Delfinen #191 by Jacob Krag Linde

TEMA: HVAD HOLDER DIG KØRENDE? Fanget i Syrien – nu befriet. Fotograf Daniel Rye Ottosen udstiller på Aarhus Kunstakademi og fortæller i et eksklusivt interview med Delfinen om turen tilbage til livet.

DELFINEN #191 | OKTOBER

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER Bliv medlem af DM inden 01.11.2014 og vind et års studieforsikring.

SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU: Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK

TEMA: HVAD HOLDER DIG KØRENDE?

Nøjagtig lige i midten af efterårets jerngreb. Det er der, vi står. Sommer føles som lang tid siden, men alligevel er juleferie endnu længere væk. Det er på dette tidspunkt, Delfinen stopper op og spørger: Hvad holder dig kørende? Dette spørgsmål har vi både stillet studerende her på universitetet, men også personligheder på den anden side af de gule mure. Vi har nemlig i dette magasin vendt blikket mod det borgerkrigsramte Syrien, hvor den islamistiske terrororganisation IS hærger og dræber. Delfinen har som det eneste danske medie talt med den 25-årige fotograf, Daniel Rye Ottosen, der i 13 måneder sad som gidsel i terroristerne fra IS’ varetægt. Hvordan vender man tilbage til livet efter sådan en traumatisk oplevelse? Derudover har Delfinen mødt en af Danmarks mest anerkendte krigsreportere, DR’s mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, til en snak om, hvordan man som menneske holder kursen i et job, hvor død, ødelæggelse og desperation ofte er et arbejdsvilkår. På universitetet har vi dog også vores egne til tider dramatiske og ekstreme situationer at kæmpe med. Hvordan holder man sig eksempelvis kørende, hvis man er ramt af stress, dumper eksaminer eller oplever dødsfald i familien? Hvad kan man i sådanne situationer gøre for at forvandle motorens sidste dampe til blyfri benzin fra en god årgang? I dette oktober-magasin har studerende både undersøgt og delt ud af ærlige, intense og personlige historier om dem selv. Om det er 666 koncerter på et år, en gul Suzuki-motorcykel, en efterårstur i Risskov eller færre ECTS-point på et semester, der gør, at du kan holde dig kørende er ligemeget. Bare husk: alle biler, Lada som Lambourghini, skal tankes i ny og næ. Hvad fylder du på? God læselyst

Jacob Krag Linde Redaktionschef

Kristoffer Dahl Sørensen Ansv. chefredaktør

INDHOLD # 1 9 1 | O K TO B E R

13 MÅNEDER SOM GIDSEL I SYRIEN: FOTOGRAFENS VEJ TILBAGE – 6 PUK DAMSGÅRD: FRA SYDSJÆLLAND TIL SYRIEN – 12 VOXPOP: HVAD HOLDER DIG KØRENDE? – 18 DAGBOG: NÅR LIVET TRÆKKER TÆPPET VÆK UNDER DIG – 20 UDSATTE STUDIER: NÅR FEM ÅR IKKE ER NOK – 24 BILLEDSERIE: EFTERÅRETS OVERLEVELSESGUIDE – 26 SÅ STRESSEDE ER VI – 32 TEGNESERIE – 36 REEKSAMEN: DER SKAL NOK BLIVE EN FREMTID – 38 HÅRDSTRØMSINGENIØREN OG DE 500 KONCERTER – 42 A SNOWGLOPE OF HOPE – 44 AARHUS UNIVERSITETS-SPORT – 46 STUDENTERRÅDET – 47

SKRIBENTER Camilla Søndergaard Andersen Eline Eggers Ida Borchersen Hansen Kristian Vessø Jensen Mazdak Khosravi Sebastian Koskinen Trine Møller KORREKTURLÆSERE Line Marie Veng-Taasti Stine Liberty Svenningsen FOTOGRAFER Betina Johnbeck Daniel Rye Ottosen Gunnhild Johannsen Jesper Rais Jørgen Diswal Maria Breddam Slæggerup Maria Randima Roar Lava Paaske ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Kristoffer Dahl Sørensen REDAKTIONSCHEF Jacob Krag Linde LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thea Renneberg ONLINEREDAKTØR Kaspar Ottosen MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Næste deadline for annoncer er den 17. oktober Næste deadline for artikler er den 19. oktober Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

GIDSEL

Læs, hvordan den danske fotograf Daniel Rye Ottosen har forsøgt at få sit liv og sin identitet tilbage efter 13 måneders indespærring som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Et skridt på vejen tilbage er fotoudstillingen ’Recovery’ på Aarhus Kunstakademi 17.-18. oktober. Tekst: Jacob Krag Linde Foto: Daniel Rye Ottosen

TUR RETUR

En fotoudstilling om Daniels liv siden løsladelsen løber d. 17.-18. oktober af stablen på Aarhus Kunstakademi i Aarhus. ’Recovery’ er navnet på fotoudstillingen, men også på den proces, Daniel har været i gennem siden opholdet som gidsel i Syrien. Den genvundne mulighed for at fotografere har fungeret som en slags terapi ovenpå fangenskabet. ”De fleste ved nok, jeg har været i gennem noget traumatisk. For at komme mig over det og for at komme videre i mit liv, har jeg villet fotografere igen. Sammen med venner og familie har jeg haft kameraet med, så jeg kan føle mig så normal som muligt”.

SELVTERAPI I SKOTLAND En af de steder, Daniel har brugt sit kamera, er i Skotland. I selskab med en Citroën Berlingo, et trangiasæt og en nær ven, som Daniel sad gidsel sammen med i ni måneder, drog de afsted for at dække valget om skotsk selvstændighed. ”Det handlede om at være sammen med min ven og komme os over vores oplevelse. Vores interne sprog og humor forstår ingen andre. Vi er vant til at være sammen i en stram situation, og det har virket. At vi hang ud er bedre og vigtigere end at snakke med psykologer,” fortæller Daniel.

”

en hårdtprøvede fotograf Daniel Rye Ottosen kunne d. 19. juni 2014 ånde lettet op. Dette var dagen, hvor Daniel slap fri fra sit fangenskab i Syrien hos den ekstremistiske terrorgruppe Islamisk Stat. Efter 13 måneder som gidsel blev han løskøbt og er nu vendt tilbage til Danmark, til livet og til fotograferingen.

Jeg vil ikke være et offer, det kræver jo ingenting. Det kræver meget mere hårdt arbejde og engagement at være fotograf

Det var mens, Daniel var i Skotland, at han fik at vide, at hans amerikanske ven fra fangenskabet i Syrien, journalisten James Foley, var blevet halshugget af selvsamme fangetagere, som havde taget ham gidsel året før. Venneparret fór ind i Berlingoen, kørte langt væk og satte sig i græsset for at koge noget mad. EN NY IDENTITET En af de største udfordringer siden frigivelsen har været at slippe af med identiteten som gidsel. For Daniel gælder det ikke blot om at komme tilbage fra Syrien til Danmark. Det gælder også om at komme tilbage fra identiteten som gidsel til identiteten som fotograf og som menneske. ”Fotograferingen er et forsøg på at vinde min identitet tilbage. I billedet. Jeg vil ikke være et offer, det kræver jo ingenting. Det kræver meget mere hårdt arbejde og engagement at være fotograf,” siger Daniel, der hellere vil være ’ham fra udstillingen’ end ’ham fra fangenskabet’.

GIDSLER I SYRIEN Ifølge Committee to Protect Journalists er alt i alt 80 pressefolk siden borgerkrigens udbrud blevet gidseltaget I midt-september estimerede CPJ, at 20 journalister savnes, mens Jan Grarup til TV2 og DR1 har udtalt, at op i mod 40 savnes Ind til videre er tre gidsler henrettet: Amerikanerne James Foley og Steven Sotloff samt briten David Haines Den britiske avis, The Guardian, skrev i august, at endnu en dansker i følgeskab med to italienere og en japaner er blevet gidseltaget

VEJEN TIL SYRIEN ”En vigtig historie er én, der ikke bliver fortalt. Så ender man i Syrien,” siger Daniel, der forud for rejsen havde brugt masser af tid og penge på at forberede sig og forsikre sig. Planen var at dække den store strøm af mennesker, der flygter til Tyrkiet som resultat af massakrerne i den syriske borgerkrig. Daniel har altid været drevet af en ukuelig passion for sit arbejde. ”Det er vigtigt bare at gøre det. I stedet for at forsøge at blive bedre, have de rigtige kontakter eller det rigtige udstyr skal man bare gøre det,” siger han. Sådan har det været siden gymnasiet, hvor fotografiopgaverne nemt overskyggede skolearbejdet.

”

En vigtig historie er én, der ikke bliver fortalt. Så ender man i Syrien

Det store spring var dog, da Daniel blev personlig assistent for den internationalt anerkendte og prisbelønnede fotograf, Jan Grarup. I efteråret 2012 tog de begge til Mogadishu i Somalia for at dække borgerkrigen. Grarup var imponeret over Daniels evne til naturligt og menneskeligt at omgås med krigens implicerede. Det var den samme passion for mennesket og for det humanistiske, der drev Daniel til Mellemøsten, hvor mange hundredetusinde syrere er flygtet over grænsen til Tyrkiet siden 2012. Men kun fem dage efter, Daniel var landet i Tyrkiet, blev han kidnappet. Sammen med en tolk og en chauffør havde han krydset grænsen til Syrien, hvor han d. 17. maj 2013 blev bortført og taget til fange.

DANIELS FOTOUDSTILLING ’RECOVERY’ Fotografen Daniel Rye Ottosen udstiller d. 17.-18. oktober på Aarhus Kunstakademi i Aarhus billeder fra tiden efter gidselløsladelsen. Fotoudstillingen er en del af en større, gratis kortfilms- og fotofestival under navnet Aarhus Independent Pixels Udstillingens fotografier indeholder motiver fra Daniels rejse til Skotland, hverdagsbilleder af familier og venner, en tur til Norge samt billeder fra Notting Hill Carnival i London Billederne sælges i størrelserne A3 og A3+. Pengene skal gå til dække den gæld, som er opstået i forbindelse med frigivelsen fra Syrien Daniels søster, som har været tovholder for forhandlingerne om at få ham fri, vil åbne fotoudstillingen. Daniel er ikke tilstede, da han skal til begravelsen af kollega og ven James Foley

Danfoss sætter energiforbruget til varme-, ventilation og air-conditioning ned med

20%

holder energiforbruget lavt i Kinas højeste bygning Shanghai Tower er ikke bare Kinas højeste bygning. Det er også et symbol på meget store ambitioner for effektiv anvendelse af energi. Med 6.700 komponenter installeret i bygningens varme-, ventilations- og airconditionsystem er Danfoss med til at indfri ambitionerne og give bygningen Kinas højeste standard for energieffektivitet. Oplev hvordan du kan rykke dine grænser og hjælpe os med at realisere verdens store potentiale for at få mere ud af mindre på danfoss.com/career

FRA SYDSJÆLLAND TIL SYRIEN historien om en krigskorrespondent

Vores bekendtskab med DR’s mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, er ofte kort. Kameraet bliver tændt, ordstrømmen begynder, og to minutter efter er hun væk igen. Siden 2011 har hun med livet som indsats været vores øjne og ører i bl.a. Syrien og Irak, hvor hun har forsøgt at formidle regionens krige, kampe og konflikter i et nuanceret lys. Men hvor starter hendes egen fortælling? Hvorfor har hun det job, hun har? Og hvorfor løber hun hellere ud på gaden og filmer, når jagerflyene bomber fremfor at krybe i skjul?

Tekst: Kristoffer Dahl Sørensen Foto: Betina Johnbeck & Jørgen Diswal

Her hvor Syrien-konflikten begynder, begynder historien måske også om Puk. For hvad gør, at man vælger at rejse illegalt ind i et land, hvor ni millioner mennesker er på vej ud fra? Passion og kærlighed til hendes arbejde er svaret. ”Jeg har journalistik i knoglerne, og kærligheden til mit arbejde er en fysisk følelse, der sætter sig,” fortæller Puk. Selv mener hun ikke, at hun er mere modig end almindelige mennesker. Hun er bare interesseret i livet i en krig og foretrækker mere at kalde sig for ’livskorrespondent’ frem for krigskorrespondent. Krigen er hverken sort som kvindernes burka på basaren eller hvid som den røgsøjle, der rejser sig efter et bombeangreb. Krigen er snarere mudret, kompleks og tvetydig. Det ved Puk godt. Og netop her ligger hendes drivkraft: at sætte ord på meningsløsheden og gøre tragedien i Syrien forståelig og bringe nuancer frem.

HAMMER TORUP, SYDSJÆLLAND Det kan også være, at historien om den 35-årige journalist starter på en gård i det sydsjællandske. Her ude på landet i en by, de fleste ikke kender, er Puk nemlig vokset op. Hun ynder selv at kalde stedet for ’den rådne banan’, men trods de få naboer er der mange gode minder fra barndomshjemmet. Naturen var lige uden for døren, der var plads til at boldre sig, og trygheden og opbakningen fra forældrene var stor.

”

DARAA, SYRIEN Det er ikke kun tørke, der gør folk utilfredse i byen Daraa, tæt på grænsen til Jordan. Ud af tørken er der nemlig også groet en følelse af overhørighed og frustration med styret i Damaskus. Sådan har det været længe. Men ingen stiller sig op. Ingen tør. Det uventede sker dog en dag i marts 2011. På en mur i skolegården skriver en gruppe 10-15-årige børn med graffiti: ”Folket forlanger regimets fald”. Udsagnet bliver dog langt fra tolket som simple drengestreger. I dagene efter fængsler den syriske efterretningstjeneste tusind demonstranter, ligeså mange forsvinder sporløst og dræbende skud lyder fra politiet.

Jeg har journalistik i knoglerne, og kærligheden til mit arbejde er en fysisk følelse, der sætter sig

”Rummelighed er en stor del af min opvækst,” siger Puk. I disse landlige omgivelser mødte den rolige, fredfyldte natur et rastløst og nysgerrigt menneske. En, som ville se mere en bilferien sydpå. ”Min far og jeg er begge meget rastløse. Han er kørelærer og har kørt rundt på vejene i området utallige gange”. I dag er denne bevægelighed en stor del af hende selv. Vejen dertil startede først med en rejse til Kenya, hvor hendes kulturelle nysgerrighed for alvor blevet vækket. Dernæst gik turen forbi journaliststudiet på SDU og senere en praktikperiode på Jyllands-Posten, hvor hun bl.a. blev sendt til Pakistan. Hvem sagde at ude er godt, men hjemme er bedst?

ET STED I DET NORDØSTLIGE SYRIEN Dørene slås op. Bårerne ruller hastigt ned ad hospitalets gang. På dem ligger de oprørssoldater, der tidligere på dagen spurgte Puk, om hun ville med ud til fronten. Hun afslog. Besindigheden overvandt overmodigheden på trods af, at hendes grænser hele tiden rykker sig. ”Det er vigtigt at sige stop,” siger hun. Alligevel befinder hun sig på jord, som de færreste ønsker at betræde. Men det er vigtigt, hun er her. Oprørernes YouTubeklip er ikke nok dokumentation. Hun skal se tingene selv. Om hun så skal gå ind i krudtkammeret. Sikkerhedsvest og hjelm har hun dog altid med, når hun rejser i Syrien, da rollen som reporter er risikofyldt. ”Hvis vi rammer det forkerte checkpoint eller kører ned ad den forkerte vej, kan det være slut,” siger hun. Derfor stoler hun på sin ’fixer’ og de aktivister, der hjælper hende. Den journalistiske uafhængighed lider af den grund et knæk, men i den verden, hun arbejder, er loyale relationer ofte vigtigere. De kan redde hendes liv. Ligesom hendes besindighed reddede hende i dag. Til gengæld døde mændene på bårerne. Men trods tragedien, er det ifølge Puk de efterladte og overlevende skæbner, der er de værste ofre.

”

Hvis vi rammer det forkerte checkpoint eller kører ned ad den forkerte vej, kan det være slut

MERE OM PUK DAMSGÅRD Har som journalist rejst i Pakistan, Afghanistan, Syrien, Irak, Iran, Saudi Arabien, Libyen, Jordan, Ægypten, Libanon, Tunesien, Bahrain, Israel og Palæstina Modtog i 2011 Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris Modtog i 2012 Berlingske Fonds Journalistpris Nomineret til Cavlingprisen i 2012 Har foruden sin seneste bog Hvor solen græder også udgivet bøgerne Mellem Taleban og fremtiden, De renes land og Ulvehjerter

CAIRO, ÆGYPTEN Solens stråler strækker sig ned gennem husenes tvparabolske trækroner og rammer et mangotræ, som står midt i en lille have. Ude på gaden holder bilerne i lange, larmende køer, og folk myldrer rundt. Men i lejligheden ud til den lille grønne have med mangotræet er der roligt. Her bor Puk sammen med hendes amerikanske mand og to katte. I et åndehul midt i storbyen. På trods af, at der er geografisk og kulturelt langt til bindingsværkshusene og grantræerne i Hammer Torup, så har hjemmet i Cairo alligevel nogle lighedstræk med det sydsjællandske. ”Rummeligheden og roen er ført videre,” fortæller Puk. Her parkerer hun ’battle mind’ og tuner ind på ’home mind’ ved at slukke mobiltelefonen og i stedet give sig selv mulighed for at lade op og bearbejde krigens indtryk. YABRUD, SYRIEN Et brag lyder. Puk og hendes fotograf farer ud af huset. Der er noget helt galt. De skynder sig ud på gaden med filmkameraet og mærker med det samme ”en orkanagtig fornemmelse,” som Puk beskriver det. Bashar al-Assads jagerfly er denne eftermiddag over hovederne på dem, og pludselig ser Puk en ny, dræbende bombe falde ned fra himlen. Byen, hun opholder sig i, er under luftangreb. Denne hændelse har printet sig fast som den mest ekstreme situation, hun har befundet sig i som korrespondent. ”Du bliver ramt af en voldsom magtesløshed, når sådan noget her sker”, fortæller hun. Men hvor umådeligt det end lyder, forsøger hun at holde fokus. ”Jeg bruger snus i pressede situationer,” nævner hun. Men udover den detalje, så kræver arbejdet i Mellemøsten ifølge hende, at man kan omfavne og tackle ens udfordringer konstruktivt. Og foruden luftangreb er der en række

andre udfordringer. Fx kan hun i Syrien ikke bruge satellit-telefon eller e-mail, som ville hjælpe regimet med at spore hende. I stedet låner hun aktivisters mobiltelefoner, som ofte går i arv fra døde oprørere. Og når natten melder sig, foregår det sommetider i forladte lejligheder, hvor familiefotoet stadig står på reolen. Det, at være illegal journalist i et land, hvor hadet bliver fodret hver eneste dag, som Puk beskriver det, kalder på konstante valg.

PUKS FEM STUDIETIPS PUKS FEM STUDIETIPS Brug hinanden og søg støtte Brug hinanden og søg støtte Vær effektiv og fokusér på de ting, du gør nu, og glem alt andet Vær effektiv og fokusér på de ting, du gør nu og glem alt andet Glem ikke at have det sjovt Glem ikke at have det sjovt Se optimistisk og konstruktivt på udfordringer Se optimistisk og konstruktivt på udfordringer Slap af, når du slapper af Slap af, når du slapper af

KATEDRALSKOLEN, AARHUS Brændpunkternes scene er for en stund skiftet ud med en mere stilfærdig en af slagsen. Puk har ti dage i Danmark. Her skal hun se familien, sine venner og gøre det, der har samlet 400 mennesker denne septemberaften i Aarhus: fortælle om sin nye bog, Hvor solen græder, der skildrer forskellige skæbner i den syriske borgerkrig. Men bogen handler også om hende selv, og om hvordan dækningen af Syrien har påvirket hende. ”Jeg er journalist, men også et menneske,” siger hun.

”

Bashar al-Assads jagerfly er denne eftermiddag over hovederne på dem, og pludselig ser Puk en ny, dræbende bombe falde ned fra himlen Heri begynder historien måske for alvor om DR’s krigskorrespondent. For selvom hun har set mere elendighed, død og ødelæggelse, end de fleste tilhørere her i salen kan begribe, så har hun formået at gribe sit eget og andres håb, når mulighederne har indbudt sig. Og håbet til tv-seerne, der kigger med, er også, at hendes reportager skal sætte et lidt dybere indtryk, end de få minutter hun selv er på skærmen. ”En dag bliver der fred,” håber Puk. Foredraget på Katedralskolen i Aarhus d. 9. september var arrangeret af FOF Aarhus. Delfinen takker FOF Aarhus og Puk Damgårds fotograf, Betina Johnbeck, for billeder til denne artikel.

JULIE SCHMIDT ANDERSEN, 21 ÅR, NORDISK SPROG OG LITTERATUR, 3. SEMESTER Køretøj: Lyserød Jaguar-cykel, fem indvendige gear, men kun fire der virker. Beskriv dit køretøj med tre ord: Gammel, ødelagt, men mindeværdig. Hvad kan du bedst li’ ved din cykel? At jeg kender den så godt, og at jeg altid kan finde den. Jeg er i forvejen dårlig til at finde mine ting. Hvad irriterer dig? Jeg har brugt en masse penge på at reparere den. Jeg kunne have købt tre nye cykler for de penge, men jeg vil helst ikke af med min Jaguar. Hvilke oplevelser har du haft med den? Jeg fik den jo i konfirmationsgave. Jeg har haft den med på Samsø for at cykle og i Hadsten – det var ikke nogle særligt gode oplevelser. Og så har jeg cyklet på den en masse gange, mens jeg har været fuld. Hvad holder dig ellers kørende? Det gode humør!

DANIEL LUNGAARD BOHNSEN, 24 ÅR, MEDIEVIDENSKAB, 5. SEMESTER Køretøj: Suzuki GSXR 400 cc, 65 Hp, 20 km/L Beskriv dit transportmiddel med tre ord: Opmærksomhedsmagnet, frihed og adrenalin. Hvad kan du bedst li’ ved din motorcykel? Jeg kan jo li’ det hele. Jeg kan li’ lyden, jeg kan li’ måden, den ser ud på, jeg kan li’ det at køre på den. Det bedste er at ligge på en landevej med små sving. Hvad irriterer dig? At fragte ting. Den er upraktisk; der er ikke så meget bagageplads. Og så regn! To streger under regn. Hvilke oplevelser har du haft med dit køretøj? Masser af ture rundt i Danmark. Sidste år kørte jeg Danmark rundt i en måned sammen med min kæreste. Vi var fra Præstø, over Fanø og til Blokhus. Hvad holder dig ellers kørende? Jeg har også en almindelig cykel, som jeg bruger, når det regner. Men så går jeg på et helt vildt fedt hold og har det sjovt med studiekammeraterne i løbet af ugen. Og så spiller jeg også en masse musik og klaver.

ON THE ROAD AGAIN Hvordan lægger du asfalt bag dig? Det er ikke altid sjovt at vælte ind i den kollektive trafiks barske virkelighed i form af en gul bybus en vandkold mandag morgen med kurs mod undervisning. Delfinen har fundet tre opsigtsvækkende måder at ”holde sig kørende” til og fra universitet på.

Tekst & Foto: Kristian Vessø Jensen

KRISTINA KRAMER, 22 ÅR, I LÆRE SOM BYGNINGSMALER, arbejder på at sætte fysiklokalerne på Det Naturvidenskabelige Fakultet i stand. Køretøj: Citröen Saxo 1,1 liter fra 1999, der har kørt knap 200.000 km. Beskriv dit køretøj med 3 ord: Sjov, anderledes og billigt kørende. Hvad kan du bedst li’ ved din bil? At den er billig i vægtafgift og forsikring. Og så er jeg så heldig, at den starter hver gang! Hvad irriterer dig? Ingenting. Jeg er ekstremt glad for den. Hvilke oplevelser har du haft med bilen? Ikke rigtig nogen. Men bilen er da til salg, hvis nogen er interesseret? Hvad holder dig ellers kørende? Gode kollegaer, familie, venner og kæresten. Det er dem, der sætter et smil på mine læber hver dag.

7. MARTS 2013 Klokken er fem om morgenen. Det regner. Jeg sidder i halvmørke på en hospitalsstue. Jeg kan se et ansigt reflekteret i ruden. Øjnene er røde, blikket er dødt, tårer triller ned ad kinderne og blander sig med regndråberne udenfor. Det er mit ansigt. Men jeg kan ingenting mærke. Jeg har lige fået at vide, at min mor har metastaser i hjernen – at den kræft, vi troede var væk, har spredt sig. Den sidder og presser og får min voksne mor til at opføre sig som et lille barn. Med store barnligt naive øjne kigger hun på mig smilende og siger, at det da ikke er så slemt. Det skal vi nok klare sammen. Men jeg ved det. Jeg ved, at hun skal dø. Lidt senere kommer lægen og trækker mig til side. Efter en masse fagsprog og termer, som ingen mening giver, kommer dommen. Vurderingen af hvor meget sand, der er tilbage i min mors timeglas: tre til seks måneder. 22.-23. JUNI 2013 Hun er ikke ved bevidsthed, da jeg kommer hjem. Hun ligger på mit gamle barndomsværelse, som nu er indrettet som et minihospice. Væggene er stadigvæk tropegrønne og min træpapegøje hænger i loftet, men alt andet er forandret. Der lugter af sprit og død. Jeg sidder der hele aftenen. Omkring midnat smider jeg mig i mine forældres sofa og falder i søvn. Da jeg vågner tidligt næste morgen, fornemmer jeg det straks. Hun er her ikke længere. Der er helt stille. Jeg kan høre fuglene pippe. Den besværede dødsrallende vejrtrækning er væk. Jeg lister derind, for jeg skal ind og møde døden. Den ligger foran mig. I min mors krop. Hun ligner en voksdukke. Hun er allerede helt kold. Og hvid. Jeg har engang hørt nogen sige, at døden er fredfyldt. Men der er intet fredfyldt over den magre krop, som er ædt op af kræft. Der er heller intet fredfyldt over det skaldede hoved eller de oppustede kinder, som medicinen og strålingen har givet hende. Og der er slet intet fredfyldt over det forpinte og forvredne ansigt. Jeg flyver ud af min krop. En lille del af mig hænger oppe over loftet som en lille engel og ser ned på den kolde krop og mig, der hulkende ligger ved siden af. Jeg er alene nu. Der er ingen kære mor. Hun vil ikke være der, når jeg er færdig med min uddannelse. Hun vil ikke være der, når jeg bliver gift. Og hun vil aldrig møde de børn, jeg måske en dag får.

”

Vurderingen af hvor meget sand, der er tilbage i min mors timeglas: tre til seks måneder

28. JUNI 2013 Uden for kirken står alle mine veninder. Sortklædte med alvorlige miner. De vil fra nu af være min tryghed. Min familie. De næste mange måneder vil de være mine arme, når smerten er for stor til, at jeg kan foretage mig noget. De vil være mine ben, når jeg ikke orker at forlade mit værelse på 12 kvm. For hver omfavnelse vokser styrken indeni mig som et lille træ. Al deres kærlighed får træet til at springe ud og slå rod. Da jeg går ind i kirken, er jeg helt rolig. Min mors sidste ønske var, at jeg skulle holde en tale. Der kommer ord ud af min mund. Jeg bevæger mig. Jeg opfører mig som et menneske. Men jeg kan ikke mærke noget. Jeg kan kun føle én ting. Uvirkelighed. Jeg er en mekanisk dukke, trukket op i ryggen med energien fra mine veninders kærlighed.

NÅR LIVET UNDER DIG

TRÆKKER TÆPPET VÆK Af og til trækker livet tæppet væk under dig. Sådan var det for mig, da min mor døde af kræft sidste år. Hele mit liv smuldrede mellem hænderne på mig. Jeg var sikker på, at jeg ville tabe mit studie på gulvet. Her står jeg et års tid senere stærkere end nogensinde. Jeg trækker vejret, jeg lever, og jeg er stadigvæk studerende på Aarhus Universitet. Nedenstående skitserer i dagsbogsform smerten, sorgen og lyset, der lige så stille kom tilbage. Tekst: Trine Møller & Foto: Maria Breddam Slæggerup, Jesper Rais, Roar Lava Paaske, Maria Randima

NOVEMBER 2013 Jeg har mere eller mindre været kronisk fuld de sidste tre måneder. Jeg har sørget for at bedøve mig med alkohol ved enhver given lejlighed. Mit værelse ligner et bombekrater. Når jeg ikke er fuld, ligger jeg i min seng. Stirrer tomt ud i luften. Livet giver ingen mening. Jeg er verdens mest ensomme menneske. Jeg vil gerne bare have, at en eller anden holder om mig. Men det siger man jo ikke til nogen. For døden er et tabu, og det er ensomheden også. Og jeg står nede i et stort sort hul af begge dele. Mit studie smuldrer mellem hænderne på mig. Det hele kan være lige meget. Hvad skal jeg med en akademisk uddannelse? Hvad er ideen i at sidde og læse flere timer om dagen? Vi skal alligevel dø. Og når jeg sætter mig og stirrer ned i en bog, danser bogstaverne rundt, imens de hånligt griner af mine øjne, som målløst prøver at få dem til at give mening. Uden held. FEBRUAR 2014 I morgen skal jeg til eksamen. Den første eksamen efter min mor døde. Jeg har knoklet. Jeg har boet på læsesalen. Bogstaverne er ligeså stille begyndt at samarbejde med mig. Men jeg er ekstremt bange. Jeg er sikker på, at jeg dumper. Smerten og sorgen har fyldt alt så længe, at jeg ikke kan tro på, at der kan komme noget fornuftigt ud af munden på mig. Jeg har slet ikke været til timerne, jeg har ikke fulgt med i hele det enorme pensum. Klokken fire om natten skriver jeg en sms til studenterpræsten. Jeg går rundt i Universitetsparken og græder af angst. Jeg har lyst til at give op. Jeg har lyst til at droppe ud af det åndssvage studie. Klokken fem tikker der et svar ind fra ham. Han siger, at jeg ikke må give op. At jeg skal blive i det og gå op til den eksamen. Uanset hvor ondt det gør, skal jeg blive i det. Han vil sende en skytsengel, Gustav, som vil sidde på min skulder og passe på mig. Selvom jeg aldrig har troet på metafysiske ting, føler jeg tilstedeværelsen af en engel. Det giver mig mod og kræfter og klokken ni kan jeg forlade eksaminationslokalet med et 12-tal.

”

HVEM KAN HJÆLPE?

Jeg er verdens mest ensomme menneske. Jeg vil gerne bare have, at en eller anden holder om mig. Men det siger man jo ikke til nogen. For døden er et tabu, og det er ensomheden også. Og jeg står nede i et stort sort hul af begge dele

SEPTEMBER 2014 Det er over et år siden, at min mor døde. Det har været et vanvittigt år. Jeg har stadig dage, hvor jeg bare ligger i min seng, og ingenting giver mening. Men de bliver færre og færre. Jeg har været helt nede at skrabe bunden, men tre ting har holdt mig kørende. Samtalerne med studenterpræsten, mine elskede veninder og passionen for mit fag. Det faglige begynder lige så stille at blive sjovt igen. Jeg har lært, at livet er kort og skrøbeligt, og man skal bruge det på noget, man brænder for.

Studenterpræsterne, Jens Munk og Loa Mortensen, er tilknyttet Aarhus Universitet og er et gratis tilbud til alle studerende. De tilbyder både terapeutiske og eksistentielle samtaler. Du kan henvende dig anonymt, og præsterne har tavshedspligt. Aftaler kan laves via email, sms eller på deres kontor, og Jens Munk står til rådighed døgnet rundt Studenterrådgivningen tilbyder gratis rådgivning til studerende. De har både tilknyttet psykologer, socialrådgivere og psykiatriske speciallægekonsulenter med tavshedspligt, og henvendelse kan ske anonymt. Studenterrådgivningen kan tilbyde kortere samtaleforløb eller gruppeforløb Studievejlederne på Aarhus Universitet kan hjælpe dig med at tilrettelægge din uddannelse i forhold til de problemer og udfordringer, du står overfor

TRINES BEDSTE RÅD Fald ikke ud af uddannelsessystemet, selvom du møder kriser på din vej Snak om det! Brug dine venner, men snak også gerne med en udenforstående. Brug de gratis tilbud, universitet har Søg hjælp! Studievejlederne på Aarhus Universitet er rigtig søde og vil dig dit bedste. Gå til en studievejleder lige så snart, det brænder på. Man kan få dispensationer, individuelle studieplaner og ekstra SU Lad være med at skamme dig, hvis din uddannelse kommer til at tage længere tid. Og lad være med at sammenligne dig med dine medstuderende. I har ikke de samme vilkår. Et år ekstra betyder ikke noget i et større perspektiv, det betyder til gengæld alt, at du kommer igennem krisen som et helt menneske

Tag din kandidat i

KINA

www.sinodanishcenter.com

Vælg blandt syv unikke kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter SDC i Beijing: • Water and Environment • Neuroscience and Neuroimaging • Innovation Management • Public Management and Social Development • Omics • Nanoscience and Technology • Chemical and Biochemical Engineering NYSGERRIG? TJEK SINODANISHCENTER.COM

AARHUS UNIVERSITY

did Mød atd ag os t 20 . no il ve

kan

NÅR FEM ÅR IKKE ER NOK Nogle trykker på automatpiloten og gennemfører studiet på normeret tid. Andre derimod slipper speederen og går et gear ned. Delfinen har talt med tre studerende, der har vidt forskellige grunde til at udsætte studierne og spurgt, hvorfor de har truffet dette valg, samt hvordan de trods det lavere gearskifte fortsat holder motoren varm.

Tekst & Foto: Camilla Søndergaard Andersen

”HANS HANSEN” KANDIDATUDDANNELSEN I PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI Jeg bryder med min kulturelle baggrund, og i den forbindelse er der opstået gener som koncentrationsbesvær, angstanfald, stress og depression i mindre grad. Jeg har altid haft et stort behov for at reflektere over tingene, og de langsigtede mål har sjældent været dem, som skabte lysten. Havde interessen i det akademiske i det enkelte fag og i den specifikke opgave været der, havde jeg følt mig udfordret, underholdt og bekræftet. Jeg vil ikke være færdig, før jeg kan få bekræftet, at jeg kan finde ud af det, jeg laver. Det kan kun jeg selv og universitetet bekræfte. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden for de gule mure, for jeg kan ikke cykle, før jeg har fået det lært. Det står jeg ved.

”

Jeg føler mig ikke rigtig klar til at komme udenfor, det virker så voksent, og jeg er ikke særlig voksen. Motivation til studiet skyldes i høj grad mine studiekammerater, som sørger for, at jeg ikke løber skrigende bort — Tobias

Når man kommer ud til en virkelighed med et ansvar for andre menneskers liv, kræver det, at man er klar til at påtage sig et ansvar. Det er ikke nok, at man er god til at læse tykke bøger og lære viden udenad — Pernille

TOBIAS ANSBAK LOUV, MATEMATIK, 9. SEMESTER Jeg valgte i et semester, at jeg ville følge 40 ECTS, så jeg senere kunne følge blot 20 ECTS, men jeg kunne ikke få det til at hænge sammen. Jeg havde 40 ECTS, instruktorundervisning normeret til lidt over 10 timer pr. uge, to bestyrelsesposter og en række andre frivillige ansvarsposter på studierelevante og ikke-studierelevante områder. Jeg besluttede, at jeg ville køre mine sidste 60 ECTS over tre semestre for at få lidt luft i tilværelsen. Jeg er tilbage på 30 i dette semester, og jeg kommer således til blot at være 10 ECTS bagud. ”Frygten” for det virkelige liv uden for de gule mure har fået mig til at overveje, om jeg skal blive endnu mere forsinket. Det har også fået mig til at overveje, om jeg skal skrive en ph.d. Jeg føler mig ikke rigtig klar til at komme udenfor, det virker så voksent, og jeg er ikke særlig voksen! Motivation til studiet skyldes i høj grad mine studiekammerater, som sørger for, at jeg ikke løber skrigende bort. Gruppearbejdet er uundværligt for at kunne overleve studiet. I øvrigt er jeg rigtig glad for mit kollegium, hvor jeg også har en hel masse gode venner. Udover det, så er matematik bare sjovt, og det er fedt at føle, at jeg er en del af et fagligt fællesskab. Jeg hilser på forelæsere, ph.d.-studerende, portnere og sekretærer; i det hele taget føler jeg, at jeg er en del af instituttet, og at jeg hører til der.

PERNILLE LYKKE ANDERSEN, MEDICIN, 9. SEMESTER I efteråret 2013 havde jeg et semester med fag, der slet ikke interesserede mig. Jeg læste det, jeg skulle og gennemførte også min eksamen, men min arbejdsindsats var ikke værd at prale af. Jeg var kørt studietræt og valgte derfor at tage et halvt år fri. De første måneder brugte jeg på afslapning og foreningsarbejde, og de sidste tre måneder blev tilbragt i Aalborg, hvor jeg prøvede kræfter med et lægevikariat og dermed fik afprøvet mine egne færdigheder.  Det valg, jeg tog i vinter, har jeg på ingen måde fortrudt. En stor del af den viden, jeg tilegnede mig op til min sidste eksamen, er i dag ‘lykkeligt’ glemt – sandsynligvis grundet min manglende lyst til at lære det. Derimod har min pause og mit vikariat i den virkelige verden givet mig et nyt skelet at bygge viden op omkring, så det fremover lagres i langtidshukommelsen og ikke blot bliver til kortvarig ‘eksamensoverlevelsesviden.’ Jeg har fra min start på Aarhus Universitet i 2010 haft en plan om ikke at færdiggøre studiet på normeret tid. Det skyldes, at jeg har et ønske om at være bedst muligt kvalificeret til at varetage det job, der venter mig på den anden side af de gule mure – arbejdet i det virkelige liv. Og den ‘lige’ vej gennem medicinstudiet skaber, set fra min synsvinkel, ikke dette. Når man kommer ud til en virkelighed med et ansvar for andre menneskers liv, kræver det, at man er klar til at påtage sig et ansvar. Det er ikke nok, at man er god til at læse tykke bøger og lære viden udenad. Det kræver, at man som menneske er moden og voksen nok til at påtage sig den opgave, det er at handle selvstændigt og tage afgørende beslutninger. Den slags kan man ikke læse sig til i de flotte, tykke bøger – den skal tillæres ad anden vej.

Efteråret kommer snigende med sin kulde og sit mørke. Ligeledes rykker eksaminerne nærmere med lange dage på læsesalen, kaffe i spandevis og søvnløse nætter. Ind imellem trænger man til en overspringshandling, så man atter har energi til læsningen. Delfinen giver dig her guiden til, hvor du skal gå hen, når hovedet er tungt, og motivationen er stukket af. Tekst: Trine Møller Foto: Maria Breddam Slæggerup

OVERLEVELSESGUIDE TIL EFTERÅR I AARHUS

Forkæl dine smagsløg med lækker mad fra OliNico. Prøv gourmetmad til aldeles studievenlige priser. Snup en omgang dampede blåmuslinger med hjemmelavede fritter til 65 kr. med som take-away, køb en flaske hvidvin og hyg igennem. Prøv også dagens menu, som skifter dagligt med tre retter til 125 kr. Hvor: Mejlgade 35, 8000 Aarhus C

Hyg dig med øl og afslappet kælderstemning i Studenterbaren. Nyd det enorme udvalg af specialøl og tæv dine studiekammerater i Bezzerwizzer. Hvor: Studenterhus Aarhus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Aarhus C

Stress af med en lille brandert på Eforen. Et klassisk valg, når fredagsbaren bare ikke er lang nok. Nyd de billige drinks, spil bordfodbold og dans til den lyse morgen. Prøv Eforens hofdrink “Mogens Glistrup”, som smager af marcipan. Åbent torsdag kl. 20-04 og fredag kl. 18-04. Hvor: Karl Verners Vej 2, 8000 Aarhus C

Drøm dig væk i Øst for Paradis’ bløde biografsæder. Aarhus’ absolut hyggeligste biograf. Se små herlige filmperler og nyd den særlige atmosfære. 10 kr. i studierabat alle ugens dage før kl. 18. Hvor: Paradisgade 7-9, 8000 Aarhus C

Udforsk Naturhistorisk Museum. Gå på opdagelse blandt udstoppede dyr og lær om naturen. Studiepris: 50 kr. Gratis for biologi- og geologistuderende. Åbent alle dage kl. 10-16. Hvor: Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Aarhus C

Gå en tur i Risskov. Skøn skov beliggende nord for Aarhus Havn med udsigt over Aarhus Bugt. Slås med blade eller benyt dig af de opstillede træningsfaciliteter. Ganske gratis

Slap af på Løve’s Bog- og VinCafé. Oplev kombinationen af litteratur, kaffe og vin. Tag en ven med og få lettet hjertet for eksamensbekymringer, mens I drikker Aarhus’ bedste kaffe. Eller tag dine bøger med og giv dig selv en anderledes studieoplevelse. Hvor: Nørregade 32, 8000 Aarhus C

SÅ STRESSEDE ER VI Aaaah, den søde studietid. Ingen bekymringer. Intet ansvar. Bare fest og sporadisk læsning her og der, mens man betales for det. Sådan kan man måske opfatte universitets-slaraffenlandet af fordelagtige mødetider og tre timers forelæsning. Men for mange studerende er virkeligheden en helt anden. Tekst & Foto: Eline Eggers

I en studiemiljøundersøgelse, som Aarhus Universitet igangsatte i 2011, tilkendegav 1210 ud af de 11.000 adspurgte studerende, at de oplever stærke stresssymptomer i hverdagen. Symptomer som hjertebanken, ondt i maven, nedtrykthed og ensomhed er hyppige blandt de studerende. Hver tredje føler, at eksaminerne er så stressende, at disse perioder kan være svære at komme igennem. MINDREVÆRD OG STORHEDSVANVID Klokken er 6.35, vækkeuret har ringet for anden gang på snooze-funktionen. Du er vågen, men har svært ved at bevæge dig. Du sætter dig op i sengen og mærker, at det kribler hele vejen ned ad rygraden. Du har ikke læst nok. Du har ikke læst nok. Dette mantra har sat sig fast og forfølger dig hele vejen op til Nobelparken. Sådan er virkeligheden for mange stressramte studerende. På sit tredje semester på Nordisk Sprog og Litteratur på AU, ramte stressen også Sille Kirketerp Berthelsen, 22. Ingen så det komme, mindst af alle hende selv. Det hele kørte så godt, og hun omgav sig med en masse spændende opgaver, men pludselig stoppede festen, og alt blev lige pludselig meget, meget svært: ”Jeg skulle hjem og spise hos min veninde,

som spurgte, hvordan jeg havde det, og så blev hele min krop bare lammet, og jeg begyndte at græde, og jeg kunne ingenting sige.” Træthed, rysten og dårligt selvværd forfulgte Sille langt ind i semesteret. Det blev umuligt at deltage både i det faglige og det sociale: ”Det var et semester, hvor jeg havde rigtig mange fag og rigtig meget undervisning, som jeg jo så ikke kunne deltage i.” Det var en sej kamp at komme op på hesten igen, men med stor viljestyrke og en støttende omgangskreds lykkedes det for Sille at gennemføre tredje semester.

”

ire ud af fem universitetsstuderende på landsplan oplever stress på et eller andet tidspunkt i løbet af deres studietid i mere eller mindre grad. Stressen kan bl.a. udspringe af kampen om de høje karakterer, det store konkurrenceelement og det evige pres for at kunne skrive alsidige aktiviteter på CV’et.

Fire ud af fem universitetsstuderende på landsplan oplever stress på et eller andet tidspunkt i løbet af deres studietid, i mere eller mindre grad

Hun mener selv, at de gode veninder, der havde forståelse for, at alting var svært at overskue, og en støttende familie, som også forstod at sætte grænser og rammer op, gjorde forskellen: ”Jeg havde enormt stor gavn af at have nogle veninder, som var insisterende og åbne og sagde, “du må gerne komme, selvom du ikke har hjulpet med at handle ind eller hjulpet med at lave mad.” Hun pointerer, hvor vigtigt det var for hende at være åben omkring stressen, bare det at skrive rundt til alle og fortælle dem, hvorfor hun ikke kom til undervisning var en kamp, men en nødvendighed: ”Jeg var meget åben om det, jeg fortalte det til Gud og hvermand, og jeg skrev et opslag inde på mit

Her et år efter, at Sille gik ned med stress, føler hun stadig nogle af de foruroligende jag ved det succesrige flow, der til sidst endte med at slå hende helt ud af kurs: ”Jeg føler, at jeg bedre kan genkende, når jeg ryger ind i det der flow, for det gør jeg stadigvæk og tænker: Hold op, hvor går det godt! Og andre mennesker skal bare se, hvor meget jeg kan, og jeg skal vise dem, at jeg er forpligtet.” For Sille var det en blanding mellem både at være hård ved sig selv samt at have tårnhøje forventninger. Men hun er blevet god til at opdage, når mindreværdet og storhedsvanviddet sætter ind. Her handler det om, siger hun, at finde tilbage til glæden ved de ting, der omgiver én og ikke lade dem kontrollere og definere. Når hun føler, hun kan slappe af i de ting, der omgiver hende, bliver det nemmere at kontrollere stressen: ”Det er ikke det fede jobtilbud, der skal afgøre, om du har det godt med dig selv.” HVORFOR OPSTÅR STRESS? Stress er ikke, som mange tror, en sygdom eller en diagnose. Det er en tilstand, hvor kroppen reagerer på en belastning. Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, er forsker i stress og fortæller, hvordan stress kan optræde i to former: Den fordelagtige, korte stressperiode er fra naturens side beregnet til at vare op til en time til to. ”Generelt skelner man mellem akut og langvarig stress, hvor stresspåvirkningen er af kortere varighed, enten fordi den ophører af sig selv, eller fordi man har håndteret udfordringen succesfuldt,” fortæller Bobby Zachariae.

STRESS SOM INVITATION TIL FORANDRING Stress virker som en uoverkommelig tilstand, hvor følelsen af at skride længere og længere ned er svær at overkomme. Man befinder sig et sort sted, hvor man føler, at man er nødt til at ramme bunden for at komme op igen, som Sille beskriver det. Lena Pradhan giver de studerende hjælp i disse umulige situationer: ”Det er rigtig vigtigt, at de studerende er klar over, hvad det betyder at være stresset.” Hun afholder foredrag, som skal hjælpe de stressede studerende. Hun råder her de studerende til at stoppe op og tage et kig på studielivet: ”Det gælder om at få lavet nogle gode spiraler og overveje, hvad det er for nogle ting, der har fungeret for mig tidligere, som jeg kan tage med mig.”

”

holds Facebook-side og fortalte, hvordan det var, så jeg slap for at forholde mig til, at der var nogen, der troede, at jeg pjækkede.”

Jeg havde enormt stor gavn af at have nogle veninder, som var insisterende og åbne og sagde, ”du må gerne komme, selvom du ikke har hjulpet med at handle ind eller hjulpet med at lave mad” At flere og flere universitetsstuderende oplever en stresset hverdag, mener Bobby Zachariae, at der er flere forklaringer på. En af dem kan handle om, at vi lever i en teknologisk tid, hvor vi hele tiden kan ”være på.” ”Vi har – hjulpet af medierne – oparbejdet den tankegang, at vi, for at føle os værdifulde som mennesker, skal være aktive, succesfulde, populære og se godt ud hele tiden.”

”

Du sætter dig op i sengen og mærker, at det kribler hele vejen ned ad rygraden. Du har ikke læst nok. Du har ikke læst nok. Dette mantra har sat sig fast og forfølger dig hele vejen op til Nobelparken

Den langvarige stress opstår, når vi ikke håndterer stresspåvirkningen. Et højt arbejdspres, hvor opgaver følger efter opgaver, kan indlede en længere stressperiode. Dette lægger sig i forlængelse af stressforedragsholder Lena Pradhans beskrivelse af den stressedes tilstand: ”Når man er stresset, så befinder man sig oftest i nogle onde spiraler.” Disse onde spiraler kan udforme sig helt basalt, som ikke at få nok at spise eller nok søvn. Men det kan også være en mentalt nedbrydende cirkel, hvor den studerendes idealer og studielivsforestillinger ikke lever op til virkeligheden. Bobby Zachariae nævner også denne mentale selvdestruktion: ”Mange bliver stressede, når de bruger energi på at tænke over forhold, som de ikke har indflydelse på.” Sille genkender denne følelse i form af det lammende mindreværd, der rammer én, når man bliver stresset. Det kan være svært at vende denne onde cirkel, når man befinder sig i det mørke hul.

FØLER DU DIG STRESSET? Foredrag om stress ved vejledningskoordinator og studievejleder, Lena Pradhan Arrangement foregår d. 20. november. Tåsingegade 3, lokale 1441, auditorium 012 kl. 17.00-19.15 Få hjælp til at undgå stress — klik ind på www.trivsel.au.dk, hvor du kan læse mere om, hvordan du håndterer stress Stud.psyk.klinikken er drevet af syv psykologistuderende, der alle er på sidste del af uddannelsen. Til en stærkt reduceret pris tilbyder de bl.a. hjælp til stresshåndtering, forebyggelse af stress, håndtering af ensomhedsfølelser og stress-signaler og -symptomer. De studerende får løbende supervision af autoriseret psykolog, Mette Holm. Find flere informationer på deres hjemmeside: www.studpsyk-klinikken.dk

TA’ET PUSTERUM FRA STUDIERNE

TA’ PÅ U L D U M H Ø J S KO L E M E D S T U D I E R A B AT Vi har på hvert eneste hold elever, som holder pause i et uddannelsesforløb. Højskoleopholdet bliver brugt til at tanke ny energi og viden. Til at opleve nogle måneders frirum i et livgivende fællesskab. Vi giver studierabat på optil 50%. Ring eller skriv til os og hør nærmere: Tel. 7567 8211 uldum@uldum-hojskole.dk Vi starter ny hold: 26. oktober, 4. januar og 1. marts.

W W W . U L D U M - H O J S KO L E . D K

S I D ST E CHAN CE!

Fremd riftsre forme at du n f r a e fterår betyder ikke læ e t2 ngere kan ta 015 uden g e orlo grund v f Unive ra Aarhus rsitet.

U L D U M H Ø J S KO L E

REEKSAMEN Tre eksaminer dumpet og et ubrugeligt gennemsnit. Universitet har haft sit tag på mig i to år, og det tredje er sat i gang. En gang imellem skal universitetet pille dig en smule ned, men kom op på hesten igen, for det er det hele værd.

DET SKAL NOK BLIVE TIL EN FREMTID Tekst & Foto: Ida Borchersen Hansen

Sommeren 2013. Jeg går på Kasernen og har netop dumpet en eksamen på Musikvidenskab. Skuffelsen var den største følelse inden i mig — skuffet over, at jeg ikke kunne gøre det godt nok. Den første person, jeg ringede til, var min mor, og jeg husker tydeligt, hvad jeg sagde til hende: ”Det her er min første dumpede eksamen nogensinde, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle det?” Jeg brød sammen, min stemme var hulkende. En uges tid senere dumper jeg endnu en eksamen. Dér begynder nederlagene at sætte sig i mig. Tvivlen om, hvorvidt studiet var det rette for mig, pressede sig på, hvilket jeg ikke tror, er noget nyt for en universitetsstuderende. Den første dumpede eksamen vil altid komme som et chok. Selvom vi som studerende kæmper og har læst op på alt det, vi kunne, så tæller de små ting på universitetet. I mit tilfælde var problemet, at min stemme til sangeksamen var for skinger, men i et større

perspektiv så handler det også om, hvordan opgavens indholdsfortegnelse ser ud, om litteraturlisten er lavet i alfabetisk orden, om du kan grammatikken osv. Tro ikke, at du er den eneste, som dumper og ikke lige kendte til de små ting. Som studerende på universitetet er man bestemt ikke den eneste, der dumper. Tværtimod. Mit første år på Aarhus Universitet bød på et gennemsnit på 3,3 og to nye eksaminer til efterårssemestret. mine tanker var: ”Held og lykke med en fremtid.” SEJR OG NEDERLAG, IGEN Efterårssemestret blev præget af undervisning i de to dumpede eksaminer. Det handlede en del om, at jeg skulle strukturere hver eneste dag med mine normale forelæsninger, da undervisningen i klaver og sang var ekstra. Selvdisciplin er en dyd. Mine tanker var, at jeg bare skulle bestå de to eksaminer, så kampen skulle tages op. Det lykkedes for mig i januar 2014.

Det krævede sved, tårer og en kæmpe støtte fra min familie og veninder. Måske synes du, at det lyder voldsomt med “en kæmpe støtte fra familie og veninder,” men din familie og dine venner/veninder betyder en del for, hvordan du tackler dine nylige ”dumpe-erfaringer.” Motivation er nøgleordet, og det kan de give dig — du skal bare suge det til dig. Efter jeg havde bestået de praktiske eksaminer, kom der en ny genre, som jeg havde tidligere erfaring med, men som jeg ikke havde tænkt videre over: Den akademiske, skriftlige opgave. Der kom min tredje dumpede eksamen. Tårer skal man ikke skamme sig over, og jeg bruger mine, når de er tiltrængt. Skuffelsen kom over mig igen, men jeg blev også vred på mig selv. Hvad havde jeg nu gjort galt? Er jeg bare ikke universitetsmateriale? Eller skal jeg simpelthen igennem eksaminerne to gange, før jeg består? Da jeg havde afleveret opgaven, var jeg sikker på at bestå. Den var velskrevet, havde gode teorier og interviews, men hvad jeg syntes, og hvad eksaminator og censor syntes, stemte ikke overens. Når du dumper en eksamen, har du krav på at få feedback på opgaven. Det skal du tage til dig! Min feedback lød på ”formuleringsproblemer” — det vil sige mit sprog og metakommunikation. Reeksamen fik mig op på et 02. Tredje semesters gennemsnit var på 3,8. Mine forhåbninger til forårssemestret var at bestå alle eksaminer. Jeg ville ikke lade mig slå ud. DET SKULLE VÆRE LØGN Det gik op for mig, at efter halvandet år på universitetet kunne jeg ikke skrive i den genre, som underviserne regnede med, at jeg kunne uden faktisk at have lært mig det. Jeg valgte at finde pungen frem og tilmeldte mig Summer University’s kursus ’Akademisk skriftlig og mundtlig fremstilling’ som tompladsstuderende, hvilket vil sige, at jeg betalte alle udgifter selv og betalte for at være på kurset. Desværre var kurset først i august måned, så jeg skulle

klare mig igennem to skriftlige eksaminer i sommeren 2014, hvilket gik okay. Da jeg havde været vant til at dumpe mindst én eksamen pr. semester, så var det fremskridt at bestå første gang. Efterhånden som de lave karakterer ruller ind, kan det tænkes, at man bliver ligeglad. Jeg blev ligeglad. Jeg skal bare bestå, jeg kan ikke nå at redde gennemsnittet alligevel. Men når man bliver ligeglad, skal der ikke meget til for at miste motivationen. Jeg har ikke mistet motivationen, men jeg er blot irriteret over min manglende viden om den akademiske genre. Gennemsnittet efter to år på universitetet lå altså på 3,8. Tanken om, at jeg skulle skrive mit BA-projekt i efteråret, huede mig bestemt ikke. AARHUS, SEPTEMBER 2014 Jeg sidder nu i dag på mit tilvalg i Begivenhedskultur, og jeg er klar til at skrive mit BA-projekt. Det, der holdt mig kørende, er min gejst og stædighed. Jeg valgte universitetet for at blive klogere på mit interessefelt, musik. At der er karakterer, som bedømmer mig, er jeg ligeglad med. Jeg synes, det er interessant at studere, og det holder mig kørende. Sommerkurset, jeg deltog i, lærte mig alt det, jeg har manglet at få påpeget og viste mig, hvordan jeg kan opbygge en opgave og have mine argumentationer med mig. Toulmins argumentationsmodel — jeg siger det bare. Universitetet har haft sit tag på mig i to år, jeg har skulle kæmpe med mine karakterer, og jeg ved, at mine muligheder for en kandidatuddannelse er små, hvis jeg søger via kvote 1. Men det skal nok blive til en fremtid, for jeg ved, at der findes forskellige adgangsmuligheder for kandidatuddannelser. Efter sommerkurset føler jeg mig endelig forstående over for den akademiske genre. Om mine undervisere også mener, at jeg gør det, får jeg svar på til januar, hvor mit BA-projekt skal bedømmes. Nervepirrende? You have no idea.

UDVALGTE KARAKTERGENNEMSNIT OVER BA-PROJEKTER PÅ AU Antropologi: 8,1 Digital design: 7,2

Frederick Copleston: A History of Philosophy bind 1-11

Vejledende pris 2150,-

998,-

Lingvistik: 10,0 Medievidenskab: 9,5 Teologi: 9,2 Biologi: 11,4

På denne pris gives IKKE yderligere rabat Molekylærbiologi: 10,5 Matematik: 9,4 Kemi & teknologi: 8,0 Fysik: 9,7 Idræt: 9,1 Medicin: 9,3 Odontologi: 9,9 Tandpleje: 6,5 Folkesundhedsvidenskab: 9,1

Stakbogladen

Jura: 7,5

- stakkevis af viden

Psykologi: 9,4 Statskundskab: 8,3 HA: 8,3 Økonomi: 9,3

Kilde: StudieSystemer/AU, 2012/2013

10% studierabat fratrækkes bogens pris

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider man-fre kl. 10.00-17.00

HÅRDSTRØMSINGENIØREN Delfinen har mødt Kasper Behrendt på 26, som læser til svagstrømsingeniør på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Ved siden af den tid han bruger blandt loddekolber og printplader, er det en ganske anden type strøm, som gnistrer i Kasper — den type strøm, som sættes til et Marshallkabinet og tæsker tænderne ud af svælget på dig. Tekst: Mazdak Khosravi & Foto: Gunnhild Johannesen

et mørkebrune hår er headbangerlangt og havde det ikke været for en langfingret sjæl på en slovensk metalfestival, havde overkroppen været iklædt en denimvest dækket af bandpatches med alle heltene: Death, Autopsy og King Diamond. ”Hvem fanden skal bruge præcis den samme vest som min?! Og så lå jeg ovenikøbet og sov i teltet sammen med den, da den blev nakket!” Navnet er Kasper Behrendt, og alene i år har han set 511 koncerter og satser på at nå de 666. Rundt regnet har han set 2500 (!) forskellige bands i alt siden debuten som koncertgænger i 1998. For Kasper er der tale om en livsstil, der blev sparket i gang, da han som ni-årig bankede på hos en jævnaldrende kammerat og blev blæst omkuld af saftige guitarlicks, da faderens Kiss-vinyler røg på anlægget. Lige siden har hjertet banket for rock ‘n’ roll fremført live og uforfalsket.

MOTIVATIONSBOOSTET For den 26-årige ingeniørstuderende handler livekoncerter i høj grad om at opsøge og afsøge. Som da Kasper og en kammerat valgte at tage til en ganske klejn by midt i Belgien for at se nogle vækstlagsbands på et lille teater. Kaspers øjne lyser op, når han fortæller om, hvordan makkerparret sammenlagt måtte bruge 33 timer i tog igennem Europa, tage på kristent værtshus samt overnatte på en byggeplads for at nå målet. På trods af, at kombinationen af at overnatte liggende i ske med sin kammerat under et stillads og blackmetal muligvis ikke lyder voldsomt appellerende på den uindviede, er det lige netop sådanne oplevelser, som former den helhed, der gør, at Kaspers koncertvirke handler om mere end blot selve musikken. Netop det afbræk, som de respektive koncertoplevelser gi-

ver ham, er også medvirkende til at styrke hans fokus som studerende. Om der så er tale om udflugter som ovennævnte eller blot en akustisk koncert på en aarhusiansk café, mærker Kasper tydeligt, hvordan musiknydelsen og det sociale aspekt giver ham den mulighed for afkobling, som mangt en studerende har behov for: ”Det er her, jeg får mit rush,” som han selv påpeger. Og som undertegnede ved flere koncerter også har observeret, er det tydeligt at mærke på Kasper, at der er tale om en sand nydelsesrus, som indfinder sig, når hans næsten to meters højde tårner over mængden af moshende metalheads. Og som han står der, stoisk og rolig, med en Blå Thor i hånden midt i det infernalske kaos, som ofte udspiller sig til rockkoncerter, kan man se, hvordan hans sanseapparat er skærpet til det ypperste for at få så meget af helhedsindtrykket med som muligt. Indtryk, som Kasper tager med sig tilbage på skolebænken, og som holder ham skarp, når motivationen skal have et boost i studieregi: ”Musik er en kæmpe del af mit liv, og derfor falder det mig kun naturligt at forene mit studieliv med masser af livekoncerter.” FERNET BRANCA OG KRAMMERE Når snakken falder på det aarhusianske rock- og metalmiljø, kommer Kasper da også med en klar opfordring til de nye studerende, som er i gang med at skabe sig et netværk: ”Det nytter sgu ikke noget at sidde derhjemme og kukkelure ved siden af studiet.” Kasper påpeger, at det er meget muligt, at den hårde rocks attitude måske ikke er den mest indbydende for en nyankommet bly viol. Men som undertegnede også selv har erfaret, er der ikke langt til en hjertevarm krammer og en Fernet Branca, når Kasper og slænget møder nye folk til tråd. Dette har også betydet, at Kasper ikke kan frekventere et sted som Escobar uden at støde på kammerater og bekendte, som han har mødt igennem det aarhusianske kon-

KASPERS KOMMENDE KONCERTER: Mono Goes Black Metal 3. okt. med bl.a. Solbrud og Sunken. Tomsagervej 25, 8230 Åbyhøj — entre: 80 kr. Trouble (Heavy/Psych/Stoner) 6. nov. Loppen, Sydområdet 4B, 1. sal 1440 København K — entre: 150 kr. Morbid Angel spiller hele Covenant-albummet 16. dec. i Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København V — entre: 240 kr.

certmiljø. For Kasper har interessen for musik, og det drive som musikken giver ham, også ført til, at han er en del af teamet bag radioprogrammet Den Tunge Time på Aarhus Studenterradio. Her varetager han tjansen som radiovært, hvilket giver ham mulighed for at dele sine mange oplevelser med den interesserede lytter. Og oplevelser har der, som nævnt, været mange af igennem tiden. Kasper har ovenikøbet set sig nødsaget til at ty til et Excel-regneark for at kunne holde styr på, hvor meget han har set, og hvor meget han skal se i fremtiden. For om du fanger Kasper på metalmekkaet Wacken i Tyskland eller på Voxhall i Aarhus, kan du vide dig sikker på, at du møder en mand, der er i færd med at indfange den eliksir, som holder hans maskineri i gang. Som menneske, som inkarneret rock ‘n’ roller og som ung, aarhusiansk studerende.

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Første studieår er gratis. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Bliv medlem på ida.dk

A SNOWGLOBE OF HOPE, OR: THREE REASONS TO BEAR THIS WORLD “So, you’ve never taken antidepressants or been to a shrink, really? I find it hard to believe, I mean - what did you do then?” Text: Sebastian Koskinen

It was 2009 when I was visiting a close friend of mine in his old wooden apartment in Turku, Finland. Located in a historical district, we were just few hundred meters from one of the grandest and oldest churches in the country. Merely walking there was a calming practice, especially during winter. I could always smell the cozy smoke coming from the nearby buildings as people were heating their old saunas and fireplaces. Through frosty windows I could see silhouettes engaged in daily activities, illuminated by warm light, moving slowly. This friend, then a new one, was an enigma. He had been through something. That’s what I could see from the get-go. That’s probably why I befriended him in the first place. Gloom draws people together. We would sit in his antique apartment, an overly expensive home for a second-year student, and just talk for hours and hours. Most of the time the living room was filled with thick, aromatic smoke from pipes. This one time, under the influence of scotch, we started to dwell in the past. It didn’t take long for us to realize that it was a place neither of us wanted to really revisit.

”

My antidote against the evermore complex and alien world was a triumvirate of culture, faith and a handful of beloved friends Painful experiences had scarred him; he had taken SSRIs and was about to start psychotherapy. For some reason I wasn’t or hadn’t and he couldn’t fathom this. His question started to haunt me. At times, I revisited it with pride: Yes, exactly, apparently I had managed to do something on my own, something I wasn’t supposed to. Other times I felt as if I had made a great mistake. Had I taken a shortcut that would, in the end, prove to be my demise? At that time, I had my books, my conversations, and my Providence, the latter being then just slightly less unfashionable as it is today.

WHO IS PANDEIA? Delfinen has a partnership with Pandeia, which is a pan-European student media platform, sitting at the heart of youth issues and current affairs across the continent. Read more like this at Pandeia.eu or follow Pandeia on twitter @PandeiaNetwork

Studenterhus AARHUS EVENTS

From Kierkegaard I had learned about the three stages of life (I was balancing between them all, just maybe visiting the aesthetic one a bit too much considering my lazy spirituality). Kant had planted in me a stern sense of duty, an unwavering sense of never compromising values. Ellis provided me a caricature of self-obsessed humanity, enslaved by temporal cravings. It was a caricature of the outside world, a place where I didn’t feel at home. My antidote against the evermore complex and alien world was a triumvirate of culture, faith and a handful of beloved friends (and the remains of the lost ones, those conversations I carried with me).

”

It never fails me, and however wretched I feel, I gain strength from the idea that there’s something nothing or no one can take away from me

To a degree, things haven’t changed. I am feeling better than ever, but still experiencing alienation. Reading Thoreau’s Walden or Krakauer’s Into the Wild, I feel like there is no place for me here. Somewhere closer to nature, maybe? It’s a naive idea but it’s pointing to the right direction. Nature or the abstraction of it: Letting go and sticking to the basics. This is what keeps me going. It never fails me, and however wretched I feel, I gain strength from the idea that there’s something nothing or no one can take away from me. Thinking back now, that scene in 2009 contained everything important. It’s like a snow globe, a small world where everything is at its right place. The towering church, the pittoresque café, the library, the friend. Instead of disappearing like everything else in life, it’s still with me. I carry it everyday, just the milieu changes. And when all else fails, I remind myself that if I can never serve my own life, I can at least serve those of others. In the end, we are all here to serve. Just the masters are better or worse, and hopefully we get to select ours.

OKTOBER

TO TIMER DER KAN KICKSTARTE DIN JOBSØGNING

01 ONS

- hvordan scorer du jobbet når studiet slutter?

DØR: KL. 17.00 GRATIS ADGANG

ART CRAWL # 2

02 TORS

- sagen genåbnet!

START: KL. 17.15 GRATIS ADGANG

NELSON CAN + LOVESPEED - dansk, bas, pop og punk mødes

02 TORS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM)

REAKTOR

- arkibal fra Arkitektskolen holder fest, og du er inviteret!

04 LØR

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 30/50 (MEDLEM/ALM)

JOBCRAWL

- tag med på virksomhedsbesøg og opdag drømmejobbet.

09 TORS

START: KL. 09.00 GRATIS DELTAGELSE

50 ÅRS JUBILÆUM

- bygningen “Studenternes Hus” har 50 års jubilæum, og det fejrer vi fra morgen til aften!

10 FRE

INFO: WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

SECONDHAND BAZAR

- secondhand shopping og hygge!

11 LØR

DØR: KL. 12.00 GRATIS ADGANG

MUSIK QUIZ MED GAFFA

- brug din musikviden og vind billetter til SPOT.

23 TORS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 30/50 (MEDLEM/ALM)

GOTTSCHALK + GERDA MONROE - poetisk pop med elektroniske elementer!

24 FRE

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

UPFRONT URBAN TOUR

- rapperen Negash Ali står øverst på plakaten!

25 LØR

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

L.I.G.A

- dansk pop der får dig til at danse!

31 FRE

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 80/100 (MEDLEM/ALM)

ASBJØRN - RELEASE PARTY!

- “poppens redning” skrev en tysk avis om Asbjørn!

06 NOV

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 80/100 (MEDLEM/ALM)

SHAKA LOVELESS

- dansk liveperformer i verdensklasse.

15 NOV

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 130/150 (MEDLEM/ALM) FØLG OS PÅ

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

A AR HUS I T Ê Ê ÊÊ

Ê Ê Ê ÊÊ ÊÊ Ê ÊÊ Ê ÊÊÊ I

NÊ P

SI T E T S Ð S

AUS GAV BOLDEN OP I UNIPARKEN Fredag d. 12/9 larmede det lidt mere end det plejer på plænerne bag Naturvidenskab, da Aarhus Universitets-Sport og Studenterrådet fejrede Universitetets årsfest med Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Tekst: Johanne la Cour & Foto: Bodil Munch Hestbæk

Fredag d. 12. september afholdt Aarhus Universitets-Sport traditionen tro idrætsdag i Universitetsparken, i anledning af Aarhus Universitets årsdag. Dagen blev afholdt i samarbejde med Studenterrådet, AUS’s medlemsklubber og en masse seje frivillige, som i fællesskab sørgede for at give de tusindvis af besøgende en fredag ud over det sædvanlige. Dagen startede med fælles morgenmad for AUS medlemsklubber i Store Telt. Herefter blev de seks turneringer og ni stande gjort klar til at modtage de mange studerende, som havde valgt at tilbringe deres fredag i selskab med AUS. I år havde vi turneringer i fodbold, håndbold, ultimate, volley, basket og floorball. Nogle af turneringerne var lidt mindre i år sammenlignet med tidligere, da Aarhus Universitet har omlagt store dele af de grønne græsarealer omkring Naturvidenskab til parkeringspladser. Vi oplevede dog en helt fantastisk opbakning til vores turneringer fra de studerende ved Aarhus Universitet i form af en lang række kampklare hold og et medlevende publikum som sørgede for hygge og god stemning udenfor banerne.

UNIVERSITAS ARHUSIENSIS

N DI S

S OL I D

UM Ê

T PE

Der var også gang i den i Store Telt, hvor der blev spillet skak, trukket i romaskinerne, kastet med fiskestang, afviklet konkurrencer i håndstand og planken, smagt på jagtklubbens grillede vildtkød, fægtet, vist cirkelspark og spillet badminton. Til alle jer som lagde vejen forbi, så husk at I kan læse meget mere om hvad AUS-klubberne har at tilbyde på hjemmesiden aus.dk/medlemsklubber. Efter præmieoverrækkelserne til Idrætsturneringernes 1., 2., og 3. Pladser tog fredagsbaren for alvor fat med lækker musik, kolde øl og omkring 16.000 glade mennesker, som gjorde plænerne og teltene ved naturvidenskab til en fest frem til midnat. Fra Aarhus Universitets-Sports' side vil vi gerne sige tusind tak til klubberne og deres frivillige, for det gode arbejde med at arrangere de forskellige turneringer og aktiviteter i løbet af dagen, samt for hjælpen med at rydde op lørdag. Der skal også lyde en stor tak til alle jer som kom og støttede op om AUS medlemsklubber, og var med til at gøre dette års idrætsdag til endnu en formidabel en af slagsen. Vi ses igen til næste år!

Aarhus Universitets-Sport | Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C | Tlf. 87 15 39 59 | www.aus.dk | e-mail: aus@aus.dk

Studenterrådets leder

HVAD MOTIVERER DIG

I DIT STUDIUM?

Af: Sune Koch Rønnow Foto: Jesper Rais/AU Kommunikation

studerende er generelt imødekommende”, hvor

stresssymptomer’

88 % svarede ‘Enig’/’Helt enig’, og ”Det fremmer

hvilket

LEDER: Første fredag i september blev Aarhus

min forståelse at tale med andre studerende”,

end i 2011. Samtidig oplever 32 % ‘stærke

Universitets studiemiljøundersøgelse (SMU14)

hvor 93 % svarede ‘Enig’/’’Helt enig’), ligger i

stresssymptomer’ i eksamensperioder, hvilket

offentliggjort. I alt fem rapporter (en hovedrapport

den helt høje ende. Desværre er andre centrale

kun er lidt højere end i 2011, men dog stadig alt

og fire underrapporter), på godt 500 sider,

tal ikke lige så positive. To ud af tre mener ikke,

for højt! Yderligere har 12 % svaret, at de føler

beretter i stort og småt om, hvordan studiemiljøet

at de modtager tilstrækkelig feedback i løbet af

sig ensomme på studiet. Ingen af disse tal er

er på Aarhus Universitet, og hvad de studerende

semestret, og lidt under halvdelen mener ikke, at

acceptable! Det kalder på handling!

efterspørger. Studiemiljøundersøgelser bliver

de kan finde en plads at sidde sammen med deres

lavet hver tredje år og er påkrævet ved lov, men i

læsegruppe. Samtidig mener kun en fjerdedel,

Studenterrådet er allerede nu gået i gang med

forhold til på mange andre universitet, er Aarhus

at deres undervisere er gode til at aktivere dem

at finde ud af, hvordan vi, i samarbejde med

Universitets studiemiljøundersøgelser meget

på de elektroniske læringsplatforme. Dette er

universitetsledelsen, kan nedbringe det alt

tilbundsgående. Dette er vi, i Studenterrådet,

naturligvis problematisk.

for høje stress- og ensomhedsniveau. Har du

hele

deres

seks

studie-hverdag,

procentpoint

højere

nogle idéer til, hvordan man som studerende

selvfølgelig meget glade for. Jeg har personligt svært ved at se andet, end

kan afhjælpe stress og ensomhed, eller vil du

Men hvad viser SMU14 så om de studerendes

at de studerende er motiverede. En motivation,

gerne være med i vores arbejde for at fremme

motivation? Jo, den viser tydeligt, at langt de

der udspringer af fagligt engagement og

studiemiljøet på Aarhus Universitet, så skriv til

fleste studerende er godt tilpas på deres studie

gennem andre engagerede mennesker. Det

os eller kom forbi Studenterrådet.

(88 %). At være tilpas på sit studie må siges at

er et engagement, som spirer på trods af

være grundlæggende for motivationen på sit

tydeligt mangelfulde fysiske rammer, for lidt

studie, hvilket understreger det positive i dette

faglig feedback og for dårlig anvendelse af

resultat. I forhold til 2011 (86 %) giver flere

elektroniske læringsplatforme.

studerende i år udtryk for, at de er godt tilpas på deres studie. Ligeledes er det positivt, at

Men hvad er så undersøgelsen mørkere sider?

undersøgelsens resultater ved spørgsmålet om

Ensomheds- og stresstallene er desværre

de studerendes forhold til hinanden (”De andre

steget for meget! 17 % oplever ‘stærke

Sune Koch Rønnow Næstformand for Studenterrådet Kontakt: sune@sr.au.dk

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer-

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid.

Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Studenterrådets sider

EN ALMINDELIG, STRESSET STUDERENDE Det var midt under et tandlægebesøg, at det første gang blev tydeligt, at noget var galt. På langs i tandlægestolen reagerede Petra Toft Nielsen, en helt almindelig og stresset studerende, pludselig både fysisk og psykisk: ”Jeg fik simpelthen et panikanfald. Jeg græd, havde vejrtrækningsproblemer og hjertebanken. Jeg tænkte, at der er et eller andet her, der bestemt ikke er som det skal være,” forklarer hun.

Af: Rasmus Ellermann-Aarslev

hverdag, med mange planer, er med til

stressfaktor:

“Jeg følte hele tiden, at jeg

at give hende energi. Men da ulykkerne i

burde bidrage. Det er en tidsrøver uden

ÉN ULYKKE KOMMER SJÆLDENT ALENE

efteråret indtræder, måtte hun med tiden

lige,” konstaterer Petra.

23-årige

erkende, at hun ikke længere havde det

Petra

Toft

religionsvidenskab

på

Nielsen

studerer

femte

semester

SKRU- OG SKÆR NED

samme overskud.

ved Aarhus Universitet. Hun har aldrig

Petras råd til andre studerende, der føler sig FORHØJET FORVENTNINGSPRES

stressede, er at skrue ned for forventningerne

ikke selv betegnelsen ‘stress’, når hun

Petra har været udsat for det, flere og

og skære ned på aktiviteterne:

forklarer, hvorfor hun, i løbet af foråret,

flere studerende ved Aarhus Universitet

“Få udført det du sætter dig for, men sørg

var nødt til at skære ned på alt andet

oplever, ifølge den nyligt offentliggjorte

for at koble helt af, når du har brug for det.”

end studieaktiviteterne. Derimod beskriver

studiemiljøundersøgelse. Her svarede lige

Ganske enkelt. Men dog lettere sagt end

Petra det som et ’overload’. En uheldig

under hver femte studerende ‘Enig’ eller

gjort. “At smide forventningerne til mig selv

kulmination af flere hændelser, der gjorde,

‘Helt enig’ til, at de havde følt ‘stærke

og den konstante dårlige samvittighed over

at det hele ganske enkelt blev for meget.

stresssymptomer’ i forbindelse med deres

bord. Dét var nok det sværeste for mig,”

“I efteråret 2013 dør min mormor. Kort

hverdag som studerende. Denne udvikling

forklarer Petra Toft Nielsen og fortsætter:

tid efter skal min bror gennemgå en

kommer ikke bag på

nyreoperation, og min mor bliver pludselig

Petra

sygemeldt. Én ulykke kommer sjældent

der

alene,” udtaler Petra med let bævende

forventninger,

stemme. Med tiden blev det svært at

mange

koncentrere sig. Der var meget at tænke

kanter, skylden:

på. Selv de mindste ting i hverdagen blev

“Jeg

har

altid

set

mere og mere uoverskuelige, og i foråret

mig

selv

som

tog kroppen over og gjorde hårdt og brutalt

flittig

Petra opmærksom på, at nu var det nok.

studerende.

“Jeg tror jeg havde fem dage, hvor jeg intet

praksis kunne jeg bare

kunne, fordi jeg var så udbrændt. Jeg kunne

ikke leve op til det

ikke engang se fjernsyn,” forklarer Petra.

billede. Det var et stort

fået

diagnose

bruger

heller

Toft

Nielsen,

giver

forhøjede fra

forskellige

engageret Men

pres, både at skulle EN AKTIV HVERDAG

leve

Udover studiet, havde Petra Toft Nielsen i

men mest mine egne

langt tid, både lønnet og frivilligt arbejde

forventninger

at forholde sig til. Derudover deltog hun

selv. Sådan tror jeg mange har det i dag,”

“Opvasken må godt blive stående til i

jævnligt i sociale arrangementer samt

erkender Petra og uddyber, at også de

morgen, tøjet må godt ligge på gulvet og

brugte tid i Religionsvidenskabeligt Fagråd,

mange muligheder for sammenligning, via

der må godt rode lidt. Lær at det er okay,

hvor hun siden februar har siddet som

de sociale medier, har øget presset på

så kan du lettere fokusere på, hvad der er

næstformand. “Jeg har altid godt kunnet

studerende. Derfor besluttede Petra Toft

vigtigt for dig.”

lide at have mange planer,” siger Petra

Nielsen at skære kraftigt ned på brugen af

entusiastisk og understreger, at en aktiv

Facebook, da hun følte det udgjorde en

til

andres, til

mig

Studenterrådets sider

DSFI '14

DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR & IDRÆTSDAG

Repræsentanter i bestyrelsen

TILBAGE TIL DET VI BRÆNDER FOR I lang tid har et stort omdrejningspunkt for diskussionerne på Aarhus Universitet været den interne organisering. Processerne omkring den interne problemanalyse og de efterfølgende løsninger peger nu forhåbentligt mod enden på diskussionen. Håbet er, at de lokale processer, gennem medinddragelse og medbestemmelse, kan genskabe et ejerskab over universitet. Herefter kan vi fokusere på det vigtige – den faglige kvalitet i uddannelserne og forskningen.

Af: Heidi Klokker og Andreas Birch Olsen De studerendes repræsentanter i betyrelsen

hverken tid eller råd til, at det ikke bliver

også noget, der kræver decentrale beslutninger

gjort ordentligt, da der er vigtigere og mere

med

De seneste år har været hektiske. Vi har

spændende opgaver, som vi bør og skal

engagerede medarbejdere og studerende. Der

gennemgået en faglig udviklingsproces (FUP),

fokusere på.

er ikke én løsning eller metode, som passer på

medbestemmelse

blandt

lokalt

alle.

som har ændret organiseringen på universitet. Processen har haft store konsekvenser for

Det gælder især universitets kerneopgaver

medarbejderne og os som studerende, hvilket

–

uddannelse.

flere undersøgelser, med al tydelighed, har

Kerneopgaverne er da også det, langt de

overstående

understreget. Frustrationerne har været til at

fleste brænder for og gerne vil udvikle. Hertil

fremdriftsreformen,

mærke i de faglige miljøer, på gangene og i

har vi brug for, at beslutninger bliver truffet

tendenserne mod national dimensionering af

diskussionerne mellem undervisningen. Det

på en inddragende og demokratisk måde, og

optaget på universiteterne. Det er dog vores håb,

har kort sagt været en periode, hvor vi har

at studienævnene får rum og rammer til at

at vi snart kan koncentrere vores fokus omkring

brugt meget tid og mange kræfter på intern

løfte opgaven. Som universitet skal vi sikre

universitetets kerneopgaver. At forskning går

organisering.

en høj kvalitet samt integreret forskning i

hånd i hånd med uddannelse og at begge er af

nemlig

forskning

udfordret

på

mange

grunde,

fronter

men

både

også

”kvalitets”-udvalget

af og

vores uddannelser. Dette kræver en løbende

høj kvalitet. At vi får skabt rummet til at fokusere,

I det forgangne år har en ekspertgruppe

udvikling af vores uddannelser. Hertil kommer,

på det vi brænder for.

analyseret de problemer, der er opstået som

at der mange steder er problemer i forhold til

konsekvens af FUP. Analysen er udmundet i

uddannelsernes forskningsbasering. Det gælder

nogle overordnede beslutninger fra ledelsen,

især bachelorundervisningen, hvilket resulterer

som skal imødegå de negative fremkommende

i, at mange studerende først møder forskning

konsekvenser. Beslutninger, der skal opfølges

på deres kandidatuddannelse. Påstanden om

lokalt, genskabe et medejerskab og styrke

den lave forskningsbasering på bachelordelen

er selvfølgelig en generealisering med variation mellem de faglige miljøer. Der er en tendens,

ordentlig

men årsagerne og problematikkerne varierer.

studerende har medbestemmelse. Vi har

Derfor er en forøgelse af forskningsbaseringen

VIGTIGE DATOER

universitetet.

Organisationen skal justeres, men på en

lokale

studiemiljøer måde,

hvor

på

medarbejdere

Heidi Klokker Bestyrrelsesmedlem Kontakt: klokker@sr.au.dk

Andreas Birch Olsen Bestyrrelsesmedlem Kontakt: andreas@sr.au.dk

FÆLLESRÅDSMØDE 20. NOVEMBER POLITIKKONFERENCE 14.-16. NOVEMBER LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

UNIVERSITETSVALG 24.- 27. NOVEMBER

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

Nyt fra Studenterrådet

MÅNEDENS AKTIVIST Hvad laver du i Studenterrådet? I Studenterrådets regi sidder jeg som mandatbærer for MFSR ved fællesrådsmøderne. Udover dette bærer jeg også mandat i LUPUS (Levevilkårs- og UddannelsesPolitisk Udvalg i Studenterrådet), hvor vi lige nu arbejder med en boligkampagne om de studerendes boligforhold (eller mangel på samme). Hvad er det fedeste ved at være aktiv? Der er selvfølgelig det sociale, som er helt fantastisk og virkelig hyggeligt. Men også det at man kan se, hvordan man er med til at påvirke, det universitet man går på - både lokalt og som helhed. Det er også sjovt at bruge tid på at arbejde med emner og områder, som ligger langt fra, hvad jeg selv læser til hverdag. Nogle gange kan det godt være lidt ’op ad bakke’, men det plejer altid til sidst at give en større indsigt i universitetet og de studerendes forhold på de forskellige hovedområder. “Kasper Langgaard læser medicinalkemi på 5. semester og har været aktiv i sit fagråd MFSR siden oktober 2013 og i Studenterrådet siden

Hvad er dit råd til dine medstuderende?

universitetsvalget 2013. Senest har Kasper været med til at sprede

Kom rundt på universitetet og oplev de andre områder. Eksempelvis ved

de studerendes budskaber til Studenterrådets to store arrangementer

at besøge de forskellige fredagsbarer. Jeg synes, det giver en større

i september: Studiemessen og Danmarks Største Fredagsbar og

forståelse for, hvad det egentligt er for et sted, man bruger det meste af

Idrætsdag”.

sine hverdage på.

Hvordan blev du aktiv i MFSR og Studenterrådet?

Hvad laver du om 10 år?

Før jeg startede på universitetet, har jeg siddet i bestyrelsen for

Jeg har fået nok efter en karriere inden for forskning og er startet

Erhvervsskolernes Elevorganisation i to år, hvor jeg fik smag for at lave

som gymnasielærer, hvorefter jeg begynder at fremstille ’meth’.

studenterpolitik. Efter et års pause begyndte jeg dog at savne det, så

På det tidspunkt er jeg nok begyndt at barbere mig skaldet, gå med

jeg tog til et MFSR-møde, og så er det mere eller mindre bare forsat

hat, solbriller og vokse en ’goatee’. Alt sammen under dæknavnet

derfra.

’Heisenberg’.

NY GRAFIKER ANSAT VED STUDENTERRÅDET Thea Renneberg er blevet ansat som Studenterrådets nye grafiker. Thea læser på 3. semester af kandidatuddannelsen i informationsvidenskab på Aarhus Universitet og vil fremover have ansvaret for grafiske opsætninger og det grafiske design, i forbindelse med diverse opgaver i Studenterrådets sekretariat. Deriblandt design af plakater til Studiemesse eller Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, pjecer om Studenterrådets mange kurser eller opsætning nyhedsbrev, Facebook- og hjemmeside samt Studenterrådets sider i magasinet Delfinen. Thea glæder sig meget til det fremtidige arbejde som grafiker i Studenterrådets sekretariat. Thea kan kontaktes på telefon: 87 15 38 64 eller mail: grafik@sr.au.dk.

STUDENTERRÅDET ANSÆTTER NY KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Rasmus Ellermann-Aarslev bliver Studenterrådets nye kommunikationsansvarlige. Rasmus er på 1. semester af kandidatuddannelsen i journalistik (Cand.public) og vil fremover være ansvarlig for al kommunikation og pressehåndtering hos Studenterrådet. Dette gælder blandt andet udformningen af de månedlige nyhedsbreve samt Studenterrådets sider i magasinet Delfinen. Samtidig står Rasmus for at opdatere Studenterrådets Facebook- og hjemmeside. Rasmus er glad for ansættelsen og ser meget frem til arbejdet i sekretariatet. Rasmus kan kontaktes på telefon: 87 15 38 64 eller mail: kommunikation@sr.au.dk.

Bank når du behøver os. Råd og sparring til unge og studerende

Giv din økonomi en god studiestart. Til 0,Hos Ung Direkte er vi et team af specialister, der rådgiver unge og studerende. Du kan møde os i en række videoer, hvor vi fortæller om alt fra SU til køb af din første bolig. Derudover har vi samlet en pakke til dig, som blandt andet indeholder kort, konti og de bedste onlineløsninger. Den koster 0 kr. Ring til os på 45 130 100 - eller se mere på danskebank.dk/ungdirekte

205x292_Ann_Studie.indd 1

05/09/14 13.06