TEKST: SARAH CECILIE CLAUSEN | FOTO: PATRICK EGGERS OG SARAH CECILIE CLAUSEN
Bryllupsrejse på 1. klasse…
Her er hverken tale om 5-stjernet hotel, charter, spa eller all-inclusive, men om stående jagthunde, geværet på skulderen, en primitiv hytte i fjeldet og en tur i helikopter! Med forskellig tilgang til parametrene for det ultimative, så kunne en tur i de nordsvenske fjelde med manden og et par kammerater, for mig at se, ikke være mere luksus!
Hvis man som stående hundeejer ikke tidligere har taget turen i fjeldet for at jagte ryper, så er det i hvert fald noget man skal unde sig selv at gøre mindst en enkelt gang i livet. Med knap 1800 km hver vej, var der rigelig tid til at prøve ægteskabet af. Godt nok stod bryllupsdagen et år forinden, men Coronapandemien aflyste vores ellers planlagte bryllupsrejse til Letland på drivjagt, og planerne blev imidlertid ændret, da muligheden for en tur til de nordsvenske fjelde bød sig. Manden har gennem en årrække taget turen til fjeldet, men ændrede regler i Sverige samt Corona havde de seneste år afholdt ham fra turen. Mit eget kendskab til jagt i fjeldet var minimal, og de eneste erfaringer jeg havde draget mig, var fra et par fjeldprøver i Norge. Derfor var både spændingen og forventningerne forud for turen høje, men vi var også begge klar over at den gode jagt afhang af både område, ynglesæsonen samt vind og vejr. Netop vind og vejr kom til at spille en afgørende rolle de første par dage. Efter aftale med helikopterpiloten der stod for at flyve os de godt 6 km ind i fjeldet hvor hytten lå, mødtes vi for enden af en grusvej - vel og mærke en grusvej der de sidste 50 km frem til bestemmelsesstedet havde snoet sig gennem de svenske skov-
16 | JAGTHUNDEN NR. 03 | JUNI 2022
beklædte fjelde, for til sidst at havne i indkørslen på en mindre ejendom, beliggende i dalen for foden af fjeldet, som vi skulle jage på. Området var nyt, og det eneste vi kendte til det var helikopterpilotens anbefalinger. Det tidligere benyttede og mere nordliggende område var desværre lukket for jagt i den første periode af småvildtsjagten, grundet renerne i området. Netop som helikopteren landede begyndte de første regndråber at falde fra himlen, og vejrudsigten for de kommende dage var klar – den meldte regn! Ved ankomst til hytten i fjeldet fik vi bjerget bagage og proviant i hus, mens et par effektive hænder fik sat de medbragte hundebure op i hyttens forrum, således der var plads til at de i alt seksten medbragte hunde også havde gode forhold, når ikke de skulle have ryper i næsen. Bagage, proviant, seks jægere og seksten hunde krævede et par flyvninger, og så var vi ellers klar til de kommende fem jagtdage i fjeldet! Fjeldhytten kunne nok ikke tilnærmelsesvis sammenlignes med bryllupssuiten på D’Angleterre, men forsat nyforelskede kunne vi uproblematisk få os lagt sammen i den nederste køjeseng - efter den første nat måtte vi dog kapitulere og vende os modsat hinanden i den kun 70 cm brede underkøje. Der var ikke mangel på hverken patina, charme eller varme i den lille men el-
