TEKST: FULDBRUGSPRØVEUDVALGET | FOTO: ANNETTE LAURSEN
Hunden og jeg er klar til fuldbrugsprøve, eller er vi nu også det? Det kræver sin hund, og fører, at deltage på og gennemføre en fuldbrugsprøve. At deltage på fuldbrugsprøve er to dage med sommerfugle i maven og en utrolig masse spænding. Men fuldbrugsprøven er også stedet hvor man vil opleve et helt specielt sammenhold med de andre deltagere og glæde sig over egen og andres succes.
Og går det galt så er der også nogle at dele skuffelsen med. Og netop derfor er fuldbrugsprøven for mange kronen på værket. At stå med diplom, hattenål og følelsen af sejr efter to dages afprøvning kan kun beskrives hvis man har prøvet det. Som prøvelder er der ikke noget bedre end at uddele diplomer og nåle til stolte hundeførere der stå med rank ryg og et kæmpe smil på læben. Taget enkeltvis er disciplinerne på en fuldbrugsprøve noget rigtig mange hunde kan klare, men når det hele skal foregå på to dage så kræves der noget ekstra. Derfor skal hundene have både fysisk og psykisk overskud når de skal veksle fra den ene disciplin til den anden. Men denne evne til at mestre mange arbejdsopgaver, lige efter hinanden, er jo også det som kendetegner den stående kontinentale hund. En omstillingsparat og robust hund, der ikke ekspert i noget, men jævn god til det hele.
28 | JAGTHUNDEN NR. 03 | JUNI 2022
EN FULDBRUGSPRØVE BESTÅR AF FØLGENDE DELELEMENTER – Markarbejde: Som det kendes fra en almindelig brugsprøve skal hunden i makkersøg gå på marken og finde jagtbart vildt som den tager stand for, rejser på kommando og respekterer/apporterer. For senere at kunne opnå en 1. præmie skal hunden have taget selvstændig stand for fasan, agerhøne eller skovsneppe. Har hunden f. eks. kun haft mulighed for stand for hare, kan den, hvis den ellers opnår point nok, opnå 2. eller 3. præmie. – Vandarbejde: Her skal hunden arbejde i en større sø, hvor den skal svømme mellem 50-70 meter til emnerne. Ikke nok med at den skal svømme over åbent vand til emnerne, så skal hunden også lade sig dirigere til området, hvor det emne som ligger længst væk, er udlagt. For at opnå
fuld point i dirigering er det ikke nok at hunden, ved tilfældigt søg, selv finder frem til det emne. De to andre udlagte emner skal hunden derimod selv finde ved at afsøge siv/vækst bræmmen hvor emnerne er udlagt. Når hunden er på vej hjem med emne nummer to kastes endnu et emne og der afgives et skud. Hunden skal afslutte den apportering den var i gang med inden den henter det udkastede emne. – Ræveslæb og apportering: En ræv slæbes i skov ca. 300 meter på et spor med to knæk. Hunden skal nu støtte sig til sporet, finde ræven, apportere denne og returnere til fører og aflevere ræven. Momentet er delt op så der gives point for udredning af spor delen og point for apportering og aflevering. – Ro på post samt markering/apportering af tre emner: Tre jagt- eller regu-