Jakblad nr2 2012

Tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 82. årgang ∙ Nummer 2 ∙ april 2012

Bladet OptiMisME OMKRinG syntEsEtAnKEn Man mærkede en optimistisk stemning, da næsten 150 mennesker deltog i konferencen ”pengemagt eller demokrati” side 4

pEnGEMAGt ELLER DEMOKRAti Ole bjergs indledning ved konferencen på Cbs den 23. januar 2012 side 9

EtAbLERinG Af En sAMfUnDsbAnK Et vigtigt element i syntesetankens pengereform side 12

En ny tiD vinDEs vED Et ARbEJDE DERfOR!

RD

PI

JO

JORD, ARBEJDE, KAPITAL – BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

TA L

Hvordan ville vi indrette os, hvis vi skulle skabe et nyt samfund? side 14

KA

TA L

N

D

H

O

D

RD

KA

JAK bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord · Arbejde · Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse – samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål.

Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 www.jak.dk E-mail: landsforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Torsdag kl. 14.00 – 17.30

Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen

3 4 6 8 9

Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk Poul Busk Sørensen. Tlf./fax 36 70 82 30 E-mail: pbusks@mail.dk Uffe Madsen. Tlf. 86 82 94 94 E-mail: UffeMadsen@mail.tele.dk Jakob Mikkelsen. Tlf. 75 27 12 70 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Flemming Færge, Tlf. 30 26 12 88 E-mail: flemming@faerge.dk Niels Erik Bach Boesen. Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk Martha Petersen. Tlf. 86 81 16 11 E-mail: mmp@folkesparekassen.dk

Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf. 75 27 12 70 / 20 20 70 50 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV Tlf. 50 55 57 27 E-mail: oldefar@usa.com Sekretær: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf. 42 96 22 20 E-mail: m.schjoett@mail.dk

10 12 14 17 21 24 25 26 28

Tanker inden årsmødet den 28. april Jakob Mikkelsen Optimisme omkring Syntesetanken Poul Busk Sørensen Hvad er Syntesetanken?

Jakob Mikkelsen Hvordan er det lige, at banker kan lave penge ”ud af den blå luft”?

Uffe Madsen Pengemagt eller demokrati Ole Bjergs indledning på CBS den 23. januar 2012 Reform af pengeskabelsen Uffe Madsen Etablering af en samfundsbank Uffe Madsen En ny tid vindes ved et arbejde derfor!

Jakob Mikkelsen Nyt fra Folkesparekassen Gældsudviklingen i Danmark Uffe Madsen Uenighed gør stærk?

Finn Bentzen Indbydelse til årsmøde 2012 Nyt fra Andelskassen JAK Landsforeningen JAK og syntesetanken indbyder til deltagelse i arbejdsgrupper Folkesparekassens Lokalråd i Aarhus indkalder til årsmøde

Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk

2

L

PI

JO

I

Deadlines Nr. 3 udkommer primo juli 2012 Deadline 15. maj 2012 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning.

Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Husumvej 5, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk

Tanker inden årsmødet den 28. april >> Af Jakob Mikkelsen

formand for Landsforeningen JAk

Når man ser ud over verden, er der rigtig mange bevægelser, der arbejder for etableringen af renteog spekulationsfrie pengeinstitutter. Nogle har skabt medlemsbanker eller mikrofinansieringsselskaber, men rigtig mange ser - måske ikke uden en vis misundelse mod Danmark, fordi vi i JAK har en stærk tradition for et tæt parløb mellem idé og praksis.

I andre lande er der nemlig også et ønske om at kunne etablere en lignende konstruktion. Det kan jeg godt forstå, for vi skal være stolte af vore JAK pengeinstitutter, hvor JAKs idégrundlag danner det idémæssige og etiske grundlag for driften. Selv om der gennem årene er blevet færre JAK andelskasser, er det som hovedregel sket gennem fusioner, hvilket kun har styrket det økonomiske samarbejde. Betydningen af det fælles grundlag er ikke blevet mindre, nærmere tværtimod!

Landsforeningen nyder godt af den økonomiske støtte, som JAK pengeinstitutterne yder Landsforeningen - og pengeinstitutterne nyder godt af at få tilført nye brugere og at blive kendt i nye kredse gennem Landsforeningens oplysende arbejde, som det især er sket gennem de seneste par år.

JAK har arbejdet med oplysning om en retfærdig økonomi i mere end 80 år. Det er altså i dag fjerde generation, der bærer ideen om en mere retfærdig økonomi.

Gennem tiden har JAK arbejdet med at finde den rette udformning af praktiske funktioner til fremme af formålet. Stærke JAK folk har stået på skuldrene af deres forgængere og har hele tiden formået at skabe fornyelse for at bevise, at det kan lade sig gøre at opbygge fællesskaber til fremme af menneskelig og økonomisk frigørelse. Og selv om vi i dag kun har ganske få JAK pengeinstitutter i antal, så indeholder de eksisterende opsamlet energi og ikke mindst akkumuleret kapital fra de fusionerede. Vi må leve op til, at det er JAK penge, vi arbejder med i JAK pengeinstitutterne, og skal behandle dem som sådan!

På samme måde er det med Landsforeningen JAK, hvor vi i dag må huske, at vi ikke kunne være, hvor vi er i dag, hvis ikke det var for dem, der gik forud, og hvor vi i dag kan fortsætte, hvor de slap. Det er med ydmyghed og respekt, jeg i dag bærer vore ideer om en ny og bedre tid frem og præsenterer dem som JAK. Dette nummer af JAK bladet lægger sig i forlængelse af

de foregående, hvad angår indholdet, men kan derudover bringe en god nyhed: Endnu et JAK pengeinstitut har valgt at bruge JAK bladet som kontakt til andelshaverne, nemlig Andelskassen JAK i Slagelse. Vi byder velkommen til samarbejdet!

JAKs forslag til en pengereform er meget omfattende, og det kan tage tid, før man forstår virkeligheden bag pengeskabelsen i samfundet. Det samme gælder etableringen af Samfundsbanken og udskillelsen af bankernes investeringsdel. Egentlig er den fremlagte model i Syntesetanken ikke så vidtgående som JAKs tidligere tanker om en samfundsbank, der skulle stå for den totale økonomi.

Hvordan stiller det så de nuværende pengeinstitutter?

Egentlig ikke så meget anderledes end hidtil. For at bruge et af de større pengeinstitutters slogan, så skal de blot ”gøre det, de er bedst til”! Det giver også det klare svar på JAK pengeinstitutters fremtid efter pengereformens gennemførelse. Fortsæt med det, I er så gode til: ordentlig og anstændig rådgivning og kundebetjening, hvor det ikke gælder om at tjene mest muligt, men ”blot” om at tjene! Efter gennemførelsen af en pengereform, som vi har foreslået den, vil der blive tydeligere skel mellem bankernes forretningsmetoder. Selv om vi foreslår udskillelse af investeringsdelen fra omsætningsdelen, vil bankerne jo stadig skulle servicere kunderne, altså have den daglige kontakt og rådgivning, og her kan jeg da kun se JAK pengeinstitutterne stå stærkt som samarbejdspartnere, hvor man kan føle sig tryg!

Heller ikke den rentefri afdeling behøver at komme under pres, da der jo fortsat vil være mennesker, som vil foretrække etik over indtjening og udbytning.

Landsforeningen JAK afholder årsmøde i Odense lørdag den 28. april. Alle medlemmer af Landsforeningen kan deltage. Har du ikke tid eller lyst at deltage i årsmødets formelle del, kan du ”nøjes” med at deltage fra 14 til 16, hvor vi har fået medlem af Etisk Råd, professor på Københavns Universitet Mickey Gjerris, til at komme og tale om etik, økonomi og visioner om det gode liv. Det bliver interessant!

Husk lige at tilmelde dig som beskrevet i omtalen side 25!

JA K BLA D ET A P RI L 2012

3

Optimisme omkring Syntesetanken Man mærkede en optimistisk stemning, da næsten 150 mennesker deltog i konferencen ”Pengemagt eller demokrati” >> Af POUL BUSK SØRENSEN

Trofaste læsere af JAK bladet vil ikke være i tvivl om, at der det seneste år har været stor aktivitet i arbejdsgruppen om en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi. Landsforeningen JAK har følt sig i godt selskab ved udarbejdelsen af et oplæg, der samtænker en pengereform – som giver Nationalbanken eneret til at skabe elektroniske penge og lader en Samfundsbank overtage realkreditinstitutternes virke på nonprofit-vilkår – med indførelsen af fuld grundskyld og basisindkomst.

Samarbejdet har fået navnet Syntesetanken, der indbød til en konference den 23. januar 2012 på Copenhagen Business School (CBS, tidligere Handelshøjskolen i København). Næsten 150 mennesker var mødt op for at høre tankerne bag oplægget og deltage engageret i en debat om mulighederne for at fremme tankesættet.

4

og måske gennem diverse oplysninger indgyde JAK folk mod til at søge flere oplysninger, evt. deltage på forskellig måde.

Syntesetankens hjemmeside Konkrete oplysninger om det fremadrettede arbejde kan følges på: www. syntesetanken.dk. Man kan også tilmelde sig et nyhedsbrev for at blive opdateret om udviklingen af reformforslaget og Syntesetankens aktiviteter.

Netop hjemmesiden vil være et fornuftigt første skridt til at skaffe sig mere viden om det store projekt. Her kan læses og kopieres et debatoplæg på 47 sider. Efter min mening et gennemarbejdet forslag udarbejdet af arbejdsgruppen med repræsentanter fra de tre bevægelser – og med Mikkel Klinge Nielsen som tovholder (det moderne udtryk for den person, der samler trådene).

Efter selve konferencen, som varede 3½ time, var der mulighed for at deltage i en uformel drøftelse om de næste skridt mod det store mål – om initiativer og evt. personlig medvirken i fremarbejdet. Omkring 70 af konferencens deltagere benyttede denne mulighed, og det var opløftende at konstatere en dybfølt interesse for den fremtidige udvikling af samfundet. Der blev nedsat en række arbejdsgrupper for nærmere studium af oplægget – og til markedsføring af det store projekt.

Som appetitvækker kan jeg citere fra debatoplægget side 40:

Denne artikel er ikke tænkt som et detaljeret referat af konferencen. Det er mit ærinde at videregive nogle indtryk

• Demokratisk fremskridt, fordi den bl.a. sikrer alle basal økonomisk tryghed og frihed, fjerner pengesyste-

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

Stort skridt hen imod målet.

Med penge-, grundskyld- og basisindkomstreformen tages et stort – og tiltrængt – skridt hen imod skabelsen af en bæredygtig demokratisk udvikling. Den samlede reform vil skabe demokratiske fremskridt, gøre økologisk bæredygtighed realistisk, samt øge den sociale retfærdighed og økonomiske effektivitet.

mets iboende demokratiske skævvridning og overførselsindkomstsystemets forskelsbehandling, klientgørelse, tvang og mangel på retssikkerhed, samt styrker civilsamfundet og den demokratiske deltagelse.

• Økologisk bæredygtighed, fordi den bl.a. fjerner den pengesystemskabte inflation, det økonomiske systems iboende vækstkrav og den systematiske nedprioritering af fremtiden, samt muliggør en national økologisk økonomi-reform – og dermed den nødvendige bæredygtige fysiske omstilling.

• Social retfærdighed, fordi den bl.a. fjerner hovedparten af de arbejdsfrie indtægter (jordejernes og bankejernes), fordeler arbejdet på flere personer, gør uligheden mindre, bringer klassekampen mellem lønmodtagere og virksomhedsejere ned på et ”naturligt” leje, reducerer nedslidningen på arbejdsmarkedet og forbedrer arbejdernes arbejdsvilkår.

• Økonomisk effektivitet, fordi den bl.a. fjerner de systemskabte konjunkturudsving, skaber et fuldstændigt stabilt ejendomsmarked og gør den danske økonomi mere robust, sparer en masse udgifter til administration, sikrer en bedre allokering og forbedrer Danmarks konkurrenceevne.

Som JAK mand fandt jeg ved gennemlæsningen af debatoplægget stor interesse i siderne 9-14, som omtaler pengeskabelsen i samfundet. De fleste er vel af den opfattelse, at Nationalban-

ken skaber pengene til omsætningen af varer og tjenesteydelser. med klare argumenter føres bevis for, at nationalbanken skaber kontanterne (mønter og sedler), mens over 90 % af pengemængden i det danske samfund skabes af bankernes udlån, der overføres til kundernes anfordringskonti. man kan tale om fysiske penge og elektroniske penge. foredragsaftener på hjemmesiden kan bl.a. læses, at syntesetanken har fået lokale på adressen nytorv 7, københavn k, hvor der er planlagt en række studiekredse, foredragsaftener mv. det kan anbefales løbende at følge udviklingen og måske deltage i nogle af arrangementerne. Jeg har selv planlagt at møde op til fire foredragsaftener: 15. marts kl. 19.00–21.30: mere om basisindkomstreformen.

12. april kl. 19.00–21.30: mere om pengereformen (del 1).

3. maj kl. 19.00–21.30: mere om pengereformen (del 2).

7. juni kl. 19.00– 21.00: mere om grundskyldreformen. adressen er: nytorv 7, pakhuset, 2. sal. deltagelse er gratis. du kan også være med!

Jeg håber, at mange læsere af Jak bladet vil følge og måske deltage i skabelsen af en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi. der er gode argumenter at hente i indbydelsen til den konference, jeg deltog i den 23. januar: øko-systemet er ved at bryde sammen. Uligheden er vokset dramatisk.

Vi er nødt til at: • Fjerne det økonomisk systems iboende vækstkrav • Holde os inden for naturens bæreevne • Lade de natur- og samfundsskabte værdier tilfalde fællesskabet • Tackle arbejdsløshed og udstødning

JA K BLA D ET A P RI L 2012

5

Hvad er Syntesetanken? >> Af Jakob Mikkelsen

6

Begyndelsen til Syntesetanken skal findes for år tilbage. I forbindelse med Klimakonferencen december 2009 var jeg i København, og vort daværende bestyrelsesmedlem Julian Friis Sonne præsenterede mig for Mikkel Klinge Nielsen, som jeg havde en rigtig god snak med. Julian sagde, at Mikkel var et interessant menneske med synspunkter, der ville være interessante for JAK, idet han på sine studier på CBS (Handelshøjskolen i København) havde skrevet afhandling om rentens skadelige virkninger i samfundet. Det blev en interessant snak, og jeg kunne se, at det kunne være interessant at lade Mikkel præsentere sine ideer i JAKsammenhæng.

samfund! Kort tid efter modtog vi en invitation til at deltage i et møde i København – jeg tror, det var den 8. maj.

I mødet deltog Landsforeningens formand sammen med ca. 20 repræsentanter for en lang række alternativt indstillede bevægelser - samt initiativtagerne Mikkel Klinge Nielsen og Safania Eriksen. Der var en bred opbakning til et samarbejde om at skabe et eller andet forum for udvikling af fælles ideer, der spændte lige fra dannelse af et politisk parti og til opbygning af en hjemmeside for at komme ud til den brede befolkning. Der var tilslutning til JAKs synspunkt, at nu havde vi set hinanden, og vi burde som udgangspunkt se, hvad vi kunne være enige om.

Et interessant møde Landsforeningens bestyrelse besluttede derfor at invitere Mikkel til det følgende repræsentantskabsmøde i Landsforeningen i april 2010. Det blev et interessant møde, hvor Mikkel også argumenterede for indførelsen af borgerløn, hvilket gav en del diskussion.

Samlet set var det et rigtig interessant møde mellem Mikkel Klinge Nielsen og JAK. Efterfølgende spurgte Mikkel til JAKs indstilling til samarbejde med andre organisationer. Vi svarede, som vi plejer at svare, at vi altid er åbne for samarbejde med mennesker, der har visioner om et mere retfærdigt

Et andet initiativ Kort efter havde en række mennesker taget initiativ til et andet møde. De følte sig dybt frustrerede over de manglende resultater fra det højt profilerede klimatopmøde. Også her mødtes repræsentanter fra en række bevægelser, og enden på det hele blev, at de to grupper slog pjalterne sammen.

Safania og Mikkel havde udarbejdet en køreplan for et toårigt projekt, der skulle sættes i søen januar 2011. Til forarbejdet havde Folkesparekassen, JAK-fonden, JAK andelskassen Slagelse og Landsforeningen JAK støttet økonomisk. Strukturen i arbejdet var tænkt

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

sådan, at der via tematiske møder, hvor alle interesserede var velkomne, ville udkrystallisere sig små ekspertgrupper, der hver især skulle arbejde sig ned i de forskellige emner og i løbet af de to år komme med problemformuleringer og løsningsforslag på de forskellige områder, der så i sidste ende skulle samarbejdes til ét samlet bud på et i alle henseender mere bæredygtigt samfund.

På det første møde, der blev holdt i august, deltog ca. 20 personer, bl.a.

Landsforeningens formand og direktør Wolmer Møller fra Andelskassen JAK Slagelse. Her præsenterede Mikkel Klinge Nielsen sine ideer til en økonomisk struktur i et rentefrit økonomisk system, der så blev diskuteret. Både JAK og Merkur var repræsenteret, så der var mange gode diskussioner.

På de følgende møder var det bl.a. basisindkomst, grundskyld og økologisk økonomi, der var på programmet.

Wolmer og undertegnede var blandt de få, der deltog i alle møderne.

Sideløbende med efterårets møder blev der ansøgt om støtte til projektet, så der kunne skabes økonomisk grundlag for at ansætte Safania og Mikkel som tovholdere. Desværre lykkedes det ikke at få støtte, og i januar måned 2011 sad vi ca. 25 mennesker og skulle finde ud af, hvad vi så skulle gøre. Der var bred enighed om, at

projektet ikke skulle dø, men på den anden side kunne vi også se, at det ikke kunne gennemføres uden lønnede tovholdere.

kunne den foreløbige rapport (debat­ oplæg) præsenteres, hvilket skete på CBS den 23. januar i år. Se artikler om emnerne her i bladet!

Økonomisk arbejdsgruppe Resultatet af mødet blev, at der blev udskilt to arbejdsgrupper, nemlig den økonomiske bestående af JAK, Basisindkomstbevægelsen og Retsforbundet/Henry George bevægelsen i den ene gruppe - og en lang række grønne bevægelser i den anden, der skulle se på mulighederne for omstilling til en mere bæredygtig samfundsindretning helt generelt.

Projektet Syntesetanken Projektet endte med at hedde ”Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi”, men i forbindelse med præsentationen på CBS erkendte arbejdsgruppen, at vi måtte komme op med noget mere mundret. Mikkel havde tænkt noget over det og foreslog Syntesetanken, idet der er tre teser, der sammen bliver til en syntese, og da vi er en tænketank, falder det naturligt at kalde det Syntesetanken. Du kan så selv vælge, hvor du vil lægge trykket: Er vi en tank eller en tanke?

Efter mødet satte Mikkel Klinge Nielsen, Erik Christensen fra Basisindkomstbevægelsen, Poul Gerhard Christiansen fra Retsforbundet samt Wolmer Møller og undertegnede sig sammen og lagde sporene ud for det kommende års arbejde om et bæredygtigt rentefrit økonomisk system. Mikkel blev ansat i Andelskassen JAK i Slagelse med løntilskud, og med Landsforeningens beslutning om at støtte projektet med 100.000 kr. var der skabt basis for projektet. Herudover havde Gaia Trust støttet med 30.000 kr., og JAK andelskassen i Slagelse havde ud over ansættelsen også skudt et større beløb i projektet, så det kunne køre frem til den planlagte præsentation af projektet i januar 2012. Efterfølgende har en af Retsforbundets fonde skudt 60.000 kr. ind, og Landsforeningen JAK har bidraget med yderligere 40.000 kr.

Ud over ovennævnte personer deltog Lars Bækgaard fra Retsforbundet i arbejdet, og Uffe Madsen stødte til 1. maj 2011. Læsere af JAK bladet har løbende kunnet følge arbejdet, og i januar 2012

Det er mange penge, JAK har skudt i projektet, ligesom der er investeret mange arbejdstimer. Det er rigtig mange år siden, Landsforeningen JAK har satset så stort - og samlet set har JAK vel skudt et godt stykke over 300.000 kr. i projektet. Som formand er jeg nødt til at spørge mig selv, om det nu også er det værd. Har vi fået noget for pengene? Står udbyttet mål med indsatsen?

Hvad har vi fået for pengene? Der ligger et rigtig godt og gennemarbejdet debatoplæg, som vi løbende modtager anerkendende kommentarer til. JAKs ideer om, at vi er nødt til at skabe sammenhæng mellem penge og værdier i samfundet, samt at økonomien skal være rentefri, diskuteres nu seriøst uden for JAK-kredse. Radio, tv og andre medier tager nu løbende økonomiske temaer op med en anderledes vinkling, end vi er vant til. Ikke at jeg skal påstå, at det er vor fortjeneste,

men jeg synes at kunne genkende udtryk og vendinger fra vort arbejde.

Der er opstået studiegrupper om økonomisk teori med udgangspunkt i alternative økonomiske teorier holdt op mod JAKs synspunkter.

Det har været en fantastisk oplevelse, at der i den seneste tid har været folk, som har tilbudt sig med hjælp til arbejdet. Det er folk med kompetencer, som vi netop står og har brug for i projektet. Som eksempel vil jeg lige nævne: Placeringen af mødet på CBS - samt bare det, at vi fik adgang til at præsentere projektet netop dér (i Danske Bank auditoriet)! Tillad mig der ud over at citere fra en henvendelse: Jeg har med interesse læst debatoplægget om en bæredygtig og demokratisk markedsøkonomi, som ud over at være flot analytisk og visionært faktisk kunne være et program for et nyt parti, for jeg tror, at mange danskere (og andre folkeslag) er klar til visioner og spørgsmålstegn ved “business as usual”.

I dag er Syntesetanken nået dertil, hvor der skal mere struktur på. Vi skal hver især finde ud af, hvordan vi vil forholde os til det arbejde, som kommer til at ligge dér. JAK skal tage stilling til, hvor vi befinder os i Syntesetankens univers, ligesom de to andre bevægelser skal!

Jeg vil til slut rette en meget stor tak til Uffe Madsen og Wolmer Møller for deres indsats i arbejdet for at opdatere JAKs model, så den er brugbar og lige nu faktisk danner grundlag for de væsentligste økonomiske diskussioner på græsrodsniveau i Danmark. Det har vi grund til at være stolte af!

JA K BLA D ET A P RI L 2012

7

HvORDAn ER DEt LiGE, At bAnKER

KAn LAvE pEnGE ”UD Af DEn bLå LUft”?

>> af Uffe Madsen

i danmark har vi (opgjort af nationalbanken pr. 31.12.2010) en cirkulerende pengemængde på 800 mia. kr. af disse penge er de 50 mia. kr. mønter og sedler, som er udstedt af nationalbanken, og 750 mia. kr. er betalingsmidler, som indestår på vores betalings­ konti (anfordringskonti) i danske pengeinstitutter.

Til hver en krone af disse penge er der en forpligtelse til tilbagebetaling og forrentning. sedler og mønter fra nationalbanken er sat i cirkulation i form af lån fra nationalbanken til pengeinstitutterne, og det er lån, som skal betales tilbage på et tidspunkt, og hvoraf der skal betales en rente. sedler og mønter går videre ud i betalingssystemet som lån fra pengeinstitutterne til deres kunder – ligeledes med betingelse om tilbagebetaling og forrentning med en højere rentesats.

Tilbagebetalingen af de 50 mia. kr. til nationalbanken bør ikke være et problem, hvis ellers ikke de er destrueret eller gravet ned på et ukendt sted. men problemet opstår, når nationalbanken ud over at kræve beløbet tilbagebetalt også kræver en forrentning, hvilket i dag ligger på 0,70 % p.a. det vil sige, at der skal betales en årlig rente på 350 mio. kr., hvilket er en umulighed som følge af, at det er forbudt for private at lave pengesedler. den påløbende rente kan alene betales i form af et nyt lån fra national-

8

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

banken, og dermed giver kravet om forrentning en stadig stigende gæld til nationalbanken. men hvordan forholder det sig så med de 750 mia. kr., som står på vores betalingskonti i pengeinstitutterne. Hvor kommer de så fra? det er i realiteten elektroniske penge, som pengeinstitutterne selv har skabt, og som også er fremkommet i form af lån, der skal tilbagebetales og forrentes. rent teknisk sker det på følgende måde: 1. en kunde henvender sig i sit pengeinstitut og anmoder om et lån på f.eks. 250.000 kr. til køb af en bil. lånet bevilges mod en rente på f.eks. 8 % og afvikling over 5 år. lånebeløbet indsættes på låntagers betalingskonto, hvorfra der kan disponeres til købet af bilen.

2. denne transaktion bevirker, at det samlede indestående på samtlige pengeinstitutters betalingskonti i danmark øjeblikkeligt stiger med lånebeløbet på 250.000 kr.

3. dagen efter betaler låntager for bilkøbet og overfører købsprisen gennem netbanken fra sin egen betalingskonto til bilforhandlerens betalingskonto i et andet pengeinstitut.

4. denne transaktion ændrer ikke på det samlede indestående på betalingskonti – det er blot en ændring fra én betalingskonto (bilkøber) til én anden betalingskonto (bilsælger).

5. når bilkøber begynder at tilbagebetale på lånet, falder pengemængden igen og vil ved lånets indfrielse igen at være på samme niveau som før købet.

6. men – lånet skal også forrentes til banken, og renten bliver ligeledes hævet på betalingskontoen. det bevirker, at den samlede pengemængde bliver reduceret med rentebetalingen, og pengemængden bliver først status quo, når en anden kunde har optaget et nyt lån. set fra det långivende pengeinstituts synsvinkel forekommer transaktionen ikke pengeskabende, idet lånebeløbet dagen efter etableringen overføres til et andet pengeinstitut. men i den store helhed – summen af samtlige pengeinstitutters betalingskonti – er der skabt nye penge. måske ikke en pengeskabelse ”ud af den blå luft”, fordi der kan være stillet sikkerhed for lånet i form af den købte bil, men ofte stilles der ikke konkrete sikkerheder for lån i pengeinstitutterne. som det fremgår af eksemplet, vil forrentningen af lånet i pengeinstituttet kræve nyt lån til betaling af renten, såfremt pengemængden skal være uændret. rentebetalingen til pengeinstitutterne for deres del af pengeskabelsen ligger i dag på 40 mia. kr. på årsbasis, og de er på samme måde, som rentebetalingen til nationalbanken, medvirkende til inflation i samfundet.

pEnGEMAGt ELLER DEMOKRAti Ole bjergs indledning ved konferencen på Cbs den 23. januar 2012 goddag alle sammen og velkommen til denne konference om økonomi, som vi på CBs har været heldige at få både æren og fornøjelsen af at være vært for! først og fremmest velkommen til publikum. det er dejligt at se, at der er kommet så mange, hvilket dog ikke overrasker mig. det er jo et superaktuelt emne, som vi skal snakke om i dag. også velkommen til syntesetanken, hvis ideer vi skal høre om i dag. mit navn er ole Bjerg, og jeg er lektor på institut for ledelse, politik og filosofi her på CBs. en af de ting, jeg forsker i og måske allermest for tiden, er penge, og derfor er jeg enormt spændt på denne konference og at høre de tanker, som vi skal tale om i dag. Jeg vil lige sige kort, hvorfor jeg synes, det er spændende det her! det første er, at jeg synes, syntesetanken omtænker forholdet mellem bæredygtighed og økonomi. oftest hører vi jo, at bæredygtighed og økonomi er modsætninger på den måde, at vi alle er enige om, at vi har nogle klima- og miljøhensyn, som vi skal leve op til, men ofte mener vi, at der ikke er råd til det.

Bæredygtighed bliver en luksus, som vi skal have råd til! det så vi bl.a. i 00´erne, hvor vi var meget opmærksomme på miljøkrisen. men så kom den her finanskrise, og det hele blev lavet om til, at vi desværre ikke har råd til at gøre noget ved miljøet, så det må vente, til vi har løst finanskrisen.

Jeg ved godt, vi i øjeblikket har en regering, der taler meget om såkaldt grøn vækst, hvilket nok er et forsøg på at forene de to ting. det er jo svært at være imod det med, at vi skal have flere vindmøller og flere el-biler, men alligevel kan jeg ikke lade være med at synes, at det her med grøn vækst har en indbygget modsætning, som man ikke bare kan løse ved at trække det sammen til at blive et ord. på engelsk findes der et anti-krigsslogan, der hedder ”bombing for peace is like fucking for virginity”. for mig svarer det meget godt til den måde, jeg har det ”grøn vækst”, fordi tanken med, at man kan vækste sig ud af klima- og miljøproblemer, er jeg ikke sikker på, at man nødvendigvis kan. netop derfor kan jeg godt lide syntesetanken, fordi de kommer med et mere gennemgribende bud i denne sammenhæng, fordi økonomi og penge ikke nødvendigvis bliver modsætningen til bæredygtighed. i stedet er pointen, at vi skal prøve at lave om på pengene og på pengesystemet, således at de bliver et middel til at transformere økonomien hen imod noget, der er mere bæredygtigt – hele grundtanken er måske at afmontere jagten på evig vækst, som står i vejen for, at vi kan løse klimaproblemerne.

ringsangst og trækker sig lidt tilbage – det er spændende, at syntesetanken tænker tanken til ende og siger: godt, hvad kan vi så gøre ved det! og en af de ting, der kommer ud af at tænke tanken til ende, er, at vi kan udvide vores politiske forestillingsevne, og det tror jeg, vi har enormt meget brug for i dag!

en anden ting, som jeg også synes er spændende ved dette initiativ – jeg arbejder selv som forsker, hvilket handler meget om at analysere systemerne og fortælle, hvad der er i vejen med dem, men når man så kommer til at skulle foreslå løsninger, får man ofte berø-

så på den ene side er det måske en foruroligende tid at leve i, men det er også en spændende tid at leve i eller i hvert fald en spændende tid at tænke i. det er det, vi skal i dag – og med det vil jeg gerne give ordet videre!

kritikerne af et forslag som dette siger: det er meget godt alt det dér, men det er jo urealistisk! det vil jeg sådan set give dem ret i: det er urealistisk! Til gengæld vil jeg fastholde, at vi lever i en tid, der er urealistisk! Vi lever i en tid, hvor de gængse politiske løsninger, der bliver bragt til torvs, de er urealistiske! altså ”at vi kan løse den europæiske gældskrise ved at lave en fælleseuropæisk finanspolitik” er for mig at se urealistisk! forestillingen om, at vi kan tæmme den her, det mener jeg også er urealistisk! og hvis man kigger til Usa: deres gæld er jo i sig selv urealistisk! Vi lever altså i en tid, hvor der på denne ene side er et paradoks, hvor det vil være urealistisk at lave om på det system, vi har – men det er nøjagtig lige så urealistisk at forestille sig, at det her system skal fortsætte, som det hidtil har gjort.

JA K BLA D ET A P RI L 2012

9

Reform af penge­skabelsen >> Af Uffe Madsen

Et historisk tilbageblik For at få et samfund til at fungere, skal der udstedes penge til brug som betalingsmiddel, så køb og salg af varer og serviceydelser kan gennemføres.

Penge i form af sølvmønter har været anvendt i Danmark i de seneste 1.000 år, og det har siden starten været en opgave for kongen at udstyre samfundet med tilstrækkelige betalingsmidler for at kunne gennemføre den ønskede handelsaktivitet. I starten havde mønterne en egenværdi i form af metallet, men for at give statsmagten en ekstra indtjening blev der blandet andre og billigere metaller i legeringen, hvorved egenværdien blev svækket. Mønterne blev erstattet af pengesedler, som ikke havde egenværdi – i stedet blev værdien dækket af en guldbeholdning, som Nationalbanken havde liggende til sikkerhed for de cirkulerende penge. I 1931 blev muligheden for ombytning af penge med guld i Nationalbanken ophævet, og siden har sikkerheden bag den cirkulerende pengemængde været tilliden til landets økonomi.

Nationalbanken havde på daværende tidspunkt ikke lovmæssig eneret på at udstede betalingsmidler, og da JAK begyndte at udstede egne pengesedler i 1931, var det fuldt lovligt. JAKs penge - andelspenge - var sikret gennem pantebreve i fast ejendom og blev udstedt uden krav til forrentning af pantebrevene.

Man forsøgte på denne måde at etablere et alternativt og rentefrit pengesystem som en konkurrent til det obligatoriske og rentebaserede pengesystem fra Nationalbanken. Læs herom i bogen ”JAK- en bevægelse i og med tiden”, som er skrevet af Henrik Fode og udkom i 2008.

Selv om JAKs andelspenge kun udgjorde en brøkdel af Nationalbankens penge, kunne det etablerede system ikke leve med en trussel om et alternativt pengesystem, og derfor fik Natio10

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

nalbanken ved lov af 1. januar 1933 eneret på at udstede betalingsmidler.

Pengene i dag Der er sket meget siden 1933, og vores behov for penge som betalingsmiddel har ændret sig afgørende. Tidligere var alle betalingsmidler penge i form af mønter og sedler fra Nationalbanken, men efterhånden har mere tidssvarende betalingsmidler taget over, og i dag består kun 5 % af vores pengemængde af Nationalbankens penge, idet resten er elektroniske penge, som står på vores betalingskonti i bankerne (herunder også sparekasser og andelskasser). Vi disponerer over disse elektroniske penge med Dankort, netbank overførsler m.v., og de betragtes også i dag som lovlige betalingsmidler.

På trods af Nationalbankens lovmæssige eneret til at udstede betalingsmidler har danske banker nu overtaget udstedelsen af 95 % af den samlede pengemængde. Pengeudstedelsen er på denne måde privatiseret og lagt ud til private banker, som ikke er oprettet med henblik på at øve en samfundsnyttig aktivitet, men alene at drive forretning med størst muligt afkast til aktionærerne.

Der er to problemer forbundet med privatiseringen af pengemængden. Det ene er, at styringen af pengemængdens størrelse ikke længere ligger hos Nationalbanken, men i stedet hos private interesser. Det andet problem er den indtjening, som er forbundet med at ”slå mønt” – altså udstede betalingsmidlerne. Stort set hele denne indtægt går nu til de private banker i stedet for til Nationalbanken.

Pengereformen SynteseTanken (www.syntesetanken. dk), som arbejder med økonomisk nytænkning ud fra en ”bæredygtig demo-

kratisk markedsøkonomi”, har foreslået indførelse af en pengereform for at undgå skadevirkningerne af de private bankers udstedelse af betalingsmidler.

Formålet med pengereformen er dels at fjerne renten på de cirkulerende penge og dels at føre pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, således at der igen kan ske en styring af pengemængden, og indtjeningen ikke tilfalder private interesser. Denne reform kan gennemføres på to måder: 1. Alle betalingskonti føres fremover alene i Nationalbanken.

2. B etalingskonti fortsætter uændret i de respektive pengeinstitutter, som deponerer et tilsvarende beløb i Nationalbanken.

Idet anvendelsen af betalingskonti er en væsentlig del af den enkelte borgers daglige økonomi, og for at undgå en monopolisering hos Nationalbanken, er det formålstjenligt at vælge alternativ 2, således at ændringen ikke får en direkte indflydelse på borgernes hverdag. De nuværende betalingskonti fortsætter således uændret i de pengeinstitutter, som borgerne har valgt, og som borgerne sandsynligvis også anvender til alle andre former for økonomisk virksomhed. Ændringen får således ingen indflydelse på den enkelte borger.

I pengeinstitutterne får ændringen derimod en markant indflydelse. For at undgå, at pengeinstitutterne anvender indeståendet på betalingskonti til udlån, skal de i Nationalbanken deponere et tilsvarende beløb, som der til enhver tid indestår på betalingskontiene. Der skal hver eneste dag ske ændring i det enkelte pengeinstituts deponeringskonto, således at det nøjagtigt svarer til det samlede indestående på betalingskontiene.

Pengereformen Indeståendet på deponeringskonto i Nationalbanken forrentes ikke, hvilket vil medføre, at pengeinstitutterne heller ikke forrenter betalingskonti over for kunderne. For at dække omkostningerne til drift af betalingskonti og dertil hørende services må pengeinstitutterne opkræve gebyrer hos kunderne, hvilket vil blive genstand for en konkurrence pengeinstitutterne imellem.

Den nuværende indskydergaranti på 100.000 euro i pengeinstitutterne bortfalder, men til gengæld vil ethvert indestående på betalingskonti – uden beløbsbegrænsning - være sikret gennem deponeringen i Nationalbanken.

Pengeinstitutterne har pr. 31. december 2010 indestående på betalingskonti (anfordringskonti) på 749,8 mil. kr., hvilket beløb pengeinstitutterne skal deponere i Nationalbanken. De færreste pengeinstitutter har tilstrækkelig likviditet til at foretage den krævede deponering i Nationalbanken. Derfor etableres der en rentefri kreditfacilitet i Nationalbanken, hvor pengeinstitutterne får en trækrettighed svarende til det deponerede beløb. Denne kredit skal i princippet nedbringes i takt med, at afdragene på pengeinstitutternes udlån indbetales. Den gennemsnitlige afdragstid fastsættes til 6 år, hvorfor kreditten nedbringes over denne periode med 1/6 årlig.

Organisering af Nationalbanken Nationalbanken skal som hidtil være organiseret som en selvejende institution. Højeste myndighed er et repræsentantskab, der er bredt sammensat af regering, erhvervsorganisationer, faglige organisationer, Samfundsbanken og økonomer.

Repræsentantskabet nedsætter en bestyrelse, som ansætter en direktør til varetagelse af den daglige ledelse.

Nationalbankens opgaver skal være • At sørge for en stabil økonomi og tilførsel af den nødvendige og ønskelige pengemængde til samfundet uden krav om rente.

• At arbejde inden for en række rammebetingelser, som Folketinget og regeringen har fastsat.

SynteseTanken

• At føre kontrol med de private banker - og overtager dermed kontrolfunktionen fra Finanstilsynet.

• At føre kontrol med Samfundsbanken.

• At varetage de økonomiske interesser over for udlandet og sørge for en stabil valutareserve i den fornødne størrelse.

Organisering af pengeinstitutterne Pengeinstitutternes organisering er uændret – dvs. aktieselskaber, garantsparekasser og andelskasser – og nuværende ”Lov om Finansiel Virksomhed” fortsætter indtil videre uændret.

Pengeinstitutterne vil fremover fungere som ”investeringsbanker” uden indskydergaranti, og for at undgå systemisk vigtige institutter, der ved et kollaps kan få en negativ indflydelse på hele samfundets økonomi, skal der stilles begrænsninger i størrelsen. En markedsandel for et enkelt pengeinstitut på mere end 20 % skal ikke være tilladt.

Pengeinstitutternes opgave bliver fremover: • Dagligt pengeinstitut for private, erhvervsvirksomheder, kommuner, regioner samt offentlige institutioner.

• Finansiering af aktiviteter, som ikke dækkes af Samfundsbanken.

• Modtagelse af indskud på opsigelseskonti uden indskydergaranti.

• Modtagelse af indskud på betalingskonti, hvor et tilsvarende beløb deponeres i Nationalbanken. Disse

indskud er sikret fuldt ud gennem deponeringen i Nationalbanken og indgår ikke i pengeinstitutternes balance.

Afslutning Man kan undre sig over, at et forbud mod udstedelse af betalingsmidler i 1933, der hindrede JAK i at fortsætte med at udstede andelspenge, i realiteten er blevet omgået af samtlige pengeinstitutter i Danmark, som gennem deres velfungerende betalingssystemer nu står bag udstedelsen af 95 % af betalingsmidlerne i landet. En udvikling, som er sket uden lovmæssige ændringer og uden indgreb fra myndighedernes side.

Det er ikke i Danmark alene, at denne ændring i pengeudstedelsen er sket – det fungerer på samme måde i alle vestlige lande, men også i andre lande er der rejst kritik af systemet. Bl.a. har økonomer i England på højt plan kritiseret den private pengeskabelse, men har mødt meget stor modstand fra de private banker, som ikke ønsker at blive frataget dette privilegie.

Den foreslåede model vil både fratage bankerne muligheden for at skabe penge og fjerne renteforpligtelsen på pengene, hvilket er en nødvendig ændring for at få et stabilt og sundt pengesystem i vores samfund.

JA K BLA D ET A P RI L 2012

11

Etablering af en samfundsbank >> Af Uffe Madsen

Problemstilling De største investeringer, som vi borgere i Danmark går ind i, er oftest køb af fast ejendom, og når vi vurderer den samlede værdi af vores samfund, har værdien af jord og fast ejendom også en væsentlig størrelse. Samtidig er finansiering af ejendomme også de største forpligtelser, som vi påtager os. Når vi ser på den samlede gæld, vi har til danske banker og realkreditinstitutter, udgør realkreditdelen 64 %. Derudover er der ligeledes foretaget belåning af fast ejendom med lån i banker. Lån til ejendomme er dermed langt den største del af dansk kreditgivning.

Disse lån skal forrentes, og som det fremgår af artiklen ”Gældsudviklingen i Danmark” i dette blad, er der tale om betragtelige beløb, der kun kan fremskaffes gennem nye udlån, såfremt vi ikke vil dræne vores samfund for opsparing og likviditet.

Derfor har det været vigtigt under drøftelserne i SynteseTanken (www.syntesetanken.dk) at udarbejde et alternativ til belåningen af fast ejendom, således at rente- og spekulationsmotivet fjernes fra denne del af den finansielle sektor.

Løsningen på dette problem er ifølge Syntesetankens Pengereform at oprette en Samfundsbank, som har til primær opgave at finansiere jord og fast ejendom på non-profit basis efter samme belåningsrammer, som i dag kendes fra realkreditlån. Samfundsbanken skal dermed over en periode overtage den finansielle rolle, som realkreditinstitutterne har i dag.

Organisering af Samfundsbanken Samfundsbanken etableres med kapital, der indskydes af Staten, og organiseres som en selvejende institution, med én lokal afdeling i hver kommune.

12

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

Med henblik på at opnå en lokal indflydelse på, hvad indskud fra lokale kunder anvendes til, har hver afdeling et ”Bankråd”, som er valgt lokalt, og som har en række beføjelser, der er knyttet til den lokale aktivitet. Hvert lokalt ”Bankråd” udpeger et medlem, som indgår i Samfundsbankens repræsentantskab, der vælger en bestyrelse.

Regeringen udpeger også medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen ansætter en direktør, der er ansvarlig for den daglige drift.

Argumentet for en decentral organisation er, at der skal gøres op med den nuværende situation, hvor penge suges ud af de områder i landet, hvor vækst og aktivitet er mindst, for at blive anvendt i vækstområderne. Dermed skubbes der til udviklingen om manglende finansieringsmuligheder i yderdistrikterne. Det er forventeligt, at en decentral organisering af Samfundsbanken kan modvirke denne udvikling og i stedet skabe grobund for aktiviteter i yderdistrikterne.

Samfundsbankens opgaver Opgaverne er primært at belåne fast ejendom efter samme belåningsgrænser, som i dag sker i realkreditinstitutterne. Der sker dog kun belåning af nyopførelse, ejerskifte og forbedring – dvs. ingen adgang til belåning af friværdier.

Derudover skal Samfundsbanken yde lån til finansiering af offentlige anlægsprojekter samt til formål, hvor stat og kommuner m.v. stiller garanti for lånene.

Pris på lån i Samfundsbanken Lån i Samfundsbanken ydes på nonprofit vilkår – dvs. at låntager skal betale et gebyr, svarende til bankens driftsomkostninger samt tab på nød-

lidende udlån. Der skal ikke betales rente af lån i Samfundsbanken. Når der sammenlignes med nuværende driftsomkostninger og tab i realkreditinstitutter, vil det være overvejende sandsynligt, at lånene kan ydes til et løbende administrationsgebyr på 0,30 % p.a.

Finansiering af lån i Samfunds­ banken Til finansiering af udlån modtager Samfundsbanken opsparingsmidler uden rente fra private og erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner, som ønsker at placere opsparing udenfor de almindelige pengeinstitutter. Alle indskud uanset størrelse er sikret af staten.

Den enkelte afdelings indlån genudlånes i størst muligt omfang også lokalt.

Yderligere behov for likviditet tilføres Samfundsbanken fra Nationalbanken.

Forhold mellem Realkreditinstitut­ terne og Samfundsbanken Realkreditinstitutternes udlånsaktivitet med belåning af fast ejendom overgår til Samfundsbanken. Pr. 31. december 2010 var der et samlet udlån i realkreditinstitutterne med pant i danske ejendomme på 2.349 mia. kr., som skal overtages af Samfundsbanken, hvor eksisterende lån videreføres på non-profit basis. For dels at være i stand til at gennemføre konverteringen arbejdsmæssig og dels for at kunne håndtere de likviditetsmæssige udfordringer sker konverteringen løbende over en periode på 6 år.

Fra dag 1 etableres samtlige nye udlån i Samfundsbanken, og realkreditinstitutternes aktivitet er alene at afvikle eksisterende lån. Lån konverteres i det omfang, som de forfalder til indfrielse – dog kun 1/6 af lånemassen kan konverteres hvert år.

Pengereformen

SynteseTanken Når så stor en del af obligationsbeholdningen gøres likvid hvert år, skal der ske en genplacering, hvor der kan tænkes følgende alternativer for obligationsejerne: • Køb af indenlandske aktier • Køb af udenlandske aktier og andre værdipapirer • Placering i private banker (uden indskydergaranti), men med mulighed for forrentning • Placering i Samfundsbanken (med fuld indskydergaranti), men uden rente Det er umuligt at forudse, hvorledes investorerne vil forholde sig til genplaceringen. De store midler til genplacering vil sandsynligvis tiltrækkes af det indenlandske aktiemarked, men det vil reagere herpå med stigende kurser, og dermed bliver aktierne for dyre.

Dernæst må overvejelserne primært gå på risikovillighed, og det er meget tænkeligt, at en væsentlig del af genplaceringerne vil ske på opsparingskonti i Samfundsbanken, selv om der ikke ydes rente deraf.

Borgernes valgmulighed på det finansielle marked Efter gennemførelse af den påtænkte pengereform vil borgerne – dvs. virksomheder og private samt offentlige institutioner – have følgende valgmuligheder på det finansielle marked:

Placering af likviditet: • Indsættelse på betalingskonto i sædvanligt pengeinstitut uden rente.

Beløbet er fuldt dækket i form af bankernes deponering i Nationalbanken.

• Indsættelse på opsparingskonto i sædvanligt pengeinstitut, der kan tilbyde forrentning af beløbet, men der er ikke nogen form for indskydergaranti.

• Indsættelse på opsparingskonto i Samfundsbanken uden rente. Beløbet er fuldt sikret uanset beløbets størrelse.

Behov for lån og kreditter: • Private og erhvervsvirksomheder belåner fast ejendom i Samfundsbanken efter samme belåningsregler, som kendes for realkreditlån i dag. Der ydes dog ikke tillægslån. Lånene ydes uden rente, men mod betaling af et løbende administrationsgebyr.

• Offentlige anlægsinvesteringer samt lån mod garanti af stat og kommuner m.v. ydes af Samfundsbanken på samme rentevilkår.

• Lån til erhvervsvirksomheder – herunder kassekreditter m.v. – sker i de private banker på de vilkår, som tilbydes.

• Yderligere lån til private sker ligeledes i de private banker.

Hvad forventes opnået gennem pengereformen?

Den del af pengereformen, som vedrører omlægningen af de største gældsposter fra forrentede lån i realkreditinstitutter til non-profit lån i Samfundsbanken, forventes at kunne gennemføres over en løbende periode på 6 år. Dermed er der sket en omlægning af 64 % af gælden med store besparelser for ejendomsbesidderne til følge.

Hvis der ikke samtidig foretages andre indgreb, vil denne besparelse øjeblikkelig udmønte sig i stigende ejendomspriser, hvilket ikke er ønskeligt.

Derimod skal besparelsen komme samfundet til gode i form af faldende husleje i lejeboliger, faldende priser på produktion og faldende lønninger, således at rådighedsbeløbet for den enkelte borger er uændret. Ligeledes skal erhvervsvirksomhedernes overskud heller ikke forøges.

I forbindelse med et sådant markant indgreb i et samfunds økonomi er det afgørende, at udlandet bibeholder en tillid til landet og dets økonomiske styring, og i den forbindelse er konkurrenceevnen central for at fastholde kapitalen inden for landets grænser og fortsat have en fornuftig balance mellem import og eksport.

JA K BLA D ET A P RI L 2012

13

en nY Tid Vindes Ved eT arBeJde derfor!

Hvordan ville vi indrette os, hvis vi skulle skabe et nyt samfund? >> af Jakob Mikkelsen

Jordens pris er en kapitalisering af det fremtidige forventede afkast til den, der ejer jorden! derfor svinger jordens pris med konjunkturerne. det er dog ikke det eneste, der påvirker jordens pris. Jorden er en konstant mængde, hvor man ikke kan øge eller mindske mængden. derfor vil jordens pris alt andet lige stige i takt med, at inflationen udhuler købekraften, altså stige i pris. det giver en skævvridning i kapitalfordelingen i samfundet, bedst anskueliggjort af friværdistigningerne i det seneste årti. Hvis vi vil et mere retfærdigt samfund, bliver vi nødt til at forholde os til det. fuld grundskyld er et bud på det - og derfor en del af syntesetankens forslag til økonomiske reformer. men hvad er nu det for noget? skal Jak have en holdning til det? det ved jeg ikke, men det vil løse en del problemer i forbindelse med gennemførelsen af en pengereform, som Jak foreslår det. Jeg vil her prøve at beskrive fuld grundskyld, og hvordan det vil virke!

14

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

Hvordan ville vi skabe et nyt samfund? når vi skal tænke nyt, tror jeg ind imellem, vi må prøve at tænke forfra.

Hvordan ville vi indrette os, hvis vi skulle skabe et nyt samfund? Jeg tror, der er mange ting, vi ville undlade at gøre eller netop ville gøre. Jeg er faktisk meget overbevist, at hvis sundhedsstyrelsen i dag skulle tage stilling til anvendelsen af tobak som nydelsesmiddel, ville det blive afvist. nu er det en kamp fra hus til hus med stærke erhvervsinteresser på spil. sådan vil det selvfølgelig også være, når vi vil ændre på jordejernes privilegier. når vi skal se på jorden, altså det areal hver enkelt jordejer råder over, er situationen den samme. Ville vi have indrettet os, som vi har gjort det i dag, hvis vi skulle begynde forfra? Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, tror jeg, du skulle tage en tur ud i fædrelandet. se dig godt om og tænk på, om alt er helt, som du kunne tænke dig det. det er ikke sikkert, at du vil

være enig med mig i det, jeg skriver, men så har vi dog et udgangspunkt for en samtale. den vej, tingene går, når det ikke styres eller kun styres lidt, er ikke den bedste! lad os se os om i verden: i sverige har man den såkaldte allemandsret, hvor offentligheden har langt lettere adgang til udyrkede arealer end herhjemme. ser vi den anden vej - til Usa - har vi set utallige film, der viser, hvorfor vi har udviklet den private ejendomsret til afløsning af at betragte jorden som fælles ejendom. i det hele taget kan vi finde rigtig mange gode eksempler på hvorfor og hvordan i Usa. i danmark har jorden heller ikke altid været privat ejet, men i takt med udbredelsen af agerbrug og høvdingegårde har de stærke gjort deres magt gældende og tilegnet sig arealerne som ejendom, der kunne handles. i perioder har disse magtfulde mennesker endog taget andre mennesker som slaver for at befæste deres magt. det er vel ikke sådan, vi ideelt set ønsker, et

samfund skulle udvikle sig? men dengang var mennesker nok også noget mere primitive, end vi i dag ser os selv!

Hvordan ville vi fordele jorden?

Hvis vi – ideelt set – tager et ubeboet danmark, er der jo ingen, der ejer jorden, altså arealerne. Hvordan ville vi så fordele jorden mellem os? som udgangspunkt har vi den som fælles ejendom! Vi ville selvfølgelig have forskellige ønsker, men der ville helt klart være områder, som er langt mere eftertragtede end andre, hvad enten vi ønsker at drive forretning, drive haveeller markbrug eller bare nyde udsigten! Ville vi ikke stille krav om modydelser fra dem, der fik brugsretten over jorden? Ville vi uden videre uden modydelse overlade ejendomsretten til jorden til nogle meget få? det er et privilegium at have råderetten over jord, da det er en konstant ”vare”! med mit kendskab til danskerne ville vi afholde auktioner over jorden med klausuler om, hvordan den skulle anvendes. attraktive steder ville blive solgt dyrt, og mindre attraktive steder ville gå tilsvarende billigere, uanset om det er en grund med udsigt over øresund på strandvejen, eller om det er en central grund i et af de større byers centre. Til gengæld vil en grund i en lille landsby uden skole, købmand og offentlig transport ikke være særligt attraktiv. på samme måde vil landbrugsjorden kunne fordeles efter dyrkningsmæssig værdi. det er klart, at de fede jorde vil indbringe mere end de magre vestjyske jorde, hvis disse ikke netop ville blive udtaget til sommerhusbebyggelse. i stedet for at sælge jorden kunne vi lægge en afgift på jorden, en afgift af brugsretten. det er sådan, jeg forstår begrebet ”fuld grundskyld”, nemlig at lejen/afgiften har en størrelse, så det ikke betyder noget, om man ejer eller lejer. men nu er vi netop ikke i en situation, hvor vi kan fordele det hele forfra.

Vi må derfor beskrive et ideal og så forsøge at nå dertil ved at tænke frit.

Jeg ved godt, at det kræver ret megen disciplin at tænke frit. det er ikke en øvelse, der praktiseres meget for tiden. at tænke frit betyder for mig: at tænke ud over egne interesser! lad os finde

en model, der tilgodeser flest muligt og skaber det bedst mulige samfund for menneskelig udvikling. Vi arbejder for menneskelig og økonomisk frigørelse, så vi må gå foran!

Hvad ville vi gøre med pengene for jorden? nu har vi fordelt jorden og fået en masse penge i kassen! spørgsmålet er så, hvad vi vil gøre med de penge: • fordele dem proportionalt til borgerne i forhold til indtægt, hvilket svarer til at give skattelettelser for pengene. derved ville de største indkomster få den største bid af kagen!

• Fordele dem ligeligt mellem alle borgere. derved ville alle få samme andel af beløbet. det kunne udbetales som basisindkomst, en (ubetinget) grundindkomst til alle, uanset status og indkomst! den model, der arbejdes med i syntesetanken, går på en ligelig fordeling mellem alle borgere. men vil alt så ikke gå i stå? er der så nogen, der overhovedet gider arbejde? nu vil det jo ikke være sådan, at denne indkomst vil være fyrstelig. der opereres med ca.

100.000 kr. årligt, hvilket man jo ikke kommer voldsomt langt med, og ud af det skal man jo betale sin egen grundskyld, da vi jo alle beslaglægger jord!

Vi er netop nu i en situation, hvor man må betragte det som et privilegium at have et job. Uanset hvordan man vender og drejer det, er der ikke arbejde til alle. Jeg ved godt, at der er en del, der gerne vil have det til at se ud til, at det er vore medborgere uden job, som selv er skyld i det, og at de bare kan tage sig sammen. der er også den holdning, at de, der ikke har et job, skal have en stærk økonomisk tilskyndelse til at søge arbejde, fordi det er så meget bedre ikke at have et job end at være en af de hårdtarbejdende medborgere!

Vort miljø ville ikke kunne holde til, at væksten øgedes til et niveau, der kunne sikre fuld beskæftigelse. Vort valg består for mig at se mellem tre muligheder: • Vi kan give pokker i miljøet og skabe vækst – eller i det mindste forsøge på det

• Vi kan konstatere, at det ikke er muligt at skabe tilstrækkeligt med nye jobs og konstatere, at flexicurity modellen har spillet fallit. Borgerne er selv ansvarlige for at forsikre sig mod arbejdsløshed, og det offentlige understøtter kun med en begrænset fattighjælp, såfremt borgeren ikke selv har nogen forsørgelse fra forsikring eller ægtefælle • Vi kan dele arbejdet og indkomsten ved at sikre den enkelte borger en indkomst, der sætter ham i stand til at eksistere og bevare værdigheden og derved have langt nemmere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet i det ønskede omfang Møde en ny ide med åbenhed!

Udgangspunktet vil være, at man vil kunne eksistere for denne basisindkomst! mange vil møde en sådan model med skepsis, hvilket vi også skal! men vi skal også møde den med åbenhed! det skylder vi os selv. ”inden du forkaster et nyt forslag, bør du finde tre gode grunde til, at det kan lade sig gøre!”. sådan så jeg et skilt en dag. det vil faktisk være en god øvelse! men lad os se på det!

Vil de fleste ikke sætte sig hen og lave ingenting? Ville du selv? nej vel? det ville da blive kedeligt. en omfordeling af grundskylden som en ubetinget basisindkomst anslås at kunne reducere skat på indkomst med cirka en tredjedel. ikke så tosset, vil jeg mene. det vil gøre det mere attraktivt at arbejde hvidt, da gevinsten ved sort arbejde bliver mindre. motivationen for at arbejde hvidt vil også være der, da alle vil føle sig som en del af fællesskabet.

Jeg tror, vi skal prøve, for vores egen skyld, at tænke positivt om basisindkomst. Jeg er da enig i, at en del vil arbejde mindre, men det gør da ikke spor, da der er mange, som gerne vil have noget mere at lave. Vi må erkende, at tempoet er ved at blive for højt i vort samfund – ikke bare det danske, men generelt i industrisamfundene og især de postindustrielle samfund. Væksten kræver det! Tænk bare på opfordringen til at forbruge mere under krisen – ikke fordi vi har brug for det, men for at skabe vækst! men: det vil således ikke bare blive en JA K BLA D ET A P RI L 2012

15

omfordeling af indkomster, men også en omfordeling af arbejde!

Omfordelingen af indkomster har vi jo allerede i dag, og efter min ringe mening er det ved at forpeste vort demokrati med misundelse, mistro og kontrol.

Helt ny dynamik i demokratiet Jeg tror, at den økonomiske frihed, som en basisindkomst vil give, vil give en helt ny dynamik i vort demokrati. Flere vil føle sig som en del af demokratiet og deltage (hvilket i øvrigt var årsagen til udbetalingen af basisindkomst i det antikke Grækenland). Vi ville blive fri for kontrol, så skellet mellem at være inde på eller uden for arbejdsmarkedet ville blive ganske udvisket. Førtidspensionister vil kunne påtage sig let arbejde i nogle timer, begrebet flexjobbere ville med et pennestrøg kunne afskaffes, ligesom man med alderen ville kunne nedtrappe sin indsats i takt med, kræfterne måske ikke slår til.

Den store bekymring går nok på de unge! Vil de overhovedet være til at drive ud af sofaen? Hvis jeg skal være kontant, vil jeg påstå, at hvis ikke de selv springer op, har vi opdraget dem forkert og ødelagt deres nysgerrighed til livet. Jeg er dog overbevist om, at vi vil få et langt rigere samfund. Det er en gammel sandhed, at man får det bedre af at hjælpe andre og ved at være noget for andre. Det er lige så kendt, at ikke alle har lige store materielle krav. Mange er indstillede på at realisere sig selv frem for at have et fuldtidsarbejde for at tjene til huslejen, bilen osv. Dem kan vi godt kigge lidt skævt til i dag, men i et basisindkomstsamfund ville de stå langt mere frit til at gøre det, de gerne vil, nemlig hjælpe andre.

Vi kender dem alle: de er ildsjælene i vore foreninger og frivillige organisationer. Der er også dem, der meget gerne vil udvikle sig som menneske, men som ikke kan gøre det i den grad, de ønsker, fordi de skal tjene til livets ophold først! Min personlige påstand er, at 16

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

vi vil få et rigere samfund til gavn for os alle, hvis nogen af os i højere grad kan hellige sig udvikling. Vi skal huske, at vort samfund er en sum af alle medlemmers værd!

Deraf følger, at vi alle vil vinde ved, at flere beskæftiger sig med kunst og åndelig udvikling! Det vil nemlig blive legalt at sætte sit eget niveau og fordeling mellem lønarbejde og frivillig indsats. Meget frivilligt arbejde lider under, at der først skal lægges et fuldtidsjob, før der bliver tid til det frivillige foreningsarbejde.

Det kender vi også inden for JAK! Menneskelig og økonomisk frigørelse Jeg er også klar over, at mange relationer vil ændres. Det vil kunne føles utrygt at tænke på, men der er vel ingen, som synes, det kun er godt, hvad vi ser i dag, hvor mennesker ydmyges, fordi der ikke er arbejde til dem, eller fordi de er for syge til at arbejde. Vi går i JAK ind for menneskelig og økonomisk frigørelse. Der står ikke i vore vedtægter, at vi kun må arbejde på at gennemføre dette ved rentens afskaffelse! Der står, at vi skal arbejde for det og for at etablere funktioner til gennemførelse af formålet.

Men misforstå mig ikke: Samarbejdet i Syntesetanken består af tre grene, hvoraf JAK er den ene, nemlig pengedelen. Vi har opdateret JAKs forslag til et rentefrit økonomisk system, så det kan indføres i dag. Mange vil sige, at det er utopi! Ja, det er utopi, men kun folk, der er tåbelige nok til at tro, at de kan forandre verden, kommer rent faktisk til at gøre det!

Jeg tror på, at vi bliver nødt til at ændre vor tankegang i takt med, at vi udvikler os, og at vi må ændre vort samfund i samme takt. Det er jo netop det, der ligger i den menneskelige frigørelse: At vi tænker selv og skaber nyt, som vi altid har gjort det i JAK. En ny tid vindes kun ved et arbejde derfor! Ikke ved kunstgreb, ej heller ved vold, men ved jævn sund fornuft!

Ny medarbejder i Odense Helle Banke Ny medarbejder i Odense pr. 5. marts 2012.

Helle Banke er ansat som ny kunderådgiver. Hun tager over efter Marie-Louise Vesterboe, som er gået på efterløn.

Helle Banke blev uddannet sparekasseassistent i Sparekassen Faaborg i 2001. Herefter har hun blandt andet arbejdet i sparekassens afdeling i Odense, hvor Helle var i fire år. Fra 2010 - 2012 arbejdede hun som kunderådgiver i Nykredit Bank i Svendborg.

- Jeg glæder mig til at komme ind i tingene og møde kunderne. Især at lytte og forstå, hvad det er, kunderne gerne vil og så finde nogle løsninger på det, fortæller Helle Banke.

Hun er født og opvokset i Faaborg ligesom sin mand, Kenneth. De to blev kærester i 1995, da Helle var 16 år og Kenneth 18. De har to sønner, Jeppe på 8 år og Jannik på 6 år. Kenneth, der er programmør, tegnede selv huset, da de i 2008 flyttede i parcelhus.

- Min søster har boet i Kronprinsensgade - lige over for Folkesparekassen.

Så jeg vidste godt, at den eksisterede.

Og jeg vidste også godt, at den var lidt anderledes, forklarer Helle Banke.

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor ansøgningen netop blev sendt til Folkesparekassen, da hun skulle søge nyt arbejde: - Jeg ville gerne tilbage til et arbejde, hvor man er til for kunderne, siger hun.

Helle Banke bruger sin fritid på at løbe og dyrke fitness og zumba.

Nyt

fra Folkesparekassen Tilbagetrækningsreformen hvad betyder det for dig?

Af Martin Jokumsen, Folkesparekassen Folketinget har vedtaget en tilbagetrækningsreform, der i praksis er et sæt nye regler for at få efterløn. Den betyder blandt andet højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode.

Hvis du betaler til efterlønsordningen, har du nu mulighed for at melde dig ud af ordningen og få dine indbetalinger tilbage.

Ny medarbejder i hovedafdelingen, Silkeborg Jesper Mørkenborg Kjær Ny medarbejder i hovedafdelingen, Silkeborg pr. 1. april 2012.

Jesper Mørkenborg Kjær er ansat i en ny stilling som markedskonsulent og marketingansvarlig i Folkesparekassen. Hans opgave bliver at synliggøre Folkesparekassen udadtil.

Jesper er født og opvokset i Svendborg. Han har boet otte år i Odense, hvor han blandt andet læste HA og cand. merc. i international markedsføring på Syddansk Universitet. Derefter boede Jesper otte år i Aarhus, før han og familien flyttede til Gødvad i det nordøstlige Silkeborg, hvor de byggede hus i 2007 - 2008.

Jesper er gift med Dorthe, som er supporter i Nykredit Silkeborg, og sammen har de to børn, Amalie på 9 år og Kristian på 6 år.

Jesper er 40 år og har tidligere arbejdet i lignende stillinger hos Steens Furniture og Unimerco.

Desuden er han uddannet møbelsælger.

“Jeg havde ikke hørt om Folkesparekassen, før jeg søgte jobbet, og blev overrasket over, at der findes et pengeinstitut med værdier og holdninger, der så præcist rammer tendenserne i samfundet mht. bæredygtighed og social ansvarlighed. I disse tider med bankpakker, konkurser og fusioner er der helt sikkert mange, der godt kunne tænke sig et fornuftigt alternativ til deres egen bank. Så det kan kun gå for langsomt med at øge kendskabet til Folkesparekassen”, siger Jesper.

I sin fritid er det interessen for god mad, hus og have, der kalder. Jesper løber og har blandt andet gennemført to halvmaratoner i 2011 (HCA i Odense samt Vejle Ådal). Derudover cykler han på sin racer eller mountainbike, når tiden er til det.

De væsentligste ændringer af efterlønnen er: • Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen (hurtigere end tidligere aftalt) • Efterlønsperioden forkortes fra 5 år til 3 år • Fradraget for pensioner bliver skærpet væsentligt • Der foretages fremover fradrag for alle pensionsordninger uanset alder og uanset om pensionen udbetales Skal du beholde eller afmelde efterlønsordningen?

Du bør blive i efterlønsordningen, hvis du ønsker at bevare muligheden for at stoppe tidligere med at arbejde end folkepensionsalderen. Men den øgede modregning kan betyde, at du er nødt til at supplere efterlønnen med en anden opsparing. Du kan også vælge at hæve dit efterlønsbidrag og spare det op på en privat ordning.

Det hele afhænger af flere ting: • Hvor lang tid du har betalt til efterlønnen • om du ønsker at benytte dig af muligheden for tidlig tilbagetrækning • og i høj grad også af størrelse af din egen pensionsopsparing, da egne pensionsopsparinger i højere grad modregnes i efterlønnen.

Hvornår kan du få udbetalt dine indbetalte efterlønsbidrag?

Er du ikke fyldt 60 år, og ønsker du at melde dig ud af efterlønsordningen, vil du i perioden mellem 2. april 2012 og 1. oktober 2012 kunne få udbetalt dine efterlønsbidrag skattefrit, maksimalt godt 65.000 kr. Bidrag indbetalt efter 15. maj 2011 og frem til udbetalingstidspunktet beskattes dog med 30 %.

Er du stadig i tvivl, så ring og spørg mig (jeg hedder Martin Jokumsen) på 8681 1611 eller kontakt din rådgiver i afdelingen.

Se indkaldelse til årsmøde i Folkesparekassens Lokalråd i Aarhus på side 28.

JA K BLA D ET A P RI L 2012

17

Nyt

fra Folkesparekassen

Bemærkninger til Folkesparekassens Regnskab præget af tilpasninger til fremtiden Folkesparekassens regnskab er i høj grad præget af tilpasninger til fremtiden. De væsentligste er ændring af organisationen, generationsskiftet i direktionen samt ombygning af hovedkontoret i Silkeborg. Organisationen er ændret, så den i højere grad kan imødekomme de stadigt stigende krav fra myndighederne - og samtidig fortsat holde fokus på en god og individuel kundebetjening.

I forlængelse af Finanskrisen er alle pengeinstitutter blevet omfattet af markant flere regler og indberetningskrav. Mindre pengeinstitutter er med få undtagelser underlagt de samme regler som de store. For Folkesparekassen har konsekvensen været, at det har været nødvendigt at ansatte yderligere personale.

Det har desuden været nødvendigt at ændre organisationen i en egentlig kundevendt del og en administrativ del. Silkeborg afdeling blev således i 2011 opdelt i en ekspederende afdeling og et hovedkontor.

Derudover har der været fokus på ændrede arbejdsmetoder og arbejdsdelinger. Dette for at skabe plads til en fortsat god, individuel kundebetjening, men også til en øget tilgang af nye kunder. Folkesparekassen har 6.300 kunder. Det er målet, at antallet af kunder skal øges. Dette blandt andet for at sikre, at der er flere til at bære de administrative omkostninger. Sidst på året er der opstillet en 4-års plan, PLAN 2015, med en strategi for fremtiden.

I foråret indtrådte Martha Petersen som ny direktør i Folkesparekassen. Hun overtog stillingen efter Uffe Madsen, der efter 28 i chefstolen ønskede at gå på efterløn. For at få den bedst mulige

18

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

overdragelse kørte de to direktører parløb i en periode.

Hovedkontoret i Silkeborg er blevet udbygget og renoveret. Det betyder, at de fysiske rammer er blevet tids­ svarende, og at der samtidig er blevet plads til fremtidig udvikling. Også i Århus er de fysiske rammer blevet renoveret.

Driftsresultatet Resultatet udviser i 2011 et overskud før skat på 1.346 t/kr. Det skal sammenholdes med et resultat i 2010 på 2.375 t/kr. Efter skat er resultatet for 2011 på 1.035 t/kr.

Netto rente- og gebyrindtægter er stort set uændret i forhold til 2010, mens udgifter til personale- og administration er steget med 3.386 t/kr. svarende til 19,2 %. Det skyldes, som nævnt, direktørskifte og organisationstilpasninger. Omkring halvdelen af omkostningerne kan henføres til ekstraordinære engangsomkostninger. Driftsresultatet forbedres af en kursgevinst på værdipapirer på 1.443 t/kr.

Folkesparekassen har i modsætning til mange andre pengeinstitutter ikke haft uforholdsmæssigt store tab og nedskrivninger. Posten udviser et beløb på 1.273 t/kr. svarende til 0,4 % af de samlede udlån og garantier. At tab og nedskrivninger kan holdes på et fornuftigt niveau, skyldes en forsigtig udlånspolitik. Derudover tager Folkesparekassen i sin grundholdning afstand fra spekulation. Nedskrivninger er relateret til kunder, der på en eller anden måde er blevet ramt af de økonomisk dårlige tider.

Balancen Balancen er steget med 7,3 % fra 452,1 mio. kr. til 484,9 mio. kr. Der kan konstateres en stigning i indlån på 11,7 % fra 319,8 til 357,3. Der er dermed sket en væsentlig styrkelse af likviditeten. Udlån er steget med 1,9 % fra 253,6 mio. kr. til 258,3 mio. kr.

Den store indlånsstigning og den svage udlånsudvikling afspejler i høj grad de tendenser, der kan ses hos kunderne.

Lysten til at gældssætte sig i en økonomisk usikker tid er meget begrænset, mens man omvendt sparer op for at sikre sig.

Ultimo 2011 udgør egenkapitalen 60,4 mio. kr. Det er et fald fra 2010 på 0,7 mio. kr. I ændringen indgår et overskud efter skat på 1,0 mio. kr., et fald i garantkapitalen på 0,2 mio. kr. samt nedskrivninger på Folkesparekassens domicil-ejendomme med 1,5 mio. kr.

Sparekassens solvensprocent er pr. 31. december 2011 opgjort til 17,1 %. Det skal vurderes i sammenhæng med et solvensbehov på 12,3 %. Det betyder, der en solvensmæssig buffer til dækning af fremtiden udfordringer på 4,8 %.

Under de givne forhold anser Folkesparekassens bestyrelse resultatet som tilfredsstillende.

Det fulde regnskab kan udleveres eller fremsendes ved henvendelse til Folkesparekassen. Regnskabet kan også ses på sparekassens hjemmeside.

Spørgsmål til regnskabet kan rettes til: Direktør Martha Petersen mmp@folkesparekassen Tlf. 86 81 16 11

årsrapport for 2011 RESULTATOPGØRELSE FOR 2011

Afvig. i pct.:

2011

2010

Afvigelse:

20 .120 4 .011 16.109 13 7 .311 606 22.827 1 .443 195 21 .002 601 243 1 .273 1.346 0 0 311 1.035

19 .792 4 .205 15.587 20 7 .613 579 22.641 1 .054 74 17 .617 252 1 .674 1 .851 2.375 0 0 520 1.855

328 -194 522 -7 -302 27 186 389 121 3 .385 349 -1 .431 -578 -1.029 0 0 -209 -820

2011

2010

Afvigelse:

Afvig. i pct.:

. . . . . . .

32 .437 20 .589 258 .307 142 .469 11 .824 14 .453 4 .833

1 .979 41 .409 253 .585 128 .539 11 .404 12 .479 2 .699

30 .458 -20 .820 4 .722 13 .930 420 1 .974 2 .134

1 .539,1 -50,3 1,9 10,8 3,7 15,8 79,1

AKTIVER IALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

484.912

452.094

32.818

7,3

(i 1.000 kr.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Renteindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Renteudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

NETTO RENTEINDTÆGTER . . . . . . . . . . . . . .

Udbytte af kapitalandele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gebyrer og provisionsindtægter . . . . . . . . . . . . . . .

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter . . . . . . . . . .

NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER . .

Kursreguleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre driftsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udgifter til personale og administration . . . . . . . . .

Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tab og nedskrivninger på debitorer . . . . . . . . . . . .

ORDINÆRT RESULTAT FØR SKAT . . . . . . . . .

Ekstraordinære indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ekstraordinære udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ÅRETS RESULTAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 AKTIVER Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Obligationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Aktier m .v . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Materielle aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

1,7 -4,6 3,3 -35,0 -4,0 4,7 0,8

19,2 138,5 -85,5 -31,2 -43,3

-44,2

PASSIVER Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre passiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hensatte forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . .

Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

PASSIVER IALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

58 .447 357 .308 8 .568 156 60 .433 484.912

57 .815 319 .848 9 .570 3 .726 61 .135 452.094

632 37 .460 -1 .002 -3 .570 -702 32.818

1,1 11,7 -10,5

Garantier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

IKKE-BALANCEFØRTE POSTER I ALT . . .

Sparekassens soliditet i procent andrager

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

98 .370 0 98.370 17.1

113 .076 0 113.076 17,4

-14 .706 0 -14.706 -0,3

-13,0

-1,1 7,3

IKKE-BALANCEFØRTE POSTER -13,0 -1,7

JA K BLA D ET A P RI L 2012

19

Nyt

fra Folkesparekassen En sammenlægning bliver til Det tog ikke mange måneder, fra Mar­ tha Petersen overtog direktørkontoret i hjørnet på Herningvej 37 i Silkeborg, til hun mødte sin første større udfor­ dring. I dag er det blevet til en officiel bestyrelsesindstilling om at sammen­ lægge Folkesparekassen med J.A.K. Andelskasse Varde. ”Det hele startede, da jeg var på rundtur hos andelskasserne. Som ny direktør i Folkesparekassen skulle jeg jo rundt for at hilse på vores samarbejdspartnere, og først efter sommeren nåede jeg til J.A.K. Andelskasse Varde”, begynder Martha Petersen.

Hun smiler forlegent, da hun husker tilbage på mødet i andelskassen. Hun regnede egentlig med at drikke en kop kaffe med direktør Karen Lund Nielsen i Varde, men da hun trådte ind i andelskassen, sad den samlede bestyrelse og ventede. ”De ville gerne snakke om mulighederne for en sammenlægning”, og det snakkede vi så om, husker Martha Petersen.

Tre scenarier Hun lovede at tage spørgsmålet med ”hjem” til Folkesparekassens bestyrelse. Da de var interesserede i at mødes, blev det første fælles møde med begge bestyrelser sat op. ”Det blev i Silkeborg - her på Herningvej 37. Da havde vi også nået at få regnet på det. Vi regnede på tre scenarier: Ét, hvor vi gjorde en større indsats i Varde – ét, hvor vi fortsatte uændret i Varde – og ét, hvor afdelingen lukkede”, fortsætter Martha Petersen.

De to første muligheder måtte vige for en lukning. Prisen for at holde afdelingen åben ville komme til at koste kunderne meget mere, end bestyrelserne ville kunne forsvare over for kunderne.

“Og der er jo kun kunderne at sende regningen til. Bestyrelsen i Varde var selvfølgelig ked af det, men efter at have tænkt over det jul og nytår, vendte de tilbage med den konklusion, at de godt kunne se, at det var den rigtige beslutning”, siger Martha Petersen.

Ser sundt ud Alle kunder i J.A.K. Andelskasse Varde får i første omgang egen rådgiver i afdelingen i Silkeborg, Flere end halvdelen af kunderne i J.A.K. Andelskasse Varde bor andre steder end i Varde – for eksempel i København, Skanderborg og Odense.

“Men rent teknisk er det smartest at flytte

20

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

alle samtidigt til den samme afdeling. Hvis det bliver til noget, så har vi forberedt os til en bestemt uge, hvor ingen medarbejdere i Silkeborg får lov til at holde ferie. Det skal gøres manuelt, så den uge skal vi bare være klar. Men derefter er kunder frie til at flytte til afdelingen i Aarhus eller Odense efter behov”, siger Martha Petersen.

Næste skridt i det hidtil hemmeligholdte projekt blev et møde mellem Martha Petersen og Karen Lund Nielsen, for at de sammen kunne skrive et oplæg til de to bestyrelser. Desuden tog afdelingsleder i Silkeborg, Brian Enevoldsen med Martha Petersen for at lave det, man kalder en Due Dilligence. Altså en meget nøje gennemgang af andelskassen og de forhold, der ville få betydning ved en eventuel sammenlægning. ”Vi kiggede på bøgerne. Det så sundt og godt ud, og der var styr på tingene. Karen gav frokost, og så købte jeg fastelavnsboller til kaffen bagefter”, fortæller Martha Petersen.

Tæt samarbejde med Finanstilsynet En lille gruppe af medarbejdere har forberedt selve arbejdet med at føre kunder fra J.A.K. Andelskasse Vardes system til Folkesparekassens. Der er blevet lavet et udkast til en åbningsbalance - altså en beregning på, hvordan regnskabet ville se ud, hvis sammenlægningen bliver godkendt.

Og midt i januar blev Folkesparekassens jurist, Kirsten Majgaard Basse, koblet på processen. Hun har haft tæt kontakt med Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, der blandt andet skulle godkende den metode, de to pengeinstitutter vil bruge til sammenlægningen.

“Vi har haft en meget tæt dialog med Finanstilsynet. De har været en stor hjælp og er meget positive”, forklarer Martha Petersen.

200 anbefalede breve Andre detaljer har været en større udfordring. For eksempel står der i andelskassens vedtægter, at en indkaldelse ved sammenlægning skal sendes med anbefalet brev til andelshaverne.

“Hver gang, man sender et anbefalet brev, skal man underskrive papirer til PostDanmark. Der er 200 andelshavere, og anbefalede breve koster kassen. Men det kan man ikke komme udenom. Det står jo i vedtægterne. Og så er det sådan, det er”, trækker Martha Petersen på skuldrene.

Flere til at bære Et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig, om generalforsamlingerne godkender sammenlægningen: “Det håber vi. For ellers er bestyrelserne jo ude af trit med andelshaverne - for Folkesparekassens vedkommende repræsentantskabet - og så er arbejdet spildt.

Vi forsøger at fortælle om det gode, en sammenlægning vil betyde, så alle føler sig informeret om, hvad det er, man skal tage stilling til på generalforsamlingerne”, siger Martha Petersen.

For kunderne i J.A.K. Andelskasse Varde vil det betyde, at afdelingen lukker, og Karen Lund Nielsen stopper. I stedet får hver kunde en ny rådgiver - i første omgang i Silkeborg. Der bliver adgang til flere muligheder. For eksempel pensionsopsparing, indlån med rente, netbank med NemId, Mobilbanken og konti, der før har været rentefri, bliver hos Folkesparekassen til konti, hvor man kun betaler de omkostninger, som Folkesparekassen har til at administrere kontoen.

“I det store hele betyder det, at vi bliver flere til at bære omkostningerne. Vi skal for eksempel kun lave et regnskab i stedet for to. Vores administrationsomkostninger bliver de samme, men fordelt på flere kunder”, understreger Martha Petersen.

Sammen løser vi det nye For hende og hovedafdelingen i Silkeborg har arbejdet med sammenlægningen været spændende på et helt andet niveau: “Jeg har oplevet et stort engagement blandt medarbejderne. Det er fedt i en lille organisation som vores at se, at alle byder ind med forskellige kompetencer.

Nogle kender til administration af andelskasser, nogle er eksperter i jura, mens nogle tredje lægger en plan for den praktiske konvertering af kundeforhold.

Hver især bidrager. Ingen kan det hele selv, men sammen kan vi løse det nye. Det er en fantastisk fornemmelse, hvor jeg kan mærke, at medarbejderne vokser i fællesskab”, roser Martha Petersen.

Hun og bestyrelsen i Folkesparekassen har sat 400.000 kroner af til arbejdet med sammenlægningen. Pengene skal dække løn til den afgående direktør, revisorer, brochurer og materiale vedrørende sammenlægningen - ja, og så de anbefalede breve!

GæLDsUDviKLinGEn i DAnMARK >> af Uffe Madsen

landsforeningen Jak har i mange år gjort opmærksom på, at rente på penge stiller økonomiske krav, som umuligt kan opfyldes. den korte forklaring herpå er, at alle vores penge kommer ud i form af lån, og at kræve en betaling for disse lån i form af rente nødvendigvis vil medføre yderligere lån til at betale renten med. i en informationsfolder, som Jak udgav i 1961, står der bl.a. følgende: ”for nogen tid siden fandtes der i ”information” en grafisk fremstilling af gældsbyrdernes vækst i danmark

siden 1874. den var konstrueret efter statistiske undersøgelser, foretaget af civilingeniør o. Byrge sørensen, og den fastslår de påstande, Jak fremsatte ved sin start i 1931, der gik ud på, at under det herskende rentesystem måtte gælden nødvendigvis vedblive at fordobles, hvilket må give en stedse stærkere stigende skala, og følgen heraf måtte blive voksende spænding i verden – ikke blot inden for de enkelte nationer, men også mellem nationerne indbyrdes.

Udviklingen har bekræftet, at således er det også gået – endda i en grad, som ingen kunne ane dengang, idet

verden allerede ved den nu herskende spænding mellem øst og vest er nået til det punkt, hvor spørgsmålet stilles skarpest muligt: Vil menneskene forstå, eller vil de blindt ødelægge hinanden uden nogen som helst forståelse af den jernhårde konsekvens, hvormed dette system virker.” i Jak Bladet, som udkom den 14. oktober 1961, var forsiden præget af emnet. langt størstedelen af vores indenlandske gæld er optaget i banker (herunder også sparekasser m.v.) og realkredit.

JA K BLA D ET A P RI L 2012

21

det er interessant nu at se, hvordan den forventede gæld jfr. Jaks forudsigelser harmonerer med den faktiske gæld i danmark. ifølge Jaks prognose fra 1961 ville gælden i 1970 overstige 70 mia. kr. når vi nu ser tilbage på den virkelige udvikling i gælden, blev forventningerne væsentligt overskredet, idet den faktiske gæld i 1970 landede på 110 mia. kr. – det vil sige godt 50 % mere i gæld end frygtet, og som man i 1961 betragtede som samfundsødelæggende. den faktiske gældsudvikling fremgår af følgende figur, hvor gældens størrelse er angivet hvert 10. år.

Kilde: Danmarks Statistik

danskernes samlede gæld til banker og realkreditinstitutter andrager i 2010 et beløb på 3.683 mia. kr., hvilket var en helt utænkelig størrelse i 1961 – utænkeligt i den forstand, at samfundets økonomi forinden ville bryde sammen, eller ansvarlige personer ville forhindre en sådan udvikling. men samfundets økonomi fungerer tilsyneladende stadig, og ingen har vist ansvarlighed og forsøgt på at stoppe den eskalerende udvikling. det helt aktuelle problem omkring en sådan gæld er, at hver en krone af gælden skal forrentes. Vi har godt nok over de seneste år set en historisk lav rente som følge af den økonomiske krise, men renten – uanset størrelsen – skal betales, og det kan kun gøres gennem nye udlån.

Tænker vi os, at den gennemsnitlige rente af gælden f.eks. er 4 % p.a., sva22

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

rer det til, at der hvert år skal betales 147 mia. kr. i rente. som i enhver anden form for økonomi skal der være en balance mellem gæld, værdier og indtjening. netop i disse år ser vi både erhvervsvirksomheder og private, hvor der ikke er balance mellem disse faktorer. først bliver der konstateret, at skyldneren ikke er i stand til at betale forpligtelserne – dvs. at der er opstået et misforhold mellem gæld og indtjening – og når der så derefter vurderes på forholdet mellem gæld og værdier, viser det sig ofte, at værdierne ikke er tilstrækkelige til at indløse gælden.

i nationalregnskabet er værdien af samfundets indtjening udtrykt i Bnp (bruttonationalpro-duktet), og når vi sammenholder de sidste 3 årtiers gæld i forhold til indtjening, ser vi følgende resultat:

Tallene viser med stor tydelighed, at indtjeningen på ingen måde har fulgt med den store gældsætning i de seneste 10 år. af den stigende gæld skal der betales rente, og udelukkende som følge af den faldende rente på såvel lån i banker som realkredit har vi ikke været belastet af væsentlig højere rentebetaling – vi har dog aldrig haft større rentebetalinger end på nuværende tidspunkt. skrækscenariet går nu på, at renten stiger, og blot en stigning til niveauet for 10 år siden, hvilket slet ikke er utænkeligt, vil betyde en årlig rentebetaling på en fordobling i forhold til dagens niveau. det vil medvirke et fald i værdien af ejendomme, som er en væsentlig del af den sikkerhed, der dækker gælden. i en sådan situation, hvor de enkelte debitorer ikke er i stand til at betale deres låneforpligtelser over for banker og realkredit, er det afgørende, at vores kreditinstitutter er så godt polstret med egenkapital, at de kan bære disse tab. internationale spekulanter i form af hedgefonde har fået øje på den stærkt stigende gældsbyrde i danmark og den sårbarhed, som det medfører for vores kreditinstitutter i første led og samfundet efterfølgende. problemet er, at vores banker og realkreditinstitutter som følge af den store gældsstigning i de seneste 10 år ikke har den fornødne soliditet til at imødegå en rentestig-

År

gæld i mia. kr.

bnP i mia. kr.

gæld i pct. af bnP

gns. rente­ sats

1990

975

841

116

11,25 %

Årlig rente­ betaling i mia. kr.

110

2000

1.622

1.090

125

6,75 %

109

2010

3.683

1.755

210

3,25 %

120

Kilde: Danmarks Statistik

ning. i november måned 2011 meldte den amerikanske hedgefond luxor Capital ud, at danske Bank efter deres beregninger er så usikker, at den sandsynligvis vil få behov for økonomisk hjælp fra den danske stat, såfremt den skal undgå en konkurs. at de nævner danske Bank er ikke et udtryk for, at den er svagere end øvrige banker i danmark, men udelukkende fordi den er markant større og har en størrelse, hvor den danske stat ikke magter at redde den. danmark risikerer dermed en situation i lighed med den, som vi har set på island, hvor gælden også var blevet for stor i forhold til indtjening og værdier.

alle bestræbelser på at redde dansk og for så vidt også europæisk økonomi går på at sætte produktionshjulene i gang igen, således at vi dels kan skabe større beskæftigelse og dels vækst til at honorere gældsbyrden. såfremt bestræbelserne så lykkes, vil det afstedkomme et pres på inflation og priser, og dermed er der også åbnet for en rentestigning, som risikerer et totalt kollaps af økonomien.

for at undgå denne situation skal der tænkes helt nye tanker, som ikke findes i lærebøgerne på handelshøjskoler og universiteter. de eksisterende økonomiske modeller giver ikke svar på en redning af økonomien. Jak påpegede for over 80 år siden svagheden i den traditionelle økonomi med vækstkrav som følge af renten, der skal betales af gæld, og Jaks løsning med at fjerne rentekravet er også den eneste farbare vej ud af det selvforskyldte problem.

danmark har med de seneste 10 års ekspansion sat sig i en yderst sårbar situation, hvor en ønsket aktivitetsstigning uvægerligt vil medføre et andet problem, som absolut ikke er mindre problematisk end den nuværende situation.

bæREDyGtiG DEMOKRAtisK MARKEDsøKOnOMi nedenstående er kopieret fra syntesetankens debatoplæg, side 37. du kan downloade hele oplægget på: www.syntesetanken.dk b. det nye pengesystem påvirker nationalbanken, banker og realkreditinstitutter. den foreslåede pengereform påvirker nationalbanken, bankerne og realkreditinstitutterne. i dag er det bankerne, der skaber de elektroniske penge (anfordringsindestående) – som udgør 93 % pen-

gemængden. nationalbanken skaber kontanterne, og realkreditinstitutterne finansierer fast ejendom.

desuden oprettes en samfundsbank på nonprofit-vilkår, som overtager realkreditinstitutternes virke. Jf. nedenstående illustration:

med pengereformen får nationalbanken eneret til at skabe penge – og bankernes mulighed for at skabe anfordringsindestående forsvinder.

JA K BLA D ET A P RI L 2012

23

Uenighed gør stærk? >> Af FINN BENTZEN

Vi lever bestemt i en tid, hvor vi skal tilegne os ikke alene nye samarbejder og fællesskaber, men også nye ord som eksempelvis ”FINANSPAGT”.

Oversat til nogenlunde forståeligt dansk betyder det vel, at Europa eller EU, om du vil, laver og tildanner en lovgivning, hvor hovedvægten lægges på tysk opfattelse af økonomisk styring, og som helt bogstavelig talt straffer dem, der ikke gør, hvad der bliver sagt.

Måske en forenklet fremstilling, men alligevel tæt på sandheden. ”Frihed er det bedste guld” sang vi allerede, da vi var små børn. Hvor er denne frihed ved at forsvinde hen?

Som Edb-chefen Mario Draghi klart har sagt det: ”Dette er første skridt på vej mod en finansiel union. Det vil bestemt styrke tilliden til Eurozonen”.

For hvem? For den enkelte borger i samarbejdet eller for kapitalen? Ønsker vi – i lille Danmark – at det sker, og ønsker vi, det sker, uden at vi almindelige danskere bliver spurgt til råds? Det mener de fleste folketingspolitikere inkl. den nye regering. Det er ikke nødvendigt!

Jeg tør godt skrive, at det er jeg ikke enig i!

Hver eneste dag og måned skæres der store skiver af vor medbestemmelsesret.

Det sker bl.a. ved, at vi overdænges med dokumenter, papirer, regler og forordninger og forbud og nye love, som helt enkelt camouflerer vore chancer for at kunne danne os en mening.

Undskyld! Jeg tror faktisk, det er tilsigtet.

Vi ved, at den stramme finanspolitik og nye store vækstinitiativer på samme tid er en balancekunst af de helt store. Stadig er først og fremmest Grækenland ”problembarnet”. Spørgsmålet er her, om Grækenland kommer igennem med effektive og målbare reformer og samtidig når de nødvendige aftaler med private investorer og banker om voldsomme nedskrivninger af gælden?

24

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

Man kan jo også overveje at skære helt ind til benet og en gang for alle erkende, at det var en kæmpefejl at byde Grækenland ind i Eurozonen.

Var det ikke storkapitalen og spekulationen, der stod bag denne indbydelse? Betaler de samme tilbage for fejltagelsen, eller er det fællesskabet, der får regningen? Det tror jeg, de fleste kan svare på!

Vi er – heldigvis – ikke med i det nuværende €-samarbejde.

Kunne det tænkes, at hvis fx Grækenland, Portugal og ? forlader €-zonen, og der opstår en ny €, at lille Danmark kunne være en del af en ny € ?

Så skal menuen efter min opfattelse sammensættes på en helt anden moralsk måde. Så skal der være enighed om offentlige budgetter og stramninger, lukkes ned for spekulationsforretninger og uartige skattefordele og i stedet skabes nye arbejdspladser for sunde og økologiske virksomheder.

Det vil igen give grobund for det private initiativ og for en bevarelse af privatforbruget.

En statsbankerot pynter ikke på visitkortet. Men der har jo været mange gennem de seneste århundreder. Lad os bare nævne: Spanien i alt 15 gange fra 1557 til 1936 Frankrig i alt 9 gange fra 1558 til 1812 England i alt 3 gange fra 1340 til 1596 Man glemmer måske også, at i nyere tid har både Brasilien (10) og Rusland (7) og Indien (3) - ja selv den nuværende stærke økonomi Kina (3) været igennem denne proces! Så der er ikke tale om et nyt fænomen.

Gør uenighed stærk? I hvert fald har den græske krise, som jo er hele Europas krise, overtaget dagsordenen i mange lande. Der er skabt uenighed omkring løsningsmodeller i Europa. Man har fået opdeling i A-, B- og C-medlemmer i Europa. Nogle lande anser vækstpakker for løsningen, andre gør det ikke.

Indtil nu har Grækenland modtaget ca. 110 mia. € i økonomisk hjælp fra Eurolandene. Landene er bestemt ikke enige om, at det er medicinen eller ej.

Selv inden for de enkelte €-lande er der uenighed.

En klog tysker – Wolfgang Reitzle siger således: ”Hvis ikke kriseramte lande gennemfører reformer, skal Tyskland genindføre sin egen valuta i stedet for at betale for de andre landes gæld”.

For at vende tilbage til indledningen af min artikel, så taler vi mere om disciplin end om ”søstersolidaritet”. Er vi for forskellige? Er der for store spring mellem højtudviklede industrilande og landbrugslande? Er antallet af €-lande gået for hurtigt, og er der blevet for mange?

Der er mange spørgsmål at svare på i fremtiden og også for vor lille JAK, som ikke fylder meget i det store europæiske økonomiske billede. Der er dog en ting, foreningen og bevægelsen har fået bevis for: Det er stadig meget nødvendigt, at der gennemføres en folkelig, en menneskelig og en økonomisk frigørelse - som bygger på moral og medmenneskelig forståelse.

Det bliver spændende at følge udviklingen - ikke alene i Danmark, men også i europæiske sammenhænge den kommende tid.

Sker der en bedring i arbejdsledigheden?

Sker der en bedring på økologi- og miljøområdet?

Sker der en bedring i bekæmpelse af storkapitalen?

Er finanspagten et middel hertil?

Ja, spørgsmålene er mange, og krystalkuglerne er virkelig kommet i arbejde. Det er ikke en kedelig verden, vi er medlemmer af. Spørgsmålet er bare: TAGER DU OGSÅ DIN DEL AF ANSVARET?

Ny folder

Indbydelse til årsmøde 2012

RD

PI

JO

Program for dagen:

TA L

Møderne afholdes i Mødecenter Odense, Skibhus 17:48, Buchwaldsgade 48, Odense C lørdag den 28. april 2012 KA

Kl. 9.30 Formiddagsbuffet med kaffe/te og rundstykker Kl. 10.00 Generalforsamling i Foreningen af JAK pengeinstitutter Kl. 11.00 Årsmøde i Landsforeningen JAK Kl. 12.00 Frokostbuffet inkl. en øl, en sodavand eller isvand Kl. 13.00 Årsmøde i Landsforeningen JAK fortsat Kl. 14.00

Foredrag ved Mickey Gjerris, professor og medlem af Etisk Råd, med følgende titel:

”Er mennesket et grådigt dyr?

Om etik, økonomi og visioner om det gode liv” Kan mennesket ændre sig? Spørgsmålet er højaktuelt i disse år, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at vækstsamfundet er på vej mod et økologisk sammenbrud.

Er det indbygget i mennesket, at dets begær hele tiden driver det videre mod nye erobringer, eller kan det stoppe op og fordybe sig?

Er mennesket drevet af egoisme, eller er der rum for tilbageholdenhed og ydmyghed over for andre mennesker og resten af den levende verden?

Med udgangspunkt i Syntesetankens debatoplæg “Vejen til en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi” vil oplægget diskutere de visioner om “Det gode liv”, som strides i disse år.

Er det gode liv et liv i fortsat vækst eller et liv med ganske andre mål - og kan mennesket overhovedet selv vælge sine mål?

Data: Mickey Gjerris, Lektor i Bioetik ved Fødevareøkonomisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd. Se mere på www.mickeygjerris.dk Der serveres kaffe og kagebuffet med hjemmebag, chokolade og frugt i forbindelse med foredraget.

Kl. 16.30 Forventet afslutning Kl. 17.00 Der kan ved tilmelding til møderne bestilles en 2-retters aftenmenu samt kaffe til 195 kr. pr. person. Husk ved tilmelding at oplyse, om du er vegetar eller veganer.

Dagsorden for møderne kan du finde på www.jak.dk under aktiviteter.

Husk ved tilmelding at meddele, hvad du ønsker at deltage i.

Tilmelding sker senest 19. april til: JAKs sekretariat, tlf. 24 98 86 81 eller på mail til: landsforeningen@jak.dk eller andelskasseforeningen@jak.dk

Landsforeningen JAK har udgivet en ny folder, der i korte træk redegør for, hvordan en pengereform kan gennemføres. Den kan bruges som et rigtig godt udgangspunkt for en god snak om JAKs ideer, som de vil kunne realiseres i dag.

Folderen kan rekvireres gratis fra Landsforeningens sekretariat.

Syntesetankens debatoplæg Syntesetankens samlede debat­ oplæg består af tre dele, nemlig JAKs forslag til en pengereform, Retsforbundets forslag til gennemførelse af en jordreform samt Basisindkomstbevægelsens forslag til en basisindkomst til alle. Syntesetankens debatoplæg med det samlede reformforslag kan downloades fra internettet på Syntestetanken.dk.

Debatoplægget er på 47 sider!

En lettere tilgængelig udgave af debatoplægget på ca. 10 sider er på vej, og denne udgave vil nok være mere egnet til lokale debat­ arrangementer!

Foredrag Syntesetanken afholder foredrag ca. én gang om måneden frem til sommerferien.

På en række møder gennemgås Syntesetankens forskellige reformforslag mere indgående for alle interesserede. Foredragene holdes af nøglepersoner i det forberedende arbejde: 15. marts kl. 19.00 – 21.30: Mere om basisindkomst­reformen (Erik Christensen, BIEN). (er afholdt) 12. april kl. 19.00 – 21.30: Mere om pengereformen (del 1) (Uffe Madsen, JAK).

3. maj kl. 19.00 – 21.30: Mere om pengereformen (del 2) (Uffe Madsen, JAK).

7. juni kl. 19.00 – 21.00: Mere om grundskyldreformen (Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundet).

Adressen er: Nytorv 7, Pakhuset, 2. sal. 1450 København K. Deltagelse er gratis.

JA K BLA D ET A P RI L 2012

25

nyt fra andelskassen Jak

nu i københavn andelskassen Jak har åbnet mødekontor centralt i københavn. det er indtil videre kasseløst og holder kun åbent torsdage kl. 10.00-17.00. ring direkte til din nuværende bankrådgiver i slagelse-afdelingen eller direkte til københavnerkontoret på telefon 33669070, hvis du vil aftale et møde i københavn. adressen er nytorv 7, pakhuset, 1. sal, 1450 københavn k.

Vores plan er på sigt at opbygge en regulær afdeling i københavn. Vi har allerede mange kunder fra københavnsområdet – og vi forventer at få mange flere i de kommende år.

vi arbejder for en bæredygtig omstilling

Det 200 år gamle pakhus på Nytorv udgør nogle fantastiske rammer for Andelskassen JAK’s tilstedeværelse i København.

som pengeinstitut er vi selvfølgelig optaget af at tilfredsstille vores kunders bankrelaterede behov på bedste vis. men i andelskassen Jak arbejder vi også aktivt for en bæredygtig og demokratisk samfundsudvikling. Ved hjælp af vores bankvirksomhed – og de muligheder der udspringer heraf – forsøger vi hele tiden at fremme den nødvendige bæredygtige omstilling mest muligt.

Workshops om det ideelle pengeinstitut Vi er langt fra det ideelle pengeinstitut – men vi arbejder hele tiden på at forbedre os. Vi har mange ideer til nye produkter og andre tiltag. men vi vil også meget gerne i dialog med vores interessenter om, hvad de forbinder med det ideelle pengeinstitut. Vi har allerede afholdt en workshop herom – de næste to foregår i vores nye kontor i københavn den 10. og 31. maj kl.

19.00-21.30. de er selvfølgelig gratis og åben for alle interesserede.

26

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

støttekonti for bæredygtig omstilling en bæredygtig og demokratisk samfundsudvikling kræver fundamentale økonomiske systemændringer og en storstilet omstilling af bl.a. landbruget, industrien, byggeriet, samt energiog transportområdet. de etablerede kredse synes ikke at ville denne vej.

Heldigvis arbejder græsrodsorganisationer som miljøbevægelsen noaH, klimabevægelsen, frie Bønder, levende Hav, rådet for Bæredygtig Trafik, syntesetanken, occupy og landsforeningen Jak på sagen. der er gemt en enorm ekspertise og engagement i græsrødderne – men deres arbejde er begrænset af manglende økonomisk opbakning. derfor har vi oprettet støttekonti til flere af disse organisationer. sætter du dine penge ind på en sådan støttekonto, så donerer vi 1½ pct. af det gennemsnitlige årlige indestående på kontoen til den pågældende organisation. ellers er det en helt almindelig konto med netbank, mulighed for kort m.m. men personligt får du hverken renter af indeståendet eller optjener lånemuligheder på nonprofit-vilkår. køber du andelskapital, kan du også vælge at give afkald på optjening af lånemuligheder – og i stedet vælge en organisation, som vi så hvert år donerer 3 pct. af din andelskapital til. Tilsvarende ordninger har vi også lavet for et landsbyudviklingsprojekt i ghana. læs mere om støttekontiene på vores hjemmeside: www.ajak.dk

vi støtter fortsat syntesetanken To store donationer – én fra andelskassen Jak og én fra landsforeningen Jak – gjorde for godt et år siden dannelsen af syntesetanken mulig. siden da har syntesetanken arbejdet på at afdække det nuværende økonomiske

systems fundamentale problemer og udforme et samlet løsningsforslag herpå.

Den 23. januar i år blev Syntesetankens reformforslag præsenteret og debatteret på en konference på Copenhagen Business School. Der var næsten 150 deltagere – og begejstringen var stor. Download reformforslaget fra www.syntesetanken. dk. Det rummer bl.a. en pengereform i bedste JAK-ånd.

Andelskassen JAK støtter fortsat Syntesetanken – bl.a. ved at dele lokaler med Syntesetanken på Nytorv i København.

Webcast-konference om samfundsbanker Den 27.-28. april afholder Andelskassen JAK en webcast-konference med titlen ’Public Banking in America’ i vores lokaler i København. Det sker i samarbejde med Syntesetanken og det amerikanske Public Banking Institute. En stor del af konferencen handler om Bank of North Dakota – som nok er noget af det tætteste, man kommer på JAK’s tanker om en samfundsbank i dag. Derudover er der mange spændende talere – bl.a.

Ellen Brown (forfatter til ’Web of Debt’), Thomas Greco (forfatter til ’The End of Money and the Future of Civilization’) og Hazel Henderson. Vi mødes kl. 13.00 og slutter omkring kl. 21.30 dansk tid begge dage. Tilmeld dig på e-mail mkl@ajak.dk eller tlf. 33669070 – deltagelse er gratis.

Andelskassen JAK har støttet udarbejdelsen af et reformforslag, som nyder tilslutning fra CBS, over miljøbevægelsen til Occupy.

JA K BLA D ET A P RI L 2012

27

landsfoReningen Jak og synTeseTanken indbyder til deltagelse i ar­ bejdsgrupper om nye økono­ miske modeller for bæredyg­ tig samfundsøkonomi alle med interesse i at medvirke til udformningen af en bæredygtig samfundsøkonomi indbydes til deltagelse i arbejdsgrupper, der oprettes med baggrund i syntesetankens visioner. arbejdsgruppernes fokus vil primært være pengesystemet, men også sociale og skattemæssige spørgsmål vil indgå i drøftelserne. syntesetanken arbejder med modeller for indretning af et samfund ud fra en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi.

www.syntesetanken.dk, hvorfra også debatoplægget kan downloades. kontaktperson: Jakob mikkelsen, tlf.

20 20 70 50 Tilmelding til jakob.mikkelsen@mail.dk

foredrag og debat om Pengereformen odense – i folkesparekassens lokaler kronprinsensgade 7B, 5000 odense den 8. maj og 19. juni kl. 19.00 Århus – i økologiens Hus silkeborgvej 260, 8230 åbyhøj, i mødelokalet i kælderen den 1. maj og 12. juni kl. 19.00

Yderligere informationer kan findes i Jak bladet på www.jak.dk eller på

glæd dig Til endnU eT Hygge­ ligT og indHolds­ RigT ÅRsMØde i aaRHUs det bliver grundlovsdag, tirsdag den 5. juni på friland. Vi mødes klokken 12.50 ved frilands hovedbygning, ravnen.

Program: 13.00 Vi mødes ved ravnen 13.00 Velkomst ved formand for lokalrådet i aarhus, Chresten H. ibsen 13.10 friland og sorteper 14.00 klovneshow og gåtur på friland 15.00 kage, kaffe, te, sodavand mm.

15.30 information fra folkesparekassen 16.00 slut og tak for denne gang Folkesparekassens Lokalråd

Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Nærmere information: John Wismann – Andelskassen JAK Slagelse

28

J AK BL A D E T A P R I L 2 0 1 2

En fond der virker for JAKs tanker

Studiekreds i JAK Region Fyn Region Fyn inviterer interesserede til at deltage i en møderække med bundne emner med tilknytning til økonomi og værdi.

Nærmere oplysning om næste mødedato og emne fås på mail: m.schjoett@mail.dk

• Salg og service af varmepumper, køleanlæg, solpaneler og solfangere • Solvarmepumpen EVI-Heat med markedes højeste COP værdi på 6 • Opstartsbesøg og årlige eftersyn • Gør det selv hjælp, dimensionering og montagevejledning • Gratis telefon- og emailrådgivning fra klimaskærm til varmekilde

Donationer til fonden kan ske på mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser der vil kunne udnyttes til at yde lavtforrentede lån til unge mennesker under uddannelse

Beplantning – Træpleje – Beskæring – Fældning – Hegn – Rådgivning – Pleje og vedligeholdelse

Opret en

Læs mere på www.jak.dk

JAK Fonden

Gletcher Energiteknik 70 22 48 89 · www.gletcher.dk

– Rentefrie lån – Fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis

Anders Matthiessen Anlægsgartnerfirma Skudehavnsvej 17 A 2100 København Ø Tlf. 35 26 70 38

– og dine penge bliver økologisk aktive

Strandgade 36 A, st. th.

1401 København Ø Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409 Mobil 2120 9404 E-mail: elmebech@elmabech.dk ord omtale

• • • • •

Service/reparation Periodisk syn Skader Dæk Person- og varebiler – alle mærker

tekst billeder redigering layout corporate tekst kommunikation skrivearbejde Henning Bech Frederiksen referater interview foto rgsfuld kommunikation ekstern emptive communication Rådgivende Civiløkonom, HD intern strategi kommunikation pressemeddelelser mmunikation semiotisk omtale engelsk dansk tysk ation omtale kurser i facebook sider bøger ghost ionstræning udvikling facebook designs ads grupper mpagner netværkspleje apps omtale blogging blogs ærksopdyrkning public weblogs youtube viral markedsføring ns massekommunikation flash mobs reklame mail st writing ord omtale nyheder pressemeddelelser t billeder redigering ord nyhedsopdatering kontakt t tekst skrivearbejde web pressehåndtering ater interview intern krisekommunikation unikation ord ekstern Bedre og mere webreklamer flash ation firma magasiner journalistik k dansk tysk facebook omtale af storytelling sider branding design din virksomhed pressestrategier upper omtale blogging omtale netreklamer weblogs youtube viral industritekster markedsføring vejledninger der pressemeddelelser klik www.chib.dk erhvervskommunikation erhord journalist web vervsnyheder ng krisekommunikation ring: 31 65 01 89 freelancearbejde ord er flash storytelling pressefotos taler elling pressestrategi artikler logo design visitkort merchandise lamer industritekster plakater brochurer hjemmesider erhvervskommunikation mailreklamer Google Google eder freelancearbejde AdWords Google seo omtale pressefotos artikler grafik design sms smsservice ut visitkort plakater smartphones kontraktarbejde mmesider mailreklamer branding guerilla marketing ogle AdWords apps ord ord apps online spil marketing omtale grafik design gaming budskaber information msservice smartphones finansjournalistik analyser traktarbejde branding

Tilsluttet Dansk Teknologisk Instituts Værkstedskontrol

Funder Auto Service Kurt Poulsen · Drejegårdsvej 4 · 8600 Silkeborg Tlf. 86 85 10 58

chib pressebureau

JA K BLA D ET A P RI L 2012

29

Folkesparekassen støtter projekter og initiativer, der holder på den lange bane. Vi går ind for løsninger, der er økonomisk bæredygtige – både for samfundet og for kunderne. Folkesparekassen er kundernes sparekasse. Der er ingen aktionærer eller andre, der skal tilgodeses.

Folkesparekassen vil gerne gøre det nemmere at vælge de grønne løsninger. For eksempel er renten på billån ikke afhængig af udbetalingens størrelse, men af bilens brændstofforbrug.

GRØN

BÆREDYGTIG

RENTEFRI

Hos Folkesparekassen kan du vælge at være rentefri.

Det vil sige, du kan lade dine indlånskonti være uden rente.

Det gælder både lønog budgetkonti samt opsparingskonti. I stedet for at optjene renter, opsparer du mulighed for at låne til en lav rente.

I Folkesparekassen tager vi afstand fra spekulation, da vi mener, det har en skadelig virkning for samfundet og for det enkelte menneske.

SPEKULATIONSFRI Silkeborg afdeling Tlf: 8681 1611 Herningvej 37, 8600 Silkeborg Aarhus afdeling Tlf: 8613 5100 Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus Odense afdeling Tlf: 6611 2231 Kronprinsensgade 7B, 5000 Odense M: info@folkesparekassen.dk W: www.folkesparekassen.dk

RD

TA L

PI

JO

KA

JAK pengeinstitutter JAK Andelskassen Østervraa Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31 www.jak-oestervraa.dk E-mail: jakjak@mail.dk Åbningstid: Mandag kl. 9.00 – 12.00 Torsdag kl. 15.00 – 17.45 Telefontid: Tirsdag – onsdag – fredag kl. 9.00 – 12.00

Folkesparekassen, Silkeborg Herningvej 37, Postboks 169, 8600 Silkeborg www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75 Åbningstid: mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 torsdag kl. 10.00 – 17.30

Ebeltoft Andelskasse Østerallé 8 A, Postboks 56, 8400 Ebeltoft Tlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64 www.ebeltoft-andelskasse.dk E-mail: info@ebeltoft-andelskasse.dk Åbningstid: Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00 Torsdag kl. 9.30 – 18.00 Fredag kl 9.30 – 12.00 Lånesager ekspederes i ugens første fire dage fra kl. 9.30 – 16.00

Folkesparekassen, Odense Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Funder Fælleskasse Andelskasse Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 81 15 44 www.funder.faelleskasse.dk E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk Åbningstid: Tirsdag kl. 10.00 – 12.30 Torsdag kl. 15.30 – 17.30 JAK Andelskassen Varde Storegade 43, 6800 Varde Tlf. 75 22 53 93 / Fax: 75 22 53 99 www.jak-varde.dk E-mail: info@jak-varde.dk Åbningstid: Tirsdag kl. 13.30 – 15.30 Torsdag kl. 13.30 – 17.30

Folkesparekassen Aarhus Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Andelskassen JAK Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Tlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57 www.ajak.dk E-mail: info@ajak.dk Åbningstid: Mandag kl. 12.00 – 16.00 Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 18.00 Brenderup Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Brenderupvej 12, 5464 Brenderup Tlf./Fax: 64 44 13 64 www.ajak.dk/brenderupafdeling E-mail: andelskassen@jak-brenderup.dk Åbningstid: Torsdag kl. 18.30 – 19.30 Morsø Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64 www.ajak.dk/morsafdeling E-mail: morsoe@andelskassen-jak.dk Åbningstid: Mandag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Tirsdag lukket Torsdag kl. 12.30 – 16.30 Fredag kl. 12.30 – 14.30 Telefonerne er lukket om fredagen, men der kan lægges besked, så ringer vi tilbage.

Thisted Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Frederiksgade 6, 7700 Thisted Tlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44 www.ajak.dk/thistedafdeling E-mail:thisted-andelskasse@mail.dk Åbningstid: Mandag og onsdag 10.00 – 12.00 Tirsdag og torsdag 11.00 – 17.00

Foreningen af JAK pengeinstitutter Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 / fax 86 81 13 75 E-mail: andelskasseforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Torsdag kl. 14.00 – 17.30

JA K BLA D ET A P RI L 2012

31

ID-nr. 42743

www.jak.dk Besøg JAK på Internettet

Landsforeningen JAK er talerøret over for offentligheden om bevægelsens langsigtede mål: Gennemførelse af det danske folks økonomiske frigørelse ved oprettelse af en rentefri samfundsbank. Landsforeningen udgiver JAK bladet, der stiller tidens økonomiske problemer under debat og anviser nye veje og midler til at løse problemerne.

JAK regionerne varetager på det lokale plan »markedsføringen« af Landsforeningens ideer om det rentefri samfund og støtter det til enhver tid værende praktiske arbejde.

JAK andelskasserne er pengeinstitutter, der inden for den danske lovgivnings rammer er et skridt på vejen mod det rentefri samfund. JAK andelskassernes væsentligste virke er en

m

På ”www.jak.dk” kan du få en lang række oplysninger om Landsforeningen JAK og regionerne samt om JAK pengeinstitutterne. Nedenfor bringes et uddrag fra en af siderne. »rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån giver mulighed for rentefri udlån (til dækning af andelskassens omkostninger betales et administrations-bidrag, typisk 4-5% om året).

JAK kan ikke løse denne store opgave alene.

Vi indbyder derfor til en dialog med andre bevægelser, foreninger og organisationer – ligesom JAK opfordrer ethvert menneske til at overveje, om der er brug for tanker om økonomisk og menneskelig frigørelse.

JAK viser een vej og indbyder til samarbejde herom.

Medlemskab af Landsforeningen JAK. Abonnement på JAK bladet

Landsforeningen JAK. – for menneskelig og økonomisk frigørelse – ikke ved vold – ikke ved kunstgreb – men ved jævn sund fornuft.

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af Landsforeningen JAK og/eller abonnement på JAK bladet: Sæt kryds ved det ønskede

❑ kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, incl. JAK. bladet ❑ kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, excl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for pensionister , incl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for studerende, incl. JAK bladet ❑ kr 200,00 for abonnement på JAK bladet uden medlemskab Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . .