Jakblad nr1 2012

Tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 82. årgang ∙ Nummer 1 ∙ januar 2012

Bladet

europaS økonomiSke kriSe og euroen af uffe madsen Se side 4

klaSSekamp i den finanSielle kapitaliSme

nytårSknald eller fald for euroen? af finn bentzen Se side 6

af ole bjerg Se side 10

arbejdSgruppen om en bÆredygtig demokratiSk markedSøkonomi af jakob mikkelsen Se side 13

JORD, ARBEJDE, KAPITAL – BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931 JA K BLA D ET jan u a r 2012

I

JAK bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord · Arbejde · Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse – samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål.

Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen

Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk Poul Busk Sørensen. Tlf./fax 36 70 82 30 E-mail: pbusks@mail.dk Uffe Madsen. Tlf. 86 82 94 94 E-mail: UffeMadsen@mail.tele.dk Jakob Mikkelsen. Tlf. 75 27 12 70 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Flemming Færge, Tlf. 30 26 12 88 E-mail: flemming@faerge.dk Niels Erik Bach Boesen. Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk Martha Petersen. Tlf. 86 81 16 11 E-mail: mmp@folkesparekassen.dk

Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf. 75 27 12 70 / 20 20 70 50 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV Tlf. 50 55 57 27 E-mail: oldefar@usa.com Sekretær: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf. 42 96 22 20 E-mail: m.schjoett@mail.dk

Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk

2

D

H

O

3

JAK er JAK – og det er vi stolte af!

Jakob Mikkelsen

4

Europas økonomiske krise og Euroen Uffe Madsen

6

Nytårsknald eller fald for Euroen?

Finn Bentzen

8

Hvad skal vi gøre med pengene?

Lars Pehrson

Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 www.jak.dk E-mail: landsforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Torsdag kl. 14.00 – 17.30

N

L

10

Klassekamp i den finansielle kapitalisme Ole Bjerg

13

Arbejdsgruppen om en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi Jakob Mikkelsen

14

Nyt fra Folkesparekassen

18

JAK Fonden Rentefrie uddannelseslån Uffe Madsen

19

Pressemeddelelse fra Skriveforlaget

20

Den globale gældskrise oversat af Poul Busk Sørensen

21

Aktuelle aktiviteter i JAK Jakob Mikkelsen

22

Læserbrev Henry Nielsen

22

Årsmøder i JAK regionerne

23

Landsforeningen JAKs årsmøde

D

Deadlines Nr. 2 udkommer primo april 2012 Deadline 15. februar 2012 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning.

Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk

jak er jak – og det er vi Stolte af! >> AF jAKob MIKKeLsen

FORMAND FOR LANDSFORENINGEN JAK

Kære medlemmer, kære læsere.

Vi kan være stolte af at være med i JAK. Vi er ikke mange i forhold til tidligere, men vi har holdt liv i ideen, og det vil vi fortsat gøre.

Vi vil med stolthed fremføre JAKs grundlæggende ideer igen og igen, når der brug for dem – og det er der nu. Verden står i en dyb krise, og vore politiske ledere står magtesløse. Ordet ”krise” betyder ”vendepunkt” - og det er dét, der er brug for!

Nok kan politikerne komme med løsninger, der tilsyneladende løser den øjeblikkelige situation, men det vil grundlæggende være de nederste i den økonomiske fødekæde, der kommer til at betale prisen – igen og igen, og på et tidspunkt har vi alle fået nok og kræver grundlæggende reformer af det økonomiske system.

Vi har netop taget hul på et nyt år, et år, hvor JAKs ideer forhåbentlig kan danne grundlag for en ny indsigt i økonomi og en ny udvikling. Om kort tid vil JAK sammen med Retsforbundet og Basisindkomstbevægelsen gennem Syntesetanken offentliggøre vore ideer til en økonomisk reform, der anviser en ny og bedre vej. Det er med stolthed, jeg kan sige, at JAKs ideer er helt centrale i den foreslåede reform.

Flere har spurgt, om JAK nu har inddraget de to andre ideer i vort idegrundlag. Det er ikke tilfældet. JAK står stadig for et retfærdigt økonomisk system, hvor penge er et byttemiddel og ikke et middel til udbytning. I arbejdet med et reformforslag har de tre ideer været ligeværdige, men vi er ikke ”blevet gift” med nogen, og vi står stadig med vort forslag til en pengereform som et selvstændigt bud på en økonomisk reform. En gennemførelse af pengereformen vil skabe visse problemer, som kan løses ved at samarbejde de tre reformer, men det er ikke en nødvendighed. Vi må dog anerkende, at det samlede reformforslag og ikke mindst arbejdet frem mod det samlede forslag har bragt JAKs ideer op på et højere niveau i forhold til en gennemførelse i dag. Vi har løst flere problemer i forhold til de gamle formuleringer. Vi må erkende, at samfundet i dag er et ganske andet end for 81 år siden, og at der nu kræves andre løsninger. Det betyder ikke, at vi har forladt de grundlæggende principper, men at vi også er realistiske. At skabe et økonomisk system bygget op om en samfundsbank med monopol på pengeskabelsen

og al finansiering vil i dag ikke være muligt!

Næste skridt på vejen mod en større udbredelse af JAK er nu, at du, kære læser, kender og kan argumentere for JAKs ideer i dag. Derfor har vi sammen med regionerne planlagt en række offentlige møder i forbindelse med årsmøderne, hvor du kan komme og høre mere. Benyt dig af lejligheden og tag naboen med. Se datoer på side 22-23 med indkaldelser til regionsmøderne.

JAK har svarene på mange af de frustrationer, som mange mennesker går med i dag. Vi har mødtes med medlemmer af Occupy Danmark-bevægelsen, der er inspireret af Occupy Wall Street i New york, og vi har fortalt om vore reformtanker. Occupy reagerer på den uretfærdighed, som det nuværende pengesystem afstedkommer, og sammen med de to andre ideer i Syntesetankens reformforslag har vi mødt stor interesse og anerkendelse af vore ideer. Occupy Danmark anbefaler vore pengeinstitutter i deres ”Skift-bank kampagne”, hvor de anbefaler folk at skifte til et pengeinstitut med et etisk forsvarligt grundlag. Igen viser det sig, at vor kombination af gode ideer og en praksis, der spejler disse, er en god kombination.

Et stort og vigtigt stykke arbejde ligger foran JAK. Derfor har vi brug for dig. Vi har brug for, at du – hvis du ikke allerede er medlem – melder dig ind og støtter vort meget nødvendige arbejde. Vi har brug for, at du møder op på din regions årsmøde og er med til at vælge et aktivt repræsentantskab.

Husk, at regionen i år kan vælge én repræsentant for hver påbegyndt 10 medlemmer i regionen. Det giver mulighed for, at vi kan blive over 50 medlemmer i repræsentantskabet.

Det tegner spændende!

Sidst, men ikke mindst, har vi brug for, at du fortæller om JAKs ideer i din familie og omgangskreds. JAK har budskabet: Ikke med vold og ej heller ved kunstgreb, men ved jævn sund fornuft, for en ny tid vindes kun ved et arbejde derfor!

Også du har en plads i det arbejde! Vel mødt! Jeg ser frem til at arbejde sammen med dig!

JA K BLA D ET jan u a r 2012

3

europaS økonomiSke kriSe og euroen >> AF uFFe MADsen

vi hører og læser om det hver dag – europa er i en dyb økonomisk krise. de ledende politikere samles jævnligt til topmøder, hvor der skal tages stilling til enkelte landes optagelse af yderligere gæld for at kunne klare de løbende forpligtelser. det overvejes hvilke stramninger, der skal pålægges de svageste lande, for at de kan komme på ret kurs igen. der tales også om, at enkelte lande skal have en sanering af gældsforpligtelserne.

H

elt konkret er Europa i færd med en opsplitning mellem de økonomisk stærke og svage lande. I de aktuelle forhandlinger presser de stærke lande på for at gennemføre væsentlige opstramninger i økonomien i de svage lande. Vi har sågar set, at dette pres har bevirket regeringsændringer i et par af de svageste lande.

de enkelte landes økonomi. Der blev derfor stillet krav om en række grænseværdier, som de enkelte lande ikke måtte overskride, herunder størrelsen på den offentlige gæld og de løbende budgetunderskud.

Euro-samarbejdet blev indgået i en økonomisk opgangsperiode, hvor alle var i stand til at overholde de givne grænseværdier, men siden har de fleste lande overskredet grænserne.

Nedenfor gives nogle nøgletal for de svageste 5 lande i Europa. Tallene er opgjort i 2010.

fortrinsvist er afsat til udenlandske investorer – herunder især pengeinstitutter.

Tyskland er den helt store aftager af statsobligationer i de svage lande, fx ligger 22 % af de spanske obligationer og 19 % af de græske obligationer i Tyskland. Det skal også nævnes, at Frankrig har købt 30 % af de italienske obligationer.

Gennem opkøb af udenlandske statsobligationer er de europæiske lande De svageste lande har efterhånden opdybt infiltreret i hinandens økonomi, og arbejdet en gæld, som er langt større, et økonomisk krak i ét land vil derfor end de er i stand til at forrente og smitte af på de øvrige lande. Med de tilbagebetale. Mange års låneoptagelse meget store beholdninger, som til finansiering af forbedringer i Offentlig Offentligt infrastruktur og forbrug har skabt Tyskland har af statsobligationer Ledighed Land gæld i % af budgetunderskud i en uoverskuelig gældsbyrde i en i de svageste lande, har det i pct.

BNP % af BNP række lande. Samtidig bevirker en meget stor interesse i at Grækenland 144,9 10,5 14,1 den økonomiske krise, at landene medvirke til en redning af deres Italien 118,4 4,6 8,2 Irland 94,9 32,4 14,6 har vanskeligt ved at afsætte økonomier. I de igangværende Portugal 93,3 9,1 12,4 deres produkter, og dermed fordrøftelser om sanering af den Spanien 61,0 9,2 20,4 græske økonomi har det været ringes muligheden for at forrente på tale at nedskrive den græske og afdrage på gælden. gæld med 50 %. En sådan nedskrivDet voldsomme budgetunderskud i ning vil gøre ondt på bankerne i de Irland skyldes hovedsageligt ekstraorI de svage lande stiger arbejdsløshestærke lande, som til gengæld har krædinære kapitaloverførsler som følge af den som følge af vanskelige afsætvet endnu en ”Bankpakke” for at blive finanskrisen. ningsmuligheder, og det skaber igen kompenseret for tabet. En nedskrivning manglende skattegrundlag til bl.a. at hjælpe de indbyggere, som er uden for For at sætte tallene i perspektiv er der i af den græske gæld er ikke specielt alarmerende, da det kun er en lille ØMU’en fastsat følgende grænseværarbejdsmarkedet. Som i enhver anden økonomi, men Italien, der har en gæld dier: økonomi – privat eller erhverv – bliver 6 gange større end den græske, venter man kvalt i for store gældsforpligtelser i • Den offentlige gæld må ikke oversandsynligvis i kulissen som det næste stige 60 % af BNP forhold til indtægtsgrundlaget. land, som har behov for en sanering af • Det offentlige budgetunderskud må gælden, og det vil kunne mærkes i et ikke overstige 3 % af BNP Da Euroen blev grundlagt med baghelt andet omfang. grund i de økonomiske bestemmelser i • Der er ingen grænseværdier for ledigheden, idet den tilsyneladende ØMU’en (Den økonomiske og monestramme krav til de svage lande ikke betragtes som et fokusområde. tære union), var politikerne og deres De enkelte lande i Euroen er merådgivere naturligvis helt opmærkget forskellige, og i den nuværende somme på, at et så snævert økonomisk Den meget store gæld er finansieret lavkonjunktur bliver forskellen større gennem salg af statsobligationer, som samarbejde kræver en ensretning af 4

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

og større. Inden Euro-samarbejdet blev forskellene udlignet gennem kursen på det pågældende lands valuta. Lad os tage Grækenland som eksempel.

Den stigende gæld og mange års underskud på de offentlige budgetter ville tidligere medføre en svækket tillid til den græske valuta - og dermed fald i kursen. Med lavere kurs styrkes den græske eksport og produktion, og derigennem kan landets økonomi genetableres. Euro-samarbejdet gør denne udligning umulig, og derfor må andre lande træde til og forsøge at genskabe tilliden til landet.

