Jakbladnr3 2012

Tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 82. årgang ∙ Nummer 3 ∙ juli 2012

Bladet SamfundSbanken kan være en realitet om 10 år Poul busk Sørensen, Side 4

de finanSielle aktører efter Pengereformen uffe madsen, Side 6

om afStanden mellem det, vi burde – og det, vi gør

RD

PI

JO

JORD, ARBEJDE, KAPITAL – BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

TA L

mickey gjerris, Side 9

KA

TA L

N

D

H

O

L

D

RD

PI

JO

I

KA

JAK bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord · Arbejde · Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse – samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål.

3

vi vil gerne være flere i jak Jakob Mikkelsen

4

samfundsbanken kan være en realitet om 10 år Poul Busk Sørensen

6

de finansielle aktører efter pengereformen Uffe Madsen

9

om afstanden mellem det, vi burde – og det, vi gør Mickey Gjerris

12

optimisme og fremgang i jak Jakob Mikkelsen

14

Årsregnskab 2011 for landsforeningen jak

15

indkaldelse til repræsentantskabsmøde

16

jak pengeinstitutternes årsregnskaber for 2011 Martha Petersen

18

Helsinki med uret tikkende Morten Schjøtt

20

nyt fra folkesparekassen

Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 www.jak.dk E-mail: landsforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Torsdag kl. 14.00 – 17.30

Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen

Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk Poul Busk Sørensen. Tlf./fax 36 70 82 30 E-mail: pbusks@mail.dk Uffe Madsen. Tlf. 86 82 94 94 E-mail: UffeMadsen@mail.tele.dk Jakob Mikkelsen. Tlf. 75 27 12 70 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Flemming Færge, Tlf. 30 26 12 88 E-mail: flemming@faerge.dk Niels Erik Bach Boesen. Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk Martha Petersen. Tlf. 86 81 16 11 E-mail: mmp@folkesparekassen.dk

Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf. 75 27 12 70 / 20 20 70 50 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Næstformand: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf. 63 67 00 18 E-mail: m.schjoett@mail.dk Sekretær: Henrik Roholdt Petersen, Rodesvej 2 st th, 5200 Odense V Tlf. 50 88 88 85 E-mail: roholdt@gmail.com Medlemsansvarlig: Finn Madsen, Højholtvej 33, 5856 Ryslinge Tlf. 29 60 21 43 E-mail: concentus-finn@live.dk

Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk

2

Deadlines Nr. 4 udkommer primo oktober 2012 Deadline 15. august 2012 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning.

Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Husumvej 5, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk

vi vil gerne være flere i jak >> Af Jakob Mikkelsen

formand for Landsforeningen JAk

Som det er fremgået af de seneste af dette blads numre, sker der rigtig meget i JAK i denne tid. Det er dog ikke noget mod det, der er nødt til at ske, hvis vi skal videre med vort projekt! Vi begynder at nærme os det tidspunkt, hvor vi skal ud over rampen, som man siger.

JAK har et forslag til et nyt økonomisk system! Vi har også et forslag til, hvordan vi kommer fra, hvor vi står i dag, og til det nye system er gennemført. Selvfølgelig mangler der visse konsekvensberegninger, men vi har designet det nye system. Det er nyt. Det nuværende system er aldrig blevet besluttet. Det er bare tilfældigvis blevet, som det er, fordi nogen har drevet det i den retning, og andre har forsøgt at regulere det i en anden retning. Vi stiller spørgsmålet: Hvordan skulle det se ud, hvis vi skulle designe det fra begyndelsen – selvfølgelig med behørig hensyntagen til den påvirkning, systemet har haft på vor tankegang hidtil?

Når vi skal argumentere, betyder det noget, hvor stor en organisation JAK er - hvor mange medlemmer vi er! Her taler jeg om Landsforeningen JAK! Der er rigtig mange, der bruger JAK pengeinstitutterne, men ikke ret mange er medlem af Landsforeningen. Rigtig mange tror, de er medlem, fordi JAK for dem er JAK - altså pengeinstitutter og Landsforening for dem er ét. Det ville også være en ønskesituation, og det arbejder vi frem mod. Indtil det bliver tilfældet, vil jeg ønske, at så mange som muligt af brugerne af vore pengeinstitutter melder sig ind i Landsforeningen JAK, så vi bliver mange. Antallet af medlemmer betyder noget, når vi skal sende vort forslag ud. Det betyder også noget, at vore medlemmer kender forslagets indhold. Nu er der sikkert mange af bladets læsere, der er i tvivl, om de er medlem. Det er nemlig ikke kun Landsforeningens medlemmer, der modtager bladet. Nogle af JAK

pengeinstitutterne sender det ud til andelshaverne og garanterne som orientering, og andre deler JAK bladet ud til kunder, der kommer i kassen. Du kan melde dig ind ved henvendelse til: Landsforeningen@ jak.dk.

Jeg vil opfordre alle til at overveje et medlemskab af Landsforeningen JAK og på den måde støtte vort arbejde for et bedre økonomisk system. Pensionister og studerende kan få rabat, og alle, der melder sig ind nu, får under alle omstændigheder først en opkrævning næste år til juli, da vi som et tilbud yder det første år gratis.

Jeg mener, at det er af største interesse for os alle, Landsforeningen som JAK pengeinstitutterne, at vi er mange og anbefaler hinanden.

I det mindste kommer jeg i kontakt med mange, som jeg efter en snak om krise og økonomi kan anbefale at gå ind i et JAK pengeinstitut. Det kan du også gøre. Det er vigtigt, at vore pengeinstitutter har en sund vækst, så de kan følge med de stigende krav, der til stadighed stilles til pengeinstitutterne!

Har du en profil på Facebook, kan du finde os dér og ”synes om”, og du kan invitere venner til vore arrangementer eller dele opslag, som du synes om. JAK Danmark er din mulighed for at få nyt, når der sker noget.

Jeg er meget stolt af at være med i JAK! Vi har for næsten 100 år siden (i 1918 blev de første forsøg gjort) foreslået et andet økonomisk system, der med små justeringer er brugbart i dag, som vi har beskrevet i de foregående og det herværende nummer af bladet. Det er meget stort. Det er så stort, at jeg ind imellem slet ikke kan fatte, at det er os: helt almindelige mennesker, der bærer det frem. Og så er vi måske ikke så almindelige endda: Vi tør tænke ud ad boksen, som man siger i dag – vi tør tænke det utænkelige: At ændre det økonomiske system gennemgribende. Jeg vil som formand for Landsforeningen JAK gerne indbyde dig til at være med.

JA K BLA D ET jul i 2012

3

Samfundsbanken kan være en realitet om 10 år Syntesetankens ”Samfundsbank” kan etableres over en 6-årig periode. Hvis Syntesetanken i løbet af 4 år kan vinde gehør for tankerne om en ”bæredygtig demokratisk markedsøkonomi”, vil Samfundsbanken altså være en realitet om 10 år! >> Af poul busk sørensen

Denne optimistiske forudsigelse fremsatte Uffe Madsen, da han torsdag den 3. maj var foredragsholder ved et Syntesetankens mange arrangementer på adressen Nytorv 7, København K. Information om den store mødeaktivitet kan læses på: www.syntesetanken. dk – hvor man også kan downloade hele ideoplægget og tilmelde sig et nyhedsbrev.

Gæld og renter Uffe Madsen tog udgangspunkt i den danske befolknings samlede gæld i 2010. Tallet var 3.683 mia. kr. Da bruttonationalproduktet (BNP) var 1.755 mia. kr., androg gælden altså 210 % af BNP. Af den samlede gæld var 40 % bankernes udlån til kunder. Den resterende gældsbyrde på 60 % var belåning af fast ejendom gennem realkreditlån.

Realkreditgælden forrentes over for obligationsejerne, hvor bankerne tegner sig for 51 %. Gennem forrentning af egne udlån og ejerskabet af realkreditobligationer opsamler bankerne 71 % af den totale rente, som betales.

Hvad bevirker det så?

I det omfang, at bankerne ikke udbetaler renteindtægterne igen, dels som renteudgifter til indskydere, dels udgifter til løn og administration og som afkast til aktionærer, tilføres bankerne en pengemængde, som er inflationsskabende. Det betyder en social skæv­ vridning, hvor ejerne af penge opsamler værdistigninger på bekostning af dem, som er låntagere.

4

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

En konsekvens bliver forøgelse af prisen på produktion, idet renteudgifter bliver en omkostning - dels direkte gennem producentens betaling af rente og dels indirekte gennem lønmodtagernes behov for indtægt til at betale renter af gæld.

Syntesetankens pengereform Formålet er at trække spekulationen ud af ejendomsbelåning – dvs. belåne fast ejendom på non-profit basis – med henblik på at opnå en social retfærdig fordeling af samfundets værdier.

Samtidig kan der ske en nedsættelse af prisen på produktion, idet renteudgifter trækkes ud af omkostningerne.

Opsummering af forslaget 1) Pengeskabelsen flyttes fra de private pengeinstitutter til Nationalbanken i form af deponeringsordning.

2) Private pengeinstitutter bliver fremover alene investeringsbanker.

3) Belåning af fast ejendom flyttes fra realkreditinstitutterne til en nyoprettet Samfundsbank, som foretager belåningen på non-profit basis.

4) Der er ubegrænset indskydergaranti for indeståender på betalingskonti og for indestående i Samfundsbanken. Indeståender i private pengeinstitutter er ikke sikret.

Den nuværende opgavefordeling på pengemarkedet er delt mellem Nationalbanken, private banker og realkreditinstitutterne.

I Syntesetankens ideoplæg flyttes belåning af fast ejendom fra realkreditinstitutterne over i en Samfundsbank, som yder lånene uden rente. Der skal alene betales et administrationsgebyr til dækning af omkostninger samt afdækning af lånerisiko.

Samfundsbanken modtager indskud fra indskydere uden rente, men mod garanti for det fulde indestående.

Den fremtidige organisering Efter gennemførelse af Syntesetankens forslag bliver opgavefordelingen: Nationalbanken – Landsdækkende private investeringsbanker – Samfundsbanken, som vil være en selvejende institution, der er organiseret med en lokal afdeling i hver kommune.

Hver afdeling af Samfundsbanken vil have et ”bankråd”, der er valgt lokalt, og som har en række beføjelser, der er knyttet til den lokale aktivitet.

Hvert lokalt ”bankråd” udpeger et medlem, som indgår i Samfundsbankens repræsentantskab, der vælger en bestyrelse. Regeringen udpeger også medlemmer til bestyrelsen.

Bestyrelsen ansætter en direktør, der er ansvarlig for den daglige drift.

Samfundsbankens opgaver At belåne fast ejendom efter samme belåningsgrænser, som i dag sker i realkreditinstitutterne. Der sker dog kun belåning af nyopførelse, ejerskifte

og forbedring – dvs. ingen adgang til belåning af friværdier. at yde lån til finansiering af offentlige anlægsprojekter. at yde lån til formål, som er garanteret af stat og kommuner m.v. samfundsbanken får indlånsmidler fra private og erhvervsvirksomheder i form af deres opsparing, som placeres på uforrentede konti. alle indskud er sikret af staten.

Yderligere likviditetsbehov fremskaffes som rentefrie lån i nationalbanken, ligesom overskudslikviditet i samfundsbanken placeres uden renter i nationalbanken. alle indlån placeres uden rente. af alle udlån betales et administrationsgebyr, der svarer til dækning af driftsomkostningerne. derudover betales på alle udlån et reservefondsbidrag til dækning af tabsrisiko. den enkelte afdelings indlån genudlånes i størst muligt omfang også lokalt.

Praktisk gennemførelse alle eksisterende realkreditlån i danske ejendomme indfries og omlægges til lån i samfundsbanken. Pr. 31.12.2010 var der lån for 2.349 mia. kr. eksisterende realkreditlån indfries på almindelig vis (kontant til kurs 100 eller opkøb af obligationer) over for realkreditinstitutterne gennem optagelse af tilsvarende lån i samfundsbanken. gennem indløsning af obligationerne opstår et tilsvarende likviditetsoverskud hos obligationsejerne, der vil se sig om efter alternative placeringsmuligheder, som kan være: køb af indenlandske aktier (likviditeten vil presse aktiekursen op) - køb af udenlandske aktier og andre værdipapirer – Placering i private banker (uden garanti) med afkast – Placering i samfundsbanken (med garanti) uden afkast. for at sikre tilstrækkelig likviditet i samfundsbanken og for at undgå uhensigtsmæssige kurssvingninger på obligationerne vil indfrielsen af eksi-

sterende lån ske over en periode på 6 år med 1/6 årligt, så udviklingen kan følges både lokalt og på landsbasis.

De positive fremtidsudsigter gennemførelsen af syntesetankens ideoplæg om en samfundsbank vil betyde: – Pengeskabelsen flyttes fra de private pengeinstitutter til nationalbanken i form af deponeringsordning.

– Private pengeinstitutter bliver fremover alene investeringsbanker.

– Belåning af fast ejendom flyttes fra realkreditinstitutterne til en nyoprettet samfundsbank, som foretager belåningen på non-profit basis.

– der er ubegrænset indskydergaranti for indeståender på betalingskonti og for indestående i samfundsbanken. indeståender i private pengeinstitutter er ikke sikret.

som Jak medlem var det en meget positiv majaften. På vejen hjem kom jeg til at tænke på, at mennesker nogle gange har nøglen, men kan de også finde nøglehullet? skulle uffe Madsens boblende optimisme blive til realisme, har denne artikels forfatter med sine 73 år en chance for at opleve virkeliggørelsen af ideen om en rentefri samfundsbank, som jeg blev grebet af i 1959.

folketinget / regeringen

ingen afdelinger

lk r

ea

e

landsdækkende – investeringsbanker

ba

S

t

t

ba

R

va

va e

Pr i

Pr i

landsdækkende

fu n

afdeling i hver kommune

landsdækkende

d s b a nken

nken a b l na it o

am

ingen afdelinger

forslag til ændret opgavefordeling

Na

n anke b l na tio

e d i t i n s t i t u tter

Na

nuværende opgavefordeling

nke

r

nke

r JA K BLA D ET jul i 2012

5

De finansielle aktører efter Penge­reformen Hvilken rolle vil de private banker og realkreditinstitutterne få efter gennemførelsen af den penge­ reform, som SynteseTanken anbefaler? >> Af uffe madsen

SynteseTankens forslag til pengereform har været omtalt i flere artikler i JAK bladet. Der er tale om et forslag af væsentlig betydning, som får stor indflydelse på de nuværende aktører på det finansielle marked. Jeg vil i det følgende forsøge at beskrive, hvordan den fremtidige struktur, efter gennemførelse af den foreslåede pengereform, kan komme til at se ud.

Hovedpunkterne i den pengereform, som SynteseTanken foreslår, er følgende:

6

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

1. Nationalisering af pengeskabelsen, der gennemføres ved at fratage de private banker muligheden for at skabe penge, og i stedet overlade pengeskabelsen til Nationalbanken.

2. Ændre belåning af fast ejendom fra de nuværende realkreditinstitutter til en nyoprettet Samfundsbank, som foretager belåningen på non-profit vilkår.

Den foreslåede ændring af ejendomsbelåningen lukker først og fremmest vores nuværende realkreditinstitutter, som erstattes af Samfundsbanken.

Historien bag vores realkreditinstitutter er, at de oprindeligt blev oprettet som foreninger - kreditforeninger hvor låntagere gik sammen og tilbød investorer at belåne deres ejendomme.

Finansieringen skete gennem udstedelse af obligationer, som blev solgt på børsmarkedet. Senere blev kreditforeningerne omdannet til de kommercielle virksomheder, vi i dag kender som realkreditinstitutter. Danmarks realkreditsystem har fungeret godt

og er blevet positivt omtalt i udlandet som en model til efterligning. Der administreres billigt, og på en effektiv måde forenes långivere (investorer) og låntagere (ejendomsejere).

Hvorfor kan de så ikke fortsætte uændret?

Formålet med pengereformen på ejendomssiden er, at belåning af fast ejendom skal ske uden rente, men kun mod betaling af de omkostninger, som det koster at administrere lånesystemet.

Som det har været omtalt i tidligere artikler i JAK bladet, dækker udlån til fast ejendom den største del af danskernes samlede gæld. Det meste af ejendomsbelåningen sker gennem realkreditinstitutterne, men også bankerne har i et vist omfang ydet lån til ejendomme.

Det kan ikke lade sig gøre at indføre non-profit finansiering gennem obligationsmarkedet, hvor investorerne søger højst mulig forrentning. Derfor oprettes Samfundsbanken, der tilbyder belåningen til den omkostning, som det koster at drive banken.

Set i historisk perspektiv over de seneste 10 år har realkreditinstitutternes driftsomkostninger ligget omkring 0,30 % af restgælden på de udstedte lån.

Det er hensigten, at Samfundsbanken skal have en decentral organisation

Formålet med pengereformen på ejendomssiden er, at belåning af fast ejendom skal ske uden rente, men kun mod betaling af de omkostninger, som det koster at administrere lånesystemet

med afdeling og bankråd i hver kommune, og derfor må der forventes en lidt større administrationsudgift end i realkreditinstitutterne, som har ganske få ekspeditionssteder og en central organisation. Til gengæld skal der ikke akkumuleres et overskud i Samfundsbanken.

et tilsvarende lån på billigere vilkår.

Bankernes udlån vil dermed falde, men dog ikke markant, idet disse ejendomslån ikke er væsentlige. Den største del af bankernes ejendomslån er sikret med pant efter realkreditlån, og denne del vil ikke blive direkte berørt af pengereformen.

Det må forventes, at Samfundsbankens omkostninger ikke ligger væsentligt over det niveau, som vi ser hos realkreditinstitutterne. Dertil skal lægges risiko for tab på lån. SynteseTanken foreslår, at låntagerne indbetaler et beløb hver termin til dækning af denne risiko – til en risikofond – og såfremt tab ikke bliver aktuelt, bliver det indbetalte beløb helt eller delvist tilbagebetalt efter lånets indfrielse. Samme system blev gennem mange år brugt af kreditforeningerne, men blev afskaffet i forbindelse med overgangen til realkreditinstitutter.

Bankerne vil blive mere påvirket gennem den foreslåede nationalisering af pengeskabelsen – dvs. at retten til at skabe penge gennem nye udlån til kunder fjernes fra bankerne og lægges over til Nationalbanken. Omkring princippet i denne ændring vil jeg henvise til artikel i JAK bladet nr. 2-2012.

Samfundsbanken forventes således at kunne belåne fast ejendom til en pris på omkring 0,50 % p.a. af lånets restgæld, hvoraf ca. 0,20 % p.a. tilgår risikofonden, som tilbagebetales til låntagerne i det omfang, der ikke konstateres tab på lån.

Det er ikke SynteseTankens hensigt at forbyde realkreditinstitutternes virksomhed, men når der oprettes en alternativ finansieringskilde på nonprofit vilkår, vil låntagerne helt naturligt søge derhen, og realkreditinstitutterne vil blive tømt for aktivitet.

Efter SynteseTankens oplæg sker omlægningen over en periode på 6 år.

Samfundsbanken får behov for en organisation og medarbejdere, og det vil være naturligt, at disse medarbejdere rekrutteres fra nuværende realkreditinstitutter og banker for at fastholde kompetencer omkring belåning af fast ejendom.

Hvad sker der så med bankerne?

Den del af bankernes udlån, der er ydet til finansiering af fast ejendom inden for de grænser, som kan belånes af realkreditinstitutter, må forventes at overgå til Samfundsbanken, der yder

Ifølge forslaget fortsætter alle kundernes transaktionskonti (betalingskonti) som hidtil i de respektive banker, men bankerne skal i Nationalbanken deponere et beløb, svarende til det til enhver tid indestående beløb på transaktionskonti i banken. På denne måde får bankerne funktionen som administrator af betalingskonti på Nationalbankens vegne. Dermed sker der en væsentlig reduktion i bankernes muligheder for at låne ud. Denne begrænsning kan meget vel resultere i en kreditklemme, hvor private og erhverv ikke kan få finansieret deres behov som følge af manglende likviditet i bankerne. En sådan situation må naturligvis ikke finde sted, og det bliver modvirket af lån fra Nationalbanken til de private banker og Samfundsbanken. Lån fra Nationalbanken skal ikke forrentes, og det må forventes, at den normale konkurrence bankerne imellem vil medvirke til at holde renteniveauet i bankerne nede.

Bankernes udlån vil efter gennemførelse af pengereformen blive reduceret, og dermed falder også bankernes indtjening. Hvor stor en nedgang i udlån, der vil kunne forventes, er vanskeligt at forudse, idet det afhænger af, hvordan likviditeten fra Nationalbanken fordeles mellem de private banker og Samfundsbanken. Da det er Nationalbankens opgave at sørge for den nødvendige likviditet i samfundet, vil der ikke kunne forventes en markant nedgang i bankernes udlån. Forskellen JA K BLA D ET jul i 2012

7

i forhold til den nuværende situation vil være en forbedret styring af likviditeten i samfundet, idet Nationalbanken i en periode med høj aktivitet vil være tilbageholdende med formidling af likviditet til bankerne. Derimod kan Nationalbanken i perioder med lav aktivitet stimulere udviklingen gennem forøgede lånemuligheder. Denne situation er i direkte modsætning til forholdet i dag, hvor udviklingen i både op- og nedgangstider har en accelererende og selvforstærkende effekt.

Er der plads til JAK pengeinstitutter?

På samme måde som i dag vil der også fremover være plads og behov for banker med forskellige profiler og holdninger. Der vil fortsat være konkurrence om kunder og markedsandele, og det vil ikke blive begrænset af den foreslåede pengereform.

Nogle banker vil som i dag forsøge at tiltrække markedsandele gennem en høj rente på kundernes opsparingskonti, og det vil naturligvis påvirke de samme bankers udlånsrente. I den modsatte ende ligger JAK pengeinstitutterne, som fortsat vil tilbyde kunderne en opsparing uden rente og i stedet udlån til lavere rente end øvrige banker. Profilering efter forskellige

8

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

segmenter og kundegrupper, som fx private kunder og erhvervskunder, vil stadig være aktuelt. Ligeledes vil udlån til grønne og bæredygtige formål på specielt favorable vilkår fortsat være et middel i markedsføringen.

SynteseTanken foreslår, at den nuværende Indskydergaranti i bankerne bortfalder. Efter pengereformen vil indeståender på alle betalingskonti – uanset beløbsstørrelse - være sikret gennem deponeringsordningen i Nationalbanken. Tilbage står så sikkerheden for indskud på opsparingskonti i bankerne. Hvis en kunde ønsker sikkerhed for disse penge, skal de placeres på en konto i Samfundsbanken, hvor ethvert indestående er garanteret uden beløbsgrænse. Til gengæld forrentes indskud i Samfundsbanken ikke, og så er det op til den enkelte kunde, om man ønsker at få en forrentning af opsparingen i en af de private banker – men til gengæld ikke have sikkerheden bag. Denne ændring vedrørende sikkerhed for opsparingen vil blive afgørende i valg af pengeinstitut, således at de mest sikre banker også vil kunne tiltrække flere kunder.

Et andet forhold i pengereformen, som vil få betydning, er en begrænsning i størrelsen af pengeinstitutter. Synte-

seTanken påpeger en stor risiko med for store banker og ønsker en bredere fordeling af markedet. Man taler i dag om ”systemisk vigtige banker” – dvs. banker, der har fået en størrelse, som samfundet ikke kan tåle vil gå ned, og derfor får specielle vilkår fra regering og myndigheder. Det er et problem og uretfærdigt over for de mindre banker, og derfor foreslår SynteseTanken en begrænsning i størrelsen af den enkelte bank i forhold til den samlede markedsandel. En sådan ændring vil kræve, at de måske 5 største banker i landet skal reducere deres størrelse over en årrække, og det vil skabe grobund for udvikling af de mindre banker.

Det samlede billede af det finansielle univers vil efter gennemførelsen af den foreslåede pengereform blive væsentligt ændret. Realkreditinstitutterne afløses af Samfundsbanken, som belåner fast ejendom med non-profit lån, og på bankmarkedet vil der ske en udligning af størrelsen. Det vigtigste, som er hovedformålet med pengereformen, er en stabilisering af landets økonomiske system, der reducerer det indbyggede krav til økonomisk vækst, som ligger i det nuværende system.

Om afstanden mellem det, vi burde – og det, vi gør >> Af Mickey Gjerris, Lektor i Bioetik, Fødevareøkonomisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den natur, som bærer vores liv på mangfoldige måder, er på en række områder ved at blive ødelagt. Denne økologiske krise eller katastrofe viser sig i klimaforandringerne, udryddelsen af tusinder af arter, forurening af jord, luft og vand og overudnyttelse af ressourcer (1).

Problemerne er så store, at konklusionen på den store klimakonference i København i 2009, der dannede optakt til det politiske topmøde, var, at uden ændringer i vores anvendelse af fossile brændstoffer står vi over for en alvorlig trussel i forhold til samfundets trivsel og udvikling (2).

Som de fleste nok har bemærket, så blev mødet i København og de efterfølgende alle fiaskoer i forhold til at få taget fat på problemerne.

Alt det her er velkendt. Så velkendt, at vi ikke rigtig orker at høre om det. Det er som om, at vi på en gang ved og ikke ved det. Som oftest kan vi få skubbet vores viden væk. Få henvist dem, der kommer og fortæller os, hvor store problemerne er, til at stå ovre i hjørnet sammen med de andre idealister, fantaster, øko-flippere og dommedagsprofeter. For det er jo ikke realistisk at gøre, som de siger: Forbruge mindre, ændre transportmønstre, spise anderledes og i det hele taget ændre livsstil.

Det kommer mennesker aldrig til. Så vi fortsætter i blind tillid til, at nogle finder en eller form for teknologisk fiks på problemerne, imens vi søger at glemme, hvad vi godt ved: At vi enten må handle eller lade problemerne vokse os over hovedet.

Det er mærkeligt at se, hvordan den art på kloden, der ellers altid har travlt med at hæve sig op over resten af naturen og påstå en ret til overherre­ dømme på grund af sin overlegne intelligens, pludselig opfører sig som et lille barn. Vi, der som regel roser os selv af vores tekniske og økonomiske rationalitet, er i forhold til vores udnyttelse af klodens ressourcer nogen-

lunde lige så ansvarsfulde som en flok teenagere på Roskilde Festivalen. Vi vil have det hele – og det skal være nu!

Ingen tanke på dagen i morgen eller andre mennesker, endsige andre arter – i hvert fald ikke hvis det står i vejen for vores umiddelbare behovstilfredsstillelse.

Paulus, ham der fyren, der så lyset på vejen fra Damaskus og siden blev en af de mere indædte udbredere af det glade budskab, havde allerede for to årtusinder siden blik for denne særegne evne i mennesket til at handle mod bedre vidende. Som han skriver i brevet til menigheden i Rom, da han skal forklare dem, hvordan det er at være et menneske: For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg (3).

Men måske er det ikke så uforståeligt, at vi er endt, hvor vi er endt. Måske kan vi godt nå til en form for forklaring på, hvorfor vi gør det, som vi godt ved, at vi ikke burde og omvendt.

Den sydafrikanske Nobelpris-vindende forfatter J.M. Coetzee skriver i sin bog The Lives of Animals (4) om vores forhold til de millioner og atter millioner af produktionsdyr, der hvert år må leve og dø under stærkt kritisable vilkår for at tilfredsstille vores behov efter kød.

Hans grundpåstand er, at selvom vi forsøger at leve i den illusion, at livet på landet er som på Jens Hansens bondegård, så ved vi godt, hvad der foregår.

Måske ikke i detaljer. Det kan være, vi ikke ved, at burhøner ikke kan udfolde

JA K BLA D ET jul i 2012

9

10

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

Natur

s n e ed

Samfund

B æ re d yg ti g h

Økonomi

selv den mest basale adfærd for et dyr af den art. det kan være, vi ikke ved, at 25.000 pattegrise dør hver dag i de danske stalde, inden de når til at blive slagtet. det kan være, at vi ikke ved, at omkring 20 % af alle danske malkekøer er halte pga. det produktionspres, som de lever under. men vi er ikke uvidende om, at der er problemer.

Problemer så store, at vi også godt ved, at hvis vi tillod os selv at lade denne viden aktualisere i vores liv, ville vi være nødt til at handle. så måtte vi på barrikaderne og sikre bedre dyrevelfærd og omlægge vores eget forbrug af animalske produkter til dem, der er fremstillet på

en b 3

dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis. og det ville alt andet lige betyde en reduktion i mængden af produkter, som vi kunne købe, da dyrevelfærd koster penge, og det for de fleste af os er en begrænset resurse. derfor, siger Coetzee, lever vi i en form for villet blindhed. vi vil ikke vide det, som vi godt ved, for det kræver noget af os. skal dyrene have det bedre, skal vi til at spise færre af dem og give dem, som vi spiser, et værdigt liv og en værdig død. i forbindelse med naturudnyttelsen vil det kræve, at vi begynder at skelne mellem vigtige behov og luksusbehov. vigtige behov er

Det gælder om: fx behovene for at have et sted at bo, et arbejde, en social infrastruktur, der sikrer, at ens børn kan få lægebehandling og uddannelse og muligheden for at blive mætte hver dag. Luksusbehovene – ja, det ved enhver nok bedst selv. Det kan være så mange ting.

Kendetegnende for vores samfund er det, at det som oftest er materielle ting.

Det, som vi godt kunne opgive, men som vi ikke har lyst til, fordi det for os er en del af det gode liv.

Og det er dér, at vi skal søge en stor del af svaret på Paulus´ undren over, hvorfor vi ikke gør det, som vi burde.

Fordi det, vi skal holde op med, udgør en del af det, som vi synes er det gode liv. Og det gode liv kaster man ikke sådan lige bort af hensyn til nogle dyr, hvis lidelse og død er bekvemt gemt væk i fabrikslandbruget, eller af hensyn til nogle mennesker, der enten ikke er født endnu eller bor så langt væk, at man blot kan skifte kanal, når man ikke kan udholde deres lidelser mere.

Vi er endt i en situation, hvor der er en modsætning mellem det gode liv, som det præsenteres for os i de allestedsnærværende reklamer og af vores egen egoisme og magelighed, og så de livsstilsændringer, som er nødvendige, hvis vi vil være vort ansvar voksent.

Vi lever med andre ord i fornægtelsen af det, som vi kun kan se som et offer, der skal bringes.

Syntesetanken har nu lagt sine ideer frem i form af rapporten Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi (5).

Det er et forsøg på at gennemtænke, hvordan vi skal indrette os økonomisk for at få skabt både økologisk og social bæredygtighed. Den opstiller et andet ideal for samfundet end det vækstideal, der driver den politiske udvikling i dag – uanset farven på regeringen. Rapporten er et forsøg på at se, om man kunne gøre økonomien til et redskab, der skal bidrage til løsningen på de sociale problemer, som vi står med – og i et vist omfang på de problemer, som vi oplever med vores naturgrundlag.

›› At få frem­stillet det liv, som vi skal til at leve, på en måde, så det kan forstås som en mulighed og ikke et offer ››

(1): Steinfeld, H., Gerber, P., Wassenaar, T., Castel, V., Rosales, M. and de Haan, C. 2006. Livestock’s long shadow.

Environmental issues and options. FAO. www.fao.org (2): Richardson K, Steffen W, Schellnhuber HJ, Alcamo J, Barker T, Kammen DM, Leemans R, Liverman D, Munasinghe M, Osman-Elasha B, Stern N & Wæver O (2009): Synteserapport.

International Alliance of Research Universities. http://climatecongress.ku.dk (3): Romerbrevet, kapitel 7, vers 15 (4): Coetzee JM (2001): The Lives of Animals.

tror, at forfatterne til rapporten ikke vil bryde sig om at blive slået i hartkorn med undertegnede og de her fremførte synspunkter. Men jeg ved, at rapporten rummer mange gode visioner og en fuldstændig nødvendig sammentænkning af bæredygtighedens tre ben (økonomi, samfund, natur) i en tid, hvor vi ellers kun synes at have blik for økonomien. Og jeg ved, at skal rapporten have gennemslagskraft, så skal den ikke alene have ret, men også kunne “sælge” de forandringer, som vil følge af at virkeliggøre ideerne i rapporten som en måde at få et godt liv på.

(5): Syntesetanken (2012): Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi. Syntesetanken. http://www.syntesetanken.dk/

Det er for mig at se den største udfordring i den nuværende situation: At få fremstillet det liv, som vi skal til at leve, på en måde, så det kan forstås som en mulighed og ikke et offer. Så det at leve med og ikke kun af naturen bliver noget, der åbner for nye muligheder i os og giver os chancen for at blive bedre mennesker, end vi er i dag. Kun ved at kunne pege på en fremtid, hvor mennesker tør tro, at de kan trives, opleve lykken i glimt og leve en meningsfuld tilværelse, kan man få dem til at gå en sådan fremtid i møde. Ellers bliver det ved snakken og de gode hensigter, imens vi holder os endnu fastere for øjnene for at undgå at se det uundgåelige i øjnene. Og det kan hverken mennesket eller naturen være tjent med!

Jeg er ikke sikker på, at rapporten rummer alle de rigtige svar – ligesom jeg

JA K BLA D ET jul i 2012

11

Optimisme og fremgang i JAK Den 28. april holdt JAK sit årsmøde. Dagen indledtes med generalforsamling i Foreningen af JAK pengeinstitutter, og efter en times tid tog Landsforeningen over med sit forårs­repræsentantskabsmøde. Det er en rigtig god tradition med disse to møder samme dag. Begge generalforsamlinger kan være afviklet før kl. 14, hvor vi så kan sætte et emne af generel interesse på programmet. Jeg vil her holde mig til at give et kort rids af Landsforeningens årsmøde. >> Af jakob mikkelsen

Medlemstal og struktur For første gang i mange år har vi haft fremgang i medlemstallet. Det drejer sig ikke om noget stort tal, men tendensen er vendt med fremgangen på 7. Desuden har der været et overskud på 46.750 kr., hvilket primært skyldes et særligt tilskud på 50.000 kr. fra Folkesparekassen, som Landsforeningen havde ansøgt om.

Det er en kendt sag, at der i flere år har været et ønske om at få kigget på strukturen i JAK. Der har dog ikke været stor interesse for at gå ind i arbejdet fra medlemmernes side, hvilket jeg ikke skal bebrejde nogen. Bestyrelsen vil tage initiativ til dette arbejde, så der kan forelægges repræsentantskabet et oplæg senest april 2013.

Grønne lån ØKOnto er en rigtig god idé baseret på, at kunder i JAKs pengeinstitutter kan overdrage deres rentefrie lånemulighed til personer, der ikke i tilstrækkeligt omfang har rentefrie lånepoint nok, således at miljørigtige initiativer kan belånes ”rentefrit”! Der foregår lige nu en proces mellem de involverede parter, nemlig Landsforeningen JAK (der var initiativtager til kontoformen), Andelskassen JAK Slagelse (som har sin egen tilsvarende kontoform: Regnbuekonti) samt de øvrige JAK pengeinstitutter med ØKOnto. Formålet er at øge både

12

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

indlån og udlån på ØKOnto - samt at få et så ens produkt som muligt til så billig en rente som mulig og gerne det samme produkt i alle JAK pengeinstitutterne. Der forventes et resultat af disse forhandlinger i løbet af efteråret!

Internationalt samarbejde Landsforeningen JAK har i den seneste tid været mere aktiv på den internationale front. Ikke at vi er faret verden rundt for at opsøge andre, men vi har taget mod de invitationer/henvendelser, som vi har fået, i det omfang vi synes, vi har kunnet magte det. I efteråret 2011 var jeg i Sverige til et seminar om JAK pengeinstitutter, hvilket resulterede i et møde om udviklingen af bankdelen i JAK Sverige, hvor formand Lotta Friberg og JAK konsulent Per-Erik Persson besøgte Danmark. Mødet fandt sted i Slagelse, og fra dansk side deltog Wolmer Møller, Uffe Madsen og undertegnede. Det var et godt møde, der senere er blevet fulgt op med flere kontakter, og Uffe Madsen er efterfølgende blevet opfordret til at indtræde i JAK Sveriges bestyrelse, hvor han blev valgt dette forår. Jeg sikker på, at det bliver til gavn for alle. Lycka till, Uffe!

I februar havde Landsforeningen besøg af en gruppe andelskassefolk fra Italien, der hørte om Landsforeningen, Andelskassen JAK Slagelse og Syntesetanken!

Morten har været i Finland, hvor han

repræsenterede JAK Danmark ved et seminar om etableringen af et JAK pengeinstitut i Finland (se side 18).

JAK Sverige er ret aktiv på den internationale front, hvor der nu er etableret JAK i Italien, og det er under udvikling i Spanien. Vi fra Danmark følger med, så godt vi kan. Desværre er sproget ind imellem en hindring!

Syntesetanken Et af de vigtigste punkter under aflæggelse af bestyrelsens beretning var en drøftelse af Landsforeningens stilling til deltagelsen i Syntesetankens arbejde.

Det har i årets løb kostet både rigtig mange ressourcer samt helt kontant 33.000 kr. i rejse- og transportudgifter.

Beslutningen sidste år om at bidrage med 100.000 kr. var en beslutning for 2011. Arbejdet er slet ikke færdigt, og det vil fortsat koste en del at deltage.

Derfor anmodede bestyrelsen forsamlingen om at udtrykke dens holdning.

Til bestyrelsens store tilfredshed var der fuld opbakning til den fortsatte deltagelse. Flere gav udtryk for, at nu sker der endelig noget, der kan gøre JAK mere synlig og bringe os fremad, og det burde vi virkelig fortsætte med.

Der blev også givet udtryk for, at den slags selvfølgelig koster. Det glædede bestyrelsen, at både unge og ældre medlemmer gav udtryk for dette.

Faktisk var der fuld opbakning til det

fortsatte arbejde - og de udgifter, der er forbundet hermed.

Tak til alle, der hjælper til!

Til slut gav formanden udtryk for sin taknemmelighed over for alle, der på den ene eller anden måde bidrager til landsforeningens arbejde, enten som webmaster, medlem af udvalg eller ved på anden måde at understøtte landsforeningen jaks arbejde. Tak for det! fortsat arbejde på alle områder som ovenfor nævnt vil deltagelsen i syntesetankens arbejde fylde meget også dette år. lige nu foregår der oplysningsmøder i københavn, Århus og odense, og det forventes, at disse møder vil blive fulgt op med møder i flere andre større byer, som fx slagelse, silkeborg og Ålborg. Her er det først og fremmest jaks forslag til en pengereform, der er på programmet, men de øvrige aspekter af syntesetankens reformforslag vil naturligvis også blive berørt. det er vores holdning, at hvor der er et behov og interesse for at få mere at vide, vil vi forsøge at imødekomme det. Husk, at disse møder også er for ”gamle” medlemmer

af jak - og ikke kun for folk, for hvem jaks ideer er nye. arbejdet i syntesetanken går nu ind i en ny fase, hvor vi skal blive mere nuancerede på flere punkter. desuden er vi i dialog med universitetsfolk, som vi får kritik fra, så vi kan forbedre vort reformforslag. Her deltager undervisere og forskere fra både københavn, roskilde, Århus og Ålborg universiteter indtil videre, men flere vil komme med, er jeg sikker på. landsforeningen arbejder lige nu på at kunne gennemføre et kursus for bestyrelser og ansatte i jak pengeinstitutterne, så både ansatte og bestyrelsesmedlemmer har en god forståelse af modellen. det er blevet efterspurgt i flere år, men der har ikke før været resurser til at kunne gennemføre det!

Herudover omfatter landsforeningens arbejdsplan følgende punkter: økonto, internationalt, strukturen i jak. nyvalg til bestyrelsen Helle oldefar havde valgt at stoppe efter flere år i bestyrelsen, og her skal lyde en tak til Helle for indsatsen! ny-

valgt til bestyrelsen blev finn madsen og Henrik roholdt, der begge er fra fyn. velkommen til arbejdet!

Mickey Gjerris efter den formelle del af repræsentantskabsmødet havde vi inviteret lektor ved københavns Universitet, medlem af etisk råd, mickey gjerris til at komme med et oplæg, bl. a. med udgangspunkt i syntesetankens rapport. det var et godt valg. mickey gjerris gav os i løbet af et par timers spændende foredrag/oplæg indsigt i etiske problemstillinger og menneskets naturlige prioriteringer. se mickey gjerris artikel på side 9-11.

Tak til alle for et godt og inspirerende møde. jeg tror ikke, jeg var den eneste, der gik hjem med optimisme og ny inspiration. inspirationen og optimismen kom delvis af det faktum, at det er mange år siden, vi har været så mange til årsmøde, nemlig 44. Tak til hver og én for jeres deltagelse. Husk: du kan også deltage. se annoncen for næste møde på side 15.

JA K BLA D ET jul i 2012

13

årSregnSkab 2011 for landSforeningen Jak resultatopgørelse 2011

buDGeT

2010

146.350 100.250 19.000 50.000 315.600

140.000 100.000 0 0 240.000

145.800 93.450 2.000 227 241.477

eksterne udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Personaleudgifter m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udgivelse af jak bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . medlemsorientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . småanskaffelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

206.095 1.066 67.735 0 0 274.896

167.000 1.000 70.000 6.000 2.000 246.000

123.755 1.068 52.769 0 0 177.592

Resultat af foreningens drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

40.704 6.046 46.750

-6.000 15.000 9.000

63.885 14.890 78.775

2011

buDGeT

2010

andelsbeviser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udestående fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . regionernes formue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . mellemregning jak bogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21.000 2.533 237.990 60.537 495.577 817.637

21.000 0 240.000 60.000 362.000 683.000

21.000 838 231.945 60.537 460.257 774.577

egenkapital

.............................................................

479.751

442.000

433.000

kreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . regioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . gaver til 70 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . særlig donation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Periodeafgrænsning for kontingent/abonnement . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gæld i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0 144.686 13.050 100.000 80.150 337.886

10.000 143.000 13.000 0 75.000 241.000

12.087 142.139 13.050 100.000 74.300 341.576

Passiver i alt

817.637

683.000

774.576

Beløb i 1.000 kr.

Indtægter kontingenter fra medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kontingenter fra pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . andre indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . indtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udgifter

landsforeningen Jak.s regnskab for 2011 samt referat fra forårets repræsentantskabsmøde kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet, tlf. 24 98 86 81 eller e-mail: landsforeningen@jak.dk

14

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

RD

balance

JO

regionernes resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

indkaldelSe til rePræSentantSkabSmøde der indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde lørdag den 13. oktober kl. 9.30 - 16.00 på mødecenter odense, Skibhus 17:48, buchwaldsgade 48, 5000 odense c dagens program: kl. 9.30 morgenbuffet med kaffe/te, rundstykke med pålæg

TA L

kl. 10.00 repræsentantskabsmødet starter med følgende dagsorden: 1. valg af dirigent 2. valg af to stemmetællere, der ikke må være medlemmer af bestyrelsen 3. valg af to referenter 4. Bestyrelsens orientering om året hidtil 5. Budgetopfølgning og orientering om økonomi og medlemstal 6. eventuelt kl. 12.00 frokostbuffet inkl. 1 øl eller sodavand

PI

kl. 13.00 efter den formelle del af repræsentantskabsmødet følger vi op på forårets succes med en fortæller ”udefra”, og vi har været så heldige at få en aftale i stand med jens galschiøt. emnet er dog ikke fastlagt endnu, men ét er sikkert: det bliver ikke kedeligt!

A K

jens galschiøt arbejder mest med at bekæmpe verdens uretfærdigheder ved at opsætte skulpturer på steder og pladser i større byer verden over. skulpturerne er for det meste skabt i bronze og for egne midler. jens galschiøt har lavet skulpturinstallationer mange steder. Bl.a. opstilling af 22 tonstunge ”min indre svinehund” (1993), skulpturer i europa (ulovlig street art), skamstøtten i Hongkong, mexico og Brasilien, Hungermarchen (2002), i guds navn (2006), The Color orange (2008), fundamentalisme 2011/12.

der vil være en pause med kaffe og kagebuffet i løbet af eftermiddagen. kl. 16.00 repræsentantskabsmødet afsluttes Tilmelding til sekretariatet på tlf. 24 98 86 81 eller e-mail: landsforeningen@jak.dk senest den 1. oktober. se landsforeningens hjemmeside www.jak.dk under aktiviteter, der opdateres løbende.

Jak danmark jak vil gerne holde så tæt kontakt til medlemmerne som muligt. det kan vi gøre via facebook. derfor opfordrer vi til at følge os på facebook, hvor vi konstant slår aktuelle nyheder op. find os på jak danmark (den med logoet) og tryk ”syntes godt om”, så får du besked, når der kommer relevante oplysninger om jak.

JA K BLA D ET jul i 2012

15

RD

TA L

PI

JO

J.a.k. PengeinStitutterneS årSregnSkaber for 2011

KA

>> af martHa PeterSen, direkTør i folkesParekassen

opgørelse pr. 31. 12. 2011 (i 1.000 kr)

Udlånsprocent: omkostningsprocent:

Udlån i procent af indlån + supplerende kapital + egenkapital. samlede omkostninger (incl. afskrivninger på maskiner m. v.) i procent af balance + garantier

Til regnskabstallene kan der knyttes følgende bemærkninger: størrelse den samlede balance er i forhold til tallene fra 2010 steget med 2 %. den største beløbsmæssige stigning kan konstateres i folkesparekassen med en stigning på 32,8 mio. den største procentvise stigning tegner ebeltoft andelskasse sig for med en fremgang på 18 %. som følge af den økonomiske udvikling i samfundet har der ikke været så stor efterspørgsel efter udlån. kunderne er generelt blevet tilbageholdne med at låne og lægger i stedet hellere til side. stigningen i udlån udgør 0,3 %. den største stigning på udlån ses

16

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

hos ebeltoft andelskasse med en stigning på 7,1 mio. svarende til 26,5 %.

Hos en række af de øvrige ses egentlig tilbagegang i udlån. indlån er steget med 3,3 %. den største stigning på indlån tegner folkesparekassen sig for med en stigning på 37,5 mio., mens den procentvise største stigning ses hos ebeltoft andelskasse med 24,3 %.

Pengeinstitutterne har en rigtig god likviditet. Udlånsprocenten er kun på 67,1 %. det betyder, at der for hver 100 kroner i indlån og i egenkapital kun er lånt ca. 67 kroner ud. soliditet den samlede indbetalte andels-/ garantikapital er nu på 54,9 mio. kr. og udviser en stigning på 1,4 mio.

svarende til 2,7 % i forhold til 2010. det viser således, at der fortsat er en god opbakning til pengeinstitutternes virksomhed. solvensprocenten er et udtryk for egenkapital i forhold til aktivitetsniveau, hvor stigende aktivitet med uændret egenkapital giver en faldende solvensprocent. største solvensprocent tegner funder sig som sædvanligt for med 175,9, men også oikos har en høj solvens med 15,2. indtjening den samlede basisindtjening (dvs. resultat før kursregulering og nedskrivninger på udlån m.v.) andrager 5,7 mio. kr., hvilket er et fald på 17,2 % i forhold til 2010.

der er en samlet kursgevinst på værdipapirer på 2,1 mio. kr., hvoraf folkesparekassen tegner sig for 1,4 mio. kr. risikoen for tab på udlån m.v. er stigende p.g.a. af den svage økonomiske udvikling i samfundet. det kan også ses af regnskabstallene. de samlede nedskrivninger på udlån m.v. er opgjort til 13,1 mio. kr., hvor der i 2010 er nedskrevet for 10,2 mio. kr. de største beløbsmæssige nedskrivninger i 2011 konstateres i andelskassen slagelse. ser vi på nedskrivningernes størrelse i forhold til størrelsen på udlån og garantier, ligger slagelse i toppen med størst nedskrivning - efterfulgt af østervrå. i funder fælleskasse er der ingen nedskrivninger. det samlede driftsresultat før skat blev i 2011 desværre negativt med 5,2 mio.

kr. største overskud fremkommer i folkesparekassen efterfulgt af oikos og ebeltoft. største underskud ses i slagelse og varde. omkostninger På trods af stigende aktivitet er omkostningsprocenterne samlet set steget. dette kan primært tilskrives stigende administrative krav fra myndighederne med deraf følgende stigende omkostninger.

den svageste udvikling ses hos varde, hvor der ikke har været vækst i flere år. Til gengæld er der en fornuftig omkostningsstyring. der er dog desværre ikke plads i driftsresultatet til de nedskrivninger, som andelskassen har måttet konstatere i 2011. varde er pr. 1. januar 2012 lagt sammen med folkesparekassen.

konklusion skal en enkelt andelskasse trækkes frem foran andre i 2011, må det blive ebeltoft, der markerer sig med et stærkt stigende forretningsomfang. det har forøget både basisindtjening og driftsresultatet.

JA K BLA D ET jul i 2012

17

Pankki 2.0

Helsinki med uret tikkende! >> Af Morten Schjøtt

Landsforeningen JAK modtog, som følge af Jakob Mikkelsens deltagelse i et seminar i Sverige, en invitation fra arrangørerne af seminaret Pankki 2.0 i Helsinki den 18. og 19. maj, og vi svarede straks ”ja tak”. Loddet faldt på undertegnede, og jeg deltog så som den ene af tre udenlandske gæstetalere i det meget velarrangerede seminar.

I alt var der vel 100 mennesker, som lagde vejen forbi Handelshøjskolens gamle afdeling, og en stor del af dem var den kreative klasse, mens andre kom dér, fordi de arbejdede med noget, som krævede finansiering, eller studerede noget beslægtet.

Forberedelserne var startet allerede sidste sommer, og arrangørernes forventning var, at deltagerne måske ville forene kræfterne og forsøge at skabe et nyt pengeinstitut. Merkur har haft nogle hundrede kontohavere i Finland igennem de seneste 10 år, men det har ikke rigtig udviklet sig, og seminaret skulle søge at besvare, hvordan man kom videre. Arrangørernes fokus var etisk, fælles og sikker bankdrift, og derfor sørgede de meget klogt for om formiddagen den 18. at stille spørgsmålet om, hvilken bank vi ville have?

Det foregik i grupper, og fra analyserne af problemerne kunne jeg høre, at også i Finland er man godt klar over, at pengevæsenet er inficeret af renter på de penge, som er i omløb. Følgelig ønskede man sig en mere retfærdig og mindre skadelig økonomi, men udformningen af bankerne var der ikke nogen klar holdning til.

Vi gæstetalere kunne så komme med vores erfaringer: Først på banen allerede den 18. talte direktør Peru Sasia fra FIARE i Spanien om deres pengeinstitut. Det er kendetegnet ved social bankdrift, dvs. udlån af penge til organisationer og projekter med et

18

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

almennyttigt (ikke kommercielt) sigte.

Det går godt for FIARE, kunne vi forstå; de har høje vækstrater og er gode til at formidle deres budskab. Renter var ikke et spørgsmål, de diskuterede, men takket være medarbejdernes idealisme kunne de holde rentespændet nede på 4 %. Og de kunne skimte det tidspunkt, hvor kernekapitalen ville blive så stor (8 mio.), at de opfyldte EUs krav til bankdrift, og de derfor vil kunne stå på egne ben. Indtil videre har de betjent sig af en anden social banks faciliteter.

Den 19. lagde ud med en opsummering. Jeg havde dagen forinden haft lejlighed til at drøfte med de to facilitatorer (mødeledere), hvordan vi kunne speede processen op. En mulighed var at finde ud af, hvad hver enkelt havde af kompetencer og erfaring, danne grupper, som i detaljer udtænkte bankens formål og virke, og så forsøge at bringe det i spil som en slags rollespil, hvor hver arbejdsgruppe

havde skitseret deres bank i en folder eller præsentation, og så fik tilbagemeldinger på forsøget på at ”sælge” den.

Efter indledningen fulgte Annika Lauréns præsentation. Hun står i spidsen for den svenske sociale bank, Ecobanken, og havde også inden fortalt om den vægt, de lagde på at være transparente. Der sker på den måde, at samtlige lånemodtagere kan findes som et tillæg til årsregnskabet. På den måde kan man som indskyder se, om lånemodtagerne rent faktisk er dem, man har lyst til at støtte. Det er kun organisationer, institutioner og projekter, som kan få lån, mens indskyderne er private, der foruden at støtte det gode formål også får rente. Det er helt bevidst fra Ecobankens side; Annika Laurén kender godt og har et fint samarbejde med JAK Sverige, blandt andet fordi JAK Sveriges brugere sjældent har lånemulighed nok til de helt store projekter. Men Ecobanken vælger altså

at arbejde inden for systemet. Jeg bed mærke i, at de i nogle situationer – når en låneansøger ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed – selv går ud og er opsøgende og med i dialogen omkring den kreds af forbrugere og borgere, som kunne tænkes at ville stille sik-

godt samarbejde, og det stiller nogle udfordringer om konstant at forsøge at tilbyde pengeinstitutterne noget af værdi. Til det regnede jeg vores mål om at blive fri for de skadelige renter og det arbejde, som Landsforeningen står i spidsen for i forbindelse med

kerhed for låntager. Det betyder, ud over respekt og et godt kendskab til de forskellige områder, hvor banken har givet lån, at kredsen omkring låntager bliver mere interesseret i, at det går låntager godt, og derfor ser mere aktivt på, hvordan de kan støtte op om projektet. Dér kunne vi godt lære noget med vores bankdrift, som er betydeligt mere passiv.

Syntesetanken. Dertil kom slides om årskroner og en kort præsentation af pengeinstitutterne og ØKOnto. Jeg kom hele vejen rundt, men det var ikke lige klart alt sammen. Sådan er det tit, når der er meget at samle op på.

Men jeg kunne da se på flere af ”bankforslagene”, som blev præsenteret som rollespil efterfølgende, at tilhørerne havde lyttet og taget en del til sig og derfor også efterfølgende tog stilling til renter/rentefri på indlånssiden. Syntesetanken var naturligvis interessant, og jeg måtte efterfølgende beklage, at vi endnu ikke har et engelsk link på hjemmesiden. Samtlige materialer jeg havde – blade, foldere – blev taget.

Og så var de endda på dansk!

Efter indlægget grupperede vi os og gik i gang med at snakke bank – hvordan og efter hvilke principper. Midt i det hele skulle jeg holde mit indlæg, og jeg fik travlt med både at forklare om organisation og pengeinstitutter, rentefrie lån, som ikke er rentefrie, og hvad vi lægger i etisk bankdrift.

Hovedtrækkene i min præsentation var at lægge vægt på den gensidige nytte, man havde af hinanden i JAK systemet, og strukturen med de mange pengeinstitutter og én organisation som følge af historiske begivenheder. Jeg understregede, at vi er afhængige af et

ening og lagde en masse kræfter i det.

Det blev gjort meget tydeligt, da der faktisk var flere ”bankstiftere” til stede; én havde lavet en off-shore-bank for en kollega engang, en anden havde lavet en ”time-bank” – Aikapankki – som tilbyder udveksling af tjenester time for time. Så nogle vidste godt, at der lå et stort arbejde forude; andre anede ikke, hvad det ville indebære. Så det blev ved nogle udmærkede skitser og ellers oppe i hovedet på folk. Jan Erik, Annika Lauréns mand, sagde i spøg, at de ved en anden lejlighed havde været på Island til seminar og meget tæt på ikke at kunne komme derfra på grund af askeskyen. Havde de været nødt til at blive der i tre uger, så havde de skabt en bank! Jeg havde det meget på samme måde: Havde vi skulle fortsætte en uge endnu, så havde der været så meget viden og erfaring samlet sammen, at det næsten ikke kunnet være blevet til andet end en køreplan for et nyt pengeinstitut! Vi gæster pressede i hvert fald godt på, deltog aktivt og stillede en masse relevante spørgsmål.

Samtidig med, at vi selv havde det spændende og mødte en stribe spændende og engagerede folk. Og fik lært en masse om Finland, bl.a. at de har en meget aktiv basisindkomstbevægelse, som nyder støtte fra både højre og venstre i det politiske spektrum.

Så alt i alt er jeg meget godt tilfreds med at have deltaget, både fordi det var interessant og bekræfter, at der er gode initiativer rundt omkring; men også fordi det er tydeligt, at vi i JAK kredsen har en lang og brugbar erfaring med at tænke penge og med at være aktive og bevidste brugere af vore pengeinstitutter. Og den skal vi selvfølgelig dele ud af, mens vi selv får inspiration og skaber alliancer på tværs af landegrænserne.

Fik vi så skabt en bank? Nej, desværre!

I denne omgang var der ikke nogen, som havde mod på at løfte stafetten og tage ansvaret. Det var tydeligt, at de fleste gerne ville have andre bank-muligheder, men ikke kunne se sig selv i rollen som dem, der stiftede en forJA K BLA D ET jul i 2012

19

Nyt

fra Folkesparekassen billige lån bedre end rentespekulation af Bjarke kirkegaard nielsen Hos folkesparekassen opsparer du en mulighed for at låne penge til en lav rente på dine rentefri indlånskonti. det fortæller folkesparekassen om i den nye 0 % kampagne. “med 0 % kampagnen vil vi gøre opmærksom på, at man som kunde i folkesparekassen rent faktisk kan få noget ud af sit indestående, også selvom man ikke får renter”, fortæller marketingsansvarlig jesper mørkenborg kjær. i stedet for at få renter på indlån optjener man årskroner, der giver mulighed for at låne til en meget lav rente. Har du 1 krone stående i 1 år har du 1 årskrone. det giver mulighed for at låne 1 krone med afvikling over 2 år. lånet og afbetalingsperioden sammensættes efter dine behov og efter en almindelig kreditvurdering.

Har du brug for at låne flere penge, end du har årskroner, kan du låne dem til folkesparekassens sædvanlige udlånsrente. de optjente årskroner indgår i lånet, så den samlede rente bliver lavere. “fordelene ved årskronerne er selvfølgelig den lave rente. derudover kan lånet benyttes til hvad som helst. i princippet kan man låne penge til en ny bil, indskud i en lejlighed eller ens drømmeferie til en rente på 3,5 %”, siger jesper mørkenborg kjær.

Hvis du derimod ikke selv har brug for at låne penge, kan du overdrage lånemuligheden til andre, eksempelvis dine børn eller børnebørn.

solceller finansieres med ”Grønt energilån” af Bjarke kirkegaard nielsen solcelleanlæg har vist sig at være en god forretning for husejerne. når solen skinner om sommeren, producerer solcelleanlæggene så meget strøm, at el-målerne bogstaveligt talt triller baglæns.

Private husstande kan sælge strømmen til el-selskaberne, men det er ikke fordelagtigt at have et solcelleanlæg, der overproducerer på årsbasis. det kan bedst betale sig at tilpasse solcelleanlægget til husstandens forbrug, for med den såkaldte nettomålingsordning kan overproduceret strøm gemmes på det offentlige el-net og uden merudgifter hentes tilbage i perioder, hvor forbruget er højere end det, solcelleanlægget kan fremstille. et anlæg, som producerer godt 4000 kWh, kan købes til ca. 105.000 kr. inklusiv installation. folkesparekassen tilbyder grønne energilån til energibesparende forbedringer på fast ejendom. med et ”grønt energilån” kan du sætte dit energiforbrug ned og spare penge på de faste udgifter. oven i købet mens du kan glæde dig over at have god samvittighed over for miljøet. i dag findes der 8.833 solcelleanlæg i danmark. langt de fleste står på private hustage.

20

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

Vi mødte nogle helt andre kunder end dem, vi plejer at se til årsmødet Det var næsten et eventyr. Altså lige på nær vejret, der stod på regn og blæst.

Men med flere end 80 tilmeldte til årets Eventyrløb i Odense må Folkesparekassen i Odenses initiativ gå i historiebøgerne som lidt af et tilløbsstykke.

“Det gik godt, og det var rigtig hyggeligt”, fortæller Dorthe Vest fra afdelingen. Hun var selv mødt frem, dog ikke for at løbe, men med ansvaret for forplejningen.

Efter de henholdsvis fem og ti kilome-

ter leverede hun og sønnen Thomas nemlig øl, vand, pølser, slik og frugt til de trætte Folkesparekasse-løbere. ”Vi mødte nogle af de andre kunder end dem, vi møder til daglig i afdelingen. Der var mange unge og også nogle familier. Det var hyggeligt at få tid til at snakke med folk”, fortæller Dorthe Vest.

Hurtigst på 5-kilometeren blev Helle Bankes mand, Kenneth, i tiden 20 minutter og 34 sekunder. Det gav ham

en flot placering som nummer 153 ud af 13.372 deltagere.

I alt var 24.000 deltagere tilmeldt Eventyrløbet i Odense i år. Folkesparekassens direktør Martha Petersen og afdelingsleder i Odense Hans Kjems løb begge 10-kilometerruten. Resultaterne kan du finde på: http://motionsliv.dk/ modules/runner/results?id=2

Vi ses på Havnen!

kan få en smuk septemberdrink eller en frisk fadøl.

Du må gerne tage en ven med. Og hele arrangementet er gratis.

Du kan allerede nu tilmelde dig turen hos Erik Boesen på ewb@folkesparekassen.dk - eller ved at ringe ned i afdelingen på 8613 5100.

Aarhus Lokalråd byder igen i år på lidt ekstra for vores kunder og venner.

Den 1. september inviterer vi kunder i Aarhus afdeling en tur på havnen. Ud over at der er Festuge i Aarhus, så er havnen et af de mest spændende områder. Her sker der lige nu og over de kommende 10 år så store forandringer, at det er sidste chance for at opleve Aarhus, som den ser ud nu.

Her skabes noget af det mest moderne og banebrydende arkitektur i Danmark lige nu. Det vil vi gerne se.

Den foreløbige skitse for vores tur på havnen er, at vi skal i Pakhus 27 for at se Aarhus Kommunes model over fremtidens havn. Derefter går vejen til fods til den første etape af Lighthouse, der allerede i dag er udlejet og beboet.

Sidst slutter vi i Strandbaren, hvor du

Det endelige program bliver først offentliggjort senere, følg med på hjemmesiden og i afdelingen.

JA K BLA D ET jul i 2012

21

Nyt

fra Folkesparekassen Er 100 pengeinstitutter for mange?

Direktør i Folkesparekassen, Martha Petersen tager fat i Danske Banks og Finansiel Stabilitets syn på antallet af banker i Danmark. Og NIRO Invests netop offentliggjort liste over banker får også et par ord med på vejen.

Martha Petersen kigger på, hvad både debat og liste betyder for Folkesparekassen og Folkesparekassens kunder.

For nyligt udtalte Eivind Kolding, ny ordførende direktør for Danske Bank, at Danmark er bedre tjent med 10 banker end de knapt 100 pengeinstitutter, der er i dag. Oven i den melding har formanden for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Pedersen, også sagt, at han ser en konsolidering altså en sammenlægning - af finanssektoren som vejen frem. Det er Martha Petersen - direktør i Folkesparekassen – ikke ubetinget enig i.

Nemt for Danske Bank “Når Eivind Kolding siger, at 10 pengeinstitutter er nok i Danmark, så er det, fordi det vil gøre det meget nemmere for ham at drive bank. Det er åbenlyst, at Danske Bank vil få flere kunder, have nemmere ved at sætte priserne og kunne slippe af sted med endnu mere discount-service over for kunderne. Sådan en udtalelse gengivet som overskrift i diverse medier betyder desværre for Folkesparekassen, at nogen, der måske ville have valgt os, kunne risikere at tænke, at Folkesparekassen måske alligevel ikke er der på sigt. Derfor vælger de et stort pengeinstitut i stedet”, mener Martha Petersen. ”Dermed har Eivind Kolding opnået nøjagtig det, han gerne ville med sin udtalelse”!

Til gengæld opfatter hun Finanstilsynet og Finansiel Stabilitets snak om konsolidering som et udtryk for et ønske om en sund sektor. Men her handler det alene om at få fjernet de pengeinstitutter, der ikke kan skabe indtjening – og

22

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

som har en meget lille egenkapital at stå imod med. Formålet er her at sikre stabile pengeinstitutter, alle kan have tillid til. Dette synspunkt bakker Martha Petersen op. ”Finanskrisen har netop vist, hvor vigtigt det er, at der er tillid til pengeinstitutterne”.

Overskud skal være stødpude - ikke udloddes som afkast til aktionærer “Jo færre banker der er, desto mere indtjening vil der blive til den enkelte bank. Det vil umiddelbart styrke egenkapitalen. Risikoen er dog, at de tilbageværende banker i stedet bruger overskuddet til afkast til deres aktionærer. Det vil nok ikke ske på kort sigt, da der er krav til alle pengeinstitutter om at opbygge en større stødpude i form af mere egenkapital. Men når det er på plads, er det næsten sikkert, at aktionærernes interesser vil blive varetaget.

Hvis eller når det sker, havde det været bedst med en række mindre pengeinstitutter, hvor kapitalen i stedet blev liggende i boksen. Som økonomisk stødpude”, fortsætter Martha Petersen.

Med færre pengeinstitutter frygter hun en begrænset konkurrence “Hvis 100 pengeinstitutter kan drive en fornuftig forretning, skaffe det kundegrundlag der er brug for og fremvise fornuftige resultater, er det ikke for mange. Hvor mange revisionsfirmaer, advokater, cykelhandlere og bagere er der plads til? Hvor mange dagligvarebutikker skal der være? Efter min opfattelse må markedet være med til at styre antallet af pengeinstitutter”, understreger Martha Petersen.

“Ikke alle banker kan drive forretning med overskud. Derfor tror jeg, at der også fortsat vil blive færre pengeinstitutter”, siger direktøren, som lige nu har masser af debat at forholde sig til.

NIRO’s analyser kan ødelægge banker En anden meget omtalt debat er NIRO Invests liste over pengeinstitutter i Danmark.

Listen udkommer én gang årligt og bringes i dansk presse som et billede på, hvordan pengeinstitutterne klarer sig i forhold til hinanden.

“Jeg læser den også selv. Det er jo en liste, som pressen bruger som baggrund for en masse historier. Listen betyder ikke så meget for de pengeinstitutter, der ligger i toppen. Men den er med til at forringe og i værste fald ødelægge forretningsgrundlaget for de pengeinstitutter, der ligger i bunden.

Det er jo dem, pressen fokuserer på.

Der findes mange fornuftigt drevne pengeinstitutter i den nederste femtedel. Alligevel har jeg set overskrifter om, at hver femte bank er i fare for at gå ned. Det er en grov påstand uden nogen form for dokumentation”, forklarer Martha Petersen. Der er ingen, der kan sige noget om antallet af pengeinstitutter, som er i fare for at gå ned.

Folkesparekassen opad på listen Når hun læser NIROs liste, er det for at se: 1) hvor Folkesparekassen ligger 2) hvem der ligger i bunden af listen 3) hvor ligger de pengeinstitutter, som Folkesparekassen sammenligner sig med.

I 2010, da listen udkom for første gang, lå Folkesparekassen på en placering som nummer 67. I 2011 var placeringen i stedet nummer 53, og i år er Folkesparekassen rykket yderligere to pladser op.

“Vi er nummer 51 ud af 91. Det er sådan set rigtig godt. Men ingen kender de formler, som placeringerne beregnes på. Så jeg kan kun gætte på, at vores bevægelse opad skyldes, at vi har forbedret vores solvens og har færre store engagementer. Vi arbejder for at få en bedre indtjening, så min

forventning er, at vi rykker op ad listen de kommende år”, spår Martha Petersen, som dog stadig forholder sig kritisk over for NIRO Invest og listen over danske pengeinstitutters indbyrdes placering.

God billig bank frem for topplacering “NIROs analyse ødelægger altså forretningen for nogle virksomheder. Med det formål selv at tjene penge på at sælge analysen. Jeg ved ikke, hvem Nicholas Rohde eller NIRO er.

Men jeg véd, at det koster masser af penge at købe NIROs analyser. Ligesom at man for en ekstra betaling kan bestille firmaet til at lave en ny revideret analyse. Det gjorde direktøren i Den Jyske Sparekasse forleden, fordi han var utilfreds med sparekassens placering. Den slags gør mig ekstra skeptisk”, siger Martha Petersen. For 8.800 kr. plus moms blev der udarbejdet en ny liste, hvor Den Jyske Sparekasse var rykket mange pladser op.

“Vi kunne sagtens ligge højere på listen. Men vi har den filosofi, at vi er til for kunderne.

Vi tilbyder gode, billige løsninger frem for at tjene store afkast til aktionærerne”, slår hun fast.

FAKTA: Folkesparekassens direktør om konkurrence Som direktør for Folkesparekassen hilser Martha Petersen øget konkurrence velkommen: “Øget konkurrence er altid en fordel for kunderne, da det betyder lavere priser.

Folkesparekassen er kundernes sparekasse, og vi har kun deres interesse at varetage. Konkurrencen bliver mindre, hvis der bliver færre og formentlig også mere ens pengeinstitutter”, vurderer Martha Petersen. Hun tror i øvrigt, at der altid er plads til små og store virksomheder inden for stort set alle erhverv. Også inden for pengeinstitutvirksomhed. Nogle driver forretning ud fra stordrift og standardløsninger og nogle ud fra personlig betjening og holdning.

Martha Petersen JA K BLA D ET jul i 2012

23

HuSk gummiStøvlerne! landsforeningen jak, region syd- og sønderjylland inviterer til

Sommerudflugt med naturvejleder klaus melbye til vadehavet lørdag den 11. august vi mødes på vadehavscentret, okholmvej 5 i vester vedsted ved ribe kl. 13.30.

Herfra kører vi i egne biler de to kilometer ud til råhede vade, hvor vi iført egne gummistøvler vandrer ud på vaderne og et flot stykke strandeng. vi ser på vadehavets forunderlige dyreliv, ser trækfugle, tidevand og et unikt landskab, som hele tiden er underlagt områdets tidevand og vinterens storme. over 12 millioner trækfugle gæster området - mange af dem krydser mere end 30 lande på deres rejse på vej fra yngleområderne i nord til overvintringsstederne i det sydlige afrika.

området er ikke alene danmarks største nationalpark og danmarks største naturreservat - samtidig er det kandidat til at komme på fn´s verdensarvliste. vadehavsområdet hører til et af landets laveste, hvilket betyder, at marsken og dens byer er beskyttet af havdiger imod stormflod. vi afslutter med en kop kaffe på restaurant kammerslusen, hvor vi hilser af med naturvejlederen. efter kaffen vil formanden jakob mikkelsen orientere om aktuelt fra landsforeningen jaks mange spændende aktiviteter. af hensyn til kaffen skal der ske tilmelding senest den 8. august til jakob.mikkelsen@mail.dk. eller telefon 75 27 12 70.

Deltagerbetaling: 60 kr. pr. person inkl. naturvejleder klaus melbye og kaffe på kammerslusen! alle er velkomne!

Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Nærmere information: John Wismann – Andelskassen JAK Slagelse

24

J AK BL A D E T j u l i 2 0 1 2

En fond der virker for JAKs tanker

Studiekreds i JAK Region Fyn Region Fyn inviterer interesserede til at deltage i en møderække med bundne emner med tilknytning til økonomi og værdi.

Nærmere oplysning om næste mødedato og emne fås på mail: m.schjoett@mail.dk

• Salg og service af varmepumper, køleanlæg, solpaneler og solfangere • Solvarmepumpen EVI-Heat med markedes højeste COP værdi på 6 • Opstartsbesøg og årlige eftersyn • Gør det selv hjælp, dimensionering og montagevejledning • Gratis telefon- og emailrådgivning fra klimaskærm til varmekilde

Donationer til fonden kan ske på mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser der vil kunne udnyttes til at yde lavtforrentede lån til unge mennesker under uddannelse

Beplantning – Træpleje – Beskæring – Fældning – Hegn – Rådgivning – Pleje og vedligeholdelse

Opret en

Læs mere på www.jak.dk

JAK Fonden

Gletcher Energiteknik 70 22 48 89 · www.gletcher.dk

– Rentefrie lån – Fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis

Anders Matthiessen Anlægsgartnerfirma Skudehavnsvej 17 A 2100 København Ø Tlf. 35 26 70 38

– og dine penge bliver økologisk aktive

Strandgade 36 A, st. th.

1401 København Ø Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409 Mobil 2120 9404 E-mail: elmebech@elmabech.dk ord omtale

• • • • •

Service/reparation Periodisk syn Skader Dæk Person- og varebiler – alle mærker

tekst billeder redigering layout corporate tekst kommunikation skrivearbejde Henning Bech Frederiksen referater interview foto rgsfuld kommunikation ekstern emptive communication Rådgivende Civiløkonom, HD intern strategi kommunikation pressemeddelelser mmunikation semiotisk omtale engelsk dansk tysk ation omtale kurser i facebook sider bøger ghost ionstræning udvikling facebook designs ads grupper mpagner netværkspleje apps omtale blogging blogs ærksopdyrkning public weblogs youtube viral markedsføring ns massekommunikation flash mobs reklame mail st writing ord omtale nyheder pressemeddelelser t billeder redigering ord nyhedsopdatering kontakt t tekst skrivearbejde web pressehåndtering ater interview intern krisekommunikation unikation ord ekstern Bedre og mere webreklamer flash ation firma magasiner journalistik k dansk tysk facebook omtale af storytelling sider branding design din virksomhed pressestrategier upper omtale blogging omtale netreklamer weblogs youtube viral industritekster markedsføring vejledninger der pressemeddelelser klik www.chib.dk erhvervskommunikation erhord journalist web vervsnyheder ng krisekommunikation ring: 31 65 01 89 freelancearbejde ord er flash storytelling pressefotos taler elling pressestrategi artikler logo design visitkort merchandise lamer industritekster plakater brochurer hjemmesider erhvervskommunikation mailreklamer Google Google eder freelancearbejde AdWords Google seo omtale pressefotos artikler grafik design sms smsservice ut visitkort plakater smartphones kontraktarbejde mmesider mailreklamer branding guerilla marketing ogle AdWords apps ord ord apps online spil marketing omtale grafik design gaming budskaber information msservice smartphones finansjournalistik analyser traktarbejde branding

Tilsluttet Dansk Teknologisk Instituts Værkstedskontrol

Funder Auto Service Kurt Poulsen · Drejegårdsvej 4 · 8600 Silkeborg Tlf. 86 85 10 58

chib pressebureau

JA K BLA D ET jul i 2012

25

Folkesparekassen støtter projekter og initiativer, der holder på den lange bane. Vi går ind for løsninger, der er økonomisk bæredygtige – både for samfundet og for kunderne. Folkesparekassen er kundernes sparekasse. Der er ingen aktionærer eller andre, der skal tilgodeses.

Folkesparekassen vil gerne gøre det nemmere at vælge de grønne løsninger. For eksempel er renten på billån ikke afhængig af udbetalingens størrelse, men af bilens brændstofforbrug.

GRØN

BÆREDYGTIG

RENTEFRI

Hos Folkesparekassen kan du vælge at være rentefri.

Det vil sige, du kan lade dine indlånskonti være uden rente.

Det gælder både lønog budgetkonti samt opsparingskonti. I stedet for at optjene renter, opsparer du mulighed for at låne til en lav rente.

I Folkesparekassen tager vi afstand fra spekulation, da vi mener, det har en skadelig virkning for samfundet og for det enkelte menneske.

SPEKULATIONSFRI Silkeborg afdeling Tlf: 8681 1611 Herningvej 37, 8600 Silkeborg Aarhus afdeling Tlf: 8613 5100 Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus Odense afdeling Tlf: 6611 2231 Kronprinsensgade 7B, 5000 Odense M: info@folkesparekassen.dk W: www.folkesparekassen.dk

RD

TA L

PI

JO

KA

JAK pengeinstitutter JAK Andelskassen Østervraa Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31 www.jak-oestervraa.dk E-mail: jakjak@mail.dk Åbningstid: Mandag kl. 9.00 – 12.00 Torsdag kl. 15.00 – 17.45 Telefontid: Tirsdag – onsdag – fredag kl. 9.00 – 12.00

Folkesparekassen, Silkeborg Herningvej 37, Postboks 169, 8600 Silkeborg www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75 Åbningstid: mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 torsdag kl. 10.00 – 17.30

Ebeltoft Andelskasse Østerallé 8 A, Postboks 56, 8400 Ebeltoft Tlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64 www.ebeltoft-andelskasse.dk E-mail: info@ebeltoft-andelskasse.dk Åbningstid: Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00 Torsdag kl. 9.30 – 18.00 Fredag kl 9.30 – 12.00 Lånesager ekspederes i ugens første fire dage fra kl. 9.30 – 16.00

Folkesparekassen, Odense Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Funder Fælleskasse Andelskasse Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 81 15 44 www.funder.faelleskasse.dk E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk Åbningstid: Tirsdag kl. 10.00 – 12.30 Torsdag kl. 15.30 – 17.30

Folkesparekassen Aarhus Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Andelskassen JAK Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Tlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57 www.ajak.dk E-mail: info@ajak.dk Åbningstid: Mandag kl. 12.00 – 16.00 Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 18.00 Brenderup Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Brenderupvej 12, 5464 Brenderup Tlf./Fax: 64 44 13 64 www.ajak.dk/brenderupafdeling E-mail: andelskassen@jak-brenderup.dk Åbningstid: Torsdag kl. 18.30 – 19.30 Morsø Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64 www.ajak.dk/morsafdeling E-mail: morsoe@andelskassen-jak.dk Åbningstid: Mandag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Tirsdag lukket Torsdag kl. 12.30 – 16.30 Fredag kl. 12.30 – 14.30 Telefonerne er lukket om fredagen, men der kan lægges besked, så ringer vi tilbage.

Thisted Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Frederiksgade 6, 7700 Thisted Tlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44 www.ajak.dk/thistedafdeling E-mail:thisted-andelskasse@mail.dk Åbningstid: Mandag og onsdag 10.00 – 12.00 Tirsdag og torsdag 11.00 – 17.00

Foreningen af JAK pengeinstitutter Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 / fax 86 81 13 75 E-mail: andelskasseforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Torsdag kl. 14.00 – 17.30

JA K BLA D ET jul i 2012

27

ID-nr. 42743

www.jak.dk Besøg JAK på Internettet

Landsforeningen JAK er talerøret over for offentligheden om bevægelsens langsigtede mål: Gennemførelse af det danske folks økonomiske frigørelse ved oprettelse af en rentefri samfundsbank. Landsforeningen udgiver JAK bladet, der stiller tidens økonomiske problemer under debat og anviser nye veje og midler til at løse problemerne.

JAK regionerne varetager på det lokale plan »markedsføringen« af Landsforeningens ideer om det rentefri samfund og støtter det til enhver tid værende praktiske arbejde.

JAK andelskasserne er pengeinstitutter, der inden for den danske lovgivnings rammer er et skridt på vejen mod det rentefri samfund. JAK andelskassernes væsentligste virke er en

m

På ”www.jak.dk” kan du få en lang række oplysninger om Landsforeningen JAK og regionerne samt om JAK pengeinstitutterne. Nedenfor bringes et uddrag fra en af siderne. »rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån giver mulighed for rentefri udlån (til dækning af andelskassens omkostninger betales et administrations-bidrag, typisk 4-5% om året).

JAK kan ikke løse denne store opgave alene.

Vi indbyder derfor til en dialog med andre bevægelser, foreninger og organisationer – ligesom JAK opfordrer ethvert menneske til at overveje, om der er brug for tanker om økonomisk og menneskelig frigørelse.

JAK viser een vej og indbyder til samarbejde herom.

Medlemskab af Landsforeningen JAK. Abonnement på JAK bladet

Landsforeningen JAK. – for menneskelig og økonomisk frigørelse – ikke ved vold – ikke ved kunstgreb – men ved jævn sund fornuft.

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af Landsforeningen JAK og/eller abonnement på JAK bladet: Sæt kryds ved det ønskede

❑ kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, incl. JAK. bladet ❑ kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, excl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for pensionister , incl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for studerende, incl. JAK bladet ❑ kr 200,00 for abonnement på JAK bladet uden medlemskab Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . .