DANSK IRSK SETTER KLUB

anden verden, end den vi kender fra det danske setup. Men nu måtte det briste eller bære. Jeg fik udleveret pistolen fra de foregående hundefører, i Norge skyder hundeføreren nemlig selv over sin hund, hvis den opnår fuglearbejde.

Jeg blev sluppet mod en pointer og jeg synes at det gik godt, men jeg blev næsten helt ærgerlig når Betty kom tilbage til mig og lige ville holde lidt kontakt og guides i den retning jeg gerne ville have hende - egenskaber vi godt kan lide i Danmark, men som ikke giver så store plusser i bogen, under norske højfjelds standarder.

Slippet varede i de 15 minutter som det skulle og så vidt mit norske sprog raktefik begge hundene en ok kritik, men blev begge vejet og fundet for lette, til at gå videre i det norske derby, så det var tak for denne gang. En lidt hurtig exit kan jeg huske at jeg følte, men det er selvfølgelig en helt anden præmis når nu hundene på forhånd er præmierede med en 1.uk - de skal simpelthen gå til en 1.uk i format fra stopuret starter og indtil 15 minutter er gået!

Samlet set var det norske derby nu en kæmpe oplevelse, selskabet fejlede intet, og rypejagten vil jeg rigtig gerne opleve mere af - det er virkelig dragende!

Svensk Derby 2022

Ideen om det svenske derby havde jeg egentlig afskrevet - fordi jeg synes der var for langt til Gotland og det var for meget tid at bruge på det, væk fra familien og arbejdet..., men Gotland lød nu også ret tillokkende, alle historierne om de mange vilde agerhøns og fasaner, lød for godt til at lade muligheden glippe. Derby er jo kun en gang i hundens liv og hvornår får man lige muligheden for en tur med hunden til Gotland igen. Så en dag med god stemningen i det lille hjem, blev præsentationen af en uge på Gotland, taget vel imod og jeg meldte til. En afgørende faktor var nu også at jeg skulle afsted sammen med Eva og Heinrich Matzen. Heinrich skulle stille med kuldbroreren Red Clay.

På årets svenske derby var der 26 startende hunde, det blev til 2 hold. Det føltes lidt mere sammenlign ligt med det danske derby. Der var nu også hele 8 danske ekvipager med til start denne gang.

Det skulle vise sig at agerhønsene selv på Gotland, var svære at finde. På mit hold blev der skudt over en enkelt hund på dagen. Terrænerne var nu ellers rigtig fine, markerne knapt så store som visse danske, men særdeles indbydende til jagt. I den svenske model skulle hundene indledningsvist gå i et 10 minutters søg, dette også selvom det anviste terræn var afsøgt - så var det i orden at fortsætte i remisser og diger samt næste mark for den sags skyld - det fik hundene hurtigt styr på. Selvom fuglene var en mangelvare på dagen - var jeg heldig at det lykkedes mig at snige mig videre til finalen dagen efter. Min makker Heinrich var også fra hans hold gået videre til finalen. Stemningen var derfor selvsagt super god og Eva havde forberedt aftenens menu med grillede krondyr bøffer og lækkert tilbehør - selskab og mad var udsøgt.

Vi var noget spændte på finaledagen, på begge vore hold havde vi set særdeles velgående og veldresserede hunde, så konkurrencen var hård - bare der dog nu var fugl i dag. Det skulle desværre vise sig at blive ligeså svært som under kvalifikationen den foregående dag.

Som finaledagen skred frem lykkedes det ikke at finde fugl, men Heinrich med Clay og jeg med Betty, listede os alligevel i sidst på dagen blandt de sidste seks ekvipager. I matchningen var vi placeret som nr. 5 og 6, og skulle derfor starte mod hinanden.

Vi slap på en rigtig stor og lækker stub mark, nede bagved gik der rygter om, at der for nogle dage siden havde været kontakt med to store flokke høns på netop disse terræner. Så vi var spændte.

Begge vore hunde gik godt, det var en dejlig måde at runde Gotland af på, men så pludselig, langt ude i et slag til venstre, bringer min Betty sig i kontakt med en stor flok vilde agerhøns som letter. Et øjeblik tænkte jeg, gad vide om dommerne så det, fordi der ikke blev givet koblingsordre med det samme, men jeg tror samtlige så det! Jeg kom så lidt efter i tanke om at slippene ikke afbrydes af den grund i Sverige, men fortsætter indtil tiden er gået. På vej tilbage til dommerne og publikum, var der en ærgerlig mine på mange, det der havde været CHANCEN! Kuldsøster havde på den chance således også smidt sin kuldbror ud af derbyet - det var lidt øv, men også ekstremt fedt at være nået så langt.

Jeg vil nok for altid spekulere på, hvordan det var gået, hvis Betty havde sat den flok og jeg var nået op til hende - det havde været vildt og jeg tænker nok, at jeg en dag får digtet historien, sådan at mine børnebørn skal lægge øre til, at jeg var millimeter fra at blive placeret med Betty Blue på det Svenske Derby i 2022 :-)

Det har været meget lærerigt, spændende, hyggeligt, lidt rørende til tider og mest af alt sjovt, at deltage i alle 3 derbyer i Skandinavien. Selvfølgelig var det størst at blive placeret i Danmark, men rejserne til Norge og Sverige, har nu endnu engang bekræftet mig i, at en meget stor del af glæden ved det at gå med stående hund er det sociale man har sammen med andre passionerede hundeførere - og det bliver ikke ringere ved at rejse sammen.v www.agerhons-opdraet.dk www.agerhons-opdraet.dk

Sjodvangen 8, 5610 Assens • 40 43 48 50 • alexnissen@c.dk

Sjodvangen 8, 5610 Assens • 40 43 48 50 • alexnissen@c.dk

Stedet hvor din kæledyr holder helt ferie... Hos os har vi en bred viden om pasning, forplejning og fodring af jeres kæledyr.

Kig ind på vores hjemmeside og se alle de fantastiske muligheder vi kan tilbyde.

Bjarupsøgård I/S Hos Ole & Johanna Bjarupsøgårdvej 14a, 8600 Silkeborg Tlf. 60622435 info@bjarupsogard.dk www.bjarupsogard.dk

AGERHØNS & FASANER

Bestillinger modtages på æg, kyllinger og familier.

Katholt vildtopdræt

T lf. 27636780 · 60132000 katholt@private.dk