Kravene, som de økonomisk stærke lande nu har stillet til både Grækenland og Italien, er bl.a. reduktion af det offentlige budgetunderskud. Der skal spares på de offentlige udgifter, og der skal skaffes større indtægter gennem skat og afgifter. Samtidig gives der tilsagn om at yde lån til at dække de løbende behov – herunder betaling af renter på den store gæld til bl.a. de stærke lande. I realiteten tages de pågældende lande under administration af de stærke lande, og det har naturligvis resulteret i frustration blandt

landenes indbyggere, der reagerer med strejker og protester.

De stillede krav til reduktion af offentlige udgifter og investeringer medfører afskedigelse af mange ansatte i det offentlige og i erhverv, der afsætter varer til offentligt forbrug. Ledigheden forøges dermed yderligere, og produktions-erhvervene er ikke i stand til at samle de afskedigede op. Grækenlands ledighed er i forvejen blandt Europas højeste, men de helt store problemer opstår, når der stilles tilsvarende krav til Spanien, der har Europas højeste ledighed med over 20 % og en ungdomsarbejdsløshed på over 40 %. udtræden af euro-samarbejdet Den førte politik med indførelse af Euroen kunne lade sig gøre i en opgangsperiode, men når opgangen afløses af nedgang, kommer forskellighederne og svaghederne i de enkelte landes økonomi til syne. Euro-projektet kan kun lade sig gøre mellem lande, som er ensartede med hensyn til budgetunderskud, gæld og ledighed, og en ensretning vil være helt umulig at indføre med selvstændige regerin-

ger og forskellige kulturer. Efter min opfattelse vil en økonomisk fremtid for de svage lande kun være mulig, såfremt de giver afkald på Euroen og går tilbage til selvstændige valutaer med flydende kurser, hvorved der igen kommer ligevægt mellem landenes produktion og deres muligheder for afsætning.

Danmark har klogelig nok holdt sig uden for Euroen, men i stedet knyttet sig op på værdien af kronen gennem en fastkurspolitik. Det er en politik, som hidtil har givet en international tillid til kronen, men med en svagere Euro kan det måske være en tanke værd at tage denne politik op til overvejelse.

At Danmark i efterhånden mange år har haft en god og stabil økonomi, og bl.a. er kommet ud af den tidligere meget store gæld til udlandet, skyldes i hovedsagen salg af naturgas fra Nordsøen, som jo ikke fortsætter i det uendelige. På dette område kunne vi lære meget af Norge, som har indkapslet væsentlige dele af deres olieindtægter i offentlige fonde, som kan være til glæde for indbyggerne i mange år fremover.

JA K BLA D ET jan u a r 2012

5

nytårSknald eller fald for euroen? >> AF FInn benTZen

der er kun gået ca. to år, siden europa underskrev lissabon-traktaten – endnu et forsøg på at ”hele” europa – men resultatet er atter en gang blevet, at kontrakten ikke var god nok.

I

kke mindst Tyskland og Frankrig vil nu lancere en ny reform – en vanskelig reform – som skal skabe en finanspolitisk union.

Skal en sådan union være redningsplanken for €-en?

Betyder det, at Tysklands ønsker om en traktatfæstet, central styring og kontrol med Euro-landenes finanslove er og bliver en fortsættelse af mindre lokalstyring for de enkelte medlemslande?

Betyder dette ønske, at de lande, som ikke kan leve op til kapitalstyringen, skal kunne dømmes ved EU-domstolen?

Nu har jeg aldrig troet på, at trusler og skarpe sanktioner hjælper ubegrænset på et godt samarbejde, men der gælder måske andre regler, når man taler om europæisk samarbejde og fælles mønt?

Følger man med i dagspressen og tv, forekommer det som om, at der i dag er mindst to euro-medlemmer, nemlig Frankrig og Tyskland, som ønsker at styre det hele i mere eller mindre fællesskab - og så de øvrige medlemmer.

De øvrige medlemmer deles så op i Nord/Syd/Øst og Storbritannien.

6

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

Man skal være rigtig god til geografi og historie for helt at forstå, hvordan et sådant samarbejde, som jo for mange drømmere skal føre til De Forenede Europæiske Stater eller noget lignende, nogensinde skal kunne føres ud i livet til glæde for fællesskabet. Ønsker Tyskland virkelig en overnational indgriben i national finanspolitik?

Og ønsker Frankrig virkelig, at Den Europæiske Central Bank fortsat skal redde gældstruede lande og skabe fælles euro-obligationer for på den måde solidarisk at dele gældsbyrden mellem alle landene i møntunionen?

Efter at denne artikel er skrevet, skal der mandag den 5. december 2011 være endnu et møde mellem Tyskland og Frankrig om nye forslag til ændring af EU´S traktater.

Torsdag den 8. december 2011 afholdes der 2-dages EU-topmøde om gældskrisen, forslag til traktatændringer og fremtidsmuligheder for det europæiske samarbejde, hvor også Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt deltager.

Man kan roligt skrive – uden at komme i konflikt med nogen som helst holdning – at her er tale om en lang, løbende proces, hvor almindelige mennesker kan føle, at der famles i blinde eller i hvert fald uden langsigtede mål.

Vi var et flertal – måske er vi flere nu – der ikke kunne anbefale deltagelsen i euro-samarbejdet. Vi ønsker stadig den danske krone og bare en lille smule selvbestemmelse!

Der tales om katastrofale klimaændringer i verden. Vi oplever så sandelig også store økonomiske kreditkriser, hvor de fleste europæiske lande maner til offentlige og private besparelser, der meget let kan ende i en negativ euro-spiral.

Her er virkelig tale om en økonomisk katastrofal klimaændring, som jeg allerede i tidligere artikler om €€-en, om Grækenlands-krisen osv. i dette tidsskrift – før det blev moderne at skrive om det – advarede imod med (synes

jeg selv) vægtige dokumentationer.

Det er stadig sådan, at hvis man vil opnå positive resultater, så giver det hård hud i hænderne!

Vi læser og hører via medierne, at flere virksomheder begynder at tænke ”valuta-alternativt”, som en nødvendighed for et evt. euro-sammenbrud. Det sætter bestemt ikke flere hjul i gang eller får flere mennesker i beskæftigelse.

Rekord-renter i Italien, Spanien og Portugal m.fl. lande presser også den fremtidige udvikling til det yderste.

Nok kan man sælge statsobligationer med højere og højere rente. De fleste ved, at på et tidspunkt kommer regningen. Hvem skal så betale?

Vore efterkommere, som ikke har haft nogen indflydelse på vort begærlige og egoistiske spekulations-pengeforbrug??

Ja, det kan sagtens blive resultatet.

De største pessimister er allerede begyndt at tale om ”dyb recession”, ”Euroens snarlige opløsning” og ”umyndiggørelse af ikke alene Grækenlands, men også Portugals, Spaniens og Italiens økonomiske handlefrihed”.

FACIT? Hvem har det? De bestemmende! De rige! De magtfulde!

Når man nu skriver denne artikel til et pengeinstitut-relateret tidsskrift, kan man vist roligt tilføje, at da man i oktober måned 2011 roste bankplanerne og betegnede dem som en kæmpesucces for de europæiske lande, hvor det var svært for mange europæiske ledere at få armene ned og finde de smukkeste ord i formulering af begejstringen, så er det, som om ballonen har mistet ”gassen”, fordi gældskrisen har vist sig stadig voksende, og kapitalkravene synes uden ende. Det betyder, at alt går næsten i stå.

Møntunionen skal konverteres til en stabilitets- og finanspolitisk union.

Ret til at gribe ind i forbindelse med medlemslandenes finanslovsvedtagelser.

Dette gælder også de lande, som ikke er med i Euro-zonen.

Der tales ikke om en stabilitets-union. Vi går i gang med at skabe den.

Euro-zonen befinder sig i en kredit- og troværdighedskrise.

Er det ikke en sandhed og realitet, at mange virksomheder, banker, revisorer og advokater og andre godtfolk over det meste af kloden overvejer, hvad de skal gribe og tage i, hvis/når €-en bryder sammen??

Jeg nævner ikke navne eller lande, men kan slutte med at citere udtalelser fra Forbundsdagen i Tyskland:

Historien fortsætter helt sikkert også i år 2012!

At det ikke bare er tom snak, bekræftes bl.a. af finansdirektøren i Novo Nordisk, der i Børsen udtaler ”at det er svært at lave detaljerede planer, men vi er nødt til at gennemtænke, hvordan det vil gå med vores prisstrategi, hvis €-en pludselig falder fra hinanden”.

Selv om Novo-Nordisk er en stor verdensomspændende virksomhed, så vær ikke så naiv at tro, at der ikke er mange andre store og mellemstore virksomheder verden over, der virkelig kan blive ramt.

JA K BLA D ET jan u a r 2012

7

Store virksomheders dilemma:

Hvad skal vi gøre med pengene? >> Af Lars peHRson

adm. direktør, merkur andelskasse

O

ffentlig gæld er et af de mest omtalte emner for tiden, mens det går næsten upåagtet hen, at den plagsomme offentlige gæld modsvares af forøget opsparing i den private sektor. Gæld og tilgodehavender er altid lige store, det følger af bogførings-matematikken.

Underskuddene søges adresseret med besparelser, mens potentiel beskatning af overskuddene er tabu.

Finanskrisen har som en af sine næsten uomtalte konsekvenser haft en større koncentration af kapital i de store virksomheder. Disse har kunnet udnytte deres markedsposition til at stramme op på omkostninger, underleverandører etc. og tjener nu ofte flere penge end før. Taberne har været mange små og mellemstore virksomheder, der ikke har en position, der muliggør den samme øvelse, i hvert fald ikke med samme effekt.

En opgørelse i Nyhedsbrev for Bestyrelser (Økonomisk Ugebrev) fra marts 2011 peger på, at de frie likvider i Danmarks ti største ikke-finansielle børsnoterede selskaber er steget fra minus 39 mia. kr. i 2008 til plus 55 mia. kr. i 2010. Adskillige store virksomheder som FL Smidth, Novo Nordisk, ØK og Lundbeck er nu i praksis gældfrie, mens andre er tæt på at være det.

Der er tale om en forbedring af den finansielle stilling i meget stort omfang og på meget kort tid.

Tendensen ses også i de store multinationale selskaber. Tag fx Apple Inc. (USA), som mange af dette blads læsere utvivlsomt har været med til at

8

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

berige ved indkøb af Iphones, Ipods og anden hip elektronik. I en pressemeddelelse fra 19. juli 2011 rapporterer de ”All-Time Record Revenue and Earnings”. Og imponerende ser det ud: For den 9-mdr. periode, som der rapporteres for, er omsætningen i forhold til samme periode året før steget fra 44,9 til 80 milliarder dollars (418 mia. kr.), og overskuddet er steget fra 9,7 mia. dollars til 19,3 mia. dollars (101 mia. kr.). Pengestrøms-opgørelsen viser endda, at driften har genereret kontanter for hele 27 mia. dollars. Ser vi på balancen, ser det ikke mindre imponerende ud: På aktivsiden ser vi, at beholdningen af kontanter samt kortfristede og langfristede omsættelige værdipapirer er vokset fra 51 mia. dollars til 76 mia. dollars (næsten 400 mia. kr.). Gæld er der ikke meget af, egenkapitalen udgør hele 65 % af passivsiden.

store pensionskasser blandt de første til at fremføre. Store virksomheder kan ofte kun forøge forretningsomfanget ved at købe andre virksomheder, dvs. anvende den opsparede kapital til opkøb af aktiemajoriteten hos konkurrenter etc. Derved havner pengene i princippet hos de samme aktionærer, fx pensionskasser, der jo også ejer disse aktier. Der betales en overpris, som aktionærerne selvfølgelig er glade for, men som i næste omgang lægger et pres på virksomheden for at forrente den (måske for) høje købesum – et pres der føres videre ud i systemet til leverandører etc.

Og dette er kun én virksomhed – man kan gøre tilsvarende iagttagelser med fx de multinationale olieselskaber, der begunstiges af høje råvarepriser, eller de store amerikanske banker, som nu igen tjener store penge på handel med alskens finansielle instrumenter.

Hvor hensigtsmæssigt er det for samfundet (som virksomhederne jo er en del af), at penge, som ikke engang er nødvendige for virksomhedens drift, i og med at al gæld er betalt, hober sig op? Virksomhederne er dybt afhængige af det omgivende samfund, men dettes infrastruktur og evne til at berede fremtiden gennem fx forskning og uddannelse kommer under pres på grund af de svage offentlige finanser.

Dette vil langsomt også blive til skade for virksomhederne. Er der efterhånden opstået proportions-forvridning mellem de udækkede behov for investeringer i de fælles strukturer og de store nationale og internationale virksomheders indtjening?

Dette skaber nu et dilemma, for hvad skal man gøre, når al gæld er betalt, og man fortsætter med at tjene penge som før? Shareholder value logikken tilsiger, at virksomheden skal arbejde aktivt med kapitalen for at skabe øget afkast til aktionærerne, altså tjene endnu flere penge. Kan virksomheden ikke det, vil aktionærerne have pengene tilbage, så de selv kan investere dem et andet sted. Dette synspunkt er bl.a. de

De store akkumulerede overskud vil vedblive at cirkulere blandt de store aktionærer, herunder pensionskasserne, som købesummer for overtagne virksomheder. Imens øges selv samme akkumulerede overskud.

Vi har i år været vidne til et bizart politisk drama om den amerikanske statsgæld, som drejede sig en forøgelse af det i forvejen astronomiske gældsloft fra 14.300 mia. dollars. Situationen blev benyttet til ideologisk motiveret afpresning i den splittede amerikanske kongres, således at gældsproblemet kun blev adresseret med besparelser, først og fremmest på sociale programmer og sygesikring, selv om man trods alt også tog fat på de ekstreme amerikanske militærudgifter. Men skatter af enhver art var absolut tabu – ikke engang lukning af åbenlyst urimelige huller i skattelovgivningen kunne der skabes flertal for. På den ene side ser vi altså en mere og mere forarmet stat, der bliver ude af stand til at skabe social tryghed for sine borgere og ude af stand til at investere i den infrastruktur, alle er afhængige af (og som i USA høj grad er helt nedslidt) – på den anden side ser vi store virksomheder, der bugner af økonomiske midler, som det faktisk i stigende grad bliver et problem at finde fornuftig anvendelse for. Uligheden bliver større, og stadig mere rigdom koncentreres hos et lille mindretal. Det økonomiske kredsløb i samfundet er slået i stykker, og der skabes en permanent og stadig voksende ubalance.

Erhvervs-organisationerne taler gerne om behovet for lavere selskabsskat – men for de store virksomheders vedkommende forekommer behovet ikke påtrængende. De kunne faktisk betale mere, uden at de nøgternt set ville lide nogen skade ved det.

Og hvad med fri forskning og kultur – dér hvor kimen til fremtidens økonomi lægges? Set på længere sigt har virksomhederne faktisk en interesse i at styrke dette område ved at bidrage i betydeligt omfang – vel og mærke uden at kontrollere indholdet i forskningen eller kulturaktiviteterne.

Der er behov for at se spørgsmålet om anvendelse af overskud i en større og langt mere nuanceret helhed og lægge et helt nyt perspektiv på begrebet ”virksomhedernes samfundsansvar”.

JA K BLA D ET jan u a r 2012

9

Klassekamp i den finansielle kapitalisme sociolog og lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School >> Af ole bjerg

U

nder parolen ’Vi er de 99 %’ vinder Occupy Wall Street bevægelsen i disse dage mere og mere tilslutning over hele verden.

Bevægelsen har endnu ikke fundet nogen fast politisk identitet, og den er indtil videre blot holdt sammen af en fælles modstand mod de store bankers position i verdenssamfundet.

Det er oplagt at se Occupy Wall Street som udtryk for en form for klassekamp, men samtidig er det vanskeligt at forstå den inden for rammerne af den traditionelle arbejderklasses kamp mod kapitalismen. Occupy Wall Street tvinger os således til at gentænke, hvad klassekamp er i den finansielle kapitalismes tidsalder. Occupy Wall Street er ikke udtryk for arbejderklassens modstand mod kapitalisterne, men derimod skyldnernes modstand mod kreditorerne.

Den gamle klassekamp Når vi i dag taler om klasser og klassekamp, så tænker vi det typisk ud fra Karl Marx’s gamle analyse af samfundet som bestående af arbejdere og kapitalister. Kapitalisterne er dem, som ejer og kontrollerer produktionsmidlerne, mens arbejderne er dem, som lever af at sælge deres arbejdskraft.

Ifølge Marx er der en strukturel ubalance indbygget i selve den kapitalistiske samfundsform, som gør det muligt for kapitalisterne at udbytte arbejderklassen ved at betale dem en løn, som ligger under den egentlige værdi af deres arbejde. Klassekamp er således en kamp for anstændige og retfærdige løn- og arbejdsvilkår for arbejderklassen.

Den gamle marxistiske analyse er på en gang forældet og højaktuel, når vi skal forstå bevægelsen Occupy Wall

10

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

Street. Identificeringen af modsætningen mellem arbejder og kapitalist som den grundlæggende konfliktlinje i samfundet er jo oprindeligt formuleret i 1800-tallets industrielle kapitalisme.

Selvom vi stadigvæk lever i et kapitalistisk samfund, så er det imidlertid problematisk at begribe dette samfund som industriel kapitalisme. Analysen har ganske vist stadigvæk en vis berettigelse i de dele af verden, hvortil den industrielle produktion i løbet af de seneste 3-4 årtier er blevet udflyttet, men den synes ikke rigtigt at fange de problemer, som befolkningerne i den vestlige verden står overfor i dag. Den traditionelle danske arbejders mest presserende problem i dag er ikke, at han bliver udbyttet af sin arbejdsgiver.

Det er i stedet, at hans arbejdsgiver har fundet en kineser, en koreaner eller en inder, som arbejdsgiveren kan udbytte i stedet for.

Den traditionelle venstrefløj i Danmark og mange andre vestlige lande har i de senere år sat deres lid til, at en omstilling fra industriel kapitalisme til såkaldt post-industriel vidensøkonomi i sig selv ville kunne løse den traditio-

nelle arbejderklasses problemer. Gennem massive satsninger på forskning og uddannelse kan vi angiveligt styrke vores konkurrenceevne på det globale marked og derved bevare det økonomiske fundament for velfærdsstaten. I stedet for beskidt, kedeligt og dårligt betalt arbejde i den industrielle sektor kan den traditionelle arbejderklasse – eller i det mindste deres børn – finde beskæftigelse som højt betalte, selvrealiserende vidensarbejdere. Og den del af arbejderklassen, som er blevet for gamle til denne omstilling, kan i stedet træde tilbage på efterløn. Denne vision for samfundet, som herhjemme står at læse med store bogstaver i regeringsgrundlaget for den nye socialdemokratisk ledede regering, beror på en forestilling om, at kapitalismen i sig selv vil være i stand til at løse klassemodsætningerne i samfundet. I dag synes arbejder og kapitalist forenet i en stræben efter mere vækst, og denne stræben annonceres da også fra venstre til højre hen over hele det politiske spektrum.

Skyldnere og kreditorer Problemet med denne forestilling er, at den ikke tager højde for en helt central del af de seneste 3-4 årtiers udvikling af verdensøkonomien. Siden 1970’erne er vores samfund blevet underkastet en større og større grad af såkaldt finansialisering. Det er muligt, at der i samfundets produktionsform er sket en transformation fra industrielt, maskinelt arbejde til post-industriel vidensarbejde, men samtidig er hele pengesystemet blevet underlagt en global finanskapitalisme. Det er åbenlyst for de fleste, at telefoni, transport, energiforsyning og andre centrale dele af samfundets infrastruktur i løbet af

de seneste årtier er blevet privatiseret og således i dag ikke længere kontrolleres af staten. Det er imidlertid mindre åbenlyst, at selve produktionen af penge og kontrollen med, hvordan pengene sættes i cirkulation i vores samfund, på lignende vis er blevet overladt til private aktører i form af banker og finansinstitutioner. I dag er penge ikke længere blot et medium for produktion og udveksling af varer inden for det kapitalistiske samfund.

Selve produktionen af penge er det centrale omdrejningspunkt for akkumulation, udbytning og omfordeling af ressourcer i samfundet. Vi lever således i den finansielle kapitalismes tidsalder.

Det er her, at den traditionelle marxistiske klasseanalyse nu bliver højaktuel - den skal blot korrigeres, så den passer til de nutidige samfundsforhold.

I den finansielle kapitalisme findes den grundlæggende klassemodsætning ikke længere mellem arbejder og kapitalist, men mellem kreditor og skyldner. I den traditionelle analyse er kapitalistklassen kendetegnet ved ejerskab og kontrol over apparatet til produktion af varer.

I en mere tidssvarende analyse kan vi identificere klassen af kreditorer som bestående af dem, der har ejerskab og kontrol med midlerne til at producere de penge, som er hele forudsætningen for den økonomiske aktivitet i samfundet. Og ligesom arbejderen står over for kapitalisten, så finder vi skyldneren som kreditorens modsætning. Skyldneren kan ikke selv producere og kontrollere de penge, som er nødvendige for hans ageren i samfundet. Han er således afhængig af kreditoren.

Den traditionelle analyse af industrikapitalismen stiller følgende spørgsmål: Hvad er arbejde? Hvordan producerer arbejdet værdi? Hvem tilfalder frugterne af denne værdiskabelse? I en nutidig analyse af finanskapitalismen bør vi stille følgende spørgsmål: Hvad er penge? Hvordan laves penge i økonomien? Hvem tilfalder værdien af denne produktion af penge?

De fleste mennesker tænker umiddelbart, at penge basalt set er de mønter og sedler, som vi går rundt med i lommen, og at disse penge kommer ind i verden ved at blive møntet eller trykt i Nationalbanken. Dette billede er ikke forkert, men dog stærkt misvisende, for så vidt at kontante penge udgør under 5 % af den samlede pengemængde i Danmark. Langt de fleste penge i cirkulation er den slags penge, som vi låner i banken, som står på vores bankkonto, og som vi kan betale med via. Dankort, PBS, netbank, osv. Det er også denne slags kreditpenge, som udgør de astronomiske summer, der cirkulerer rundt på de globale finansielle markeder. Disse penge stammer ikke fra Nationalbanken, men er sat i verden af private banker. Hvis man som privatperson tror, at alle disse bankpenge, man har i banken, modsvares af en tilsvarende mængde kontante penge eller måske guld i bankernes kældre, så er man i fare for at blive slemt skuffet. I bedste fald modsvares de af den gæld, som man selv eller andre skyldnere har til banken, eller som staten skylder bankerne. Bankerne skaber penge ved på den ene side at udstede et lån til en privatperson eller en virksomhed og på den anden side sætte et tilsvarende beløb ind på låntagerens hævekonto.

Selvom disse penge, særligt når de optræder på de finansielle markeder, kan synes have have en meget virtuel og uvirkelig karakter, så har de ikke desto mindre særdeles reelle og meget virkelige effekter. De har blandt andet muliggjort, at de finansielle markeder har opnået en volumen, hvor det er

markederne og ikke politisk styrede centralbanker, der sætter priserne på penge (renter, valutakurser, etc.) og bestemmer mængden af penge i økonomien.

Finansiel udbytning Det siger sig selv, at det er en særdeles lukrativ forretning at stå for produktionen af penge i et samfund. Så meget desto mere kan det undre, at vi som samfund har udliciteret denne forretning til private banker. Profitten består naturligvis ikke i selve skabelsen af de nye kreditpenge, sådan som når en falskmøntner trykker nye penge.

Profitten består imidlertid i, at låntageren forpligter sig til løbende at betale renter af nogle penge, som banken basalt set har skabt ud af ingenting.

I takt med at større og større dele af samfundsøkonomien finansieres ved hjælp af låntagning, dvs. produktion af kreditpenge i private banker, så opstår der en større og større klasse af skyldnere. Det er således en stadigt mindre del af befolkningen, som i dag er fuldstændigt gældfrie. Er man ejer af et hus eller måske bare en bil, vil ens pengemæssige nettoformue typisk være negativ. De renter, som denne klasse løbende betaler til den langt mindre klasse af kreditorer, kan betragtes som en form for løbende skat på penge.

Selv nationalstater finansierer deres budgetunderskud ved hjælp af låntagning i private banker og betaler således også denne skat på penge, selvom vi jo normalt netop betragter dem som værende i besiddelse af det suveræne privilegium at lave nye penge.

Når produktionen og cirkulationen af penge i samfundet overlades til private banker, så underkastes værdien af disse penge også de hysteriske svingninger, som efterhånden er blevet hverdag på de globale finansielle markeder. Den finans- og gældskrise, der i løbet af de seneste 3-4 år har bredt sig til flere og flere dimensioner af samfundet, er ikke en midlertidig forstyrrelse af vores økonomiske system. Det er kulminationen på en finansiel og monetær udbytning, der har stået på i de seneste 3-4 årtier. For så vidt som hele vores økonomi efterhånden er organiseret omkring cirkulationen af JA K BLA D ET jan u a r 2012

11

kreditpenge, forplanter disse svingninger sig næsten øjeblikkeligt til almindelige menneskers privatøkonomi. Selv almindelige mennesker, som allerhelst blot ville tjene til dagen og vejen gennem ganske almindeligt produktivt arbejde, bliver underkastet den finansielle kapitalismes spekulative logik, for så vidt som de i deres dagligdag er henvist til at gøre brug af kreditpengesystemet.

Den nye klassekamp Hvis vi ser Occupy Wall Street som udtryk for en gryende klassebevidsthed i klassen af skyldnere og som et oprør mod den klasse af kreditorer, der kontrollerer og profiterer af det eksisterende system for produktion og cirkulation af penge i økonomien, så afhænger bevægelsens succes af, at den er i stand til at finde frem til nogle tidssvarende modstandsformer.

I øjeblikket foregår bevægelsens mobilisering som simple og fortrinsvis fredelige demonstrationer på Wall Street og andre steder, hvor repræsentanter for kreditorklassen formodes at holde til. Det er spørgsmålet, om denne mobiliseringsform er tilstrækkelig til at skabe nogen egentlig forskydning af den nuværende økonomiske magtbalance. Selve demonstrationsformen henvender sig snarere til politikere og regeringer end til den finansielle elite, som er den egentlige modstander. Dermed overlader Occupy Wall Street handlings-potentialet til de politikere, som agerer inden for det etablerede politiske system. Og selv hvis der her skulle være den fornødne vilje, så er det tvivlsomt, om dette system overhovedet har evnen til at skabe radikal forandring.

Tilbage i den industrielle kapitalisme forstod den traditionelle arbejderklasse tidligt, at demonstrationer først bliver rigtigt effektive, når de er bakket op af strejker, der har evnen til at lægge produktionen død.

Denne form for modstand appellerer ikke blot til modstanderens velvilje og samvittighed, men truer i stedet med simpelthen at nedbryde hans indtjeningsevne. For så vidt som kreditorklassen bestående af finans- og 12

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

bankeliten ikke hidtil synes at være særligt påvirket af samvittighed og samfundssind, så skal skyldnerklassen i form af Occupy Wall Street måske finde på tilsvarende modstandsformer, som truer den dominerende klasse på selve deres eksistensgrundlag.

For så vidt som vi ikke lever i den industrielle kapitalisme, og skyldnerklassen netop ikke er sammenfaldende med arbejderklassen, giver det ikke mening at bruge strejken som våben. Store dele af skyldnerklassen er præcis karakteriseret ved ikke at have et arbejde, som de kan true med at nedlægge. Skyldnerklassens skæbnefællesskab består i, at de har gæld. Denne gæld udgør samtidig også deres revolutionære potentiale.

Mens den traditionelle arbejderklasses ultimative våben var den kollektive arbejdsnedlæggelse, så er skyldnerklassens ultimative våben den kollektive gældsforsømmelse. Den globale finans- og bankelite kan mageligt tillade sig at overhøre alverdens protester, som udtrykkes ved hjælp af skilte, bannere, taler, blogs, sange, Facebook, youtube-klip, Tweets, osv.

Men hvis betydelige dele af underog middelklassen i USA, Europa og andre steder i verden omsider fik nok af at sidde og vente på, at de hver for sig gik fallit, og i stedet bestemte sig for kollektivt at holde op med at betale af på deres gæld, så ville det have en helt anderledes effekt, som det ville være svært for selv den mest kyniske hedgefund manager at ignorere. Så ville det pludselig være folket og ikke de finansielle markeder, der bestemte værdien af pengene.

Hvorvidt den politiske mobilisering, som for øjeblikket finder sted inden for rammerne af Occupy Wall Street bevægelsen, kommer så vidt, er tvivlsomt. Det afhænger af, hvor stor en del af middelklassen, der fortsat identificerer sig med kreditorklassens ideologi, og hvor stor en del, der efterhånden er nået til et punkt, hvor de oplever snart ikke at have andet tilbage at miste end deres gæld.

pengemagt eller demokrati?

Konference om omstilling til en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi Øko-systemet er ved at bryde sammen. uligheden er vokset dramatisk.

Vi er nødt til at: • Fjerne det økonomiske systems iboende vækstkrav • Holde os inden for naturens bæreevne • Lade de natur- og samfundsskabte værdier tilfalde fællesskabet • Tackle arbejdsløshed og udstødning Program for 23. januar 2012 Kl. 13.00 – 16.30: Problem og løsninger • Velkomst ved Ole Bjerg fra CBS og facilitator Ib Ravn fra DPU • Oplæg og debat om det økonomiske systems grundlæggende problemer – og et samlet løsningsforslag herpå ved Mikkel Klinge Nielsen, Erik Christensen og Uffe Madsen fra Syntesetanken Kl. 16.45 – 18.15: Næste skridt • Initiativer og involvering Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, Frederiksberg, Aud. SP 2.01 Gratis deltagelse. Tilmelding (først til mølle): mpp-relations@cbs.dk

Arbejdsgruppen om en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi >> Af Jakob Mikkelsen

N

u er det mere end to år siden, de første små skridt blev taget til det, der skulle blive et projekt om udarbejdelsen af et reformforslag for omstilling til en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi. Mange møder har været afholdt, og mange diskussioner er taget - det har været en meget frugtbar proces. Jeg vil her forsøge at opridse, hvordan det ser ud her ved indgangen til det nye år.

Når jeg siger sådan, er det, fordi der hele tiden sker en udvikling – nyt, som vi ikke selv er herre over, men som vi tager imod, når vi kan.

Arbejdet med reformudkastet er slet ikke færdigt endnu. Meget arbejde venter forude. Mange ideer skal gennemtænkes og tilrettes, og teorierne skal efterprøves i realistiske modeller.

Det er dog nu tiden at præsentere vore tanker og involvere flere i processen.

Hidtil har vi haft avisomtale i Jyllandsposten og Information samt foromtale af et arrangement i Silkeborg i november 2011.

100 dage Mange vil vide, at ”100 dage” er titlen på en idébank, som Dagbladet Information har skabt for at give den nye regering inspiration til fornyelse. I samarbejde med vores arbejdsgruppe har Information lavet en gruppe med overskriften ”Hvordan skaber vi en bæredygtig og retfærdig økonomi?”.

Det var i denne gruppe, vort reformforslag blev præsenteret i begyndelsen af december 2011. Vort reformforslag består af tre dele, der herefter hver

formand for Landsforeningen JAk

især præsenteres som selvstændige forslag.

Du finder ”100 dage” på: www.100dage.information.dk. Her kan du oprette dig som bruger, se vore forslag og give din mening til kende.

Syntesetanken Vor arbejdsgruppe har fået et navn: Syntesetanken. Navnet er valgt ud fra den kendsgerning, at vi her har at gøre med tre gamle tankesæt, der hver for sig ikke har opnået det helt store, men som sammen gennem en syntese har opnået en synergieffekt, som vi allerede nu ser resultater af. Find mere på: www.syntesetanken.dk.

P1 Formiddag Tirsdag den 13. december havde Poul Friis i P1 Formiddag inviteret Mikkel Klinge ind til interview og lytterspørgsmål omkring Syntesetanken og dens arbejde.

Occupy Denmark I forbindelse med gruppens arbejde har vi fået forbindelse med Occupy Denmark, der er inspireret af Occupy Wallstreet i frustration over den økonomiske magts tilsidesættelse af demokratiet. Vi har haft møde med forskellige folk i gruppen, og der blev afholdt et møde i København den 14. december, hvor vi fortalte dem om vort reformforslag. Der var stor interesse for mødet, som blev overværet af mere end 50 deltagere.

Rapporten udgives I midten af januar udgives rapporten ”Omstilling til Bæredygtig Demokratisk Markedsøkonomi”. Den vil blive trykt i et antal til rundsendelse i forbindelse med Konferencen den 23. januar.

Rapporten vil tillige kunne hentes på JAK.dk eller tilsendes pr. e-mail ved henvendelse til landsformanden.

Konference på CBS Den 23. januar afholdes en konference med ca. 175 deltagere på Copenhagen Business School, hvor ”Institut for Ledelse, Politik og Filosofi” er vært og står for det praktiske. Formålet med konferencen er dels at få præsenteret hele projektet for offentligheden og dels at involvere flere i det fortsatte arbejde.

Se i øvrigt program og information i annoncen på modstående side.

Vallekilde Højskole På konferencen vil være et eller to hold fra Vallekilde Højskole, der vil se på, om de kan bruge vort projekt i deres arbejde med kommunikation, og der vil blive afholdt en 4-dages workshop i løbet af foråret.

JAKs årsmøde På årsmødet den 28. april vil reformen naturligvis være et hovedtema, og der vil blive givet yderligere information og fortalt, hvor langt vi er kommet med den. Mød op og vær med!

Yderligere information Følg med på jak.dk - på Facebook: JAK Danmark - og på syntesetanken.dk.

JA K BLA D ET jan u a r 2012

13

Nyt

fra Folkesparekassen Godt nyt til dig, der sparer op til at købe hus Ny opsparing med dobbelt lånemulighed Folkesparekassen fordobler den rentefrie lånemulighed, når du skal købe bolig og har sparet op til det i forvejen.

- Det kan komme til at betyde 1000 kr. om måneden mere til familiens rådighed, siger direktør i Folkesparekassen, Martha Petersen.

Hun afviser dog, at de ekstra kroner får folk til at sætte forbruget op for lånte penge.

- Nej tværtimod. Vi opfordrer til at spare. Dernæst belønner vi dem, der viser, de kan spare, med en lavere rente. Og de almindelige kreditvurderinger gælder også stadig, siger Martha Petersen.

Boligopsparing og dermed den øgede lånemulighed kan kun bruges til bolig.

Skal pengene så mod forventning bruges på andet end bolig, kan kontoen blive til en almindelig konto for opsparing med lånemulighed. Men det modsatte går ikke - boligopsparingens dobbelte lånemulighed gives kun, hvis kontoen fra start er en boligopsparing.

Sådan virker årskroner Lånemuligheden beregnes efter princippet om årskroner, som er det beløb, kontoen vokser med hvert år.

Man lægger årsopsparingen sammen.

Sætter du for eksempel 100 kroner ind hvert år den 1. januar, er de på 3 år blevet til 100 + 200 + 300 = 600 årskroner. På en rentefri boligopsparing dobles op til 1200 årskroner. En opsparing på 300 kr. giver således mulighed for at låne 1.200 i to år. Ønsker du at låne penge i 10 år, bliver lånebeløbet tilsvarende mindre, nemlig 240 kr.

Eksempel: Køb af bolig til 1,5 mio. kr.

14

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

En bolig finansieres typisk ved 80 % kreditforeningslån, 15 % lån i sparekassen og 5 % udbetaling.

I et eksempel med en pris på 1,5 mio. kr. anbefaler Folkesparekassen, at du har en opsparing på omkring 75.000 kr. Er de penge indbetalt på Folkesparekassens rentefrie boligopsparing på 3 år med 2.100 kr. om måneden, er der i alt 75.000 kroner til udbetaling samt 225.000 årskroner at gøre godt med.

De 225.000 årskroner betyder, at huskøberen kan låne 45.000 kr. over 10 år til en rente på 3,5 % om året - resten af lånet er så til 9 %. For at undgå, at du sidder med to lån, beregner vi en forholdsmæssig mixrente af de to renter.

Sådan sparer du endnu flere årskroner op Du kan også vælge at spare mere op.

Derudover er der også andre måder at samle årskroner til et lån på: • Du kan starte din opsparing tidligere.

• Du kan spare mere op.

• Det gennemsnitlige beløb, du har på en rentefri løn- eller budgetkonto, giver også årskroner.

Og så kan du overdrage dine opsparede årskroner til dine børn, familie eller venner.

- Er der årskroner nok til, at hele lånet bliver til den lave rente, er der mindst 1.000 kroner at spare om måneden på renteudgifterne. Det er da en pæn gevinst at få, blot ved at vise, at du kan spare op, og så selvfølgelig have det rigtige pengeinstitut, understreger Martha Petersen.

Tilmeld dig Eventyrløbet 2012 sammen med Folkesparekassen Meld dig til før nytår og kom gratis med!

Vi har længe snakket om, at vi gerne vil tilmelde et helt hold fra Folkesparekassen til Eventyrløbet. I 2012 skal det være, fastslår Hans Kjems, afdelingsleder for Folkesparekassen i Odense.

Han og kollegaerne i afdelingen har besluttet sig. Medarbejderne strammer snørebåndene, når Eventyrløbet 2012 løber af stablen den 17. maj. Og helst sammen med så mange kunder som muligt.

- Vi sørger for trykte trøjer til deltagerne og en bod ved standpladserne, hvor deltagerne kan nyde en øl, pølse eller sunde snacks, når strabadserne er overstået, forklarer Hans Kjems og inviterer alle kunder med til turen.

Der er tre ruter til Eventyrløbet. En børnerute på 2,3 kilometer, en rute på

5 kilometer og en på 10 kilometer. Hvis du har ambitioner om at slå rekorden, skal du slå Wilson Kogo, som i 2002 løb 10 km på 29,33 minutter!

Men ro på! Der er ingen krav om, hvor hurtigt du gennemfører løbet, så alle kan være med. Derfor inviterer vi medarbejdere og kunder til at gå, lunte eller sprinte med os.

Vi giver dig en gratis løbetrøje, og hvis du tilmelder dig før nytår, betaler vi også tilmeldingsgebyret på 150 kroner for dig.

Du skal tilmelde dig i afdelingen på Kronprinsensgade 7B, 5000 Odense C. - eller sende en mail til Dorthe på dve@folkesparekassen.dk. Du kan tilmelde dig fra i dag og frem til 1. februar.

Uffe Madsen og Søren Dahl faldt i Hack de fremmødte serveret adskillige specialiteter fra den tidligere direktørs liv.

Godt 60 lækkersultne lyttere havde reserveret billet, da Folkesparekassen i Aarhus bød velkommen til Café Hack Special med Søren Dahl fra det populære søndags-program på Danmarks Radios P4. Gæsten var tidligere direktør Uffe Madsen, og fra scenen talte de to om alt fra gamle MG’er, over en barndom med biodynamisk landbrug før den slags rigtig blev opfundet, til Uffe Madsens 47 år i finansverdenen - ikke mindst i Folkesparekassen.

Side om side med en lækker middag fra Café Hack og god vin i glasset fik

Høj underholdningsværdi Med Sørens Dahls lune nordjyske humor og Uffe Madsens åbenhjertige svar var der intim og varm stemning i den tætpakkede café. Denne blanding gav også episoderne fra Uffe Madsens liv og Folkesparekassens barndom stor underholdningsværdi. En af anekdoterne fortæller en hel del om den sidste danske sparekasses første direktørs økonomiske sans og “grønne” tankegang.

Genbrugstanken EDB holdt sit indtog - og også dengang var der færre penge end ønskeligt til den slags. Det var imidlertid kommet direktøren for øre, at de ældre sparekasser var ved at skifte til nyere udstyr.

Genbrug er grønt - og efter nogle køreture havde Uffe Madsen samlet et større lager af EDB-terminaler, printere osv, i kælderen. EDB’en kørte upåklageligt, og der var i årevis ingen ventetid på udstyr, når noget gik itu.

Og medarbejderne kunne så glæde sig over, at udstyret, de til dagligt arbejdede med, samtidigt blev hædret på EDB-museum.

Lyttede med Det var anden gang, Folkesparekassen og lokalrådet i Aarhus inviterede kunder og andre nysgerrige til det populære arrangement med Søren Dahl.

Igen tog publikum rigtigt godt imod arrangementet og lyttede opmærksomt med, da Uffe Madsen rullede sit liv ud i Søren Dahls hyggelige Café Hack ved siden af Aarhus Teater

JA K BLA D ET jan u a r 2012

15

Nyt

fra Folkesparekassen Folkesparekassen samarbejder med Totalkredit om realkredit til private

De færreste køber hus kontant. I stedet sker det med et realkreditlån plus et banklån - og så betaler man som regel en del af prisen med penge, som man har sparet sammen.

Det kan du med fordel gøre ved at benytte Folkesparekassens boligopsparing med dobbelt op på årskronerne.

- Vi samarbejder med Totalkredit om realkredit. Det er en vigtig partner og en væsentlig del af vores forretning.

Totalkredit sikrer, at vi kan yde de rigtige realkreditlån til den rigtige pris, fortæller afdelingsleder i Odense, Hans Kjems.

Fordelen for Folkesparekassen ved at benytte Totalkredit er, at kreditforeningen ikke er knyttet til en bestemt bank, som det kendes fra nogle af de andre store realkreditforeninger.

- Når du skal købe hus, kan vi derfor tilbyde finansiering af det. Vi vurderer ejendommen for Totalkredit, der yder lån på op til 80 procent af handelsprisen - og så er det Folkesparekassen, der yder finansiering med fradrag af købers egenkapital på den resterende del.

Når Folkesparekassen rådgiver dig, sker det efter en almindelig kreditvurdering. Du kan vælge lån med fast rente, lån med variabel rente, lån med variabel rente med loft. Alle lån kan ydes med eller uden afdrag i op til 10 år. Som udgangspunkt skal du som køber kunne sidde i dit hus med

16

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

fast rente og afdrag. Også selv om du vælger et lån med variabel rente eller uden afdrag.

- Fordelen ved lån med variabel rente er jo, at renten lige nu er meget lav.

Men du skal være bevidst om, at den kan stige. Din økonomi skal kunne bære, at det kan ske hvert år, hvis du vælger et F1-lån. Fleks-lån er ok, hvis du bruger de penge, som du sparer, på at nedbringe anden gæld. For eksempel banklån eller dyre forbrugslån. Hvis du i stedet bruger de ekstra penge til at øge dit forbrug, så er anbefalingen at vælge den faste rente, forklarer Hans Kjems.

Med fast rente kender du din ydelse - eller husleje - over hele lånets løbetid.

Desuden kan du konvertere dit lån.

Det betyder, at du kan nedbringe den samlede gæld ved at skifte lån over perioden.

- Vi forklarer folk forskellen og giver så gode råd, som vi kan. Vi snakker om det med kunden og finder i fællesskab frem til, hvad der er bedst for den enkelte, fortæller Hans Kjems.

I januar ser du sikkert mere til Folkesparekassens realkreditpartner, når Totalkredit er hovedsponsor for herrelandsholdet i håndbold.

De unges marked Uanset hvordan du vælger din boligfinansiering, er renten historisk lav i dag. Det giver en fordel til de unge, som måtte stå og overveje at købe

bolig. Desuden er huspriserne på vej nedad i forhold til de glade 00´ere, hvor huspriserne steg voldsomt.

- Der er selvfølgelig forskel fra område til område. Men lige nu er der masser af billige boliger, som har ligget længe på boligmarkedet. Det er købers marked. Og renten er lav – 4 procent på fastforrentede lån er meget billigt, siger Hans Kjems, afdelingsleder i Odense.

Et scenarie, der peger på, at de unge i dag har ekstra gode muligheder i boligmarkedet end tidligere.

Et hurtigt pristjek hos boliga.dk bekræfter tallene fra Hans Kjems. Boligpriserne er nedadgående.

For eksempel er prisen per kvadratmeter på parcel- og rækkehuse - ifølge boliga.dk - i Odense Kommune faldet med knapt 13 procent fra 2. kvartal 2007 (14.464 kr. / m²) til i dag (12.494 kr. / m²).

I Aarhus Kommune er den tilsvarende pris faldet med knapt 9 procent fra 2007 (19.638 kr. / m²) til i dag (17.878 kr. / m²).

I Silkeborg Kommune er prisen per kvadratmeter på parcel- og rækkehuse faldet med 7 procent fra 2007 (12.961 kr. / m²) til i dag (12.041 kr. / m²).

- Så det er billigere at købe hus for de unge i dag, end det har været længe, understreger Hans Kjems.

En god idé at bruge e-Boks Har du hørt om e-Boks? Sandsynligvis.

Hvis du bruger netbank, vil du måske have lagt mærke til et punkt i menuen til venstre, hvor der står e-Boks. Måske er du allerede full-time bruger af eBoksen. Så kan du roligt springe denne artikel over. e-Boks er din postkasse på nettet. I den modtager du post fra det offentlige, din bank eller dit forsikringsselskab. Og det er faktisk en fordel: For det første er det gratis For det andet kan du selv vælge hvilken post, du vil modtage i din e-Boks i stedet for i din postkasse derhjemme.

Du er med til at spare os i Folkespare-

kassen for nogle udgifter og arbejdsgange. Vi slipper for at printe og poste din kontoudskrift, en overførsel eller hvad vi ellers sender til dig.

Du er med til at spare miljøet for en masse papirspild.

Faktisk sparede danskerne i 2011 miljøet for 3.135 ton papir ved at bruge e-Boks. Og gennemsnitligt sparer virksomhederne - som Folkesparekassen - op mod 80 procent af udgifterne til forsendelse, når kunderne vælger e-Boks i stedet for papir.

De dokumenter, som e-Boks distribuerer, dækker alt fra lønsedler til længere bank- og pensionsopgørelser.

Et gennemsnitsdokument er på to A4-sider. Dermed består de samlede forsendelser af 380 mio. sider papir plus konvolutter, oplyser e-Boks på deres hjemmeside.

Det er enkelt at tilmelde sig e-Boks.

Det gælder både som privat og som erhvervskunde. Du kan logge ind på din kontooversigt i netbank, klikke på e-Boks i venstre menu og tilmelde dig.

Hvis du har spørgsmål eller skal bruge hjælp til at oprette dig i e-Boks, kan du altid ringe til os i én af Folkesparekassens afdelinger.

Grønnere bolig med ØKOntolån Et lån på for fx 250.000 kr. med en løbetid på 10 år kan tilbagebetales med 2.645,37 kr. om måneden.

Såfremt en almindelig kreditvurdering tillader det, er muligt at låne helt op til en halv million kroner i 10 år.

Med energiprisernes himmelflugt er mange boligejere, også førstegangskøbere, på stikkerne for at spare på omkostninger til energiforbrug. Er årskronernes lånemulighed brugt til købet af for eksempel håndværkertilbudet på et hus, kan et Økontolån til en årlig rente på 5 % være en billig måde til at finansiere bæredygtige forbedringer.

Økologisk bæredygtig Skal der isoleres, er det en god ide at overveje et bæredygtigt isoleringsmateriale; skal et gammelt oliefyr ud, kan en CO2 neutral masseovn komme ind.

Og så er der de mange andre muligheder for at gøre boligen grønnere: Vedvarende energi som sol- , jord- og vindenergi, rodzoneanlæg i stedet for septiktank og meget mere - alt sammen med lån fra ØKOnto.

Råd godkender lån I sidste ende er det ØKOnto-rådet, der afgør, hvad lånene må bruges til.

Rådet, der består af 5 medlemmer, laver de generelle retningslinjer, men

det afgør også, om der kan ydes lån, hvis et projekt ikke ligger inden for rammerne. ØKOnto er blevet til i samarbejde mellem Landsforeningen JAK og JAK pengeinstitutterne, og pengene kommer fra de kunder, der har valgt at stille deres opsparede årskroner til rådighed for miljøforbedringer bredt. ØKOnto-rådets medlemmer er udpeget af Landsforeningen JAK og JAK pengeinstitutterne.

De grønne årskroner Som sparer har man to muligheder for at gøre årskroner grønne.

Den ene er at oprette en ØKOnto, hvor de opsparede årskroner går direkte i JAK pengeinstitutternes fælles ØKOnto­pulje.

Den anden mulighed går ud på at donere en del eller alle sine årskroner fra for eksempel en lønkonto til den grønne pulje.

JA K BLA D ET jan u a r 2012

17

JAK FONDEN >> AF uFFe MADsen

FORMAND FOR JAK FONDEN

JAK Fonden blev stiftet i 1990 med det formål at yde støtte til Landsforeningen JAK. Hensigten var at modtage donationer fra medlemmer af JAK og kunder i JAK pengeinstitutterne samt andre interesserede personer, som ville sikre sig, at midlerne gik til det ønskede formål.

I 1998 blev Fondens formål udvidet til følgende formulering, som stadig er gældende: Fondens formål er at virke for fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis – såvel inden for som uden for Danmarks grænser.

Hensigten i den forbindelse er at give støtte til aktiviteter, der udbreder kendskabet til JAKs ideologi (Jord – Arbejde – Kapital) til fremme af økonomisk og åndelig frigørelse.

Fonden blev etableret gennem en donation fra fhv. skotøjshandler og biavler Jens Marinus Revsbech Sørensen, Ørsted på Djursland, som i 1990 skænkede et beløb på 211.000 kr., og samtidig indsatte han Fonden som universalarving, idet han ikke havde nære familiemedlemmer. Han afgik ved døden i 1996, hvorefter Fonden overtog hans ejendomme, kunstgenstande samt andre aktiver. De samlede værdier, som gennem salg af aktiverne dermed tilflød Fonden, blev på 134.000 kr.

Efterfølgende har Landsforeningen JAK overført midlerne fra K. E. Kristiansens Mindefond Frederik K. Kristiansens Mindefond Peter Madsens Mindefond til JAK Fonden.

Siden Fondens start er der ydet donationer til Fonden på i alt 1.241.000 kr.

Fonden har siden starten ydet tilskud til Landsforeningen JAK på 206.000 kr., hvoraf langt den største del er anvendt

18

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

til finansiering af ”Bogen om JAK”. Derudover er der ydet et tilskud på 25.000 kr. til ”Projekt Bæredygtig Økonomi”.

Fondens samlede formue er ifølge årsregnskabet for 2010 på ca. 1.064.000 kr., der er placeret på følgende måde: Garantbeviser i Folkesparekassen 413.000 Andelsbeviser i Fælleskassen, København 250.000 Andelsbeviser i Andelskassen JAK Slagelse 54.000 Obligationsbeholdning 262.000 Likvid beholdning 85.000 Aktiver i alt 1.064.000

kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Ud over de indbetalte donationer har en række personer overdraget rentefrie lånemuligheder i JAK pengeinstitutterne til Fonden. Disse lånemuligheder anvendes sammen med Fondens egen lånemulighed, der er optjent gennem garant- og andelsbeviserne, som rentefrie uddannelseslån til unge mennesker. Fonden disponerer på nuværende tidspunkt over ca. 6 mio. rentefrie årskroner.

Hvordan kan man donere midler til Fonden?

Der kan gives støtte til Fonden på mange måder - ikke nødvendigvis kun pengegaver. Hidtil er der bl.a. skænket Fonden et ubebygget jordstykke, en mønt- og smykkesamling samt andels-/ garantbeviser i JAK pengeinstitutter.

Især den sidstnævnte mulighed kan være særdeles interessant, idet en del ældre JAK kunder har mange andels-/ garantbeviser i deres JAK pengeinstitut, hvilket kan skabe problemer for pengeinstituttet, hvis arvingerne ikke ønsker at beholde beviserne. For at undgå denne situation kan nogle af beviserne skænkes til Fonden, der ikke vil kræve dem indløst, og dermed sikrer de såvel pengeinstituttet som de formål, der støttes af Fonden.

Derudover kan der overdrages rentefrie lånemuligheder i JAK pengeinstitutter, såfremt kontohaver ikke selv har behov for at gøre brug af lånemulighederne. Midlerne er i Fonden øremærket til billige uddannelseslån.

Fondens bestyrelse Fondens bestyrelse skal iflg. fundatsen bestå af 5-7 personer, hvoraf 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af bestyrelsen for Landsforeningen JAK. I øjeblikket består bestyrelsen af 6 medlemmer.

At være medlem af JAK Fondens bestyrelse kræver opmærksomhed over for gældende lovgivning, men naturligvis også over for fundatsens forskrifter, hvor bl.a. kan nævnes, – at et bestyrelsesmedlem ikke kan klæbe til taburetten, hvis et flertal af de øvrige bestyrelsesmedlemmer fremsætter begæring om hans/hendes udtræden – at ingen kan vedblive som bestyrelsesmedlem, men skal fratræde ved det fyldte 70. år – at ingen kan være medlem af Fondens bestyrelse, som ikke opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen i et dansk aktieselskab – at bestyrelsen ikke modtager vederlag for bestyrelsesarbejdet – at bestyrelsens beslutninger afgøres ved simpelt stemmeflerhed Den nuværende bestyrelse består af: Anne Grete Buhl, Ørbæk Tonni Carlsen, Taars Jakob Mikkelsen, Oksbøl (udpeget af Landsforeningen JAK) Uffe Madsen, Silkeborg (formand) Wolmer Møller, Hvidovre Helle Oldefar, Odense (udpeget af Landsforeningen JAK) Med undtagelse af medlemmer udpeget af Landsforeningen JAK er bestyrelsens medlemmer selvsupplerende, og der er udpeget suppleant for hvert enkelt medlem.

Alle bestyrelsesmedlemmer i Fonden tager meget gerne imod henvendelser, såfremt der måtte være spørgsmål el.l. til Fondens arbejde. Telefonnumre og e-mail adresser kan findes under www.jak.dk

Rentefrie uddannelseslån gennem JAK Fonden JAK Fonden råder over betydelige rentefrie lånemuligheder i JAK pengeinstitutter, og disse lånemuligheder skal anvendes til at hjælpe unge mennesker med økonomien under deres uddannelse. I den forbindelse er en uddannelse ikke nødvendigvis en længerevarende teoretisk uddannelse – også kortere faglige uddannelser er omfattet af lånemuligheden.

Hvert lån kan maksimalt ydes på 60.000 kr., og beløbet skal anvendes til uddannelsesrelevante udgifter. Lånebeløbet udbetales løbende til dækning af uddannelsesudgifter. Efter uddannelsens færdiggørelse afvikles lånet over maksimalt 5 år.

Lånene ydes til lånsøger af et JAK pengeinstitut, som Fonden har samarbejde med. Når Fonden modtager en ansøgning om uddannelseslån, videresendes den godkendte ansøgning til det JAK pengeinstitut, der ligger nærmest ansøgeren, og hvor det er mest hensigtsmæssigt at etablere kundeforholdet.

Ansøgeren kan også selv fremsætte ønske om et bestemt pengeinstitut.

Det er pengeinstituttet, som suverænt tager stilling til lånsøgers kreditværdighed, sikkerhedsstillelse m.v., og har drøftelserne med ansøger om lånet.

Lånet ydes billigst muligt – dvs. til det administrationsgebyr, som det pågældende pengeinstitut beregner sig for rentefrie udlån.

Låneansøgning findes på www.jak.dk under JAK Fonden.

Den udfyldte ansøgning fremsendes til:

JAK Fonden ved Uffe Madsen Slåenbakken 6 8600 Silkeborg E-mail: uffemadsen@mail.tele.dk

Pressemeddelelse fra Skriveforlaget

Vi har glemt, at penge kun er papir Finanskapitalen ligger på valen, og det er hen i vejret at give den kunstigt åndedræt. Så bastant lyder udmeldingen fra forfatter Rico Bo, der i en ny bog gør op med den måde, vi opfatter begrebet penge på. ”Det moderne samfund i alle afkroge af verden tildeler penge en rolle, der har udviklet sig til det gale vanvid”.

Sådan indleder forfatteren Rico Bo sin nye bog - Det skrantende tyranni – der udkom den 8. november 2011 på Skriveforlaget. Og som bogens undertitel angiver, handler den om virkelighedens matadorspil, og hvad vi kan bruge som afløser for de penge, der ikke længere blot er det byttemiddel, de oprindeligt var tænkt som.

Penge skal have en mere social rolle I Det skrantende tyranni gennemgår Rico Bo kort pengenes historie, lige fra dengang nogle fandt på at præge mønter og udveksle dem med varer - og frem til i dag, hvor alverdens finansfolk med deres måde at give selve pengene en værdi er ved at styrte verden i grus – hvilket de fleste har mærket med de senere års verdensomspændende finanskrise.

Men Rico Bo kigger også fremad. ”Bogen er et forsøg på at vise, hvad der skal til for at fjerne vanviddet og give pengene en mere social rolle.

Det er på tide, vi lærer at styre pengene og gør dem til redskab for retfærdighed, gensidighed medmenneskelighed og omsorg, for kun på den måde vil vi kunne frigøre os fra tvangen til økonomisk vækst og skabe en bedre fordeling i stedet”, forklarer Rico Bo. En filosofisk hjertesag Rico Bo har ingen akademisk uddannelse eller er på anden måde økonomi-professor. Han har med egne ord i stedet brugt det meste af livet på at studere pengesystemets måde at fungere på, og efter en del års tilløb er det nu endt ud i bogen Det skrantende tyranni. ”Min tilgang er filosofisk og tværfaglig. Og den er en hjertesag! Jeg vil som i eventyret ”Kejserens nye klæder” vise, hvordan pengene ikke har noget på! At de er tal og papir, skabt af intet – og kan forsvinde som intet. Alligevel har man med Einsteins ord gjort pengene til ’alle tiders største tyran’. Og vi accepterer det – indtil videre,” siger Rico Bo. Rico Bo giver gerne interview og kan kontaktes på 26 24 67 70 eller via ricobo@sol.dk.

Titel: Det skrantende tyranni Forfatter: Rico Bo Pris: 109 kroner ISBN: 978‐87‐92573‐69‐8 Sider: 105 Kan købes hos: Alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og www.skriveforlaget.dk.

JA K BLA D ET jan u a r 2012

19

den globale gÆldSkriSe Gældsbyrden i relation til bistandshjælp i 2006 Bistand: 76.065 mio. USD Gældsbyrde: Renteudgift: 76.904 mio. USD Amortisering: 275.319 mio. USD

Rig og fattig er relative begreber og handler om, hvordan folk opfatter deres livssituation i forhold til andre.

Men vi kan stadig tale om reelle forskelle i levestandard og uretfærdig fordeling af resurser og magt. Uanset store forskelle mellem landene kan verden opdeles i Nord, lande med høj materiel standard, sløseri med resurser og en vis overflod af penge - og Syd, lande med relativt få penge, og hvor de fleste mennesker har en lav materiel standard. Situationen udnyttes ofte af Nord til underbetaling af Syds råvarer og produktion.

mens renter og afdrag skal betales kontant. Modtagere af støtte har ikke selv kontrol over disse penge.

Dette kapitel i JAK Boken omhandler den globale gældskrise. I over 25 år har de fleste af verdens fattigste lande levet med uoverskuelige gældsbyrder.

Disse lande har meget begrænsede resurser til at opfylde borgernes basale behov med. Renter og afdrag på lån dræner fattige lande for de resurser, der ellers kunne bruges til sociale ydelser som uddannelse og sundhedspleje.

På grund af renter har Syd tilbagebetalt meget mere, end de lånte. De fattige landes indtægter i form af eksport af råvarer som kakao og kaffe til Nord er små og usikre, og de har måttet betale renter med nye lån. Store dele af den amortisering, som er foretaget, er også sket ved nye lån, fordi man var ude af stand til at betale påløbne renter på gamle lån. Amortiseringen er derfor “gamle” renter, der blev konverteret til lån.

Syd betaler i dag omkring 4 gange mere i renter og afdrag til långivere i Nord, end de modtager i bistand.

Så længe dette får lov at fortsætte, vil kløften mellem rige og fattige i verden blive større og større.

Syd betaler mere i rente, end de modtager i bistand. Der er stor forskel på rentebetaling og bistandshjælp. Donorerne får selv del i bistandspengene ved at levere maskiner og personale, 20

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

Bistands- og långivere er blevet kritiseret for at tvinge ulandene til at privatisere social service og prioritere rentebetalinger før investeringer, som ville være til gavn for befolkningen. Ud over at skabe sociale problemer undergraver disse krav demokratiet. Hvordan vil man kunne opbygge demokrati, hvis vigtige økonomiske beslutninger træffes af bistands- og långivere, og de lokale politikere bliver magtesløse?

baggrunden for gældskrisen Når lande i Syd blev selvstændige stater, ønskede de hurtigt at opbygge deres lande. De lånte penge, moderniserede og satsede på produktion til eksport. Samtidig dominerede “take off” teorien, som forudsiger, at hvis man pumper penge nok i et fattigt land, vil det snart blive udviklet og blive rigt. Man sammenlignede det med, når

et fly forlader jorden for at nå himlens højder.

I 1973 forhøjede de olieproducerende lande priserne kraftigt. Pludselig var der masser af “oliepenge”, som blev indsat i bankerne i Nord. Bankerne ønskede på deres side, at pengene skulle forrente sig. Da den indenlandske efterspørgsel ikke havde behov for så mange penge på én gang, blev de fattige lande overøst med lån. Men i stedet for en “take off” blev ulandene stærkt forgældede og endnu fattigere.

Da lånene blev taget, var det fordelagtigt at låne, fordi inflationen var højere end renten. Men lånene blev pludselig dyre, da inflationen faldt, renten steg, og dollaren, som lånene skulle betales med, blev dyrere. Samtidig faldt prisen på råvarer, som er fattige landes største indtægtskilde. I 1982 var krisen en kendsgerning, da Mexico erklærede, at de ikke kunne betale deres lån.

Kun en lille del af lånene er kommet befolkningen til gode og investeret i udvikling. Hovedparten af lånene er gået til renter og amortisering - og en stor del til ulovlig kapitalflugt (pengene blev indsat på konti i fx Schweiz, ofte til fordel for statsoverhovedet), våbenimport og luksus. Långivere var ofte var klar over dette, men de udlånte alligevel, og i dag er det landets indbyggere, som skal tilbagebetale gælden.

gældseftergivelse Fra forskellig side er det blevet foreslået at afskrive de fattige landes gæld. I 2000-tallet er en del gæld eftergivet de fattigste af de gældstyngede lande, hvilket har betydet større fokus på fattigdomsbekæmpelse og sociale tiltag. Men disse gældslettelser udgør kun 20 % af, hvad der kræves for en “bæredygtig” gæld baseret på grundlæggende menneskelige behov. For lidt er blevet tilbudt – og til alt for få lande.

Nord har ikke levet op til, hvad de lovede.

For at forhindre nye gældskriser ønsker mange, at långiverne vedkender sig deres rolle i årsagen til krisen, så de i fremtiden vil tage ansvar for långivningen. Långiverne ønsker på deres side at sikre kreditværdigheden og beskytte det finansielle systems legitimitet. Gældseftergivelse betales ofte med penge fra bistandshjælpen, hvilket stærkt kritiseres. I den viste illustration er ikke medregnet gældsafskrivning fra udviklingsbistand.

Artiklen ”Den globale gældskrise” er et kapitel fra den svenske ”JAK Boken om räntefri ekonomi och ekonomisk frigörelse” – oversat af Poul Busk Sørensen.

Fra samme bog bragtes i JAK bladet årgang 2010 (nr. 2, 3 og 4) artiklerne ”Hvilke spilleregler skal vi have i vores økonomi” - ”Renten som et problem” - ”Almindelige argumenter for og imod rente” – og i årgang 2011 (nr. 2 og 3) kunne artiklerne ”Renten betyder kortsigtede investeringer” og ”Økonomisk vækst” læses.

aktuelle aktiviteter i jak >> AF jAKob MIKKeLsen

FORMAND FOR LANDSFORENINGEN JAK

Der sker rigtig meget omkring JAK netop nu. På repræsentantskabsmødet i oktober redegjorde Uffe Madsen og Mikkel Klinge for udviklingen i arbejdsgruppen omkring en økonomisk reform. Siden er gruppen kommet videre, er blevet nævnt i aviserne og så videre. Det kan du læse mere om i den særskilte artikel i dette nummer af JAK bladet (se side 13). samarbejde med jAK i sverige I august måned deltog jeg i et internationalt kursus i Sverige, hvilket tidligere har været nævnt her i bladet. Efterfølgende har vi haft besøg at formanden for svensk JAK og en konsulent fra JAK Sverige. De var mest interesserede i vores pengeinstitutter, og derfor var deltagerne i mødet Wolmer Møller, Uffe Madsen og undertegnede. Mødet forløb i en meget positiv atmosfære, og der har efterfølgende været kontakt med henblik på forskelligt samarbejde. bliv gratis medlem af Landsforeningen jAK. Landsforeningens bestyrelse har besluttet at tilbyde gratis medlemskab indtil næste opkrævning! Medlemsåret løber fra 1. juli til 30. juni. Du får således et halvt års medlemskab gratis ved at melde dig ind nu.

Men hvorfor blive medlem af Landsforeningen JAK? Landsforeningens formål er at oplyse om og arbejde for praktiske funktioner, der kan lede til menneskelig og økonomisk frigørelse.

Kan du støtte det, skal du selvfølgelig være medlem. Det betyder meget for foreningen, at der er medlemmer, som støtter, og som vil indgå i arbejdet, enten lokalt eller på landsplan. De næste år vil blive præget af vort arbejde med oplysning om den økonomiske reform,

som vi arbejder på i øjeblikket. Kunne du tænke dig at være den del af det?

Meld dig straks ind! Send de nødvendige oplysninger til sekretariatet på landsforeningen@jak.dk, meld dig ind via hjemmesiden eller ring til sekretariatet. Kom og vær med i noget stort!

Er du allerede medlem, kender du måske nogen, der kunne tænke sig at se, hvad det er vi gør og tænker. Tilbyd dem at blive medlem straks. ØKonto ØKOnto-rådet har taget initiativ til at involvere medarbejdere fra alle de deltagende pengeinstitutter i en gentænkning af konceptet for at få det frem på disken i pengeinstitutterne. Det vil ske i samarbejde med ØKOnto-rådet. Vi venter os meget af denne proces. bæredygtig demokratisk markedsøkonomi Årsmøderne i regionerne ligger i februar måned i henhold til vedtægterne.

På de fleste af årsmøderne vil der være en gennemgang af pengereformen, hvor du som medlem/bruger af JAK vil kunne sætte dig ind i, hvordan pengereformen vil fungere, og hvordan den passer ind i vore gamle tanker. Mød op og deltag – og inviter en ven eller nabo med. Det er meget vigtigt, at du som bruger/medlem kan gå ind i en snak om dette. Vel mødt til årsmøderne.

Facebook Når dette læses, har Landsforeningen oprettet en profil på Facebook under navnet ”JAK Danmark”. Her vil du hele tiden kunne følge med i, hvad der sker!

JA K BLA D ET jan u a r 2012

21

Debataftener om JAKs forslag til økonomisk reform – og årsmøder i Landsforeningen JAKs regioner

LÆSERBREV For tiden er der en del skriveri om en påtænkt nedsættelse af skat på arbejde.

Hvorfor ikke afskaffe al skat på indkomst og flytte det over på forbrug?

Skat på indkomst fordyrer produktionen med det beløb, der opkræves i skat. Fjernelse af skat på produktion vil give et bedre bytteforhold over for udlandet og en realløns-forbedring, da der kan fås flere varer for de samme penge. En måde at gøre det på er, at når finansloven er vedtaget, sendes den til Nationalbanken, hvor staten har en kassekredit, der står for udbetaling af pengene. Statens lønudbetalinger, pensioner og lignende reduceres selvfølgelig med den indkomstskat, der ikke skal betales - det private erhverv får også lønnen nedreguleret med den del, der betales i indkomstskat, og staten får pengene ind igen gennem ejendomsskatter og forbrugsafgifter.

Det vil jo sige, at det er salget af varerne, der er skatten - og ikke som nu, hvor varen skal sælges, før skatten kan betales. Pengene er tilbage i statskassen og kan bruges igen.

Det er jo bare Nationalbanken, som giver et rentefri lån, der virker som et effektivt smøremiddel til en velkørende samfundsøkonomi.

Nationalbanken kunne nemt yde rentefrie lån alle de steder, hvor der er en rimelig sikkerhed for tilbagebetaling, når blot de udgifter, der er forbundet med oprettelse af lånene, kommer tilbage til Nationalbanken gennem en administrationsafgift.

Henry Nielsen, Ebeltoft 22

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

I februar-marts afholder Landsforeningen JAKs regioner årsmøder med bl.a. valg til Landsforeningens repræsentantskab. I forbindelse hermed inviterer flere af regionerne til et debatmøde, hvor medlemmerne af arbejdsgruppen vil redegøre for reformforslaget, der sammen med en jordreform og et basisindkomstforslag udgør Syntesetankens samlede økonomiske reformforslag, der præsenteres på CBS den 23. januar (se annoncen side 12). På årsmøderne, der er offentlige, er det som sagt Pengereformen, der er på dagsordenen. Tag naboen med! Tilmelding ikke nødvendig, men en god ide af hensyn til arrangørerne!

JAK Region Vest- og Sydsjælland

JAK Region Øst- og Nordsjælland

Indbyder til debatmøde om JAKs forslag til økonomisk reform tirsdag den 14. februar kl. 19.00–21.30 i Andelskassens mødelokale, Løvegade 63, Slagelse. Alle er velkomne.

JAK Region Øst- og Nordsjælland afholder årsmøde onsdag den 22. februar 2012 kl. 19.00 i Fælleskassens lokaler, Bülowsvej 48 A, Frederiksberg.

Direktør i Andelskassen JAK Slagelse Wolmer Møller og Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen orienterer om, hvordan JAKs tanker om en retfærdig og rentefri økonomi kan implementeres i dag!

Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af mødeleder 3. Godkendelse af dagsorden 4. Valg af stemmeudvalg 5. Beretning 6. Regnskab 7. Indkomne forslag 8. Valg af regionsbestyrelse 9. Valg af revisor 10. Valg til Landsforeningens Repræsentantskab 11. Valg af meddeler til JAK bladet 12. Eventuelt

JAK Region Vest- og Sydsjælland afholder årsmøde tirsdag den 14. februar 2012 kl. 21.30 i Andelskassens mødelokale, Løvegade 63, Slagelse. Dagsorden ifølge vedtægterne.

På regionens vegne Else Larsen mail: elserebien@gmail.com

Forslag, der ønskes behandlet under punkt 7, bedes sendt til Poul Busk Sørensen, Tårnvej 449, 2610 Rødovre (evt. mail: pbusks@mail.dk), inden den 8. februar 2012.

Regionen er vært ved en kop kaffe med brød.

Alle er velkomne.

Kun medlemmer har stemmeret.

Vel mødt Bestyrelsen

JAK Region Syd- og Sønderjylland

JAK Region Østjylland

JAK Region Fyn

Regionen indbyder til debatmøde om JAKs forslag til økonomisk reform torsdag den 23. februar 2012 kl.

19.00–21.30 i Rødt Lokale på Tobakken, Gasværksvej 2, 6700 Esbjerg.

Tobakkens mødelokaler er beliggende på 1.sal. For at komme til 1. Sal skal du benytte indgang 1 eller elevatoren. Alle er velkomne.

Regionen indbyder til debatmøde om JAKs forslag til økonomisk reform torsdag den 1. marts 2012 kl. 19.00–21.30 i Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Mødet foregår i Mødelokalet i kælderen. Alle er velkomne.

Hermed indbydes til årsmøde og valg af repræsentanter til JAKs repræsentantskab. Afholdes tirsdag den 7. februar 2012 kl. 18.00 i forbindelse med lokalrådsmødet i Folkesparekassen i Odense, Kronprinsensgade 7 B. Bindende tilmelding af hensyn til forplejning til Folkesparekassen på tlf. 66 11 22 31 / dve@folkesparekassen.dk senest den 3.februar.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Tidligere direktør i Folkesparekassen Uffe Madsen og Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen orienterer om, hvordan JAKs tanker om en retfærdig og rentefri økonomi kan gennemføres i dag! Gerne tilmelding senest den 20. februar af hensyn til bestilling!

JAK Region Syd- og Sønderjylland afholder årsmøde torsdag den 23. februar 2012 kl. 21.30 i Rødt Lokale på Tobakken, Gasværksvej 2, 6700 Esbjerg.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

På regionens vegne Jakob Mikkelsen Mail: jakob.mikkelsen@mail.dk Mobil: 20 20 70 50 JAK Region Nordjylland Regionen indbyder til debatmøde om JAKs forslag til økonomisk reform onsdag den 29. februar 2012 kl.

19.00–21.30 i Idræts- og Kulturcenters mødelokale, Bredgade 6-8, 9750 Østervrå. Alle er velkomne.

Tidligere direktør i Folkesparekassen Uffe Madsen og Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen orienterer om, hvordan JAKs tanker om en retfærdig og rentefri økonomi kan gennemføres i dag! Gerne tilmelding af hensyn til bestilling!

