Holger juul hansen

SENIOR·TID Efterår 2006 · 6. årgang

Din pension, min pension Elektroniske stævnemøder En mand med tre talenter Bøger i øregangen

Holger Juul Hansen

“Jeg er jo bare skuespiller” SeniorTid

1

www.volkswagen.dk

Med California har rejselysten ingen grænser.

ANNONCE California Trendline og Comfortline er en komplet rullende hotellejlighed.

Alle faciliteter til en vellykket ferie er indbygget, og California har kørekomfort som en personbil i luksusklassen. . Elektrisk vippetag . To sovepladser i stuen og to på 1. salen . Manuelt klimaanlæg (Comfortline) . Isolerende dobbeltglas (Comfortline) . Masser af skabsplads . 180 grader drejelige forstole . Multibord til indendørs og udendørs

Der er et stort program med moderne benzin- eller TDI motorer, og 12 års garanti mod gennemtæring.

Priser fra kr. 444.764 med 104 hk TDI motor, ex. lev.

. Klapstole til udendørs brug . Køleboks 42 liter . To gaskogeblus . Stålvask med vandhane . Ferskvands- og spildevandstank, hver 30 ltr.

brug

Volkswagen Tour forhandlere: Svend Christensens Autohus A/S Valby, tlf. 3619 0200 SMC-Biler Odense A/S Odense tlf. 6311 8500 SMC-Biler Århus Nord A/S Århus tlf. 8741 8500

2

SeniorTid

Indhold

Efterår 2006

Side 4

Side 6

Side 8

En ung mand i en ældre krop Interview med Holger Juul Hansen

Din pension, min pension Særeje i stedet for fælleseje

Elektroniske stævnemøder Dating for de 40+

Side 9

Side 11

Side 12

Jul i den gamle by Andesteg, brun sovs og juletræ

Acus Punctura Kinesisk behandlingsform

Når religion og kunst mødes Museet for Religiøs Kunst

Side 15

Side 19

Side 20

En mand med tre talenter Interview med Finn Ulf Grabowski

SeniorTid kalender Lidt inspiration for alle

Bøger i øregangen Danskerne er blevet glade for lydbøger

Udgiver og produktion: BM Samarbejdet · Toldbodgade 33, 3. sal · Postboks 9019 · 1022 København K Layout, annoncesalg og journalistik: Ennovator · Skolegade 5, 5. · 8000 Århus C Forsidefoto: Morten Søby Andersen

SeniorTid

3

Vi går ind ad den store port til Nordisk Film, mens et par hundrede medarbejdere holder frokostpause uden for i septembersolen. Holger Juul Hansen går hjemmevant over gården, og på vej mod det gamle Studie 2 hilser flere

Det Kongelige Teater, medvirket i et hav af danske film- og tv-produktioner, og spillet folkekomedier på Amagerscenen og Nørrebros Teater. Rollerne har spændt fra bankdirektør Varnæs i ”Matador”, over transvestit i en Leif

stadig søgende og i tvivl om mange ting, men der kommer et stærkere erfaringsgrundlag med alderen. Jeg ved lidt mere nu, hvor jeg er 82, hvis jeg skal være lidt storsnudet, men jeg ved også, at jeg har glemt mere end den-

Af Jacob Egevang. Foto: Morten Søby Andersen

En ung mand i en ældre kr

4

Nordisk Film folk ærbødigt på den mand, der i selskab med alle de andre kendte ansigter fra ”Matador” bibragte filmselskabet en af de allerstørste kassesucceser gennem tiderne. ”Det er herligt at være herude igen, men det er også vemodigt. Der er sket meget siden dengang. Her virker stadig meget hyggeligt, men det var jo noget helt særligt, dengang da Erik Balling var chef herude. Han gjorde Nordisk Film til en familie”. ”Matador” bliver i øjeblikket sendt på dansk tv for sjette gang, og ses hver lørdag af næsten halvanden million seere. Serien er uden sidestykke den mest populære tv-produktion nogensinde.

Den har samlet danskerne omkring tvskærmene i tre årtier og er uden tvivl på linje med både Kongehuset, fodboldlandsholdet og H.C. Andersen, når man forsøger at indkredse dansk kultur som begreb.

Synes du, at vores kultur i dag mangler et nyt ”Matador”. Noget, der samler os danskere? ”Hmm, det er svært at svare på. Jeg synes for så vidt, at kulturen har blomstret ganske kolossalt og forgrenet sig på en masse områder. Jeg synes ikke, at Danmark mangler kultur, men det samlende moment, det er svært at lave.

Og så må vi ikke glemme, at der med ”Matador” også kom noget nostalgi ind i billedet. Vi kan jo alle sammen godt lide at få et gammelt fotoalbum mellem hænderne, og Lises (Nørgaard, red.) tekst vækker lidt de samme følelser”, fortæller Holger Juul Hansen.

L ARS VON TRIER ER GAL – OG GENIAL Holger Juul Hansen har gennem sin 60årige karriere som folkekær skuespiller spillet på alle talentets mange strenge. ”Matador” er i publikums øjne nok den største bedrift, men Juul Hansen har også tilbragt 25 år som fast mand på

Panduros ”I Adams Verden”, til Doktor Moesgaard i Lars von Triers ”Riget”. ”Lars von Trier, han er jo gal”, siger Juul Hansen med et smil på læben. ”Men han er også genial. Jeg holder forfærdelig meget af Lars, og jeg elskede at spille rollen som Moesgaard. Jeg er ked af, at han ikke fik gjort sit epos på Riget færdigt, men undervejs mistede vi jo både Kirsten Rolfes og Ernst-Hugo Järegård, og Lars fik travlt med en masse andre, spændende projekter”.

Skal man selv være lidt gal for at arbejde sammen med Lars von Trier? ”Det ved jeg nu ikke. Der var nogen, som ikke kunne klare hans facon og hans måde at instruere på. Når en skuespiller spurgte, om han skulle gå den ene eller den anden vej i en scene, svarede von Trier: ’Det må du da selv om, det er ikke mig, der er skuespiller’”.

JEG ER JO BARE SKUESPILLER Interviewet bliver afbrudt af en ung Nordisk Film mand, der træder inden for i det gamle studie 2, hvor vi befinder os. ”Goddav Holger”, siger den unge mand.

Det viser sig, at han er filminstruktør, og at Holger medvirkede i den unge mands afgangsfilm ”Bare Holger” fra Filmskolen i 2005. Holger Juul Hansen er tydeligvis begejstret for at gense en ung kollega, og de har en ordveksling på et par minutter, hvor man som udenforstående får fornemmelsen af, at man er vidne til en samtale mellem to jævnaldrende, unge mænd.

Holger Juul Hansen er ikke blevet skånet af livet, og både alder og sygdom har sat sine fysiske spor, men indeni er Holger Juul Hansen i bund og grund en ung mand, der har masser af mod på og glæde ved livet.

Bliver man klogere på livet, når man kommer op i årene? ”Nej, det synes jeg ikke. Jeg er da

gang, hvor jeg var fyrretyve år”, siger Juul Hansen og slår en lun latter op.

Hvad er så det vigtigste at vide, når man skal leve et godt liv? ”Det var et ondt spørgsmål. Det tror jeg ikke, at jeg har talent til at svare på.

Men jeg tror, man skal forsøge at leve sit liv, så man kan være sig selv bekendt, men jeg giver mig nødig af med gode råd. Jeg er jo bare skuespiller”.

JEG ER IKKE SPECIELT UDADVENDT I tiden efter den første udsendelse af ”Riget”, var Holger Juul Hansen selv indlagt på Rigshospitalet med en kræftsygdom. Personalet på hospitalet tiltalte konsekvent Juul Hansen som Doktor Moesgaard, og flere medpatienter kom til ham for at få lægelige råd om deres sygdom.

Men Holger Juul Hansen glæder sig altid over at møde mennesker, der har set ham på film eller på teatret. ”Da bankdirektør Varnæs havde en affære med bankassistenten Ulla Jacobsen (spillet af Karen Lise Mynster, red.), blev jeg antastet af mange kvinder, som synes, at det dog var for galt. De spurgte mig, hvordan jeg dog kunne finde på det? De første par gange forsøgte jeg at forklare Varnæs’ bevæggrunde for affæren, men forargelsen var så stor, at jeg til sidst bare gav dem ret i, at det dog var for galt med ham Varnæs”, fortæller Juul Hansen og ler.

Anerkendelsen betyder meget for Holger Juul Hansen, og han blev da også glad, dengang Dronningen udnævnte ham til ridder af Dannebrog. ”Når nogen siger noget kvalificeret om mit arbejde, bliver jeg meget glad.

Jeg tror dermed ikke, at den hellige grav er velforvaret, fordi anerkendelse også forpligter. Og så har jeg det sådan, at man ikke skal blive mere glad for anerkendelsen, end at man kan tage et ordentligt hak i tuden ugen efter”.

SeniorTid

Holger Juul Hansen betragter skuespillet som det bedste arbejde, han kunne have, men han har aldrig gjort det til en livsstil. Han har passet sine forpligtelser i forhold til premierer, pressen osv., men har også altid haft

op behov for at færdes blandt andre mennesker end skuespillere. ”Jeg tror ikke, jeg er særlig udadvendt. Jeg har altid passet meget mig selv, og jeg har lagt vægt på ikke at sidde på lårene af faget. Min omgangskreds består af mange andre mennesker end skuespillere.

MELLEM LIV OG DØD For et års tid siden blev Juul Hansen ramt af to blodpropper, som i en periode gjorde ham blind på det ene øje.

Denne voldsomme omgang sendte ham igen ud i gråzonen mellem liv og død. ”Jeg fik jo to blodpropper i hovedet.

Når sådan noget sker, falder hele verden jo sammen omkring én. Jeg tænkte meget over, om jeg nu aldrig kom tilbage. Om jeg endte som en grøntsag, der skulle sidde et eller andet sted og kigge ud i luften. Men det lykkedes at komme tilbage med hjælp fra fremragende læger og mit meget trofaste bagland”.

Blodpropperne gjorde ikke skade på Juul Hansens talecenter, men evnen til at tale blev sløvet lidt, og fysikken fik generelt et skub bagud. ”Dengang jeg havde kræft i halsen, fortalte lægerne mig, at jeg nok ikke kom til at tale normalt igen. Men min indstilling var, at jeg nok skulle komme tilbage, og jeg tænkte på min gamle talelærer på teaterskolen. Det samme gjorde jeg sidste år efter blodpropperne. Jeg er langt fra tilbage på fodballerne endnu, men jeg gør alt for at holde mig selv i gang. Jeg har købt en motionscykel, går lange ture og forsøger at holde hovedet og tankevirksomheden i gang”.

Holger Juul Hansen er så småt begyndt at lægge planer for at tage på landevejen igen med foredrag om sin 60-årige karriere. Om vi får ham at se på film og teater igen, vil han ikke love noget om endnu, men lysten til det fejler ikke noget.

SeniorTid

På en nådig sensommerdag i september fik Nordisk Film besøg af en af de allerstørste stjerner gennem filmselskabets 100-årige historie.

Med sine 82 år på bagen har han stået næsten lige så længe som de ældste af de røde filmstudier i Valby. Som vi går ind ad porten, bliver de grå hår taget af en vind, og pludselig ligner han en vellagret version af Harrison Ford. Nordisk Film har fået besøg af Hans Christian Varnæs fra Korsbæk Bank, af Doktor Moesgaard fra ”Riget”, men mest af alt af Holger Juul Hansen, som ud over de meget kendte tvroller har optrådt på de skrå brædder i 60 år.

5

Din pension, min pension Fra 1. januar 2007 træder en ny pensionslov i kraft, så visse rate- og kapitalpensioner i fremtiden ikke bliver anset som fælleseje. Det kan få stor betydning ved en eventuel skilsmisse.

Af Signe Zacher Carlsen. Foto: Ennovator.

Hvis du og din ægtefælle tjener ca. det samme og har hver jeres nogenlunde lige store arbejdspension, behøver du ikke foretage dig så meget i kølvandet på den nye pensionslov.

Hvis ikke, er det oplagt at bruge den nye lovgivning som anledning til et nærmere ”pensions-eftersyn”.

6

IKKE LÆNGERE FÆLLES FORMUE Især ægtefæller med stor forskel i pensionsbidraget skal være opmærksomme på den nye lov. Ved en skilsmisse vil den part, som har den mindste pension, nemlig i princippet ikke have noget retsligt krav på den andens pensionsopsparing.

Mange ægtefæller har under den nuværende lovgivning regnet pensionen som en del af den fælles formue. Måske har man lavet en “ekstra” pensionsopsparing ved at tage et lån i den fælles friværdi og sat det ind på den enes pension, for på den måde at spare penge i skat. Ved en evt. skilsmisse vil de penge nu ikke automatisk blive delt mellem ægtefællerne.

Det kommer an på, om pensionsordningen er rimelig eller ej. Sådanne tilfælde kan selvfølgelig prøves ved domstolene, men da loven er ny, er der endnu ikke præcedens på området. Og der er ikke noget i lovteksten, som garanterer en ligelig fordeling af pengene.

SØRG FOR DIG SELV Man kan sige, at med den nye lov er det op til dig selv

at sørge for, at du er sikret ved en eventuel skilsmisse. Loven opererer godt nok med et begreb om, at hver ægtefælle efter en skilsmisse skal være ”rimeligt stillet”, men det er de færreste som har samme begreber om rimelighed som lovgivningen. Hvis du har en årlig pension på 135.000 kr., vil du efter de nye regler altid være rimeligt stillet, selvom din eksmand/ kone f.eks. har en pension på 600.000 kr. om året. En sådan skævhed skal man derfor aftale sig ud af på forhånd.

ÆGTEPAGT ER LØSNINGEN Hvis man har “ekstra” opsparing på en kapital- eller ratepension, vil en ægtepagt ofte være en god løsning. Det er let og enkelt at få lavet en ægtepagt, så den største forhindring kan for nogle ægtepar være at tage hul på samtalen i tide. Når alt er fryd og gammen, er det hverken nærliggende eller særligt rart at forholde sig til en evt. skilsmisse. Men statistikken viser desværre, at skilsmisse er en af livets realiteter, og hvis pensionsformuen er meget skævt fordelt, er det en god idé at forholde sig til det i tide. Er du i tvivl om, hvordan du er stillet ved en evt. skilsmisse, kan du altid søge rådgivning i din bank, så du er helt klar over, hvad der i fremtiden regnes for ”dit”, og hvad der er ”mit”.

ÆGTEPAGT En ægtepagt er et juridisk dokument, som begge ægtefæller underskriver, og som tinglyses. I en ægtepagt kan man præcisere, at visse pensioner ved en evt. skilsmisse skal være helt eller delvist fælleseje.

SeniorTid

6_bcd_``U\cU/ @b¤f 4Yh ^{b ]QfU^ X_\TUb \e[[Ud F_bUc V_bT¤ZU\cU Ub _]VQddUd QV cd_b _`]£b[c_]XUT _W fY Ub RUTcd dY\`Qc ^{b R{TU TUd Qd c`YcU _W d_Y\UdRUc¤WU^U V_bUW{b bUWU\]£ccYWd 6_bT¤ZU\cU^ Ub TUb]UT U^ fYWdYW VQ[d_b ^{b fY c[Q\ febTUbU f_bUc fU\RUVY^TU^TU 4Yh Ub Ud XU\d ^id UVVU[dYfd QVV¤bY^Wc]YTTU\ c_] [Q^ XZ£\`U ^{b ]QfU^ X_\TUb \e[[Ud

8F?B>pB 81B =1> 6?BCD?@@5<C5/ Hvis man har haft 2 eller flere af følgende symptomer samtidig, inden for en tre-måneders periode i det seneste år, kan der være grund til at søge behandling: • At man ved toiletbesøg må ”presse” mere end hver fjerde gang.

• Afføringen er hård eller knoldet mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at man ikke er ”blevet færdig” mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at endetarmen er ”blokeret” mere end hver fjerde gang.

• Det er nødvendigt at hjælpe afføringen manuelt mere end hver fjerde gang.

• Mindre end tre toiletbesøg om ugen.

ANNONCE Da der er vide rammer for, hvad der er normalt, kan en lille huskeliste være nyttig for at vurdere, om man lider af forstoppelse. En engelsk fysiolog sagde allerede i 1909, at en hyppighed fra tre gange om dagen til en gang hver tredje dag ikke er unormalt – og den tommelfingerregel er stadig anvendelig.

Forstoppelse optræder hyppigere hos ældre og gravide end hos andre befolkningsgrupper, men alle kan komme ud for forstoppelse, enten i kortere perioder eller mere kronisk.

Visse sygdomme og anvendelsen af en række lægemidler (læs indlægssedlerne for de produkter, der anvendes) kan øge risikoen for forstoppelse.

Hvad er Dix? Dix er et mildt og naturligt plante-

baseret produkt, der stimulerer tarmfunktionen og dermed afhjælper forstoppelse. Virkningen er baseret på to planter: Sennes og kamille med hvert deres virkeområde: • Sennes indeholder stoffer, som virker stimulerende på tarmfunktionen og fremmer transporten af tarmindholdet og dermed hyppigheden af toiletbesøg.

• Kamille virker beroligende og kan dæmpe nogle af de gener, der kan optræde i forbindelse med forstoppelse og afhjælpningen af denne tilstand.

Hvornår kan man anvende Dix? Dix er et naturlægemiddel, som fås uden recept hos Matas, på apoteket og i helsekostbutikker.

Produktet er beregnet til at afhjælpe mindre gener, som man normalt ikke

ville søge læge for. Forstoppelse kan ramme alle og er oftest ufarlig og forbigående, men kan også være tegn på andre sygdomme, som bør behandles i samråd med lægen.

Andre tiltag Der findes mange ”husråd”, som kan supplere anvendelsen af Dix. Det kan være en god idé at spise grove, fiberrige fødevarer, drikke rigeligt med vand og få tilstrækkelig med motion.

Dobbelt effekt Dix virker allerede i løbet af 8-10 timer og er dobblet effektiv idet præparatet både virker afførende og beroligende på maven på samme tid.

Spørg efter Dix hos Matas, på apoteket eller i helsekostbutikker.

Anvendelse: Naturlægemiddel til kortvarig anvendelse ved forstoppelse. Dosering: 1 kapsel ved sengetid. I særlige tilfælde op til 3 kapsler daglig. Må ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes ved forsnævringer i mave-tarm kanalen eller andre tilstande, der kan forhindre en normal passage gennem denne. Bør ikke anvendes ved mavesmerter af ukendt årsag. Forsigtighed bør udvises ved betændelsestilstande i tarmen. Interaktioner: Ingen kendte. Graviditet og amning: Generel forsigtighed, specielt i 1. trimester bør udvises. Bør generelt ikke anvendes uden samråd med læge. Bivirkninger: Kan bevirke mavekolik samt elektrolytforstyrrelser. Dix kan farve urinen gul-brun ved sur pH og rød ved basisk pH. Overdosering: Ved indtagelse af doser, som giver tynd afføring, eller ved for langvarig anvendelse er der risiko for forstyrrelser i vand- og saltbalancen.

Ved længerevarende overdosering kan udvikles leverbetændelse (toksisk). Ved langvarig brug kan udvikles en atonisk ikke-funktionel tyktarm.

SeniorTid

7

Elektroniske stævnemøder Hjemmesiden www.40plus.dk gik i luften den 24. juli 2006. I dag er den et rart mødested for folk omkring de 40 og op efter. Efter de første to måneder er der allerede mere end 2.000 faste brugere.

Lene Jensen har startet en hjemmeside på internettet, hvor seniorer har mulighed for at finde nye venner og bekendtskaber, hygge sig med at udveksle ideer og erfaringer, eller måske finde sig en ny kæreste.

Af Lars Knudsen. Foto: Morten Søby Andersen.

Kvinden bag www.40plus.dk er selv en moden kvinde. Hun hedder Lene Jensen, er 52 år, og bor i Skive. Hun trådte sine barnesko på Amager, men valgte for ca. 20 år siden at flytte fra Københavnsområdet til Skive i det jyske. Drømmen om det lykkelige liv i et bofællesskab i landlige omgivelser delte hun med 4 andre aktive unge mennesker. Men 2 år efter fór de

8

skrigende ud over markerne i hver sin retning. ”Det var mere udfordrende end et ægteskab”, husker Lene Jensen.

Lene Jensen blev skilt fra sin mand for et års tid siden. Hun har en baggrund som pædagog, og ved siden af arbejdet med hjemmesiden underviser hun både børn og voksne i musik på aftenskole. Hun nyder sin nyfundne travlhed med at passe dating-aktiviteterne på hjemmesiden. Et arbejde som beskæftiger hende op imod 40 timer om ugen.

For Lene Jensen startede interessen for net-dating med, at hun begyndte at besøge forskellige dating- og forumsider på internettet, for at finde nogle mennesker at dele interesser med. Hun blev irriteret over de mange reklamer, der hele tiden poppede op – og så var det mange steder for dyrt at anvende dating-siderne. Hun tænkte: ”Det kan ikke være rigtigt, at der ikke findes bedre muligheder for dating på internettet”.

DER SKAL VÆRE DEJLIGT AT VÆRE Hun fortæller om sine egne erfaringer med net-dating: ”Jeg syntes, at de fleste dating-hjemmesider bærer præg af at være én stor reklameskov. Inden jeg startede www.40plus.dk, sad jeg ofte ved computeren og chattede med folk, og ville egentlig bare finde nogle søde mennesker at snakke med. Men kombinationen af at man mange steder krævede en for høj pris af brugerne, og samtidigt nærmest forlanger at få at vide hvilket skonummer man bruger, gjorde, at jeg fik ideen til en hjemmeside, hvor det drejer sig om, at der skal være dejligt at være”.

Lene Jensen besluttede sig for, at www.40plus.dk skulle være gratis at bruge. På hjemmesiden er det muligt

at oprette sin egen profil, og skrive til andre profiler. Man kan samtidig deltage i en række forskellige fora, for eksempel ”Politik”, ”Job”, ”Dyr”, ”Værktøjskassen”, ”Den holistiske verden” og ”Hyggesnak”.

Og responsen fra brugerne har været overvældende. Som en bruger skrev: ”Jeg så denne side i starten af august og fandt allerede 2 uger efter manden for mig. Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre at finde HAM på internettet, efter så få dage”.

Et par gode råd om net-dating fra Lene Jensen: ”Er man en garvet netdater, er det nemmere at navigere rundt i det efterhånden store antal tilbud af dating-hjemmesider.

Men hvis man er ny på internettet, er det vigtigt at finde et dating-sted, hvor man selv passer ind aldersmæssigt, og i forhold til hvad det er, man vil. Og så behøver det altså ikke at koste penge.

Man kan finde hjemmesider der er gratis. Kort sagt: Det skal være hyggeligt, det skal være overskueligt, og man skal føle sig velkommen”.

SeniorTid

i Århus ligeså meget julen til, som andesteg, brun sovs og gaver under juletræet. Det er en tradition i traditionen og handler om genkendelsens glæde, som man også kender den fra Disney juleshow på DR juleaftensdag. Julen er ikke helt rigtig uden. Her er man ligeså spændt på årets nye tiltag og udstillinger, som den med barnesind er det med årets tegnefilmsoverraskelse, præsenteret af Klokkeblomst.

For de fleste betyder adventsdagene at tænde et lys i kransen, et hyggevisit hos familie eller venner eller blot en kærkommen lejlighed til lidt afslappende hjemlig hygge, men for museumsinspektør Allan Leth Frandsen og hans kolleger i Den Gamle By, er det den tid på året, hvor der er allermest drøn på geschæften. ”Sidste år havde vi 106.000 besøgende fra midten af november til 1. januar,” lyder det stolt fra museumsinspektøren, der håber på endnu flere gæster i år, hvor man planlægger endnu flere tiltag end normalt.

I julemåneden kan publikum i alle aldre vælge og vrage i det imponerende udbud af mangeartede udstillinger og stemningsfyldte tiltag. Et lille udsnit af de mange oplevelser, man kan få med i bagagen, omfatter blandt andet et husflidsmarked, hvor man kan købe unikke, håndværksmæssige julegaver, opleve gammeldags ølbrygning, Holbergkomedie på original dialekt, børneskattejagt, samt udstillingen dansk jul i 300 år, der vil brede sig over hele byens område.

ÅRETS NYE TILTAG Traditionen tro lancerer Den Gamle By også i år flere særudstillinger i anledning af julen. Foruden en udstilling af de 4 udgaver af Peters Jul og udgavernes skiftende illustrationer, præsenteres en imponerende samling af julekalendere fra de tidligste afskygninger i 1932 op til i dag. ”Sidste år lavede vi en efterlysning af julekalendere i aviserne, og det er væltet ind. Vi har simpelthen en kæmpe samling”, udtaler museumsinspektøren. Her vil der blandt andet blive lejlighed til at nærstudere flotte 3-dimensionelle modeller, eksempelvis afbilledet som Rundetårn eller et sørøverskib.

Derudover vil der i år for første gang i Den Gamle Bys historie indgå gammeldags elektrisk gadebelysning i det samlede stemningsudtryk. Det vil blive en del af det gadebillede, som skal illustrere julen i år 1927. Eller som Allan Leth Frandsen udtrykker det: “Det vil se ud som da Mads Skjern kom til Korsbæk”, og henviser til den folkekære tv-serie Matador. Her stiftede man også for første gang bekendtskab med granguirlander i gaderne og et juletræ på torvet, og derfor vil disse elementer også indgå i oppyntningen af Den Gamle Bys juleunivers.

DEN GAMLE BY ER INDBEGREBET AF DANSK JUL På trods af detailhandlens stadig mere intense kamp for at overbevise befolkningen om, at det først er rigtig jul, når dankortet er rødglødende, og kassekreditten i bund, er der, ifølge Allan Leth Frandsen, imidlertid et andet billede på julen, som de fleste danskere i overvejende grad bekender sig til: ”Jul hører meget sammen med tradition og nostalgi. Der er ikke noget, vi hellere vil, end at køre rundt i kane i snevejr, når det er jul – selv moderne mennesker drømmer om det. Det er jo Peters Jul og Højt fra træets grønne top, der tilsammen konstituerer den danske jul”.

Museumsinspektøren og hans medarbejdere har mange års ekspertise i at hensætte publikum i en tidslomme, hvor netop det univers kommer til live gennem salmesang og duft af brændte mandler, flakkende stearinlys i vinduerne og hjemmelavet glögg til den indre varme. Alt taler for, at et besøg i Den Gamle By igen i år vil være den korteste vej til ægte julestemning.

Af Kristian Holten. Foto: Arkiv – Den Gamle By.

Jul i Den Gamle By SeniorTid

For mange østjyder hører et besøg i Den Gamle By

9

Kør-selv tilbud til SeniorTids læsere

8FMMOFTTEBHF J 7BSCFSH 3 dage på hotel i Sverige DU FÅR:

2 overnatninger • 2 morgenbuffeter 2 enkle svenske aftenbuffeter På Clarion Collection Hotel Fregatten i Varberg kan I forkæle jer selv med nogle afslappende dage. Hotellet ligger ved Varbergs havn og lige i nærheden af strandpromenaden. Her kan I lade jer forkæle med skønne behandlinger i hotellets wellnessafdeling, Kurortstaden. Velgørende luksus og velsmagende måltider er ikke det eneste, I kan nyde på Fregatten. Når I bevæger jer ud i Varberg, vil I hurtigt opdage, at det er en hyggelig lille by og en perfekt ramme om dage med fokus på fred, ro og afslapning. God rejse!

SPAR KR. 121,-

Clarion Collection Hotel Fregatten

3 DAGE – KR.

799,-

Ankomstdatoer: Fredage i perioden frem til 15.12.06 & 05.01.07 - 15.06.07.

pr. person i dobbeltværelse

Gode børnerabatter: 1 barn op til 6 år gratis i forældres seng.

1 barn op til 15 år halv pris i forældres værelse.

Ramada Hotel Stade

Ribe Byferie

Vikinger i Ribe Foto: Ribe Turistbureau

MALERISK OG ROMANTISK

SPAR OP TIL KR. 200,-

4 DAGE – KR.

3 DAGE – KR.

1199,- 599,ANNONCE fra

pr. person i dobbeltværelse

pr. person i lejlighed

5ZTLMBOE /JFEFSTBDITFO 3PNBOUJTLF TL WF 3JCF 4 dages ophold på 3-stjernet hotel

3 dage i Ribe Byferies 4-stjernede lejligheder

DU FÅR:

DU FÅR:

3 overnatninger • 3 morgenbuffeter 3 to-retters middage/buffet Tag til Nordtyskland - til det smukke område ved Elben, vest for Hamborg, som kaldes Altes Land. Dette lille paradis nås på blot 2 timer fra den dansk/tyske grænse. Og ved en biflod møder I den gamle, smukke hansestad, Stade, med maleriske bindingsværkshuse og romantiske gader. Fra det flotte 3-stjernede Ramada Hotel Stade, som ligger lige ned til floden, er der kun få minutters gang til den gamle bydel. Hotellet er forbundet med et spændende underholdningskompleks med blandt andet biograf, bowlingbane og diverse restauranter, så her er masser af aktivitetsmuligheder.

Ankomstdatoer: Valgfri ankomst i perioden frem til 18.12.2006 & 01.01. - 31.05.2007.

Gode børnerabatter: 1 barn op til 6 år kr. 25,- pr. nat i forældres seng inkl. børnemenu. 1 barn op til 14 år halv pris i forældres værelse.

2 overnatninger • 2 morgenmadspakker 1 to-retters middag • El, vand, varme, slutrengøring Fri entré i Ribe Svømmebad RibePas - 20% rabat på byens attraktioner Ribe appellerer til alle. Og det har måske noget at gøre med den romantiske stemning, der altid hviler over byen med de skæve huse og brostensbelagte stræder. I bor i Ribe Byferies rummelige lejligheder med eget køkken. Der er masser af aktiviteter for børn - både udendørs og indendørs. Lige udenfor Ribe venter Vadehavet, digerne og resten af den forunderlige flade natur.

Ankomst: Tilbudet gælder med valgfri ankomst i perioden 05.01. - 09.07. og 11.08. - 26.12.2007. Ankomst 11.02. - 27.10.2007 - pristillæg kr. 100,- pr. person.

Gode børnerabatter: 2 børn op til 2 år gratis i forældres seng.

5 børn op til 15 år halv pris i egen seng.

Gælder også ved kun én betalende voksen + enkeltværelsestillæg.

DTF travel fylder 15 år! Det fejrer vi med masser af jubilæumstilbud – se mere på www.dtf-travel.dk

70 23 14 10

www.dtf-travel.dk

eller på Bestil rejsen tlf.: Indtast annoncekoden SENIORTID i tekstfeltet til venstre og få rejsen til specialpris!

10

Kun slutrengøring. Ekspeditionsgebyr kr 59,-. Afbestillingsforsikring kan købes. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Sparbeløbet er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Ekskl. miljøafgift.

SeniorTid

tiv behandlingsform, men flere og flere danskere tyr til nålene for hjælp til at lindre smerter eller helbrede alvorligere sygdomme. Men hvad går akupunktur egentlig ud på? Virker det på alle? Og gør det ondt?

1,3 MILLIARD KINESERE KAN UMULIGT TAGE FEJL Hvad kineserne har brugt som behandlingsform i mere end 4.000 år, er i den vestlige verden først blevet anerkendt af WHO som helbredelsesmetode i 1979.

Og det til trods for, at der i mange år har forelagt gode resultater for en lang række sygdomme og lidelser.

Den kinesiske tradition bygger på filosofien om et vekselspil mellem to modsatte principper – Yin og Yang. Så længe de to kræfter er i balance i kroppen, er mennesket sundt. I akupunktur påvirker man bestemte akupunkturpunkter, som er slutpunkterne på det, man kalder meridianbaner i kroppen.

Punkterne er forbundet parvis, og til bestemte organer. Når man påvirker et akupunkturpunkt, påvirker man livsenergien (Qi), som flyder i meridianerne. Har man et dårligt helbred, er cirkulationen blokeret, og akupunktøren påvirker da energistrømmen med en nål for at genoprette balance i energiforløbet, og dermed afhjælpe problemet. Man aktiverer med andre ord Qi, og prøver at få kroppen til selv at gøre sig rask.

FØR, UNDER OG EFTER Men hvordan foregår det helt konkret? Akupunktør Käte Weber fortæller: ”Ved den første behandling ser akupunktøren på hele mennesket, og ikke kun på f.eks. den arm, klienten har ondt i. Derfor er det utroligt vigtigt at oplyse om, hvordan man i øvrigt fungerer. Akupunktøren stiller en lang række spørgsmål om patientens SeniorTid

helbredsmæssige tilstand, og derudover anvender akupunktøren f.eks. en pulsdiagnose eller en tungediagnose. Ud fra den samlede diagnose lægges der så en behandlingsplan, og så går man i gang med nålene”.

Det er meget forskelligt, hvor mange nåle man bruger, men det er ikke ualmindeligt med 10-15 nåle, fortæller Käte Weber. Nålene stikkes 3-5 mm. ind i huden, og man ligger derefter en halv times tid med nålene i. ”For de fleste føles det afslappende, og mange falder i søvn. Nogle kan mærke en kløe eller summen, hvor nålene sidder.”

MED SMERTE SKAL SMERTE FORDRIVES – ELLER?

Mange tøver med at gå til akupunktur af frygt for, at det gør ondt. Käte Weber beroliger: ”Nogle punkter mærker man slet ikke. Andre mærker man kortvarigt, når nålen sættes i, men det er faktisk relativt smertefrit. De fleste siger: ’Hold da op – er det ikke værre? Så var jeg kommet noget før’”. For børn og de, der er bange for nåle, er laser en anden mulighed. Her bruger man laseren på punkterne i stedet for nålene.

GODE RESULTATER På spørgsmålet, om det virker på alle, svarer Käte Weber: ”Det virker på rigtig mange. Der er ganske få, som ikke får en reaktion, men det er yderst sjældent”.

Käte Weber har selv mærket effekten af akupunktur helt tæt på, da hun startede med at uddanne sig til akupunktør. ”Jeg fik et barn, der var allergiker fra starten.

Han var allergisk overfor alt, lige fra dyrehår til fødevarer. Han trivedes dårligt, og jeg havde fast klippekort til lægen.

Jeg tænkte, det går ikke. Jeg er nødt til at finde noget alternativ behandling, og valget faldt så

på akupunkturen.

Jeg tænkte: ’Dén har været brugt i så mange år – den må da have noget i sig!’”

Käte Weber tog sin uddannelse og begyndte undervejs at behandle sin søn. ”Han kom sig langsomt, og har i dag ingen former for allergi. Nu er han topidrætsdreng”, siger hun stolt. ”Det er simpelthen akupunkturen, der har gjort ham stærk”.

Af Stine Schou. Foto: Ennovator.

Navnet akupunktur kommer af de latinske termer ”acus”, som betyder nål, og ”punctura”, der betyder at stikke.

Grundideen er, at patienten får sat nåle i bestemte punkter på kroppen for at behandle en bestemt sygdom eller lidelse. Der er mange gode grunde til at udsætte sin krop for prikken og stikken.

Akupunktur har vist sig effektivt mod blandt andet gigt, rygsmerter, maveproblemer, for højt blodtryk, kredsløbsproblemer, eksem og hovedpine/migræne.

Acus Punctura

Akupunktur har i mange år været anset for at være en alterna-

11

I fredfyldte, smukke omgivelser ud til Lem Vig ligger Museet for Religiøs Kunst – Lemvigs nye vartegn, ifølge både borgere og politikere. Engang var det fiskeriet, der var byens stolthed, men samfundsudviklingen og en lille kerne af kunstinteresserede ildsjæle ville det anderledes. I takt med at dele af lokalsamfundets faste institutioner langsomt er under afvikling, har museet formået at blomstre op, som et tidstypisk tegn på en identitetssøgen og spejling i andre kulturer og religioner.

Når religion og kunst mødes

Af Kristian Holten. Foto: Morten Søby Andersen.

Den kæmpemæssige, elegante glasfacade reflekterer det rolige vand i indsejlingen til Lemvig fiskerihavn, og den friske havgus indbyder nærmest til klarsyn og indre ro. Museum for Religiøs Kunsts fysiske fremtoning vidner om et moderne kunstmuseum fast forankret i et stolt og traditionsrigt lokalsamfund, der bugner af historie.

12

At et museum for religiøs kunst har fået succes i det vindomsuste Vestjylland, højborg for den indremissionske menighed, er for mange nok ikke den store overraskelse, men ikke desto mindre var museets opstart præget af stor modstand, blandt andet fra det lokale byråd. Man mente, at et så nichepræget initiativ ville være en dødssejler, men takket være en kombination af god timing, dygtig ledelse, frivillig arbejdskraft og en passioneret fællesskabsånd, er det, der startede som skepsis, for længst blevet afløst af entydig opbakning fra alle sider.

FRA IDEAL TIL REALITET Museumsdirektør Dagmar Warming udtaler, at museet egentlig allerede startede tilbage i slutningen af 80’erne som en forening, hvis primære formål var at skaffe udstillingsplads til billedkunstneren Bodil Kaalunds originale bibelillustrationer, som endeligt udkom i 1992. Kunstnerens mangeårige arbejde

med en totaludsmykning af Lemvig kirke havde på egnen bidraget til en naturlig debat, ikke blot omkring kunstens rolle i forhold til kirke og religion, men også om ”de store eksistentielle spørgsmål om liv og død og tilværelsens mening og sammenhæng”, som Dagmar Warming udtrykker det. Set i lyset af de moderne kunstneres tendens til at skrælle de dybereliggende betydningslag væk, så man behovet for et museum, der kunne skabe grobund for universel tankevirksomhed og refleksion – et behov der absolut ikke har været faldende på grund af den stigende globalisering og nødvendigheden af større kulturel

accept og forståelse samfundene imellem. Det oprindelige mål blev officielt nået i 1994, hvor Bodil Kaalunds 159 bibelillustrationer udgjorde museets første udstilling. I takt med at museet flere gange er blevet udvidet, senest ved åbningen af en ny fløj i juli 2006, er den faste Kaalund-samling i tidens løb blevet suppleret af knap 40 særudstillinger, hvoraf de mest celebre har været af nordmanden Edvard Munch og franske Marc Chagall.

IKKE KUN BIBELSKE VÆRKER For Dagmar Warming, er det væsentligt at pointere, at museet på ingen måde er afgrænset til at udstille kunst inspireret af den kristne religion. ”For eksempel har vi udstillet den færøske maler William Heinesen, som bestemt ikke ville betegne sig selv som kristen, tværtimod, han var ateist. Men selv for en ateistisk kunstner er der jo en tilgang til livet, om han så vil det eller ej, og det er den, der er interessant”. Også en buddhistisk og islamisk inspireret udstilling er på ønskesedlen, men indtil videre er der meget materiale på egne fronter, der trænger sig på og endnu ikke er blevet vist. Man har for eksempel planlagt en udstilling næste år med Bjørn Nørgaard, som blandt andet vil omfatte hans nadverfilm fra 60´erne og eventuelt den kontroversielle og meget omtalte hesteofring fra 70´erne.

At man hidtil kun har beskæftiget sig med buddhisme og islam på tankebasis, giver museumsdirektøren en del af forklaringen på: ”Samforståelsen forudsætter, at vi først er bekendt med vores egen kultur. Vi ser en vigtig opgave i at formidle den del, idet vi oplever et stort behov for søgning efter identitet og egne rødder”. Dermed understreges SeniorTid

det tydeligt, at Museum for Religiøs Kunst er i gang med en længerevarende proces og har et højt ambitionsniveau, der rækker meget længere, end til blot stereotypt at fremvise madonnaer og krucifikser i forskellige afskygninger, som var det et PRfremstød for egnens indremissionske trossamfund. Det er ellers en fordom, Dagmar Warming ikke sjældent støder på i sin rolle som museumsdirektør, men til skeptikerne har hun et effektivt svar på tiltale: ”Så plejer jeg bare at fortælle, hvilke udstillinger vi har, og så falder paraderne”.

KUNST KAN MINDSKE DE KULTURELLE KLØFTER Når man først har fået kortlagt sin egen kulturarv, så er der skabt et sammenligningsgrundlag, og herfra er der gode prospekter for at søge dybere, og i højere grad bruge kunsten som et aktivt redskab til at fremme tværkulturel forståelse. Men hvad er det, netop kunsten kan i den henseende? Hertil svarer Dagmar Warming: ”Kunsten, hvad enten det er digterkunst, musik, billedkunst eller andet, stiller spørgsmål og får os til at tænke og undre os. Tit synes jeg, kunstens rolle er at stille spørgsmålene, snarere end at give svarene.

Svarene er jo heller ikke altid entydige”.

Hun ser den nuværende udstilling med russeren Andrej Kolkoutine som et godt eksempel på, hvordan der kan skabes en bredere samfundsforståelse, her i et historisk perspektiv, da samlingen giver et sjældent indblik i dele af de politiske forhold, der herskede i Sovjetunionen før jerntæppets fald. At kunstneren selv altid har levet som kristen i et urofyldt muslimsk område, tilføjer blot en ekstra dimension til emnet.

JULEHYGGE PÅ MUSEET Foruden et internationalt navn søger man at have såvel en nordisk som en dansk kunstner på programmet hvert år. I 2006 er disse roller med succes blevet udfyldt af den færøske glasmaler og skulptør Tróndur Patursson og vores hjemlige Niels Larsen Stevns, som er blevet kaldt den mest betydningsfulde kristne kunstner i Danmark siden middelalderen.

Den igangværende Kolkoutine-udstilling udgør dette års internationale særudstilling og er lidt utraditionel på flere niveauer. Til at begynde med er SeniorTid

det første gang kunstneren vises på et dansk kunstmuseum. Selvom Kolkoutine er debutant i dansk regi er Dagmar Warming dog ikke i tvivl om, at udstillingen bliver en succes, idet kunstnerens potentiale er åbenlyst og malestilen befriende uhøjtidelig, imødekommende og humoristisk, de bibelske motiver til trods. Desuden gør forevisningen sig bemærket ved at være omdrejningspunktet for den første deciderede juleudstilling i museets historie. I den forbindelse vil de bibelske julemotiver naturligvis spille en fremtrædende rolle, og man vil som supplement arrangere specialguidede ture og sørge for god julestemning. Derudover vil der i højtidsmåneden være udsalg i museumsbutikken, og mon ikke også caféen vil have lidt ekstra godt at byde på? Alt i alt forventer museumsdirektøren mange besøgende i adventstiden og juledagene og er sikker på, det bliver en god oplevelse for alle.

institution og er nødt til at klare sig helt uden statslige midler, men også i kraft af deres smittende engagement og trofaste ambassadørskab, der har gjort museet til et samlingssted og holdepunkt for mange i lokalsamfundet.

Museets betydning for Lemvig by og omegn er således uvurderlig, da mange har direkte eller indirekte daglig kontakt til stedet. Også i forretningsøjemed, hvor en god synergieffekt er med til at holde hjulene i byen kørende, som for eksempel ved et godt, gensidigt samarbejde mellem museet og havnerestauranten. Dermed kan de mange aktører kun være glade for, at Lemvigs nye fyrtårn hedder Museet for Religiøs Kunst – en institution med et stort potentiale, der favner bredt i folks bevidsthed og på den ene eller anden vis berører en stor gruppe mennesker.

DE TROFASTE DISCIPLE Nogle af dem, der med garanti vil nyde det hyggelige juleleben, er de mange frivillige, der er tilknyttet museet, som på skift varetager både guidede ture og driften af caféen. I alt tæller styrken 65 personer, og de har ifølge Dagmar Warming en stor andel i museets succes. Både set ud fra et økonomisk perspektiv, idet museet er en selvejende 13

?

Dine tanker kan hjælpe os i vores arbejde for alle over 50 • Er du stolt af de danske plejehjem?

• Er en patient på 30 vigtigere end en på 60?

• Er det ok at fylde demente med medicin for at få ro?

• Er det spild af penge at videreuddanne folk over 50?

Hvad synes du?

Del dine holdninger og forventninger med os i Tænkepausen, og hjælp os i vores arbejde for alle over 50.

Start tankerne på www.aeldresagen.dk/pausen

På forhånd tak for hjælpen!

Ældre Sagen • Nørregade 49 • 1165 København K • Tlf. 33 96 86 86 14

SeniorTid

Finn Grabowski har selv udvalgt Bryggeriet i Århus som mødested en tidlig eftermiddag. Han er forsinket, og mens jeg spejder efter ham ud af vinduet,

et rigtig godt humør. Han går hjemmevant op til baren og bestiller månedens øl, der er brygget på mælkebøtte og eucalyptus.

Finn Ulf Grabowski har levet et rigt liv, med flere karriereskift end de fleste. Over en mælkebøtte-øl fortæller arkitekten, kunstneren og vandskiløberen Finn Ulf Grabowski om sine tre karrierer, Kong Frederiks bådehus, og om sin kærlighed til koldt vand. kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det har rod i kunstner-stereotypen om, at kunstnere har deres egen tidsforståelse. Så er han der pludselig. Han spotter mig på lang afstand udefra og vinker uden at tøve til mig, som skulle han møde en gammel bekendt. Han overrasker mig ved at gøre entré i et fint mørkt jakkesæt – ikke det kunstneriske outfit, jeg forventer. Med en spraglet hat sat på skrå oven over brillerne, viser han dog, at han er en mand med mange facetter.

Indenfor hilser han smilende og høfligt, og forklarer at han ikke kunne finde en parkeringsplads. Udover jakkesættet og hatten er han desuden iført SeniorTid

”Må man spørge hvor gammel du er?”, starter jeg, da han er tilbage ved bordet. ”Ja, det må du godt, – jeg er jo ikke en pige”, siger han hurtig i replikken, mens han kanter sig ind på en stol ved det lille runde bord. ”60”, svarer han uden omsvøb.

ARKITEKTONISKE ABSTRAKTIONER OG SUR-REALISTISK REALISME

Med kun 60 år på bagen er Finn Grabowski både blevet kendt for sit talent på vandski i 60’erne og 70’erne, og for sin arkitektur, der bl.a. pryder Australiens nye Parlament, hvor han fik overdraget opgaven at tegne facaderne på Senatet. I dag hvor vandskikarrieren er

helt tørlagt, er han gået ind i sin tredje karriere som kunstner.

Med en succesfuld arkitektkarriere bag sig, der har en stor spændvidde fra villaer og hoteller til kontorbygninger og golfbaner, kan det ikke undre nogen, at arkitekturen hænger ved, når han bevæger sig ind i kunstens verden.

I Finn Grabowskis tidligere kunstserie ”Arkitektoniske Abstraktioner” er det da også det arkitektoniske, der er det bærende element. Set gennem arkitektens øje gengiver han her forskellige bygninger i en kunstnerisk fortolkning, med bl.a. malerier af højhuse i kraftige farver.

En af hans nyere serier giver derimod ekstra stof til eftertanke. ”Der ligger både et halvskjult budskab i billederne og en vis dobbelttydighed”, forklarer han. Denne serie har han givet navnet ”Sur-realistisk Realisme”. ”Som du kan høre på titlerne på mine serier, kan jeg godt lide modsætninger og spil mellem ord”, betror han mig. ”Ja, nogen driller mig med at være lidt af en sprog-purist”.

Et af malerierne i denne serie viser en ørken, hvor man i forgrunden ser nogle krukker halvt dækket af sand, og i en stige, der står midt i sandet. Finn

Af Stine Schou. Foto: Søren Rønholt.

En mand med tre talenter

15

indvier os i sine tanker bag maleriet: ”Billedet handler om det fatamorganske, og om at lede efter vand i ørkenen. Der er vand et eller andet sted under sandet, hvilket bliver visualiseret af krukkerne.

På samme måde her i livet, er der noget at finde et eller andet sted. Stigen symboliserer, at man skal overvinde forhindringer, for at komme fra et sted til et andet. Sandet, krukkerne og stigen er det realistiske; og det er sammensætningen, der gør det surrealistisk”.

Finn stopper med at tale, tager en slurk af sin øl, og giver sig god tid til at smage efter. Smagen af mælkebøtten og eucalyptusen træder frem, og går overraskende godt i spænd, siger han.

Han beder mig smage den også og rækker opfordrende sit glas frem. Den er kraftig, overraskende rund i smagen og rigtig god.

Han fortæller videre om den surrealistiske realisme. ”Som arkitekt er det jo realistisk, det man laver. Man tegner noget, der skal bygges, og pludselig så står det der. Det er jo meget håndgribeligt. Men i malerierne blander jeg noget surrealistisk ind i det realistiske – noget som kun eksisterer i mit hoved”.

NOGET MED TEGNERIET Finn Grabowskis livsvej lå forholdsvis klar, fra han var helt ung. ”Jeg har malet og tegnet, lige siden jeg var dreng.

Da jeg startede i gymnasiet, vidste jeg allerede, at jeg ville være noget med tegneriet – jeg ville være arkitekt”. For Finn er kunst og arkitektur tæt forbundet. ”Det er jo to sider af samme sag – for det er noget med at forestille sig det visuelle. Der er ikke så langt fra at tegne bygninger til at male”.

Finn fik sit første gennembrud som kunstner, da hans arbejde førte ham til Australien i ’82-83 med et spændende arbejde på Australiens nye parlament.

På det tidspunkt havde han en del fritid på hænderne, hvilket resulterede i en hel maleri-serie, som han viste frem til et galleri i Canberra. ”De syntes, det så spændende ud, og jeg var heldig, at der kom et afbud, så jeg kom ind.

Inden for tre timer var det hele solgt”, siger Finn stolt, mens man sporer en vis 16

forundring i stemmen selv efter alle de år.

Siden ’83 har Finn ofte grebet fat i malerpenslen, men det er først for nyligt, han har taget malerierne med ud i rampelyset for andre at beskue. I dag er kunsten igen kommet ind i billedet på professionelt plan, og Finn har fået flere fine anmeldelser. ”Nu laver jeg også kunst til glæde for andre – og ikke kun for mig selv”.

VANDSKI-”KUNST” Det var imidlertid en helt anden kunstart, der oprindeligt gjorde Finn Grabowski kendt. Hans kærlighed til koldt vand drev ham ud på vandskiene i årene ’58-82, hvor hans vandskikarriere tog fart. Sammen med broderen Michael og faderen Jan trænede han på Esrum sø ved Fredensborg. ”Vi fik lov at klæde om i Kong Frederiks bådehus, uden varme, vand eller noget som helst.

Man måtte nøjes med det bad, man fik ude i vandet”. De stod på vandski hele året rundt, undtagen når der var is på søen. ”Hvis der var is på halvdelen af søen, løb vi der, hvor der ikke var is, og når der var is over det hele, løb vi på sneski, hvis der var nok sne på isen”.

Om vinteren var udstyret udover et korkbælte, en islændertrøje. Trods den varme trøje var det til tider en kold fornøjelse. ”Hvis islændertrøjen blev fyldt med vand, og man kom op, og vinden blæste igennem, så blev man kølet ekstra meget af. Men så primitivt var det, da vi startede”.

Finn Grabowski, hans far og bror blev efterhånden en legendarisk trio. ”Grunden til, at vi så hurtigt blev gode, i forhold til de som havde løbet på vandski flere år end vi, var jo, at vi løb hele tiden. Vi indhentede dem lynhurtigt, og i løbet af 2 ½ sæson havde vi de første Danmarksmesterskaber i hus”. I dag er vandskiene imidlertid lagt helt på hylden. ”Nu maler jeg!”

Selvom det i dag er malerpenslen, der står fremme, har vandski haft en

stor betydning for Finns liv. ”Vi er alle sammen et produkt af vores fortid, og noget af det, der har betydet meget for mig, er selvfølgelig min tid på vandski.

I skolen var jeg den dårligste til fodbold, og var altid den sidste der blev valgt ud. Og så er det jo sjovt at opleve – i hvert fald én gang i sit liv – at der er noget, man er god til. Og oven i købet noget man er bedst til, ikke”, siger han smilende og gør en kunstpause, så der er tid til et bekræftende nik fra mig. ”Og det var jeg en årrække i vandski.

På den måde har vandski været med til at forme mig, fordi det har givet mig en sikkerhed at vide, at der var noget, man var god til.”

UMAGE OG DET YPPERLIGE Om det er vandski, arkitektur eller kunst, det drejer sig om, lægger Finn Grabowski en stor ære i de ting, han gør. ”Det er vigtigt at gøre sig umage, og jeg gør mig også meget umage med mine billeder. Der er en stor selvdisciplin i at lave billeder. Man bliver aldrig udlært, hverken som arkitekt eller billedkunstner. Man skal sige til sig selv: ”Det er ikke godt nok endnu”.

Nogle gange kan jeg bruge lang tid på et maleri. Andre gange kan jeg være heldig og med det samme ramme det rigtige, hvor et ekstra penselstrøg kan ødelægge hele billedet. Man skal slutte lige der, hvor det ikke kan blive bedre, altså ud fra hvad jeg formår”, siger han beskedent. ”Den disciplin har jeg nok fået med som ballast fra vandski. Man falder rigtig mange gange, når man skal lære noget nyt. Det er selvfølgelig rarest at være oven på vandet, men hvis du ikke falder, så går du ikke til det yderste. På samme måde er det med malerkunsten.

Man skal gå til det yderste af, hvad man formår. Man har lov til inden i sit eget hoved at stræbe efter det ypperlige. Det er ikke altid, vi når det. Men man skal have et mål. Og man skal piske sig selv og prøve på at nå det. Og så må man håbe på, at det er godt nok til, at andre synes det er interessant. Det er det, det drejer sig om”.

Finn slutter med oprigtigt at fortælle om sit håb for fremtiden. ”Jeg vil gerne finde min egen linje – min egen stil. Jeg har i hvert fald en masse på hjerte. Og ligesom med vandski og sneski, håber man på, at vandet eller isen kan bære.

Kan mine ideer, og måde at gøre tingene på, bære? Det håber jeg, det kan. Indtil nu er det gået godt – selvom isen engang imellem måske har knirket lidt”.

SeniorTid

DENNE DÅSE KAN REDDE LIV Den syner måske ikke af så meget, men gemmer på noget ganske kærligt. I dåsen ligger et bønnefrø, og når det spirer, vokser der på magisk vis en særlig besked frem.

Dåsen indeholder også et års medlemskab af AIDS-Fondet, og som medlem er du med til at støtte de 38 millioner mennesker, der i dag lever med sygdommen. Aids har indtil nu kostet 25

Åben dåsens top og fyld vand i.

millioner mennesker livet, men i nogle af verdens hårdest ramte lande, er det lykkedes at nedbringe antallet af nysmittede unge med 25%.

Køb den magiske dåse for 100 kr. og få et års gratis medlemskab. Din støtte gør en forskel, for det virker, når vi sammen gør en indsats. www.aidsfondet.dk/butikken

Åben dåsens bund.

Og frem vokser en særlig besked.

Hør en rigtig god historie Lydbøger på cd: krimier, romaner, fortællinger, biografier, andre lande m.v.

LYDBOGSKLUBBEN stm o k Vel lbud ti

, 9 9 g rto o + po

. 39,eksp

ger

ø ydb r2l

fo

Meld dig ind på www.lydbogsklubben.dk eller ring 65 96 05 55

Oplevelser for krop, sjæl og det gode humør!

Ruths Hotel Ruths Hotel Hans Ruths Vej 1 9990 Skagen Tlf. 9844 1124 •

•

•

- se mere på www.ruths-hotel.dk

StrandhotelletGl. Skagen Strandhotellet Gl. Skagen Jeckelsvej 2 9990 Skagen Tlf. 9844 3499 •

•

•

ANNONCE - se mere på www.strandhotellet.glskagen.dk

Restaurant S¹m¸rket Strandhotellet Gl. Skagen Jeckelsvej 6 9990 Skagen Tlf. 9844 3348 •

•

•

- se mere på www.strandhotellet.glskagen.dk

18

SeniorTid

SENIOR·TID kalender

JUL I TIVOLI Igen i år åbner Tivoli dørene i den søde juletid. Under julen i Tivoli summer de små landsbyer af liv, når mere end 70 stadeholdere rykker ind med deres store udbud af pynt, gaver, delikatesser, mad og drikkevarer. Den 13. december kan man opleve det traditionelle Lucia-optog med mere end 100 piger i koret. Og Julemandens kane vil igen i år lande på Plænescenen, hvor børn i alle aldre kan få en sludder med den rødklædte globetrotter. Det vil også være muligt at besøge Nissekøbing i det store telt, hvor Tivoli-gæsterne kan få indsigt i livet blandt de små drillepinde. Tivolis forlystelser snurrer desuden lystigt rundt i julemåneden. Er man ikke til den slags fornøjelser, kan man i stedet høre Crazy Christmas Cabaret spille i Glassalen eller se Nøddeknækkeren og Aveny T’s hip hop forestilling i Koncertsalen.

Tivoli har åbent i Julen 2006 fra den 15. november til den 30. december.

Søndag-torsdag: 11.00-22.00, og fredag og lørdag: 11.00-23.00. Bemærk, at Tivoli lukker kl. 20.00 den 23. december, og der holdes lukket den 24. og 25. december.

28. november kl. 19.30 og den 19. december kl. 19.30. På programmet er også de østjyske nisser fra Østjysk Musikforening, som den 24. og 25. november samt 15. og 16. december spreder julestemning med julesange og andre finurligheder. Arrangementet starter kl. 20.

Den 17. december kan man på Store Vega opleve den folkekære Kim Larsen og Kjukken underholde med sangene fra cd’en ”Jul og Nytår”, som er anden del af Glemmebogs-trilogien, hvor Kim Larsen synger sin egen version af kendte julesange.

Hele landet rundt turnerer den berømte Stig Rossen med kor og orkester sammen med gæstesolisten Karina Kappel. Gruppen er blandt andet at finde i Hillerød den 30. november, Svendborg den 3. december, Randers den 6. december, København den 9. december, Maribo den 12. december, Frederikshavn den 15. december og Vejen den 18. december.

JUL PÅ SLOTTET Den 10. december kl. 15 arrangerer Nyborg Sangforening julekoncert på Nyborg Slot i samarbejde med Museumsforeningen for Nyborg og omegn.

I slottets skønne omgivelser kan man nyde tonerne af forskellige julesange og tænke tilbage på gamle dage, mens der fortælles om livet og julen dengang.

AROS – MØDESTED MELLEM LAND OG HAV

JULEKONCERTER Land og rige rundt kan man i julemåneden opleve kendte danske sangere og orkestre spille og synge julen ind. Musikhuset i Århus byder på Kammerkoncerter med cellisten Henrik Brendstrup og en række af hans studerende ved det Det Jyske Musikkonservatorium, den SeniorTid

fortæller blandt andet om en mindre bebyggelse, som har ligget på nordsiden af Århus Å i slutningen af 700-tallet. I udstillingen indgår blandt andet en lang række originale genstande og modeller. Heriblandt en helt ny model af Århus by, som den formodes at have set ud omkring år 980. Derudover kan man i øvrigt se tegninger i storformat af begivenheder i vikingetiden; tegnefilm, der viser indsejlingen til Aros i slutningen af 900-tallet; rekonstruktioner med mere. Alt sammen elementer, der er med til at give den besøgende en bred og stemningsmættet oplevelse af vikingetiden.

Udstillingen løber indtil den 30. december, og Moesgaard holder åbent tirsdage-søndage mellem 10-16.

I udstillingen Vikingernes Aros på Moesgaard Museum fortælles nyt om vikingetiden lokalt og nationalt på baggrund af de seneste års mange arkæologiske undersøgelser og nye fund fra Århus by og opland. Århus eller Aros, som vikingerne kaldte deres by, er Danmarks tredje ældste by efter Ribe og Hedeby. Udstillingen

SVANESØEN I OPERAEN Den Kongelige Ballet inviterer danskerne til en af verdens mest berømte balletter – Svanesøen. I perioden fra den 13. december 2006 til den 31. januar kan man i Operaen Holmen se den kendte opsætning i en ny version.

Maleren Per Kirkeby og koreografen Peter Martins forener to verdener i en moderne sammensætning af abstrakt kunst og klassisk ballet. De verdenskendte danskere formidler den kendte historie om kærligheden, der svigtes, i en helt unik forestilling.

Balletten kan ses onsdage kl. 20 i Operaen Holmen.

19

For ikke ret mange år tilbage var det ret store mængder af kassettebånd, der skulle slæbes hjem, hvis man ønskede at nyde en god bog med ørene. I dag har teknologien for længst nået et stadie, hvor bog-oplæsningen kan ligge på relativt få cd’ere, som nemt kan købes over internettet.

Lydbøger har i mange år været meget udbredt i vores nabolande og i USA. Men også herhjemme har man opdaget, at danskerne er ved at blive glade for lydbøger. Specielt i det fynske, hos Lydbogsklubben, mærker man en nærmest eksplosiv interesse for fænomenet. Lydbogsklubben er ejet af Forlaget Den Grimme Ælling, som har eksisteret i over 20

Krimier, thrillere, romaner, fantasy, biografier, eventyr, rejseskildringer og selvudviklingsbøger af forfattere som Dan Brown, Paulo Coelho, Gunnar Staalesen, Johannes Møllehave, Dan Turéll og mange flere. Bøgerne læses både op af anonyme danskere og en række kendte danske stemmer, blandt andre Bengt Burg, Jens Albinus, Peter Aude, Male-

Bøger i øregangen

Af Lars Knudsen. Foto: Ennovator.

år, og har mere end 6.000 titler på samvittigheden. For to år siden valgte forlaget at starte Danmarks første og hidtil eneste bogklub for lydbøger.

20

TIL ENHVER LEJLIGHED Marianne Lindholm, der er redaktør for Lydbogsklubben, fortæller: ”Tidligere var lydbøger forbeholdt de få, og mange kendte slet ikke til bøger indlæst på bånd. En af de mest almindelige fordomme har således været, at lydbøger kun er et hjælpemiddel beregnet for syns- og læse-handicappede. Den myte er heldigvis ved at være manet i jorden. Det kan jeg helt konkret se af de mange forskellige medlemmer, vi har i Lydbogsklubben”. ”I dag er der rigtig mange mennesker, der benytter lydbøger på cd i næsten alle tænkelige sammenhænge: Mange pendler dagligt langt til og fra arbejde, kører eller rejser meget. For dem er lydbøger en overkommelig måde at høre gode historier på. Der er arbejdspladser, hvor der høres lydbøger, imens der arbejdes. Nogle stryger tøj eller gør rent, imens de lytter, og andre lufter hund eller motionerer på anden vis med en god bog i ørene”.

LIDT FOR ENHVER SMAG Det er via internetadressen www.lydbogsklubben.dk, at man på almindelige bogklubsbetingelser kan rekvirere mere end 150 forskellige lydbøger. Og der er noget for enhver smag:

ne Schwartz, Jytte Abildstrøm, Ellen Hillingsø, for blot at nævne nogle få.

FRA SKAGEN TIL GEDSER På spørgsmålet om, hvem det er, der læser med ørerne, fortæller Marianne Lindholm, at det er folk fra alle mulige fag- og aldersgrupper i hele landet. Kønsfordelingen er overraskende i forhold til det almindelige bogsalg, hvor kvinderne udgør den største del. I Lydbogsklubben er det ca. fifty-fifty. Marianne Lindholm mener, at årsagen til dette er, at en del veluddannede og kulturinteresserede mænd lytter, når de opholder sig i bilen. En hel del private virksomheder er begyndt at tilbyde deres medarbejdere lydbøger som frynsegode, og har således opbygget en hel pæn lydbogssamling, som man kan benytte sig af. Det er typisk medarbejdere, der rejser meget, der bruger tilbudet.

EN FORNEM MISSION På trods af den store diversitet i Lydbogsklubbens medlemsprofil er Marianne Lindholm også specielt glad for at kunne tilbyde mennesker, som måske ikke læser så godt, eller ikke tidligere har beskæftiget sig med bøger, oplevelsen af, at der er verdener, der åbner sig, når man hører en god bog. ”Det er dejligt at tænke på, at en person, der kun har gået få år i skole, pludselig kan få adgang til litteraturen. Så der er også en idealistisk side af sagen”.

SeniorTid