolte, og har lyst til og ikke mindst mod på at vise deres ø frem. Og på Zanzibar er der i sandhed noget at vise frem.

By og strand I hovedstaden Zanzibar City ligger den verdensberømte bydel Stone Town. Navnet lyder umiddelbart ikke som et sted, der er værd at besøge.

Men man må endelig ikke lade sig snyde. Bydelen er udpeget af FN som et af de få steder i verden, der er værd at bevare. Her i denne bydel møder man alt, hvad Zanzibars hjerte kan begære. Masaier i farverige klæder,

8

mænd i lange arabiske klæder, kvinder i farvestrålende kangaer og biler og knallerter i et larmende kaos. Det er svært - for ikke at sige umuligt - ikke at lade sig fascinere af. Det er en bydel, man ikke lige glemmer. Og udover den farverige og pulserende del byder Stone Town også på en guldgrube af unikke og historiske oplevelser. Det var blandt andet i Stone Town, at missionærerne og de opdagelsesrejsende i 1800-tallet opholdte sig, inden de tog på rejse i det dengang ukendte og uopdagede Afrika. ”Tag ned og besøg den sydøstlige del af øen. Her får du verdens bedste og smukkeste Bounty strande og den helt igennem sande og rette Zanzibar stemning.” Ole Petersen holder ikke sin begejstring tilbage, da samtalen falder på området, hvor familien opholdte sig det meste af tiden på øen. Efter en længere køretur på knap så farbare veje, ankom Ole Petersen og hans familie sent om aftenen.

Trætte og klar til at gå til ro i de små, men herlige bungalows. Men det skulle blive endnu bedre. Da familien vågnede den efterfølgende morgen, var det med den smukkeste og mest fascinerende og idylliske udsigt. Lige udenfor hytterne – mindre end et stenkast derfra - havde de stranden. ”Først var vandet klart, men helt ud til brændingen skiftede det farve hele tiden. Fantastisk. Og tilmed var stranden ideel for børnebørnene. Vandet var varmt, roligt og tidevandet gjorde det yderst badevenligt,” fortæller Ole Petersen.

Hakuna Matata På Zanzibar foregår det daglige liv i et tempo, der i den grad bærer præg af afslapning og ingen stress. ”Hvad vi ikke når i dag, det når vi i morgen.” Det udtryk kender de fleste danskere – også Ole Petersen. ”Vi lærte hurtigt udtrykket - eller mantraet om man vil - Hakuna Matata at kende.

Faktaboks: Praktiske oplysninger: Ole Petersen tog af sted på en tre ugers ferie til Øst-Afrika med sin kone, børn, svigerbørn og børnebørn. Turen var arrangeret af Brandstrup Travel. Et rejsebureau der i den grad er anbefalelsesværdigt, hvis destinationerne hedder Asien og Afrika. Bureauet er specialister på området, og muligheden for både at få pakke- og individuelle løsninger er rige. Besøget på Zanzibar var en del af en tre ugers rundrejse i Øst-Afrika. Og har man muligheden, er tre uger i det afrikanske en rigtig god ide. Der er nemlig rigeligt med seværdigheder på både Zanzibar og på fastlandet.

Nungwi

Mwanatera

Potowa

Jongowe

Mwanahaza

Mkokotoni

Hakuna Matata betyder ’Tag det roligt’.” Og Zanzibarene tager det vitterligt roligt, og lader tingene ske i den rækkefølge, som de kommer”.

Et godt eksempel på udtrykkets berettigelse stødte Ole Petersen på, da familien var ude at spise. Pludselig røg strømmen på en lokal restaurant.

Personalet på enhver dansk restauration ville gå i panik, men på Zanzibar tager man det hakuna matata. Stille og roligt. Og der var jo i bund og grund ingen grund til at gå i panik. Efter en halv time kom strømmen tilbage og hverken familien, maden eller personalet havde taget skade.

De eneste der havde lidt overlast - var vel øens strømforsyning! Men det er den vant til. I øvrigt anbefaler Ole Petersen, at man går ud for at spise. ”Prøv det lokale køkken, frem for hotellet. Både maden og stemningen er en oplevelse, og køkkenet på Zanzibar er så absolut ikke dårligt. Tværtimod! Specielt ikke, hvis man er til krydret og eksotisk mad.

Forlæng dit liv På spørgsmålet om familien oplevede noget ekstraordinært og helt unikt på turen til Zanzibar, svarer Ole Petersen med et rungende og sikkert: ”Ja! Ta´ ud at svømme med delfiner! Det SKAL man simpelthen prøve.” Begejstringen er til at tage at føle på. I havnebyen (også på den sydøstlige del) Kizimkazi arrangeres der dagligt delfinture til yderst fornuftige priser. På et lækkert og lille sejlskib sejler man ud i det indiske ocean, hvor delfinerne tager imod dig på samme måde som zanzibarerne - venligt og imødekommende. Her smider man anker, og ifører sig snorkel, svømmefødder og maske og pludselig befinder man sig blandt disse betagende og enestående dyr. ”Det er fantastisk. Og som man siger på Zanzibar: Rører man ved en delfin, så forlænger du livet,” slutter Ole Petersen. Og spørgsmålet er, om ikke en rejse til Zanzibar også forlænger livet. Det skulle være mærkeligt andet.

Matemwe

Mkwajuni

Makoba

Pwani Mchangani

Ngava Bumbwini

Gulion

Chini

Pongwe

Ndagaa

Uroa

Kidichi Chuini

Dunga Chwaka

Michamwi

Zanzibar Fuoni

Tunguu Bwejuu Kukungwi

Jozani

Bwelbo

Paje

Jambiani

Megan Kizimkazi

Mtende

Vidste du at: • •

• • •

Freddie Mercury, afdød forsanger i Queen, blev født på Zanzibar.

Zanzibar er indehaver af en noget usædvanlig rekord. Ifølge Guiness rekordbog udspillede sig den 25. aug. 1896 den korteste krig i historien. To timer varede den!

Der er i Stone Town cirka 560 døre som er værd at værdige et ekstra blik. Find ud af hvorfor, når du ser dem.

Tidsforskellen mellem Danmark og Zanzibar kun er en time.

Så på trods af flyveturen er der ingen jetlag at frygte.

Kim Larsen også har sunget om Zanzibar: ”Tænk at sidde på Zanzibar/ ikke en nikkel, røven bar/bappe på en negercigar/ hvabehar…”

9

Fagre nye Af: Morten Jacobsen foto: iStock

A

lt tyder på, at internettet ikke er nogen kortvarig dille. Hvis du allerede er træt af, at skulle sætte dig ind i nye programmer og kæmpe mod spam for at kunne følge med, er der dårligt nyt: Internettet bliver endnu vigtigere i fremtiden. Den gode nyhed er, at nettet bliver både hurtigere, mere intelligent og du selv kommer til at bestemme, hvordan det skal være. Og så kan det måske redde verden...

Mads Thimmer fra firmaet Innovationlab, der overvåger og formidler den teknologiske udvikling i fremtiden, er optimist. Man behøver ikke at tilhøre generationen af ’digitale indfødte’, der er født efter 1990, og som aldrig har kendt en verden uden internet for at kunne følge med, for vi er alle med til at skabe fremtidens net.

I den første udgave af internettet gik kommunikationen kun én vej: Fra firmaer til forbrugere. I dag er internettet blevet et sted, hvor man taler sammen. 80% af al kommunikation på nettet foregår mellem to personer eller to computere. De mest populære sider som Facebook, YouTube, Myspace, Twitter og Wikipedia handler alle om bruger-til-bruger kontakt.

Den personlige trafik har gjort nettet til et socialt netværk, hvor det er brugerne, der har det sidste ord.

En anden tendens er, at nettet skræddersyer den oplevelse, vi har på nettet på baggrund af den sværm af data, som vi efterlader. Internettet ændrer måden, man driver forretning på, fordi det er forbrugerne, der i sidste ende fortæller, hvad det er, de vil have. En af de største værdier i fremtiden er brugernes opmærksomhed. Derfor vil man i højere og højere grad kunne personliggøre sin oplevelse på nettet. Google er et godt eksempel på en service, der ikke koster brugeren en krone, men samtidig kan tilpasses den enkeltes behov.

Nettet eksploderer Selvom du får mere og mere indflydelse på, hvilket indhold du præsenteres for, er det ifølge Mads Thimmer kun begyndelsen. Lige rundt om

10

hjørnet venter det, som man allerede nu kalder for Web 3.0. Med Web 3.0 vil nettet ikke kun være noget, som eksisterer på computeren, men alle apparater man bruger i dagligdagen, som for eksempel kameraer, kasseapparater og biler, vil være forbundet til nettet.

Forestil dig en fremtid hvor din telefon, mens du shopper, fortæller dig hvor langt du er fra de ting, som er på din indkøbsseddel, eller om en vare nu passer til din diæt. Det kan også være bussen, du kører med, der automatisk downloader køreplanen til din dims, som så senere fortæller dig præcis hvornår, du skal forlade kontoret for at nå bussen. Eller din iPod eller telefon, der fortæller dig, hvad det er for et billede, du står overfor på museet – og som fortæller dig alt om kunstneren, teknikken og den historiske baggrund. Og hvad med personlige reklamer i bybilledet, som henvender sig til lige præcis dig udfra din profil på nettet?