JAK Region Nordjylland afholder årsmøde onsdag den 29. februar 2012 kl. 21.30 i Idræts- og Kulturcenters mødelokale, Bredgade 6 - 8, 9750 Østervrå. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Kontakt og tilmelding: J.A.K. Andelskassen Østervrå, Tlf. 98 95 20 88, e-mail: jakjak@mail.dk

Tidligere direktør i Folkesparekassen Uffe Madsen og Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen orienterer om, hvordan JAKs tanker om en retfærdig og rentefri økonomi kan gennemføres i dag.

Gerne tilmelding af hensyn til bestilling!

JAK Region Østjylland afholder årsmøde torsdag den 1. marts 2012 kl.

21.30 i Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

JAK Region Fyn indbyder til debatmøde om JAKs forslag til økonomisk reform tirsdag den 7. feb. 2012 kl.

19.00–21.30 i Folkesparekassens Odense-afdeling, Kronprinsensgade 7 B kl. 18.00. Alle er velkomne.

Tilmelding kan ske på lkm@okologi.dk eller på Tlf. 20 58 50 24.

Uffe Madsen, tidligere direktør i Folkesparekassen, og Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen orienterer om, hvordan JAKs tanker om en retfærdig og rentefri økonomi kan gennemføres i dag!

På regionens vegne Lone Klit Malm

Kontaktperson: Morten Schjøtt, mail: m.schjoett@mail.dk

JAK Region Midt- og Vestjylland

Landsforeningen JAK

Regionen indbyder til debatmøde om JAKs forslag til økonomisk reform lørdag den 3. marts 2012 kl.

13.30–16.00 i Pakhuset, Havnen 1, 7900 Nykøbing M. Alle er velkomne.

Tidligere direktør i Folkesparekassen Uffe Madsen og Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen orienterer om, hvordan JAKs tanker om en retfærdig og rentefri økonomi kan gennemføres i dag!

Gerne tilmelding af hensyn til bestilling!

Regionen afholder årsmøde lørdag den 3. marts 2012 kl. 16.00 i Pakhuset, Havnen 1, 7900 Nykøbing M. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmelding kan ske på bodilevald@ live.dk eller på Tlf. 8688.0046 / 4089.0046.

På regionens vegne Thomas Nielsen

Årsmøde i Mødecenter Odense lørdag den 28. april 2012. Mødet vil blive afholdt i umiddelbar forbindelse med Foreningen af JAK pengeinstitutters generalforsamling.

Det bliver således et fælles arrangement, som forhåbentlig mange vil deltage i.

Se nærmere program i næste nummer af JAK bladet samt på www.jak.dk

JA K BLA D ET jan u a r 2012

23

Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Nærmere information: John Wismann – Andelskassen JAK Slagelse

Funder Fælleskasse Andelskasse

Læs mere på www.jak.dk

Opret en

afholder ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 kl. 19.30 i mødelokalerne Herningvej 37, 8600 Silkeborg.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

– og dine penge bliver økologisk aktive

Bestyrelsen Funder Fælleskasse Andelskasse Tlf. 86 81 15 44 E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk www.funderfaelleskasse.dk

En fond der virker for JAKs tanker

JAK Fonden

24

J AK BL A D E T j a n u a r 20 1 2

– Rentefrie lån – Fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis Donationer til fonden kan ske på mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser der vil kunne udnyttes til at yde lavtforrentede lån til unge mennesker under uddannelse

Studiekreds i JAK Region Fyn Region Fyn inviterer interesserede til at deltage i en møderække med bundne emner med tilknytning til økonomi og værdi.

Nærmere oplysning om næste mødedato og emne fås på mail: m.schjoett@mail.dk

Bogen om J.A.K.s historie

Gletcher Energiteknik - 70 22 48 89

”J.A.K. – en bevægelse i og med tiden” kan købes af alle i J.A.K. til 100 kr. plus forsendelsesomkostninger. Bogen kan købes i J.A.K. pengeinstitutterne samt bestilles på landsforeningen@jak.dk.

• Salg og service af varmepumper, køleanlæg, solpaneler og solfangere • Solvarmepumpen EVI-Heat med markedes højeste COP værdi på 6 • Opstartsbesøg og årlige eftersyn • Gør det selv hjælp, dimensionering og montagevejledning • Gratis telefon- og emailrådgivning fra klimaskærm til varmekilde Beplantning – Træpleje – Beskæring – Fældning – Hegn – rådgivning – Pleje og vedligeholdelse

pengemagt eller demokrati?

Konference om omstilling til en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi 23. januar 2012 på Copenhagen Business School.

Se opslag på side 12.

Strandgade 36 a, st. th.

1401 København Ø Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409 Mobil 2120 9404 E-mail: elmebech@elmabech.dk ord omtale

www.gletcher.dk

• • • • •

Anders Matthiessen Anlægsgartnerfirma Skudehavnsvej 17 a 2100 København Ø Tlf. 35 26 70 38

Service/reparation Periodisk syn Skader Dæk Person- og varebiler – alle mærker

Tilsluttet Dansk Teknologisk Instituts Værkstedskontrol

Funder Auto Service

tekst billeder redigering layout corporate tekst kommunikation skrivearbejde Henning Bech Frederiksen referater interview foto msorgsfuld kommunikation Kurt Poulsen · Drejegårdsvej 4 · 8600 Silkeborg ekstern preemptive communication rådgivende Civiløkonom, HD intern strategi kommunikation pressemeddelelser ekommunikation semiotisk Tlf. 86 85 10 58 omtale engelsk dansk tysk nikation omtale kurser i facebook sider bøger ghost kationstræning udvikling facebook designs ads grupper kampagner netværkspleje apps omtale blogging blogs etværksopdyrkning public weblogs youtube viral markedsføring tions massekommunikation flash mobs reklame mail ghost writing ord omtale nyheder pressemeddelelser ekst billeder redigering ord nyhedsopdatering kontakt yout tekst skrivearbejde web pressehåndtering ferater interview intern krisekommunikation ommunikation ord ekstern Bedre og mere webreklamer flash nikation firma magasiner journalistik elsk dansk tysk facebook omtale af storytelling sider branding design din virksomhed pressestrategier grupper omtale blogging omtale netreklamer gs weblogs youtube viral industritekster markedsføring vejledninger yheder pressemeddelelser klik www.chib.dk erhvervskommunikation erhord journalist web vervsnyheder ering krisekommunikation ring: 31 65 01 89 freelancearbejde ord lamer flash storytelling pressefotos taler rytelling pressestrategi artikler logo design visitkort merchandise reklamer industritekster plakater brochurer hjemmesider er erhvervskommunikation mailreklamer Google Google nyheder freelancearbejde AdWords Google seo omtale ord pressefotos artikler grafik design sms smsservice ayout visitkort plakater smartphones kontraktarbejde hjemmesider mailreklamer branding guerilla marketing Google AdWords apps ord JA K BLA D ET jan u a r 2012 ord apps online spil marketing seo omtale grafik design gaming budskaber information s smsservice smartphones finansjournalistik analyser kontraktarbejde branding

chib pressebureau

25

Grønne energilån Folkesparekassen vil gerne give alle en mulighed for at spare på energien og skåne vores fælles miljø.

Derfor låner vi penge ud – ekstra billigt – til tiltag, der gør energitabet mindre i din ejerlejlighed eller i dit hus. Det kalder vi for grønne energilån.

Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at træffe beslutningen om at gå i gang, hvis du går og tænker på at gøre dit hus eller din ejerlejlighed lidt grønnere. Derfor tilbyder vi grønne energilån til 5,5 procent.

Renere miljø – renere samvittighed Det kan være energibesparelser som for eksempel ekstra isolering, nye vinduer, solceller, jordvarme eller noget helt tredje.

På den måde kan du sætte dit forbrug af energi ned, spare penge på de faste udgifter og oven i købet få en renere samvittighed overfor miljøet.

Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 16 11

Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf. 66 11 22 31

www.folkesparekassen.dk

Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 51 00

E-mail: info@folkesparekassen.dk

JAK pengeinstitutter JAK Andelskassen Østervraa Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31 www.jak-oestervraa.dk E-mail: jakjak@mail.dk Åbningstid: Mandag kl. 9.00 – 12.00 Torsdag kl. 15.00 – 17.45 Telefontid: Tirsdag – onsdag – fredag kl. 9.00 – 12.00

Folkesparekassen, Silkeborg Herningvej 37, Postboks 169, 8600 Silkeborg www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75 Åbningstid: mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 torsdag kl. 10.00 – 17.30

Ebeltoft Andelskasse Østerallé 8 A, Postboks 56, 8400 Ebeltoft Tlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64 E-mail: ebeltoft-andelskasse@post.tele.dk Åbningstid: Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00 Torsdag kl. 9.30 – 18.00 Fredag kl 9.30 – 12.00 Lånesager ekspederes i ugens første fire dage fra kl. 9.30 – 16.00

Folkesparekassen, Odense Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Funder Fælleskasse Andelskasse Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 81 15 44 www.jak.dk/~funder E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk Åbningstid: Tirsdag kl. 10.00 – 12.30 Torsdag kl. 15.30 – 17.30

Folkesparekassen Aarhus Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30

JAK Andelskassen Varde Storegade 43, 6800 Varde Tlf. 75 22 53 93 / Fax: 75 22 53 99 www.jak-varde.dk E-mail: info@jak-varde.dk Åbningstid: Tirsdag kl. 13.30 – 15.30 Torsdag kl. 13.30 – 17.30

Andelskassen JAK Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Tlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57 www.andelskassen-jak-slagelse.dk E-mail: info@andelskassen-jak-slagelse.dk Åbningstid: Mandag kl. 12.00 – 16.00 Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 18.00 JAK Andelskassen Brenderup afd.

Andelskassen JAK Slagelse Brenderupvej 12, 5464 Brenderup Tlf./Fax: 64 44 13 64 E-mail: andelskassen@jak-brenderup.dk Åbningstid: Torsdag kl. 18.30 – 19.30 Morsø Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64 www.mors-andelskasse.dk E-mail: post@mors-andelskasse.dk Åbningstid: Mandag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Tirsdag lukket Torsdag kl. 12.30 – 16.30 Fredag kl. 12.30 – 14.30 Telefonerne er lukket om fredagen, men der kan lægges besked, så ringer vi tilbage.

Thisted Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Frederiksgade 6, 7700 Thisted Tlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44 E-mail:thisted-andelskasse@mail.dk Åbningstid: Mandag og onsdag 10.00 – 12.00 Tirsdag og torsdag 11.00 – 17.00

Foreningen af JAK pengeinstitutter Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 / fax 86 81 13 75 E-mail: andelskasseforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Torsdag kl. 14.00 – 17.30

JA K BLA D ET jan u a r 2012

27

ID-nr. 42743

www.jak.dk Besøg JAK på Internettet

Landsforeningen JAK er talerøret over for offentligheden om bevægelsens langsigtede mål: Gennemførelse af det danske folks økonomiske frigørelse ved oprettelse af en rentefri samfundsbank. Landsforeningen udgiver JAK bladet, der stiller tidens økonomiske problemer under debat og anviser nye veje og midler til at løse problemerne.

JAK regionerne varetager på det lokale plan »markedsføringen« af Landsforeningens ideer om det rentefri samfund og støtter det til enhver tid værende praktiske arbejde.

JAK andelskasserne er pengeinstitutter, der inden for den danske lovgivnings rammer er et skridt på vejen mod det rentefri samfund. JAK andelskassernes væsentligste virke er en

m

På ”www.jak.dk” kan du få en lang række oplysninger om Landsforeningen JAK og regionerne samt om JAK pengeinstitutterne. Nedenfor bringes et uddrag fra en af siderne. »rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån giver mulighed for rentefri udlån (til dækning af andelskassens omkostninger betales et administrations-bidrag, typisk 4-5% om året).

JAK kan ikke løse denne store opgave alene.

Vi indbyder derfor til en dialog med andre bevægelser, foreninger og organisationer – ligesom JAK opfordrer ethvert menneske til at overveje, om der er brug for tanker om økonomisk og menneskelig frigørelse.

JAK viser een vej og indbyder til samarbejde herom.

Medlemskab af Landsforeningen JAK. Abonnement på JAK bladet

Landsforeningen JAK. – for menneskelig og økonomisk frigørelse – ikke ved vold – ikke ved kunstgreb – men ved jævn sund fornuft.

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af Landsforeningen JAK og/eller abonnement på JAK bladet: Sæt kryds ved det ønskede

❑ kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, incl. JAK. bladet ❑ kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, excl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for pensionister , incl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for studerende, incl. JAK bladet ❑ kr 200,00 for abonnement på JAK bladet uden medlemskab Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . .