Jesper Jespersen er professor emeritus i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han har tidligere undervist i international økonomi ved Copenhagen Business School (CBS). Jesper Jespersen har som forsker bl.a. beskæftiget sig med arbejdsløshed, ulighed, klima og miljø.
Af Jesper Jespersen
Jo lavere rente, desto bedre for vore børn og børnebørn!
Høj rente er en samfundsøkonomisk byrde Ifølge finansministeriets vejledning skal offentlige investeringer – herunder miljøinvesteringer – give et realt afkast (samfundsøkonomisk diskonteringsrente) på mindst 4 pct. p.a. Det er en høj rente, hvilket er problematisk af en række årsager. Det mest åbenbare misforhold er simpelthen, at dette rentekrav ikke modsvarer den rente, som staten i dag kan låne til. Statens lånerente er i øjeblikket meget tæt på nul, selv ved en løbetid på 30 år! Det næste og måske nok så alvorlige misforhold er, at enhver rente er en form for beskatning/udnyttelse af låntageren. I perspektiv af investeringer i en bæredygtig fremtid er et krav om rente således at betragte som en form for beskatning af kommende generationer. Hvorfor skal
26 JAK BLAD NR 1 2019
personer, der i dag sparer op have et tillæg til deres opsparing i form af et renteafkast i fremtiden? Det er jo at ligne med en afgift på investeringer i fremtiden, som den yngre generation skal betale til dagens pensionsopsparere i de næste 30 år – er det rimeligt?
Diskonteringsrenten Men så snart ordet ’diskonteringsrente’ nævnes i den politiske debat, bliver de fleste mødedeltagere – desværre – fjerne i blikket: ’det må økonomerne tage sig af’, lyder svaret. Den reaktion kan få katastrofale konsekvenser; for økonomerne i finansministeriet er ikke fulgt med tiden. De fastholder som nævnt i deres vejledning til kommuner og styrelser dette niveau for diskonteringsrenten, der hører en fjern fortid til – om overhovedet. Det giver jo
ikke mening at kræve et afkast på 4 pct. (om året), når staten selv kan låne til en realrente på nul – ja, i perioder ligefrem har været negativ! At stille et sådant afkastkrav er en sikker måde at forarme kommende generationer på. Det leder direkte til underinvestering i den offentlige sektor og dermed også i en bæredygtig fremtid. Det fører simpelthen til for små investeringer i miljøbeskyttelse, klimaforbedring, men også i undervisning, forskning og infrastruktur.
Hvad man kan lære af Keynes Det er desværre ikke nogen ny problemstilling. Tværtimod kunne den britiske økonom, John Maynard Keynes, skrive en tilsvarende kritik af finansministeriet i London tilbage i 1930erne:
