Jak blad nr 1 2016

Tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 86. årgang ∙ Nummer 1 ∙ januar 2016

Bladet

Intentionsdrevet lokalvaluta En alternativ valuta er kun så god som intentionen bag Eloneh Klit Malm Side 12

Rapport om den islandske økonomi Frø er starten på alt – uden frø er der intet. Hverken mad til dyr eller mennesker på landjorden Lone Landmand Side 21

Uffe Madsen Side 4

JAK Danmarks årsmøde Den 2. april 2016 kl. 10.00-16.00 Foredrag ved Karen Lumholt

RD

PI

JO

TA L

Side 9

KA

JORD, ARBEJDE, KAPITAL – BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

TA L

D

H

O

L

D

RD

KA

JAK Bladet

3 85 år er ingen alder!

Af Jakob Mikkelsen, næstformand i JAK Danmark

4

Medlemsblad for JAK Danmark Det er JAK Danmarks formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse – samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål.

8

Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 www.jakdanmark.dk E-mail: landsforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Torsdag kl. 14.00 – 17.30

Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen

Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk Uffe Madsen. Tlf. 40 36 31 75 E-mail: UffeMadsen@mail.tele.dk Jakob Mikkelsen. Tlf. 20 20 70 50 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Niels Erik Bach Boesen. Tlf. 20 23 63 47 E-mail: neb@bachboesen.dk Martha Petersen. Tlf. 86 81 16 11 E-mail: mmp@folkesparekassen.dk Eloneh Klit Malm, Tlf. 20 58 50 24 E-mail: klitmalm@yahoo.dk

Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Eloneh Klit Malm, formand Valmuevej 4, 8382 Hinnerup Tlf. 20 58 50 24 E-mail: klitmalm@yahoo.dk Jakob Mikkelsen, næstformand Spættevej 10, 6851 Janderup Tlf. 20 20 70 50 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Lis Poulsen Husumvej 5, 8600 Silkeborg Tlf. 40 15 10 39 E-mail: carkurt@post10.tele.dk Chresten Heesgård Ibsen, Hvedebjergvej 92, 8220 Brabrand Tlf. 31 65 01 89 E-mail: Chib@chib.dk Udpeget af pengeinstitutterne: Kurt Poulsen, Folkesparekassen Bo Nielsen, JAK Andelskassen Østervraa

Rapport om den islandske økonomi Af Uffe Madsen Renter – en helt nødvendig pris Af Niels Storm Stenbæk

9 JAK Danmarks årsmøde den 2. april 2016 kl. 10.00-16.00

Landsforeningens adresse er:

2

N

PI

JO

I

Foredrag ved Karen Lumholt

10

Hvad er JAK Danmarks værdier i dag?

Af Chresten Ibsen

11 Pressemeddelelse

Schweizerne skal stemme om fundamental reform af banksystemet

12 Intentionsdrevet lokalvaluta

Af Eloneh Klit Malm

15

Penge er Gud Af Lars Muhl

16 Citronpenge & citronbanken

19

20

Af Johan Tino Frederiksen

Når vi laver det store regnskab, kan det godt betale sig at arbejde mindre Af Karen Lumholt Lone Landmand fik Den gyldne Grundtvig Af Chresten Ibsen

Forside foto: Måger på bådebro

21

Frø er starten på alt – uden frø er der intet.

Hverken mad til dyr eller mennesker på landjorden

Af Lone Landmand

24 JAK Fonden 24 Livdråber

Finn Bentzen

25 Folkesparekassen Garantinformation

Nr. 2 udkommer april 2016 – Deadline 15. februar 2016.

Eftertryk velkommen ved kildeangivelse.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen J­ AKs holdning.

Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK Bladet Redaktør Lis Poulsen, Husumvej 5, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk

85 år er ingen alder!

Af Jakob Mikkelsen, næstformand i JAK Danmark

pen vil udvikle sig. (Jeg må med skam melde, at jeg er skeptisk!)

Den 11. februar kan JAK Danmark fejre sit 85 års jubilæum. Meget er forandret siden den 11. februar 1931, hvor en gruppe ambitiøse mænd tog en afgørende beslutning, nemlig at udvikle et helt nyt økonomisk system. Det samme skete andre steder, og jeg skal ikke kunne sige om inspirationen kom andre steder fra. Sagen var, at det var kulminationen på mere end 15 års forarbejde, de gjorde det nødvendige og tog et ansvar for at ændre det, de fandt forkert.

Det var ikke kun et nyt økonomisk system, de idealistiske herrer forsøgte sig med. Det var et bud på en ny tankegang omkring økonomi, en tankegang, der først indenfor det seneste par år er blevet tangeret indenfor det politiske. Nok var det økonomien, der først og fremmest var på forsiderne, men underliggende var det en hel anderledes tankegang, der skulle bære det nye frem. Det var store tanker, der blev tænkt. Jeg husker fra mine helt unge dage JAK møder, hvor man sang ”På det jævne, på det jævne – ikke i det himmelblå”, men det var absolut ikke de tanker, de havde. De troede på, at de kunne ændre verdens gang! Og de var ved at gøre det.

Dog gik det lidt for godt og nogen følte, at dette kunne blive alvor, og så blev det stoppet ved et lovindgreb. Men det begyndte med helt almindelige mennesker, der tog sagen i egen hånd og tænkte nyt.

I begyndelsen af december sluttede klimatopmødet i Paris, og denne gang lykkedes det at gøre noget. Det lykkedes at udstikke nogle rammer, som vi så må se, hvordan vil blive fyldt ud. Også her var det nytænkere, der for mange år siden sagde, at dette ville gå galt. Handlingen kommer – om vi er heldige – i allersidste sekund, og hvis vi er uheldige, er det for sent! Ingen kan sige noget om, hvordan livet på planeten Jorden vil være om 100 år, altså når vore børne-, olde- og tipoldebørn skal skabe sig et liv her. Det lykkedes at få de store forurenere til at blive enige om at gøre noget. Så må vi se, hvordan magtkam-

På samme måde kan jeg forestille mig, at det bliver nødvendigt, at man tager fat på det økonomiske system. Personligt opfatter jeg klimaudviklingen som værende afhængig af ændringer i det økonomiske system. Det ser ud til, at man forestiller sig, at man kan fortsætte væksten – bare på en anden måde og med ændringer i adfærden så langt ude i fremtiden, at det næsten kan virke uvirkeligt. Spillet har gået på, hvem der kan snuppe den største luns af det sidste. Netop forestillingen af, at det drejer sig om at skubbe rundt med Sorteper, kan blive katastrofal.

De nødvendige tiltag er nøje sammenhængende med et andet værdisæt, et værdisæt, hvor den økonomiske vækst nedtones voldsomt, og hvor vi sammen prioriterer andre ting. Jeg har i de seneste ledere og artikler fra min hånd perifert berørt vort logos symbolik, og jeg skal undlade at gå dybere her, men blot påpege, at vort logo viser os, at vi skal gå foran, alene eller sammen med andre, der vil i samme retning. Vort samfund skal stadig vækste, som det hedder, men væksten skal være af en helt anderledes natur. Det skal være en menneskelig og spirituel vækst.

Vi skal finde ind til de mere væsentlige værdier for mennesker og ikke som i dag måle værdierne ud fra, hvad der er af størst mulig værdi for multinationale selskaber.

Derfor glæder jeg mig til vort årsmøde den 2. april, hvor Karen Lumholt kommer og fortæller os om tænketanken Curas bud på et gyldigt værdisæt, et værdisæt, der tager udgangspunkt i det mellemmenneskelige, i det, der giver os noget at leve for og af. Jeg håber at se dig der. For, som jeg plejer at sige: – En ny tid vindes kun ved et arbejde derfor!

– I kke ved vold, ej heller ved kunstgreb, men ved jævn sund fornuft.

Godt Nytår til alle fra JAK Danmark!

FØLG JAK DANMARK PÅ:

Facebook: jakdanmark

Twitter: @jakdanmark web: www.jakdanmark.dk JAKs nyhedsbrev

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

3

Rapport om den islandske økonomi Af Uffe Madsen Den islandske økonomi blev om nogen ramt af den økonomiske krise i 2008.

Hovedårsagen hertil var, at den finansielle sektor fyldte unormalt meget på Island set i forhold til andre lande.

Den islandske regering og Altinget har siden haft stor fokus på banksystemet, dels for at analysere, hvad der gik galt, og dels for at forhindre en gentagelse.

I marts 2015 udkom rapporten ”Monetary Reform – A Better Monetary System for Iceland”, som indeholder en analyse af det nuværende islandske penge- og banksystem samt et forslag til en reform af systemet.

Den 30. september blev der på Christiansborg afholdt en høring, hvor rapportens forfatter Frosti Sigurjónsson, medlem af det Islandske parlament og formand for udvalget for økonomi og handel, fortalte om rapporten og dens konklusioner.

Da såvel analyse som forslag til en reform er universel for pengesystemet i den vestlige verden, og derfor er særdeles interessant for os alle, bringes her nogle hovedpunkter fra rapporten.

Forord Forordet til rapporten er skrevet af Adair Turner, som bl.a. var formand for UK Financial Services Authority fra september 2008 til marts 2013. Han skriver: I kølvandet på finanskrisen i 2008, har de finansielle tilsynsmyndigheder og centralbanker verden over gjort en stor indsats for at gøre det eksisterende finansielle system mere stabilt med bl.a. forøgede krav til kapital og likviditet i banker, udvikling af afviklingsplaner for banker, og krav til at handel med derivater skal gå igennem de centrale clearings huse. Disse bestræbelser, hvor jeg var dybt involveret i 2008-2013, har været værdifulde,

4

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

og reducerer sandsynligheden for endnu en finansiel krise på kort sigt.

Men de har stadig ikke løst det grundlæggende spørgsmål – bankernes mulighed for at skabe penge gennem kreditter og den ustabilitet, som uundgåeligt følger heraf.

Som et resultat af de reformer, der til dato er aftalt, står verden stadig faretruende sårbar over for fremtidig finansiel og økonomisk ustabilitet.

Denne rapport omhandler de grundlæggende spørgsmål. Den har med rette titlen ”Monetær Reform”, fordi rapporten går videre end til de tekniske detaljer i regulering af banker, og sætter spørgsmålstegn ved, hvem der skal skabe penge, og hvordan vi sikrer at nye penge er afsat til nyttige formål.

Rapporten er et væsentligt indslag i debatten, og forklarer, hvordan “Fractional Reserve” banker skaber penge, og hvorfor alt for høj privat gæld uundgåeligt vil resultere i krise. Og den forklarer, hvorfor finansiel og økonomisk ustabilitet ikke kan forvaltes effektivt alene ved hjælp af renten som politisk redskab, hvilket centralbankerne traditionelt har påberåbt sig.

Rapporten foreslår en radikal strukturel løsning på de problemer, vi står over for. Muligheden for og berettigelsen af den specifikke løsning skal drøftes. Men uanset hvilken politik, der vil blive ført, skal den baseres på den filosofi, som denne rapport foreslår - at skabelsen af penge er for vigtig til at blive overladt til bankfolk alene.

Efterfølgende er der forord af rapportens forfatter, som skriver: Denne rapport, der er bestilt af Islands statsminister, præsenterer resultaterne af en undersøgelse af pengesystemet i Island og potentialet for dets forbedring.

I mere end et halvt århundrede, har Island lidt af alvorlige monetære problemer, herunder inflation, hyperin-

information for den kommende debat om pengeskabelsen på Island og hvordan den kan reformeres til at tjene samfundet bedre i fremtiden.

Rapportens indhold Ifølge rapporten er der tegn på, at det fraktionerede reserve banksystem kan have begrænset centralbankens evne til at kontrollere pengemængden og samtidig givet bankerne både magt og incitament til at skabe for mange penge. Faktisk har de kommercielle banker udvidet pengemængden nitten gange i de fjorten år, der sluttede med bankkrisen af 2008.

Der er også tegn på, at det fraktionerede reserve system kan have været en langsigtet medvirkende faktor til forskellige monetære problemer på Island, herunder: hyperinflation i 1980’erne, kronisk inflation, devalueringer af den islandske krone (ISK), høje renter, regeringens afkald på indkomst fra skabelsen af penge, og voksende gæld i den private og offentlige sektor. Økonomer har længe været klar over den problematiske karakter af fraktioneret reserve system og foreslået forskellige reformer. Et program for monetær reform af Irving Fisher i 1939 fik støtte fra 235 økonomer fra 157 universiteter og højere læreanstalter, men blev ikke implementeret. Denne rapport gennemgår nogle af de mere hyppigt omtalte forslag til monetære reformer: 100 % Reserver, lokal bankvirksomhed, banker med begrænsede formål. Rapporten beskriver detaljeret forslag om Soverign Money.

I et Sovereign Money-system, kan kun centralbanken, der ejes af staten, skabe penge som mønter, sedler eller elektroniske penge. Kommercielle banker ville blive forhindret i at skabe penge.

Rapporten beskriver, hvordan et sådant Sovereign Money system kan implementeres, og hvilke skridt der vil være nødvendigt at tage for en vellykket overgang.

Behovet for monetær reform Der er beviser for, at selve fraktionel reserve systemet kan have været en medvirkende faktor til forskellige monetære problemer i Island, herunder:

flation, devalueringer, en aktie boble og i sidste ende sammenbrud i banksektoren i 2008. Andre lande har stået over for lignende problemer. Siden 1970 har bankkriser forekommet 147 gange i 114 lande, og forårsager alvorlige nedskæringer i produktionen og stigninger i gæld.

På trods af de hyppige fejl, er banksystemet stort set forblevet uændret og homogent i hele verden. Forskellige reformforslag er blevet fremsat, mange af dem lovende, men ingen er blevet gennemført.

Et nødvendigt skridt i retning af en monetær reform er at øge bevidstheden om ulemper og risici ved det nuværende system, og hvorfor der er behov for reformer. Denne rapport vil forhåbentlig tjene som en nyttig kilde til

1. Den islandske centralbank har ikke kontrol over pengemængden Kommercielle banker skaber penge, når de yder lån og sletter penge, når lån tilbagebetales. Den islandske centralbank skal forsyne banker med reserver (penge på konti hos CBI), som er nødvendige, for ikke at miste kontrollen med rentesatserne eller endog udløse en likviditetskrise mellem bankerne. Den islandske centralbank måtte derfor skabe og fordele nye reserver til bankerne, da de udvidede pengemængden nitten gange mellem 1994 og 2008.

2. Kommerciel bankudlån har tendens til at forstærke den økonomiske cyklus Når de økonomiske udsigter er positive, vil banker agere for at maksimere profit gennem øget udlån (så penge-

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

5

mængden vokser i et hurtigere tempo), men når økonomien klarer sig dårligt vil bankerne reducere deres udlån (så pengemængden vokser langsommere, eller endda begynder at falde). Denne adfærd forstærker den økonomiske cyklus.

I de ekspansive år 2003 til 2006, hævede Den Islandske Centralbank styringsrenten (base renten), og advarede om, at økonomien var overophedet. Men dette forhindrede ikke bankerne i at udvide pengemængden.

3. Bankernes udvidelse af pengemængden har ført til inflation og devalueringer af ISK I årtier har kommercielle banker i Island udvidet pengemængden meget hurtigere end de var forpligtet til for at støtte den økonomiske vækst i Island. I de tyve år fra 1986 til 2006 voksede BNP i gennemsnit med 3,2 % om året. I samme periode udvidede bankerne pengemængden med i gennemsnitligt 18,6 % om året.

Udvidelse af udbuddet af ISK seks gange mere, end der var brug for i den økonomiske vækst, var en førende årsag til inflation og devaluering af ISK. I et forsøg på at dæmme op for bankernes udlån, øgede Centralbanken sine pengepolitiske renter fra 5,6 % i 2004 til 18,0 % i 2008.

Rentestigningen havde stort set ingen effekt i begrænsningen af pengeskabelsen i bankerne, og havde også den uønskede bivirkning, at der opstod en kraftig stigning i efterspørgslen efter ISK fra udenlandske investorer. Denne efterspørgsel bevirkede en forsinkelse af den uundgåelige devaluering af ISK. I 2008 blev ISK indhentet af virkeligheden, og valutakursen faldt med 50 % i forhold til USD. 4. Staten giver afkald på betydelige indtægter ved at uddelegere skabelsen af penge til bankerne Ved at uddelegere skabelsen af penge til private kommercielle banker, giver Centralbanken, og dermed staten, afkald på betydelige indtægter, som den ellers ville tjene

på at skabe nye penge til at imødekomme den økonomiske vækst.

Kommercielle banker i Island høster en fordel af evnen til at skabe penge i form af anfordringsindskud. Bankerne kan betale lavere renter på anfordringsindskud, end de ville ved at låne i markedet. Ejere af anfordringsindskud er tilfredse med lave renter, fordi indskud er en bekvem form for penge, og for banker, der er “too big to fail”, er det en uundgåelig statsgaranti på indlån. Medmindre banker opererer i “fuldkommen konkurrence” (en situation, der næsten aldrig opstår uden for de økonomiske lærebøger), ender meget af denne indtægtsfordel som ekstra fortjeneste for bankerne.

Det kan anslås, at ved at uddelegere hovedparten af skabelsen af penge i økonomien til private banker, giver Centralbanken afkald på anslået årlig indtægt på omkring ISK 20 BNP. 5. Regeringen er tvunget til at garantere bankindskud Selvom anfordringsindskud er en bekvem form for penge set fra virksomheder og borgeres synsvinkel, er det fundamentalt en forpligtelse (eller IOU) af den udstedende bank. På begæring af kontohaver skal indeståendet på en anfordringskonto straks udbetales af banken i form af kontanter eller elektronisk overføre den til en anden modtager.

En banks beholdning af kontanter og Centralbanks reserver (begge aktiver i banken) er lille sammenlignet med det samlede indlån (bankernes ansvar). Et rygte om, at en bank kan være i vanskeligheder, kan derfor bevirke, at kunderne trækker deres indskud ud i panik (et bank run).

Et bank run tvinger banken til at sælge aktiver hurtigt til at finansiere udbetalinger til indskyderne. Sådan en pludselig stigning i udbuddet af aktiver kan føre til et fald i markedspriserne, og dermed sætte andre banker i proble-

Den islandske bankkrise Som følge af en eksplosiv udvikling i de islandske banker, som havde optaget meget store kreditter i udlandet og lånt ud til islandske spekulanter, blev Island i 2007 specielt hårdt ramt af den internationale finanskrise. Det bevirkede, at de største islandske banker blev nationaliseret, og samfundet overtog forpligtelserne. Gældsbyrden kunne bevirke en total nedsmeltning af den islandske økonomi med en statsbankerot til følge.

I 2007 udgjorde de islandske forpligtelser til udlandet 29 % af BNP, og det blev skønnet, at krisen ville komme til at koste landet op imod 85 % af BNP, der i 2007 udgjorde 63,6 mia. dkr.

I dag er det islandske samfund i færd med at arbejde sig ud af gældsforpligtelserne og har bl.a. gennem devaluering af den islandske valuta været i stand til at vende udviklingen.

6

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

mer, og hele banksystemet kan følge med. Stillet over for muligheden for et sådant scenario, foretrækker regeringer at udstede en statsgaranti på indlån, dvs. lover at tilbagebetale indskyderne, hvis banken ikke er i stand til at gøre det. Håbet er, at denne garanti vil berolige indskydere og standse et bank run.

Stillet over for et bank run i 2008 erklærede Islands regering, at det indenlandske indskud i de lokale banker var fuldt garanteret. I 2015 er denne erklæring ikke formelt tilbagekaldt. Men det gør ikke den store forskel, om staten afgiver en særlig garanti på indlån - når de står foran et bank run på en større bank, vil regeringen i alle tilfælde blive tvunget til at udstede eller bekræfte en statsgaranti på indlån for at afværge en regulær krise.

Så længe hovedparten af pengemængden i virkeligheden er indskud (passiver af kommercielle banker), bakket op af risikobetonede aktiver, vil staten ikke have andet valg end at garantere disse indskud for at afværge kriser.

6. Den implicitte statsgaranti for indlån tilskynder risikabelt udlån Fordi opsparere kan forvente, at staten vil træde til og sikre deres indskud, bliver indskud i alle banker risikofrie for indskyderne. Opsparere vil derfor indsætte deres penge i den bank, der tilbyder den højeste sats uden hensyntagen til bankens soliditet. Bankdirektører må derfor konkurrere om kunderne, hovedsageligt ud fra rentens størrelse og ikke om, hvor solid banken er. Den implicitte statsgaranti opfordrer derfor til risikabelt udlån, hvilket igen øger risikoen for flere bankkrak og kriser.

Landsbankinn begyndte at tilbyde online opsparingskonti i Storbritannien i 2006, ved at tilbyde nogle af de højeste indlånsrenter i Storbritannien. Da banken kollapsede i 2008, havde den tiltrukket 300 tusinde kunder og indlån på 4 mia. GBP.

7. En statsgaranti for indlån giver unfair konkurrencefordel Kommercielle banker, der selv er i stand til at skabe penge, har en urimelig konkurrencefordel i forhold til investeringsbanker og andre finansielle virksomheder. En kommerciel bank har adgang til billig finansiering i form af statsgaranterede indlån med lave priser, mens en investeringsbank må låne sine midler på markedsvilkår, fordi dens forpligtelser ikke er garanteret af regeringen.

8. Indskydergaranti er ineffektiv, hvis en stor bank får problemer i Island Indskydergaranti kan fungere efter hensigten i et land med tusindvis af deltagende banker, hvor risikoen kan fordeles effektivt. I Island deler de tre store banker 90 % af markedet. Skulle en af dem få problemer, vil Indskydergarantiens midler ikke være tilstrækkelig til at redde alle indskydere. Under sådanne omstændigheder vil regeringen være tvunget til at træde til med skatteydernes penge til at garantere indskud.

Indskydergaranti skaber en illusion af sikkerhed, der reducerer opsparernes incitamenter til at overveje, om banken tager farlige risici med sine investeringer. Bankerne er således motiveret til at konkurrere mindre på tillid eller sikkerheden for deres investeringer og mere på høje vækstrater. For at være i stand til at betale disse højere rentesatser, skal bankerne tage større risiko, hvilket gør bankerne mere tilbøjelige til at få problemer.

Ovenstående er rapportens forklaring på den opståede krise, og de samme konklusioner kunne gælde for de fleste andre lande, som oplevede den finansielle krise i 2008.

I næste nummer af JAK Bladet vil artiklen fortsætte med gennemgang af de forbedringer af økonomien, som rapporten fra Island peger på.

Fractual Reserve Banking Også kaldt ”Reservebankvæsen” er det banksystem, som vi i dag kender det fra den vestlige verden. Bankerne skal kun tilbageholde en procentdel af indskud på anfordring – i Danmark skal der tilbageholdes min. 15 % af indlånene i likvid kapital. Dvs. at op til 85 % må lånes ud.

Under normale omstændigheder er denne reserve tilstrækkelig til at dække kundernes behov for likviditet. I ekstreme tilfælde – som f.eks. den finansielle krise i 2007-08 var det ikke tilstrækkeligt, og derfor måtte der indføres forskellige former for redningsaktioner gennem statsstøttede garantiordninger og bankpakker.

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

7

Debat

Renter – en helt nødvendig pris

Af Niels Storm Stenbæk, underdirektør, cheføkonom i Finansrådet JAK argumenterer for et samfund uden renter. Et samfund uden renter kan ikke fungere optimalt – hvis overhovedet.

Produktprisen er afgørende for efterspørgslen Udlån fra kreditinstitutter er som andre produkter drevet af udbud og efterspørgsel. Der produceres derfor ikke flere penge i kreditinstitutterne end, hvad der efterspørges.

Alle produkter har en pris, varer, tjenester, penge. Hvis ikke de havde en pris, ville det pågældende marked bryde sammen. Det er svært at forestille sig et velfungerende marked uden incitamenter i form af produktpriser. Uden velfungerende markeder vil økonomien ikke fungere smidigt, og det vil få alvorlige konsekvenser for samfundet.

Uden renter ville vi i sidste instans se faldende økonomisk vækst og velfærd.

Renten er prisen på penge. Det kan være prisen på penge i dag kontra om en uge, eller om 10 år. Renterne afspejler derfor også tidsværdien af penge. Uden en pris på penge vil de enkelte økonomiske agenter ikke kunne foretage en hensigtsmæssig allokering af deres ressourcer og kapital over tid. Forbrugere og virksomheder vil således ikke kunne træffe beslutninger om forbrug og investeringer i dag kontra forbrug og investeringer om ét år. Det samme gælder selvfølgelig for valg af opsparing.

Udbuddet af penge Skulle Nationalbanken vha. skøn bestemme over pengemængden i samfundet, er det svært at forestille sig andet, end at efterspørgslen og udbuddet på ’markedet for penge’ det meste af tiden ikke ville matche hinanden. Det vil få prisen på penge til at svinge voldsomt. Ved at lade kreditinstitutterne beslutte, om der skal lånes flere eller færre penge ud, sikres det, at markedskræfterne virker.

I en situation med utilstrækkelig pengemængde vil låntagere med uopfyldte lånebehov søge mod andre finansieringskilder. Indenlandske som udenlandske, regulerede som uregulerede.

I dag fastsætter Nationalbanken prisen på (korte) penge, så den skaber en incitamentsstruktur, der matcher den ønskede økonomiske situation i Danmark. Tilsynsmyndighederne sikrer, at kreditinstitutterne ikke låner for mange penge ud.

8

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

Kreditinstitutterne kan derfor kun skabe en vis mængde udlån. Nemlig i forhold til den mængde kapital de har på kistebunden.

Renten har flere vigtige roller At der er en pris på penge sikrer, at pengene bevæger sig i den retning, hvor de er mest efterspurgt og giver mest værdi. Renten spiller altså en meget vigtig fordelingsmæssig rolle i at allokere kapitalen derhen, hvor den bidrager mest til skabe værdi for den enkelte forbruger eller en virksomhed - og er til gavn for samfundet.

Renten giver også kreditinstitutterne muligheder for at skabe en rentabel forretning via forskellen på udlåns- og indlånsrenter. Det styrker bankens kapitalgrundlag. Og dermed leve op til en af de roller, de er sat i verden for, nemlig at kunne allokere opsparing til produktivt brug og lave korte indlån om til længere løbende udlån.

I udlånsrenten er der også indlejret en pris for kreditrisiko, dvs. risikoen for at tabe penge på udlånet som afspejler såvel kundens kreditværdighed som sikkerhedsstillelse. Hvis ikke der er en præmie for at tage risiko vil der ikke være noget udbud af kredit. Alternativt skulle kreditinstitutter forlange en præmie ved udbetaling af lånet, som modsvarede risikoen på lånet svarende til en underkurs ved udbetaling. Det er således et spørgsmål om betaling up front i modsætning til løbende betaling over lånets løbetid.

Renten dækker også andre omkostninger hos kreditinstitutterne, fx reguleringskrav. Krav om mere og bedre likviditet osv. er ikke gratis for dækkes omkostningen ikke, vil ydelsen ikke blive produceret. Økonomisk vækst Endelig fremhæves det af JAK, at rentekravet implicit indebærer et behov for økonomisk vækst. Finansrådet ser ikke dette som et problem. Økonomisk vækst er med til at løfte verdens fattige ud af fattigdom. Verdensbanken forventer, at antallet af ekstremt fattige ved årsskiftet er 200 mio. lavere end i 2012. Det er det laveste antal fattige målt nogensinde, og det skyldes ifølge Verdensbanken blandt andet den økonomiske vækst. Et samfund med økonomisk vækst kan således sagtens harmonere med et samfund i balance. mail@finansraadet.dk www.finansraadet.dk

JAK Danmarks årsmøde den 2. april 2016 kl. 10.00-16.00 Mødet afholdes i Sløngelsalen, Kulturhuset Skanderborg, Parkvej 10, 8660 Skanderborg

Program: Kl. 10.00 Velkomst og kaffe Kl. 10.30 Foredrag ved forfatter og journalist Karen Lumholt

Lad os lave det helt store regnskab Hvordan ser økonomien ud i vores velfærdssamfund, hvis vi begynder at tænke relationer og livskvalitet ind i det helt store regnskab?

Det er der ikke ret mange der taler om - eller gør noget ved.

Karen Lumholt fra Tænketanken Cura forsøger - inspireret af briterne, der er noget længere fremme på dette felt end vi er i Danmark.

Spørgsmålene er blandt andet: – er det en god ide at institutionalisere så stor en del af velfærden, som vi har gjort, hvis institutionerne som de ser ud i dag gør mennesker ensomme – hvordan kan vi som civilsamfund tage en del af velfærden tilbage til de naturlige, omsorgsfulde fællesskaber? (se også Karen Lumholts artikel her i bladet side 19) Kl. 13.00 En let frokost Kl. 14.00 Generalforsamling

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere, der ikke må være medlem af bestyrelsen 3. Valg af to referenter 4. Bestyrelsens beretning for det forløbne år til godkendelse 5. Regnskabet fremlægges til godkendelse 6. Bestyrelsens forslag til arbejdsplan og budget fremlægges til godkendelse 7. Indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer til behandling 8. Valg af formand (formanden er ikke på valg) 9. Valg af bestyrelse. På valg er Chresten Ibsen, der er villig til genvalg. Endvidere skal vælges et nyt bestyrelsesmedlem til at overtage Lis Poulsens valgperiode.

10. Valg af revisor for ét år 11. Valg af revisorsuppleant.

12. Eventuelt Kl. 16.00 Farvel og ”kom godt hjem” Alle er velkomne, men kun fuldt betalende medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen.

Af hensyn til traktementet vil vi gerne have din tilmelding senest 21. marts 2016 på mail: landsforeningen@jak.dk eller telefon 24 98 86 81.

Bestyrelsen JAK Danmark

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

9

Hvad er JAK Damarks værdier i dag?

Af Chresten Ibsen, medlem af JAK Danmarks bestyrelse

JAK På seneste bestyrelsesmøde i JAK Danmark blev jeg spurgt, hvad jeg egentlig står for. Hvad jeg fortæller om JAK Danmark, når jeg er ude at fortælle, og hvad jeg ser, som de vigtigste værdier i JAK Danmark.

Jeg må indrømme, at spørgsmålet kom lidt bag på mig.

Først og fremmest var jeg slet ikke forberedt på, at skulle give en JAK Danmark forklaring på mødet, og samtidigt, så blev jeg også overrasket over, hvor svært det kan være, at skulle forklare JAK Danmark hurtigt og enkelt.

Ved samme møde fik jeg øje på JAK Bladet. På forsiden, side 2, side 3 og bagsiden stod ikke færre end 6 forskellige versioner af, hvad JAK Danmark er.

Derfor vil jeg gerne prøve at beskrive, hvad jeg synes, JAK Danmark er. Beskrive hvilke værdier, der er vigtige i JAK Danmark - og hvad de betyder - set med mine øjne.

Heldigvis har jeg haft nogle, i JAK Danmark meget hjemmevante mennesker, at lytte til gennem min korte 4-årige

10

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

’opvækst’ i JAK Danmark. Herunder Uffe Madsen, Jakob Mikkelsen, Lis og Kurt Poulsen samt flere af Folkesparekassens engagerede ansatte, medlemmer af repræsentantskabet i Folkesparekassen. Selvfølgelig også foreningens nuværende formand, Lone Malm.

Nu til sagen. Lad mig begynde med slutningen. Nemlig den sidste af de tre sætninger, der i 2014 blev skrevet i JAK Danmarks værdisæt (og som du kan finde på hjemmesiden på http://www.jak.dk/hvad-er-jak-2/). Forud for disse tre sætninger var gået et halvt års skriveri og debatproces, og for mig er det tydeligt, at det ikke blot er nedfældet for sjov, men tydeligvis efter mange lange timers overvejelser og drøftelser. For ordene vokser i betydning, hver gang man læser dem: JAK Danmark arbejder for et samfund, med et retfærdigt økonomisk system.

Så simpelt kan det siges. JAK Danmark er imod et uretfær-

digt økonomisk system. Det system vi har i dag - og som vi havde tilbage i 1931, hvor JAK Danmark blev stiftet under navnet Landsforeningen J. A. K., er uretfærdigt. Det indeholder mange uretfærdige elementer, men en af de mest oversete er renten.

Renten har altid været JAK Danmarks torn i skoen. Og netop renten er nævnt i den næste hovedsætning for JAK Danmark, hvor der står: JAK Danmark arbejder for en økonomi uden rente og uden spekulation.

I mine øjne behøver vi ikke flere ord: JAK Danmark arbejder for et samfund med et retfærdigt økonomisk system - uden rente og uden spekulation.

Bum! I den ene sætning siger vi både, at JAK Danmark har fokus på samfundet. Der står desuden at foreningen er aktiv, for der står ’arbejder for’ - ikke at vi tror på, eller at vi ønsker os. Tro og drømme er nok smukke, men sjældent nok til at flytte bjerge. Her står, sort på hvidt, at vi også arbejder for vores drømme.

Der står, at vi arbejder for et retfærdigt økonomisk system. Altså adresserer vi problemet til det økonomiske. Vi formulerer faktisk også løsningen: Nemlig at fjerne rente og fjerne spekulation!

Så nemt er det. Fjern rente. Fjern spekulation.

Så skal du se et andet samfund. Et samfund, med mindre uretfærdighed, mere anstændighed og lige muligheder om man er rig eller fattig.

Sidst men ikke mindst i foreningens korte version af værdierne kommer lidt historisk: JAK Danmark blev stiftet i 1931 og har siden arbejdet med at udvikle et retfærdigt økonomisk system. JAK Danmark har gennem årene udbredt kendskabet til bevægelsens tanker og inspireret andre til at tænke i alternative økonomiske systemer.

Udbrede kendskab til bevægelsens tanker og inspirere andre. Det er metoden. Fortælle og inspirere.

Desuden benyttes ordet ’bevægelsen’ og ikke foreningen i dette afsnit. Hvorfor det? Jamen fordi JAK Danmark ikke blot er en forening, men en bevægelse. JAK Danmark er en bevægelse fra et (system) hen imod et nyt og bedre (system). Det er en bevægelse, der rører de mennesker, der deltager i den og møder den. Den trækker nye med og sammen kan vi ændre vores egen verden.

Sådan læser jeg JAK Danmarks værdier anno 2015.

Pressemeddelelse:

Schweizerne skal stemme om fundamental reform af banksystemet Bør private banker have ret til at skabe samfundets penge? Så stort er det spørgsmål, som det schweiziske folk skal stemme om, efter at en interesseorganisation har indsamlet 111.819 underskrifter.

Som det første land i verden skal Schweiz til folkeafstemning om et af verdens mest grundlæggende økonomiske spørgsmål: Hvem bør skabe samfundets penge? Det står klart efter at organisationen MoMo (Monetäre Modernisierung) tirsdag indleverede 111.819 underskrifter til det Schweiziske parlament.

De mange underskrifter betyder, at den schweiziske regering nu er forpligtet til at gennemføre en folkeafstemning indenfor de kommende år om organisationens reformforslag. En fundamental reform, der vil fratage de private banker styringen med landets pengeskabelse og i stedet lægge pengeskabelsen ind under et demokratisk styret organ.

Reformen vil være et markant brud med det nuværende pengesystem, hvor de private banker skaber nye penge, hver gang de låner penge ud. Vedtages forslaget vil det fremover kun være den Schweiziske centralbank som vil kunne skabe nye penge til økonomien. Det vil ifølge organisationen skabe et mere stabilt system uden samme risiko for finansielle kriser og bolig og aktiv inflation.

Del af international bevægelse MoMo som står bag initiativet, er en del af den internationale pengereformsbevægelse (International Movement for Monetary Reform) og har blandt andet en dansk­ søsterorganisation i foreningen Gode Penge. ”Folkeafstemningen er et kæmpe skridt for den internationale bevægelse, som vi er en del af. Hvis Schweiz fratager de private banker styringen med landets pengemængde, og istedet demokratiserer pengeskabelsen, vil de kunne opnå enorme økonomiske fordele, som forhåbentlig kan inspirere vores politikere til at gå samme vej,” mener Rasmus Hougaard Nielsen, økonom og formand for foreningen Gode Penge.

Siden finanskrisen er spørgsmålet om bankernes udemokratiske og procykliske pengeskabelse blevet en vigtig del af debatten om finansiel stabilitet, og schweizerne er langtfra de eneste, der overvejer en grundlæggende monetær reform. Senest har det Islandske parlament besluttet at nedsætte en pengekommission, og i dansk kontekst har Alternativet skrevet demokratisering af pengeskabelsen ind i deres partiprogram.

Kontakt Cand.polit. Rasmus Hougaard Nielsen: Formand for Gode Penge og dansk talsmand for den internationale pengereformsbevægelse rasmus@godepenge.dk Mobil: 51903741

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

Intentionsdrevet lokalvaluta Af Eloneh Klit Malm, formand for JAK Danmark

En alternativ valuta er kun så god som intentionen bag

Man kan spørge sig selv, hvad meningen med at opfinde et system, hvor man bruger en anden valuta end den gængse, egentlig er. Og meningen kan jo være forskellig, afhængig af formålet med denne valuta.

da der oven i de rentefri lånemuligheder var en stor lokal gevinst ved systemet – at man nu pludselig kunne få gang i handlen igen på basis af tillid til de forretninger, håndværkere og landmænd man kendte fra lokalområdet.

Helt tilbage i JAK-stifternes unge dage, forud for at foreningen JAK overhovedet var blevet stiftet, puslede de (K. E. Kristiansen og Fr. Karl Kristiansen) med ideer om at skabe et retfærdigt og sundt pengesystem, hvilket lykkedes en del år senere. Synkront dukkede den samme idé op flere steder i Europa, så tanker om alternative valutaer eller komplementær valuta er slet ikke ny. JAKs tanke med den alternative valuta var at tage rentebyrden af folks skuldre og gøre det muligt at gå sammen i mindre enheder og i fuld tillid låne penge ud, til dem der havde behovet, uden at pålægge folk den ekstra byrde renten ellers gav.

Så det vi ved, var at systemet var udtænkt med et højere formål for øje, der handlede om menneskelig og økonomisk frigørelse – men det var først da en stor mængde mennesker kunne se en personlig gevinst ved systemet, at det for alvor fik vind i sejlene. I årene efter 30’ernes krise og frem til i dag svandt interessen ind. Først i de seneste år er der genopstået en ægte interesse for JAK og tankerne bag, som ikke er drevet af muligheden for en personlig gevinst, men ud fra en intention om et økonomisk system, der fungerer til fællesskabets bedste.

I 30’erne, hvor der var krise, var der en enorm motivation for at deltage i denne alternative JAK-økonomi, specielt

12

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

Der er rigtig meget gang i forsøg med lokal valuta rundt omkring i verden. Nogle steder er der allerede mange års erfaring, andre steder er man startet op for ganske nylig.

Det er et broget, men særdeles lovende landskab at se på.

I Danmark er der også masser af energi på at forsøge sig med alternativ valuta, det understøttes bare ikke af vores

nationale lovgivning, selv om der kunne være god grund til at gøre netop dette. Faktisk er der i andre europæiske lande eksempler på lokal valuta, hvor muligheder og tilladelser understøttes fra offentligt hold, fordi man ser, hvordan det giver en ægte værditilvækst i lokalområder, som ikke umiddelbart kan opnås lige så effektivt på anden vis.

JAK Danmark har fået lov at bruge udpluk fra en længere artikel om erfaringer med lokal valuta, som er skrevet i 2013 af Tommy Falkeøje, København:

”Lokale fællesskaber og lokal valuta er noget, som har fundet sted mange steder gennem tiden. Det opstår ofte, når der er økonomisk krise – og forsvinder så igen, når krisen er ovre.

Der er steder, hvor lokalt fællesskab og lokal valuta har overlevet – og er blevet til noget, der er med til at ændre samfundet i en god retning. Her er grundlaget, at der er en inderkreds, som har skiftet livsstil, idet de har forladt det traditionelle arbejdsmarked og er begyndt at producere alternativt. De laver økologiske grønsager, bygger økologiske huse, laver deres egen musik osv. Og de laver det for hinanden. Ofte består gruppen af nogle, der har et par landbrug, et par værksteder og måske en butik. De har lavet en arbejdsdeling mellem sig, sådan at de producerer med og for hinanden.

Denne inderkreds vokser så, idet der er andre, der skifter til kun at arbejde deltids på det almindelige marked. Og de finder så en opgave i det nye fællesskab, hvor de yder noget til andre. Til gengæld køber de ikke længere varer i almindelige butikker, men får det af fællesskabet – hvor de selvfølgelig skal bidrage økonomisk på den ene eller anden måde.

kommunalt regi. Så hvorfor skal man gøre det selv. Sagen er, at det, som produceres i dag, ødelægger naturen, er fuld af gift og ødelægger mennesker, og at det er produkter, der passer til fortravlede mennesker, der skal bruge det, når de kommer træt hjem fra arbejde. I stedet skal vi producere i harmoni med naturen. Og vi skal lave helt andre produkter. Noget helt andet ost, helt andet mel, helt andet tøj, helt andre huse. Vi skal producere kvaliteter, som almindelige mennesker i dag intet kender til. Det er først, når de oplever det, at de opdager, at alt kan være anderledes. Man kan derfor heller ikke overbevise dem om noget via skrift og tale. De skal opleve det i praksis.

Når man går i gang, er der rigtig meget af bevidstheden, der skal forvandles. Arbejdsbevidsthed og familiebevidsthed skal forenes. Og man skal ikke have sin identitet i hovedet, hvor man opfatter sig som arbejdskraft. Man skal udvikle en kropslig identitet, hvor man oplever sig selv som en del af et konkret fællesskab, og hvor man identificerer sig med praktiske handlinger, som man yder for fællesskabet.

Min vigtigste erfaring fik jeg, da jeg boede i Christiania i 1975-76. Der var mange intellektuelle venstreorienterede, der havde en masse perfekte teorier. Men ingen af dem kunne omsætte til den sociale virkelighed. Der var internt i Christiania stormøder, hvor man traf beslutninger.

Og det kom der heller ikke noget ud af. Men så var der nogle enkeltpersoner, som hver for sig dygtiggjorde sig og blev professionelle på hvert deres område. Og der kom en smedje, en gartnergruppe, en genbrugshal, en grønsagsforretning, nogle caféer, et musik spillested mm. Og helt uafhængig af, hvad det store fællesskab besluttede, begyndte disse projekter at koordinere sig med hinanden. Og de blev til det skelet, som hele Christiania siden udviklede sig omkring.

Fællesskabet vokser yderligere, idet flere mennesker tilslutter sig. Overfladisk set kan det se ud, som om de bare køber varer af fællesskabet - og måske også deltager i arbejdsdage og arrangementer. Men det vigtigste er, at de ændrer livsstil, sådan at de skifter fra noget markedsorienteret til et forpligtende fællesskab. De skal finde en eller flere arbejdsopgaver, som de dygtiggør sig i, indtil de bliver professionelle. Det kan for eksempel være, at de laver fersk ost. Eller laver et lille mølleri og bageri. Eller indgår i en tøjproduktion, hvor nogle laver hør på marken, andre spinder det til tråd, nogle væver stof, og andre syr bukser og skjorter, nogle passer får og klipper dem, andre karter ulden, og nogle laver sokker og trøjer, huer og vanter, tæpper og sengetøj. Der er også nogle, der på markerne producerer byggemateriale (pil, hamp, rug, krat). Og i fællesskab bygger man huse til hinanden. Andre laver genbrugsstationer og samler byggematerialer. Og man reparerer og vedligeholder hinandens boliger.

Når jeg skal overføre denne erfaring til det, der er konkluderet ovenfor, går det ud på, at man ikke skal have én gruppe eller ét projekt, hvor man skal klare det hele. Man skal begynde med sig selv og nogle andre. Dygtiggøre sig og blive professionel med det, som man laver. Og så skal sørge for, at ens projekt er formet sådan, at det egner sig til at blive en del af en større sammenhæng. Og hen ad vejen skal man så koordinere sig med andre projekter.

Nogle vil mene, at alt det her jo foregår i kapitalistisk og

Det handler om, at man skal have en klar teori om, hvad slutmålet skal være - og nogle planer for at nå det. Og så skal man udføre det i praksis.

Det er helt i modsætning til, hvad de fleste gør. De har fede teorier og planer. Og så udfører de noget i praksis, der er noget helt andet.

Det vigtigste er, at man gør det, som man snakker om.”

Tommy Falkeøje, 2013

Artiklen fortsætter på næste side

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

13

Erfaringer opsamlet af Guy Dauncey i bogen “After the Crash. The Emergence of the Rainbow Economy.

The Merlin Press 1989.”

Bogen blev brugt i England til at igangsætte mange lokale fællesskaber.

Det handler ikke om jobs i virksomheder, der fungerer på det globale marked – men om arbejde, der fungerer lokalt.

Sådanne jobs bliver man normalt ikke uddannet til. Og derfor skal man selv skabe sig nogle færdigheder, som kan bruges lokalt. Idéen er, at disse færdigheder skal være ens naturlige evner. De er ofte undertrykt i skolen og ungdommen, og skal så genopdages.

Formålet er dannelse af lykkelige, balancerede, værdifulde, økologiske, bæredygtige lokale fællesskaber med brug af lokal valuta. De skal dække folks behov, støtte deres håb og drømme, opildne dem til at udtrykke og udfolde deres højeste potentialer. Samtidig skal de skabe permakulturelle forhold, hvor samfund og natur genforenes, og klodens forhold forbedres, så der opstår harmoni mellem alt levende.

Der skal være balance mellem spiritualitet, global vedvarende brug af ressourcer, økonomi, økologi, kreativitet og livsfuldbyrdelse, lokalt fællesskab og medmenneskelighed.

Lokal valuta har 7 kvaliteter: 1. Let at bruge. Man går bare ind på hjemmesiden og overfører et beløb fra egen konto til en anden konto.

2. Det er en simpel bankfunktion. Lokal valuta er blot en information. Det er tal på konti. Valutaen kan ikke glemmes, devalueres/revalueres, stjæles, mistes, spares op, investeres osv. Der kan ikke lånes. Der er ingen renter.

3. Decentralisering. Der er ingen administration. Der er ikke nogen, der skal trykke penge. Heller ikke tildele eller indkræve penge. Valutaen er bare tal, hvor der er et startbeløb, når man opretter en konto. Valutaen har kun en funktion, når der foregår et bytte mellem en sælger og en køber.

4. Venskab. Enhver transaktion er også et personligt bytte mellem to personer, eller mellem en person og en lokalgruppe, eller mellem 2 lokalgrupper.

5. Personlig udvikling. Enhver transaktion fremmer initiativ, kreativitet, selvværd, selvtillid – både til sig selv og hinanden.

6. Valutaen kan kun bruges lokalt. Man kan kun købe varer, der er produceret lokalt. Det styrker lokal produktion og opbygger lokale ressourcer. Fordi der er en direkte indsigt i produktionens kilder, fremmer det også økologi og vedvarende energi.

7. Bytteøkonomi. Valutaen fremmer lokalt bytte, hvor man opbygger tillid til fællesskabet. Fokus flytter fra ”jeg” til ”vi”.

14

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

People powered money I EU-regi er der netop afsluttet et projekt til 23 mio. kr., hvor der bl.a. er lavet 6 pilotforsøg med alternativ valuta. (www.communitycurrenciesinaction.eu). På denne hjemmeside ligger en gratis håndbog ”People powered money” om, hvordan man designer, udvikler og håndterer lokal valuta.

På projektets hjemmeside kan man læse om de forskellige valutaer, og der er masser af links til andre lokale valutaer i England, Holland, Frankrig og Tyskland (www.communitycurrenciesinaction.eu/online-resources).

Man skal være opmærksom på, at det at lave lokal/komplementær valuta i dag anses for at blive så stort, at det for nogle allerede spottes som Big Business, og det kan nemt ende med at give os mere af det vi allerede har i vores konventionelle økonomiske system.

Så jeg anser det for rigtig, rigtig vigtigt at være klar i intentionen, både sin egen og dem man vælger at arbejde sammen med, når man udvikler lokal valuta - men så vil der også være en masse godt i vente til os.

Penge er Gud Af Lars Muhl, forfatter og musiker Vi lever i et samfund, hvor penge og social status er gud.

Under dække af det nærmest bedøvende mantra om økonomisk ansvarlighed, taler vores politikere til os, ikke som

borgere, men som forbrugere og kvæg, der er til salg for et hvilket som helst tomt løfte om økonomisk sikkerhed, hvis bare vi vil sætte krydset det rigtige sted. Der bliver ikke alene talt ned til os, men direkte løget. Og løgnen er på mærkværdig vis blevet en fuldstændig accepteret del af forholdet mellem politikerne og deres vælgere. Det er nærmest uproblematisk at sige ét og gøre noget helt andet. Løgn er et ubehageligt ord, men sandheden er, at det åbenbart har mistet sin oprindelige betydning. Forstået på den måde, at hvis en løgn kan føre dig til målet, så betragtes du som værende nærmest dum, hvis ikke du benytter dig af den. Det har skabt et samfund, hvor man hylder principper som “den kloge snyder den mindre kloge”, “den der kommer først til mølle” etc.

De samme politikere maler jævnligt fanden på væggen, for på den måde at holde kvæget i rækker og geled. Vi har økonomisk krise, som berører alle de store kerneområder som sundhed og undervisning og fødevare. Desværre har ingen af de samme politikere formået at gennemskue, eller også ønsker de det ikke, at netop den økonomiske politik, der føres, er skyld i stort set alle samfundets problemer.

Det har vist sig, at en stor del de mennesker, vi har givet carte blanche til at varetage forarbejdningen af fødevarer og medicin, ikke etisk er gearet til at løfte denne opgave. På samme måde er vi nødt til at spørge os selv, om den nye teknologi er i hænderne på kræfter, som

arbejder for egoistiske økonomiske interesser i stedet for til benefice for menneskeheden.

De politiske institutioner har udviklet sig til at være legeplads for diverse multinationale koncerner og deres lobbyister, der, viser det sig nu, ikke går af vejen for noget som helst, for at opnå monopol på verdensmarkedet.

Gennem restriktive love forbydes f.eks. salg og brug af alternative naturmidler til bekæmpelse af diverse lidelser, naturmidler, som har bevist deres effektivitet gennem årtusinder. Alt dette for at medicinalindustrien uhindret kan sælge symptomhæmmende midler, der i de fleste tilfælde blot gør lidelserne værre og udstyrer de sygdomsramte med et væld af følgesygdomme affødt af medicinens bivirkninger.

Politikerne vifter, hver gang der er valg, med sundhedskortet. Der skal tilføres flere penge til sundhedssektoren.

Man glemmer behændigt at de fødevarer, vi producerer, som regel er fulde af så mange skadelige fyldstoffer, at indtagelse af dem, på sigt fører til de fleste af de lidelser, mennesket tumler med i dag. Så uanset hvor mange penge, der postes i sygehusvæsenet og dets virkningsløse og alt for dyre medicin, udgør de skadelige fødevarer og den ubrugelige medicin tilsammen en ond ring, der ikke løser befolknings sundhedstilstand og samfundets økonomi, men blot forværrer dem.

Penge er et betalingsmiddel, og burde ikke i sig selv være genstand for spekulation. Med renter og renters rente, slavebinder man befolkningen i en sådan grad, at den nok har de nødvendige materielle fornødenheder til dens disposition, og derved kan opretholde livet, men ikke har tid eller plads til at LEVE og at udfolde de potentialer, som vi alle hver i sær kommer til verden med.

Det er tankevækkende, i hvor stor grad vi næsten helt automatisk, nærmest næsegrus beundrer mennesker, der er i besiddelse af mange penge. Som om disse skulle være en bedre slags mennesker end alle andre. Disse mennesker gives også ofte mere taletid og spalteplads, og har som regel større indflydelse end andre. De, der klarer sig bedst i det økonomiske rotteræs, der som regel foregår i diverse gråzoner, er dem, der sætter dagsordenen.

Spørgsmålet er, hvor længe borgerne har lyst til at indtage rollen som forbruger og stemmekvæg, i stedet for ansvarlige og selvstændige borgere, der finder sammen i fællesskaber, der både lokalt og globalt kan rette op på de uligheder, der i dag præger verden, og som meget snart måske vil vise sig at være uoprettelige.

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

15

Citronpenge & citronbanken – Et økonomisk system som belønner cirkulation og samarbejde Af Johan Tino Frederiksen, daglig leder af Tinkuy København, og Mette Sillesen, fremtidsforsker hos Future Navigator

80 enkeltpersoner ejer det samme som 3½ mia. mennesker tilsammen! Denne nærmest ufattelige ulighed fremgår af den seneste Oxfam rapport, og der er således brug for at tænke anderledes, når det gælder økonomiske systemer, hvis vi ønsker at bevæge os mod et mere bæredygtigt samfund. Vi har brug for systemer, der tager udgangspunkt i retfærdig fordeling, ens spilleregler for alle og belønning af cirkulation og samarbejde frem for ophobning og simpel profitmaximering. Systemer, der fremmer allokering af ressourcer til lokalområder til gavn for de mennesker, der bor der. Foreningen New Circle Movement har gjort alvor af snakken og drives ud fra principper og værdier, der værner om fællesskab og initiativer, der kommer fællesskabet til gode.

Foreningen New Circle Movement Det koster 108 kr. om måneden at være medlem af New Circle Movement. For beløbet får hvert medlem 100 citroner stillet til rådighed. Det er elektroniske bytteenheder, der kan investeres i foreslåede projekter. En ide kan realiseres ved, at to medlemmer går sammen om idéen og selv sætter 300 citroner på den. Derefter sender de en beskrivelse i omløb via foreningens webplatform, så alle medlemmer kan se den. Når mindst 100 medlemmer og 30.000 citroner støtter idéen, kan tovholderne veksle

16

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

citronerne til kroner og realisere projektet. Støttende medlemmer vil naturligvis kunne bidrage praktisk til realiseringen.

Hvad er kursen på en citron?

En citron, der er i omløb blandt medlemmerne, vil altid være modsvaret af en krone, som ligger i foreningen. I praksis vil der dog være flere kroner på foreningskontoen, da softwareplatformen, som administrerer projekter og citroner, `sletter´ 10 procent af citronerne hver måned, for at undgå ophobning. Kronerne i foreningen forsvinder imidlertid ikke. Kontingentkronerne udbetales til tovholderne for de projekter, som har samlet den fornødne støtte blandt medlemmerne. Da alle pengene i foreningen skal videreformidles til projekter, sættes kursen for en citron sådan, at der ikke ophobes penge i foreningen. I praksis vil den ligge et sted mellem 1 og 5 kr. pr. citron.

Hurtig og bæredygtig vækst Der er mulighed for en hurtig og nærmest eksponentiel vækst af projekter og dermed nye medlemmer: Hver gang der bliver sået en ny projektidé i foreningen, er de to tovholdere for projektet motiveret til at finde støttere (mikroinvestorer) til deres projekt og herved nye medlemmer til foreningen. Hvis det lykkes dem at samle de 30.000

citroner, får de en sum penge i hånden til at realisere deres projekt – ikke som et lån, men som en gave fra de medlemmer, der har stemt på idéen.

Det er forventeligt, at mange af disse mikroinvestorer fortsat vil støtte projektet ved at blive medlem af projektet. Et medlemskab koster medlemmerne citroner hver måned – citroner, som tovholderne for projektet samler sammen og veksler i foreningen til betaling af driftsudgifter.

Mange mennesker får gode idéer til projekter, der aldrig realiseres. Enten fordi projektet er for stort at stå med alene, også økonomisk, eller måske fordi praktisk bøvl og tekniske udfordringer sætter en kæp i hjulet. New Circle Movement tilbyder ikke kun adgang til kapital, men også en række funktioner via foreningens webplatform, såsom oprettelse og tilmelding til events, booking af ressourcer og overblik over projekternes liv. Platformen for det enkelte projekt designes og skræddersys efter de enkelte tovholderes smag og behov.

Første eksempel på brug af webplatformen kan ses på tinkuy.dk.

Tinkuy – Det første communityprojekt Tinkuy Aps i København samlede i løbet af 18 dage 275.000 kr. fra 84 forskellige investorer, og i dag bruger 550 medlemmer stedet som et samlingspunkt, med aktiviteter som fx yoga, meditation, dans og foredrag. Her kun et år efter opstarten er centeret allerede i økonomisk balance, og budgettet peger på, at det snart genererer et sundt overskud, samtidig med at undervisere og ansatte får løn for deres arbejde i centeret. Medlemmer kan deltage frit i langt de fleste aktiviteter for medlemskabet på 100 citroner pr. md. (108 kr. pr. md.). Det lave medlemskontingent lægger op til gaveøkonomi, og i Tinkuy.

København er stort set alt inventar, hundredevis af bøger til biblioteket og arbejdskraft doneret af medlemmer.

Det succesfulde koncept gives videre kvit og frit, således at to tovholdere i en anden by vil kunne plante ideen om et Tinkuy center og teste, om der er opbakning til det. Samler de den fornødne støtte i form af mindst 100 medlemmer, som sætter deres citroner på projektet, så får de en pose penge og adgang til en webside, hvor de kan organisere det nyopstartede centers aktiviteter. Det er oplagt, at de næste projekter, som bliver crowdfundet via platformen, er nye Tinkuy centre i andre byer.

Sådan kommer der citronflow Webplatformen henvender sig til alle typer af communityorienterede projekter. Den 29. okt. 2015 afholdte New Circle Movement sit første møde, hvor fem kommende communityprojekter var repræsenteret. Interessen er stor og mange iværksættere henvender sig. Den første milepæl er 10.000 medlemmer af New Circle Movement og nedenstående tabel viser den forventede udvikling af citronflowet i foreningen, hvor 10 procent af citronerne forsvinder hver måned:

Måned

Kroner i NCM

1

1 mio. kr.

Citroner i omløb 1.000.000

2

2 mio. kr.

1.900.000

3

3 mio. kr.

2.710.000

4

4 mio. kr.

3.439.000

5

5 mio. kr.

4.095.100

6

6 mio. kr.

4.685.590

7

7 mio. kr.

5.217.031

8

8 mio. kr.

5.695.328

9

9 mio. kr.

6.125.795

10

10 mio. kr.

6.513.216

11

11 mio. kr.

6.861.894

12

12 mio. kr.

7.175.705

(note: For overskuelighedens skyld forudsættes det i tabellen at foreningen ikke udbetaler noget i støtte til eksisterende projekter. Forenklingen kan gøres da 1 krone udbetalt betyder ca. 1 citron mindre i omløb).

Hver måned tikker der således ca. 1 mio. kr. ind på foreningens konto, og hver måned produceres 1 mio. citroner, som er i omløb blandt medlemmerne. De sættes på eksisterende projekter eller bruges til at så nye projektidéer.

Ved en konstant medlemstilgang er der efter 12 mdr.

12 mio. kr. på kontoen i foreningen og godt 7 mio. citroner i omløb blandt medlemmerne, hvoraf kun de, som havner på et `gangbart´ projekt, veksles til kroner. Antager vi, at 50 procent af citronerne går til projekter, som opnår nok støtte, så er det 3½ mio. citroner, der skal veksles.

Vekselkursen kan derfor sættes til 3 kr. pr. citron, og alligevel stadig oppebære en kapitalreserve i foreningen.

Hvad sker der, når vi øger antallet af citroner?

I stedet for – eller som supplement til – at hæve vekselkursen for at undgå ophobning af kroner i foreningen, kan antallet af citroner øges, så der tildeles f.eks. 150 citroner pr medlem pr. md.

For hver gang der kommer en krone ind i foreningen, kommer der således flere citroner i omløb blandt brugerne, og de eksisterende communityprojekter får flere kroner udbetalt for deres citroner.

Citronbanker støtter opblomstringen af communities, som har lokalområdets opbakning, og derfor giver sammenhængskraft og mening for medlemmerne. Communityprojekter bidrager til samfundet ved at betale skat og moms, som alle andre iværksætterprojekter. Det er derfor i alles interesse, at så mange kroner som muligt tilflyder kontoen i New Circle Movement.

Hvor kommer pengene fra?

Udover basisbetalingen på de 108 pr. md. fra hvert medlem, er der tre yderligere indtægtsstrømme til foreningen: A) F ra communityprojekter som giver en del af deres overskud til foreningen B) Fra ekstra betalinger fra medlemmer C) Donationer

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

17

A) Penge fra communityprojekter Et projekt, som bliver crowdfundet via New Circle Movement, har mulighed for - men ikke pligt til at acceptere følgende tre betingelser: 1. at den årlige udbetaling af overskud til investorerne ikke må overstige 20 % 2. at udbetaling til personer tilknyttet projektet ikke må overstige kr. 25.000 pr. med.

3. øvrigt overskud tilfalder New Circle Movement Den første betingelse sikrer investorerne en fin, men ikke overdrevet forrentning. Den anden betingelse sikrer at det er idealisme, som driver værket, og ikke profittænkning. Disse tal kan selvfølgelig justeres via en beslutning på NCM’s årlige generalforsamling.

Hvis et projekt accepterer disse betingelser får projektet en øget synlighed på crowdfunding platformen ift. projekter som ikke accepterer disse betingelser. Projektet bliver synliggjort som ét, der giver afkald på et evt. stort overskud som projektet måtte generere og lader det tilfalde fællesskabet. Det forventes at medlemmer vil være motiverede til i særlig grad at støtte denne kategori af projekter, frem for projekter hvor et stort overskud beholdes af virksomheden.

Succesfulde communityprojekter, som vælger denne ‘fællesskabscertificering’, vil således tilføre kapital til New Circle Movement.

B) Ekstra betaling fra medlemmer Adgang til webplatformen koster et projekt 1000 citroner hver måned til New Circle Movement. Citroner, som kommer fra medlemmernes opbakning af og deltagelse i projektet. De resterende citroner, som et projekt indsamler fra medlemmerne, veksles hver måned til kroner i foreningen. Med mange aktive communityprojekter bliver det mange citroner, der på den måde tikker ind på citronkontoen i foreningen.

Vi forudser en naturlig efterspørgsel på citroner til støtte og medlemskab af de mange spændende projekter og ethvert medlem har derfor mulighed for et øget medlemskontingent og på den måde få andel i de citroner som foreningen modtager. Der er fire typer af medlemskaber: Basis for kr. 108 - giver 100 citroner Komplet for kr. 216 - giver 200 citroner Udvidet for kr. 540 - giver 500 citroner Professionel for kr. 1.080 - 1000 citroner.

I dag (9. nov. 2015) har foreningen 533 basismedlemmer, 33 komplet, 1 udvidet og 1 professionel medlem.

Hver gang et medlem vælger et af disse højere medlemskaber, så giver det ekstra kroner på foreningskontoen.

18

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

C) Donationer Det er forventeligt at når en stor gruppe mennesker har set den gavnlige effekt af citronbanken på alle planer – økonomisk, psykologisk og miljømæssigt – vil der være fonde og privatpersoner, som vælger at donere penge til formålet.

Farvel til profitmaximering og velkommen til højeste fællesnævner Det økonomiske system, som citronbanken med citronpenge repræsenterer, er retfærdigt med ens spilleregler for alle og ingen får særbehandling. Via den negative forrentning på citronerne belønnes cirkulation og samarbejde frem for ophobning og profitmaximering. Ressourcerne sættes i arbejde i lokalområdet til konkret gavn for mennesker.

Hvordan vil vores hverdag se ud, når de aktiviteter og produkter, der ser dagens lys er båret af ønske om cirkulation og samarbejde? Hvordan vil vores samfund udspille sig, når samarbejde og skabelse sker ud fra vores højeste fællesnævner – hvor alle har en vished om, at det fælles gode også er mit gode?

Med realisering af en sund og organisk citronbank er vi godt på vej til at finde ud af det!

Hvis du er nysgerrig på yderligere information om projektet, så henvises der til Facebook-siden for New Circle Movement, hvor også seneste nyhedsbrev kan læses. Du er også meget velkommen til at komme forbi pionérprojektet Tinkuy på Skyttegade 3 i København.

Når vi laver det store regnskab, kan det godt betale sig at arbejde mindre Af Karen Lumholt, talsperson for tænketanken Cura

Forskning fra mange sider bekræfter, at relationer og engagement - omsorg og muligheden for at give andre omsorg - er det, der gør os lykkelige, robuste og sunde (se bl.a. www.lykkeforskning.dk). På trods af dette, har vi fået et historisk dyrt velfærdssamfund, hvor det netop er relationer og omsorg, der bliver mindre og mindre af.

Eksempel: Vi har i Danmark en meget høj arbejdsintensitet blandt forældre – rekorden i Europa deler vi med Sverige. I modsætning til hvad mange tror, arbejder de mindste børns forældre 80 timer om ugen, når man lægger fars og mors arbejdstid sammen. Børnene bliver passet fra de er 1 år. Men daginstitutionerne bliver stadig ringere: normeringerne er tæt på halveret siden 80’erne. Børnenes sprogudvikling bliver påvirket negativt – og selvsagt deres psykiske robusthed. Flere og flere børn har brug for ekstra hjælp i skolen. Hver fjerde ung har angsttilstande eller ”kan ikke mærke sig selv”. 35.000 danskere er hver dag sygemeldte med stress. Unge, yngre og ældre er i stigende grad ensomme, hvilket er stærkt sygdomsfremkaldende.

Om dette er god samfundsøkonomi må være et væsentligt spørgsmål, der desværre ikke bliver stillet – ikke på Slotsholmen i hvert fald. ”En betingelse for vores velfærdssamfund er, at både mænd og kvinder lægger en del arbejdstimer. Ellers kan vi ikke opretholde det serviceniveau, som vi gerne vil have…” sagde Lisbeth Pedersen fra SFI for nylig i en artikel i Kristeligt Dagblad. Prøv at lægge mærke til det syn på velfærd, som hendes udtalelse repræsenterer: Velfærd som serviceydelser.

Hvad nu hvis vi så på velfærd som den relationelle kapital, der er i samfundet. Vores evne og vilje til at tage os af hinanden, drage omsorg, støtte og vise tillid (Putnam). Hvad nu hvis fx småbørnsforældre og andre med plejekrævende pårørende fik reel mulighed for at arbejde mindre (hvad mange i dag ikke har pga. rigide regler og meget høje boligomkostninger)?

Lad os prøve at lave det store regnskab: Hvis forældre til småbørn arbejdede 25-30 timer ugentligt i stedet for 37,5, ville det for børnene betyde, at de – i kke behøvede være så længe i institution og fik en mere robust og rolig tilknytning til deres nære voksne – i kke behøver at blive sendt småsyge i institution og smitte de andre, men kan blive passet hjemme i ro og mag (hvis fx forældrene flekser) – e r mindre psykisk skrøbelige, når de starter i skole, og at vi måske kan undgå en del diagnoser – som unge lider mindre af ensomhed, angst, selvskade og depression, som vi ser voldsomt stigende kurver på pt.

Hvis forældre til småbørn og andre med en omsorgsforpligtelse arbejdede mindre, kunne de –d eltage mere i deres lokalsamfund, så det blev stærkere og mere inkluderende over for ensomme til glæde for alle parter –v ære mere sammen med de ældre i familien, så deres livskvalitet blev meget bedre –g ive deres ægteskab og kærlighedsliv mere omsorg, så færre forhold forliste – med enorme omkostninger for ikke mindst børnenes senere psykiske sundhed (ved vi i dag) –u ndgå en del stress, angst og depressioner – sygdomme som koster samfundet flere og flere milliarder hvert år.

I UK, hvor både New Economics Foundation og Relational Thinking Network holder til, er de langt med at udregne, hvordan større relationel kapital i samfundet giver både god samfundsøkonomi – og bedre velfærd.

Deres metoder bør vi oversætte til danske forhold og bruge, når vi skal gentænke vores velfærdssamfund – og give Finansministeriets ADAM’ister kamp til stregen.

Tænketanken Cura udgav i 2015 bøgerne ”Det relationelle menneske” og ”Det personlige samfund”, hvor 50 fagfolk bidrager til et mere relationelt syn på velfærd.

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

19

Af Chresten Ibsen

Lone Landmand fik Den gyldne Grundtvig Tirsdag den 11. november modtog forfatteren, debattøren, bloggeren, ildsjælen, og først og fremmest landmanden Lone Landmand (Lone Vitus) højskolekulturprisen Den gyldne Grundtvig ved en stor og festlig overrækkelse på Odder Højskole. Oveni prisen mødte foreningen Fire Bønder - Levende land op med en helt speciel gave - nemlig et træ. Michelinrestaurant Hærværk fra Aarhus havde sammen med højskolens køkken og Madeksperimentarium hentet og tilberedt råvarer hos Lone Landmand på Brandbygegård. Resultaterne fik alle gæsterne stor glæde af efter overrækkelsen. Lone Landmand glædede sig over prisen, opbakningen og måske også checken, der som den opmærksomme læser måske allerede har opdaget, er fra et bæredygtigt pengeinstitut - baseret på JAK Danmarks værdier.

Flittige hønsedamer og griseflokken Formanden for Den gyldne Grundtvig, Bo Klindt Poulsen, begrundede i sin hyldesttale det modige og lidt atypiske valg af modtager med følgende ord: “Du har din blog, på facebook, i foredrag, i bøger og i den offentlige debat formået at skabe folkeoplysning i ordets bedste og mest aktuelle forstand. Du giver os daglige rapporter om stort og småt fra et liv på landet, et liv hvor tid (både for dyr, planter og mennesker) er vigtig, hvor kvalitet er en æressag, og hvor hverdagens bøvl perspektiveres af dén gode hindbærsnitte med nyhøstede efterårshindbær eller dét skønne øjeblik sammen med nogle af bloggens andre hovedpersoner: de flittige hønsedamer, den halesvingende griseflok, de allestedsnærværende gårdhunde og mange flere gode bekendtskaber.”

20

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

Skarpe holdninger og indgående viden “Men du giver os også kritik, modstand, viden og engagement gennem dine analyser og diskussioner af industrilandbrugets og fødevareindustriens åbenlyse problemer med miljøbelastning, dyrevelfærd og fødevarekemi. Dine argumenter og holdninger er skarpe og klare, men altid underbygget af en indgående og aktuel viden om området, som du deler generøst og læsevenligt ud af, både på bloggen og i din seneste bog, “Mad vs. fødevarer” (Det flydende Forlag, 2014), ligesom du altid peger på et alternativ, på at tingene kunne være anderledes, på bæredygtige veje at gå som forbruger og som producent.

Desuden taler du ikke blot om bæredygtighed og økologisk tankegang, Du og din mand, Søren, lever den faktisk i praksis og giver gennem jeres eksempel inspiration til de mange tusinde mennesker som følger med på blog og på facebook,” sagde Bo Klindt Poulsen.

Prisen gives til personer, organisationer eller foreninger, der enten direkte har ydet en indsats for højskoletanken og højskolebevægelsens fortsatte eksistens i det danske samfund, eller har bidraget til den folkelige oplysningstradition og kultur, som den danske folkehøjskole udspringer af.

Modtagere af Den gyldne Grundtvig: 2015: Lone Landmand 2014: Jens Rosendal 2013: Martin Krasnik 2012: Niels Hausgaard 2011: Mads og Monopolet 2010: Jonatan Spang 2009: Anne Linnet 2008: Outlandish 2007: Thomas Buttenschøn

2006: Søren Ryge 2005: Per Fly 2004: Lise Nørgaard 2003: Steffen Brandt 2002: Johannes Møllehave 2001: Niels Højlund 2000: Benny Andersen 1999: Ebbe Kløvedal Reich

Frø er starten på alt – uden frø er der intet.

Hverken mad til dyr eller mennesker på landjorden Af Lone Landmand

Alligevel er der sjældent tale om kimen til livet, et overset fænomen, nærmest en selvfølge. Frø er her bare.

Men hvilke frø er det, vi har haft, hvilke har vi nu, og hvordan ser det ud med fremtidens frø?

For de fleste med interesse for jord er frø noget med farverige poser – eller små kuverter i politisk korrekt brun – der nærstuderes med en frydefuld fornemmelse om foråret.

Det er små nøje udvalgte portioner og oftest med henblik på dyrkning af grøntsager eller urter.

De færreste tænker på, at mange frø er spiselige direkte, og at hovedparten af kalorierne til menneskeheden kommer fra frø – specielt fra korn, men også fra nødder og som nævnt grøntsager. Drikkevarer i form af øl og sodavand hidrører fra henholdsvis byg og sukkerroer, og de fleste fedtstoffer er planteolier, eller dyrefedt der er blevet til ved, at dyrene har spist korn. Hele paletten af animalske produkter som kød, æg og mælk er et resultat af fodring med planter, hvis oprindelse er frø, og til almindelig afstivning spiser vi store mængder hvede, ris og majs verden over.

Men hvad er det så for frø, vi har at gøre med, og er avl af det onde?

Mennesker har siden tidernes morgen – og det er efterhånden længe siden – udvalgt det, de syntes bedst om.

Aks der gav flest muligt kerner, dyr der gav meget afkom, og planter med gode høstegenskaber. Man kan kalde det grådighed at ville have mest muligt ud af tingene, men for 10.000 år siden, da mennesker blev bofaste agerbrugere, var det snarere et spørgsmål om overlevelse end om egentlige økonomiske betragtninger, der som bekendt er vor tids drivkraft.

Og en anden væsentlig forskel på avlsarbejdet dengang og nu er, at udviklingen af frø i dag baserer sig på sorter, som er tæt knyttet til et massivt forbrug af menneskeskabt kemi – hvor især pesticiderne har ødelæggende effekt på såvel øvrigt planteliv, som dyr, ferske vandes liv, havmiljø og ikke mindst mennesker – hvis vi også skal bekymre os om os.

Så iveren efter at opnå mest muligt ved dyrkningen af jorden er blevet skadelig, og som sådan må avlsarbejdet med pesticidtolerante sorter også betragtes. Det gælder både de velkendte hybridfrø og GMO-udgaverne – nutidens frø er med andre ord kimen til den accelererende giftspredning over store dele af kloden.

Og udviklingen forstærkes af TTIP og fede tricks: Det handler den kommende transatlantiske frihandelsaftale i daglig tale kaldet TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership - blandt andet om.

Aftalen er en problematisk ting for os mennesker, men den store gevinst for industrien. Og netop på grund af sidstnævnte er den kommende handelsaftale ikke noget, man har lyst til at involvere folket i.

Meningen med en ny frihandelsaftale mellem USA og EU er at øge væksten og antallet af arbejdspladser. Der tales om milliarder i indtægter til både USA, EU og resten af verden.

Så er det, man tænker, hvordan disse rundt regnet 300 milliarder ekstra euro skal opstå ud af det blå, medmindre man kan få befolkningerne verden over til at øge deres forbrug og købe industrielle produkter i en lykkerus af tilsvarende værdi?

For uanset hvordan man vender og drejer det, uanset hvilke revisionsfirmaer, analyseinstitutter og forskningsinstanser der regner de kommende fordele for væksten

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

21

ud, laver rapporterne, diagrammerne, powerpointshows og pindemadder, så produceres kun de varer, som folk køber.

Får man folk til at spise mere industrielt kød, skal der dyrkes mere korn og majs, sprøjtes mere gift ud, transporteres mere foder, slagtes flere dyr, sejles flere containere, opsættes flere meter kølediske i supermarkederne, indlægges flere med hjertekarsygdomme, demens og kræft, udskrives mere medicin, sælges flere bårebuketter og så videre.

Med en øget vækst kan vi få råd til mere velfærd. Det ord bruges ofte, for det kan vi godt lide, ikke mindst fordi det lyder langt bedre end flere sygehuspladser, flere patienter og mere medicin.

Får man folk til at hidse sig mere op og gå i krig, skal der bygges flere kanoner, nye kampfly, styresystemer til missiler samt andet grej, og så er der hele følgeindustrien med afvisning af krigsflygtninge, som giver vækst indenfor sikkerhedsbranchen, overvågningsindustrien og de overnationale grænsepatruljer.

Med en øget vækst ude i hjemmene – mere dyr elektronik og andre højværdivarer – bliver vi mere bange for dem, der ikke har, og dermed bliver vi mere villige til at gøre mere for at holde dem væk.

Man kan blive ved – det er os, der skal købe varerne for at øge væksten. Kun mennesker på denne klode har en økonomisk formåen.

Det er som en slange, der mættes af at spise sin egen hale, og systemet virker i høj grad, fordi den finansielle sektor kan skabe pc-penge uden dækning i virkeligheden.

Den nye frihandelsaftale har som formål at fjerne hindringer for udvekslingen af varer. Det handler om told, men det er en biting.

Det handler mest af alt om det, man kalder tekniske handelshindringer. Om forskelle i godkendelsesprocedurer, regler, forbud, standarder, støtteordninger, mærkningsordninger m.m. landene imellem. Målet er at harmonisere de europæiske og amerikanske systemer. Få dem til at stemme overens.

Visionen om enighed rummer alt fra gensplejsede organismer, medicinske produkter, landbrugsprodukter og fødevarer, CO2-udledning, kemiske og giftige stoffer, arbejdsmiljø, finansielle produkter, offentlige indkøb, elektronisk handel, databeskyttelse til intellektuelle rettigheder m.m.

Alt, må være det rigtige ord.

En ganske central ting i aftalen er, at virksomheder fremover skal inddrages mere i de lovformulerende processer.

Det er sådant set allerede nu et fremskredent problem i dette land. Som eksempel kan nævnes lobbyorganisatio-

22

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

nen Landbrug & Fødevarer, der for øjeblikket forsøger at modarbejde de nye lempelige regler for små producenter af bl.a. fjerkræ og æg.

Også her kan man blive ved – politiske processer er i bekymrende grad påvirket af erhvervslivet på bekostning af et overordnet samfundssyn, ligeså er resultaterne, altså den førte politik. Ønsker vi mennesker, at den kemiske industri bliver partner i forhandlinger om indførsel af GMO-afgrøder i Danmark? At medicinal/levnedsmiddel-industrien deltager i udarbejdelsen af regler for mærkning af fødevarer med dertil hørende forbrug af fedme- og diabetesmedicin?

Og så er der endnu en dårligt tilvirket planke i den bundløse skude; endnu en forkortelse for at forvirre folket – ISDS - investor-state dispute settlement.

Bogstaverne dækker over en privat domstol med privat betalte dommere.

Systemet er en del af TTIP-pakken, og vedtages den, betyder det, at private virksomheder får yderligere adgang til at sagsøge stater og regeringer, hvis nationale love lægger hindringer i vejen for virksomheders indtjening.

Gigantiske summer som kompensation for tabt fortjeneste vil ramme lande – og dermed os borgere - der lovgiver restriktivt i forbindelse med eksempelvis miljøgifte.

ISDS er en overnational domstol uden appelret men med dommere fra erhvervslivet. Økonomismens endelige triumf, men en ægte loose-loose-situation for natur, miljø, dyr, menneskerettigheder og samfundsstrukturen som sådan.

Det er godt med dig – tænker du måske – male det onde selv frem før tid. Intet er besluttet, og måske bliver den frihandelsaftale ikke til noget.

Og ja – du har ret så. Måske nytter den ihærdige indsats som græsrodsforeninger, miljø- og forbrugerforeninger m.fl. yder for at standse dødsspiralen. Senest har FN forlangt TTIP-forhandlingerne suspenderet med henvisning til krænkelse af menneskerettigheder og anskudt demokrati.

Men påvirkningen fra internationale virksomheders lob-

byister er langt mere organiseret og finansieret, så udsigterne er bekymrende.

Den nye frihandelsaftale betyder allerede nu noget for os.

Underskrevet eller ej har den indflydelse på din og min dagligdag f.eks. når det drejer sig om hormonforstyrrende stoffer.

Tilbage i 2009 – og det var ikke et sekund for tidligt – vedtog EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet en lov om, at hormonforstyrrende stoffer i pesticider kun kan tillades, hvis det er bevist, at de ikke er skadelige for mennesker, dyr og miljø.

Sådan et såkaldt forsigtighedsprincip er i klar modstrid med den amerikanske tilgang, hvor nye stoffer skal gennem en risikovurdering, der kan ende med afvisning eller med accept af eksponering af mennesker op til en vis grænse.

Med andre ord – lidt gift kan godt gå an, hvis en umiddelbar skadevirkning fra enkeltstående giftstoffer ikke kan dokumenteres. De komplekse og uregerlige kemiske reaktioner, som finder sted, når forskellige sprøjtegifte fra f.eks. kartofler, gmo-foder via flæsk og svampemidler i persillen blandes i den danske nationalmave, kan ikke håndteres videnskabeligt, så den slags kombinationseffekter ser man bort fra.

Men hvem spiser også et sammensat måltid?

I de forgangne år har de amerikanske og de europæiske pesticidproducenters organisationer vedholdende påvirket EU-kommissionens planlagte regulering af hormonforstyrrende stoffer – med henvisning til at den planlagte restriktive lovgivning vil skabe lige netop den type lovgivningsmæssige barriere, som en mulig frihandelsaftale mellem USA og EU skal designes til at forhindre.

Og det virker, den slags.

Det lykkedes at snigløbe EU-kommissionens miljødirektorat og få ”sundhedsafdelingen” EFSA (forkortelse for vores fødevaresikkerhedsstyrke i EU) på banen med modstridende kriterier og vurderinger af hormonforstyrrende stoffer.

Som med så mange andre sygdomsfremkaldende påvirkninger relateret til stor økonomisk gevinst er vinderkortet splid. Modsatrettede ekspertudtalelser og divergerende forskningsresultater – så kan ingen ansvarlige beslutte noget. Heller ikke i denne sag og derfor får du og jeg samt vores omgivelser konstant dosis af hormonforstyrrende stoffer en rum tid fremover.

Hvis vi ikke selv gør noget. Hvis vi ikke selv afholder os fra at købe produkter, som er opstået med brug af bl.a. sprøjtegifte.

vi er en af de mest sygdomsramte befolkninger i verden.

Vores fødevarer er billige, så vi har råd til ferier, tasker, mange par sko, diller-daller og I-det-ene-I-det-andet.

Der er brug for forandringer – for at passe på vores frøarv og for at passe på livet som sådan.

De helt nødvendige forandringer må komme fra os.

De kommer ikke ovenfra i systemet, fordi massive økonomiske interesser vejer tungere end ordentlighed. Der er ubegribelige summer at tjene på sygdom, uanset om det er plantesygdomme, husdyrsygdomme eller sygdomme blandt mennesker.

Det deprimerende er, at det virker som om, elendighederne buldrer derudaf - patenter på tomater, genmanipulering af vores frø og gift som en selvfølgelig del af fødevarerne.

Det opmuntrende er, at der kun bliver produceret det, vi vil købe.

Vi er de mange, vi spiser maden – i maden er magten!

Al magt til maden og til os fra Lone Og kys frøet!

Kilder: TTIP – en aftale med konsekvenser der næsten ikke kan overvurderes, Information, 2013 What is TTIP about?, http://ec.europa.eu/trade/policy/ in-focus/ttip/about-ttip/, 2015 Handelsministeren lytter ikke til TTIP-kritikken, Information, 2015 Hvem laver pengene?, Politiken, 2013 Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) Myths, Facts, & Arguments, BDI The voice of german industry, 2014 No TTIP deal with ISDS, warns parliament, The Parliament Magazine, 2015 UN calls for suspension of TTIP talks over fears of human rights abuses, The Guardian, 2015 Industrien bruger TTIP til at bremse EU’s hormonforbud, Information, 2015 Statement by Commissioner Karel De Gucht on TTIP, European Commission, 2014

Danmark er et af de mest velhavende lande i verden, og

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

23

J.A.K.-Fonden Årsregnskab for 2014 Resultatopgørelse for 2014 . . . . . . 2013 10.000 Modtagne bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Renteindtægter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10.302 Øvrige indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0 Indtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20.302 Administrationsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . -11.923 Årets resultat før uddelinger. . . . . . . . . . . . .

8.379 Uddelinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -16.000 Årets resultat før skat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

-7.621 Skat af årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0 Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

-7.621

Balance pr. 31. december 2014 Aktiver Bankindestående . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24.098 Obligationsbeholdning . . . . . . . . . . . 343.850

Andels-/garantbeviser i J.A.K.-pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . 1.137.000

Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.504.948 Passiver

Bunden kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.477.627

Disponibel kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19.446

Fondskapital i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.497.073

Skyldige omkostninger . . . . . . . . . . . . . . .

7.875

Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.504.948

6 10 0 16 -11 5 0 5 0 5 2013 96 275 1.127 0 1.498

Bestyrelsens sammensætning Den nuværende bestyrelse består af Britha Brodersen, Ringe Tonni Carlsen, Taars Uffe Madsen, Silkeborg (formand) Eloneh Klit Malm (udpeget af JAK Danmark) Jakob Mikkelsen, Oksbøl JAK Danmark har ret til at udpege endnu en person til bestyrelsen, hvilket endnu ikke er sket.

Alle bestyrelsesmedlemmer i Fonden tager meget gerne imod henvendelser, såfremt der måtte være spørgsmål eller lignende til Fondens arbejde.

Telefonnumre og e-mail adresser kan findes under www.jak.dk, hvor yderligere oplysninger om fonden og dens formål kan findes.

1.463 28 1.491 7 1.498

”Livsdråber” Finn Bentzen, der tidligere har været medlem af JAK Danmarks bestyrelse, redaktionsudvalget og JAK Fonden, samt flittig skribent og debattør har udgivet ”Livsdråber” – en CD sponseret af Finn Bentzen koncernen – til samtlige hospice i Danmark.

Finn Bentzen er både producent, forfatter, komponist og vokalist. ”Mine sange og digte er bl.a. inspireret af den humanitet og omsorg for andre mennesker, som stifteren af JAK og bevægelsen gennem årene har lært mig at prioritere højt”, udtaler Finn Bentzen.

Cd’en kan bestilles via mail: finn@revisorlinien.dk eller via tlf.: 48 26 53 25 Cd’en er en hjertesang og en hjertesag

24

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

NYT I FOLKESPAREKASSEN

Garantinformation nr. 1 • 2016

Opsparing til pension - kan det betale sig?

Hvordan sparer man bedst muligt op til sin pension? Og kan det overhovedet betale sig at spare op via en pensionsordning?

Reglerne er efterhånden blevet så komplicerede, at det er svært at gennemskue, hvordan man får mest muligt ud af at spare op til pensionen. Er det eksempelvis en god idé at spare op på en ordning i sit pengeinstitut? Det er for nogle tvivlsomt. Blandt andet fordi pensionssystemet er indrettet, så det, de får ud af opsparingen, alligevel bliver modregnet i, hvad de ellers kunne have fået fra det offentlige? Men er det rigtigt? Og hvis ja, hvad gør man så?

Der er mange problemstillinger på pensionsområdet. Her giver vi blot et overordnet blik på dem. Har du spørgsmål til, hvordan lige præcis du får mest ud af at spare op til pension, er det bedste, du kan gøre, at tage en snak med din egen rådgiver. Han eller hun kan give dig de svar, du har brug for med udgangspunkt i din helt specifikke situation.

Det korte svar er ja Ja, det kan betale sig at spare op til pension. Det skal bare gøres rigtigt, og her er typen af opsparing samt hvor tidligt man går i gang meget vigtig. Heldigvis kan de fleste godt se fornuften i at spare op ud fra den betragtning, at det er bedst selv at have lidt til sit otium.

Det vil sige at have råd til sit hus så længe, man ønsker, eller tage på ferie, købe bil og hjælpe familien. Og stadigt flere skrækhistorier om dårlig offentlig service skubber til argumenterne for at spare op.

Godt at vi skal arbejde så længe Det er især de yngre, der er svære at få til at spare ekstra op. De mener, at den opsparing, de har gennem deres arbejdsgiver, er nok, og i øvrigt har de også mange andre udgifter. Det betyder, at det er vigtigt, at de begynder at spare ekstra op, når de er omkring 45-50 år.

For mange får et chok, når de når pensionsalderen og er ikke klar over, hvor mange penge, der skal til. Men når man sort på hvidt kan se, hvad man vil få som pensionist ud fra det, man betaler i dag, er der mange, som sætter ekstra ind.

En stor hæmsko er alle de regler, der er omkring pension. Spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at spare op til pension på grund af modregningen i offentlige ydelser, er derfor svært at få besvaret. Der er mange aspekter af spørgsmålet, og i praksis skal du blandt andet lægge stor vægt på, om du har positiv eller negativ kapitalindkomst, og hvis den er negativ, hvilken rente du så betaler. Med en positiv kapitalindkomst, er anbefalingen næsten altid at spare op på en aldersopsparing – bortset fra hvis du betaler til efterløn.

Afkastet bliver dermed kun beskattet med 15,3 procent, og det er lettere rent skattemæssigt med investeringer på aldersopsparing kontra frie midler. Især når du bliver folkepensionist, idet afkastet på en aldersopsparing ikke påvirker pensionstillægget og andre offentlige ydelser. Desuden kan du overveje at betale ind på en ratepension eller en livrente. Her er det dog vigtigt at beregne konsekvenserne vedrørende offentlige ydelser ved udbetalingerne. fortsættes 

Få besked i netbank når der er brev fra sparekassen I netbank får du konto- og gebyroversigter, kontoudskrifter og anden information leveret i ’Brev fra sparekassen’, som er tilgængelig under ’Kommunikation’.

For at du bedre kan holde øje med, når der kommer ny post til dig, kan du nu tilmelde beskedservice, så du fremover bliver

Læs også:

• • • • •

Bæredygtig Rådgivning 360 Dit Dankort får ny kontaktløs funktion Nu tager over 13.000 butikker imod betaling med Swipp Mindst 5 procent i udbetaling Helt slut med check i 2017

adviseret pr. SMS eller e-mail, når der er nye breve fra sparekassen.

Vælg ’Aftaler’ > ’Beskedservice’ og klik på ’Opret’ ud for ’Elektronisk post’.

Her kan du tilføje det mobilnummer eller den e-mailadresse, du ønsker at modtage adviseringen på.

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

25

Bæredygtig Rådgivning 360 Bæredygtig Rådgivning 360 er Folkesparekassens totalrådgivning, hvor vi i fællesskab finder frem til den bedst mulige og mest bæredygtige sammensætning af din økonomi.

På et møde i sparekassen får vi overblik over dine daglige behov og kendskab til dine ønsker for fremtiden. På baggrund af din nuværende situation,

Din hverdagsøkonomi En tryg og enkel hverdag er udgangspunktet for en en bæredygtig økonomi.

Vi sørger for, du får de rigtige konti med betalingskort til og net- og mobilbank, så du altid selv har det fulde overblik.

Sikring af dig og dine Er uheldet ude og indtægten forsvinder som følge af sygdom eller ulykke, er det vigtigt, at du og din familie er godt forsikret. Det kan du blive i Folkesparekassen.

kan vi give dig nogle anbefalinger til, hvordan du optimerer din økonomi og sikrer dig og familien bedst muligt nu og i fremtiden.

Et rådgivningsmøde er gratis og naturligvis helt uforpligtende for dig. Læs kort nedenfor om de emner, vi kan gennemgå på mødet. Kontakt din rådgiver for at aftale et møde. 

Bolig og byggeri I samarbejde med Totalkredit giver vi dig alle muligheder på paletten, når du vil handle bolig, bygge nyt eller bygge om.

Og vi tilbyder Grønne Lån til attraktive vilkår, hvis du bygger lavenergi eller vil energiforbedre din bolig,

Transport Kører din bil på el fra vindmøller, eller kører den bare rigtig langt på literen. Vi tilbyder Grønt Billån til de mest miljøvenlige køretøjer, og renten afhænger alene af brændstofforbruget.

 fortsat Med en negativ kapitalindkomst og især banklån, skal der meget gode afkast på pensionen, før det kan betale sig, eller du skal kunne få fradrag i topskatten nu og ikke betale topskat ved udbetalingen og heller ikke blive modregnet i offentlige ydelser. Dog er der den fordel ved pension, at du under alle omstændigheder får sparet noget op, som du kan bruge, når du bliver pensionist.

Risikovillighed og behov Er du mindre risikovillig, er afkastet på pension ofte lavere end det, du kan få ud af at afvikle gæld. Omvendt hvis risikovilligheden er større. Så kan afkastet på pension ofte være større end renten på gælden. I dag er vi dog begrænset af grænserne for, hvad man maksimalt kan indbetale på pension, så man kun kan indbetale 28.600 kr. om året på en aldersopsparing og eventuelt noget på en ratepension og en livrente. Der er mange, der vælger både at spare op på en aldersopsparing og som frie midler.

Frie midler har også den fordel/ulempe, at de kan bruges uafhængigt af pensionstidspunktet og i det tempo, som man ønsker.

Aldersopsparingen er god Ratepensionen bruges ofte fuldt ud til indskud via arbejde, men en aldersopsparing er også en god pensionsform.

Den giver stadig lavere skat på afkast, og pengene er øremærket pension.

Ved at kigge på forhold som fradragsværdi ved indbetaling, beskatningsforhold ved udbetaling, efterlønsmodregning, reduktion af beskæftigelsesfradrag, opsparingsperiode og rente/afkast-forventning, kan man groft sagt sige følgende om den optimale opsparingsform: • •

Sikring af dine ting Privatsikring er vores samarbejdspartner på skadesforsikringer. Da vi i forvejen kender dig, kan vi skræddersy den mest optimale forsikringspakke til dig. Dermed får du de rigtige dækninger til den rigtige pris.

Livsindkomst En bæredygtig økonomi handler også om at have penge nok - længe nok. Vi kan give dig råd om, hvordan du bedst forvalter din opsparing, så du har mest muligt at leve for, når du skal på pension.

Energi og miljø Grundlaget for et bæredygtig samfund med god økonomi er en rig og frodig natur. I Folkesparekassen tilbyder vi derfor Grønne Lån med lav rente til dig, der vil skåne miljøet og spare på energien.

Fremtidsplaner Hvad drømmer du om? Et nyt hus, en kolonihave eller at du har råd til at tage på ferierejser - som pensionist? Din økonomi skal være bæredygtig hele livet, og vi kan hjælpe dig med at lægge en plan.

26

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

•

Har du indkomst under topskattegrænsen – vælg aldersopsparing Har du indkomst over topskattegrænsen – vælg ratepension Har du indkomst over topskattegrænsen med kort tid til pensionen, og hvor udbetalingen fra en ratepension modregnes i offentlige ydelser – vælg aldersopsparing

Så i mange tilfælde er aldersopsparingen en rigtig god pensionsform.

Men folk kan godt lide at få fradrag. I Danmark indbetales årligt 111 milliarder til pensioner, og heraf er det kun 5 milliarder, der bruges til aldersopsparing. Betaler man ikke topskat, er der i virkeligheden ingen skattefordel ved at spare op på en ratepension frem for en aldersopsparing.

Med ratepensionen får du ganske vist et fradrag på ca. 38 procent, når du betaler ind på den, men du skal også betale ca.

38 procent i skat, når du får udbetalinger fra ratepensionen. Så det går lige op.

Indbetaling på en ratepension reducerer den personlige indkomst, og dermed kan beskæftigelsesfradraget blive mindre.

En ratepension udbetales løbende over minimum 10 år, og en løbende udbetaling kan give modregning i tillægget til folkepensionen og andre ydelser.

Aldersopsparingen udbetales derimod som en engangssum, der ikke giver modregning på samme måde. Begge pensionsformer bliver dog modregnet i efterlønnen.

I sidste ende er det vigtigt, at man ser på, hvad der er ens behov. Har man brug for en ekstra løbende pension? Eller vil man foretrække en engangssum til for eksempel rejser, en autocamper, runde fødselsdage eller lignende? Der er under alle omstændigheder den fordel ved at spare op på en pensionsordning, at afkastet kun beskattes med 15,3 procent, mens det beskattes væsentligt højere, hvis man sparer op som frie midler.

Opsparing til pension er mange ting Med hensyn til modregningerne i de offentlige ydelser kan man få lavet en nedsparingsplan, som tit hjælper til mindre modregning i blandt andet folkepensionstillægget. Derudover er der ofte stor fordel i at afvikle eventuel gæld i huset. Nu hvor renten er lav, er der råd til at betale mere i afdrag og på den måde nedsætte udgifterne til huset, når man stopper med at arbejde. Så ofte er det en fordel både at spare op på en aldersopsparing og afvikle lån i boligen.

I sparekassen møder vi af og til kunder, der har placeret deres opsparing alene i fast ejendom. De er ikke bekendt med, at de som pensionister ikke altid kan belåne ejendommen, og at de derfor kan blive tvunget til at sælge og flytte, hvis de vil have opsparingen fri. Vores rådgivning består derfor i at drøfte de udfordringer, som kunden måske ikke har inddraget i beslutningen. Vi oplever, at kunderne ikke har taget stilling til, at renteniveauet om for eksempel 10-20 år kan være væsentligt anderledes end i dag. Og om de kan belåne friværdien til den tid.

De skal også tænke på, hvordan skattereglerne om rentefradrag har udviklet sig, og om der er kommet skat på salg af ejendomme. I dele af landet er der samtidig en problemstilling i forhold til, at ejendommen kan være svært omsættelig, og værdien af ejendommen udgør måske derfor et mindre beløb, som ikke vil bidrage væsentligt til den fremtidige økonomi.

Det er fint at spare op i ejendommen, men man ikke skal basere sin økonomi som pensionist alene på opsparing i fast ejendom. Det er godt også at have pensionsopsparing og eventuelt opsparing i frie midler.

Forsikringer Pension er også et spørgsmål om at sikre sig mod, at man mister evnen til at arbejde. Mange tror, det er naboen, det rammer, hvis det går galt. Er de bare dækket lidt af, mener de, at det er godt.

Men stort set alle kunder kunne have gavn af bedre forsikringsforhold, så de for eksempel har en dækning mod tab af erhvervsevne, så de får 80 procent af deres løn dækket, hvis der sker noget, så de ikke længere kan arbejde. 

Er du tilmeldt vores nyhedsmail?

Få de aktuelle nyheder direkte i din indbakke.

Tilmeld dig nu på folkesparekassen.dk

Dit Dankort får ny kontaktløs funktion Over de næste par år udskiftes alle Dankort til nye kort med kontaktløs funktion. Det betyder, at dit næste Dankort automatisk bliver et Dankort med kontaktløs funktion. Udskiftningen og overgangen til de nye kort gælder både almindelige Dankort og Visa/Dankort.

Du kan se, hvornår dit Dankort udløber på forsiden af kortet. Alle Dankort med symbolet for kontaktløs funktion kan bruges til kontaktløse betalinger.

Hurtigere gennem kassekøen Med blot en enkelt bevægelse gør den kontaktløse funktion på dit nye Dankort eller Visa/Dankort det meget nemmere at betale og komme hurtigt videre i hverdagen. Ved køb under 200 kr. skal du ikke indtaste pinkode, og du slipper derfor for at skulle have kontanter i pungen til småkøb. Som en ekstra sikkerhed vil du dog en gang i mellem alligevel blive bedt om at indtaste din pinkode.

Skal du rejse til udlandet, kan du også bruge dit Visa/Dankort til kontaktløse betalinger eller bruge chip og pinkode, som du kender det i dag.

Fuld kontrol under hele betalingen De nye Dankort og Visa/Dankort med kontaktløs funktion er fortsat blandt de sikreste kort i verden. Og fordi du aldrig slipper kortet, har du nu fuld kontrol under hele betalingen. Terminalen kan kun aflæse ét kort ad gangen, og din betaling vil blive afvist, hvis du ved en fejl kommer til at lægge flere kort på samtidig.

Men ellers er alt ved det gamle: Sikkert! Åbning af kontaktløst kort Nyudstedte kort skal aktiveres på samme måde som i dag ved opkald til aktiverings-telefonen hos Nets.

Derudover skal den kontaktløse funktionalitet åbnes, før kortet kan bruges til kontaktløs betaling. Det gør du ved at gennemføre en normal transaktion, hvor kortet sættes i en terminal og PIN-koden indtastes. Herefter er kortet klar til brug ved kontaktløse betalinger.

Det vil fremgå på din kontoudskrift samt på posteringsoversigten om et køb er foretaget kontaktløst.  JA K BLA D ET JAN U A R 2016

27

Herningvej 37 8600 Silkeborg  86 81 16 11

Østerallé 8a 8400 Ebeltoft  86 34 09 00

Frederiks Allé 43 8000 Aarhus C  86 13 51 00

Dalumvej 11 5250 Odense SV  66 11 22 31

Nu tager over 13.000 butikker imod betaling med Swipp

Helt slut med check i 2017 I takt med at danskerne har taget de nye elektroniske betalingsmuligheder til sig, har brugen af check de seneste år været stærkt faldende. Bankerne har derfor i fællesskab truffet beslutning om at ophæve checksamarbejdet ved udgangen af 2016. Det betyder, at de enkelte pengeinstitutter herefter ikke længere er forpligtet til at indløse check udstedt af andre banker. Det betyder samtidig, at Folkesparekassen fra denne dato heller ikke længere tilbyder eller modtager checks. I stedet for anbefaler vi at bruge de elektroniske løsninger, der både er smartere, hurtigere og billigere. 

Med Swipp kan du hver dag handle og betale med mobilen for op til 25.000 kr., så længe du har penge til rådighed på dine konti. Du kan bruge Swipp i mere end 13.000 butikker landet over, når du betaler. Blandt andet i Magasin, Matas, 7-eleven, HiFi-klubben og West Wind.

Og der kommer hele tiden nye til.

Har du stadig ikke fået hentet appen til din smartphone, så besøg swipp.dk, App Store eller Google Play. Swipp til Windows Phone kommer snart. 

Årsmøder i sparekassen

Mindst 5 procent i udbetaling Fra 1. november i år skal du selv komme med en udbetaling på fem procent af prisen, hvis du ønsker at købe en ejerbolig. Det er et krav, der er indført for at øge boligkøbernes robusthed, ved at de får afprøvet deres evne til at spare op inden købet. Samtidig mindskes risikoen for, at de får sat sig for dyrt.

Man kan fortsat låne 80 procent af boligens pris som et realkreditlån og 15 procent i pengeinstituttet, men de sidste fem procent skal man altså selv stå for.

I visse tilfælde kan et pengeinstitut fravige kravet. For eksempel hvis en kunde er nyuddannet og har fået et job med en indtægt, der gør, at han eller hun har et tilstrækkelig stort rådighedsbeløb efter at have købt boligen, men endnu ikke har nået at spare nok op.

Hvert forår afholder vi årsmøder i alle Folkesparekassens afdelinger i forlængelse af, at vi offentliggør årsregnskabet. Årsmøderne er for alle kunder i Folkesparekassen, og det er her du kan blive opdateret på, hvordan det går i sparekassen. Vi giver en kort gennemgang af regnskabet for hele sparekassen såvel som for den enkelte afdeling. Derudover kan du høre om de aktiviteter, vi planlægger i det kommende år og om andre nye tiltag.

Eller hvis kunden for at afværge økonomiske problemer – for eksempel i forbindelse med arbejdsløshed – sælger sit hus med tab og herefter køber et billigere hus, som bedre svarer til kundens nye økonomi. 

Møderne inkluderer lidt godt at spise og drikke og afsluttes med underholdning i form af et spændende foredrag om et aktuelt emne.

FS1215 1033 DK

28

J AK B L A D E T J A N U A R 2 0 1 6

Det er gratis at deltage. Vil du med på et årsmøde, så hold øje med vores hjemmeside, Facebook-side eller nyhedsmail i de næste måneder, hvor vi udsender mere information om tid og sted mv. 

ekstern intern strategi kommunikation pressemeddelelser omtale engelsk dansk tysk facebook sider bøger ghost facebook designs ads grupper apps omtale blogging blogs weblogs youtube viral markedsføring flash mobs reklame mail Beplantning – Træpleje – Beskæring nyheder pressemeddelelser ord nyhedsopdatering kontakt – Fældning – Hegn – Rådgivning web pressehåndtering – Pleje og vedligeholdelse krisekommunikation Bedre og mere webreklamer flash journalistik omtale af storytelling din virksomhed pressestrategier omtale netreklamer industritekster Skudehavnsvej 17 A vejledninger 2100 København Ø klik www.chib.dk erhvervskommunikation erhvervsnyheder Tlf. 35 26 70 38 ring: 31 65 01 89 freelancearbejde ord pressefotos taler artikler logo design visitkort merchandise plakater brochurer hjemmesider mailreklamer Google Google AdWords Google seo omtale grafik design sms smsservice smartphones kontraktarbejde branding guerilla marketing ord apps online spil marketing gaming budskaber information finansjournalistik analyser erhvervsjournalistik omtale kulturjournalistik gravehistorier portrætter kreativ ideudvikling undervisning i journalistik ord omsorgsfuld kommunikation preemptive communication massekommunikation semiotisk kommunikation omtale kurser i kommunikationstræning udvikling kampagner netværkspleje netværksopdyrkning public relations massekommunikation ghost writing ord omtale tekst billeder redigering layout tekst skrivearbejde referater interview intern kommunikation ord ekstern kommunikation strategi implementering engelsk dansk tysk facebook sider facebookdesigns facebook ads grupper omtale blogging blogs weblogs youtube viral markedsføring flash mobs reklame nyheder pressemeddelelser ord nyhedsopdatering web KA pressehåndtering krisekommunikation webreklamer flash fortællinger storytelling pressestrategier omtale netreklamer industritekster vejledninger erhvervskommunikation erhvervsnyheder freelancearbejde ord pressefotos artikler layout visitkort plakater brochurer hjemmesider mailreklamer Google AdWords apps ord seo omtale grafik design sms smsservice smartphones kontraktarbejde branding guerilla marketing ord online spil marketing gaming budskaber information finansjournalistik analyser erhvervsjournalistik omtale kulturjournalistik gravehistorier portrætter kreativ ideudvikling undervisning Se indkaldelse på side 9 i journalistik ord omsorgsfuld kommunikation preemptive communication massekommunikation semiotisk kommunikation omtale kurser i kommunikation bøger kommunikationstræning udvikling kampagner netværkspleje netværksopdyrkning public relations massekommunikation ord omtale tekst billeder redigering layout corporate tekst kommunikation skrivearbejde referater interview intern kommunikation ord ekstern citater strategi implementering engelsk dansk tysk facebook sider facebookdesigns facebook JA K BLA D ET JAN U A R 2016 29 ads grupper omtale blogging blogs weblogs youtube viral markedsføring flash mobs

Anders Matthiessen Anlægsgartnerfirma

chib pressebureau

Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409 Mobil 2120 9404 E-mail: elmebech@elmabech.dk Henning Bech Frederiksen Rådgivende Civiløkonom, HD

Kontakt Folkesparekassen eller JAK Andelskasse Østervrå, for at høre nærmere om ØKOlån.

JO

TA L

Wildersgade 51 1408 København K

Billige lån til bæredygtige formål

RD

PI

preemptive communication massekommunikation semiotisk ommunikation omtale kurser i munikationstræning udvikling kampagner netværkspleje netværksopdyrkning public relations massekommunikation ghost writing ord omtale tekst billeder redigering layout tekst skrivearbejde referater interview intern kommunikation ord ekstern ommunikation firma magasiner engelsk dansk tysk facebook sider branding design ads grupper omtale blogging blogs weblogs youtube viral markedsføring me nyheder pressemeddelelser ord journalist web åndtering krisekommunikation breklamer flash storytelling storytelling pressestrategi netreklamer industritekster ninger erhvervskommunikation ervsnyheder freelancearbejde ord pressefotos artikler layout visitkort plakater rer hjemmesider mailreklamer Google AdWords apps ord seo omtale grafik design sms smsservice smartphones kontraktarbejde branding uerilla marketing ord online l marketing gaming budskaber formation finansjournalistik nalyser erhvervsjournalistik

JAK DANMARK

HUSK!

Foredrag ved forfatter og journalist Karen Lumholt og efterfølgende generalforsamling lørdag den 2. april 2016

ØKOlån Erhverv 5,5 % Vi har afsat en pulje på 20 mio. kr. målrettet lån til virksomheder, der har behov for anlægsfinansiering og hvor mindst 75% af omsætningen er indenfor økologi eller bæredygtighed. Kontakt os for mere information om ØKOlån Erhverv.

Vi yder op til 2 mio. kr. som anlægslån. Renten er variabel og lånet ydes mod fuld sikkerhed og tegning af garantbeviser.

Beregningseksempel ØKOlån Erhverv: Anlægslån kr. 2.000.000. Rentesats: 5,5%. Løbetid: 10 år. Årlige omkostninger i % før skat (ÅOP): 5,7% p.a.

Beregningsgrundlag for ÅOP: Stiftelsesprovision kr. 6.000. Der forudsættes ikke nye sikkerheder, men bestående sikkerheder. Tilbydes efter almindelig kreditvurdering. Tilbuddet er gældende indtil videre og Folkesparekassen kan ved ændring i markedet når som helst ændre eller stoppe tilbuddet. Lånet kan ikke anvendes til indfrielse/nedbringelse af eksisterende lån i Folkesparekassen.

Et bæredygtigt valg

30

folkesparekassen.dk  /folkesparekassen

Silkeborg  86 81 16 11 Aarhus  86 13 51 00

J AK B L A D E T O K T O B ER 2 0 1 4

Ebeltoft  86 34 09 00 Odense  66 11 22 31

RD

TA L

PI

JO

KA

JAK pengeinstitutter

Folkesparekassen, Silkeborg Herningvej 37, 8600 Silkeborg www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75 Åbningstid: mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 torsdag kl. 10.00 – 17.30 Folkesparekassen, Odense Dalumvej 11, 5250 Odense SV Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Folkesparekassen Aarhus Frederiks Alle 43, 8000 Aarhus Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30 Folkesparekassen Ebeltoft Østeralle 8 A 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – onsdag kl. 9.30 – 13.00 Torsdag kl. 9.30 – 18.00 Fredag kl. 9.30 – 12.00

JAK Andelskassen Østervraa Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31 www.jak-oestervraa.dk E-mail: jakjak@mail.dk Åbningstid: Mandag kl. 9.00 – 12.00 Torsdag kl. 13.30 – 16.00 Telefonisk henvendelse alle hverdage mellem 9.00 – 12.00

En fond der virker for JAKs tanker

JAK Fonden

– Rentefrie lån – Fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis Donationer til fonden kan ske på mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser der vil kunne udnyttes til at yde lavtforrentede lån til unge mennesker under uddannelse

JA K BLA D ET JAN U A R 2016

31

ID-nr. 42743

www.jakdanmark.dk

JAK på nettet

På ”www.jakdanmark.dk” kan du få oplysninger om JAK DANMARK og JAKs lokale aktivitetsgrupper samt om JAK pengeinstitutterne. På Facebook kan du ”synes om” JAK DANMARK - og her få de nyeste opdateringer om aktuelle begivenheder!

JAK DANMARK er talerøret over for offentligheden om bevægelsens langsigtede mål: Gennemførelse af det danske folks økonomiske frigørelse ved oprettelse af en rentefri samfundsbank. JAK DANMARK udgiver JAK bladet, der stiller tidens økonomiske problemer under debat og anviser nye veje og midler til at løse problemerne. De lokale aktivitetsgrupper i JAK varetager på det lokale plan oplysningsarbejdet om JAKs ideer om det rentefri samfund og støtter det til enhver tid værende praktiske arbejde.

JAK pengeinstitutterne arbejder som et alternativt tilbud inden for den danske lovgivnings rammer på baggrund af JAKs ideer om et rentefrit økonomisk system. JAK pengeinstitutternes væsentlig-

m

ste kendetegn er, at de er til for brugerne.

Kernen i deres virke er en »rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån giver mulighed for lavtforrentede udlån.

JAK kan ikke løse denne store opgave alene.

Vi indbyder derfor til en dialog med andre bevægelser, foreninger og organisationer – ligesom JAK opfordrer ethvert menneske til at overveje, om der er brug for tanker om økonomisk og menneskelig frigørelse.

JAK viser en vej og indbyder til samarbejde herom.

Medlemskab af JAK Danmark.

Abonnement på JAK bladet

JAK Danmark – for menneskelig og økonomisk frigørelse – ikke ved vold – ikke ved kunstgreb – men ved jævn sund fornuft.

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af JAK Danmark og/eller abonnement på JAK bladet: Sæt kryds ved det ønskede

❑ kr 400,00 for medlemskab af JAK Danmark, incl. JAK. bladet ❑ kr 225,00 for medlemskab af JAK Danmark, excl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for pensionister , incl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for studerende, incl. JAK bladet ❑ kr 200,00 for abonnement på JAK bladet uden medlemskab Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . .