Gældsindustrien Af Uffe Madsen I den efterfølgende artikel i dette blad er der en omtale af, hvordan JAK har set på gældsudviklingen i samfundet og hvordan vores økonomiske system er bygget op med krav til vækst og dermed også stigende gældsforpligtelse. Ved en fremskrivning, som JAK beregnede sidst i 40’erne, ville det danske samfund i 1970 samlet have en gældsforpligtelse til banker og kreditforeninger (nu realkreditselskaber) på svimlende 70 milliarder kroner, såfremt der ikke gribes ind i denne udvikling. Det blev samtidig påvist, at gælden ville blive fordoblet for hver 10-12. år. En videreberegning ud fra denne forudsætning ville bevirke en samlet gæld i 1982 på 140 mia. kr., i 1993 på 280 mia. kr. og i 2004 på 560 mia. kr. Som det fremgår af figuren her, udgjorde den samlede gæld i 2004 rent faktisk 1.859 mia. kr. – altså omkring 3 gange mere, end JAK forudsagde 60 år forinden. En udvikling, som var påvirket af en ekstrem høj rente i 1980’erne og 90’erne. Som det også fremgår af kurven, blev stigningstakten knækket i forbindelse med finanskrisen omkring 2008, og hvor renten
4
JAK BLAD NR 1 2020
i de efterfølgende år faldt markant. På trods af den meget lave rente i de sidste 10 år, er gælden alligevel steget med 20%.
Nationalbankens syn på gæld I en artikel, som Nationalbanken offentliggjorde i december 2018 konkluderes der, at ”De danske husholdninger har en stor gæld i forhold til deres indkomst, men de har også store aktiver. Studier foretaget af Nationalbanken viser, at den store gæld ikke udgør en væsentlig risiko for stabiliteten i realkreditsektoren. Det høje gældsniveau kan imidlertid føre til tab for bankerne og svække den makroøkonomiske stabilitet.” Grunden til, at danskerne har en stor gæld i forhold til andre lande, er ifølge Nationalbanken især optagelse af lån til køb af bolig, men også til køb af bil og andre varige forbrugsgoder. I Danmark har vi et meget veludviklet finansielt system, hvor f.eks. realkreditsystemet giver boligejere adgang til at optage billige lån med sikkerhed i boligen. Også udviklingen af nye låntyper, som f.eks. rentetilpasningslån og afdragsfrie lån, har spillet en rolle, idet introduktionen af disse låntyper har bidraget til at øge boligpriserne og dermed gælden.
