1 minute read

Tre skandinaviske derbyer i 2022 med Norrsetter SIO Betty Blue

Af Henrik Maltbæk Jensen

Placeringen på det danske derby i marts 2022 gav blod på tanden til at prøve mere.

Advertisement

Norsk Derby 2022

Hjulpet lidt på vej af en peptalk fra Ole Kai Frank, omkring hvor fedt det var at tage til Norge med hundene, besluttede jeg mig for at prøve at stille op på det norske derby. Jeg har aldrig set det skandinaviske fjeld uden at have et par ski under fødderne, så jeg så enormt frem til at se hundene arbejde i deres helt rette element.

Vi ankom til Hjerkinn to dage før derbyet hvilket gav os en fantastisk mulighed for at komme en dag i fjeldet for at træne. Jer der kender rypejagten og fjeldene ved præcis hvor enestående det er at opleve landskabet og jagten - det er ikke nemt at beskrive, men skal opleves - det er virkelig vidunderligt at se en stående hund arbejde i de omgivelser.

Ole og jeg havde hver i sær to hunde med til Norge og vi havde lovet os selv at vores unghunde, som skulle deltage i derbyet dagen efter, ikke skulle slippes i mere end højest 10 minutter, bare lige for at de kunne få en fornemmelse af terrænet, blåvieren, klipperne og de enorme vidder.

Det var ikke så nemt at overholde, da vi først kom i gang - i bagklogskabens lys skulle det vise sig, at det nok ikke var det smarteste - når nu de egentlig skulle være friske til konkurrence dagen efter - men det var sjovt og det var svært at lade være.

Selve det norske derby var en meget stor oplevelse. 180 unghunde med adgangsgivende 1. præmie i dansk, svensk eller norsk kvalitetsklasse, stillede til start. Ni hold med 20 hunde i hver skulle igennem en kvalifikation, hvor blot seks hunde i hvert parti gik videre til anden dagen. Efter opråb ved Hjerkinn Fjellstue blev flaget hejst, samtidigt med at den norske nationalsang blev sunget af samtlige hundeførere og publikummer. Det var stort og der var en hvis ydmyghed i danskerlejeren over hvor enormt fuglehundemiljøet er i Norge.

Partiet som vi skulle deltage på, fik skiftet terræn i sidste øjeblik, fordi der i det oprindelige var blevet spottet 700 vildrener på gennemrejse. Det er lidt anderledes end en flad dansk stubmark. Da vi nåede

I de smukke norske fjelde har vi her min makker, Ole Kai Frank, som deltog med sine engelsk settere til 3. slip blev det min tur til at slippe Betty. Jeg var selvfølgelig lidt spændt. Erfaret fra dagen før og de indledende slip, var det gået rigtigt op for mig, hvor stort en højfjeldshund skal gå. Det er næsten en

This article is from: