CENTER FOR
AUTISME
STU, UNGDOMSUDDANNELSE OG ERHVERVSAFDELING
CENTER FOR
AUTISME
UNGDOMSUDDANNELSE Center for Autismes særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er for normaltbegavede unge med ASF i alderen 16 til 25 år. Det fulde tilbud
er sammensat af et treårigt uddannelsesforløb samt et fritidstilbud på eftermiddage og aftener. Ungdomsuddannelsen er tilrettelagt efter Lov 564.
Formål Ungdomsuddannelsen skal samlet set bidrage til at: • Bygge bro mellem børneskole og voksentilværelse gennem fleksible uddannelsesforløb. • Udvikle faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, der skaber trivsel, beskæftigelse og meningsfuld fritid.
• Støtte den enkelte unge til øget indsigt i egne forudsætninger og muligheder. • Den unge ved afslutningen af forløbet evt. påbegynder videre uddannelse, kommer i arbejde eller anden beskæftigelse.
Undervisningen STU’en (Særlig Tilrettelagt Undervisning) udgør 840 timer årligt fordelt på 40 uger, hvilket svarer til ca. 27 lektioner om ugen, der er inddelt i: • Obligatoriske fag som dansk, engelsk, matematik, idræt, samfundsfag, linjens time, “Bliv fortrolig med computeren” (for 1. års elever), boundervisning, erhvervsmodul og psykologi. • Valgfag som service og teknik, træ- og cykelværksted, madlavning, IT, ekstratimer i boglige fag, idræt, musik/band, tysk, orientering, historie og medie/foto/film. • Fritidsvalgfag som band, krea, lego, modeltog, badminton, fitness og fodbold, løb samt cykling.
Fritidstilbuddet Ungdomsuddannelsens fritidstilbud tilbydes til alle, der går på ungdomsuddannelsen på Center for Autisme. Vi tilbyder: • Café/værested efter skoletid. • Fredagsaftenåbent i “Oasen” – to gange om måneden. • Netværksgruppe med aktiviteter. Fritidstilbuddet skaber, vedligeholder og udvikler sociale kontakter og venskaber. De unge får trænet sociale færdigheder og udvikler større forståelse af sig selv og af andre. Fritidstilbuddet skal søges særskilt i kommunerne.
Målgruppe Center for Autismes ungdomsuddannelse indskriver unge med ASF, der: • Er normaltbegavede. • Har afsluttet deres undervisningspligt. • Ikke har alvorlige, psykiatriske tillægsdiagnoser.
Indskrivning og afslutning Indskrivningen foregår via UU-vejleder i den unges hjemkommune, og STU’en afsluttes med et kompetencebevis.
”Man får helt sikkert venner - for der er mange forskellige mennesker her” / Mathias
“
Vores STU bygger bro fra børneskole til voksenliv med uddannelse, beskæftigelse og god fritid
“
Center for Autismes erhvervsafdeling forbereder og afklarer unge voksne med ASF til arbejdsmarked eller uddannelse. Vi planlægger og støtter den unge
i praktikforløb, andre former for beskæftigelse og aktivitet.
Formål Erhvervsafdelingen skal bidrage til, at unge voksne med ASF: • Får mulighed for at tage en uddannelse. • Får en mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. • Tilbydes meningsfuld beskæftigelse og interessante aktiviteter i dagligdagen. • Tilbydes en mulighed for at blive opkvalificeret.
Vi imødegår disse formål ved at: • Udføre afdækning og afklaring i forhold til erhverv og uddannelse. • Aktivere og opkvalificere den unge. • Planlægge forskellige former for beskyttet beskæftigelse. • Drive egne, interne værksteder. • Tilbyde netværk til de unge under uddannelse og i beskæftigelse.
Afdækning og afklaring Erhvervsafdelingen afdækker og afklarer den enkelte unge i forhold til erhverv og uddannelse. Vi koncentrerer os om kompetencer i forhold til det boglige og i forhold til arbejde. I den sammenhæng tilbyder vi: • En arbejdsdag på interne værksteder med konkrete arbejdsopgaver. • Afdækning, vurdering og beskrivelse af arbejdsmæssige og sociale kompetencer i forhold til erhverv og uddannelse.
• Værkstedsmæssig og psykologisk funktionsbeskrivelse. • Udarbejdelse af en erhvervs- og uddannelsesprofil. • Afklaring i form af praktikker på det ordinære arbejdsmarked tilknyttet egne erhvervskonsulenter med særligt kendskab til ASF. • Tæt samarbejde med de unge, sagsbehandler, kommuner og jobcentre.
Aktivering og opkvalificering Erhvervsafdelingen tilbyder aktiverende og opkvalificerende forløb efter § 22 og § 32. Forløbene er individuelt tilrettelagt og består af et grundforløb med mulighed for udvidelse: • Grundforløbet varer 40 uger og er opdelt i tre moduler på hver 13 uger (den sidste uge anvendes til opsamling og evaluering). • Formålet er at afdække ressourcer og ønsker i forhold til erhvervs- eller uddannelsesforløb og at opkvalificere den unge.
• Aktiviteterne i grundmodulet er fordelt på fire dage om ugen fra kl. 9 til 13.30. • Grundforløbet består af boglige fag, praktiske opgaver og praktik. • Mulighed for at udvide med tillægsaktiviteter, som ligger i tidsrummet fra kl. 13.30 til 16.
“
Vi tilbyder personer med ASF opkvalificering via værksteder, støtte til uddannelse, praktik og job
“
ERHVERVSAFDELINGEN
”Når man underviser personer med ASF, skal man huske, at de har brug for mere støtte og vejledning” /Louise
ERHVERVSAFDELINGEN
”De er gode til at lytte til os, når de underviser”
Center for Autismes Erhvervsafdeling tilbyder mange former for beskyttet beskæftigelse (§ 103 og § 104). Målet med disse fleksible tilbud er, at unge voksne
med ASF kan få en arbejdsdag til at fungere og prøve kræfter med det ordinære arbejdsmarked.
Beskyttet beskæftigelse på interne værksteder: • Arbejdsdag fra kl. 9 til 15 alle ugens dage. • Praktiske opgaver på værkstederne. • Værkstedsinstruktør, som tager sig af den enkelte. • Grafisk værksted, IT, køkken og kantine, service og teknik, café og grønt værksted. • Mulighed for at komme i praktik på en virksomhed
eller i erhvervsafdelingens jobgrupper. • Løndusør hver måned.
Erhvervsafdelingens jobgrupper: • Tilknyttet og godt integreret i ordinære virksomheder. • Arbejdsdag og opgaver er tilpasset gruppen og den enkelte. • Tilknyttet personale fra erhvervsafdelingen på den enkelte virksomhed.
• Erhvervsafdelingens personale tilrettelægger jobgruppens arbejdsuge og -opgaver. • Jobgrupperne udfører praktiske serviceopgaver. • Løndusør hver måned.
Individuel beskyttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked: • Den enkelte unge voksne er tilknyttet en virksomhed. • I det daglige er det virksomheden, der tilrettelægger arbejdsdagen og -ugen for den enkelte.
• Erhvervsafdelingens erhvervskonsulenter følger, efter aftale med virksomheden og den enkelte, op på, hvordan det går. • Mange typer af virksomheder og alle typer af arbejdsopgaver. • Løndusør hver måned.
/Casper
Aktivitets- og samværstilbud (§ 104): Center for Autisme tilbyder også individuelle, specialindrettede forløb i kortere eller længere perioder. Disse forløb er typisk en kombination af boglig undervisning og praktiske opgaver på de interne værksteder.
”Det var sjovt og spændende at være i praktik. Mine ønsker blev imødekommet” /Sebastian
Herlev Hovedgade 199
2730 Herlev
+45 4498 2355
centerforautisme.dk
CENTER FOR
AUTISME