Diktatur 3.0?

Hvis det lyder som en masse støj og spam så frygt ikke, for også her hjælper nettet dig: Web 3.0 bliver nemlig både klogere og hurtigere. Det vil kunne fortolke og forstå præcis, hvad det er, du leder efter og sortere irrelevante ting fra. Prisen er, ifølge Mads Thimmer, at vi skal til at vænne os til en langt større grad af offentlighed; en tilsyneladende mere lemfældig omgang med private oplysninger og en eller anden form for overvågning.

Det er noget, som måske kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på den ældre generation, som stadig husker diktaturstater som DDR. Men som Mads forklarer, er det noget især den yngre generation i høj grad tilslutter sig og ønsker. Det kræver en mental omvending, men i sidste ende vil goderne langt overstige ulemperne.

Hvis man på den anden side er bange for at blive hægtet af den teknologiske udvikling, er der heller ingen grund til panik. Samtidig med at teknologien bliver mere og mere avanceret, vil man nemlig opleve, at den bliver lettere at bruge. ”De første biler var for eksempel nærmest umulige at køre, men i dag har vi både automatgear og ESP og den slags – og i

web-verden "med web 3.0 vil nettet ikke kun være noget, som eksisterer på computeren, men alle apparater man bruger i dagligdagen, som for eksempel kameraer, kaseapparater og biler, vil være forbundet til nettet."

Mads Thimmer, Innovationlab

fremtiden vil de formentligt kunne køre af sig selv,” forklarer Mads. De første computere, som havde mindre regnekraft end en gennemsnitlig mobiltelefon, krævede en årelang programmøruddannelse. Men tendensen er, at det er teknologien, som tilpasser sig brugeren, og ikke brugeren som tilpasser sig teknologien.

Nettet redder verden Mads Thimmer er tydeligvis ikke nogen dommedagsprofet, og han mener faktisk, at nettet kan være med til at lægge nogle af de trusler, som omgiver os i dag, bag os. Med det allestedsnærværende net kan vi for eksempel få indsigt i vores egen miljøbelastning. Som for eksempel hvor meget CO2 du udleder på en dag. En dag står du måske i supermarkedet og overvejer, om du skal have oksesteg eller kylling til middag, og pludselig gør din telefon dig opmærksom på, at hvis du vælger oksestegen, overskrider du dit CO2-regnskab. Den slags ved vi kun, hvis nogen gør os opmærksom på det. ”Det er adfærdsmønstre, vi taler om, og der kan det intelligente net

hjælpe os med at træffe beslutninger i dagligdagen,” forklarer Mads. Nettet kan altså hjælpe os med at blive mere bevidste og på den måde gradvist lægge truslerne bag os.

Den digitale revolution er over os, og den kommer ikke blot til at påvirke måden, vi kommunikerer på, men også hvordan vi efterlader planeten til vores efterkommere. Det er foreløbigt kun fremtidsmusik, men fremtiden er kun et klik væk...

Gode links: www.facebook.com www.youtube.com www.myspace.com www.wikipedia.com www.wordpress.com www.twitter.com www.flickr.com www.innovationlab.dk

11

{Sensommer Af: Nanna Elisabeth Vestergaard foto: istock

D

Den danske sensommer er tiden, hvor træer og buske bugner af frugt. I skoven og på markerne begynder kantareller og rørhatte at titte frem, og jagtsæsonen går i gang fra 1. september. Efteråret står for døren, men sensommerdagene kan stadig nydes udenfor under den blå septemberhimmel.

Carpaccio af kronhjort Forret til 4 personer Jagtsæsonen på de danske hjorte begynder den 1. September, og vildt kan købes hos mange danske vildt- og fiskehandlere.

1 lille kronhjorte (eller sika eller dåhjort) mørbrad ½ dl. olie ½ dl. citronsaft eller rødvin Salt

Dressing Enebær knuses og trækker 15 min. i eddiken og sies fra. De øvrige ingredienser rystes sammen.

Dressing 1 dl. god olivenolie ½ dl. hvid balsamicoeddike 2-3 enebær ½ tsk. dijonsennep Frisk timian, salt og friskkværnet peber

Den optøede mørbrad drysses med rigeligt sort peber og hakkede krydderurter efter smag og snøres med kødsnor for at bevare faconen.

Grilles på alle sider på en varm grill til den er flot brun på alle sider. Tag mørbraden af grillen og lad den hvile til overfladen er kølig nok til at håndtere. Skær den i så tynde skiver som muligt og arranger kødet på salaten. Dryppes med dressing. Parmesanspåner fordeles til sidst over retten.

Kødet skal være absolut friskt.

glæder} Grillet vildand med sauté af svampe Hovedret til 4 personer 1-2 vildænder, afhængig af størrelsen på ænderne og på gæsternes appetit Rensede og parterede i fire dele Timian Rødvin Salt, peber Svampesauté 500 gram blandede svampe fra skov og mark eller fra grønthandleren Smør Olie ½ fed fintsnittet hvidløg Saft af ½ citron Citronskal Salt, peber

Vildænder skal behandles med lidt større omhu end opdrættede ænder på grund af muligheden for hagl i kødet og det er vigtigt at det gennemsteges.

Anden renses grundigt og bryststykkerne skæres fra. Læg anden i et fad med rødvin, timiankviste, friskkværnet sort peber. Har du et par friske laurbærblade eller andre krydderurter, bliver det bestemt ikke dårligere. Lad den marinere i et par timer.

Nu melder der sig forskellige valgmuligheder.

Bryststykkerne skal kun grilles ganske kort, hvorimod lårene skal have lang tid for at blive rigtigt møre. Hvis tiden er til det braisseres lårene i 1 time med rødvin, fond og krydderurter, hvorefter de grilles kort sammen med bryststykkerne for at opnå grillsmag.

Den tilbageværende stegesky kan koges ned og monteres med en kold smørklat før servering og man har en lækker sauce. Skal det gå lidt

Blommer med is Dessert 500 gram blommer Sukker Rødvin Kanel Citronskal

Blommerne vaskes og skæres I halve stykker og stenen fjernes.

De lægges I et ovnfast fad, drysses med rigeligt sukker og overhældes med rødvin.

En kanelstang og reven skal fra en lille citron tilsættes.

Til sidst overdækkes de med folie og sættes I ovnen ved 180 grader I ca. 30-45 min.

Serveres lune med en god iskold vaniljeis.

hurtigere gemmes lårene til en anden dag og bryststykkerne grilles for sig selv. Marinaden rystes af og kødet duppes tørt. Grilles 8-10 min. på hver side. Kødet skal føles fast, men ikke hårdt, når man mærker på det. Lad trække 5 min før servering Svampesauté Svampene renses og snittes i mundrette stykker. Det hele, undtagen salt, sættes på grillen i en grillbakke og steges under omrøring. Når svampene er faldet sammen og er møre, tages de fra varmen og en teskefuld koldt smør røres i, og der smages til med salt og peber. Serveres med danske kartofler eller brød og salat af sæsonens grøntsager.

Nærhed, ro og sammenhold på Samsø

Af: Rikke Sanggaard foto: thomas evaldsen / privat

D

et er en varm sommerdag, solen skinner fra en skyfri himmel, da færgen ligger til kaj på Samsø. Vi kører mod restaurant Sofie Amalie, som Karin og Poul Thim netop har startet i byen Tranebjerg – ’hovedstaden’ på Samsø. Vi kører forbi de gule kornmarker, der denne sommerdag står i stærk kontrast til den mørkeblå himmel. Forenden af Danmarks mindste gågade – Sophie stræde – lyser den skagensgule bygning på Sophie Amalie torv op. Her ligger den nystartede delikatesse, pakhuset og restauranten.

Otium på Samsø Karin og Poul Thim besluttede sig sidste år for at flytte til Samsø for at nyde deres otium. Men det blev ikke til et stille og roligt ø liv, for tilfældighederne ville, at de blev ejere af en restaurant. ”Egentlig havde vi sat os for at købe et lille bindingsværkshus, men det blev solgt, og så købte vi det her sted i stedet for,” smiler Karin. Og Poul fortsætter: ”Et eller andet sted er man nået op i en alder, hvor man ved, at livet er en lang række af tilfældigheder. Man har en lang livserfaring, som gør, at man kan og tør tage de muligheder, der byder sig. Og så er vi heller ikke så gamle, at vi behøver læne os tilbage.”

Siden de overtog restauranten, er den blevet totalrenoveret, alt er brudt ned og bygget op igen. Der er lagt vægt på det oprindelige og autenticiteten. Det ildsted maden bliver lavet over, er for eksempel en kopi af det ildsted, der var på kommandørgården på Rømø. Maden i restauranten er inspireret af det fransk/danske landkøkken – ”uden for mange fine ord,” som Karin tilføjer. Det der kendetegner maden – såvel i delikatessen som i restauranten er grundigheden – alt bliver tilberedt fra bunden, og råvarerne er samske og økologiske i det omfang, det kan lade sig gøre.

Fra Østeuropa til Samsø Karin og Poul har i en lang årrække været vant til at skulle klare de problemer, der er forbundet med at skulle starte projekter op nye steder. De har i mange år rejst og boet i det meste af Østeuropa.

Poul har været rådgiver for forskellige sundhedsministre, og Karin har blandt andet været forfatter på forskellige bøger – som ’Turen går til Kroatien og Slovenien’. Herudover har hun undervist og lavet filmprojekter. Parret har dog ikke erfaring med det at starte en restaurant, men de har spist og været gæster på restauranter i mere end 15 år. ”Vi har gjort meget for at luge ud i de problemer, der er i den branche. Vi synes ikke man skal råbe og skrige i et køkken. Vi vil gerne have, at det er hyggeligt at være på arbejde. Det er ikke noget, du kan sige til folk, det skal komme indefra,” understreger Karin. Aldersspredningen blandt personalet spænder fra 16-62 år, og det gør, at der er en anden ro, hvor folk kan læne sig op af hinanden. Det meste af familien er også inddraget i projektet på Samsø. Sønnerne er med i bestyrelsen og svigerdatteren er chefkok. ” Tilsammen ved vi en helt masse om reklame, mad, indretning og så videre,” fortæller Karin.

For familien er det spændende at starte et projekt op sammen. ”Jeg mener, at billedet af familien i køkkenalrummet beskriver en utopisk ideal situation, hvor alle hygger sig med hinanden.” Poul forklarer videre, ”...at det kan godt være, vi med køkkenalrummet har noget at hygge os i, men hvis vi ikke har noget at hygge os om, så er det lige meget.” Derfor er hans råd til andre fædre, at de skal starte et projekt med deres børn eller børnebørn, ”...så man har noget at hygge sig om, der er alt for mange mennesker, der lever i hver sin verden med fritid og venner og så videre.”

15

Fakta: Sophie Amalie Restaurant og Café Køkkenet er dansk-fransk inspireret og maden tilberedes hovedsagligt af danske råvarer. Der lægges stor vægt på at følge sæsonens udbud af grønt, frugt, fisk og kød, som indkøbes hos de økologiske gårdbutikker og andre leverandører på Samsø.

Amalies Delikatesse I Amalies delikatesser er der hver dag et stort udvalg af hjemmelavede salater og "Take Away" retter. Desuden er der et hav af specialiteter både fra øen og andre spændende steder i verden.

Sophies Pakhus Luksus og lopper - Der bliver løbende skiftet ud i sortimentet, så det altid er en fornøjelse at gå på opdagelse i Pakhuset og se, hvad der er kommet af nye spændende ting.

Relevante links: www.amalietorv.dk - Besøg amalietovets hjemmeside. www.samso.dk - Samsø Postens hjemmeside, der også indeholder Oplevelsesguide, Overnatningsguide, Spiseguiden med mere.

Fra jord til bord

På spørgsmålet om hvorfor familien af alle steder har valgt at starte en restaurant på Samsø, fortæller de, at Samsø er et spændende sted at starte en restaurant, fordi der ikke tidligere har været mulighed for at gå ud og spise uden for højsæsonen. Derfor har Karin og Poul mange spændende arrangementer på tapetet til vinterhalvåret – herunder kokkeskole og kulturnat. Ellers havde de ikke noget specielt forhold til Samsø inden de flyttede derover. ”Vi synes storbyer er spændende på mange områder, men der er en ting, som storbyer ikke kan, de kan ikke skabe menneskelige relationer.” Og Poul fortæller videre; ”I et lille samfund er der en anden etik mellem folk, man behandler hinanden ordentligt. Man kommer nemt til at kende hinanden og hjælpe hinanden, når man bor i et lille samfund.” Karin indskyder;” For eksempel er blomsterne her på bordene fra naboens have,” og fortsætter; ”Samsø er et meget trygt samfund, hvor man kan lade nøglen sidde i bilen og lade døren stå åben. Det er meget trygt, og det lægger vi vægt på, og så er det også meget smart, når vi går ind i den femte alder og ikke længere kan huske, hvor nøglen er henne,” griner Poul.

Og nærheden kan også føres ind i de råvarer, de indkøber til maden i restauranten. Råvarerne er dyrket af nogen, der går op i det med liv og sjæl. Så de kan følge råvarerne fra de bliver tænkt, til de bliver

16

lavet og tilberedt. Salaten bliver ofte afskåret, mens de står og venter på den, så det er fra jord til bord i bogstaveligste forstand, og det er den nærhed, som det hele drejer sig om.

Efter nu at have boet en periode på Samsø har Karin og Poul fundet ud af, at der bor mange spændende mennesker på øen, og i samspil med ø miljøet opstår der noget frugtbart og kreativt.

Og et af de spændende mennesker der bor på Samsø, kommer netop forbi det bord, som vi sidder ved. Det er restaurantens kok Søren Bredahl, som parret tilfældigt kom i snak med, og som nu er ansat. Søren sætter sig ned og fortæller om de mange oplevelser, han i sit 62 år lange liv har haft i restaurationsbranchen. Hans karriere startede på Palads Hotel, hvor han er udlært, siden har han været en tur forbi Monaco som privatkok for Grace Kelly og prins René, boet i Miami, hvor han startede restaurant op, og hvor de lavede 1000 middage om dagen, som blev serveret for kendte og prominente gæster – som adskillige præsidenter, Rolling Stones og mange flere. Og antallet af restauranter han har startet, kan ikke tælles på en hånd. Sørens kone er fra Samsø, og derfor har han nu valgt at slå sig ned her, hvor han laver spændende retter til delikatessen på Sofie Amalie torv. I dag er han i gang med hjemmelavede kinesiske forårsruller. Frokosten nærmer sig, så det er tid til at nyde dagens måltid i solen.

ÀÛÊiÀÊÛ ÀiÃÊÃÌCÀ iÃÌiÊ ÛFLi Ê Ê > «i Ê `Ê ÀCvÌ Ê ÀCvÌi ÃÊ i C «i ÃiÊ>ÀLi `iÀÊÛ Êv ÀÊiÌÊ ÛÊÕ`i Ê ÀCvÌ°Ê iÀv ÀÊiÀÊÛ Êv©ÀÃÌÊÌ vÀi`Ãi]Ê FÀÊ `iÀÊ iÊiÀÊLÀÕ}Êv ÀÊ ÃÊ iÀi°Ê iÌÊL ÛiÀÊ iÊ Ê À}i ]Ê i Ê ÛiÀÊ`>}Êà iÀÊ`iÀÊà FÊvÀi à À `Ì]Êà Ê}©ÀÊi ÊÃÌ ÀÊv Àà i Êv ÀÊ i ià iÀ]Ê`iÀÊ >ÀÊ ÀCvÌÊÌCÌÊ `iÊ«FÊ ÛiÌ° ÛiÀÌÊFÀÊLÀÕ}iÀÊÛ ÊV>°ÊÎÓäÊ iÀÊ À iÀÊ«FÊ>ÌÊv Àà i]Êv ÀiLÞ}}iÊ }Ê«FÊ«>Ì i ÌÃÌ©ÌÌi°Ê Õ Ê È¯Ê >vÊ Û ÀiÃÊ Õ`} vÌiÀÊ L ÛiÀÊ v > à iÀiÌÊ >vÊ ÃÌ>Ìi °Ê ,iÃÌi Ê iÀÊ vÀ>Ê «À Û>ÌiÊ }Ê iÀ ÛiÀÛà ÛiÌ°Ê >Û }Ê`i ÊÃÌ©ÌÌiÊÛ ÊvFÀÊà Ê>ÀÛiL `À>}]ÊiÀÊ i ÌÊ>v}©Ài `iÊv ÀÊÛ ÀiÃÊ ` Ã>ÌÃ°Ê > Ì Ã Ê Õ`}©ÀÊ ÌiÃÌ> i Ì>À à iÊ }>ÛiÀÊ iÀiÊ i `Ê i Ê ÌÀi` i`i Ê >vÊ `iÊ ` iÀ]Ê Ã Ê Û Ê LÀÕ}iÀÊ«FÊ > «i Ê `Ê ÀCvÌ°Ê

Êà `ÃÌiÊÛ iÊiÀÊÛ }Ì } ©ÀÃÌÊ FÀÊ`ÕÊvFÀÊà ÀiÛiÌÊiÌÊÌiÃÌ> i Ìi]ÊiÀÊ`iÌÊ` }ÊÃi Û]Ê`iÀÊLiÃÌi iÀ]Ê Û À`> Ê` Ê>ÀÛÊ Ã > Êv À`i iÃ°Ê iÀÃÊiÀÊ`iÌÊ>ÀÛi Ûi °Ê Û ÃÊ`ÕÊ ÛiÀÛi iÀÊ>ÌÊÃÌ©ÌÌiÊ > «i Ê `Ê ÀCvÌ]ÊÃFÊ }©ÀÊ`ÕÊ`iÌÊLi`ÃÌÊÛi`Ê>ÌÊLiÌC iÊ ÀCvÌi ÃÊ i C «i Ãi°Ê"}Ê`ÕÊà > ÊÛ `i]Ê>ÌÊLF`iÊÃÌ ÀiÊ }Êà FÊL `À>}Ê `Ì>}iÃÊ i`ÊÌ> °Ê Fà iÊiÀÊ`ÕÊà iÌÊ iÊ>v >ÀiÌÊ i`Ê i ÃÞ ÊÌ Ê>ÀÛi v À `°Ê i Ê`ÕÊiÀÊ> Ì `ÊÛi i ÊÌ Ê>ÌÊ Ì> ÌiÊ Ã]Ê }ÊvFÊÀF`Ê }ÊÛi i` }°Ê, }Ê i iÀÊà À ÛÊà Ê`iÌÊ«>ÃÃiÀÊ` }ÊLi`ÃÌ°

, }ÊÌ Ê ÃÊ«FÊÎxÊÓxÊÇxÊn£Ê> iÊ ÛiÀ`>}iÊ £È

ÀCvÌi ÃÊ i C «i Ãi -ÌÀ> `L Õ iÛ>À`i Ê{ ]ÊÓ£ääÊ ©Li >Û Ê(ÊÊÊÌi iv ÊÎxÊÓxÊÇxÊääÊÌi iv>ÝÊÎxÊÓxÊÇÇÊä£ÊÊÊ v JV> ViÀ°` ÊÊÊÜÜÜ°V> ViÀ°`

17

overskud til krydsord

FRA HIMMELBJERGET TIL OLYMPEN

LO GIK DS SVÆR HE

Få løsningen i næste nummer af Overskud.

Sidste nummers løsningsord var: Tanganyika

GR AD 3

RUMS

Kan le du finde al

I N P

L D

N K

O S

s

N

S

Æ

B

I

L

K

S

T

B

A

E

I

esport.dk www.tank

G

A

O

L N06.08.08

08 – BK – 10.07.

T

K

Kr. 25,-

S S

D

T

E R

E

I

O

U

ANNONCE MARTS 2008.indd 1

C

A

G L

D

A

T

R

N O

L

N

L G

O

I V

I

I N

K

V E

G

T

J

R

L

K

E

E

K

E

K

E

S

O

D

B

L U

A S

F

T

S I

E

K R

I

N

D

A V

T

S

N

T A

E

I

B

L R

T

P

S E

V O

E R

L

G

U

R

S

T

M

S

N

E

O

L

I

A

A

R

D

I R

S

A

P IL Hver opgave i M ID T har et overordnet tema, såsom B L A D E IT Karatefilm eller Helgener. Det drejer sig om at finde de skjulte ord fra temalisten i opgavens diagram.

M IN IK R Y DS KO D E O P G AV E R B IL LE D L Ordene er placeret vandret, AB M E G E T A Y R IN T E R PRØV OGSÅ NDET lodret eller diagonalt.

SP IL

27

E

N

G

M

N

D

K

T

V

H

O

R

I

N

6 -1 0 år

kidIK KV

F

D

L

15

#

26

C

M

R

N

E

I

Ø

I

R

D

M

N

R

T

VIK

RUM

SOMMER ?

FUGLENE

K

K k ids

G

F

t

+ Meget ande

KVIK KIDS BK –26.06

.08 – 23.07.

08

www.tankes

port.dk

O

?

Kr. 25,-

MOTION TIL DE SMÅ GRÅ

?

20-06-2008 10:29:33

19

Golf så det brager Af: Rikke sanggard foto: lasse korsgaard

K

lokken er 8.30, det er tirsdag, og snakken er allerede i fuld gang i Markusminde golfklub – lidt udenfor Århus. 52 fremmødte seniorer står klar til at spille dagens omgang golf. ”Det her er den hyggeligste golfklub, her siger vi ikke goddag men goddaw,” smiler Lita Lauenborg. Hun har sammen med sin mand Henning Lauenborg, og nogle andre spillere, fået ideen til ’Golf for 55+’.

Golf er for alle Det er længe siden, at golf kun var en sport for forstadsfruer og rige forretningsmænd på den anden side af halvtreds. Golf er for alle. Hver tirsdag mødes en gruppe på den anden side af 55 for at spille golf, og der er rigtige mange, som kommer igen tirsdag efter tirsdag med golfkøllen under armen. Lita og Henning fik, sammen med nogle andre spillere, ideen til 55+ golf efter selv at have spillet golf i et par år. Sammen med nogle andre besluttede de sig for at hænge en seddel op i golfklubben, for at finde ud af om der var andre i samme aldersgruppe, som dem selv, der havde lyst til at spille – og det var der!

En af dem er Carlo Valante. Han er, som han plejer, kommet denne tirsdag for at spille.

For ham betyder det at spille golf med andre i samme aldersgruppe så meget, at han har fået lagt sine arbejdstider om, så han hver tirsdag kan spille golf. ”Hvis ikke jeg kunne få ændret mine arbejdstider, så måtte arbejdspladsen ganske enkelt undvære mig, for jeg vil spille golf,” understreger 62 årige Carlo.

Vores samtale bliver afbrudt af en klokke, der ringer. Der bliver budt velkommen til dagens golfturnering. Stilheden sænker sig over lokalet og alle lytter, for nu skal spillerne fordeles på dagens hold.

En social sport Under velkomsten fortæller Lita og Henning, at alle deltagernes scorekort bliver blandet, så man ikke spiller med de samme hver tirsdag.

På den måde kommer alle til at møde hinanden på kryds og tværs. ”Vi går meget op i, at der

Gode links: Dansk Golf Union: http://www.dgu.org/ Et rigtigt godt sted at starte, hvis du leder efter en golfklub eller gode råd.

Online golfportal: http://www.golfonline.dk/ Løbende nyheder om golf, resultater, aktuelle turneringer og masser af anden information.

er et godt socialt miljø herude,” fortæller Lita.

Og det er tydeligt, at der bliver gjort meget for sammenholdet – også udenfor banen, der er blandt andet arrangeret frokost, som spillerne kan spise sammen efter dagens turnering. ”Det er en anden måde, man lærer hinanden at kende på herude, man ved ikke nødvendigvis, hvad ens medspillere laver udenfor golfbanen. Det er fællesskabet omkring golf, der er i centrum,” fortæller Lita.

Spillerne er blevet fordelt på dagens hold, frokosten er arrangeret – så nu kan dagens turnering starte. Stemningen i lokalet er energisk, og spillerne har travlt med at finde udstyret frem, så de kan komme ud over de 18 huller og fem kilometer, som dagens tur strækker sig over.

Mens de andre spillere forlader lokalet, bliver Lita og Henning tilbage. ”Vi kan godt undvære spillet i dag, vi spiller så meget alligevel,” siger Henning.

Bidt af golf For Lita og Henning er golf blevet en vigtig del af deres liv. De kom i gang med at spille golf efter utallige opfordringer fra deres søn. ”Så pludselig en dag så jeg en annonce fra Markusminde golfklub, og så gik jeg ud i haven og sagde til Henning, i næste uge starter vi med at spille golf,” smiler Lita. Og lige siden har parret spillet, og der er ingen tvivl om, at

spillet udfylder en vigtig social plads i deres liv.

De har tidligere drevet egen købmandsbutik, og de har derfor talt med mange forskellige mennesker hver eneste dag. ”Selvom vi har hus og have, så manglede der et eller andet.

Det er vigtigt, at det sociale fortsætter, selvom man ikke ar-bejder mere,” siger Lita – og Henning supplerer: ”Ja og oven i købet får vi motion og frisk luft, når vi spiller golf.”

Ud over at spille golf hver tirsdag, så er der flere af klubmedlemmerne, der tager på rejser sammen. ”Vi skal til Lübeck og spille golf med et andet par herudefra, så spiller vi golf, så det brager,” griner Henning.

Spillerne er nu tilbage ved klubhuset efter første runde. Lita og Henning fortæller, hvem de forskellige spillere er, og der er ingen tvivl om, at de efterhånden kender hinanden godt. ”Vi gasser meget med hinanden, mens vi spiller. Og ind-imellem siger vi mænd, at vi lige skal ind og lede efter boldene, og så får vi lige en sort gajol. Det er hyggeligt,” griner Henning. Der er ingen tvivl om, at det er hyggeligt at spille golf i Markusminde golfklub.

Fakta om golf I dag spiller over 150.000 danskere golf, og hvert år kommer der flere til. På golfbanen møder du alle aldersgrupper. Golf er meget mere end at skyde en bold i et lille hul, det er sammenvær og hyggelige lange ture i naturen. Alle kan være med på grund af det geniale handicapsystem, som gør at begyndere og øvede kan spille sammen. Men pas på, det kan være svært at slippe, når man først er kommet i gang.

I mange golfklubber er det muligt at få et prøvemedlemskab, hvor du får træning og kendskab til golfens regler og etikette, og hvor du får både teoretisk og praktisk kendskab til golf. Du behøver altså ikke investere i et årsabonnement og købe en masse nyt udstyr, for at få testet om golf er noget for dig. Omvendt er der heller ingen undskyldning for ikke at komme i gang med det samme.